tel 3, 2000
DESCRIPTION
Kvartalsmagasinet TELTRANSCRIPT
/.(
Selskab for Bibelsk ArkæologiSkovvej 4, Brejning, 7080 Børkop
Ttf.:E Mail:
75 86 t7 [email protected]
lnternet: h tlp://ho me l. inet.tele.dk/sba-dk/
Dansk giro: 7 63 96 43Norsk giro: 0805 l9l9511
Redaktion:
Knud W. 5l(ov (ansv. red.),Carsten Vang, Mortcrr Høflring,Hdrtvig Wigner
Forsidefoto: Mesha slelen, kopi frar-lrusee t I Kerak, lordan
Foto: Nicolai Winlher Nie sen O
Lay-out:
Vindum Crafik, www.vindum.dk
Tryk:
5. M.Olsens Bogtrykkeri, Holb.ek
Artik er iTEL dækkcr ikke nødvcndigvisredaktionens ell€r 5BA's synspunkler.TEL sendes gr.rtis til medlemmeraf Se skab for Bibelsk Arkæologi.
Kontingent:Danske kr. 125,- / norske kr. 140,-(For unge under 26 at 7 5,-).Medlemsskabtegnes ved henvendelse til SBA.
Selskabets be5tyrelse:
Cand. mag. lan Dalsten Sørensen(formand), tlf .:39 66 65 4O
Lektor Cand. teol. Carsten Vang(næstforrnand), lll.:86 21 54 04
Rejsekonsulent Hans Hansen (forrel-ningstører og kasserer), tlf.: 75 86 17 48
Cand. teol. Annette Wiuf Christensen(udqravningskontakt), tlf.: 86 19 00 48
cand. teol. Knud W Skov (red. af TEL),
tlf.: 86 68 50 90
Slud. teol. Hans Ole Bækgaard(lnformationskoordinator)tlf.:8618 7946E-mail: proverbia@m a il.tele.d k
(kontaktes for besLilling af informationsstander og foredragsholdere)
O SBA og artiklernes forfattere.Ved -e
Hvad
Moabitstenenfortrcller
Af Jon Mortensen, cond. theol., prcest ved den Danske Kirke, lerusolem
Mesha-stelen (eller Moabit-stenen, som den også kaldes) blev fundet i 1868. Mesha-stelen blev lynhurtigtberømt - ikke bare på grund af de helt utrolige begivenheder omkring fundet - men så sandelig også pågrund af dens tekst. Mesha-stelen viste sig at være skrevet af selve den moabittiske konge, der er omtalt i2 Kong 3,4-5. Pludselig havde man Meshas helt egen version af uoverensstemmelserne mellem Israel ogMoab! Nogle huller iBibelens beretning blev udfyldt, F,eks. fort:eller Bibelen ikke noget om, hvilken kon-ge det var, der underlagde sig Moab - kun at Moab gjorde oprør efter Akabs død. Mesha fortæller, hvemdet var! Meshas version af historien var i sig selv spændende nok, men dertil kommer, at stelen i høj gradhar forøget vores indsigt i samtiden. Meshastelen giver vink om sprogudviklingen i området. Enkeltedetalier på stelen har været med til at bekræfte de bibelske beretningers historicitet - også hvad angårperioderne forud for Meshas tid. Alt dette skal vi kigge nærmere på i de følgende artikler! Men følst skalvi lige høre historien om Mesha-stelens fund - og tekstens redning!
Mesha-stelens fund - ogtekstens redningHistorien om fundet af lvlesha-stelenudviklede sig til noget af en gyser. Detsensationelle fund var nær gået tabtfor altid. Historien fik kun til dels enlykkelig slutning...
Den første europæer, der så Mesha-s[elen var lægemissionæren F.A. Klein.Klein var ansat ved den AnglikanskeKirke iJerusalem, men kom vidtomkring iområdet i sin egenskab aflæge og missionær Den 19l8 1868, da
Klein befandt sig i på den anden sideaf Dødehavet i det gamle moabittiskeområde, tog hans beduin-værter hammed til Dhiban, ruinerne af det bibel-ske Dibon. Her fik Klein forevist en storsten med gamle fønikiske bogstaverpå. Den flotte sorte sten lå midt i rui-nerne med front opad. Klein var klarover, at her var der noget helt specieltog indvilligede på stedet iat købe ste-nen for et beløb på 100 Napoleon'er(hvilket svarer til et beløb på ca.400-s00 $).
Tilbage i Jerusa-lem kontaktede Kle-in den tyske forsker
J. Heinrich Peter-mann fra det tyskekonsulat. Klein hav-de lavet en grovskitse af nogle aftegnene på stenenog Petermann blevhurtigt varm på
sagen. Petermankontaktede BerlinsMuseum med hen-blik på at få denødvendige midler
Charles Clemont-Con-neou, den frsnske oma-tørorkæoloq oq konsul,der spillede en vigtigtolle i Mesho-stelensskæbne.
til at købe stelen for. Så langt så godt -men så begyndte tingene ellers at gågalt. Klein og Petermann havde egent-lig forsøgt at holde det sensationellefund hemmeligt, men nyheden sev ud.Bl.a. den franske amatørarkæolog ogtolk for den franske konsul, CharlesClermont-Canneau hørte nyheden.Clermont-Canneau var ikke til sinds atvente på tyskerne. set i bakspejlet varhans åbenlyse interesse for stelen for-mentlig med til at sætte den kæde afbegivenheder igang, der førte til ste-lens ødelæggelse. I første omgangsendte han en araber over for at se på
inskriptionen. Denne vendte tilbagemed en tegning af nogle af bogstaver-ne - nok til at overbevise Clermont-Canneau om inskriptionens høje alder.Derefter sendte han en mand ved navnjakub Karavaca til Dhiban for at lave etvåd-aftryk af stelen. Det skulle sidenvise sig at blive en meget vigtig beslut-n ing...
Et våd-aftryk laves ved at et stykkevådt papir presses ned over inskriptio-nen - oq ind i alle huller. Når papiret så
er tørt, kan det tages af og viser ettydeligt - spejlvendt - aftryk af inskripti-onen. Karavaca fik lov til at lave aftryk-ket, men mens han og hans to ledsa-gere ventede på at papiret skulle tørre,kom beduinerne op at skændes om,hvorvidt pro,ektet skulle tillades. Detendte med, at Karavaca og hans to
ledsagere måtte flygte for deres liv.
Den ene af rytterne blev såret i benetaf et spyd, men det lykkedes denanden rytter, Sheikh Jamil, at rive detendnu våde våd-aftryk af ifarten og fådet med. Sådan nåede aftrykket tiljerusalem i syv temmelig revne og krøl-lede stykker.
Den tyske konsul J.H. Petermannarbejdede stadig på at købe stenen,men beduinerne, der var blevet klarover stelens værdi, blev ved med attrække forhandlingerne i langdrag. Detendte med at tyskerne søgte hiælp hos
de officielle tyrkiske myndigheder. Detblev et skæbne:vangert Lræk. Bedui-nerne hadede nemlig den ottomanskePasha iNablus og ville hellere ødelægge stenen, end bøje sig for pres fratyrkisk side. Katastrofen var en realitet:Meshds stele,:om på lorunderlig vi:havde overlevet 2700 år uden enskramme - blev nu bevidst destrueret.Beduinerne tændte ild under stelen ogØste vand over den indtil den brække-de over i flere stykker. Stumperne blevfordelt mellem de forskellige lokalebeduinledere.
Da Petermann kort efter forlod Jeru-salem opgav tyskerne at gøre mereved sagen. Clermont-Canneau varimidlertid fast besluttet på, at opstøveså mange brudstykker af stelen sommuligt. Det lykkedes ham at finde ogopkøbe tre større fragmenter og enmænqde mindre stumper - i alt 38stykker med en total på 61 3 tegn ud afde oprindeligt ca. 1100 tegn. Denengelske kaptajn og arkæolog CharlesWarren fra The Palestine ExplorationFund blev også involveret i det vanske-lige detektivarbejde. Han fik fat i 18stykker med ialt 56 bogstaver på. Allestumperne blev i 1873-74 overdraget
til Louvre, hvor Charles Clermont-Can-neau gik i gang med at restaurere ste-len til den nuværende skikkelse. Ca.213-del at stelen består af de originalestumper, resten er rekonstrueret ud fraaftrykket. Set i lyset af, at stelen kunnehave været gået tabt for evigt, fik gyseren således en delvis lykkelig afslut-ning. I
Det vddaftryk, som Chorles Clermont-Con-neau fik lavet al Mesha-stelen - som er deteneste aftryk al den samlede stele, det findes.Bemærk de mooqe riher, de, ødner om denhor.lP mPdlotl dirvlkpl fil
-A.-X.F-T SRADIO OG TV
Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.
ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om
mission blandt jøder og formidler kend"skab til messianske jøders vilkår.
Redaktor: Kaj Kjær-Hansen.
Avisen kan rekvireres gratis lra:
Den danske lsraelsmissionNørregade 14
6070 Chrlstiansfeldrft. 74 56 22 33Giro 3 05 45 00
Kong Mesha af Moab fortællerAf lon Mortensen, cond. theol., præstved den Donske Kirke, lerusalem
En stele i DibonMesha fortæller, at han lod opføre enofferhøj for sin gud, Kemosh, i
"Qorcho". Det fremgår af teksten, atstelen netop må have stået her på"frelsens offerhøj", som han kaldte den."Qorcho" er lidt af en gåde. Det er ikkeet sted, der ellers er kendt. Men stelenblev fundet - formentlig ln sltr - i Dhi-ban, stedet, hvor Dibon, Meshashovedstad, oprindeligt lå. Man må der-for qætte på, at Qarcho har været etområde indenfor byen Dibon. Detstemmer godt med, at Qarcho udensammenligning er den lokalitet, der fårmest omtale på stelen. Det må m.a.o.have været et prominent sted. Meshapraler med park-muren, akropolis-muren, porte og tårne, kongens husog forskellige vand-anlæg han lodopføre der. Det lyder altsammen somrigtige hovedstadsbyggerier. Her reistedibonitten Merha altså også sin sejrs-stele. Sejrsstelen blev placeret på dennye otferhøj som en tak til gudenKemosh, hvem Mesha tilskriver sinesejre over sine undertrykkere.
Meshas bedrifterHvad skriver han så om sine bedrif-ter? Stelen er umiddelbart delt ind i
to dele. En del som omhandler Mes-
has succesfulde oprør mod kongen aflsrael og hans voldsomme genero-bring af "Madebas land" - det områ-de nord for Arnon, israelitterne villekalde det sydlige Cilead, rubenitter-nes land (linie 'l -2.1). Derefter følgeren del som fortæller om hans efterføl-gende genopbygning af det krigs-hærgede land. Han fortæller om byerog templer - og ikke mindst omQarcho, der bl.a. blev bygget vedhjælp af israelittiske slaver (linie 21-31). Men så ser det ud som om Mes-
ha indleder en ny del, som omhand-ler hans succesfulde angreb mod kon-gen af Juda (?), der havde taget Hor-onen i del sydlige Moab (linie 31-...).Denne del har måske også væretefterfulgt af historier om genopførse-len af forskellige byer i området.Uheldigvis er de sidste linier af stelenstekst gået tabt. Formentlig har densidste del været noget kortere endden første, som helt sikkert bærervægten. Det er her - mod nord - destore slaq har stået. I
{,
a-.*l s
!i,
ffi.#
Resterne af det kongelige kvorter ibyen Dibon. Foto Nicolai Winther-Nielsen (C)
H
2e,e,9/O2B Festrcise, lsrael og Jordan
A. oc P. Weber 12 ol<t/l I dg
029 Konger i Israel
T. og l. B. lensen 26-okt/11 dg
030 Julerundrejse -- lsrael
Hans-Ole B;rkgaarcl 2l -dec/B dg
t 75922022
LÆSlsrael er i c€ntrum. TV og aviser inter-esserer sig for, hvad der sker i lsrael.Med god grund! lkke blot fordi politik,kulur og religion støder sammen i lsra-el, men først og fremmest fordi lsraeler det folk og det land, Cud harudvalgt som redskab til gennemførel-sen af hans frelsesplan.
Også i fremtiden vil lsrael stå i centrum.Her skal der ske vigtige begivenheder i
tiden frem til Jesu genkomst.
En af de måder, DU kan holde dig ori-
enteret om lsrael på, er ved at læse
månedsbladet 'Ordet og lsrael'.Lær bl.a. om:. Aktuelle nyheder fra lsrael. De bibelske profetier. Messianske jøder. Arkæologi. Nyt fra Ordet og lsraels arbeide
i Jerusalem og Tiberias
Ring og bestllOrdet og lsrael I dag
5-\_
www.felixrejser.dk
Stelenog dens tekst
Stelen er lavet af sort basalt-sten. Den er 115 cmhøi og 60-68 cm bred. Den nuvaerende tekst errekonstrueret ved hiælp af de fragmenter af stelen,det lykkedes bl.a, Charles Clermont-Ganneau at ops-tøve, samt det våd-aftryk, der blev taget af stelen,før den blev ødelagt. lalt er der således bevaret 34linier af teksten med 669 bogstaver ud af en anslåetoprindelig total på ca. l0OO bogstaver. Teksten erforfattet på moabittisk, en dialekt, der liggermeget tæt op ad bibelsk hebraisk. Bogstaverne eraf den type man kalder "fønikiske", forløbere forbåde det latinske, græske og hebraiske alfabet.Ordene er opdelt ved punktum (.), mens sætninger- eller rettere: sammenhængende afsnit - er opdeltved lodrette streger ( l).
Stelens tekst
[ ]- angiver at den indklammede tekst er rekonstrueret.
[.....] angiver manglende tekst, der ikke lader sig rekonstrue-re.( ) ord som ikke findes i grundteksten, men som er indsatfor forståelsens skyld.kursiv - angiver at oversættelsen er usikker.
Oversættelsen af stelen er foretaget af ian Mortensen, medinddragelse af især Gibsons og Lemaires oversættelser).
1. leq (er) Mesha, søn af Kemosh[iat], konge af Moab, di-2. bonitten. Min far herskede over Moab itredive år, og jeg
herske-3. de efter min far og jeg lavede denne offerhøj til Kemosh i
Qarcho, frelse[ns offer-]4. høj, fordi han frelste mig fra alle kongerne og fordi han
lod mig nyde synet af alle mine fjender. Omri5. (var) konge af lsrael og han undertrykte Moab (i) mangedage, for Kemosh var vred på sit la-
6. nd. Og hans søn efterfulgte ham og også han sagde:
"Jeg vil undertrykke Moab". I min tid sagde han sådan,
7. men jeg fik lov til at nyde synet af ham og af hans hus.
Og lsrael gik totalt til grunde for evigt. Og Omri havde ero-bret Madebas8. land og han boede i det (i) sin tid og halvdelen af hans
søns tid: fyrre år. Men Kemosh9. gav (mig) det tilbage i min tid og jeg byggede Ba'al-
meon, og anlagde vand-reservoiret i den og ieg byggede10. Qiriatin. Oq Cads mænd havde boet iAtarots land fragammel tid og til dem havde kongen af lsrael
11. byqqet Atarot. Men jeg angreb byen og erobrede denog jeg dræbte hele folket.
12. Byen tilhørte Kemosh og Moab og derfra bragte jeg
dens Dwd-olter oq slæb-13. te det frem for Kemosh'ansigt i Qirlot. Og iegbosatte i den Sharons mænd og Macharats14. mænd. Og Kemosh sagde til mig: "Gå ud ogtag Nebo fra lsrael". Og jeg drog15. ud om natten og angreb den fra morgengrytil middag. og jeg erobrede16. den og jeg dræbte alle: 2000 mænd ogdre[nge] og kvinder og fptg--17-
erl og slavinder. For den var indviet tilAshtar-Kemosh. og jeg tog derfra-18.
)ahve-ol[tre]ne og slæbte dem frem forKemosh'ansigt. Og kongen af lsrael havde byg-get19. Jahas og boede i den, mens han kæmpedemod miq. Men Kemosh drev ham ud for mitansigt og20. jeg tog tohundrede mænd fra Moab, alle
dets hærledere og ieg førte dem til iahas og jeg
erobrede den21.fot al føie den til Dibon. leg byggede
Qarcho, park-muren, akropolis-22. muren, og jeg byggede dens porte, og
ieg byggede dens tårne, og23. leg byggede kongens hus og jeg lavede opdærnninger'ne til vandreservoiret midt inde i
24. byen, og der var ingen cisterne inde i byen, i Qarcho,og jeg sagde til hele folket: "lav25. jer hver en cisterne ijeres huse". Og jeg gravede grøf-
terne i Qarcho med fanger26.Ira lsrael. Jeg byggede Aro'er og jeg lavede højvejen i
Arnon.27. )eg byggede Bet-bamot, for den var ødelagt. ieg bygge-de Bezer, for (den lå i) ruiner28. [Og alle mæ]nd af Di6on vor rustet til komp, for heleDibon var lydhør. Og jeg herskede29. [overl hundrede af byer, som jeg havde ladet føle til lan-
det, og jeg bygge-30. de ltemplet (i) Madebla og templet (i) Diblaten, ogtemplet (i) Baal-meon og jeg førte dertil [hyrder](?)31. [........1 landets småkvæg. Og Horonen, i den boede
[Do]vids hu[s] [og hon sogde?]32.1.............. ogl Kemosh sagde til mig: "Cå ned og kæmpmod Horonen". Og leg gik ned og33. [jeg ongreb byen og erobrede den ogJ Kemosh [gav] den
ltilblaqe (til mig) i min tid og derfra førte jeg tt l..l op [...]34. [ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ] ??? og jelg
.................1
Noter til oversdettelseog indholdDe fønikiske bogstaver på stelen er gen-qivet med latinske boqstaver ikrrsiv.l. "Kemosh[jat]" - "jat" er re(aureret fra El-Kerak
inskriptionen (fundet '1958), hvor Meshas fars ful-
de navn er bevaret- Kemosh var den moabitiske
nationalgud Ge. bl.a. 4 Mot 21 ,2, 1 Kg 11,7).
2. "dibonitten" dv5. hjemhørende i byen
Dibon.
l. "Qarcho" qrchrl, kan vokaliseres forskeJligt-
ALternativ muLighed: Qericho (jf. leriko).3 4. "helse[nt offeihøi" b/r[i.l]s'-- Læsningen
af bogstavet "m" i er lidt usikkert - nogle foreslår
i stedet at læse brli.l/i" "frelsens
bonner/teqn-" Lemaire oversætter: "Frel5e
rens otferhøi", hvilket forudsætter en
resta!rering iretnlng af: bm[t.nw]s'(0 .
4. "kongerne" m/kn Bogstavet "m"
€r lidt utydeligt o9 Cibson væiger at
læse "s'" I stedet for og far et ellers
ukendt orda 5'/lr, sorn han oversætter:
"anslag". Der er for mig at se ingen
tvivl om, at tegnet på stelen er et
"tn". Det må i første omgang tænkes
på Omris søn(ner) (linie 6) oq kongen
af Davids hus (?) linie 3l.7-8. "Madebas land" Bibelen kalder
flere steder dette område for "Højs et
ten" (josva I3,9). nhdb - et het
vokaliseret efter byens nuværende
navn.
8. "halvdelen af hans søns tid"Lernaire oversætter her: "summen af
hans sønners tid". chtsj betyder
ellers "halvdel" og "hans søns"
ma være den mest indlysend€ over-
sættelse af bnh. Dette overs:ettel-
sesforslaq synes mere styret af Lemaires datering
af stelen, end af stelens egen tekst.
8 9. "Men Kemosh gav den tilbage" - wlr'bh -Oversættelsen forudsætter hifil al J'wb "vende
tilbage" med sutfix h, men det er også muligl, at
et "b" er faldet ud, sa der i stedet skal læses
wis'b.bh. "a9 Kemosh boede i den" (Cibson).
9. "Ba'al meon" Det samme sted som er næn-
vt ilini€ 30. Kendes jBibelen som Ba'al meon og
Bet-Ba'al-meon (4 Mor 12,18; Jos 13,1/). Det
moderne navn er Ma-in,
10. "Qirjatin" den samme by som det bibelske
Kirjatajim (jos 1 3,19).
"Atarot" - kendes ogsa i Bibel€n. Af 4 Mos 32,34
fremgår det, at det netop var gadltterne, der
"genopbyggede Dibon, Atarot, Aro'er... etc."
Atarot skal formentlig lokaliseres ved det moder
ne Khirbet'Attarus."byggede" del !il r konteldpn formellll9
'ige:"befæstede".
10-l l. "til dem" Lemaire o9 Cibson oversætterl
"og kongen af israel byggede/befæstede Atarot
ti srg Jel/', nren jeg mener det giver bedre
meninq at oversætte "ti/ dem", altsa til qaditter-
nel /h kan på moabittlsk enten betyde til
hom/hende ellet Iil sig, men i konteksten betyder
det ikke, at der så kun kan være tænkt p; kon'
qen. Det udtryk vi overszetter med "6ads mænd"
står nemlig egentlig i ental- ordret star der: "Og
6ads mand (generisk entalfor "mænd") boede i
Atarots land fra gammel tid, og byggede tll ham
lsraels konge Atarot". Det mest naturlige ma
være at lh henviser til "Cads mænd".
12. "byen tilhørte" Det er ikke helt tydeligt,
om der står "hit" elle( "rjt". Oversættelsen "til-
hørte" forudætter "hjt" dvs.: "byen vor til
Kemosh og til Moab". Den anden mulighed "rlt"har ingen sikker betydning, men Gibson foreslår
"spectacle" eller "object of satisfaction".
"dens Dwd-olter" aldwdh Oversættelsen af
begge ord idette udtryk er meget usikker. Der
har været f lere oversættelsesforslag:
Nogle læser 'r'/ som egenavnet: "Ariel" (jf. f.eks.
2. Sam.23,20), således f.eks. Albright, som ud
foreslår at oversætte dwdh - som "dens kom'
mandant/høvning" betydningen bliver rn.a.o.
at Mesha slæber byens kommandant ved navn
Ariel frem for Kemosh.
Cibson går en helt anden vej og vokaliserer
dwdh, som dvidoh hvilket han opfatter som en
form af kong Davids navn. r i afleder han derel-
let a{ 4 "\øve" - og ove$æller. "Dovids løve
stotue" og henviser til løvestatuerne ved Salo'
mos trone (f.eks. i Kg 10,19-20). lngen af disse
forslag er dog helt overbevisende.
I t . 4 J,l 5f lorekonmer ordel 14) i r belydningen"dller ildsred" (saledes B. Oupn 09 Andrp lp-ndF
re). Dwd kunne så læses "Dod" dvs. "den elske-
de", en betegnelse som kan have været et tilnavn
til lsraels Cud (jf. f.eks. Es 5,1). Denne oversættel
se støttes af linie I7, hvor ordet r'l (delvist rekon-
strueret) formentlig forekommer igen (her dog i
plur). Her står det sammen med lsraels Cuds
navn: "jahve". Mesha tager så henholdsvis Dod
altret fra Atarot og jahve-altrene {ra Nebo og
slæber dem frem for Kemosh, som et udtryk for at
Kemosh er israelitternes gud overLegen.
I3. "Qirjaf' grll - er formentlig den samme by
som bl.a. oævnes iArnos 2,2: "Kerijjot". Udtryk-
ket kan også bare betyde "by". Byerne eller
områderne - Sharon oq Macharat ved man ikke
hvor ligger'14. "Nebo" byen er nævnt i4 Mos 12,38,
men ellers €r stedet mest kendt for bjerget a{
sarnme navn, 5 Mos 34,1.
16. "mænd og dre[nge] og kvindet og [piger]"såled€s Lemaire. Cibson oversætler: "mænd og
kvinder, indfødte oq fremmede". Man er stort
set enige om rekonstruktionen af teksten (hviLke
bogstavet der skal stå), men der er mulighed for
begge oversættelser.
17. "Den var indviet til" dvs. der "var lagt
band på". Stedet var indviet ti guden til total
ødelæggelse, der måtte ikke iages bytte. lfr. 4
Mos 21,1'3; losva 7.
"Ashtar-Kem;sh" - Ashtar er formentlig det
mandlige modstykke til den kanaanæiske Astar-
tegudinde. I Qirjat/Kerijjot var de to guder åben-
bart blevet koblet sammen.
")ahve'ol[trc]ne" Rekonstruktionen følger linie I 2.
19. "lahas" jhts placeringen er ikke kendt med
sikkerhed- Formentlig har det ligget dybt inde i
landet syd-øst for Mad€ba (Es 15,4; ler 48,34).
20. "olle dets hærledere" Cibson foreslår: "hele
dets division".
27. "Bet Bamot" måske "Bamots tempel". For-
mentlig identisk med det Bamot, der er omtalt i
4 Mos 2l,l9; også kaldet Bamot-Ba'al,4 t\y'os
22,41, )osva 13,17. Beretningen om Bileam
inkluderer begivenheder på dette sted.
"Bezer" ukendt placering, men måske identisk
med det Bezet lom Josva 21,36 placerer på den
kansjordanske høislelte "overfor jeriko". Denne
by blev en af israe itternes "tilflugtsbyer".
28. "[Og alle mæ]nd af Dibon var r.?stet til
komp" råledes foreslat Lemaie. "chomis'in"
kan også læses "halvtredy' således Cibson, der
læser linie 28, som en fortsættelse a{ l. 27: "...ieg
genopbygged€ Bezer, for det var i ruiner, med
50 mænd af Dibon..."
29. "lover] hundrede af byer" - (Lemaire). Eller:
loverl hundreder ide byer (Cibson).
30. "[templet (i) Madeb]a oq templet (i) Dibla
ten, og te-plel r I Bd'dl-neon" Dp lader \ig
ikke med sikkerhed algøre, om de to gange
"b€t" ("hus/tempel") skal læses som en del af
bynavnene eller det skal læses i betydninqen
"tempel"- Det forhold, at Ba'a -meon forekom
mer i linie 9 uden "bet", kunne tyde på, at linie
l0 skaL ov€rsættes "Ba'al meons tempel" (selv-
om varianlen 8pt-Ba'al-meon f aktisk forekommer
i Bibelen) )a1tid g (Fr det .id rl, dl der oq\d
skal stå "bet" foran "Madeba", der ellers aldrig
forekommer med foranstillet Bet-. De første bog-
slaver i linien mangler ganske vist, men der er
god plads til "bt ".
"Diblaten" formentlig identisk med Almon-
Diblatajim beliggende nord for Dibon ifig.4 Mos
33,46.
"Ihyrder]" rckonsluklionen sandsynliggøres af
næste linies tale om "småkvæg".
3l. "Horonen" må være det bibelske Horona-
iim (Es I5,5; ler 48,1 o.a.) i det sydliqe t\4oab.
"[Do]vids hu[s] blld/wd" - Lemaire foreslår den-
ne l:esning af de utydelige bogstaver i linie 3l.Kun "d" er helt væk, mens de øvrige bogstaver
kan Lydes med ret stor sikk€rhed. "Davids hus"
er i Bibelen et {ast udtryk for Davids dynasti
dvs. Juda rige. Det ser altså ud til at Mesha nu
skifter fokus til kampscener i den sydfiqe del al
Moabs land, som tilsyneladende har været besat
af luda rige. Dette forhold kaster måske et lidt
klarere lys over koalitionen mod Moab nrevnt i2Kg 3.
J3. [i.q ongrcb bypn og erobrede den og]'sætningen er reslaureret ud fra linie 1l; 15-16.
''og kero5h lqdvl der [tilb]aqe (til rrqr imrn
lid" - jf. linie 8-9. I
Mesha, Bibelenog kompen om\f lan Mortensen, cond. theol., prces,eddenDonskeKirke,terusorem: Moabs sletterAf lan Mortensen, cond. theol., præstved den Donske Kirke, Jerusolem.
Tldllg d.terlDgÅr(talf.Kr. Meshå'stelen Eibelen
(a. 885-880 Omri und€rtryk-ker Moab og
erobre' "Mddebasland" (1. 6-l)
Mesha gør oprør,
(.8-2r).Cår igang med at
bygge ldnde! op
0.2r,lr)
nogen steder i Bibelen. Hvordan passer
de to kilder sammen? Er det grund-læggende set de samme begivenheder,der er tale om? Eller giver Meshastelenindblik iet længere forløb, som Konge-bøgerne har sprunget over? Her stØdervi ind idet problem, at Bibelens beskrivelse af begivenhederne er mangelfuldog tvetydig, men også Mesha-stelenselv byder på vanskeligheder, isærhvad angår Meshas datering af sitoprØr.
Meshas egen dateringEnten - eller?Selvom Mesha-stelen giver ganske
detal jerede oplysninqer omkrinq tids-punktet for Meshas oprør, er informati-onerne faktisk ikke 6ntydige. Vi får atvide, at det var Omri, konqen af lsrael,
Ud\et ovpt Modabohq'lclrcn 'pl lro 'vd modnard med det nuværende Dibon i lorgrttnden .
og Meshes Dibon 'om
en ru;ahøj bogved.
der undertvang Moal: - "og hon boedei det (i) sin tid oq holvdelen of hons søns
tid: fyrre dr." Problemet består i, at deto tidsangivelser ikke synes at stemmeroverens, hvis vi anvender den bibelskekronologi. Omri var kun (ene) konge i
ra.7 ar. lnden da la han iborgerkrigmed Tibni i 4 ar. Han har formenlligilke kunnet undertvinge Moab. førefter borqerkriqens ophør. Omris søn
Akab var konge i 22 år. Følger vi Mes-has regnestykke skulle det give max. 6år (Omris tid) + ca. 11 år (halvdelen afhans søns tid) - hvilket blot giver ca.
17 år! Umiddelbart ser det altså ud til,
Meshas pralende skildring af sit oprørmod lsrael leder umiddelbart tankenhen på beretningen i2 Kong 3. Meshaaf Moab er her nævnt ved navn - ogdet fortælles, at han gjorde oprør modlsraels konge. Men de begivenhederder efterfølgende beskrives i 2 Konge-bog, er ikke berørt på Mesha-stelen -
mens Meshd-sLelens pdstdede erobrin-qer nord for Arnon ikke findes nævnt
*
Mesha gør
(2 Kong
l,l;1,4 5)
o9 nogle
gæves angreb
(2 rJøn 20)
852-51
nraffeekp€di-
Moilb hærges,
Kh- Hareseth
Moab forbliverselvstændigt(2 Kong 3)
Mesha smider t"Davids hus" ud -
rlmq€ Moab (1. 3a)
Mcllem d.terlngÅrstal I.Kr. Mesha-stelen
en periode på højsl17 år, der så skal
lægges til Omris 6-l år Mesha-stelener altsa åben lor ret lorskellige daterin-ger af Meshas oprØr mod lsrael og ero-bring af "Madebos land".
Meshas oprør fraBibelens perspektivVender vi os til Bibelens beretning omMeshas oprør, bliver billedet ikkemeget klarere. 2 Kong 3 siger, atMeshas gjorde oprør efter kongAkabs død, men at en straffeekspedi-tion blev sat i værk af Akabs søn Jor-am, der sammen med kong joshafat
af Juda og kongen af Edom droghærqende iqennem Moab (ca. 852).Hvad resultatet af lorams straffeeks-pedition blev, er dog ikke helt enty-dig ud fra 2 Kong 3. Hvordan skal deto kilder kobles sammen? Her er nog-le mulige forslag:
l. Forslag:"Tidlig datering"Samme begivenhed - to perspektiverLangt de fleste forskere daterer stelens
begivenheder til 850'erne (C. L. Cibs-on m.fl.). Det oprør Mesha beskriver,opfattes som værende det samme,som det, der henvises til i 2 Kong 3.
Mesha ser ganske vist sit oprør sombegyndt allerede på et tidspunkt midt i
Akabs reqerinqsperiode ("halvdelen ofhons søns ltd'), hvilket svarer lil ca.
865 - ikke fØrst efter hansdød (i 853), som 2 Kong 3
vil have det. 2 Kong 3 skil-drer så jorams straffeaktion,der efter denne tolkningopfattes som mislykket. AtMesha ikke nævner jorams
belejring af Kir-Hareseth,kan skyldes: 1) Mesha rejstesin stele før Jorams stratfe-ekspedition (dvs. før 852) -
2) Mesha beskriver ikke sel-
ve belejringen, men hansomtale af sit angreb modHoronen i det sydligeMoab, kan opfattes somhans efterfølgende gengæl-delse heraf - og dermedmarkere Meshas endeligesejr. Stelen kan så være rejst
nogle år senere (nogleforeslår 850, andre 840 ogandre igen 830...).
Forsvorsværket i Dibon.Foto Nicolai winther-Nieken (C)
Men er det så simpelt?Der er dog flere problemer med dennetolkning. Hvorfor nævner 2 Kong ikkeMeshas erobringer i det sydlige Cile-ad? Det billede man får af Meshasoprør i2 Kong 3, synes kun at handleom, at han holdt op med at betale tri-but! Det forekommer heller ikke udenvidere indlysende at foretrække Meshas
noget uklare "halvdelen of hons søns
tid" fremfor den meget præcise date-ring i2 Kong 3: Efter Akabs død. Disse
indvendinger kunne pege på en andenmulighed:
2. Forslag:"Et længere forløb"Betaler ikke tribut til lsraelDet er muligt at opfatte Meshastelensbegivenheder, som noget der stræk-ker sig over et længere tidsrum. Deter her vigtigt at sondre mellem toting på lVesha-stelen: Den ene angårlsraels " undertrykkelse " af Moab: lsra-
els overherredømme og udsugning afMoab (Moabs vasalstatus). Denonden angår Omris erobring ogbosættel5e al "Modebos land". På
Meshastelen er der ikke tydeligt son-dret mellem de to dele, men set i
ly:et af 2 Konq 3, bliver en sondringmeningsfuld. 2 Kong 1 og 3 beretterom Meshas oprør mod lsrael. Den
(Fortsættes på side I I )
Bibelen
(a.885-880 OmrlundertrykkerMoab og erobrer"Madeba5ldnd"(t.6-7)
Mesha gør
dør (2 Kong
1,1). Undladerat betale t but(2 Kong 3,4-s)
Iog riogle €domitteff foFgæves angr€b
12 Krcn 20)
852,51 *
N,1oab hærges,
Kir- Hareseth
Moabforbliver5elvstændigt(2 Kong l)
850?-840?
Madebai land fralsrael(1. 8-21).Smider Davidr hus
(1. l4). Cenopbygger Madebas
land (1. 22'31)
Edom (og Libna)
falder fra Judailoraq.åf iudas,lo,artåf luda5 ;i rid{848-84r)(2 Konq 8,20)
lehu udrydderOmris dynasti(2 Kong 910)
at man må vælge mellem Omris totidsangivelser: enten må man tage"hons søn" tor pålydende og læse
"fyrre år" som noget af en overdrivelse- eller følge de "fyne år" og oplalle"hons søns" som en misforståelse.
" søns - eller sønners?"Udtrykket "hons vns kan dog ogsalæses ien bredere ibetydningen"efterkommeres" - nogle vil enddamene, at teksten eqentliq skal oversæt-les "hans sønners". Bortset fra at selve
formuleringen bliver lidt underlig - så
løser det stadig ikke problemet. For
selvom man slår alle Omri-efterkom-mernes samlede regeringstid sammen,kommer man allerhøjst op på en sam-let periode på 33-34 år (874-841). Hvis
"halvdelen" af sØnnernes tid skal tagesfor pålydende, når vi stadig kun op på
h(Mesho-stelen- nogle sidegevinsterAf Jon Mortensen, cand. theol., præstved den Donske Kirke, lerusolem.
Mesha-stelen har haft stor betyd-ning for bibelforskn ingen. Og denoverrasker stadig! Ud over at belysekonflikten mellem Israel og Moab,giver den et væld af andre informa-tioner. Stelen giver f.eks. indblik i
sprogudviklingen i området, dengiver f ørstehånds-inf ormationer ommoabitternes gudsforståelse og denindeholder vigtige detaljer af histo-risk karakter Nogle af disse "sldege-vinster" skal lige præsenteres:
Kemosh, Meshas gudKemosh var en af guderne fra detkana'anæiske gudeverden, somefterhånden blev særligt knyttet tilMoab. Kemosh er beskrevet i Bibe-len, men med Mesha-stelen får vifor første gang indsigt i moabitter-nes gudsforståelse og gudsdyrkelse,som de selv så den. lførste omganger det parallellerne mellem denmoabittiske og den bibelske guds-forståelse, der springer iøjnene.Mesha formulerer sig på sin moabi!tiske dialekt, men ivendinger, derminder meget om det, vi finder i
det Gamle Testamente - også nårdet gælder den religiøse terminolo-gi. Kemosh omtales på en måde,der kan minde om den måde, lsra-
els Cud omtales på iBibelen. Man-qe formulerinqer er identiske meddem vi finder i det Camle Testamen-
te: Mesha opfatter lsraels undertryk-kelse af Moab som et udtryk for, atKemosh "vor vred på sil lond' . Mes-ha giver Kemosh æren for, at han fiklandet tilbage. Mesha kender tilbegtebel chæræm - at der var "logtbond på" Iremmed land, if. tanke-gangen iJosva /. Kemosh giverMesha befaling om at erobre landpå samme måde som Herren ijosva6. lkke desto mindre er Meshasgudsdyrkelse tydeligt kana'anæisk.Han bygger således offerhøje for singud. Lokal-gud-opfattelsen, der afs'løres i udtrykket "Ashtor-Kemosh iQirjat" og bl.a. afspejles ved de
mange templer, Mesha bygger, erogså typiske kana'anæiske træk.
"Gads mænd"Mesha fortæller, al "Cods mcBnd
hovde boet i Atorots land fro gommeltid og til dem hovde kongen of lsroelbygget Atorot (linie 10 og I I )". Detbekræfter den bibelske beretningom stammernes fordeling i forbin-delse med indvandringstiden - ogoven ikøbet en lille krølle på histo-rien om gaditterne og rubenitterne.Allerede inden losva indtog det for-
iættelde land, havde rubenitterneog gaditterne fået lov til at bosættesig idet nordlige Moab, mod deresforsikring om, at de stadigvæk villegå med deres brødre i krig (4 Mos34). De havde meget kvæg - oghavde set, at landet var godt forgræsning.
lfølge Josva 13, var det rubenitterne,der blev tildelt området umiddelbartnord for Arnon, mens gaditterne fiket område lidt længere mod nord.Hvordan får Mesha det så til at være"Cods mænd" i Atarot - og ikkeRubens? Her er det interessant atbemærke, at 4 Mos 32,34 fortæller,at det netop var gaditterne, der" genopbyggede Dibon, Atorot,Aro'er... etc. ", mens rubenitternef.eks. genopbyggede "Hesjbon, El'ole
og Kirjotajim, Nebo og Ea'ol-Meon".Noget tyder altså på, at selvomRuben fik tildelt det sydliqe område,blev nogle af gaditterne boende i debyer, de selv havde bygget op.
"Davids hus"En af de mest iøinefaldende "sidege-vinster" på Meshastelen, er først fornyligt blevet påpeget. I 1994 {rem-kom den franske professor, Andr6Lemaire, med en overraskenderekonstruktion af Meshastelens linie3'1. Allerede tidligere havde forskererekonstrueret den beskadigede tekstsom bt.- wd, men Andr6 Lemaireforeslog nu som den første, at detmanglende bogstav måtte være etd, så der kommer til at stå: bl.dhld -
"Davids hus". Denne restaurationgiver særdeles god mening, fordiMesha tydeligvis går over til atbeskrive en ny konflikt mod en afnaborigerne. lførste del har hanbeskrevet slagene mod kongen aflsrael i det nordlige lsrael - og gen-opbygningen af byerne der - og nugår han så over til at beskrive aktio-nerne mod den konge, der "boede iHoronen", som netop betinder sig i
det sydlige Moab. At det var "Dovldrhur', der havde sikret sig et hjørneaf Moab her - er ikke overraskende i
lyset beretningen i2 Kong 3, derbl.a. forudsætter, at Juda havdemagten over Edom på dette tids-punkt.
Lemaires rekonstruktion støttes affundet af "Iel Don stelen", hvorlæsningen "bt.dwd" i betydningen"Davids hus" er uomtvistelig. HvisLemaires rekontruktion er korrekt,lindes der alt5å nu to næsten samLi-
dige ikke-bibelske kilder, der henvi-ser til Juda, som "Dovids hus" ogdermed indirekte bevidner kongDavids historicitet. I
,r-ro
Kat5lorcrf@sttiingcn Kerok, det e! bygllel pd tuinenle oI nQabillenes1r\cd ta.t l\'! l1.tt...t1' D,trt tj l l,r', l"ta ll-t,1'nPttPiot \r!t d!ot,, l1 r,,J,,',1. '1' i.,,,. ,., /, Al, ot .lo!t.l ," ".lL I Jt L.,lt tr, d, !t r!t, t
ctt Moobs konge lnvd('bteql \nt hanøin\ \ant l)ftrltdaflel po bytnLtten. (2Kg 3,1 2/)
Fortsot fro side 9
enesle [orseelse, der er omtalt, er, alhan holdl op med at betale den arlige rribul (2 l(ong 3,4 5). I den for-bindelse har hans mere nrilitære akti-viteler sikkerL indskrænkel sig Lil atud rydde den israelitliske repræsentation iMoab. l2 Kong 3 kan man sa
læse om lorams straffeaktion, somfaldt et par ar senere, men 2 Krøn 20berelLer, al Moab havde haft andrejern i ilden lnden da.
Mislykket udfald mod ludaMeshas næste skridt synes nenr ig ikke
at have drejel sig om lsrael i "Modebos
land". lfølge 2 Krøn 20 gjorde Moab 'ledsaget af ammonitter og nog e edomitter - udfald mod loshafat af JudaLrmiddelbarl etter joshafats oq Akab,kæLrerr a rgre kr g 'nod aramæerne i
853. Der slar ikke noget om motivet fordette angreb, men Juda havde pa dettetidspunkt magten over Edom og medLemaires æsning af Meslra sLelens linie
34 ogsa over del a ersydligste Moab
ved grænsen til Edom.Den transjordanskekoalition har sikkerIsel, at nu var chancender til at svække de toallierede nabolande,der netop havde lidtnederlag mod Aramog de har sat ind moddel svageste ed: Juda.2 Krøn beskriver da
ogsa loshafal som hjælpeløs mod denfrenrrykkende h;er. luda blev imidlertidreoder loro, koalrtionerr grk i oplo'ninqfør den naede f rem.
lorams straffeaktionHerefler fØiger sa begivenhederne i 2Kong 3. Akazja af lsrael havde ikke formaet at reagere pa N4eshas oprØr i
hans korte regeringstid, men sa snartjoram bliver konge, iværks.etter han en
straffee ks ped iLion ledsaqet af loshafalaf Juda og kongen af Edorr. lfølge 2
Kong 3 bliver store dele af Moab lagtøde, men sarntidig ser det ud til, atjoram af lsrael ikke fik Mesha bankelpa plads.
Mesha erobrerMadebas IandMesha har i de følgende ar haft godtid til at slikke sarene. Joram fik nok atgøre nred at holde sine egne grænsermod.rramæeflle inord. Man kan sa
forestille sig, aL Mesha pa el tidspunklhar følt sig stærk nok lil at sætte sitangreb ind mod "Modebos land" - ogsamlidig (?) smide Juda ud af Horonen. Hvornar dette sa skulle være sket,
er et abent spørgsmal. Det er ganske
vist nelop denne begivenhed, der erdaterel pa Mesha-ste cf, men den er
som sagt ikke entydig. Den ovennævn-
(FottsætLes po side 16)
Er der noget om sagen?5BA har i samarbeide med Århus Kristne Tvlavet en serie af udsendelser om Bibelen ogarkæologien. Nu kan denne serie på 22udsendelser erhverves som købevideo.
n i:iliJåll:'ilTil:l,l I "lTii;if, J#ii"}f ,oo,gn"o og Kryorer oen meo gooe tu\tdto.ner. Emnerne dækker det basale kendskab til arkæo-logiens metoder, historiens forløb i Cammel Testa-mente, tematiske nedslag i Ny Testamente og selv-følgelig en særlig omtale af de to hovedbegivenhe-der: jul og Påske. Du kan altså hjemme i din stue fåserveret en masse viden om bibelsk arkæologi.
Videoserien på tre bånd kan købes for 298,- kr.ekskl. porto (Bestillingsfrist senest d. 20. november2000, hvorefter levering vil ske, så de kan bruges tiljulegaver).
l. Hvad er bibelsk arkæologi?2. Hvordan arbejder man
3.4,5.6.7.8.9.to.11.12,13.14.15.'t6.17.18,19.20,2't,22.
arkæoloqisk?Patriarkernelsraelitterne i EgyptenUdvandringen fra EgyptenØrkenvandringenlndtagelsen af det forjættede landDommertidenKongetidenr 5aul, David og SalomoDet delte rige. NordrigetDet delte rige. sydrigetDet babyloniske eksil
lesu fødseljesu sidste påske
lerusalem på Jesu tidHerodes den S[ores eftermæleFund fra Jesu tidDødehavsrullerne oq QumranRomernes verdenMasada
Paulus' missionsrejserjohannes Abenbaring og de syv menigheder
MoabGeogrnfi og Historie
Af lon Mortensen, cdnd. theol., præstved den Danske Kirke, lerusolem.
Umiddelbart Øst for det døde hav ligger "det transjordanske plateau". Her,
pd dpn [Ørre - men dog lrugtbdre -
slribe mellem dØdehavet og ørkenen,lå Moab. Landet var godt egnet tilgræsning og dermed til dyrehold.Cennem landet gik den kongeligehøjvej - en vigtig handelsvej fra nordmod syd.
Moab, Lots sønMoab og moabitterne er omtalt igenog igen i Bibelen (op mod 200 gange).lsraelitterne betragtede folket som et"broderfolk", der nedstammede fraLots søn Moab (1 Mos 19,3/) - lige'som ammonitterne lidt længere modnord-Øst nedstammede fra Lots sørr
Ben-Ammi, mens edomitterne modsyd skulle nedstamme fra Esau.
Moabs grænserMoabs grænser blev der flyttet lidtfrem og tilbage på ned gennem tiden.Men Moabs hovedland lå mellem flo-den Zered mod syd oq floden Arnon
mod nord. Området nord for Arnonblev sLraks mere omstridt. Dette omra-de kaldes i Mosebøgerne og losvasbog for Moab eller "Madebas Højland"
evt. bare "Højlandet" og områdetlige overfor leriko kaldes for "Moabs5.etter' (4 Mo: 22, I J. DeLLe nordligeMoab fik skiftende herskere, men Mesha stelen vidner om, at moabitterneblev ved med at regne det for moabit-tisk.
Moses og MoabVores viden om Moabs historie bindersig for en stor del til den bibelskeberetning. Under lsraels ørkenvandringpa vej mod det forjættede land hørervi for første gang om Moab (ca.1440-1400 f. Kr.). lsraelitterne ønsker atbevæge sig Øst for Jordandalen/Araba-lavningen, men støder på modstandfra Edom, Moabs konge Balak, ogAmoritterkongen 5ihon. lsraelitternebliver nødt til at gå uden om Edom,slår sig undervejs ned i Zered-dalen,grænselandet mellem Edom og Moab,men går så formentlig Øst om Moabog n:ir ned til området nord for Arnonfloden. lfølge 4 Mos 2l havde amorit-terkonqen Sihon erobret en stor del af
Moabs land, iområdet mellem Arnonog labbok. Delle omrade erob'er i:rae-litterne og Rubens og Cads stamme fårlov til at bosætte sig her Allerede herlægges kimen til eftertidens mangestridigheder mellem lsrael og Moab.
Moab i dommertidenldommertiden så Moabs kong Eglonpå et tidspunkt sit snit til at genobredele af gammelt moabittisk land. Han
erobrede blandt andet Jeriko og israe
lillerne måtte underkaste sig moabit-tisk overherredømme i 18 år, indtilben jaminitten Ehud snig myrdedeMoabs konge og genvandt sin selvs-tændighed (Dom l. l2). la el lids-punkt gjorde ogsdr ammonitterne kravpå Moabs nordlige slelter, men hererobrede Jefta landet tilbage til lsrael(Dom ll, .a. I 100 f.Kr.). Berelningen i
Ruths bog vidner om, at der også vartider med fredelig sameksistens Moabog lsrael imellem. len tid med hun-gersnød drager en familie fra Betlehemtil Moab for dl overleve der. HisLoriengiver bl.a. baggrunden for, hvordandet gik til at Davids oldemor var enmoabittisk kvinde.
lsraels kongetager magtenMed kongedømmets indførelse i lsrael(ca. 1050 f.Kr.) blev en ny tid indvar-slet. lsraelitterne stod stærkere underen centralt styret stat. lfølge 1 Sam
14,47 føtle kong Saul med success kri-ge mod de omkringliggende folk incl.Moab. Under kong David blev rigetudbygget, og en stor del af deomkringliggende folkeslag blev nuunderlagt israelittisk overherredøm me -
således også Moab (2 Sam 8,2). Detteoverherredømme bestod under helekong Salomos tid (i Kong 5,4-5) og
rTTMadebas HØjlotid sel sytlfr(I, fro Wadi Zorqo.Fala: NiØloi Winlher-Niel\en Q't)
sikrede fred og stabilitet for lsrael. Salo-
mos mange giftemål med kvinder frade omkringliggende nabofolk, skal sik-
kert ses som et diplomatisk træk. IKong 1 1,1, fortæller, at der også varmoabittiske kvinder ved hans hof. I
den anledning byggede Salomo på ettidspunkt en offerhøj for Kemosh,"moabitternes ækle gud" på "høienøst for Jerusalem" (1 Kong 1 1,/).
Moab selvstændigtVed Salomos død 930 f.Kr. bliver rigetdelt i to, lsrael i nord og Juda i syd, ogdet store imperium falder fra hinan-den. Vasalstaterne ser sit snit til at gen-vinde den tabte selvstændighed. Moabhar helt sikkert været en af de stater,der genvandt sin frihed. N/eshastelenforudsætter netop, at Moab var selvs-
tændigt indtil Omri undertvang detomkring 880.
Moab på Meshas tidAfgørende for Moabs videre historieblev det omridiske konqedynasti i lsra-el. Kong Omri undertvang Moab, somfik vasalstatus. lvlesha fortællet at Omri
også erobrede området nord forArnon. luda rige ser også ud til at havehaft magten over nogle af Moabs syd-lige byer. Detdlierne idenne hisloriespringer vi over her - men på et tids-punkt lykkedes det for Mesha at gØre
oprør mod lsrael, qenerobre Madebasland og smide Juda ud af sydriget.Moabs status ned mod slutningen afdet 9.årh er dog uklar.
Moab i det 8.århOmkring Joash af lsraels tid berettesder om moabittiske streifskarer derhærger lsrael (798-781). Omkring 760revser profeten Amos Moab for detsfremfærd mod Edom. Ned mod mid-ten af del 8.arh. blev l5rael igen eL
storrige under kong leroboam ll. Moabhar formentlig igen været underlagtlsrael. Men lsraels storhed var blot en
stakket frist. 1722 blev Samaria og lsra-el totalt smadret af assyrerne, der sam-tidig førte store dele af befolkningenud af landet. De ti stammer forsvandtblandt folkene. Kun Juda rige blev til-bage. Det fremgår af de assyriske
annaler, at Moab havde vasalstatus.
Moab i det 7.århDet er meget lidt vi ved om Moab i dis-se år - selvom det stadig var under assy-
risk overherredømme. Af Esajas'og Jere-mias'bøger kan det dog udledes, atMoab på dette tidspunkt udgjorde bådedet klassiske moabittiske hovedland syd
for Arnon og det omstridte områdenord for Arnon (Es 15-'16; Jer 48).
fudas - og Moabs -endeligtI det 6. århundrede kom Juda underbabylonsk herredømme. De judæiske
kongers oprør ledte til Nebukadnezarstotal-Ødelæggelse af landet 587. lndendet kom så vidt, fortæller en note i 2Kong 24,2, at bl.a. moabitterne sendtestrejftoq ind i Juda. Men også Moabsdage var talte. losefus fortæller i hvertfald at Nebukadnezar udraderede Moabi 582 f.Kr I modsætning til luda blev derdog aldrig nogen hjemvenden fra exil
for Moabs vedkommende. Moab for-svinder fra scenen, selvom der stadig etstykke tid fandtes mennesker iområdet,der kunne identificere sig som "moabitter" (Neh 13,23 o.a.). a
131_
Ved Salomos død 930 f.Kr. bliver rigetdelt ito, lsrael i nord og Juda isyd, ogdet store imperium falder fra hinan-den. Vasalstaterne ser sit snit til at gen-vinde den tabte selvstændighed. lsrael
og Juda bliver yderligere svækket af degensidige grænsekampe, som beslag-lagde ressourcerne ide to små stater i
henved 50 år. En stor del af nabosta-terne så samtidiq muligheder for atudvide deres landområder. lsær lsrael
blev således på grund af sin geografi-ske placerinq udsat for nabostaternesaggressioner, ikke mindst fra Aramæer-ne mod nord. lsraels interne problemerqiorde det ikke lettere. De havde ikkeet fast dynasti, som Davids hus i Judarige, og landet var prægeL at hyggigeog blodige statskup. Vi hører ikke omMoabs løsrivelse i forbindelse medrigets deling, men netop Mesha-stelenforudsætter at det skete.
Omridernes dynastiOmri og hans søn Akab blev de førstetil at skabe en mere :tabil situation i
lsrael. Omri kom til magten efter 5
års borgerkrig ca 880 f.Kr. I løbet afkort tid fik Omri og derefter Akabstablet en stærk og betydningsfuldstat på benene - og Omris dynastiblev sidende på magten ihele tregenerationer i en periode på godt 40åt 880-841. Omriderne ser ud til athave haft en dobbelt strategi hvadudenrigspolitikken angår. Først sikre-de de sig en fri ryg ved at etablerefred med Juda og Fønikien. lbeggetilfælde blev pagten beseglet ved ind-gåelse af ægteskab. Med ryggen frikunne Omri herefter give sig i kastmed de nordlige og østlige nabosta-ter. Her anvendte han først og frem-mest sværdets taktik. Den storehovedfjende var aramæerne modnord, men også Moab kom underkniven. Bibelen fortæller ikke noqet
om selve erobringen af Moab, menMesha-stelen siger entydigt, at detnetop var Omri, der undertvangMoab. lfølge 2 Kong 3 måtte kongMesha af Moab på Akabs tid årligtstille med 1 00.000 lam og uld af'100.000 væddere i tribut til lsraelskonge. Indadtil var omridernes politikpræget af store byggeriprojekter.Omri byggede den nye hovedstad,Samaria, men især hans søn, kongAkab berømmes for "alle de byer hanbefæstede" (1 Kong 22,39). Mesha-stelen bevidner formentlig dennepolitik, for her fortælles, hvordan"lsraels konge befæstede Ataroth" og"lsraels konge befæstede Jahas".
Problemer med Asryrienlsraels nordfront præsenterede et van-skerligere problem end det lille Moab.lfølge I Kong 20 belejrede den ara-mæiske kong Ben-Hadad på et tids-punkt Samaria - dog uden held. Åretefter forsøgte han igen et angreb vedAfek oppe ved Cenezerat sØ, men ledigen et forsmædeligt nederlag. De tokonger sluttede ved den lejlighed enskrøbelig pagt med hinanden. På den-ne tid dukkede assyrerne op på sce-
nen, hvilket ifølge de assyriske annalerfik l2 småstatskonger til at slutte sig
sammen for at forsvare sig. Her findervi så pludselig aramæerne og israelit-terne på samme side. Akab er nævntved navn, som en af de ledende figu-rer i koalitionen. I 853 finder slaget ved
Qarqar sted - og vi må antage at detfaktisk lykkedes 1 2-konge-koa litionenat stoppe Salmanassers fremdrift. Bibe-len fortæller intet om dette slag -andet end at der var fred mellem Aramog lsrael itre år... Umiddelbart efterslaget ved Qarqar har Akab imidlertidset sit snit til at generobre noget landfra sin gamle arvefjende, Arams konge.Med kong Joshafat af Juda som allieretangriber han aramæerne ved Ramot-Cilead. Det blev en skæbnessvangerfejltagelse. Akab bliver dødeligt såretog dør i sin stridsvogn (2 Kong 22).
930-722En svag foshafatEfter Akabs død begyndte omridernesrige at knage ifurerne. 2 Kong 3 for-tæller at Mesha af Moab så Akabs dødsom en mulighed for at slippe af medsin vasalstatus iforhold til lsrael. I
første omgang havde moabitterneimidlertid slået sig sammen medammonitterne og nogJe edomæere(der på dette tidspunkt ikke havde en
egen konge, men var underlagt Judæa)og drager mod Jerusalem for at slå dennoget svagere kong Joshafat, der net-op var vendt hjem fra krigen modAram (2 Krøn 20). Underveis gik allian-cen dog totalt op i limningen - førstslog moabitterne sig sammen medammonitterne mod edomæerne - ogbagefter giorde moabitterne ogammonitterne det af med hinanden.
Joshafat fik efterfølgende indsat en lyd-konge til at styre edomitterne. Moabsoprør mod lsrael blev dog stadig fast-holdt. Akabs søn, Akazja, nåede ikke atgøre noget ved det, før han døde eftergodt et årstid på tronen.
5traffeekspeditionenHans bror, Joram, der blev konge efterham, forsøgte imidlertid at slå sin auto-ritet og handlekraft fast fra starten af.
Han allierede sig med kong loshafat af
Juda og lydkongen af Edom for at ban-ke Mesha på plads. De tre kongerangreb Moab sydfra, drog hærgendeigennem landet og indesluttede kon-gen i den befæstede by, Kir-Hareset(det nuværende El Kerak), midt idetmoabittiske hovedland. Det er dogikke helt klart, hvad der blev udgangenaf denne stratfeeksped ition. Efter KongMeshas skændige ofring af sin egensøn på bymuren, drog belelrerne hjemog Kir-Hareset blev tilsyneladende ikkeindtaget (læs beretningen i2 Kong 3).
Joram fik måske nok slået oprøret ned i
første ombæring, men har formentligikke formået at fastholde grebet omMoab.
Bibelen fortæller ikke mere omMeshas oprør, og vi hører intet om de
/sroels historieAf lon Mortensen, cond. theol., ptæstved den Donske Kirke, lerusalem.
J_AT
,-I
Tel-Dan-stelen, hvor "Davids hus" nævnes.
slag i det nordlige lVIoab, der fylder så
meget på Mesha-stelen. Bibelen inter-esserer sig mere om de langt merealvorlige forhold på lsraels nordfront.Joram af lsrael havde alvorlige proble-mer med aramæerne. For Juda rigesvedkommende hører vi dog, at detendelig lykkedes for Edom, at fravristesig judas overherredømme efter kong
Joshafats død i 848. loshafats søn, Jor-am af Juda, forsøgte at slå oprøret ned,men led et sviende nederlag (2 Kong8,20ff).
Uro og oprørHelt galt gik det nogle [å år senere.Aret 841 f.Kr. blev et skæbnessvangertår for både lsrael og luda. lsraels kong
Joram havde fået overtalt den ungekong Akazja til at drage i krig mod ara-mæerne i Ramot-Cilead. Endnuengang var anledningen et tronskifte.Kong Ben-Hadad var blevet dræbt afHazael, som overtog magten overAram. Under kampene ved Ramot blevkong loram såret og målte lrække sig
tilbage til lizreel. Kong Akazia tog nedfor at se til ham. Samtidig blev denisraelittiske general Jehu, der ledtetropperne i Ramot, salvet af Elisa tilkonge og indviet til at gøre en ende på
omridernes ugudelige dynasti. 2 Kong
r!
9-10 beretter om, hvor-dan Jehu forlod slagplad-sen og ilede til Jizreel, hvorhan slog både Joram af lsrael
og Akazja af luda ihjel. Heref-ter udryddede jehu hele lsraels
kongehus og stort set hele landetselite. Hazael har ganske uirt rin haitegne vinkel på disse begivenheder(Tel Dan stelen).
Et svagt lsraelOm ikke før - så har Mesha ihvertfaldpå dette tidspunkt haft frit spil til atafslutte sit oprør mod lsrael. Jehu star-ter sin kongekariere med at betale tri-but til assyrerkongen Salmanasser lllfor at undgå landets ødelæggelse (Sal-
manasser har ladet scenen afbillede på
"den sorte obelisk"). Samtidig var ara-mæernekrigene langt fra ovre. KongHazael begyndte at hærge det nordligelsrael og hele østjordanlandet. Læser
man 2 Kong 1 1,32-33 har han hærgethelt ned til Arnon - og altså ogsåberØrt de områder Mesha ifølge sin
stele havde tilbageerobret. På et tids-punkt truer han endda Jerusalem i
Juda. Under kong Joakaz, af lsrael(8'14-798) blev lsrael totalt ydmyget afHazael. lsrael har ligget mere eller min-dre åbent for fjentlige magter. I joash
af lsraels tid (798-782) berettes dersåledes om årlige moabittiske strejftog
tt 'tt, !, ' .\ ..1 '
-a'
ind i landet (2 Kong 1 3,20-21). Joashfår dog efterhånden held til slå ara-mæerne tilbage og genobre dele a{
landet - godt hjulpet af assyrerne, der i
mellemtiden havde udraderet Dama-skus.
lsrael blev igen et storrige ned modmidten af 7oo-tallet under kong Jero-boam den anden, men det var en stak-kel frisl. I 722 blev Samaria og lsrael
totalt smadret af assyrerne, der samti-dig førte store dele af befolkningen udaI landet. De ti stammer forsvandLblandt folkene. Kun Juda rige blev til-bage. I
';a
t
{k7å!l l, ."
131_
(Fortsat fra side I 1 )
te rekonstruktion af forløbet gør detdog muligt at komme lidt tættere på
de "fyne år", som Mesha anqiver. Tilgengæld forbliver "holvdelen of hons
søn(ner)s tid" noget af en gåde. 2Kong 8 fortæller ien notits, at Edomrev sig løs (og Libna) under kong Jor-am af judas regeringstid. Måske kan
Moabs angreb mod juda i Horonenhave fundet sted i denne anledning,nu hvor kongen af Juda, ikke havdenogen til at bakke sig op i det sydlige?I så fald befinder vi os i tiden mellem848-842 - Joram af Judas regeringstid.
Men løser detalle problemer?Der er dog stadig et hængeparti - somegentlig gælder begge de ovennævntetolkninger. 2 Kong 10,32-33 synes
nemlig at forudsætte, al "MddebosIond" hørle til lsrael og ikke til Moob i
tiden efter lehus kup (841) - og at detvar Hazoel af Arom og ikke Mesha afMoab, der tog området det fra lsrael:"På den tid (kong Jehus tid) begyndteHerren ot hugge stykker of lsroel, forHazael besejrede dem i hele lsroels
område øst for Jordon: Hele Cileods land,gaditterne, rubenitterne og monossitter-
nen håber, at I vil bære over medos....!
Husk - du kan bruge de to høitids-særnumre som julegave eller man-delgave. Bestil dem via
[email protected] - eller hos vores forret-ningsfører. I
ne, frd Aro'er ved Arnondolen, både Cile-od og Boshon."
Hazael eller Mesha?Hvordan hænger denne oplysningsammen med Mesha-stelen? Har lsrael
tilbageerobret "Modebos lond" fnMoab på et tidspunkt inden Hazaels
erobring? Eller omtales det sydligeGilead principielt som "lsroels område",selvom Moab egentlig formelt set hav-
de herredømmet over området? En
helt tredie mulighed består i, at Mesha
af Moabs erobring af "Modebos Lond"foregik efter Hazaels erobring. Men så
bliver man nødt til at rykke Mesha-ste-lens begivenheder helt ned til )/utnin-gen af del9. årh. Måske er det netopdenne tanke, der har givet anledningtil et helt nyt forslag:
3. Forslag: "Sen datering"Meshas oprør på loakaz' tid?A. lemaire står lor en a[ de nyere teorierog daterer begivenhederne på stelen tilca. 8l0l Jeg har ikke set Lemaires argu-menter lor denne meget sene datering.Men han placerer altså Meshas'erobrin-ger af det trans,ordanske lsrael helt nede
i kong Joakaz'tid. joakaz regerede ca.
814-798. Netop på Jookol tid var lsrael
så svagt, at Mesha ville have haft let spil(2 Kong 13). På loakaz'søns tid omtalesogså moabittiske strejfskarer ind i landet.Men med denne datering støder manikke bare ind i det problem, at Joakaz,søn a[ Jehu, ikke var al "Omris hus" -men vi befinder os også på et tidspunktlangt ud ov "de 40 år" efter Qmris ero-bring, der omtales på Meshastelen! Detgør unægtelig dette forslag noget tvivl-somt. Samtidig er det værd at mærkesig, at Amos (i 760) netop revser Aram
og Hozoelfot al "de tcBrskede Cileod med
tcerskelsæder of jern", mens l\4oab revses
for ugerninger mod Edom. I
SGn d.tedngÅrstal f.Kr Mesha-stelen Bibelen
ca. 885-880 Omri und€rtrykker Moab og€robr€r "Madebasland" (1.6-7)
853
(2 Kong 1,1; 3,4 5)
tribut (2 Kong 3,4-5)
og nogle edomittersforgæves angr€b
12 KJøn 20)
wesha gør oprør, loram af llra€ke.obrer "Madebas nraffeekspediland" fra lsrael tion mod Moab.
0.8-2r) Moab hæ19es,
Cår iganq med at Kir- Hareseth
bygge landet op. belejr€s, men
Moab forbiiverselvstændigt(2 Kong 3)
850?-840? lv€sha erobrer Edom (oq Libna)
Madebas and tra falder fra luda i
lsnel (1. 8-21). loram af luda5 tid
Smider Davids hus (8a8'841) (2 Kong
ud af Horonen 8,20)(1'34). cenopbyg-ger Madebas land(1.22-11)
441 lehu udrydder Om s
dynasti (2 Konq
9"10)i
841-814 Hazeltager strykker
af lsråel i øst-jordan'landet helt ned tilAmon (2 Konqt0 t2-3t)
-
MdlFm Me\h, Frorbrer
814-800 Mad€bas land fialsrael(1.8'21)Smider Davids hus
ud af Horcnen (1.34-)
Cenopbygger[,,ladebas land(t. 22.J1)
Joakaz af lsrael Konge(814-798)
Mellem798-782
_r-T6
(2 Kong 11, 20-21)