SUVERÆNE DANMARK

SEPTEMBER 2017

Danskernes fortællinger om EU og suverænitet

RAPPORT

Tænketanken EUROPA Amagertorv 29A 4. sal 1160 København www.thinkeuropa.dk kontakt@thinkeuropa.dk Tlf. 33130730 Twitter: @thinkeuropa Facebook: /taenketanken.europa September 2017 Suveræne Danmark – Danskernes fortællinger om EU og suverænitet Copyright © Tænketanken EUROPA Forsidefoto: Ritzau/Thomas Borberg Rapporten er støttet med midler fra:

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING............................................................................................................................2INDLEDNING........................................................................................................................................71.Baggrundogmetode................................................................................................................7a.Detharvigjort........................................................................................................................10b.Ordvalg.....................................................................................................................................13c.Rapportensopbygning.........................................................................................................13

DANMARK,EUOGSUVERÆNITETEN..................................................................................142.Omsuverænitetsafgivelse....................................................................................................143.Grundlovens§20ogsuveræniteten................................................................................164.Faktaogfølelseridebatten.................................................................................................225.Suverænitetsbasereteuroskepsis....................................................................................25

MÅLINGEN..........................................................................................................................................276.DanskernesforholdtilEU....................................................................................................27a.Stabilskepsis...........................................................................................................................27b.Holdningtilglobalisering....................................................................................................31c.Tillid...........................................................................................................................................32

7.Danskernesforholdtilsuverænitetsafgivelse.............................................................35a.Hvorudbredtermodviljen?................................................................................................35b.HvorsuverænerDanmark?................................................................................................36c.HvadgørDanmarksuveræn?.............................................................................................37

8.Årsagertildansksuverænitetsbaseretskepsis..........................................................41a.Danmarkmisterselvstændighed.......................................................................................41b.EUbestemmerformeget.....................................................................................................43c.Kulturogidentitet..................................................................................................................46d.Uoverskuelighedsomenkritiskfaktor...........................................................................50

9.Påvirkninger..............................................................................................................................52a.Forbeholdogfolkeafstemninger........................................................................................52b.Norge,Brexit–og”Danexit”...............................................................................................53c.Internogeksternpåvirkning..............................................................................................55d.Sprogbrug................................................................................................................................56

10.Portrætafdensuverænitetsbaseredeeuroskepsis................................................61a.Alderogskepsishængersammen.....................................................................................62b.Sigmighvemdustemmerpå…..........................................................................................63

KONKLUSIONOGANBEFALINGER........................................................................................6611.Konkluderendebemærkninger......................................................................................66a.Grundlovens§20somværn...............................................................................................66b.Forbeholdenesomværn......................................................................................................67c.Suverænitetidet21.århundrede......................................................................................69

12.Anbefalinger............................................................................................................................72

RAPPORT

2

SAMMENFATNING SuveræniteteretafdemestcentralebegreberiEU-debattenidag.Ønsketomatgenvinde den nationale suverænitet – at tage kontrollen tilbage – var en afhovedårsagernetil,atetflertalafbriterneijuni2016stemteforBrexit.Detvarogså hovedårsagen til, at nordmændene i sin tid besluttede sig for at bliveudenforEU.Oghele68pct.afdedanskere,derden3.december2015stemtenejtildenretligetilvalgsordning,begrundededetmedderesmodviljemodatafgivesuverænitet.DeaktuelleBrexit-forhandlingerillustrerer,atdetikkeerheltsåsimpeltattagesuverænitet tilbage, som vælgerne får at vide i forbindelse med de ophedededebatter op til en folkeafstemning.Nårman rammer virkelighedens verdenpådeteuropæiskeogglobalemarked,hvorlandeogvirksomhedererunderlagtenrækkegensidigeforpligtelserogfællesstandarderforatfåadgangtilmarkedet,bliver forestillingen om absolut suverænitet udfordret. Hvor suveræne erbriterneden29.marts2019,hvisenafderesførstesuverænitetshandlingerefterBrexitmåskebliver,atdeovertagerstørstedelenafeksisterendeEU-lovgivningog gør den til britisk lov i TheGreatRepeal Bill? Og hvor meget suverænitetvinder Storbritannien, hvisdet ender som iNorge, hvorman i en årrækkeharkopieret EU-lovgivningen for som led i EØS-aftalen at kunne nyde godt affordeleneveddetindremarked?Tidenvilvise,hvilkenaftaleStorbritannienvilkunnefåmedEU27-landene.Uansethvadstårdetklart,atsuverænitetsdebattenikkegårvæk.Denerkommetforatblive.Kanmansomlandfåabsolutsuveræni-tetvedatmeldesigudafEU,ellervindermanpåatdelesuverænitetmedandrelandeietgensidigtforpligtendesamarbejde?HvordanvaretagerDanmarkbedstsinsuverænitetienmoderneverden?IDanmarkogandrelandeerderbehovforatføreenåbendebatomsuverænite-ten i stedet for at gemmeden vækunder gulvtæppet.Det er i den forbindelsevigtigt at adressere og debattere de bekymringer, der findes i befolkningen.NetopmodviljemodatafgivesuverænitettilEUhavdeafgørendebetydningvedalle tre danske EU-folkeafstemninger, der er endt med et nej.1Derfor harTænketankenEUROPAforetagetenstørrekortlægningafdanskernesholdningertil og fortællinger om suverænitet for at forstå, hvad det er for spørgsmål ogsager,derermedattilataktiveresuverænitetsbasereteuroskepsis.

1 Maastricht-traktaten i 1992, Euro-afstemningen i 2000 og afstemningen om at omdanne retsforbehol-det til en tilvalgsordning i 2015.

RAPPORT

3

Suverænitetsbaseret euroskepsis har mange ansigter i Danmark Studier af fyrre årsmeningsmålinger viser, at danskernemåske erdenbefolk-ning iheleEU,derermestmodvilligover forEU’spåvirkningafdennationale”måde at gøre tingenepå”.2Menhvad erdet, der i grundendriverde folkeligebekymringer?TænketankenEUROPAsnyeforskningsprojektSuveræneDanmark–DanskernesfortællingeromEUogsuverænitet kortlæggerdanskernes suveræ-nitetsbaseredeeuroskepsisogrummerenrækkeopsigtsvækkendeforklaringerpå,hvadderdriverbekymringerne.EtflertalibefolkningenerkonservativeiforholdtilatoverladesuverænitetfraDanmarktilEU,mendeerogsåkonservative iønsketomatbevarestatusquomedet fortsat danskEU-medlemskab.Voresundersøgelse viser, at flertallet afdanskernedelerenelleranden formforsuverænitetsbasereteuroskepsis,mendet er forskellige ting, der aktiverer denne skepsis blandt forskellige borgere.Skalmanforstådensuverænitetsbaseredeeuroskepsis,kræverdetennuanceretogmangefacetteretforståelse.Blandtdem,derharensuverænitetsbasereteuroskepsis,erdetisærtobekym-ringer, som står centralt:AtDanmark somnationalstatmister selvstændighed,ogat et for stortEUbestemmer formeget.Dethandler f.eks.ombekymringenfor,athøjedanskestandarderundermineres,atdanskeværdierudviskes,elleratandrekanbestemmeoveros.Ipraksiserdetforhold,somformentligformangeertætsammenkoblede.Et stort flertal af deltagerne i projektets fokusgrupper medgiver, at deresholdningbunderifølelser,ogatdenerpåvirketaf,atEUideresøjnekanvirkefjernt, uoverskueligt og fremmed. Samtidig har mange borgere en pragmatisktilgangtilEU.HvisEUstyrkerdanskeinteresser,stigeracceptenafsuverænitets-afgivelse:Konkretbekræfterhalvdelenafrespondenterneiundersøgelsen,atetsamarbejdemed EU, der gavner danske interesser, vejer tungere for dem endmodvilje mod suverænitetsafgivelse. Medmindre den suverænitetsbaseredeskepsis ”aktiveres”, er danskerne generelt tilfredse EU-borgere. Et stortmindretal på 35 pct. er dog ’hårde’ suverænitetsbaserede skeptikere i denforstand,atdeikkeprioritereretEU-samarbejde,dergavnerdanskeinteresser,såfremtsamarbejdetindebærersuverænitetsafgivelse.

2 Se Catharina Sørensen (2007): Euroscepticism. A Conceptual Analysis and a Longitudinal Cross-country Examination of Public Scepticism Towards the European Union, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet.

RAPPORT

4

Sprogbrugengørensignifikant forskel,hvilket testes fleresteder iundersøgel-sen. Ordet "suverænitet" opfattes positivt, mens ordet "suverænitetsafgivelse"dermed nærmest per definition opfattes negativt. Derimod virker argumenter,derbegrundesiinteresserogfælleskab,mereoverbevisendepårespondenterne.Den vægtigste socio-demografiske forklaringsfaktorbagden suverænitetsbase-rede euroskepsis er alder. Jo ældre folk bliver, jo mere tilbøjelige er de til atopfatte suverænitetsafgivelse negativt, mens unge er mere åbne over for det.Folk med kort uddannelse og lavtlønnede er mere tilbøjelige til at have ensuverænitetsbasereteuroskepsis.Køngøringenforskel.

Grundlovens § 20 og EU-forbeholdene opfattes som værn om suveræniteten

Danske EU-folkeafstemninger udskrives typisk jf. den særlige procedure igrundlovens § 20, der åbner for at overlade beføjelser til mellemfolkeligeorganisationer,herunderEU.Mangedanskereopfatter§20somenværnsforan-staltning,derskalsikreDanmarksfremtidsomnationalstat.Derfindesderforenspændingmellem den folkelige forståelse og intentionen bag § 20 – nemlig atletteDanmarksmulighedforatoverladebeføjelsertilinternationaleorganisati-onerogdermedøgemulighedenfordanskdeltagelseidenyesamarbejder,deropstodikølvandetpåAndenVerdenskrig.Et stort flertal i befolkningen mener også, at Danmarks tre EU-forbeholdbeskytter dansk suverænitet.Men afskaffelsen af et forbehold er ikke nødven-digvissuverænitetsafgivelseigrundlovensforstand.Enopgivelseafforsvarsfor-beholdetindebærersåledesikkesuverænitetsafgivelseiht.grundlovens§20.Detblev også hævdet i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet i2015,atentilvalgsordningisigselvikkenødvendigvisudgørsuverænitetsafgi-velse iht. §20.3I praksiskunne tilvalgsordningenhavemaksimeretdetdanskefolketings reelle handlerum til at tilvælge fremtidige EU-retsakter (medvurderingafdeenkelteretsaktersbetydningiht.grundlovenfrasagtilsag).Menden måde, lovforslaget var udformet på, involverede jf. Justitsministerietsvurderingsuverænitetsafgivelseiht.grundloven.4

3 Europaudvalget 2015-16, L 29 endeligt svar på spørgsmål 21, Offentligt. 4 Justitsministeriet argumenterede bl.a. for, at "EU efter Traktatens tredje del, afsnit V, har overstatslige beføjelser til bl.a. at vedtage foranstaltninger med direkte virkning i forhold til borgere mv. i medlemsstaterne." Justitsministeriet, Samarbejdet om retlige og indre anliggender. En analyse af EU-lovgivning omfattet af retsforbeholdet, marts 2015.

RAPPORT

5

Uansethvad,dererdenjuridiskevurdering,kandergodtibefolkningenværeenoplevelseaf,atdererensuverænitetsafgivelsefrafolkettilFolketingetellerfraDanmarktilEU.Somdennerapportvilvisemedudgangspunkti forsvarsforbe-holdet,erderdogogsåherenspændingmellemdet, forbeholdeneforventesatbeskytteDanmarkimod,ogdet,dereeltbetyderforDanmarksstillingogdanskeinteresser. Desuden er det for nogle vælgere snarere en opfattelse af, atsuverænitet afgives fra vælgerbefolkningen – ikke til EU –men til Folketinget,dererifokus.Denneopfattelseafsuverænitetsafgivelseliggerligeledeslangtfratankegangenigrundlovens§20ogdetindirektedemokrati,grundlovenbyggerpå.Vi vil blæse og have mel i munden (og tror vi kan) MangedanskereharetønskeomatværemedikernenafEU-samarbejdetudenatskulleacceptere,atkernererhårde.GennemEU-forbeholdogophøjelsenaf§20 som dansk suverænitets beskytter, har danskerne fået indtryk af, at det ermuligtatblæseoghavemelimunden.Vivilf.eks.have:

• Folketinget som øverste instans for lovgivningen samtidigmed, at viønsker et effektivtEU.Vi kræver, at Folketingets afgørelser ståroverEU’ssamtidigmed,atvimanglertillidtilFolketingetiEU-spørgsmål.

• HøjesteretsomhævetoverEU-Domstolensamtidigmed,atviønskeretansvarligtEU.

• EtdemokratiskEU samtidigmed, at det nationaledemokrati skal ståoverEU.

• Retsforbehold samtidigmed, at vi ønsker at deltage fuldt ud i politi-samarbejdetEuropologEU’santiterror-indsats.

• EtEU,derikkesamarbejderomsocialpolitik,mensomsætterstærkereindoverforsocialdumping.

Folks suverænitetsforestillinger er i første række hægtet op på, at danskekerneinstitutioner bør have forrang for europæiske institutioner. Dansksuverænitetkommerførst–mennårdetkommertilstykketacceptererflertalletdeneksisterendeeuropæiskeretsorden.Vores undersøgelse viser, at de fleste danskere i høj grad bakker op om EU-medlemskabet.EUvilleværebedre,hvisdetvarmereeffektivtogdemokratisk,mener vi, og et tættere samarbejde er nødvendigt, hvis NATO svækkes ellerrusserne viser tænder. At EU-samarbejdet er et kompromis, er en politisk

RAPPORT

6

realitet,sommanmågåudfra,atdeflestedanskereimplicitacceptererilysetafdenhøjeopbakningtilselvemedlemskabet.EU-samarbejdetbyggerpåetprincipom,atEU,påbaggrundafmedlemslande-nes fælles beslutninger, har kompetence til at lovgive inden for bestemtepolitikområder. Hvis Folketinget skulle være øverste instans for lovgivning iDanmark,ogsammeprivilegiumgjaldtparlamenternei27andremedlemslande,villeEU irealitetenværereduceret tiletklassisk internationaltsamarbejde,ogsåvilleEUværealtforlangsommeligtogsvagttil,atf.eks.detindremarked,sometstortflertalafdanskerebakkerstærktopom,kunnefungere.Detsammevillegælde, hvis EU-Domstolens fortolkning af EU-retten ikke havde retlig gennem-slagskraft i de nationale retssystemer. Med op til 28 forskellige fortolkningerblandt medlemslandenes domstole ville såvel det indre marked som alt detøvrige forpligtende samarbejde i EU, herundermiljø, energi, euro-samarbejdetog arbejderbeskyttelse, ikke kunne fungere. Helt uden et indre marked i EUmåtte man gisne om, at reglerne for samhandel så skulle afgøres af enkeltedominerende lande, hvilket ville betyde langt færremuligheder for indflydelseogværdibeskyttelseforetlillelandsomDanmark.Voresundersøgelseviser,atsuverænitetsdebattenindtilvidereervundetafnej-siden i Danmark. Forventningen om at Danmark uden EU umiddelbart villekunne bestemme helt andre og bedre love, lever i bedste velgående blandtmange danskere. "Kontra-debatten” om at EU på nogle områder måske kanstyrkenationalstatenoggiveDanmarkmere indflydelsepånationale,europæi-ske og globale forhold (f.eks. klima, sikkerhed og flygtningepres), er heltfraværende.Desudenharparallelaftaler,hårdtarbejdendeembedsfolk–bådeherhjemmeogiEU – og en defensiv ja-side gennem tiden givet næring til forestillingen om atkunneblæseoghavemelimunden.Mendenvilbliveudstillet,somdetdener–umulig–hvisEU-samarbejdetændrerkarakterogfremoverskriderfremiflerehastigheder. Det vil sætte Danmark over for et valg mellem opgivelse afforbeholdeneogisolation.Detmestcentralepunkt,deradskilleridebattenomsuverænitetsoverladelse,erikkeønsketomatsikre,atDanmark forbliversåsuveræntsommuligt.Uenigs-hedspunktetliggeridivergerendeopfattelseraf,hvordanDanmarkbedstklarersigidet21.århundrede.

RAPPORT

7

INDLEDNING 1. Baggrund og metode Suverænitet er etbådeaktueltogudfordretbegreb iEU-debatten.Forhvadersuverænitet? Hvordan udøves den? Og er der overensstemmelse mellem detformelle juridiske suverænitetsbegreb,denpolitiskeudøvelseaf suverænitetenogdenfolkeligeforståelseaf,hvaddetbetyderidag?Detsenesteeksempelpåsuverænitetsspørgsmåletsrolle iEU-debattenvardenbritiske folkeafstemningomBrexit, hvor et flertal af vælgerneønskede at tagekontrollentilbagefraEU.Omdetsåipraksisermuligtforbriterneatkontrollerebegivenhedernes gang er et åbent spørgsmål,men det vil blive testet konkret,nårbriterneindenden29.marts2019skalindgåenaftalemedEUomudtrædel-seaffællesskabet.Hvordankanbriternef.eks.opnåadgangtildetindremarkedog lave nye globale aftaler, hvis ikke de også vil underlægge sig de fællesrettighederogpligter,dereraftaltindenforrammerneafEUogideforskelligehandelsaftaleroginternationalekonventioner?Også iDanmarkspiller suverænitetsspørgsmåleten central rolle iden løbendeEU-debat. Det så vi senest ved folkeafstemningen den 3. december 2015, hvorvælgerneskulle tagestillingtilomdannelseafEU-retsforbeholdet tilensåkaldttilvalgsordning. Folkeafstemningen blev udskrevet, fordi Danmark i denforbindelse ville overlade beføjelser til EU jf. grundlovens § 20. Den blev ogsåafholdtsomfølgeafdetpolitiskeløfte,derblevgivettilvælgerneefternejetvedfolkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992, som siden førte til Edin-burgh-afgørelsenmeddanskeforbeholdoverforeuroen, forsvarsunionenogetoverstatsligt retssamarbejde. Vælgerne er blevet lovet, at det kræver enfolkeafstemningatfjernedisseforbehold.Ved2015-folkeafstemningenstemte53,1pct.afdedanskevælgerenej.Exit-pollsviste, at for 68 pct. af nej-sigerne var modvilje mod at afgive suverænitethovedårsagen for deres kryds snarere end konkrete indvendingermod et EU-samarbejdeomretspolitikken.5IDanmarkerderenudbredtsuverænitetsbase-reteuroskepsis, somerblevetaktiveretvedsamtlige tre folkeafstemningeromEU, der er endt med et nej. For nogle borgere handler det om at forsvareDanmarksselvstændighedsomnation,mensdetforandrehandleromatbevare

5 Gallupmåling: Derfor stemte vi nej, Berlingske Politiko, 5. december 2015, http://www.politiko.dk/nyheder/gallupmaaling-derfor-stemte-vi-nej.

RAPPORT

8

den ”særlige danske måde at gøre tingene på”.6Der er mange forskelligefortællingeromsuverænitet,ogdenfolkeligeskepsiskanikkesættespåenenkelformel.Tænketanken EUROPAs analyser af debatten på de sociale medier op tilafstemningen om retsforbeholdet viser, at mange borgeres bekymringer omsuverænitetsafgivelsehandlerom langtmereendden tekniskemulighed foratoverladebeføjelser,som§20åbnerfor.Boks 1. Danske fortællinger om suverænitet

Dererstærkefølelserknyttettilsuveræniteten.OgTænketankensundersøgelseafFacebook-siderviste,atsuverænitetsafgivelseofteblevopfattetogdiskuteretsomentrusselmodDanmarksfremtidigeselvstændighedsomland.7

6 Se Catharina Sørensen (2007): Euroscepticism. A Conceptual Analysis and a Longitudinal Cross-country Examination of Public Scepticism Towards the European Union, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet. 7 Danske fortællinger om suverænitet, Tænketanken EUROPA, marts 2016, http://thinkeuropa.dk/vaerdier/danske-fortaellinger-om-suveraenitet.

I foråret 2016 undersøgte Tænketanken EUROPA, hvilke ord og fortællinger danske borgere brugte om suverænitetsafgivelse i debatten på de sociale medier på førende danske ja- og nej politikeres Facebook-sider op til folkeafstemningen om retsforbehol-det. Ud af i alt 982 kommentarer om suverænitet var hele 73 pct. af udsagnene negative ift. at afgive suverænitet, mens blot 6 pct. var positive. Se figur 1. Selv mængden af udsagn, som hverken var positive eller negative, var større end andelen af positive udsagn. Undersøgelsen bekræftede, at negative holdninger til suverænitetsaf-givelse klart dominerede på Facebook.

RAPPORT

9

Figur 1. Negativ opfattelse af suverænitetsafgivelse dominerede på Facebook Andel af udsagn om suverænitet som er hhv. positive, negative eller uden stillingtagen, pct.

DerernaturligvisstorforskelpåatstemmeomatgiveregeringogFolketingrettilfrasagtilsagattilsluttesigEU-lovgivningpåretsområdet,hvadfolkeafstem-ningen handlede om, og på at udviske Danmarks plads på verdenskortet, somlangt fra var det, afstemningen handlede om. Især vigtigheden af et tæt politi-samarbejdeiEuropafikmangedanskeretilatovervejeatstemmeja.8udaf10gavførafstemningenudtrykforatdeønskedeatbliveiEuropol.8Menfordi ja-siden ikke fik tagethåndomsuverænitetsdebatten, føltemangevælgere, at destodmedetvalgmellempestogkolera.Entenskulledeladehåntombekymrin-gen for suverænitetsafgivelse, eller også skulle de acceptere at svække dansk8 Stort flertal ønsker dansk deltagelse i EU’s politisamarbejde, Tænketanken EUROPA, august 2014, http://thinkeuropa.dk/politik/stort-flertal-oensker-dansk-deltagelse-i-eus-politisamarbejde.

Note: N=982. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Undersøgelse af Facebook-debatten forud for EU-folkeafstemningen i 2015 viste, at fem fortællinger om suverænitet (4 negative og 1 positiv) gjorde sig gældende: 1. Fortællingen om grundloven: Folkeafstemningen er grundlovsstridig, fordi den indebærer afgivelse af dansk suverænitet til EU. Grundloven er danskernes værn mod det overstatslige EU. Hvis danskerne afgiver suverænitet, vil grundloven være sat ud af spil. Danmarks suverænitet vil for evigt være tabt til EU. 2. Fortællingen om folket: Det danske folk er den eneste legitime forvalter af dansk suverænitet, men folket står til at miste den ret, hvis et flertal stemmer ja til tilvalgsordningen. Tilvalgsordnin-gen udgør et stort demokratisk problem, da den medfører, at kontrollen over suveræniteten overføres fra folket til politikerne. 3. Fortællingen om elitens magtmisbrug: Folkeafstemningen er den politiske elites forsøg på at føre danskerne bag lyset. Europol blev brugt som skræmmekampagne, og var blot et skalkeskjul for magtbegær og ønsket om at få ubestridt kontrol over dansk suverænitet. Får politikerne snydt sig til et ja, vil ikke kun retsforbeholdet, men også de andre forbehold blive fjernet. 4. Fortællingen om EU-føderationen: Der er en udvikling i gang mod Europas Forenede Stater. Det truer dansk selvbestemmelse og i yderste fald Danmark som nation. Hvis danskerne stemmer ja til tilvalgsordningen, vil det være endnu et skridt mod føderationen. Samtidig fungerer EU dårligt og er i dyb krise, så at give mere magt til Europa nu vil være at sælge ud af Danmark. 5. Fortællingen om dansk medbestemmelse: I vores globale verden er suverænitet ofte ubrugelig. Danmark bør i stedet dele sin suverænitet med de andre EU-lande for at løse fælles udfordringer. Det vil give Danmark en større grad af indflydelse og handlefrihed, end hvis vi bevarer vores nationale suverænitet.

RAPPORT

10

politis muligheder og Danmarks sikkerhed. Over for det valg valgte mangeformentligatsatsepå,atja-sidenikkevillefåretisinudlægningom,atEuropol-medlemskabetvarpåspil.Suverænitetsdebatten iDanmarkharværetpræget afmangemisforståelserogerforblevenganskeuforløst.Forhvadforbindervidanskereegentligmeddetathavenationalsuverænitetidet21.århundrede?Hvor,hvordanoghvorformenervi, at EU påvirker Danmarks suverænitet? Hvornår kan det være positivt forDanmark? Disse spørgsmål mangler svar. Der er en påfaldende mangel pådetaljeretogforskningsbaseretvidenomdanskernessuverænitetsbekymringeriforholdtilEU-medlemskabet.Der er også behov formere forskning og flere undersøgelser af, hvordan reelsuverænitetudøves i enmoderneverden,hvor landeneøkonomisk,politiskogsikkerhedsmæssigt er blevet gensidigt afhængige og en del af overlappendefællesskaberfraEUtilFNogenstribeinternationalekonventioner.EteksempelerNorge,derharvalgtatståudenforEUforatbevaredenformelle,nationalesuverænitet, men samtidig kopierer en meget stor del af EU-lovgivningen ogdermed i realiteten ikke har reel suverænitet til at bestemme de vilkår, somnorskeborgereunderlægges. Storbritanniensbeslutningomat trædeudafEUrejseraktueltenrækkedilemmaermellemdenformellesuverænitetsbeslutning,sommangebriterforventer,giverdemfuldselvbestemmelse,ogmulighedenforatudøve reel suverænitet ipraksis,nårStorbritanniengerne fortsatvilhandlemedfællesskabetogdermedmåunderlæggesigderegler,standarderogretsligevilkår,somgælderidetindremarked.Med dette forskningsprojekt stiller vi spørgsmålene om suverænitet videre tildanskerne. Gennem kvantitativ og kvalitativ dataindsamling indhenter vi nyvidenomdendanskesuverænitetsbaseredeeuroskepsis.Visøger ikkeatsvarepå,omogihvorhøjgradDanmarkidagersuveræn,elleromogihvorhøjgradEU påvirker Danmarks suverænitet, eller om det er positivt eller negativt.Derimodbringervinyvidenom,hvadderliggertilgrundforstørstedelenafdendanske euroskepsis, og vi kommer på den baggrund med anbefalinger til,hvordandebattenomEUkanforbedres. a. Det har vi gjort Ekspertgruppe.Vedprojektets startnedsattevienekspertgruppebeståendeafotte førende jurister,advokater,politologeroghistorikere.Tidligerekommitte-ret i Udenrigsministeriet og seniorrådgiver ved Tænketanken EUROPA, Per

RAPPORT

11

LachmannbidrogmedsinekspertvidenomDanmarkshåndteringafsuveræni-tetsspørgsmålet igennem årtier. De fremtrædende juridiske kapaciteter,PeterBiering fraKammeradvokatenogKarenDyekjærfraDLAPiper,derbl.a.førteLissabon-sagen vedHøjesteret for henholdsvis regeringen og for borgerne dersagsøgteregeringen,bistodmedvidenomanvendelsenafsuverænitetsbegrebeti praksis. Juraprofessor Helle Krunke med speciale i forfatningsret, samtlandsdommer og professor JensHartigDanielsen,der har skrevet afhandlingom suverænitetsafgivelse, bidrog med dyb faglig og uafhængig viden omsuverænitetsbegrebet. StatskundskabsprofessorerneMarlene Wind og DorteSindbjergMartinsen,somhørertillandetsførendeEU-eksperter,rådgavudfraderesspecialeiforskningsfeltetmellemjuraogpolitologisamtiEU-Domstolensrolle. Professor emeritus, historikerUffeØstergaard,bidrogmed identitetshi-storiskvidenomdetdanskefolk.Ekspertgruppen hjalp os med sparring og analyser, ikke mindst i forbindelsemedspørgsmålsformuleringentildenkvantitativemeningsmåling.Ansvaretfordenne rapports udformning og konklusioner er naturligvis ene og aleneTænketankenEUROPAs.Målingen. Inspireret af konklusioner fra euroskepsisforskningen9og ekspert-gruppensinputudarbejdedevietspørgeskemaomDanmark,EUogsuverænitet.Skemaetinkluderede26spørgsmålmedrelevansfordensuverænitetsbaseredeeuroskepsis, somalle fremgår iet separatanneks til rapporten.Hertilkommerenrækkebaggrundsvariableogsocio-demografiskeforhold.I et samarbejde med analyseinstituttet YouGov, som stod for den praktiskegennemførelse af vores undersøgelse, udfyldte 2.056 danskere vores spørge-skemaviainternettet.Undersøgelsenblevgennemførtblandtdanskereialderen18-74 år i perioden 4.-17. maj 2017. Data blev indsamlet af YouGov, så detudgjordeetrepræsentativtudsnitafdendanskebefolkning,ogdetblevvejetpådimensionernekøn,alder,geografiogpolitiskståstedpåbaggrundafetidealfraDanmarksStatistik.Ved hjælp af regressionsanalyse har vi undersøgt, i hvor høj grad der ersammenhængmellemmålingenshypoteseromårsager tilden suverænitetsba-

9 Tænketanken EUROPA kan kontaktes for uddybende referencer.

RAPPORT

12

seredeeuroskepsis (deprægivnesvarmuligheder)ogdanskernespositioneringpåenskalaoverholdningertilsuverænitetsafgivelse.10Fokusgrupper. På baggrund af målingen bad vi YouGov sammensætte femfokusgruppermed ialt42personer foratgå idybdenmedcentraleproblema-tikker(dervar inviteret10deltagere tilhvergruppe,men ikkeallemødteop).Deltagerneblevudvalgtudfraetønskeomatdrøftesuverænitetsopfattelserogmodviljemodsuverænitetsafgivelse.Denprimærefællesnævnerforhverafdefemgrupperersomfølger:Gruppe1:Respondenterfraja-partier,derstemtenejvedfolkeafstemningenomretsforbeholdetden3.december2015.7deltagere.Gruppe2:Respondenter,derstemtejavedfolkeafstemningenomretsforbehol-detden3.december2015,mensomermodvilligeoverforatafgivesuverænitet.10deltagere.Gruppe3:Respondenter,derønskeratforbliveiEU,mensomermodvilligeoverforatafgivesuverænitet.10deltagere.Gruppe 4: Respondenter, der i nogen grad ønsker at forlade EU, og som ermodvilligeoverforatafgivesuverænitet.5deltagere.Gruppe 5: Yngre respondenter (18-29 år), der ermodvillige over for at afgivesuverænitet.10deltagere.FokusgruppernesmødervarmodereretafYouGovogforegikonlineogskriftligt.Tænketanken EUROPA har fået udleveret de fulde udskrifter framøderne. Decitater, der præsenteres i denne rapport, er redigeret for slåfejl, men ikke foreventuelle grammatiske eller faktuelle unøjagtigheder. Udskrifterne, somTænketankenEUROPAeribesiddelseaf,eranonymiseretafYouGov.Allenavne,der refereres til i denne rapport, er derfor fiktive. YouGov er bekendt meddeltagernesfaktiskeidentitet.

10 Ved regressionsanalyserne er ved ikke besvarelserne frasorteret. Regressionstabellerne kan fås ved henvendelse til Tænketanken.

RAPPORT

13

b. Ordvalg Suverænitetsafgivelse: I løbetafdennerapportvilordet ”suverænitetsafgivelse”bliveanvendtienrækkeforskelligesammenhænge,herundernogle,hvordetfraet juridisk synspunkt er mere korrekt at skrive ”overladelse af beføjelser”. Vianvenderordetudfraenpragmatiskbetragtningom,atdeterdendominerendebetegnelseidenEU-debat,somrapportenønskeratspilleindi.Detersamtidigklart,atvimedprojektetønskeratbidragetilatfåflerenuancerindisuveræni-tetsdebatten og anspore til større bevidsthed om de associationer, som ordet”suverænitetsafgivelse”giveranledningtil.Suverænitetsbaseretskepsis:Etvigtigtfokusfordetteprojekterdedanskere,derikkeerprincipielleEU-modstandere,mensomikkedestomindreermodvilligeover for suverænitetsafgivelse. Vi anvender i rapporten klassificeringen”suverænitetsbaseret skepsis”bredt sombetegnelse for respondenter,der ikkeerubekymredeiforholdtilatafgivesuverænitettilEU.Euroskepsis:Vi anvenderbetegnelsen ”euroskepsis” i betydningen skepsisoverfor den nuværende udmøntning af den europæiske integrationsproces i EU,entenisinhelhedelleraspekterafden.Denneeuroskepsiskaneksisteresideomside med positive holdninger til andre dele af EU-samarbejdet som f.eks. detindremarked.c. Rapportens opbygning Denne rapport præsenterer projektets resultater og kommerpå denbaggrundmedanbefalingertilenmerenuanceretEU-debat iDanmark.Rapportenbeståraftredele.Første del omhandler suverænitetsbegrebet og det at afgive suverænitet.Desuden introduceres den suverænitetsbaserede euroskepsis og danskernesforholdtilEUgennemårene.Andendelpræsentererresultaterframålingenogfokusgruppernemedfokuspåatforståogforklaredansksuverænitetsbasereteuroskepsis.Tredje del analyserer resultaternes betydning for den danske EU-debat ogkommerpådenbaggrundmedenrækkeanbefalinger.

RAPPORT

14

DANMARK, EU OG SUVERÆNITETEN 2. Om suverænitetsafgivelse DanskerneerskeptiskeoverforatafgivesuverænitettilEU.Denneskepsisharværetdenprimæreårsagtil,atdertregangeerblevetstemtnejveddanskeEU-folkeafstemninger,ogtilatDanmarkinu25årharhaftsåkaldteforbeholdoverforEU’sforsvarssamarbejde,samarbejdetomretligeogindreanliggendersamtdenfællesmønt,euroen.11Menogsåmange”ja-sigere”delerenbekymringellermodviljeoverforsuverænitetsafgivelse.TænketankenEUROPAsnyemålingdokumenterer,atdansksuverænitetsbasereteuroskepsis optræder i forskellige former. Når man spørger ind til folksgenerelleholdningtildetatafgivesuverænitettilEU,erder47pct.,derimereellermindregrad ikke støtterdet.12Til et andet spørgsmål svarerhalvdelenafbefolkningen,atDanmarkskalsamarbejdeiEU,nårdetgavnerdanskeinteres-ser–ogsåselvomdetkanbetydeafgivelseafsuverænitet.Dissetoiprincippetmodstridendeholdningereksisterersideomside.Deteretforhold,derbelysesgrundigt i denne rapport. Der findes en hård kerne af EU-modstandere, derudgørcirkaenfjerdedelafdanskerne,13mendetstoreflertalharetpragmatisksynpåEUogtagerkonkretstillingtildeforskelligespørgsmål,integrationspro-cessenmedfører. Der er endda 20 procentpoint flere, dermener, at DanmarkbedstbeskyttersinsuverænitetvedatforbliveendelafEU(44pct.)endvedatforlade EU (24 pct.).Men spørgerman vælgerne, omDanmark har afgivet formegetsuverænitet,svarer38pct.afdanskerneja,mens37pct.svarernej.Mangedanskereoplevermedandreord,atsuverænitetenidagensDanmarkerunderpres.Menhvadersuverænitetfordanskerne,ogerderoverensstemmelsemellemdennesuverænitetsforståelseoggrundlovens?Forfatningsretligt er Danmark en selvstændig og suveræn stat, som f.eks. ermedlemafFN,derkuneråbenforsuverænestater.Danmarkerikkeendelstati

11 For en redegørelse af dansk suverænitetsbaseret euroskepsis sammenholdt med skepsisbilledet generelt i EU, se Catharina Sørensen (2007): Euroscepticism. A Conceptual Analysis and a Longitudinal Cross-country Examination of Public Scepticism Towards the European Union, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet. Der refereres også til Marlene Wind, Dorte Martinsen og Morten Kelstrup (2017): Europa i Forandring, Reitzels forlag. 12 Forstået som de respondenter, der vælger placering ”6” eller højere på 0-10 punktskalaen over holdninger til suverænitetsafgivelse, hvor 10 er ”støtter det slet ikke”. Se figur 12. 13 Forstået som de 12 pct., der i høj grad ønsker at forlade EU, og de 15 pct., der i nogen grad ønsker at forlade EU, jf undersøgelsens baggrundspørgsmål om EU-holdninger.

RAPPORT

15

en europæisk forbundsstat. Vi kan suverænt vælge at trække suverænitetentilbage fraEU, hvis vi vil.Det er en juridisk ogpolitiskmulighed, der sjældentbringes op, formentlig fordi det kunne komme på tværs af Danmarks EU-medlemskab.I Lissabon-traktaten er der i artikel 50 fastlagt en procedure for, hvordanmedlemslande,hvisdeønskerdet,kanudtrædeafUnionen.Ogdermedtrækkede beføjelser tilbage, sommedlemslandet ellers havde delegeret videre til EU.Storbritanniens beslutning om at træde ud af fællesskabet efter den såkaldteBrexit-folkeafstemningviser,atmulighedenbenyttes.Menipraksisillustrererdeaktuelle forhandlingeromBrexit,atderermegetstoreudfordringer forbundetmedenudmeldelse.Denne problemstilling gælder ikke udelukkende i forbindelse med EU-samarbejdet. Danmark er i høj grad bundet af internationale konventioner ogregler,somdetiprincippet,ligesommedEU,stårDanmarkfritforatmeldesigud af,men hvor udfordringerne ville blivemeget store, såfremtman tog detteskridt. Eksempelvis luftfartsorganisationen ICAO, der fastlægger regler forverdens luftrum, som Danmark skal følge. Hvis ikke Danmark deltager isamarbejdet, har Danmark i princippet ret til selv at bestemme over danskluftrum, men vi ville ikke kunne flyve andre steder hen eller modtage andrelandes fly. Noget lignende gør sig gældende i forhold til den internationalemaritimeorganisation,IMO,havretskonventionenogmangeandreinternationa-lereglerogkonventioner.Debattenomsuverænitetbliveroftemegetabsolut– tilnoget,derenten tabesellervindes,ogikkekandeles,gradbøjesellertrækkestilbage.Dettetiltrodsfor,at suverænitet iht. grundloven ikke er en entydig størrelse. Grundlovensmulighed for, at der kan overlades beføjelser (det, der i debatten kaldessuverænitetsafgivelse)erikkeetnulsumspil,menenmulighedforatkunneopnånogetmere gennem en deling af suveræniteten, fordi Danmark derved kan fåmedbestemmelsepåområder,mansomnationalstatikkealeneersuverænnoktilatbestemmeover.

Intet land har i dagmagt nok til suverænt at træffe alle beslutninger selv. Deeuropæiskelandesgensidigepolitiskeogøkonomiskeafhængighedhargennemårtiers samarbejde, udvikling af fælles retspraksis og etableringen af et fællesindre marked gjort det langt vanskeligere for de enkelte nationalstater at gåenegang–nogetsomihøjgradforstærkesafbredereglobaliseringsprocesserogden teknologiske udvikling. Derfor kan det ikke uden videre hævdes, atStorbritannienipraksisbliveretmeresuveræntlandvedatforladeEU.Forhvis

RAPPORT

16

Storbritannienogbritiske virksomheder også fremover ønsker at få adgang tildetindremarked,vildealligevelividudstrækningbliveunderlagtdebeslutnin-ger,somEUtræffer,medhensyntillove,reglerogfællesstandarderidetindremarked.

3. Grundlovens § 20 og suveræniteten Begrebet suverænitet er komplekst. Man kan tale om juridisk, økonomisk,politisk og militær suverænitet, og selv inden for disse opdelinger er derbetydeliguenighedom,hvordanbegrebetsuverænitetskalforstås.SermanbarepåEU-landene,hardisseganskeforskelligeopfattelseraf,hvornårenEU-traktatberører landets suverænitet. En inddeling, der ofte anvendes til at forståsuverænitet,ermellemjuridisk(dejure)ogfaktisk(defacto)suverænitet.Ifølgedenne inddelinghandler juridisk suverænitet omen stats anerkendte ret til atudøve kontrol over et territorium, mens faktisk suverænitet handler om,hvorvidt den pågældende stat rent faktisk har tilstrækkelig magt til at udøvedennekontrol.Kiggermanpågrundlovens§20springerdetiøjnene,atdensletikketaleromsuverænitetelleromatafgivenoget.Denneberømteparagraf,derermedtilatsætte rammerne forDanmarksEU-deltagelse, herunder hvornår der skal værefolkeafstemning,beståraf88ord,menikkeétafdemer”suverænitet”ellerforden sags skyld ”afgive”.14At vi alligevel taler om suverænitetsafgivelse skyldesformentlig,atdetteudtrykbrugesibemærkningernetilgrundlovens§20.15Deter dog samtidig klart ud fra ordlyden af bestemmelsen, at Danmark ikke kanafgivenogettilandre.Beføjelsesoverladelsenkankunsketilfællesmyndigheder,derisamarbejdeudøversuverænitetundergensidigoverenskomst.Bestemmelsen blev til i kølvandet på Anden Verdenskrig, hvor der opstod enrække nye internationale samarbejdsformer. Karakteristisk for de nye samar-bejdsformervar,atorganisationernekunneoptræderetligtmeddirektevirkningover for landenes borgere, mv. I Danmark blev det betragtet som forudsat i

14 Grundlovens § 20 lyder således: ”Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.” 15 Betænkning nr. 66/1953 afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, s. 31.

RAPPORT

17

grundloven, at det alene var de ved grundloven fastlagte myndigheder, derkunne træffe beslutningermed direkte bindende virkninger for borgere. Dettevarsværtforeneligtmeddenyesamarbejdsformer,herunderbl.a.forløberenforEU(DetEuropæiskeKul-ogStålfællesskab).16Dadetvarønskeligt,atDanmarkfremoverskullekunnedeltageisådannesamarbejder,ogdadetteudenensærliggrundlovsbestemmelse ville kræve en grundlovsændring i forbindelse med etmedlemskab,17besluttede forfatningskommissionen på forslag af juraprofessorMaxSørensenatindsætte§20igrundlovsforslaget.18Modsat hvad man kan forledes til at tro ud fra debatten, var formålet medbestemmelsen således ikke at begrænseDanmarksmuligheder for at deltage iinternationalesamarbejdervedsuverænitetsafgivelse,mentværtimodatudvidemulighederne for at afgive suverænitet. Bestemmelsen skulle fungere som enfacilitatorforetforpligtendeinternationaltsamarbejde.Den særlige procedure, der skal anvendes ved overladelse af beføjelser eftergrundlovens§20,stk.2,erdogganskestreng,medetkravomfolkeafstemningmedmindre5/6afalle folketingsmedlemmerstemmer forbeføjelsesoverladel-sen.Der var utvivlsomt ved grundlovens vedtagelse i 1953 bred enighed om, atoverladelse af beføjelser til mellemfolkelige organisationer principielt var enalvorligsag,somburdeundergivesenkvalificeretprocedure.Mendeternokligeså utvivlsomt, at kravet om 5/6-flertal for at godkende beføjelsesoverladelseudenfolkeafstemningvarstrengere,endflertalletafdepolitiskepartierønskede.5/6-kravet – som sågar er strengere end de fleste landes krav til grundlovs-ændringer – skyldtes et krav fraDetRadikaleVenstre, der somet relativt lillepartii1952-53frygtede,atbestemmelsenvilleblivebrugttilatgennemføreenmilitær integration i NATO. I Sverige, hvis bestemmelse om overladelse afbeføjelser minder meget om Danmarks, kan nye EU-traktater, der overladeryderligerebeføjelsertilEU,godkendesafRiksdagenmed3/4-flertal.Mankanaltsåsige,at§20'sgrundlæggendehensigtomatåbnefor,atDanmarkkunne deltage i de nye overstatslige samarbejder efter Anden Verdenskrig i

16 Ole Spiermann (2006), Moderne folkeret, s. 47. 17 Det bemærkes, at der var en del uenighed om, hvorvidt et supranationalt samarbejde krævede grundlovsændring eller ej. Havde man ikke indsat § 20 ved grundlovsrevisionen i 1953, vurderer flere jurister, at Danmark alligevel havde deltaget i EU-samarbejdet på baggrund af grundlovens regler om internationalt samarbejde (i dag § 19). 18 Betænkning nr. 66/1953 afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, s. 31 og 124 ff.

RAPPORT

18

nogengradblevmodvirketgennemdenstrengeprocedure,somfindesi§20,stk.2.Mankanmegetveltænkesig,atnetopdenstrengeprocedureharmedvirkettilatgivevælgerbefolkningenindtrykaf,atbeføjelsesoverladelseeretuhyrefarligtskridt.Det ermåskeogsåenalmindeligopfattelse, at vælgerneharkravpåenfolkeafstemning,mendetteharhverkengrundlag ibestemmelsen i §20eller idenpraksis,derharværetsiden1972.Grundlovens § 20 har i forhold til EF/EU været anvendt i forbindelse medDanmarkstilslutningtilEFi1972,DanmarkstilslutningtilMaastricht-traktatenog Edinburgh-afgørelsen i 1993 samt Danmarks tilslutning til Amsterdam-traktaten i 1998. Bestemmelsen er derudover blevet fulgt ved andre EU-relateredeemner,herunderPatentdomstolen.Brugen af § 20 har været nødvendig i juridisk forstand, fordi EU som retligstørrelse er anderledes end andre former for internationalt samarbejde. Mankalder samarbejdsformen for ”supranational” eller ”overstatslig”. Dettesamarbejde er kendetegnet ved Europa-Kommissionens initiativmonopol,direkte anvendelig lovgivning, kvalificeret flertal i Rådet og fælles beslutnings-procedure med Europa-Parlamentet samt EU-Domstolens fulde kompetence.Fællesnævnerenfordisseelementerer,atetmedlemslandpådeneneellerdenandenmådekanblivetvungettilatgørenoget,detikkeerenigi.Det er dog ikke alle disse overstatslige elementer, der har betydning foranvendelsenafgrundlovens§20.Detrelevanteelementer,omdebeføjelser,deroverlades, kan bruges til, at der på nye områder kan vedtages love og træffesafgørelser,dergælderdirekteoverformedlemslandenesborgereogvirksomhe-derudenførstatskulleomsættestilnationalelove.F.eks.atendanskturistkanfå erstatning af et flyselskab efter EU-regler, hvis flyet er aflyst eller forsinket,elleratMargretheVestagersomkonkurrencekommissærkanuddelemilliardbø-dertilGoogleforbrudpåEU’skonkurrenceregler.AtEUharkompetencersomdisse,meddirektevirkningforborgereogvirksom-heder, har forudsat anvendelsen af proceduren i grundlovens § 20, da detindebærer, at Danmark har overladt beføjelser til EU til at udøve lovgivende,administrativogdømmendemyndighed.DetsammeharalledeandreEU-landeselvsagtgjort,ogpådenmådeerder iEUblevet samletdeleaf i alt28 landessuverænitet, der nu udøves i fællesskab via fælles institutioner. Dette sker isærdelestætsamarbejdemednationalstaterne.Mankanmedandreordsige,atDanmarkogdeøvrigeEU-landeudøvernogetafderessuverænitetifællesskabistedetforatudøvedenhverforsig.

RAPPORT

19

EU-samarbejdetervidtgående,ogmangeEU-landeharvalgténgangforalleatindskriveEU-medlemskabetideresforfatning.MeniDanmarkerEU-tiltagaltsåspørgsmål,hvordetfrasagtilsagskalvurderes,omderertaleomsuverænitets-afgivelse i grundlovens forstand eller ej. I praksis foretages vurderingen af enlillehåndfuldembedsmændistatsretskontoretiJustitsministeriet.Det er ikke afgørende for vurderingen, om det er på væsentlige eller mindrevæsentlige områder, der afgives suverænitet. Der tages heller ikke hensyn til,hvorstordenkompetence,derafgives,er.Omderertaleomkompetencetilatlovgive om indgribende områder som skattesatser eller mindre indgribendeområdersomklassificeringafbananer,harikkebetydningforvurderingen.Detafgørendeerførstogfremmest,omdetnyetiltagpåetnytområdehardirektevirkningoverforborgereogvirksomheder,elleromdetaleneerdendanskestat,derbindes.Undertiden kan det være særdeles vanskeligt at vurdere, om en ny traktatforudsætter ny overladelse af beføjelser fra de nationalemyndigheder. Der eroftesttaleomenekstremttekniskvurdering,hvorsmåteknikaliteterkanværeafgørende for, om proceduren i grundlovens § 20, stk. 2, der næsten medsikkerhed fører til folkeafstemning, skal anvendes, eller omman kan gåmed isamarbejdetmed et almindeligt folketingsflertal efter grundlovens almindeligeregler.Måden, hvorpå § 20 er blevet anvendt i løbet af Danmarks EU-medlemskab,bekræfter,somanneks2givernogleeksemplerpå,atdet,imodsætningtilhvadmange tror, kanvære relativt perifere ting, der involverernydansk suveræni-tetsafgivelse.Deterf.eks.teknikaliteteriforbindelsemedenfællesrumfartspoli-tikogkonsulærhjælptilEU-borgereitredjelande,derinvolverersuverænitetsaf-givelseogikke”større”forholdsomdet,atEUharfåetenfællesudenrigstjene-ste,elleratDanmarkmåtteønskeat indgå iEU’sBankunion.Deterheller ikkesuverænitetsafgivelseigrundlovensforstand,hvisEuropa-Parlamentetfårstorenye beføjelser fra Rådet, hvis EU optager nye medlemslande, hvis Danmarksstemmevægte i Rådet ændres, eller hvis Danmark mister sin faste EU-kommissær.19

19 Gentagne traktatrevisioner i EU har udfordret den danske suverænitetsforståelse siden 1970’erne. Større traktatændringer, herunder Fællesakten for det indre marked (1986), Nice-traktaten (2000) og Lissabon-traktaten (2009), blev ikke vurderet til at indebære suverænitetsoverladelse, mens andre, ofte mere begrænsede integrationsskridt, herunder Amsterdam-traktaten (1998) og patentdomstolen (2014), forudsatte anvendelse af den særlige procedure i grundlovens § 20. Disse fortolkninger af anvendelsen

RAPPORT

20

Rækken af EU-traktatændringer siden 1973 og senest Lissabon-traktaten harbetydet,atDanmarkogdeandremedlemslandepåenrækkecentraleområdermistedederesvetoretiRådet,ogdermedrettentilsuveræntatkunnestoppenyelovforslag.Detsketetil fordelforetmereeffektivtEU-samarbejdei forbindelsemedEU’ssuccessiveudvidelserfra12til28medlemslande.MendaderikkemedLissabon-traktaten blev tildelt nye kompetenceområder til EU, vurderedeJustitsministeriet, at traktaten ikke skulle sendes til folkeafstemning efterprocedureni§20,stk.2.DetteblevsenerebekræftetafHøjesteret.20Selvomdetat blive frataget vetoretten nemt kan opfattes som at miste suverænitet,involvererovergangfraenstemmighedtilflertalsafgørelseraltsåikkesuveræni-tetsafgivelse,såledessom§20erudformet,hvisbeføjelsenpåområdettidligereeroverladt.Eksemplerneiboks2illustrererområder,somefteralmindeligsprogbrugmegetvel kunne betragtes som suverænitetsafgivelse for Danmark, men som ikkemedfører,atderertaleomsuverænitetsafgivelseiht.grundlovens§20.Boks2viser,atselvomDanmarkunderlæggersigendogretstorebeslutningerog suverænitetsindskrænkninger, er det ikke nødvendigvis ensbetydendemed,at Danmark afgiver suverænitet ifølge § 20. Hvis Danmark i absolut forstandønsker at afstå f.eks. Bornholm til Sverige, kan det ske via et simpelt flertal iFolketinget med § 19-samtykke. Hvis Danmark skal underkaste sig en andenmagt som delstat vil det ikke involvere § 20 men kræve en § 88 grundlovs-ændring. Det fremgår af Højesterets udtalelse i forbindelse med Maastricht-sagen,at”Detmåansesforforudsatigrundloven,atderikkekanskeoverladelseaf beføjelser i et sådant omfang, at Danmark ikke længere kan anses for enselvstændigstat”.21

af § 20 har givet anledning til grundlovssager ved domstolene, senest med Højesterets 2013-dom om den danske tiltrædelse af Lissabon-traktaten (U2013.1451H). Sammen med Maastricht-sagen (U1998.800H)) er grundlovens suverænitetsbegreb herigennem blevet relativt fastlåst. 20 Højesteret, U.2013.1451H. 21 Højesteret, U.1998.800H.

RAPPORT

21

Boks 2: Suverænitetsafgivelse eller ej

Vurderingen af, om der er tale om § 20-suverænitetsafgivelse, er ofte af såteknisk og formalistisk juridisk karakter, at det kan være svært for mange atfølge overvejelserne. Det kan give anledning til misforståelser i den offentligedebat.Imangevælgeresoptiker§20etreeltværnomDanmarksselvstændig-hed.

Schengen-samarbejdet: Med Schengen-samarbejdet har Danmark i praksis (men ikke formelt) forpligtet sig til at gennemføre al Schengen-relevant lovgivning fra EU uden at have formel medbestemmelsesret på udformningen. Dermed kan Danmark f.eks. ikke uden at bryde med sine Schengen-forpligtelser indføre permanent grænsekontrol. Da gennemførelsen af Schengen-reglerne imidlertid sker via Folketinget (og de ikke har direkte virkning), har dette omfattende samarbejde ikke involveret suverænitetsafgivelse i § 20 forstand. Den Europæiske Grænse- og Kystvagt (oprindeligt forslag): Det oprindelige forordningsforslag gik ud på, at Rådet i EU ville kunne pålægge Schengen-landene at modtage hjælp til at kontrollere de ydre grænser. Dvs. at Danmark ville kunne pålægges at modtage grænsevagtsteams til at udføre grænsekontrol i Danmark. En kompetence, der efter dansk ret alene tilkommer danske myndigheder, med mindre der overlades beføjelser iht. § 20. Justitsministeriet vurderede, at der i dette tilfælde ikke var tale om suverænitetsafgivelse iht. § 20, fordi grænsevagtteamsene ville virke under dansk ledelse. Bankunionen: Justitsministeriet vurderede i april 2015, at en evt. dansk deltagelse i EU’s bankunion ikke involverede suverænitetsafgivelse iht. grundlovens § 20. Begrundelsen for dette var, at selvom Den Europæiske Centralbanks instrukser ville skulle følges af de danske myndigheder, ville det i praksis være disse myndigheder (Finanstilsynet), der skulle give eksempelvis pålæg til realkreditinstitutioner. Den Europæiske Menneskeretskonvention og domstol: Den Europæiske Menneskeretsdomstol kan og har i flere tilfælde dømt Danmark for brud på menneskerettighederne, ligesom Danmark indretter retstilstanden efter domstolens fortolkning af menneskerettighedskonventionen. Dette samarbejde kræver dog ikke suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand, da afgørelserne alene tilsigter at gælde for stater og ikke direkte for borgerne. Færøernes selvstændighed: Hvis Danmark ved en aftale med Færøerne anerkender Færøerne som en suveræn stat, afgiver Danmark al suverænitet over denne del af Det Danske Riges territorium. Dette medfører ikke suverænitetsafgivelse i grundlovens § 20’s forstand, selvom det vel egentligt er den mest rene form for suverænitetsafgivelse. En sådan beslutning kan træffes af regeringen med § 19-samtykke fra et flertal i Folketinget. Medlemskab af FN: Danmarks medlemskab af FN indebærer, at Danmark og verdens øvrige stater har overladt ”hovedansvaret for opretholdelsen af international fred og sikkerhed” til FN’s Sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet kan i visse tilfælde træffe bindende afgørelser for alle medlems-landene, selv om langt de fleste medlemslande ikke har sæde i Sikkerhedsrådet. Dermed blev kompetencen til i visse tilfælde at forpligte Danmark overladt til FN, men dette blev ikke anset for at involvere suverænitetsafgivelse iht. grundloven, da Sikkerhedsrådets vedtagelser ikke er bindende for borgerne, men kun for staterne. Arrestordren: Ifølge EU’s arrestordre er Danmark under visse betingelser forpligtet til at udlevere egne statsborgere til retsforfølgelse i andre EU-lande. Selvom dette er indgribende for den enkelte borger, er der ikke tale om suverænitetsafgivelse iht. grundlovens § 20.

RAPPORT

22

Derudover er det givet, at grundlovens § 20 formange danskere kan have enbetydning,dergårudoverspørgsmåletomsuverænitetsafgivelse,somerdennerapports fokus. Paragraffen kan således opfattes som et vigtigt demokratiskredskab,sominddragervælgerneiEU-debatten,ellersomenmulighedformedjævnemellemrumatsendeetsignaltilsåveldanskesomeuropæiskepolitikere.Men i forhold til spørgsmålet om suverænitet viser vores undersøgelse, at detjuridiskesuverænitetsbegrebi§20ofteikkestemmeroverensmeddet,mangedanskereansersomvigtigtforDanmarkssuverænitet.Dererderforbehovforennærmerediskussionaf,hvadsuveræniteterietglobaliseret21.århundrede.Endiskussion, som ikke begrænser sig til, hvad suverænitet er i grundlovensforstand.4. Fakta og følelser i debatten Vores undersøgelser viser, atmange danskere opfatter § 20-folkeafstemningersomspørgsmålom juridisk suverænitet, hvorDanmarks fremtid somnationerpå spil. Meget af debatten mellem ja- og nej-politikere handler derimod om,hvorvidt Danmarks faktiske suverænitet styrkes eller svækkes. Ja-sidenargumenterer for, at Danmark gennem EU fårmedbestemmelse på forhold, viellers ikkevillehave indflydelsepå,mensnej-siden fremhæver, atEUsvækkerden faktiske suverænitet, fordiDanmarkkan træffebedrebeslutninger selvogalligevelikkeharnogetatskullehavesagtiBruxelles.22Ordvalgetharstorbetydning.IdendanskeEU-debattalesderikkesåmegetomatdelesuverænitetelleromatudvidesuverænitetengennemtætsamarbejdeiEU,menprimærtom ”at afgive suverænitet.” ”Afgive” erutvetydigt etnegativtladetord–oglangtmerenegativtladetendf.eks.at”overlade”,somerordvalgeti grundloven. Og ordet ”suverænitet” er meget tættere koblet op på stats- ognationskonstituerende elementer som ”selvstændighed” og ”selvbestemmelse”end ordet ”beføjelser” er. Automatisk og udelukkende at fremføre, at § 20handler om at ”afgive suverænitet”, giver derfor alt andet lige befolkningenindtrykafnogetlangtmerevidtgående,enddetat”overladebeføjelser”ipraksislæggeroptil.

22 ”Hvilken Morten har misforstået?”, Mette Ginnerskov, Magasinet Europa, 2014, http://magasineteuropa.dk/hvilken-morten-har-misforstaet-dansk-suveraenitet-i-forhold-til-eu-helveg-eller-messerschmidt/. Se også: Morten Messerschmidt og Morten Helveg Petersen med Morten Øyen Jensen (2013): Det er (ikke) sort/hvidt: Samtaler om skepsis, demokrati og visioner for Europa, People’s Press.

RAPPORT

23

Voresmålingviser,atdanskerneharetmegetvarierendevidensniveauom,hvaddergør,atDanmarkiht.§20afgiversuverænitet(idetfølgendekunnedeltager-ne vælge flere svarmuligheder). 46 pct. sætter kryds veddet faktuelt korrekteforhold,atsuverænitetsafgivelse findersted,hvisEUfårbeføjelsetilat lovgive,administrere og dømmemed direkte virkning for borgere i Danmark. 36 pct.,mener,atderertaleomsuverænitetsafgivelseigrundlovens§20’sforstand,hvisDanmarktilsluttersigeninternationaldomstol,derkandømmeDanmarktilatophøremedenaktivitet,somdomstolenanserforulovlig.Detteerikkekorrekt,daDanmarksomstatgodtkanunderlæggesiginternationaledomstole,udenderertaleomsuverænitetsafgivelse.26pct.mener,derertaleomsuverænitetsafgi-velse,hvisEU’sloveharstorbetydningforDanmark.Deterhellerikkeisigselvsuverænitetsafgivelseigrundlovensforstand.Figur 2. Viden om suverænitetsafgivelse Under hvilke omstændigheder mener du, at der ifølge grundlovens § 20 er tale om, at Danmark afgiver suverænitet?23 Du kan markere flere svar.

Note: N=1.029. Kilde: Tænketanken EUROPA.

23 Følgende forklarende tekst fulgte med spørgsmålsformuleringen: ”Danmark samarbejder med andre lande i organisationer som f.eks. EU. Der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt, at den internationale organisation kan træffe beslutninger, som borgerne i alle landene skal følge. Det giver § 20 i grundloven mulighed for. Man kalder det at 'afgive suverænitet'. Der er dog en række betingelser, som skal opfyldes.” Se også anneks.

32%

3%

13%

16%

21%

22%

26%

36%

46%

Ved ikke

Ingen af disse

Hvis Danmark beslutter at sende soldater i krig under NATO-kommando

Hvis Danmark kan blive nedstemt i EU

Hvis Danmark indgår en ny EU traktat

Hvis Danmark vil deltage i store EU-tiltag, som en ”Bankunion”

Hvis EU’s love har stor betydning for Danmark

Hvis Danmark tilslutter sig en international domstol, der kan dømme Danmark til at ophøre med en aktivitet, som …

Hvis EU får beføjelse til at lovgive, administrere og dømme med direkte virkning for borgere i Danmark

RAPPORT

24

Ønsketomatbegrænsesuverænitetsafgivelseeretreeltogudbredtønskeblandtmangedanskere,mensamtidigerderetskismamellemdanskernesopfattelseafsuverænitet, og det § 20 kan værne om. Det fører ofte til en debat, hvor deropstårmisforståelser,oghvoreksperterogborgeretalerforbihinanden.Hvis vælgernehar denopfattelse, at afstemninger omdedanskeEU-forbeholdpr.definitionerensbetydendemedafgivelseafsuverænitet,kandetkommetilatskygge forenmerekonkretdebatom,hvadderer idansk interesse.Forsvars-samarbejdet kan blive det næste gidsel. Selv om det mellemstatslige EU-forsvarssamarbejdeikkeerenart,derindebærersuverænitetsafgivelse(seogsåkapitel11), er forbeholdene gennem årtier blevet ophøjet som suverænitetensvogter–ogdermedkandebattenalligevelendesomendebatomsuverænitets-afgivelse.I suverænitetsdebatten synes fakta eller strikte juridiske argumenter ikke athave udslagsgivende betydning. Fokusgruppeinterviews i denne undersøgelseharvist,atmangedanskereerheltpådetrenemed,atsuverænitetfordemogsåhandlerom følelserog ikkekunom fakta.Faktisksvarerniudaf tideltagere ifokusgrupperne, at deres holdning til suverænitetsafgivelse i et vist omfang erbaseretpåfølelser.Deteritrådmedstudier,derunderstreger,atsuverænitets-begrebet – ud over at have en juridisk og politisk dimension – også har enkulturel og identitetsmæssig dimension. Suverænitet er et grundlæggendeelementimennesketsopfattelseafsigselvsomborgerogafborgernesopfattelseaf den danske stat i verden.Dermed kan opfattede truslermod suverænitetenoplevessometeksistentieltproblem.24Endelafårsagentil,atdendanskesuverænitetsdebatstortsetudelukkendeharværetnej-sidensprærogativ,er,atja-sidenharfokuseretpåjura,politikogfakta,mens nej-siden har været bedre til at inddrage kultur, demokrati, identitet ogfølelser.Voresundersøgelserbekræfter,atsuverænitetsdebattenindtilvidereer

24 En omfattende litteratur beskæftiger sig inden for samfundsvidenskaben med denne debat. Se blandt andre ”Københavner-skolen” (f.eks. Ole Wæver (1995): ”Identity, Integration and Security – Solving the Sovereignty Puzzle in EU Studies”, Journal of International Affairs, 48(2): 389-426); Ulf Hedetoft (1994): ”The State of Sovereignty in Europe: Political Concept or Cultural Self-Image”, I: Staffan Zetterholm (ed.): National Cultures and European Integration. Exploratory Essays on Cultural Diversity and Common Policies, Oxford: Berg: Marlene Wind (2001), Sovereignty and European Integration: Towards a Post-Hobbesian Order, London & NewYork: Palgrave; Rebecca Adler-Nissen (2011): “Opting Out of an Ever Closer Union: The Integration Doxa and the Management of Sovereignty”, West European Politics, 34(5): 1092-1113; Mette G. Dahlberg (2014): ”Unravelling Sovereignty: A Comparative Analysis of the Danish and Irish Eurosceptic Discourse”, speciale, Aarhus Universitet; samt med fokus på Norges situation: Erik O. Eriksen og John E. Fossum (2014, eds.): Det norske paradoks: Om Norges forhold til Den europeiske union, Universitetsforlaget.

RAPPORT

25

vundet af nej-siden. Forventningen om, atDanmarkudenEUuden videre villekunne bestemme andre og bedre love lever i bedste velgående blandt mangedanskere. Derimod er forestillingen om, at EU på nogle områder kan styrkenationalstatensevnetilattræffeeffektivebeslutningerikkesærligudbredt.5. Suverænitetsbaseret euroskepsis IndenvigennemgårresultaterneafTænketankenEUROPAsnyemåling, skalvisenærmerepådanskerneshistorisketilgangtilEU.Enbefolkningereuroskep-tisk,nårudtrykformodviljemodEUsomhelhedellerbestemtepolitikområderellerudviklinger i EUer såvel stærk somstabil.25Denne euroskepsis vil typiskværebaseretpåenrækkeforhold,dervariererfrapersontilperson,mensom,når der analyseres tusindvis af data fra spørgeskemaundersøgelser, kangrupperessomenrækkeuafhængigeeuroskepsistyper.Fællesnævneren for én af disse euroskepsistyper er suverænitet.26Her er denprimærebasisforskepsissenmodviljemodatafgivesuverænitettilEU–ogikke,foreksempel,økonomiskeovervejelser,modstandmodfrihandel,ellerenkritikaf et demokratisk underskud i EU. Da der er forskellige uafhængige typer afskepsis,kanenbefolkninggodtværekendetegnetvedstærkskepsisindenforétområdeogstærkopbakningindenforandreområder.“Hård”euroskepsiser,nårholdningerneersåstærke,atdeudmøntersigietønskeomheltatforladeEU,mens “blød” euroskepsis er en kritik, der eksisterer sideløbendemed generelopbakningtilmedlemskabet.Netop den suverænitetsbaserede euroskepsis er stærkt fremtrædende iDanmark,enddaietomfangderikkesesinogetandetmedlemsland–hellerikkei det ellers stærkt skeptiske Storbritannien.27Det er for langt de flestes ved-kommende en blød skepsis. Faktisk er danskerne samtidig blandt de mestpositivebefolkningeriEUiforholdtilenlangrækkeandreEU-tiltag,ogbakkerimeget høj grad op om selvemedlemskabet og dets økonomiske betydning forDanmark.25 For en udførlig definition af euroskepsis samt redegørelse for den konceptualisering, der refereres til i dette afsnit, se Catharina Sørensen (2007): Euroscepticism. A Conceptual Analysis and a Longitudinal Cross-country Examination of Public Scepticism Towards the European Union, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet. 26 Andre euroskepsis-typer møntes på eksempelvis demokrati eller økonomi. 27 Danskerne er europamestre i suverænitetsbaseret euroskepsis: Catharina Sørensen (2004): Danish and British Popular Euroscepticism Compared: A Sceptical Assessment of the Concept, DIIS Working Paper, https://www.diis.dk/en/research/danish-and-british-popular-euroscepticism-compared.

RAPPORT

26

DettebilledeafdanskernesholdningtilEUerrelativtstabilt.Iløbetafde45år,som Danmark har været EU-medlem, tegner der sig kun få vendepunkter.Omkring 1992 kulminerer en udvikling med stigende tilslutning til selvemedlemskabet. Danskernes vurdering af EU’s økonomiske rolle er i løbet af1990’erne så positiv, atDanmark rent faktisk er europamester i opbakningpådetteområde.Efter2010 sker en stagneringog sågar et fald i dendanskeEU-opbakning – men tilsyneladende kan der have været tale om en kortvarigtendens,forsidenBrexit-afstemningeni2016harmålingerneigenviststigendeopbakning.28Detvigtigeiatskelnemellemforskelligetyperafskepsis(ogholdedetlangsigte-de perspektiv in mente i forbindelse med meningsmålinger) var ikke mindstudtalt, dadanskerne stemtenej tilMaastricht-traktaten i1992.Det varnemligsamtidigåret,hvordanskernesopbakningtilmedlemskabetogtilEU’søkonomi-skerollenåededereshidtilhøjesteniveau.Medmindredensuverænitetsbasere-de skepsis ”aktiveres”, er danskerne altså tilfredse EU-borgere. Den danskesuverænitetsbaseredeeuroskepsiseksisterersåledessideomsidemedhøjEU-opbakningpåandreområder.Vægtenlæggespådet indremarked,menstiltag,derkangåudoverdennationale”mådeatgøretingenepå”,eruønskede.Voresmåling understreger, at selv blandt vælgerne fra Danmarks vel nok mest EU-positive parti, De Radikale, er der ikke entusiasme for tanker om en ”EU-føderation”.

28 F.eks.: EU-opbakningen falder: https://www.information.dk/telegram/2014/05/danskerne-mere-mere-eu-skeptiske og EU-opbakningen stiger: http://www.europarl.dk/da/nyheder-arrangementer/eurobarometer-et-stigende-antal-danskere-er-glade-for-danmarks-eu-medlemskab.

RAPPORT

27

MÅLINGEN 6. Danskernes forhold til EU TænketankenEUROPAssuverænitetsmålingbidragertilattegneetmultifacette-ret billede af den særligt danske tilgang til EU og EU-politik. Et flertal afdanskerne deler en grundlæggende pragmatisk accept afmedlemsskabet,mendennepragmatismeeksisterersideomsidemedenbetydeligsuverænitetsbase-reteuroskepsis.a. Stabil skepsis Først og fremmest bekræftermålingen den traditionelt stærke danske opbak-ningtilselvemedlemskabetafEU.64pct.afrespondenternevilihøjellernogengrad blive i EU, mens 27 pct. i høj eller nogen grad vil forlade EU. Den mestpopulæresvarkategorier”ihøjgradbliveiEU”.36pct.svarerdette.Denmindstvalgteer”ihøjgradforladeEU”,somforetrækkesaf12pct.Sefigur3.29Selv vælgerne fra et EU-modstanderparti som Enhedslisten og et til tidereuroskeptiskpartisomLiberalAlliancebakkerihøjgradopommedlemskabet.IlysetafEnhedslistenshårdeEU-skepsiserdetopsigtsvækkende,at59pct.afderespondenter, der angiver at ville stemme på partiet, bakker op om EU-medlemskabet.Blandtderespondenter,dervilstemmepåLiberalAlliance,er65pct.formedlemskabet.Målingen bekræfter også den høje danske anerkendelse af EU’s økonomiskeværdi for Danmark. 53 pct. af respondenterne vurderer, at EU har en positivøkonomisk betydning mod 17 pct., der mener, at betydningen er negativ.Desudener”frihandel”det,somlangtdeflestefokusgruppedeltagerefremhæver,somdenstørstefordelvedDanmarksEU-medlemskab.

29 På grund af afrunding kan der, hvor flere kategorier er lagt sammen, være afvigelser mellem de tal, der refereres i brødteksten, og de tal, der fremgår af graferne.

RAPPORT

28

Figur 3. Danskerne foretrækker fortsat EU-medlemsskab Foretrækker du samlet set, at Danmark forbliver i eller forlader EU?

Note: YouGov baggrundsspørgsmål. N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Figur 4. EU har en positiv økonomisk betydning for Danmark Hvordan vurderer du EU's økonomiske betydning for Danmark?

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Danskernes tilgang tilEUbyggerpåenkombinationafnyttebaseretopbakningogsuverænitetsbaseretskepsis,hvordeterdekonkretefordelevedsamarbejdetsnarere end følelsen af et tæt fællesskabmedEuropa, dermotiverer flertallet.Det betyder i det daglige, at de fleste også er ganske tilfredse EU-borgere. Sålængedensuverænitetsbaseredeskepsisikke”aktiveres”–foreksempelgennemfolkeafstemningskampagner–erderengenerelthøjEU-opbakning.Et absolut flertal på 50 pct. af respondenterne i vores måling er rede til atacceptereet trade-off,hvor ”DanmarkskalsamarbejdemedEU,nårdetgavnerdanske interesser, også selv om det indebærer, at Danmark på visse områderafgiversuverænitettilEU”(35pct.vilikke,og15pct.vedikke).Etstortflertaleraltså generelt villig til at acceptere en vis grad af suverænitetsafgivelse til EU,

36%

28%

15%12%

9%

Foretrækker i høj grad, at Danmark forbliver i

EU

Foretrækker i nogen grad, at Danmark

forbliver i EU

Foretrækker i nogen grad, at Danmark

forlader EU

Foretrækker i høj grad, at Danmark forlader

EU

Ingen af disse/ved ikke

3%1%

3% 4%6%

15%

11%

16%14%

5%7%

16%

0 –Meget negativ

betydning

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 –Meget positiv

betydning

Ved ikke

RAPPORT

29

selvomdetdogerdefærreste,der,somdennerapportvilvise,erheltkomfor-tablehermed.Figur 5. Interessebaseret EU-pragmatisme Hvilket udsagn er du mest enig i?

Note: N=1.027. Kilde: Tænketanken EUROPA.EUeretfællesskab,derkonstantudviklersigmednyedirektiverogforordnin-ger.F.eks.harEU-DomstolenudvikletenretspraksisogfortolkningafEU-retten,somikkealtidharværetforudsetitraktaterne.30Dettekanfåkonsekvenserforden nationale suverænitet og de folkelige opfattelser, der knytter sig til den.DerforharviogsåvalgtattesterespondenternesønskertilEU’sfremtid.Vibaddemovervejedefemscenarier,somEuropa-KommissionenpræsenteredeiHvidbogenomEuropasFremtid framarts2017,nemlig1)EUbørrullestilbagetildet indremarked,2)EUbør fortsættesom idag,3)EUbør fortsætte i flerehastigheder,4)EUbørintegreredyberepåfærreområder,og5)EUbørudvikleshenmodenføderalunion.31Detenestescenarie,somKommissionsformandJean-ClaudeJunckerudtrykkeligtdistanceredesigfravedlanceringenafhvidbogen,var”tilbagerulningsscenariet”.Netopdétvælgessomførsteprioritetafflestdanskere,nemlig27pct.Detmindstpopulære er ”føderalistscenariet”, som foretrækkes af blot 8 pct. Samtidig erdettescenariedetmindstforetrukneblandtdanskerne:Hele43pct.hardetsomderessidstevalg.30 For en kritik af EU-Domstolens rolle, se Morten Messerschmidt (2013): Intet over og intet ved siden af… : EU-Domstolen og dens aktivisme, People’s Press. For en kritisk analyse af EU-Domstolens politiske magt, se: Dorte Martinsen (2015), An ever more powerful court? The Political Constraints of Legal Integration in the European Union, Oxford: Oxford University Press. 31 Hvidbog om Europas Fremtid: http://ec.europa.eu/denmark/news/white_paper-160301_da.

15%

35%

50%

Ved ikke

Danmark bør ikke afgive suverænitet til EU, også selv om det somme tider kan gå ud over danske interesser

Danmark skal samarbejde med EU, når det gavner danske interesser, også selv om det indebærer, at Danmark på

visse områder afgiver suverænitet til EU

RAPPORT

30

Figur 6. Danskerne ser forskelligt på EU’s fremtidsscenarier EU har netop fremlagt fem scenarier for Europas fremtid. Hvilket af disse fremtidsscenarier mener du ville være bedst, og hvilket mener du ville være værst, for Danmark?

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Samtidigmed,attilbagerulningsscenarieterdetmestpopulærescenarie,erdetinteressantnokogsådetnæstmindstforetrukne–for19pct.erdetfemtevalget.Tiltrodsfor,atmangedanskereikkeerfortalereforettættereEU-samarbejde,ønskerdeikkeatisolereDanmarkiEuropa.Hvismankiggersamletpådansker-nes1.og2.prioriteringafscenarierne,erdetmestforetruknefremtidsscenarieet EU i flere hastigheder, hvor lande, der har lyst, går videre i et tætteresamarbejde.Dethar48pct.afdanskernesomderes1-2prioritering.Hvordan bør Danmark placere sig, hvis EU udvikles i flere hastigheder? Hersvarerblot18pct.afvælgerne,atDanmarkbørgåmedi”mindstmuligt”.Faktiskudgørdetenmindreandelenddem,dermener,atDanmarkisåfaldbørgåmedimestmuligt (21 pct.). 14 pct. ønsker at gøre som flertallet af de øvrige lande,menshvertredjepåpragmatiskvissiger,atdetafhængerafpolitikområderne. Figur 7. Danmark i et EU i flere hastigheder Hvis EU udvikles i flere hastigheder, hvor en række lande går videre med et tættere samarbejde, hvor mener du så, at Danmark bør befinde sig?

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

8%

12%

21%

15%

27%

8%

21%

27%

17%

10%

9%

25%

16%

22%

10%

15%

19%

13%

19%

16%

43%

5%

6%

9%

19%

17%

17%

17%

17%

17%

EU skal udvikles hen imod en føderal union, som et Europas Forenede Stater

EU skal fokusere på dyb integration inden for et begrænset antal politikområder

EU skal fortsætte i flere hastigheder, så de lande, der har lyst, kan indgå et tættere samarbejde

EU skal fortsætte stort set som i dag

EU skal rulles tilbage og kun fokusere på det indre marked

1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet 4. prioritet 5. prioritet Ved ikke

14%

33%

14%

18%

21%

Ved ikke

Det afhænger helt af politikområderne

Nogenlunde som flertallet af de andre lande

Danmark bør gå med i mindst muligt

Danmark bør gå med i mest muligt

RAPPORT

31

b. Holdning til globalisering EfterBrexit-afstemningeni2016spåedemange,ateuroskeptiskepartieri2017ville få flere sejre. Det er ikke sket, og de tabte til proeuropæiske partier ogpolitikere ved valg i Østrig, Holland og Frankrig. Ikke desto mindre har deseneste års generelle fremgang for euroskeptiskepartier givet anledning til enteseom,atderfindesetvoksendeskelmellem”vindere”og”tabere”afglobalise-ringen.TabernevenderryggentilEU,lyderdetofteimedierogivissevidenska-beligestudierafsocio-demografiskeforhold.32Mendentesekannæppeforklaredet danske nej den 3. december 2015. Ifølge Tænketanken EUROPAs målingopfatter langt de fleste danskere globalisering som en mulighed fremfor entrussel.62pct.svarer”mulighed”,mod20pct.dersvarer”trussel”.Det seneste Eurobarometer fra maj 2017 viser, at danskerne sammen medsvenskerneliggerheltitopiEU-28iforholdtilpositiveholdningertilglobalise-ringen.81pct.erenige i,atglobaliseringerenmulighedforøkonomiskvækst.EU-gennemsnitteter59pct.IlandesomItalienogGrækenland,hvorderidisseår kanmåles en stærk euroskepsis, er tallet hhv. 49og30pct.33IDanmark erfolkogsåganskegodttilfredsemedderesøkonomiskesituationoglevestandard.79pct.svarerifølgevoresmåling,atderesøkonomiskesituationentenerblevetbedre eller har været den samme i løbet af de seneste to år, og ligeledesforventer79pct.,atdenvilblivebedreellerforbliveuændretdekommendetoår. Henholdsvis 19 og 14 pct. svarer, at deres økonomiske situation blevdårligere eller forventes at blive dårligere. To tredjedele er helt eller delvisttilfredse med deres levestandard. 12 pct. er helt eller delvist utilfredse. Ikkedestomindreerderblandtdenfemtedelafdanskerne,deropfatterglobaliseringsom en trussel, en stærk og signifikant overvægt af skeptiske holdninger tilsuverænitetsafgivelse. En regressionsanalyse viser – også når spørgsmålene erkontrolleretforsocio-demografiskeforhold–atdem,deropfatterglobaliseringsomentrussel,ervæsentligtmereskeptiskeoverforsuverænitetsafgivelseenddem, der ikke ser globalisering som en trussel. Se figur 8. Respondenter, deropfatterglobaliseringsomentrussel,haraltsåbetydeligsandsynlighedforogsåatværeskeptiskeoverforafgivelseafsuverænitet.

32 F.eks.: Armen Hakhverdian, Erika van Elsas, Wouter van der Brug, Theresa Kuhn (2013): ”Euroscepticism and education: A longitudinal study of 12 EU member states, 1973–2010”, European Union Politics (14)4: 522-541. 33 Standard Eurobarometer 87, spm. QA18.4. Målingen kan hentes her: http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/Survey/getSurveyDetail/instruments/STANDARD/surveyKy/2142.

RAPPORT

32

Figur 8. Sammenhæng mellem skepsis og holdning til globalisering Multivariat regressionsanalyse. Punktestimater med 95% konfidensinterval. Kontrolvariable: alder, køn, uddannelse og region

Note: Figuren skal ses i sammenhæng med spørgsmålet om holdninger til suverænitetsafgivelse ud fra en 0-10-punktsskala, som præsenteres i figur 12 nedenfor. Respondenter, der ser globalisering som en trussel, er 2,1 punkter mere skeptiske end respondenter, der ser globalisering som en mulighed. N=753. Kilde: Tænketanken EUROPA.

c. Tillid En anden populær forskningstese går på, at en befolknings EU-holdningerprimært er baseret på nationale forhold,mens europæiske forhold har anden-rang (derfor kaldet “andenrangstesen”). Euroskepsis afspejler negativeholdningertildennationaleudviklingherunderenprotestmoddenførtepolitik(“protesttesen”).34Vi kanmed voresmåling konstatere, at danskernes tillid tilpolitikereermegetlav.Påenskalafra0-10overpolitikertillidpositionereroverenfjerdedelsigpåenafdetremindsttillidsfuldepladser,mensblotsyvpct.eratfindeblandtdetremesttillidsfuldepladser.Hvismanserbortframidterkatego-rien(5,som16pct.vælger),fordelersvarenesigmed49pct.afrespondenterneidenikke-tillidsfuldeendeafskalaenog31pct.identillidsfuldeende.Sefigur9.

34 F.eks.: Mark Franklin, Marsh, M. og Mclaren, L. (1994), “Uncorking the Bottle: Popular Opposition to European Unification in the Wake of Maastricht”, Journal of Common Market Studies, 32: 455-472.

0123456789

10

Mul

ighe

d

Trus

sel

Forr

inge

t

Uæ

ndre

t

Forb

edre

t

Bliv

er v

ærr

e

Uæ

ndre

t

Bliv

er b

edre

Uen

ig

Hve

rken

/el

ler

Enig

GlobaliseringEgen økonomi (seneste 2 år)Egen økonomi (næste 2 år)God Levestandard

RAPPORT

33

Figur 9. Lav tillid til politikerne på Christiansborg Hvor meget eller hvor lidt tillid har du til politikerne på Christiansborg?

Note: N=1.026. Kilde: Tænketanken EUROPA.

PåEU-områdetopleveretstortflertalafdanskernesigselvsommerebekymre-deforsuverænitetsafgivelseendflertalletafpolitikerepåChristiansborg.Kun16pct. er uenige i udsagnet “Jeg er personligt mere tilbageholden over at afgivesuverænitettilEUendflertalletafpolitikerepåChristiansborg”(figur10).Blandtde respondenter,deropfatter sig selv sommeremodvilligeover for suveræni-tetsafgivelse end flertallet af politikere, sættes der flittigt kryds ved politiker-kritiske svarmuligheder. 42 pct. mener, at politikernes manglende modviljeskyldes,atdeer”udeaftritmedbefolkningen”,og27pct.mener,atpolitikerneerudeefter”personliggevinst”(figur11).Figur 10. Kløften til Christiansborg Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Jeg er personligt mere tilbageholden over at afgive suverænitet til EU end flertallet af politikere på Christiansborg

Figur 11. Mistro Hvorfor tror du, at mange af politikerne på Christiansborg er mindre tilbageholdne over at afgive suverænitet til EU, end du selv er? Du kan markere flere svar

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA. Note: N=1.276. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Manglende tillid til politikere var også etmarkant omdrejningspunkt i de femfokusgrupper.Mangedeltagereihvergruppegavudtrykfordecideretpolitiker-lede, og flere koblede deres euroskepsis sammenmed en kritik af politikeresmanglendetroværdighed:

9%7%

10%13%

10%

16%13%

11%

5%

1% 1%3%

0 - Meget lidt tillid

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 -Meget høj tillid

Ved ikke

5%

11%

22%

18%

22% 22%

Helt uenig Delvist uenig

Hverken enig eller

uenig

Delvist enig

Helt enig Ved ikke

15%

5%

21%

27%

35%

42%

Ved ikkeIngen af disseEU er kun en fordel for

eliten

De er ude efter personlig

gevinst

De mener reelt, at

afgivelse af suverænitet er

en fordel for Danmark

De er ude af trit med

befolkningen

RAPPORT

34

- Anders:35”Det [at være tryg ved suverænitetsafgivelse] kræver, at

man til en hver tid stoler på de folkevalgte politikeres forgodtbefin-dendebådeherhjemmeogoverheleEU”

- Bent:36”Detvarogsånogetmedgenerelledevedpolitikerne”[derfikmigtilatstemmenejvedfolkeafstemningenomretsforbeholdet]

- Victor:37”Retsforbeholdetmv.– jegstemtenej,da jeg ikkestolerpå,atdeEU-gladedanskepolitikereikkevilpresseDanmarklængereindiEU-samarbejdet,endbefolkningenstøtteropom.”

- Helga:38”Jeg tror ikke,detersåsimpelt,atdet [suverænitet]bareersvært at forstå. Politikerne sørger godt og grundigt for at vende ogdrejefakta,såligemegethvem,derforklarerdet,såmanforstårdet,såertillidenvæk,ogvitrorikkepådet,vifåratvide–såernejjodet”sikre”valg”.

- Jan:39”Selvfølgeligkanmanflyttes[ift.spørgsmåletomsuverænitets-afgivelse],mendetkræverjo,atderbliverryddetudipolitikeresomklæber til taburetterne, snydermedmidlerosv. – ogdet gælder allepartier”.

Enregressionsanalyseafvoresdatamaterialeviser,atder,nårderkontrolleresfor socio-demografiske forhold, er en signifikant, lineær sammenhængmellemtillid til politikere og holdninger til suverænitetsafgivelse: Jo mindre tillidrespondenterne har til politikerne, desto mere modvillige er de over forsuverænitetsafgivelse (for hvert trin, man stiger i mistillid på tillidsskalaen,stigerman0,3punktpåsuverænitetsafgivelsesskalaen).Nærværende undersøgelse er ikke tilstrækkelig til at kunne forklare heleforholdet mellem mistillid og suverænitetsbaseret euroskepsis (hvis tillidenstiger,vilskepsissåfalde?).Dogstårdetklart,atmistillidoverfordetpolitiskeetablissementspillerenrolle,ogatdenstyrkerdendanskesuverænitetsbasere-de euroskepsis. Det betyder, at en relativ stor del af befolkningen betragter

35 ”Anders” (grp. 2): 40-49 år, Region Midtjylland, Kort videregående uddannelse, Husstandsindkomst +1.000.000 kr. Vil stemme på Nye Borgerlige. Foretrækker i nogen grad, at DK forlader EU. 36 ”Bent” (grp. 3): 50-59 år, Region Syddanmark, Lang videregående uddannelse, Husstandsindkomst 800.000-899.999 kr. Vil stemme på Socialdemokraterne. Foretrækker i høj grad, at DK forbliver i EU. 37 ”Victor” (grp. 5): 18-29 år, Region Syddanmark, Lang videregående uddannelse, Husstandsindkomst 200.000-299.999 kr. Vil stemme på Liberal Alliance. Foretrækker i nogen grad, at DK forlader EU. 38 ”Helga” (grp. 4): 50-59 år, Region Sjælland, Mellemlang videregående uddannelse, Husstandsind-komst +1.000.000 kr. Ved ikke hvad hun vil stemme. Foretrækker i nogen grad, at DK forlader EU. 39 ”Jan” (grp. 4): 40-49 år, Region Sjælland, Mellemlang videregående uddannelse, Husstandsindkomst +1.000.000 kr. Vil stemme på Liberal Alliance. Foretrækker i nogen grad, at DK forlader EU.

RAPPORT

35

politikerneogpartiernesomutroværdigeienfolkeafstemningskampagne.Deteridensammenhæng interessant,hvaddeltagerne i fokusgrupperneefterspurgtesomalternativeoplysningskanaler.Endelønskede,atEU’s”informationskontor”kommerepåbanenog fortalte, hvadEU foretager sig.Andreønskedeengage-mentfra”neutrale”stemmerframedieverdenen,mensdem,dertrodsaltsåenrolle for partierne, ønskede, at de kommed fælles, objektive udmeldinger om,hvaddervartilafstemningoghvorfor.7. Danskernes forhold til suverænitetsafgivelse a. Hvor udbredt er modviljen? For at vurdere omfanget af danskernes suverænitetsbaserede skepsis har vistillet respondenterne spørgsmålet: “Hvad er generelt set din holdning til, atDanmarkafgiversuverænitettilEU?”påenskala,hvor0er“Detstøtterjegfuldtud”,og10er“Detstøtterjegsletikke”.På den ”suverænitetsafgivelsesskala” placerer 12 pct. sig blandt de tre mestpositive svarmuligheder,mens31pct.placerer sigblandtde tremestnegativesvarmuligheder. 57 pct. er at finde i midterkategorierne, mens 10 pct. svarer”vedikke”.Da vi ønsker at undersøge flest mulige årsager bag suverænitetsbasereteuroskepsis har vi til brug for udformningen af spørgeskemaet anvendt enkombinationaf tospørgsmål.Hvismanikkeeruenigiudsagnet“Danmarkskalsamarbejde med EU, når det gavner danske interesser, også selvom detindebærer,atDanmarkpåvisseområderafgiversuverænitettilEU”,ogsamtidigplacerersigindenfordefemmestpositivesvarmulighederpåsuverænitetsafgi-velsesskalaen, så regnes man i målingen for ikke at have enmodvilje over forsuverænitetsafgivelse.Itrådmeddenneinddelingkan26pct.afdanskernesigesikkeathavemodviljeoverforsuverænitetsafgivelse.Omvendterderopimod74pct.afdanskerne,deristørreellermindregradsersuverænitetsafgivelsesomnogetnegativtellereruafklarede.Omkringhvertredjedanskererstærktmodvilligoverforsuveræni-tetsafgivelse.

RAPPORT

36

Figur 12. Holdning til suverænitetsafgivelse Hvad er generelt set din holdning til, at Danmark afgiver suverænitet til EU?

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

At op mod tre-fjerdedele af danskerne kan nikke genkendende til at væremodvilligeelleruafklaredeoverforatafgivesuverænitettilEUerhøjt.Danmarkerdaogsåhistorisk setdetmest skeptiskemedlemsland iheleEU i forhold tildensuverænitetsbaseredeeuroskepsis.40b. Hvor suveræn er Danmark? Somindledningsvistnævntmener38pct.afdanskerne,atDanmarkalleredeharafgivetformegetsuverænitettilEU.14pct.regnerikkeDanmarkforetsuveræntlandidag(denandelafrespondenterne,derplacerersigpådennederstehalvdelafen0-10-punktsskalaover,hvorsuverænDanmarkeridag).Etstortflertal,60pct.,eratfindeiskalaensøvrehalvdel,omendkun3pct.vælgertopplaceringen10 (fuldstændig suveræn).Detbetyder, atmensDanmarkgenerelt anerkendessom et suverænt land, anerkendes det også indirekte, at suverænitet er enfleksibelstørrelse,ogatdererbegrænsningerpåDanmarkssuverænitetidag.SelvstoreEU-landesomFrankrigogTysklandharikkeabsolutmulighedforatudøvemagt, og nationale reguleringer er påvirket af beslutninger truffet i EUellerviaandre internationaleorganisationer.Dettegælder i endnuhøjeregradformindrelandesomf.eks.Danmark.Danmarkssuverænitetermedandreordrelativ og udøves i et gensidigt afhængighedsforhold med instanser uden forlandetsgrænser.40 Se Catharina Sørensen (2007) op cit., og (2016): ”Nordic Eurosceptic Voting in 2014: Denmark, Finland, and Sweden”. I: Nielsen, Julie H. og Mark Franklin: The Eurosceptic 2014 European Parliament Elections. Second Order or Second Rate? Palgrave Studies in European Union Politics, Palgrave Macmillan UK.

4%2%

6%

10%

7%

15%

7%9% 9%

4%

18%

10%

0 – Det støtter jeg fuldt

ud

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 – Det støtter jeg slet

ikke

Ved ikke

RAPPORT

37

Andelen af respondenter, der vælger topplaceringen ”fuldstændig suveræn”,stiger fra 3 pct. til 11 pct., når vi spørger ind til, hvor suverænDanmark villeblive,hvisvimeldteosudafEU.En lillegruppeafdanskeremenermedandreord,atdeterDanmarksEU-medlemskab,derstårivejenforfuldsuverænitet.Tendensen til at se Danmark som mere suveræn uden for EU gør sig kungældende,nårmansammenholderdetre”mestsuveræne”svarmuligheder.Nårmansammenholderheledenøvrehalvdelafskalaenfordetospørgsmål,erderfaktisklidtflere,deropfatterDanmarksomsuverænindenforEU(60pct.)endudenforEU(57pct.). Figur 13. Hvor suveræn er Danmark? Hvor suverænt et land er Danmark i dag? Og hvor suverænt et land ville Danmark blive, hvis vi meldte os ud af EU?

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

c. Hvad gør Danmark suveræn? Ud over at tegne et billede af omfanget af danskernes suverænitetsbaseredeeuroskepsis giver vores måling også et indblik i, hvad danskerne i praksisforbindermeddetatværeetsuveræntland.Viharsåledesbedtrespondenterneidentificere de forhold, de mener er vigtige for et lands suverænitet, samt deforhold,deridagmenesatudgøredestørstetruslerforDanmarkssuverænitet.

1% 1%2%

4%6%

15%14%

21%

16%

6%

3%

12%

2% 1%4% 5% 5%

9%8%

10%

14% 13%11%

20%

0 – Slet ikke suverænt

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 –Fuldstændig

suverænt

Ved ikke

Hvor suverænt et land er Danmark i dag?

Og hvor suverænt et land ville Danmark blive, hvis vi meldte os ud af EU?

RAPPORT

38

Figur 14. Drømmen om selvstændighed Hvilke af disse forhold er i dine øjne de vigtigste for et land ift. at have suverænitet?

Note: Respondenterne kunne give op til tre svar. N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Målingen viser, at danskernes suverænitetsopfattelse er bundet tæt op pånationaledemokratiske institutioner somFolketingetogegnedomstole.Fællesidentitet–somellersofte fremhæves idenoffentligedebat– tillægges idennesammenhængenrelativlillebetydning.Vægtenerpåevnentilatbeslutteegnelove (et forhold 40 pct. sætter kryds ved), samt at det er egne domstole, dertræffer afgørelser (35 pct.). At det er disse to kriterier, der er centrale forrespondenterne,flugtergodtmeddenstærkesuverænitetsbaseredeeuroskepsisi Danmark. Her repræsenterer EU en udfordring: Ønsker man fuldstændigkontroloveregneloveogfuldstændiguafhængighedafinternationaledomstolekommerdetikonfliktmeddeforpligtelser,somDanmarkharvalgtatunderlæg-gesigsommedlemafEU.Spørgsmåletgiverderforetgodtindbliki,hvorfordererstærksuverænitetsba-seret euroskepsis i Danmark. Fælles beslutningstagen i Bruxelles og EU-Domstolens jurisdiktionernemlig tydeligeeksemplerpå, atDanmarkpåvirkesudefra.DanmarkkanikkeværeEU-medlemogsamtidighavesuverænmulighedfor at bestemme alle sine love og være uafhængig af EU-Domstolen. Det ersnarereetbåde-og,hvorDanmarksomEU-medlemharmedindflydelsepåEU’s

14%

1%

2%

3%

7%

9%

10%

16%

17%

22%

24%

27%

31%

35%

40%

Ved ikke

Ingen af disse

Stor befolkning

Stort militær

Fælles identitet

Evnen til at modstå påvirkning fra andre lande

Indflydelse på verden omkring sig

Mulighed for at indgå alliancer med ligesindede lande om løsning af fælles udfordringer

Egen møntfod

Retten til at udtræde af et samarbejde, man ikke længere ønsker at være bundet af

Stærk økonomi

Kontrol over egne grænser

Evnen til at sikre sit lands interesser bedst muligt

At det er landets egne domstole, der træffer afgørelse

Evnen til selvstændigt at beslutte sine egne love

RAPPORT

39

beslutningsproces, og når beslutningen er truffet, er det op til Folketinget atoversætteogudmøntedisseEU-reglerpådanskgrund.Flere af de øvrige svarmuligheder til spørgsmålet om, hvad der giver et landsuverænitet, som ”evnen til at sikre sit lands interesser bedst muligt” og”indflydelse på verden omkring sig”, er umiddelbart kompatible med EU-samarbejdet.Mendeteraltsåikkedeforhold,somdanskerneprimærtassocie-rermedsuverænitet.Viharogsåbedtrespondenterneomatrangereenrækkeeuropæiskelandeudfrahvorsuveræne,devurderesatvære.HerrangeresTysklandklartoverlandesomDanmark,Norge,FrankrigogPolen. Figur 15. Tyskland er mest suveræn Hvilke af disse europæiske lande opfatter du som de mest suveræne?41

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Som EU-medlem har Tyskland i princippet akkurat samme (manglende)mulighed som Danmark for at bestemme alle sine love selv, og det sammeforholdtilEU-DomstolensomDanmark.Mankanderforgættesigtil,atdetmåværeTysklandsstørrelse,oghvadderaffølgerafindflydelseogmagttilatsikreegneinteresser,derbidragertildanskernesopfattelseafTysklandssuverænitet.Men det er altså faktorer, som danskerne tilsyneladende ”overser”, når de på

41 I figuren er ved ikke-besvarelser ikke illustreret. 35 pct. benyttede denne svarmulighed.

1%

1%

4%

6%

5%

18%

29%

1%

1%

2%

1%

9%

5%

25%

8%

12%

2%

3%

1%

3%

4%

6%

18%

10%

12%

7%

2%

2%

3%

4%

5%

8%

14%

9%

12%

6%

3%

3%

4%

6%

10%

15%

9%

6%

5%

3%

6%

4%

10%

11%

15%

8%

5%

2%

3%

2%

7%

6%

12%

14%

13%

5%

4%

2%

2%

1%

7%

9%

18%

12%

8%

3%

3%

2%

2%

1%

10%

18%

11%

9%

5%

5%

1%

3%

1%

1%

28%

20%

5%

3%

3%

2%

1%

1%

2%

2%

Grækenland

Albanien

Letland

Ungarn

Polen

Island

Danmark

Frankrig

Norge

Tyskland

1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet 4. prioritet 5. prioritet 6. prioritet 7. prioritet 8. prioritet 9. prioritet 10. prioritet

RAPPORT

40

mereteoretiskvisskalgiveenkarakteristikafdetathavesuverænitet, jf. figur14ovenfor.”Indflydelsepåverdenomkringsig”vælgerblot10pct.afdanskernesomvigtigstforetlandssuverænitet.”Storbefolkning”vælgesaf2pct.Spørgsmåletom,hvaddererdestørstetruslerforDanmarkssuverænitetidag,bekræfterhellerikkebilledetaf,atdeterdetat”bestemmeegnelove”ogatdeterlandets”egnedomstole,dertræfferafgørelse”,dertilsyvendeogsidstafgør,ometlandersuverænt.Flestdanskerepegernemligpå“indvandring”(31pct.)og “islamisk terrorisme” (28 pct.) som de to største aktuelle trusler modsuveræniteten–toforhold,dertrumferdenopfattedetrusselfra“EU”(16pct.). Figur 16. Indvandring og terror som trusler mod suveræniteten Hvad, mener du, er den største trussel for Danmarks suverænitet i dag? Du kan markere op til 2 svar

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Deterogsåinteressant,atligesåmangeanser“EU’sopløsning”,som“EU”,somen trussel mod suveræniteten. Der anes dermed et skisma i debatten omDanmark, EU og suverænitet. På den ene side forestiller en stor andel afdanskerne sig en situation, hvor suverænitet er koblet op på de klassiskedemokratiske institutioner, der danner rammen om nationalstaten. Her er EUdenstoreskurk.Pådenandensideharmangedanskereentydeligfornemmelseaf,hvadder idet21. århundredeerafgørende foret lands ”overlevelse”ogdeglobalemagtforhold.Hererforholdsommasseindvandringogsikkerhedstruslerskurkene.EU-debattenomsuverænitetkøresnæstenudelukkendeud fradet førstespor.Deterderforvigtigt,atdanskepolitikereogaktører iEU-debattenblivermerebevidsteomogsåatitalesættesuverænitetudfradenvirkelighed,derkendeteg-ner et stadig mere globaliseret 21. århundrede, og som danskerne udtrykker

16%

4%

5%

12%

14%

16%

18%

18%

28%

31%

Ved ikke

Ingen af disse

Globaliseringen

Økonomisk tilbagegang

En svækkelse af NATO

EU

Et aggressivt Rusland

EU’s opløsning

Islamisk terrorisme

Indvandring

RAPPORT

41

klarebekymringerover for.Suverænitetsdebattenermedandreordnødt tilatforholdesigtilglobaliseringen,denteknologiskeudviklingogdeøvrigeforhold,deridagpåvirkerDanmark.8. Årsager til dansk suverænitetsbaseret skepsis Udoverathaveundersøgthvaddanskerne forbindermeddetathavenationalsuverænitet, har vi undersøgt, hvad danskerne er bekymrede for i forbindelsemed suverænitetsafgivelse til EU. Til de 74 pct. af respondenterne, der gavudtryk for at være modvillige eller uafklarede over for suverænitetsafgivelse,stilledevienrækkespørgsmålforatteste,hvadderkanaktiverederesskepsis.Svarene peger på, at de to stærkeste årsager til dansk suverænitetsbasereteuroskepsiserbekymringenfor,atDanmarkmisterselvstændighed,samtatEUbestemmer for meget over Danmark. Hårde og bløde suverænitetsbaseredeskeptikere er typisk fælles om substansen bag deres holdning, men de hårdeskeptikereergenereltskeptiskeaflangtflereårsagerendblødeskeptikere.a. Danmark mister selvstændighed Ietspørgsmålskalderespondenter,dergavudtrykforatværemodvilligeelleruafklarede over for suverænitetsafgivelse, svare på, hvorvidt en række udsagnharbetydningforderesholdning. Figur 17. Selvstændighedstrang og suverænitet Hvilke af disse udsagn har betydning for dit ønske om at begrænse suverænitetsafgivelse til EU? Du kan markere flere svar

Note: N=1.527. Kilde: Tænketanken EUROPA.

15%2%3%

10%14%

21%27%

33%33%

35%38%

42%46%

50%

Ved ikkeIngen af disse

Min holdning er inspireret af familie, venner og/eller …Der er for mange EU-borgere i Danmark

EU-samarbejdet sker på bekostning af de svagesteEU er udemokratisk

Det danske folk mister sin identitetManglende grænsekontrol

EU fungerer ikke ordentligt/EU er i kriseEU varetager ikke danske interesser godt nok

EU-domstolen skal ikke kunne stå over HøjesteretFolketinget bør være øverste instans for al lovgivning i …

EU bestemmer for megetDanmark mister sin selvstændighed

RAPPORT

42

Det mest populære udsagn, valgt af halvdelen, er, at “Danmark mister sinselvstændighed”.Detpegerpå,atsuverænitetsspørgsmåletformangeborgereersammenkædetmedDanmarksfremtidsomnationalstat.Debattenifokusgrupperneermedtilatunderstregedeltagerneskoblingmellemdetathavesuverænitetogdetatværeselvstændige:

- Stine:42”Og ja Danmark er også et samfund der er bygget op omkringmangeårskampforrettigheder,f.eks.iarbejdslivet,barsel,sygedageetc.Jegkunnefrygteataltdetteblevsatoverstyr,hvisvimistedevoressuve-rænitet”

- Finn:43[Suverænitet betyder] ”ALT!!! Hvis vi ikke selv kan beslutte tingomkringvorestilværelseogsamfundsorden,harviingenting.”

- Gert:44”Jamendet erdabarevores ret til selvatbestemmehvordanvilhavevoreslandudviklersig”[somvimister,hvisviafgiversuverænitet].

- Mie:45”Følermigfrihedsberøvet”[vedsuverænitetsafgivelsetilEU].To andre vægtige forklaringer står i umiddelbar forlængelse af danskernesopfattelseafdetathavenationalsuverænitet(kapitel7)oggårpå,at“Folketin-getbørværeøversteinstansforallovgivningiDanmark”,ogat“EU-DomstolenskalikkekunneståoverHøjesteret”(valgtafhhv.42og38pct.afbasenfordettespørgsmål).Detbekræfter,atsuverænitetsbekymringen ihøjgraderkobletoppånationaleinstitutioner,sommangeønskerathavesomhøjestemyndigheder.DanskerneerdogogsåEU-pragmatikere,ogdeeråbneoverforatsesagenfraflere synsvinkler. 49 pct. af respondenterne svarer, at det er i orden, at EU-DomstolendømmerDanmarkforovertrædelseafEU-retten,og51pct.siger,atdeter iorden,atEUtræfferbeslutningerved flertalsafgørelser.Såselvomderfindesenudbredtbekymring,erderogsåenbredmidtergruppeafvælgere,dersamtidig accepterer status quo i form af respekt for beslutninger og dommetruffetafEU-institutionerne.42 ”Stine” (grp. 1): 30-39 år, Region Hovedstaden, Mellemlang videregående uddannelse, Husstands-indkomst 600.000-699.999 kr. Vil stemme på Alternativet. Foretrækker i høj grad, at DK forbliver i EU. 43 ”Finn” (grp. 4): 50-59 år, Region Sjælland, Kort videregående uddannelse, Husstandsindkomst 400.000-499.999 kr. Vil stemme på Socialdemokraterne. Foretrækker i nogen grad, at DK forlader EU. 44 ”Gert” (grp. 4): 60-74 år, Region Hovedstaden, Mellemland videregående uddannelse, Husstands-indkomst 600.000-699.999 kr. Vil stemme på Dansk Folkeparti. Foretrækker i nogen grad, at DK forlader EU. 45 ”Mie” (grp. 4): 50-59 år, Region Sjælland, Mellemlang videregående uddanndelse. Husstandsind-komst 900.000-999.999 kr. Vil ikke oplyse, hvad hun vil stemme. Foretrækker i nogen grad, at DK forlader EU.

RAPPORT

43

En vigtig del af danskernes suverænitetsbaserede euroskepsis går på, hvadDanmark kan tabe ved, at der bliver “mere EU”, og ikke på modstand modkonkreteEU-forhold.Deterderforogsåinteressantatsepå,hvilkesvarmulighe-der respondenterne fravalgte,dadeblevspurgt ind tilderesgrunde til ikkeatstøttesuverænitetsafgivelse.Denmindstvalgte(10pct.)er,at“dererformangeEU-borgere iDanmark”.Selvomdet forhold ifølgeenrækkeandremeningsmå-linger vækker bekymring blandtmange danskere,46er det altså tilsyneladendeikkeenvigtigårsagtildensuverænitetsbaseredeskepsis.DetertilsyneladendehellerikkekritikkenafEU’sdemokratiskeellersocialeniveau,derbidragermesttildenneskepsis:At“EUerudemokratisk”ellerutilstrækkeligtfordesvagesteisamfundet fremhæves kun af under hver fjerde som årsag til, at de er imodsuverænitetsafgivelse.b. EU bestemmer for meget Oplevelsenaf,atEUbestemmerformeget,erdenandenheltafgørendeårsagtildansk suverænitetsbaseret euroskepsis. Næstefter “Danmark mister sinselvstændighed”, er den det mest valgte svar til spørgsmålet om, hvorfor folkønsker at begrænse suverænitetsafgivelse: 46 pct. sætter kryds ved “EUbestemmer for meget” (se figur 17 ovenfor). At EU opleves som havende formegetmagt skal ses i lyset af danskernes ønske om, at intet skal stå over denationaleinstitutioner.Andre spørgsmål i målingen, samt fokusgruppedebatten, tydeliggør ogsåkoblingenmellemmodviljemod suverænitetsafgivelse og opfattelsen af, at EUbestemmerformegetoverDanmarkogdanskerne.Isvarenetilspørgsmåletomde mulige konsekvenser på lang sigt af medlemskabet af EU vælger ca. entredjedel af respondenterne svarmuligheden “Det er ikke længere danskerne,der bestemmer i Danmark”. Samtidig er et stort mindretal på omkring hvertredjeborger– til trods fordengenerelthøjeEU-opbakning iDanmark– imodgrundlæggende europæiske samarbejdsprincipper som flertalsafgørelser, og atEU-Domstolen skal kunne dømmeDanmark for at overtræde EU-retten. Dertilkommer, at et stort flertal blandt respondenterne ikkemener, atDanmarkharstor indflydelse på EU’s politikker. 54 pct. er helt eller delvist uenige i, atDanmarkharstor indflydelse iBruxelles,mensunderhvertredje(27pct.) trordetmodsatteer tilfældet. Spørgsmåletom indflydelse spillerenvigtig rolle for

46 F.eks. ”Danskerne tvivler på fordel ved arbejdskraftens frie bevægelighed”, Ugebrevet A4, 2014, http://www.ugebreveta4.dk/danskerne-tvivler-paa-fordel-ved-arbejdskraftens-frie_19495.aspx.

RAPPORT

44

debattenomDanmark,EUogsuveræniteten,da”indflydelsepåegneforhold”eretudsagn,næstenhalvdelenafdanskerneumiddelbarttænkerpå,nårdehørerordetsuverænitet.Bedre forståelse for de muligheder, som Danmark, danske politikere ogdanskerne har for at give udtryk for deres synspunkter i Bruxelles, kunnegivetvis imødekomme en del af bekymringen for ikke at få indflydelse. Endelforklaringpå,atsåmangeeruenige i,atDanmarkharstor indflydelse iEU-institutionerne.ermuligvisogså,atEUoftebliveritalesatsom"demnedeiEU"og ikke som "os" – som noget vi er en del af. I den offentlige debat er der entendenstilatbeskriveEU-systemetsomnogetudenforDanmarkistedetforatværenoget,somDanmarkerendelaf.Ifokusgruppernesattefleredeltagereordpåopfattelsenaf,atEUbestemmerformeget,udenatDanmarkharnokatskullehavesagt:

- Mads:47”EnstordelafvoreslovgivningvillekunnetromlesafEU,hvisvihavde stemt ja [til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning].Hvadendanskhøjesterethavdedømt,kunnedermedannulleresafenEUdomstol”. ”Vimister jorettentilatbestemme,hvaddersker iDanmark.Bidforbid.Deterderfor,detersåvigtigt,atvived,hvadvisigerjatil.”

- Nikolaj:48”Detbekymrermig,atdesynesatfåmereogmeremagtoverosiDanmark. Jeg er glad for samarbejdet,menvi skal selvbestemme.Detvirkersomom,atmanbareønskermereogmeremagt"derned".”

- Vera:49”Kasper – Jeg føler, at der bliver truffet beslutninger hen overhovedetpåos,udenviharenreelindflydelsepå,hvaddervedtaget.Hvisvihavdeenstørreindflydelseogmulighedenforattageforbeholdsåvo-resselvstændighedkunnebevares,villedetgøreat–jegpersonligt–ikkevillestejle,nårEUforetagernoglevalg,somikketilgodeserDanmark.”

Yderst få af de 42 deltagere i fokusgrupperne bragte på banen, at Danmark iforhold til sin størrelse har proportionel større indflydelse i EU end de fleste

47 ”Mads” (grp. 1): 18-29 år, Region Syddanmark, Lang videregående uddannelse, Ved ikke, hvad hans husstandsindkomst er. Vil stemme på Socialdemokraterne. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU. 48 ”Nikolaj” (grp. 2): 40-49 år, Region Syddanmark, Kort videregående uddannelse, Husstandsind-komst 700.000-799.999 kr. Ved ikke, hvad han vil stemme. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU. 49 ”Vera” (grp. 5): 18-29 år, Region Hovedstaden, Lang videregående uddannelse, Husstandsindkomst 400.000-499.999 kr. Vil stemme på Venstre. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU.

RAPPORT

45

større lande. Dette tyder sammen med den kvantitative undersøgelse på, atdanskerneikkekøberargumentetom”medindflydelse”.OplevelsenafstørredanskindflydelseiBruxellesvildognæppealenefåsærligmangedanskere til at støtte suverænitetsafgivelse.Afde74pct. af responden-terne, der giver udtryk for en form for modvilje eller uafklarethed over forsuverænitetsafgivelse,medgiver cirka hver tredje at væremere tilbøjelig til atstøttesuverænitetsafgivelse,hvisDanmarkfårstørreindflydelseiEU,ogblot7pct. er “helt enige” i, at det påvirker dem i den retning. Derudover forstærkesfølelsen af, at EU bestemmer for meget, også i lyset af, at mange danskereforventer, at det er muligt med langt større selvbestemmelse uden for EU.”Selvbestemmelseoveregneforhold”erdétudsagn,somflestdanskere(57pct.)umiddelbart tænker på, når de hører ordet suverænitet. Og det er det ord, deflestedeltagereifokusgruppernespontantbrugersomsynonymtilsuverænitet.

- Mette:50”Hvisikkevivarmedlem,villevivelhavefuldselvbestemmelse?”- Victor:”SomenpånysuverænstatkanDanmarkindføredelove,Folke-

tingetbeslutter:ingenoverellervedsidenafFolketinget,somdethedder.Nårdetkommertilbi-ogmultilateraleaftaler,kanDanmarkselvsagtikkebestemme,hvadmed-/modpartenskalmene.

En yderligere faktor, der forstærker kritikken af et for magtfuldt EU, er enudbredt forestillingom,atDanmarkhar langthøjere standarderenddeøvrigeEU-lande. Ifølge vores måling og fokusgrupperne har mange danskere enopfattelse af, at høje danske standarder forringes af lave EU-standarder. Vispurgtef.eks.respondenterne,om“Danmarkkunnelavebedrelovepåmiljøom-rådet,hvisDanmarkmeldtesigudafEU”.Detvar43pct.enige i–endel flereendde30pct.,dervaruenige.Fokusgruppedeltagernegavogsåenrækkeeksempler,herunder:

- Lisbeth:51”At vores lovgivning ikke altid bliver respekteret f.eks. vedr.farvestoffer, tilsætningsstoffer medmere. Vi havde en langt strammerepolitikpådetområde,menEUbestemte”.

- Maria:52”Jegerlidtlunkenift.EU–jegsermangegodetingforvoreslilleland,men jegsavnernogleafvoreshøjestandarder,nårstoreprojekter

50 ”Mette” (grp. 3): 30-39 år, Region Hovedstaden, Lang videregående uddannelse, Husstandsindkomst 100.000-199.999 kr. Vil stemme på Alternativet. Foretrækker i høj grad, at DK forbliver i EU. 51 ”Lisbeth” (grp. 1): 40-49 år, Region Sjælland, Almen gymnasiel uddannelse, Husstandsindkomst 200.000-299.999 kr. Vil stemme på SF. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU.

RAPPORT

46

f.eks.skaltilhøringiEUsamtrisikoenforatblivedømtforprotektionis-me,nårvif.eks.vilforbydenikkel”

- Stine:”Nej[vifårikkemeremedbestemmelseafatsiddemedvedbordet]jegtror,atderermangefolkheriDanmark,somligesomjegselvmener,atviharnoglerigtigfineværdierogvilkårheriDanmark,ogjegtror,dererengenerel frygt for,atviblivernedstemtaf lande,som ikkedelerdeværdierogkrav,somvistillerherilandet”

- Grethe:53”Dererforskelligekravtileks.detrødeøkomærkeogdeteuro-pæiskeøkomærke. Jegvilleværebekymret for,omvi skulle liggeunderfor den laveste standard og ikke den højeste.”Niels: ”Grethe, der bliverdet desværre altid den laveste, for ellers bliver der bare råbt "Handels-hindring".”

- Mette: ”At vi f.eks ikke må have højere miljøstandarder end andre EUlande,forsåkandeikkeafsættevarer”

Med andre ord er ligningen, at en stor del af dansk suverænitetsbasereteuroskepsiskommerafoplevelsenaf,at:1)EUbestemmerformeget2)Danmarkharikkenokatskullehavesagt3)DanmarkharreelmulighedforatbestemmenogetandetudenforEU4)DanmarkharhøjerestandarderendrestenafEU.c. Kultur og identitet Enhyppig forskningstese går på, at holdninger til socio-kulturelle forhold somindvandringogandrekulturerkanværemedtilatforklaredensuverænitetsba-serede skepsis.54Som udgangspunkt viser vores måling, at langt de flestedanskeregenereltseteråbneforinternationaltsamarbejdesamtandrekulturer.83pct.erenigei,atinternationaltsamarbejdeergodtforDanmark.Kun5pct.eruenige.Påtrodsafmangeårigdebatom”østarbejdere”varsvarmuligheden”Derer for mange EU-borgere i Danmark” som nævnt den mindst populære, darespondenterneskulleredegøreforderesmodviljeoverforsuverænitetsafgivel-52 ”Maria” (grp. 1): 30-39 år, Region Hovedstaden, Mellemlang videregående uddannelse, Husstands-indkomst 800.000-899.999 kr. Vil stemme på Socialdemokraterne. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU. 53 ”Grethe” (grp. 2): 50-59 år, Region Hovedstaden, Mellemlang videregående uddannelse, Husstandsindkomst 200.000-299.999 kr. Vil stemme på Enhedslisten. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU. 54 F.eks.: de Vreese, C. og H. Boomgaarden (2005): ”Projecting EU Referendums. Fear of Immigration and Support for European Integration”, European Union Politics, 6(1), 59-82.

RAPPORT

47

se(seovenfor).Mendererensignifikant lineærsammenhængmellem,atmanikkeønskeratomgåsforskelligekulturer,ogsuverænitetsbasereteuroskepsis.Jomindremankanlideatomgåsenbredvifteafkulturerogideer,jomereskeptiskerman.Der er også en signifikant sammenhæng mellem indvandringsrestriktiveholdninger og modvilje over for suverænitetsafgivelse. En regressionsanalyseviser,atdem,deropleverindvandringsomentrusselmodDanmarkssuveræni-tet,ermeremodvilligeover forsuverænitetsafgivelsetilEU,enddem,der ikkegør (som nævnt i kapitel 6 er ”indvandring” den faktor, flest respondenterudpeger som en trussel mod Danmarks suverænitet, nemlig lige under hvertredje).Figur 18. Hårde skeptikere ser indvandring som en trussel Sammenhæng mellem holdninger til suverænitetsafgivelse jf. skalaen i figur 12 og oplevelsen af indvandring som en trussel mod Danmarks suverænitet. Gennemsnit og 95% konfidensinterval.

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Indvandringsdebatten og ønsket om kontrol med danske grænser var også etomdrejningspunktforfleredeltagereifokusgrupperne:

- Mia:55”Tror, at hvis vi blevpressetpåudlændingestrømmen, kunnedetgodtskabeenudmeldelsesstemning...”

- Victor:”JegerstortilhængerafidéenometforenetEuropabyggetpådeklassiskevestligefrihedsrettighederog-værdier,menjegermodstander

55 ”Mia” (grp. 3): 40-49 år, Region Syddanmark, Mellemlang videregående uddannelse, Husstandsind-komst 700.000-799.999 kr. Ved ikke, hvad hun vil stemme. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Ingen skepsis (0-4) Blød skepsis (5-7 & Ved ikke) Hård skepsis (8-10)

RAPPORT

48

af den slatne håndtering af folkevandringerne, de ydre grænser er sim-pelthenfordårligtbeskyttedeogbevogtede.”

- Karen:56”Vi skal bestemme over vores grænser, det er os, og kun osdanskere,derskalbestemme,hvemderkommerindivoresland,oghvemviønskersomnyestatsborgere”.

Hvismanfølgerdensocio-kulturelletese,såantagesbekymringenathandleom,atEUudvanderdanskidentitetogdanskeværdier–dvs.forhold,derihøjgradkanværekobletoppåsymboler.Mereendhvertredjerespondentivoresmåling(36 pct.) støtter ikke, at EU-flaget vajer sammenmedDannebrog på offentligebygninger i Danmark, men der er stadig 46 pct., der siger ja til det. 33 pct.modsættersig,atEUbrugerbetegnelsersom”præsident”og”udenrigsminister”,men42pct.siger,atdeteriorden.Ifokusgrupperneblevkulturogidentitetoftebragtopsomforklaringpådensuverænitetsbaseredeeuroskepsis,menligesomidenkvantitativeundersøgelsevardetikkedetdominerendeargument.

- Sonja:57”Hvisviafgiversuverænitet,misterviendelafdanskheden,detsæregne,dertegnerDanmark”

- Stine: ”Vi mister muligheden for at stemme imod lovforslag, som ikkestemmeroverensmeddeværdier,somviharherilandet”

- Karen: ”Det [suverænitet] kan sammenlignes med, at vi gerne selv vilbestemme,hvemvi lukker ind ivoreshjem.Atviselvharnøglentilho-veddøren,ogder ikkeerenellerandenfremmed,derbestemmer,hvor-nårvimålukkedøren,oghvornårdenskalværeåben”

- Torben:58”Jegsergerne,atvikan idetstorehelekanhavestørstmuligindflydelsepå"vort"eget.Ogafgivesuverænitetskræmmermigalenevedtankenom,atjegjosåikkeer"dansker"mere.”

- Gert: [Forklarermodstandenmod at se EU-flaget sammenmed Danne-brog på offentlige bygninger i Danmark.] ”Fordi det så ser ud som om"danskheden"ervedatglideosafhænde”

Deungedelteogsådenkulturelle tilgangtilsuverænitet.Her følgersvarstrøm-men til et spørgsmål om, hvad der var disse deltageres største bekymring iforholdtilmedlemskabetafEU:56 ”Karen” (grp. 1): 18-29 år, Region Midtjylland, Lang videregående uddannelse, Husstandsindkomst 500.000-599.999 kr. Vil stemme på SF. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU. 57 ”Sonja” (grp. 1): 50-59 år, Region Hovedstaden, Erhvervsgymnasial uddannelse, Husstandsindkomst +1.000.000 kr. Vil stemme på Alternativet. Foretrækker i høj grad, at DK forbliver i EU. 58 ”Torben” (grp. 2): 60-74 år, Region Syddanmark, Kort videregående uddannelse, Husstandsindkomst 200.000-299.999 kr. Vil stemme på Socialdemokraterne. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU.

RAPPORT

49

- Kasper:59”Deterafgivelsenafsuveræniteten.Atfranskmændogportugi-

sereinddirektekandikterelovgivningeniDanmarkgørmigtristogvred.”- Isabella:60”Jeg er bange for, at Danmark bliver en delstat, og at vores

nationale identitet ikke kan overleve dét. Måske fordi jeg ikke selv hardenstorenationalfølelse,menalligevel,somengammelbamsefrabarn-dommenienkassepåloftet,godtkanlideatdenerder.”

- Benedicte:61”At de danske værdier glemmes, at vi ikke bliver hørt ogrespekteret.Atderernogleandrelande,mednogleheltandreværdierogmålsætninger,somermedtilatbeslutteforDanmark.”

- Thomas:62”Velfærdsstat – Der er til min forståelse rigtigt mange, derkommertil[Danmark.]Danmarkkommertilatændresigformeget”

Følelserprægerholdninger: I lyset af de stærke følelser somsuverænitetsafgi-velse vækker imange af deltagerne, er det interessant, at langt de fleste giverudtrykfor,atdeikkemærkernogettilEUidagligdagen.Detvaryderstsmåtmedeksemplerpåområderelleromstændigheder,hvordet ifølgedeltagernekunnemærkes, at Danmark havde afgivet suverænitet (og de bud, der kom, var oftefaktueltforkerte–eksemplerfragruppe2,dadeltagernedirekteblevbedtomatkomme med eksempler: ”butikslukketider” og ”længere tilbageholdelse afmistænktepåløseregrundlag”).Derfor er det næppe heller flere fakta, der skal til for at italesætte den socio-kulturelleårsagtilmangedanskeressuverænitetsbaseredeeuroskepsis.Denerkoblet op på en følelse af, at EU er en trusselmod ”den danskemåde at gøretingenepå”snarereendpåfaktaomkonkreteforholdvedsamarbejdet. Ivoresfokusgrupper var det som nævnt 90 pct. af deltagerne, der gav udtryk for, atfølelserinflueredederesholdning.Den nye virkelighed: Ja-siden har i forbindelse med danske folkeafstemnings-kampagner typisk ”tabt” slaget om at tale til danskernes følelser: Det er nej-59 ”Kasper” (grp. 5): 18-29 år, Region Nordjylland, Mellemlang videregående uddannelse, Husstands-indkomst 100.000-199.999 kr. Vil stemme på Liberal Alliance. Foretrækker i nogen grad, at DK forlader EU. 60 ”Isabella” (grp. 5): 18-29 år, Region Hovedstaden, Almen gymnasial uddannelse, Husstandsind-komst 300.000-399.999 kr. Vil stemme blankt. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU. 61 ”Benedicte” (grp. 5): 18-29 år, Region Hovedstaden, Mellemlang videregående uddannelse, Husstandsindkomst 600.000-699.999 kr. Ved ikke, hvad hun vil stemme. Ved ikke, hvad hendes holdning er til EU. 62 ”Thomas” (grp. 5): 18-29 år, Region Hovedstaden, Almen gymnasial uddannelse, Husstandsind-komst 100.000-199.999 kr. Vil stemme på Dansk Folkeparti. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU.

RAPPORT

50

siden,derharvundetpådanskernessocio-kulturelletilgangtilsuverænitetsafgi-velse.Mendererbegyndendetegnpå,attilgangenfremoverogsåkankommetiludtryksometja-argument.Ja-sidenvilnemligmuligvisblivestyrketafdet,somenfokusgruppedeltager,Niels,kaldte”dennyevirkelighed”:

- Niels:63”... De [EU] skal bare tilbage til rødderne, og så bygge ud igen iforholdtildennyevirkelighed;Flygtninge,AggressivtRuslandetc.”

For femår sidenvilleNiels formentlighavestoppet sitbudpå,hvadEUburdehandle om, efter ”De skal bare tilbage til rødderne” (som nævnt i kapitel 6 erdanskernes foretrukne fremtidsscenarie for Europa at rulle EU tilbage til detindremarked).Menoverforaktuelleydretrusler–herunderbekymringenforetsvækketNATO,etsplittetVesten, terrorogetaggressivtRusland–ser flereenvigtigogstørrerolleforEU.Deteridetlysmuligt,atEUfremoverihøjeregradkan blive opfattet som et værn om, snarere end en trussel imod, danskernesværdier(seogsåkapitel9c).Nordisk samarbejde: Det er også et udtryk for den socio-kulturelle tilgang tilsuverænitet, at ideenomet tæt, overstatsligt samarbejdevækker langtmindrebekymring, såfremt der kun er tale om et samarbejde mellem lande, somDanmarkhistorisk,geografiskogkultureltsetertætpå.Næstenhalvdelenafderespondenter,derivoresmålingermodvilligeoverforsuverænitetsafgivelsetilEU, ville være tilbøjelige til at støtte suverænitetsafgivelse inden for et rentnordisk samarbejde.Ogder er langt flere, deropfatter et “overstatsligt samar-bejdeiNorden”somnogetumiddelbartpositivt,endderopfatteret“overstats-ligt samarbejde i EU” som noget positivt: 53 pct. ser positivt på et nordiskoverstatsligtsamarbejde,menstalleter33pct.foretsådantEU-samarbejde.d. Uoverskuelighed som en kritisk faktor Endeligt bekræftede vores undersøgelse en udbredt opfattelse af, at EU-samarbejdeteryderstkomplekstoguoverskueligt.Mangedeltagerefraallefemfokusgrupperfortalte,atde ikkeved,hvadEUgårudpå.Dertilkommer,atdetligetilervanskeligtatoverskuedenenormeglobalisering,sompåenlangrækkeområdergørnationaleløsningerirrelevante–eksempelvisift.IT,terrorbekæm-

63 ”Niels” (grp. 2): 40-49 år, Region Nordjylland, Mellemlang videregående uddannelse, Vil ikke oplyse husstandsindkomst. Ved ikke, hvad han vil stemme. Foretrækker i høj grad, at DK forbliver i EU.

RAPPORT

51

pelse, internationaleforbryderbander,behovforfællesstandardervedstorpro-duktionogeksport,mv.Detinteressantevedfokusgruppedrøftelsernevar,atdebekræftede,atkomplek-sitetenkombineretmedmistillidtilpolitikereisigselvskabersuverænitetsbase-reteuroskepsis.Itoafgruppernekomdeltagerneindpå,atdetbl.a.varlettereatsige”nej”end”ja”tilsuverænitetsafgivelse,fordiemnetvarforkomplekst.Vihargengivetdiskussionerneher,dadeisigselvbeskriverræsonnementetgodt:Gruppe1:

- Lisbeth:Manvedhvadmanhar,ikkehvadmanfår.Dethandleromtryg-hedfordenenkelte.

- Maria:jegerenig.- Sonja:enigmedLisbeth.- Mads:Jegerogsåenig.- Karen:ja,determeretrygtatsigenej,hvismanikkeved,hvadmansiger

jatil.- Sonja:hvisvisigernej,ervipådensikreside.- Mads:Man ved hvadman har. Nårman skal afgive noget, så bliver det

utrygt.- Lisbeth:enig- Jens:64Det er jonemmereat sigenej, for såvedman,hvadmanhar, og

hvadmanharindflydelsepå.Sigermanjatilsuverænitetsafgivelse,sigermanogsåjatildetukendte.

- Sonja:enigJens.- Lisbeth:Ogidensituationermansigselvnærmest.

Gruppe4

- Gert:Manvedhvadmanhar-manvedikke,hvadmanfår.- Mie:Atsigejatilsuveræniteterogsåetjatil-Ibestemmer....,menetnej

erogsåetopråbtilandrelandeom,atviikkeladeroskue.- Finn:Ergrundlæggendeenigiudsagnet.Hvismanertvivl,skalmansige

nej!For tvivlenopstår jo,nårman ikke følersigoplystgodtnok.Ogdetskeroftest,fordipolitikerneikkeharværetdygtigenoktilatsælgederesprodukt.

- Helga:Jegtrorikke,detersåsimpelt,atdetbareersværtatforstå.Politi-kerne sørger godt og grundigt for at vende og dreje fakta, så ligemeget

64 ”Jens” (grp. 1): 30-39 år, Region Nordjylland, Lang videregående uddannelse, Husstandsindkomst 500.000-599.999 kr. Vil stemme på Venstre. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU.

RAPPORT

52

hvemderforklarerdet,såmanforstårdet,såertillidenvæk,ogvitrorik-kepådet,vifåratvide-såernejjodet"sikre"valg.

- Jan:Erheltenig[…].Viharikketillidtildeinformationer,vimodtagerfravorespolitikere.

Følelsen af ikke at vide hvad, der egentlig foregår i EU, accentueres af denudbredtemistillidover forpolitikerne(sekapitel6):Dencocktailbidrager ikkeoverraskende til suverænitetsbaseret euroskepsis. Hvis man ikke forstår EU’sinstitutionerog ikkestolerpåpolitikerne,hvorforsågivedemmagt?Ogsådenhøje ”ved ikke”-svarprocent til flere spørgsmål i den kvantitative målingunderstreger emnets kompleksitet. Til ét af målingens sidste spørgsmål, somomhandler, hvad respondenterne selv opfatter ved ordet suverænitet, var detmuligtattilføjeandresvarenddeprægivnemuligheder.Afdeblot21deltagere,derbenyttedesigafdenmulighed,skrevfire,atdeikkeanede,hvadsuveræniteter.9. Påvirkninger Enrække indreogydre forholdogbegivenhederharbetydningfordanskernessuverænitetsforståelseogbidragertilataktivere/deaktiverefolkssuverænitets-baserede euroskepsis. Vi har bl.a. testet vælgernes syn på EU-forbehold ogfolkeafstemninger, til Brexit, til Norges EØS-medlemsskab og en række ydregeostrategiskeudfordringerforatse,omdetpåvirkerderesholdningertilEUogsuverænitetsafgivelse.a. Forbehold og folkeafstemninger Voresmålingviser,atmangevælgereserpositivtpådedanskeEU-forbehold–overforforsvarssamarbejde,retligeogindreanliggenderogeuroen.Overordnetset repræsenterer forbeholdene ’noget positivt’ for 47 pct. af respondenterne,mensblot21pct.opfatterdemnegativt (sefigur19).Det skyldes formentligetandetforhold,somvoresmålingafdækker,nemligatetabsolutflertalpå52pct.afrespondenternemener,atforbeholdenebeskytterdansksuverænitet(sefigur20). Det var også den overvejende stemning blandt fokusgruppedeltagerne påtrods af, at de fleste ikke kunne nævne alle tre forbeholdsområder. Her endrøftelseigruppe1af,hvorfordetblevetnejtilfolkeafstemningenomretsfor-beholdetidecember2015:

- Lisbeth: ”Jegstemtenej, fordi jeg ikkeer/var trygvedafgivelseafvoressuverænitettilEU”

RAPPORT

53

- Karen:”FordiEUikkeskalbestemmemereovervoresland”- Mads: ”Tror en del stemte nej fordi der blev ført enmassiv skræmme-

kampagne fradedanskepolitikeres side.Dervar ikke såmeget reel in-formation op til afstemningen. Jeg stemte i hvert fald nej, fordi jeg villeværepådensikreside”

- Lisbeth:”hvisvistemteja,trorjegogså,dethavdepåvirketvoresvelfærdnegativt”

- Anders: ”Forbeholdene er for de flestes vedkommende godeog giver etafbalanceretmedlemskabudenafgivelseafformegetsuverænitet.Ærger-ligtatviikkeermedipolitisamarbejdet.”

61pct.erifølgevoresmålingpositivtindstilledeoverforfolkeafstemningeromEU-spørgsmål.Blot12pct.sernegativtpådem.Figur 19. Forbehold og folkeafstemninger opleves positivt Her er en række begreber og temaer, der går igen i den danske EU-debat. Du bedes for hvert af dem angive din holdning til, om det i dine øjne i sig selv repræsenterer noget negativt eller noget positivt?

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Figur 20. Forbeholdene og suveræniteten Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

b. Norge, Brexit – og ”Danexit” Vi undersøgte også danske holdninger til Norges situation som EØS-medlemsamt til Brexit for at vurdere, i hvor høj grad disse landes eksempler ses som

20%

12%

7%

5%

13%

11%

12%

10%

9%

9%

11%

13%

3%

5%

3%

7%

3%

3%

1%

2%

2%

4%

18%

20%

EU-folkeafstemninger

Danske EU-forbehold

10 – Meget positivt 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 – Meget negativt Ved ikke

6% 10% 21% 26% 18% 19%De danske EU-forbehold (forsvar, retslige og indre anliggender samt Euroen) beskytter

dansk suverænitet

Helt uenig Delvist uenig Hverken enig eller uenig Delvist enig Helt enig Ved ikke

RAPPORT

54

attråværdige blandt danskerne. Brexit havde generelt et negativt omdømmeblandtdeltagerne i fokusgrupperne,derrefereredetilmedierapporteromkaosogøkonomisktilbagegang.Dervarikkedestomindreblandtflereenforventningom,athvisBrexitendagvistesigatværeenstorsucces,kunnedetgivemedvindisejlenetil fortalerefordanskudmeldelseafEU.Detblevretfærdiggjortudfraønsketomatkunne”vendetilbage”tiletfokusfordeteuropæiskesamarbejde,der primært handlede om frihandel. For indeværende var der dog selv blandtfokusgruppedeltagerne, der som nævnt alle deler en suverænitetsbasereteuroskepsis, enovervejendeopfattelseaf, at etdanskEU-exit villeværemegetnegativtforDanmark–enopfattelse,dervarblevetstyrketafdetigangværendeBrexit.HoldningernetilNorgeseksempelvarogså tvetydige.MangedanskereopfatterumiddelbartNorgesometmeresuveræntlandendDanmark.Irangeringenaf10europæiskelandeudfrahvorsuverænedeblevvurderettilatvære,vælger18pct.Norgesomførsteprioritetmodblot6pct.,dervælgerDanmark(med29pct.”vinder”Tysklandklart,sefigur15).Ifokusgruppernespurgteviindtil,hvordandeltagernesåpåstudierafNorgeserfaringmedEØS-medlemskabet,derviser,atNorge automatisk kopierer store dele af EU’s lovgivning uden indflydelse påbeslutningsprocessen.Detforholddeltedeltagerneitregrupper.Enlillegruppeaf demest euroskeptiskedeltageremente, atNorgehavde truffet et klogt valgvedtrodsaltatkunnefravælgenogetEU-lovgivning.Enandengruppe,denstørste,varikkeklarover,atNorgekopieredestoredeleafEU’slovgivning,ogvaroverrasketoverathøre,atdetkunneværekonsekvensenafatståudenfor.Dengruppehavdeforventet,atdetatståudenforEUførtetiltætpå fuldselvbestemmelse.Endeligbestoden tredjegruppeafdeltagere,derbrugteNorgesomeksempelpå,atdettrodsaltvarbedstforDanmarkatforbliveendelafEU.Enstorandelafdanskerne(49pct.)villeifølgevoresmålingværemeretilbøjeligetilatstøttesuverænitetsafgivelsetilEU,såfremtdetstodklart,atdetvarmuligtpåetseneretidspunktattrækkedenafgivnesuverænitettilbageigen (22 pct. svarede ”ingen betydning”, og 7 pct. svarede, at de ville væremindretilbøjeligetilisåfaldatstøttesuverænitetsafgivelse).Oplevelsenaf,atEUerenglidebane,der,udenmulighedforatstoppeopellergåden modsatte vej, fortsætter hen mod et Europas Forenede Stater, var etgennemgående tema, når deltagerne i fokusgrupperne redegjorde for deresholdninger til suverænitetsafgivelse. Mens de igangværende Brexit-forhandlingerviser,hvorsværtdetkanvære foret landat trækkesuverænitet

RAPPORT

55

tilbage,kandetstyrkeEU-debatteniDanmark,hvisrammernefor,hvadderkangøres,hvisderopstårutilsigtedekonsekvenser,gøresklarere.c. Intern og ekstern påvirkning Viharogsåundersøgtbetydningenafenrækkedynamikkerforrespondenternesholdning til at afgive suverænitet. For det første undersøgte vi, hvordan enhypotetisk skrue på fire EU-interne forhold, der ofte bringes op i den danskedebat,villepåvirkefolksholdninger.Detgælder: i) indflydelse iEU, ii)glideba-nenmodEU-føderationen, iii)demokratiskunderskudiEUog iv)bureaukrati iEU. Konkret spurgte vi, om folk villeændre holdning til suverænitetsafgivelse,hvisdisseforholdikkeblevsetsomenudfordring.Ligeover40pct.svarer,atdeville være mere tilbøjelige til at støtte suverænitetsafgivelse, hvis DanmarkhavdemereindflydelseiBruxelles,oghvisEUblevhenholdsvismeredemokra-tiskogmindrebureaukratisk.Omkringentredjedelangiver,atdisseforholdikkevillepåvirkedem.Ift.engarantimodatEUudvikledesigtiletEuropasForenedeStater,erderstortsetdødtløbmellemdetogrupper.33pct.villeværemeretilbøjeligetilatstøttesuverænitetsafgivelse,mens35pct. ikkeville.Deterinteressanti lysetaf,atenEU-føderationofteerblevetsetsometsærligtnegativtforholdidendanskeEU-debat.Affokusgruppernefremgikdetdog,atEU-samarbejdet,somdeteridag,er”nok”tilatvækkebekymringogmodviljemodsuverænitetsafgivelse.Selvomdetmåtteståheltklartforalle,atEUaldrigbliverenegentligføderation,vilderværestærksuverænitetsbaseretskepsisiDanmark.Figur 21. Hvad påvirker den suverænitetsbaserede euroskepsis? Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

Note: N=1.527. Kilde: Tænketanken EUROPA.

8%

10%

11%

13%

13%

15%

8%

7%

11%

10%

13%

11%

21%

22%

22%

23%

23%

19%

28%

29%

28%

23%

23%

24%

16%

10%

6%

8%

7%

11%

20%

21%

21%

24%

22%

20%

Inden for et rent nordisk samarbejde ville jeg være mere tilbøjelig til at støtte suverænitetsafgivelse

Hvis EU-samarbejdet bliver mindre bureaukratisk og mere effektivt end i dag, vil jeg være mere tilbøjelig til at støtte …

Hvis EU-samarbejdet bliver mere demokratisk end i dag, vil jeg være mere tilbøjelig til at støtte suverænitetsafgivelse

Hvis Danmark med garanti aldrig bliver en delstat i en EU-føderation, vil jeg være mere tilbøjelig til at støtte …

Hvis suverænitetsafgivelse til EU giver Danmark større indflydelse på europæisk politik, vil jeg være mere tilbøjelig til at støtte …

Jeg er klar til at støtte mere suverænitetsafgivelse, så længe det sker på baggrund af en folkeafstemning, hvor et flertal af …

Helt uenig Delvist uenig Hverken enig eller uenig Delvist enig Helt enig Ved ikke

RAPPORT

56

Udover de EU-interne forhold målte vi også betydningen af en række EU-eksterne forhold for danskernes opbakning til et tættere EU-samarbejde. Vispurgte respondenterne, hvordan forhold somDonald Trumps ”America First”politik, en svækkelse afNATO, sikkerhedssituationen i Europaog et aggressivtRuslandpåvirkedesynetpåEU.Svareterentydigt.YdretruslerfårihøjgraddanskernetilatønskemereEU.Forhvert af de fire forholdnævntovenfor, svarerover45pct. af danskerne, at depåvirkesiretningafatstøtteetmeretætEU-samarbejde,mensdetmaksimalterhvertiende,derpåvirkesiretningafatstøtteetmindretætsamarbejde.65Figur 22. Hvad udefra truer, samler internt Er der nogle af disse forhold, der kunne få betydning for din holdning til EU?

Note: N=2.056. Kilde: Tænketanken EUROPA.

d. Sprogbrug I målingen testede vi desuden betydningen af forskellige typer ordvalg for atundersøge,omdetgørenforskeliforholdtilfolkssvar.Vitestedeblandtandetordvalget at ”afgive suverænitet”. Det gjorde vi ved at dele basen på 2.056respondenter op i to grupper og formulere et spørgsmål om holdninger til atsamarbejdeomenrækkepolitikområderiEUpåtoforskelligemåder.DenførstespørgsmålsformuleringhandledegenereltomdetatsamarbejdeiEU:”Påhvilkeområder er du generelt set åben over for dansk deltagelse i EU-samarbejdet?”

65 ”Trump og Putin får danskerne til at ønske mere EU”, Tænketanken EUROPA, juli 2017, http://thinkeuropa.dk/vaerdier/trump-putin-og-terror-faar-danskerne-til-oenske-mere-eu.

29%

35%

45%

46%

51%

56%

20%

14%

7%

9%

10%

6%

30%

26%

24%

28%

21%

20%

21%

26%

25%

17%

17%

18%

Storbritanniens udmeldelse af EU

Stigende globalisering

NATO kommer under pres

Donald Trumps politik om ”America first”

Sikkerhedssituationen i Europa forværres med flere terrorangreb i europæiske byer

Rusland optræder mere aggressivt over for Europa

Ville få mig til at støtte et mere tæt EU-samarbejde Ville få mig til at støtte et mindre tæt EU-samarbejde

Har ingen betydning Ved ikke

RAPPORT

57

Den anden spørgsmålsformulering nævnte specifikt, at der ville være tale omsuverænitetsafgivelse: ”På hvilke områder er du generelt set åben over for atafgivesuverænitettilEU?”Forflereafsvarmulighederneerdertaleomområder,hvorDanmarkdeltagerpåbaggrundafathaveafgivetsuverænitetgennemtiltrædelsestraktateni1972. Figur 23. Vil gerne samarbejde – men i mindre grad afgive suverænitet På hvilke områder er du generelt set åben over for...

Note. N=1.020, 1.036. Kilde: Tænketanken EUROPA.

I lyset af den stærke danske suverænitetsbaserede euroskepsis var det atforvente, at der ville være forskel på svarene med lavere tilslutning til atsamarbejde, hvor det udtrykkeligt nævnes, at suverænitetsafgivelse ville væreinvolveret.Men størrelsenpå afgivelsen er slående, især i lyset af atmange afområderne allerede har involveret afgivelse af dansk suverænitet. For næstenhalvdelenafde12områdererdermereend20procentpointforskelpå,omfolkeråbneoverforetEU-samarbejde.Detviserbetydningenafatbringesuveræni-tetsafgivelsepåbanenidendanskeEU-debat.Ogsåifokusgruppernetogvisprogbrugopsomettema.Vispurgteblandtandetind til deltagernes associationer til ordet "suverænitetsafgivelse". Ikke overra-skende har ordet ”suverænitet” i sig selv positive konnotationer (deltagerne

65%

61%

51%

50%

43%

39%

38%

31%

29%

29%

21%

13%

13%

4%

44%

37%

30%

29%

26%

25%

25%

21%

17%

13%

10%

5%

18%

13%

Politisamarbejde

Handelsaftaler

Menneskerettigheder

Miljøpolitik

Forsvarspolitik

Asyl- og migrationspolitik

Fri bevægelighed for personer, varer, kapital og …

Landbrug og fiskeri

Udenrigspolitik

Rumpolitik

Finanspolitik

Socialpolitik

Ved ikke

Ingen af disse

...dansk deltagelse i EU-samarbejdet? ...at afgive suverænitet til EU?

RAPPORT

58

brugteudelukkendepositiveord,herunder:”selvbestemmelse”,”individualitet”,”danskernebestemmer”,”rettentilatsigefra”,”atikkealtkandikteres”),mensendelsen”afgivelse”utvetydigtassocieresmednogetnegativt:

- Maria:”Detfårentilattænkepåatmiste.Ikkenødvendigvistilfældet”- Annette:66”Atafgivesuverænitetlyderprdefinitionubehageligt”- Zenia:67”Jadeternegativtladetatafgivenoget.Nærmestuansethvad”- Jan:”Atafgivenoget,kanfolkforholdesigtil.Deterjodirektemodsataf

at"fånoget".”- Isabella:”Jegkanklaremigmedetenkeltord[tilatbeskrivehvadsuve-

rænitetsafgivelseer]:Umyndiggørelse.”Nårmantaleromat"afgive"suverænitetskabesderetnegativt ladetudgangs-punktforEU-debatten.Derimodopfattes”overladelseafbeføjelsertilEU”–ellerfælles beslutningstagen i EU – ikke nødvendigvis negativt af vælgerne. Detfremgårtydeligtaf,hvorhøjdanskernesopbakningtilEU-medlemskabeter,ogihvorhøjgradrespondenternei lysetafdenaktuelleverdenssituationforholdersigpositivtoverformereEU.Herkunnemanf.eks.ogsåforestillesigargumentetvendtpåhovedet,såEUfremoveritalesættessomnoget,derermedtilatværneomDanmarksselvstændighed,ogatDanmarkviamedlemsskabetkanværemedtilatbeskyttedanskeinteresseriEuropa.Ordvalgetgørenforskel.Betydningenafdeforskelligeorderdogindlejretidanskernesforestillingeromsuverænitet,ogdeterikkeligetilatændre45årsmelodiidendanskeEU-debat.Noget tyder på, at man vil møde umiddelbar skepsis i befolkningen over foralternativtsprogbrug,selvoverfordet,derergrundlovensfaktiskeordlyd–at”overladebeføjelser”. For nej-siden kandet være fordelagtigt at holde fast i etordvalgom,atderafgivessuverænitet,hvorimodja-sidenkunnehaveinteresseiat vælge andre ord, der ikke er så negativt ladede. Men begynder ja-siden atændreordvalget,risikererdenatmødeenfolkeligskepsisom,atderigivetfaldfifles,spinnes,ogfejesnogetindundergulvtæppet.I fokusgrupperne spurgte vi deltagerne, hvordan de ville forholde sig, hvis ja-siden i stedet for at tale om ”suverænitetsafgivelse” begyndte at tale om, atDanmark ”overlader beføjelser” for at ”få mere medbestemmelse”, ”delersuverænitet”eller”besluttertingifællesskab”meddeandrelande.Spørgsmålet66 ”Annette” (grp. 2): 30-39 år, Region Hovedstaden, Kort videregående uddannelse, Husstandsind-komst +1.000.000 kr. Vil stemme på Nye Borgerlige. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU. 67 ”Zenia” (grp. 2): 30-39 år, Region Syddanmark, Lang videregående uddannelse, Husstandsindkomst 300.000-399.999 kr. Vil stemme på Enhedslisten. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU.

RAPPORT

59

delte stort setdeltagerne i to grupper, hvordenenevarmedpå, atdet kunneværeenfordel,mensdenandengruppeikkegavmegetforalternativerne.

- Niels:”Hvismanbegynderatkaldedet"overlade"suverænitet,sålyderdetnokpænere,mendetvilpådenandensideogsåvirkesomsugarcoa-ting...””JegsynesIskalkaldedet,hvaddeter-HvisIpakkerdetindino-getandet,sådetmisforstås,såspillerIlobbyspillet. Imålære,atviikkekansegevinstenmere.””Deterogsåsvært,nårmanikkerigtigkansege-vinstenvedatafgive/uddelesuveræniteten.Handelssamarbejdetvarfint,menhvorserjegdetsmartei,atenrumænerkanbetaleendommerforatanklagemigforenforbrydelse?”

- Karen: ”Ikkehvisdestore landebestemmermere,ogatdet foregårvedflertalsbestemmelser”.

- Anders:”Dererjonetopikketaleomatdeleansvaret.”- Nikolaj:”Jegkanbedrelide"Atdele".Hvisdeterdet,vigør”.- Mads: ”Vi får nok en slagsmedbestemmelse. Spørgsmålet er bare hvor

meget”.- Niels: ”Vi deler kun ansvar, hvis vi kan sige nej, også selvom der er et

flertal,ellershedderdet"Atafgivesuverænitet". Imitkantineeksempel,såerdetnårarbejdspladsentvingermigtilatbetaleforbuffeten,selvomjegbestillerenpizzapå"kødfridag".”

- Morten:68”at dele ansvarmedEU - - - enmeget neutral og anti negativsætning”.

- Jan: ”Mendetpasser jo ikke -Fordeter jo ikke i fællesskabmedandreEU-lande.De flesteandreEU-landehar langtmere indfyldelseendDan-mark.”

- Gert:”Manskalikkebrugetetandetord.Deterjoafgivelseafsuverænitethvergang,EUfårlovatbestemme”.

- Finn:”Detvilleværemisvisende.Forsomtidligerenævnt,harvietaltforlilleantalstemmertil,atmankankaldedetdemokratisk.”

- Peter:69”Synesikkehelt,atdetotingerdetsammeiminopfattelseafordet"suverænitetsafgivelse".Formigersuverænitetsafgivelsemereno-getmed,atvitagermagtenvækfradanskerneoggiverdentilnoglepoli-tikere”.

68 ”Morten” (grp. 2): 30-39 år, Region Sjælland, Erhvervsfaglig uddannelse, Vil ikke oplyse husstandsindkomst. Ved ikke, hvad han vil stemme. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU. 69 ”Peter” (grp. 5): 18-29 år, Region Midtjylland, Erhvervsgymnasial uddannelse, Husstandsindkomst 100.000-199.999 kr. Vil stemme på Liberal Alliance. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU.

RAPPORT

60

- Kasper:”Deterjoogsåensuverænitetsafgivelse,atvierborgereiDan-mark.Derafgivervivoresindividuellesuverænitetforatindgåidetdan-skefællesskab.”

Vi bad derfor også deltagerne komme med deres egne bud på et eventueltalternativtsprogbrug.

- Stine:”Stemme–bestemme”.- Lisbeth:”Byttehandel”.”Nogetfornoget”.- Morten:”Hjælpe,dele,fælles,sammenomtingene”.- Nikolaj:”Denpositiveklangvilkomme,hvismanbegynderatinformere

omdetpositivevedEU.Jegkanikkehuske,atnogenhartaltomandetenddetnegative”.

- Annette:”Jegtror,detvillehjælpe,hvisvihavdemereatskullehavesagtdernede,istedetforatdekanbestemmeoveros”.

- Grethe:”Endnuengangforklaringpå,hvaddetvilbetydeforvoreshver-dag.Oggarantifor,atdetkanrullestilbage,hvisikkeløfterneholder.”

- Bent:”Hvismanønskerenmereneutraldebat,villemannæppebrugeordet[suverænitet].”

- Mette:”EUarbejderforvoresfællesinteresser”.- Flemming:70”Ataltkangenforhandles”.- Jens-Erik:71”Atdeterdetbedste(eneste)fordanskereogfædreland”.- Nanna:72”Kørepåfolksfølelser,skabetryghedidebatten”.- Finn:”Samarbejdsbeslutning???”- Helga:”Atlaveaftalerlyderbedreimineører”.- Benjamin:73”Jegsynesgenerelt"suverænitet"eraltforbombastisketord.

Ikkeatjegnødvendigvisharetbedresynonymfordet.Mensuverænitets-afgivelseervelibundoggrundetspørgsmålomatdanneetkompromis,sådetkunnemanmåskebegyndeatkaldedet.”

70 ”Flemming” (grp. 3): 30-39 år, Region Hovedstaden, Lang videregående uddannelse, Husstandsind-komst 700.000-799.999 kr. Vil stemme på blankt. Foretrækker i høj grad, at DK forbliver i EU. 71 ”Jens-Erik” (grp. 3): 60-74 år, Region Midtjylland, Erhvervsfaglig uddannelse, Husstandsindkomst 300.000-399.999 kr. Vil stemme på Socialdemokraterne. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU. 72 ”Nanna” (grp. 3): 60-74 år, Region Midtjylland, Mellemlang videregående uddannelse, Husstands-indkomst 400.000-499.999 kr. Vil stemme på Socialdemokraterne. Foretrækker i høj grad, at DK forbliver i EU. 73 ”Benjamin” (grp. 5): 18-29 år, Region Hovedstaden, Almen gymnasial uddannelse, Husstandsind-komst 100.000-199.999 kr. Vil stemme på Enhedslisten. Foretrækker i høj grad, at DK forbliver i EU.

RAPPORT

61

Itrådmeddenførnævntedebatom,atden”nyeverdenssituation”idagkanpåvirkedanskernetilatønskemereEU,blev”tryghed”fremhævetsometafja-sidensstærkestekort:

- Lotte(moderator,tilgruppe3):”Hvilkefølelserskal[ja-siden]taletil?”- Mette:”Tryghed”-- Mia:”Fornuften...Ihvormegetstærkeremanernårmanstårsammen.”- Nanna:”Tryghedang.terror"- Bent:”Sammenholdet/solidariteten.Ogfølelsenafatgivedenbedste

orienteringmankan.Vedatsnakkesammen-såvibl.a.undgårkrigen.”- Flemming:”Synergiermenneskermedforskelligbaggrundimellem”.- Sofie:74”Tryghedifht.ydregrænserellerydretrusler(krig,terror,flygt-

ningeosv)”.- Flemming:”HvilkenkrigreferererdutilBent?”- Bent:”Jegrefererertilbegrebet.Periodenfra1945tilnuerdenlængstei

denkendtedanmarkshistorie,udenkrigiDanmark.”- Flemming:”Arh,ok.”- Nanna:”Laveentryghedspakke:undgåterror,snakkesammenlandene

imellem”.- Mette:”VidelervoresEuropa”.”ViersammenomvoresEuropa”.”Det

skalværenogetmedatetablereEU'snye"brand"omkringsammenhold,sharingiscaring.Mankanikkelængeretaleindifællesskab,formangefølersigmegetanderledesendderesterendelande-eftersomvierblevetsåmange”.

Derliggeretpåfaldendeuudnyttetpotentialeforja-sideniattalesuverænitetopsomnoget,derogsåkanstyrkesgennemEU-samarbejdet.Menderer samtidigenrisikofor,atmanvilblivemødtafantipatifranoglevælgergrupper.10. Portræt af den suverænitetsbaserede euroskepsis Vores målinger gør det også muligt at tegne et socio-demografisk portræt afhvem,derdelerdensuverænitetsbaseredeeuroskepsisiDanmark,oghvemderikkegør.

74 ”Sofie” (grp. 3): 30-39 år, Region Hovedstaden, Lang videregående uddannelse, Husstandsindkomst 900.000-999.999 kr. Vil stemme på Venstre. Foretrækker i nogen grad, at DK forbliver i EU.

RAPPORT

62

a. Alder og skepsis hænger sammen Undersøgelser af sammenhænge mellem euroskepsis og socio-demografiskevariable, særligtkøn,alder, region,uddannelseog indkomst,75pegeroftepå, atkvinder,ældre,folkudenforstorbyerne,lavtuddannedeog-lønnedehartendenstilatværesærligtskeptiske.76Nærværendemålingviserenrækkesammenhæn-ge mellem den suverænitetsbaserede skepsis og de forskellige socio-demografiskevariable,derkundelvistbakkeropomdenanalyse.Regressions-analyser er med til at vise, i hvor høj grad køn, alder, region, uddannelse ogindkomstermedtilatforklare,hvormodvilligmaneroverforsuverænitetsafgi-velse,nårderkontrolleresforbetydningenafdeøvrigevariable.Figur 24. Hvem er skeptiske? Multivariat regressionsanalyse: Socio-demografiske forholds forklaring af suverænitetsbasereret euroskepsis. Punktestimater med 95 pct. konfidensinterval.

Note N=1.511. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Køn er ikke en signifikant forklaringsvariabel i forhold til, ommaner for ellerimodsuverænitetsafgivelse.Målingenviserdog,atkvindererunderrepræsente-ret i begge ender af skalaen, dvs. både blandt de mest modvillige over forsuverænitetsafgivelseogblandtdemindstmodvillige.

75 For en drøftelse af den danske kontekst, se f.eks. Buch, R. og Hansen, K. M. (2002): ”The Danes and Europe: From EC 1972 to Euro 2000 – Elections, Referendums and Attitudes,” Scandinavian Political Studies, 25: 1-26. 76 Et billede, der delvist blev bekræftet ved Brexit-afstemningen, se f.eks.: http://www.bbc.com/news/uk-politics-38762034.

0123456789

10

Man

d

Kvi

nde

Kor

t

Mel

lem

Lang

18

-29

år

30

-39

år

40

-49

år

50

-59

år

60

-74

år

Hov

edst

aden

Sjæ

lland

Sydd

anm

ark

Mid

tjylla

nd

Nor

djyl

land

Min

dre

end

30

0.0

00

kr.

30

0.0

00

-59

9.9

99

kr.

60

0.0

00

-89

9.9

99

kr.

90

0.0

00

kr.

elle

r m

ere

Køn Uddannelse Alder Region Husstandsindkomst

RAPPORT

63

Hvilken region, man bor i, forklarer heller ikke den suverænitetsbaseredeeuroskepsis.77Derimoderderentendenstil,atuddannelseogindkomstspilleren lille rolle. Folkmed en lang videregåendeuddannelse ermindremodvilligeend de øvrige grupper, om end den lineære sammenhæng ikke er videre stor.Målingenviserogså,atderermestskepsisoverforsuverænitetsafgivelseblandtdemidenlavesteindkomstkategoriogblandtdemmedkortestuddannelse.Aldererdenklartvægtigstesocio-demografiskeforklaringsfaktor.Ungeerlangtmindre modvillige over for suverænitetsafgivelse end landsgennemsnittet, ogselvom der er en stagnerende effekt ift. den ældste aldersgruppe, stiger densuverænitetsbaserede skepsis signifikant med alderen. Det er påfaldende, atunge ikke destomindre var underrepræsenteret blandt ja-sigerne ved folkeaf-stemningenomretsforbeholdeti2015(tilspørgsmåletivoresmålingom,hvadman stemte til folkeafstemningen, svarer blot 23 pct. af de 18-29-årige, at destemteja,menslandsgennemsnitteter34pct.).OgungeblevdaogsåudråbtsomenstærkskeptikergruppeiDanmarkiforbindelsemedafstemningen.78Voresmålingpegerdogpå,atungedanskerehverkenmarkerersigmedstærkskepsis mod EU-medlemskabet eller i forhold til suverænitetsafgivelse –tværtimod. Men ligesom kvinderne adskiller de unge sig fra gennemsnittet iforholdtilatværelangtmeretilbøjeligetilatsvare”vedikke”ogikkeatstemme.b. Sig mig hvem du stemmer på… …og jegskal sigedig,hvaddumeneromsuverænitetsafgivelse.DetmundhældkanihøjgradbrugesiforholdtilholdningertilsuverænitetsafgivelseiDanmark.Målingenbekræfter,atdevælgere,dersiger,atdevil stemmepåEU-skeptiskeNyeBorgerligeogDanskFolkeparti,hvisdervarfolketingsvalgidag,placerersigideneneendeaf suverænitetsafgivelsesskalaen,mensdem,dervil stemmepåEU-positive De Radikale og Alternativet placerer sig i den modsatte ende –omendikkesåyderligt.

77 Bortset fra at Hovedstaden var signifikant mere positiv end Midtjylland. 78 Bl.a. ”Denne befolkningsgruppe gav et rungende nej”, http://nyheder.tv2.dk/2015-12-04-denne-befolkningsgruppe-gav-et-rungende-nej-til-eu og ”Den unge globale generation stemmer nej”, https://www.b.dk/politiko/den-unge-globale-generation-stemmer-nej.

RAPPORT

64

Figur 25. En klar politisk polarisering i suverænitetsdebatten Multivariat regressionsanalyse. Sammenhæng mellem holdninger til suverænitetsafgivelse (jf. figur 12) og partivalg (”Hvad vil du stemme, hvis der var folketingsvalg i dag?”). Punktestimater og 95 pct. konfidensinterval. Kontrol for køn, alder, uddannelse, region og indkomst.

Note: N=1.456. Kilde: Tænketanken EUROPA.

Jf. denne rapports operationelle definition af suverænitetsbaseret euroskepsis(sekapitel7), hvorman regnes for skeptisk, hvisman placerer sig på punkt 5elleroverpådenneskala,erdetopsigtsvækkende,atdetbloterdeRadikaleogAlternativetsvælgere,der ikkekansigesatdeledenneeuroskepsistype.Deterdesudenpåfaldende, hvor tætde flestepartiers vælgereplacerer sigpåhinan-den, hvisman ser bor fra Nye Borgerliges og Dansk Folkepartis vælgere. DengennemsnitligeforskelpåvælgernebagDanmarks”tredjemestskeptiske”parti,Enhedslisten,ogDanmarks”tredjemestpositive”parti,Venstre,erpåblotca.1trinpå11-punktsskalaen–medalledeøvrigepartiersvælgeremidtimellem. Figur 26. Sammenhæng med holdning til EU-medlemskabet Sammenhæng mellem holdninger til suverænitetsafgivelse (jf. figur 12) og medlemskab af EU. Gennemsnit og 95 pct. konfidensinterval.

Note: N=1.756.Kilde: Tænketanken EUROPA.

0123456789

10

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

I høj grad at bliveI nogen grad at bliveI nogen grad at forladeI høj grad at forlade

RAPPORT

65

DeterogsåligetiludfradanskernesholdningtilEU-medlemskabetatforudsige,hvor på suverænitetsafgivelsesskalaen, de befinder sig. Som nævnt i kapitel 6ønsker36pct.afdanskerne”ihøjgradatforbliveiEU”,28pct.svarer”inogengradforbliveiEU”,15pct.”inogengradforladeEU”og12pct.”ihøjgradforladeEU”.Dererenstærk,lineærsammenhængmellemdissekategorierogplaceringpåsuverænitetsafgivelsesskalaen(sefigur26).Igenerdetpåfaldende,atselvdemestEU-positivedanskereharengennemsnitsplaceringpåpunkt4påsuveræ-nitetsafgivelsesskalaen.Der ermed andre ordmeget få i Danmark, der er heltåbneoverforsuverænitetsafgivelse.

RAPPORT

66

KONKLUSION OG ANBEFALINGER 11. Konkluderende bemærkninger a. Grundlovens § 20 som værn Somde flestekompleksebegreberbetydersuverænitetmange tingogopfattesforskelligtaf forskelligemennesker.Voresmålingpegerpå,at toassociationer,nemlignationalselvstændighedogselvbestemmelse,erdemestcentraleforflestdanskeres suverænitetsopfattelse. Selvstændighed er ofte koblet op på enjuridisksuverænitetsforståelse,mensselvbestemmelseerkobletoppåenfaktisksuverænitetsforståelse.Detharliggetudoverdennerapportsrammeratetablereom,ogihvorhøjgrad,EU direkte og indirekte påvirker og har potentiale til at påvirke Danmarksselvstændighed,ogligeledesom,ogihvorhøjgrad,danskernesselvbestemmelsepå forskellige politikområder i praksis ville være højestmed eller uden danskdeltagelse ved forhandlingsbordet i Bruxelles. Men vi kan på ovenståendebaggrundkonstatere,atenbetragteligvælgergruppeharentraditionelsuveræ-nitetsforståelse omDanmark som et selvstændigt, afgrænset stykke land, hvordet inden for landegrænserne alene er landets institutioner og borgere, derbestemmer.Deterensuverænitetsopfattelse,derhar langehistoriske trådeogforbindelser tilbage til tanken omnationalstaten somden primære ramme forpolitikudøvelse. De hårde suverænitetsbaserede euroskeptikere ønsker ikke atopgivedenneide.Flertallet af danskere er dog på pragmatisk vis villige til at acceptere EU-Domstolens kontrol og flertalsafgørelser i EU og rummer dermed både detnationaleogdeteuropæiske.Etmegetstortflertalbakkeropomselvemedlem-skabetafEU.Kombinationenafønsketomensuverænnationalstatpådeneneside,ogopbakningentilinternationaltengagementpådenandenside,hargjortDanmark til landet,hvor fåelskerEU,men færrehaderEU.De fleste lever fintmeddet,somdeter.Voresundersøgelseviser,atgrundlovens§20afmangedanskereopfattessometværnomDanmarkssuverænitet.DerharderforiforbindelsemeddanskeEU-folkeafstemninger været en diskrepans mellem det, mange tror, Danmark harståetoverforatafgive,ogdenbeføjelsesoverladelse,derrentfaktiskharværettil afstemning. Sat hårdt op handler danskernes suverænitetsbekymringer om,hvorvidtEUtruer”dendanskemådeatgøretingenepå”,mens§20handlerom,

RAPPORT

67

hvorvidtetnyt tiltagdækkeroverennyEU-beføjelsemeddirektevirkning fordanske borgere og virksomheder. Dertil kommer, at mange danskere harbetydeligmistillid tildepolitikere,derskal forsøgeat formidle,hvaddererpåspilveddeforskelligefolkeafstemninger.DetførernoglegangetilenEU-debat,der bliver afsporet, og hvor parterne taler forbi hinanden. FolkeafstemningerkommertilathandleomheleEU’snatur,selvomdethverkener,hvadetflertalafdanskereønskeratgøreopmed,ellerdet,derrentfaktiskskaltagesstillingtil.b. Forbeholdene som værn Voresmåling viser, at et stort flertal af danskerne forventer, at de danskeEU-forbehold beskytter Danmarks suverænitet. Men spørgsmålet er, om detforholdersigsådanipraksis.Man kan sige, at Danmark stadig har ret til at slå egenmønt, da vi har tagetforbeholdoverfortredjefaseiDenØkonomiskeogMonetæreUnion.HervirkerforbeholdetsometværnimodeuroenogDenEuropæiskeCentralbank.Ipraksiskanmandogdiskutere,hvormegenmonetærsuverænitetDanmarkkanudøve,forkronenskyggereuroenietogalt,ogdendanskeøkonomierdybtafhængigafkonjukturudviklingenpådetindremarked.FormeltharDanmarksuverænitettilatforetagedevalueringer,menipraksiseretbredtflertaliFolketingetenigeom,atdetikkeeridanskinteresseatgåenegang.Såfremtenfremtidignyeuro-krisegørbåndetmellemkronenogeuroenuhensigtsmæssigt,vildetdogaltandetligeværelettereforDanmarkendforeteuro-landatbrydemedsamarbejdet–mendetforudsættervelatmærkeenkriseafhidtilukendtstørrelse.I forhold til retsforbeholdet harDanmark bevaret sin juridiske suverænitet påområdet:Danmarkhar ikkeoverladtbeføjelser tilEU iht. grundlovens§20.Etflertal i befolkningen ønskede i 2015 at bevare retsforbeholdet, om end dersamtidigvaretsolidtflertal,dergernevildeltagefuldtudiEU’spoliti-oganti-terrorsamarbejde, someromfattetaf forbeholdet.Forbeholdet indskrænkerpåflere områder Danmarks evne til at udøve suverænitet i betydningen at øveindflydelsepåegnevilkår.EksempelvisbetyderdendanskeaftalemedEuropolipraksis, at Danmark uden indflydelse må følge de beslutninger, som andretræfferiEuropolsinderkreds.Vedfolkeafstemningeni2015omaterstatteretsforbeholdetmedentilvalgsord-ning var der en stærk opfattelse i befolkningen af, at tilvalgsordningen villeindebære et tab af suverænitet, og det vejede tilsyneladendemindre tungt, at

RAPPORT

68

Danmark med ordningen i den praktiske EU-politik ville kunne opnå størremedindflydelsepådevilkårogEU-regler,derpåvirkerDanmarkogdanskerne.Isærnårmankiggerpåforsvarsforbeholdet,kandetdiskuteres,omforbeholdeteretværnimodafgivelseafsuverænitet.EU’sforsvarssamarbejdebyggernemligpå, at det altid er frivilligt for et sland, om det vil stille militære styrker tilrådighedforenEU-aktion.Ifølge Forsvarsministeriet deltager Danmark som følge af forsvarsforbeholdet”ikke i ”udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner,somharindvirkningpåforsvarsområdet”.Ipraksisbetyderdet,atDanmarkikkekanbidragetilmilitæreEU-operationerellerdeltageisamarbejdetomudviklingog anskaffelse afmilitære kapaciteter i EU-regi. Det betyder også, at Danmarkikkedeltager i vedtagelsenog finansiering afmilitæreoperationer ogmilitærekapaciteter.Forsvarsforbeholdetblokerer imidlertid ikkefor,atderudviklesetstadigttætteresamarbejdepåområdetblandtdeøvrigemedlemslande.”I praksis har forsvarsforbeholdet flere gange betydet, at Danmark har måttehandle istridmedforetrukkendanskpolitik.F.eks.harDanmarkmåttetrækkesoldater hjem fra en fredsbevarende operation i Bosnien, fordi operationenovergik fraNATO tilEU-kommando–endda som led i etdansk støttet tættereEU-NATOsamarbejde.SamtidigharDanmarkikkekunnetdeltageiEU’smilitæreoperationermodpiraterogmenneskesmuglere,selvomdetforensøfartsnationsomDanmarkansessomvigtigtatkommedisseformerforkriminalitettillivs.79PågrundafforsvarsforbeholdeterDanmarkirealitetendetenestelandiverden,som ikke kan deltage i en EU-ledet militæroperation. Forsvarsforbeholdetbegrænser altså Danmarksmulighed for at ageremilitært rundt om i verden.Omvendtkanmanikkesige,atforsvarsforbeholdetharbetydningforDanmarksselvstændighedsomlandellerDanmarkselvbestemmelse.Hvis Danmark ønskede at afskaffe forsvarsforbeholdet, ville det ikke kræveanvendelse af proceduren i grundlovens § 20. En afskaffelse af forbeholdetindebærer nemlig ikke suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand. Forsvars-samarbejdetiEUerafmellemstatsligkarakter,ogallelandeskalværeenige,hvisderskaltræffesbeslutningerpåområdet.IngenlandekanmodsinviljetvingestilatdeltageiellerbetaletilenmilitærEU-operation,hvisengruppeafEU-landegårvideremedsamarbejdet.DetdanskeFolketingvilaltsåogsåudenforbehol-

79 EU forlænger og udvider flådeoperation ud for Libyen’, TV2 Nyhederne, 20 juni 2016, http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-06-20-eu-forlaenger-og-udvider-fladeoperation-ud-for-libyen-0.

RAPPORT

69

det væreøverste instansbag enhverbeslutningomdanskemilitære indsatser.EUvilleikkekunnetvingedanskesoldaterikrig. OmvendtkanforsvarsforbeholdetblokerefordanskdeltagelseidettættereEU-samarbejde, somaktuelterunderudformning,ogsommangedanskerestøtterpågrundafenvoksendebekymringforudefrakommendetrusler.Vispurgtesomtidligerenævntvoresrespondenteromenrækkeforhold–herunderTrump,etNATOunderpres, et aggressivtRuslandog terrortruslen–kunne fåbetydningforderesholdningtilEU.Hele56pct.mente,atetaggressivtRuslandvillefådemtilatstøtteettættereEU-samarbejde.51pct.sagdedetsamme,hvissikkerheds-situationenblevforværret,og45pct.villestøttemereEU,hvisNATOkomunderpres.DeterEU’s forsvarspolitikogettættereeuropæiskretssamarbejde,somidissetilfældevilleskullestyrkes.MenherkanDanmarkpågrundafforbeholde-neikkeværemed.Man kan tolke danskernes svar således, at stårDanmark over for ydre truslerellerglobaleusikkerheder, erdet idansk interessemedet tætEU-samarbejde.Forsvarsforbeholdet kan hverken beskytte Danmarks suverænitet ellerselvstændighed,meneridagreeltmedtilatbegrænseDanmarksmulighederforisamarbejdemeddeandreEU-landeatadressereudefrakommendetrusler.c. Suverænitet i det 21. århundrede Som nævnt indledningsvist er det centrale punkt, der adskiller i debatten omsuverænitetsoverladelse,ikkeønsketomatsikre,atDanmarkersåsuveræntetland som muligt. Det er der bred enighed om. Uenighedspunktet ligger idivergerende opfattelser af, hvordan Danmark bedst klarer sig i det 21.århundrede.I fokusgrupperne satte vi fokus på den udbredte forventning blandt mangedanskere til, at det at stå uden for EU eller have forbehold automatisk giverDanmarkfuldselvbestemmelse(denfaktiskesuverænitet).EU-spørgsmål er for mange deltagere som udgangspunkt et valg mellemselvbestemmelsepådenenesideoguklarEU-indflydelsepådenandenside.”Vivil jo alle Danmark det bedste”, som Jens fra fokusgruppe 1 udtrykker det, ogmangeforventer,atdéteratsigenejtilmereEU,såDanmarkogdanskerneselvkanbestemme.Mangedeltageresumiddelbareforventninger,atDanmarkudenfor EU rent faktisk ville bestemme love, der er markant anderledes end EU-reglerne.

RAPPORT

70

SomdenigangværendedebatomBrexitillustrerer,erdenkonklusiontvivlsom.Mensderingentvivlerom,atregleriDanmarkividudstrækningerudformetpåbaggrundafbeslutningertruffetiEU,vildetpåenlangrækkeområderpåingenmådeværeligetil forDanmarkatvedtageanderledesregler,80selvomDanmarkmeldtesigudafEU.Hvisdanskevirksomhederfremovermåttebetaleekstratoldfor at kunne eksportere til EU’s indre marked, så ville Danmark blive stilletdårligereogfåsvækketsinkonkurrenceevne.OgselvomDanmarkvalgteatgåenegangudenforEUmedegnemiljøregler,andrekriterierforforbrugersikker-hedogandrestandarderforlastbilstransport,villemansamtidigrisikere,atdetforringede Danmarks muligheder for at eksportere til det indre marked. Hvisdanskerefortsatvilhaverettilatarbejde,studereogopholdesigfritirestenafEU, skalDanmark også følgeEU’s regler.Det er reelle suverænitetsdilemmaer,der kræver en konkret afvejning. Dansk interessevaretagelse er ikke ”gratis”.Den kræver på en række områder, at suverænitet udøves i fælleskabmed deøvrige EU-lande. Da de fokusgruppedeltagere, der troede, at Norge ikke varunderlagt EU-love, blev præsenteret for dette forhold, reagerede de ved atindrømme,atsituationenisåfaldikkevarsåligetil,somdehavdeforventet,menatdetvarnaturligt,atderisåfaldvarbehovforatgåpåkompromis.Menkanmanblæseoghavemelimunden,hvorforsåikkeønskedet?Samtidigerpåstandenom,atEUharbredtsigoverformeget,blevetetståenderefræn i dansk europapolitisk debat,81med en udbredt forventning om, at altvilleblivebedre,hvisEU”blot”kunnekoncentreresigomdetindremarkedogatsikre frihandel, vækst og fred. Mange danskere har ifølge vores måling tagetpåstandentilsig,ogforetrækkeretscenarie,hvorEU”rullestilbage”(sekapitel6). Ofte fremsættes påstanden dog uden underbygning, så det er uklart, hvorpræcistEUbørgøremindre foratkommeDanmark imøde. IpraksisharEU’s”byggeklodser” siden færdiggørelsen af det indre marked været danskemærkesager,somudvidelsenmedcentral-ogøsteuropæiskelande,internationa-lemarkedsåbninger,energi-ogklimapolitik,fremmeafforskningogudviklingpåbekostning af landbrugspolitikken og bekæmpelse af grænseoverskridendekriminalitet,herunderbander,terroristerogillegalindvandring.Detunderstre-ger også, at på trods af, at mange danskere ikke tror, at Danmark har storindflydelse iBruxelles,harDanmarkhaftheldmedat fremmeendagsordenog

80 Hvor meget påvirker EU dansk lovgivning? Tænketanken EUROPA, 2015: http://thinkeuropa.dk/politik/hvor-meget-paavirker-eu-dansk-lovgivning. 81 Se bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussens udtalelser efter folkeafstemningen i 2015, https://www.b.dk/politiko/loekke-varsler-mere-skeptisk-eu-kurs-efter-klart-nej, samt Socialdemokra-ternes formand, Mette Frederiksen i 2016: https://www.b.dk/politiko/mette-frederiksen-eu-har-svigtet.

RAPPORT

71

forsvare vitale interesser (ligesomatmange andremedlemslande på f.eks. detmiljømæssigeogsocialeområdeviserstorinteressefordanskeløsningerogserDanmark som foregangsland for, hvordan EU’s eget regelsæt kan forbedres). Ifraværet af en egentlig dansk kompetenceudredning er det vanskeligt at seoplagtebudpå,hvaddeter,derburdeskæresbort.Voresmålingviser,atenandenudbredtforventningblandtmangedanskereer,atDanmarkudenforEUvillekunnelavebedrelovepåområder,derertraditio-nelledanskemærkesager,såsommiljøet(43pct.trordette,mod30pct.derikkegør).Denneforventningsvarernæppehellertildefaktiskeforhold.Undersøgel-serfrablandtandetMiljøministerietharvist,atEUietganskestortomfangharøget beskyttelsesniveauet i Danmark.82På mange områder har EU bragt deøvrigemedlemslande op på dansk niveau, hvilket er godt for beskyttelsen (ognogetsomogsåharværetmedtilatsænkedetrelativeomkostningsniveau forindustrien). Der findes kun et forsvindende lille antal eksempler på, at detdanskeniveau er blevet sænket83– ogDanmarkhar sågarpådet seneste fleregangestemtimodEU-forslagomstramningerpåmiljøområdet.84Hertilkommer,atdetkunerpåstandarder,derpåvirkerdet indremarked,atderer totalhar-moniseringiEU–pårestenafmiljøområdeterdertaleomminimumsharmoni-sering,hvordetstårDanmarkfritforatindførehøjerestandarder.Danskepolitikereogmedierbørføreensuverænitetsdebat,dereropdaterettildet21.århundrede,ogsomikkegiverborgerneenforventningom,atnational-staten har samme rolle i dag som i historiebøgerne. I en verden, der er stadigmereglobaliseret,digitaliseretogforbundetpåkrydsogtværs,kaningenlandehævdes at være fuldstændig suveræne. Det gælder i sagens natur også formindrelandesomDanmark.Detkanvibegræde,mensådanerdet.Dererikkeudsigt til, at det stopper. Tværtimod er der også en global demografisk ogøkonomisk udvikling, som kan gøre Danmarksmuligheder for selvstændigt atværne om danske værdier endnu sværere fremover. For slet ikke at tale om,hvordanDanmarkvillestå,hvisdetmodalforventningvistesig,atNATOendagblevsvækket.

82 EU’s love giver Danmark et bedre miljø, opgørelse fra Miljøministeriet citeret i Berlingske den 26. maj 2006, se: https://www.b.dk/danmark/eus-love-giver-danmark-et-bedre-miljoe. Mellem 1994 og 2005 vedtog EU i alt 187 retsakter på miljøområdet. Af dem har 81 styrket beskyttelsen af Danmarks miljø, mens to har påvirket negativt. De resterende 104 retsakter har været neutrale. 83 Iht. opgørelsen fra Miljøministeriet, citeret ovenfor. 84 Danmark ene om i juli 2017 at være imod hårdere miljøregel, se: https://ing.dk/artikel/kun-danmark-stemte-imod-at-forbyde-kraeftmistaenkt-pesticid-203667?amp.

RAPPORT

72

DanskesuverænitetsbekymringereridagihøjgradkobletoppåEU–mendetlader til at være en automatreaktion fra en tid, hvor globaliseringen føltesmindreakut.38udaf42respondenterifokusgruppernevurdererselv,atderesholdning til suverænitetsafgivelse i størreellermindreudstrækningerbaseretpåfølelserfremfor(kun)påfakta.EUeridagetmegetomfattendesamarbejde,der på en lang række områder forpligterDanmark ogdanskerne i højere gradendtraditionelleinternationalesamarbejder.Enegentligkompetenceudredningvil formentlig vise områder, hvor EU styrker, og områder hvor EU svækker,Danmarkssuverænitet ift.hvordansituationenvilleværeudenetmedlemskab.Menatvinden idagblæserbeggeveje–atEU ikkeautomatisksvækkerdansksuverænitet, men også kan styrke den – burde være langt mere fremme idebatten,endvihørerdetidag.DenfranskepræsidentEmmanuelMacronharsagt,at“EUervoreschanceforatgenoprette vores fulde suverænitet”.85Da fokusgruppedeltagerne blev præsen-teretfordetcitat,varreaktionenundrenogforvirring–udsagnetforekomsomen selvmodsigelse (bortset fra for et par af deltagerne, der så det som etnationalistisk håb om en kommende fransk storhedstid). Men fra et danskperspektivbørcitatetinspireretilendebatom,hvordanEUfremoverogsåkanbrugestilatsikredanskeværdierienglobalverden.12. Anbefalinger TænketankenEUROPAsundersøgelse af danskerne,EUog suveræniteten giveranledningtilfemanbefalingertilfremmeafdendanskeEU-debatogforståelsenafformelogreelsuverænitetidet21.århundrede:- DerbørlavesenudredningomEU’sreellebetydningforDanmarksjuridiske

ogfaktiskesuverænitet–eventueltiformafcase-studierafcentraleproble-matikker,herunderforsvarsforbeholdetsbetydning.

- Den eventuelle suverænitetsafgivelse (overladelse af beføjelser), der jf.grundlovens § 20 er tale om i forbindelsemed en folkeafstemning,må be-skrivesbedreiselvelovforslaget.

- Derbør væremere fokuspåEUogDanmarksøvrige internationale samar-

bejde i danskernes foretruknenyhedsmedier samt i samfundsfagsundervis-

85 Emmanuel Macron, Revolution, Informations forlag, 2017.

RAPPORT

73

ningen i folkeskolen og på gymnasier for at imødekomme den udbredtefølelseafmanglendeviden,dereksistereristoredeleafbefolkningen.

- Danske politikere skal væremereærlige om, at EU er et kompromis, og at

man ikke kan blæse og havemel i munden. Dansk interessevaretagelse erikke gratis. Den involverer på en lang række områder, at vi udøver voressuverænitetifællesskabmedrestenafEU.

- Der er behov for større bevidsthed om sprogbrug i forbindelse med EU-

debatten.Istedetforautomatiskattaleom"suverænitetsafgivelse",børmanogsåtaleom,hvordankanmanvindesuverænitetietforpligtendeeuropæisksamarbejde. Debatten skal ikke kun føres som en instrumentel debat ombeføjelser og magtudøvelse, men også om hvordan man bedst kan sikretryghedogfælleskab.Detdrejersigomathavesuverænitettilathandleder,hvordanskeproblemerbedstløses.

RAPPORT

74

ANNEKS 1: MÅLINGEN På www.thinkeuropa.dk kan alle graferne fra målingen hentes sammen meddennerapport.ANNEKS 2: SUVERÆNITETSAFGIVELSE IHT. GRUNDLOVENS § 20 Iforlængelseafrapportensargumentom,atdererdiskrepansmellemdansker-nesopfattelseafsuverænitetsafgivelseogdet,derrentfaktiskersuverænitetsaf-givelse iht.grundlovens§20,gengivesher toeksemplerpå,hvornårderer,ogikkeer,suverænitetsafgivelseiht.denneparagraf(egenfremhævelse).Eksempel1:RumpolitikSuverænitetsafgivelse:Forfatningstraktaten,86ArtikelIII-2541.Unionenudarbejdereneuropæiskrumpolitikforatfremmedetvidenskabeli-ge og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen afsine politikker. Med henblik herpå kan den fremme fælles initiativer, støtteforskningogteknologiskudviklingogkoordineredennødvendigeindsatsforatudforskeogudnytterummet.2.Foratbidrage tilgennemførelsenafdemål,derernævnt i stk.1, fastsættesder ved europæiske love eller rammelove de nødvendige foranstaltninger, derkantageformafeteuropæiskrumprogram.3.UnionenetablererderelevanteforbindelsermedDenEuropæiskeRumorgani-sation.Ikkesuverænitetsafgivelse:Lissabon-traktaten,87Artikel1891.Unionenudarbejdereneuropæiskrumpolitikforatfremmedetvidenskabeli-ge og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen afsine politikker. Med henblik herpå kan den fremme fælles initiativer, støtteforskningogteknologiskudviklingogkoordineredennødvendigeindsatsforatudforskeogudnytterummet.2.Foratbidrage tilgennemførelsenafdemål,derernævnt i stk.1, fastsætterEuropa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure de

86 Forfatningstraktaten (ikke vedtaget): https://europa.eu/european-union/sites/europaeu/files/docs/body/treaty_establishing_a_constitution_for_europe_da.pdf. 87 Lissabon-traktaten: http://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx.

RAPPORT

75

nødvendige foranstaltninger, der kan tage form af et europæisk rumprogram,udenatderertaleomnogenformforharmoniseringafmedlemsstaternesloveogadministrativebestemmelser.3.UnionenetablererderelevanteforbindelsermedDenEuropæiskeRumorgani-sation.4.Denneartikelberørerikkedeøvrigebestemmelseridetteafsnit.Justitsministerietsredegørelser:RumpolitikJustitsministerietsredegørelseomforfatningstraktaten88Somanførtunderpkt.aerderalleredeefterEF-traktatenhjemmeltilatvedtageenrækkeforanstaltningeromrumfart.Dadetnuværende traktatgrundlag ikke indeholderselvstændigebestemmelseromrumpolitik,kandetdogefterJustitsministerietsopfattelseikkeudelukkes,atden nye bestemmelse om rumpolitik i forfatningstraktatens artikel III-254 vilindebære en vis udvidelse af Unionens beføjelser til at regulere dette område.Det bemærkes herved, at Kommissionens grønbog, der er omtalt under pkt. aovenfor,synesatlæggeoptil,atenrækkenyetiltagmedhenblikpåatudvikleensamlet europæisk rumpolitik først bør iværksættes efter forfatningstraktatensikrafttræden.Selv ombestemmelsen i forfatningstraktatens artikel III-254 i første række vilkunneanvendestilatvedtageenrækkestøttendeogkoordinerendeforanstalt-ninger,dervilværerettettilmedlemsstaterne,mådetformentligantages,atderefterartikel III-254somled ieneuropæiskrumpolitikogsåvilkunnevedtagesbestemmelser,somrettersigtilborgeremv.imedlemsstaterne,ogsomvilhavedirektevirkningiforholdtildepågældende.PådenbaggrunderJustitsministerietmesttilbøjeligtilatmene,atdansktilslutningtil forfatningstraktatensartikelIII-254forudsætteranvendelseafgrundlovens§20.JustitsministerietsredegørelseomLissabon-traktaten89Somanførtunderpkt.aerderalleredeefterEF-Traktatenhjemmeltilatvedtageenrækkeforanstaltningeromrumfart.EUF-traktatensartikel172agiveradgangtilatvedtageforanstaltninger,derkantageformafeteuropæiskrumprogram,herundersådanatUnionenmedhenblikherpåkanfremmefællesinitiativer,støtteforskningogteknologiskudviklingog88 Justitsministeriets redegørelse om Forfatningstraktaten. Se side 50-51. http://justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2004/redegoerelse-visse-forfatningsretlige-spoergsmaal-i-forbindelse. 89 Justitsministeriets redegørelse om Lissabon-traktaten. Se side 60. http://justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2007/redegoerelse-i-forbindelse-med-lissabon-traktaten.

RAPPORT

76

koordinere den nødvendige indsats for at udforske og udnytte rummet.Bestemmelsen om rumpolitik må således antages at tage sigte på forholdetmellemEUogmedlemsstaterneogmedlemsstaterneindbyrdessamtpåstøtteafbl.a.finansielkarakterfraEU.IEUF-Traktatensartikel172a,stk.2,erdetudtrykkeligtfastsat,atdenødvendi-geforanstaltninger,somUnionenkanfastsætteforatbidragetilgennemførelsenafdemål,derernævntibestemmelsensstk.1,ikkekanindebærenogenformforharmoniseringafmedlemsstaterneslovgivning.Detkansom følgeafdetanførte ikkeantages,atUnionenmedEUF-Traktatensartikel172afåroverladtbeføjelseromfattetafgrundlovens§20tilatfastsættereglermeddirektevirkningiforholdtilborgeremv.iDanmark.Pådenbaggrunderdet Justitsministerietsopfattelse,atdansk tilslutningtil EUF-Traktatensartikel172a ikke forudsætteranvendelseafprocedu-renigrundlovens§20.Eksempel2:DiplomatiskbeskyttelseSuverænitetsafgivelse:Forfatningstraktaten,ArtikelIII-127Medlemsstaterne træffer de nødvendige bestemmelser for at sikre unionsbor-gerne diplomatisk og konsulær beskyttelse i tredjelande, jf. artikel I-10, stk. 2,litrac).Medlemsstaterne indleder de nødvendige internationale forhandlinger medhenblikpåatsikredennebeskyttelse.Der kan ved europæisk lov vedtaget af Rådet indføres foranstaltninger, der ernødvendige for at gøre det lettere at yde denne beskyttelse. Rådet træfferafgørelseefterhøringafEuropa-Parlamentet.Ikke suverænitetsafgivelse: Lissabon-traktaten, Artikel 23 (tidligere art. 20 EF)UnionsborgeresbeskyttelsehosandrelandeskonsulæremyndighederEnhver unionsborger nyder i tredjelande, hvor denmedlemsstat, hvori han erstatsborger, ikke er repræsenteret, enhver medlemsstats diplomatiske ogkonsulæremyndighedersbeskyttelsepåsammevilkårsomstatsborgereidennemedlemsstat.Medlemsstaternetræfferdenødvendigedispositionerogindlederde påkrævede internationale forhandlinger med henblik på at sikre dennebeskyttelse.Rådet kan efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet vedtagedirektiver omde koordinations- og samarbejdsforanstalt-ninger,derernødvendigeforatlettedennebeskyttelse.

RAPPORT

77

Justitsministerietsredegørelser:DiplomatiskbeskyttelseJustitsministerietsredegørelseomforfatningstraktaten90Unionen får med forfatningstraktatens artikel III-127, stk. 3, kompetence til ieuropæiske loveatvedtage foranstaltninger,derernødvendige foratgøredetlettereatydediplomatiskogkonsulærbeskyttelseafunionsborgereitredjelan-de.Formuleringen af artikel III-127, stk. 3, kan tale for, at bestemmelserne i ensådaneuropæisklovalenevilkunneværerettettilmedlemsstaterne,såledesatdervilkunnefastsættesbestemmelserombl.a.refusionmellemmedlemsstater-ne, i det omfang der ydes diplomatisk og konsulær beskyttelse i forhold til enandenmedlemsstatsborgere.Imidlertidmådetpåbaggrundafdedrøftelser,derførtetiltilblivelsenafartikelIII-127, antages, at artikel III-127, stk. 3, også kan anvendes til at vedtagebestemmelser,somregulererspørgsmålomunionsborgernesudøvelseafrettentildiplomatiskogkonsulærbeskyttelse. Sådannebestemmelservil kunnehavedirektevirkningiforholdtildepågældendeborgereimedlemsstaterne.Pådenbaggrunderdet Justitsministerietsopfattelse,atdansk tilslutningtil forfatningstraktatens artikel III-127, stk. 3, forudsætter anvendelse afgrundlovens§20.JustitsministerietsredegørelseomLissabon-traktaten91Unionen fårmedLissabon-traktaten iEUF-traktatensartikel20kompetence tilat vedtagedirektiver omdekoordinations- og samarbejdsforanstaltninger, derernødvendigeforatgøredetlettereatydediplomatiskogkonsulærbeskyttelseafunionsborgereitredjelande.Unionen vil således ikke kunne harmonisere nationale bestemmelser ombetingelserne for at opnå diplomatisk beskyttelse eller omfanget af en sådanbeskyttelse.Unionensbeføjelservilværeafgrænsettilatvedtagekoordinations-og samarbejdsforanstaltninger med henblik på at lette medlemsstaternesdiplomatiske og konsulære beskyttelse af unionsborgere i tredjelande. Det vilsige,atderertaleomforanstaltninger,somvedrørerkoordinationogsamarbej-demellemmedlemsstaternesmyndigheder.Det kan derfor ikke antages, at der med hjemmel i artikel 20 kan fastsættesbestemmelsermeddirektevirkningiforholdtilborgeremv.iDanmark.

90 Justitsministeriets redegørelse om Forfatningstraktaten. Se side 45, jf. link ovenfor. 91 Se side 45-46, jf. link ovenfor.

RAPPORT

78

Pådenbaggrunderdet Justitsministerietsopfattelse,atdansk tilslutningtilEUF-traktatensartikel20 ikke forudsætteranvendelseafproceduren igrundlovens§20.Det tilføjes,atbestemmelsen iartikel20,der tillæggerunionsborgereenret tildiplomatisk beskyttelse efter de anførte kriterier, efter omstændighedernemåantagesatkunnehavedirektevirkning i forhold tilborgeremv. imedlemssta-terne.Detterejserdog ikkespørgsmålomanvendelseafprocedurenigrundlo-vens § 20, jf. nærmere ovenfor under punkt 3.2. Bestemmelsen er i øvrigt pådettepunktuændretiforholdtildegældendebestemmelser.

Tænketanken EUROPA Amagertorv 29A 4. sal 1160 København www.thinkeuropa.dk kontakt@thinkeuropa.dk Tlf. 33130730 Twitter: @thinkeuropa Facebook: /taenketanken.europa September 2017 Suveræne Danmark – Danskernes fortællinger om EU og suverænitet Copyright © Tænketanken EUROPA