Side 1 af 16

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Maj-juni 2016

Institution Kolding Hf og Vuc

Uddannelse Hf

Fag og niveau Dansk som andetsprog A

Lærer(e) Anne Thisted Mørk & Anne-Mette Hoppe

Hold Ha1da2s

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Billedsprog i din hverdag

Titel 2 Skriftligt kursus i skriveregler og analyse af fakta og fiktion

Titel 3 Sproghandlinger i skrift og tale

Titel 4 Det tydelige ’jeg’ i nyere dansk litteratur

Titel 5 Sprogsociologi; Første- og andetsprog

Titel 6 Litteraturens store linjer med fokus på kanonforfattere

Titel 7 Argumentation

Titel 8 Nyheder og reklamer

Side 2 af 16

Titel 1

Billedsprog i din hverdag

Indhold Aarestup, Emil: ”På Sneen”, 1838

Ditlevsen, Tove, uddrag af romanen ”Barndommens gade”, 1943

Ditlevsen, Tove, ”Barndommensgade”, 1943

Jokeren, ”Kvinde din møgluder”.

Tour de France-speak af Jørgen Leth

https://www.youtube.com/watch?v=feIQrnNA6Z0

Sangtekst: ”Gå med dig” af Nephew og Marie Key

Musikvideo: ”Gå med dig” af Nephew og Marie Key

Supplerende materiale:

”De bløde drenge synger fra poesibogen”, Politiken, 4.6.2011

Forskellige facebookopdateringer og datingprofiler

Selvvalgt popsang: Alle valgte en sang af en kunstner nævnt i artiklen ”De

bløde drenge synger fra poesibogen”.

Omfang

10 %

Særlige fokus-

punkter

Introduktion til danskfagets teori, genrer og metoder.

Særligt fagligt fokus på:

- Billedsprog

- Genrer

- Fakta- og fiktionskoder

- Sprog i forskellige kontekster

- Modtager og afsenderforhold

- Popmusik, klicheer og idiomer

- Kameravinkling: Synsvinkel og enkelte filmiske virkemidler.

Billedsprog: Vurdering af anvendelse af forskellige troper. Ret stor vægt på

idiombrug og metaforik i nyere popmusik.

Væsentligste ar-

bejdsformer

- En del samarbejdsøvelser, der, ud over den faglige målsætning, også

havde til hensigt at ryste holdet sammen.

- Læreroplæg

- Kursister ved tavlen

- Projektorienteret gruppearbejde

- Lytteøvelse og transskription

Side 3 af 16

Titel 2

Skriftligt kursus i skriveregler og analyse af fakta og fiktion

Indhold - ”Sportsbutik” af Anja Otterstrøm. I Enebørn. Barnhof, 2010. S. 82-

90.

- ”Set fra broen” af Gydir Eliasson. I Mellem træerne. Torgaard, 2011.

S. 115-118.

- ”Hun snød mig til sidst” af Katrine Marie Guldager. I Nu er vi så her.

Gyldendal, 2009. S. 33-38.

- ”Krebsen” af Kim Fupz Aakeson. I Dyrekredsen. Gyldendal, 1996. S.

41-49.

- ”Kælderen” af Gydir Eliasson. I Mellem træerne. Torgard, 2011. S.

33-35.

- ”Avisernes vrangbilleder af Prag” af Lotte Bjerre Lassen. Jylandspo-

sten, 21. februar 2013.

- ”Vi voksne har ansvaret for de unges druk” af Thomas Tiedje. Politi-

ken, 20. februar 2013.

- ”Læreplads” af Kim Fupz Aakesen. I Anne Mørch-Hansen: Men far –

historier om børn og fædre. Høst, 1999. S. 83-89.

- ”Søndag” af Camilla Christensen. I Stjernebarn. Samleren, 1996. S.

27-30.

- ”Jeg-fortæller” af Anette Nielsen. I Skriveøvelser til Hf-dansk. Sy-

stime, 2014. S. 90-91.

- ”Identitet i det senmoderne samfund” af Sofie Reimick m.fl. I Kultur

og samfundsfag – en grundbog ibog. Systime, 2014.

- ”Fluen på væggen” af UFO Yepha.

Omfang

10%

Særlige fokus-

punkter

Sideløbende med andre forløb strakte dette forløb sig fra studiestart og frem

til efterårsferien og var et intensivt skrivekursus med fokus på følgende:

Skriveteknisk:

- Præsentation af tekst

- Resumé af tekst

- Overskrift

- Indledning og afslutning

- Redegørelse

- Brug af citat

- Afsnitsinddeling

- Overgange mellem afsnit

- Korrektur.

Analyseorienteret:

- Billedsprog

- Personkarakteristik

- Generel opmærksomhed på anvendelse af fagbegreber

- Generel opmærksomhed på, hvad der er henholdsvis redegørelse, ana-

Side 4 af 16

lyse og fortolkning.

- Hovedsynspunkt/hovedpåstand

- ordvalg

Grammatik og sprog:

- Basis stavekursus

- Ordklasser

- Stedord

- Syntaks

- Sammenhængende sprog/sammenhængsmarkører

- Modalitet: Optoning/nedtoning, styrkemarkører, adverbier.

Alle kursister får individuel feedback og dermed forskellige grammatiske og

sproglige fokuspunkter.

Væsentligste ar-

bejdsformer

- Skriftligt arbejde

- Individuel skriveproces i undervisning med støtte fra lærer.

- Peer-respons

- Læreroplæg.

- Oplæsning

- Mundtligt feedback af lærer til samtlige afleveringer (10 stk)

Side 5 af 16

Titel 3

Sproghandlinger i skrift og tale

Indhold Teori:

Sproghandlinger, DLF (side 16-24: ”Sprogets takt og tone”, Johannes E. An-

dersen.

”Samtale og regler for sproglig opførsel” (s. 82-94) i ”Begreb om Dansk” af

Birgitte Darger m.fl., Dansklærerforeningens forlag, 2009.

Tekster:

”Den stærkeste”, August Strindberg, 1888-1889

”En flinker fyr”, Pia Juul, 2006

”En stol for lidt” af Helle Helle, 1996

To nedskrevne samtaler (lærerkopi)

”Film”, Helle Helle, 1996

”Noter af Helle Helle”, i Dansk Noter nr. 2, 1999

Omfang

10 %

Særlige fokus-

punkter

Danskfaglige begreber til forløbet:

Pragmatik

Sproghandlinger: Indirekte/direkte, ansigtstruende sproghandling, informati-

onsudvekslende sproghandling, følelsesudtrykkende sproghandling, handlings-

regulerende sproghandling, kontaktstrukturerende sproghandling

Samarbejde, høflighed og undertekst (skjult hensigt) i samtalen

Bigtalk/smalltalk

Kernehandlinger/satellithandlinger

Hypotakse/paratakse

Mundtligt sprog versus skriftligt sprog

Gambitter og kropssprog

Face og faceworking

Personkarakteristik: Ydre/indre personkarakteristik og direkte/indirekte per-

sonbeskrivelse.

5 måder at op- og nedtone udsagn på.

Hensigten med at bruge ovenstående begreber er bl.a. at klæde kursisterne på

til at lave kvalificerede personkarakteristikker.

Yderligere en del fokus på læseforståelse. (bl.a. 2 læseforståelsesøvelser fra

fvs-undervisningen + en meget metasnak om, hvordan man forstår tekster,

hvordan de kan gribes an, hvad der er relevant at hæfte sig ved etc.)

Væsentligste ar-

bejdsformer

Individuelt arbejde

Læreroplæg + opsamling

Begrebskort

Klassediskussioner

Side 6 af 16

Titel 4

Det tydelige ”jeg” i nyere dansk litteratur

Indhold ”Buresøfortællinger” af Dy Plambeck, Gyldendal, 2005. (Værk)

”Kontaktperson”, ”Indbrud” og ”Bekendelse” i ”Yahya Hassan” af Yahya

Hassan, Gyldendal, 2013.

”Den som blinker er bange for døden” (uddrag) af Knud Romer, i ”Livsværk.

Prologen i ”Zornig. Vrede er mit mellemnavn” af Lisbeth Zornig Andersen,

Gyldendal, 2011.

”Åbent brev til Knud Romer”, Georg Græsholt. I Weekendavisen, 2. februar

2007. <

Dokumentar: ”Min barndom i helvede”, instrueret af Mette Korsgaard, Krage

Film.

Uddrag af ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale” af Lone Hørslev,

2009.

Interview af Dy Plambeck: http://www.youtube.com/watch?v=amSeTis4k4A

Forsiderne til bøgerne ”Buresøfortællinger”, Yahya Hassan” og ”Zornig. Vre-

de er mit mellemnavn”.

Teori:

”Livsværk. Det selvbiografiske i nyere dansk litteratur” (s. 9-29) af Claus

Christensen & Peter Jensen, Dansklærerforeningens forlag, 2008.

”Begreb om dansk” (s. 18-22) om fakta- og fiktionskoder af Birgitte Darger

m.fl., Systime, 2009.

”Den iscenesatte virkelighed”, Gitte Horsbøl & Jette M. Harboe, s. 8-10 + 14-

16, Systime, 2004.

Andet:

Dy Plambeck: Foredrag på skolen: 2 timer d. 3. november 2015. Kursisterne

havde forberedt spørgsmål.

Selvlæst værk 1 – En selvbiografi:

Alexa: Bodil Miller: ”Stjernestøv” ( 2011)

Freja: Merethe Kasten: ”Mit fede liv” (2003)

Sabr: ”Vrede er mit mellemnavn”, Lisbeth Zornig, 2009

Side 7 af 16

Zo Iang:

Ayaan: ”H.C. Andersen som ung” af Frank Egeholm Andersen (2012)

Leydy: Rushy Rashid & Jens Harder Højbjerg: ”Bag sløret” (2003)

Darius: Bjarne Riis: ”Riis” (2010)

Khalil: ”Jønke. Mit liv”, 2010

Nasrat: ”Ronaldo”, 2015.

Abdul: Eske Willerslev: ”Fra pelsjæger til professor” (2008)

Soheyla: Tove Ditlevsen: ”Det tidlige forår”, 1969

Deba: Tove Ditlevsen: ”Det tidlige forår”, 1969

Khesraw: Bjarne Nielsen Brovst: ”Mormors hus”, 2006

Ali Moradi:

Alisafi: ”Fantasten: Fra hippiebarn til storsvindler” (om Stein Bagger), Bo

Elkjær m.fl., 2009.

Armagan: ”Min version”, Thomas Gravesen, 2005

Safia: ”Mit eget liv med polio”, Holger Kallehauge, 2012.

Omfang

15 %

Særlige fokus-

punkter

Faglige begreber relateret til forløbet:

- Selviscenesættelse.

- Genrer/fakta og fiktion/fakta- og fiktionskoder: Selvbiografien, lyrik,

epik, interview.

- Genreafkodning, genreforventning og paratekst.

- Læserkontrakt, genrekontrakt og dobbeltkontrakt.

- Hovedstol: Forfatterens ”egenkapital” og personlige ”investering” i

værket.

- Det fortællende jeg og det fortalte jeg – fx Knud Romer, Lisbeth

Zornig og Yahya Hassan som henholdsvis voksen og barn

- Forfatterens omskiftelige rolle: Bøddel, offer eller medløber.

- Den ”genopståede forfatter”: Nykritikken og den døde forfatter vs den

seneste litteraturs leg med forholdet mellem fiktion og virkelighed.

- Lyrik: det lyriske jeg, billedsprog og lyrikkens kendetegn.

- Frontstage/middlestage/backstage

Analyse af levende billeder:

- Fakta- og fiktionskoder i levende billeder (fx trekantskompositionen

og kælkede linjer)

- Perspektiv: normalperspektiv, fugleperspektiv & frøperspektiv.

- Billedudsnit: supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær & ultranær.

Side 8 af 16

Væsentligste ar-

bejdsformer

Cooperative learning

Læreroplæg

En del læsning i individuelt, men også højtlæsning i klassen.

Gruppearbejde

Titel 5

Sprogsociologi; Første- og andetsprog

Indhold Teori:

Karen Risager: ”Sprogsociologi”, i Den sproglige verden, Systime 2008

Anne Marie Heltoft m.fl.: De sproglige rødder, kap. 4: ”Den indoeuropæiske

sprogæt”, Dansklærerforeningen, 2006

”Om Sprogtyper”, fra Tore Kristiansen: Dansk Sproglære, Dansklærerforenin-

gen, 1998

Tekster:

Düncan Ünkap og Serap Erkan: Modersmålets betydning for faglig udvikling

og sund selvidentitet. Sprogforum nr. 43, 2008.

Pia Quist: Rosenbånd eller rettighed, Weekendavisen, 15.10.2010.

N.F.S. Grundtvig: Modersmaalet, 1837.

Pia Quist: Dovne danske ører, kronik i Berlingske Tidende, 11.12.2006.

Kursistoplæg om ’Mit modersmål’: Oplæg i spansk, litauisk, kinesisk, filip-

pinsk, dari, arabisk etc.

Omfang

15 %

Særlige fokus-

punkter

Særlige fagbegreber knyttet til forløbet:

Førstesprog, andetsprog, modersmål, at være tosproget, fremmedsprog.

Sprogtyper: rækkefølgetype, analytisk sprog, syntetisk sprog.

Side 9 af 16

Officielt sprog, minoritetssprog, majoritetssprog, kodeskift, sprogblanding,

sprogæt, sprogfamilie, megadiversitet, sprogdød, lingua franca, dialekt, socio-

lekt, etnolekt, multietnolekt, kønssprog, talesprogsnormer, skriftssprogsnor-

mer, sprogmøder, blandingssprog.

Væsentligste ar-

bejdsformer

- Teoritungt forløb; individuelt læsning, højtlæsning i par og i klassen,

ordforklaring i par, ’gættelege’ om begreber.

- Projektorienteret arbejde, hvor produktet var et oplæg om eget mo-

dersmål med afsæt i den læste teori.

Side 10 af 16

Titel 6

Litteraturens store linjer med fokus på kanonforfattere

Indhold Tekster:

Middelalder:

”Ebbe skammelsøn”

”Kong lindorm”

Oplysningstid:

”Jeppe på bjerget” (1. akt scene 1, 2, 3 + 5. akt scene 6), Ludvig Holberg

Filmværk: ”En Kongelig affære” af Nicolaj Arcel, 2012

Romantikken:

”Der er et yndigt land”, Adam Oehlenschläger, 1823

”Modersmaalet”, Grundtvig, 1837

”Trækfuglene”, præludium, St. St. Blicher, 1838

”I Danmark er jeg født”, H.C. Andersen, 1850

”Paa Sneen”, Emil Aarestrup, 1838

Det moderne og det folkelige gennembrud

”Den sidste balkjole”, Herman Bang, 1887

”Bitte-Selgen”, Johannes V. Jensen, 1910

”Nådsensbrød”, Henrik Pontoppidan, 1887

”Lønningsdag (En Idyl)”, Martin Andersen Nexø, 1900

Uddrag af ”En Pyrrhussejr”, Adda Ravnkilde, 1880

Uddrag af 3. akt i ”Et dukkehjem”, Henrik Ibsen, 1879

Jørn Jacobsen og Conni Paldan: ”Kvindernes situation i Danmark”. I De mo-

derne gennembrud 1870-1914, Systime, 2011.

Værklæsning:

”Babettes gæstebud”, Karen Blixen, 1952

Film: ”Babettes gæstebud”, Gabriel Axel, 1987

Det 20. århundrede:

”Livet på badeværelset”, Klavs Rifbjerg, 1960

”Patienten”, Peter Seeberg, 1962

”Varehus Total”, Erik Knudsen, 1958

”Det blomstrende slagsmål”, Tom Kristensen, 1920

”Agerhønen”, Martin A. Hansen, 1947

Side 11 af 16

”Vierge Moderne”, Edith Södergran, 1916

Skulptur: ”Supermarket Lady”, Duane Hanson, 1970.

Selvlæst værk 2: Roman, novellesamling eller digtsamling fra ’nyere tid’:

Alexa: Lone Hørslev: ”Jeg ved ikke, om den slags tanker er normale” (2009).

Soheyla: Helle Helle: ”Rødby-Puttgarden” (2005)

Deba: Helle Helle: ”Rødby-Puttgarden” (2005)

Darius: Bent Haller: ”Den ottende bonde” (2007)

Ayaan: Jesper Wungsung: ”Ægte brøker” (2009)

Abdul: Helle Helle: ”Dyr og biler” (2000)

Leydy: Jakob Ejerbo: ”Eksil” (2009)

Khesraw: Stine Pilgaard: ”Min mormor siger” (2012)

Armagan: Knud Romer: ”Den som blinker, er bange for døden” (2006)

Alisafi: ”Den som blinker, er bange for døden” (2006)

Ali Moradi: Yahya Hassan: ”Yahya Hassan” (2013)

Freya: Katrine Grünfeld: ”Sommerferie” (2010)

Zo Iang: Helle Helle: ”Det der burde skrives i nutid” (2011)

Khalil: Yahya Hassan: ”Yahya Hassan” (2013)

Safia: Lone Hørslev: “Sorg og Camping” (2011)

Nasrat: Morten Pape: ”Planen”, (2016)

Sabr: Erling Jepsen: ”Frygtelig lykkelig”, 2006

Teori:

Følgende uddrag af ”Litteraturens linjer” af Johannes Fibiger:

’Middelalder’ s. 11-21

’Oplysningstiden’ s. 38-46

’Romantikken’ s. 47-58

’Det moderne gennembrud’ s. 59-68

’Mellemkrigstid’ s. 85-96

’Efterkrigstiden’ s. 97-107

’Modernismen’ s. 108-121

”Modernismen” s. 106-114 i Læs en periode af Susanne Maarbjerg & Søren

Lindskrog, Alfabeta, 2015.

Side 12 af 16

Omfang

20 %

Særlige fokus-

punkter

Jævnfør bekendtgørelsen er der i dette litteraturforløb lagt vægt på nyere litte-

ratur. Derfor er der læst færre ældre tekster end nyere tekster. Desuden er

sproglig analyse opprioriteret i forhold til litteraturhistorie.

Anvendte begreber og analyseværktøjer:

Digtanalyse: Kommunikationssituation=>Parafrase, afsender/lyrisk jeg, mod-

tager og episk/lyrisk.

Ydre form => strofisk/astrofisk, regelmæssighed, enderim/bogstavrim, alittera-

tion/assonans, rytme, typografi/opstilling, tegnsætning.

Digtets stil: Semantisk skema, fremmedord, høj/lav stil, stilistiske virkemidler:

modsætninger (antiteser), udråb etc. Ordklasser

Digtets billedsprog: sammenligning, metafor, besjæling, personifikation, sym-

bol, kliche, idiom.

Analyse af episke tekster:

Komposition,

tid, sted, miljø,

fortæller og synsvinkel,

Personkarakteristik: kontrast- eller parallelpersoner, type/individ, direkte be-

skrivelse/indirekte beskrivelse.

Sprog og titel

Billedsprog

Sproghandlinger

Væsentligste ar-

bejdsformer

- Individuelt, skriftligt arbejde med peer-respons

- Kortere læreroplæg

- Klassediskussioner

- Cooperative Learning samarbejdsstrukturer

- Web-2: Fx ’Today’s Meet’

Side 13 af 16

Titel 7

Argumentation

Indhold ”Er danskerne bange for ligestilling”?, Susanne Giese, uddrag af kronik i Po-

litiken 14.11.2009.

”De syriske flygtninge er ikke mine næste”, Marie Krarup,

www.kristendom.dk, 6.10.15.

”10 gode grunde til at vente med sex”, www.adamogeva.dk.

TV2 News: Brian Mikkelsen udtaler sig om autonome.

https://www.youtube.com/watch?v=y2n4SkWQiNc

De skriver selv et læserbrev og anvender forskellige argumentationskneb.

”Hej, jeg hedder Lars, jeg er mandschauvinist”, uddrag af artikel i Informati-

on 6.9.2007.

”Er en rap værre end en politisk smædesang”, Christina Agger og Morten

Mikkelsen, uddrag af artikel i Kristeligt Dagblad, 16.07.2009.

”Forsvarstale i Københavns byret” (uddrag), A. Rudolf Broby-Johansen,

1922.

Teoritekster består af lærerkopier (Se de anvendte begreber nedenfor)

Omfang

10 %

Særlige fokus-

punkter

Faglige begreber:

Argument: påstand, belæg og hjemmel + styrkemarkører, gendrivelse og ryg-

dækning.

Argumentationskneb

Ciceros retoriske pentagram/kommunikationssituationen

- Sprog:

Høj/lav stil, forvægt/bagvægt, hyportaktiske- og parataktiske sætnin-

ger, slang, negative/positive ord, stilistiske virkemidler.k

- Argumentation:

Påstand, belæg, hjemmel. Rygdækning og gendrivelse. Argumentati-

onskneb.

- Retorik:

Retoriske appelformer, styrkemarkør, argumentationskneb.

Væsentligste ar-

bejdsformer

Klasseundervisning

Pararbejde

Klassediskussioner

Læreroplæg

Side 14 af 16

Titel 8

Nyheder og reklamer

Indhold Informationsgenren:

Reportage: ”Den arrogante bølge”

Nyhedstelegrammer:

- ”Danske studerende: Gymnasiereform skaber barrierer for unge”,

6.4.16, Ritzaus Bureau

- ”Betjent måtte på skadestuen efter fodboldballade i Viborg”, 8.4.16,

Ritzaus Bureau.

Nyhedsartikel:

- ”Unge SF’ere: Indfør den franske 75-procent-skat herhjemme”,

29.12.13, dr.dk

- ”SF afliver ungdomspartis drøm om brandbeskatning”, BT, 29.12.13.

Opinionsgenren:

Klumme: ”Jeg forbander den dag, vi fik smartphones”, 23.5.15, www.tv2.dk

Anmeldelser:

- ”Usexet falset-poet” af Thomas Treo, Ekstra Bladet, 12.4.16

Læserbreve:

- ”Politiets overarbejde rammer vores sikkerhed” af Jørn Dohrmann,

Randers Amtsavis, 14.4.16.

- ”En forfærdelig fåreavler” af Karina Due, Randers Amtsavis, 14.4.16.

- ”Vi skal passe på Danmark” af Michael Aastrup Jensen, Randers

Amtsavis, 14.4.16.

Reklamer:

Asger-Vølund reklame

Kinder mælkesnitte reklame

Teori:

”Medieanalyse” (om nyheder) s. 126-131 i ”Begreb om dansk”, Systime, 2009.

”Medieanalyse” (om reklamer) s. 122-125 i ”Begreb om dansk”, Systime,

2009.

”Fra særheder til nærheder” s. 84 i ”NEWS. En grundbog i journalistik og me-

dier”, Gyldendal, 2014.

”Syntaks” (afsnit generelt om sætningsdannelse) s. 170-171 i ”NEWS. En

grundbog i journalistik og medier”, Gyldendal, 2014.

Analysemodel (lærerkopi) med hensigtsmæssige begreber og analyseværktøjer

til faktatekster. (Se anvendte begreber nedenfor)

Omfang 10 %

Side 15 af 16

Særlige fokus-

punkter

Forløbet tager afsæt i de begreber og metoder holdet har stiftet bekendtskab

med i tidligere forløb. I dette forløb suppleres der med avisgenren og dens un-

dergenrer. Desuden arbejdes der kort med reklameanalyse.

Begreber og faglige mål:

- Informations- og opinionsgenrerne

- Nyhedskriterier

- Vinkling og modellen ”Fra nyheder til her- og derheder” (Anker Brink

Lund/s. 84 i ”News”)

- Kommunikationssituationen

- Sprog:

Høj/lav stil, forvægt/bagvægt, hypotaktiske- og parataktiske sætninger,

slang, negative/positive ord, stilistiske virkemidler.k

- Argumentation:

Påstand, belæg, hjemmel. Rygdækning og gendrivelse. Argumentati-

onskneb.

- Retorik:

Retoriske appelformer, styrkemarkør, argumentationskneb.

Reklamer:

- Grundlæggede de samme begreber som benyttes i den litterære- og

sproglige analyse.

- Retoriske analysebegreber.

- Afsender/modtager

- Argumentationskneb: Ekspertargumentet, idolargumentet, mængdear-

gumentet, lykkeargumentet og tegnargumentet.

- Købemotiver: ’Det fornuftsprægede købemotiv’, ’snobmotivet’,

’bandwagon-motivet’, ’veblen-motivet’, ’thrifty-motivet’.

Væsentligste ar-

bejdsformer

Gruppearbejde

Pararbejde

Opsamling i klassen

Læreroplæg

Oplæsning i klassen

Klassediskussioner

Side 16 af 16