Professionshøjskolen UCC

LokalUndervisningsplan for Pædagogisk AssistentuddannelsePædagogisk Assistentuddannelse, Sydhavn 2013

Lokal Uddannelsesudvalg22-02-2011

INDHOLDSFORTEGNELSE

Velkomst s.3

1. Generelt for skolen s.41.1 Praktiske oplysninger s.41.2 Introduktion s.41.3 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser s.5

2. Uddannelsen s.62.1 Praktiske oplysninger s.62.2 Didaktiske og metodiske overvejelser s.92.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og

forudsætninger s.102.4 Undervisningen i hovedforløbet s.112.5 Temaer på pædagogisk assistentuddannelse s.122.6 Valgfag og valgfrie specialefag på pædagogisk

assistentuddannelse s.132.7 Praktik s.142.8 Bedømmelsesplan s.162.9 Eksamensregler s.172.10 Fraværsregler s.21

3. Læringsaktiviteter s.253.1 Elevrettet beskrivelse modul1, Rundt om mennesket, s.233.2 Elevrettet beskrivelse modul3, Individ og samfund, s.283.3 Elevrettet beskrivelse modul5, Samarbejde og relationer, s.32

Elevens personlige uddannelsesplan s.36

2

KÆRE PÆDAGOGISK ASSISTENT ELEV

Velkommen til dit nye uddannelsessted, Pædagoguddannelsen Sydhavn, og til din nye uddannelse: PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE.

Du sidder netop nu og læser i et vigtigt ’redskab’ i uddannelsen, nemlig den lokale undervisningsplan (LUP). Som du kan se på de næste sider, er LUP'en ment som en hjælper – din egen guide i din egen uddannelse. Altså, hvis du bruger den, som den er tænkt, nemlig til at gøre dig overvejelser over, hvad din egen rolle er under uddannelsesforløbet, og hvad du eventuelt har gjort dig af tanker om din uddannelsesfremtid.

Du skal ikke være her i ret mange dage for at finde ud af, at det er dit ansvar – i samarbejde med andre – at skabe din egen uddannelse. Tingene bliver ikke serveret for dig. Du skal selv gøre dit til, at du når frem til målet i dit uddannelsesforløb.

At uddanne sig inden for det pædagogiske og omsorgsrettede område er – udover det alment menneskelige aspekt – af stor betydning i et samfund, hvor det er medborgerne, der udgør landets vigtigste ressource.

At kunne deltage i udviklingen af andre menneskers evner, deres muligheder og kompetencer, deres trivsel, livsmod og glæde – kræver noget særligt af dig. Pædagogiske opgaver og problemstillinger har sjældent kun én løsning. Der findes ingen facitliste. Hvad du skal gøre, hvordan du skal handle i den enkelte situation, afhænger af mange faktorer. Du skal blandt andet udvikle forståelse for din omverden og dig selv – en indsigt, som bygger på viden og erfaringer. Du skal kunne stå inde for dit arbejde, og derfor er det vigtigt, at du gør dig klart, hvilke grundlæggende holdninger du har, og hvilke menneskelige værdier du lægger vægt på.

Din uddannelse vil lære dig nødvendige forudsætninger for at kunne deltage i og kunne håndtere pædagogisk arbejde. Du lærer at stille spørgsmål, og du lærer at undre dig. To af de væsentligste forudsætninger for at lære overhovedet. Du kan en masse i forvejen, og i din uddannelse arbejder du videre, derfra hvor du står.

En dygtig stab af ansatte skaber rammerne omkring din uddannelse, hvor naturligvis undervisning og vejledning er centrale dele. Men intet kan lade sig gøre uden din aktive deltagelse. Dit engagement, dit gå på-mod og dit daglige arbejde er de centrale komponenter i din egen uddannelse, hvor samarbejde er et nøgleord.

Vi ansatte er her, fordi vi synes, det er spændende at arbejde med uddannelse. Vi synes, det arbejde - I som pædagogiske assistenter uddanner jer til – er meningsfyldt. Derfor synes vi også, at det er meningsfyldt at medvirke til jeres uddannelse.

Vi glæder os.

Venlig hilsenpå uddannelsens vegne

Kristine Andersen, Uddannelsesleder

3

1. GENERELT FOR SKOLEN

1.1 PRAKTISKE OPLYSNINGER

Skolens navn: Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen SydhavnProfessionshøjskolen UCC udbyder Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) på to uddannelsessteder, Sydhavn og Bornholm. Den Lokale Undervisningsplan omhandler uddannelsen i Sydhavn.

1.2 INTRODUKTION

Den Pædagogiske Assistentuddannelse er en af uddannelserne i indgangen SOP i EUD-regi med ny bekendtgørelse (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 834 den 27. juni 2013) og uddannelsesordning (af 16. november 2012). Uddannelsen har pr. 01.08.08 erstattet den tidligere pædagogiske grunduddannelse (PGU) som Pædagoguddannelsen Sydhavn i mere end 12 år har udbudt til tusindvis af unge mennesker. Den pædagogiske assistentuddannelse baserer sig således på et solidt erfaringsgrundlag og vil stadig udgøre en væsentlig del af de pædagogiske uddannelser på Professionshøjskolen UCC.

Pædagogisk Assistentuddannelse

Pædagogisk Assistentuddannelse har som overordnet formål at kvalificere eleverne til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne gennem udviklende, forebyggende, rådgivende og pædagogiske opgaver for og med pædagogiske institutioner og borgere.

Den Pædagogiske Assistentuddannelse har desuden til hensigt at eleverne opnår viden og færdigheder inden for en række kompetenceområder og pædagogiske opgaver med tilknytning til dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem.

Disse overordnede formål forpligter os til at formidle en pædagogisk ungdomsuddannelse på et kvalitativt højt niveau. Og som et uddannelsessted, der ligeledes uddanner pædagoger og via vores løbende kontakt med professionen og professionsudøvelsen, føler vi os godt rustede til denne opgave!

For nærmere uddybning af kompetenceområder henviser vi til Uddannelsesordning for den pædagogiske assistentuddannelse af 16. november 2012.

OvergangsordningUndervisningsplanen er gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen fra september 2013.

1.3 SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER

4

Pædagogisk arbejde er professionsfagligt relationsarbejde, og derfor er det vigtigt, at den uddannede pædagogiske assistent besidder en bred erhvervsfaglig kompetence, når der arbejdes pædagogisk professionelt. Det er begrundelsen for, at den pædagogiske assistentuddannelse skal udvikle såvel personlige som grundlæggende faglige kompetencer – og ikke mindst, at eleven får mulighed for at arbejde bevidst med forholdet mellem disse kompetencer under uddannelsen.

Undervisningen tilrettelægges bevidst for at fremme elevens individuelle læring i et fagligt samspil med andre for at udvikle de professionelle nødvendige kompetencer. Professionel kompetence er de personlige kompetencer på den ene side og den faglige viden og færdigheder på den anden side. Det er denne unikke relation hos den professionelle, der muliggør et meningsfuldt pædagogisk arbejde for den enkelte fagperson og brugerne.

Derfor anvender vi på den pædagogiske assistentuddannelse tre primære didaktiske principper:

Læring via deltagelse: En forestilling om, at man lærer, når man handler og er aktiv. Det antages ikke længere at være tilstrækkeligt at læse om tingene. Man skal også lære ved at gøre tingene – i forskellige læringsrum på skolen. Undervisningen veksler derfor mellem oplæg fra læreren, gruppearbejde, diskussioner, tematiseret undervisning, projektarbejde, vejledning, elevfremlæggelser, film og rollespil m.m. Kravene til eleven i disse undervisningsformer er, at man er aktiv, engageret og selvstændig.

Læring sammen med andre ud fra en viden om, at læreprocesser blandt ligeværdige giver mulighed for at generere nye tanker, analyser og handlinger i større omfang end en uddannelse baseret alene på den enkeltes samarbejde med lærere. Gruppebaserede projekter, diskussioner i plenum, fremlæggelser, rollespil mv. understøtter det didaktiske princip om læring sammen med andre.

Metalæring, der handler om at reflektere over de erhvervede erfaringer og viden på en sådan måde, at de for den enkelte elev kan overføres på andre typer af problemstillinger. Eleven lærer at sætte mål for og evaluere sin læringsproces og sit uddannelsesforløb sammen med lærere og andre elever.

Underviserne er organiseret i såvel faggruppeteams som i uddannelsesteams, hvor didaktisk og pædagogisk udvikling af uddannelsen foregår under hensyn til elevernes niveau og progression i uddannelsen. Uddannelsen er bygget op over moduler, der under tematiserede overskrifter samler og fokuserer fagenes indhold tematisk.

2. UDDANNELSEN

2.1 PRAKTISKE OPLYSNINGER

5

Medarbejdere tilknyttet Pædagogisk Assistentuddannelse i Sydhavn:

Dekan for det pædagogiske område Lisbeth Harsvik, LISH

Programchef for de pædagogiske uddannelser

Uddannelsesleder

AC-medarbejder

Ida Flachs, IF

Kristine Andersen, KRA

Vibeke Brander Lenskjold, VIBL

Studieadministration Nülüfer Kizilkaya, NKIJoan Riemann, JORIRikke Sørensen, RIS (på barsel til medio oktober 2013)

Studievejleder

Social Studievejleder

Fastholdelseskonsulent

Claus Herborg, CHE

Tommy Tranholm Jensen, TOTJ

Birgitte Stahl, BST

Undervisere Britta Lie Andersen, BANBirte Henssel Nissen, BHNBirgitte Stahl, BSTCecilie Bogh, CEBOClaus Herborg, CHEJesper Hansen, JEHAJohn Nilsson, JNIMaria Månsson, MAJMMarie Weber Andersen, MAWHNicolaj Moe Jørgensen, NIMJPeter Lind, PLIRikke Avlund Larsen, RIALSigne Emig, SIEMSolveig Sandnes, SOLSTommy Tranholm Jensen, TOTJVibe Ørum Rasmussen, VIBEVici Daphne Händel, VICIVilly Jacobsen, VJ

Praktikkoordinator og læsevejleder

International praktikkoordinator

Cecilie Bogh, CEBO

Maria Månsson, MAJM

Fællesråd Ledelse, Kristine Andersen, KRAUnderviser, Birte H. Nissen, BHNPedel, Leif Bak Rudal, LBRSekretær, Nülüfer Kizilkaya, NKStuderende

Undervisningsstart

6

Al undervisning begynder kl. 8.30, hvis du ikke har fået anden besked. Det er vigtigt, at vi alle kommer til tiden, for at vi kan få det bedste udbytte af undervisningen.

Aktiv deltagelseVi forventer, at du har forberedt dig til undervisningen, når du møder, og at du har lyst til og mod på at engagere dig i undervisningen, såvel på holdet som i gruppearbejde. Det skal ikke være alvorligt og kedeligt at uddanne sig, men det skal være seriøst.

MobiltelefonerDet er ikke tilladt at have mobiltelefonen åben i undervisningen, da det er forstyrrende for alle. Sørg for at folk kun kan ringe til dig i pauserne.

RygningPædagoguddannelsen Sydhavn er røgfrit område.

Besøg ud af husetPå uddannelsen vil du møde andre undervisningsformer, end du måske er vant til. Meget af undervisningen foregår i grupper, i projektarbejde og ved at tage ud af huset på besøg i institutioner, parker, museer, biografer, Folketinget mv. Du bør derfor være opmærksom på, at du har afsat penge til disse besøg, så du kan deltage, da det er en del af din undervisning.

KantinenKantinen er placeret i stueetagen i ny bygning. Den har åbent fra kl. 8.00 – 14.00. Her kan du købe mad, kolde og varme drikke, frugt, kage mv.

StudieadministrationenStudieadministrationen på 4. sal i ny bygning kan hjælpe dig med mange praktiske oplysninger omkring tilrettelæggelsen af undervisningen, lærertræffetider, studiekort, ændring af telefonnumre mv. Studieadministrationen har åbent for elevhenvendelser hver dag i tidsrummene 9 – 10.15 og 14 – 15. Studieadministrationens opgave er at varetage alt, der vedrører eleverne rent administrativt. Administrationen samarbejder med de respektive kommuner om optag, økonomi mv.

Bibliotek Biblioteket er placeret i stuen i gammel bygning og er åbent for studerende og elever, og her er der faglitteratur samt fagblade, som du kan låne i en måned af gangen. Derudover er der en håndbogssamling og aviser, som kan læses på stedet. Indspillede videobånd udlånes ved henvendelse til bibliotekspersonalet. Bibliotekets samlinger dækker pædagoguddannelsens fag. Åbningstiderne fremgår af opslag på døren.

StudievejlederStudievejledningen er beliggende på 3. sal i ny bygning. Du bliver introduceret for tilbuddene i studievejledningen i starten af uddannelsen. Studievejledningens åbningstid annonceres på skolens hjemmeside og på studievejlederens dør.Studievejlederens opgave er først og fremmest at hjælpe eleverne med uddannelsesmæssige problemer samt at understøtte eleverne i at gennemføre uddannelsen. I forbindelse med ophør på uddannelsen kan eleverne benytte studievejledning, hvis de ønsker det.

Studievejlederen kan hjælpe dig med at opstille mål og igangsætte tiltag, som kan afhjælpe elevens problemer. Studievejlederen udarbejder et notat om, hvad I aftaler. Notatet arkiveres i din elevmappe. Du må selvfølgelig gerne se, hvad der bliver skrevet.

Social studievejledningDen sociale studievejledning er beliggende på 3. sal i ny bygning. Du bliver introduceret for tilbuddet i starten af uddannelsen. Den sociale studievejlednings åbningstid annonceres på skolens hjemmeside og på studievejlederens dør.

7

Den sociale studievejlednings opgave er først og fremmest at støtte op om elever med psykosociale problemer gennem samtaler og eventuel viderevisitation til kompetent og psykologisk rådgivning og behandling.

FastholdelsesvejledningFor elever, der er i fare for at falde fra, tilbyder UCC Sydhavn et eller flere møder med vores fastholdelseskonsulent med henblik på at finde den for eleven bedst mulige løsning på eventuelle problemer. Det kan fx foregå igennem at informere om og afholde kurser/møder om eksamensangst efter behov.

LæsevejledningLæsevejlederen er skolens resurseperson i spørgsmål om læsning og skrivning og bidrager til at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer. På første modul af uddannelsen afholder læsevejlederen obligatoriske læsekurser, hvor elevernes læsefærdigheder testes og trænes. Derudover kan læsevejlederen yde individuel vejledning og teste og vejlede elever med læse- og skrivevanskeligheder

FredagscaféenCaféen ligger i kælderen og har åbent de fleste fredage. Den drives af de studerende og er rammen om hyggeligt socialt samvær.

KaffemaskinerAf hensyn til de elektriske installationer må der højst anvendes en kaffemaskine/elkedel pr. lokale (efter eget indkøb) Maskinerne skal fjernes, når holdet går i praktik.

KøleskabKøleskabet befinder sig på 3. sal og er til elever på Pædagogisk Assistentuddannelse. Køleskabet deles med parallelholdene og rengøres af holdene efter en turnusordning.

StudiekortAlle nye elever får et studiekort, der samtidig fungerer som et print- og kopikort. Dit studiekort er din identifikation, når du færdes på UCC eller i andre sammenhænge skal dokumentere, at du er elev på UCC. Kortet viser dit billede, elevnummer, fødselsdato, udstedelsesdato og uddannelsessted. Du skal uploade et billede af dig selv, før vi kan udstede et studiekort til dig.Du skal uploade billedet på nedenstående link, hvor du skal logge ind med dit personlige NemID. Det er også her, du kan finde dit personlige studienummer: https://id.ucc.dkDu kan dog først uploade foto, når dit studienummer er klar. Det sker 3-5 hverdage efter, du er optaget på uddannelsen og har bekræftet din optagelse. Du får kortet udleveret på dit uddannelsessted umiddelbart efter studiestart, hvis du har uploadet et billede senest en uge før. Specialpædagogisk støtte (SPS)Hvis du er ordblind og kan dokumentere dette, kan der søges om bevilling af længere forberedelsestid til eksamen og sekretærhjælp til oplæsning af dansk ekstemporaltekst. Sekretærbistand er kun af teknisk art. Ansøgning om støtte skal søges hos studievejlederen.

VidereuddannelsePædagoguddannelsen Sydhavn tilbyder vejledning i forbindelse med efteruddannelse til pædagogstudiet.

Ændringer i elevens forholdHusk hurtigst muligt at give besked til administration og evt. arbejdsgiver, hvis du ændrer navn, bopæl, telefonnummer mv.

Meddelelser

8

Meddelelser fra skolens side vil blive lagt på UCC Portalen, som er vores IT-kommunikationssystem. Det er elevens egen opgave at se efter på UCC Portalen, om der er beskeder. Der kan være vigtige meddelelser, så hold dig orienteret!

FællesrådetSkolen har et Fællesråd (FR) for Pædagogisk Assistentuddannelse. Her har du mulighed for at være aktiv og sikre indflydelse på egen uddannelse.

2.2 DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER

Undervisningsmiljøet er bygget op efter de tre didaktiske principper for læring: Læring med andre, læring via deltagelse og metalæring. Didaktikken understøttes af tre typer læringsrum – undervisningsrummet, projektrummet og formidlingsrummet.

I undervisningsrummet finder der undervisning sted for hele holdet. Det kan være i form af teorigennemgang, oplæg til gruppearbejde og oplæg til projektarbejde. Undervisningsrummet består derfor typisk af situationer, hvor alle elever fra holdet er samlet og får den samme gennemgang af teorien som eleverne bearbejder i samme form. Det kan være gruppearbejde eller individuelt. Princippet er, at man sammen og hver for sig skal bearbejde og reflektere over teoretisk input. Eleverne er både passive modtagere og aktive deltagere i undervisningsrummet. Læreren sætter tid af til, at der både bliver plads til det teoretiske input og til elevernes bearbejdning af det.

I projektrummet arbejder eleverne i grupper med et emne, der relaterer sig til det pågældende temamodul (jf. punkt 3. om læringsaktiviteter). Arbejdet skal munde ud i et produkt, der kan være en kort skriftlig fremstilling, en powerpoint eller et kreativt indslag. I projektrummet kan eleverne inddrage praksis og foretage iagttagelser og interviews med børn og unge i et fritidshjem eller klub eller beboere på et bosted. Læreren fungerer som vejleder og som støtte til gruppearbejdet. Eleverne er aktivt deltagende, søger information, beskriver, dokumenterer, løser spørgsmål, reflekterer og producerer.

I formidlingsrummet arbejder eleverne med formidling af iagttagelser fra praksis, resultater fra gruppearbejde og projektarbejde. I formidlingsrummet er hele holdet samlet og alle elever deltager aktivt med feedback til hinanden. Formidlingsrummet kan bestå i en kort præsentation med powerpoint, men det kan også være en udstilling fra kultur- og aktivitetsfagsundervisningen, et indslag fra bevægelse- og idræt eller fællesspisning med udgangspunkt i sundhedsfaget. I formidlingsrummet har læreren mange roller som eksempelvis facilitator, responsgiver, vejleder og instruktør.

Aktive elever

Undervisningsmiljøet involverer desuden eleverne på følgende måder:

Gennem elevrepræsentation i Fællesrådet med fast mødestruktur Ved selvvalgte emner inden for modulets ramme i projektarbejdet Ved at eleverne har mulighed for at vælge mellem et udbud af valgfrie specialefag og

valgfag (jf. afsnit 2.6)

9

2.3 KRITERIER FOR VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER OGFORUDSÆTNINGER

Elever, der opfylder de følgende adgangsbetingelser, kan søge optagelse på den pædagogiske assistentuddannelse:

Bestået grundforløbsbevis fra fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, Et års uddannelse eller erhvervserfaring efter folkeskolen.

Før uddannelsesstart har eleven modtaget brev om optagelse, om eventuel mulighed for merit. Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejdes i samarbejde med eleven en personlig uddannelsesplan. Det sker i form af individuelle samtaler mellem eleven og holdlæreren i et tidsrum afsat i starten af uddannelsen. Under samtalen vil der blive taget stilling til elevens forventninger til uddannelsen, valgfrie specialefag, valgfag mv. Under samtalen påbegynder eleven desuden udarbejdelse af sin personlige uddannelsesplan:

Elevens personlige uddannelsesplanUddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem eleven, uddannelsesstedet og praktikstedet, og har til formål at fastholde elevens faglige uddannelsesniveau og personlige læringsmål samt at understøtte elevens læreproces.

Sammen med elevens holdlærer udarbejdes elevens faglige og personlige mål for uddannelsesforløbet. Det konkrete arbejde med elevens personlige uddannelsesplan sker i starten af uddannelsesforløbet og midtvejs i uddannelsen.

I introforløbet arbejder eleven med sine forventninger til uddannelsesforløbet dels i grupper dels i samarbejde med elevens holdlærer, som eleven vil få en individuel samtale med.

Midtvejs i uddannelsesforløbet møder eleven sine undervisere fra grundfagene og områdefagene og gør status på sit uddannelsesforløb og sin personlige uddannelsesplan.

Før og efter praktikmodulerne vil eleven arbejde med personlige og faglige mål for praktikken i samarbejde med lærerne.

I arbejdet med uddannelsesplanen gør eleven brug af skemaer, som er udarbejdet til det. Når skemaerne er udfyldt, skal de ind i mappen igen.

2.4 UNDERVISNINGEN I HOVEDFORLØBET

Den Pædagogiske Assistentuddannelse er opdelt i seks moduler som sammenlagt varer 2 år og 3 måneder. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skolen og praktikundervisning. Undervisningen på skolen er sammensat af områdefag (fag, der særligt orienterer til det pædagogiske område), grundfag, valgfag og valgfri specialefag.

De to praktikforløb er hver af 26 ugers varighed og er tilrettelagt således, at der er en lang teoriperiode imellem dem. Første praktikperiode placeres ca. 19 uger efter påbegyndt

10

uddannelse og anden praktikperiode ca. 66 uger efter påbegyndt uddannelse. Det giver eleven mulighed for at inddrage erfaringer fra begge læringsrum, så der skabes en progression i praksis- og teoriundervisningen i løbet af uddannelsen.

Modul 1 og 3 afsluttes begge med én uges praktikforberedelse, hvor der arbejdes med forberedelse til praktikken samt med områder, der har relation til praksis i et tværfagligt perspektiv. Herunder kendskab til observationsmetoder, forudsætninger for at tilrettelægge aktiviteter og pædagogiske forløb samt indsigt i samspillet mellem mennesker og institutioner. Med udgangspunkt i praktikkens mål arbejdes der tematisk og tværfagligt med henblik på at skabe sammenhæng mellem fag og praktik. Det tematiske arbejde fortsatte under praktikkens indkaldsdage. Grundfagene afsluttes i modul 3, og i modul 6 afsluttes områdefagene.

Oversigt over uddannelsesforløbet

Modul 1 (19 uger) – Rundt om mennesketIntro

(1 uge)Metode

ogformidling (1 uge)

Tema Rundt om mennesket(11 uger)

Valgfag/workshops

(1 uge)

Valgfriespecialef

ag(1 uge)

Temaprojekt og præsentation

(3 uger)

Praktik-forberedelse

(1 uge)

Modul 2 (26 uger) – Første PraktikPraktik Indkald

2 dagePraktik Indkald

2 dagePraktik Indkald

2 dagePraktik

Modul 3 (21 uger) – Individ og samfundPraktik

bearbejdning

(1 uge)

Tema individ og samfund(14 uger)

Valgfrie speciale

fag(1 uge)

Projekt og præsentation (3

uger)

Afsluttende grundfagsprøve (1

uge)

Praktikforberedelse (1 uge)

Modul 4 (26 uger) – Anden praktikPraktik Indkald

2 dagePraktik Indkald

2 dagePraktik Indkald

2 dagePraktik

Modul 5 (10 uger) – Samarbejde og relationerPraktik

bearbejdning

(1 uge)

Tema samarbejde og relationer (5 uger)

Valgfag* (1 uge)

Projekt og præsentation af aktivitet (3uger)

Modul 6 – (4 uger) Prøvemodul. Områdefag og temaprojektTemaprojekt (3 uger)

Prøveperiode områdefag

Prøveperiode: temaprojekt

*Valgfag kan placeres forskelligt på de enkelte forløb

2.5. TEMAER PÅ PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

11

På Pædagoguddannelsen Sydhavn er undervisningen bygget op over tre temaer, der samlet set giver eleven den kompetenceudvikling, som gør eleven kvalificeret til at arbejde som pædagogisk assistent eller fortsætte sin pædagogiske uddannelse.

Temaerne belyses ud fra forskellige faglige optikker med udgangspunkt i centrale temaer for elevens fremtidige virke som fagperson og rummer mulighed for forskellige undervisningsformer, f.eks. fag- og tværfaglig undervisning, gruppearbejde og projektarbejde.

Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Undervisningen organiseres, så den styrker elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrager til udviklingen af elevens faglige og personlige kompetencer.

På det første modul skal eleverne desuden have en periode, hvor der arbejdes med formidling af pædagogiske problemstillinger, herunder både mundtlige og skriftlige typer af formidlingsmetoder. I formidlingsugen vil eleverne desuden lære om studieteknik og metode.

Formålene med temaundervisningen er:

At udvikle faglig viden At udvikle relevante personlige kompetencer At udvikle færdigheder i samarbejde, kommunikation og formidling At udvikle evne til at identificere pædagogiske problemer i dagligdagen At udvikle evne til at løse problemer i samarbejde med andre

Undervisningen på den pædagogiske assistentuddannelse formidles i følgende tre temaer:

1. ”Rundt om mennesket” 2. ”Individ og samfund”3. ”Samarbejde og relationer”

(Læs mere herom under punkt. 3. om læringsaktiviteter)

2.6 VALGFAG OG VALGFRIE SPECIALEFAG PÅ PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Skolen udbyder 4 valgfag og 7 valgfrie specialefag. Desuden kan eleverne, efter vejledning, frit vælge, om de ønsker at have engelsk i 3. modul. Fravælger eleven engelsk, skal man i stedet tage et ekstra valgfag.

Valgfag

12

Skolen udbyder valgfag i modul 1 og modul 5, som eleven vælger sig ind på. Valgfagene ligger i en hel uge, hvor eleven får undervisning svarende til ca. 32 arbejdstimer kombineret med ca. fem timers studietimer, hvor eleven arbejder selvstændigt med opgaver.

Valgfagene, der udbydes i modul 1, retter sig mod planlægningen af en fællesfest for alle PAU elever. Valgfagene har form som workshops og udbydes af underviserne. Formålet med valgfagene er, at du gennem fagligt arbejde med det udbudte emne skal tilrettelægge en fest.

De workshops, der har senest været udbudt er:

Genbrug, design og bæredygtighed Spillebulen PR og blogging Scenen er jeres: Performance – udtryk i pædagogikken

Valgfagene i modul 5, der kan have skiftende emner, udbydes af underviserne. Eksempler på valgfag er:

Digital dannelse Skab din egen billedbog/billedfortælling. Sproget spræller - Sprogstimulering i dagtilbuddene Folket på gaden – om hjemløshed Konflikthåndtering Integration – inklusion Skolen i samfundet

Valgfrie specialefagUnder uddannelsen skal eleverne tage i alt to valgfrie specialefag. I alt vil der blive udbudt syv valgfrie specialefag i løbet af et uddannelsesforløb. Skolen udbyder typisk tre ad gangen, så vi får en rimelig holdstørrelse.

Fagene er:

Socialpædagogik Specialpædagogik Folkesundhed og sundhedsfremme Kost og bevægelse Børn og natur Æstetiske udtryksformer Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionens fastsatte læringsmål

De tre valgfrie specialefag, som eleven kan vælge mellem, er planlagt ud fra de temaer, som specialefaget er placeret i.

Det første valgfri specialefag er typisk placeret i modul Rundt om mennesket, og her kan eleven vælge mellem:

1) Kost og bevægelse

13

2) Børn og natur 3) Æstetiske udtryksformer

Det andet valgfri specialefag er placeret i enten modul Individ og samfund eller modul Samarbejde og relationer, og her kan eleven vælge mellem:

1) Socialpædagogik2) Specialpædagogik3) Folkesundhed og sundhedsfremme4) Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionens fastsatte læringsmål

2.7 PRAKTIK

Eleven skal i løbet af uddannelsen i praktik to gange á 26 uger. Praktikkerne foregår i de institutioner, som de kommunale myndigheder stiller til rådighed. Praktikken foregår i to forskellige institutionstyper, og praktikken gennemføres så vidt muligt i institutioner for både børn, unge og voksne.

Pædagogiske principper i forhold til praktikperioderne:Første praktik ligger et halvt år inde i uddannelsesforløbet, så det giver mulighed for at benytte de indhentede erfaringer med pædagogisk arbejde i forbindelse med den efterfølgende teoriperiode.

Ved at placere en lang teoriperiode mellem de to praktikperioder sikres:

- Mulighed for at danne nye indfaldsvinkler til den anden praktikperiode- Mulighed for at opnå helhedssyn mellem teori og praksis – handling og refleksion som

bidrager til at udvikle elevens evne til at give begrundede løsningsforslag til praktisk pædagogiske problemstillinger.

Forud for hver praktikperiode ligger der en uges praktikforberedelse, hvor der fokuseres på de forskellige institutionstypers særlige pædagogiske profil og forventninger og krav for praktikforløbet introduceres. I hvert praktikforløb indkaldes holdets elever tre gange over 2-3 dage med henblik på at understøtte praktikmålene og at støtte eleven i en progressiv læringsproces.

Efter hver praktikperiode gennemføres en praktikopsamling, hvis formål er at perspektivere praksiserfaringerne til uddannelsens faglige mål.

MålformuleringFør hver praktikperiode udarbejder eleven en målformulering for praktikperioden.

Elevens målformulering fastlægges med udgangspunkt i elevens egne forudsætninger og drøftes med elevens pædagogiklærer. Det er praktikvirksomheden, der har ansvaret for at eleven når målene. Det er praktikvirksomheden der fastlægger en plan for forløbet. Praktikken gennemføres i et aktivt samspil med skolen.

14

Målformuleringen danner udgangspunkt for en indledende samtale mellem praktikvejlederen og eleven. Målformuleringen kan korrigeres i forhold til mål, der ikke forventes at kunne indfries på det pågældende praktiksted.

Det er elevens medansvar at arbejde hen imod en opfyldelse af målformuleringen. Denne kan eventuelt ændres i forhold til praktikforløbets udvikling. Til dette kan eleven have behov for hjælp og støtte af praktikvejlederen. F.eks. kan målene ændres fra at have en forventning om at gennemføre en musisk aktivitet sammen med en medarbejder og en lille gruppe børn til at kunne gennemføre den alene sammen med en mindre gruppe børn.

StudiedagbogUnder praktikken fører eleven daglig studiedagbog. Studiedagbogen vil med udviklingen af den digitale portfolio blive indarbejdet i denne.

Studiedagbogen bruges til:

At nedskrive situationer og forhold, som du undrer dig over At fastholde egne indtryk, refleksioner og reaktioner At reflektere over oplevelser i praktikken At arbejde med praktikopgaven At nedskrive referater, aftaler mv. efter samtale med praktikvejlederen

Studiedagbogen er først og fremmest elevens eget arbejdsredskab, men kan eventuelt læses og kommenteres af praktikvejlederen.

Ansvar under praktikkenDet er elevens ansvar at sætte sig ind i praktikstedets målsætning og retningslinjer. Men det indebærer ikke, at eleven skal forholde sig ukritisk til stedets praksis. Eleven har ansvar for, at eventuelle spørgsmål, undren eller uenigheder fremsættes respektfuldt og konstruktivt.

Det er praktikstedet, der er det ansvarlige uddannelsessted under praktikken, og det er praktikstedet, der er ansvarlig for en systematisk og kompetent vejledning af eleven.

PrøvetidDe første tre måneder af 1. praktikperiode er eleven i prøvetid. Det betyder, at praktikstedet i samarbejde med elevens arbejdsgiver (kommunen) kan vælge at opsige uddannelsesaftalen, hvis eleven ikke skønnes egnet/motiveret til at gennemføre uddannelsen.

PraktikerklæringDet er praktikstedet, der vurderer elevens udbytte af praktikuddannelsen. I den første praktik afgiver praktikstedet en vejledende standpunktsbedømmelse, og i den anden praktik afgiver praktikstedet en endelig standpunktsbedømmelse, ”godkendt” eller ”ikke godkendt” jf. BEK nr. 816 af 20. juli 2012.

2.8 BEDØMMELSESPLAN

I den løbende bedømmelse under uddannelsen er der en vurdering af både de faglige og personlige kompetencer. Bedømmelsesplanen er delt op i to afsnit:

15

1. Den løbende bedømmelse (foretages gennem hele skoleåret)

2. Den afsluttende bedømmelse (foretages ved afslutningen af et fagligt forløb).

Den løbende bedømmelseHvert hold tilknyttes en holdlærer, der fungerer som holdets og de enkelte elevers uddannelsesmentor. Holdlæreren vurderer løbende og i samarbejde med de øvrige faglærere, hvordan de enkelte elevers personlige kompetencer på tre niveauer udvikler sig:

Første niveau er elevens uddannelseskompetence, hvorved forstås elevens samlede aktiviteter, viden, færdigheder, relationer på holdet og samarbejdet med andre elever. Hvis det vurderes, at eleven har problemer med sin uddannelseskompetence, indkalder holdlæreren eleven til en uformel samtale om dennes uddannelsesadfærd med henblik på at finde forklaringer i skolens uddannelsestilbud eller i elevens privatsfære, så der kan sættes ind med støttende foranstaltninger.

Andet niveau er en faglig vurdering af, hvordan elevens personlige kompetencer kan samstemmes med de personlige, professionsrettede kompetencer, således som de er beskrevet i uddannelsesordningen for Pædagogisk Assistentuddannelse. Vurderingen foretages som en midtvejsevaluering cirka midt i uddannelsen og med udgangspunkt i den individuelle udvikling hos den enkelte elev i et samspil med elevens øvrige faglærere.

Tredje niveau udgøres af elevens arbejde med specifikke faglige niveauer i den personlige uddannelsesbog og uddannelsesplan. I forbindelse med praktikken arbejder eleven sammen med sin pædagogiklærer med selvevaluering og målbeskrivelse. Desuden er de enkelte fags lærere forpligtet til at give eleven faglig sparring og feedback i forhold til de opgavebesvarelser, som eleven producerer alene eller i samarbejde med andre elever i de enkelte fag og forløb.

Den afsluttende bedømmelseVed afslutningen af modulet Individ og Samfund afgives standpunktskarakter i grundfagene. I modul 6 afgives standpunktskarakterer i områdefagene og grundfagene. Standpunktskarakterer udgør de afsluttende karakterer for de fag, der ikke via udtrækning i Undervisningsministeriet, skal eksamineres i.

Der udtrækkes henholdsvis et grundfag og et områdefag, der gøres til genstand for en afsluttende prøve, som følger de retningslinjer, der fremgår af bekendtgørelse 816 af 20. juli 2012 og bekendtgørelse 863 af 12. august 2012 samt af skolens eksamensregler.

Valgfrie specialefag bedømmes straks efter valgfagets afslutning med bestået/ikke bestået. Bedømmelsesgrundlaget er elevernes tilstedeværelse og aktive deltagelse i undervisningen. Specialefaget skal afsluttes med et produkt, en fremstilling eller en formidlingsopgave som ligger til grund for elevens aktive deltagelse. Eleverne må maksimalt have 10% fravær.

Ved fravær derover eller ved manglende deltagelse i undervisningen udleveres en afløsningsopgave, som eleven har 1 uge til at skrive og som lægger til grund for bedømmelsen.

Samtlige afsluttende karakterer fremgår af uddannelsesbeviset.

2.9 EKSAMENSREGLER

16

Eksamensreglerne følger BEK nr. 863 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 816 om Fællesindgangen, Sundhed, Omsorg og Pædagogik samt BEK nr. 262 om karakterskala og anden bedømmelse.

Som afslutning på uddannelsen skal eleven til tre afsluttende prøver: Grundfag, områdefag og temaprojekt.

Grundfagene afsluttes med prøve efter tredje modul. Områdefag og temaprojektet afsluttes med prøve i sidste modul.

Forud for eksamen orienteres eleverne generelt om eksamen og får udleveret en eksamenshåndbog. Efter udtrækning af grundfag i tredje modul og områdefag i sjette modul får alle elever desuden en specifik orientering om eksamen for det pågældende fag.

Prøverne i de udtrukne fag og den afsluttende prøve er mundtlige. Standpunktsbedømmelse gives i alle fagene forud for de afsluttende prøver.

Ved afslutningen af den anden praktikperiode afgiver praktikvirksomheden en praktikerklæring, der skal indeholde praktikvirksomhedens vurdering af, hvorvidt eleven har nået målene for praktikperioden. Der er tale om en vejledende standpunktsbedømmelse. I praktikerklæringen anvendes bedømmelsen ”Godkendt/Ikke godkendt”.

Elever, der ikke har opnået standpunktsbedømmelsen ”Godkendt” i deres praktikforløb, indkaldes til en helhedsbedømmelse og skal tilbydes et af den ansættende arbejdsgiver fastlagt praktikforløb og vurderes på ny. Bedømmelsen af mål i praktik sker i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, bilag 1, pkt. 6.3 og pkt. 6.4 (BEK nr. 816 af 20. juli 2012). I praktikerklæringen for sidste praktikperiode skal den heri indeholdte standpunktsbedømmelse være ”Godkendt”, inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve.

For at elever i uddannelsen kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst beståkarakteren.

I henhold til BEK 262 om karakterskala og anden bedømmelse kap. 4,§17 kan den enkelte uddannelse have fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv. som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Det fastsættes, at beståkravet forud for den afsluttende prøve er opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 02.

Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse er gennemført, herunder afsluttende prøve i skoleundervisningen, udsteder skolen et samlet bevis for skoleundervisningen. Skolebeviset udstedes til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset.

OMRÅDEFAGS- OG GRUNDFAGSPRØVERDe enkelte prøver er her kort beskrevet:

17

OMRÅDEFAGUndervisningsministeriet udtrækker ét af områdefagene: Pædagogik; sprog, kommunikationog psykologi; kultur- og aktivitetsfag; sundhedsfag eller bevægelse og idræt.Eleverne får prøveforberedelse i et modul i det områdefag, der er udtrukket til prøve.

Trækning af eksamensspørgsmålFaglæreren/eksaminator udarbejder eksamensspørgsmål som dækker pensum.Eleven trækker dagen før prøven et spørgsmål og har derefter 24 timer til at forberede sig.

Mundtlig prøve i områdefagPrøven i områdefag er mundtlig.Den mundtlige prøve er individuel og varer 30 minutter inklusiv votering. Fem minutter er afsat til votering.

Til prøven må eleven medbringe relevant materiale i form af skriftlige oplæg, overheads, plancher, powerpoints og lignende.

GRUNDFAGGrundfagsprøverne afsluttes i modul 3. Undervisningsministeriet udtrækker enten Dansk eller Samfundsfag.

Dansk Prøven består af en analyse af en ekstemporaltekst (en ukendt tekst), som eleven har 30 minutters forberedelse til.Eleven skal desuden med udgangspunkt i eksempler på eget arbejde kunne indgå i dialog om og redegøre for teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglige form samt indhold og redegøre for teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen.

Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samletvurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation(jf. side 21 i vejledningen til grundfaget Dansk, fagbilag 3. gældende fra 1. Juli 2011)

SamfundsfagPrøven består af et skriftligt projekt, som skal fremlægges ved mundtlig prøve. Herefter er der samtale om projektet og andre samfundsfaglige spørgsmål. Prøven varer ca. 30 minutter inklusiv votering. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation.

AFSLUTTENDE TEMAPROJEKTI modul 6 udarbejder eleven i gruppe eller individuelt et afsluttende temaprojekt. Prøven varer30 minutter inklusiv votering. Selve eksaminationen i temaprojekt foregår individuelt, ogBedømmelsen foregår alene på grundlag af den mundtlige præstation.

GruppedannelserEleven kan vælge at udarbejde det afsluttende temaprojekt alene eller i grupper med max. tre andre elever.

18

Ønsker flere elever at danne gruppe på tværs af holdene, skal dette drøftes med eksaminator i temaprojektet inden gruppedannelsen. Eksaminator skal informeres om, hvilke elever der ønsker at udarbejde projekt sammen. Eksaminator afgør herefter, hvem der bliver vejleder og eksaminator og orienterer studieadministrationen herom.

Temaprojektet vælges inden for et relevant fagligt område under vejledning af eksaminator. Gruppedannelsen og emne/titel attesteres af eksaminator, og efter denne attestering kan gruppedannelsen ikke gøres om.

I temaprojektet kan indgå et kreativt produkt, som også indgår i eksaminationen.

Materialer og hjælpemidler ved eksamenEleven er selv ansvarlig for at medbringe relevante materialer og hjælpemidler til eksamen. Ieksamensorienteringen vil det fremgå, hvilke hjælpemidler og materialer der må medbringestilde pågældende fag.

Elever med dokumenteret behov for specialpædagogisk støtte (SPS) tilbydes forlænget forberedelsestid i faget dansk fra en halv til en hel time og eventuelt sekretærhjælp til oplæsning af ekstemporaltekst. I områdefag tilbydes forlænget forberedelsestid fra 24 timer til 48 timer.

Omprøve og sygeprøveElever, der ikke har opnået karakteren 02 i forbindelse med en prøve, i et områdefag, grundfag eller temaprojekt skal tilbydes en omprøve af skolen. Uddannelsesinstitutionen kan tillade deltagelse i en prøvegang mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, jf. BEK. 863 §6 stk. 3 af 16. August 2012.

Udeblivelse fra eksamen betragtes som ét eksamensforsøg. Beståede prøver kan ikke tages om.

Ved sygdom i forbindelse med prøver tilrettelægges en sygeprøve. Eleven skal med lægeerklæring dokumentere, at forholdet skyldes sygdom. Dette skal meddeles senest den samme dags morgen, som prøven finder sted.

CensorVed uddannelsens prøver medvirker censorer udpeget af uddannelsesstedet eller beskikket af Undervisningsministeriet.

Censorerne er garanti for:

At prøverne opfylder bekendtgørelsens krav. At prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. At eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig

bedømmelse.

PrøveafholdelsePrøverne afholdes på dansk. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres pågrundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke væretil stede ved eksaminationen, før de selv er eksamineret.

19

Hvis det under eller efter eksamen konstateres, at eleven uretmæssigt har skaffet sigeller ydet hjælp, har udgivet andres arbejde for sit eget eller har anvendt egne tidligereskriftlige materialer uden tydelig kilde- og citatanvisning, kan uddannelsesstedet bortvise denpågældende elev fra prøven eller udelade bedømmelse.

Tilrettelæggelse, bedømmelse og karakterfastsættelse ved samtlige afsluttende prøver erindividuel. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen af mundtlige prøver.Der benyttes syv-trins skala.

Hvis en elev ikke består eksamen, udarbejder eksaminator og censor en skriftlig begrundelse, der sendes til eleven pr. post.

KlageadgangHvis du mener, at du ikke bliver undervist efter de gældende regler, eller hvis du mener, der i øvrigt sker fejl, har du ret til at klage over skolen.

Klager over skolens afgørelser vedrørende uddannelsen samt eksamensklager indgives til pædagogisk uddannelsesleder, som underretter eleven om klagesagens videre behandling.

Klager over prøver skal være skriftlige, begrundede og indgivet til uddannelsesinstitutionen senest to uger efter, at bedømmelsen er kundgjort.

Eleverne har ifølge bekendtgørelse nr. 863 af 16. August 2012 kap. 10,§38 ret til at klage over:

1) Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav,2) Prøveforløbet eller3) Bedømmelsen.

Uddannelsesinstitutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. (jf. kap 10 §38 stk. 2)

Afgørelsen på klagen kan gå ud på (jf. kap 10 § 40):1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver,2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller3) at klageren ikke får medhold i klagen.

For øvrige forhold vedr. klager henvises til BEK nr. 863 af 16. August 2012 kap. 10Og 11.

2.10 FRAVÆRSREGLER

Skolen er forpligtiget til at udarbejde regler om fravær i henhold til Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2013 kap. 6, §42 om erhvervsuddannelser.

Der er mødepligt under hele uddannelsen. Skolen må primært tage hensyn til, at vi som korttidsuddannelse må håndtere fravær efter et regelsæt. Vi tager ansvaret for at sikre, at vores elever har en bestemt viden og et bestemt sæt færdigheder med sig, når vi udleverer et

20

eksamensbevis ved dimissionen. Skolen er således garant – først og fremmest over for uddannelsen, men også over for brugere og semibrugere (børn og forældre), faget, arbejdsgivere, samarbejdspartnere, jeres fremtidige kolleger mv. Skolens særlige ansvar i den forbindelse viser sig blandt andet i den måde, vi administrerer elevfravær på.

Skolen har tilstræbt at have nogle meget klare og utvetydige regler, således at både vi, der administrerer fraværet, men også I, der er underlagt reglerne, kan forstå og gennemskue dem, sådan at I kender betingelserne på forhånd. Dermed er fravær den enkelte elevs ansvar.

Fraværsregistrering og procedureFraværsregistrering foretages af skolens lærere/ansatte og må ikke foretages af eleverne. Mener man, at der er fejl i registreringen af fravær, er det den lærer, man har haft i de pågældende timer, man selv kontakter.

Opsamling af det registrerede fravær foretages af studieadministrationen. Skolen er forpligtet til at indberette elevens fravær til arbejdsgiver/kommunen. Der skelnes mellem lovligt og ikke-lovligt fravær. Har eleven ikke-lovligt fravær, kan det medføre træk i løn.

Lovligt fravær specificeres som:

Egen sygdom (dokumenteret) Barns første og anden sygedag Session Borgerligt ombud

Tro og love-erklæring

Ved lovligt fravær giver eleven besked ved første raskmeldingsdag. Eleven skal udfylde en tro og love-erklæring ved første raskmeldingsdag. Tro og love-erklæringen udleveres og afleveres i receptionen. Tro og love-erklæringen er skolens og elevens dokumentation for elevens lovlige fravær.

Mødepligt og fraværAlle dele af uddannelsen er obligatoriske, og der er mødepligt. Elevens samlede fravær (lovligt og ikke-lovligt) må ikke overstige 10% af uddannelsens samlede skoleundervisning. Fravær over 10% af den samlede undervisning anses for at være problematisk, og dette betyder:

Praktisk procedure

1.Ved 40 lektioners fravær udsender studieadministrationen fraværsbrev. Holdlæreren orienteres.

2.Ved 70 lektioners fravær indkalder holdlæreren via studieadministrationen til helhedsvurdering. Holdlæreren fastsætter en dato for en helhedsvurdering. Studieadministrationen udsender derefter et kombineret fraværsbrev og indkaldelse til helhedsvurdering. I brevet vedlægges fraværsdokumentation. Administrationen indhenter udtalelser fra elevernes øvrige lærere. Holdlæreren udarbejder referat af helhedsvurderingen. En kopi lægges i elevens mappe og en kopi sendes til kommunen.

3.Ved 120 lektioners fravær inden starten af anden praktikperiode indkalder holdlæreren elev og uddannelsesleder via studieadministrationen. Kommunen kan ligeledes bede om at deltage i mødet. Medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder, vil

21

eleven blive indstillet til ophør. Overstiger elevens samlede fravær efter anden praktikperiode 150 lektioner, træder samme procedure som ved 120 lektioner i kraft.

I praktikperioderne følger eleven kommunens/institutionens almindelige fraværspolitik. Det er praktikinstitutionens leder og/eller kommunen, der afholder fraværssamtaler under praktikperioderne.

HelhedsvurderingSkolen har fastsat følgende bestemmelser for helhedsvurdering:

Formålet er at give en helhedsvurdering af elevens uddannelsessituation, herunder elevens adgang til omprøve, nyt praktikforløb med efterfølgende standpunktsbedømmelse samt fornyet standpunktsbedømmelse i områdefagene.

Der kan afholdes helhedsvurdering såfremt et af følgende forhold gør sig gældende:

Når elevens fravær overstiger 70 lektioner af teoriperiodens varighed. Når eleven ved første praktik har fået en vejledende standpunktsbedømmelse, ifølge

hvilken eleven ikke har opfyldt målene. Når anden praktikperiode bedømmes ”Ikke godkendt”. Når andre forhold giver anledning til overvejelser af faglig karakter om elevens

studieaktivitet og egnethed til uddannelse.

I vurderingen vil indgå:

Lærernes indtryk fra undervisningen. Udtalelser fra praktiksteder. Elevens fravær i teoriperioder og praktikperioder. Elevens egen opfattelse af situationen.

Findes eleven egnet til at fortsætte uddannelsen, fastlægges form og eventuelle tidsfrister for omvurdering eller omprøve.

I en helhedsvurdering tages ligeledes stilling til elevens fortsatte uddannelsesplan herunder en eventuel forlængelse af uddannelsesforløbet.

3.0 LÆRINGSAKTIVITETER

Uddannelsen har tre tematiserede moduler, som udgør rammen for uddannelsens læringsaktiviteter og undervisningsmiljø (se også afsnit 2.2 om didaktiske og metodiske overvejelser):

Temamodul 1, Rundt om mennesket Temamodul 3, Individ og samfund Temamodul 5, Samarbejde og relationer

I afsnit 3.1, 3.2 og 3.3 beskrives læringsaktiviteterne for de tre teorimoduler (Modul 2 og 4 er praktikmoduler).

22

LÆRINGSMILJØUndervisningen veksler mellem oplæg fra læreren, gruppearbejde, diskussioner, tematiseret undervisning, projektarbejde, vejledning, elevfremlæggelser, film og rollespil m.m. Kravene til eleven i disse undervisningsformer er at være aktiv, engageret og selvstændig.

I forbindelse med projektarbejdet vil eleven modtage undervisning i grundlæggende principper for: Udarbejdelse af problemformulering, beskrivelse af anvendt metode og hvordan teori benyttes til at belyse en problemstilling.

RESSOURCER OG RAMMER, HERUNDER LÆRERKVALIFIKATIONER OG UDSTYR

Undervisningen i hvert modul varetages af kompetente, faguddannede lærere inden for de pågældende fag. Områdefagslærerne har desuden praksisrelateret baggrund fra forskellige pædagogiske institutioner.

Skolen stiller undervisningslokaler, IT-faciliteter, bibliotek, værkstedslokale og idrætslokale til rådighed for modulet.

3.1 ELEVRETTET BESKRIVELSE: MODUL 1, TEMA: ”RUNDT OM MENNESKET”

I dette temamodul vil eleven arbejde med menneskets udvikling fra barn til voksen. Der vil blive fokuseret på menneskets behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder, og eleven vil få forståelse for, hvordan det enkelte menneskes identitetsdannelse former sig i forskellige pædagogiske sammenhænge.

De overordnede læringselementer i Temamodul 1, Rundt om mennesket er:

- Identitet- Menneskets psykosociale udvikling- Pædagogikkens historie- Læreprocesser- Familien

I temamodulet holdes der på tværs af fagene fokus på emnet "Identitet og roller" ud fra spørgsmålene:

- Hvad former et menneske? - Hvilke aspekter spiller ind i fortællingen om den enkeltes selv? - Påtager man sig forskellige roller i forhold til, hvor man befinder sig?

I det første modul afholdes en "Metode- og formidlingsuge", hvor eleverne i dansktimerne modtager undervisning i studieteknik. Desuden afholder læsevejlederen ca. to måneder efter modulets opstart et læsekursus, der løber over otte gange. Her er det målet at træne elevernes læsefærdigheder for at øge deres læringsudbytte på uddannelsen.

TEMAPROJEKTTemamodulet afsluttes med et projekt, hvor eleven i en gruppe undersøger og fordyber sig i en problemstilling, som eleven er særlig nysgerrig på at finde et svar på. Emnet skal kunnerelateres til indholdet i undervisningen inden for temaet ” Rundt om mennesket”. Alle relevantefag inddrages i projektet.

23

Til indsamling af materiale til projektet vil eleven, udover at læse og skrive, kunne gå ud ipraksis og iagttage fx børns leg eller interviewe børn og unge i et fritidshjem, en klub ellerbeboere på et bosted. Projektforløbet skal munde ud i et fælles skriftligt produkt. Under projektperioden får eleven løbende vejledning fra en lærer. Eleven vil afslutningsvis skulle præsentere og formidle projektarbejdet for sit hold.

Efter temaprojektet følger en uge med praktikforberedelse, hvor eleverne forbereder sig til den første praktikperiode. Her arbejdes med målformulering for praktikperioden og fokuseres på forskellige institutionstypers særlige pædagogiske profil. Desuden introduceres i pædagogikfaget et oplæg til en praktikopgave, hvis indhold afspejler dele af de faglige mål for områdefagene.

I temamodulet er der desuden en valgfri specialevalgfagsuge og en valgfagsuge/workshops, hvor eleverne fordeler sig mellem hinanden på forskellige hold afhængigt af det valgte specialefag og workshop. Eleverne vil her møde nye skolekammerater med samme interesser og arbejde sammen om målene for de valgfrie specialefag og workshops.

VARIGHEDRundt om mennesket danner tema for hele modulperioden, som har et omfang på ca. 19 ugerinklusiv projektperioden på tre uger, metode- ogformidlingsugen på en uge, to valgfagsuger og en praktikforberedelsesuge. Selve temamodulet varer 11 uger.

Modul 1 (19 uger) – Rundt om mennesketIntro

(1 uge)Metode ogformidling

(1 uge)

Tema Rundt om mennesket(11 uger)

Valgfag/workshops

(1 uge)

ValgfrieSpeciale-

fag(1 uge)

Temaprojekt og

præsentation(3 uger)

Praktik-forberedelse

(1 uge)

ELEVENS ARBEJDSTIDModulperioden er planlagt med 37 arbejdstimer pr. uge. De 28 timer foregår på skolen, hvor eleven modtager undervisning, arbejder i grupper, modtager vejledning, fremlægger opgaver, mv. Som hjemmearbejde skal eleven udføre opgaver svarende til ni ugentlige arbejdstimer.Eleven skal:

Læse fagstof Orientere sig i relevant materiale på internettet Samle materiale til logbogsportfolio Arbejde med hjemmeopgaver Skrive temaprojekt

LÆRINGSELEMENTER I modulperioden vil eleven blive præsenteret for fagene Pædagogik; Sprog, kommunikation/og psykologi; Kultur og aktivitet; Dansk; Samfundsfag; Idræt og bevægelse samt Sundhedsfag.

Læringselementerne i temamodulet indeholder faglige kompetencemål fra nedenfor nævnte fagmål jf. Uddannelsesordningen af 16. november 2012 og fagbilagene til grundfagene Dansk og Samfundsfag:

Pædagogik: Viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i

det pædagogiske arbejde,

24

Viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske praksis dels for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet, dels udvikle sin rolle som fagperson,

Viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark,

Viden om teorier om psykiske og kognitive læreprocesser for at kunne understøtte den enkelte brugers behov og udviklingsmuligheder,

Viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger og evne til, i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale, at medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde,

Kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljø-vurderinger,

Kendskab til institutioner som ramme om børns og unges udvikling og læring, Viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt,

oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse.

Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) Indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og

reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn,

Indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og deres betydning for forståelsen af det enkelte menneskes identitetsdannelse og identitetsoplevelse.

Kultur og aktivitetsfag: Indsigt og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb, Selvstændigt arbejde med at skabe rammer for leg, oplevelser og aktivitet, som

udfordrer barnets, den unges og den voksnes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling, Kendskab til naturfaglige og biologiske problemstillinger for at kunne tilrettelægge

aktiviteter for børn, unge og voksne på en måde, der skaber interesse for og lyst til at arbejde med naturfaglige emner,

Kan på grundlag af en viden om sammenhængen mellem naturen, økologi og bæredygtighed og deres betydning for vores hverdag tilrettelægge forløb, hvori naturoplevelser og studier af naturen indgår.

Sundhedsfag: Viden om børns fysiske og motoriske udvikling og evne til at anvende denne viden i det

pædagogiske arbejde, Kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne, Kendskab til faktorer, som er væsentlige for at fremme sundhed og velvære hos børn,

unge og voksne, Viden om og forståelse for arbejdsmiljøets indflydelse på psykisk og fysisk sundhed,

herunder udvikling af egen kropsbevidsthed og færdighed i at anvende rette bevægemønstre,

Viden om mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom i forhold til hygiejne, rengøring og håndvask samt ved tilberedning og håndtering af fødevarer for at kunne forebygge infektioner herunder institutionsinfektioner,

Kendskab til og handleberedskab i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme hos børn.

25

Dansk Anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart, præcist og varieret Reflektere over og redgøre for sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige,

uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. Samspillet mellem forskellige teksttypers indhold, form og funktion samt kontekst

Læse systematisk samt med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en høj grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet.

Foretage metodisk analyse fortolkning og perspektivering samt give begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer

Skriftligt arbejde opsamles løbende i portfolien under forløbet Skrivning på tværs

Samfundsfag Anvende fagets grundlæggende terminologi til at formidle viden og på et

samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og være lydhør over for andres holdninger og argumenter,

Anvende grundlæggende sociologisk viden til at forklare og diskutere sociale og kulturelle mønstre og udviklingen i disse,

Fremskaffe, bearbejde, formidle og foretage en begyndende vurdering af information om samfundsfaglige forhold i skriftlige og elektroniske medier.

Bevægelse og Idræt Viden om betydningen af kropslig udfoldelse for at kunne igangsætte og skabe

interesse for fysiske aktiviteter hos børn, unge og voksne, Viden om de sociale og fysiske udviklingstrin hos børn, unge og voksne for at kunne

planlægge og igangsætte aktiviteter, der tager højde for de udviklingstrin, som den enkelte eller gruppen befinder sig på i forhold til konkurrence, motivation, samarbejde og leg,

Motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt andet gennem leg og dialog.

EVALUERING - FREMLÆGGELSEDet afsluttende temaprojekt skal fremlægges for holdkammerater og for underviseren. Ved projektfremlæggelsen kan der indgå et kreativt element.

Der er afsat 20 minutter til fremlæggelsen, hvor alle gruppemedlemmer er aktive. Fremlæggelsen af projektet kan tænkes som en undervisning af elevens holdkammerater. De kan stille spørgsmål og indgå i en debat om det fremlagte emne. Læreren stiller uddybende spørgsmål og giver feedback på fremlæggelsen. Den samlede projektfremlæggelse varer ½ time.

I bedømmelsen af projektet indgår følgende kriterier:

Kan problemformuleringen ses som en rød tråd gennem projektet? Er der en relevant faglig bredde i projektet? Er der en sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og vurdering? Er projektet praksis- og handlingsorienteret? Hvordan er opgaven disponeret?

26

3.2 ELEVRETTET BESKRIVELSE: MODUL 3, TEMA: ”INDIVID OG SAMFUND”

I dette temamodul vil eleven arbejde med forholdet mellem det enkelte menneske og samfundet. Individet bliver i dette tema betragtet i mange forskellige roller og relationer. Samfundet bliver forstået i bred forstand som systemer, organisationer, institutioner, grupper af mennesker m.m.

De overordnede læringselementer i tema Individ og samfund er:

- Kulturel mangfoldighed- Socialisering- Barnets sproglige udvikling- Omsorgssvigt- Normalitet – viden om gruppen af udviklingshæmmede som opholder sig indenfor bo- og

dagtilbuddet samt i specialskoler- Demokrati og medbestemmelse

I temamodulet holdes der på tværs af fagene fokus på emnet "Kulturel mangfoldighed" ud fra spørgsmålene:

- Hvordan kan vi forstå og forklare kultur?- Mangfoldighed og kulturudtryk- Æstetiske udtryksformer- Eventyr som kulturelt udtryk- Børn med anden kulturel baggrund- Livsformer- Etnicitet og kulturforståelse

TEMAPROJEKTTemamodulet afsluttes med et projekt, hvor elever i en gruppe undersøger og fordyber sig i enproblemstilling, som eleverne er særligt nysgerrige på at finde et svar på. Emnet skal kunnerelateres til indholdet i undervisningen inden for temaet ” Individ og samfund”. Alle relevantefag inddrages i projektet.

Til indsamling af materiale til projektet vil eleven, udover at læse og skrive, kunne gå ud ipraksis og iagttage eller interviewe børn og unge i et fritidshjem/klub ellerbeboere på et bosted.

Projektforløbet skal munde ud i et fælles skriftligt produkt og strækker sig over en periode på ca. tre uger, hvor eleven løbende får vejledning fra en lærer.

Eleven vil afslutningsvis skulle præsentere og formidle projektarbejdet for sit hold. Ved projektfremlæggelsen vi eleven ud over lærerens feedback også få og give feedback fra og til en anden projektgruppe.

I temamodulet er der desuden en valgfri specialevalgfagsuge, hvor eleverne fordeler sig mellem hinanden på forskellige hold afhængig af det valgte specialefag. Eleverne vil her møde nye skolekammerater med samme interesser og arbejde sammen om målene for de valgfrie specialefag.

Modulet afsluttes med grundfagsprøve i enten samfundsfag eller dansk. Modulet har desuden en uges praktikforberedelse til den anden praktikperiode, hvor eleven udarbejder læringsmål for praktikken, og der fokuseres igen på de forskellige institutionstypers særlige pædagogiske

27

profil. Der introduceres desuden et oplæg til en praktikopgave, hvis indhold afspejler dele af de faglige mål for områdefagene. VarighedIndivid og samfund danner tema for hele modulperioden, som har et omfang på ca. 21 uger. Inklusiv en praktikbearbejdningsuge, projektperioden, to valgfagsuger, en prøveuge og en praktikforberedelsesuge. Selve temaperioden varer i 14 uger.

Modul 3 (21 uger) – Individ og samfundPraktik-bearbejdning(1 uge)

Tema individ og samfund(14 uger)

Valgfrie speciale-

fag(1 uge)

Projekt og præsentation

(3 uger)

Afsluttende grundfagsprøve (1 uge)

Praktik-forberedelse(1 uge)

Elevens arbejdstidTemamodulet er planlagt med 37 arbejdstimer pr. uge. De 28 timer foregår på skolen, hvor eleven modtager undervisning, arbejder i grupper, modtager vejledning, fremlægger opgaver, mv. Som hjemmearbejde skal eleven udføre opgaver svarende til ni ugentlige arbejdstimer.

Eleven skal:

Læse fagstof Orientere sig i relevant materiale på internnettet Samle materiale til logbogsportfolio Arbejde med hjemmeopgaver Skrive temaprojekt

Læringselementer I modulet vil eleven blive præsenteret for fagene: Pædagogik; Sprog, kommunikation og psykologi; Kultur og aktivitet; Bevægelse og idræt; Dansk; Samfundsfag; Engelsk og Sundhedsfag.

Læringselementerne i temamodulet indeholder kompetencemål fra nedenfor nævnte fagmål jf. Uddannelsesordningen af 16. november 2012 og fagbilagene til grundfagene Dansk, Engelsk og Samfundsfag:Pædagogik Viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske praksis dels

for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet, dels udvikle sin rolle som fagperson, Viden om væsentlige medvirkende faktorer til den normale socialiseringsproces og for

integrationsprocessen af såvel mennesker med handicap som udsatte grupper gennem inkluderende tiltag,

Viden om, hvordan sårbarhed og udsathed blandt børn, unge og voksne identificeres samt får indsigt i, hvilke metoder, der findes, for at møde dem på anerkendende måde uden stigmatisering og for at udvikle disse målgruppers potentialer,

Viden om de pædagogiske muligheder og tilbud, som findes for børn, unge og voksne med behov for adfærdsregulerende støtte,

Kendskab til de væsentligste pædagogiske udfordringer ved mødet og kommunikationen med mennesker med specifikke dysfunktioner såvel fysiske, psykiske som sociale,

Kendskab til institutioner som ramme om børns og unges udvikling og læring.

28

Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) Viden om normalitet, afvigelse og personlig integritet for i hverdagen at kunne støtte og

arbejde respektfuldt med gruppen af udviklingshæmmede inden for bo- og dagtilbuddet samt i specialskoler,

Viden om barnets sproglige udvikling, herunder udviklingen af sprog hos to-sprogede børn, for at kunne vurdere og understøtte børns sprogudvikling,

Viden om, hvordan børn og voksne kan motiveres og udfordres til sproglig udvikling og kreativitet samt til at anvende forskellige udtryksformer og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler.

Kultur og aktivitetsfag Indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb, Selvstændigt arbejde med at skabe rammer for leg, oplevelser og aktivitet, som udfordrer

barnets, den unges og den voksnes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling, Evne til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med aktiviteter, som

fremmer barnets, den unges og den voksnes medbestemmelse, medansvar, demokratisk forståelse og selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber,

Viden om og forudsætninger for ud fra de pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger at tilrettelægge aktiviteter og andre pædagogiske tiltag, der med vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer fremmer den enkeltes udvikling,

Evne til på grundlag af et kendskab til generelle og lokale aktivitetstilbud samt fælles kulturarv og andre kulturer end dansk at indgå i det pædagogiske arbejde og reflektere over hverdagssituationer og aktiviteter, der understøtter kulturel mangfoldighed,

Kendskab til metoder og aktiviteter, som den pædagogiske assistent kan anvende til at understøtte børns, unges og voksnes tilegnelse af en institutions fastsatte læringsmål, enkeltvis eller i grupper.

Sundhedsfag Viden om og forståelse for arbejdsmiljøets indflydelse på psykisk og fysisk sundhed,

herunder udvikling af egen kropsbevidsthed og færdighed i at anvende rette bevægemønstre,

Viden om madens og måltidets betydning for børns, unges og voksnes velvære og sundhed og færdighed i ud fra dag- og døgntilbuddets sundhedspolitik at tilrettelægge og tilberede et sundt måltid,

Kendskab til de nationale sundhedspolitiske indsatsområder og anvendte sundhedsbegreber, herunder kendskab til arbejdspladsens sundhedspolitik for i overensstemmelse med denne at kunne arbejde sundhedsfremmende og forebyggende,

Teoretiske og praktiske færdigheder på niveau med grundfaget ”Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse” for herved at kunne yde førstehjælp ved ulykker og pludseligt opståede sygdomme.

Bevægelse og idræt Arbejde med kropsbevidsthed som udviklingsredskab for børn, unge og voksne på

grundlag af viden om samspillet mellem kroppens udvikling og den psykiske og sociale udvikling,

Motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt andet gennem leg og dialog,

Viden om forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, som sætter eleven i stand til at reflektere over og igangsætte fysiske aktiviteter, der fremmer børn, unge og voksnes forståelse for og glæde ved sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.

29

Engelsk Anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og

almene sammenhænge, Anvende et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog i erhvervsfaglige og

samfundsmæssige og almene sammenhænge, Anvende hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier, Anvende såvel verbale som nonverbale strategier, Dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster og kontekster på

fremmedsproget, Læse og dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster på

fremmedsproget, Skrive i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog om erhvervsfaglige,

samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget, Redegøre for og i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog tale om

erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget, Genkende og redegøre for forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur, Anvende begyndende sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige,

samfundsmæssige og almene sammenhænge og Anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion.

Dansk Forholde sig til og redegøre for korrekt sprog, retstavning og tegnsætning, Reflektere over forskellige skriveprocesser samt indgå i dialog om egne og andres

skriftlige produkter, Anvende relevant læsestrategi i forhold til forskellige tekster, Anvende relevante tale- og lytte- og skrivestrategier i både erhvervsfaglige,

uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, Anvende IT i kommunikation og til informationssøgning, Metodisk analyse, perspektivering og begrundet vurdering af forskellige tekster og

udtryksformer, Indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde tekstmateriale i trykt eller elektronisk

form (portfoliosamtaler).

Samfundsfag Fremskaffe, bearbejde, formidle og foretage en begyndende vurdering af information

om samfundsfaglige forhold i skriftlige og elektroniske medier. Anvende fagets grundlæggende terminologi til at formidle viden og på et

samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og være lydhør over for andres holdninger og argumenter,

Anvende grundlæggende viden om det politiske system i Danmark til at forklare og diskutere løsninger på samfundsmæssige problemer,

Anvende viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge til at forklare og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer og Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund,

EVALUERING - FREMLÆGGELSEDet afsluttende temaprojekt skal fremlægges for holdkammerater og for læreren.

30

Der er afsat 20 minutter til fremlæggelsen, som foregår i grupper. Der er afsat yderligere 10 minutter til spørgsmål og feedback fra holdkammerater. Læreren stiller uddybende spørgsmål og giver feedback på fremlæggelsen.

I bedømmelsen af projektet indgår følgende kriterier:

Kan problemformuleringen ses som en rød tråd gennem projektet? Er der en relevant faglig bredde i projektet? Er der en sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og vurdering? Er projektet praksis- og handlingsorienteret? Hvordan er opgaven disponeret?

3.3 ELEVRETTET BESKRIVELSE: MODUL 5, TEMA: ”SAMARBEJDE OG RELATIONER”

Temamodulet, Samarbejde og relationer, fokuserer på kommunikation og anerkendende relationer. Yderligere vil der være fokus på forskellige former for konflikter mellem mennesker og metoder til at løse dem. Desuden vil forskellige perspektiver på æstetiske læreprocesser blive introduceret.

De overordnede læringselementer er:

- Kommunikation- Faglige fællesskaber- Anerkendende relationerI temamodulet holdes der på tværs af fagene fokus på emnet ”Specialpædagogik” ud fra spørgsmålene:

- Hvad kendetegner det specialpædagogiske område? - På hvilken måde har den pædagogiske assistent ansvar i den specialpædagogiske relation?- Hvordan hænger kommunikation og samarbejde sammen?

TEMAPROJEKTTemamodulet afsluttes med et projekt, hvor eleven arbejder med at planlægge, gennemføre og dokumentere et udviklingsforløb i en institution med fokus på kultur og aktivitetsfaget. Produktet i temaprojektet er en udvidet disposition. Dispositionen skal formidles og gøre brug af en selvvalgt æstetisk udtryksform, som fx powerpoint, planche eller lignende. Det konkrete arbejde med udviklingsforløbet i en institution kan senere fungere som forløber til det afsluttende temaprojekt.

Eleven vil afslutningsvis skulle præsentere og formidle den udvidede disposition for sit hold.

I modulet er der desuden indlagt en valgfagsuge og en uge til et valgfrit specialefag, hvor eleverne fordeler sig mellem hinanden på forskellige hold afhængig af det valgte specialefag og valgfag. Eleverne vil her møde nye skolekammerater med samme interesser og arbejde sammen om målene for de valgfrie specialefag og valgfag.

VARIGHED

31

Samarbejde og relationer danner tema for hele modulperioden, som har et omfang på ca. 10 uger inklusiv en projektperiode på tre uger, en tværfaglig periode på en uge og to valgfagsuger. Selve temamodulet har en varighed på fem uger.

Modul 5 (10 uger) – Samarbejde og relationer

ELEVENS ARBEJDSTIDTemamodulet er planlagt med 37 arbejdstimer pr. uge. De 28 timer foregår på skolen, hvor eleven modtager undervisning, arbejder i grupper, modtager vejledning, fremlægger opgaver, mv. Som hjemmearbejde skal eleven udføre opgaver svarende til ni ugentlige arbejdstimer.

Eleven skal:

Læse fagstof Orientere sig i relevant materiale på internnettet Samle materiale til logbogsportfolio Arbejde med hjemmeopgaver Skrive temaprojekt

LÆRINGSELEMENTER

I modulet vil eleverne blive præsenteret for fagene: Pædagogik; Sprog, kommunikation, psykologi; Kultur og aktivitet; Sundhedsfag samt Idræt og bevægelse

Læringselementerne i temamodulet indeholder mål fra nedenfor nævnte fagmål jf. Uddannelsesordningen af 16. november 2012:

Pædagogik Viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske praksis

dels for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet, dels for at udvikle sin rolle som fagperson,

Kendskab til institutioner som ramme om børns og unges udviklingen og læring, Kendskab til, hvordan dagplejehjemmets aktiviteter, en fast voksenkontakt og en lille

børnegruppe kan fremme pædagogiske mål i en aldersdifferentieret børnegruppe, under hensyntagen til det enkelte barns behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder,

Kendskab til, hvordan dagplejeren eller andre, der arbejder alene, får faglig sparring og vejledning omkring de særlige betingelser og rammer, der kan være for vanskelige situationer i alene-arbejdet,

Viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse.

Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) Kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde, Viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med

forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner,

32

Praktik-bearbejd-

ning (1 uge)

Tema samarbejde og relationer (5 uger)

Valgfag(1 uge)

Projekt og præsentation af aktivitet (3uger)

Viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer,

Identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd,

Viden om samarbejdsrelationer og gruppeprocesser samt indsigt i egen rolle i disse, for herudfra at indgå i det daglige pædagogiske arbejde, herunder samarbejde med kollegaer og øvrige faggrupper.

Kultur og aktivitetsfag Indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb, Kan selvstændigt og i samarbejde med andre arbejde målrettet med aktiviteter, som

fremmer barnets, den unges og den voksnes medbestemmelse, medansvar, demokratisk forståelse og selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber,

Kan reflektere kritisk over og anvende medier i det pædagogiske arbejde på grundlag af en viden om digitale mediers betydning for børns, unges og voksnes hverdagsliv og forståelse af verden.

Viden om metoder og aktiviteter, der kan støtte brugere med fysiske og psykiske handicap til at have en velfungerende hverdag.

Sundhedsfag Viden om mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom i forhold til hygiejne,

rengøring og håndvask samt ved tilberedning og håndtering af fødevarer for at kunne forebygge infektioner herunder institutionsinfektioner,

Viden om madens og måltidets betydning for børns, unges og voksnes velvære og sundhed og færdighed i ud fra dag- og døgntilbuddets sundhedspolitik at tilrettelægge og tilberede et sundt måltid,

Førstehjælpskursus og brandbekæmpelse

Bevægelse og idræt Planlægge, gennemføre og evaluere fysiske inkluderende aktiviteter, der giver alle børn,

unge og voksne mulighed for at deltage og engagere sig, uanset fysiske, psykiske og sociale funktionsevne,

Motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt andet gennem leg og dialog,

Kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper til motion og kropslig udfoldelse,

EVALUERING - FREMLÆGGELSE Det afsluttende temaprojekt skal i form af en udvidet disposition fremlægges for holdkammerater og for kultur-og aktivitetsfagslæreren.

Der er afsat 15 minutter til fremlæggelsen, som foregår i grupper. Læreren stiller uddybende spørgsmål og giver feedback på fremlæggelsen.

I bedømmelsen af projektet indgår følgende kriterier:

Er der en rød tråd i den planlagte udviklingsaktivitet? Er der sammenhæng mellem den gennemførte aktivitet og formidlingen af den?

33

Er der den faglig bredde i projektet?

ELEVENS PERSONLIGE UDDANNELSESPLANUddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig og uddannelsesstedet. Sammen med din holdlærer arbejder du med de faglige og personlige mål, som du har for uddannelsesforløbet. Dette foregår dels i introforløbet, ved midtvejsevaluering og i forbindelse med praktik.

I introforløbet udarbejder du din uddannelsesplan. Dette foregår dels i grupper dels i samarbejde med din holdlærer, som du i introforløbet vil få en individuel samtale med.

Midtvejsevalueringen foregår, når du er nået cirka halvvejs i uddannelsesforløbet. Her vil du ved en individuel samtale arbejde med din uddannelsesplan sammen med dine lærere.

Inden praktikperioderne (for ordinærhold) vil du formulere dine personlige og faglige mål for praktikken i samarbejde med lærerne.

I arbejdet med uddannelsesplanen skal du gøre brug af de skemaer som er udarbejdet til det. Skemaerne finder du på de efterfølgende sider. Når skemaerne er udfyldt skal de ind i mappen igen, da de er en vigtig del af uddannelsesbogen. Din holdlærer vil guide dig i brugen af dem.

34

FORVENTNINGER TIL UDDANNELSEN

Hvad forventer du at få ud af denne uddannelse?

Hvilke erfaringer har du med klasseundervisning – har du været aktiv i timerne – spørgende?

Hvis nej – hvad tror du der skal til for at du kunne blive aktiv i klasseundervisningen på denne uddannelse?

Hvilke erfaringer har du med gruppearbejde – har du været aktiv i dette?

35

Hvis nej – hvad tror du der skulle til for at du kunne blive aktiv i gruppearbejdet på denne uddannelse?

Hvordan lærer du bedst? Hvor er dine stærke sider? Hvor er dine svage sider?

Hvilke erfaringer har du med at tackle svære situationer i forbindelse med skolegang/uddannelse?

36

MIDTVEJSEVALUERINGMidtvejsevaluering finder sted ca. halvvejs i uddannelsesforløbet og går ud på, at lærer og elev hver for sig og sammen evaluerer uddannelsesforløbet. I evalueringen indgår bl.a. en forholden

37

sig til både, hvad der går godt, og hvor der kan sættes ind med henblik på, at du får så stort et udbytte af uddannelsesforløbet som muligt.

Midtvejsevalueringen finder sted som en samtale mellem dig og den enkelte lærer i fagene.Midtvejsevalueringen organiseres rent praktisk ved, at hver lærer har 10 min. samtale med hver enkelt elev.

Den dag, hvor midtvejsevalueringen finder sted, har eleverne ikke anden undervisning, men kan evt. have en studiedag.

Samtalens konklusion formuleres skriftligt og lægges i elevens mappe. Både lærer og elev skal forberede sig til samtalen.

På den næste side kan du finde det bilag, som bruges ved midtvejsevalueringen.

38

ELEVENS FORBEREDELSE TIL MIDTVEJSEVALUERING

Navn: Hold: Dato:

39

Hvordan synes du, at dit faglige standpunkt er i:

Pædagogik:

Kultur og aktivitetsfag:

Sprog, kommunikation og psykologi

Sundhedsfag

Idræt/bevægelse

Samfundsfag:

Dansk

Hvordan synes du, at dit engagement er i undervisningen:

Hvad er du god til, og hvor kan du forbedre din indsats i uddannelsen:

Er der andet, du gerne vil tale om ved midtvejsevalueringen:

Brev vedr. straffeattest i Frederiksberg

Kommune

40

PRAKTIKUNDERVISNINGENS EVALUERING

Midtvejsevaluering i praktikken.

FORMÅL At give eleven en evaluering af de hidtil opnåede resultater i praktikperioden. At give eleven anvisning til hvad eleven skal arbejde videre med. At give eleven en tilbagemelding på den faglige og personlige udvikling i forhold til mål for

praktikken.

Samtalens konklusion formuleres i en skriftlig midtvejsevaluering. I denne midtvejsevaluering skal det tydeligt fremgå, hvad eleven kan/bør arbejde med fagligt og personligt, så eleven kan forbedre sin indsats.

PAU, ordinære hold – midtvejsevaluering i praktikken

Følgende punkter kan anvendes til vurdering ved midtvejsevaluering i praktikken:

Kontakt og dialog med børnene/de unge. Samarbejde med personale/kolleger – (og forældre). Indgå i planlægning, begrundelse og gennemførelse af pædagogisk arbejde. Inddrage børn og unge i aktiviteter, der fremmer medbestemmelse, medansvar og

selvstændighed. Indgå i dialog om det enkelte barns/unges udvikling. Interesse for – og tænkning over - den pædagogiske hverdag. Hvad skal eleven arbejde videre med?

Se i øvrigt i PRAKTIKHÅNDBOG for Pædagogisk Assistent Uddannelse.

41

PAU, ordinære hold – midtvejsevaluering i praktikken

PAU, ORDINÆRE HOLDMIDTVEJSEVALUERING i PRAKTIKKEN

Dato:__________ Dato:_________

PAU-elev underskrift Praktikvejleder underskrift

Hold: Inst. navn og adresse: (gerne stempel)

SELVVURDERING EFTER PRAKTIKPERIODEN

42

Du skal udarbejde en samlet besvarelse under hvert punkt, og give eksempler på hvordan.Derefter skal du på vedlagte skema beskrive, hvad du vil arbejde med for at forbedre dine kvalifikationer.

Inddrag også institutionens udtalelse ved standpunktsbedømmelsen.

Engagement

Er du interesseret i at drøfte pædagogiske spørgsmål? Hvordan er det kommet til udtryk i din praktik? Har du undret dig over noget? Hvad? Har du stillet spørgsmål til det pædagogiske arbejde? Giv et eksempel. Er du optaget af det pædagogiske arbejde? Giv et eksempel.

Ansvarlighed

Hvordan påtager du dig de stillede opgaver? Overholder du aftaler – udviser du præcision? Giv et eksempel. Overholder du tavshedspligten – hvordan ? Tør du bede om hjælp? Giv et eksempel. Hvordan udviser du ansvar for egen læring? Kan du give omsorg? Hvordan? Giv et eksempel

Evner og færdigheder

Har du opøvet en selvsikkerhed, en situationsfornemmelse og et begyndende overblik? Hvordan?

Har du udviklet din iagttagelsesevne? Giv et eksempel. Hvordan skaber du kontakt til børn – enkelte børn og mindre grupper? Hvordan er du opmærksom på kontaktforsøg? Har du afprøvet dig selv i konfliktsituationer? Hvordan gik det? Kontakter du forældrene? Hvordan? Kontakter du / samarbejder du med personalet? Hvordan? Kan du selvstændigt stå med en mindre gruppe i et forløb - fx en aktivitet eller en

leg? Hvis ja, hvordan gik det? Kan du planlægge, gennemføre og evaluere et forløb? Hvis ja, hvordan gik det?

43

Indsigt, viden og holdninger

Har du en begyndende anvendelse af faglig viden? Giv et eksempel. Har du en forståelse for børns behov? Giv et eksempel. Kan du begynde at anvende faglig viden i pædagogisk planlægning? Hvordan? Har du øje for pædagogens og pædagogmedhjælperens arbejdsopgaver, ligheder

og forskelle? Giv et eksempel. Drøfter du pædagogik? Hvis ja, hvordan?

Udvikling

Tør du prøve at løbe en risiko? Hvis ja, hvordan? Tør du prøve igen, når noget ikke rigtig lykkes? Kan du arbejde med både stærke og svage sider? Hvis ja, hvordan? Arbejder du med kritik (modtage og give)? Hvis ja, hvordan?

Kan du beskrive og vurdere eget udbytte af praktikken?

Oplever du dig på rette hylde? Begrund hvorfor/hvorfor ikke.

MIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN

44

Navn:______________________________________________

Holdnummer:_________

Supplerende samfundsfag: Ja_____ Nej______ (sæt kryds)

Jeg har deltaget i følgende specialefag: (sæt kryds ved afslutning af specialefaget)

__________ Socialpædagogik __________ Specialpædagogik __________ Folkesundhed og sundhedsfremme __________ Kost og bevægelse __________ Børn og natur __________ Æstetiske udtryksformer __________ Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionens fastsatte

læringsmål

Jeg har haft følgende valgfag (skriv titlen på valgfaget ved afslutningen af dit valgfagsforløb):

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

45