unge om tro og kirke

Tem

ahæ

fte

Lolla

nd-F

alst

ers S

tift

UNGEOM TRO & KIRKE

2 UNGE OM TRO & KIRKE

REDAKTIONSGRUPPE: Steen Skovsgaard, biskop og ansv. redaktørMarianne Schwartz, kommunikationsmedarbejder

KOMMUNIKATIONSUDVALG: Biskop Steen SkovsgaardStiftsrådsformand Bent Normann OlsenProvst Anne Birgitte Villadsen, Lolland Østre ProvstiFormand Lone Kepp, Majbølle-Vigsnæs MenighedsrådMR-medlem Mogens Warrer, Skt. Nikolai MenighedsrådStudenterpræst Dorte Hedegaard, Nykøbing F. PastoratSognepræst Martin Egerup, Skt. Nikolai PastoratKommunikationsmedarbejder Marianne SchwartzKontorchef Carsten Kruse

ISBN: 978-87-91376-77-1

SUK-LF:Dorte Hedegaard, formand, studenterpræstHans Henrik Andersen, menighedsrådsmedlem (Nykøbing F. )Hanne Lundsgaard, sognepræst (Sundkirken) Susan Rasmussen, menighedsrådsmedlem (Gloslunde og CELF/Nakskov)Melinda Sembach, studerende (Katedralskolen) Martin Egerup, sognepræst (Skt. Nikolai, Nakskov)Anders Martin Lauritsen, kst. sognepræst (Væggerløse)Thea Björklund Larsen, studerende (Nykøbing F.)

LAYOUT & TRYK: Videbæk Bogtrykkeri A·S

UDGIVES AF: Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Østre Allé 2, 4800 Nykøbing F. , tlf. 54 85 02 11 / mail: [email protected] www.lfstift.dk Lolland-Falsters StiftOPLAG: 1. oplag - 1500 stk. | 2. oplag - 1000 stk.

INDHOLDFORORD: Ung i kirke ............................................... 3Samtaleforum Unge & Kirke .................................... 4Kirken er en god dansk tradition .............................. 6Thea er ny i kirken - og vil gerne bruges .................. 8 Hvor er de andre? Altså unge kristne ...................... 10Kirkepiloterne finder vej til en cool kirke ................ 12Kirken er god nok som den er ................................ 14

Random Digte ........................................................ 16Ny i kirken ............................................................ 193 interviews .......................................................... 20Gymnasieelever om religion og kirke ..................... 22Som KFUM-spejder er man en del af et godt fællesskab ............................................. 24Velkommen i Folkekirken ...................................... 26

TAK til de unge mennesker, der har delt deres tanker med os.

UNGE OM TRO & KIRKE 3

På side 20 skriver Lotte Østerholm, at kirken for hende er et roligt, helligt, traditionsfyldt og afslappende sted. Det er vel ikke umiddelbart det, som man forventer, at en ung pige i 2015 vil kalde folkekirken - vel at mærke positivt forstået. Men flere af de unge, som vi møder i dette stiftsmagasin, er i grunden meget traditionsbe-vidste og har ingen forventninger til, at folkekirken skal fornys. Som Johnny siger (på side 14) om kirken: »Det særlige skal være, at der ikke sker noget nyt her! Det er det, som man vil lægge mærke til!«. At Johnny så har valgt at blive »nonfirmeret« og siger, at han ikke tror på Gud, er en anden sag.

Der er dog også andre svar og holdninger til kirke og tro, så man kan under alle omstændigheder konstate-re, at der ikke er noget eentydigt svar på spørgsmålet om, hvordan folkekirken kan eller skal møde de unge.

Men vi kunne jo begynde med at tale med dem, hvil-ket vi har gjort i dette stiftsmagasin. Her forsøger vi at give de unge ordet, og det er der kommet nogle spændende artikler ud af. For det er både godt og tankevækkende at tale med de unge - også om kirken. Man får mange gode, forskellige og udfordrende svar; men vi får til gengæld også nogle vigtige spørgsmål tilbage. For når vi spørger de unge: Hvad skal vi gøre, for at I vil bruge kirken? Så spørger de: Hvad kan vi bruges til?

Det er da et godt spørgsmål. For hvad kan vi bruge de unge til i kirken? Og er vi parate til det?

Når vi finder ud af det, kan det jo være, at de i endnu højere grad vil bruge kirken.


Forord

UNGE & KIRKENVIL DE UNGE BRUGE KIRKEN? VIL KIRKEN BRUGE DE UNGE?

Biskop Steen Skovsgaard

Et roligt, helligt, traditionsfyldt og afslappende sted.


Fællesskab og venskab betyder meget for børn, unge, voksne og ældre.


I Danmark har vi et godt og velfungerende velfærds-system. Men der er et stort minus ved vores samfund, og det er, at man sagtens ret hurtig kan blive ensom. Hvis vi har kræfter, overskud og drivkraft, så kan vi gå ud og møde mennesker. Men hvis vi ikke lige har det, så…… - ja, så er det ikke altid så sjovt. Så er man faktisk overladt til sig selv og et professionelt og effektiviseret behandlersystem. Vi griber ikke fat i hin-anden, når tingene går skævt.

Fællesskab og venskab betyder meget for børn, unge, voksne og ældre, og som studenterpræst i Ny-købing Falster er det også min funktion at være der for de unge og studerende i byen, som af forskellige årsager har brug for en samtale om det at være men-neske. For det er ikke altid nemt! Men desværre kan jeg ikke altid henvise til et fællesskab, hvor man bare kan være den, man er!

Samtidig har jeg også selv brug for fællesskab, og derfor er jeg rigtig glad for at vi nu i Lolland Falsters stift har fået et Samtaleforum Unge og Kirke (forkor-tet: SUK-LF). Vi er gået i gang her i 2015. Vi er et blandet udvalg af folk, som enten er i uddannelse eller bare har interesse for unge, tro og kirke.

Formålet med SUK-LF er, at vi vil prøve at være kirke og dermed fællesskab sammen med dem, som er i alderen 15-30 år både på Lolland og Falster. Vi vil gerne have flere med i udvalget, så hvis du synes, at det kan være spændende at arbejde med og for den aldersgruppe, så hører vi gerne fra dig!

Studenterpræst Dorte Hedegaard, formand for SUK-LF

• SUK blev nedsat af biskopperne i 2002 på opfordring af de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer.

• Siden har SUK sat kirkernes udfordring med de unge på dagsordenen ved blandt andet at opstille 10 teser om arbejdet med unge.

• Skan QR-koden og se de 10 teser om arbejdet med unge.

FAKTA


SAMTALEFORUMUnge & Kirke


KIRKEN ER:

og man gør meget for at forny sig. Jeg har ofte været til spagettigudstjenester, og det er sjovt.

Signe fortæller om, hvordan hendes præst hver jul laver julekalender i kirken med musik og mennesker. Signe er også ven på Facebook med sin præst.

Frederik: Det er godt at kirken er åben for andre na-tionaliteter og seksualitet. Selvom jeg ikke er prakti-serende kristen, så går vi i kirke til jul.

HVAD SYNES I, MAN KAN BRUGE KIRKEN OG PRÆSTEN TIL?

Umiddelbart mener de fire ikke, at de vil opsøge en præst. Jo hvis de engang skal giftes eller har brug for kirken i en anden anledning. Vi bruger meget vores coach her på gymnasiet.

HVAD KAN FOLKEKIRKEN VÆRE BEDRE TIL?

Kirken skal helt klart være bedre til at bruge de socia-le medier - Facebook og Instagram og meget mere. Vi lytter også meget til radio og læser Folketidende – især sporten.

KAN FOLKEKIRKEN BLIVE MERE RELEVANT FOR UNGE?

Det er egentlig ikke noget, vi tænker så meget over lige nu. Vi tænker nok mere på, at vi gerne vil bruge kirken engang, når vi skal giftes. Vi vil rigtig gerne bakke op om kirken som en del af vores kultur.

JEG VIL GODT SPØRGE IND TIL JERES VÆRDIER; HVAD SYNES I ER VIGTIGT I JERES LIV LIGE NU?

Frederik: Kærlighed er vigtig! Det, at man har en, som man har det godt sammen med. De små ting i hverdagen er vigtige - også at ens venner tænker på en og husker på en.

Louise: Tryghed er vigtigt – både økonomisk og per-sonligt. Jeg har hele tiden Grækenland i hovedet, og derfor tænker jeg på tryghed.

Signe: Tryghed; det at man kan få en uddannelse og tjene penge, venner og omgangskredsen.

Sofie-Amalie: At man skal komme hinanden ved. Jeg vil ønske, at flere havde omsorg og betænksomhed overfor andre. Det er i hvert fald en værdi, som jeg har lært hjemmefra.

HVORDAN OPFATTER I KIRKEN I DAG? (alle fire er medlemmer af Folkekirken)

Kirken er en god dansk tradition og god dansk vær-di. Det er et holdepunkt at være dansk, men ikke specielt at være kristen. Det er lidt for DF-agtigt!

Det er vigtigt, at kirken er her, men ellers tænker vi ikke så meget over, at vi er kristne. Det kan være svært at rumme alle de forskellige religioner. Ofte får man et dårligt indtryk af de andre religioner, men vi vil gerne opfattes som multikulturelle og vil gerne tænke bredt. Vi er ikke praktiserende kristne.

Louise: Kirken er blevet mere åben og bedre til at føl-ge med i samfundet. Man lukker andre kulturer ind,

INTERVIEW MED FIRE GYMNASIELEVER FRA 3. X PÅ KATEDRALSKOLEN I NYKØBING


EN GOD DANSK TRADITION


Fra venstre: Signe 19, Sofie-Amalie 19, Louise 19, Frederik 18 år.

Jeg vil ønske, at flere havde omsorg og betænksomhed overfor andre.

8 UNGE OM TRO & KIRKE8 UNGE OM TRO & KIRKE

Men vi skal vise kirken frem og vise, at den er en del af byen.


THEA ER NY I KIRKEN - Det er et helt andet rum. Jeg var i kirke i søndags. Her var mange mennesker, men kirken føltes alligevel halvtom. Der var heller ingen, som hilste på mig.Thea har dog fået kontakt med studenterpræst Dorte Hedegaard. Hun manglede et ungt menneske til et ny-oprettet SUK-udvalg, og da hun ad omveje hørte, at

Thea måske kunne være interes-seret, spurgte hun, om hun var interesseret. Så nu er Thea det yngste medlem af stiftets SUK-udvalg og sidder og bliver in-terviewet på biskoppens kontor om unge og kirke. Jeg spørger hende, om hun mener, at kirken skal forny sig?

- Jeg tror nu ikke, at vi behøver at lave så mange ar-rangementer eller finde på mange nye ideer. Kirken skal stå for det, den er. Den har sin helt egen charme, siger Thea og fortsætter:- Men vi skal vise kirken frem og vise, at den er en del af byen. Jeg ved ikke lige, hvordan eller hvad man skal gøre, men jeg vil godt være med til at tale om det. Og det gør vi i SUK-udvalget, hvor jeg sidder sammen med fire præster og to garvede menigheds-rådsmedlemmer. - Det var lidt skræmmende i starten, men det går nu godt, og jeg håber, at der bliver nogle gode opgaver at tage fat på. - For jeg vil gerne bruges.


Thea Björklund Larsen er ny-tilflytter. Hun er 24 år og kommer fra Sorø, nærmere bestemt Pedersborg, og nu bor hun i Nykøbing F. I Pedersborg var Thea vant til at gå i kirke. Her var der en ung præst, og Thea følte sig meget velkommen fra allerførste dag, hvor hun viste sig i kirken. Da præsten fandt ud af, at hun var spejder blev hun opfordret til, at hun skulle være spejder-leder i sognet. Det blev hun, og siden begyndte hun at gå i kirke. Familien kalder hende for kirke-freak, fordi hun godt kan li’ at gå til gudstjenester. Hun nyder stilheden og freden og har det godt ved at være i kirken. Men det var lidt svært at flytte til Nykøbing F.- Jeg er kommet i Lindeskovkirken flere gange. Det er en meget speciel kirke. Her er altid mange menne-sker og derfor også noget larm og uro. Det kan godt blive lidt for meget. Jeg har hilst på og snakket med Christian Bandak, da han var der. Ellers var der ikke rigtig nogen, som tog imod mig eller bød mig velkom-men, siger Thea og fortsætter:- Men det er også svært. For man skal jo også kunne komme i kirken uden at blive forstyrret. Jeg har ikke nogle svar på, hvordan man gør. Men jeg tror al-ligevel, at de fleste godt vil ses og bruges. For det er svært at komme i kirken alene, og hvis ingen hilser på én, føler man sig mere alene, end da man kom.Thea kommer også i Klosterkirken.

- og vil gerne bruges

Kirken skal stå for det, den er. Den har sin helt egen charme.


HVAD BETYDER MEST FOR DIG I DIT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE?»Jeg brænder for det at arbejde i og med naturen, formidle min viden videre til børn og unge …. bære-dygtighed….. ressource…. recycling …..madspild, vi skal passe på jorden og hinanden. Det passer fint sammen med de kristne værdier, jeg er vokset op med og med min bachelor i kristendom på lærerud-dannelsen. På mit arbejde, Fjordskolen i Nakskov, skal jeg næste skoleår starte projekt: Grønt flag … grønskole som bla. indebærer skolehaver, genbrug, holdninger til madspild og al det andet, jeg brænder for«, fortæller Pernille med stor glæde i stemmen.

DU HAR STARTET EN GRUPPE KFUM SPEJDERE OP HER PÅ LANGØ, FORTÆL MIG OM DET.»Jeg har jo selv været spejder nærmest hele mit liv, først her på Lolland og senere, da jeg flyttede til Odense for at studere. Her var en spejdergruppe for flere år siden, men den blev nedlagt, og da jeg så flyttede tilbage til barndommens land, tænkte jeg straks, at her skal da være spejdere igen. Vi har 15

glade og aktive børn, og vi er 4 ledere. Vores mål er, at vi skal være søspejdere. Det er oplagt, når vi bor med vand til 3 sider. Vores børn og unge skal lære at færdes på vandet og være trygge ved det«.

HVILKEN BAGGRUND HAR DU FOR AT SIDDE I ET MENIGHEDSRÅD?»Min mormor, Inge Johansen, har været aktiv i et menighedsråd i rigtig mange år. Så kirkegang med mormor og morfar var en del af min barndom og det at tage aktivt del i det kirkelige arbejde. Da jeg flytte-de her til Langø, skulle vi have ny præst, og samtidig var der valg til menighedsrådet, så jeg stillede op og blev valgt ind. Det at tage ansvar er vigtigt i et lille lokalsamfund som vores. Vores præst Janne Svens-son brænder også for arbejdet med børn og unge. Hun støtter vores spejderarbejde og samler børn og voksne i præstegården«.

»Arbejdet i menighedsrådet kan af og til være en udfordring men også spændende. Jeg er den ene-ste under 30, og aldersspringet er stort til de næste. Men vi finder ud af det alligevel«, griner Pernille.

TANKER OM DET AT VÆRE UNG KRISTEN I ET SAMFUND, HVOR VI ER KULTURKRISTNE.»Jeg går jo ikke i kirke hver søndag, men deltager ofte i kirkelivet, når det ligger udenfor kirkerummet. Men jeg nyder roen i kirkerummet, når jeg er der. Kan ikke forstå at flere ikke får øje på den stilhed og fred, kirken kan rumme. Det kan godt være, at

Altså unge kristne ...


Hvor er de andre?


PERNILLES BUD PÅ, HVORDAN KIRKEN FÅR INDDRAGET UNGE I KIRKEFÆLLESSKABET:• Udafkirkerummet,lavegudstjenesterinaturen,påhavnen,isportshallen,påTorvet…• Andagterforunge• Musik/sang• Skabefællesskab,detharungebrugforiendiffusogforanderligverden• FolkemødeforalleungeetcentraltstediLolland-FalstersStift• Samtalecafeer/gruppermedemnersomlivsværdier,atværeungkristen,hvadtrorvipå• SUK/LFeretrigtiggodttiltag

Altså unge kristne ...der er ritualer, vi ikke forstår, men så nyd salmerne eller den gode prædiken, sam-været med de andre, deltag i kirkekaffen, få en snak med præsten eller andre bag-efter. Vær med til at skabe et fællesskab, Det er jo også en kristen værdi, som vi skal værne om og opdrage vores børn og unge til«.

Vores samtale slutter her. Pernille skal hjem til kæresten og til de mange gøre-mål, hun har som aktiv i sit lokalområde. Inden vi skilles går vi ind i kirken og ny-der roen.

Susan Rasmussen, menighedsrådsmedlem

og medlem af SUK-LF


Kirkepilotkursus er en unik mulighed for at op-leve alt det, kirken kan. Kirke er ikke bare en søvndyssende gudstje-neste søndag morgen. Her får du selv lov til at forme kirken - hvad mangler den og hvad kan du bidrage med?

Som kirkepilot kan du tilegne dig kompetencer til ideudvikling, fundrai-sing, og alt hvad man ellers har brug for, når der skal stables et ar-rangement på benene - både i forhold til kirke-pilot-produktet og videre i andre sammenhænge.

Kurset er fyldt med en-gagerede voksne, fede omgivelser i Brorsons-kirken og et kanon pro-gram med alt fra lære-rige foredrag til fis og ballade i aftenprogram-met. Det er en mulighed for at få diskuteret, stillet spørgsmål og få inputs til en ny måde at hånd-tere kirken på. Så unge kan lave kirke for unge.

Kirkepiloterne Marianne Vammen Damgaard

og Signe Maj Petersen

UNGE OM TRO & KIRKE 13 UNGE OM TRO & KIRKE 13

Over 100 unge kirkepiloter er allerede fløjet ud med nyt liv og inspiration til kirker i hele landet. Hvis jeres kirke endnu ikke er kommet helt i gang, eller hvis der bare gerne må ske lidt mere for de unge, så er kirkepilotud-dannelsen en god mulighed.

Kirkepiloter kan skabe gudstjenester m.m. for andre unge. Deres største kvalitet er, at de står frem med mod, begejstring og fortæller, at kirken også er deres. De er ganske enkelt med til at gøre kirken cool i et sprog og på en måde, der fremstår troværdigt for andre unge.

SUK, Samtaleforum Unge og Kirke, står bag uddannel-sen, der siden 2004 har uddannet unge til at gå aktivt ind i det lokale kirkeliv.

Uddannelsen består dels af en projektlederuddannelse og dels af en række relevante oplæg og workshops, der sætter fokus på opstart og udvikling af ungdomsarrange-menter i kirkelige sammenhænge.

DET PRAKTISKE• Deltagerneskalværemellem16og25år.

• Derbørkommetodeltagerefrasammested (sogn, provsti m.v.).

• Hvertkirkepilotteamskalhaveenlokalcoach igennem hele forløbet.

• Coachensopgaveeratfølgeprojektetsudvikling og støtte det med spørgsmål og gode råd.

• Hvertkirkepilotteamskalhaveen»sponsor« - et menighedsråd, et provsti eller et stift, der betaler for transporten til uddannelses- weekenden og opholdet.

• Prisenforenweekendudentransporter ca.1.500kr.pr.deltager.

FINDER VEJ TIL EN COOL KIRKE

Mere information kan fås på ungeogkirke.dk eller find Kirkepiloter på Facebook.

Søndag den 4. oktober sidst på eftermiddagen tog jeg ud for at finde nogle unge mennesker i Nykøbing, som jeg kunne tale med. Jeg ville forsøge at lave en lille voxpop om de unge og kirken. Voxpop kommer fra det latinske: vox populi, som betyder: folkets stemme. Og hvad havde de unge så at sige denne aften?Det blev nogle korte, intense samtaler. De første to jeg mødte var Johannes og Christian. De fortalte, at de gik på produktionsskolen på henholdsvis smede- og maskinmesterlinien. De stod og snakkede hyggeligt sammen, og selvom Christian havde lidt travlt, så ind-villigede de i at blive afbrudt og lade sig interviewe.På spørgsmålet om, hvad de tænker på, når de tæn-ker på kirken, og hvornår de sidst har været i kirke, svarede de:- Kirken er en gammel bygning. Den siger mig ikke så meget. Den er der bare, sagde Johannes. Christian fortalte, at han var døbt i Toreby Kirke, og Johannes var blevet konfirmeret for 2 år siden. Det var sidste gang, han havde været i kirken. Christian havde været i kirke for nogle måneder siden til sin morfars bisættelse. De havde et positivt forhold til kir-ken, selvom ingen af dem rigtig troede på noget. De kendte da Bibelen, men ikke som noget de troede på.- Bibelen indeholder nærmest nogle retningslinjer for, hvordan man skal leve, sagde Johannes.Skal kirken forny sig? – spurgte jeg.Her var svaret klart og utvetydigt:- Nej, kirken er tradition. Den skal da ikke fornyes. Den skal være der, som den altid har været!

KIRKEN ER GOD NOK SOM DEN ER!Herefter cyklede jeg videre og kom ned til banegår-den.Her stod Michael og Johnny. De ventede på bussen til Nysted, hvor de går på Nysted Efterskole. Michael er fra Sorø og Johnny kommer fra Rødovre.- Hvad vi mener om kirken? Kirken er flot, men det er nu ikke noget, vi bruger tid på, sagde Michael, mens han skyllede resten af sin Cult ned. Jo, de var forresten i kirke i Polen for 4 måneder si-den. Og til jul var Michael i kirke.- Det er en tradition i vores familie. Det kan jeg godt li. Det er i Slagelse, og det er en god præst. Han har også konfirmeret mig.- Jeg skal nonfirmeres inden så længe, sagde Johnny. Det skal ikke være sådan noget stort noget som en konfirmation. Bare en fest, som jeg holder med fami-lien.Skal kirken forny sig? spurgte jeg også dem.- Nej, den bør være som den altid har været. Den skal da ikke laves om, sagde Johnny. Det særlige skal være, at der ikke sker noget nyt her, fortsatte han. Det er det, som man vil lægge mærke til!- Jamen, indvendte Michael, den kan da godt forny sig lidt, altså tale om det, som sker for tiden osv. - Ok, så lidt, da – medgav Johnny, som i øvrigt gav ud-tryk for, at han var lidt ked af, at han ikke går i kirke:- Der er noget godt ved det med traditionerne osv. Jeg tror bare ikke, at Gud skabte verden på 6 dage! Det er sket ved big-bang.På mit spørgsmål om ikke Gud også kunne stå bag Big-Bang svarede han: - Det har jeg aldrig tænkt på. Det kan da godt være…



Efter denne samtale kørte jeg til slut over til Mc Donalds. Her mødte jeg Trine og hendes søster Natascha. De kom-mer fra Vordingborg og havde været på besøg i Nykø-bing F, og nu havde de netop fået stillet sulten på Mc Donalds.Trine var blevet konfirmeret og havde dengang været i kirke 10 gange. Siden havde hun ikke været i kirke.- Nej, men jeg har tit tænkt på det. De er så venlige i kirken, og jeg var glad for at komme der og gå til konfir-mationsforberedelse.På spørgsmålet om de mente, at kirken skulle fornys, lød det:- Hvad!? Hvad skal fornyes?Inden jeg nåede at svare: salmer, liturgi osv fortsatte Trine:- Det, som er galt er, at mange unge siger, at det er ke-deligt at gå i kirke. Det er som om, at det er noget man SKAL sige, og det smitter. Nej, kirken skal ikke fornys. Det vil være synd at lave den om. Det er jo et helligt sted, og det er godt, at den er der, og at den er, som den er. Her er plads til alle, sagde Trine med overbevisning.Vi kom også til at tale om Gud, som de begge havde svært ved at tro på. Sådan havde de til gengæld ikke med Jesus:- Vi tror på Jesus - på en eller anden måde! Der er én som hed Jesus, som har levet.Og som døde og opstod?- Njaaa, han døde i hvert fald. Men om han opstod, det ved jeg ikke rigtigt, svarede Trine.Med andre ord: Iflg. denne voxpop er det ikke fra de unge, at der lyder krav om fornyelse af kirken. Tværti-mod. Kirken er god nok, som den er. Og de er glade for, at den er der. Hvis eller når de engang skulle få brug for den.


Johannes og Christian

Michael og Johnny

Trine og Natascha


Jeg har aldrigtalt så meget om min tro eller kristendom før.


RANDOM DIGTE

Stokke og sten kan jo brække ben.

Hvad med dine ord? De sætter jo sine spor i min sjæl som et permanent ar, som kun kan heales af venlige tanker.

Man er ikke en rigtig mand hvis man skader kvinden.

På hvilken måde kan man undgå at skade en som tager alt hvad man siger personligt. Det gør sku også mig personligt ondt.

Voksne ser hinanden i øjnene.

At gå i din skygge fra barns ben til voksens gear-stang. Jeg må krumme min ryg for ikke at komme udover din skygge som ikke just bliver større.

Ens ældste er kløgtigere på livet.

Som lille lyttede jeg til dig som en trofast køter der løb efter avisbuddet. Dog når jeg indser noget andet for mig selv, bliver det fejet under tæppet af dig.

Jeg er ungvoksen nu, ikke voksen som du.

Hvad jeg har lært af dig er tilfredsstillende, men hvad jeg lærte mig selv, er sig ikke passende i min underud-viklede hjerne som ikke forstår en disse af verdenen endnu.

Min verden var lys og stor, nu den anderledes.

Jeg ser skyens skygge kaste sit mørke over mig. Jeg ser træernes grene række ud efter mig. Selv naboen sender skumle blikke efter mig når jeg kommer hjem.

Du fortæller mig andet om verden nu end hvad du startede med.

Verdenen ER lys ikke mørk som du sagde. Træerne vinker til mig, de nænner ikke at flå mig siger du.

Og Naboen sender jo bare et smil og en hilsen siger du.

Jeg er bevidst om en sammensværgelse i din verden.

De viser ikke sandheden som jeg ser den. Du er for-bandet med en positiv forbandelse som du befriede mig fra engang, nu må jeg redde dig fra dem.

AF ANDREASPOST SILVING

Sækken er afbleget, efter sin tid i solen.

Plasticen er blødgjort og er nem at stikke hul i.

Varmen har længe fungeret som en aircondition.

En glemt ven mig i håret piller.

Opløftet af savn, gråd, glæde… Følelsen.

Stille er brisen imod de udtørrede tårer.

Længe drevet af de sprækkede sorte kulskaller.

Ømt og følsomt udskiftes pumpen.

Som solen sang, skylles en væske af mod, ned over mit sprækkede ansigt.

Oaser skabes, floder løber ud til et solidarisk mål.

Styrken genvundet.

Hellige er de frie helligdage.

De imponerende tomme bygninger.

Bededagene sker i seng og sofa.

Jesus gyldne blod og kanelkød.


18 UNGE OM TRO & KIRKE18 UNGE OM TRO & KIRKE

Andreas Post Silving er 22 år og har boet i Nykøbing F. i godt og vel 4 år. Han har gået på produktionsskolen Multicenter Syd og fik en læreplads i Vandtårnet, hvor han skulle klar-gøre kunstværker til udstilling. Der var til tider besøg af forfattere og kunstnere, som fortalte om de forskellige kunststilarter inden for den artistiske og litterære verden. »Siden jeg star-tede i vandtårnet, har jeg prøvet at skrive digte og læse dem op. Det er meget spændende at opleve publikums reaktion. Desværre har jeg mistet denne læreplads på grund af stress over ikke at kunne fungere normalt i samfundet. Jeg ser frem til at blive erklæret rask og komme videre med mit liv.

Jeg har aldrig talt så meget om min tro eller kristendom før. Beretningerne om Jesus var vel mine børnehistorier sammen med folkeeventy-rene. Da jeg var yngre opfattede jeg det nye testamente som en blanding af fiktion og rea-lisme. Efter min konfirmation blev jeg lidt skep-tisk og har spekuleret meget over, hvad den protestantiske kirke betød for mig. Gud elsker sine børn. Har jeg hørt som et fast tema, fra dem, som har læst op fra Biblen med mig som publikum.

Jeg ved ikke, hvor kristen jeg er. Biblen tror jeg ikke på, men jeg tror på næstekærlighed lige gyldig race og religion. Jeg er måske en »kærlig«-teist?«.

SÅ ULYKKELIG KUNNE MAN VÆRE!

AK, DET VAR EN LYKKELIG TID.

(Om ungdommen)Sophie Arnould

UNGDOMMEN

ER DEN TID, HVOR MAN BØR

STUDERE VISDOM; ALDERDOMMEN

DEN TID, HVOR MAN BØR UDØVE DEN.

Jean-Jacques Rousseau

GLÆD DIG, UNGDOM,

MENS DU ER UNG, VÆR GLAD OG

FORNØJET I LIVETS VÅR!Det Gamle Testamente,

Prædikerens Bog, Kapitel 11


(Vi stiller spørgsmålene på Facebook - Lolland-Falsters Stift)


HVORDAN BLIVER MAN SOM NY I MENIGHEDEN, INDDRAGET I FÆLLESSKABET I JERES SOGN?

Jeg er ung, tilflytter og troende. I mit gamle sogn var jeg efterhånden blevet en af de »faste«. Nu står jeg så i en ny landsdel og vil gerne være en af del af en menighed igen. Men hvordan gør jeg?

Min familie synes i forvejen, at jeg er freak, fordi jeg går i kirke. Det er nemlig kun for gamle mennesker, og slet ikke for sådan en som mig på 24. Jeg mener, at kirken er for alle, også for sådan en som mig, som er ung. Har I en måde, hvorpå I byder unge i kirken særligt velkomne?

Den oplagte model, hvis man gerne vil involveres, er må-ske nok at kontakte den lokale præst. Jeg synes personligt, at det er enormt grænseoverskridende. Jeg har jo ikke brug for en præst, jeg vil bare gerne kunne føle mig som en del af fællesskabet.

Jeg åbner her op, for flere spørgsmål end jeg besvarer, men mon ikke vi på dette område alle sammen har godt af at tænke over, hvordan man kan gribe det an, når der sidder en ny på kirkebænken? Måske endda søndag efter søndag? Og hvordan respekterer vi samtidig dem, som blot gerne vil sidde i kirken, uden at blive inddraget i an-det?

Thea Bjørklund LarsenNY i

kirk

en


MELINDA, 18 ÅRHVILKE VÆRDIER SYNES DU ER VIGTIGE I DIT LIV NU OG MÅ-SKE OGSÅ FREMOVER?

Kvalitetstid, være til stede, og gode minder er nok de tre ting, der betyder mest for mig, som tingene ser ud lige nu.

HVORDAN OPFATTER DU KIRKEN?

Som et frirum og et break fra hverdagen.

HVAD SYNES DU, AT DU KAN BRUGE KIRKE OG PRÆST TIL?

Jeg bruger allerede nu en præst til at tale med, og kirken går jeg i, fordi jeg godt kan lide det.

HVORDAN KAN KIRKEN BLIVE MERE RELEVANT FOR UNGE?

For det første: Arbejd på kirkens omdømme til at starte med. For det andet: Arbejd med ”kirken er et kedeligt sted” ved at lave arrangementer ud over det sædvanlige.


Vær mere med i andre ting, der sker i byerne. Fx til en festuge eller noget i den stil, og lav et arrange-ment på torvet. Vis, at folkekirken ikke kun er et sted for gamle mennesker.

LOTTE ØSTERHOLM SKRIVER, 17 ÅRHVILKEN UDDANNELSE ER DU I GANG MED?2.g HTX- bioteknologisk.

ER DER TID TIL INTERESSER/ ARBEJDE VED SIDEN AF DINE STUDIER?Det skifter meget fra dag til dag, da vores skema er meget vekslende. Men jeg arbejder 2 gange om ugen, løber også ca. 1-2 gange om ugen, og lige for tiden er jeg i gang med at tage kørekort. Jeg bor på en gård, så der er altid noget at lave.

HAR DU NOGLE DRØMME/PLANER FOR, HVAD DU VIL NÅR DU HAR AFSLUTTET DIN UDDANNELSE?Drømmen er at blive dyrlæge, men det kræver et me-get højt gennemsnit, som jeg ikke er sikker på, jeg kan opfylde. Hvis jeg ikke kommer ind, vil jeg tage et år ud at rejse og så forsøge at komme ind på 2-kvote.

HVILKE VÆRDIER SYNES DU ER VIGTIGE I DIT LIV NU OG MÅSKE OGSÅ FREMOVER?For mig er familie, venner, arbejde og skole (og min krop) meget vigtige, og derfor bruger jeg meget tid med dem.

HVORDAN OPFATTER DU KIRKEN?Som et roligt, helligt, traditionsfyldt og afslappende sted. I vores kirke har vi en rigtig god præst, som formår at gøre prædiker sjove ved at inddrage små sjove historier om lidt af hvert. Det er en tradition

INTERVIEW

20 UNGE OM TRO & KIRKE ?


KAMILLE ABEL-HEINECKE, 18 ÅRHVILKE VÆRDIER SYNES DU ER VIGTIGE I DIT LIV NU OG MÅSKE OGSÅ FREMOVER?

Tålmodighed og udholdenhed vil altid være vigtige værdier i mit liv, da det får en igennem perioder, man ikke ville kunne uden.

HVORDAN OPFATTER DU KIRKEN?

Som et helligt og fredeligt sted.

HVAD SYNES DU, AT DU KAN BRUGE KIRKE OG PRÆST TIL?

Kirken kan bruges til at finde stilhed og fred. Præsten synes jeg ikke rigtig, at jeg kan bruge, da jeg ikke har brug for vejledning. Jeg har kun brug for en, der lytter, og Gud lytter lige så godt som en præst.

HVORDAN KAN KIRKEN BLIVE MERE RELEVANT FOR UNGE?

Det tror jeg ikke, at den kan, da unge har skole, fri-tidsinteresser, arbejde og venner at se til. Der bliver ikke tid til kirke, da en ung slapper mere af i sengen efter en lang dag end i kirken. Og søndag morgener (angående gudstjeneste) sover de, eller arbejder de.


Man kunne informere mere/bedre, om kirken haråben i dagstimerne, eller om det kun er ved arran-gementer.

for min søster og mig, at vi deltager i minimum 2-3 gudstjenester juleaften, da vi også er med i kirkeko-ret. (Jeg er kun en gang i mellem hvis de har brug for lidt hjælp).

HVAD SYNES DU, AT DU KAN BRUGE KIRKE OG PRÆST TIL?Man kan bruge kirken til mange ting. Personligt for-binder jeg det meget med kirkekoret og ser derfor kirken som et sjovt sted, men det er også et sted, hvor jeg kan slappe af og lukke alt ude i ca. en time, hvor jeg bare er fri for alle mine andre bekymringer og kun skal forholde mig til præstens prædiken og nogle salmer. Vores præst er sjov og er med på lidt af hvert. Hun er super god at tale med, hvis man har noget på hjertet eller lidt for mange bekymringer.

HVORDAN KAN KIRKEN BLIVE MERE RELEVANT FOR UNGE?Hmm… det er et godt spørgsmål, da mange unge ikke rigtigt interesserer sig for deres kirke eller deres tro. Derfor er det meget svært lige at komme med en løsning. Man er jo egentlig nødt til at ændre deres synspunkt på kirken, og hvad man laver der. Men hvad der skal til for, at det sker, ved jeg virkelig ikke. Jeg synes, at vores kirke har prøvet ved fx at holde en gudstjeneste i skoven og så med grillmad efterføl-gende, eller traditionel middage ved højtider, hvor alle er velkommen… Generelt er det bare noget, som vores generation ikke vægter særligt højt. Vi har titu-sind ting, som vi meget hellere vil end at gå i kirke.

HVAD KAN FOLKEKIRKEN VÆRE BEDRE TIL?Jeg synes, at vores kirke gør det fantastisk i Ting-sted, men der er mange præster, som simpelthen er så kedelige at høre på. Der kunne de godt komme til fx vores julegudstjeneste for de små og høre, hvor spændende/sjovtvorespræstgørdet.

UNGE OM TRO & KIRKE 21 ?

22 UNGE OM TRO & KIRKE ?GYMNASIEELEVER OM RELIGION OG KIRKEI marts og april 2015 gennemførte SUK-LF og studen-terpræsten en spørgeundersøgelse blandt eleverne på Katedralskolen i Nykøbing F. og CELF i Nakskov. Vi fik i alt 129 svar. Formålet med undersøgelsen har været at kortlægge de unges syn på religion, tro og kirke. Det kom der mange reflekterede bud på. Her bringes nogle af de kommentarer, som eleverne havde mulighed for at supplere undersøgelsen med.

HVAD ER TRO OG RELIGION FOR DIG?Fællesskab (34%), Fordybelse (25 %), Manipulation (25 %)

ØVRIGE KOMMENTARER:»Bare at have noget at tro på, synes jeg er vigtig. En af de grunde til, at jeg er kristen/troende, er fx et liv efter døden, da jeg synes, at døden er en skræmmende ting. Så der hjæl-per troen mig til at tro på, at der er noget efter døden, altså at man ikke bare forsvinder men kommer et sted hen«.

»Folk er velkomne til at tro, hvad de vil, så længe de ikke pådutter andre deres overbevis-ninger«.

»Tro er fordybelse og fællesskab- - religion er love og regler, som bliver misbrugt«.

»Den eneste adgang til ro i min sjæl«.

»Tryghed og tanker på andre end en selv«.

HVORNÅR KOMMER DU I DEN DANSKE FOLKEKIRKE?Når jeg inviteres til bryllup eller begravelse (76 %); Jul (36 %)

ØVRIGE KOMMENTARER:»Når jeg synger i kirkekor«.

»Når jeg føler, det er på tide at gøre bedstefor-ældrene glade«.

»Tager til moske 2-3 gange ugentligt«.

»Hver gang uro og tvivl kommer over mig«.

HVAD SYNES DU KIRKEN KAN BRUGES TIL?Kun til religiøse ting (93 %); Cafe og musiksted (34 %); Herberg (24 %)

ØVRIGE KOMMENTARER:»Religiøse ting, men små koncerter og foredrag er en fed ting, da det kan lokke flere til«.

»Nedrivning«.

»Frirum hvor tid og sted er ikke-eksisterende«.

»Udover det der er nu, kan jeg ikke komme på så meget i vores stift. Sådan noget som Spaghetti-onsdag og sådan er ganske fine tiltag«.

UNGE OM TRO & KIRKE 23 ??Give

tryghed

Finde indre fred Trøste

Beskytte

Intet

HVAD TÆNKER DU, TRO KAN GØRE?

HVAD ER NÆSTEKÆRLIGHED FOR DIG?At hjælpe andre (91 %); At tilgive mennesker (48 %);

At hjælpe dem, jeg kender (22 %)

ØVRIGE KOMMENTARER:»Ikke at være dømmende men acceptere folk, som de er«.

»At hjælpe andre, trods anden overbevisning, race eller køn«.

»Det er ikke at hjælpe - det er at være sød ved andre, og gøre livet nemmere for dem. Det er at elske alle dem omkring en, være søde ved dem, og sørge for, de har det godt. Og det er ikke kun familien eller dem omkring en, men alle de, der findes i verdenen - uanset religion«.

Resultatet af spørgeskema-undersøgelsen kan findes på www.lfstift.dk eller skanQ-koden og gå direkte til undersøgelsen.

Dorte Hedegaard, sognepræst og

formand for SUK-LF

Jeg har aftalt at mødes med Clarissa Treschow og Ingrid Melbye en onsdag aften, hvor de i forvejen er til spejdermøde. Clarissa Treschow og Ingrid Melbye er begge 15 år og har været spejdere siden de var 5-6 år. Jeg spørger dem:

HVAD ER EN SPEJDER? - En spejder er en der hjælper andre og er en god kammerat. Man er en del af et godt fællesskab, hvor man lærer, at der er plads til alle. Spejdere er ikke sarte over for naturen. De er ikke så bange for at ka-ste sig ud i noget nyt, fordi man har opdaget, at det kan være vildt sjovt, når man prøver noget andet. De er heller ikke bange for, at andre kan mere, for som spejder lærer man at tackle forskelligheder. Man læ-rer i det hele taget mange ting, man kan bruge i »det virkelige liv«.

HVAD HAR SPEJDER MED KIRKE AT GØRE? - KFUM står for Kristen Forening for Unge Mænd, men er for både drenge og piger. Der bliver sunget sange og salmer til spejdermøder-ne. Ingrid har lært at bede fadervor til spejdermø-derne, mens Clarissa har lært det hjemmefra. Når spejderne er på lejr er der både morgen- og aftenan-dagter.Spejderne hjælper i kirken ved at komme med faner til konfirmationer.Spejderne har lokaler i den ene fløj af Sundkirken og er på den måde en del af kirken. Det er midt i

Sundby, og der er supergode spejder-faciliteter også udendørs og omkring kirken.

HVAD TÆNKER I OM KIRKEN? - Den måde gudstjenesterne er opbygget på er godt, det er godt at synge salmer, når alle synger med uanset hvordan de synger. - Prædikenerne kan dog godt være lidt lange. Men hvis man lytter efter, så kan prædikenen altid give mening. Det der siges skal være noget, man kan bru-ge her og nu, og noget man kan relatere til sig selv.- Det er godt, når der er en god sjæl i kirken, det afhænger både af præsten og dem, der ellers kom-mer i kirken.I Sundkirken er der hyggeligt, bl.a. fordi der er god atmosfære med god sjæl og kirkegængerne.Sundkirken er en enkel kirke i sit udseende, det er som om, det gi’r en ren følelse. I gamle kirker kan udsmykningen godt distrahere.

HVAD MANGLER VI I FOLKEKIRKEN?Pigerne har lidt svært ved at svare på spørgsmålet. De har gået til minikonfirmand i 3. klasse og det syn-tes de var virkelig sjovt.- Måske mangler kirken noget lignende til de unge efter konfirmationen. Måske kunne man lave en fami-liedag i kirken, hvor der var aktiviteter, som relaterer sig til Biblen.

SOM KFUM-SPEJDER ER MAN DEL AF ET GODT FÆLLESSKAB!



HVORDAN KAN UNGE VÆRE MED TIL AT PRÆGE KIRKEN? - Hvis de kom i kirken oftere, kunne de måske præ-ge kirken mere, måske kunne de komme i kirken sammen med skolen, så kunne kirkegang blive no-get, man gør med vennerne. Hvis skolen lavede mere brobygning med kirken, kan det være unge og børn kommer til at præge kirken og traditionen. Spejderne kan præge kirken ved at hjælpe med forskellige ting, ligesom de hjælper med at bære faner.

HVORDAN KAN FOLKEKIRKEN GØRE MERE FOR DE UNGE PÅ LOLLAND-FALSTER? - Kirken kan prøve at åbne de unges øjne for kir-kens kvaliteter. Fx det at kirkens klubber og spej-der ikke er præget af konkurrence-mentalitet, men er et fællesskab, hvor der er plads til alle.

HVORDAN ER DET AT VÆRE UNG PÅ LOLLAND-FALSTER? - I DET HELE TAGET.Det umiddelbare svar er »kedeligt«, fordi der ikke er så mange aktiviteter, men ved nærmere efter-tanke kommer pigerne frem til at der egentlig er mange aktiviteter. Ingrid går til klaver, squash og spejder. Clarissa rider og går til spejder.- En anden god ting ved Lolland-Falster er, at folk er ikke så sarte. Når det lugter fra sukkerfabrik-ken, tænker vi ikke over det.Jeg siger tak for samtalen. Det var spændende at høre de unge KFUM-spejders tanker. Der er noget vi alle sammen kan tænke over - det tænker jeg, mens Ingrid og Clarissa går tilbage til spejdermø-det, og jeg kører hjem.

Hanne Lundsgaard, sognepræst og medlem af SUK-LF


Ingrid og Clarissa

Sådan indleder ungdomspræst Thomas Nedergaard hver gudstjeneste, der foregår i uKirken, på Vester-bro i København. En gruppe fra Lolland-Falsters stift havde sat sig for at undersøge og lade sig inspirere af kirkelivet på Vesterbro, hvor man har taget posi-tivt hånd om dalende medlemstal og kirkelukninger. uKirken i den tidligere Getsemane kirke er udtryk for nytænkning samt en respekt for kirkens brugere og byens udvikling.

Vesterbro har udviklet sig fra nedslidt arbejderkvarter til attraktivt lokalområde for hele København. Der er stadig mange udsatte og sårbare mennesker i områ-det, men også en stor gruppe af aktive unge i alderen 25-45 år (52 %). Gruppen af seniorer 60+ er her den laveste i storbyen.

I 2006 begyndte menighedsrådet at tage byens ud-vikling alvorligt, idet man indså, at man brugte res-sourcerne forkert ved at fastholde kravet om højmes-ser i alle kirker på samme klokkeslæt hver søndag med kun få gudstjenestedeltagere. Der skulle tænkes nyt, og en lang udviklingsproces gik i gang. Det re-sulterede i, at menighedsrådet for Vesterbro i 2010 valgte at ansætte en fuldtidsansat ungdomspræst, der sammen med menighedsrådet skulle udvikle en kirke for unge i alderen 17-30 år.

Man iværksatte en grundig undersøgelse af hvem de unge er, hvad de tænker og tror på sammenholdt med, at de unges mobilitet er høj. Undersøgelsen vi-ste, at Vesterbroborgeren gerne vil en moderne kirke, der lægger op til dialog og medinddragelse. Resul-tatet blev, at Vesterbro storsogn i dag har forskellige kirker med hver sin tydelige profil og målgruppe. På den måde undgår man en kirke, der udbyder samme ydelse på samme tid og deraf følgende konkurrence.

Undervejs i arbejdet med at finde frem til den rette model for uKirken, fortæller ungdomspræst Thomas Nedergaard, at han og arbejdsgruppen er meget bevidst om, at de unge, som kommer hos ham, ikke er opdraget i et religiøst miljø. I nabokirken Apostel-kirken kommer der også mange unge, men det som karakteriserer dem er, at de er opvokset med bøn, bibel og trosbekendelse og derfor ønsker sig noget andet af kirke og præst. De som kommer i uKirken har, på trods af manglende fortrolighed med bøn og bibel, et ønske om at reflektere over tro, eksistens og meningen med livet. De to ungdomskirker rummer på hver deres måde både kirkens højre og venstrefløj dog uden at være i konkurrence, da en del af de unge kommer begge steder.

VELKOMMENI FOLKEKIRKEN!



Vi som besøgte uKirken på Vesterbro var positivt overraskede over den be-hagelige atmosfære, som mødte os i det gamle kirkerum. Kirkebænkene er fjernet, og i stedet er her bløde sofaer fra genbrugsbutikker, mixerpult, højta-ler, storskærm og små cafeborde. Man føler sig velkommen. I tårnværelset er indrettet studerekammer til en stude-rende som samtidig er kirketjener ved uKirken. Det er en kirke, som tænker nyt, og som arbejder på de unges præmisser.

I dette rum arrangeres der hver måned en større ungdomsgudstjeneste, som er tilrettelagt med ungdomspræsten og de unge. På hverdage er der andre aktivi-teter, udviklet af de unge selv som f.eks »musik og mad« eller tøjbyttedag. Vi-sionen for uKirken er: »Vi vil lave kirke, hvor unge ikke er modtagere af, men kilden til forkyndelsen«.

Dorte Hedegaard, studenterpræst og formand for SUK-Lolland-Falster

KONKRET BESTÅR uKIRKE AF:• uKirkeudvalg• 100frivillige• Thomassom100%ungdomspræst• Maltesom50%projektmedarbejder uddannet fra musikvidenskab• Mariasom50%ungarbejder• Runesom30%kirketjener• Énkirkemedråderumpå90%over selve kirkerummet.• Enhjemmesidehttp://www.ukirke.dk/• ensnapchat,toFB,toinstagram, to twitter• etårligtaktivitetsbudgetpå250.000kr. et massivt fokus på samarbejde

FAKTA

ISBN: 978-87-91376-77-1

unge om tro og kirke

Documents