TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk nr. 1 | marts 2010 | 21. årgang

Har vi brug for (mere) bibelsk arkæologi?

JUBILÆUMSÅRGANG

ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN

SBA blev ingen aprilsnar 3

Hvad er bibelsk arkæologi? 6Til lands og til vands med Paulus 11Jubilæumsårgang: SBA runder de 20 år! 16

Selskab for Bibelsk ArkæologiBuen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop

Tlf. 7586 1748E-mail: info@bibelskarkaeologi.dkInternet: www.bibelskarkaeologi.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang.

Forsidefoto:En af de største ruinhøje, tel Bet Shean. Når en by blev ødelagt i krig, jævnede man ud og byggede ovenpå. Efterhånden opstod en kunstig ruinhøj. I for-grunden ses den antikke by fra den romerske periode. Den romerske fred gjorde, at man kunne bygge ube-fæstede byer med lange fl otte gader, og ruinhøjsbyen gik af mode. Foto: © Morten Hørning Jensen.

Links i TEL:De fl este nyheder i TEL følges op af links til hjemme-sider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk.

Layout:Freehand.dk, Herning

Tryk:Økotryk, Videbæk

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlem-mer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 165,- / norske kr. 185,-(For unge under 26 år: kr. 115,- / norske kr. 125,-).Kontingent opkræves via PBS først på året.Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

TEL udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling.

Selskabets bestyrelse:Bibelunderviser Jan Højland (formand),tlf.: 2396 8383 · jh@bibelskarkaeologi.dkLektor, ph.d., cand.theol.Morten Hørning Jensen (redaktør),tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dkCand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer),tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dkGrafi sk designer Ben Haman Jensen(webmaster),tlf.: 2263 0321 · bhj@bibelskarkaeologi.dk

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.

ISSN 0905 - 5827

For at fejre SBAs 20 års jubilæum sætter vi en

række fl otte gaver på højkant. Tegn et eller fl ere

nye medlemmer og giv dig selv mulighed for at

vinde en fl ot gave.

Frem til årsmødet 2011 giver hvert nyt abonnement et lod i en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser på 4.000 kr. (eller 3.000 kr. til en fl ybillet formidlet af Felix Rejser). Jo fl ere abonnementer du tegner, jo fl ere lodder!

Samtidig er der sikker gevinst til den, der tegner fl est nye medlemmer: ét års avisabonnement på Kristeligt Dagblad (værdi: 3.295 kr.)!

Endelig trækker vi lod blandt de nye medlemmer om fem af Kenneth Baileys nye bog i to bind fra Lohses Forlag, ”Jesus set med mellemøstlige øjne I-II” (værdi: 599 kr.).

Alt du skal gøre er at sende navn og adresse på det nye medlem til Hans Hansen, Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop eller på email: hh@bibelskarkaeologi.dk. Vi frem-sender derefter et velkomstbrev til det nye medlem med girokort for indbetaling af abonnement.

Prisen for ét års abonnement er fortsat 165 kr. for voksne og 115 kr. for unge under 26 år (oplys alder).

Grav et spadestik dybere i Bibelens verden!

TEL jubilæumshvervekampagne

ABONNEMENT OG GAVER TIL SBA

Abonnementsopkrævning for TEL udsendes via PBS i løbet af marts måned. Vi takker alle for rettidig indbetaling.Det er også muligt at støtte SBAs arbejde med en gave, der kan indbetales på konto: 7920-1014 846 (mrk.: gave).

Sponsorer:

2 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 4/2009

Af generalsekretær Ole Andersen, SBAs første formand

Selskab for Bibelsk Arkæologi blev stiftet d. 1. april 1990

og kan dermed fejre sit 20 års jubilæum i år! Vi har bedt

SBA’s første formand, Ole Andersen, fortælle os historien

om, hvordan Danmark fi k sit eget selskab for noget så

støvet som bibelsk arkæologi …

Det begyndte ganske vist en 1. april; men i dag tyve år senere må vi konstatere, at Selskab for Bibelsk Arkæologi ikke blev en aprils-nar. Et informativt tidsskrift, deltagelse i arkæologiske udgravnin-ger og en lang række foredrag og møder har gennem tyve år givet mange danskere spændende indsigt i arkæologiens og Bibelens verden.

Den offi cielle stiftelse af selskabet, SBA, fandt sted på et møde den 1. april 1990 i Dansk Bibel-Instituts lokaler i Køben-havn. Det nye selskab blev præsenteret, professor Alan Millard fra Liverpool holdt et diasforedrag om ”Skatte fra Bibelens tid,” der blev vist en video om den nye udgravning på Tel Jizre’el i Israel, og stud.theol. Sanne Bojesen fortalte om livet som arkæologisk volontør på en udgravning.

Dermed var SBA søsat. Men der er selvfølgelig en forhistorie.

FRA FOND TIL SELSKAB

Inspirationen til et dansk arkæologisk selskab kom egentlig fra arkæologen John Woodhead. Han var i 1989 i fuld gang med at organisere den nye udgravning af Tel Jizre’el, der skulle begynde i sommeren 1990.

SBA blev ingen aprilsnar– glimt fra jubilarens opstart

Tel Jizre’el set fra Harod-kilden. Den bibelske by Jizre’el lå på toppen af bakken. Fra byen havde kong Akab et fantastisk udsigt over Jizre’elsletten.

Foto: © www.bibleplaces.com.

3

TEL 4/2009

www.bibelskarkaeologi.dk

I forbindelse med et nybyggeri i kibbutz Jizre’el var der blevet fundet rester af en stor oldtidsmur, så nu skulle kong Akabs og dronning Jezabels gamle kongeby udgraves.

To af de vigtige opgaver i forbindelse med en ny udgravning er at skaffe penge og volontører. For John Woodhead, der havde nære forbindelser til Danmark, var det oplagt at forsøge at hente begge dele her.

Den 28. maj 1989 skrev han derfor et brev til lærer i Det Gamle Testamente på Dansk Bibel-Institut, Nicolai Winther-Niel-sen. Opret et dansk støttefond for bibelsk arkæologi, lød opfordringen. Så kan I gøre Tel Jizre’el til jeres første projekt, som I sender både penge og volontører til.

Nicolai Winther-Nielsen var i forvejen meget optaget af bibelsk arkæologi og havde selv erfaringer med at grave i Israel. Med sin smittende entusiasme gik han i

gang med at sprede ideen blandt stude-rende og venner. Den 26. juni samledes fi re personer til det første møde i det, som Nicolai med vanlig frimodighed kaldte for »Arbejdsudvalg for Fond for Bibelsk Arkæologi«. Arbejdsgruppen bestod af Nicolai Winther-Nielsen, Sanne Bojesen, Hans Ekberg og Ole Andersen.

På en række møder i efteråret 1989 og foråret 1990 blev ideen bearbejdet. Fon-den blev droppet til fordel for et selskab. Formålet blev udvidet fra kun at støtte ud-gravninger til også at omfatte information om bibelsk arkæologi i Danmark. Og ikke mindst blev der taget kontakt til en lang række personer i Danmark og udlandet, som lovede at bidrage til det nye selskabs arbejde.

Ved stiftelsen den 1. april 1990 kunne arbejdsudvalget præsentere et kompetent repræsentantskab af personer med meget forskellig faglig og kirkelig baggrund. Blandt medlemmerne var blandt andre bibelskolelærer Leif Andersen, folketings-medlem Henning Lysholm Christensen, direktør for Felix Rejser Hans Hansen, forfatteren Poul Hoffmann, bibelskolelærer Inger Margrethe Kofod-Svendsen, redak-

tør Eva Ravn Møenbak, generalsekretær for KFS Ingolf Henoch Pedersen, formand for Ordet og Israel Samuel Roswall, lærer på Menighedsfakultetet Carsten Vang, radiochef Jakob Zeuthen og lektor Peter Øhrstrøm.

SBA’s første bestyrelse bestod af Ole Andersen (formand), Nicolai Winther-Niel-sen (næstformand), Ole Frederiksen (kas-serer), Jan Mortensen og Sanne Bojesen.

I forbindelse med stiftelsen udkom det første nummer af SBA’s tidsskrift TEL. Få måneder senere sendte SBA den første volontørgruppe på tyve danskere til udgravningen af Tel Jizre’el.

Formænd for SBA

1990 – 1992 Ole Andersen

1992 – 1994 Jens Bruun Kofoed

1994 – 1998 Jan Mortensen

1998 – 2000 Jan Dalsten Sørensen

2001 – 2004 Carsten Vang

2004 – 2009 Klaus Vibe

2009 – Jan Højland

TEL-redaktører

1990 – 1996 Ole Andersen

1996 – 2001 Knud W. Skov

2002 – Morten Hørning Jensen

Forsiden af TEL’s første nummer!

4 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 4/2009

SBA HAR FÅET NY HJEMMESIDE

SBA’s hjemmeside er i luften med et nyt design udført af TEL’s layouter, Dan Møller fra Freehand. Ud over at hjemmesiden er blevet grafi sk forbedret, er der også sket store forbedringer på de sider, der har med TEL at gøre. Under menupunktet ”Læs TEL online” kan man f.eks. søge i alle gamle numre, der netop er blevet scan-net ind med hjælp fra Bjørn Køllund. Takket være repræ-sentantskabsmedlem i SBA, Anine Madvig Struer, er der ligeledes blevet udarbejdet et indeks over TEL’s mange artikler, der hurtigt giver et overblik over, hvilke artikler, der har været bragt i TEL.

STEN OG BIBEL – BELYSE OG IKKE BEVISE

SBA har helt fra stiftelsen for tyve år siden stået på to ben: arkæ-ologien og Bibelen. Sten og Skrift – det er arbejdsområdet! SBA beskæftiger sig med den del af den arkæologiske forskning, som på den ene eller anden måde har forbindelse til Bibelen. Det vil sige arkæologi fra de bibelske lande og de bibelske tidsperioder.

Formålet er ikke at bevise Bibelen. Selvfølgelig er der ting, som arkæologiske fund gør det umuligt at benægte. Pontius Pilatus har levet, og Jerusalem fandtes på Jesu tid – det ved vi ikke blot fra de historiske kilder, men også fra arkæologiske fund. Men at gøre arkæologisk forskning, som hele tiden ændrer teorier og tolkninger, til dommer over Bibelens troværdighed, er at tildele arkæologien en autoritet, som den ikke kan bære.

Derfor er formålet ikke at bevise, men at belyse Bibelen! Det er der til gengæld et fantastisk perspektiv over! Arkæologiske fund af vidt forskellig art hjælper os til at forstå Bibelens bag-grund og de bibelske tekster bedre.

Helt fra stiftelsen var netop det hovedformålet med SBA. Som Ingolf Henoch Pedersen udtrykte det i det første nummer af TEL: ”Misundelse er ingen dyd. Men jeg har alligevel altid misundt dem, som med kendskab til bibelsk arkæologi var i stand til at af-dække forhold i Bibelens verden og give os andre et indblik i sam-menhænge, som kunne være med til at åbne op for bibelordet og gøre det levende og spændende at læse. Jeg glæder mig over det ny Selskab for Bibelsk Arkæologi i håb om, at det vil sætte fl ere i Danmark i stand dertil!”

LANGT PÅ VEJ!

SBA er kommet langt. Sammenlign bare det første primitive num-mer af TEL fra april 1990 med det fl otte blad – både i indhold og udseende – som du sidder med i hånden nu! Men formålet og arbejdsområdet er det samme: Sten og Bibel.

Tillykke med jubilæet! Tak for indsatsen til de rigtig mange, der gennem de første tyve år har lagt tid og ressourcer i selska-bets arbejde. Og til jer, der skal føre arbejdet ind i det næste årtyve: Grav med iver og frimodighed videre, så vi andre fortsat kan få lov til at høre stenene råbe!

Professor i semitiske

sprog ved University of

Liverpool, Alan Millard,

har været ven af SBA

lige siden opstarten.

Her ses et foto af ham

fra 1990. Alan har siden

besøgt SBAs årsmøder

fl ere gange og skrevet

en lang række artikler

i TEL.

Fotos fra udgravningerne på Tel Jizre’el, som mange danskere deltog i

gennem SBA. Fotos: Nicolai Winther-Nielsen.

Fotos fra udgravningerne på Tel Jizre’el, som mange danskere deltog i

5

TEL 4/2009

www.bibelskarkaeologi.dk

Af sognepræst og tidligere formand for SBA, Jan Mortensen

Selskab for Bibelsk Arkæologi fejrer 20 års jubilæum i år.

Men hvad er ”bibelsk arkæologi” egentlig, og hvorfor er

vi så optaget af den? Hvad kan bibelsk arkæologi bidrage

med – og hvad kan den ikke?

ARKÆOLOGISK VIDENSKAB

Arkæologi som videnskab er en forholdsvis ny foreteelse. Napo-leons felttog til Egypten i 1798, og de fund og optegnelser, som hans 175 videnskabsmænd bragte med tilbage til Europa, blev på mange måder et afgørende vendepunkt for forståelsen af den antikke nærorient.

Det bibelske Israel kom lidt senere ind i billedet. I 1848 og 1852 foretog amerikaneren Edward Robinson nogle rejser i det nuværende Israel/Palæstina, hvor han identifi cerede en lang række bibelske lokaliteter.

Det var dog opdagelsen af betydningen af områdets mange ”ruin høje,” der for alvor fi k sat gang i skovl og hakke i det bibel-ske Israel. En ”ruinhøj” (”tel”), er en høj, der er opstået, fordi man genopførte en ødelagt by igen og igen ved at jævne ud og bygge ovenpå. På den måde er byers historie bevaret lag på lag i kronologisk orden.

Egyptologen Sir Flinders Petrie fra England var den første, der udgravede en tel i Israel på systematisk vis. Han gravede i seks uger på Tell el-Hesi i 1890.

KRITIK AF BIBELENS PÅLIDELIGHED

Sideløbende med denne udvikling havde bibelkritikken fået vind i sejlene i løbet af 1800-tallet. Bibelkritikkens anvendelse af den historisk-kritiske metode bragte væsentlige nye erkendelser med sig; men med oplysningstidens materielle verdensbillede som det absolutte udgangspunkt, blev alle beretninger med overnaturlige elementer tolket som legender eller myter, der skulle tjene et teologisk formål.

Der blev med andre ord sat kraftige spørgsmålstegn ved Bibelens historiske pålidelighed. Med de nye arkæologiske fund blev det pludselig muligt at vurdere, om de bibelske tekster var historisk troværdige eller ej.

Et tværsnit i skråningen på en ruinhøj (tel Rehov i Jordandalen). En

tel består af forskellige lag af bebyggelse oven på hinanden. Her ses

nederst et beboelseslag fra det 13. årh. f.Kr., mens det øverste lag er

fra det 10. årh. f.Kr. Foto: Tel Rehov Expedition.

Hvad erbibelskarkæologi?

6 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 4/2009

OVERDREVEN OPTIMISME

Det er nok ikke forkert at konkludere, at bibelsk arkæologi i sine tidlige år var præget af stor optimisme med henblik på muligheden for at grave Bibelens historie frem af mulden.

I midten af 1800-tallet trådte assy-rerkongen Sargon (Es 20) pludselig ud af den legendernes skyggetilværelse, som bibelkritikere ellers havde forvist ham til. Hans palads blev udgravet i Khorsabad af fransk-italieneren Paul-Émile Botta i 1843-45. Snart dukkede andre bibelske personer og steder op i de assyriske og babylonske tekster, man nu kunne tyde med stor sikkerhed.

Men der blev også draget forhastede konklusioner. Nogle tog Bibelen i hånden og hakken over skulderen og drog så ud for at fi nde det, de søgte – lige fra Sodo-mas aske til Salomos stalde – og ”fandt” det.

MINIMALISTER OG MAXIMALISTER

Siden har arkæologien som videnskab udviklet sig enormt – og vi får et mere og mere detaljeret billede af Bibelens histo-riske samtid; men vi har ikke fået et enty-digt svar på dens historiske troværdighed.

I disse år står diskussionen – for Det Gamle Testamentes vedkommende – f.eks. mellem ”minimalister” og ”maximalister”. Minimalisterne mener, at der nok kan være historiske spor bevaret i Det Gamle Testamente, men at det i alt væsentligt er en teologisk fabrikation, der er foretaget så sent som i hellenistisk tid (4. årh. f.Kr.). Denne skole kaldes også ”Københavner-skolen,” fordi nogle af de mest markante talsmænd netop har sæde i København.

”Maximalisterne” er en gruppe forskere, der mener, at Bibelen bevarer en omfat-tende historisk erindring og derfor kan inddrages i forskningen af den givne historiske periode, den selv angiver at høre hjemme i.

Man kan undre sig over, at det er så svært at få denne diskussion afgjort. Men den arkæologiske forskning har sine begrænsninger, der gør det vanskeligt at nå til helt entydige konklusioner i mange forhold. Her er nogle af dem:

1. MANGE INFORMATIONER ER GÅET TABT FOR ALTID

Uhyre mængder af information fra forti-den er gået tabt for altid. Det er specielt ærgerligt, når det gælder skriftligt mate-riale. I Mesopotamien og Egypten er vi så heldige, at man i lange perioder skrev på lertavler og huggede inskriptioner i sten. Her dukker egyptiske faraoner og assyri-ske, babylonske og persiske konger frem, og også enkelte israelitiske konger og begivenheder er nævnt.

Men i Israel skrev man fortrinsvis på pergament og papyrus, som meget lettere går til. I Davidsbyen i Jerusalem udgravede man i 1982 et hus, der blev ødelagt under Nebukadnezars erobring i 586 f.Kr. Her fandt man 51 seglaftryk; men de breve, som de forseglede, er gået tabt i ilden. Et af disse aftryk har tilhørt en vis ”Gemarya-hu ben Shafan”, som med stor sandsynlig-hed er den samme person, der er kendt fra Jer 36,10, og som var embedsmand ved kong Jojakims hof. Tænk at være så tæt på at fi nde et dokument skrevet af en bibelsk person – og så er det brændt. Tabt for altid.

Andet blev stjålet eller ødelagt i krige som f.eks. genstande af guld og sølv. I 1 Kong 14 læser vi f.eks., at ”Farao Shishak drog op imod Jerusalem og tog skattene i Herrens hus og i kongens pa-lads. Alt tog han ...” Det er væk for altid.

Selv de ting, der i sin tid blev bevaret i forseglede arkæologiske lag, kan have været udsat for ødelæggelse i de mange år, der er gået siden. Hele lag i en tel kan f.eks. være eroderet bort af regn, vind og vejr. Mure kan være gravet op og genbrugt o.s.v.

Desværre er de tidlige arkæologer selv skyld i, at uvurderlig viden er gået tabt på grund af dårlige metoder. Når først man har sat spaden i jorden, afhænger alt af,

hvor godt og præcist man har registreret sine fund, for arkæologen ”ødelægger” jo sit bevis, efterhånden som han afdækker det. For at nå ned til tidligere lag, må han fjerne senere lag ... Arkæologen er sin egen værste fjende.

En særlig form for ødelæggelse udgø-res af illegale udgravninger, hvor skattejæ-gere graver for at fi nde mønter, krukker og andet, der kan sælges.

2. KUN EN BRØKDEL UDGRAVES (2-3 %)

Der er stadig enorme mængder af infor-mationer gemt. Noget bliver afdækket ved løbende udgravninger; men ofte bliver de største fund gjort helt tilfældigt, som da en beduindreng i 1947 kastede en sten efter et får på en skrænt ved Qumran. Stenen ramte nogle krukker i en hule, og da drengen undersøgte sagen nærmere, gjorde han et af de største arkæologi-ske fund nogensinde. Han havde fundet de berømte Dødehavsruller. Med bare ét stenkast havde denne dreng åbnet et uvurderligt vindue ind til fortiden for bibelforskerne. Men hvad ligger der ellers og venter uopdaget rundt omkring?

Når det gælder udgravninger, er der omkring 6500 registrerede tels i Israel alene. Der er foretaget udgravninger i bare 350-400 af disse. Forskellige hensyn (bl.a. tid og penge) gør, at man i gennem-snit kun udgraver 2-3 % af en tel. Nogle har regnet ud, at hvis man skulle udgrave Tel Hasor, den største tel i Israel, fuld-stændigt, ville det med den nuværende hastighed tage cirka 800 år!

Mange skriftruller blev forseglet med en lille

klump ler, hvorpå afsenderens segl blev pres-

set ned. Et sådan aftryk kaldes en bulla. Denne

bulla har indskriften ”Tilhørende Gemaryahu,

søn af Shafan” og har uden tvivl tilhørt den

bibelske person Gemarja (Jer 36,10.12). © Bib-

lical Archaeology Review 1991/4.

Artiklens forfatter på udgravning som ung

student. Privatfoto.

7

TEL 4/2009

www.bibelskarkaeologi.dk

Nogle steder er videre udgravning forhindret af, at der stadig lig-ger en by på stedet. Det gælder f.eks. store dele af Jerusalem.

Det er klart, at disse forhold kan føre til fejlkonklusioner og historisk har gjort det. Man skal være meget forsigtig med at argumentere: ”Der er ikke fundet noget – ergo har det ikke været der.”

3. FUND SKAL TOLKES

De arkæologiske fund taler ikke af sig selv. De skal ”læses”: ana-lyseres, dateres, måles og vejes. Her hænger meget på arkæo-logernes faglige dygtighed og på den stab, de måtte have med på udgravning. Det kan heller ikke udelukkes, at arkæologens forhånds-opfattelse kommer til at spille ind på hans fortolkning.

4. PUBLICERINGEN GÅR LANGSOMT

Det er en meget omfattende opgave at bearbejde og udgive det fundne materiale. Dele af Nebukadnezars Krønike blev først udgivet 50 år efter, den blev fundet. Offentliggørelsen af Døde-havsrullerne var så lang tid undervejs og omgærdet af så meget hemmelighedskræmmeri, at der opstod konspirationsteorier.

Puslespillet er så enormt, at der er arbejde for generationer. Det gælder også arbejdet med oversættelse og tydning af de enorme mængder af kileindskrifter, der er fundet i Mesopota-mien. Flere udgravninger har lidt den tort, at pengene slap op, før forskerne nåede at få udgivet endelige rapporter. Alt materialet ligger så gemt i mørke museumskældre og venter på nogen, der vil sætte sig ned og gå i gang med gamle optegnelser, analyser, skitser og fotos ...

5. FORFALSKNINGER

Der er ikke så lidt penge i oldsager, og det animerer kriminelle til at producere forfalskninger. Nogle forfalskninger er efterhånden

så dygtigt udført, at det kan være svært at afgøre, om – især uautoriserede – genstande rent faktisk er fund eller forfalsknin-ger. Det er med til at skabe usikkerhed om afgørende genstande, der ellers har været regnet for autentiske.

NØGLEORDET ER FORSIGTIGHED

Arkæologien bidrager med andre ord med et yderst ufuldstændigt og ofte tvetydigt materiale. Man kan sammenligne det med, at man fi nder 10 brikker af et puslespil, der oprindeligt bestod af 3000 brikker, og så skal man forsøge at danne sig et indtryk af det oprindelige billede ud fra dem. Ikke så sært, at der kan opstå uenighed. Der er mange muligheder for fejl.

Forsigtighed bliver et nøgleord. Når det er sagt, har arkæolo-gien utroligt meget at give os på en lang række områder:

1. DIREKTE BEKRÆFTELSE AF BIBELSK INFORMATION

I nogle tilfælde giver arkæologiske fund direkte bekræftelse af bibelske begivenheder og personer. Det kræver ofte skriftligt materiale. Den vigtige Merenptah-stele, der blev fundet i 1896, bevidner Israels eksistens som et folk i midten af 1200-tallet f.Kr. Taylor-prismet, som blev købt af Løjtnant James Taylor i 1830, giver assyrerkongen Sankeribs egen pralende version af den be-lejring af Jerusalem, som omtales i Es 36-37 og 2 Kg 18-19, o.s.v.

I enkelte tilfælde afdækker udgravninger lokaliteter, som med stor sandsynlighed er identiske med steder nævnt i Bibelen. Det tempelkompleks, der blev udgravet på Tel Dan, er uden tvivl det samme, som er nævnt i 1 Kg 12,29. I 1 Kg 22,39 står der om Akab, at han byggede ”Elfenbenshuset,” og at han befæstede mange byer. Under udgravninger i Samaria fandt man rester af elfen-bensudskæringer i et rum, der meget vel kan have med Akabs elfenbenshus at gøre, og udgravninger bekræfter, at netop på hans tid blev et stort antal byer i Israel befæstet.

Luftfoto af tel Hasor. Tellen ligger på begge sider af vejen midt i billedet og er umådelig stor. Det er kun i det hvide område yderst til venstre, at

man har gravet (og fortsat gør det). © www.bibleplaces.com.

8 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 4/2009

2. BEKRÆFTE DEN GENERELLE HISTORISKE BAGGRUND

For det meste må vi dog nøjes med en mere generel og indirekte bekræftelse. Det gælder naturligvis i højere grad jo læn-gere, vi går tilbage i tiden. Man skal ikke forvente at fi nde f.eks. Abraham bekræftet i arkæologiske fund. Det vil være ganske usandsynligt. Til gengæld er der elemen-ter i patriarkberetningerne, som netop hører bedst hjemme i den samtid, som bibelteksterne angiver. Det handler f.eks. om forhold omkring pagtslutning, familie, lovgivningsstof og andet.

Det samme gælder beretningerne om

Næstøverste frise på Den sorte Obelisk viser

Israels konge Jehu (eller hans udsending), der

falder på knæ for assyrerkongen og hylder

ham. © Biblical Archaeological Review og The

British Museum.

Denne lertavle rummer en lille del af Nebukad-

nezars krønike. Den blev først oversat 50 år

efter fundet af den. © Biblical Archaeology

Review 2007/1.

Josef i Egypten og israelitternes slaveri under farao. Beskrivelsen af slaveri og teglforarbejdning i 2 Mos 5 matcher præcis det billede, som samtidige egyptiske udgravninger og gravmalerier tegner, hvor formændene f.eks. er af samme etniske baggrund som slaverne selv. Tabernak-let har egyptiske træk o.s.v. Det billede Mosebøgerne og Josvabogen tegner af Kana’ans land som et land med stærkt befæstede byer (4 Mos 13,28), svarer ganske nøje til det billede, arkæologien og samtidige tekster giver. Og sådan kunne man blive ved.

3. FORØGE VORES BAGGRUNDSVIDEN

Dermed er det også sagt, at arkæologien forøger vores baggrundsviden. Hele date-ringen af de israelitiske konger kan f.eks. etableres med rimelig nøjagtighed ud fra den assyriske ”eponym-liste,” babylonske dateringer i ”Nebukadnezars krønike” og ”Ptolemæus’ kanon.” Assyrerkongen Salmanassar beretter, at kong Akab deltog i et slag ved Qarqar i 853 f. Kr., hvilket Bibelen ikke fortæller os noget om.

Den sorte Obelisk fundet i Nimrud i 1845 viser måske et relief af kong Jehu (el-ler en repræsentant for ham), som betaler tribut til Salmanasser i 841 f.Kr., hvilket også er nyt i forhold til det, vi læser om Jehu i Bibelen.

Sankeribs erobring af Lakish i 701 f.Kr. er nævnt i Bibelen (2 Kg 18,1-2.17; 19,8); men Sankerib har været så venlig at hugge slagets gang ud på et relief i sit palads i Nineve, så vi kan se det for os. Udgrav-ninger af Lakish i 1973-84 giver et endnu mere detaljeret billede af byens under-gang.

9

TEL 4/2009

www.bibelskarkaeologi.dk

afspejler en anden kultur, tankegang og levevis end vores. Jo mere vi forstår af samtiden og den internationale kontekst, man bevægede sig i, des mere åbnes bibelteksten for os.

Fundene fra Ugarit har f.eks. belyst visse sider af Ba’al-kulten, som spiller en rolle i Det Gamle Testamente. Er du nysgerrig efter fl ere eksempler, så abon-nér på ”TEL” og få fascinerende læsning af netop denne slags ind ad døren fi re gange om året!

HISTORISK VIRKELIGHEDOG VINGESUS

Uanset hvor mange spørgsmål, der måtte stå åbne omkring Bibelens historiske troværdighed, er der ingen tvivl om, at nogle af de største oplevelser, mange af os har med bibelsk arkæologi, handler om muligheden for at komme til ”føle på” det bibelske univers: Hvordan så ”husguder”, ”Ba’aler” og ”stenstøtter” egentlig ud? Hvordan boede en almindelig familie i kongetiden, havde de toilet i gården, og hvordan fungerede en olivenpresse og en vinperse? Hvordan så ”enkens skærv” ud, og hvad var den værd?

Bibelhistorien rykker tæt på og rives ud af myternes uvirkelige univers; de bibelske beretninger placeres i historien – i den samme historie, hvor Augustus var kejser, Harald Blåtand kristnede danerne, Titanic sank, Jerntæppet faldt, og jeg fi k havregryn til morgenmad!

DØDEHAVSRULLERNE NY-DATERES AF DANSKER

Den danske kemiker, Kaare Lund Rasmussen, Syddansk Universi-tet, har i samarbejde med et hold internationale forskere udviklet en ny metode til datering af Dø-dehavsrullerne.

Da Dødehavsrullerne i sin tid blev fundet, var de så krøllede og skrø-belige, at de var svære at læse. Derfor behandlede man dem med planteolie for at forstærke dem. Det har givet problemer med da-teringen, da kulstof-14-metoden blev påvirket af planteolien, såle-des at dateringen af rullerne blev yngre end den kunne være. Men nu har forskerholdet fundet en kemisk metode til at trække plan-teolien ud af Dødehavsrullerne igen. Kaare Lund Rasmussen har nu ansøgt de israelske myndighe-der om lov til at rense og datere forskellige fragmenter af rullerne.

Denne rensning skulle give mulig-hed for en hidtil uset præcis date-ring af Dødehavsrullerne, med en margin på kun 25 år. En så præcis datering kan forhåbentlig sam-tidig luge ud i nogle af de mest kontroversielle teorier om Døde-havsrullerne, der, på baggrund af en meget sen datering, påstår, at Dødehavsrullerne er kristne skrifter, og at Det Nye Testamen-tes beretninger om de kristne var falske.

Da stumperne af en aramæisk konges stele blev fundet

på tel Dan i 1993 og 94, viste den sig at rumme ordene

”konge af Davids hus” (”Davids hus” markeret med hvidt).

Det var i øvrigt helt tilfældigt, at denne vigtige tekst blev

fundet, da stykkerne var genbrugt som sten i en væg.

© Biblical Archaeological Review 2005/5.

4. AFKRÆFTE VISSE BIBELKRITISKE POSITIONER

Med det ovenstående er det også sagt, at arkæologien kan afkræfte visse bibel-kritiske positioner. F.eks. blev det længe hævdet, at Abrahams kameler var en anakronisme. De skulle først være blevet tæmmet omkring år 1200 f.Kr., hed det. Det er en position, som nyere fund har afkræftet helt og aldeles.

Man har også siden Kenyons udgrav-ning af Jeriko i 1952-58 hævdet, at byen lå i ruiner, da Josva efter sigende skulle have indtaget byen. Siden har det vist sig, at den type keramik, Kenyon ledte forgæves efter i Jeriko, allerede var blevet fundet, da Garstang gravede på stedet i 30’erne. Den rapport fra Kenyons udgravning, der først blev udgivet i 1981-83 (!!) viste i øvrigt, at der blandt hendes egne fund var lokal keramik netop fra Josvas tid (senbronzen).

I begyndelsen af 90’erne hævdede bl.a. Københavnerskolen, at kong David aldrig har eksisteret. Kort efter fandt man ”Davids hus”-stelen på Tel Dan, som gør denne position overordentlig vanskelig at fastholde. Man har hævdet, at Johan-nesevangeliet var forfattet meget sent, indtil man fandt et papyrus fragment af evangeliet, der må dateres til 125 e.Kr. Eksemplerne er mange.

5. KASTE LYS OVER DE BIBELSKE TEKSTER

De bibelske tekster er meget gamle og

10 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 4/2009

HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Af Jerome Murphy-O’Connor, professor i Ny Testamente

Selvom meget få mennesker troede Henry Ford, da han

sagde, at hans nye opfi ndelse, automobilen, ville ændre

verden for altid, fi k han ret. Vi rejser i dag ubesværet over

store afstande, og kan i virkeligheden vanskeligt fore-

stille os en verden, hvor man rejser til fods det meste

af vejen og kun af og til med skib. Men vil vi fornemme,

hvordan det kristne budskab spredte sig fra Jerusalem og

ud til den da kendte verden, må vi gøre forsøget! I dette

nummer skal vi følge i hælene på Paulus’ rejser til lands. I

næste nummer ser vi på hans rejser til vands.

LIVSFARLIG DRAMATIK PÅ REJSEN

I Apostlenes Gerninger læser vi, at Paulus foretog tre missions-rejser. I næsten alle de introduktioner til Det Nye Testamente, jeg har set, drøfter forfatteren Paulus’ rejser med det formål at fastslå, hvilke byer Paulus besøgte, og hvornår det skete. Når Paulus selv taler om sine rejser, er det ikke hvor eller hvornår, han betoner, men hvordan. Et eksempel på dette ser vi i Andet Korintherbrev, hvor Paulus forsvarer sig mod angreb på sin myn-dighed i menigheden i Korinth:

“[Jeg] har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. Ofte på rejser, i fare på fl oder, i fare blandt røvere […], i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. Jeg har arbejdet og slidt, ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder” (11,25-27).

Med denne opremsning af trængsler viser apostlen, hvilke drama-tiske forhold hans rejser foregik under. Men selv med denne liste ved hånden er det vanskeligt for os i en moderne verden at forstå, hvor farligt det var at rejse i antikken. Vi, der rejser hurtigt, sikkert og komfortabelt, må imidlertid bevidst forsøge at sætte os ind i en meget anderledes verden, hvis vi skal have et begreb om de forhold, hvorunder Paulus levede en stor del af sit liv – forhold der bidrog til de erfaringer, som fi k betydning for hans teologi.

Den ene af Korinths to havnebyer hed Lechaion, og denne vej førte fra

havnen og ind i byen Korinth. Foto: Morten Hørning Jensen.

Til lands og til vands med Paulus– rejseforhold i det første århundrede

11

TEL 4/2009

www.bibelskarkaeologi.dk

HVILKE KILDER HAR VI?

Da Paulus ikke giver os mange enkelt-heder, må vi gå til beskrivelser af, hvad andre i lignende situationer oplevede omkring Paulus’ tid.

Med få lokale undtagelser rådede der fred i Romerriget i 200 år, efter at kejser Augustus var kommet til magten i år 30 f.Kr. I den periode var rejseforhol-dene nogenlunde uændrede. Fra spredte bemærkninger hos græske og romerske forfattere kan vi genskabe et detaljeret billede af, hvordan det var at rejse i det første århundrede efter Kristus.

Og for at ride skulle man næsten være født på en hesteryg, for sadler var uhyre primitive og stigbøjler ukendte. Et æsel kunne naturligvis have transporteret noget af Paulus’ bagage, men det ville kun have øget hans udgifter uden at øge hastighe-den. Desuden kunne et æsel beslaglæg-ges af en hvilken som helst soldat eller embedsmand, der havde brug for det.

DAGLIG REJSEDISTANCE

Hvor langt kunne Paulus forvente at rejse på en dag? Nogle rejsebeskrivelser nævner, hvor mange dage der behøvedes for at tilbagelægge en kendt afstand. Den gennemsnitlige daglige distance er ca. 30 km – hvis man benyttede et køretøj. De, der som Paulus gik, skulle bruge alle kræfter for at tilbagelægge den afstand. Det er usandsynligt, at Paulus kunne have holdt et sådant gennemsnit i lange perio-der, især hvor vejen gik gennem uvejsomt område.

KOLDE OG VÅDE NÆTTER

Paulus siger, at han har “lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder” (2 Kor 11,27). Det er givet, at han

Paulus foretog ifølge Apostlenes Gerninger tre missionsrejser. Den anden missionsrejse bragte

ham for første gang til Europa, hvor han brugte lang tid især i Korinth.

Et af de berømte pas var de såkaldte ”Kili-

kiske Porte.” Vejen mellem det nuværende

Tyrkiet og Syrien gik gennem disse, og utal-

lige hære og handelskaravaner har sneglet

sig i ziz-zag mellem de spidse tinder. Foto:

© holylandphotos.org.

Et af de berømte pas var de såkaldte ”Kili-

En af de berømte romerske veje var Ignatia-

vejen, Via Egnatia. Den skar sig gennem tre

romerske provinser, Illyrien, Makedonien og

Trakien, og forbandt Sortehavet med Adria-

terhavet (i alt 1.120 km). Med sin næsten 6

meters bredde var den en datidens motor-

vej. Dette stykke er fra Filippi. Vejen er slidt

efter at tusinder af rejsende har gået eller

kørt på denne vej gennem fl ere århundre-

der. Foto: © www.bibleplaces.com.

PENGE ELLER TURISTKLASSE

På Paulus’ tid var det som i dag: Rejsemå-den afhang af, hvor mange penge man havde råd til at bruge på rejsen. Paulus var ikke nogen rig mand. I hans breve får man indtryk af, at han ikke havde nogle per-sonlige økonomiske ressourcer af betyd-ning. Han synes ikke at have haft andet end, hvad han kunne tjene, og de spora-diske gaver, som forskellige menigheder sendte til ham (2 Kor 11,8-9; Fil 4,14-16). Som omrejsende håndværker (teltmager, ApG 18,3) var han meget bedre stillet end en ufaglært arbejder, men ingen håndvær-ker blev rig. Paulus ville blot have kunnet tjene til det daglige brød, selv om han havde haft en stabil livssituation med en fast kundekreds. Men Paulus fi k meget af sit arbejde fra andre rejsende, eller også måtte han begynde forfra i en ny by, hvor han ikke havde et ry som håndværker til at kunne tiltrække kunder.

Under disse omstændigheder har Paulus afgjort rejst til fods. Ganske vist var der forskellige køretøjer til rådighed for rejsende, men at leje eller købe et ville hans midler ikke have tilladt. Hvad så med en hest? Bortset fra militære kurerer rejste ingen med hest over lange strækninger.

12 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 4/2009

VEJ FRA MADEBAKORTET FUNDET

Det berømte kort, Madebakortet, der er fundet i en kirke i Madeba i Jordan, giver os en fornemmelse af, hvordan Jerusalem så ud på højden af den kristne byzantinske tid i det 6. århundrede. Nye udgravninger ved Jaffaporten har netop afsløret en af de handelsgader, kortet viser. Se den fl otte stenbelagte gade via linket på TELs linkside.

af og til ved mørkets frembrud har befundet sig langt fra menne-skelig beboelse. Det kan have været vejrforholdene, der hindrede ham i at komme i ly for natten. En usædvanlig varm dag kan have tappet ham for alle kræfter. Bjergpas kan have været blokeret af kraftige snefald, og oversvømmelser om foråret kan have gjort dele af vejen ufremkommelig, eller kraftige haglbyger kan have tvunget ham til at søge ly. Den gennemsnitlige højde på det anatolske højland er 1000 meter over havet, men der er steder, hvor højden er det dobbelte, og ekstreme temperaturudsving er reglen. Det bjergrige territorium, som Paulus rejste igennem i det nordlige Grækenland, har ikke været meget anderledes.

Enhver, der boede i nærheden af en romersk vej, og da i særdeles i nærheden af en militærpost eller en handelsstation, risikerede, at romerske militære såvel som civile embedsmænd “rekvirerede” dem. Ikke blot kunne deres dyr og køretøjer “lånes”, men de kunne selv tvinges til at gøre tjeneste som bærere eller kuske. Under disse omstændigheder var der ikke megen med-følelse med den almindelige rejsende. Der blev stillet så store fordringer til dem, der boede ved vejen, at de ikke var tilbøjelige til at tilbyde deres hjælp gratis. Derfor kunne Paulus ikke regne med gratis gæstfrihed. Trods de fattiges traditionelle gavmildhed over for deres egne, ville han skulle betale for både mad og logi, hvilket betød, at han var nødt til at tjene penge på sin rejse.

PAULUS SOM TELTMAGER UNDERVEJS

Heldigvis havde Paulus et erhverv, som var meget efterspurgt blandt rejsende. Som teltmager kunne han både forarbejde og reparere alle former for lædervarer, ikke blot de dyreskind, der blev brugt til at lave telte af. De rejsende bar lædersandaler og ofte læderkapper med hætte. De medbragte vand og vin i kala-basser af læder. Trækdyrene var spændt for vogne og kærrer med læderseletøj.

Reparation af forskellige lædervarer har utvivlsomt givet Pau-lus en indtægt, selv om han naturligvis ikke kunne vide, hvornår der ville blive brug for hans arbejde. Han kunne blive tilkaldt,

netop som han var ved at bryde op fra herberget om morgenen. Han kunne blive bedt om at ordne noget, der gik i stykker på vejen. Han kunne blive nødt til at arbejde sent for en kunde, der var opsat på at komme tidligt af sted næste morgen. Og værst af alt – han kunne blive udkommanderet af en soldat eller embedsmand til at reparere dennes udstyr. Den slags ville han sandsynligvis ikke få betaling for, og al den slags arbejde betød forsinkelse, hvilket var endnu en grund til, at Paulus undertiden befandt sig langt fra det sted, hvor han havde planlagt at være, når natten faldt på.

OVERNATNING PÅ KROEN

Når Paulus nåede frem til et herberg, kunne han ikke være sikker på at få en nats søvn og hvile. De fl este herberger var ikke andet end en gårdsplads omgivet af rum. Bagagen blev lagt i en dynge på pladsen, hvor også dyrene var tøjret for natten. Kuskene og æseldriverne sad omkring små bål, hvis brændsel var tørret gød-ning, eller sov på jorden viklet ind i deres kapper.

De, der havde råd til det, lejede en seng indenfor. Lyden fra de prustende og stampende dyr udenfor blev undertiden overdø-vet af en kraftig snorken fra en af de andre, som man delte rum-met med, hvoraf en måske var en tyv. Paulus’ frygt for at miste sit værktøj bidrog næppe til en god nattesøvn.

Tarsus, Paulus’ fødeby (ApG 22,3), lå strategisk godt placeret ved

foden af opstigningen til de Kilikiske Porte, der skulle passeres på

landrejsen mellem Øst og Vest. Byen var på Paulus’ tid et intellektuelt

centrum og husede mellem 100.000 og 500.000 indbyggere. Ho-

vedvejen var i byen udført med et solidt slidlag i den sorte lavasten,

basalt. Foto: Hartvig Wagner.

13

TEL 4/2009

www.bibelskarkaeologi.dk

“Fare blandt røvere” er en anden af de apostoliske trængsler, som Paulus omtaler i Andet Korintherbrev kap. 11. Og røvere var næsten lige så almindelige som stam-gæsten i alle herberger, utøjet.

PENGE KUNNE KØBE BESKYTTELSE

Mægtige og indfl ydelsesrige personer var i en anden situation. Den romerske forfat-ter Apulejus (ca. 120-180 e.Kr.) fortæller om en prokurator, der var faldet i unåde og var på vej til eksil på den græske ø Zakynthos. Prokuratoren og hans følge til-bragte natten på et lille herberg i Actium, da de blev overfaldet af røvere. Røverne blev slået på fl ugt af prokuratorens følge, men hans hustru, der frivilligt havde valgt at gå i eksil sammen med ham, blev så opbragt, at hun vendte tilbage til Rom og bad kejseren om at udslette røverne.

Kejseren besluttede, at røveren He-mus’ bande ikke længere skulle eksistere, og øjeblikkelig forsvandt den. Så stor en magt havde et ord fra kejseren. Hele banden blev forfulgt af en deling soldater og endte med at blive hugget ned. Den kejserlige magt kunne udøves efter per-sonligt ønske fra dem, der havde status og indfl ydelse nok til at nå kejseren, ikke af nogen formel institution.

Det var også vanskeligt at opnå beskyttelse fra embedsmænd på lavere niveau, eftersom provinsguvernører ikke

Paulus’ rejse-logbog (2. missionsrejse)

APG BREVE RUTER AFSTANDE

15,4 Gal 1,18 Jerusalem til Antiokia 233 km

15,30 Antiokia til Tarsus 87 km

15,41 Gal 1,21 Tarsus til Faustinopolis 37 km

Faustinopolis til Frygien 272 km

16,6 Frygien til Troas 313 km

16,8 Troas til Neapolis 87 km (til vands)

16,11 Neapolis til Filippi 9 km

16,12 1 Thess 2,2 Filippi til Thessalonika 53 km

17,1 Fil 4,16 Thessalonika til Berøa 28 km

17,10 Berøa til Pydna 19 km

Pydna til Athen 175 km (til vands)

17,15 1 Thess 3,1 Athen til Korinth 31 km

18,1 Korinth til Efesos 156 km (til vands)

18,19 Efesos til Cæsarea 387 km (til vands)

18,22 Gal 2,1 Cæsarea til Jerusalem 37 km

Ialt: 1.928 km

Til fods: 1.122 km

Til vands: 806 km

rådede over permanente styrker til at udføre almindelige politifunktioner. Selv om de rejste rundt i deres distrikter og holdt rettergang i udvalgte byer, og deres livvagt om nødvendigt kunne bruges til at opretholde roen, afhang hyppigheden af provinsguvernørens besøg til fjerne byer af embedsmandens forgodtbefi ndende. Mange var mindre samvittighedsfulde, og selv de, der tog deres pligter alvorligt, gjorde ikke noget for at dække deres distrikter systematisk.

Det billede, Apulejus giver af de små byer i det nordlige Grækenland, som Pau-lus rejste igennem, kan minde om små-byerne i det vilde vesten – uden sherif. Man havde ingen anden end sig selv til at forsvare sine rettigheder, og ofte tog man loven i egen hånd. Disse byer blev ofte styret af indfl ydelsesrige familier, som

plejede deres egne interesser.

DEN SVAGE HAR ALDRIG RET

De svage var forsvarsløse over for en så-dan vilkårlig brug af magt. Hvad skulle det nytte at appellere til guvernøren? Selv om deres klage nåede guvernørens øren, ville han så tro den svages version af begiven-hederne?

Naboer sluttede sig undertiden sam-men mod udefrakommende. Apulejus fortæller om en gruppe røvere, der sniger sig ind i en by og ved lumske forespørgs-ler på markedet fi nder ud af, hvor byens pengeudlåner bor. Denne bliver imidlertid klar over, hvad der er under opsejling, og da røverne kommer til hans hus om nat-ten, er han beredt. Da røvernes anfører forsøger at skyde dørens slå fra, sømmer husets ejer hans hånd fast til døren og

Romerne brugte milesten som vejvisere.

Denne er fundet vest for Jerusalem (i She-

fela-området) på vejen til Gaza, hvor evan-

gelisten Filip mødte den etiopiske hofmand

(ApG 8,26-39). En romersk mil svarer til 1,48

km. Foto: © holylandphotos.org.

14 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 4/2009

Freehand.dk | idé | markedsføring | illustration | design | web

En anden berømt romersk vej var Diolkosvejen, der forbandt Korinths

to havnebyer. I dag fi ndes der en kanal, men i antikken måtte man

enten tage den farlige sejlads syd om halvøen Peloponnes eller træk-

ke skibene over land. Korinth lå nemlig strategisk placeret ved den

lille landtange på ca. 6,5 km, der forbandt Peloponnes med fastlan-

det. Foto: Morten Hørning Jensen.

løber op på taget for at tilkalde hjælp. Den slags retshåndhævelse er naturligvis meget lokal. Man kunne undgå anklagen for mord blot ved at fl ytte til en anden by. Bortløbne slaver havde en god chance for at slippe godt fra det. Hvis bølgerne på den anden side gik højt, risikerede tyve simpelthen at blive henrettet på stedet.

PAULUS’ MULIGHEDER SOM FATTIG REJSENDE

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor sårbar Paulus var under sådanne forhold. Han var den fremmede, den udenfor-stående. Der var ingen, han kunne vende sig til for at få hjælp. Han havde ingen naboer eller venner og kunne på utallige måder blive et offer. Jeg mener, det er meget sandsynligt, at det er denne følelse af sårbarhed, der ligger bag hans gentagne omtale af sin “magtesløshed” (1 Kor 9,22; 2 Kor 11,29).

Hvis byerne var kaotiske, herskede der anarki i landdistrikterne. Selv i den forholdsvis tætbefolkede egn mellem Athen og Korinth, var en del af denne strækning berygtet for sine mange landevejs-røvere. Disse var imidlertid ikke på nogen måde den eneste fare.

DÅRLIGE VEJE

En anden fare lyder temmelig banal. Ikke alle de romerske veje, Paulus færdedes på, var i så god stand som den berømte Via Egnatia, som han tog fra Neapolis til Filippi og derfra videre til Thessalonika via Amfi polis og Apollonia (ApG 17,1). Via Egnatia var en via silice strata, belagt med hård vulkansk klippe beregnet til vogne og kærrer; ved siden af løb en sti uden belægning til pakdyr og fodgængere. De fl este andre veje havde kun belægning i nærheden af byerne. På disse veje skete det ofte, at sten blev kastet op af de forbipasserende køretøjer, hvilket var en fare, som den rejsende, der gik ved siden af vejen, måtte leve med.

VILDE DYR

Vilde dyr var en anden fare. Apulejus fortæller, at i området mel-lem Berøa og Thessalonika kom en rig mand fra Korinth for at indfange vilde dyr til sin gladiatorforestilling. Apulejus omtaler specifi kt bjørne, ulve og vildsvin. Det var almindeligt, at rejsende var bevæbnet med spyd, buer og køller.

Paulus kunne have mødt nogle af disse vilde dyr. Da han blev sendt af sted fra Berøa “ned til havet” (ApG 17,14), drog han for-modentlig til Pydna, hvor havnen sikkert stadig har været i brug, selv om byen selv rykkede længere ind i landet i den romerske periode. I fuglefl ugtslinje er afstanden mellem Berøa og Pydna 50 km gennem bjergrigt terræn, hvor vilde dyr holdt til.

Artiklen fortsættes i næste nummer.

Læs mere om Paulus i arkæologisk lys i TEL 3 og 4-2009.

Oversættelse: Birger Petterson

Et udsnit af den nyligt genafdækkede mosaik i Lod (se TEL 4/2009),

der viser en løves nedlæggelse af en ibex-hjort. Vilddyr var i langt

højere grad en virkelighed i antikken, end i dag i Israel og de om-

kringliggende lande. Foto: © Israel Antiquities Authority.

Et udsnit af den nyligt genafdækkede mosaik i Lod (se TEL 4/2009),

15

TEL 4/2009

www.bibelskarkaeologi.dk

Afsender: Hans Hansen, Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop

Adresseændring meddeles til: hh@bibelskarkaeologi.dk (tlf. 7586 1748). Eftersendes ved varig adresseændring.

Selskab for Bibelsk Arkæologi kan den 1. april i år fejre sin 20 års fødselsdag! Den dag i 1990 blev SBA stiftet på et møde i København. Formålet var at udbrede kendskabet til bibelsk ar-kæologi i Danmark, og de to primære redskaber til det skulle være bladet TEL og formidling af kontakt til ud-gravninger i Israel.

Når man blader de første årgange af TEL igennem, fornemmer man straks begej-stringen for støvet og arkæologien. Volon-tørhatte og udgravningsskovle går igen, og en lind strøm af artikler fortæller om SBAs første store satsning: deltagelsen i udgravningen af Tel Jizre’el.

Men begejstringen var – og er – ikke for støvets egen skyld. Arkæologien åbner døren til historien, og de bibelske skrifter er fra a til å historiske. Nok rummer de en sandhed af evig værdi, men de blev til et bestemt sted, i en bestemt tid og om-handler bestemte historiske personer.

Det gør arkæologien interessant! Som SBAs første formand og første redaktør af

TEL, Ole Andersen, skriver inde i bladet, så kan arkæologien belyse Bibelen. Den kan ikke bevise dens historiske sandhed, men belyse den på en måde, der gør dens be-retninger levende, nærværende og trovær-dige. Arkæologien gør det sandsynligt, at de bibelske forfattere faktisk har kendt den tid, de skriver om, og at de personer, der indgår i beretningerne, faktisk har levet.

Siden TELs første nummer er strøm-men af arkæologiske nyheder fra de bibelske lande kun taget til! Det samme er mængden af udgravninger, og vi er i SBA fortsat opsatte på at leve op til vores slogan at grave ”et spadestik dybere” i disse nyheder, end hvad ofte er resultatet, når en arkæologisk nyhed skal sælges på alverdens nyhedsmedier. Vi lader førende arkæologer komme til orde, så de selv kan fortælle om deres udgravninger, og vi sigter på at gøre betydningen af deres arbejde tydelig for bibellæseren.

Arkæologiens betydning for netop bibellæseren er et punkt, vi i stigende grad har sat i fokus. Et af de steder, hvor stene-ne og støvet for alvor kommer til deres ret, er, når ”scenen skal sættes.” Meget få ste-der i Bibelen bruges der ord på at forklare skikke og steder for udenforstående. Det betyder, at når vi – for at tage et eksempel fra dette nummer – ikke længere kender til rejseforholdene i Romerriget, får vi van-

skeligere ved at fornemme, hvad Paulus skriver om. Men ved hjælp af arkæologien kan vi bringe os selv så tæt på som muligt i dag. Arkæologien belyser Bibelen.

Der er derfor stadig al mulig grund til at bakke SBAs sag op og abonnere på TEL! Vi fejrer fødselsdagen ved at udsende fi re temanumre, der sætter fokus på selve begrebet ”bibelsk arkæologi”, tager os omkring de vigtigste fund med betydning for GT og NT og behandler det måske vigtigste sted overhovedet: tempelpladsen i Jerusalem.

På vegne af SBAs bestyrelse og TELs redaktion: rigtig god læsning!

Med venlig hilsen, Morten Hørning Jensen, redaktør af TEL.

Jubilæumsårgang SBA runder de 20 år

TELs layout gennem tiden. Læs alle de gamle numre online

på www.bibelskearkaeologi.dk.

TEL har i anledning af jubilæet fået et designløft udført af vores grafi ker, Dan Møller fra Freehand.