udgivet af den danske forening 15. Årgang nr. 1 februar ... · samme gør naser khader i sin nye b...

DANS K E RENUdgivet af DEN DANSKE FORENING 15. ÅRGANG NR. 1 FEBRUAR 2001

Mellem to negleVort politi står foran et dilemma:Effektiv bekæmpelse af de frem-medes kriminalitet eller følgagtig-hed over for politikernes ønsker.Hidtil har politiledelsen ikke hand-let ærefuldt.

Side 4 og 6.

Globaliserings-opgør?B. T.s nye politiske redaktør Eri kMeier Carlsen siger mange fo rnu f-t i ge ting mod mu l t i e t n i ke rn e. Detsamme gør Naser Khader i sin nyeb og. Ingen af dem går imidlertid ko n-s e k vent imod masseindva n d ri n ge n .

Side 8 og 28.

Væsentlig kulturfilosofAmerikaneren Thomas Sowell harudgivet en mængde bøger om etni-ske forskelle og politisk korrekthed.Herhjemme er han næppe kendt,skønt mange af hans pointer eruhyre relevante for os.

Side 20.

ISSN 0907-1636

denne strategi med ordene: "Hvis Danmarks Radio skal tage sitidegrundlag alvorligt, så bør vi bevidst i den samlede sendefladeforsøge at dæmme op over for den højrebølge i indvandrer-spørgsmålet, der strømmer gennem landet." Racismecentret ar-

bejder nu videre i samme retning, bl.a.med en konference ”Kulturel mangfol-dighed – imod racisme” i Køln, som detafholdt i 1999 i samarbejde med bl.a.Westdeutscher Rundfunk og Den Euro-pæiske Radiounion. Mere end 200 re-præsentanter for radio, tv og den skrevnepresse deltog i konferencen sammen med”kritiske medieiagttagere, sociologer ogpsykologer”. Hele det store hjernevask-ningsapparat er altså sat i gang.

I samme ærinde offentliggjorde racis-mecentret publikationen ”Udfordring afmedierne – for lighed og mangfoldighedimod racisme”. Heri forklares mediernesrolle som opinionsdannere og deres ind-flydelse på offentlighedens bevidsthedom såkaldt racisme og fremmedhad.

Endelig har EUMC planlagt ”yderli-gere faglig uddannelse i emnerne ra-cisme og fremmedhad” for skolelærere.Lige fra de tidligste år skal ungdommenpræges af EUMC’s Europa-billede.

Et andet træk ved ægte totalitære stater er organiseringen afangiveri og overvågning helt ned på boligkvarters- og lokalsam-fundsniveau. I EUMC-publikationen ”Du kan gøre noget forbedre gensidig forståelse og mod fremmedhad, antisemitisme ogracisme” rådgives den emsige aktivist om alt det, der kan iværk-sættes for at gøre livet surt for landsmænd og støtte magthaver-nes ødelæggende multikultur-projekt. Som det fremgår af vorgennemgang inde i dette nummer af Danskeren, er der ikke man-gel på gode ideer i denne retning.

Læs videre side 2 og 3.

I FN’s anti-racismeår 2001 imødeser Den Danske Forening medforventning kampagner mod den åbenlyst racistiske vold, som idisse år brutalt rammer europæere fra indtrængende muhameda-neres side. Vi aner dog nok, at FN med sit u-landsflertal har enanden dagsorden.

Nok omtrent den samme som det såkaldteEuropæiske Overvågningscenter mod ra-cisme og fremmedhad i Wien. Dette fremtu-rer i sin 1999-årsrapport med anbefalinger tilEuropas politiske partier om at undertegne”chartret for et ikke-racistisk samfund” ogoverholde dets principper vedrørende ”an-svarlig adfærd i relation til racismespørgs-mål”. Desuden anbefaling om at ”inddrageikke-racistiske politikker i valgprogrammer”samt fordømme ”racistisk udnyttelse afspørgsmål, såsom immigration og asyl i valg-mæssigt øjemed”. Man kan mere end ane, atCentret ideelt set slet ikke ønsker dette livs-spørgsmål forelagt befolkningerne til demo-kratisk afgørelse.

Beslutningen om Europas skæbne erifølge Centret allerede truffet: ”Fremtiden forEuropas samfund ligger i mangfoldighed oglighed, som fordrer klart politisk lederskabog fælles handling”, erklærede center-lederBeate Winkler i en pressemeddelelse sidsteår. I en anden pressemeddelelse erklærede hun, at ”EUMC vil ståi spidsen for det store arbejde, der skal gøres for at sikre integra-tion af EU's grundlæggende værdier og skabe en fremtid i Eu-ropa baseret på helhjertet accept af EU's etniske, kulturelle og re-ligiøse mangfoldighed samt respekt for mindretallene.” (Beggemeddelelser gengivet på centrets hjemmeside www.eumc.at).

For at undgå at fremmedhadet vokser har en række medier iEuropa besluttet ikke at offentliggøre gerningsmænds etniskebaggrund med mindre det er ”relevant”, hedder det rosende i EU-MC’s rapport. Herhjemme udtrykte Danmarks Radios generaldi-rektør Christian S. Nissen allerede i Jyllands-Posten 15/11 1997

Fælles front mod Europa

2 DANSKEREN - NR. 1 - FEBRUAR 2001

”Hykleri, had, fordomme – disse er degrimme symptomer på en sygdom, sommenneskeheden altid og overalt har lidtaf. Racisme kan, vil og skal overvindes.”Disse vise ord af FNs generalsekretærKofi Annan står som overskrift for FNs årmod racisme, og de passer præcist på ud-viklingen i Danmark, som netop er karak-teriseret af hykleri, had og fordomme.

Hykleri, fordi ingen andre end DenDanske Forening har benævnt den omsig-gribende vold og det voksende antalvoldtægter, som begås mod Danmarksindfødte befolkning, som det disse over-greb er udtryk for, nemlig racisme.

Had, når man kan opleve, at såkaldtegadebander omhyggeligt sikrer sig, at deoverfaldne nu også virkelig er danskere,inden de begår deres overfald og røverier.Fordomme, som blandt andet indebærer,at mange muhamedanere konsekvent om-taler danske kvinder som ”ludere”, - mensmuhamedanernes døtre trues med forstø-delse fra familien eller sågar mord, hvisde så meget som rører ved en dansk mand.Hykleri, had og fordomme er formodent -lig også årsagen til, at FN Forbundet ikkehar inviteret Den Danske Forening til atdeltage i forberedelsen af forbundets anti-

racisme kampagne, - uagtet at Den Dan-ske Forening repræsenterer de indfødtedanskere, som er racismens ofre.

Den værste – og mest racistiske – for-dom er, at racister har lyst hår og blå øjne.Men som Kofi Annan påpeger, er had ogfordomme noget, som menneskeheden al-tid og overalt har lidt af.

I kampen mod racismen har Den Dan-ske Forening brug for hjælp og støtte fraalle medlemmer og sympatisører.

Rapportér til foreningen om racistiskeovergreb. Kun de færreste overgreb omta-les i medierne.

Hjælp os med at omdele materialevendt mod racismen: Stop den racistiskevold; stop de racistiske voldtægter; sendracisterne hjem!

Hjælp os med at bearbejde had og for-domme blandt muhamedanske nydan-skere: en dansk ungersvend er en sviger-søn, du endnu ikke har mødt!

Sidst, men ikke mindst: støt os økono-misk med et bidrag til giro 454-7551.Som følge af hykleri, had og fordommefår den anti-racistiske kampagne ingenstøtte fra det offentlige.

HV

Om feltmadrasser o. lign. . . . . . . side 12

”Frivillig”repatriering . . . . . . . . side 13

Statisk og dynamisk . . . . . . . . . side 14

Brevkassen . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15

Citater fra “Budstikken” . . . . . . side 16

Fakta om nynazisme(med svar) . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17

Thomas Sowells forfatterskab . . side 18

Danmark Rundt . . . . . . . . . . . . . side 23

Verden Rundt . . . . . . . . . . . . . . . side 25

Bøger og tidsskrifter . . . . . . . . . side 28

2001 er FN’s racismeår . . . . . . . side 32

Indmeldelses- og bestillingskupon . . . . . . . . . . . . . side 32

DANSKERENu d gives af Den Danske Fo re n i n g, hvis fo rmål erpå fo l ke s t y rets gru n d, uafhængigt af øko n o m i s keog politiske interesser at sikre dansk kultur, sprogog levevis i en ve rden, der trues af kaos, ove r b e-fo l k n i n g, vold og fa n at i s m e. Fo re n i n gens med-lemmer modtager bladet for deres medlemsko n-t i n gent. Ikke-medlemmer kan ab o n n e re på bl a-det for 125 kr. om året. Indmeldelses- og bestil-lingskupon se side 32. Eftert ryk tilladt med tyde-lig kildeangive l s e. Bladet (evt. kopier af det) ogfo re n i n gens andre try k s ager må ikke omdelesp rivat sammen med try k m at e riale fra anden kildeeller med påført tekst, logo el.lign.

Foreningens adresse:Postboks 411, 8100 Århus C.

Telefonsekretariat:T l f. 86 13 24 01 · Fax 70 25 24 01 . G i ro: 454-7551

E-mail:[email protected]

Internet:http:\\www.dendanskeforening.dk

Redaktion:Dr. phil. Sune Dalgård (ansv. red.,styrelsesmedl.), tlf. og fax 32 55 18 02Mobiltlf. 28 21 47 27

Juridisk bistandAdvokat Folmer Reindel,tlf. 33 15 19 92 · Fax 33 15 51 96

MødekonsulentMurer Poul Vinther Jensen (styr.medl.),t l f. 23 23 27 12 · e-mail: poul_vinther@hotmail. com

Lokale kontaktpersoner:København:Cand. mag. Peter Neerup Buhl(styr.- og red.medlem), tlf. 22 98 60 51e-mail: [email protected] Friis Jensen(styr. medlem), tlf. 26 56 54 69

Nordsjælland:Prof., jur. dr. Ole Hasselbalch (styr.- og red.medlem), tlf. 49 19 15 54 · Fax 49 19 18 54Henrik Søndergaard, tlf. 48 24 25 88

Midtsjælland:Bibliotekar Harry Vinter(formand og red.medlem), tlf 46 36 66 66,e-mail: [email protected]

Sydsjælland:Lærer Verner Holm, tlf. 55 73 19 13

Lolland-Falster:Tømrer Jan Simonsen, tlf. 54 17 80 32

Fyn:F h v. politiassistent Erik Dagø, tlf. 62 22 56 58

Syd- og Sønderjylland:Peter Schmidt Poulsen, tlf. 75 55 51 97

Sydøstjylland:Fhv. overlærer Ingrid Mathorne, tlf. 75 61 47 76

Østjylland:Herbert Nielsen, tlf. 86 17 46 69

Vestjylland:Sygeplejerske Kirsten Fogt, tlf. 97 42 91 31

Nordvestjylland:S t u d. mag. Ronald Hansen, tlf. 97 74 05 66

Nordjylland:A f d e l i n g s fo rstander P. H. Beri n g, tlf. 98 14 71 12

2001- FNs år mod racisme

IndholdsfortegnelseFra Wien-overvågningscentretsstikkerhåndbog . . . . . . . . . . . . . . side 3

Politiproblem eller problempoliti? . . . . . . . . . . . . . . . side 4

Åbent brev fra Ole Hasselbalch til København politidirektør . . . . . side 6

Indvandring skaber arbejdskraftmangel . . . . . . . . . . . .side 6

Mindre befolkning i Danmark et plus . . . . . . . . . . . . . .side 6

“Civil ulydighed” . . . . . . . . . . . . side 7

Islamitis i Folkekirken . . . . . . . . . side 7

De besattes lakaj-elite . . . . . . . . . side 8

Kynisme og hykleri . . . . . . . . . . .side10

Set på nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . side11

t e ret om Euro p æ i s ke Po l i t i s ke Pa rtier fo ret ikke-Racistisk Samfund". Tag ko n t a k tmed mediern e, hvis de bru ger sprog ellerb i l l e d e r, som skaber eller fremmer fre m-medangst eller ra c i s m e.(…) Foretag politianmeldelse, hvis duhører folk synge højreorienterede ekstre-mistsange eller du ser folk spille højre-ekstreme computerspil. Skriv breve til delokale politikere og informer dem omsådanne højre-orienterede ekstremist-ak-tiviteter.

I din by eller din kommune:Udbed dig at større opmærksomhed givesaf de kommunale myndigheder for bedreat forstå og kommunikere bedre med min-oriteter, især på feltet kultur. Enhver kul-turel institution burde udvise særlig op-m æ rksomhed på måden folk beskæftiger sigmed alt “fremmed” og bu rde fremme/fostregensidig forståelse mellem forskelligekulturer. For eksempel skulle etniskeminoriteters kulturer også repræsenteres iteatre, museer og ved koncerter, og flereovervejelser burde gøres forsåvidt angårfremmede optrædere.

Prøv at overtale foreninger og klubbertil at byde etniske, religiøse og kulturelleminoriteter og flygtninge velkomne.Fremmed nationalitet er ofte grunden til,at man afvises fra medlemskab af en klub.Prøv at etablere sociale forbindelser mel-lem repræsentanter for erhvervslivet, fag-foreninger, kultur, videnskab, kirker,kampagneorganisationer, staten og politi-kerne.

Repræsentanter fra alle sfærer af livetmå finde sammen og have rundbordssam-taler eller diskutere i arbejdsgrupper,hvordan man bekæmper fremmedangstpå ethvert niveau i samfundet og fremmerdet at leve sammen fredeligt.

O rganiser eller deltag i fo re s t i l l i n ge r / b e-give n h e d e r / h appenings som fre m m e r / fo s -t rer gensidig fo rståelse eller unders t ø t t e ri n i t i at iver fra etniske minori t e t e r. (…).

I dit nabolag:(…) Prøv at etablere og styrke dine per-sonlige bånd til etniske, religiøse og kul-turelle minoriteter og asylsøgere. (…)Hjælp minoriteter og flygtninge til at or-ganisere deres liv, og støt NGOs. [NGO erforkortelse for Non-Government Organi-

Med foreløbig 21 ansatte i EU overvåg-ningsinstitut i Wien (http://www.eumc.at)og moderne teknik tages der nu skridt tilat overvåge, kontrollere og i sidste endefjerne anderledes tænkende effektivt fradet "Storeuropæiske Unionsrum".

Følgende propaganda-handlingsplanstammer fra EU-ove rvågnings-instituttet iWien (ove rs at til dansk af I n fo rm ation omD a n m a rk ) :

”Du kan gøre mere for bedre gensidigforståelse og mod fremmedangst, antise-mitisme og racisme. (…).

For et liv med kulturelle, etniske og re-ligiøse forskelle i Europa, fordi Europasfremtid, dets muligheder og dets rig-domme afhænger af forskellighed. En-hver handling, så lille den end måtte være,er et vigtigt bidrag til forbedring af situa-tionen.

Vi vil hermed give nogle få forslag:I offentligheden, i børnehaver og skoler, idin by, i din kommune, i dit nabolag. Pådit job. I dit religiøse samfund.

I offentligheden: Hvis du hører nogen fortælle vittighederom fremmedangst eller optræde fornær-mende mod etniske, religiøse og kultu-relle minoriteter, så prøv at blande dig.Tolerer ikke diskriminerende og demago-gisk sprog i diskussioner om etniske, reli-giøse og kulturelle minoriteter og flygt-ninge. Understreg at ingen ville forlade sithjem, hvis vedkommende ikke var tvun-get til det, og at der er mangfoldigegrunde til flugt fra et land. Prøv at hjælpemed til, at etniske, religiøse og kulturelleminoriteter får mere at sige i samfundet,som de lever i. Giv minoriteterne og flygt-ningene mulighed for at mødes lokalt forat udveksle information (via sport, klub-ber, integration i det regionale og lokaleliv).

Skriv læserbreve mod fremmedangst-aktioner og ditto rapporter i medierne. Talfor forbedring af relationerne mellem et-niske minoriteter og stambefolkningen ogmåden de lever sammen på. Tag kontaktmed folketingsmedlemmer og andre re-præsentanter, så de klart lægger afstand tilfremmedangst, højre-ekstremisme oganti-semitisme; en politikers holdning tje-ner som en generel model for offentlighe-den. Bed part i repræsentanter støtte "Char-

Fra Wien-overvågningscentrets s t i k k e r h å n d b o g

DANSKEREN - NR. 1 - FEBRUAR 2001 3

sation – oftest med en reel sågar voldsomregeringsanerkendelse/finansiering].

I børnehaver og skoler:Spørg børnehaver og skolelærere hvad degør for at fremme gensidig forståelse ibørnehaver og i klasserne, og hvordan deimødegår/ bekæmper racisme, fremmed-angst og anti-semitisme i deres dagligearbejde. (…).

Fo reslå sko l e u d flugter til andre lande ogs t u d e n t e r- u dve k s l i n g s l egat e r. Bed lære rn ed i s k u t e re med deres studenter/elever,hvorledes "kulturel forståelse" tages opog behandles i skolebøger og spørg skole-myndighederne om emnet er medtaget pålæseplanen. Del dine synspunkter medf.eks. uddannelsesmyndigheder og for-læggere og informer om resultatet afsådanne forespørgsler/forhør.

Foreslå opsætning af opslag på skolereller organiser udstillinger.

Skoleklasser kan besøge flygtninge el-ler asylsøgere og tale med folk på stedet.Diskuter denne ide med kompetente myn-digheder.

Foreslå at invitere fremmede forfatteresom repræsenterer minoriteter til at giveoplæsninger på skolerne.

I dit religiøse samfund: Prøv at fejre så mange religiøse festersom muligt sammen med medlemmer afandre religioner.(…). Foreslå politisk bøn på søndage ogreligiøse helligdage.

Kom de kommende religiøse fester iforkøbet og slå på bedre gensidig fors-tåelse og stå inde for det offentligt.

På dit job: Du skal sikre dig, at alle arbejdspladserhar en effektiv ligestillingspolitik, somkan måles. (….). Foreslå dine kommunalemyndigheder, at de kontakter firmaernefor at give bedre beskæftigelsesmulighe-der for etniske, religiøse og kulturelleminoriteter. (…)".


Af Sune Dalgård

Politiet er samfundets middel til underfredsforhold at sikre samfundets ledelseog borgerne en tryg tilværelse under denlovlige orden. Politiet er således sam-fundsmagtens forlængede arm til at gen-nemtvinge den etablerede og antageligfolkeligt godtagne ledelses vilje. Det gi-ver ingen væsentlige problemer, så længeder er en altovervejende accept af syste-mets karakter som den naturlige og nød-vendige ramme om et folkeligt fællesskabbaseret på en national enhed.

Anderledes går det, når disse system-forudsætninger brister. Det sås under dennazityske besættelse af Danmark 1940-45. Så længe kap i t u l ations- og samarbejds-regeringen var ved magten, blev politietdens forlængede arm til knægtelse af de“uansvarlige elementer” eller med andreord af den gryende modstandsbevægelse.Den blev søgt holdt nede med alle midler.Det gik endda så vidt, at der i starten nokblev dræbt flere modstandsfolk af danskpolitis kugler end af besættelsesmagtens.Man var på vej mod en situation, hvor detdanske politi kom til at fremstå som un-dertrykkernes hjælpere.

Først da vore afmægtige magthavereblev tvunget bort i august 1943, fik poli-tiet mulighed for at genskabe den tillid,det tidligere havde nydt. Efter 19. septem-ber 1944 kom det til at betale en høj prisherfor, men grunden var lagt for efter-krigstidens alment høje tillid til dets fol-kelige forankring.

Fremmedpolitikkens politidilemmaDe senere år har medført en udvikling,der bringer mindelser om besættelsesti-den. Årsagen ligger i den fremmedpolitik,som i løbet af en generation fuldstændighar ændret Danmarks karakter af en nati-onalt ensartet stat for et i alt væsentligthjemmegroet dansk folk til et sammensu-rium af indvandrede grupper fra alver-dens lande med helt forskellige forudsæt-ninger i kultur, religion, etnisk tilhør, ra-cepræg, samfundssyn, livsholdninger osv.Disse fra danskernes stærkt afvigendesærpræg kan eller vil de fremmede for detmeste ikke opgive.

Dette må naturligvis føre til modsæt-ninger og spændinger mellem de fleste

danskere og de fleste af de fremmede ogogså mellem disse indbyrdes. Dermed erder skabt grundlag for uvilje og rivninger,som tidligere stort set var ukendte. Dan-skerne med rod i landet vil forståeligt nokfinde det besynderligt at skulle give pladsog forsørgelse til hundredtusinder, måskesnart millionvis, af vildt fremmede, hvoraf langt de flestetydeligvis ikkekommer som vir-kelig politiskforfulgte, mensom indvandrerefor at søge en let-tere og rigere til-værelse, e n dd e k u n n efå i de-re s

h j e m l a n d e.D a n s ke rne re-

age rer mod denendeløse til-strømning så me-get mere, som deføler sig tro m l e tned af en poli-tisk elite, deraldrig harladet demkomme tilorde om dette forhold særskilt i en folkeafstemning, men truk-ket det ned over dem med ideologiskemoralprædikener ledsaget af trusler ogskældsord om racisme, fremmedhad, in-dre svinehunde, populistisk selvtilstræk-keliged etc. Og bagved anes efterhåndenen lurende trussel fra EU og andre af

denne verdens mægtige om langt størrefremmedstrømme i de kommede år og omovervågning fra storebrødre eller -søstre,hvis vi tillader os at ville være os selv.

I denne situation kommer politiet efter-hånden uvægerligt i klemme. Som denpolitiske magtelites forlængede arm skaldet støtte dennes fremmedpolitik, skønten stor og måske voksende del af dan-skerne ser på den med stadig større uviljeog vantro. Da samtidig kriminalitet af allearter selv de mest afskyvækkende udøvesaf fremmede i forholdsvis langt størreomfang end af danskere, forventer ikkemindst de menige danskere, at politiet be-skytter dem mod denne kriminalitet og

griber effektivt ind mod den. Politietbringes herved i et dilemma, der tvin-ger det ud i en vanskelig balanceakt.Det skal på den ene side være ly-digt over for signaler fra de politi-ske magthavere og de politisk kor-

rekte opinionsdannende cirkler, menskal på den anden side også kunne for-svare sig mod mange danskeres stigendeutålmodighed med fremmedes voksendeforagt for deres nedarvede livsværdier ogdirekte anslag mod dem selv og deres.

Fremmedterrorens vækstUdslagene af disse modsætninger har i desenere år været talrige og stadig alvorli-gere. Kriminalstatistikkerne har tydeligtafkræftet den påstand, som fremmedtil-strømningens talsmænd i lange tider fast-holdt, nemlig at de fremmede ikke varmere kriminelle end danskerne, snareretværtimod. Lovløsheden og den hæm-ningsløse vold fra gadebander af navnligunge såkaldte andengenerationsindvan-drere er i alle større bysamfund med ind-vandrerghettoer blevet en plage, som in-gen åbenbart kan eller vil stoppe. Hvorlangt vi er kommet ud belyses klart afbare to eksempler fra det seneste års tid.

For godt et år siden oplevede vi i Nør-rebros “krystalnat”, at bander af unge ind-vandrere i flere timer holdt en hel bydelbesat og terroriseret. Glasskår fra knusteforretningsruder flød overalt i hovedga-den. Butikker blev plyndret for alt af vær-di og indehave rne truet. De re s t e rende dan-ske beboere i det fremmed-ghettoiseredekvarter måtte holde sig inde for at undgåvoldsmændenes raseri og nøjes med fra

Politiproblem eller problempoliti?Politikerflertallets indvandringspolitik bringer vort politi i klemme mellem lydighed moddennes krav og en stor del af danskernes forventninger til det. Flere hændelser i det seneste års tid kaster skærende lys over dilemmaet.


deres vinduer at se, hvordan deres for fåår siden fredelige brokvarter systematiskblev hærget af de fremmede. Imens detteforegik, forholdt politiet sig ganske pas-sivt lige uden for slagmarken for at samleså store kampstyrker, at det turde rykkeind. At holde ro og orden ved en fodbold-kamp havde fået højere prioritet end gen-tagne klare advarsler om, at noget slemtvar i gære på Nørrebro. Det var galt nok,men næsten værre for de svigtede dan-skere må det vist have været bagefter påfjernsynsskærmen at se en højere politi-mand, præsenteret for et par usle stykkerh å n dv æ rktøj, som en bu t i k s i n d e h aver hav-d e fundet frem for at kunne forsvare liv ogejendom mod fortsatte udskejelser, højti-deligt erklære, at politiet tog afstand fra alselvtægt og ville skride lige så hårdt indmod den slags som mod det, de danskeindboere havde udstået i flere angstfyldtetimer uden ringeste politibeskyttelse!

Det års tid, der er gået siden da, harbragt mange vidnesbyrd om de fremmedeungdomsbanders usvækkede danskerhad.Toppen af deres foragt for vore normer erdog vist deres efterhånden systematiskenedværdigende angreb på danske piger ogkvinder, kulminerende i massevoldtægtermod både voksne og mindreårige. Endogpå de mest centrale og befærdede steder iKøbenhavn, byens gamle og nye torv, ud-folder de deres hæslige gerninger kun fåskridt fra, hvor i ældre tid byens kag stod.Dér blev skarnsfolk pisket, inden de blevforvist fra byen. Dagens retsvæsen og so-cialforvaltning bruger i stedet fløjls-handsker og har vel efterhånden klart nokbevist, at de ikke evner at stille meget opmod de fremmedes voldsfærd.

P roportionsforvrængningens komikPå denne baggrund er det forbløffende atse den seneste tids sensationsprægede op-lysninger om nogle forhold i politietsegne rækker, der fremstilles som stærktbelastende for etaten og nærmest rystendefor offentlighedens opfattelse af den. Dethele synes at dreje sig om, at nogle få yng-re politiassistenter i København har indta-get nogle muskelstyrkende stoffer kaldetanabolske steroider. De har hidtil mestværet kendt i idrætskredse til kunstigt atforbedre præstationerne (doping), og bru-gen af dem dér er blevet kraftigt fordømt,dels som snyd, dels for deres påståedes k a d ev i rk n i n ger på bru ge rn e. Brug af stof-ferne skal i dag være ret udbredt iblandtyngre, især besøgende i fitness-centre,bodybuilderkredse o.l. De er nylig gjortulovlige ligesom narkotika, skønt de veler af en væsentlig anden karakter end dehidtil kendte euforiserende stoffer. Gan-ske nyt kan problemets opdukken inden

for politikorpset selv vist heller ikke væreog har ikke givet anledning til nogen of-fentlig storvask eller barskere sanktioner.Det indrømmes, at der før har været i hve rtfald to sager om politifolks besiddelse afdopingmidler, og at de, skønt loven har enstraframme på to års fængsel, er afgjortmed bøde og irettesættelse.

Sagen har åbenbart fået sin særligevinkling og mediebevågenhed, fordi derved husundersøgelse hos en af de impli-cerede betjente også er fundet nogle mær-kater, der betegnes som “racistisk” mate-riale. Ved en beskrivelse og betragtning afmærkaterne er det ganske vist vanskeligtat se, hvo ri det “ra c i s t i s ke” består. Det isærudskregne af dem påpeger ved brug affærdselspropagandaens velkendte sortepletter for særlig farlige steder en del by-er, som har gjort sig bemærket ved enstærk koncentration af den ovenfor om-talte overvældende fremmedkriminalitet.Da det næppe er denne i sig selv, deherskende tankegange anser for racistisk(skønt den i praksis ofte i høj grad er det),må det vel være påpegningen af den, derkaldes “racistisk”, hvilket dog næppe bi-drager til dens bekæmpelse, og da navnligikke, når denne påstand fremkommer frapolitiet selv. Bizzare forslag i et brev tilden pågældende politiassistent fra en per-son, hos hvem et mangeårigt ophold i detvoldsplagede eller lovløse Sydafrika sy-nes at have sat sig betænkelige psykiskes p o r, kan dog efter dansk re t s o p fattelse kuntillægges brevskriveren og ikke modtage-ren, der endda synes bestemt at have tagetafstand fra forslagene. Så det racistiskefortaber sig i tågerne, hvilket dog ikke harforhindret pressen (vel med politiets be-tænksomme oplysningsbistand) i at svær-te politiassistenten og endog hans konevoldsomt til for deres politiske og natio-nale holdninger. Formanden for politias-sistentens egen fagforening, der åbenbartikke ser det som sin opgave at bistå sitmedlem i hans vanskeligheder, går så vidtsom til at kalde ham “en rigtig skidtkarl” og betvivler, at medlemskabaf en “dansk-nationali-stisk” organisationsom den, han ermedlem af, er fore-neligt med at værepolitimand.

Fremmed eller dansk i spejlet?Samtidig med dette medieflop hører vi ju-belskrig fra politiet, fordi dets intensekampagner for at skaffe flere indvandreretil korpset langt om længe har båret frugtmed optagelse af et antal af dem på politi-skolen. Det begrundes bl.a. med, at politi-ets sammensætning bør afspejle alle, derbor her i landet. “Gammeldanskerne” skalaltså fremtidig indstille sig på at blive ret-ledt og måske anholdt af “nydanskere”uden rod i Danmark eller dansk kultur,endda tilhængere af en religion, der kunhar foragt og fjendskab tilovers for os“vantro”. Danske “nationalister”, der vilbevare Danmark som et dansk land for detdanske folk, er derimod så misliebige, atderes adgang til at være i politiet synesmere end tvivlsom. De bør åbenbart ikkeindgå i politiets afspejling af befolknin-gen.

Den samlede udvikling i de senere årgiver grund til bekymring for, hvordanforholdet mellem danskerne og deres po-liti fremover vil arte sig. Politiledelsensnaturgivne følgagtighed over for regerin-gens og folketingsflertallets fremmedkursvil let føre politiet ud i et konflikttruendem o d s æ t n i n g s forhold til den betydelige delaf det danske folk, der anser denne kursfor nationalt ødelæggende.

I så fald bliver der tale ikke om et poli-tiproblem i ny og næ, men om et pro-blempoliti.

Fremtidens strissere?


Indvandring skabera r b e j d s k r a f t m a n g e lDR1 Tekst-TV meddeler 13/8, at den lo-kale LO-formand mener, at Københavnmangler arbejdskraft, især indenfor so-cial-, sundheds- og byggesektoren. Mendet er netop disse sektorer, der bliver kon-stant overbelastet af masseindvandrin-gen! Uden indvandringen havde denævnte sektorer ingen mangel på arbejds-kraft!

Det er altså paradoksalt nok indvan-dringen der skaber arbejdskraftmangel,men derimod ikke arbejdskra f t m a n gel, derskaber behov for indvandring! Altså, jomere indvandring, jo større arbejdskraft-mangel… vandvid, ikke sandt? Men demange fremmede skal jo betjenes… helstbåde i hoved og et vist andet sted…

Åbent brev fra Ole Hasselbalch tilden københavnske politidirektørKære politidirektør,

Det fremgår af den altid velunderrettede presse, at Deres betjente i anledning af fun-det af ”racistisk” materiale fra Den Danske Forening hos en af Deres medarbejderehar ransaget hans hjem.

I den anledning skal jeg herved anmelde mig selv for besiddelse af omfattendemængder af foreningens bøger, blade, klistermærker, pamfletter samt et stort Dan-nebrogsflag, hvilket vel påkalder sig tilsvarende ransagning og konfiskation.

I denne forbindelse tillader jeg mig også at anmelde bagmanden bag disse tryk-sager, som er foreningens redaktør, fhv. landarkivar dr. phil. Sune Dalgård. Dennevil oven i købet på bedste vis kunne gå Deres betjente til hånde under finkæmnin-gen af hans papirbunker for ulovlige manuskripter, idet han har god erfaring fra til-svarende lejlighed. I december 1944 blev han således sat fast af det tyske sikker-hedspoliti for en forbrydelse af samme art, nemlig deltagelse i den frie presse oghetz mod besættelsesmagten. Han fik ved den lejlighed nogle ordentlige nogen påsinkadusen – hvilket jeg under hensyn til hans fremskredne alder anmoder Dem omat foranledige, at han fritages for denne gang.

Samtidig vil jeg foreslå Dem at ransage husene hos et antal af mine naboer og engod del af indbyggerne i Humlebæk og opland, som mig bekendt også er i besid-delse af illegale brochurer og blade. Det samme gælder ikke blot Dansk Folkeparti,men også den del af Venstre, som under anførsel af Birthe Rønn Hornbech har fåeti opgave at lade som om, Venstre vil det samme som Dansk Folkeparti. Og De børnaturligvis heller ikke glemme Socialdemokratiet, hvis top på den mest uanstændigevis har hugget tankegangen i de foredrag, jeg holdt om indvandringsproblemerne islutningen af 80-erne, og som nu bruger mine idéer som partiets egen politik – hvor-ved der i øvrigt også synes at være en ophavsretskrænkelse eller i hvert fald en slagsåndeligt hæleri inde i billedet.

Hertil kommer naturligvis Højesteret, som til brug for den dom, der just er trykt iUgeskrift for Retsvæsen for uge 46, har fastslået, at Den Danske Forenings materi-ale IKKE er racistisk.

Da endvidere en stor del af den åndelige kontrabande nu befinder sig ikke blot ibøger og på klistermærker, men inde i hovederne på disses indehavere, bliver detnok også nødvendigt at bure disse personer inde. Ved at sætte netop Højesteret fastvil De samtidig kunne sikre grundlaget for fortsatte ransagninger uden forudgåendedommerkendelse, idet en sådan kendelse selvsagt rent praktisk ikke kan opnås, me-dens dommerne sidder på vand og brød.

Det bliver således en ganske omfattende og indgribende aktion, Deres korps stårover for. Da en stor del af dets medarbejdere endvidere selv er i besiddelse af deulovlige skrifter hjemme, bliver det nok nødvendigt at søge bistand til opgavensløsning hos Hjemmeværnet, spejderkorpsene og de frivillige samaritter.

Måske gribes opgaven i virkeligheden bedst an ved at starte i den anden ende: Sætsimpelt hen alle borgerne fast og slip herefter kun dem ud, der ved grundig under-søgelse viser sig ikke at nære forkerte tanker. At sligt kan lade sig gøre, er som be-kendt bevist flere gange i det nyere Europas historie.

Dette vil naturligvis skabe et pladsproblem i landets arresthuse. Såfremt De imid-lertid foranlediger løsladelse af de talrige udenlandske narkohajer, tricktyve,voldtægtsmænd m.v., der for tiden befinder sig dér, skulle det være til at overvindedenne praktiske vanskelighed.

De kunne dog naturligvis også vælge at give Den Danske Forening en undskyld-ning for Deres stupide medarbejderes udtalelser om foreningen. Herved kan etatenogså undgå risikoen for en injuriestævning med udsigt til efterfølgende udhængningi Ugeskrift for Retsvæsen.

Men det antager jeg ligger under Deres værdighed.Med kærlig hilsen,

Ole HasselbalchStyrelsesmedlem i Den Danske Forening

Mindre befolkning iDanmark et plus“Både miljøet og folks livskvalitet kunnenyde godt af et faldende befolkningstal idet Danmark, der i dag er lige så tæt be-folket som Kina, men uden dette lands vi-sionære befolkningspolitik. De oplagtefordele ved mere plads til hver danskerforventes her i begyndelsen af 2000-talletendelig at resultere i en politik, der for-sigtig støtter lave fødselstal og befordreret roligt fald i befolkningstallet, stort set isamme takt som den stigning vi har haft isidste halvdel af 1900-tallet. Når diskus-sionen om Danmarks befolkningstal ensjælden gang har været fremme, har detaltid været med det ‘forkerte’ fortegn.Hvordan kan vi få mere gang i fødselstal-let? Argumenterne for voksende fødsels-tal har været skoleeksempler på snævert-synethed, såsom frygten for mangel påforbrugere og på arbejdskraft, eller fryg-ten for arbejdsløshed blandt jordemødre,pædagoger og lærere.

Den direkte virkning på energiforbru-get og CO2-udslippet af 20 procent færredanskere om 35 år, er naturligvis oplagt.Der vil simpelthen blive ‘bedre plads’ iDanmarks økologiske råderum. Men indi-rekte medfører et faldende befolkningstalogså ekstra miljøfordele i form af et sta-digt overskud af boliger, møbler og andenkapital, hvilket kan give store besparelseri produktionssektorerne inden for byggeriosv.”

Jørgen S. Nørgård, lektor ved DTU, i bogen “Li-vet i drivhuset” (1997), udgivet af Det økologi-ske Råd og Mellemfolkeligt Samvirke.

I f ø l ge Gru n d l ovens §4 er den eva n ge l i s k -lutherske kirke den danske folkekirke,der som sådan understøttes af staten.Ifølge samme lovs §67 har andre tros-retninger frihed til anden form for guds-dyrkelse, “dog at intet læres eller foreta-ges, som strider mod sædeligheden ellerden offentlige orden.” Der er såledesgjort et klart skel mellem de to grupper,og der nævnes intet om forpligtelsermellem parterne.

Almindelig opfattelse og praksis harhidtil været, at Folkekirken alene havdepligter og opgaver over for sine med-lemmer. Det kristne missionsbudskabgjaldt vel også den og dens medlemmer,men overlodes hjemme og ude i hoved-sagen til særlige foreninger eller initiati-ver for indre og ydre mission.

Dette synes nu ganske at skulle un-d e rgraves og endda af Fo l ke k i rkens øve r-s t e gejstlige, biskopperne. De synes an-grebet af en ny sygdom, der mest pas-sende kan kaldes Islamitis.

Helt ny er sygdommen ikke. Allerede

i 1997 kunne vi notere, at KøbenhavnsStift havde fået en særlig flygtninge-præst, der skulle anvende 75% af sin ar-bejdstid på “dialog” med de fremmedeog desuden fik et nyoprettet Islamisk-Kristent Studiecenter til formålet. (Dan-skeren 1997 nr. 6 s. 6).

Nu går man langt videre. For to år sidennedsatte biskopperne et islam-udvalg tilat rådgive dem om Folkekirkens forholdtil de mange muslimer, der har maset sigind i Danmark. Udvalget har nu afgivetbetænkning, og den er ikke beskeden.“Der skal ansættes omkring 20 præster tilat gøre fo l ke k i rken bedre til dialogen medmuslimer. I alle stifter skal der oprettesd i a l oggrupper med lige mange kristne ogmuslimer. Og i sogne og skoler landetover skal der undervises i islam”, kanK risteligt Dag blad 30/11 bere t t e. Der skalvære både forskningsprojekt og mangeflere islamisk-kristne studiecentre, un-dervisning på alle niveauer om forhol-det til muslimer og en særlig islamkon-sulent til at koordinere alle initiativerne.

Men hvad er det, der er ved at skemed Folkekirken og d’herrer biskopper?Man har altid hævdet, at ingen kunnetegne Folkekirken, ej heller biskopper-ne, der slet ikke udgjorde noget kolle-gium endsige en synode, og at dens op-gave alene var at være kirke for det dan-ske folks flertal. Hvad giver pludseligbiskopperne adkomst til at nedsætte ud-valg, endda om helt andre ting, og fore-slå, at Folkekirken skal tage sig af opga-ve r, der ligger helt uden for de hidtidige ?

Og hvem giver dem myndighed til atforeslå, at danskernes kirkeskat anven-des til løsning af disse fremmede opga-ver, endda uden at de spørges om lov?Måske er det på tide at overveje, omman ved fortsat medlemskab af Folke-kirken vil være med til at finansiere heledette islam-halløj.

Samtidig med at der fra islamiskelande meldes om muslimers massakrerpå tusinder af kristne og ødelæggelse afderes kirker!

S.D.

Forsøgene på at give vort danske hus enhoveddør, som er nemmere at åbne ude-fra end lukke indefra, antager mangeskikkelser, der er lige så absurde somhensigten.

”Fra oven” søges vi påduttet angive-ligt uundværlige menneskerettigheder –som om, at vi ikke havde et lige så ud-mærket (eller snarere endnu mere ud-mærket) retssamfund før disse ”rettig-heders” gennembrud i 1980’erne. Men-n e s ke re t t i g h e d e rne synes magisk nok kunat have relevans, når de kan bidrage til atnedbryde nationalstaten og vort forhad-te folkefællesskab.

” Fra neden” melder en anden aktions-form sig stadigt mere påtrængende forat få den berømte hoveddør på vid gab(selvfølgelig også under påkaldelse afmenneskerettighederne). Det drejer sigom civil ulydighed, om hvilken bogenIkke kun om søndagen af cand. polit.C a rsten Lunding for nylig er udko m m e t .Anledningen var Leif Bork Hansen-sa-gen. Lunding er ikke i tvivl om, at BorkHansen udøvede en ”god gerning” vedat skjule flygtningene, simpelthen fordi

både præst og flygtninge ønskede aktio-nen! Han argumenterer videre, at rap-porterne om tilstanden i hjemlandet varusikre og kunne tages til indtægt for bå-de asyl og afslag (på denne måde kanvel at mærke enhver aktion for flygtnin-ges forbliven legitimeres). De negativevirkninger for hele samfundet bagatelli-serer han, idet flygtningene højst vil ko-ste hver dansker under 1 kr. om året,men er det ikke netop udviklingen i me-get små dryp, der på langt sigt vil danneflodbølgen, der overskyller os?

Årsagen til, at flygtningene ikke kun-ne vende hjem til Østslavonien, va r, at dedér kunne blive udsat for ”trusler, chi-kane, fyringer fra jobbet, snigende for-f ø l gelse”. Det ligner jo vilkårene for Ve s-tens ”nationalister”, hvis menneskeret-tigheder udtrykkeligt benægtes af dom-s t o l e n e. Danmarks mest markante eksem-pel på civil ulydighed, Glistrups skatte-tænkning, førte til mildt sagt noget stør-re straf end Bork Hansens ikke mindrebelastende handling, og Glistrup forføl-ges stadig krakilsk og nådesløst af myn-dighederne.

Lunding slutter sin bog med en opfor-dring til at ”værdsætte de ildsjæle, derholder samfundet i gang ved at insisterepå den pers o n l i ge etik og gør det med ordog med fredelige handlinger.” Spørgs-målet er, om en Glistrup, der ytrer sig”racistisk”, eller en politiassistent, derer i besiddelse af ”racistiske” klister-mærker, lige så smertefrit som en BorkHansen kan trodse påbud oppefra? Pa-rallelle handlinger er udført af én part” m o d i ge”, ”beundri n g s v æ rd i ge”, ”visio-nære”, af modparten ”tarvelige”, ”lavt-sindede”, ”frastødende” osv. Rent bort-set fra, at det er uendeligt sværere at ud-føre effektiv civil ulydighed mod ind-vandringen end for.

Det må konkluderes, at når mediernei dag taler om civil ulydighed, er der taleom det velkendte pseudo-mod, sombrillerer i fundamental indforståethedmed magthaverne. Ellers tales der ikkeom civil ulydighed, men om simple for-brydere. Disse vil dog måske engang –ligesom 1940-45 – vise sig at være vortids sande helte.

P. N. B.


Islamitis i Folkekirken

“Civil ulydighed”DET MENER VI:


Af Bent Ja c o b s e n

B ogen kommer godt omkring ve d r ø re n d ea s p e k t e rne i den tiltagende ko n f ro n t at i o nmellem et fo r blindet kosmopolitisk elite-s t y re og det brede folks legitime krav på re-spekt for sin ege n a rt, sin historie og for sitfo l ke s t y re. Dens afgørende svaghed er, atden kommer til de fo rke rte konklusioner ...

B ogens titel antyder, at de såkaldt højre-p o p u l i s t i s ke partier kun får tilslutning afrent mat e ri a l i s t i s ke års age r, såsom angstfor at miste arbejde, ve l f æ rd s s i k kerhed ogø j ebl i k kelig ve l s t a n d. Omsorg for børns ogb ø rn eb ø rns fremtid skulle åbenbart ikkespille ind, og slet ikke loyalitet ove r for sineegne landsmænd og sin egen kultur, end-s i ge kærlighed til sit eget land. Og mu l i g-heden af, at man kunne anse det for kri m i-nelt at få frat aget fædre l a n d s retten – enå b e n b a rt utænkelig og fo r budt tankegang –falder slet ikke den afsporede humanismesve rd e n s b o rge re ind. At vi ikke allesammener sjælløse mat e ri a l i s t e r.

Den elite som ser fascisme alleveg n e,men ikke kan se, at et elitært skindemokrat ier fascistoidt i sig selv, kalder nedsættendeo p r ø ret for »populisme«, hvilket klart viserdens tab af forbindelsen til det brede folk –skønt den i ord bekender sig til, at demo-k rati betyder fo l ke s t y re. Men dette sidstehar intet med en arrogant elitær topstyri n gaf fo l ket at gøre.

Når eliten vil fremstille sig selv somgo d, er et fjendebillede godt. Et, som hand-ler om de uuddannedes bestialitet. De sommener de har en speciel kosmopolitisk ind-sigt, bilder sig også ind, at de tillige har enove rl egen moral ...

Herefter nogle citater med mine kom-mentarer.

»... over for den brede elite af ve l f u n ge-rende menneske r, der i hove d s agen kan op-fatte fo ra n d ri n g s p ro c e s s e rne som spænd-ende og løfteri ge, står en meget stor gru p p em e n n e s ke r, der savner dette positive per-s p e k t iv ...«. Det sete afhænger som beke n d ta f, hvem der ser! »det kara k t e ri s t i s ke ve dden aktuelle situation synes at være, at op-r ø re rne dybest set er ove r fl ø d i ge og und-v æ rl i ge for eliten.« Denne kan åbenbartb e d re bru ge de halv-civ i l i s e rede og langtd å rl i ge re uddannede mu h a m e d a n e re ...

»... uligheden mellem de ri ge og de fat-t i ge lande er voldsomt accelere re n d e. Im e re end 30 af de fattigste nationale øko-

nomier har indkomsten pr. capita været fa l-dende de sidste 35 år.« Typisk, at de indly-sende års ager til dette slet ikke nævnes ib ogen. Ikke ét ord om det ...

Et sted citeres Dansk Industris dire k t ø r,Hans Skov Christensen: »... det er ikke re-alistisk .... at man kan være rig på den eneside af grænsen og fattig på den anden.D e rtil er den menneske l i ge selvo p h o l d e l-s e s d rift for kra f t i g.« »Reelt sagde HSC tilde ... der ikke har særl i ge fo ru d s æ t n i n ge rfor at surfe med på toppen af globalise-ri n g s b ø l gen: I må til at indstille jer på atl eve på samme niveau som ve rdens øvri geu n d e rk l a s s e. Det er ikke længe re noge na d gang til priv i l egier at være danske r. «Hans kronik gjorde selvsagt stor ly k ke hosl eveb r ø d s h u m a n i s t e rn e. Men hvem hars k abt svælget mellem ri ge og fat t i ge i ve r-den, og hvo rdan? Sva ret er: de human-» k ristne« – for de har på kolossalt uansva r-lig vis skabt befo l k n i n g s e k s p l o s i o n e rn e !Som allerede for 30 år siden (i egen inter-esse) bu rde have været afløst af étbarn s fa-milier! Fattigdommen er helt selvfo r-s ky l d t .

HSC mener, Vestens jævne menneske rbør dele skæbne med ulandsmasserne –skønt vi er modstandere af kvindeunder-t ry k kelsens enorme børn e fl o k ke. Hanskulle nat u rligvis ikke selv sparkes ned iden globale underklasse ...

Han tog (nat u rligvis) udgangspunkt iF N ’s befo l k n i n g s p rognoser (der aldrig an-b e faler stop for fo rm e ri n g s va nv i ddet iulande) som anbefalede en kæmpeindva n-d ring til Ve s t e u ropa på 135 millioner »fo rat opretholde den hidtil kendte alders fo r-deling« – men at opretholde den fo rs ø ge rfx Kina ikke – for det ville være rabl e n d eva nvid i ove r b e fo l kede lande! Sva ret på etkommende pres af såkaldte fly g t n i n ge, dera n giveligt vil bru ge ethve rt tænkeligt be-d rag for at komme ind er nat u rligvis at af-s k a ffe asylmu l i g h e d e rne og dertil krævefo rm e ri n g s va nv i ddet stoppet med effe k t ivemidler – det der aldrig har været hve rke nre s s o u rcer til – eller bære dygtighed fo r.Voksende ulighed er ikke nødvendigvis detsamme som voksende ure t f æ rd i g h e d. Deter perfid løgn at påstå at skylden for fe m-d o bl i n ger på 50 år skulle ligge hos Ve s t e n sb e d ragede bidrags- og skat t ey d e re ...

(Alt dette udkaster jo også det åbnes p ø rgsmål, om de der har magten reelt ud-gør en elite? Om de stræbsomme og de der

har lært sig et pensum for at ko m m eovenpå virkelig udgør en sådan?)

»Dansk Fo l kep a rti har ikke ... været le-ve randør af re a l i s t i s ke ko m p ro m i s p r æ ge d el ø s n i n ger på ko n k rete pro blemer i udlænd-i n gep o l i t i k ken.« »Hove d a n k l agen går dapå, at populistiske partier ikke søger pro-blemer fo rmu l e ret ko n s t ru k t ivt og løsbart . «Det er jo nonsens: der er jo tale om kunstigts k abte pro bl e m e r, som slet ikke kan løsesgennem gustne og fo rr æ d e ri s ke ko m p ro-m i s e r. Og om fre m m e d e, som hve rken kan,skal eller vil integre res for enhver pri s .H vad med vo res fædre l a n d s ret, og tror manv i rkelig at man løser befo l k n i n g s e k s p l o s i-o n e rnes pro blem på den måde?

»... hvo rnår en antidemokratisk totalitæreller egentlig racistisk tendens vil sætte sigi gennem.« Man skulle mene, at de aktuellem ag t h ave re har et stort fo rs p ring på detteo m r å d e, og at det meget rimeligt kan be-t egnes som racistisk at ko l o n i s e re et andetfolks fædre l a n d.

Det er jo iøvrigt globalisterne der vil øgeafstanden mellem rig og fat t i g, og den slag sb e t egner man jo traditionelt som højrep o l i-tik. Ejendommeligt nok er de såkaldte høj-repopulister mere sociale og fo l ke l i ge endm ag t h ave rp a rt i e rn e !

»... ge n e relt ke n d e t egnes ved lave re ud-dannelse ...« (end elitens ko s m o p o l i t - y u p-p i e r, der har ru n d s ave på albu e rn e ? )

» H vad der først og fremmest synes atadskille Dansk Fo l kep a rtis vælge re fra deø v ri ge part i e rs er, at de ikke gennem dere ss ko l egang er bl evet tilstrækkeligt indøvet ide almindeligt udbredte humanistiske vær-dier og tankesæt.« »Først og fremmest erdet humanistiske værd i e r, lært gennem ud-d a n n e l s e, der tæller ...« Hertil må jeg vistrep l i c e re, at der er fo rs kel mellem reel op-lysning og misinfo rm ation. Det er ikke alleder kan hjern eva s kes med det humanitæreh u m bu g, der intet har med ægte godhed atg ø re. Men bogens arrogante konklusion eraltså, at »populistiske« part i e rs vælge re erm e re afstumpede! Vor herre beva re s !

»... det nat u rl i ge politiske hjemsted fo rden mindre ve l u ddannede og noget fre m-t i d s b e ky m rede del af befo l k n i n gen.« Ku nen tåbe frygter ikke befo l k n i n g s e k s p l o s i o-n e rnes virk n i n ge r, og kun en blind tror på,at teknologi og videnskab kan klare uløse-l i ge pro bl e m e r, der skyldes kulturfo rm ø r-kelsen i syd – derfor er det snare re tåbeligtat tro, at kun den mindre ve l u ddannede kan

De besattes lakaj-eliteErik Meier Carlsen: De overflødiges oprør – en trussel mod demokratiet? (Forlaget Centrum, 2000. 202 sider, 268 kr.)


v æ re beky m ret for fremtiden! (Det er for-ø v rigt også tåbeligt at tro, at det er den tek-n o l ogi s ke udvikling der driver globalise-ri n gen frem. Nej, intern at i o n a l i s e ring afe n h ver art er udelukkende ideologi s k / u t o-p i s ke pro j e k t e r ! )

»... politisk opgør ... mod den brede po-l i t i s ke konsensus blandt samfundenesbedst stillede borge re og de gamle part i e r,hvis indhold er, at der ikke eksisterer noge ta l t e rn at iv til ... marke d s d o m i n e ret intern a-tionalisme og ko s m o p o l i t i s m e, der vild rukne nat i o n a l s t at e rnes fællesskaber ...«G ru n d l aget for denne konsensus er et ma-n i p u l e ret bedrag – tværtimod er globalise-ri n gen en uhy re fælde, der vil ødelæggeve rden totalt – og der er et hav af altern at i-ver til den. Samfundshers e rne påstår altid,at deres fo r b ry d e rp rojekter er »uundgåe-lig« følge af »udv i k l i n ge n « !

»... et markant opgør med det tra d i t i o-nelle politiske ve rdensbilledes højre - ve n-s t re-dimension.« Helt ko rrekt, sva rende tilh vad Chri s t o ffer Lasch påpege d e.

»... en afgørende ny dimension i danskpolitik i fo rm af nye politiske emner. Ud-l æ n d i n gepolitik og Europa-politik ...«Vrøvl – det er jo den fo rrykte indva n-d ringspolitik og angrebene på fædre l a n d s-retten, der udgør det nye oprørende ove r-greb mod de euro p æ i s ke folk. At beteg n emodstand mod masseko l o n i s e ring som no-get helt nyt (og ekstremt) – det er sandeligO r wellsk ny s p rog !

» B e m æ rke l s e s v æ rdigt var det også, ate ffekten af deb atten markant øgede tole-rancen over for fre m m e d e.« Næppe eth o l d b a rt postulat. Fo rs ke rnes analyse måv æ re manipuleret. »Deb at t e rne« ledsage sdesuden med oceaner af ny hjern eva s k .

»Chancen er, at store befo l k n i n g s gru p-per i højere grad må føle sig fo rstået i dere sb e ky m ri n g. Og at skiftet i re t o rik baner ve-jen for reelle fo r h a n d l i n ger med deres re-p r æ s e n t a n t e r.« Man må altså ge rne være» b e ky m ret«, mens direkte modstanderestemples som »højre e k s t reme«. Man øn-s ker med andre ord en opportunistisk opgi-velse af reelle tiltag mod den antifo l ke l i geog antinationale mu l t i - k u l t i - u dvikling ge n-nem gustne ko m p ro m i s e r.

Kapitlet om globaliseringen begyndermeget sigende med modetænkernes dog-me: »Der er ikke noget alternativ«. Mendette tankesæt har mange kritikere, fxHerman E. Daily, der bedst har påvist detsmanglende bæredygtighed. Vi lever i dekommende katastrofers verden, og globa-liserer man den, globaliserer man ogsåkatastroferne! Eliten fabler i stupid blind-hed om en grænseløs verden med lige sågrænseløse ressourcer, som mere jævnemennesker godt er klar over ikke findes.En af globaliseringens skarpeste kritikere

er også den polske filosof Zygmunt Bau-man. Han ser globaliseringen som en delaf modernitetens moralske relativisme,som også Holocaust og Gulag var udtrykfor. Globaliseringen er altså udtryk for to-tal amoralsk kynisme!

I k ke desto mindre har de elitære (og to-t a l i t æ re) tilhænge re af globalisering og fo l-keopløsning hånligt betegnet deres mod-s t a n d e re som »fundamentalister« – tilhæn-ge re af såkaldte »hæmmende tra d i t i o n e r « .Men da de taler om al udviklings hove d re-s u l t ater og vil udelukke fo l ke s l agenes mu-lighed for at bestå og ret til at videre f ø res i g, rep r æ s e n t e rer de selv den vildeste eks-

t remisme og det mest fa n t a s t i s ke fo rr æ d e ri .Yu p p i e k u l t u rens totale skamløshed. Ogsånår den fre m t u rer med påstande om, at »deb e ky m rede« lider af »fo rdomme« ...

» Pe rs p e k t ivet kan bl ive enten en histo-risk ove rgivelse til den ameri k a n s ke sam-fundsmodel eller en dyster ko n f ro n t at i o nmellem en modern e, udadvendt elite og enko n s e rvat iv, nationalistisk befo l k n i n g, dervender udv i k l i n gen og omve rdenen ry g-gen.« Jeg er ry gende uenig. Nat i o n a l s t at e rsom fx Sch weiz har ikke stoppet den tek-n o l ogi s ke udv i k l i n g, at stoppe indva n d ri n gog etnisk opløsning af eget folk er ikke atvende ve rden ry ggen, og gr æ n s e rne har al-d rig fo r h i n d ret udenlandske inve s t e ri n ge r.Og elitens globalisme rep r æ s e n t e rer endybt forældet imperi a l i s m e, der er lige sågammel som ro m e rri ge t !

»De ko rp o rat ive ve l f æ rdssamfund harg j o rt det uhy re va n s keligt for borge rne atåbne samfundene og give andre del i

ve l f æ rden, sådan som intern at i o n a l i s e ri n gog euro p æ i s e ring har fo rlangt det.« Hvad erdet for en fo rrykt tankegang? Hvo ri bestårfo rnuften i det? Det logi s ke er vel, at lan-dene i syd selv skaber ve l f æ rd i deres eg n elande ved at stoppe det fo rrykte fo rm e ri n g s-va nvid i stedet for at eksport e re det til os!

»et arbejdsmarke d, der stadig mere vilbl ive præget af mangel på arbejdskra f t . «H e rtil er at sige, at påstanden i realiteten eru s a n d. For det første er der tale om fe j l p ri o-ri t e ri n ger i uddannelsessystemet, og for detandet bør en produktion der kun kan iv æ rk-sættes gennem import af arbejdskraft, sleti k ke sættes i værk – den er ove r flødig og ud-t ryk for re s s o u rce-spild! En øko n o m i s kvækst baseret på indva n d ring fra fo rry k t eb e folkningseksplosioner er en tidsbegr æ n-set sukces, der ender med kat a s t ro fe. HvisVestens kapitalister ønsker en højere pro-duktion (for at tjene mere pro fit) må de in-ve s t e re i de lande der har arbejdskra f t e n .E u ropas nu v æ rende produktion er mere endstor nok til at dække behove n e.

»Også moderne valg- og samfundsfo r-s ke re slår fast, at Dansk Fo l kep a rti hve rke nkan kaldes fascistisk eller racistisk, menmuligvis xe n o fobisk, præget af fre m m e d-f rygt.« Anklagen for xe n o fobi er fo rrykt; in-tet folks fædreland har nogensinde før i hi-s t o rien go d kendt en masseindva n d ri n g, hvishensigt tydeligt er opløsning af det hjemme-h ø rende folk. Det er tværtimod eliten der erramt af amerikansk xenomani og marxistiske k s t re m i s m e. Fo r fat t e ren fo rs ø ger tilsynela-dende (ligesom det øvri ge establishment) atgive indtryk af, at afvisning af en ekstre mi n dva n d ringspolitik i sig selv er udtryk fo re k s t re m i s m e !

Flere steder omtales de mange opini-onsanalyser – foretaget af systemets ufat-teligt mange såkaldte »forskere« – eksper-ter i påvirkning gennem udnyttelse afmedløbereffekten. Spørgsmålene kan joudformes snedigt så man får nogenlundedet resultat man ønsker på forhånd, gernelige efter manipulerede begivenheder imedierne. Meningsmålinger er vel ogsåpræget af, at 90% af alle danskere tror, athvis de røber et negativt syn på indvan-dringen og de fremmede, løber de en storrisiko for at miste deres arbejde ...

» M e re nærl i ggende var det vel at antage,at en engage ret deltagelse i de demokrat i s kep rocesser også er en civ i l i s at o risk modnings-p roces.« Med andre ord, vi indva n d ri n g s a f-v i s e re er umodne og uciv i l i s e re d e. Moden ci-v i l i s ation er at lukke fo rm e ri n g s k ri gens hor-der ind, få sit eget folk udry ddet, og vor kul-tur ers t attet med en barbarisk mafi o s o k u l t u r !Bauman har ret: Globalisering er udtryk fo rm o d e rnismens barbari. Vi kan fo rstå på det,at mu h a m e d a n e rne rep r æ s e n t e rer den høje-ste grad af modenhed og civ il i s at i o n . . .

Erik Meier Carlsen – kritiker af indvan-dringen eller blot taktisk kritiker af over-dreven indvandringsbegejstring?


K apitlet »Alliancernes Danmark« bri n-ges en udmærket beskrivelse af det danskef æ l l e s s k abs udvikling – som det var indtildet moderne sammenbrud efter anden ve r-d e n s k rig ...

» R e s u l t atet er bl evet et meget tæt, menogså delvist lukket samfund, der har va n-s keligt ved at tage imod fremmede ... envæsentlig fo rk l a ring på, at selv en fo r h o l d s-vis beskeden indva n d ring kan udvikle sig tilet betydeligt pro blem i manges øjne.« »...g ø re det ove rskueligt, hvor omfattende ind-va n d ri n gen kan bl ive, og hvor store krav in-t egrationen stiller til det danske samfund. «» Vi har nat u rligvis brug for den inspirat i o n ,som indva n d ri n gen tilfører samfundet.«Her har vi va nv i ddet igen. Der er tale om enhidtil ukendt masseindva n d ri n g. En ev i gstrøm, der vil udskifte det danske folk. Ind-va n d ring af førm i dd e l a l d e rlig mu h a m e d a-n e rkultur vil iøvrigt ikke give inspirat i o n ,men snare re destruktion.

H vo ri består det ri m e l i ge i, at et fædre-land skal modtage strømme af fre m m e d e ?Da kun hvis man ønsker sit eget folk opløst!

I n gen af ko nve n t i o n e rne kan fo rpligte ostil at begå selvmord – gør de det alligevel, erde fo rr æ d e ri s ke og bør opsiges af alle nat i o-n a l s t at e r. Hvis nøden ikke kan afskaffes iu l a n d e, skyldes det kulturel underu dv i k l i n g.Uden dra s t i s ke kulturændri n ger ville selvasyl til milliarder ikke hjælpe dem. Befo l k-ningseksplosioner skal standses, ikke ove r-f ø res. Der er slet ikke tale om, hvad vi kanove rkomme at modtage. Ta n kesættet erva nv i d, kloden er allerede ødelægge n d eove r b e fo l ket – også Euro p a .

I bogen bru ges ko n s e k vent beteg n e l s e n» h ø j repopulisme«, og nye re selvstændig-h e d s p a rtier kaldes »ego i s t - b ev æ ge l s e r « .Frihed og selvbestemmelse er altså »ego-isme«, og fædre l a n d s retten er »højrep o p u-lisme« – eller ekstre m i s m e, hvis man menerdet alvo rligt. Det er fo rmentlig også »eks-t remisme«, hvis man gør opmærksom på, atder er en afgørende fo rs kel på ægte hjem-m e h ø rende minoriteter – og så de kunstigto p re t t e d e ?

Folkeafstemninger forekommer forfat-teren at være »næsten uundværlige« lap-peløsninger overfor det »demokratiskeunderskud« i den europæiske integrati-onsproces – men da denne hverken ernødvendig endsige uundgåelig, kun for debesatte tilhængere, har den slet ikke nogetmed demokrati at gøre. De der vil ned-lægge nationer, er hverken demokrater el-ler internationalister, men snarere ver-densfascister, da sand internationalismeforudsætter nationernes beståen.

»... store dele af befo l k n i n gen fo rn e m-m e r, at det danske samfund står ove r for atmiste sit særp r æ g.« Der står meget mere påspil – vor ove rl evelse som fo l k .

»... en alliance mellem indva n d re re ogd a n s ke re.« Men Danmark er slet ikke noge ti n dva n d ringsland – og Islam kan slet ikkea l l i e res med nogen som helst!

I kapitlet »Den fo r budte virkelighed« vi-ses klart, at alle påstande om ly k kelig inte-gration kun er illusionernes fo rs k ruede ide-a l i s m e. At ville integre re fx mu h a m e d a n e re,er som at ville indopere re en kræftsvulst i ete l l e rs sundt lege m e. Det eneste ri g t i ge er atrep at ri e re dem. Trods disse ke n d s ge rn i n ge rtaler fo r fat t e ren om »udvikling af det mu l t i-k u l t u relle samfund« som om det en helligs ags ge n n e m f ø relse! Som en given ting,selv om det med ga ranti vil ødelægge os.

Et sted tales om »fo ra n d ri n g s a n g s t eskræmte danske re« – men der er snare re taleom en fo l kelig fo rnuft, der siger nej tild å rl i ge fo ra n d ri n ger – til det værre.

I slutkapitlet »Demokratiets fre m t i d «våser fo r fat t e ren om et såkaldt »intern at i o-nalt« eller »tra n s n ationalt demokrati« i Eu-ropa. Stik imod al erfa ring om, hvad ægted e m o k rati er, nemlig fo l ke s t y re. Dette erkun muligt i små helt suveræne nat i o n e rmed homogen befo l k n i n g, hvor pampern eog den øvri ge elite kan holdes i ko rt snor.Alt andet er bedrage ri .

Her hævdes også, at fo l ke a f s t e m n i n ge rer »pro bl e m at i s ke«, da de ap p e l l e rer til» u h o l d b a re populistiske fo re n k l i n ge r.« Detindrømmes dog, at der muligvis behøve s»et populistisk element for at ko rri ge re fo rtendensen til, at eliten bl iver selvbestaltet.«Men vil man virkelig bilde os ind, at ensamling på få hundrede pampere og ve l b e-talte pro p agandister i partier og medierskulle være mere uhildede og upåvirkede afr å dden ideologi, modetænkning og ko r-rupte liv s h o l d n i n ger end et helt fo l k ?

Nejet til euroen var ikke som af eliten an-tydet udtryk for umodenhed – det er elitenselv der er umoden – som alle storm ag t s -chauvinister er det!

Denne bog forekommer tilsyneladendepositiv overfor de politiske nydannelser,men tonen er ikke desto mindre nedla-dende overfor disses påståede bagstræb.De kan kun bruges, hvis man kan gøredem »stuerene« – som stemmekvæg forglobalisme og multi-kulti. Men bruddetmed den førte politik må være totalt -mindre kan ikke gøre det, hvis Europasfolk skal reddes. Det etablerede samfunder jo blindt fokuseret på den absolut ikkebæredygtige overtro om den evige vækst.De nye partier er faktisk bedre egnede tilat tage fremtidens udfordring op – sam-fund bygget på udvikling uden vækst.

B ogen slutter, vel som bekræftelsen af enp s y ko s e, med ordene: »At by gge et billedeaf et moderne ve l f æ rd s s a m f u n d, som kanb eva re lighed og deltagelse for alle, er betin-gelsen for at gøre de euro p æ i s ke lande mod-

t age l i ge for omfattende ny indva n d ring udenø d e l æ ggende ko n fl i k t e r.« Er det blot derfo r,» d e m o k ratiet« i Danmark skal »re dd e s « ?Og skal det suspenderes, hvis populistern efor alvor truer elitens utopiske pro j e k t ?

Bent Ja c o b s e n

Kynisme og hykleriUnder denne ove rs k rift bragte B. T. 26. no-vember 2000 en leder med et angreb påDansk Industris direktør Hans Skov Chri-stensen, samme dag som avisen i en art i ke ld o k u m e n t e re d e, at Dansk Industri lige s o ma r b e j d s m a rkedets øvri ge mora l i s e rende or-ga n i s ationer selv kun har ansat ufo r h o l d s-mæssigt få fre m m e d e.

I sin hero s t ratisk berømte Po l i t i ke n - k ro-nik fra januar sidste år udtalte Skov Chri-stensen på den ve l kendte savlende humani-s t i s ke facon: “Det er ikke realistisk i et mo-d e rne info rm at i o n s s a m f u n d, at man kanv æ re rig på den ene side af grænsen og fat-tig på den anden.”

H e rtil bemærkede B. T.s leder, at SkovC h ristensen reelt sagde til de tusinder afd a n s ke re, der ikke har særl i ge fo ru d s æ t n i n-ger for at følge med på toppen i globalise-ri n g s b ø l gen: “I må indstille jer på at leve påsamme niveau som ve rdens øvri ge under-k l a s s e. Det er ikke længe re nogen adga n gtil priv i l egier at være danske r.”

S kov Christensen støttede sig til FN’sp rognoser om nødvendigheden af at impor-t e re 70-80 mio. fremmede til Europa for ato p retholde befo l k n i n ge rnes alders s a m-m e n s æ t n i n g, men, indvendte B. T., “for tu-sinder af danske re rep r æ s e n t e rer disse ud-sigter en helt kontant trussel mod deres ek-s i s t e n s b e t i n gelser og sociale position. Ogfor deres fo r h å b n i n ger om børns og børn e-b ø rns levev i l k å r.”

Hans Skov Christensen afslørede i detnævnte citat efter B. T.s mening “sin ky-n i s m e. Som arbejdsgive rrepræsentant øn-s ker han nat u rligvis, at arbejdskraften ko n-k u rre rer så hårdt som muligt for at sikre lavløn og hurtig ‘omstilling’.”

Ud over at være ky n i ker er Skov Chri-stensen altså med B. T.s ord også hy k l e r,idet hans egen orga n i s ation næsten inge nf remmede har ansat: “Brutal kynisme oghy k l e ri er en rigtig grim blanding”, slutterl e d e ren i B. T. Denne avis synes på glim-rende vis at være ved at ove rt age rollen somledende systemkri t i s ke medie, efter at Ek-s t ra Bladet under Hans Engell tilsynela-dende er bl evet ga n s ke systemko n fo rm ogu fa rlig for mag t h ave rn e.


Dansk Kultur har gjort et stort stykke ar-bejde for at oplyse den danske befolkningom Islams væsen og natur, og på den nyehjemmeside w w w. i s l a m i n fo . d k kan læser-ne hente oplysninger om stort set alt, hvadder er værd at vide noget om i den mus-limske begrebsverden. Siden er klar ogoverskuelig, så man let kan finde derhen,hvor man vil og få oplysninger om bådedet ene og det andet. Flot arbejde, menspørgsmålet er : Hvem læser den?.

Der er gjort et vigtigt stykke arbejde forat oplyse den danske befolkning om denmuslimske begrebsverden, og meningener formentlig at vise, i hvor høj grad dendanske kultur er truet af den muslimskeexpansion og de omsiggribende islamisketraditioner, som danskerne for en stor delaf gode grunde vurderer på baggrund afdansk tradition og kulturmønster, men deter her Dansk Kultur kører af sporet, og deter her vi (danskere) adskiller os i debat-ten. Dansk Kulturs store indsats mangleren væsentlig faktor :

at anspore almindelige mennesker til atforstå vigtigheden af at interessere sig forislams trussel mod os alle.

DK påpeger rigtigt nok kulturforskel-lene, men lader dem stå på deres egenb aggru n d, og undlader at sætte denne bag-grund i relief til baggrunden i vores egenkultur. De glemmer at fortælle danskerne,at der er tale om et helt fundamentalt an-derledes grundsyn, - et for mellemøstenarketypisk kulturrmønster, som danskereikke umiddelbart kan vurdere, eftersomde kun har deres egen, -den danske kul-t u rt radition-, at vurd e re ud fra, og her slip-per Dansk Kultur tøjret. Påstande og cita-ter skal i højere grad forklares og sættes irelief, så budskabet bliver klart forståeligtfor andre end de indviede.

Når man fremsætter citater uden fo rk l a-ring, bliver folk vildledte. “Nå, og hvadså? Hvad vil I med det”. Det er stort setkun indforståede, der forstår formålet, ogde behøver ikke denne hjemmeside.

På grund af denne manglende informa-tion i al almindelighed – også uden forDK´s område, kan vi høre danskerne slå

vores islam-argumenter til side med or-dene: ”jamen sådan er de da ikke alle” oghvad skal vi så svare. Jo det er tilnærmel-sesvis dem alle, idet alle, der er født sommuslimer i et muslimsk land eller af mus-limske forældre, har andre kulturrødder,hvilket danner deres referencerammer,deres opfattelse af godt og ondt, rigtigt ogforkert, kort sagt: produktet af deres kul-turarv. Vore kulturrødder er så vidt for-skellige fra de muslimske, og produktet afvores kultur er af samme årsag lige så for-skellig, og der kan ikke umiddelbart byg-ges bro over en sådan kulturkløft.Vi kanjo prøve at forestille os, at vi som dan-skere flytter til Saudi Arabien. Kommervi til at tænke muslimsk af den grund?Det er vigtigt at understrege forskellen påkulturarven. Herefter kan vi sammenlignede forskellige kulturprodukter - det mus-limske og det danske - og spørge os selv :er det det vi vil have i vores land?

Ligeledes bør den arabiske religiøst ogk u l t u r b e t i n gede solidaritet fre m h æ ves somdet argument, der sammenholder alle an-

dre argumenter. Dette er noget helt funda-mentalt i den arabiske tankegang og sav-ner sidestykker i vores kultur. Det bør der-for nævnes som noget overordnet og ikkenoget sideløbende.

Iflg. den islamiske konvention må denarabiske grundstamme nemlig ikke split-tes, ej heller må muslimer konfrontere sigmed hinanden i en Islam-truet situation.Der må kort og godt ikke ske noget, somgrundlæggende kan splitte muslimerne,hvilket er muslimernes store styrke ogsamtidig også er essensen i deres farligekarakter, - farlig fordi den religionsplig-tige og kulturnødvendige muslimskesamhørighed ikke er umiddelbart gen-nemskuelig. På den baggrund, - når vi alt-så bliver klar over som noget overordnetfundamentalt, at muslimer ikke må svigtemuslimer, at de er ”fødte” ind i en nød-vendig solidaritet, kan vi godt sige tilnær-melsesvis alle i tilfælde af en konfronta-tion mellem muslimer og andre. Det kangodt være, at den lille grønthandler erflink, og ret beset har vi vist ikke mødtmange muslimer der ikke er flinke, menat de er bundet af et religiøst løfte til alleandre muslimer, kan meget let få piben tilat give en anden lyd, og det fremgår ikketydeligt nok på hjemmesiden.

Dansk Kulturs fokus på Islam er gan-ske vist nødvendig, men det er dog somom foreningen skyder spurve med kano-ner. De, der er overbeviste modstandere afden massive indvandring, bliver ikkemere overbevist i troen ved at læse mereom Islam. Vore modstandere interesserersig ikke, fordi de ikke vil, men søger tilenhver tid at bortforklare, og den eventu-

Anmeldelse Dansk Kulturs i s l a m i n f o r m a t i o n

Set på nettet


elle del af befolkningen, som ikke rigtigved, hvad de skal mene, søger ikke oplys-ninger om Islam. De baserer deres menin-ger på, hvad de ser og hører i medierne,og ethvert argument med baggrund i Is-lam bliver hverken troet eller taget alvor-ligt. Det er nærmest en boomerang i ho-vedet på afsenderen.

Samtidig skal også påpeges, at det erretorisk risikabelt at plukke en masse ci-tater ud af deres sammenhæng (det virkerfor massivt og bastant og svækker tro-værdigheden) og psyko l ogisk set er enb e s k rivelse med så massiv negativ slag-side (når vi altså måler med dansk måle-stok) af ufo rståelige grunde ofte årsag tilfolks vrede, - også de, der kan se faren,står af - ene og alene på grund af ordlydenog det massive bombardement, sådan somdet fejlagtigt opfattes. Der kan derfor sæt-tes spørgsmålstegn ved, om det er hen-sigtsmæssigt at præsentere oply s n i n ger iden fo rm, selvom indholdet er godt og rig-tigt. Det er et spørgsmål, om formen ogretorikken gør mere skade end gavn.

Et tredje argument mod de løse citateruden ledsagende forklaring er, at løsrevnecitater giver anledning til forvirring. Påhvilken side står de ansvarshavende re-daktører ? Er citatet udtryk for deres egenmening? Er de muslimer? (Det er der fak-tisk nogen, der har været i tvivl om).

Folk skal lige fra starten af vide, hvor

hjemmesidens ophavsmand står. Er hanfor eller imod. Flere af artiklerne kunneligeså godt være udsendt som muslimskpropaganda og bliver ofte også i forvirrin-gen opfattet som sådan.

Alle vi, der harmes over de danske po-litikeres arrogance over for den danskebefolkning, reagerer naturligt nok medvrede følelser, men i denne vrede glem-mer vi, at der er mange, for hvem sandhe-den endnu ikke er gået op. For dem virkervores forsvar mod trusler og grov behand-ling som direkte provokationer og udtrykfor fremmedfjendsk holdning. For ikke atunderbygge denne fejlagtige opfattelse ibefolkningen, er det vigtigt, at vi allesammen slår koldt vand i blodet og tæn-ker os om, - også i den måde, vi udtrykkeros på udadtil.

Man kan kun rose foreningen DanskKulturs for et stort og flot stykke arbejde,men i disse tider, hvor der på der nærme-ste føres krig – indtil videre en våbenløskrig - og hvor Danmark og danskhedentrues mere og mere for hver dag, er detmåske - med al respekt for Dansk Kultursstore arbejde og flittige medlemmer nårdet gælder vores fælles kamp - lidt luksu-riøst at fokusere så meget på Islam ogdanske skikke, som mere eller mindredrukner midt i en krise, som nærmestminder om besættelsestiden. Man savnerlidt mere slagkraft, lidt mere handling,

lidt mere brændstof end bare snak og ord.Kort sagt: man savner en stærk og slag-kraftig profilering.

Når det er sagt, vil jeg slutte af med atsige:

Læs www.islaminfo.dk om islam, hvisdu er islam-interesseret. Den er god at fåforstand af.

Cand. mag. Åse Clausen Bjerg

“ . . .Det har længe været sådan, at vi ikke har

kunnet tale frit. Visse emner fremkalder etrasende hvep s e a n greb eller tavs kulde, hvo ralle kigger den anden vej. Ingen vil besky l-des for at gå de hellige meninger imod.

Da der er visse tunge emner, som indtilnu ikke har kunnet tåle oprigtighedens ly s ,så har vi oprettet en e-mail-fo r b i n d e l s e, enko m mu n i k at i o n s c e n t ral, No-Kay, hvor vif rit diskuterer det, som ellers har lukke tmunden på danske rne: den danske indva n-d re rpolitik og ko n s e k ve n s e rne for det dan-s ke samfund. Fo rmålet er blandt andet ato p lyse om, hvilke kræfter, der driver vær-ket bag kulissern e, og hvad vi kan gøre.Også ikke - c o m p u t e r folk kan deltage ved ats k rive til

N o - K ayÅse Clausen BjergE-mail, Nyhedsgru p p eN o - k ay - d k @ egro u p s . c o m ”

(Brønshøj-Husum Avis 31/10 00).

“Frisørlauget af ‘96” klipper håret af piger,der omgås de fremmede.

Overalt i dyreriget tiltrækkes hunner afdominerende hanner. Det øger mulighedenfor at netop deres arveanlæg fortsætter i til-værelsen. Det er Naturens kriterium for ek-sistensberettigelse. Notoriske massemorde-re på dødsgangen i amerikanske fængslerhar stribevis af kvindelige beundrere. Deopleves som stærke og farlige - og så over-døves fornuften af kønshormonerne.

I de gamle dage var bønderpigerne heltkulrede under efterårsmanøvrerne, når dervar “jenser” i kantonnement. De vel-trænede, våbenføre og uniformerede un-gersvende med de blanke knapper og støv-ler var langt mere glamourøse end de sæd-vanlige bønderkarle med hængerøv og halmi træskoene.

Under den tyske besættelse var sejrende ty-s ke soldater uimodståelige. Mange piger fa l d tfor dem. Ord som “fe l t m a d ras” og “tyske r-tøs” opstod - blandt slagne danske mænd.

Senere blev amerikanske orlovssoldaterde foretrukne. I dag tiltrækkes nogle af de

søde væsener af flotte, stoltserende, stor-pralende og brutale arabiske ynglinge. - Ogoplever måske en grusom opvågnen til vir-keligheden som slave og totalt underkuet,gennemtævet sexobjekt.

“Kvinderne er din ager; gå da til dinemarker som du har lyst til. ”... (Koranen2:223)

Men deres arveanlæg lever videre i småbrunøjede unger. Det er i alt fald naturensmening med øvelsen. Det er det eneste, dertæller i naturens regnskab. Naturen er be-døvende ligeglad med kvindefrigørelse,dansk kultur og Dannebrog!

Blandt kronhjorte og hvalrosser, goril-laer og mennesker vælger hunnerne de stær-keste hanner som beskyttere og fædre til de-res afkom. Svagere hanner ser afmægtigt ogmisundeligt til og bebrejder hunnerne deresdårlige smag.

“Naturam furca pellas ex - hun kommerdog igen, den Hex!”

(Vistnok Jens Baggesen. Det skal betyde“du kan jage naturen ud med et kosteskaft,men ...”)

Instinkterne er ikke indrettet på p-pillerog fosterdrab, de er blindt rettet mod selveLivets videreførelse. Det er for billigt at be-brejde unge piger at de handler efter deresnatur og instinkter. Det er meget lidt helte-modigt at klippe håret af en tanke- og for-svarsløs ung pige og true hende fra at gå tilpolitiet. Det er langt mere risikabelt at gørenoget drastisk ved de egentlig ansvarlige: depolitikere, som bevidst og kynisk har åbnetsluserne for den islamiske invasion af vortland.

Hvad så med ældre damer, som indgårfup-ægteskab mod betaling og slipper entyrk eller en pakistaner (og med tiden helehans pukkelryggede familie) ind i vel-færdsparadiset? Tja...de kunne vel snarerefortjene besøg af frisørerne. Men glem det:ret harmen mod de politikere, som har gjorthandlemåden lønsom! Stem ikke på dem.Det er den eneste vej frem!

Fremmedhad? NEJ TAK!Politikerhad? OSSE I DEN GRAD!

P.H. Bering

Om feltmadrasser o.lign.


Praksis omkring flygtningehåndteringunder FN’s Flygtningehøjkommissariat(UNHCR) bærer stadig ulyksaligt prægaf, at de internationale aftaler på områdetblev til som et rent vestligt svar til deflygtninge, der med god grund strittedeimod at blive sendt tilbage til Stalins Øst-blok. Bl.a. derfor indtager repatriering in-gen fremtrædende plads i de nuværendekonventioner og aftaler på området.

Den manglende støtte fra staterne tilUNHCR’s forsøg på trods alt at udføre re-patrieringer er paradoksal, idet omkost-ningerne ved repatrieringer, som lider un-der stadig ressourcemangel, er for intet atregne sammenlignet med fortsat flygtnin-geophold i værtslande.1

Som Zieck (s. 40) bemærker, udviserden internationale flygtningejura en slag-side til fordel for eksilet. At det var for-fulgte europæere, der let kunne integreresi andre europæiske lande, som var grund-laget, UNHCR tilrettelagde sin praksis ef-ter, antydes af FN-generalsekretærens ud-talelse fra 1950 om, at flygtninge frem-over ikke ville blive holdt i lejre men inte-greret i asyllandenes økonomiske syste-mer, hvor de ville kunne forsørge sig selvog deres familier: “Dette vil blive en fasefor bosætning og assimilering af flygt-ninge. Med mindre flygtningen samtyk-ker i repatriering, vil denne fases slutre-sultat blive hans integration i det natio-nale samfund, der har givet ham beskyt-telse.” 2

Ud over den folkeretligt anerkendte rettil at flygte er der fra FN’s side ofte fast-slået “retten til at forblive i ens hjem i sik-kerhed og værdighed.”3 En ret, som fly g t-n i n ge re t s e k s p e rter kara k t e ristisk har kaldtfx “lat t e rlig” og “ond”.4 Man kan være enigi, at formulering af det normale grundvil-kår som en ret er overflødig; langt snarereburde der måske tales om en pligt til atforblive i eget hjemland? Men det villenaturligvis møde endnu større protesterhos eksperterne. Ved knæsætningen afpligten til at blive hos sine landsmænd ogtage kampen op er det rigtignok også ensvaghed, at Verdenserklæringen om Men-neskerettighederne ikke nævner retten tiloprør, men kun retten til at stikke halenmellem benene og “at søge og nyde asyl iandre lande”.

Konsekvensen af de nuværende ram-mer for FN-flygtningemodtagelse er -som Ukraines repræsentant udtrykte detpå et møde i FN’s Økonomiske og SocialeRåd i 1946 -, at “alle personer som er util-fredse med deres regeringer vil have ret tilassistance, og en gensidig forening af util-fredse vil således blive skabt, hvilket vilkunne danne frugtbar grund for planlæg-ning af en ny verdenskrig.” Trods denkonkret lidet tillidsvækkende kilde tildenne udtalelse er indsigten principieltrigtig og har uendelig større reel bag-grund nu, end da den blev udtalt.

Beskyttelse mod Stalin misbrugesi dagØnsket om at forhindre tvangsmæssighjemsendelse af østeuropæere efter An-den Verdenskrig førte til FN-generalfor-samlingens vedtagelse af resolution 8(I),der nydefinerede begrebet repatriering.Herefter skulle det være legitimt at nægteat blive sendt hjem. Der skulle imidlertidvære en “gyldig” grund til nægtelsen,som dog kunne variere fra påstande omforfølgelse til sygdom.

Efterhånden som “flygtningenes” uri-meligheder og dermed belastningen afværtslandene i de seneste årtier er tiltaget,har det deraf stigende politiske pres alli-gevel ført til, at UNHCR’s aktiviteter erblevet “hjemsendelses-fokuserede”, dvs.vægten er blevet flyttet fra assimilation iværtslandene til frivillig repatriering.5 Ien udtalelse om international beskyttelsefra 1992 erklærende UNHCR endog, athøjkommissariatet har ansvar for at gørefrivillig repatriering mulig, hvorfor det“aktivt skal søge at skabe betingelser forsikker og frivillig hjemrejse fra starten afalle flygtningeproblemer, selv i en nødsi-tuation.” 6 Endvidere er UNHCR begyndtat operere med en ifølge Zieck (s. 3) “for-uroligende” bred definition af forebyg-gende arbejde, herunder bestræbelser forat inddæmme flygtningebevægelser påtværs af grænser.

Desværre stilles der større og størrekrav til hjemsendelsen - der lægges mereog mere i begrebet. Fx hedder det i UN-HCR Handbook Voluntary Repatriation:International Protection (1996 s. 78), atkravet om at flygtninge skal reintegreres i

hjemlandet i “værdighed og sikkerhed”omfatter, at de skal have adgang til rime-lige ressourcer, muligheder og servicetil-bud til at opbygge et selvforsørgende liv,hvor de har lige rettigheder med de alle-rede bosatte. “Deres reintegration skalfinde sted under betingelser med social,økonomisk, kulturel, regional og køns-mæssig lighed.” Derved vil der jo kunnerejses indvendinger mod enhver hjem-rejse og dens “umenneskelighed”- i u-lande i almindelighed og i muhamedan-ske lande i særdeleshed.

“Frivillighed” vidt begrebOrdet “frihed” i forbindelse med hjem-sendelse er hos FN altid bøjet i neon; dethedder endog i UNHCR’s retningslinierved repatriering, at “informationskam-pagner med henblik på at fremme frivilligrepatriering er normalt ikke passende”(UNHCR Handbook... s. 44). Det er i gan-ske absolut forstand kun flygtningen selv,der kan beslutte, hvornår vedkommendesstatus som ikke-repatrierbar ophører (Zi-eck s. 122).

Endnu gælder grundsætningen fra An-den Verdenskrigs umiddelbare efterdøn-ninger, hvor det blev legitimeret at nægteat rejse tilbage til sit hjemland. Med FN’sskæbnesvangre ord fra 1946 skal “ingenflygtninge, der endeligt og definitivt, ikomplet frihed, og efter at have fået fuldkendskab til kendgerningerne, inklusivadækvat information fra deres hjemlandsregering, har udtrykt gyldig grund til ikkeat vende tilbage til deres hjemland, blivetvunget til at vende tilbage til deres hjem-land.” (Generalforsamlingens resolution8(I)).

Det lader til, at blot det mindste incita-ment for at få (eks-) flygtningen til atvælge hjemrejse som afslutning på sit for-hold af menneskerets-eksperterne opfat-tes som illegitimt pres. Alligevel er det ide senere år erkendt, at “kriterier forfremme og organisering af storstilede re-patrieringer må afbalancere flygtningesbeskyttelsesbehov mod det politiske kravom at løse flygtningeproblemer.” 7

Spektret for frivillighed kan jo værebredt, således kunne flygtninge fra Mo-zambique i Malawi selv bestemme, om deville blive eller vende hjem, efter at det

“Frivillig” repatrieringSkønt FN’s Flygtningehøjkommissariat i de senere år har understreget, atflygtninge skal ende med at rejse hjem, modarbejdes dette af voksende krav tilrepatrieringen. De kan dog omgås.


blev bekendtgjort, at fremover ville føde-varer kun blive uddelt i Mozambique.8

Også da Vietnams nabolande ville havevietnamesiske flygtninge sendt tilbage,blev “enhver anstrengelse” gjort for at op-muntre disse personer til frivillig udrejse.For dem der ikke forstod vinket, havdeman “alternativer, der er anerkendt somacceptable i international praksis” (1989-aktionsplanen citeret i Zieck s. 464f).

Ligesom skattetænkning, der jo går udpå at finde ethvert lille hul eller enhverhvid plet i lovgivningen, lader det til, at deflygtningebebyrdede lande må bestræbesig for det principielt samme over forflygtningebestemmelserne for ikke atsegne under den stadig større mængde“flygtninge”, der med UNHCR og al-skens eksperter og sagførere i ryggenpukker på retten til at blive, hvis blot dehar lyst.

Peter Neerup Buhl

Henvisninger1 . Marjoleine Zieck: UNHCR and Vo l u n -

t a ry Rep at ri ation of Refuge e s, 1997 s. 15.2. FN-dokument E/AC.32/2 s. 6f.3. Fx UNHCR-højkommissærens udtalel-

se af 3/3 1993, jf. også FN-dokumen-terne A/CONF.157/PC/61/Add. 14 § 2og §11 samt FN-dokument A/AC . 9 6 / 8 1 3(1993) §22 og resolutionerne 1994/24,1995/13 og 1996/9 fra FN-underkom-missionen om forebyggelse af diskri-mination og beskyttelse af minoriteter.

4. J. C. Hathaway: “New Directions toAvoid Hard Problems: The Distortionof the Pa l l i at ive Role of Refugee Pro t e c-tion”, i: Journal of Refugee Studies1995, s. 288-294.

5. Fx FN-dokumenter A/AC.96/SR.391(1985) §21 og A/AC.96/673 (1985) §67.

6. FN-dokument A/AC.96/799 §36.7 . FN-dokument A/AC.96/799 (1992) §38

samt Report of the UNHCR WorkingGroup on International Protection, 6.juli 1992 §83.

8. UNHCR Refugees 1996 nr. 105 s. 16.

s kellig vis. Ændring kan opleves somn oget positivt og noget negat ivt. Mankan “opleve en fo ra n d ring som udtry kfor at man tilføres noget. Når man er-s t atter en færge ove r fa rt med en bro, op-l ever nogle at man nu får en bro, ikke atman mister færgen. Andre vil oplevedet, at man mister færgen, ikke at manfår en bro. .... Nogle fo ra n k rer deres bevidsthed ifo rtiden og oplever udv i k l i n gen som enb ev æ gelse bort fra den, det vil sige somet tab.. . . . H e rove r for står de fre m t i d s o ri e n t e-re d e....(de oplever) fo ra n d ring som enb ev æ gelse henimod fremtiden ....denf re m t i d s o ri e n t e rede vil, sat på spidsen,gå ind for (enhver) fo ra n d ring og oftearbejde pro a k t ivt for den.. . . . For på samme måde som de, der haret tidssyn som er fo ra n k ret i fo rt i d e n ,vil være tilbøjelige til at være imod (en-h ver) fo ra n d ri n g, så vil de, der har ettidssyn som er fo ra n k ret i fre m t i d e n ,v æ re tilbøjelige til at være for (enhve r )fo ra n d ri n g. Set i heliko p t e rp e rs p e k t iver begge dele nat u rligvis lige tåbeligt.Der er da også kun tale om tidssyn, derafspejler sig i følelser, som man nat u r-ligvis kan arg u m e n t e re i forhold til.Den der har et tidssyn som er fo ra n k re ti fo rtiden kan godt ove r b evises om atdet er en god ide at ændre noget. D e nder har et tidssyn som er fo ra n k ret if remtiden, kan tilsva rende ove r b ev i s e som at man ikke bør ge n n e m f ø re en gi-ven fo ra n d ri n g. . . . .” (min kurs ive ri n g ) .U ffe Paludan nævner morsomme eksem-

pler på dette. Men min pointe er at vi måskeskulle være mere bevidste om at disse men-n e s ketyper (samt alskens mellemfo rm e r )faktisk findes - både blandt os selv og bl a n d tdem, vi fo rs ø ger at ove r b ev i s e.

De helt fastlåste stat i ke re er det nat u rl i g-vis håbløst at påvirke. De kan måske nokove r b evises om at det hele går ad pommere ntil, men de vil forholde sig passivt. Men defleste mennesker er mere ko m p l i c e rede ogrummer utvivlsomt muligheder for at kunnet æ n ke dynamisk.

D D F ’s medlemmer er ikke stat i ke re. Viforholder os jo netop ikke passivt i forhold tilf remtidens mu l i g h e d e r, og vi udtry k ker fa k-tisk vilje til fo ra n d ri n g. Hvis vi glemmer athalvdelen eller fl e re af dem, vi taler med, hars v æ rt ved at tænke dynamisk, som vi selvg ø r, kommer vi ikke langt. Vi må først ændres t at i ke rens følelsesmæssige indstilling. Ogdet er umådeligt svært - og sommetider noku muligt. Men det er vigtigt at vi gør fo rs ø get.

Der er utvivlsomt en del af os, der har ettidssyn som er fo ra n k ret i fo rtiden. Jeg kannæppe sige mig selv fri - derfor er det og s åvigtigt med selvra n s age l s e.

U ffe Paludan, der er cand. polit. og fo rs k-n i n g s chef ved Instituttet for fre m t i d s fo rs k-ning havde en interessant art i kel i J-P 30MAR 1997. Her påpeger han at befo l k n i n-gen er opdelt i to gru n d t y p e r, som hver fo rsig igen kan opdeles i to undergru p p e r.Denne indsigt har stor betydning, både nårman tænker over hvo rdan man selv tænke r,og over hvo rdan andre tænker og opfatter si-t u at i o n e r.

U ffe Paludan skelner mellem to liv s s y n ,det stat i s ke og det dy n a m i s ke.

S t at i ke ren er nu t i d s o ri e n t e ret. Han/hun er“ blind” ove r for de muligheder og tru s l e r,som fremtiden ru m m e r.

I n d e n for vo rt interesseområde kender videt såre godt. Her er stat i ke ren helt typiskden, som ikke for ti år tilbage kunne bri n ge stil at indse at det egentlig ikke var de måske200.000 fremmede i landet på det tidspunkt,der udgjorde noget helt afgørende pro bl e m .Han/hun kunne højst bri n ges til at indse at dev i t t e rlig var et pro blem, ikke mindst øko n o-misk. Men stat i ke ren var og er blind for ud-v i k l i n g s t e n d e n s e r. At fo rtælle en stat i ker attendensen er at der om ti år vil være mindstd o bbelt så mange fre m m e d e, og at pro bl e-m e rne med dem vil bl ive værre og værre, ersom at undervise en skildpadde i hurt i g l ø b.

S t at i ke ren har ingen fo rnemmelse af athans/hendes handlinger har indflydelse påf remtiden. For at citere :

“Denne måde at tænke på deles af enm eget stor del af den danske befo l k -n i n g. Fremtiden opleves ikke nær-v æ re n d e. Den er upåvirke l i g...... måskeer det over halvdelen af befo l k n i n ge n ,der i grove træk føler på denne måde.”. . . . .” N ogle bære re af det stat i s ke, nu-t i d s o ri e n t e rede livssyn vil opleve fre m -tiden som en trussel. De vil derfor haveet angstfyldt forhold til fo ra n d ri n g, me-dens andre blot ikke vil have noget fo r-hold til fremtiden. B egge undergru p p e rvil forholde sig passive i forhold tilf remtidens mu l i g h e d e r.” (Min kurs ive-ri n g ) .. . . . .” D e r for udtry k ker man heller ikkevilje til fo ra n d ri n g, selv ikke når det erp å k r æ vet. Man sidder blot tilbage“ ramt” af uly k ke og håber på at bl iveramt af lidt held.”S t at i ke rne er ko rt sagt dem der, når de fa l-

der ud fra et højhus, måske vil sige “fo re-løbig går det jo meget godt” - lige til de ra m-mer jorden. De vil i alt fald ikke fo rs ø ge atk l a re situationen ved at placere sig således atnår anslaget mod jorden sker har de maximalchance for at ove rl eve.

- Så er der de andre, os med et dy n a m i s kl iv s s y n . . Vi har en følelse af udv i k l i n g. Vi“ o p l ever udv i k l i n g, fo ra n d ring som funda-mentale elementer i live t .”

“Men fo ra n d ring kan opleves på fo r-

Statisk og dynamisk


Jeg kan da godt se at Danmark ikke kanved bl ive at bestå i en ve rden med befo l k-ningseksplosion, når danske kvinder ikkeføder nok børn til at fo l ketallet bare kan op-retholdes. Jeg indser også fuldtud - tror jeg

da - at liv s v i l k å rene er ændret uige n k a l d e l i g tog fundamentalt siden jeg bl ev født.

Men behøver vi lige f rem selv at betale fo rat uly k ke rne skal vælte ind over os?

P.H. Beri n g

B r e v k a s s e nSom reaktion på Mikael Wittes tale mod” f remmedhadet” i sidste nummer har vi fral æ rer G. Johnsen modtaget følgende re a k t i o n :

” Jeg havde fo rventet mig mere af dengamle aktivist Wi t t e, der med sin sat i re ogk rav om ytri n g s f rihed provo ke rede samfun-det gang på gang i 70’ern e. Hans art i kel ertyndbenet. Det må han da kunne gøre bedre,gå mere til bunds... Tænk, at han har opda-get, at Danmark i løbet af årtusinder harm o d t aget indva n d re re fra mange lande,både fra Tyskland og Polen og Holland og. . .Hold da op! De kom i begrænset antal ogsmeltede alle ind i den dav æ rende befo l k-n i n g, fo rdi de var fra samme kristne kultur-k reds og ønskede integrat i o n .

Selv folk uden for vor kulturk reds som ki-n e s e re og bådfly g t n i n ge fra Vietnam fi n d e rsig til rette her. Pro blemet er islam. Islam an-ser sin re l i gion og sit stat s s t y re for det bedsteaf det bedste og i takt hermed ser de ned påalle andre re l i gioner og demokrat i s ke stat s-fo rmer: Det kan mere end noget andet kaldes” d i s k ri m i n e re”! Witte kører frem med ”men-n e s ke re t t i g h e d e rne”. Mon ikke han skulles n a k ke menneske rettigheder med islam?H vor er mu s l i m s ke kvinders menneske re t t i g-heder? Hvo rdan kan fo rk æ m p e re for ytri n g s-f rihed - som Witte påstås at være - slå til ly dfor ytringsbekæmpende diktat u rer som Sta-lins? Hitlers? eller islams?”

B i rger Holmqvist fra Hadsten har denne re-aktion på Wittes indlæg:

“ Wittes indlæg er en ge n n e m gang af dek l i cheer vi efterhånden har fået serve ret tilb ev i d s t l ø s h e d. Hvilket sikke rt er ga n s ke ve l -ove rvejet, hvis der stadig skulle være noge nder kan trække ve j re t .

“ Vi er alle født frie og lige i værdighed ogre t t i g h e d e r,” ge n t ager han igen og igen. Migb e kendt bl ev en lignende ord lyd fo r fattet tilo p g ø ret med ko n ge, adel og gejstlighed iFra n k rig i 1789. Det var en ve l valgt provo-k ation, for hvis der var noget ko n ge, adel oggejstlighed besad og som resten af befo l k n i n-gen ikke besad var det frihed og værd i g h e d.B egge dele satte dem i stand til at leve højt på

resten af befo l k n i n gens bekostning og bl evh å n d h æ vet med militær og re l i giøs mag t .Ko rt og godt den stærkes ret til frihed og derilå værd i g h e d e n .

Den samme frihed og værdighed besid-der mændene suverænt i en række landesom praktiserer noget så ekstremt modby-deligt som omskæring af pigebørn. Prøvdu at forklare en 14-årig pige der lige harfået skåret klitoris af at: “Alle menneskerer født frie og lige i værdighed og rettighe-der,” det tror jeg hun vil blive glad for athøre. Der er nok at vælge imellem, ca. 2,5millioner om året. Stik hende eventuelt etsmil i stil med det på billedet i forrige num-mer af Danskeren og tilføj: “De er udsty-ret med fornuft og samvittighed og børhandle mod hverandre i broderskabetsånd,” så tror jeg hun bliver ekstra glad.

Hvis du virkelig mente det alvorligthavde du for længst erklæret det overgrebfor åben krig, men det står der ikke nogetom i dit indlæg så det går jeg ikke ud fra ertilfældet. Og: “...lige og ufortabelige ret-tigheder for alle mennesker af den menne-skelige familie er grundlaget for frihed,retfærdighed og fred i verden.” Personligtvil jeg gerne bede mig fritaget for at blivebetragtet som værende i familie med defolkeslag der praktiserer noget så uhygge-ligt perverteret som omskæring af pige-børn. “Vi må aldrig lade forbrydelsernegå i glemmebogen, men skal arbejde meddem.” Det er naturligvis, fristes jeg til atsige, nazisternes forbrydelser du snakkerom. Men jeg er alvorligt bange for at forti-den skygger for dig i en grad så du ikke kanfå øje på vores egen tid. Hvad med atglemme lidt af nostalgien og koncentreredig lidt om nutiden?”

I den sidste Brevkasse kritiserede BirteFrandsen et indlæg af Bent Jacobsen. Hanhar indsendt nedenstående svar:

“Jeg er desværre bange for at BF (somså mange andre) lider af nogle farlige illu-sioner om EU.

I en så beskeden »Kleinstaat« som Dan-m a rk er beva relsen af fuld suverænitet af

l ivsvigtig betydning for så lille et folk som detd a n s kes beståen. Hvis vi i kraft af »den fri eb ev æ gelighed« spredes over hele ko n t i n e n-tet, og fl e re ko n t i n e n t e rs fo rm e ri n g s ove rs k u dry k ker ind i Danmark i en evig strøm, er detd a n s ke folks dage talte. Det vil kun være ets p ø rgsmål om tid. Og denne ke n d s ge rning eri k ke »usund nationalisme«.

N apoleon, Mussolini og Hitler var sleti k ke nat i o n a l i s t e r. Nationen kan slet ikkev æ re en isme. »Nationalisme« var derfor etaf de første ny s p rog s o rd, et fa l s k n e ri opfun-det af de »intern ationalister«, der er vor tidsm a s ke rede imperi a l i s t e r. For det virke l i ges kel går mellem det nationale og imperi a l i s-men. En støvletrampende ve rd e n s e ro b re rville aldrig opstå i Sch weiz eller Tibet. Hitlervar re n l ivet imperialist, og hans projekt Neu-ropa lignede EU.

I ø v rigt vil en fælles asylpolitik næppem i n d s ke fremmedstrømmen til os det mind-s t e, og det er næppe heller meningen! Ensådan politik pålægger blot landene mini-mu m s k vo t e r, som et til enhver tid sidd e n d efl e rtal domineret af de radikale kan sup-p l e re eller ove ropfylde som hidtil. (Hvis deradikale kan gå med til det, er det helt give tuspiseligt for nationale danske re!) Og iS y d e u ropa med det lave lønniveau og detri n ge re sociale sikkerhedsnet vil de iøvri g tintet have mod høje kvoter – for de fre m-mede fo r bl iver ikke dern e d e, men vil til en-h ver tid sive op mod Nord e u ropa i en ev i gp ro c e s .

Påstande som »selvtilstrække l i g h e d « ,» i n d a dvendthed« og »omve rdensangst« gi-der jeg dårligt ko m m e n t e re. De må sky l d e ssmitte fra vo re modstanderes fa l s ke arg u-menter – de ligner Mimis om »osteklokke n « .De samme menneske r, som mener at vi ikkehar ret til et homogent fædre l a n d, mener såa f g j o rt at det har fx det kurd i s ke folk. Udenat dette af den grund stemples som ind-s k r æ n ket, snæve rsynet eller selvtilstrække-ligt ...

At være »europæer« er ikke en nat i o n a l i-t e t s b e t eg n e l s e, men enten at være indby gge ri ve rdensdelen Europa eller et individ i enrace bestående af mange vidt fo rs ke l l i ge fo l-ke s l ag, som i respekt for deres skabthed børfo r bl ive fo rs ke l l i ge.

L i gesom en kosmopolit – fo rstået politisk– er tilhænger af en Orwellsk ve rd e n s rege-ring som i »1984« er også EU’s »euro p æ e r «en rent ideologisk ko n s t ruktion som Sov j e t s» nye ko m mu n i s t i s ke menneske« var det.

Efter min mening kan man kun være til-h æ n ger af en »sammenslutning, der uophol-deligt gøres snævre re og snævre re« hvis maner storm ag t s chauvinist. En sådan proces vilende med at opløse de enkelte fo l ke s l ag ogn ationer helt totalt. Og da ga n s ke særl i g t ,når arbejdskraftens »frie bev æ ge l i g h e d «ko m b i n e res med, at vi skal underk a s t e s


mu l t i - k u l t i - fascismens utopi om en totalsammensmeltning med et uhy re antal af asi-ater og afri k a n e re, der skal belønnes for de-res fo rm e ri n g s k rig mod Europa – og nat u-re n .

Det er afgjort ikke udtryk for »snæve r-syn« at fo rl a n ge fædre l a n d s retten re s p e k t e-ret. Ethve rt hæderligt menneske ve d, at eth o m ogent fædreland udgør den eneste sik-kerhed for ethve rt folks ove rl eve l s e, så enn at i o n a l s t at kan derfor ikke gøres til ind-va n d ri n g s l a n d. Det er derfor politisk ga n g-s t e rvirksomhed, når hele det samlede»Multikultiropa« overfalder enhver stat iEuropa, som vover at fastholde sin statussom fædreland. Vi kan ikke finde os i atblive stemplet som umennesker, fordi viikke vil tvinges til at dele vore lande medmuhamedanske formeringskrigere i hobe-tal fra syd og øst ...

Fo l ke s t y re drejer sig ikke om at rep r æ s-e n t e re den (ikke eksisterende) menneske -enhed eller mere eller mindre opdigtede» f æ l l e s s k aber«, men sit eget folk. Menove ralt i EU er fo l ke s t y ret åbenbart ers t at-tet med en befo l k n i n g s s t y ring – en ideolo-gisk styring oppefra og udefra, hvilket ude-l u k ker demokratiets hove d gru n d l ag, som ertotal prag m atisme og absolut ytri n g s f ri h e d.D e r for er denne »sammenslutning« i vildm o d s t rid med fo l ke s t y rets idé. Kun et fri tsamarbejde på 100% prag m atisk gru n d l agkan et fo l ke s t y ret land gå med til. Det ude-l u k ker det nu v æ rende EU, som er en histo-risk fe j l t agelse af dimensioner.

Man vil nu optage en lang række nyenationer. Helt klart har Østeuropa brugfor hjælp til at klare sine akutte miljø- ogmoderniseringsproblemer, men hvorforskal denne støtte gøres betinget af, om deunderkaster sig centralstyre og opgiverderes frihed? Skal EU misbruge, at disselande er helt ude i tovene til at lægge demi en ny unions lænker?

Dermed være ikke sagt, at et frivilligtsamarbejde mellem europæiske landeikke kunne være en god ting. Men det erogså noget helt andet end Romtraktatens»stadigt snævrere sammenslutning«.”

Hvorfor du skal med i Dan-marks nationale frihedskamp!

Det er gået os som så mange andre.Vor harme blev vakt ved en eller andentilsyneladende tilfældig foreteelsesom kirkebesættelsen i Hjardemaal,forhånelse af gamle Grundtvig og vorefædrelandssange i radioen, anti-mo-ralske radio- og fjernsynsudsendelser,bevidst afdanskning af vort sprog,sangbøger o.s.v, kongen fjernes frafolket og folket fra landets, ja kommu-nens og sognets styre, en »lov«-giv-ning, der betyder mord på ufødte slæg-ter, alt mens »man« lader dødsens-fremmede folkestammer overtage vortland fra neden. Samtidig med at voreindtægtsgivende kilder fra oven udleve-res til multinationale firmaer som led iintegrationen i EF.

Ikke alene svigter regering og rigs-dag sin første pligt: At sikre vort æld-gamle folks fortsatte beståen; mensætter alle kræfter ind på den totaleudslettelse af folk og kultur, land ogrige, – ikke mindst ved at forberede et»lov«-kompleks til énsidig beskyttelseaf fremmede og fremmede interesserimod danske, – især rettet mod enhver

dansk, der forsvarer vort folks fort-satte beståen!

Hver for sig er der utallige små ogstore tildragelser, som giver et stik ihjertet. Men gør vi op efter en systema-tisk indsamling og bearbejdning af ma-terialet, kommer vi til den chokerendefølgeslutning, at det ikke beror påtilfældigheder, - det er altsammen etled i en stor, længe forberedt plan, - ret-tet mod alt, hvad der er os og vort.

I en tid, hvor vi med oprigtig sym-pati oplever gamle naturfolks genrejs-ning på egne områder på den eviggyl-dige traditionelle grund, kan vi ikkeakceptere demagoger og forrædere el-ler deres undergravende virksomhed ivort land. Derfor er også vi med i vorfolkeæts frihedsbevægelse som én afde utallige grupper, der virker på hversit felt. Det er vor ret, - det er vor pligtoverfor vort folk og vort land, thi Dan-mark i dag, det er os. - Vi ved, at dendag vil oprinde, hvor også du vil blivestillet overfor valget mellem at tjene,hvad der er os og vort - eller lade sigtvinge af de nedbrydende kræfters bag-mænd.

Frihedsrådet, Budstikken 1971

Et par stadig aktuelle citater fra “Budstikken”, pionerbla-det mod masseindvandringen:

Hvorfor vi kæmper!

H VAD DET NU GÆLDER OM, ER:At vi hævder vor folkelige egenart og ældgamle danskhed,At vi værner vor frihed og nordiske fædrenearv,At vi kæmper for nordisk folkelighed og vort skønne gamle flag,At vi slår kreds om vort gamle kongerige og vor nationale arv,At vi kæmper for den nordiske frihed og vor danske egenart,At vi står vagt om vor folkeager og vor arvede frihed,At vi besinder os på vor nationale egenart og frimands-ret,At vi går hånd i hånd, med rank ryg og fast blik,At vi samles om vor frie folkelighed og fædrene frihed,At vi står ubrydeligt sammen som en urokkelig mur og gør dagens gerning

SIT FÆDRELAND SKYLDER MAN ALT!

Dejlige Danmark! Hør, hvor det klinger!Danmark er dansk! Og sproget er vort!Danmark, på dannebrogs-farvede vingerbæres dit navn over bølgerne bort!

Budstikken, 1970


Ole Hasselbalch har i december- nu m m eretaf Danskeren anmeldt bogen ”Blod &Ære”, der handler om nynazismen. Det eren anmeldelse, der stort set ikke følger eneneste af de ”spilleregler” man normaltkan stille op for en anmeldelse. Såledespræsenterer anmelderen ikke bogensærinde, hvad vist er almindelig fairnes.Det fremgår kun løseligt, at bogen beståraf ”overdimensionerede advarsler modnazismen”, hvad ikke passer. Blod & Æreer en dokumenteret gennemgang af ny-nazistiske aktiviteter siden 2. verdenskrig,op til nu. Især udviklingen i Norden be-skrives, og den er ganske alarmerende!Det falder tydeligvis Hasselbalch for bry-stet, at bogen påviser, hvordan ny-nazisterne har en række holdninger til ”defremmede” til fælles med f.eks. Den Dan-ske Forening og Dansk Folkeparti. Merepræcist: Dele af Den Danske Forening, ogdele af Dansk Folkeparti. Dét synes jegHasselbalch skulle tilbagevise med argu-menter! Bogen præciserer i øvrigt knas-tørt, at man ikke et sekund kan kaldehverken Dansk Folkeparti eller Den Dan-ske Forening for nynazistisk på nogenmåde. Naturligvis er det helt legalt atvære særdeles skeptisk/kritisk til denførte indvandrerpolitik. Men den debatligger uden for bogens ærinde. Mht. de”fejl” Hasselbalch mener at kunne finde ibogen, så blot et par kommentarer: Fleremedlemmer af Den Danske Forening harover for forfatteren oplyst medlemstal fra4.000 op til 10.000. 6.000 er således etkvalificeret skøn (men rettelse modtagesgerne). Hvad angår Frede Farmands vide-ooptagelser, så er det muligt, at der er taleom et falsum - men i givet fald et uhyredygtigt ko n s t ru e ret falsum. Fo r fat t e ren til-byder således sammen med Hasselbalchat gennemse de nævnte videooptagelser,der viser tilstedeværelsen af nynazisterved Den Danske Foreningens møder! Iøvrigt bruges dette eksempel i sig selvikke – ligesom oplysningen om at JonniHansen er tidl. medlem af foreningen – tilat kaste et specielt odiøst skær over DenDanske Forening. Men til at forklare defælles holdninger, der gør, at visse perso-ner søger herhen. Mht. Galster så har to afhinanden uafhængige kilder berettet hansgæstevisit i Den Danske Forening – sombeskrevet i bogen!

Forfatteren skal gerne medgive, at dethar været svært at finde kilde til en bog,

der i høj grad handler om en ”under-grundsbevægelse” – og ikke altid lige ar-tikulerede protester. Men de skriftlige kil-der fremgår af bogens litteraturliste, her-under også Demos. De mundtlige kilder(herunder fra politiet samt PET) fremgårikke, da flere udtrykkelig betingede siganonymitet. Det er – indrømmet – en fejl,at dette ikke præciseres i bogen.

Til gengæld er det overraskende at læseden sandhedssøgende Hasselbalchs for-søg på at beklikke forfatteren. Ganske rig-tigt kan man læse om Lindboe på Inter-nettet (kvasir). At undertegnede ”bød vel-kommen på Enhedslistens landsmøde”har den enkelte forklaring, at jeg – somjournalist - dækkede mødet for DK4! Atjeg er ”mangeårig lobbyist for Christia-nia” er en særdeles stor overraskelse forsåvel undertegnede som min familie ogvenner. Jeg har vist aldrig skrevet om ste-det. Og i hvert fald aldrig ageret lobbyist!– Vældigt morsomt fiktivt påfund – af OleHasselbalch, som det ville klæde at for-holde sig til mindre fiktivt og mere faktu-elt, også til kritisk lys på hans egen hjer-tesag: Indvandringen.

Med venlig hilsenOle Lindboe Pilevænget 8

3500 Værløse

som foreningens ”inderkreds”, uagtet dealtså er så fjernt fra denne kreds, at de endikke kender DDF’s medlemstal. Endvi-dere henvises til kilder i politiet og PET.Alle véd, at politiet og PET ikke slipperden slags oplysninger ud. Hvad er det foroplysninger, der stammer fra politiet, OleLindboe?

Derimod har Lindboe undladt at kon-trollere det materiale, der ligger lige fornæsen, herunder de nævnte domme ogmit procedureindlæg i Farmandsagen, derer frit tilgængeligt på DDF’s hjemmeside,og hvori Farmands fiduser er pillet frahinanden stump for stump i retssalensskarpe lys. Ej heller har han trukket påden gennemgang af nynazisternes mar-kedsføringsstrategi, Danskeren trykte foret par år siden. Tilsvarende oplysningerkunne han i øvrigt have fået ved at kon-takte Mosaisk Trossamfunds formand. Isin ”antinazistiske” forhippelse optræderLindboe tværtimod netop sådan, somnazisterne vil have ham til.

Jeg ser ingen anledning til en reprise afde timelange filmforevisninger, Farmandforlystede landsretten med, og som altsåikke kunne bruges til det, Farmand øn-skede. DDF har aldrig brugt nynazistersom ”vagtværn”, og i det hele taget er detmig aldeles ligegyldigt, hvem der er kom-met eller ikke kommet til foreningens of-fentlige møder, eller hvem der på et tids-punkt har meldt sig ind under falske fore-givender – muligt hidkaldt af tåbeligt ”an-tinazistisk” råberi om, hvad DDF står for.At forlange, at man skal afstå fra at haveen kritisk holdning til indvandringspoli-tikken, fordi nazister og andet ros ud fraandre grunde også har en kritisk hold-ning, er tåbeligt. Kolonihaveejere holderogså af at hejse Dannebrog – skal de afståfra det, fordi nazisterne gør det samme?

Oplysningerne om Lindboes optrædeni Enhedslistens og andet regi er ikke mine– men jeg noterer, at han er ude af stand tilat begribe, at det dog er meget besynder-ligt, at han i egenskab af neutral journalistfor DK 4 skulle have åbnet listens års-møde. Er DK 4 da en del af Enhedslisten?

Ole Lindboe forkastede i 1973 i bogenPædagogik er Politik (s. 39) den empi-risk/positivistiske videnskabs krav om enobjektiv beskrivelse af virkeligheden.Som han skrev: ”.. For at kunne beskriveen del af virkeligheden kræves der et be-grebsapparat, et perspektiv og en pro-blemstilling, som videnskabsmanden førstmå vælge! - Dette valg kan naturligviskun være subjektivt....”.

Jo tak, det ser vi. Men så burde OleLindboe lade være med at bilde læserneind, at han står for noget andet.

Ole Hasselbalch

Ole Lindboes indsigelser viser, at hanikke forstår, at når man beskæftiger sigmed alvorlige anliggender og herunderinddrager sagesløse mennesker i kompro-mitterende sammenhænge, må man rede-gøre for, hvorfra man har sine oplysnin-ger.

Lindboes ”antinazistiske” gas-værk errenset for sådanne henvisninger. Menman begriber glimtvis, at der er tale om enopsamling af materiale hentet i tvivl-somme kredse såsom hos Demos, FredeFarmand og slige steder.

Farmand er injuriedømt for sine præs-entationer i relation til DDF. Demos’ ma-teriale om DDF blev underkendt af Høje-steret som bevis netop for det, Lindboesøger at anvende dem til, og brugeren afdet blev ligeledes injuriedømt. Alt dettekunne Lindboe have opdaget ved at kon-takte DDF, da han skrev bogen. Alleredede presseetiske regler - som han i egen-skab af journalist vel burde kende - siger iøvrigt, at man skal konferere belastendeoplysninger med dem, de går ud over, forat sikre rigtigheden.

Som kilder anfører Lindboe nu yderli-gere nogle ukendte (påståede) DDF-med-lemmer, hvem han i bogen karakteriserer

Fakta om ny-n a z i s m e !København den 27. december 2000.

S v a r


Af Peter Neerup Buhl

Den ameri k a n s ke økonom Thomas Sowe l l(født 1930) fra Stanford University harskrevet en lang række kontroversiellebøger om indvandringen, kulturforskelleog etniske problemer. Han hører til blandtde absolut ledende amerikanske lærde,der tør udfordre den politiske korrekthed,hvilket han som sort måske bedre harkunnet tillade sig uden at miste publikum.Peter Brimelow, forfatter til bogen AlienNation om USA's indvandringskatastrofe(anmeldt i Danskeren 1996 nr. 2), har medrette kaldt Sowell "en af den amerikanskeintellektuelle verdens undere".

I sin essaysamling Pink and Brown People advarer Sowell mod multikultura-lismen, idet "multietniske samfunds sår-barhed over for intern strid og opløsninger smertefuldt indlysende ud fra historien,og fra despotiske og blodige eksempler ivor egen tid." Det skyldes grundlæg-gende, at konkurrence mellem grupper eruundgåelig i en verden med begrænsederessourcer. Den herskende ideologi erimidlertid blind for dette grundvilkår:"Når visse ideer slår rod i toneangivendecirkler, styrter mange indvider og institu-tioner mod disse ideer ligesom lemminge rstyrter mod havet."

Den største tankeløse idé i dag er ifølgeS owell, at alle samfundsgrupper ville værelige "repræsenteret" overalt hvis det ikkevar for diskrimination eller "samfundets"synder. Ideen om positiv særbehandlingfor at bøde på fortidens synder er for Sowell gal, idet den kun bøder på vissehvides samvittighed; kun sjældent gørden tingene gode igen for de individer,der selv led under uretfærdigheden."Kvota skaber ofte nye uretfærdighederog fører til nyt fjendskab, der plager os ifremtiden." I USA er fx mange hvide ble-vet forbitrede - med Sowells fulde sym-pati - fordi de er blevet nægtet optagelsepå unive rs i t e t e r, der har fo re t ru k ket mindrekvalificerede minoritetsrepræsentanter.

I sin bog Preferential Policies gennem-går Sowell ud fra et internationalt per-spektiv, hvordan positiv særbehandlingaltid fører til polarisering af samfund(ofte til borgerkrig), og hvordan “midler-tidige” overgangsordninger altid forevi-

ges. Han spår, at Vesten derfor står overfor konflikter, som de nu ses i fx Indien.

En multietnisk politik går imod enhversund fornuft; den er et typisk "ekspert"-projekt. Bl.a. det får Sowell til generelt atvære skeptisk over for ekspertvældet.Desuden kan han nævne, at siden "eks-perter" bestemte, hvordan børn skulle op-drages, er de blevet stadig mere ustyrligeog lærer mindre og mindre i skolen. Ogsiden "eksperter" reformerede behand-lingen af kriminelle, er enhver form forkriminalitet eksploderet. Osv. Han sluttersit essay herom: "Det store politiske pro-blem er, at vi tager eksperter for alvorligt.Rigtignok ved en ekspert måske mere enden lægmand. Men ingen af dem ved noktil at kontrollere en hel økonomi eller etsamfund med millioner af andre menne-sker. Lægmanden indser i det mindste, athans viden er utilstrækkelig til overhove-det at forsøge på sådan noget. Det gøreksperten ikke. Derfor er han så farlig."

I det hele taget afviser Sowell politiksmuligheder for væsentligt at bedre men-neskenes kår. Der er voksne mænd ogkvinder, der faktisk tror, at uden politiskeidealister ville vi stadig leve i fortidensfattigdom - men, tilføjer han, det var Edi-son, ikke politisk oplysning, der bragtelyset til masserne. Og det var ikke den po-litiske venstrefløj, men symaskinens op-finder Singer, folk som flest har at takke

for, at de ikke mere bærer pjalter men or-dentligt tøj. Politik kan ikke skabe de ev-ner, holdninger og vaner, der fører til vir-kelige fremskridt. Den udfører kun sym-bolhandlinger - oftest farlige sovepuder.

Men det er skæbnesvangert, at det nu erpolitikerne - ikke de nyttige mennesker,der på det frie marked selv må bære an-svaret for deres handlinger -, som tager deafgørende beslutninger. Derved kan etsamfund i en lang udvikling føres ud overafgrunden, uden at nogen af dem, derfører an, selv mærker konsekvenserne.

Kultur-hierarkierI sin bog Race and Culture afkræfterSowell en række af de dogmer, som nuti-dens politisk korrekte projekter byggerpå. Således må han på grundlag af ud-førlig historisk dokumentation konklu-dere m.h.t. indvandreres egenart: "Kultu-rer slettes ikke ved, at en politisk grænsekrydses, end ikke når et ocean krydses, ejheller forsvinder de nødvendigvis i efter-følgende generationer, der udadtil over-tager et lands sprog, klæder og livsstil."Fx tyskere udvandret til Rusland komgodt et århundrede senere tilbage tilhjemlandet med faktisk præcis den sam-me kultur, de tog afsted med.

Om kulturernes indbyrdes kvaliteterpåpeger han, at netop det, at kulturer låneraf hinanden, viser, at nogle er bedre til no-get end andre. Forskelige racer og etniskegrupper har været mest effektive til hversine ting - hvad forskellene så end skyl-des, viser de sig overalt. Standarder forsanitære forhold, kriminalitet og vold,tendens til at være afhængig af andresstøtte - på alle disse og andre måder afvige rogså indvandrergrupper fra deres værts-folk, hvilket afgør, hvorvidt de bliver enbyrde eller en berigelse for dette. (Detteemne er senest uddybet i Lawrence E.Harrison & Samuel P. Huntington (red.):Culture Matters. How Values Shape Hu-man Progress).

Mens indva n d re re ofte har bragt fo rd e l etil tilbagestående samfund, må Sowell ommasseindvandring til Vesten i dag skrive:"Ud fra rent økonomiske grunde burdedet ikke være overraskende, at indvan-drere er mindre efterspurgte, nu hvor de erlangt mere udgiftskrævende for de lande,

Thomas Sowells forfatterskabEt i Danmark lidet kendt amerikansk forfatterskab bringer et frisk syn i den debat, som herhjemme forlængst kører i ring. Der gives bl.a. en virkelighedsnærerkendelse af kulturforskellenes betydning for folkegruppers ydeevne.

Thomas Sowell


der modtager dem." De - ofte indirekte -udgifter, som kræves for at integrere vildtfremmede kulturer, overstiger i velfærds-staten langt den fordel, man får ud af dem.Blandt års age rne til udgifter nævner Sowe l lalskens "adfærdsforskelle" og sprogfor-skelle. Utroligt nok er det nødvendigt a tforklare det udtrykkeligt: "Sådanne om-kostninger er virkelige og afhænger ikkeaf opfattelser eller stereotyper, ej hellerindebærer de nødvendigvis fordomme el-ler modvilje."

Særlig i en omfordelingsøkonomi, hvorpolitiske beslutninger afgør godernes for-deling, tenderer et multietnisk samfundmod at blive konfliktfyldt. Som også denrespekterede politolog Alvin Rabushkabemærker i sin bog A Theory of RacialHarmony (1974), "vil de forskellige ra-cers forskellige værdier bevirke, at hverrace sandsynligvis vil forsøge at trækkesine værdier ned over de andre. Det bety-der, at multiraciale samfund som sådanvil være konfliktprægede pga. kamp forkontrol over den offentlige sektor."

De førnævnte adfærdsforskelle er ogsåoftest årsag til det, der i dag kaldes "dis-krimination" - som om, at det er diskrimi-nation, der forårsager kulturforskellene,ikke omvendt. En studie i USA viste fxikke overraskende, at såvel sorte somhvide udlejere foretrak hvide beboere ideres ejendom.

S owell erke n d e r, at det er bittert for etfuldt kva l i fi c e ret individ at bl ive vraget tilet job, fo rdi ve d kommende tilhører engru p p e, der blot ge n e relt besidder uhen-s i g t s m æ s s i ge ege n s k ab e r. Markedet fun-ge rer imidlertid sådan, at omko s t n i n ge rn eved ikke at ge n e ra l i s e re er for høje til, at ar-b e j d s give re m.fl. kan ri s i ke re at ansætte til-syneladende ve l k va l i fi c e rede rep r æ s e n t a n-ter fra en statistisk uheldig minoritet. Risi-koen for fi a s ko er simpelthen for stor. Sam-fundets omko s t n i n ger vil bl ive ko l o s s a l e,hvis "rep r æ s e n t at iv" udv æ l gelse ge n-n e m t v i n ges fra politisk hold. Den enesteløsning er, at de selvfo rs kyldt "diskri m i n e-rede" grupper selv gør sig fo rtjent til etb e d re omdømme. (Men i stedet bev i rke rp o s i t iv særbehandling i fx USA nu, at bl . a .s o rte passivt regner med, at videreg å e n d eu ddannelsespladser og priv i l ege rede jobssimpelthen er re s e rve rede for dem).

Ikke diskrimination, men uhensigts-mæssige kulturtræk er oftest årsagen tilen etnisk gruppes fiasko. Fx har japanerei USA været langt mere diskrimineredeend puertoricanere, men alligevel går detde førstnævnte langt bedre end de sidst-nævnte.

Sowells påpegning af, at de sorte i USAikke blot er uskyldige ofre, har vakt vredei de hers kende politisk ko rrekte kre d s e. En

klummeskriver i Washington Post hæv-dede således, at “Sowell giver hjælp ogstøtte til dem, der tager mad ud af mundenpå sorte børn. Vidkun Quisling gjorde i sitsamarbejde med nazisterne ikke nær såstor skade, som Sowell gør”.

"Skyld"-politikkens farerSowell kommer ind på den urimeligeskævhed, der er i opfattelsen af, hvad i-lande og u-lande kan tillade sig over forderes indvandrere. Af idealistisk solidari-tet med de koloniserede afrikanere sagdeIndiens leder Nehru i 1953 til de megetnyttige indere i Afrika, at hvis afrikanerneikke ønsker dem mere, "ud skal I, medhele jeres bagage." Da Idi Amin i 1972smed 50.000 indere ud af Uganda, varverdenspressen mest forarget over, at bri-terne ikke ville modtage dem alle. Der varforståelse for Ugandas holdning, somblev udtrykt af landets Afrikanske Han-delsbevægelses ord om inderne: "Vi hartil hensigt at skade, lemlæste, give dem enmasse lidelse, endda dræbe dem på denmest foragtelige måde nogensinde, hvisde ikke øjeblikkeligt forlader vort land."

Skævheden i bedømmelsen af Vestengår også på dens "skyld" for slavehande-len, hvor Sowell imidlertid beskriver,hvordan slaveriet gennem hele historienhar været et universelt fænomen - særligaraberne handlede slaver i både længeretid og i større omfang end europæerne.Vesten var kun unik ved at ville sætte enstopper for slaveriet - selv til egen ulem-pe. "Helt præcist var det europæisk impe-rialisme, der fjernede slaveriet fra det me-ste af verden." Det Osmanniske Riges sul-tan mødte den britiske ambassadørs kravom at afskaffe slaveriet med en blandingaf bestyrtelse og smilen. Kun langvarigtvestligt pres fik tyrkerne til i 1847 offi-cielt at forbyde slaveriet, der var vævetind i deres samfundsstruktur på alle ni-veauer.

Og i realiteten behandlede afrikanernehinanden om muligt værre, end de blevbehandlet af de hvide slavehandlere.Sowell gengiver datidens rejseskildringer,hvorefter der i enhver negerlandsby varmange med øjnene stukket ud, afhuggedearme, ben, næser, ører - enten af fjendernei nabobyen eller af deres egen høvding.Også nutidens afrikanske samfund er jolidet attråværdige, men i al klagen om desortes situation i USA høres mærkeligtnok aldrig påstande om, at de ville havehaft det bedre, hvis deres forfædre ikkevar blevet købt som slaver…

Den fejlagtige ideologi om, at imperia-lismen var en "udbytning" af kolonierne,udspringer med Sowells ord i bogen TheEconomics and Politics of Race af den

fejlagtige merkantilistiske teori, ifølgehvilken et land nødvendigvis må tage fraet andet for at blive rigere. Men tværti-mod betyder interaktiviteten en berigelseaf begge - hvilket dokumenteres. U-land-enes nuværende situation skyldes skavan-ker i deres kultur - men det er selvfølgeliglettere for dem (ligesom for indvandrernei i-landene) at placere årsagen i moralskebrister hos de hvide.

Nutidig u-landshjælp kan efter Sowellsmening med lige så god ret kaldes "u-lands-hindring". Den appellerer til de dårligstetræk i de i forvejen lidet initiativrige tro-piske kulturer. Den i forvejen tilstede-v æ rende menneske l i ge kapital, ikke penge-indskud udefra, er af altoverskyggendebetydning. Tyskland og Japan byggedeverdens rigeste samfund på 1945's ruin-hobe. Midt i naturlig overflod sulter u-landenes kulturhandicappede masser sta-dig til døde. Og råbet på en global "om-fordeling" vil yderligere svække positio-nen for klodens få kreative kulturer ogstyrke de golde i deres krævementalitet.Det akutte politiske kerneproblem ersåvist ikke at fordele velstand, men atskabe den. Men det kræver et opgør medde forældede kulturmønstre hos verdens-flertallet. Ellers vil støtte til dem være etSisyfos-arbejde.

Sowells generelle konklusion om kon-sekvenserne af at føre politik for at sonefortidens "skyld" fortjener at citeres ud-førligt:

"Det er vanskeligt at gennemgå race-og etniske relationers historie uden at for-færdes over umenneskeligheden, brutali-teten og modbydeligheden ved det hele.Der er intet mere humant eller moralskønske end det, at alt dette på en eller an-den måde kunne gøres godt igen. Men derfindes ingen mere nyttesløse eller farligebestræbelser end forsøg på at ændrehistoriens uretfærdigheder. Disse uretfær-digheder skal ikke benægtes. Uretfærdig-heder udgør faktisk størstedelen af histo-rien, i lande verden rundt. Men mens de-res ofre vil leve for altid som symboler, erde fleste for længst døde som menneskeraf kød og blod. Det samme er deres for-følgere, der er lige så meget unddraget vorhævn, som ofrene er unddraget vor hjælp.Det er måske frustrerende og irriterende,men det kan ikke retfærdiggøres at ladedet gå ud over levende mennesker - ellerat opvigle ny strid ved at skabe privilegierfor dem, der i dag minder om historiskskyld."

Forskel på indvandringI sit banebrydende oversigtsværk Migra-tions and Cultures gennemgår Sowellbl.a. tyskeres, italieneres, japaneres, kine-


seres og jøders udvandringer til mangedele af verden gennem historien, og handokumenterer, hvilke fordele deres aktivi-teter har bragt de oftest fattige modtager-samfund. Skildringen viser, hvilken af-grundsdyb forskel der er mellem denneindvandring og nutidens indstrømning aftredieverdensfolk til i-landene. Sowellundlader da heller ikke igen at rette brod-den mod nutidens politisk korrekte taleom, at alle kulturer skal "respekteres":Nej, svarer han, kun de, der gør sig for-tjent til respekt, kan hæve sig til denne an-erkendelse. Udtrykket "lige respekt" af-slører, at selve begrebet respekt har mistetsin mening.

Tyske indvandreres kolonier i USA vari kontrast til nutidens araber-ghettoer hosos kendt for at være faktisk kriminalitets-fri områder, hvor en kvinde kunne gå sik-ker gennem skoven om natten. En andenforskel mellem datidens nyttige indvan-drere (til især Amerika) og nutidens varde førstnævntes beskedenhed, fx tilbage-holdenhed i politik: De gjorde sig førstgennem generationer fortjent til respektgennem hårdt arbejde, hvorefter deres po-litikere repræsenterede hele samfundet,ikke blot deres egen gruppe. NutidensQuraishy'er og Khader-ætlinge kræverkort efter ankomsten førsteplads i rampe-lyset uden at have fortjent noget somhelst. Men som Sowell understreger: Skalden almene opfattelse af en gruppe ænd-res, er adfærd og arbejdsresultater mereeffektive end moralske korstog og følel-sesfulde fordømmelser.

Ud fra fortidens erfaringer kan manogså ane mekanismer, der virker i nuti-dens indvandringsstrøm: Sowell beskri-ver det generelle fænomen "kæde-migra-tion" - en lille pionergruppe, der reklame-rer for rejsemålet i post til hjemlandet el-ler endog betaler for slægtninges indvan-dring, stod fx for 90 procent af indvan-dringen til Australien i forrige århun-drede. Akkurat ligesom fremmedarbej-derne har været koloniseringens broho-ved her. Hvorfor en ganske massiv repa-triering er fornøden.

Jøder var blandt de mest gavnlige ind-vandrere i mange lande, men af Sowellsforklaring på fraværet af antisemitisme iUSA kan man ane, hvorfor ledende jøderi Vesten i dag taler så stærkt for masse-indvandringen: "Jøder i Amerika var sim-pelthen en af et antal indvandrergrupper,mens de i Europa i århundreder var en en-kelt påfaldende minoritet." Jøder har medSowells ord konsekvent stået for den po-litiske venstrefløj i deres værtslande -desværre kommer han ikke nærmere indpå den enorme magt, de har i USA. Det ernok for følsomt.

Selv den mest gavnlige indvandringkan altså blive en fare. Det viser Sowellogså med sin gennemgang af Fijis historie- pga. det multikulturelle samliv for få årsiden af Paven udråbt til "et symbol påhåb for verden". Siden er der mildt sagtsket en del. Endnu i 1881 udgjorde de in-diske ("nyttige") fremmedarbejdere kun 1procent af befolkningen, tyve år efter 14procent. Nu udgør de omkring halvdelen- resultatet er velkendt. I sin diskussion afindvandringens fordele og ulemper måSowell da også fremhæve: "Pointen er, atindvandring grundlæggende kan påvirkesamfundets struktur og endog opløse debånd, der holder nationen sammen."

En anden fordel ved, at verdens for-skellige folk og kulturer bibeholdes i de-res separate mangfoldighed, er blevetrammende udtrykt af geografen DonaldVermeer:

"Intet i den fysiske eller menneske l i ges f æ re er jævnt fo rdelt. Ingen spatel hars p redt menneske l i ge og miljømæssige ele-menter jævnt over jordens ove r fl a d e. Hvisdisse elementer, såsom befo l k n i n g, re s-s o u rcer eller klima var jævnt fo rdelt, villealle ve rdens folk og områder have præcisdet samme potentiale. Fravær af fo rs ke l l eville eliminere handel og nødve n d i g h e d e naf at udveksle va rer og ideer. "

Kun forskellene fordrer det mellemfol-kelige samkvem - den homogeniseredeverdensstat vil gøre det unødvendigt fornogen at forlade sin hjemegn. Andre ste-der er der jo ligesådan.

I Migrations and Cultures konkludererSowell bl.a., at den udbredte folkeligevrede i Vesten mod indvandringen børvære advarselslampe til magthaverne om,at kombinationen af slappe udlændinge-love, velfærdsstat og understøttelse affremmede kulturer i værtslandet er eneksplosiv cocktail. Men i stedet bekræfterden udbredte vrede blot eliterne i deresmoralske overlegenhed. Fortsættelsen affremmedkursen går især ud over ægteflygtninge, som afvises pga. vrede over enpolitik, hvor ideologer har brugt de frem-mede som instrumenter til nedbrydning afsamfundets traditionelle værdier, somideologerne afskyr.

Den mest effektive måde at nyttiggøremigration på i dag er ifølge Sowell, at ind-vandrere returnerer fra i-landene til deresfattige hjemlande med nye kundskaber.Dette gør vel at mærke en politik for friudrejse vigtigere end en politik for fri ind-rejse. Men, fremhæver han, generelt bli-ver vandringer af mindre og mindreværdi, fordi flytningen af personer nu erden mindst effektive måde af flytte kapi-tal på. Alternativet er handel og oprettelseaf firmaer i udlandet. Japan er fremtids-

billedet på, hvordan en nation næstenuden indvandring lærer af fremmede ogderpå sælger og producerer standardsæt-tende produkter over hele verden.

Opgør med politisk korrekthedI Knowledge and Decision beskriverSowell detaljeret, hvordan viden spredes isamfundet. Han advarer om, at dette liderunder et stadig større svælg mellem per-soner med førstehåndsviden og beslut-ningstagerne. Et svælg, der truer friheden,fordi beslutningstagerne så udskifter reelviden med abstrakte elitære sociale visio-ner om, hvordan tingene burde være. Pro-blematikken i dette prisbelønnede værkrammer altså i kernen af vor aktuelleudlændingepolitik.

Sowells store fremdragelse af faktuelthistorisk stof burde i sig selv grundigtundergrave de herskendes selvsikre ver-densbillede, men i flere bøger går han indpå selve den bagvedliggende politisk kor-rekte, "progressive" (i USA "liberale")mentalitet, der tilsyneladende for altid vilgøre fornuftargumenter mod den til detsamme som at slå i en dyne. I bogen AConflict of Visions går han til roden i sinforklaring på standardopfattelserne hosde "progressive" og "reaktionære", derangiveligt udspringer af et henhv. optimi-stisk og et pessimistisk menneskesyn.Derfor er venstreorienterede som regelmere intolerante over for afvigende hold-ninger end mere konservative personer:Det progressive menneskesyn går ud fratilværelsens ubegrænsede muligheder,hvorfor ethvert ønske om restriktioner op-fattes som udtryk for ond vilje.

Verdenssyn i konfliktMan oplever det gang på gang: I debat-terne om kriminalitet, politi, pædagogik,uddannelse, indvandring, socialpolitik ogmeget andet: Der er to lejre, der beggedynger tonsvis af dokumentation og argu-menter op for deres standpunkt, men alli-gevel flytter skillelinierne sig næppe.

M å s ke er det fo rdi alle menneske rbåde ser og tolker ve rden ud fra nog l esimple gru n d a n t age l s e r, der i sig selv gi-ver en konsistent fo rståelse af alle områ-d e r. Som Bert rand Russell sagde: "Et-h ve rt menneske er, hvor det end går hen,o m givet af en sky af behage l i ge ove r b e-v i s n i n ge r, der følger med det som fl u e rpå en sommerd ag. "

De to forskellige verdenssyn, der ses ikonfrontation på de fleste områder, ud-springer måske af to forskellige antagel-ser om kausalitet i menneskelig adfærd:Handler mennesket bedst målrettet ud fraindre værdier eller idealer, som det vilvære realistisk at nå med god vilje? Eller


springer mennesket ifølge sit væsen oftestover, hvor gærdet er lavest, dvs. det hand-ler ikke af egen drift "godt", men må dri-ves frem via straf og incitamenter?

For at forstå og handle i verden må vit o l ke den efter en simpel model (det er dogkun modstanderens der kaldes "forsim-plet"!); lad os blot kalde de to skitseretovenfor den optimistiske og den skeptiske(alle betegnelser er værdiladede, mendisse dog mindre end fx "idealistisk" og" realistisk", eller "åben" og "indsnævre t " ) .

Det g rundlæggende syn på årsagen tilmenneskelig adfærd skyldes hos den en-kelte ikke så meget refleksion eller under-søgelse men er mere intuitiv-følelsesbe-tinget.

I politisk fi l o s o fi kan tages to yderp u n k-t e r som Rousseau og Hobbes. Den førsteoverbevist om det gode naturlige menne-ske, der kan udvikles hvis blot det får fri-hed til det. Den anden lige så overbevistom nødvendigheden af en stærk herskertil at forhindre alles kamp mod alle.

Tilhængerne af det optimistiske men-neskesyn søger at opdrage den enkelte tilat vise større kærlighed til helst hele ver-den. Netop hensigten om at gøre godt an-ses som dydens essens (her fremdragerSowell som typeeksempel William God-wins Enquiry Concerning Political Jus-tice, 1793). Så kan det i øvrigt tilgives,om hensigten fejler målet. En ideologuden nogen som helst økonomisk viden,der lidenskabeligt taler for en bestemtøkonomisk politik, spørger således "ikkeom det er vand eller benzin, han smider påøkonomiens ild - han spørger kun om deter gjort med god mening."

Skeptikerne mener med Adam Smith,at den enkelte uhjælpeligt med langtstørre uro vil imødese tabet af egen lille-finger end millioners død på den andenside af kloden. Dette mente Smith endogvar godt, idet vor uro for det fjerne er"ganske nyttesløs". Den umiddelbare ind-sats for sig og sine ville omvendt ogsåmedføre størst almennytte.

Det optimistiske menneskesyn fo rd re raltså bevidst handling med det gode somm å l s æ t n i n g. Skep t i ke ren tror det muligt atnå (knap så) gode forhold ved incitamenterog ved at pålægge sanktioner for at handleondt - det gode kan kun komme frem ad i n-d i rekte vej. Den gode hensigt betyder heri k ke så meget - den kan endda bro l æ ggevejen til Helve d e. Edmund Burke henv i s t etil "de menneske l i ge fejls gav n l i ge virk-n i n ger" og til "de dårl i ge ko n s e k venser afde mest utvivlsomme dy d e r " .

Optimisten tror det muligt at hævemenneskene fra nutidens moralske gen-nemsnit. Condorcet imødeså den dag,hvor vi kunne "udføre af naturlig tilbøje-

lighed de samme pligter, der i dag kræveranstrengelse og afsavn". Når målet ikkenås, ledes der efter årsager til fiaskoen.Når der er krig, fattigdom eller kriminali-tet, må der være nogle skyldige, ondskabeller omstændigheder, som kan fjernes.Skeptikerne betragter tværtimod mise-rable forhold som grundvilkåret - hvadder vækker undren og kræver forklaringer, når der er fred og velstand. Og i mod-sætning til hos optimisten ses "det bedste"som det godes værste fjende. Træernevokser ikke ind i himlen. De visner i for-søget på det.

Condorcet mente, at det kun er viatænkningen - ved eksplicit analyse og ar-gumentation -, at man kan nærme sigsandheden. Omvendt står skeptikerne forden uudsagte, vanemæssige traditionellevisdom - ja hævder endog fordommenesgodhed (Burke) -, som kun bør afvisesunder meget tvingende omstændigheder.

Alt dette betyder ikke, at skeptikerne ermodstandere af fremskridtet, som opti-misterne forstår det. Både Burke og Smithkritiserede kolonistyre og slaveri samtforeslog talrige hjemlige reformer. Menfor optimisterne, der tror på mulighedenaf at realisere gode hensigter, må skep-tikernes afvisning af den direkte vej fore-komme som udtryk for ond vilje eller somtegn på, at de står i tjeneste for odiøseinteresser, der må demaskeres.

At gøre dette og at lede resten på denrette vej er som regel ifølge optimisternede fås privilegium. Allerede hos Platonvar det kun filosofferne, der kendte detgode, som staten skulle styres efter. OgsåRousseau anså det for "den bedste ogmest naturlige ordning, at de mest vise re-gerer flertallet".

I modsætning hertil er det en konse-kvens af det skeptiske syn, at i forhold tilden enorme viden, som ligger i summenaf samfundets processer, er det mest uvi-dende såvel som det mest vidende individnæsten lige små. Ingen af dem kan over-skue at styre samfundet direkte mod fæl-les mål. Hvad der kan gøres er derfor blotat regulere individets færd via incitamen-ter og opnå tålelige vilkår uden noget in-divids bevidste stræben på helhedensvegne (F.A. Hayek). I kontrast til dettestår fx optimisternes uvilje mod forret-ningsverdenens egoisme, som får dem tilat pålægge den samfundsmæssige pligternår den investerer, ansætter, sponsorererm.v. Jvf. herimod Adam Smiths bemærk-ning: "Jeg har aldrig set noget særlig godtgjort af dem, der styrede handelen efterdet almene vel".

På grund af deres læggen vægt på indi-videts bevidste vilje til at gøre godt er op-timisterne hurtige til at udpege angivelige

svigt. Skeptikerne ræsonnerer, at da sam-fundet er meget komplekst selv for klogeindivider, kan man "gøre de værste tinguden at være de værste mennesker"(Burke). Fiaskoen skyldes måske ikke såmeget svigt som selve projektets natur.For optimisterne er samfundets ondermed George Bernard Shaws ord dog"hverken uhelbredelige eller særlig sværeat kurere, når de er diagnosticeret viden-skabeligt".

Optimisten lægger stor vægt på retfær-dighed - målet er at gøre alle lige -, mensskeptikerne ikke tror det muligt at løseden enkelte fra diskriminerende bindingertil de nærmeste. Når to liv er i fare og kunet kan reddes, vil man vælge en slægtningaf loyalitet, ikke af retfærdighed. Troenpå muligheden af en neutral instans, derkan løse problemer til alles tilfredshed, erdet realiserbare mål for optimisten, nyeonders rod for skeptikeren. Begreber som"patriotisme" og "forræderi" er derformeningsløse for den første, varige kerne-begreber for den sidste. For William God-win var "kærlighed til landet" et "svige-fuldt princip", der ville knæsætte "enpræference, bygget på tilfældige relatio-ner, ikke på fornuften."

Optimistiske og skeptiske syn er ifølgeSowell ikke altid kongruente med ven-stre- og højrefløj. Marx stod således heltklart for det skeptiske syn på mennesketsmuligheder - indtil kommunismen en-gang var realiseret. Socialdemokraternevar med rette hans dødsfjender, idet detroede på de samme muligheder allerede idag. For Marx var det ikke odiøse perso-ner, der forårsagede samfundets onder,men systemiske processer - herved ad-skilte han sig også fra en moderne huma-nisme, der er Rousseaus arvtager. Fra denanden fløj stod også nazismen helt klartfor et optimistisk syn på den bevidste vil-jes mulighed for at realisere et bestemtsamfund, hvorfor kun mennesker medond vilje stod i vejen.

En erfaringsmæssig konsekvens af detoptimistiske syns virke i politik er for-øgelse af statens magt - den skal gennem-føre det gode. En mængde eksperter skallokalisere årsagen til samfundets onderfølgende Condorcets ord om, at al forbry-delse og vrangvilje kan spores tilbage tilet lands lovgivning, institutioner eller for-domme. Enkelte uretfærdigheder og ulig-heder kan ikke accepteres, selv i et iøvrigt velordnet samfund. Herimod stårfx Hayeks ord om, at al tale om social ret-færdighed er absurd, en kvasi-religiøsovertro eller en hul besværgelse, "der ikketilhører kategorien fejl men kategoriennonsens". Vi må herefter sætte vor lid tilen fri økonomis incitamenter, der med


Milton Friedmans ord i altovervejendegrad er til den lille mands fordel.

Modsætningerne mellem optimister ogskeptikere kan næppe behandles udtøm-mende. Uenigheden om, hvad der drivermennesket, gør påberåbelsen af "detstørste gode for det største antal" til en isig selv tom lyd - for hvad er det størstegode? Alt efter opfattelsen af, hvordansamfundet bedst fungerer - via den enkel-tes indre idealer eller ydre nødvendighed- kommer man frem til diametralt mod-satte modeller.

De frelstes samfundsmodel Sowell analyserer i bogen The Vision ofthe Anointed, "De salvedes visioner" -med undertitlen "selvros som basis forsocialpolitik" - den ko n s e k vente fi a s ko fo rde seneste årtiers tiltag indenfor uddan-nelse, kriminalitetsbekæmpelse, familie-politik m.m. Igen ud fra hans konserva-tive eller "tragiske" livssyn, hvis modpolfår det endelige skud for boven i hans se-neste værk The Quest for Universal Jus-tice. Heri udpeges stræben efter "kosmiskre t f æ rdighed" som vor tids hove d s k ava n k .

Enhver ægte eller indbildt ulighed skalerstattes af "lighed", fordi uligheden ikkeerkendes som en del af verdens natur ellersom resultat af forskellig indsats, mensom konsekvens af en uretfærdig "diskri-mination". Bevis herfor kan altid fremvi-ses, fordi det udvælges ganske selektivtfor at bekræfte den i forvejen underlig-gende ideologiske hypotese. Således vak-te det i USA ramaskrig, da det i 1993 komfrem, at sorte oftere end hvide blev afvistved ansøgninger om lån. Derimod nævnteingen, at hvide blev afvist oftere end asia-ter. Eller at sorte, der søgte lån, i snit varmere forgældede end de hvide og ofte varkendt som dårlige betalere. "Diskrimi-nationen" var med andre ord velfortjent.

Det er den ofte. Men i nutidens skolermå selv den værste adfærd ikke fordøm-mes. Man må nemlig ikke krænke "selv-følelsen" hos ballademagere, som skal ag-tes på lige fod med mønstereleven. Herre-gud, de er jo begge udtryk for livets"mangfoldighed"; ingen er bedre end andre! På samme facon nivelleres racerog kulturer.

Ethvert forsøg på at sætte standarderbrændemærkes som odiøse bestræbelserfor at holde dem udenfor, hvis baggrundp.t. ikke er skræddersyet til standarden.Dermed opgives enhver standard.

Det er dog stadig svært nogetsteds atfinde teoriens tilfældige fordeling af indi-vider af enhver herkomst på alle pladser isamfundet. I virkelighedens verden giverkulturelle m.fl. kvalifikationer fordele ogskaber ujævn fordeling alle grupper imel-

lem. "Anti-diskri m i n at i o n s " - re t s s ager sik-re r således advokater levebrød, så længeovertroen på et samfund uden diskrimina-tion hersker.

Der er med Sowells ord nu opby gget enve rden, hvor andres succes er et klage-punkt i stedet for et eksempel til efterføl-ge l s e. (Det ses også i forholdet mellem i-og u-lande). Det, der bu rde beundres somre s u l t ater af stord å d, er nu "priv i l egi e r " ,som det gælder om ufo rtjent at tilrane sig.Alt lægges an derpå. Fra et kosmisk per-s p e k t iv er A " favo ri s e ret", hver gang A k l a-rer sig bedre end B. At A m å s ke i ko n t ra s ttil B har gjort en indsats for at ove rv i n d en ogle va n s ke l i g h e d e r, er der ikke plads til idenne ve rd e n s o p fat t e l s e.

S owell opsummerer rammende ligheds-i d e o l oge rnes mentalitet: "Mange af dem,der stræber efter en vision om kosmisk re t-f æ rd i g h e d, tager simpelthen et standpunktimod tra d i t i o n e r, moral og institutioner,som mu l i ggør denne civ i l i s ations ove rl e-ve l s e. Civ i l i s ationens fo ru d s æ t n i n ger eri k ke interessante for dem, der fo k u s e rer pådens mangler - dvs. den grad af underl e-ge n h e d, der er mellem det, der i dag eksi-s t e rer som frugten af århundre d e rs anstre n-gelser og ofre, og det, de kan skabe i dere sfantasi øjebl i k keligt og uden omko s t n i n-ge r, i den magelighed og sikke r h e d, som ert i l ve j eb ragt af det samfund, de fo rag t e r. "

Vestens samfund er for tiden ved atblive tilintetgjort udefra og indefra afmennesker, der ikke evner at opretholdevor civilisation - af henhv. kulturelle ogideologiske årsager. Som erstatning fås etstadig mere forarmet kontrolsamfundmed uhyggelig retsusikkerhed for oprin-delige indbyggere, der pr. definition dis-kriminerer sålænge de eksisterer.

Uduelige middelalderkulturer og deresapologeter vil i stadig stigende grad sættedagsordenen, der vil gå ud på at kvæle desidste spirer af velstand og frihed, og til-sidst endelig ombringe den forhadte euro-pæiske kultur, som er selve tornen i øjetpå 68'erne og deres fremmede hjælpe-troppers nedbrydningsprojekt.

Thomas Sowell: Udvalgt bibliografiEthnic America.BasicBooks 1981. 368 sider.Markets and Minorities. BasicBooks 1981. 141 sider.

Pink and Brown People and Other Con-troversial Essays. Hoover Institution Press 1981. 150 sider.The Economics and Politics of Race. Quill 1983. 324 sider.A Conflict of Visions: Ideological Ori gi n sof Political Struggels. William Murrow & Co 1988. 273 sider.

Preferential Policies: An InternationalPerspective.William Murrow & Co 1990. 221 sider.Race and Culture. A World View. BasicBooks 1994. 331 sider. The Vision of the Anointed: Self-Congra-tulation As a Basis for Social Policy.BasicBooks 1996. 320 sider.

Knowledge and Decisions. HarperCollins 1996 (2nd Ed.). 448 sider.Migrations and Cultures. A World View.BasicBooks 1996. 516 sider.Conquests and Cultures: An Internatio-nal History. BasicBooks 1999. 493 sider.

Babarians Inside the Gates And OtherControversial Essays. Hoover Institution Press 1999. 268 sider.The Quest for Universal Justice. Free Press 1999. 214 sider.

Thomas Sowells hjemmeside:www.tsowell.com

Senest - i efteråret 2000 - har Sowell ud-givet sine erindringer, en markant skil-dring af vilkårene for en politisk ukorrekttænker i USA.


HovedstadsområdetDen “danske” folkeskoleI Berl i n g s ke Tidende 19/12 99 berettede enl æ rer fra Blågård s kolen i København omden mu l t i e t n i s ke dag l i g d ag.

Det fælles for børnene i hendes klasse -p ri m æ rt fra en række mu s l i m s ke lande - er,at “ingen af dem har et udviklet sprog. Al-ene det gør det jo umuligt at underv i s eklassen på et fælles gru n d l ag, og det liderde danske børn selvfølgelig under.” Def remmede fo r æ l d re bidrager ikke til at sti-mu l e re deres børn .

L æ re ren var meget ove rra s ket ove r, hvo rm eget de danske børn på Nørreb ro min-dede om de børn, hun kendte fra sin tidli-ge re skole i Hellerup: “Mange af dem herpå Nørreb ro har jo en noget anderl e d e sb aggrund i forhold til dem fra Helleru p ,men alligevel kommer de i den grad med etfælles gru n d l ag. Danske børn har desamme normer for samvær. Og det har dea n d re bare ikke. Ingen af dem.”

Hun har fl e re fre m m e d b ø rn af tredie ge-n e ration i sin klasse. De ser ikke ud til atæ n d re sig væsentligt i adfærd og sprog-b ru g. På skolen hers ker der en rå New Yo rkg h e t t o - agtig stemning. Lære rne må værem eget fo rs i g t i ge for ikke at bl ive kaldt ra-c i s t e r, og om sine ko l l eger oplyser hun:“ N ogle har jo klasser, hvor der næsten ikkeer danske børn, og de er totalt stressede ogo p give n d e.”

S t o ri n t e rv i ewet med lære ren, der altidhar stemt SF, slutter med hendes ko n k l u-sion, at hun ikke kan være optimistisk pådet mu l t i k u l t u relles veg n e. Den nu v æ re n-de kurs med så store fremmed-andele ersimpelthen en umu l i g h e d.

Fyn

Konkurrencedygtighed viasvindelHver anden af de 61 ansatte i pizzariaer påNord- og Vestfyn, som medarbejdere fraTold- og Skatteregion, Odense, politiet,kommunen og Direktoratet for Arbejds-løshedsforsikring stødte på ved en aktionfredag aften, arbejde ulovligt. Desudenviste aktionen, at 20 ud af 28 besøgtevirksomheder havde problemer medregnskaberne

(Ritzau 09/12 00).

Over det hele

Muslimsk studenterfrontI november bl ev “Fo re n i n gen af Stude-rende Muslimer” (FASM) stiftet som denf ø rste landsdækkende orga n i s ation af sina rt. Fo re n i n gen vil ifølge Kristeligt Dag-blad 6. november 2000 bl.a. gå i bre ch e nfor studere n d e, der vil have bederum påd e res udd a n n e l s e s s t e d e r. Desuden vil denr å d give de unge fremmede om islam ogu dd a n n e l s e, og den vil ifølge talsmandFatih Alev (ledende imam i Danmark )“ b ryde den mu n d l a m h e d, der præger dan-s ke mu s l i m e r, når Mellemøst-ko n flikt ogandet spreder fo rke rte opfattelser afislam”(!). Alev ser fo re n i n gen som fo r-l ø b e ren til en større og stærke re mu s l i m s kfo rening for alle herboende mu s l i m e r.

Multietniske museerKu l t u rm i n i s t e ren vil i sin nye mu s e u m s l ovh ave indskrevet en særlig fo rpligtelse ove rfor det fl e rk u l t u relle samfund. Danske mu-seer skal herefter også afspejle etniskem i n d retals liv og kulture r, for det danskesamfund “har fået fl e re fa rver i paletten, ogdet skal mu s e e rne afspejle”. Islamisk kunst,d a n s k - t y rkisk indva n d re r h i s t o rie eller mo-d e rne muslimsk kultur kan således bl ive te-maer i kommende danske mu s e u m s u d s t i l-l i n ge r.

Som om vi ikke har nok af den slags id ag l i g d agen.

(Kilde: Berl. Tid. 6/10 00).

Selvforskyldt ledighed Det synes ikke at være danskernes “racis-me”, men de fremmedes kvalifikationer,der holder dem uden for arbejdsmarkedet:Kun fem pct. af de kvindelige indvandre-re, der taler flydende dansk, er arbejds-løse; blandt mændene er tallet seks pct.Det svarer næsten til andelen af arbejds-løse i hele befolkningen. Omvendt er be-skæftigelsen kun otte pct. blandtindvandrerkvinder, der taler meget dårligtdansk - og 21 pct. hos de mænd, der ermeget dårlige til dansk. Kun 25 pct. afindvandrere og efterkommere taler fly-dende dansk.

Blandt de indva n d re re, der har en uden-landsk udd a n n e l s e, som ikke kunne bru ge sher i landet, angiver 20 pct., at det sky l d e sd e res manglende danskkundskaber; go d ten trediedel af de øvri ge har en udd a n-n e l s e, som ikke kunne go d kendes her i lan-det, eller som er irre l evant eller fo r æ l d e t .

For fremmede kvinder er deres talri ge børndesuden en hindring for beskæftige l s e. En-delig betyder det danske socialsystem, atden store andel af lavtlønnede fre m m e d eintet incitament har til at komme ud i selv-fo rs ø rge l s e.

(Kilde: ArbejdsMarke d s Politisk Agenda 31/8 00).

Dagligdag under besættelsenFi re - fem unge indva n d re re fo rsøgte 5. no-vember et røve risk ove r fald mod en 39-å rig mand på Store Ko n ge n s gade i Køben-h avn. De fremmede havde passeret man-den på fo rt ovet, da de bag f ra slog ham i ho-vedet med en hård genstand og søgte atrive hans halskæde af. Manden slog fra sig,og så trak en af de fremmede en pistol ogskød mod ham. Heldigvis bl ev han kunramt i låret og kunne selv tage på hospita-let med en taxa. (Ekstra Bladet 6/11 00).

I Holbæk bl ev en 20-årig i Ladeg å rd s-p a rken (nydansk ghetto, re d.) slået og spar-ket og fik stjålet sin teg n eb og med 900 kro-n e r, før de unge mænd lod ham ligge påge rningsstedet. Kriminalpolitiet oply s e r, atden særdeles grove vold bl ev begået af tre -fi re meget unge mænd, der ifølge politietssignalement alle er af udenlandsk her-komst eller andenge n e rat i o n s - i n dva n d re re.(Holbæk Amts Ve n s t reblad 16/11 00).

I Aldi i Jo n s t rup ved Ballerup efterlod tom æ n d, hvo raf den ene talte dansk med ac-cent, en bestyrer bundet og hjælpeløs påg u l vet, hvo refter de fo rs vandt med bok-sens indhold (JP 21/11 00).

På Brøndbyøster Station greb en ga m b i-ansk mand fat i sin kone - de to står ove r-for en skilsmisse - tvang hende til at følgemed gennem København og slog hendefl e re ga n ge. Da nogle fo r b i p a s s e rende villehjælpe kvinden, nåede den aggre s s ivemand at give den ene af dem et knivstik, in-den politiet fik ham anholdt (JP 22/11 00).

To mænd røvede omsætningen på265.000 fra Charlottenlund Trav b a n e. Devar begge maske re d e, men den ene taltemed accent og er ifølge politiet af syd-landsk afstamning (JP 23/11 00).

En iraker, der dumpede til køreprøvenfor 9. ga n g, ove r faldt og slog med en knyt-næve den motorsagkyndige politimand pånæsen. Efter besøg på skadestuen er politi-m a n d e n sygemeldt i 11/2 uge (Ekstra Bla-det 24/12 00).

To 30-årige mænd blev lørdag nat stuk-ket ned med kniv - ialt fem gange - bagKalundborgs gågade. De havde forindenbesøgt et pizzeria, hvor de var kommet idiskussion med en gruppe unge mænd,som Kalundborg Politi betegner som ny-danskere. Begge mener, knivstikkernekommer fra den gruppe, de netop havdediskuteret med (Holbæk Amts Venstre-blad 28/11 00).

Danmark Rundt


En årelang strid mellem to palæstinensi-s ke familier nåede tirs d ag sin fo re l ø b i gek u l m i n ation med vo l d, trusler på livet ogb randbomber i Helsingør (JP 30/11 00).

En 25-årig ghaneser fo rgreb sig på ogvo l d t og en 15-årig ung pige i en lejlighed iBrønshøj. Han er va retægtsfængslet 13 dagei isolation (JP 30/11 00).

H æ rv æ rk og ballade med unge 2. ge n e ra-t i o n s i n dva n d re re sætter igen sit præg påO d e n s e, lyder meldingen fra nærp o l i t i s t at i o-nen i Vo l l s m o s e. I nattens løb bl ev en politi-bil totalt skadet efter en påsat bra n d, lige s o met større antal bu t i k s ruder i Vo l l s m o s e c e n-t ret bl ev knust af ny d a n s ke rne (JP 06/12 00).

Også i Høje-Ta a s t rup ly k kedes det engruppe ny d a n s ke re at trænge fi re politibe-tjente op i en krog og ove r falde dem meds l ag og spark. Herunder befriede de 15 ungeen anholdt butikstyv (JP 12/12 00).

I en bus på vej fra Glostrup til Roskildeove r faldt en gruppe 2. ge n e rat i o n s i n dva n-d re re fem yngre dre n ge og tvang dem til ata fl eve re deres jakker og bl u s e r. Busch a u f-f ø ren slog alarm, men inden politiet var nåetf rem, var røve rne stået af i Høje Ta a s t ru p .For at undgå rep resssalier måtte ch a u ff ø re nhastigt køre videre (TV2 Texttv 12/12 00).

Tre unge mænd på 16 og 17 år medt y rkisk baggrund er ved retten i Ta a s t ru ptiltalt for at have tvunget en 15-årig pigetil sex, skriver Ekstra Bladet 12/12 00.De tiltalte nægter sig sky l d i ge i tvang ogh æ v d e r, at pigen selv lagde an på dem.P i gen og hendes familie har måttetflygte til en anden landsdel.

F ø l gende er fra København Politis døgn-rap p o rt (www. k b h p o l . d k ) :

9. december: I Bystævnep a rken i Brøns-høj røvede to udenlandsk udseende ge r-ningsmænd en 99-årig mand for hans teg n e-b og. Den ene ge rningsmand greb fat i dengamle mand bag f ra og lagde ham ned på as-falten, hvo refter han tog hans pung. Dennekastede han til medge rningsmanden, hvo r-efter begge stak af i løb mod vo l d o m r å d e t .

På Ve s t e r b rogade ved Helgo l a n d s ga d ebl ev tre dre n ge passet op to arabisk udse-ende ge rningsmænd i 15-18 års alderen. Un-der trusler om at skyde dre n gene røvede ge r-ningsmændene en dyr vindjakke og ca. 100k r. i mønter. Den mobiltelefon, den ene fo r-u rettede hav d e, ville ge rningsmændene ikkeh ave, eftersom det var en Siemens.

To østeuro p æ e re fo rsøgte sig som bu t i k s-t y ve i Fi s ke t o rvets shoppingcenter. Førs tfo rsøgte de at stjæle en bærbar computer ién ra d i o fo rretning ved at knække alarm e na f. Da det misly k kedes, fo rt s atte de til dennæste ra d i o fo rre t n i n g, hvor de fo rsøgte atstjæle et digitalt kamera og en mobiltelefo n .Samlet værdi omkring 25.000 kr. Beggebl ev anholdt, og sagen behandles sammenmed deres asylansøgninge r.

På Nørreb ro var to søskende - en mand ogen kvinde - på besøg hos deres mor. Detkom til husspektakler, da der udvikledes ets k æ n d e ri om, hvad man måtte og ikke måtteg ø re under Ramadanen. Politiet fl ø j t e d ekampen af.

10. december: En ung mand var på ve jmed S-tog linie A mod Hillerød. På Eng-h ave Station steg 5 udenlandsk udseendeu n ge mænd på toget, og ko rt efter truede dea n m e l d e ren verbalt til at udleve re sinep e n ge - i alt ca. 100 kr.

Under påskud af at ville låne et stykke pa-pir kom to mørklødede ge rningskvinder indi lejligheden hos en 89-årig kvinde i Slan-ge ru p ga d e. De stjal 5.500 kr. fra fo ru re t t e-des pung i lejlighedens spisestue.

11. december: På Vesterport Stationblev en 16-årig dreng passet op af to tyr-kisk udseende gerningsmænd, der for-langte at få hans penge. Den 16-årige togsin tegnebog frem og gav dem i første om-gang 100 kr. Den ene af gerningsmændenetog herefter selv yderligere 800 kr. fra teg-nebogen, inden han og medgerningsman-den forsvandt op mod selve stationsbyg-ningen. Gerningsmændene var begge i al-deren 16-17 år.

På Hove d b a n eg å rden henvendte to uden-landsk udseende dre n ge sig til en gruppe påt re 13-14 åri ge dre n ge og spurgte dem: “Nus p ø rger jeg pænt - har I nogen penge?”. Dade tre dre n ge sva rede benægtende, fo rl a n g t ege rningsmændene i truende ve n d i n ge r, at det og deres teg n eb ø ger frem. Gern i n g s m æ n d-ene rodede dem herefter igennem, men fi kintet udny t t e.

I gen på Hove d b a n eg å rden bl ev to dre n gepasset op af tre udenlandsk udseended re n ge, der sagde til dem: “Jeg siger detstille og roligt én gang - har i nogen penge ” .Under trusler om tæv fik de udleve ret 35 kr.f ra en af de fo ru re t t e d e, men var ikke inter-e s s e ret i en mobiltelefon, som de og s åh av d e.

12. december: En 42-årig kvinde spad-serede ved Fælledparken, da en ca. 40-årigmørklødet mandsperson kom ud fra par-ken og trak kvinden med ind i nogle buske.Kvinden skreg højt, og et par mænd derkom cyklende, kom kvinden til undsæt-ning, de slog den 40-årige mand, hvorefterde tog kvinden med sig.

En 97-årig kvinde der ser og hører me-get dårligt var alene hjemme, da det rin-gede på hendes dør. Udenfor stod en uden-landsk mand. Han var elegant klædt måskemed et lille sort overskæg. Manden fo rk l a-re d e, at han skulle ko n t ro l l e re anmeldere n smedicin, hvo refter hun lukkede ham ind.Han gik ind i hendes sovev æ re l s e, medenshun selv satte sig i sin stol i stuen. Ko rt tidefter gik manden igen. Fra et skab i sove-v æ relset var der fjernet ca. 400 kr.

14. december: Om efterm i dd agen var enæ l d re mand på spadseretur på en sti i Ler-s ø p a rken. Pludselig bl ev han omklamre tb ag f ra af en mørklødet ca. 20-årig mand.Fo ru rettede strittede voldsomt imod, men detly k kedes alligevel ge rningsmanden at pre s s eham ind i parken og over til et træ, som hanp ressede ham op ad. En medge rn i n g s m a n dkom til, og i fo rening ge n n e m rodede de fo r-u rettedes lommer og stjal hans teg n eb og.

En 38-årig mand blev på Nørrebro 2. ja-nuar overfaldet af to unge mænd med et-nisk baggrund. De trak ham ind i en port,og her fratog de ham jakke og kontanterialt for 2300 kr. De tildelte også offeret endel spark og slag.

Samme dag på Nørrebro blev en 67-årigmand overfaldet, også af to etniske typer.Netop som de to mænd havde passeret den67-årige på gaden ud for en Netto-forret-ning, greb de ham i hver arm, og trak hamind i Netto-forretningens baggård. Man-den havde råbt om hjælp, hvorefter denene voldsmand slog ham i ansigtet. Denanden holdt manden mens den første fjer-nede hans pung indeholdende ca. 300 kr.og et HT kort. Stadig samme dag på Nørreb ro sad en 84-

å rig kvinde i kørestol alene i en handicap bu sidet ch a u ff ø ren var inde i en opgang påN ø rreb ro med en anden passage r. Vog n e nh avde lukkede døre, men var uaflåset. Tod re n ge af fremmed udseende åbnede døre nind til bussen og gik ind, hvor de stjal den8 4 - å ri ge kvindes håndtaske, der lå i en kurvunder hendes ro l at o r.

Stadig samme dag: En kvinde var ved atl æ gge en kassette, med dagens omsætning, ien bankboks i Brønshøj, da en mand, ke ny-aner eller etiopier, rettede henvendelse tilh e n d e. Han havde en bl a n k / s ø l v g l i n s e n d egenstand gemt i højre jakke æ rm e, medenshan på geb ro k kent dansk sagde: “Giv migp e n gene din fucking kælling” Han fik ikkekassetten og løb væk.

D agen efter var en 76-årig mand på ve jhjem efter et besøg i sin bank. Da han er ve do p ga n gen til sin bopæl og går ind i elevat o-ren, følger der to udenlandske mænd med.De gik med ind i elevat o ren, hvor den enep ressede den ældre mand op mod vægge nbl.a. ved at holde manden for undera n s i g t e t ,medens en af de to fjernede mandens teg n e-b og indeholdende 800 kr. og Danko rt.

Samme dags aften kom tre unge med ind-va n d re r b aggrund i klammeri med en mand,der var ude at lufte sin hund ved Hare s kovS t ation nær Gladsaxe. Hundelufteren bl evs t u k ket to ga n ge i ry ggen med kniv, menh avde held til at flygte fra yderl i ge re ove r-last. Han bl ev opere ret og skønnedes udenfor liv s fa re. (TV2 online 4/1 01).


Sverige

Politisk ukorrekt elev ude-lukketEn 18-årig elev er blevet udelukket fra ka-tedralskolen i Skara Kommune i Väster-götland, fordi han erklærer sig som nazist.Leder af kommunens børne- og uddannel-sesudvalg udtalte ifølge pressebureauetTT 19. oktober, at “af hensyn til andreelever på skolen, som har haft det dårligt,stiller vi os bag skoleledelsens beslut-ning”. Med ved udvalgets møde var ogsårepræsentanter for elevrådet, som stilledesig bag beslutningen, som havde øjeblik-kelig virkning. Kommunens socialchefbagatelliserede beslutningen med, at selvom udelukkelsen varer til efteråret 2002,gælder den kun i Skara Kommune...

Mens en stor del af landets elever ihalvfjerdserne og firserne ganske ufarligt(endda med lærernes bifald) har kunnethylde ga n s ke aktuelle bl o d i ge ko m mu n i s t-diktatorer, er sådanne “højreorienterede”enkeltmands-pubertetsoprør altså åben-bart en farlig trussel, der berettiger tilsandsynlig ødelæggelse af et helt livsfor -løb. Og selvfølgelig viser alle de tidskon-forme “kammerater” ingen som helstsympati, som derfor ensidigt bør være påden udelukkedes side.

Nyt folkesundhedsproblemSidste år søgte ca. 2100 personer til ska-destuen på Södersjukhuset i Stockholmefter at være blevet udsat for gadevold.Dermed er antallet af mishandlinger øgetmed 30 pct. på tre år. På en enkelt week-end kan der være fyrre tilfælde. De over-faldne angribes ofte af gerningsmænd iflok. Op mod halvdelen af de overfaldnemelder ikke volden til politiet af frygt forhævn. Lederen af skadestuen kalder ram-mende gadevolden et ”folkesundhedspro-blem”. Antallet af ofre for gadevold erstørre end antallet af indlagte med hjerte-tilfælde.

(Kilde: Blågula Frågor 2000 nr. 4 efter Metro13/10 00).

TysklandTyrkere uden erhvervs-kompentenceLigesom i Danmark skyldes de fremme-des arbejdsløshed i Tyskland ikke så me-get ”racisme” som deres egen manglende

indsats. I delstaten Nordrhein-Westfalenhar således kun 14 pct. af tyrkerne taget ettyskkursus. Desuden er 30 pct. af tyrkerneunder 30 år og 70 pct. af tyrkerne i alders-gruppen 45-59 år uden erhvervsuddan-nelse. Deres arbejdsløshed er da ogsådobbelt så høj som tyskernes. Kun 14 pct.af de 715.000 tyrkere i delstaten er født iTyskland, så det burde ikke være for sentat repatriere.

(Kilde: Junge Freiheit 24/11 00).

Massiv indvandringsmod-stand befordrer alternativeløsningerEn opinionsmåling viser, at af tyske soci-aldemokratiske vælgere mener 61 pro-cent, at grænsen for acceptabel indvan-dring er overskredet. Af CDU’s vælgeremener hele 73 procent dette. Endog af DeGrønnes tilhængere er 31 procent afsamme mening.

CDU’s søsterparti i Bayern, CSU, stårda også nu frem med et program for enpositiv familiepolitik, der skal forhindrelandsdelens befolkning i at svinde fra 12til 10 millioner i de næste 50 år. Partietpåpeger, at hvis antallet af erhvervsaktivei Tyskland skulle stabiliseres, ville detkræve en årlig indvandring på 400.000,hvilket CSU blankt afviser.


Fortiet venstrefløjsterrorDen 9. november demonstrerede 200.000personer med deltagelse af samfundetstop “mod højre” i Berlin. I kølvandet påden intensive “anti-racistiske” kampagnekritiserer en af lederne i administrationenfor den tyske Fo r fat n i n g s b e s ky t t e l s e, Hans-Jürgen Doll, at politisk vold måles med tomålestokke: Det har således ingen op-mærksomhed vakt, at venstreorienteredesvold mod modstandere er stigende. Alenei januar-august 2000 blev der fx i delsta-ten Baden-Württemberg registreret 17venstreorienterede voldstilfælde mod høj-reorienterede o.lign., mens der i sammeperiode kun var tre sager, hvor dissehavde overfaldet venstreorienterede. Den42-årige funktionær i det nationalistiskeparti NPD Siegfried Weiss-Stüssgen (fa-miliefar med seks børn) blev den 25. ok-tober 2000 udsat for et skudattentat, dergjorde ham lam i halvdelen af kroppen.

Medierne rapporterer næppe om voldaf “antifascistiske” grupper mod menne-sker på den modsatte fløj. Brandattentater

og overfald med legemsbeskadigelse erher hverdag. I 1998 blev der således iTyskland registreret 261 voldstilfældemod såkaldt højreorienterede, herunder 3mordforsøg, 141 korporlige overfald, 15brandstiftelser og 85 indbrud o.lign.


Storbritannien

Multietnicering af TV-skærmenDe britiske fjernsynsstationer har dannetet „netværk for kulturel mangfoldighed“.Formålet er at øge antallet af ”etniskemindretal” foran og bag kameraet.Netværket er et samarbejde mellem stati-onerne BBC, ITV, TV Carlton, GranadaMedia, GMTV, ITN, Channel 4, Channel5 og BSkyB. Hver af disse firmaer skal nuudarbejde en ”aktionsplan for beskæfti-gelsesmål og forpligtelser” for at øge an-tallet af sorte og asiatiske skuespillere ogspeakere.

Andelen af asiater og sorte i den briti-ske befolkning udgør 7 pct.; i Londongodt 30 pct.


Politisk selvopgivelseBegge de store britiske partier har helt ka-pituleret over for multikulturalismen. Fornylig erklærede Tony Blair, at han glædersig til den dag, hvor en asiat bl iver pre m i e r-minister. Den konservative oppositionsle-der William Hague har udtalt, at han glæ-der sig til den dag, hvor en sort bliver pre-mierminister. Hagues udtalelse faldt, dahan overværede et sort gadekarneval (etkendt venstreaktivistisk samlingspunkt),som han fandt var Storbritannien størstekulturelle begivenhed.

Den nuværende Blair-regering nedsattei februar 1998 en kommission, ledet af envenstreorienteret asiat, med det formål atb e s k æ f t i ge sig med ”det mu l t i e t n i s ke Stor-b ritanniens fremtid”. Denne efter sin fo r-mand opkaldte Pa re k h - Kommission fre m-kom i oktober 2000 med sine mildt sagtbizarre forslag: ”Etnisk overvågning” afskolerne, ”etnisk revision” af de politiskepartier. Storbritannien skal åbent erklæressom et multikulturelt samfund og landetshistorie skrives om. ”Det ville være stor-artet, hvis Prins Charles var indgået i æg-teskab med en sort”, udtalte et kvindeligtmedlem af kommissionen, som fandtkongehuset dadelværdigt, fordi det kunbestod af hvide.

I Storbritannien venter 72.000 asylsøge-re på at få deres sag behandlet, og 150.000lever stadig illegalt i landet. I 1996 blevder uddelt 43.500 statsborgerskaber, men

Verden Rundt


stærke kræfter råber op om, at mere ind-vandring er nødvendig (for især IT-bran-chen). Ifølge FN bør Storbritannien mod-tage over 1 mio. udlændinge årligt frem tilår 2050. Alt i alt synes håbet at være udefor fortidens største kolonimagt, som nuselv snart er helt koloniseret.


Svejts

Humanitært initiativDet Svejtsiske Folkeparti (SVP) indleve-rede i november 108.716 underskriftersom et ”folkeinitiativ mod asylmisbrug”.Initiativet kræver mindskelse af Svejts’attraktivitet som asylland, bl.a. ved ind-skrænkelser i sygeforsikringen og i de of-fentlige forsørgelsesmuligheder over fort i l re j s e n d e, alt sammen for at skabe en asyl-politik ”i de ægte flygtninges interesse”.


Belgien

Fremmedkursens omkostningerUdgifterne til asylsøgere i Belgien stigermed raketfart: I 1995 kostede de 7 milli-arder belgiske franc, i 2000 17 mia., ogprognosen for 2001 lyder på 23 mia. An-tallet af asylsøgere er da også steget til-svarende. Fra 1988 til 1993 steg det fra ca.4500 til ca. 26.500. Efter nogle års stag-nation steg det igen voldsomt fra 1998,hvor der var knap 22.000, i 1999 var derknap 36.000, og i 2000 nærmede det sig50.000 personer. Stigningen 1998-99 varpå 63 pct., den største i Europa.

(Kilde: Vlaams Blok magazine 2000 nr. 12).

Frankrig

Flere illegaleAf en rapport, som blev publiceret i no-vember, fremgår, at antallet af illegaleindvandrere til Frankrig steg „betydeligt“i 1999. Det drejer sig især om kurdere ogkosovoalbanere.

Især over grænsen fra Italien steg denulovlige trafik – med 52 pct. Antallet af il-legalt indrejste via luftvejen tiltog med 29pct. – især fra Afrika. I det indre af landetblev 27.293 personer pågrebet, hvilket eren stigning på 22 pct. i forhold til 1998.

Alene i første halvår af 2000 blev derpågrebet 21.561 i landet, hvilket er enstigning på godt 95 pct. i forhold til 1.halvår 1999. I 1. halvår 2000 blev der des-uden afsløret 19 forbryderorganisationerbeskæftiget med menneskesmugling og

sort arbejde for fremmede – i 1. halvår1999 blev der afsløret 12.


Italien

Rationel “racisme”En italiensk domstol har besluttet at giveet ægtepar tilladelse til adoption - menkun hvis barnet har hvid hudfarve. Retteni byen Ancona har begrænset adoptionenpå denne måde, fordi ægteparret bor i enlille by, hvor et farvet barn efter dommerLuisanna del Contes mening vil oplevefor store integrationsproblemer, fordi derellers kun bor indfødte italienere. Dom-meren oplyser, at hun allerede har afgjortover 60 sager efter samme overvejelser.


EU

Åbning for familieinvasionEt fo rs l ag om retlingslinier for regler omfa m i l i e s a m m e n f ø ring er på bedding fraE U, fre m f ø rt af den port u gi s i s ke socialist-kommissær António Vi t o rino. Here f t e rskal medlemslandene libera l i s e re dere sregler som følge r :• Alle udlændinge skal have ret til

fa m i l i e s a m m e n f ø ring efter kun et årso p h o l d.

• Fa m i l i e s a m m e n f ø rt skal ikke kunke rn e familien kunne bl ive. Også ugi f t ep a rt n e re og homosexuelle part n e re skalh ave ret dert i l .

• Muligheden for at få større børn helt optil vo k s e n a l d e ren sammenført skal øge s ,så små børn kan vokse op i hjemlandet( og derved bl ive svære re at integre reh e r ) .

• Også adga n gen for at få bedstefo r æ l d res a m m e n f ø rt ge n e ra l i s e res i stedet fo rkun at gælde sært i l f æ l d e.

• Fa m i l i e s a m m e n f ø ring skal også gældem a n ge fo rmer for fly g t n i n ge; hidtil harsom regel kun indva n d re re været omfat-tet af reg l e rn e.

Kommissær Vi t o rino har råd til at være li-b e ral, da Po rt u gal kun har 0,1 pct. ikke -EU borge re. Ikke mindst Tyskland harlangt fl e re. Alligevel var en af de mest iv-ri ge fo rt a l e re for re t n i n g s l i n i e rne underd eb atten om dem i Euro p a - p a rl a m e n t e t( h vor et stort fl e rtal støttede dem) en ”ty-s ker”, nemlig den socialdemokrat i s ke et-n i s ke tyrk Ozan Ceyhun. Han har tidlige reg j o rt sig bemærket med bogen En tyrk iTy s k l a n d, hvo ri den tyske behandling afa s y l s ø ge re sammenlignes med kz-lejre n e.Fra det tyske Socialdemokrati lyder derd og også støtte til re t n i n g s l i n i e rne for fa-

m i l i e s a m m e n f ø ri n ge r, der siges blot atv æ re ”første skridt” på vejen til en ny ud-l æ n d i n gepolitik.


IsraelTvivlsom jødisk adkomst tilmoraliserenI sin bog Jewish History, Jewish Religion(1994) gennemgår den jødiske dissident-p ro fessor og fo r h v. kz-fa n ge Israel Shahakdet intolerante ideologiske fundament forden israelske stat. Ifølge den officielle de-finition tilhører landet Israel kun de per-soner, som af de israelske myndighederdefineres som jødiske, uanset hvor i ver-den de bor. Omvendt tilhører Israel ikkesine ikke-jødiske borgere, hvis status offi-cielt er underlegen. Landet bør altså holdelav profil med sine “racisme”-pegefingre.

Ifølge israelsk lov er en person jødisk,når vedkommende har en jødisk mor, bed-stemor, oldemor, tip-oldemor eller tiptip-oldemor. Skønt der benyttes arabiske ar-bejdere på den statsejede israelske jord,iværksætter landbrugsministeriet jævnligtkampagner mod “den pestilens at lade jø-disk ejede frugtplantager på den israelskestats jord blive høstet af arabiske arbej-dere”. Allerede zionisterne i begyndelsenaf århundredet ønskede simpelthen, at alleandre end jøder blev deporteret fra isra-elsk jord.

Vedr. den jødiske tolkning af Biblenanfører Shahak, at budet “elsk din næstesom dig selv” forstås som ens jødiske fæl-ler, ikke simpelthen som medmennesketuanset herkomst. Ifølge ortodoks tolkningmå en jøde ikke være passiv, når en jødeer i fare, men det er forbudt at redde enikke-jødes liv, for han er ikke fælle. (Sha-haks vrede mod jødedommen blev vakt,da han engang så en jøde nægte at stillesin telefon til rådighed for en ikke-jødemed farligt ildebefindende).

I den almindelige jødiske morgenbøntakker den troende Gud for ikke at haveskabt ham som ikke-jøde. Der er en helserie regler, der rummer forbud mod atrose ikke-jøder. Selv den jødiske forfatterAgnon, der blev interviewet i israelsk ra-dio efter at have modtaget Nobelprisen,måtte efter at have rost Det svenske Aka-demi hurtigt tilføje: “Jeg glemmer ikke, atdet er forbudt at rose ikke-jøder, men herer der en speciel grund til at rose” - dvs. atde gav prisen til en jøde.

En bog, der stadig udgives i nye oplag iIsrael med stor statsstøtte, er en jødisk u n-d e rv i s n i n g s b og fra midd e l a l d e rens Spa-nien. I dens omfattende leveregler hedderdet fx, at jøder kun må øve velgerninger


mod deres egne, og at tilbageholdelse afgode gerninger mod ikke-jøder anses afGud som lige så godt som gode gerningermod ens eget folk.

Shahak konkluderer prægnant, at støttetil menneskerettigheder fra en jøde, derforsvarer Israels politik, er af samme kva-litet som støtte til menneskerettighederfra en stalinist. I hvert fald må man daogså sige, at israelsk indignation over enJörg Haider, tysk “højredrejning” eller re-striktiv europæisk fremmedpolitik kunbør mødes med den foragt, som må bliveen hykler til del. Vel at mærke skal herfraikke ytres ønske om en ændret israelskpolitik - men kun at vi andre uden at bliveudskreget må efterligne den i blot ganskemild form.

USA

Indvandringens omkostningerDen sociale service for indva n d re re til USAkoster 68 milliarder dollars om året. Detkoster 90 procent mere for det offentligeskolesystem at uddanne en indvandrerfa-milie end en indfødt familie. Ca. 400.000udlændinge modtager invalidepensioneruden at have arbejdet en eneste dag i lan-det. Indvandrere får medicinstøtte 64 pro-cent oftere end indfødte ameri k a n e re. Ind-vandrere koster indfødte arbejdere 133mia. dollars årligt når de tager deres ar-bejde, ifølge den cubansk fødte økonomi-professor George Borjas. Godt en fjerde-del af de indsatte i landets fængsler er ind-vandrere. Der er en halv gang større sand-synlighed for, at indvandrere får social-hjælp, og med 75 procent større sandsyn-lighed får de fødevare- og boligstøtte, endindfødte gør det.

(Kilde: The Spotlight 9/10 00).

Forskel på folkDen a f g å e d e amerikanske justitsministerReno har udtrykt stor bekymring over, atet stort flertal af de dødsdømte i USA ersorte. Det har dog en nat u rlig fo rk l a ri n g :De sorte er langt mere kri m i n e l l e. Ikkemindst begår sorte langt mere vold modhvide, end hvide begår mod sorte – for-holdet er 40:1. Sortes racistisk motive re d ed rab omtales imidlertid næppe i medi-erne. Fx skar en sort mand i april sidste århalsen over på en ham helt ukendt 8-årighvid dreng, og man fandt hadefulde skri-ve rier mod hvide i mandens hjem – menmedierne undgik i ugevis denne vinkel påh i s t o rien. Hvis h u d fa rve rne havde være to m vendt ville både justitsministeren ogpræsidenten blive involveret.

I hverdagslivet synes de hvide genereltat være i defe n s iven ove r for de sortes selv-

b evidste brug af ra c e m æ s s i ge følelser. Hvisen hvid sidder i et cafe t e ria, og en sort ko m-mer og kræver at få pladsen, vil den hvidetypisk vige for ikke at blive involveret i en”race”-konflikt som på forhånd er tabt.

Men dette er jo blot et billede i det småpå Vestens situation globalt, hvor vi skalskamme os over at forsvare det, der rette-ligt tilhører os, over for krævende farvedemyriader.

(Kilde: The Spotlight 2/10 00).

Afrika

Opfindsom u-landshjælp?Et ingeniørfirma i København har modta-get en særpræget telefax fra Johannesburgi Sydafrika. Afsender var en hr. Peter Ny-erere, søn af Tanzanias afdøde præsident.

Henvendelsen drejer sig om penge -lige godt en kvart milliard kr. Den er ret-tet til det danske firmas direktør, der be-des opfatte henvendelsen som “privat ogfortrolig”. Efter en kort, høflig indledninggår Peter Nyerere rask til sagen:

“Mit navn er hr. Peter Nyerere fra Tan-zania. Jeg er søn af Tanzanias afdødepræsident, Julius Nyerere, der døde for etår siden. Min far brugte dengang sin stil-ling til at tjene en vis formue til sig selv ogtil os. Min far døde efter længerevarendesygdom. Jeg studerede i udlandet, da minfar døde, og jeg var tvunget til at vendehjem til hans begravelse. Hans advokatunderrettede på sit kontor mig og min fa-milie om min fars testamente. Da jeg gen-nemgik testamentet, opdagede jeg, at minafdøde far havde brugt sin stilling til attjene nogle penge, som han meget skarp-sindigt overførte og deponerede hos etprivat vagtselskab her i Johannesburg,Republikken Sydafrika. Han deponerededenne sending som værdigenstande. Vagt-selskabet ved ikke, at sendingen indehol-der kontante penge - det gør alene advo-katen og jeg.

Beløbet er på 30 millioner amerikanskedollars. Formålet med min henvendelse tilDem er at få hjælp til at overføre beløbettil Deres konto enten i Deres land ellerhvor som helst i verden. Dernæst kan debistå mig med at finde en givtig, uden-landsk investering, fordi jeg ikke selv harkendskab til internationale investeringer.På grund af min nuværende stilling serjeg mig ikke i stand til at foretage ensådan transaktion på egen hånd.

Såfremt De er interesseret i at biståmig, bedes De forsøge at kontakte mig påovenanførte telefon- og telefaxnumre ogtilkendegive deres interesse heri. Jeg skalda forelægge Dem nærmere enkeltheder.Jeg indvilliger i et vederlag til Dem på 25

pct. af summen for Deres hjælp samtyderligere 10 pct. til udgifter ved transak-tionens gennemførelse. De resterende 65pct. forbeholdes min familie og mig til in-vestering med Deres bistand.

Vær vel vidende, at transaktionen for-drer allerstørste tillid og fortrolighed. Be-mærk også, at transaktionen ikke inde-bærer nogen risiko for Dem, idet alle for-holdsregler for en sikker, glat og vellykkettransaktion er truffet af mig.”

Hr. Peter Nyerere ønsker afslutnings-vis, at Vorherre må velsigne den danskedirektør. Og han er meget spændt på athøre nærmere ...

Firmaets garvede direktionssekretærlagde ikke faxen i brevbunken til sin bort-rejste direktør. Med rene ord for pengenegik den i stedet til Danskeren. Sekretærenoplyser, at trafikken ikke er spor sjælden.Der indløber mindst en snes sådanne hen-vendelser hvert år. Nyereres telefax vardog en af de mere eksotiske.

Få dage forinden havde firmaet eksem-pelvis modtaget et lignende, denne gangnæsten tårevædet brev fra en major JamesEgobia fra Sierra Leone. Det fremgik, atmajoren var løbet med seks millioner US-dollars, som han skulle købe våben for iSydafrika for præsident Ahmed Kabbah,der havde ligget i borgerkrig. Men så af-slog majoren at komme hjem og villegrumme gerne have skillingerne ud igenmed hjælp fra det danske firma. Mod pas-sende procenter, forstås. En kopi af brevettilgik den nærmeste politistation til beha-gelig underretning. Det kunne jo være, atKøbenhavns Politi og brevskriverennærede interesse for samme emne - om-end på forskellig vis.

Det er næppe utænkeligt, om detkøbenhavnske firma også får en henven-delse fra præsident Robert Mugabe i Zim-babwe. Selvom han godtnok ikke går indfor det multietniske samfund og ikke ervidere optaget af at integrere hvide far-mere, får han stadig 30 millioner kr. i u-landshjælp fra den danske stat. Forselvom krigsførelsen i FolkerepublikkenCongo - der er diamanter på spil - kosterham små 100 millioner kr. årligt, skulleder vel nok blive lidt til overs til bankbo-gen her eller hisset. Desuden fortsætterden danske bistand jo nok foreløbig. Forpræsident Mugabe er velsagtens ikke nærså sort som Jörg Haider.

H vad mener mon EU-kommissær Po u lNielson, der i sin danske ministertid var enstor og rundhåndet ven af mange afri k a n s kere t s s t ater på danske skat t ey d e res veg n e ?

Keld Rasmussen


A n t i - h a l a l h i p p i e- men pro dansk?Naser Khader med JakobKvist:K h a d e r.dk. Sammenførte erin-d r i n g e r.(Aschehoug, 2000. 245 sider. 249 kr. ) .

Hvis man som ove r b evist mu l t i k u l t u ra l i s thar købt Naser Khaders bog i den tro, atman hele vejen igennem vil bl ive bekræf-tet i sin lyserøde “tyrke rt ro”, bl iver manuden tvivl skuffet! Bogen bærer nemligpræg af en realistisk gru n d t o n e, som ligge rm i l evidt fra det standpunkt, Det RadikaleVe n s t re ellers indtager til fre m m e d p ro bl e-m at i k ken. Khader gør mange ind-rømmelser på sin egen kulturs vegne ogs k river fo rd o m s f rit om tabu b e l agte emnersåsom asylsvindlen, klientgørelsen aff re m m e d e, de udbredte arra n ge rede ægte-s k ab e r, det blandt mange indva n d re re fo re-kommende had imod alt dansk og ve s t l i g t ,den islamiske fundamentalisme etc. F. e k s .i n dvies vi meget ærligt i, hvo rledes Kha-d e rs familie heppede på Saddam Husseinunder Golfkri gen, mens mu h a m e d a n s keu n ge også i Danmark bl iver opdraget til atø n s ke død og uly k ke over jøder og homo-seksuelle! Særlig slemt står det til med dei s l a m i s ke ko ra n s ko l e r, som indva n d re rne is t ø rre og større omfang sender deres børni, hvilket dog ifølge danske “fo rs ke re ”skulle være et godt tegn for integrat i o n e n .

Khader tror vel at mærke på mu l i g h e d e naf en fremtidig sekulari s e ret ‘euro i s l a m ’ ,men må dog blankt erke n d e, at udv i k l i n-gen i de sidste år er gået i den stik modsat t ere t n i n g, således at de re l i giøse fa n at i ke renu “er på hastig fre m m a rch i Vesten og iD a n m a rk”. Om de her i landet bosidd e n d emu h a m e d a n e re oplyses det ko rrekt, ats t ø rs t ep a rten er pra k t i s e rende og ort o-d o k s e, mens de ege n t l i ge ekstremister ka-ra k t e ri s e res som “lige så hadske, intole-rante og militante som ny n a z i s t e rne”. Situ-ationens alvor synes at være gået op fo rfo r fat t e ren, som lige f rem finder grund til ata dva re mod muligheden for en ko m m e n d eb o rge rk ri g, hvor “militante ekstremister vilv æ l ge at føre hellig krig mod de ve s t l i ges at a n e r, og den krig vil bl ive udkæmpetmidt i Euro p a .” !

På trods af denne trussel eksisterer der idisse år en højst besynderlig alliance mel-

lem de rab i ate islamister og dive rse “dan-s ke” go d m e n n e s ke r, der i deres gr æ n s e l ø s et o l e rance age rer ny t t i ge idioter og ser ge n-nem fi n gre med alt lige fra kvindeom-s k æ ring til re l i giøs og national ekstre m i s-m e, når blot den kan bort fo rk l a res med def remmedes ‘kultur’: “I udgangspunktet erh a l a l h i p p i e rne anti-mandsch a u v i n i s t e r. Defleste ser sig selv som hørende til på ve n-s t re fløjen, og de er anti-nat i o n a l ch av inisterog anti-religiøse, hvis man spørger demselv. Men når mandschauvinismen, natio-nalchauvinismen og den religiøse chau-vinisme kommer fra indva n d re rn e, er mant o l e rante og nærmest ove r b æ re n d e. Fo rH e rreg u d, det er jo en del af deres kultur.”

B ogens opgør med disse halalhippier( p l a dderhumanister) er kostelig læsning oghar uden tvivl fo r å rs aget megen pande-ry n ken og hovedpine i de omtalte kre d s e.Som eksempel på en af de værste med-l ø b e re nævnes Rune Enge l b re cht Lars e n ,der er redaktør for “det va nv i t t i ge tids-s k rift”, der hedder “Faklen”. Han haderD a n m a rk, den danske fo l ke k i rke, de dan-s ke præster og kristendommen i det hele ta-get. Men ove r for islam er han blid som etlam. Og han har allieret sig med nogle af dev æ rste ekstremister ove r h ovedet i landet”.

K ri t i k ken rammer også politike re somJette Gottlieb, Søren Sønderga a rd, Pe rn i l l eFrahm, Anne Baastrup, Arne Melchior ogPeter Duetoft, der stemples som håbl ø s efantaster uden virke l i g h e d s fo r b i n d e l s e.Khader betragter selvfølgelig i høj grad høj-re fl ø j s folk som Pia Kjærs ga a rd og Søre nK ra rup som sine politiske modstandere -sidstnævnte beskyldes endda for implicitantisemitisme i en tåbelig sideb e m æ rk n i n g- men det ændrer ikke ve d, at hans bog erfuld af vægtige indrømmelser. Eksempelvisb e s k rives det, hvo rdan FN’s fly g t n i n ge ko n-vention er dybt forældet, således at millio-ner af mennesker konstant har ret til asyl iD a n m a rk, bl.a. hele Afghanistans befo l k-n i n g, hvis de bare kan komme hert i l .

Naser Khaders løsningsmodeller kan vis e l v s agt ikke bru ge til meget – her fi n d e rrealismen trods alt sin begrænsning og denve l kendte radikale naivitet holder indtog –men bogens værdi består da også i noge tandet: Khader.dk vil uden tvivl vække tils t ø rre frimodighed ude i de danske hjemog måske endda hist og her mane en enke l tmu l t i k u l t u ralist til en anelse selvkri t i k .Den vil således hjælpe med til, at fre m-m e dd eb atten flytter sig endnu et hesteho-ved i den ri g t i ge re t n i n g.

M e re ville da også være for meget at fo r-

l a n ge af et indva n d re rmedlem af Det Radi-kale Ve n s t re. Fædrelandets redning tilko m-mer nu engang de ægte dansk-nat i o n a l ek r æ f t e r. Lad så blot Khader gøre fo ra r b e j d e t !

Mads Kierkegaard Otto

D a n s k h e d s-forsvar og sviggennem 130 årBent Jensen:De fremmede i dansk avis-debat fra 1870'erne til1990'erne.(Spektrum, 2000. 527 sider. 248 kr. ) .Det kan synes noget meningsløst at sam-menligne deb atten om 1870'ernes indva n-d ring fra Sve ri ge (endog især fra Skåne)med deb atten om hundredetusinder af ara-b e res og afri k a n e res ko l o n i s e ring i vor tid.Men selvfølgelig kan man gøre det - lige-som en litterat u r h i s t o rie kan behandle bådeR i f b j e rg og Dostojefski, og en politisk hi-s t o rie både Nyrup og Nap o l e o n .

Der er dog i alle tilfælde tale om væsens-fo rs ke l l i ge fænomener. Derfor skal manva re sig for at opstille fa l s ke para l l e l l e r. Daet par sve n s ke re i 1888 bl ev udvist, sva re d edet ko n s e rvat ive Dag bladet på kritik fra so-c i a l i s t e rne og Po l i t i ken, at disse "i dettetilfælde som ove ralt, hvor Danmark ladersig mistænke l i gg ø re i udlandets øjne, øje-bl i k kelig ved at finde sin rette plads, pladsenmod Danmark." Udsagnet var ikke nødve n-digvis rammende i den ko n k rete situat i o n ,men er så sandelig bl evet det i dag - hvor ve lat mærke også de ko n s e rvat ive har tage tp a rti mod Danmark til fo rdel for helt ander-ledes fre m m e d e. Nutidens ko n s e rvat ivekunne sandelig lære af datidens, hvis justits-minister Inge rs l ev under fo r h a n d l i n ge rn eom fre m m e d l oven af 1875 udtalte, "at vived at indskrænke rege ri n gens udv i s n i n g s-ret ikke var herre i vo rt eget hus". Fo l ke t i n-gets fl e rtal anså det derimod for urigtigt atgive justitsministeren "ubegrænset my n d i g-hed til at udvise navnlig fre m m e d e, derh avde opholdt sig her i så lang tid, at de måb e t ragtes som faste undersåtter". Endnu i1917 fik den radikale rege ri n g s chef og jus-titsminister Zahle vel at mærke ge n n e m f ø rtet ændri n g s fo rs l ag til fre m m e d l oven, hvo r-efter personer uden indføds- eller fo rs ø rge l-s e s ret kunne udsendes eller udvises efter ju-s t i t s m i n i s t e rens befa l i n g.

På trods af de sve n s ke indva n d re re snærhed til os rummede 1880'ernes av i s e rmalende skildri n ger fra hove d s t a d s o m r å d e t ,h vor arbejdere med stumpe våben ove r fa l d t

Bøger og tidsskrifter


s ve n s ke re, og hvor sten susede over hove d e tpå beredent politi, udko m m a n d e ret for atb e s kytte de fremmede arbejdere. Senere - i1907 - havde den socialdemokrat i s ke Inter-n at i o n a l e - ko n gres en resolution med kravom indva n d ri n g s fo r bu d, især for "arbejdereaf lavtstående nationaliteter såsom kinesere,n egre osv.", da de er kap i t a l i s t e rnes re d s k abtil at ødelægge arbejdernes orga n i s at i o n .

Ud fra parallelle motiver var mange land-mænd imod den polske mark a r b e j d e r- i n d-va n d ring; fx udtalte en landmand ifølgeL a n d a r b e j d e re n 19/11 1908, at der må sæt-tes en stopper for denne indva n d ri n g, ellersville hele landet bl ive ove rsvømmet af"dette lovløse pak... Man taler om landligf re d. Javel. Gårde og døre må stænges somi ufre d s t i d e r, bøssen må hænge ladt påv æ ggen og hundene slippes løs."

Efter uro l i g h e d e rne i Rusland i 1905 ko mru s s i s ke revo l u t i o n æ re og jøder til Dan-m a rk; de ca. 1000 sådanne individer iK ø b e n h avn fik S o c i a l - D e m o k rat e n til at un-d e rs t rege den nationale fa re, der er fo r bu n-det med import af arbejdskraft, hvilket ige np l a c e rede de unationale arbejdsgive re soml i ge f remme landsfo rr æ d e re. Det var tider!...Fyns Tidende udtalte med tanke på ru s s e rn eet i dag millionfold mere re l evant ønske :" Var det mon ikke på tide, at vi fik dissef remmede pestfugle sparket ud af vor re d e,inden de får anrettet alt for stor og uopre t t e-lig skade?"

H v i l ket åndeligt knæk har vi dog være tu d s at for siden, idet i dag jo langt værre tru-sler af samme politiske lejre mødes med enbl a s e rt ligegyldighed og indignation ove rlangt mildere re t o rik, end S o c i a l - D e m o k ra-t e n og de radikale leve rede i århundre d e t sb egy n d e l s e. Glistrup-tale var da ko n s e n s u s -s p rog.

D atidens minitrusler fik i 1917 svar viastiftelsen af Dansk Fo rening til fre m m e d eE l e m e n t e rs Begr æ n s n i n g, som Ekstra Bla-det behandlede på en ve l kendt facon: Av i-sen nævnte fx, at fo re n i n gen ville "iklæde"sig et socialt præg. Fo re n i n gen "ville såle-des give det udseende af, at man søgte ath i n d re, at udlændinge nød godt af den dan-s ke sociallov giv n i n g." De sædva n l i ge insi-nu ationer om dulgte motiver bag de er-k l æ re d e, når det drejer sig om "nat i o n a l i-ster"... Recepten er stadig i brug i hele pre s-sen, der i øvrigt også over for datidens dan-s ke fo rening benyttede sig af fo rt i e l s e s m e-toden. (Behøver det fo rresten at siges, atBent Jensen i sin bog intetsteds nævnerDDF eller undert egnedes for emnet stærk tre l evante bøger Kampen mod gr æ n s e rn e I -II?). Fo re n i n g s s t i f t e rne anno 1917 menteblot fo rnuftigt, at det var alt for let for fre m-mede at få dansk stat s b o rge rs k ab, og manø n s kede deb at t e ret, om "det er fo rs va rl i g ta l t i d at betragte de af landets borge re, der er

af fremmed blod og ra c e, som helt vo re eg n eog lade dem beklæde h v i l ke som helst s t i l-l i n ger i vo rt samfund".

Bent Jensen kan i øvrigt også insinu a-t i o n s t e k n i k ken. Han omtaler således sve n-s ke fo ra n s t a l t n i n ger til henvisning af ud-l æ n d i n ge til opholdssteder, "hvor de ermindst ge n e rende for landets befo l k n i n g " .Og han ko m m e n t e rer: "Som i Danmark mo-t ive redes fremmedfjendtligheden med bo-l i g m a n gel og mangel på lev n e d s m i d l e r. "Som om manglen på liv s fo rnødenheder ef-ter Første Ve rd e n s k rig ikke var ga n s ke re e l ,men selvfølgelig skyldes enhver skep s i smod fremmede til enhver tid "fre m m e d-f j e n d t l i g h e d " . . .

Den ko n s e rvat ive Christmas Møller ud-talte med tanke på jødiske fly g t n i n ge underH i t l e rregimet, at det var klart, at Danmarki k ke kunne klare optagelse af halvtreds- tilh u n d redetusinde tilva n d re re udefra. Ju s t i t s-minister Steincke måtte ko rt efter afskafferetten til opholdstilladelse via fo rl ove l s e" grundet på mængden af ægteskab s t i l bu dog den ove ro rd e n t l i ge kærlighed pr. an-n o n c e, der opstod hos emigra n t e rne". Hansp a rt i avis S o c i a l - D e m o k rat e n kunne endnu i1956 med tanke på de 1000 fly g t n i n ge fraU n ga rn udtale, at det var aldeles ure a l i s t i s kat fo rve n t e, at en integration af 1000 fre m-mede fra en helt anden kultur skulle kunnefo rløbe uden pro blemer! Mens fag b ev æ ge l-sen var skeptisk, mødte fo l kemængder ve lat mærke op på jern b a n e s t at i o n e rne for atbyde disse fly g t n i n ge ve l kommen.

Da en ga n s ke anderledes fre m m e d i n d-strømning var begyndt ti år efter, viste enG a l l u p u n d e rs ø gelse fra 1970 et klart fl e rt a lmod importen. Ko rt sagt har mag t h ave rp a r-t i e rne med Socialdemokrater og Radikale ispidsen altid fo rstået at indtage det fo rke rt estandpunkt i rette tid. Den måske sidste mu-lighed for at rette op derpå var Vi b e ke StormR a s mussens indva n d ri n g s u dva l g - rap p o rtf ra 1987 - der førte til hendes fyring og er-s t attedes af Svend Au kens udmelding om,at tiden var inde til "en holdningsmæssig' a n t i ra c i s m e k a m p agne' som hele fag b e-v æ gelsen står bag " .

Bent Jensens let mora l i s e rende under-tone i fre m s t i l l i n gen af alt dette kan irri t e re- til dens pudsige udslag må nævnes be-m æ rk n i n gen om, at Ekstra Bladet i1 9 8 0 ' e rne gik "så langt som til at hævde, atvisse grupper af indva n d re re bevidst udny t-tede det danske ve l f æ rdssamfund"... Hallo,j o rden kalder cand. mag. Jensen! Boge n ss l u t konklusion er heller ikke særlig ove rra-s kende: "Noget tyder på, at det er lettere fo rm e d i e rne - og befo l k n i n gen - at accep t e refly g t n i n ge, når der ikke kommer så mange. "

Det er interessant og læsev æ rdigt stof,Jensen har gravet frem, men det viser ikke,som bogen antyder, at historien ge n t age r

s i g. Den lidenskab e l i ge deb at om en hånd-fuld sve n s ke re eller ru s s e re lyder i dagove rspændt, mens den re l at ivt afdæmpedereaktion på dødstruslen mod Danmark fra1983 og fremefter forhåbentlig må vækkes t ø rre undren hos fre m t i d i ge histori ke reend hos Jensen. I hve rt fald de ledende so-c i a l d e m o k rater og endog radikale fra1900-tallets begyndelse vil tydeligvis un-d re sig, hvis de har mulighed for fra en an-den ve rden at bivåne vo rt iga n g v æ re n d en ationale selvmord.

Peter Neerup Buhl

Præcedens forr e p a t r i e r i n gAlistair Horne:A Savage War of Peace.Algeria 1954-1962.(Papermac, 1996, revised edition.608 sider. 220 kr.).

A l ge riets selvstændighedskrig mod Fra n-k rig 1954-1962 var præget af grusomhed ogf ø rte til hjemsendelse af 1 mio. fra n s k m æ n d(i løbet af få uger); de havde boet i landet ige n e rat i o n e r. Muslimernes ”nat i o n a l ef ront” satte altså her en vigtig præcedensfo r, hvad euro p æ e rne – fx den fra n s ke Nat i-onale Front – kan tillade sig efter en ko m-mende Europæisk Afko l o n i s e ri n g s k ri g.

Det selvstændige Alge riets første præsi-dent Ben Bella var fra starten af kampenoverbevist om, at kun ét mål var muligt:”Algeriet for algerierne”. Eller som Alge-riets religiøse Ulema-bevægelse, der frasin stiftelse i 1931 gav de første stød til enf rihedskamp, fo rmu l e rede devisen: ”Islamer min religion, arabisk er mit sprog, Al-geriet er mit land... Uafhængighed er ennaturlig ret for ethvert folk på jorden.”

Da de ev i ge spændinger mellem fra n s k-mænd og muslimer kammede over i 1954,skete der ting, som må stå som et MeneTekel for aktuel europæisk integrations-naivisme. Grupper af islamiske dræber-bander spredtes rundt i den algeriske pro-vins for at kundgøre, at en generel jihadeller ”hellig krig” var brudt ud. Små euro-pæiske landmænd fandt sig pludselig un-der angreb fra tro faste tjenestefolk, der hav-de arbejdet hos dem i 30 år; overlevendemåtte søge beskyttelse hos politiet, mendet skete, at de overtallige muslimer slag-tede dem alle og brændte landsbyen ned.Som regel levede de muslimske stammeri indbyrdes blodig strid, men nu forene-des de over for den europæiske fjende. Fxi den lille mineby El-Halia havde forhol -


det mellem franskmænd og muslimer imange år været usædvanlig godt, der varnæsten samme forhold for grupperne,hvis familier var forbundet i venskabeligeforhold. Hele det muslimske samfundhavde imidlertid i al stilhed konspireretom en udryddelsesplan, hvor helligkrige-re pludselig gik fra hus til hus og slagtedealle franske familier på bestialsk maner(udpenslet i bogen). Dræberne bl ev opild-net af de mu s l i m s ke kvinders skingre yo u -you-you kampskrig. Det var ikke mindstislam-inspirerede grusomheder, hvor op-fordringerne til at skære halsen over på devantro ofte først blev udråbt fra landsby-ernes minareter. Kvinderne brugte sigen-de deres slør som symbol for kampenmod kolonimagten – de droppede det kun,når de uset skulle blande sig med euro-pæere for at placere en bombe.

Helligkrigen blev også udkæmpet afbørnene; fx forklarede 13-14-årige algeri-ske skoledrenge, hvorfor de havde myrdeten fransk kammerat: ”Vi var slet ikke surepå ham. Hver torsdag plejede vi at gå udog lege sammen på bjerget udenfor byen.Han var vo res gode ve n . . .” – ”Men hvo r fo rgik det ud over ham?” – ”Fordi han pleje-de at lege med os. Andre drenge ville ikkehave gået op på bjerget med os.” Lige un-der den multikulturelle idyl lurer dolken...

Hadet mod franskmændene var af-grundsdybt på trods af, at de næsten enty-digt var ”nyttige indvandrere”, der rentøkonomisk havde skabt kolossal frem-gang ved ud af Algeriets golde jorde athave frembragt frugtbart landbrug, ved athave bekæmpet kronisk hærgende syg-domme, indført alskens teknologi og in-frastruktur m.m. Men algerierne ville væ-re selvstændige uden fremmede i landet,hvilket forekom langt vigtigere end nogenmateriel fordel.

På trods (eller på grund) af sameksisten-sen mellem franskmænd og muslimer iA l ge riet var euro p æ e rnes ko l o n i t i d s - h o l d-ning langt mere illusionsløs end hos nuti-dens multietniske eksperimentatorer. I1936, da man efter datidens normer havdeført ”assimilationspolitik” i 75 år, var kun2500 muslimer i Algeriet blevet franskestatsborgere. I byerne var der franskekvarterer og muslimske kvarterer; fransk-mændene var 3.-4. generationsindvandre-re, ikke ”nyalgeriere”. Ligesom de mus-limske indvandrere i dag kan bo her i 100år og alligevel stå for deres egen kultur ogleve i egne kvarterer.

M a n ge franskmænd – bl.a. hæren og deGaulle – havde på et tidspunkt ge n e r ø s eplaner om at hæve Alge riet til fransk nive a upå alle områder og give mu s l i m e rne stor re-p r æ s e n t ation i det fra n s ke parl a m e n t .S k a rpsynede iag t t age re som Ray m o n d

A ron adva rede dog straks imod det soms k æ b n e s va n ge rt for Fra n k rig – allerede udf ra det rent demogra fi s ke pers p e k t iv.

Der blev begået mange grusomheder afbegge parter i konflikten, men det var somandre steder karakteristisk, at det kun varfra den franske opinion, at der lød kritik afegne udskejelser i felten, som så blev søgtkorrigeret. Alligevel blev det bagefterfranskmændene, som frem til i dag harmåttet høre for deres grusomhed – lige-som Vesten, der som de eneste på eget ini-tiativ har afskaffet slaveriet, stadig må hø-re for slavehandlen – osv.

Alistair Horne må konkludere, at enforbliven af de franske indvandrere i Al-geriet nok var umulig under alle omstæn-digheder, og at en brutal og hurtig masse-udvisning nok var det på langt sigt mindstsmertefulde. Det er – som det fremgår –langt fra den eneste tankevækkende paral-lel til nutidens omvendte kolonisering afEuropa, som Hornes fængslende bog by-der på. Den er blevet kaldt et af de bedstehistoriske værker på engelsk i vor tid, ogsom alle storværker rummer den elemen-ter relevante for enhver tid.

Peter Neerup Buhl

Rationel anti-s e m i t i s m e ?Kevin MacDonald:Separation and Its Discon-tents. To w a rd an EvolutionaryTheory of Anti-Semitism.(Praeger, 1998. 325 sider. 939 kr.).

Samhørende med denne bog har psyko-logiprofessoren Kevin MacDonald udgi-

vet A People That Shall Dwell Alone(1994) og The Culture of Critique (1998).De tre bind beskriver jødernes succes ikonflikten med deres etniske værtsgrup-per om fælles ressourcer. Vel at mærkesom et konkret eksempel på de konflikter,som den sociale identitetsteori hævder al-tid vil bryde ud, når etniske grupper står iet konkurrenceforhold. (MacDonalds for-ståelsesramme er sociobiologiens “in-group”/”outgroup”-modsætningspar).

Jøderne påkalder sig dog i dag særliginteresse, fordi de står i spidsen for mangebestræbelser for at opløse deres værtsfolk(særlig i USA), samtidig med at de sørgerfor at holde sammen på deres eget folk -den moderne svækkelse af mange jødersidentitet står for deres elite som et “nytholocaust”.

Som et træk ved udviklingen af antise-mitismen, der er generelt ved gruppekon-flikter, fremhæver MacDonald, at det al-tid vil betale sig for en gruppe at genera-lisere om sine modstandere, dvs. handlesom om alle i en gruppe er fjender, skønten del ikke er det. Omkostningerne vedikke at generalisere og derved måskekomme til at støtte sig til nogle fra mod-gruppen, der misbruger tilliden, er oftestlangt større end omkostningerne ved uret-færdigt at skære alle over én kam.

Ofte synes mistænksomheden over forjøderne også at have været berettiget, idetde på trods af udadtil at have været ganske“assimilerede” alligevel har holdt sam-men som ærtehalm og forfulgt egne mål.Som det hed i et essay om “det jødiskespørgsmål” fra 1894, kan en jøde udmær-ket være en tilpasset og pligtopfyldendeborger, så længe de nationale interesserikke er i konflikt. “Men når der er en kon-flikt mellem de nationale interesser, vilhans binding til hans egen nationalitetsejre.” Den altid skarpsynede tyske retsfi-losof Carl Schmitt mente i århundredetsførste årtier, at “den assimilerede jøde erden sande fjende”. På samme måde kanman fornemme, at selv (eller måskenetop) “assimilerede muslimer” i voresamfund har en særegen dagsorden. Jø-dernes dagsorden fremstilles helt klart afMacDonald: Opløsningen af Vestens kul-turelle homogenitet, så de kan skjule sigsom én minoritet blandt mange.

Undersøgelser over gruppers præferen-cer dokumenterer, at jøderne mindst afalle har til hensigt at opgive egen identi-tet. MacDonalds historiske gennemgangviser, hvordan det gennemgående harværet jødernes “racistiske” behandling afandre grupper som urene, der har vakt an-tisemitisme: Jøderne er meget langt fra deuskyldige ofre for blindt kristent had, somden gængse fremstilling lyder. Paul John-

De alge ri s ke revo l u t i o n s l e d e re med det fo r-b i l l e d l i ge motto: “A l ge riet for alge ri e re ” .


son har i sin bog om jødernes historiesammenfattet klart, at i nyere tid er jø-derne på éngang blevet kritiseret for at in-dynde sig i det omkringliggende samfundfor at dominerede det, og for at ville ibund og grund ødelægge det: “Begge an-klager rummede et element af sandhed.”

Selv zionisternes leder Theodor Herzlskrev, at han fandt, at antisemitterne“fuldt ud er i deres gode ret”. Den Ameri-kanske Jødiske Kongres fejrede endogHitlers magtovertagelse, idet den villebremse jødernes assimilation: I en udta-lelse hyldede Kongressen den jødiske ra-ces og nations renhed og fastslog, at kunden, der ærer sit eget blod kan agte andrenationers vilje. Den herskende zionistisketolkning af antisemitismen i Weimarre-publikken var, at tyskernes reaktion modjøderne var “et uundgåeligt og forståeligtsvar fra et folk på et andets forsøg på atgøre det delagtigt i udformningen af detsskæbne. Det var et instinktivt svar uaf-hængigt af fornuft og vilje, og som sådantfælles for alle folk, jøderne inklusive.”Som historikeren Ernst Nolte kætterskhævder, var der en “rationel kerne” inazisternes jødepolitik. Hitler & Co. for-størrede og forvrængede blot den naturli-ge “antisemitisme” ad absurdum. Men velat mærke skrev også Winston Churchill i1920, at jøderne stod bag “en verdensom-spændende sammensværgelse for om-styrtelse af civilisationen”.

I nutidens USA, hvor jøderne fx ganskedominerer Hollywood, ville en reaktionvære endnu mere forståelig end i datidensTyskland, men her undertrykkes enhverseriøs kritik. Dér som hos os gentager jø-der femtekolonnegerningen fra Middelal-derens Spanien, hvor jøderne i det 8.århundrede hyldede muslimernes inva-sion som “frelse fra uudholdelig under-trykkelse”, hjalp erobrerne militært ogvirkede som mellemmænd mellem okku-panterne og spanierne. Også i det 15.århundrede var det jøderne, som gav tyr-kerne den afgørende støtte ved erobringenaf Konstantinopel (muslimerne trængteind via det jødiske kvarter med assistancefra beboerne).

Nu er det samme ved at ske igen i langts t ø rre skala, men MacDonald adva rer om,at Vestens indiv i d u a l i s t i s ke samfund erd å rligst af alle til at håndtere en situat i o nmed gru p p e - ko n fl i k t e r, som ledende jødi-s ke kredse fre m p rovo ke re r. Hvad der førs ter fo rnødent for at hindre nedbry d n i n g s p ro-jektet, er bl o t l æ ggelse af jødisk hy k l e ri(som senest over for Østrig): Påstandenom, at jøderne mest af alle står for humani-tet og tolera n c e, mens de pra k t i s e rer (beun-d ri n g s v æ rdig) “racisme” for fuld ud-bl æ s n i n g. I Vesten kræver jødiske lobbye r

i n dva n d ring af alle grupper uden “diskri m i-n ation”, mens Israel kun lukker jøder i n d.

Næste skridt er simpelt: Vi kan blot gå ij ø d e rnes fodspor; en 2000-årig stjern eve jaf intolerant selvhævdelse, hvor det altidly k kedes at få andres fo rs var til at fre m s t åsom entydigt urimelig aggression. Og så iø v rigt håbe på, at en erkendelse vil bre d esig blandt fl e rtallet af jøder, at hvis de ikkeholder deres provo k at ø rer nede, kan det end ag igen gå ud over dem alle.

Peter Neerup Buhl

Angreb på efter-k r i g s t a b u e rHolger Dannis:De 1000 Løgne og de 1000Sandheder.Massemedierne og den uof-ficielle Censur i Fordummel-sens Århundrede.(Forlaget Politik og Samfund, 1996.268 sider. 150 kr.).

Japans dav æ rende ministerpræsident Na-kasone udtalte midt i 1980’erne: “Det al-m i n d e l i ge intellige n s n iveau ligger højere iJapan end i USA, fo rdi Japan har en mereh o m ogen befo l k n i n g. I USA er det ander-ledes, fo rdi der findes et betydeligt antaln egre, puert o ri k a n e re og mex i k a n e re.”

At dette er det herskende syn i en ikke-vestlig kultur - og det herskende syn i Ve-sten før Anden Verdenskrig - må erindres,før indholdet af “Holger Dannis’” bog af-vises som ren nazisme. Rigtignok rum-mer den via selektiv kildeanvendelse enensidig hvidvaskning af Hitler & Co.sfremfærd, men det burde omvendt ikkevære odiøst at ytre tilslutning forsåvidtsom ikke alt, hvad nazisterne sagde, varvanvid, blot fordi de sagde det. Selv i DeRadikales ideologi kan der jo være sandeelementer, løsrevet fra deres samlede ver-densbillede.

I det for DDF re l evante pro bl e m ko m-pleks er fo r fat t e rens gru n d h o l d n i n g, anførti indledningen, at fre m m e d a rtede folk er“ b e re t t i get til respekt for deres nat u rl i ge re ttil at hævde sig som selvstændige, leve dy g-t i ge etniske enheder, men uden ret til ind-t r æ n gen i euro p æ i s ke folks fællesskab e r ” .

Forfatteren er vel at mærke ikke i tvivlom de nordvestlige folks overlegne effek-tivitet og civilisation - og han giver etvæld af dokumentation herfor. Der bliverfx sat alvorligt spørgsmålstegn ved denvestlige imperialismes skyld i u-landenestilbageståenhed ved referatet af nogle for-skeres undersøgelser i Kongo af 12 voks-

ne mænds arbejdsvaner. Pr. uge arbejdedede i 221/2 time med fiskeri, jagt og ind-samling af næringsmidler. De følte sig ab-solut ikke undertrykt og havde ingen øn-sker om at ændre tilværelsen. Derfor erFN’s statistik for den økonomiske levefodintet relevant mål for liv s k va l i t e t e n .

Den uudviklede ve rdens ofte ga n s ke u-sentimentale syn på egen misere - i ko n-t rast til vo re lobby i s t e rs tårep ro p aganda -f remgår af en udtalelse af Indiens delege-rede ved et symposium for en ny øko n o-misk orden: “Hvis USA ikke i årtier hav d esendt os så mange lev n e d s m i d l e r, så hav d eder i dag været 200 mill. færre indere, ogvo re pro blemer havde været meget lettereat løse.”

M eget ve l d o k u m e n t e ret er bogens fo r-s var for Sydafrikas ap a rt h e i d s t y re, ders atte landets sorte i en re l at ivt ly k kelig si-t u ation i forhold til deres racefæller påkontinentet i øvrigt. Fx i tiåret 1965-75gav ap a rt h e i d s t y ret dobbelt så meget til des o rte “hjemlande”, som FN ydede i hjælptil 38 u-lande. Sydafrikas landbru g s j o rdvar ligeligt fo rdelt mellem sorte og hvide,men mens de hvide i normale år dy rke d ed e res ri n ge re andel så effe k t ivt, at derkunne bl ive fl e re millioner tons afgrøde tile k s p o rt, udnyttede de sorte kun deres an-del ca. 5 procent. De hvide sydafri k a n e re snu v æ rende uly k ke synes at være fo r-å rs aget af, at de tidlige re har beg å e tsamme fejl, som vi i Europa nu er ved atb egå. Letsindigt lokkede de nemlig storemængder af bantuer til at bosætte sig ilandet som arbejdskraft og gav dem dere f-ter gode levev i l k å r, så de med Dannis’ ordkunne fo rm e re sig uhæmmet.

Også bogens gennemgang af under-trykte fakta omkring naziperioden er me-get interessant - selvfølgelig er formil-dende omstændigheder for de besejredesom altid i historien blevet undertrykt afsejrherrerne, der i 1946-48 foranstaltedeverdenshistoriens mest omfattende bog-udryddelsesaktion (28.645 titler blev for-budt og tilintetgjort). Som Mogens Gli-strup udtalte i Aarhus Stiftstidende 7/21971: “At drage folk til ansvar for, hvadder sker under en krig, er den rene parodi.Det er bare afhængig af, hvem der vinder.Når en krig er forbi, er Churchill en heltog Hitler en skurk.”

Nazismen rep r æ s e n t e rede den ideolo-gisk stærkest mu l i ge part i k u l a ri s m e, mensden nu hers kende menneske re t s i d e o l ogistår for historiens mest ekstreme unive rs a-l i s m e. Selvfølgelig må de to være døds-f j e n d e r, og begge skildrer de modparten id æ m o n i s ke sort-hvide fa rve r. En afbalan-c e ret nøgtern midterk u rs med fl e re nu a n-cer kan nok kun tidens fylde bri n ge i fro n t .

Peter Neerup Buhl


2001 er FN’s RACISMEÅR

Indmeldelses- og bestillingskupon

❑

❑

❑

Jeg indmelder mig hermed i Den Danske Foreningog indbetaler mit kontingent (mindst 100 kr. årligt), derinkluderer tilsendelse af Danskeren, til Foreningensadresse eller på dens postgirokonto 454-7551.

Jeg ønsker mere information om Den Danske Forening.

Jeg ønsker som ikke-medlem at abonnere særskilt på bladet Danskeren (125 kr. årligt).

Navn:

Gade, vej m.m.:

Postnr. og -distrikt:

Evt. telefonnr.:

Kuponen bedes indsendt til:DEN DANSKE FORENING, Postboks 411, 8100 Århus C.

D A N M A R K S F O N D E NAF 5. MAJ 1995Den Danske Forenings styrelse administrerer Danmarks-fonden af 5. maj 1995, der er en kampfond, hvis midler anvendes i overensstemmelse med Den Danske Fore- nings formålsbestemmelse til at sikre danskernes ret til en tilværelse på egne præmisser her i landet. Fonden er opbygget på grundlag af testamentariske og andre gaver.Bidrag kan indsættes på foreningens girokonto.

H u s kkontingent for 2001!Fremsendt i separat kuvert

udgivet af den danske forening 15. Årgang nr. 1 februar ... · samme gør naser khader i sin nye b...

Documents