udbudsretlig update 2013 – året der gik!

Ryk evt. underoverskrift en linje ned (tryk enter), hvis titel er på to linjer.

Titel kan stå i to linjer.

Du kan vælge en anden forside: tryk ‘nyt dias’ og vælg ‘forside – valgfrit billede. Slet herefter denne forside.

Udbudsretlig update 2013 – året der gik!

Andreas Christensen

Martin Stæhr

Hellerup den 6. december 2013

side 2

› Dagens emner

› Den generelle udvikling inden for udbudsretten i 2013

› Ny lovgivning

› Ny relevant praksis

› Nye udbudsregler på vej

Program

side 3

Den generelle udvikling inden for udbudsretten i 2013

side 4

› Antal kendelser (eksklusiv erstatning, opsættende virkning, aktindsigt)

› 2011: 101

› 2012: 91

› 2013: 68 (offentliggjorte kendelser pr. 4. december)

› Mulige årsager til fald:

› Større klagegebyr (femdoblet på 2 år!)

› Mere ordregivervenligt klagenævn – svært at vinde som klager!

› Dygtigere indkøbere

› Klagesager ”lukkes” tidligere

Klagesager

side 5

› 2013-sager ved Klagenævnet med påstand om annullation (pr. 4. december): 59

› Taget til følge: 13

› Ikke taget til følge: 46

Klagesager

side 6

Ny udbudsretlig lovgivning mm.

side 7

Ændring af tilbudslovens afsnit 2

side 8

› Ophævelse af annonceringspligten for IIB-tjenesteydelser pr. 1 januar 2013

› Hvilke typer ydelser er her tale om? › Social- og sundhedsydelser

› Jernbane- og søtransport

› Hotel- og restaurationsvirksomhed

› Juridiske ydelser

› Undervisning

› Kulturelle aktiviteter

› Kontrakter inden for beskæftigelsesindsatsen

› Visse anlægsgartnerydelser

› Madudbringning

› Tjenesteydelser, der hverken er angivet i bilag 1 eller 2 (”andre tjenesteydelser”)

› Ordregiver er herefter alene underlagt EU’s udbudsregler ved indgåelse af disse kontrakter

› Regler om tekniske specifikationer i artikel 23 og offentliggørelse af bekendtgørelse om indgået kontrakt i overensstemmelse med artikel 35, stk. 4.

› Overholde traktatens principper om gennemsigtighed og ligebehandling, hvis kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse.

Ophævelse af annonceringspligten for bilag IIB-ydelser

side 9

› Relevante elementer, der indgår i vurderingen:

› Kontraktens genstand (sprogkrav).

› Kontraktens værdi.

› Branchesædvaner. Få indenlandske aktører? Normalt med udenlandske bud?

› Hvor skal kontrakten udføres. Tæt på grænser?

› Kontraktens varighed? Mulighed for etablering.

› Ingen kendelser i 2013 vedrørende klar grænseoverskridende interesse i relation til IIB-ydelser, men bemærk kendelse af 4. februar 2013 – SDI Media mod DR.

Klar grænseoverskridende interesse

side 10

› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 4. februar 2013 - SDI Media A/S mod DR

› Tilbudsindhentning vedrørende rammeaftaler for tekstning af tv-udsendelser.

› Klager nedlagde påstand om, at ordregiver havde overtrådt tilbudslovens § 15c om annonceringspligt ved ikke at annoncere på udbud.dk eller vha. udbudsbekendtgørelse.

› Ikke taget til følge, da radio- og tv-selskabers anskaffelse af programmateriale, ikke er omfattet af udbudsdirektivet eller tilbudsloven, jfr. udbudsdirektivet art. 16, litra b og tilbudslovens § 15a.

› Klager nedlagde påstand om, at traktatens grundlæggende principper ikke var overholdt, da man ikke havde foretaget offentliggørelse af tilbudsindhentningen.

› Klagenævnet fandt, at tilbudsindhentningen havde grænseoverskridende interesse, da flere af tilbudsgiverne er ikke-danske virksomheder, og at tekstningen ikke nødvendigvis skal udføres i Danmark krav om passende grad af offentlighed.

Klar grænseoverskridende interesse

side 11

› Klagenævnet konkluderede at kravet om en passende grad af offentlighed måtte anses for opfyldt i tilstrækkelig grad.

› Ved vurderingen lagde klagenævnet til grund, at DR gennem en årrække generelt på sin hjemmeside havde offentliggjort oplysninger om indgåede kontrakter og herunder om, hvornår disse udløber. DR havde endvidere løbende offentliggjort kortfattede oplysninger om indholdet og tidspunktet for planlagte udbud og tilbudsindhentninger mv. samt angivelse af en kontaktperson under hjemmesidens særlige menupunkt DR’s »udbudsplan«.

› Uanset at DR ikke ved udskrifter eller lignende har været i stand til at dokumentere, at sådanne oplysninger faktisk har været offentliggjort vedrørende disse delaftaler, fandt klagenævnet på baggrund af de generelle procedurer, og da det ikke er sandsynliggjort, at disse konkret skulle være fraveget i denne sag, at det må lægges til grund, at de pågældende oplysninger har været offentliggjort.

› Enhver potentiel tilbudsgiver havde således haft en reel mulighed for at få adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende de omhandlede delaftaler, før disse blev tildelt, således at de ville have været i stand til at tilkendegive deres eventuelle interesse i at deltage i konkurrenceudsættelsen.

SDI Media A/S mod DR

side 12

› Bemærk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om ”Køb af B-tjenesteydelser fra august 2013.

› Husk i øvrigt at være opmærksom på traktatens generelle principper, kommunalfuldmagtsreglerne og statsstøttereglerne ved indgåelse af kontrakter om bilag IIB-tjenesteydelser uden udbud!

Håndtering af bilag IIB-tjenesteydelser

side 13

Ændringer af Håndhævelsesloven

side 14

Nye klagefrister for klager vedrørende EU-udbud (I)

Klage Før gældende regler Nugældende regler (trådte i kraft den 1. juni 2013)

Klage over ikke at være blevet prækvalificeret

30 kalenderdage

20 kalenderdage Klage skal være indgivet inden 20 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret. Dette forudsætter, at underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.

Øvrige klager, herunder klage over tildeling af kontrakt

6 måneder

45 kalenderdage Klage skal være indgivet inden 45 kalenderdage efter, at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.

Klage over indgåelse af rammeaftaler

12 måneder

6 måneder Klage skal være indgivet inden 6 måneder efter, at ordregiveren har indgået en rammeaftale, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere. Fristen regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen.

side 15

Nye klagefrister for klager vedrørende EU-udbud(II)

Klage Før gældende regler Nugældende regler (som trådte i kraft den 1. juni 2013)

Klage over indgåelse af kontrakt baseret på rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem

30 kalenderdage

30 kalenderdage Klage skal være indgivet inden 30 kalenderdage, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået. Dette forudsætter at underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. Fristen regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen.

side 16

Klagefrister for klager vedrørende tilbudsloven

Klage Nugældende regler (trådte i kraft den 1. juni 2013)

Klage over ikke at være blevet prækvalificeret

20 kalenderdage Klage skal være indgivet inden 20 kalenderdage, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret. Dette forudsætter at underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.

Øvrige klager, herunder klage over tildeling af kontrakt

45 kalenderdage Klage skal være indgivet inden 45 kalenderdage, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, hvem ordregiveren har besluttet at indgå kontrakt med. Dette forudsætter, at underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. Det må formegentligt antages, at fristen skal regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen. Spørgsmålet er dog ikke behandlet i forarbejderne.

Klage over indgåelse af rammeaftaler

6 måneder Klage skal være indgivet inden 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere. Dette forudsætter at underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. Det må formegentligt antages, at fristen skal regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen. Spørgsmålet er dog ikke behandlet i forarbejderne.

side 17

› Andre ændringer af Håndhævelsesloven:

› 1) nu direkte hjemmel til, at Klagenævnet kan nøjes med at afgøre en sag i realiteten delvist. Klagenævnet har således ikke pligt til at behandle alle nedlagte påstande, hvis Klagenævnet allerede som følge af, at der gives medhold i en eller flere påstande, når frem til, at tildelingsbeslutningen skal annulleres.

› 2) nu tydeliggjort i loven, at Klagenævnet kan afvise klager, eksempelvis klager, der fra start er udsigtsløse eller åbenlyst ubegrundede. Klagenævnet kan, hvis særlige grunde taler derfor, genoptage en sag, der i første omgang er blevet afvist.

Ændringer af håndhævelsesloven

side 18

› 3) tilføjet en bestemmelse om, at en kontrakt indgået på baggrund af en indkøbscentrals rammeaftale ikke kan erklæres for uden virkning under henvisning til, at der er sket ved fejl ved udbuddet af rammeaftalen, forudsat at tildelingsbeslutningen i forhold til rammeaftalen ikke var annulleret på tidspunktet, hvor tildelingsproceduren i relation til den konkrete kontrakt blev iværksat.

› en kontrakt under en indkøbscentrals rammeaftale kan således ikke kan erklæres for ”uden virkning”, så længe Klagenævnet ikke forinden har annulleret indkøbscentralens tildelingsbeslutning for selve rammeaftalen. Skaber større sikkerhed for indkøbscentralernes brugere.

› 4) Kontrakter kan fremover ikke erklæres for uden virkning for så vidt angår allerede foretagne leverancer.

› Sanktionen er indtil nu ikke benyttet, og det vil ofte være meget vanskeligt at tilbagelevere en ydelse, der allerede er leveret, i væsentligt samme stand. Ændringen får derfor formentligt meget begrænset betydning i praksis.

Ændringer af håndhævelsesloven

side 19

Ændringer til bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud

side 20

› Erhvervs- og Vækstministeren har den 29. maj 2013 udstedt en ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud.

› Bekendtgørelsen medfører følgende ændringer: › 1) Klagegebyret i sager om overtrædelse af udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet hæves til

20.000 kr.

› 2) Klagenævnet vil fremover have mulighed for at pålægge en klagende virksomhed, der ikke får medhold i en klage, at betale sagsomkostninger til den indklagede ordregiver.

› 3) De tilkendte sagsomkostninger vil maksimalt kunne andrage 75.000 kr. I sager, hvor Klagenævnet pålægger den indklagede ordregiver at betale klagers sagsomkostninger, kan Klagenævnet dog fravige maksimumbeløbet, forudsat at der er tale om en større sag defineret efter kontraktstørrelse, eller hvis særlige forhold i øvrigt taler herfor.

› 4) Klagenævnet for Udbud skal fremover udarbejde og offentliggøre en årsberetning, der formidler indholdet af principielle kendelser.

› Ændringsbekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. juni 2013 samtidig med ændringerne til håndhævelsesloven.

Ændring til bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud

side 21

Renteloven

side 22

› I kontrakter om varer og tjenesteydelser, der indgås mellem en offentlig ordregiver og en erhvervsdrivende må der ikke fastsættes en betalingsfrist for den offentlige ordregiver på mere end 30 dage regnet fra det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende har afsendt eller fremsat anmodning om betaling.

› Således slut med "løbende måned + 30 dage", som fremgår af mange offentlige standardkontrakter. Bemærk dog, at der er en særlig undtagelse i renteloven i relation til ratebetaling.

› I offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter, kan der ikke fastlægges en rente, der er mindre end den af Nationalbanken fastsatte officielle udlånsrente med et tillæg på 8 pct.

› Bemærk i øvrigt, at selv om der anvendes betegnelsen "offentlig myndighed" gælder betalingsreglerne også for ordregivere, der kan karakteriseres som offentligretlige organer i Udbudsdirektivets forstand. Det vil sige, at eksempelvis også kommunalt ejede forsyningsselskaber er omfattet af de nye betalingsregler.

Nye betalingsregler i renteloven

side 23

Ny offentlighedslov vedtaget

side 24

› Ny offentlighedslov træder i kraft pr. 1. januar 2014.

› Ikke væsentlige ændringer i relation til håndtering af aktindsigtssager i relation til udbudsforretninger.

› Bemærk dog ændrede frister for behandling af anmodninger om aktindsigt.

› Pt. 10 kalenderdage – fremover 7 arbejdsdage

› Fortsat mulighed for længere sagsbehandling s.f.a. sagens omfang eller kompleksitet.

› Fremover muligt at klage over sagsbehandlingstiden – hvis aktindsigtsbegæringen ikke er færdigbehandlet inden for 14 arbejdsdage

› Fremover vil også rekursinstansen (Klagenævnet) blive underlagt frister i forhold til at behandle en klage over, at der ikke er givet aktindsigt – 20 arbejdsdage med mulighed for forlængelse sfa. omfang eller kompleksitet.

Offentlighedsloven

side 25

Relevant praksis fra Klagenævnet for Udbud og Domstolene - temaopdelt

Konkurrencepræget dialog

side 27

› Den 14. april 2008 afsagde Klagenævnet for Udbud en principiel kendelse, der vedrørte Økonomistyrelsens udbud af en kontrakt om tilslutning til og brug af et landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet til det danske beredskab (SINE-nettet).

› Klagenævnets flertal konstaterede, at kontrakten ikke var tilstrækkelig kompleks til, at det berettigede til brugen af konkurrencepræget dialog.

› Østre Landsret fandt i modsætning til Klagenævnet, at det var fuldt berettiget at Økonomistyrelsen havde anvendt konkurrencepræget dialog.

› Landsretten henviste bl.a. til:

› At gennemførelse af projektet krævede, at det offentlige afholdt en meget betydelig udgift, der ved udbuddet blev skønnet til mellem 1,1 og 2,1 mia. kr. ekskl. moms.

› At det var første gang, at der skulle etableres et fælles, landsdækkende kommunikationsnet for alle dele af beredskabet, og der forelå derfor ikke tidligere erfaringer, der kunne trækkes på ved den nødvendige analyse af de tekniske og juridiske aspekter, som et sådant system måtte give anledning til

› At udbuddet stillede ikke krav om anvendelse af en bestemt teknisk løsning eller af et bestemt teknisk system, og at udbuddet både formelt og reelt var teknologineutralt, hvilket gjorde det vanskeligere på forhånd at opstille den tekniske kravspecifikation

› at udbudsmaterialet også ville kræve udformning af afsnit om vanskelige juridiske forhold såsom force majeure, som havde en helt særlig betydning, idet der var tale om et nød- og beredskabsnet, der netop skulle fungere – også i tilfælde af force majeure

Landsrettens dom af 13. maj 2013 - konkurrencepræget dialog

side 28

› Nuværende direktivbestemmelse – artikel 1, stk. 11:

› ” Ved »konkurrencepræget dialog« forstås en procedure, som enhver økonomisk aktør kan ansøge om at deltage i, men hvor den ordregivende myndighed fører en dialog med de ansøgere, der har fået adgang til at deltage i proceduren, med henblik på at udvikle en eller flere løsninger, der kan opfylde dens behov, og som skal være grundlag for de tilbud, de valgte ansøgere dernæst opfordres til at afgive.

› Med henblik på anvendelsen af proceduren i første afsnit anses en offentlig kontrakt for at være »særligt kompleks«, når den ordregivende myndighed ikke er i stand til i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, litra b), c) eller d) objektivt at præcisere de tekniske vilkår, der kan opfylde deres behov og formål, og/eller ikke er i stand til objektivt at præcisere de retlige og/eller finansielle forhold i forbindelse med et projekt.”


side 29

› Med det nye udbudsdirektiv vil mulighederne for at gøre brug af konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling blive forøget.

› Ikke længere en ”absolut” undtagelse.

› Se ny artikel 24, stk. 1, litra c.


side 30

Artikel 45 - udelukkelsesgrundene

side 31

› I/S Vestforbrænding (V) indgik i 2005 på grundlag af et EU-udbud kontrakt med DSV (D) om transport af containere til og fra en genbrugsstation.

› Efter at D havde udført opgaven i nogen tid, konstaterede D, at opgaven havde et større omfang, end hvad D havde regnet med, og i 2006 hævede D kontrakten som følge deraf. Der blev derefter indgået en aftale mellem V og D om D's udførelse af opgaven mod merbetaling i en periode, indtil V havde gennemført et nyt udbud. V gennemførte det nye udbud i 2007 og indgik på grundlag af dette udbud en ny kontrakt med D om opgavens udførelse.

› I henhold til en voldgiftsklausul i kontrakten fra 2005 rejste V i 2007 voldgiftssag mod D i anledning af D's ophævelse af denne kontrakt. V gjorde for voldgiftsretten gældende, at D's ophævelse af kontrakten havde været uberettiget, og påstod D tilpligtet at betale erstatning.

› I 2009 iværksatte V et EU-udbud i henhold til Udbudsdirektivet vedrørende transport af containere til og fra en anden genbrugsstation. Før udløbet af tilbudsfristen traf voldgiftsretten afgørelse i voldgiftssagen vedrørende D's ophævelse af kontrakten fra 2005. Voldgiftsrettens afgørelse gav V medhold, idet voldgiftsretten konstaterede, at D's ophævelse af kontrakten havde været uberettiget, og voldgiftsretten pålagde D at betale erstatning til V.

› Bl.a. D afgav tilbud under EU-udbuddet i 2009.

Artikel 45-udelukkelse

side 32

› Efter tilbuddenes modtagelse tilkendegav V, at D's tilbud ikke ville blive taget i betragtning, da det var omfattet af udelukkelsesgrunden i udbudsdirektivets artikel 45, stk. 2, litra d.

› Udbudsdirektivets art. 45, stk. 2, nr. d):

› ”Fra deltagelse i en udbudsprocedure kan udelukkes enhver økonomisk aktør:

› ….som i forbindelse med udøvelse af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret”


side 33

› Afgørelsen

› Højesteret fandt, at den fejl, som D begik ved at ophæve kontrakten fra 2005, ikke kunne betegnes som en så alvorlig fejl, at den berettigede til udelukkelse fra fremtidige udbud. Højesteret lagde herved navnlig vægt på, at der forelå en reel tvist om forståelsen af kontrakten, og at D fortsatte med at udføre sine transportopgaver efter ophævelsen af kontrakten.

› Højesteret henviste til EU-domstolens dom af 13. december 2012 i sag C-465/11, Forposta, som fastslog, at udbudsdirektivets artikel 45, stk. 2, litra d, omfatter enhver culpøs adfærd, der har indvirkning på den pågældende virksomheds faglige troværdighed, og en virksomheds manglende overholdelse af sine kontraktmæssige forpligtelser kan i princippet betragtes som en fejl i forbindelse med udøvelsen af erhverv. Begrebet »alvorlig fejl« henviser i almindelighed til en adfærd hos virksomheden, som må karakteriseres som misligholdelseshensigt eller uagtsomhed af en vis alvor. Afgørelsen af, om der foreligger en alvorlig fejl, beror på en konkret og individuel vurdering.

› Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom, og klagenævnets kendelse af 19. oktober 2009 blev således opretholdt


Generel egnethedsvurdering

side 35

› Klagenævnets kendelse af 5. juli 2013 – SOS International A/S mod Region Midtjylland

› Begrænset EU-udbud på vegne de 5 danske regioner af 3 helikopterberedskaber som led i

etablering og drift af en landsdækkende akutlægehelikopterordning.

› Udbudsbekendtgørelsen:

III.2.3) Teknisk kapacitet:

› Mindstekrav til det niveau, der muligvis kræves: …

› Det er et minimumskrav, at tilbudsgiver har erfaring med drift af helikopterberedskab inden

for patienttransport, redningshelikopter eller lægehelikopter, og at denne erfaring fremgår af

den vedlagte referenceliste. Det vil sige, at der skal foreligge mindst én reference inden for

drift af helikopterberedskab inden for patienttransport, redningshelikopter eller lægehelikopter

inden for de seneste 3 år med en samlet nettoomsætning på minimum 10 mio. kr. genereret

inden for perioden.«


side 36

› »IV.1.2) Grænse for, hvor mange økonomiske aktører der vil blive opfordret til at afgive bud eller

deltage:

› Forventet mindsteantal 5: og største antal 7

› Tilbudsgiverne vil blive udpeget blandt de ansøgere, der utvivlsomt har en tilstrækkelig

økonomisk samt teknisk kapacitet til at kunne udføre den udbudte ydelse. Såfremt

antallet af kvalificerede ansøgere overstiger 5-7, vil udvælgelsen af tilbudsgiverne ske på

baggrund af en vurdering af, hvilke ansøgere der kan dokumentere de bedste og mest

relevante referencer, vurderet på baggrund af referencelisten angivet i pkt. III.2.3.« [vores

fremhævning]


side 37

› SOS International afvist med følgende begrundelse:

› ”I udbudsbekendtgørelsen er det angivet, at såfremt ansøger ønsker, at der skal lægges vægt på en underleverandørs tekniske kapacitet, så skal ansøgningen vedlægges en erklæring om, at underleverandøren stiller sine tekniske kompetencer til rådighed for ansøger i forbindelse med projektets udførelse. Der foreligger imidlertid ikke en erklæring fra en underleverandør om at vedkommende stiller sin tekniske formåen til rådighed for SOS i forbindelse med projektets udførelse.

› Regionerne finder derfor, at SOS ikke har dokumenteret, at SOS utvivlsomt har den tilstrækkelige tekniske kapacitet til at kunne udføre opgaven fremadrettet. Det er således regionernes vurdering, at SOS på det foreliggende grundlag må vurderes som teknisk uegnet og derfor ikke kan prækvalificeres.”


side 38

› Klagenævnet (udvalgte præmisser):

› ”Indklagede har et overordentligt vidt skøn ved fastsættelsen af, hvilke betingelser for deltagelse ansøgerne skal opfylde.”

› ”Indklagede har ikke været berettiget til under udtrykket »utvivlsomt har en tilstrækkelig ... teknisk kapacitet til at kunne udføre den udbudte ydelse« at inddrage andre parametre end de mindstekrav til egnetheden, som indklagede i overensstemmelse med udbudsdirektivets artikel 41, stk. 2, har fastsat under udbudsbekendtgørelsens pkt. III. 2) »Betingelser for deltagelse«, som ansøgerne har kunnet indrette sig på.”


side 39

› ”Det er herefter klagenævnets opfattelse, at indklagede ikke har været berettiget til at afvise klagerens ansøgning med henvisning til, at klageren ikke har dokumenteret »utvivlsomt [at have] den tilstrækkelige tekniske kapacitet til at kunne udføre opgaven fremadrettet.«

› Indklagede ville derimod – såfremt der var flere end 5 egnede ansøgere – have været berettiget til i medfør af udbudsdirektivets artikel 44, stk. 3, at foretage en begrænsning af antallet af ansøgere ud fra objektive og ikke diskriminerende kriterier.

› Det bemærkes, at klagenævnets kendelse af 1. februar 2013, Tensid Danmark ApS mod Aarhus Kommune, som indklagede har henvist til, vedrører en situation, hvor ordregiveren ikke havde fastsat mindstekrav.

› Klagenævnet tager derfor påstand 1 til følge.”

› = ikke muligt at foretage en generel egnethedsvurdering, hvis mindstekrav


side 40

› Klagenævnets kendelse af 3. september 2013 - UAB Tauro Zenklas mod Vejdirektoratet

› Offentligt udbud af en entreprise om udførelse af vind- og støjskærme på Vejlefjordbroen. Tildelingskriteriet var »laveste pris«.

› Udbudsbekendtgørelsen:

› ”III.2.2) Økonomisk og finansiel kapacitet

› Oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for at vurdere, om kra-vene er opfyldt: Tilbudsgiveren må på forespørgsel, inden en uge efter modtagelsen af en sådan, bevise sin økonomiske soliditet ved at give oplysninger om denne ved hjælp af en eller flere af de i artikel 47 nævnte oplysninger.”

› Tilsvarende for så vidt angår teknisk kapacitet


side 41

› UAB Tauro Zenklas efter tilbudsfristen anmodet om at fremsende oplysning om egenkapital og omsætning, referenceliste samt oplysninger om garantistiller.

› Vejdirektoratet afviste efterfølgende tilbuddet med følgende begrundelse:

› ”Efter gennemgang af jeres referencer og økonomiske oplysninger, har vi desværre konkluderet, at vi ikke kan tildele opgaven til jer.

› Der er tale om en teknisk og sikkerhedsmæssigt krævende opgave af relativt stor størrelse, og vi vurderer, at jeres faglige og økonomiske formåen ikke er tilstrækkelig til at udføre entreprisen.”


side 42

› Klagenævnet:

› ”Indklagedes udbudsbekendtgørelse af 20. juni 2012 indeholder ikke krav til tilbudsgiverne om afgivelse af oplysninger om tilbudsgiverens økonomiske og finansielle kapacitet eller tekniske kapacitet, og den mulighed, ordregiveren har efter udbudsdirektivets artikel 51 for at anmode om oplysninger hos en tilbudsgiver, forudsætter, at disse oplysninger skal supplere eller uddybe allerede afgivne oplysninger.

› Indklagede har derfor ikke efter udbudsbekendtgørelsen haft grundlag for ikke at anse klageren for egnet til at deltage i udbuddet, og indklagede har derfor handlet i strid med udbudsreglernes ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincip, jf. udbudsdirektivets artikel 2. Det bemærkes herved, at indklagede ikke stillede krav om oplysninger til brug for vurderingen af den vindende tilbudsgivers egnethed. Klagerens påstand 1 tages derfor til følge som anført nedenfor.”


Erfaring/organisering som tildelingskriterium

side 44

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 10. juni 2013 - Berotech mod Haderslev Spildevand A/S

› Begrænset licitation efter tilbudslovens afsnit I af en rammeaftale om udførelse af renovering af kloakledninger i en periode på 2 år

› Ordregiver havde anvendt delkriterierne »Bemanding CV mm« og »Underentreprenører« til underkriteriet »Organisation« samt delkriteriet »Referencer« til underkriteriet »Kvalitet«

› Klagenævnet:

› ”De anførte delkriterier, som i deres generelle formulering er uden relation til den udbudte ydelse, er ikke egnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Indklagede har derfor handlet i strid med tilbudslovens § 8, stk. 2, og § 2, stk. 3.”

Erfaring og organisering

side 45

› Kommissionens forslag til ny artikel 66:

› ”i forbindelse med tjenesteydelseskontrakter og kontrakter vedrørende projektering af bygge- og anlægsarbejder kan organisationen af det personale, der skal udføre den pågældende kontrakt, og dets kvalifikationer og erfaring tages i betragtning, således at udskiftning af dette personale efter tildelingen af kontrakten kræver samtykke fra den ordregivende myndighed, som skal kontrollere, at udskiftningen sikrer en tilsvarende organisation og kvalitet.”

› Rådets kompromistekst:

› “Where the quality of the staff employed can significantly impact the level of performance of the contract, the organisation, qualification and experience of the staff assigned to performing the contract in question may also be taken into consideration […].”

Forslag til nyt udbudsdirektiv

Evalueringsmodeller

side 47

› Stadigvæk mange kendelser post RenoNorden vs. Skive Kommune i relation til pointmodeller.

› Særligt fokus på, om den spredning, der er i de point, der tildeles, sikrer en opretholdelse af den vægtning af underkriterier, der var angivet i udbudsbetingelserne.

Evalueringsmodeller

side 48

› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 18. juli 2013 - Calundan Høreteknik ApS mod Gentofte Kommune m.fl.

› EU-udbud af rammeaftale om indkøb og installation af høretekniske hjælpemidler.

› Det økonomisk mest fordelagtige tilbud med følgende underkriterier:

› 1) Pris, 50%

› 2) Kvalitet, 30%

› 3) Service, 20%.

› Evalueringsmodel ikke oplyst i udbudsbetingelserne

Evaluering af pris

side 49

› Tilbudte priser (estimeret køb pr. år):

› Calundan Høreteknik ApS: 1.937.856,00 kr.

› Phonic Ear A/S: 2.182.215,50 kr. (13 % dyrere end laveste pris)

› Scantone A/S: 1.999.150,00 kr.

› Evalueringsmodel for pris:

› Laveste pris: 8 points

› 100 % dyrere end laveste pris: 1 point

Evaluering af pris

side 50

› Pointtildeling: Pris Kvalitet Service I alt

› Calundan Høreteknik ApS 8 5 5 6,5

› Phonic Ear A/S 7,12 8 7 7,4

› Scantone A/S 7,78 7 6 7,2

› Klager: Pris ikke reelt vægtet 50 %

Evaluering af pris

side 51

› Klagenævnet:

› ”Indklagede har ikke gjort gældende – endsige sandsynliggjort – at det i det pågældende marked for høreapparater kan forventes tilbud, som ligger så lavt som 50 % under listepriserne eller tilnærmelsesvis så lave tilbud. Det er heller ikke af indklagede gjort gældende – og der er heller ikke oplysninger, som understøtter – at spredningen af priser i de afgivne tilbud afveg fra, hvad der er normalt og forventeligt i det pågældende marked. På samme måde er der intet, som støtter, at det i et marked som det foreliggende er forventeligt, at der ville kunne komme tilbud, som er op mod dobbelt så dyre, som det billigste tilbud (og herunder priser, som oversteg listepriserne),hvilket indklagede heller ikke har gjort gældende, er tilfældet.

› ”Under disse konkrete omstændigheder indebærer den af indklagede anvendt pointmodel, at prisen ikke fik den betydning, som tilbudsgiverne som følge af den fastsatte vægtning af priskriteriet på 50 % kunne forvente.”

Evaluering af pris

side 52

› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 8. oktober 2013 – Ansaldo STS S.p.A. mod Banedanmark

› Udbud af totaludskiftning af signalsystemer.

› Det økonomisk mest fordelagtige tilbud – pris 40 % - to kvalitative underkriterier vægtede hver især 30 %.

› Banedanmark anvendte en sproglig evalueringsmodel, men brugte tillige en pointmodel som back-up.

› Back-up modellen i forhold til pris:

› 5 points (maxscore) = laveste pris

› 1 point (bundscore) = laveste pris plus 50 %

Evaluering af pris

side 53

› Klagenævnet udtalte:

› ”Om udøvelsen af skønnet over forholdet mellem på den ene side pris og på den anden side kvalitet bemærkes, at der ikke udbudsretligt kan stilles krav om, at der ved bedømmelsen efter et priskriterium interpoleres mellem højeste og laveste pris. En sådan model vil tværtimod i en række tilfælde kunne indebære, at den fastlagte vægtning af priskriteriet og de kvalitative kriterier ikke respekteres, jf. i den retning også klagenævnets kendelse af 15. marts 2013, Cowi A/S mod SKI, ad påstand 6.

› Den omstændighed, at der i det konkrete udbud er en faktisk prisspredning på ca. 25 %, indebærer således ikke, at indklagede ved sin sproglige bedømmelse og i »Supportive Score Model« skulle interpolere inden for et interval svarende hertil.”

Evaluering af pris

side 54

› ”Efter udbuddets indhold og karakter, den på den baggrund forventelige prisspredning og henset til de faktiske tilbudte priser, som lå 1,8 mia. kr. under det budgetterede, finder klagenævnet, at indklagede ved fastlæggelsen af det interval, som der rent faktisk blev interpoleret inden for (laveste pris + 50 %) ikke overskred grænserne for det vide skøn, som tilkommer indklagede ved fastlæggelsen af bedømmelsesmetoden.

› Der er således ikke grundlag for at fastslå, at den valgte evalueringsmodel ikke var egnet dels til at identificere »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, dels til at sikre overholdelse af den fastsatte vægtning af underkriterierne med 40 % til pris og 30 % til hver af de kvalitative underkriterier.”

Evaluering af pris

side 55

› Bemærk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om ”Evalueringsmodeller” fra november 2013.

› Interessante betragtninger og forslag til evalueringsmodeller, der ikke umiddelbart er i fuld overensstemmelse med Klagenævnets praksis.

Evalueringsmodeller

side 56

Klagenævnets kendelse af 15. marts 2013 - Cowi A/S mod Statens og

Kommunernes Indkøbs service A/S (SKI A/S)

› Kendelsen vedrørte et begrænset udbud vedrørende rammeaftale på bygherrerådgivning. Udbuddet var opdelt i delaftaler efter både geografiske områder og ydelser.

› Klage bl.a. over, ”…at anvende en evalueringsprocedure, der ikke sikrer tilstrækkelig kompetence og kvalitetskontrol, idet tilbuddene alene blev vurderet af én person”

› Klagenævnet:

› ”Indklagede har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets artikel 2 ved i evalueringen af underkriteriet »Kvalitet«, der vægtede 60 %, at anvende en evalueringsprocedure, der ikke sikrer tilstrækkelig kompetence og kvalitetskontrol.”

Evalueringsprocedure

side 57

Samarbejdsaftaler mellem ordregivende myndigheder

side 58

› EU-domstolens dom af 13. juni 2013 – Piepenbrock - C-386/11

› Angår betingelserne for indgåelse af horisontale samarbejdsaftaler mellem ordregivende myndigheder uden EU-udbud

› En tysk amtskommune (”Kreis”) indgik aftale med en bykommune, om bykommunens udførelse af rengøringen i amtskommunens bygninger mod vederlag. Det fremgik af aftalen, at bykommunen ved udførslen af opgaverne kunne betjene sig af tredjemand.

› Et rengøringsselskab, der ellers havde udført den omhandlede rengøring for amtskommunen, anlagde retssag mod amtskommunen ved en tysk domstol med påstand om at aftalen var udbudspligtig.

Horisontale samarbejder

side 59

› EU-domstolen udtalte, at udbudsreglerne ikke finder anvendelse på et samarbejde mellem offentlige enheder med det formål at sikre gennemførelse af en fælles public-service opgave, for så vidt (kumulative betingelser):

› kontrakter herom udelukkende er indgået mellem offentlige enheder uden nogen privat parts deltagelse,

› ingen privat tjenesteyder opnår en favorabel situation i forhold til sine konkurrenter og

› samarbejdet kun reguleres ud fra overvejelser og krav, der vedrører forfølgelsen af formål af almen interesse


side 60

› EU-domstolen udtalte videre, at aftalen mellem amtskommunen og bykommunen ikke syntes at have til formål at oprette et samarbejde om gennemførelsen af en public-service opgave, samt at der i henhold til aftalen kunne gøres brug af tredjemand, der derved ville få en fordel i forhold til andre virksomheder på samme marked.

› EU-Domstolen fandt herefter, at aftalen skulle have været udbudt efter udbudsdirektivet.


side 61

› Nyt udbudsdirektiv artikel 11, stk. 4.

› Ikke udbudspligt ved indgåelse af kontrakt mellem to eller flere ordregivende myndigheder, når:

› (a) the contract establishes or implements a cooperation between the participating contracting authorities with the aim of ensuring that public services they have to perform are provided with a view to achieving objectives they have in common;

› (b) the implementation of that cooperation is governed solely by considerations relating to the public interest;

› (c) the participating contracting authorities perform on the open market less than 20% of the activities concerned by the cooperation.


side 62

› Bemærk også kodificering af den udvidede in-house regel i det nye udbudsdirektiv (artikel 11 stk. 1-3).

› Blandt andet fastlæggelse af en procentgrænse på 80 % i relation til ”virksomhedskriteriet”.

› Cementering af at kontrolkriteriet opfyldelse af flere myndigheder til sammen. Betingelser for fælles kontrol kodificeres.

Udvidet in-house

side 63

Konkurs – udbudsretlige konsekvenser

side 64

› Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse af 13. september 2013:

› ”Undgå udbudspanik efter Pihl-krak”

› ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at et konkursbo i langt de fleste tilfælde kan lade en ny leverandør overtage opgaven uden at sende den i udbud igen. Det vil også være lovligt at foretage ændringer i de eksisterende kontrakter, hvis det ikke er muligt at finde en ny leverandør, som vil eller kan påtage sig opgaven under de oprindelig aftalte vilkår.

› Udbud af store projekter tager tid, og byggeprojekterne vil stå stille hen, hvis alle konkursramte projekter skal i genudbud. Projekterne risikerer at blive forsinket og fordyret. Det er for at undgå et sådan ressourcetab, at muligheden for at føre konkursramte projekter videre på ændrede vilkår er til stede.”

Kontraktindgåelse uden udbud i tilfælde af konkurs?

side 65

› Er det en betingelse for at kunne videreføre en konkursramt kontrakt uden udbud, at konkursboet indtræder og videreoverdrager?

› Efter vores vurdering: NEJ!

› Bemærk i øvrigt:

› Udbudsdirektivet artikel 31, stk. 1, litra c

› De ordregivende myndigheder kan indgå offentlige kontrakter ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse såfremt:

› ”det er strengt nødvendigt, når tvingende grunde som følge af begivenheder, som de ordregivende myndigheder ikke har kunnet forudse, ikke gør det muligt at overholde de tidsfrister, der gælder ved offentlige eller begrænsede udbud eller ved udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 30. De omstændigheder, der påberåbes som begrundelse for den tvingende nødvendighed, må under ingen omstændigheder kunne tilskrives de ordregivende myndigheder.”

Kontraktindgåelse uden udbud på grund af force majeure

side 66

› UP: I situationer hvor en ordregivende myndighed ikke kan fortsætte samarbejde med en leverandør, kan myndigheden som udgangspunkt ikke indgå kontrakt med en ny leverandør uden at have gennemført fornyet udbud af opgaven

› U: Under følgende særlige omstændigheder er direktivet dog ikke til hinder for at en overdragelse af en kontrakten:

› kontrakten videreføres på uændrede vilkår

› der er tale om en ekstraordinær situation, hvor objektive grunde (herunder konkurs) bevirker at et debitorskifte i en løbende kontrakt er naturligt

› intet i de foreliggende oplysninger synes at tyde på at de ordregivende myndigheder skulle have udvist nogen særlig mangel på omhu ved vurderingen af de bydendes økonomiske og finansielle kapacitet og

› oplysningerne tyder ej heller på at de oprindelige kontrakter skulle være indgået på skrømt eller med et ”stråmandsfirma” med henblik på efterfølgende overdragelse uden udbud

Ældre Kommissionsudtalelse (1997)

side 67

› Bemærk artikel i Ugeskrift fra Retsvæsen af professor Steen Treumer:

› U2013B.409 - "Overdragelse af kontrakter omfattet af EU’s udbudsregler efter konkurs".

› Nyt udbudsdirektiv artikel 72, stk. 1, litra d:

› Ikke udbudspligt ved udskiftning af aftalepart i tilfælde af:

› (ii) universal or partial succession into the position of the initial contractor, following corporate restructuring, including takeover, merger, acquisition or insolvency, of another economic operator that fulfils the criteria for qualitative selection initially established provided that this does not entail other substantial modifications to the contract and is not aimed at circumventing the application of this Directive

Overdragelse i konkurssituationen

Reparation af fejl og mangler

side 69

› Lidt tilbage i tiden…

› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 10. marts 2010 - Manova A/S mod Undervisningsministeriet

› Annonceringsudbud af en række driftscenter.

› I annoncen var anført:

› ”Tilbudsgivere, som ønsker at komme i betragtning, skal som grundlag for en vurdering af deres økonomiske og faglige kvalifikationer afgive følgende oplysninger og opfylde de nævnte mindstekrav:

…

› 2) Fremlæggelse af ansøgers seneste balance såfremt ansøgeren er forpligtet til at udarbejde balance.”

Formelle fejl og mangler

side 70

› Københavns Universitet og Syddansk Universitet fremlagde ikke deres balance som led i anmodningen om prækvalifikation.

› Undervisningsministeriet anmodede de to universiteter om at eftersende balancen.

› Klage til Klagenævnet for Udbud.


› ”Da hverken Syddansk Universitet eller Københavns Universitet imidlertid indleverede seneste balancer, som indklagede havde krævet af alle ansøgere, skulle indklagede have afvist anmodningerne om prækvalifikation fra de to universiteter. Indklagede rettede i stedet henvendelse til universiteterne og foranledigede, at de indleverede de manglende oplysninger, og indklagede handlede dermed i strid med princippet om ligebehandling.”


side 71

› Domstolens dom af 10. oktober 2013, sag C-336/12, Manova

› Præjudiciel forelæggelse – sag verserer ved Østre Landsret.

› Domstolen udtalte bl.a.:

› Præmis 39:

› ”Den ordregivende myndighed kan således anmode om, at de oplysninger, der fremgår af en sådan ansøgning, i enkelttilfælde berigtiges eller suppleres, for så vidt som en sådan anmodning vedrører forhold eller oplysninger, såsom offentliggjorte balanceoplysninger, som det objektivt kan kontrolleres forelå forud for udløbet af fristen for anmodning om deltagelse i et udbud.”


side 72

› Præmis 40:

› ”Det skal imidlertid præciseres, at dette ikke ville være tilfældet, hvis udbudsmaterialet krævede fremsendelse af det manglende dokument eller den manglende oplysning, idet ansøgeren ellers ville blive udelukket fra udbuddet. Det påhviler således den ordregivende myndighed strengt at overholde de kriterier, den selv har fastsat,…”

› Præmis 41:

› ”I det foreliggende tilfælde synes betingelserne nævnt i denne doms præmis 39 og 40 at være opfyldt. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at foretage de nødvendige vurderinger i denne henseende.”

› [Tilbudsgivere, som ønsker at komme i betragtning, skal ….afgive følgende oplysninger]


side 73

› Præmis 42:

› ”Henset til ovenstående bemærkninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at ligebehandlingsprincippet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en ordregivende myndighed efter udløbet af fristen for anmodning om deltagelse i en udbudsforretning anmoder en ansøger om fremsendelse af dokumenter, som beskriver denne ansøgers situation, såsom offentliggjorte balanceoplysninger, som det objektivt kan kontrolleres fandtes forud for udløbet af fristen for anmodning om deltagelse i et udbud, for så vidt som udbudsmaterialet ikke udtrykkeligt krævede fremsendelse af disse oplysninger, idet ansøgeren ellers ville blive udelukket fra udbuddet. En sådan anmodning må ikke uberettiget begunstige eller forskelsbehandle den eller de ansøgere, som den pågældende anmodning er rettet til.”


side 74

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kommentar til dommen:

› ”Implementeringsbekendtgørelsens § 12 stemmer overens med Dommen, og retsstillingen i Danmark forbliver derfor uændret.”

› Måske lige lovligt kækt, når man i bekendtgørelsen alene har turdet nævne følgende eksempler:

› 1) fremsendte ansøgninger eller tilbud mangler underskrift, datering eller lignende,

› 2) ansøgninger eller tilbud ikke er modtaget i det krævede antal eksemplarer eller det krævede format, eller

› 3) ansøgninger eller tilbud ikke opfylder formelle krav til udformning som f.eks. angivelse af sidetal, stempling eller lignende.

› Intet nævnt om manglende oplysninger og dokumenter!


side 75

› Kommende udbudsdirektiv:

› Artikel 54, stk. 4:

› “Where information or documentation to be submitted by economic operators is or appears to be incomplete or erroneous or where specific documents are missing, contracting authorities may, unless otherwise provided by the applicable national law implementing this Directive; request the economic operators concerned to submit, supplement, clarify or complete the relevant information or documentation within an appropriate time limit, provided that such requests are made in full compliance with the principles of equal treatment and transparency.”


side 76

› Klagenævnets kendelse af 30. oktober 2013 - European Dynamics Luxembourg SA mod SKAT

› EU-udbud af kontrakt om levering, vedligeholdelse og videreudvikling af et it-system.

› Ansøger afvist under henvisning til manglende iagttagelse af et krav om beskrivelse af de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos virksomhedens medarbejdere – herunder en beskrivelse af den organisatoriske kapacitet - i forhold til den udbudte opgave.

› Klage til Klagenævnet for Udbud:

› Påstand 8

› ”Klagenævnet skal konstatere, at indklagede var forpligtet til at indhente oplysninger hos klageren i medfør af udbudsdirektivets artikel 51 og/eller im-plementeringsbekendtgørelsens § 12, og at indklagede ved ikke at anvende disse bestemmelser til at indhente oplysninger hos klageren har handlet i strid med principperne om ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet, effektivitet og/eller princippet om saglig forvaltning af udbudsreglerne, som kan udledes af traktaten.”


side 77


› ”Implementeringsbekendtgørelsens § 12 og udbudsdirektivets artikel 51, der henviser til artikel 45 – 50, indeholder en fakultativ adgang for ordregivere til at indhente supplerende eller uddybende oplysninger.

› Til støtte for, at indklagede var forpligtet til at indhente supplerende oplysninger vedrørende udbudsbekendtgørelsens punkt III.2.3), nr. 2, har klageren henvist til praksis fra klagenævnet og Retten i Første Instans.

› Klagenævnet bemærker, at der ikke i denne sag foreligger oplysninger, der indikerer, at der inden afgivelsen af ansøgningerne om prækvalifikation blandt ansøgerne var tvivl om forståelsen af udbudsbekendtgørelsens punkt III.2.3), nr. 2, eller at dette skulle have været indklagede bekendt. Punkt III.2.3), nr. 2, er ikke uklart formuleret, og klagerens tilbud var ikke tvetydigt med hensyn til opfyldelse af udbudsbekendtgørelsens punkt III.2.3), nr. 2.

› Indklagede var derfor – i et tilfælde som det foreliggende, hvor der skulle indsendes nye oplysninger fra klageren – ikke forpligtet til at anvende implementeringsbekendtgørelsens § 12 og/eller udbudsdirektivets artikel 51.”


side 78

Nyt udbudsdirektiv på vej

side 79

› Øget fokus på effektiviseringen af offentlige indkøb i EU’s medlemsstater som en del af strategien for Europa 2020.

› Fremme økonomisk udvikling og bæredygtig vækst ved i højere grad at tage hensyn til sociale og miljømæssige kriterier.

› Fokus på at kunne bruge mere fleksible udbudsprocesser

› Også nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv og direktiv om koncessioner.

Baggrunden for de nye forslag

side 80

› Udvalgte eksempler:

› Kodificering af udvidet in-house – horisontale samarbejdsaftaler

› Forudgående markedshøringer (i nuværende direktiv kun omtalt i præamblen)

› Forkortelse af ansøgnings- og tilbudsfrister

› Forøget mulighed for konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling

› Nyt udbudsretligt begreb – ”innovationspartnerskaber”

› Ophævelse af sondringen mellem bilag IIA- og IIB-tjenesteydelser – i stedet indføres nyt ”light-regime”.

› Kodificering af muligheder for at ændre/udvide kontrakt.

› Kvalificering af hvornår erfaring/kvalifikationer kan tillægges vægt ved tildelingen.

Relevante ændringer

side 81

Forberedelse af ny udbudslov

side 82

› De nye udbudsdirektiver forventes endeligt vedtaget primo 2014.

› Regeringen har nedsat et udbudslovsudvalg der skal udarbejde et forslag til en dansk udbudslov. Det vil være første gang, at EU's udbudsdirektiver implementeres i Danmark via en lov.

› Med nedsættelsen af udvalg om dansk udbudslovgivning ønsker regeringen, at der udarbejdes forslag til et samlet og overskueligt regelsæt, der implementerer de nye udbudsdirektiver i dansk ret.

Regeringens nedsættelse af udbudslovsudvalg

side 83

› Udvalget skal i sit arbejde have særligt fokus på: › At fremme effektiv konkurrence om løsningen af de offentlige opgaver.

› At udbudsdirektivet implementeres i en form og med et indhold, der gør udbudsprocessen så overskuelig som muligt, og at udvalget i forbindelse med implementeringen skal søge at imødegå evt. tvivl, som bestemmelserne i deres EU-retlige udformning kan give anledning til.

› At det materielle indhold i offentlige indkøb ikke reguleres i udbudsreglerne, hvorfor udvalget skal fokusere på de processuelle regler vedrørende indkøb.

› At visse af direktivets bestemmelser efterlader medlemsstaterne en valgfrihed i forbindelse med implementeringen. Udvalget skal her fremlægge anbefalinger til om, og i givet fald hvordan, disse bestemmelser skal implementeres.

› At der i Danmark skal kunne anvendes samtlige udbudsformer, som direktivet indeholder.

› At der sker inddragelse af erfaringerne med anvendelsen af de gældende udbudsregler, bl.a. erfaringer fra udbud af større IT-projekter.

› At der under udarbejdelsen inddrages erfaringer fra andre lande, herunder om muligt oplysninger om hvordan direktivet forventes implementeret.


side 84

› Udvalget har konkret følgende opgaver:

› 1. Udkast til forslag til ny dansk udbudslov. › Loven skal indeholde forslag til centrale regler for området, herunder:

› Lovens formål

› Lovens anvendelsesområde, herunder ordregivere, som er omfattet, og tærskelværdier

› Generelle principper (ligebehandling mv.)

› Procedurer for udbud

› 2. Udkast til forslag til udbudsbekendtgørelse. › Bekendtgørelsen skal indeholde let læselige udbudsregler, der implementerer udbudsdirektivets mere

detaljerede og specifikke regler i dansk ret.

› 3. Evt. udkast til forslag til hensigtsmæssige konsekvensændringer af tilbudslov og håndhævelseslov

› 4. Prioriteret liste med forslag til vejledningsindsats

› Udvalget skal aflevere sin rapport inkl. forslag til nyt regelsæt til erhvervs- og vækstministeren medio 2014 med henblik på fremsættelse af lovforslag i Folketingssamlingen 2014-2015.


Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 Fax 3334 4001 E-mail: [email protected] www.horten.dk

udbudsretlig update 2013 – året der gik!

Business