TEL udgives af Selskab for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

December 2002

13. årgang

Sepforis i Galilæa på Jesu tid

- en jødisk storby

4

Herodes som bygmester - HerodionSensationelt fund, se bagsiden

Et spadestik dybere i Bibelens verden

www.sba-dk.dk

2

Sepforis -en jødisk storby på Jesu tid side 3Herodion, Herodes som bygmester side 12Herodion og barnemordet i Betlehem side 15Hvem har det levende vand (lll/lll) side 16Nyt sensationelt fund side 20

Indholdsfortegnelse

TELudgives af

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank, 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto: Udsnit af handelsgaden (cardo)i Sepforis Foto: © Garo Nalbandian

Layout: Vindum Grafik, www.vindum.dk

Tryk: Reklametryk, Herning

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA’s synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 125,- / norske kr. 140,-(For unge under 26 år: 75,-).Abonnement opkræves via PBS først på året.Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:• Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand),

tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk• Ph.d.-stipendiat, cand.theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk

• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk

• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk

• Cand. theol. Knud W. Skov (næstformand),tlf.: 8668 5090 · kws@sba-dk.dk

• Stud. theol. Hans-Ole Bækgaard (informationskoordinator), tlf.: 8618 7946 · hob@sba-dk.dk(kontaktes for bestilling af informationsstanderog foredragsholdere)

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

0 2010

km

Jerusalem

BetlehemHerodion

DET DØDE HAV

Jordan Floden

GENESARET SØKapernaum

Sepforis

Mid

delh

avet

Tiberias

NazaretLegio

SAMARIA

SykarSikemSebaste

Garizimbjerget

OversigtskortGeografiske lokaliteter relevante i forbindelse med artikler i dette TEL.

3

nøjagtig, og i bekræftende fald om teksten refe-rerer til Sepforis eller et andet sted, Tel ‘EinZippori, nogle få kilometer nord for Sepforis. Toaf de ældste artefakter (håndgjorte genstande),som er fundet i Sepforis, stammer ikke fra Josvastid, men fra det 5.-4. årh. f.Kr., efter at jøderne afperserkongen Kyros havde fået lov at vende tilba-ge fra det babylonske eksil.

Fra den hellenistiske periode (332-63 f.Kr.)har vi fundet rester af et fort bygget omkring200-100 f.Kr., da byen var en del af det seleuki-diske rige, et dynasti af hellenistiske konger iSyrien efter Alexander den Stores død.

Det oprindelige seleukidiske fort blev sandsyn-ligvis overtaget af de jødiske fyrster, hasmonæer-ne i 100 f.Kr. som et led i rækken af store land-udvidelser efter sejren over seleukiderne i denhasmonæiske opstand år 168-165. Adskillige ele-gante bassiner forsynet med en trappe, jødiskerenselsesbade (mikva’er), sættes i forbindelsemed denne tidlige hasmonæiske fase. Selv omdet var meget overraskende at finde renselsesba-de, indicerer et ostrakon (beskrevet potteskår)dateret til samme periode (slutningen af det 2.årh. f.Kr.), at der faktisk boede jøder i Sepforis iden tidlige hasmonæiske periode. Ostrakonet haren indskrift med hebraisk kvadratskrift. Den jødis-ke historiker Josefus fortæller, at guvernøren påCypern forsøgte at erobre Sepforis og tage byentilbage fra den hasmonæiske konge Alexander

SepforisSepforis- en jødisk storby på Jesu tid?

Nogle forskere karakteriserer det antikkeSepforis som en hovedsagelig ikke-jødiskby, “en græsk-romersk metropol i rivende

udvikling” med en befolkning af “jøder, arabere,grækere og romere,” som en forsker siger, eller“et vigtig romersk kulturelt og administrativt cen-trum” med “alle en hellenistisk bys kendetegn”.Ud fra disse tolkninger hævder visse forskere, atJesus må have haft mere til fælles med græsk-romerske filosoffer end med rabbinere eller medden klassiske profetiske tradition.

Efter mere end 15 års udgravninger i Sepforismener vi, at dette synspunkt giver et fejlagtigtindtryk af, hvad byen var på Jesu tid. Det arkæo-logiske vidnesbyrd tyder på, at Sepforis hovedsa-gelig var jødisk, ligesom Galilæa i det store oghele var det, om end der var visse hellenistiskekarakteristika. Det vil vi underbygge i det følgen-de ved først at beskrive Sepforis’ historie, og der-efter gennemgå, hvad vi kan lære af de arkæolo-giske udgravninger.

Storbyen Sepforis’ historieDet hebraiske navn for Sepforis er Zippori. Denældste større rabbinske tekst, Mishnah, som gårtilbage til omkr. 200 e.Kr., fortæller, at Zipporivar en af de byer, som Josva befæstede, den-gang Israels stammer bosatte sig i det forjætte-de land. Trods mange udgravningssæsoner erdet stadigvæk ikke klart, om denne tradition er

Af Mark Chancey og Eric M. Meyers

Sepforis ligger blot 6-7 km fra Jesu hjemby Nazaret, og var på Jesu tid den ene af Galilæasto storbyer. Derfor er det ikke overraskende, at denne antikke by er blevet central for stu-diet af den historiske Jesus, ikke mindst fordi der er foretaget omfattende udgravningeraf byen, mens der er gjort langt færre arkæologiske fund i Nazaret. Alle er enige om, atfor at forstå Galilæa på Jesu tid er det nødvendigt at forstå Sepforis. Men så hører enighe-den stort set også op. Enkelt formuleret er problemet: Hvad slags by var Sepforis, da Jesusvoksede op i det nærliggende Nazaret? Var det en hellenistisk romersk by? Havde den enkulturelt blandet befolkning? Var Sepforis en jødisk by?

4

Jannæus (103-76 f.Kr.). Det bekræfter, at den varunder hasmonæisk styre.

Kort efter at den romerske general Pompejushavde erobret Syrien-Palæstina i 63 f.Kr., inddelteromerne Palæstina i fem områder og nedsattejødiske råd til at administrere lokale anliggender idisse områder. Sepforis blev valgt som den ene-ste galilæiske by til at have et jødisk råd.

I 37 f.Kr. efterfulgte Herodes den Store has-monæerne, om end ikke uden kamp. Ja, den sid-ste hasmonæiske konge Antigonus (ca. 39-37f.Kr.) havde Sepforis som fæstning. Herodes ind-tog imidlertid byen og gjorde den til sin opera-tionsbase i nord. Han kan udmærket have benyt-tet det gamle seleukidiske fort som enslags arsenal.

Da Herodes døde i 4 f.Kr.,satte en galilæer ved navnJudas, søn af Ezekias, sig ispidsen for et oprør rettetmod Sepforis og dets“kongelige” palads ellerfort og arsenal. Denromerske legat i Syrien,Varus, reagerede medat brænde byen ned tilgrunden og sælge densoprørske indbyggere tilslaveri.

Byens nye storhed Byen synes imidlertid atvære kommet sig hurtigt.Måske overdrev JosefusVarus’ gengældelsesang-reb. Allerede i Herodes’søn, Herodes Antipas’regeringstid (han somarvede Galilæa) blevbyen udvidet og densakropolis genopbygget.Josefus beskriver denne bysom “hele Galilæas smyk-ke”. “Smykke” refererer imid-lertid ikke blot til skønhed; detgræske ord for smykke, prosche-ma, har også en militær associa-tion – befæstning eller uindtage-lig by. Sepforis var Galilæashovedstad indtil omkr. 20 e.Kr.,da Herodes Antipas opførte enny by ved Galilæas Sø, Tiberias,

og flyttede sin hovedstad dertil.Da den romerske kejser Nero i 61 e.Kr. overdrogTiberias til Herodes Agrippa II, endnu en efter-kommer af Herodes den Store, blev Sepforis nokengang administrativt centrum for Galilæa. Bådeden kongelige bank og de officielle arkiver blevflyttet dertil.

I 66 e.Kr. begyndte den første jødiske opstandmod Rom. Den sluttede eftertrykkeligt i 70 e.Kr.med nedbrændingen af Jerusalem og ødelæg-gelsen af templet. Selvom det er nemt at overse,så var der faktisk en meget stærk fredsbevægelseinden for jødernes egne rækker, som inkluderedefremtrædende personer som Yochanan ben

Zakkai og til sidst også Josefus. Sepforissynes, ligesom Josefus, at have støttet

opstanden i begyndelsen, men for-trød det senere. Til en begyn-delse var Sepforis’ indbyggereivrige efter at kæmpe modRom. Josefus var selv involve-ret i befæstningen afSepforis. Hvad der måske erresterne af en fæstningsmurfra denne periode, er fornylig blevet opdaget af enarkæologisk ekspedition

under ledelse af Zeev Weissfra Det Hebraiske Universitet.

Ifølge Josefus var Sepforis “denstærkeste by i Galilæa”. Ikke

desto mindre ombestemtebyens ledere sig på et tids-punkt.

I stedet for at risikereødelæggelse valgte byendet sikre – solidaritet medromerne. Tidligt i dennekonflikt gav Sepforis en gar-nison romerske soldater

adgang til byen; senere komendnu et kontingent fra den

romerske general og kommen-de kejser Vespasian. Et af beviser-

ne på, at Sepforis antog en pro-romersk holdning, eller “fredshold-ning”, kommer fra mønter præget ibyen under opstanden. Nogle afdisse mønter bærer indskriften:“Under Vespasian, Eirenopolis(“Fredens by”) – Neronias (“til ærefor Nero”) – Sepforis.”

Mønt trykt i Sepforis år 68 e.Kr.med indskriften “Fredsbyen”(Eirenopolis). Den anden sideaftrykker et dobbelt overflødig-hedshorn (cornucopia), men inter-essant nok ikke kejserens billede.Foto: © Israel Museum

Sepforis - en jødisk

5

Hvem boede i Sepforis?Vi kan nu standse op og overveje byens etniskekarakter. Bortset fra sin rapport om de romerskesoldater, som lå i garnison i Sepforis underopstanden, omtaler Josefus intetsteds ikke-jødiskeindbyggere i byen. Heller ikke omtaler hanhedenske templer i byen eller andre hellenistiskeinstitutioner, fx et gymnasium til oplæring igræsk kultur og filosofi. Ja, der er intet i hansberetninger, som antyder, at Sepforis skulle haveværet noget som helst andet end en jødisk by.Senere rabbinske traditioner bekræfter dette bil-lede, idet de har bevaret erindringer om, atpræster fra Sepforis har deltaget i tempeltjenes-ten i Jerusalem.

Uanset om byen var jødisk eller ikke-jødisk, erdet imidlertid klart, at den ikke var et provinshul.Arkitekturen viser, at den var en sofistikeret bymed brolagte gader og søjlegange, vandinstal-lationer, muligvis også et badehus på det østligeplateau og en form for offentligt vandværk nær-mere byens akropolis; bygninger i flere etager,store offentlige bygninger, bl.a. en stor bygningmed søjler også på det østlige plateau. I klippe-grunden under byen var der udhugget et stortantal cisterner. Den korte afstand mellem Sepforisog Nazaret modsiger den opfattelse, at Jesus varukendt med bykultur; spørgsmålet er, om denkultur hovedsagelig var jødisk eller ikke-jødisk.

En række arkæologiske overvejelser giver ossamme indtryk, som vi får fra Josefus, nemlig atSepforis var en jødisk by. De arkæologiske vidnes-byrd bliver endnu mere overbevisende, når visammenligner dem med materiale fra senereperioder.

Argument 1: Mangel på svineknoglerDe første vidnesbyrd kommer fra rester af fauna-en. Tusindvis af dyreknogle-stumper er blevetfundet på udgravningsstedets vestlige højdedrag.Blandt det fundne var der så få svineknogler fra

den romerske periode, at det kunne konkluderes,at svinekød udgjorde en ubetydelig del afSepforis-borgernes kost. Dette er især betyd-ningsfuldt, fordi procentdelen af svineknogler sti-ger til næsten 30 i de senere kristne områder ibyen. Det er tydeligt, at beboerne på det vestligehøjdedrag undgik svinekød – i overensstemmelsemed jødiske spiselove.

Argument 2: Udbredt brug af stentøjI byens beboelseskvarter har man fundet 114fragmenter af stenkar. Stenkar kan ikke bliverituelt urene. Når lerkar blev rituelt urene, destru-erede man dem. Kar af metal og glas kunne ren-ses. Men stenkar blev ikke urene. Derfor brugteman store stenkar til opbevaring af rent vand tilrituel håndvask. I Joh 2,6 omtales “seks vandkaraf sten; de stod der efter jødernes regler for ren-selse”. Af samme grund var bænkene i badehuse-ne lavet af sten.

Om der er stenkar eller ej i udgravninger, kangodt bruges som etnisk markør, mener YitzakMagen, der har studeret udgravninger grundigt.Tilstedeværelsen af mere end hundrede stenkar-fragmenter i Sepforis’ beboelseskvarter er et kraf-tigt vidnesbyrd om, at indbyggerne var jøder.

Stumper af stenkar fra Sepforis. Foto: © J.L.Reed/Sepforis Regional Project

storby på Jesu tid?

Ved du, at du kan bestille bibelarkæologiske foredrag med SBA-engagerede personer via vores hjemmeside: www.sba-dk.dk

– eller via vores foredragskatalog (bestilles hos Hans-Ole Bækgaard, tlf.: 86 18 79 46)

www.sba-dk.dk

sted for en betydelig jødisk befolkning. Dettestemmer nøje overens med Josefus. Denne kon-klusion støttes også af det tidligere omtaltebeskrevne potteskår fra den hellenistiske periodeog af adskillige lampe-fragmenter fra den seneromerske periode med menorah’er (syvarmedelysestager) afbilledet på deres midterste skive.Desuden har man fundet adskillige mosaik-frag-menter med hebraiske og aramaiske bogstaverpå Sepforis’ vestlige højdedrag. Sammenlagtpeger materialet på en jødisk befolkning i denhellenistisk-romerske periode, som holdt fast vedi det mindste nogle af Bibelens og Mishnahs vig-tigste religiøse love.

To typer mønter, præget i Sepforis under denstore opstand, tyder også på, at byen hovedsage-lig var jødisk. Ingen af dem har billeder af denromerske kejser eller af hedenske guder, selv omsådanne billeder var almindelige på mønter fradenne periode. Se ill. side 4

Argument 3: Fund af jødiskerenselsesbadeDen næste etniske markør er noget mere kontro-versiel. Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsenaf jødiske rituelle bade indicerer tilstedeværelsenaf jøder. Efter vores mening må de mange vand-bassiner fundet i Sepforis’ beboelsesområderanses for at være rituelle bade. Dette er blevetanfægtet af den israelske forsker Hanan Eshel,selvom også han medgiver, at nogle af disse bas-siner kan være rituelle bade. Og der kan ikkevære tvivl om, at hvor der er rituelle bade, er derjøder.

Argument 4: Andre indicier på en jødisk befolkningFraværet af svineknogler, den store mængdestenkar og tilstedeværelsen – i det mindste eftervores mening – af mange rituelle bade støttervores konklusion, at på Jesu tid var Sepforis hjem-

Jødisk renselsesbad i Sepforis. foto: © Erik M. Meyers

6 Sepforis - en jødisk

7

En af mønterne fra Sepforis har et dobbelt cornu-copia (overflødighedshorn) med en stav i mid-ten. Disse var almindelige symboler på jødiskemønter fra det første århundrede (overflødig-hedshornet var imidlertid langt det mestalmindelige af de to). Den anden mønt, som erpræget i Sepforis under opstanden, har kun eninskription på græsk og intet billede.

Argument 5: Mangel på indicier på græsk-romersk tilstedeværelseI modsætning til den overvældende bevidnelse afen jødisk tilstedeværelse i byen, er der praktisktaget ingen vidnesbyrd om en hedensk tilstede-værelse i det første århundrede e.Kr. Efter femtenårs omfattende udgravninger har man ikke fundetnogen rester af et tempel, ingen kultiske genstan-de, ingen inskriptioner med omtale af dyrkelsenaf hedenske guder. De typiske arkitektoniske trækved en hellenistisk by mangler også – vi har ikkefundet noget gymnasium, ingen hippodrom(bane til væddekørsel), intet amfiteater, intetodeon (lille, undertiden overdækket teater), intetnymphaeum (kunstfærdigt dekoreret fontæne),ingen helligdomme, ingen statuer.

Det er ikke vores mening at antyde, at Sepforisvar totalt uden forbindelse med de kulturelle ten-denser i det større romerske samfund, kun atpåvise, at byens jødiske karakter i det førsteårhundrede på ingen måde var druknet i det hel-lenistiske hav. Selv om Sepforis’ økonomiske, soci-

ale og politiske indflydelse på Galilæa er tydelig,er der ingen grund til at karakterisere byen somet hellenistisk centrum eller som en typisk græsk-romersk by i det første århundrede.

storby på Jesu tid?

Olielamper fra Sepforis med en syvarmet lysestage, menorah. Fra det 4. årh.

Foto: © Sepforis Regional Project

Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blotfordi politik, kulur og religion støder sammen iIsrael, men først og fremmest fordi Israel er detfolk og det land, Gud har udvalgt som redskab tilgennemførelsen af hans frelsesplan.

Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal derske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu gen-komst.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret omIsrael på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet ogIsrael’.Læs bl.a. om:

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Arkæologi• Nyt fra Ordet og Israels arbejde

i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestil Ordet og Israel

i dag 86 98 79 12

LÆS “Ordet og Israel”

8 Sepforis - en jødisk

9

Sepforis’ teaterIkke før det andet og tredje århundrede e.Kr.finder vi vidnesbyrd om en ikke-jødisk tilstedevæ-relse i Sepforis. Men før vi undersøger dettemateriale, må vi kort beskæftige os med detmeget imponerende teater, som før-ste gang blev udgravet i Sepforisfor 70 år siden af LeroyWaterman fra University ofMichigan. Fornyede udgrav-ninger har desværre ikkehelt kunnet afgøre spørgs-målet om teatrets alder.Efter vores mening blevdet bygget i slutningen afdet første århundrede e.Kr.,efter den store opstand,eller endnu mere sandsynligttidligt i det andet århundredee.Kr. Adskillige forskere har for-søgt at datere teatret til enperiode før den storeopstand. Nogle har endogforsøgt at sætte teatret iforbindelse med Jesus. Dogkun få forskere støtter en såtidlig datering.

En ny tid – en ny byDa byen voksede og udvide-des i løbet af det andet århun-drede e.Kr., byggede man et nytakvadukt-system. Dette systemsørgede for vandforsyningen til detmeste af byen såvel som til to offentligebadehuse i den nedre by. Sandsynligvis blev derogså anlagt en agora (markedsplads). I byen blevder slået mønter med kejser Trajans (98-117e.Kr.) buste. Mønter, som blev slået underAntoninus Pius (138-161 e.Kr.), har ikke blot kej-serens buste, men viser også billeder af hedenskeguder – den kapitolinske triade (Jupiter, Juno ogMinerva) og Tyche, der almindeligvis betragtessom bygudinde. Antoninus Pius-mønterne viser

storby på Jesu tid?

Teateret i Sepforis med plads til 4000 personer. Sidenførste udgravning i 1931 har dateringen væretomstridt. Forfatterne mener ikke, at Jesus kunne haveoverværet et stykke i dette teater, da det først blevbygget sent i det 1. årh. ifølge deres undersøgelser.Foto: © Albatros Foto/Duby Tal & Moni Haramati

også et nyt navn for byen: Diocaesarea. Dette navn, som både ærer Zeus (på latin Dio)og kejseren, optræder på alle følgende mønterudstedt af byen og bliver det navn, hvorvedbyen kendes i hedensk og kristen litteratur.

Andre håndgjorte genstande fra efter detførste århundrede afspejler en voksende helle-nistisk og hedensk påvirkning. Lamper fra detandet og tredje århundrede har hellenistiskemotiver, og nogle afbilder eksplicit erotiske

stillinger. Et af de berømteste og oftestbesøgte fund i Sepforis er en storslået villa

– beliggende på byens akropolis inærheden af teatret. Den går

tilbage til begyndelsen afdet tredje århundrede e.Kr.Gulvet er dekoreret meden smukt bevaret mosaik,som rummer et gåde-fuldt portræt af enukendt kvinde, som oftekaldes “Galilæas MonaLisa”. For os har panel-erne i mosaikkens cen-

trum imidlertid størrebetydning. De ledsages af

forklarende græske inskrip-tioner og viser en drikke-

kappestrid mellem vinensgud, Dionysos, ogHerakles, her afbildetsom deltager i et sym-posium i græsk stil.Ikke overraskendevinder Dionysos kap-

pestriden. Et panel viserHerakles fuld, og et andet

rummer en procession tilhans ære.

Men det er ikke alt. Toganske små bronze-figurer af

græske guddomme blev fundet i en cisterne iet hus på det vestlige akropolis. Også de gårtilbage til det andet eller tredje århundredee.Kr. En bronze-skål, et lille bronze-røgelsesalterog en lille bronze-tyr, som er fundet sammen

Mønt trykt i Sepforis med den hellenistiske gudindeTyche stående i et tempel og med indskriften“Diocæsarea” samt med Kejser Antoninus Pius’ billede(138 - 161 e.Kr.) Foto: © Israel Museum

10

og formentlig kan dateres til det fjerde århundre-de e.Kr., har sandsynligvis forbindelse med dyr-kelsen af Serapis.

Efter den store opstand (66-70 e.Kr.) – ogisær efter den anden jødiske opstand (132-135e.Kr., undertiden også benævnt Bar Kokhba-opstanden) – flyttede jøder fra det sydligePalæstina nordpå til Galilæa og medbragte denhellenistiske kultur, som tidligere havde væretmere udtalt i Jerusalem og omegn end i Galilæa.Helleniseringen af Galilæa øgedes også betragte-ligt med ankomsten af romerske tropper, som i120 e.Kr. for første gang blev udstationeret herpermanent. Den sjette Ferrata-legion og densstøttepersonel fik hovedkvarter i Legio, få kilome-ter syd for Sepforis. Men alt dette skete længeefter Jesu tid.

Når vi kommer til det fjerde århundrede, ergræske inskriptioner almindelige i Sepforis. Byenhavde allerede skiftet navn til Diocaesarea –måske for at tækkes romerne i nærheden, ogbyens administration har muligvis bestået af enblanding af ikke-jøder (hedninger såvel som krist-ne) og jøder.

Sepforis stadig jødisk i rabbinsk tidMens den voksende græsk-romerske kultur iSepforis ikke er til at tage fejl af, er vidnesbyrdene

Sepforis - en jødisk

om hedensk gudsdyrkelse sparsomme. Trods bille-der af templer på by-mønter fra det andet ogtredje århundrede har man endnu ikke fundetnoget tempel i Sepforis. Og selv om de ovenfornævnte statuetter og andre kultiske genstandegiver et glimt af hedensk praksis, er de få og afsen dato.

Vidnesbyrdet om jødedommen i Sepforis forø-ges efter det første århundrede e.Kr. Det mestindlysende vidnesbyrd er den fremtrædendeplads, Sepforis har i rabbinske kilder. Rituelle badefra så sent som det fjerde århundrede er alminde-lige. Fra biskop Epiphanius fra det fjerde århun-drede er der bevaret en ansøgning fra en kristenom at bygge kirker i Sepforis; kejser Konstantinssvar henviser til “jødernes byer og landsbyer …hvor der blandt dem ikke er en hedning eller ensamaritaner eller en kristen”. Det nævner derefterfire byer, “i hvilke ingen ikke-jøde kan findes”:Nazaret, Kapernaum, Tiberias – og Diocaesarea,dvs. Sepforis.

Stor betydning for forståelsen af Jesu nærmiljøDet er på denne baggrund, vi må betragteSepforis, da den kan være relevant for at forståden historiske Jesus.

Desværre har mange forskere – på grundlag affund fra århundrederne efter Jesus – fejlagtigtopfattet Sepforis som centrum for en græsk-romersk kultur på Jesu tid. Vist var Sepforis enblomstrende og voksende by i det første århun-drede e.Kr., men vidnesbyrdene om en hellenis-

Udsnit af mosaik fundet i bygning fra det 3. årh. Viser drik-kedyst mellem Dionysos og Herakles. Sidstnævnte taber ogkaster op i en skål. Foto: © Sepforis Regional Project

11storby på Jesu tid?

tisk kultur er begrænsede. Hvad angår byensbefolkning, var det overvældende flertal jøder.Ikke-jøder, for så vidt der overhovedet var nogen,var et lille mindretal uden indflydelse.

Nogle forskere er gået så vidt som at antyde,at de kulturelle tendenser i Galilæa på Jesu tidkun adskilte sig lidt fra andre steder i Romerriget.På dette grundlag anskuer de Jesus som en slagsvismand, der er påvirket af populære, dvs. mindrelærde versioner af græsk og romersk filosofi.Populærfilosoffer fandtes overalt i Romerrigetsbycentre, hvor de stod på gadehjørner og prakke-de forbipasserende deres meninger på – så hvor-for ikke også i Sepforis? Sådan argumentererman. Disse forskere afviser – med urette mener vi– tanken, om at Jesus var en apokalyptisk profet,som forkyndte afslutningen på den nuværendetidsalder og en ny tids komme, hvor Guds herre-dømme ville blive realiseret på jorden – den tradi-tionelle jødiske forståelse af “Guds rige”, som hanprædikede.

For eksempel har John Dominic Crossan teg-net et billede af Jesus som tilhænger af en østligmiddelhavsområde-version af en græsk filosofikaldet kynismen. Ifølge forskere som Crossan rej-ste bonde-kynikeren Jesus gennem Galilæa ogopfordrede til en modkulturel afvisning af socialenormer. Hans tilhængere skulle opgive deres ejen-dele og i stedet for samle sig “skatte i himlen”(Matt 6,20). Men der er faktisk ingen vidnesbyrdom tilstedeværelsen af filosofiske lærere, kynikereeller ej, i Galilæa i det første århundrede e.Kr.Ganske vist voksede den hellenistiske kulturs ind-flydelse i Galilæa, men den nåede ikke sit højde-punkt før i de følgende århundreder. Sepforis varhovedsagelig en jødisk by, og intet tyder på, atder har været græsk-romerske filosoffer der.

I en bog med titlen Jesus and the ForgottenCity forsøger Richard Batey endog at argumenterefor, at Sepforis var en blomstrende hellenistisk byi det første århundrede e.Kr. Han hævder eksisten-sen af et Sepforis med mange ikke-jøder, sompraktiserede hedenske ritualer, og en hedensk kul-tur, som havde stor indflydelse på den lokalebefolkning, hvilket inkluderer nazaræerne i nær-heden, og blandt dem Jesus. Selv om de fleste afBateys synspunkter er blevet tilbagevist, harmange forskere tilsluttet sig hans opfattelse, at detnedre Galilæa var fuldt helleniseret på Jesu tid.Som følge heraf søger mange forskere at se helle-nismen som en påvirkning i Jesu lære, i stedet forat søge i jødisk kultur efter kilden til hans lære.

Eric M. Meyers er professor i arkæologi påDuke University i USA og mangeårig leder afudgravningerne i Sepforis. Mark A. Chancey er adjunkt på afdeling forReligious Studies på Southern MethodistUniversity i USA, og har for nyligt fået udgi-vet sin ph.d.-afhandling, The myth of aGentile Galilee.

Artiklen er første gang bragt i BiblicalArchaeological Review 2000, no. 4. Denoprindelige artikel er forsynet med noter oglitteraturreferencer, der af pladsmæssige hen-syn ikke er medtaget her.

Oversættelse ved Birger Petterson og bear-bejdelse ved redaktionen.

Selv om visse aspekter af jødisk kultur var helt ogfuldt hjemme i hellenistisk kultur, forbliver detikke desto mindre en kendsgerning, at hebraisksprog og litteratur, såvel som aramaisk og jødiskkultur, dominerede området på denne tid. Og deter dér, vi må søge efter den historiske Jesus. ■

HerodionHistorieI år 40 f.Kr. besejrede Herodes i et voldsomt slagmakkabæeren Antigonus, som støttet af parternehavde tilkæmpet sig kongemagten. Lige før slagethavde Herodes’ venner hindret ham i at begå selv-mord i fortvivlelse over situationen og over enulykke, der havde ramt hans moder. Det skete altsammen umiddelbart før hans flugt til Rom, hvorsenatet udnævnte ham til konge.

Disse begivenheder bandt ham så tæt til detdengang øde sted, hvor slaget havde stået, at han20 år efter rejste sig et mindesmærke i form af detimponerende anlæg Herodion, Her blev han ogsåifg. Josefus begravet under stor festivitas efter 37års bevæget regeringstid.

Under jødernes to oprør mod romerne 66-70og 132-135 e.Kr. forskansede oprørerne sig ipaladsfæstningen på Herodion, hvor de foretogpåviselige bygningsmæssige ændringer. Der erligeledes fundet rester af byzantinske kirker ogspor af klostersamfund fra det 5. årh. Siden1972 har især professor Ehud Netzer fra Dethebraiske Universitet i Jerusalem udforsketHerodion og i en række publikationer udførligtbeskrevet stedet.

PaladsfæstningenPå en bjergtop rejstes fæstningsværket omgivetaf en cirkelformet dobbeltmur med en diameterpå 63 m, som antagelig har været 30 m høj.Mod syd, vest og nord var muren omgivet af ethalvcirkelformet tårn og mod øst af et højerecirkelrundt tårn på et kraftigt fundament.Pladsen inden for dobbeltmuren var i nord/syd-

gående retning delt i to halvcirkler. I den østligehalvdel var der en såkaldt peristylgård, et havean-læg på 33 x 12,5 m omgivet af søjler mod syd,vest og nord og ind mod det østlige tårn af enmur med såkaldte pilastre, halvsøjler somudsmykning.

I den vestlige halvcirkel var der oprindeligtmod syd en stor spisesal (triclinium), som oprører-ne under den første opstand ændrede til en syna-goge. Det fremgår af senere murede bænke langsde tre vægge og af en mikveh, et rituelt badanlagt ved indgangen. Midt i halvcirklen var derflere rum omkring et korsformet anlæg. Disse rumhar nok været anvendt til beboelse. Den nordligedel af halvcirklen rummede et romersk bad, bestå-ende af de traditionelle rum: afklædningsrum (apo-dyterium), koldt bad (frigidarium), lunkent bad

Herodion (fortsat fra TEL 4/2000)

Herodes som bygmester - 4Af pastor emer. Hartvig Wagner

På randen af Judæas øde bjergørken ca. 13 km syd for Jerusalem og 6 km sydøst forBetlehem rejser sig et iøjnefaldende kegleformet bjerg 768 m over havet. Det er Herodesd. Stores enestående paladsfæstning Herodion1.

Luftfoto af Paladsfæstningen set fra nordvest. 1. Cirkelformet dobbeltmur. 2. Halvcirkelformede tårne mod syd, vest og nord. 3. Cirkelformet østtårn. 4. Haveanlæg omgivet af søjler (peristylgård). 5. Oprindelig spise-sal (triclinium), senere omdannet tilsynagoge. 6. Korsformet anlæg. 7. Moderne trappe. 8. Romersk badehus. Foto: © BAR 2/2002

12

13

(teppidarium) og varmt bad (caldarium). I byzan-tinsk tid slog munke sig ned i det romerske bad,hvor der da var bevarede stenlofter.

Imponerende kunstig kegletop Det, som den dag i dag giver Herodion sit karak-teristiske udseende, er, at Herodes rundt om selvefæstningsværket lod rejse en kunstig, ganskeregelmæssig kegletop oven på den naturligebjergtop. Dertil er brugt 10.000 m3 jord, som sik-kert er hentet fra en nabohøj, hvorved Herodionsmajestæt yderligere er fremhævet i omgivelserne.Josefus nævner udtrykkeligt den kunstige top, somstadig tydeligt kan skelnes i forhold til det naturli-ge bjerg. De gjorte fund bekræfter i øvrigt Josefus’udførlige skildring bl.a. af, hvorledes Herodes for-synede Herodion med vand fra en kilde nær”Salomos Damme” 4 km syd for Betlehem.Arkæologerne har afdækket store cisterneanlæg fraHerodes’ tid og et tunnelsystem, som oprørerneunder Bar Kokba-opstanden (132-135 e.Kr.) harudhugget.

Nedre HerodionIkke blot selve bjergfæstningen er enestående. Detgælder også anlægget lige nord for denne ca. 100m under toppen. Kun lidt er tilbage af den størsteenkeltstående bygning på ca. 130 x 60 m, somantagelig har været et palads tæt ind mod bjer-gets nordside.

Nordvest herfor har man frilagt et tre meterdybt bassin på 69 x 45 m, som midt i har haft enrund pavillon. Det tyder på et rekreativt formålkombineret med, at vandet også har været brugttil overrisling. Bassinet har ligget i et stort havean-læg på 130 x 110 m omgivet af 5,5 m brede søj-legange mod syd, vest og nord med en samletlængde på 250 m. Mod øst afgrænsede en halhaven, og en tilsvarende hal fandtes uden for denvestlige søjlegang. Nord for haveanlægget lå enstor fløj med rum beregnet til praktiske formål,magasiner, stalde og boliger for gæster og mulig-vis administration af et af de forvaltningsområder,landet var opdelt i. Op mod haveanlæggets syd-vestlige hjørne lå det største af Herodions romer-ske badehuse, og ved selve sydsiden er der resteraf en massiv bygning, af arkæologerne kaldet”Monumentalbygningen”.

Perspektivtegning af Paladsfæstningen. Efter E. Netzer, Die Paläste der Hasmonër und Herodes’ des Großen.

14

Herodes’ gravDer er ingen grund til at betvivle Josefus’ beret-ning om, at Herodes er begravet i forbindelse medsit mest imponerende bygningskompleksHerodion. Men graven er endnu ikke fundet. Manhar ledt forgæves oppe i bjergpaladset. Netzerantager derimod, at graven skal findes i nærhedenaf den nævnte ”Monumentalbygning”. Her harman spredt fundet typiske herodianske, dekorere-de kvadre, som man kender fra gravmonumenter iJerusalem. De har siden været anvendt til opfø-relse af en byzantinsk kirke på stedet.

Netzer støtter også teorien på fundet af en ca.350 m lang og 30 m bred bane på en smal plat-form, som fra ”Monumentalbygningen” strakte sigmod øst lige neden for paladset. Denne ”Bane”har nogle anset for at være en hestevæddeløbsba-ne (hippodrom), men Netzer antager, at den harværet anlagt med henblik på ceremonier vedHerodes’ begravelse. En mikve ved ”Monumental-bygningen” kan have tjent til rituel renselse i for-bindelse med begravelsen.

Arkitektonisk mesterværkBjergfæstningen og nedre Herodion danner til-sammen et kompleks, der dækker et areal på 25ha. og udgør et af de største paladsanlæg i denantikke verden. Arkitektonisk er der en eneståendesammenhæng mellem bygningerne på toppen ogved foden af bjerget, som vidner om en fremra-gende kunnen. Fund af oprindelige mosaikgulve,fresker og stukarbejder vidner også om højt udvik-let kunst. Man kan næppe forestille sig, hvilketovervældende indtryk Herodion må have gjort påkongens gæster, når de midt i den ellers øde egnså det storslåede kompleks, som er det yppersteeksempel på, hvad Herodes som bygherre fik opat stå. Men når man står på toppen af Herodionog ser storheden for sig, melder sig som kontrastenglens ord til Josef i Egypten: ”Stå op, tag barnetog dets mor med dig og drag til Israels land. Forde, der stræbte barnet efter livet, er døde” (Matt2,20). ■

Luftfoto af hele anlægget fra nordvest. 1. Palads.2. Bassin med rund pavillon. 3. Haveanlæg omgi-vet af søjler mod syd, vest og nord. 4. Romerskbadehus. 5. Monumentalbygningen. 6. ”Banen”7. Bjergfæstningen. Foto: © BAR 2/2002

Note1) I sine skrifter Jødernes krig (fork. Bell)og Jødernes historie (fork. Ant) har denjødiske historieskriver Josefus skildretbåde Herodions anlæggelse (Bell I,419-421; Ant XV,323-325), Herodions histo-rie (Bell I,263-265; Ant XIV, 352-360)og Herodes’ begravelse (Bell I,670-673;Ant XVII,196-199).

Litteratur:• Ehud Netzer, Die Paläste der

Hasmonäer und Herodes’ des Großen,Mainz am Rhein 1999, s. 90-108

• G. Foerster, Herodium, Encyclopediaof Archaeological Excavations in theHoly Land II, Jerusalem 1976, s. 502-510

• Jerome Morphy-O’Connor, The HolyLand, Oxford 1998, s. 281-285

• ”Where Is Herod Buried?”, BAR vol28, 2/2002, s. 33

• Flavius Josefus, Bell I og Ant XIV, XVog XVII

15

Herodion og barnemordet i Betlehem”Da Herodes nu indså, at han var blevet narretaf de vise mænd, blev han rasende; og iBetlehem og hele dens omegn lod han alledrenge på to år og derunder myrde, ud fra dentid, han havde fået opgivet af de vise mænd.”Sådan skildres barnemordet i Betlehem iMatthæusevangeliet 2,16.

Spørgsmålet er om vi kan fæste lid til denne beret-ning. I moderne tid er den oftest beskrevet som uhis-torisk og legendarisk. Men faktisk er den tidligt bevid-net uden for Bibelen. I skriftet Jakobs Forevangeliumfra ca. 150 e.Kr. læser vi: ”Men da Herodes indså, athan var blevet narret af de vise mænd, blev han vred.Han sendte sine mordere af sted og befalede dem atdræbe alle spædbørn fra to år og derunder. Da Mariahørte, at spædbørnene blev dræbt, blev hun bange ogtog drengen, svøbte ham og lagde ham i en oksekrybbe.”

En hedensk forfatter Macrobius, som levede ca.400 e.Kr. vidste også besked om barnemordet. Hanskriver: ”Da Augustus erfarede, at jødernes kongeHerodes i Syrien (hvortil provinsen Judæa hørte) sammenmed børnene under to år, som han lod dræbe, ogsåhavde ladet sin søn ombringe, sagde han: Det er bedreat være Herodes’ svin (på græsk ’hys’) end hans søn ( pågræsk ’hyos’).”

Ofte afvises Matthæus’ beretning med, at den ikkeer omtalt af historieskriveren Josefus(37 – 100 e.Kr.), som ellers ikke hol-der sig tilbage for at skildreHerodes’ mange ugerninger. Menset i lyset af, at Herodes netop i år 7f.Kr., som bredt antages at væreJesu fødselsår, henrettede sine tosønner Alexander og Aristobul, derellers var udset som tronarvinger ogkendt og elsket af folket, er episo-den i en mindre landsby ved navnBetlehem en bagatel, som ikke harvakt særlig opmærksomhed.

Modsat er det ud fra voreskendskab til Herodes gennemJosefus på ingen måde utænkeligt,at Herodes kunne have udført ensådan handling i lyset af, at der gik

rygter om, at det nyfødte barn skulle være konge.Befolkningen i Jerusalem havde ved mange andre lej-ligheder set Herodes skaffe folk af vejen, der truedehans magt, som fx den gang en del farisæere på dentid blevet henrettet, fordi de havde varslet kongenssnarlige endeligt (Josefus, Jødernes historie XVII,42-44).

Tilmed kunne Herodes ved denne lejlighed handleskjult for indbyggerne i Jerusalem. Ikke langt fraBetlehem lå Herodes’ fæstning Herodion, og nemt ogbekvemt kunne Herodes lade en melding gå til sitvagtmandskab dér med ordre om at foretage en lokalmassakre på drengebørnene i fæstningens umiddel-bare nærhed. Altså bemærkede ikke mange nødven-digvis denne hændelse, ud over dem, det gik ud over.

Sammenbygget med Fødselskirken i Betlehem lig-ger den romersk-katolske Kirke, Sankt Katarina. Fradenne kirke fører en smal trappe ned til en rækkeunderjordiske huler, som tidligere har være beboet. Enaf dem er indrettet som ”De uskyldige børns kapel”.Bag et alter ser man ind i en grotte, i hvis bund erhugget en del små barnegrave. Det er uvist, hvornårdisse grave præcis er lavet, og om de har nogen histo-risk forbindelse med barnemordet. Det er tænkeligt, atde på et tidligt tidspunkt er lavet for at anskueliggøreMatthæus’ beretning. Men også i det tilfælde er de etvidnesbyrd om, at man i Betlehem tilbage i tiden harfæstet lid til beretningen om barnemordet, som indgåri en af teksterne til julesøndag. ■

Litteratur: August Strobel, Weltenjahr, großeKonjunktion und Messiasstern. I Aufsteig undNiedergang der römischen Welt, Reihe II, Band 20,Berlin 1986

Af pastor emer. Hartvig Wagner

Bag alteret i ”De uskyldige børns Kapel” ses grottenmed de mange barnegrave. Foto: © Hartvig Wagner.

Hvem hardet levende vand?(lll/III)

Arkæologisk og historisk ssiiddeellyyss på Bibelen

Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen

”Hvem har det levende vand?” – ”Det harde i Jerusalem! Gå hen til templet og rensdig i et af badene, eller prøv måske hosessæerne. DE lever efter loven. Men undgåurene steder og hold dig især fra samarita-nerne!”

En tredobbelt kvalifikationSom vi har set i de to forgående dele af denneartikel, havde begrebet ”levende vand” storbetydning på Jesu tid. Gud bruger det som et bil-lede på sig selv (fx Jer 2,13), ligesom det kunnegøre en person rituel ren og værdig til at besøgefx templet.

To steder i NT tales der om ”levende vand” ogbegge steder af Jesus i Johannesevangeliet. Detsker dels under en løvhyttefest i Jerusalem (Joh7,28), og dels under en rejse fra Judæa og hjem tilGalilæa, hvor Jesus på vejen falder i snak ved enbrønd (Joh 4,1-42).

Beretningen i Joh 4 indledes med tre vigtigeoplysninger, der på dramatisk vis sætter rammenfor den efterfølgende samtale. Jesus møder nemligen person, der har en tredobbelt kvalifikation. Fordet første er personen en samaritaner, der bor ilandsbyen Sykar midt i Samaria (4,4f). For detandet er det en kvinde (4,7). Og for det tredje erdet en kvinde, der befinder sig i udkanten af sam-fundet. Mødet finder nemlig sted ved den 6. time(4,6), dvs. kl. 12, da man i NT regner timerne frasolopgang. Hårdt arbejde som at hente vandudførtes naturligvis i de kølige morgentimer. Somsamtalen senere afslører, havde kvinden også engrund til at opsøge brønden på dette tidspunkt,da hun havde levet et løsagtigt liv med fem brudteægteskaber bag sig og et nuværende forholduden for de normale ægteskabelige rammer(4,16ff). Det er altså ikke en hvilken som helst per-son, Jesus møder her. Det er en person med entredobbelt kvalifikation i negativ retning, som vinu skal se i lyset af arkæologien og historien.

Forholdet mellemjøderne og samari-tanerneSamaritanere hed det folk,der på Jesu tid boede i detcentrale bjergland mellemJudæa og Galilæa. Forholdetmellem dem og jøderne varpræget af stort afsky og gen-sidig forfølgelse og drab.Således beskriver det apokry-fe skrift Jesu Siraks bog (2.årh. f.Kr.) samaritanerne som”det tåbelige folk der bor iSikem” (Sir 50,26), ligesomhistorieskriveren Josefus for-

Typisk bjerglandskab i Samaria. Foto: © Pictorial Library of BibleLands

Arkæologisk og historisk16

tæller om gentagne gnidninger. En hovedårsag tildet dårlige forhold var, at samaritanerne i det 4.årh. f.Kr. på Garizimbjerget havde bygget dereseget tempel som modsvar til jødernes tempel iJerusalem. Samaritanerne lagde selv vægt på, atde nedstammede fra Efraim og Manasse, og holdtfast ved de fem Mosebøger som helligskrift.Jøderne derimod holdt sig til, at den gamle israeli-tiske befolkningsgruppe i området var blevet blan-det med andre folkeslag, der dyrkede fremmedeguder (2 Kong 17,24-33). I det 2. årh. f.Kr. indvie-de samaritanerne ifølge Josefus deres tempel tilden græske gud Zeus.

I år 128 f.Kr. kulminerede denne strid, da denjudæiske fyrste Hyrkan indledte et felttog modsamaritanerne, og havde held til at indtage ogødelægge både byen Sikem og tempelbygninger-ne på Garizimbjerget. Selvom romerne siden søgteat mægle i striden ved at løsne Samaria fra jødiskoverherredømme under general Pompejus år 63f.Kr., og selvom Herodes den Store var samarita-nerne venligt stemt og fx anlagde byen Sebaste iområdet (bl.a. med et hedensk tempel tilAugustus’ ære), forblev spændingerne store.

I år 9 e.Kr. lykkedes det nogle samaritanere at van-hellige templet i Jerusalem ved at sprede men-neskeknogler i helligdommen under den jødiskepåskefest. I år 50 kom det til åben krig, efter atsamaritanerne havde overfaldet og dræbt noglegalilæiske pilgrimme på vej til Jerusalem.

Dette dårlige forhold mellem jøderne og sam-aritanerne er også afspejlet i NT. Fx ønsker degode disciple Jakob og Johannes at udslette ensamaritansk landsby med ild fra himlen, da dennægter at tage imod Jesus (Luk 9,54), og da noglejøder under en diskussion med Jesus ikke kan findepå mere at sige mod hans argumentation, brugerde det gamle politiske trick med at gå efter man-den selv. De kalder ham for ”en samaritaner, der erbesat af en dæmon” (Joh 8,48). Bedre skældsordfandtes ikke!

Vurderingen af kvinderFor det første er det altså overraskende, at Jesussom en galilæisk pilgrim på vej hjem fra Jerusalem,giver sig i snak med en samaritaner. Men det bli-ver ”værre” endnu. Det at stå og snakke påtomandshånd med en fremmed kvinde var uhørt idatidens samfund. Det fremgår tydeligt af disciple-nes reaktion, da de kommer tilbage fra landsbyensom de havde besøgt under samtalen: ”..de undre-de sig over, at han talte med en kvinde” (4,27).

De rabbinske skrifter fra det 3. årh. e.Kr. opteg-ner, hvordan rabbinere på Jesu tid advarede enmand mod at være alene med en kvinde, end ikke

Rekonstruktion afbrønd fra bibelsk tid, Den bibelske have i Jerusalem Foto: Pictorial Library of Bible Lands

Lukas 9,54Da disciplene Jakob og Johannes så det,spurgte de: »Herre, vil du have, at vi skalsige, at der skal falde ild ned fra himlen ogfortære dem [samaritanere]?«

SIDELYS PÅ BIBELEN17

18

stand og afvisning og ligefrem forsøg på stening(8,59).

Hvordan reagerer kvinden på tilbuddet? Hunlader ”sin vandkrukke stå” (4,28), trodser sin posi-tion, og går ind i byen og siger: ”Kom og se enmand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort.Måske er det ham, der er Kristus?” (4,29). Og fak-tisk følger folkene i byen efter hende ud til brøn-den igen, og beretningen slutter med, at mangeaf dem bekender Jesus som ”verdens frelser”. ■

Skrift- og litteraturhenvisninger til de tre artiklerom levende vand kan findes på adressen:www.sba-dk.dk

Joh 4,9Den samaritanske kvinde sagde til ham:»Hvordan kan du, en jøde, bede mig, ensamaritansk kvinde, om noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med samari-tanere at gøre.

Joh 4,13-14Jesus svarede hende: “Enhver, som drikker afdet vand, skal tørste igen. Men den, der drik-ker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig ievighed tørste. Det vand, jeg vil give ham,skal i ham blive en kilde, som vælder medvand til evig liv”.

SID

ELY

S P

Å B

IBEL

EN

Herodes den Stores tempel for Augstus i Sebaste i Samaria.Foto: © Pictorial Library of Bible Lands

sin søster eller datter. I det hele taget blev kvindenregnet for mindreværdig på en lang række punk-ter. Således kunne en kvinde ikke tælles med, nårder skulle samles mindst 10 personer for at afhol-de en gudstjeneste. Ligeledes er der ingeneksempler på, at en kvinde kunne læse op afloven, og nogle rabbinere anså ikke en kvindesvidnesbyrd for at have retslig værdi.

Til alt dette kommer nu, at denne kvinde eråbenlyst i udkanten af samfundet. Hun opsøgerbrønden ved siesta-tid. Intet under, at discipleneundrer sig. ”Hvis den mand er profet, så må han da kunne se det, der er så tydeligt for os andre…”(jf. farisæeren Simons tanker, Luk 7,39).

Hvad tilbyder Jesus netop hende?Til netop dette menneske tilbyder Jesus (for førstegang i evangeliet) ”det levende vand” (4,10.13-14), og bekender sig selv som Messias (4,26).

I lyset af den betydning man tillagde ”levendevand” på Jesu tid, og den iver man lagde fordagen for at besidde det levende vand, er Jesu tilbud grænseløst provokerende: ”Hvis den mander profet, så må han da kende Skrifterne og vide, atGud selv vil lade det levende vand springe frem fratemplet i Jerusalem og ikke her i Samaria!” (Zak14,8 og Ez 47,1). Da Jesus rent faktisk senere kommer med samme tilbud til jøderne iJerusalems tempel (Joh 7,28), ender det i mod

19

ISRAELSMISSIONIsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske IsraelsmissionNørregade 14

6070 ChristiansfeldTlf. 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

BOGANMELDELSER

Forfatter: N.T. Wright

Titel: The ContemporaryQuest for Jesus. 100 sider.

Udgiver: Fortress Press,Minneapolis 2002.

Pris: 6$

To nye engelske bøger giver en god håndsrækning tilat danne sig et overblik over og navigere i dennejungle. I bogen, The Contemporary Quest for Jesus,giver den engelske teolog N.T. Wright en kortfattetmen veloplagt og præcis oversigt over den historiskeJesusforskning de sidste hundrede år. Ligeledes gen-fremsætter Wright på baggrund af tidligere og langtstørre studier sit syn på, hvem Jesus var, og hvad hantænkte. Kort fortalt understreger Wright Jesus som enjødisk profet med en messiansk selvforståelse, hvilketi det store billede er forfriskende læsning.

Forfatter: Darrell L. Bock

Titel: Studying theHistorical Jesus: A Guideto Sources and Methods.

Udgiver: Baker Academic2002.

Pris: 19$

Den amerikanske teolog Darrell L. Bocks nye bog,Studying the Historical Jesus: A Guide to Sources andMethods, er ligeledes en inspirerende og velskrevetintroduktion til dette emne. Bogen har to dele, hvorden første introducerer og gennemgår den litteratur,der er relevant for at forstå Jesu samtid. Her gives enkort fremstilling (men med gode litteraturreferencer)af begreber/emner som ’apokryfer’, ’pseudoepigra-fer’, ’qumranskrifter’, ’Josefus’, ’Filon’, ’rabbinsk litte-ratur’ mv. Dertil kommer en komplet gennemgang afreferencer til Jesus som historisk person uden for detbibelske materiale, og det konkluderes, at dettemateriale er langt mere righoldigt end ofte antagetaf kritiske røster. Endvidere gennemgås kort den poli-tiske historie omkring NT, ligesom de nyesteforskningstilgange hertil gennemgås og bedømmesud fra bl.a. deres evne til at læse de bibelske skrifterpå deres egne præmisser. Bogen kan varmt anbefalestil den, der ønsker at give sig i kast med NT’s samtidog den nyeste forskning inden for dette emne.mjh

Det 20. århundrede blev indenfor bibelvidenskabenlangt på vej et ”fundenes århundrede”. Helt bogsta-veligt har vi nu flere kilder i form af både arkæologiskmateriale og håndskrifter end nogen sinde tidligere.Dette har medført en sand storm af bud på, hvemJesus var, hvad han tænkte, hvilke elementer, der for-mede hans verdensbillede osv. Man taler om, at vinu befinder os i ”den 3. jagt på den historiske Jesus”.Mens meget af denne forskning er sober, så har ogsåvilde teorier uden hold i kilderne set dagens lys.

20

NYT SENSATIONELT FUNDEn arkæologisk sensation blev offentliggjort for fåuger siden: På en benkiste fra Ny Testamentes tidhar man fundet Jesu navn ridset ind. På siden afkisten står på aramæisk: "Jakob, søn af Josef, brortil Jesus". Det er absolut det ældste arkæologiskevidnesbyrd om Jesus, som vi besidder. Benkistener dateret til år 63. e.Kr.

På NTs tidbegravedeman iJerusalemofte de dødeved at læggedem i gravhu-ler. Når kødetvar rådnetbort efter ca.et år, blev kno-glerne lagt i enbenkiste hug-get ud af kalk-sten. Benkistenblev så stillet til sidei en niche, og hulen kunnebruges til en ny begravelse.

Sådanne benkister har man fundet adskilli-ge hundreder af i tidens løb. Ofte blev den afdø-des navn og hans fars navn skrevet på siden af kis-ten. Men det er højest usædvanligt, at den afdø-des brors navn også blev skrevet. Faktisk kenderman kun ét andet eksempler på, at brors navnblev føjet til. Det viser os, at denne bror må haveværet en meget kendt og betydningsfuld person.Nu var navnene Jakob, Josef og Jesus ganskealmindelige i tiden før år 70. Men kombinationenaf en Jakob, som havde en far ved navn Josef og

en meget kendt bror ved navn Jesus, er så sjælden,at den næppe kan referere til andre end den Jakob,som var Jesu bror, og som blev leder af urmenig-heden i Jerusalem.

Denne benkiste er den ældste henvisning tilJesus, som vi har uden for NT selv. Det gør den i

sig selv utroligt spændende. Men den viser også,at de jøder, som kom til tro på

Jesus somMessias,fortsattemed at levesom jøderog fulgte dejødiskebegravelsess-

kikke.Læs i næste

nummer af TELmeget mere om

dette spænden-de fund. Her vil vi

bl.a. gennemgå,om vi kan være sikre

på, at benkisten erægte. Og vi skal se på,

hvad vi ellers ved om denneJakob, bror til Jesus, og hvad vi kan

lære af dette fund. ■

Af Carsten Vang Jesu navn fundet ridset i sten

Benkisten med inskriptionen på siden. Selve kisten eruden udsmykning. Indskriften med aramæiske bogsta-ver (se øverst på denne side) læser: ”Jakob, søn afJosef, bror til Jesus”.“Biblical Archaeology Society, Washington, D.C.” iflg.aftale med BAR.

LÆS MERE OM DETTE FUND I NÆSTE NUMMER AF TEL OG PÅ www.sba-dk.dk