Når tidsplanenskrider

Renovering iGurrelund/Bjerre -lund i gang

Lars hjælper digmed huslejen

TRANEMOSEGÅRDNR. 1 · MAJ 2016

Kom i formi din afdeling

2 l Tranemosegård 1/16

BeboerbladetTranemosegårdUdgives af boligorganisationenTranemosegårdMalervangen 1,2600 GlostrupTlf. 8818 0880

RedaktionDorthe Larsen, ansvarshavende redaktør

Allan NielsenTorben SaxtorffJohanne Rytter Hansen, redaktør

FotoMartin KristiansenJohanne Rytter Hansen

Oplag: 3.500Layout: Karen HedegaardTryk: Dystan & Rosenberg

Forside:Kaspian Jensen træner i Tranemose-gård Motionsklub. Foto: Johanne Rytter Hansen

Skriv til os!Beboerbladet Tranemosegård er ettalerør for beboerne i Tranemose-gård. Ideer til emner i bladet, samtindlæg til bladet kan sendes til Johanne Rytter Hansen på jrh@bo-vest.dk.

Af pladshensyn og redaktionellegrunde forbeholder redaktionen sigret til at forkorte indlæg, der fyldermere end 1 A4-side.

LEDEREN

IndholdNår tidsplanen skrider................. 4Hvor kommer pengene fra......... 6Mavebøjninger og kaffehygge..... 8BL er vores superliga ................ 10Vi skriver Tranemosegårdshistorie ....................................... 11Nymåde at fordele boliger på...... 12Hurtigere hjælp til din husleje ................................. 14Tre spørgsmål til Brøndbys nye borgmester .......................... 16

n Farvel til Ib Terp som borgmester i Brøndby. Ib har været de almene boliger en god borgmester. Hanved hvordan det er at bo til leje og har altid lyttet til vores udfordringer, men han har ikke altid talt os eftermunden.

Goddag til Kent Max Magelund, som ny borgmester. For at lære Kent bedre at kende er der en artikel på bag-siden af dette blad.

n Beboerne i Gurrelund/Bjerrelund vedtog i septemberat re novere, nu er renoveringen i gang.

Renoveringer er generelt en kompliceret størrelse, derkan være svær helt at forstå. I dette blad tager vi to afspørgs målene, der kan melde sig op: Hvor kommer pen-gene fra, når vores boliger skal renoveres? Hvordankommunikerer vi med hinanden, når helhedsplanertrækker ud?

n Det er snart den første. For nogen melder sig det sam-me problem som hver måned, nemlig at huslejen skalbetales. Har du det på denne måde kan du få råd fra BO-VESTs gældsrådgivere. Her bliver til sommer indført etnyt initiativ, hvor der er endnu mere hjælp at hente forTranemosegårds beboere.

n Tranemosegård har lige vedtaget at arbejde med fleksible kriterier for udlejningen, Hvad er fleksibel udlejning? Det er et spørgsmål du kan få svaret på her ibladet. Det skal dog nævnes, at de nye kriterier hoved-sageligt rammer nye i Tranemosegård. Bor du i forvejeni Tranemosegård, kan du altid komme foran på vente -listen.

n Efter sommerferien udkommer vi med et blad omTrane mosegårds historie. Historier, billeder eller doku-menter, der kan have interesse for Tranemosegårds historie, modtages gerne på jrh@bo-vest.dk.

Jeg ønsker alle en varm og solrig sommer.

Dorthe LarsenFormand i Tranemosegård

Tranemosegård 1/16 l 3

Siden facaderenoveringen blev vedtaget på afdelingsmødet iseptember, er der taget hul på arbejdet i Gurrelund/ Bjerrelund. Og samtidig med forårets komme, er håndværkerne nu gået igang, i første omgang i de lave numre i Bjerrelund.De nye facader skal sikre mindre drift og vedligehold. Samtidig skal det skabe bedre isolering i afdelingens boliger.Håndværkerne arbejder på indgangsside og havesider afhusene på en gang. De tager en blok ad gangen, og planen er,at alle husene har fået nye facader ved udgangen af november.

Herrenoveres

De skulle have haft byg -ge start i slutningen af2014. Men i Gillesager/

Linde ager har de erfaret, at enhelheds plan også kan byde påstore bump på vejen. Det havdede ikke regnet med i 2009, hvorhelhedsplanen begyndte at blivediskuteret.

”I starten var det en god pro-ces. Vi var optimistiske,” huskerBirgitte Mortensen, afdelings-bestyrelsesformand i Gillesager/Lindeager i dag.

Nu siger renoveringens tids-plan at byggeriet – måske – kanstarte omkring 2019. En ny tids-plan, der skaber frustration hosafdelingsbestyrelsen. Men aller-mest er frustrationen rettet modden manglende kommunikation.

Starter forfra hver gangOptimismen omkring byggesa-gen kan være svær at finde hosafdelingsbestyrelsen i dag. Istarten blev der søgt inspiration,der var blevet taget prøver, ogbeboerne blevet inddraget viaarbejdsgrupper med forskelligetemaer. Men herefter var derflere skift i det personale, dervar involverede i byggesagen,og det forsinkede processen.

I dag er Thomas Helsted BO-VESTs projektleder på bygge -sagen – den tredje i alt sidensnakken om helhedsplanen gik igang – og han erkender, at demange skift har haft betydning.

”Når det er en byggesag overså lang tid, er der ofte udskift-ning af personale i administra-tion, der betyder nye projektle-dere på sagen. Ofte er der ogsåskiftende medlemmer af afde-lingsbestyrelsen. Hver gang star-ter man lidt forfra,” siger han.

Et halvt år fraspørgsmål til svarDen justerede helhedsplan endtemed at blive sendt ind til Lands-byggefonden i 2014. Men her -efter er der tingene gået i stå.Det skyldes blandt andet atLandsbyggefonden et år seneremeldte tilbage, at der mangledenoget dokumentation på indholdaf helhedsplanen.

”Først og fremmest er forret-

ningsgangen lang i Landsbyg-gefonden. Der går tit et halvt årfra man stiller et spørgsmål, tilman får svar. Det giver ret langeventetider. Samtidig er der iLandsbyggefonden et principom, at de mest nødlidende afde-linger skal først til,” siger Tho-mas Helsted.

Det princip har også betydet,at tidspunktet for tilsagn, hvorLandsbyggefonden siger god forprojektet, i flere omgang er blevetrykket. Oprindeligt var planen, attilsagn skulle komme i 2013, se-

4 l Tranemosegård 1/16

Kommunikationen skal holde ild i bålet, når

tidsplanen skriderIkke alle byggesager går helt, som man tror, når man starter.

Det har de opdaget i Gillesager/Lindeager. Her tager bestyrelsen særligt en ting medsig videre: Hvor vigtig kommunikationen er, når store byggesager planlægges.

Tilliden til, athelhedsplanenkommer til atfinde sted, erforsvundetblandt beboerne.”Hvad er en

helhedsplan?n Når almene boligafdelin-ger skal gennem større reno-veringer, kan man søge omøkonomisk støtte fra Lands-byggefonden. For at ansøg-ningen kan komme i betragt-ning, stiller Landsbyggefon-den krav om en helhedsplanfor boligafdelingen.

Helhedsplanen er grund-lagt for samarbejdet mellembolig afdelingen, kommunenog Landsbyggefonden. Hel-hedsplanen og justeringer afhelhedsplanen skal altid god-kendes af et beboermøde.

Tranemosegård 1/16 l 5

nere blev det til 2016, og i dag si-ger planen 2018. Ikke fordi manvurderer, at Gillesager/Lindeagersagtens kan klare sig uden reno-vering, men fordi der er bolig -afdelinger i landet, der har mereakutte behov for renovering.

Bålet gik udMed flere bump på vejen, er detnu næsten fire år siden, beboer-ne i Gillesager/Lindeager gen-nem workshops sidst var aktive-ret i arbejdet med den kommen-de renovering. ”Når beboerne bliver inddra-

get og får indflydelse, er detvigtigt, at der bliver holdt ild ibålet via løbende informationer.Men der har været mangler i

helhedsplanen, lavet ændringeraf de forskellige projektledereog ansvarlige. Når der så harværet manglende kommunika-tion omkring processen så gikbålet ud,” siger Susanne Larsen,afdelingsbestyrelsesmedlem iGillesager/Lindeager.Siden 2012, hvor beboerne

sidst var aktiveret, har afdelings-bestyrelsen ønsket flere nyheds-breve, der informerede beboerneom, hvordan sagen skred frem. ”Når processen er så lang, er

det vigtigt at beboerne er infor-merede undervejs,” siger afde-lingsbestyrelsesmedlem VernerHansen.

Kommunikation,kommunikation...Ifølge dem har den manglendeinformation ført til, at tillidentil, at helhedsplanen kommer tilat finde sted, er forsvundetblandt beboerne.”Der er mange, der ikke tror

på helhedsplanen længere. Desiger at helhedsplanen er en by iRusland, og tror ikke på, at dennogensinde kommer i gang,” si-ger Susanne Larsen, der samti-dig kan pege på det vigtigstehun har lært af at være afde-lingsbestyrelsesmedlem underarbejdet med en helhedsplan.”Kommunikation, kommuni-

kation, kommunikation! Det erdet vigtigste. Man skal huske ati sådan en proces, er der mangefolk, der sidder tilbage med enfrustration over ikke at kende tilnæste skridt, og til hvor i pro-cessen vi er. Den manglende in-formation har ligeledes haft ind-flydelse på afdelingsbestyrel-sens ”tro” på helhedsplanen ,”fortæller hun.

Gillesager/Lindeager består afbåde et 16-etagers højhus og ogto murstensblokke i tre etager.Begge typer bygning skal reno -veres.

BO-VEST laver koncept forbeboerkommunikation i byggesagern I BO-VEST er der netop lavet et koncept for beboerkommuni-kation i byggesager, der træder i kraft med det samme.”Vi beklager den oplevelse, beboerne har haft af kommunika-

tionen i byggesagen i Gillesager/Lindeager. Det vil vi nu frem-over rette op på. Med konceptet for beboerkommunikation ibyggesager arbejder vi på at sikre, at beboere i afdelinger medhelhedsplaner fremover får den tilstrækkelige information. Vi erhelt enige i at kommunikation er essentielt i byggesager, og denindsats styrker vi fremover,” siger Ulrik Brock Hoffmeyer, administrerende direktør i BO-VEST.

6 l Tranemosegård 1/16

Hvor kommer pengene fra?PPV, dispositionsfonden, Landsbyggefonden. Få et indblik i, hvordan renoveringer af enboligafdeling finansieres

Imange afdelinger i Tranemo-segård er der store og smårenoveringer i disse år. Flere

af disse renoveringer koster såmange penge, at afdelingen målåne penge til det. Men hvordankan skaffer din afdeling penge

til en renovering? Bent Frede-riksen, økonomichef og vice -direktør i BO-VEST, forklarerher, hvordan afdelingens beta-ling til både nybyggeri og reno-vering foregår.

Når afdelingenbyggesNår en ny afdeling skal byg-ges, er den finansieret delsmed grundkapitallån, delsmed beboerindskud og real-kreditlån. 88 procent af detlånte beløb kommer fra real-kreditlånet, som er et støttetlån. Det betyder, at den dan-ske stat via Landsbyggefon-den sikrer, at afdelingenmaksimalt kommer til at be-tale 2,8 procent i rente ogafdrag. Dette betales tilbageover maksimalt 40 år.Alle Tranemosegårds bo-

liger er mere end 40 år gam-le, det vil sige at de indle-dende lån der blev taget, idag er betalt ud.

LandsbyggefondenLandsbyggefonden er enselvejende institution, der erstiftet af de danske boligor-ganisationer. Når lånet i den enkelte

boligafdeling er betalt ud,og nogle af pengene fra hus-lejen i stedet går til Lands-byggefonden, sikrer det re-novering af boligafdelingerpå tværs af landet. Gennem Landsbygge -

fonden er det nemlig muligtat søge om støtte til en størrerenovering, der ellers villemedføre for store husleje-stigninger.

Når lånet er betalt udGennem de 40 år, hvor lånetbliver betalt ud, går en del afdine huslejekroner til beta-ling af lånet. Men når låneter betalt, betyder det ikke, atdin husleje bliver lavere. De penge der før gik til atbetale lånet ud, bliver nufordelt, så to tredjedele gårtil Landsbyggefonden, mensen tredjedel går direkte tildispositionsfonden.På den måde, bliver der

skabt et selvfinansierendesystem, der kan holde dedanske almene boliger i godstand.

Tranemosegård 1/16 l 7

T13 er en del af Danmarks -historiens største byggesag, der foregår i Brøndby Strand.Her skal sagen blandt andetstøttes af Landsbyggefonden.

DispositionsfondenDen sidste tredjedel af ydel-sen fra boligafdelingerne,går til Tranemosegårds dis-positionsfond. Det er bolig-organisationens frie midler,og er med til at sikre at Tra-nemosegårds boligafdelin-ger også består i fremtiden. Ligesom man kan søge

midler af Landsbyggefondentil renovering, kan man ogsåsøge til renovering gennemboligorganisationens dispo-sitionsfond.

Planlagt PeriodiskVedligeholdelseHvis din afdelings faldstam-mer skal skiftes, er der spa-ret op til dette gennem Plan-lagt Periodisk Vedligehol-delse (PPV). PPV er afdelin-gens opsparing til vedlige-holdelse. Alle beboere beta-ler til dette. Hver måned gåren vis sum af din husleje tilat spare op til at reparere detslid og ælde, du og de andrebeboere påfører afdelingensfælles ting.

Finansiering afforbedringerHar din afdeling brug for ikke kun at vedligeholde,men også lave forbedringer,dækker PPV kun den del dervedrører vedligeholdelsen. Forbedringer finansieres

typisk ved, at der optages etalmindeligt realkreditlån.Det kan komme på tale, atder kommer en huslejestig-ning, når der skal betales afpå forbedringer i din afde-ling.

Størrerenoveringssagersåsom helhedsplanerDin boligafdeling kan dogvære i en situation, hvor derikke er råd til den husleje-stigning, det ville kræve atbetale af på lånene. Det skerofte, hvis der er tale om enstørre renovering som enhelhedsplan. Skal der udfø-res en helhedsplan i din af-deling, kan det være nød-vendigt at søge om driftstøt-te gennem Landsbyggefon-den og/eller gennem Trane-mosegårds dispositionsfond.Det er Tranemosegård,

der vurderer om det er ensag, hvor det er nødvendigtat få Landsbyggefonden indover.Først skal der dannes et

overblik over, hvor megetafdelingen selv har råd til atfinansiere. Det kan både væ-re gennem afdelingens egnemidler, via besparelser pådriften, eller det kan værevia en huslejestigning. Nårdet står klart, hvor meget af-delingen selv kan betale, ogder stadig mangler penge,kan det være muligt at fåstøtte fra Landsbyggefondenog/eller dispositionsfondentil den del af betalingen, af-delingen ikke har råd tilselv. På den måde har afde-lingen mulighed for at kun-ne betale af på de realkredit-lån, der skal optages for atbetale for renoveringen.

På løbebåndet giver en ungkvinde den gas. Ved bor-det ved siden af, sidder tre

ældre kvinder og drikker kaffeog spiser rundstykker og ka-nelsnegle.

I Tranemosegårds motions-klub er der plads til begge dele.Mens Fitness World, der liggeret lille stykke væk, byder på bå-de holdtræning og flere maski-ner, er der et helt anderledesnært fokus i TranemosegårdMo tionsklub, beliggende i etkælderlokale i Moserne. Og detkan lokke nogle folk til, somikke normalt ville sætte sine

ben i de store etablerede fit -ness kæder.

”Alle kan gå herned, som dehar lyst, og her er både unge ogældre. Jeg vil hellere gå sådanet sted, end i Fitness World,” si-ger Vibeke Laursen, som harværet fast medlem siden mo-tionsklubbens start i 2009, ogmøder op to gange om ugen.

Samler maskiner selvSom mange af de andre klubberi Tranemosegård er motions-klubben drevet af frivillige. Enaf de bærende kræfter er Magn-nus Leopold Aagaard, der er

suppleant i Mosernes afdelings-bestyrelse og kasserer i mo-tionsklubben.

Han har været med sidenmotionsklubben kun var et årgammel, og har været med til atpræge udviklingen. Selv er hani de aktive perioder nede ogtræne hver dag. Og så brugerhan hver uge omkring 15 timerpå at drive motionsklubben.

”Jeg er så glad for at havedet hernede. Det er nærmestblevet mit barn,” siger MagnnusLeopold Aagaard.

Som kasserer i motionsklub-ben bliver han kastet ud i lidt afhvert. Blandt andet har hansamlet samtlige af fitnessmaski-nerne i motionsrummet sammen

Du behøver ikkehave det sidstenye dress på, forat kunne træneher.”

Rygøvelser ogkaffehyggeI Tranemosegård Motionsklub er det nære i fokus, når beboere fra fire afdelinger kan få træning, en kop kaffe og en sludder med naboen

Rygmaskinen er blot enaf de maskiner, der bruges flittigt i centeret.

8 l Tranemosegård 1/16

I dagens anledning har Magnnus Leopold Aagaard (til venstre) sørget for morgenmad til de trænende.

Tranemosegård 1/16 l 9

med motionsklubbens formand.Ved at samle maskinerne selv,kan de spare omkring 5000 kr.for hver maskine.

”Vi var halvanden uge om atsamle den første maskine. Da vivar færdige, fik vi at vide af leverandøren, at hvis vi kunnesamle den, så kunne vi samle alle. Og det har vi gjort lige si-den,” siger Magnnus LeopoldAagaard.

Penge er udfordringenSelvom motionsklubben sparerpenge ved selv at samle maski-nerne, kan økonomien være lidtaf en udfordring. De fire afde-linger, motionsklubben dækker– Tranevænget, Tranehaven,Moserne, samt en Lejerbo-afde-ling – har givet støtte til klub-ben. Samtidig har Moserne lagtlokale til. Men hvis motions-klubben skal blive ved med atvære attraktiv, skal der flerepenge ind i foretagendet.

”Penge er udfordringen. Ved-ligeholdelse af maskiner, ind-køb af nye maskiner. Det kosterpenge,” siger Magnnus LeopoldAagaard.

Han slår dog fast at prisenfor medlemskab ikke ændres.

”Det koster 50 kroner ommåneden at være medlem, ogdet bliver det ved med. Folk vilikke betale mere,” siger han.

Behøver ikke det sidste nye dress”Der er også wienerbrød”, sigerMagnnus Leopold Aagaard tilde trænende.

”Nej tak, det er ikke lige der-for, jeg er her,” svarer en ungkvinde, der er i fuld gange medtræningen, mens hendes lille dat-ter leger på gulvet ved siden af.

I motionsklubben mødes ge-nerationerne, og der er medlem-mer i alle aldersgrupper. ForKaspian Jensen, der tilhører denyngre del af medlemmerne,

handler medlemskabet megetom pris og bekvemmelighed.

”Jeg kommer her fordi, deter tæt på. Det kan heller ikkefås billigere andre steder,” sigerhan.

For Bente Nielsen, der er iden ældre aldersgruppe, er mo-tionsklubben et rart og trygtsted at træne.

”Det betyder så meget, at dubare kan gå herned. Du behøverikke have det sidste nye dresspå, for at kunne træne her,” si-ger Bente Nielsen.

Om klubbenn Motionsklubben har åbentfra 6-22 alle årets dage.

Kommer man torsdagmellem 10 og 12, er der altid kaffe på kanden.

Læs mere om motions -klubben på trmotionsklub.dk

10 l Tranemosegård 1/16

BLervores superliga – Det er her vi ta’r de store kampe

Af Allan Nielsen

BL BoligselskabernesLandsforening el-ler Danmarks al-

mene boliger. Kært barn harmange navne. Alle organisatio-ner, foreninger, klubber og ar-bejdspladser har sit eget indfor-ståede sprog. Nogen kalder detfag-svahili. Men en ting er helt normalt.

Kender du ikke det indforståedesprog, er det svært og følgemed. De færreste bruger fag-svahili for at vise sig eller lukkeandre ude, men når vi taler omfællesskaber er det vigtigt, atflest muligt kan følge med ogforstå hvad du mener.BL er et sådan fremmedord.

Hvad skal vi der, kan du spørge.Det er egentlig ikke så kompli-ceret. BL er en fælles interesse-

og brancheorganisation for be-boerdemokrater og boligorgani-sationer. Det er beboernes su-

perliga, hvor vi som aktive be-boere har ret til at spille på helebanen, men vi har i større ellermindre grad ladet ledende an-satte – især fra de største admi-nistrationer – spille med på ba-nen, fordi vi har et behov for, athave den faglige ekspertisemed, når vi træffer vores beslut-ninger.

Unikt systemAlmene boliger er en specielboligform, hvor der ikke må

skabes profit. Huslejen skal alene dække anlægs- og drifts-udgifterne. Vi er underlagt ensærlig lovgivning, fordi vi mod-tager statslig og kommunal støtte til opførelsen. Derfor er viogså moralsk pålagt at udvisesolidaritet. Det vil sige, at vi haret socialt ansvar og skal givevores bidrag til, at der er godeboliger til alle uanset indkomst.Og derfor har kommunerne og-så ret til – ud fra sociale årsager– at anvise boligansøgere til entredjedel af vores boliger. Herhar Danmark – set i verdens-sammenhæng – et helt unikt boligsystem, som mange mis -under os.Men vi betaler også en pris

for det. Vi er belagt med sær-skatter til den såkaldte lands-byggefond (LBF) og når de or-dinære byggelån udløber, skal

Almene boligerer en specielboligform, hvorder ikke måskabes profit.”

Tranemosegårds tillidsfolk har i årtier deltaget aktivt i Kreds 9’s aktiviteter og dygtiggjort sig på de årlige kreds-konferencer, som her i marts 2016. Foto Karsten Lundgren

Tranemosegård 1/16 l 11

Vi skriverTranemose -gårds historie

n Hvorfor hedder din bolig-organisation egentlig Trane-mosegård? Og hvordan hardet ændret sig at være bebo-er i en almen boligafdelingsiden starten af 1970’erne?

Det og meget mere, vil Tra-nemosegårdbladet fortælle iet særligt blad om Tranemo-segårds historie.

Og til det, har vi brug fordig, der har boet i Trane -mosegård i mange år!

Husker du nogle af højde-punkterne fra Tranemose-gårds historie siden Trane-vænget havde byggestart i1951? Har du fotos fra dinbarndom i en af afdelinger-ne? Eller har du gemt gamledokumenter fra din indflyt-ning? Så må du meget gernekontakte redaktør JohanneRytter på jrh@bo-vest.dk

Bladet om Tranemosegårdshistorie udkommer i sen-sommeren med historier bå-de fra ældre og nyere tid.

vi fortsætte med at betale enstor del af det, der svarer til ra-terne. Ikke til kreditforeninger-ne, men nu til landsbyggefon-den, som især bruger pengenetil nybyggeri, renoveringer samtboligsociale helhedsplaner.

Derfor er det vigtigt, at viogså interesserer os for, hvadder foregår uden for vores egenbolig og boligafdeling. Dan-marks almene boliger tæller560.000 boliger. Vi tager håndom en million mennesker – el-ler hver femte danskers hjem. Og det drejer sig om, hvordanvi bruger milliarder og attermilliarder af kroner.

Engagement virkerVores engagement og påvirk-ningen af lovgivningen har givet os flertal i boligorganisa-tionernes bestyrelser, har givetos ret til at blive hørt før dervedtages nye love, ændretlandsbyggefonden så vi også fikadgang til økonomisk støtte tilvores ældre boligafdelinger.

Derfor har Tranemosegårdogså prioriteret indsatsen i BLog Landsbyggefonden højt i årtier. Siden 1979 har vi siddet iBL’s repræsentantskab og siden1987 i BL’s bestyrelse.

Og der er fortsat behov for,at vi der er valgt af beboerneslås for at få mere indflydelse iBL’s ledelse, hvor vi i dag des-værre ikke længere har flertal-let. Det resulterede for eksem-pel for nylig i, at administratio-nen i BL anbefalede at nedsætteet udvalg – der skal belyse mu -

lig hederne for et fælles, bedreog billigere venteliste-system –som alene bestod af direktørerfra de store boligorganisationer.Men den gik ikke. BL’s kreds 9sikrede, at der også kom en be-boer med ved udvalgsbordet.

Ventelisterne drejer sig omvores boliger og vores hverdag,samt ret til – hvis vi ønsker det– at være blandt de første til atfå en anden bolig i det område,som vi selv har været med tiludvikle og passe på.

Det drejer også om, at vi skalarbejde for, at ventelisterne bli-ver en ren service for nuværen-de og kommende beboerne ogikke en ugennemskuelig gebyr-maskine.

Allan Nielsen er netop genvalgtsom næstformand i BL’s Kreds 9(Københavns omegn), der om-fatter ca. 90.000 boliger. Allaner formand for Tranemosegårdsmindste afdeling Gurrelund-Bjerrelund,

Tranemosegårds tillidsfolkhar i årtier deltaget aktivt iKreds 9’s aktiviteter og dygtig-gjort sig på de årlige kreds-kon-ferencer, som her i marts 2016.Foto: Karsten Lundgren

Tranevænget i 1950’erne.

12 l Tranemosegård 1/16

Ny måde at fordeleboliger på er på vejTranemosegård har lige vedtaget at arbejde mod fleksible kriterier forudlejningen, der i sidste ende skal sikre en bred beboersammensætning i deenkelte afdelinger. Men hvad går fleksible kriterier ud på, og hvorfor er detvigtigt for boligorganisationen at indføre dem? Det har Tranemosegårdbladet spurgt Carsten Brank, boligchef i BO-VEST om.

Det startede egentlig daBrøndby Kommune opsagde alle anvisnings-

aftaler i kommunen. BrøndbyKommune ønskede nu kun atanvise de 25 procent af de almene boliger, som de har lovkrav på. Det berørte bådeT13/Silergården og Gillesager/Lindeager, hvor kommunenhavde fået anvisning til 50 pro-cent af boligerne, men i endnuhøjere grad berørte det de andreboligorganisationer i Brøndby,

der havde aftaler om 100 pro-cent anvisning.De andre boligorganisationer

har derfor alle indgået anvis-ningsaftaler med BrøndbyKommune. Fra nu af blivernogle af boligerne tildelt efterfleksible kriterier. De ansøgereder opfylder disse vil hurtigerekunne få en bolig, og det kan fåbetydning for Tranemosegårdsventelister, da de mennesker derønsker at flytte til Brøndby, der-for hurtigere kan få en bolig i enaf de andre boligorganisationerfrem for Tranemosegård.”Afdelingsbestyrelserne har

derfor valgt at arbejde med enrække både sociale og økono-miske kriterier, der på sigt skalsikre en fortsat god og bære -dygtig beboersammensætning iafdelingen,” fortæller CarstenBrank, chef for bolig og HR iBO-VEST.

Hvad er fleksibeludlejning?Fleksibel udlejning af almeneboliger har været meget brugt pålandsplan i de seneste år. For atforstå, hvordan det foregår, måman først forstå, de forskelligeveje ind til at få en almen bolig.I en almen boligafdeling har

kommunen ret til at udleje 25procent eller hver fjerde af alle

boligerne. Kommunen brugernormalvis denne anvisning tiltrængte beboere, der har et akutbrug for en bolig.

I normale tilfælde vil de re-sterende 75 procent af de ledigeboliger blive fordelt efter bolig-organisationernes venteliste.Men indfører man fleksibel udlejning, får boligorganisatio-nerne mulighed for at udpege bestemte kriterier der er ad-gangsbillet til at springe overventelisten og hurtigere få mu-lighed for at få tildelt en bolig,når en del af de 75 procent afboligerne skal udlejes.Den almindelige venteliste

vil dog stadig være gældendefor dem, der ikke opfylder krite-rierne. Men med fleksibel udlej-ning er det nu blot færre af deledige boliger, der udlejes viaventeliste.

Mulighed for at styreudlejningenI Tranemosegård er de kriterierder lige nu ses på, blandt andet

Med fleksibeludlejning er detfærre af deledige boliger,der udlejes viaventeliste.”

Tranemosegårdslejere først i køenn Fleksible kriterier vil hovedsagelig berøre bolig-søgende på den eksterneventeliste. Altså folk derkommer udefra. De, der allerede har en

lejekontrakt og bor i Trane-mosegård har i almindelig-lighed fortrinsret via den interne liste til ledige boligeri deres egen afdeling og ianden række i hele Trane-mosegård. Denne fortrinsret hænger

logisk sammen med, at duved at flytte i ny bolig sam-tidig frigiver din gamle bolig.

Tranemosegård 1/16 l 13

personer med fast arbejde iBrøndby, unge under 30 år i be-skæftigelse eller under uddan-nelse, eller personer, der harforældre eller børn, der bor iden pågældende afdeling. Op-fylder en person et eller flere afde kriterier, vil personen få mu-lighed for at få en bolig i afde-lingen. Planerne er lige nu, atmellem 25 og 50 procent af deledige boliger fremover skalfordeles efter et eller flere afdisse kriterier. I Gurrelund-Bjer-relund er der også krav omhjemmeboende børn.”Med den almindelige vente-

liste kan vi ikke selv bestemme,hvem der får tildelt vores boli-ger. Men de fleksible kriteriergiver os en mulighed for at haveindflydelse på beboersammen-sætningen i afdelingerne,” for-tæller Carsten Brank.

Varieret beboer -sammensætningMen hvorfor har boligorganisa-tionerne ønsket om fleksiblekriterier?Det handler ifølge Carsten

Brank om at sikre mangfoldig-heden i afdelingerne.”De fleksible kriterier kan

sammen med den kommunaleanvisning være med til at skabeen varieret beboersammensæt-ning. Vi vil gerne have en no-genlunde spejling af den gene-relle beboersammensætning ikommunen. Det er i respekt forforskelligheden i afdelingerne.Det kan vi få, ved at indførefleksible kriterier,” siger Car-sten Brank.

Kan ikke måles endnuCarsten Brank håber at de flek-sible kriterier kan være medvir-kende til at skabe den varieredebeboersammensætning. Men deter svært helt at spå om fremtiden.”Det har været meget brugt i

Københavns Kommune i de se-nere år, og det med gode resul-tater. Men det kan ikke umid-delbart sammenlignes, de harnogle helt andre problematikkerend vi har,” siger CarstenBrank.I første omgang skal der ind-

ledes dialog med kommunenom at indføre de fleksible krite-rier, Tranemosegård har vedta-get. Hvor meget kriterierne isidste ende kommer til at virkeefter hensigten, skal vi dog ikkeregne med at kunne se endnu.”Skal vi kunne måle på det,

er det over 4-8 år,” slutter Carsten Brank af.

Køen til at få en bolig i Trane-mosegård kan syne lang, nårman kommer udefra. Men nu erder en ny metode til at kommeforan i køen.

14 l Tranemosegård 1/16

Er du bagud med din hus-leje, kan du fra sommer fåendnu bedre hjælp.

BO-VEST og Brøndby Kom-mune starter nemlig fra augusten forsøgsordning, hvor BO-VESTs økonomiske rådgiver ogen repræsentant fra kommunenhver anden uge vil sidde sam-men og rådgive beboere, der haren trang økonomi, og derfor erkommet bagud med huslejen. Hvis du ikke betaler din hus-

leje, betyder det i sidste ende, atdu bliver sat ud af din bolig.Udsættelser har kæmpestorepersonlige og økonomiske kon-sekvenser for både pågældendemenneske, naboerne i afdelin-

gen, boligorganisation og kom-mune. Derfor er tilbuddet i sid-ste ende også brag på banen forat undgå unødvendige udsættel-ser.

Har brug for kommunenOrdningen, hvor den økonomi-ske rådgivning og kommunensammen rådgivere beboere, erallerede afprøvet i Gadekæret iIshøj. Her har Stine Hartmann,BO-VESTs ene økonomiskerådgiver, gode erfaringer medmodellen. ”Vi har virkelig brug for

kommunen i det her arbejde.Særligt i situationer, hvor de be-rørte beboere har børn. Der vilkommunens familieafdelingkunne hjælpe,” siger Stine Hart-mann.Resultaterne viser også, at

ordningen har hjulpet. I Gade-kæret var der kun en udsættelse,der handlede om manglendehuslejebetaling, i 2015.

Åbent for alleDer er mange fordele ved ordningen. Men for den enkeltebeboer, der indkaldes til et mø-de med kommunen, kan det også være grænseoverskriden-de. Men det skal ikke afholdeen fra at møde op, understregerLars Christensen, BO-VESTs

anden økonomiske rådgiver,”Der er ikke noget at være

nervøs for, det er en hjælp,” un-derstreger Lars Christensen, dersamtidig pointerer, at man ogsåselv skal være velkommen til atbede om et møde.”Det er et tilbud til alle. Du

behøver ikke at vente på brevet,du kan bare kontakte os,” sigerhan.

Giver rigtigt megetmeningAt de gode erfaringer fra Ishøjnu kan videreføres til Brøndbyog Tranemosegårds beboere,skyldes fælles vilje, fortæller deøkonomiske rådgivere.

”Vi er rigtigt glade for atBrøndby Kommune kan se for-delene ved et samarbejde. Deter en fælles interesse. Beggeparter sparer mange penge vedat undgå udsættelser,” fortællerStine Hartmann. Hun peger også på, at Trane-

mosegårds bestyrelse har skub-bet på, for at få etableret ordnin-

Få hjælp fraøkonomisk rådgivern Bliver du ramt af kontant-hjælpsreformen og har duderfor svært ved at betaledin husleje, kontakt da BO-VESTs økonomiske rådgive-re. Lars Christensen sidderindtil videre i Café 13 iBrøndby Strand hver tors-dag fra 10-16.Du kan skrive

til Lars Christensen på lsc@bo-vest.dk

Det er et tilbudtil alle. Dubehøver ikke atvente på brevet,du kan barekontakte os.”

Hurtigere hjælp til din huslejeFra denne sommer kan beboerne i Tranemosegård få hjælp af både BO-VESTs økonomiske rådgivere og Brøndby Kommune på en gang. Det betyder at beslutninger om hjælp til de mest trængende kan træffeshurtigere. I sidste ende for at undgå, at beboerne bliver sat på gaden.

Tranemosegård 1/16 l 15Tranemosegård 1/15 l 15

gen. Og det med god grund. ”Det giver rigtigt meget me-

ning at have en fælles indsats.Vi kan virkelig være hurtigere,og der kan træffes beslutningermed det samme,” siger StineHartmann.Samtidig peger de begge på,

at den nyligt vedtagne kontant-hjælpsreform gør, at det giverendnu mere mening at samar-bejde.”Med kontanthjælpsrefor-

mens kontanthjælpsloft og 225-timers regel, er vi bange for atvi vil se endnu flere, der harsvært ved at betale deres husle-je. Derfor har vi ekstra megetbrug for samarbejde med kom-munen, da det betyder at flere eri risikozonen for at blive satud,” siger Lars Christensen.

Om kontanthjælpsreformenn Den 1. april trådte den nye kontanthjælpsreform i kraft. Kontanthjælpsreformen blev stemt igennem af Venstre, DanskFolkeparti, Konservative og Liberal Alliance.Kontanthjælpsreformen har to dele, der kan berøre de ca.

6 procent af Tranemosegårds beboere, der er på kontanthjælp.Det ene er kontanthjælpsloftet, der blandt andet betyder at der

etableres et loft over hvor meget en kontanthjælpsmodtager måmodtage i boligydelse. Dette betyder at en enlig forælder påkontanthjælp kan risikere at miste op mod 2.900 kroner om måneden ifølge analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.Samtidig introduceres 225 timers-reglen. Denne regel betyder

at en kontanthjælpsmodtager skal have arbejdet mere end 225 imer på et år for at kunne modtage kontanthjælp.

Tranemosegård og BO-VEST har – ligesom mange andre boligorganisationer, samt interesseorganisationer i hele landet –udtrykt bekymring over kontanthjælpsreformen.BO-VEST har netop fået bevilget penge til at holde aften -

arrangementer for Tranemosegårds beboere om konsekvenserneaf kontanthjælpsreformen. Til aftenarrangementerne vil du kun-ne høre fra økonomisk rådgiver Lars Christensen, sammen meden medarbejdere fra Borgerservice i Brøndby Kommune. Tid og sted meldes senere ud, så hold øje med bo-vest.dk.

Lars Christensen og Stine Hart-mann står for gældsrådgivnin-gen i BO-VEST. For Trane -mosegårds beboere er det LarsChristensen, man skal kontakte.Hans e-mail er lsc@bo-vest.dk

Tre spørgsmål til Brøndbys nye borgmester

1Brøndby er den kommunei landet med størst pro-centdel almene boliger.

Hvordan vil du repræsentere dealmene beboeres interesser somborgmester?Jeg vil fortsætte i mine for-

gængeres gode spor. Vi har nogle dygtige initiativrige be -boerdemokrater, som jeg vil lytte til og fortsætte det godesamarbejde med. Mine medar-bejdere i forvaltningerne harogså en god dialog med den almene sektor omkring de dag-ligdags opgaver. Den dialogskal fortsætte. Politisk vil jeg i det omfang,

at det er muligt søge at bakkeden almene sektor op, og søgesagligt at belyse og aflive demyter, der af og til opstår i depolitiske vande.

2Hvad er det de almeneboligområder i Brøndbykan?

De almennyttige boligområ-der bygger på den gamle lands-bymodel, hvor man kender hin-anden og kommer hinandenved. Man løser små og storeproblemer i fællesskab, og spør-ger den professionelle boligad-ministration til råds. I Brøndby har vi nogle sær-

deles dygtige beboerdemokra-ter, der forstår at ryste beboernesammen og lave arrangementerfor beboere i alle aldersgrupper

og tage sig af de svage. Netopomkring den sidste gruppe – desvage – har vi et særdeles godtsamarbejde. Der er en del tiltag,som kommunen skal nikke til,specielt skal det sikres, at øko-nomien og dermed huslejen ik-ke løber løbsk. Kommunen har som alt over-

vejende hovedregel kautioneretfor finansieringen af de almeneboliger, og skal derfor overvå-ge, at hverken kommunen ellerbeboerne kommer i uføre.

3Hvilke nye initiativer øn-sker du at tage i forholdtil den almene boligsektor

og det boligsociale område?Omkring nye initiativer på

det boligsociale område, må ini-tiativerne komme fra dem, derkender området bedst indefra.

Vi har hidtil gode erfaringeromkring byudvalgsarbejdet fra90’erne, kvarterløftsarbejdet, deboligsociale projekter som ef-terfølgende er kommet til. Jeg vil lytte på de initiativer

der kommer, både fra Christi-ansborg og vores egne boligor-ganisationer og være åben fordrøftelser med vores lokalebolig politikere.

Kent Max Magelund har overtaget borgmesterstolen i Brøndby.Trane mosegårdbladet sendte ham en række spørgsmål omsamspillet med de almene boligområder

Kent Max Magelundn Borgmester i Brøndby for Socialdemokraterne

n Medlem af kommunal -bestyrelsen i Brøndby siden 2010

n Tidligere dansk- ogidrætslærer

n Født den 3. oktober 1951