ucrs understøttende uvn

12
GYMNASIET HHX RINGKØBING GYMNASIET HHX SKJERN SKJERN TEKNISKE SKOLE VESTJYDSK HANDELSSKOLE GYMNASIET HTX SKJERN RINGKØBING HANDELSSKOLE Understøttende Undervisning Nye muligheder

Upload: ucrs

Post on 04-Apr-2016

230 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Ucrs understøttende uvn

GYMNASIET HHX RINGKØBING

GYMNASIET HHX SKJERN

SKJERN TEKNISKE SKOLE

VESTJYDSK HANDELSSKOLE

GYMNASIET HTX SKJERN

RINGKØBING HANDELSSKOLE

UnderstøttendeUndervisningNye muligheder

Page 2: Ucrs understøttende uvn

Kære skoler og lærere

Velkommen til den fælles brochure for skolerne i UCRS.

UCRS vil gerne tilbyde dig og dine elever i 7-9 klasse mulighed for at deltage i en ny understøttende undervisningsaktivitet.

Vores skoler er forskellige, og derfor tilbyder vi også forskellige emner og og forløb.Alle forløb er a 3 timers varighed.

Formålet med undervisningsforløbene er dels at give jeres elever spændende, nye og supplerende vinkler på jeres fags pensum, dels at give dem smagsprøver på de fag og arbejdsmåder, der kendetegner skolerne i UCRS.

Da der er begrænset plads, beder vi jer venligst ansøge om deltagelse i de forskellige tilbud fra skolerne. Vi fordeler derefter pladserne efter først til mølle princippet.

Eneste betingelse er, at vi forventer lærerdeltagelse i alle forløb.

Vi glæder os til at se jer og til samarbejdet.

Med venlig hilsen

UCRS

Husk deadline for fremsendelse af ansøgning om deltagelse i forløbene er xx.xx.xxxxx.

Ansøgning sker pr. e-mail til [email protected]

Angiv venligst prioritering 1-2-3, kontaktoplysninger samt evt. ønske om dato eller uge.

Tidspunktet aftales efter ønske, dog ikke i skolernes spidsbelastningsperioder.

Page 3: Ucrs understøttende uvn

SKJERN TEKNISKE SKOLE

Fag: Jern og metal, mekaniker, elektriker og IT og levnedsmiddel

Tema: Erhvervsdag på Skjern Tekniske Skole

Indhold: Formålet med arrangementet er at give eleverne indsigt i dagligdagen på en teknisk skole. De vil ikke selv komme til at arbejde med praktiske opgaver, men vil få lejlighed til at opleve udvalgte praktiske værkstedsopgaver, som udføres af teknisk skoles egne grundforløbselever.

Der vil i løbet af erhvervsdagen blive lejlighed til at opleve praktiske arbejdsforløb indenfor disse områder:

• Jern og metal.• Mekaniker. • Elektriker og it.• Levnedsmiddel.

Klassen deles i 4 hold, som på skift besøger de fire forskellige uddannelsesområder. Hvert besøg varer ca. ½ time.

Arrangementet indledes med en kort information om de tekniske erhvervsuddannelser, samt en kort afrunding, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Foregår: På Skjern Tekniske Skole, Skolebyen 5, 6900 Skjern

Skolebyen 5 • 6900 Skjern • skjernts.dk

Page 4: Ucrs understøttende uvn

RINGKØBING HANDELSSKOLE

Fag: Salg og service, erhvervsøkonomi, IT, samfundsfag, danskTema: Iværksætteri Indhold: Går du med en iværksætter i maven?Hvilke overvejelser er vigtige inden du starter din egen butik? Lær om alt fra det rigtige sortiment, udvælgelse af målgrupper, observation af konkurrenter, økonomiske overvejeler, planlægning af markedsføring mm.Foregår: På Ringkøbing Handelsskole, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing eller på jeres egen skole, med adgang til IT.

Vasevej 20 • 6950 Ringkøbing • ringkhs.dk

Fag: Innovation

Tema: InnovationIndhold: Kom og styrk dine skæve ideer og før dem ud i livet.Gennem innovative læreprocesser udvikles dine innovative evner, til brug for videre udvikling af eksisterende pro-dukter.Foregår: På Ringkøbing Handelsskole, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing eller på jeres egen skole.

Fag: Salg og service, dansk, dekorationTema: Kreativ vinduesudsmykningIndhold: Flotte vinduesudstillinger tiltrækker kunder, derfor er det vigtigt, at du lærer at lave en flot vinduesudstilling – og det er alt fra farvesammensætning, skilteskrivning, opstillingsprincipper til varepræsentation mm. Kom og prøv kræfter med det i praksis på handelsskolen. Foregår: På Ringkøbing Handelsskole, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing

Fag: Salg og service, it, danskTema: Øg dit salg på nettetIndhold: Nethandel er tidens trend. Kom og lær at lave din egen e-handelsside specifikt rettet mod din målgruppe. Du kommer til at arbejde med gratis it programmer, hvor du kan udarbejde e-handelshjemmesider, hør også om lovgivningen på dette område.

Foregår: På Ringkøbing Handelsskole, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing

I forbindelse med ansøgningen til vore aktiviteter, vil vi gerne have lærerne til at lave en 1-2-3 prioritering, samt evt. ønske om dato eller uge.Vi forventer at afholde ca. 15 forløb ialt. Med forbehold for ændringer.

Page 5: Ucrs understøttende uvn

RINGKØBING HANDELSSKOLE

Vasevej 20 • 6950 Ringkøbing • ringkhs.dk

Fag: Dansk, sprog, it, salg og service, samfundsfag erhvervsøkonomiTema: Studieturen går til…Indhold: Næste års studietur går til?Nu har du muligheden for at være med til at beslutte, hvor jeres studietur går hen. Udvælg en spændende by, og udarbejd et 3 dags program som præsenteres for klassen. Her lærer du om andre kulturer, spændende seværdigheder, research, målgrupper, prisberegninger mm.Foregår: På Ringkøbing Handelsskole, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing eller på jeres egen skole, med adgang til IT.

Fag: IT, dansk, salg og service

Tema: Sociale medierIndhold: Sælg dine varer via Facebook, Instagram, Twitter eller Youtube.Sociale medier er tidens trend, kom og lær hvordan du sælger dine produkter via disse kanaler. Du skal producere en youtube reklame for dit produkt. Foregår: På Ringkøbing Handelsskole, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing.

Fag: IT, visuel markedsføring, dekoration, salg og serviceTema: Design din egen butikIndhold: Udfold dine kreative evner…Indretningen af en butik er meget vigtig i forhold til at tiltrække kunder, at give kunderne en god oplevelse og få solgt de rigtige varer. Du lærer om varernes placering, valg af inventar, butiksmiljø og meget mere, og prøver det hele af i praksis.Foregår: På Ringkøbing Handelsskole, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing.Alternativt kan det foregå på jeres egen skole i jeres kreative værksted.

Fag: Salg og service, erhvervsøkonomi, IT, samfundsfag, dansk, tyskTema: TuristeventIndhold: Turister efterspørger oplevelser. Kommunen har årligt 4,5 mio. turister overnatninger, hvorfor det er vigtigt hele tiden at udvikle tilbuddene til både de danske og udenlandske turister -særligt udenfor højsæsonen. Det er nu din opgave at udvikle og planlægge en event i kommunen i august måned. Her indgår både salg, markedsføring, budgetlægning og IT-værktøjer.Foregår: På Ringkøbing Handelsskole, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing eller på jeres egen skole, med adgang til IT.

Page 6: Ucrs understøttende uvn

Pantone 2756 C CMYK X 90 35 0Vasevej 20 • 6950 Ringkøbing • ringkhs.dk

GYMNASIET HHX RINGKØBING

Fag: Dansk, samfundsfag, virksomhedsøkonomi og afsætningsøkonomiTema: Kend en virksomhedIndhold: En kendt dansk virksomhed, som aktuelt fylder i det danske mediebillede, analyseres fra forskellige fags vinkler.Man studerer virksomhedens kommunikation, interne og eksterne udfordringer og kigger også på regnskaber og aktiekurser.Foregår: På Ringkøbing Handelsskole, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing eller på jeres egen skole.

Fag: Samfundsfag/international økonomi, afsætningsøkonomi og danskTema: Danske virksomhederIndhold: En større, internationaliseret dansk virksomhed og dens omverden undersøges.Vi kigger på kommunikation, den politiske omverden, globalisering og kultur.Foregår: På Ringkøbing Handelsskole, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing eller på jeres egen skole.

Fag: Dansk, afsætningsøkonomi og kulturforståelseTema: Innovation og markedsføringIndhold: Vi kigger casebaseret på hvordan forskellige produkter markedsføres differentieret. Nøgleordene er eksempelvis demografi, kultur og oplevelser.Som eksempel kan nævnes rejsebranchens meget forskelligartede markedsføringsmetoder og kanaler.Foregår: På Ringkøbing Handelsskole, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing eller på jeres egen skole.

Page 7: Ucrs understøttende uvn

GYMNASIET HTX SKJERN

Fag: Fysik og IdéhistorieTema: Bevægelseslære og videnskabsteoriIndhold: Få Fingrene ned i Fede Fysik-Forsøg med Fokus på bevægelseslære og kræfter. Det eksperimentelle arbejde i fysiklaboratoriet bliver koblet til et kig på, hvordan man har opfattet videnskab i løbet af historien, og du skal med ind i hjernen på tidligere tiders tænkere med seje navne som Bacon, Popper og Kuhn.Foregår: Gymnasiet HTX Skjern, Skolebyen 5, 6900 Skjern

Fag: FysikTema: Lys og lydIndhold: Find ud af, hvad de to hverdags-fænomener lys og lyd egentligt er. Se og hør, hvordan fænomenerne opfører sig og hvorfor. Bliv dus med en verden af kulørte farver og liftlige toner i HTX´s nye fysiklaboratorium.Foregår: Gymnasiet HTX Skjern, Skolebyen 5, 6900 Skjern

Fag: Bioteknologi (biologi)Tema: Cellen – livets fantastiske byggestenIndhold:Bliv klog på de mikroskopisk små byggesten, som findes i alle levende organismer. Brug HTX´s nye mega-mikroskoper til at gå på opdagelse i celler fra din egen krop og fra planter. Stil også skarpt på mikroorganismer og sædceller. Lær om cellers små organer og fantastiske måde at fungere på.Foregår: Gymnasiet HTX Skjern, Skolebyen 5, 6900 Skjern

Skolebyen 5 • 6900 Skjern • htxskjern.dk

Fag: Bioteknologi (kemi)Tema: Syrer og basers farverige verdenIndhold: Undersøg hverdagens syrer og baser ved hjælp af naturens egen pH-indikator. Afprøv andre kulørte indikatorer til pH-bestemmelse, og brug analyse-metoden ”titrering” til at bestemme syrers koncentration og farlighed.Foregår: Gymnasiet HTX Skjern, Skolebyen 5, 6900 Skjern

Gymnasiet HTX Skjern har i alt 8 stk. 3-timers undervisningsforløb, som afvikles af HTX-lærere. Formålet med undervisningsfor-løbene er dels at give jeres elever spændende, nye og supplerende vinkler på jeres fags pensum, dels at give dem smagsprøver på de fag og arbejdsmåder, der kendetegner Gymnasiet HTX. Hvert forløb kan gennemføres maks. 5 gange i skoleåret 2014-15, og vi tilstræber, at så mange forskellige skoler som muligt får del i ordningen. Tidspunktet aftales efter ønske.

Page 8: Ucrs understøttende uvn

GYMNASIET HTX SKJERN

Fag: Teknologi-historie og EngelskTema: War of CurrentsIndhold: Totally awesome battle mellem Thomas Edison og Nikola Tesla. I slutningen af 1800-tallet var der tæt kamp mellem to systemer inden den hotte nye opdagelse: elektricitet. Ta´ på historisk rejse med strøm, opfindelser, glødepæren, den amerikanske drøm og lyn igennem luften. What´s not to like? Et udbud, der med sikkerhed ta´r stikket hjem, får dig i stødet og bringer pæren i orden!Foregår: Gymnasiet HTX Skjern, Skolebyen 5, 6900 Skjern

Fag: Dansk og MediefagTema: Et RAP over fingreneIndhold: Yo – Tjek det her ud, mand (gimme da beat):Vi holder stilen og chiller for vildt -Kører den gode poesi og analyserer snildt.Glugger på musikvideo og analyserer noget rap -Dansk & Mediefag, det er ik’ no’et crap! / MC Anne Marie & DJ ZarneForegår: Gymnasiet HTX Skjern, Skolebyen 5, 6900 Skjern

Fag: Teknologi, Innovation og DesignTema: Produkt-udvikling og Prototype-fremstillingIndhold: Udvikl og design dit eget produkt ved hjælp af et digitalt designprogram. Brug HTX´s seje 3-D-printer til at fremstille en prototype og visualisere produktet.Foregår: Gymnasiet HTX Skjern, Skolebyen 5, 6900 Skjern

Skolebyen 5 • 6900 Skjern • htxskjern.dk

Fag: Teknologi, Innovation og Design Tema: Præsentation og formidling af idé Indhold: Bliv skarp i at kommunikere og præsentere ”den gode idé”! Design og producér en flot mega-plakat fra HTX´s nye storformatprinter, og lær om opbygning af udstillinger.Foregår: Gymnasiet HTX Skjern, Skolebyen 5, 6900 Skjern

Page 9: Ucrs understøttende uvn

GYMNASIET HTX SKJERN GYMNASIET HTX SKJERN

Det Rullende Gymnasium (forbeholdt folke- og friskoler)

HTX-elever underviser 7., 8. 9. og 10. kl. en hel skoledag (3 forløb a´ 1½ t) ude på jeres skole, mens jeres lærere holder møde/kursusdag på Gymnasiet HTX Skjern. Dvs. vi lægger lokaler til jeres møde/kursus, og tilbyder gratis frokost samt forfriskning undervejs. I planlægger naturligvis selv dagens program, men I skal undervejs inspireres en time af engagerede HTX-lærere.

Det Rullende Gymnasium består af elever og lærere, som i samarbejde har planlagt anderledes undervisningsforløb med spændende viden i øjenhøjde.

Formålet med Det Rullende Gymnasium er dels at give jeres elever smagsprøver på de fag og arbejdsmåder, der kendetegner Gymnasiet HTX, dels at dygtiggøre vore elever i formidling.

Det Rullende Gymnasium kan maks. bookes af 5 skoler.

Tidspunkt i perioden november-marts aftales efter ønske, dog ikke i Gymnasiet HTX´s spidsbelastningsperioder.

Skolebyen 5 • 6900 Skjern • htxskjern.dk

Page 10: Ucrs understøttende uvn

Pantone 2756 C CMYK X 90 35 0

GYMNASIET HHX SKJERN

Ånumvej 14 • 6900 Skjern • skjernhs.dk

Fag: Afsætning, innovation, sprog, international økonomi, virksomhedsøkonomi

Tema: HHX introduktion

Indhold: Indledning: fælles introduktion (10 minutter)

Program i 5 faser:

1. Klassen organiseres i en række arbejdsteams og aftaler en organisationsplan med ansvarsområder (20 minutter).

2. Arbejdsteamsene stilles over for fælles udfordringer, som er beskrevet på arbejdsblad. Indhold hentet primært fra afsætningsfag og innovation og i nogen grad fra fremmedsprog, international økonomi og virksomhedsøkonomi (15 minutter).

3. Teamet arbejder organiseret med sin opgave. Hvert team tilknyttes en konsulent (ældre studerende fra HHX) (1½ time)

4. Teamet fremlægger sine resultater for konsulent (20 minutter)

5. Konsulenten bedømmer resultatet (10 minutter).

Afslutning (15 minutter)

Foregår:

Vælg enten HHX eller HG til din klasse på Vestjydsk Handelsskole.

Page 11: Ucrs understøttende uvn

GYMNASIET HHX SKJERN VESTJYDSK HANDELSSKOLE

Ånumvej 14 • 6900 Skjern • skjernhs.dk

Fag: Afsætning, innovation, engelsk

Tema: HG introduktion

Indhold: Indledning: fælles introduktion (10 minutter)

Program i 5 faser:

1. Klassen organiseres i en række arbejdsteams og aftaler en organisationsplan med ansvarsområder (20 minutter).

2. Arbejdsteamsene stilles over for en praktisk arbejdsopgave. Indhold hentet primært fra afsætningsfag og innovation og i nogen grad fra engelsk (15 minutter). 3. Teamet arbejder med sin opgave, som dokumenteres ved fotos af arbejdsprocessen. Hvert team tilknyttes en konsulent (ældre studerende fra HG) (1½ time)

4. Teamet fremlægger sine resultater for konsulent (20 minutter)

5. Konsulenten bedømmer resultatet (10 minutter).

Afslutning (15 minutter)

Foregår:

Page 12: Ucrs understøttende uvn

Vi glæder os til samarbejdet!

Husk deadline for fremsendelse af ansøgning om deltagelse i forløbene er xx.xx.xxxxx.

Oktober 2014