totem · 2019. 11. 29. · du bliver hvad du spiser. vegetarisme, clean eating og detox - en...

TOTEM

Tidsskrift ved Religionsvidenskab,

Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Nummer 44, efterår 2019

© Tidsskriftet og forfatterne, 2019

Seminar B: Østlig Religion og Spiritualitet i Vesten – Nutidige

repræsentationer og deres mulige religionshistoriske ophav

”Du bliver hvad du spiser”

Vegetarisme, clean eating og detox – En undersøgelse af østlig religion og

spiritualitet i kost- og sundhedstrends

Af stud. mag.

Rie Valbak Schmidt

Du bliver hvad du spiser. Vegetarisme, clean eating og detox - En undersøgelse af østlig religion og

spiritualitet i kost- og sundhedstrends - Rie Valbak Schmidt - TOTEM nr. 44, efterår 2019 - Side 1 af 23

Indhold

Indledning 2

Kost- og sundhedstrends i dagens Danmark 2

Vegansk og vegetarisk 2

Clean eating og detox 4

Religionshistoriske fænomener i kost- og sundhedstrends 7

Renhed, urenhed og madforskrifter i hinduismen 7

Urenhed som ”matter out of place” 8

Rent og urent i moderne kosttrends 9

Sakralisering af kroppen 11

Askese 12

Sakralisering og askese i moderne kosttrends 12

Levet religion eller sekulært fænomen? 15

Religion eller spiritualitet? 15

Individuel og levet religion 16

Sekulariseret eller sakraliseret? 17

Konklusion 18

Litteraturliste 20



Indledning

De seneste år er ord som vegetarisk, vegansk, clean eating og detox blevet helt

normale ord at støde på i supermarkedet, på de sociale medier og i trænings- og

livsstilsmagasiner. Sund mad bliver beskrevet som naturligt, rent og holistisk. Det er

min hypotese at disse trends inden for sund kost på den ene side bevidst bliver

understøttet af og forbundet med et østligt menneske- og verdenssyn, og at de på den

anden side ubevidst indeholder nogle af de samme religionshistoriske fænomener som

de indiske religioner. Dette leder mig hen til problemformuleringen: Er kost- og

sundhedstrends som vegetarisme, clean eating og detox forbundet med østlig religion

og spiritualitet og i så fald hvorledes?

Jeg vil begynde med at redegøre for de forskellige kosttrends, og give et indblik i

hvordan og i hvilket omfang disse trends er repræsenteret i dagens Danmark. Jeg vil

benytte mig af flere forskellige kilder til dette, både artikler og undersøgelser der ser

på fænomenerne udefra, og blogs, hjemmesider og magasiner der præsenterer diæterne

indefra. Efterfølgende vil jeg beskæftige mig med den mulige religionshistoriske

baggrund. Jeg vil især have fokus på hinduismen, men også inddrage jainismen. Jeg vil

begynde med at se på madforskrifter og på distinktionen mellem rent og urent i

hinduismen, og desuden benytte Mary Douglas’ teori om at urenhed er ”matter out of

place”. Jeg vil undersøge om, og i så fald hvorledes, dette forhold gør sig gældende i

de ovenstående kosttrends. Jeg vil dernæst undersøge hvorvidt der er tale om en

sakralisering af kroppen i disse kosttrends, og hvorledes dette stemmer overens med

den asketiske praksis i hinduismen. Jeg vil til slut diskutere hvorvidt man kan tale om

østligt inspireret religion og spiritualitet i denne sammenhæng, eller om en eventuel

østlig påvirkning af kost- og sundhedstrends skal ses som sekulariseret i sin nuværende

form.

Kost- og sundhedstrends i dagens Danmark

Vegansk og vegetarisk

Ifølge Vegetarisk Forening består det at leve vegansk i at undgå alle animalske

produkter. Hvis man er veganer, undgår man altså at spise både kød, mejeriprodukter,

æg og honning. Ydermere inkluderer veganismen at man ikke benytter sig af produkter

lavet af læder, pels og uld, eller produkter der er testet på dyr. Vegetarisk Forening

skriver at man med fordel kan bruge betegnelsen ”jeg spiser vegansk”, hvis det kun er i

forhold til kost, at man undgår animalske produkter. Hvis man spiser plantebasseret,



undgår kød og ikke nødvendigvis mælk og æg, kaldes det at spise vegetarisk.

Vegetarisk Forening skriver at årsagerne til at spise vegansk og vegetarisk typisk er

”dyreetik, sundhed og bæredygtighed” 1

. Blandt den brede befolkning vil det typisk

være sundhed der er årsagen til kødfrie dage. Vegetarisk Forening skriver at 12% af

danskerne i 2018 spiste overvejende vegetarisk, og at dette er en tredobling siden

2010. De skriver desuden at 32% af danskerne har mindst en kødfri dag om ugen,

hvilket næsten er en fordobling siden 2010. 2

Tidsskriftet Tid & Tendenser bragte i 2017 artiklen ”Veganismen har indtaget

dansk madkultur”. I den beskriver deres skribent, Rasmus Rahbek Simonsen, hvordan

veganismen er blevet et mainstream emne i Danmark. Han mener at veganismen er

gået fra at være forbundet med dyrevelfærd og etik, til at være et selvstændigt

madvalg. Dette kan være begrundet i det bæredygtige, men bliver i stigende grad

fremstillet som et specifikt kulinarisk valg (Simonsen 2017, 75). Simonsen peger på de

sociale mediers store indflydelse på de nye trends. Her er især Instagram blevet brugt

til at gøre op med konventionelle forestillinger om sund kost med for eksempel

hashtagget #komælkertilkalve (Simonsen 2017, 76). Dette hashtag retter sig imod

mælkeindustrien. Især Arla er blevet udfordret med argumenter imod deres påstande

om at mælk skulle have unikke, nødvendige indholdsstoffer (Simonsen 2017, 77).

Simonsen mener at se en stigende interesse inden for veganske alternativer til

traditionelle produkter som kød, mælk og smør. Dette har ført til et nyt syn på

forholdet mellem form og indhold: ”En burgerbøf er ikke nødvendigvis lavet af kød,

men bønner; og en julesteg er ikke nødvendigvis lavet af gris, men nødder.” (Simonsen

2017, 79).

Hvert år udarbejdes der en rapport over dansk madkultur for Miljø- og

Fødevareministeriet. Denne kaldes ”Madkulturens Madindeks”. Undersøgelsen for

2018 indeholder blandt andet ordene vegansk, veganisme, vegetarisme og kødfri. Den

nævner en af de store nyheder i 2018, nemlig plantefars. Det plantebaserede, veganske

hakkekød blev introduceret i langt de fleste supermarkeder i landet, og efterspørgslen

var stor (Hoff 2018, 8). Generelt har der ifølge rapporten været et stort fokus på det

kødfrie i 2018 (Hoff 2018, 15) og til- og fravalg af kød fylder rigtig meget i rapporten

(Hoff 2018, 10-25). Plantefars og flere andre plantebasserede alternativer sælges af

1 https://vegetarisk.dk/hvad-er-en-vegetar-og-en-veganer/ (Set 10./5. 2019)

2 https://vegetarisk.dk/statistik-om-danmark/ (Set 10./5. 2019)

https://vegetarisk.dk/hvad-er-en-vegetar-og-en-veganer/

https://vegetarisk.dk/statistik-om-danmark/



mærket Naturli’3. I mærkets navn ligger en markedsføring af at produkterne er det

naturlige alternativ til kød, mælk og smør.

Flere influencers promoverer en plantebaseret livsstil. YoHype4 har i 2018 lavet

en undersøgelse af hvilke danske blogs der er de mest populære, hvilket vil sige, at det

er de mest besøgte og læste blogs5. Bloggen rockpaperdresses er nummer to på listen.

Her blogger Cathrine Widunok Wichmand om alt mellem himmel og jord, så som

mode, skønhed, livets op- og nedture og lignende. Hun deler også indholdet på sin

instagramprofil der har over 57.000 følgere. Det interessante er at selvom det ikke er

en madblog, eller en blog med et særligt politisk fokus, så er det helt selvfølgeligt at

bloggeren ofte promoverer plantebaserede alternativer, såsom plantemælk og

plantesmør, som noget det er alment antaget at man bør skifte over til6&7

. Det samme

kan siges for nr. 4 (emilysalomon.dk8), nr. 12 (emmamartiny.dk

9), nr. 24

(stonemuse.dk10

) og der indgår sågar et par specifikt veganske blogs på listen; nr. 14

(cathrineyoga.dk11

), nr. 18 (englerod.dk12

).

Clean eating og detox

Kostprincippet clean eating går ud på at spise så uforarbejdet og ”rent” mad som

muligt. Det er meget populært at bruge hashtagget #cleaneating på Instagram, og der

dukker over 44 millioner opslag op når man søger på det. På aktivtraening.dk skriver

de, i en artikel fra 2019, at det handler om at spise ”friske uforarbejdede råvarer uden

tilsætningsstoffer” og at ”færdigretter og junkfood er aldeles no go”. Principperne er:

Undgå forarbejdede fødevarer, undgå tilsætningsstoffer, vælg uraffineret frem for

raffineret, spis kun fersk kød, drik vand og juice13

. Clean eating bliver forbundet med

økologi, der ses som rent fordi det er usprøjtet14

.

3 https://www.naturli-foods.dk (Set: 1./6. 2019)

4 De måler hvor meget trafik der er på forskellige blogs, så virksomheder kan finde ud af, hvor det er

fordelagtigt at reklamere for deres produkter. 5 https://yohype.com/blog/top-25-populaere-danske-bloggere/ (Set: 10./5. 2019)

6 https://rockpaperdresses.dk/2019/01/hverdagsglimt-99/ (Set: 10./5. 2019)

7 https://rockpaperdresses.dk/2019/02/klimaangstens-kolde-sved/ (Set 10./5. 2019)

8 http://emilysalomon.dk/2018/10/21/weekend-tid-37/ (Set: 25./5. 2019)

9 https://emmamartiny.dk/2016/08/iskaffe-med-havremaelk/ (Set: 25./5. 2019)

10 https://stonemuse.dk/opskrifter-med-becel/ (Set: 25./5. 2019)

11 https://cathrineyoga.dk/alle-opskrifter/ (Set: 25./5. 2019)

12 https://www.englerod.dk/ommig/ (Set: 27./5. 2019)

13 https://aktivtraening.dk/sund-mad/kostraad/clean-eating-de-5-principper (Set: 13./5. 2019)

14 https://www.madforlivet.com/sund-inspiration/clean-eating-clean-eating/ (Set: 13./5. 2019)

https://www.naturli-foods.dk/

https://yohype.com/blog/top-25-populaere-danske-bloggere/

https://rockpaperdresses.dk/2019/01/hverdagsglimt-99/

https://rockpaperdresses.dk/2019/02/klimaangstens-kolde-sved/

http://emilysalomon.dk/2018/10/21/weekend-tid-37/

https://emmamartiny.dk/2016/08/iskaffe-med-havremaelk/

https://stonemuse.dk/opskrifter-med-becel/

https://cathrineyoga.dk/alle-opskrifter/

https://www.englerod.dk/ommig/

https://aktivtraening.dk/sund-mad/kostraad/clean-eating-de-5-principper

https://www.madforlivet.com/sund-inspiration/clean-eating-clean-eating/



Tanken om at spise rent og rense sin krop går igen i den kur der kaldes detox, på

dansk en afgiftning eller udrensning af kroppen. Tanken bag er at kroppen hele tiden

bliver fyldt med giftstoffer så som pesticider, kemikalier og andet, og at man har brug

for at få dette renset ud. Det er ofte juice og te der forbindes med detox, fordi det

fungerer vandfortyndende, så man tisser giftstofferne ud af kroppen. I nogle detox-

kure er juice derfor det eneste man må indtage i en række dage. Detox er efterhånden

et vidt udbredt fænomen også selvom de fleste eksperter mener, at kroppen renser sig

selv og at der ikke er beviser for at det skulle have en virkning15

. #detox er vældig

populært med næsten 15 millioner opslag på Instagram. Flere populære trænings- og

livsstilsmagasiner benytter begrebet. For eksempel skriver IForm at detox kan bruges,

hvis man har fået lidt for meget ”sukker, salt, sovs og sjusser” på det seneste16

. Her er

det altså ikke pesticider der betegnes som gift, men i stedet sukker, salt, fedt og

alkohol.

Som set ovenfor bliver detox og clean eating præsenteret på specifikke

sundhedshjemmesider som IForm og Aktivtræning der ikke har en direkte kobling til

det østligt spirituelle. Disse trends er dog også repræsenteret i sammenhænge der

bevidst trækker på det østligt inspirerede. Magasinet Prana kalder sig selv for ”det

spirituelle magasin”. I deres 15. nummer fra 2015 er der et stort fokus på detox og

sundhed. I den del af magasinet der hedder PranaYoga, finder man artiklen ”Rawfood-

Detox, rent liv til dine celler” der handler om alle de giftstoffer man møder i sit liv, og

hvorfor det kan være en fordel at rense kroppen i dybden en gang i mellem. Disse

giftstoffer er ifølge Ida Kirk Foged, der har hjemmesiden rawfood-livstil.dk, ting der

ophober sig i kroppen og forstyrrer dens funktioner. Dette er kemi, pesticider,

raffineret mad, fastfood, parabener, medicin, hormonforstyrrende stoffer, stråling fra

elektroniske apparater, foruden de emotionelle giftstoffer; negative og fordømmende

tanker. Alle disse toksiner er ikke gode for cellerne og vil kunne føre til cancer. Derfor

er det fornuftigt at ”detoxe” en gang i mellem, i forsøget på at leve rent og sundt:

”Detox eller udrensning er at skrue op for afgiftningssystemets effektivitet” (Foged

2015, 22). Foged beskriver hvorledes man ved at hjælpe kroppen med at rengøre,

anvender naturens love: ”sund kost, motion, ilt og udrensning” (ibid., 23). Det gælder

om at spise basisk mad, især rå grøntsager, og at trodse eventuelle sygdomstegn der

måtte opstå i forbindelse med kuren (ibid.).

15

https://videnskab.dk/krop-sundhed/der-er-ingen-beviser-for-at-detox-kure-virker (Set: 13./5. 2019) 16

https://iform.dk/sundhed/forebyggelse/nulstil-din-krop-paa-fire-dage (Set: 13./5. 2019)

https://videnskab.dk/krop-sundhed/der-er-ingen-beviser-for-at-detox-kure-virker

https://iform.dk/sundhed/forebyggelse/nulstil-din-krop-paa-fire-dage



Den del af magasinet der hedder Prana, har i det samme nummer et stort tema

om alternativ kræftbehandling. Her skriver de at der kigges med holistiske briller på

behandlingen. Hvilket implicit vil sige, at de kommer med et andet syn på behandling

af cancer, end den traditionelle medicin. På side 16 står der at traditionel medicin er

gift og på side 38 skriver Mads Bo, skaber af hjemmesiden highonlife, at den naturlige

medicin, juice af rå grøntsager, er en anden og meget mere lækker form for medicin.

Han skriver at for at komme af med sygdom må man undlade at spise kød, mælk,

sukker og hvidt brød som man ”alligevel aldrig har været ment til at skulle spise” (Bo

2015, 38).

Cathrine Yoga er, som tidligere anført, en af de hyppigst besøgte danske blogs.

Som det fremgår af bloggens navn, trækker hun også bevidst på det østligt spirituelle.

Hun reklamerer blandt andet for produktet Pukka Clean Greens, en te til udrensning af

kroppen. Cathrine skriver om produktet at det ”fungerer som en naturlig afgifter ved at

transportere affaldsstoffer ud af kroppen” og ”hjælper med at neutralisere den syre, der

fremkommer, hvis du f.eks. spiser kød eller fedtholdigt mad”. Hun beskriver denne

udrensning som en ”holistisk udrensning” hun udfører hver morgen 17

.

De forskellige kost- og sundhedstrends jeg her har præsenteret, handler alle om at

vælge bestemte madvarer til og andre fra. Hvis man spiser vegansk eller vegetarisk,

undgår man kød og eventuelt også andre animalske produkter. Flere og flere veganske

alternativer til kød, mælk og smør dukker op i de danske indkøbscentre, og de

markedsføres som særligt naturlige. Efterhånden er det blevet noget alle må forholde

sig til både i supermarkedet, ved middagsbordet og på blogs og sociale medier. I clean

eating gælder det også om at undgå bestemte fødevarer, maden inddeles i kategorier

som for eksempel forarbejdet og uforarbejdet. Tanken bag detox er at give sin krop en

holistisk udrensning for de giftstoffer man er kommet til at indtage, det være sig alt fra

fedt, sukker, salt og alkohol, til kød og pesticidholdige grøntsager. Disse kost- og

sundhedstrends tillægges ord som naturligt, rent og holistisk, og der opsættes særlige

forskrifter for hvad der er sundt og usundt at spise. Nogle steder er de forskellige

trends bevidst koblet med østlig spiritualitet. Men hvorfor er det interessant at de

forskellige trends beskrives som naturlige, rene og holistiske? Disse ord er ikke

særskilt østlige, men jeg mener at de er udtryk for en tankegang præget af et østligt

17

https://cathrineyoga.dk/pukka-clean-greens/ (Set: 13./5. 2019)

https://cathrineyoga.dk/pukka-clean-greens/



menneske- og verdenssyn. Jeg mener desuden er der i denne disciplinerede praksis

omkring bestemte kostprincipper, kan ses en parallel til østlig renselse og askese. I det

følgende vil jeg derfor se nærmere på dette, og undersøge hvorledes religionshistoriske

fænomener som rent, urent og askese, kan ses som østlige påvirkninger af disse kost-

og sundhedstrends.

Religionshistoriske fænomener i kost- og sundhedstrends

Renhed, urenhed og madforskrifter i hinduismen

Distinktionen mellem rent og urent er central i indisk religion da den er altafgørende

for opretholdelsen af den kosmologiske orden. Dette kommer til udtryk i homologien

mellem mikro - og makrokosmos (Flood 2012, 48). Verden, herunder den hierarkiske

orden i samfundet, stammer ifølge den vediske tradition fra forskellige dele af kæmpen

Purushas krop (ibid.). Den øverste og helligste varna (kaste) er brahminerne

(præsterne), de stammer fra Purushas mund. Krigerne stammer fra hans arme, borgerne

fra hans lår og tjenerne fra hans fødder (ibid., 48-49). Denne inddeling i kaster er

basseret på polariteten mellem rent og urent (ibid., 59). Dette er også afspejlet i det

enkelte individ. Den enkelte krop er inddelt i orden efter renhed, den reneste del af

kroppen er den øverste, hovedet, og den mest forurenede er den nederste, fødderne

(ibid., 49). Brahminerne er den reneste kaste, da de stammer fra den reneste del af

Purushas krop. Da brahminerne er den reneste kaste og skal udføre det mest hellige

arbejde, er det vigtigt at de ikke forurener deres krop. De skal være meget

opmærksomme på hvad de spiser, og de lever derfor vegansk (MQF). Det samme

gælder forskellige grupper af asketer. Ligeledes lever almindelige hinduer vegansk på

helligdagene (MQF) da det her er vigtigt at holde sig rituelt ren (ibid., 219).

Manus Lovbog forholder sig i kapitel 5 til madforskrifter i relation til renhed og

urenhed. I 5.27 står der at man ikke må spise kød, når man er rituelt indviet. Man må

altså ikke spise kød når der kræves rituel renhed. Der er altid urenhed forbundet med at

nyde kød hvis det er ikke er i forbindelse med et offer til guder eller forfædre (5.32).

Det beskrives som en synd at nyde kød af lyst (5.34). I 5.48 står der at man ikke kan få

kød uden at dræbe et levende væsen. Derfor bør man afholde sig fra at spise det, når

det ikke er foreskrevet. Dette vers forholder sig til den etiske dimension af

kødspisning. Manus Lovbog er da også en del af den litteratur der kaldes Dharma

Śāstra, en gruppe af tekster der forholder sig til reglerne for dharma (Flood 2012, 56).

Man kan ikke umiddelbart oversætte dharma, men det kan forstås som ’pligt’, ’lov’,



´etik´, ’retfærdighed’ eller lignende (ibid., 52). Dharma-begrebet må forstås i forhold

til de forskellige livstadier som man opererer med i hinduismen. Livsstadier kaldes

āśramas og en hver āśrama er forbundet med forskellig dharma (ibid., 61).

Mikael Aktor skriver i en artikel fra 2018 at vegetarismen i Indien sandsynligvis

skyldes indflydelse fra jainismen (Aktor 2018, 53). Jainismen er den indiske religion

der har størst fokus på ikke-vold, ahimsā (ibid., 52). De mener at karma er forårsaget

at vold, for eksempel det at spise dyr. Vegetarismen er en konsekvens af denne etik da

det at undlade at spise dyr således bliver vejen ud af genfødslernes kredsløb (ibid., 53).

Der er i forskningen diskussion om hvorvidt det at spise vegetarisk ”er begrundet i et

engagement for andre væseners velbefindende eller udelukkende i et personligt

soteriologisk karmaregnskab med sigte på egen udfrielse (moksha)” (ibid., 54).

Urenhed som ”matter out of place”

I det følgende vil jeg se nærmere på hvordan noget defineres som urent. I bogen Purity

and Danger fra 1966 definerer den britiske antropolog Mary Douglas urenhed som

”matter out of place” (Douglas 1984, 35). Det urene er det der ligger uden for en

bestemt orden, og derfor er det urene parallelt med uorden (ibid., 2). For at noget kan

være urent, må der altså være en orden: ”Where there is dirt there is system” (ibid.,

35). Det urene og beskidte skal i denne sammenhæng ikke forstås i moderne forstand,

som bakterier og mangel på hygiejne (ibid., 32). Der er en sammenhæng, men den

rituelle urenhed er andet og mere end et forsøg på at undgå sygdomme (ibid., 29). Det

beskidte er alt det der ikke er, hvor det bør være. Dette kunne for eksempel være mad

der er blevet spildt på tøjet (ibid., 36). Maden er ikke skidt i sig selv, men bliver det

fordi det er ”out of place”. Douglas skriver: ”Uncleanness or dirt is that which must

not be included if a pattern is to be maintained.” (ibid., 40). Urenhed er det der bryder

med et bestemt mønster (ibid., 40). Douglas kalder det urene for anomalier. Det er det

der strider imod de klassifikationer man i en kultur har opsat og som man værdsætter.

Hvis noget ikke passer ind i mønsteret af klassifikationer, må det afvises:

”Uncomfortable facts which refuse to be fitted in, we find ourselves ignoring or

distorting so that they do not disturb these established assumptions” (ibid., 36-37). Det

er naturligt for mennesker at ordne og organisere verden, og afholde sig fra det der

strider imod denne orden (ibid.). Hver kultur har sine forholdsregler mod anomalier.

En af disse forholdsregler er at stemple det urene som farligt (ibid., 39). At tillægge



noget fare er en effektiv måde at sørge for at der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved,

at det er urent (ibid., 40). Madforskrifter er et eksempel på forholdsregler mod

anomalier. Douglas henviser til spisereglerne i Det Gamle Testamente, hvor dyrene er

kategoriseret som henholdsvis rene og urene (ibid., 41). Hun afviser moderne

fortolkninger om at dette udelukkende skyldes ting som hygiejne og etik (ibid., 49). At

jøder undgår svinekød, bliver ellers forklaret som en logisk konsekvens af farerne ved

at spise svinekød i et varmt klima. Men Douglas mener at selvom der er en sandhed i

dette, ville det være synd ikke at se Moses som andet end en ”enlightened public

health administrator” (ibid., 29). De dyr der er urene, er de dyr der ikke passer ind i

den kosmologiske orden; de dyr der er ”out of place” (ibid., 55). Der er tale om et

behov for at kategorisere verden i rent og urent for på den måde at kunne værdsætte

orden, enhed, renhed og hellighed. At undgå visse fødevarer skaber en mening man

hele tiden holder sig bevidst om: ”By rules of avoidance holiness was given a physical

expression in every encounter with the animal kingdom and at every meal.” (ibid., 57).

Rent og urent i moderne kosttrends

Hvis man spiser vegansk eller vegetarisk, undgår man kød og eventuelt andre

animalske produkter. Dette gør man blandt andet af dyretiske hensyn, hvilket har en

direkte parallel til det indiske dharma-begreb og ideen om ikke-vold. I hinduismen er

det problematisk at spise kød, da man først må slå dyret ihjel og dermed udøve vold

imod det. Derfor er det ikke okay at nyde kød af lyst. Dette er meget lig den tankegang

man ser i den moderne veganisme. Det kan diskuteres hvorvidt man udelukkende

spiser vegansk med sigte på dyrenes velbefindende eller på egen frelse og sundhed.

Det mest sandsynlige er nok at begge dele er på spil. I hinduismen undgår man kød

fordi det er forbundet med urenhed. Man må ikke være forurenet af kød i rituelle

sammenhænge hvor det kræves at man er ren. Men er kød også forbundet med urenhed

i en moderne vegansk diæt? For en moderne dansker der spiser vegansk, er diæten

umiddelbart ikke motiveret af hensyn til religiøse helligtekster der dikterer spiseregler

og forbud. Diæten er ikke nødvendigvis bevidst påvirket af tanker om rent og urent,

men ser man på det med Mary Douglas teori om at det urene er ”matter out of place”,

altså det der ikke er hvor det bør være, så er det den samme tankegang der er på spil.

Hvis man serverer kød på sin tallerken, er det et sted hvor det ikke bør være, det er

ikke naturligt. Dyret burde være levende, det burde ikke dræbes og blive spist. Dyr er


spiritualitet i kost- og sundhedstrends - Rie Valbak Schmidt - TOTEM nr. 44, efterår 2019 - Side 10 af

23

ikke urene i sig selv, men serveres de som mad, er de i den forkerte kategori. Ligeledes

gælder det for det føromtalte slogan ”komælk er til kalve”; det er ikke forkert at drikke

komælk, hvis man vel og mærke er en kalv. Den vegetariske eller veganske diæt er et

system, inden for hvilket man kategoriserer verden i det der er tilladt at spise, planter,

og det der ikke er tilladt at spise, dyr. At spise kød er at bryde med dette mønster og

kødet vil være urent. Kød og animalske produkter bliver ofte stemplet som farlige, for

eksempel cancerfremkaldende. Dette forhindrer et eventuelt ønske om at bryde med

dette mønster. Når de i magasinet Prana skriver at det aldrig har været meningen at

man skulle spise kød og mælk, så siger de at kød og mælk er en anomali og urent at

indtage. Også sukker og hvidt brød præsenteres som farligt og i bund og grund

anormalt og urent at indtage. Det samme gør sig gældende i kostprincippet clean

eating. Her deles fødevarerne ind i rene og urene. Det rene er det uforarbejdede,

usprøjtede og friske. Det urene er færdigretter og junkfood, tilsætningsstoffer, det

sprøjtede, raffinerede og forarbejdede. Samme inddeling i rene og urene fødevarer går

igen i detox. Det urene mad så som sukker, salt, fedt og alkohol, skal renses ud af

kroppen. Når det er i kroppen er det ”matter out of place”, det hører ikke til.

Tilsætningsstoffer og præfabrikeret mad ses sågar som kræftfremkaldende toksiner,

det er urent og giftigt. Kostprincipperne i clean eating og detox kan altså ses som

forholdsregler mod det urene og farlige.

Disse forholdsregler virker umiddelbart som simple sundhedsforskrifter i

forsøget på at undgå sygdomme, på samme måde som jødernes afholdenhed fra

svinekød kan virke som en hygiejneforskrift. Men ligesom at det ville være en skam at

simplificere jødernes tradition, er der måske også andet på spil i de moderne

kosttrends. Ifølge Douglas værdsætter mennesket orden og ved at inddele fødevarer i

rent og urent, bliver man ved hvert måltid mindet om hvordan denne ordenen fungerer

og hvorfor den er opstillet. Man bliver mindet om det der er helligt og den enhed der er

mellem det man spiser og resten af verden. Det bliver en måde man forstår sig selv i

forhold til verden. I trends som vegansk kost, clean eating og detox handler det om at

holde sin krop i balance, holde den ren og generelt at gå til sin krop med en holistisk

tilgang. Det spiller på det hinduistiske fokus på forholdet mellem mikro- og

makrokosmos, hvor man er opmærksom på sin krop og vigtigheden af at holde den

ren. Når man følger bestemte principper for sin kost kan det altså ses som mere end en

ting man gør for at holde sig rask. Det kan forstås som noget der skaber en orden og en

helhedsforståelse hos det enkelte menneske. I det enkelte måletid kan man reflektere



23

over det hellige. Men hvad er mon det hellige hos dem der spiser vegansk og rent? Mit

bud er at det er kroppen. I det følgende vil jeg undersøge hvorvidt der er tale om en

sakralisering af kroppen.

Sakralisering af kroppen

I bogen ”Selling Yoga” skriver Andrea Jain om moderne yoga i Vesten. Hun ser

moderne praksis omkring sundhed, herunder både yoga og vegetarismen, som et

udtryk for en sakralisering af kroppen (Jain 2014, 1). Man forstår kroppen som hellig18

og dyrker den. Denne sakralisering af kroppen fandt også sted i den præmoderne yoga

(ibid., 24), og i den moderne kultur med fokus på fysisk og træning, er den genopstået

(ibid., 38). I den moderne fysiske, fitnesskultur er der nemlig en asketisk praksis af

selvkontrol, moral og renhed (ibid., 37-38). Den rituelle dyrkelse af kroppen (ibid., 1),

handler om disciplin. Man føler sig ofte tiltrukket af det store udbud af junkfood,

sukker og cigaretter, og har måske mest lyst til at være doven, men alle disse ting er

moderne synder (ibid., 109). Jain beskriver valget af den sunde mad, som det at følge

en religiøs madforskrift: ”Tempted by unhealthy desires, the consumer considers

purchasing the chocolate candy bar but is reminded of that religious mantra of

consumer culture, “You are what you eat,” and reaches instead for the organic,

wholegrain granola bar.” (ibid.). Hun ser det som et religiøst mantra at man bliver

hvad man spiser, og derfor er man nødt til at tage det sunde valg. Jain mener at der er

et tydeligt bånd i mellem traditionel, religiøs asketisk praksis, og den måde man i det

moderne Vesten forsøger at kontrollere sin krop og sit begær, det Jain kalder

”disciplining of desire” (ibid., 109). Jain beskæftiger sig blandt andet med den

asketiske tradition jainisme. I denne tradition følger man en vegetarisk diæt, der

traditionelt er blevet forbundet med renselse af kroppen. I den moderne forbrugerkultur

bliver denne madforskrift dog tilskrevet sundhedsgrunde: ”For example, the samanis

most frequently prescribe vegetarianism not for spiritual purification from karma, but

because of the connection between the overconsumption of cholesterol-rich meat and

heart disease.” (Jain 2014, 110).

Jain skriver at der i fænomener som yoga og vegetarisme er tale om en dyrkelse

af kroppen og at dette er en asketisk praksis, hvor man disciplinerer sig selv. Men hun

18

Jain skriver i en fodnote at hun bruger ordet hellig i en durkheimiansk forstand, hvor det hellige og

profane er adskilt. Jeg mener dog ikke at man skal forstå sakralisering af kroppen således at den ikke

længere er profan, nemlig kød og blod. Den kan godt være hellig og profan på samme tid.



23

skriver ikke om det er kroppen der er målet for denne asketiske praksis, eller om det er

noget andet? Er målet en flot og tynd krop eller er kroppen et middel til at opnå et

højere spirituelt mål? Før jeg forsøger mig med et svar på dette, vil jeg i det følgende

se nærmere på askese som religionshistorisk fænomen, nærmere bestemt i hinduismen.

Askese

Ordet áskésis er græsk og betyder ’øvelse’ eller ’træning’. Gavin Flood (2004) og

Peter Sloterdijk (2009) definerer begge askese som en øvelse eller træning med

henblik på at opnå et mål. Det er denne brede forståelse af askese Marianne Qvortrup

Fibiger benytter i sin artikel ”Askese inden for hinduisme – Et forsøg på

typologisering”. Fibiger skriver, basseret på Flood og Sloterdijk, at askesen i religiøs

kontekst er ”selvdisciplin og afholdenhed for at opnå et højere spirituelt gode” (Fibiger

2016, 54). Hun knytter denne brede forståelse af askesen til en kulturspecifik forståelse

inden for hinduismen. I artiklen undersøger hun askesens centrale rolle i hinduismen

(ibid., 52). Hendes pointe er at askese ikke kun er forbundet med udstigere af

samfundet, det er også en del af lægfolkets religion (ibid., 53). Den ”livsopretholdende

husholder” er asketisk på en anden, men lige så rigtig måde som den

verdensforsagende (ibid., 55). Fibiger forholder sig til begrebet āśrama, livsstadie, der

oprindeligt betyder ´religiøs anstrengelse´. Der er diskussion om hvilken form for

anstrengelse der er tale om, men Fibiger argumenterer for at der er tale om et

foranderligt ideal der er afhængigt af livsstadie. Fælles for hvert livsstadie er at målet

er moksha, frigørelse fra genfødslernes kredsløb (ibid., 56). Askeseidealet er altså et

implicit ideal der ”kommer til udtryk i alle af livets forhold” (ibid., 58). Fibiger kalder

denne form for askese en ´enhver ting til sin tids´-askese (ibid.). Idealet kommer til

udtryk i form af et ideal om et liv i mådehold og samtidig et offerideal om at sikre

samfundets opretholdelse (ibid.). I denne forbindelse er det vigtigt at overholde

renhedsforskrifterne og derved holde sig rituelt ren (ibid., 57). Som beskrevet ovenfor

er individets renhed vigtig for opretholdelsen af samfundet, da mikro- og

makrokosmos er forbundet.

Sakralisering og askese i moderne kosttrends

Jain mener at kunne se en sakralisering af kroppen finde sted i den moderne fitness- og

sundhedskultur. En helliggørelse der ligner den der var forbundet med de tidlige



23

yogaformer i de indiske religioner. Dette stemmer godt overenes med det tidligere

anførte om renhed og urenhed. Altså at et moderne fokus på rene og urene fødevarer

og hvad man ønsker at putte i sin krop, synes at være præget af et østligt menneske- og

verdenssyn, hvor der er en homologi imellem mikro- og makrokosmos. Hvis man

forstår kroppen som hellig, bliver det denne man husker på og mediterer over, hver

gang man spiser efter de ordnende forskrifter, som for eksempel clean eating. Man

dyrker kroppen ved at skabe systemer og mønstre for hvad man spiser og ved at

udrense den med en detoxkur. Dermed ikke sagt at man ikke samtidig forstår kroppen

som profan. Man ser stadig kroppen som kød og blod, som en krop der producerer

affald og kan blive syg. Men man kombinerer denne profane forståelse med en

sakralisering og en dyrkelse af kroppen. Denne moderne dyrkelse af kroppen er ifølge

Jain baseret på selvkontrol, moral og renhed. Dette er meget overførbart på

veganismen. I veganismen kontrollerer man sig selv, ved at afholde sig fra at spise kød

og animalske produkter. Dette gør man af årsager der gælder både moral og renhed.

Man mener at det er moralsk forkert at udøve vold mod dyr og at slå dem ihjel.

Desuden mener man ikke at ens krop er skabt til at spise kød. Det er urent at spise kød

fordi det er ”matter out of place”.

Trends som veganisme, clean eating og detox, kræver en høj grad af disciplin.

Der er mange fristelser i den moderne forbrugerkultur og falder man for fristelsen af

cigaretter, fastfood og lignende, begår man en moderne synd. En synd der indenfor

detox og clean eating begås imod en selv og ens krop, og i veganismen en synd der

begås både mod kroppen, dyr, miljø og menneskehed. Man må altså tøjle sit begær.

Dette kan gøres ved at genkalde sig forbrugerkulturens religiøse mantra: Du bliver

hvad du spiser. Der er ikke langt fra dette mantra til ideen om at man bliver uren af at

spise uren kost. Man bør ikke vælge den urene, forarbejdede chokoladebar, men i

stedet den økologiske fuldkornsbar. Ved at vælge det rene og sunde, bliver man selv

ren og sund. Jain nævner at den vegetariske diæt tidligere blev tilskrevet spirituel

renselse fra karma, men nu ofte tillægges sundhedshensyn, som at der er for meget

kolesterol i kød. I forlængelse af Mary Douglas kan man sige, at det at undgå

kolesterolholdige fødevarer er en renselse af kroppen, der er parallel med renselsen fra

karma. Dette skal man passe på med at simplificere, man kan måske endda driste sig til

at påstå at denne renselse er spirituel på samme vis som en traditionel renselse fra

karma. Men her bliver det igen aktuelt med det spørgsmål jeg stillede tidligere. Et det

kroppen der er målet? Eller er kroppen et middel til at nå et mål?



23

Jain skriver at den moderne praksis omkring sundhed kan ses som en asketisk

praksis. Askese forstår jeg som øvelse og træning for at opnå et mål, og i forlængelse

af Fibiger som ”selvdisciplin og afholdenhed for at opnå et højere spirituelt gode”

(Fibiger 2016, 54). Det umiddelbare mål med de forskellige kost- og sundhedstrends er

kroppen. Det er at skabe en tynd og smuk krop der er fri for sygdomme. Men så

simpelt er det ikke nødvendigvis. Kroppen kan også forstås som et middel til at opnå et

mål. Når man renser kroppen efter et bestemt system, så er dette en måde at forstå sig

selv i forhold til verden. Man ordner og kategoriserer verden, hvilket skaber ro og

mening.

I hinduismen er askesens mål at opnå frelse fra genfødslernes kredsløb. I

moderne kosttrends er askesens mål på den ene side at opnå frelse fra cancer og andre

dårligdomme, og på den anden side at være en del af det fællesskab der gør det rigtige,

hvilket viser sig i den tynde krop, den glatte hud og de stærke muskler. Askese handler

om disciplin og afholdenhed, men er ikke nødvendigvis verdensforsagende. Dette

kommer til udtryk i Fibigers artikel. Det er ikke kun den der stiger ud af samfundet der

kan praktisere asketiske teknikker. Det kan den livsopretholdende husholder også.

Ligesom askesen i hinduismen kan vise sig som en lægfolksreligion, kan man også tale

om en slags asketisk lægfolkspraksis, når alle og enhver kan begynde at leve efter

disse madforskrifter som clean eating, detox og lignende. Strenge spiseregler som man

ellers kunne tro kun var foreskrevet sportsfolk, er overalt i mainstream medier. Det

asketiske ideal i hinduismen er mådehold og et offerideal der sikrer samfundets

opretholdelse. Mådeholdet er tydeligt at se i de moderne sundhedstrends, man må

indtage fedt, sukker og alkohol med måde. Offeridealet for samfundet kan også ses i

disse trends. I vegetarismen afholder man sig fra at spise kød, da det ikke er godt for

hverken dyr eller miljø. Også i clean eating og detox spiller samfundet en rolle. Hvis

man ikke holder igen, men indtager fedt, sukker og alkohol i lange baner, vil dette

blive synligt på ens krop, og man kan blive set på som en der ikke vil samfundet, en

der slider på velfærdssystemet på grund af dovenskab og viljesvaghed19

. Trendsene er

med til at forstærke en stigmatisering af overvægtige, da en livstil der eksempelvis

indeholder sukker og hvidt brød, ikke bare er usund, men uren. Kroppen kan altså ses

som både et middel og et mål. Det kan være et mål i sig selv at opnå den perfekte krop

rent fysisk, men kroppen kan også være et middel til at opnå et psykisk mål. Dette

19

https://www.lmsos.dk/viden/vaegtbaseret-stigma-oeger-risikoen-for-at-udvikle-og-fastholde-

spiseforstyrrelser/ (Set: 29./5.)

https://www.lmsos.dk/viden/vaegtbaseret-stigma-oeger-risikoen-for-at-udvikle-og-fastholde-spiseforstyrrelser/




23

psykiske mål kan være den ro og mening der følger med at ordne verden og at spise

efter et mønster. Det kan også være det at blive accepteret og ikke stigmatiseret i

samfundet.

Levet religion eller sekulært fænomen?

Religion eller spiritualitet?

Før man kan konkludere noget om hvorledes kost- og sundhedstrends som veganisme,

clean eating og detox er forbundet med østlig religion og spiritualitet, må man først

opholde sig ved ordene religion og spiritualitet. Der associeres nemlig ofte noget

forskelligt med de to ord, så bør man skelne i mellem hvorvidt der er tale om religion

eller spiritualitet i denne sammenhæng? Dette spørgsmål beskæftiger Nancy

Ammerman sig med i artiklen ”Spiritual But Not Religious? Beyond Binary Choices

in the Study of Religion”. Her skriver hun at flere og flere identificerer sig som

spirituelle frem for religiøse, og at det derfor er blevet populært at sige at der er et

tiltagende skel imellem den organiserede religion og det spirituelle (Ammerman 2013,

258). Men hvad mener man egentligt med ordet spirituel? Ordet kobles sammen med

det individuelle og det improviserede, over for den traditionelle og institutionaliserede

religion (ibid., 259). Der opstår en sproglig distinktion mellem spirituel og religiøs, en

bestemt retorik man bruger når man ønsker at distancere sig fra andre. Det religiøse

bliver forbundet med det hykleriske og tomme og det spirituelle bliver forbundet med

det dybe og etisk korrekte (ibid., 275). Denne distinktion mener Ammerman dog ikke

stemmer overens med virkeligheden. De fleste mennesker tagger del i både noget

institutionelt og noget individuelt, og passer generelt ind i mange kategorier (ibid.,

265). Ammerman argumenterer for at man må passe på ikke at være blind for hvor

sammenknyttede de to begreber er. Hun foreslår at man i stedet for denne distinktion,

skaber en bredere forståelse af begrebet religion. Hun mener at begrebet religion bør

inkludere spiritualitet (ibid., 276).

Blandt de kilder jeg har inddraget i min opgave er der nogle der bevidst

forbinder detox og clean eating med det østlige verdenssyn. Dette gælder for eksempel

”det spirituelle magasin” Prana. De kalder sig selv for spirituelle, ikke religiøse. Jeg

vil læne mig op ad Ammermans forståelse af, at denne distinktion hovedsageligt er en

retorisk kategori. Den religionshistoriske baggrund for denne opgave er indiske

religion, især hinduismen. Når denne religion bliver transporteret, oversat og



23

praktiseret i vesten kaldes det spiritualitet. Og i andre sammenhænge defineres det

ikke som hverken det ene eller det andet. Jeg vil altså i det følgende benytte mig af en

bred definition af ordet religion, der inkluderer spiritualitet. Denne definition vil

desuden indeholde det Ammerman kalder hverdagens religion eller levet religion.

Individuel og levet religion

Spørgsmålet i denne sammenhæng er ikke hvordan den enkelte selv definerer sig, men

om man kan finde religion i kost- og sundhedstrends. Jeg vil derfor se på hvordan

Ammerman mener at man finder religion i hverdagen. I artiklen ”Finding Religion in

Everyday Life” argumenterer Ammerman for at religion er et nuanceret fænomen, der

ikke bare lige lader sig finde. Derfor kan det være svært at få øje på (Ammerman 2014,

189). Hvis man fokuserer på religion som institutioner med medlemmer, risikerer man

at gå glip af den religion man finder i hverdagen. Ammerman ønsker at se på ”lived

religion” altså den levede og praktiserede religion i hverdagen, og på den måde

definere religion bredere. Levet religion har at gøre med den enkeltes forhold til både

krop og sind, hvordan man går klædt, hvad man spiser og lignende (ibid., 190). For at

finde religionen i hverdagen må man finde ud af hvad folk anser for helligt (ibid.,

191). Mange har tendens til at se religion som en enten/eller kategori, på samme måde

som man ser Durkheims dikotomi mellem helligt og profant. Hverdagens religion er

dog ofte både hellig og profan på samme tid. Ammerman mener ikke at man kan lave

et skarpt skel i mellem det at tage sig af sin husholdning, sin sundhed og sit arbejde og

så det religiøse. Det religiøse skal findes i alle disse anliggender. Man er ikke enten

religiøs eller ej og en handling er ikke enten spirituel eller ej (ibid., 195). Ammerman

skriver om alternativ behandling i forbindelse med traditionel medicin: ”when (…)

spiritual therapies operate in conjunction with apparently secular medical

environments, the goods and therapies do not become secular for being in a “secular”

place” (ibid., 196). Hun mener ikke at det spirituelle bliver sekulært, bare fordi det

bliver flyttet til en anden kontekst (ibid.). Ammerman abonnerer på den holdning at

middelalderen ikke var en ”gylden alder” for religion, hvor hverdagen var fortryllet og

hellig. Også dengang var hverdagen verdslig og daglige aktiviteter var lige så normale

og jordiske som de er i dag (ibid., 195). Hun mener altså ikke at man uden videre kan

sammenligne nutiden med middelalderen, og konstatere en religiøs nedgang som

argument for sekularisering.



23

Den levede religion i hverdagen forholder sig altså blandt andet til kroppen og

kan have at gøre med hvad man spiser, eksempelvis det at spise vegansk. Det handler

om hvad man anser for helligt. I forlængelse af Jain vil jeg argumentere for at kroppen

bliver anset for hellig i trends som veganisme, clean eating og detox. Det er dermed

ikke sagt at den ikke samtidig bliver forstået som profan. Denne tilføjelse er essentiel.

Hvis man mener at kroppen ikke kan være begge dele på samme tid vil det hurtigt lede

til den opfattelse at kroppen er profan og at dyrkelsen af den er sekulær.

Sekulariseret eller sakraliseret?

De forskellige diæter og kost principper kan umiddelbart virke som sekulære tendenser

i et samfund med fokus på sundhed og videnskab. Især når de præsenteres i

almindelige træningsmagasiner som IForm og livstilsblogs som rockpaperdresses. I

bogen Secular Beats Spiritual, the Westernization of the Easternization of the West

stiller Bruce spørgsmålstegn ved hvorvidt der stadig er tale om samme spiritualitet, når

et østligt fænomen transporteres fra østen til vesten. Han er uenig med Ammerman og

andre sekulariseringskeptikere i at der ikke nødvendigvis er tale om en religiøs

nedgang (Bruce 2017, 159). Der er ikke bare tale om en forandring i religiøsitet, der er

tale om en reel nedgang og sekularisering (ibid., 166-167). Han mener at den østligt

inspirerede praksis man ser i vesten i dag er ganske sekulær (ibid.) Det der oprindeligt

var religiøst, kan nu om dage findes i en rent sekulær form. De østlige ideer er ifølge

Bruce blevet ”adapted as they have been adopted” (ibid., 157) og er altså ikke længere

de samme. Bruce medgiver at de religionshistoriske fænomener og ideer også kan have

ændret sig i østen og ikke nødvendigvis først i den vestlige oversættelse, da østen ikke

er statisk, men moderniseres på samme måde som vesten (ibid., 158-159).

Følger man Bruces argumentation kan man sige at renselsesteknikker, veganisme

og et holistisk verdensbillede måske har sin oprindelse i østen, men hvis det virkelig er

dette der har præget de moderne sundhedstrends er det i så fald blevet transformeret

således at der ikke længere er tale om religion. Man kan indvende imod Bruce at han

benytter sig af en noget firkantet anskuelsesmåde; hvis noget ikke er målbart, er det

nærmest usynligt. Han ser nedgang i medlemmer, kirkegængere og andre målbarer

faktorer. Med denne metode får man ikke den individuelle hverdagsreligion med, og

man risikerer at blive blind for de ting der både direkte og indirekte, bevidst og

ubevidst er påvirket eller understøttet af et religiøst verdensbillede.



23

Jain skriver om sekularisering, at man kan fristes til at se moderne medicin og

videnskab omkring sundhed, som en afløsning for religiøs asketisk praksis og derfor

som en sekularisering af kroppen. Hun mener dog ikke at det religiøse er blevet afløst

af det sekulære. Det virker blot sådan, da individer og organisationer skriver sig ind i

en biomedicinsk og videnskabelig diskurs, da det er denne der har mest autoritet i det

moderne samfund (Jain 2014, 110).

Når argumenter for sundhedstrends ikke bliver basseret på religion, men

videnskab udelukker det ikke at trendsene på den ene eller anden måde er præget af

religion. Der er ikke noget i vejen for at der kan være tale om både videnskab og

religion. At raffineret sukker ikke nærer kroppen i samme grad som broccoli virker

indlysende og spinat er ganske givet bedre i kampen mod sygdomme end hvidt brød.

Dette er sekulære og videnskabelige argumenter. Her behandles kroppen som profan,

en krop af kød og blod der påvirkes af faktorer som hormoner og celleforandringer.

Benyttes disse informationer så til at opsætte en orden af rene og urene fødevarer,

renselsesteknikker, kostprincipper og regler så bliver kroppen samtidig sakraliseret.

Konklusion

Jeg mener at kost- og sundhedstrends som vegetarisme, clean eating og detox er

forbundet med østlig religion og spiritualitet på den måde at det menneske- og

verdenssyn de trækker på, er inspireret og påvirket af det østlige. Disse trends skyldes

ikke østen, men understøttes af et østligt sprog og en østlig måde at forstå sig selv i

forhold til verden.

Når ord som naturligt, rent og holistisk bruges om det sunde og rigtige

fødevarevalg, så mener jeg at der er tale om en østliggørelse af sproget om sund kost,

der nogle steder bevidst, andre steder ubevidst indlejres i sproget. Ordene forstår jeg

som østlige fordi de kombineres med et østligt menneske- og verdenssyn. Individet

forstår sig selv som et mikrokosmos, der er en del af makrokosmos, verden. I

vegetarismen, clean eating og detox er den måde man vælger at spise, altafgørende for

opretholdelsen af orden. Når man følger disse trends, inddeler man fødevarer i

kategorier der svarer til den østlige opdeling i rent og urent. De fødevarer der er urene

er dem man ikke bør spise. Det er det der ikke hører til på menneskets tallerken, fordi

det produceres på en etisk uforsvarlig måde eller fordi kroppen ikke er skabt til at spise

det. Hvis man alligevel spiser de urene fødevarer, må man rense sig fra alle disse



23

giftstoffer, med renselsesteknikker der er parallelle med den hinduistiske askese. Alle

disse trends kræver disciplin og afholdenhed og består i en dyrkelse af kroppen som

sakraliseret. Denne dyrkelse af kroppen er en asketisk praksis med et mål i sigte. Dette

mål er dobbelt. På den ene side er målet kroppen selv, den fysisk sunde og raske krop.

På den anden side er målet en struktur og orden igennem hvilken man forstår sig selv i

forhold til samfundet. Dette være sig både i forhold til stigmatisering af overvægt og

sygdom, men også den etiske dimension om at tage sig af dyr og klima i den verden

man er med til at forme gennem sit valg af kost.

Det kan diskuteres hvorvidt østlig inspiration af kost- og sundhedstrends bør

anskues som et sekulariseret fænomen eller som en inkorporeret del af en

hverdagsreligion. Jeg mener at man med fordel kan benytte termen levet religion om

den praksis der finder sted i forbindelse med vegetarisme, clean eating og detox. Det

handler om individets forhold til krop og sind, og kroppen anses som hellig og profan

på samme tid. Man dyrker kroppen og forsøger at holde den ren. Ved hvert et måltid

reflekterer man over kroppens hellighed med mantraet ”du bliver hvad du spiser”.



23

Litteraturliste

Aktiv Træning

2019 https://aktivtraening.dk/sund-mad/kostraad/clean-eating-de-5-principper

(Set: 13./5. 2019)

Aktor, Mikael

2018 ”Veganisme, en brudflade i moderne jainisme”, in: Religion, Nr. 3

Ammerman, Nancy T.

2013 ”Spiritual But Not Religious? Beyond Binary Choices in the Study of

Religion”, in:

Journal for the Scientific Study of Religion, vol. 52, nr. 2, 258-278

2014 ”Finding Religion in Everyday Life”, in: Sociology of Religion, vol. 75,

nr. 2, 187-207

Andreasen, Esben - med oversættelse af Mikael Aktor

2008 Manus Lovbog, Systime, Aarhus

Bo, Mads

2015 ”Aldrig har medicin smagt så godt”, in: Prana-magasinet, Nr. 15, efterår

2015, 38-39

Bruce, Steve

2017 Secular Beats Spiritual, the Westernization of the Easternization of the

West, Oxford University Press, Oxford

Cathrine Yoga - Blog

2017 https://cathrineyoga.dk/pukka-clean-greens/

(Set: 13./5. 2019)


(Set: 25./5. 2019)

Douglas, Mary

1984 Purity and Danger – An analysis of the concepts of pollution and taboo,

Ark Paperbacks, London

Emily Salomon - Blog

2018 http://emilysalomon.dk/2018/10/21/weekend-tid-37/

(Set: 25./5. 2019)

https://aktivtraening.dk/sund-mad/kostraad/clean-eating-de-5-principper

https://cathrineyoga.dk/pukka-clean-greens/


http://emilysalomon.dk/2018/10/21/weekend-tid-37/



23

Emma Martiny – Blog

2016 https://emmamartiny.dk/2016/08/iskaffe-med-havremaelk/

(Set: 25./5. 2019)

Englerod – Blog


(Set 25./5. 2019)

Fibiger, Marianne C. Qvortrup

2016 ”Askese inden for hinduisme – Et forsøg på typologisering”, in:

Religionsvidenskabeligt tidskrift, vol. 64, 52-62

Flood, Gavin

2012 An introduction to Hinduism, Cambridge University Press, Cambridge

2004 The Ascetic Self – Subjectivity, Memory and Tradition, Cambridge

University Press, Cambridge

Foged, Ida Kirk

2005 ”Rawfood-Detox – rent liv til dine celler”, in: Prana-magasinet, Nr. 15,

efterår 2015, 22-24

Hoff, Hannibal o.a.

2018 Madkultur18, 2. Udgave

IForm

2016 https://iform.dk/sundhed/forebyggelse/nulstil-din-krop-paa-fire-dage

(Set: 13./5. 2019)

Jain, Andrea R.

2014 Selling Yoga: From Counterculture to Pop Culture, Oxford University

Press, Oxford

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

https://www.lmsos.dk/viden/vaegtbaseret-stigma-oeger-risikoen-for-at-udvikle-og-

fastholde-spiseforstyrrelser/ (Set: 29./5. 2019)

Mad for Livet

2017 https://www.madforlivet.com/sund-inspiration/clean-eating-clean-eating/

https://emmamartiny.dk/2016/08/iskaffe-med-havremaelk/


https://iform.dk/sundhed/forebyggelse/nulstil-din-krop-paa-fire-dage



https://www.madforlivet.com/sund-inspiration/clean-eating-clean-eating/



23

(Set: 13./5. 2019)

Prana-magasinet

2015 Prana-magasinet, Nr. 15, efterår 2015

Rockpaperdresses - Blog

2019 https://rockpaperdresses.dk/2019/01/hverdagsglimt-99/

(Set: 10./5. 2019)

2019 https://rockpaperdresses.dk/2019/02/klimaangstens-kolde-sved/

(Set: 10./5. 2019)

Simonsen, Rasmus Rahbek

2017 ”Veganismen har indtaget dansk madkultur”, Tid & Tendenser årg. 22, n.

2, 72-79

Sloterdijk, Peter

2009 Du mußt dein Leben ändern, Suhrkamp Verlag, Berlin

Stonemuse – Blog

2019 https://stonemuse.dk/opskrifter-med-becel/

(Set: 25./5. 2019)

Vegetarisk Forening


(Set: 9./5. 2019)


(Set: 10./5. 2019)

Videnskab.dk

2018 https://videnskab.dk/krop-sundhed/der-er-ingen-beviser-for-at-detox-

kure-virker

(Set 13./5. 2019)

YoHype

2018 https://yohype.com/blog/top-25-populaere-danske-bloggere/

(Set: 10./5. 2019)

https://rockpaperdresses.dk/2019/01/hverdagsglimt-99/

https://rockpaperdresses.dk/2019/02/klimaangstens-kolde-sved/

https://stonemuse.dk/opskrifter-med-becel/





https://yohype.com/blog/top-25-populaere-danske-bloggere/

totem · 2019. 11. 29. · du bliver hvad du spiser. vegetarisme, clean eating og detox - en...

Documents