På rundvisning i

et er ikke tillældigt, at vi harvalgt at se på Jerusalem i år 30e.Kr. Årstallet er valgt, fordi by-

JerusalemAf Kathleen Ritmeyer

en på det tidspunkt havde nået højde-punktet af storslåethed og tilmed overgik kong Salomos Jerusalem. KongHerodes havde overall sat sit præg påJerusalem, selv om han ikke levedelænge nok til at se gennemlØrelsen afhele hans plan for byen.

Da Herodes kom til magten i år 37f.Kr., havde byen allerede spredt sig

år 30 e.Kr.over til VesthØjen, hvor de mere velha-vende blandt byens indbyggere levedeefter hellenistisk livsstil. lvlen Tempel-bjerget, hvor Salomos tempel oprinde-ligt havde stået. var ikke fulgt med i

denne udvikling og var stadig - hvisman ser bort lra en mindre udvidelsemod syd foretaget under det hasmo-næiske styre - i det store og hele, somNehemias havde genopbygget del. Etkompleks af d6n beskedne størrelsevar næppe slort nok til at modtage demange besØg af byens indbyggere(befolkningstallet blev af historikeren >

gennemgår de vigtigste fund iJerusalem fra Jesu tid. Det erblevet en spændende rundvis-ning i Jerusalem år 30 e.Kr.

Velkommen til en tur i Jeru-salem, byernes by!Jerusalems lange historie afspejles i en mængde arkæologiske udgtavninger. Udgravnin-

gerne omkring TempelbjeeeL det fik sit nuværende omfang under kong Hercdes kott førKristifødsel, hører tilde mest spændende. (Foto: Werner Braun)

Tacitus anslået til 600.000) - lor slet ik-ke at tale om de myldrende skarer afjØdiske pilgrimme, som lre gange omåret kom til byen for at fejre de storejødiske højtider.

Den vigtigste historiske kilde er foIden periodes vedkommende JosefusFlavius. Han lortæller med mange de-taljer om Herodes' ,usædvanlige ar-bejde, nemlig ombygningen af Gudstempel for Herodes'egen regning, ud-videlsen af området omkring templetog forhøjelsen af det" (Ant 15.380).Ombygningsarbejdet begyndte i Hero-des' 1 8. regeringsår, det vil sige år '19

f.Kr.Omlægningen af tempelpladsen og

fornyelsen af selve tempelbygningenvar imidlertid ikke nok til at lettetrængslen ibyen. Hverken Josefus el-ler lvlishna (det rabbinske værk, derved siden af Det Nye Testamente ervores anden hovedkilde lil byens udse-ende idenne periode) beskriver byensnet al gader, bortset fra en kort omtaleaf de porte, der fØrte ind til tempelplad-sen. Men arkæologiske fund i udgrav-ningerne omkring Tempelbierget viser.at tempelplatformen udgjorde centrumi et storslået net af brede gader medlorretninger. store åbne pladser og -vigtigst af alt i en by med fattige vand-ressourcer - et storslået og effektivt sy-stem af vandledninger. I Øvrebyen gavde åbne pladser og torve ved siden afbemærkelsesværdige bygninger somdet hasmonæiske palads og Herodes'palads luft midt ien by, der ellers varprægel af gyder og stræder.

Jerusalem var isandhed en perleaf en græsk-romersk by overfØrt til

Østen. I deres ængstelse over Jesumørke forudsigelser om Jerusalemsfremtid forsøger disciplene at impone-re ham med udsigten tra Oliebjergetover til de smukke tempelbygninger.Hver gang de kom fra de galilæiskelandområder til byen, har de selv væ-ret vidner til det enestående bygge-boom. Johannesevangeliet 2,20 for-tæller, at der på det tidspunkt var byg-

'i! .

Da lsnel i juni 1967 erobrede østjerusalem, begyndte israelske atuæologet en rækkemeget store udgravninger i byen. Det er især disse udgravninger, der har bidraget til voresviden om byens udseende i 30 e.Kr. Detle foto er fra en afde første udgravningssæsonetved sydvesthjørnet af Tempelbjerget. (Foto: Werner Braun)

get på templet i 46 år, og fra andre kil-der ved vi, at byggeriet fortsatte efterdette tidspunkt. De nyanlagte, storslå-ede sten må have gjort Jesu svar til di-sciplene endnu mere forbløfiende:

"Ser I alt dette? Sandelig siger jeg jer:Der skal ikke lades sten på sten tilba-ge. men alt skal brydes ned" (lvlatt24,2).

Jerusalems mureBekonstruktionstegningen forestillerJerusalem inden opførelsen af DenTredje lvlur, der blev påbegyndt afAgrippa I i åt 41-44 e.Kt. og fuldendtkort fØr ødelæggelsen af byen i år 70e.Kr.

Herodes havde genopbygget ogistandsat Den FØrste lvlur, der oprinde-ligt var opført i den hasmonæiske peri-ode, Josefus fortæller, at denne murmod nord begyndte ved det store Hip-picus Tårn nær ved Herodes' palads.Derfra fortsatte den i relning mod Tem-pelbjerget forbi Xystus og Rådsalen,indtil den nåede templets vestlige sØl-lehal. Fra Herodes'Palads gik murenmod syd, løb rundt om Sydvesthøjen i

retning af Siloams Dam, uden om dengamle Davidsby, langs med OfelhØjenog op til østsiden af Tempelbjerget.

ForlØbet af Den Anden Mur er me-get omdiskuteret. Josefus siger kort oggodt, at den "begyndte ved den port i

'Sid*{. 4 o^ dgArÅausulle',e"I rorroruq ut

Torleif EIgvin, Oslo/Jerusalemmedlem af den internationale udgivergruppe af dødehavsrullerne

. Kaffe .

l{yt lra Selskab lor Bibelsk Arkæologived SBA'S formand Jan Mortensen

Alle er hiertelig velkommen!

-

Den Første Mur, som de kaldte Gen-nath, omgav kun byens nordlige del ogendte ved Antonia. (Bel 5.146). Dennekorte beskrivelse giver rig lejlighed tilspekulationer. Selv bygningstidspunk-tet for denne mur er usikkert, men deter dog almindelig anerkendt, at denvar bygget iår 30 e.Kr. Da evangelier-ne fortæller, at korsfæstelsen sketeuden lor bymuren, er fastlæggelsen afmurens forlØb afgØrende for spØrgs-målet om, hvor Golgata lå. Når vi nuskal gennemgå rekonstruktiontegnin-gens lorskellige punkter, vil det blive

klart, at det forlØb af Den Anden Mur,som vi har valgt at følge, bygger bådepå arkæologiske fund og på de histori-ske kilder.

Omkring TempelbjergetTemplet (1 ; numrene i parentes henvi-ser til numrene på rekonstruktionsteg-ningen herunde4 var sat i stand af He-rodes. lfØlge Josefus havde det lormsom en lØve - det vil sige, at det varbredt Joran og smalt bagtil. Det var toetager højt og den nederste etage rum-mede det hellige og det allerhelligste.

Tempelbygningen var omgivet afPræsternes Forgård, og Øst for den låKvindernes Forgård. Hele dette kom-pleks lå på en åben plads (2). hvisform var bestemt af den form, Tempel-bjerget tidligere havde haft. Leen Rit-meyer har fornylig ud fra opmålingerforetaget på Tempelbjerget opdaget, atTempelbjerget i en tidligere periodehar udgjort et kvadrat på 500 alen.Dette mål stemmer med angivelserne i

Mishna (Mddot 2,1).Hedningernes Forgård (3) angiver

den del af Tempelbjerget, som var He- >

1 . Templet2. Det tidligerc kvadratiske tempelbjee3. Hedningernes Forgård4. Antoniaborgen5. Struthion-dammen6. lsraels Dam7. Betesda DamL Den Nye BydelL Rådsalen10. Xystus11. DamaskuspotTen12. Golgata? (Gravhaven)

13. Golgata? (Gravkirken)14. Stenbrud15. Amygdalon Dammen16. Gennath-poften17. Det hasmonæiske palads18. øvrebyen19. Rigmandspalæ ("The Palatial Mansion")20. Mariamme-tåmet21. Fasael-tårnet22. Hippicuslåmet23. Herodes' palads24. Beboelseshus ('Kajfas' hus.)

25. Slange-dammen26. Essenerporten27. Hinnomdalen28. Annas' mindesmærke29. Ofel30. Siloam-dammen31. Tytopøondalen32. Kedrondalen33. Faraos Datters Grav34. Peristereon-klippen35. Absaloms Grav36. Oliebjerget

il

rodes' tilbygning til det oprindelige kva-dratiske Tempelbjerg.

Antoniaborgen (4) lå, igen ilølgeJosefus (Bel 5.238), ved nordvesthjørnet af Tempelbjerget. Her lå der fasten garnison romerske soldater. Tårne-ne i borgens fire hjørner sikrede, atsoldaterne hurtigt ville kunne slå alleuroligheder på Tempelpladsen ned. I

dag er forskerne stort set enige om atlokalisere Antoniaborgens oprindeligeplacering til den klippeskrænt, hvorden muslimske Omariya skole nu lig-ger. Det er det ene al tre steder, der erforeslået som stedet, hvor Jesus blevført hen, efter at Pilatus havde dØmtham (Mark 15,16).

Tidligere mente man, at Struthion-dammen (5) lå under selve Antonia-borgen, dækket af et flisegulv, der blevidentificeret med den /lthostrolos, sten-bro, der er nævnt i Johannesevangeli-et 19, 13. Nu er der imidlertid alminde-lig enighed om, at Antoniaborgen varmeget mindre og kun dækkede selveplateauet ved nordvesthjørnet af Tem-pelbjerget. Struthiondammen var deri-mod hugget ud i den store fæstnings-grav nord for Antoniaborgen og skulleskaffe vand til den romerske garnison,der var indkvarteret d6r.

lsraels Dam (6) var en integreretdel af Herodes'store udvidelse af

-

Tempelbjerget. En undersØgelse afØstmuren viser, at dammens østmurvar bygget i 6t med resten af Østmu-ren lra Herodes' tid. Øst for dammenvar muren ca. 13,5 m tyk og udgjordeen effektiv dæmning, der opiangedevandet fra Bezetha-vandløbet. lsraelsDam var den største af Jerusalemsdamme og målte 1 10 gange 40 m.

Betesda Dam (7) er bedst kendt lraevangeliets beretning om Jesus, derhelbreder en lam mand (Joh 5,2).Dammens navn betyder muligvis

"Barmhjertighedens hus". Fund fraområdet tyder på, at der her lå en hel-ligdom viet til Asklepios. Origines be-skrev i 231 e.Kr. de fem søjlegange,der er nævnl i Johannesevangelietsom "fire rundt langs kanterne og 6ntværs over midten". Det er imidlertidusandsynligt, at de syge ville have vo-vet sig ned i de to dybe damme, somer blevet fundet på stedet. En meresandsynlig mulighed er, at de efter athave ventet i en af de lem søjlegangegik ned i en af de mange irregulært formede damme, som lå lige øst for de tostore.

Den Nye BydelDen Nye Bydel (8) (elle( Kainopolis pegræsk) var den nordlige forstad til Je-rusalem. Den blev også kaldt Bezetha,

der kan oversættes med 'olivenhuset'.Da også denne bydel efterhånden blevoverfyldt med indbyggere og bredte sigtil den næste høj, besluttede kongAgrippa at bygge en tredje mur omden nyeste udvidelse af byen.

Som vi allerede har nævnt, fortæl-ler Josefus, ai Bådsalen (9) og Xystus(10) lå inden for Den Første lvlur, overfor Tempelbjergets vestlige søjlegang.Fordi Josefus' beretning er så præcis,kan Rådsalen identificeres som et stortrum, der i dag er udgravet lige nord forden åbne plads Joran Grædemuren.Dette rum er en af de smukkeste byg-ninger, der er bevaret fra det andettempels tid.

Den præcise placering al Xystus(10) er ukendt, men ifølge Josefus' be-skrivelse må det have ligget, hvor deter placeret på tegningen. Xystus varen torsamlingshal, hvor der tidligerehavde ligget en hellenistisk idrætshal.Nogle har foreslået, at det skulle væreher, Peter på pinsedagen talte til ska-ren efter Helligåndens udgydelse (ApG2,1-4't).

Under Damaskusporten (1 1) harman fundet rester fra Herodes' tid, dertyder på, at der også omkring år 30e.Kr. lå en byport her.

Der er to forskellige steder, derhver for sig gØr krav på at være stedetfor Golgata. Det ene sted ligger nærved Gravhaven (12). Dets krav på atvære Golgata går tilbage til generalGordon, der i 1883 mente at kunne seformen af et kranium i klippen bag vedgraven - og evangeliet forklarer netopbetydningen af stedets navn som 'ho-vedskal-sted'. Gordon mente også, atKristus for fuldt ud at svare til offer-forbillederne måtte være blevet slået ihjelpå nordsiden af alteret i templet. Grav-kirken (13), der er det andet sted, dergør krav på at være Golgata, ligger påen helt anden høj end templets alter.Alligevel mener mange, at mere talerfor Gravkirken som stedet for Golgata.I den første del af det første århundre-de e.Kr. lå dette sted uden lor bymu-ren i et stenbrud (14), der ikke længerevar i brug. Området kan meget vel ha-ve været dyrket som en have, så detpasser med beskrivelsen i evangeliet:

"På det sted, hvor Jesus var blevetkorsfæstet, var der en have, og i ha-ven var der en ny grav" (Joh 19,41).

Amygdalon Dammen (15) var et afde adskillige vandreservoirer i Jerusa-lem. I dag er den kendt som HizkijasDam eller Patriarkernes Dam og liggerlige inden for den nuværende Jaffa-port.

Udgravninger i det jødiske kvarter i Jerusalems gamle bydel har fremdrcget imponerendercster af rigmandsvillaer lru pe oden inden år 70 e.Kr. To af de udgravede rigmandsvillaerhar muligvis tilhørt ypperctepræstefanilier. Billedet er fra "Det Brændte Hus". (Foto:Wernet Braun)

ØvrebyenGennath-porten (1 6) fik sandsynligvissit navn efter en have af samme slagssom den, vi lige har nævnt. Resterneaf nogle fæstningsværker, der er tun-det i udgravninger iden nordlige del alDet JØdisk Kvarter, er blevet identifice-ret som en del al denne port. Fundeneomfatter også en mur. der går herframod nord - i {uld overensstemmelsemed Josefus, der fortæller, at Den An-den l\4ur går mod nord fra Gennath-porten.

Josefus fortæller, at det nærliggen-de hasmonæiske palads (17), der og-så blev brugt i det første århundredee.Kr., var "placeret på et hølt sted meden særdeles smuk udsigt for alle, dervalgte al se byen herfra" (Ant 20.190).Lighederne mellem beskrivelserne afderes beliggenhed kunne tyde på, atdet hasmonæiske palads var oplørt påruinerne af det kongelige palads fradel lørste tempels tid. Der er ikke fun-det bygningsrester al det hasmonæi-ske palads. I udgravningerne i Det JØ-

diske Kvarter er der imidlertid fundet etstort flisebelagt område i omkring 15meters bredde. Dette område kan mu-ligvis have udgjort en del af en storåben plads foran det hasmonæiskepalads. Nogle forskere mener, at detsnarere var hertil, Jesus blev ført efterdomlældelsen - og ikke til et af de toandre foreslåede steder.

Det hasmonæiske palads var en afde meget bemærkelsesværdige byg-ninger i Øvrebyen (18), der udgjordedet eksklusive beboelseskvarter på by-ens sydvest-hø1. En anden al dettekvarters storslåede bygninger var etrigmandspalæ, der siden dets udgrav-ning er blevet kendt som The Palatial

Mansion 119). Denne bygning er nudelvisl restaureret. Oprindeligt var denen toetagers bygning med en indregårdsplads. Dens overdådige indret-ning omfattede blandt andet væggemed fresco-maling i samme slil somdatidens Pompeji, en sal med kunst-lærdige stucco-dekorationer til modta-gelse at gæster og mosaikgulve, somman sjældent finder magen til i herodi-anske huse {ra denne periode. Bygnin-gens store antal rituelle bade gør detsandsynligt, at den tilhørte en præste-lig lamilie, og udgraverne har forsigtigtantydet, at bygningen måske kunnevære ypperstepræstens palads. Ogstedet lægger virkelig op til, at mankan se Peter for sig i gårdspladsen i

ypperstepræstens palads, hvor hanvarmer sig ved et bål af trækul, mensJesus bliver forhørt i paladsets modta-gelsessal (Joh 18,13-27, lvlark 14,53-72').

Vest for Gennath-porten byggedekong Herodes tre tårne, som han op-kaldte efter henholdsvis sin kone, brorog gode ven: Mariamme (20), Fasael(21) og Hippicus (22). ludgravningerne ved Citadellet er der fundet resteraf Hippicus{årnet, som var massivt.De samme udgravninger har også af-sløret levn lra Herodes' palads (23),som ifølge Josefus overgik selv temp-let i overdådighed (Bel 1 .402). Nogleforskere mener, at der er større sand-synlighed for, at lorhØret al Jesus fore-gik i Herodes'palads end iAntonia-borgen. I sin bog Delegationen til Ga-

fus nævner Filon, at Pilatus resideredei Herodes' palads under en aI de jødi-ske høltider.

I Den Armenske Have er der udgra-vet resterne af en stor beboelsesejen-

dom (24) fra den herodianske periode,der traditionelt kaldes Kajlas' hus.

Slange-dammen (25), der var et afJerusalems vigtigste vandreservoirer,lokaliseres normalt til området, hvorSultan's Pool ligger i dag, sydvest forJaffaporten. Slange-dammen var dan-net ved en opdæmning af den øverstedel af Hinnomdalen (27),

Essenerporten (26), som Josefusomtaler i sin gennemgang af Den Før-ste Mur, førte ud til Hinnomdalen. For-bindelsen mellem denne port og denreligiøse retning, essenerne, er uklar.

Den sydøstlige bydelI sin beskrivelse af den belejringsmur,som Titus oplØrte omkring Jerusalem i

et To e.Kt., placerer Josefus Annas'mindesmærke (28) eller grav ved densydlige udmunding af Hinnomdalen(Bel 5.504-507). Blandt en række for-

,

2alaf r.-

eymuren på Jesu tid

%'-"'-"""

_Så lr[gc lager heves lllbydes dæudcn:

TEL '93 nr. 1 med Ritmeyersstruktionstegning at Tempelbjerget

Sæt al alle 22 tidligereudkomne numre al TEL

Selskab lo1 Bibelsk ArkæologiTrf.7593 0353

Bjerqe0ade 90 st.tv., 7000 Fredericia

A.-X-FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

nemme grave fra det andet tempelstid, der er fundet i dette område, er derisær 6n, der skiller sig ud. Den har ettreflØjet indgangsparti, der efterlignerden arkitektoniske stil fra Tempelbjerget, og over graven har der engangrejst sig et monument, der må haveværet synligt på lang afstand. Disselræk gø(, at graven med stor sandsyn-lighed er Annas' grav.

I det første tempels tid refereredenavnet Ofel (29) til hele den sydøstligehøjderyg, der omfattede både dengamle Davidsby og Salomos udvidelseaf den mod nord. Navnet Ofel betyder'højt område', og i dag bruges navnetmere specifikt om den høieste del af

højderyggen, der ligger op mod Tem-pelbjergets sydmur, hvor præsterneboede i det andet tempels tid.

Siloam-dammen (30) ved sydendenaf Davidsbyen dannede rammen forJesu helbredelse af den blinde mand(Joh 9,1-7). Faktisk ligger der i detteområde to damme ved siden af hinan-den. Det store åbne vandreservoir erældre end den firkantede bygning medsøjlegange til venstre. Det åbne vand-reservoir var algrænset af en stordæmning, der var indkorporeret i by-muren. Vandet kom fra Gihon-kildenog blev ledt frem til reservoiret gennemSiloam-kanalen. Til venstre lor dennestore åbne dam lå det lille bassin om-

givet af den søjlesmykkede bygning.Også dette lille bassin fik sit vand fraGihonkilden, men i dette tilJælde blevvandet ført lrem gennem den tunnel,som kong Hizkija byggede i år 701f.Kr. De smukke søjlegange stammerfra den herodianske periode.

Gennem den snoede Tyropøondal(31) løb der fra nord til syd en gade.Fra Damaskusporten løb den torbiTempelbjergets Vestmur og videre forbi Siloamdammen og vandreservoirettil Davidsbyens sydport.

Kedrondalen (32) udgjorde Jerusa-lems østlige grænse og adskilte byenfra Oliebjerget (36). På Oliebjergetsskråninger, idet, der idag er landsby-

en Silwan, ligger der en stor grav-plads med mange grave, der går helttilbage til det første tempels tid. Denmest fremtrædende af disse gravekaldes Faraos Datters Grav (33), pågrund af gravens egyptiske stil og re-sterne a{ en pyramide, der engangstod oven på den kubuslormede grav.

De mange grave, der er udhuggeti de nederste klippeterrasser på Olie-bjerget giver området et bikage-agtigtudseende, og det er sandsynligvisdet, der er grunden til, at området erkendt som Peristereon-kl i ppen (' du-eslags-klippen') (34).

Længere oppe i Kedrondalen kanman se grave 'fra en lidt nyere perio-

de. En af disse grave er den såkaldteAbsaloms Grav (35), som tilsyneladen-de er lra det første århundrede e.Kr.Det er et af de bedst bevarede grav-monumenter i området omkring Jeru-salem. Den nederste del al monumen-tet er hugget ud i klippen, mens denøverste del er bygget af sten med enkonkav kegleformet top.

Med Jerusalem som sceneAlle de ting, vi nu har set på, udgjordeen del al byen Jerusalem i det førsteårhundrede e.Kr. Det var i denne by,de gribende begivenheder, som evan-gelierne og Apostlenes Gerninger for-tæller om, fandt sted. Del var denne

bys jødiske indbyggeres religiøse 0gkulturelle liv, der blev afspejlet i Mish-na - selv om dette værk fØrst blevsamlet mere end et århundrede sene-re. Og det var denne by, der dannedescenen for de dramatiske begivenhe-der, Joselus fortæller om. Uden hansskrifter ville vi kun vide lidt om byensfaktiske udseende.

Endnu i dag ligger Jerusalem somet panorama, vore øjne kan glide henover, mens vi et øjeblik stopper op forat rellektere over de afgørende begi-venheder, der skete inden lor eller i

nærheden af dens mure.

I

t-