TEMA

Danse- og Musik-historier2

Pariserpolka i 10 tureaf

Per Sørensen

Polkaens historie har optagetmange i tidens løb, så der kunl1efaktisk skrives en hel bog omemnet. Det må dog vente, til tidentillader det. Denl1e gang må T nøjesmed at læse om oprindelsen - ogom Pariserpolka.Den mest almindelige og romanti-ske historie om polkaens opståenhandler om en bøhmisk bondepige,der opfandt dansen i begyndelsenaf 1830'erne, hvorefter den vandre-de til balsalene iEuropas hoved-steder. Historien var så romantisk,at den endte med at blive en van-drehistorie, hvor den ene efter denanden fortæller har bygget viderepå den.I dag ved man, at polkatrinl1et eren videreudvikling af forskellige"tretrin" , man har haft allerede islutningen af 1700-tallet, bl.a. Pasde Bourree og senere bl.a. dentyske Schottisch'. Endl1u en polka-variant er Hamborger, som rentfaktisk kom til Danmark allerede10-15 år, før vi havde polkaen sombegreb.Den første, af mig kendte, danskehistorie om polkaens oprindelsestammer fra KjøbenhavnsTeaterblad 1845' - omskrevet tildelvis nudansk:

PolkaPå en tid, da denne dans, så at sige,gør epoke i den dansende verden, vil

det måske ikke være ganske udeninteresse at eJjare noget om polkaensoprindelse og historie. Polkaenshjemstavn er omegnen af Hitschin iBøhmen og dens egentlige vugge erWoksic, hvor den for omtrent 10 årsiden opfandtes af en dilettant.Dansen erholdt navnet Polka pågrund af det i samme dominerendehalvskridt eller halvtrin, af detbøhmiske ord pulka (halvdelen) = pulpolowie, totiz: kroku. Halvtrinet ertillige polkaens væsentligste adskil-lelsestegn fra valsen og galopaden,af hvilke den er en affødning; opfin-deren skrev tillige musik til dennedans, og efter ham Hr. Hilmar iKopidino. l året 1834 blev polkaenoptagen med meget bifald på ballerneiHitschin. He/jra udbredtes den ikort tid tid over hele Bøhmen. Noglestuden ter bragte den til Prag. l Wienblev den først bekendt i året 1839ved en Hr. Pergier, anfører for etPrager-Musikkorps. Den blev i korttid så almindelig yndet, at de offent-lige steder, hvor den blev udført afde Prager-Musikanter, altid varmeget besøgte, og en musikhandler iWien lod den snart derpå trykkeunder navnet Pergler=Polka. Af enPrager-Danselærer, Hr. Raab, brag-tes den i året 1840 til Paris, ogudførtes for første gang på Theiitrede I'Odeon, under stormende bifald.l hvilken grad Polkaen i det sidsteforår har vakt opsigt i Paris er

almindelig bekendt, ligesorJl denkendsgerning, at en stor mængdedanselære re i Paris er i den forme-ning, at de forstår at danse den lige-så godt som bøhmerne selv. For atfølge polkaen skridt for skridt pådens eu ropæiske flugt, bør vi ikkeundlade at tilføje, at den just nu er ibegreb med at flyve over kanalen, forogså i Did-England at vinde borger-ret, trods de vanskeligheder og hin-dringer, alt, hvad der er frerrJmed,møder der i landet. l det nordligeTyskland har den allerede længeværet bekjendt, og den Leipziger"l/lustrirte Zeitung" har,for ikkelænge siden bragt en ret smuk afbild-ning af polkaen, således som dendanses i Bøhmen. Som bekendt hardenne også begyndt at rase hos os,dog ikke i så høj grad, som på andresteder.For at give eksemplet på, at polka-ens historie endte som en roman-tisk vandrehistorie, skal I her læse,hvad ationaltidende3 skrev 50 år

Bladet Glos Narodu i Bøhmen har idansekunstens annaler opsporet atPolka ikke er af polsk oprindelse, somman efter navnet skulle antage. Denførste "polka-danserinde" var enBøhmerinde Hancezla Szlezak. Hunvar en ung, blomstrende pige og denivrigste til at danse i landsbyenKostelec ved Elben. Da hun engang iåret 1830 var samlet med landsby-

ens øvrige ungdom i kroen til dans,blev hun opfordret til at give en solo-dans til bedste. Hun var straks villigog sagde: Jeg vil danse noget for je1;som jeg selv har udtænkt". Såbegyndte hun at synge og dreje sigefter teksten i sin sang. Den tilstede-værende landsbyskolelærer ledsage-de hendes sang på violinen, og detvarede ikke længe, før Hancezlasdans vandt hele Kostelecs ungdomsbifald og blev til "Nationaldans"."Hvad hedder den dans?" spurgteman hende en gang. "Pulku" svare-de Hancezla, "fordi den danses ihalve trin." AfPulku blev "Palku"og til sidst "Polka", der i 1833nåede til Prag, i 1839 første gangblev danset i Wien og allerede 1840

henrykkede hele Paris. Hancezla ernu en højt bedaget kvinde omgivet afseks børn og mange børnebørn.Således går tiden.Der er ikke megen forskel på "degode historier" i 1890'ernes aviserog så moderne avisers bagside-historier.

H. C. Lumbye var en af de første, derspillede og komponerede polkamelodi-er her hjemme, her er en karikatur fraDansk Album 1845 - "Nej vil du semOl; nu danse de gud hjælpe mig nedgennem loftet til os".

Det ser ud, som om den dans, derkom til Paris fra Bøhmen, varPolka-runddansen, figuren medhæl og tå og den livlige musiktype,der blev til polka, hvorimod demange andre figurer, der blev hef-tet på dansen, var koreograferet tilTeateret i Paris, hvor der opførtesforskellige figurdanse a la polka -opfundet af forskellige pariser-danselærere. Teater-polkaen varmed 10 ture, og den begyndte mansåledes med at undervise i - først iParis og siden rundt omkring iEuropa. Det var dog kun nogle fåår, hvorefter man lavede en halve-ret udgave sådan, at man endtemed 5 ture.Som nævnt i de 2 tekster blev dan-sen uhyre populær, og der opstodet sandt hysteri omkring dansen,som rundt i Europa blev til begre-bet Polkamanien. I Ny Portefeuillebd. 4 1844' kan man læse:I Paris sælges nu "Polka-halstørklæ-de!; Polka-støvler, Polka-Kjoler,Polka-Schawler ect". Over enFrisørs dør læser man "Coupe decheveaux ii la Polka" og en restaura-tør servere stege med sause ii laPolka, .... "

Pariserpolkaen kommer også tilDanmark, først til København, og sidenspredtes den ud over hele landet."Fra 1844 averteredes i alle aviserom undervisning i Pariser Polka. Ispidsen gik selve forstanderen fordet kg/. Teaters danseskole, solodan-ser Lefebvre, der gav "Seances",hvor han optog i undervisningen"den i Paris o. fl. St. en vogueværende dans "Polka" ganske eftersamme musik og med de samme pas(mest brugelig og yndet i det højeredannede selskabsliv)". De kongeligefiguranter Ring, Ruff og Nehm fulg-te hurtigt ef te 1'5.

Men også provinsdanselærere togden på programmet. I AarhuusStiftstidende 16. april 1846 kanman læse:Dandse- Tnform ations-A nmel delse.Dandselærer Louis Rehne fra Kbh. ernu ankommen hertil fra Horsens, ogagter, strax efter Paaske, at presente-re sin circulaire til de æredeVedkommende. Informationen vilblive hos Hr. E. N. Kirkenip paa detstore Torv - i de nyeste Forandrin-ger, og tillige i den saa yndedePolka, efter lithographeredeFigurer fra Kbh. i 10 Afdelinger.

Den tegning, hr. Louis Rehne villeundervise Polka eftel; var 10 litho-grapherede figurer, som egentligvar en nodeforside fra C. C. Lose &D'elbanco. Der var altså undervis-ning i dans, anno 1846, efter en teg-neserie!! Se ovenstående6

:

Louis Rehne, født ca. 1792, var enaf Danmarks mange omvandrendedanselærere, var vist oprindeligtysk, men annoncerede ofte med"kommer fra København": Han rej-ste rundt og underviste i dans.Første gang, vi træffer ham, er i en

danselærerannonce fra 1815, ogsenere kan vi finde ham rundt imange af de danske provinsbyer. T

folketællingen fra 1834 kan vifinde ham i Nakskov, hvor han varbosat med kone og 4 børn. Da hanblev ældre, flyttede han tilKolding, hvor han havde en datter,der havde en forreh1ing.Det var hårdt at være fattig oguden midler i 1800-tallet, hvor derikke fandtes socialforsorg af næv-neværdig grad, derfor kan vi læsefølgende bønskrift fra Louis Rehnei Aarhuus Stiftstiden de, den 8. okt.1861:

Oandselærer Louis Rehne har i de46 am; hvori han har informeret7034 Elevel; bmgt i Erfaring, at jeg- formedelst de mange venskabeligeTi/skrifter - staar nu i BestandigErindring hos mine højærede, ædleElever. Mange kunne hjælpe En!Derfor beder jeg mine ærede eleverom et lidet Bidrag af et Par Mark,som for de Ærede dog er intet, og formig vil udgiøre en betydeligGjenstand i min nærværende tmngeog forladte StiLLing.

Kolding, d. 25. septbr. 1861Louis Rehne

Om han fik noget ud af sit bøn-skrift må stå hen i det uvisse.Han døde d. 30. juli 1864 iKolding, og i kirkebogen står der,at han var Enkemand,Forsvarsmand og Dandselærer iKolding - 72 år.Som tidligere nævnt var det kun enkort periode, man havde Pariser-polka i 10 ture. Grunden til, at denforsvandt til fordel for den halve-rede udgave, må være, at den varfor kompliceret at huske. Hvis viderimod ser lidt på Pariserpolka i

5 ture, så er det netop sådan en, vihar iHefte TIl, "Pariserpolka" fraØstjylland. T vort repertoire har vimange udløbere fraPariserpolkaen, således erFandango fra Odsherred ikke enFandango, men en Pariserpolka-variant. Damernes Fornøjelse fraFyn og Galopin fra Langeland erligeledes Pariserpolka-varianter.Den morsomste af alle varianterneer Pariserpolka fra Vendsyssel,den er blevet så forkortet, at derkun er 2 afd. tilbage, nemlig: 1. afd.hæl og tå - 2. afd. polka rundt. Derer langt til de 10 afdelinger af dan-sen fra Paris; men det tankevæk-kende er, at det faktisk var dendans, der oprindelig kom fraBøhmen, inden den kom vejenrundt om Paris.Mange andre eksempler kwmegives på varianter af Pariserpolka- prøv selv at finde nogle.T både Sverige, Tyskland ogEngland er det også ID-tursPariserpolka i starten, men straksderefter den forkortede udgave på5 ture eller færre - Det er lidt for-skelligt, hvilke ture der har overle-vet de forskellige steder.Jeg har prøvet at rekonstruerePariserpolka i 10 ture og fået dentestet i en lille privat og eksklusivdansestudiekreds, jeg har her i mitområde. Som hovedkilde har jegbrugt nodeforsiden fra København- suppleret med franske, svenske,tyske og engelske kilder omPariserpolka7

•

Nodeforsiden, som er illustrerether, er fra 1846 og har været brugttil mange, forskellige komponisterspolkamelodier, men de første 8takter af den oprindelige musikfindes i selve trykket på nodeforsi-den - se forantående billede.Den oprindelige musik i Frankrig

hed "La veritable PolkaParisienne" og er komponeret afAnton Emil Titl (1809-1882). Hanvar Kapelmester ved Burgtheater iWien'.

Den musik genfindes også i flere,danske spillemandsnodebøger, ogjeg har taget musikken fra en node-bog9

- håndskrevet i København1845-48 af den ungeUnderkorporal Hans PeterChristensen, der her aftjente sinværnepligt. Senere var han hus-mand og træskomand iGauerslund ved Fredericia.Når den danses, vil man straksgenkende flere af figurerne fra bl.a.Pariserpolka fra Østjylland.Dansen har været i så mange vari-anter, at man sagtens kan forestillesig andre måder at tolke kildema-terialet på; men her kommer mitbud, på de næste sider.

l Franz M Bøhme "Geschichte des Tanzes inDeutschland" Leipzig 1886 (findes i Pia & PerSørensens dansearkiv): "Polka wird irrthUm-lich fUreinen bdlunischen Tanz Gehalten, derum 1835 von einer Bauernmagd erfundenworden se i, ist aber in Wahrheit nur einandere Name fUr den vorher schon gekann-ten Schottisch"

2"Polka" i Kjøbenhavns Teaterblad 1lJ. 45 -14. feb. 1845

3 ationaJtidende 11. feb. 18944 Her efter den meget spændende artikel af Ole

Nørlyng: "Polka Militaire" - Meddelelser fraDansk Dansehistorisk Arkiv nr. 1 - 1981

sGodth'ed Skjerne: H. C. Lumbye og hanssamtid - København 1946 - side 131

6 Findes i Pia & Per Sørensens dansearkiv

7 Eugene Coralli: La Polka - Paris ca. 1843-44En erfaren Polkar: Polkan sådan den dansasI Salongerna - Stockholm 1844 (en delvisoversættelse af den franske: La Polka)Ball-Kalender nach Cellarius - IllustrierterKalender Leipzig 1849.The Drawing-Room Polka - The IlIustratedLondon News 11. may 1844

'Henning Urup: Klaversatserne til PolkaMilitaire ..... - Meddelelser fra DanskDansehistorisk Arkiv nr. 1 - 1981

9 Findes i Pia & Per Sørensens dansearkiv

Pariser Polka

18

II. 12.

Pariserpolka i 10 ture

(takt 1-8) Promenade. Parretdanser fremad med 8 chasse-trin begynd med udv. fod. Desammenfattede hænder føreslidt tilbage og frem, alt mensman drejer sig lidt med frontimod hinanden og dereftermed ryggen til hinanden.

2. tur: (takt 1-8) Alm. fatning. 8 pol-katrin lundt (herren sluttermed ryggen i danseretningen).

(takt 9-16) "Guldæbler".Herren danser baglæns ogdamen forlæns i danseretnin-gen med 8 chassetrin."Guldæbleme" begyndesmed højre hånd.

(takt 17-24) Rygkorsgreb. 2chassetrin frem i danseretnin-gen, 2 chassetrin rundt på ste-det (herren baglæns).Gentages.

5. tur: (takt 9-16) Alm. fatning. Hælog tå med udv. fod og 1 pol-katrin avet om - hæl og tåmed modsatte fod og 1 pol-katrin ret om. Gentages.

(takt 17-24) Herren ser i danseretnin-gen - med armene overkors, damenmed ryggen mod danseretningen, hæn-derne i siden, 1 chassetrin og vugge-gangtrin sidelæns til højre, det sammetil venstre. Gentages.

7. tur: (takt 25-32) Herren ser i danseretnin-gen, damen ryggen mod danseretnin-gen - begge hænderne i siden, "Ryg omryg". 1 chasse skråt frem til højre, 1chasse skråt frem til venstre (man stårnu ryg mod ryg), 1 chasse skråt tilbagetil venstre, 1 chasse skråt tilbage tilhøjre. Gentages (man kan også benytte1 chasse og 2 gangtrin x 2).

8. tur: (takt 25-32) Begge giver hinanden ven-stre hånd og danser 1 omgang rundtmed 4 chassetrin, og med højre hånd 1omgang rundt med 4 chassetrin.

9. tur: (takt 33-40) Sidevendt korsgreb. Hælog tå med udv. fod, derefter bytter her-ren og damen plads med 1 chassetrin,fatn. bibeholdes (damen ruller foranherren). Gentages tilbage til plads.Gentages.

10. tur: (takt 33-40) "Allemande-tur".Sidevendt korsgreb, herren højre håndøverst (fatningen må ikke slippes iderule afd.). Damen danser under her-rens højre arm og trækker over på hansplads, og herren drejer 1 omgang ven-stre om, alt mens han danser over pådamens plads med 4 chasse trin - gen-tages spejlvendt hjem.