ulighed i sundhed...17 1 3 15 55 26 2 15 51 30 2 18 46 34 2 0 11 31 38 17 3 0 10 20 30 40 50 60...

Ulighed i sundhed

blandt ældre

borgere

Mirjana Saabye, antropolog&MPH,

chefkonsulent, Ældre Sagen

[email protected]

31.5.17,

Temagruppe Faldforebyggelse,

Sund By Netværket

mailto:[email protected]

Sund og aktiv

hele livet

Samvær og

nærvær

Sund aldring – ulighed?

• Udvikling med sund aldring – længere levetid og flere gode

leveår

• Jo højere alder des stigende risiko for dårligere helbred

• Sund aldring for alle ældre?

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

19

96:1

99

7

19

97:1

99

8

19

98:1

99

9

19

99:2

00

0

20

00:2

00

1

20

01:2

00

2

20

02:2

00

3

20

03:2

00

4

20

04:2

00

5

20

05:2

00

6

20

06:2

00

7

20

07:2

00

8

20

08:2

00

9

20

09:2

01

0

20

10:2

01

1

20

11:2

01

2

20

12:2

01

3

20

13:2

01

4

20

14:2

01

5

Middellevetid 65+-årige

Mænd Kvinder

Kilde: Danmarks statistik, 2016

Overdødelighed

Kilde: NYT fra Danmarks Statistik, mar. 2014. nr. 133.

Multisygdom

0

10

20

30

40

50

60

grundskole kort udd kortvideregående mellemlangvideregående udd

lang videregåendeudd

ingen sygdom

en sygdom

to sygdomme

tre sygdomme

fire eller flere sygdomme

Kilde:

Den nationale sundheds-

profil, 2013

Flere sygdomme og flere lægemidler

• Multisygdom:

• Mænd 75+: 38,5 %

• Kvinder 75+: 47,6 %

• Kilde: Den nationale sundhedsprofil,

2013

• Polyfarmaci (seks eller flere):

• ca. 54 % af 75+ (NB! samlet køb

i 1. halvår 2016)

• Kilde: Lægemiddelstatistikregistret og

Sundhedsdatastyrelsen, 2017

Multisygdom i forhold til alder og social

position

Social position er opdelt i 10

grupper, hvor 1=højeste position og 10=laveste position. Kilde: Vedsted i ”Hvidbog om multisygdom”, 2017

Forventet restlevetid 65+

Kilde: EHLEIS Country Reports. Health Expectancy in

Denmark, 2014.

Restlevetid og uddannelse

Kilde: Diderichsen, F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed – årsager

og indsatser. København:

Sundhedsstyrelsen 2011.

Faldulykker i DK

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark. Ulykker, selvskade og

selvmord. SDU. 2016

Faldulykker i DK - ulighed

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark. Ulykker, selvskade og

selvmord. SDU. 2016

Ældre Sagens Fremtidsstudie - helbred

Nutidens og fremtidens ældre

mennesker i Danmark

Forløbsstudie (2010 og 2015) m.

spørgeskemaundersøgelse bl.

4.000 danskere mellem 50 og 89 år

14

Selvvurderet helbred

13

33

35

16

3

11

34

36

15

3

8

28

44

17

3

10

24

42

21

3

11

31

38

17

30

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt

Fire ud af fem har et godt selvvurderet helbred – jo ældre des dårligere selvvurderet helbred

50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år I alt

Pct.Pct.

Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?"

4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

Pct.Pct.Pct.Pct.Pct.

Fre

mtid

ss

tud

iet 2

01

5

Pct.Pct.

15

7

27

40

22

4

12

31

38

16

3

15

39

35

9

3

11

31

38

17

30

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50


Pct. De længst uddannede har det bedste selvvurderede helbred (2015)

Grundskole og uoplyst KVU, gymnasial og erhvervsfaglig MVU/LVU/PhD I alt

Fre

mtid

ss

tud

iet 2

01

5

Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" Krydset med uddannelse.


Selvvurderet helbred – den sociale ulighed

16

Selvvurderet begrænsning

9

32

58

8

33

59

10

38

52

14

4442

9

35

56

0

10

20

30

40

50

60

70

Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset

Mere end hver anden føler sig slet ikke begrænset (2015)

50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år I alt

Pct.Pct.Pct.

Spørgsmål: "Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter?"


Pct.Pct.Pct.Pct.Pct.

Fre

mtid

ss

tud

iet 2

01

5

Pct.Pct.

17

1 3

15

55

26

2

15

51

30

2

18

46

34

2 0

11

31

38

17

30

10

20

30

40

50

60


Pct. Personer, der er meget begrænsede pga. helbredet, har også et dårligere selvvurderet helbred

Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset I alt

Fre

mtid

ss

tud

iet 2

01

5

Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" krydset med “Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter?”


Begrænsning og selvvurderet helbred

Begrænsning og selvvurderet helbred

80-89-årige

1

4

16

60

18

2

16

52

27

2

20

39 39

20

10

24

42

21

3

0

10

20

30

40

50

60

70


Ja, meget begrænset

Ja, lidt begrænset

Nej, slet ikke begrænset

I alt

Pct.

Fremtidsstudiet, 2015

Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" krydset med

“Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter?”

959 personer i alderen 80-89 år har svaret.

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?

2010-2015Pct. 2010

2015

Fremra-

gende(n=173)

Vældig

godt (n=522)

Godt (n=684)

Mindre

godt (n=228)

Dårligt (n=39)

I alt (n=1.646)

Fremra-

gende 39 13 3 0 0 9Vældig

godt 41 49 24 7 2 31

Godt 19 32 56 30 18 40Mindre

godt 2 5 15 57 30 17

Dårligt 0 1 2 6 50 3

I alt 100 100 100 100 100 100Fremtidsstudiet, Ældre Sagen, 2015

20

25

7

11 11

4 42

35

6 47

109

107

47

23

68

911

7

55

53

79 8

10

7

50

0

10

20

30

40

50

60

70

Ingen dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage Alle dage

Pct. Personer, der er meget begrænsede pga. helbredet, er også mindre fysisk aktive

Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset I alt

Fre

mtid

ss

tud

iet 2

01

5

Spørgsmål: “Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? Medregn både arbejde og fritid.“ krydset med "Er du på grund

af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter”.


Begrænsning og fysisk aktivitet

21

13

39

48

8

35

57

6

30

64

9

35

56

0

10

20

30

40

50

60

70

Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset

Pct. De længst uddannede er mindst begrænsede pga. helbredet (2015)

Grundskole og uoplyst KVU, gymnasial og erhvervsfaglig MVU/LVU/PhD I alt

Fre

mtid

ss

tud

iet 2

01

5

Spørgsmål: "Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter?" Krydset med uddannelse.


Selvvurderet fysisk begrænsning – den

sociale ulighed

• Jo højere alder des dårligere

selvvurderet helbred og des

mere begrænset af helbred

• Snarere helbred end alder der

opleves begrænsende

• Jo længere uddannelse:

• bedre selvvurderet helbred

• mindre begrænsede af

helbred

Fremtidsstudiet – social ulighed

DK 2013 60+: 55,8 %

Uddannelse:

• grundskole: 42,2 %

• lang videregående: 75,6 %

Civilstand:

• gift: 64,1 %

• enlig (ugift): 58,9 %

• enlig (enkestand): 32,5 %

• Andel i 2013 med

selvvurderet god mobilitet

(kan uden besvær gå 400

meter uden hvile; gå op og

ned ad en trappe fra en etage

til en anden uden at hvile;

bære 5 kg):

• Kilde: Sundheds- og

sygelighedsundersøgelsen 2013. Statens

Institut for Folkesundhed, 2016

Funktionsniveau bl. 60+-årige

Funktionsniveau for årgang 1914

Kilde: Diderichsen, F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed

– årsager og indsatser. København:

Sundhedsstyrelsen 2011.

Social ulighed i sundhed og pleje?

• KORA undersøgelse for Ældre Sagen 2015:

• Hvordan fordeler forbrug af sundheds- og plejeydelser sig

blandt 65+-årige? Er der social ulighed?

• Desværre ingen resultater på rehabilitering og

hjemmesygepleje – mangel på tilgængelige/valide data

Indkomst

Samlede gennemsnitlige omkostninger pr. person v. forbrug af sundheds- og plejeydelser for

65-94-årige fordelt på alder, indkomst og ydelsestype, 2012.

Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.

Husstandstype

Samlede gennemsnitlige omkostninger pr. person v. forbrug af sundheds- og plejeydelser for

65-94-årige fordelt på alder, husstandstype og ydelsestype, 2012.

Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.

Forskelle i omkostninger:

Fra den laveste indkomstgruppe til den højeste indkomstgruppe: 10.599 DKK

Fra uddannelsesmæssig baggrund som grundskole til langvideregående uddannelse: 622 DKK

Fra enlig til ægtepar/par: 2.418 DKK

(justeret for andre forhold som fx køn, alder, civilstand, udd.)

Sammenlignet: At blive et år ældre betyder 419 DKK mere

• Der er højere gennemsnitlige

samlede sundheds- og

plejeomkostninger pr. person

for 65+-årige ved:

• lavere indkomstniveau

• kortere uddannelse

• enlige

• lejere

Hvad er af betydning?

Fredslund og Rasmussen,

KORA for Ældre Sagen, 2015.

• De højeste sundheds- og

plejeomkostninger er

koncentreret hos mindre

andel:

• 10 pct. ældre med det højeste

forbrug af sundheds- og

plejeydelser tegner sig for ca.

65 pct. af de samlede

sundheds- og

hjemmeplejeomkostninger.

Sundheds- og plejeomkostninger - en ulige

fordeling



• Odds for at tilhøre de 10 pct.

med det højeste forbrug er:

• 0,313 gange mindre bl.

højeste indkomstgruppe i

forhold til laveste

indkomstgruppe.

• 0,903 gange mindre m. lang

videregående uddannelse i

forhold til grundskole

• 0,739 gange mindre for par

end for enlig

• (justeret for andre forhold som

fx køn, alder, civilstand)

• Øget risiko for at tilhøre de 10

pct. 65+-årige, der har de

højeste gennemsnitlige

samlede sundheds- og

plejeomkostninger pr. person:

• lavere indkomst

• kortere uddannelsesmæssig

baggrund

• status som enlig

• lejebolig

Social ulighed i sundhed og pleje



Genoptræning og træning i kommuner

• Lige tilbud geografisk i forhold til ventetid på træning?

• Lige tilbud i forhold til kørsel til træning?

• Data fra Megafon for Ældre Sagen, DH og Danske Fysioterapeuter: Kommunal genoptræning 2015

32

Hvor lang tid går der typisk fra kommunen

kender behovet for genoptræning efter

Sundhedsloven, til borgeren påbegynder

træningen?

58% 35% 5%1%1%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Op til 1 uge (ingen ventetid er under denne kategori)Op til 2 ugerOp til 3 ugerOp til 4 ugerOp til 5 uger6 uger eller flereVed ikkeØnsker ikke at svare

Kilde:

Megafon: Kommunal træning 2015

33


kender behovet for genoptræning efter

Serviceloven, til borgeren påbegynder

træningen?

32% 44% 6% 7% 1%2% 8%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Op til 1 uge (ingen ventetid er under denne kategori)Op til 2 ugerOp til 3 ugerOp til 4 ugerOp til 5 uger6 uger eller flereVed ikkeØnsker ikke at svare (læs ikke op)

Kilde:


34


kender behovet for vedligeholdelsestræning

efter Serviceloven, til borgeren påbegynder

træningen?

35% 32% 9% 6% 1%2% 15%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Op til 1 uge (ingen ventetid er under denne kategori)Op til 2 ugerOp til 3 ugerOp til 4 ugerOp til 5 uger6 uger eller flereVed ikkeØnsker ikke at svare

Kilde:


Kørsel til genoptræning efter Servicelov

17%

3%

80%

JaNejVed ikkeØnsker ikke at svare

Kørselsordning tilbydes

27%

7%

66%

Der er egenbetalingDer er ingen egenbetalingVed ikkeØnsker ikke at svare

Brugerbetaling

Kilde:


36

Hvad er egenbetalingen for borgere, der

anvender kommunens kørselsordning til

genoptræning efter Serviceloven?

54% 26% 20%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

0-49 kr. 50-99 kr. 100 kr. eller deroverKilde:


Ventetid og kørsel

• Barrierer for deltagelse

• - lige store barrierer for alle?

Ældres sundhedTilbud tilpasset menneskers

forskellige funktionsevner

Tak for opmærksomheden!

Personen frem for alderen

ulighed i sundhed...17 1 3 15 55 26 2 15 51 30 2 18 46 34 2 0 11 31 38 17 3 0 10 20 30 40 50 60...

Documents