Oversigtskort

Her vises landom-råder, byer ogandre geografi'ske lokaliteter,der er relevanteiforbindelsemed artiklernei dette TEL.

Selskab for Bibelik ArkæologiPaghs A116 5, 67os Esbjetg Ø

Tlf.:E Mail:lnternet:Bank:Norge:

7 512 9021adm@sba-dk.dkwww.sba-dk.dkSydbånk konto 7920 1014 846Den norske Bank, 7877.06.934D2

Redaktion:Knud W Skov (ansv- red.),Carsten Vang, Morten Hørning-Jensen,Hartvig Wagner

Forsid€foto: Fangst af aborrefisken "musht",der idaglig lale kaldes "Skt. Peters fisk". (Foto:Mendel Nun O)

Lay-out:Vindum Craf ik, www.vindum.dk

Tryk:S-M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Artikler iTEL dzekker ikke nødvendigvis redak-tionens eller SBA's synspunkter.TEL sendes gratis til medlernmer af selskab forBibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. I 25,' / norske kr. I40,-(For unge under 26 åfl 75,-).Medlemsskab tegnes ved henvendelse til 5BA.

selskab€t5 bestyrelse:. Lektor Cand. teol. Carsten Vang (formand),

llf.: 8621 5404. cv@sba-dk.dk

. Stud. teol. Morten Hørning-jensen,

tlf.r 8610 9030. mhj@sba-dk.dk

. Overlæge Vagn juhl lensen (forretningdører

og kasserer), tll.: 7 512 9021. vjj@sba-dk.dk

. Cand. teol. Annette Wiuf Christensen(udgravningskontakt), tll j 7365 2220. awc@sba-dk.dk

. Cand. leol. Knud W Skov (red. af TEL),

tlf.: 8668 5090. kws@sba-dk.dk

. Stud. teol. Hans-ole Bækqaard

(lnformationskoordinator), tlf .: 861 8 7946. hob@sba-dk.dk(kontaktes for bestilling af informationsstander

og foredragsholdere)

O SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

tssN 0905 - 5827

j.

l:r.r

L

'Ll

Cenesoret Sø

tn\.

,4.

Havnebyer ved Cenesaret Sø slde 3

Kastenettet slde 5

Jorden under Tempelpladsen side I IWS anlæg og begravelser på Hasor side l4Redaktørens square side 16

Af omatørarkæolog Mendel Nun, Ein Cev

Opdagelsesrejsende fra det 19. årh. og tidl.gik ofte fejl i deres forsøg på at lokaliserehavne fra lesu tid langs bredderne afGenesaret 5ø. I dag er de lokaliseret, daman nu har fundet havnenes moler, prome-nader og bølgebrydere. Der er fundetankre, fortøjningssten og net-lodder, altsammen et vidnesbyrd om livet ved søenfor 2000 år siden.

I dag er der kun 4 moderne havneanlæg langsbredderne af Cenesaret 5ø mod mindst 16 havne

anlæg på NTs tid. Dengang udgjorde disse havneqrundlaget for samfærdsel og transport for rejsen'de, fiskere, handlende og alle andre beboereomkring den lille sø (ca. 21 x 12113 km.)

De litterære kilder vedrørende NTs tid (dvs. NT

ved Genesaret Sø

selv, Josefus skrifter og rabbinske skriller sa sonrTalrnud) ans ar, aL hundredvis af badc p.r den liilpløjede søens vande. Men selv om alle dissc tek

ster nævner bade og liskeri, sa er der ikke en, deromlaler havnene ved søcn I den lrellenisLisl<e, denromerske eller den byzantinsl<e pcrioclc (332 f.Kr.

ti 630 e.Kr.).I dag er resternc af disse havne bloL lag af slen

fundarnenter, 5om er ette at sc lor den Lr;enede

søger, da de I esle slensælfinger cr byggct a1 sorlbasalt; der cr den vulkanske stenart, der findes i

onlradet.

Kursi (Gergesa)lfølge en tidiig kristen tradilion er detLe byen, hvor

lesus landede efter at havc stillel slormen pa søen.

Her mødte h.rn den besatte, uddrcv dænronerneaf harn og til od dcm al[are isvinene, sorr derclter kastede slg i søen

oq drLrknede (LLrk.

8,22 39lf,la <. 5,1 20).I 1970 lykkedes del eldy <l<crho d .rt Lrnde15Ø

qe l(yst inien ucl lor clerqanr e kirke, oq herfandl nra n yderr-nolentil clcn oprlndcligehavn.

Ydermo ef var etnødvencl ig I e ernen t i

Itd lattltl\byrti \kt0tr t dt'isLoikl t1(l nrctl lioYttattKut ,i. llt.n)(,da kaD ttlo])ved ktvvande tlodtg \e dclld 5ta a/l Jlc,ci ra l/ar da, -J

nt. brølt1t, ydannrlt. (lolo

3

Hnr (lu l)('\olll SUAs lrje,nlnre!i.le l)n:

Den nordlige ofslutningpå hovneområdet vedKopemoum er i dag synligud fot den Græsk ofto-dokse kirke. (foto MendelNun @)

alle havneanlæg ved søen. Den danner i stort set

alle tilfælde en kurve fra kystlinien ud ivandet ogrundt om selve havnen for at beskytte bådenemod de pludselige voldsomme storme, der erkendt fra Genesaret 5ø (som stormen i Luk. 8,23,der "f6r ned over søen'r, så disciplenes båd togvand ind).

Kursi havn er idag fyldt med et tykt lag (af er

overflødigt) mudder. I datiden var den et typiskfiskerleje fra den romerske og byzantiske periode.Den 150 m. lange ydermole er opbygget af let til-huggede basaltkampesten og omkranser et smaltområde på 100 x 25 m. Nord for molen er der på

land opbygget en lawandet pool på 3 x 3 m.,som fiskerne formentlig har brugt som et lager forfisk, (et overflødigt "som" er strøget, da der ifor-vejen er et "som" foran "et lager") de havde fang-et med vod. Poolen var pudset på indersiden, så

den kunne rumme det vand, der kom via en aqua-dukt fra en bæk i nærheden. Efter alt at dømme lå

poolen direkte ved anløbsbroen, så fiskerne kunnestå og sælge deres fisk derfra. I dag kan man kunane fundamentet af anløbsbroen sidst på somme-ren ved lav vandstand.

Det er utroligt at tænke sig, at en stor del afhavnen ved Kursi rent faktisk er synlig det meste af

året, og dog skulle der en undervandsundersøgelse til, før den blev ordentligt lokaliseret. Det er

også værd at notere sig, at ivinterhalvåret erpoolen og de andre bygningsrester ved havnenunder vand, hvilket kunne antyde, at sØens over-flade har ligget lavere på NTs tid.

Søens overfladeDe fleste havne ved Cenesaret sø var ikke lokalise

ret og identificeret indtil for få år siden, formentligfordi de ligger under vand det meste af aret.

Fundamentet til ydermolerne må være blevel lagt,da vandoverfladen var på sit laveste (l dag: ca.

21 3 m. u.h.o.; tidligere 209 m. u.h.o.). Selv ommolerne har været op mod 3 meter høje fra søens

bund, har bølgerne og tidens slid ødelagt dem, sa

kun fundamenterne er synlige, når vandet står på

sit laveste. Vandet stod formentlig ca 1 meter lave-re end i dag og kystlinien kunne være op til 50meter længere ude. Denne ændring er sket for ca.

1000 år siden, da udløbet fra søen flyttede siq tildet nuværende udløb, et dybere, men smallere

løb, imens det gamle udløb langsomt blev fyldt op med sand oqmudder. Alt i alt førte det til, atsøens overflade kom til at stå ca. 1

m. højere end før

Kapernaum havnlfølqe evanqelierne var Kapernaumudgangspunkt for Jesu forkyndervirksomhed. Her prædikede lesus i

den lokale synagoge (Mark. 1,21)

Kopet noum vot pa te',J lid Pn ltot I ho\ rmed tydeligv i5 mo nge o n lølrmul ig h ede r.

Her i Leen Ritmeyers streg.

*I--T

og helbredte den lamme mand (Mark. 2,3-12).Matthæus antyder, at,esus boede i Peters hus,hvor han ud over at helbrede Peters svigermorogså uddrev ånder og helbredte alle de syge(Matt. 8,14-1 7). De franciskanske arkæologer hargennem det seneste århundrede udgravet mereog mere af Kapernaum. For 50 år siden blev de etforår tvunget til at stoppe deres udgravninger,fordi søen gik over sine bredder og truede med at

oversvømme de laveste huse - ogdet, der antages at have været

Havnen ved Kapernaum straktehedstid op mod en lille kilometerbredden var der en lige så lang hå

der ud mod søen var afgrænseten 3 m bred mur. Der, hvorgravninger og tilstødende bygnin(ier promenaden blevet dækket af

Kastenettet Af Mendel Nun

Kastenettet, kaldet kela på hebraisk, er rundt, kanmåle fra 6-8 meter i diameter og har blylodderfastgjort til kanten. Det blev anvendt af fiskere, derarbejdede alene og som kunne holde det på højrearm og stående på lavt vand eller ien båd kunnede kaste det kraftfuldt ud på vandet, hvor det villelande som en paraply og synke til bunden. Detbedste resultat ville blive opnået, hvis fiskerenkunne komme roligt til stedet uden på nogenmåde at kaste skygge.

Der var to måder at udbyttet fra kastet. Entenkunne fiskere dykke ned til nettet og tage fiskeneud af nettet en efter en eller han kunne samlenettets hiørner og løfte dem nje fra stenene ogtrække net og fangst ind på land eller op i båden.

Hele og anvendelige kastenet har man fundet i

egyptiske grave fra det 2 årt. f.Kr. I Cenesareth sø

var der to typer, der var i anvendelse. Den ene vartil sardiner (med en maskestørrelse på 1 cm) ogkunne samles op ad vandet vha. nogle remme.Den anden type kastenet var bereg-net til de større fisk - den havdestørre netma*3r og tungere bly- .

Kastenettet qnvendes enten til fods longs søbredden ellerfro båd. Efter kostet somler fiskeren enten fiskene indenkeltvis gennem nettet - eller samler nettets loddernederst.

lodder, så det ville falde hurtigere til bunden. På

den måde kunne end ikke de hurtige store fiskkomme væk. I dag er anvendelsen af kastenettetstort set ophØrt ved Genesareth Sø.

I CT nævnes kastenettet ikke - men der er for-mentlig en række underforståede referencer tildet. Et af de tydeligste steder er Ez. 32,3, hvor derstår: "sådan siger Cud, Herren, Jeg kaster mit netover dig, når de mange folk er samlede, og deskal trække dig op med mit fiskenet ........"

Ka,ttenettet (omphiblestron) nævnes i Mott 4,18-20/-Mark 1 ,l 6-18;vl8 Da Jesus gik langs Calilæas Sø, så han to brø-

dre, Sirn''on- kaldet Peter og hans brorAndreas, i færd med at kaste net i søen; forde var fiskere.

- være oq fulqte ham. I

: Tll gengæld er d€n del af;om ligger nordøst for udgravning-den græsk-ortodokse kirke stort set

ikke skal oversvømmes i

storm, må den være ca 314 m.vandstand. Det gælder f.eks.

i Tiberias. Promenaden i

ca. I m lavere end den i

igen bekræfter søens lavere vand-tid.

',kom til Kapernaum, kunne lægge tilstrakte sig op mod 40 m. ud i

yar der under Herodes Antipasi Kapernaum, hvor den

Matthæus virkede (Matt. 10,3).ikke kun brugt som fiskerihavn,

benyttet af rejsende, der foretrakbehagelige transport på tværs af

i;de ry" kllders byhar fiskerne fra Kapernaum fiskethvor en række varme kilder tiltræk-

r.såkaldte Petersfisk, der er en fisk i

havns ydermole ses når vandstanden er lav. Fra fis-

kerens synsvinkel var dette sted helt perfekt. Deter i dette område, at mushten har sine gydeplad-ser og hvor rigtig mange af dem holder til framidten af oktober til slutningen af marts. Det variflg. den kirkelige tradition på et klippefremspringher, at Jesus mødte sine disciple både første ogsidste gang (Luk 5,1 -7 & lohs 21,1 -8). Siden er

den klippe blevet et symbol på Peters rolle som

kirkens klippe - og der har siden begyndelsen afdet 4. årh. e.Kr. været en form for kirke her

Resterne af "Jesus"-båden frodet første årh. e. Kr. Denærmere undersøgelserof båden viste mær-ker efter romerskepilespidser i træet

- og i mudderet,som båden lå vorder ligeså pilespid-ser. Dertor tilskrivesbåden nu de iødiskeoprørere fra tiden 68-70 e.Kr. (foto ZevRodivøb @)ldag kan resterne af denne lille

ISRAELSRE'SER 2OOIR28 Klassisk mini-rundrejse 14-oktl8 dg

Ann-Mari og sten NielsenKr. 9.995

R29 Efterårstur 28-ok/10 dg

Tove og Jrrgen Btoch Jensen(r. 11.995

R30 Julerundrejse 20-dec/8 dgHans-ole BækgaardKr. 10.495

Rekuirer nott katalog påt s92 20 22 eller besøg os på

www.ftIixreiser.dkcIIJUtLuE

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt jøder og formidlerkendskab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade '14

6070 Christiansfeldrfi.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

: .?_ . -la*,, . ,i !._ .

.1,

Zelotbyen MagdalaMagclalas lorskc lige navne viser dens karakter afIiskerby; Migda Nunieh (hebraisk: fisketarn) ogTarichea (qræsk: stedet, hvor fisk saltes). Det vardenne by, N4.rria Magdalene kaldte for sin hjemby.lfølgc Joscfr,rs var der i Magdala mange skibe,skibsbyqgere og gode f orsyningsmu ligheder forlræ. Under det store jØdiske oprør mod romer-magtcn (66-70 e.Kr.) furrgerede Magdala sombase for zeloterne, cn af de jødiske fraktioner i

oprøreL.Havnen ved Magdala b ev fundet tæt ved et

stccl, hvor der lidligere var fundet gadeanlæ9, en

central plads og restcr af bygninger fra det 1 arh.e.Kr. I et af husene fandt man en mosail< med en

sellb.rd. lkke deslo rnindre blev det, der senereviste sig al være havneomradel, anvendl somd u rn pinqsp ads for udqravninqsmaterialet.

Det græske navn lor Mogdolo er Torikeo og betyder "ste-deL, hvor fiskene saltes" et signal om ot stedet kunnehove hoft en sccrlig betydning for fiskelivet ved søen. Ellers

kendes stedel som Mqia Magdalenes opindelsessted.(folo Mendel Nun @)

Selve havnen var delt i to en havnepromenadeog et beskyttet bassin. Promenaden langs kystengar fra ruinerne af den arabiske landsby Migdal i

ca. 100 m. længde. Nord for promenaden var deren halvcirkelformet mole uden om en del af pro-menaden. Lige nord for havneanlæggene i Mag-dala afdækkede man i 1986 en båd fra det førsteårhundrede - den såkaldte "Jesus-båd" (som nok i

nærmere var en zelolbåd anvendt iforbindelsemed det jødiske oprør - læs nærmere om dennebåd i TEL nr. 411992).

t L

Hellenistiske havnePå østsiden af søen finder man 2 byer,Hippos (aramæisk: Sussita) og Cadera,der hørte til de hellenistiske byer i

Øsllorddnldndet. Begge byer Iå oppe i

højdedragene øst for Cenesareth sø -og blev så udbygget til også at rum-

Et 'ægIe'-pot af fiskeracen 'musht'. Dennefiskeart har det særpræ1, ot fiskene leverparvist i op til ta måneder før end de gravetet hul til ot gyde. Efter at have gydet bærerfisken de befrugtede æg i munden til deudklægges.

7

På denne mønt froCadera fro det 2.

åh. e.Kr. ses etromersk krigs-

skib. Andremøntet fro

Codero henvi-ser til de

rome\ke skibs-spil, som onto-

ges ot hovefundet sted ud

for Codereshovn

me en mindre 'forstad' og en havn nede vedsøbredden.

Hippos havn blev formentlig brugt til at sendelandbrugsprodukter over søen til Tiberias, der varområdets hovedstad i midten af det første årh.e.Kr Til gengæld kan man ud fra de potteskår, derer fundet i havneområdet anslå, at havnen harværet i brug fra 3 årh. f.Kr. og ca. 1

'100 år frem.Hovedmolen er ca 130 m. lang og helt op til 9 m.bred inde ved land. Molen er delt i to, så dennordlige del danner en afskærmning i en stor bue,mens den sydlige dækker sydsiden ud til indsei-lingen og den nordlige ydermole. Yderst har derværet en mindre landgangsbro, som har mulig-giort, at passagerer kunne stå af ogpå uden at deres båd skulle ind i

det fyldte havnebassin.Gadera havn minder om hav-

nen i Hippos - blot er den nærmest dobbelt så stor i moleanlægog med en godt 200 m. lang pro-menade af fint tilhuggede sten.Desuden rummer havneområdetpå land også ruinerne af et tårn ogen stor struktur - måske et havne-

Codt 300 m. under byen Sussito(Hippos) findes byens hovneonlæg vedsøbredden. Byen og dens område omta-les i øvrigt i Tolmud som søens brcdkutv(foto Mendel Nun @)

kontor el.lign. Pudsigt nok viser byens mønterindgraveringer af krigsskibe og refererer til enform for søslag, der fandt sted ved byen. Det harmedført en del spekulation om, hvor der i nær-heden af Cadera kunne finde sådanne søslagsted et forslag har været på larmukJloden sydfor Cenesaret 5ø. Det er dog lige så sandsynligt,at det var på selve søen disse søslag fandt sted -idet promenaden og molen, som tilsammen ud-g 600 m, kan have været en oplagt tilskuerplads. Desuden har havnen nok været benyttet afde mange besøgende til de berømte bade i

Hamat Gader, knap 8 km. sydøst for søen.

Hovedbyen TiberiasBetydningen af Tiberias fremgår af, at NT refererertil Cenesaret Sø som Tiberias sØ 1ohs 6,1;21 ,1).lohannes taler også om både fra Tiberias (Johs

6,23). På mønler I ra Tiberias indgår symboler somankre, skibe og andre skibssymboler så vel somden græske gud for havet og beskytter af fiskereog sømænd: Poseidon. Af selve havneanlæggetkan man i dag se godt 150 m., der ligger syd forbyens byzantinske forsvarsmur fra det 5. årh. e.Kr.

Her ligger resterne af en promenade langs denmoderne vej. Lige syd for resterne af promenadener der i kystlinien seks rækker af sØiler (nogle star-

ende, andre væltet eller gået itu) fordelt over ca.

30 m. I 1047 omtaler en persisk rejsende, at en

række forlystelseshuse var bygget ovenpå søjler af I

Søjler fro \trondbredden, derviser, hvot glamorøs Iivet ibyen har været.

firarmor, der stod op afvandet formentlig deleaf en tidligere eleganthavnepromenade.

Ud for promenadenvar det under tørken i

.1989-91 muligt at findestenankre, fortØjningssten og hundredvis af sten-lod til fangstnet. Sten imassevis med udboredehuller blev fundet ivægtgruppen fra godt 500 g.

til 21 l2 kg alle med et tydeligt tilhørsforhold tilfiskeriet. Dvs. selv om der ikke er fundet noget for-tøjningsområde, en ydermole eller et egentligthavneanlæg ved Tiberias, så er der tungtvejendeargumenter for, at også denne by på NTs tid harværet en vigtig fiskerby.

Livet ved søenAlle bosættelserne langs med Cenesaret Sø, selv

de allermindste, byggede passende havneanlæ9.Disse havne var ifuld funktion op igennem denbyzantinske periode (324-638 e.Kr.), men mistedederes betydning ef[er de arabiske erobringstogter i

de efterfølgende århundreder. Stormene på sØen

fik lov til at ødelægge molerne, imens beboernelangs kysten genbrugte sten fra havneanlæggene

Mønter tra Tibeios fro det 2. årh.e.Kr. hvor et romersk onker og engolloi viser lidt on den moritime

tankegong, der prægede byen. (fotozev Rodovon @)

til byggeri på land. De nuværende spredte og sør-gelige rester vidner om en storslået tid med højkvalitet i i byggeriet - især af promenader og hav-neanlæ9. Bl

Oversættelse og beorbejdning: K. Skov

Kilder:. Mendel Nun, Cast Your Net upon the Waters,

BAR 6/1 993. Mendel Nun, Ports of Galilee, BAR 411999

Du kon læse mere om livet ved Genesoret Sø ifølgende numre af TEL:. Historien om Jesusbåden (4/1992). Livet på søen for 2000 år siden (411992). Betsaida-en nyopdaget juvel i Golan (211997)

frFHffi3 2e,9,0I75922022

www.felixrelser.dk

LÆ5 "Ordet og lsrael"lsrael er i centrum, TV og aviser interesserer sig for,

hvad der sker i lsrael. lMed god grund! lkke blotfordi politik, kulur og religion sløder sammen i

lsrael, men først og fremmest fordi lsrael er detfolk og det land, Gud har udvalgt som redskab tilgennemførelsen af hans f relsesplan.

Også ifremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal der

ske vigtige begivenheder i tiden frem til lesu gen-

komst.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret omlsrael på, er ved at læse månedsbladet 'Ordet og

lsrael'.

LæJ bl.a. om:. Aktuelle nyheder fra lsrael. De bibelske profetier. Messianske jøder. Arkæologi. Nyt fra ordet og lsraels arbejde

i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestilOrdet og Israel i dag

I

Girokort vedlagt i dette TELI dette nr. af TEL er vedlagt et girokort påtrykt

i

CAVE. Dette girokort er ikke til betaling af 5BA- ]

kontingent men lor at give vore medlemmermulighed for at støtl.e SBAs arbelde. Vi er

taknemmelige for enhver gave, der vil give 5BA

mulighed lor at komme endnu længere iarbei- j

deL med formidling af bibeltro tolkninger af

bibelsk relevante arkæoloqiske fund. red.

I

Er der noget om sagen?5BA har i lamarbelde med Århus l(rlstne Tvlavet en serie af udsendelter om Blbelen ogarkæologien, Nu kan denne rerie på 22udsendelrer erhverves rom købevideo'

Dlålfrår;ffinfulj;rfu:::"illustrationer. Emnerne dækker det basale kendskab

til arkæologiens metoder, historiens forløb i

Cammel Testamente, tematiske nedslag iNyTestamente og se[4ølgelig en særlig omtale af de

to hovedbegivenheder: Jul og Påske. Du kan altså

hjemme idin stue få serveret en masse viden ombibelsk arkæologi.

Videoserien på tre bånd kan købes for 298,- kr.

ekskl. porto (levering vil ske i den rækkefølge,

bestillingerne kommer ind). Bestilling kan ske til

tll. 7 586 17 48 eller til adm@sba-dk.dk

Hvad er bibelsk arkæologi?Hvordan arbejder manarkæologisk?Patriarkernelsraelitterne i EgyptenUdvandringen fra Egypten

ørkenvandringenlndtagelsen af det forjættede landDommertidenKongetiden: Saul, David og SalomoDet delte rige. NordrigetDet delte rige. SydrigetDet babyloniske eksil

Jesu fødsel

Jesu sidste påske

Jerusalem på lesu tidHerodes den Stores eftermæleFund fra lesu tidDødehavsrullerne og QumranRomernes verdenMa5ada

Paulus' missionsrejser

lohannes Åbenbaring og de syv menigheder

1.2.

l.4.5.6.7.a.9.

lo.ll.12.13.14.15.16.17.18.19.20.21.22.

,-IT

Seneste nyt fra kampen omkring

jorden underTempelpladsen

Af lektor Corsten Vong, Århus

På SBAs årsmøde iapril fortalte arkæologen CarthCilmour om den vanvittige kulturelle og arkæolo-giske ødelæggelse, som i disse måneder findersted på Tempelpladsen i Jerusalem. lvluslimernehar længe været i gang med en bevidst destruk-tion af alle arkæologiske levn, som kommer fordagens lys iforbindelse med en omfattendenyordning af pladsen. Der er tale om en vandalis-

me på noget, som indgår i den kulturelle rod formange folk iverden og for to verdensreligionerDette sker, alt imens området er hermetisk lukketfor turister, arkæologer og alle andre journalisterend de få, som Det muslimske Råd (kaldet The

Omrddet vecl tempelplodsen set fro luften FØR de omtalteudqrovninqer oq ombygninger begyndte.

TTl

En stenbue, der fik lov qt 5ta som det sidste of en gammel

bygning - inden ogsa den foldt for gummige(len.

Wakf) har godkendt. Denne sag fik også omtale i

det første nummer af TEL i år og har senere været

nævnt bl.a. i Kristeligt Dagblad. Hvad er der sket

siden april?

Fortsatte ødelæggelserØdelæggelserne har stået på lige siden, mdske dog

i mindre omfang ide sidste par måneder, fordi detisraelske politi omsider handhæver et forbud mod

at køre bygningsmateriale ind på pladsen. Det

opgravede jord fra pladsen, der har vist sig at inde-

holde mange potteskår, mønter, genstande m.mfra ældre perioder, inkl. bibelsk og kristen tid, blev i

begyndelsen bare losset ud iKedrondalen og blan-

det op med andet affald. Men da arkæologistude-rende kunne berette, at iorden var fyldt med gen

stande, som kunne dateres helt tilbage til 800 f.Kr.,

ændrede The Wakf taktik. Nu begyndte man at

køre det opgravede jord til Cazastriben og smide

det på en ukendt sted. 5å kunne ingen fagkyndigperson længere undersøge, hvad der var gravet oppå Tempelpladsen

Ved du, at du kan bestillebibelarkæologiske foredragmed SBA-engagerede Personervia vores hjemmeside

(www.sba-dk.dk- eller via vores nye foredrags-katalog (bestilles hos Hans OleBækgaard, tlf.: 86 lA 79 46\

I

I

)r

Luftfotos af pladsen viser, hvordan adskillige kubik-

meter iord er blevet skrællet væk over et megetstort areal på den Østlige del af tempelpladsen.Disse mange tons jord har uden tvivl været fyldtmed mange små genstande og brudstykker fra

oldtiden. 5må dele af Tempelpladsens Østmur er

meget gammel, ældre end Jerusalems ødelæg-gelse i586 f.Kr. Den muslimske opgravning har

bragt en stor hvælving klods op ad Østmurens

inderside for dagens lys. Hvælvingen, som var

fuldstændig ukendt, var fyldt med arkæologiskerester. Senere fotos taget i smug afslører, at

samme hvælving nu er blevet demonteret.Altsammen uden nogen form for arkæologiskundersøgelse eller beskrivelse.

Til salg for store summerEn journalist skrev i avisen The New York Post den

22. aptl, at genstande fra Tempelpladsen nu bli-

ver sat til salg på det sorte marked for antikviteter.Blandt de genstande, som han personligt har fdet

forevist, er to beskrevne potteskår, kaldet ostraka.

Skriften på dem har stærk lighed med andre ostra-

ka, som dateres til ca. 700 f.Kr (profeten Esajas'

tid). På det ene beskrevne potteskår skulle navnet"lerusalem' forekomme. Brevet synes at hentyde

til en kamp om byen. Det andet ostrakon nævner

lokaliteten "En-Rogel", som ligger lidt syd for detgamle Jerusalem, og som er omtalt flere gange i

CT under navnet "Rogel-kilden" (f.eks. 1 Kong

1,9). Desuden så journalisten flere sølvmøntermed inskriptionen "Det hellige lerusalem". Disse

mønter stammer sandsynligvis fra den fØrste jødis-

ke opstand i år 66 70. Dette illustrerer endnuengang, hvor meget som bliver ødelagt ved den

uovervågede opgravning på Tempelpladsens syd

østlige del.

Værdifuld skidtDe muslimske myndiqheder er ifølge egne oplys-

ninger begyndt på et projekt med at rense flere

af de gamle cisterner under Tempelpladsen forskidt og affald. Meget af dette materiale vil

kunne dateres af de rette folk ved en kontrolleretog omhyggelig undersøgelse. Man vil derforvære istand til at angive ret præcist, hvor gam-melt det ældste materiale icisternerne er, og der

med, hvornår cisternerne selv blev udhuggede.Men hvis oprensningen sker uden arkæologiskmedvirken, bliver det umuligt at datere cisterner-ne og dermed danne sig et indtryk af, hvordanpladsen har udviklet sig itidens løb. lgen synes

)12

Stensq\ sombruges til ot

ødelæ7ge destore søiler og

andre rc'tetefter før-mus-linsk bygqeri.

På den sydlige mur omkring tempelplodsen kan der nu ses

en bule, som følge of de monge cendinger inden formuren. Det muslimske Råd (kqldet The Wokf) forsøger vedhjælp af det viste hejseværk at bevare muren ved at fyldecement ind mellem de gomle sten - vel ot mærke udenorkrPologisk opsyn.

muslimerne at gøre alt for at slette enhver antyd-ning af, at pladsen har en historie, der går læng-ere tilbage end 638 e.Kr., hvor de arabiske hæreerobrede lerusalem.

Myndighederne stort set passiveDet israelske politi hævder, at der har været roligt i

den senere tid, og at der ikke bliver bygget fortiden. Alligevel kører en stor stensav dagligt på

pladsen og skærer søjler og gamle sten fra lødiskog fra romersk tid op til fliser. Selv om der ikkekommer nye bygningsmateriale ind, omdannesgamle søjler og sten til byggesten og fliser.Konstruktionsarbe,det går videre som hidtil.Politiet synes heller ikke tillægge det nogen betyd-ning, at 60 arabiske unge eller flere hver lørdagkommer til Tempelpladsen for at arbejde i Dengyldne ports lukkede indre. Hvor meget historiskmateriale bliver der mon destrueret derinde?

Bunke med søjleL der engang hor indgået i en ældgommelukendt struktur - nu demonteret og kastet hen qf Wakf.

Hvilke historiske rester og symboler, som er hug-get ud isten, skal nu fjernes?

En upartisk komite med arkæologer og andrefremtrædende personer, som har til formål at "for-hindre ødelæggelsen af antikviteter på

Tempelpladsen", har gang på gang påpeget, at deisraelske myndigheders oplysninger til otfentlighe-den om forholdene på Tempelpladsen ikke varkorrekte. Og politiet har da flere gange måttetvedgå, at deres egne inlormationer var lor positi-ve. Arsaqen til myndiqhedernes forbløttende tøvenmed at tage aktive skridt til at standse dennevandalisme skal sandsynligvis sØges i, at man fryg-ter, at et endnu stærke voldsorgie end den nuvæ-rende intifada vil bryde ud, dersom man søger atsætte en etfektiv stopper for denne bevidste ned-bryden. Carth Cilmour anførte på SBAs årsmøde,at dengang israelerne åbnede en nordlig udgangpå tunnellen langs Vestmuren, foranstaltede ara-berne uroligheder, som kostede henved 60 dræb-te. I den nuværende meget spændte situation vil

det skabe endnu værre reaktioner, hvis det israel-ske politi tog skridt til at standse anlægsarbejdet,fremførte han-

En katastrofeDet er intet mindre end en kulturel katastrofe,som finder sted i disse måneder. Canske vist er detikke synlige bygninger, som demonteres. Det er

"kun" lag fyldt med gamle genstande. Plus et parantikke hvælvinger. Men netop sådanne tilsynela-dende ubetydelige lag giver arkæologerne et vældaf information om fortiden. ofte lige så megetsom de egentlige strukturer. Desuden ved vi ikke,hvor meget der ellers er blevet ødelagt ide gamlerum under Tempelpladsen.

Mens UNESCO var ganske aktiv for at redde togamle Buddastatuer fra Talibanernes forblindedeødelæggelse, synes de helt passive idenne sag.Hvorfor fæster man stØrre tillid til de muslimskeløgne om, at Tempelpladsen kun har en muslimskbaggrund, end til uafhængige arkæologers ogintellektuelles vedvarende rapporter om dendestruktion, som har fundet sted d6r? Redaktørenaf TEL har i slutningen af luli appelleret til UNES-

CO om at gribe ind. Der ventes stadig på svar. t

T:tl

WS anlæg og begravelser

Af cand. theol. Annette Wiuf Christensen

,il

Sommetider skal man blot fierne den rigti-ge sten, og en ny, fantasifuld verden duk-ker op. Drømme og forestillinger opstår.5om at åbne garderobeskabet ind til landetNarnia. Dette skete på Hasor i år.

lmponerende dræningskanal.Et almindeligt oprydningsarbelde i en stendyngeåbnede pludselig indgangen til en imponerendedræningskanal på skrænten mellem den øvre ognedre by af det gamle Hasor. Netop i dette områ-de i oldtiden var det overordentlig nødvendigtmed en effektiv kloakering for at få vandet ledtbort fra den øvre by. Udgravninger har itidens løbblotlagt adskillige dræningskanaler. Der er dogaldrig fundet en kanal så flot og velbevaret. Detblev et tilløbsstykke uden lige.

Umiddelbart kunne det ses, at kanalen vardækket af en række af de stenpaneler, der ogsåfindes langs paladsets mure. De har en højde på

ca. 50 cm. Med en lommelygte undersØgte vi

kanalen nærmere, og der viste sig at være i alt 11

af disse stenpaneler ved siden af hinanden, dan-nende loftet i kanalen. Ved at grave i det materia-le, der gennem årtusinder har samlet sig i bundenaf kanalen, opdagede vi, at også gulvet var detflotteste håndværk små brosten lagt sirligt tilrette mellem væggene.

Kanalen var stor nok til, at et voksent menne-ske kunne mave sig igennem. Førsl 5-6 meter ind,hvor man mØdte et knæk mod højre. Herefterfortsatte kanalen. 12 meter ind var det muligt atnå, så blev pladsen for snæver; men enden på

kanalen befinder sig uden tvivl et sted oppe i denøvre by.

BarnebegravelseDræningskanalen kan dateres til et tidspunktindenfor 15.-'12. årh. f.Kr. altså i Senbronzealde-ren. Fundet af en barnebegravelse tæt på indgan-

Dtæningskonolen tiltrok monge tilskuere både udentor ogindenfor (foto: Annette Wiuf Christensen @).

il4

gen til kanalen peger blandt andetmod denne datering.

Et lille barnelig var gravlagt medadskillige gaver: armbånd hvorafdet ene stadig lå om barnets armringe, perler og hele krukker, dersandsynligvis engang har indeholdtkostbare væsker.

De sten, som vi måtte fierne foroverhovedet at finde indgangen tilkanalen, har uden tvivl været væltetfor i et forsøg på at skjule denne bar-negrav. Kanalen har en fortsættelsemod den nedre by; men på dettested var den gennembrudt for atgive plads til graven. På denne mådeer det lykkedes at skjule graven i

mere end 3000 år.

I årenes løb er der fundet adskilli-qe barneqrave på Hasor. Voksne blevbegrdvel udenfor byen. I en kul[urmed høj børnedødelighed, må manformode, at man ønskede at beholdede døde børn helt tæt på. Derforfinder man ofte disse barnegraveunder husenes gulve - og nu også i

en gammel dræningskanal.

Religiøse myndighederog renhedsforskrifterFundet af en grav går der ikke ry af.

Ortodokse rabbinere sværmer oft€omkring udgravningerne i lsrael forat forhindre, at man forstyrrer grav-freden - uanset om ligene er israeli-tiske, kanaanæiske eller romerske. En

religiøs nidkærhed vi har svært ved at forstå i

vores kultur. Det skaber unægtelig også problemerfor udgravningerne, fordi det ofte spænder benfor det videnskabelige arbejde.

Herudover spiller den personlige religiøsitetind. fn af de israelske studenter arbejdede en heldag med at grave barneliget ud af dræningskana-len. Et par dage senere fortalte han mig, at hansnarest muligt var nødt til at søge til en mikve, etbassin til renselse, for at blive åndelig ren igenefter at have rørt ved et lig. Et aspekt, vi ikke over-vejer som et problem, når vi tager på udgravning.

Fremtidens HasorTil sidst må jeg understrege, at der stadig ermulighed for at deltage i udgravninger på Hasor,

Loftet i dræningskanalen er dækket qf stenpaneler froHosors polods. lnderst dukket to hele ktukket frcm of jor-den (foto: Annette Wiuf Christensen @).

lsraels største tel - og 6n af de vigtigste i forbin-delse med de bibelske beretninger om losvas ero-bringer og det israelitiske kongedømme. Udgrav-ningerne fortsætter til og med 2003.

For den almindelige turist vil der også indenfor de næste år være mere at se på. Denne som-mer blev fundamenterne til et kolossalt tag overdet kanaanæiske palads støbt. Det betyder, atpaladset bevares og er bliver tilgængeligt for alle -ikke blot arkæologer. I

T3-\_

BIBELENSFCEN KRON O LOC I

ARKÆOLOCISKEPERIODER

3300ÆLDRE

2 000M ELLEM

at dykke), er det lykkedes at komme med nogle fore-løbige resultater, der til dels underbygger de førstepåstande. Det pudsige er, at det indtil videre kun eren ensartet struktur på havbunden, set på et luftfoto,som fremlægges som dokumentation - ellers er deringen spor efter byerne.

Det skal blive spændende, om det lykkes på ettidspunkt at levere mere end et luftfoto, så broen kanskabes hen over de 4000 år. Ellers kan det hele faldetil jorden som blot en smuk teori. Sådan er mangeandre teorier endt, jeg vil blot nævne et par: Sinaibjerg placeret i Saudi Arabien, Pagtens Ark underCordons Colgata. Der kunne helt sikkert nævnes flere

- enkelte har vi tidligere behandlet i TEL - andre eremner, der sagtens kunne tages op.

Det er uhyre vigtigt, at der i forbindelse med depåstande og beviser, der fremføres for at illustrereeller underbygge Bibelens beretninger, altid sker engrundig overvejelse af dokumentation for OC imod,EIlers risikerer vi mod vores hensigt at skade det bibe-lunderbyggende arbejde og fremme det bibelunder-gravende.

SBA medvirkede på Danske KirkedageI begyndelsen af august fik SBA lejlighed til at væremed på Danske Kirkedage. Dels havde vi annonce i

kirkedageg u iden, dels arrangerede SBA et foredragom "lagten på Noas Ark". Dette foredrag kan i

øvrigt lige som en lang række andre foredrag -bestilles via SBAs hjemmeside eller hos Hans OleBækqaard (8618 7946 / hob@sba-dk.dk). I

Mn

er krigszåhe iig den opdrift som I

havet medfører (så ubådCn havde stort besvær med

f.KrBRONZE

f.KrBRONZE

. , (.2165-1860:' Patriarkernes tid

l55O f.KrYNGRE BRONZE

c. lE75-145O:.. lsrael;tterne i Egypten

c. l4OO-1O30:lndvandrings- og dommertid

l2OO f.KrIERNALDEREN I og ll(1200 - 1000 & 1000 s85)

. c. 1000: Kong David' c.955: Salomos tempel

c. 722: samarias fald

586 f.KrPERSISK TID

c. 586: Jerusalems fald

'.c. 586-5t7i Eksil i Babylon

c. 5t7 / 525:Hjemkomst fra eksilet

331 f.Kr-HEI-LENISTISK TID

63 f.KrROMERSK TID

. ' c. 7i Jesu fødselc. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

135 e.KrROMERSK TID

HENVISNINCERTIL TEL 3, 2OO1

Side llTempelpladsen

ca. 800 f.Kr

Sldc 3Havnebyern€vedCenesaret Sø

- ca.50 e.Kt

5id€ 3HavnebyernevedCenesaret 5ø

ca. 200 e.Kr.r=16