Tina Saaby, stadsarkitekt, KøbenhavnOslo 05.11.2015

VISION FOR URBANITET I KØBENHAVN?

1. Urbanitet er relationer mellem

MENNESKER i byen

MENNESKER

02. Der er et paradigmeskift lige nu!

03. Hvordan planlægger vi gode byer?

STRATEGIER:KLIMAPLANENCYKELSTRATEGI

KLIMATILPASNINGARKITEKTURPOLITIK

BÆREDYGTIG BYFORNYELSEBOLIGPOLITIK

BYLIVSSTRATEGIFRIVILLIGHEDSSTRATEGI

SUNDHEDSPOLITIKSTRATEGI FOR BIODIVERSITET

FÆLLESSKAB KØBENHAVN

METROPOL FOR MENNESKER OG MILJØMETROPOLEN

• Byliv for alle• Flere går mere• Flere bliver længere

• Centrum for verdens klimapolitik• Verdens bedste cykelby• En grøn og blå hovedstad• Ren og sund storby

Evaluering viser, at metropolvisionerne har givet:

•Fælles fortælling•Retning•Prioritering•Dialogredskab•Kulturændring•Ledelsesværktøj

METROPOL FOR MENNESKER OG MILJØMETROPOLEN

SKABE KØBENHAVN SAMMEN MED KØBENHAVNERNE

Politikere og forvaltere skal turde afgive noget kontrol og afvige fra vante rutiner. Omvendt skal borgerne vænne sig til ikke blot at være krævende kunder i velfærdsbutikken, men de skal også i højere grad gå ind og tage et medansvar. Det kræver tilvænning for alle parter!Annika Agger, forsker ved Roskilde Universitet (RUC)

FÆLLESSKAB KØBENHAVN

FÆLLESSKAB KØBENHAVN

pejlemærker 2025

En levende by

En by med kant

En ansvarlig by

•Første CO2-neutrale hovedstad•Intet spild af ressourcer•Klimasikker med mere værdi

•En bedre hverdag i byrummet•Verdens bedste cykelby•Mere bynatur

•Fleksibel og kreativ brug af byen•Unikke kvarterer i sammenhæng

FÆLLESSKAB KØBENHAVN

En levende by

Københavnerne er blevet rigtig gode til at sidde udenfor og bruge tingene i deres nærområde. Jo flere muligheder, der er for det, jo flere mennesker vil være der. Det skaber højere kvalitet. (Peter 40 år)

EN BEDRE HVERDAG I BYRUMMET

t

Mennesker mødesSmarte m2 med flere funktioner Ro og balanceByliv for alleHverdagslivetFlere bliver længere

t

Alle aldreCykelparkeringVære til glæde Den sunde byFlere genveje

VERDENS BEDSTE CYKELBY

t

Blåt og grøntFlette naturen ind i ByenPå tage, flader og facaderI gårde og gader

MERE BYNATUR

Vision: Mere Bynatur + høj kvalitet af bynatur

EN BY MED KANT

Det ville være meget positivt, hvis kommunen sørgede for at sprede arrangementer over hele København. Det vil hjælpe til at få folk til at komme ud og bruge byens mangfoldige bydele, der er meget forskellige i karakter. (Birgit 53 år)

FLEKSIBEL OG KREATIV BRUG AF BYEN

t

Forskellige boformerFællesskaberEksperimenter Midlertidighed

UNIKKE KVARTERER I SAMMENHÆNG

t

Lokal identitetKulturhistoriske sporByens mellemrumKontrasterForbindelser

EN ANSVARLIG BY

Den største motivation for at spare på forbruget er miljøet, samt at det er en god forretning. (Henning Andersen, TDC)

FØRSTE CO2-NEUTRALE HOVEDSTAD

t

Høje ambitioner og målrettet arbejdeMindre støj Renere luftSundere borgereGrønne jobs

INTET SPILD AF RESSOURCER

t

Cirkulær økonomi DeleordningerMedansvarAffaldshåndteringGenbrug i det store og det små

KLIMASIKKER MED MERE VÆRDI

tDen robuste bySkybrudssikringSanselighed

FÆLLESSKAB KØBENHAVN

FÆLLESSKAB KØBENHAVN

pejlemærker 2025

En levende by

En by med kant

En ansvarlig by

•Første CO2-neutrale hovedstad•Intet spild af ressourcer•Klimasikker med mere værdi

•En bedre hverdag i byrummet•Verdens bedste cykelby•Mere bynatur

•Fleksibel og kreativ brug af byen•Unikke kvarterer i sammenhæng

FÆLLESSKAB KØBENHAVN

01 EGENART02 ARKITEKTUR03 BYRUM04 PROCESSER

ARKITEKTURBY KØBENHAVNKøbenhavns Kommunes arkitekturpolitik

01 EGENARTMål: vi skal styrke den københavnske egenart gennem både bevaring og udvikling.

Indsatser: egenartsanalyser, kulturmiljøer, diversitet i lokalplaner, sikre steders potentialer, byfornyelse, områdeløft, designpolitik, eksempelsamling for kulturmiljøer

01 EGENART Hvad er det særlige ved København?

Københavns profil anno 1750 og 2009

SLUSEHOLMENEGENART

CARLSBERGEGENART

ØRESTADEGENART

FASTE BATTERIEGENART

GRØNTTORVETEGENART

Dantes Plads - designpolitik

Transformation af byens bevaringeværdige bygninger

Transformation af byens tage

02 ARKITEKTUR

Mål: Vi skal fremme bæredygtig arkitektur, der tilfører byens sammenhænge og helheder nye kvaliteter.

Indsatser: helhedstænkning, sammenhængende byrumsplan, fleksibilitet i lokalplaner, kvalitet i boligpolitik, evalueringer, retningslinier, eksempelsamling med bæredygtig arkitektur

Den sammenhængende by. Eks.: cykelstrategi og genveje

ALTANRETNINGSLINIER

Dagslysforhold

03 BYRUM

Mål: Vi skal skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv

Indsatser: byrumsplanlægning, bylivsregnskab, belysningsstrategi, lommeparker og storbyhaver, nye parker, evalueringer, kantzonestrategi, havnestrategi

03 BYRUM

Mål: Vi skal skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv

Indsatser: byrumsplanlægning, bylivsregnskab, belysningsstrategi, lommeparker og storbyhaver, nye parker, evalueringer, kantzonestrategi, havnestrategi

Det er Københavns kommunes mål, at der tænkes byliv, før der tænkes byrum, og at der tænkes byrum, før der tænkes huse

HVAD ER EN KANTZONE?

Kantzonen er der hvor bygningen møder byen.

Det er en arkitektonisk bearbejdning af overgangen mellem bygningernes

stueetager og byrummet.

HVOR ER DER KANTZONER?

KANTZONE & FUNKTION

KANTZONE & FUNKTION

KANTZONE & FUNKTIONKANTZONE & FUNKTION

KANTZONE & FACADE

KANTZONE & FACADE

KANTZONE & FLADE

KANTZONE & FLADE

52

Tilføj præsentationens titel i "Indsæt/ Sidehoved og Sidefod"

52

Fællesskab i byen – kontakt mellem mennesker

53

53

Plads til privathed

Gang i København – Task force

Ude – inde relationer

Ude – inde relationer

Ude – inde relationer

04 PROCESSER

Mål: Vi skal udvikle og fremme processer, der sikrer arkitektonisk kvalitet og bæredygtige løsninger

Indsatser: værktøjer og retningslinier, fokus på programmering og forudsætninger, arkitektkonkurrencer, focus på vækstlaget (Europan), bygningspræmiering, arkitekturpolitiske temahæfter, samarbejder og partnerskaber, netværk, dialog og processer, kommunikationsindsatser

Møder med vores samarbejdspartnere

udbudsprocesser

ZYGMUNT BAUMAN”Det er min oplevelse, at hvis vi i dag tænker på, hvordan man kan gøre vores samfund bedre, så må vi have tillid til, at det kan ske igennem menneskelige fællesskaber …..I arkitekter og bybyggere bør ikke se jer selv som ledere, men som frigørere, animatorer, inspiratorer, der inspirerer mennesker til at gøre interessante ting selv, som hjælper mennesker med at forløse deres eget potentiale, frem for at kvæle det.”

04. Hvordan planlægger vi god urbanitet?

STIG LENNART ANDERSON, Venice Biennale 2015EMPOWERMENT OF AESTHETICS”That we have repressed the importance of aesthetics and instead solely rely on rationality as that which shall guide us forward. This approach has failed us for the last hundreds of years. And it will continue to fail unless we start taking seriuosly the essential complementary to the rational: The aesthetics”

w

05. Hvordan planlægger vi god urbanitet?