Tusarfik November 2012

I sidste nemmer af Tusarfik inviterede vi jer alle sammen �l at svare på et spørgeskema om jeres holdning

�l nyhedsbrevet. Desuden sendte vi link �l spørgeskemaet med mail �l alle i Centraladministra�onen, og

mange af jer har valgt at beny%e lejligheden �l at fortælle hvad I synes. Vi er utroligt glade for jeres

engagerede svar, som viser os at der er grund �l at fortsæ%e arbejdet med Tusarfik. Bevares, der er plads

�l forbedring, og nu hvor I har fortalt i hvilken retning I kunne tænke jer at Tusarfik skal udvikle sig, har vi

mulighed for at e)erkomme mange af jeres ønsker. Det vil vi gøre e)er bedste evne, og vi håber at I

løbende vil fortælle os hvad I synes, så vi kan holde os i bevægelse. Ris, ros og gode ideer kan �l hver �d

sendes �l info@nanoq.gl.

I de%e nummer kan du læse mere om de resultater vi fik ud af spørgeskemaundersøgelsen. Du kan også

læse om beredskabskommissionens øvelse, som fandt sted i uge 37, og som trak tænder ud, men som også

viste at Grønlands har et beredskab, som fungerer. Du kan læse om NemID, elbil, ERP, og en masse andet

guf, som vi har samlet �l jer.

God læselyst

2

I knap to måneder har det været muligt for alle ansa�e i Selvstyret at svare på et elektronisk spørgeskema om Tusarfik. Den

mulighed har 139 beny�et sig af, og vi siger mange tak for jeres ulejlighed og kvi�erer her med en opsamling af svarene.

Af Janne Stenstrop, Tusagassiivik

Det glæder os at se, at 84% af jer svarer, at I enten har læst alle numre af Tusarfik, eller at I har set og læst lidt i dem. Kun 5%

ved ikke hvad Tusarfik er, og 11% ved hvad det er, men har aldrig læst det.

Generelt har I et posi�vt syn på Tusarfik, og rig�g mange er kommet med gode og konstruk�ve forslag �l forbedringer, �l hvor-

dan nyhedsbrevet bliver endnu bedre. Fak�sk synes I så godt om Tusarfik, at 90% af jer synes, at der fortsat skal bruges ressour-

cer på at lave det. Det er vi selvfølgelig glade for, så vi tager alle jeres gode ideer �l os og fortsæ%er arbejdet, så I fortsat kan

læse om, hvad der sker rundt omkring i organisa�onen. Vi vil også fortsæ%e med at udsende Tusarfik en gang om måneden,

idet 75% af jer synes, at det er en passende hyppighed. 17% ville dog foretrække, at Tusarfik udkom sjældnere, så der var mere

indhold �l hvert nummer. Ingen af os kan trylle flere �mer ind i døgnet, så lovning på et meget mere omfa%ende Tusarfik på

månedlig basis vil nok være mere end vi kan holde. Men vi vil bestræbe os på at højne kvaliteten af indholdet, og håber dermed

at imødekomme flest mulig ønsker.

På det direkte spørgsmål om, hvad I synes om Tusarfik, svarer 43% at det er informa�vt og vedkommende. 37% ser det som en

god adspredelse i en travl hverdag, og kun 9% synes det er irrelevant og ligegyldigt. Her var desuden mulighed for at svare

”Andet” samt uddybe sit svar, og af de 11% der har valgt de%e, synes størstedelen at Tusarfik er fint nok, men de har ikke �d �l

at læse det og finder det måske i bund og grund også lidt ligegyldigt.

62% af jer synes, at der er en god afvejning mellem det seriøse og det ikke seriøse indhold, mens 27% gerne så Tusarfik som et

mere seriøst nyhedsbrev med direkte relevans �l det daglige arbejde. Derfor vil vi �l dels fortsæ%e ad samme spor som hid�l,

men læne os lidt mere mod det faglige indhold. Vi vil desuden bestræbe os på mere dybde i ar�klerne, hvilket nogle af jer e)er-

spørger.

”Mærkedage” er noget, der skiller vandene hos jer. Nogle giver udtryk for, at noget af det bedste ved nyhedsbrevet er at kunne

følge med i kollegernes fødselsdage og jubilæer, men andre har meget stærke følelser imod at få deres mærkedage offentlig-

gjort. Vi ønsker naturligvis ikke at støde nogen, så derfor vil det for frem�den blive således, at I hver især selv kan informere os

om jeres kommende fødselsdag eller jubilæum, som så vil blive bragt i Tusarfik.

Som nævnt er der kommet mange gode forslag �l, hvordan vi kan gøre Tusarfik endnu mere vedkommende og interessant for

jer, og vi tager meget gerne imod flere forslag, kommentarer, ris og ros og meget gerne også konkrete forslag �l historier. Alle

henvendelser inklusiv mærkedage kan sendes �l info@nanoq.gl.

Det mener I om Tusarfik

3

Gør det le%ere at styre Det er Pisariillisaaneq-projektets klare vision at gøre det le�ere at styre frem for at blive

styret. Visionen udtrykkes med begrebet Aquut, der betyder ”styringsværktøj” og kan

illustreres med de�e skibsror. Projektet skal således sikre, at vi på alle niveauer – poli-

-sk, strategisk, opera-onelt - kan styre udviklingen i den retning vi ønsker.

Gang i økonomidelen

I de første fire måneder af projektets analysefase har vi kastet os over en række forudsætningsprojekter (se status længere ne-

de). Disse projekter er nu godt på vej, og projektets anden store pakke vedr. økonomistyring, budge%ering og finanslovsproces-

serne er skubbet i gang primo oktober.

Første milepæl er at lave et servicekatalog over alle de ydelser som økonomi- og regnskabsfunk�onerne �lbyder i henholdsvis

kommunerne og Selvstyret. I en række workshops skal vi sammen afdække de services og de processer, som i dag udføres og

understø%es af manuelle processer eller af it-systemer.

Forudsætningsprojekterne

Juridiske Forhold

De%e delprojekt er med �l at skabe det juridiske fundament for, hvordan Pisariillisaaneq kan udfoldes inden for lovens rammer.

Den komplicerede persondatalov forventes snart sat i kra) i Grønland, hvilket betyder et paradigmeski)e i forvaltningen af per-

sondata i Grønland. I forhold �l Pisariillisaaneq-projektet er det afgørende at de juridiske �lpasninger �l grønlandske forhold

vurderes grundigt.

Na�onale Registre

Der har været et grundigt arbejde med at afdække de udfordringer, der er i forbindelse med CPR og GER registrene. Det har

resulteret i et nyt projekt ”Modernisering af CPR i Grønland” som videreføres under IKT-strategien. Målet er at et kommende

ERP-system skal kunne trække på valid CPR-data. For GER delens vedkommende vurderes der nu værdiskabelsen i at sæ%e CVR-

loven i kra) i Grønland – og dermed ophæve GER-loven. I vurderingen indgår der blandt andet fremme af interna�onalt samar-

bejde samt muliggørelse af sikker elektronisk selvbetjening for erhvervslivet i Grønland a la NemID, der just er implementeret

for borgerne.

Fællesoffentlig kontoplan

Delprojektet har ha) �l formål at skabe det rig�ge skellet og de rig�ge rammer for en fælles kontoplan på tværs af Selvstyre og

kommuner. Der arbejdes i øjeblikket på en interviewrunde for at afdække forskellige principper og rapporteringsbehov.

Forretningsarkitektur

Forretningsarkitektur, også kaldet Enterprise Architecture, har �l hensigt at få strategi, forretning og IT �l at hænge bedre sam-

men. De%e kan beskrives med to grønlandske ord:

Ataqa�giisitsineq - at skabe sammenhæng

Aqqu�gissaarneq - at have gode veje

Du kan påvirke

Hvis du vil være med �l at præge Pisariillisaaneq-projektet,

eller mener du kan bidrage med lige præcis din faglige ek-

sper�se i hele analysearbejdet, hører vi meget gerne fra

dig.

Du kan læse meget mere om projektet på projektets hjem-

meside h%p://pisariillisaaneq.org/ eller henvende dig �l

projektsekretariatet på erp@nanoq.gl eller

erp@kanukoka.gl.

Du kan også kontakte projektleder, Anders Hoffgaard, di-

rekte på tlf. 345602 eller ahof@nanoq.gl.

4

Klokken var 3 om na�en, da jeg blev vækket af telefonen. Selvom jeg var forberedt på, at det kunne ske på hvilket som helst

-dspunkt af døgnet i denne uge, blev jeg spændt og fløj op af sengen med det samme. Øvelsen SAREX GREENLAND SEA 2012,

som skulle foregå i hele uge 37, og som inddrog Beredskabskommissionen i Grønland, var indledt.

Af Henrie(e Lynge Boller, IAAN

I månederne op �l øvelsen havde Beredskabskommissionen givet �lsagn om at medvirke i øvelsen, som aIoldtes af Grønlands

Kommando og med deltagelse af tre danske skibe og lu)fartøjer fra Canada, Grønland, Island, Norge, USA og Danmark. Endvi-

dere skulle et islandsk kystvagtsfartøj deltage i øvelsen.

Øvelsen skulle foregå i Østgrønland ud for Kong Oscars Fjord, og gik ud på at Grønlands Kommando over en �d mistede radio-

kontakten �l et skib med kaldenavnet Arc�c Victory. En e)ersøgning blev iværksat, og skibet med ombordværende blev fundet i

god behold. Forklaringen var, at det havde befundet sig i et område, hvor radiokontakt ikke var mulig.

Grønlands Kommando modtog dog senere en nødmelding fra Arc�c Victory, om at skibet var gået på grund i nærheden af Ella

Ø, og at der var udbrudt brand ombord med flere �lskadekomne. Skaderne vurderedes �l ikke at være så omfa%ende, at evaku-

ering var nødvendig.

E)erfølgende blev skibet udsat for en kra)ig eksplosion i maskinrummet med brand og mange �lskadekomne �l følge. Danske

orlogsfartøjer og et islandsk kystbevogtningsskib blev derfor dirigeret mod området og iværksa%e evakuering af besætning og

passagerer �l Ella Ø, hvor poli�et stod for modtagelse, visitering og koordinering af den videre redningsindsats.

Under øvelsen var der store kommunika�onsproblemer, som medførte forsinkelser i ak�onen, men samtlige overlevende blev

behandlet og evakueret videre med fly �l Island.

Øvelsen slu%ede torsdag.

Beredskabskommissionens rolle

Beredskabskommissionen er det organisatoriske omdrejningspunkt for den overordnede, tværgående krisestyring i Grønland.

Kommissionen er et forum for drø)elser mellem grønlandske og danske myndigheder og organisa�oner, og har som sådan ikke

selvstændig beslutningskompetence.

Beredskabskommissionen består af medlemmer fra Selvstyret, Kanukoka, Landslægeembedet, Poli�mesterembedet, Rigsom-

budsmanden i Grønland og Grønlands Kommando. Der er endvidere faste �lforordnede medlemmer fra Departementet for

Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, og Departementet for Sundhed samt fra Råstofdirektoratet. AIængig af en given hændel-

se, kan andre stø%efunk�oner indkaldes, f.eks. Air Greenland, der blev �lkaldt under askeskyen i Island. Formanden for Bered-

skabskommissionen er departementschefen i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik.

Beredskabskommissionens sekretariat består af tre personer. Sekretariatet har bl.a. ansvaret for at indkalde medlemmerne,

hvis formanden for Beredskabskommissionen i samråd med Poli�mesteren vurderer, at hændelsen har en karakter, der kræver

at kommissionen samles.

Det, der kendetegner en kri�sk hændelse er, at det sker uventet og kan have risiko for skader på personer, ejendomme, miljøet

m.v.

Øvelsen er den første af sin slags, som Beredskabskommissionen har deltaget i, og formålet for alle deltagere var at drage erfa-

ringer og ru�ner, så aktørerne er klædt på �l handling under en ekstraordinær hændelse i virkeligheden.

Da alle kommissionens medlemmer mødte frem �l departementet kl. 04.00, var mødelokalet næsten klargjort. Telefoner, TV,

internet m.v. var tændt. Kaffe og te sat på bordet. Selv på denne �d af døgnet blev der rekvireret og leveret morgenbrød fra én

af stø%efunk�onerne, nemlig Selvstyrets kan�ne.

Beredskabsøvelsen

SAREX GREENLAND SEA 2012

5

Mødet, det første af mange, kunne starte.

Via telefonen informerede Grønlands Kommando løbende om situa�onen. Beredskabskommissionens medlemmer gjorde sig

forberedelser for de �ltag, der kunne blive aktuelle.

Mange spørgsmål skulle koordineres på møderne:

• Er der sårede, �lskadekomne eller omkomne?

• Hvem er ombord på skibet, antal, na�onalitet m.v.?

• Hvor skal evt. læger, blod, m.v. transporteres fra og �l?

• Hvem foretager førstehjælp?

• Hvilken hospital skal sårede og �lskadekomne transporteres �l?

• Hvorhen skal de øvrige passagerer og besætningsmedlemmer evakueres? Hvor er der indkvarteringsmuligheder?

• Skal den interne persontrafik med fly inds�lles, for at yde transportassistance for evakuerede?

• Hvor skal psykisk krisehjælp foregå og på hvilket sprog?

• Til hvilken enhed skal pårørende �l passagererne re%e henvendelse �l, for at få oplysninger?

• Hvem tager sig af pressen og på hvilket sprog, er der ressourcer eller skal de rekvireres?

• Er der sket, eller er der fare for, miljøforurening?

• Hvilke stø%efunk�oner skal rekvireres?

•Skal assistance fra udlandet rekvireres?

• Hvad er behovet for poli�sk inddragelse?

• og mange, mange andre spørgsmål.

Beredskabskommissionsmøderne blev gennemført, hver gang situa�onen krævede det. Der blev gennemført 10 møder, presse-

møde og pressemeddelelser med oplysninger blev løbende lagt ind på en opre%et hjemmeside, som bliver �lgængelig for

offentligheden i den allernærmeste �d. Denne hjemmeside vil indeholde materiale med oplysninger om beredskabsforhold og

der vil være mulighed for at kontakte Beredskabskommissionen.

Foreløbige indhentede erfaringer fra øvelsen

I midten af oktober mødes alle deltagere i Nuuk og evaluerer øvelsen, men allerede under øvelsen er det påvist, at kommunika-

�onsmidler er yderst vig�ge, herunder specielt internet- og telefonforbindelsen.

Det er også meget vig�gt, at der udarbejdes nøjag�ge procedurer og planer for de områder, der har givet anledning �l usikker-

heder. Denne opgave skal �l stadighed justeres, afprøves og indarbejdes.

Øvelser er nødvendige, for at være forberedt �l en kri�sk hændelse i virkeligheden.

6

Kære Medlemmer af Selvstyrets personaleforening, ALLU

Vi har indgået en a)ale med Selvstyrets kommunika�onsafdeling om, at vi frem-

over har mulighed for at have nogle informa�oner med fra ALLU i Tusarfik. Det

glæder vi os over at kunne beny%e os af.

Nyt Logo

Første nyhed vi vil bringe �l jer er, at foreningen nu endelig har fået et logo. I

foråret udskrev vi en logokonkurrence, men det ene bud vi fik ind valgte vi ikke

at beny%e. Vi kontaktede derfor kunstneren Dorit Olsen, der blandt andet står

bag logoerne �l Grønlands Sta�s�k, KompetenceKompagniet, Ejendomskonto-

ret Igdlo og flere andre, og hun havde mod på at kaste sig over opgaven. Resul-

tatet ses her øverst på siden.

ALLU betyder jo, som bekendt, åndehul og Dorit har derfor i logoet taget ud-

gangspunkt i sælen, der kommer op af sit åndehul for at få ilt og ny energi på

samme måde som medlemmerne af ALLU gennem personaleforeningen får et

aRræk fra hverdagen og får �lført ny energi og får plads �l nye tanker.

Det er muligt at finde ud af mere om Dorit Olsen på www.doritolsen.dk

Rabata;aler og arrangementer

I denne forbindelse vil vi også minde jer om, at ALLU hos en lang række hand-

lende har opnået en god rabat �l jer. Se mere om disse på vores side på Nanu-

araq. Husk ligeledes at du som medlem al�d er velkommen �l at stå for dit eget

ALLU arrangement. Blot kontakt et af medlemmerne i forretningsudvalget med

dine gode idéer.

På bestyrelsens vegne

Toke Brødsgaard – Formand i ALLU

Nyt fra

personaleforeningen

7

ALLU Jan! 60 ALLU-medlemmer fik en forrygende fredag a;en i Katuaq

Af Toke Brødsgaard, AN

Fredag a)en gav Jan Gintberg den max gas, da han med showet ”I Jan” indtog scenen i Katuaq og holdt publikum tryllebundne i

2 x 45 minu%er.

Det var små finurligheder Jan Gintberg havde observeret på sin tur. Sam�dig med der på en skærm blev vist billeder af det, fik

hans oplevelser en kommentar eller to med på vejen. Han havde bl.a. været omkring Selvstyret, hvor han gjorde sig nogle store

tanker om figuren af Kaassassuk, som han blev noget betænkelig over at få at vide var to mænd, som e)er hans overbevisning var

ved at gnubbe R.. på hinanden.

De grønlandske poli�kere, Kuupik Kleist og Ove Karl Berthelsen, fik også med det gla%e lag og Gintberg viste ingen nåde. Eksem-

pelvis grublede Jan Gintberg over, om det mon var en fordel at Ove Karl Berthelsen, når han skal kommunikere med London Mi-

ning, ligner Kim Jong-il som Jan Gintberg så viste et foto af nøgen. Han spandt også en god filosofi om, hvorfor Kuupik Kleist havde

ski)et navn fra Jakob Edvard Kuupik Kleist �l KuupikVandersee Kleist. Han var overbevist om at der et sted er en numerolog, der

kører rundt i en fed Porsche og griner smørret. Han var ligeledes sikker på at landsstyreformanden havde valgt at beholde navnet

”Kubik” da det passer �l omfanget.

Alle må have gået fra showet med en god følelse. Klogere… neej, men måske en smule tæ%ere på lykken, over alle hverdagens

små finurligheder, som Jan Gintberg på flo%este vis havde indfanget og delt ud af. La%ermusklerne var blevet brugt fliWgt. Fra

bestyrelsens vegne glæder vi os meget over at kunne arrangere et ALLU-arrangement som de%e, hvor folk virkelig får snakket

sammen om det der er oplevet.

8

Støj i åbne

kontorlandskaber Flytningen -l Selvstyrets nye kontortårn er nu en realitet, og det sidste departement, Formandens, er i disse

dage ved at komme på plads i de nye lokaler. Udsigten -l flytningen gav anledning -l frustra-oner hos nogle af

centraladministra-onens medarbejdere, som forudså store problemer. ”Støj” er et emne, der gentagne gange

har været oppe og vende, og er derfor et oplagt emne at behandle her i Tusarfik, nu hvor de nye lokaler er en

realitet.

Af Janne Stenstrop, Tusagassiivik

Først må vi lige være enige om, hvad støj er. Der vil al�d være lyd, når man er flere mennesker der opholder sig på

samme sted. Når det er en arbejdsplads, kan det heller ikke undgås, at der er lyd fra computere, tastaturer, telefo-

ner, telefonsamtaler, kopimaskiner osv. Når jeg skriver støj, så mener jeg de lyde, som af den ene eller anden

grund generer personer. Forskellige mennesker har forskellige opfa%elser af, hvornår lyd er lyd, og hvornår lyd er

støj. Nogle arbejder bedst med radioen tændt, og andre kan ikke koncentrere sig, og synes at radioen er støj. Nog-

le synes det er hyggeligt at de kan høre andre mennesker omkring sig og kan sagtens abstrahere fra lyde, når de

skal koncentrere sig om arbejdet, mens andre nemt bliver forstyrret. Støjen er en personlig oplevelse af, hvordan

vores omgivelser påvirker os, og man kan ikke diskutere hvorvidt personlige opfa%elser er rig�ge eller forkerte.

Hvis en person oplever støj, så er der støj!

Etagerne i tårnet er indre%et forskelligt ud fra hvert departements ønsker, og der er forhåbentlig taget hensyn �l

de enkelte medarbejdere, så vidt som det har kunnet lade sig gøre. Man skulle synes, at det ville give mindre støj-

gener at placere de medarbejdere sammen, som også arbejder sammen, idet de så ikke skal bevæge sig rundt i

rummet eller råbe �l hinanden, når de har brug for at tale sammen. Men sådan en placering kan også have den

modsa%e effekt, for naturligvis taler man sammen, når man arbejder sammen. Og denne form for tale vil for nogle

opfa%es som støj – måske især for dem der ikke er med i det givne samarbejde.

Hvad er arbejde?

I manges opfa%else arbejder man kun rig�gt, når man sidder foran sin computer og arbejder i s�lhed, men denne

opfa%else harmonerer meget

dårlig med storrumsarbejdsplad-

ser og med samarbejde. Hvad

med noget så vig�gt som videns-

deling? Når vi taler fagligt med

vores kolleger, arbejder vi så?

Måske bør vi af og �l tage en

snak om, hvad arbejde egentligt

er, og hvornår vi gør det. Arbej-

der vi fx, når vi svarer på uvente-

de e-mails, eller er de udelukken-

de en forstyrrelse i vores

”rig�ge” arbejde? Og ligeledes

den uformelle snak kolleger

HRU om støjpoli-k

HRU fortæller: I januar 2012 blev det beslu%et �l et stormøde for lokale

samarbejdsudvalg I Selvstyrets Centraladministra�on, at der skulle udarbej-

des en overordnet støjpoli�k for centraladministra�onen. I foråret beslu%e-

de HSU, at arbejdet med en støjpoli�k skulle s�lles i bero ind�l alle var på

plads e)er flytningen. Tanken pt. er, at ”Støjpoli�k” skal være et punkt, der

skal drø)es �l Sikkerhedsorganisa�onens stormøde i november måned.

Det er ikke HRU der beslu%er, om der skal laves en støjpoli�k – det er Sik-

kerhedsudvalget der vurderer behovet, og here)er HSU der beslu%er det.

HRU laver e)erfølgende et udkast, som gennemlæses/kommenteres og

godkendes af Sikkerhedsudvalg og HSU, og i sidste ende skal godkendes af

Peter Schultz.

9

Projekt Flyt2012, som har hjemme i ASA, og som holder styr på hele fly%eprocessen, har informeret om, at der

kommer løbere på de primære gangarealer på alle etager, og at der kommer skillevægge op. De%e bør minimere

en del af de gener, som kan opstå i kontorlandskabet.

At arbejde i et storrumskontor…

Der var mange tanker og fordomme om støj og forstyrrelser i Storrumskontorer inden vi fly%ede ind, så spændingen

var stor, da vi endelig kunne tage de nye lokaler i brug i slutningen af august. Alle fordomme og værste antagelser blev

straks bekræ)et. Et stort rum, hvor møbleringen hovedsageligt bestod af 12 skriveborde og nogle reoler – ikke just et

sted der opfordrer �l koncentreret og effek�v arbejdsgang. Selv den mindste lille puslen blev �l støj i det store rungen-

de rum, så der var diskussioner om passende fodtøj, passende samtalekultur – ja selv en passende måde at bruge tast-

uret på, blev diskuteret…!

Heldigvis er vi mennesker gode �l at �lpasse os. Vi har som det eneste pa%edyr kunne �lpasse os alle tænkelige for-

hold her på kloden og selvfølgelig kan vi også �lpasse os et storrumskontor…! Her halvanden måned e)er indflytning

er møblementet blevet �lpasset forholdene og der er ikke længere tale om at lyden af liv bliver �l generende støj…

Snarere tvær�mod har alle på kontoret fundet en naturlig adfærd, der ikke får kontoret �l at henstå som Læsesalen på

det Kongelige Bibliotek, men heller ikke som Hovedbanegården i myldre�d – men et naturligt leje, hvor der er plads og

rum �l alle.

På sigt tror jeg endda, at vi kan opleve bedre kollegialt sammenhold og synergieffekt i projektarbejdet, da der nu er

nemmere adgang �l kolleger og faglig sparring. Og som nyansat er der en klar fordel i et storrumskontor, da der al�d

sidder flere kolleger klar �l at hjælpe når teknik eller sagsgangen driller.

Susanne S�lling, Sundhedsfaglig konsulent i PN

imellem, er den en del af arbejdet? Flytningen �l de nye rammer giver mulighed for at vende bø%en på hovedet, og

ikke kun få diskuteret den enkelte kollegas trivsel – som HRU så fint tager sig af med trivselsundersøgelsen – men få

diskuteret trivsel, arbejdsgange og vaner, sammenhold og kollegalitet i et større perspek�v på afdelingsniveau eller

måske endda på departementsniveau.

På interne%et findes der et utal af ar�kler om storrumskontorer og de fordele og ulemper der følger med, og ar�kler-

ne behandler næsten alle sammen problema�kken omkring støjgener. Nogle anbefaler, at man løser problemet ved at

lave regler for, hvordan man gebærder sig, hvornår man snakker sammen, og hvor man må snakke osv., men der er

mange erfaringer, som taler imod sådanne adfærdsregler. De har en tendens �l at virke mere hæmmende end pro-

blemløsende, idet man kan blive så utroligt bange for at genere hinanden, at man helt holder op med at tale sammen.

Sådan en misforstået hensynstagen giver ikke et godt samarbejde, den giver ikke et godt fællesskab, og derfor �kker

den slet ikke posi�vt ind på trivselsundersøgelsen.

Nye rammer kræver nye vaner, og dem tager det �d at vænne sig �l. For selvfølgelig kan man ikke forvente, at nogle

skal kunne koncentrere sig om lange indviklede analyser og rapporter, mens deres kolleger holder krea�ve møder ved

nabobordet, eller måske endda kaffepause med højlydt snak og la%er. Men ligeledes kan man heller ikke forvente, at

et samarbejde mellem kolleger kan forløbe særlig frit og krea�vt, hvis de hele �den skal tage hensyn �l dem, der har

brug for at koncentrere sig i s�lhed. Men så er det godt at der er indre%et s�llerum og forskellige mødefaciliteter på

hver etage i tårnet. Mon ikke vi alle med �den lærer, at snak og diskussioner lige så godt kan foregå i biblioteker og

møderum, og at fordybeles kan fly%es �l s�llerum. Og ikke mindst; mon ikke vores tolerance og rummelighed udvider

sig i takt med, at vi vænner os �l de nye rammer, og at det viser sig, at det er helt ok at kunne høre og se hinanden – at

støjen s�lle og roligt bliver �l ikke-forstyrrende lyd.

Kilder: Arbejdsmiljø i åbne kontorer – forskningens bud på problemer og løsninger, BAR FOKA/Slots- og Ejendomsstyrelsen 2008,

www.kommunika�onsforening.dk, www.indeklimaportalen.dk, www.kontorlandskabet.dk

10

“Hvordan er det at fly�e -l åbent kontorlandskab ?”

Det er et spørgsmål som mange s-ller, når snakken går på flytningen -l kontor-tårnet, med den pragCulde ud-

sigt. Skrivebordsudsigten var nemlig en af de -ng der ændrede sig, da vi fly�ede fra et lille kontor ved havnen

-l et åbent kontorlandskab oppe i den syvende himmel, undskyld jeg mener på 7. sal, hvor APNN har -l huse.

Af Niels Lyberth, APNN

For mit eget vedkommende er det gået bedre end forventet. Indrømmet, jeg er da opmærksom på hvad min

skærm viser, for folk som kommer forbi kan se det. Og der er fx mere støj (man kan høre folk snakke i telefon

mv.), og nemmere �l spontan samtale. Men det er vist meget individuelt, hvordan man har det med kontorland-

skaber.

Hvad siger sagkundskaben om åbne kontorlandskaber

Midt i Inatsisartutsamlingen vil jeg nødig bebyrde med også en meningsmåling om emnet. Nu om dage har man

heldigvis Google mv., så jeg søgte, og der er en del ar�kler om emnet.

Ud fra få valgte ar�kler på google søgeresultatet, har jeg udvalgt fordele og ulemper. Listen er ikke komplet. Øn-

sker man yderligere fordybning, er der henvisninger �l undersøgelser om emnet på ne%et.

Fordele

Om fordele er at læse at både medarbejdere og ledere generelt er enige om at åbne kontorlandskaber fak�sk gø-

der videndelingen og det faglige samarbejde i en virksomhed. Som det citeres i en af ar�klerne “Man lærer meget

af de andres snak, og man har al�d selv et input”.

At det er nemt at holde uformelle møder, samt at der er dem der mener, at det er en fordel, at det er nemt at de-

le faglig viden og kompetencer.

Flere virksomheder i Danmark fremhæver deres åbne kontormiljøer i deres

jobannoncering, markedsføring og på firma webstedet.

Ulemper

Om ulemper nævnes, at især koncentra�onen om arbejdsopgaver bliver sat

på en alvorlig prøve, idet der i et evigt summende landskab er dokumente-

ret, at mere støj og uro giver flere fejl.

Citat: “kontorlandskabet hjælper med �l at blive klogere og �l at udveksle

informa�on, men når jeg skal skrive, skal jeg have fred. Min effek�vitet er

ca. halveret mellem kl. 8 og 16”.

Højt specialiseret videnarbejde er individuelt. Det meste videnarbejde er

nemlig ikke krea�vt, men er komplekst og højt specieliseret arbejde, hvor

videnarbejderen, fx en jurist, anvender kendt viden og kendte metoder �l at

bearbejde forskellige typer af input. Det kræver ikke nødvendigvis, at kolle-

gerne sidder lårene af hinanden. Tvær�mod siges det, at gentagne forstyr-

relser og aRrydelser er noget, der i høj grad ødelægger produk�viteten.

11

Jens B. Frederiksen

og Elbilen Af Jens-Peter B. Henriksen, Klima- og energikontoret

Vandkra)en og det begrænsede vejnet gør Nuuk ideel �l elbiler.

Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen prøvekørte den nyeste elbil i Nuuk, i starten

af september. Det er en Nissan Leaf, venligst udlånt af ISS Grønland.

En række virksomheder prøver også elbilen.

Den 9. november holder CSR Greenland en event om elbiler, hvor Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen er en af

talerne.

Elbil-interiør

Nissan Leaf elbil

Elbil i Qinngorput

12

Præsteforeningen i Grønland har holdt ordinært generalforsamling i Sisimiut i dagene 21.-22.september

2012. Generalforsamlingen sker hvert andet år i forbindelse med præstekonventet i Grønland. Bestyrelse

2010-2012 har afleveret deres arbejde, og vi siger tak �l dem. Den nye bestyrelse består af følgende:

Forkvinde: Paneeraq Siegstad Munk, Aasiaat. pasm@ilagiit.gl

Medlem: Oline Berthelsen, Sisimiut.

Medlem: Emilie Steenholdt, Qaqortoq.

I håb om et godt samarbejde fremover.

Med venlig hilsen

Paneeraq Siegstad Munk

Siuli%aasoq

Præsteforeningen i Grønland har holdt

generalforsamling og har fået nyt bestyrelse

13

IAAN lancerede Jagten sammen

med 80 skoleelever

Sammen med 80 forventningsfulde elever lancerede IAAN i fredags brætspillet

Jagten. Spillet blev godt modtaget af de fremmødte elever, og ved bordene var

der spænding om hvem, der skulle vinde en udgave af spillet.

Af Mar�n Petersen, IAAN

Spillet er specielt designet �l Grønland. Både spillepladen samt spørgsmålene

omkring søfartssikkerhed er derfor ganske genkendelige. For at vinde spillet skal

man nedlægge by%edyr såsom hvalrosser, isbjørne og moskusokser. Men en god

jæger gør det ikke alene. Man skal også have det re%e sikkerhedsudstyr. Ellers ri-

sikerer man at blive slået �lbage �l startøen.

Kombina�onen af jagt og sikkerhed appellerede �l eleverne. Især drengene havde

svært ved at sidde s�lle, når der skule skydes. Genkendeligheden og spændingen

er netop det gode ved spillet, mener spiludvikler Chris�an Kirk Muff. Han påpeger,

at han kender mange børn, der er grønne af misundelse, når de hører om de mu-

ligheder, som grønlandske børn har for jagt og unikke naturoplevelser.

Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen

sagde i sin tale, at spillet gerne skulle medvirke �l at gøre børnene �l gode sejlere.

Sejlere der er i stand �l at tage vare på sig selv og andres sikkerhed, når de begi-

ver sig �l søs. Jens B. Frederiksen påpegede desuden, at spillet er et unikt grøn-

landsk undervisningsmateriale, der sam�dig bidrager �l at udvikle elevernes

sproglige evner, da der både er spørgsmål på grønlandsk, dansk og engelsk.

Jagten er udviklet i samarbejde med Empa�. Ideen �l spillet kommer fra lærere

Jørgen Thompsen og Morten Vi%rup.

14

Nyt fra Nyt fra Nyt fra Nyt fra

HRUHRUHRUHRU MedarbejderUdviklingsSamtalen – Er det virkelig -den værd?

Mange ledere bruger utrolig lang �d på selve aIoldelsen af MUS men glemmer nogle gange at fokusere på

vig�gheden i at forberede udviklingssamtalerne samt en e)erfølgende opfølgning.

MUS er et vig�gt personaleværktøj, der tager temperaturen på afdelingen her og nu. Det er en enestående

lejlighed �l at træde ud af den daglige ru�ne og tale med medarbejderne om frem�dige arbejdsopgaver,

forventninger, trivsel og kompetenceudvikling.

Hvis du er en af dem, der mener, at du ikke får nok ud af den �d, du investerer på en MUS, så er der her nogle

ideer �l at gøre udviklingssamtalen mere fokuseret.

Emner en leder kan have fokus på ved en MUS:

• Trivsel

• Mo�va�on

• Forståelse af dine medarbejderes personprofiler

• Fælles mål

• Bedre kommunika�on

• Bedre forretningsmæssige resultater

• Bedre kultur i afdelingen

HRU har udarbejdet materiale, som findes på Nanuaraq, og som kan bruges i forbindelse med aIoldelsen af

MUS – de%e er �l fri aReny%else og lederen bestemmer selv, om der skal ændres i materialet, således at det

passer ind i den pågældende afdeling. Desuden er der to skemaer som skal udfyldes og sendes �l HRU e)er

alle samtalerne i afdelingen er holdt.

Hvad bruger HRU de to skemaer -l?

HRU forsøger hele �den at forbedre vores kursus�lbud �l medarbejderne i Selvstyret. De%e gør vi bland andet

ved at udbyde de kurser størstedelen af vores kollegaer e)erspørger – hvis muligt! Derfor beder vi alle lederne

om at samle de kursusønsker, der er blevet meldt ud under MUSamtalerne og sende dem �l HRU.

Det andet skema bruges som en tjekliste �l lederen, således denne kan holde øje med, at alle i afdelingen er

blevet �lbudt en MUS.

Denne ar�kel er blandt andet blevet �l på baggrund af Trivselsundersøgelsen 2012, som viser, at 60 % af

medarbejderne i Selvstyret har aIoldt en MUS/LUS inden for de seneste 12 måneder. Herunder vurderer de

pågældende medarbejdere, at de har fået et lavt udby%e at deres MUS/LUS. Med ovenstående ar�kel håber

HRU, at vi i samarbejde kan få vendt udby%et af en MUS/LUS fra lavt �l højt.

En MedarbejderUdviklingsSamtale er -den værd – hvis -den bliver brugt rig-gt!

Se mere på Nanuaraq,

under HRU

15

Trivselsundersøgelsen

2012 Trivselsundersøgelsen slu(ede d. 14. september med en flot svarprocent på 80.

En svarprocent på 80 er en høj svarprocent. En svarprocent man som ansat i Centraladministra�onen kan glæde sig

over, da det betyder, at der er en interesse for, og et ønske om, at forbedre trivslen i Selvstyret.

Tallet 80 betyder også, at alle ansa%e i Selvstyrets Centraladministra�on har vundet en gra�s frugtordning i 5 uger,

som starter d. 5. november. Tillykke med det.

Der er derfor flere �ng at glæde sig over i den kommende og spændende �d vi går i møde.

Tidsplan for trivselsundersøgelsen 2012

• Tirsdag d. 2. oktober fik Departementscheferne rapporterne for hver af deres departementer

• I uge 43 har Kirs�ne, som er konsulent fra Ennova, været i Nuuk, hvor hun har præsenteret de overordnede resul-

tater fra undersøgelsen for hhv. Departementschefer, ledere og medarbejdere

• I uge 44 og 45 vil lederne præsentere de lokale resultater for deres medarbejdere. Sammen skal lederne og med-

arbejderne finde ud af, hvilke område(r) der ønskes forbedret i enheden

• Torsdag d. 8. november vil alle medarbejdere modtage en mail med et link �l deres enheds- og overliggende en-

heds trivselsrapport.

Hvordan kommer man i gang?

• Brug trivselsrapporten som et dialogredskab i enheden

• Tag udgangspunkt i resultaterne og find ud af hvilke af de syv indsatsområder, der er vig�ge for jeres arbejdsglæde.

Benyt RAP (et IT program som alle ledere har adgang �l) som arbejdsredskab �l at vise og gennemgå resultaterne

• Igangsæt dere)er handlinger der skal øge jeres arbejdsglæde i enheden. Benyt igen RAP �l at indtaste jeres hand-

linger, mål og deadlines

HRU står al�d �l rådighed, hvis der er et behov for hjælp, inspira�on eller stø%e �l at tolke resultaterne.

Har du en historie du gerne vil fortælle i forbindelse med trivselsundersøgelsen 2012?

Historien kan handle om hvordan I har grebet dialogen an i jeres enhed. Det kan være en succeshistorie i forbindelse

med at igangsæ%e handlinger, eller det kan være, at I har håndteret nogle udfordringer på en bestemt måde i enhe-

den?

Kontakt HRU på hru@nanoq.gl og vi vil skrive en god historie �l Tusarfik.

16

”Den evigglade elev”

- en rentabel investering

”Den evigglade elev” er den elev, der tager sit uddannelsesforløb gennem en prak-kplads hos Selvsty-

ret. Det er Selvstyrets mål og opgave at sikre, at vi uddanner glade og kompetente elever, og at de får

glæde af uddannelsen resten af livet. Selvstyret skal være kendt for at -lbyde et kompetent prak-kfor-

løb med glade elever. Det er nemlig en god investering for både samfundet, Selvstyret og for eleven.

Af Kamilla Koldbro Fuglsang – HRU

”Tag en uddannelse og skab Grønlands frem�d”. Sådan skriver Departementet for Uddannelse og

Forskning (INN) på deres hjemmeside Sunngu. Et vig�gt budskab at fremme i vores land, hvor vi både har

mangel på og behov for uddannet arbejdskra). Det er et opråb �l den unge genera�on om at tage en

uddannelse, men sam�dig er det også et budskab �l særligt de største arbejdspladser i landet. Selvstyret

har et ansvar! Vi skal være med �l at sikre os, at den studerende kan realisere sin drøm om en god

uddannelse.

Ud over det samfundsmæssige ansvar er eleverne en fantas�sk investering for os. Eleverne kan medvirke

�l udvikling og fornyelse, da de ser organisa�onen og arbejdsgangene med friske øjne. Derudover skal vi

sikre os, at eleven lærer af os. Ved at berige eleverne med viden har vi en unik mulighed for at præge

udformningen af frem�dens medarbejdere i samfundet.

Gennem et uddannelsesforløb ved Selvstyret skaber vi elever, der kender organisa�onen og arbejdet i en

offentlig poli�sk styret organisa�on indefra og ud. Ved at skabe dyg�ge elever og vække deres interesse

for et frem�digt job ved Selvstyret, skaber vi de dyg�gste poten�elle medarbejdere.

I ASA har vi i øjeblikket fem elever fra Grønlands handelsskole Ninuuk. Eleverne har som hovedregel o%e

forskellige prak�kophold, hvor de roterer rundt i vores forskellige afdelinger. De%e sikrer, at eleven får

indsigt i flere forskellige fagområder og dermed kan spore sig ind på, hvor deres hovedinteresse for

frem�den er. Sam�dig sikrer det, at flere afdelinger får fornøjelsen af at have en elev.

Netop nu arbejder vi i HRU med nye ini�a�ver inden for elevområdet. Blandt andet ønsker vi at styrke det

interne netværk mellem eleverne i centraladministra�onen, så de kan beny%e hinanden som sparrings-

partnere under uddannelsesforløbet.

Et elevforløb er ikke gra�s, og for arbejdsgiver skal elevforløbet være en succes, så de brugte ressourcer

bliver �l en god investering. Lad os sammen gøre investeringen rentabel og skabe ”Den evigglade elev”.

Fredag d. 30. november forsøger HRU for første gang at

samle alle elever i Selvstyrets Centraladministra�on. De%e

sker ved aIoldelsen af en fælles frokost.

17

Kursus-Nyt Af Naja C. Steenholdt, HRU

Sagsbehandlerens arbejde

HRU har planlagt endnu et kursus i sagsbehandling. Kurset henvender sig �l alle der arbejder med sagsbe-

handling, og finder sted den 29., 30. og 31. januar 2013 i Ledelsesakademiets lokaler. Du kan læse mere

om kurset og allerede nu �lmelde dig på Nanuaraqs kursusoversigt. Der er plads �l 20 kursister.

Cer-ficeret forhandler

Vi har længe ventet på at få mulighed for at udbyde kurset Cer�ficeret Forhandler, og kan glæde jer med

at programmet nu er på plads. Kurset er for mellemledere, specialister og ledere der arbejder med – eller

lejlighedsvis inddrages i – organisa�onens forhandlinger. Kurset består af fire moduler og en afslu%ende

eksamen. Hele forløbet strækker sig over perioden januar, februar og marts, med kursusstart den 14.

januar 2013 og eksamen den 5. og 6. marts. Du kan læse mere om kurset og �lmelde dig på Nanuaraqs

kursusoversigt. Der er plads �l 12 kursister.

Hvis du har spørgsmål -l kurserne, er du velkommen -l at kontakte HRU Kursus på kursus@nanoq.gl.

Den årlige jobmesse for grønlandske studerende i Danmark

Den første jobmesse for grønlandske studerende i Danmark så sit lys i 2004, og lige siden har Grønlands

Selvstyre og de �lmeldte virksomheder ha) stor succes med at brande Grønland som et land med et stort,

udfordrende og alsidigt arbejdsmarked.

Formålet med messen er, at skabe kontakt mellem de grønlandske studerende i Danmark og arbejdsgive-

re fra Grønland. Derudover er messen åben for alle, der er interesserede i job i Grønland. I år er 17 offent-

lige og private virksomheder repræsenteret ved messen, som aIoldes den 17. november på Hotel Scan-

dic i København og here)er d. 18. november på SAS Radisson Blu i Århus.

Fokus for messen i 2012 vil være prak�kophold, studenterjobs og vikarjobs. Med de%e ønsker Grønlands

Selvstyre at sæ%e fokus på, hvordan grønlandske studerende kan få kendskab �l mulighederne på

arbejdsmarkedet i Grønland i løbet af deres studie�d.

Programmet for messen er i år fyldt med spændende indslag. Vi har bl.a. fået en a)ale på plads med

Intalik Jálal Milne, som spiller sin egen musik, mens den professionelle tegner Konrad Nuka God^redsen

tegner �l musikken. Desuden er der en række spændende foredrag, der alle har en vinkel på Grønland,

det grønlandske arbejdsmarked og dets muligheder. Programmet kan ses på www. nanoq.gl

Vi håber, der igen i år vil blive skabt gode og stærke rela�oner mellem de grønlandske studerende i

Danmark og de Grønlandske virksomheder.

18

Jeppe Bender

Jørgensen

Departementet for Inden-

rigsanliggender, Natur og

Miljø

Erine Andersen Sungiusarfik Ikinngut

Sofie Jessen Ilinniarfissuaq

Lise Sand Ellerbæk Økonomi- og Personale-

styrelsen

(Indkøbsfunk�on)

Anders Øgaard Ilinniarfissuaq

May Schmidt Råstofdirektoratet

Vicky G. Kastbjerg Sanaartornermik Ilinniar-

fik

Kamilla K. Fuglsang Økonomi- og Personale-

styrelsen (HRU)

Mary S�sen Departementet for Inden-

rigsanliggender, Natur og

Miljø

Me%e Marie

S�g-Jørgensen

Økonomi- og Personale-

styrelsen (HRU)

Lea Jakobsen Departementet for Ud-

dannelse og Forskning

Natuk Lund Olsen Ilisimatusarfik

Karen Kris�ansen Gertrud Rask Minde

Sikkersoq Olsen Gertrud Rask Minde

Lillia Jakobsen Ivaaraq

Mar�n Bronislaw

Oleksiewicz

Departementet for Ud-

dannelse og Forskning

Kris�an Igna�ussen Provsteqarfik Qeqqa Tunu

Anda Poulsen Meeqqat Illuat

Iinnguaq Fleischer Paarisa

Pipaluk Nielsen Ilisimatusarfik

Katrine Berthelsen Gertrud Rask Minde

Dorthe Lenneth Ska%estyrelsen

Rikke Gudmandsen Ska%estyrelsen

O%o Mikaelsen Ska%estyrelsen

Nina Fiscer Rønde Råstofdirektoratet

Kia Hoffgaard Peqqissaanermik

Ilinniarfik

Hanne Vibjerg Departementet for

Sundhed

Elias Inusugtok Sanaartornermik

Ilinniarfik

Lauritz Bajare Prinsesse Margrethes

Børnehjem

Trine Lyngs

Andersen

Ilisimatusarfik

Dorthe Hegelund

Kjeldsen

GU-Nuuk

Nina-Vivi KeW

Møller Andersen

Ilisimatusarfik

Tove Rossen Ska%estyrelsen

Hansigne Olsen Ilisimatusarfik

Helga Lyberth DCR-kreditorafdelingen

Tungutaq Larsen Departementet for

Familie, Kultur, Kirke og

Liges�lling

Trine Nørby Olesen Departementet for

Familie, Kultur, Kirke og

Liges�lling

Solveig Jørgensen ASA - Løn

Tikaajaat Kristensen Sprogsekretariatet

Holga Platou Landslægeembedet

Rergine M. Ulriksen Røde Kors Børnehjem

Tiltrædelser i september

19

Alfred Olsen Sanaartornermik

Ilinniarfik

Margrethe Dahl Ilimatusarfik

Frederik Jensen Provsteqarfik Avannaa

Niviaq Lind Styrelsen for Sundhed

og Forebyggelse

Lasse Vestergaard Meeqqat Illuat

Pia Hjort Andersen For Finanser /

Ska%estyrelsen

Jane Rusbjerg Råstofdirektoratet

Manumina Olsen

Simonsen

Qasapermiut

Gerda Thorsager Niuernermik Ilinniarfik,

Nuuk

Sakarias Amondsen Økonomi- og Personale-

styrelsen (HRU)

Gwilli Bergenholtz Peqqissaanermik

Ilinniarfik

Iben Schultz

Nordento)

Formandens

Departement

Ululinannguaq Kleist Sungiusarfik Ikinngut

Thomas Vesterager

Rasmussen

Råstofdirektoratet

Bjarne Petersen Departementet for I

ndenrigsanliggender,

Rasmus Eliassen Provsteqarfik Avannaa

Fratrædelser i

september

3x 40års

jubilæum Vi har modtaget

henvendelse om, at der

sidder to jubilarer i

Grønlands Repræsenta-

-on i København. Det er

Else Olrik, som havde

40års jubilæum d. 26.

oktober, og Adam

Worm, som havde 40års

jubilæum d. 1.

november.

I ISN har de også en

40års jubilar, nemlig

Poul Møller som kan

fejre sit jubilæum d. 15.

november.

Stort -llykke -l alle tre!

Husk at du kan sende en

mail -l info@nanoq.gl,

hvis du har en mærke-

dag, som du ønsker at få

markeret her i Tusarfik.

20

Jura som Oernstudie – -l evt. interesserede

Af Niels Lyberth, APNN

Syddansk Universitet �lbyder jura som _ernstudie. Studiet er blandt andet �ltænkt folk fra

Grønland og Færøerne, og da det er del�dsstudie, kan du tage en bachelor i jura på fem år.

Der undervises lørdage 9-16 over interne%et, så man kan følge med uddannelsen, selvom man

har arbejde. Fra studiet meddeles det, at der arbejdes på, at også eksamen kan foregå udenfor

landets grænser, herunder at eksamen kan foregå her fra

Grønland.

Til evt. interesserede er det for sent �l det første

hold, som startede 1.september 2012. Husk

�ngene tager �d, det vil være en god ide at

undersøge og a`lare mulighederne i god

�d, fx økonomi for der er

semester-afgi)er mv.

Læs mere om jura som

_ernstudie på

h%p://www.sdu.dk/

E)er_videreuddannelse/

Del�d/Jura_paa_del�d/

Fjernstudie

21

2025-planen I august fremlagde Naalakkersuisut sin plan for samfundsudviklingen frem -l 2025, ”Vores frem-d – dit

og mit ansvar”.

Af Keld Jensen, Portefølgesekretariatet

Planen sigter ikke mod næste valg, men mod næste genera�on. En vig�g forudsætning for, at planen

bliver en succes er i høj grad dialog og samspil blandt departementerne og med kommunerne, som i prak-

sis skal føre en række af reformerne ud �l borgerne. Et andet succeskriterium er et godt og �llidsfuldt

samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedets parter kan bidrage �l, at vi får prioriteret

indsatserne og realiseret en god balance mellem indsats og incitamenter for den nødvendige udvikling.

2025-planen er udsendt �l alle departementer og er sam�digt �lgængelig på forsiden af nanoq.gl

Det er en fordel, at der nu foreligger en klar målsætning samt pejlemærker for vores fælles opgaver i

departementerne. 2025-planen har

allerede vist sig brugbar i forbindelse

med udarbejdelse af f.eks. forelæggel-

sesnotater og svarnotater �l

Inatsisartut. De%e fælles udgangspunkt

giver også en bedre og mere målre%et

prioritering i forbindelse med forbere-

delsen af finanslovsarbejdet.

Porteføljesekretariatet vil inden

udgangen af november gennemføre en

besøgsrunde i departementerne og give

en introduk�on �l det videre arbejde i

forbindelse med implementeringen af

reformerne i 2025-planen.

Det frem�dige arbejde vil primært om-

fa%e videreførelse af Naalakkersuisuts �

programmer. Nogle af programmerne er

allerede rullet i gang. De%e gælder

f.eks. arbejdet med udvikling af

Uddannelsesplan II. I de kommende

måneder vil de øvrige programmer også

blive igangsat.

Tusarfik vil i de kommende numre

dække opfølgningen på 2025-planen

”Vores frem�d – dit og mit ansvar”.

22

NemID projektet

– et godt samarbejde

giver online selvbetjening

Pr. den 5. oktober 2012 har alle borgere i Grønland mulighed for at beny�e sig af selvbetjeningsfunk-o-

ner på borgerportalen www. sullissivik.gl.

Af Mia Rosing Nilsson, IT-Sekretariatet

Online selvbetjening med NemID

NemID giver, trods de store geografiske afstande og �l �der vanskelige vejrforhold her i landet, borgerne

nye muligheder for at kommunikere med det offentlige. NemID gør det muligt for den enkelte borger at

beny%e sig af online selvbetjening på de offentlige myndigheders internetsider. Følgende funk�oner fore-

ligger i den nuværende løsning:

• Søge jagtbevis

• Registrere fangst

• Melde flytning

• Søge om boligsikring

• Tilmelde sig dag- og natrenova�on

• ”Min side” er borgerens side hvor alle selvbetjeningsmuligheder er samlet

• Flere funk�oner er på vej og vil blive implementeret løbende

IKT-strategien og et godt samarbejde gjorde det muligt

NemID projektet er en del af Grønlands IKT-strategi (Informa�ons- og Kommunika�onsstrategi) 2011-

2015.

Det har i flere år været ønsket at etablere en sikker elektronisk borgersignatur. I sommeren 2011 tog IT-

Sekretariatet kontakt �l Digitaliseringsstyrelsen, Grønlands Repræsenta�on og DanID for at opstarte arbej-

det omkring etablering af NemID i Grønland.

Der viste sig at være store lovmæssige og a)alemæssige udfordringer. Heldigvis viste disse udfordringer

sig at være overkommelige, og derfor kunne a)alen om NemID gøres gældende for borgerne i Grønland.

En af de store udfordringer var af sikkerhedsmæssig karakter. En sikker udlevering af NemID aIænger af

postudleveringen, som er stærkt sårbar på grund af vejrforhold, og de afstande vi har i Grønland. I et tæt

og konstruk�vt samarbejde er det lykkedes at finde frem �l en sikker håndtering af det personlige NemID.

Bes�lling og udlevering af NemID sker nu via borgerservice i kommunerne og i de to banker i Grønland.

En særlig vig�g opgave har også været at sikre informa�on på grønlandsk. Ved en ihærdig indsats er det

lykkedes for Sullissivik projektet i samarbejde med DanID, som har ansvaret for opdateret og relevant in-

forma�on om NemID.

23

Projektarbejdet

Under forløbet har der været en god dialog med KANUKOKA og kommunerne, som har fået en central

rolle i forhold �l iden�fika�on og registrering samt udlevering af NemID �l borgerne.

Løsningen kræver, rent teknisk, en særlig variant af NemID. Det er således det samme NemID nøglekort,

som nogle borgere allerede kender i forbindelse med Netbanker, men med et ekstra ”flueben” ved regi-

streringen.

Kommunerne har bidraget �l et konstruk�vt samarbejde, og har gennemført den detaljerede planlægning

som det kræver. De har blandt andet deltaget engageret i et NemID kursus for superbrugere. Kurset blev

organiseret af IT-Sekretariatet, hvor deltagerne fra kommunerne samledes i Kangerlussuaq. E)erfølgende

har kommunerne gennemført NemID uddannelsen af egne borgerservicemedarbejdere i byerne og etab-

leret og implementeret de relevante arbejdsprocedurer �l at håndtere NemID. Bes�lling og udlevering af

NemID sker således ved personlig henvendelse hos borgerservice i kommunerne og i de to banker i Grøn-

land. Senere på året vil det også blive muligt at bes�lle NemID online via www.nemid.nu.

Digital signatur - en del af Grønlands IKT-strategi 2011-2015

NemID arbejdet er en del af Grønlands IKT-strategi (Informa�ons- og Kommunika�onsstrategi) 2011-

2015. IKT-strategien har således leveret det første og hur�ge resultat �l gunst for alle borgere og udny%er

dermed den udstrakte dækning af interne%et, i alle byer og bygder i Grønland.

Læs mere om online selvbetjening med Nem ID på www.sullissivik.gl.

Holdet bag arbejdet med NemID fra IT-Sekretariatet, fra venstre; IT-Chef Asbjørn Andersen, Sikkerhedskoordinator

Jes Frederiksen og IT-konsulent Gorm Vold.

24

Tusarfik November 2012