Bryllup

Når de to unge var blevet enige - og degamle med, blev der drukket festøl. De-refter aflagde fædrene besøg hos præ-sten for at bestille tillysning og indhentetilladelse til at låne brudesølvet. Som al-mindeligt var, flyttede de to unge sam-men i deres ny hjem, når tillysningenhavde fundet sted. Den kirkelige vielsekunne vente til det vigtigste arbejde påden nye ejendom var fra hånden.

På selve bryllupsdagen var brudeniført sin smukke Amagerdragt og aller-vigtigst af alt: Hun bar brudesølvet.

Det var en »brudenakke«, også kaldeten »sølvnakke«, det vil sige en hue, hvisrunde nakkeskive var broderet medsølvtråde.

Over hele landet var det almindeligt,at kirken havde en brudenakke, som en-hver uberygtet pige kunne låne til sitbryllup, en skik der stammer fra den-gang, da det var almindeligt, at hvertsogn havde en brudekrone af sølv, sombruden kunne låne. Det ejendommeligesølvsmykke, der hørte med til brudesøl-vet, brugtes kun i Tårnby. Der var ensølvkæde, hvortil der var fæstet forskel-lige gyldne mønter og medaljer.

Brudgommen var i almindeligt tøj.Hverken i Tårnby eller andre dele af lan-det var det skik eller brug med specielpåklædning til brudgommen, men na-turligvis mødte han i sit bedste tøj. Læn-ge efter egnsdragter var gået af brug an-dre steder i landet, holdt kvinderne på

B&UDANSKE FOLKEDANSERES

BØRNE-OGUNGDOMSUDVALG

Amager fast ved deres smukke dragter,både til fest og til hverdag.

I gamle dage, da orlogsflåden endnuikke brugte at iklæde matroserne uni-form, men hver mand fik i sit eget hver-dagstøj, vakte mandsdragten fra Ama-ger så megen morskab blandt matroser-ne, at de fleste af øens unge mænd aflag-de den.

El bryllup i Tårnby Kirke på Amager. Xylografi1886.