Ny medieblæstom dØdehavsrullerne

odehavsrullerne er blevet ny-hedsstof i Danmark. Selvom derer gået 2000 år, siden de biev

skrevet, og 40 år siden de blev fundet,er de gamle ruller pludselig blevet cen-trum for de danske mediers store op-mærksomhed.

Midt i september udgav forlagetLindhardt og Ringhot en 2Y2 år gam-mel bog om dødehavsrullerne, skrevetaf lo engelske sensationsjournalister.Selv om bogens påstande forlængst erafvist af alle seriØse forskere, lykkedesdet forlaget at få påstandene præsen-teret som nyheder iTV2's Nyhederne.Danmarks Radio fulgte historien opmed en anmeldelse af bogen i Ny-hedsmagasinet på program 1 . Og i defølgende uger bragte de fleste størredanske aviser lange artikler om bogen.

Den eltertølgende debat gav åben-bart TV2 lyst til at smede, mens histo-rien var varm. Den 2'1 . november visteTV2 en udsendelse, der bygger på enaustralsk forskers ideer om Jesus ogdødehavsrullerne. Selvom hendes fan-tasifulde ideer er uden hold i virkelig-heden, præsenteres de i udsendelsensom seriøs videnskab. Og ijanuar1994 udgiver forlaget Centrum i Viby J.hendes bog på dansk.

For sent postyrOgså i udlandet er dødehavsrullerneblevet godt mediestof. lslutningen al8o'erne kørte der i USA en omfattendemediekampagne for at skaffe interes-serede fri adgang til de dødehavsruller,der endnu ikke var offentliggjorte.Kampagnen kulminerede i 1990 og1991 , hvor dødehavsrullerne gentagnegange var på forsiderne af de ledende

Dodehavsrullerne blev tundet mellem 1947 og 1956 i huler dels i Wadi Qumrans stejle sidetog dels i klippesiderne i baggrunden (Foto: oa)

amerikanske aviser.Den store medieomtale fremkaldte

en bØlge af sensationelle og tvivlsom-me artikler og bØger, som har indtjentforfattere og forlag enorme beløb. Deter denne bølge, der nu med et par årsforsinkelse er nået til Danmark.

Dette nummer al TEL sætter fokuspå dødehavsrullerne. I lorskellige artikler fortælles om fundet og udgivel-sen af rullerne, om den nyeste debatom ruinerne ved Qumran og om forbin-delsen mellem rullerne og Ny Testa-mente. I denne anledning er dettenummer af TEL udvidet med 4 sider.(Desuden er der i dette nummer alTEL indheeftet en folder om Tel Jizreel-udgravningen i sommeren 1994.)

oa

KærevennerafsBA side 2

Fra seneationtil strid side 3

En amatørstilbageblik side 6

Oumran - kloster,villå eller fort? slde 7

Vålikanet ogdødehavstullerne side10

Dødehevsrullerneog NyTe8tamonle side 11

Kære venner atSelskab for BibelskArkæologi... Af Hans Hansen, Fredericia, kasserer

\..-I=--I- SRADIO OG TV

Nørresundby. Ttf. 98 17 31 67.

konomien iselskabet har ikkehaft det så godt i 1992 og 1 993,som vi fra selskabets bestyrelse

kunne ønske os. På trods af utallige an-søgninger hos forskellige fonde og omtipsmidler har vi ikke modtaget noget til-skud til vort arbejde udefra.

Vi har derfor kun kontingentet og degaver, som vore venner indbetaler tilos, at arbejde med. Det betyder, al vorkassebeholdning ved udgangen af 1993kun vil være på anslået 4-5000 kr.

Det begrænser vore aktiviteter me-get. Vi ville gerne have midler til at kun-ne holde flere kurser/foredrag medkompetente personer i Danmark og tilat kunne give tilskud til deltagelse i ud-gravningsarbejdet i lsrael.

Det er dog glædeligt, at vort med-lemstal har været p€ent stigende sidenstarten i '1990, og samtidig glæder detos også meget, at mange kontingent-indbetalinger lølges af et gavebelØb! Vihavde pr. 12.1 1 . modtagel 6310 kr. i

gaver i 1993. Disse gavebeløb vil jegher på selskabets vegne bringe en stortak for!

Vi har i år erkendt, at medlemstalleter blevet så stort, at det er blevet nød-vendigt med en strammere styring afkontingentindbetalingerne. Der er derforblevet udsendt en del rykkere, som harresulteret i mange indbetalinqer menogså i, at vi har måttet slette en delmedlemmer, som ikke betalte efter ryk-keren. Det er selvfØlgelig beklageligtmed disse sletninger, men vi kan ikkebruge selskabets penge på udsendelsetil personer, som ikke ønsker at betalekontingentet.

Da vi helt fra starten i 1990 har holdtsamme kontingent på kr. 100,- pr. år,har bestyrelsen besluttet, at kontingen-tet for 1994 er

kr. 125.- som bedes belalt på detvedlagte girokort senest 1. leb. 1994.

Er beløbet ikke indbetalt pr. denne dato,vil der blive udsendt en rykker, hvor dervil være tilskrevet et rykkergebyr.

Tak for rettidige indbetalinger!

Itl+tflx

RUNDREJSER 1994

123 9dS Bi H Nrkolaisen 7 295.

25 3 12 dg A + A Vaen Senstad 9.995.

21 4 11 dg L4 I C Vang 8.750 -

'2 Jdg A-oWebF,

18 \ a d9 lnq H Ppop san 7 295 -

rq tldq F.. /e-tæn 10595.

8.9 1l dg tul + V Khl.Johansen 8 750,

179 11dg A+PWeber 9495.

1510 9dg T+JBlockJensen 7 295,

3 11 11 dq N + P Aqe Back 8 750.

INDIVIDUELLE REJSERFlybillet. Hotel . Kibbutz. Billeje- vi er altid klar med ei frisk tilbud

Rekvi16r von store special-program for ISRAEL

Ttt.75 92 20 22

P. H. Lange:

DRAG UD!(121 sider)

DE FøRSTE GLIMT...(193 sider)

Begge bøger n, ....... 98,-(tidl. pris: 203,-)

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

46 år med dødehavsrullerne:

Fro sensolionslrid

Andersen

n novemberdaq i 1947 fandt deret bemærkelsesværdigt modesled iJerusalem. Midt ien politisk

hoJeksplosiv atmosfære mødtes en ar-mensk antikvitetshandler i al hemme-lighed med en jødisk professor. Deresmode skulle give startskuddet til en afbibelsk arkæologis største sensationernogensinde - men også til en bitterstrid, der foreløbig har raset i46 år.

Prolessoren var den kendte jødiskearkæolog Elazar L. Sukenik fra Det He-braiske Unrversitel i Jerusalem. An.tikvitetshandleren fortalte. at han kompå vegne af en arabisk kollega iBetle-hem, der qerne ville sælge nogle gamlehåndskrifter. Sukenik undersøgte debrudstykker af håndskrifterne, som an-tikvitetshandleren havde medbragt, ogblev straks overbevist om, at håndskrif-lerne var ægte og særdeles gamle.

Få dage senere, den 29. november'1947, tog professor Sukenik til Betle-hem. Samme alten skulle FNs general-forsamling stemme om en plan for endeling af Palæstina ien jødisk og en a-rabisk stat. Resultatet af afstemningenvar usikkert, og uanset udfaldet var derstor risiko for uroligheder. Sukenik fandtimidlertid frem til antikvitetshandlerenmed tilnavnet Kando og købte tre skrift-ruller, som det samme dag lykkedesham at brjnge isikkerhed iJerusalem.

Hule 'lDe lørste af dødehavsrullerne blevsandsynligvis fundet tidligt på foråret

1947. Beduinen l\4uhammed ed-Dhibvar en dag på udkig efter et mistet dyr i

området omkring Qumran ved nordvest-kysten af Det døde Hav. len klippehulefandt han noqle store lerkrukker medgamle skriftruller. Muhammed fjernedenogle af rullerne og solgte dem til Kan-do i Betlehem.

Allerede inden Kando i november1947 solgte tre af rullerne til professorSukenik, havde han solgt fire andre rul-ler til metropolitten Mar Athanasius Sa-muel fra det syrisk-ortodokse St. Markus-kloster i Østjerusalem.

Den syriske metropolit ønskede atvideresælge sine ruller og tog i begyn-delsen af 1948 kontakt til netop profes-sor Sukenik. Den politiske situation varimidlertid blevet yderligere anspændt.FN havde vedtaget delingsplanen, mende arabiske lande havde erklæret, at deville kæmpe mod en deling, og englæn-derne havde meddelt. at de ville trækkesig ud af området den 15. maj 1 948.Den politiske usikkerhed gjorde det u-muligt for Sukenik at skaffe det beløb,metropolitten krævede f or rullerne.

Athanasius tog i stedet kontakt tilthe American School of Oriental Re-search iJerusalem, der fik lov til at af-fotografere rullerne - i det håb, at Øgetomtale ville få prisen til at stigel Underindtryk af de politiske forhold besluttedemetropolitten derefter at smugle sinefire ruller f ra Mellemøsten til USA.

Rullerne kom til USA i januar 1949,og i 1 950-51 blev fotogralierne af tre afrullerne offentliggjort. l\4en stik mod for-ventningen så amerikanske forskere og

ISRAEL

Jerusatem Jjdkoa.

QUMRAN

Ein Gedi.Masada.

institutioner ikke den store grund til atkøbe rullerne - og da slet ikke til biskop-pens prisl Desuden var rullerne bragt il-legalt ud af Jerusalem, og en potentielkøber måtte se frem til et sagsanlæg fraden jordanske stat, der nu havde over-taget kontrollen med Østjerusalem ogbetragtede sig som den retmæssigeejer af rullerne.

I sommeren 1954 indrykkede Atha-nasrus dedor en beskeden annonce r

en amerikansk avis. Tilfældigvis var denisraelske general og arkæolog YigaelYadin på dette tidspunkt i USA. Han varsøn af professor Sukenik og havde oftehørt sin far begræde, at det ikke varlykkedes ham al købe de fire ruller.Gennem en mellemmand købte Yadinrullerne og bragte dem tilbage til Jeru-salem. Siden har alle syv kendte rullerfra hule'l iQumran befundet sig i ls-raels Museum iJerusalem. De syv rul-ler blev hurtrgt udgivet - den sidste i

1 956.

Flere hulerStaten lsraels oprettelse 14. maj 1 948førte omgående til krig. Som følge afkrigen kom området omkring Qumranunder jordansk kontrol. I januar 1949 >

tiAf Ole Ant

il

men om vinteren kan blive til voldsomme vandstromme. Mens arkEeologernehavde koncentreret sig om de talrigehuler I klippeskr€enterne, begyndte be-durnerne nu at kigge nærmere pa wadi-ernes mergelsider. og i september1952 landl de hule 4 pa skrænlen l,ge

over for ruinerne, som arkæologernevar begyndt at udgrave. Arkæologernekom imidlertid hudigt til og fandt kortefter hule 5 i samme omrade.

Hule 6 blev fundet af beduinerne i

klippeskrænten i september 1952 (denvdr allsa blpvpt oversel al arkæolo-gerne et halvt ar tidligerel). Hulerne 7-10 blev fundet af arkæologer i februarmans 1955 pa mergelsiderne, rnen varalle mere eller mindre odelagt pa grundaf erosion. I 1956 fandt beduiner hule11 med bogru ler i klippesiden ca. 2 km.

nord for Khirbet Qumran.

Puslespil og krigsbytteBlandt de nye tund var der nogle faforholdsvis sammenhaengende skriftrul-ler. men langt storstedelen var smafragmenter, der for at give mening forstmatte samles idet, der er kaldt.verdens storste puslespil".

De iordanske myndiqheder overlod

dette puslespil til en internationalt sammensat gruppe af B forskere. der skul e

samle og udgive fragmenlerne. Jorda-nerne var omhyggelige med at udeluk-ke ikke blot israelere men ogsa joder,

sa udqiverqruppen kom hovedsageligttil at besta af katolikker under ledelse aide Vaux. Fragmenterne blev opbevaretI Palestine AthdeoloEcal Museum I

Ostjerusalem.Resultatet af udgivergruppens arbej-

de blev pn sene boqer rned lillen Dls-coveries in the Judaean Deseft . I l:,e-

gyndelsen gik arbejdet rimeligl hurtigt.Det forste brnd i serien udkom i 1955,men sa faldt tempoet, og forst i 1961 og1962 udkom bind 2 og 3.

På dette tidspunkt gik der endnu en-gang politik i Dodehavsrullerne. Den of-ficielle serie matte ændre navn til Dls-coveries in the Judaean Desert of Jor-dan . I 1965 udkom bind 4. l\,4en sa blevnavneændringen overhalet af den poli'tiske situation, idet lsrael i 1967 erobrede Ostjerusalem og dermed ogsa detmuseum, hvor rullerne blev opbevaret.l\,4useets navn blev ændret til Rockefel-ler Museum, og de olficielle udgivelserfik deres gamle navn tilbage, men delvar ogsa de eneste ændringer. Af frygt

Hule 4 med lusindvis af t'ragmenler blev lun'det af beduner i seplember 1952 Hulenhgger pa sktænlen ltge over lor Oumranruinerne. (Folo. Enok Ronne Rasmussen)

lykkedes det for de jordanske myndig-heder at linde frem til hulen, hvor bedui-nerne havde fundet skriltrullerne. lfebruar blev hulen undersoql af en eks-pedition udsendt at Jordan Deparlmentof Antiquities. Palestine ArchaeologicalMuseum og Ecole ArcheobgiqueFranqaise de Jerusalem. Pa dette tids-punkt var hulen imidlertid blevet plynd-ret ikke blot af beduinerne, men ogsa afudsendinge fra Kando og fra Athana-sius.

Håndskriflfundet vakte imidledidarkæologernes inleresse for t uinerneved Khirbet Oumran, godt en km syd forhulen. Disse ruiner blev udgravet iåre'ne 1951 -56 under ledelse af præstende Vaux fra den franske arkæologiskeskole i Jerusalem. Udgravningerne afruinerne kom dog hudigt til at stå iskyg-gen af en ny bølge af skriftfund. Denbegyndte i februar 1952, hvor beduineropdagede endnu en hule med skriftrul-ler. Fundet fik arkæologerne til at be-slutte selv at gennemgå hulerne i klip-peskrænterne. Og nu begyndte et sandtkapløb mellem beduiner og arkæologer.

Hule-ekspeditionen landt sted i

marts 1952. Under de Vaux's ledelsegennemgik man en 8 km lang stræk-ning af klippeskrænten (ca. 4 km påhver side af Khirbet Qumran). Anstren-gelserne blev kronet med held, da arkæologerne den 20. marts fandt hulenr.3 med skriftruller.

Det smalle stykke land mellem Do-dehavets kyst og de stejle klippe-skrænter er gennemskåret af dybe wa-dier, der om sommeren er udtørrede,

E

f ao

.11

IL1L2

)

\\u < Qumran4.aa

'a'\

I

aaaa7-1

Det Døde Hav

NORDVEST-KYSTENAF DET DØDE HAV

I Qumran-bebyggelsen. Hule med skriflruller.----- Wadi

- - Klippeskrænt

1km

for en inlernational fordommelse for atgore kulturskatte til krigsbytte, beslultede lsrael nemlig at lade de jordansk-udnævnte forskere fortsætle deres ar-bejde uden indblanding. Arbejdel idenkatolsk dominerede udgivergruppe Iort-satte derfor - men med sneglelart. Bind5 udkom i '1968, bind 6, 7 og B i hen-holdsvis 1 977, 1 982 og 1990.

En enkelt af Dodehavsrullerne blevdog taget som krigsbytte. Yigael Yadinhavde allerede i 1960 faet et hemmeligttilbud om at kobe en dodehavsrulle, deruden de jordanske myndigheders videnvar endt hos en antikvitetshandler pa

Vestbredden Handlen var dog aldngblevet til noget. Men midt under 6-dags-hflgen r lun' 1967 frk Yadrn sendt en rs-

raelsk specialenhed pa lynaktion hosantikviletshandleren. Aktionen gav bo-nus. Under indtryk af militærmagten

rystede antikvitetshandleren op med enskotoJsæske. der viste sig at indeholdeen over 8 meter lang skriftrulle. Dennerulle, som aldrig havde været iudgiver-gruppens hænder, blev udgivet af Yiga-el Yadin med kommentarer i 1977.

Striden kulminererSidst i 8o'erne var der gået 40 år, sidenMuhammed ed'Dhib fandt de forstehåndskrifter. Dødehavsrullerne var delt i

to grupper. Otte af de største og mestintakte ruller (fra hule 1 og 11)var ejetaf lsrael og befandt sig i lsraels l\.4use-

um i Vestjerusalem. Alle otte var for-længst udgivet, og indholdet var kendtog studeret af forskere over hele jorden.

De øvrige ruller - og det vil isærsige tusindvis af større og mindre frag-menter fra hule 4 - befandt sig i Flocke-fellermuseet iØstjerusalem, hvor en lillegruppe forlrinsvis katolske forskere nøjevogtede over dem og lastholdt deresegen eneret trl at samle og udgive frag-menterne. Selvom udgrvergruppen r

årenes løb havde fået enkelte nye med-lemmer, var opgaven stadig langt stør-re. end den kunne overkomme. Resul-tatet var, at et stort antal af fragmenter-ne endnu ikke var udgivet og derfor sta-dig var ukendte for alle andre end udgi-vergruppen.

Fremtrædende forskere over heleverden udtrykte stadig større utilfreds-hed med, at de ikke kunne få adgang tilat se de mange fragmenter, der endnuikke var offenlligglorte. lkke mindst i

USA voksede kravet om, at udgivergruppens monopol skulle brydes. Re-daktøren af det store amerikanske tids-skrift Biblical Archaeology Review, Her-shel Shanks, stod i spidsen for en om-fattende mediekampagne for at få de is-raelske myndigheder til at qribe ind over

for udgivergruppen.I november 1990 gennemtvang de

israelske myndigheder en omstruktue-ring af udgivergruppen. Og da den ka-tolske chefredaktør John Strugnell om-trent samlidigt iel interview med en is-raelsk avis kaldte jødedommen for en.forfærdelig religion, der burde væreforSVundet", gjorde de israelske myn-digheder kort proces og fyrede ham.

Ny chefredaktør blev den anerkend-te israelske forsker Emanuel Tov. Udgi-vergruppen blev udvidet til 53 personerfra I forskellige lande (heraf en skandi-nav, nordmanden Torleaf Elgvin), og derblev fastsat en deadline for hver enkeltforskers arbejde. Mens der i løbet af de35 år fra 1955-1990 udkom B bind i denofficielle serie, regner Tov med, at alleresterende 22 bind er udqivet senest i

199/l Om denne optimistiske vurderingnu også kan holde, er et åbent spørgs-må|. Men sikkert er det, at der i dag forførste gang siden lundet af rullerne erkommet fart i udgivelsesarbejdet.

Omvæltningerne i udgivelsesgrup-pen blev fulgt op med endnu en afgø-rende ændring. loktober 1991 meddel-te de israelske myndigheder. at for-skere fremover ville kunne få adgang tilfotografier af endnu ikke offentliggjortef ragmenter. Dermed var udgivergrup-pens mangearige monopol endehgtbrudt.

Dødehavsrullernes f rigivelse har førttil en syndflod af "sensationelle opda-gelser" og fantastiske teorier, der erblevet blankt alvist af seriøse forskere.Men den har også ført til en fornyet de-bat blandt forskere om rullernes tilbli-velse, om gruppen bag rullerne og omQumran-ruinernes karakter. Denne de-bat vil sikkert i de kommende år kastenyt. spændende lys over forholdene i

lsrael omkring Ny Testamentes tid.

Litteratut:På dansk findes en fin beretning om deforste al lundene i: Eduard Nielsen: Hånd-skriftfundene i Juda ø*en (Kobenhavn1956). En god ajouiorl introduklion lil rul-lerne findes i: Torleif Elgvin: Dodehavsrul-lerne og menigheden bag dem (Otdet oglsrael nr.9, november 1992 side 234-243).

l denne arltkel et $ær henle! oplysningerfra lolgende værker:

O. Betz und R. Riesner Jesus, Qumranund der Vatikan (GieBen 1993)

M. Brosht The Archeology ot Qumtan - AReconsideration (i: D.Dimant and U. Rap-paporl (eds.): The Dead Sea Scrolls. FonyYeats of Besearch, Leiden/J e rusalem1992 pp. 103-115)

B. de Vaux: Archaeology and the DeadSea Scrolls (London 1973)

G. Vermes: The Dead Sea Scrc s. Qum-ran in Percpective (Cleveland 1978)

Y. Yadin: The Temple Scroll (New York1985)

Biblical Archaeology Review (argangene1991-1993)

The New Encyclopedia ot ArchaeologicalExcavations in the Holy Land (Jerusalem1993)

Hartvig Wagner:

Nytestamentlig tidshistorieEn oversigt

Udkommet i sept. 1993272 sider. Kr.23Oi

En nyttig og grundig oversigl overpolitiske, sociale og religiØse for-hold på NT's tid. Kan købes hos:

Forlaget WagnerRevlingens Kvarter 74,

7400 Herning

De israelsk-ejede dodehavsruller befindet sig i lsraels Museum iJerusalem og er lorlængsludqiveL (Folo: Enok Ro nne-Rasmussen)

En amatørstilbageblikAf Hans Hansen. medlem af SBA'9 be-styrelse

et var en god, spændende, inter-essant og lærerjg oplevelse! Såkort kan det siges. Det er så op til

dig, kære læser, om du vil læse videreeller nøjes med denne korte konklusion.

l/ine lorventninger var ikke så store,men det er vel altid en god indgang athave, når man prøver noget nyt. Jeghavde ikke megen fornemmelse af, omjeg ville kunne lide at grave i 14 dage,som var den periode jeg meldte mig til.[/en jeg vidste noget andet: Jeg kanlide naturen iJizreel-dalen, jeg kan godtlide sol og varme, jeg ville gerne oplevekibbutz-livet, jeg elsker lsrael og detjødiske lolk, og så kunne jeg vel ogsåklare et arbejde i 14 dage, som jegmåske ikke ville bryde mig om!

Jeg har ingen forudsætninger elleruddannelse som arkæolog. l\ilen jeghavde en forhåndsinteresse, som varskabt gennem Selskab lor BibelskArkæologi. Deltagelse i foredrag af bl.a.Alan lilillard og David Ussishkin, bogen"Skatte fra Bibelens tid" af Alan Millardsamt bladene TEL var den baggrund,jeg mødte med.

AmatørarkæologDen faglige del af udgravningen blev enmeget positiv oplevelse. Det torbavsedemig, at vi amatører fik lov til at graveselvstændigt lige fra den fø rste dag.Der var hele tiden en leder i området,som vi kunne spørge til råds, og allespørgsmålene blev besvaret megetpositivt. Vi oplevede virkelig, at ledernevar interesserede i at videregive deresegen viden, og dermed gav de selvføl-gelig også os amatører bedre forudsæt-ninger for at gøre vort arbejde bedstmuligt.

Har man ikke prøvet at grave, trorman næppe, at potteskår kan væresærlig interessante, men det blev delPotteskårene bruger man til at dateredet lag, man graver i. Det var impone-rende, som fagfolkene kunne "læse"potteskårene (altså tidsbestemme dem).

| "mit" hul fandt vi også nogle murkonstruktioner. Vi håbede selvfølgelig,at de var fra Kong Akabs palads, mendet viste sig, at de var fra byzantinsktid. På et tidspunkt troede jeg, at jeghavde gjort "det store fund" af Kong A-kabs knogler, men det viste sig senere"blot" at være dyreknogler!

Om aftenen var der tilbud om fore-drag med emnerne: "Generel introduk-tion til arkæologi i lsrael" ved vor egenJan lvlortensen, "Læsning af potteskål',"Fund af møntea' og "Jernalderud-gravningea' ved David Ussishkin.

En oplevelse værdPå udgravningen møder man mange in-teressante mennesker med vidt forskel-lige forudsætninger lra mange forskel-lige lande. Der var blandt andet delta-gere fra Tyskland, Schwerz. Frankrig,England, Sverige, USA, Sydafrika, Au-stralien og Korea ud over os 13, somdeltog fra Danmark. Det gav rige mu-ligheder for at skabe kontakter. Al-dersspredningen er også stor, der var

EDB-konsulent Hans Hansen fra Frcdericia under sommerens udgravninget på Tel Jizreel(foto: oa)

flere i 60' og 7o'erne, selv er jeg i

40'erne.Af andre oplevelser, som gjorde det

til en god lerie viljeg nævne: Solopgan-gen over Jizreel-dalen hver morgen ved5-tiden, maden i kibbutzen, samtalermed kibbutznikkerne (de fastboende),rundtur ikibbutzen, det kristne fælles-skab på tværs af grænser, oplevelseromkring Genesaret SØ og Golan i

weekenden, varmen og solen (des-værre blev jeg ikke særlig brun, faktor14 var for meget til mig. men så blev legda ikke skoldet), kibbutzens swimmrng-pool, den frodige og smukke natur i kib-butzen, at jeg ikke blev bidt af en skor-pion (men jeg ville nu gerne have seten!), den tredie uge i lsrael hvor vi nog-le stykker kørle rundt ilejet bil. turen patre dage iNegev-ørkenen og sidsl, menikke mindst, gensyn med israelske ven-ner.

En god, spændende, interessant oglærerig terie. som jeg godt kan tinde påat gentage. Kommer du med naestegang?

klost Et, villu eller lort?Al Hershel Shanks.Biblical Archaeology BeviewOversætlelse: Ole Andersen

kke lænqe efter, al arkæologerhavde bekræftel placeringen afden hule. hvor beduiner havde

fundet de forste af dodehavsrullerne,blev der organiseret en arkæologisk ekspedrtion. der skulle udgrave et næ.liggende omrade kendt som KhlrbelOumran. Qu m ran-ruinerne.

Udgravnrngen blev redt a{ en do-minikansk præst Roland de Vaux ogbelalt al Ecoie Bbhque el Archeolo'gique FranEa6e de Jerusalem. den pt-danske arkæologi-myndighed og Pales-tine Archaeological Museum. Fta 1953-56 blev der gennemfort fem udqrav-ningssæsoner.

De Vaux brugte, så vidt jeg har kun-net se, aldrig ordet "kloster., om bebyg-gelsen iQumran. Men han brugte ord,der har fået nogle forskere til at antage,at han mente, at bebyggelsen var etkloster. Således beskrev han det rum,

hvor han mente, at der var blevet skrevetbogruller (man fandt blzekhuse der), som

"eI scriptorium i den betydning ordet se-nere blev brugt om lignende rum i lvlid-

delalderens (loslre,.' Han kaldte ogsabebyggelsens spisesal lor " refektorieL,.

I en artikel fra 1988 beskylder pro-

fessor Philip Davres fra Shetfield Unt-

versitel i England de Vaux for ud frahans særlige horisont som .mun(" (det

kalder Davies ham) at have Iremsat enfordomsluld fortolkning. "Udgravernevar kristne," siger Davies, "underledelse af en dominikansk munk. Bådede Vaux og Uosefl [,4ilik, sa vel sommange andre tidligere fortolkere afQumran, var katolske præster. Hvordanskulle stedet ellers været blevet beskre-vet som et k/ostef./ For det blev det."'?

Nye teorierDe Vaux dode i 1971 uden at være fær-

Del nordvestlige hjorne af bebyggelsens storsle rum. Ifolge de vaux har rummel væretmode- og spisbsat (refeklorium). de Vaux forestiller sig, at slenclrklen ttl venstre har markerelsamlundstederens plads. Til hojre i billedet ses udmundtngen al en vandkanal, der kan haveværetbrugl ifobndelse med vask af gulvet (gulvet hælder ned mod en udgang mod sydosl)(Foto: oa)

dig med den endelige rapport om ud-gravningerne ved Qumran. I 1988 blevto belgiske forskere, Robert Donceel oghans kone Pauline Donceel'Voute an-taget af Ecole Biblique til at skrive denendelige udgravningsrapport på bag-grund af de Vauxs efterladte materiale.Sandsynligvis vil der gå år, for de erf€erdige med arbejdet. lmidlenid gav dei et interview med det populære Tv-pro-gram Nova udtryk for, at bebyggelsensnarere var en vinter-villa end etkloster: "Vi linder vidt forskellige ting

ltra de Vauxj ... Del var en rel luksuriosbeboelse. Der er alt, der horer til envrntervilla al den slags. som beboernp i

Jerusalem stadig bruger, når de idekolde vintermåneder kommer ned tilJeriko og områderne langs Det dodeHav og Jordanfloden. "

I 1992 holdt Dr. Donceel-Vo0te etforedrag i New York, hvor hun gav lleredetaljer og viste lysbilleder af nogle afde ling. der underslotter deres lol(ning.Blandt andet er der fundet lornemmeqlasbeholdere, der kan have indeholdtparfume, imponerende sojlefodder ogskar af frnt. lyndl. malet ketamik - ting,som hun fandt uforeneliqt med "kloslerenkelhed..

En tredje fortolkning af bebyggelsener de senere år blevet fremsat af pro-

lessor Norman Golb fra Chicago Uni.versitet. lfolge ham var bebyggelsen elmi|lært forl Colb henviser lil bebvg-gelsens belæstede tarn og til, at stedelsandsynligvis blev odelagt af romerneunder en kamp iar 68 e.Kr. Under ud-gravningerne fandt man romerskepilespidser af jern.

t-

Militærfæstning?Golbs pastand kan let afvises ud fraarkæologiske, geografiske og historiskegrunde.

Arkæologisk set er stedet ikke byg-get som et fort. Ganske vist har det til-syneladende et tarn, men det er ikkeensbetydende med, at det var et fort.Selv landbrugsbeboelser havde underli-den tarne i gammel tid.' Ensomt be-liggende klostre blev ofte bygget somfæstninger for at vEere beskyttet modroverbander. Udkigstarne var almindeli-ge. (Tilmed er del ikke sikkert, at be-byggelsen iQumran havde el tarn..Tårnet. kan have været en to-etagersbygning. den skrå sten-vold op modfundamentet blev forst bygget, efter at

Nedgang til cisterne/rituelt bad. Trappen errevnet, og venstre del sunket - ifolge deVaux som folge af et jordskælv. Ud fra opleg-nelser hos den jodiske historieskriver Jose-fus dateret de Vaux jordskælvet tilår 31 f.Kr.(Foto: oa)

bygningen var blevet usikker som Iølgeaf et jordskælv i år 31 f .Kr.)

Mere betydningsfuldt er det imid-lertid, at bebyggelsen ikke er omgivet aff eestningsmure. Bebyggelsens ydermure er ikke tykkere eller stærkere endde indre mure. Der er ikke noget enkelt,befæstet portområde - tværtimod serder ud til at have været let tilgængeligedØre til næsten alle sider.

De romerske pilespidser viser blot,

E

at der har været et anqreb, ikke at be-boerne var en militærdeling rede til atforsvare sig.

Det geografiske modargument erendnu slærkere. Militærposter tindes paslrategisk vigtige steder. sædvanligvisved vigtige transportknudepunkter, sommilitærposten kan kontrollere og beskyt-te. l\ilen Qumran ligger isoleret, og erdermed milit;ert værdiløst. lvlindre end 2km. syd for Oumran ligger klipperyggenFlas Feshka, som "falder brat ned isø-en" og "udgor en naturbarriere. (såle-des de Vaux's beskrivelse). Derfor mar-kerer Ras Feshka "den sydligste græn-se for det område, som [Qumran-] sam-fundet optog". Bebyggelsen lå altsåved en blindgyde, og ikke ved en ho-vedvej. Det var særdeles vanskeligt, omikke umuligt, at fortsætte hedra modsyd. Enten måtte man bestige klippe-

ryggen eller sejle med båd rundt omRas Feshka. Som de Vaux bemærke-de, er der "lettere ruter til Masada lhvoriødiske oprørere holdt ud tre år efter ro-mernes ødelæggelse af Jerusalem i år70 e.Kr.l end den, der fører forbi KhirbetOumran."5

Endelig viser også historien, at dettested ikke var et fod. Stedet var beboetfra omkring 150 til 31 f.Kr., hvor det blevramt af et jordskælv. Det blev igen brugtfra omkring vor tidsregnings begyndelseog lrem til 68 e.Kr., hvor det blev øde-lagt af romerske tropper under ned-kæmpelsen af det jødiske oprør. I år 70erobrede romerne Jerusalem og øde-lagde byen og templet, og i73174 ned-kaempede de den sidste jødiske mod-stand på klippefæstningen Masada. I

omkring 125 år (fra 63 f.Kr. hvor Pom-pejus erobrede landet) havde Judæaværet under romersk herredømme. Deter utænkeligt, at romerne ville have til-ladt jøderne at have et militært fort vedOumran idenne periode.

Der er flere stærke argumenter mod,at bebyggelsen skulle være et fort, mendem vil vi gemme til senere. lordi de i

lige så høj grad vedrører teorien om, atbebyggelsen er en privat ejendom, envintervilla.

Vintervilla?Det er et åbent spØrgsmå|, om Don-ceels vil fastholde, at bebyggelsen eren villa, når de skal skrive deres ende-Iige rapport. Vi kender makkabæiske ogherodianske vinterpaladser i dette om-råde - ved Jeriko og på Masada. De erfyldt med smukke freskoer og mosaik-ker, som ikke findes ved Qumran.

At der var luksusvarer iQumran(f .eks. parf umef laske0 modsiger ikketolkningen af stedet som et religiØst

samf und. De f ornemme kunstgenstan-de og det guld og sølv, der findes i

klostre og religiøse centre i dag, viser,at religiøsitet og luksusgenstande ikkeudelukker hinanden. Faktisk blev derfundet hundredvis af monter ved Qum-ran. Som de Vaux bemærkede: "steder[i rullerne] viser, at medlemmerne skulleleve i personlig lattigdom, men de ude-lukker ikke, at samfundet kan have haftrigdomme. Tvædimod forudsætter dedet."

Også keramikken modsiger, atQumran var en rigmandsvilla. Næstenhele den omfattende keramik, der erfundet, er fattig, billig og almindelig.lsær i lagerrummet op til spisesalenfandt de Vaux tusindvis af grove skåle,der næppe ville passe sig for villa-gæs-ter, der ønskede at slappe af væk fraden kolde og regnfyldte vinter iJerusa-lem.

Ruller og graveYderligere to ting udelukker så godtsom helt, at Oumran kan have været etfort eller en vintervilla.

For det første er der dødehavsrul-lerne selv. De blev fundet i 10 huler(den elvte hule indeholdt kun et beskre-vet potteskå0 lige omkring Qumran. I

alt er der opdaget over 800 ruller i hu-lerne. Over 98 7o al dem var religiøseværker. For at sætte det enkelt op:Hvad skulle et militærl fort eller en pn-vat villa med så enormt et religiøst bib-liotek. der tilmed rummede talrige kopi-er af de samme religiøse skrifter?(Blandt bibelhåndskrifterne er der 34kopier af Salmerne, 27 af 5. [/]osebog,mellem 20 og 24 af Esajas og omknng20 af 1. Mosebog.)

Fort- og villateorierne kan kun faslholdes ved at hævde, al der ikke erforbindelse mellem Qumran-biblioteketog Qumran-bebyggelsen. Og det ermeget vanskeligt. Den vigtige hule 4,der indeholdt over 500 ruller, liggerbogstaveligt taget et stenkast fra bebyg-gelsen. Den letteste adgangsvej tildenne hule var fra bebyggelsen via enrebstige. Ydermere svarer keramikken i

hulerne til bebyggelsens. Og selvomder ikke blev fundet skriftruller i bebyg-gelsen, blev der fundet flere blækhuse.

Det er vanskeligt at gå imod denkonklusion, at rullerne og bebyggelsenhører nøje sammen.

Donceels har som udgangspunkt, alrullerne ikke har forbindelse med be-byggelsen: "Vi forsøger ikke at tænkepå rullerne, at glemme, hvad der blevfundet ihulerne ineerheden, og kun atse på bebyggelsen.. Denne frem-gangsmåde kan være interessant som

et intellektuel forsøg, men at ignorereskrift rullernes tilstedeværelse kan v;ereodelæggende for konklusionen. Selvomman muligvis ikke bryder sig om ruller-ne, er man nødt til at overveje, om deikke kan hjælpe til en forståelse af dedunkle kendsgerninger fra bebyggel'sen.

Det andet forhold, der udelukkerbåde lort- og villahypoteserne, er denmegel slore gravplads lige ved siden afbebyggelsen. Denne gravplads rummerover '1000 grave. Gravene er placeret i

regelmæssige, tætliggende rækker oghver markeret med en ovaLlormet sten-bunke.

De Vaux udgravede 26 grave fra ho-vedqravpladsen (der er llere grave paandre gravpladser iområdet). Ligene låpå ryggen med hovedet mod syd (meden undtagelse) og med hænderne ent-en loldet på bækkenet eller strakt udlangs kroppen. Som de Vaux bemærke-de, ville en privat ejendom på nogle fåkm'?ikke have en gravplads med over1000 grave. En sådan gravplads er og-

så hojst usandsynlig for en militædor-lægning, der er bemandet med ungemænd, der sædvanligvis trækker sig tilbage til andre steder. inden de dor -

hvis de da ikke dør i kamp. l\4en antalletaf grave er for stod til at kunne stammefra et enkelt slag. lfolge den troværdig-ste vurdering har der hojst levet 200personer ibebyggelsen på en gang.Gravene må altså stamme fra hele denperiode på cirka 200 år, hvor bebyg-gelsen var beboet.

KonklusionDe Vaux var en meget omhyggelig for-sker. Han kastede sig ikke hovedkuldsud ihurtige konklusioner, og han æn-drede ofte mening, når kendsgernin-gerne krævede det. Han var altid villig tilat overveje indvendinger, og han ind-rommede. at del olte var umu{igt at natil endelige afgørelser.

De Vaux afviste den påstand, atteksterne skulle være misbrugt til at tol-ke bebyggelsen, hvorefter bebyggelsenskulle være brugt til at tolke teksterne.

.Det er ikke en cirkelslutning,- sagdehan, "men snarere forskellige forhold,der peger, sarrme rel'']rnq og k.-rlmrner-

er iden slags'vished, som historikerenofte ma nojes med. nar det gælder old'tiden ".

De Vaux brugte aldrig ordet klosterom bebyggelsen lQumran, selvom han

undertiden bruqle sammenligningen til

at illustrere forskellige sider af livet ibe-byggelsen. Egentlige k ostre opstodforst llere hundrede ar etter bebyggel-sen iOumran. Del. de Vaux beskrev.var et isoleret religiosl sarnfund. Oghvad det angar, havde han n€esten heltsikken ret: bebyqqelsen r Qumran var elisoleret religiost samf und.

Aftiklen er ove6a! fra The Biblical Archae-ology Review 19/3 (1993) og bhnges medvenlg tilladelse fra BAR. Abonnement paBAF kan tegnes ved henvendelse lil BAR.P.O.Box 7026. Red Oak. lA 51591. USA.

Notet:1. Alle cilater fta de Vaux idenne afttkelstammet lra hans Atchaeology and theDead Sea Scrolls, rev.ed. Landan 1973

2. Philip R. Davies. How Nol lo Do Arcllaeolagy: The Story of Qumtan. Biblical Ar-chaeologist 51 (1988) p. 243.

3. Noman Golb. The Prcblem al lhe Originand ldentification of the Dead Sea Scralls,Proceedings ot the Ametican Philosophi-cal Society l)4 | !c80) pD t-),1: ogGolb.''Who Hid the Scrolls?' Biblical Archaeolo-gist 48 (198s) pp. 68-82.

4. Amihai Mazar. On the Discoveries atGiloh , lsrael Exploration Joumal 40(1990) pp. 77 141.

5. Golb overcer lilsyneladende, al Qumranligger ved en blindgyde. Han omlaler aldigBas Feshka. Fordi der var fobindelse fraOumnn tilJerusalem. konkluderer han. at''sledet var saledes tkke el isoleret lilhaldssted for orkenmunke. Tvæitmod visetdel sig at være et slralegisk vigtigt lotl iJudæas odemark (Golb. Who Hid lheScrolls? p.68).

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mrssion b andt ioder og form dler kend-skab I messianske loders vilkår.

Redaklor: Kaj Kjær'Hansen.Avisen kan rekv reres gratis lra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35.

6070 Chr sliansfe dIft 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

Et al de mesl io)nefaldende træk ved Qumnn-bebyggelsen er del omlatlende vandkanalsystem og de lahlge cislerne/bade. I regnliden foftes store mængder vand lra Wadt Qumranind i bebyggelsen gennem en akvadukl. Til venstre ses en al bebyggelsens vandkanaler oglil haie en al cistene/badene. Ibaqgrunden kan ses Det dode Hav og bjergene iJordan.(Folo. oa)

il

Vatikanet osdødehavsrulleiine

Af Carsten Vang. Menighedsfakultetet

n ny bog om dodehavsrullerneblev slaet storl op ipressen, daden i september måned udkom

pa dansk. I bogen "Bedrageriet medDodehavsrullerne" (af l\ilichael Baigentog Richard Leigh) hævdes det nemlig,al den virkelige sandhed om dodehavs-rullerne og deres betydning med lorsæter blevet undertrykt af de katolske for-skere, som fik til opgave at udgive ho-vedparten af teksterne. Af frygt for atdet fulde kendskab til Qumrantekster-nes indhold ville lå den kristne kirkes trotil at vakle, skulle Vatikanet qennemdisse forskere have søgt at hindreudgivelsen af de mest kompromitteren-de tekster for kirken. Angiveligt skulledel tremgå at de endnu ikke offenllig-gjorte ruller, at den kristne menighedhavde sine rødder isamfundet vedDØdehavet, og at de centrale krist-ne grunddogmer i virkelighedenstammede f ra Oumran.

Mange dagbladsanmeldereal bogen har taget denne

"komplotteori" lor godevarer. Og man kommer ikkeuden om, at bogen journa-listisk set er velskrevet.

Nok er det rigtigt, at udgiver-gruppen har været ualmindeligt længeom at få de resterende tekster offentlig-gjort. [,4en teorien om et katolsk komploter uden hold ivirkeligheden. Stort setalle kompetente forskere har afvist densom komplet nonsens. Dette fremgårf.eks. af. at nogle af de heltigste kn-tikere af udgivergruppens langsomme-lighed har været - netop katolske Qum-ranforskere med stærke bånd til Vatika-net. Jeg tænker på folk som FlobertNorth og Joseph Fitzmeyer.

Dertil kommer, at bogen allerede nuer forældet. Da den udkom i England i

1991, var en lang række dødehavstek-ster endnu ikke tilgængelige for offent-ligheden. Dette blev imidlertid ændretallerede få måneder senere som følgeal lorskeres vedholdende kritik afudgivergruppens langsommelighed. I

del al tek-være und-

dag er alle kendte tekster gjon tilgæn-gelige for alle forskere, enten i tryktetekstudgaver eller som fotografier afteksterne. Desuden foreligger en ind-holdslortegnelse over de tekster,hovedsagelig fragmenter, som endnumangler at blive udgivet. Disse plan-lægges udgivet senest i 1997.

I dag at tale om, at en storsterne skulle

draget

offentlig-

basis. Alligevel bliver bogenudgivet på dansk uden den fjernestenotits om, at forholdene har ændret sigradikalt siden sommeren 1991 .

Bogen er ofte decideret vildledende.Den skaber f.eks. det indtryk. al deikke-offentliggjorte tekster er mere ellermindre hele skriftruller. På ingen måde!De henved 500 tekster fra hule 4, somden katolsk dominerede gruppe fik an-svaret for at udgive, består for en stordel af bitte små traqmenter. som ersærdeles vanskelige at sætte rigtigtsammen og tyde.

Hvad så med fodatternes tese om.at den første kristne menighed ivirke-

ligheden opstod i Qumran? Her byggerde på den omstridte jødiske lorskerRobert Eisenmans teorier. Eisenmanmener, at en del af dødehavsteksterneer blevet dateret alt for tidligt, og at desnarere blev nedskrevet efter vor tids-regnings begyndelse og helt frem til un-derjødernes oprør mod romerne 66-70e.Kr. De allerfleste forskere daterer i-

midlertid de vigtigste tekster til år 200-0f.Kr. Dette gør man ud fra blandt andeten palæografisk analyse, det vil sige enanalyse af skrivemåden. En uafhængig

kulstof-14 undersøgelse a 1991 atvisse teksters alder har be-

kræftet den palæografiskedatering. Det betyder, atde centrale skriftruller

omtaler forhold ijødefolket i

det 2.-1. århundrede f. Kr. ogikke efter Jesu tid.Desuden optræder hverken

Jesus, hans bror Jakob eller Pau-lus i dødehavsteksterne. Eisenman

mener ganske vist at kunne findeskjulte hentydninger til dem. Men

hans teori bygger for en del på hansegne spekulative rekonstruktioner aftekster, som er meget istykker. Og deter videnskabeligt ikke en særlig sundf remgangsmåde. I modsætning til, hvadBaigent og Leigh giver indtryk af, stårEisenman da også alene med sin forståelse af forholdet mellem Oumran-teksterne og den første kristne kirke. ln-gen af de tekster, som siden 1991 erblevet gjort tilgængelige gennem fo-tografier, stØtter Eisenmans tolkninger.

Bogen giver på mange måder et aldelesvildledende billede af de vigtige tekster,som blev fundet ved Dødehavet. Hvor-for forlaget Lindhardt og Ringhof har vil-let lægge navn til et sådant makværk,er en gåde.

Michael Baigent og Richard Leigh:BEDBAGERIET MED DØDEHAVS.HULLERNELindhardt og Rinqhol 1993

savner derf orheden,

enhver

*rrhøosrt^[[erne;;Ny Testqvnerr-

Al Ole Andersen

hulerne omkring Qumran er derlundet dele af omkring 800 skrift-ruller. Noqle lå ruller er forholds-

vis intakte. mens der kun er bevaretfragmenter af de allerfleste ruller.

Skriflrullerne kan efter deres indholdinddeles i fire typer:

1. Gammeltestamentlige skrifter. Foreksempel 34 forskellige alskrifler afSalmernes Bog. Der er fundet afskrifteraf alle bøger i Det gamle Testamentebortset fra Esters Bog (og nu er der til-med et rygte om et ikke-offentliggjortfragment, der skal stamme fra en forud-gave af Esters Bogr).

2. Skrifter fra Qumran-menighedenselv. For eksempel " N/enighedshånd-bogen" (1QS) og "Takkesalmerne.(lQFl). I en række tilfælde er det van-skeligt at afgøre, om en tekst er forfattetimenrgheden eller blot har fundet vejudefra ind i menaghedens bibliotek.

3. Andre antik-jødiske skritter (altsåskrifter, som enten er forlattet af jøder,der ikke hørte til Qumran-menigheden,eller som er ældre end menigheden).For eksempel er der fundet afskrifter afdet pseudepigrafiske værk 1. Enoksbog(dele af 1. Enok er skrevet allerede idet3. årh. f.Kr.).'?

4. lkke-litterære skrifter. For eksempelkonlrakter og lorskellige lister. I alt erder fundet fragmenter af omkring 30 ik-ke'litterære ruller.:r

De lorskellige typer skrifter er vigtigepå hver deres måde. Men når detgælder forholdet til Ny Testamente, erdet især Oumran-menighedens egneskrifter, der er interessante.

Direkte forbindelse?Dodehavsrullerne er afskrevet i perio-den 250 f.Kr. - 68 e.Kr. Skrifterne eraltså for og samtidige med begivenhe-derne i Ny Testamente. Det rejser selvfolgelig sporgsmålet, om nogle af NT'spersoner skulle være omtall r dode-havsrullerne.

I Qumran-menighedens egne skrifter omtales nogle personer, der har spil-let en vigtig rolle i menighedens historie.Menighedens leder og (maske) stifterkaldes " retfærdighedens lærer", mensto af menighedens modstandere omta-les som "den onde præst. og "løgnensmand".

Amerikaneren Robert Eisenmannmener, at retlærdighedens lærer er Ja-kob (Jesu bro0, den onde præst er deniodiske ypperstepræst Ananias (omk.47-59 e.Kt.t. og logneren er Paulus.'Australieren Barbara Thiering mener, atretlærdighedens lærer er Johannes Do-beren, og at både den onde præst oglogneren er betegnelser for Jesus'

Så qodt som alle andre forskere(hvad enten de er jøder, kristne ellerikke-religiøse) afviser disse teorier. Te-orierne kræver nemlig, at Qumran me-nighedens skrifter et folattet log ikkeblot afskrevet) efter år 30-40 e.Kr. Ogdet strider mod den almindelig aner >

L:i;;i

''" : :' ai

.lirt"n 11n'i'.'l1r$lnr.lr!'rFr 1l \arA1{.rtt.E 1';. sli '- ! r t

Udsnit af kolonne lft den storc Esajas-rulle (lols'), det blev fundel i hule 1 i 1917. Denmidterste spalte på bi edet et Es 11.12-14.1, bl.a. med ordene: Gud er min lrelse, jeg ertryg, jeg lry/gtet ikke, fot Herrcn er min stytke og lovsang. han blev min frelse (linie 7-B)(Foto: Werner Braun)

til

kendle dalering af rullerne ved palæo-grall (handskriftens form). En kulstof-14analyse fra 1990 pa 14 forskellige tek-ster bekræftede i de fleste tlliælde denpalæograf iske datering." Samtidig slrider disse teorier pa en lang rækkepunkter bade mod NT, mod dodehavs-rullerne og mod andre historiske kilder(f.eks. Joselus).

Der er derfor udbredt enighed om, atNT s personer rIke er omlall dode-havsrullerne - ligesom de allerfleste an-dre religiose og politiske ledere i lsrael i

daliden heller ikke er det!Noget helt andet er, at Jesus uden

tvivl har kendl til Qumran-menigheden,og at Johannes Doberen maske kanhave hafl forbrndelse med den 'nden

sinoftentlige fremtræden./ Noget tyder og-sa pa. at personer lra oumran menrg-heden kan have sluttet sig til de torsie

iodekristne efter pinsedagen.s

SammenligningSelvom dodehavsrullerne ikke nævnerJesus, Johannes eller Paulus, er dermange lighedspunkter mellem rullerneog NT.

For det lorste er der ligheder i

sprogbrug. En række udtryk, der erkendt fra NT, findes også i rullerne. Foreksempel bruger NT undertiden etgræsk ord for de mange i en mere tek-nisk belydnrng om den kflstne menrg-hed (f.eks. ApG 15,12+30). Det tilsva-rende hebraiske ord bruqes i rullerneom Qumran-menigheden.e

For det andet er der ligheder i teolo-gi. Qumran-menighedens forståelse afmenneskets bundethed isynd kommertæt på Paulus' forståelse (og står i mod-sætning til andre grupper i datidig jøde-dom).

For det tredje ligner menighedslivet i

den første jødekristne menighed påf lere punkter Qumran-menigheden.'0

Samtidig er der dog også nogle af-qørende forskelle pa rullerne og Nl .

For eksempel adskiller NT's forkyndelseat Jesus tra Nazaret som Messias srgklart fra Messias-forventningen i Qum-ran.

Bidrag til NT-læsningDødehavsrullerne giver et levende ind-blik iteologi og menighedsliv ien jødisk

retning i perioden for og samtidig medNT. Det giver en særdeles vigtig bag-grundsviden lor forstaelsen af NT ogNT's tid. Konkrel betyder det, at enrække ord og udtryk i NT bedre kanforslas. fordi vi nu kender en tilsvarendesprogbrug fra Qumran. Af sammegrund er del for eksempel idag vanske-ligere at hævde, al Johannesevangelieter rent hellenistrsk - dodehavsrullerneviser. at en lignende sprogbrug har væ-ret brugt ien jodisk menighed iJudæa.

Det storste bidrag, skriftfundene vedQumran har ydet forståelsen af NT, ernok, som Vanderkam konkluderer, at deviser, at den €eldste kirke var langt me-re jodisk i bade tro og liv, end man tidli-gere har antaget.'1

Noter:1. T. Elgvin: Dodehavstullerne og me-nigheden bag dem (Ordet og lsrael nr. I,1992 pp. 234 243) p. 237.

2- Ang. Qumran ltagmenter al 1. Enok se:O. Andersen: lsrcel og folkene i antik,jodisk eskatologi (Kobenhavn 1989) pp.4-5ogll 12.

3. Emanuel Tov: Expanded Team ot Edi-torc Hatd at Work on Variety ot Texts(Biblical Archaeology neview 18/4 (1992)pp.69,72 75) p.69.4. Eisenmanns teoi udqor kernen i MichaelBaigent og Richard Leigh: Bedragerietmed Dødehavsrullerne (Kobenhavn1993).

5. Barbara Thie ng: Mennesket Jesus. Enny fotTolkning af dødehavsrullerne (ud-hommet pa dansh t lanuat 1994) Jf. ogsau d se n d e lse n D øde hav s ru I I er nes hem m e-lighed, sendt i TV2 den 21.11.93.

6. G. Bona (m.fl.): Badiocarbon Datingot the Dead Sea Scro4s ('Atiqot XX(1991) pp. 27-s2).7. O. Betz: Was John the Baptist an Es-sene? (i H. Shanks (ed.): Understandingthe Dead Sea Scrolls, New York 1992 pp.205 214).

8. T. Elgvin (op.cit.) pp 242-243; O. Betz ogB. Riesner: Jesus, Qumran und det Va-tikan (GieBen 1993) pp. 169-185.

9. J. C. Vanderkam:The Dead Sea Scrollsand Christianity (i H. Shanks (ed.): Under-standing the Dead Sea Scrolls, New York1992 pp. 181-202) pp. 186-187.

10. Eks. gives iJ. C. Vanderkam (op.cil.)pp. 193t1.

11. J. C. Vanderkam (op.cil.) p. 201.