temaer fra psykiatriens historie
DESCRIPTION
Denne bog handler om hvordan levevilkårene var for psykisk syge tidligere i historien. Hvordan man diagnostiserede og hvilke behandlingsmidler lægerne havde at gøre godt med.Hele bogen er tilgængelig som en iBog på http://psykiatrienshistorie.via.systime.dk.I iBogsudgaven har du mulighed for at tage noter, dele dem med venner, zoome ind på billeder, og høre lydklip.© Lene Marie Kjems og ViaSystime.TRANSCRIPT
Temaer fra Psykiatriens Historie
Lene Marie Kjems
Fotos og illustrationer
Middelfart Museum, Psykiatrisk Samlings. 5 Kvindelige patienter omkring år 1900.s. 18 Sct. Hans Asyl 1866s. 36 scanning fra Freeman & Watts: Psychosurgery, USA 1950, s.42.s. 46 Folder om distriktspsykiatriens. 49 Overfyldt sengestue fra Middelfart, ca 1950.
Wellcome Images, Londons. 21 Female patient with sleep hysteria wearing a straight jacket, Paris 1889.s. 24 ‘Number of insane patients’ fra ‘Des maladies mentales’ Paris, 1838s. 25 ‘Lypemanie’ illustration fra Nouveau traite elementaire et pratique des maladies mentales, Paris 1876.s. 27 a hysterical woman screaming fra Nouvelle Iconographie de la Salpetriere’; Clinique des Maladies du Systeme Nerveux, Paris 1890. s. 30 Bottles: Veronal, Morhine and Opium fra Science Museum, Londons. 35 Electroconvulsive therapy, United States 1985s. 37 Set of Watts-Freeman lobotomy instruments; box inscribed by Walter Freeman, 1950s. 40 Hospital pharmacy; pharmacy technicians preparing prescriptions.
Images from the History of Medicine (NLM)Fotoarkiv, Glore Psychiatric Museum, Missouri, USA. s. 15 Belgisk dårekiste s. 16 Tony Robert Fluery 1795s. 17 Whirling bed and chair, Amsterdam, 1826s. 25 Charot på Salpetriere 1887s. 26 Clinique à la Salpêtrières. 29 Patient undergoing hydrotherapy treatment, fra St. Elizabeths Hospital for the mentally ill in Washington, D.Cs. 31 Litografi med Sigmund Freud © Sidney Chafetzs. 39 Prozac postkort.
Andres. 14 Tenth-century ivory relief of Christ healing the man of Gerasa s. 49 Den store udslusning, Risskov Museums. 32 Amalie Skram fra hendes “Samlede Værker” 1905s. 42 Anti-psykiatri-logo – © www.antipsychiatry.orgs. 47 Den store udslusning, Museum Ovartaci, Århus. s. 49 transaxial view of the brain taken with 18F-FDG PET © Dr. Jens Langners. 55 Stilbilleder © Animated Minds
Temaer fra psykiatriens historie
© VIA-Systime og Lene Marie Kjems 2010
1. ebogsudgave, 1. oplag 2010
ISBN: 978-87-908-3373-2
Fagkonsulenter: Tove Loftager og AnneMette Olesen.
Layout og illustrationer: Lene Marie Kjems
Forsidefoto: Nurses in uniform 1900s fra State Lunatic Asylum
No. 2. Missouri, USA.
Kopiering og anden gengivelse af dette værk eller dele deraf
er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret, eller
inden for rammerne af en aftale med COPY- DAN. Al anden
udnyttelse forudsætter en skriftlig aftale med forlaget.
Til materialet hører intervies med overlæge Karin
Garde fra Sct. Hans Hospital ved Roskilde og
tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
3© VIA-SyStIme og Lene mArIe KjemS 2010 • temAer frA pSyKIAtrIenS hIStorIe
Indhold
IntroduktIon 4IndledningVejledningCentrale temaerKort oversigtDet psykiatriske DanmarkskortSamfund og historieHvad kan sygeplejersker lære af historien?
oldtId og mIddelalder 12Græsk og romersk oldtid Europæisk middelalderGalehuset og dårekistenHumanistiske idealerMoralsk behandling
de store anstalter 18De store asylerDe uhelbredelige patienterSpørgsmålet om tvangSindssygepleje i 1910
PsykIatrI blIver vIdenskab 23Psykiatri og videnskabFotografiHysteri som diagnose
bIologIske og PsykologIske tIlgange 28Terapi med vandDe tidlige medikamenterFreud og psykoanalysenAmalie Skram
FysIske behandlInger 33
Chok og komaElectrochok – ECTDet hvide snit
PsykoFarmaka 38Et relativt mirakelForbruget i dag
antI-PsykIatrI og dIstrIktsPsykIatrI 41Anti-psykiatriRet til at vælge fraDistriktspsykiatriPladsmangelDen store udslusning
PsykIatrIen I dag 48NeuropsykiatriDiagnosesystemetFortællinger om psykiatrien i dagTranskulturel psykiatri
ekstra 53Patient- og pårørende organisationerLinksLitteratur
Introduktion
5© VIA-SyStIme og Lene mArIe KjemS 2010 • temAer frA pSyKIAtrIenS hIStorIe
IndledningPsykiatriens historie handler på mange måder om
uhelbredelige patienter og manglende prestige: om en
udstødt gruppes kamp om den rette plads i samfundet.
Før psykiatrien etablerede sig som et lægefagligt
område skelnede man ikke mellem det vi i dag kalder
udviklingshæmmede, fysisk handicappede og psykisk syge.
De aller svageste i samfundet, dem der af den ene eller
anden grund ikke kunne tage vare på sig selv, var overladt til
tilfældig, hårdhændet opbevaring.
Da de første psykiatere i samarbejde med folkestyret byggede
de store asyler, indrettet til human ophold og behandling
af sindssyge, måtte de kæmpe for anderkendelse fra deres
lægefaglige kolleger.
Efter årtier med eksperimentelle behandlingsformer fandt
man i 1950erne endeligt medikamenter, der kunne lindre
og behandle de sværeste psykotiske lidelser. Men anti-
psykiatriske bevægelse slog en næve i den psykiatriske
institution og spurgte: Findes der overhovedet psykiske
sygdomme?
De seneste år har mange psykisk syge fået et bedre liv,
som følge af et mere helhedsorienteret behandlingssyn og
bedre medicin. De affektive lidelser møder større lydhørhed i
samfundet generelt, men psykiatrien rangerer stadigt meget
lavt i det lægevidenskabelige hieraki og for de psykotiske
lidelser står kampen stadig om noget helt elementært:
tilstrækkelig og korrekt behandling. kvIndelIge PatIenter fra Middelfart Sindssygehospital omkring år 1900. I samtiden omtalte man dem som sindssyge.
Ord om psykisk syge
Den nudanske betegnelse er ‘psykiatribruger’, forstået på den måde, at man er bruger af en psykiatrisk service i det danske sundhedssystem.
I dag er ordet ‘sindssyg’ et skældsord, men i 1850 var det almindelig sprogbrug.
Ældre betegnelser er afsindig, forrykt, gal, tosse, rasende, vanvittig eller dåre.
Ordet gal kommer fra oldnordisk ‘galder’ som betyder at skrige.
Bindegal - Folk kunne blive så gale, at man måtte lægge bånd på dem.
6© VIA-SyStIme og Lene mArIe KjemS 2010 • temAer frA pSyKIAtrIenS hIStorIe
Vejledning
Denne bog handler om hvordan levevilkårene var for psykisk
syge tidligere i historien. Hvordan man diagnostiserede og
hvilke behandlingsmidler lægerne havde at gøre godt med.
Dette kapitel giver et kort overblik over psykiatriens historie,
mens de resterende kapitler uddyber i tekst og billeder
centrale historiske temaer, som kan studeres individuelt.
Undervejs er der forslag til ekstra litteratur om emnerne.
Hele bogen er tilgængelig som en ibog på hjemmesiden
www.psykiatrienshistorie.via.systime.dk. Her kan man også
høre de to interviews med overlæge Karin Garde og tidligere
statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Begge interviews er
lavet specielt til dette materiale.
Bagerst findes links til ekstra ressourcer på nettet samt
en oversigt over de forskellige patient- og pårørende
organisationer.
introduktion
temaer
interviews
links
Distriktspsykiatri
De store anstalter
Psykiatri bliver videnskabBiologiske og
psykologiske tilgange
Fysiske behandlinger
Psykofarmaka
Anti-psykiatri
Centrale temaerPsykiatriens historie er på mange måder asylets historie. De
store anstalter blev bygget fra 1840, hvilket er synliggjort
med det violette bånd herunder. Dette handler om
sindssygeanstaltens etablering i 1800-tallet, om dets virke og
udfasning i 1980’erne med distrikspsykiatrien.
1950
1840
1990
2010
1900
1930
Oldtid og middelalder
1880
Psykiatrien i dag
1970
8© VIA-SyStIme og Lene mArIe KjemS 2010 • temAer frA pSyKIAtrIenS hIStorIe
Kort oversigt
Oldtid og middelalder
I Oldtiden anerkendte Grækerne betydningen af
følelser i mentale forstyrrelser, men i middelalderen
tolkede man mentale forstyrelser som en dæmonisk
påvirkning.
De store anstalter
Bygningen af de store asyler fra 1850’erne var
det første organiserede forsøg på at studere
og behandle sindssyge. Man ville sørge for, at
patienterne fik anstændige levevilkår.
psykiatri bliver videnskab
I slutningen af 1800-tallet opstod der et nyt
videnskabssyn. Idealet var, at psykiatrien skulle
være en eksakt videnskab. Den skulle bygge
sine metoder på statistik, obduktioner og
naturvidenskab.
Biologiske og psykologiske tilgange
I begyndelsen af 1900-tallet brugte man
koldtvandsbehandling og plantemedikamenter som
opium, morfin og veronal som biologisk behandling
af patienternes symptomer.
Da Freud udviklede psykoanalysen kom der mere
fokus på det psykologiske aspekt af psykisk sygdom
og den enkelte patient og hendes livssituation kom
mere i fokus.
fysiske behandlinger
Med aktive behandlingsmetoder som chokbehandlinger
og det hvide snit forsøgte man at helbrede kroniske
psykoser.
psykofarmaka
Med den moderne psykofarmaka kom der medicin som
virkede på psykotisk angst. Det blev indgangen til en ny
biologisk æra for psykiatiren.
Anti-psykiatri
Den anti-psykiatriske bevægelse satte kraftigt
spørgsmålstegn ved hele den psykiatriske institution og
måden man diagnostiserede psykisk syge patienter.
Med støtte fra patient- og pårørendeforeninger var den
anti-psykiatriske bevægelse bl.a. med til at forbedre
patienternes retssikkerhed.
Distriktpsykiatri
Endelig afvikling af de store anstalter. Fra 1997
var tilbuddet om distriktpsykiatrisk behandling
landsdækkende.
psykiatrien i dag
Psykiatrien er et stort felt med mange forskelligartede
diagnoser. Der er en begyndende lydhørhed over for
affektive lidelser som depression, stress og angst på den
ene side. På den anden side sker der nedskæringer af
sengepladser til de sværeste psykisk syge.
9© VIA-SyStIme og Lene mArIe KjemS 2010 • temAer frA pSyKIAtrIenS hIStorIe
Det psykiatriske DanmarkskortFra 1816 til 1915 byggede den danske stat syv store anstalter
til behandling og pleje sindssyge. De største var Sct. Hans
uden for Roskilde og Jydske Asyl ved Århus.
Efterhånden etablerede man også mindre plejeanstalter og fra
1960 blev der bygget psykiatriske afdelinger i tilknytning til
de fleste somatiske hospitaler og Centralsygehuse (se listen
på billedet).
litteratur Kragh 2008, Psykiatriens historie i Danmark.
Jydske Asyl 1852
Viborg 1877
Nykøbing S 1915
Kom. Hospitalets 6. afd. 1875
Sct. Hans 1816
Vordingborg 1858
Middelfart 1888
Stats- og kommunalanstalt Plejeanstalt
Vester Vedsted 1923
Augustenborg 1932
H Brønderslev 1957H Glostrup 1960
H Ålborg 1970
H Rigshospitalet 1934
H Rønne 1961
H Odense 1970
H Thisted 1972
H Slagelse 1956
H Esbjerg 1964
H Holbæk 1965H Svendborg 1965
H Thorshavn 1969
H Horsens 1970
H Næstved 1969
H Hillerød 1976
H Stolpegarden, Gentofte 1980H Holstebro 1985H Fjorden, Roskilde 1988H Hvidovre 1989
H Grønland 1980
H Vejle 1965H Viborg 1976
H Frederiksberg 1903
H Bispebjerg 1938
H Herning 1965
10© VIA-SyStIme og Lene mArIe KjemS 2010 • temAer frA pSyKIAtrIenS hIStorIe
Samfund og historie
Når et menneske på den ene eller den anden måde afviger fra
normen, så reagerer samfundet. Og for den enkelte kan denne
reaktion være positiv eller negativ, den kan være opbyggende
eller nedbrydende for det enkelte menneskes udvikling.
Når samfundet til forskellige tider har grebet ind over for
psykisk syge, har det siden 1850 primært været med et
ønske om at hjælpe. Men sådan ser vi ikke nødvendigvis på
det i dag. De metoder samfundet og lægerne til forskellige
tider har taget i brug overfor psykisk syge betragter vi idag
som inhumane fx langvarig isolation og fiksering, autoritær
behandling og risikofyldte kirurgiske indgreb.
Men vi kan ikke bedømme fortiden efter nutidens standarter.
Det kalder man i historiefaget for ‘presentism’. Når vi ser
tilbage på begivenhederne i psykiatriens historie, er det derfor
vigtigt, at betragte dem i relation til det daværende samfund,
til mulighederne og begrænsningerne i behanlingssystemet og
i forhold til den eksisterende verdensopfattelse.
Forståelse for og viden om fortiden udfordrer vores fordomme,
og gør os til skarpere iagttagere af nutidens praksis.
litteratur Kjeldstadli (2001) Fortiden er ikke hvad den har
været.
Samfund
Behandlingssystemet
patienter
presentism
Når man bedømmer fortiden efter nutidens standarter.
11© VIA-SyStIme og Lene mArIe KjemS 2010 • temAer frA pSyKIAtrIenS hIStorIe
Hvad kan sygeplejersker lære af historien?
Nutidens psykiatriske sygepleje udspringer af fortidens
holdning til og håndtering af mennesker med psykiske
sygdomme.
Det særlige ved vores nutidige sygdoms- og
samfundsforhold springer i øjnene, når vi ser hvor
anderledes man i tidligere tider har levet og tænkt.
antallet aF PsykIatrIske sengePladser I danmark er en konkret spejling af psykiatriens udvikling: De første sengepladser blev bygget med asylerne i 1800-tallet og de mangedobles gradvist indtil 1970. Med psykofarmakaen og distrikt-psykiatriens behandlings-strategier blev hovedparten nedlagt igen i løbet af 20 år. Det diskuteres i dag om niveauet af sengepladser modsvarer behovet.
Når vi ser, at tingene har været anderledes, end de er i
dag, bliver vi opmærksom på, at de forsat kan forandre
sig.
litteratur Iversen (2006) Medicinsk Sociologi.
1
2
3
1800 1825 1850 1875 1900 1925 1950 1975 2000
2.500
5.000
7.500
12.500
10.000
Institionalisering
Totalinstitutionspsykiatri
Afinstitio-nalisering
Integreret i samfundet
Distrikts-psykiatri
1800 1825 1850 1875 1900 1925 1950 1975 2000
2.500
5.000
7.500
12.500
10.000
Institionalisering
Totalinstitutionspsykiatri
Afinstitio-nalisering
Integreret i samfundet
Distrikts-psykiatri
22© VIA-SyStIme og Lene mArIe KjemS 2010 • temAer frA pSyKIAtrIenS hIStorIe
Sindssygepleje i 1910
I 1910 udgav Dansk Sygeplejeråd “Haandbog for
Sygeplejersker”. Her kunne man læse ti sider om specifik pleje
af sindssyge, der i hovedtræk handlede om, at:
• vise patienten tålmodighed og autoritet • aflede hans tanker ved vrangforestillinger • sørge for ro og udelukkelse fra alt forstyrrende • finde beskæftigelse og passende arbejde til patienten• iagttage patientens sygelige stemninger• ikke anvende tvangsmidler og straf• nøjagtigt udmåle sovemidler og beroligende midler• aldrig tage imod foræringer.
Af lærebogen kan man se, at ordet “autoritet” historisk set
har haft en naturlig plads i psykiatrien. Sygeplejersken – og
lægen i øvrigt – havde i kraft af deres stilling og ekspertise ret
til at bestemme inden for den psykiatriske institution. Sådan
er det på sin vis også i dag, men i 1910 lagde man vægt på at
udvise denne autoritet over for patienterne. Det opfordrede
inddirekte sygeplejersken til at være autoritær, og i værste
tilfælde tilsidesætte patientens ret til at træffe selvstændige
beslutninger ud fra en bedre vidende mening om, hvad der var
i hans eller hendes interesse. Selvom det i lærebogen også
hedder, at sygeplejersken ikke skal anvende tvangsmidler og
straf, har det i praksis ikke været lige let for patienten at se
forskel på ’autoritet’ og tvang.
I dag handler den psykiatriske sygepleje mere om dialog og
medbestemmelse, men man diskuterer og slås stadig med
den hårfine grænse mellem omsorgsfuld grænsesætning og
misbrug af magt.
litteratur Salzwedel (1910) Haandbog for Sygeplejersker
og Strand (1995) Fra kaos mod samling, mestring og helhed.
§ 658. Sindssygdommes Natur
Sindssyge Mennesker bør have stor Krav paa vor Medlidenhed, fordi de er berøvet Forstandens Brug.
§ 661. Opsyn
Aandelig Ro er det vigtigste Lægemiddel for den syge. Denne Ro maa paa ingen Maade forstyrres. Derfor maa det udelukkende være Lægen, der bestemmer, hvem den syge maa se...Ligeledes er det nødvendigt, at Lægen læser de Breve, den syge skriver, saavelsom de Breve, han modtager.
Haandbog for Sygeplejersker 1910