uddannelsesbladet 3 2015 endelig udgave

UDDANNELSESBLADET #03 2015

ER I KLAR TIL EUD-REFORMEN?

Jeg føler mig godt klædt på fagligt ...

Jeg vil ikke springe over, hvor gærdet er lavest ...

Jeg er afventende, for jeg ved ikke, hvad min rolle bliver ...

Jeg har deltaget i alle møder og konferencer om reformen ...

Jeg er meget fortrøstnings-fuld og har stor ro i maven ...

Jeg frygter ikke noget, men jeg tror, det bliver en udfordring ...

TEMA

Afsætning F-C, eud/eux

Dansk F-C, grundforløbDansk A, eux merkantilDansk A, eux teknisk

Engelsk D-C, eud merkantilEngelsk F-C, eud tekniskEngelsk C-A, eux merkantilEngelsk C-A, eux teknisk

Erhvervsfag, grundforløb

Erhvervsøkonomi F-C, eud/euxVirksomhedsøkonomi B, eux (ultimo 2015)

Fysik F-C, eud/euxFysik B, eux

Se alle de nye webBøger i praxisOnlineTitlerne åbnes løbende, og du kan allerede nu se det foreløbige indhold i flere webBøger. Bliv klar til august 2015!

IT F-C, eud/eux

Anvendt Kemi C, euxAnvendt Kemi B, eux (ultimo 2015)

Matematik F-E, eud teknisk Matematik D-C, eud/euxMatematik B, eux teknisk (ultimo 2015) Matematik A, eux teknisk (ultimo 2015)

Organisation C, eux merkantil

Samfund F-C, eud/euxTeknologi F-C, eud/eux

Licenser kan købes som flatrate eller holdkøb.

Se mere på praxisOnline.dk

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL

NY EUD 2015

praxis.dk

Annonce_210x270mm+5mmB_TRYKKLAR.indd 1 23/03/15 15.10

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015 3

KORT NYT af Lucas V. Engell

12,6 %Så stort blev afkastet i Lærernes Pension i 2014. Det svarer til 7,3 milliarder kroner.

Omkostningsprocenten er faldet fra to til halvanden på grund af effektiv administration. Præmieindtægterne steg med næsten 400 millioner kroner og er dermed "tilbage på sporet" efter det fald i præmieindtægter på 135 millioner kroner, der fulgte af lærerlockouten i 2013. Og så er prisen for invalideforsikringerne er i gennemsnit sat ned med 60 procent; det skyldes, at mange invalidepensionister kommer tilbage i arbejde. Det er en klar tendens, at når lærere går ned med stress, så vender de typisk tilbage til arbejdet inden for få år.

I 2015 får lærerne 6,5 procent i depotrente før skat. Det er ifølge LP den højeste depotrente i branchen - nogle selskaber giver kun to procent.

VUC-offensiv over for virksomheder

Lederforeningen for VUC har oprettet en konsulentordning, der skal gøre indgangen til VUC lettere for landsdækkende virksomheder og styrke VUC’s rolle i efteruddan-nelserne.

To konsulenter skal bidrage til en national platform med én samlet indgang til VUC’s uddannelser. Konsulenterne skal sørge for bedre koordinering og professionalisering af VUC’s samlede udbud. Lederforeningen forventer, at det især vil gavne de største virksomheder, der tidligere har skullet samarbejde med flere forskellige lokale VUC’er rundt omkring i landet. Fremover kan de nøjes med én indgang til VUC.

Bonus til kunder i Tjenestemændenes ForsikringTryghedsGruppens repræsentantskab har besluttet, at kunderne i Tryg fremover får en årlig medlemsbonus. Da Tjenestemændenes Forsikring er en del af Tryg-koncernen, vil en årlig medlemsbonus også gælde kunder hos Tjenestemændenes Forsikring. Men TrygFonden fortsætter samtidig sit virke med årlige uddelinger til en bred vifte af tryghedsskabende aktiviteter i Danmark.

Beslutningen kræver ændring af vedtægterne, som skal godkendes af myndighederne. Det kan tage nogle måneder, hvorefter alle kunder får nærmere information. Man skal altså ikke foretage sig noget.

NY FORMAND FOR VUC-LEDERNEVerner Rylander-Hansen er valgt til ny formand for Lederforeningen for VUC. Han er rektor og øverste leder på Kolding HF & VUC og har tidligere blandt andet væ-ret leder på Københavns Vestegns HF & VUC og ansat i Undervisningsministeriet.

1. majUddannelsesforbundet er flere steder i landet involveret i 1. maj-arrangementer. I Kø-benhavn inviteres medlemmer med familie for første gang på morgenkaffe i forbunds-huset i Nørre Farimagsgade, inden turen går til Fælledparken. Her har Uddannelses-forbundet sammen med andre lærerorganisationer et telt med taler og underholdning.

Se mere på side 51 under Kurser, møder mv

Deltag i debatten og del dine gode ideer med kolleger fra hele landet - følg Uddannelses- forbundet på Facebook.

UDDANNELSESFORBUNDETNørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, [email protected], www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: man-dag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pon toppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen.

UDDANNELSESBLADETRedaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Heidi Kvistgaard Güttler (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ). Hen- vendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, [email protected]. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, [email protected]. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, [email protected], tlf. 7070 2722.

mener:

MARTS 2015

uddannelsesforbundets medlemmer har stemt ja til de kommunale og statslige overenskomstforlig. Slet ikke af begejstring, men fordi det var det opnå-elige. Der venter nu hele forbundet en stor arbejds-opgave, så arbejdstidspapirerne kan blive til virke-lighed ude på hver enkelt arbejdsplads.

De aftalte arbejdstidspapirer har afsæt i, at både de centrale arbejdsgivere og vi har en stærk interesse i, at der skal være kvalitet i undervisningen, og der-for vil understøtte, at arbejdstiden planlægges, så det kan ske – via aftale eller via relevante og tilstrække-lige hensyn i planlægningen. Det skal vi holde fast i.

der er med de indgåede aftaler ikke etableret en en-delig sikring af noget som helst, men der er åbnet en bane, hvor leder og tillidsrepræsentant atter har mu-lighed for sammen at finde gode løsninger, der pas-ser til de lokale forhold. Vi har siden OK13 være ind-lejret i et jerngreb fra de centrale arbejdsgivere. Det jerngreb er løsnet, og det er nu igen o.k. at lave lokale aftaler, hvis det vurderes at være nyttigt på den en-kelte arbejdsplads. Vurderer lederen ikke denne vej som hensigtsmæssig, skal han eller hun i sin plan-lægning sikre, at lærerne har arbejdsforhold, der gør, at det er muligt at forberede sig sammenhæn-gende og tilstrækkeligt til at kunne give undervis-ning med kvalitet.

Herfra skal der lyde en opfordring til, at man lo-kalt allerede nu går i gang med at drøfte, hvordan ”en

ny start” kan gribes an. Vi har alle et ansvar for at få arbejdstidspapiret til at udfolde sig. I sidste ende er ansvaret lederens, men vi har alle mulighed for at påvirke processen, og det skal vi gøre. Samtidig vil vi selvfølgelig fortsat have øje for, om der sker egent-lige overenskomstbrud for eksempel i forhold til op-gørelse af arbejdstid eller udbetaling af overarbejde.

den meget høje stemmeprocent og et samlet ja er ikke et udtryk for, at alle er enige om, at det er denne vej, vi skal gå. Men det er et grundlag at starte det vi-dere arbejde på. Samtidig er et meget markant antal nej- stemmer også et klart vink med en vognstang til KL og Moderniseringsstyrelsen om, at tilliden kan ligge på et meget lille sted.

Vi har i forhandlingerne gjort det lysende klart, at de centrale arbejdsgivere har gamblet med under-visningssektorens fremtid, når de har ageret, som de har gjort i perioden fra OK13 og frem til nu. Derfor vil vi også sideløbende med vores positive understøt-ning af det fælles papir holde de centrale arbejdsgi-vere fast på det fælles opfølgningsarbejde samt holde opmærksomt øje med, om alle arbejdsgivere lokalt går til opgaven med en positiv tilgang.

jeg håber oprigtigt, at arbejdstidspapiret vil komme til at gøre en positiv forskel i forhold til kva-liteten og medarbejdertilfredsheden på vore skoler.

Af Hanne Pontoppidan formand for Uddannelses- forbundet

ET JA UDEN BEGEJSTRING

indholdUDDANNELSESBLADET #03 2015

07 OK-15: Et klart ja til det kommunale, et lunkent ja til det statslige

08 EVA-RAPPORT: Kæmpe forskelle i danskuddannelserne

14 TEMA: ER DU KLAR TIL EUD-REFORMEN?14 Den ER en stor mundfuld16 Lærernes kompetenceudvikling er en hundesvær øvelse19 Produktionsskolerne: Vi skal være knivskarpe til vejledning20 VUC: Vi tager det, som det kommer23 Ungdomsskolen: Vi skal skrue på 10. klasse-knappen26 Skolerne varmer roligt op til bevægelse

30 PAUSEN

34 KRONIK om kollegial supervision på VUC

38 MENTORER: Sprogskole bruger kursister som mentorer for nytilkomne

43 NYE BØGER & ANMELDELSER

50 MINDEORD

51 KURSER, MØDER mv.

53 FAGLIGT AKTUELT om sommerferie, restferie og grundlovsdag

54 INTERVIEW med psykolog om "problemskabende adfærd"

FORSIDEFOTOS: HELENE BAGGER, MIKKEL ØSTERGAARD & OLE MORTENSEN

Her forbereder

jeg mig

10

10

14

38

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

RIGTIG DANSK

95

61

Udkommer 21. APRIL

2015

Nyt intro- og begyndermateriale hvor indlæring af ordforråd og talesprogsstrukturer understøttes af videointerviews med helt almindelige mennesker, der taler 100 % autentisk og spontant dansk.

■ Introdansk, basisdansk og udvidet basisdansk samlet i én bog

■ i-bog med lyd, videoer og supplerende opgaver

■ En engagerende, moderne og anderledes måde at lære dansk!

■ Se mere på rigtigdansk.dk

DANSK SOM ANDETSPROG DU3/AD

Mød os på Skolemessen

d. 22.-23. april i Aarhus

9561_ann_Uddbl_nr3_rigtig_dansk_210x270.indd 1 20/03/15 12.41


gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

RIGTIG DANSK

95

61

Udkommer 21. APRIL

2015

Nyt intro- og begyndermateriale hvor indlæring af ordforråd og talesprogsstrukturer understøttes af videointerviews med helt almindelige mennesker, der taler 100 % autentisk og spontant dansk.

■ Introdansk, basisdansk og udvidet basisdansk samlet i én bog

■ i-bog med lyd, videoer og supplerende opgaver

■ En engagerende, moderne og anderledes måde at lære dansk!

■ Se mere på rigtigdansk.dk

DANSK SOM ANDETSPROG DU3/AD

Mød os på Skolemessen

d. 22.-23. april i Aarhus

9561_ann_Uddbl_nr3_rigtig_dansk_210x270.indd 1 20/03/15 12.41

uddannelsesforbundets medlemmer sagde ja til både det kommunale og det statslige overenskomstforlig ved uraf-stemningerne i marts.

Det kommunale ja var mest overbevi-sende. Her stemte næsten fire ud af fem - eller godt 78 procent - ja, mens knap 16 pro-cent stemte nej. Og stemmeprocenten var den hidtil højeste i Uddannelsesforbun-dets historie, nemlig 49 procent. Ved se-neste urafstemning i 2011 var den kun 29 procent.

Det statslige ja var noget mere forbehol-dent. Her stemte kun 51 procent ja, mens hele 42 procent stemte nej. Og hvis man ser isoleret på VUC-lærerne, så var der her flertal for et nej: 55 procent mod 35 procent ja-stemmer. Stemmeprocenten på 51 var også her højere end de 36 procent i 2011.

Det kommunale forlig er siden blevet endeligt vedtaget af alle de kommunalt ansattes organisationer i Forhandlings-fællesskabet, og dermed trådte de i kraft den 1. april.

På det statslige område anbefalede Læ-rernes Centralorganisation, LC, lige inden påske et ja til forliget. Det ja skulle den 9. april (det var efter dette blads deadline) koordineres med de øvrige organisatio-ner i det statslige forhandlingsfællesskab SKAF, som blandt andre også omfatter po-litiet og forsvarets stampersonel. Herefter skal det koordineres med de øvrige cen-tralorganisationer i staten, som alle skal sige ja, før aftalen er godkendt. Ved dette blads deadline så det ud til kun at være en formalitet, så også denne overenskomst kunne træde i kraft 1. april.

Læs kommentaren fra Uddannelsesfor-bundets formand på side 4. Og læs mere om aftalerne på uddannelsesforbundet.dk

DET BLEV JA TIL DE OFFENTLIGE OVERENSKOMSTERDet kommunale ja var overbevisende, mens det statslige ja var noget mere forbeholdent. Men kun VUC-lærerne stemte nej.A F LU C A S V. E N G E L L

DEN KOMMUNALE AFTALE

Lærere i dansk som andetsprogJA 80 pct.NEJ 14 pct.Blanke 6 pct.Stemte 49 pct.

Ungdomsskolelærere m.fl.JA 72 pct.NEJ 22 pct.Blanke 6 pct.Stemte 49 pct.

Vejledere og konsulenter på det offentlige beskæftigelsesområdeJA 97 pct.NEJ 1 pct.Blanke 1 pct.Stemte 49 pct.

Uddannelseslederne*JA 83 pct.NEJ 17 pct.Blanke 0 pct.Stemte 30 pct.

DEN STATSLIGE AFTALE

VUC-lærerneJA 35 pct.NEJ 55 pct.Blanke 10 pct.Stemte 65 pct.

ProduktionsskolelærerneJA 80 pct.NEJ 11 pct.Blanke 8 pct.Stemte 39 pct.

Erhvervsskolelærerne (inkl. AMU)JA 54 pct.NEJ 41 pct.Blanke 5 pct.Stemte 49 pct.

Øvrige sektioner ( folkeoplysning, daghøjskoler, vejledning mv.)JA 100 pct.NEJ 0 pct.Blanke 0 pct.Stemte 25 pct.

Uddannelseslederne*JA 89 pct.NEJ 8 pct.Blanke 4 pct.Stemte 39 pct.

* Ledernes stemmetal indgår ikke i Uddannelsesforbundets samlede stemmetal, men lægges sammen med de øvrige ledergrupper i LC-Lederforum.

DET STATSLIGE LC-JA

Uddannelsesforbundet - 6412 statslige medlemmer. 1677 ja (51%), 1361 nej (42%), 7% blanke.Stemmeprocent:51,2.Frie Skolers Lærerforening - 8630 statslige medlemmer.2646 ja (84%), 315 nej (10%), 6% blank.Stemmeprocent 36,5.Handelsskolernes LærerforeningStemmer ved 'kompetent forsamling', dvs. hovedbestyrelsen, som sagde ja.Lederne (på tværs af organisationerne) sagde også ja.Danmarks Lærerforening - 1185 statslige medlemmer.155 ja (48%), 166 nej (52%).Stemmeprocent: 27.DLF 's afstemning er kun vejledende, så DLF valgte – trods deres medlemmers nej – at følge de øvrige organisationer, fordi de selv udgør så få.

STEMMETALLENE FOR DE ENKELTE GRUPPER I UDDANNELSESFORBUNDET

8 UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

KÆMPE FORSKELLE I DANSKUNDERVISNING TIL UDLÆNDINGEEn løst formuleret bekendtgørelse, modultakstfinansiering og konkurrencesituationen på landets sprogcentre giver tilsammen meget store forskelle på, hvilke tilbud kursisterne får. Det viser ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut.

A F H E I D I K V I S TG A A R D G Ü T T L E R / A R K I V F OTO : M A R T I N F O L D G A S T

EVA ANBEFALER

Rapportens anbefalinger til at styrke danskun-dervisningen for voksne udlændinge:

- Der bør fra centralt hold udstikkes en tydeli-gere retning for sprogcentrenes arbejde med at få kursisterne i arbejde eller uddannelse.

- Det bør overvejes at ændre sprogcentrenes økonomiske incitamenter til i højere grad at understøtte arbejdet med at få kursisterne i arbejde eller uddannelse.

- Det bør overvejes at tænke i større sprogcen-terenheder og/eller specialiserede enheder for at sikre danskundervisning, som er mål-rettet den enkelte kursists forudsætninger og mål.

- Sprogcenterlederne bør skærpe deres fokus på målene om at få kursister i beskæftigelse eller uddannelse og udstikke retninger for, hvordan målene kan adresseres i undervis-ningen.

- Sprogcenterlederne bør tage et mere koordi-nerende og løbende ansvar for sprogcentre-nes kontakt med lokale virksomheder og ud-dannelsesinstitutioner på vegne af deres læ-rerstab.

Se hele rapporten på eva.dk under projekter 2014.

bor du som udlænding i én kommune, består dit tilbud om danskuddannelse måske af 18 ugentlige lektioner, vejled-ning i, hvordan du kommer videre i job eller uddannelse, og ekskursioner til valgmøder og den lokale folkeskole, så du også ser andre sider af medborger-skabet end de snævert sproglige.

Bor du i en anden kommune, får du måske kun ni lektioner om ugen og un-dervisning, som alene retter sig mod, at du kan klare den næste modultest.

Så markante er forskellene. Det vi-ser en ny rapport fra Danmarks Evalu-eringsinstitut (EVA), som blandt andet har interviewet en række ledere, lærere og kursister på sprogcentrene.

Det er ikke kun antallet af lektioner, som varierer. Der er også store forskelle på, om sprogcenteret oplever deres cen-trale opgave som at få kursisterne i job, i uddannelse eller at uddanne kursisterne bredere som samfundsborgere. Vejled-ningsindsatsen svinger også voldsomt.

Tre vilkår skaber ulighed

Analysen fra EVA viser, at især tre vil-kår ”på en uhensigtsmæssig måde er

med til at øge variationen i tilbuddet på tværs af landets sprogcentre”.

Ifølge Undervisningsministeriet har ”danskuddannelse til voksne ud-lændinge til formål at give dem de nød-vendige dansksproglige forudsætnin-ger for at klare sig i job, i uddannelse og som borgere i Danmark”. Men bekendt-gørelsen er uklar om, hvordan og hvor-når sprogcentrene har opfyldt arbejdet med målene. Man kan som sprogcenter gøre meget – eller meget lidt – og sta-dig indfri formålet. Det medfører uens praksis og forskellig prioritering af ar-bejdet med målene.

Også den nuværende modultakstfi-nansiering er med til at øge forskellene i tilbuddene, påpeger rapporten. Sprog-centrene får ikke penge for, hvordan de prioriterer målene i bekendtgørel-sen. De får penge, hver gang en kursist består en modultest. Det er deres pri-mære finansiering.

Styringsmodellen indebærer der-med en risiko for teaching-to-the-test, fastslår EVA-rapporten - altså at man retter undervisningen meget snævert mod at bestå modultestene.


Den tredje centrale forhindring for, at der kommer et ensartet tilbud på alle sprogcentre, er ifølge de sprogcentre, som er ble-vet spurgt i rapporten, at der ikke er en fast modultakst, og at konkurrencen medfører, at der ikke er videndeling på tværs af sprogcentrene.

Danskuddannelse er særlig på den måde, at kommunerne i stor stil sætter opgaven i udbud, og udlicitering og benhård kon-kurrence om opgaven er et vilkår for de fleste sprogcentre. Der er derfor ikke meget incitament for at dele it-værktøjer, materi-ale og ideer. Hvem har lyst til at dele med dem, man er i konkur-rence med?

Behov for vejledning

Ligesom lektionstal og prioriteringer svinger også vejlednings-indsatsen. Lærerne oplever, at kursisterne efterspørger vejled-ning, men de føler sig ikke klædt på til at vejlede dem. Et para-doks er, at sprogcentrene i stigende grad forventes at have fokus på at være aktive medspillere, når kursisterne skal i job og ud-dannelse, selv om centrene formelt mistede mulighederne for individuel erhvervs- og uddannelsesvejledning med reformen af danskuddannelserne i 2006.

Imidlertid yder knap halvdelen af sprogcentrene en form for selvfinansieret erhvervs- og uddannelsesvejledning. Lidt over halvdelen gør ikke. Det betyder igen, at man som kursist møder helt forskellige tilbud, alt efter hvilket sprogcenter man er tilknyttet.

EVA’s analyse munder ud i en række konkrete anbefalinger til, hvordan man kan styrke danskundervisningen for udlæn-dinge. Dem kan du læse i boksen herunder.

uddannelsesforbundets formand, hanne Pontoppidan, er mildest talt ikke overrasket over de problemer, som EVA’s rapport om dansk-uddannelse til voksne udlændinge peger på.

- Vi har i årevis advaret om, at den konkurren-cesituation, vi ser på området, er decideret de-struktiv i forhold til at sikre en ordentlig kvali-tet. Tilbuddet bliver udsultet, og udlicitering er gift, der går ud over kvaliteten og kursisternes mulighed for efterfølgende at komme i uddan-nelse eller bruge deres faglige kompetencer fuldt ud. Konkurrencen og styringsformen spænder i dén grad også ben for videndeling, mener Hanne Pontoppidan.

Hun er glad for, at et uafhængigt evaluerings-institut nu også påpeger problemerne. Forman-den for Uddannelsesforbundets sektionen for læ-rere i dansk som andetsprog, Anna Birke, gen-kender sin hverdag i rapporten.

- I gamle dage tog vi på ture til lokale skoler, arbejdspladser, til byrådet og så videre. Vi invi-terede til valgmøde, uddannelsesmesser, arran-gementer om ligestilling og en masse andet. Det kan vi ikke med ni lektioner om ugen. Rappor-ten viser, hvordan meget forskellige økonomi-ske vilkår giver lærerne helt forskellige mulig-heder for at lave andet end det direkte modulte-strettede, siger Anna Birke.

Hun er positiv over for rapporten, som hun me-ner beskriver et meget komplekst område klart, og som tydeligt peger på problemerne. Hun og forbundsformanden er enige om, at det nu er tid at trække i arbejdstøjet.

- Der ligger efterhånden flere rapporter, som alle peger på styringsmæssige problemer. Senest har Rigsrevisionen kritiseret kommunernes til-syn med kvaliteten af danskuddannelserne, og at Undervisningsministeriet ikke har reageret, selv om de har været klar over problemet siden 2007, siger Hanne Pontoppidan og fortsætter:

- Nu burde der i dén grad være grundlag for at sætte sig og finde ud af, hvordan området skal sty-res og finansieres fremover, så man danner det bedste grundlag for en god integration.

” DET ER JO DET, VI HELE TIDEN HAR SAGT”


HER FORBEREDER JEG MIG

Torben Ribergaard er faglærer på Jordbrugets UddannelsesCenter År-hus, hvor han undervi-ser kommende anlægs-gartnere. Det har han gjort siden 2004. Læ-rerne kan både forbe-rede sig hjemme og på skolen. Torben Riberga-ard klarer det meste på skolen, hvor han deler et storrumskontor med cir-ka 10 kolleger. Han trives med at have sit skrive-bord i et lokale med fle-re kolleger, blandt andet fordi han kan følge med i, hvad der foregår.

F o t o : H e l e n e B a g g e r .

Kim Preisler er klasselærer på Ungecenter på Møllevej i Nivå, hvor han underviser i Ungfredensborgs heltidsun-dervisning. Han har arbejdet der i otte år og underviser i dansk, engelsk og matema-tik. Forberedelsen foregår først og fremmest på skolen, hvor han deler et lokale med tre kolleger. De har alle deres eget skrivebord og compu-ter, og i lokalet ved siden af deler fire andre lærere et lig-nende lokale. Kim Preisler har også mulighed for at forbe-rede sig hjemme.

F o t o : M i k k e l Ø s t e r g a a r d .


Dorte Kjær har været ansat på Thy-Mors HF & VUC siden 1979. Hun har undervist i flere fag, men nu er det primært ord-blindeundervisning og engelsk. Hun forbereder sig hjemme, hvor hun og manden, der er ansat på samme VUC, har hvert sit kontor. Dorte Kjær vurderer, at hun ville have svært ved at forberede sig på skolen. Det funge-rer bedst i hjemmet, hvor der er ro.

F o t o : O l e M o r t e n s e n .

praxisOnline er elevens digitale boghylde. Herfra er der adgang til webBøger og iPraxis-forløb.

webBog – didaktiseret kernestof med fagspor

iPraxis – interaktive læringsforløb og opgaver

mobilMission –gamificationmed læring og bevægelse

praxisOnlineer nu klar med: • webBøgerne til eud og eux

• Introduktion i form af skolebesøg, webinars og workshops Bliv klar til august 2015! Licenserkankøbessom flatrateellerholdkøb.

Se mere på praxisOnline.dk

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL

NY EUD 2015

webBøgerne åbnes løbende – se dem på praxisOnline.dk praxis.dk

Annonce_420x270mm+5mmB_TRYKKLAR.indd 2-3 23/03/15 15.13


TEMA ER DU KLAR TIL EUD-REFORMEN?

landets erhvervsskoler er generelt godt i gang med at folde visionerne i eud-reformen ud til praktisk virkelighed og værksted for de nye elever, der rykker ind efter sommerferien. Mange lærere glæ-der sig til at tage fat, og mange tror på, at det bliver godt – om end det sker med til-bageholdt åndedræt, for det er en kæmpe omvæltning på mange områder og kan be-tyde et massivt opbrud i den lærerrolle, man har haft det godt med.

Men først: Hvor langt er man med at blive klar?

- Nogle steder er man meget langt fremme lige nu, og andre steder mere fam-lende, siger Eva Højmark, der er lærings-konsulent i Undervisningsministeriet.

Hun forklarer, at det blandt andet af-hænger af skolens størrelse, dialogen med lærerne, og hvordan man har orga-niseret sig.

Det er også status fra andre både di-rekte og mere indirekte involverede par-ter, som vi har spurgt, om de er klar. Ja, lyder svaret mere eller mindre tøvende, vi er godt på vej, men meget spændte på, hvad reformen vil komme til at betyde i

praksis for eleverne, elevantallet – men også for lærerne selv.

Hvor bliver fag-fagligheden af?

Én af de ting, der går igen hos flere, er nem-lig uroen over, hvad reformen vil komme til at betyde for det at være faglærer i fremti-den. Og det er også det, som Eva Højmark hører, når hun er rundt i landet. Selv om hun hovedsagelig har ansvar for at klæde skoleledelserne på til at implementere de nye krav til teamledelse, strategisk ledelse med videre, møder hun også lærerne i for-skellige sammenhænge, og på den bag-grund siger hun:

- Lærernes forståelse af den helheds-orienterede læring fylder rigtig meget, når vi er ude. De spørger ofte uroligt, hvordan det kommer til at påvirke deres planlægning af dét, de tidligere har haft forståelse af som deres eget fag: Hvor bliver fag-fagligheden af i GF1 (grundfor-løb 1, red.)? Men med reformen forlader vi den privatpraktiserende lærer som en forståelsesform og skal i højere grad se uddannelse, materialer, spørgsmål og erfaringer som noget, vi deler med hin-

anden, og mål for eleverne som noget, vi opstiller sammen. Det er nødvendigt for at få den helhedsorienterede under-visning til at fungere. Det er en stor mundfuld.

På det nye GF1 skal eleverne ikke mere lære at mure op, men lære, hvad det vil sige at være murer, siger hun og forkla-rer, at det betyder, at eleverne skal stifte bekendtskab med og interesse for faget, men ikke nødvendigvis lære det. Og det er her, lærerne kan føle sig pressede på deres faglige identitet, for hvordan gri-ber man det an, så deres fag bliver præ-senteret spændende for eleven, men også passer ind i den mere helhedsorienterede undervisning?

- Lærerne kan for eksempel forsøge at få stoltheden over deres fag frem i de almene emner: Hvad er det, som gør det spændende at arbejde med lige præcis det her fag? Det er jo interessen for faget mere end det, at man præcist kender til brem-selængder, der har betydning, og for ek-sempel en mekaniker møder mange for-skellige udfordringer i sit arbejde, siger Eva Højmark.

” Den ER en stor mundfuld”

Et er de store, forkromede, politiske visioner med eud-reformen, noget andet er virkeligheden og hverdagen. Hvordan går det med at blive klar til den nye verden fra den 1. august? Hvor langt er man med at omsætte ideer til praksis? Føler lærerne sig klædt på? Hvor er de største forhindringer?

Vi har spurgt en række af de involverede – også på andre skoleformer, der skal hjælpe de unge til at blive klar til den nye erhvervsuddannelse.A

F D

OR

TH

E P

LE

CH

ING

ER


Er der almenlærere nok?

Per Struwe Christensen, faglærer på Selandia CEU i Sla-gelse og formand for E-udvalget i Uddannelsesforbundet, forstår godt lærernes bekymring for deres faglighed på især den almene del på GF1.

- Det er et væsentligt opbrud i forhold til tidligere. Her vi-ste vi eleverne vores fag, og så kunne de derudfra vurdere, om uddannelsen var noget for dem. Her bliver de præsente-ret for mange forskellige ting i forskellige sammenhænge, og der er uden tvivl mange lærere, der vil føle, at ”det jo ikke er mit fag, det her”. Det handler selvfølgelig om, hvorvidt man er bange for, om ens fag bliver præsenteret for diffust, siger han og fortæller, at man på Selandia har gjort klar til de unge på GF1 rent fysisk, og at man nu skal finde ud af, hvem der skal undervise.

- Vi kan se, at vi kommer til at mangle grundfagslærere i nogle af de fag, eleverne skal bestå og gå videre på, blandt andet dansk, biologi, fysik og kemi, så lige nu skal vi ud at søge fire grundfagslærere, folkeskolelærere, til at undervise i de fag, vi mangler, siger han og forklarer, at den almene del har været en del af erhvervsuddannelsens grundforløb før. Så blev den – og de almenkvalificerede lærere – dømt ude, og derfor er de der ikke nu, hvor denne del skal indføres igen.

Bliver starten for boglig?

Problemet er ikke i sig selv de mere almene elementer i re-formen, understreger han, men hvornår de ligger i det nye forløb: De ligger nemlig lige dér, hvor de unge elever kommer næsten direkte fra en folkeskole, hvor de var dødtrætte af det boglige, og så møder endnu flere bøger, når de begynder på erhvervsuddannelsen:

- Mange lærere er usikre på, om vi får præsenteret er-hvervsuddannelsen godt nok ved at gøre den så boglig helt fra starten. Om den bliver interessant for de elever, som især har behov for at bruge hænderne. Så den største udfordring for lærerne bliver at få lavet et indhold, der fastholder inte-ressen hos eleverne, samtidig med at grundforløb 1 bliver mere almendannende. Tidligere, da det almene var en del af erhvervsuddannelsen, var vi begyndt at integrere det mere i undervisningen, men så røg det ud. Det er dét, vi nu skal i gang med igen – hele integrationen af fag og grundfag og samspillet – og det bliver interessant, om vi kan, så det gi-ver mening, siger Per Struwe Christensen.

Den 29. april holder Uddannelsesforbundet et møde i København, hvor du får mulighed for at stille alle dine spørgsmål.

ER D

U K

LAR

?

LILLIAN HANSEN, 65 ÅRfaglærer, vejleder og hygiejnekonsulentSkolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) i Aarhus

Hvad tænker du helt overordet om eud-reformen?- Det er superfint, at der bliver stillet optagelseskrav. Karak-terkrav kan medvirke til, at eleverne bliver mere ansvarlige for deres egen uddannelse. Men der er også nogle udfordrin-ger i forhold til de sårbare elever, som vi skal fastholde. Og selv om vi allerede har differentieret undervisningen, skal vi nu til at gøre det endnu mere.

Hvordan har I forberedt jer?- Reformen er et fast punkt på vores lærermøder. Vi skal på internat om GF1 og GF2. Og ledelsesgruppen har udarbej-det mål og rammer, som lærergruppen skal udfylde. Derud-over arbejder vi i teams om udvikling, så alle vores kompe-tencer kommer i spil. Vi arbejder meget med at sikre, at ud-dannelsen bliver praksisnær og projektorienteret.

Har du selv forberedt dig?- Jeg har deltaget i alle de møder og konferencer, der er om reformen, og læser alt litteratur om den, jeg kommer i nær-heden af.

Så du føler dig godt rustet?- Ja, måske fordi jeg har så mange år på bagen. Der er dog stadig mange udfordringer ved reformen og forståelsen af indholdet. Jeg kan da godt se, at min vejledningsopgave bli-ver øget, og når jeg har været ude for at holde oplæg, kan jeg blive lidt usikker på, om jeg er godt nok rustet, men jeg tror, det kommer med erfaringen. Jeg får meget materiale fra vej-lederforeningen og Undervisningsministeriet, men kunne godt tænke mig, at der var en slags spiseseddel for det her.

Læs en lidt længere udgave på uddannelsesforbundet.dk/uddannelsesbladet

FO

TO

: H

EL

EN

E B

AG

GE

R.


foreløbig er tallene og beløbene det mest konkrete: Omkring 8000 lærere skal på sko-lebænken inden 2020 for at leve op til kra-vene i den nye eud-reform. De skal have dét, der svarer til et modul på 10 ECTS-point på den pædagogiske diplomuddannelse, PD. Hele øvelsen vil koste i omegnen af 400 mil-lioner kroner. Og der er udpeget syv særligt vigtige områder, hvor lærerne skal have et ‘løft’ i kompetencerne. Og så er der tre an-befalinger af, hvordan man får omsat det, lærerne lærer, til skolens og elevernes be-hov. Det vil sige et såkaldt strategisk kom-petenceløft.

Men selve arbejdet med hvordan, hvem og hvor befinder sig stadig oppe i de høje luftlag, hvis man spørger i den uddannel-ses- og arbejdsmarkedspolitiske enhed i Uddannelsesforbundet. Og arbejdet med at omsætte tal og beløb til rigtige efterud-dannelsestilbud til de rigtige personer og de rigtige behov – og bagefter få deres vi-den omsat til praksis på skolerne og i for-hold til eleverne – er dels ‘vanvittig svært’, dels stadig i en meget indledende og fam-lende fase.

- Det er en vanskelig øvelse, når det hand-ler om at gøre efteruddannelsen til et stra-tegisk løft og få det omsat på arbejdspladsen bagefter, siger leder af enheden Tina Bøge-have Christiansen og forklarer, at hvis vær-dien af en efteruddannelsesindsats skal om-sættes i tal, udgør de 40 procent selve for-beredelsen af efteruddannelsen. Kun de 20 procent udgøres af selve uddannelsen, mens de sidste 40 procent er værdien af, at man bagefter omsætter det i sin praktiske un-dervisning. Det, som også kaldes transfer.

Man har derfor bedt Undervisningsmi-nisteriet beskrive, hvordan man kan folde

arbejdet med eud-reformen og behovet for kompetenceudviklingen ud, så man på sko-lerne får konkret hjælp til det arbejde, som skolerne finder ”vanvittig svært”.

Det kræver en tæt dialog mellem ledelse og lærere, og det kræver pædagogisk ledelse, at få omsat det, lærerne lærer, til en varig forandring på skolen.

- Men hvis målene i reformen skal hænge sammen, er det nødvendigt, siger hun.

Opbrud i lærerrollen

Sissel Kondrup, konsulent i Uddannelses-forbundet, henviser til de foreløbige erfa-ringer med projekt Skoleudvikling i Prak-sis, der er et kursusforløb for lærere og le-dere på erhvervsuddannelserne, som i en indledende fase skal støtte dem i det kva-litetsløft, reformen lægger op til. Meldin-gerne er dog, at det generelt er for overord-net og handler mere om hensigtserklærin-ger og visioner end om, hvordan man kan omsætte sin viden til praksis. Det er alt for fluffy, som hun siger.

- Og det er jo også nogle kæmpe foran-dringer, der sker på skolerne, og et massivt opbrud i lærerrollen, så en stor del handler om at få afklaret, hvordan man vil håndtere og organisere kravene til kompetenceud-vikling på skolerne.

En mindre, men absolut ikke uvæsentlig ting i den forbindelse er at finde ud af, hvad der tidsmæssigt ligger i kravet om 10 ECTS-point på diplomniveau, som de 8000 lærere skal have, før det for alvor går løs. Det sva-rer til 6,6 ugers fuldtidsarbejde, det vil sige forberedelse, opgaveløsning, eksamensar-bejde med videre og 42 lektioner. Men på sko-lerne er det oversat til kun de 42 lektioner.

- Så udfordringen handler om at få sko-

LÆRERNES KOMPETENCEUDVIKLING – EN HUNDESVÆR ØVELSE

Det er ikke kun de nye elever, der skal have opgraderet undervisningen med eud-reformen. Hele 400 millioner kroner er afsat til at efteruddanne alle lærerne inden 2020. Men endnu er hele dette efteruddannel- sesarbejde meget luftigt, og der arbejdes på højtryk for at få visionerne ned i skolehøjde.

A F D O R T H E P L E C H I N G E R


LÆRERNES KOMPETENCEUDVIKLING – EN HUNDESVÆR ØVELSE

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk

DYNAMISK

iBØGER® FRA SYSTIME

Dansk • Engelsk • Matematik

Klar til

skolestart 2015

PRAKSISNÆR

FLEKSIBLE


lerne og ledelserne til at anerkende, at det at få 10 ECTS altså ikke bare er at sidde på en skolebænk, og det skal tillidsre-præsentanterne være opmærksomme på, når man planlæg-ger efteruddannelse, siger Sissel Kondrup.

Det lyder som et overvældende projekt – kan man nå det hele?- Det hele skal jo først være færdig i 2020, så det handler

om at få planlagt, hvordan vi vil nå det her inden. Men det er en proces. En reform skal jo implementeres og er ikke no-get, der skal være færdig over night, siger hun.

Ministeriet holder øje

Tina Bøgehave Christiansen understreger også, at man føl-ger det hele tæt i Undervisningsministeriet og har en klar interesse i, at hele øvelsen lander ordentligt for alle:

- Man hælder næsten en halv milliard kroner ud på sko-lerne til kompetenceudvikling. Tænk, hvis de penge ikke bli-ver brugt ordentligt, og hvis man ikke er i stand til at arbejde strategisk med det og forankre det, siger hun.

Uddannelsesforbundet har bedt Undervisningsmini-steriet beskrive, hvordan man kan folde arbejdet med eud-reformen og behovet for kompetenceudvikling ud, så man på skolerne får konkret hjælp til det arbejde, som skolerne finder så ”vanvittig svært”. Det har ministeriet nu fore-løbig givet i form af en række såkaldte opmærksomheds-punkter (se boks).

Læs mere og få eventuelt gode råd på Undervisningsministeri-ets hjemmeside uvm.dk: ”Reform af erhvervsuddannelserne.”

Læs også mere om de såkaldte ”Opmærksomhedspunkter i forbindelse med afvikling af det erhvervspædagogiske kom-petenceløft på 10 ects” her.

Det skal lærerne lære

En ekspertgruppe har givet følgende syv anbefalinger til indholdet af de områder, hvor kompetencerne skal løftes:

1. Viden om og fokus på elevernes læring og udvikling2. Klasseledelse med fokus på elevernes læring3. Planlægning og gennemførelse af en differentieret undervisning,

der tager udgangspunkt i elevernes behov og potentialer4. Eleverne skal støttes i arbejdet med at skabe sammenhæng i læ-

ringen mellem skole og praktikforløb5. Elevaktiverende undervisningsmetoder6. Praksisrelateret undervisning7. Pædagogisk brug af it.

Ekspertgruppen har også formuleret følgende tre anbefalinger til formen:

1. Strategisk analyse af behov før kompetenceudvikling skal sikre kobling til organisationens mål

2. Kompetenceudvikling skal være tæt koblet til lærernes daglige praksis

3. Kompetenceudvikling skal efterfølgende anvendes i den daglige praksis på skolen.

MOGENS KJELDGAARD DAHL, 48 ÅRfaglærer på transportlinjenUddannelsescenter Holstebro (UCH), Center for Transport og Logistik.

Hvad tænker du helt overordnet om reformen?- Jeg har en god fornemmelse i forhold til det, vi kan udrette. Vi får en større chance for at blive fagligt specifikke, og jeg kan præsentere linjen med chaufførdelen lidt hårdere. Der-med kan jeg i højere grad give eleverne min egen interesse for og lyst til erhvervet.

Hvordan har I forberedt jer på skolen?- Vi har haft hold, der har arbejdet med henholdsvis GF1 og GF2. Jeg har ikke været blandet ind i første del. Vi gik i gang i august sidste år, og på grund af lov 409 har vi lange tirs-dage, hvor vi mødes på lager- og transportteamet og kommer rundt om GF1 og GF2. I uge 17 skal vi arbejde intensivt med GF2 i en lille uge. Det har vi selv bedt om, og det har vi fået. Ledelsen er opmærksom på, at der skal være tid til det her.

Har du gjort noget for at forberede dig?- Nej, jeg føler mig godt klædt på fagligt, og de grundfag, ele-verne skal have, får vi grundfagslærere til, som samarbejder med mig, så det relaterer til fagligheden og bliver sammen-hængende. Som underviser har man også selv en pligt til at holde sig orienteret og involvere sig – jo mere, vi gør det, jo mere spændende og bedre bliver det.

Du føler dig godt rustet?- Det, at jeg stadig også er chauffør og har prøvet hele palet-ten med at køre til og arbejde i Tyskland og de udfordringer, det giver, kan de unge godt lide at høre om. Det sælger billet-ter – og det er dét, vi skal.


ER D

U K

LAR

?


FO

TO

: O

LE

MO

RT

EN

SE

N.

ro på nu! Det er de ord, som forstander på Lolland Produktionsskole har brugt over for sine lærere, når de har været bekymret over den styrkede rolle, som produktionsskolerne får med den nye eud-reform, og hvad det betyder for dem. For i store træk skal de bare gøre, som de altid har gjort, bare mere målrettet:

- Eud-reformen er en væsentlig re-form for os, og mange lærere har væ-ret lidt nervøse for, om de kunne leve op til de nye krav og vilkår. Men som udgangspunkt tager det jo afsæt i dét, vi er gode til i forvejen. Vi skal fortsat have den praktiske værkstedstilgang, relationen til den enkelte og det per-sonlige, sociale og faglige i en praksis hver dag. Og vi skal stadig forberede de unge til uddannelse. Nu er det blot for-muleret med en tydeligere faglig pro-fil på de enkelte værksteder, så vi kan matche indgangskrav på erhvervsud-dannelserne, siger han.

Han har derfor forklaret sine læ-rere, at de ikke behøver at have kend-skab til alle 108 forskellige erhvervsud-dannelser og adgangs- og overgangs-krav til dem.

- Men jeg synes, man skal være ori-enteret inden for sit eget værkstedsom-råde. Det giver god mening, at en smed er orienteret om de nye krav i smede-uddannelsen, siger Kristian Hjorth.

Vi skal være opgaven voksen

I dag fortsætter cirka 35 procent af de unge fra landets produktionsskoler til en erhvervsuddannelse. Og det tal må meget gerne blive højere, har både poli-tikerne bag reformen og flere kommuner

ladet forstå. Blandt andet vil der frem-over være to andre adgangsveje til er-hvervsskolerne for de unge, der ikke kan opfylde karakterkravene: De kan enten komme ind, hvis de har en uddannel-sesaftale, eller hvis de går til en cen-tralt stillet prøve og en samtale med en lærer fra erhvervsskolen og eventuelt også en fra produktionsskolen.

- Disse unge, der har fået for meget tavleundervisning, skal vi fortælle, at den anden vej med prøve og samtale er en lige så fin en måde at komme ind på en erhvervsuddannelse på. Og vi skal være knivskarpe på, at der også kommer nogle gennemførelseskrav, siger han.

- Vi har som produktionsskolefolk en stor forpligtelse til ikke at sende nogen over i erhvervsuddannelsen, der ikke er klar til hele forløbet. De unge bruger jo et forsøg på det. Så hvis der ikke er et perspektiv i det, skal vi være vores op-gave voksen og i vejledningen påpege andre muligheder.

Vi får en ny gruppe elever

Produktionsskolerne har en hel vifte af tilbud, der både fører de unge i ret-ning af erhvervsuddannelserne, men også til andet. Der er for eksempel egu (erhvervsgrunduddannelsen), den pro-duktionsskolebaserede erhvervsud-dannelse og med eud-reformen også den kombinerede ungdomsuddan-nelse, hvor Lolland Produktionsskole får 10 elever.

Men for de elever, der er relativt af-klarede eller undervejs bliver parate til en erhvervsuddannelse, har Produkti-onsskoleforeningen sammensat en mo-

del for målrettede forløb som en hjælp eller et redskab til skolerne. Den væ-sentligste opgave bliver altså fortsat at afklare og vejlede de unge, og her håber Kristian Hjorth på en meget stor rolle for produktionsskolerne.

Forventer du, at I får flere elever med reformen?

- Det er ikke et succeskriterium, at vi får så mange som muligt, men at vi kan levere kvaliteten. Men jeg tror, at vi vil få en ny gruppe af elever: en større gruppe af de helt unge og måske også nogle med mere sammensatte udfor-dringer, end der er plads til på for ek-sempel VUC. De unge, der ikke kan ho-norere karakterkravene, har tidligere kunnet komme ind på erhvervssko-lerne, og det kan de ikke mere. Derfor tror jeg, at det bliver mere almindeligt at starte direkte på produktionsskoler efter folkeskolen. Det er o.k., for vi vil gerne være med til at tænke os selv mere ind som forberedende til uddannelser i stedet for kun at være der og samle op, når det går galt. Men samtidig kan jeg være bekymret for, om den unge bræn-der det ene produktionsskoleår af, man kan få, i en meget ung alder, siger Kri-stian Hjorth, men oplyser, at man har forberedt to-tre flere værksteder, hvis der skulle komme mange flere elever.

Ansætter I flere lærere?- Nej. Men jeg er da modtagelig for

uopfordrede ansøgninger, som jeg al-tid har været. Dem gemmer jeg, for det er altid rart at have forskellige profiler at trække på.

PRODUKTIONSSKOLERNE:

Vi skal være knivskarpe til vejledning

AF

DO

RT

HE

PL

EC

HIN

GE

R



én ting har de til fælles på VUC Ring-købing-Skjern og Nordvestsjællands HF & VUC: De har intet konkret bud på, hvor mange ekstra kursister de nye adgangskrav til erhvervsskolerne vil bringe. De er dog enige om, at der vil kommer flere kursister. Men ellers er der flere forskelle end ligheder i den måde, man vil gøre kursisterne klar til en erhvervsuddannelse i henholdsvis Holbæk og Ringkøbing-Skjern.

Mens man på VUC Ringkøbing-Skjern vil placere de unge på helt al-mindelige avu-forløb, har man i Hol-bæk strikket en spritny model sam-men, som bliver en blanding af FVU-undervisning og værkstedsfag, og hvor al undervisning vil foregå på de lokale erhvervsskoler.

FVU er mest fleksibel

I Holbæk fortæller uddannelseschef Claus Helbert Pedersen, at han plan-lægger med f lere kursister, end han egentlig tror, der kommer. Det er nem-mere at nedjustere end at opjustere, si-ger han, for ”ellers står vi jo og mangler lærerne”. Må man efterfølgende skrue ned, vil man ikke fyre lærere, fortæl-ler Claus H. Pedersen. Der er enighed om i stedet at bruge dem til for eksem-pel at lave flere to-lærertimer.

Holbæk-modellen består af et 10 uger langt FVU-forløb, hvor kursisterne skal opnå 4 i dansk, 02 i matematik samt have værkstedsfag, så de ved, hvad de

vil, når de skal vælge sig ind på grund-forløb 2. Det er vigtigt, for med reformen kan de ikke længere surfe rundt som før. To af ugens dage skal kursisterne ude-lukkende have værkstedsfag, men også al FVU-undervisningen skal foregå på erhvervsskolen.

- Det er vores klare erfaring, at de porøse unge, som har andre udfordrin-ger end de faglige, bliver gående, hvor de begyndte, fordi det er mest trygt. Så vi kan lige så godt få dem placeret på erhvervsskolen med det samme, siger Claus H. Pedersen.

Mange VUC’er har valgt en avu-mo-del. Hvorfor ikke i Holbæk?- På et avu-forløb er der bekendtgørel-ser og mål, som ikke nødvendigvis er er-hvervsrettede. Kursisterne skal altså kunne en masse andet for at få en avu-eksamen. FVU giver os derimod mu-lighed for at målrette kurserne mere; vi kan tilrettelægge undervisningen mere fleksibelt og erhvervsrettet. Det har kommunerne, vi arbejder med, lyt-tet til, selv om det er dyrere for dem, si-ger Claus H. Pedersen.

- Vi tror ikke, at de her unge er pa-rate til at sidde 25-30 timer om ugen og lære matematik og dansk. Det magtede de ikke i folkeskolen, så hvorfor plud-selig nu? Vi tror mere på denne model, som lader os gøre undervisningen meget branchespecifik. Vi kan målrette den til det, som kursisterne vil beskæftige sig med bagefter.

Det bliver FVU-lærere i kombina-tion med værkstedslærere på erhvervs-skolen, som skal undervise på forløbet. Der vil også være tilknyttet vejledning og mentorordning.

Vi indretter os efter behovet

På VUC Ringkøbing-Skjern er man tid-ligere fusioneret med flere erhvervs-skoler. Det tætte samarbejde ligger al-lerede dybt i blodbanen, og derfor star-ter man med et andet udgangspunkt. Det fortæller forstander Jim Lange.

- Vi har løbende optag, så vi er vant til at tage imod det, der sker, og tilpasse os. Derfor har vi heller ikke planlagt særlige forløb, for vi er så tæt på hin-anden, at vi hurtigt kan rette ind ef-ter hinandens behov. Der er ikke mere end 100 meter fra det ene til det an-det, så vi har stor viden om hinanden. Vi venter og ser, hvad der sker. Ser vi et behov, indretter vi os efter det, si-ger forstanderen.

Han mener, at skolen med disse nye kursister skal være ekstra opmærk-som på ikke at sende dem videre, før de er klar.

- Måske skal man ikke altid sende dem videre fra G-niveauet på avu. Vi skal sikre os, at deres niveau bliver hævet nok til, at de kan klare de øgede krav på erhvervsskolen og ikke får et nederlag mere. Det kræver måske, at nogle af dem fortsætter et år mere og får sig et D-niveau.

VUC:

Vi tager det, som det kommerBliver unge, som gerne vil ind på en erhvervsskole men ikke har karaktererne, hjulpet bedst på avu eller FVU? VUC-opskrifterne er blandede, men et tæt samarbejde med erhvervsskolen er en sikker ingrediens.

AF

HE

IDI

KV

IST

GA

AR

D G

ÜT

TL

ER



Se kataloget på systime.dk

Interaktive, dynamiske og opdaterede iBøger®

DanskEngelskFransk

MatematikNaturvidenskab

Ordblindeundervisning Pædagogik og didaktik

SamfundsfagScreening

Tysk

AVU


ER D

U K

LAR

?

ER D

U K

LAR

?

JOHNNY FRIIS, 65 ÅRfaglærer på industriteknikCenter for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster (CELF)

Hvad tænker du om reformen?- Målet er positivt. Industriteknik er ret bogligt, og eleverne må have et vist niveau. Men jeg er nervøs for, om systemet kan løfte de elever med, der er håndværksmæssigt dygtige, men som ikke vil kunne klare det boglige. Vi uddanner i forvejen for få indu-striteknikere.

Hvordan har lærerne forberedt sig?- Vi er kommet sent i gang, så vi får travlt. Men vi er nu delt i teams, som beskriver den fagspecifikke del på vores område. Jeg er også med i et erfaringsudvalg, hvor vi har diskuteret indhold på ud-dannelserne, bedømmelser og prøveoplæg. Vi har vendt vores usikkerheder og i detaljer diskuteret, hvad reformen indebærer.

Hvad har du gjort?- Sat mig grundigt ind i ændringerne og i alt, som er sendt ud fra ministeriet, og i oversigterne over uddannelserne. Min makker og jeg har haft en masse snakke, og sammenlagt føler jeg, at jeg går rustet ind i det.

Glæder du dig til noget ved reformen?- Ja, at se om jeg kan få det til at hænge sammen, når jeg skal lære dem det samme på kortere tid. Jeg vil ikke springe over, hvor gær-det er lavest, så jeg må finde på noget andet. Det bliver spændende.

Hvad frygter du ved den?- Om jeg på 12 uger virkelig kan opnå, hvad jeg før havde 20 uger til. Er eleverne mere målrettede og bogligt stærke, så måske. De, som ikke er bogligt stærke, vil jeg have svært ved at komme i mål med. Men vi må prøve at få det til at hænge sammen.


PIA BECH, 48 ÅRfaglærer på kokke- og ernæringsuddannelsenErhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød

Hvad synes du helt overordnet om eud-reformen?- I starten var jeg lidt skeptisk og syntes, det er forkert, at man laver klasser med separate unge- og voksenspor. Men jeg kan se en fordel ved, at vi modner de unge, in-den de skal i gang med deres uddannelsesretning. Jeg er netop ved at afslutte min PD og har søgt om at blive GF1-lærer. Jeg glæder mig til at se, om jeg kan skabe lidt transfer mellem GF1 og GF2 og hovedforløbet og hele tiden med fokus på elevens udvikling.

Er der mere prestige ved at være lærer på GF2 end GF1?- Det er der. Og det var inde i overvejelserne, om jeg ska-der mig selv ved valget. Men hovedformålet er at lære eleverne det grundlæggende. Jeg håber også med tiden at få mulighed for at blive en slags pædagogisk leder, ko-ordinator eller sparringspartner. Én, der kan forbinde GF1 med GF2, så eleverne mærker, at der er en rød tråd.

Hvordan har skolen forberedt dig?- I min PD har jeg arbejdet i dybden med reformen, og det har bestyrket mig i, at det egentlig er ligegyldigt, hvor jeg underviser: Det vigtigste er formidlingen, kontakten med eleven, og at alle flytter sig fra A til B – uanset hvilket niveau de starter på. Vi bliver også snart indkaldt til et møde med de andre GF1-lærere fra sko-len, der nu skal danne et team og bygge noget op sam-men. Jeg ved endnu ikke præcist, hvad der bliver min rolle, men jeg er meget fortrøstningsfuld og har stor ro i maven.



FO

TO

: M

IKK

EL

ØS

TE

RG

AA

RD

.

FO

TO

: M

IKK

EL

ØS

TE

RG

AA

RD

.


både i københavn og Esbjerg har man for nylig besluttet at lægge ansva-ret for kommunens samlede 10. klasser i ungdomsskolen, som dermed leder, planlægger og organiserer 10. klasse-tilbuddene. Begge steder mener man, at et udvidet tilbud er en del af løsningen, når unge skal hjælpes ind på en er-hvervsuddannelse.

- Netop udvikling af 10. klasse-tankerne, tror jeg, bliver en nødvendighed for de unge, der mangler karaktererne. Måske skal vi udvide mulighederne til eksempelvis en 10. klasse, hvor man kun tager afgangsprøve i dansk og ma-tematik. Det er nogle af de tanker, vi gør os, fortæller Anders Winther, som er skoleleder på Esbjerg Ungdomsskole.

Lærerne skal opdrages

I København har man skruet op for kapaciteten på 10. klasse på erhvervssko-lerne. Derudover planlægger man at udvide 10. klasse-tilbuddene med en masse skarpt afgrænsede 10. klasse-profiler for udsatte unge - blandt andet med hen-blik på, at de bagefter kan søge ind på en erhvervsuddannelse.

- De tilbud vil dog ikke være specifikt rettet mod erhvervsuddannelser, der vil stadig være et alment dannende sigte, hvorimod forsøg med sommer-kurser og EUD10 er for dem, der mere målrettet går efter en erhvervsuddan-nelse, forklarer Kim Brynaa, ungdomsskolechef på Københavns Kommunes Ungdomsskole.

Han oplever i det hele taget et stigende samarbejde på det kommunale om-råde og eud-området og er ikke i tvivl om, at det rent faktisk er lykkedes at tale erhvervsuddannelserne op.

- Vi kan se det både på søgningen og på den store samarbejdsvilje. Der er ved at komme strøm på kablerne mellem kommunerne, ungdomsskolen, 10. klasse og erhvervsuddannelserne, siger Kim Brynaa.

UNGDOMSSKOLEN:

Vi skal skrue på 10. klasse-knappenPalletten af 10. klasse-tilbud skal være større og mere differentieret, hvis man skal hjælpe unge til at nå de nye adgangskrav på erhvervsskolerne. Det er planen i Esbjerg og København.

AF

HE

IDI

KV

IST

GA

AR

D G

ÜT

TL

ER

SOMMERKURSER

Undervisningsministeriet har ud-valgt 15 kommuner, der i et toårigt forsøgsprojekt tilbyder sommerkur-ser til elever, der har afsluttet 9. el-ler 10. klasse i sommeren 2015 eller 2016, men som ikke har mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik, som det nu kræver for at komme ind på en erhvervsuddannelse.

De unge vil inden sommerkurset have været til optagelsesprøve på en er-hvervsskole. Mener skolen, at den unge er tæt på at opfylde adgangs-kravene og samtidig er motiveret, kan skolen tilbyde en optagelseskon-trakt. Her lover skolen optagelse, hvis den unge gennemfører sommerkurset og består en faglig optagelsesprøve i dansk og matematik, inden de begyn-der på grundforløbet.

Forsøget udbydes i Aalborg, Aarhus, Egedal, Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Høje-Taastrup, København, Lolland, Næstved, Odense, Vejle, Viborg og Sønderborg.

Kilde: uvm.dk


I ungdomsskolen har man været meget fokuseret på, at man skulle føre elever til afgangsprøve. Men Kim Brynaa mener, at man nu er på vej til et fokus på, hvad eleverne egentlig skal efter 10. klasse. Det medfører en ny opgave:

- Fra ledelsens side har vi faktisk påtaget os en opdragende rolle i forhold til lærerne. De er rundet af en gymnasie- og seminarietradition og har al-drig været på en erhvervsskole. Det vil vi godt ud-fordre lidt og gøre lærerne mere interesserede i eud-systemet. Det opgør går vi i gang med nu, for-tæller Kim Brynaa.

Tankerne er blandt andet at få repræsentanter fra erhvervsuddannelserne på besøg og fortælle om deres verden og tilbud, ligesom ungdomsskoleche-fen forventer, at der fremover vil være langt flere af ungdomsskolens elever, som kommer i praktik på en erhvervsskole.

I København skruer man altså både på det sam-lede udbud af 10. klasser og på lærernes viden om erhvervsuddannelserne. Derudover er man i øje-blikket i gang med en massiv lektiehjælpskampagne i forhold til de unge, som skal til prøve og oplever stor efterspørgsel. Tilbuddet er ikke et nyt initia-tiv, men i øjeblikket oplever man, at det især er ele-ver, som risikerer at få 02 eller derunder i dansk og matematik, som søger.

12 dage i Esbjerg

Ud over at man i Esbjerg som nævnt overtager an-svaret for kommunens samlede 10. klasse-tilbud, er ungdomsskolen også blevet valgt til at køre kom-munens sommerkurser. Esbjerg er en af 15 forsøgs-kommuner, som tilbyder særlige sommerkurser til unge, som er motiverede, men ikke helt har karak-tererne til en erhvervsuddannelse (se boks).

Kurserne bliver yderst komprimerede: 12 dage med intensiv undervisning i dansk og matematik – 60 lektioner i alt.

Hvordan kan I lære dem det på 12 dage, som de ikke kunnet lære på flere år i folkeskolen?

- Det tror vi også kun, vi kan, fordi det er de lavt-hængende frugter, som bare mangler det sidste nøk, som bliver visiteret. Vi skal ikke til at lære dem alt fra bunden, men vise dem, hvordan de kan bruge den viden, de allerede har, bedre og til prøven. Man vil næppe visitere elever, som ikke har en chance for at nå kravene på 12 dage, det giver ikke mening. De skal have hjælp i andre tilbud, for eksempel EUD10.

Hverken i landets største eller femtestørste kom-mune har man et bud på, hvor mange der vil komme til ungdomsskolen, når de løber panden mod de nye adgangskrav på erhvervsskolerne.

ER D

U K

LAR

?TRINE JAKOBSEN, 48 ÅRfaglærer på dyresporetRoskilde Tekniske Skole, Vilvorde

Hvad tænker du om reformen?- Jeg er overordnet positiv. Vi har lavet en ny uddannelse som hestemanager, og det har været spændende. Jeg er dog betæn-kelig ved, at de, som kommer direkte fra niende klasse og tit er skoletrætte, skal have mere skoleagtige fag som dansk og ma-tematik. De har typisk glædet sig til at lave noget praksisnært med dyr og planter.

Hvordan har lærerne forberedt sig?- Vi har nedsat grupper, som har arbejdet med fagene – også tværfagligt. Der er en gruppe for studiemiljø, et aktivitetsud-valg, som skal implementere idræt, et udvalg, som arbejder med praksisnær undervisning og tværfaglige koordinatorer. Næsten alle har været involveret, siden vi startede i januar.

Hvad har du gjort?- Jeg har været til møder i det faglige uddannelsesudvalg for jordbrug, og haft meget at gøre med uddannelsen til hestema-nager. Det har været godt, og vi har fået lov at komme med mas-ser af input.

Glæder du dig til noget ved reformen?- Til at uddannelsen som hestemanager begynder, og at vi får uddannet endnu bedre folk til hestebranchen, som også får job bagefter.

Hvad frygter du ved den?- Jeg frygter ikke noget, men jeg tror, det bliver en udfordring at motivere dem, som kommer fra niende klasse til de meget sko-leagtige grundfag.



FO

TO

: M

IKK

EL

ØS

TE

RG

AA

RD

.

TIL

DA

NS

KU

ND

ER

VIS

NIN

GE

N

Randager 90, 2620 Albertslund7020 2810, [email protected]

BEGYNDERSYSTEMER

Til modul 1 og 2 og ’Arbejds-markedsrettet Dansk’

DU3:På vej til dansk – trin for trinVidere mod dansk – trin for trin

DU2:Vi taler dansk 1Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING

DANSK TALESPROG

Alle bøger er velegnede ved klasseundervis-ning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde.

Læs mere på www.synope.dk

NYHED!


lærere og ledere har indtil videre mest sid-det på deres bagdel og forberedt sig på, hvordan eleverne på erhvervsuddannelserne fra næ-ste skoleår skal bevæge sig fysisk i tre kvar-ter om dagen. Noget af tiden har de dog sid-det på en cykelsadel.

På Campus Bornholm har lærerne delta-get i pædagogiske dage. Her blev de inspire-ret via aktive pauser, der blandt andet andet bød på en tur på mountainbike og en intro-duktion til et aktivitetsskab med materia-ler til bevægelse.

- Det er en stor reform med meget andet, der skal implementeres, så vi får det faglige på plads først, og så kommer bevægelsesdelen bagefter. Indtil videre har idrætsdelen været på inspirationsplanet, men i den kommende tid bliver vi mere konkrete i planlægningen, siger Jens Peter Koefoed, der er uddannelses-leder for håndværkeruddannelserne.

Skolen har dog besluttet at indkøbe mountainbikes, og Jens Peter Koefoed kan også fortælle, at skolens undervisere kom-mer til at stå for størstedelen af aktiviteterne, mens idrætslærere tager over cirka en gang om ugen. Han forventer, at ergonomi med løft og arbejdsstillinger kan blive en del af aktivi-teterne i håndværksfagene.

De bornholmske undervisere kommer ikke på efteruddannelse i bevægelse inden sommerferien.

- Det kommer, når vi er gået i gang. Det kommer ikke til at være store kurser, men snarere nogle nedslag, hvor eksterne aktø-

rer kommer og præsenterer nye aktiviteter, fortæller Jens Peter Koefoed.

Stor forskel på fagene

Roskilde Tekniske Skole har fået et lille for-spring ved at deltage i projektet Læring i Be-vægelse, der netop handler om at udvikle må-der at integrere bevægelse i undervisningen. I øjeblikket er arbejdsgrupper på tværs af af-delingerne blandt andet i gang med at disku-tere, hvordan skolen definerer bevægelse.

- Vi skal definere bevægelse bredt, for der er stor forskel på, hvilken bevægelse en smed og en af vores web-integratorelever har brug for. Vi laver ikke bevægelsesbånd, hvor alle skal have bevægelsesaktiviteter på samme tid, som nogle folkeskoler har gjort. Vi vil koble det til fagligheden, siger Tonie Asp, der er pædago-gisk udviklingschef.

Arbejdsgrupperne er i gang med at forbe-rede et inspirationskatalog til lærerne; det in-deholder alt fra små brain breaks (hjernepau-ser) til 45 minutters forløb og orienteringsløb på skolen. Aktiviteterne skal lærerne i de en-kelte afdelinger stå for, derfor vil skolen i den kommende tid have fokus på kompetenceud-vikling og på at dele de erfaringer med at in-tegrere bevægelse i undervisningen, som læ-rerne allerede har høstet.

Bevægelsen ind i undervisningen

På Syddansk Erhvervsskole bliver bevægelses-elementerne også differentieret, så de passer til den enkelte uddannelse og faciliteterne på

SKOLERNE VARMER ROLIGT OP TIL BEVÆGELSEErhvervsskolerne er i gang med at planlægge, hvordan eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen efter sommerferien. Indtid videre har lærerne snakket mere, end de har bevæget sig. Lærerne skal selv stå for de f leste aktiviteter, men der følger kun begrænset efteruddannelse med.

A F M I K K E L K A M P

Fakta om bevægelse

Eleverne på grundforløbene skal bevæge sig mindst 45 mi-nutter om dagen i gennemsnit, men det er op til skolerne at til-rettelægge undervisningen.

Bevægelsen kan

• være integreret i den almin-delige undervisning

• fungere som afbræk fra den øvrige undervisning

• være en del af valgfag.

Kilde: uvm.dk


Denne opgavebaserede grundbog forstærker læse- og skriveevnen hos unge og voksne.

Forskellige genrer og temaer tilgodeser kursisternes interesser og motiverer dem til at arbejde med stoffet.

• Indbygget NemLæs-visning • Mulighed for oplæsning med hjælpeprogrammer.

Henvender sig til obu, fvu, sprogskoler m.m.

Karen Lisbeth Jørgensen. Beth Dencker (red.)

75 interaktive opgaver | 75 opgaver | 18 primærtekster | 25 illustrationer

lmsm.systime.dk

lmsm.systime.dk

Udkommer sommeren 2015

iBog®


August 2015 vil en ny titel være klar til faget naturviden-skab på niveau G.

Kursistens arbejde med at udvikle kompetencer er omdrej-ningspunktet for læremidlet. Kort og klar tekst suppleres af videoer, illustrationer, opgaver, praktiske aktiviteter, quizzer, målskema og oplæg til portfolieopgaver.

Kursisten arbejder med ”Naturen i og omkring os” i temaerne: • Jordkloden • Vejr og klima • Kost og sundhed

• Kroppen • Himmelrummet • Fremtiden.

Læremidlet tilgodeser både holdtilrettelæggelser og mere fleksible tilrettelæggelser, hvor kursisten arbejder på egen hånd i en del af undervisningstiden. Der er også vejledning til kursisten om læring i et naturvidenskabeligt fag.

Liselotte Ryhding Pedersen og Bjarne Hendrichsen

Se priser og licenser på shop.systime.dk


den enkelte afdeling, oplyser kommunikati-onschef Lars Havelund.

- Vi kommer ikke til at bygge sports- og svømmehaller. Vi vil i højere grad se på, hvad der kan lade sig gøre på den enkelte adresse, siger han.

Som i Roskilde har nogle uddannelser alle-rede erfaringer med at integrere bevægelse i skolelivet. I Vejle har eleverne, der bor på sko-lehjemmet, for eksempel spillet ishockey, og elever har det seneste år kunne deltage i akti-viteter på en adventure-linje, der har været et supplement til den øvrige undervisning. Læ-rernes erfaringer indgår i planlægningen af, hvad der skal ske efter sommerferien, men det betyder ikke, at eleverne hver dag skal i skoven eller spille ishockey.

- Det bliver i høj grad bevægelseselemen-ter i forbindelse med undervisningen. Vi kan ikke tage væk hver uge, men nu skal det plan-lægges, og det vil blive ved med at udvikle sig. Der kan jo også komme gode ideer, når vi er godt i gang, siger Lars Havelund.

ER D

U K

LAR

?

KRISTIAN HØGEDAL, 37 ÅRfaglærer på tømreruddannelsenMercantec i Viborg

Hvad tænker du om reformen?- Samfundet synes, vi bliver færdiguddannet for sent. Så er det mær-keligt, man putter ekstra 20 uger ind på grundforløbet. Jeg var folke-skolelærer, før jeg blev uddannet tømrer, og mener, at folkeskolen bør have ansvaret for, at de unge kan det, de skal, når de starter på deres ungdomsuddannelse.

Hvordan har lærerne forberedt sig?- Der er arbejdsgrupper og hver måned et møde, hvor skolen informe-rer om det nye, der kommer. Ellers er vi mest blevet stillet i udsigt, at det første halve år skal bruges mere på at nedbringe overarbejde end at tænke fremad.

Hvad har du gjort?- Jeg er afventende, for jeg ved ikke, hvad min rolle bliver det første halve år. De, som plejer at komme på mit forløb 1.8, skal nu have 20 uger mere, før de når til mig. Jeg skal stadig undervise på hovedforløbet, men resten af tiden? Jeg har endnu ikke kunnet få svar på, om jeg skal gå hjemme og afspadsere, eller om jeg kan deltage i udviklingsarbejde.

Glæder du dig til noget ved reformen?- At vi måske får mere engagerede og afklarede elever. Og får mere tid til at undervise frem for at sidde og registrere.

Hvad frygter du ved den?- Om det vil virke efter hensigten, eller om man bare nedjusterer ka-rakterkravene i skolen, så vi får samme elevgruppe som før. Jeg tæn-ker også på, om vi kommer til at kede de folkeskoletrætte drenge halvt ihjel det første halve år. De længes bare efter at slå søm i – nu skal de have skoleagtige fag også hos os.



Formand Lærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.

Du kan også sende en mail via hjemmesiden

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

FO

TO

: H

EL

EN

E B

AG

GE

R.

FUP ELLER FAKTA - om ferie og fridage

1. Grundlovsdag er en halv helligdag, mens 24. december - juleaftensdag - er en hel helligdag

2. Ifølge ferieloven har man ret til seks ugers ferie om året.

3. Hvis man bliver syg under ferien, har man ret til erstatningsferie - dog ikke for de første fem feriedage, man er syg.

4. Man har ret at holde mindst tre ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september - uanset om man har optjent fuld ferie eller ej.

5. a. Efter den kommunale overenskomst kan den ansatte vælge at få udbetalt den sjette ferieuge i stedet for at afholde den. b. Efter den statslige overenskomst kan den ansatte vælge at få udbetalt de fem særlige feriefridage i stedet for at afholde dem.

svar:

1. fup. Både grundlovsdag og den 24. december er som hovedregel helt almindelige arbejdsdage, medmindre der lokalt er aftalt noget andet.

2. fup. Ifølge ferieloven har man ret til fem ugers ferie om året. Mange har dog længere ferie, men så er det, fordi det er aftalt i deres overenskomst. På det kommunale område har man fx seks ugers ferie, og på det statslige område har man fem ugers ferie plus fem særlige feriefridage.

3. fakta. En række betingelser skal dog være opfyldt. Først og fremmest skal man straks melde sig syg, for de fem første feriedage, som man ikke får erstatning for (karensdagene), tæller først fra den dag, hvor man har meldt sig syg. Desuden skal man selv sørge for og betale for dokumentati-on/lægeerklæring.

4. fakta. Arbejdsgiveren kan dog bestemme, hvornår ferien skal holdes, men skal så vidt muligt tage hensyn til den ansattes ønsker. Og så skal ferien varsles med mindst tre måneder.

5. fakta. a) Kommunalt ansatte skal inden 1. maj (dvs. inden ferieåret begynder) eller en anden dato, som lederen har fastsat, meddele, om den sjette ferieuge ønskes udbetalt eller afviklet. b) Statsligt ansatte kan frem til 1. januar i ferieåret bestemme, om de fem særlige feriefridage ønskes udbetalt eller afviklet. Efter 1. januar kan arbejdsgiveren bestemme, at feriefridagene skal afholdes.

Se svarene nedenfor og læs mere på side 53.

fup fakta

Annonce fundet i Den Blå Avis (dba.dk).

NUTIDS-R TIL SALG



Det gælder om at tackle konflikter defensivt (se s. 54).

NIE

LS B

O B

OJE

SE

N


Kulden var bidende, da et par hundrede medlemmer af Uddannelsesforbundet den 25. marts demonstrerede foran råd-huset i Odense. Men andre lærergruppers og fagforeningers opbakning til budska-bet Ingen undervisning uden overens-komst lunede.

Baggrunden for demonstrationen var Uddannelsesforbundet blokade mod det private firma UCplus, som for alvor for-søger at etablere sig på sprogcenterom-rådet. UCplus - som ejes af Arriva, der igen ejes af Deutsche Bahn - har alle-rede nogle sprogcentre rundt omkring i landet, men trods adskillige forsøg fra Uddannelsesforbundet har de ikke vil-let tegne overenskomst for lærerne. Der-for har Uddannelsesforbundet med støtte fra Danmarks Lærerforening og de øv-rige organisationer i Lærernes Central-organisation samt fra Dansk Magister-forening og Gymnasieskolernes Lærer-

forening iværksat en blokade mod UC-plus' sprogcentervirksomhed.

Problemet er nu blevet aktualiseret af, at Odense Kommune i forbindelse med en igangværende proces med at ud-licitere danskundervisningen på Fyn har inviteret UCplus til at byde på un-dervisningen.

Formanden for LO-Fyn, Helle Niel-sen, talte ved demonstrationen og sagde, at hun som byrådsmedlem vil arbejde for, at det under ingen omstændigheder bli-ver en sprogskole uden overenskomst, der vinder sprogundervisningen af de cirka 2500 kursister i kommunen. Og hun ”skammede” sig over, at hendes kom-mune, der ellers var gået forrest i kampen for sociale klausuler og kædeansvar over-hovedet kunne overveje denne løsning.

- Det er ikke godt nok, lød det med udråbstegn fra hende på scenen foran rådhuset i Flakhaven i Odense.

Også Uddannelsesforbundets formand var på scenen:

- Vores slogan i dag er Ingen under-visning uden overenskomst, men hvis vi erstatter ordet undervisning med ordet arbejde, så bliver det bare så tydeligt, hvad fagbevægelsen nu bliver nødt til at stå sammen om. Hvis vi går med til de her individuelle kontrakter, bliver der helt nye standarder for ansættelser her-hjemme. Det er ikke den måde, vi mener, man driver ordentlige arbejdspladser på i Danmark, sagde Hanne Pontoppidan.

Hun advarede også mod den ”dødsspi-ral” på priser, som udliciteringen af sprog-undervisningen generelt er ved at udvikle sig til – og som i sidste ende går ud over kursisterne og dermed integrationen. Det vil sige, at hver gang en kommune udlici-terer, er det laveste pris, man går efter og ikke kvaliteten:

- Men hvis vi skal tiltrække og fastholde kvalificerede sproglærere, er vi nødt til at sikre, at de fortsat er ansat på gode vil-kår, og at disse fortsætter, når nye udby-dere tager over. På den måde kan vi fort-sætte den viden og erfaring, som sprog-lærerne har. Derfor har overenskomst-forhold også meget at gøre med en god integration, sagde Hanne Pontoppidan.

Formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen, talte også og udtrykte Danmarks Lærerforenings opbakning.

INGEN UNDERVISNING UDEN OVERENSKOMSTFlere hundrede medlemmer af Uddannelsesforbundet demonstrerede for sprogcenterlæreres ret til overenskomst.

A F D O R T H E P L E C H I N G E R

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningOpgaver og idéoplæg

Tlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dkNU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG


KRONIK

KOLLEGIAL SUPERVISION HVORDAN MAN BLIVER LÆRER I EGET HUS – IGEN!A F A N N E K A R I N S M I DT , E R H V E RV S P S Y KO L O G , A U T. C A N D . PÆ D . P S Y C H O G

C AT H E R I N E L Ø N H O L DT , C A N D . M AG . , M L P, PÆ DAG O G I S K H F - L E D E R P Å T H Y - M O R S H F & V U C

lov 409 om lærernes arbejdstid stiller krav om en anderledes måde at arbejde på. De nye arbejdstidsbetingelser fordrer, at man som lærer er anderledes til rådighed i samarbejdet med eleverne, kollegerne, forældrene og med ledelsen. Samtidig stil-ler den nye skolereform og de gennemgri-bende tanker om inklusion nye krav til lærerrollen. Denne nye situation kalder på klare, relationsskabende og robuste autoriteter i lærergerningen. Denne kro-nik giver et konkret bud på, hvordan kol-legial supervision kan bidrage til at revi-talisere læreren og lærerjobbet i forhold til de nye vilkår.

Fælles afsæt i organisationen

I 2010, hvor arbejdet med at indfri 95 procent-målsætningen er på sit højeste, udtrykker både avu- og hf-lærerne på Thy-Mors Hf & VUC et stort behov for at få su-pervision på deres undervisning. De nye, unge kursisttyper, som i de år strømmer ind på VUC’erne er en faglig og pædago-gisk udfordring, hvor lærerne anser kol-legial supervision som en vigtig reflek-sionsmetode til at udvikle en undervis-ning, der kan imødegå de nye krav om at drage omsorg for kursisterne, samti-dig med at der stilles tydelige faglige og dannelsesmæssige krav i klasserum-met. I fastholdelsens navn er der fokus på klasserumskultur(er) og klasserums-ledelse og alligevel falder mange kursi-ster fra. Det slider på hele organisatio-nen – ikke kun hos lærerne, men også i administrationen, i studievejledningen, i teamene og i ledelsen. Således er der i hele

organisationen et ønske om et fælles ind-satsområde. På Thy-Mors Hf & VUC ser vi en tværgående gruppeindsats som sva-ret på tidens didaktiske udfordringer, hvor ønsket om højnelse af refleksionskompe-tencen står helt centralt hos alle medar-bejdergrupper.

Organisering af kollegial supervision

Pædagogisk Udvalg reagerer på denne udfordring og iværksætter – med ledel-sens klare støtte – et stort, treårigt pro-jekt med kollegial supervision som om-drejningspunkt. Projektets positive re-sultater beror på nogle væsentlige orga-nisatoriske grundtræk. Progression, stil-ladsering, tidsplan, pædagogisk ledelse, ekstern konsulent med speciale i kolle-gial supervision og en intern følgegruppe er væsentlige for udviklingen af den læ-rende organisation og består af tre faser:

En pilotfase, hvor tre grupper afprø-ver forskellige supervisionsværktøjer og evaluerer formativt sammen med følge-gruppen og den eksterne konsulent. Ud af pilotprojektets erfaring, ønsker og anbe-falinger udvikler konsulenten Den Nord-jyske Model.

År 2 nedsættes fem nye supervisions-grupper, som herefter evaluerer formativt deres arbejde med Den Nordjyske Model, og projektet justeres igen.

År 3 er året, hvor organisationen grad-vist skal implementere metoden uden eks-tern konsulent. Fire ressourcepersoner har hver en supervisionsgruppe, som de faciliterer og træner. Ud fra et mesterlæ-reprincip anvender de fire ressourceper-

soner de metoder, som de har lært af den eksterne konsulent i projektets to første leveår. Omkring 60 procent af medar-bejderne har indtil nu været med i pro-jektet, og der er et ønske om, at kollegial supervision fortsat skal være et tilbud til lærerne.

Arbejdet med kollegial supervision

– sådan greb vi det an

Hvad er kollegial supervision?Kollegial supervision er en aftalt struktu-reret samtale. I dette projekt går en obser-vation i klasserummet forud for den kol-legiale supervision. Den lærer, der ønsker supervision, definerer på forhånd, hvad han/hun ønsker at blive observeret på. Som støtte får deltagerne særlige styre-ark til dette arbejde.

Kick-off: En hel opstartsdag med alle deltagereKick-off-dagen er en opladning og invita-tion til projektet. Indholdet er at under-vise i kollegial supervision og at bygge den enkelte gruppe op i forhold til tillid og kontakt, formulering af forventninger til hinanden samt lave aftaler for samar-bejdet. Desuden formulerer den enkelte deltager sin udviklingsplan ud fra kon-sulentens rammesætning. Konsulenten gennemgår Den Nordjyske Model og træ-ner gennem øvelser deltagerne i denne. Den Nordjyske Model er en samtale i tre faser: 1) viden om og træning i at få kon-trakten med supervisanden på plads, 2) viden om og træning i at stille forskellige kategorier af spørgsmål og 3) afrunding,


opsummering og formulering af en reali-stisk og målrettet handleplan med super-visanden. Desuden arbejdes der på denne dag med forskellen mellem at observere, give feedback og supervisere.

Supervisionsgrupperne arbejder uden ekstern konsulent De enkelte supervisionsgrupper træner i at observere hinandens undervisning (parvis), at give feedback og efterfølgende at supervisere på dette i gruppen (på tre-fire deltagere) med de øvrige som reflek-terende team.

Arbejde i de enkelte grupper med ekstern konsulent – fire gangeFire gange efter kick-off mødes supervi-sionsgrupperne med konsulenten, hvor de træner i at supervisere efter observationer og i at give feedback. Der er både opfølg-ning på de enkeltes udviklingsplaner og gennemgående fokus på fælles temaer – eksempelvis de første fem minutter af en lektion, opbygning af klar og robust klas-serumskultur, håndtering af heterogene grupper, metodeudvikling, slippe kontrol-len og gå væk fra katederet, kursistakti-vering og så videre.

Pædagogisk døgn – hele organisationenVi tager ud af huset og videndeler om pro-jektet, giver gensidig inspiration, afprø-ver Den Nordjyske Model, afprøver rollen som interviewer, supervisand og obser-vatør. Deltagerne deler viden og erfarin-ger om udbytte og faldgruber ved kollegial supervision. Ideen er at udbrede kendska-bet til kollegial supervision – også til dem, der p.t. ikke deltager i projektet.

Resultater

På Thy-Mors Hf & VUC har vi ved afslut-ningen af projektets år 2 på et følgegrup-pemøde samlet deltagernes evalueringer af kollegial supervision. Vi har her identi-ficeret fire centrale områder, hvor oplevel-sen af kvalitet er steget markant:

Klasserummet De strukturerede samtaler giver et reflek-sionsrum til en lærer i forhold til håndte-ring af uforudsigelighed, øger forståelse for, hvad der kan være på spil i kursist-

gruppen og hjælper til at finde nye måder at starte timen op på. Når en lærer går ind i klasserummet, har han/hun en inten-deret lektionsplan hvad angår struktu-reringen og formidlingen af stoffet, sam-taler med kursister og opsamling på – og evt. evaluering af – læring. Ikke altid går det som planlagt. Det kræver ganske me-get på stående fod at skulle justere, æn-dre, tilpasse, improvisere. En lærer skal skabe og holde rum. De første fem minut-ter er afgørende for at få kursisterne tunet in på stoffet, på hinanden og på læreren – og dermed på resten af modulet. Mange af deltagerne har arbejdet med disse te-maer og sammen fundet måder at hånd-tere klasserummet på.

”Vi har i teamet fået styrket muligheden for at have fokus på klassens problem.”

”Man får en større forståelse for kursisters og kollegers oplevelser af deres situation.”

”Mere kvalificeret samarbejde om pro-blemstillinger.”

Den reflekterende praktikerDeltagerne er blevet bedre til at observere sig selv og vurdere, hvordan deres hand-linger virker i praksis, og til at kunne gribe ind og justere undervejs. Det er en meta-refleksion, der er en forudsætning for, at også kursisterne kan udvikle sig og der-med gennemføre deres uddannelsesforløb.

Den kollegiale supervision øger reflek-sionskompetencen. At få stillet inspire-rende spørgsmål til sine udfordringer er berigende. Dette projekt viser, at der er et stort potentiale i at dele dilemmaer via den systematiske refleksion – såvel før en undervisning, som observation i ti-men og efter undervisningen.

”De rammesatte samtaler er helt anderle-des end snakken på lærerværelset.”

”At stoppe op og bruge de redskaber, der er i dialogen, giver muligheder for afklaring og fordybelse. Det giver en slags ro at erkende, at man altid har nogle handlemuligheder.”

”Systematikken i metoden er god og betyder meget. Reducerer ensomheden, og den gi-

ver handlemuligheder og sparring. Super-visionen giver nye ideer og handlemulighe-der – ”posen går fra at være tom til at være fuld”. Blevet udfordret på vante tankesæt. Styrker den systematiske observation.”

”Dét, jeg lærer mine kursister i matematik – det gælder jo også mig selv! Den analyti-ske del af supervisionen er en vigtig pointe i den sammenhæng.”

Robusthed som individ – og som gruppe eller teamMange nævner, hvorledes supervisions-projektet har været med til at reducere en-somheden i lærergerningen. At dele van-skeligheder, tvivlsspørgsmål, dilemmaer, udfordringer, besværligheder, glæder og succeser på en klargørende, lærende og struktureret måde er grundlæggende for udvikling, udfoldelse, selvforståelse og ikke mindst øget pædagogisk handlekom-petence. At gøre det i en gruppe styrker robustheden betydeligt: Deltagerne kan spejle sig i hinandens problemstillinger. Den ensomhedsfølelse, der ofte forbindes med at opleve problemstillinger, reduce-res betydeligt ved at dele det i en gruppe på en systematisk og aftalt måde. Delta-gerne bliver vidner – og genstand – for hinandens identitetsudvikling.

”Samarbejdet med kollegerne giver et fællesskab. Man oplever andre sider af kollegerne. Det betyder noget at man de-ler nogle grundvilkår med kollegerne: at vide at det ikke kun er mig hjernen bræn-der sammen på og at vide at vi sammen har en nøgtern og professionel tilgang til udfordringerne.”

”Ift. fastholdelse er gevinsten noget helt andet end den daglige, praktiske problem-løsning – for hvad er team nemlig svaret på? Det, at vi giver os selv plads til at være ”i proces”, er meget vigtigt for et team. Det er to forskellige verdener!”

”Vi er mere tilfredse.” ”Vi er mere kvali-ficerede.” ”Vi er blevet meget mere struk-turerede.”

”Ser ens kolleger som mere vedkommende og kompetente.”


Lærer i eget hus – igen Som professionel bevæger man sig mel-lem flere modsatrettede tilstande og følel-ser: følelser som håb, glæde, frustration, vrede, ked-af-det-hed, skuffelse, sårbar-hed, utilstrækkelighed, lykke. Hvis man for eksempel oplever sig som inkompetent (midlertidigt) er det afgørende, at denne følelse ikke stagnerer. Den gode kollegi-ale supervisionssamtale kan være med til at analysere, nuancere, inspirere og give ny energi, således at man som professio-nel bevæger sig et nyt sted hen. Man bli-ver så at sige lærer i eget hus igen.

”Det er vigtigt at vide, hvor man kan gå hen med det der er svært. Man kan få hjælp til klargøring af tankerne.”

”Man får nye måder at tale sammen på og man bruger hinanden som støtte – stor gevinst.”

Projektets succes

Flere og mangfoldige faktorer har vist sig at være befordrende for projektets resultater: • Ønsket om at få og give kollegial super-

vision skal være medarbejderforankret (fx i MIO, Pædagogisk Udvalg og ledel-sen).

• Deltagelse i kollegial supervision er fri-villig.

• Der skal være en nysgerrighed over for kollegialt og gruppebaseret samarbejde omkring forandring af undervisnings-praksis.

• Aktørernes roller og forventninger til sig selv og hinanden skal italesættes.

• Der skal være plads til den kritiske stemme, når den er der.

• Evaluering af kollegial supervision skal være formativ, autentisk og ikke rituel.

• Projektet bør ledes af en gennemgå-ende person, der sikrer, at projektet le-ver i bedste velgående under og imel-lem den eksterne konsulents besøg.

• Den eksterne konsulent skal have vi-den om og stor erfaring med kollegial supervision i grupper i undervisnings-sammenhænge.

• Det er afgørende at potentielle faldgru-ber er afdækket og drøftet inden projek-tets start.

KRONIK

Forlaget AndricoMossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • [email protected] • www.andrico.dk

FA

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard:• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr.• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

• En differentieret engelsk grammatik (e-bog), enkeltlicens 89 kr., klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år.

Grammatikbogen som en læsebar PDF, hvor man med et enkelt klik skifter hurtigt til værktøjskassen.

• Øvebog (e-bog), enkeltlicens 79 kr., klasselicens: 495 kr for 6 måneder, 795 kr for 1 år, 1.695 kr for 3 år. I 2015-udgaven kan eleverne skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til læreren. (se mere på www.andrico.dk)

Priser ekskl. moms

ENGELSK: Stifinderen

- nu med skrivebar e-bog

NYHED!

Ønsker du fokus på udvikling af kollektive vejledningsformer? Modulet ”Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning” giver

dig kompetencer til at imødekomme de nye krav i lovgivningen.

Modulet kan indgå i diplomuddannelsen, du kan tage det som

enkeltfag eller det kan tilrettelægges som et skræddersyet forløb

for en gruppe af medarbejdere.

Vil du vide mere Læs mere om uddannelsen, se det aktuelle udbud af

moduler og tilmeld dig på via.dk/vejleder

Har du spørgsmål, så kontakt studievejleder Rita Buhl

på telefon 8755 1832 eller mail [email protected]

Vil du skabevejledning i verdensklasse?

Dit udbytteNyeste viden om vejledningsstrategier og – metoder.

Effektive redskaber og teknikker til vejledningssamtaler og

-aktiviteter.

Kompetencer i at anvende digitale medier i vejledningen.

Mulighed for specialisering i bestemte emner, fx, mentor-

skab, job og uddannelse i grundskolen, gruppevejledning

eller digitale medier.

Inspirerende netværk med andre vejledere fra forskellige

brancher.

Din profilDiplomuddannelsen er for dig, der arbejder med vejledning

af børn, unge eller voksne på fx en uddannelsesinstitution,

i et studievalgscenter, i Ungdommens Uddannelsesvejled-

ning, i et jobcenter, en a-kasse eller en faglig organisation.

Så er diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning noget for dig. Du er garanteret masser af ny viden, effektive redskaber og inspirerende metoder, der gør dig i stand til at udvikle din egen praksis og yde en mere målrettet og kvalificeret vejledning af børn, unge eller voksne.

Gør tanke til handlingVIA Videreuddannelse


SPROGSKOLE-MENTOR:

” DET ER FØRSTE GANG, JEG FØLER MIG VIGTIG I DANMARK”

A F D O R T H E P L E C H I N G E R - F OTO : H E L E N E B AG G E R


mentorordningen på sprogsko-len på VUC i Hobro er som et Kin-deræg. Her er også tale om hele tre vindere i én ordning: Dels den ny-ankomne kursist, der bliver mødt af en mentor – en erfaren med-kursist, som taler samme sprog. Dels kursist-mentoren, som selv lærer meget om sproget ved at lære fra sig. Og endelig sproglæreren, som får assistance og ikke mindst flere kursister med sig i undervisningen.

Ideen til kursistmentorer er faktisk så oplagt, enkel, gratis, men samtidig værdifuld, at sproglærer Anna Ejby Jørgensen, der sammen med kollegaen Lise Henriette Dolleris står for ordnin-gen på skolen, gerne vil udfolde og ud-brede den endnu mere her:

- Jeg synes, at mentorordningen kun har tilført noget godt til alle, siger hun.

Mentorordningen på Sprogskolen på VUC&hf Nordjylland i Hobro er en følge af samarbejdsprojektet BROEN om mentorer for tosprogede mellem voksenuddannelser i Sverige, Norge og Danmark. Ideen er, at mentorerne skal hjælpe med at tage imod helt nye kursister, som intet dansk kan, og som måske lige er landet i Danmark – og for eksempel i Mariagerfjord Kommune.

De har brug for at blive guidet i, hvor-dan det er at leve og gå i skole her, for-klarer Anna Ejby Jørgensen. Og her er det oplagt at bruge kursister med et stort personligt overskud, der er blevet så velbevandrede i det danske sprog og den danske kultur, at de kan lære fra sig.

I første omgang har man valgt syv fri-villige og ulønnede mentorer, og forelø-

big har en af dem fået godkendt mentor-rollen som praktikplads af kommunen. Men tanken er, at flere skal følge efter, fordi det er svært at finde de nødven-dige praktikpladser. Og der er ikke no-gen bedre læring end den, der sker, når man skal lære andre noget, som Anna Ejby Jørgensen siger.

Mentorer er ikke billig arbejdskraft

Tanja Mangor Petersen er enig. Hun har været lærer i dansk som andet-sprog i fire år, heraf de seneste måne-der på sprogskolen i Hobro, og var lidt skeptisk, før man gik i gang med ord-ningen: Ville den ikke bare komme til at betyde en mere besværlig og forvir-rende undervisning? Men i dag oplever hun udelukkende mentorerne på begyn-derholdene som en gevinst:

- Vi har løbende optag her, og det kan godt give uro i undervisningen, når der hele tiden kommer nye til. Med mentor-ordningen kan vi i højere grad opdele begynderhold med stor niveauspred-ning. Det er en stor hjælp, siger hun og forklarer, at hun lige har haft et meget stort hold, og derfor valgte at samle en gruppe af de mest danskkyndige, unge, syriske kursister i et særskilt lokale med en af mentorerne, Khaled. Sam-men med ham repeterede de noget af det, som hele klassen tidligere havde været igennem:

- Jeg var lidt nervøs for, om det hele ville gå op i hat og briller, men det gjorde det absolut ikke. Khaled har taget mine metoder til sig og undervist kursisterne ud fra dem. Der var god disciplin, og de fik lavet noget, siger hun.

Perwin fra Syrien hjælper andre nyankomne f lygtninge med sprog og kulturel indføring og bliver samtidig stærkere sprogligt selv. For første gang føler hun, at hun har værdi i Danmark. En ny mentorordning på Sprogskolen på VUC&hf Nordjylland i Hobro har perspektiv for alle de medvirkende – også lærerne og kommunen, der har godkendt den første mentor i ulønnet praktik.

Perwin Jamiel Omar

er 34 år og går på modul 2.6. Hun har boet på asylcentret i Brovst i 18 måneder, men i Hobro i cirka tre år med sin mand og tre børn på 12, 7 og 4 år. Hun tilhører det kur-diske mindretal i Syrien, som med et slag efter 1962 blev gjort statsløse uden adgang til sundheds- eller uddannelsessystemet. Derfor har Perwin kun gået fire år i sko-le, hvor hun dog har lært så meget arabisk, at hun kan hjælpe andre. Hun begyndte på danskuddannelse 1, men hoppede efter blot seks måneder tre moduler videre og går i dag på modul 2.6, hvor hun har rigeligt at se til.

Hvorfor blev du mentor?- Jeg husker, hvor svært det var ikke at for-stå eller kende til sproget. Da jeg første gang kom her, vidste jeg ikke engang, hvad hej be-tød. Da min lærer spurgte, hvad jeg hed, måt-te mine veninder fra Syrien sige: ”Du skal svare Perwin, Perwin”, og det gjorde jeg så. Mange af dem, jeg er mentor for, har det end-nu sværere, fordi de ikke har gået i skole før. Det er første gang, de holder på en blyant og skal skrive på linje, og alt er modsat her. På arabisk starter man fra højre mod venstre, siger Perwin Jamiel Omar:

- Men … jeg tror, det på dansk hedder at slå to fluer med et smæk? Når jeg er mentor, lytter jeg også til læreren, fordi der er mange ord, som jeg har glemt, så jeg lærer selv meget.

Du lærer dem også om kulturforskelle. Hvad er især anderledes her?- I skolerne i Syrien er det normalt, at læ-rerne slår. Også når du ikke forstår tinge-ne. Min ældste søn undrede sig over, at de danske lærere ikke slår, men jeg synes, det er dejligt, at man her taler stille og roligt om tingene. Så jeg siger al-Hamdullah (tak til Gud, red.) for, at vi er her.

- Kvinderne er også mere frie i Danmark. I min familie er det manden, der bestem-mer alting, men her i Danmark hjælper min mand mig. Det skulle hans mor lige have set …, siger Perwin Jamiel Omar grinende.

Bruger de andre kursister dig også følelses-mæssigt – betror de sig til dig?- Ja, vi snakker meget om situationen i Syri-en. De kan ikke læse eller skrive om det selv, og så spørger de mig. De siger, at de tænker på deres forældre i Syrien, hvordan de har det, hvad de spiser. Det er meget svært, og nogle gange bliver jeg nødt til at sige, at vi ikke kan tale om det hver gang. Jeg vil også gerne lære dansk, slappe af, lave lidt sport eller gå til fest og til bryllup. Jeg vil også gerne være lidt glad og ikke sidde og græ-de hele tiden.


Man fristes til at spørge, om de ikke risi-kerer at blive billig arbejdskraft?

- Det er vi meget bevidste om, at de ikke gør. Mentorerne har jo ikke opgaver, hvor de selv overtager undervisningen. Det her skal ses som en hjælp til nye kursister og

en mulighed for at lære mere som erfaren kursist. Det giver et selvtillidsboost for mentoren og har en kæmpe værdi.

Er det også en aflastning for jer?- Jeg ville jo nok lave de samme ting

uden mentorer, men der er noget under-visning, der ikke går tabt, når mentorerne er der og kan forklare de svage kursister tingene på deres eget modersmål. For ek-sempel har vi lige haft en sætning, der lød: Hvor mange dage om ugen går du i skole? Og den frase - om ugen - har de meget svært ved at forstå på arabisk, fordi de si-ger i ugen, forklarede Khaled mig. På den måde får jeg også en viden om, hvor små nuanceforskelle der skal til, før der op-står forvirring.

Der skal sættes grænser for opgaverne

Ordningen går dog også ud over under-visningen, hvor en mentor for eksempel kan hjælpe en kursist med at få meddelt kontoret, at han eller hun skal til tandlæ-gen. Den slags ville Tanja Mangor Peter-

sen og de andre lærere tidligere have ta-get sig af. Men det betyder også, at man på skolen hele tiden taler om, hvilke opgaver mentorer skal have, og hvilke grænser der skal sættes, så det ikke bliver et døgnar-bejde eller en personlig belastning for dem.

Den overvejelse har kursistmentor Perwin Jamiel Omar, som sætter sig hos os på lærerværelset, også måttet gøre sig. Hun er mentor for sin nabo, der som me-get ung mor til tre børn og relativt nyan-kommen har hårdt brug for hjælp til for eksempel lektier. Her har Anna Ejby Jør-gensen og de andre talt med Perwin om, hvordan hun sætter grænsen for hjælpen. Men også den del af mentorordningen ser ud til at være lykkedes.

- Det kan være svært for vores kursi-ster at tale om følelser. Men da jeg spurgte Perwin, hvordan det gik med at være mentor, svarede hun: ”Anna, det er første gang, jeg synes, jeg er vigtig i Danmark”. Og så tænkte jeg, at o.k. den her ordning er en succes.

Mentorordningen har kun tilført noget godt til alle, siger sproglærer Anna Ejby Jørgensen (tv.).

NYT SPÆNDENDE PROGRAMKORT REJSETID LAV PRIS & GOD KVALITET [email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

SPÆNDENDE PROGRAM International miljøorganisationEnergibunkeren Wilhelmsburg & Energieberg GeorgswerderLufthansa - AirbusHafencity - Speicherstadt BallinStadt og udvandrerhistorieSpion ubåden U434

HOTTEHAMBORGBÆREDYGTIG - MILJØVENLIG - FREMSYNET MODERNE - HISTORISK - INDUSTRIEL & MARITIM

Hamborg blev i 2011 udnævnt til europæisk miljøhovedstad pga. byens mange initiativer indenfor miljø og bæredygtighed. Byen har samtidig en spændende historie, en levende industri og stor maritim sektor. -Et oplagt skolerejsemål.

PRISER FRA KUN KR. 798,- HAMBORG med bus 3 dage/ 2 nætter fra kr. 798,-HAMBORG med tog 4 dage/ 3 nætter fra kr. 998,-

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen Lise S. Pedersen Kirsten Kallesøe

Annonce_Hamborg_marts15.indd 1 3/10/2015 12:46:30 PM


Khaled Omar Ramadan,

27 år, har været et par måneder i asylcentret i Brovst og boet et år og fire må-neder i Hobro med sin kone, som også går på skolen, og deres lille barn. Kha-led har gået 12 år i skole i Syrien, men tilhører den samme gruppe af kurdiske syrere som Perwin og har derfor ikke papir på det. Han er den første mentor, som har fået anerkendt mentordelen som praktik. Det vil sige, at han to dage om ugen er i ulønnet praktik på skolen, hvor han fungerer som mentor for de andre og tre dage om ugen selv får undervisning.

- Jeg elsker at lære grammatik, det var jeg også god til i den syriske skole. Jeg var her kun to måneder, før jeg bestod modul 2 – nu er jeg ved modul 4. Mine venner og kolleger her på skolen brugte mig i forvejen, fordi jeg kan forkla-re dem om grammatikken, og derfor har det været meget naturligt for mig at blive mentor. Jeg er glad for at være det, både fordi jeg kan hjælpe mig selv – jeg lærer mere dansk ved at lære det til andre – og hjælpe andre, som ikke kan skrive eller læse, forklarer Khaled Omar Ramadan og tilføjer, at den dan-ske grammatik er meget svær, men nu har han lært cirka 80 procent af den.

Khaled har helt klart også forstået de største forskelle mellem syrisk og dansk tilgang til at lære: Den danske lærer må ikke som den syriske slå, hvis man ikke lærer sproget.

- Her bestemmer du selv, om du vil lære dansk. Men samtidig er det nøglen: Hvis du ikke kan tale dansk, kan du heller ikke få arbejde. Så selv om du be-stemmer, skal du lære dansk, hvis du skal have en chance.

Hvad drømmer du om at arbejde med her? - Jeg vil gerne lære mere dansk. Og jeg vil gerne være lærer eller have et job, hvor jeg kan hjælpe andre, som jeg gør her – som tolk eller lignende. Men det virker… uoverskueligt? Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvordan jeg bliver det.

Grib idéen

Er du blevet inspireret til en lignende mentorordning hos jer? Så er her en række gode råd, som specialkon-sulent i mentorskab, Maria Marquard, har udviklet, og som både de lærere, der er tilknyttet ordningen, og men-torerne har været på kursus i på Sprogskolen i Hobro:

En mentor skal være en kursist,- som er meget positiv og motiveret- som vil hjælpe medmennesket- som har meget hjerte og omsorg- som har erfaring på ét eller flere områder

fx i dansk.

En mentors rolle skal afklares. Den er nemlig ikke den samme,- som en vens; grænserne skal være tydelige- som en terapeuts; der er grænser for personlig

involvering- som en studievejleders.

En mentor har brug for- hjælp fra skolen til eventuelle egne problemer- at blive klædt bedst muligt på- at forstå opgaven som mentor- at rammer, indhold og forventninger er tydelige- at blive opmærksom på grænser – egne såvel

som situationens- sin egen mentor, dvs. en lærer på skolen.

Jeg var lidt nervøs for, om det hele ville gå op i hat og briller. Men der var god disciplin, og de fik lavet noget, siger sproglærer Tanja Mangor Petersen - her sammen med Khaled Omar Ramadan (th.) og to andre kursister.

Arbejder du med 10. klasse på en erhvervsskole, eller skal du undervise på EUD10, så få et kig i vores nye interaktive webBøger til dansk, engelsk og matematik.

EUD10-webBøgerne er kendetegnet ved en erhvervstonet vinkel og høj differentieringsmulighed med tematiserede opgaver og aktiviteter, der peger mod hovedområder i den nye EUD-reform. Eleverne kan arbejde differentieret med forskellige mål, samtidig med at webBogen bruges til fælles formidling og dialog i klassen.

DANSK10 er klar og kan købes allerede nu. DANSK10 er godkendt til støtte fra puljen til indkøb af digitale læremidler fra Undervisningsministeriet. For gratis prøveadgang til DANSK10 i én måned, skriv til: [email protected].

MATEMATIK10 og ENGELSK10 er klar i august 2015, og du kan smugkigge gratis, mens de er under udarbejdelse ved at gå ind på MATEMATIK10.dk og ENGELSK10.dk. Disse materialer forventes også at blive godkendt til støtte fra puljen til indkøb af digitale læremidler fra Undervisningsministeriet.

De digitale læremidler sælges som licenser på en md., 3 mdr., 6 mdr. og 1 år pr. elev.

Læs mere om læremidlerne til EUD10 og 10. klasser på praxis.dk.

TIL EUD10 + 10. KLASSERDigitale læremidler – tonet mod erhvervsfagene

FÅ ET GRATIS KIG IND I DE DIGITALE OG INTERAKTIVE LÆREMIDLER

DANSK10.DK

MATEMATIK10.DK

ENGELSK10.DK

DANSK10 er allerede tilskudsberrettiget

Annonce til Uddannelsesbladet 210 x 270

Praxis.dk

Produktark DANSK10.DK - MATEMATIK10.DK - ENGELSK10.DK.indd 3 23-03-2015 13:58:28


FAGBØGER

SOCIALE MEDIER I SKOLE OG FRITIDAf Lotte Nyboe & Anette Grønning. Aka-demisk Forlag 2015. 152 s. 269 kr.

RUSLAND - politik, økonomi og samfundAf Peter Nedergaard. Columbus 2015. 142 s. 133 kr.

KS-BOGENAf Maria Madsen m.fl. Columbus 2015. 274 s. 133 kr.

DEN MOTIVERENDE SAMTALE. Prak-tisk håndbog til samtaler med ældreAf Barbro Holm Ivarsson & Liria Ortiz. Munksgaard 2015. 123 s. 150 kr.

INKLUSION - en guide til inkluderende praksis i skolenAf Kristina Rosenkrands Petersen. Hans Reitzels 2015. 135 s. 200 kr.

BYSOCIOLOGIAf Malte Warburg Sørensen & Mads Stra-rup. Systime 2015. 206 s. 196 kr. Også som iBog m/videoklip, opgaver mv.

FAGDIDAKTIK I HISTORIEAf Rune Christiansen & Heidi Eskelund Knudsen. Frydenlund 2015. 113 s. 169 kr.

OPLEVELSESØKONOMIAf Jan Halberg Madsen. Systime 2015. 158 s. 160 kr. Også som iBog m/videoer, cases mv.

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL KAMP-SPORTAf Annette Münch & Hanne Eide Ander-sen. Turbine 2015. 250 s. 349,95 kr.

SKØNLITTERATUR

DA NATTEN BLEV VÆK. BØRNEBOGAf Ane Bjørn. Turbine 2015. 249,95 kr.

VERDEN ER FULD AF SPØRGSMÅL - nogle kan man få svar på. BørnebogAf Kirsten Koch Jensen m.fl. Turbine 2015. 249,95 kr.

BIAN SHEN. UngdomsromanAf Torbjørn Øverland Amundsen. Turbi-ne 2015. 526 s. 299,95 kr.

Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommen-de numre af Uddannelsesbladet.

KLASSEKAMP FRA OVEN. Den danske samfundsmodel under presAf Lars Olsen m.fl. Gyldendal 2014. 200 s. 199,95 kr.

Journalisten Lars Olsen har i flere år påpe-get et stærkt foruroligende problem: I sam-fundets øverste lag bliver man rigere og isole-rer sig mere og mere fra samfundet bund. På bunden bliver man relativt fattigere og synes at sidde fast i en negativ spiral af ringe uddan-nelse, mager økonomi og ringe muligheder for at skabe et bedre liv.

Lars Olsen fremstår i dag som Socialdemo-kraternes kritiske samvittighed og har marke-ret sig som uorganiseret socialdemokrat i op-position til Socialdemokraterne. Han er også en af de ganske få samfundsdebattører, der ta-ler om klasse. Det klassebegreb, der udfoldes i denne debatbog, der er skrevet sammen med fire samfundsvidenskabelige forskere, er dog på ingen måde et samfundsomvæltende be-greb. Det handler snarere om at føre samfun-det tilbage til noget, det var en gang - en bedre tilstand, hvor klasserne var i tættere kontakt med hinanden.

Et grundlæggende problem, som bogen præsenterer, er, at afstandene i samfundet er på vej til at blive for store. Afstandene mel-lem de rige og de fattige, dem med uddannelse og dem uden, og dem med magt og dem uden magt. Det må der rettes op på, selv om det be-stemt ikke er nemt.

En af bogens vigtigste pointer er, at de til-tag, der har været sat i værk for at få de unge til at tage en uddannelse, mest har været til gavn for unge fra samfundets øverste klasser, hvil-ket dokumenteres med en interessant statistik.

En anden central pointe er, at man mener at kunne dokumentere, at social elendighed forstærkes, jo flere fra de underste klasser, der bringes sammen. Der dannes nedadgående so-ciale spiraler.

De løsninger, der går igennem hele bogen, er grundlæggende socialkonservative. Det hand-ler om at moderere klasseforskellene og vende tilbage til tidligere tilstande. Social mobilitet er nøgleordet. Det handler ikke om, at samfun-dets laveste klasser skal styrke deres positio-ner og status. Ikke ophæve klasserne eller tage magt og rigdom fra samfundets top. På den led fremstår de laveste klasser som nærmest ube-hjælpsomme. De kan intet i sig selv. Løsninger-ne handler kun om at forlade (under)klassen, eller at klassen kan blive mikset med personer fra andre klasser, så det hele ikke bliver så grelt.

Man kan være uenig eller enig; det er udfor-drende at læse noget, man selv ser helt anderle-

des på. Men det er ikke udfordrende, når argu-mentationen bliver slasket og beviserne uden tyngde. Lars Olsen og hans medskribenter skal have ros for at påpege væsentlige problemer. Men alt for mange steder i denne bog mang-ler dybden i argumentationen, og eksempler-ne virker for tilfældigt valgt. Det ærgrer mig.

Steen Gottlieb

BLÅ ØJNEAf Kirsten Wandahl. LIXI 2014. 80 s. 79,50 kr. Ebog 39,50 kr.

I Blå øjne får læseren en realistisk fortælling om både alvor og romantik. Her mødes "be-kymring, sorg og ensomhed med kærlighed og håb". Alment menneskelige følelser, som de fle-ste kender til. I Kirsten Wandahls historie gen-nemlever både børn og voksne stærke og vig-tige forandringer og formår at komme styrket ind i et nyt afsnit af livet.

Handlingen er enkelt bygget op omkring en kvinde og hendes halvstore dreng. Faderen er nyligt død. Familien har østeuropæiske rødder, hvilket ikke i sig selv er afgørende for hand-lingsforløbet. Det træder dog tydeligt frem og understreger moderens forvirring og uforstå-enhed i mødet med drengens skole.

Sproget er mundret og med et lixtal på 20. Forlagets bestræbelse er altså at udgive bø-ger, der tager den voksne læser alvorligt i ind-hold og problemstilling, og samtidig er rime-ligt let læselig.

Blå øjne imødekommer et stort behov for seriøst materiale til voksne med læseproble-mer. Uanset om forhindringen er kendskab til det danske sprog, uheldige erfaringer fra tidli-gere skolegang, eller der måske bare aldrig er sprunget en gnist, og interessen for at læse bø-ger ikke er blevet tændt.

Bogens tema gør den anvendelig til både selvstændig læsetræning og som inspirati-on for både diskussion og andet sprogligt ar-bejde: rollespil, essays, personlige beretnin-ger eller så.

Bedste anbefaling.Marianne Bindslev

DEN DRUKNEDE. UngdomsromanAf Kristoffer Jacob Andersen. Turbine 2014. 228 s. 249,95 kr.

Den druknede byder på alle ingredienser til en læseoplevelse fuld af spænding, gys og horror i ungdomshøjde, som pressemeddelelsen kal-der det: "Den fortæller effektfuldt og direkte til målgruppen og formår at udfolde et på en gang

Arbejder du med 10. klasse på en erhvervsskole, eller skal du undervise på EUD10, så få et kig i vores nye interaktive webBøger til dansk, engelsk og matematik.

EUD10-webBøgerne er kendetegnet ved en erhvervstonet vinkel og høj differentieringsmulighed med tematiserede opgaver og aktiviteter, der peger mod hovedområder i den nye EUD-reform. Eleverne kan arbejde differentieret med forskellige mål, samtidig med at webBogen bruges til fælles formidling og dialog i klassen.

DANSK10 er klar og kan købes allerede nu. DANSK10 er godkendt til støtte fra puljen til indkøb af digitale læremidler fra Undervisningsministeriet. For gratis prøveadgang til DANSK10 i én måned, skriv til: [email protected].

MATEMATIK10 og ENGELSK10 er klar i august 2015, og du kan smugkigge gratis, mens de er under udarbejdelse ved at gå ind på MATEMATIK10.dk og ENGELSK10.dk. Disse materialer forventes også at blive godkendt til støtte fra puljen til indkøb af digitale læremidler fra Undervisningsministeriet.

De digitale læremidler sælges som licenser på en md., 3 mdr., 6 mdr. og 1 år pr. elev.

Læs mere om læremidlerne til EUD10 og 10. klasser på praxis.dk.

TIL EUD10 + 10. KLASSERDigitale læremidler – tonet mod erhvervsfagene

FÅ ET GRATIS KIG IND I DE DIGITALE OG INTERAKTIVE LÆREMIDLER

DANSK10.DK

MATEMATIK10.DK

ENGELSK10.DK

DANSK10 er allerede tilskudsberrettiget

Annonce til Uddannelsesbladet 210 x 270

Praxis.dk

Produktark DANSK10.DK - MATEMATIK10.DK - ENGELSK10.DK.indd 3 23-03-2015 13:58:28

Få professionel sparring på dine kompetencer

og din jobsøgning. Det er gratis – også når du

er i arbejde. Meld dig ind i dag på ftf-a.dk

ring 70 13 13 12 eller SMS medlem til 1980

– så klarer vi alt det praktiske for dig.

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

ftfa_udd-bladet_210x270mm.indd 2 06/06/14 15.53


overnaturligt og troværdigt univers."I handlingen følger vi hovedpersonen Nik,

der flytter fra København til en - forventeligt kedelig - provinsby. Fra begyndelsen føler han sig alene med sin passion for horror-musik. Det understreges af, at far og søn flytter sam-men med faderens nye kæreste og dennes dat-ter. Datteren er jævnaldrende med Nik, men i hans øjne et håbløst dydsmønster med hang til klassisk musik og gode karakterer i skolen. Sce-nen er sat til både konflikter og følelsesmæssi-ge udfordringer for alle parter.

Den tilsyneladende alt for rolige provinsby viser sig imidlertid at gemme på masser af hor-ror, mystik og overtro. Det hele forbundet med et afsidesliggende kloster. Snart er Nik viklet ind i et spil på liv og død i tæt følgeskab med stedsøsteren Sofia.

Flettet ind i denne dramatiske ramme får læseren indblik i Nik og Sofias udviklingshi-storie. Hver for sig, sammen, i skolen, blandt venner og de voksne omkring dem. Fint, næn-somt og troværdigt fortalt.

Historien holder balancen med at fast-holde spændingen i horror-universet og så at være inden for fantasiens rækkevidde i en gy-serhistorie.

Sproget er let flydende og virker helt reali-stisk. Er man ung og til suspence i fritidslæs-ning, kan Den druknede anbefales.

Marianne Bindslev

LANGUAGE AND POWERAf Tine Vedel Eriksen. Columbus 2013. 160 s. 139 kr.

Kan man høre på en person, hvilken social klasse han eller hun tilhører? Dette og man-ge andre spændende emner berører denne på flere måder særdeles gode bog til undervis-ning i engelsk.

Bogen er en antologi primært til elever i an-det eller tredje år af en gymnasial uddannelse. På flere måder er den anderledes både i opbyg-ning og emnevalg end mange andre engelskbø-ger med følgende kapitler: den amerikanske drøm, identitet, race, det multikulturelle sam-fund - og med følgende temaer: køn og seksua-litet, race og etnicitet, socialklasse.

Samlet afspejler alle disse emner og tema-er på fineste vis de forskellige tendenser, som aktuelt præger litteraturen i de engelsktalen-de lande. Antologiens tekster er fra 00'erne og 10'erne plus enkelte ældre relevante litte-raturstykker.

Målet er bl.a. at få eleverne til at reflektere over egne holdninger til emnerne - og samtidig få eleverne til at tilegne sig nogle grundlæggen-

de begreber, som kan danne baggrund for arbej-det med øvrige tekster. Undervejs mærker man tydeligt forfatterens erfaring med undervis-ning: Bogen veksler markant mellem korte og lange tekster, mellem tekster og billeder - ofte suppleret med diverse grafiske figurer, som alle virker meget velvalgte og er sat pædagogisk ind på rette sted. Samtidig kan eleverne undervejs hente hjælp til svære engelske gloser i yderst relevante ordlister med danske gloser.

Bogen vil kunne bruges - helt eller delvist - i alle former for undervisning i engelsk på alle niveauer. Derfor vil den være relevant for eud, KVU, AMU, avu, hf og lignende.

Forfatteren skal roses for en veldispone-ret og grundigt gennemarbejdet bog med stor forskel i de udvalgte tekster. Det gør bogen yderst anvendelig for mange lærere med ele-ver med særdeles forskellige forudsætninger, idet de valgte tekststykker har meget stor for-skel i sværhedsgrad. Forlaget Columbus skal igen-igen have ros for en yderst relevant og nyttig bog til et fag, som ikke bare skal være turistgloser.

Og så til spørgsmålet om social klasse:Hvis man siger pardon og ikke sorry, toi-

let og ikke lavatory, serviette og ikke napkin, dinner (for måltidet midt på dagen) og ikke lunch, settee og ikke couch for sofa, lounge og ikke drawing ( = withdrawing ) room for dag-ligstue, sweet og ikke pudding for alle former for dessert osv., er det ifølge denne bog afgjort underklasse/arbejderklasse uden ordentlig ud-dannelse eller dannelse!

Så kan man jo tænke over det! Disse ek-sempler fra nutidens England indgår i de så-kaldte syv dødssynder - et overordentligt mor-somt kapitel i klassisk britisk dannelse = nor-mer for overklassen.

Bogen anbefales på det bedste, og jeg for-venter, at den købes til alle lærere med un-dervisning i det sprog, som mange tror, de be-hersker.

Ole Fournais

EKSPERIMENTERENDE BILLEDERAf Karin Munch & Rachel Zachariassen. Gyldendal 2014. 321 s. 299 kr.

Eksperimenterende billeder er en idébog, hvor der igennem forskellige emner vises eksempler fra billedkunstfagets mange lag og facetter. Bo-gens første del rummer vejledning i at lave et værksted, der danner det miljø, der sætter tan-ker og eksperimenter i gang.

Forfatterne har ladet sig inspirere af hver-dagen, dens genstande og miljøer og viser, hvor-dan deres form, funktion og historie fx kan bru-

ges i en designproces udført i en rumlig udgave.Eksperimenterende billeder er en smuk bog

i lækkert layout, skønt, mat, kraftigt papir og flotte fotos. Typografien er stor og indgår nær-mest som en billeddel i layoutet. Bogen er ord-knap, og nogle undervisere vil måske have be-hov for at finde uddybende forklaringer på nog-le af teknikkerne. Som eksempel fylder grafik-kens område fem sider, hvilket ikke er meget, men afspejler måske forfatternes indstilling til tingene; gå nu bare i gang!

Dejligt, at forfatterne starter med at indret-te et værksted og vægter at prioritere vigtighe-den af, at det er et godt og velfungerende sted, man skal skabe i.

Bogens forskellige kapitler rummer be-søg på kunstmuseer, i arkitektens verden og rundt på havnens område, hvor sanselighe-den kommer i spil. Emnerne, der gribes over, findes også i den tunge ende: krig, de syv døds-synder, skilsmisse og mobning. Det evigt ak-tuelle emne mobning og de klassiske opgaver som portrættet og parafrasen behandles med nye øjne – mobning bearbejdes via tredimen-sionelle opgaver.

Bogstaver og stempler, mønstre, graffiti og street art, collage og installationer er blot nog-le af de teknikker, man vil støde på ud over for-fatternes sunde indstilling til at gøre en dyd ud af fejltagelserne. Tableau vivant giver mulig-hed for indføring i elektronisk billedarbejde, og i den anden ende af mulighedernes land er der fokus på genbrug og brug af rester og over-skud fra andre arbejdsgange.

Jeg har ikke før set en i sig selv inspireren-de takkeliste, men det gør skam ingenting. En på mange måder inspirerende bog til både un-dervisere og andre kreative sjæle.

Ada Helene Kragh

POSTMODERNE FILMAf Per Helmer Hansen. Frydenlund 2014. 159 s. 199 kr.

Postmoderne film er guf for enhver filmelsker, der både ønsker den umiddelbare, nydelsesful-de oplevelse og også har mod på at berige den ved at grave et spadestik dybere i filmteorien. Uanset ønske er læseren hjulpet godt og for-standigt på vej af bogens forfatter.

Per Helmer Hansen arbejder som lektor i mediefag i gymnasiet og har desuden udgivet en lang række undervisningsbøger om film. Både den faglige og den pædagogiske tyngde gennemstrømmer også hele bogen. Det er et stort plus, at det er muligt at få solidt udbytte af behandlingen af bogens tema ud fra flere in-teresser og faglige forudsætninger.

Du vælger selv, om selvrisiko ved tyveriskade skal være den samme som på din kaskoforsikring. Du kan også købe en Førerulykkesforsikring til MC. Så får du mulighed for udbetaling af strakshjælp, hvis du er uheldig at brække fx en arm eller et ben i en MC-ulykke. Strakshjælp udbetales, selvom hele skaden ikke er endeligt færdigbehandlet.

Læs mere om forsikringen på tjm-forsikring.dk/mc eller kontakt din forsikringstillidsmand. Du kan også ringe og høre mere på 7033 2828.

VI HAR GJORT DETNEMT AT TEGNE ENFLEKSIBEL OG BILLIG MC-FORSIKRING

DU KAN

OGSÅ TEGNE

TRYG MC

VEJHJÆLP!


Bogens første del gennemgår den post-moderne films genretræk og præmisser. An-den del gennemgår seks film, hvor begreberne bliver anvendt i praksis. Det er så for eksem-pel en oplagt mulighed simpelthen at begyn-de med at se en eller flere af de nævnte film. De udvalgte film er: Pulp Fiction, Lola Rennt, The Truman Show, Idioterne, Mulholland Dri-ve og Inception.

Allerede i sit forord forbereder Per Helmer Hansen læseren på, at den postmoderne film sætter tilskueren på arbejde. "Postmoderne film er ikke for begyndere," skriver han. Og vi-dere: "Den tager ikke sin tilskuer

ved hånden og leder dem sikket gennem plottet og efterlader dem med en entydig slut-ning og et klart budskab på samme måde, som den rituelle film gør det."

I forlængelse af denne konstatering indle-des bogen med et kapitel om Klassisk drama-turgi og filmsproglige begreber. Det viser sig også at være meget nyttigt for det videre arbej-de med at forstå og få indsigt i den postmoder-ne films væsen og karakteristika.

I de følgende teoretiske kapitler sættes op-mærksomheden på flere af den generelle post-modernitets kendetegn: jeg-opløsningen, den fragmenterede handling, leg med genre og stil, den "uafsluttede" slutning, fravær af traditio-nel kronologi og årsagssammenhæng i hand-lingen. Så, jo, her bliver det klart og forståe-ligt, hvordan og hvorfor filmen stiller krav om tilskuerens opmærksomhed og engagement på en måde, som kan virke provokerende på nogle. Den er i hvert fald ny og forfriskende.

At provokere til nytænkning og nye måder at opleve filmens univers har været et frem-trædende aspekt i mange postmoderne film - tænk bare på de danske dogmefilm. Postmoder-ne film tilbyder både viden og værktøjer til for-ståelse for emnet. Som læser er det svært ikke at blive smittet og stimuleret af denne forfat-ters interesse for og fine formidling af et emne, som nok er kommet ind som et blivende kultu-relt fænomen.

Film skal ses i biografen, hed det engang. Skal dette materiale bruges på en uddannelse, må man håbe, at faciliteterne er i orden. Imid-lertid kan enhver lille eller stor filmklub eller studiekreds også have stor fornøjelse af det. Derfor et lille suk. Litteraturlister er jo en hjæl-pende hånd til læseren. Der kunne så i

denne bog også være lidt oplysninger om, hvor film kan være tilgængelige, når de ikke mere kan spores på Netflix eller den lokale ud-byder. Et ganske lille suk og det absolut eneste i denne anmelders begejstring for Per Helmer Hansens bog.

Marianne Bindslev

DET SKED MAN PÅ - om skidt, lokummer og kloakker gennem 1000 årAf Annemette Sørensen. CDR 2014. 95 s. 188 kr.

Hold dig for næsen og dyk med ned i den stin-kende og spændende historie om københavner-nes skidt, lokummer og kloakker gennem 1000 år. Her beskrives tiden før og efter kloakker og rensningsanlæg, så bliv bl.a. klogere på, hvad overbefolkning og mangel på rent vand bety-der for sundhed og levealder.

En skæg, underholdende og lærerig fagbog for børn fra 12 år om et emne, vi nok ikke taler så meget om, men som alle har erfaringer med.

Det sked man på er lokumslitteratur i or-dets bogstaveligste forstand. Et ikke uvæ-sentligt emne og noget alle kan tale med om, behandles sobert og informativt med mange flotte illustrationer i små overskuelige afsnit med afmålt tekst. Eleverne får indsigt i, hvor-dan forurenet vand har forvoldt skader histo-risk set - og i særdeleshed, hvordan forurenet vand opstår. Sygehistorierne fra koleraens tid er skræmmende læsning, men også de rå in-formationer om nutidens rotter giver en anel-se væmmelse.

Bogen er utroligt oplysende om både de hi-storiske problematikker med forurenet vand og dårlige kloakforhold, men også de nutidi-ge problemer med store regnmængder, klima-ændringer og kemikalieforurening behandles. Det hele afsluttes med en uddybende littera-turliste og fin billedoversigt. Jeg savner dog en tidslinje, der kunne give et overblik over, hvor-når hvad skete.

En lille pudsighed er ordvalget for vores ef-terladenskaber: tis, afføring og lort, men ingen pis? Er pis et fyord? Uden pis er det en fin og an-befalelsesværdig bog!

Ada Helene Kragh

SYGT SUND! Perspektiver på sundhed og samfundAf Rasmus Tranegaard Andersen & Jesper Engsted. Columbus 2014. 144 s. 129 kr.

Bogen Sygt sundt! er særdeles velegnet til at danne grundlag for at arbejde med spørgsmål om sygdom og sundhed i skolens samfundsfag eller tværfaglige forløb. Både form og indhold imødekommer gymnasialt niveau i forskellige sammenhænge, men kan absolut også inspirere og bruges direkte på både højere og lavere trin. Til unge og voksne med praktiske og teoreti-ske erfaringer fra flere hjørner af samfundet.

Forfatterne har taget udgangspunkt i det,

der virker både logisk og uomgængeligt, nem-lig at anskue sundhed fra flere perspektiver: økonomiske, sociologiske og politiske dimen-sioner. Disse dimensioner giver så et samlet billede af "den status og funktion, som sund-hedskulturen har fået i vores samfund" (iføl-ge pressemeddelelsen).

Kan sundhed være usundt? Kan man være sund, selv om man er syg? Hvad koster sund-hed? Det er nogle af de spørgsmål, som stilles i bogens syv kapitler. Men også andre mere pro-vokerende, som Hvad er sundhed? og Hvem er de sunde? får plads og behandles seriøst.

De filosofiske temaer som sundhedsbegre-bet og biomedicin forstået i et magtperspek-tiv belyses med anvendelse af filosofihistorien. Befriende nyt i undervisningssammenhæng til at analysere og blive klogere på sagen/temaet. Denne anmelders erfaring er, at teorien som of-test kommer til at flagre frit i stedet for som her til berigelse af problemet og emnet.

Hvert kapitel er krydret med få, men helt relevante data og statistikker fx over sammen-hæng mellem uddannelse og levealder. Der er også oplistning af centrale begreber og små tekster fra populærkultur om aktuelle kost-råd, personlige erfaringer med træning og an-det, som vil virke interessant og kunne sætte mangen en diskussion i gang.

Allerbedste anbefaling.Marianne Bindslev

USA NOWAf Annegrethe Rasmussen m.fl. Columbus 2014. 185 s. 169 kr.

USA betyder og fylder meget både kulturelt, lit-terært, politisk og i internationale sammenhæn-ge. Vi kan som privatpersoner eller professionelt - barn eller voksen - hade eller elske den ameri-kanske stormagt, men vi kan ikke undslå os USA's indflydelse på vores liv. Det kan i sig selv være be-grundelse nok for tilblivelsen af denne bog.

USA Now giver en solid introduktion til for-ståelse af amerikansk kultur, historie og sam-fundsforhold. Hele teksten er formuleret på engelsk, og hvor er det nærliggende og brug-bart til brug I sprogundervisning, yderligere læsning om emnet, diskussion og opgaveskriv-ning. Tak for det.

Bogen behandler fire temaer: 1. USA - a nati-on or an idea? 2. A democratic ideal or a demo-cracy in crisis. 3. A wealthy society, but a wel-fare state. 4. Identity formation and socializa-tion in the United States.

Læsere med interesse for amerikansk po-litik og samfund vil nikke genkendende til bo-gens tre forfatternavne, der alle borger for kva-


Skriv aldrig under på et billån uden at tale med

din bank førstTjek ÅOP (Årlig Omkostning i Procent),

når du sammenligner priser

Som medlem af Uddannelsesforbundet får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. For eksempel med et Bilkøbsbevis – et realistisk bud på, hvor meget du kan låne til en ny bil. Fordi vi kender din økonomi, er billånet skruet økonomisk fornuftigt sammen. Det betyder også, at du kan få pengene hurtigt udbetalt, når drømmebilen pludselig står der!

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger på ny bil.

Find guiden på lsb.dk/5gode

VIL DU HURTIGT VIDERE?

Ring: Ring 3378 1965 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/ufb og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjbr

o P

lads

9-1

1, 12

00

Køb

enha

vn K

, Cvr

.nr.

13 5

3 8

5 3

0. F

orbe

hold

for

try

kfej

l.

litet. På trods af, at de fleste danskere både di-rekte og indirekte modtager store mængder ny-heder, information og underholdning fra USA hver dag, har de færreste nok en dybere forstå-else af strukturerne i det amerikanske samfund - fx den tilsyneladende uendelige valgkamp og hele valgsystemet.

Fortalere og modstandere af sundhedsrefor-mer, et retssystem, som virker utrolig uforståe-ligt og fremmed for danskere. Raceuroligheder i en udgave, vi kun kender fra tv og film. Men selv-følgelig også den amerikanske drøm, musikken, fremdriften og troen på individets muligheder.

Under de fire nævnte overskrifter stifter vi bekendtskab med ideer, fakta og informationer i det moderne USA. Foruden en mindre glose-liste i margenen indeholder bogen flere pæda-gogiske set ups, der gør tekst og indhold over-skuelig. De er udformet, så læseren samtidig kan finde ideer til videre overvejelser og selv kan tjekke sin forståelse og viden.

USA Now er en yderst grundig, gedigen og inviterende undervisningsbog med et aktuelt emne. Anbefales til brug i skoleundervisnin-gen i både sprog og samfundsfag, Men absolut også - enkelte kapitler eller i helhed - i andre fora med kultur og samfund som tema.

Marianne Bindslev

ANGSTEN FOR OPDRAGELSEAf Per Bjørn Foros & Arne Johan Vetlesen. Klim 2014. 276 s. 299 kr.

Angsten for opdragelse er et modigt bidrag til debatten om voksenansvar og autoritet i op-dragelsen. Et ofte hørt argument er: Jamen, vi vil jo ikke tilbage til den sorte skole. Et fjende-billede, der så ikke bliver uddybet eller disku-teret nærmere. Men hvad er det så, "vi" - børn, voksne, pædagoger, politikere - ønsker, der skal komme ud af fagligt og personligt samvær i sko-le og hjem? Hvad bliver skolens formål omsat til i konkret praksis?

Forfatterne her kommer med bud på en ny pædagogisk praksis, hvor perspektivet forsky-des fra det psykologisk/personlige til et kultu-relt/samfundsetisk. Hvor "vi løfter blikket fra det nære og private og ud mod en verden (...) præget af kulturkonflikter og fælles værdier i forfald", som det står i pressemeddelelsen.

I løbet af de første kapitler af bogen bliver læseren konfronteret med det første af flere store spørgsmål. Hvorfor så bekymret? Der laves nedslag ved det faktum, at flere og mere og mere omfattende katastrofer er menne-skeskabte. Først og fremmest miljømæssige

og økonomiske. Alligevel har der hidtil været utilfredsstillende erfaringer med kampagner, folkeoplysning og appeller til borgernes bedre jeg og politiske ansvarlighed.

Uro er altså udgangspunkt for at stille det næste store spørgsmål: Hvad skal opdragel-sen handle om? Bogen præsenterer en række såkaldt bærende temaer, som bare skal indgå i opvæksten, diskuteres, vendes, drejes, bear-bejdes, formidles osv. men uden fastlagt slut-facit. Af bærende temaer kan nævnes: Økolo-gisk dannelse, erkendelse af grænser. Økono-misk dannelse, vækstens omkostninger, ar-bejde og velfærd, fordeling af goderne. Tekno-logisk dannelse, digitale medier. Politisk dan-nelse, frihed og kontrol, demokrati og deltagel-se. Rettigheder og pligter. Kulturel dannelse, kulturelle ytringer og kulturel selvrefleksion.

Tredje store del af bogen har overskriften Den vanskelige udøvelse efterfulgt af afsnit-tet om "mening og troværdighed". Her frem-fører de to forfattere både teori, personlige og faglige erfaringer og visionære udkast til et po-sitivt fremtidsbillede.

Autoritet, normoverførsel, troværdighed, ansvar, straf og mobning er nogle af de mange emner, som præsenteres med et fast og kær-ligt greb om læseren. Heldigvis for læseren har


Foros og Vetlesen nemlig tilsyneladende ingen problemer med modet til at stå frem og lade de-res synspunkter blive sat på prøve.

Yngre og ældre læsere kan fra hver deres po-sition nikke genkendende til både det fælles hi-storiske gods om de meget omtalte forandringer af disciplin, struktur, autoritetstro. De forskel-lige udgaver af engagement og mod i samvæ-ret omkring opdragelse og uddannelse er også hørt og beskrevet før. Det nye her er blandt an-det, at meninger, teorier og erfaringer samles, brydes og nogle gange vendes helt på hovedet. Og så bliver det spændende og provokerende.

Det er en sand fornøjelse at læse denne bogs seriøse og vigtige temaer. Hele teksten står klar, let forståelig og overskuelig. Det skal dog ikke forlede en til oppustet eller falsk optimisme. Der er absolut ingen store, spektakulære "ver-dens bedste"-udspil. Ingen af de forslag og sce-narier, som forfatterne opstiller virker nemme, men alle dog realistiske og frugtbare. Hvis mo-det og ikke mindst viljen er til stede.

Marianne Bindslev

DANMARKSHISTORIE MELLEM ERINDRING OG GLEMSELAf Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pe-dersen. Columbus 2014. 144 s. 129 kr.

Skolefaget historie har i lange perioder været et ugleset undervisningsfag. Specielt i de år, hvor fagets indhold i høj grad var udenadslære, de meget omtalte kongerækker og en del andet, som ikke har den store appel til børn og unge. Ingen af os kan dog undslå os historiens indfly-delse på vores liv. Som det siges i indledningen til denne bog: "Historien spiller en central rolle i skabelsen og opretholdelsen af menneskelige fællesskaber. Men hvad er det, vi som samfund vælger at huske, og hvad vælger vi at glemme? Hvilke begivenheder i fortiden er centrale for danskernes nationale identitet?"

Det er netop erindringshistorie, som forfat-terne Iversen og Pedersen har valgt som mate-riale for forskellige analysestrategier. Bogen præsenterer både teori og metode til at arbej-de med erindringshistorie. Der laves nedslag på tre velkendte begivenheder fra Danmarks-historien: Vikingetiden, 1864 og Besættelses-tiden. En vigtig pointe i erindringshistorien er så - som det også fremgår i flere sammenhæn-ge i bogens tekst - hvorfor vi husker lige præ-cis disse begivenheder. Hvad er det, vi mindes, debatterer, skriver om, hylder og fejrer? Hvor-dan indgår de i vores personlige og nationale selvforståelse og opfattelse af omverdenen? De særdeles voldsomme og blodige svenskekri-ge og englændernes bombardement af Køben-

havn er fx langt mindre kendte og folkeligt be-skrevet end tyskernes besættelse af Danmark i 1940 og Montgomerys triumftog ved befriel-sen fem år senere. Kan vi bruge tv-serien Ma-tador som troværdig kilde til at forstå vigtige politiske og kulturelle begivenheder i en be-stemt periode? Sådanne spørgsmål diskute-res i denne bog.

I en pædagogisk sammenhæng er opgaven introduktion til og træning i kritisk arbejde med kildemateriale til enhver historisk begi-venhed. Det opfylder denne bog på udmærket vis med diverse eksempler og inspiration til fle-re temaer. I en tid, hvor historiske begivenhe-der ofte præsenteres næsten før, de bliver hi-storie i traditionel forstand, er der god relevans i at skærpe sit modtagerapparat - hvad enten man er barn eller voksen, og hvad enten det er i fritid eller uddannelsessammenhæng. Her fungerer bogens indhold godt som øjenåbner.

Bog- og filmmarkedet er blevet godt fyldt op med historiske værker, som ikke altid har baggrund i den officielle historieskrivning. Det medvirker til at skabe en levende og kreativ for-midling uden for universiteter og læreanstal-ter. Senest for eksempel tv-filmen 1864, som da også medførte en del omtale, kritik og ros.

Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel henvender sig til skolens ældste klas-ser til og med gymnasiet. Den egner sig både til brug i undervisningen, til selstændigt arbejde med opgaver eller på studieture.

De tre begivenheder denne bog laver ned-slag ved, må på en eller anden måde være kendt eller hørt omtalt af langt de fleste danskere (især hvis de har gået i skole i otte-ti år). Det kunne have været ekstra spændende og inte-ressant at få præsenteret teori og metode an-vendt på helt anonymt eller ukendt stof. Lad derfor arbejdet ud fra denne bog være begyn-delsen til at tage fat på nyt og helt fremmed stof. Kun fantasi, interesse og arbejdsiver sæt-ter grænserne.

Marianne Bindslev

KULTUR- OG SAMFUNDSFAGSBOGENAf Jørgen Vestergård Jacobsen m.fl. Colum-bus 2014. 280 s. 129 kr.

Forfatternes ambition med denne bog er at dække alle de fællesfaglige mål og temaer in-den for KS-faget på hf. Den indeholder fire aktuelle og fællesfaglige temaer inden for hi-storie, samfundsfag og religion. De fire tema-er er Det gode samfund, Egypten - Kulturmø-der og konflikter, Indvandring og integration samt Menneskerettigheder og krigens regler - Danmark i krig.

Forfatterne præsenterer ikke nogen tydelig be-grundelse for valget af netop disse fire temaer. De indeholder dog helt sikkert alle stofmæng-de og aktualitet til interessant og tankevæk-kende arbejde på hf-niveau.

Det fremgår, at det er eksempler fra 2. ud-gave af Kultur- og samfundsfagsbogen - til stor undren for denne anmelder. Har det mon ikke været på tale at foretage et sprogligt eftersyn af bogens indhold? Hele teksten er formule-ret i et sjældent set klodset og læsefjendtligt dansk. De mange parenteser, fodnoter, ophob-ninger af bisætninger og helt uvedkommende bemærkninger forkludrer meningen og her-med forståelsen. Det sætter både elever og læ-rere på et kæmpe arbejde med at sortere stoffet.

Dertil kommer en hel del uunderbyggede påstande som "hollænderne var en slags prote-stanter" (s. 155) eller "Anden verdenskrig med-førte store strømme af flygtninge, som især var tabernes (Tysklands) pris" (s. 151). Der er rig-tig mange lignende eksempler.

Kultur- og samfundsfag må i sagens natur indeholde en pæn del diskussion og hverdags-betragtninger - vel at mærke i den reale under-visningstid. Men i det faglige materiale er det for letkøbt og uden for de faglige rammer at ci-tere og postulere som fx her i afsnittet om år-sager til migration (s. 150): "Push-faktorer kan være store og voldsomme kræfter så som na-turkatastrofer, krige og politisk forfølgelse el-ler mere "dagligdags" faktorer så som fattig-dom, arbejdsløshed, dårligt sundhedssystem, dårlige boliger eller manglende religionsfri-hed". En temmelig koket omtale af levevilkå-rene for mange mennesker.

Forfatternes personlige tilkendegivelser står og "stritter" lidt i teksten, fx "Vælgerne er jo fornuftige folk, så de vil vælge de ledere, der er bedst. Skulle det vise sig, at lovgiverne alli-gevel laver noget galt, skal man bare lade være med at vælge dem næste gang." (s. 17).

Skulle det være en præsentation af valgret-ten, selve demokratiets kerne? I en knap 300 sider lang tekst vil mindre stavefejl og sprog-blomster eller svipsere i argumentationen na-turligvis kunne undslippe enhver korrektur-læser og redaktør, men i denne bog om kultur og samfundsfag overskygger de desværre den gode hensigt, som ligger bag enhver bogudgi-velse. Så denne anmelders anbefaling er først og fremmest til forfatterne: Det er en ommer.

To stjerner til bogens hjemmeside, der fo-kuserer på det metodiske. Her er det muligt at træne de kompetencer, som de faglige mål i kul-tur- og samfundsfag beskriver. Der er model og forslag til formulering af synopsis til brug ved eksamen.

Marianne Bindslev


Lone PoulsenLærer og pædagogisk konsulent

Efter få måneders sygdom afgik Lone Poulsen ved døden fredag den 13. marts 2015 kun 61 år gammel.

Lone var en markant personlighed inden for området dansk som andetsprog for voksne ud-lændinge. Hun virkede som underviser, lærebogs-forfatter, pædagogisk konsulent og udvikler af nye undervisningsformer og -metoder, ikke mindst med brugen af it, herunder Fronter, samt på alfa-betiseringsområdet. Hun var kendt som en vel-lidt underviser på lærerkurser og oplægsholder på konferencer.

Lone Poulsen har i mere end tre årtier sat sine tydelige pædagogiske spor som ansat ved AOF Hovedstaden, konsulent i Københavns Kommu-ne, Ishøj Sprogcenter og senest VoksenUddan-nelsescenter Frederiksberg. Her udførte hun en stor indsats som lærer, ansvarlig for de afslutten-de prøver og pædagogisk konsulent.

Vi kendte alle Lone som en dygtig medarbej-der, en altid venlig, hjælpsom, positiv og empatisk person og kollega. Hun var respekteret og elsket af alle sine kolleger og kursister. Vi vil savne Lone. Hun og hendes gerning vil blive husket i mange år.

Æret være hendes minde.

Birgit Kjeldgaard, Torben Nielsen og Lotte Darre

John Benediktsontidligere formand for DPLTR på Korsør Produktionshøjskole

Det var med chok, at vi modtog meddelelsen om, at John Benediktson var død lørdag den 21. marts 2015.

John var lige gået på pension efter 30 års ansættelse på Korsør Produktionshøjskole. Han havde nu sat sig nye mål, og et af dem var at komme ned at gå på Camino'en. John døde på en gå-tur, da han sammen med en gruppe venner forberedte sig på caminoturen.

John blev ansat i Korsør som produktionsskolelærer i 1984 og har i næsten alle årerne væ-ret tillidsmand på Korsør Produktionshøjskole. Helt tilbage fra slutningen af firserne og frem til 1996 var John formand for DPL, Danske Produktionsskolers Lærerforening. John var for-mand i en brydningstid for skoleformen. Pionerånden var ved at lægge sig, og med John som formand fik DPL en tydelig profil som en fagforening, der arbejder for en fælles organisering og kollektiv overenskomst for lærere og ledere.

I disse dage er der hundredvis - hovedsagligt gamle elever - som er inde på Korsør Produk-tionshøjskoles Facebook-side og fortælle om ”Johnsson”, og hvad han har betydet for dem. Så-dan har John sat sig sine spor i hele skoleformen og blandt de tillidsvalgte. John kunne banke i bordet og holde fast på en aftale, når det var nødvendigt, men det, der fylder mest, er mindet om et rigtig rart og ordentligt menneske … en god kammerat!

Vores varmeste tanker går til familien.Æret være Johns minde.

Hanne Pontoppidanformand for Uddannelsesforbundet

Per Ullner Nielsenformand for produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet

MINDEORD

Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tydeteater på Broadway?Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønskerog behov og er med jer under hele processen - fra idé til den vel-overståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikreren god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

fra kun kr.

pr. pers. i en gruppe

Få en udbytterig studierejse

5.595New York i 7 dage Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

RejsekonsulentCarsten Banke Hansen”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”Kontakt: 86 20 77 80 | [email protected]

Andre eksempler på studierejser m/fly

70 20 19 15 www.jr.dk

Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995London, 6 dage fra kun kr. 1.995

Studierejsertil hele verden

NR_02_Uddannelsesbladet_178x111mm.indd 1 22-01-2015 10:24:45


KURSER, MØDER MV.

VUC lokalklub Nordjylland

Generalforsamling

Tid: Torsdag den 16. april 2015 kl. 16.30Sted: På Sporet 8, Aalborg

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen - kl. 17.15 - vil VUC-læ-rernes sektionsformand Lotte Klein og konsulent Torben Thilsted fra Uddannelsesforbundet fortæl-le om VUC-sektiones arbejde og indsatsområder og ikke mindst OK-2015.

Efter generalforsamling og foredrag bliver der budt på mad - dog kun efter forudgående tilmelding til [email protected]

På bestyrelsens vegneGrethe Thuesen

Lærere i dansk som andetsprog, Region Midt

Generalforsamling Tid: Tirsdag den 14. april 2015 kl. 14.30 - 16.00Sted: Hotel Eyde, Torvet, 7400 Herning

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Helle Wiedenbeinformand

Folkeoplysere og daghøjskolelærere

Fyraftensmøde

Mød Jesper Skjødt fra Lærernes a-kasse og jeres nye formand for Sektionen for ansatte ved oplysningsfor-bund og daghøjskolelærere i Uddannelsesforbundet, Kirsten Christensen.

Jesper Skjødt vil fortælle, hvad din a-kasse kan gøre for dig. Har du fx råd til at gå på efterløn, og hvornår kan du? Hvad sker der, hvis du går ned i tid eller bliver ledig? Osv. Du er velkommen til at stille spørgsmål.

Tid: Torsdag den 11. juni 2015 kl. 15.30-17.00Sted: Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København STilmelding: Senest mandag den 18. maj 2015 tilBirte Jacobsen, 2146 2301, [email protected] eller Ulla Thostrup, 2095 8515, [email protected]

Der vil være lidt frugt og snacks samt vand.

DTL Seniorer

Skolebesøg

Forårets skolebesøg for dig og din ledsager

Tid: Onsdag den 6. maj 2015 kl. 10.00Sted: Skjern Tekniske Skole, Skolebyen 5, 6900 Skjern

Program:10.00 Velkomst, kaffe m. brød 10.30 Rundvisning på skolen12.30 Frokost og afslutning med mulighed for spørgsmål og svar

Tilmelding: Senest lørdag den 25. april til Ole Schmidt, 6199 2336, [email protected]

Ole Schmidt/Bent Ousted

DTL Seniorer

Generalforsamling

Tid: 30. juni, 1. og 2. juli 2015 (uge 27)Sted: ZBC Zealand Business College i Ringsted

Alle får besked pr. brev først i maj.

Bestyrelsen

1. maj med Uddannelsesforbundet

Flere steder i landet er Uddannelsesforbundet med i 1. maj-arrangementer.

KøbenhavnKl. 09.30-11.30: Uddannelsesforbundet inviterer medlemmer og deres familier til morgenmøde og morgenkaffe i Uddannelsesforbundets kantine, Nørre Farimags-gade 15, København K.

Kl. 12.00-17.00: ”Undervisernes 1. maj” i Fælledparken arrangeret af DLF, FSL, GL og Uddannelsesforbundet. I undervisernes telt taler Uddannelsesforbundets for-mand Hanne Pontoppidan og de øvrige forbunds formænd. Desuden vil der være musik, gøgl og underholdning ved bl.a. Anne Marie Helger.

Nærmere program for begge arrangementer blive lagt på uddannelsesforbundet.dk

AarhusUddannelsesforbundet deltager i "Fælles Faglig 1. maj" sammen med øvrige orga-nisationer i FTF og LO m.fl.Kl. 12.00: Demonstration på RådhuspladsenKl. 13.30: Optog til TangkrogenKl. 14.00: Arrangement i Tangkrogen med taler, musik, boder, ungdoms- og uddan-nelsestelt, ældrehjørne, børneland, rød plads samt freds- og solidaritetsscene.


STILLING

Sprogcenter Midt er en veldrevet selvejende institution, som arbejder uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. Vi har sprogcentre i Horsens, Silkeborg, Skanderborg og Odder. Med mere end 100 medarbejdere er det vores mål at være blandt landets førende både inden for pædagogisk udvikling og professionsrettet danskundervisning. Vi har udviklet curricula til alle danskuddan-nelsernes moduler og arbejder konsekvent efter disse. Derudover arbejder vi på, at principperne for Målstyret og Synlig Læring kommer til at udgøre en fælles pædagogisk platform.

Vi søger lærere på fuld tid eller deltid – til alle tre danskuddannelser, men især DU1– til undervisning dag, aften og lørdag– til vikararbejde

Du har – ’uddannelsen til underviser i DsA for voksne’ eller vil påbegynde den asap– erfaring med og/eller lyst til at undervise på især DU1 og DU2– lyst til at undervise efter curriculum og principperne for synlig læring – en reflekterende og udviklende tilgang til din egen undervisningspraksis– lyst til videndeling og til at arbejde i selvstyrende teams– lyst til at arbejde i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø– en fleksibel indstilling til arbejdstid (vi underviser dag, aften og

lørdag) og er mobil

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Dit arbejdssted er på én eller flere af vore fire afdelinger.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgning til souschef Line Thingholm på [email protected]

Tjek os ud på www.sprogcentermidt.dk

SPROGCENTER MIDTsøger lærere


Af Hanne Sylvest & Christina Bohmann, konsulenter i Uddannelsesforbundet

SOMMERFERIE, RESTFERIE OG GRUNDLOVSDAGnu er det snart ferietid, men hvordan er det lige med feriereglerne?

Du har som udgangspunkt ret til at holde fem ugers ferie om året uanset an-ciennitet og beskæftigelsesgrad. Din ret til at holde ferie kan være reguleret en-ten af ferieloven eller af den statslige el-ler kommunale ferieaftale afhængig af, hvor du er ansat.

Du optjener ferie i kalenderåret og af-holder ferien i det følgende ferieår, der lø-ber fra den 1. maj til 30. april. Det gælder også, selv om du er ansat på deltid.

Sommerferieperioden

Sommerferieperioden løber fra den 1. maj til den 30. september; her har du ret til at holde mindst tre ugers ferie i sammenhæng. Denne ferie kaldes også hovedferien. Fe-rie planlagt uden for denne periode kal-des restferie (de resterende to ferieuger).

Du har altså ret til at holde ferie i fem uger, selv om du ikke har optjent ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Din arbejdsgiver kan bestemme, hvor-når du holder ferie. Der skal dog så vidt muligt tages hensyn til dine ønsker om tidspunktet for feriens afholdelse. Din arbejdsgiver skal varsle din sommerfe-rie/hovedferien med mindst tre måne-der, før din ferie holdes. Ændring af alle-rede varslet ferie kan kun ske under gan-ske særlige omstændigheder.

Hvis din arbejdsplads har ferielukket i sommerferien, kan din arbejdsgiver be-slutte, at du skal holde ferie i denne peri-ode. Det skal dog varsles i god tid.

Ferie, løn og feriegodtgørelse

Hvis du er månedslønnet og har været ansat i hele det forudgående kalenderår hos din nuværende arbejdsgiver, så har du ret til at holde ferie med løn. Har du været ansat i en del af kalenderåret, kan du som udgangspunkt holde ferie med fe-riegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgi-ver eller med feriedagpenge, hvis du har været ledig.

Sygdom i ferien

Hvis du har optjent fuld ferie (25 dage) og

bliver syg under ferien, har du ret til er-statningsferie efter den femte feriedag. Der er en række betingelser for, at du kan få erstatningsferie.

Kravene til sygemelding er de samme som i øvrigt gælder for dit ansættelsesfor-hold. Du skal sygemelde dig på din første sygedag, selv om du er på ferie. Sygemel-der du dig først på tredjedagen, så tæller de fem sygedage derfra, og du kan først få ret til erstatningsferie efter otte syge-dage. Er du syg i flere ferieperioder tælles karensdagene sammen i hele ferieåret.

Endvidere skal du for egen regning indhente lægelig dokumentation for selve sygdommen og varigheden. I ud-landet kan dokumentationen være en sy-gehusjournal eller en erklæring med alle de oplysninger, som svarer til en dansk lægeerklæring.

Hvis du bliver rask i ferien, kan du vælge at holde den resterende del af ferien eller vende tilbage til dit arbejde. Den erstat-ningsferie, sygdommen eventuelt har ud-løst, kan ikke holdes i forlængelse af din oprindelige ferie, medmindre din arbejds-giver har give udtrykkeligt tilsagn om det.

Sjette ferieuge eller

fem særlige feriefridage

Som månedslønnet er du også omfattet af reglerne om den sjette ferieuge (for kom-munalt ansatte) eller de fem særlige fe-riefridage (for dem, der følger den stats-lige ferieaftale).

I den nye overenskomst på det kom-munale område er særreglen om indreg-ning af sjette ferieuge i årsnormen bort-faldet fra ferieåret 2015/2016.

Konsekvensen er her, at hvis læreren vælger at holde den sjette ferieuge, kan det ske som hele dage og efter den ansat-tes ønske, medmindre arbejdets udfø-relse hindrer dette.

Senest den 1. maj skal læreren med-dele, om den sjette ferieuge ønskes ud-betalt eller afviklet, medmindre lederen har fastsat en anden dato.

På de øvrige overenskomstområder er reglerne om optjening og afvikling af de særlige feriefridage uændrede.

Grundlovsdag

Grundlovsdag falder i år på en fredag. Det er som hovedregel en helt almindelig ar-bejdsdag, medmindre der lokalt er aftalt noget andet. Det kan eventuelt fremgå af personalepolitikken eller af en lokal af-tale, men spørg din tillidsrepræsentant eller din nærmeste leder om, hvordan du skal forholde dig.

Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade over for UCplus' sprog-centervirksomhed i forlængelse af gen-tagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på at opnå overenskomstdækning med UCplus. Blokaden omfatter samtlige medlem-mer af LC's medlemsorganisationer - herunder Uddannelsesforbundet - og indebærer, at intet medlem må søge el-ler lade sig ansætte i stillinger ved UC-plus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014. Det samme gælder for Dansk Magi-sterforening og GL, som har iværksat sympatiblokader.

BLOKADE MOD UCPLUS' SPROG-CENTERVIRKSOMHED

BLOKADE MOD QEQQATA

AKADEMI I GRØNLAND

Lærernes Centralorganisation (LC) - og dermed Uddannelsesforbundet - har iværksat sympatiblokade mod Qeqqata i Grønland. Det er den grønlandske lærer-forening IMAK, der har opfordret alle læ-rerorganisationer i Nordiske Lærerorga-nisationers Samråd (NLS) til at deltage. IMAK har forgæves forsøgt at få Qeqqa-ta Akademi til at indgå en overenskomst, men siden december 2014 har akademiet ikke reageret på henvendelser fra IMAK. Sympatiblokaden betyder, at intet med-lem af Uddannelsesforbundet eller andre LC-organisationer må søge eller lade sig ansætte i stillinger hos Qeqqata Akademi.


TAG ANSVAR, LÆRER!

Bo Hejlskov Elvén

er psykolog og har i 15 år arbejdet med, hvordan man takler problemskabende adfærd. Han har skrevet flere bøger og holder kurser og foredrag. Du kan læse mere på hans hjemmeside: hejlskov.se


Hvad går metoden ud på?- Det er en måde at tænke ikke-konfron-terende på. Udgangspunktet har været at udvikle en pædagogik, som mindsker bru-gen af magt. Den baserer sig på to enkle grundprincipper: ansvar og kontrol. Vi skal lægge ansvaret det rigtige sted, nem-lig hos personalet. Ikke hos den unge. Det er personalet, der har forudsætningerne og får løn for opgaven. Den unge har ikke de forudsætninger. Personen, vi arbejder med, skal have kontrollen over sig selv – det er ikke os, der skal kontrollere personen.

Hvad kan metoden?- Den kan mindske problemadfærd vold-somt. Den kan fjerne magtanvendelser og skabe forudsætning for udvikling. Det er ikke en behandlingsmetode, for her skruer vi på miljøet frem for at ændre på personen. Metoden kan også skabe et bedre arbejds-miljø for de ansatte, der har konflikter med de unge, og den kan skabe en ramme, hvor de bedre kan lære. Og så kræver den egentlig ikke andet af de ansatte, end at de har en professionel tilgang til deres ar-bejde. De skal blive bevidst om, hvornår de begynder at gøre noget, de ikke er ud-dannet i. Hvornår handler de i stedet på rygraden? Det drejer sig om at handle pro-fessionelt, når nogen siger "FUCK DIG!", frem for at handle automatisk.

Der findes ikke stædige, umotiverede og kravafvisende unge; der findes kun personale, som ikke lykkes med opga-ven, siger du. Hvad mener du?- Hvis jeg oplever, at jeg ikke lykkes på mit

job, fordi den unge er stædig og umotive-ret, føler jeg mig magtesløs. Spørger jeg i stedet: "Hvad er det, jeg ikke lykkes med?", begynder jeg at lede efter andre metoder. Tænk på vores nultolerance over for vold, den fatter jeg ikke. Den medfører, at hvis en elev slår en lærer, så melder vi eleven til politiet – og tænker ikke nærmere over lærerens metode. Forestil dig en mekani-ker, som bruger den forkerte nøgle til repa-ration. Nøglen smutter, han slår sin hånd. Han melder det ikke til politiet. Han finder ud af, hvad der er galt med værktøjet. Så-dan bør det også være blandt undervisere.

De fleste konflikter begynder med, at personalet stiller krav. Men siger de unge nej, er det personalet, der fejler, mener du. Hvorfor?- Det er personalet, som får penge for at motivere de unge, ikke omvendt. Får ele-ven ikke bogen op af tasken, er det da ikke eleven, der har fejlet. Det er lærerens an-svar, at eleven får lært det, de skal. Ellers er der ingen grund til, at vi har lærere.

Det er personalets ansvar at være af-slappede i kaotiske situationer og at sørge for, at de unge er motiverede, ikke truer, skader sig selv eller er voldelige. Metoden placerer alt ansvar hos per-sonalet. Er det rimeligt?- Absolut. Men ordet rimeligt er ikke re-levant i denne sammenhæng. Vi bygger metoden på forskning, som viser, hvornår vi bliver effektive. Det er, når vi bestem-mer os for, at det er os, der har ansvaret. Skal vi lykkes i arbejdet, må vi indse dét. •

Træk vejret dybt. Dette interview kan provokere dig. Men psykolog Bo Hejlskov Elvén er en af de tungeste drenge, når det kommer til at tackle problemskabende adfærd med metoden Low Arousal Approach, så måske er der alligevel gode fif at hente.

A F H E I D I K V I S TG A A R D G Ü T T L E R

Temadag om problemskabende adfærd.

Den 7. maj 2015 holder Uddannelsesforbun-det temadag i Odense om problemskabende adfærd. Her vil Bo Hejlskov Elvén hele dagen undervise i sine metoder. Der er stadig enkel-te ledige pladser. Læs mere på uddannelses-forbundet.dk

5 gode råd til at undgå konflikter:

1. Er en situation ved at udvikle sig til en kon-flikt, så lav noget andet. Måske er det dig, der skal bakke? Få eventuelt en kollega til at tage over.

2. Er der nogle, som vinder, er der også nogle, som taber. Det bliver tit alle. Derfor handler det ikke om at vinde – det handler om, hvor-dan vi samarbejder.

3. Hver gang du stiller et krav, så gå samtidig et skridt baglæns. Det sænker stressen i si-tuationen.

4. Følelser smitter. Råber og skriger du, får du råb og skrig tilbage. Sænk stemmen.

5. Undvig øjenkontakt i mere end tre sekunder – især når du stiller krav. En psykolog sag-de engang: ”30 sekunders øjenkontakt en-der enten i vold eller sex.” Der er noget om snakken.

Low Arousal Approach er det engelske ud-tryk for ro-skabende eller ikke-konfronteren-de pædagogik.


magasinpost-SMP · ID NR. 42162

uddannelsesbladet 3 2015 endelig udgave

Documents