tråden forår nr 1 2013 årgang 28 ps fra kaje marts (1)

Tråden . Nr. 1 . 2013 www.ikastgildet.dk

Nr. 1marts2013

28. årgang

Velkommen til TRÅDEN årgang 2013 nr. 1

28. årgang = forårsnummeret“Foråret så sagte kommer” er overskriften ogden poetiske titel på Kaj Munks erindringsbogfra april 1942.Ordene kan genbruges i 2013 både om foråretog dette årets første nummer af Tråden. KajMunk er tema for forårets udflugt til Vedersøhvor Kaj Munk var aktiv.Dette forårs-nummer af Tråden 2013 er planlagtsom 1 af 4 numre, således hver af årstidernedækkes - med en vis regelmæssighed, uafhængigaf mængden af stof.Redaktøren vil samtidig sende de bedste hilsnerom en GOD PÅSKE, der i 2013 falder i slutningenaf marts måned. Husk at sommertiden starter 1.Påskedag søndag 31. marts.

For knapt et år siden var jeg på mit første besøgi Israel, hvor man fejrer PESACH på engelsk kal-det: pass-over ~ der på dansk nærmest svarer til“overgang”, der på mange måder ligner denkristne form for påske. Besøget i Betlehem (på hebraisk Bait Lehem =brødets by) var kort, besværligt men yderstspændende -og fyldt med Sct. Georg billeder ogikoner! Men Betlehem ligger på Vestbredden =den vestlige side af Jordanfloden, hvor der mestbor palæstinensere under kontrol af Israel. Detvar spændende og interessant at se både ethotel med restaurant opkaldt efter Sct. Georg,samt ikoner i “Fødselskirken” – den store kirke-basilikabygning over stedet, hvor man mener atJesus blev født, og i en krybbe lagt!?Efter dette besøg er jeg personligt yderligereglad for at vi i Ikast atter støtter op om arran-gementerne med: Fredslyset – fra Betlehem!Selv om det synes svært at være optimistiskm.h.t. snarlig FRED i det mellemøstlige område

med Israel, Syrien med mere, hvor der aktuelt erborgerkrig og det, der ligner.Vi besøgte også Golanhøjderne = grænseegnenmod Syrien, hvor der dengang syntes fredeligt.Her ca. 1 år efter meddeles det, at ca. 1.000.000(1mio.) mennesker er flygtet fra Syrien, primærttil nabolandene – Israel, Libanon og Tyrkiet.Jeg købte i Jerusalem en lille rejseikon medMaria med Barn på den ene sammenklappeligeside, og Sct. Georg med Dragen på den modsat-te side. Straks ved ankomsten til den internationale BenGurion-lufthavn mellem Tel Aviv og Jerusalemblev vi orienteret om at Sct. Georgs fødestedmenes at være landsbyen LYDA eller LOD nærlufthavnen. Sagnet fortæller her, at han blevfødt af forældre, der var udstationeret fraKappadokien, en del af Romerriget, der nu lig-ger i Tyrkiet.Med ønsket om en fredelig og god Påskeudkommer næste nummer som en sommer-udgave i juni 2013.(Deadline 1. juni)

Sct. Georgs grav iLod, Israel

Sct. Georg,1 land,2 folk,3 religioner

dækning, specielt aftorveaktiviteterne.Der er ingen tvivl om,at der også vil væreFredslys i Ikast inovember/december2013.

GM Margitmed fredslyset

En af efteråret 2012’s store begivenhederi Ikast-gildet var, at vi atter deltog i lokale aktivi-teter med Fredslyset. Derfor bringes her år 2012’s budskab, som mange synes var lovlig kort:

FREDSLYSBUDSKABET 2012Ved biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde StiftSct. Georgs Gilderne i Danmark

Et lys i mørket3780 gram og 53 cm!Vi ved det ikke præcist, hvor meget barnet veje-de, eller hvor lang han var - den lille, der kom tilverden i stalden i Betlehem en vinterdag for 2012år siden. For der var ingen jordemoder til stede,der kunne måle og veje ham.Men et barn var det. Et lille spillevende drenge-barn. Og freden kunne for en stund sænke sigover hans forældre. Det havde ellers været enhård tid. Kejser Augustus i Rom ville have tal påsine undersåtter. Han havde brug for skatter forat holde styr på sit imperium. Med soldater ogvåben herskede han over de erobrede folkeslag.Man kaldte det ”den romerske fred.”Men der var nu ikke meget fred at glæde sig overfor den lille familie. En håndværker og hanshøjgravide kone blev beordret af sted for at bliveregistreret og beskattet i slægtens hjemby. Fleredage på æselryg var ikke godt for en højgravid,og fødslen gik i gang mens de var på vej. Detkunne være gået helt galt.Men det gjorde det lykkeligvis ikke.Et lille lys blev tændt i en mørk stald udenforBetlehem. Et lille mirakel, som ethvert lille nyfødtbarn er det. Og samtidig et helt ubegribeligt stortmirakel. For det var Gud, universets skaber ogopretholder, som kom til verden i det barn. Julenatfor 2012 år siden kom et barn til verden.Måske vejede han 3780 gram og målte 53 cm.Han tændte lys i sine trætte forrejste forældresøjne.

Så er Fredslyset atter kommet til Ikast november/december 2012.

Efter nogle års pause bestemte vi os for igen atprøve at få nogle traditioner op at stå omkringFredslyset. Henvendelser til præsterne i Ikast,Bording og Fonnesbæk Kirke gav positiv responsfra Ikast og Fonnesbæk. Lyset blev hentet påBanegården i Herning , den 28. november kl.14.01 ved Arriva-toget.

Herning og Karup Gil-det var der også for athente lyset og Erikhavde arrangeret meden lokal fotograf. Detblev en kold men ogsåen lille hyggelig sam-menkomst på perronen. Lyset til vort Gilde blevhentet i lidt forhånden-værendelygter, da de toudleverede flager-muslygter viste sig atvære utætte, og sådan-ne ikke var til at opdri-ve. Jeg fik dem heldig-

vis tætte ved hjælp af lim og klar neglelak.I Ikast Kirke havde vi en aftale med Jens PeterGarner omkring korkoncerten ”Før juletræettændes”. Her blev alterlysene tændt vedFredslyset og Jens Peter Garner talte omFredslyset fra Betlehem. Ligesom dele af Fredslys-budskabet blev læst op.Jeg var så heldig at overtale BorgmesterKissmeyer til at tage lygten med op i kranen ogsymbolsk tænde byens juletræ på Torvet medFredslyset.I Fonnesbæk kirke ønskede de at tænde alle lyse-ne inklusiv adventslysene, med Fredslyset alle 4advents-søndage. Her blev Fredslyset og Bud-ska-bet også fint integreret i gudstjenesterne.Begge steder uddelte vi Fredslys-folderen som vihavde trykt Budskabet inden i og folderen ”Engang spejder”. Alt i alt har det været en god oplevelse og vi harfået udbredt kendskabet til Sct. Georgs Gildet påen god måde. Der var en god lokal presse-

Tråden . Nr. 1. 2013Side 2

Fredslyset modtaget iHerning

Tråden . Nr. 1 . 2013 Side 3

Et lys i mørketMan fortalte siden, om englesang og stjernelys.Man byggede en kirke over fødselsgrotten iBetlehem. Man tændte et lys der hvor barnetblev født. Flammen fra det lys er blevet holdt vedlige gennem alle årene og brænder endnu.En flamme derfra har siden 2003 brændt i SanktLaurentii Kirke i Roskilde. Et fredslys midt i enufredelig verden. Et fredslys fra Betlehem, somstadig længes efter fred. Hvor en besættelses-magt regerer med soldater og våben. Hvor mu-rer rejses mellem mennesker.Hvor det er svært at genkende dem på denanden side af muren som andet end fjender.Fred hedder på hebraisk SJALOM.Fred hedder på arabisk SALAM.Det samme ord på to tæt beslægtede sprog påhver side af en mur. SJALOM og SALAM betyderhelhed og sammenhæng. Ikke fred for hinanden.Men fred til at leve sammen i verden.Det var hvad han inviterede mennesker til.Et fællesskab på tværs af alle vores grænser ogskel. Et fællesskab hvor vi opdager, at vi ikke ermodmennesker, men medmennesker. Det sattehan sit liv ind på. Det kom til at koste ham livet.Men døden fik ikke bugt med ham.Det minder fredslyset fra Betlehem os om.En fred på trods.Fredslyset er tændt Roskilde i november ogudsendt efter en gudstjeneste i RoskildeDomkirke.

Fredslyset føres herfra rundt i landet til gudstje-nester i andre kirker.Her kan vi hver især tænde vores fredslys.Fredslyset minder os om ham, der ville have os tilat genkende en bror eller en søster i ethvert men-neske vi står overfor.Du er et lys i mørket.Tændt af Gud for mange år siden.3780 gram og 53 cm var du måske dengang.Som ham om hvem evangelisten Johannes skriver-(Johannesevangeliet kapitel 1 vers 4-5 efter DenNye Aftale)”Lyset skinner for os i mørket,Og mørket har ikke kunnet vinde over det”

Muren nær Betlehem = mangel på fred!

onsdag den 10. april kl. 10Vi kører fra Ikast = Dr. Schværters Plads kl. 10.(mellem Nygade og Frisenborg Alle)Undervejs holder vi et lille stop på Trehøje.Der er sket en lille ændring i programmet, idetvi skal spise vores medbragte mad i kulturhuset,- men det er ikke noget, der influerer på turensom sådan.Husk mad og drikke til frokosten!Vi skal en tur ud i præstegårdshaven, så lad sti-letterne blive hjemme!Betalingen på kr. 275, - indbetales på konto2760 49901 11702 senest 1. april.Der er stadigvæk pladser - Bussen er til 45 per-soner - så hvis I kender andre, der har lyst til at deltage,så er der stadigvæk pladser.Vi glæder os til at se jer.På Ikast Gildets vegneGerda Abildgaard

Deltager-liste (foreløbig):Sonja Sørensen, ÅrhusHelle Kristensen, ÅrhusKirsten og Viggo Hartmann, SilkeborgSonja og Steen Klercke, SilkeborgÅse Grud Hansen, SilkeborgHanne Møller Andersen. SilkeborgÅse og Kaj Christensen, SilkeborgTove Lolk, SilkeborgPer Uldal, SilkeborgBirgit og John Leifold, IkastLaila og Eigil Rasmussen, HampenInger og Immanuel Haulrik, IkastBirthe og Jørn Lyager, GiveEllen Olesen, IkastLis Stevn, IkastGerda Abildgaard og Per Nielsen, Ikast

Ikast-Gildets Udflugttil Vedersø


KURT LINNEBJERG’s spændende indlægved det fælles Fellowshipday arrangement iHerning onsdag 24. oktober 2012. (let forkortet)

For nylig fandt jeg i tegneserien Steen & Stofferfølgende ordveksling mellem den kloge 6 årigeSteen og hans tiger-dyr Stoffer:”Stoffer, tror du, vores moral er defineret afvore handlinger eller af det, der er i vore hjer-ter? ”Stoffer svarer: ” Jeg tror, vore handlinger viser,hvad der bor i vore hjerter! ”Lang pauseSteen: “Den forstod jeg godt”.Hvad har ovennævnte egentligt med Fellowshipat gøre? Ingenting, men der skal jo være en ind-ledning til enhver gildemestertale.

Jeg vil i aften beskæftige mig lidt med danskereog deres forhold til de - og det fremmede og definurligheder, som opstår i mødet med andrekulturer.I gamle dage var kendskabet til andre folkeslagmeget sporadisk. De fleste danskere kendte ikkeandre end dem, der boede i deres eget sogn.Når der var krige, kunne de hjemvendte solda-ter berette om mærkelige og fremmedartedeskikke og spisevaner i udlandet. Nu til dags erkendskabet til det fremmede helt anderledes,tror vi!Det skyldes ikke mindst de mange flygtninge ogindvandrere, som i de sidste 30-40 år er kommettil landet. Dem kender vi da ud og ind – eller gørvi? Ved en håndsoprækning her kunne vi letkonstatere, hvem der personligt kender en ellerflere nydanskere så godt, at disse kan betegnessom gode venner.Det vil jeg undlade at bede jer om, men i stedetgive nogle eksempler på, hvad jeg selv har ople-vet i den henseende:En libanesisk dreng kom i min lærertid lidt sene-re tilbage fra ferien (selvfølgeligt, tænker nogleaf jer). Hans forældre havde bestemt, at et byg-geri hos familien i Libanon var vigtigere end s

kolegangen i Danmark. Drengen kom derfor til-bage til skole, da vi var godt i gang med skole-året. Hans debut i klassen resulterede i en alvor-lig irettesættelse fra min side. I den forbindelsekiggede han ned i bordet, mens overhalingenfandt sted. Hvad, jeg ikke vidste, var, at det ihans kultur er tegn på skyld og respekt for denvoksne, der fik ham til at reagere sådan.Et andet eksempel på, at to kulturer kan væremeget forskellige, opdagede jeg ved, at en tyr-kisk dreng gik og spyttede alle vegne. I minoptik er det ikke helt efter almindelig dannelse,men i dette tilfælde fik jeg en forklaring, somjeg indtil nu ikke har kunnet tilbagevise. Under”Ramadanen” må man som troende muslimikke synke sit eget spyt. Om der står noget i Koranen om det, ved jegikke, men sådan var det altså her.Ved et hjemmebesøg hos en etnisk familie varder en anden kulturel mærkværdighed.Normalt hilser man ved at give hånden til dem,man besøger, men hos denne familie var detudelukket at give hånd til kvinderne. Desudenvar det skik og brug, at skoene blev stillet ientreen, så man ikke gik med udefodtøj i stuer-ne. Sådan gør man for øvrigt endnu i færøskeskoler.I Thailand hilses ved at lægge håndfladernemod hinanden og bøje hovedet mod den, manvil hilse på. Her er der ikke direkte berøring.I Frankrig og Spanien gives der kindkys og et letklem. Mellem gode venner i Danmark nøjes manikke med håndtrykket, men også omfavnelserkan forekomme. I en del afrikanske samfund ervenstre hånd ”uren”, så der har vi som gilde-brødre et problem m.h.t. at hilse med venstrehånd.Politiske hilsemåder har været almindelige såveli Italien som i Spanien og Tyskland, da diktatu-rerne florerede der. V tegn blev og bliver brugtsom sejrshilsen. Hvilke tegn man bruger over forbøvede medtrafikanter af enhver nationalitetskal jeg undlade at nævne, men det er i hvertfald ikke håndkys, som er almindeligst.Under EM har vi oplevet, at undertøjet kan bru-ges som sejrshilsen efter scoring af mål i endansk fodboldkamp. Om vi forstår hinanden,afhænger af de referencer, vi kommer med ibagagen. Nu til et område, vi alle kender til: Spisevaner.”Spis pænt. Du må ikke grise med maden. Ladvære med at rode rundt i maden. Sid ordentligtved bordet.” Jo, vi har ganske bestemte normerog regler, som vist nok i sin tid blev udbredtblandt borgerskabet af en vis fru Emma Gad.Et dansk frokostbord har sine særlige regler, s


om for udlændinge, der prøver det første gang,vil medføre adskillige overtrædelser af skik ogbrug. Bare det, at spise brød i ét lag er formange udlændinge utænkeligt. Nej, for dem erdet sandwich. Sild og snaps- nej tak. Det er surtog for stærkt. Rækkefølgen af de forskelligedelretter er for dem heller ingen selvfølge. På en rejse i Kina satte jeg mig en morgen vedsamme bord som en kinesisk turist. Havde detværet i Danmark ville han nok være blevet iret-tesat for sin opførsel. Han bøvsede, smaskedeog spyttede kyllingerester ud på bordet i en lindstrøm. Sådan gør man altså der, hvis man er vel-opdragen. Til jeres oplysning: Jeg spiste megetlidt den morgen.I tv ser vi, hvordan de andre (altså udlændinge)opfører sig - laver oprør, brænder flag af, plyn-drer forretninger, slår hinanden ihjel - ja, det sernæsten ud til, at der konstant er en verdenskrigi gang, trods det, at den for længst burde væreoverstået. Har vi selv glemt, hvordan ufred og fattigdomkan ramme os, selv om vi ikke ønsker det? Forestiller vi os, at en udefrakommende begi-venhed betød, at vi pludselig selv blev flygtnin-ge. Hvordan ville vi reagere, hvis vi havde min-dre end et døgn til at forlade hus og hjem. Hvadville vi tage med, hvis vi ikke var sikre på, hvadder ville ske med os og vore nærmeste?Forhåbentligt går det ikke så galt. Vi er jo så hel-dige, at vi befinder os i den rige del af verden,fordi vore forældre og deres forældre var her. Tager vi verden som helhed, er det da et lykke-træf, at lige netop vi er landet i verdenssmørhul.Som samfundsfagslærer har jeg flere gangeprøvet at illustrere fordelingen af verdens goderover for eleverne gennem et rollespil. Det fore-gik på den måde, at eleverne ved lodtrækningblev fordelt som jordens befolkning med rige ogfattige. 3 skoleklasser med ca. 75 elever blev bl.a. fordeltsåledes:Superrige: 2 Rige: 8 Verdens goder blev fordelt således, at de rigevar ejere af en halvdelen af verdens goder, mensden store flok måtte deles om resten. Og selvher var der forskel på goderne.I dagens løb skulle eleverne så tjene til fødenved at arbejde- naturligvis til forskellig betaling,afhængig af, om man var i den rige eller fattigedel af verden. Især de, der var i den fattige delaf verden måtte bruge megen tid på at skaffesig nok penge til at spise sig mætte, mens denrige gruppe kunne ansætte nogle af deres

fattige kammerater til at gøre arbejdet for dem.De fattige måtte i spillet blive i deres egneområder, mens de rige havde mulighed for atvære turister hos de fattige.Det, som i den forbindelse var påfaldende, varat ellers velfungerende elever i deres frustrationover at være fattige, kunne finde på at overfal-de deres rige kammerater, som jo var på dengrønne gren i spillet. Eleverne løste det udenlærernes indblanding ved at ansætte nogle fat-tige som bodyguards. Tyverier var også alminde-lige. Det skal nævnes, at der var lavet speciellepenge til lejligheden, og selve spillet foregik i enspejderlejr langt væk fra nærmeste forretning.Alle havde afleveret ure, penge, cigaretter. (Detvar før mobiltelefonerne). For at spare på pen-gene fra skolens side lod vi eleverne cykle til ste-det. Til gengæld købte vi på forhånd forskelligeslags slik og flødeboller, der skulle bruges til atillustrere verdens prispolitik. Ved en efterføl-gende auktion kunne både rige og fattige bydepå varerne. Hvis ikke der blev opnået en mind-stepris, blev varerne destrueret. Selv om de fat-tige slog sig sammen, kunne de ikke købe nærså meget, som de havde behov for.Flødeboller blev hældt ned i en spand vand ogødelagt. Reaktionen udeblev ikke. Det var spildaf både mad og penge, blev der sagt. Ja, selvnogle forældre lavede vrøvl. I tiden efter denne noget anderledes skoledagså en del af eleverne skævt til de, der havde sid-det på flæsket og ført sig frem som rige på deøvriges bekostning.Jeg er klar over, at det nok var en simplificeringaf verdens problemstillinger, men i hvert faldvar der nogle elever, som fik noget at tænkeover.Flygtningene i spillet havde meget lidt at gøregodt med, idet de slet ikke måtte være nogensteder uden tilladelser fra alle implicerede.Denne gruppe var omend endnu mere frustre-ret. De var henvist til at tigge hos deres kamme-rater, så også her blev der efterfølgende tænkttanker.Da spillet var ovre, skulle der ryddes op, og somet plaster på såret blev det ”de rige”, som måtteklare den opgave.Hvis vi har det godt, burde vi vel være tilfredsemed livet. Eller vil vi derefter gerne have detbedre? Kan vi overhovedet få det bedre, når vihar det godt, og hvad skal der i så fald til, for atdet bliver bedre? Er det flere penge - en størrebil, eller bliver livet bedre af, at vi får det halveaf naboens småkage ved kaffebordet? Enhvermå svare for sig selv.

Kurt Linnebjerg, Herning, oktober 2012


Det er man, når man kan se ud over markerne,over bakkerne, over skovene og havene til defjerne horisonter - i dyb erkendelse af sin egenlidenhed og beskedne plads i alle tings storeplan - og så alligevel bevare sin tro, sine håb ogsit mod.Det er man når man erkender, at ethvert men-neske i sit hjertes dyb er lige så ædel, ligesåussel, lige så guddommelig, lige så djævelsk oglige så ensom som en selv, og dog alligevel – selvmed denne erkendelse i sig – søger at tilgive ogelske sin næste.Det er man når man ærligt sympatiserer medsine medmennesker i deres sorger og bekymrin-ger og har medfølelse til overs for dem - selv itilfælde, hvor de har begået fejl - i erkendelseaf, at ethvert menneske kæmper en hård ogofte ulige kamp.Det er man når man formår at skabe sig vennerog holde fast ved dem, og ikke mindst når manevner at få DEM til at holde fast ved sig.Der er man når man holder af blomsterne,

beskytter dyrene og fyldes med glæde ved lydenaf et barns latter og når man midt i hverdags tri-vialiteter og besværligheder kan bevare detgode humør og et venligt smil.Det er man når man anerkender det gode i hvertro, hvilken den end måtte være og som hjælperet medmenneske til at finde en løsning på ånde-lige spørgsmål, og som får dette menneske til atse livets højere mening og værdi.Det er man når man i en vandpyt på vejen kanse andet end snavs, og når man selv idet pjalte-de og fortabte menneskelige væsen kan seandet end snavs, og når man selv i det pjaltedeog fortabte menneskelige væsen kan se andetend synd og fornedrelse.Det er man når man ved, hvordan man skalbede, hvordan man skal elske, hvordan man skalbevare troen på sig selv, på sine medmenneskerog SIN gud.Det er man når man elsker livet, men samtidigheller ikke frygter døden.Hvis man er alt dette, ved alt dette og erkenderalt dette – uanset om man er rig eller fattig,lærd eller ulært, berømt eller ukendt – da erman gildebroder.MEN KAN VI LEVE OP TIL ALT DETTE?Jeg kan nok ikke, men jeg vil i hvert fald for-søge!

John Leifold - 8. oktober 2012

Hvornår er mangildebroder?Spørgsmål & svar af John Leifold!

Glimt fra årets julestue7. december

Glimt fra årets julestue7. december


Dejligt når forældrene støtter op om deresbørns interesser. Man havde også spurgt efter et par gildebrødre,til at følge børnene over Isenvadvej. Det varBjarne og Lars fra Lynggildet så venlige at påta-ge sig. I 2013 er det ikke sikkert at vi slipper så nemt omved det.

Referent : Margit

Julenatløb 2012Spejdernes og FDF`ernes julenatløb fandt stedden 15. december 2012. Det var Isenvads tur til at tilrettelægge løbet. Dehar en meget aktiv forældrekreds omkringDrantumborg, så de klarede alt det praktiskearbejde med bagning af boller og opvarmningog udbringning af kakao. Det eneste gildet gjorde, var at købe varerne ogaflevere det hele på Drantumborg.

NYTÅRSGILDEHALLEN 10. JANUAR 2013NYTÅRSGILDEHALLEN 10. JANUAR 2013MARGIT’s gildemestertale: “Om tid”Igen har jeg taget en ny kalender i brug. Dengamle er overfyldt med alle de ting, jeg havdetravlt med i det gamle år. Jeg sidder og førermærkedage, møder og aftaler ind i den nyeubeskrevne kalender, og tænker, at i det nye årmå det lade sig gøre at reducere lidt i de ting,jeg involverer mig i. Få mere ”tid”. Men ak -allerede da de første par måneder er ført ind,ser den nye kalender allerede ud som dengamle, over-griflet, ja nogle dage er der enddamere end en aftale. Kan jeg få tiden til at slå til? Tid - Tid - Tid.Begrebet: tid - er en underlig størrelse og kanudtrykkes på mange måder. Tiden flyver af sted,den snegler sig af sted, vi har dårlig tid, vi hargod tid, tiden løber, nogle har for god tid, andrefor lidt tid, ja og hvor blev tiden af. Men ’tid’ eksisterer jo kun som et begreb som vianvender til at måle dage, måneder og år med.De gamle grækere skabte begrebet “tid” ud fradet, de oplevede i naturen.Et år blev beregnet ud fra den tid, det tog jor-den at bevæge sig rundt om solen- (= 365,25dage). En dag blev målt ud fra, da solen stod op til denigen stod op. Da der i den periode var et skift fra dag til nat,inddelte man døgnet i timer ( 24 timer).”Tid” er altså en måde at beregne varigheden afen dag på, så vi synes, at vi har for meget ellerfor lidt ”tid”, er det måske den måde vi forhol-der os til begrebet ”tid”.Nogle mennesker bruger meget af deres tidmed at ærgre sig over, det de ikke fik gjort, detde kunne have gjort anderledes, eller det deikke nåede. Altså så at sige lever i fortiden.

Andre lever (mentalt) i fremtiden og håber atderes liv vil tage en anden drejning, at tingeneen dag vil forandre sig, at den næste dag, uge,måned, år vil blive bedre, får bedre ”tid”. Jeg tror det er bedre at leve i nuet, i dag og ikkebekymre os for meget om i går, i morgen ellernæste uge, om vi når det hele, har tid nok, forselvfølgelig har vi da det. Vi har tid nok. Vi har alle lige netop den tid vi skal bruge, og vibestemmer selv, hvad vi bruger den til, og udfyl-der den med.Jeg fandt denne ”Tale om tiden” på nettet:Forestil jer at der en bank, der indsætter kr.86.400,- på din konto.

Bordets glæder

Gildebrødre fra Herning, Lyng og Ikast


Men saldoen overføres ikke fra dag til dag. Hver aften slettes alt, som du ikke fik brugt iløbet af dagen. Hvad ville du gøre? Hæve hveren øre – selvfølgelig!Hver af os har sådan en bank. Dens navn er’TID’. Hver morgen indsættes 86.000 sekunderind på din konto. (så mange sekunder er der pået døgn). Hver aften afskriver den som tab altdet, du ikke fik investeret i et godt formål. Der overføres ingen saldo. Der tillades ingenovertræk. Hver dag åbner den en ny konto fordig. Hver aften brændes dagens rester. Hvis duundlader at bruge dagens indestående, så ertabet dit. Du skal leve i nuet med dagens indskud.Invester det på en måde, så du får det bedsteafkast i helbred, lykke og glæde. Tiden iler. Få det bedste ud af hver dag.

For at forstå værdien af ET ÅR så spørg en stu-derende, der er dumpet til eksamen.For at forstå værdien af EN MÅNED, så spørg enmor der har født et barn for tidligt.For at forstå værdien af EN UGE, så spørg udgi-veren af et ugeblad.For at forstå værdien af ET MINUT, så spørg en,der lige er kommet for sent til toget.For at forstå værdien af ET SEKUND, så spørg enperson, der lige med nød og næppe undgik enulykke.For at forstå værdien af ET MILLI-SEKUND, så

spørg en, derfik sølvmedaljeved de olympi-ske lege.Værdsæt hvertøjeblik du har!Og husk –tiden venterikke på nogen!I går er historie.I morgen ken-der vi ikke.I dag er engave! Nyd den.

Og her til allersidst får i lige opskriften på en god Nytårs-salat:Tag tolv gode, friske måneder, rens demfor egenkærlige tanker, der eventuelt blevsiddende ved roden.Rens den grundig i forhåbningens og dengode viljes klare, friske vand.Del hver måned i ca. tredive dele.Tilsæt rundhåndet følgende:Kærlighed - Optimisme – Tillid –Hjælpsomhed – Venlighed – Trofasthed –Tålmodighed – Fantasi – Mod – Åbenhjer-tighed – Ærlighed – Samt en stor velovervejet beslutning.Bland det godt og tilsæt som krydderi:En knivspids spænding – En skefuld munterhed – En håndfuld gyldne glæder.Læg det hele i en skål med glade farver,stil den i det åbne vindue i ro og frisk luft.

4 hjælpsomme seniorspejdere

STJERNESANG af Sanne Staal Bentsen

Pr. 1. januar 2013 har Ingrid Kjer - med bopæl på Ny Møllevej midt i Herning - forladt Ikast-gildet. Ingrid er ikke på nogen måde træt af eller utilfreds med Ikast Gildet, tvært imod harhun været meget glad for at være en del af vort Gilde! Ingrid giver udtryk over for mig at det udelukkende er for at slippe for at køre de mangegange alene til Ikast i alt slags vejr, hvilket hun er blev noget utryg ved.

Fra Ikast Gildet ønsker vi Ingrid alt godt som Gildebror i Herning Gildet.

Hermed vil jegønske alle etgodt og lykke-bringendeNYTÅR.

Tråden . Nr. 1. 2013 Side 9

GILDEMØDE 7. februar i Flygtninges tegn!Ikast-gildet havde besøg afERLAND SØRENSEN, som fortalteom sit arbejde med flygtninge iIkast kommune. Erland fiknovember 2012 tildelt Flygtninge-prisen for sit store arbejde isærblandt udsatte unge fra flygtnin-gefamilier.Desuden deltog LISBETH BJØRNHANSEN, som er integrations-medarbejder i Ikast-Brande kom-mune. Hun fortalte om lektie-caféen på Ikast Bibliotek. ERLAND SØRENSEN LISBETH BJØRN HANSEN

MIN PRIVATE PASSION = MUSIK& KOR-SANG & MUSICALS som MyFair Lady !!Jeg har de seneste par årtier haft en passionmed sang & musik. Som storebror og opvokset iet ‘hjem med klaver’ skulle helst lære at spille pådette store tunge Hornung & Møller klaver.Min passion fik ekstra motiveret, da man påHerning Gymnasium oprettede et rytmisk kor:Vocal Pleasure med Ikast-boen Niels Bay somleder. Efter et årti med VP skiftede jeg tilHedekoret, det ældste voksen-kor i Herning. Hedekoret har nylig fejret 40 års jubilæum medet flot koncert, under instruktion af Kim Harris,som også er instruktør på de store musicals påMCH - Herning Kongrescenter.Tidligere var Ikast-musiklærer m.m. AageChristiansen både korleder for Hedekoret ogkor-instruktør ved Herning Kongrescenter.Derfor har mange korsangere fra Hedekoretgennem årene deltaget i musicals.Jeg blev i 2009 opfordret til at deltage som bl.a.

en ‘gammel jøde’ i rock-musicalen JCS / JesusChrist Superstar. Til trods at deltagelsen togmasser af tid med masser af prøver, og mangeforestillinger, var det en STOR oplevelse af del-tage, selv i en lille rolle eller to.Ved årsskiftet mellem 2012/2013 blev jeg atteropfordret til at gå til casting til den gode gamlemusical: MFL / My Fair Lady, som er foråretsstore satsning i 2013, med Lisbeth Kjærulf i denstore hovedrolle.Jeg spiller i MFL små roller som bar-gæst, opera-gæst og Dr. Stephanos = ambassadør forGrækenland.Der er aktuelt næsten prøver m.m. hver dag /aften, så MCH kan holde premiere torsdag 11.April 2013. Erik. red.

Ellen rundede et skarpt hjørne = 70 år og havde inviteret tilbrunch onsdag den 31/10 kl. 10.30 på Jeppe Åkjærsvej 78,Ikast. Her et billeder fra ’gildet ???

Jørn rundede de 75 år og havde indbudt

til brunchonsdag d. 23. januar

kl.11,00 i Give

Kaje runder de 75 år29. april og har inviterettil brunch kl. 11,00


Ikast Gildets PROGRAM forår – sommer 2013

Onsdag 10 april 2013 kl. 10.00 Udflugt med bus til VedersøSe separat omtale – der er stadig plads i bussen

Onsdag 24 april 2013 kl. 18.00 Sct. Georgs-/ FødselsdagsgildehalArr. Gruppe: 2 Rømersvej 6B, Ikast

Onsdag 15. maj 2013 Distrikts-gildeting, Silkeborg

Torsdag 16. maj 2013 kl. 19.00 Virksomhedsbesøg, IkastSe omtale i Tråden Niebuhr Gears, Ikast

Onsdag. 19. juni 2013 Frilufts-gildehal, DistriktetSe nærmere i ’Æ Binderi’ & mails Bjerringbro

REDAKTIONEN:

Erik, Kaje og Lillian

[email protected]

Erik MartinussenPræsteh.13B, 2th. Gjellerup7400 Herning 3117 5055

Tråden findes ogsåpå gildets hjemmeside:www.ikastgildet.dk

Redaktøren forbeholder sig ret til at redigere indlæg

Niebuhr Gears er en spændende og ekspanderende virksomhed, hvor man fremstiller tandhjul iutallige størrelser og faconer. Fra mindre tandhjul til bl. a. biler og landbrugsmaskiner, til de største helt op til 5 meter i diameter der sidder i de store vindmøller.

Aftenen starter med at Anette Mosegaard vil fortælle om firmaet og produktionen.

Herefter vil der være en rundvisning på fabrikken,og vi slutter aftenen af med kaffe og kage.

Pris: 25 kr. pr person

Framelding/Tilmelding til Jørn Lyager på: [email protected] eller tlf. 7573 5793

VIRKSOMHEDSBESØGIkast Gildet inviterer Herning- ogLynggildet til et besøg på Tandhjuls-fabrikken Niebuhr Gears A/SLa Cours vej 8 , IkastTorsdag den 16. maj kl. 19.00

GILDELEDELSEN:

Gildemester: Margit LysgaardKansler: Jørn LyagerSkatmester: Per Nielsen Dørherold: Anna-Marie Balle Flagherold: Lis Stevn

Revisor: Suzanne Boldsen Supp.: Inger Revisor: Ellen Olesen Supp.: Anna-Marie

DIVERSE LAUG:Spejder/ aktivitetslauget: Jytte, Kaje, Margit, Laila, Eigil, EllenLodseddellauget: Per Flygtningehjælpen: Gerda, Per, Kaje, Jytte, Birthe, Jørn Tråden: Erik, Kaje, Lillian, JohnGIM: JytteGU: Birthe, Jytte

GRUPPERNE:

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3

John Lis ImmanuelKaje Birthe GerdaJytte Anna-Marie IngerMargit Jørn PerLaila R. Ellen ErikEigil Laila H.

Lillian

Redaktionenønsker alle

en godPåske!

tråden forår nr 1 2013 årgang 28 ps fra kaje marts (1)

Documents