Torsdagskoncert Mozart, Mahler og Beethoven

Torsdag 27. marts 2008 kl. 20 Radiohusets Koncertsal

Torsdag 27. marts 2008 kl. 20DR RadiosymfoniorkestretRadiohusets Koncertsal

Dirigent: Bernhard KleeSolist: Christianne Stotijn, mezzosopranKoncertmester: Johannes Søe Hansen

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91)Symfoni nr. 40, g-mol KV 550 (1788)

Molto allegroAndanteMenuetto (allegro)Allegro assai Varighed: ca. 26’

Gustav Mahler (1860-1911)Rückert-lieder (1901-02)

Blicke mir nicht in die LiederIch atmet´ einen linden DuftUm MitternachtLiebst du um SchönheitIch bin der Welt abhanden gekommen

Varighed: ca. 25’

Pause ca. 20.55Overrækkelse af Fritz Buschs Mindelegat ved Per Holst, konstitueret orkesterchef

Ludwig van Beethoven (1770-1827)Symfoni nr. 7, A-dur op. 92 (1812)

Poco sostenuto, vivaceAllegrettoPrestoFinale: Allegro con brio

Varighed: ca. 37’

Koncerten sendes direkte i P2 og genud-sendes søndag 30. marts kl. 13 i P2. Koncerten sendes desuden til Australien, Holland, Finland og EBU’s Natradio.

Kl. 19: Introduktion med Valdemar Lønsted

TORSDAGSKONCERT

Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Meta Alm. Producer: John Frandsen. Teknik: Lars Christensen. Regissør: Benedicte Balslev.

Bernhard Klee, dirigent

Den tyske dirigent Bernhard Klee er en af Europas mest erfarne orkesterledere. Han har en verdens-omspændende karriere, der gennem alle årene har været rodfæstet i den tyske musikkultur.

Han er født i Thüringen lige inden krigen. Han vok-sede op i Johann Sebastian Bachs by Leipzig og sang her i Thomaskirkens berømte drengekor, som Bach engang selv ledede.

Bernhard Klee er uddannet ved konservatoriet i Köln. Helt i tysk tradition begyndte han sin karriere med at arbejde med opera, bl.a. som assistent for store dirigenter som Karajan, Karl Böhm, Wolfgang Sawallisch og Otto Ackermann. Den form for hånd-værksmæssig uddannelse hører traditionelt til tyske dirigenters stærkeste sider.

Snart fik Bernhard Klee sit eget operahus at være chefdirigent for, nemlig i Lübeck. Efter 12 år der blev han chefdirigent for radiosymfoniorkestret i Hannover og senere for symfoniorkestret i Düsseldorf. I 1980’erne var han desuden gæstediri-gent for de engelske BBC’s Filharmoniske Orkester.

Gennem sin lange karriere har Bernhard Klee dirigeret Europas fineste orkestre, bl.a. Wiener Filharmonikerne og Berliner Filharmonikerne, og pladesamlere vil kende hans navn fra adskillige ind-spilninger af især tysk repertoire på bl.a. Deutsche Grammophon og Philips.

Bernhard Klee har fortsat en omfattende karriere, ikke mindst i USA og Canada. Han er en af de fore-trukne gæstedirigenter hos det berømte Montreal Symfonikerne.

Jens Cornelius

Foto: Marco Borggreve

Christianne Stotijn, mezzosopran

Det er ikke engang fem år siden, den hollandske mezzosopran Christianne Stotijn havde sin solist-debut i Amsterdam. Bare et par år senere var hun efterspurgt i hele Europa, og hun har allerede ind-spillet tre imponerende solo-cd’er.

En af grundene til den meget pludselige stjernekar-riere er, at Christianna Stotijn i virkeligheden var færdiguddannet violinist, da hun begyndte at synge. I år 2000 havde hun afsluttet sin eksamen som violinist fra konservatoriet i Amsterdam, og hun var altså en fuldbåren musiker, da hun derefter be-gyndte at studere sang.

Hendes sanggennembrud kom i 2005, da hun vandt to store priser og blev udvalgt af den engelske radio BBC som ”New Generation Artist”, en titel, der svarer til Årets DR-Kunstner.

I løbet af de sidste to-tre år har hun bl.a. optrådt ved The Proms i Royal Albert Hall, i Musikverein i Wien, på Scala Operaen i Milano og Carnegie Hall i New York. Helt uhørt for så ny en karriere.

Christianne Stotijn er bare 30 år, men har allerede været solist med store dirigenter som Bernard Haitink, Gustavo Dudamel, Andrew Davis og Gennady Rozhdestvensky. På barokområdet har hun arbejdet med dirigenter og ensembler som Philippe Herreweghe, Frans Brüggen, Akademie für Alte Musik og Concerto Köln. Denne vinter har hun sunget på La Monnaie Operaen i Bruxelles i en opsætning af Händels Julius Cæsar, dirigeret af René Jacobs.

På de tre cd’er, Christianne Stotijn har indspillet, hører man hendes vingefang: Første cd var med lieder af Schubert, Alban Berg og Hugo Wolff, anden cd var med lieder af Mahler, og senest er udkommet Frank Martins store antikrigsværk med orkester, Die Weise von Liebe und Tod des Cornets Christoph Rilke.

Christianne Stotijn føler sig endnu ikke som fær-diguddannet, og efter sin solistdebut studerer hun videre hos to legender inden for mezzosopran-faget, amerikaneren Marilyn Horne og englænderen Janet Baker.

Jens Cornelius

Mozart: Symfoni nr. 40, g-mol

G-mol-symfonien nr. 40 er et af Mozarts kendteste værker og en vigtig del af vores billede af ham. Det knytter sig til myten om Mozart som den ensomme og fatalistiske kunstner, der i denne sin næstsidste symfoni ser sin egen tidlige død i øjnene.

Mozart havde endnu tre år at leve i, da han skrev symfonien, men han var i sit livs nok mest kritiske fase. Året inden var nogle af hans nærmeste venner gået bort, og hans dominerende far, Leopold, var også død. Mozart havde desuden fået en sjælden fiasko i hjembyen Wien med sin nye opera Don Giovanni, og fordi han nu manglede nye bestillingsop-gaver, var det nødvendigt for familien at flytte til udkanten af byen, hvor huslejen var billigere. Mozart måtte ydmygende bede om lån hos en rig frimurerbror, og han endte med at gældsætte sig for et stort beløb. Mozarts hustru Constanze var belastet af sine graviditeter og to af spædbørnenes død, men måske også af samlivet med den skrøbelige Mozart, som uden sin styrende fars rådgivning var blevet helt afhængig af Constanzes nærvær. Hun måtte flere gange rekreere ved at rejse på kurophold, der belastede familiens økonomi endnu mere.

I den anspændte sommer 1788, hvor Mozart var fattigere, end han nogensin-de havde været, skrev han på knap syv uger sine tre bedste symfonier: nr. 39, 40 og 41. Fuldstændig suveræn, åndfuld og sublim musik, sat på papiret i stor fart. Hastigheden er én ting – for mange kom-ponister i gamle dage kunne skrive nye værker i en fart. For mindre ånder blev det ofte ved det rent håndværksmæs-sige, men hos Mozart er det omvendt: De tre sidste symfonier er både hans mest originale og hans bedste.

Desværre efterlod Mozart sig ingen tydelige spor, der fortæller, til hvilken anledning han skrev de tre symfonier. Han komponerede nemlig så godt som aldrig større værker, hvis der ikke var en praktisk årsag, fx en bestilling fra en rigmand eller fordi der var brug for et nyt værk til en koncert. En romantisk forestilling går på, at Mozart skrev de

tre symfonier som ren terapi, men det er nu mere sandsynligt, at de blev skrevet til koncerter, vi bare ikke har nogen spor af, eller at de blev skrevet for at opbygge et lager af nye værker til en turné. Symfoni nr. 40 blev senere revideret og fik tilføjet klarinetter, og det ville Mozart ikke gøre, hvis ikke det var, fordi han stod foran en koncertopførelse med et orkester, der havde netop den besætning.

De tre sidste symfonier er meget forskel-lige, og nr. 40 skiller sig ud ved at være i mol. Der findes faktisk kun to Mozart-symfonier i mol (den anden er nr. 25, kendt som ”den lille g-mol”). G-mol lader til at have været en ganske særlig toneart for Mozart, og noget han kun greb til i eks-treme tilfælde, for hans få værker i g-mol er alle meget følelesladede værker. Me-lankolske, plagede, nogle gange som på kanten af et sammenbrud. Mozart-forske-ren H.C Robbins Landon er overbevist om, at Mozart led af maniodepressivitet, der gjorde, at hans humør svingede voldsomt. Det kan forklare både de enorme forskelle på de tre symfonier, der er skrevet så tæt på hinanden, og selve g-mol-symfoniens usædvanlige hudløshed.

Den berømte indledning på symfonien kaster straks lytteren ud i oprørte vande. Violinernes forpustede, jagede tema høres over et lavmælt, men uroligt akkompag-nement i bratscherne. Det er urovæk-kende musik, og publikum i slutningen af 1700-tallet har været helt uforberedt på at en symfoni – selv en af Mozart – kunne begynde sådan. Alene det at indlede en symfoni i så svag en styrkegrad var gan-ske usædvanligt. Efter den åbning virker 2. sats som ren eskapisme. Det er en dagdrøm om sjælero, der langsomt dukker op, efterhånden som instrumenterne sart og delikat bygger satsen op nedefra.Den langsomme sats er det eneste hvile-punkt i symfonien, for 3.satsens menuet er en mosaik af accenter og synkoper, der danner et nærmest paranoidt hele. Og symfonien rundes af med djævelsk humor i en danse macabre. Skrev man dengang et værk i mol, skulle det bestemt afsluttes i dur – men det sker ikke her. Mozarts følelse af angst og håbløshed er total.

Symfonien satte sig hurtigt spor. Først ved at man betragtede den som et vanskeligt

MetrokoncertOnsdag 27. februar kl. 17

29.3. / 19.30 AAlborg operAfestivAl 2008 - WAgner-gAllAUddrag af bl.a. Tannhauser og Tristan og Isolde. Irene Theorin og Stig Fogh An-dersen. Aalborg Symfoniorkester. Dirigent: Roman Kofman. (Koncert i Aalborghallen 27. marts).

1.4. / 19.30 Drømmeren rueD lAnggAArDVokalværker og klavermusik. DR Vokalensemblet. Berit Johansen Tange, klaver. Dirigent: Søren K. Hansen. (Koncert i Diamanten 31.3.).

2.4. / 20.00 beethoven i CAnADABeethoven: Prometheus ouverture. Symfoni nr. 2. og 3. Vancouver Symfonikerne. Dirigent: Bramwell Tovey. (Koncert i Vancouver 29.3).

3.4. / 20.00 torsDAgskonCert meD nyt frA georgien - direkte fra Radiohusets Koncertsal. Debussy: Forspil til en fauns eftermiddag. Kantjeli: Dobbeltkoncert for obo, violin og orkester. Tjajkovskij: Symfoni nr. 6. DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Yuri Temirkanov. Lisa Batiashvili, violin. Francois Leleux, obo.

4.4. / 19.30 brAnteliD og århus symfoniorkester- direkte fra Musikhuset Århus. Poul Ruders: Light Ouverture. Dvorak: Cellokon-cert. Brahms: Symfoni nr. 2 Andreas Brantelid, cello. Dirigent: Michel Tabachnik.

5.4. / 19.00 WAgner: tristAn og isolDeIan Storey, Matti Salminen, Waltraud Meier, Gerd Grokowski,. Will Hartmann, Michelle De Young, Ryland Davie, Ernesto Panariello, Alfredo Nigro. La Scala Oper-aens Kor og Orkester. Dirigent:Daniel Barenboim. (Fra 7.12. 2007).

6.4. / 19.30 elvekjær og hensChelkvArtetten- direkte fra Musikhuset Århus. Sjostakovitj: Klaverkvintet i g-mol. Carl Nielsen: Kvartet, Es-dur. Brahms: Klaverkvintet, F-mol. Jens Elvekjær, klaver. Henschel-kvartetten.

29.3. - 6.4. 2008

Torsdagskoncertannoncer_april.indd 1 25/03/08 9:20:40

værk, svært at fatte og nærmest umuligt at spille. Derefter ved at man begyndte at anerkende de ganske særlige sjæle-lige udtryk i musikken. Haydn citerede den langsomme sats i sit oratorium Årstiderne fra 1801 som en hilsen til den komponist, han regnede for den største nogensinde. Haydn må have opfattet symfonien som et smertensråb fra en panikslagen Mozart, for han indfører citatet fra symfonien lige efter, at der i Årstiderne er blevet sunget ”Afblomstret er dit korte forår, udtømt er din sommers kraft”.

Mahler: Rückert-lieder

Gustav Mahlers sange er ikke mange i antal, men de har en kæmpemæssig be-tydning for hans samlede værk. De små sange er miniatureudgaver af Mahlers syn på livet og kunsten, og de er så præ-cise, at de virker som ren kunstnerisk essens. For Mahler betød sangene så meget, at han brugte dem som grundlag for flere af sine symfonier.

Nogle af Mahlers sange er udformet som sangcyklusser, fx Lieder eines fahrenden Gesellen og Kindertotenlieder. Andre blev skrevet hen ad vejen og først senere samlet i bundter. Det gælder Des Knaben Wunderhorn og de fem Rückert-lieder. Mahler læste digte af Friedrich Rückert i årevis. De korte tekster rummer samme brud mellem det simple og det avancerede, som man finder i Mahlers musik. Både Rückert og Mahler lader den polerede finish sprække for at blotte de sjælelige dybder.

Rückert-sangene er meget forskellige sange, og Mahler lagde sig ikke fast på en bestemt rækkefølge. Musikalsk set lader han poesien udpege retningen for sangenes stil. Generelt er Rückert-liederne dog holdt i en diskret og gennemsigtig orkestrering i modsætning til de mere burleske og voldsomme Wunderhorn-sange.

’Liebst du um Schönheit’ er skrevet som en kærlighedsgave til Mahlers tilkommende, Alma Schindler (”Elsker du skønheden, så elsk en anden! Elsker du ungdom, så elsk en anden!” – Mahler

var 19 år ældre end Alma og ikke halvt så smuk som hun).

’Blicke mir nicht in die Lieder’ (”Ikke se i mine sange!”) er indirekte også rettet mod Alma som en advarsel om hans blufær-dighed. Sangen handler om den mystiske og hellige proces, hvor et kunstværk bliver til. Mahler isolerede sig i en lillebitte hytte, når han komponerede, og kendte til Rückerts ærefrygt for inspirationen. ’Ich atmet’ einen linden Duft’ er blandt de mest idylliske og sarte af Mahlers sange, en synæstetisk beskrivelse af lindeblom-sternes duft, mens ’Um Mitternacht’ er en voldsom sang om religiøse anfægtelser (”Ved midnatstid jeg stred en kamp / Ved midnatstid jeg magten gav i dine stærke hænder!”).

Helt central i Mahlers værk står sangen ’Ich bin der Welt abhanden gekommen’ – ”Jeg er som tabt for verden derude”. For Mahler var det et fuldstændig præcist portræt af ham selv, og sangens titel kunne være hans motto. Digtet beskri-ver et menneske med så stor en indre ensomhed, at han aldrig vil kunne føle sig som en del af verden. Den ensomhed var selve grundlaget for Mahlers livslange neurotiske angst.

Mahler komponerede stort set kun, når han holdt sommerferie. De fem Rückert-lieder er skrevet i somrene 1901 og 1902, hvor han også skrev på sin 5. Symfoni og Kindertotenlieder. I de tre værker går sårbarhed og angst hånd i hånd med en erkendelse af, at livet trods alt ikke kan findes skønnere.

Beethoven: Symfoni nr. 7 Ved en koncert på Wiens Universitet i 1813 kunne Beethoven præsentere to nye orkesterværker: 7. Symfoni og krigsfan-tasien Wellingtons sejr. Publikum var endnu beruset over den nylige sejr over Napoleon, og de to optimistiske værker blev modtaget med enorm begejstring. Faktisk var denne koncert en af Beetho-vens største succeser overhovedet.Beethovens timing var dog rent og skært held, for 7. Symfoni har ikke noget som helst med krigslykken at gøre. Den havde

ventet på en opførelse i halvandet år, men publikum følte, at symfoniens kraft og optimisme talte direkte til deres situation. 7. Symfoni er da også unægteligt et af Beethovens mest jublende værker.

Førstesatsen begynder med en langsom introduktion, der vel nok er den flotteste og mest effektive, Beethoven skrev. Den akkumulerer så meget energi, at fjederen er spændt i resten af værket. Allerede det hurtige afsnit, der følger efter introduktio-nen, er så vitalt og flyvende, at det kunne være en finalesats.

Andensatsen har karakter af sørge-march, men er ikke så tragisk anlagt som sørgemarchen i 3. Symfoni, Eroica-sym-fonien. Tempoet er pudsigt nok Allegretto, altså ”en smule hurtigt”, og i musikkens fremadskridende variationer fornemmer man opbygningen af ny kraft, ikke en begravelse af de døde.

Til sidst følger to satser, der nærmest prøver at overgå hinanden i livsglæde og overstadighed. Finalen smælder som en svedig folkedans, og myten om den gnavne, indelukkede Beethoven er langt, langt væk. ”Dansens apoteose” er de berømte ord, som Wagner brugte til at

karakterisere den ekstatiske symfoni. Og det holdt Wagner fast ved: En aften de-monstrerede han, at man godt kan danse til symfonien. Liszt spillede klaver til. Det må have været et af musikhistoriens store, glade øjeblikke!

Folkedans-stilen sad måske i ørerne på Beethoven, fordi han inden symfonien havde arbejdet med en nogle arran-gementer af irske folkesange. Det kan have givet ham lyst til at bruge de lange, dybe ’sækkepibetoner’, såkaldte droner, i symfonien. De konstante gentagelser af enkle rytmiske figurer i symfonien er et andet træk, der kommer fra folkedans og spillemandsmusik.

Beethoven hæmningsløse danserier gjorde symfonien populær, men var et chok for andre lyttere. En af Beethovens beundrere skrev: ”Hvad går der af den gode mand? Er han ramt af en form for vanvid?” Schumanns svigerfar, Friedrich Wieck, mente, at musikken kun kunne være skrevet af en, der var dybt beruset. Langt op i 1900-tallet havde holdningen støtte fra den engelske dirigent Thomas Beecham, der sagde: ”Hvad skal man stille op med den finale? Det lyder som en hel flok yak-okser, der hopper rundt.”

Jens Cornelius

Næste Torsdagskoncert – 3. april kl. 20

Køb billetter via www.billetnet.dk eller DR Butikken på tlf. 3520 6262

Torsdag 3. april kl. 20Radiohusets Koncertsal

Dirigent: Yuri TemirkanovSolister: Lisa Batiashvili, violin;François Leleux, obo

Debussy: Forspil til en fauns eftermiddagKantjeli: Dobbeltkoncert for obo,violin og orkesterTjajkovskij: Symfoni nr. 6, Pathétique

Billetter: 395, 355, 315, 275 kr.

Foto: Sasha Gusov

1. Ikke se i mine sange! Blikket jeg beskæmmet sænker, føler, du afslører mig. Jeg tør næppe selv betragte digtene, imens de vokser. Når du ser i mine sange, da er det forræderi!

Medens bier bygger celler, da må ingen dem betragte; ej de selv ser derpå. Når de fyldte honningtavler tages ud – da må du smage! Som den første får du lov!

2. Jeg mærkede så blid en duft! I stuen stod en gren af linden, en gave, bragt af en venlig hånd. Hvor sød var dog den lindeduft!

Hvor sød er dog den lindeduft! En lindekvist, som du har plukket! Jeg mærker straks: i lindens duften er kærlighedens duft!

3. Ved midnatstid jeg vågned op og skued op mod himlen; ej smiled stjernevrimlen dog til mig ned ved midnatstid.

Ved midnatstid min tanke gik til mørkets dunkle grænser; og ingen lyse tanker mig bragte trøst ved midnatstid.

Ved midnatstid jeg agted på mit eget hjertes banken; men kun en puls af smerte blev tændt i brand ved midnatstid.

Gustav Mahler: Rückert-lieder

Tekster: Friedrich Rückert.Oversættelser: Magna Blanke 1999.

1. Blicke mir nicht in die Lieder! Meine Augen schlag’ ich nieder, wie ertappt auf böser Tat. Selber darf ich nicht getrauen ihrem Wachsen zuzuschauen. Blicke mir nicht in die Lieder. Deine Neugier ist Verrat!

Bienen, wenn sie Zellen bauen, lassen auch nicht zu sich schauen, schauen selbst auch nicht zu. Wenn die reichen Honigwaben sie zu Tag befördert haben, dann vor Allen nasche du!

2. Ich atmet’ einen linden Duft! Im Zimmer stand ein Zweig der Linde, ein Angebinde von lieber Hand. Wie lieblich war der Lindenduft.

Wie lieblich ist der Lindenduft, das Lindenreis brachst du gelinde! Ich atme leis im Duft der Linde der Liebe linden Duft.

3. Um Mitternacht hab’ ich gewacht und aufgeblickt zum Himmel! Kein Stern vom Sterngewimmel hat mir gelacht um Mitternacht!

Um Mitternacht hab’ ich gedacht hinaus in dunkle Schranken. Es hat kein Lichtgedanken mir Trost gebracht um Mitternacht!

Um Mitternacht nahm ich in Acht die Schläge meines Herzens! Ein einz’ger Puls des Schmerzens war angefacht um Mitternacht.

Um Mitternacht kämpft’ ich die Schlacht, o Menschheit, deiner Leiden: Nicht konnt’ ich sie entscheiden mit meiner Macht um Mitternacht.

Um Mitternacht hab’ ich die Macht in deine Hand gegeben! Herr! über Tod und Leben: Du hällst die Wacht! Du hällst die Wacht um Mitternacht!

4. Liebst du um Schönheit, o nicht mich liebe! Liebe die Sonne, sie trägt ein gold’nes Haar! Liebst du um Jugend, o nicht mich liebe! Liebe den Frühling, der jung ist jedes Jahr!

Liebst du um Schätze, o nicht mich liebe! Liebe die Meerfrau, sie hat viel Perlen klar! Liebst du um Liebe, o ja mich liebe! Liebe mich immer, ich lieb’ dich immer, immerdar!

5. Ich bin der Welt abhanden gekommen, mit der ich sonst viele Zeit verdorben; sie hat so lange nichts von mir vernommen, sie mag wohl glauben, ich sei gestorben!

Es ist mir auch gar nichts daran gelegen, ob sie mich für gestorben hällt. Ich kann auch gar nichts sagen dagegen, denn wirklich bin ich gestorben der Welt.

Ich bin gestorben dem Weltgetümmel und ruh’ in einem stillen Gebiet! Ich leb’ allein in meinem Himmel, in meinem Lieben, in meinem Lied.

Ved midnatstid jeg stred en kamp om menneskenes sorger; den kamp jeg mægted ikke at afgøre ved midnatstid.

Ved midnatstid jeg magten gav i dine stærke hænder! I liv og død, o Herre, der våger du! Du holder vagt ved midnatstid!

4. Elsker du skønhed, så elsk en anden! Elsk du da solen, den har så gyldent hår! Elsker du ungdom, så elsk en anden! Elsk du da våren, den er jo ung hvert år!

Elsker du rigdom, så elsk en anden! Elsk da en havfru’, hun er på perler rig! Elsker du elskov – å ja, så elsk mig! Elsk mig da altid; jeg elsker evigt, evigt dig!

5. Jeg er som tabt for verden derude; og dér jeg dog førhen tiden spildte. For verden nu min stemme er forstummet; jeg er en afdød, må verden mene.

Det gør mig slet intet, hvad verden mener, om den så tror, at jeg er død. Jeg kan slet intet derimod sige, for faktisk er jeg for verden død.

Jeg er som død, ja, for verdens vrimmel, men hviler her i den stille ro. Jeg er alene i min himmel og i min elskov og i min sang.

Lyngby Hovedgade 47 · 2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 28 02 80 · riis@riisrejser.dk

Rejs med os ud i musikkens store verden

OpeRa - Ballet - KOnceRt

Vores katalog spænder lige fra endags

arrangementer til oversøiske rejser

Start rejsen på

www.riisrejser.dkog bliv inspireret

DR Radiosymfoniorkestrets, DR Vokalensemblets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens Fond

Kong Christian den Tiendes FondKonsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Oticon FondenTømmerhandler Johannes Fogs Fond

DR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: rso-rk@dr.dk

www.dr.dk/rsowww.dr.dk/vewww.dr.dk/rkwww.dr.dk/rpkwww.dr.dk/druen

MusikchefLeif Lønsmann

Konstitueret orkesterchef Per Holst

ChefdirigentThomas Dausgaard

1. gæstedirigentYuri Temirkanov

ÆresdirigentHerbert Blomstedt