| 1 | LandbrugsAvisen |

laen@landbrugsavisen.dk - tlf: 3339 4740 l sbu@landbrugsavisen.dk - tlf: 3339 4743Henning Laen Sørensen & Stig Bundgaard er ansvarlige for ‘Den faglige baggrund’@

Nordjysk landmand står bag opfindelse, som gør gylle til en handelsvare. Opfindelsen er bare ét eksempel fra et innovativt dansk landbrug

Af Thomas Mølgaard

Gruset knaser under sålerne. En frisk vestenvind blæser hen over gårdspladsen. Det store, røde stuehus rager op i det flade landskab. Ved første øjekast ligner Vrejlev Møllegård så mange andre gårde. Men helt almindelig er gården ikke, for på dette sted i det nordjyske gemmer der sig en vaskeægte innovation.

Gårdejer Kristian Kjær rækker venligt sin hånd frem og præsenterer sig. Kort efter sætter han kursen mod den østligste ende af gårdspladsen, forbi de hvide grisestalde, hvorfra der kommer en fjern lyd af grynt og hvin. Herude findes ejendommens store gyllebeholdere, og ved siden af står en grøn tank, som mest af alt ligner en stor affaldscontainer.

Den grønne tank skyldes, at Vrejlev Møllegård har et anlæg som forsurer gylle. Anlægget giver bedre luftforhold i stalden, og gør gyllen mere miljøvenlig.

Bag opfindelsen står Jens Østergaard Jensen, som er tidligere landmand. En række omstændigheder gjorde, at

hans opfindelse blev til en vaskeægte innovation i landbruget. Han gik dog ikke i gang med tanken om at være innovativ. For ham handlede det kun om at finde ud af, hvordan hans gylle kunne gøres mere miljøvenlig.

Hvad er innovation?Lektor Jesper Lindgaard Christensen er tilknyttet et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitet, som undersøger innovation i blandt andet landbruget.

”Når man tænker på begrebet ’innovation’, så tænker man også på ordet ’nyt’,” siger Jesper Lindgaard Christensen, og fortsætter:

”Nyskabelser er innovation. Nytænkning er også innovation, men først når man fører tanken ud i livet.”

Ifølge Jesper Lindgaard Christensen kan tankerne føres ud i livet hvor som helst: I virksomheden, i landbruget, på markedet, eller et helt fjerde sted. Han fortæller også, at innovation kan være både et nyt produkt, men også en ny proces – for eksempel en ny måde at udføre en arbejdsopgave på.

Gustaf Bock, som er leder i Udviklingsafdelingen hos Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, fremhæver innovationen omkring den bedre udnyttelse af gylle, som et godt eksempel på innovation i landbruget:

”Fra at gylle før i tiden var et

affaldsprodukt, er gylle i dag guld. Det er blevet til en handelsvare. Af andre eksempler på innovation kan nævnes biogas, som oprindeligt bygger på en ide fra en landmand. Men det kan gå begge veje, for eksempel hvis Danish Crown udvikler et nyt produkt til et marked, hvor grisen skal veje mindre eller være mere fedtfattig.”

Ideen til forsuring af gylle fik Jens Østergaard Jensen dog selv, mens han stadig var landmand.

Forsuring af gylle”Jeg havde hørt, at man i Holland havde lavet nogle ret restriktive regler for udledning af ammoniak fra gylle. Jeg tænkte, at det nok snart ville blive det samme i Danmark, og det blev det så også,” beretter Jens Østergaard Jensen

Diplomerne, som hænger på væggene hjemme i Vodskov, bevidner at han har været interesseret i kemi, siden han var ung. Det var også denne interesse, som drev ham til at bruge sine aftener på research. Og det han fandt frem til, testede han på sin egen gård:

”Først prøvede jeg at putte syre i en enkelt svinesti, og der kunne jeg se at det virkede. Derfra udvidede jeg gradvist forsøget fra en enkelt sti til en hel stald, og til sidst til forsøg i stor skala.”

I dag er anlægget videreudviklet, og et separeringssystem skiller gyllen

i tre dele: En fiberdel der ligner knust halm, og som kan bruges som brændsel. En del vand, der er så rent det faktisk kan drikkes. Og til sidst en væske, som udgør en sjettedel af den oprindelige gyllemængde.

Væsken indeholder det kvælstof, som skal køres ud på markerne. Denne reducerede mængde giver en bedre udnyttelse af de nærende stoffer fra gyllen. For stor udledning af de nærende stoffer kan nemlig have negativ effekt på natur og miljø. Separeringen bevirker, at miljøet ikke udsættes for så stor belastning, som hvis gyllen ikke havde været gennem anlægget. Dertil kommer, at der findes et filter til systemets udluftning, der gør at der om sommeren dufter mere af blomster end af gylle.

Jens Østergaard Jensen er et typisk eksempel på, hvordan innovation opstår i landbruget.

Landmænd står bag de fleste ideer”Hvis vi ser bort fra fødevareprodukter, så vil jeg sige, at mellem fem og seks ud af ti ideer kommer fra landmændene selv,” udtaler Gustaf Bock fra Dansk Landbrugsrådgivning.

Og ifølge Jesper Lindgaard Christensen fra Aalborg Universitet tegner der sig et billede af stort initiativ blandt landmænd:

”Før vores undersøgelser gik i gang havde vi i forskningsgruppen ikke forventet, at landmændene tager så stort initiativ til innovation. Vi havde forventet, at det i højere grad var leverandører og aftagere, som tog initiativ. Specielt supermarkedskæderne.”

Jesper Lindgaard Christensen er dog

heller ikke i tvivl om, hvordan det kan lade sig gøre, at landmanden kan være så innovativ:

”Det er karakteristisk, og vigtigt, for dansk landbrug, at forskning og udvikling i høj grad er samlet i fælles institutioner. Dette giver en større spredning af den viden, der bliver produceret.”

I Danmark er der et stort rådgivningssystem til rådighed for landbruget, i form af blandt andet landboforeningerne og en række andre institutioner. Rådgivningssystemet adskiller sig væsentligt fra andre erhverv, i og med forskning og udvikling i det øvrige private erhvervsliv ofte er møntet på den enkelte virksomhed.

”I dansk landbrug har vi det helt unikke, at vi har et rådgivningssystem, som udelukkende fokuserer på at skabe ny viden. Det giver en sammenhængskraft, som er til gavn for hvert enkelt led i kæden, inklusive den enkelte landmand,” understreger Gustaf Bock

Også Jens Østergaard Jensen brugte rådgivningssystemet til at føre sin egen ide ud i livet. Han lavede nogle forsøg sammen med Rådet for Agroindustri, og sammen med dem tog han patent på sin ide. Senere blev patentet solgt videre til en maskinfabrik, hvor han også arbejdede som konsulent under udviklingen af forsuringsanlægget. Siden har Grundfoss købt patentet og sælger anlægget, der ifølge Jens Østergaard Jensen er opført mellem 60 og 70 af i Danmark.

Det er ideer, som den fra Jens Østergaard Jensen, der holder dansk landbrug i gang.

Innovation er vigtigt for landbrugetJesper Lindgaard Christensen fra Aalborg Universitet mener, at innovation er grundlaget for dansk landbrug:

”Innovation har altid foregået i dansk landbrug, lige siden andelsbevægelsen blev formet i 1800-tallet. Men i en verden hvor det er så nemt at kopiere, kan man ikke blive ved med at leve på historier, traditioner og kultur omkring et effektivt landbrug.”

Ifølge Jesper Lindgaard Christensen er dansk landbrug nødt til at være på forkant med udviklingen for at holde sig i live. Det skyldes, at krav fra forbrugerne når hurtigere frem til producenterne. Og kravene skal efterleves hurtigt, ellers forsvinder kunderne fra butikken:

”Det dur ikke, hvis dansk landbrug er ligesom en supertanker, hvor det tager fire-fem kilometer at dreje skuden,” siger Jesper Lindgaard Christensen.

Denne opfattelse tilslutter Gustaf Bock fra Dansk Landbrugsrådgivning sig:

”Hvis ikke vi innoverer i dansk landbrug, så dør vi.”

”Gyllene tider” lader vente på sigTilbage i det forblæste Nordjylland er det endnu ikke kommet dertil, hvor gårdejer Kristian Kjær tjener penge på at forsure og separere sin gylle. En række regulativer står i vejen for, at han kan sælge fiberdelen som brændsel. Kristian Kjær håber dog på, at reglerne snart bliver ændret, så han kan føje endnu et punkt til listen over positive følger af Jens Østergaard Jensens innovative opfindelse.

Sådan ser en vaskeægte innovation ud. Innovationen er et anlæg, som forsurer gylle og dermed mindsker fordampningen af ammoniak med 70 procent. Opfindelsen blev til en innovation da løsningen kunne bruges på andre gårde. Foto: Thomas Mølgaard

Forsuring af gylle er en proces, hvor svovlsyre tilsættes gylle for at gøre den ”sur”. At gøre gyllen ”sur” betyder, at man sænker PH-værdien. Det resulterer i, at 70 procent af den ammoniak, som normalt ville fordampe fra gyllen og gøre luften tung og ubehagelig, forandres og forbliver i gyllen. Den forsurede gylle cirkuleres mellem gyllebeholder og staldene, og det resulterer i bedre luftforhold i staldene.

Anlægget kan forsure svinegylle såvel som kvæg- og minkgylle.

Derudover er ammoniak et stort miljømæssigt problem. Ammoniakken fordamper fra stalde, gyllebeholdere og når det køres ud på marken. Den fordampede ammoniak falder senere ned på både jord og hav eller søer. Hvis nedfaldet sker uden for sæsonen for afgrødernes vækst, kan ammoniakken sive ned og forurene grundvandet. Hvis ammoniakken lægger sig på naturområder, kan det desuden ændre den naturlige vegetation i området.

Forsuringsanlægget gør, at den omdannede ammoniak optages direkte i landmandens afgrøder. Svovlen fra svovlsyren optages også direkte i afgrøderne, fordi svovl er et nærende stof. Alt dette gør gyllen mere skånsom overfor miljøet, fordi gødningen af afgrøderne bliver mere effektiv.

Innovation

Innovation forvandler gylle til guld

Forsuring af gylle

Et nystartet forskningsprojekt på Aalborg Universitet skal undersøge innovation i landbruget, herunder blandt andet kilderne til innovation, omfang og barrierer for innovation. Projektet startede i 2007 og afsluttes i 2009.

Forskningsprojektet kaldes ’feat2015’ og er finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Forskningsprojektet skal generelt skabe mere viden om mulighederne for udvikling og konkurrence i landdistrikterne. Undersøgelserne omfatter også fiskeri- og skovbrugserhvervene, og er ledet af Forskningscenter Risø.

Mere information kan findes på:http://www.feat2015.risoe.dk

Definition af innovation

innovation [enova’sjo’n] subst.1. skabelse af noget nyt, fx af teknisk art; også om det nyskabte = FORNYELSE, NYSKABELSE, NOVATION

Kilde: Politikens Store Fremmedordbog

Forskning i innovation i landbruget

| LandbrugsAvisen | 2 |

Jens Østergaard Jensen er manden bag ideen om forsuring af gylle. I dag er han ikke længere landmand, men kalder sig selv opfinder. Lige nu er det en metode til at trække ethanol ud af træstoffer, som er på tegnebrættet. Foto: Thomas Mølgaard