titel uddannelse - diaetist.dk · metode i opgaven anvendes kvalitativ og kvantitativ metode til at...

T I T E L

Narrativ kostvejledning – et nyt værktøj til diætisten

E N G E L S K T I T E L

Narrative Dietary Counselling – a new tool for the dietitian

D AT O

Juni 2016

A N TA L A N S L A G

106.424

B I L A G

Fremgår af indholdsfortegnelsen

Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

U D D A N N E L S E

Ernæring og sundhed

S T U D I E R E T N I N G

Klinisk diætetik

M O D U L

Modul 14 - Professionsbachelorprojekt

N A V N O G S T U D I E N R .

Nina S. Jakobsen 200F13017 Lisbeth Kaufmann 200F13033Yvonne Hennesser 200F13040

V E J L E D E R E

Søren Tange Kristensen& Thanh Luu Ly Tran

N A R R AT I V

KO S T V E J L E D N I N G– E T N Y T VÆ R K T Ø J T I L D I Æ T I S T E N

af Nina S. Jakobsen, Lisbeth Kaufmann, Yvonne Hennesser

J U N I 2 0 1 6

N A R R A T I V K O S T V E J L E D N I N G – E T N Y T V Æ R K T Ø J T I L D I Æ T I S T E N

S I D E 1 A F 7 1

RESUMÉ

Baggrund Cirka en tredjedel af Danmarks befolkning har en eller flere kroniske sygdomme. Fra of-fentlig side er der fokus på, at borgere med kroniske sygdomme lærer at leve bedre med deres sygdom og inddrages aktivt i egen behandling med henblik på at forbedre deres sund-hed. Hvad angår type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme er diætbehandling en vigtig del af behandlingen, dog har eksisterende vejledningspraksis ikke altid den ønskede effekt, hvor-for der er behov for at undersøge potentialet i supplerende vejledningsmetoder.

Formål I opgaven undersøges, hvordan narrativ kostvejledning inddrages i vejledningen af borgere med kroniske sygdomme på Forebyggelsescenter Amager, og hvordan denne form for vej-ledning bidrager til, at de lærer at leve med deres lidelse, herunder engageres til og fasthol-des i sunde kostvaner og generel sundhed.

Metode I opgaven anvendes kvalitativ og kvantitativ metode til at indsamle empiri på Forebyggel-sescenter Amager. De kvantitative data består af besvarede spørgeskemaer fra en kontrol-gruppe, der har modtaget traditionel kostvejledning og en interventionsgruppe, der har modtaget narrativ kostvejledning. De kvalitative data er interviews med diætister, borger-interview, samt observationer af vejledninger.

Resultater Narrativ kostvejledning ser ud til at bidrage positivt til borgernes mentale sundhed i højere grad end traditionel kostvejledning. Hvad angår indtaget af udvalgte fødevarer, kan der ikke ses en positiv tendens. Resultaternes validitet og reliabilitet svækkes af blandt andet interventionsgruppens begrænsede størrelse, men styrkes af metodetriangulering.

Konklusion På Forebyggelsescenter Amager inddrages narrativ kostvejledning gennem brug af tavler og flipovers, eksternaliserende sprogbrug, editorials og specifikke samtalekort. En måned efter første vejledning kan der ikke ses en tendens til, at narrativ kostvejledning bidrager til sundere kostvaner, hvad angår indtaget af udvalgte fødevarer. Dog kan det konkluderes, at narrativ kostvejledning i højere grad bidrager som nævnt til mental sundhed og livskva-litet ved at negative identitetskonklusioner mindskes og borgerne undergår et perspektiv-skifte, og i den forstand lærer at leve med deres lidelse. Projektet har vist, at narrativ kost-vejledning kan være et nyttigt værktøj i diætistens arbejde, da det blandt andet fremmer ligeværd og samarbejde.


S I D E 2 A F 7 1

ABSTRACT

BackgroundApproximately one third of the Danish population is diagnosed with one or more chronic diseases. The public health care system is focused on teaching citizens with chronic dis-eases to learn to live with their disease as well as actively involving them in their own treatment in order to improve their health. As for type 2 diabetes and cardiovascular dis-eases, dietary treatment is an essential part of the treatment. However, existing counselling practice does not always have the desired effect, wherefore the potential of additional coun-selling methods needs to be explored.

PurposeThis paper examines how narrative dietary counselling is applied in the counselling of citizens with chronic diseases at Forebyggelsescenter Amager (Prevention Center) and how this counselling practice supports them in learning to live with their diagnosis, as well as engages them in establishing and maintaining a healthy diet and general health and well-being.MethodQualitative and quantitative methods are used to collect empirical data from Forebyggel-sescenter Amager. The quantitative data consists of questionnaire answers from a control group receiving traditional dietary counselling as well as from an intervention group re-ceiving narrative dietary counselling. The qualitative data are interviews with dieticians, citizen interviews, and observations of counselling sessions. ResultsNarrative dietary counselling seems to contribute more positively to the citizens’ mental health than traditional dietary counselling. Nonetheless, a positive trend concerning the intake of selected foods cannot be seen. The validity and reliability of the results are weakened by the limited size of the intervention group, however strengthened through methodological triangulation. ConclusionForebyggelsescenter Amager involves narrative dietary counselling through their use of whiteboards, flip charts, externalizing language, editorials and specific conversation maps. One month after the initial counselling session, a tendency cannot be seen that nar-rative dietary counselling contributes to healthier diets in terms of intake of selected foods. However, it can be concluded that narrative dietary counselling to a larger extent improves mental health and quality of life by reducing negative identity thoughts and supporting the citizens to renew their perspectives, and in that sense learning to live with their diagnosis. The project has proven that narrative dietary counselling can be a useful tool in the dietitian's work, not least by promoting equality and cooperation.


S I D E 3 A F 7 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING (ALLE) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

2 . PROBLEMFORMULERING (ALLE) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 2.1. Præcisering og afgrænsning ............................................................................................................................ 9 2.2. Begrebsafklaring .................................................................................................................................................... 9

3. PRÆSENTATION AF GENSTANDSFELT (NINA) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 3.1. Forebyggelsescenter Amager ..................................................................................................................... 11 3.2. Forskningsprojekt .............................................................................................................................................. 11

4 . PRÆSENTATION AF VIDENSKABSTEORI OG METODE (NINA) . . . . . . . . . . 13 4.1. Kvalitativ metode ............................................................................................................................................... 13

4.1.1. Observation af vejledningen ............................................................................................................... 13 4.1.2. Semistruktureret interview med borgeren ................................................................................. 14 4.1.3. Gruppeinterview med diætisterne på FA .................................................................................... 15

4.2. Kvantitativ metode ........................................................................................................................................... 15 4.2.1. Spørgeskema ................................................................................................................................................ 16 4.2.2. Fødevarefrekvensskema ........................................................................................................................ 17 4.2.3. Databearbejdning ...................................................................................................................................... 17

4.3. Metodetriangulering ......................................................................................................................................... 18 4.4. Projektets videnskabsteoretiske position ............................................................................................. 19

4.4.1. Positivismen .................................................................................................................................................. 19 4.4.2. Fænomenologien ....................................................................................................................................... 20 4.4.3. Hermeneutikken ........................................................................................................................................ 21 4.4.4. Socialkonstruktivismen ........................................................................................................................... 22 4.4.5. Integral perspektivisme ........................................................................................................................... 22

4.5. Litteratursøgning ................................................................................................................................................ 22

5 . TEORI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 5.1. Kroniske sygdomme (YVONNE) ............................................................................................................ 24

5.1.1. Hjerte-/karsygdomme (LISBETH) .................................................................................................... 24 5.1.2. Type 2-diabetes (YVONNE) ............................................................................................................. 25 5.1.3. Sammenfald mellem HKS og T2D – Overvægt (YVONNE) .......................................... 27

5.2. Udvalgte fødevarers betydning for HKS og T2D .......................................................................... 28


S I D E 4 A F 7 1

5.2.1. Fisk – betydning for HKS og T2D (LISBETH) ........................................................................... 28 5.2.2. Fiber – betydning for HKS og T2D (YVONNE) .................................................................... 29 5.2.3. Frugt og grøntsager – betydning for HKS og T2D (YVONNE) .................................... 31

5.3. Narrativ kostvejledning (LISBETH) ......................................................................................................... 32 5.3.1. Grundtanken i narrativ praksis ........................................................................................................... 33 5.3.2. Centrale begreber i narrativ kostvejledning ............................................................................... 33 5.3.3. Kategorier af spiseproblemer ............................................................................................................. 36

6 . ANALYSE OG DISKUSSION (ALLE) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 6.1. Kvalitativ del ......................................................................................................................................................... 37

6.1.1. Brugen af tavle og flipovers ................................................................................................................. 37 6.1.2. Sprogbrug ...................................................................................................................................................... 40 6.1.3. Engagement og fastholdelse ................................................................................................................ 41 6.1.4. Samarbejde – Co-research .................................................................................................................. 43 6.1.5. Typer af spiseproblemer ....................................................................................................................... 45

6.2. Kvantitativ del ...................................................................................................................................................... 46 6.2.1. Præsentation af respondenter ........................................................................................................... 47 6.2.2. Resultatbehandling .................................................................................................................................... 48 6.2.3. Interventionsgruppens gennemsnitlige indtag af udvalgte fødevarer v. baseline 48 6.2.4. Udvalgte fødevarekategorier .............................................................................................................. 52 6.2.5. Selvvurderet helbred, vurdering af egne kostvaner og motivation for at spise sundt . 55

6.3. Sammenfatning af kvalitativ og kvantitativ analyse .......................................................................... 59 6.3.1. Projektets validitet og reliabilitet ...................................................................................................... 60

7 . KONKLUSION (ALLE) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

8 . PERSPEKTIVERING (ALLE) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

9 . REFERENCER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

10 . B ILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71


S I D E 5 A F 7 1

Bilag 1: Deltagerinformation Bilag 2: Informeret samtykke Bilag 3: Observationsskema Bilag 4: Interviewguide – borger Bilag 5: Interviewguide – gruppeinterview med diætister Bilag 6: Selvadministreret spørgeskema (SAQ) Bilag 7: Litteratursøgning - Advanced Search Builder (PubMed) Bilag 8: Samtalekort: Social & Logistisk Bilag 9: Foto af tavle og flipovers Bilag 10: Fødevaregrupper – beregning af indtag Bilag 11: Data: Historisk kontrolgruppe og interventionsgruppe ved baseline og 1. opfølgning

Figurer Figur 4.1. Emneoversigt over spørgsmål i SAQ. ............................................................................................... 16 Figur 4.2. Oversigt over projektets metoder. .................................................................................................... 18 Figur 4.3. Kvadranten – projektets fire videnskabsteoretiske perspektiver ...................................... 19 Figur 4.4. Kombination af søgning med Boolske operatorer. ................................................................... 23 Figur 5.1. Udvikling af aterosklerose ....................................................................................................................... 25 Figur 5.2. Ætiologien for T2D. .................................................................................................................................... 26 Figur 5.3. Sundhedsfremmende effekter af vægttab ...................................................................................... 27 Figur 5.4. Illustration af Positionskort 1 ................................................................................................................. 34 Figur 6.1. Respondentkarakteristika ......................................................................................................................... 47 Figur 6.2. Interventionsgruppens gennemsnitlige daglige indtag ved baseline ................................. 49 Figur 6.3. Beregningseksempel ................................................................................................................................... 49 Figur 6.4. Fiskepålæg ......................................................................................................................................................... 53 Figur 6.5. Fiskeretter ......................................................................................................................................................... 53 Figur 6.6. Morgenmad ..................................................................................................................................................... 53 Figur 6.7. Fuldkornsbrød ................................................................................................................................................ 54 Figur 6.9. Grøntsager ....................................................................................................................................................... 54 Figur 6.8. Frugt ..................................................................................................................................................................... 54 Figur 6.10. Helbred som helhed ................................................................................................................................ 56 Figur 6.11 Fysiske helbred ............................................................................................................................................. 56 Figur 6.12. Følelsesmæssige problemer ................................................................................................................. 56 Figur 6.13. Energi ................................................................................................................................................................ 56 Figur 6.14. Vurdering af egne kostvaner ............................................................................................................... 57 Figur 6.15. Er egne kostvaner sunde nok? ........................................................................................................... 57 Figur 6.16. Bestræbelse på at spise sundt ............................................................................................................ 58 Figur 6.17. Hvorfor bestræber du dig på at spise sundt? ............................................................................ 58


S I D E 6 A F 7 1

Opgavens forfattere ønsker at takke de kliniske diætister på Forebyggelsescenter Amager, der har bidraget med et konstruktivt samarbejde samt stor imødekommenhed i forbindelse med dataindsamlingen, herunder deltagelse i gruppeinterview. En særlig tak rettes til de borgere, der velvilligt har ladet sig interviewe og observere under vejledningssamtalerne.

København, juni 2016

Nina Søndergaard Jakobsen, Lisbeth Kaufmann, Yvonne Hennesser


S I D E 7 A F 7 1

LISTE OVER FORKORTELSER BG Blodglukose F&G Frugt & grønt FA Forebyggelsescenter Amager FFQ Food Frequency Questionnaire HKS Hjerte-/karsygdomme KD Klinisk diætist NK Narrativ kostvejledning SAQ Selfadministered Questionnaire/selvadministreret spørgeskema T2D Type 2-diabetes TK Traditionel kostvejledning


S I D E 8 A F 7 1

1. INDLEDNING

Det skønnes, at cirka en tredjedel af Danmarks befolkning har en eller flere kroniske syg-domme (Danske Regioner, 2014) og antallet er stigende, hvilket har både samfundsøkono-miske, sundhedsmæssige og menneskelige omkostninger (Ministeriet for Sundhed og fo-rebyggelse 2014, 3 og Sundhedsstyrelsen 2014). En konsekvens heraf er, at der i forbin-delse med forebyggelse og behandling er et voksende fokus på, at borgere både lærer at leve med deres sygdom, og inddrages aktivt i egen behandling med henblik på fastholdelse i en sundere livsførelse (Sundhedsstyrelsen 2012, 13).

Hvad angår type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme har forskning påvist, at sund kost kan være effektfuld i behandlingen og diætbehandling indgår som en fast del af forløbs-pro-grammet (Snorgaard et al. 2009, 39, Rasmussen et al. 2011, 42), hvorfor disse grupper er relevante at inddrage for vores profession som kommende kliniske diætister.

Eksisterende vejledningspraksis synes ikke at have den ønskede effekt, da mange falder tilbage til tidligere måltids- og livsstilsmønstre, og der er derfor behov for et alternativ eller supplement hertil. På Forebyggelsescenter Amager arbejder de med kostvejledning af denne patientgruppe og oplever udfordringerne med at fastholde borgerne. Dette har affødt et to-årigt forskningsprojekt i samarbejde med Metropol, der undersøger om en vejled-ningsmetode som narrativ kostvejledning kan være med til at imødekomme disse udfor-dringer ved blandt andet at inddrage borgerens livssituation og historie.

Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i forskningsprojektet på Forebyggelsescenter Amager. Projektets problemformulering fremgår af næste afsnit.


S I D E 9 A F 7 1

2. PROBLEMFORMULERING

Hvordan inddrages narrativ kostvejledning i vejledningen af borgere med kroniske syg-domme på Forebyggelsescenter Amager, og hvordan bidrager denne form for vejledning til, at de lærer at leve med deres lidelse, herunder engageres og fastholdes i sunde kostva-ner og generel sundhed?

2.1. PRÆCISERING OG AFGRÆNSNING

Sundhedsbegreb

I opgaven tager vi udgangspunkt i det positive sundhedsbegreb, med Worlds Health Orga-nisations (WHO) definition af sundhed: “Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity” (WHO 2003).

Målgruppen

Målgruppen er borgere med kroniske sygdomme og forstadier hertil eller borgere i risiko for at udvikle kroniske sygdomme, specifikt sygdommene HKS og T2D. Projektet om-handler således sekundær og tertiær forebyggelse, der siden kommunalreformen i 2007 både omhandler patient- og borgerrettet forebyggelse i kommunerne (Olsen et al. 2006, 1). Vi afgrænser os fra øvrige kroniske sygdomme og lidelser.

Risikofaktorer for HKS og T2D

I opgavens teoriafsnit er fokus på kostens betydning for udvikling og behandling af HKS og T2D. Vi afgrænser os fra at redegøre i dybden for andre betydningsfulde risikofaktorer som alkohol, rygning og fysisk inaktivitet.

2.2. BEGREBSAFKLARING

At lære at leve med

Betegnelsen dækker både over accepten af en given sygdom samt at borgeren forsøger at efterleve gældende anbefalinger, eksempelvis for kosten.


S I D E 1 0 A F 7 1

Lidelse

Ordet lidelse anvendes ud fra Arthur Kleinmanns definition, der refererer til individets op-fattelse af sin tilstand, mens sygdom er en biomedicinsk term (Elsass og Hastrup 1986, 11).

Generel sundhed

Betegnelsen generel sundhed har rod i WHO’s førnævnte definition af sundhed og dækker således både over fravær af sygdom, men også borgerens mentale sundhed og livskvalitet.

Forskningsprojekt og vores projekt

Når ordet forskningsprojekt anvendes, refererer det til et igangværende forskningsprojekt på FA, som beskrives nærmere i afsnit 3.2, mens ordet projekt kun refererer til denne ba-cheloropgave.


S I D E 1 1 A F 7 1

3. PRÆSENTATION AF GENSTANDSFELT

I følgende afsnit vil vi præsentere Forebyggelsescenter Amager (FA) samt det igangvæ-rende forskningsprojekt på centeret, der tilsammen har udgjort genstandsfeltet for vores undersøgelse og bidraget med empirisk materiale til vores projekt.

3.1. FOREBYGGELSESCENTER AMAGER FA er ét af Københavns Kommunes fem forebyggelsescentre, der har til formål at øge bor-gernes sundhed og livskvalitet gennem forskellige forebyggelsesindsatser. Ved hjælp af blandt andet kostindsatser, skal borgernes sundhed forbedres ved at ”øge borgernes egen-omsorgsmuligheder og helbredsrelaterede handlekompetence” (Center for sundhed 2014, 5). Den motiverende samtale er den metodiske ramme for den traditionelle kostvejledning (TK), hvor fokus er at afdække borgerens ambivalens. Der lægges vægt på, at borgeren får indsigt i den professionelles ekspertviden om sundhed og forebyggelse, da viden anses som forudsætning for, at borgeren kan udvikle handlekompetence (ibid., 8-9, 13, 15).

3.2. FORSKNINGSPROJEKT Forskningsprojektet på FA, der begyndte i efteråret 2015, har til formål at undersøge, hvor-dan NK kan involvere og fastholde borgere med kroniske lidelser i at spise sundere. Un-dersøgelsesdesignet er et komparativt studie. En historisk kontrolgruppe på 20 deltagere har modtaget TK, der tilbydes på FA, mens interventionsgruppen, der også består af 20 deltagere, modtager NK i stedet for det eksisterende tilbud. Forskningsprojektet afgrænser sig til at omhandle borgere med T2D og HKS samt personer, der er i risiko for at udvikle de to sygdomme – alle af dansk etnisk oprindelse. KD’erne, der skal forestå NK, har for-inden deltaget i et fem ugers kursus i NK på Metropol – samme kursus, der har udgjort vores 13. modul.

Foruden kvalitativ metode i form af observationer og interview med borgerne, anvendes kvantitativ metode i form af et spørgeskema (SF-12), hvor der blandt andet spørges til del-tagernes vurdering af egne kostvaner samt motivation for at spise sundt. Desuden indgår et


S I D E 1 2 A F 7 1

Food Frequency Questionnaire (FFQ) for udvalgte fødevarer. Spørgeskemaet udfyldes af begge grupper ved baseline samt ved opfølgning efter henholdsvis en, seks og tolv måne-der.

Ved at bistå med indsamling af data til det igangværende forskningsprojekt har vi fået ad-gang til en stor mængde data, herunder også de kvantitative data, der allerede foreligger om kontrolgruppens baseline og første opfølgning. Det giver os et bredt empirisk grundlag til at besvare vores problemformulering ud fra. I forbindelse med indsamling af data til forskningsprojektet udleveres deltagerinformation (se Bilag 1) og borgeren underskriver et informeret samtykke (se Bilag 2), hvorfor vi ikke har udarbejdet vores egen samtykke-erklæring.


S I D E 1 3 A F 7 1

4. PRÆSENTATION AF VIDENSKABS-TEORI OG METODE

I følgende afsnit vil vi redegøre for projektets triangulering af kvantitativ og kvalitativ me-tode til indsamling af empiriske data på FA. De valgte metodiske tilgange har rod i forskel-lige videnskabsteoretiske retninger, som der gøres rede for. I afsnittet vil vi desuden rede-gøre for, hvilken strategi vi har anvendt til litteratursøgning.

4.1. KVALITATIV METODE Til enhver videnskabelig undersøgelse hører en række metodiske overvejelser, valg og fra-valg. Det er problemformuleringen, der er styrende for valg af metode (Launsø og Ripper 2000, 123). Den kvalitative metode kan hjælpe os til at beskrive og forstå, hvordan NK inddrages i vejledningen og hvordan den bidrager til, at borgeren lærer at leve med sin kroniske sygdom samt engageres og fastholdes i generel sundhed. (Bjerg 2013, 42). Meto-den bygger på et inddragelsesrationale, der gør det muligt at inddrage borgernes og KD'-ernes subjektive oplevelse af NK (ibid., 54-55). Desuden ligger der i metoden en erkendelse af, at man som undersøger ikke står uden for genstandsfeltet. I kraft af vores tilstedeværelse ved observationer af samtalerne og efterfølgende interview med borgere og KD’ere har vi indflydelse på produktionen af data (ibid., 56). Den erkendelse gør det endvidere muligt for os aktivt at gøre brug af viden om og tidligere erfaringer med NK fra modul 13.

To ofte anvendte dataindsamlingsteknikker inden for kvalitativ metode er observationer og kvalitative interviews (Kuada 2015, 95). I projektet anvendes begge, da de muliggør for-skellige perspektiver på undersøgelsesfeltet.

4 .1 .1 . OBSERVATION AF VEJLEDNINGEN

Vi har som observerende deltagere af den narrative kostvejledningssamtale foretaget 12 åbne, semistrukturerede observationer med udvalgte fokuspunkter (Launsø og Ripper 2000, 107-108). Oprindelig havde vi planlagt ni observationer, men da det kun var i nogle vejledninger, at NK helt eller delvist blev anvendt, blev antallet af observationer forøget.


S I D E 1 4 A F 7 1

Vi har udarbejdet et observationsskema (se Bilag 3) til udfyldelse under selve observa-tionen.

Dataindsamlingsmetoden er anvendelig til at kunne besvare problemformuleringen, da det ved selvsyn har givet indsigt, som mundtlige eller skriftlige beretninger ikke ville give i samme omfang. For eksempel kan kropssprog, toneleje samt intensitet i samtalen have be-tydning for den tolkning, vi efterfølgende foretager i analysen. En begrænsning ved meto-den, foruden at være arbejdskrævende, ligger i, at den foregår i nuet, hvorfor det er relevant at foretage efterfølgende interviews, hvor deltagerne har haft tid til at reflektere over NK, og hvor det er muligt at stille opklarende spørgsmål. Risikoen for fejlslutninger i tolkningen af observationerne vil herved reduceres (Kuada 2015, 96).

Vi har set os nødsaget til at dele observationerne mellem os, da tre observatører kan virke intimiderende og have for stor indflydelse på vejledningssamtalen. Ulempen ved, at vi som undersøgere ikke har observeret de samme samtaler, har vi forsøgt at imødekomme ved at udfærdige feltnotater umiddelbart efter hver samtale. Herved etableres en fælles forståelse af informantens livsverden og selve vejledningen.

4 .1 .2 . SEMISTRUKTURERET INTERVIEW MED BORGEREN

Vores intention var at foretage i alt tre individuelle semistrukturerede interviews en måned efter borgernes første vejledning. Grundet projektets korte tidsperiode, rekrutteringsudfor-dringer, frafald og udeblivelser har det været nødvendigt at reducere antallet af borgerin-terviews til ét. Det kvalitative interview er anvendeligt, da det giver indsigt i borgerens oplevede erfaringer med NK. De åbne spørgsmål gør det muligt at borgeren med egne ord kan udtrykke om, og hvordan, NK har bidraget til, at borgeren bedre kan leve med sin sygdom og oplever sin generelle sundhed.

Den indsigt, som observationerne af vejledningerne har givet, fungerer i denne sammen-hæng også som forberedelse til interviewet, da det gør os i stand til at stille kvalificerede og relevante spørgsmål (Glasdam 2011, 96). Af samme grund har vi valgt, at observatøren af vejledningen også er hovedinterviewer af samme borger. Det kan desuden være med til at skabe tryghed for borgeren i interviewsituationen, hvilket er en vigtig omstændighed for et vellykket interview (Glasdam 2011, 99, Launsø og Ripper 2000, 125).

I metoden for det semistrukturerede interview ligger, at man i forvejen har udarbejdet en interviewguide (se Bilag 4), der skal danne ramme for samtalen, men som ikke følges strin-gent, da man skal være i stand til at følge nye spor, som informantens svar eventuelt bringer frem.


S I D E 1 5 A F 7 1

På grund af projektets korte tidsramme og manglende anvendelse af NK, har den kvalifi-cerede udvælgelse af informanter ikke afspejlet en maksimal variation, som er det fore-trukne. Vi har i stedet set os nødsaget til at udvælge den første borger, der indvilligede i at deltage i et interview. Det har givet informanten mulighed for at nå at få erfaring med NK og reflektere over metoden, inden interviewet fandt sted. Informanten er en mand i begyn-delsen af tresserne. Interviewet foregik på FA efter informantens ønske. Med samtykke fra informanten har vi lydoptaget interviewet med henblik på transskribering. En ulempe, der ofte fremhæves i forbindelse med kvalitative interviews, er, at det er en krævende metode, da det giver et stort datamateriale, der efterfølgende skal fortolkes. Omvendt ligger styrken samtidig i, at metoden gør det muligt at komme i dybden med et emne (Launsø og Ripper 2000, 125).

4 .1 .3 . GRUPPEINTERVIEW MED DIÆTISTERNE PÅ FA

Ud over borgerens perspektiv finder vi det også relevant at undersøge de to KD’eres erfa-ring med, hvordan NK kan bidrage til borgerens sundhed, herunder hvilken rolle de oplever at spille i vejledningen. KD’ernes svar og input kan skabe refleksioner og frembringe nye aspekter, der giver os en bredere indsigt i emnet (Trost og Jeremiassen 2010, 48). Gruppe-interviewet kan i denne sammenhæng ses som en evaluering af brugen af NK.

Til denne dataindsamlingsmetode har vi udformet en interviewguide med en række spørgs-mål og temaer, der skal skabe et fokus i samtalen (se Bilag 5). Gruppeinterviewet er optaget og transskriberet med henblik på analyse.

4.2. KVANTITATIV METODE Hvor de kvalitative metoder, som fremhævet ovenfor, har fokus på at afdække det menings-fulde, kan den kvantitative metode hjælpe os til at afdække det målelige (Thisted 2010, 30). Da anden del af problemformuleringen omhandler, hvordan NK bidrager til, at borgerne lærer at leve med deres lidelse, ligger der herunder også et spørgsmål om, hvorvidt NK bidrager med ovennævnte. Ved at sammenligne kvantitative datasæt med en historisk kon-trolgruppe, der har modtaget TK, kan vi analysere os frem til tendenser og associationer vedrørende effekten af NK.

Karakteristisk for kvantitativ metode er standardisering, da det gør data sammenlignelige. En anden fordel ved metoden er, at data er kvantificérbare, hvilket gør det nemmere at indsamle og håndtere store datamængder. På den baggrund kan vi sige noget generelt om tendensen i udviklingen af borgernes mad og måltidsmønstre samt generelle sundhed en


S I D E 1 6 A F 7 1

måned efter første samtale med NK. Mest hensigtsmæssigt ville være, hvis stikprøven, bor-gerne, var repræsentativ for målgruppen med hensyn til demografiske variabler (Bjerg 2013, 49). Da stikprøven er relativt lille, ligger det udenfor rammerne af dette projekt at efterleve dette ideal.

En begrænsning, men også et kriterium, ved metoden er, at det personlige perspektiv ude-lades, da det er på forhånd fastsatte svarkategorier, der er styrende (Launsø og Ripper 2000, 115, Bjerg 2013, 49). I dette projekt opvejes den begrænsning af, at både borgerens og KD’erens perspektiv, som nævnt, også undersøges. Et af de mest anvendte værktøjer til kvantitativ metode er spørgeskemaer (Kuada 2015, 103).

4 .2 .1 . SPØRGESKEMA

Vi har valgt at anvende data fra et selvadministreret spørgeskema (SAQ) som bruges i forskningsprojektet på FA (se Bilag 6). SAQ’et består af 30 spørgsmål, der omhandler for-skellige kategorier, som fremgår af Figur 4.1. Spørgsmålene er overvejende lukkede. Der indgår dog også en semikvantitativ del, da spørgsmål 27 og 28, som omhandler motivation for at spise sundt, giver mulighed for, at respondenten selv kan formulere et svar ud over de fortrykte svarmuligheder. Kontrolgruppen, der fik TK, har besvaret samme SAQ.

SPØRGSMÅLSNUMMER

1 - 6 Alder, køn, civil- og uddannelsesstatus samt arbejdssituation

7 - 14 Selvvurderet helbred

15 - 17 Rygning, alkohol og motion

18 - 23 Kostindtag af specifikke fødevarer

24 - 28 Vurdering af egne kostvaner og motivation for at spise sundt

29 - 30 Deltagelse i øvrige tilbud på FA

Figur 4.1. Emneoversigt over spørgsmål i SAQ.


S I D E 1 7 A F 7 1

Fordelen ved et SAQ er dels, at der er mindre risiko for at borgerens svar påvirkes, og dels at det er mindre ressourcekrævende (Kuada 2015, 110). Begge grupper har udfyldt SAQ’et umiddelbart inden, de skulle til første vejledning, hvilket udgør baselinedata. Udfyldelsen er foregået på computer eller tablet. Follow up er sket en måned senere, hvor alle borgere har udfyldt det samme SAQ, som er blevet fremsendt i papirform eller elektronisk efter borgerens ønske.

SAQ’et, der er udarbejdet til forskningsprojektet på FA, bygger på en standardiseret og valideret metode - SF-12, der bruges til måling af generel fysisk og psykisk helbred uaf-hængig af specifik sygdom (Poulsen 2011, 205). I dette projekt analyseres data fra katego-rierne: selvvurderet helbred, vurdering af egne kostvaner og motivation for at spise sundt. Desuden analyserer vi på Kostindtag af specifikke fødevarer, hvilket beskrives i næste af-snit. Data vedrørende øvrige spørgsmål i SAQ’et vil ikke blive berørt yderligere i projektet.

4 .2 .2 . FØDEVAREFREKVENSSKEMA

Spørgsmålene 18-23 i SAQ’et (se Bilag 6) kan betegnes som et FFQ. Hensigten med data-indsamlingsmetoden er at give et generelt indtryk af borgernes indtag af fødevaregrup-perne: Fuldkorn, Fisk, Frugt & grøntsager, da de vurderes at have særlig betydning for målgruppens sundhedstilstand, hvilket uddybes i afsnit 5.2. I spørgeskemaet er angivet 4-5 svarmuligheder med forskellige portionsangivelser for, hvor meget respondenten har ind-taget af fødevaren på dags-, uge- eller månedsbasis. Til hvert spørgsmål indgår desuden en beskrivelse af, hvad én portion svarer til i målene: gram, deciliter, skiver eller styk.

Styrken ved metoden er, at der med relativt få ressourcer kan indhentes og bearbejdes data for en større gruppe af respondenter, da metodens høje grad af struktur sikrer, at undersø-gelsesfelterne er kvantitativt målbare (Launsø og Ripper 2000, 106). Metodens svaghed ligger i at være afhængig af respondentens hukommelse og evne til at estimere eget gen-nemsnitlige indtag, hvilket kan variere afhængig af for eksempel måltid, ugedag eller sæson på året (Borre og Beck 2012, 61). Den usikkerhed vil dog altid være svær at eliminere, da man ikke har andre mere præcise metoder til at måle indtag af specifikke fødevarer i un-dersøgelser af denne type.

4 .2 .3 . DATABEARBEJDNING

Til bearbejdningen af kvantitative data er anvendt deskriptiv statistik, der er velegnet til at organisere, præsentere og beskrive et datasæt. Deskriptiv statistik bruges ikke til at gene-ralisere på baggrund af data, men kan vise om der ses en tendens. Resultaterne præsenteres i form af søjlediagrammer og kommenteres herudfra.


S I D E 1 8 A F 7 1

Til bearbejdning af kvalitativ empiri har vi opdelt data i centrale og gennemgående temaer, der udgør strukturen i analysen. Renskrivning af feltnotater til et resumé og udfyldelse af teoretisk forankrede observationsskemaer (se Bilag 3) foretaget i forbindelse med observa-tionerne er ligeledes en del af databearbejdningen, idet der i processen sker en fortolkning.

Afholdelse af interview med diætister og borgere blev, som nævnt i afsnit 4.1.2 og 4.1.3, foretaget med udgangspunkt i individuelt udformede interviewguides. Vi foretog en umid-delbar fortolkning lige efter interviewet, hvor det var frisk i erindring, og hvor vi allerede kunne uddrage væsentlige konklusioner.

Vi har anvendt metoden meningskondensering til analysen af det transskriberede interview (Kvale 1997, 190-194). Ved hjælp af induktiv kodning er betydningsfulde og meningsbæ-rende udtalelser samlet i temaer og holdt op mod deres relevans i forhold til projektets formål; problemformuleringen (Metodeguide.au.dk 2016a).

4.3. METODETRIANGULERING Som beskrevet i de ovenstående afsnit, kan der fremhæves styrker og svagheder ved både kvalitativ og kvantitativ metode. Man kan kompensere for deres begrænsninger ved at be-nytte metodetriangulering. Triangulering af metoder kan imidlertid kun lade sig gøre, hvis man som undersøger ikke er fastlåst i ét videnskabsteoretisk paradigme (Kuada 2015, 119). I næste afsnit vil vi redegøre for projektets videnskabsteoretiske position. I Figur 4.2 kan ses en oversigt over projektets metoder.

Figur 4.2. Oversigt over projektets metoder.

Spørgeskema

Gruppeinterview

Observationer

Interview med borger

K VA L I TAT I V M E TO D E K VA N T I TAT I V M E TO D E


S I D E 1 9 A F 7 1

4.4. PROJEKTETS VIDENSKABSTEORETISKE POSITION Enhver metodisk tilgang har rod i en videnskabsteoretisk retning, der er bestemmende for, hvilket perspektiv genstandsfeltet betragtes ud fra samt hvilke forudsætninger, der ligger indlejret i denne position (Bjerg 2013, 43). Da ernærings- og sundhedsuddannelsen bygger på tværvidenskabelighed (National studieordning 2010, 4), vil der typisk være fire grund-læggende videnskabsteoretiske perspektiver til stede, hvilket også gør sig gældende i dette projekt. Firetydigheden kan illustreres ved hjælp af Ken Wilbers kvadrantmodel (se Figur 4.3). Wilbers pointe er, at der kan skelnes mellem de fire perspektiver, men de kan ikke adskilles, da de gensidigt påvirker hinanden (Tønnesvang et al. 2013, 3, 6).

4 .4 .1 . POSIT IV ISMEN

Den kvantitative metode udspringer af naturvidenskaben og den positivistiske filosofi. Heri ligger et ideal om objektivitet, der kan etableres gennem et udskillelsesrationale, hvor kun data, der er målbare anses som empirisk verificerbare (Bjerg 2013, 48 og Thisted 2010, 33). I projektet har vi forsøgt at efterstræbe objektivitet ved at anvende standardiserede

I N D E F R A U D E F R A

FÆNOMENOLOGI POSITIVISME

• Borgere og diætisters oplevelse af og erfaring med NK

• Sandhedsideal: subjektiv sandfærdighed • Foranderlig ontologi • “Jeg”-oplevelser

• Målinger, patofysiologi & ernæring • Sandhedsideal: objektiv sandhed • Stabil ontologi og teori som repræsentation • “Det”-objekter

HERMENEUTIK SOCIALKONSTRUKTIVISME

• Interview med borgere og diætister samt analyse og fortolkning

• Sandhedsideal: intersubjektivitet • Foranderlig ontologi • “Vi”-oplevelser

• Narrativ praksis • Sandhedsideal: interobjektivt • Flydende ontologi og teori som linse • “Dets”-funktioner

FL

ER

TA

L/

KO

LL

EK

TIV

EN

TA

L/

IND

IVID

UE

L

N A R R AT I V KO S T V E J L E D N I N G

A F B O R G E R E M E D K RO N I S K S Y G D O M

Figur 4.3. Kvadranten – projektets fire videnskabsteoretiske perspektiver (Tønnesvang et al. 2013).


S I D E 2 0 A F 7 1

metoder til indsamling og behandling af data om indtag af specifikke fødevarer. Spørge-skemaet omhandler også borgerens opfattelse af egen motivation og selvvurderet helbred. Ifølge positivismen er det to aspekter, som i udgangspunktet ikke kan måles, da de beror på en subjektiv vurdering. Gennem kvantificering af spørgsmålene er de derfor gjort mål-bare, som positivismens kriterium foreskriver (Birkler 2007, 54). Positivismen er placeret i øverste højre kvadrant.

Ud fra en positivistisk tilgang er hensigten med videnskab at forklare et fænomen (Thisted 2010, 30). I projektet anvender vi netop deskriptiv statistik til at analysere på svarene fra spørgeskemaet, for at kunne opstille nogle generelle tendenser og sammenhænge om, hvor-dan NK bidrager til borgernes sundhed. Sidstnævnte er et andet karakteristisk træk ved positivismen som en nomotetisk videnskab (Bjerg 2013, 48).

Projektets positivistiske fundament er grundlæggende for de naturvidenskabelige teoriaf-snit 5.1.1, 5.1.2, 5.1.3 og 5.2 om HKS og T2D og specifikke fødevarers betydning for ud-vikling af disse sygdomme. Denne fremstilling har afsæt i positivismens stabile ontologi, hvor teori anses som en repræsentation af virkeligheden (Høyer 2013, 22).

Som kommende statsautoriserede KD’ere vil en del af vores fag være knyttet til det positi-vistiske paradigme, da vi skal udøve vores erhverv i overensstemmelse med gældende evi-densbaseret klinisk praksis (Kristensen 2011, 206). Det har derfor også indflydelse på per-spektivet, hvorudfra vi besvarer projektets problemformulering, idet vi blandt andet under-søger, om interventionsgruppens indtag af de fire fødevaregrupper har bevæget sig i retning af at opfylde gældende anbefalinger, efter de har modtaget NK.

4 .4 .2 . FÆNOMENOLOGIEN

Hvor det positivistiske paradigme bestræber sig på at udelade det individuelle og subjek-tive, er det netop dét fænomenologien som en ideografisk videnskab kan undersøge (Kri-stensen 2013, 182 og Bjerg 2013, 49). Projektet har rod i denne tilgang, når vi beskæftiger os med, hvordan NK, fænomenet, erfares og opleves af borgere og KD’ere, som belyses gennem kvalitative interviews og observation (Kristensen 2013, 188, 192-193).

Fra et fænomenologisk (og hermeneutisk) perspektiv sættes der spørgsmålstegn ved posi-tivismens stræben efter objektivitet. Antagelsen er, at verden er uadskillelig fra subjektet og subjektet uadskilleligt fra verden (Kristensen 2013, 182). Der er derfor tale om en for-anderlig ontologi, idet vores subjektive erfaring kan ændre vores syn over tid og er kon-tekstafhængige (Høyer 2013, 22, Kristensen 2013, 188). En grundlæggende præmis inden for fænomenologien er, at vi som undersøgere ikke er adskilt fra det fænomen, vi undersø-ger, da vi har en forståelse af, hvad NK er, hvad en kronisk sygdom er og hvordan en KD’er arbejder (Kristensen 2013, 183). Idealet er dog at sætte denne forforståelse i parentes for


S I D E 2 1 A F 7 1

at opnå en fordomsfri og præcis beskrivelse af de deltagende informanters levede erfaringer og livsverden (ibid., 184). Det har vi forsøgt at efterstræbe ved at stille åbne og eksplorative spørgsmål i de kvalitative interview, samt at forblive loyale over for informanternes svar i databearbejdningsprocessen. Med et fænomenologisk perspektiv placeres en del af projek-tet i øverste venstre kvadrant.

4 .4 .3 . HERMENEUTIKKEN

I projektet lægges der særlig vægt på det hermeneutiske videnskabsteoretiske paradigme, da det kredser om at forstå et fænomen, præcis som vores problemformulering lægger op til. Som beskrevet i ovenstående afsnit, kan fænomenologien give indsigt i borgerens og KD’ernes oplevelsesperspektiv på NK. Da vi må tale med dem for at få den indsigt, skabes der en intersubjektivitet, som placerer projektet i nederste venstre kvadrant – hermeneutik-ken (Tønnesvang et al. 2013, 6). Herved er der belæg for Wilbers førnævnte påstand om, at man kan skelne mellem kvadrantens perspektiver, men ikke holde dem adskilt (ibid., 6-7).

Hermeneutikken er forankret i den humanvidenskabelige tradition, og kaldes også fortolk-ningslære (Thurén 2008, 106). Hvor vægten i fænomenologien ligger mere på beskrivelse end på analyse (Kristensen 2013, 192), er sidstnævnte central i hermeneutikken, da man ønsker at gå bag om et fænomen og spørge hvorfor, der bliver sagt, som der gør (Dahlager og Fredslund 2013, 170). Derfor er det hermeneutiske perspektiv et velegnet udgangspunkt for analyse af de kvalitative data i dette projekt.

I det hermeneutiske paradigme er forforståelse et andet centralt begreb, der går forud for forståelsen. Forforståelse opfattes som både uundgåelig, men også uundværlig for enhver forståelse (Dahlager og Fredslund 2013, 161), da det eksempelvis er vores forforståelse om NK og kroniske sygdomme, der har gjort det muligt at nå frem til projektets problemfor-mulering. Som undersøgere betragter vi genstandsfeltet ud fra en forståelseshorisont, der kombineret med vores forforståelse er det ståsted, hvorfra vi ser undersøgelsesfeltet. Gen-nem interview med borgere og KD’ere samt læsning af videnskabelige artikler og øvrig teori får vi indsigt i andre horisonter, og der opstår, hvad Hans-Georg Gadamer kalder en horisontsammensmeltning. Forståelsen opstår som et fælles tredje (ibid., 163).

Ifølge hermeneutikken vil vi aldrig kunne nå frem til én endelig forståelse af eller sandhed om et fænomen som NK, da den forståelse, vi tilegner os i ét interview, i næste interview vil være en forforståelse, der danner grundlag for en ny forståelseshorisont. Forståelse og forforståelse er således hinandens gensidige forudsætninger og to ikke-statiske størrelser (ibid., 164), hvorfor hermeneutikken har en foranderlig ontologi (Høyer 2013, 22). Skelnen


S I D E 2 2 A F 7 1

mellem subjekt og objekt er ikke muligt og en objektiv videnskab anses i hermeneutikken for en utopi (Dahlager og Fredslund 2013, 158, 160-161).

4 .4 .4 . SOCIALKONSTRUKTIVISMEN

Det socialkonstruktivistiskes paradigme er dét af de fire perspektiver med mindst direkte indflydelse på projektet. Indirekte spiller paradigmet en rolle, da Michael Whites udvikling af Narrativ Praksis er teoretisk forankret i socialkonstruktivismen – særligt med udgangs-punkt i Michel Foucaults teorier om den moderne magt (White 2008, 116). NK har derfor rod i nederste højre kvadrant, hvorfor projektet også bliver forankret i samme.

Til socialkonstruktivismen knytter der sig ikke samme stringente metodiske principper, som til de øvrige videnskabsteoretiske retninger, men er mere et blik, man betragter sit materiale med. Grundtanken inden for denne videnskabsteoretiske retning er, at virkelighe-den konstrueres gennem den måde, vi taler om den på i social praksis (Nexø og Koch 2013, 119). I det socialkonstruktivistiske paradigme betragtes teorier som en linse, der er bestem-mende for, hvordan vi ser verden, hvorfor ontologien er flydende (Høyer 2013, 26).

4 .4 .5 . INTEGRAL PERSPEKTIVISME

Som de ovenstående afsnit viser, er alle fire perspektiver berettigede i projektet, men som enkeltstående paradigmer, kan man diskutere, om de ville være fyldestgørende til at be-svare projektets problemformulering. Kvadranten sikrer integral perspektivisme på det un-dersøgte fænomen, så kompleksiteten bedst afdækkes og monovidenskabelig reduktio-nisme modvirkes (Tønnesvang et al. 2013, 3, 7-8).

4.5. LITTERATURSØGNING I forbindelse med projektet har vi foretaget litteratursøgning i den medicinske database PubMed med henblik på at indhente baggrundsviden samt klarlægge, hvad eksisterende litteratur skriver om NK. Da der ikke findes en Mesh-term for NK, valgte vi at lave en bloksøgning mellem Mesh-termen Narrative therapy, engelske ord og Mesh-termer for og i relation til kostvejledning (se Bilag 7). Da det gav 133 resultater, ændrede vi søgestrategi til en mere kvalificeret søgning ved at tage udgangspunkt i et søgeord fra den videnskabe-lige artikel “Contextualising eating problems in individual diet counselling” (Kristensen og Køster 2014), som vi i forvejen var bekendt med fra valgfaget om NK. Søgeordet er narrative analysis og er ikke en Mesh-term, men et sammensat begreb, der kan søges på


S I D E 2 3 A F 7 1

ved hjælp af anførselstegn (PubMed.com 2016). Ved at kombinere blokken for kostvejled-ning og narrative analysis indsnævredes søgeresultatet til 16 relevante artikler. I Figur 4.4 fremgår en oversigt over søgestrategien. Vi har desuden brugt systematisk litteratursøgning til at finde relevante artikler om seneste forskning inden for væsentlige områder.

ASPEKT 1 (BLOK) AND ASPEKT 2 (BLOK)

Diet, Food and Nutrition (MesH)

“Narrative analysis”

OR

Nutrition Therapy (MesH)

OR

Food habits (MesH) OR “food” AND “Habits” OR

“food habits”

OR

“dietary” AND “Intervention” OR

“dietary intervention”

Figur 4.4. Kombination af søgning med Boolske operatorer.


S I D E 2 4 A F 7 1

5. TEORI

I følgende afsnit redegøres kort for kroniske sygdomme samt HKS og T2D. Efterfølgende redegøres for den fysiologiske betydning af indtag af de fire fødevaregrupper og sluttelig for teori om narrativ kostvejledning.

5.1. KRONISKE SYGDOMME Kronisk sygdom defineres som sygdom, der har et langvarigt forløb eller er konstant til-bagevendende; uhelbredelig om sygdom (Sundhedsstyrelsen 2014). Forekomsten af kroni-ske sygdomme er stigende, hvilket blandt andet skyldes en ændret livsstil samt bedre be-handlingsmuligheder, hvorfor flere lever længere med sygdommene (Sundhedsstyrelsen 2012, 5).

Blandt de hyppigst forekommende kroniske sygdomme er T2D og HKS (Sundhed.dk 2016a), der begge har overvægt (og abdominal fedme) som en væsentlig kontribuerende faktor (Astrup 2011, 436-437).

5 .1 .1 . HJERTE-/KARSYGDOMME

HKS er sygdomme i hjertets og resten af kroppens arterier. HKS skyldes ofte aterosklerose, også kendt som åreforkalkning, der medfører nedsat iltforsyning til vævene.

Aterosklerotiske sygdomme omfatter iskæmisk hjertesygdom (åreforsnævring i hjertet), apoplexia Cerebri (blodprop i hjernen/slagtilfælde), claudicatio intermittens (vindueskig-gersyndrom) (Raungaard og Færgeman 2011, 251; Statens Institut for Folkesundhed 2005).

Aterosklerose skyldes dyslipidæmi. Ved hyperkolesterolæmi aflejres kolesterol på indersi-den af karvæggen og der opstår en inflammationstilstand, når LDL oxideres i karvæggen og der dannes frie radikaler. Derfor rekrutteres monocytter, der omdannes til makrofager, når de optager LDL’en i karvæggen. Makrofagerne bliver til såkaldte skumceller, der ak-kumuleres. Når disse går til grunde forårsages aterosklerotisk plaque, hvilke kan skabe for-snævring af karlumen. Desuden kan karvæggen briste som følge af ophobet plaque og en


S I D E 2 5 A F 7 1

trombe kan dannes (Stender og Dyerberg 2011, 468). Processen er illustreret i Figur 5.1 nedenfor.

Figur 5.1. Udvikling af aterosklerose. Kilde: Quehenberger og Dennis 2011.

Blodets kolesterolniveau bestemmes af flere faktorer, men også kostens sammensætning spiller en rolle. I mange år har opfattelsen været, at særlig indtaget af mættet fedt har afgø-rende betydning for udviklingen af HKS, hvilket de officielle retningslinjer fortsat under-støtter, idet anbefalingen lyder at begrænse indtaget af mættet fedt til mindre end 10 ener-giprocent. Det skal bemærkes, at nyeste videnskabelig forskning stiller spørgsmålstegn ved, hvilken rolle mættet fedt spiller i udviklingen af HKS (Astrup et al. 2011). Dette vil dog ikke blive uddybet yderligere i dette projekt. Et højt indtag af raffinerede kulhydrater samt alkohol spiller også ind. (Stender og Dyerberg 2011, 473). Aterosklerose er således påvirkelig af livsstil og forebyggelse er derfor til en vis grad mulig (ibid., 473-479).

5 .1 .2 . TYPE 2-DIABETES

Den kroniske sygdom T2D er kendetegnet ved hyperglykæmi forårsaget af nedsat transport af glukose fra blodbanen og ind i cellerne (Borup og Dal 2012, 65), samt forstyrrelser i kroppens glukose-, lipid- og proteinmetabolisme (Hermansen 2012, 231). Årsagen til T2D skal enten findes i, at de insulinproducerende β-celler er delvist ødelagte, hvilket medfører nedsat insulinsekretion, der igen resulterer i insufficient insulin på celleniveau (Madsbad 2012, 97, 105), eller cellernes nedsatte følsomhed over for insulinens virkning (insulinre-sistens) – eller en kombination af begge.


S I D E 2 6 A F 7 1

Koncentrationen af blodglukose (BG) er det vigtigste parameter for mængden af insulinse-kretionen; en høj koncentration vil eksempelvis fremme insulinsekretion (Henriksen og Beck-Nielsen 2012, 97). Insulinhormonets primære opgave er at mindske koncentrationen af BG (Jørgensen og Holmquist, 2011, 39). De fleste personer med insulinresistens vil ikke udvikle diabetes, idet kroppens β-celler normalt producerer tilstrækkeligt insulin til at kom-pensere herfor, således at BG-niveauet vil være normalt. Det er derfor en forudsætning, at insulinsekretionen skal være ødelagt i en eller anden grad, for at T2D kan indtræde (Mads-bad 2012, 97). I Figur 5.2 nedenfor kan ses ætiologien for T2D.

Figur 5.2. Ætiologien for T2D. Kilde: Medscape 2016.

Insulinresistens påvirker endvidere lipidmetabolismen hos personer diagnosticeret med T2D. Der vil således være forhøjet koncentration af frie fedtsyrer i blodet – grundet nedsat optagelse i fedtvævet – hvilket igen bevirker en øget produktion af triglycerider (Henriksen og Beck-Nielsen 2012, 89).

Ved hyperglykæmi og store mængder glukose i vævene kan der opstå glykering, når glu-kosemolekylet er i kæder, hvor den frie aldehydgruppe kan binde sig spontant til proteiner, hvorved deres struktur og funktion ændres. Denne ukontrollerede binding til proteiner kan forårsage både mikro- og makrovaskulære skader. Førstnævnte medfører retinopati, nefro-pati og neuropati, mens sidstnævnte kan resultere i åreforkalkning (Borup og Dal 2012, 67).

I N S U L I N R E S I S TA N C E

C O M P E N S ATO RY H Y P E R I N S U L I N E M I A

N O R M O G LY C E M I A

R E L AT I V E I N S U L I N D E F I C I E N C Y

H Y P E R G LY C E M I A

T Y P E 2 D I A B E T E S

G E N E S L I F E S T Y L E A N D D I E T

N O R M A Lβ - C E L L F U N C T I O N

A B N O R M A Lβ - C E L L F U N C T I O N


S I D E 2 7 A F 7 1

T2D følges ofte af overvægt, hypertension og dyslipidæmi (DSAM 2012, 6). Forebyggelse af overvægt og fedme er den vigtigste måde at reducere risikoen for at udvikle T2D (Borch-Johnsen og Pedersen 2012, 30). Ud over farmaka er ændringer i livsstil i dag den primære behandling af T2D; det være sig kostændringer, fysisk aktivitet og vægtreduktion, der alle har til formål at reducere insulinresistens (Hermansen og Hartvigsen 2011, 175-176).

5 .1 .3 . SAMMENFALD MELLEM HKS OG T2D – OVERVÆGT

Overvægt er den væsentligste årsag til det metaboliske syndrom (Richelsen 2012a, 207), der er en akkumulering af risikofaktorer for udvikling af blandt andet HKS og T2D. Ud over abdominal fedme omfatter det metaboliske syndrom lavt HDL-kolesterol, højt trigly-cerid, insulinresistens, glukoseintolerance og hypertension (ibid. og Hermansen, 2012, 231). Et vægttab vil reducere risiciene (Sundhedsstyrelsen 2003, 58). I Figur 5.3 fremgår en række sundhedsfremmende effekter af vægttab.

VÆGTTAB OG LIPIDER Vægttab på 10 kg:

− Reducerer total kolesterol med 10 % − Reducerer LDL-kolesterol med 15 % − Reducerer triglycerider med 30 % − Øger HDL-kolesterol med 8 %

VÆGTTAB OG NYDIAGNO-STICERET DIABETIKER

Vægttab på 10 kg:

− Reducerer fasteblodsukker med 50 %

VÆGTTAB OG BLODTRYK Vægttab på 10 kg:

− Reducerer systolisk blodtryk med 10 mmHg og 20 mmHg i det diastoliske blodtryk

VÆGTTAB OG DØDELIGHED Vægttab på 10 kg:

− Reducerer dødelighed med 20 % − Reducerer dødelighed i relation til diabetes med

30 %

Figur 5.3. Sundhedsfremmende effekter af vægttab (Tilpasset efter National Heart Forum, 2007).


S I D E 2 8 A F 7 1

En positiv energibalance vil over tid føre til overvægt, og således er kosten en af de modi-ficérbare faktorer, der kan spille en rolle. Mens en energitæt kost kan føre til en positiv energibalance, hvorved risikoen for overvægt stiger, vil en kost med lav energitæthed og højt fiberindhold nedsætte overvægtsrisikoen (Sundhedsstyrelsen 2003, 8-9). I forhold til normalvægt er overvægt, og særligt svær overvægt, forbundet med en lang række helbreds-problemer, herunder udvikling af de kroniske sygdomme HKS og T2D (Sørensen 2013, 29 og Richelsen 2012b, 33).

Det menes, at overvægt udvikler en dysfunktion i fedtcellerne i fedtvævet, hvor cellens evne til at lagre triglycerider i overskud ødelægges, hvorefter fedtvævet frigør forholdsvis store mængder af frie fedtsyrer (FFA), der søger til andet væv for at lagres, eksempelvis i muskler og lever, hvor fedtet kan forårsage inflammation (Richelsen 2012b, 49) samt ned-sætte insulinets effekt ved at ”blande sig” i GLUT-4-mekanismen i muskelvæv (Ricardi 2011, 432). Særlig mættet fedt associeres med nedsat insulinfølsomhed, da cellemembra-nen bliver ueftergivelig (Henriksen og Beck-Nielsen 2012, 91).

5.2. UDVALGTE FØDEVARERS BETYDNING FOR HKS OG T2D

5.2 .1 . F ISK – BETYDNING FOR HKS OG T2D

Inden for sygdomsforebyggelse er der evidens for en gunstig effekt af et indtag af fisk (officielle anbefalinger for indtag fremgår af afsnit 6.2.3). Det er indholdet af fiskeoliens polyumættede n-3 fedtsyrer (specielt i fede fisk), der giver den gavnlige effekt og derfor specielt anbefales til patienter med HKS og ligeledes T2D. Observationelle undersøgelser af befolkninger, der har et højt indtag af fisk, viser, at disse har en lavere forekomst af HKS. Grønlændere og japanere har en mange gange lavere dødelighed af hjertesygdom, men tendensen har også vist sig i observationelle undersøgelser inden for befolkningsgrupper i Europa og USA (Stender og Dyerberg 2010, 477).

De forebyggende effekter af n-3 fedtsyrer er, at triglyceridkoncentrationen i blodet nedsæt-tes og blodpladesammenklumpning hæmmes. Derudover virker n-3 fedtsyrerne hjerteryt-mestabiliserende og endotel-afslappende.

Disse gunstige effekter af et højt indtag af fødevarer med højt indhold af n-3 fedtsyrer skyldes de såkaldte eicosanoider, der er hormonlignende signalmolekyler. Eicosanoider dannes af de flerumættede fedtsyrer n-6 og n-3 og er vigtige for kontrollen af en række af kroppens funktioner. Afhængig af hvilken fedtsyre, de dannes af, har de enten pro- eller


S I D E 2 9 A F 7 1

antiinflammatoriske og pro- eller antikoagulerende egenskaber. Begge typer er essentielle, men den rette balance mellem n-3 og n-6 er vigtig for at opnå den gunstige virkning ved kardiovaskulære sygdomme, forhøjet triglycerid og forhøjet blodtryk (Dyerberg et al. 2010, 97).

Ved HKS anbefales et dagligt indtag på 300 gram fed fisk om ugen, svarende til 1 gram n-3 dagligt, der også kan indtages som kapsler (Hjerteforeningen, 2015).

5 .2 .2 . F IBER – BETYDNING FOR HKS OG T2D

Ufordøjelige polysakkarider benævnes kostfibre og findes i cellevæggen i plantemateriale i vores kost. De adskiller sig fra almindelige kulhydrater ved, at de ikke nedbrydes i ven-triklen og tyndtarmen af fordøjelsesenzymer, og derved når colon ufordøjet (Jørgensen og Holmquist 2011, 31).

Overordnet findes der to typer kostfibre, der adskiller sig ved deres evne til at binde vand i fordøjelsessystemet; de opløselige og de uopløselige (Hermansen og Hartvigsen 2011, 180). Som regel indeholder fiberholdige fødevarer både opløselige og uopløselige kost-fibre. Der er ikke officielle anbefalinger for fordeling af indtaget af de to typer kostfibre (Dahlerup 2012, 314). Anbefalinger for fiber og fuldkorn omtales i afsnit 6.2.3.

De fysiologiske forskelle har vist sig ikke at være så tydelige, som først antaget (Jørgensen og Holmquist, 2011, 43), men følgende egenskaber kan fremhæves:

De opløselige kostfibre (primært pektiner) kan øge volumen og viskositeten af chymus ved at danne en tyktflydende gel under fordøjelsen, der medfører langsommere ventrikeltøm-ning. Dette forsinker absorptionen af glukose og fedt i tyndtarmen og forlænger mætheds-fornemmelsen (ibid., 44). Opløselige kostfibre fermenteres delvist i colon af bakterieflo-raen til blandt andet kortkædede fedtsyrer, der bidrager med energi og har en positiv be-tydning for colons funktion og tilstand (Bender 2011, 111). Eksempler på fødevarer med opløselige kostfibre er rug, havre, grøntsager, tørrede bælgfrugter og frugt (Pedersen og Ovesen 2009, 29).

De uopløselige kostfibre (primært cellulose) nedbrydes ikke i colon på grund af ringe fer-mentérbarhed. De medfører en større fæcesvolumen med højere vandindhold og reducerer transittiden (Dahlerup 2012, 314). Eksempler på fødevarer indeholdende uopløselige kost-fibre er hvedeklid og andre kornprodukter (Pedersen og Ovesen 2009, 29).


S I D E 3 0 A F 7 1

Fiber & overvægt

Et højt indtag af kostfibre er forbundet med en forebyggende effekt mod vægtøgning og overvægt. Interventionsstudier har påvist, at et indtag på mere end 25 gram kostfibre per dag kan resultere i vægtreduktion eller -vedligehold hos overvægtige. Ved at kunne binde vand bidrager kostfibre til at øge kostens volumen og resulterer derved i en lavere energi-tæthed (Tetens 2011, 128). Øget volumen giver øget mæthedsfornemmelse, som kan redu-cere appetit (Borup og Dal 2012, 74). Som nævnt forlænges mætheds-fornemmelsen lige-ledes af den tidligere nævnte geldannende effekt af opløselige kostfibre (Tetens 2011, 128). Endvidere har fiberrige fødevarer som frugt og grøntsager i udgangspunktet en lav energi-tæthed på grund af et højt vandindhold (Tetens et al. 2013, 11).

Fiber & T2D

Observationelle studier tyder på, at et dagligt indtag af 2,6 gram kostfibre per MJ mindsker risikoen for at udvikle T2D (Tetens 2011, 129). Et andet observationsstudie viser, at de uopløselige kostfibre kan sænke glukose- og insulinniveauer i blodet postprandialt ved T2D, og at risikoen for insulinresistens og udvikling af T2D mindskes. Kontrollerede in-terventionstudier har vist, at mængden af kostfibre har en positiv effekt på omsætningen af glukose ved T2D (ibid.).

Som nævnt nedsætter de opløselige kostfibre ventriklens tømningshastighed og absorpti-onshastigheden af glukose i tyndtarmen. Flere observationelle studier dokumenterer, at disse fibre nedsætter det postprandiale glykæmiske respons (ibid.). Fibers påvirkning af BG-niveauet afhænger af strukturerne i kosten, eksempelvis vil hele kerner i brød give en langsommere påvirkning af BG end brød med malede kerner (ibid., 128).

Personer med T2D anbefales at indtage fødevarer med et højt indhold af kostfibre, gerne mere end 40 gram kostfibre dagligt, der spredes på alle dagens måltider. Halvdelen bør være vandopløselige (Hermansen og Hartvigsen 2011, 180).

Fiber & HKS

Kostfibre ”binder” kolesterol (Borup og Dal 2012, 74) og derved sænkes mængden af total- og LDL-kolesterol i blodet, som kan reducere risikoen for HKS (Mann 2011, 390). Sænk-ningen skyldes også, at den dannede gel binder galdesalte i ileum, hvorved den normale reabsorption af kolesterol og galdesyrer mindskes (Tetens 2011, 128) – en proces, der går under betegnelsen det enterohepatiske kredsløb. Det bevirker, at leveren må producere nye galdesalte ved at anvende kolesterol fra blodet. Fermentering af kostfibre hæmmer endvi-dere syntesen af kolesterol i leveren (ibid.).


S I D E 3 1 A F 7 1

5 .2 .3 . FRUGT OG GRØNTSAGER – BETYDNING FOR HKS OG T2D

Grøntsager er fedtfattige, fiberrige og indeholder mange mikronæringsstoffer, særligt be-tacaroten (Pedersen et al. 2015, 30), der i kroppen kan omdannes til A-vitamin og virke antioxiderende (Den store Danske 2016).

Frugt bidrager til indtaget af kulhydrat, kostfibre og forskellige vitaminer samt kalium (Te-tens et al. 2013, 33 og Pedersen et al. 2015, 32). Mineralet kalium findes især i frugt og frugtjuice samt fiberrig kost. Såfremt T2D, nedsat hjertefunktion og hypertension har for-årsaget hyperkaliæmi med nedsat nyrefunktion som følge, kan der være behov for at redu-cere indtaget af F&G (Sundhed.dk, 2016b). Kostfibrenes gavnlige virkning på overvægt HKS og T2D fremgår af tidligere afsnit, hvorfor de udelades her, mens øvrige fordele af F&G gennemgås nedenfor.

F&G og Overvægt

Fødevarer med en lav energitæthed, såsom meget F&G, nedsætter risikoen for overvægt samt øgning af vægt (Tetens et al 2013, 11 og 33) (se også afsnit 5.1.3 og 5.2.2).

F&G og T2D

Kohorteundersøgelser har vist, at livsstilsændringer, der omfatter øget indtag af F&G, re-duceret fedtindtag, samt fysisk aktivitet kan forebygge udvikling af T2D hos personer i høj risiko herfor. Et mål var vægttab, hvilket alene vides at reducere risikoen. Det er dog ikke muligt at skelne mellem de forskellige ændringer i livsstilen, men da behandling af over-vægt og T2D indbefatter højt indhold af fiber og et lavt indhold af fedt, vil en diæt blandt andet bestående af et øget indtag af F&G have sin berettigelse (Ovesen et al. 2002, 43).

F&G og HKS

Højere indtag af F&G er sammenfaldende med lavere LDL-niveau (Skibsted 2006, 75). Kohortestudier bekræfter, at et højt indtag af F&G nedsætter risikoen for HKS, hyperten-sion og det metaboliske syndrom. Der er tale om en samlet effekt af F&G. Det vides nemlig ikke, hvilke kostkomponenter eller næringsstoffer, der er ansvarlige for den positive effekt, ligesom det ikke vides præcist, hvilke virkningsmekanismer, der er gældende. Fibre, C-vitamin, kalium og caroten menes dog alle at være medvirkende. Der er en kvantitativ re-lation mellem indtagelsen af F&G og den relative risiko for HKS, og undersøgelser viser, at risikoen for HKS nedsættes med 4-10 procent for hver 100 gram indtagelsen af F&G øges (Ovesen et al. 2002, 40 og Tetens et al. 2013, 11 og 33).

En anden kohorteundersøgelse viste, at vegetarer og andre sundhedsbevidste personer, der angav at indtage frisk frugt dagligt, havde 25 procent lavere dødelighed af iskæmisk hjer-tesygdom (IHS) end en lignende befolkningsgruppe. Andre observationelle undersøgelser


S I D E 3 2 A F 7 1

bekræfter, at der er en dosisafhængig sammenhæng mellem højere frugtindtag og lavere forekomst af IHS (Stender og Dyerberg 2011, 476-477).

F&G indeholder stoffer med biologisk effekt, eksempelvis fytosteroler og antioxidanter, der hver for sig eller sammen menes at kunne hæmme udvikling af aterosklerose. Dog er undersøgelser ikke entydige og forsøg med antioxidanter alene har ikke påvist nogen gavn-lig effekt herpå (ibid. og Skibsted 2006, 59). Antioxidanterne er blandt andet kendetegnet ved at beskytte lipider mod oxidation, enten ved at forhindre eller stoppe oxidation (Skib-sted 2006, 31). En øget mængde af frie radikaler er knyttet til HKS.

Ophobning af oxideret LDL fører til udvikling af aterosklerose (ibid., 37). Selvom eviden-sen af betakarotens effekt på generel lipidoxidation ikke er ens i undersøgelser, kunne må-linger tyde på en vis antioxidativ virkning af betakaroten på lipidoxidation, men hvor ef-fekten finder sted, er usikkert. I dyreforsøg har betakaroten ikke beskyttet mod ateroskle-rose (ibid., 59).

Fytosteroler (plantesteroler) har samme struktur og funktion som kolesterol. I tarmlumen fortrænges kolesterol af fytosteroler i micellerne, og derved mindskes tarmenes absorption af kolesterol, idet puljen af absorberbar kolesterol reduceres, hvilket igen mindsker total- og LDL-kolesterol-koncentrationen i blodet (Ostlund 2007, 1). Derved kan fytosteroler have en indvirkning på HKS.

5.3. NARRATIV KOSTVEJLEDNING Ifølge Faglig vejledning for kostindsatser i Københavns Kommune (Center for sundhed 2014, 7) har den sundhedsfaglige indsats på forebyggelsescentrene, som nævnt tidligere, blandt andet til formål at styrke borgerens handlekompetence med henblik på sundheds-fremmende livsstilsændringer. Forskningsprojektet på FA vil undersøge, hvorvidt NK i højere grad end den hidtil benyttede sundhedspædagogiske tilgang vil bidrage til dette.

I følgende afsnit præsenteres derfor den narrative teori og den heraf afledte narrative kost-vejledning. Hovedprincipperne og begreber inden for narrativ teori og kostvejledning in-troduceres, for senere at blive uddybet og anvendt i analyseafsnittet. Herudover vil et afsnit beskrive de forskellige typer spiseproblemer, man opererer med i NK, da dette har betyd-ning for diætistens valg af samtalekort i vejledningen.


S I D E 3 3 A F 7 1

5 .3 .1 . GRUNDTANKEN I NARRATIV PRAKSIS

NK er udviklet af Søren Tange Kristensen og Allan Køster og er inspireret af narrativ prak-sis, som blev grundlagt af den australske terapeut Michael White. NK er også informeret af madsociologien, der anerkender, at historiske, sociale og kulturelle forhold spiller ind på menneskers relation til deres mad- og måltidspraksis (Kristensen og Køster 2015, 221). Grundtanken bag narrativ praksis er inspireret af den franske filosof Michel Foucaults tan-ker om moderne magt, der fungerer gennem normer og forventninger (Heede 2002, 43) samt hans diskursbegreb, der har indflydelse på menneskers liv og holdninger (ibid., 74). Ifølge White kan den narrative tilgang hjælpe individet til at stille spørgsmål til de moderne magtrelationer og de negative identitetskonklusioner, som de skaber for både individet og i andres øjne, og dermed udgøre en modmagt (White 2008, 271).

5 .3 .2 . CENTRALE BEGREBER I NARRATIV KOSTVEJLEDNING

Identitetens landskab

NK sigter mod, at klienten forholder sig udforskende til de historier og den mangfoldighed af hændelser, der ligger bag problemforståelsen, og anerkender, at konteksten har stor be-tydning.

Det er således en af den narrative terapis grundantagelser, at livet er multihistorielt. Kort-metaforen er meget udbredt i narrativ terapi, og refererer til de spørgsmålskategorier, man kan anvende som ledetråde på rejsen gennem klientens levede liv. De kan hjælpe med at finde vej til mulige steder, der kan bidrage til, at hidtil uopdagede aspekter på klientens vej bringes frem i lyset og muligvis ses fra en anden side (White 2008, 25). I NK er grund-stammen positionskort 1 (se Figur 5.4), der er indbygget i en række specifikke samtalekort, der udvælges efter typen af spiseproblem (Kristensen og Køster u.å.).

Hos klienten vil der opstå en refleksion over egen livssituation, som vil give mulighed for at blive bevidst om nye handlemuligheder i forhold til problemet og eventuelt også itale-sætte en intention. Det kan skabe nye og alternative identitetskonklusioner, der afviger fra problemfortællingen og dermed muliggøre, at klienten/borgeren handler markant anderle-des på de begivenheder de møder i livet – også kaldet agenthed (White 2011, 6).

Eksternalisering

I narrativ praksis og kostvejledning lægges vægt på den eksternaliserende samtale, der via eksternaliserende sprogbrug decentrerer både klient og vejleder, i modsætning til tendensen til at centrere individet i mange andre psykologiske retninger. Også den motiverende sam-tale, der ofte anvendes i TK, har hovedfokus på individets indre ressourcer (Kristensen og


S I D E 3 4 A F 7 1

Køster 2014, 217). Whites kritik er, at individet ender med at opfatte sig selv som proble-met, hvilke kun gør problemet endnu sværere at håndtere. En grundsætning i den narrative tilgang er: “Personen er ikke problemet – problemet er problemet” (White 2008, 29).

Eksploration og navngivning

På første trin i positionskortet finder eksplorationen sted og herunder navngivningen. Kli-enten og vejlederen finder sammen et erfaringsnært og oplevelsesnært navn, der beskriver klientens problem. Navnet skal gerne kondensere problemet, og på den måde gøre det mere operationelt og lettere at tage med rundt i det eller de samtalekort, der anvendes under samtalen. Forud for navngivningen foretager vejlederen ofte det White kalder en editorial (White 2008, 295), hvor vejlederen i eksternaliserende vendinger opridser, hvad klienten har fortalt om sit problem. Editorials kan foretages når som helst i samtalen og kan være et brugbart redskab, hvis samtalen er gået i stå.

Figur 5.4. Illustration af Positionskort 1. (Kilde: White M. 2007, side 56-71).

En vigtig pointe med navngivningen er, at den skal bidrage til førnævnte eksternalisering af problemet (Kristensen og Køster 2015, 220). Det sker blandt andet sprogligt ved altid at gøre problemet til et substantiv, så hvis klienten siger: “Problemet er, at jeg er doven” responderer vejlederen ved at spørge “Hvornår kom dovenskaben ind i dit liv?”. Antagel-sen er, at når problemet står uden for individet, giver det rum til, at individet kan forholde sig til problemet og handle i forhold til det (Russel 2007, 24).

Eksplorationen, der er grundstenen i narrativ praksis kan betegnes som en læringsstrategi. Under eksplorationen, der ofte indledes i starten af samtalen, men kan finde sted under hele forløbet, udforskes klientens livsverden. Det er afgørende, at vejlederen udviser åbenhed

E K S P L O R AT I O N & N AV N G I V N I N G

E F F E K T E R & R E S P O N S E R

E VA L U E R I N G A F E F F E K T E R P O S I T I O N

B E G RU N D E L S E R , H Å B & I N T E N T I O N E R

1

23

4


S I D E 3 5 A F 7 1

og nysgerrighed over for klientens fortællinger, og at eksplorationen foregår som co-re-search med klient og vejleder som ligeværdige. I NK vil vejlederen trække på sine faglige kvalifikationer i faciliteringen af samtalen, hvilket i et hermeneutisk perspektiv ville være at gøre brug af sin forforståelse. Ved brug af madsociologiske indsigter kvalificerer vejle-deren relevante spørgsmål, der er orienterede af den pågældende type spiseproblem.

Derfor tages relevante samtalekort i brug, afhængig af klientens spiseproblem, og ligeledes udvælges øvrige relevante læringsstrategier. Det skal understreges, at forskellige typer spi-seproblemer ofte optræder samtidig i et dynamisk samspil (Kristensen og Køster 2015, 221).

Intention

Ud over eksploration er en anden læringsstrategi intention. Intentionen kommer til udtryk gennem unikke hændelser eller genforfattende samtaler, der er andre redskaber i den nar-rative samtale. Disse vil dog ikke blive uddybet yderligere i denne opgave. Intentioner kan afdækkes gennem visioner, drømme, håb og holdninger. Intention er en mere konkretiseret form for værdi og er knyttet til handling. Under problemfortællingen træder tidspunkter eller hændelser frem, hvor det bliver tydeligt for klienten, hvilke prioriteter, der er vigtige og hermed fremkommer ofte en intention. Intentioner kaldes også “det foretrukne” og af-dækning af intentioner kan virke motiverende, hvorfor de er vigtige at få frem i samtalen. Intentionen kan umiddelbart synes fraværende, men findes alligevel ofte implicit i proble-met (White 2008, 47). En vej til afdækning af intentionen kan være at gå gennem eksplo-rationen i Positionskort 1 (se Figur 5.4). Vejlederen kan for eksempel spørge klienten, hvad problemet står i vejen for.

Positionskort og Samtalekort

I narrativ terapi anvendes positionskort som ledetråd gennem de eksternaliserende samta-ler, og kan være med til at skabe en sammenhæng for klienten (White 2008, 57). I NK tilpasses eksplorationen spiseproblemets art, og der spørges ind til relevante aspekter om-kring klientens oplevelser af spiseproblemet. I forbindelse med projektet på FA er der i samarbejde med KD'erne fra forebyggelsescenteret udarbejdet praksisorienterede samtale-kort (se Bilag 8), der er tilpassede den specifikke målgruppe på stedet.

Det er centralt i den narrative tilgang, at metoden ikke er direkte løsningsorienteret, men er rettet mod at opnå et perspektivskifte. Ved at eksplorere i kontekst afdækkes ofte nye per-spektiver, der gør borgeren i stand til bedre at navigere i problemets kontekst og dermed opnå større handlerum (Kristensen og Køster 2015, 227).


S I D E 3 6 A F 7 1

5 .3 .3 . KATEGORIER AF SP ISEPROBLEMER

NK skiller sig ud fra narrativ praksis ved, at co-researching i NK er funderet i sociologisk forskning. Det er hensigtsmæssigt, da spiseproblemet kan være af en anden karakter, end individets umiddelbare opfattelse, idet de er erfaringsnære, men ikke nødvendigvis selv-evidente. Med en madsociologisk indsigt kan vejlederen være med til at afdække andre aspekter af problemet (Kristensen og Køster 2015, 221). I NK skelner man mellem tre overordnede sociologiske kategorier af problemer: sociale, diskursive og logistiske/krops-lige (ibid., 222-225).

Sociale spiseproblemer vedrører personnære relationer og interaktioner omkring måltider. Kan ofte være præget af konfliktfyldte situationer og ambivalenser. Sociale normer og for-ventninger kan også spille ind her.

Diskursive spiseproblemer vedrører klientens italesættelse af spiseproblemer, der ofte vil trække på og positionere sig i forhold til dominerende og cirkulerende diskurser.

Logistiske/kropslige spiseproblemer, hvor det logistiske handler om praktiske omstændig-heder i klientens hverdagsliv, der påvirker og vanskeliggør eksempelvis timing af måltider, indkøb, planlægning, mens kropslige spiseproblemer relaterer sig til det erfarede krops-lige behov for og lysten til at spise.

I forbindelse med forskningsprojektet har KD’erne udarbejdet to samtalekort – socialt og logistisk (se Bilag 8) baseret på deres erfaring med målgruppens typiske problemstillinger.


S I D E 3 7 A F 7 1

6. ANALYSE OG DISKUSSION

Første del af analysen tager udgangspunkt i kvalitative data i form af diætistinterview, in-terview med borger samt egne observationer. Vi vil løbende diskutere brugen af NK med henblik på at vurdere metodens anvendelighed til at besvare problemformuleringen. Anden del af analysen omhandler kvantitative data. Til sidst sammenholdes og diskuteres resulta-ter af de to analyser.

6.1. KVALITATIV DEL Analysen af den kvalitative empiri er inddelt efter de hovedtemaer, der defineredes under kodningen af henholdsvis diætist- og borgerinterview. Temaerne vil desuden løbende bli-ver underbygget af de observationer, vi har foretaget af vejledningssamtalerne.

6 .1 .1 . BRUGEN AF TAVLE OG FL IPOVERS

Som nævnt foregår kortlægningen af problemet i en narrativ tilgang på tavler og flipovers, hvor vejlederen noterer centrale ord og sætninger, som borgeren siger. For eksempel siger en borger i starten af eksplorationen: “Det er svært for mig at beslutte, hvad jeg vil spise”. Senere konkretiseres dette ved udtalelsen, der også bliver skrevet på tavlen: “svært ved at mærke efter”, “hvad har jeg egentlig brug for?” (se Bilag 9).

KD'erne på FA benævner brugen af tavlen som en bemærkelsesværdig del af metoden, som de oplever har gjort en positiv forskel for borgeren, sammenlignet med TK. Det er specielt visualiseringen af eksplorationen, de ser som hjælpsom. De siger: “Det gør en forskel (...) at det bliver tydeligt for borgeren” og “Ja det skaber sådan et helt andet overblik for bor-geren”. KD'erne begrunder det med, at borgeren får mulighed for at se sammenhænge mel-lem deres handlinger og tankegang, som de ikke har set tidligere. Borgeren giver i inter-viewet udtryk for samme oplevelse: “det var jo så nogle punkter hun flyttede rundt på tavlen til sidst ik’, så stod det ligesom dér, jamen så hold da op, jamen det giver da god mening”. I følge Kristensen og Køster (2014, 220) hjælper eksplorationen på denne måde til at forstå problemet i sin kontekst, fremfor at problemet opfattes som iboende individet.


S I D E 3 8 A F 7 1

Konkret oplevede vi, at kontekstualiseringen bidrog til en accept af spisemønstre, der ellers var anset for “forbudte”. Under observationerne forekom situationer, hvor en borger itale-satte, at det er vigtigt for ham at kunne tage på café med sin kone og spise kage et par gange om måneden, for det kan han godt lide. Set i kontekst gennem visualiseringen på tavlen, var det således nu indlysende for borgeren, at dette var helt acceptabelt. Hermed bidrog den visuelle kontekstualisering til at øge borgerens generelle sundhed defineret ud fra et bredere og positivt sundhedsbegreb, der inkluderer livskvalitet. Ligeledes kan eksemplet illustrere et begyndende perspektivskifte.

En anden effekt af tavlen er, at fokus flyttes fysisk fra borgeren og over på tavlen, hvilket bidrager til en eksternalisering af problemet. KD'erne oplever, at borgerne får et andet ejer-skab i samtalen, ved at deres ord bliver overført til tavlen, og derved er styrende for sam-talen. Det skaber et engagement og en tilstedeværelse af borgeren i samtalen, hvilket ud-dybes i afsnit 6.1.3. Observationerne understøtter KD'ernes oplevelse, idet vi bemærkede, hvordan nogle borgeres kropssprog ændrede sig fra lukket med korslagte arme til, at bor-gerne sad fremadlænet og indlevede sig i, hvad der blev skrevet på tavlen. For eksempel kunne nogle borgere pege på et ord ét sted på tavlen og sætte det i forbindelse med et ord placeret et andet sted på tavlen. Borgeren siger: “altså det, at hun førte det op på tavlen (...) så kan man jo virkelig se, hvad det er for noget”. Desuden mener borgeren, at hvis diætisten blot videregav informationer, ville han glemme det igen.Flereborgeretakkedeja til at få tilsendt et foto af tavlen efter samtalen. Man kan argumentere for, at brugen af tavlen derfor i højere grad bidrager til at fastholde borgeren ved at få et synligt og håndgri-beligt eksemplar af samtalen, som de kan vende tilbage til, frem for ord i luften, der kan være svære at huske efter samtalen.

Selv i de samtaler, hvor der ikke fandt egentlig NK sted og samtalen mere bar præg af videregivelse af informationer som kostråd, men hvor kostanamnesen blev optaget på tav-len, oplevede KD'erne, at det var hjælpsomt for borgeren:

Dét, at vi laver anamnesen på en tavle gør, at de måske i højere grad selv kan være med til at se, at for eksempel “mellem klok-ken otte og klokken atten spiser jeg rent faktisk ikke noget, og be-tyder det mon noget for mit blodsukker?

Ved at måltidsmønsteret bliver visuelt, får det borgeren til at reflektere over sine spiseva-ner, hvilket ifølge KD'erne styrker borgerens engagement.

Som arbejdsredskab fremhæver KD'erne en række punkter, de finder fordelagtige ved bru-gen af tavlen. De oplever en større fleksibilitet i samtalen, da tavlen gør det muligt at hoppe frem og tilbage mellem udsagn, der er skrevet op. På den måde hjælper det til at skabe sammenhænge i den fælles co-research. KD'erne har bemærket, at mange borgerne under samtalerne har sagt: “Sådan har jeg aldrig tænkt over det før”, hvilket underbygger, at


S I D E 3 9 A F 7 1

borgerne er ved at foretage et perspektivskifte, der, som nævnt, anses for at være hjælpsomt i NK.

KD'erne har erfaret, at i NK kan tavlen kan være med til at trække tempoet ud af samtalen, som kan være fordelagtigt ved borgere, der taler meget, hvilket vores observationer be-kræftede. Noteringen på tavlen gør, at borgeren må vente til diætisten har skrevet færdig. Det kan få borgeren til at stoppe op og reflektere over det, de siger. På samme måde er tavlen også med til at fastholde borgeren i det, vedkommende fortæller, da det skrives på tavlen. Det bliver derved mere forpligtende, end hvis det blot blev sagt højt som et udsagn blandt mange. KD'erne synes også at opleve, at samtalens afrunding bliver lettere for bor-geren, når de kan se på tavlen, frem for at det bliver “de sidste to sætninger, der bliver hevet frem”, som ofte sker ved TK.

En anden central pointe, som KD'erne fremhæver omkring tavlen, er, at den er med til at skabe mere ligeværd i samtalen. De oplever det som mindre anklagende, når det er borge-rens egne ord fra tavlen, de kan referere til, frem for i TK, hvor det mere er op til, hvad diætisten bemærker, at borgeren har sagt – udsagn borgeren måske ikke har tillagt nogen betydning. På den måde sikrer tavlen, at det er en systematisk og ikke tilfældig udvælgelse af ytringer, der bliver udgangspunkt for videre eksploration.

Rent praktisk oplever KD'erne også, at samtalerne er lettere at huske, når de kan se et foto af tavlen, sammenlignet med TK:

Ligeså snart jeg kigger på det her billede, så er jeg inde tilbage i samtalen, altså hvor hvis jeg sidder ”Jørgen, Jørgen åhh hvem fanden var det Jørgen var” (...) altså de kan være fuldstændig væk de borgere ik, men når man ser sådan en tavle, så kan jeg fuldstændig huske hvordan samtalen den forløb. Det er noget helt andet.

Fotoet af tavlen kan således både bruges til notatskrivning og dokumentation af første sam-tale, men også indgå i forberedelsen af den opfølgende samtale.

Delkonklusion

Sammenfattende kan vi konkludere, at brugen af tavlen skaber tydelighed, overblik og sammenhæng, der gør at borgeren finder mening i samtalen. Desuden skaber tavlen enga-gement, tilstedeværelse og fastholdelse, hvor sidstnævnte også rækker ud over selve sam-talen. Tavlen frembringer refleksioner, og bidrager til kontekstualisering af problemet samt til et perspektivskifte hos borgeren. I relationen mellem KD’eren og borgeren fremmer tavlen et ligeværd. Som arbejdsredskab muliggør tavlen fleksibilitet i selve samtalen og fungerer som dokumentation og redskab til opfølgende samtaler.


S I D E 4 0 A F 7 1

6 .1 .2 . SPROGBRUG

Ud over brugen af tavlen er eksternaliserende sprogbrug en anden måde, hvorpå NK ind-drages i vejledningen på FA. For eksempel skriver KD’eren på tavlen: “da øllet kom, steg vægten”. KD'erne finder det værdifuldt, da de oplever det som en god metode til at få taget problemet ud af borgeren, så vedkommende ikke føler skyld. KD'erne siger:

Det [eksternaliserende sprogbrug, red.] synes jeg har været en gave at blive endnu mere opmærksom på, fordi vi har så mange borgere, der kommer og taler om synd og skyld (...) og skam og ”JEG gjorde” og dårlig samvittighed ja og ”jeg burde også bare tage mig sammen.”

Ifølge White og Foucault skyldes den selvbebrejdende opfattelse, som borgerne giver ud-tryk for, den moderne magtstruktur. Som beskrevet i afsnit 5.3.1 bygger magtstrukturen i dag på konstruerede normer, som i den vestlige verden for eksempel er kendetegnet ved egenskaber som selvbeherskelse, selvrealisering og selvmotivation. Når borgerne ikke le-ver op til disse idealer betragter de sig selv som en fiasko (White 2008, 271). Ifølge White kan det eksternaliserende sprogbrug skabe en modpraksis til den dominerende kulturelle praksis, da det her er problemet, der er problemet og ikke personen (White 2006, 11). Di-stancen, der skabes mellem personen og problemet, opfattes som hjælpsom, da den frigør energi til, at borgeren kan blive nysgerrig på, hvad der skaber problemet i dets kontekst, fremfor det internaliserende fokus (Kristensen og Køster 2015, 220). Med Whites ord kan man sige; ved at problemet bliver holdt ud, bliver problemet udholdeligt. På baggrund af ovenstående kan man argumentere for, at eksternaliserende sprogbrug kan bidrage til borgerens engagement og generelle sundhed, da metoden forsøger at eliminere borgerens negative identitetskonklusioner.

Trods eksternaliserende sprogbrug i vejledningssamtalen med borgeren, bemærkede vi dog i interviewet med samme borger, at han fortsat talte om problemet i internaliserende ven-dinger som for eksempel: “... så derfor skal jeg altså tage mig sammen”. Andre udsagn fra KD'erne om eksternaliserende sprogbrug vidner om, at sprogbruget i høj grad også handler om deres egen rolle i samtalen, som de oplever mindre anklagende: “Det kan godt være sådan lidt “slåen oven i hovedet”” siger den ene diætist, og den anden tilføjer: “Det [brug af eksternaliserende sprog, red.] er i hvert fald en oplevelse for os (...) at føle endnu mindre, at man har løftet pegefinger”.

Ud over eksternaliserende sprogbrug er brugen af editorials også karakteristisk for NK. Ved vores observationer så vi editorials blive brugt i vejledningssamtalerne og erfarede, at det skabte ny refleksion hos borgeren at høre sine egne ord genfortalt af en anden. Ofte resulterede det i, at borgeren kom med tilføjelser, distinktioner og nuanceringer til fortæl-lingen, der derved ledte til yderligere eksploration. På den baggrund kan man argumentere


S I D E 4 1 A F 7 1

for, at editorials var med til at styrke borgerens engagement i vejledningen. I de samtaler, hvor problemet blev navngivet, udsprang navngivningen ofte af en editorial.

Vi observerede desuden, at editorials styrkede relationen mellem borgeren og KD’eren, da editorials viste borgeren at KD’eren havde lyttet til borgerens fortælling. Det kunne vi se på borgerens indlevende kropssprog og smilende ansigtsmimik. At blive lyttet til, bekræfter borgeren i interviewet, og er en vigtig del af vejledningen.

Delkonklusion

På baggrund af ovenstående kan vi konkludere, at NK inddrages ved brugen af eksternali-serende sprogbrug, der styrker borgerens engagement gennem nysgerrighed. Samtidig bi-drager det til borgerens sundhed ud fra en mere holistisk betragtning, idet negative identi-tetskonklusioner svækkes. Dog kan vi konstatere, at forskellen i sprogbruget hovedsagelig bemærkes af KD’erne, mens den konkrete borger, vi interviewede, fortsat taler om proble-met som en del af ham selv. Én vejledning er derfor ikke altid tilstrækkelig til at opnå et perspektivskifte. Ligeledes kan det konkluderes, at editorials inddrages i vejledningen og er med til at styrke relationen mellem borgeren og KD’eren, samt bidrager til borgerens engagement i selve vejledningen.

6 .1 .3 . ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE

Personligt engagement og hermed motivation vurderes altafgørende for, hvorvidt det lyk-kes borgere med kroniske livsstilssygdomme at lære at leve med deres lidelse, herunder at tage tilstrækkelig hånd om sygdommen (Sundhedsstyrelsen 2005, 21).

En videnskabelig artikel (Graffigna et al. 2014) beskriver et italiensk kvalitativt studie, der har undersøgt en række T2D-patienters holdning til personligt engagement i deres sygdom. Undersøgelsen viser, at sygdommens betydning for den enkelte patient bygger på unikke og subjektive dimensioner. Dette resultat fører til at foreslå en eksploration og vurdering af patienters engagement, der er solidt forankret i det enkelte individ og dennes historie, hvilket kunne være belæg for anvendelsen af NK i behandlingen af denne patientgruppe.

I NK arbejder man netop ud fra en præmis om at spiseproblemer er unikke og erfares af unikke personer, samtidig med at man arbejder systematisk og multihistorielt med klientens kontekst. På denne måde står fokus på motivation og engagement ikke alene. Motivation er ikke tilstrækkeligt, men skal underbygges med agenthed for at kunne navigere i proble-mets kontekst samt skabe forandring og fastholdelse (Kristensen og Køster 2014, 217).


S I D E 4 2 A F 7 1

KD'erne udtaler om NK, at ”det giver borgerne mere energi (…..) de får jo lov til at snakke om det, de gerne vil (….) og jeg kommer hurtigere frem til det, der fylder”. Citatet illustre-rer, at borgerne synes mere engagerede, når fokus er på deres egen historie. Dette bekræftes i et citat fra borgeren, der udtaler: ”(….) det var ligesom relevant for mig, så vi klør på [med samtalen, red.]”.

NK lægger vægt på at være multihistoriel ud fra en antagelse om, at monohistoriel tilgang ikke giver øget og fornyet handlerum. KD'erne udtaler, at der ved brug af denne metode kommer mange flere - for borgeren - vigtige historier op på tavlen, som forankres i konkrete og kontekstrelaterede handlinger og dette giver adgang til flere nye måder at navigere på. Tidligere ville disse historier ikke være kommet op eller ville være overset, da fokus havde været på eksempelvis kostanamnese og målopstilling.

I diætistinterviewet udtales: ”Det er nemmere for borgeren at komme til noget intention, så det ikke er mig, der kommer med deres intention”. En udtalelse, der ligeledes bekræfter borgerens større engagement i samtalen samt en mere kvalificeret intention. Hvis det er muligt for borgeren at sætte ord på deres egne intentioner og blive mere fortrolige med egne værdier, får de et bedre grundlag for at kunne handle i forhold til problemet (White 2008, 230).

Dét, at tale eksternaliserende om sit eget problem og være med til at navngive det, skaber nysgerrighed, giver mere ejerskab og motiverer (Kristensen og Køster 2014, 220). I diæ-tistinterviewet udtales om brugen af NK i forhold til Den Motiverende Samtale: ”…når vi begynder på det her [NK red.], så får de bare et andet ejerskab i samtalen (…) de er mere til stede og kan huske, hvad der er foregået den sidste time”. En artikel i Journal of Eating Disorder (Golan 2013) beskriver et studie, der har fundet, at patienter, der har modtaget narrativ terapi, udviser større ejerskab over deres problem. Studiet drejede sig om alvorli-gere spiseforstyrrelser, men konklusionerne vil sandsynligvis lige så vel kunne overføres til borgere med kroniske sygdomme.

Borgeren nævner, at NK satte tanker i gang, som han blev yderligere bevidst om efterføl-gende og svarer følgende på spørgsmålet om, hvad der skete, da han kom hjem?:

“Jamen så kom jeg til at tænke over hvad det er jeg er ude i. Men til hverdag har det jo bare kørt. Det er bare kørt derud af”. Citatet kan illustrere, at borgeren ikke slipper sam-talen, ligeså snart han er gået ud af døren og at NK derved bidrager til en grad af fasthol-delse og engagement.

Delkonklusion

Sammenfattende kan konkluderes, at NK bidrager til et større engagement hos borgerne, når der gennem co-research udfoldes erfaringsnære, individuelle facetter og historier. Ved


S I D E 4 3 A F 7 1

at NK tager udgangspunkt i det subjektive og multihistorielle, opnås en vigtig forståelse for problemets betydning for den enkelte, sammenlignet med mere monohistoriel tilgang, som ses i TK.

Diætisterne oplever desuden, at borgeren udviser mere energi, engagement og ejerskab i forhold til problemet, når borgerne udfolder deres egen historie, ligesom de lettere når frem til en intention.

Eksplorationen, der foregår på tavlen skaber sammenhæng og overblik for borgeren og dermed også mere agenthed, mens eksternaliseringen skaber distance og muliggør en nys-gerrighed. NK bidrager i et vist omfang også til fastholdelse, idet borgeren reflekterer over sin situation efter samtalens afslutning.

6 .1 .4 . SAMARBEJDE – CO-RESEARCH

Ved anvendelse af NK oplever KD'erne ”i højere grad et samarbejde” med borgerne end tidligere, såvel som at de oplever, at samarbejdet ”bliver mere tydeligt”. Ifølge KD'erne bliver samarbejde med borgeren under NK tydeliggjort gennem anvendelse af tavlen, hvor der er transparens i, hvad der noteres:

Jeg grifler ikke noget om, at ”ALT for få grøntsager”, vel? Det står heroppe (peger på flipover-tavlen) – og hvis der står ”ALT for få grøntsager” – så er det fordi borgeren har sagt det. Det er ikke fordi jeg har siddet og vurderet, at det er helt elendigt det dér. Så jeg må håbe, at det gav noget mere tillid.

White (2011) betragtede selv udviklingen i sit arbejde i narrativ terapi som et resultat af et tæt og ligeværdigt samarbejde, ”co-research”(ibid., 163), hvor han opfattede sig selv som en slags efterforskningsjournalist (White 2008, 45), der er objektiv i udførelsen af sit ar-bejde.

For at opnå en ligeværdig relation nævner diætisterne, at borgernes tillid er noget af det vigtigste. At relationen er vigtig, fremhæves blandt andet i et israelsk kvalitativt studie fra 2014, der konkluderer, at patientens tillid til diætist-/patientforholdet er afgørende for vej-ledningsforløbets succes (Endevelt og Gesser-Edelsburg 2014, 147). Vigtigheden af dette fremgår yderligere af interviewet med borgeren som siger: ”der er en i bagenden (…) som godt kender til… den måde som jeg har det (…), så jeg føler ikke at jeg står alene” og senere ”Det er jo ligesom hvis du fortæller en kammerat eller en veninde det.”. Udsagnet kan tolkes som et udtryk for tillid, og på den baggrund kan man argumentere for, at NK kan bidrage til en succesfuld vejledning.


S I D E 4 4 A F 7 1

Også borgeren udtrykker, at relationen er vigtig: ”Jeg ville jo først se, om jeg i det hele taget kunne snakke med hende”. Han fortæller videre, at han havde forventet en løftet pe-gefinger, men at:” faktisk synes jeg ret godt om hende, fordi jeg tror sgu, at jeg kan få meget ud af hende”.

En anden pointe i det israelske studie er, at vejledning der har individuel terapeutisk karak-ter har større fastholdelsesrate og succes, og er særlig velegnet til patienter med kronisk sygdom. KD'erne er meget bevidste om ”at opnå en god relation og finde ud af hvad der er vigtigt for borgeren”, fremfor at ”vurdere deres ernæring (…) og hvad de gør forkert (…) og hvor tæt eller hvor langt de var fra anbefalingerne”. Med brugen af NK bliver det mere legitimt for diætisterne at prioritere borgerens fortællinger. De siger:

Det er befriende at gøre noget andet end at åbne en pjece fra di-abetesforeningen, og sige ”nu skal du se, der er de her råd, og dem skal du egentlig bare følge fremover… ”selv om du ikke har gjort det de sidste 20 år.

NK kan også være et brud på borgernes forventninger til en kostvejledning. Dette illustreres ved, at borgeren flere gange pointerer, at han havde forventet at modtage en diætplan, der skulle overholdes, og at han var glad for, at dette ikke skete. Selvom samtalen således ikke forløb som borgeren havde forestillet sig, havde vedkommende kun positivt at sige om samtalen ”Jeg kan slet ikke se noget negativt i det der, det kan jeg altså ikke. Jeg synes altså hun var god”. Dette stemmer overens med White, der beskriver, at en person i begyn-delsen af en samtale godt kan have en dagsorden, men at det kan ændre sig som samtalen skrider frem under narrativ vejledning (White 2008, 24). Borgeren fortæller, at han åbnede op så meget som muligt for sit liv, således at diætisten kunne danne et billede af, hvem han var, hvilket igen er et udtryk for borgerens tillid.

Delkonklusion

Det kan konkluderes, at KD’erne oplever, at NK i højere grad end TK bidrager til samar-bejdet med borgere blandt andet grundet den større transparens. Både ifølge borgeren og KD’erne er den ligeværdige relation betinget af tillid, der ses afgørende for et vellykket vejledningsforløb, hvilket også understøttes af et israelsk studie. Ifølge diætisterne legiti-merer NK en prioritering af borgerens fortællinger, og dermed får vejledningen mere “te-rapeutisk karakter”. Sluttelig kan det nævnes, at selv om borgeren vi interviewede havde en anden forventning til vejledningen, oplevedes det ikke som negativt, at fokus blev et andet.


S I D E 4 5 A F 7 1

6 .1 .5 . TYPER AF SP ISEPROBLEMER

Hvor TK har et relativt snævert individualistisk fokus, er NK funderet i en sociologisk tankegang, hvor der er en bredere opmærksomhed på ydre faktorer, som eksempelvis soci-ale og kulturelle faktorer. Med en madsociologisk indsigt kan vejlederen fokusere eksplo-rationen ud fra den eller de kategorier af spiseproblemer, der identificeres.

I artiklen Contextualising eating problems in individual diet counselling (Kristensen og Køster 2014) argumenteres for en mere systematisk brug af inddeling i logistiske, sociale eller diskursive spiseproblemer under den individuelle kostvejledning grundet spiseproble-mers kompleksitet. Diætisterne nævner:

Det er lidt nemmere at indskrænke spørgsmålene, så man ikke kommer til at stille nogle spørgsmål, hvor man tænker ”arhh det var en dårlig, lidt forkert formuleret eller hvorfor hopper jeg må-ske lige pludselig derover?

og fortsætter:

…fordi vi har en kasse at putte det ind i, hvad det er for nogle spørgsmål det handler om. Om det er socialt, kropsligt eller så-dan (…) Det er nemmere at strukturere samtalen, det giver en retning – et flow i samtalen, fordi man sidder og tænker kasserne inde i hovedet.

De udarbejdede samtalekort (se Bilag 8) blev ifølge KD'erne og vores observationer ikke anvendt strikt, men deres viden om de forskellige kategorier af spiseproblemer, gav sam-talerne mere ro: ”Jeg kender planen lidt og ved, hvilken retning jeg skal i”, udtaler de.

Delkonklusion

Sammenfattende tyder det således på, at strukturen for kostvejledningen bliver positivt på-virket, når vejlederen tager afsæt i de specifikke samtalekort, der er udarbejdet med ud-gangspunkt i madsociologisk tankegang. Ved de observationer, hvor NK blev udfoldet til fulde, oplevede vi ligeledes et naturligt og dynamisk flow i samtalerne, der gav indtryk af, at både borger og vejleder havde følelsen af, at dialogen omhandlede centrale og relevante temaer.


S I D E 4 6 A F 7 1

6.2. KVANTITATIV DEL Først præsenteres respondentkarakteristika for kontrol- og interventionsgruppen, dernæst følger et afsnit om resultatbehandling. Herefter følger en vurdering af interventionsgrup-pens indtag af de udvalgte fødevaregrupper ved baseline, hvilket sammenholdes med de officielle anbefalinger samt danskernes gennemsnitlige indtag. Dette vil give os en status over respondenternes indtag. Når denne sammenholdes med interventionsgruppens æn-dring, kan det vurderes om gruppen har bevæget sig i retning af anbefalingerne og dermed bidraget til sundere kostvaner. Da gruppen ved baseline er større end ved første opfølgning, har vi lavet beregningerne ved baseline, da det giver et bedre statistisk grundlag.

I analysen sammenholdes besvarede spørgeskemaer fra henholdsvis baseline og første op-følgning for den historiske kontrolgruppe og interventionsgruppen, hvilket kan vise, om der er forskelle i ændringerne i de to grupper. Som tidligere nævnt ser vi på ændringer i forhold til fødevareindtaget, selvvurderet helbred, vurdering af egne kostvaner og motiva-tion for at spise sundt. Hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion.


S I D E 4 7 A F 7 1

6 .2 .1 . PRÆSENTATION AF RESPONDENTER

Figur 6.1. Respondentkarakteristika ved baseline: Historisk kontrolgruppe og interventionsgruppen.

HISTORISK KONTROLGRUPPE INTERVENTIONSGRUPPE

ANTAL DELTAGERE (n) Mænd Kvinder

18 (10) (8)

12 (5) (7)

ALDER (gns.) +/- standarddeviation

66 +/- 11,87

57 +/- 20,12

UDDANNELSE 7 eller færre års skole 8-9 års skolegang 10-11 års skolegang Lærlingeuddannelse Gymnasium Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående

1 1 3 3 2 3 2 3

1 2 1 2 2 1 2 1

ARBEJDSSITUATION Ikke på arb.mark Kontanthjælp Sygemeldt På efterløn Under uddannelse På dagpenge I arbejde

1 2 1

10 1 1 2

0 1 1 6 1 1 2

RYGER Tidligere ryger Ryger Ikke ryger

5 5 8

6 2 4

ALKOHOL 0-7 genstande 8-14 genstande 15 eller flere genstande

14 3 1

10 1 1

MOTION 0 gange pr. uge 1 gang pr. uge 2 gange pr. uge 3 gange pr. uge 4 gange pr. uge 5 gange pr. uge 6 gange pr. uge 7 gange pr. uge Mere end 7 gange pr. uge

4 5 5 1 1 1 1 0 0

0 1 2 1 2 2 2 1 1


S I D E 4 8 A F 7 1

Interventionsgruppens baselinekarakteristika vurderes i det store hele at være på linje med personer med kroniske sygdomme, idet de typisk er en gruppe med lavere uddannelser, flere på overførselsindkomst, flere ældre, flere rygere og med et højere alkoholindtag end gennemsnittet af den danske befolkning (Lau et. al 2015, 7-8,184). Gennemsnitsalderen i interventionsgruppen er forholdsvis lav i forhold til gennemsnitsalderen for personer med kroniske sygdomme, hvilket skyldes, at to af respondenterne er i begyndelsen af 20’erne. Dette adskiller sig fra kontrolgruppen, hvor gennemsnitsalderen er væsentlig højere, Et andet punkt, hvor der ses en væsentlig forskel på de to grupper ved baseline, er motion. I interventionsgruppen dyrker en større andel motion mere end fire gange om ugen. På øvrige parametre ligner grupperne hinanden.

6 .2 .2 . RESULTATBEHANDLING

Som det fremgår af Figur 6.1, består kontrolgruppen af 18 respondenter ved baseline som også har besvaret spørgeskemaet ved første opfølgning. I interventionsgruppen har 12 re-spondenter besvaret spørgeskemaet ved baseline, mens kun seks respondenter har svaret ved første opfølgning på opgørelsestidspunktet. Da vi ønsker at undersøge udviklingen fra baseline til første opfølgning, har vi set os nødsaget til at ekskludere de seks respondenter, der endnu ikke har svaret. Som følge af denne udvælgelse er der en risiko for selektions-bias, da der kan være en skævhed i udvalget af respondenter i forhold til resten af interven-tionsgruppen (Metodeguide.au.dk 2016b). Dog har vi ikke haft indflydelse på udvælgelsen, da det har været tilfældigt, hvem de første seks respondenter var.

I forhold til analysens resultater skal der tages forbehold for, at de to grupper (kontrol- og interventionsgruppen), der sammenlignes ikke er lige store, hvilket kan påvirke pålidelig-heden af tallene. For at gøre tallene sammenlignelige er de regnet i procent. Svarene på de enkelte spørgsmål er tildelt en værdi, der gør det mulig at beregne et gennemsnit for grup-pen samt vurdere, om der er sket en ændring i dette gennemsnit og dermed i deres svar fra baseline til første opfølgning. Herefter er ændringen i de to grupper sammenholdt og ana-lyseret.

6 .2 .3 . INTERVENTIONSGRUPPENS GENNEMSNITLIGE INDTAG AF UD-VALGTE FØDEVARER VED BASELINE

Af Figur 6.2 fremgår interventionsgruppens gennemsnitlige daglige indtag i gram ved base-line af henholdsvis fisk, fuldkorn samt frugt og grønt. Til sammenligning er anført såvel de officielle anbefalinger (Altomkost.dk 2016) samt gennemsnitsdanskerens (voksnes) indtag af de samme fødevaregrupper (Pedersen et al, 2015).


S I D E 4 9 A F 7 1

INTERVENTIONS-GRUPPE BASELINE

GRAM / DAG

FØDEVAREGRUPPE ANBEFALING VOKSEN

INTERVENTIONS- GRUPPE

GNS. DANSKERE

VOKSEN

FISK 20. FISKEPÅLÆG 21. FISKERET

50 22 (14) (8)

39

FULDKORN 18. MORGENMAD 19. FULDKORNSBRØD

75 66 (29) (37)

61

FRUGT & GRØNT 23. FRUGT 22. GRØNT

600 (300) (300)

213 (125) (88)

425 (209) (216)

Figur 6.2. Interventionsgruppens gennemsnitlige daglige indtag ved baseline af henholdsvis fisk, fuldkorn samt frugt

og grønt sammenlignet med de officielle anbefalinger og gennemsnitsdanskerens (voksnes) indtag af de samme føde-

varekategorier per 10 MJ. Kilder: Altomkost 2016, Pedersen et al. 2015 samt egne beregninger.

Vi har beregnet interventionsgruppens gennemsnitlige daglige indtag i gram af de enkelte fødevaregrupper ved anvendelse af spørgsmålene 18-23 i SAQ’et (se Bilag 6).

Spørgsmålenes forskellige svarmuligheder blev konverteret til et gennemsnitlig indtag i gram per dag ved at tage udgangspunkt i DTU Fødevareinstituttets rapport for portions-størrelser (Ygil 2013). I Figur 6.3 nedenfor er vist et eksempel på fremgangsmåden, hér med fiskepålæg.

Figur 6.3. Beregningseksempel på respondenternes gennemsnitsindtag for fiskepålæg i gram per dag.


S I D E 5 0 A F 7 1

Som det fremgår af Figur 6.3 opdeler rapporten fiskepålæg i tre portionsstørrelser (lille, mellem og stor). Vi har valgt at basere vores udregninger på mellemstørrelsen, og har be-regnet rapportens ti typer fiskepålæg til at have en gennemsnitsvægt på 40 gram, hvilket vurderes realistisk, idet det svarer til en portion fiskefrikadelle i mellemstørrelse.

Herefter er de enkelte svarmuligheder på indtag af fiskepålæg konverteret til gennemsnit-lige antal portioner per uge (se tabellens venstre side), og hvor nødvendigt er et skønnet gennemsnit beregnet; eksempelvis er svarmulighed “3-6 portioner per uge” skønnet til 4,5 portioner per uge. Det ugentlig indtag af fiskepålæg for svarmulighed 3-6 portioner kan således beregnes til 180 gram (4,5 portioner á 40 gram). Idet tre respondenter har valgt denne svarmulighed, svarer disses samlede ugentlige indtag til 540 gram (3 respondenter x 180 gram). Tilsvarende fremgangsmåde er anvendt til beregning af de øvrige svarmulighe-der for fiskepålæg, hvorefter de 12 respondenters samlede indtag af fiskepålæg er beregnet til 1140 gram per uge, svarende til et gennemsnit per respondent på 95 gram per uge eller 14 gram per dag.

Tilsvarende fremgangsmåde er anvendt til beregning af fiskeretter, hvor slutresultatet viser et gennemsnitligt indtag på 8 gram fiskeret per dag per respondent. Det gennemsnitlige indtag af fisk per respondent er således beregnet til at være 22 gram per dag (fiskepålæg 14 gram og fiskeretter 8 gram). Beregninger af de øvrige fødevaregrupper er foretaget på tilsvarende vis (se Bilag 10).

Fisk

Som det fremgår af Figur 6.2 indtager interventionsgruppen ved baseline i alt 22 gram fisk per dag, hvilket svarer til 44 procent af anbefalingen på 50 gram fisk per dag (anbefaling på 350 gram per uge) (Altomkost.dk 2016a). Interventionsgruppen ligger ligeledes ved baseline væsentligt under voksne danskeres gennemsnitsindtag, som er 39 gram fisk per 10 MJ (Pedersen et al. 2015, 40-41).

For at leve op til anbefalingerne for fisk på 350 gram per uge skal der for eksempel indta-ges, hvad der svarer til cirka tre portioner fiskepålæg (i alt 120 gram) samt to fiskeretter (i alt 225 gram) per uge.

Fuldkorn

Interventionsgruppens indtag af fuldkorn ved baseline er beregnet til 66 gram per dag, hvil-ket svarer til 88 procent af anbefalingen på 75 gram fuldkorn per dag (Altomkost.dk 2016b).


S I D E 5 1 A F 7 1

Det skal dog bemærkes, at rugbrød i SAQ'en både figurerer under morgenmaden (spørgs-mål 18) samt i fuldkornsbrød, hvorfor der er risiko for, at såfremt rugbrød spises til mor-genmad, så indgår det samme rugbrød igen i spørgsmål 18, der lyder ”Hvor mange skiver fuldkornsbrød spiser du om dagen?”. Det vurderes derfor sandsynligt, at respondenternes indtag af fuldkorn er en smule mindre end beregningen viser, og er derfor nærmere på linje med danskeres gennemsnitsindtag, der udgør 61 gram fuldkorn per dag (Pedersen et al. 2015, 26), svarende til 81 procent af anbefalingen. For at leve op til anbefalingen på 75 gram fuldkorn skal der indtages, hvad der svarer til cirka en portion havregryn (cirka 40 gram fuldkorn) og to skiver rugbrød (cirka 32 gram fuldkorn).

Hvad angår fibre anbefaler De Nordiske Næringsstof Anbefalinger (NNR 2012), at indtaget af kostfibre ligger på mindst 3 gram/MJ, hvilket for de fleste voksne svarer til 25-35 gram per dag (ibid., 249). Der anbefales ikke en øvre grænse på indtaget for raske voksne. Voksne indtager gennemsnitligt 22 gram/10 MJ kostfiber om dagen ifølge den seneste na-tionale kostundersøgelse fra 2011-2013. Cirka 20 procent af voksne har et dagligt fiberind-tag på 25 gram/10 MJ eller mere, og 10 procent har et dagligt fiberindtag over 29 gram/10 MJ (Pedersen et al. 2015, 72).

Frugt & Grønt

Interventionsgruppens indtag af F&G ved baseline er beregnet til 213 gram per dag, hvilket svarer til 36 procent af anbefalingen på 600 gram per dag (Altomkost.dk 2016c). Interven-tionsgruppen ligger ligeledes i henhold til beregningerne væsentligt under voksne danske-res gennemsnitsindtag, der er 425 gram F&G per dag per 10 MJ (Pedersen et al. 2015, 30-33).

Spørgsmålet til både grøntsags- og frugtindtaget lyder: “Hvor mange portioner spiser du om dagen?”. Her har henholdsvis 58 procent og 33 procent af respondenterne angivet, at de ikke indtager grøntsager/frugt dagligt (første svarmulighed). Vi har i vores beregninger til første svarmulighed fastsat et indtag svarende til en halv portion i gennemsnit per dag (50 gram), idet svarmulighedernes opstilling kunne forstås således, at første svarmulighed er lavere end én portion om dagen. I realiteten kunne respondenterne ud fra første svarmu-lighed eksempelvis indtage i gennemsnit to portioner af både frugt og grønt dagligt i fem-seks af ugens syv dage, svarende til et gennemsnitsindtag på 1,4-1,7 portioner dagligt (140-170 gram per dag), og fortsat svare “korrekt” til spørgsmålet. En sådan beregning ville eksempelvis øge respondenternes gennemsnitlige daglige grøntindtag fra 88 gram til 146 gram per dag og frugt fra 125 gram til 160 gram, hvilket sammenlagt for de to fødevare-grupper svarer til en stigning i det daglige indtag på i alt 44 procent. Selv ved denne bereg-ning, hvor det samlede indtag af F&G i gennemsnit udgør 306 gram per dag, ville indtaget blot udgøre cirka 50 procent af anbefalingen på 600 gram per dag.


S I D E 5 2 A F 7 1

Beregningerne af F&G-indtaget per dag i første svarmulighed for begge spørgsmål er der-for behæftet med stor usikkerhed, hvilket kan have påvirket det endelige resultat af gen-nemsnitsindtaget per dag i negativ retning. For at eliminere denne usikkerhed kunne spørgsmålene til både F&G med fordel have været opdelt i to, hvor første spørgsmål om-handler frekvens. Eksempelvis kunne første spørgsmål lyde: “Hvor ofte spiser du grøntsa-ger om ugen?” (svarmuligheder: aldrig, 1-2 dage om ugen, 3-5 dage om ugen, 6-7 dage om ugen), Det andet spørgsmål kunne omhandle mængde, eksempelvis “Hvor mange portioner grøntsager spiser du typisk de dage, hvor du spiser grøntsager” (svarmuligheder: 1 portion, 2 portioner, 3 portioner, mere end 3 portioner).

Hvad angår grøntsager, er anbefalingen på 600 gram per dag undtaget kartofler, mens det i spørgsmål 22 (grøntsager) ikke oplyses, at/om kartofler er undtaget, hvorfor det vurderes sandsynligt, at respondenterne inkluderer kartofler i deres svar, idet de kan betragte kartof-ler som en grøntsag. Såfremt vores antagelse er korrekt, er respondenternes gennemsnits-indtag af grøntsager per dag vurderet for højt.

For at leve op til anbefalingerne for F&G på 600 gram per dag skal der for eksempel ind-tages, hvad der svarer til cirka tre portioner frugt (i alt 300 gram) samt tre portioner grønt-sager (i alt 300 gram) per dag.

Delkonklusion

Med baggrund i vores beregninger, der fremgår afsnit 6.2.3, kan vi konkludere, at inter-ventionsgruppens gennemsnitlige daglige indtag i gram af fisk og F&G ved baseline ikke blot ligger væsentligt under de officielle anbefalinger, men også en del under gennemsnits-danskerens (voksne) indtag af samme fødevaregrupper. Kun indtaget af fuldkorn skønnes at nærme sig anbefalingerne og være på niveau med gennemsnitsdanskerens. Selve spørgs-målenes udformning i SAQ´et vurderes at kunne give anledning til tolkningsfejl, både hos respondenterne ved udfyldelse og hos os ved beregning af data. Dette vurderes dog ikke at influere på konklusionen om, at interventionsgruppens indtag både ligger under gennem-snitsdanskerens og de officielle anbefalinger.

6 .2 .4 . UDVALGTE FØDEVAREKATEGORIER

I det følgende vurderes, hvorvidt der er tendens til forskel i ændringer af indtag af udvalgte fødevarekategorier hos grupperne, der har modtaget henholdsvis TK og NK.


S I D E 5 3 A F 7 1

Fisk

Som det fremgår af Figur 6.41 er der sket et lille fald i indtaget af fiskepålæg til frokost i interventionsgruppen fra baseline til første opfølgning, mens der for kontrolgruppen er sket en lille stigning. Dog forholder det sig omvendt, når man ser på indtaget af fisk til varm mad, som det fremgår af Figur 6.5.

Fiber

Indtaget af morgenmadsprodukter, der er rige på fuldkorn, er steget en anelse i begge grup-per sammenlignet med baseline (se Figur 6.6). Stigningen er dog størst i kontrolgruppen. Figur 6.6 viser, at indtaget af fuldkornsbrød også er steget en smule for begge grupper, og igen er stigningen størst for kontrolgruppen.

1 Bemærk: i flere af de følgende diagrammer vises kun toppen af søjlerne, eksempelvis Figur 6.6.

Figur 6.6. Morgenmad

+ 20 % + 0,2 %

Figur 6.5. Fiskeretter

+ 50 %

- 17 %

Figur 6.4. Fiskepålæg

- 30 %

+ 42 %


S I D E 5 4 A F 7 1

Frugt & grønt

I Figur 6.9 ses indtaget af frugt for de to grupper, og der ses et lille fald i begge grupper fra baseline til første opfølgning. Det skal bemærkes, at diætprincipperne for T2D anbefaler at begrænse frugtindtaget til én til to portioner pr. dag, hvilket ikke kan udelukkes at have haft indflydelse på faldet. Ser vi på indtaget af grønt (Figur 6.8), er der sket en lille stigning i kontrolgruppens indtag, mens interventionsgruppen har et lille fald i indtaget af grønt.

+ 21 % + 9 %

Figur 6.7. Fuldkornsbrød

Figur 6.9. Frugt

- 3 % - 10 %

Figur 6.8. Grøntsager

+ 56 %

- 34 %


S I D E 5 5 A F 7 1

Delkonklusion

På baggrund af ovenstående analyse af ændringerne i indtaget af fisk i henholdsvis kontrol- og interventionsgruppen, kan vi ikke se, at NK har tendens til en større effekt på sunde kostvaner end TK. Det kan vi heller ikke se, hvad angår indtaget af fuldkorn. Her er der samlet set sket en stigning i begge grupper, hvor stigningen dog er størst for kontrol- grup-pen. Med hensyn til indtaget frugt kan vi ikke kan se en tendens til, at hverken NK eller TK øger indtaget. Hvad angår grønt ser vi en lille stigning i kontrolgruppen og et lille fald i interventionsgruppen, og kan således ikke konkludere, at NK har tendens til at bidrage til at øge grøntindtaget.

På baggrund af ovenstående analyse af udvalgte fødevarekategorier kan vi konkludere, at der ikke ses en tendens til at, NK i højere grad end TK bidrager til sunde kostvaner. Jævnfør afsnit 6.2.3. kan det yderligere fastslås, at interventionsgruppens indtag af udvalgte føde-varegrupper ikke har rykket sig væsentligt i retning af at opfylde de officielle anbefalinger, idet indtaget af fisk er status quo, indtaget af fuldkorn er steget en smule og indtaget af F&G er faldet.

6 .2 .5 . SELVVURDERET HELBRED, VURDERING AF EGNE KOSTVANER OG MOTIVATION FOR AT SPISE SUNDT

I følgende afsnit vil vi vurdere interventionsgruppens selvvurderede helbred, deres vurde-ring af egne kostvaner samt motivation for at spise sundt med henblik på at undersøge, om NK bidrager til borgerens generelle sundhed, jævnfør WHO’s definition af sundhedsbegre-bet.

Generelt ses en stigning i selvvurderet helbred for begge grupper fra baseline og til første opfølgning (se udvalgte tabeller Figur 6.10, Figur 6.11, Figur 6.12, Figur 6.13 - øvrige ses i Bilag 11). Det angår både fysisk og psykisk helbred. Det skal bemærkes, at stigningen procentvis er højere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Dog skal igen anføres, at interventionsgruppen er en væsentlig mindre stikprøve (n=6).


S I D E 5 6 A F 7 1

- 19 % - 37 %

Figur 6.11 Fysiske helbred

Figur 6.12. Følelsesmæssige problemer

- 16 % - 47 %

Figur 6.13. Energi

+ 8 % + 21 % + 8 % + 21 %

Figur 6.10. Helbred som helhed

+ 1,5 %

+ 7 %


S I D E 5 7 A F 7 1

Af Figur 6.14 fremgår det, at der er sket en nogenlunde lige stor stigning i vurdering af egne kostvaner for både kontrol- og interventionsgruppen. Til gengæld ses der en næsten dobbelt så stor stigning i vurdering af, om egne kostvaner er sunde nok for interventions-gruppen som for kontrolgruppen, hvilket fremgår af Figur 6.15.

For begge grupper gælder, at der er sket en meget lille stigning i en generel bestræbelse på at spise sundt (se Figur 6.16). Ved baseline er der flest, der i begge grupper angiver “Sund-hed/helbred”, som årsag til at spise sundt. For kontrolgruppen stiger denne tendens ved første opfølgning, mens færre angiver “Sundhed/helbred” i interventionsgruppen. Her er det i stedet “Ønsker ikke at blive for tyk eller ønsker at tabe sig” som samtlige respondenter angiver som årsag til at spise sundt (se Figur 6.17). Dog er det svært at sige noget konkret om resultaterne, da det har været muligt for respondenterne at afgive flere svar samt selv at kunne tilføje svar. For eksempel har kontrolgruppen afgivet 42 svar ved baseline og 47 ved første opfølgning, mens interventionsgruppen har afgivet 21 svar ved baseline, men kun 18 svar ved første opfølgning. Hvis svarene i stedet var angivet i prioriteret rækkefølge, kunne det have givet et indtryk af ændringerne i svarene og dermed et mere klart billede af årsagen til respondenternes bestræbelser på at spise sundt.

Figur 6.14. Vurdering af egne kostvaner

+ 43 % + 29 %

+ 22 % + 53 %

Figur 6.15. Er egne kostvaner sunde nok?


S I D E 5 8 A F 7 1

Figur 6.17. Hvorfor bestræber du dig på at spise sundt?

Delkonklusion

På baggrund af ovenstående kan vi konkludere, at begge grupper har et højere selvvurderet helbred ved første opfølgning, men at stigningen er større hos interventionsgruppen, hvor-for vi kan konkludere, at NK har tendens til i højere grad at bidrage til borgernes generelle sundhed. Det er ligeledes relevant at fremhæve, at der i interventionsgruppen er en dobbelt så stor stigning i vurdering af, om egne kostvaner er sunde nok. Vi kan herudfra konklu-dere, at NK har tendens til i højere grad at bidrage til borgernes generelle sundhed. Med hensyn til bestræbelserne på at spise sundt kan vi ikke konkludere, at NK i højere grad bidrager til at øge borgerens engagement, da der er set en tilsvarende lille stigning ved TK.

Figur 6.16. Bestræbelse på at spise sundt

+ 8 %

+ 6 %


S I D E 5 9 A F 7 1

6.3. SAMMENFATNING AF KVALITATIV OG KVAN-TITATIV ANALYSE Når analysen af de kvalitative og kvantitative data sammenholdes, er det relevant at se, hvor resultaterne og delkonklusionerne stemmer overens, og hvor de afviger i forhold til at bidrage til besvarelse af problemformuleringen.

Ser vi på borgernes kostindtag, tyder det ikke på, at NK i højere grad bidrager til, at bor-gerne engageres i og fastholdes i sunde kostvaner. Billedet er et andet, hvis vi ser på det mentale aspekt af sundhed, idet analyserne underbygger hinandens resultater. Vi har kunnet identificere en tendens til højere selvvurderet helbred og vurdering af kostvaner som sunde nok. Ud fra teorien om NK kan man argumentere for, at dette kan afspejle metodens fokus på et modspil til den herskende diskurs baseret på strenge normer om sundhed, der fører til en oplevelse af utilstrækkelighed, inkompetence og personlig fiasko, hvis ikke normerne efterleves (White 2008, 271). Samtidig viser den kvalitative analyse ligeledes, at et begyn-dende perspektivskifte er sket hos nogle borgere. Gennem kontekstualiseringen fik en bor-ger eksempelvis italesat, hvad der gav ham livskvalitet. Ud over at NK bidrager til at skabe engagement og fastholdelse i mental sundhed, har den kvalitative analyse påvist, at NK fremmer ligeværd, tillid og samarbejde. Metoden skaber desuden mening, tydelighed, over-blik og sammenhæng i selve vejledningssamtalen. Alt sammen punkter, der legitimerer brugen af metoden.

Ud fra et klinisk diætetisk synspunkt, er det diskutabelt, at NK ikke tyder på at bidrage til, at borgeren engageres og fastholdes i sunde kostvaner, særligt når vi kan konstatere, at borgernes indtag af udvalgte fødevarer ligger langt fra de fra officielle anbefalinger. På den anden side viser analysen, at dette heller ikke er tilfældet for TK. I det lys er NK en mindst lige så hensigtsmæssig metode, da den netop også bidrager til den mentale sundhed og livskvalitet. I samme vending skal det endnu en gang pointeres, at NK ikke er en problem-løsende tilgang og er således et argument for, at metoden kan inddrages som supplement til andre former for kostvejledning.

Det skal bemærkes, at der ikke kan drages endelige konklusioner efter en måned, da det ofte er en længerevarende proces at ændre vaner, hvad enten der er tale om negative iden-titetskonklusioner, perspektivskifte eller kostvaner. Det bliver derfor relevant at følge op-følgningerne efter 6 og 12 måneder i forskningsprojektet på FA.


S I D E 6 0 A F 7 1

6 .3 .1 . PROJEKTETS VALIDITET OG RELIABIL ITET

Validitet og reliabilitet er to vigtige kriterier inden for videnskabeligt arbejde, som har ind-flydelse på kvaliteten af undersøgelsen (Christensen et al. 2013, 82). I det følgende vil vi diskutere projektets validitet og reliabilitet.

Validitet

Det vurderes at svække validiteten af projektets resultater, at NK blev varetaget af KD’ere, som ikke i forvejen havde erfaring med at bruge metoden i praksis. Eksempelvis bemær-kede vi, at brugen af flipovers steg fra én side i begyndelsen til fire sider hen mod slutnin-gen af vores projekt, hvilket kunne tyde på, at KD’erne blev mere fortrolige med metoden med tiden. De seks inkluderede respondenter i interventionsgruppen, har således modtaget NK i begyndelsen af projektet, hvor KD’erne var mindst erfarne.

Som nævnt ville en større interventionsgruppe og flere kvalitative interviews med borgere have styrket projektets validitet. Ligeså ville validiteten øges af en mere repræsentativ stik-prøve for eksempel i forhold til fordelingen af køn, idet der blandt de seks respondenter endte med at være én mand og fem kvinder.

Det havde styrket validiteten af undersøgelsen af borgernes kostvaner, hvis FFQ’et også havde omhandlet indtaget af fedt og specifikke fedttyper, da det, som det fremgår af teori-afsnittene, også har betydning for udviklingen af HKS og T2D.

Man kan argumentere for at kodningen af de kvalitative interviews har været med til at styrke validiteten af projektet, da det sikrer en systematisk analyse af de transskriberede interviews. Dette reducerer risikoen for confirmation-bias, hvor vores forforståelse ville have haft for stor indvirkning på tolkning af empirien (Metodeguide.au.dk 2016a).

Reliabilitet

Som fremhævet i analysen har flere af SAQ’ets spørgsmål været formuleret på en sådan måde, at resultaterne er behæftet med en større usikkerhed, hvilke svækker reliabiliteten af undersøgelsen.

Ved udfyldelsen af spørgeskemaerne ved baseline for interventionsgruppen, var vi nødsa-get til at assistere de borgere, der ikke var vant til at bruge computer. Det svækker reliabi-liteten, da det kan betyde at respondenternes svar er blevet påvirket af vores tilstedeværelse.

Dét, at omstændighederne for respondenternes besvarelse var væsentlig anderledes fra baseline til første opfølgning, svækker ligeledes reliabiliteten. Ved baseline foregik besva-relsen på FA umiddelbart inden vejledningen hos KD’eren, hvorfor respondenterne kan have følt sig tidspressede, mens første opfølgning foregik i eget tempo i vante omgivelser.


S I D E 6 1 A F 7 1

Dog foregik opfølgningen for to respondenter over telefonen, hvorfor deres svar igen kunne være påvirket af ikke at foregå anonymt. Desuden kan påpeges, at alle data vedrørende kontrolgruppen er uddrag fra det igangværende forskningsprojekt på FA, og vi har derfor ikke kendskab til reliabiliteten ved tilblivelsen af disse data.

På den anden side kan fremhæves, at projektets reliabilitet er blevet styrket af, at vi har anvendt flere undersøgelsesmetoder til at besvare problemformuleringen. Reliabiliteten er desuden blevet styrket ved, at analysens resultater løbende er blevet understøttet af teori og videnskabelige artikler.


S I D E 6 2 A F 7 1

7. KONKLUSION

I forbindelse med forskningsprojektet på Forebyggelsescenter Amager inddrages narrativ kostvejledning i vejledningen af borgere med kroniske sygdomme gennem brugen af tavler og flipovers, eksternaliserende sprogbrug, editorials og specifikke samtalekort.

Vi kan konkludere, at der en måned efter første vejledning ikke ses en tendens til, at narrativ kostvejledning bidrager til sundere kostvaner, hvad angår indtaget af udvalgte fødevarer. Dog kan vi samtidig konkludere, at narrativ kostvejledning bidrager til mental sundhed og livskvalitet, ved at negative identitetskonklusioner mindskes og borgerne undergår et per-spektivskifte og i den forstand lærer at leve med deres lidelse. Det understøttes af resulta-terne i den kvantitative analyse, hvor vi kan konkludere, at der er en tendens til et højere selvvurderet helbred og vurdering af egne kostvaner som sunde nok efter narrativ kostvej-ledning.

Vi kan sluttelig konkludere, at narrativ kostvejledning kan være et nyttigt værktøj til at skabe ligeværd og tillid samt styrke samarbejdet mellem borgeren og diætisten – og på den måde bidrage til borgerens engagement og fastholdelse i generel sundhed.


S I D E 6 3 A F 7 1

8. PERSPEKTIVERING

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der ses en omvendt sammenhæng mellem uddannelses-niveau og kronisk sygdom. For eksempel viser opgørelser, at der i 2011 var en større andel registreret med diabetes blandt personer uden en kompetencegivende uddannelse, end blandt personer med en kompetencegivende uddannelse (Ministeriet for Sundhed og fore-byggelse 2014, 4).

Aktuelt diskuteres ulighed i sundhed i medierne, og det pointeres blandt andet, at de dårligst stillede i samfundet ikke bare har større risiko for at udvikle kroniske livsstilssygdomme, de lever typisk også dårligere med deres sygdom og rammes derfor hyppigere af kompli-kationer og følgesygdom (DR.dk 2016). I udsendelsen “En syg forskel” udtaler en fagper-son, at patientgruppen har så mange socio-økonomiske udfordringer, der er mere præsente end egenomsorg, at borgerne ikke kan tage tilstrækkelig hånd om deres sygdom. Et andet eksempel fra udsendelsen er en udtalelse fra en medvirkende borger, der af økonomiske årsager køber billigere varer med høj fedtprocent, frem for eksempelvis flere grøntsager, da hun pointerer, at hun kan få fem gange så meget for de samme penge.

En pointe i debatten er således, at levevilkår og livssituation for denne gruppe borgere ikke kan ignoreres, men bør tages med i betragtning ved behandlingstilbuddene. Det kunne være interessant at undersøge, om den sociologiske indsigt, der ligger bag NK og metodens ind-dragelse af patientens livsverden og eksploration af problemet i kontekst, kunne yde et særligt bidrag til ressourcesvage grupper. Konklusionen i et tysk kvalitativt studie fra 2014 (Wermeling et al.) understøtter, at vejledningen bør tage udgangspunkt i den enkeltes livs-verden, både hvad angår kultur og evne til egenomsorg. Som påvist kan NK også bidrage til at skabe et ligeværd i relationen netop mellem borgeren og vejlederen, hvilket er særlig relevant mellem ressourcesvage borgere og fagpersonen i behandlersystemet.

På baggrund af vores projekt og ovenstående perspektivering synes der at være behov for yderligere studier til styrkelse af evidensen for effekten af narrativ kostvejledning.


S I D E 6 4 A F 7 1

9. REFERENCER

Altomkost.dk (2016a): Fisk. Tilgængelig på: http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-mere-fisk/ [besøgt 20. maj 2016]

Altomkost.dk (2016b): Fuldkorn. Tilgængelig på: http://altomkost.dk/raad-og-anbefalin-ger/de-officielle-kostraad/vaelg-fuldkorn/ [besøgt 20. maj 2016]

Altomkost.dk (2016c): Frugt og grøntsager. Tilgængelig på: http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-frugt-og-mange-groensager/ [besøgt 20. maj 2016]

Astrup, A. (2011): Kost og overvægt. I: Astrup, A. et al. (red.) (2011): Menneskets ernæ-ring, 3.udgave, Munksgaard, København, kap. 32

Astrup, A. et al. (2011): The role of reducing intakes of saturated fat in the prevention of cardiovascular disease: where does the evidence stand in 2010? Tilgængelig på: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21270379 [besøgt 9. maj 2016]

Bender, D. A. (2011): Carbohydrate metabolism. I: Geissler, C. og Powers, H. (red.) (2011): Human Nutrition, 12. udgave, Elsevier Ltd., kap. 6

Birkler, J. (2007): Videnskabsteori, Munksgaard, Kap. 3 Objektivitet og subjektivitet

Bjerg, O. (2013): Metoder og erkendelsesteori. I: Vallgårda, S. og Koch, L. (red.): Forsk-ningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, Munksgaard: København

Borch-Johnsen, K. og Pedersen, B. K. (2012): Diagnose og forebyggelse. I: Hilsted, J. et al. (red.) (2012): Diabetes – sygdom, behandling og organisation, 2. udgave, Munks-gaard, København, kap. 2

Borre, M. og A. M. Beck (2012): Hvordan undersøges og kontrolleres næringsindtagel-sen? I: Hessov, I. og Jeppesen, P.B. (red.) (2012): Klinisk Ernæring, 5.udgave, Munks-gaard, København, kap. 6

Borup, V. D. og Dal J. (2012): Basal Biokemi med Klinisk Perspektiv, FaDL’s Forlag, København

Center for sundhed (2014): Faglig vejledning for kostindsatser – Alle borgere. Udgiver: Københavns kommune.


S I D E 6 5 A F 7 1

Christensen, U. et al., (2013): Det kvalitative forskningsinterview. I: Vallgårda, S. og Koch, L. (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, Munksgaard: København

Dahlager, L. og Fredslund, H. (2013): Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse. I: Vallgårda, S. og Koch, L. (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. ud-gave, Munksgaard: København

Dahlerup, J. F. et al. (2011): Mave-tarm-kanalens sygdomme og ernæring. I: Hessov, I. og Jeppesen, P. B. (red.) (2011): Klinisk Ernæring, 5. udgave, Munksgaard, København, kap. 27

Danske Regioner (2014): Kronisk sygdom. Tilgængelig på: http://www.regioner.dk/sund-hed/behandlingsomr%C3%A5der/kronisk+sygdom [besøgt 1. juni 2016]

Den Store Danske (2016): Carotener. Tilgængelig på: http://denstoredan-ske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Ern%C3%A6ring/carotener [be-søgt 14. maj 2016]

DR.dk (2016): En syg forskel. Tilgængelig på: http://www.dr.dk/nyheder/tema/en-syg-forskel [besøgt 7. juni 2016]

DSAM (2012): Type 2-diabetes – et metabolisk syndrom, Klinisk vejledning for almen praksis, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2. udgave, 1. oplag, 2012

Dyerberg, J. et al. (2011): Fedtstoffer. I: Astrup, A. et al. (red.) (2011): Menneskets ernæ-ring, 3.udgave, Munksgaard, København, kap. 8

Elsass, P. og Hastrup, K. (1986): Sygdomsbilleder: medicinsk antropologi og psykologi, Gyldendal

Endevelt, R., og Gesser-Edelsburg, A. (2014): A Qualitative Study of Adherence to Nutri-tional Treatment: Perspectives of Patients and Dietitians. Patient Preference and Adhe-rence, 8, (2014)

Glasdam, S. (red.)(2011): Semistrukturede interviews af enkeltpersoner. I: Bachelorpro-jekter inden for det sundhedsfaglige område, Nyt nordisk forlag Arnold Busck, Køben-havn

Golan, M., (2013): The journey from opposition to recovery from eating disorders: multi-disciplinary model integrating narrative counseling and motivational interviewing in tra-ditional approaches, Journal of Eating Disorders 2013, 1:19


S I D E 6 6 A F 7 1

Graffigna, G. et al. (2014): How to engage type-2 diabetic patients in their own health management: implications for clinical practice. Tilgængelig på: http://bmcpubli-chealth.biomedcentral.com/articles/10.1186/1471-2458-14-648

Heede, D. (2002): Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault, 2. rev. udgave, Museum Tusculanums Forlag, København

Henriksen, J. E. og Beck-Nielsen, H. (2012): Ætiologi og patogenese, type 2-diabetes (in-sulinresistens). I: Hilsted, J. et al. (red.) (2012): Diabetes – sygdom, behandling og orga-nisation, 2. udgave, Munksgaard, København, kap. 8

Hermansen, K. (2012): Diabetes. I: Hessov, I. og Jeppesen, P.B. (red.) (2012): Klinisk Er-næring, 5.udgave, Munksgaard, København, kap. 23

Hermansen, K. og Hartvigsen, M. L. (2011): Kost og diabetes. I: Hilsted, J. et al. (red.) (2012): Diabetes – sygdom, behandling og organisation, 2. udgave, Munksgaard, Køben-havn, kap. 16

Hjerteforeningen (2016): Mad for dit hjertes skyld. Tilgængelig på: https://www.hjerte-foreningen.dk/forbyggelse/kost/mad-for-dit-hjertes-skyld/ [besøgt 6. maj 2016]

Høyer, K. (2013): Hvad er teori og hvordan forholder teori sig til metode. I: Vallgårda, S. og Koch, L. (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, Munks-gaard: København

Jørgensen, I. M. og Holmquist, N. (2011): Ernæringsfysiologi – en grundbog, Forlaget Munksgaard: København

Kristensen og Køster (2015): Sociologi og kostvejledning: En narrativt funderet samtale-praksis. I: Stamer, N. B. og Fuglsang, J. Madsociologi. Munksgaard, København, kap. 12

Kristensen og Køster (u.å.): Samtalekort

Kristensen, D. B. (2013): Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: Vall-gårda, S. og Koch, L. (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, Munksgaard: København

Kristensen, K. (2011): Sundhedsjura. 4. udgave, Gads Forlag

Kristensen, S. T. og Køster, A. (2014): Contextualising eating problems in individual diet counselling. Tilgængelig på: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24443502, [besøgt 31. maj 2016]


S I D E 6 7 A F 7 1

Kuada, J. (2015): Projektskrivningsguiden, Samfundslitteratur

Kvale, S. (1997): Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview., 12. oplag. Hans Reitzels Forlag, København

Lau, C. J. et al. (2015): Sundhedsprofil 2013 – Kronisk Sygdom, Forskningscenter for Fo-rebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden

Launsø, L. og Rieper, O. (2000): Forskning om og med mennesker. 4.udgave. Køben-havn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, kap. 5

Madsbad, S. (2012): Ætiologi og patogenese, type 2-diabetes (insulinsekretion). I: Hil-sted, J. et al. (red.) (2012): Diabetes – sygdom, behandling og organisation, 2. udgave, Munksgaard, København, kap. 9

Mann, J. (2011): Cardiovascular disease. I: Geissler, C. og Powers, H. (red.) (2011): Hu-man Nutrition, 12. udgave, Elsevier Ltd., kap. 19

Medscape (2016): Diabetes. Tilgængelig på: http://www.medscape.org/viewar-ticle/557238 [besøgt 30. maj 2016]

Metodeguide.au.dk (2016a): Kodning af kvalitativ data. Tilgængelig på: http://metode-guide.au.dk/alfabetisk-oversigt/generelle-metodiske-overvejelser-og-problemstililn-ger/kodning-af-kvalitative-data/ [besøgt 31. maj 2016]

Metodeguide.au.dk (2016b): Selektionsbias. Tilgængelig på: http://metodeguide.au.dk/al-fabetisk-oversigt/generelle-metodiske-overvejelser-og-problemstililnger/selektionsbias/ [besøgt 1. juni 2016]

Ministeriet for Sundhed og forebyggelse (2014): Ulighed i sundhed – kroniske og langva-rige sygdomme, marts 2014

National studieordning (2010): Professionsbachelor i ernæring og sundhed, Ministeriet for forskning, København

Nexø, S. A. og Koch, L. (2013): Diskursanalyse. I: Vallgårda, S. og Koch, L. (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, Munksgaard: København

NNR – Nordic Councils of Ministers (2012): Nordic Nutrition Recommendations 2012 – Integrating nutrition and physical activity, 5th edition, Norden

Olsen, S.F. et al. (2006): Borgerrettet forebyggelse i kommunen – rådgivning fra Sund-hedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen 2006


S I D E 6 8 A F 7 1

Ostlund, R. E. (2007): Phytosterols and cholesterol metabolism. Tilgængelig på: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15166807 [besøgt 14. maj 2016]

Ovesen, L. et al. (2002): Frugt, grønt og helbred – Opdatering af vidensgrundlaget, Fø-devare Rapport 2002:22, Fødevaredirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Pedersen, A. N. et al. (2015): Danskernes kostvaner 2011-2013 – Hovedresultater, 2015, DTU Fødevareinstituttet

Pedersen, A. og Ovesen, L. (red.) (2009): Anbefalinger for den danske institutionskost, 4. udgave, Fødevarestyrelsen

Poulsen, I. (2011): Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. I: Glasdam, S. (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område, Nyt nordisk forlag Arnold Busck, København

PubMed.com (2016): Searching for a phrase. Tilgængelig på: http://www-ncbi-nlm-nih-gov.ez-jmk.statsbiblioteket.dk:2048/books/NBK3827/#pubmedhelp.How_do_I_se-arch_PubMed [besøgt 30. april 2016]

Quehenberger, O. og Dennis, E. A. (2011): The Human Plasma Lipidome, New England Journal of Medicin 2011; 365:1812-1823

Rasmussen, H. et al. (2011): Forløbsprogram for hjerte-kar sygdomme. Hospita-ler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden, godkendt af Sundheds-koorinationsudvalget, juni 2011

Raungaard, B. og Færgeman, O. (2011): Dyslipidæmi og aterosklerose, i: Hessov, I. og Jeppesen, P.B. (red.) (2011): Klinisk Ernæring, 5. udgave, Munksgaard Danmark: Køben-havn

Ricardi, G. et al. (2011): Diabetes mellitus. I: Geissler, A. C., og J. H. Powers (red.) (2011): Human Nutrition, 12. Edition, Elsevier 2012, kap. 21

Richelsen, B. (2012a): Adipositas. I: Hessov, I. og Jeppesen, P.B. (red.) (2012): Klinisk Ernæring, 5.udgave, Munksgaard, København

Richelsen, B. (2012b): Anatomi, fysiologi og regulering. I: Svendsen, O. L. et al. (red.) (2012): Adipositas – sygdom, behandling og organisation, Munksgaard, København 2011, kap. 3


S I D E 6 9 A F 7 1

Russel, S. (2007): Deconstructing perfectionism: narrative conversations with those suf-fering from eating issues, The International Journal of Narrative Therapy and Community Work, No. 3

Snorgaard, O. et al. (2009): Forløbsprogram for diabetes. Hospitaler, almen prak-sis og kommunerne i Region Hovedstaden, godkendt af Sundhedskoorinationsud-valget, marts 2009

Skibsted, L. H. et al. (2006): Antioxidanter og helbred, Rapport fra Motions- og Ernæ-ringssrådet, 2006

Statens Institut for Folkesundhed (2005): Otte folkesygdomme. Tilgængelig på: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/otte_folkesygdomme_f%C3%A6rdig3.pdf [besøgt 7. april 2016]

Stender, S. og Dyerberg, J. (2011): Kost og åreforkalkning. I: Astrup, A. et al. (red.) (2011): Menneskets ernæring, 3.udgave, Munksgaard, København, kap. 34

Sundhed.dk (2016a): Kronisk sygdom. Tilgængelig på: https://www.sundhed.dk/bor-ger/sundhed-og-forebyggelse/forebyggelse-kroniske-sygdomme/ [besøgt 5. maj 2016]

Sundhed.dk (2016b): Kalium. Tilgængelig på: https://www.sundhed.dk/borger/syg-domme-a-aa/akuttesygdomme/sygdomme/diverse/kost-ved-hoejt-kalium/ [besøgt 25. maj 2016]

Sundhedsstyrelsen (2003): Oplæg til national handlingsplan mod svar overvægt – For-slag til løsninger og perspektiver, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 2003

Sundhedsstyrelsen (2005): Kronisk Sygdom – Patient, sundhedsvæsen og samfund – for-udsætninger for det gode forløb, Sundhedsstyrelsen 2005

Sundhedsstyrelsen (2012): Forløbsprogrammer for kronisk sygdom – den generiske mo-del, Sundhedsstyrelsen 2012

Sundhedsstyrelsen (2014): Kronisk sygdom. Tilgængelig på: https://sundhedsstyrel-sen.dk/da/sygdom-og-behandling/kronisk-sygdom [besøgt 19. april 2016]

Sørensen, T. I. A. et al. (2013): Skal overvægtige voksne tabe sig? Vidensråd for forebyg-gelse, 2015

Tetens, I. (2011): Kostfibre. I: Astrup, A. et al. (red.) (2011): Menneskets ernæring, 3.ud-gave, Munksgaard, København, kap. 10


S I D E 7 0 A F 7 1

Tetens, I. et al. (2013): Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet, 2013, DTU Fødevareinstituttet 2013

Thisted, J. (2010): Forskningsmetoder i praksis, Munksgaard

Thurén, T. (2008): Videnskabsteori for begyndere. 2. udgave, forlaget Rosinante

Trost, J. og Jeremiassen, L. (2010): Interview i praksis, Hans Reitzels forlag

Tønnesvang, J. et al. (2013): Kvadrantmodellen – en introduktion, Forlaget Klim, Århus

Wermeling et al. (2014): Type 2 diabetes patients’ perspectives on lifestyle counselling and weight management in general practice: a qualitative study, BMC Family Practice 2014, 15:97

White M. (2006): Narrativ praksis, Hans Reitzels Forlag, København

White M. (2008): Kort over narrative landskaber, 6. udgave, Hans Reitzels Forlag, Kø-benhavn

White, M. (2011): Narrative Practice – Continuing the conversations, redigeret af David Denborough, W.W. Norton & Company, Inc.

WHO (2003): WHO definition of Health. Tilgængelig på: http://www.who.int/about/defi-nition/en/print.html [besøgt 11. maj 2016]

Ygil, K. H. (2013): Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer, DTU Fødevareinstitut-tet, Afdeling for Ernæring


S I D E 7 1 A F 7 1

10. BILAG

BILAG 1 : DELTAGERINFORMATION

BILAG 2 : INFORMERET SAMTYKKE

B ILAG 3 : OBSERVATIONSSKEMA

BILAG 4 : INTERVIEWGUIDE – BORGER

BILAG 5 : INTERVIEWGUIDE – GRUPPEINTERVIEW MED DIÆTISTER

B ILAG 6 : SELVADMINISTRERET SPØRGESKEMA (SAQ)

B ILAG 7 : L ITTERATURSØGNING – BLOKSØGNING

BILAG 8 : SAMTALEKORT: SOCIAL & LOGISTISK

B ILAG 9 : FOTO AF TAVLE OG FL IPOVERS

B ILAG 10 : FØDEVAREGRUPPER – BEREGNING AF INDTAG

BILAG 11 : DATA: HISTORISK KONTROLGRUPPE OG INTERVENTIONS-GRUPPE VED BASELINE OG 1 . OPFØLGNING

Invitation til at deltage i ny kostvejledning på FA

Vi vil gerne invitere dig til at deltage i en ny form for kostvejledning på Forebyggelsescenter Amager.

I vejledningen vil der være fokus på dit hverdagsliv og det, som er vigtigt for dig i forhold til at spise sundt.

Vejledningsmetoden er udviklet som en del af projektet, ”Narrativ Kostvejledning til borgere med kroniske

lidelser”, og er et samarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol og Forebyggelsescenter Amagers

leder og kostvejledere. Formålet med projektet er at gøre kostvejlederne på Forebyggelsescenter Amager

endnu bedre til at fastholde og engagere borgere i at spise sundt.

Siger du ja til at deltage, vil du foruden at modtage den nye kostvejledning skulle udfylde et spørgeskema,

når du møder op på forebyggelsescenteret umiddelbart før din 1. kostvejledning. I spørgeskemaet er der

spørgsmål om, hvad du spiser og din motivation for at spise sundt. Du vil igen blive bedt om at besvare de

samme spørgsmål efter 1, 6 og 12 måneder på mail eller over telefon. Det tager ca. 15 minutter at udfylde

spørgeskemaet. Spørgeskemaet vil omhandle din generelle sundhed, dine kostvaner og din motivation for

at spise sundt.

Foruden spørgeskemaet vil vi gerne have mulighed for at overvære nogle af borgernes 1. kostvejledning

samt interviewe dem om, hvordan de har oplevet kostvejledningen, og hvad de har fået ud af den.

Interviewet vil ligge ca. en måned efter 1. kostvejledning. Du vil muligvis blive spurgt, om du ønsker at

deltage i denne del af undersøgelsen, når du møder op på forebyggelsescenteret til 1. kostvejledning. Hvis

du ikke ønsker at deltage i denne del af undersøgelsen, kan du stadig godt være en del af

spørgeskemaundersøgelsen, som beskrevet ovenfor.

I undersøgelsen vil du møde Ernærings- og Sundhedsstuderende fra Professionshøjskolen Metropol som

medvirker i projektet som en del af deres uddannelse. Alle data vil blive opbevaret sikkert og behandlet

fortroligt, og du vil være garanteret anonymitet. De svar, du giver i undersøgelsen, vil skulle indgå i

videnskabelige artikler og studenteropgaver på Professionshøjskolen Metropol. Dine svar vil her optræde i

anonymiseret form, så ingen andre vil kunne genkende dem.

Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du vil deltage, og selv om du siger ja, kan du naturligvis når som helst

sige stop og træde ud af undersøgelsen.

Hvis du er interesseret i at få yderligere information om projektet og senere om dets resultater, er du altid

velkommen til at kontakte mig enten på mail: [email protected] eller på telefon: 72 48 79 89.

Med venlig hilsen

Søren Tange Kristensen

Projektansvarlig, Lektor, phd

Ernærings- og Sundhedsuddannelsen

Institut for Rehabilitering og Ernæring

Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet

Professionshøjskolen Metropol, 1126 København K

mailto:[email protected]

Yvonne

Tekstboks

Bilag 1

DET VIDENSKABSETISKE KOMITÉSYSTEM

Standardsamtykkeerklæring udarbejdet af Det Videnskabsetiske Komitésystem, november 2011.

(S1)

Informeret samtykke til deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.

Forskningsprojektets titel: Narrativ Kostvejledning til Kronikere

Erklæring fra forsøgspersonen:

Jeg har fået skriftlig og mundtlig information og jeg ved nok om formål, metode, fordele og ulemper til at sige ja til at deltage.

Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage uden at miste mine nuværende eller fremtidige rettigheder til behandling.

Jeg giver samtykke til, at deltage i forskningsprojektet, og har fået en kopi af dette samtykkeark samt en kopi af den skriftlige information om projektet til eget brug.

Forsøgspersonens navn: ________________________________________________________

Dato: _______________ Underskrift:

Ønsker du at blive informeret om forskningsprojektets resultat samt eventuelle konsekvenser for dig?:

Ja _____ (sæt x) Nej _____ (sæt x)

Erklæring fra den, der afgiver information:

Jeg erklærer, at forsøgspersonen har modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget. Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om deltagelse i forsøget.

Navnet på den, der har afgivet information:

Dato: _______________ Underskrift:

Projektidentifikation: ( Fx komiteens Projekt-ID, EudraCT nr., versions nr./dato eller lign.)

Yvonne

Tekstboks

Bilag 2

Observationsskema – FA

Narrativ kostvejledning

(Samtalens tidslinie)

Spiseproblem (samtalekort) Eksploration (Historier, problemets karakter)

Navngivning (Problemet navngives)

Eksternaliserende sprogbrug (Eksempler) Intention Værdier Læringsstrategi(er)

Klients kropssprog ● Positionering i rummet:

● Kropssprog i starten af samtalen:

● Eventuel ændring i kropssprog:

Brud/skift i samtalen Intensitet (samtale) - hvornår?

Relationen ● Kropssprog

● Interaktion

● Stemning,

● Toneleje

(Husk unikke hændelser, genforfatning stilladsering etc.)

Vejleder __________ Observatør ___________ Vejl.-dato ___________

Klient: Navn ________Nr.___ Køn___ Alder ___ Sygdom ____________

Yvonne

Tekstboks

Bilag 3

Side 1 af 3

INTERVIEWGUIDE – BORGER PÅ FA TORSDAG D. 12. MAJ 2016, kl. 10:00

Rammer for interview (Nina)

● Vi er rigtig glade for, at du vil deltage, og at du vil tale med os (alle tre) i dag.

● Tidsperspektiv til interviewet (ca. 1 times tid)

● Optages på IPhone, men du nævnes ikke med navn.

● Vi har alle læst referat af samtalen du havde med diætisten Line for 14 dage siden (– og studeret

planchen).

● Formål med interview:

o er bl.a. at høre om dine oplevelser af samtalen med diætisten - hvordan du oplevede denne

type vejledning (NK).

(herunder også om hvilken betydning forholdet (relationen) mellem diætisten og borgeren har

for vejledningen? – men det behøver vi ikke at sige….)

● Har du nogle spørgsmål inden vi begynder?

1. Generelt indtryk af samtalen (Nina)

1.1 Hvis du skal sige noget om, hvordan det var at være hos Line, diætisten, for 14 dage siden, hvad er så det første, der falder dig ind?

- Kan du sætte nogle flere ord på?

1.2 Hvilke forventninger havde du, da du mødte op til samtalen med diætisten ?

- Hvad overraskede dig?

1.3 Hvad vil du fremhæve som det mest positive ved samtalen?

- Eksempler? 1.4 Hvad vil du fremhæve som det mest udfordrende ved samtalen?

- Eksempler?

1.5 Hvad synes du om længden af samtalen?

1.6 Efter din opfattelse, hvad skal der til for at et besøg hos / forløb med en diætist bliver godt?

- ?

1.7 Du fortalte, at du tidligere oplevet et stort vægttab. Havde du da hjælp fra en diætist?

- Hvis ja – Hvordan adskilte samtalen den gang sig med samtalen med Line?

- Hvis nej – Hvordan lykkes vægttabet - og ikke mindst, hvordan lykkedes det at bevare et så imponerende et vægttab?

Yvonne

Tekstboks

Bilag 4

Side 2 af 3

2. ysiske rammer / samtalens form (Nina)

2.1 Hvilke tanker, har du gjort dig om brugen af tavle under samtalen?

2.2 Hvad tænker du om, at tavlen blev brugt under samtalen - og at dine erfaringer og tanker blev skrevet op her og ikke på et stykke papir?

2.3 Hvilken betydning havde det for samtalens forløb (vejledningen)? - Hvorfor?

(Spørg om tilsendt foto)

2.4 Hvilken betydning havde det for dig, at du fik tilsendt et foto af tavlen?

3. Diætisten (Lisbeth)

3.1 Hvilke forventninger havde du til diætisten? (samme som 1.2 - men lade os se, hvad han svarer…?)

3.2 Hvordan oplevede du diætisten?

- Levede hun op til dine forventninger?

- Hvordan oplevede du hendes engagement?

- Oplevede du samtalen som ligeværdig?

3.3 Hvordan oplevede du din egen rolle under samtalen ?

4. Kroniske sygdomme (Lisbeth)

4.1 Du har haft en kronisk sygdom i godt 20 år og har tidligere opnået og bibeholdt et betydeligt vægttab. Du har allerede tabt nogle kilo, efter besøg hos lægen og inden besøget hos diætisten. Og nu ønsker du at tabe yderligere kilo.

- Hvordan tænker du, at din samtale med diætisten kan/vil bidrage til dette ønske?

4.2 Hvad tænker du, er det vigtigste for, at du kan lære at leve med din sygdom?

- Hvordan tænker du, at din samtale med diætisten kan/vil bidrage til dette ønske?

5. Engagement og fastholdelse i sunde kostvaner - agenthed (Lisbeth)

5.1 Hvordan tænker du, at samtalen med diætisten har påvirket din måde at handle på i forhold til det at spise? (engagement til at fastholde sunde kostvaner øges)?

5.2 Er der noget ved dine spisevaner, tanker eller måder at handle på - som du ikke kunne lide - der har ændret sig siden samtalen med Line?

5.3 Du talte med Line om ‘hyggespiseriet’ - hvordan er det gået med at finde andre måder at hygge på?

5.4 Hvordan kan den samtale du har haft, bidrage hertil, tror du?

5.5 Hvad tænker du, er det vigtigste i samtalen for, at du kan opnå en sundere livsstil?

Side 3 af 3

6. Borgerens rolle /relation (Yvonne)

7.1 Du nævnte tidligere, at du havde xxx forventninger til diætisten (se 3.1) ?

7.2 Hvad er det for en relation, du gerne vil have til den diætist, der vejleder dig – sådan helt generelt?

7.3 Hvordan stemmer det overens med det du oplevede under samtalen med Line?

7.4 Hvilken rolle tror du, at relationen mellem dig og diætisten betyder for, at du synes at samtalen var vellykket?

7. Afsluttende / opsummerende (Yvonne)

Du har nu haft en samtale med diætisten - og om XXX dage, skal du have en opfølgende samtale.

8.1 Når du ser tilbage - er der noget du kunne have ønsket, der var anderledes - eller noget du savnede - i den første samtale? (konkrete mål, materiale fx brochurer, madplan, råd og vejledning)

- Hvis ja, hvorfor? - Hvordan tror du samtalen ville have været anderledes?

8.2 Hvilke forventninger har du til den næste samtale?

8. Andet (Yvonne)

9.1 Er der noget, vi mangler at komme ind på, som du synes er relevant og som du mener kunne have vores interesse?

9.2 Tak fordi du har taget dig tid til at samtale med os i dag.

Side 1 af 3

INTERVIEWGUIDE GRUPPPEINTERVIEW PÅ FA

TIRSDAG D. 3. MAJ 2016, kl. 9:00

Rammer for interview (Nina)

Tidsperspektiv til interviewet (ca. 1 times tid)

Optages på IPhone, men I nævnes ikke med navn.

Vores opgave, herunder PF

Hvordan kan narrativ kostvejledning bidrage til, at hjælpe jeres borgere med deres generelle sundhed? Og herunder også relationen mellem vejlederen og borgeren.

Formål med interview: Hvordan er det at arbejde med NK og hvilken betydning relationen mellem

diætisten og borgeren har for vejledningen?

1. Generelt indtryk af NK (Nina)

1.1 Hvis I skal sige noget om jeres erfaringer med at anvende narrativ kostvejledning, hvad er så det første, der falder jer ind?

1.2 Hvordan er det at anvende narrativ kostvejledning i forhold til traditionel kostvejledning?

- Er det krævende – giver det energi?

1.3 Hvad skal der efter jeres opfattelse til for at et kostvejledningsforløb (helt generelt) bliver godt?

- Eksempler?

- Synes I NK bidrager til det?

1.4 Hvad vil I fremhæve som de største fordele ved narrativ vejledning?

- Eksempler?

1.5 Hvad kan være vanskeligt?

- Eksempler?

2. Fysiske rammer (Nina)

2.1 Adskiller de fysiske rammer under NK, som fx lokalet og dets indretning, sig fra de rammer I normalt anvender?

2.2 Oplever I, at det har en betydning for vejledningen?

Yvonne

Tekstboks

Bilag 5

Side 2 af 3

3. Borgeren (Lisbeth)

3.1 Hvilke forventninger tror I, at borgerne møder jer med?

- Har de en forventning om at få en traditionel kostvejledning? Og hvad er reaktionen så på, at det adskiller sig herfra?

3.2 Udtrykker borgerne, under eller efter vejledningen, at de oplever NK som anderledes?

- Hvordan?

3.3 Hvordan oplever I, at borgeren håndterer sin egen rolle i NK?

- Oplever borgeren større ligeværd?

4. Kroniske sygdomme (Lisbeth)

4.1 Hvad mener I er vigtigt i kostvejledning - helt generelt - af borgere med kroniske lidelser?

- Bidrager NK til dette - hvordan?

5. Engagement og fastholdelse i sunde kostvaner (Lisbeth)

5.1 Er det jeres indtryk, at NK kan bidrage til øget engagement og fastholdelse i sunde kostvaner hos borgeren?

- Hvis ja, hvordan?

Side 3 af 3

6. Diætistens rolle /relation (Yvonne)

6.1 Hvad er det for en relation du/I som diætister helt generelt gerne vil have til borgeren?

6.2 Hvordan stemmer det overens med det du oplever under den narrative kostvejledning?

6.3 Hvilken rolle spiller relationen mellem borgeren og diætisten generelt for vejledningens vellykkethed?

6.4 Hvordan oplever I det som kliniske diætister at skulle arbejde narrativt og samtidig overholde jeres sundhedsfaglige forpligtelser (diætprincipper)?

6.5 Har I gjort jer nogle erfaringer med at vejlede narrativt, som har ændret på jeres måde at vejlede traditionelt på? Hvilke?

6.6 Under nogle af de vejledninger, vi har observeret, har I valgt ikke at anvende NK. Hvilke forhold gør sig gældende, om I vælger at anvende metoden på en klient eller ej?

7. Afsluttende (Yvonne)

7.1 I har nu haft en måned, hvor I har arbejdet med NK i praksis. Hvordan er jeres tanker om NK nu i forhold til da i begyndte at arbejde med det? (Forestilling kontra praksis)

7.2 Når I ser tilbage - er der noget I kunne have ønsket, der var anderledes?

7.3 Hvilke overvejelser har I gjort jer om at anvende NK fremadrettet ud fra de erfaringer i har gjort jer (kursus, FA)?

8. Andet (Yvonne)

8.1 Er der noget vi mangler at komme ind på, som I synes er relevant og som I mener kunne have vores interesse?

47

Det selvadministrerede spørgeskema - SAQ

Oplysninger om spørgeskemaet

Formålet med spørgeskemaet er at få viden om dit helbred, den mad, du spiser, og dine bestræbelser på at spise sundt. Dine svar er anonyme og behandles fortroligt. Resultaterne offentliggøres i en form, så andre ikke kan genkende dine svar. Du bedes besvare spørgsmålene ud fra din nuværende situation. God fornøjelse med spørgeskemaet.

1. Angiv respondentens undersøgelsesnummer:

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

2. I hvilket år er du født? (fx 1944) (Angiv værdi)

_ _ _ _ _ _

3. Er du: (Angiv kun ét svar)

Kvinde

Mand

4. Bor du alene eller sammen med andre? (Angiv gerne flere svar) (Angiv gerne flere svar)

Jeg bor alene

Jeg bor sammen med min ægtefælle eller samlever

Jeg bor sammen med barn/børn

Yvonne

Tekstboks

Bilag 6

48

5. Hvad er den længste uddannelse, du har gennemført? (Angiv kun ét svar)

Ingen skolegang

7 eller færre års skolegang

8-9 års skolegang

10-11 års skolegang

Gymnasium, HF, HHX, HTX

Lærlinge-, EFG- eller HG-uddannelse

Kort videregående uddannelse (under 3 år)

Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)

Lang videregående uddannelse (mere end 4 år)

Anden uddannelse

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

49

6. Hvordan er din arbejdssituation? (Angiv kun ét svar)

Under uddannelse

På orlov

Sygemeldt fra arbejde

På dagpenge/i aktivering

På kontanthjælp

På efterløn eller pension

På førtids- eller invalidepension

Ikke på arbejdsmarkedet/hjemmegående

I arbejde, hvilket:

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

7. Hvordan har dit helbred som helhed været de sidste 4 uger? (Angiv kun ét svar)

Fremragende

Meget godt

Godt

Rimeligt

Dårligt

Meget dårligt

50

8. Hvor meget har dit fysiske helbred gennem de sidste 4 uger begrænset dine sædvanlige fysiske aktiviteter (som gang og gå på trapper)? (Angiv kun ét svar)

Slet ikke

Meget lidt

Lidt

En hel del

Har ikke kunnet sædvanlig fysisk aktivitet

9. Hvor meget har dit fysiske helbred besværliggjort dit daglige arbejde de sidste 4 uger - både hjemme og på din arbejdsplads? (Angiv kun ét svar)

Slet ikke

Meget lidt

Lidt

En hel del

Har ikke kunnet foretage dagligt arbejde

10. Hvor meget fysisk smerte har du haft de sidste 4 uger? (Angiv kun ét svar)

Ingen

Meget lidt

Lidt

Nogen

Meget

Rigtigt meget

51

11. Hvor meget energi har du haft de sidste 4 uger? (Angiv kun ét svar)

Meget

En del

Lidt

Meget lidt

Ingen

12. Hvor meget har dit fysiske og psykiske helbred begrænset dine sædvanlige sociale aktiviteter med familie og venner de sidste 4 uger? (Angiv kun ét svar)

Slet ikke

Meget lidt

Noget

En hel del

Har ikke kunnet deltage i sociale aktiviteter

13. Hvor meget har du været belastet af følelsesmæssige problemer de sidste 4 uger (som at føle angst, været deprimeret eller irriteret)? (Angiv kun ét svar)

Slet ikke

En anelse

I nogen grad

En del

Meget

52

14. Hvor meget har dine personlige eller følelsesmæssige problemer afholdt dig fra at foretage dit arbejde, din skole eller andre daglige aktiviteter de sidste 4 uger? (Angiv kun ét svar)

Slet ikke

Meget lidt

En del

En hel del

Har ikke kunnet gå på arbejde, i skole eller deltaget i andre aktiviteter

15. Er du: (Angiv kun ét svar)

Tidligere ryger

Ryger

Ikke ryger

16. Hvor ofte motionerer du mindst 30 minutter om dagen? (Fx rask gang, løb, cykling, svømning) (Angiv kun ét svar)

0 gange pr. uge

1 gang pr. uge

2 gange pr. uge

3 gange pr. uge

4 gange pr. uge

5 gange pr. uge

6 gange pr. uge

7 gange pr. uge

Mere end 7 gange pr. uge

53

17. Hvor mange genstande drikker du i gennemsnit om ugen? 1 genstand = 1 glas vin (12,5 cl) eller 1 øl (33 cl) eller 4 cl spiritus (Angiv kun ét svar)

0-7 genstande

8-14 genstande

15 genstande eller flere

18. Hvor ofte spiser du morgenmadsprodukter, der er rige på fuldkorn og/eller fiber? (Fx havregryn, Havrefras, Rugfras, müsli, FiberSund, All Bran, rugbrød) (Angiv kun ét svar)

Spiser normalt ikke morgenmadsprodukter rige på fuldkorn eller fiber

1-2 gange om ugen

3-4 gange om ugen

5-7 gange om ugen

19. Hvor mange skiver fuldkornsbrød spiser du om dagen? (Fx rugbrød, Levebrød, fiberbrød/-boller, groft knækbrød, brød med fuldkornsmærke) (Angiv kun ét svar)

Spiser ikke fuldkornsbrød hver dag

1 skive om dagen

2 skiver om dagen

3 eller flere skiver om dagen

54

20. Hvor ofte spiser du fiskepålæg til frokost eller andre måltider? Fx laks, makrel, sild, sardiner, ørred, tun, fiskefilet, fiskefrikadelle, torskerogn, rejer og andre skalddyr. 1 portion = pålæg på ½ skrive brød 2 portioner = pålæg på 1 skive brød (Angiv kun ét svar)

Mindre end 1 portion om ugen

1-2 portioner om ugen

3-6 portioner om ugen

1 portion om dagen

2 eller flere portioner om dagen

21. Hvor ofte spiser du fiskeretter eller fisk til varm mad? (Angiv kun ét svar)

0-1 gang om måneden

2 gange om måneden

3-4 gange om måneden

2 gange om ugen

3 eller flere gange om ugen

22. Hvor mange portioner grøntsager (rå, kogte, stegte, bagte, syltede) og/eller bælgfrugter (tørrede bønner, linser) spiser du om dagen? (Husk også grøntsager i sammenkogte retter og wok mm) 1 portion = 1 dl/100 g grøntsager eller kogte bælgfrugter (Angiv kun ét svar)

Ikke hver dag

1 portion om dagen

2 portioner om dagen


55

23. Hvor mange portioner frugt og bær spiser du om dagen? Fx æble, pære, banan, appelsin, vindruer, bær, melon, frugtgrød. 1 portion = 1 stykke/ 1 dl / 100 g (Angiv kun ét svar)

Ikke hver dag

1 portion om dagen



24. Hvordan vurderer du dine kostvaner alt i alt? (Angiv kun ét svar)

Meget sunde

Sunde

Nogenlunde sunde

Usunde

Meget usunde

25. Synes du, at dine kostvaner er sunde nok? (Angiv kun ét svar)

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Nej

Nej, kun til dels

Nej, slet ikke

56

26. Bestræber du dig dagligt på at spise sundt? (Angiv kun ét svar)

Ja, meget ofte - Gå til 27

Ja, ofte - Gå til 27

En gang imellem - Gå til 27

Nej, aldrig - Gå til 28

27. Hvorfor bestræber du dig på at spise sundt? (Angiv gerne flere svar) - Gå herefter til 29 (Angiv gerne flere svar)

På grund af helbred/sundhed

Ønsker ikke at blive tyk eller ønsker at tabe sig

For velvære

Pga. øget viden/oplysning om sund mad

Det smager bedst

Af hensyn til børnene/familien

For at få mere energi

Pga. sygdom

Dyrker sport/motion

Andet:

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

57

28. Hvorfor bestræber du dig ikke på at spise sundt? (Angiv gerne flere svar) (Angiv gerne flere svar)

Jeg/vi har det godt uden

Er ikke interesseret i mad

Har ikke tid

Er ligeglad med sund mad

Sund mad smager ikke godt/ingen nydelse

Sund mad er tit dyrere

Ved ikke

Andet

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

29. Deltager du I andre tilbud på forebyggelsescenteret end kostvejledning? (Angiv kun ét svar)

Ja - Gå til 30

Nej – Du er nu færdig med spørgeskemaet

58

30. Hvilke andre tilbud deltager du i? (Angiv gerne flere svar) - Gå til 30 (Angiv gerne flere svar)

Vægttabshold

Madlavningshold for KOL, diabetes, hjerte

Fysisk aktivitet

Motionsvejledning

Rygestop

Stressforløb ”Åben og Rolig”

Samtale om alkohol

Diabetesundervisning

Hjerteundervisning

Mange tak for din deltagelse

Mange tak, fordi du tog dig tid til at besvare spørgeskemaet.

Yvonne

Tekstboks

Bilag 7

1 E

ksp

lora

tio

n

-M

ærk

er d

u a

t an

dre

har

forv

entn

inger

til

hvad

og

hvo

rdan

du s

pis

er?

Hvo

rdan

op

lever

du d

isse

fo

rven

tnin

ger

?

Er

de

vel

ko

mm

en,

kn

ap s

å

vel

ko

mm

en e

ller

lig

efre

m

irri

tere

nd

e?

-H

vo

rdan

har

du d

et m

ed d

isse

forv

entn

inger

?

-H

ar d

et e

n i

nd

flyd

else

på

X o

m

du

sp

iser

ale

ne

elle

r sa

mm

en

med

an

dre

?

-H

vil

ke

stem

nin

ger

og f

øle

lser

væ

kker

X i

dig

? H

vo

rdan

påv

irkes

du

?

-E

r d

er S

pis

esit

uat

ion

er/m

ålti

der

hvo

r X

ikke

er t

il s

ted

e? K

an d

u

bes

kri

ve

dis

se s

itu

atio

ner

?

-H

vo

rnår

ko

m x

in

d i

dit

liv

?

Fo

rtæ

l li

dt

om

de

om

stæ

nd

igh

eder

? H

ar d

et v

ære

t

der

sid

en, el

ler

er d

er p

erio

der

,

2 E

ffek

ter

af

det

soci

ale

spis

ep

rob

lem

på k

lien

ten

s li

v

-P

åvir

ker

X p

å d

ine

rela

tion

er t

il

and

re m

enn

seker

?

-H

vo

rdan

har

X p

åvir

ket

dit

liv

/

fam

ilie

liv,

arb

ejd

sliv

?

-F

år X

dig

til

at

tæn

ke

på

dig

sel

v

på

en b

este

mt

måd

e? H

vo

rdan

…

og h

vil

ke

føle

lser

er

invo

lver

et?

-E

r d

er n

oget

x g

ør

van

skel

igt

(ell

er m

uli

gt)

i fo

rho

ld t

il d

ine

rela

tio

ner

?

3 P

osi

tion

erin

g i

forh

old

til

det

soci

ale

sp

isep

rob

lem

-H

vad

tæ

nker

du

om

det

te (

refe

rer

til

ko

rtlæ

gn

ingen

)?

-E

r d

et o

k e

ller

ku

nn

e d

u t

æn

ke

dig

at

no

get

så

and

erle

des

ud

?

3½

Ex

plo

rati

on

af

ag

en

thed

-H

vo

rdan

kan

du

se

det

i d

in h

ver

dag

, at

det

(ik

ke)

er

OK

?

-F

orb

ered

te d

u d

ig p

å at

tag

e d

ette

skri

dt?

-H

vad

mu

liggjo

rde

den

ne

skri

dt?

-H

vad

tæ

nkte

du

and

erle

des

fo

r at

ku

nn

e gø

re d

et d

u g

jord

e?

-H

vad

fik

du

ud

af

at h

andle

det

på

den

ne

and

en m

åde?

4 I

nte

nti

on

sniv

eau

-H

vo

rfo

r d

et d

et v

igti

g f

or

dig

at

gø

re

den

her

?

-H

vil

ke

bet

yd

nin

ger

har

dis

se

han

dli

nger

?

-H

vo

rdan

hæ

nger

dis

se

øn

sker

/ho

ldnin

ger

sam

men

med

den

måd

e d

u g

ern

e vil

hav

e at

dit

liv

skal

væ

re?

-H

vad

er

det

fo

r n

ogle

pri

ori

tete

r der

er p

å sp

il?

-N

år d

u n

u t

æn

ker

på

det

her

, er

der

så

no

gle

gru

nd

læggen

de

væ

rdie

r so

m k

om

mer

til

ud

tryk?

Hvad

er

dis

se?

-E

r d

er n

ogle

sæ

rlig

e ti

dsp

un

kte

r i

dit

liv,

hvo

r d

et e

r b

levet

tyd

elig

t fo

r

dig

, at

det

er

dis

se p

rio

rite

ter

og

5 E

xp

lora

tio

n a

f n

ye

ha

nd

lem

uli

gh

eder

-U

d f

ra d

et h

er,

vis

er d

er s

ig n

ogle

hel

t an

dre

måd

er a

t h

and

le p

å, n

ogle

måd

er d

u i

kke

hid

til

har

und

ersø

gt?

-E

r d

er a

nd

re h

and

lem

uli

gh

eder

insp

irer

et a

f X

, so

m d

u k

an k

om

me

i gan

g m

ed?

-E

r d

er n

oget

an

det

en

d h

vad

du

gø

r nu

?

-H

vad

ku

nn

e du

gø

re u

d o

ver

X i

fo

rho

ld t

il a

t u

nd

gå

spis

epro

ble

met

s u

øn

sked

e p

åvir

kn

ing?

-K

un

ne

du a

kti

vt

eksp

erim

ente

re m

ed f

ors

kel

lig

e st

rate

gie

r i

forh

old

til

? H

vo

rdan

?

-H

vad

ku

nn

e sæ

rlig

e h

ind

rin

ger

væ

re f

or

at d

et l

yk

ked

es d

ig a

t h

and

le a

kti

vt

i fo

rho

ld t

il p

rob

lem

et?

(sp

ørg

til

tid

,

rum

, kro

p,

rela

tion

er,

van

er,

præ

fere

nce

r et

c.)

-H

vo

rdan

ku

nn

e du

fo

rber

ede

dig

sål

edes

at

dis

se h

ind

rin

ger

ikke

fik s

å st

or

bet

yd

nin

g?

Yvonne

Text Box

Bilag 8 side 1/2

Yvonne

Typewritten Text

Yvonne

Typewritten Text

Yvonne

Typewritten Text

Yvonne

Typewritten Text

Yvonne

Typewritten Text

Yvonne

Typewritten Text

Yvonne

Typewritten Text

Yvonne

Typewritten Text

Yvonne

Typewritten Text

Yvonne

Typewritten Text

Yvonne

Typewritten Text

Det sociale samtalekort

Yvonne

Typewritten Text

Yvonne

Typewritten Text

1.

Ek

splo

rati

on

af

log

isti

sk f

oo

d-s

cap

e

-E

r d

er s

ærl

ige

akti

vit

eter

mel

lem

og e

vt.

und

er m

ålt

ider

der

får

dig

til

at

spis

e p

å en

uø

nsk

et m

åde?

(fx

ked

som

hed

, ar

bej

de,

tran

spo

rt,

tv,

com

pute

r,

eksa

mensl

æsn

ing,…

.) B

eskri

v h

vo

rdan

det

te e

vt.

hæ

nger

sam

men

med

x?

-E

r d

er n

ogle

ruti

ner

der

fo

r n

yli

g h

ar

ænd

ret

sig,

som

har

bid

raget

til

pro

ble

met

?

Hvo

rdan

?

-E

r d

er s

ituat

ioner

, hvo

r d

u h

ar l

yst

til

ell

er

beh

ov f

or

at s

pis

e, m

en h

vo

r du i

kke

har

mu

lig

hed

fo

r d

et?

-K

an d

u b

eskri

ve

situ

ati

onen (

hvo

r, h

vad

og

hvo

r m

eget

du s

pis

te s

am

men m

ed h

vem

)?

Hvo

rdan

hæ

nger

det

te e

vt.

sam

men

med

x?

-E

r d

er s

ituat

ioner

, hvo

r d

u s

pis

er f

ord

i

mu

lig

hed

erne

byd

er s

ig,

men h

vo

r d

u i

kke

har

lyst

til

ell

er f

øle

r b

eho

v f

or

at s

pis

e?

-K

an d

u b

eskri

ve

situ

ati

onen o

g h

vo

rdan

det

te e

vt.

hæ

nger

sam

men

med

x?

-S

pis

er d

u n

ogen g

ange

’på

fork

ant’

fo

r at

fore

byg

ge

sult

?

-O

ple

ver

du n

ogen g

ange

at s

ult

en ’

går

i s

ig

selv

igen’

ford

i d

u i

kke

får

spis

t?

-H

vo

rdan

op

lever

du s

ult

og m

æth

ed i

forh

old

til

X?

-H

vo

rdan

hånd

tere

r d

u s

ult

og m

æth

ed i

forh

old

til

X?

Sp

iser

du a

ltid

i f

orh

old

til

din

ap

pet

it (

lyst

til

mad

) el

ler

kend

er d

u t

il a

nd

re m

åder

at

spis

e p

å?

2

Eff

ekte

r a

f d

en l

og

isti

ske

form

ati

on

på

fo

ku

sper

son

en

s

liv.

-H

ar X

en i

nd

vir

knin

g p

å d

it

kro

psl

ige

vel

bef

ind

end

e o

g

fun

kti

on

sdygti

ghed

?

-F

år X

dig

til

at

gå

på

ko

mp

rom

is

med

din

e m

adp

ræfe

rence

r?

-H

vil

ken

bet

yd

nin

g h

ar X

fo

r dit

spis

etem

po

/hvo

r h

urt

igt

du

spis

er?

-F

år X

dig

til

at

tæn

ke

på

dig

sel

v

på

en b

este

mt

måd

e? H

vo

rdan

…

og h

vil

ke

tan

ker

og f

øle

lser

er

invo

lver

et?

3 P

osi

tio

ner

ing

i f

orh

old

til

den

log

isti

ske

form

ati

on

-H

vad

tæ

nker

du o

m d

ette

(re

fere

r

til

ko

rtlæ

gnin

gen)?

-E

r d

et o

k e

ller

kun

ne

du t

æn

ke d

ig

at n

oget

så

and

erle

des

ud

?

3½

Ek

splo

rati

on

af

ag

enth

ed p

å

terri

tori

ets

log

isti

ske

ind

fly

del

se

-H

vo

rdan

kan d

u s

e d

et i

din

hver

dag

, at

det

(ik

ke)

er

OK

?

-F

orb

ered

te d

u d

ig p

å at

tag

e d

ette

skri

dt?

-H

vad

muli

ggjo

rde

den

ne

skri

dt?

-H

vad

tæ

nk

te d

u a

nd

erle

des

fo

r at

ku

nne

gø

re d

et d

u g

jord

e?

Hvad

fik

du u

d a

f at

hand

le d

et p

å

den

ne

and

en m

åde?

4 I

nte

nti

on

sniv

eau

-H

vo

rfo

r d

et d

et v

igti

g f

or

dig

at

gø

re

det

her

?

-H

vil

ke

bet

yd

nin

ger

har

dis

se

han

dli

nger

?

-H

vo

rdan

hæ

nger

dis

se

ønsk

er/h

old

nin

ger

sam

men m

ed d

en

måd

e d

u g

erne

vil

have

at d

it l

iv s

kal

væ

re?

-H

vad

er

det

fo

r no

gle

pri

ori

tete

r d

er

er p

å sp

il?

-N

år d

u n

u t

ænker

på

det

her

, er

der

så

no

gle

gru

nd

læg

gen

de

væ

rdie

r so

m

ko

mm

er t

il u

dtr

yk? H

vad

er

dis

se?

-E

r d

er n

ogle

sæ

rlig

e ti

dsp

unk

ter

i d

it

liv,

hvo

r d

et e

r b

levet

tyd

elig

t fo

r d

ig,

at d

et e

r d

isse

pri

ori

tete

r o

g v

ærd

ier,

der

er

centr

ale

for

dig

? (

ud

dyb

, fo

rtæ

l

his

tori

en)

5 E

ksp

lora

tio

n a

f n

ye

han

dle

mu

lig

hed

er

-U

d f

ra d

et h

er,

vis

er d

er s

ig n

ogle

hel

t an

dre

måd

er a

t h

and

le p

å, n

ogle

måd

er d

u i

kke

hid

til

har

und

ersø

gt?

-E

r d

er a

nd

re h

and

lem

uli

gh

eder

insp

irer

et a

f X

, so

m d

u k

an k

om

me

i gan

g m

ed?

-E

r d

er n

oget

an

det

en

d h

vad

du

gø

r nu

?

-H

vad

ku

nn

e du

gø

re u

d o

ver

X i

fo

rho

ld t

il a

t u

nd

gå

spis

epro

ble

met

s u

øn

sked

e p

åvir

kn

ing?

-K

un

ne

du a

kti

vt

eksp

erim

ente

re m

ed f

ors

kel

lig

e st

rate

gie

r i

forh

old

til

? H

vo

rdan

?

-H

vad

ku

nn

e h

ind

rin

ger

væ

re f

or

at d

et l

ykk

edes

dig

at

han

dle

akti

vt

i fo

rho

ld t

il p

roble

met

? (s

pø

rg t

il t

id, ru

m,

kro

p,

rela

tio

ner

, van

er,

præ

fere

nce

r)

-H

vo

rdan

ku

nn

e du

fo

rber

ede

dig

sål

edes

at

dis

se h

ind

rin

ger

ikke

fik s

å st

or

bet

yd

nin

g?

Yvonne

Typewritten Text

Det logistiske samtalekort

Yvonne

Text Box

Bilag 8 side 2/2

Yvonne

Sticky Note

Marked set by Yvonne

Eksempler på brug af tavle og flipovers

Yvonne

Tekstboks

Bilag 9

Gns.

port

./uge

Svare

nde

til

gra

m/u

ge

(n)

I alt g

ram

/uge

S. 4

9

0,5

20

48

04

0

1,5

60

42

40

4,5

180

35

40

7,0

280

12

80

14,0

560

00

I alt

29

04

00

87

0

12

11

40

Gn

s.2

940

87

Gra

m/u

ge9

5

Gen

nem

snit

Gra

m/d

ag1

4

Gns.

port

./uge

Svare

nde

til

gra

m/u

ge

(n)

I alt g

ram

/uge

0,1

314

34

21

12

0,5

056

52

80

0,8

090

43

58

2,0

0224

00

3,0

0336

00

12

68

0,4

I alt

90

0

Gra

m/u

ge5

7G

ns.

112

Gen

nem

snit

Gra

m/d

ag8

2 e

ller

flere

port

ioner

om

dagen

20

. Hvo

r o

fte

spis

er d

u f

iske

pål

æg

til f

roko

st e

ller

and

re m

ålti

der

? Fx

laks

, mak

rel,

sild

, sar

din

er, ø

rred

, tu

n,

fisk

efile

t, f

iske

frik

adel

le, t

ors

kero

gn, r

ejer

og

and

re s

kald

dyr

.

1 p

ort

ion

= p

ålæ

g p

å ½

skr

ive

brø

d

2 p

ort

ion

er =

pål

æg

på

1 s

kive

brø

d

20. F

iskepålæ

g 4

0 g

ram

/port

.*

Min

dre

end 1

port

ion o

m u

gen

1-2

port

ioner

om

ugen

3-6

port

ioner

om

ugen

1 p

ort

ion o

m d

agen

3 e

ller

flere

gang o

m u

gen

I alt

I alt

21. F

iskere

t 112 g

ram

/port

.*

0-1

gang o

m m

åneden

2 g

ange o

m m

åneden

3-4

gange o

m m

åneden

2 g

ange o

m u

gen

21

. Hvo

r o

fte

spis

er d

u f

iske

rett

er e

ller

fisk

til

varm

mad

?

Yvonne

Text Box

Bilag 10

Gns.

port

./uge

Svare

nde

til

gra

m/u

ge

(n)

I alt g

ram

/uge

0,0

00

10

50

1,5

075

21

50

3,5

0175

35

25

6,0

0300

61

80

0

12

24

75

Gra

m/u

ge2

06

Gen

nem

snit

af

hav

regr

yn o

g ru

gbrø

d

50

gram

Gen

nem

snit

Gra

m/d

ag2

9

Gns.

port

./dag

Svare

nde

til

gra

m/d

ag

(n)

I alt g

ram

/dag

0,0

00

40

45

1,0

045

14

5

2,0

090

43

60

3,0

0135

34

05

12

81

0

Gra

m/d

ag6

8R

ugb

rød

45

gram

Gen

nem

snit

Skiv

er/

dag

2,3

16

g f

uld

korn

/ski

ve3

7gr

fu

ldko

rn

5-7

gange o

m u

gen

I alt

19

. Hvo

r m

ange

ski

ver

fuld

korn

sbrø

d s

pis

er d

u o

m d

agen

?

(Fx

rugb

rød

, Lev

ebrø

d, f

iber

brø

d/-

bo

ller,

gro

ft k

næ

kbrø

d, b

rød

med

fu

ldko

rnsm

ærk

e)

18.R

ugbrø

d 4

5 gra

m/p

ort

.*

18

. Hvo

r o

fte

spis

er d

u m

org

enm

adsp

rod

ukt

er, d

er e

r ri

ge p

å fu

ldko

rn o

g/el

ler

fib

er?

(Fx

hav

regr

yn, H

avre

fras

,

Ru

gfra

s, m

üsl

i, Fi

ber

Sun

d, A

ll B

ran

, rugb

rød)

18. F

uld

korn

s-/

Fib

err

ig

morg

enm

ad 5

0 gra

m/p

ort

.*

Spis

er

det ik

ke

1-2

gange o

m u

gen

3-4

gange o

m u

gen

Spis

er

det ik

ke

1 s

kiv

e o

m d

agen

2 s

kiv

er

om

dagen

3 e

ller

flere

skiv

er

om

dagen

I alt

Gns.

port

./dag

Svare

nde

til

gra

m/d

ag

(n)

I alt g

ram

/uge

0,5

050

73

50

10

0

1,0

0100

33

00

1 p

ort

.=

10

0gr

amjf

. sp

ørg

eske

ma

2,0

0200

24

00

3,0

0300

00

12

10

50

Gra

m/d

ag8

8

Gen

nem

snit

Gns.

port

./dag

Svare

nde

til

gra

m/d

ag

(n)

I alt g

ram

/uge

0,5

050

42

00

10

0

1,0

0100

55

00

1 p

ort

.=

10

0gr

amjf

. sp

ørg

eske

ma

2,0

0200

12

00

3,0

0300

26

00

12

15

00

Gra

m/d

ag1

25

Gen

nem

snit

22

. Hvo

r m

ange

po

rtio

ner

grø

nts

ager

(rå

, ko

gte,

ste

gte,

bag

te, s

ylte

de)

og/

elle

r b

ælg

fru

gter

(tø

rred

e b

øn

ner

,

linse

r) s

pis

er d

u o

m d

agen

?

(Hu

sk o

gså

grø

nts

ager

i sa

mm

enko

gte

rett

er o

g w

ok

mm

)

1 p

ort

ion

= 1

dl/

10

0 g

grø

nts

ager

elle

r ko

gte

bæ

lgfr

ugt

er

22. G

rønt 1

00 gra

m/p

ort

.*

Ikke h

ver

dag

1 p

ort

ion o

m d

agen

2 p

ort

ioner

om

dagen

1 p

ort

ion o

m d

agen

2 p

ort

ioner

om

dagen

3 p

ort

ioner

om

dagen

I alt

3 e

ller

flere

port

ioner

om

dagen

I alt

23

. Hvo

r m

ange

po

rtio

ner

fru

gt o

g b

ær

spis

er d

u o

m d

agen

?

Fx æ

ble

, pæ

re, b

anan

, ap

pel

sin

, vin

dru

er, b

ær,

mel

on

, fru

gtgr

ød

.

1 p

ort

ion

= 1

sty

kke/

1 d

l / 1

00

g

23. F

rugt 1

00 gra

m/p

ort

.*

Ikke h

ver

dag

DA

TA: H

ISTO

RIS

K K

ON

TRO

LGR

UP

PE

OG

INTE

RV

ENTI

ON

SGR

UP

PE

VED

BA

SELI

NE

OG

1. O

PFØ

LGN

ING

8. H

vord

an h

ar d

it h

elb

red

so

m h

elh

ed v

ære

t d

e si

dst

e 4

uge

r?

Scal

aB

asel

ine

1.

op

følg

nin

g

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

e i

%

Ko

ntr

ol/

1. o

pfø

lgn

. i

%B

asel

ine

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/

Bas

elin

e i

%

Inte

rven

tio

n

/

1. o

pfø

lgn

. i

%

Frem

rage

nd

e6

10

6 %

0 %

11

17 %

17 %

Meg

et g

od

t5

89

44 %

50 %

14

17 %

67 %

Go

dt

44

422

%22

%4

067

%0

%

Rim

elig

t3

24

11 %

22 %

01

0 %

17 %

Dår

ligt

23

117

%6

%0

00

%0

%

Meg

et d

årlig

t1

00

0 %

0 %

00

0 %

0 %

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

4,11

4,17

4,50

4,83

17

9. H

vor

meg

et h

ar d

it f

ysis

ke h

elb

red

gen

nem

de

sid

ste

4 u

ger

beg

ræn

set

din

e sæ

dva

nlig

e fy

sisk

e a

ktiv

itet

er?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Slet

ikke

14

622

331

217

33

Meg

et li

dt

26

533

280

20

33

Lid

t3

26

1133

22

3333

En h

el d

el4

51

286

30

500

Har

ikke

ku

nn

et

51

06

00

00

0

sæd

van

lig f

ysis

k ak

tivi

tet

60

0

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

2,61

2,11

3,17

2,00

-19

-37

10. H

vor

meg

et h

ar d

it f

ysis

ke h

elb

red

bes

vælig

gjo

rt d

it d

aglig

e ar

bej

de

de

sid

ste

4 u

ger

- b

åde

hje

mm

e o

g p

å d

in a

rbej

dsp

lad

s?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Slet

ikke

16

533

281

117

17

Meg

et li

dt

24

722

391

317

50

Lid

t3

65

3328

32

5033

En h

el d

el4

21

116

10

170

Har

ikke

ku

nn

et

fore

tage

dag

ligt

arb

ejd

e5

00

00

0

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

2,22

2,11

2,67

2,17

-5-2

3

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

6 %

44

%

22

%

11

%

17

%

0 %

0 %

50

%

22

%2

2 %

6 %

0 %

17

%1

7 %

67

%

0 %

0 %

0 %

17

%

67

%

0 %

17

%

0 %

0 %

0 %

10

%

20

%

30

%

40

%

50

%

60

%

70

%

Frem

rage

nd

eM

eget

go

dt

Go

dt

Rim

elig

tD

årlig

tM

eget

dår

ligt

%

Hvo

rdan

har

dit

hel

bre

d s

om

hel

hed

væ

ret

de

sid

ste

4

uge

r?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

e i

%K

on

tro

l/1

. op

følg

n.

i %In

terv

enti

on

/B

asel

ine

i %

Inte

rven

tio

n/

1. o

pfø

lgn

. i %

22

33

11

28

6

33

28

33

60

17

0

33

50

0

33

33

33

00

0

10

20

30

40

50

60

Slet

ikke

Meg

et li

dt

Lid

tEn

he

l de

lH

ar ik

ke k

un

net

%

Hvo

r m

eget

har

dit

fys

iske

hel

bre

d g

enn

em d

e si

dst

e 4

u

ger

beg

ræn

set

din

e sæ

dva

nlig

e fy

sisk

e ak

tivi

tivi

tete

r?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n/1

. op

følg

n.

33

22

33

11

28

39

28

60

17

17

50

17

17

50

33

00

0

10

20

30

40

50

60

Slet

ikke

Meg

et li

dt

Lid

tEn

he

l de

lH

ar ik

ke k

un

net

fore

tage

dag

ligt

arb

ejd

e

%

Hvo

r m

eget

har

dit

fys

iske

hel

bre

d b

esvæ

rlig

gjo

rt d

it

dag

lige

arb

ejd

e d

e si

dst

e 4

uge

r -

båd

e h

jem

me

og

på

arb

ejd

spla

ds?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n/1

. op

følg

n.

4,1

14

,17

4,5

0

4,8

3

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

rdan

har

dit

hel

bre

d s

om

hel

hed

væ

ret

de

sid

ste

4 u

ger?

2,6

12

,11

3,1

7

2,0

0

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r m

ege

t h

ar d

it f

ysis

ke h

elb

red

ge

nn

em d

e si

dst

e 4

uge

r b

egræ

nse

t d

ine

sæd

van

lige

fysi

ske

akti

vite

ter?

2,2

22

,11

2,6

7

2,1

7

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r m

eget

har

dit

fys

iske

hel

bre

d

bes

værl

iggj

ort

dit

dag

lige

arb

ejd

e d

e si

dst

e 4

uge

r?

Yvonne

Text Box

Bilag 11

11. H

vor

meg

et f

ysis

k sm

erte

har

du

haf

t d

e si

dst

e 4

uge

r?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Inge

n1

54

2822

21

3317

Meg

et li

dt

24

722

391

417

67

Lid

t3

31

176

11

1717

No

gen

45

628

332

033

0

Meg

et

51

06

00

00

0

Rig

tig

meg

et6

00

00

00

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

2,61

2,50

2,50

2,00

-4-2

0

12. H

vor

meg

et e

ner

gi h

ar d

u h

aft

de

sid

ste

4 u

ger?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Meg

et5

10

60

01

017

En d

el4

912

5067

33

5050

Lid

t3

56

2833

12

1733

Meg

et li

dt

22

011

02

033

0

Inge

n1

10

60

00

00

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

3,39

3,67

3,17

3,83

821

13. H

vor

meg

et h

ar d

it f

ysis

ke o

g p

syki

ske

hel

bre

d b

egræ

nse

t d

ine

sæd

van

lige

soci

ale

akti

vite

ter

med

fam

ilie

og

ven

ner

de

sid

ste

4 u

ger?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Slet

ikke

16

633

330

30

50

Meg

et li

dt

26

833

444

267

33

No

get

35

428

221

117

17

En h

el d

el4

00

00

10

170

Har

ikke

ku

nn

et

del

tage

i so

cial

e

akti

vite

ter

51

06

00

00

0

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

2,11

1,89

2,50

1,67

-11

-33

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

28

22

39

6

33

0

17

17

50

17

17

50

33

00

0

10

20

30

40

50

60

Inge

nM

eget

lid

tLi

dt

No

gen

Meg

etR

igti

g m

ege

t

%

Hvo

r m

eget

fys

isk

smer

te h

ar d

u h

aft

de

sid

ste

4

uge

r?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n/1

. op

følg

n.

6

50

28

11

60

67

33

00

0

50

17

33

0

17

50

33

00

0

10

20

30

40

50

60

70

Meg

etEn

de

lLi

dt

Meg

et li

dt

Inge

n

%

Hvo

r m

eget

en

ergi

har

du

haf

t d

e si

dst

e 4

uge

r?l

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n/1

. op

følg

n.

33

33

28

06

33

44

22

00

0

67

17

17

0

33

44

22

00

0

10

20

30

40

50

60

70

Slet

ikke

Meg

et li

dt

No

get

En h

el d

el

Har

ikke

ku

nn

etd

elt

age

i so

cial

eak

tivi

tete

r

%

Hvo

r m

eget

har

dit

fys

iske

og

psy

kisk

e h

elb

red

b

egræ

nse

t d

ine

sæd

van

lige

soci

ale

akti

vite

ter

med

fa

mili

e o

g ve

nn

er d

e si

dst

e 4

uge

r?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n/1

. op

følg

n.

2,6

12

,50

2,5

0

2,0

0

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r m

ege

t fy

sisk

sm

ert

e h

ar d

u h

aft

de

sid

ste

4 u

ger?

3,3

93

,67

3,1

7

3,8

3

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r m

eget

en

ergi

har

du

haf

t d

e si

dst

e 4

u

ger?

2,1

11

,89

2,5

0

1,6

7

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r m

ege

t h

ar d

it f

ysis

ke o

g p

syki

ske

hel

bre

d b

egræ

nse

t d

ine

sæd

van

lige

soci

ale

akti

vite

ter

de

sid

ste

4 u

ger?

14. H

vor

meg

et h

ar d

u v

ære

t b

elas

tet

af f

øle

lse

smæ

ssig

e p

rob

lem

er d

e si

dst

e 4

uge

r?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Slet

ikke

14

822

442

433

67

En a

nel

se2

106

5633

11

1717

I no

gen

gra

d3

24

1122

11

1717

En d

el4

20

110

00

00

Meg

et5

00

00

20

330

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

2,11

1,78

2,83

1,50

-16

-47

Nr.

15

- H

vor

meg

et h

ar d

ine

per

son

lige

elle

r fø

lels

esm

æss

ige

pro

ble

mer

afh

old

t d

ig f

ra a

t fo

reta

ge d

it a

rbej

de,

sko

le e

ller

and

re d

aglig

e ak

tivi

tete

t d

e si

dst

e 4

uge

r?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Slet

ikke

111

1261

672

533

83

Meg

et li

dt

22

411

223

150

17

En d

el3

32

1711

10

170

En h

el d

el4

10

60

00

00

Har

ikke

ku

nn

et

gå p

å ar

bej

de,

sko

le e

l.del

tage

i

akti

vite

ter

51

06

00

00

0

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

1,83

1,44

1,83

1,17

-21

-36

Nr.

16

- Er

du

?

Bas

elin

e

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Tid

liger

e ry

ger

56

2833

33

5025

Ryg

er5

728

390

00

0

Ikke

ryg

er8

544

283

350

25

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

1210

0 %

50 %

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

22

56

11

11

0

44

33

22

00

33

17

17

0

33

67

17

17

00

0

10

20

30

40

50

60

70

Slet

ikke

En a

ne

lse

I no

gen

gra

dEn

de

lM

eget

%

Hvo

r m

eget

har

du

væ

ret

bel

aste

t af

føle

lses

mæ

ssig

e p

rob

lem

er d

e si

dst

e 4

uge

r?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n/1

. op

følg

n.

61

11

17

66

67

22

11

00

67

22

11

00

83

17

00

00

20

40

60

80

10

0

Slet

ikke

Meg

et li

dt

En d

el

En h

el d

el

Har

ikke

ku

nn

etgå

på

arb

ejd

e,sk

ole

el.d

elt

age

iak

tivi

tete

r

%

Hvo

r m

eget

har

din

e p

erso

nlig

e el

ler

føle

lses

mæ

ssig

e p

rob

lem

er a

fho

ldt

dig

fra

at

fore

tage

dit

arb

ejd

e el

ler

and

re d

aglig

e ak

tivi

tete

r d

e si

dst

e 4

u

ger?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n/1

. op

følg

n.

28

28

44

33

39

28

50

0

50

25

0

25

0

10

20

30

40

50

60

Tid

liger

e r

yger

Ryg

erIk

ke r

yger

%

Er d

u?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n/b

asel

ine

Inte

rven

tio

n/o

pfø

lgn

ing

2,1

1

1,7

8

2,8

3

1,5

0

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r m

eget

har

du

væ

ret

bel

aste

t af

fø

lels

esm

æss

ige

pro

ble

mer

de

sid

ste

4

uge

r

1,8

3

1,4

4

1,8

3

1,1

7

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r m

eget

har

din

e p

ers.

elle

r fø

l. p

rob

lem

er a

fho

ldt

dig

fra

at

fore

tage

ar

bej

de/

and

re d

aglig

e ak

tivi

tete

r d

e si

dst

e 4

uge

r?

Nr.

17

- H

vor

oft

e m

oti

on

erer

du

min

dst

30

min

. om

dag

en?

(Fx

rask

gan

g, lø

b, c

yklin

g, s

vøm

nin

g)

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

0 ga

nge

pr.

uge

04

222

110

00

0

1 ga

ng

pr.

uge

15

328

170

00

0

2 ga

nge

pr.

uge

25

528

281

017

0

3 ga

nge

pr.

uge

31

56

281

317

50

4 ga

nge

pr.

uge

41

06

01

017

0

5 ga

nge

pr.

uge

51

06

00

20

33

6 ga

nge

pr.

uge

61

26

112

033

0

7 ga

nge

pr.

uge

70

00

01

117

17

Mer

e en

d 7

gan

ge p

r. u

ge80

10

60

00

0

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Gen

nem

snit

1,83

2,67

4,67

4,33

Nr.

18

- H

vor

man

ge g

anst

and

e d

rikk

er d

u i

gen

nem

snit

om

uge

n?

Bas

elin

e

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

0-7

1415

7883

66

100

100

8-1

43

217

110

00

15 e

ller

fler

e1

16

60

00

Tota

l18

186

6

Nr.

19

- H

vor

oft

e sp

ise

r d

u m

org

enm

adsp

rod

ukt

er, r

ige

på

fuld

korn

(fx

hav

regr

yn, m

üsl

i, ru

gbrø

d)

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Spis

er

no

rmal

t ik

ke m

org

enm

ad0

42

2211

01

017

1-2

gan

ge o

m u

gen

1,5

10

60

233

0

3-4

gan

ge o

m u

gen

3,5

34

1722

12

1733

5-7

gan

ge o

m u

gen

610

1256

673

350

50

00

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

4,00

4,78

4,08

4,17

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

22

28

28

66

66

00

11

17

28

28

00

11

06

00

17

17

17

0

33

17

00

00

50

0

33

0

17

00

10

20

30

40

50

60

0 g

ange

pr.

uge

1 g

ang

pr.

uge

2 g

ange

pr.

uge

3 g

ange

pr.

uge

4 g

ange

pr.

uge

5 g

ange

pr.

uge

6 g

ange

pr.

uge

7 g

ange

pr.

uge

Mer

e en

d7

gan

gep

r. u

ge

%

Hvo

r o

fte

mo

tio

ner

er d

u m

ind

st 3

0 m

in. o

m d

agen

(f

x ra

sk g

ang,

løb

, cyk

ling,

svø

mn

ing)

?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

78

17

6

83

11

6

10

0

00

10

0

0

20

40

60

80

10

0

12

0

0-7

8-1

41

5 e

ller

fle

re

%

Hvo

r m

ange

gen

stan

de

dri

kker

du

i ge

nn

emsn

it o

m

uge

n?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

22

61

7

56

11

0

22

67

0

33

17

50

17

0

33

50

0

10

20

30

40

50

60

70

Spis

er

no

rmal

t ik

kem

org

enm

ad1

-2 g

ange

om

uge

n3

-4 g

ange

om

uge

n5

-7 g

ange

om

uge

n

%H

vor

oft

e sp

iser

du

mo

rgen

mad

spro

du

kter

, der

er

rige

p

å fu

ldko

rn o

g/e

ller

fib

er?

(fx

hav

regr

yn, m

üsl

i, ru

gbrø

d)

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

4,0

0

4,7

8

4,0

84

,17

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r o

fte

spis

er d

u

mo

rgen

mad

spro

du

kter

, rig

e p

å fu

ldko

rn

(hav

regr

yn, m

usl

i, ru

gbrø

d)?

Nr.

20

- H

vor

man

ge s

kive

r fu

ldko

rnsb

rød

sp

ise

r d

u o

m d

agen

?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Spis

er

ikke

fu

ldko

rnsb

rød

hve

r d

ag0

21

116

10

170

1 sk

ive

om

dag

en1

42

2211

12

1733

2 sk

iver

om

dag

en2

66

3333

22

3333

3 el

fle

re o

m d

agen

36

933

502

233

33

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

1,89

2,28

1,83

2,00

Nr.

21

- H

vor

oft

e sp

ise

r d

u f

iske

pål

æg

til f

roko

st e

ller

and

re m

ålti

der

?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Min

dre

en

d 1

po

rtio

n o

m u

gen

0,5

42

2211

22

3333

1-2

po

rtio

ner

om

uge

n1,5

76

3933

12

1733

3-6

po

rtio

ner

om

uge

n4,5

43

2217

22

3333

1 p

ort

ion

om

dag

en7

14

622

10

170

2 el

ler

fler

e p

ort

ion

er o

m d

agen

142

311

170

00

0

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

3,64

5,19

3,08

2,17

Ne

. 22

- H

vor

oft

e sp

ise

r d

u f

iske

rett

er e

ller

fisk

til

varm

mad

?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

0-1

gan

g o

m m

åned

en0,

53

517

282

133

17

2 ga

nge

om

mån

eden

27

739

392

333

50

3-4

gan

ge o

m m

åned

en3,5

44

2222

21

3317

2 ga

nge

om

uge

n8

30

170

01

017

3 el

fle

re g

ange

om

uge

n12

12

611

00

00

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

3,64

3,03

2,00

3,00

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

11

22

33

33

6

11

33

50

17

17

33

33

0

33

33

33

0

10

20

30

40

50

60

Spis

er

ikke

fuld

korn

sbrø

d h

ver

dag

1 s

kive

om

dag

en2

ski

ver

om

dag

en3

el f

lere

om

dag

en

%

Hvo

r m

ange

ski

ver

fuld

korn

sbrø

d s

pis

er d

u o

m

dag

en?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

22

39

22

6

11

11

33

17

22

17

33

17

33

17

0

33

33

33

00

05

10

15

20

25

30

35

40

45

Min

dre

en

d 1

po

rtio

n o

m u

gen

1-2

po

rtio

ne

r o

mu

gen

3-6

po

rtio

ne

r o

mu

gen

1 p

ort

ion

om

dag

en2

elle

r fl

ere

po

rtio

ne

r o

md

agen

%

Hvo

r o

fte

spis

er d

u f

iske

pål

æg

til f

roko

st e

ller

and

re

mål

tid

er?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

17

39

22

17

6

28

39

22

0

11

33

33

33

00

17

50

17

17

00

10

20

30

40

50

60

0-1

gan

g o

mm

åne

den

2 g

ange

om

mån

ed

en3

-4 g

ange

om

mån

ed

en2

gan

ge o

m u

gen

3 e

l fle

re g

ange

om

uge

n

%

Hvo

r o

fte

spis

er d

u f

iske

rett

er e

ller

fisk

til

varm

mad

?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

3,6

4

5,1

9

3,0

8

2,1

7

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r o

fte

spis

er d

u f

isk/

fisk

epål

æg

til

fro

kost

elle

r an

dre

mål

tid

er?

3,6

4

3,0

3

2,0

0

3,0

0

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r o

fte

spis

er d

u f

isk

til v

arm

mad

?

1,8

9

2,2

8

1,8

3

2,0

0

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r m

ange

ski

ver

fuld

korn

sbrø

d s

pis

er d

u

om

dag

en?

Nr.

23

- H

vor

man

ge p

ort

ion

er g

røn

tsag

er s

pis

er

du

om

dag

en?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Ikke

hve

r d

ag0

107

5639

44

6767

1 p

ort

ion

om

dag

en1

79

3950

12

1733

2 p

ort

ion

er o

m d

agen

21

16

61

017

0

3 p

ort

ion

er o

m d

agen

30

10

60

00

0

0

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

0,50

0,78

0,50

0,33

56-3

3

Nr.

24

- H

vor

man

ge p

ort

ion

er f

rugt

og

bæ

r sp

ise

r d

u o

m d

agen

?

Scal

aB

asel

ine

1.

op

følg

ing

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Ikke

hve

r d

ag0

55

2828

11

1717

1 p

ort

ion

om

dag

en1

55

2828

23

3350

2 p

ort

ion

er o

m d

agen

23

417

221

017

0

3 p

ort

ion

er o

m d

agen

35

428

222

233

33

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

1,44

1,39

1,67

1,50

-4-1

0

Nr.

25

- H

vord

an v

urd

erer

du

din

e ko

stva

ner

alt

i al

t?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Meg

et s

un

de

50

10

70

00

0

Sun

de

43

517

350

00

0

No

gen

lun

de

sun

de

312

1167

783

650

100

Usu

nd

e2

31

177

20

330

Meg

et u

sun

de

10

00

01

017

0

Tota

l18

14,1

5384

610

0 %

127

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

3,00

4,24

2,33

3,00

4129

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

56

39

60

39

50

66

67

17

17

0

67

33

00

0

10

20

30

40

50

60

70

Ikke

hve

r d

ag1

po

rtio

n o

m d

age

n2

po

rtio

ne

r o

m d

agen

3 p

ort

ion

er

om

dag

en

%

Hvo

r m

ange

po

rtio

ner

grø

nts

ager

sp

iser

du

om

dag

en?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

28

28

17

28

28

28

22

22

17

33

17

33

17

50

0

33

0

10

20

30

40

50

60

Ikke

hve

r d

ag1

po

rtio

n o

m d

age

n2

po

rtio

ne

r o

m d

agen

3 p

ort

ion

er

om

dag

en

%

Hvo

r m

ange

po

rtio

ner

fru

gt o

g b

ær

spis

er d

u o

m

dag

en?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

01

7

67

17

07

35

78

70

00

50

33

17

00

10

0

00

0

20

40

60

80

10

0

12

0

Meg

et s

un

de

Sun

de

No

gen

lun

de

su

nd

eU

sun

de

Meg

et u

sun

de

%

Hvo

rdan

vu

rder

er d

u d

ine

kost

van

er a

lt i

alt?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

0,5

0

0,7

8

0,5

0

0,3

3

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r m

ange

po

rtio

ner

grø

nts

ager

sp

iser

du

o

m d

agen

?

1,4

41

,39

1,6

71

,50

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

r m

ange

po

rtio

ner

fru

gt o

g b

ær

spis

er d

u o

m d

agen

?

3,0

0

4,2

4

2,3

3

3,0

0

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Hvo

rdan

vu

rder

er d

u d

ine

kost

van

er i

alt?

Nr.

26

- Sy

nes

du

din

e ko

stva

ner

er

sun

de

no

k?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Ja, i

hø

j gra

d5

11

66

00

00

Ja, i

no

gen

gra

d4

612

3367

03

050

Ne

j3

64

3322

12

1733

Ne

j, k

un

til

del

s2

31

176

51

8317

Ne

j, s

let

ikke

12

011

00

00

0

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

3,06

3,72

2,17

3,33

2254

Nr.

27-

Bes

træ

ber

du

dig

dag

ligt

på

at s

pis

e s

un

dt?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

Ja, m

eget

oft

e4

44

2222

10

170

Ja, o

fte

36

1033

562

533

83

En g

ang

imel

lem

28

444

223

150

17

Ne

j, a

ldri

g1

00

00

00

00

Tota

l18

1810

0 %

100

%6

610

0 %

100

%

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Gen

nem

snit

2,78

3,00

2,67

2,83

86

Nr.

28

- H

vorf

or

bes

træ

ber

du

dig

på

at s

pis

e s

un

dt?

Scal

aB

asel

ine

1.o

pfø

lgn

in

g

Ko

ntr

ol/

Bas

el

ine

Ko

ntr

ol/

1.

op

følg

n.

Bas

elin

e

1.

op

følg

nin

g

Inte

rven

tio

n/B

asel

ine

Inte

rven

tio

n

/1. o

pfø

lgn

.

På

gru

nd

af

hel

bre

d/s

un

dh

ed11

136

4

Øn

sker

ikke

at

bliv

e ty

k el

ler

1013

36

at t

abe

sig

For

velv

ære

44

3

Pga

øge

t vi

den

/op

lysn

ing

om

su

nd

mad

53

11

Det

sm

ager

bed

st1

01

Af

hen

syn

til

fam

/bø

rn1

20

For

mer

e en

ergi

32

33

Pga

syg

do

m7

71

1

Dyr

ker

spo

rt/m

oti

on

03

33

Tota

l an

tal a

fgiv

ne

svar

4247

2118

An

tal r

esp

on

den

ter

1818

66

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

Ko

ntr

olg

rup

pe

Inte

rven

tio

nsg

rup

pe

6

33

33

17

11

6

67

22

60

00

17

83

00

50

33

17

00

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Ja, i

hø

j gra

dJa

, i n

oge

n g

rad

Ne

jN

ej,

kun

til

de

lsN

ej,

slet

ikke

%L

Syn

es d

u d

ine

kost

van

er e

r su

nd

e n

ok?

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

22

33

44

0

22

56

22

01

7

33

50

00

83

17

00

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Ja, m

ege

t o

fte

Ja, o

fte

En g

ang

imel

lem

Ne

j, al

dri

g

%

Bes

træ

ber

du

dig

dag

ligt

på

at s

pis

e su

nd

t?l

Ko

ntr

ol/

Bas

elin

eK

on

tro

l/1

. op

følg

n.

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

3,0

6

3,7

2

2,1

7

3,3

3

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Syn

es d

u d

ine

kost

van

er e

r su

nd

e n

ok?

2,7

8

3,0

0

2,6

7

2,8

3

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

ase

Inte

rven

tio

n o

pf.

Bes

træ

ber

du

dig

dag

ligt

på

at s

pis

e su

nd

t?

11

10

45

11

3

7

0

13

13

43

02

2

7

3

6

33

11

03

13

4

6

13

13

ANTALH

vorf

or

be

stræ

be

r d

u d

ig p

å at

sp

ise

su

nd

t?

Ko

ntr

ol b

asel

ine

Ko

ntr

ol o

pfø

lgn

ing

Inte

rven

tio

n b

asel

ine

Inte

rven

tio

n o

pfø

lgn

ing

titel uddannelse - diaetist.dk · metode i opgaven anvendes kvalitativ og kvantitativ metode til at...

Documents