udskiftning af dampkedler - aarhus maskinmesterskolethe refrigeration system and singer oven. to...

Dalehead Foods UK

14

Udskiftning af dampkedler Bachelorprojekt

Henning Mejlby Christensen

Henning Mejlby Christensen A11587 Bachelorprojekt 2014

Side 1 af 70

Titel: Udskiftning af dampkedler

Projekt art: Bachelorprojekt

Forfatter: Henning Mejlby Christensen

Studienummer: A11587

Uddannelse: Maskinmester

Fagområde: TM, Management

Placering i uddannelse: 9. Semester

Uddannelsesinstitution: Århus Maskinmesterskole

Vejleder: Morten Nielsen

Dato for aflevering: 15-12-2014

Antal normalsider: 27,4 sider á 2400 anslag

Antal nummererede sider: 70

Antal bilag: 12

Rapporten er udarbejdet af

Henning Mejlby Christensen


Side 2 af 70

Abstract

This bachelor project is based on my internship at an English abattoir manage by the company

Dalehead Foods, which is a subsidiary company of TULIP LTD. The site service department are

facing a replacement of their 2 old steam boilers, which are supplying the abattoir with the steam

needed in the process and the energy for heating up water.

This project main objective is to clarify the opportunities for a replacement of these steam boilers

and give an estimate on the energy saving that comes within using heat recovered energy from

the refrigeration system and singer oven. To clarify the opportunities it has been necessary to

analyse the current steam consumption. The consumption is divided in to 2 areas; energy for

heating up water and steam consumption used in the process. This gives a baseline for the new

alternatives, furthermore is the analysis used, for determine which type of boiler that is suitable

for the abattoirs need for steam. The report is describing the annual saving with the use of heat

recovered energy, and how the total consumptions are divided in to fossils fuels and heat

recovered energy.

The report also includes a suggestion, for how the abattoir in the future can organise more focus

on energy saving. This can be done by implementing an energy management system, which is

providing the tools to operate towards a more energy efficient site service department. The

management part of implementing a new system is also described. By implementing a new system

there will be some obligations, regarding the right leadership and the understanding of the

process of change. Furthermore is it essential to give the right motivation to the workers


Side 3 af 70

Indholdsfortegnelse

Slagteriet i Spalding .............................................................................................................................. 7

Problemformulering Baggrund ........................................................................................................ 8

Metode ......................................................................................................................................... 8

Afgrænsning ................................................................................................................................. 9

Nuværende forsyning ........................................................................................................................ 11

Damkedlerne .................................................................................................................................. 11

Dampdannelse ............................................................................................................................... 12

Tilført energi ....................................................................................................................................... 14

Forbrug ............................................................................................................................................... 15

Tilført effekt ................................................................................................................................... 15

Nyttiggjort effekt ............................................................................................................................ 17

Forbrugere tilknyttet dampsystemet ................................................................................................. 19

Maskiner............................................................................................................................................. 20

Skoldekabiner ................................................................................................................................. 20

Hårstøderne ................................................................................................................................... 21

Bakkevasker ................................................................................................................................... 22

Kassevasker .................................................................................................................................... 22

Ventilation ...................................................................................................................................... 23

Varmtvandsforbrugere ...................................................................................................................... 23

40 °C ............................................................................................................................................... 23

60 °C ............................................................................................................................................... 24

90 °C ............................................................................................................................................... 25

Data opsamling .................................................................................................................................. 25

Vandmængder ................................................................................................................................... 26

40 °C ............................................................................................................................................... 26

60 °C rengøring............................................................................................................................... 27

60 °C Slagteri .................................................................................................................................. 28

90 °C Sterilisation ........................................................................................................................... 29


Side 4 af 70

Opsummering ................................................................................................................................. 30

Opvarmning af brugsvandet .......................................................................................................... 31

Temperaturdifferens ved forbrugeren .......................................................................................... 32

Samlet gennemsnitligt effektoptag ............................................................................................... 34

Placering af forbruget .................................................................................................................... 35

Nye alternativer til det eksisterende anlæg ...................................................................................... 37

Dampgenerator .............................................................................................................................. 38

Dampkedel ..................................................................................................................................... 39

Varmtvands produktion ..................................................................................................................... 40

Varmtvands system ........................................................................................................................ 40

Køleanlæg - forvarmning ................................................................................................................ 40

Flamberingsovn .............................................................................................................................. 41

Udnyttelse .................................................................................................................................. 42

Vandmængder ............................................................................................................................... 44

Energibesparelse ved genvinding .................................................................................................. 45

Besparelse ved reducering af vandforbruget. ............................................................................... 46

Fremtiden ........................................................................................................................................... 47

Energiledelse .................................................................................................................................. 47

Implementeringen af energiledelse ................................................................................................... 49

Konklusion .......................................................................................................................................... 54

Perspektivering .................................................................................................................................. 55

Bilag .................................................................................................................................................... 56

Bilag 1 – Fødevandstemperatur ..................................................................................................... 56

Bilag 2 – Gas Forbrug ..................................................................................................................... 57

Bilag 3 – Røggasanalyse ................................................................................................................. 58

Bilag 4 – Nyttiggjort effekt ............................................................................................................. 60

Bilag 5 - Vandmængder .................................................................................................................. 61

Bilag 6 – Effekt varmt vand ............................................................................................................ 62

Bilag 7 – Effekt til maskiner ............................................................................................................ 63

Bilag 8 – Opdeling af Nyttiggjort effekt/ varmegenvinding ........................................................... 64


Side 5 af 70

Bilag 9 – Mail: Dampgenerator vs. Dampkedel ............................................................................. 65

Bilag 10 – Tal fra tilbud vedr. genvinding fra pre-chill ................................................................... 67

Bilag 11 – Gasforbrug flamberingsovn ........................................................................................... 68

Bilag 12 – Økonomisk besparelse .................................................................................................. 69

Kildeliste ............................................................................................................................................. 70


Side 6 af 70

Forord Rapporten tager udgangspunkt i min praktikperiode, der er foregået på et slagteri i England.

Rapporten omhandler udskiftning af slagteriets 2 gamle dampkedler. Det har været min opgave at

sikre forbrugstal således, at det giver slagteriet indblik i deres behov. Ligeledes vil der i rapporten

blive fremlagt potentialet for at genvinde energi fra slagteriets ene køleanlæg og flamberingsovn.

Ydermere er der undersøgt, hvorledes slagteriet kan arbejde fremadrettet mod en mere

energiøkonomisk drift af forsyningen til slagteriet ved hjælp af energiledelse.


Side 7 af 70

Slagteriet i Spalding Slagteriet i Spalding er fra ca. år 1963 og blev overtaget af Dalehead Foods i år 2005. Da slagteriet

startede, slagtede de svin, køer og lam, nu slagtes der kun svin. Det vil sige, at slagteriet gennem

årene har skullet tilpasse sig de ændringer, der har været nødvendigt for at drive virksomheden. I

dag beskæftiger slagteriet ca. 350 medarbejdere og slagter 14.000-16.000 svin om ugen.

Slagteriet har gennemgået en stor renovering og udskiftning af maskiner og udstyr for at leve op til

de krav Waitrose1 stiller.

Grundet den store renovering og udskiftning af maskiner og udstyr, har der i denne periode ikke

været fokus på vedligehold og optimering af det eksisterende anlæg, som leverer energi til at drive

virksomheden. Slagteriet er på nuværende tidspunkt i gang med at møde kravene om udfasning af

kølemidlet R22, dette betyder, at der er igangsat en installering af nyt køleanlæg, proces og

rumkøling bestående af 2 anlæg.

For at få en optimal slagtning af svinet findes der maskiner i slagteriet, der bruger damp og varmt

vand. Til at levere dette bruges der to naturgasfyrede dampkedler fra 1986. Disse er de eneste

kilder til opvarmning af vand og dampproduktion til slagteriet.

Med det manglede fokus på vedligehold og optimering, betragtes damp/varmesystemet som i

meget ringe stand. Det estimeres at kedlerne ikke kan godkendes til næste inspektion. Dette

estimat bygger på udtalelser fra firmaet, der udførte sidste inspektion. Under sidste inspektion

viste det sig, at kedlerne var ramt af kedelsten. Det resulterede i en omfattende og

omkostningsfuld behandling af kedlerne. Dette gav anledning til etablering af nyt

vandbehandlingsanlæg, som på nuværende tidspunkt er ved at blive installeret.

For at holde regnskab med energien bruges der et webbaseret2 program, CarbonDesktop. Dette

program bruges af alle i Tulip LTD koncernen. CarbonDesktop drives af et eksternt firma ”Vergo”.

For at imødekomme Tulip LTD’s krav vedr. mindre energiforbrug bruges programmet også til at

sætte mål for virksomheden. Slagteriet i Spalding har svært ved at imødekomme kravende om

mindre energiforbrug. Dette skyldes til dels de 2 ineffektive dampkedler og manglende overblik

over forbruget af damp og varmt vand.

1 Dalehead Foods leverer ca. 75 % af deres produkter til Waitrose, som er en supermarkedskæde i UK

2 Ekstern database


Side 8 af 70

Problemformulering

Baggrund

Dalehead Foods har ytret, at de ønsker at udskifte deres nuværende dampkedler med nye

alternativer. De ønsker samtidig at få overblik over deres energiforbrug, således at de kan arbejde

mere målrettet mod en energiøkonomisk drift af anlægget. Dette ønskes på baggrund af større

fokus på energiforbruget i hele organisationen. Ydermere ønsker de at få belyst

genvindingspotentialet i at udnytte spildvarme fra deres nye køleanlæg og flamberingsovn. Der

kan derfor stilles følgende spørgsmål:

Vil det være en økonomisk/teknisk fordel at installere nye alternativer til de eksisterende

opvarmningskilder?

For at besvare spørgsmålet, vil der gennem rapporten blive gennemgået følgende spørgsmål

Hvor meget energi bruges der til opvarmning af varmt vand og maskiner i dag?

Hvad kan der gøres for at minimere energiforbruget?

Hvilke alternativer findes der til de 2 gamle dampkedler?

Hvordan kan slagteriet arbejde fremadrettet imod en mere energiøkonomisk drift af

anlægget?

Metode

Dette afsnit beskriver hvilke metoder, der er blevet brugt for at arbejde videnskabsorienteret med

projektets problemstillinger.

Forbrugsanalyse

For at kunne fastlægge designdata for nye alternativer, har det været nødvendigt at analysere

slagteriets nuværende forbrug. Da der er stor mangel på overvågning af anlægget, har det været

nødvendigt at lave antagelser og alternative målinger. Disse antagelser er blevet taget på

baggrund af min teoretiske viden, samt rådførende vejledning af personer med erfaring indenfor

faget, især slagteribranchen. Alle antagelser er blevet mødt med kritiske øjne og bliver derfor

antaget som valide. Målingerne er ligeledes mødt med kritiske øjne og hver måling vurderes


Side 9 af 70

desuden ud fra min teoretiske viden samt rådførelse af personer med erfaring. De anvendte

målinger betragtes derfor som valide.

Valg af alternativer

Der er blevet undersøgt hvorledes de udvalgte alternativer kan indgå i den daglige drift på

slagteriet. Til at udpege et løsningsforslag, er der benyttet ekstern faglig viden omkring

alternativerne. Herunder leverandører og personer med praktisk erfaring med disse. Disse

informationer er blevet brugt til at opstille fordele og ulemper ved alternativerne.

Potentialet ved genvindingssystemet

For at fastlægge potentialet for udnyttelse af køleanlæggets spildvarme, er der blevet brugt

tilbudsmateriale fra leverandøren, og det er dermed behandlet som retvisende for udregning af

potentialet. Ved fastsættelse af potentialet fra flamberingsovnen, er der blevet brugt praktiske

erfaringer fra personer med erfaringer med disse installationer. Det samlede potentiale er

udregnet ved hjælp af termodynamiske teorier med omdrejningspunkt omkring opvarmning.

Fremtiden

Der er valgt at belyse, hvorledes slagteriet kan arbejde imod en energiøkonomisk drift af anlægget,

med energiledelse. Til at beskrive elementerne i energiledelse er der taget udgangspunkt i den

internationale standard DN/EN ISO 50001 : 2011. Ligeledes er der brugt teorier til at beskrive,

hvilke overvejelser ledelsen skal have, ved en implementering af dette. Der er blevet taget

udgangspunkt i motivationsteorier samt teorier omkring forandringsprocesser. Litteratur er fundet

i bogen ”Organisation – Videregående uddannelser” brugt i undervisningen på Århus

Maskinmesterskole.

Afgrænsning

Der vil af forbrugsanalysen ikke fremgå resultater af forbrugsdata på de individuelle

dampforbrugende maskiner, da det ikke har været økonomisk muligt at fastsætte disse.

Der vil ligeledes ikke blive taget højde for varmetab i distributionsnettet. Samt virkningsgrader ved

opvarmningskilderne.


Side 10 af 70

Ved udregning af potentialet for varmegenvinding fra køleanlægget og flamberingsovnen, vil der

ikke forekomme målinger på eksisterende køleanlæg. Der bliver anvendt et tilbud, der er baseret

på maksimal ydelse på køleanlægget. Der er ligeledes ikke taget målinger af røggassen på

flamberingsovnen.


Side 11 af 70

Nuværende forsyning

Damkedlerne

På slagteriet bruges der 2 dampkedler, der leverer energi i form af damp. Dampen bruges til

opvarmningsformål af varmt vand. Der bruges også damp til forskellige steder i slagteriprocessen,

herom senere. Disse kedler er derfor den centrale del af slagteriets energiforsyning, da der til

slagteriet ikke kan undværes damp og varmt vand.

De snart 30 år gamle kedler er af mærket Robey Lincoln og er af typen kanalrøgrørskedel. Kedlen

er udført med 3 træk, for at få bedre

udnyttelse af den varme røggas.

Røggasens vej gennem kedlen er

illustreret nedenfor (figur 2). Det ses at

røggasen føres gennem det første træk

(ildkanalen), hvorefter det via det

indvendige vendekammer føres gennem

andet træk (røgrør), hvorefter det via det

udvendige vendekammer føres gennem

det tredje træk, for til sidst at blive ledt til

skorstenen.

Figur 2 - Princip skitse, kanalrøgrørskedel, (Sarco, u.d.)

Figur 1 – Dampkedlerne, (eget arkiv)


Side 12 af 70

Ildkanalen og røgrørene danner kedlens hedeflade. Det er her varmeovergangen fra

forbrændingsprodukterne finder sted og giver mulighed for at fordampe vandet, der omgiver

disse. Vandet som berører ildkanalen og røgrørene vil modtage varmen og dermed omdannes til

damp, dette medvirker til en densitetsændring. Densiteten på den udviklede damp, vil være

mindre end det omkringliggende vand, der vil dermed opstå en densitetsforskel, der danner en

naturlig cirkulation i kedlen. Som det ses af skitsen ovenfor, vil dampen med den lave densitet

stige opad og vandet med den store densitet bevæge sig nedefter. Når dampen når overfladen, vil

den kunne frigives til dampsystemets forbrugere.

For at holde den rigtige vandstand i kedlen, benyttes der fødevand, som bliver tilført via kedlens

fødevandsventil. Dampmængden der forlader kedlen, må derfor være lig med den mængde, der

bliver tilført i form af fødevand.

(Rønbjerg, 2010)

Dampdannelse

Kedelvandet som bliver tilført kedlerne gennemgår 2 stadier, opvarmning og fordampning. Når

vandet får tilført energi, vil der forekomme en opvarmning. Opvarmningen sker, indtil vandet når

mætningstemperaturen. Mætningstemperaturen er afhængig af arbejdstrykket på kedlerne.

Kedlerne på slagteriet har et arbejdstryk på 9,5 bar. Der kan ses rent teoretisk, hvad der skal til for

at opvarme vandet til mætningstemperaturen ved 9,5 bar.

Fødevandet til kedlerne har en temperatur på ca. 80 °C3,

med en entalpi4 på ca. 335 kJ/kg. Under drift vil der være

et tryk på 9,5 bar i kedlernes vand/damprum. Vandets

første fase, opvarmningen, foregår altså ved et tryk på 9,5

bar. Vandets mætningstemperatur ved 9,5 bar er 178 °C

med en entalpi på 753 kJ/kg. Dette medfører, at der skal

3 Fastsat via temperaturmåling, se bilag 1

4 Entalpi – Betegnes som vands varmeindhold. Værdier på vands/damps entalpi, kan findes i damptabeller og

programmer der benytter disse. Der er i denne rapport blevet brugt programmet: ”Property calculator”

Figur 3 -t h diagram – opvarmningsforløb (Larsen, 2001)


Side 13 af 70

bruges ℎ𝑓ø𝑑𝑒𝑣𝑎𝑛𝑑 − ℎ𝑚æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑡𝑒𝑚𝑝𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟 = 418 𝑘𝐽/𝑘𝑔

til at bringe vandet til mætningstemperaturen. Denne energi kaldes væskevarmen ℎ`.

Når vandet har modtaget væskevarmen, for bringe vandets temperatur fra 80 °C til

mætningstemperaturen, vil en yderlig tilført varmemængde få vandet til at fordampe. Denne

varme kaldes for fordampningsvarme.

Fordampningsvarmen 𝑟 er den energi, der skal bruges

til omdanne vandet ved mætningstemperaturen til

tør mættet damp. Det tørmættede damp vil have

samme temperatur som vandet ved

mætningstemperaturen. Entalpien på tør mættet

damp ℎ" er 2776 kJ/kg. ved 9,5 bar. Der kan derfor

beregnes størrelsen på fordampningsvarmen

𝑟 = ℎ" − ℎ` ⇒ 2776 − 753 = 2023𝑘𝐽

𝑘𝑔 .

Da kedlens udformning gør, at damprummets højde er relativ lille og at dampen passerer vandets

overflade inden udgangen til dampsystemet, vil dette

bevirke at dampen er fugtig, når den forlader kedlen.

Dette kaldes for våd, mættet damp ℎ𝑥. Da det ikke har

været muligt, at måle tørhedsgraden på dampen der

forlader kedlen, må det antages at dampen der forlader

kedlen er tør, mættet damp.

Som det ses af ovenstående skal vandet igennem 2

stadier for at fordampe. Den samlede energi der skal bruges for at omdanne fødevandet til damp

kaldes dannelsesvarmen. Dannelsesvarmen er entalpiforskellen på tør, mættet damp og

fødevandsentalpien.

𝜆𝑑 = ℎ𝑡ø𝑟,𝑚æ𝑡𝑡𝑒𝑡 𝑑𝑎𝑚𝑝 − ℎ𝑓ø𝑑𝑒𝑣𝑎𝑛𝑑

Med antagelsen om at kedlerne leverer tør, mættet damp skal der altså tilføres:

𝜆𝑑 = 2776 − 335 = 2441 𝑘𝐽/𝑘𝑔 fra kedlens hedeflade.

(Larsen, 2001).

Figur 4 - t h diagram – Fordampningsforløb, (Larsen, 2001)

Figur 5 - t h diagram - Våd, mættet damp (Larsen, 2001)


Side 14 af 70

Tilført energi For at tilføre den energi der i form af varme omdanner vandet til damp, bruges der naturgas. Til at

betegne hvor meget energi naturgassen indeholder, bruges dens brændværdi. Brændværdien er

den mængde af energi, naturgassen afgiver ved forbrænding. Den opgives normalt i MJ/m3n .Der

skelnes mellem 2 værdier nedre- og øvre brændværdi.

Nedre brændværdi

Naturgassens nedre brændværdi er den energi, der frigives ved en fuldstændigforbrænding og

benyttes når det dannede vand under forbrændingen er på dampform.

Øvre brændværdi

Naturgassens øvre brændværdi er den energi, der frigives ved en fuldstændigforbrænding og ved

at det dannede vand under forbrændingen er på væskeform.

(Larsen, 1999)

Kedlerne installeret på slagteriet udnytter den nedre brændværdi, da kedelkonstruktionen ikke

tillader at udnytte varmen fra røggassen og derved forårsager, at det dannede vand i røggassen

kondenserer.

Til at tilføre denne energi bruges der brændere påmonteret kedlerne. Dampkedlerne er i dag

udstyret med gasblæseluftbrændere. Disse brændere har påmonteret en ventilator, der sikrer den

luftemængde, der skal bruges til forbrændingen. Gassen ledes igennem et brænderør, hvorefter

den bliver blandet med luften. Gas- og luftblandingen blæses derefter gennem dyser på tværs af

luftstrømmen, hvor luften og gassen yderligere blandes.

Disse brændere er reguleret via en 2 trins regulering. Brænderen er i stand til at fyre med

henholdsvis ”høj- og lav flamme”. Ved et stigende dampbehov vil trykket i kedlen falde, herved er

der behov for mere varme for at levere den damp, der skal bruges. I denne situation bruges høj

flamme. Ved et mindre behov for damp vil behovet for varme ligeledes ikke være så stort, der

fyres her med lav flamme. Slagteriet har som sagt 2 dampkedler, der skal sikre leveringen af damp.

Den nuværende drift foregår ved, at den ene af de 2 kedler tager hovedlasten, dvs. at den altid

kører med høj flamme, den anden kedel skifter således mellem høj – og lav flamme.

(Larsen, 1999)


Side 15 af 70

Forbrug

For at belyse hvor meget energi der bliver brugt til opvarmning af varmt vand og til dampdannelse,

er der valgt at tage udgangspunkt i den totale energimængde, der bliver tilført slagteriets 2

dampkedler. Der er valgt at belyse energiforbruget på en normal produktionsdag, det bliver

således muligt, at fastlægge en ydelse på de nye alternativer. For at få et mere præcist billede af

forbruget, er der blevet behandlet forbrugstal i en periode på en uge. Der vil i rapporten blive

fremlagt et gennemsnit af disse forbrugstal. Dette giver et billede af forbrugsmønstre og

gennemsnitlige krav til nye alternativer.

Grundet manglende måleinstrumenter er det valgt at dele forbrugsanalysen op i effektforbruget til

opvarmning af varmt vand og effektforbruget tilført de dampforbrugende maskiner.

Til at udregne effektforbruget til opvarmningen af vandet, er der blevet taget udgangspunkt i et

registreret flow ved forbrugeren. Ved at kende flowet, vandtemperaturen tilført og den ønskede

fremløbstemperatur ved forbrugeren, er det muligt at udregne et teoretisk effektforbrug. Det

teoretiske effektforbrug trækkes således fra den totale nyttiggjorte effekt. Hermed vil forbruget til

de dampforbrugende maskiner fremgå. Krav til ydelsen på de nye alternativer kan heraf belyses.

Tilført effekt

Det er valgt at se de 2 kedler som en samlet enhed. Gasforbruget for de 2 kedler er derfor lagt

sammen og behandlet under ét. Herunder ses gasforbruget fordelt på timerne på en normal

produktionsdag. Gasforbruget registreres i programmet CarbonDesktop i kWh, da gasmåleren

måler mængden af naturgas omregnes denne. Der benyttes en omregnings faktor på 11.

Det er muligt at belyse dette ved at anvende naturgassens nedre brændværdi, som kedlerne

benytter, og ved at se på dette over en tidsperiode.

Nedre brændværdi = 395485 kJ/Nm3

Tid = 3600 s/h

𝐸𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡 =39548

3600 ≈ 11

𝑘𝑊ℎ

Nm3

Der ganges altså med denne faktor på mængden målt af gasmålerene, der måler gasmængden

tilført kedlerne.

5 Brændværdien kan variere i løbet af en periode. (center, u.d.)


Side 16 af 70

Herunder ses det samlede gennemsnitlige forbrug på en normal produktionsdag.

Der tilføres i gennemsnit 40435 kWh på en normal produktionsdag. Forbrugstallene pr. time er

lagt sammen, herved fås det samlede forbrug. (Se bilag 2 for værdier)

Ud fra dette kan de væsentlige arbejdsprocesser belyses;

00:00 til 03:00

o Da der ikke foregår nogen aktivitet i dette tidsrum må dette betragtes som tab

03:00 til 06:00 (Opstart -stigende forbrug)

o Vaskemaskinerne tages i brug

o Temperaturen til sterilisatorerne oparbejdes

o Temperaturen i skoldekabinerne oparbejdes

06:00 til 16:00 (Produktionstid - største forbrug)

o Her bruges vand og damp til slagteriets processer

o Diverse rengøring under produktionstiden

16:00 til 00:00 (Rengøring - Faldende forbrug)

o Her foretages der rengøring af slagteriet

Dette er sammenholdt med informationer fra slagteriets medarbejdere, hvorved det er valideret

at arbejdsprocesserne forløber som ovenstående beskriver.

0,00

500,00

1000,00

1500,00

2000,00

2500,00

3000,00

00

:00

:00

01

:00

:00

02

:00

:00

03

:00

:00

04

:00

:00

05

:00

:00

06

:00

:00

07

:00

:00

08

:00

:00

09

:00

:00

10

:00

:00

11

:00

:00

12

:00

:00

13

:00

:00

14

:00

:00

15

:00

:00

16

:00

:00

17

:00

:00

18

:00

:00

19

:00

:00

20

:00

:00

21

:00

:00

22

:00

:00

23

:00

:00

kW

Gas forbrug

Gennemsnit


Side 17 af 70

Nyttiggjort effekt

Ved at kende den nyttiggjorte effekt, er det muligt at få et billede af det samlede behov, og

dermed danne grundlag for nye alternativer. Der er derfor blevet undersøgt, hvilke muligheder der

er for at få fastlagt dette. Det blev forsøgt at fastlægge den nyttiggjorte effekt ved hjælp af teorien

bag dampdannelse.

Ved at kende til fødevandstemperaturen, damp flowet samt arbejdstrykket på kedlen, ville det

være muligt få et realistisk estimat på den nyttiggjorte effekt.

Ved at kende massestrømmen af dampen muliggør dette, at udregne hvor stor en effekt der

forlader kedlerne, og dermed fastsætte den effekt, der bliver brugt af slagteriet.

�̇�𝐷𝑎𝑚𝑝 = �̇�𝐷𝑎𝑚𝑝 ∗ 𝜆𝑑

Da kedlerne ikke er udstyret med dampflowmålere, blev det undersøgt, hvorledes det var muligt

at registrere flowet af fødevandet. Der er på fødevandstilførelsen monteret flowmålere, men pga.

af en defekt var det det ikke muligt at benytte den ene af de 2 flowmålere. Det var ikke muligt at

få tilsendt og monteret en ny, med den tid der var til rådighed.

Der måtte derfor findes alternative veje for at fastsætte den nyttiggjorte effekt leveret til

slagteriets forbrugere.

Dette kunne gøres ved at fastsætte virkningsgraden på kedlerne, der blev derfor undersøgt

mulighederne for dette. Forsyningsmesteren kunne oplyse, at de havde fået foretaget en

røggasanalyse af kedlerne i forbindelse med kontrol af brænderne. Resultaterne af denne findes i

bilag 3. Det ses af resultaterne at forbrændingsvirkningsgraden svinger afhængigt af, hvorledes der

fyres i kedlen. Der er derfor valgt at tage gennemsnittet af resultaterne for at have noget gå ud fra.

Den gennemsnitlige forbrændingsvirkningsgrad er beregnet til 82 %. Da denne virkningsgrad ikke

tager højde for de tab som forekommer af varmetab er det antaget, at der går yderlige 5 %6 tabt i

form af dette. Dette giver derfor en udnyttelse af den tilførte effekt på 77 %.

6 Antaget værdi. Indeholder varmetab, damplækager, tab i systemet etc.


Side 18 af 70

Den gennemsnitlige nyttiggjorte effekt vil derfor være:

𝑁𝑦𝑡𝑡𝑖𝑔𝑔𝑗𝑜𝑟𝑡 𝑒𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡 = 40435 ∗ 0,77 = 31135 𝑘𝑊ℎ/𝑑𝑎𝑔7

Nu kendes den gennemsnitlige nyttiggjorte effekt. Det er nu muligt at fordele denne på de

forskellige forbrugere tilknyttet dampsystemet.

7 Se bilag 4 for Excel ark med værdier

0,00200,00400,00600,00800,00

1000,001200,001400,001600,001800,002000,00

00

:00

:00

01

:00

:00

02

:00

:00

03

:00

:00

04

:00

:00

05

:00

:00

06

:00

:00

07

:00

:00

08

:00

:00

09

:00

:00

10

:00

:00

11

:00

:00

12

:00

:00

13

:00

:00

14

:00

:00

15

:00

:00

16

:00

:00

17

:00

:00

18

:00

:00

19

:00

:00

20

:00

:00

21

:00

:00

22

:00

:00

23

:00

:00

Totalt - nyttiggjort effekt

Gennemsnit


Side 19 af 70

Forbrugere tilknyttet dampsystemet

Nu kendes den totale nyttiggjorte effekt tilført alle slagteriets forbrugere, der er tilkoblet

dampsystemet, og det er nu muligt at få inddelt effekten på de forskellige forbrugere. Herunder

illustreres det, hvorledes dampen bliver brugt i systemet. Som det ses af illustrationen, bliver der

brugt damp til 4 forskellige maskiner brugt i slagteriet samt til luftopvarmning. Ydermere ses det

at dampen forsyner 4 kilder, der opvarmer vand brugt på forskellige temperaturniveauer. I det

følgende vil hver enkelt forbruger blive beskrevet således, at virkemåde og formål bliver belyst.

Samtidig vil der fremgå, hvilke muligheder der har været for at fastlægge effektforbruget.

Figur 6 - Fordeling af dampen, (eget arkiv)

I det følgende er dampforbrugerne delt op i varmt vand og maskiner.


Side 20 af 70

Maskiner

Som det ses af skitsen ovenfor, bruges der damp til forskellige formål fordelt på 4 forskellige

maskiner samt til opvarmning af ventilationsluft. I det kommende afsnit vil virkemåde og funktion

af hver enkelt maskine blive gennemgået.

Skoldekabiner

For at løsne børster og klove på svinet bliver svinet ført igennem skoldekabinerne, som består af 7

sektioner, som hver har deres damp- og varmtvandsforsyning. I dampkabinen sikres en høj relativ

fugtighed ved hjælp af det varme vand som sprayes ind i kabinen ved hjælp af dyser. Ved brug af

damp sikres det at en temperatur på ca. 60 -62 °C opretholdes. Denne temperatur er vigtig i

forhold til at fjerne børster og klove

effektivt uden at skade overfladen af svinet.

Denne proces bruger en del mindre vand

end et traditionelt skoldekar.

Som sagt bruges der varmt vand til at

opretholde den relative fugtighed på et

ønsket niveau. Temperaturen på vandet der

bliver tilført er 60 °C, vandet bliver via dyser

sprayet ind i kabinerne. Til hver kabine

sprayes der vand ind 2 steder. Der bliver

ligeledes tilført damp til kabinerne. Dette

sikrer at temperaturen holdes på det ønskede niveau.

Der gøres relativt lidt for at registrer forbruget af varmt vand og damp til denne maskine. Der er

monteret manuelle flowmålere på den ene af de 2 tilgange af varmt vand.

Figur 7 - Skoldekabine vand og damp tilslutning, (eget arkiv)


Side 21 af 70

Hårstøderne

Hårstøderen har det formål at fjerne børster og klove fra svinet. Dette sker ved at svinet glider

frem mellem 2 valser. For at effektivisere denne proces bruges varmt vand. På slagteriet i Spalding

har de sat temperaturen til

57°C.

På slagteriet i Spalding bruges

der 2 hårstødere sat i serie.

Opbygningen af disse er

identiske. Under begge

hårstødere er der placeret en

buffertank på ca. 3 m3. Disse er

forbundet med en rørledning,

således at niveauet holdes ens i

begge tanke. Fra tanken føres

der ved hjælp af en

cirkulationspumpe varmt vand frem til hårstøderen, hvorefter det sprayes udover svinet. Vandet

bliver leveret tilbage i tanken, hvorefter det igen bliver ført til hårstøderen. Dette giver en meget

beskidt proces, størstedelen af hår og klove bliver transporteret væk på et transportbånd, som er

placeret under hårstøderen. Vandet der bliver ført tilbage til tanken betragtes derfor som urent,

da det ikke er alt, der kommer med transportbåndet. Der bliver derfor også sprayet rent 60 °C

varmt vand i maskinen, med det formål at holde maskinen ren under produktion. Til opfyldning af

buffertanken bruges der ligeledes 60 °C varmt vand.

Til at holde temperaturen i tanken bruges damp som bliver tilført direkte i tanken. Denne proces

styres ved hjælp af en temperaturtransmitter, der via en controller giver besked til en aktuator,

der åbner ventilen til damptilførelsen. Tanken er ligeledes udstyret med niveautransmitterer, høj-

og lav vandstand. Disse giver signal via controllere; ved høj vandstand skal ventilen lukkes og ved

lav vandstand skal ventilen åbnes.

Dette skal sikre at niveauet holdes konstant. Ydermere er der monteret et overløb i tanken. Dette

har det formål at få en udskiftning af det beskidte vand samt sikre omgivelserne for en evt.

overfyldning af tanken. Vandet i tankene bliver udskiftet hver uge.

Figur 8 – Hårstøderne, (eget arkiv)


Side 22 af 70

Til denne maskine forefindes der ligeledes ikke påmonterede flowmålere på henholdsvis

varmtvands- og damptilgangen.

Bakkevasker

Denne maskine har til formål at rengøre bakker, der bruges forskellige steder i processen. Denne

opvaskemaskine får tilført damp og varmt vand. Dampen bruges til at opvarme vandet, der bliver

brugt til at rengøre disse bakker.

Opvarmningen sker gennem en spiral, der er

placeret i maskinens tank. Dette gør, at der

bliver ledt kondensat tilbage til forsyningen.

Det er muligt at registrere forbruget af varmt

vand tilført denne maskine, det er ligeledes

ikke muligt at måle forbruget af damp til

denne maskine.

Kassevasker

Med samme formål som bakkevaskeren, vasker denne maskine kasser, der bliver brugt til

opbevaring af forarbejdet kød. Her bruges ligeledes

varmt vand og damp. Det har også været muligt at

registre forbruget af varmt vand tilført denne

maskine. Vandet bliver ligeledes opvarmet via en

spiral placeret i maskinens tank. Her er der er dog

blevet foretaget ændringer ved spiralen. I stedet

for at lade dampen passere spiralen, er der lavet

huller i spiralen, således at dampen bliver tilført

vandet i tanken direkte. Dette bevirker, at der

ikke længere bliver tilbageført kondensat til forsyningen fra denne maskine.

Figur 9 – Bakkevasker, (eget arkiv)

Figur 10 - Kassevasker, (eget arkiv)


Side 23 af 70

Ventilation

Der er til den urene slagtergang tilknyttet et ventilationssystem, hvori der er monteret en

varmeflade. Denne varmeflade får tilført damp, således at den kolde ventilationsluft bliver

opvarmet. Forsyningsmesteren kunne oplyse, at varmefladen sjældent bliver brugt. Her findes der

ligeledes ingen påmonterede målere, der gør det muligt at registrere forbruget af tilført damp. Da

varmefladerne sjældent er i brug, er der i dette projekt valgt ikke at behandle det yderligere.

Varmtvandsforbrugere

40 °C

Til opvarmning af dette vand bruges en pladevarmeveksler, som er placeret i kedelcentralen.

Vandet bliver brugt til sanitære forhold på fabrikken, såsom

håndvaske og badefaciliteter. Temperaturen på vandet er

styret af en reguleringsventil. Denne ventil er styret af

trykluft. Når temperaturen kommer over eller under det

ønskede setpunktet, vil ventilen åbne eller lukke, dette gør

at der vil strømme damp i veksleren alt efter behovet.

Figur 11 - Veksler til opvarmning af vand, placeret i kedelcentral, eget arkiv


Side 24 af 70

60 °C

Det ses af figur 2, at der bliver produceret 60 °C vand 2 steder på slagteriet. Størstedelen af vandet

bliver opvarmet i en ”tilbygning” til kedelcentralen, en container. I

denne er placeret en veksler. Denne veksler har til formål at

overføre den varme, som dampen indeholder til vandet. Som det

ses af skitsen bruges den til forskellige formål i slagteriets

processer, herunder rengøring, maskiner og forvarmning af

vandet, der bruges til sterilisation.

Da dette betragtes som en af de største forbrugere af vand, måtte

det forventes, at det var muligt at konstatere forbruget af vand til

denne. Dette var ikke tilfældet, da jeg gennemgik anlægget med

forsyningsmesteren. Det var dog muligt at få installeret en

vandmåler i forbindelse med idriftsætningen af slagteriets nye vandbehandlingsanlæg. Det er ved

denne forbruger nu muligt at registrerer forbruget.

Den anden opvarmningskilde findes i kedelhuset, hvor der bliver opvarmet vand i en

”varmtvandsbeholder”. Dette sker ved samme princip, som

ved en almindelig varmtvandsbeholder brugt i

husholdningen, her bruges dog damp i stedet for varmt

vand. Her opvarmes vandet via spiralen i beholderen, der vil

derfor ske en varmeoverførelse og dampen vil blive til

kondensat. Dette kondensat ledes tilbage til forsyningen.

Vandet der bliver opvarmet i denne beholder bruges

udelukkende til rengøringsformål.

Figur 12 – pladeveksler i container, (eget arkiv)

Figur 13 – Opvarmningskilde til rengøringsformål, (eget arkiv)


Side 25 af 70

90 °C

Der skal bruges 90 °C vand i slagteriet til at sterilisere knive som slagterne bruger. Kravet til

temperaturen i sterilisatorerne placeret forskellige steder i slagteriet er 82 °C. Vandet bliver

opvarmenet fra 60 °C til 90 °C, som er placeret i kedelrummet. Vandet er forvarmet i veksleren der

er placeret i containeren.

Data opsamling Til at registrere forbruget af energi bruges der er en ekstern database, som er tilgængelig via en

almindelig webbrowser. Programmet har fået navnet CarbonDesktop. Dette system er at finde

tilknyttet til alle Tulip LTD fabrikker, herunder Dalehead Foods, som slagteriet er en del af.

Det er ikke muligt at overvåge direkte forbrugstal. De data som hentes fra diverse målere på

slagteriet bliver sendt via trådløse transmittere til en midlertidig database placeret på slagteriet,

hvorefter de bliver sendt til hoveddatabasen, hvor programmet henter tallene fra. Dette medfører

en forsinkelse på ca. 3 timer.

Programmet bruges til at gøre data vedr. energiforbruget tilgængeligt på tværs af organisationen.

Ligeledes bruges programmet til at anskueliggøre de fastlagte mål, vedr. energibesparelser ved de

enkelte forbrug. Målene er fastlagt via regression.

De data der har været tilgængelige via CarbonDesktop er behandlet som valide data. Hvor det har

været muligt er alle data i rapporten hentet fra dette program.


Side 26 af 70

Vandmængder

I dette afsnit analyseres varmtvandsforbruget. Der vil blive set på vandmængderne, der bliver

brugt på de forskellige temperaturniveauer. Dette giver mulighed for at udregne et teoretisk

effektforbrug, der bruges til at opvarme vandet. Samtidig belyser dette forbrugsmønstrene ved

forbrugerne.

Som vist i tidligere afsnit bruges vandet til forskellige formål, analysen af forbruget bliver inddelt

herefter;

40 °C

60 °C brugt til rengøring

60 °C brugt til slagteriets processer

90 °C brugt til sterilisation

Der vil fremgå fremgangsmåde for fastsættelse af forbruget af vandet under hver sektion af

ovenstående.

40 °C8

Som det fremgår af figur 2, bliver vandet brugt til hygiejnefaciliteter, altså håndvaske og

badefaciliteter. Nedenfor vises en principskitse af målerplaceringen.

Figur 14 - Måler placering, (eget arkiv)

Som det ses af skitsen, giver resultatet af aflæsningen ikke et reelt billede af forbruget. Det har

derfor været nødvendigt at foretage en antagelse vedrørende cirkulationsmængden. Da

cirkulationspumperne ikke er regulerede, må det antages, at der cirkuleres den samme mængde i



Side 27 af 70

cirkulationsledningen uanset forbruget. Da cirkulationspumperne er i drift alle ugens dage, er det

antaget at målingen udenfor produktionstid giver cirkulationsmængden. Dagene brugt til

fastlæggelse har været lørdag og søndag. Cirkulationsmængden er fastsat til 5,9 m3/h.

Forbruget er således fastlagt: �̇�40 °𝐶 = �̇�𝑎𝑓𝑙æ𝑠𝑡 − �̇�𝑎𝑛𝑡𝑎𝑔𝑒𝑡 𝑐𝑖𝑟𝑘𝑢𝑙𝑎𝑡𝑖𝑜𝑛𝑠𝑚æ𝑛𝑔𝑑𝑒

Her ses forbruget på en normal produktionsdag. Der kan fastlægges følgende data ud fra dette:

Tabel 1 - Data

Gennemsnits forbrug pr. dag 32,5 m3/dag

Største flow 4,4 m3/h

60 °C rengøring9

Det ses af figur2, at opvarmningen af rengøringsvandet finder sted 2 steder. Her er det muligt ved

hjælp af allerede monterede flowmålere at fastlægge forbruget, der bliver brugt til rengøring af

slagteriet.

Forbruget er således fastlagt:

�̇�60 °𝐶 𝑟𝑒𝑛𝑔ø𝑟𝑖𝑛𝑔 = �̇�𝐻𝑇𝑝𝑢𝑚𝑝𝑒 𝐾𝑒𝑑𝑒𝑙ℎ𝑢𝑠 + �̇�𝐻𝑇𝑝𝑢𝑚𝑝𝑒 𝑔𝑟ø𝑛 𝑐𝑜𝑛𝑡𝑎𝑖𝑛𝑒𝑟


0

1

2

3

4

5

00

:00

:00

01

:00

:00

02

:00

:00

03

:00

:00

04

:00

:00

05

:00

:00

06

:00

:00

07

:00

:00

08

:00

:00

09

:00

:00

10

:00

:00

11

:00

:00

12

:00

:00

13

:00

:00

14

:00

:00

15

:00

:00

16

:00

:00

17

:00

:00

18

:00

:00

19

:00

:00

20

:00

:00

21

:00

:00

22

:00

:00

23

:00

:00

m3

/h

40 °C forbrug

Gennemsnit

Max


Side 28 af 70

Tabel 3 – Data

Gennemsnits forbrug pr. dag 82 m3/dag

Største flow 14 m3/h

60 °C Slagteri10

Som det ses af skitsen nedenfor, har det været muligt at fastlægge det samlede forbrug af 60 °C

varmt vand brugt til forvarmning af 90 °C varmt vand brugt til sterilisation, højtrykspumpe placeret

i containeren.

Figur 15 - Måler placering, (eget arkiv)

Forbruget er således fastlagt:

10

Se bilag 5 for Excel ark med værdier

02468

10121416

00

:00

:00

01

:00

:00

02

:00

:00

03

:00

:00

04

:00

:00

05

:00

:00

06

:00

:00

07

:00

:00

08

:00

:00

09

:00

:00

10

:00

:00

11

:00

:00

12

:00

:00

13

:00

:00

14

:00

:00

15

:00

:00

16

:00

:00

17

:00

:00

18

:00

:00

19

:00

:00

20

:00

:00

21

:00

:00

22

:00

:00

23

:00

:00

m3

/h

60 °C Rengøring

Gennemsnit

max


Side 29 af 70

�̇�60 °𝐶 𝑠𝑙𝑎𝑔𝑡𝑒𝑟𝑖 = �̇�𝐴𝑓𝑙æ𝑠𝑡,𝑡𝑖𝑙𝑔𝑎𝑛𝑔 60°𝐶 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑣𝑒𝑘𝑠𝑙𝑒𝑟 − �̇�𝐻𝑇𝑝𝑢𝑚𝑝𝑒 𝑔𝑟ø𝑛 𝑐𝑜𝑛𝑡𝑎𝑖𝑛𝑒𝑟 − �̇�90°𝐶 𝑠𝑡𝑒𝑟𝑖𝑙𝑖𝑠𝑎𝑡𝑖𝑜𝑛

Tabel 4 – Data



90 °C Sterilisation11

Det har været muligt at aflæse forbruget til denne proces via allerede monterede flowmålere.

Tabel 5 - Data



11


0

2

4

6

8

10

12

14

00

:00

:00

01

:00

:00

02

:00

:00

03

:00

:00

04

:00

:00

05

:00

:00

06

:00

:00

07

:00

:00

08

:00

:00

09

:00

:00

10

:00

:00

11

:00

:00

12

:00

:00

13

:00

:00

14

:00

:00

15

:00

:00

16

:00

:00

17

:00

:00

18

:00

:00

19

:00

:00

20

:00

:00

21

:00

:00

22

:00

:00

23

:00

:00

m3

/h

60 °C Slagteri

Gennemsnit

max

01234567

00

:00

:00

01

:00

:00

02

:00

:00

03

:00

:00

04

:00

:00

05

:00

:00

06

:00

:00

07

:00

:00

08

:00

:00

09

:00

:00

10

:00

:00

11

:00

:00

12

:00

:00

13

:00

:00

14

:00

:00

15

:00

:00

16

:00

:00

17

:00

:00

18

:00

:00

19

:00

:00

20

:00

:00

21

:00

:00

22

:00

:00

23

:00

:00

m3

/h

90 °C

Gennemsnit

max


Side 30 af 70

Opsummering12

Det er nu muligt ud fra ovenstående dataindsamling at konstatere, hvorledes det varme vand er

fordelt på de forskellige temperaturniveauer. Information vedr. mængderne bruges til at sætte

krav til de nye alternativer. Forbrugsmønstrene belyser, hvor der er mulighed for at lave

eventuelle forbedringer.

Herunder ses de gennemsnitlige vandmængder brugt på de forskellige temperaturniveauer:

Tabel 6 – Vandmængder fordelt på formål

40 °C 32 m3/dag

60 °C Rengøring 82 m3/dag

60 °C slagteri 145 m3/dag

90 °C 70 m3/dag

I alt 329 m3/dag

Det ses af illustrationen nedenfor, hvorledes vandmængderne er fordelt på det totale

varmtvandsforbrug på alle temperaturniveauer.

Som det fremgår bruges næsten 70 % af vandmængderne på 60 °C varmt vand. Det er her, det

største potentiale for eventuelle optimeringsindsatser måtte være. Det er samtidig her, der er det

12


40 °C 10%

60 °C rengøring 25%

60 °C slagteri 44%

90 °C 21%

% af totalt varmtvand


Side 31 af 70

største potentiale til at benytte varmegenvinding fra slagteriets processer, herom senere.

Vandmængderne bruges ligeledes til at fastsætte det effektbehov der er nødvendigt, for at

opvarme dette til de ønskede temperaturniveauer.

Opvarmning af brugsvandet

Som beskrevet i det ovenstående, sker opvarmning af brugsvandet 4 steder på slagteriet.

Princippet bag opvarmningen er det samme. Opvarmningskilderne bruger dampens varmeenergi

til at opvarme vandet til den ønskede temperatur.

Den energi der skal overføres til vandet kan udtrykkes ved formlen:

�̇�𝑉𝑎𝑛𝑑 = �̇�𝑣𝑎𝑛𝑑 ∗ 𝑐𝑣𝑎𝑛𝑑 ∗ 𝛥𝑡

Hvor;

�̇�𝑣𝑎𝑛𝑑 = 𝑀𝑎𝑠𝑠𝑒𝑠𝑡𝑟ø𝑚𝑚𝑒𝑛 𝑎𝑓 𝑣𝑎𝑛𝑑 [ 𝑘𝑔

𝑠]

𝑐𝑣𝑎𝑛𝑑 = 𝑉𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡𝑠 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑘𝑎𝑝𝑎𝑐𝑖𝑡𝑒𝑡 [𝑘𝑗

𝑘𝑔 ∗ °𝐶]

𝛥𝑡 = 𝑇𝑒𝑚𝑝𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟𝑓𝑜𝑟𝑠𝑘𝑒𝑙𝑙𝑒𝑛 𝑝å 𝑡𝑖𝑙𝑔𝑎𝑛𝑔 𝑜𝑔 𝑎𝑓𝑔𝑎𝑛𝑔 [°𝐶]

Hvis det antages at denne overførelse sker uden tab til omgivelserne, vil den energi som dampen

overfører gennem hedefladen til vandet være:

�̇�𝑑𝑎𝑚𝑝 = �̇�𝑑𝑎𝑚𝑝 ∗ (ℎ2 − ℎ1)

Hvor;

�̇�𝑑𝑎𝑚𝑝 = 𝑚𝑎𝑠𝑠𝑒𝑠𝑡𝑟ø𝑚𝑒𝑛 𝑎𝑓 𝑑𝑎𝑚𝑝

ℎ1 = 𝑡𝑖𝑙𝑔𝑎𝑛𝑔𝑠 𝑒𝑛𝑡𝑎𝑙𝑝𝑖𝑒𝑛

ℎ2 = 𝑎𝑓𝑔𝑎𝑛𝑔𝑠 𝑒𝑛𝑡𝑎𝑙𝑝𝑖𝑒𝑛

Da der altid vil foregå en varmeoverførelse til omgivelserne og dermed et tab, skal den energi der

tilføres være højere end det egentlige behov, dette kan udtrykkes således:


Side 32 af 70

�̇�𝑉𝑎𝑛𝑑 = �̇�𝑑𝑎𝑚𝑝 ∗ 𝜂

Det har dog ikke været muligt at fastlægge virkningsgraden på opvarmningskilderne. Det er derfor

antaget at effektbehovet for opvarmningen af vandet, er den effekt der bliver tilført af dampen.

Det kan udtrykkes således;

�̇�𝑉𝑎𝑛𝑑 = �̇�𝑑𝑎𝑚𝑝

Som det ses af analysen af forbruget, har det været muligt at logge flowet af vandet på de

forskellige temperaturniveauer. Dette gør det muligt ved hjælp af den ønskede temperatur at

fastsætte et billede af den effekt, der skal tilføres vandet og dermed, hvor meget effekt dampen

skal levere til opvarmningen af vandet.

Følgende data er blevet brugt ved alle forbrugere:

𝐼𝑛𝑑𝑔𝑎𝑛𝑔𝑠𝑡𝑒𝑚𝑝𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟 = 13 °𝐶

𝜌𝑣𝑎𝑛𝑑 13°𝐶 = 995,7𝑘𝑔

𝑚3

Temperaturdifferens ved forbrugeren

40 °C

Selvom den ønskede temperatur er 40 °C, blev det via en temperaturmåling fastsat at veksleren

ikke kunne levere den ønskede temperatur. Den maksimale udgangstemperatur på veksleren er

blevet fastsat til 35 °C. I og med veksleren ikke kunne leverer den ønskede fremløbstemperatur,

blev det anbefalet at se nærmere på dette. Dette kan skyldes 2 ting: At veksleren er

underdimensioneret, således at der løber alt for store vandmængder gennem denne. Eller det kan

også være, at vekslerens hedeflade er minimeret pga. af tilkalkning. Det blev derfor anbefalet at få

veksleren afkalket. Dette kunne ikke udføres pga. den begrænsede tid. Der er derfor valgt at

arbejde med en fremløbstemperatur på 35 °C.

Dette giver hermed en temperaturdifferens på 22 °C.


Side 33 af 70

60 °C

Her er der valgt at udregne effekten ud fra den ønskede fremløbstemperatur på 65 °C.

Temperaturen på 65 °C sikrer at der er 60 °C ved forbrugeren. Denne temperatur er fastlagt af

forsyningsmesteren.

Dette giver hermed en temperaturdifferens på 52 °C

90 °C

For at sikre den nødvendige temperatur på minimum 82 °C ved forbrugeren er setpunktet på

fremløbet sat til 90 °C. Varmtvandsbeholderen har en tilgangstemperatur på 60 °C, som bliver

forvarmet i veksleren i containeren. Da der bruges flowdata fra de forskellige formål, er der valgt

at se på hele effektoptaget af forbrugeren, altså en opvarmning fra 13 °C til 90 °C.

Herved en temperaturdifferens på: 77 °C

Som det ses bruges vandet uafhængigt af hinanden, det vil sige effektbehovet for opvarmningen

også sker uafhængigt af hinanden. Der er derfor valgt at se på det samlede effektbehov, der er for

opvarmningen.


Side 34 af 70

Samlet gennemsnitligt effektoptag13

Da det ikke har været muligt med energimåling ved de ovenstående forbrugere, er der i dette

afsnit valgt at udregne et teoretisk effektoptag. Da forbruget på de forskellige temperaturniveauer

ikke er konstant, vil effektoptaget ligeledes ikke være konstant. Der er derfor udregnet et samlet

effektoptag i en periode på en time. Dette belyser det samlede effektbehov i perioden.

Effektoptaget er udregnet ud fra flowet og ved de fastsatte temperaturforskelle.

Til at fastlægge effekten er denne betragtning foretaget:

𝑄 = �̇� ∗ 𝑐 ∗ 𝛥𝑡 [𝑘𝑔∗𝑘𝐽∗𝐾

𝑠∗𝑘𝑔∗𝐾=

𝑘𝐽

𝑠]

Dette belyser, hvor meget effekt der skal tilføres vandet ved opvarmning til den ønskede

udgangstemperatur.

Herunder ses det samlede effektoptag fordelt på et døgn.

Det samlede gennemsnitlige effektoptag er: 20 675 kWh. Ydermere belyser dette den maksimale

ydelse, som der skal bruges til at opvarme vandet på de forskellige temperaturniveauer.

13


0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

00

:00

:00

01

:00

:00

02

:00

:00

03

:00

:00

04

:00

:00

05

:00

:00

06

:00

:00

07

:00

:00

08

:00

:00

09

:00

:00

10

:00

:00

11

:00

:00

12

:00

:00

13

:00

:00

14

:00

:00

15

:00

:00

16

:00

:00

17

:00

:00

18

:00

:00

19

:00

:00

20

:00

:00

21

:00

:00

22

:00

:00

23

:00

:00

Samlet effektoptag - Varmtvand

Effekt gennemsnit


Side 35 af 70

Placering af forbruget14

Ved at kende effektforbruget til opvarmningen af det varme vand, er det nu muligt at give et

billede af, hvorledes effekten bliver fordelt på henholdsvis maskiner og varmt vand. Her benyttes

den tidligere udregnede totale nyttiggjorte effekt.

Ved at trække effektforbruget for det varme vand fra den totale nyttegjorte effekt giver dette,

hvor meget der er tilbage til de dampforbrugende maskiner.

𝐸𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡 𝑡𝑖𝑙 𝑚𝑎𝑠𝑘𝑖𝑛𝑒𝑟 = 𝑁𝑦𝑡𝑡𝑖𝑔𝑔𝑗𝑜𝑟𝑡 𝑒𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡 − 𝐸𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑡𝑣𝑎𝑛𝑑

𝐸𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡 𝑡𝑖𝑙 𝑚𝑎𝑠𝑘𝑖𝑛𝑒𝑟 = 31135 𝑘𝑊ℎ − 20675 𝑘𝑊ℎ = 10460 𝑘𝑊ℎ

14


0,00

500,00

1000,00

1500,00

2000,00

00

:00

:00

01

:00

:00

02

:00

:00

03

:00

:00

04

:00

:00

05

:00

:00

06

:00

:00

07

:00

:00

08

:00

:00

09

:00

:00

10

:00

:00

11

:00

:00

12

:00

:00

13

:00

:00

14

:00

:00

15

:00

:00

16

:00

:00

17

:00

:00

18

:00

:00

19

:00

:00

20

:00

:00

21

:00

:00

22

:00

:00

23

:00

:00

Totalt - nyttiggjort effekt

Gennemsnit

0,00100,00200,00300,00400,00500,00600,00700,00800,00900,00

1000,00

00

:00

:00

01

:00

:00

02

:00

:00

03

:00

:00

04

:00

:00

05

:00

:00

06

:00

:00

07

:00

:00

08

:00

:00

09

:00

:00

10

:00

:00

11

:00

:00

12

:00

:00

13

:00

:00

14

:00

:00

15

:00

:00

16

:00

:00

17

:00

:00

18

:00

:00

19

:00

:00

20

:00

:00

21

:00

:00

22

:00

:00

23

:00

:00

Effekt til maskiner

Gennemsnit


Side 36 af 70

Nu er den totale nyttiggjorte effekt placeret på henholdsvis maskiner og varmt vand. Der kan nu

gives et billede af, hvorledes fordelingen finder sted.

Tabel 2 – Fordeling af den nyttiggjorte effekt15

Totalt 31135 kWh 100%

Varmt vand 20675 kWh 66 %

Maskiner 10460 kWh 34 %

Der kan ud fra effektforbruget fastsættes et krav til den største gennemsnitlige ydelse på de nye

alternativer. Til at fastlægge ydelsen bruges det største forekommende forbrug set over en

tidsperiode på 1 time. Dette er gjort både til opvarmning af vand og til de dampforbrugende

maskiner. Dette kan udtrykkes ved denne formel

𝑌𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 =𝐸𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔

𝑡𝑖𝑑= 𝑘𝑊 [

𝑘𝑊ℎ

ℎ]

Tabel 3 – Krav til gennemsnitlig max ydelse

Varmt vand 1400 kW

Maskiner 888 kW

15


Varmt vand 66%

Maskiner 34%

Fordeling af effekt


Side 37 af 70

Nye alternativer til det eksisterende anlæg Det er valgt, pga. af rapportens omfang, at arbejde videre med analysens værdier. Det er anbefalet

slagteriet, at der skal laves en yderligere analyse af forbruget med henblik på at nedbringe dette.

Det estimeres at der er stor mulighed for at opnå en reduktion af forbruget, da der ikke har været

fokus på dette tidligere. Det kræver dog at slagteriet ofrer både tid og penge på at analysere, hvor

der ligger potentielle reduktioner, der i sidste ende bidrager med en mere energiøkonomisk drift.

Da udskiftningen af de 2 gamle dampkedler er et stort og omfattende projekt, er der i denne

rapport valgt at gennemgå de væsentlige krav der er stillet i samarbejde med slagteriet, for at få

den bedst mulige løsning for slagteriet. Disse krav er listet nedenfor

Stabil drift – Kedeltype

Brug af varmegenvinding

For at imødekomme disse krav, undersøges der hvilke muligheder, der findes på markedet. Der er

undersøgt muligheder for at danne den damp, der skal bruges på slagteriet. Det er valgt at belyse,

hvilken kedel der egner sig bedst til slagteriets behov. Der findes adskillige kedeludformninger. Der

er i denne rapport valgt at se på 2 forskelige typer, herunder den traditionelle kanalrøgrørskedel

og en dampgenerator. Dalehead Foods har haft gode erfaringer med en dampgenerator, denne er

dog blevet brugt i mindre skala med én tilkoblet forbruger. For at belyse hvilken kilde slagteriet

skal bruge til dampdannelse, er det valgt at se på fordelene og ulemperne ved de 2 forskellige

kedeludformninger.


Side 38 af 70

Dampgenerator

Til at belyse fordele og ulemper ved dampgeneratoren, er der søgt information omkring dette.

Denne information er søgt gennem Torben Andersen16, energichef hos Danish Crown, der både

har egne erfaringer samt gode kontakter i branchen.

Herunder er oplistet fordele og ulemper ved en dampgenerator:

Tabel 4 – Fordele og ulemper ved en dampgenerator

Fordele Ulemper

Hurtig opstart

Minimalt krav til pasning

Størrelse

Kan placeres tæt på forbrugeren således at distributionstabene minimeres

Kan let opstilles i serie, således en hurtig indkobling af ny generator kan finde sted, ved havari.

Billig i indkøb

Lille vandvolumen/damprum

Svært ved at håndtere svingende forbrug

Dyr i reparationer

Krav til udblæsning (20 min. Pr. dag)

Som det ses af ovenstående fordele og ulemper, har dampgeneratoren visse fordele, der kan

opfylde nogle af kravene der er stillet. Pga. af dampgeneratorens forholdsvis lille vandvolumen er

det muligt at lukke den ned, når der ikke er behov for damp i slagteriet. Ligeledes stilles der ikke

samme krav til kedelpasning, som der gør ved en traditionel dampkedel. Grundet størrelsen og

den relative billige indkøbspris, muliggør dette at indkøbe en ekstra, der kan stå som standby.

Dog er der også nogle ulemper ved anvendelse af denne type. Grundet det lille damprum vil

dampgeneratoren have svært ved at håndtere en svingende belastning. Det er anbefalet at bruge

en dampgenerator med et stabilt behov for damp.

16

Se bilag 9 for mail korrespondance


Side 39 af 70

Dampkedel

Herunder er oplistet fordele og ulemper ved en kanalrøgrørskedel:

Tabel 5 – Fordele og ulemper ved en Kanalrøgrørskedel

Fordele Ulemper

Stort vandvolumen/damprum

Kan håndtere svingende forbrug

Stabil

Stilstands tab

Langsom opstart

Krav til kedelpasning (minimum 72 timer)

Da kedlen kan indeholde en større vandmængde muliggør dette, at udnytte den som en buffer.

Dette gør at dampkedelen kan bruges til et svingende dampbehov. Der vil forekomme store

stilstandstab, fordi kedlen ikke i praksis vil blive lukket ned, når behovet for damp ikke er til stede.

Dette skyldes den store vandmængde i kedlen.

Som det ses af den indledende analyse af forbruget, forekommer der et svingende behov for damp

til maskinerne på slagteriet.

Det anbefales derfor at vælge en kanalrøgrørskedel, til at dække slagteriets svingende behov for

damp. For at imødekomme kravet om minimal kedelpasning, kan kedlen udstyres med en række

sikkerhedsforanstaltninger, der muliggør, at der ikke er behov for pasning i op til 72 timer. Det er

muligt at udnytte røggasen fra kedlen således at den samlede virkningsgrad bliver bedre.

0,00

200,00

400,00

600,00

800,00

1000,00

00

:00

:00

01

:00

:00

02

:00

:00

03

:00

:00

04

:00

:00

05

:00

:00

06

:00

:00

07

:00

:00

08

:00

:00

09

:00

:00

10

:00

:00

11

:00

:00

12

:00

:00

13

:00

:00

14

:00

:00

15

:00

:00

16

:00

:00

17

:00

:00

18

:00

:00

19

:00

:00

20

:00

:00

21

:00

:00

22

:00

:00

23

:00

:00

Effekt til maskiner

Gennemsnit


Side 40 af 70

Varmtvands produktion Slagteriet ønsker at opdele dampproduktionen og varmtvandsproduktionen. Dette kan gøres ved

at installere en kedel med formålet at opvarme vand, her minimeres temperatur og tryk. Dette

kan give en besparelse i sig selv, da varmetabet ikke vil være så højt sammenlignet med et

dampanlæg. Ligeledes elimineres regulerings problematikken der ligger i at opnå den korrekte

kondensering af dampen. Der stilles heller ikke de samme myndighedskrav til anlægget, da der

ikke arbejdes med de samme tryk som ved dampanlæg, herunder, pasning, materialer osv. Dette

giver økonomisk gevinst i form af indkøb af komponenter og i form af

vedligeholdelsesomkostninger.

Varmtvands system

Varmtvandssystemet kan opbygges således, at det bliver muligt at udnytte noget af den energi,

der bliver betragtet som tab. Det er muligt at udnytte spildvarme fra slagteriets køleanlæg samt

flamberingsovn. Der vil i dette afsnit blive undersøgt potentialet i at udnytte disse 2 anlæg.

Køleanlæg - forvarmning

Der er her valgt at tage udgangspunkt et i tilbud givet til Dalehead Foods ang. varmegenvinding på

det nyetablerede køleanlæg, pre-chill, se bilag 10. Der

bruges 3 oliekølede skruekompressorer til at levere den

ønskede kuldeeffekt brugt til slagteriets køletunnel. Det er

her muligt at anvende den varme, der bruges for at køle

disse kompressorer, ydermere kan kondensatorvarmen

benyttes. Som det ses af tilbuddet på billaget, er det muligt

at opvarme ca. 30 m3/h vand fra 10 °C til 36°C, ved en

effekt på ca. 900 kW. Herunder mulighed for opvarmningen:

Tabel 6 – Potentiale ved benyttelse af køleanlæg

Type Primær temp. °C Køleanlæg

Sek. temp. °C Brugsvand

Vandmængde m3/h

Ydelse kW

Kondensator 26 til 20 10 til 24 30 485

Oliekøl 44 til 39 24 til 36 30 415

Mulig udnyttelse - 10 til 36 30 900

Figur 16 - Kølekompressorer Pre-chill, (eget arkiv)


Side 41 af 70

Flamberingsovn

Det er ligeledes muligt at udnytte varme fra flamberingsovnens varme røggas. Her er det ifølge

Torben Andersen muligt at udnytte ca. 40 % af den tilførte

energi, som naturgassen indeholder. Pga. af røggassens høje

temperatur er det muligt at levere varmt vand op til 95 °C.

For at fastlægge hvor meget energi der kan leveres til

opvarmningen af varmt vand, er der blevet analyseret på

gasforbruget tilført ovnen. Det ses af bilag 11, at der på en

normal produktions dag bruges i gennemsnit: 13909 kWh i en

periode på 9 timer.

Tabel 7 – Potentiale ved benyttelse af flamberingsovn

Gennemsnitlig Forbrug 13909 kWh

Gennemsnitlig effekt 1545 kW

Mulig udnyttelse 618 kW

Figur 17 - Flamberingsovn fyret med naturgas, (eget arkiv)


Side 42 af 70

Udnyttelse

For at fastlægge potentialet for udnyttelsen af disse 2 anlæg, skal der kigges nærmere på hvilke

parametre, der spiller ind ved drift af disse, herunder kan oplistes;

Driftstidspunkter

Effekt begrænsninger

Da disse 2 anlæg er afhængige af hinanden, skal der undersøges, hvornår effekten er til rådighed.

Da der i det ovenstående beskrevne kan ses, at der forekommer begrænsninger i form af ydelsen

på anlæggene, skal det undersøges, hvilken af disse der er den dimensionerende.

Tabel 8 - Driftstider

Anlæg Tidsperiode

Køleanlæg 05-16

Flambering 06-14

Køleanlægget er i drift fra kl. 05-16, det er altså muligt at benytte varme fra anlægget i denne

periode. Flamberingsovnen er i drift fra kl. 06-14, hvorved det bliver muligt at udnytte røggasen.

Det er altså i perioden fra kl.06-14, hvor det er muligt at generere varmt vand ved den ønskede

temperatur.

Det undersøges hvilket af de 2 anlæg, som skal være den dimensionerende. Herunder ses

beregning af udgangstemperaturen på kredsen fra flamberingsovnen. Her regnes med den fulde

kapacitet fra køleanlægget.

Tabel 9 – Udregning af udgangstemperatur på flamberingsovnens kreds

Mængde massestrøm Indgangs temp. Udgangs temp. Ydelse

m3/h kg/s °C °C kW

Køleanlæg 30,00 8,33 10,00 36,00 907,56

Flamberingsovn 30,00 8,28 36,00 53,81 618,00

Det ses af udregningen ovenfor at udgangstemperaturen ikke når den ønskede temperatur på

65°C. Dette skyldes den store vandmængde.


Side 43 af 70

Det vil derfor ikke være muligt at opnå den ønskede temperatur, hvis køleanlægget er den

dimensionerende del. Herunder er der vist forholdende, ved at gøre flamberingsovnen til den

dimensionerende del.

Tabel 10 – Udregning af vandmængder samt krav til ydelse til køleanlæggets kreds

Mængde massestrøm Indgangs temp. Udgangs temp. Ydelse

m3/h kg/s °C °C kW

Flamberingsovn 18,42 5,09 36,00 65,00 618,00

Køleanlæg 18,42 5,12 10,00 36,00 557,25

Ved at lade flamberingsovnen være den dimensionerende del, ændres parametrene for

køleanlæggets kapacitet. Køleanlægget skal kunne levere en ydelse på 557,25 kW.

Her ses, hvad der kan udnyttes ved brug af flamberingsovnens fulde potentiale og en minimering

af ydelsen fra køleanlægget

Tabel 10 - Totalt Potentiale

Samlet ydelse Driftstid Flow Vandmængde Temperatur Potentiel

genvinding

kW Timer M3/h M3 °C kWh/dag

Total 1175 8 18,42 165 65 9400


Side 44 af 70

Vandmængder

Som det ses af ovenstående beregninger, er det muligt at opvarme 165 m3 65 °C varmt vand, i

tidsperioden 06-14. Som det også frem går af analysen vedr. vandforbruget, bruges der i

gennemsnit 227 m3 60 °C varmt vand om dagen på slagteriet. Det er altså muligt at levere 72 % af

denne mængde via genvindingen fra køleanlægget og flamberingsovnen. Det skal dog sikres at

slagteriet har mulighed for at benytte denne mængde, derfor ses der hvordan fordelingen kunne

finde sted.

Tabel 11 – Nuværende forbrug fordelt i tidsrum

00:00 til 06:00 06:00 til 14:00 14:00 til 00:00 I alt

60 °C Rengøring 4 12 65 82

60 °C slagteri 23 81 41 145

00:00 til 06:00

Som det fremgår af potentiale udregningen er det ikke muligt at genvinde varmt vand i denne

periode.

06:00 til 14:00

Det er her muligt at benytte varmegenvinding til at levere 65 °C varmt vand.

14:00 til 00:00

I dette tidsrum er der ikke mulighed for at anvende vandet direkte

Det ses af ovenstående tabel, at der bruges 93 m3 60 °C varmt vand i tidsperioden 06:00 til 14:00.

Det vil her være muligt at bruge det genvundne varme vand direkte til dets formål. Dette betyder,

at der her nu udnyttes ca. 56 % af det genvundne varme vand.

For at udnytte det fulde potentiale er det nødvendigt, at se på hvorledes de resterende 72 m3 kan

udnyttes. Der kan til dette formål installeres en akkumuleringstank, der kan opbevare den

mængde, der ikke er behov for i tidsperioden 06:00 til 14:00. Ved at installere en

akkumuleringstank er det muligt at dække behovet med 67 % i perioden 14:00 til 00:00.


Side 45 af 70

Energibesparelse ved genvinding

Ved at genvinde fra køleanlægget og flamberingsovnen er det muligt at dække en del af det

samlede effektbehov. Den genvunde energi bruges til opvarmning af vand brugt til

rengøringsformål og til forbruget i slagteriet. Den genvunde energi fjerner dermed noget af

behovet til opvarmning af det varme vand. Herunder ses hvilke behov der nu findes for

opvarmningen af vandet.

Tabel 12 – % del af det samlede behov17

Totalt behov 31135 kWh/dag 100 %

Varmtvands behov efter genvinding

11275 kWh/dag 36 %

Maskinernes Behov 10460 kWh/dag 34 %

Potentiel genvinding 9400 kWh/dag 30 %

Som det ses er det muligt at reducere det samlede effektbehov med ca. 30 % og minimere

effektbehovet til opvarmningen af vandet med ca. 45 %. Dette medfører en økonomisk gevinst i

form af en besparelse af den tilførte effekt. Nedenfor vises udregningen af den årlige gevinst. Det

skal dog bemærkes at besparelsen er fastsat efter den nuværende tilførte effekt.

Tabel 13 – Økonomisk besparelse 18

MWh/dag MWh/år Kr./år

Totalt Tilført 40,43 10108,67 2688906,2

Behov = Tilført * η 31,13 7783,68

Genvunden energi 9,40 2350,00

Nyt behov 21,73 5433,68

Nyt Totalt tilført 28,23 7056,72

Besparelse 12,21 3051,95 811818,18

17

Se bilag 8 for fordeling 18

Se bilag 12


Side 46 af 70

Besparelse ved reducering af vandforbruget.

Som det ses af forbrugsanalysen, bruges der store mængder af opvarmet vand. Den største

mængde er brugt ved temperaturen 60 °C. Da der ikke har været fokus på ”energi optimering”, må

det antages, at der ved gennemgang og implementering af vandbesparende løsninger ved de

enkelte forbrugere kan foreligge en direkte besparelse i denne reduktion. Det kan ses, hvad der

rent teoretisk kan opnås ved en reduktion af forbruget af 60 °C varmt vand.

Man kan forestille sig et scenarie med en besparelse på 1 m3 varmt vand ved temperaturen 60 °C.

Vandet skal opvarmes fra 13 °C til en fremløbstemperatur på 65 °C. Med en varmefylde på 4,19

kJ/kg*°C. Der regnes med en masse fylde på 995,7 kg/m3 vand.

Energibehovet for opvarmningen kan udtrykkes således:

𝑄 = 995,7 ∗ 4,19 ∗ (65 − 13) = 216943 𝑘𝐽

For at omregne dette til et forbrug divideres der med 3600 s/h. Dette giver besparelsen i kWh.

216943 𝑘𝐽

3600 𝑠/ℎ= 60,2 𝑘𝑊ℎ 𝑝𝑟. 𝑚3 𝑣. 65 °𝐶

Dette er behovet for opvarmningen.

Da energien producres i kedlen, skal kedlens virkningsgrad også tages i betragtning, der skal

derfor produceres mere end behovet.

𝐵𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 = 𝐵𝑒ℎ𝑜𝑣

𝜂

Med den nuværrende virkningsgrad kan der opnås en besparelse på:

𝐵𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 = 60,2

0,77= 78,26 𝑘𝑊ℎ 𝑝𝑟. 𝑚3 𝑣. 65 °𝐶

Med en antaget gaspris på 0,35 kr/kWh giver dette en økonimisk besparelse på

𝐵𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 = 0,35 ∗ 78,26 = 27,4 𝑘𝑟. 𝑝𝑟. 𝑚3 𝑣. 65 °𝐶

Ligeledes forekommer der en besparelse, ved at der ikke skal betales for vandmængden samt for

afledningsafgifting.


Side 47 af 70

Fremtiden Som det ses af den indledende forbrugsanalyse, er det svært at få en direkte indikering af

energiforbruget. Det er nødvendigt at have overblik over forbruget, da dette er den væsentlige

indikator på, hvorledes energien bliver brugt og dermed synliggøre, hvor der er mulighed for

forbedring. Da der er mange forskellige forbrugere tilkoblet slagteriet, er det nødvendigt at

behandle dette systematisk. Et værktøj til at behandle dette kunne være energiledelse.

Energiledelse er et værktøj, der bruges af virksomheden til at forbedre den samlede

energipræstation og dermed forbedre energieffektiviteten, energiudnyttelsen og energiforbruget.

Energiledelse

Energiledelse er et redskab der kan bruges af alle virksomheder, der ønsker at nedbringe deres

energiforbrug og dermed nedsætte udledningen af drivhusgasser og andre miljøpåvirkninger. Det

bidrager ligeledes til en økonomisk besparelse for virksomheden. For at implementeringen af

energiledelse bliver en succes, kræver det, at både ledelse og medarbejdere har den rette

motivation for at gennemføre en systematisk energiledelse.

Energiledelsens elementer findes i den internationale standard DS/EN ISO 50001 : 2011

Figur 18 - Model for ISO 50001 energiledelsessystem, (standard, 2011)


Side 48 af 70

Standarden benytter metodikken Plan – Do – Check - Act – (PDCA)19, denne model hjælper

virksomheden til at få indarbejdet energiledelsen effektivt i hverdagen. Samtidig giver dette

mulighed for at lave løbende forbedringer, således at virksomheden kan opnå en energiøkonomisk

drift af anlægget.

Energiledelse består af 5 elementer

Energi politik

Energiplanlægning

Iværksættelse og drift

Kontrol og ændringer

Ledelsens evalueringer

Disse elementer inddeles i metodikken PDCA.

Plan

Her opstilles der en energipolitik, med de overordnede mål til reduktionen. Ligeledes udarbejdes

der handlingsplaner for hvorledes disse mål kan opnås. Dette kunne omhandle et bestemt

område, hvor der ønskes en reducering af forbruget, herved energiplanlægning.

Do

Her sker iværksættelse og driften af handlingsplanerne.

Check

Her kontrolleres om de fastsatte mål opnås, der findes også årsager, hvis målet ikke er nået.

Act

Der bliver set på punkterne Plan, Do, Check. Ovenstående analyseres, hvorefter der med

eventuelle ændringer bliver foretaget en ny gennemgang af modellen.

19

(standard, 2011)


Side 49 af 70

Ved at anvende energiledelse sikres det, at der bliver benyttet en systematisk tilgang til

implementeringen af energioptimerende tiltag. De optimerende tiltag kan medføre en reduktion

af energiforbruget ved uændret ydelse eller ved at ændre behovet hos forbrugeren, således at

ydelsen falder og dermed minimere energiforbruget. Dette giver en bedre udnyttelse af den

tilførte energi, som kan medføre til en økonomisk besparelse.

Ved at opnå en økonomisk besparelse ved at minimere energiforbruget giver dette et bidrag til at

øge konkurrenceevnen, således at det bliver muligt at fortsætte med at levere pr

udskiftning af dampkedler - aarhus maskinmesterskolethe refrigeration system and singer oven. to...

Documents