'Warrens skakt'og Jerusalems vandledninger

At lektor, teol. dr. Nicolai Winther-N i e ls e n, M e n igh ed sf ak u ltetet

Ir) ibelsk arkæologi begyndte somFli minearbeide! Det første selskablJfor uibetsi< arkæologi. PalestineExploration Fund, indledte sin virksom-hed med at sende ingeniørtropper tilJerusalem. Kaptajn i den britiske hær,Charles Warren, gik i gang med atundersøge Jerusalem under jordenved at grave gange langs tempelplad-sen og byens gamle mure. Nede påOlelhøjen fandt han den skakt, somstadig bærer hans navn.

lvlange arkæologiske fundsteder bli-ver dog hurtigt til rene minefelter. Bevi- >

Da David erobrede Jerusalem for 3000 år siden, lå byen på den langstrakte høj syd for Tempelbjerget. Det har længe været en gåde, hvordan David trængte ind ibyen. Arkæologiskeundersøgelser af det gamle Jerusalems vandforcyning kastet imidleftid nyt lys over det, ogartiklerne i dette nummet af TEL fotsøger at løse gåden. (Foto: Werner Braun)

Tværcnit af Davidsbyens nordøstskråning med Warrens skakt-tunnelsyslemet. Skitsen eren forenklet udgave af Zwi Abels skitse i -The City of David Water Systems" p. 21 (Jeru-salem 1995) og gengives med venlig tilladelse af Zwi Abel.

Den bragte os op på højde med denlØse slen i 1l meters højde. Vi lavededenne afsats ekstra stærk, så den villeafbøde stenens lald.

Blot 2 meter oven over denneafsats åbnede skakten ud ien storhule, hvis bund skrånede 45 graderopad og var fyldt med små sten. Hvisblot 6n af dem gik løs, ville den sættegang i et stenskred, som kunne dræbesergant Birtles. Jeg lavede en lille stigeog kravlede op, uden at der sketenoget."

Denne spændende bedrift blevgentaget under Yigal Shilohs udgrav-ninger i Davidsbyen 1978-1985. I som-meren 1979 fik han tre bjergbestigeretil at kravle op gennem skakten. Dettog dem 2 timer at nå op til skaktenslop.

Siden er hele tunnelsystemet igen

ser fundet Bibelen, eller har vi mistol-ket Bibelen? Sådan er det også gåetmed Warrens skakt og beretningen omDavids erobring af Jerusalem i 2 Sam-uel 5. Måske kravlede Joab gennemdenne skakt {or at indtage byen. Menhvad nu, hvis skakten slet ikke eksiste-rede på Joab og Davids tid? Eller skalvi gå i en hel anden retning for at løseproblemet?

Bjergbestigning i skaktenAllerede i 1837 havde den amerikan-ske orientalist Edward Robinson hørtom Hizkijas tunnel. Det lykkedes hamat få adgang til den og gå igennemden. Chades Warren var naturligvisogså interesseret i denne tunnel.Under sine undersøgelser opdagedehan imidlertid, at en forgrening itunne-len førte hen til en skakt itunnelloftet.Han fortæller om, hvordan han steg opigennem denne skakt den 24. oktober1867 (frit efter Shiloh 1981, s. 30):

"Sergent Birtles og jeg sørgede forat sætte lorskalningen op, mens arbej-derne bragte planker ind til os. Ved atfæstne dem til siderne iskakten lykke-des det os at kravle 6 meter op. Derlavede vi den første afsats ved at hug-ge en rille til en ramme. Så anbragte vi4 planker lodret på rammen for at nåop til næste afsats.

Vi lændte en magnesiumtråd ogkunne nu se en løs stenblok,5 meteroppe, lige over hovedet på os. Vi hav-de set llere nedfaldne blokke nede i

bunden. Vi så nu tavse på hinanden ogønskede, at vi var lidt højere oppe.

Den anden alsats bragte os op i enhØjde af I meter over skaktens bund.Den tredje a{sats var vanskelig at lave.

-

Moderne lrappe ned llkilden og lunnelerne

En kilde - tre vandsystemerNøglen til løsningen al gåden om Davidserobring aI Jerusalem ligger gemt i

byens vandsystemer.Det gamle Jerusalem havde kun 6n

kilde: Gihon-kilden nederst på nordøsl-skråningen af den høj, byen var byggetpå. Bymuren lå midt på skråningen, ogbyens indbyggere måtte altså gå udenfor bymuren, når de skulle hente vandved kilden.

For at kunne udnwe vandet fra kil-den bedst muligt. anlagde indbyggerne i

århundredernes løb lorskellige systemeraJ vandledninger. De tre vigtigste vand-systemer fra Det Gamle Testamentes tidvar:

l.Warren skakt-tunnelsystemet

Dette vandsystem bestod al3 dele: En42 m lang gangtunnel i klippen underbymuren; en 13 m dyb, lodret skakt vedenden af gangtunnelen; og en 20 m langvandtunnel fra bunden aJ skakten og udtil kilden.

Indgangen til gangtunnellen lå indenfor bymuren. Når indbyggerne gik gen-nem gangtunnelen og hejsede vand opgennem den lodrette skakt fra vandtun-nellen, behØvede de ikke at vove sag

uden for bymurens beskyttelse.

2. Siloam-kanalenFra kilden ledtes vandet gennem en tun-nel ud til en kanal, der løb langs medbjergskråningen. Kanalen havde åbnin-ger, så dens vand kunne bruges til oveFrisling al dalbunden.

p€

N

3. Hizkijas tunnelEn lang S-formet tunnel fra Gihon-kildentuærs gennem højen til Siloam-dammen.Bygget al kong Hizkiia omk. år 700 f.Kr.

På Hizkijas tid var Jerusalem vokset,så Srloam-dammen lå inden for bymu-ren. Når indbyggerne hentede vand der i

stedet lor ved Gihon'kilden, behøvedede ikke vove sig uden for bymuren.

blevet udlorsket til bunds. Det har satgang i debatten om vandledningenskonstruktion og byens erobring underkong David. I 1985 blev hele dettestorslåede tunnelsystem åbnet foroffentligheden - turister har dog ikkemulighed for at klatre op gennem skak-ten!

Vandsystemerne på OfelWarrens skakt er kun en af flere vand-ledninger under Davidsbyen. Den mestimponerende er Hizkijas tunnel (2Kong 20,20 og 2 KtØn 32,30). Den led-te vand lra Gihonkilden i Kedrondalenned til dammen, der opførtes i dennedre del af Davidsbyen.

Hizkija ville hindre assyrerkongenSankerib iat kontrollere byens vand-forsyning forud for hans belejring afJerusalem i701 f.Kr. Han tilstoppedederfor alle kilderne iomegnen og,strømmen, der lØb nede i jorden" (Z

Krcn 32,4).Denne underjordiske strøm er sik-

kert Siloamkanalen. Den fører vandetfra kilden ud gennem en tunnel og nedpå ydersiden af bjergryggen til Dengamle Dam 400 meter mod syd. Pånogle strækninger lØber den som enboret lunnel, på andre i en åben kanal.Kanalen havde med jævne mellemrumåbninger isiden, så den kunne overris-le Kedrondalen, når skodderne varåbne. Det må være denne vandled-ning, som Esajas kalder for Siloas sag-te rindende strøm (Es 8,5-8).

Warrens skakt med de tilhørendegange (se skitsen side 2) er et selv-stændigt vandsystem, helt uafhængigaf Hizkijas vandledning og Siloamka-nalen. Der er adgang til dette vandsy-stem oppe fra Davidsbyen. Bymurenligger et godt stykke nede på skråningen.

Først kommer man ind i et hvælvetkammer. Fra dette rum er der en langdiagonal tunnelsprække, der fØrer nedi bjerget, men ender blindt.

Over for indgangen til kammeretlører en tunnel i en 42 meter lang buened i bjerget. Den består af to afsnit,en stejl tunneltrappe og en skrånendetunnelbue. Den munder ud i en hulemed en lodret skakt i bunden ('War-rens skakt). Herfra kunne man hejsevand op fra skaktens bund 13 meternede. Jerusalems indbyggere kunnepå den måde hente vand ved at gåned i bjerget.

Skaktens bund rammer en tunnel,der fører hen til Gihonkilden. Tæt påskakten begynder Hizkijas tunnel, somfører ned til Siloamdammen. Det sidstelille stykke af vandtunnellen hen til skak-ten er i dag blokeret ved Hizkijas tunnel.

Den øverste, stejle del af gangtunnellen ned til Warrens skakt. På Davids tid kunne Jeru-salems indbyggerc gå ned gennem denne tunnelfor at hente vand fru skakten. I dag er derbygget en trappe, så besøgende ved selvsyn kan danne sig et indtryk af den imponerende3000 * gamle tunnel. (Foto: Wemet Braun)

Er skakten traløreller efter Davids tid?Længe var der udbredt enighed om, atWarrens skakt var tidligere end Davidstid.

Det blev imidlertid atuist af Shiloh(1981 og 1994), der ledede udgravnin-gerne på Ofel-højen. Der er ingenarkæologisk daterbare levn i skaktsy-stemet, som kan afgøre spØrgsmålet.Shiloh daterede derfor skakten til sam-me tid som de israelitiske vandsyste-mer i Hazor, Gezer, Gibeon og Tell es-Sa'idiah (1981, s. 38). Trappetunnellerfindes i Hazor, Gezer, Gibeon og lble-am. De indgår alle i byplanen i kongeti-

den fra Salomos tid og senere hen.Skakten kunne derfor være et planlæg-ningsstadie for opfØrelsen af det israe-litiske Jerusalem i 10. årh. f.Kr. - og detvil sige fra tiden efter David.

Skakten har dog ikke et stort ind-gangshul som i Hazor, Megiddo ogGibeon. Det kan skyldes, at skaktenikke begyndte på toppen af byen, mennede på skråningen (1994, s. 5l). Enanden forskel er, at skakterne i Hazorog Gezer og Gibeons dam fører ned tilvandfØrende lag under selve byen(1994, s.52).

Warrens skakt er også på andrepunkter enestående og ikke uden vide- >

il

re sammenlignelig med de andre kend-te vandledninger fra kongetiden.

For det fØrste har geologen DanGill påvist, at de to lodrette skakter nedi undergrunden, Warrens skakt og'denblinde skakt', er nalurligt forekommen-de kløvninger idet, geologerne kalderkarstlsk kalksten. Det gælder også denbuede gangtunnel. Jerusalem byderderfor på unikke geologiske formatio-ner, som er torhistoriske.

For det andet landtes der alleredelignende underjordiske vandsystemer i

det mykenske Grækenland idet 13.

årh. f.Kr. (Cahill og Taler 1994, s. 44)Af geologiske og teknologiske grun-

de kan Warren skakt-tunnelsystemetderfor godt være ældre end Davids tid.Kendskabet til de naturlige klippe-sprækker kan endda have spillet enrolle ved oplØrelsen af det ældstekana'anæiske Jerusalem. Fra begyn-delsen lå byen på et akavet sted medbymuren langt nede på skråningen tilKedrondalen. Blev bymuren placeretder lor at udnytte de gamle klippe-sprækker inde i blerget?

Abells oq Arbits teorierom skakTsystemetPå det seneste har ingeniøren ZviAbells (1993; Abells og Arbit l994a,1994b og 1995) givet følgende forkla-ring på vandsystemernes opbygningog indbyrdes datering.

1. vandledning. Den ældste vand-ledning var en åben kanal, som blevhugget ud i bjergsiden blot 1,2 meteroven over dalbunden, og som fik sitvand {ra kilden, der ioldliden lå 2meter over dalbunden. Del var enovenislingskanal. (Senere opfyldningaf dalen har hævet dalbunden medikke mindre end 12 meter, så kilden i

dag ligger 10 meter under dalbunden.)2. vandledning. Derefter blev der

bygget en kort tunnel fra kilden ud til etunderjordisk reservoir til opsamling afoverlØbsvand. Den begyndte ogsåneden under den nuværende cement-trappe og nord for den ældste vandled-ning (- den er ikke albildet på Abellsdiagram).

3. vandledning. Dernæst blev War-rens skakt-systemet konstruerel. Denaturligt f orekommende geologiskesprækker blev udvidet, og den øvrebuegang blev hugget til med trappetrin.Der blev udhugget en 20 meter langtunnelgang fra bunden al skakten ogud til Gihon kilden.

For at vandet af sig selv kunne lØbeind idenne tunnel, måtte kildensvandspejl imidlertid hæves 2 meter.Derfor blev der opført en opdæmnings-

-

Tunnelsvslemet omArinQ Wanens skakt set lra oven. Selve den 13 m dybe skakt er den far'vede ci;hel midt iskitseh. Den brede tunnel til venstre fot Warrens skakt et gangtunnellen,der gik under bymuren. Den smalle tunnel til høire for Waffens skakt er vandtunnellen, detførte vand fra kilden ind til skakten.Skitsen er tegnet al Zwi Abels ("The City of David Water Systems" p. 21; Jerusalem 1995)oq eenoives med hans venlige tilladelse.

mur Øst lor kilden (den yderste al de to'Damming Wals' på skitsen). Den lig-ger idag skjult neden under encementtrappe, som blev bygget af Par-

ker-ekspeditionen i 1909-1 911. Denældste vandledning (1. vandledning)må da også være blevel blokeret.

4. vandledni ng. Siloamkanalen blevmåske bygget af Salomo til vanding afhans haver bI. Præd 2,4- 6). Kanalenlå 3 meter højere end kilden. Det varderfor nødvendigt at bygge en nyopdæmningsmur (den inderste al de to'Damming Watls). Del hævede vand-spejlet i den jebusittiske tunnel nedenfor Warrens skakt yderligere.

5. vandledning. Med oplØrelsen alHizkijas tunnel faldt vandspejlet såmeget, at der ikke løb vand hen til bun-den af Warrens skakt, og Siloamkana-len var ubrugelig.

Opdæmningen og DavidAbells nye teori tyder på, at Warrensskakt er tidligere end David.

Warrens skakt kan godt have for-bindelse til Davids erobring af Jerusa-lem, om end på en lidt mindre drama-tisk, end mange tidligere antog. Joabbehøvede ikke at udføre den næstenumulige bedrift at klatre op igennemskakten, men kunne koncentrere sigom opdæmningsmuren. Hvis den blevrevet ned, ville der ikke løbe vand hentil skakten, og indbyggerne mistedederes vandforsyning.

Men alt det er en anden historie,

som lortælles af Carsten Vang i hansartikel i dette nummer al TEL.

LitteraturAbells, Zvi. 1993. Jerusalem's WaterSupply From the 18th Century BCE tothe Present. Jerusalem

Abells, Zvi og Asher Arbit. 1994a. The

City of David Water Systems. Supple-ment to Jerusalem's Water Supply.Jerusalem

Abells, Zvi og Asher Arbit. 1994b.Some New Thoughts on Jerusalem'sAncient Water Systems. PalestneExploration Quaterly. 1 27 :2-7

Abells, Zvi og Asher Arbit. 1995. IheCity of David Water Systems Plus BriefDiscussions of Aqueducts, StoragePools and the Present Day Supply ofWater to Jerusalem. Jerusalem

Cahill, Jane M. og David Taler. 1994.Excavations Directed by Yigal Shiloh atthe City of David 1978-1985. I HillelGeva (ed), Anclent Jerusalem Revea-ied Jerusalem: lsrael Exploration Soci-ety

Shiloh, Yigal. 1981 . The Rediscoveryol Warren's Shall. Biblical ArchaeologyReview. 7 no. 4:24-39

Shiloh, Yigal. 1994. The Rediscoveryof the Ancient Water System Known as"Warren's Shaft". I Hillel Geva (ed),

Ancient Jerusalem Revealed. Jerusa-lem: lsrael Exploration Society I

NSlejl

ganglunnelBymur

i- ;-(r8.årh.ihr)

Hvælvet rum

Til Slloåm- Moderner-bloterinqsmur

Tunnelindgangdammen <--

=<_ Blind

Hizkijas

{^ oæmningsmure

i,lodernelrappe

\

indgang

trr

S oarn-kånalen