tema - kommunikation og sprog · jesper troels jensen, partner og direktør hos rethor / side 6 - 9...
TRANSCRIPT
Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 86 / Marts / 2015
Hver dag drukner 10.000 budskaber
Budskaber forsvinder ofte under den mundtlige fremlæggelse, når det bliver for abstrakt, for kedeligt eller for langt. Jesper Troels Jensen, partner og direktør hos Rethor / Side 6 - 9
Den svære samtale
En lille time med stor betydning
TEMAMundtlig kommunikation
Jobsamtalen kan være en både svær og angstprovokerende disciplin, når man som håbefuld ansøger skal fylde rummet med god kemi og sælge personen bag ansøgning og cv, siger Helle Jensen, der driver HR-virksomheden Human Power. / Side 18 – 23
Det skal siges. Eller skal det? / Side 12 – 17
KOM magasinetISSN: 1604 – 0961
Medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog
Bladet er medlem afDanske Medier
RedaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)
KOM magasinetNr. Deadline Udgivelse87/2015 09/04 02/0588/2015 21/05 13/06
AnnoncerAnne NimbTelefon 3348 [email protected]
Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmerArtikler og indlæg i bladet gengiver
ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.
Forbundet er medlem af Akademikerne (AC).
Grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design
TrykPR Offset
Oplag 8.500 eksemplarer
AdresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon: 3391 9800E-mail: [email protected]: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro: 8 17 65 90
ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15
Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommu-nikation og SprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 3342 8001
w n
Indhold
TEMAMundtlig kommunikation
Hver dag drukner 10.000 budskaber. Eller måske er det mange fl ere.
Som kommunikations og sprogfolk arbejder vi med både skriftlig og mundtlig kom-
munikation. I dette nummer af KOM sætter vi fokus på den mundtlige kommunika-
tion.
Præsentation, PowerPoint-slides, informationsmøder og strategifremlæggelser
er hverdag i alle virksomheder, og ingen kommer uden om at beskæftige sig med
mundtlig kommunikation i et eller andet omfang. Alligevel drukner budskaberne ofte
under den mundtlige fremlæggelse, når det bliver for abstrakt, for kedeligt eller for
langt.
Har du en værktøjskasse, når det gælder din mundtlige kommunikation? Her i
Danmark halter det mange steder med den mundtlige kommunikation, fordi der
herhjemme er tradition for at dyrke det skriftlige mere end det mundtlige. Det står
i kontrast til for eksempel Storbritannien og USA, hvor man har præsentation på
skoleskemaet i et helt andet omfang end herhjemme.
I skolerne og på uddannelserne er der fokus på den skriftlige formidling med stile,
opgaver, rapporter og specialer, og mange er gode til at skrive. Den mundtlige for-
midling derimod har vi slet ikke samme fokus på, og det er paradoksalt, for alt bliver
jo fremlagt mundtligt ude på arbejdspladserne.
Her står du sikkert også af og til i en situation, hvor det er en svær samtale, du
skal igennem. For der er jo unægteligt nogle samtaler på arbejdet, det er sværere at
tage sig sammen til end andre. Samtaler med kolleger og ledere kan blive udskudt
så længe, at de ender med at blive ’svære samtaler’ for alvor. Læs i KOM, hvordan
du kan gøre dig klar til en vanskelig samtale, så du kan forberede, hvordan den skal
gribes an. Hvis den skal tages.
En anden form for samtale, der kræver noget særligt af dig, er jobsamtalen. Det
er en lille time med stor betydning, for jobsamtalen kan være en både svær og
angstprovokerende disciplin, når man som håbefuld ansøger skal fylde rummet med
god kemi og sælge personen bag ansøgning og cv. Men det kan sagtens blive en
god oplevelse, hvis man går til opgaven velforberedt, målrettet og som sig selv.
I KOM får du denne gang gode råd om alt fra påklædning til, hvordan du skaber
en rød tråd, tænker i værdiskabelse og skaber en god dialog med dem, du er til
samtale hos.
Så her kommer en masse på skrift om mundtlig kommunikation.
God fornøjelse med læsningen.Anne Nimb
Redaktør
6 Hver dag drukner mere end 10.000 samtaler
10 Q & A: Vi er både sindssygt gode til mundtlig kommunikation og sindssygt dårlige
12 Den svære samtale
18 Jobsamtalen – en lille time med stor betydning
24 Når svesken skal på disken
29 Rådgivningssamtalen: Gør din leder stærkere
34 STUD: Om at fi nde sin sti og søge drømmen
36 2015 er valgår i KS
38 KS Social
39 Medlem i nyt job
40 Det sker i KS
3
De første spæde tegn på det gryende forår
viste sig meget tidligt i år. Erantis, krokus og vin-
tergæk er piblet op af jorden, så vi kunne glæde
os over, at naturen igen får andre farver end
vinterens mørke og kedelige nuancer. Medierne
har bugnet af historier om forårsbebuderne og
ved samme lejlighed forsøgt at forudse, hvordan
den kommende sommer bliver. Regnfuld. Kold.
Masser af solskin. Mange gisninger. Gisninger
om det forestående folketingsvalg har der ligele-
des været mange af. Det eneste, der er sikkert,
er, at valget kommer. Og valget kommer også i
KS. I år er der nemlig valg til KS’ øverste organ
Repræsentantskabet. Det kan du læse mere om
i dette nummer af KOM.
Du spørger måske dig selv, om jeg mon ikke
har det på samme måde, som Sisyfos må have
haft det, da han stod ved foden af bjerget. Er
det ikke en umulig opgave at få 43 personer
til at engagere sig i noget så kedeligt som en
fagforening og lade sig vælge ind i et styrende
organ for en 2-årig periode? At få 43 personer
til at engagere sig for en fælles sag? At få 43
personer til at fokusere på fælleskabet?
Ifølge fremtidsforsker Carsten Bech fra
Institut for Fremtidsforskning skulle det være
en umulig opgave at få 43 personer til at lade
sig vælge i fællesskabets tjeneste. Nutidens
unge er, ifølge Carsten Bech, ikke så meget
anderledes end tidligere, når det drejer sig om
frivilligt arbejde. Det vil de gerne. Men de skal
kunne se en mening med arbejdet. Se, at de
gør en forskel og selv være med til at fastlægge
initiativerne.
Derfor er det en oplagt mulighed at blive
frivillig i KS. For i KS kan man deltage i netværk,
arrangere events, skabe egne netværk og så
videre. KS har vide rammer, så det enkelte med-
lem kan lave aktiviteter og få økonomisk støtte
til det uden at lade sig vælge ind i en bestyrelse.
Det er ret unikt. Men er det så ikke i direkte
modstrid med min fabulering om det potentielt
umulige i at få 43 personer valgt til et repræsen-
tantskab?
Nu har mange rigtig travlt med at mene noget
om, at unge kun vil gå ind i frivilligt arbejde, hvis
de selv får noget ud af det. Men det er der vel
ikke noget forkert i. En ting er glæden og til-
fredsstillelsen ved at gøre noget for andre og se,
at det, man gør, har betydning for andre. Men
man kan også få mange andre ting ud af at være
aktiv – også i KS.
Motiverne for at lade sig vælge til KS’ repræ-
sentantskab eller være med til at lave faglige
arrangementer, som andre KS-medlemmer kan
få glæde af, er meget forskellige. Det er i hvert
fald mit indtryk, når jeg taler med de nuværende
medlemmer af repræsentantskabet. Claus blev
involveret i KS-arbejdet ved et tilfælde, men
opdagede hurtigt tilfredsstillelsen ved, sammen
med dedikerede fagfæller, at være med til at
bestemme, hvilken retning KS skal bevæge sig
i. En erfaring, som han kan bruge i sit daglige
arbejde. Nye kompetencer er en drivkraft for
Martin, der har lært en masse om strategi,
organisation og økonomi ved at være aktiv i KS.
Mette føler, at hun har styrket sine kompetencer
og dermed forbedret sine karrieremuligheder
ved at koordinere kurser og arrangementer for
medlemmerne og netværke med mennesker
inden for hendes faglige felt. Christina er blandt
andet aktiv, fordi hun gerne vil være med til at
bestemme, hvad hendes kontingentkroner bliver
brugt til, og fordi hun fi nder stor fornøjelse i
at arbejde sammen med kolleger inden for et
fagfællesskab.
Der er således mange (individuelle) forhold,
der kan få mennesker til at involvere sig i en
forening. Hvad skal til for at påvirke dit frivillig-
hedsbarometer? Hvad skal der til, for at du har
lyst til at engagere dig i KS? Der er altid plads til
én til, der … har lyst til at gøre noget for andre,
sig selv og ikke mindst inspirere andre.
Tekst / Per Lindegaard Hjorth
Foto / Carsten Snejbjerg
Per Lindegaard Hjorth
Formand
Kommunikation og Sprog
Kan et valg få dig op af stolen?
Update
Folk over 65 år, der gerne vil
arbejde nogle år mere, kan ikke
blive i deres a-kasse, og det er
ifølge Højesteret i orden.
Alle over 65 år bliver automatisk
smidt ud af a-kassen, og det har
fået Ældre Sagen til at rejse en
sag om aldersdiskrimination.
Sagen er principiel og bygger
på den nu 70-årige Hans Kristian
Jørgensen, der som 65-årig blev
afskediget, da hans virksomhed
gik konkurs. Han kontaktede sin
a-kasse for at få dagpenge, indtil
han fandt et nyt arbejde, men det
kunne han ikke få. I stedet måtte
han bruge af sin opsparing, indtil
pensionen gik igennem.
Østre Landsret gav i oktober
2012 Beskæftigelsesministeriet
medhold i, at der ikke er tale om
aldersdiskrimination, og det fik
Ældre Sagen til at anke den princi-
pielle sag til Højesteret.
Bjarne Hastrup, direktør i Ældre
Sagen, kalder det helt uforstå-
eligt, at Landsrettens afgørelse er
blevet stadfæstet.
- Regeringen vil have, at man
bliver så længe på arbejdsmar-
kedet som muligt, og så er det
mærkeligt, at man ikke tager det
søde med det sure, siger han.
Per 1. januar 2016 bliver det
i øvrigt ulovligt at aftale i de
individuelle ansættelsesaftaler,
at man skal fratræde som 70-årig
med henvisning til alder. Men der
er altså fortsat ikke grundlag for at
stå til rådighed som ledig.
Højesteret: Pensionister må ikke være medlem af en a-kasse
36 KS’ere ramt af konkurs i 2014I 2014 hjalp KS 36 konkursramte medlemmer. Det er en stigning i
forhold til året før på 33 procent. 25 virksomheder med KS-medlemmer
ansat gik konkurs i 2014.
Mange husker sikkert nyheden om O.W. Bunkers konkurs i starten
af november 2014. Virksomheden havde ikke længere et økonomisk
grundlag, der gjorde, at blandt andet medarbejderne kunne få deres løn
til tiden.
Når ens arbejdsplads går konkurs er det en utrolig trist situation.
Som medarbejder mister man sit arbejde, og lønnen fra virksomheden
standser omgående.
I KS arbejdede vi også i 2014 for at hjælpe de medlemmer, hvis virk-
somhed gik konkurs, blandt andet med at få dækket den manglende løn
hos Lønmodtagernes Garantifond.
Værst gik det ud over Aarhus. Her gik to selskaber, der arbejdede
med computerprogrammering og anmeldelser af spil på internettet,
konkurs. 33 procent af KS-medlemmerne, der i 2014 var involveret i
konkurssager, var ansat i disse to virksomheder.
I forhold til arbejdsmarkedet generelt, hvor 2014 i relation til kon-
kurser har været næsten identisk med 2013, har vi i KS oplevet en lille
stigning i antallet af sager.
Konkurserne var hen over året aftagende, hvilket isoleret set er posi-
tivt, men det er for tidligt at spå om hvorvidttendensen holder i 2015.
Bliver din virksomhed ramt af konkurs, så kontakt os så tidligt som
muligt, så vi kan hjælpe dig.
fakta om den gode elevatortale
Om du skal til jobsamtale, netværksarrangement eller bare tilfældigt
møder lige den person, der kan tage din karriere til det næste niveau, er
det altid godt at være forberedt på spørgsmålet: ”Og hvem er du så?”
Elevatortalen er en ultrakort fortælling om dig selv, hvor du i dit
første møde med et andet menneske giver præcise svar på, hvem du
er, hvad du kan, og hvad du vil.
Kommunikation og Sprogs karriereafdeling giver dig her et par korte
tips til, hvordan du skruer den perfekte elevatortale sammen.
1. Den skal være kortfattet. 80 procent af din succes er afhængig af
din første sætning. En elevatortale har til formål at præsentere din
faglighed kort: du har 30 sekunder til at kommunikere din værdi på
en overbevisende måde. Så selv om man kan fristes til at uddybe sin
successer, er det ikke altid en god ide. Hvis du fanger modtagerens
opmærksomhed, får du måske mulighed for at uddybe de vigtigste
pointer på et senere tidspunkt.
2. Den skal være inviterende. Formålet med en elevatortale er at skabe
interesse for at høre mere og på ikke at trætte modtageren kun med
fakta. Udover at dit budskab skal ud, skal din tilhører få lyst til at kom-
mentere eller spørge ind til det, som du lægger op til. Det skal ikke bare
være en opsummering af din baggrund. Det kan for eksempel gøres ved
at fokusere på resultater, der er relevante for dem: Hvilke løsninger kan
du tilbyde dem, eller hvad er din relation til deres faglighed?
3. Den skal være dynamisk og målorienteret. Det kan være nemt at
tænke på elevatortalen som en automatisk indgang til alle samtaler.
Men de mennesker, du møder, er forskellige. De kommer fra forskellige
brancher, har forskellige ansættelser, og dit forhold til dem er forskelligt.
Det betyder ikke, at det ikke kan betale sig at være forberedt. Men du
bør tilpasse vægtningen, detaljeringsgraden og rækkefølgen af informa-
tionen og være opmærksom på, hvad dit formål med samtalen er.
4. Den skal testes. Som med al anden mundtlig kommunikation er
det øvelse, der gør mester. Prøv din tale af på dine venner, kæreste
eller familie. Prøv forskellige vinkler, fokuser på forskelligt indhold eller
på forskellige faglige profiler. Prøv den af hvor som helst, du møder
nogen, der muligvis kan have interesse i at høre, hvem du er, og hvad
du laver – og hver gang du møder en potentiel kontakt eller deltager i
nye netværk.
Bonus: 936.943 kronerI 2014 omsatte KS-medlemmerne for 13.062.975 kroner, og 912 aktive
medlemmer optjente tilsammen 936.943 kroner i bonus svarende til
1.027 kroner pr. kontoe3df i snit.
KS-medlemmerne benytter ofte forbrugsforeningskortet til køb af
rejser hos Spies og Star Tour, benzin hos Uno-X, elektronik hos især
FONA og til byggemarkedsartikler hos Silvan og Bauhaus. Hertil kommer
masser af køb hos vores over 600 tøj- og skoforretninger fordelt over
hele landet samt hos de 400 webshops, der er tilknyttet foreningen.
4
54/5
Mange KS-medlemmer er nu gået aktivt ind
i kampen for at bevare autorisationen af tolke
og translatører. Det er i kraft af deres særlige
beskikkelse, at translatørerne kan udføre de
bekræftede oversættelser, som fremover –
hvis forslaget, der er en del af regeringens
vækstplan, bliver vedtaget – vil føre til, at
samtlige oversættelser, der skal bekræftes,
skal til en notar for at blive det.
Men hvor stort er problemets omfang egent-lig? Hvor mange bekræftede oversættelser bliver der lavet hvert år i Danmark?
Translatørforeningen lavede for en lille
måned siden en undersøgelse blandt sine
medlemmer, der viste, at der laves ca. 9.000
bekræftede oversættelser om året – og det
blot af de selvstændige translatører.
Men vi har ikke noget overblik over,
hvor mange bekræftede oversættelser der
udfærdiges af translatører ansat i private
virksomheder, og derfor har KS-formand Per
Lindegaard Hjorth iværksat en undersøgelse
blandt KS-medlemmerne. Undersøgelsen er
sendt ud til alle nuværende og tidligere med-
lemmer (indtil 2007), der er registreret med
en cand.ling.merc.-/translatøruddannelse.
Det er cirka 1.500 personer. Og der
kommer rigtig mange svar ind – svar, hvor
respondenten svarer, at han/hun ikke
bedriver oversættelse mere eller ikke laver
bekræftede oversættelser, men også svar
med angivelse af antallet af bekræftede
oversættelser.
- Jeg er virkelig glad for og imponeret
over de mange svar. Og rigtig, rigtig mange
svar indeholder desuden fl ere kommentarer
og stor opbakning og ros for at kæmpe for
sagen. Jeg kan virkelig mærke, at det er en
sag, der spiller en stor og afgørende rolle for
medlemmerne – uanset om de på nuværen-
de tidspunkt laver bekræftede oversættelser
eller ej, siger formanden.
- Men selv om der allerede er kommet
mange svar ind, vil jeg opfordre alle til at
svare – for jo fl ere svar og dermed jo højere
svarprocent, desto mere valid er undersøgel-
sen.
Udpluk af kommentarer fra KS-medlemmerne:
Jeg arbejder i den fi nansielle branche, nærmere betegnet kapitalforvaltningsbranchen,
og bekræftede oversættelser er en absolut nødvendighed inden for mit fag, hvor der i
høj grad opereres på de globale markeder. Uden bekræftede oversættelser kan vi sim-
pelt hen ikke komme ind på en lang række markeder, da det oftest også er et krav, at
dokumenterne efterfølgende legaliseres. Legalisering kan kun fi nde sted, hvis oversæt-
telsen er bekræftet. Ved ikke, om de ’kloge’ hoveder, der har udtænkt Vækstpakken,
har overvejet det!
Jeg mener, at det er værd at tage med i betragtningen, at vi kun får autoriseret over-
sættelserne, når det er påkrævet af den myndighed (i Danmark eller udlandet), der skal
modtage oversættelsen. Det vil sige, hvis det lykkes for en fl ok ignorante politikere at
afskaffe autorisationen, vil det for fremtiden betyde cirka 50 oversættelser, vi må sende
til udlandet. Det kan godt være, at det er et forholdsvis lille antal, men det er da vist kun
politikere, der kan få det vinklet som værende vækstfremmende at sende arbejde ud af
landet.
Jeg bruger ikke selv min autorisation, men virksomheden ansætter kun autoriserede
translatører, da oversættelserne er til diverse myndigheder over hele verden, og vi skal
derfor være sikre på, at de har den rigtige kvalitet.
Antallet af bekræftede oversættelser, lavet eksternt varierer naturligvis efter projekter,
men det, jeg arbejder på i øjeblikket, har på blot 2 uger krævet over 30 bekræftede
oversættelser. Jeg vil anslå, at vi får lavet mellem 100-200 bekræftede oversættelser
årligt - og det gælder kun for min afdeling i XX (olie- og gasbranchen).
KS samler viden om bekræftede oversættelser
TRANSLATØRER GIK I PROTESTOPTOGDet vakte opsigt i de københavnske gader, da næ-
sten 100 translatører gik i protestoptog fra Rådhus-
pladsen til Christiansborg. De bar på bannere og fl ag
fra de 22 europæiske lande, som har translatørbe-
skikkelse eller tilsvarende autorisationsordninger og
allerforrest marcherede formanden for Translatørfor-
eningen bærende på Dannebrog.
Kommunikation og Sprog støttede op om
protestoptoget, der gik fra Rådhuspladsen til
Christiansborg, hvor folketingsmedlem Johanne
Schmidt-Nielsen, KS-formand Per Lindegaard Hjorth
og Translatørforeningens formand Hanne Sterndorf
talte for at bevare translatørbeskikkelsen.
Translatører er jo ellers stille og fredelige men-
nesker, så det var første gang i historien, at de gav
deres mening til kende ved at demonstrere. Og det
foregik højlydt og med kampråb, blandt andet med
mange opfordringer til erhvervs- og vækstminister
Henrik Sass Larsen om at komme frem og tage
debatten om afskaffelsen af translatørbeskikkelsen.
Fordobling af fradrag for fagforeningLoftet for fradrag for fagforeningskontingenter
er forhøjet fra 3.000 kroner til 6.000 kroner med
virkning fra 2015.
For dig som KS-medlem betyder det, at du nu kan
fradrage hele kontingentet på 5.784 kroner om året.
Hvis du har gruppeliv, kan du ikke trække det fra.
Du kan allerede nu selv forhøje fradraget på din
forskudsopgørelse for 2015.
Læs mere, og ret forskudsopgørelsen på skat.dk.
TEMA: Mundtlig kommunikation
Tekst / Kenneth Grothe ToustrupFoto / Carsten Snejbjerg
76/7
Hver dag drukner mere end 10.000 budskaberPræsentation af PowerPoint-slides, informationsmøder og strategifremlæggelser er hverdag i alle virksomheder, og ingen kommer uden om at beskæftige sig med mundtlig kommunikation i et eller andet omfang. Alligevel forsvinder budskaberne ofte under den mundtlige fremlæggelse, når det bliver for abstrakt, for kedeligt eller for langt. Retorikkens værktøjskasse byder på gammel visdom og nogle bud på, hvordan man får sit budskab bedre igennem i den mundtlige kommunikation.
Et par gode råd til talesituationerne
Brug hv-ordDet lyder måske banalt, men det er
gammel visdom, og det virker. Hvem,
hvad, hvorfor og hvordan. Fald tilbage
på dem, og brug dem til mødet og i alle
talesituationer.
Ciceros pentagramDer fi ndes utallige tegninger og model-
ler inden for kommunikation. Ciceros
pentagram er et par tusinde år gam-
mel, og den virker fantastisk. Du har
taleren, tilhøreren, mål/formål, sprog og
omstændigheder. Hvis du overvejer og
balancerer de fem elementer grundigt,
så bliver kommunikationen god.
Brug bananprøvenMan skal kunne se det, lugte det og
smage det – der skal med andre ord
masser af bananer i din præsentation.
Tænk som en politikerUndgå at spilde tid på at tale om det,
der skete i går. Tal hellere om, hvad du
vil gøre i morgen, og hvordan du vil gøre
det.
Kilde: Jesper Troels Jensen
Der fi ndes rådgivende ingeniører, revisorer og
advokater, og så fi ndes der rådgivende retori-
kere. Rethor er en retorikvirksomhed, der med
rødder i universitetet og det gamle fag ’reto-
rik’ rådgiver virksomheder og organisationer i
mundtlig og skriftlig kommunikation.
- Vi kalder os rådgivende retorikere, og vi bru-
ger metoder og begreber, der er et par tusinde
år gamle. Man kan groft sagt fodre svin med
bureauer, der arbejder med kommunikation og
både træner og rådgiver kunderne i mundtlig
kommunikation. Der fi ndes også lige så mange
forskellige teorier og modeller, men vi sværger
til det gamle fag og den gamle værktøjskasse,
fortæller Jesper Troels Jensen, partner og direk-
tør hos Rethor.
Det mundtlige halter
Ifølge Jesper Troels Jensen halter det mange
steder med den mundtlige kommunikation,
fordi der i Danmark er tradition for at dyrke det
skriftlige mere end det mundtlige. Det står i
kontrast til for eksempel Storbritannien og USA,
hvor man har præsentation på skoleskemaet i et
helt andet omfang end herhjemme.
- I skolerne og på uddannelserne er der fokus
på den skriftlige formidling med stile, opgaver,
rapporter og specialer, og mange er gode til at
skrive. Den mundtlige formidling derimod har
vi slet ikke samme fokus på, og det er paradok-
salt, for alt bliver jo fremlagt mundtligt ude på
arbejdspladserne. Og det, vi ser i vores hverdag
som rådgivere, er, at det går dårligt mange ste-
der. Jeg plejer at sige, at der hver dag omkom-
mer 10.000 budskaber i præsentationer rundt
omkring, siger Jesper Troels Jensen.
Han forklarer videre, at en typisk fejl er, at ord-
valget og indholdet bliver for abstrakt, og at det
som regel bliver værre, jo højere man kommer
op på ledelsesniveau.
- De bedste retorikere er medarbejderne. Jo
længere ned i hierarkiet man kommer, desto
mere konkret bliver det. Hvilke varer har vi på
hylderne, hvem køber varerne, og er der brug
for at fl ytte rundt på nogle varer? Det er langt
mere håndgribeligt og interessant end en eller
anden strategiplan med vækstmål og evalu-
eringsmodeller. Når vi kommer op til ledelses-
og stabsfunktionerne, så begynder det at blive
slemt, fortæller Jesper Troels Jensen.
Sprøjtelakering kan ikke gøre det
En typisk opgave for Rethor kunne være en
virksomhed, der ringer en fredag, fordi chefen
om mandagen skal fremlægge en ny strategi
eller målsætning på et fællesmøde og har brug
for hjælp til forberedelsen.
- Hvis kunden ringer og spøger, om vi ikke
lige kan komme ind om formiddagen og klæde
direktøren på til om eftermiddagen, så kan vi
godt fi nde på at sige nej. Her plejer vi at sige, at
de skal rydde weekenden, for vi skal tit starte
helt forfra. Vi kan godt komme ind og pynte
lidt – give det en omgang sprøjtelak – men hvis
man ikke har arbejdet med at gøre indholdet
overbevisende fra starten, så er det ligegyldigt,
fortæller Jesper Troels Jensen.
Han forklarer, at retorikken har fokus på at
overbevise, og at en mundtlig præsentation ikke
bliver overbevisende uden at gå i dybden med
formålet og strategien – hele pakken. Det kan
være fi nt nok at arbejde med selve fremførel-
sen, men faget kommer ikke til sin ret uden, at
man starter helt forfra.
Cut the crap
En klassisk fejl er, ifølge Jesper Troels Jensen,
at man går for langt op ad abstraktionsstigen.
I stedet for at tale om cykler eller om biler, så
kommer man til at tale om transportmidler og
logistik. Og allerede der har man mistet de
første tilhørere.
- Folk har lange uddannelser, og det er po-
sitivt, men også en udfordring i forhold til den
mundtlige kommunikation. Et højt abstraktions-
niveau kombineret med de buzzwords, der altid
kommer og går i perioder, gør præsentationen
tåget. Derfor er det vigtigste i alle talesituatio-
ner deltagerlisten. Det er deltagerne, man skal
bygge bro til og deltagerne, man skal have til at
gøre noget, og hvis du taler til cyklister, så skal
du altså ikke tale om transport, men om cykler,
siger Jesper Troels Jensen.
Han anbefaler, at man ud over et grundigt kig
på deltagerlisten også sikrer sig, at man bruger
8/9
- I skolerne og på uddannelserne er der fokus på den skriftlige formidling med stile, opgaver, rapporter og spe-cialer, og mange er gode til at skrive. Den mundtlige formidling derimod har vi slet ikke samme fokus på, siger Jesper Troels Jensen, partner og direktør hos Rethor.
Hvis du taler til cyklister, så skal du altså ikke tale om transport, men om cykler.
et sprog, som er konkret og i den rigtige ende af
abstraktionsstigen.
- Jeg plejer at bruge bananprøven, hvor du
forestiller dig en banan. Kan du se den, lugte
den og smage den? Prøv derefter at forestille
dig en strukturkommission. Hvis du sidder og
forbereder en præsentation, så lav testen - der
skal være mange bananer i din præsentation,
siger Jesper Troels Jensen.
Tal som en politiker
Hverdagen er fuld af talesituationer, og selvom
man måske ikke har en større præsentation i
kalenderen, så er der talesituationer ved kaffe-
maskinen, i elevatoren, i kantinen, til mødet og
så videre. Generelt bør man forberede sig på de
forskellige situationer og udnytte dem bedre, og
det kan et par af retorikkens redskaber hjælpe
med, mener Jesper Troels Jensen.
- Det er en ægte klassiker at åbne mødet
med en tur rundt om bordet for lige at høre,
hvordan det går. Det er efter min mening ævl og
bævl og spild af tid at fokusere så meget på det
bagudrettede. Kig frem i stedet. Der går nemt et
par timer med at fortælle, hvordan tallene ser ud
på det ene område, det andet og det tredje, eller
hvad status er i Skjern, Herning eller Silkeborg,
fortæller Jesper Troels Jensen og peger på, at
man ved at kigge på det bagudrettede bruger
den forkerte talegenre. – I retorikken arbejder
vi ud fra tre talegenrer, den juridiske tale, også
kaldet forsvarstalen, der beskæftiger sig med
fortiden, den politiske tale, der har til formål at
træffe beslutninger, og endelig lejlighedstalen,
der siger noget om nuet, for eksempel nytårs-
talen, en festtale eller en takketale. De fleste
møder, hvor man bruger tid på at opdatere og in-
formere om, hvad der er sket, er som genre en
juridisk tale. Det er bare ikke særlig interessant
at tale om det, der skete i går. Den politiske tale
er langt bedre, for den handler om, hvad er mit
mål og min strategi for at nå det? Tænk som en
politiker på, hvor vi har problemer, og hvordan vi
får dem løst, siger Jesper Troels Jensen.
Vi er både sindssygt gode til mundtlig kommunikation og sindssygt dårligeMichael Brorsen, erhvervspsykolog, MBK.dk, har svaret på spørgsmål.
Q&A
TEMA: Mundtlig kommunikation
Tekst / Anne Nimb
Q: Hvor meget betyder ordene i sig selv, når man kommunikerer mundtligt?
A: Der er mange skrøner om kropssprog. Det
bliver for eksempel ofte sagt, at kropssproget
fylder 70, 80 eller 90 procent af kommunikatio-
nen. Men det er noget sludder.
Kropssproget kan fylde alt fra 0 til 100 procent
af kommunikationen.
Hvis din læge siger til dig, at du kommer
til at dø af din sygdom inden for den næste
måned, betyder ordene temmelig meget og
kropssproget temmelig lidt. Men hvis du laver
en salgspræsentation og dit kropssprog viser,
at du er fuldstændig uengageret og ikke tror på
produktet, betyder ordene ikke meget og krops-
sproget temmelig meget.
Men det er generelt meget nemmere at styre
din intention og nervøsitet end dit kropssprog.
Så sørg for at lære at slappe af (lær mental træ-
ning), sørg for at være engageret i dit budskab,
så skal din krop nok vise, at du er engageret.
Q: Hvad er det første, man skal forholde sig til, når man planlægger en mundtlig præsentation?
A: Det vigtigste i forberedelsen - det, du altid
skal tænke over, når du forbereder et foredrag,
et oplæg eller en undervisning, er:
A. At du tager udgangspunkt i tilhørerne (ikke i
dig selv)
B. At du gør dig dit mål klart (jeg vil opnå, at
modtageren …)
ad A: Hvis du laver dit manuskript ud fra din
egen logik, det vil sige, hvad der er logisk for dig
selv, risikerer du, at tilhørerne ikke kan følge lo-
gikken og oplever formidlingen som uforståelig,
kedelig eller uvedkommende.
Hvis du laver dit manuskript ud fra, hvad du ved,
det vil sige “overlæsser” for at demonstrere vi-
den, risikerer du, at tilhørerne oplever foredraget
som kedeligt, uvedkommende, uforståeligt eller
blæreagtigt.
Tag i stedet udgangspunkt i tilhørerne:
• Hvemertilhørerne?Hvilkenbaggrundharde?
• Hvadskaldebrugedettil?Hvadervigtigstfor
dem?
• Hvadbetydermitbudskabfortilhørerneog
deres dagligdag?
• Hvilkeeksemplerermestoplagtetildenne
målgruppe?
• Hvorforerdetmig,derskalformidle?Hvilken
opfattelse har de af mig?
• Hvaderderesforventninger?Hvaderdet
mest aktuelle for tilhørerne nu?
• Hvaderderskettidligere?Hvorkommerjeg
ind?
• Vilmitbudskabføretilbesværfortilhørerne?
• Skaldetageenbeslutningpåbaggrundafmit
oplæg?
• Erderfordelefordem,ellerstriderdetmod
tilhørernes holdninger eller viden?
• Viltilhørerneopfattedet,jegsiger,somrele-
vant? Brugbart? Underholdende?
• Viltilhørernemene,atmitbudskabergodtfor
dem eller mig?
ad B: Hvis du ikke har gjort dig dit mål klart,
inden du starter forberedelsen, risikerer du at
komme til at overforberede dig og bruge alt for
megen tid på unødvendig forberedelse. Hvis du
ikke har gjort dig dit mål klart, kan du ikke vide,
hvor du skal sætte ind, eller om din formidling
er gået godt eller skidt, hvad du kan lære heraf,
gøre bedre næste gang og så videre.
Q: Hvilke elementer består en god samtale af?
A: En god samtale består af dialog. Dialog
betyder, at begge reelt prøver at forstå, hvad
den anden mener, hvordan den anden forstår
verden,og hvad den andens intentioner er.
Enetaler er ikke en god samtale. At prøve at
overdøve den anden, for eksempel ved at tale hø-
jere, er ikke en god samtale. Hvis man prøver at
forstå den andens behov og interesser og tjekker
med den anden, om man har forstået den anden
rigtigt, er der mulighed for en god samtale.
BALA er ofte en god model for en god sam-
tale: Behov – accept – løsning – accept.
Spørg, indtil du har forstået den andens behov
– gentag og få accept af forståelsen – foreslå din
løsning ud fra den andens behov – få accept af
løsningen.
Q: Hvor gode er vi til mundtlig kommuni-kation, når det kommer til stykket?
A: Vi er både sindssygt gode til mundtlig kom-
munikation og sindssygt dårlige. Danskere er
generelt rimeligt åbne over for andres meninger,
og at andre ser verden anderledes. Vi går ikke i
krig, fordi andre mener noget andet, end vi selv
gør. Derfor er vi gode til mundtlig kommunikation.
Men uanset vores gode intentioner og åben-
hed over for andres meninger, vil vi altid forstå
verden ud fra de erfaringer og den forståelse, vi
allerede har. Vi forsøger altid at få bekræftet, at
den måde, vi ser verden på, er den rigtige. Hvis
vi for eksempel har en bestemt opfattelse af
håndværkere, jyder eller muslimer, vil vi se efter
de ting, der bekræfter vores opfattelse og have
svært ved at se de ting, der modsiger vores
opfattelse.
10/11Giv os 1 dag– og vi skal gøre digmere værdifuld
Tænk mere forretningsstrategisk, styrk innovationskulturen og få større gennemslagskraft
Når dagen er slut, kan du mærke, hvor meget du glæder dig til at komme tilbage på jobbet og dele dine ideer med kollegerne. Du er motiveret til at gøre noget ved ideerne – og du skal nok få de andre med på vognen.
Her sker det: Torsdag 16. april 2015 kl. 9.30-17.00 Centralværkstedet i Aarhus, lige ved banegården.
Du kan sikre dig en plads til KS-DAGEN 2015 – Aarhus på ks-dagen.dk
Gør dig selv og din chef en tjeneste: TAG TIL KS-DAGEN 2015 – AARHUS
Lær fra de bedste• Tommy Jakobsen, Director, Communication Management i LEGO• Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden• Thune Korsager, forvaltningschef og leder af strategi og udvikling i
Aarhus Kommune• Anne Villemoes, kommunikationsdirektør i Danish Crown• Bjarne Bækgaard, branding- og businesschef på ARoS• Jens-Ole Winther, kommunikationschef på Aarhus Universitetshospital• Jacob Søby Bang, indehaver af Strategize.
KS-DAGEN 2015
AARHUS
TEMA: Mundtlig kommunikation
Tekst / Nethe Plenge, Cand.pæd., konfliktmægler og forfatterIllustration / Maj Ribergaard
Det skal siges. Eller skal det?
Der er unægtelig nogle samtaler på arbejdet, det er sværere at tage sig sammen til end andre. Samtaler med kolleger og ledere kan blive udskudt så længe, at de ender med at blive ’svære samtaler’ for alvor. Læs her, hvordan du kan gøre dig klar til en vanskelig samtale, så du kan forberede, hvordan den skal gribes an. Hvis den skal tages.
Hvorfor er den svære samtale så svær?
Når vi skal sige noget svært i en arbejdssam-
menhæng, kan vi have tilbøjelighed til at slå
uendeligt mange krøller på os selv med fare for,
at et problem vokser sig uoverskueligt, før vi
tager fat om det.
Det er næppe særlig svært at sige til en
anden, at man gerne vil have sit rugbrød skåret i
tyndere skive, eller at referatet skal være sendt
ud inden næste møde. Men at korrigere en
kollegas optræden over for en kunde eller give
kritik af chefens mødeledelse er straks sværere.
Det vanskelige beror ofte på vores forestilling
om, hvordan den anden tolker det, vi siger. Og
når der er en reel risiko for, at vi kommer til at
træde andre over tæerne og skabe en konflikt,
er det en god ide at forberede samtalen.
Samtalens grundstene
Enhver samtale, du skal have i en professio-
nel sammenhæng, skal forberedes, ligesom
enhver anden arbejdsopgave. På den trekantede
figur ser du et grundrids over en professionel
samtale. At sige noget svært til en leder eller en
kollega er faktisk en professionel samtale.
12/13
Forbered din feedback på papiret, og giv den så
på fri hånd med dine egne ord. Men husk igen,
at du spiller på den andens grund, så du skal på
én gang træde varsomt og være tydelig. Fast
om sagen og nænsom ved personen.
Herunder er skitseret en metode til forbere-
delse af feedback. Metoden er en let bearbejdet
udlægning af Helle Alrø og Marianne Kristian-
sens feedbackmodel:
Din iagttagelseHvad har du set eller hørt? ”Jeg lagde
mærke til, at din fremlæggelse havde
konklusionen til slut.”
Din oplevelseHvordan påvirkede det dig? ”Jeg blev utål-
modig efter, hvad det var, jeg skulle vide.”
Din vurderingHvad synes du om det? ”Det virkede
klogt, men langtrukkent på mig.”
Din fortolkningHvad tror du, der ligger bag? ”Du havde
nok tænkt på, at målgruppen var akade-
misk uddannede.”
Dit forslag Hvad ville du foreslå, hvis du blev spurgt?
”Jeg havde været mere med, hvis konklu-
sionen havde ligget i begyndelsen.”
Kilde: Helle Alrø og Marianne Kristiansen i ”Supervision som dialogisk læreproces”, Aalborg Universitetsforlag, 2007.
Men husk, dette er kun en skabelon til din forbe-
redelse. Så teknisk er der ingen, der bryder sig
om at blive talt til.
Fortolkninger
Som kommunikator ved du selvfølgelig, at du
skal være særligt opmærksom på den fortolk-
ning, den anden foretager af det, du siger.
Ligeså skal du være opmærksom på dine egne
fortolkninger og tjekke efter, om du har forstået
det, den anden siger, rigtigt.
Hvad du end siger, så udsender du fi re
budskaber, som fortolkes af den, du taler med.
Den tyske kommunikationspsykolog, von Thun,
gør opmærksom på, at et budskab rummer fi re
elementer:
- Hvilken sag, jeg informerer om – sagen
- Hvad der rør sig i mig – stemning,
følelser
- Hvordan jeg forholder mig til dig
– relationen
- Hvad jeg gerne vil opnå – en appel
(Kilde: Friedeman Schulz von Thun’s hjemmeside: www.schulz-von-thun.de)
Det, vi siger, og det, vi hører, fi ltreres mere eller
mindre bevidst i disse fi re kategorier.
Vi har hver især i bestemte sammenhænge
et særligt følsomt ’øre’. Èn og samme ytring
kan opfattes vidt forskelligt: Nogle tuner hurtigt
ind på sagen, andre hører tydeligt en (skjult)
anmodning, og for atter andre fylder tonefal-
det så meget, at de kun opfatter den andens
stemningsleje, mens de sidste er optaget af,
om personen talte nedladende, i øjenhøjde eller
appellerende til dem.
Hvis du er i tvivl om, hvad du selv har forstået
– så tjek! Hvis du vil være sikker på, at du er
blevet rigtigt forstået – så tjek!
Til sagen
Når du har en svær samtale foran dig, så få aller-
først styr på, hvad sagen indeholder, set fra din
egen synsvinkel. Hvor trykker skoen? Hvis det
ikke står lysende klart, bliver samtalen mudret
og besværlig for begge parter.
Figuren med de fi re bobler er et billede på,
hvordan man kan grovsortere i en indviklet sag,
så det ikke bliver en stor, overvældende og ind-
viklet masse, man bringer med til et møde med
kolleger eller leder. Gør dig klart, hvad der er det
vigtigste i din sag.
Når du har fundet frem til sagens kerne, set
fra dit perspektiv, skal du selvfølgelig forsøge
på samme måde at afklare, hvordan sagen ser
ud fra den andens synsvinkel. Først da kan man
fi nde frem til samtalens form, svaret på trekan-
Der er fi re hovedspørgsmål til forberedelsen af
den professionelle samtale:
- Hvad er samtalens indhold – hvad skal vi tale
om?
- Hvorfor er samtalen egentlig nødvendig, hvad
er formålet – og er den nødvendig for andre end
dig?
- Hvor vil du hen med samtalen, hvad er målet
for samtalen – hvad er I kommet nærmere, når
samtalen er slut?
- Hvordan skal samtalen foregå – hvor, hvornår,
hvor længe, hvem skal med, hvilken form for
kommunikation?
Når du har besvaret disse spørgsmål, kan du for
det første bedre invitere til samtalen og for det
andet, bliver det enklere for dig at holde skruen i
vandet under selve samtalen.
Forberedt feedback
Hvis din samtale går ud på at give feedback
til en anden, træder du uvægerligt ind på den
andens banehalvdel. Det ligger i sagens natur,
og det er et sårbart felt. Især hvis din iagttagelse
giver dig anledning til en kritisk tilbagemelding:
Du har iagttaget noget hos mig, som jeg ikke er
klar over – eller som jeg godt ved, er en uheldig
svaghed. Den slags er det ikke spor rart at blive
konfronteret med, og derfor skal du time din
feedback.
Feedback må aldrig komme som lyn fra en
klar himmel. En overrumplende feedback skaber
modstand, og den læring, der altid er feed-
back’ens mål, kan ikke fi nde sted. Du skal skabe
adgang til at give den – spørge mig, om jeg vil
have din feedback, eller bedre: løbende lave
aftaler om, hvad vi skal give hinanden feedback
om, hvornår og hvordan.
Hvorhen?Hvad skal vi have ud af mødet og samtalen? Hvad er målet?
Hvorfor?Hvad er den egentlige mening med at tage
emnet op?
Hvordan?Hvilken form for samtale /
møde leder os bedst frem til et resultat?
Betragt en svær samtale som enhver anden målrettet arbejdsopgaveDenne model kan også anvendes som skabelon for anden mødetilrettelæggelse.
Hvad?Indholdet =
Sagens kerne
tens ’hvordan’. Noget skal man diskutere, andet
forhandler man om, og endelig er en afklarende
dialog en mulighed, man desværre ofte overser.
Det praktiske
Er sagens kerne et spørgsmål om en faglig
procedure eller metode? Hvad virker bedst,
hvad er den bedste vej til et mål, som vi i øvrigt
er enige om?
Målet er at fi nde den bedste løsning, så vi kan
komme videre. Sådan et emne tager man en
saglig, fagligt funderet diskussion om. Den, der
har de bedste argumenter, vinder.
Nogle gange forstyrres diskussionen af, at vi
ikke har indsigt i hinandens – eller vores egne –
grundlæggende værdier.
Værdierne
Det er vores grundlæggende værdier, der driver
vores praksis. Nogle er meget bevidst om
deres faglige grundværdier og etik, mens andre
først bliver klar over deres værdier, når noget
kommer dem på tværs. Hvis en tilsyneladende
helt praktisk beslutning går i kludder, kan det
skyldes, at vi ikke har taget os tid til en dialog
om de grundlæggende værdier. Hvad er vigtigt
for os hver især? Om sådanne spørgsmål kan
man tage en dialog, som er en samtale med det
ene mål at få indsigt i hinandens verdener. Man
spørger interesseret – og giver svar.
Ressourcerne
Hvis det i bund og grund drejer sig om fordeling
af ressourcer, er det en anden sag. Fordelin-
gen af opgaver, plads, tid og penge fi nder man
frem til i en forhandling, hvor man lægger fl est
mulige kort på bordet, så der er mest muligt at
forhandle om. Hvis ressourcefordelingen er lagt
ud til medarbejderne selv, skal man være helt
skarp på, om det nu kun er en forhandling, vi har
inde i billedet – eller om der også stikker andre
forhold under. Derfor kan det være en god ide at
tage en dialog om mere personlige forhold, før
man giver sig i kast med en forhandling.
Det personlige
Nogle steder er det helt i orden at fortælle, at
man har ambitioner om for eksempel at over-
tage en bestemt opgavetype eller avancere til
en ledende stilling. Andre steder er det nærmest
tabu. Man har til enhver tid sig selv, sine skavan-
ker og følsomheder med sig – også på arbejdet.
Nogle gange er det, der er vigtigst for én i en
indviklet sag, i virkeligheden ikke så meget, om
man får de gode opgaver, men snarere om man
værdsættes og anerkendes for det, man gerne
vil opfattes som. Hvis ens selvopfattelse anfæg-
tes, rammes man i det allermest sårbare punkt,
og konfl ikt eller sammenbrud kan være resulta-
tet. Igen er det dialogen, der kan tage højde for
de personlige aspekter af en indviklet sag.
Vælg dine kampe med omhu
Når du nu har fundet frem til, hvad der er vigtigt,
er det selvfølgelig en overvejelse værd, om du
skal eller ikke skal tage fat i en svær og poten-
tielt konfl iktfyldt samtale.
For det første skal du have adgang til at
tage et emne op. Det er altid vanskeligere at
få adgang til at give kritik af en leder end til en
kollega eller en underordnet. Men uanset hvem,
du skal tale med, står du dig altid bedst ved at
forholde dig hensynsfuldt til mennesket og med
tydelighed til sagen.
At gribe samtalen an
De fl este af os har tendens til et bestemt møn-
ster, når vi står i en vanskelig situation. Nogle går
typisk til biddet, holder på deres sag, koste hvad
det vil. Andre er mere tilbageholdende, bøjer af
og lader de andre komme til fadet. På arbejdet er
både sagen, opgaven og samarbejdet med i spil.
I en presset situation, når relationen med andre
er på spil, er det altid en god ide at overveje sine
skridt. Start med at se på betydningen af sagen
og relationen – hver for sig.
Når du insisterer og holder på dit uden at have
øje for, hvad det betyder for andre mennesker,
kan du skabe konfl ikter omkring dig. Det kan
selvfølgelig være nødvendigt at træffe en hurtig
– og måske upopulær – beslutning, men det
er vigtigt, at du hurtigst muligt får kontaktet de
personer, der er blevet ramt i farten. Ellers har
du lagt i ovnen til konfl ikt.
Omvendt bør du selv gøre en kollega eller
leder opmærksom på, hvis du er blevet slået
omkuld af deres raske beslutninger.
Oversigt
Oversigten på næste side kan bruges til den første
store beslutning, om hvorvidt man skal gå ind i en
potentiel konfl ikt – og hvordan man skal tage fat.
Enkelt, men ikke altid lige nemt
Selv om du ikke selv er ganske bevidst om dine
handlinger, skal du vide, at din måde at agere
på, især i en sårbar eller presset situation, vil
blive tolket af andre.
Når du vælger den ’insisterende’ tilgang,
bliver du muligvis nok anset som viljefast og
Nethe Plenge
Cand.pæd., konfl iktmægler og fagforfat-
ter til blandt andet
Hånd om konfl ikten (Børsens Forlag
2007)
Mød konfl ikten – om mellemmen-
neskelige konfl ikter på arbejde. (Hans
Reitzel, 2008)
Samtalebogen – om samtaler på
arbejde (sammen med Michael Højlund
Larsen. Gyldendal, 2004)
Desuden artikler i antologier om svære
samtaler, konfl ikter og lignende.
www.netheplenge.dk
Det praktiske
Om det jeg / vi KAN
DiskussionSaglig, fagligargumentation
Værdierne
Om det jeg / vi VIL
DialogUndersøgendesamtale
Ressourcerne
Om det jeg / vi HAR
Forhandling, giv og tag
Det personlige
Om det jeg / vi ER
DialogUndersøgendesamtale
Nethe Plenge
14/15
Danske Sprogseminarer, Turbinevej 26, 3150 Hellebæk3888 0912, [email protected], sprogseminar.dk, facebook.com/sprognetvaerket
1898
Styrk dine kompetencer– bliv dansk korrekturlæser
Få et GRATIS kommakursus! Vælger du at starte på en uddannelse, tilbyder vi dig et gratis kommakursus. København: 16. marts eller 29. aprilÅrhus: 26. martsTilmeld dig kurset sammen med uddannelsen.
Er du allerede perfekt til dansk, eller skal vi hjælpe dig på vej? Hos Danske Sprogseminarer er vores danske korrekturlæseruddannelser et populært skridt på vejen mod perfektion – og mod et eksamensbevis på at være blandt landets bedste. Når du har bestået en af vores korrekturlæseruddannelser, kan du komme med i vores webregister.
Vi tilbyder en grundlæggende og en videregående uddannelse både i København og i Århus.
Se datoerne og læs mere på www.sprogseminar.dk
Som medlem af KSfår du 25 %i rabat
Som medlem af KS får du 25 % rabat.Din pris er derfor 14.625 kr. ekskl. moms.
Insisterende
Man prioriterer og står fast på sine egne behov og interesser. Hol-
der fokus på sagen – koste hvad det vil.
Plusser: Effektive beslutninger på sagligt og praktisk grundlag.
Minusser: Relationer lider, mennesker bliver vraget og kede af det.
Er dette et mønster, kan man opleves som stædig, stejl og ligeglad
med relationen.
Undvigende
Man ser måske ikke konfl ikten overhovedet eller oplever ikke selv
at have interesse i eller for den.
Plusser: Man bruger ikke tid og energi på ligegyldige emner.
Minusser: Man fejer noget under gulvtæppet, der kan ramme en
på et andet tidspunkt. Andre bliver stødte over ens manglende
interesse.
Er dette et mønster, kan man opleves af andre som ligeglad med
alt og alle.
Dialogsøgende
Konfl ikten åbnes sammen med den, man har konfl ikten med.
Man prioriterer at fi nde veje til løsninger, som tilgodeser begges behov og
interesser.
Plusser: Man bliver klogere på sagen, sig selv og hinanden.
Minusser: Det tager tid, det kan være hårdt og lykkes ikke altid.
Er dette et mønster, kan man opleves af andre som omstændelig og
langsommelig.
Tilpassende
Man prioriterer den andens behov, stiller sig i den andens sted og træffer
de beslutninger, der gør den anden tilpas.
Plusser: Tidsbesparende og relations-bevarende.
Minusser: Tilpasning uden at have sikkerhed for, at det faktisk er den
andens behov, man giver plads til.
Man kan glemme sine egne oprindelige behov og interesser.
Er dette et mønster, kan man opleves af andre som utydelig og usikker og
nem at løbe om hjørner med.
En konfl ikt er i bund og grund en krise i rela-
tionen mellem mennesker. Krisen er opstået
på baggrund af ’noget’, en eller anden sag, der
har betydning for os. Hvis sagen er ubetydelig,
lader vi den bare ligge. Det, der er af betydning
for den ene, kan have afgørende vigtighed for
den anden. Derfor kan én person godt opleve
en konfl ikt, som en anden person, måske endda
modparten, slet ikke har opdaget.
Vi taler om, at konfl ikter trapper op. Egentlig
er ’optrapningen’ et billede af, hvad der sker i
relationen mellem mennesker i en konfl ikt.
På trappen fi nder vi en konfl ikt på forskel-
lige trin. Trinene fortæller om, hvor langt vi er
kommet fra hinanden. Sagt på en anden måde,
illustrerer konfl ikttrappen graden af brudt tillid
til det andet menneske. Jo højere på trappen,
desto større er oplevelsen af tillidsbrud.
Vi kan genkende konfl ikten på sprogbruget.
En uenighed kan godt være stor, men så længe
vi har det fi nt med hinanden, taler vi stadig med
fokus på selve sagen.
En spirende konfl ikt kendes på moraliseren,
forargelse – og et ’du-sprog’, som tyder på, at
fokus nu er ved at skride over på den anden
person. ”Det er altså ham, der er noget i vejen
med.” ”Og hende, der slipper lige lovlig let om
ved arbejdet.”
Næste trin kendes på generaliseringer. ”Det
er altid ham, opgaverne går i stå ved. Nu igen!”
”Og hende, altid skal hun lige trække pauserne
fem minutter i begge ender. Typisk!”
Tal ud - sammen
Det problematiske i ikke at tage fat i at få talt
om problemerne fra starten er, at jo fl ere dråber,
der er løbet i bægeret, desto vanskeligere bliver
det at rede ud, hvad det egentlig er, der skal
tales om. Og så er det, vi skyder samtalen fra
os. Den bliver for svær. ”Der er simpelthen så
meget galt, at jeg ikke ved, hvor jeg skal ende
og begynde!” ”Hun bliver garanteret helt ude af
den, hvis jeg siger noget om det. Jeg må hellere
lade være.” Ja, undskyldningerne står i kø, og vi
begynder at undgå den anden person.
Når vi ikke får talt ud og sammen, får vi heller
ikke korrigeret vores opfattelse af hinanden.
Nu er der grobund for at sætte den anden i bås
som en ’type’, en stereotyp, måske endda et
fjendebillede. Vi sætter etiketter på den anden:
’Tumpen’, ’Tidsrøveren’, ’Feriegæsten’. Og
bagtaler den anden, får de andre med på vores
vogn. Vi stiller ledende spørgsmål, fortolker
negativt, tillægger den anden slette motiver.
Når vi ikke længere ser den anden som et
nuanceret menneske, men som en fi gur, der
’altid er noget galt med, som altid kun vil genere
mig’, så vi fi nder os berettiget til at ’give igen
med samme mønt’. Uanset om vi egentlig har
undersøgt sagen nærmere fra modpartens per-
spektiv. Vi handler – taler ikke sammen mere.
Undlader at give beskeder, lægger møgopgaver
til den anden, sladrer og chikanerer.
Sidste trin på trappen er den endelige polari-
sering.
Grib dig selv
Der er fl ere pointer ved at være opmærksom på
trappen og dens sprogbrug.
- Du kan gribe dig selv i at tale en konfl ikt op.
Lyt til dit eget ordvalg, også dit indre sprog. Er
du i gang med en konfl ikt? Vil du trappe den op
– eller vil du have den afklaret, forstå hvad det
handler om for dig, og eventuelt inddrage den
anden?
- Du kan høre på en andens sprogbrug, om
han eller hun har gang i en konfl ikt. Når andre
taler konfl iktoptrappende til os, er det svært
at holde sig til sagen. Det er, som om vi bliver
hevet op på samme konfl ikttrin, som den anden
tydelig af nogen, men som stejl og stædig af
andre. Det sidste især af dem, din insisteren går
ud over.
Hvis du undlader at blande dig eller tage stil-
ling, kan din manglende involvering tolkes, som
om du er ligeglad – med alt og alle.
Tilpasser du dig de andres indstilling, lader stå
til, kan du opfattes som behagelig og samar-
bejdsvillig. Af nogen. Andre ville sige, at du er
utydelig og svær at blive klog på.
Den, der typisk åbner for dialog og gerne vil
høre alles meninger, før en beslutning træffes,
kan virke ubeslutsom og langsommelig.
Vær konkret
Når man skal sige noget svært, har mange tilbø-
jelighed til at pakke det ind i så mange omskriv-
ninger og pæne ord, at det egentlige budskab
slet ikke når frem. Hvis du har brug for en ind-
pakning, har du sandsynligvis ikke forberedt dig
godt nok. Du kan selvfølgelig godt indlede med
at sige, at du gerne vil tale med den anden om
noget, som du synes, er svært at få talt om. Der-
efter skal du gå til biddet. Kortfattet og konkret.
Sig, hvad du vil sige.
Sig det.
Sig, hvad du har sagt.
Hvis du har et ønske eller ligefrem et krav
til den anden, så udtryk det tydeligt. Mange
konfl iktfyldte samtaler er fyldt med ord om
alt det, vi ikke vil have. Det kommer man ikke
langt med. Bed om det, du gerne vil, det er til at
forholde sig til.
Husk, at de svære samtaler bliver lettere, jo
før du tager dig af dem. Og at det er i hverda-
gen, vi opbygger solide relationer, der kan bære,
at vi også forholder os kritisk til hinanden.
Kend din konfl ikt på trappegangenMasser af konflikter udspringer af misforståelser. Ærgerligt og unødvendigt. For konflikter tærer på mennesker. En lille uenighed bliver til en konflikt, hvis vi ikke får taget den i opløbet. Derfor skal vi kende konflikten på gangen, og det er ikke så vanskeligt.
Kort og godt om den svære samtale
- Forbered dig
- Inviter, eller lad dig invitere
- Afvej hensynet til sagen og relatio-
nen
- Vis hensyn til personen
- Vær tydelig om sagen
- Tjek din egen forståelse – og tjek,
at du er blevet rigtigt forstået
- Bed om det, du gerne vil have
- Undlad indpakninger
16/17
taler ud fra. Beslutningen ligger hos os selv: Vil
du fortsætte og eventuelt forstærke konfl ikten
– eller vil du genetablere relationen og fi nde ind
til sagens kerne? Nogle gange skal man nok lige
tælle til ti først, lave en timeout og vende tilbage
senere.
- Er det kollegerne, der indvier dig i en kon-
fl ikt, kan du også lytte til deres sprogbrug, gøre
dem opmærksom på, at det lyder som en kon-
fl ikt. Sig kort og klart, hvad du hører og ser, og
tal med kollegerne om, hvad konfl ikten bunder i,
og hvordan I kan gøre noget ved den.
Konfl ikt-sprog-trappen
• Hvormangearbejdstimerogarbejdsop-
gaver går i vasken i en konfl ikt?
• Hvadbetyderdendårligestemningfor
hele afdelingen? For trivslen?
• Gribkonfliktenanitide.Detkankun
betale sig!
Konfl ikt-sprog-trappen illustrerer, at der fi n-
des et sprogbrug, det røde sprog, der virker
som olie på en eskalerende konfl ikt-rulle-
trappe. På den anden side er der et ’grønt
sprog’, der kan sætte konfl ikten i bero, så vi
kan genetablere kontakten og derefter dykke
roligt ned i konfl iktens kerne.
Inden vi kan komme til sagen, skal vi altid
have genskabt kontakt og tillid til den anden
person.
Den enkleste måde kan være at give en
undskyldning for, hvad man har fået sagt
eller gjort i konfl iktens hede. Eller i det mind-
ste tilkendegive, at man godt kan se, at ’vi er
da vist gået rigtig galt af hinanden’ og gerne
invitere til at fi nde en vej ud af den ubehage-
lige konfl ikt.
Når kontakten er etableret, kan man
komme til sagen.
Kilde: Center for Konfl iktløsning, bearbejdet af Nethe Plenge
ET BILLEDE AF HVAD DER KAN SKE MED RELATIONER, NÅR KONFLIKTER UDVIKLER SIG DESTRUKTIVT
Sprog, der kan afspænde
Sprog, der kan optrappe
”Jeg-sprog”Om sagen
Vær konkretUdtryk dit ønske
Lyt til ende
Tal sammenUndersøg Stil åbne spørgsmålTal MED
Find på handlinger, der kan ska-be kontakt
Åbenhedfjentlighed
Fortolker FormoderLedendespørgsmål Taler OM
Undlader at hjælpe Skadende handlingerVold
Fjende-billede
AfbryderLytter ikkeUndgår hinanden
Samtaleopgives
Altid AldrigGenerali-seringer
Problemet vokser
ForargelseBebrejdelserBeskyldninger”DU-sprog”
Uoverens-stemmelse
Personlig-gørelse
Forsoning med det, der skete Polarisering
Evindelig tilbagevenden
Nethe Plenge
TEMA: Mundtlig kommunikation
Tekst / Kenneth Grothe ToustrupFoto / Carsten Snejbjerg
En lille time med stor betydning
18/19
Jobsamtalen kan være en både svær og angstprovokerende disciplin, når man som håbefuld ansøger skal fylde rummet med god kemi og sælge personen bag ansøgning og cv. Men det kan sagtens blive en god oplevelse, hvis man går til opgaven velforberedt, målrettet og som sig selv.
En lille time med stor betydning
Uddannelse, fag, kompetencer og erfaring er
de basale elementer i ansøgning og cv og i bed-
ste fald adgangsbilletten til den første samtale,
men skal man for alvor træde frem og bejle til
jobbet, så skal man fokusere på samtalen.
- Alle er mere eller mindre ens på papiret,
når man ser på indholdet i ansøgning og cv, og
derfor er samtalen afgørende. Det er her, man
møder det hele menneske og personen bag
de formelle kompetencer, og kandidaten får
chancen for at fortælle sin egen historie, fortæl-
ler Helle Jensen, der driver HR-virksomheden
Human Power.
Vis den røde tråd
Helle Jensen har som uddannelseschef, salgs-
chef og HR-direktør i it-branchen siddet på den
anden side af bordet til hundredvis af samtaler
og peger især på, at man til samtalen har en
chance for at vise den røde tråd i sin profil.
- De grundlæggende elementer i samtalen
er først og fremmest, at man skal sælge sig
selv og gøre sig interessant. Derfor er den røde
tråd fra ansøgning og cv vigtig. Fortæl, hvem
du er, gennemgå nogle nøglepunkter fra dit cv,
og fremhæv nogle udvalgte punkter i dit forløb.
Hvad er din arbejdsstil? Er du for eksempel en
type, der kaster sig over opgaven uden forbere-
delse, har du brug for tid og en plan, inden du
går i gang, arbejder du bedst alene, i et team
eller en kombination? Ved at reflektere over dine
successer, såvel som de mindre gode ting, kan
du tegne et personligt forløb og fremstå afklaret.
Har man derimod ikke reflekteret over de her
ting, så fremstår man nemt uforberedt, siger
Helle Jensen.
Jan Maagard er direktør i rekrutteringsvirk-
somheden Maagaard og Partnere, som er
specialiseret i rekruttering til kommunikations-
og marketingområdet. Han understreger også
betydningen af samtalen i det samlede rekrut-
teringsforløb.
- Det tager sjældent mere end en times tid,
men det er en samtale med meget stor betyd-
ning. På mit felt handler det om kommunikation
og formidling, og det er generelt få stillinger, der
ikke stiller krav om formidlingsevner. Det skal
man vise til samtalen. Hvor engageret virker per-
sonen? Viser man indlevelse? Er man forberedt,
og har man disponeret sin tid? Man skal selv
finde sin banehalvdel og sine stærke sider, og
er der noget, man gerne vil tale om, så begynd
med det. Tag selv bolden og få en ligeværdig
Alle er mere eller mindre ens på papiret, når man ser på indholdet i ansøgning og cv, og derfor er samtalen afgø-rende. Det er her, man møder det hele menneske og personen bag de formelle kompetencer, og kandidaten får chancen for at fortælle sin egen historie, fortæller Helle Jensen, der driver HR-virksomheden Human Power.
20/21
HAR DU ET ØKONOMISK SIKKERHEDSNET, HVIS DU MISTER DIT ARBEJDE?
Sådan gør du...
Tøjet
Der er ikke nogen faste regler, men tøjet bør
afspejle stillingen. Som salgsdirektør skal
man for eksempel ikke komme i bermuda-
shorts – man har noget pænt tøj på. Det er
en balance, og man kan blive for pæn i tøjet,
men også for speciel. Hvis det er troværdigt
og passer til personligheden og jobbet, kan
man slippe af sted med meget.
Tag en test
Har du brug for at fi nde ud af, hvilken type
du er, og hvad du brænder for, så tag en af
de forskellige type- og motivationstest, der
fi ndes på nettet, for eksempel enneagram-
met.
Bryd isen
Glem ikke small talk og god kemi. Den ufor-
melle snak på vej til kaffemaskinen eller på
vej til mødelokalet om vind, vejr eller fælles
bekendte kan være med til at skabe en mere
uformel stemning.
Tænk samtalen som et netværksmøde
I gamle dage udbød arbejdsgiver en opgave
og en løn, som arbejdstageren kunne byde
ind på eller ej. I dag gælder det om at ram-
me en fællesskabsfølelse på tværs af bordet
– hvad er det, man skal have sammen med
virksomheden? Jo mere afklaret og bevidst
man er, desto nemmere bliver det.
Undgå dårlig energi
Det kan godt være, at du søger nyt job, fordi
din nuværende chef er sur, lønnen er for lav,
jobbet er for kedeligt, eller du er blevet fyret.
Hvad er det for et nyt kapitel, du brænder for
at tage hul på med den måske kommende
arbejdsgiver?
Kilde: Helle Jensen og Jan Maagaard.
start, og tal om det, der er relateret til stillingen.
Vær engageret og motiveret og vis, hvorfor det
skal være lige netop dig. Det er tydeligt, hvis
man ikke har tænkt over det, og det er sjovere
at have en person til samtale, der har prioriteret
og disponeret sine ting, fortæller Jan Maagaard.
Hele pakken tæller
Hos Maagard og Partnere er målet for et typisk
rekrutteringsforløb at fi nde en kandidat til et
bureau, mediehus eller en virksomhed. Det er
som regel stillinger med et vist ledelsesansvar,
for eksempel marketingchefer, direktører og
kontaktchefer, men også stillinger uden ledel-
sesansvar inden for kommunikation og marke-
ting. Ifølge Jan Maagaard er den første samtale
altid bygget på tre overordnede ting.
- Jeg kigger først på det faglige. Opfylder
kandidaten kravene, og kan man dokumentere
den efterspurgte erfaring med salg, kreativt
arbejde, en specifi k branche og lignende. Der
er altid nogle specifi kke krav til det faglige,
som skal være i hus, og jeg plejer her at give
kandidaten point ud fra syv til otte forskellige
kriterier. Dernæst skal mennesket matche kva-
lifi kationerne. Jeg kan altid skaffe en god faglig
profi l, men det skal også være en, der passer
ind og har det rigtige DNA. Hvordan fungerer
man socialt til sommerfesten, julefrokosten og
i de arbejdsmæssige sammenhænge? Bliver
man irritabel under pres, motiverer man andre,
trives man med mange bolde i luften? Her skal
man prioritere og fi nde eksempler. Endelig er
der de mere jordnære ting som motorik, adfærd
og stemmeleje – det giver en fornemmelse.
Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt, og er
kandidaten inspirerende og overbevisende? Den
overordnede fremtoning og stemning omkring
personen tæller også, fortæller Jan Maagaard.
Vis, hvem du er
Til jobsamtalen bliver projektøren rettet mod
kandidaten, og selvom det ikke er en eksamen,
skal mødet alligevel resultere i en konkret vur-
dering – man går videre eller bliver sorteret fra.
Derfor skal man, ifølge Helle Jensen sælge sig
selv, fremstå kompetent og gøre sig interes-
sant. Alligevel peger hun som noget af det
vigtigste på, at man skal træde frem, vise hvem
man er, og hvad man står for.
- Det er et interview, men det må ikke blive
formelt. Hvis du er indadvendt, skal du komme
9 gode råd til jobsamtalen
Tekst / Ask Lehrmann, KS Karriereteam
Kend dit materiale. Samtalen tager i høj grad udgangspunkt i dit tilsendte cv og din
motiverede ansøgning, og det er vigtigt, at du kender dine tekster ned til mindste de-
talje. Se samtalen som en uddybning af det, virksomheden allerede ved om dig. Det er også
en god ide, at have anekdoter klar. Succeshistorier fra tidligere ansættelser signalerer, at du
forstår at bruge dine kompetencer fremadrettet.
Kend deres materiale. Gennemgå opslaget for de vigtigste krav til jobbet, og under-
søg virksomheden nærmere på deres hjemmeside eller LinkedIn. Så kan du vinkle
dine anekdoter og forklaringer, så de bedst matcher deres krav og behov. Din motivation for
virksomheden og stillingen skal være helt tydelig.
Forbered spørgsmål, du selv vil stille, når du får muligheden. Det kan handle om bran-
chen generelt, om arbejdsopgaver, kulturen på arbejdspladsen, udviklingsmuligheder
i jobbet, eller om virksomhedens kunder. Det signalerer, at du forstår at se muligheder i din
ansættelse og er interesseret i mere end bare dine konkrete arbejdsopgaver.
Husk den røde tråd. Det kan være fristende at tale i øst og vest for at fremhæve alle
ens stærke sider. Men der er en fordel i at forklare den røde tråd igennem dit arbejdsliv
som leder frem til dette job, så du kan være sikker på at tegne de store linjer for dit arbejdsliv
og ikke gå helt fortabt i detaljer.
Tænk i værdiskabelse. Ansættelsesudvalget er interesseret i dig og dine kompeten-
cer, men mest i forhold til hvordan de kan skabe værdi for dem som virksomhed. Foku-
ser på, hvordan du som ansat vil bruge dine kompetencer til at fremme virksomhedens mål.
Du skal kunne komme med ideer, til hvordan du vil gribe arbejdet an, hvis du bliver spurgt.
Husk, at samtalen skal være en dialog, hvor alle kommer til orde. Ansættelsesud-
valget sidder med en række spørgsmål, som det er vigtigt for dem at få besvaret. Så
tag en pause en gang imellem, og sørg for at give plads til opfølgende spørgsmål.
Tag materiale med. Hvis det kan virke naturligt for samtalen, er det en god ide at
forberede materiale hjemmefra. Det kan være alt fra en artikel til deres hjemmeside til
et løsningsforslag til en konkret problematik. Eller et eksempel på et relevant produkt du har
lavet i en tidligere ansættelse.
Lav research. Til mange samtaler vil der være fl ere til stede fra virksomheden, og
det er vigtigt, at alle bliver stillet tilfredse med deres forventninger til samtalen. Din
nærmeste fremtidige kollega har måske andre forventninger og prioriteter end din chef. Lav
research på de personer, du skal møde, og sørg for at være åben for de forskellige typer
spørgsmål, du kan møde til samtalen.
Slap af, og vær dig selv. Husk, at den gode kemi er mindst ligeså vigtig som dine
faglige kvalifi kationer. Giv lidt af dig selv personligt, så de kan mærke, at de vil kunne
lide dig som kollega og medarbejder.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
22/23
ud af din skal og vise, hvad du brænder for.
Hvad er din work-life balance, hvor lægger du
din energi, skal du udvikle, præstere eller noget
andet for at trives? Hvordan er din fordeling mel-
lem arbejde og fritid? Vi går næsten altid efter
personlighed, mangfoldighed og noget med kant
– en interessant person, man gerne vil sidde ved
siden af, hvis man for eksempel har et par timer
i toget på vej til et møde. Der skal være noget
x-faktor, og det skal være troværdigt, siger Helle
Jensen og slår fast, at det bedste, man kan
gøre, er at være ærlig.
Gå ikke ned på forberedelsen
Hvordan lykkes man med at fremstå kompetent,
interessant, ærlig og med masser af x-faktor og
- Jeg gør altid meget ud af at fortælle om stil-
lingen, når jeg ringer for at invitere til samtalen,
så man har en chance for at tænke sig om
på forhånd. Men alligevel oplever jeg tit, at
kandidaten ikke er forberedt. Skal du rekruttere
en kontaktchef, der skal ud og sælge et bureau
eller et produkt hos kunderne, der ofte er store
virksomheder, møder du så lige så uforberedt
op? I mine øjne siger det meget om kandidaten,
hvordan man møder op til samtalen, siger Jan
Maagard.
god kemi? I disciplinen ”jobsamtale” findes der
adskillige gode råd til påklædning, fremtoning,
gode svar med mere, men det bedste man kan
gøre for at sikre en god samtale er ifølge både
Helle Jensen og Jan Maagard, at man forbere-
der sig.
- Kig på virksomheden og jobbet, dit cv og
din motivation for at søge. Det, du brænder for.
Det kræver noget forberedelse at definere, og
her kan man bruge nogle af de motivations- og
typetest, der ligger på nettet, for eksempel en-
neagrammet, som jeg selv bruger. Og så kræver
det forberedelse at formidle det kort og klart,
siger Helle Jensen
Hos Jan Maagaard vejer forberedelsen også
tungt i den samlede vurdering.
Personlig gennemslagskraft og improvisationDen mundtlige præsentation kan være en krævende disciplin. Mange fagligt kompetente talere får derfor ikke deres budskab til at vække genklang i modtagerne.
Det kan heldigvis trænes. Gennem skuespillerteknikker og anerkendende feedback kan du blive endnu bedre til præsentationer. Workshoppen består af en vekselvirkning mellem øvel-ser, improvisation og afprøvning af enkelte oplæg.• Bliv bedre til at improvisere• Brug små fortællinger i din præsentation• Afprøv et mere billedrigt sprog
• Bliv mere opmærksom på dine styrker• Brug dit kropssprog hensigtsmæssigt• Test og finpuds din pitch / elevatortale
Her sker det: 23. april 2015 kl. 9.00-12.00 i KS, Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København K.Se mere på kommunikationogsprog.dk/kalender
Oplægsholder: Peter Sloth Madsen
TEMA: Mundtlig kommunikation
Tekst / Kenneth Grothe ToustrupFoto / Carsten Snejbjerg
Når svesken skal på disken Medietræning er som disciplin hverken bygget på forkromede metoder eller teorier. Hemmeligheden er, som navnet antyder, knofedt og benhård træning, for når man skal servere sit budskab på 30 sekunder i den bedste sendetid, er grundig forberedelse det eneste, der tæller.
24/25
Røde pletter på halsen, svedpletter under ar-
mene, for lange forklaringer, tøven, mumlen og
dårlige hårdage. Selv småting kan forstyrre bud-
skabet, når man på ganske kort tid skal servere
sit budskab, og det bliver ikke bedre af, at man
har en kritisk journalist hængende over sig.
- I løbet af de 25 år jeg har arbejdet med me-
dietræning, har jeg måske mødt to naturtalenter,
der bare kunne det. Alle andre kan komme i
klemme, for man står i en vildt kunstig situation
og skal præsentere sit problemfelt på et øjeblik,
og mange af os kan ikke svare hurtigt, når det
gælder. Man kan sjældent improvisere sig frem
til et godt svar – der ligger tre ting forud for en
velhåndteret krise, og det er forberedelse, forbe-
redelse og forberedelse, siger Jesper Lynghus,
journalist og selvstændig rådgiver.
Budskabet skal hænge sammen med afsen-deren
Medietræning kan, ifølge Jesper Lynghus, være
både offensiv og defensiv, alt efter om man skal
ud og sælge sig selv, et budskab eller et produkt,
eller om man står med en krise. Han vurderer, at
omkring 65 procent af hans opgaver handler om
krisehåndtering, mens resten er strategi, taletræ-
ning og andre kommunikationsopgaver.
- Der er god grund til at være klar i spyttet
og kunne styre sin frygt, for i dag har næsten
enhver krise potentiale til at komme til at handle
om selve kommunikationen og ikke dét, krisen
startede med at handle om. Blandt andet fordi
der er så uendelig mange ”eksperter”, der står
klar til at få fem minutters berømmelse med
en billig og besk kommentar. Når du parrer dét
faktum med den situation, at fi nansielt pressede
medier i dag elsker hurtigt og gratis stof, så har
du opskriften på ballade, der har potentiale til at
vare ved i det uendelige, siger Jesper Lynghus.
Han forklarer, at selvom der i den traditionelle
retoriske kunst ligger både værktøj og virkemid-
ler, så består den vigtigste opgave i at kombi-
nere budskabet med det menneske, der skal ud
og servere det.
- Mange er bange for medierne, men der er
altså ikke tale om sort magi. Det gælder om at
være modig, turde bruge sin personlighed, og så
høre efter, hvad der bliver sagt. Om du er hård
og kontant eller rummelig og blød – budskabet
skal integreres med det menneske, der skal på,
for at det bliver troværdigt. Hr og fru Hakkebøf,
derude bag kakkelbordet, har rigeligt at se til,
så de ender med måske at tage et enkelt eller
to budskaber ind. Derfor skal du på forhånd
træne dig selv i, hvad vil du sige, og hvordan
skal det siges. Så er jeg i øvrigt ligeglad med,
om du er minister, håndboldstjerne, landmand
eller skoleinspektør – det er de samme regler
og værktøjer, der gælder for at få svar på 10.000
kroner-spørgsmålet: Tror vi på dig eller ikke?,
siger Jesper Lynghus.
Kunsten at klare en krise
Rulle Grabow er også selvstændig rådgiver
med et grundigt kendskab til medietræning og
ikke mindst krisestyring fra sin tid som blandt
andet politisk rådgiver, kommunikationsdirektør i
Sterling Airlines og rådgiver på bureau. Hun for-
tæller, at medietræningen som regel drejer sig
om kriser, og at den faglige udfordring er mest
interessant, når det gør ondt.
- Medietræning er en vigtig del af min for-
retning, og mine kunder er virksomheder,
organisationer og politiske partier i begge ender
af skalaen. Jeg bliver typisk kontaktet, når der
er en krisesag, og kunden skal i Kontant eller
har tre sendevogne holdende ude foran. Nogle
gange har man derfor et par dages forbere-
delse, og andre gange er det her og nu. Jeg
har arbejdet for ”ondskaben” i alle former fra
fi nans, landbrug, tele og luftfart til pels, smøger
og sukker. Selvom situationen er alvorlig, er det
fagligt udfordrende, når det gør ondt, siger Rulle
Grabow og understreger, at så længe virksom-
heden og handlingen er lovlig, har hun ingen
moralske skrubler.
- Moralsk har jeg det fi nt med mit arbejde.
Min opgave er at give en virksomhed, person
eller organisation den omtale, de har fortjent
– også hvis de er blevet udråbt som skurke af
medierne. Krisehåndtering er jo ikke magi, og
jeg kan ikke trylle. Nogle sager er så dårlige, at
der ikke er andet at gøre end at lægge sig fl adt
ned, men man kan jo gøre det med stil. Det
hjælper jeg med, siger Rulle Grabow.
Mere en færdighed end et redskab
Rulle Grabow peger på, at den vigtigste metode
i medietræningen er øvelse og erfaring – me-
dietræning og krisehåndering er en færdighed
mere end et redskab. Det gælder om at fjerne
alt, der kan tage fokus fra budskabet, og det er
en proces, der trækker på erfaringen mere end
teorien.
- Måske er talsmanden nervøs, tøjet sidder
for stramt, han vipper på stolen eller sveder for
meget. Eller måske ligner man en nåsåer fra The
Julekalender eller er dybt nedringet med røde
pletter på halsen. Her tager jeg et grundforløb
med kunden, hvor vi taler om det og træner. Vi
fi lmer og laver et kunstigt tv-program, hvor jeg
er en aggressiv vært, der presser dem op mod
væggen, og vi kigger på det hele fra budskabet
til serveringen. Er skjorten for stram, skal vi
have noget sminke på banen, eller skal talsper-
sonen stå i et udluftet lokale for ikke at blive
gennemsvedt? De små ting bliver også en del af
budskabet, så vi arbejder på hele pakken, siger
Rulle Grabow og uddyber, at det her er nem-
mere at komme udefra som ekstern rådgiver,
hvis man som alternativ skal have en grænse-
Når budskabet skal frem
Et par gode råd til, hvordan
man udvikler og serverer sit
budskab bedst muligt.
Udvikling af budskabetHvad vil du sige?
Lær at gentage buskabet.
Hiv det ind i sætningerne.
Præsenter det i forskellige
sammenhænge, men uden
det bliver politikeragtigt.
Bridging Sy dit budskab ind hver
gang. Svar altid på spørgs-
målet, men få nævnt
budskabet.
Tal danskKald en spade for en spade
og ikke et jordfl ytningsag-
gregat. Brug dit rigtige
sprog.
Skiltet frem i bussen.
Konklusionen både først og
til sidst. Alle vil gerne bygge
op til pointen, men du har
ikke tid til det.
Tal fem procent højere end
normalt
Telefoner, radio og tv
dæmper stemmen, så der
ligger en øvelse i at fi nde
det rigtige leje.
Kend medietForstå de medier, du skal
arbejde med. Er det web, tv
eller radio?
Kilde: Jesper Lynghus
26/27
I dag breder nærmest enhver krise sig lynhurtigt ud til at handle om kommunikationen og ikke dét, krisen startede med at handle om.
- Der er i mine øjne tre ting, der gælder, og det er forberedelse, forberedelse og forberedelse, siger Jesper Lynghus, journalist og selvstændig rådgiver.
At klare en krise
En krise gør ondtErkend, at det kommer til at gøre ondt
på den korte bane. Jo tydeligere du er,
desto kortere krise.
Meld ud med det samme Det vigtigste er, at du kommunikerer
med det samme. Hvis du ikke snakker,
er der andre, der gør det. Det hjælper
sjældent at dukke sig og afvente. I gam-
le dage havde man en dag til at reagere,
men i dag har du ingen tid. En kritisk
kommentar på Twitter er jo verden rundt
i løbet af et par sekunder. Det er svært
at bremse en krise i fuldt fl or på nettet.
Vis, hvem du er, og hvad du står for med
det samme.
Menneske før faktaDet skal altid handle om de skadede.
Empati, empati, empati. Der er fri jagt på
personer uden empati. Også selvom du
er uenig og mener, du kan forklare dig
med fakta.
Få styr på faktaEr der sket et fl ystyrt, ved man måske
lige så lidt som medierne. Pressen kører
derudaf, og her betyder fakta mindre.
Hvis virksomheden derimod forsvarer
sig på baggrund af forkert fakta, er det
farligt. Erkend din position, og få styr på
fakta.
Få hele svesken på diskenSkjul ikke det, der alligevel kommer
frem. Så bliver skaden dobbelt så stor.
Styr processen, for den der har initiativet
vinder.
overskridende dialog med sin chef og fortælle,
at han eller hun ser for tyk ud i sin skjorte eller
sveder for meget.
Den rette dosis fakta
En udfordring, der følger med taletid i medierne,
er at skære fra og forenkle budskabet. Typisk er
man i studiet som specialist på sit område, og
man vil gerne forklare sig. Det er en udfordring,
som virksomheden Lundbeck har stået med
fl ere gange, for eksempel i forbindelse med den
meget omtalte sag om pentobarbital, der tidlige-
re blev brugt til narkose, men som blandt andet
staten Texas har brugt til at henrette fanger.
- Først er det vigtigt at slå fast, at medietræ-
ning jo ikke er anderledes end anden forbe-
redelse af eksempelvis foredrag, møder eller
taler. Så vi forbereder ofte interviewsituationer
på forhånd, også fordi de adskiller sig fra alle
andre samtaler og møder, man ellers deltager
i. I forberedelsen får vi mulighed for at minde
eksempelvis en af vores mange forskere i
hjernesygdomme om, at hverken journalisten
eller dennes publikum nødvendigvis forstår
specifi kke videnskabelige detaljer som ’5HT6-
receptoren’, men at man i stedet må bruge
mere almindelige begreber som eksempelvis
’et særligt område af hjernen’. I forbindelse
med den nu over tre år gamle pentobarbital-sag
medietrænede vi også talspersonerne, og det
var ikke mindst et spørgsmål om at sikre, at de
forstod den, for mange af os, Lundbeck-fejlagti-
ge måde, pressen ville fremstille os på, fortæller
Mads Kronborg, pressechef hos Lundbeck.
Rent praktisk foregår medietræningen i
virksomheden i en vekselvirkning mellem at
bruge de interne ressourcer i kommunikations-
afdelingen og eksterne folk. Opgaven består i at
forberede talspersonerne på aktuelle interview-
situationer, for eksempel i forbindelse med
lancering af nye lægemidler, forskningssamar-
bejder, kliniske data eller nye opdagelser.
- Det handler typisk om at hjælpe vores
eksperter med at få sorteret i de ofte mange
guldkorn, så der kommer en struktur på en
historie, der kan skæres ind i et to minutters
tv-indslag. Derudover kan det så som nævnt
være nødvendigt at simplifi cere sproget lidt, så
den almindelige offentlighed har en mulighed
for at forstå, hvad der bliver sagt. Og så kan der
være en opgave i at minde vedkommende om,
at journalisten måske dækkede æblehøsten i går
og nu skal lave et interview om depression og i
morgen skal lave noget helt tredje, hvorfor det
er helt naturligt, at der kan komme et opklaren-
de spørgsmål eller tre, siger Mads Kronborg.
Dansk KommunikationsforeningBrug journalistikken til at forandre den interne
kommunikation.
Det er dokumenteret, at journalistikken tilfører
øget troværdighed til den interne kommuni-
kation, og den konstruktive journalistik kan
samtidig afhjælpe den usikkerhed, mange kom-
munikationsarbejdere oplever i deres skrivende
roller i virksomheden: Hvordan skal man tackle
situationen, at kilderne også er ens kolleger?
Kurset veksler mellem oplæg, dialog og cases
– og du får masser af muligheder for selv at
være på.
Mød JOHN JØRGENSEN, tidligere erhvervs-
reporter på Jyllands-Posten, informationschef i
Tele Danmark Mobil og med 11 års erfaring som
kommunikationschef i COWI.
Læs mere, og tilmeld dig på komforening.dk
Pris for medlemmer af KS: 4.100 kroner
Pris for ikke-medlemmer: 5.500 kroner
Hellerup, 11. marts 2015
SDL Trados Studio 2014 kurserLær, hvordan du øger din produktivitet og
konkurrenceevne med et af de mest populære
sprogværktøjer på markedet
København, 11.-13. marts 2015
Tegnsætning og retskrivningNår du læser den følgende tekst, synes du
måske der mangler en hel del kommaer. Det
gør der ikke.
København, 16.-17. marts 2015
Intensivt kursusforløb i engelsk grammatikEngelsk får stadig større betydning i virksom-
heder og organisationer, og kravene til sproglig
præcision og korrekthed stiger. En konsekvens
af denne udvikling er, at mange kursusdeltagere
i de senere år har efterlyst mere efteruddan-
nelse på sprogområdet og mere sammenhæn-
gende kursusforløb. Danske Sprogseminarer
har bidraget til at efterkomme dette behov ved
blandt andet at udbyde korrekturlæseruddannel-
ser på både dansk og engelsk.
København, 16. marts 2015
Technical Communication – AdvancedWrite2Users and Mette Nyberg have developed
an intensive 1-day Advanced Technical Commu-
nication Class.
Agenda and learning points
The agenda takes a head dive into key topics
such as content planning, topic based autho-
ring and single sourcing. The class aims to go
beyond the buzzwords and provide practical tips
and best practices to experienced writers. The
attendees get a number of group and individual
exercises.
København, 18. marts 2015
Grammatik og retskrivningHar du brug for at få genopfrisket dansk gram-
matik og retskrivning? Vil du også gerne blive
bedre til at opdage sprogfejl og til at forstå de
grammatiske forklaringer på fejlene? Kurset hen-
vender sig til alle, der skriver, hjælper andre med
at skrive eller fungerer som korrekturlæsere.
København, 19.-20. marts 2015
Hjemmesider med WordPress - grundkursusWordPress er et af verdens mest populære
CMS systemer til oprettelse og vedligeholdelse
af hjemmesider og blogs.
København og Aarhus, 25.- 26. marts 2015
Notat- og referatteknikEr du en af dem, der skriver og skriver – og
alligevel ikke altid får det vigtigste ned på papir
eller skærm?
København, 13.-14. april 2015
Get rid of your Danglish
Do you need to write English, but just can’t
seem to shake off your ”Danglish”?
København, 13. april 2015
memoQ 2014 R2 kurserLær, hvordan du øger din produktivitet og
konkurrenceevne med et af de mest brugerven-
lige og intuitive sprogværktøjer på markedet.
København, 13.-15. april 2015
Engelsk: Kort, klart og korrekt Kurset er til dig, som til dagligt arbejder med
kommunikationsopgaver på engelsk. Kurset er
tilrettelagt på BA- niveau.
København, 16.-17. april 2015
Improve your written EnglishFlere og flere af os skriver på engelsk i vores
daglige arbejde. Men er vi så gode til engelsk,
som vi tror?
København, 21.-22. april 2015
Finansiel rapportering på engelskOpnå viden om regnskabsregler og kompe-
tencer i anvendelse af den komplekse regn-
skabsterminologi på forskellige typer engelsk.
København, 22. april 2015
KorrekturlæsningEr korrekturlæsning en af dine opgaver, og har
du problemer med at rette, fordi du er usikker
med hensyn til, hvad der er sprogligt korrekt?
København, 22.-23. april 2015
Juridisk engelsk: Brush up for
BA’er/advokatsekretærerArbejder du med juridisk engelsk til hver-
dag, så er kurset noget for dig!
København, 24. april 2015
Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog
Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i
efteruddannelseskalenderen på
www.kommunikationogsprog.dk
28/29TEMA: Mundtlig kommunikation
Tekst / Karin Feit AlmbergFoto / Rishi
Gør din leder stærkereIngen nikkedukker, ingen løftede pegefingre – tak. Tal i øjenhøjde, og sæt dig grundigt ind i sagerne. Det er gennem processen og de hypotetiske spørgsmål, at du kan komme ind bag lederens gitre og selvforsvar – og måske endda dennes manglende respekt. Overrask med uopfordret indsigt, brug din empati, men lad være med at komme med færdige løsninger på forhånd. Og sidst, men ikke mindst: Hav mod. Med lav røst og benhårde argumenter kommer du længst.
Bag enhver succesfuld mand står en kvinde,
lød mundheldet i gamle dage. I dag kunne man
på samme måde sige: Bag enhver succesfuld
leder står en kommunikationsrådgiver. Men gør
der nu også det? Hvor meget har den kommuni-
kationsansvarlige i grunden at skulle have sagt?
Får hun lov? Kan hun? Hvor stor en del af æren
for ledelsens succes kan tilbageføres til infor-
mationsdirektørerne rundt omkring i virksom-
hederne? Er forholdet mellem lederne og de
kommunikationsansvarlige ligeværdigt? Og hvis
ikke, hvad kan man så gøre, for at det bliver det?
Strategisk rådgiver, ph.d. i retorik Anne Katrine Lund: - Kommunikationsrådgivere mangler ikke faglighed. Men de mangler ofte rådgivningskraft, gennemslagskraft og strategisk tæft.
Det er ulig nemmere at være direkte og ufiltre-
ret, når man er ’the woman behind the man’ ved
middagsbordet derhjemme, end hvis man har
rollen som informationschef i figursyet blazer og
silketørklæde ved de polerede mødeborde. Uan-
set om lederen og kommunikationsrådgiveren
så i øvrigt er mand eller kvinde. I begge tilfælde
er der kun ét at gøre: Man må gøre sig fortjent
til åbenheden og tilliden. Hvordan? Gennem
empati, viden og respekt, tilsat en god portion
selvværd og mod.
Spørg, spørg, spørg!
- Det kræver mod at være ligeværdig kommuni-
kationsrådgiver på ledelsesniveau, siger strate-
gisk rådgiver, ph.d. i retorik Anne Katrine Lund.
- Lad være med at tro, du bør stille op med
en færdig plan på forhånd. Men forbered dig
grundigt både fagligt og mentalt! Lav uopfor-
dret research! Find nye sammenhænge! Brug
dine øjne og ører klogt. Lad være med bare at
”præsentere” noget, men hav rådgiversamtaler,
hvor du lytter, spørger, diskuterer og har sans
for samtalens psykologi. Det er afgørende, at
Man er så vant til, at ordene kommer af sig selv, så man forbereder sig ikke godt nok
du ser rådgivningen som en fælles proces, hvor
lederen bidrager med sin viden, sine forbehold
og præferencer. Du skal turde være til stede –
hellere nærværende og rådsnar end perfekt.
- Søg den balance, hvor du hverken sætter dig
over eller under lederen i samtalen, lyder rådene
fra Anne Katrine Lund.
- Mange rådgivere kommer til at være enten
for bedrevidende eller for ydmyge, fordi de rea-
gerer på at være i magtrum ved enten at stive
sig af eller underkaste sig. En god rådgiver tør
være i øjenhøjde med lederen og argumentere
konkret.
selv. Undgå magtkampe, og tag udgangspunkt i
lederens værdier. Spørg ind!
- Kunsten er at møde lederen dér, hvor han el-
ler hun er. Men uden at lege psykolog og grave
ned i personlige årsager til lederens eventuelt
uhensigtsmæssige adfærd. Kommunikationsråd-
givere mangler ikke faglighed. Men de mangler
ofte rådgivningskraft, gennemslagskraft og
strategisk tæft. Måske er det en arbejdsskade,
fordi kommunikationseksperter er så gode til det
med ord. Som en af mine kursister sagde det
for nylig: ”Den største ahaoplevelse var, at jeg
også skulle forberede mig mentalt og strategisk
leder, og kommunikationen dermed bliver
autentisk. Det er ikke din autenticitet, der skal
kommunikeres ud. Det er lederens, understre-
ger Anne Katrine Lund.
- Situationen er anderledes, når det er men-
nesker, man skal flytte, og ikke bogstaver. Man
skal være til stede, og man skal bevæge sig
med i en undersøgende proces, hvor begge
parter skal turde at være uperfekte undervejs i
forløbet.
Tal i øjenhøjde!
Når man sidder over for Anne Katrine, for-
nemmer man hurtigt, at her er der tale om et
naturtalent udi kunsten at tale i øjenhøjde. Der
lyttes og tales med lige stor intensitet. Og både
kropssprog, menneskelighed og følelsen af at
lade tingene tage deres egen drejning giver en
stærk følelse af tillid og åbenhed i samtalen. Der
er ingen roller, ingen glasbure, ingen one up/
one down, ingen faste forventninger og politisk
dagsorden. Til gengæld er der nysgerrighed,
klare og hurtige svar og den forståelse, som gør,
at relevante synspunkter doceres, når de passer
ind. Ikke før.
- Man skal tale med og ikke ’på’ andre menne-
sker, siger Anne Katrine Lund. - Man er der for
at gøre den anden stærkere og autentisk. Den
bedste version af sig selv. Det er utrolig vigtigt
at gøre sig klart, at enhver har sin måde at gøre
tingene på. Ligesom enhver har sin måde at
være leder på. Nogle kan være rigtig vanske-
lige at rådgive, fordi de reagerer i stedet for at
respondere. Rent faktisk skønnes omkring 10
procent af ledere at have psykopatiske træk. I
komplicerede tilfælde må man finde ind til lede-
rens egen drivkraft for at blive hørt. Argumentér
med relevante fakta. Spørg ind på en undersø-
gende måde, nærm dig langsomt uden at sige
tingene direkte.
Som facilitator i rådgiveruddannelser hos Tekno-
logisk Institut, DMJX og i interne rådgiveruddan-
nelser har Anne Katrine Lund set lidt for mange
smilende, lyttende kvinder med hovedet på skrå.
Benovet over ledermagten vover de ikke at sætte
spørgsmålstegn ved ledelsens beslutninger eller
at sige deres mening. Lige så galt er det, når
rådgiveren optræder som bedrevidende ’eks-
pert’, der mener at kende alle svarene og tager
eneret på sin viden om kommunikation. Den type
glemmer at lytte, og hun glemmer, at de færreste
ledere er kommet til deres position uden selv at
have ordet i deres magt.
Argumentér!
- I en rådgivningssamtale skal man hverken
være one up eller one down, pointerer Anne
Katrine Lund. Hun ved, at mange kommunika-
tionsrådgivere ikke har den ligeværdighed over
for lederen, som de kunne ønske sig. Mange får
ikke tilstrækkelig respekt. I værste fald føler man
sig som en opgraderet korrekturlæser.
- Man skal huske, at lederen som udgangs-
punkt er vant til at være one up. Men det er
ved at stille de rigtige spørgsmål, give konkrete
argumenter og forstå at aktivere lederens
drivkræfter og ambitioner rigtigt, at man kan
være i øjenhøjde og optræde som den kataly-
sator, der gør lederen til en bedre udgave af sig
på rådgiversamtalen”. Kursisten havde været alt
for optaget af kun at levere en perfekt løsning.
Og hun er langt fra den eneste.
Pas på rutinen!
- Man er så vant til, at ordene kommer af sig
selv, så man forbereder sig ikke godt nok.
Mange er dårlige til at begrunde deres løsninger
og argumentere ud fra de kriterier, som ledelsen
forstår, siger Anne Katrine Lund.
- Selv om en leder har ordet i sin magt, er
ikke alle ledere bevidste om, hvordan disse ord
bliver modtaget hos andre. De forstår ikke altid
konsekvensen af deres adfærd. Her må man
som rådgiver spørge ind og undersøge årsager
og sammenhænge med lederen. Hvad er det for
reaktioner hos medarbejderne, han ser? Hvad
kan det skyldes? Er det for eksempel dårlige
møder, der ikke giver plads til strategisk per-
spektivering af opgaverne, så mødeformen skal
justeres? Eller lederens fortravlede hverdag der
gør, at opgaver bliver sat så uklart i gang, at der
er mange ’ommere’? Ved at gå på opdagelse
med lederen i de kommunikative fødekæder
finder man ofte sammenhænge, som lederen
ikke selv havde fået øje på.
- Det er vigtigt, at der er fokus på sammen-
hængen mellem lederens personlige stil og
adfærd, så rådgivningen er tilpasset den enkelte
30/31
Talen som ledelsesværktøj
24. marts 2015 klokken 17:00 hos Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3 sal, 1127 København K.
Moderne ledelse udøves mest gennem skrift (e-mails, nyhedsbreve) og samtale (møder, coaching). Ledere holder også præsentationer uden manuskript, men med PowerPoint som krykke.
Talen, derimod, opfattes som en lidt gammeldags kom-munikationsform forbeholdt præsidenter og dronninger.
Ikke desto mindre er ledertalen på vej mod en renæs-sance. I disse digitale tider tilbyder den nemlig noget unikt: Muligheden for at træde personligt i karakter foran en gruppe mennesker, fastholde deres opmærksomhed i længere tid og engagere dem i en ide eller et projekt.
På dette gåhjemmøde lærer du, hvordan du kan arbejde med talen som ledelsesværktøj. Du får konkrete reto-riske værktøjer til at udforme taler, så de bliver husket og påvirker dine tilhøreres holdninger og adfærd. Du deltager også i små øvelser, hvor du prøver værktøjerne af. Medbring gerne et ledelsesbudskab, du vil have ud over rampen.
Underviseren er Kell Jarner Rasmussen, administre-rende direktør for Rhetor – rådgivende retorikere. Han har rådgivet og undervist ledere i retorik siden 2001, skriver taler for topledere og står bag den årlige danske taleskriverkonference ’Logograf’. Han er også bidrag-yder til bogen Ledere der taler – talere der leder, som udkom på Frydenlund i 2014.
– introduktion til din kommende retoriske værktøjskasseNetværk for lederkommunikation inviterer til gåhjemmøde
- Som kommunikationseksperter har vi nogle
iagttagelsesevner. Dem skal vi bringe i spil. Ikke
med røntgenøjne, men ved at spørge ind: ”Det
slår mig, at…og så videre. Kan det være fordi…
og så videre ?” Man er mere tilbøjelig til at følge
et råd, man selv har været med til at afkode.
Du er lyset på vejen
Det er vigtigt, at man ikke forventer at kunne
rådgive om forhold, man ikke er bekendt med.
Lederen sidder ofte inde med viden, som ikke
kan videregives før senere i et forløb.
- Forestil dig et tog på vej ud af en tunnel. Kun
lokomotivet er kommet frem i lyset, resten
af vognene er stadig inde i mørket, hvor man
i sagens natur ikke har en chance for at vide,
hvordan der ser ud længere fremme, siger Anne
Katrine Lund.
- Lederen skal forstå, at han ikke ser det sam-
me som ’sine passagerer’ og skal derfor ofte
have hjælp til at forstå, hvor de er – og hvad de
ser. Hvis han kun kigger frem, vil han slet ikke
opdage, hvis nogle af vognene er ved at blive
koblet af. Her har rådgiveren et stort ansvar.
Og nu vi er ved symboler på transportmidler
– hvorfor så ikke fremhæve et af lederens vel-
kendte, personlige statussymboler: firmabilen.
Forestil dig, at lederen er føreren af bilen. Du er
lyset på vejen, du er vinduesviskerne, og du er
trafikradioen, der advarer om uheld og oplyser
om mulige omfartsveje forude. Alt dette er ret
uundværligt for kørslen, hvis det ellers virker,
som det skal.
Er den fag lighed, du bliver tilbudt gennem dit studie, nok? Nok til at skaffe dig et studiejob eller et job efter studierne? Du har med garanti masser af teoretisk viden, men når det kommer til den praktiske viden, så oplever KS’ karriererådgivere ofte, at mange finder kreative måder til at nedtone deres praktiske mangler, når de skriver ansøgninger. Helt konkret gælder det ofte tekniske kompetencer, så som at have erfaring med InDesign, Photoshop, WordPress og SEO. De fleste arbejdsgivere forventer, at du
kan det, eller i hvert fald at du har haft berøring med noget af det.
Værktøjskurserne i KS er derfor værdifulde. Kurserne er spænden-de, relevante, fagligt opdaterede og supplerer din daglige undervisning på universitetet godt. Du kan hurtigt og enkelt få opbygget et godt lager af kompetencer, hvis du holder øje med arrangementskalenderen på KS’ hjemmeside og tilmelder dig kurserne. Vær klar, når vi åbner for tilmeldinger-ne. Der er rift om pladserne.
InDesignMandag 23. marts 13.00-17.00 Odense
Torsdag 26. marts 13.00-17.00 Aarhus
Onsdag 8. april 13.00-17.00 København
Onsdag 15. april 13.00-17.00 København
Torsdag 16. april 13.00-17.00 Aalborg
PhotoshopOnsdag 25. marts 13.00-17.00 Odense
Onsdag 8. april 13.00-17.00 Aarhus
Onsdag 15. april 13.00-17.00 Aalborg
Torsdag 16. april 13.00-17.00 København
Torsdag 23. april 13.00-17.00 København
Wordpress-webinarTirsdag 24. marts 16:00-17:30
SEO-webinarTorsdag 9. april 16:00-17:30
• Viåbnerfortilmeldingtilkurserneonsdag18.martskl.11.00.• DuskalværemedlemafKSforatdeltage• Deførste6månedersstudentermedlemskabergratis.
BlivmedlemafKS,ogfåvoresefterspurgtekurserheltgratis
• Vi åbner for tilmelding til kurserne onsdag 18. marts 2015 kl. 11.00.• Du skal være medlem af KS for at deltage.• De første seks måneders studentermedlemskab er gratis.
Duerforsikret,ikk?Mangetror,desparerpenge,nårdevælgerforsikringfra.Deterdumt.MedenKS-indboforsikringtilunder71kronerommånedenerduforberedtpågrimmeoverraskelsersomindbrudogcykeltyveri.
Som studentermedlem af Kommunikation og Sprog kan du få en af landets billigste indboforsikringer:
• Aalborg 45 kroner om måneden • Odense 62 kroner om måneden • København og Aarhus 70 kroner om måneden.
Ringtildinforsikringskonsulentalleredeidagpåtlf.70216444
.
.
S T U D
Klokken er 21 en mandag aften, Benjamin Tran-
berg har fået fri og har nu tid til at tale med mig
om sit tigerspring fra at være cand.merc.-stude-
rende til Marketing Executive for L&M & Local
Brands i Norden for den verdensomspændende
tobaksgigant Philip Morris.
Philip Morris har nordisk hovedsæde i Stock-
holm, så Benjamin er med på Skype fra sit hjem
i Sveriges hovedstad.
Benjamin Tranberg og jeg kender hinanden
fra enkelte fag på cand.merc.-studiet på SDU,
og da jeg tilbage i foråret 2014 hørte rygter om,
at han havde fået en stor stilling i Sverige, var
jeg overrasket. De fleste af mine studiefæller
starter som marketingsassistenter eller trainees
i alt fra helt små til store virksomheder, men at
Benjamin skulle have sprunget adskillige trin
over og være røget direkte ind på ledergangen
forbløffede mig. Den mand kunne noget, men
ville han dele sine erfaringer? – Et interview
måtte arrangeres.
Vi skal tale om dig, Benjamin Tranberg, om hvor-dan man går fra at være en nogenlunde normal cand.merc.-studerende fra CBS til at være big business i internationalt format. Hvordan gør man det?
Benjamin læner sig grinende tilbage i sædet.
- Ja, hvordan gør man lige det(?)” … Jeg
vil sige, at forberedelsen gennem studiet er
altafgørende, ikke kun fagligt, men de erfaringer
man kan gøre sig ved siden af sit studie er alfa
og omega, hvis man ønsker at nå et godt stykke
umiddelbart efter studiet. Personligt sørgede
jeg for at få erfaringer fra både et praktikophold
på et reklamebureau og fra mit daværende
men. Jeg vil ikke sige, at det er skræmmende,
men det er klart, at man tænker en hel del over
de konsekvenser, det har, når man skyder et
projekt i gang. Men min chef er god til at støtte
og har fra starten troet på mine evner. Min ud-
dannelse har givet mig den faglige baggrund,
som gør, at jeg naturligvis også tror på mine
egne evner.
Hvad med råd til andre, hvad vil du give videre? – Hvordan får man den bedste start?
- Man bør sætte sig ned tidligt i ens forløb og
finde ud af, hvad man vil. Jeg mener, det er
vigtigt, at man fra starten finder en sti, som man
kan følge. Der er utrolig mange studerende, og
man skal sørge for, at ens sti differentierer sig
i forhold til de andres. Hvis man ikke står kniv-
skarpt, når man er færdiguddannet, så vil der
altid være en, som er skarpere end dig.
- Hvis man er lige ved at være færdig, så lav
stien alligevel, vær opsøgende og udnyt de
tilbud, der er. I min verden må man også gerne
være lidt kritisk, nu har man måske brugt fem
år på en uddannelse, så behøver man altså ikke
tage et job bare for at tage et job. Søg drøm-
men, det skylder man sig selv.
studierelevante studiejob (marketing manager
assistent, Rockwool). Det var vigtigt for mig at
få disse erfaringer, og det var vigtigt, at disse
erfaringer var fra en international organisation,
hvilket Rockwool er. Man skal være kræsen,
også når det gælder studiejobs. Det er vigtigt,
mener jeg, at man allerede der tænker over den
sti, man ønsker at gå, hvilket for mig var inter-
national marketing. Derudover har jeg været på
et studieophold for også der at få internationale
erfaringer. Det handler om at søge de mulig-
heder, der er, og derfor har jeg også deltaget i
store internationale brandkonkurrencer, hvor jeg
med min gruppe er nået langt.
Det lyder til, at du har været meget bevidst om dine valg meget tidligt. Hvorfra har du fået din inspiration?
”Jeg har haft en utrolig vigtig brik med i spillet,
min mentor Kim Bai Wadstrøm (CEO, Alm.
Brand Bank), som jeg har utrolig meget respekt
for og er dybt taknemmelig. Han har været til
stor inspiration både professionelt og personligt
og hjulpet mig med at tage svære beslutnin-
ger, både under studiet, og nu, hvor jeg har så
meget ansvar. Så en mentor, synes jeg helt be-
stemt, man skal forsøge at få, hvis man ønsker
at få en stor karriere.
Hvordan er det at sidde med så meget ansvar, når man næsten lige har været studerende?
- Det er helt klart noget, som man skal vænne
sig til. Det er ikke ligesom at være studerende,
hvor man først bliver stillet til ansvar ved eksa-
Om at finde sin sti og søge drømmen
Tekst / Mads Sloth Andersen, studenterkoordinator på SDU
S T U D
Mads, Syddansk Universitet [email protected]
Simone, CBS [email protected]
Lill, Aalborg Universitet [email protected]
Peter, Københavns Universitet [email protected]
Louise, Aarhus Universitet [email protected]
Julie, Aalborg Universitet, København [email protected]
Har du noget på hjerte?Kommentarer, meninger, erfaringer,
ideer eller andet, du mener, vi skal
tage op, så skriv til os på
Opskrift til drømmejobbet
34/35
Tekst / Simone Tofte Jensen, studenterkoordinator for KS på CBS
Ligesom Benjamin Tranberg kan du blive klædt på til drømmejobbet. Desværre findes ingen entydige veje til dette. Derfor er det op til dig at skabe en helt ny vej, som har retning direkte mod dit drømmejob.
Virksomhedsbesøg, praktikophold, summer-
schools, studiejobs, workshopper og frivilligt
arbejde. Vi bliver som studerende hevet i mange
forskellige retninger. Det er op til os selv at
prioritere, således at vi bedst muligt baner vejen
til vores drømmejob. Det kan være som at navi-
gere i en jungle, og der er igennem dit studiefor-
løb en masse overvejelser og valg, som grundigt
skal gennemtænkes. Disse overvejelser er, hvad
jeg vil kalde prioriteringens dilemma.
Mulighederne er mange og forventningerne
er store, hvis man vel at mærke skal følge alle
de anbefalinger, man får i løbet af din studietid.
Presset fra omverdenen skal ikke føre til et
’farvel’ til uddannelsessystemet og et ’goddag’
til dagpenge. Ved at bevare overblikket og følge
en plan, bliver du mere modstandsdygtig over
for det enorme pres.
Benjamin Tranberg er et eksempel på, at det
sagtens kan lykkes. Han planlagde og prioritere-
de sin vej, hvorefter han gradvist byggede vejen
op. Det kan være svært at bane din vej i præcist
samme tempo og med samme fremgangsmåde
som Benjamin Tranberg – men lykkes, det kan
det!
Networking
Gør brug af de hjælpemidler, du i forvejen har
i rygsækken. Det kan være din faglige viden
og kompetencer, men det kan også være dit
netværk. Netværk og studiejob går ofte hånd i
hånd. Dit netværk bør være den vigtigste priori-
tering for dig. Anvend Twitter, LinkedIn, fysiske
kontakter og så videre til at opretholde (og
måske udvide) det netværk, du allerede har.
Skitser dig selv og dine mål
I løbet af dine overvejelser kan det være
nødvendigt at nedskrive, hvilke tanker, mål og
forventninger du har – og ikke mindst til dig selv.
På den måde kan du udforme et skema for dine
ambitioner.
• Ditformål:Hvadarbejderduforatopnå?
• Ditdrømmejob:Hvadvilleduarbejdemed,
hvis alt var muligt?
• Dinkarrieretype:Hvilkentypeerdu?
• Dinekarrierebarrierer:Hvadholderdigtilbage
fra at handle?
• DinABCtiljobansøgningen:Altdetpraktiske,
ansøgningen, cv, samtalen og så videre.
Disse fem punkter kan være din rettesnor i din
søgen efter dit perfekte levebrød. Planen vil
givetvis blive revurderet løbende, alt efter hvilke
nye prioriteringer og overvejelser der opstår i
løbet af dit studieforløb. Studér nøje dine egne
præmisser, selvfølgelig inden for rimelighe-
dens grænser, og lad dig ikke påvirke af andres
beslutninger og valg. De fem punkter danner et
fast grundelement for dig, som kan medvirke til
at holde en rød tråd i alt det, du foretager dig.
KS: Valg
Tekst / Anne Nimb
2015 er valgår i KSI efteråret 2015 skal KS-medlemmerne vælge politisk ledelse. Det foregår ved valget til KS’ øverste myndighed, repræsentantskabet, som efterfølgende vælger den hovedbestyrelse, der skal sidde i de kommende to år.
Hvert andet år vælger KS-medlemmerne
det repræsentantskab, der skal lede KS i den
kommende toårs-periode. 2015 er sådan et
valgår, hvor KS-medlemmerne skal vælge de
43 medlemmer til repræsentantskabet:
To fra hver region
To studentermedlemmer
Et seniormedlem
32 vælges fra lister
Ved det seneste valg i 2013 var der opstillet
fire forskellige lister:
- Nyt KS – med Per Lindegaard Hjorth i spid-
sen
- Offentligt ansatte – med Bibiana Paluszew-
ska og Marie Louise Bro Pold i spidsen
- To seniorlister – den ene med Lis Bymark i
spidsen, den anden med Gitte Nielsen. Gitte
Nielsens liste vandt.
Det lykkedes ikke de studerende at opstille
en liste.
I løbet af de næste måneder skal KS-medlem-
merne have dannet de lister, der skal være
repræsenteret ved det kommende valg.
Det er medlemmerne, der bestemmer i KSAlle aktive kan opstille til valget, der finder sted i oktober.
Valg og hjælpI KS håber vi, at så mange som muligt har lyst til at få indflydelse og arbejde aktivt for KS og dermed medlemmerne.Så velkommen til. Og hvis der er spørgsmål til noget eller brug for hjælp, står sekretariatet til rådighed. Ring på 3391 9800, og spørg efter Kirsten Olsen, eller mail til [email protected].
TidsplanenNu – 15. september: Etablering af lister 15. september: Sidste frist for indlevering af lister til valgudvalget 15. oktober: Start på valg til repræsentantskabet, som foregår ved elektronisk afstemning 30. oktober: Slut på afstemning til repræsentantskabet og offentliggørelse af valgresultatet14. november: Konstituerende repræsentantskabsmøde. Her vælges de syv medlemmer til hovedbestyrelsen
Alle medlemmer kan stille op til forbundets
repræsentantskab. Der er meget få betingelser
for at kunne opstille, og den mest vidtgående
er, at man skal finde 15 medlemmer, der vil
anbefale, at man bliver valgt.
Man kan stille op alene eller sammen med
andre medlemmer på en liste. I begge tilfælde
skal man have 15 stillere. Dem, der stiller op,
må også gerne være stillere. Man kan i øvrigt
kun opstille på én liste.
Man skal sende listen over dem, der opstiller,
sammen med listen over stillerne til forbundets
sekretariat, sådan at den er fremme senest 15.
september 2015.
Listen skal indsendes af listens talsmand/
kvinde og stiles til valgudvalget ved direktør
John Stolberg.
På listen skal der være personlige underskrifter
både fra dem, der stiller op og fra dem, der
anbefaler listen (stillerne), og man skal oplyse,
hvad man kalder listen.
Valget til forbundets repræsentantskab sker
i tre grupper, og man kan kun stille op i den
medlemsgruppe, man tilhører:
• enforerhvervsaktivemedlemmer
• enforseniorer
• enforstuderende.
Din liste skal være klar 15. september
36/37
Kursus i hurtiglæsningMange mennesker læser altid højt for
sig selv inden i hovedet. De hører hvert
ord. Men det er der ingen grund til.
København, 27.-28. april 2015
Engelsk korrekturlæsningDe fleste danskere er efterhånden to-
sprogede, og mange af os læser og
skriver dagligt tekster på engelsk.
København, 28.-29. april 2015
Oversættelse med Memsource – et cloudbaseret oversættelsesværktøjNu er det blevet både nemt og billigt at komme
i gang med sprogteknologi som freelancer eller
sprogmedarbejder! Du kan bruge termbaser,
translation memories og maskinoversættelse
for blot nogle hundrede kroner om måneden.
København, 29. april 2015
Engelsk: Konkurs og rekonstruktion Det kan være en udfordring at oversætte
tekster om problemstillinger, lovgivning og
afgørelser inden for konkurs og rekonstruktion.
København, 21. maj 2015
Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog
Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i
efteruddannelseskalenderen på
www.kommunikationogsprog.dk
ValgudvalgetKS har et valgudvalg, som står for det praktiske i forbindelse med KS-valg 2015.
Valgudvalget består af Lisbeth Heilesen og Ditte Uno, forbundets kritiske revisorer, samt
KS-direktør John Stolberg, der også er formand for valgudvalget. Valgudvalget assisteres af
juridisk konsulent Kirsten Olsen og redaktør Anne Nimb fra KS sekretariat.
- Medlemmer, der vil oprette lister og opstille kandidater til valget, kan få bistand og
rådgivning fra KS’ sekretariat. Vi står til rådighed med bistand til alt muligt – fra afholdelse af
valgmøder til udsendelse af valgmateriale, siger valgudvalgsformand John Stolberg.
De opstillede lister får også adgang til at oprette en gruppe på KS Medlemsnet, hvor de
kan debattere med de andre, der er knyttet til listen, og hvor man kan planlægge sin valg-
kamp. Listerne kan indbyde til møder gennem medlemsnettet og kan føre debatter med alle
forbundets medlemmer.
- På forbundets hjemmeside vil der være præsentationer af de opstillede lister. Vi vil bringe
nyheder om valget og listerne på hjemmesiden og i nyhedsbrevene, ligesom listerne har
mulighed for at fortælle om sig selv i KOM magasinet, hvor der også løbende vil blive infor-
meret om det kommende valg til repræsentantskabet. Men sekretariatet bidrager ikke med
hjælp til udformning af budskaber eller strategier, idet det vil kunne påvirke valgets resultat,
siger John Stolberg.
Nyheder om valget, lister og kandidater sendes til redaktør Anne Nimb,
Sådan gør I:Vil I samle stillere til en liste, kan I:
- bruge Medlemsnet, gruppen Forbund, til
at efterlyse stillere
- kontakte medlemmer, I allerede kender
- få stillere gennem KS-netværk
- rekvirere stillere blandt deltagere i KS-
kurser og arrangementer
I kan gøre opmærksom på, at I har dannet
en liste flere steder.
På Medlemsnet er der fri adgang til at
debattere. Læs mere om KS Medlemsnet
på kommunikationogsprog.dk.
I kan danne jeres eget lukkede valgfo-
rum til intern debat på KS Medlemsnet.
Kontakt sekretariatet for at få dannet
gruppen.
På hjemmesiden tildeles alle lister en
præsentationsside, når listen er anmeldt til
forbundets valgudvalg.
Nye lister får omtale i forbundets ugent-
lige nyhedsbrev.
KS social
Update
Sætninger, du ikke har hørt før 2008:”Jeg er så’n en som tit poster før jeg tænker” - Min kollega i kommunikationsafde-lingenKan du andre?
Trine Keren: Vi sms’er i morgen. Jeg har snap-
pet dig
Ngaio Ustrup: Jeg har lige ”liket” din status.
Karin Agerschou: Face time
Vita Duus: Jeg texter dig lige.
Simone Fischer: Jeg tagger dig lige..
checker du os ind ?!
Mie Jensen: ”Jeg kan se han er online men
ikke læser min besked?!”
Mette Gadegaard: ’Jeg forudser en shit-
storm om et par timer’
Kathrine Louise Nielsen: ”Vi snappes!”
(overhørt i tøjbutik)
Salima Dahmani: Hvis du ikke deler dette
opslag er du enig! (Oftest i forbindelse med
åbenlyse forfærdelige hændelser)
Mark Guldholm Serritzlev: ”Jeg fi k fi rst
like!”
Rikke Marie Søegaard, Kommunikations-
designer, UX-certifi ceret, tekstforfatter: Har
du hørt om den klassiske diskussion om
indhold above the fold, dvs. det indhold der er
synligt på skærmen, inden du scroller? Store
billeder og meget lidt tekst er blevet mode på
hjemmesider, og jeg har hørt mange sige, at
brugerne er så vant til at scrolle nu, at de nok
skal fi nde indholdet længere nede på siden.
Men er det egentlig rigtigt? Nej - viser bruger-
tests foretaget af Nielsen Norman Group på
over 50.000 websites. Deres heatmap er især
overbevisende, så husk at scrolle ned til det :)
Katrine Wochner, Tekstforfatter / Tekst til
online- og offl inemedier / Der er altid en god
historie at fortælle ...Tak for nyttig info!
Gerhard Adrian, Marketing Consultant
Scandinavia --> Germany: Hvor godt, at de har
opfundet topmenuer... (siger én, der er ved at
oprette endnu fl ere one-page hjemmesider)
Anette Rahbek, Connecting the Dots in a Glo-
bal World * PA/EA I Communications I Project
& Change Management: Har altid syntes at
scroll er tidsspilde, fordi du scroller ned, ned,
og ned ofte uden at vide hvad du lige efter eller
hvornår du kommer dertil. At klikke på f.eks.
topmenuer er meget hurtigere, efter min
mening.
Daniel Nayberg, Inspirator hos INSP!: Helt
sikkert gode pointer - men jeg tror ikke at
man skal bruge den undersøgelse som
”anti-scrolling-argument”. At folden er vigtig
betyder ikke nødvendigvis at scrolling er
skidt (det opfatter jeg i øvrigt heller ikke at
der konkluderes).
Pointen er vel blot som altid, at det vigtig-
ste skal først, og at navigationen skal give
mening ift. indholdet.
På den måde siger undersøgelsen for mig
ikke noget revolutionerende.
Derudover ville det være interessant at
se samme undersøgelse for andre devices
(tablets og smartphones), som ca. halvdelen
af brugerne jo efterhånden er på. Det lyder
som om at denne undersøgelse er lavet
udelukkende på ”almindelige” skærme.
Konkurrence: Gi os dit yndlings-træ-skoudtryk og vi giver dig ét gavekort til Baresso på 100kr.
Vi trækker lod blandt de bedste bud. Kon-
kurrencen løber indtil fredag 6. februar.
#OnsdagsKonkurrence #Træsko #Ordsprog
#Idiomer #KommunikationogSprog #KomSprog
Icbp: At grine som en fl ækket træsko!
morten_kaiser: Trip trap træsko
jonas_poulsen: Nogle går ind i folk med
træsko på - kan de da ikke se sig for?
daniela_lis: På dette billede er der
vist en der har stillet træskoene.
Marekbp: At gå med halm i træskoene
Zmoelf: Store folk skal have store træsko :-D
katrine_jensen91: At vade ind i
folk med træsko på :-)
faerch_: Hun går ind i alle hjer-
ter med træsko på
siljavase: At gå med for små træsko
stillinho: Det er ikke størrelsen på
træskoene det kommer an på
amarcoj: Skal vi tage træsko på?
Perlhjorth: At stille træskoene - ordi-
nært, men hvad med: Han har ikke har
ikke de største træsko i landbruget
Kommunikationogsprog: Og stort
tillykke til @faerch_ der har vundet
et gavekort. Yay! God weekend!
Vi trækker lod blandt de bedste bud. Kon-
jonas_poulsen:træsko på - kan de da ikke se sig for?
vist en der har stillet træskoene.
38/39
Tekst / Anne NimbFoto / Carsten Snejbjerg
SABINE JOHANNSEN, 27 ÅR
12.1. 2015 til virksomhedspraktik som kommunikations-
konsulent hos kommunikationsbureauet Strup og Strup.
Hvordan var det at komme ud på jobmarkedet efter endt uddannelse?Jeg havde jo hørt, at det ikke var et sjovt marked at komme
ud til, så jeg gik faktisk i gang med at søge job allerede et
halvt år, før jeg blev færdig med min uddannelse. Jeg har
søgt en masse uopfordret og også en del opslåede stil-
linger, men det lykkedes mig ikke at få noget, før jeg blev
færdig.
Hvad var det, du fi k som begrundelse, når du ikke fi k jobbet?Jeg fi k hele tiden at vide, at jeg var dygtig og havde et
godt cv – men tabte hver gang til en med erfaring, også
selvom jeg har haft fl ere relevante studiejob. Jeg tænkte,
at jeg måtte få mig noget erfaring. Så jeg valgte at benytte
virksomhedspraktikordningen og har været i virksomheds-
praktik to gange, begge gange på baggrund af uopfordrede
henvendelser.
Hvordan lykkedes det dig så at lande dette job?Det er to måneders virksomhedspraktik. Virkeligheden i
mange virksomheder er jo, at de gerne vil have kommu-
nikationsfolk ind, men at de ikke synes, de har økonomi
til det. Det er hårde vilkår, men det kan som nyuddannet
være nødvendigt at arbejde ’gratis’ for at få den erfaring,
som alle efterspørger.
Du har speciale i strategisk kommunikation, og nu arbejder du med brand journalism. Hvordan kan du bruge dine færdigheder her?Når vi arbejder med brand journalism, hjælper vi virksom-
hederne med at fortælle den gode historie, som allerede
er i virksomheden. Vi skaber indholdsstyret marketing.
Jeg synes, at den kombination af metoder, og her vil det
sige strategisk udvikling, journalistik og creative writing,
som vi anvender, er interessant. Man kan se på strategisk
kommunikation overordnet, men man kan også hive det
lidt ned og bruge det til at udvikle metoder til at skabe bånd
mellem en virksomhed og dens kunder, og man kan gøre
det både visuelt og tekstuelt. Og det er det, vi gør her.
SABINE JOHANNSEN ER UDDANNET CAND.MAG. I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALE I STRATEGISK KOMMUNIKATION FRA SDU 1.2.2014. HUN HAR TIDLIGERE ARBEJDET FOR ALLER MEDIA SOM CORPORATE BLOGGER OG SOCIAL MEDIA MANAGER, OG HOS FORLAGET STRANDBERG PUB-LISHING SOM MARKEDSFØRINGSANSVARLIG.
Medlem / portræt
KøbenhavnEffektiv jobsøgning 1 10. marts
Bliv bevidst om dit værd – og sæt ord på dine kompetencer 10. marts
Kompetenceworkshop 12. marts
Karrieresamtaler 16. marts
Effektiv jobsøgning 2 17. marts
Skriv journalistisk 18. marts
Barselshjørnet 23. marts
Talen som ledelsesværktøj 24. marts
Ledelse med passion 25. marts
Nudging - nye strategier til adfærdsforandring 25. marts
Sådan får din virksomhed og du ROI på Facebook 26. marts
Karrieresamtaler 9. april
Med KS i feriejunglen 13. april
Karrieresamtaler 20. april
Barselshjørnet 20. april
Tør du være dig? 20. april
Drop den traditionelle ansøgning – og få job (1) 22. april
Personlig gennemslagskraft og improvisation 23. april
Effektiv jobsøgning 1 28. april
Drop den traditionelle ansøgning – og få job (2) 28. april
Effektiv jobsøgning 2 5. maj
Det gode arbejdsliv som særligt sensitiv medarbejder 5. maj
Kompetenceworkshop 12. maj
Morgenmøde for ledere: Det gode virtuelle møde 13. maj
Barselshjørnet 18. maj
Karrieresamtaler 21. maj
Barselshjørnet 29. juni
Aarhus Skriv journalistisk 17. marts
Pension live – spring den kedelige læsning over 18. marts
Barselssamtale 25. marts
Kom bag om lønstatistikken og bliv klar til lønforhandling 25. marts
Barselssamtale 26. marts
Nudging - nye strategier til adfærdsforandring 9. april
Karrieresamtaler 15. april
KS-DAGEN 2015 - Aarhus 16. april
Morgenmøde for ledere: Håndtering af din mellemlederposition 17. april
Karrieresamtaler 11. maj
Kompetenceworkshop 20. maj
ViborgNetværksmiddag 10. marts
Odense Få nu succes på Facebook (workshop) 10. marts
Barselssamtaler 27. marts
Hold øje med kalenderen på hjemmesiden.
Der kommer hele tiden nye arrangementer over
hele landet.
Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog
København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder
14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
16. november Kursus i InDesign
19. november Kursus i Photoshop
19. november Employability
19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet
22. november NTIF 2012
26. november Kompetenceworkshop
6. december Karrieresamtaler
8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del
7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder
15. november Karrieresamtaler
21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I
6. december Karrieresamtaler
6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet
12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede
Odense14. november Karrieresamtaler
20. november Excel for kommunikatører
4. december Karrieresamtaler
Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden
af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på
hjemmesiden.
Kompetenceworkshop 23. april
Sådan får du nyt job! 6. maj
Fem faser til at undgå en shitstorm 26. maj
Karrieresamtaler 11. juni
KoldingSådan får du nyt job! 11. marts
Kompetenceworkshop 19. marts
Positiv psykologi 13. april
Karrieresamtaler 28. maj
AalborgVærd at vide om SEO 11. marts
Storytelling - 3 karrierehistorier 25. marts
Bag om Aalborgs største events 9. april
Karrieresamtaler 23. april
Fem metoder til at skabe bedre online-tekster (workshop) 7. maj
HerningSpor i sjælen - et Sirius-foredrag 14. april
RandersEt billede siger mere end 1.000 ord! 23. april