tg 04 2010

TIDSSKRIFTET

GRØ

NLA

ND

NR

. 4/DEC

EMB

ER 2010

58

. ÅRG

AN

GD

ET GR

ØN

LAN

DSK

E SELSKA

B

260 kirstenthisted

kUUk–kunstfrakontaktzonen

268 karstensecher,hellebohnstedt-petersen ogbjarnea. ljUngdahl

josvaskobbermine100årsenere

286 janebUUssørensen

hvadbilledrammernegemte

288 mikkelsørensen

thulekulturensanvendelseaf bjergartertilfremstillingaf redskaberinordøstgrønland

298 dariamorgoUnova

tværfaglighedsometgrundvilkår

305 troelskierUlfbisga ardsUndwall

ejnarmikkelsentilbageved shannonøenefter98år

312 nielsfr andsen

hvemvarjohnsacheuse

320 jettearneborg

brattahlidsbeliggenhed

329 sebastianh.mernild

forskningietistidslaboratorium anno2010

TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske SelskabStrandgade 1021401 København KTelefon 39 63 57 33Giro 6 40 34 76Fax 39 63 55 43E-mail dgs@groenlandselskab.dkwww.groenlandselskab.dkwww.tidsskriftetgronland.dkIBAN DK 9820 0080 14 80 32 71SWIFT/BIC NDEADKKKSE nr. 19 04 29 28

Ansvarshavende redaktørLaila Ramlau-HansenHvidhøj 1BStevnstrup, 8870 LangåTelefon 51 36 01 84E-mail: [email protected]

De i artiklerne fremsatte synspunk-ter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget an-svar

Redaktionelle synspunkter i tidsskrif-tet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det grønlandske Selskabs synspunkter

Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse

Tidsskriftet ”Grønland” er udgivet med støtte fra bl.a. Kulturministeri-ets bevilling til almenkulturelle tids-skrifter, Carlsbergs Mindelegat.

Grafisk udformningUrs Gjerding

TrykGullanders Bogtryk A/S

INDHOLD

AAGE V. JENSENS FONDE

KØBESMALERIER – BILLEDER M.M.

MED RELATION TIL GRØNLANDKONTAKT

KUNSTHANDLER

ROAR CHRISTIANSENBox 348, 3900 Nuuk/Godthåb

Telefon +299321393 – Fax +299322393www.galleri.gl

e-mail: [email protected]

Tidsskriftet Grønland 4/2010 329

Det arktiske landskab er under forandring som følge af klimaændringer. Gennem de sidste adskillige årtier har vi været vidne til et varmere og vådere klima, og behovet for en bredere og bedre forståelse af klimaets variationer, indvirkning på og samspil med de forskellige økosystemer i såvel det marine som i det landskabelige naturmiljø er steget betydeligt. Dette i takt med, at vi ønsker at beskrive fremtidens klima, dets variationer, samt dets afledte effekter. En troværdig for-udsigelse af fremtidens forhold kræver, at vi forstår fortidens og nutidens forandringer.

En forståelse af det arktiske klima er ble-vet tilvejebragt gennem cirka 75 års viden-skabelig forskning i Sydøstgrønland, i det lavarktiske gletschertypeområde – Mittivak-kat – ved byen Tasiilaq på Ammassalik Ø. Her er tale om feltmålinger, observationer og eksperimenter, som påbegyndtes tilbage i 1933 af geolog Keld Milthers, der deltog i po-larforsker Knud Rasmussens syvende Thule ekspedition. En ekspedition, som lagde grundstenen til det, der i dag kendes som forskningsstationen ”Sermilik”. Med opret-telsen af denne logistiske platform, Sermilik Stationen, blev rammerne for en intensive-ring af forskningen i Sydøstgrønland skabt.

denførsteforskningvedsermilikI slutningen af juli 1933 sejlede Milthers ud

AF SEbASTIAN H. MERNILD

forskningietistidslaboratorium,anno2010

observationer fra dette års feltsæson i østgrøn-land viser, at den rekordvarme sommer har betydet en meget omfattende gletscherafsmelt-ning, hvor gletscherfronterne nu trækker sig tilbage i et hidtil uset tempo. De høje sommer- temperaturer er i overensstemmelse med den globale situation, hvor det første halvår af 2010 blev det varmeste halvår i temperaturmålinger-nes historie. Den varme sommer har yderligere medført, at der for første gang i de cirka 40 år, hvor for eksempel Mittivakkat Gletscheren har været observeret årligt, ses hvad der kaldes »gletscherkollaps«.

RESUMÉ

Sebastian H. Mernild er klima- og polarforsker (ph.d.) ansat ved Climate, ocean, and Sea Ice Modeling Group, Depart-ment of Computational Physics and Methods, Los Alamos Natio-nal Laboratory, New Mexico, USA.E-mail: [email protected]

330 Tidsskriftet Grønland 4/2010

SEBASTIAN H. MERNILD: FoRSKNING I ET ISTIDSLABoRAToRIUM, ANNo 2010

fra Tasiilaq med kurs mod Mittivakkat-glet-scheren (den største gletscher på Ammassa-lik ø). Datidens forskningsarbejde og -udstyr var primitivt sammenlignet med det elek-troniske GPS-, landmåler-, satellit- og sikker-heds- og overlevelsesudstyr, der i dag anven-des. Alligevel formåede Milthers ekspediti-onshold at opmåle og indsamle eksakte og detaljerede data om bl.a. Mittivakkat-glet-scherens beskaffenhed, således at gletsche-ren senere i forbindelse med det internatio-nale geofysiske år 1957-58 (også kendt som

det tredje internationale polarår) blev ud-valgt som et af de danske undersøgelsesom-råder i det arktiske netværk af forskningsste-der. I forbindelse med det internationale geo-fysiske år blev klimaets effekt på bl.a. fersk-vandsafstrømningen målt. At måle afstrøm-ningen var krævende i 1950’erne. Datidens målinger krævede, at man stod én til to ti-mer i det kolde smeltevand, og ikke, som i dag, iført neopren waders men derimod uld-ne underbukser, hvilket må have været en kold fornøjelse.

(Venstre) kort over Grønland med beliggenheden af Sermilik Stationen i Sydøstgrønland; og (højre) satellitbil-lede af Mittivakkat Gletscheren med omkringliggende bjerg- og kystlandskab. Sermilik Stationens beliggenhed ved Sermilik Fjorden er vist med rød prik (satellitbillede: Quickbird; kilde: Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet).

Et eksempel på forskellige stadier af “gletscherkollaps” ved Mittivakkat-gletscheren i Østgrønland. Gletscherens overflade i randområderne er styrtet sammen på grund af rekordafsmeltningen i sommeren 2010, både på gletscherens overflade og inde i gletscheren, hvor øgede mængder smeltevand udhuler den. Dræneringskanalerne udvides, hvilket sine steder medfører, at gletscheren ikke er i stand til at bære sin egen vægt (Foto: S. H. Mernild).



I perioden fra 1969 til 1980 blev der ud-viklet nye forskningsmetoder og lagringsud-styr, som muliggjorde, at vejrparametre kunne måles og observationerne gemmes. Udviklingen af dataloggere gjorde det mu-ligt at indsamle og gemme vejrobservatio-nerne, selv når man fysisk ikke var til stede i Østgrønland. Et fast årligt overvågningspro-gram blev derfor iværksat, og Sermilik Stati-onen har i dag det længst eksisterende over-vågningsprogram, inklusive det eneste glet-scherobservationsprogram i Grønland for lo-kale gletschere. Et gletscherprogram, der har kørt kontinuerligt siden 1995 på Mittiv-akkat Gletscheren. Foruden glaciologi er der gennem årerne blevet forsket i hydrologi og kystmorfologi. Disse discipliner er alle ble-vet praktiseret i stor udstrækning ved Ser-milik gennem det snart 75-årige forløb, for-uden for eksempel fagdisciplinerne: jord-bundslære samt geomorfologisk- og geolo-gisk kortlægning.

Sermilik Stationen er i dag én af to fun-gerende kystnære forskningsstationer på den cirka 3.000 km lange østkyst (en station drevet af Københavns Universitet), hvor der videnskabeligt forskes i de direkte konse-kvenser af klimaændringerne på økosyste-met samt i de såkaldte feedback-processer, som er processer, der styres af klimaet, men som i sig selv også påvirker klimaet. Denne forskning har igennem alle 75 år vist sig at have været til gavn for lokalsamfundet, for eksempel i form af videnskabelig dokumen-tation forud for oprettelsen af vandkraftvær-ket i Tasiilaq samt for det internationale forskningsmiljø, idet der er fremskaffet grundforskningsmæssig information fra det-te isolerede, følsomme område. Dette bidra-ger til vor viden om lang- og kortsigtede va-riationer i klimaet og dets indflydelse på na-turlandskabet i Sydøstgrønland.

sommeren2010,ogklimaetgerereltSommeren 2010 var ved Sermilik den næst-varmeste, der er målt, kun overgået af 2005. Observationerne viser, at temperaturen i

gennemsnit for sommerperioden juni, juli og august var 6,6°C ved Sermilik, hvilket er cirka 1,5°C over gennemsnittet, siden auto-matiske klimastationer blev opsat 1993. Også i Tasiilaq blev der ligeledes observeret en ekstrem høj 2010-middelsommertempe-ratur, kun netop lige overgået af middeltem-peraturen i 1932 (temperaturobservationer der blev iværsat i 1898). De høje østgrønland-ske temperaturer denne sommer er i over-ensstemmelse med den globale situation, hvor det første halvår af 2010 ifølge den ame-rikanske rumforskningsorganisation NASA blev det varmeste halvår i temperaturmålin-gernes historie. De høje sommertemperatu-rer i 2010 ligger i forlængelse af en gennem-snitlig stigning i årsmiddeltemperaturen over de seneste mange årtier på 0,8°C. I “nor-male” år ligger middelsommertemperaturen i Sermilik-området på omkring 5,2°C og år-snedbøren mellem 1400–1850 mm. Kombina-tionen af den varme sommer og den tørre vinter gjorde, at snefanerne i området om-kring Sermilik og Mittivakkat Gletscheren dette år smeltede tilbage i rekordtempo. I 2010 var stort set alle snefaner smeltet bort i slutningen af juni/begyndelsen af juli som en konsekvens af den varme forsommer og den lave vinternedbør (august til maj) på om-kring 400 mm.

østgrønlandskegletschere,isblivertilvandUd fra fotografier optaget i 1933 i forbindel-se med den syvende Thule Ekspedition blev gletscherrandens form og position bestemt. I sommeren 2010 ligger Mittivakkatgletsche-rens rand cirka 1,3 km længere oppe i dalen. Gletscherfronten er gennem de seneste godt 75 år i gennemsnit smeltet 17–18 meter tilba-ge om året. Målinger i sensommeren 2010 vi-ser, at gletscherfronten dette år er smeltet omkring 35 meter tilbage. Meget tyder på, at flere gletschere i området gennem de senere år trækker sig tilbage i et hidtil uset tempo. Et tempo, som i 2010 er omkring det dobbel-te af den gennemsnitlige tilbagesmeltning,



der er sket gennem de henved 75 år, hvor ob-servationer og billededokumentation har fundet sted. Målinger og modelberegninger viser, at tilbagesmeltningen i 2010 klart overstiger alle tidligere 75 år. Endvidere har Mittivakkat-gletscheren i 63 ud af de seneste 75 år haft en tydelig negativ massebalance, hvilket betyder at sommerens smeltning af sne og is fra gletscherens overflade oversti-ger den mængde sne, der akkumuleres på gletscheren gennem den foregående vinter-periode. I randzonen var nedsmeltningen af gletscheroverfladen i 2010 på mellem 4,5–5,2 meter, hvorimod der i tidligere år er ob-serveret en gennemsnitlig nedsmeltning i randzonen på mellem 2–3 meter. Også her er der i 2010 tale om en fordobling af tidligere års smeltning.

Den varme sommer har yderligere med-ført, at der for første gang i de cirka 40 år, hvor gletscheren har været observeret årligt, ses hvad der kaldes “gletscherkollaps”. Det vil sige, at gletscherens overflade i random-råderne ikke blot smelter tilbage men falder sammen over større områder. Der er ingen tvivl om, at flere af gletschere i området er stærkt påvirket af de høje temperaturer, dels af den varmere atmosfæres direkte indvirk-ning på overfladeafsmeltningen, men også af varmens indirekte effekt, da de stærkt øgede mængder af smeltevand skaber smelt-ning internt i gletscheren. Ved kontakt med det relativt set varmere og kraftigt strøm-mende smeltevand sker der en udvidelse af dræningskanalerne. I dele af gletscherens randområde sker undermineringen så hur-

Sermilik fjordens udmunding samt Nordatlanten. billedet er taget fra randområdet af Mittivakkat Gletscheren (foto L. A. Andreasen, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet).



tigt, at gletscherranden ikke når at smelte tilbage, før der sker kollaps.

Den voldsomme gletschersmeltning i 2010 har medført en øget afstrømning af ferskvand til oceanet. Det forventes, at af-strømningen i 2010 er omkring 25–35 pro-cent større sammenlignet med gennemsnit-tet for de seneste cirka 15 år, hvorfra der foreligger pålidelige data. De tendenser, der er observeret i afstrømningen fra Østgrøn-land, synes ligeledes at gøre sig gældende i Vestgrønland, f.eks. ved Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), hvor der gennem de se-neste år har været gennemført tilsvarende målinger. Sommeren 2010 vil med de høje temperaturer i Grønland sætte sig tydelige spor ved en ekstraordinær stor gletscheraf-smeltning og en ferskvandsafstrømning til verdenshavene, som vil sætte yderligere skub i den accelerende globale havspejlsstig-ning.

fralokaltistidslaboratoriumtilregionaleforholdSermilik området er et istidslaboratorium, hvor landskabets forskellige elementer, som beskrevet ovenfor, kan bruges som et klima-arkiv, der fortæller historien om tidligere ti-

ders samt nutidens klima, dets forandringer og dets indflydelse på f.eks. gletschere og landskabsudvikling. Et klimaarkiv, der den-ne sommer bl.a. blevet udforsket med det formål at søge at opnå ny viden og indsigt i forholdene i og omkring Sermilik. Viden, der for eksempel vil kunne anvendes i for-bindelse med opskalering, hvorved der på troværdig vis kan gives kvalificeret bud på regionale forhold. Klimaarkivet for netop dette område er også kommet i særlig fokus, efter at det blev opdaget, at Hellheim-glet-scheren i bunden af Sermilik Fjorden i perio-den 2003–2005 pludseligt kælvede isbjerge med langt større hastighed end observeret tidligere. Spørgsmålet har været, om det ind-varslede en ny periode med betydeligt større kælving på grund af global opvarmning, el-ler om det måske var et tilbagevendende fæ-nomen uden direkte relation til den generel-le temperaturstigning, som i øjeblikket fin-der sted i SØ-Grønland. For at finde mulige svar på den type spørgsmål er det nødven-digt at bygge videre på bl.a. de undersøgel-ser, der er foretaget fra Sermilik Stationen, og det forudses, at stationen i endnu højere grad vil blive benyttet til forskning i fremti-den.

nyemøblertilsekretariatetervenligstsponsoreretaf

Gamle Carlsberg Vej 10 · 2500 Valby · Tel. 33 27 47 03 · Fax 33 27 47 03

MEDLEMSKAb OG AbONNEMENTPRISER

MANUSKRIPTER

For at smidiggøre produktionen af Tidsskriftet og opnå det bedst mulige resultat og en rettidig færdiggørelse af Tidsskriftet skal her udstikkes nogle enkle retningslinjer, som bedes følges af alle forfattere.

• Manuskripter skal leveres elektronisk i forma-terne Word eller WordPerfect til PC. Manuskrip-tet sendes til redaktøren via e-mail til adressen: [email protected]

• Illustrationer sendes færdiggjorte per mail eller per brev på CD i minimumsopløsning på 300 dpi.

• I separate elektroniske filer sendes figurtekster, et kortfattet resumé af artiklen, et kort CV for forfatteren/erne og et portrætfoto af forfatteren/erne.

Hurtigst muligt efter modtagelse af manuskriptet modtager forfatteren/erne en vurdering fra redaktø-rer. Her vil redaktøren også fortælle forfatteren/erne, hvornår næste nummer af Tidsskriftet forventes at udkomme, så forfatteren ved, hvornår den opsatte artikel kommer retur til forfatteren/ernes godken-delse. På dette tidspunkt er det ikke længere muligt at ændre på manuskriptets indhold og længde.

Tidsskriftet Grønland udgives af Det Grønlandske Selskab og er fondsfinansieret. Det betyder, at der desværre ikke er midler til at betale forfattere til tids-skriftet honorarer for hverken tekst eller billeder. I særlige undtagelsestilfælde kan noget andet dog aftales med redaktøren af tidsskriftet. »Honoraret« for levering af artikler og billeder til Tidsskriftet Grønland består af en pdf-udgave samt tre papirek-semplarer af det tidsskrift, artiklen bringes i.

Med venlig hilsen redaktøren

Laila Ramlau-HansenHvidhøj 1B 8870 LangåE-mail: [email protected]: 5136 0184

medlemskabafdetgrøn-landskeselskabEnlig 220 kr. Samboende 330 kr.*Studerende 110 kr. *Samboende studerende 165 kr.

medlemskabafdgsogabonnementpåtidskriftetgrønlandEnlig 550 kr. Samboende 660 kr.*Studerende 440 kr. *Samboende studerende 485 kr.

grønlandenlig 530 kr. samboende 640 kr.*Studerende 420 kr. *Samboende studerende 475 kr.

restenafskandinavienEnlig 555 kr.Samboende 665 kr.*Studerende 445 kr. *Samboende studerende 510 kr.

restenafverdenEnlig 630 kr.Samboende 740 kr.*Studerende 520 kr. *Samboende studerende 585 kr.

abonnementpåtidskriftetgrønlandu/medlemskabafdgsårligt 385 kr. Grønland 365 kr.Skandinavien 390 kr.Resten af verden 525 kr.Luftposttillæg Grønland 75 kr.

medlemskabafkunstforeningenaronEnlig 100 kr.(forudsætter medlemskab af Det grønlandske Selskab)

Priserne er årlige og gældende for 2010. Abonnementprisen i Danmark er incl. moms.

ønskerdumellemskabog/ellerabonnement,såskrivellerringtil:

detgrønlandskeselskabStrandgade 1021401 København KTlf. 6160 5331Fax 3963 5543e-mail: [email protected]

retningslinjertilforfattere

tg 04 2010

Documents