this pagedams.dk/vejret/vejret88.pdf

VEJRETNr. 3 -23. ÅRGANG September 2001 (88)

Tema: Århundredets vejr

Omslag_88_MAC 12/09/01, 15:451

VEJRETMedlemsblad forDansk Meteorologisk Selskabc/o Michael JørgensenMorbærhaven 8-50, 2620 AlbertslundTlf. 43 46 39 22, [email protected] 7 352263

Formand:Jens Hesselbjerg Christensentlf. 48 17 04 [email protected]

Næstformand:Hans E. JørgensenTlf. 46 77 50 34, [email protected]

Sekretær/ekspedition:Michael JørgensenMorbærhaven 8-50, 2620 AlbertslundTlf. 43 46 39 22, [email protected]

Kasserer:Keld Q. HansenTlf. 39 15 73 44, [email protected]

Redaktion:John Cappelen, (Ansvarh.)Lyngbyvej 100, 2100 København ØTlf. 39 15 75 85, [email protected] Rasmussen - Anders Gammelgaard - Hans Valeur

Bladet tilsendes medlemmerne afDansk Meteorologisk Selskab.Foreningskontingent:A-medlemmer: 220 kr.B-medlemmer: (Modtager ikke mødeind-kaldelser): 160 kr.C-medlemmer (studerende): 120 kr.D-medlemmer (institutioner): 225kr.

Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren.Korrespondance til selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen.

Adresseændring meddeles til nærmeste postkontor. Ved fl ytning fra/til udlandet dog meddelelse til DaMS.

Redaktionsstop for næste nr. af VEJRET: 15. oktober 2001

©Dansk Meteorologisk Selskab.Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET, såfremt det sker med kildeangivelse.

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85

ISSN 0106-5025

Fra redaktørenDet sidste årtusinde sluttede ved indgangen til 2001 og hvad er så mere naturligt end at kikke tilbage på dette 20. århundrede med “Vejr og Klima - briller” på.Det 20. århundredes vejr og klima i Danmark er netop temaet for dette nummer af “Vejret”. I to artikler gennemgås for det første Dan-marks vejrhistorie og for det andet analyseres daglige vejrdata med en “tolkning” af det danske klima for øje. Indenfor det meteorologiske område er der i Danmark og for den sags skyld i resten af Verden sket utrolig meget på 100 år og det er selvsagt umuligt at få det hele med. Hvad der er væsentligt og hvad der er mindre væsentligt er jo en meget subjektiv vurdering, der afhænger af de øjne der ser. Det er i den sammenhæng forfatternes håb at de fl este væsentlige begivenheder og aspekter i det 20. århundredes danske vejrhistorie i det føl-gende bliver behandlet på den bedst mulige måde.God fornøjelse.

John Cappelen

IndholdDanmarks vejrhistorie i det 20. århundrede - et udpluk ........................ 1Danmarks klima i det 20. århundrede ..... 33Forårsvejret 2001 .................................... 52Nyt fra formanden................................... 57

ForsidebilledetDMI's hovedsæde på Lyngbyvej i Køben-havn. Her arbejder i dag ca. 330 indenfor mange forskellige grene af meteorologien. I starten af sidste århundrede var medarbejder-staben på ca. 10 mennesker og domicilet på Eksplanaden i København var mere beske-dent. Foto John Cappelen.

Omslag_88_MAC 12/09/01, 15:452

Danmarks vejrhistorie i det 20. århundrede - et udpluk

Af John Cappelen og Niels Woetmann Niel-sen, DMI

Indledning

Det 20. århundredes vejr og klima i Danmark er temaet for to artikler. Denne første arti-kel ser på Danmarks vejrhi-storie gennem det 20. århund-rede som forfatterne “ser” den - et udvalg af meteorologi-ske milepæle i form af usæd-vanlige vejrbegivenheder og andre hændelser af betydning for det danske samfund og fagets udvikling.

Den anden artikel koncen-trerer sig hovedsageligt om analyser af daglige vejrdata, der fører frem til en “tolkning” af det danske klima i sidste århundrede.

En god indledning til gen-nemgangen af meteorologien i Danmark i det nu forgangne århundrede kan i øvrigt fi ndes i Vejret 81 nov. 1999 på side 15. Artiklen af Peter Aakjær ser på meteorologiens vilkår og udvikling gennem perioden fra etableringen af Meteorolo-gisk Institut i 1872 og frem til begyndelsen af det 20. århund-rede.

Hvilken periode dækkede det 20. århundrede egentlig?

Der har omkring sidste århund-redeskifte hersket en del usik-kerhed om det 21. århundrede startede 1. januar 2000 kl. 0 eller 1. januar 2001 kl. 0 eller sagt med andre ord om det sidste århundrede gik fra 1900-1999 eller fra 1901-2000? Set med både historikernes og astronomer-nes øjne er dog ingen tvivl om, at vi først er trådt ind i det 3. århundrede den 1. januar 2001. Det skyldes den simple grund at der intet år 0 fi ndes - det 1. årtusinde startede med år 1! Der var således først gået 2 årtusinder ved overgan-gen 2000/2001, og ikke året før, hvor de største festlighe-der kloden over, foregik.

Denne artikels materiale vil således fokusere på perioden 1901-2000, selvom tabellen med månedsekstremer for Danmark går tilbage til 1874.

Vejrhistorien i det 20. århundrede

For overskuelighedens skyld vil vi i det følgende dele århun-dredet op i 10 års-perioder, selvom tabel 1 er delt op i 5 års perioder. Forskellige mar-

kante vejrrekorder vil kunne læses i særskilte bokse og vigtige årstal for meteorolo-giske begivenheder og andre beslægtede begivenheder er præsenteret i afsnittene “Udpluk fra meteorologika-lenderen”.

En hurtig vejrmæssig over-sigt fås af tabel 1, der på månedsbasis og i femårspe-rioder opregner nogle af de vigtigste vejrekstremer - hvad angår temperatur, nedbør og solskinstimer - i perioden 1874-2000. Umiddelbart fås et billede af århundredet 1901-2000, hvor sidste halv-del klart har været præget af fl ere målte ekstremer end første halvdel. Om vi i løbet af århundredet faktisk har fået et mere ekstremt vejr i Dan-mark kan ikke siges med sik-kerhed, da de meteorologiske instrumenter, antallet af måle-steder og observationshyppig-heden er ændret meget igen-nem århundredet og derfor kan være en del af årsagen.

1901-1910Det første årti efter århund-rede-skiftet vil fra vejrfronten nok mest huskes for de mange ekstreme minimimumsværdier både hvad angår temperatur og nedbør - i fl æng kan nævnes maj og august 1902 samt okto-ber 1905, der blev rekord kolde og den 16. juli, hvor der ved Gludsted Plantage blev regi-

Vejret, 88, september 2001 • side 1

Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:451

Månedsekstremer for Danmark 1874-2000

Tabel 1. Vejrekstremer i Danmark 1874-2000. Tabellen er delt op i 5 års perioder og årstallene for ekstremerne er i hver 5 års periode omgivet med et 2-cifret tal, der efterfølger arten at ekstremet, angivet med et symbol. + 99 i september-søjlen angiver således, at september 1999 var den varmeste september i perioden 1874-2000.

side 2 • Vejret, 88, september 2001

Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:462

Månedsekstremer for Danmark 1874-2000


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:463

fortsat intensivering af under-søgelser og erobring af luft-rummet. Kommunikation har i øvrigt i hele århundrede været en nøg-lefunktion i vejrtjenestearbej-det. Ved indsamling af basis-materiale (observationer m.v.) er gennem tiden alt fra cykel-bude over kabeltelegraf, tråd-

streret den laveste juli-tempe-ratur overhovedet i Danmark; -0,9 °C. 1902, 1907 og 1909 havde somre, der var blandt de ti koldeste i århundredet. November 1902 og juli 1904 blev rekord nedbørfattige og 1904 fi k den 6. tørreste sommer overhovedet registre-ret. I februar1907 blev det laveste lufttryk i Danmark til-lige målt i Skagen (se Vejret 26 feb. 1986 “En næste utrolig rekord”). At det højeste lufttryk i Dan-mark var målt samme år måne-den før og at man i september 1906 målte den højeste tem-peratur i september overho-vedet samt at man i 1910 fi k den vådeste sommer kan ikke opveje indtrykket af disse første 10 år som præget af mange lave ekstremer. Julestormen 1902 blev århund-redets første rigtige orkanag-tige storm fra vest med mere end 37 m/s. Den storm og senere snestormen fra nord 19. april 1903, der begravede København og Sjælland i sne, kom til at sætte sit præg i det danske landskab - i byerne i det mindste. Mange telefon-ledninger blev nemlig afbrudt, og de blev aldrig sat op igen. Datidens KTAS beslut-tede nemlig, som et af de første telefonselskaber i verden, at gå over til nedgravning af tele-fonkabler, hvorfor vi i Køben-havn ikke ser kilometervis af kabler hænge langs vejene, som det fx stadig er tilfældet i mange andre storbyer verden over.Ellers var århundredets begyn-delse præget af starten på nye kommunikationsformer og en

løs radiotelegrafi , verdensom-spændende fjernskriverkreds-løb, telexer, radiofaksimile og senest satellit- og com-puterkommunikation været anvendt. Mens der ved udbre-delse af de færdige resultater (vejrmeldinger og vejrudsigter og varsler) til offentligheden og specielle brugere har været

Århundredets stormeJulestormen 26. december 1902Oktoberstormen 17. - 18. oktober 1967Novemberstormen 23. - 25. november 1981Decemberstormen 3. - 4. december 1999

Figur 1. Ved århundredets start var vejrstationerne meget simple. Et væghængt temperaturskab og en nedbørmåler samt en vimpel i en fl agstang var udstyret på en større station. Her ses et af instrumenterne nemlig N. J. Fjords regnmåler og tilhørende måleglas, der blev anvendt til nedbørsmåling i Danmark fra Instituttets start i 1874. Den pågældende måler blev i 1880 sendt til Læsø, hvor den var i uafbrudt anvendelse op til september 1967, hvor den blev udskiftet med en nyere model - Hellmann måleren.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:464

taget så forskellige kanaler i anvendelse som bude, radiote-legraf, radiotelefoni, opslags-tavler på jernbanestationer, optiske varslingssignaler ved vore kystsignalstationer, tele-fon, TV og senest Internettet.

Ekstreme lufttryk23. januar 1907 registreres det højeste lufttryk i Danmark med 1062,5 hPa i Skagen, mens der blot en måned senere blev målt det laveste lufttryk i Danmark - også i Skagen - den 20. februar da instrumentet viste 943,9 hPa.

Figur 2. Morseapparater og kabeltelegrafi var hoved kom-munikationsmidlet helt op til midten af 1920’erne, hvor radioen holdt sit indtog. Så sent som i 1980’erne blev mor-senøgler stadig brugt lejlig-hedsvis ved øde beliggende stationer i Grønland.

Figur 3. Postkort fra landsbyen Haastrup på Fyn. Billedet er taget sommeren 1911 og viser hospitalet (fattighuset) fra 1785 og landsbykirken. Fjords regnmåler ses opstillet i smedens have til venstre over navnet “Haastrup”. 1. september 1911 blev regnmåleren erstattet med en nedbørmåler af mærket Hellmann.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:465

1910-1920

Vejrmæssigt har vi her et årti i Danmark med så godt som ingen målte ekstremer. “Kun” en rekordtør marts 1918 samt en rekordkold november 1919

kunne det blive til. I juli 1914 blev varmerekorden næsten sat med 34,5 grader. I øvrigt i et trykkende og lummert vejr med en del lyn og torden. Trykkende var det også ude i Europa, der kort tid efter

blev kastet ud i 1. Verdens-krig. Krigen blev smalhans for meteorologien, men det blev opvejet af efterkrigsårenes tek-niske og videnskabelige frem-skridt.

Udpluk fra meteorologikalenderen1901: Gulielino Marconi, italiensk fysiker, sender de første trådløse radiotelegrafi ske signaler fra England til Amerika.1901: Opdagelsen af stratosfæren (1898) bekræftes med ballonopsendte meteografer. 1902: Den første radiosonde (ubemandet ballon med meteorologisk måleudstyr) opsendes i Danmark fra dragestationen ved Hald. Før den tid blev der fortrinsvis anvendt stålvejer-trukne drager. Det var farligt i tor-denvejr.1902: Århundredets første orkanagtige storm lige efter jul.1903: 19. april bliver København og Sjæl-land begravet i sne. Alle telegrafforbindelser bliver afbrudt og tegningen af vejrkort blev derved umuliggjort.1903: Brødrene Wright fl yver som de første i verden med et motordrevet fl y. De når 3 meters højde og en distance på 260 meter.1904: Stormvarslingstjeneste oprettes på bag-grund af julestorm 1902 og snestorm 1903.1904: Største skibskatastrofe i dansk histo-rie, da DFDS-Amerikadamperen 29. juni i tæt tåge sejler på Rockall-klippen i Atlanten. Ved forliset reddes kun godt 1/5 af de ca. 800 ombordværende.1906: Vores hjemlige J. C. Ellehammer fl yver i dette år med sit motoriserede sejldugs-dra-gefl y på øen Lindholm. Den første fl yvetur strækker sig over 42 meter i en lille meters højde. Luftfarten skulle snart udvikle sig til en stor brugergruppe og en aktiv samarbejds-partner i vejrtjenestesammenhæng.

1906: Kulingsvarslingstjeneste oprettes. Man oprettede samtidig en række visuelle vars-lingsstationer 9 storm- og 6 kulingstationer, der “satte varsler op” (et udtryk meteorolo-gerne stadig benytter, men måske har glemt hvorfra stammer), dvs. hejste signaler og fl ag afhængig af varslet. Dette gjorde Danmark til foregangsland ved visuel varsling. Blev først afl øst ved radioens indførelse omkring 1925.1906: Arbejdet med Atlanterhavskablet påbe-gyndtes. Ved færdiggørelse i 1907 gav det mulighed for indsamling af observationer fra Færøerne og Island, som dengang hørte med til Danmarks “bilande”. 1908: De første vejrudsigter for Færøerne.1909: Franskmanden Blériot krydser Den Engelske Kanal i sin fl yver.1909: 4. september kommer Frederick A. Cook til København og bliver bl.a. hyldet foran Meteorologisk Institut som den første på Nordpolen. Han bliver senere beskyldt for at være “svindler” og Peary får æren. Det er dog aldrig bevist, at Cook var svindler og den dag i dag diskuteres det stadig. 1909: En storm den 3. december dette år giver store oversvømmelser i Sydvestjylland. Vandstanden i Esbjerg havn bliver målt til 3,91 meter. 1910: I dette år ændres den synoptiske kode (der anvendes til national og international udveksling af vejroplysninger) så den inde-holder barometertendens (stigende og fal-dende lufttryk) over tretimers perioder.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:466

Figur 4. Stormvarsling- og kulingssignaler. De optiske stormvarsler (t.v.) er varslingssignaler af international type som fra oktober 1904 gennem ca. 20 år vistes ved kystsignalstationer (se fi gur 5) forskellige steder ved de danske kyster samt fra to fyrskibe. Fra juli 1906 vistes desuden kulingsfl ag (t.h.).

Figur 5. Visuel varslingsstation ved Skagen Fyr, der “satte varsler op” dvs. hejste signaler og fl ag afhængig af varslet. Dette gjorde Danmark til foregangsland ved visuel varsling. Blev først afl øst ved radioens indførelse omkring 1925.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:467

Århundredets landsdækkende hvide juleVed en landsdækkende hvid jul forstås at mere end 90% af Danmark er dækket af mindst 1/2 cm sne den 24. december om eftermiddagen. Julesneen kan godt være faldet i forvejen, dvs. det behøver ikke at sne på selve dagen. Med denne defi nition har der været 7 tilfælde af hvid jul i århundredet:1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981 og 1995

1911: En stærk vestenstorm den 6. novem-ber truer i Sydvestjylland. Vandstanden i Esbjerg havn bliver målt til 3,59 meter. 1912: 14. april sejler “Titanic” på et isbjerg (sandsynligvis af grønlandsk oprin-delse) sydøst for New Foundland. Den “syn-kefri” luksusliner forliser og 1513 menne-sker omkommer og kun 700 reddes (se også Vejret 52 aug. 1992 - "Vejret og Titanic"). I dag er skibsrutevejledning og isrecognoce-ring en naturlig del af DMI´s opgaver.1913: 25. juli udløste en hedebølge en tog-ulykke på Jernbanen mellem Esbjerg og Tjæ-reborg. De kun 1 år gamle spor udvidede sig i varmen og da toget skred ud blev 16 mennesker dræbt og 46 kvæstet.1914: 2. august brød 1. Verdenskrig ud og i de kommende 4 år påvirkede dette stærkt meteorologien, da de internationale kontak-ter landene imellem brød sammen og de dag-lige kabel-telegrammer svandt ind. 7 millio-ner mennesker mistede livet under krigen.1915: Juleaften blev århundredets første hvide jul midt i en forrygende snestorm. Der var endda lukkede veje og jernbaner fra 22. - 29. december, især i Nordjylland. Thybanen var lukket en hel uge. 1916: En stærk storm den 16. februar rammer Sydvestjylland. Vandstanden i Esbjerg havn bliver målt til 3,44 meter.

1919: CAI (Conférence Aéronautique Inter-national) afholdes og Den Internationale Luftfartskonvention aftales.1920: 7. august åbner verdens ældste luft-fartsselskab DDL (nu den danske del af SAS) sin første rute - København (Kløvermarken) til Warnemünde. En rivende udvikling er startet. Det kommer fremover til at stille store krav til den meteorologiske service og meteorologernes viden om atmosfæren. 1918: Fra 1918-20 blev Bergenskolens banebrydende arbejder omkring polarfront-meteorologien (kendt under navnet “Fronto-logien” ) skabt. Begrebet “fronter”, analogt til 1. Verdenskrig’s krigsfronter, så første gang dagens lys. Bergenskolen der bestod af en række skandinaviske meteorologer under ledelse af Wilhelm Bjerknes fortsatte i 20’erne og 30’erne med at uddybe og udvide deres begreber og ideer (se Vejret 33 maj 1987 “Bergenskolen - en milipæl i meteoro-logiens historie”). 1920: De første trådløse radiomodtagere blev installeret ved Meteorologisk Institut i København. Observationerne blev morset ind løbende.1920: Dette år startede en landsdækkende registrering af solskinstimer. I København var der dog allerede på det tidspunkt blevet målt solskin i over 50 år.

Udpluk fra meteorologikalenderen

Figur 7. Til højre ses en solautograf til registrering af solskinstimer. Denne type instrument har været brugt i Danmark i hele århundredet og er stadig den dag i dag det mest brugte instrument til registrering af solskin i Dan-mark. Foto: Helge Faurby.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:468

Figur 6. Folkemængden foran Meteorologisk Institut på Eksplanaden i København hylder 4. september 1909 Dr. Cook som den første på Nordpolen. I baggrunden ses den engelske kirke. Det skulle senere vise sig at give bagslag, da Cook blev anklaget for at være “svindler”. Fra Bilag til Illustreret Tidende nr. 50.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:469

1921-1930

I efteråret 1921 hærger en række storme Danmark. Den første forekommer 23. - 24. oktober fra nord og den bliver kaldt “Ulvsund-stormen”, da damperen “Ulvsund” forliser og 17 ombordværende omkommer. Ulykken fi k meget pressemæssig bevågen-hed og stærke efterfølgende storme både i november og december satte gang i MI’s overvejelser om at benytte nogle af »de nye« moderne norske arbejdsmetoder fra tiden lige efter 1. Verdenskrig, brug af grønlandske vejrobser-vationer i det daglige arbejde samt nattevagter til meteoro-

logerne. Men der gik mange år før arbejdsgangene for alvor blev forbedret (se også Vejret 33 nov. 1987 - Bergenskolen efter 1920 - “Frontologiens indførelse i Danmark“). For-holdene i Vejrtjenesten i 20’erne og 30’erne er i øvrigt beskrevet af statsmeteorolog Leo Lysgaard i Vejret 3 jul. 1981 - “I vejrtjenestelære 1923-“. Den civile luftfart tog sin begyndelse i midten af 20’erne og i 1926 blev der etableret en egentlig fl yvemeteorolo-gisk tjeneste - Flyvevejrtjene-sten.

Årtiet bød ligesom det forrige på få vejrekstremer, men 1922 blev undtagelsen.

De solfattigste vintreVinteren er december til februar. Solen kan højst skinne i ca. 490 timer i de 3 vintermåneder tilsam-men.1925/26 65 timer1950/51 83 timer1930/31 86 timer1922/23 87 timer1968/69 88 timer1976/77 89 timer1977/78 92 timer1959/60 95 timer1971/72 97 timer1924/25 og 1952/53 101 timer

Udpluk fra meteorologikalenderen1921: Den 24. oktober hærger en orkanagtig nordenstorm landet. Damperen “Ulvsund”, der sejler mellem København og Nakskov, forliser. 1922: Særdeles streng vinter med tilfrosne farvande, hvilket fører til at post for første gang bliver befordret med fl y mellem lands-delene. 1923: Begyndende samarbejde mellem Dan-marks Statsradiofoni og Meteorologisk Insti-tut således at der over Lyngby Radio udsen-des daglige vejrmeldinger.1923: Høstvejrmeldinger udsendes om som-meren via Lyngby Radio.1923: Det første vejrmeldekontor oprettes.1924: I løbet af de næste år oprettes de første radiotelegrafstationer i Grønland og de første vejrtelegrammer kommer til Dan-mark via Julianehåb (Qaqortoq) radio.1925: Igangsættes radioudsendelser direkte fra Vejrtjenesten i æteren. 8.40 observationer

og varsler og 10.45 oversigt og udsigter.1926: 19. april oprettes Flyvevejrtjenesten med kontor i Kastrup Lufthavn.1926: 27. juni afsejler Skonnerten »Mor-rissey« fra Nova Scotia mod Vestgrønland. Ombord er William Herbert Hobbs, hvis stu-dier af vejr og klima nær Sisimiut (Holsteins-borg) og ved bunden af Søndre Strømfjord de følgende år får betydning for den kom-mende transatlantiske passagerfl yvning og i 1941 også anlæggelsen af den amerikan-ske fl yvebasen, Sondrestrom Air Base, nu Kangerlussuaq Lufthavn »Grønlands port til Verden«. (Læs mere i Vejret 66 mar. 1996).1928: En stærk storm fra vest den 24. november får vandstanden op på 4 meter i Esbjerg.1929: Farvandsudsigterne udvides til at dække hele Nordsøen og der afholdes mete-orolog-kongres i København, hvor der bl.a. bliver indført nye og forbedrede vejrkoder.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4610

Rekordkolde 19 minusgrader blev målt i St. Vildmose; Nord-jylland i april 1922 og senere blev juli den solfattigste i århundredet. Oktober blev så til gengæld den solrigeste over-hovedet målt, tilmed rekord-tør men også temmelig kold. Vinteren 1922/23 slutter af med at blive den 4. solfattigste vinter.

Udpluk fra meteorologikalenderen1931: Under en usædvanlig kraftig regnstorm i de sydlige egne 8. - 9. juli falder der på Ærø 168,9 mm regn på 24 timer.1932:Danmark opdeles vejrmæssigt i 3 områder “Jylland, Øerne og Bornholm” også kaldet JØB blandt venner, en opdeling, der stadig holder i nogle sammenhænge.1933: Indføres en pressemelding, som afsen-des til Ritzaus Bureau, idet man er træt af at lave alle de interviews til aviserne! Får dog kun kort levetid. Dengang som nu er det direkte interview vigtig for formidlingen.1937: 6. maj brænder luftskibet Hindenburg under en landing i New York. Ulykken skyl-des formentlig en kombination af statisk elektricitet i forbindelse med et tordenvejr og udsivende brint fra luftskibet. Katastrofen, hvorved 35 mennesker omkommer, sætter en stopper for videre anvendelse af luftskibe til

kommerciel passagertrafi k.1938: 1. januar indførtes en ny metode - Frontologien - i Vejrtjenestearbejdet i Dan-mark. Dette var begyndelsen til den moderne synoptiske meteorologi.1939: Den svensk-amerikanske meteorolog Carl-Gustaf Arvid Rossby forklarer den polare jetstrøm og dens systematiske sving-ninger mod nord og syd; de såkaldte »Rossby-bølger«. Rossby var i øvrigt en af Wilhelm Bjerknes’ elever.1939: 2. Verdenskrig udbryder og dette er begyndelsen til at fuldstændigt sammenbrud af det internationale arbejde - vejrtjenestens livsnerve.1940: 9. april bliver Danmark besat af Tysk-land og pr. denne dato ophører alle vejrmeld-ninger fra Meteorologisk Institut. Dette år bliver samtidig århundredets koldeste år.

Århundredets koldeste år1940 6,2 °C1942 6,3 °C1902 6,4 °C1941,1979, 1985 6,5 °C1922,1987 6,6 °C1909 6,7 °C

Figur 8. Den svensk-amerikanske meteorolog Carl-Gustav Rossby beskrev i 1939 første gang Rossby-bølgerne - det lang-bølgede mønster af vestlige luftstrømme i den øvre atmosfære.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4611

1931-40

Årtiet starter med rekordregn i starten af juli 1931, endda næsten tropisk under en usæd-vanlig regnstorm (se Vejret 29 nov. 1986 “En sommerdag i juli 1931”). 1934 bliver det 2. varmeste år overhovedet regi-streret og december 1934 og november 1938 bliver rekord-varme. Årtiet slutter dog koldt med den koldeste vinter i mands minde og et efterføl-gende år, der bliver rekord koldt. I 1938 indførtes så endelig “Frontologien” efter megen dramatik og studierejser for Vejrtjenestens personale (se Vejret 31 maj 1987 og Vejret

33 nov. 1987, hvor Bergensko-len og Frontologien beskri-ves).Udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939 og den tyske besættelse af Danmark i 1940 fi k stor betydning for al vejrtjenestear-bejde i første halvdel af årtiet 1941-50.

Figur 9. Gammelt dokument fra 9. april 1940, hvor det bekendtgøres at fra nu af skal det daglige vejrkort bringes til marineministeriet i en lukket kuvert mærket “Fortroligt”. Meteorologiske informationer var med et slag ikke offentlige mere. Telefon-meddelelsen blev i øvrigt fi sket op af en affaldssæk i 1972 af daværende meteorolog Steffen Hartby.

Århundredets koldeste vintreVinteren er december til februar.1939/40 -3,5 °C1962/63 -3,5 °C1941/42 -3,4 °C1940/41 -3,1 °C1946/47 -3,0 °C

De solrigeste vintreVinteren er december til februar. Solen kan højst skinne i ca. 490 timer i de 3 vintermåneder tilsam-men.1931/32 208 timer1990/91 191 timer1974/75 190 timer1962/63 190 timer1975/76 186 timer1961/62 185 timer1985/86 184 timer1923/24,1986/87 og 1996/97 182 timer


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4612

1941-50

Krigsårene var præget af at ingen informationer måtte til-fl yde hverken presse eller folket. De udenlandske obser-vationer var meget begræn-sede og vejrkortene og de syn-optiske analyser var “spar-somt” underbygget. Tyskerne havde indsat en kontrollant, der dog efter et stykke tid “for-svandt” til andre opgaver og uden kontrollant måtte vejr-tjenesten selv fi nde sine befø-jelser. Indenfor disse grænser lykkes det i krigsårene i al hemmelighed at bringe dag-lige, private særmeldninger til op mod 70 forskellige bl.a. Amalienborg og skibsreder A.P. Møller. I krigens sidste måneder lykkedes det også at hjælpe folkene, der fragtede fl ygtninge over Sundet til Sve-rige. Det skete ved et særligt kode-sprog, der udadtil vir-kede ganske uskyldigt, men som ganske præcist angav, hvornår der fx var chance for en klar nat og man derfor ikke uden risiko kunne fragte fl ygt-

ninge over Sundet. Krigens vejrtjeneste er i øvrigt beskre-vet i en artikel i Vejret 3, juli 1981 “Omkring et gammelt genfundet dokument”.

Krigsårene var også præget af de tre trillinge-vintre 1939/40-1941/42, hvor der i de første 2 måneder af 1942 optrådte den strengeste isvin-ter i mands minde. Færgeru-terne blev indstillet pga. et metertykt isdække overalt i de danske farvande. Først i maj smeltede isen.

I Rusland hersker »Kong Vinter« også for tredje år i træk. Det er første gang i mete-orologi-historisk tid, at tre eks-tremt kolde vintre følger efter hinanden. Som Napoléon, 130 år tidligere, må Hitler se krigs-lykken vende. 115.000 tyske soldater og en million russiske fanger dør af kulde.

Inden årtiet randt ud kom der en håndfuld rekorder i super-rekordåret 1947: Februar dette år bliver den koldeste i mands minde, men samtidig fi k vi den mest solrige sommer i Dan-mark og vejret var som skabt til den nye bikinimode. I maj lancerede to franske modehuse en todelt sol- og badedragt, der senere samme sommer fi k navnet »bikini« efter den Stillehavs atol, hvor USA i juli under stor opmærksomhed indledte »Operation Crossro-ads«, de første fredstids ker-nevåbenforsøg, ved spræng-ning af en brintbombe. I øvrigt blev 1947 også det mest sol-rige kalenderår i Danmark og samtidig det mest nedbørfat-tige (tørre) år i Danmark.

Årtiet sluttede af med etab-leringen af paraplyorganista-tionen World Meteorological

Udpluk fra meteorologikalenderen1940-45: Under krigen opretter USA radio-sondestationer i Grønland. Disse overgår senere til DMI i løbet af 1950´erne.1942: 29. januar oplever man i Silkeborg kul-derekord med -31oC, og 5 mennesker omkom-mer i den hidtil koldeste januar i Danmark. Denne vinter er den sidste af de såkaldte trillinge-vintre.1945: Rutinemæssig opsendelse af radio-sonder (vejrballoner) begynder ved Kastrup Lufthavn den 1. juni (se Vejret 19 maj 1984 om radiosonder og radiosondemålinger).

1947: Nye banebrydende teorier om lav-tryksdannelse (baroklin instabilitet) fra Char-ney, Eady og Kleinschmidt.1947: Det store rekordår med både varme - og kulderekorder, solrekorder og tørkere-kord.1949: I november fl ytter MI fra Esplanaden til en større herskabsvilla på Gammelhave Allé 22 i Charlottenlund.1950: World Meteorological Organization WMO etableres.

Århundredets bedste somreMålt som varmeste, tørreste og solrigeste juni, juli og august.1947, 1975, 1995, 1955, 1976


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4613

Organization WMO under FN næsten 100 år efter oprettelse af de nationale meteorologi-ske institutter i Europa og den første internationale meteoro-logiske organisation OMI.

Ellers var 1945-50 præget af genopbygning, der først satte ny fart i udviklingen i 1950´erne. Banebrydende var fremkomsten af teorierne om lavtryksdannelse (baroklin instabilitet) i efterkrigsårene.

Århundredets solrige-ste somreSommeren er juni til august. Solen kan højst skinne i ca. 1310 timer i de 3 sommermåneder tilsammen.1947 882 timer1976 879 timer1997 871 timer1959 868 timer1933 860 timer1975 852 timer1995 850 timer1973 833 timer1994 822 timer1955 813 timer

1951-60

Atter et årti uden de store vejr-rekorder. 1959 er dog undta-gelsen med en rekordtør for-sommer (maj) en rekord solrig og også ret tør sensommer (september) men til gengæld en rekord solfattig december.

Endelig bliver 1954 det mest solfattige kalenderår i Dan-mark med kun 1437 timer.I det danske forsvar oprettes i 1953 et egentlig fl yvevåben, således at hærens og søvær-nets fl yvetropper i det store hele samles i et nyt værn. Det nyetablerede danske fl y-

Figur 10. Rutinemæssig opsendelse af radisonder begyndte fra Kastrup i 1945, men den første radiosonde blev allerede opsendt i 1902 fra Dragestationen i Hald. Her ses en opsendelse fra Radisondestationen i Jægersborg i 1997. Foto: Helge Faurby.

Århundredets solrige-ste og solfattigste år1947 blev det solrigeste år med 2022 timer, mens 1954 blev det solfattig-ste med 1437 timer på landsplan.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4614

Figur 11. Efter krigen begyndte Meteorologisk Institut at optræde i radioen igen. Fra det ny Radio Blad nr. 23 1. juni 1945.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4615

Udpluk fra meteorologikalenderen1951: Vejrmeldingen i Danmarks Radio udvides til at omfatte i alt to døgn.1953: 1. februar gennembryder en stormfl od over Nordsøen de Nederlandske diger og ca. 2.000 omkommer. Skønt stormen ikke fører til katastrofe i Danmark har DMI siden 1954 haft stormfl odsvarsling som en af sine faste opgaver. 1953: Det danske fl yvevåben og Forsvarets Vejrtjeneste oprettes. 1954: Det mest solfattige kalenderår i Dan-mark med kun 1437 timer.1954: 15. november åbner SAS offi cielt »Hollywood-ruten« København-Los Ange-les via Winnipeg (Canada) og den amerikan-ske base i Sdr. Strømfjord (Grønland). 1955: Flyvevejrtjenesten åbner kontor i Sdr. Strømfjord bemandet med danske meteoro-loger.1955: MI begynder at udarbejde udsigter for de grønlandske farvande. 1957: MI får installeret en Siemens radiofak-simile-modtager så vagthavende meteorolog

kan modtage kopier af tyske vejrkort. 1957: Danmarks første vejrradar opstilles ved Karup. 1957: 4. oktober sendes Sputnik 1, verdens første satellit i kredsløb af Sovjetunionen. 1958: 31. januar sendes Explorer-1, den første amerikanske satellit i kredsløb om Jorden. 1959: 29. januar forliser Grønlandsskibet Hans Hedtoft og 95 mennesker mister livet. Det fører indirekte til etablering af Meteorolo-gisk Instituts Istjeneste i Narsarsuaq novem-ber samme år. 1959: Vejret kom i telefonen på »Servicete-lefonerne« 0053 og 0054 med vejrudsigter for både land og hav. 1960: Meteorologerne begynder at optræder regelmæssigt i det helt nye medie (om lørda-gen) i DR-TV’s »Aktuelt«. Ordningen kører i ca. 5 år.1960: 1. april vises det første billede af Jorden (set fra den amerikanske satellit TIROS 1) i TV verden over.

vevåben bliver anledningen til oprettelse af Forsvarets Vejr-tjeneste med hovedkontor ved Flyver Taktisk Kommando på Flyvestation Karup. Frem til vejrtjenestesammenlægnin-gen i 1990 har Danmark nu tre selvstændige meteorologi-ske organisationer: Meteorolo-gisk Institut, den civile Flyve-vejrtjeneste (under SLV - Sta-tens Luftfartsvæsen) og For-svarets Vejrtjeneste.Sidst i halvtresserne udvides både de danske og de interna-tionale vejrmæssige aktivite-ter med elektroniske data fra både radar og rummet i for-bindelse med opsendelse af de første satellitter (se Vejret 6 og 7 jan. 1981 og apr. 1981

Figur 12. Troen på vejrudsigterne har ikke altid været lige høj... som denne vittighedstegning fra 60’erne indikerer.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4616

om de første vejrsatellitter) og opsætning af vejrradarer. Dan-marks første vejrradar opstil-les ved Karup i 1957. Den 29. januar 1959 forliser Grønlandsskibet Hans Hedtoft, da det under sin jom-frurejse støder på et isbjerg syd for Kap Farvel og synker inden hjælp når frem i det stormfyldte farvand. Katastro-fen, der koster 95 personer livet, fører til etablering af Meteorologisk Instituts Istje-neste i Narsarsuaq november samme år. Til isobservations-tjenesten bliver der på den genåbnede fl yveplad statione-ret et Catalina fl y fra Flyve-våbnet.

Figur 14. Meteorologisk Instituts bygning Gamle Have Allé 22. I Forgrundes ses meteorologisk udstyr.

Figur 13. Danmarks seneste vejrradar på Stevns marts 2001. Den første vejrradar i Danmark blev opstillet 1957 ved Karup.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4617

1961-70

En række storme præger vejr-mæssigt dette årti. Den 16. og 17. februar 1962 hærger et stormfl od fra Nordsøen Ham-burg. 60.000 bliver hjemløse, da vandmasser oversvømmer byen og 337 mennesker mister livet. I danske farvande forliser under samme uvejr fl ere fi ske-kuttere og 23 fi skere drukner.Den 17. oktober 1967 raser en af århundredets værste efterårsstorme i Danmark. Vinden når orkanstyrke, sko-venes træer knækker som tændstikker, hustage i hobetal blæser af, færger og fl y ind-stilles, veje spærres af ned-

blæste elledninger og væltede træer. 4 personer dør og mange kommer til skade. Den 15. januar 1968 raser endnu et orkanagtigt stormvejr over Danmark og koster ni menne-sker livet. Den 7. februar 1970 ødelæg-ger en Piteraq med lufttempe-ratur omkring -20oC og vind-stød anslået til mere end 300 km/t (175 knob eller ca. 90 m/s) store dele af den Østgrøn-landske by Ammassalik (Tasi-ilaq). Ødelæggelserne var så store, at man faktisk over-vejede at nedlægge byen (se Vejret 39 maj 1989 “Den dag, Angmassalik næsten blæste i havet”).

Overvågningen fra rummet bliver intensiveret i dette tiår og de første “skybilleder” modtages ved DMI’s observa-torium i slutningen af 1963. Overvågning fra rummet er siden blevet mere og mere almindeligt og i slutning af århundredet er daglige satellit-billeder via Internettet blevet allemandseje. Midt i årtiet bliver det første landsdæk-kende net af lynpejlere opsat af MI og dette system vil senere vise sig at køre helt frem til 1990, hvor et mere moderne system afl øste det.

Figur 15. De første rimeligt gode satellit-billeder blev nedtaget fra Nimbus - 1, der blev opsendt i 1964. “Billedene” var dog dengang ret primitive, først analoge taget med et næsten normalt kamera. Senere scannede man jorden analogt og billeder blev nedsendt som striber som senere blev samlet på modtage stationen. Det her viste satellit-billede er fra langt senere, nemlig 1981, nedtaget fra NOAA satellitten digitalt. Det er et af MI’s første forsøg med digitale billeder. Det viser Danmark (fotograferet fra en skærm) og det er ikke oprettet til landkort.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4618

1971-80

Brugen af computere og auto-matisering indenfor meteoro-logien tager fart i Danmark i begyndelse af dette årti og Meteorologisk Institut får sin første computer i 1971, en RC-4000. Det er starten på en rivende udvikling indenfor et område, hvor størrelsen af datamængderne og hastighe-den, hvormed de kan transpor-teres har stor vigtighed.

Brugen af numeriske vejr-prognoser tager for alvor fat. Meteorologisk Institut modta-

ger i løbet af årtiet engelske, tyske, amerikanske og sågar svenske numeriske prognoser. I 1978 udsender det fælles euro-pæiske vejrcenter ECMWF sine første operationelle pro-gnoser og det var startskud-det for de sidste godt tyve år fuldstændige revolutionering af den praktiske vejrforudsi-gelse fra dengang 3 døgn til nu 7 døgn.

Fra 1978 til 1986 oprettes automatiske stationer i Grøn-land og enkelte i Danmark. De kører fi nt i mere end 25 år. Først i slutningen af 90´erne

og i begyndelsen af det nye årtusinde er hele stationsnet-tet blevet automatiseret med undtagelse af få typer, som fx de manuelle nedbørsmålere.

Den 15. oktober 1971 etableres på DMI »Vejrrute-vejledningen« for skibe på ver-denshavene. Det første skib, der rutevejledes er Helga Lau-ritsen på en sejlads fra Polen til USA. Rutevejledningen begyndte som et enmands pro-jekt, men er i dag en opgave, der varetages af en større personalegruppe bestående af meteorologer og administra-

Udpluk fra meteorologikalenderen1962: 16. og 17. februar hærger en storm-fl od Hamburg. 60.000 bliver hjemløse og 337 mennesker mister livet. I danske farvande drukner 23 fi skere.1962: 14. juni etableres Europas første rum-fartsorganisation. Den bliver senere en del af ESA (European Space Agency). 1963: Danmarks Radios TV udvider med daglige vejrudsigter. 1963: Sidst på året opsendes den amerikan-ske vejrsatellit TIROS-8. Fra den modtager bl.a. Observatoriet i Rude Skov de første “skybilleder”. 1964: 28. august sendes den amerikanske »vejrsatellit« Nimbus-1 i kredsløb og giver fra sin bane i 400-900 km’s højde de første brugbare billeder af sky- og isformatio-nerne. Signalerne nedtages i Observatoriet i Rude Skov. Senere samme år etableres også en satellitmodtagestation ved Iscentralen i Narsarsuaq i Sydgrønland. Nimbus - 1 var for øvrigt forløberen til NOAA - satellitserien.1965: 11. oktober kan man i BT læse: »Farvel til TV’s syv meteorologer«. Efter 5 år med meteorologer på TV hver lørdag ryger meteorologerne ud sammen med »Aktuelt«

ved navneskiftet til »TV-Avisen«.1965: Efter henvendelse fra Danske Elvær-ker og DTH opstiller MI 20 lyntællestationer landet over. 1966: 28. februar opsendes den amerikanske vejrsatellit, ESSA-2, det er indledningen til en lang periode med stabil modtagelse af »skybilleder«. 1966: 8. september 1966 rammes færgen Skagerrak i hårdt vejr af en forkert sø og tager vand ind. Alle 144 ombord reddes. Det er til dato den største redningsaktion det danske fl yvevåbens S61-redningsheli-koptere har været med i. 1967: 17. - 18. oktober rammes Danmark af en af århundredets værste storme i Dan-mark. 1968: 15. januar rammer et orkanagtigt storm-vejr Danmark og koster ni mennesker livet. 1969: Vejrudsigterne i DR-TV (uden meteo-rologer) bliver nu suppleret med vejrkort.1970: 7. februar ødelægger en Piteraq med lufttemperatur omkring -20oC og vindstød anslået til mere end 300 km/t (175 knob eller ca. 90 m/s) store dele af den Østgrønlandske by Ammassalik (Tasiilaq).


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4619

tivt personale. Blandt kun-derne fi ndes både større og mindre rederier i ind- og udland (se Vejret 70 feb 1987, hvor en artikel beskriver de første 25 år med rutevejled-ning fra DMI).

Vejrmæssigt indtraf det mest ekstreme vejr i sidste halvdel af årtiet bortset fra 1974 der satte en fantastisk forårsre-kord med især en rekordtør og samtidig rekord solrig april. Det var synd at det hele for-svandt i regn fra juli og året ud.

Den 10. august 1975 måltes den absolut højeste tempera-tur ved en vejrstation i Dan-mark siden 1872. Termome-tret viste 36,4oC ved Holstebro (læs Vejret 27 maj 1986 “Hvor varmt kan det blive i Holste-bro”) og det var 0,6 grader var-mere end den hidtidige rekord fra 1911. Det var også i den sommer, at TV-avisen rykkede uden for de sædvanlige stu-dier. Alt så normalt ud indtil sidst i udsendelsen, hvor TV-seerne opdagede at TV-oplæ-ser Bent Jensen faktisk sad i vandkanten ved en strand med fødderne i vand!

Og så blev den efterføl-gende sommer 1976 den abso-lut tørreste (mest nedbørfat-

tige) sommer i Danmark med kun 49 mm nedbør.

Den 29. december 1978 ramte et af århundredets værste snevejr store dele af landet og 1979 begyndte med denne arvede snestorm fra det gamle år. Fra den 28. december 1978 og nogle dage ind i det nye år er Danmark nærmest lammet af snekaos. Mange nytårsrej-sende må overnatte i skoler. Tog står indesneede på jern-banesporene og på Lolland og Falster er eneste transportmid-ler ski og militære bæltekøre-tøjer. Det er begyndelsen på en isvinter.

Endelig blev 1980 den mest nedbørrige (våde) sommer i Danmark: 323 mm.

Århundredets højeste temperatur måles den 10. august 1975 ved Holstebro: 36,4 °C. At det var i Holstebro er bestemt ikke tilfældigt. Når et højtryk ligger øst for Dan-mark kan en sydøstenvind trække meget opvarmet luft op over Danmark. Luften kommer helt ned fra Sortehavet og har med andre ord trukket over land længst muligt før den møder et større hav i form af Nordsøen.

Tørreste somreSommeren er juni til august.1976 49 mm1983 55 mm1975 96 mm1995 109 mm1955 113 mm1904 114 mm1996 120 mm1947 124 mm1913 129 mm1921 131 mm

Vådeste somreSommeren er juni til august.1980 323 mm1929 299 mm1953 284 mm1963 265 mm1954 265 mm1931 265 mm1999 264 mm1950 263 mm1946 263 mm1910 263 mm

Figur 16. Konfi gurationen af MI’s første regneanlæg tåler næsten ingen sammenligning med moderne computere. På trods af anlæggets beskedne størrelse var det dog fuldt tilstrækkeligt til behandling af alle indkomne data i sand tid.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4620

Udpluk fra meteorologikalenderen1971: Meteorologisk Institut får sin første computer, en RC-4000. I øvrigt er Instituttet påbegyndt en indfl ytning på Lyngbyvej 100 i København.1971: 15. oktober etableres på MI »Vejr-rutevejledningen« for skibe på verdensha-vene. 1971: 21. august sendes den første danske raket ud i rummet fra MI’s videnskabelige raketstation ved Søndre Strømfjord (nu Kan-gerlussuaq) i Grønland. Det var en Nike-Apache raket og den nåede ca. 220 km’s højde. Raketten var den første i et fl erårigt program, hvis hovedformål var studier af Ionosfæren, solvinde og nordlys.1972: Ved Station Nord etableredes den første automatiske vejrstation i Grønland. 1975: 10. august måles den absolut højeste temperatur ved en vejrstation i Danmark. Termometret viser 36,4oC ved Holstebro og det er 0,6 grader varmere end den hidtidige rekord fra 1911. 1976: Sommeren dette år bliver den absolut tørreste (mest nedbørfattige) sommer i Dan-mark med kun 49 mm nedbør.1977: I et samarbejde mellem DMI og Københavns Amts vejvæsen oprettes de 2 første glatføre målestationer i Danmark. Det var starten på en landsomfattende glatføre-varsling og i dag er der omkring 300 glatføre stationer rundt om i landet. 1977: En pollenfælde opsættes på taget af DMI´s bygning til måling af “dagens pol-lental” i samarbejde med Astma og allergi-forbundet. Dagens pollental blev fra 1981 suppleret med en egentlig pollenprognose for Købehavn og fra 1983 også for Viborg.1977: 23. november opsendes endeligt den første europæiske satellit, METEOSAT-1,

fra ESA-Rumcentret i Fransk Guyana. Den bringes i en geostationær bane over Ækva-tor og 0-grad medianen, hvorfra den døgnet rundt “tager billeder” af skyformationerne. “Skyfi lmen” vises bl.a. i forbindelse med vejrudsigterne på DR-TV. 1978: 29. december rammer et af århundre-dets værste snevejr store dele af landet. 1978: Det fælles europæiske vejrcenter ECMWF udsender sine første operationelle prognoser under ledelse af Wiin Nielsen. 1978: Frem til 1986 gennemføres AWS-pro-jektet med oprettelse af automatiske statio-ner i Grønland og enkelte i Danmark. Først i slutningen af 90´erne og i begyndelsen af det nye årtusinde er hele stationsnettet blevet automatiseret med undtagelse af få typer, som fx de manuelle nedbørsmålere.1979: Begynder med en arvet snestorm fra det gamle år. Fra den 28. december 1978 og nogle dage ind i det nye år er Danmark nær-mest lammet af snekaos. Det er begyndelsen på en isvinter.1979: 15. februar omkommer 15 fi skere da fi re kuttere forliser i Nordsøen på grund af overisning. Dagen efter holder isen en færge inkl. passagerer fanget i Storebælt i et halvt døgn.1979: DR-TV har atter i en periode TV-mete-orologer i den daglige »TV-avisen«. Ordnin-gen ophører dog igen efter nogle år.1979: I efteråret stiftes Dansk Meteorologisk Selskab.1980: 27. marts vælter boreplatformen Ale-xander Kielland i havet vest for Norge under en storm, der giver vindstød på op til 100 km/t. 123 omkommer.1980: Den mest nedbørrige (våde) sommer i Danmark: 323 mm.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4621

1981-90

Dette årti blev afgjort det mest ekstreme i århundredet. Det startede med en rekordkold og usædvanlig snerig december 1981. I 1982 måles derefter den laveste temperatur i Dan-mark; minus 31,2 grader en vinternat i Hørsted (se Vejret 11 apr. 1982 “Portræt af en kulderekord”).

Den 24. november 1981 hærger en af århundredets voldsomste storme med storm-fl od langs vestkysten. Ved Esbjerg stiger vandet op over kajkanten til hele 4,3 meter over normal-vande. Det høje-ste siden 1890 (se Vejret 10 jan. 1982, hvor der er fl ere artikler om denne storm).

Figur 17. Helga Lauritzen var i 1971 det første skib, der modtog rutevejledning fra MI. I dag modtager knapt 2000 skibe om året rutevejledning fra DMI.

Figur 18. En måned efter århundredets værste snestorm - der startede 29. december 1978 - lå der stadig meget sne på Falster, hvor billedet er taget. Da sneen lå højst var snedybden nogle steder i telefonpæls-højde. Foto: Niels Woetmann Nielsen.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4622

juli 1983 rekordtør og august også meget tør. Sommeren blev derfor den næsttørreste nogensinde. Det overraskede mange danskere, hvoraf nogle var taget sydpå, da en kendt meteorolog i maj 1983 spåede følgende om den kommende sommer: “Sommeren i år ventes at blive ganske regn-fuld med en gennemsnitstem-peratur omkring eller over det

normale. Der er dog chance for nogle få varme eller tørre perioder, specielt i løbet af juli måned, men det vil næppe være noget dominerende træk”. Det er der siden blev snakket ganske meget om. Den 18. januar 1983 blæser vind-stød på 120 km/t et 250 kva-dratmeter og 2 tons tungt tag af træ og kobber af Christi-ansborg Slot, og to fodgæn-

Året 1983 bliver et usædvan-ligt år. Januar bliver den næst-varmeste registreret. Marts bød på en nedbørrekord i København og noget lignende var tilfældet i april på Lol-land-Falster. Maj 1983 deri-mod blev usædvanlig rekord regnrig og usædvanlig sol-fattig og foråret som helhed blev det regnrigeste nogen-sinde. Mod forventning blev

Århundredets solfattig-ste somreSommeren er juni til august.1987 476 timer1954 509 timer1980 532 timer1981 548 timer1988 584 timer1964 603 timer1961 607 timer1979 610 timer1984 612 timer1923 613 timer

Århundredets varmeste vintreVinteren er december til februar.1988/89 4,5 °C1989/90 4,2 °C1974/75 3,5 °C1924/25 3,4 °C1997/98 3,4 °C1991/92 3,3 °C1948/49 3,0 °C1987/88 3,0 °C1994/95 2,8 °C1956/57 2,7 °C

Figur 19. Lørdag den 6. august 1983 så Ekstrabladets forside således ud. Sommeren blev mod forventning meget tør og ikke før i 1998 begyndte DMI at udsende sæsonprognoser igen.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4623

Udpluk fra meteorologikalendereni mands minde bliver kaldt “den grønne vinter”. 1988: I foråret kommer TV-meteorologer igen på skærmen (DR-TV). I første omgang kun om søndagen, men fra efteråret har de deres daglige indslag i tilknytning til afte-nens nyhedsudsendelser. 1988: EUMETSAT opsender den 15. juni METEOSAT 3.1989: 6. marts opsendes METEOSAT 4.1990: De danske vejrtjenester sammenlæg-ges pr. 1. januar (Flyvevejrtjenesten, For-svarets Vejrtjeneste og DMI) under et: DMI - Danmarks Meteorologiske Institut - med hjemsted på Lyngbyvej 100 i København.1990: Klimamæssigt udmærker dette år sig som det varmeste kalenderår i Danmark; 9,3 grader i middeltemperatur.1990: Starter arbejdsstationsprojektet i Vejr-tjenesten med det formål at gøre alle infor-mationer fra observationer til prognoser og satellit/radarbilleder tilgængelige for mete-orologerne og senere også for udvalgte kunder.1990: Nyt landsdækkende lynlokaliserings-system bliver opsat.1990: En dynamiske varsling af stormfl oder startede med baggrund i de store stormfl oder i januar og februar 1990.1990: Der blev påbegyndt ozonmålingerne i Grønland og fra 1992 også i København. Herefter indførtes daglig UV- og solvarsling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.1990: FN’s klimapanel IPCC (Intergovern-mental Panel on Climate Change) udsender sin første vurderingsrapport om klimaæn-dringer, deres virkninger, samfundsøkono-miske aspekter samt muligheder for en til-pasning til eller afdæmpning af klimaæn-dringer.

1981: 19. juni opsendes METEOSAT 2.1981: 24. november hærger en af de voldsom-ste novemberstorme med stormfl od langs vestkysten. Ved Esbjerg stiger vandet op over kajkanten til hele 4,51 meter over normal-vande.1981: December blev rekordkold og usæd-vanlig snerig. 1982: Natten til den 8. januar måles den laveste temperatur i Danmark: -31,2 grader i Thy.1983: Et vejrmæssigt meget usædvanligt år, der af de fl este nok mest huskes fra en knald-god sommer, på trods af en kendt meteoro-logs pessimistiske forudsigelser.1983: 18. januar blæser vindstød på 120 km/t en del af Christiansborg Slots kobbertag af, og to fodgængere bliver dræbt. Rundt om i landets skove vælter stormen træer i hobetal. 1985: DMI får lov til at udføre “indtægts-dækket virksomhed”, dvs. sælge specielle produkter. 1985: Det nordiske HIRLAM samarbejde begyndte med udviklingen af den første regi-onale vejrmodel ved DMI. Satte også gang i udviklingen med anskaffelse af DMI’s første “super-computer”. 1986: 19. juni etablerer en række europæiske lande organisationen EUMETSAT (Euro-pean Organisation for the Exploitation of Meteorological Satellites) der herefter har ansvaret for METEOSAT programmet. I 1999 har organisationen 17 medlemslande.1986: 26. april spredes forurening fra det ulykkesramte atomkraftværk i Tjernobyl med atmosfærens vinde til bl.a. Skandina-vien og registreres også på Færøerne. DMI har siden 70-erne arbejdet med langtransport af luftforurening.1987: Den koldeste og solfattigste sommer


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4624

gere bliver dræbt, mens en blev alvorligt kvæstet. Den orkan-agtige storm hærger resten af landet og mange træer vælter i de danske skove (læs mere om dette usædvanlige år i Vejret 20 aug. 1984 “De ekstreme vejr-forhold 1983” og i Vejret 54 feb. 1993 “Sikken et vejr”) .

December 1985 blev usæd-vanlig nedbørrig og den 26. april 1986 spredes forurening fra det ulykkesramte atom-kraftværk i Tjernobyl med atmosfærens vinde til bl.a.

Skandinavien og registreres også på Færøerne. Langtrans-port af forurening af atmosfæ-ren har siden 70’erne været en del af DMI’s aktiviteter og en sådan alvorlig ulykke på et atomkraftværk understreger vigtigheden af disse aktivite-ter.

1987 bliver den koldeste sommer (juni, juli, aug.) i Dan-mark med en middeltempera-tur på 13,4 grader og samtidig den mest solfattigste sommer med kun 476 timers sol. Som-

Århundredets koldeste somreSommeren er juni til august.1987 13,4 °C1907 13,6 °C1962 13,7 °C1928 13,7 °C1902 13,7 °C1923 13,8 °C1993 14,0 °C1979 14,1 °C1922 13,1 °C1965 14,2 °C1929 14,2 °C1919 14,2 °C1909 14,2 °C

Figur 20. MI’s første super-computer var en ombygget/udbygget gammel universitets-computer - SPERRY UNISYS 1100/82. Her ses den midt i 80’erne sammen med den daværende EDB-chef Lars Prahm, der nu er DMI’s direktør. Siden har DMI haft en af Danmarks hurtigste computere.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4625

meren 1987 må betegnes som århundredets dårligste sommer målt som den koldeste, vådeste og solfattigste. Det blev endda udnyttet politisk. De borger-

lige med Schlütter i spidsen havde magten på det tidspunkt og op mod valget i september stod der derfor på Socialdemo-kratiets valgplakater: “Vejret var også bedre under Anker”.

Efter den “grønne vinter” i 1987 blev sommeren 1988 også meget solfattig med kun 584 soltimer.

Januar 1989 blev usædvan-lig varm og vinteren 1988/89 blev da også en af de varmeste vintre nogensinde registreret.

Endelig blev 1990 samlet set det varmeste kalenderår i Dan-mark; 9,3 grader i middel-temperatur og både januar, februar og marts dette år havde rekordhøje temperatu-rer. Februar 1990 blev tillige usædvanlig våd.

Organisatorisk udmærker 1990 sig med en sammenlæg-ning af de danske vejrtjene-ster pr. 1. januar (Flyvevejrtje-

nesten, Forsvarets Vejrtjeneste og DMI) under et: DMI - Dan-marks Meteorologiske Institut - med hjemsted på Lyngbyvej 100 i København.

I 1985 får DMI lov til at udføre “indtægtsdækket virk-somhed”, dvs. sælge specielle produkter. Dette giver start-skud til en helt ny udvikling for DMI og for de meteorolo-giske institutter verden over.

1985 var også året, hvor det dengang nordiske HIRLAM (HIgh Resoultion Limited Area Model) samarbejde begyndte med udviklingen af den første regionale vejrmodel ved DMI. Dette samarbejde har betydet meget for forudsigelsen for Danmark og Grønland inden for de første 1-1 1/2 døgn. Det satte samtidig gang i udviklingen med anskaffelse af en “super-computer” da DMI overtog og udbyggede Univer-

Århundredets varmeste år1990 9,3 °C1934 9,2 °C1989 9,2 °C2000 9,2 °C1949 9,1 °C1992 9,0 °C1953 8,9 °C1999 8,9 °C1914 8,8 °C1938 8,8 °C1975 8,8 °C

Århundredets dårligste somreMålt som koldeste, vådeste og solfattigste juni, juli og august.19871954 1981 1961 1986

Århundredets laveste temperatur måles den 8. januar 1982 i Hørsted i Thy: -31,2 °C.

Figur 21. METEOSAT-satellitten har i forskellige versioner været i drift siden 1977 og lige nu står METEOSAT 7 36.000 km over Ækvator-planet og følger med Jorden i dens rotation. Derfor kan den optage jordskive-billeder som vist på fi gur 22.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4626

sitetets gamle SPERRY-UNI-SYS anlæg. DMI har siden haft en af Danmarks hurtigste com-putere.

I 1990 startede også den dyna-miske varsling af stormfl oder baseret på DHI vandstandsmo-

del koblet til i første omgang den engelske prognosemodel og fra midt i 1990´erne på DMI´s egen HIRLAM model. Den konkrete årsag var de store stormfl oder i januar og februar 1990.

I 1990 startede tillige ozon-målingerne i Grønland sup-pleret i 1992 med en måler i København. Herefter indfør-tes daglig UV- og solvarsling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Figur 22. Jordskiven set fra METEOSAT-satellitten visuelle kanal.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4627

1991-2000

Det sidste årti i århundredet var ligesom det forrige vejr-mæssigt rekordrigt. De fl este rekorder var dog især knyttet til sommerperioden - og faldt endda i den varme, solrige og tørre ende af skalaen med enkelt undtagelse i sommeren

1999, der blev en af de vådeste nogensinde.

1997 toppede og blev den varmeste sommer nogensinde og samtidig blev august samme år den varmeste kalen-dermåned overhovedet regi-streret i Danmark. 1992, 1994 og 1995 blev også meget varme somre og 1994, 1995 og

1997 blev tillige meget solrige, mens 1995 og 1996 var meget tørre. Man må nok sige at 90’erne har haft en overvægt af gode somre. September 1999 blev usædvanlig varm og solrig - ja faktisk så varm at middel-temperaturen på 16,2 grader ligger pænt over en normal dansk sommermåned.

Figur 23. Århundredets værste orkan optrådte den 3. december 1999. Aldrig før var der blevet målt så høje vindstyrker. Her ses et NOAA-billede af det voldsomme lavtryks-system.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4628

Udpluk fra meteorologikalenderen1991: METEOSAT 5 opsendes 2. marts.1991: 12. oktober indvies verdens første hav-vindmøllepark i Langelands Bælt. 1991: DMI’s forskere udvikler deres solteori om sammenhængen mellem solens aktivitet og Jordens klima.1992: I forsommeren og første halvdel af sommeren forekom den længste tørkeperi-ode nogensinde registreret i Danmark; fra 13. maj til 10. juli faldt der næsten ingen nedbør på landsplan.1992: Rio-konventionen (en rammekonven-tion om klimaændringer (UNFCCC), som sigter mod at stabilisere atmosfærens ind-hold af drivhusgasser på et niveau, der for-hindrer farlige menneskeskabte klimaæn-dringer) underskrives af 154 lande i Rio de Janeiro i Brasilien. FN’s klimapanel IPCC opstiller i denne forbindelse nogle berømte scenarier for de kommende års udvikling i klimaet. 1993: Tæt tåge og for høj fart er den 15. marts årsag til danmarkshistoriens største trafi kuheld med i alt 300 implicerede biler og 24 kvæstede på motorvejene sydvest for København.1993: 20. november opsendes METEOSAT 6.1994: 11. juli får DR-TV-Vejret konkurrence fra TV2. 1995: Den anden vurderingsrapport fra IPCC udkom, og her var én af konklusionerne de meget diskuterede sætninger: »Klimaet har ændret sig i de seneste hundrede år« og »Vurderet samlet antyder ændringerne en skelnelig menneskelig påvirkning af det glo-bale klima.«. Den tredje rapport forventes at udkomme i 2001.1995: Sidste landsdækkende hvid jul i århun-dredet.1996: DMI får installeret en supercomputer af mærket, NEC-SX-4, på daværende tids-

punkt Danmarks hurtigste.1996: 1. maj går DMI på nettet (Internettet) med vejrudsigter og andre informationer om vejr, klima og forskning (www.dmi.dk).1997: Den varmeste sommer (juni, juli og august) i mere end 100 år. Middeltempera-turen når 17,7 grader.1997: 2. september opsendes METEOSAT 7. Den sidste af første generations geostatio-nære satellitter fra EUMETSAT. I år 2000, 2002 og 2006 opsendes 2. generations geo-stationære METEOSAT-vejrsatellitter. 1997: I december blev den berømte “Kyoto-aftale” indgået med deltagelse af de fl este lande i Verden. Det var en bindende aftale om at de industrialiserede lande samlet skal reducere deres udslip af 6 forskellige driv-husgasser med 5,2% inden 2010.1998: I marts igangsættes de første syste-matiske sæsonprognoser på DMI. 1999: 1. januar starter den første egentlige private Vejrtjeneste i Danmark, kaldet “Vejr2”.1999: 23. februar klokken 11.29.55. sendes den første lille danske satellit “Ørsted” ende-lig efter fl ere års forsinkelse ud i rummet, hvor den bl.a. skal registrere jordens mag-netfelt.1999: I august observeres usædvanlig mange skypumper i Danmark. 1999: 3. - 4. december rammer den værste orkan i dette århundrede især det sydlige Danmark. I Ribe bliver vandstanden målt til 5.12 m over daglig vande.1999: Det vådeste kalenderår i Danmark; 905 mm og det er godt 20% over normalen.2000: Det danske lynpejlesystemet bliver moderniseret og det registrerer nu i princip-pet al lynaktivitet over Danmark. Det gælder både lyn som slår fra sky til Jord og fra sky til sky.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4629

Ellers bliver årtiet præget af en international intensive-ret fokus på Jordens klima især med henblik på global opvarmning. Rio-konventio-nen (en rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som sigter mod at stabilisere atmosfærens indhold af driv-husgasser på et niveau, der forhindrer farlige menne-skeskabte klimaændringer) underskrives af 154 lande i 1992 i Rio de Janeiro i Bra-silien. FN’s klimapanel IPCC opstillede i denne forbindelse nogle berømte scenarier for de kommende års udvikling i klimaet. Den anden vurde-ringsrapport fra IPCC udkom i 1995, og her var én af kon-klusionerne de meget diskute-rede sætninger: »Klimaet har ændret sig i de seneste hun-drede år« og »Vurderet samlet antyder ændringerne en skel-nelig menneskelig påvirkning af det globale klima.«. Den tredje rapport forventes at

Nedbørrekorder prægede også dette tiår - både meget våde år og meget tørre år. 1999 blev det vådeste år overhove-det med 905 mm på landsplan og de 3 vådeste år registreret falder faktisk inden for 6 år - 1994 (880 mm), 1998 (860 mm) og så 1999. I samme periode har der dog også været 3 meget tørre år - 1995, 1996 og 1997, hvor 1996 kun gav 505 mm. Den længste tørke registreret i Danmark forekom i 1992 (se Vejret 52 aug. 1992 “Tørken i Danmark 1992” og “Når Tørken hærger landet”). I næsten 9 uger i træk var ordet “regn” ikke at fi nde i DMI’s vejrudsigter.

Årtiet sluttede med usæd-vanligt mange skypumper i august 1999 i forbindelse med varmt havvand og kulde i højden og århundredets værste orkan ramte den 3. - 4. decem-ber 1999 Danmark med store ødelæggelser tilfølge (se Vejret 82 feb. 2000).

2000 blev det 2. varmeste år registret i Danmark og det er en kendsgerning at siden 1988 har 11 år ud af 13 været var-mere end normalt i Danmark.

udkomme i 2001. I december 1997 blev den berømte “Kyoto-aftale” indgået med deltagelse af de fl este lande i Verden. Det var en bindende aftale om at de industrialise-rede lande samlet skal redu-cere deres udslip af 6 forskel-lige drivhusgasser med 5,2% inden 2010 (se Vejret 86 mar. 2000 “Nye og stærke tegn på menneskepåvirkning af det globale klima”, men se også mange tidligere artikler i Vejret) .

I 1991 udvikler DMI’s forskere deres første teorier om sammenhængen mellem solens aktivitet og Jordens klimaforandringer og det har siden været genstand for mange studier og diskussioner (se Vejret 50 feb. 1992 “Sam-menhængen mellem varie-rende solaktivitet og Jordens klima”, se også Vejret 37 nov. 1988, Vejret 68 aug. 1996 og Vejret 84 aug. 2000). I dag er man ikke i tvivl om at Solen

Århundredets vådeste og tørreste årVådest blev 1999 med 905 mm nedbør på landsplan og mest tørt blev 1947 med 464 mm. I hele århundredet er der faldet lidt over 68 meter nedbør på landsplan i Danmark.

Den længste tørke i Danmark forekom fra 19. maj til 10. juli 1992.

Århundrets varmeste kalender måned blev august 1997 med 20,4°C, hvilket er 1,2°C over august 1975.Både antallet af sommerdage (temperatur over 25°C) og antallet af tropenætter (temperatur ikke under 20 °C) slog også alle rekorder, ligesom månedes laveste temperatur på 6,2°C er den højeste minimumstemperatur nogensinde registreret i en august.

Århundredets varmeste somre1997 17,7 °C1947 17,5 °C1992 17,0 °C1914 16,9 °C1917,1959 16,8 °C1939, 1955, 1975 16,6 °C1933, 1937, 1969, 1994, 1995 16,5 °C


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4630

Figur 24. Mange vejrstationer var ved udgangen af århundredet blevet fuldstændig automatiske. Her ses en automatisk vejrstation ved Holbæk. Fra denne modtages hver 10. minut observationer af vind, temperatur, nedbør, stråling, relativ luftfugtighed, skyhøjdemålinger og automatiske målinger af sigt og vejrtyper. Udviklingen har været enorm siden århundrede-skiftets simple håndlæste instrumenter.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4631

har en rolle i klimaets ændring, selvom de fysiske mekanismer endnu ikke er fuldt forståede.

Årtiet bliver også præget af en øget fokusering på mas-semedierne og specialiserede vejrinformationer til forskel-lige brugergrupper. Den 11. juli 1994 får DR-TV-Vejret således konkurrence fra TV2. TV2-Vejret sendes for første gang fra studiet på Sprogø på

denne dag. Kort efter at Store-bæltsbroen står færdig i 1998 må STV fl ytte sit studie til et nyt vejrhus i Odense. Den 1. januar 1999 starter den første egentlige private Vejrtjeneste i Danmark. Den får navnet “Vejr2”. Den 1. maj 1996 går DMI på nettet (Internet-tet) med vejrudsigter og andre informationer om vejr, klima og forskning (www.dmi.dk) og

siden er der sket en eksplosiv udvikling af denne service.

Tak

I arbejdet med denne artikel har vi fået værdifuld hjælp fra Meteorolog Helge Faurby, DMI, Peter Aakjær, Chef for DMI’s Vejrtjenesteafdeling, samt Bent Jørgensen (record bokse).


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4632

Danmarks klima i det 20. århundredeAf Niels Woetmann Nielsen og John Cappelen, DMI

Indledning

I denne artikel vil vi under-søge variationer i temperatur (målt 2 meter over overfl a-den), nedbør og lufttryk i Danmark i det 20. århund-rede (1901-2000). Der fi ndes digitaliserede serier af dag-lige værdier for ovennævnte parametre fra fl ere lokaliteter i Danmark ([1]). Af praktiske grunde har vi, med en enkelt undtagelse for nedbør, begræn-set undersøgelsen til to kli-mastationer ved Jyllands vest-kyst, hhv. Vestervig i nord og Nordby på Fanø i syd. Statio-nernes placering er vist i Figur 1.

Årsagen til, at vi har valgt netop disse to stationer, er , at vi anser deres måleserier for at være blandt de mest homo-gene og frem for alt fri for påvirkninger fra urbanisering. Det har længe været kendt, at sidstnævnte påvirker klimaet lokalt.

Vores undersøgelse har vist at de tidslige ændringer ved Vestervig og Nordby i de store linier følges ad. Af plads-hensyn vil vi derfor kun vise resultater fra en af stationerne. Valget er faldet på Vestervig, fordi antallet af manglende observationer der er lidt lavere

end i Nordby-serien. Desuden er Nordby-serien frem til 1980 analyseret i en række artikler ([2], [3], [4], [5], [6], [7] og [8])

For at få et indtryk af even-tuelle ændringer i vindklimaet har vi desuden undersøgt tryk-klimaet på 1000 km skala over Danmark. Til dette formål har vi benyttet trykserier med tre daglige værdier fra Aber-deen (Skotland), Bergen (Vest-norge), Visby (Gotland), De Bilt (Holland) og Vestervig (se placeringen på Figur 1). Disse værdifulde dataserier (hvoraf en enkelt går helt tilbage til 1869) er blevet digitaliseret i forbindelse med WASA pro-jektet ([9]).

Beregning af geostrofi sk vind og geostrofi sk vorticitet over Danmark

Vi har valgt at benytte ana-lysen af tryk- og vindklimaet til at “tolke” klimaserierne fra Danmark (Vestervig, Nordby). Derfor vil vi begynde med at præsentere resultater baseret på lufttrykobservationerne fra de 5 ovennævnte lokaliteter. Lufttrykserien fra De Bilt går tilbage til 1. januar 1902, mens de øvrige serier går betydeligt længere tilbage i tiden, serien fra Bergen helt tilbage til 1869. Vi har benyttet trykobservatio-nerne til at beregne (approksi-mativt) den geostrofi ske vind (Vg ) og den geostrofi ske vor-

ticitet (ζg) på 1000 km skala over Danmark (se Box 1 og [10] for en grundig beskri-velse af vorticitet). Beregnin-gen af ζg kræver mindst tryk-målinger på 5 lokaliteter, mens beregningen af Vg (med anta-gelse af en konstant horison-tal trykgradient) kan foretages på grundlag af 3 observations-punkter. Ved beregningen af ζg har vi ikke haft noget valg. Ved beregningen af Vg har vi derimod valgt at benytte 4 observationspunkter, hhv. De Bilt, Visby, Bergen og Aber-deen. Ved beregningerne har vi benyttet konstante værdier for luftens massefylde og Coriolis parameteren, hhv. 1.2 kg m-3

og 1.2 x 10-4 s-1 . Pga. mang-lende trykobservationer fra De Bilt i 1901 omfatter beregnin-gerne af Vg og ζg det 20. århundrede på nær 1901.

Lidt om resultaterne af klimaundersøgelsen

Analysen af tryk- og vind-klimaet viser interessante års-tidsvariationer og betydelige år til år variationer, bl.a. på en tidsskala på et par årtier. Om vinteren (december-marts) ses desuden et fald i den geostro-fi ske vind over Danmark fra det 20. århundredes begyn-delse frem til ca. 1960 efter-fulgt af meget markant stig-ning frem til århundredets slut-ning. Disse ændringer i den geostrofi ske vind ses i sam-


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4633


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4734

ret ved store udsving med ten-dens til maksima og minima med ca. en måneds mellem-rum. Ekstremerne har også en tendens til at være i fase ved alle stationerne. Trykket har et maksimum om foråret (maj) og endnu et maksimum om efteråret (september). Med undtagelse af De Bilt er efter-årsmaximummet sekundært. Alle stationerne har et tryk-minimum om sommeren (juli-august). Bemærk også det markante minimum omkring 1. april.

Figur 2b giver for Vestervig et indtryk af hvor følsom års-tidsvariationen er overfor mid-lingsperioden. Det fremgår, at trykvariationen om vinteren i betydelig grad afhænger af

værdier af det observerede tryk for denne dag over det antal år midlingen omfatter. Det skal bemærkes, at der for skuddagen 29. februar er ca. fi re gange færre målinger. Skuddagen er derfor vist som dag 366 i Figur 2a og alle efter-følgende fi gurer, som viser års-tidvariationen. Vi har i Figur 2a valgt at benytte trykserier-nes fulde længde. Midlingspe-riodens længde varierer derfor fra station til station (fra 132 år i Bergen til 99 år i De Bilt). Figur 2a viser bl.a. at det på trods af varierende midlings-perioder og betydelig afstand mellem stationerne, er mange fælles træk i årstidsvariatio-nen. Vinterperioden (novem-ber - februar) er karakterise-

menhæng med ændringerne i NAO-indekset.

De efterfølgende analyser af nedbør og temperatur viser ligeledes interessante årstids-variationer og betydelige år til år variationer. Vi viser, at variationer i temperatur-klimaet hænger nøje sammen med variationer i vindklimaet, hvilket betyder at tilstrøm-ning (advektion) af luftmasse spiller en helt dominerende rolle for Danmarks tempera-turklima.

I forbindelse med analysen af temperaturklimaet rejser vi spørgsmålet, om drivhuseffek-ten kan ses i de danske kli-madata. Vi argumenterer for, at en observeret, forholdsvis jævn stigning i midt-april til slut-maj minimumtemperatu-ren på ca. 1°C gennem de sidste ca. 75 år af det 20. århundrede sandsynligvis skyldes en forøget tilbagestrå-ling af varme fra atmosfæren, i middel på omkring 0.067 Wm-2 år-1 . Drivhuseffekten øger netop tilbagestrålingen af varme fra atmosfæren til jordoverfl aden Omtalte stig-ning i middeltemperaturen kan derfor være et drivhussignal.

Tryk- og vindklimaet i Danmark

Årstidsvariation i middelluft-trykket

Vi begynder med i Figur 2a at vise årstidsvariationen i middellufttrykket (m(pmsl)), baseret på trykmålinger foreta-get midt på dagen. For hver dag i året beregnes m(pmsl) som middelværdien af de årlige

Figur1: Placering af klimastationer, hvorfra data er benyttet. A (Aberdeen), B (Bergen), Vi (Visby), D (De Bilt) og Ve (Vester-vig).


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4735

Figur 2a: Årstidsvariationen i middel-lufttrykket m(pmsl) målt midt på dagen, i søjlen til venstre for Bergen og De Bilt, i søjlen til højre for Visby, Vestervig og Aberdeen. Midlingsperioderne er vist langs den vandrette akse. Skuddag 29. februar er vist som dag 366. Bemærk at trykskalaen for Bergen og Aberdeen er lidt forskellig fra de øvrige stationer.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4736

midlingsperioden, mens vari-ationen resten af året synes at være mere robust over for mid-lingsperioden. Bemærk f.eks. at trykminimummet omkring 1. april (dag 91), trykmaxi-mummet i maj og det relative trykminimum i sommerperio-den ses i begge perioder, dog med en svækkelse af som-merminimummet i perioden 1937-2000.

Standardafvigelsen s(pmsl) af trykmålinger for en given dag inden for den betragtede midlingsperiode er et mål for tryksystemernes intensi-tet. Figur 3 viser for det 20. århundrede (1901-2000) års-tidsvariationen i s(pmsl) ved Vestervig. Det fremgår, at s(pmsl) har et maksimum (ca. 15 hPa) om vinteren (januar) og et minimum (ca. 7 hPa) om sommeren (juli). Den lave værdi om sommeren er først og

Figur 2b: Årstidsvariationen i middellufttrykket m(pmsl) ved Vestervig for perioderne 1874-1936 (fuld) og 1937-2000 (stiplet). Trykvariationen er ud-glattet med en 15 dages gli-dende midling. Dag 366 er i modsætning til Figur 2a ikke vist.

Figur 3: Årstidsvariationen i standardafvigelsen på pmsl (mean sea level trykket) ved Vestervig for 1901-2000 (fuld kurve). Den stiplede kurve viser et 15 dages glidende middel.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4737

fremmest et resultat af svækket baroklinitet (reduktion i tem-peraturforskelle mellem polare og subtropiske luftmasser) og kan ikke benyttes som bevis for mindre lavtryksaktivitet om sommeren.

Årstidsvariationen i geostro-fi sk vind og vorticitetFigur 4 viser årstidsvaria-tionen i middelgeostrofi sk vind (m(Vg)), middelgeostro-fi sk vindretning (m(Vgdir)) og middelgeostrofi sk vortici-tet (m(ζg)) for perioden 1902 - 2000. Årstidsvariationen er udglattet med en 15 dages gli-dende midling. Bemærk at dag 366 også indgår i den glidende midling. Dette er egentlig ikke hensigtsmæssigt, men forstyr-rer på den anden side ikke tolk-ningen af fi guren. På fi guren er m(Vg) normaliseret med mid-delværdien for hele året, vind fra vest (270°), syd (180°), øst (90°) og nord (360°, 0°) svarer til hhv. 0.0, 9.0, 18.0 og 27.0, -9.0, og endelig er m(ζg) mul-tipliceret med 106.

Figur 4 viser, at m(Vg) har sin højeste værdi i december-januar og sin laveste værdi i maj. I løbet af juni vokser m(Vg) til lidt under årsmiddel-værdien, hvorefter den bliver på dette niveau frem til sep-tember, hvor væksten mod vintermaximummet begynder. Den relativt høje geostrofi ske vind i juli-august omtales i meteorologisk jargon som sommermonsunen. Bemærk asymmetrien i m(Vg)’s års-tidsvariation sammenholdt med den symmetriske varia-tion i s(pmsl) (Figur 3). Det er også bemærkelsesværdigt,

at der ikke er antydning af et efterårsminimum i m(Vg) sva-rende til forårsminimummet i maj. I den henseende har for-årsvejret i Danmark været ene-stående i det 20. århundrede, og der er (heldigvis) ingen tegn på at dette vil ændre sig i det nye århundrede.

Om vinteren (oktober - marts) er den dominerende geostrofi ske vindretning fra 260° til 230° (vestsydvest til sydvest). Fra april til juni

drejer vinden til nordvest, dog afbrudt i maj af en periode med variabel vindretning (og et minimum i m(Vg)). I peri-oden juli - september drejer vinden tilbage til den fremher-skende retning for vinteren.

En strømning med cyklonal krumning (som i et lavtryk) har positiv ζg, mens det mod-satte gælder for en strømning med anticyklonal krumning (som i et højtryk). Figur 4 viser, at den geostrofi ske vor-

Figur 4: Udglattet (15 dages glidende middel) årstidsvariation i Danmark af den middel geostrofi ske vind Vg (fuld kurve), den middel geostrofi ske vindretning Vgdir (stiplet kurve) og den middel geostrofi ske vorticitet ζg (stiplet-prikket kurve) for perioden 1902-2000. På fi guren er Vg normaliseret med årsmid-delværdien, Vgdir er plottet som (270°-Vgdir)/10 og ζg (s-1) er multipliceret med 106 .


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4738

ticitet m(ζg) om vinteren svin-ger mellem positive og nega-tive værdier. Maksimale posi-tive værdier optræder i som-mermonsun-perioden (juli - august). Perioden i maj med svag geostrofi sk vind og varia-bel vindretning har en nega-tiv vorticitet. Stigningen mod den høje positive sommer-værdi sker samtidig med at m(Vg) vokser til sit sommer-niveau. Figuren viser også, at der er en klar tendens til at negativ m(ζg) optræder sammen med en forstærket vind-fra-syd komponent af den middelgeostrofi ske vind, mens positiv m(ζg) ledsages af en svækkelse og i perioder nega-tiv værdi (vind-fra-nord) af denne komponent.

Ændringer i Danmarks vind-klima i det 20. århundredeVi vil her nøjes med at se på vinter (december-marts) og

Figur 5: Årlig variation 1902-2000 af december-marts vinter middelværdien af den geostrofi ske vind over Dan-mark normaliseret med middelværdien for vinteren (fuld kurve) og NAO-indexet for december-marts (stiplet kurve).

Figur 6: Årlig variation 1902-2000 af december-marts vinter middelværdien af den geostrofi ske vindretning over Danmark plottet som (270°-Vgdir)/10 (fuld kurve) og december-marts NAO-indexet (stiplet kurve).


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4739

sommer (juni-august). Figur 5 viser år til år variationen i NAO-indexet og vinter mid-delværdien af m(Vg). Først-nævnte er et mål for styrken af vestenvinden over den mel-lemste Nordatlant. Indekset er et normaliseret mål for tryk-forskellen mellem Lissabon (Portugal) og Stykkisholmur (Island) (se f.eks. [11] for en præcis defi nition). Et negativt index betyder en svækket (under middel) vestenstrøm-ning, mens et positivt index betyder en forstærket (over middel) vestenstrømning. Svingningerne i styrken af vestenvinden over den mel-lemste Nordatlant er et stor-skala fænomen og omtales som den nordatlantiske sving-ning (North Atlantic Oscil-lation, NAO). NAO er den mest betydningsfulde stor-skala variabilitet over den nordlige Nordatlant.

Figur 5 viser, at der er en klar sammenhæng mellem NAO-indexet og styrken af den middelgeostrofi ske vind over

Figur 7: Som Figur 5, men for sommeren (juni-august).

Figur 8: Udglattet (9 års gli-dende middel) årlig variation i december-marts vinter mid-delværdien af den geostrofi ske vind anomali (Vg-Vgmean) over Danmark (fuld kurve) og december-marts NAO-indexet (stiplet kurve).


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4840

Danmark. Sammenhængen er den man vil forvente, nemlig at et negativt og et positivt NAO-index betyder hhv. en svæk-ket og forstærket geostrofi sk vind over Danmark. Samtidig drejer den geostrofi ske vind i vintre med et negativt NAO-index væk fra en vestlig ret-ning (Figur 6). Omvendt har vintre med et betydelig positivt NAO-index en middelgeostro-fi sk vindretning omkring vest (295°- 245°). En tilsvarende sammenhæng ses ikke om sommeren (Figur 7). Dette indikerer at NAO kun er et vin-terfænomen, forstået på den måde, at atmosfæren i den efterfølgende sommer tilsyne-ladende ikke længere “husker” vinterens NAO-tilstand.

Der har været betydelige variationer i sæson middelvær-dien af m(Vg) på alle årstider op gennem det 20. århundrede. De numerisk største variatio-ner er forekommet om vinte-ren og de numerisk mindste om foråret. Figur 8 viser for vinte-ren ændringen i NAO-indexet og middelværdien af m(Vg) fra 1902 til 2000, udglattet med et 9 års glidende middel. For det første ses sammenhængen mellem vinter middelværdien af m(Vg) og NAO-indexet meget tydeligt. For det andet er der et markant fald i begge stør-relser frem til begyndelsen af 1960-erne, hvorefter en bety-delig stigning sætter ind. Stig-ningen har været så kraftig, at vintermidlet af m(Vg) mod slutningen af århundredet gene-relt ligger på århundredets høje-ste niveau. Figuren viser også en tendens til minima og mak-sima i det udglattede vinter-

Figur 9: Årstidsvariationen i daglig nedbør (mm/dag) for 1901-2000 ved a: Tranebjerg på Samsø og b: Vestervig i Nord-vestjylland. Fuld kurve viser dag til dag variationen i m(precip), stiplet kurve viser et 15 dages glidende middel af m(precip).


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4841

middel af m(Vg) med ca. 22 års mellemrum. Fortsætter denne tendens i det 21. århundrede, vil nogle af de nært forestående vintre få et lavt NAO-index og dermed blive relativt kolde i Danmark.

Nedbørklimaet i Danmark

ÅrstidsvariationenNedbør er karakteriseret ved meget stor rumlig og tidslig variabilitet. Det medfører rela-tivt store forskelle i nedbørsta-tistikkerne for danske obser-vationsserier af daglig nedbør. Det er illustreret i Figur 9, som viser årstidsvariationen i nedbør (mm pr. dag) for det 20. århundrede ved Vestervig og Tranebjerg på Samsø (se Figur 1). De udglattede kurver (15 dages glidende middel) viser brede minima i perioden februar-maj og brede maksima i perioden august-november. Generelt er nedbørintensiteten betydeligt lavere ved Trane-bjerg (typisk 70 til 80% af værdien ved Vestervig). Begge serier har et relativt minimum omkring 1. oktober. Trane-bjerg har et globalt maksi-mum i august, mens det glo-bale maksimum ved Vestervig optræder i november.

Ændringer i Danmarks ned-børklimaFigur 10 viser variationen i årsmiddelværdien af daglig nedbør ved Vestervig op gennem det 20. århundrede. Figuren viser en svag stigning i nedbørintensitetet overlejret en svingning med en tidsskala på nogle årtier.

Temperaturklimaet i Danmark

ÅrstidsvariationenKurven i midten på Figur 11 viser for Vestervig års-tidsvariationen af den daglige middelmaximum temperatur (m(Tmax)), mens den øverste og nederste kurve viser hhv. m(Tmax)+s(Tmax) og m(Tmax)-s(Tmax), hvor s(Tmax) er standardafvigel-sen af den daglige maksimum-temperatur Tmax inden for den betragtede midlingsperi-ode, som fremover er det 20. århundrede (1901-2000) med mindre noget andet anføres. For hver dag i året (dag

1 til dag 365) er der med andre ord 100 observationer af Tmax, som har middelvær-dien m(Tmax) og standard-afvigelsen s(Tmax). Hoved-parten (ca. 67%) af de 100 observationer falder i interval-let afgrænset af den øverste og nederste kurve på Figur 11. Bemærk at der for skuddagen 29. februar kun er 25 obser-vationer, hvorfor denne dag, ligesom det var tilfældet med lufttrykket, er vist som dag 366 i Figur 11 og alle efterføl-gende fi gurer, som viser års-tidsvariationer. Det skal også bemærkes at dataserierne i almindelighed har huller (dvs. manglende observationer),

Figur 10: Årlig variation i årsmiddelværdien af m(precip) ved Vestervig for 1901-2000 (fuld kurve) og et 9 års glidende middel (stiplet kurve).


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4842

men heldigvis i et så begræn-set omfang, at det statistiske datamateriale for dag 1 til dag 365 i praksis kan betragtes som homogent.

Figur 11 viser, at årstidsva-riationen i m(Tmax) med til-nærmelse kan beskrives ved en sinuskurve. De laveste vær-dier af m(Tmax) optræder i første halvdel af februar, mens de højeste værdier forekom-mer omkring månedsskiftet juli-august. Ekstremerne optræder altså med omkring halvanden måneds forsinkelse i forhold til vinter- og sommer-solhverv. Det er også karakte-ristisk, at årstidsvariationen i m(Tmax) har et ujævnt (sav-takket) forløb, hvilket først og fremmest skyldes betydelige år til år variationer i Tmax,

Figur12: Årstidsvariationen i den geostrofi ske vindanomali (Vg-Vgmean) over Danmark 1902-2000 (fuld kurve) og års-tidsvariationen i Tmax-ano-malien m(Tmax)-Tsin i Vester-vig for 1901-2000 (stiplet kurve). Tsin er den sinus-kurve som bedst beskriver årstidsva-riationen i m(Tmax).

Figur 11: Årstidsvariationen i middel maksimumtempera-tur m(Tmax) ved Vestervig for 1901-2000 (midterste kurve). Øverste og nederste kurve viser hhv. m(Tmax)+s(Tmax) og m(Tmax)-s(Tmax), hvor s(Tmax) er den daglige stan-dardafvigelse på Tmax i det 20. århundrede.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4843

således at en midling over 100 år ikke er tilstrækkelig til at skabe en glat kurve. Ikke alle ujævnheder i m(Tmax) synes dog at være helt tilfældige [4].

Figur 12 viser, at der er en nøje sammenhæng mellem den geostrofi ske vind og ujævnhe-derne i m(Tmax). For at tydeliggøre sammenhængen har vi på fi guren vist ano-malier, hhv. m(Vg)-Vgm og m(Tmax)-Tsin, hvor Vgm er årsmidlet af m(Vg) og Tsin er den sinuskurve, som bedst beskriver årstidsvariationen i m(Tmax). Ud over dag til dag variationen er der en interes-

sant årstidsvariation i anoma-lierne. I vinterhalvåret (okto-ber til marts) kan sæsonvaria-tionen i temperaturanomalien ikke forklares ved sæson-variationen i m(Vg). Det ses ved at temperaturanomalien fra begyndelsen af februar til midten af marts aftager sam-tidig med at m(Vg) aftager, mens anomalien i den mod-satte ende af året (fra først i oktober til midt i november) aftager samtidig med at m(Vg) vokser. Figur 4 indikerer deri-mod, at m(Vgdir) og m(ζg) spiller en væsentlig rolle for temperaturanomaliens for-tegn. I perioden december-

januar, med fremherskende vind fra vest og cyklonisk strømning (m(ζg) > 0), er temperaturanomalien positiv. I resten af vinterperioden, hvor m(Vgdir) afviger mest fra vest og m(ζg) er negativ eller nær nul, ses temperaturanomalien at være negativ. I sommer-halvåret synes temperatura-nomalien derimod først og fremmest at være bestemt af m(Vg), således at der er en positiv anomali ved relativt svag vind og en negativ ano-mali ved relativt stærk vind. Den tidligere omtalte som-mermonsun, der intensiveres i løbet af juni til et maksimum i månedens slutning, ledsages f.eks. af et fald i temperatura-nomalien på mere end 1.5°C. Resten af sommeren svinger monsunens intensitet med en “periode” på ca. 3 uger i mod-fase med temperaturanoma-lien.

Årstidsvariationen i mid-delminimum temperaturen m(Tmin) (fi gur ikke vist) følger det samme mønster som m(Tmax). Forskellen mellem den højeste og laveste værdi af m(Tmin) er dog noget mindre (ca. 15°C) mod ca. 18°C for m(Tmax).

Ser vi på s(Tmax) og s(Tmin), vist i Figur 13, er det bemærkelsesværdigt at de udglattede kurver skærer hin-anden omkring forårs- og efterårsjævndøgn. I vinter-halvåret er s(Tmin) højere end s(Tmax), mens det modsatte gælder i sommerhalvåret. Det er også bemærkelsesværdigt at s(Tmax) har to maksima, et i maj og et sekundært i januar-februar, og ligeledes to

Figur 13: Årstidsvariationen i standardafvigelsen på Tmax (fuld kurve) og Tmin (stiplet kurve) ved Vestervig for 1901-2000. De udglattede kurver viser et 15 dages glidende middel.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4844

minima, et i oktober og et sekundært i begyndelsen af april. Derimod har s(Tmin) kun et maksimum (januar-februr) og et minimum (juli-august). Et mindre maksimum i maj afl øser dog et brat fald på mere end 2°C (ca. 85% af forskellen mellem højeste og laveste værdi) i s(Tmin) fra midten af februar til begyndel-sen af april.

Figur 14 viser årstidsvariati-onen i temperaturens døgnam-plitude målt som differensen m(Tmax)-m(Tmin). Døgnam-plituden ses at have et mini-mum (ca. 4°C) i december-januar og et maksimum (ca. 8°C) i maj. Maj-maximummet falder i den samme periode, hvor m(Vg) har sit minimum, m(pmsl) har sit maksimum, m(ζg) er negativ (som i et høj-tryk) og hvor årstidsvariatio-

Figur 14: Årstidsvariationen i døgnamplituden på tempera-turen, defi neret som m(Tmax)-m(Tmin) ved Vestervig for 1901-2000.

Figur 15: Årlig variation i december-marts maximumtem-peratur anomalien (Tmax-Tmaxm) ved Vestervig (fuld kurve) og december-marts NAO-indexet (stiplet kurve) for perioden 1876-2000. Tmax er den årlige middelværdi af december-marts maximum-temperaturen og Tmaxm er middelværdien for hele perio-den.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4845

København [12].I de første årtier af det 20.

århundrede skete der en betyd-ningsfuld ændring i måden, hvorpå luftens temperatur blev målt. Man gik fra at måle tem-peraturen i et skab ophængt på nordsiden af en husmur til at måle temperaturen i en fritstå-ende engelsk hytte (Stewenson Screen); se Figur 16. Ændrin-gen i målemetoden sætter sig tydelige spor i måleserierne. I serien fra Vestervig ses dette tydeligt i f.eks. år til år vari-ationen i årsmiddelværdien af m(Tmax)-m(Tmin), vist i Figur 17. Det tilsyneladende

gen mellem NAO-indexet og den middelgeostrofi ske vind (styrke og retning). Figur 15 viser for det 20. århundrede sammenhængen mellem den årlige vinter maksimumtem-peratur (december - marts) og NAO-indexet. Der ses at være en meget klar tendens til at kolde vintre har et negativt NAO-index, mens milde vintre har et positivt NAO-index. Bil-ledet er det samme for vinter minimumtemperaturen (fi gur ikke vist). En tilsvarende sam-menhæng ses også mellem NAO-indexet og december-marts middeltemperaturen i

nen i nedbøren over Danmark har sit minimum. Det relativt høje lufttryk, den anticyk-lonale strømning, den svage geostrofi ske vind, den ringe nedbør og de store udsving i temperaturen mellem nat og dag i perioden fra slutningen af april til slutningen af maj peger alle i retning af at vejret over Danmark i denne periode er domineret af højtryk.

Ændringer i Danmarks tem-peraturklima i det 20. århund-redeTidligere har vi i Figur 5 og 6 illustreret sammenhæn-

Figur 16: Skitse af 2 dobbeltskabe, der har været brugt til temperaturmåling i Vestervig op til 1924, hvor der opsættes en engelsk hytte. Skabene har været placeret på en nordvendt mur. Stationen brugte på dette tidspunkt et lodret placeret maksimumtermometer. Skitsen er taget fra DMI Technical Report 94-14. NACD - Dokumenteret stationshistorie for 21100 Vestervig 1872-1994.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4846

klimaskift fra 1924 til 1925 er et resultat af den ændrede målemetode. Udskiftningen af det væghængte skab med en engelsk hytte fandt sted den 1. april 1924 ([1]). Temperatur-målingerne fra Vestervig før udskiftningsdatoen kan derfor ikke benyttes uden korrektion. Uden fl ere års overlap af måle-serier fra begge metoder er det en vanskelig sag at bestemme korrektionen. Vi har ikke gjort forsøget i denne artikel.

Virkningen af den ændrede målemetode ses på alle års-tider og både i Tmax og Tmin. Før skiftet til den engel-ske hytte er døgnamplituden (m(Tmax)-m(Tmin)) op til 1°C mindre end efter skiftet. Effekten synes at være størst om sommeren og mindst om vinteren (Figur 18). Figur 18 viser også, at der om foråret i perioden efter skiftet i måle-

Figur 18: Ni års glidende middel af årlig variation i års-middelværdierne af døgnam-plituden (Tmax-Tmin) ved Vestervig for 1901-2000. Øverst: sommer (juni-august), næstøverst: forår (marts-maj), næstnederst: efterår (septem-ber-november og nederst: vinter (december-februar).

Figur 17: Årlig variation i års-middelværdien af døgnampli-tuden (Tmax-Tmin) ved Vester-vig for 1901-2000. Fuld kurve viser år til år værdier, stiplet kurve viser et 9 års glidende middel.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4847

metode er et jævnt fald i døgnamplituden på mere end 0.5°C overlejret en svingning med en “periode” på ca. 22 år. Et svagt fald i døgnampli-tuden er måske også til stede om efteråret.

Ses drivhuseffekten i Danmark?

Variationen i sæson mid-delværdier af m(Tmax) og m(Tmin) op gennem det 20. århundrede er vist i hhv Figur 19a og 19b. De viste kurver er udglattet med et ni års gli-dende middel. På grund af den ændrede målemetode i 1924 vil vi kun diskutere forløbet efter 1928. I Tmax ses efter ca. 1970 en stigning om vinteren og også antydning af en stig-ning om foråret. I Tmin er der ligeledes efter ca. 1970 en klar stigning om vinteren, og stig-ningen i Tmin om foråret er ganske markant (sammenlig-net med ændringen i Tmax). Tmax og Tmin sommer og efterår viser ikke en tilsva-rende stigning. Ved tolknin-gen af fi gurerne skal man være opmærksom på, at kurvefor-løbet de sidste fi re år kan være misvisende. Kurveforløbet de første fi re år af århundredet er gjort retvisende ved at udvide dataserierne med peri-oden 1897-1900. Først i 2005 kan vi imidlertid få et retvi-sende kurveforløb for hele det 20. århundrede.

Stigningen i vintertempera-turen (Tmax, Tmin) kan for-klares ved stigningen i vinter middelværdien af m(Vg), som igen er et resultat af en vækst

Figur 19: Som Figur 17, men a: for Tmax og b: for Tmin. Øverst: sommer, næstøverst: efterår, næstnederst: forår og nederst: vinter.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4848

i NAO-indexet (se Figur 5). Det er vanskeligt at afgøre om sidstnævnte er et udslag af atmosfærens naturlige varia-bilitet eller fremprovokeret af en opvarmning, som skyldes det 20. århundredes vækst i atmosfærens indhold af driv-husgasser.

I analysen af dataserierne har vi ikke kunnet se en klar sammenhæng mellem NAO-indexet og m(Vg) det efter-følgende forår. Vi har påvist, at m(Tmax) anomalien (dvs. afvigelsen fra den forventede årstidsvariation Tsin) i som-merhalvåret har en klar ten-dens til at være negativ og positiv ved hhv. relativt kraftig og relativt svag m(Vg). Stig-ningen i forårets minimum-temperatur (Figur 19b) synes derfor ikke at være en følge af stigningen i NAO-indexet. Hvis det var tilfældet ville man også, akkurat som om vinte-ren, forvente en klar stigning i forårets maksimumtempera-tur, hvilket som nævnt ikke er tilfældet (se Figur 19a).

Vi har tidligere udnævnt for-årsvejret, og specielt vejret i maj, til at være enestående i Danmark. Vi argumenterede på grundlag af Figur 4 og 12, men kunne supplere med fi gurer som 2, 9, 13 og 14. Der er måske endnu en grund til at omtale perioden som enestående. Betingelserne for at se en even-tuel drivhuseffekt i Danmark forekommer at være optimale i netop denne periode præget af højtryksvejr, svag geostrofi sk vind (dvs. på stor skala et mini-mum i advektion (tilstrømning) af luftmasse), ringe nedbør og sandsynligvis lav luftfugtig-

hed. Perioden er desuden præget af stor temperaturfor-skel mellem land og hav om dagen og relativt lille forskel om natten. Disse forhold bidra-ger væsentligt til at perioden har et maksimum i s(Tmax) og en relativt lav værdi i s(Tmin), som vist i Figur 13. På grund af lokal advektion af luftmasse via søbrise om dagen synes betingelserne for at se en even-tuel drivhuseffekt kun at være gunstige om natten, hvor den lokale advektion af luftmasse er lille.

Figur 20 viser variationen i sm(Tmax) og sm(Tmin) og

de tilsvarende ni års glidende middelværdier. Betegnelserne sm(Tmax) og sm(Tmin) refe-rerer hhv. til middelværdierne af m(Tmax) og m(Tmin) over den forårsperioden (dag 115 til dag 170), hvor vi har postu-leret optimale betingelser for at se en eventuel drivhusef-fekt. Den udglattede kurve for sm(Tmax) viser et stort set uændret niveau fra ca. 1928 og århundredet ud. Det lavere niveau før 1928 skyldes, som tidligere omtalt, ændring i målemetode. Den udglattede kurve for sm(Tmin) viser der-imod en interessant, relativt

Figur 20: Årlig variation i midt-april til slut-maj (dag 115-170) middelværdien af Tmax (øverst) og Tmin (nederst) ved Vestervig for 1901-2000. Der vises år til år værdier, samt et 9 års glidende middel.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4849

Op gennem det 20. århund-rede har der været betydelige år til år variationer, bl.a. på en 20 til 25 års tidsskala, i alle de analyserede parametre.

Om vinteren (december-marts) har der været et fald i den geostrofi ske vind over Danmark fra århundredets begyndelse frem til ca. 1960 efterfulgt af en meget markant stigning frem til århundredets slutning. Samme variation ses i vinter NAO-indekset, hvilket knytter vinterens geostrofi ske vindvariation i Danmark til vindvariationen på stor skala over Nordatlanten.

År til år variationen i vinter-temperaturen (maksimum og minimum) har en klar ten-dens til at være i fase med vinter NAO-indekset, således at vintre med et negativt og positivt NAO-indeks er hhv. kolde og milde i Danmark. Dette er et udtryk for at tem-peraturadvektion relateret til NAO-indekset spiller en afgø-rende rolle for år til år varia-tionen i Danmarks vintertem-peratur. Påvirkningen fra vin-terens NAO-indeks på tem-peraturen i Danmark synes at være klinget af inden den efterfølgende sommer.

Temperaturvariationen i Danmark på alle årstider op gennem det 20. århundrede er “mærket” af et skift i måleme-tode. Skiftet fra at måle tem-peraturen i et skab på en nord-vendt mur til at måle tempera-turen i en fritstående engelsk hytte viser sig som et mar-kant “klimaskift” i temperatu-ren. Det betyder at temperatur-målingerne før metodeskiftet ikke kan benyttes uden korrek-

et lokalt minimum i juli og august.

Den geostrofi ske vind over Danmark, beregnet på grund-lag af daglige trykobservatio-ner fra Bergen, Visby, De Bilt og Aberdeen, har en tydelig årstidsvariation med et maksi-mum om vinteren (januar) og et minimum i maj. I løbet af juni vokser den geostrofi ske vind til et “sommermonsun” niveau tæt på årsmiddelvær-dien. Om vinteren er den frem-herskende geostrofi ske vind-retning fra vest-sydvest. I løbet af perioden april-juni, afbrudt af en periode i maj med vari-abel vindretning, drejer den geostrofi ske vind til nordvest, hvorefter den i juli-september perioden drejer tilbage til den fremherskende vinterretning. I perioder domineret af høj-tryk (negativ geostrofi sk vorti-citet) er der en tydelig tendens til, at den geostrofi ske vind aftager og drejer mod syd.

Afvigelsen i årstidsvaria-tionen af maksimum- og minimumtemperaturen fra den “forventede” årstidsvariation hænger sammen med årstids-variationen i den geostrofi ske vind og er et udtryk for, at temperaturadvektion er med til at forme årstidsvariationen i Danmarks temperaturklima.

Årstidsvariationen i nedbø-rintensitet (mm pr. dag) har et bredt minimum i februar-maj og et bredt maksimum i august-november. Der er store regionale variationer i nedbør-intensitet. Ved Tranekær på Samsø er nedbørintensiteten typisk 70 til 80% af inten-siteten ved Jyllands vestkyst (Vestervig og Nordby).

jævn stigning på ca. 1°C fra 1928 til 2000. Hvis vi antager at stigningen i Tmin over Dan-mark i den betragtede peri-ode skyldes forøget tilbage-stråling af varme fra atmosfæ-ren, fi nder vi for en jordover-fl ade, der udstråler varme som et absolut sort legeme (Stefan-Boltzmann’s lov), at tempera-turstigningen i middel svarer til en forøget tilbagestråling af varme fra atmosfæren på 0.067 Wm-2 år-1 , eller 6.7 Wm-2 på 100 år. Det skal tilføjes, at tilsvarende kurver for Nordby på Fanø, viser samme forløb (fi gur ikke vist), således at den observerede stigning efter al sandsynlighed ikke skyl-des helt lokale forhold. Der-imod forekommer det ikke usandsynligt, at den stigende mængde drivhusgasser i atmo-sfæren bidrager betydeligt til den observerede stigning i minimumtemperaturen.

Sammendrag

Analysen af tryk- , vind- , ned-bør- og temperaturklimaet i Danmark i det 20. århundrede viser interessante årstidsvaria-tioner og betydelige år til år variationer.

Årstidsvariationen i trykket viser store udsving i vinter-halvåret. Både amplitude og fase i disse udsving afhænger i betydelig grad af midlings-perioden. I sommerhalvåret er årstidsvariationen derimod betydeligt mindre afhængig af midlingsperioden og karakte-riseret ved et markant mini-mum omkring 1. april (dag 91), et maksimum i maj og


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4850

tive og negative anomalier på Fanø i perioden 1875-1980. Vejret, 36, 13-18..

[7] Nielsen, N.W., 1989. The intra-annual variation of the climate at Fanø. Vejret, special issue in english, 24-31.

[8] Jensen, N.O., 1984. Tide-luft! Vejret, 2, 30-33. [9] Schmith, T., H. Alexan-dersson, K. Iden and H. Tuo-menvirta, 1997. North Atlan-tic-European pressure obser-vations 1868-1995 (Wasa data-set version 1.0). DMI Techni-cal Report, 97-3, 13 pp.

[10] Nielsen, N.W., 1999. Tornadoer, misocykloner og mesocykloner. Vejret, 80, 12-23.

[11] Hurrell, J.W., 1995. Deca-dal trends in the North Atlan-tic Oscillation: regional tem-peratures and precipitation. Science, 269, 676-679.

[12] Nielsen, N.W. og J. Cap-pelen, 1997. Vinteren 1996/97 - et skift fra lavindeks til høj-indeks cirkulation over Nord-atlanten. Vejret, 71, 1-13.

TakUndersøgelsen af Danmarks klima i det 20. Århundrede har ikke været mulig uden vel-villig assistance. Vi vil gerne takke Hasse Alexandersson, SMHI, for levering af trykdata fra 1996 til 2000 og alle for-fatterne bag WASA-rapporten [9] for at have stillet trykdata for resten af århundredet til rådighed. Desuden en tak til Ellen Vaarby Laursen og de øvrige forfattere bag [1] for at have stillet de danske klima-data til rådighed.

Litteratur[1] Laursen, E.V., J. Larsen, K. Rajakumar, J. Cappelen and T. Schmith, 2001. Observed Daily Precipitation, Tempera-ture and Cloud Cover from Seven Danish Sites, 1874-2000. DMI Technical Report 01-10.

[2] Petersson, E.W. og S.E. Larsen, 1983. Klimatiske ændringer over det sidste hun-drede år ved Fanø. Vejret, 5, 18-20.

[3] Petersson, E.W. og S.E. Larsen. Analyse af vindobser-vationer fra Fanø i perioden 1872-1980. Vejret, 1, 12-17.

[4] Nielsen, N.W. og A.W. Hansen, 1986. Vejrets rytme på Fanø. Vejret, 27, 24-26.

[5] Nielsen, N.W., 1988. Nogle træk ved klimaet på Fanø 1875-1980. Vejret, 35, 3-13.

[6] Nielsen, N.W., 1988. Om “monsoon-signalet” og posi-

tion. Uden vejledning fra en periode med parallelt løbende målinger fra begge metoder er det usikkert, hvordan tempe-raturen før metodeskiftet skal korrigeres Vi har ikke forsøgt os med en korrektion og und-lader derfor at tolke tempe-raturforløbet før metodeskif-tet. Efter metodeskiftet ses en stigning i vintertemperaturen (maksimum og minimum) fra ca. 1960. På alle andre års-tider, med foråret som und-tagelse, ses der ikke nogen systematisk ændring af tem-peraturen. Om foråret (marts-maj) og navnlig i perioden fra midt-april til slut-maj ses deri-mod en stigning i minimum-temperaturen på omkring 1°C fra ca. 1925 til 2000. En til-svarende klar stigning ses ikke i forårets maksimumtempera-tur. Der argumenteres for at de meteorologiske forhold i peri-oden midt-april til slut-maj er optimale mht. at se en eventuel drivhuseffekt i minimumtem-peraturen. I denne periode kan en væsentlig del af temperatur-stigningen tolkes som en for-øget tilbagestråling af varme fra atmosfæren til jordoverfl a-den. Hvis hele temperaturstig-ningen skyldes forøget tilba-gestråling svarer det til en gen-nemsnitlig stigning i tilbage-strålingen på omkring 0.067 Wm-2 år-1.

Nedbørintensiteten ved Vestervig viser, overlejret betydelige udsving bl.a. på et par årtiers tidsskala, en grad-vis stigning fra ca. 1.8 mm pr. dag ved århundredets begyn-delse til ca. 2.2 mm pr. dag ved århundredets slutning.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4851

Af Stig Rosenørn, DMI Pr. defi nition indgår vejret i månederne marts, april og maj i forårsvejr, og for de enkelte måneder i foråret 2001 blev de vigtigste klimabeskrivende gennemsnitstal for landet som helhed som vist i nedenstå-ende tabel. Normalerne for perioden 1961-90 er angivet i parentes.

ligt end normalt med bl.a. sne-vejr den 19. ligesom østlige vinde var de hyppigste. April-vejret var forholdsvis nedbør-rigt med underskud af sol og vinde fra sydvest var de mest dominerende. Majvejret var temmelig solrigt med under-skud af nedbør og vinde fra vest var de mest hyppige.

Som en helhed var foråret 2001 klimamæssigt nær nor-malgennemsnittet, dog med et mindre overskud af sol.

Martsvejret var mere vinter-

Forårsvejret 2001


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4952

mindre lavtryk over Tyskland passerer umiddelbart S om landet mod ENE d. 19. Herved kommer der udbredt sne med stedvis fygning i den sydlige del af landet. Lavtrykket efter-følges af kold luft og natte-frost, og vejret er tørt og ret roligt frem til d. 29. i en over-vejende svag østlig luftstrøm. Op til månedsskiftet bliver vejret mildt med nogen regn ved fronter fra SW.

det i opklarende vejr. I løbet af d. 6-7. bliver vejret mildere. Vinden frisker op fra S, og fronter med regn når ind over landet fra SW. I den næste uges tid er vejret ustadigt fra W med temperaturer overvejende mellem 2 og 8°C. Omkring d. 17. går vinden i NE og mere tør luft trænger ned over landet med nogen opklaring og udbredt nattefrost, endda dagsfrost omkring d. 19. Et

Vejrforløbet i marts

Marts måneds vejr var nok så vinterligt uden egentlig forårs-vejr.

Kold og noget ustabil luft dækker Nordvesteuropa i de første 5-6 dage af marts ved gennemgående højt lufttryk over Grønland. Vejret er vin-terligt med stedvis sne, og nattemperaturerne når ned omkring -15°C lokalt i indlan-

Figur 1. Middellufttryk ved havniveau for marts 2001 beregnet på basis af fi re daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4953

Figur 2. Øverst: Termogram for Beldringe for foråret 2001. Nederst: Vindretningen målt på Hesselø i Kattegat i foråret 2001.

Figur 3. Som fi gur 2, men for april 2001.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4954

Vejrforløbet i april

April måneds vejr var overve-jende ustadigt.

I en sydvestlig luftstrøm på kanten af et højtryksområde over Centraleuropa er vejret lunt i de første dage af april. I løbet af d. 4. trænger fronter op over landet fra SW med nogen regn, og den noget ustadige og milde vejrtype består frem

til omkring d.10., hvorefter en højtryksryg fra de Britiske øer til Norskehavet giver mere tør luft fra NW, men også lokalt nattefrost. Et frontsy-stem passerer landet fra NW med nedbør d. 15., og påsken er kølig og overvejende usta-dig, og denne vejrtype med til tider lidt nedbør fra NW består frem til d. 20. En mindre højtryksryg giver forbigående

derefter tørt og solrigt vejr i et par dage, inden lavtryk fra Østeuropa giver regn omkring d. 24. I resten af måneden forbliver vejret noget ustadigt med temperaturer gennemgå-ende mellem 5 og 12 °C ved et omfattende lavtryksom-råde over Nordsøegnene og Sydskandinavien.

Figur 4. Som fi gur 3, men for maj 2001.


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4955

Vejrforløbet i maj

Maj måneds vejr var overve-jende tørt og solrigt.

Ses bort fra et regnvejr d. 4. så er vejret højtryksbetonet tørt med nok så megen sol i første halvdel af maj. Som-merligt vejr med temperaturer over 20°C forekommer alment

fra d. 9. og 5-6 dage frem. I løbet af d. 15-16. trænger fronter og lavtryk fra SW op over landet ledsaget af regn og køligere vejr. Det ustadige vejr består frem til d. 19., hvorefter et højtryk over de britiske øer langsomt bevæger sig mod E til Sydskandinavien med tørt og solrigt vejr frem til d. 24.

En koldfront passerer ned over landet fra N d. 24-25., men vejret forbliver tørt frem til d. 27. ved højt lufttryk. Fronter kommer derefter ind fra Nord-søen i resten af måneden, og vejret er ustadigt og efterhån-den køligt med regn og tildels blæst fra W.

Husk DaMS's Internetsidewww.dams.dk

Der står mange nyttige ting....


Vejret_88_ombr 12/09/01, 15:4956

få Erik Rasmussen til at stå for det faglige på Julemødet i form af et foredrag om Polare lavtryk, hvilket han venligst har accepteret (se opslag på bagsiden under “Efterårets møder”). I forbindelse med møderne til foråret drøftedes en ide om, at årsmødet skulle fungere som en optakt til NMM, og at det derfor ville være naturligt at planlægge et (eller fl ere) foredrag med klima som emnet. Det andet møde i foråret kunne så foku-sere på temaet Vejret i Skolen, som der var bred enighed om kunne være et tema, der skal vægtes tungere i foreningens fremtidige arbejde. Men jeg vil meget gerne opfordre til at DaMS medlemmer lader høre fra sig i denne sag. Det er jo Jer der bestemmer, hvad der er det mest interessante, så fat pennen og giv dit besyv med. Jo fl ere emner, der er bred enighed om er interessante, jo bedre opbak-ning får vi til de enkelte arran-gementer – forhåbentlig!

deltagerantallet til foreningens møder er generelt ret svin-gende og afhænger i høj grad af emnevalget, men også af andre mere uforudsigelige fak-torer (sammenfald med vig-tige sportsbegivenheder, som bringes på nationalt TV eller valg til Folketing eller EU fx). Bestyrelsen har drøftet nogle tiltag, som på passende vis kan binde bånd mellem udtrykte ønsker fra DaMS medlems-kreds på den ene side og danne optakt til det kommende Nor-disk Meteorologmøde på den anden. Vi har besluttet, at det første møde i efteråret bliver et foredrag v. Niels Woetmann Nielsen med titlen: Kraftige storme og deres fysik. Dette foranlediget af at fl ere af del tagerne ved mødet om 3. december stormen havde ytret ønske om lidt mere indblik i fysikken bag sådanne kraftige lavtrykssystemer. For at fast-holde tråden omkring fysik-ken i systemerne, blev det også besluttet at arbejde på at

Bestyrelsen

Så kom bestyrelsen på plads og har konstitueret sig som angi-vet i sidste nr. af vejret. Det første bestyrelsesmøde blev holdt d. 29/5 på DMI. Der er som følge af den lidt peni-ble situation omkring årsmø-det (se mit indlæg i sidste nummer af Vejret) fl ere nye personer, som tegner forenin-gen både i bestyrelsen og på Web redaktionen (husk vores Internetadresse www.dams.dk). Men der er da heldigvis også gamle ken-dinge, der kan medvirke til en vis kontinuitet i arbejdet.

Arrangementer

Et af de tilbagevendende punk-ter på dagsorden for bestyrel-sesmøderne er de kommende arrangementer i DaMS regi. Det plejer ikke at volde det helt store besvær at fi nde villige foredragsholdere, men

Nyt fra formanden!

Sammensætning af den nye bestyrelse

og relevante navne og adresser i DaMS

kan ses på side 60 i Vejret nr. 87, juni 2001

Omslag_88_MAC 12/09/01, 15:453

Dansk Meteorologisk SelskabEfterårsprogram 2001

Tirsdag den 16. oktober kl. 19.30Juliane Maries Vej 30 - 2100 København ØVed Niels Woetmann Nielsen, DMI

Emne: “Stormen den 3. december 1999”

Oktober plejer at være åbningsmåneden for vin-terens stormsæson. I den anledning ser vi til-bage på det 20. århundredes mest ødelæggende storm i Danmark, der er gået over i meteoro-logi-historien som Danmark-stormen i det 20. århundrede. Med udgangspunkt i denne storm redegøres der for fysikken bag kraftige extratro-piske cyklonudviklinger og deres typiske udvik-lingsforløb over den østlige Nordatlant.

Der er stillet mange spørgsmål i forbindelse med decemberstormen, fx: Hvorfor blev stormen så voldsom? Var udviklingen helt usædvanlig? Har den voldsomme storm noget at gøre med drivhu-seffekten? Vil sådanne storme blive hyppigere i fremtiden? Under foredraget vil alle disse spørgsmål blive diskuteret.

Ansvarlig for mødet er: Niels Woetmann Niel-sen.

Tirsdag den 18. december kl. 19.30Juliane Maries Vej 30 - 2100 København ØVed Erik Rasmussen

Emne: “Polare lavtryk”

Polare lavtryk var nærmest ukendte frem til star-ten af 1980’erne og kendskabet til deres udvik-ling, struktur mv. var yderst ringe. Risikoen for uheld eller miljøkatastrofer i forbindelse med olieindustrien langs Nordnorge forårsaget af disse små, men intense lavtryk, der på daværende tidspunkt var næsten umulige at forudsige, satte imidlertid gang i forskningen af disse systemer. På mødet i december vil der være en gennemgang af hvorledes denne forskning gennem mere end 20 år gradvis har udvidet vores viden både hvad angår udbredelse, struktur og dannelsesmekanis-mer for dette vigtige vejrfænomen.

Som sædvanlig vil der blive arrangeret noget julehygge og der vil nok også være en vejrudsigt for juleaften.

Ansvarlig for mødet er: Formand Jens Hes-selbjerg Christensen

Omslag_88_MAC 12/09/01, 15:454

this pagedams.dk/vejret/vejret88.pdf

Documents