uniavis 0706 06107-87 - universitetsavisen.ku.dk · sØndre campus – det nye kua skal bygges ud...

Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 0 5 33

XXX Universitetsavisen27 067 04 www.ku.dk/univers i tetsav i sen

Importeret fra Hong KongDen nye dekan på Humaniora, KirstenRefsing, vil ruste fakultetet til en glo-baliseret verden ved at efterligne asia-tiske universiteterLÆS SIDE 5

Frihedens filosofSonningprismodtageren Agnes Hellergemmer 60 års europæisk kulturhisto-rie i sin livshistorie. Men hun vil ikkelære noget af historien. Hver dag måman møde verden på ny, siger hunLÆS SIDE 15, 16, 17 OG 18

Det nye campusuniversitetOm syv år bor Københavns Universitet på 17 adresser i stedet for 73 LÆS SIDE 2, 3 OG 4

Jura i virkelighedenDet liver vældigt op på paragrafferneat de jurastuderende allerede i studie-tiden arbejder med virkelige sager LÆS KU DERUDE SIDE 8, 9, 10 OG 11

Royalt look på KUKronprinseparret kastede glans oversåvel gamle mustensbygninger somnyindviede nanolaboratorier da detbesøgte KU i sidste uge LÆS SIDE 7

2 Un i v e r s i t e t s av i s e n 7 . 2 0 0 6

Omvalg til Akademisk RådD E M O K R AT I – Der er udskrevet omvalg til Akademisk Råd for VIP’erne vedseks repræsentationsområder på Københavns Universitet. Det drejer sig om fi-re områder fra Humaniora og NIAS fra Samfundsvidenskab og lægevidenska-belig klinik fra Sundhedsvidenskab . I forbindelse med afholdelsen af det før-ste valg har der været rejst kritik af at der manglede information om valgafvik-lingen. På Det Humanistiske Fakultet har professor Stig Hjarvard sammenmed to VIP-kolleger blandt andet indgivet en klage til valgsekretariatet overafholdelsen af det første valg. Se valgcirkulæret på meddelelsessiderne, www.ku.dk/valg.

UCLE06 er forbi – på gensyn til UCLE07University of Copenhagen conference on Learning Environments – UCLE06 – gik i luften 20. april på KUA. Konferencen blev arrangeret af Center for Web Baseret Læring i samarbejde med fakulteternes koordinatorer for webbaseret læring. Temaet var ‘sammenhængen mellem virtuelle og fysiske læringsmiljøer’.Flere end 100 deltagere oplevede talere fra både ind- og udland.

Se programmet og mød oplægsholderne på www.ku.dk/ucle06. UCLE07 afholdes 19. april 2007 på nye KUA.

Fogh i festsalenE U RO PATA L E – Der var ikke noget at komme efter, heller ikke nyhedsmæs-sigt, da statsminister Anders Fogh Rasmussen fredag 21. april mødte op i Fest-salen på Frue Plads for at fremlægge sine visioner for hvordan et kriseramtEuropa kan komme ud af dødvandet efter sidste års massive nej til forfat-ningstraktaten i Holland og Frankrig. Under overskriften ‘Resultaternes Eur-opa’ slog han blandt andet til lyd for at droppe de store forkromede EU-pro-jekter og i stedet fokusere på konkrete og daglige politiske problemer som atfå EU’s indre marked til at fungere.

»Gammel vin på nye flasker«, lød den efterfølgende kommentar i pressenfra en af KU’s europapolitiske smagsdommere, lektor Marlene Wind, der ikkekunne se noget epokegørende i at en dansk statsminister vægter ‘konkrete re-sultater’ højere end ‘luftig snak om fælleseuropæiske værdier’.

Omvendt fandt mødets dirigent, prorektor Lykke Friis, at ‘ResultaternesEuropa’ er et passende slogan i betragtning af at EU har været i gang med enpermanent regeringskonference siden 1989. Hun takkede da også statsminis-teren for at han lancerede det på »resultaternes universitet«. Mere specifikthæftede hun sig ved at statsministeren gjorde relativt meget ud af vigtighedenaf at europæiske studerende rejser ud. »Det er helt ligesom OL i svømning«pointerede den sportsglade prorektor. »Ingen har nogensinde vundet OL isvømning ved kun at dyrke dørsvømning; tilsvarende er ingen nogensindeblevet mester i globaliseringen ved udelukkende at læse i sit hjemland.«

Tegneseriehelt nomineret til formidlingspris

FO R S K E R D Ø G N – For tredje år i træk uddelesForskningskommunikationsprisen til en dansk forsker el-ler et forskerkollektiv der i særlig grad har formidlet de-res forskning til den brede offentlighed.

I de to foregående år har to kvindelige forskere, AnjaC. Andersen og Bente Klarlund Pedersen fra KøbenhavnsUniversitet, vundet prisen. I år er Københavns Universitetrepræsenteret af professor i geologi og daglig leder afStatens Naturhistoriske Museums Geologiske Museum,

Minik Rosing. De andre nominerede kandidater er hjerneforsker Morten L.Kringelbach, Oxford University; Forskergruppen Tjek på Biotek, KVL; profes-sor Ole G. Mouritsen og Robert Zachariae, Aarhus Universitet.

Minik Rosing forsker i jordens tidligste historie og har både udgivet viden-skabelige artikler og medvirket i tv. Miniks engagement og optræden i verdensmedier har sat sig så dybe spor at han også har fået den ære at optræde somnaturvidenskabelig helt i en japansk tegneserie der formidler naturvidenskabtil børn. Om Minik Rosing vinder de 100.000 kroner der følger med prisen, af-sløres af Kronprinsesse Mary ved den officielle åbning af Forskningens Døgnden 5. maj på Odense Rådhus. Se mere på www.forskningensdoegn.dk.

BYGNINGSPLAN I

2641

ZOOLOGISK MUSEUM

DANMARKS H\JSKOLE

FOR LEGEMS\VELSER

FREDERIK IX HALLEN

636

200

243

254

NØRRE CAMPUS – Naturvidenskab og Sundhedsvidenskab på henholdsvis Østerbro og Nørrebro

skal rykke tættere sammen. I Universitetsparken skal findes plads til dele af Botanisk Have og de biologi-

ske laboratorier i Helsingør og Hillerød. Hele Rockefeller Komplekset hvor en del af Niels Bohr Instituttet

bor, skal fraflyttes. Datalogisk Institut der flytter til Det nye KUA, skal lejes ud. Det samme skal halvdelen

af Niels Bohr Instituttet på Blegdamsvej. Fysikerne skal i stedet samles på Zoologisk Museum der skal flytte

til området i og omkring Botanisk Have. I Panum-bygningen hvor Sundhedsvidenskab holder til, skal der

også findes plads til blandt andet afdelinger fra August Krogh Instituttet.

SØNDRE CAMPUS – Det nye KUA skal bygges ud så der kan blive plads til blandt andet Teologi, Ju-

ra og Musikvidenskab der bor i Indre By. Desuden skal Datalogi der i dag ligger i Universitetsparken, flytte

ind ved siden af Humaniora, IT-Universitetet og DR-byen. Også de humanistiske institutter på Islands Bryg-

ge, skal flytte ind i de nye bygninger på KUA, som efter planen kan tages i brug fra 2008-2012.

CITY CAMPUS & UNIVERSITETSFIRKANTEN – City Campus kommer til at bestå af Samfunds-

videnskab og Folkesundhedsvidenskab hvoraf de fleste allerede er flyttet ind på Center for Sundhed og

Samfund (CSS) i det gamle kommunehospital. Her skal der findes plads til Økonomi der i dag bor ved Frue

Plads. Psykologi der bor på en række adresser i Indre By, får plads på Molekylærbiologisk Institut over for

CSS. Molekylærbiologerne flytter ind i det nye Biotekcenter på Nørre Campus. Derudover er planen at

Zoologisk Museum skal flytte ind sammen med Geologisk Museum og Botanisk Museum i et nybygget Sta-

tens Naturhistorisk Museum i og omkring Botanisk Have. Alt undtagen Universitetsfirkanten – også kaldet

Frue Plads – skal rømmes på de historiske adresser omkring domkirken. Den centrale administration skal

samles på Universitetsfirkanten og desuden rumme blandt andet studenterfaciliteter

FO

TO

: T

HO

MA

S B

ER

TE

LS

EN


DHL stafet 2006Sidste år deltog mindst 25 hold fra KU i DHL stafetten. I århar du og dit hold en helt ny og enestående mulighed – atdeltage i DHL stafetten som KU hold. KU stiller et telt tilrådighed i Fælledparken til alle dem som deltager fra KU istafetten. Datoen bliver tirsdag den 29. august 2006. Nær-mere oplysninger om arrangementet, tilmelding mv. kom-mer senere, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen.Har du lyst til at være med til at arrangere dagen, er dumeget velkommen til at kontakte Anne Dorte Bach i Kom-munikationsafdelingen

Af Lise K. Lauridsen

Så er den der, den famøsebygningsplan der skal gø-re universitetet 100.000

kvadratmeter slankere. I seksår er der blevet snakket og ma-let fanden på væggen når talener gået på huslejen.

Siden den såkaldte SEA-ord-ning blev vedtaget i 2000 haruniversitetet nemlig skulle be-tale markedsbestemt huslejetil staten. Og det er dyrt nåradresserne hedder Købmager-gade, Frue Plads, Studiestrædeog mange andre eftertragtedebeliggenheder i København.Formålet med huslejeordning-en er at gøre universitetet an-svarlig for sit forbrug af kva-dratmeter. Staten bevilger kunpenge til husleje efter antalletaf forskere og studerende ogtager ikke hensyn til at det erdyrere at bo i København.Huslejen bliver derfor år for åren større og større udgift forKU hvis ikke der skæres alvor-ligt ned på pladsen.

Den nye bygningsplan slårdog en helt anden mere positivtone an end længe. Væk er alklynk over at skulle sparemange tusind kvadratmeter. I stedet har rektor Ralf Hem-

mingsen valgt at fokusere påmulighederne.

»For mig at se er det positivtat lave en campusmodel påuniversitetet hvor vi får meresamling på fagene og meremoderne bygninger. Det vilvære en styrke for studiemiljø-et og kan forhåbentlig skabemere samarbejde på tværs affagene. Ulempen er selvfølge-lig at vi skal af med 100.000kvadratmeter. Det betyder atvi må rykke tættere sammen ide bygninger vi har tilbage, ogudnytte lokalerne bedst mu-ligt,« siger Ralf Hemmingsender netop har holdt en rækkemøder for at orientere ansatteog studerende om planerne.

Rektor Ralf Hemmingsenmeldte kort efter sin ansæt-telse ud med at der skulle la-ves en samlet bygningsplan foruniversitetet. Siden har derværet stille da arbejdet er fore-gået bag hermetisk lukkededøre blandt en lille kreds affolk fra KU, Videnskabs- og Fi-nansministeriet.

»Når man skal af med100.000 kvadratmeter, nytterdet ikke at sætte det til diskus-sion i en bredere kreds. Oghvis vi ikke mindsker voresarealforbrug, så kommer det

til at koste cirka 100 millionerkroner som kun kan tages fraforskning og uddannelse. Medcampusmodellen synes jeg vifår skabt et mere fremadrettetuniversitet,« siger Ralf Hem-mingsen

Seks år til at flytteFlytteplanerne skal føres ud ilivet de næste seks år, og rek-tor lover at ingen vil stå udentag over hovedet.

»Universitetet vil skrumpe itakt med at der bliver indrettetnye lokaler og bygget nyt, fxude på Amager i forbindelsemed det nye KUA,« siger han.

Det er blandt andet Det Juri-diske Fakultet og Det Teologis-ke Fakultet samt ØkonomiskInstitut der skal rømme de his-toriske adresser i indre by.

Til gengæld får Jura samlettropperne sammen med hu-manisterne ude på Amagerhvor der skal bygges nyt. I dager fakultetet spredt over mereend tyve forskellige adresserog står fx uden kantine og stu-denterfaciliteter. Teologi skalogså flytte fra adressen i Køb-magergade til nybyggeriet påAmager, mens Økonomisk In-stitut, der er nabo til Jura iStudiestræde, skal flytte ud til

resten af Det Samfundsviden-skabelige Fakultet på Centerfor Sundhed og Samfund. I sintid var det ellers ikke studier-ne i Indre By der stod til atskulle flytte da det primærtvar Natur- og Sundhedsviden-skab der havde for mange kva-dratmeter.

Ralf Hemmingsen menerdog at facit for den nye byg-ningsplan bliver nogenlundedet samme som før.

»Hele Rockefeller-komplek-set, hvor dele af Niels Bohr In-stituttet bor i dag, skal fraflyt-tes, og det samme gældermange andre steder på Natur-

videnskab, så resultatet enderikke særlig langt fra det fakul-teterne oprindeligt skulle skæ-re ned på pladsen,« siger han.

Laboratorier er noget af detdyreste at flytte; derfor er der iarbejdsgruppen taget hensyntil at det ikke skulle ske medmindre der var god grund tildet.

Spørgsmålet er så hvordander kan blive råd til at ombyg-ge lokaler, bygge nyt og flyttehundredvis af ansatte når derikke råd til de lokaler KU bor iallerede.

»Parterne i arbejdsgruppener enige om at KU skal have

2641

636

200

243

254

ZOOLOGISK MUSEUM

DANMARKS H\JSKOLE

FOR LEGEMS\VELSER

FREDERIK IX HALLEN

DET NYE KU – Københavns Universitet skal de næste syv år forvandle sig til et mere moderne og mere samlet universi-

tet omkring tre campusområder i byen. Nørre Campus kommer til at bestå af Natur- og Sundhedsvidenskab på Indre Nørre-

bro og Østerbro. Humaniora, Teologi, Jura og Datalogi bliver en del af det nye Søndre Campus på Amager, og City Campus i

Indre By kommer til at bestå af de samfundsvidenskabelige fag, Fællesadministrationen og et nyt Statens Naturhistoriske

Museum.

Et campusuniversitettager form

Om syv år bor KøbenhavnsUniversitet på 17 adresser istedet for 73 som i dag. Enrække historiske universitets-bygninger i København bliverlukket ned, og i stedet bliverstudielivet samlet i tre cam-pusområder

▲

NØRRE CAMPUS

CITY CAMPUS

SØNDRE CAMPUS

Lidt flere sygedage på KUA R B E J D S M I L J Ø – De ansatte på Københavns Universi-tet havde i 2005 i gennemsnit 6,5 sygedage. Det er en min-dre stigning på 0,3 dage i forhold til 2004. Det viser nye talindsamlet via det statslige løninformationssystem ISOLAder nu er tilgængelig på Personalestyrelsens hjemmeside.Københavns Universitet ligger lidt lavere end statens gen-nemsnitlige fravær der var på 8,2 sygedage sidste år. Derimod er KU i lighed med 2002 og 2003 stadig en afvideregående uddannelsesinstitutioner med det højestesygefravær per medarbejder.


BYGNINGSPLAN I I

400 millioner kroner til flyt-ning og ombygning af cam-pusområderne. Derudover erder bevilget penge fra Fi-nansudvalget til at fortsættebyggeriet af anden og tredjefase på det nye KUA. Det enes-te vi ikke har penge til i byg-ningsplanen, er byggeriet afStatens Naturhistoriske Mu-seum, men vi har to år til atfinde investorer før byggerietskal i gang,« siger en fortrøst-ningsfuld rektor.

Zoologisk Museum skalnemlig flytte sammen med Bo-tanisk Museum og GeologiskMuseum i området ved Bota-nisk Have hvor der er planerom at bygge en ny fælles mu-seumsbygning.

Frue Plads bestårFællesadministrationen er deneneste der bliver boende i dehistoriske universitetsbygning-er i det indre København. Uni-versitetsfirkanten ved Vor FruePlads er simpelthen et vare-mærke for KU som byens uni-versitet, mener Ralf Hemming-sen:

»Området ved Vor FruePlads har en vigtig symbolvær-di for KU, men der skal ogsågøres bedre brug af kvadrat-meterne her,« siger han oghenviser til ideen om at der ifremtiden også skal være pladstil fx studenterfaciliteter ogkonferencelokaler i hovedbyg-ningen.

Og så er ideen at dele af dencentrale administration skalrykke ud i nye servicecentre -en per campus - for at kommetættere på brugerne.

»Med campusplanerne bli-ver der mulighed for at realise-re de forslag til serviceforbe-dringer for de studerende ogansatte som analysen af heleKU’s administration lægger optil,« siger Ralf Hemmingsen.

Bygningsplanen skal nupræsenteres for hele universi-tetet. Tre campus udvalg skalderefter lave den mere detalje-rede planlægning for flytning-erne.

»De fleste på universitetetvil nok reagere med spørgsmå-let: Hvad skal der nu ske medmig? Derfor er det vigtigt at al-le får at vide hvor de skal ar-bejde og studere henne vedårets udgang. En så omfatten-de forvandling af universitetetkræver omhyggelig planlæg-ning så hele manøvren bliverforbundet med mindst muligegener,« siger rektor.

Orienteringsmøderne om byg-ningsplanen har ved redaktio-nens slutning fundet sted. Læsmere på www.ku.dk/campus

[email protected]


IStudiestræde summer sam-talerne om obligationsret ogøkonomisk politik. Foran

domkirken tager de sig ensmøg inden eksamen, og imel-lem Købmagergades travlehandlende vandrer de til stu-dentergudstjeneste og forelæs-ninger.

Men om seks år er de stude-rende i det gamle Københavnvæk. Københavns Universitetseneste bastion i det gamle stu-denterkvarter bliver hoved-bygningen på Frue Plads - ogsåkaldet Universitetsfirkanten.Her skal ledelsen og universi-tetets centrale administrationsamles. Det står i den nye byg-ningsplan for Københavns Uni-versitet. Forskerne og de stu-derende på Teologi, Jura ogØkonomi skal flytte ud i de treallerede eksisterende cam-pusområder: Amager modSyd, Universitetsparken og Pa-num mod nord og områdetved Botanisk Have og det gam-le Kommunehospital i cen-trum.

Baggrunden er at universi-tetet ikke har råd til at betalesin husleje til staten. Bevilling-erne til husleje svarer nemligkun til antallet af ansatte ogstuderende mens huslejen fra

staten er markedsbestemt ogaltså ikke passer til eftertragte-de adresser som Studiestrædeog Købmagergade. Derfor skalalle på KU rykke tættere sam-men.

Synd for byenHuslejespørgsmålet er ikkenyt. I flere år er der blevet fra-flyttet bygninger på især Na-turvidenskab der oprindeligtstod til at være det fakultetsom skulle spare flest kvadrat-meter væk.

Fakulteterne i Indre By harifølge beregningerne ikke formeget plads. Alligevel er detdem der de næste seks år måflytte, og det er i grunden ensær logik, mener dekan påTeologi, Steffen Kjeldgaard-Pedersen.

»Jeg synes det er en skamfor universitetet og for Køben-havn at byen bliver tømt forstuderende. Her i huset kanjeg ikke sælge planen om at destuderende og ansatte vil fåbedre studiemiljø og faciliteterpå et nyt campus. Den retoriktror jeg ikke vil blive mødtmed den store forståelse her.Alle der har været på Det nyeKUA vil forstå at det aldrig kanblive det samme som her, menvi bøjer os selvfølgelig for nød-vendighedens lov,« siger Stef-

fen Kjeldgaard-Pedersen ogunderstreger at det heller ikkeer noget gode at være en isole-ret enklave i Indre By hvis alleandre studerende forsvinder.

»Jeg synes det er gak i lågetat universitetet skal betalemarkedsbestemt husleje tilstaten, og det derfor bliver bil-ligere at bygge nyt ude påAmager end at bo her, og jegtror politikerne vil komme tilat fortryde beslutningen om attømme København for studie-liv. Det gør noget for bybille-det, og andre steder i verdenhar man faktisk fortrudt så-danne udflytninger,« sigerdekanen på Teologi.

Byen som varemærkePå Det Juridiske Fakultet er deikke helt så bekymrede vedtanken om at skulle flytte udpå Amager.

»Der er masser kvalitet bun-det til Indre By. Når vi er udeat konkurrere med andre uni-versiteter om at rekruttereinternationale studerende, ervores placering midt i Køben-havn en helt afgørende fak-tor,« mener dekan på Jura,Vagn Greve.

Når det er sagt, så ser deka-nen bygningsplanen som etpositivt skridt, især fordi denforhåbentlig vil betyde en

samling af fakultetets forskereog studerende der i dag ophol-der sig på mere end 20 forskel-lige adresser i Indre By.

»Set fra vores lille hjørne afverden, så er det helt afgøren-de selvfølgelig ikke så megethvad vi flytter fra, men hvad viflytter til. Det er stadig etåbent spørgsmål, men vi vil dahelt klart kunne drage stornytte af at komme tættere påandre studier og få nogle be-dre faciliteter,« siger han.

Efter den nye bygningsplanskal Jura rykke ud på Amagerhvor der skal bygges til DetNye KUA for at samle den hu-manistiske, juridiske og teolo-giske forskning og uddan-nelse.

For Vagn Greve er det en po-sitiv plan for fremtiden.

»Det er helt afgørende forKU at vi får samlet studiernemere og får tidssvarende facili-teter for alle studerende og an-satte. Selv om det er mere at-traktivt at bo i Indre By, så ervores faciliteter ikke tilfreds-stillende. Og København ertrods alt ikke større end at vistadig vil være tæt på byen,«siger han.

[email protected]

DET GAMLE UNIVER-SITET – Bortset fra Uni-

versitetsfirkanten ved dom-

kirken skal alle historiske

bygninger i indre by fraflyt-

tes inden 2013. Jura og Teo-

logi skal rykke ind i nybyg-

geri på Amager, og Økono-

mi skal flytte til Center for

Sundhed og Samfund. Kor-

tet viser KU’s bygningsmasse

i dag.

Arvesølv til lejeNæsten alle de historiske universitetsbygninger i Indre By vil snart blivelejet ud eller solgt til mere velstående beboere. Det er et tab for bybille-det og Københavns Universitet, mener dekanen på Teologi

Hug en husleje og klip et kontor»Universitetet skal spare på pladsen. Et areal der svarer til Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet og Teologisk Fakultet, skal lukkes eller fremlejes inden år 2011.«

Universitetsavisen den 5. marts 2004

▲


DEKAN

Af Tania Maria Johannese

Humaniora har som detførste fakultet ansat enny dekan der ikke i for-

vejen arbejdede på universite-tet. Faktisk måtte de helt tilHong Kong for at hente denrette til jobbet. Kirsten Refsingvender tilbage til Danmark ef-ter 12 år som institutleder ogprofessor i japansk på univer-sitetet i Hong Kong.

»Jeg synes jeg har været væklænge nok, og jeg har lært enmasse herude som jeg gernevil have mulighed for at brugei Danmark. Og så er det jo mitfædreland, og der min familiebor, så jeg trænger til at kom-me lidt hjem. Så det var rart atdet gik som det gjorde,« for-tæller hun om sin ansættelsefra den anden side af jorden.

Kirsten Refsing fik sin ma-gistergrad i japanske studierfra Københavns Universitet i1977. Senere blev hun lektorsamme sted og var fra 1993 til1994 institutleder for Asien-in-stituttet.

Derfor bliver der også nikketgenkendende blandt de ansat-te på Humaniora når hendesnavn bliver nævnt.

»Da hun var her, var hun ak-tiv på mange måder, og alenedet at hun er blevet doktor i enrelativ ung alder og har væretinstitutleder, gør at de flesteved hvem hun er. Særligt desmå fag associerer sig medhende,« fortæller Kirsten Sten-bjerre der er chef for fakultets-sekretariatet på Humaniora.

Hun mener ikke det er over-raskende at den nye dekankommer udefra.

»Det tror jeg lidt vi alle sam-men havde håbet. Nu har visiddet med det samme deka-nat i over tolv år, så vi trængertil at få nogle helt nye øjne påhvad her skal ske,« siger denmangeårige sekretariatschefder selv går på pension i næstemåned.

Mere magt og agt De mange år ved Hong KongUniversitet har givet KirstenRefsing et grundigt indblik iandre måder at studere på.

»Her er ikke noget frafald ogingen forlængede studietider.Det kan simpelthen ikke ladesig gøre,« forklarer hun.

Og noget af det hun vil ar-bejde for når hun vender tilba-ge til Københavns Universitet,er da også at få de studerendehurtigere igennem.

»Det virker her i Hong Kong,så hvorfor skulle det ikke ogsåkunne virke et andet sted? Dethandler om måden vi tænkerpå. Jeg vil ikke komme og dik-tere radikale ændringer fraden ene dag til den anden, menhumaniora skal flytte sig merei den retning,« mener hun.

Den største udfordring forden nye dekan er ifølge sekre-tariatschef Kirsten Stenbjerreøkonomien og den store vifteaf fag på humaniora.

»Vi forventer at der kommeren plan for hvad der skal ske.Hvad er der råd til, og hvordaner det fornuftigt at prioritere iden globaliserede verden? I deseneste år har små fag som fxkinesisk og arabisk jo virkeligvist deres eksistensberetti-gelse. Det store spørgsmål erhvad humanistiske kandidaterskal bidrage med til samfun-det. Det glæder vi os til at hørehendes tanker om,« siger Kir-sten Stenbjerre.

Kirsten Refsing er enig i atglobalisering er et nøgleord,og det er også en af grundendetil at hun søgte dekanjobbet.

»Globalisering er en virkeligspændende udfordring. I daghar humaniora slet ikke denmagt og agt som det burde ha-ve. De humanistiske fag er johelt afgørende for at et landkan klare sig internationalt.Alle sprog- og kulturfagene ernødvendige for at vi ikke dum-mer os og bliver til grin ude iverden,« siger hun.

Så selvom Det HumanistiskeFakultet allerede har en flotplacering som nummer 19 iverden på ranglisterne, menerhun der er behov for at kæmpefor at forbedre dets omdømmei Danmark.

Hemmelige planerDe konkrete planer for hvadder skal gøres for at mindske

frafaldet på studiet og gøre dehumanistiske kandidater mereattraktive, har Kirsten Refsingendnu ikke lyst til at afsløre.

»Jeg har en masse idéer, ogjeg tror langt hen ad vejen atde kan lade sig gøre. Men jegvil gerne have mulighed for atdrøfte det med staben og destuderende på Humaniora, førjeg farer ud og siger at det ogdet skal laves om,« forklarerhun.

Det er ikke fastlagt hvor-når Kirsten Refsing sætter sig i dekanstolen, men det vil senest blive 1. septembernår efterårssemesteret går i gang.

Inden da skal hun sige far-

vel til Hong Kong hvor hun harboet de seneste 12 år af sit liv.Men hun tror ikke hun kom-mer til at savne Asien.

»Jeg har jo rejst frem og til-bage i rigtig mange år nu, ogjeg regner heller ikke med atsige farvel for evigt dennegang. Det er jo mit fag, så jegvil helt sikkert komme tilbagehertil på besøg,« slutter huninterviewet så hun kan kommei seng og være frisk til arbejds-dagen i morgen, som starternår vi går i seng i Danmark.

[email protected]

EMIGRANT – Kirsten Refsing skiller sig med sit skandinaviske look

ud fra kollegaerne på universitetet i Hong Kong. Men snart vender

professoren i japansk tilbage til Danmark hvor hun er blevet ansat

som dekan på Humaniora.

Importeret fra Hong Kong

Den nye dekan på Humaniora, Kirsten Refsing, vil ruste fakultetet til en globaliseret verden ved at bruge sine erfaringerfra asiatiske universiteter

Jura søger stadig dekanMed Kirsten Refsing på Humaniora er fem af de seks dekaner ansat,

men Jura søger stadig. Fakultetet fandt ikke den rette blandt syv

ansøgere i første runde, så nu er stillingen genopslået. Ansøgnings-

fristen er den 8. maj.


VIRKSOMHEDSDATING

Af Pia Melander Guilbert

Hvor meget glæde bran-cher som vores kan få afat have humanister i

praktik, er Danmarks bedst be-varede hemmelighed.« HenrikEgede Rasmussen der er kom-munikationschef i IT-Branc-hen, sender et lille triumferen-de smil ud over salen af stude-rende der er mødt op for at hø-re hvorfor praktikanter fraKUA er attraktive for erhvervs-livet.

Praktikdagen, som er denførst af sin slags, er arrangeretaf ‘Erhvervskontakten’, en for-holdsvis ny enhed på KUA derskal fremme samarbejdet mederhvervslivet. Dagen er byggetop over en række oplæg somskal inspirere flere humanistertil at gøre et praktikophold tilen del af deres uddannelse ogruste dem til at vælge mellemudbuddene.

ØjenåbnereForuden at være analytiske,selvstændige og fokuserede,

mener Henrik Egede Rasmus-sen at humanister er gode tilhurtigt at omstille sig og bliveen del af holdet.

»Men I er ikke kendt stof pådirektørgangene hos os,« kon-staterer han og understregerat humanister der gerne vil ipraktik, er nødt til at prøve atbetragte sig selv ude fra. I er-hvervslivet skelner man nem-lig sjældent mellem retorik,filmvidenskab eller kommuni-kation, og man er ikke inde ide forskellige moduler huma-nister bygger deres uddan-nelse op af. Derfor er de stude-rende nødt til selv at have blikfor hvad den virksomhed desøger ind i, kan bruge dem til.

Udover Henrik Egede Ras-mussen repræsenteres er-hvervslivet af arkitekt og koor-dinator på Ørestad Nord Grup-pen Janne Bech. Også hun ro-ser humanisterne som hun be-tegner som ‘øjenåbnere’ fordide tænker helt anderledes endman gør i byggebranchen ogfordi de er gode til at formidleog styre opgaver. Janne Bech

slutter sit oplæg med at invite-re de fremmødte studerendetil at komme på besøg på teg-nestuen. Det er tydeligt at bå-de hun og Henrik Egede Ras-mussen betragter dagen somen lejlighed til at tiltrække nyepraktikanter.

Fra praktik til jobBlandt oplægsholderne er og-så et par nuværende og tidlige-re studerende som fortællerom deres praktikerfaringer. Enhar været i praktik på den dan-ske ambassade i Vietnam,mens en anden beretter omhvordan praktikopholdet på etforlag blev det direkte spring-bræt til et job som forlagsre-daktør.

At praktikforløbet ofte førertil yderligere beskæftigelse,bekræftes desuden af praktik-koordinatoren på Institut forEngelsk, Germansk og Ro-mansk, Mai-britt AagaardKristensen der har fulgt 45studerende som var i praktik iefteråret 2005. Blandt demblev 34 efterfølgende tilbudt

Hemmeligheden om humanisterHumanister er attraktive for erhvervslivet. Sådan lød et af mantraerneda ‘Erhvervskontakten’ på Det Humanistiske Fakultet en onsdag i slut-ningen af april holdt praktikdag for første gang

Af Rikke Bøyesen

Dating-arrangementetden 20. april er det før-ste af sin slags i Dan-

mark på nano-området. Destuderende ved Nano-ScienceCentret står i kø for at skrivesig på virksomhedernes bal-kort. Der bliver snakket og lagtplaner for hvordan de skal talemed virksomhedsrepræsen-tanterne mens de venter på atdet bliver deres tur til at date.Mange studerende når at dateflere af de otte virksomheder iden halvanden time virksom-hederne er til rådighed.

»Ved at date virksomheder-ne får vi mulighed for at få enkontakt i virksomhederne og

for at tale med dem om hvor-dan vi kan målrette vores kom-petencer. Det er vigtigt på et såtværfagligt område som nano-teknologi,« siger Sune K. Jør-gensen der er andet års stude-rende ved centret.

Ansigt til ansigt Kim Johannesen, som arbejderfor virksomheden Haldor Top-søe A/S, har allerede haft deførste studerende på besøgved sit bord i vandrehallenssydlige del.

Det er en anderledes mådeat mødes med de studerendepå. Jeg kan godt lide at detforegår ansigt til ansigt. Destuderende og jeg er nødt til atvære målrettede når vi kun har

15 minutter til at date hinan-den. Haldor Topsøe er enforskningstung virksomhed,og vi er meget interesserede iat lære de studerende bedre atkende fordi vi har brug for de-res arbejdskraft i virksomhe-den,« siger Kim Johannesender venter de næste studeren-de til dating om få minutter.

Hver virksomhed har etbord til rådighed hvor de stu-derende møder virksomheds-repræsentanterne. De flesteborde er helt fyldte fordi tre el-ler fire studerende ad gangendater virksomhederne. Enklokke fortæller alle virksom-heder og studerende hvornårdet er tid til at skifte ved bor-dene, og mange studerende

fortsætter til et nyt bord meden ny virksomhedsrepræsen-tant.

Nyt samarbejdeDet Naturvidenskabelige Fa-kultets nye satsning, Natur-ogSundhedsvidenskabelig Inno-vation (NSI), NaNet, det høj-teknologiske netværk på nano-området og Dansk Industristår i fællesskab bag arrange-mentet.

»Arrangementet er enverdensbegivenhed. De stude-rende er de første af deresslags, og derfor er det vigtigtat industrien kender til dereskompetencer. NaNet er sat iverden for at være bindeledmellem universitet og virk-

somheder, og derfor er vi gla-de for at Det Naturvidenskabe-lige Fakultet rettede henven-delse til os om at lave dette ar-rangement i fællesskab,« sigerMorten Bøgedal der er akade-misk sekretariatsmedarbejderi NaNet.

Medarrangør og ansat vedcentret professor Robert Fei-denhans’l er glad for den op-bakning som både studerendeog forskere giver arrangemen-tet.

»Nu skal vi holde gryden i

kog så der bliver sat en massestudenter-samarbejder såsomspecialeprojekter mellem virk-somheder og Centret i gang pågrund af arrangementet. Må-let er at fx Novo Nordisk selvsender en bus ud til os for athente de studerende ind til etinformationsarrangement hossig,« siger Robert Feidenhan-s’l.

Rikke Bøyesen er kommunika-tionsmedarbejder ved Det Na-turvidenskabelige Fakultet.

Ansigt til ansigt med fremtidenForskere, virksomhedsrepræsentanter og mere end 80 studerendemødte op til match-making-arrangement ved Nano-Science Centret.De første nano-teknologi studerende afslutter deres studier til næstesommer, og derfor var det på tide at præsentere deres kompetencerfor flere virksomheder

Kærlighed i luften»Har du fået datet?«

»Ja, det var kærlighed ved første blik’«

To nano-teknologi studerende til match-making-arrangement

ved Nano-Science Centret.

MALLL

Three Universities - one degree. MALLL is an elite, multi-site programme aimed at professionals whowish to develop specialised expertise in lifelong learning policy or management.

www.dpu.dk/malll

The Danish University of Education Institute of Education, London

University of Deusto, Bilbao Consortium Coordinator:

Dr. Søren Ehlers, [email protected]

European Masters inLifelong Learning:Policy and Management

en eller anden form for ansæt-telse, enten fuldtidsstilling,studiejob eller ved at praktik-ken banede vej for en stilling ien anden virksomhed.

»Uanset om jeres praktikpe-riode fører til job, større net-værk eller bare et indblik i er-hvervslivet, er det i hvert falden mulighed for at koble prak-sis til en ellers meget teoretiskuddannelse,« understregerAnita Lindquist fra ‘Erhvervs-kontakten’ som afrunding påen dag fuld af solstrålehistori-er for de kommende humanis-tiske praktikanter.

[email protected]

Læs mere om Humanioras sam-arbejde med erhvervslivet oghumanisters praktikmulighederpå www.erhverv.hum.ku.dk ogwww.praktik.hum.ku.dk

FIRMAKONTAKT – Peter Holme Jensen, CEO i firmaet Aquapo-

rin, fortæller to studerende ved Nano-Science Centret omkring firma-

ets forskning og de studerendes muligheder for at samarbejde med

firmaet ved match-making arrangementet på centret den 20. april.

»


ROYALT

Af Gry Bartroff Cath

Idenne uge har hjerternebanket lidt hurtigere i brys-tet hos ansatte og studeren-

de i Fællesadministrationen ogpå Det NaturvidenskabeligeFakultet. Verdens i særklassesmukkeste kronprinsepar harkastet glans over såvel gamlemurstensbygninger som ny-indviede nanolaboratorier.Mary endda to dage i træk.

Mandag var kronprinsepar-ret på guidet tur i de historiskeuniversitetsbygninger i indreby, og derefter besøgte de DetNaturvidenskabelige Fakultet.

Her arbejder Marys far, JohnDonaldson, som bekendt sommatematikprofessor, og sam-men besøgte familien blandtandet H.C. Ørsteds Ungdoms-laboratorium.

Tirsdag kom hun så igen,Mary, denne gang alene, for atuddele The Crown PrincessMary Scholarship. Legatet eren del af universitetets bryl-lupsgave til parret og uddeleshvert år til to udvekslingsstu-derende fra vore australskepartneruniversiteter. Legater-ne er på 10.000 kr. og kan for-håbentlig forsøde de studeren-des ophold i Danmark.

MODTAGELSE – Kronprinseparret blev mandag modtaget af

rektor Ralf Hemmingsen og bestyrelsesformand Bodil Nyboe Ander-

sen. Dagen startede blidt med formiddagskaffe og hjemmelavede pe-

tit fours i rektorgemakkerne. Inden turen fortsatte til Naturviden-

skab, blev parret vist rundt i Festsalen, på universitetsbiblioteket og i

den historiske fangekælder af universitetets altid veloplagte histori-

ker, Ejvind Slottved.

FAMILIETRÆF – John Donaldson modtog sin datter og svigersøn

på Institut for Matematiske Fag hvor han er professor i matematik. En

håndfuld af de studerende der følger professorens kursus i anvendt

matematik, fortalte fornøjet om oplevelserne med deres fag og un-

derviser.

SOLSKINSPUDDER – Mary strålede om kap med den gyldne sol

i sit pudderfarvede dress da hun uddelte The Crown Princess Mary

Scholarship. Tak for sidst, sagde hun smilende på lydefrit dansk da

hun trykkede rektor Ralf Hemmingsen i hånden. Hun var hjertelig da

hun ønskede sine landsmænd et godt og udbytterigt ophold i Dan-

mark. Det er noget hun kender til.

FORGYLDTE LANDSMÆND – Årets

glade legatmodtagere er Danielle Conlan fra

University of Tasmania og Joseph Kelly,

Queensland University of Technology. De stu-

derer henholdsvis jura og matematik ved KU i

dette semester. Det var for dem en herlig dag,

og temperaturen steg adskillige grader da

Mary ønskede sine landsmænd tillykke.

FORSØG – En tur gennem den såkaldte

Vandrehal ledte de royale besøgende til H.C.

Ørsteds Ungdomslaboratorium og de nye na-

nolaboratorier hvor et miks af studerende og

gymnasieelever var fordybet i forskningsakti-

vitet. Kronprinseparret så interesseret til.

FARTDJÆVEL – Brint kan gå hen og blive et

stort navn inden for brændstof i fremtiden. Her ta-

ger den i sin ungdom så fartglade kronprins en mi-

niaturebil der er drevet af en brintcelle i øjesyn.

Man bemærker at HKH tilsyneladende havde

knækket dresscoden for universitetsansatte med

sin blazer i bredriflet, bourgognefarvet fløjl.

Frede knækkedelektorkoden

FO

TO

: L

IZE

TT

E K

AB

RÉ

FO

TO

: L

IZE

TT

E K

AB

RÉ

FO

TO

: L

IZE

TT

E K

AB

RÉ

FO

TO

: L

IZE

TT

E K

AB

RÉ

FO

TO

: T

HO

MA

S B

ER

TE

LS

EN

FO

TO

: T

HO

MA

S B

ER

TE

LS

EN

Vovet klassisk»Mary er en meget feminin diva, og inspirationen fra Grace Kelly og Jacqueline

Kennedy er tydelig. Det er den rene stil kombineret med glamour og sensuali-

tet. Samtidig signalerer hun, at hun er meget naturlig (...)«

Jyllands-Posten, 22. januar, 2006.


KU DERUDE

Jagten på juristerneDe færdes i de gamle gader i den indre by hvor

husene hælder svagt ud over vejene, og de blan-

der sig med de øvrige byboere på kaffebarerne.

For de har ikke deres eget sted; de jura-

studerende er et landløst folk. KU Derudes repor-

tere har sat sig for at finde de usynlige jurister

og afsløre hvem dette paragraffolk er.

Det første sted vi leder er i kantinen i Jura-

huset der byder velkommen med sit kolde lys, si-

ne klinisk hvide vægge, automaten der er løbet

tør for kaffe og den åbenlyse mangel på salg af

mad. Men de er her ikke. Ikke i dagtimerne, og

ikke når lamperne slukkes og der skrues op for

musikken fredag eftermiddag.

»Vi er kommet her i tre år nu, og det er de

samme 50 mennesker der dukker op hver fre-

dag,« fortæller en pige og tager en slurk af sin øl.

Kantinen er ellers juristernes eneste fælles mø-

dested ud over de elleve forskellige adresser hvor

de modtager deres undervisning. Og når her ikke

er noget liv, kan studiet hurtigt gå hen og blive

lidt for ensomt. Det snakkede vi med Anne om.

Hun trængte til at have mere med sine medstu-

derende at gøre også fagligt, og hun meldte sig

derfor til et processpil.

At spille sig gennem paragraffer og afgørelser

gav hende også en mere praktisk tilgang til stu-

diet. Og det er nødvendigt. ‘Åndløs indterpning’

kalder retshistoriker Ditlev Tamm undervisnings-

formen i indledningen til sin bog om jurastudiets

historie, og beskylder faget for at være det ‘der

har bevaret flest middelalderlige traditioner når

det gælder indlæring’.

Mange jurastuderende puster støvet af bøger-

ne ved at supplere undervisningen med relevan-

te studiejob. Vi tog med i fogedretten for at se

hvordan paragrafferne forvaltes når det pludse-

lig handler om menneskeskæbner.

Og så kom vi tilbage til kantinen og blev den-

ne gang budt velkommen af halvandet hundrede

studerende der stod på stolene med øl og wie-

nerbrød i maverne og klappede i takt til en øl-

sang. Det var den årlige bingoaften, og her blev

vi overbevist om at de jurastuderende altså også

kan drikke øl og have det sjovt sammen selvom

det måske ikke sker så tit.


Studiemiljøet på Juraskranter. De jurastude-rendes kantineudsalg

blev nedlagt for tre år siden tilfordel for en kaffeautomat. Ogved indgangen til Jurahuset iStudiestræde er der et påbudom at der kun må være 200personer i lokalet.

Hvor de resterende 3800studerende er henne, vidneren gåtur nedad Vestergade,Studiestræde og omkring VorFrue Plads om. Det er her dejurastuderende mødes til fore-læsninger og undervisning.Hele elleve forskellige adresseri Indre By skal de studerendebesøge i løbet af deres studie-tid, og det sætter sit præg påstudiet, mener formanden forForenede Jurister, AndersFruelund Niebuhr.

»Studiemiljøet på Jura harværet på noget nær nulpunkteti mange år, men i år er der ble-

vet sparet endnu mere på stu-diemiljøet. Da tilskuddet tilfredagsbaren blev fjernet, be-tød det at den måtte lukke vedårsskiftet. Fredagsbaren er re-elt set det eneste samlings-punkt for jurastuderende,« si-ger Anders Fruelund Niebuhr.

Aktive jurastuderende hardog lavet en aftale med et ad-vokatfirma om at sponsorerefredagsbarer til trængende ju-rastuderende i forårssemest-ret.

Undervisning samlesEfter sommerferien prøver Ju-ra at gøre noget ved sit smer-tensbarn ved at samle under-visningen på bachelor- og kan-didatdelen i to såkaldte stu-denterhuse.

Oprindeligt havde Jura pla-ner om at ombygge nogle loka-ler i Købmagergade til JurahusII, men det blev for dyrt atbygge om til et fælles studen-terhus.

I mangel af bedre samlesundervisningen på bachelor-uddannelsen i Trinitatis-kom-plekset i Købmagergade 50-52fra næste semester, mens Me-tro-annekset i Fiolstræde bagdomkirken skal huse det mesteaf undervisningen på kandi-datdelen.

»De jurastuderende er ble-vet kostet rundt i hele byen,men nu vil prøve at samle demmere i de bygninger vi har,«forklarer studieleder HenrikStevnsborg.

De studerende er dog langtfra begejstrede.

»Jeg tror ikke det ændrernoget væsentligt på studiemil-jøet. Lokalerne bliver næstenkun brugt af jurastuderende iforvejen. At stille en sofa og enpotteplante op løser ikke pro-blemet, men under de økono-miske vilkår vi har lige nu, såer det selvfølgelig bedre at vikun skal have undervisning to-tre forskellige steder i byen i

stedet for syv-otte,« siger An-ders Fruelund Niebuhr.

Lange dageJura har efter sommerferienkun undervisningslokaler i deto ovenstående bygningersamt Bethesda-bygningen påIsraels Plads, Kirkesalen i Stu-diestræde og en etage i Vester-gade. Og det betyder at derskal undervises fra tidlig mor-gen til sen aften.

»Det vil primært blive dedeltidsstuderende med job vedsiden af der skal undervisesom aftenen. De øvrige stude-rende vil nok komme til at ha-ve forelæsninger til kl. 16 eller18 ind imellem,« forklarerHenrik Stevnsborg.

Antallet af undervisningsti-mer på Jura bliver også lang-somt droslet ned efter som-merferien når den nye studie-ordning træder i kraft, forkla-rer studielederen. Et enigt stu-dienævn har i forbindelse med

KU DerudeKøbenhavns Universitet har en rig fauna af institutter, centre, fag og fakulteter fyldt

med vadesteder hvor sære eksistenser holder til, og vilde ideer kan spire. Universi-

tetsavisen har fundet kikkert og kompas frem for at gå tættere på KU’s uudforskede

krinkelkroge. Turen har ført os forbi Teologi, Samfunds-, Sundheds- og Naturvidenskab,

og i denne avis zoomer vi ind på Jura, før ekspeditionen i næste nummer slutter på Hu-

maniora.

Hvis du har en god ide fra universitetets underskov, så skriv til [email protected]

Fredagsbaren lukkede ved årsskiftet, og kantineudsalget fortre år siden. Studiemiljøet på Jura har åndenød, men fakul-tetet prøver nu at samle undervisningen for de studerende ito studenterhuse – et for bachelorer og et for kandidater

Et lille slag for studiemiljøet

den nye studieordning beslut-tet at beskære konfrontations-timetallet på både bachelor-og kandidatuddannelsen.

Anders Fruelund Niebuhrhar ikke noget imod at der bli-ver skåret ned på antallet af ti-mer hvis det vel og mærket be-tyder at der bliver mere fokuspå kvalitet i undervisningen.

Hvad angår lange undervis-ningsdage, mener han atgrænsen for hvad de studeren-de kan rumme af timer, er nå-et. Undervisning om aftenener de studerende på Jura alle-rede udsat for, og det er ikkedet store problem hvis det bareer en gang om ugen, menerAnders Fruelund Niebuhr:

»De fleste studerende har joogså et studiejob som de tids-mæssigt skal kunne passe ind iarbejdsdagen; derfor duer detikke med for mange mellemti-mer og for meget undervis-ning på skæve tidspunkter.«

[email protected]

FO

TO

:H

EIN

EP

ED

ER

SE

N


KU DERUDE

Hellerup og muhammedtegningerFordommene om jurastuderende står rimeligt klar for Rasmus Rasmussen

der lige er startet på Jura i februar måned.

»Hellerup, slips og støvede studier,« lyder det kontant fra den 25-årige vest-

jyde der trods sin ringe anciennitet på Jura ikke er bleg for at sige at det

nogen gange passer meget godt på beskrivelsen af jurastuderende: »Men

der er ikke så mange slips eller mærkedyr her som jeg havde regnet med.«

Hvad angår det støvede, så passer det til dels. Selv om jura er spændende,

så er det ikke altid at undervisningsmaterialet er superpædagogisk, mener

Rasmus.

»Det er et virkelig interessant, men også vældigt hårdt studie. Hver gang

du går i gang med et nyt område, så skal du lære en ny teknik. Og der er

et stort ansvar forbundet med jura. Gør du noget forkert, så kommer det

virkelig til at gå ud over mange mennesker,« fortæller Rasmus, der er ud

af en helt advokat-

fri familie.

Hans mærketøj er

en t-shirt der fore-

stiller Muhammed

Ali med en af de

berømte bombe-

hatte fra Muham-

medtegningerne

på hovedet.

Dem der ikke hopper

Seriøse stræbereI fredagsbaren er

der unge mænd

med gule hawai-

blomster og røde

balloner. Troels

Bronée Tinggård på 24 år er en af dem. Han havde ikke de store fordomme

eller ideer om jurastuderende da han startede på studiet for snart fem år si-

den.

»Jeg havde måske nogle ideer om hvor seriøse og karrieremindede folk var,

men de er blevet manet frygteligt i jorden siden. Mange af de folk jeg snak-

ker med, udskyder studierne og nyder studielivet,« siger han.

Om mangelen på fordomme kommer af at farbroren er advokat, vides ikke,

men Hellerup er han ikke fra.

»Jeg er fra Værløse hvor jeg var nabo til Niklas fra Nik og Jay,« fortæller

han.

»Jeg har altid gerne villet være advokat eller politimand,« siger han og tip-

per på at en del af fordommene om jurister også handler om misundelse.

Juristerne tjener mange penge når de er færdiguddannede.

»Man kan jo se det allerede ved studiestart når specielt polit.erne og stude-

rende fra naturvidenskab starter med at råbe ‘dem der ikke hopper de er ju-

rister’,« siger Troels der som rusvært har set at det kun får de jurastuderen-

de til at holde endnu mere sammen.

Mærketøjet er en charmeklud fra Bruuns Bazar.

Fra Louis Vuitton til lavbudgetSelv om 22-årige Sannie Hansen er fra Hornbæk i Nordsjælland og har et

par advokater i den nærmeste familie, så havde hun temmelig håndfaste

forestillinger om hvordan jurastuderende var, inden hun startede.

»Jeg var helt sikker på at jeg blev nødt til at købe et par meget dyre sko for

ligesom at passe ind. Jeg havde alle de klassiske fordomme om Hellerup, sti-

lethæle, Louis Vuittontasker og advokatforældre,« siger Sannie.

Til hendes store lettelse levede de jurastuderende slet ikke op til den beskri-

velse. Et par advokatbørn og en kopi Louis Vuitton er alt hvad det kunne

blive til.

At jurastudiet er gammeldags og tungt, er måske ikke bare en fordom. Det

kræver lidt tilvænning, synes Sannie der har kæmpet sig igennem til sjette

semester: »Men jeg synes det tørre og tunge er blevet overskygget af alle

de fede ting ved studiet som fx fredagsbaren.«

Sannie ved ikke rig-

tig om hun har

mærketøj på, men

hendes lyserøde top

med perler er fra

Friendtex som er et

tøjmærke hendes

mor sælger.

Mønster-brydereUlrik Sjølin Peder-

sen og Jane Peder-

sen er begge på sid-

ste semester og kan

snart vinke farvel til

studierne. Alligevel

mener de godt at

kunne huske de

overvejelser de havde inden de startede.

»I forhold til selve studiet var jeg forberedt på at uha-det-bliver- svært-det-

her, men jeg havde ikke rigtigt gjort mig nogle tanker om de studerende,«

fortæller Jane.

Det samme gjaldt Ulrik, men da han startede oplevede han at de studeren-

de var delt i to lejre.

»Der er dem som er født ind i det, og som kommer fra familier hvor foræl-

drene måske er advokater. De har et større kendskab til faget og fører sig

lidt frem de første måneder,« siger han.

Jane nikker og tilføjer: »Jeg kommer selv fra et meget uakademisk hjem, og

jeg kan huske at der det første år blev talt meget om mønsterbrydere, og at

det ligesom var noget særligt. Så det var egentlig først efter jeg startede, at

fordommene kom.«

De er dog enige om at de forskelle der måtte være, hurtigt udligner sig over

et par øl.

Mærketøj er ikke noget Jane og Ulrik går særligt op i.

»Dem der møder op i mærkejakkesæt og på den måde lever op til fordom-

mene, er dem der falder igennem. For det er slet ikke sådan her er,« slutter

Ulrik.

Hvad er der med de jurastuderende? Er de så snobbede, kedelige eller selvopta-gede som rygtet siger, eller har de bare fået for meget dårligt PR. KU DERUDEsøgte svaret fra de vises kilde, fredagsbaren på Jura. Konklusionen er klar: Vi erret almindelige, men folk er bare misundelige fordi vi kommer til at tjene penge

Myten jura»Der er mange myter om det juridiske studium, og en af de mest vedholdende er

den at studiet er tørt, lidet befordrende for personlighedsudviklingen og grundlæg-

gende uvidenskabeligt.«

Fra ‘Juraen på Københavns Universitet 1479-2005’, af Ditlev Tamm,

Inger Dübeck og Ejvind Slottved, udgivet af Københvns Universitet i 2005.’

FO

TO

S:

LIZ

ET

TE

KA

BR

É


KU DERUDE


Sag nr. 234,« bliver derkaldt ud i venteværelset iFogedretten på Bleg-

damsvej. Jurastuderende Met-te Maria Kristensen rejser sigog træder indenfor i det lillekontor sammen med sagsøgte,en pensioneret ballonsælgerder skylder en virksomhedpenge for leje af heliumflas-ker.

Mette Maria på 24 år læserjura på andet år. 17 timer omugen arbejder hun som stu-dentermedhjælp for advokat-firmaet Bjørst hvor hun blandtandet tager sig af erstatnings-sager og gæld til virksomhe-der. Et par gange om månedenhar hun en sag i Fogedrettender almindeligvis handler omfolk der skylder penge til fir-maer eller det offentlige.

»Jeg bliver ret berørt af mitarbejde, især når skyldner mø-der op. Det er aldrig fedt atskulle kradse penge ind frafolk på den måde. Især ikkenår der bliver sat ansigter oghistorier på sagerne. Det drej-er sig jo oftest om helt al-mindelige mennesker der harværet uheldige, eller som harvalgt den forkerte levevej,« si-ger Mette Maria Kristensen.

Siden hun fik job i januar iår er hun begyndt at se jura-studierne fra en helt anden ogmere konkret vinkel som gørlovsamlingerne langt merespændende.

»Jobbet har givet mig et ind-blik i hvordan juraen anvendesi virkeligheden. Det har heltklart øget min interesse og mitengagement i studiet, for detkan meget hurtigt blive lidtkonfust og svært at forestillesig virkeligheden når du sidderover bøgerne,« siger Mette.

For hende er møderne medvirkelige mennesker i Foged-retten en del af det der gørjobbet og fremtiden spænden-de.

»Jeg er altid lidt spændtinden jeg skal møde i retten.Du ved jo aldrig hvordan sag-

søgte er eller om vedkommen-de møder op. Og det går ikkeat lave fejl overhovedet. Detbetyder også at jeg bliver nødttil at sætte mig grundigt ind isagen, og ofte lærer jeg nogetnyt, og det er fedt,« siger Met-te der godt kunne tænke sig atblive advokat og måske arbej-de med dyrevelfærd.

Selvom lønnen er udmær-ket, gør Mette det ikke forpengenes skyld.

»Jeg nyder at være her fordijeg får prøvet mig selv af og serhvor meget man kan bruge ju-raen til,« siger Mette der harudskudt nogle eksamener forikke at få alt for travlt.

Mystik forsvinderDet er først efter et eller to årpå jurastudiet at ministerier,advokatfirmaer og privatevirksomheder for alvor begyn-der at interessere sig for destuderende.

Selvom Mette har fået et afde attraktive jobs som studen-termedhjælp i et advokatfir-ma, så har hun ikke arbejdetmålrettet hele sit liv på at blivejurist.

Alt hvad hun vidste eftergymnasiet, var at hun gerneville læse noget hvor hun kun-ne kombinere interessen formennesker og samfund mednoget lidt mere systematisk.Derfor virkede jurastudiet somdet rigtige.

»Jeg har hverken familie el-ler venner der læser jura, såjeg skulle nok først lige se omdet var mig og arbejde medmyterne om hvor snobbet ogkedeligt et studie det er,« sigerMette der har mærket fordom-mene specielt hos familien iNordjylland.

»Folk udefra har stadig etbestemt syn på jura som kede-ligt, men love og regler er jolavet udfra at de skal være til

det fælles bedste. Det kan væ-re det virker irriterende, mennår du får indblik i juraen, bli-ver det klart at det er for at be-skytte folks retsikkerhed,« si-ger hun.

Studiejobbet på advokat-kontoret har i den grad væretmed til at afmystificere en ver-den hun ikke havde det fjer-neste indblik i fra andet endtv-serier.

»Der er jo jura i enhver lillekrinkelkrog af verden. Studiethar givet mig et utroligt stortindblik i hvordan samfundetfungerer. Ind imellem kan jegblive helt opslugt af at findejuridiske problemstillinger i altfra soap-operaer til nyhedsud-sendelser,« smiler hun og ind-rømmer at hun nok er blevetlidt ‘miljøskadet’ allerede.

[email protected]

ADVOKATASPIRANT –Jurastuderende Mette Maria

Kristensen er studentermedhjælp

i et advokatfirma. Her får hun

lav til at behandle og gå i Foged-

retten med rigtige sager om

gæld og erstatning efter arbejds-

skader, og det har givet jurastu-

dierne meget mere mening.

Studenterjobbet i et advokatfirma har pustet liv i lovstykkerne for den 24-årige jurastuderende Mette Maria Kristensen

Liv i lovene

Fakta om JuraTid og sted:

• Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet blev

grundlagt samtidig med selve universitetet i 1479

• Fakultetet ligger i Indre By med undervisningslokaler på

11 forskellige adresser

• Hvis du vil besøge hele det juridiske fakultet, skal du forbi

23 forskellige adresser

Nøgletal

• Antal ph.d.-studerende (per 1. september 2005) 23

• Samlet antal ansatte (per 1. december 2004) 569

• Heraf deltidsansatte 381

• Antal studerende (per 1. oktober 2005) 4.019

• Antal kvinder 2.395

• Antal mænd 1.624

• Fra 1998 til 2005 er andelen af kvindelige

studerende steget fra 51,7 procent til 59,6 procent

Optagelse

• Adgangskvotienten var i 2005 8,4

• Antal optagne i 2005 684

Gennemførsel

• 35 procent bliver bachelorer på normeret tid

• 17 procent bliver kandidater på normeret tid

• Frafaldet er 24 procent på bachelordelen og 2 procent

på kandidatdelen

Efter- og videreuddannelser

• Diplomuddannelse i Kriminologi (samarbejde med Den

Sociale Højskole)

• Dansk og international Master i Konfliktmægling

Ledighed for jurister

• Den gennemsnitlige ledighed blandt jurister var i februar

2006 2 procent

• Ledigheden blandt bachelorer var 18 procent

Karriere

• Omkring 41 procent af de nyuddannede jurister fra KU

får arbejde i den private sektor og 55 procent i den of-

fentlige sektor

• For at blive advokat skal man være uddannet jurist og ha-

ve tre års ansættelse som fuldmægtig hos en advokat,

som medhjælper hos en statsadvokat eller som dommer-

eller politifuldmægtig. Ud over ansættelsen som fuld-

mægtig skal man deltage i en uddannelse for advokat-

fuldmægtige. Undervisningen varer i alt 36 dage og af-

sluttes med en eksamen.

»

FO

TO

:L

IZE

TT

EK

AB

RÉ

Kandidatuddannelser- studiestart september 2006

Pædagogisk psykologi, Pædagogisk sociologi, Pædagogiskantropologi, Pædagogisk filosofi, Generel pædagogik, Didaktik-dansk, Didaktik-matematik, Didaktik-materiel kultur,Didaktik-musikpædagogik, Lifelong Learning: Policy andManagement.

www.dpu.dk/kandidat

Informationsmøde:København 16. maj

Ansøgningsfrist 3. juli

Luk op mod verden»Der er mange flere muligheder med et studium end de fleste tror, hvis de undervejs i studiet følger med i

udviklingen på arbejdsmarkedet og navigerer efter hvad der sker. Det går ikke bare at fordybe sig i bø-

gerne og lukke øjnene for verden udenfor. Man skal prøve sig selv af i studiejob, praktikforløb og anden

udadvendt virksomhed.«

Jens Mølbach, sekretariatschef i Akademikernes Centralorganisation, Politiken 30. januar 2005


KU DERUDE

Af Tania Maria Johannesen

Sidste sommer blev AnneØstrup bachelor i jura ef-ter at have læst fire år på

studiet. Det var fire år medforelæsninger og lidt for megetselvstudie efter hendes smag.

»På jurastudiet er du nor-malt meget overladt til digselv. Der er ikke specielt me-gen solidaritet mellem de stu-derende og teamarbejde er enting du helt sikkert ikke stifterbekendtskab med,« forklarerhun.

»Jeg ville gerne prøve at væ-re en del af et hold og arbejdesammen med andre om et fæl-les mål.«

Derfor søgte hun om at væremed i et processpil i stedet forat gå den traditionelle vej ogstarte på et almindeligt kandi-datkursus efter sommerferien.

Processpil er internationalekonkurrencer for jurastude-rende. I hold på fire til fempersoner forbereder de sig påat agere både forsvarer og an-klager i en fiktiv sag, og dethele munder ud i en stor kon-kurrence hvor holdene mødesog procederer mod hinanden.

Den 2. april kom Anne hjemfra finalen i Washington hvor125 hold fra hele verden del-tog. Forud for konfrontationen

med dommere og konkurren-ter fra andre lande lå syv må-neders hårdt arbejde.

Det er Det Juridiske Fakultetder arrangerer processpillene,og fra studiets side bliver detanbefalet at deltagerne ikketager mere end et traditioneltkursus i efterårssemesteret.Den anbefaling valgte Anne ogde fire andre studerende hunkom på hold med at følge.Men i praksis havde hun ikketid til at gå til timerne.

Spillet var delt op i to faser. I den første skulle holdene ud-arbejde skriftlige indlæg hvorde stillede argumenterne i sagen op set fra begge sider.Afleveringsfristen for detskriftlige arbejde var i januar.

»Før jul var det sådan at vispiste middag sammen ved 21-tiden mens vi så videoer medprocesspil for at se hvordanandre hold gjorde det, og såvar vi måske hjemme ved 23-tiden. De sidste ti dage indenafleveringsfristen arbejdede vifra klokken 10 om formidda-gen til klokken 4 om morge-nen. Det var non stop. Når viikke sov, lavede vi processpil,«fortæller Anne.

Vejledning i overflodJurastudiet på KøbenhavnsUniversitet har en stolt tradi-

tion for processpil, og det bli-ver taget meget seriøst. I heleperioden var der tilknyttet toeksterne jurister som vejlederefor Anne og hendes hold somde i gennemsnit mødtes medet par gange om ugen. Om detfortæller Anne:

»På Københavns Universiteter vi jo ikke vant til at der ersærligt mange ressourcer, sådet var ret fantastisk at derpludselig var to uddannede ju-rister som nærmest var til foros fem på holdet. Nogle gangedelte vi os op og sad så et parstykker og diskuterede et juri-disk problem med vejlederen ito-tre timer. Det er en megetmere dybdegående måde atindgå i en faglig relation påend når du bare sidder og lyt-ter til underviseren.«

Derudover fik holdet under-visning af en retoriker og ensåkaldt high performance læ-rer der trænede dem i at var-me stemmen op og i at håndte-re nervøsitet og stress så devar klar til at stå foran dom-merne i retssalen.

Selvom Anne ikke kendte defire hun kom på hold med førprocesspillet, var de enige omhvor meget arbejde der skullelægges i spillet.

»Vi var alle sammen megetambitiøse og ville gerne gøre

det så godt vi kunne og haveså meget som muligt ud af denunikke mulighed for at blivevejledt af fire professionellemennesker,« fortæller hun.

Hårde dommereDen 27. marts fløj holdet tilWashington og blev indlogeretpå et femstjernet hotel. Det eret stort amerikansk advokat-bureau der sponsorerer kon-kurrencen. Tilsvarende har detdanske advokatfirma Hjejle,Gersted & Mogensen betaltrejsen samt alle holdets udgif-ter i forberedelsestiden. KUhar betalt vejledernes lønning-er.

Efter et par dage med intenslæsning på hotelværelset star-tede første runde hvor dendanske delegation skulle pro-cedere mod repræsentanternefra fire andre nationer.

Anne og hendes medspillerehavde forinden været i Litauenog teste deres færdighedermod to hold der.

»De dommere vi havde i Li-tauen, var simpelthen så onde,ubehagelige og upædagogiske.Det havde nok fået os ud overden værste sceneskræk, for vivar overbeviste om at vi ikkeville komme ud for nogle dervar ligeså slemme som dem,«forklarer hun.

Det gjorde de heller ikke,men det er ikke et hyggespil atstå i en retssal.

»Hvis du forestiller dig enmundtlig eksamen hvor lære-ren kun er ude på at spoleredet for dig, så har du en megetgod ide om hvordan det er atstå foran dommerne. Du harforberedt en tale, men de vilaltid høre noget helt andet, sådu bliver hevet rundt og endermed at tale mere eller mindreuden manuskript,« fortællerAnne.

Men holdet fra KU klaredeskærene og gik sammen med24 andre hold videre til de af-gørende runder.

Fra tør til sjov juraI ottendedelsfinalen var holdetoppe mod Venezuela, og hermødte de deres overmænd.Venezuela nåede hele vejen tilfinalen, mens Annes hold end-te på en samlet 17. plads - detbedste resultat et dansk holdhar opnået for den mundtligedel af konkurrencen.

Anne selv fik derudover ensamlet placering som den 17.bedste procedør blandt alledeltagerne. Hun er selvfølgeligglad for det gode resultat, mendet er ikke det vigtigste.

»Det bedste har været at ha-ve det så sjovt med det studie

som er min hverdag, og somman måske specielt på jurahurtigt kan løbe sur i fordi deter relativt tungt og til tidermeget tørt,« siger hun og sen-der samtidig en rose til sinemedspillere:

»Jeg har været virkelig gladfor at være en del af det fagligesamarbejde med de andre igruppen. De er så dygtige, ogjeg stoler virkelig på deres fag-lighed, og det er vigtigt nårman er så afhængig af hinan-dens arbejde.«

Selvom den formelle kon-kurrence er ovre, er det ikkehelt slut endnu. Anne kannemlig få 20 ECTS point sva-rende til to almindelige kurserhvis hun går til mundtlig eksa-men i de skriftlige indlæggruppen har produceret, ogden faglitteratur der knyttersig til.

Det har hun og tre andre igruppen valgt at gøre, så istarten af maj skal hun igenbedømmes for de mange må-neders hårde arbejde.

[email protected]

Blyrumper»De vigtigste fornødenheder for gennemførelsen af det juridiske studium var besid-

delsen af en blyrumpe, et jernhoved og en gylden børs, altså evnen til at sidde stille,

huske stof uden at tænke for meget over det, og penge til at finansiere studiet.«

Juridisk professor Andreas Hojers beskrivelse af jura fra 1700-tallet fra

‘Juraen på Københavns Universitet 1479-2005’, af Ditlev Tamm, Inger Dübeck

og Ejvind Slottved, udgivet af Københvns Universitet i 2005.

Højt spil24-årige Anne Østrup trængte til at prøve noget andet endat gå til forelæsninger og sidde alene, begravet i juridiskefagbøger. Derfor meldte hun sig til processpil

Jura i virke-ligheden

Det liver vældigtop på paragraf-ferne at de jurastuderendeallerede i studie-tiden arbejdermed virkelige sager og legersig til tops iinternationalekonkurrencerom hvem der erbedst til proce-dere. Mød advo-kataspirantenMette og processpillerenAnne

FO

TO

:L

IZE

TT

EK

AB

RÉ


GODE FORBINDELSER

Af Pia Melander Guilbert

Netværk er et af tidensstore buzzwords. Menfår du også kvalme når

historien om at kende nogensom kender nogen, endnu engang bliver sat på repeat? Ellerendnu værre – når du hørerom virksomheder der betrag-ter et godt netværk som en be-dre kvalifikation end en tocif-ret specialekarakter?

Indtil nu har jeg været dinallierede. Sammen har vi kig-get stift forbi netværksentusi-asterne hver gang de begyndtederes peptalk. Som kom de fraen religiøs sekt vi ikke kunnerelatere til. Men snart er jegfærdig med min uddannelse,og frygten for at ende som enaf dem der klemmer næsenflad mod ruden mens en net-værksentusiast snupper mitdrømmejob, har vundet overskrækken for at blive spundetind i det klistrede stads. Jeghar derfor besluttet mig for atkonsultere tre netværkseksper-ter for at høre om de måske al-ligevel har noget at byde på.

Just do itBirgitte Sally har kontor i etgult bondehus på Refshalevej.Jeg har tidligere mødt hendepå et praktik-kursus. Der for-talte hun at hendes lille virk-somhed, ‘Sally Kommunika-tion’, slet ikke ville kunneoverleve uden et netværk. Oghun holder kurser i at smalltal-ke, noget hun betragter somen vigtig kompetence når manvil føje nye kontakter til sitnetværk.

Ned fra en bjælke i loftethænger et A4-ark hvorpå detkendte Nike-slogan ‘Just do it’er gentaget syv gange. Birgittebyder på te, og jeg går straks igang med at spørge.

Jeg er 29 år og snart

cand.mag. i dansk. Hvem vilnetværke med en som mig?

»Sådan synes jeg ikke mankan stille det op,« konstatererBirgitte.

»At netværke handler om atvære de steder hvor mennes-ker er, og om at skabe noglerelationer. Hvis folk synes duviser initiativ, og de har lyst tilat være i kontakt med dig, såer næste skridt at finde ud afhvad du laver, og hvordan Ikan trække på hinandens vi-den.«

Men er det ikke bare en bytte-handel der i virkelighedenhandler om hvad jeg kan tilbydedem?

»Det er ikke en byttehandelpå den måde at jeg mister minidé fordi jeg deler den meddig. Faktisk får jeg tilført no-get. Men du har ret i at det og-så handler om hvad du har attilbyde. Som nyuddannet be-sidder du jo masse ny viden.Det du skal lære, er hvordandu får solgt den.«

En god måde at komme ikontakt med de rigtige men-nesker på er ifølge Birgitte atmøde op på konferencer, kar-rieremesser, eller deltage i fag-lige kurser.

»Men inden skal du prøve atfinde ind til dine kernekompe-tencer. Hvor er det du er sær-ligt stærk?«

Øøh...»Og det skal du formulere

kort, hvilket kan være en storudfordring når man kommerlige fra universitetet. Man erikke vant til at tænke i punchli-nes og markedsføre sig selv.Men du skal forberede en lilleet minuts præsentation og sør-ge for at vække interessen frastart. Ligesom når du skriveren tekst«

Hvis jeg nu siger: Jeg er godtil at analysere og skrive tekster,hvor kommer min nye viden såind?

»Det er heller ikke interes-sant at du er god til analysereog skrive tekster. Det ermange. Og det er naivt at troat man bare kan gå ud og sige:Jeg er sådan – derfor skal I an-sætte mig.«

Find bouillonterningenBirgitte Sally tror ikke på atman kan sælge sig selv på renfaglighed.

»Man skal have en bid medaf hvad du er for en person.Desuden skal du være præcisomkring hvad det særligt er duer optaget af. Der er noget heltspecifikt inden for dit fagom-råde du brænder for. Blæs detop. Gør det større.«

Det lyder lidt påtvunget medden tale. Så sidder man der ogskal finde på noget der får én tilat virke mærkelig...

»Du skal heller ikke finde pånoget der får dig til at virkemærkelig.« Birgitte grinerhøjt: »Det er bouillonterning-en du skal finde, altså essen-sen af hvem du er, og hvorfordu er særlig.«

»Hvis du opfatter dig selvsom en hyldevare, bliver detsvært. Vi mennesker er jounikke. Du må bare øve og øvedig på denne her elevatortale,som man kalder den. Og detkan godt være du må lave denom 117 gange. For den skalpasse til dig. Det skal netop ik-ke være noget du sidder ogfinder på.«

Nå, men så står jeg til konfe-rencen. Går jeg så hen til en el-ler anden og siger: ‘Hej, jeg hed-der Pia’ – og så kommer eleva-tortalen?

»Nej. Du skal begynde medat tale om løst og fast. ‘Eej,hvor er her varmt’; eller ‘Synesdu ikke det var et godt fore-drag?’. Når I så har tunet jerind på hinanden, kan du for-tælle hvad du laver og derefterhuske at spørge til den anden.

Tit snakker man tre-fire mi-nutter, og hvis der er mere atkomme efter, kan man udveks-le visitkort.«

Mennesker er dyrBirgitte Sally tror mange aka-demikere har det problem atde hurtigt bliver for faglige.

»Godt nok er vi fagmennes-ker på alle mulige måder. Menvi er først og fremmest dyrsom har brug for at lige at snu-se til hinanden. Og det kanvære ret grænseoverskridendehvis jeg går direkte hen til digog begynder at tale om mitfagområde.«

Hvis du selv hjælper nogen idit netværk, forventer du så atfå noget tilbage?

»Nej, det behøver ikke atvære den jeg har hjulpet, jegskal have noget igen fra. Detkan lige så godt være en an-den. Det vigtigste er at give. Såbliver du synlig. I de netværkjeg færdes i, er det tydeligt atdet er dem som giver, der er deinteressante.«

Føler du dig heller ikke i gældhvis du har fået noget fra en inetværket?

»Det er jo ikke sikkert jegkan give noget igen. Men manskal huske at takke for detman har fået, og at fortællehvad man kunne bruge dettil.«

Hvis du nu har hjulpet nogentre gange og personen aldrighar hjulpet dig, tænker du så ik-ke lidt over det?

»Nej. Nogle mennesker harbrug for mere hjælp end an-dre, men det kommer også anpå indgangen. Jeg stiller ikkeop til hvad som helst.«

Netværk og naturalierDa jeg har sagt farvel til Birgit-te, er jeg stadig ikke helt over-bevist om at det vil være for-svarligt at slippe mig selv løs iet netværk. Det skulle i så fald

være meget professionelt sådet hele ikke druknede i pin-lige elevatortaler.

Hvordan sikrer jeg mig atdet er de rigtige personer jegnetværker med? Og hvordanundgår man at netværket en-der som vennekreds. Det viljeg spørge afdelingschef iHewlett Packard, SoulaimaGourani om. Hun har tidligereudtalt sig om netværk til Ber-lingske Business, og til som-mer er hun en af hovedtalerneved konferencen ‘Store Net-værksdag’. At hun desuden eren travl karrierekvinde, visersig da jeg ringer hende op.Hun er netop på vej til forret-ningsrejser i Frankrig og USAog kan ikke nå at mødes indenmin deadline. Men hun vil ger-ne besvare mine spørgsmålover mailen.

»Man har gennemsnitligt250 personer i sit netværk,«skriver Soulaima: »Brug ikkekræfter på at samarbejde medflere og flere. Identificer demder kan hjælpe dig med at nådine mål.«

Hvordan gør jeg folk klarthvad jeg gerne vil opnå fra demuden at virke uforskammet?

»Først skal du finde dit mo-tiv for at netværke og gøre digklart hvad dit behov er. Når dutaler med folk, skal du derefterlade dem vide hvad du er påjagt efter. Det er ikke ufor-skammet, og de fleste vil me-get gerne hjælpe.«

Men hvorfor er man nødt tilat være så overfladisk og ladesom om man interesserer sig forfolk man kun vil opnå nogetfra?

»Man er ikke nødt til at væreoverfladisk. Når du møder nyemennesker, skal du være nys-gerrig over for dem og deresbehov; ellers bliver du aldrigen værdifuld og dygtig netvær-ker. Viden er den vigtigstehandelsvare i Danmark, og ef-

Netværksnovice i konsultation Netværk kan virke som en overfladisk måde at sælge sig selv på. Men hvad nu hvis man ender som den der klemmer næsen flad mod ruden mensnetværksentusiasterne tager de spændende jobs. En novice konsulterer tre eksperter

Scor et netværk»Den mest typiske fejl er at du bruger alt for meget tid og energi på alt

andet end det eneste som altid er absolut nødvendigt: at få de rigtige

mennesker til at hjælpe dig.«

Fra indledningen til bogen ‘Netværk på godt og ondt’ af Klaus Kjøller


tersom den udveksles bedstmellem mennesker der har til-lid til hinanden, er netværks-kompetencer utroligt centra-le.«

Hvordan skelner jeg minenetværksvenner fra de rigtigevenner?

»Man kan sagtens være ven-ner med netværkskontakter.Det bliver kun et problem hvisdu udelukkende netværkermed private venner.«

Man kan altså godt gå på ca-fé og spise kage med folk fra net-værket?

»Ja, kage hjælper altid... Nejman kan for så vidt både spiseog spille golf med sine kontak-ter. Bare man er afklaret medhinandens forventninger frastart.«

Kan man også betale tilbage inaturalier hvis man har fåethjælp af nogen fra netværket?

»Nej, det er udelukket. At

netværke er en professionel ar-bejdsmetode. Her hører natu-ralier ikke hjemme.«

Det er nu mærkeligt somnetværkseksperter ikke synesat kunne se det overfladiske iat netværke, tænker jeg efterat have læst Soulaimas svar.Jeg kommer i tanke om et se-minar jeg var til i december.Her konstaterede en af fore-dragsholderne, uddannelses-konsulent i Dansk Journalist-forbund Jonas Thing Bech, atdet var okay hvis vi modvilligestuderende fik lyst til at kasteop ved tanken om at netværke,men vi skulle prøve alligevel.Han lyder som en jeg er merepå bølgelængde med.

Send en mail»Du skal slet ikke tænke påhvem der gider at netværkemed dig, men hvem du giderat netværke med,« lægger Jo-

nas ud da vi mødes. Vi be-finder os på Axeltorv hvorDansk Journalistforbund hol-der konference. Og ligesom dajeg første gang mødte ham, erhan nu befriende kontant ogkonkret i sine svar.

»Hvis du ikke kan finde no-get fagligt at sælge dig selv på,kan du i hvert fald give din op-mærksomhed. Lad os sige atdu gerne vil i kontakt medchefen for levnedsmiddelsty-relsen. Så er det noget med atobservere hvad der foregår påderes hjemmeside. Herefterkan du for eksempel henvendedig til kontorchefen og sige:Jeg synes det projekt er såspændende. Kan du fortællemig noget mere om det? Såhar du stillet dig selv til rådig-hed.«

Men hvordan skaber jeg etnetværk?

»Sæt dig med din levnedsbe-

skrivelse, dit cv eller hvad dunu har og lav en liste over folkdu har været i kontakt med.Det behøver du kun at gøre engang i sit liv, og så skal du sør-ge for at kontakte dem. Jegforeslår at du henvender digover e-mailen. Det er ikke såanmassende, og folk kan svarenår de har tid. Men det er ikkedine venner eller din familiedu skal kontakte. Det er demder befinder sig yderst i perife-rien. «

Hvorfor kan det ikke være enven?

»Venner og familie er jo op-mærksomme på hvad du søgerefter. De hjælper dig automa-tisk hvis de kan. Dem i perife-rien ligner ikke dig selv så me-get, og det er gennem dem dukan få nye kontakter. Så senden e-mail hvor du starter medat give noget. Her kan du skri-ve: Hej Hans, jeg kom til at

tænke på dig da jeg læste enartikel i Information. Jeg sy-nes lige du skal se den... Det erdit alibi for at henvende dig.Anden del af mailen er langtvigtigere. Her fortæller du foreksempel at du lige er blevetfærdig med universitetet oggår og leger med at gå den ogden vej.«

Prøv for fandenSådan noget med at kontaktefolk man ikke har set i fem år,er netop en af de ting, jeg ikkebryder mig om ved at netvær-ke. Det føles for gennemskue-ligt.

»Det kan måske virke lidtberegnende,« indrømmer Jo-nas: »Men jeg tror folk bliverglade over at få den opmærk-somhed, og det er ganske ufar-ligt. Ringer du derimod op tilHans som du ikke har set i femår, kan jeg love dig for det erfarligt. Man får sagt så megetvrøvl, og det kan være svært atpræsentere sig ordentligt itelefonen.«

»Det er nok noget med atder er nogle kulturelle meka-nismer i os danskere som gørat vi holder os lidt for os selvog ikke vil være til besvær.Men mit eneste råd er: Prøvfor fanden. Så vil du opdage atdet er nemmere end man tror.

Jeg skal altså ikke begynde atgå på konferencer og den slags?

»Alt det der med elevatorta-ler og visit kort. Aj, sådan harvi talt om netværk de sidste tiår, og det er nok en metodeder passer bedre til USA hvorvi har adopteret netværkstan-ken fra.«

Men er netværk i virkelighe-den ikke bare for blærerøve derkun er ude på at sælge sig selv?

»En tredjedel af danskerneskifter jo job hvert år. Hvis dusammenligner det antal medantallet af stillinger der bliverslået op, hænger det slet ikke

sammen. Så nej, jeg tror ikkenetværksideen kun er for blæ-rerøve. Folk der ikke vil brugetid på den slags, skyder sigselv i foden.«

Kan man netværke med folkman ikke kan lide?

»Man kan ikke netværkemed mennesker man har haftkonflikter med. Men man kansagtens netværke med en fraDansk Folkepartis pressetje-neste. Det er jo ikke venskab.Man skal aldrig blande net-værk og venskab sammen.«

Selv fandt Jonas ud af at detvar nødvendigt at netværke dahan på et tidspunkt ledte efteren lejlighed. Men det at såmange jobs skifter hænderuden at være blevet slået op,synes han også er et bevis.

»Hvis man mangler bolig el-ler vil have en kæreste, bringerman sig jo i en position hvorman bliver set. Det sammeskal man gøre med jobmarke-det.

Det virker bare mere uskyl-digt på kærligheds- og bolig-markedet...

»Ja, og det er jo vildt, for deting er så meget større. I hvertfald kærlighed,« konkludererJonas.

Og jeg tænker at han harret. Der er ikke så meget atmiste ved at prøve netværks-tanken af. Slet ikke, hvis manbare kan starte med at sendeen mail.

[email protected]

Pia Melander Guilbert er dansk-studerende og i praktik på Universitetsavisen.

Hvorfor networking?»Et stærkt netværk kan blive meget værdifuldt for at få succes i dit liv. På tværs af vel-

definerede organisationer, kulturer og sociale lag, opbygges filterfri relationer mellem

mennesker. Du giver og får hjælp igennem dit eget netværk og igennem dit netværks

netværk.«

Fra programmet til Store Netværksdag 8. juni.

Se www.storenetvaerksdag.dk

DM vil være med til at sætte fokus på forskningen som en afgørende drivkraft i den samfundsmæssige idéudvikling, debat og værdiskabelse. DM vil med priserne sætte fokus på mangfoldigheden blandt højtuddannede og fremhæve de debatskabende, kontroversielle og anderledes idéer, der er viden-skabeligt funderede. DM vil præmiere både

den banebrydende grundforskningden nytænkende anvendelse

Det vil vi, fordi DM mener, at der både er brug for den ny indsigt, som ikke nødvendigvis giver økonomisk afkast her og nu, og for den ny idé, som på en kreativ måde anvender ny viden. I en tid hvor tanker skal kunne faktureres for at have værdi, vil DM medvirke til at fastholde, at uden den solide grundforskning opnås ikke stor flyvehøjde på anvendelsen.

Prisen inden for kemi og miljø vil vi give til en forsker eller gruppe af forskere, der har præsteret bane-brydende grundforskning. Resultater, der har vakt debat, været provokerende, eller som har udfordret

••

DM – Fagforening for højtuddannede

DMs to forskningspriser 2006indgroede idéer eller økonomiske interesser. Forsk-ningsresultater, der har udvidet vores erkendelse inden for kemi og miljø.

Prisen inden for oplevelsesøkonomi vil vi give til skaberen eller skaberne af et projekt, der har været med til at udfordre os, underholde os og gøre os klogere. Har den overrasket os, er det en ekstra kvalitet. Projektet kan have vakt opmærksomhed, fordi det har formået at viderebringe og levendegøre indsigt og viden i en underholdende og tiltrækkende form. Projektet kan være kommercielt funderet eller offentligt understøttet og behandle en eller fl ere videnskabelige discipliner.

Begge priser er på 50.000 kroner. Alle kan indstille kandidater til priserne, og det skal ske inden 1. juni 2006 til DM – Fagforening for højtuddannede.

En mere detaljeret beskrivelse kan ses på www.dm.dk/forskningspriser hvor man også kan se sammensætningen af de sagkyndige bedømmelsesudvalg.

Indkaldelse af forslag til modtagere af

KBH_UNI_DM06047-233.indd 1 19/04/06 13:27:20


SONNINGPRISEN

Af Kristoffer Holm Pedersen

Københavns UniversitetsFestsal lagde den an-dægtige ramme om pris-

festen da den ungarske filosofog forfatter Agnes Heller ons-dag den 19. april fik overraktSonningprisen. Både børn ogbørnebørn var til stede da 76-årige Agnes Heller modtogDanmarks største kulturprisder gives for ‘fortjenstfuldt ar-bejde til gavn for den europæ-iske kultur’.

Rektor Ralf Hemmingsensagde i sin velkomsttale at hanvar stolt over at knytte AgnesHeller til den lange liste af sto-re personligheder der igennemårene har modtaget Sonning-prisen. Filosoffer undersøgerverden omkring sig og hvaddet vil sige at være menneske.Vi har brug for disse overvej-elser for at kunne forstå vorestid, vores liv og os selv, mentehan.

»Du har ikke bare kortlagtden europæiske historie på dinegen filosofiske måde, menogså formået at holde fokus påmenneskehedens håb – skøntvidne til både brutalitet oguretfærdighed i dit personligeliv. Du, Agnes Heller, har for-søgt at forstå det onde, menholdt fokus på de menneskerder valgte at gøre det gode«,sagde Hemmingsen.

Professor Peter Madsenholdt festforelæsningen skønthan indrømmede at det ikke ernogen let opgave at sige nogetkort om Agnes Heller. Dertil erhendes produktion simpelthenalt for omfangsrig og varieret.

Han citerede fra Agnes Hel-lers indledning til en ungarskoversættelse af Søren Kierke-gaards Enten-Eller som denunge Heller havde afsluttetmed ordene ‘Enten Kierke-gaard eller Marx’.

Kierkegaard har sendt stær-ke eksistentialistiske impulsergennem hele Hellers forfatter-skab selv da indflydelsen fraMarx begyndte at fortage sig,sagde Madsen. Han citeredefra Hellers seneste bog omShakespeare hvor hun beskri-ver Kierkegaards overvejelserom friheden til at vælgemellem godt og ondt:

»Vælger man sig selv som engod person, vælger man sig til-bage ind i den menneskeligerace; vælger man sig selv somond, vælger man den dæmo-niske lukkethed«

»Agnes Heller har valgt præ-cis det modsatte af isolation oglukkethed, intellektuelt såvelsom personligt. Hun harunderstreget den mærkværdi-ge tiltrækningskraft der ud-springer fra den dæmoniskelukkethed. Tillad mig somkontrast at pege på den vidun-derlige åbenhed og frigørendecharme der udspringer fraHellers tænkning såvel somhendes Persönlichkeit, afslutte-de Peter Madsen.

MesterfortællingerAgnes Heller holdt en dyb,smuk og fascinerende tale hviseneste minus var Festsalensnotorisk dårlige lydanlæg derslet ikke yder talere som Hellerret.

Mesterfortællinger om fri-hed er de fundamentale prin-cipper i den europæiske kul-tur. De findes i os alle uansetom man er katolik, protestanteller jøde, uanset om man errig eller fattig, sagde Heller.Mesterfortællingerne stammerpå den ene side fra Bibelen, påden anden side fra den græs-kromerske kultur og filosofi.

Bibelens mesterfortællingerdrejer sig om den frie vilje ogmenneskets mulighed for atvælge mellem godt og ondt.Men hvorfor er det let for nog-

le at gøre det gode, mens deter så svært for andre? Detspørgsmål kredser alle de sto-re filosoffer omkring, sagdeHeller. Herfra udspringer alleovervejelser om demokrati ogreligionsfrihed.

Den græskromerske filosofihar leveret tre mesterfortæl-linger om frihed – ideerne omdemokrati, folkestyre og tan-kens frihed. Disse fortællingerspiller til en vis grad op modBibelens fortællinger, men deter intet problem. Denne kamper kun med til at holde fortæl-lingerne dynamiske og frihe-den levende.

Agnes Heller sluttede sinsmukke tale med disse ordinden hun til stående ovatio-ner og eksploderende blitzlyskunne modtage Sonningprisen2006:

»Alle mesterfortællinger omfrihed taler også om frihedensskrøbelighed. Frihed er byrde-fuld, den kommer med så me-get ansvar. Frihed lover ikkeomgående opfyldelse af øn-sker, lykke, ikke engang socialsikkerhed. Hvis vi begynder atgentænke alle de europæiskemesterfortællinger om frihed,vil vi ende med et ganske pes-

simistisk billede. Lad mig gen-opfriske historierne: Kain varfri til at vælge mellem godt ogondt, og han valgte det onde.Israels folk forlod den gud derhavde befriet dem og tilbad istedet den gyldne kalv. Jesusaf Nazareth blev korsfæstet;Sokrates drak skarntyden. Ef-ter at have blomstret en stundvisner frie republikker, og des-potisme vokser frem«.

»Men denne præsentation afnederlag har intet at gøre medpessimisme. Hvis vi stillerspørgsmålet om det var detværd, giver alle mesterfortæl-lingerne om frihed et utvety-digt svar: ja, det var absolutdet værd. Kun de ting der erværd at have, kan mistes. Liveter dyrebart fordi mit og minekæres liv med sikkerhed vil gåtabt. Frihed er dyrebart, fordimin og mine kæres frihed tilsidst kan gå tabt. Men ikkemed sikkerhed går tabt. At ar-bejde på mesterfortællingerneom frihed betyder at arbejdepå friheden og at forsvare fri-heden.«

Kristoffer Holm Pedersen erdanskstuderende og freelancejournalist.

Frihed forenhver prisDen ungarske filosof Agnes Hellermodtog Sonningprisen 2006. Hun kvitterede med en smuk taletil forsvar for friheden

Sonning-prisen

Sonning-prisen uddeles i henhold til Sonning-fondens

bestemmelser. Fonden er stiftet af den afdøde forfatter

og redaktør C.J. Sonning, og Sonning-prisen uddeles til

en mand eller kvinde der skønnes at have udført et for-

tjenstfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur.

Sonning-prisen er på 1 mio. kroner og uddeles sædvan-

ligvis hvert andet år, så vidt muligt på C.J. Sonnings fød-

selsdag, den 19. april.

Tidligere prismodtagere

1959 – Albert Schweitzer, 1960 – Bertrand Russell, 1961

– Niels Bohr, 1962 – Alvar Aalto, 1963 – Karl Barth, 1964

– Dominique Pire, 1965 – Richard von Coudenhove-Ka-

lergi, 1966 – Sir Laurence Olivier, 1967 – W.A. Visser´t

Hooft, 1968 – Arthur Koestler, 1969 – Haldor Laxness,

1970 – Max Tau, 1971 – Danilo Dolci, 1973 – Karl Pop-

per, 1975 – Hannah Arendt, 1977 – Arne Næss, 1979 –

Herman Gmeiner, 1981 – Dario Fo, 1983 – Simone de

Beauvoir, 1985 – William Heinesen, 1987 – Jürgen Ha-

bermas, 1989 – Ingmar Bergman, 1991 – Václav Havel,

1994 – Krzysztof Kieslowski, 1996 – Günter Grass, 1998 –

Jørn Utzon, 2000 – Eugenio Barba, 2002 – Mary Robin-

son, 2004 – Mona Hatoum, 2006 – Agnes Heller.

En ekstraordinær pris blev i 1950 givet til Sir Winston

Churchill.

FO

TO

:T

OM

AS

BE

RT

EL

SE

N

En personlig tænker»Heller er hvad hun selv kalder en ‘personlig tænker’. Hun følger sin egen vej og præsenter sine tanker for

offentligheden som forslag til videre diskussion. Hun er ingen systembygger, snarere en leverandør af inter-

ventioner [...] Hendes ambition er at formulere spørgsmål og midlertidige svar, snarere end endelige løsning-

er. Denne midlertidige karakter i hendes arbejde er blevet mere og mere prominent i løbet af årene. Men der

er dog vedvarende overvejelser og indsigter der er vundet og bevaret«.

Prof. Peter Madsen, fra præsentationen af Agnes Heller ved hendes foredrag om ‘The Evils’ i Alexandersalen


INTERVIEW

Af Kristoffer Holm Pedersen

Iet interview i 1997 blev filosoffen og forfatte-ren Agnes Heller spurgt hvilket råd hun villegive til unge mennesker i dag.»Ingen,« lød svaret. »Da jeg var ung, hadede

jeg når gamle mennesker gav mig råd«.Citatet opsummerer meget godt den ånds-

friskhed og ungdommelige energi der kende-tegner den nu 76-årige filosof. Ikke tilfreds medat acceptere forældede og forstenede opfat-telser har hun igennem mere end 60 år væreten kritisk røst mod alle former for totalitarismeeuropæisk kulturliv. Hele tiden med fokus pådet gode og frihedselskende i mennesket.

Det er ellers ikke fordi Agnes Hellers livshis-torie har været uden brutalitet og undertryk-kelse. Hun er født i Ungarn i 1929 i en jødisk fa-milie som hun mistede det meste af i nazister-nes koncentrationslejre. Hun studerede filosofiunder den marxistisk-hegelianske filosof GeorgLukacs og var med ham medstifter af den så-kaldte Budapest-skole. Meldt ind og smidt ud afdet ungarske kommunistparti flere gange fordihun ikke kunne affinde sig med partiets udlæg-ning af marxismen. Forfulgt, chikaneret og fy-ret fra universitetet på grund af sine synspunk-ter. I 1977 emigrerede hun til Vesten hvor hun idag er Hannah Arendt professor of philosophypå New School for Social Research i New York.Kort sagt en europæisk, virkelighedens ForrestGump, altid i midten af historiens brændpunk-ter.

Agnes Heller ankommer til interviewet i entaxa midt i en regnbyge. Før vi kan gå i gang,må vi ud og lede efter hendes hat som er blæstaf hende, og som nu ligger våd på fortovet.Hendes øjne gør ondt efter en optræden på un-garsk fjernsyn der insisterede på at sminke hen-des øjne på trods af hendes protester. Nu døjerhun med betændelse og udslet omkring øjnene.

Men i det øjeblik hun begynder at tale, for-svinder ethvert komisk aspekt fra hendes per-son. Den lille 76-årige kvinde med de dybe ryn-ker og lysende øjne stråler af det »kreative ta-lent, politiske klogskab, moralske energi og in-tellektuelle hæderlighed« der, som Sonningpri-sens indstillingsudvalg skriver, gør hende selv-skrevet som modtager af Danmarks største kul-turpris.

Alle revolutioner bliver forrådtProfessor Heller, først og fremmest tillykke medSonningprisen 2006. Den uddeles til en personder har udført et ‘fortjenstfuldt arbejde til gavnfor den europæiske kultur’. Så lad os tale om Eu-ropa på en Agnes Hellersk baggrund. For at startemed begyndelsen: Du har udtalt at din intellek-tuelle opvågnen skete for 60 år siden og skyldtesnazismens grusomheder. Senere har du beskæfti-

get dig intenst med Østeuropas totalitære kom-munisme. Er det rimeligt at sige at din tænkninger født af totalitarismen?

»Jeg har overlevet to totalitære regimer, detnazistiske styre i Ungarn som jøde hvilket ikkevar let, og det kommunistiske styre som system-kritiker. Nazismen og kommunismen var to for-skellige former for totalitære bevægelser, mendet der er ens for alle totalitære bevægelser erat de vælger en ideologi der har til funktion atbekræfte og genbekræfte den centraliserede ogtotalitære politik. Alle medlemmer af partietskal mene det samme som ledelsen, det er total-itarisme.«

»Men alle totalitære regimer har deres egenideologi, og den former også regimets karakter.Nazismen havde en racistisk ideologi der betødat alle der ikke tilhørte den herskende race,blev udelukket fra magten. Men alle der tilhør-te denne race, kunne få indflydelse på den be-tingelse at de ikke var imod regimet. Kommu-nismen arbejdede ikke med racisme, den arbej-dede med begrebet klasse. De udelukkede visseklasser og inkluderede andre. Men hvem der til-hørte hvilke klasser blev defineret af ideologienselv. Om bønderne tilhørte den udnyttede ellerudnyttende klasse blev suverænt afgjort af par-tiet.«

Har du nogen forklaring på hvordan totalitærepartier kunne blive så populære både blandt denalmindeligebefolkning og blandt de intellektuelle?

»Jeg kan give dig et eksempel: Næsten alleavantgardistiske malere i det 20. århundredevar enten kommunister eller fascister. De varfuturister, de ville ødelægge alt hvad det bor-gerlige samfund stod for og bygge en helt nyverden op i stedet.

En masse intellektuelle støttede nazismen el-ler kommunismen fordi de var utilfredse meddet moderne, borgerlige samfund. De var util-fredse, ikke blot med fordelingen af pengene ogden frie markedsøkonomi, men også med atheltegerningernes tid var forbi. De var romanti-kere der ønskede det heroiske liv som de så somen kamp for en race eller en klasse. De ønskedeat se sig selv som helte. Denne heroisme appel-lerede stærkt til de intellektuelle der ikke kunnestille sig tilfredse med at være universitetspro-fessorer. For det ikke er særlig farvefuldt at væ-re universitetsprofessor, det er gråt og hver-dagsagtigt.«

Men den nye verden kom aldrig, og den herois-ke kamp førte kun undertrykkelse og diktaturmed sig. Førte det ikke til en enorm skuffelse ellerbitterhed over at have kæmpet for en ‘forkert’sag?

»Det kom an på om man var nazist eller kom-munist. Hvis man blev skuffet over nazismen,men stadig tilhørte den ‘gode’ race, holdt mansimpelthen bare op med at være nazist. Men

Europas kritiske Forrest GumpSonningprismodtageren Agnes Heller gemmer 60 års europæisk kulturhistorie i sin livshistorie. Men hun vil ikke lære noget af historien. Hver dag må man møde verden på ny, siger hun

Inspireret af Marie Curie»Mit liv var politisk fra begyndelsen. Jeg var jøde og voksede op i en periode med diskrimination og holocaust. Min far var

en betydelig politisk skikkelse (...) men det har ikke haft indflydelse på mit valg af karrierevej. (...) Jeg ville være forsker – en

god forsker – for at bevise at jeg var lige så god som mændene. Jeg havde læst Marie Curies biografi og følte mig inspireret

til at følge i hendes fodspor. Det var også et politisk valg, men min interesse lå inden for filosofien. Den tilbød nogle svar på

min barndoms oplevelser - hvordan kunne holocaust finde sted?«

Agnes Heller i interview med Simon Tormey. Kilde: http://homepage.ntlworld.com/simon.tormey/articles


dem der blev skuffede over kommunismen,blev de mest hårdnakkede antikommunisterder fandtes. ‘Revolutionen er blevet forrådt’,lød deres slogan, og det blev et meget vigtigt aspekt i deres livs- og verdensopfattelse. Menfaktisk bliver alle revolutioner forrådt. Spørgs-målet er hvordan.«

Fyret og forfulgtAgnes Heller var selv en af de intellektuelle eu-ropæere der troede på kommunismen efter an-den verdenskrig. To gange meldte hun sig ind idet ungarske kommunistparti, og to gange blevhun smidt ud. Hun meldte sig ind første gang i1947. Hun holdt i to år, så blev hun ekskluderet.Anden gang var under den ungarske revolutioni 56, og der blev Heller smidt ud efter nogle fåmåneder.

»Jeg meldte mig ind i det kommunistiske par-ti første gang fordi jeg troede det var et socialis-tisk parti og at det ville holde alle sine løfter.Jeg var en believer. Da jeg meldte mig ind an-den gang, troede jeg ikke længere på kommu-nismen. Jeg gjorde det fordi jeg ellers blev ude-lukket fra den offentlige sfære. Der var ingen yt-ringsfrihed for oppositionen så for at kunne gi-ve udtryk for mine holdninger, måtte jeg væremedlem af partiet. Jeg meldte mig ind for at bli-ve ekskluderet.«

Hvad fik dig til at holde op med at tro på kom-munismen?

»Det var meget let. I kommunistpartiet i Un-garn var der i 1949 en proces for at ‘rense’ parti-et, og der følte jeg at noget var fuldstændig galt.Jeg kom sammen med andre unge intellektuel-le i opposition til partilinjen. Jeg ville have etdemokratisk flerpartisystem sammen med soci-alisme. Et frit marked med kollektivt ejede,selvstyrende virksomheder, det var min ide påden tid. Det var den blanding jeg ville have.«

Så på den tid mente du at et socialistisk sam-fund godt ville kunne fungere, bare på en andenmåde end den eksisterende?

»På en måde, ja. Men jeg forstod også nogetandet. Det samfund vi havde i Ungarn, var ikkesocialistisk som jeg forstod det. For mig betødsocialisme selvstyre og kollektive beslutninger iet flerpartisystem. Jeg beskrev min ide i en arti-kel der hed Den store republik: alting, politik,økonomi, kultur, blev besluttet kollektivt.

Partiet anså disse tanker for fjendtlige. Par-tiet var selvfølgelig imod selvstyre, de ville havestatsejede virksomheder. Alt andet var uaccep-tabelt fordi de ville have fuld kontrol over sam-fundet. Og man kan kun opnå total kontrol hvisalt er centraliseret. Så ideen om selvstyre var enumulighed for dem for ikke at tale om flerparti-systemet.«

Så der var ingen plads i et kommunistisk regi-me til den slags tanker?

»Nej da. Jeg blev sparket ud fra universitetetlige efter revolutionen, og jeg kunne ikke sættemine ben på universitetet igen før systemskifteti 1989. Kommunistpartiet bestemte at eftersomvi i den såkaldte Budapest-skole ikke var marx-ist-leninister, var vi heller ikke egnede til at ar-bejde på universitetet. Partiresolutionen afskaros fra alle former for videnskabeligt arbejde, ogsamtidig kunne vi heller ikke få jobs andre ste-der. I Ungarn var der en lov imod overkvalifice-ring. Hvis du havde en universitetsgrad, var detikke tilladt at tage et job der ikke krævede ensådan grad. Så det var helt håbløst.«

Hvordan overlevede du og dine kolleger udenjobs og uden indtægter?

»Oversættelser. Der var et sort marked for atoversætte i andre folks navn. Regeringen vidstegodt at vi gjorde det, men den tolererede det.Hovedsagen for dem var at vi ikke havde arbej-de, og at vi ikke fik mulighed for at oprøre van-dene i det ungarske kulturliv.

Til gengæld benyttede vi os af alle mulighe-der for at give interviews til den vestlige presse.Det var meget farligt da man kunne blive mis-tænkt for at udlevere hemmeligheder til fjen-den, men på den anden side beskyttede det osogså. Hver gang politiet ville arrestere os, sagdemin mand at vi i så fald ville starte en verdens-skandale. Har man gode forbindelser til BBC,kan man starte verdensskandaler. Vi fik mangeadvarsler fra politiet, vi fik vores hjem gennem-søgt nogle gange, og min mand blev sat i fæng-sel nogle få dage. Men alt i alt slap vi uskadt.«

Var du aldrig bange?»Nej, jeg var ikke bange. Nogle af mine ven-

ner var, men jeg var ikke. Ungarn var, og er sta-dig, et halvfeudalt land, og det betyder atkvinder bliver behandlet anderledes end mænd.For den samme forbrydelse bliver manden ar-resteret, og kvinden får en advarsel. Så jeg hav-de grund til at være mindre bange end minemandlige kollegaer.«

Snæversynet Amerika, langsynet EuropaUden officielle indtægter og uden udsigt til atsituationen ville ændre sig søgte Agnes Hellerog hendes mand om lov til at emigrere. Det vartilladt på én betingelse: at man havde et job idet land man emigrerede til.

Men da det var umuligt at få et job uden atrejse ud til jobsamtale først, og da det ikke vartilladt at rejse før man havde et job, var situa-tionen håbløs. Indtil La Trobe University i Mel-bourne sendte en repræsentant til Ungarn for atinterviewe Agnes Heller. Jobsamtalen gik godt,og i 1977 emigrerede Agnes Heller og hendesmand til Australien. Der boede de i ni år indenAgnes Heller i 1986 blev tilbudt en professor-stilling på New School for Social Research i >

FO

TO

:T

OM

AS

BE

RT

EL

SE

N

En filosofs kald»Da jeg startede på universitet, ville jeg være kemiker eller fysiker. Min kæreste, der var

filosofistuderende, hev mig med til en forelæsning af Georg Lukacs om den filosofiske

kulturs udvikling fra Kant til Hegel, og jeg sad der og lyttede til Lukacs, og forstod nær-

mest ikke et eneste ord. Men jeg forstod én ting: At dette var det vigtigste, jeg nogen-

sinde havde hørt i mit liv, og at jeg derfor måtte forstå det«.

Agnes Heller, interview i Radical Philosophy, 1999.

“Ytringsfriheden er en af de dyrebare-

ste og mest fundamentale værdier vi

har. Man kan godt indskrænke den,

men kun på dens egne betingelser,

aldrig under trusler. Hvis man gør

noget som helst under trusler, betyder

det, at man ikke tror på sine egne

værdier”.


New York. Efter tre år i New York og i alt 12 år ieksil, faldt Berlinmuren i 1989.

Efter Murens fald var der en udbredt følelse afat historien havde nået sin afslutning. Du beskæf-tigede dig også med spørgsmålet om historien ogmoderniteten på den tid. Var du enig i det syns-punkt?

»Historiens afslutning var en løgn. Historiensluttede ikke, og den slutter aldrig. Men det varselvfølgelig afslutningen på en historisk periodeog starten på en ny hvor gamle problemer for-svinder og nye kommer til.«

Så hvis historien ikke er slut, hvilke problemerser du så Europa står overfor i dag?

»Jeg sammenligner altid Europa med USA.Begge tilhører den vestlige kultur, men der erstor forskel på stemningen i menneskene. I USAer stemningen fanatisk og snæversynet. Men detror på noget, de tror på demokrati, frihed ogpå lige muligheder for alle. Europa er ikke snæ-versynet, det er snarere langsynet. Det er ikkefanatisk, det er kynisk og tror ikke på noget somhelst, heller ikke sine egne værdier.

Europa er en defensiv kultur. Fordi det ikketror på sine egne værdier, er det heller ikke istand til at forsvare dem hvis det kommer tildet. Amerikanerne kan forsvare deres værdierfordi de tror på dem, men de forsvarer dem påen fundamentalistisk måde. Amerikanere vil al-drig forstå europæerne og omvendt.«

Når du taler om at forsvare de vestlige værdier,er det så truslen fra islamismen du tænker på?

»Jeg tror ikke Europa har indset hvor stor entrussel islamisme er. Den er en dødelig trusselmod alle kulturelle værdier. Og selv dem der eropmærksomme på det, siger ligesom fransk-mændene après moi, le Déluge, efter mig synd-floden. Vi lader truslen komme til os, det har viikke noget imod. Amerika ved godt at islamis-me er en trussel. Men amerikanernes svar erogså fanatisk, for de analyserer hverken syste-met, regimet eller ideologien. For amerikanereer de andre altid djævelen. De ser verden somen westernfilm hvor kampen står mellem de go-de og de onde. Så både Europa og USA tagerfejl af islamismen, men fra forskellige positio-ner og af forskellige grunde.

Med islamisme er det sådan at den har ligesålidt at gøre med islam som nazisme har at gøremed Nietzsche, og kommunisme med KarlMarx. Alle totalitære regimer vælger en ideolo-gi som de former til deres egne formål. Efteranden verdenskrig ledte de arabiske lande efteren stærkere national identitet. De forsøgte medpanarabisk nationalisme, men den kollapsede.Derefter forsøgte de sig med arabisk socialisme,og den kollapsede også. Så kom islamisterne.De indså at de måtte have en ideologi der varinternational. Ligesom kommunismen der kun-ne ekspandere til Kina, Korea, Vietnam. Panara-bisk ideologi kunne ikke ekspandere ud over dearabiske lande, men det kan islamisme. Islamis-me som totalitær bevægelse er international, ogdet er derfor den er så stor en trussel.«

Du siger at Europa ikke tror på sine egne værdi-er eller har evnen til at kæmpe for dem. I Danmarkhar der, i forbindelse med Muhammed-karikatu-rerne, været en debat om hvorvidt man bør ind-skrænke ytringsfriheden så man ikke sårer andrefolks følelser.

»Ytringsfriheden er en af de dyrebareste ogmest fundamentale værdier vi har. Man kangodt indskrænke den, men kun på dens egnebetingelser, aldrig under trusler. Hvis man gørnoget som helst under trusler, betyder det atman ikke tror på sine egne værdier. Et eksem-pel: Ytringsfriheden gælder også for pornogra-

fi. Når vi sætter grænser for pornografien og be-stemmer at visse ting ikke bør siges eller vises ioffentligheden, så er det jo også at begrænse yt-ringsfriheden. Men det er i orden fordi vi sættergrænserne selv og på baggrund af vore egneværdier. Ikke på baggrund af andres værdier, ogda slet ikke fordi vi bliver truede. Man kan ikkelade sig afpresse. Gør man det, tror man ikke påsine værdier.«

Verden på en friskDet virker som om der er en meget fin linjemellem at tro på sine værdier og så være funda-mentalist i din optik?

»Du kan ikke fortælle andre hvordan de skalleve deres liv. Du kan ikke bestemme andremenneskers behov, du kan kun bestemme dineegne. Fundamentalisme afgør folks behov fordem ud fra en ideologi. En ideologi er nogetman kan tro på så man kan forfølge sine med-mennesker og føle sig hellig: ‘Jeg er et retskaf-fent menneske og hvis du ikke gør som jeg, for-pester du verden omkring mig’. Det er en megetgammel ide at ‘forkerte’ mennesker forpesteromverdenen. Vi ser den allerede hos Ødipus, ogvi har den stadigvæk i dag. Se bare på de nyeideologier som antirygerkampagnerne, feminis-men og den globale opvarmning.«

Dette behov for ideologier ligger tilsyneladendemeget dybt i os. Er behovet for fundamentalisme ivirkeligheden dybt menneskeligt?

»Det kan man ikke udelukke. I bund oggrund tror jeg at vi mennesker tilfredsstiller vo-res behov og siden der er fundamentalisme, måder være et behov for det. Fundamentalismekommer af frygten for frihed. Vi er bange for atvære frie. Vi vil have krykker, vi vil have vished,vi har brug for at vide præcis hvad der er rigtigtog hvad der er forkert. Disse behov for det abso-lutte eksisterer. Så ja, der er et behov for funda-mentalisme.«

Er der ikke noget at gøre ved dette behov?»Behovet for det absolutte vil ikke forsvinde.

Man kan ikke leve uden fundamentalisme, menjeg så gerne at man holdt det udenfor politik.Love skal hverken bygge på eller støtte funda-mentalisme. Men jeg tror aldrig fundamentalis-me dør ud, for du har ret i at behovet findes«.

Et sidste spørgsmål: Du har sagt at du ikke vilgive ungdommen råd fordi du ikke selv holdt af attage imod råd dengang du var ung. Så det vil jegikke bede dig om. Men hvad mener du at vi kanlære af og tage med fra de sidste 60 års europæis-ke historie?

»Man siger jo at historien gentager sig, mendet er forkert. Den er altid ny. Det er derfor jegikke bryder mig om at man kalder nutidens høj-refløj for fascister. Fascisme er et historisk be-greb der har sin betydning i en konkret kon-tekst, men det forklarer intet i dag. Det er me-get lettere bare at hæfte en gammel betegnelsepå højrefløjen end det er at diskutere og analy-sere de nye bevægelser.

Hegel sagde engang at det eneste vi kan læreaf historien, er at vi intet lærer af historien. Hanhavde ret. Det eneste vi har brug for, er goddømmekraft i konkrete situationer. Hver enestedag må vi starte på en frisk med verden. Så jegmener ikke det er en dårlig ting at vi intet læreraf historien. Selv om det betyder at vi begårnogle fejl en gang imellem.«

Agnes Heller

Født 1929 i Budapest. Som jøde under Holo-

caust mistede hun det meste af sin familie der

omkom i forskellige koncentrationslejre. Stu-

derende under Georg Lukacs siden 1947, sene-

re hans ph.d.-studerende og assisterende pro-

fessor. Første redaktør af efterkrigstidens

Hungarian Philosophical Journal (1955-56).

Afskediget fra alle akademiske poster sammen

med Georg Lukacs af politiske grunde efter

den ungarske revolution. Underviste flere år

som gymnasieskolelærer med forbud mod at

publicere bøger og artikler. Protesterede i

1968 mod den sovjetiske invasion af Tjekkoslo-

vakiet hvilket genoplivede politiets og den po-

litiske chikane. Mistede i 1973, efter specifik

ordre fra partiautoriteter, endnu engang alle

akademiske poster. ‘Politisk arbejdsløs’ over-

sætter mellem 1973 og 1977. I 1977 emigreret

til Australien.

Siden det store systemskifte i 1989 befinder

hun sig halvdelen af året i sit hjemland Un-

garn, hvor hun er blevet valgt ind i det Ungar-

ske Videnskabernes Akademi. Hun har modta-

get Szechenyi National Prize i Ungarn og Han-

nah Arendt Prisen for politisk filosofi i Bremen,

begge i 1995. Æresdoktor på La Trobe Univer-

sity i Melbourne i 1996 og Buenos Aires Uni-

versitet i 1997. Siden 1986 ansat som Hannah

Arendt Professor of Philosophy på New School

for Social Research i New York.

FO

TO

:T

OM

AS

BE

RT

EL

SE

N


EVALUERING


Det tager tre år at bliveph.d.. I den periode erder afsat et halvt år til

at følge forskellige relevantekurser, men står det til etinternationalt panel, skal kur-susdelen øges så den kommertil at fylde mellem ni og 12måneder.

Denne justering falder ikke igod jord på Københavns Uni-versitet. I forvejen er projektog -afhandling den mest pres-sede del af ph.d.-uddannelsenog hvis der skal bruges yderli-gere tid på kurser, vil det en-ten resultere i et kvalitetsfald iafhandlingerne eller længerestudietider, argumenterer rek-tor Ralf Hemmingsen i et hø-ringssvar til Videnskabsminis-teriet.

Høringssvaret er en reaktionpå en evaluering af den dan-ske forskeruddannelse der erblevet udarbejdet af et inter-

nationalt panel for Viden-skabsministeriet. Evaluering-en indeholder en række anbe-falinger om hvordan grundla-get for en dansk ph.d.-uddan-nelse af høj international stan-dard styrkes.

Charlie Breindahl der er for-henværende formand forph.d.-foreningen, er enig medrektor i at det ikke er en godløsning at øge kursusdelen.

»Det vigtigste i et ph.d.-for-løb er at skrive en spændendeog original afhandling af højkvalitet. Jo mere tid der er af-sat til kurser, jo mindre tid erder til den selvstændige fordy-belse. Det er jo urealistisk at etkursus kan være højrelevantfor tyve studerende der arbej-der med hver deres specifikkeområde,« forklarer han.

Nye forskerskoler på vejEvalueringsrapporten kommeri kølvandet på regeringens glo-baliseringsstrategi der lægger

op til at antallet af ph.d.er skalfordobles. Det er der ifølgeevalueringen kapacitet til. Irapporten henvises der til atder på de store universiteter iUSA typisk er fire studerendeper forsker mens der i Danmarkkun er én.

Denne sammenligning er‘misvisende’, skriver rektor ihøringssvaret og begrunderdet med at de danske forskereogså står for uddannelse påbachelor- og kandidatniveau.Universitetets synspunkt er atdet er nødvendigt med økono-misk kompensation for denøgede vejleder- og bedømmel-sesbelastning hvis der skal op-tages flere ph.d.er.

En anden af evalueringenshovedkonklusioner er at dedanske forskerskoler er af forujævn kvalitet. Mange er forsmå og har ikke tilstrækkeligfaglig bredde mens andremangler faglig tyngde. På det-te punkt er rektor enig i pane-

lets betragtninger. Målet måvære større og bredere skolerder i højere grad end i dag kanudgøre stærke forskeruddan-nelsesmiljøer hvor de stude-rende indgår i de ældre forske-res projekter og teams, skriverhan i universitetets hørings-svar.

Huller i karrierevejenI dag starter vejen mod en for-skerkarriere typisk først nårkandidatgraden er i hus. Den-ne model betegnes også 5+3-modellen ud fra det antal år deto uddannelsesniveauer ernormeret til. I evalueringenanbefales det at der åbnes foren 4+4-model hvor kandidat-og ph.d.-delen integreres. Påden måde kan man sikre etbredt og avanceret kursusar-bejde efterfulgt af rigelig tid tildet specialiserede ph.d.-pro-jekt.

Charlie Breindahl er begej-stret for forslaget.

»Et af de helt store proble-mer ved forskeruddannelsen idag er at der er for store hulleri karrierevejen. Der kan let gåtrekvart år fra du er blevetkandidat til du kan starte påph.d.en. Ved at bruge 4+4-modellen kan dette hul stop-pes,« forklarer han.

Han mener også at model-len kan sikre et højere fagligtniveau hos de ph.d.-studeren-de.

»Universiteterne er jo efter-hånden blevet masseuniversi-teter. Hvis de vil uddanne derigtigt, rigtigt dygtige forskere,er de nødt til at indse at for-skeruddannelsen skal adskillesig fra den erhvervsrettedeoverbygning. At skrive enph.d. kræver nok flere kvalifi-kationer end dem man får somstudiet er bygget op i dag,« si-ger han.

Det er i god tråd med en an-den af evalueringens anbefa-linger: at der skal være streng-

ere optagelseskrav til ph.d.-studerende. Panelet foreslår atder fra centralt hold defineresminimumskriterier.

Det mener rektor Ralf Hem-mingsen ikke er nødvendigt. Ihøringssvaret fra KU under-streger han at der i forvejen ermeget hård konkurrence omstipendierne og en så omhyg-gelig udvælgelsesprocedure athan ikke ser nogen anledningtil bekymring på området.

Med hensyn til 4+4-model-len mener han den bør over-vejes nøjere både som virke-middel i eliteuddannelser ogsom en måde at rekruttereinternationale ph.d.er på.

Universiteternes hørings-svar vil blive taget med i de vi-dere drøftelser af fremtidensph.d.-uddannelse. Allerededen 28. april afholder Dan-marks Forskningspolitiske Råden konference hvor evalue-ringens anbefalinger skal de-batteres.

[email protected]

Ikke brug for flere ph.d.-kurserEt ph.d.-studie handler om fordybelse. Det vil der blive mindre af hvisanbefalingerne i en evaluering af den danske forskeruddannelse tagestil efterretning, mener ledelsen på Københavns Universitet

C3, ledelse og økonomiEt nyt fagligt forum for dig der studerer ledelse, økonomi eller business. C3, ledelse og økonomi består af C3 studerende, C3 organisation og C3 a-kasse. Du kan allerede nu melde dig ind i C3 studerende og drage fordel af en stærk sparringspartner under og efter dit studium.

Faglige aktiviteter Styrk dine kompetencer i bl.a. jobsøgning, legatsøgning, studieteknik, lønforhandling og iværksætteri. Kom på studieture til udlandet og til foredrag om SAS programmering, PowerPoint og meget mere.

VirksomhedspræsentationerFå et spændende indblik i virksomhedernes markedsvilkår, arbejds-metoder og forventninger til dig som kommende medarbejder.

SICEF-messenNordeuropas største uddannelses- og karrieremesse af sin slags finder sted hvert efterår i København. Messen samler virksomheder, MBA-skoler og studerende omkring karriere og uddannelse.

Få et relevant studiejobDu har som medlem adgang til C3 jobbank. Her vil du kunne finde både relevante studiejob samt spændende karrieremuligheder, når du er færdig. Meld dig ind i dag på C3.dk.

din nye sparringspartner

C3.dk


VIDENSKABETSOCIOLOGI

Af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen

I nogle lande findes betingelser for en godkombination af fleksibilitet og sikkerhed.Det gælder især i Danmark og Holland. Den

danske model giver aktørerne maksimal frihedtil at forme deres ansættelsesforhold i kombina-tion med en god adgang til ledighedsydelser ogtiltag der fremmer den lediges muligheder forat opnå beskæftigelse.«

Sådan hedder det i EU-Kommissionens førsterapport om EU-landenes bestræbelser på atfremme Lissabon-strategiens målsætning om atsende Europa i front i globaliseringens tidsal-der. Den danske kombination af sikkerhed ogfleksibilitet – som med et typisk sprogbrug fortiden kaldes flexicurity – ses således af Kom-missionen som et væsentligt middel til at sikrede europæiske landes internationale konkur-renceevne.

Rapporten der blev udsendt i sidste uge af januar, er det seneste eksempel på den vold-somme udenlandske interesse gennem det se-neste år for den danske måde at håndtere regu-leringen af arbejdsmarkedet på.

Således var det ikke mindst dette træk dentidligere amerikanske præsident Bill Clintonbed mærke i da han i foråret 2005 var på en lyn-visit i København.

»Jeg er meget imponeret over jeres flexicuri-ty-model på arbejdsmarkedet,« sagde han. Ogudtrykte dermed den beundring som talrige de-legationer fra lande som Frankrig og Tysklandhar vist inden for det seneste år hvor de harvalfartet til Danmark for at studere fænomenet.Interessen nåede i begyndelsen af 2006 en nykulmination med ugemagasinet Newsweeksstore og meget positive artikel om den danskemodel.

Danmark er kommet på verdenskortet fordivi har udviklet en effektiv arbejdsmarkedsregu-lering der sikrer at virksomhederne står stærkt iden intensiverede konkurrence som præger glo-baliseringens tidsalder. Berømmelsen kan ikkestå mål med den opmærksomhed og protest derefterfølgende er fulgt med Jyllands-Postens offentliggørelse af de famøse Muhammed-teg-ninger. Men det er en anden og meget mere positiv historie som forhåbentlig vil være detvæsentlige budskab om Danmark i det langeløb.

Relationer og delikate magtbalancer Aktørerne i de europæiske lande med en min-dre mobil arbejdsstyrke og et stift arbejdsmar-

kedssystem søger forståeligt nok efter metodertil at opnå den danske fleksibilitet. Men det ervigtigt at understrege at den danske modelnæppe er nogen eksportvare hvis det forståssom et reguleringssystem der uden videre kanovertages af andre.

Det danske flexicurity-arrangement er for-ankret i den 100 år gamle aftalemodel med dehelt specielle relationer mellem parterne på ar-bejdsmarkedet og mellem disse parter og detpolitiske system der har udviklet sig over dettelange spand af år.

I andre lande er der helt andre forudsætnin-ger – ofte i form af en højere grad af politisk re-gulering af arbejdsmarkedsrelationerne – oghvis der her skal gennemføres reformer der ska-ber større fleksibilitet, må udgangspunktet væ-re forandringer som tager afsæt i deres egnetraditioner.

Den danske model er præget af et konsensus-baseret forhandlingsforhold mellem lønmod-tagernes og arbejdsgivernes organisationer deri hovedsagen selv regulerer løn- og arbejdsfor-hold gennem kollektive overenskomster, ogsom samtidig indgår i et tæt samspil med rege-ring og folketing om arbejdsmarkeds- og vel-færdspolitik. Det er et tæt sammenvævet net afrelationer og delikate magtbalancer der har ud-viklet sig gennem mange årtier.

Den danske model bygger på parternes re-spekt for deres gensidigt konfliktende interes-ser og deres vilje til at skabe kompromisser derkan overkomme interesseforskellene. Den kon-fliktprægede distributive forhandlingskulturder præger arbejdsmarkedsrelationerne imange lande, er blevet omformet til en integra-tiv forhandlingskultur hvor parterne fra top tilbund i aftalesystemet har udviklet en gensidigtillid.

Det er først og fremmest på grund af dette til-lidsforhold at der i Danmark kan fastholdes etflexicurity-arrangement hvor lønmodtagerneog deres organisationer accepterer at de – set iforhold til de fleste andre europæiske lande –uden større beskyttelse kan afskediges.

Ganske vist er der så til gengæld et sikker-hedsnet i form af dagpenge under arbejdsløs-hed i en længere periode og udsigt til nye job-muligheder relativt hurtigt gennem den aktivearbejdsmarkedspolitik. Men det er kontrollenover egne løn- og arbejdsforhold gennem par-ternes selvregulering der skaber den basaletryghed som har åbnet op for den vidtgåendefleksibilitet.

Selv om danske lønmodtagere har ringe for-

melle garantier, føler de i langt højere grad endde fleste af deres udenlandske kolleger tryghedi ansættelsen.

Dansk model under presSelv om Danmark indtil dato har klaret sig godtkonkurrencemæssigt i en æra præget af politiskog økonomisk europæisering og globalisering,er det langt fra sikkert at den danske model og-så i fremtiden vil vise sig effektiv.

Kan man stadig gennem den kollektive over-enskomstregulering og samspillet med det poli-tiske system opnå en regulering af løn- og ar-bejdsforhold der på en gang sikrer virksomhe-dernes konkurrenceevne, en sund samfunds-økonomi og goder til lønmodtagerne?

Presset på den danske model synes i høj gradat være stigende. Det dokumenterer vi i voresnye bog Fra storkonflikt til barselsfond. Den dan-ske model under afvikling og fornyelse der netoper udkommet. Her analyserer vi udviklingen iaftalemodellen gennem det seneste tiår, og deter blevet historien om en model præget af tilta-gende vanskeligheder.

Den danske model er underlagt et tredobbeltpres: 1) Fra EU-reguleringen, 2) Fra parterne ivirksomhederne og 3) Fra aktørerne i det poli-tiske system. Konklusionen er at presset fra bå-de EU-reguleringen og det lokale niveau i detstore og hele indtil videre er neutraliseret ved attilpasse modellen. Men på sigt kan der forven-tes nye udfordringer for den danske arbejds-markedsregulering med sektororganisationernei centrum fra såvel virksomhederne som EU-reguleringen.

Det største umiddelbare pres på modellen sy-nes dog at komme fra det nationale politiskesystem. Fordi overenskomsterne i stigende om-fang er kommet til at omfatte velfærdsspørgs-mål, er der udviklet en tendens til at politikerneblander sig så meget og så direkte i overens-komstforhandlingerne at parternes selvregule-ring udfordres.

Kollektive og individuelle rettighederDet karakteristiske ved presset på den danskemodel er at både den nationale udvikling oginternationaliseringen medfører et sammen-stød mellem systemer der bygger på forskelligetyper af rettigheder.

Aftalemodellen er karakteriseret ved kollek-tive rettigheder. Gennem kollektive overens-komster forpligter frivillige interesseorganisa-tioner sig til på medlemmernes vegne at følgebestemte regler. Politisk regulering handler

Ikke kun Muhammed-tegningerne placerer Danmark påverdenskortet. Det danske arbejdsmarkeds fleksibilitet harogså længe fået udlandet til at kigge mod nord, men densærlige danske model er ikke eksportegnet og muligvis under afvikling

Den danske model er ingen eksportvare

»

»Hvorfor dogvære medlemnår man via følgelovgivningalligevel vil blive omfattetaf alle goderne?«

Skriv til VidenskabetVidenskabet er stedet hvor både studerende, forskere og andre har mulighed for

at komme ud af skabet med deres viden til gavn for Universitetsavisens læsere.

Bidrag til Videnskabet har form af en kronik og fylder maks. 10.000 enheder med

mellemrum. Manuskript sendes til [email protected].


hovedsageligt om individuelle rettigheder. Vedlov gennemføres bestemte goder som en indivi-duel rettighed for alle uanset organisationstil-hørsforhold.

Selv om den danske model reelt sikrer en me-get større gruppe lønmodtagere mere vidtgå-ende rettigheder alene gennem kollektive afta-ler end det ofte er tilfældet i mange lande medlovgivningsmæssig regulering, bliver det allige-vel et problem når det politiske system tagerover – hvad enten det er EU eller Folketinget –at ikke alle er dækket direkte af aftalerne.

Det er fx ikke acceptabelt for politikerne, derhar presset parterne til at aftale en barselsud-ligning og ret til løn under barselsorlov, at derer lønmodtagere som ikke bliver omfattet afdisse rettigheder. Derfor blev der også efter for-handlingerne i 2004, hvor disse goder blev af-talt, gennemført en lovgivning der udvider demtil alle.

Bortset fra vægtige undtagelser som ferielo-ven og funktionærloven hører det til de abso-lutte undtagelser at det på den måde ikke erparterne på arbejdsmarkedet der alene regule-rer forholdene.

I forhold til EU-reguleringen er en sådanform for følgelovgivning – eller Erga Omnesmodel – blevet en permanent praksis for atundgå at Danmark fik en sag på halsen formangelfuld implementering af EU-direktiver.Her vejer hensynet til de individuelle rettighe-

der tungest og derfor måtte parterne i Danmarki samspil med regering og folketing bøje sig ogtilpasse den danske model.

Det kan man leve med fordi følgelovgivning ihovedsagen holder sig til det parterne selv haraftalt i overenskomsterne, og derfor er det fort-sat en regulering som i høj grad er under par-ternes kontrol.

Barnet ud med badevandet?Men hvis princippet breder sig i forhold til dennationale regulering af arbejdsmarkedet, er detet spørgsmål om det ikke vil medføre en lang-som afvikling af den danske model. Risikoen vilvære et accelererende fald især i fagbevægel-sens medlemstal. Hvorfor dog være medlemnår man via følgelovgivning alligevel vil bliveomfattet af alle goderne?

Repræsentativiteten vil dale, og dermedsvækkes aftalesystemets legitimitet. Resultatetvil formentlig blive en mere omfattende lovgiv-ning som vil forrykke hele grundlaget for regu-leringen af løn- og arbejdsvilkår. Spørgsmåleter om det fører til en proces hvor barnet smidesud med badevandet? Kernen i den etableredemodel med det stabile forhandlingsforhold ogden gensidige tillid mellem organisationerne påarbejdsmarkedet vil blive svækket, og så er det i høj grad tvivlsomt om det danske flexicurity-arrangement kan opretholdes. Der vil opstå etpres for en mere omfattende ansættelseslovgiv-

ning, og vi vil gerne se de politikere der – uan-set regeringens farve – kan modstå dette nårvalgdagen nærmer sig.

Kronikken er baseret på forfatternes bog Fra stor-konflikt til barselsfond. Den danske model underafvikling og fornyelse der netop er udkommet påJurist- og Økonomforbundets Forlag. I anledningaf udgivelsen afholdes konferencen Afvikling ellerfornyelse – status over den danske model torsdagden 27. april på Center for Sundhed og Samfundhvor bl.a. beskæftigelsesminister Claus HjortFrederiksen og hovedforhandlere fra CO-industri,DI, LO og DA. Rektor Ralf Hemmingsen holderåbningstalen.

Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er begge professorer ved Forskningscenter for Arbejds-markeds- og Organisationsstudier, FAOS, Sociologisk Institut.

F O T O : S C A N P I X

ARBEJDSLIV – Det danske

arbejdsmarked er berømt for sin

særegne struktur hvor fleksibili-

tet og sikkerhed går hånd i

hånd. Her ses en vejarbejder med

en maske der skal forhindre ind-

ånding af skadelige partikler fra

køretøjer (red.).

Et nyt fællesskab


DEBAT

Krystalgade 16, 1. sal1172 København KTlf. 35 32 28 98Fax 35 32 29 20E-mail: [email protected]

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00Fredag kl. 9.00-11.30

Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshavende, DJ;Lise K. Lauridsen, journalist, DJ; Tania MariaJohannesen, journalistpraktikant, DJH; Gry Gai-hede, informationsmedarbejder; danskpraktikantPia Melander Guilbert og Morten Emmerik Wøl-dike, studentermedhjælp.

Redaktionel uafhængighedUniversitetsavisen er redaktionelt uafhængig ogredigeres efter gængse journalistiske kriterier.

Avisen kan altså ikke tages som udtryk forledelsens synspunkter og prioriteringer.

Annoncer: DG Media as, Studiestræde 5-7,1455 København K, tlf. 70 27 11 55,www.dgmedia.dk.

Layout: Rumfang

Tryk: Dansk Avistryk

Oplag: 27.500

Medlem af Dansk Fagpresse.

Avisen udgives af Københavns Universitet 18gange årligt og står i standere på alle institut-ter. Ansatte får avisen leveret med internpost.

Abonnement: 150 kr. årligt. For udlandet 250 kr. årligt.

Udebliver avisen så henvend dig til dinlokale postmodtagelse. Ved længere tidsudeblivelse send en mail til [email protected]

Debat- og læserindlæg modtages gerne per e-mail.

Deadline (kl. 10)

Nr. Udkommer Debat Meddelelser8 11/5 3/5 2/59 26/5 17/5 15/5

10 8/6 31/5 29/5

Universitetsavisen

KØBENHAVNS UNIVERSITET er Danmarks stør-ste, ældste og internationalt set bedst rangerede.Men det er også det mest spredte. I dag bedrives

der forskning og undervisning på 73 forskellige adres-ser i byen. Vi har sågar afdelinger i Hillerød og Hel-singør. Denne organisering er historisk bestemt. Kunmeget lidt er udtryk for en samlet planlægning.

Hele universitetets idé er at skabe et fællesskab affag der samarbejder og befrugter hinanden. Men påKU har det mest været noget vi har talt om i højstemteskåltaler – selv om vi dog har etableret fire tværgåen-de satsningsområder. Og de studerendes mulighed forat mikse forskellige fag, er ikke de bedste med den fy-siske placering af universitetet vi har i dag.

Det er vilkår vi ikke kan leve med meget længere.Den globale tidsalder kræver at danske universiteter iendnu højere grad satser på bl.a. fremragende tvær-faglig forskning, uddannelser af højeste kvalitet og etstudiemiljø der kan tiltrække og fastholde studerendefra hele verden.

IDENNE UGE HAR JEG fremlagt en plan for den fysis-ke placering af Københavns Universitet i det 21. år-

hundrede – hvordan vi som hovedstadens universitetplacerer os i byens rum. Visionen er at universitetet ifremtiden bliver samlet og styrket og får mulighed forat udnytte sit vækstpotentiale.

Med planen kommer Københavns Universitet tilmarkant at ændre udseende i de kommende år. I løbetaf de næste cirka seks år vil vi få samling på universite-tet og skabe et campusuniversitet efter internationaltforbillede. KU koncentreres på tre områder i byen – ogder skal bygges nyt og moderniseres.

Vi skal skabe bedre og mere miljø omkring stude-rende og ansatte: Nye studiecentre, forskningsservice-centre, møderum, studiepladser og andre faciliteter.Vi skal skabe rammer for mere dialog og samarbejdepå tværs af fag og fakulteter. Og vi skal udnytte byg-ningerne bedre.

EN UNDERSØGELSE FRA EFTERÅRET 2005 har vistat universitetets ‘tørre’ undervisningslokaler kun

bliver brugt 35 procent af tiden. Så den bedre udnyt-telse af bygningerne vi lægger op til, bør bestemt værerealiserbar.

Omrokering vil dog koste kræfter og penge. Mangepenge. Men den vil også spare penge. Og planen er etsvar på den ny statslige huslejeordning der længe harligget som lidt af en tikkende bombe under universite-tet. Universiteterne har fået nye økonomiske ramme-vilkår under den statslige SEA-ordning. Den går ud påat alle universiteter får samme tilskud til husleje, uan-set hvor i landet universitetets bygninger ligger. Til-skuddet er alene bestemt af studie- og forskningsakti-

viteter. Mens den huslejeudgift som universiteterneskal betale, er bestemt af priserne på markedet. Hus-lejen i København er forholdsvis dyr. Og det betyder atKøbenhavns Universitet er nødt til at tænke nyt påbygningsområdet. Hver kvadratmeter skal udnyttesbedre.

FOR AT FÅ EN SUND HUSLEJEØKONOMI skal vi re-ducere vores areal med 100.000 kvadratmeter. Det

kan ikke lade sig gøre ved små bidder rundt omkring.En total reorganisering må til.

Den ny plan vi nu lægger frem, vil så godt sombringe os i balance og spare universitetet for en eks-traudgift på ca. 100 millioner kr. årligt i husleje. Det erpenge vi i stedet kan bruge på forskning og uddan-nelse. Samtidig kan KU ifølge en netop indgået aftalemed VTU omflytte, ombygge og modernisere cam-pusområderne for 400 millioner kroner. De penge fin-des ved at fraflytte en række adresser. Hermed kan viundgå at tage midler fra KUs kerneområder – uddan-nelse og forskning – for at betale for mursten.

Der er tale om en langsigtet satsning for at beholdenuværende kvalitetsbygninger i områder hvor dersamtidig er mulighed for at bygge nyt. Men hvis derskal være balance i økonomien, må vi opgive nogle afde historiske bygninger i den indre by som har husetuniversitetet i hundreder af år.

MENINGEN ER AT PLANENS DETALJER nu skaldrøftes med de studerende, i samarbejdsudvalg

og på alle fagområder. Vi har nedsat en styregruppe. Iløbet af i år skal der nedsættes lokale campusgrupper.De skal drøfte og forme planen. Den øverste ansvarli-ge for hver campusområde bliver campusgruppen derbl.a. kommer til at tælle dekaner og administrativechefer på fakulteterne. Både ansatte og studerende vilfå indflydelse gennem fokusgrupper og brugergrup-per – ligesom universitetets hovedsamarbejdsudvalgbliver inddraget.

Det bliver en langstrakt og krævende proces at fåindrettet områder, fordelt arealerne og planlagt bru-gen af fælles faciliteter. Det er vigtigt at der også bliveretableret servicefunktioner over for både ansatte ogstuderende. Sideløbende med at vi skal udvikle uni-versitetets synlige fysiske rammer, skal vi også udvikledet indadtil. Der skal tænkes nye tanker om hvordanadministrative enheder kan og skal arbejde sammen –hvordan vi får mest muligt ud af nye nabo- og fælles-skaber.

Jeg håber at alle forskere og studerende på KU vilinvestere energi og tid i at deltage i arbejdet. For at al-le kan følge udviklingen af campusområderne og detvidere arbejde, har vi oprettet en hjemmesidewww.ku.dk/campus.

KUMMENTAR Af rektor Ralf Hemmingsen

Som forbavset læser af debatten i Universi-tetsavisen nr. 6/06 mellem formanden forKFUKs sociale arbejde Birgitte Graakjær

Hjort, institutleder Peter Abrahamson og pro-fessor Henning Bech om karakteristika vedkvinder der engagerer sig i at arbejde mod pro-stitutionens skadevirkninger, har jeg brug for atfå svar på følgende spørgsmål:

Til Henning Bech: Vil du forsyne læsernemed de nøjagtige henvisninger til de videnska-belige undersøgelser der underbygger dit ud-sagn om at de der ønsker at imødegå prostitu-tion, er unge veluddannede kvinder der ikke fø-ler at de er blevet taget alvorligt fagligt i gym-nasiet og på universitetet fordi de blev gjort tilsexobjekter?

Til Peter Abrahamson: Hvilke udsagn fra Bir-gitte Graakjær Hjort underbygger din brug afordene »tilsvining i offentligheden«?

Et sidste spørgsmål – hvad nødvendiggør denmageløse arrogance som gennemsyrer PeterAbrahamsons indlæg – er det måske for megetforlangt at få svar på?

Karin Garde, klinisk lektor, overlæge ved Sct.Hans Hospital

Svar fra Henning Bech

I Universitetsavisen har nu i to på hinanden føl-gende numre været givet de henvisninger KarinGarde efterlyser. Hertil kommer at Garde refe-rerer mit indlæg i sidste nummer fejlagtigt. Dérnævner jeg nemlig ikke én, men fire forskelligemulige motivationer hos kvinder og mænd,unge og ældre, for at ønske sig kriminaliseringaf prostitution.

Ingen af disse motivationer gør dog krimina-lisering rimelig; og det er nok problemet formange der gerne vil forbyde. Men hvis den enepart, som nu Karin Garde og sidst Birgitte Graa-kjær Hjort, ikke kan eller vil læse den andensindlæg i en skriftlig dialog, så hører yderligeredialog op. Det gør den så.

Henning Bech, professor, dr. scient. soc., Sociologisk Institut.

HENNING BECH OG KVINDER

Spørgsmål tilBech ogAbrahamson

Un i v e r s i t e t s av i s e n 7 . 2 0 0 6 23Deltag i debattenSkriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling.

Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord.

Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve.

Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected].

Deadline: se kolofonen.

Investering eller velfærdsgodeÅrsagerne til at studietidenforlænges for mange studeren-de er mange. Nogen vælger atfordybe sig i deres fag ved atlave ‘studenterforskning’ ellerandre faglige projekter som ta-ger ekstra tid, andre styrkerderes profil ved studierelevanterhvervsarbejde. Det skaberbedre kandidater der er lettereat få ind på arbejdsmarkedet,men forlænger unægteligt stu-dietiden.

Der findes også uhensigts-mæssige studietidsforlæng-elser. Dem kan man komme tillivs ved bedre vejledning oglignende, men når man skaltvinge os til at opgive de vel-overvejede studietidsforlæng-elser med mødepligt, tvungentpensum og på forhånd fastsat-te eksamensformer, bliver re-sultatet ensretning af uddan-nelserne og en kulturændring

der vil lægge gift for universi-tetets uddannelsesværdier:faglighed, nysgerrighed ogselvstændighed. Universitetetog samfundet vil komme til atmangle de studerende derigennem kritisk stillingtagenog selvstændigt arbejde kunnebidrage med ny viden og nyemetoder.

Fremtidens velfærd sikresåbenbart igennem trusler omstraf og sanktioner imod bådede studerende og universite-tet, hvis ikke man vil adopterevisionen om at alle færdigekandidater skal være spurtetigennem uddannelsessystemeti ensrettede og umyndiggøren-de uddannelsesforløb.

Tanken synes at være at ud-dannelse er en investering somsamfundet skal have afkast af,og ikke et velfærdsgode somalle bør have ret til. For at slø-re de markante forringelser afvores uddannelser og levevil-

kår hævder regeringen blot atdet er nødvendigt for at sikrevelfærden, men det er jo netopvores velfærd som forslaget vilramme. At kunne forholde sigkritisk og selvstændigt til voreseget studie er netop den vel-færd man bør have krav påsom studerende.

Marker modstanden3 % netværket mener at voresvelfærd bør bevares, og derforer vi gået ind i et nationalt ini-tiativ som skal standse vel-færdsforringelserne. Sammenmed elev- og studenterbevæ-gelsen og store dele af fagbe-vægelsen arrangerer vi en fæl-les aktionsdag imod forring-elserne af SU og taxametersy-stemet.

Der er en bred modstand bå-de i befolkningen og i bevæ-gelserne imod forringelserneaf vores velfærd. Hvis vi skalstandse planerne, kræver det

at vi står sammen og markerermodstanden. Derfor opfordrerjeg alle til at deltage både i ak-tionsdagen den 17. maj og i deforskellige lokale aktivitetersom rundt omkring søger atsætte fokus på initiativet. Viskal ikke vælte nogen rege-ring, og vi skal ikke vælge poli-tisk side, men vi skal vise allefolketingets partier at hvis detruer de grundlæggende vær-dier i vores uddannelse, er viklar til at reagere.

Pernille Skipper. Aktiv i 3 %netværket og Studenterrådet.

Så kom endelig det såkald-te velfærdsudspil fra re-geringen og som mange

havde frygtet, indeholder detforslag til markante forring-elser af SU’en. Ideen er at manskal have lavere SU hvis manbegynder sent og hvis man bli-ver forsinket undervejs i sinuddannelse.

Det er dog ikke kun på SU-området at pisken svinges i ud-spillet om ‘velfærd’. Senesteskud på stammen af forring-elser er et forslag om at straffeuniversitetet hvis det ikke ergodt nok til at tvinge os igen-nem uddannelserne hurtigereend man kan nå at sige ‘stats-styret uddannelsesplan’. Rege-ringen foreslår at universitetetkun skal have udbetalt taxa-meterpenge for de studerendeder består deres bachelor- ogkandidatuddannelse på maxi-malt normeret tid plus et år.

Umiddelbart ser jeg to må-

der universitetet kan vælge atreagere på hvis forslaget blivertil virkelighed. I forvejenmangler universitetet penge,og det er næppe realistisk atman vil bekoste undervisning-en af en studerende som manikke længere får tilskud til.Derfor kan universitetet blivenødt til at stille den studeren-de over for valget om at betalefor undervisningen selv ellerat blive udskrevet. Dette er et grundlæggende brud, bådemed princippet om at danskeuddannelser er gratis, og medvores retskrav på at vi skal have mulighed for at færdig-gøre vores uddannelse når vier gået i gang. Heldigvis åbnerloven ikke for øjeblikket mu-lighed for denne løsning, såsandsynligheden taler for atuniversiteterne tvinges over ien anden løsning på proble-met.

www.mise.edu

Test om M.I.S.E. er noget for dig

sms MISE18 til 1299Finance Trainee in a

world of opportunitiesInternational uddannelse

Maersk International Shipping Education er A.P. Møller - Mærsks trainee-uddannelse. Formålet med M.I.S.E. er at udvikle internationalt orien-terede medarbejdere og ledere til vores verdens-omspændende aktiviteter. Der er i dag trainees fra 87 lande, og der optages årligt mere end 400 nye trainees, heraf over 70 trainees på Finance M.I.S.E.

Finance M.I.S.E., der er A.P. Møller - Mærsks trainee-uddannelse inden for økonomi, udbygger

den generelle M.I.S.E. uddannelse med viden om investering, regnskab, økonomistyring og revision. Uddannelsen varer to år og kombinerer praksis hos A.P. Møller - Mærsk med målrettet teori.

Hvem kan blive Finance M.I.S.E. trainee?For at blive optaget på Finance M.I.S.E. skal du have en økonomisk baggrund som HA, markeds-økonom eller lignende. Ansøgere med studenter-eksamen eller HH kan blive optaget, såfremt de sideløbende gennemfører HD 1. del.

Du har selvtillid og kan tænke og handle selv-stændigt ud fra et behov for at skabe nye idéer og forandring. Du skal også have lyst til at arbejde i et stærkt konkurrencepræget miljø.

Næste Finance M.I.S.E. forløb begynder den 1. august 2006, men ansøgninger modtages og behandles løbende. Et elektronisk ansøgnings-skema kan findes på www.mise.edu

VELFÆRDSPLAN

Protester eller bliv pisket


Ved Københavns Universitetafholdes i foråret 2006 om-valg til repræsentanter fordet videnskabelige personaletil Akademiske Råd ved seksrepræsentationsområder:

• NIAS (Samfundsfag), 1 repræsentant

• Lægevidenskabelig klinik(Sundhedsvidenskab), 2 repræsentanter

• Nordisk (Humaniora), 1 repræsentant

• Kunst-Kultur-Musik (Hu-maniora), 1 repræsentant

• Medier-Erkendelse-For-midling (Humaniora), 1 repræsentant

• Engelsk-Germansk-Romansk (Humaniora), 1 repræsentant

Omvalget afvikles af Valg-sekretariatet som brevstem-mevalg.

Omvalget foregår i hen-hold til Valgstatut for valg tilAkademiske Råd ved Køben-havns Universitet, forår 2006– se www.ku.dk/valg

Valgliste

Valglisten er fremlagt påwww.ku.dk/valg og i Valg-sekretariatet. Ved omvalgkan kun de personer, der varopført på valglisten og varvalgberettigede på den sidstedag i valgperioden, stemme.

Indsigelse over forkert el-ler manglende optagelse påvalgliste kan dog indgives tilValgsekretariatet på klage-blanketter, der fås på Valg-sekretariatet eller udskrivesfra www.ku.dk/valg.

Ved klage over manglendeoptagelse på valgliste skalpersonnummer oplyses for atklagen kan behandles. Vedklage over forkert optagelsepå valglisterne skal entenpersonnummer eller valg-nummer oplyses.

Kandidatanmeldelserog forbund

15. maj 2006 kl. 14.00Sidste frist for kandidatan-meldelse. Anmeldelserneskal afleveres til Valgsekreta-riatet. Kandidatanmeldelserkan kun foretages på de sær-lige anmeldelsesblanketter,der kan udskrives fra hjem-mesiden, www.ku.dk/valgeller udleveres i Valgsekreta-riatet.

Kandidatanmeldelser skalvære personligt underskrevetaf kandidaterne, som hervedbindende erklærer sig villigetil at modtage valg. Kandi-datanmeldelser skal være på-ført navne og underskrifterfra stillere. Kandidatanmel-delser skal være underskre-vet af et antal stillere svaren-de til mindst 1/10 af samtli-ge stemmeberettigede, dogkræves højst 25.

Kandidaterne er selv stille-re for listen. Kandidatanmel-delsen skal desuden være på-ført såvel kandidaternes somstillernes valgnummer. Valg-nummeret kan ses på valglis-ten.

Af hensyn til mulighedenfor at supplere i valgperiodenbør der altid opstilles flerekandidater end det antal, derskal vælges.

17. maj 2006 kl. 14.00Kandidaternes navne offent-liggøres på Valgsekretariatetshjemmeside, www.ku.dk/valg. Navnene kan desudenses i Valgsekretariatet.

23. maj 2006 kl. 14.00Sidste frist for indsigelsemod kandidaterne. Indsi-gelser skal være skriftlige ogbegrundede.

Sidste frist for tilbagekal-delse af kandidatanmel-delser. Alle kandidater på an-meldelsen skal skriftligt er-klære sig enige i, at anmel-delsen tilbagekaldes.

Sidste frist for anmeldelseaf liste- eller valgforbund. Vedanmeldelse af forbund anven-des en særlig blanket, der ud-skrives fra hjemmesidenwww.ku.dk/valg eller fås iValgsekretariatet. Listefor-bund kan indgås mellem toeller flere lister eller listefor-bund. Valgforbund kan ind-gås mellem lister og listefor-bund og mellem flere listefor-bund. Anmeldelserne skalvære påført personlig under-skrift fra samtlige kandidaterpå de pågældende lister.

Afstemning

1. juni 2006Valgmaterialet udsendes.

2. juni - 16. juni 2006Afstemningen foregår.

12. juni 2006 kl. 14.00Sidste frist for at klage overmanglende eller forkert stem-memateriale. Klagen indgivespersonligt og skriftligt tilValgsekretariatet. Ved klageover forkert stemmematerialeskal det udsendte stemmema-teriale samtidig afleveres.

16. juni 2006 kl. 14.00Sidste frist for personlig afle-vering af stemmesedler.Stemmesedler, der modtagesmed posten frem til og med19. juni 2006 anses for retti-digt indkommet.

Offentliggørelse af valgre-sultat, klage over valg og til-trædelse

21. juni 2006 kl. 12.00Valgresultatet meddeles vedet offentligt møde i Udvalgs-værelse 1, Frue Plads, Port A,indgang O. Har sideordnetopstillede kandidater fået ligemange stemmer, og kan ikkealle opnå valg, foretages lod-trækning ved dette møde.Valgresultatet offentliggøresefterfølgende på Valgsekreta-riatets hjemmeside,www.ku.dk/valg.

28. juni 2006 kl. 12.00Sidste frist for at klage overvalgresultatet. Skriftlig og be-grundet klage skal afleverestil Valgsekretariatet.

1. juli 2006De nyvalgte repræsentantertiltræder.

Valgcirkulære forårsvalget 2006

Omvalg til Akademiske Råd:Valggruppe A (Det videnskabelige personale)

RepræsentationsområderneNIAS (Samfundsvidenskab)Lægevidenskabelig klinik (Sundhedsvidenskab)Nordisk (Humaniora)Kunst-Kultur-Musik (Humaniora)Medier-Erkendelse-Formidling (Humaniora)Engelsk-Germansk-Romansk (Humaniora)

OMVALGOpslag af PD stipendium til fedme-forskning under Forskningscluster for Endokrinologi og Metabolisme ved Panum instituttet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

ProblemformuleringForskningsclusteret for fedme og diabetes, som ledes af Pro-

fessor, Dr Med. Jens Juul Holst, søger en kandidat til et PhD

studie, der skal belyse forekomst og udvikling af de langsigte-

de helbredskonsekevenser af tidligt indsættende svær fedme,

der er relaterede til det dysmetaboliske syndrom, især diabe-

tes mellitus type 2 og hjertekar sygdomme hos mænd, samt

de mulige patogenetiske mekanismer til disse tilstande.

Ansættelsen sker ved Medicinsk Fysiologisk Institut ved Det

Sundhedsvidenskabelig Fakultet ved Københavns Universitet

med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overens-

komster. Hovedvejleder ved PhD studiet vil være Professor,

Dr Med Thorkild IA Sørensen, og det primære arbejdssted

vil være H:S Institut for Sygdomsforebyggelse under Køben-

havns Universitetshospital, i Center for Sundhed og Samfund

(tidligere Kommunehospital), se www.ipm.hosp.dk. Ansøge-

re med en kandidateksamen af relevans for projektet vil blive

foretrukket. Udarbejdelse af ansøgning om indskrivning som

PhD studerende ved fakultetet forventes at blive varetaget af

kandidaten selv i begyndelsen af ansættelsen.

Den PhD studerende forventes at have et basalt kendskab til

de relevante biologiske aspekter samt til epidemiologiske og

statistiske metoder og skal påregne udbygning af kompeten-

cen på dette område under PhD studiet, dels ved kurser, dels

ved tæt samspil med forskere i det lokale forskningsmiljø.

Desuden forventes entusiastisk interesse og basalt kendskab

til de medicinske komponenter i forskningsområdet og under

PhD studiet forventes opbygning af frontliniekompetence

indenfor dette område. I forskningsclusteret vil PhD studiet

indebære samarbejde med forskellige relevante forsknings-

grupper på Fakultetet, og med Institut for Human Ernæring

(Professor Dr Med Arne Astrup) ved Den Kgl Veterinære og

Landbohøjskole samt Steno Diabetes Center (Professor Dr

Med Oluf B Pedersen).

Nærmere oplysninger om forskningsclusteret fås hos Profes-

sor Jens Juul Holst ([email protected], tlf 35327518) og nærme-

re oplysning om grundlaget for PhD studiet fås hos Professor

Thorkild IA Sørensen ([email protected], tlf 33383860).

MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET


NAVNE

Priser

Sakari

Kauppinen

Ph.d, senior-

forsker og pro-

jektleder på In-

stitut for Medi-

cinsk Biokemi

og Genetik Sakari Kauppinen

har modtaget 1.440.000 kr. fra

Lundbeckfonden. Pengene skal

anvendes til forskning i såkaldte

mikroRNA der er små RNA-mo-

lekyler som kontrollerer en lang

række vigtige processer i cellen,

såsom cellevækst, formering,

differentiering og udvikling.

Formålet med det konkrete pro-

jekt er at kortlægge ekspressio-

nen af samtlige mikroRNA ge-

ner i musehjernen samt at af-

dække hvorvidt specifikke neu-

rale mikroRNA er involveret i

de molekylære processer bag

indlæring og hukommelse hos

mennesket.

BOLIGER

Bolig søges

Copenhagen

Period: From Sept. to Dec. 2006.

Size: Apartment or 2 rooms with

private bathroom.

Equipment: Fully furnished with

utilities.

Tenants: 1 person F and 1 child.

Rent: Max 5.500 kr. per month.

Contact: Michele, e-mail:

michelegrossafrica@gmail.

com or tel. 2589 8231 06260.

København

Periode: Fra 1/7 el 1/8-06, min.

12 mdr.

Størrelse: Lejlighed, min 2 vær.

Lejere: Norsk gæstestuderende

par.

Husleje: Maks. 5.-6.000 kr. pr.

md.

Kontakt: E-mail: kaspartu@

yahoo.no el. tlf. 6080 9028.

København/Frederiksberg

Periode: Fra 1/6-06, min. 6 mdr.

(helst 1 år).

Størrelse: Lejlighed el. værelse.

Lejer: Gæsteforsker.

Husleje: Maks. 6.500 kr. pr. md.

inkl. alt.

Kontakt: Mogens Brøndsted,

Kemisk Institut, tlf. 3532 0210

el. e-mail: [email protected].

København

Periode: Fra aug. til okt. 2006.

Størrelse: Lejlighed.

Lejere: Amerikansk gæstefor-

sker med kone og barn.

Kontakt: Tlf. 3376 6900 el.

e-mail: [email protected].

København

Periode: Fra primo juni til ul-

timo sept. 2006.

Størrelse: Værelse med adgang

til køkken og bad.

Lejere: Amerikansk gæstefor-

sker.

Kontakt: Tlf. 3376 6900 el.


København

Periode: Fra 1/5 og helst til

30/9-06, min. 3 mdr.

Størrelse: 2 møblerede vær. med

bad og køkken.

Lejer: Japansk gæsteforsker K,

ikkeryger.

Husleje: Maks. 5.000 kr. pr. md.

Kontakt: Annette Jallberg,

tlf. 3532 8500 el. Peter

Springborg, tlf. 3532 8469 el.


Bolig udlejes

København

Periode: Fra 5/6-06 og 9 mdr.

frem, evt. med forlængelse.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.,

52 kvm.

Udstyr: Møbleret, altan. Adgang

til fælles have og vaskekæl-

der.

Husleje: 4.000 kr. pr. md. plus

forbrug.

Kontakt: E-mail:

[email protected].

Amager

Periode: Fra 1/7 el. 15/8 til

1/1-07.

Størrelse: Hus i haveforening,

3 vær., 130 kvm.

Udstyr: Møbleret, op- og vaske-

maskine, adsl, have, evt. tv.

Lejere: Evt. børnefamilie, ikke-

rygere.

Husleje: 7.000 kr. pr. md.

Depositum: 21.000 kr.

Kontakt: Tlf. 3259 1434.

Amagerbrogade

Periode: Fra 1/7-06 til 1/1-07.

Størrelse: Lejlighed i 2 plan.,

128 kvm., 4 vær., have og va-

skekælder.

Udstyr: Fuldt møbleret.

Husleje: 10.000 kr. pr. md. inkl.

forbrug.


Kontakt: Sidse og Ronnie,

tlf. 5054 5354 el. 6064 5347.

Gentofte

Periode: Hurtigst muligt, min.

3 mdr.

Størrelse: Lejlighed, 63 kvm.,

2 vær.

Udstyr: Altan.


varme.

Kontakt: Arne Backlund,

tlf. 6093 1453.

Nordvest

Period: From app. 25/5 to

11/9-06, flexible.

Size: Flat, 2 rooms, 50 sqm.

Equipment: Furnished, kitchen,

bathroom, cable TV, Internet,

free laundry.

Tenants: Max 3 persons.

Rent: 7.000 kr. per month.

Contact: E-mail:

[email protected] or

tel. 2233 2374.

Vesterbrogade

Periode: Fra 1/5-06 og min.

3 mdr. frem.

Størrelse: Værelse med eget

køkken, adgang til toilet og

bad.

Lejer: 1 person K.




Indre Østerbro

Periode: Fra 15/7 til 12/10-06.


100 kvm.

Udstyr: Møbleret.


varme og el.

Kontakt: Sara Madsen,

tlf. 6146 3691 el. e-mail:

[email protected].

Christianshavn

Period: From 7/1-06 to 1/8-07, at

least 1 year.

Size: Flat, 2 rooms, 63 sqm.

Equipment: Furnished, bath-

room, kitchen, laundry, and

courtyard


Contact: E-mail: clausmras@

gmail.com or tel. 2640 1436.

BoligerBoligannoncer er begrænset til fremlejemarkedet med formidling af

boliger til gæsteforskere og gæstestuderende for minimum tre måne-

der. Boligannoncer kan sendes på e-mail: [email protected] og brin-

ges kun én gang.

Deadline 1/5 for avis 8 der udkommer 11/5 og

deadline 15/5 for avis 9 der udkommer 26/5.

Opslag af PhD stipendium til projekt om lav fødselvægt og diabetes under Forskningscluster for Endokrinologi og Metabolisme ved Panum Instituttet, Det Sundheds-videnskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Problemstilling for stipendieprojektet:Der er holdepunkter for en sammenhæng mellem lav fødsels-

vægt og udvikling af type 2 diabetes. Det antages at skyldes

utilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer under fosterudvik-

lingen, som bl. a. påvirker organogenesen af den endokrine

pankreas. Hypotesen er, at den nedsatte beta-cellemasse ved

fødslen fører til øget risiko for udvikling af fedme og type 2

diabetes, såfremt afkommet udsættes for hyperkalorisk ernæ-

ring efter fødslen.

Det er derfor planen at etablere en rottemodel, hvor unger

med lav fødselsvægt som følge af reduceret proteinindhold i

moderens kost under graviditeten (en model, der har været

anvendt på IMBG), bliver fodret med normal, fedtrig eller

kulhydratrig diæt. Transkriptionsprofiler etableres derefter

fra pankreas lever, fedt og muskel udtaget fra nyfødte rotter

og fra unger, som har gennemført normal amning og sam-

menlignes med transkriptionsprofilerne fra unger, som har

modtaget veldefinerede diæter. Yderligere sammenligning

med ekspressionsmønstret hos normale og kunstigt ammede

rotter efter 3 måneder forventes at føre til identifikation af ge-

ner, hvis udtryk er programmeret af det intrauterine miljø og

gener, hvis udtryk er programmeret af ernæringen i ammepe-

rioden. Det er desuden planen at bestemme de metaboliske

og endokrine funktioner in vivo og in vitro.

Resultaterne fra dyreforsøgene sammenholdes med studier

af fødselsvægtens indflydelse på udvikling af type 2 diabetes

hos mennesker, der foregår på Steno Diabetes Center.

KandidatenDer ønskes en kandidat med molekylærbiologisk baggrund.

ForskningsmiljøetProjektet vil foregå på Institut for Medicinsk Biokemi og Ge-

netik på Panum Instituttet med tæt interaktion med andre

dele af Cluster for Endokrinologi og Metabolisme, herun-

der samarbejde med Steno Diabetes Center med overlæge

dr.med. Allan Vaag som medvejleder.

Yderligere oplysning om projektet kan fås ved henvendel-

se til Jens Høiriis Nielsen, E-mail: [email protected], Tlf.:

35327721

Bakteriologisk diagnostik i et molekylærbiologisk skærForedrag af Keld Andresen, Michael Kemp og Jens Jørgen Christensen, ABMP, SSI

Tid: 2/5 kl. 15.00

Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen

Arr.: Polymorfien, [email protected]

Tro og videnskab i renæssancenForedrag af forskningsstipendiat, ph.d. Morten Fink-Jensen, Afdeling for Historie, Saxo-Instituttet, KU

Tid: 2/5 kl. 15.15-17.00

Sted: KUA, lok. 15.1.30A

Arr.: De HistorieStuderende, DHS, [email protected]

En rundtur i topikkenForedrag af ph.d. Jonas Gabrielsen, CBS

Tid: 2/5 kl. 19.30

Sted: KUA, lok. 14.2.124

Arr.: Retorikforeningen, [email protected]

Processes of Europeanization in the EUJean Monnet lecture by Dorthe Martinsen

Tid: 3/5 kl. 10.15-12.00

Sted: Department of Political Science, CSS, Øster Farimagsgade 5, lecture room 15.3.01

Arr.: Jean Monnet Guest Lectures, [email protected]

Støtteverber i fransk, set i et grammatikaliseringsperspektivForedrag af prof. Lene Schøsler, KU

Tid: 3/5 kl. 14.15-16.00

Sted: Det ny KUA, lok. 25.1.40

Arr.: Dansk Funktionel Lingvistik, [email protected]

Rembrandt? Mesteren og hans værkstedRundvisning på Statens Museum for Kunst ved Carl Fuglsang-Damgaard

Tid: 3/5 kl. 15.00

Sted: Statens Museum for Kunst

Arr.: Studentermenigheden ved Trinitatis, www.indreby.org

DET SKER

Moderate muslimer i Danmark – andre fortællinger, anden praksisTid: 2/5 kl. 10.00-16.00

Sted: Sociologisk Institut, CSS, Øster Farimagsgade 5, lok. 15.3.01

Arr.: Prof. Henning Bech, Sociologisk Institut, KU og lektor Mehmet Necef, Center for Mellemøst-

studier, SDU.

Tilmelding: Til Vita Christiansen, e-mail: [email protected]

Endagsseminar med forelæsninger af professor Unni Wikan, Oslo Universitet, integrationsforsker Inger-

Lise Lien, Oslo Universitet og lektor Mehmet Necef, SDU. Oplæg ved medlemmer af den moderate mus-

limske forening Dialog Forum. I Danmark er to fortællinger fremherskende om muslimske indvandrere.

Den ene ser dem som årsag til alverdens onder. Den anden mener at alle problemer er resultat

af danskernes racisme. Men der er andre fortællinger. Således kan muslimer fortælle om hvorledes de

gør noget for at løse problemer, og hvordan de søger at bidrage til det samfund de lever i.


F O T O : P O L F O T O

FORTSAT ...

Copenhagen V

Period: From 1/7 to 1/10-06,

perhaps longer.

Size: Apartment, 3 rooms,

84 sqm.

Equipment: Furnished, kitchen,

toilet, shower and washing

machine, broadband and

cabel TV.

Tenants: Non-smokers, no pets.

Rent: 5.000 kr. per month incl.

electricity, gas, water and

heating.

Deposit: 10.000 kr.

Contact: E-mail:

[email protected].

København Ø

Periode: Fra medio april/maj

2006, 1 år.


54 kvm.

Udstyr: Delvist møbleret, køk-

ken og bad.

Lejer: Gæsteforsker, ph.d.-stud.

el.lign.


300 kr. aconto varme.


Kontakt: E-mail:

[email protected].

Frederiksberg

Periode: Så hurtigt som muligt

og indtil 1/8-06.


65 kvm.

Udstyr: Fuldt møbleret, have.


Kontakt: E-mail:

[email protected] el.

[email protected].

Frederiksberg

Periode: Snarest.

Størrelse: Lejlighed, 78 kvm. i

tre plan med gårdhave.



Frederiksberg

Periode: Så hurtigt som muligt,

min. 3 mdr.

Størrelse: Værelse.

Udstyr: Møbleret, adgang til

køkken, bad og vaskema-

skine.

Lejer: Studerende K.

Husleje: 2.500 kr. pr. md. inkl. el

og varme.


Kontakt: E-mail:

[email protected].

København

Periode: Fra 1/5-06. min. 3 mdr.

Størrelse: Møbleret værelse,

18 kvm.

Lejer: Studerende K.



Kontakt: Dorthe, tlf. 2285 4754.

Amager

Periode: Fra 1/5 til 30/9-06.


60 kvm.

Udstyr: Fuldt møbleret, kabel-tv,

fri tlf. og internet. Adgang til

vaskekælder.

Lejere: 1 person el. par, ikke-

rygere, ingen dyr.


varme og el.


Kontakt: E-mail:

[email protected].

Nørrebro

Period: From 1/7 to 31/12-06.

Size: Flat, 2 rooms, 50 sqm.,

kitchen, toilet, shower cabin

in bedroom.

Equipment: Fully furnished.

Internet.

Tenants: 2 persons.


Contact: E-mail:

[email protected].

Suppler dine kompetencer med juraDet Juridiske Fakultet udbyder bl.a. et kursus i Introduktion til Miljøret der er særligt

målrettet studerende uden juridiske forudsætninger. Er du allerede bachelor, har du

også mulighed for at følge nogle af de over 100 kurser der hvert år udbydes på kandi-

datuddannelsen, bl.a. Folkeretten og International politik, Immaterialret, International

Terrorism – Legal Challenges samt Sundhedsret.

Læs mere på www.jur.ku.dk/meritstuderende.

Der er ansøgningsfrist 1. juni for efterårssemestret 2006.

STILLINGER

VIP-stillinger

Samfundsvidenskab

KandidatstillingerSted: Universitetets Psykologiske

Klinik, Institut for Psykologi.

Indhold: 4 etårige kandidatstil-

linger inden for børne- og/el.

voksenområdet.

Kvalifikationer: Cand.psych.

med klinisk erfaring og inter-

esse for forskning.

Til besættelse: 1/9-06.

Ansøgning: Ansøgningsskema

fås på Universitetsklinikken,

tlf. 3532 4900. Vedlæg kopi af

eksamensbevis. Ansøgnings-

skema og den evt. skriftlige

produktion der ønskes inddra-

get i bedømmelsen, bedes

vedlagt ansøgningen i 5 eks.

Ansøgningsfrist: 2/6-06.

Yderligere oplysninger:

Sekretær Heidi Riiber el.

klinikleder, lektor, cand.psych.

Susanne Lunn.

HjælpelærerstillingerSted: Økonomisk Institut.

Indhold: Studenterundervisere

til besættelse 1/9-06.

Fag: Økonomiske principper 1

og 2 – 1. år; Erhvervsøkonomi

1. år; Mikroøkonomi 2. år;

Operationsanalyse – hold-

undervisning 3. år; Virksom-

hedsfinansiering og incita-

menter – holdundervisning

3. år.

Ansøgningsfrist: 15/5-06,

kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag kan

ikke danne grundlag for an-

søgning. Se www.ku.dk/stil-

linger.

Yderligere oplysninger: Hanne

Bengtsson, tlf. 3532 3050.

Undervisningsassistenter Sted: Økonomisk Institut.

Indhold: Undervisningsassisten-

ter til besættelse 1/9-06.

Fag: Samfundsbeskrivelse 1. år;

Matematik 1. år; Makroøko-

nomi 2. år; Mikroøkonomi

2. år; Kvantitative metoder;

Makroøkonomi 3. år; Mikro-

økonomi 3. år; Økonometri 2;

BA-projektvejledning; Data-

matik.

Kvalifikationer: Færdige kandi-

dater.


kl. 12.00.




linger.

Yderligere oplysninger: Hanne

Bengtsson, tlf. 3532 3050

InstruktorerSted: Institut for Psykologi.

Indhold: Et antal instruktorstil-

linger er til besættelse 1/9-06

inden for Personlighedspsyko-

logi på bacheloruddannelsen.


kl. 12.00.



Ph.d.-uddannelsen på StatskundskabInformationsmøde om studiets opbygning, erhvervsmulighederne efter ph.d.-graden, kravene til en

god ansøgning og livet som ph.d.- studerende

Tid: 3/5 kl. 16.00-18.30

Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lok. 4.2.26

Arr.: Institut for Statskundskab

Sprog og tænkning: tingsforståelse, handleforståelse, sprogforståelseForedrag af lektor Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet. Entré: 10 kr.

Tid: 4/5 kl. 16.30


Arr.: Fagligt Forum for Sprogpsykologi, [email protected]

Koncertaften med madrigalensemblet Vox Temporis og dansetruppenContrapassoArrangementet er det ene af Studentermenighedens bidrag til fejringen af Trinitatis Kirkes 350-års

jubilæum i 2006. Entré: 25 kr.

Tid: 4/5 kl. 20.00

Sted: Bibliotekssalen, Rundetaarn


Deutschland nach den Regierungswechsel mit besondere Berücksichtigung der deutsch-dänischen BeziehungenGæsteforelæsning af ambassadør Dr. Gerhard Nourney, Den tyske Ambassade i København

Tid: 5/5 kl. 10.15-12.00

Sted: KUA, lok. 18.1.59

Arr.: Studienævn for Tysk og Nederlandsk, www.tysk.ku.dk

The Bible in the Global SouthForelæsning af Distinguished Professor of History and Religoius Studies Philip Jenkins, Pennsylvania

State University, USA

Tid: 5/5 kl. 13.15-16.00

Sted: Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 46, 1. sal, aud. 7

Arr.: Afdeling for Systematisk Teologi

Forskningens Døgn på Bispebjerg Hospital I Forskningens Døgn vil der være 6 arrangementer på hospitalet, bl.a. Test din kondition, muskelstyrke

og muskelfunktion kl. 12-15 og forskellige foredrag om demens, rynke-reduktion mv. Se program på

www.bispebjerghospital.dk/BBH-forskningensdoegn

Tid: 5/5 kl. 12.00-18.00

Sted: Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23

Det kontrollerede barnTid: 2/5 kl. 16.00-18.00

Sted: Studiegården, Studiestræde 6, Aud. A

Arr.: Georg Brandes Selskabet, www.brandes-selskabet.dk

I fokus er den aktuelle diskussion om folkeskolens fremtid. Vi oplever i øjeblikket et opgør med rund-

bordspædagogikken, men betyder det så en tilbagevenden til den sorte skole? Eller hvor fører folke-

tingets nye tiltag om flere og strengere tests af og større krav til eleverne så hen? Og hvor bliver bar-

net, barndommen af i debatten om en bedre folkeskole? Dagens debattører er Beth Juncker, professor

på Danmarks Biblioteksskole med speciale i børnekultur i det 20. århundrede og Stig Brostrøm, lektor i

småbørnspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Arrangementet er gratis og åbent for alle.


Opslag af PhD Stipendium til udforskning af mitokondrie-funktionen i muskler ved type 2 diabetes under Forsknings-cluster for Endokrinologi og Metabolisme ved Panum Insti-tuttet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Problemformulering for PhD projektet:Fedme og diabetes type 2 er et meget stort sundhedsproblem

i verden i dag. Op mod 200 millioner mennesker skønnes at

lide af disse stofskifte sygdomme, der samlet ofte betegnes

det (dys)metaboliske syndrom. Projektet drejer sig om at be-

lyse, hvorledes musklernes mitokondrier indvirker på syg-

dommen. En påvirkninger, som måske er én af de centrale

fejlfunktion, der fører til sygdommens opståen.

Det metaboliske syndrom er bl.a. karakteriseret ved nedsat

evne til omstilling af stofskiftet (metabolisk infleksibilitet).

Det afspejler sig bl.a. i utilstrækkelig regulering af oxidatio-

nen af forskellige substrater, særligt kulhydrat og fedt. Ske-

letmuskulatur spiller en betydelige rolle for disse fænomener

på grund af den relativt store masse (~ 40% af kropsvægten)

og potentielt høje stofskiftehastighed. Det er i de senere år

blevet klart, at mitokondrienes fysiologiske energiproduktion

kan kompromitteres bl.a. ved for høj dannelsen af reaktive

iltforbindelser (ROS) og af ændringer i mitokondriemembra-

nens transport/læk af protoner (H+); en funktion, som er nøje

knyttet til energiproduktionen.

Projektets formål er at undersøge kort- og langtidseffekter

af forskellige substrater og substratkombinationer på mito-

kondriernes funktionelle status, især på proton læk og ROS

produktion. Der arbejdes dels in vitro med isolerede mito-

kondrier og primærkulturer af myotubes, dels in vivo med

31PMRS teknik.

Resultaterne forventes at kunne belyse, hvilken rolle de

nævnte mekanismer spiller for udvikling af det metaboliske

syndrom.

KandidatenDer ønskes en kandidat med en biokemisk og/eller moleky-

lærbiologisk baggrund, gerne med erfaring i arbejde med cel-

lekulturer og/eller mitokondrier.

ForskningsmiljøetProjektet vil foregå på Institut for Medicinsk Biokemi og Ge-

netik på Panum

Instituttet i forskergruppen, der tegnes af Professor dr.med.

Bjørn Quistorff og Docent dr.phil. Niels Grunnet. Miljøet

omfatter interaktion med andre dele af Cluster for endokri-

nologi og metabolisme, herunder samarbejde med Steno Dia-

betes Center, Overlæge dr.med. Allan Vaag.

Yderligere oplysning om projektet kan fås ved henvendel-

se til Professor Bjørn Quistorff, mail: [email protected], Tlf.:

53327752

Clinical Professorship in Clinical Oncoradiology Place of employment: The pro-

fessorship is composed of a

consultancy with H:S/KAS and

Amager Hospital with service

at Radiological Clinic, Diagno-

stic Center, H:S Rigshospitalet

or Department of Diagnostic

Radiology, Copenhagen Uni-

versity Hospital at Herlev and

a professorship at the Faculty

of Health Sciences, Clinical

Institute for the Diagnostic

Field.

Qualifications: In order to be

considered, the applicant

must send an application

both to the Faculty and to

the hospital.

Deadline for applications:

May 24, 2006 at noon.

Full announcement: Applica-

tions cannot be based on this

extract. See www.ku.dk/stil-

linger or contact the Faculty,

tel. 3532 7118. And see

www.laegejob.dk or contact

Diagnostic Center, H:S Rigs-

hospitalet, tel. 3545 3384 or

Copenhagen University Hospi-

tal at Herlev, tel. 4488 4726.

LægeSted: Retspatologisk Afdeling,

Retsmedicinsk Institut.

Indhold: Retsmedicin.

Kvalifikationer: Erfaring med

patologisk anatomi er ingen

forudsætning, men det er til

gengæld autorisation til selv-

stændigt virke.

Ansøgning:

Mrk. j.nr. 211-0014/06-3600.

Ansøgningsfrist 5/5-06.

Fuldt opslag: Se

www.ku.dk/stillinger.

AdjunktstillingerSted: Institut for Molekylær

Patologi.

Indhold: 3 tidsbegrænsede

videreuddannelsesstillinger

med forpligtelse til forskning,

udvikling og undervisning

inden for området eksperi-

mentel molekylær cancer- og

neuropatologi.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: Se

www.ku.dk/stillinger.

StatistikerIndhold: 3-årig stilling som sta-

tistiker i samarbejde mellem

Rigshospitalet, Juliane Marie

Centret og Biostatistisk Afde-

ling, KU.

Kvalifikationer: Ansøgere skal

have baggrund som statisti-

ker, fx cand.scient. el. evt.

cand.polyt.

Til besættelse: Snarest muligt.



søgning. Se

www.pubhealth.ku.dk/bs/

ledige_stillinger.

Yderligere oplysninger: Center-

Fuldt opslag: www.ku.dk/ledige

stillinger.

Yderligere oplysninger:

Koordinator Ole Dreier, tlf.

3532 4834 el. studieleder Helle

Andersen, tlf. 3532 4820.

Sundhedsvidenskab

Clinical professorship in Eczematous diseases – prevention and treatmentPlace of employment: The pro-


consultancy with KAS/Amager

Hospital with service at KAS

Gentofte, Department of

Dermatology and Venerology

and a professorship at the

Faculty of Health Sciences,

the Clinical Institute of Oto-

Rhino-Laryngology, Ophtal-

mology and Dermato-venero-

logy.





the hospital.

Period of employment: 5 years

beginning as soon as possible.


May 24, 2006 at noon.




linger or contact the Faculty

on tel. 3532 7118. And see

www.laegejob.dk and from

the Personnel office KAS

Gentofte, tel. 3977 3040.

Professorship inDermato/venerology withspecial focus on allergy tochemical substancesPlace of employment: The pro-


consultancy with KAS/Amager

Hospital with service at KAS

Gentofte, Department of

Dermatology and Venerology

and a professorship at the

Faculty of Health Sciences,

the Clinical Institute of Oto-

Rhino-Laryngology, Ophtal-

mology and Dermato-venero-

logy.





the hospital.

Period of employment: 3 years

with a possibility of a 2-year

prolongation.


24 May, 2006 at noon.




linger or contact the Faculty,

tel. 3532 7118. And see

www.laegejob.dk or contact

Torben Lauren, Vice-chairman

at KAS Gentofte, tel.

3977 3004.

Forskningens Døgn i StudenterhusetI Studenterhuset vil der bl.a. være foredragene Hvad er nano? af ph.d.-stud. Kasper Moth-Poulsen, Nano Science Center, KU; Fugleinfluen-

za – overvågning og epidemiologi af Læge Katja Qureshi, Statens Serum Institut og Teheran by night – Under huden på den islamiske repu-

blik af ekstern lektor Rasmus Elling, Carsten Niebuhr afdelingen, KU. Se program på www.studenterhuset.com

Tid: 5/5 kl. 9.00-16.00

Sted: Studenterhuset, Købmagergade 52

Arr.: Studenterhuset

Beckham og den metroseksuelle mandForelæsning af prof. Hans Bonde i forbindelse med Forskningens Døgn

Tid: 5/5 kl. 15.00-17.00

Sted: Institut for Idræt, Nørre Allé 53, Store Auditorium

Arr.: Institut for Idræt, [email protected]

Forskerseminar om Jens BaggesenSeminar med oplæg af docent, dr.phil. Flemming Lundgreen-Nielsen; lektor, ph.d. Henrik Blicher; lektor Jette Lundbo Levy, KU; prof.

Leif Ludwig Albertsen, AAU; PD Dr. Karin Hoff, Bonn, Tyskland; prof., dr.phil. Per Øhrgaard, CBS; Forskningsbibliotekar, mag.art Bruno

Svindborg, KB; ph.d.-stipendiat Anna Sandberg og ph.d.-stipendiat Svend Skriver, KU

Tid: 6/5 kl. 10.00-16.00

Sted: Kongegaarden i Korsør.

Arr.: Anna Sandberg, [email protected] og Svend Skriver, [email protected] i samarbejde med Korsør Kommune

Hvad er psykoanalyse?Oplæg ved Francois Sauvagnat: On Being Alive: How the categories of discourse apply to body structure. Jacob Soelberg, Lene Madsen,

René Rasmussen and Tommy Thambour: Resuming remarks on Lacan’s theory of discourse.

Tid: 6/5 kl. 14.00-17.00

Sted: Vesterbro Kulturhus, Lyrskovgade.

Arr.: Kliniske Lacanianske Arbejdsgrupper, KLAG, [email protected]

Multiculturalism and Nationalism in a World of ImmigrationThe conference offers a unique opportunity for in-depth analysis and discussion of the normative issues raised by multiculturalism,

nationalism and immigration

Tid: 8-9/5 kl. 9.00-17.00

Sted: University of Copenhagen, Amager, room 23.0.49.

Tilmelding: On www.equality.filosofi.ku.dk no later than May 1.

Arr.: The Danish Research Network for Equality and Pluralism


Fængselskirken i Vestre FængselTid: 10/5 kl. 14.30

Sted: Vestre Fængsel


Fængselspræst Peter Walin fortæller om Peter Bondes udsmykning af fængselskirken i Vestre Fængsel. På grund af et stærkt begrænset

antal pladser er tilmelding nødvendig senest 3/5 til Carl Fuglsang, tlf. 3393 0183.


FORTSAT ...

Virksomhedspraktikant fik jobBiolog Kristian Elkjær Kristensen der i fire måneder har været virksom-

hedspraktikant på Universitetsavisen og en del af organets redaktion,

har per 16. april fået job som mikrobiolog hos Prahl Biolab A/S.

Vi siger tillykke.

Universitetsavisen



Diagnostisk udvikling baseret på massespektrometriForedrag af Niels Heegaard, Autoimmunafdelingen, SSI

Tid: 9/5 kl. 15.00

Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen

Arr.: Polymorfien, [email protected]

Wagners opera ParsifalFør filmen holder cand.theol. og sognepræst Peter Nejsum oplægget Når kunsten skal redde religio-

nens kerne. Tilmelding på tlf. 3393 0183

Tid: 9/5 kl. 18.00

Sted: Cinemateket


Family changes and welfare policy responses in Northern EuropeBook launch seminar. Jonathan Bradshaw and Aksel Hatland (ed.): Social Policy, Employment and Family

Change in Comparative

Perspective. Tilmelding til Vita Christiansen, e-mail: [email protected] not later than 2 May.

Tid: 10/5 kl. 10.00-14.30

Sted: Department of Sociology, Øster Farimagsgade 5, room 18.01.11

Arr.: Department of Sociology, University of Copenhagen

Gravitation and the Bounds of InformationRaymond and Beverly Sackler Lecture by professor Jacob D. Bekenstein Racah Institute of Physics,

Hebrew University of Jerusalem, Israel

Tid: 10/5 kl. 15.15

Sted: H.C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, Aud. 3

Arr.: Niels Bohr Institute, Niels Obers, [email protected]

Intern fordrivelse, eksklusion, racisme og etnisk organisering: Konflikten i Colombia og følgerne for den Afro-ColombianskebefolkningForedrag af Kirstine Westh

Tid: 10/5 kl. 19.00


Arr.: Netværk for Latinamerikastudier

Becoming Homo NegotiatusGæsteforelæsning af Philippe Rochat, Department of Psychology, Emory University, USA

Tid: 10/5 kl. 14.15-16.00

Sted: Købmagergade 46, lecture room 12, 4th floor

Arr.: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning

Censurens brug i det 17. og 18. århundredeInternational konference. Hovedtalere: Jonathan Israel, Institute of Advanced Studies, Princeton

University, USA og Alain Viala, Université de Paris III – Sorbonne Nouvelle/ Oxford University, Frankrig

og England

Tid: 12-13/5 kl. 9.00-17.00

Sted: KUA, se programmet.

Arr.: Mogens Lærke i samarbejde med forskernetværket Classicisme & Lumières,

www.hum.au.dk/romansk/fransk/lumieres, [email protected]

Månadsnamn i slaviska språk: variation och standardiseringGæsteforelæsning af Docent, fil.dr. Per Ambrosiani, Umeå Universitet, Sverige

Tid: 16/5 kl. 10.00-12.00

Sted: Institut for Tværkulturelle og Regionale studier, Carsten Niebuhr afdelingen, Snorregade 17-19,

lok. 368

Arr.: Østeuropæiske Afdeling, TORS

Selvet som opgaveForedrag af ph.d.-stipendiat Wenche Marit Quist, Center for Subjektivitetsforskning

Tid: 16/5 kl. 19.30

Sted: Det Teologiske Forsamlingslokale, Købmagergade 44, kælderen over gården

Arr.: Teologisk Forening, [email protected]

Professionel Development of Mathematics TeachersForelæsning af prof. John Donaldson, University of Copenhagen

Tid: 17/5 kl. 14.15

Sted: H.C. Ørstedsinstituttet, Universitetsparken 5, svalegangen, aud. 10

Arr.: Center for Naturfagenes Didaktik, [email protected]

Opslag af PhD stipendium til inkretin-forskning under Forskningscluster for Endokrinologi og Metabolisme ved Panum Instituttet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Problemformulering for PhD-projektetInkretinvirkningen er den del (op til 70 %) af den forøgede insulinsekretion, der ses hos raske efter måltidsindtagelse og som skyldes inkretinhormonerne (GLP-1 og GIP) fra tarmen. Inkretinfunktionen er stærkt nedsat hos patienter med type 2 sukkersyge, hvilket bidrager til deres forringede insulinsekreti-on, og i overensstemmelse hermed kan man behandle sygdom-men med indgift af inkretinhormon (GLP-1). Inkretinhormo-nerne menes også at spille en rolle i regulering af appetit og fødeindtagelse og dermed legemsvægt. Nærværende PhD pro-jekt vil analysere årsager og mekanismer, der ligger bag både den tabte inkretinvirkning ved type 2 diabetes og mulighe-derne for at udnytte hormonerne i behandling af diabetes og overvægt. Der vil indgå en lang række biologiske og kliniske metoder samt laboratorieteknikker, og der indgår både dyre-forsøg og forsøg på raske frivillige og patienter.

KandidatenDer ønskes en kandidat som enten er cand. med. eller cand scient. i humanbiologi, human ernæring eller klinisk ernæring eller har en tilsvarende uddannelse.

ForskningsmiljøetProjektet vil foregå på Medicinsk Fysiologisk Institut på Pa-num Instituttet i tæt samarbejde med Steno Diabetes Center, Institut for Human Ernæring på KVL samt Endokrinologisk afdeling, Hvidovre hospital, og andre dele af Cluster for Endo-krinologi og Metabolisme.

Yderligere oplysninger om projektet herunder en synopsis for projektet kan fås ved henvendelse til Jens Juul Holst, E-mail: [email protected], tlf. 3532 7518

Ansøgninger til de 4 stipendier indsendes i 5 eksemplarer skal være modtaget senest den den 5/5 (fristen forlænget i for-hold til tidligere opslag på grund af tekniske vanskeligheder) og skal indeholde en motivering for ansøgningen, c.v., eksa-mensbevis samt kopier af evt relevante allerede trykte eller indsendte videnskabelige artikler.

Ansøgningerne sendes til:Professor, dr. med. Jens Juul HolstCluster for Endokrinologi og MetabolismeMedicinsk Fysiologisk InstitutPanum InstituttetBlegdamsvej 32200 København N


direktør, prof., dr.med. Bent

Ottesen, tlf. 35 45 47 69,

e-mail:

[email protected] el.

prof. Niels Keiding,

tlf. 35 32 79 03, e-mail:

[email protected].

TAP-stillinger

Sekretær og regnskabsmedarbejderSted: Biologisk Institut, Afd. for

Evolutionsbiologi og Center

for Ancient Genetics.

Indhold: Personlig sekretær for

2 professorer tilknyttet Afde-

lingen for Evolutionsbiologi,

regnskab og afrapportering

af afdelingens fondsbevilling-

er m.v.

Kvalifikationer: Relevant uddan-

nelse og erfaring.


kl. 12.00.

Fuldt opslag:

www.ku.dk/led/stillinger.

Ph.d.-stipendier

Teologi

Ph.d.-stipendierSted: Forskerskolen Religion og

Samfund ved Det Teologiske

Fakultet.

Indhold: To treårige ph.d.-sti-

pendier ved med planlagt stu-

diestart 1/8-06 (Fakultetssti-

pendium) hhv. 1/2-07 (Ritual-

centerstipendium).

Ansøgningsfrist: 31/5-06 kl.

10.00 (Fakultetsstipendium)

hhv. 11/10-06 kl. 10.00 (Ritual-

centerstipendum).

Fuldt opslag: Se

www.teol.ku.dk/

phd/default.htm

Samfundsvidenskab

ØkonomiSted: Økonomisk Institut.

Indhold: Ph.d.-uddannelsen sik-

rer den studerende kvalifika-

tioner af god international

standard på områderne: en

generel viden om økonomisk

teori og empiriske metoder,

en specialviden inden for om-

rådet for ph.d.-afhandlingen

og en selvstændig forsknings-

indsats i form af ph.d.-af-

handlingen.

Kvalifikationer: Ph.d.-stipendier

kan søges efter 5+3 el. 4+4

modellen. Stipendier efter

5+3 modellen tildeles ansøge-

re der har afsluttet kandidat-

eksamen. Stipendier efter

4+4 modellen tildeles ansøge-

re der har bestået 4. år af de-

res kandidatstudium el. tilsva-

rende.

Omfang: 21/2-4 år per 1/8-06.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette opslag kan



linger.

STØTTE

Legater

Adalbert Gade og HustrusLegatMålgruppe: KU-studerende.

Støtte: 139.000 kr. er til udde-

ling.

Ansøgning: Anvend ansøgnings-

skema for Københavns

Universitets Legater via

www.ku.dk/sa/su-kontor/

legat/. Angiv legatets navn

på forsiden.

Sendes til: Københavns

Universitet, SU-kontoret,

Fiolstræde 22, Postboks 2112,

1014 Kbh. K.


kl. 12.00.

Uddeling: August 2006. Mod-

tagerne får direkte besked.

Uddelingen annonceres i

Universitetsavisen.

Brødrene Jensens mindelegatMålgruppe: Landmandssønner

og -døtre der er hjemmehø-

rende i Ribe Amt, fortrinsvis i

Ansager sogn, og som stude-

rer lægevidenskab, jura, til

dyrlæge el. landbrugskandi-

dat.

Støtte: 5.000 kr. er ledige til ud-

deling.

Periode: Legatet uddeles for et

år ad gangen og kan højst

oppebæres i 5 år.

Ansøgning: Ansøgningen må

indeholde fornøden doku-

mentation for at ansøgeren

opfylder betingelserne.

Sendes til: Ribe Amt, Amtsgår-

den, Sorsigvej 35, 6760 Ribe.

Ansøgningsfrist: 6/6-06

Ellen Hartmanns RejselegatMålgruppe: Kvinder der stude-

rer nordisk filologi el. har

dansk som hovedfag.

Støtte: En legatportion på

35.000 kr. er til uddeling til

studieophold ved Uppsala

Universitet el. Stockholm

Högskole.

Ansøgning: Anvend ansøgnings-

skema for Københavns

Universitets legater via


legat/. Angiv legatets navn

på forsiden.

Sendes til: SU-kontoret, Fiol-

stræde 22, Postboks 2112,

1014 Kbh. K.


kl. 12.00.

Japetus Steenstrups LegatStøtte: 20.000 kr. til uddeling i

flere portioner som under-

støttelse til naturhistoriske og

arkæologiske studier, især så-

danne, som kan belyse natur-

forholdene og oldtidskulturen

i Danmark (med Grønland) og

Island.

Ansøgning: Vedlæg budget og

angiv CPR-nr, privatadresse,

tlf.nr, bankens reg.nr og kon-

tonummer

Sendes til: Marianne Philipp,

Yderligere oplysninger: Ph.d.-

studieleder Christian Schultz,

tlf. 3532 3039, e-mail:

[email protected].

Statskundskab Sted: Institut for Statskundskab.

Indhold: 2 stipendier. Opslag:

1) ph.d.-stipendium i stats-

kundskab. Forskningsplanerne

for de kommende år har sær-

ligt fokus på koncentrations-

områderne: a) Magt og demo-

krati, b) Europæisk sikkerhed

og integration, c) Den offent-

lige sektor i opbrud samt d)

Politikkens europæisering og

europæiseringens politik.

2) 2. ph.d.-stipendium inden

for området Boligpolitik i en

ny tid – Institutionelt opbrud

og policy-forandring. Stipen-

diet opslås i samarbejde

mellem Center for Bolig og

Velfærd og Institut for Stats-

kundskab, KU, og stipendia-

ten vil få arbejdsplads på In-

stitut for Statskundskab.

Kvalifikationer: Samfundsviden-

skabelig kandidateksamen.

Omfang: 3 år med forventet

start 1/9-06 el. efter nærmere

aftale.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag

kan ikke danne grundlag for

ansøgning. Se www.ku.dk/

stillinger.

Sundhedsvidenskab

HjertearytmiforskningSted: Danmarks Grundforsk-

ningsfonds Center for Hjerte-

arytmi (DARC) ved Køben-

havns Universitet og Rigs-

hospitalet.

Indhold: 2 ph.d.-stipendier til

eksperimentelle og kliniske

studier af mekanismerne bag

hjertearytmi

Ansøgning: I 3 eks. markeret

‘Arytmi PhD’.

Sendes til: Danmarks Grund-

forskningsfonds Center for

Hjertearytmi, Medicinsk

Fysiologisk Institut, Panum

Instituttet, Blegdamsvej 3,

2200 Kbh. N.


Yderligere oplysninger: Se

www.darc.ku.dk.

4th World AMN Congress på Center for HjerneskadeOplægsholdere: Jens Astrup, Sergio Barlati, Lucia W. Braga, Giorgio Brunelli, Aloysio Campos da Paz,

Anne-Lise Christensen, Aase Engberg, Elkhonon Goldberg, Ralf Hemmingsen, Frank Humle, Takamitsu

Yamamoto, Annette Nordenbo, Josef Parnas, George P. Prigatano, Jan Schwab, Thomas Sinkjær, Donald

Stein, Fin Biering-Sørensen, Klaus von Wild, Peter Zeeman og George Zitnay. Tilmelding via hjemme-

siden

Tid: 17-20/5

Sted: Se www.world-amn.org/congress2006

Arr.: Center for Hjerneskade

Medier i verdens brændpunkterEndagskonference om medier i Asien, Mellemøsten og Rusland

Tid: 18/5 kl. 9.00-17.00

Sted: Snorresgade 17-19, lok. U3

Arr.: Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, [email protected]

Irrealitetsmarkører i dansk talesprog – hvis man kunne sige det på denmådeForedrag af Torben Juel Jensen, Center for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

Tid: 18/5 kl. 19.30


Arr.: Afdeling for Navneforskning, [email protected]

Worklife – for good or for worse. New perspectives on the interrelation between work, time and space

Tid: 12-13/6 kl. 9.00-16.00

Sted: Department of Sociology, Copenhagen University. Øster Farimagsgade 5

Arr.: Ph.d.-scholar Bettina Hauge, Department of Sociology, University of Copenhagen

Tilmelding: For registration and programme, please e-mail: [email protected] before May 5

Two day conference with keynote speakers Arlie Hochshild, Stephen Fineman, Michael A. Crang and Ni-

gel Rapport. During the conference work and the modern working life will be analyzed and discussed

from different perspectives. Day 1 with a focus on emotions relating to work and work situations. Day 2

with time and space as the pivotal point for discussing work. There will be keynote speakers in the mor-

ning as well as in the afternoon and chaired discussions afterwards.

F O T O : S C A N P I X

FORTSAT ...

Molekylærbiologiske/immunologiske specialeprojekterTo specialeprojekter omkring ‘Transkriptionsregulering af det antimikrobielle protein NGAL i epithel-

celler ved cancer og under inflammation/infektionstilstande’ er ledige i sommeren 2006 på Granulocyt-

laboratoriet, Rigshospitalet.

www.innateimmunity.dk. Kontakt Jack Cowland, Granulocytlaboratoriet,

Rigshospitalet afsnit 93.2.2, tlf. 3545 4888, e-mail: [email protected].



Biologisk Institut, Øster Fari-

magsgade 2D, 1353 Kbh. K.


Kaj Hanssons LegatMålgruppe: Ubemidlede, flittige

medicinske studerende der

har bestået fase 1 på den

gamle studieordning el. ba-

cheloruddannelsen på den

nye med et godt resultat.

Støtte: 2 legatportioner a

14.500 kr. er ledige.

Ansøgning: Anvend ansøg-

ningsskema for Københavns

Universitets legater via


legat/.

Sendes til: SU-kontoret, Fiol-

stræde 22, Postboks 2112,

1014 Kbh. K.


kl. 12.00.

Uddeling: Modtagerne får di-

rekte besked. Uddelingen an-

nonceres i Universitetsavisen.

Glud’s Legat

Støtte: Til konkrete forsknings-

projekter i Danmark inden for

land- og skovbrug. Der er i

2006 900.000 kr. til rådighed.


Yderligere oplysninger: Se

www.gluds-legat.dk.

Forskningsstøtte

Jens Nørregaard og HalKochs MindefondStøtte: Til fremme af forskning

inden for dansk kirkehistorie

og økumenisk teologi.

Ansøgning sendes til: Jens

Nørregaard og Hal Kochs

Mindefond, c/o Afdeling for

Kirkehistorie, Købmager-

gade 44-46, 1150 Kbh. K.


Novo Nordisk FondenStøtte: Indkaldelse af interesse-

tilkendegivelser til et tværfag-

ligt projekt til belysning af

sammenhæng i patientforløb.

Fonden har afsat op til 15

mio. kroner. Det kliniske gen-

standsfelt skal være udred-

ning og behandling af kræft.

Ansøgning: Sendes i 5 eks.


Novo Nordisk FondenStøtte: Forskningsmidler til pro-

jekter inden for grundviden-

skabelig og klinisk forskning i

endokrinologi i Norden.

Ansøgning: Via

www.novonordiskfonden.dk.


kl. 16.00.

Afhandlingen: Fås som pdf.fil

ved henvendelse til

Marianne Henriksen,


Common Eiders in Greenland.

Interactions between harvest,

body condition and habitat use

in winter

Kandidat: Cand.scient. Flem-

ming Ravn Merkel, Grønlands

Naturinstitut.

Tid: 31/5-06, kl. 13.00.

Sted: Biologisk Institut, Universi-

tetsparken 15, bygn. 10, Aud.

A.

Afhandlingen: Fås ved henven-

delse til lektor Gösta Nach-

man, Afd. For Populationsbio-

logi, e-mail:

[email protected]

FORSVAR

Disputatsforsvar

Sundhedsvidenskab

Studies on serum YKL-40 as

a biomarker in diseases with in-

flammation, tissue remodeling,

fibrosis and cancer

Doktorand: Cand.med. Julia S.

Johansen.

Tid: 5/5-06, kl. 14.00.

Sted: Amtssygehuset i Herlev,

lille auditorium, Herlev Ring-

vej 75, Herlev.

Officielle opponenter: Steen

Gammeltoft og Mikael Rørth.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til forsvarslederen,

klinisk forskningslektor, over-

læge, dr.med. Ole Haagen

Nielsen, tlf. 4488 4618.

Afhandlingen: Kan fås ved hen-

vendelse til forfatteren, C.F.

Richsvej 101 B, 2.th., 2000 Fre-

deriksberg. Indstillingen kan

købes ved skriftlig henven-

delse til Fakultetssekretaria-

tet.

Ph.d.-forsvar

Sundhedsvidenskab

Genetic organization and

expression profiling of the

Plasmodium falciparum var

gene repertoire

Kandidat: Thomas Lavstsen.

Tid: 4/5-06, kl. 14.00.

Sted: Dam Auditoriet, Panum

Instituttet.

Afhandlingen: Kan fås ved

henvendelse til forfatteren

på [email protected]

city.dk. Se også www.sund.

ku.dk/ph.d.-forsvar/resume-

ThomasLavstsen.htm.

Humaniora

Teknologi og Tradition i Østark-

tis 2500 BC – 1200 AD. En dyna-

misk teknologisk undersøgelse

af litiske inventarer i de palæo-

eskimoiske traditioner

Kandidat: Mikkel Sørensen.

Tid: 19/5-06, kl. 13.00.

Sted: KUA, lok. 15.1.30A.

Afhandlingen: Ligger til gen-

nemsyn og hjemlån i Det Kgl.

Biblioteks information på

KUA og til gennemsyn på Det

Kgl. Biblioteks læsesal Øst,

Diamanten samt på Saxo Insti-

tuttet, KUA.

Naturvidenskab

Emerald Database-Integerating

Transactions, Queries, and

Method Indexing into a System

based on Mobile Objects

Kandidat: Niels Elgaard Larsen.

Tid: 16/5-06, kl. 13.15.

Sted: Datalogisk Institut, Univer-

sitetsparken 1. Lille UP1.

Sjælen efter døden – Kierkegaard og guldalderens modernegennembrudForedrag af cand.mag., ph.d. Lassse Horne Kjældgaard

Tid: 18/5 kl. 19.30

Sted: Kældercafeen, Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44, over gården

Arr.: Søren Kierkegaard Selskabet, [email protected]

Politik i den arabiske verdenForedrag og debat med dr.phil. Jørgen Bæk Simonsen. 25 kr. for ikke-medlemmer

Tid: 18/5 kl. 20.00

Sted: Vartov, Farvergade 27 opg. H

Arr.: Studenterkredsen, www.studenterkredsen.dk

Summer School in International HealthFire ugers heldagskursus på engelsk i International Sundhed. Se mere på

www.pubhealth.ku.dk/ais_en/courses.

Tid: 7/8-1/9

Sted: Panum Instituttet og CSS.

Tilmelding: Ansøgningsfrist 24/4.

Arr.: Birgitte Gantriis, [email protected].

Skriftlig, mundtlig og digital formidling af humanistisk forskningPh.d.-kursus

Tid: 6-9/11-06

Sted: KUA. Se tors.ku.dk/Forskning/phd/kurser.doc/

Tilmelding: Til ph.d.-sekretær Dorthe Horvath på mail: [email protected].

Arr.: Forskeruddannelsesprogrammerne for Moderne og Historiske Tværkulturelle og Regionale

Studier: Sprog, Religion og Samfund, samt Ph.d.-udvalget ved Institut for Tværkulturelle og Regio-

nale Studier

SORGENFRIPSYKOTERAPI****** Med krop og sjæl ******

Er du inde i en vanskelig fase af livet, og har du brug for medmenneskelig støtte

til at komme videre?Eller ønsker du hjælp til din egen udvikling,

så du kan få endnu mere ud af livet?

Jeg byder dig velkommen!

Tavs Folmer Andersen, Ph.D.(lic. med. & mag.scient.soc.)exam. psykoterapeut, D.I.G.

a-medl. Psykoterapeutforeningentlf. 4030 9075

www.SorgenfriPsykoterapi.dk

Københavns Universitet

Universitetsavisen

Krystalgade 16

1172 København K

ID 11021

A

FORSKNINGSFRIT OMRÅDE

Jacob iler til for at tjekke talle-ne og overrække aftenens før-ste præmie. Der er traditionentro også gaver til den heldigessidemænd og til dem ved sidenaf igen, så der er jubel ved helebordet.

Ølsange og kvajebajerTalopremsningen fortsætter:»En enlig svane, nummer 2«lyder det fra værtsbordet midti rummet.

De særlige tilnavne til talle-

ne er en fast tradition tilKarnov Bingo, ligesom det, at dømme efter det taktfaste‘Ka’ Michael, ka’ Michael, ka’Michael drikke øl?’ der medjævne mellemrum bliver skrå-let med på fra hele salen, hand-ler lige så meget om at drikkeværterne fulde som om atvinde. Efter en halv times spilstår de første otte tomme fla-sker ved siden af tromlen medtal.

Og aftenen er kun lige be-

gyndt. Der skal spilles fem spilfør en af de kommende juristerkan gå hjem med Karnovs Lov-samling under armen. Menførst er der kvajebajer til deheldige der sidder ved sammebord som en lyshåret pige.

»Banko!«, råber hun udenrigtigt at kunne trænge igen-nem i det høje støjniveau.Hendes sidemand griber hen-de i ærmet og tysser på hende:»Nej, nej, der skal være to ræk-ker nu.«

Ord og argumenter er de traditionelle våben når jurister mødes til duel i rets-salene. Men en afteni jurahusets kantinehandler kampen omtal

Men det er for sent, hun erblevet hørt af de andre, og re-glen om at der er øl til helebordet hvis man råber ‘Banko’uden at have det, er netop ble-vet reciteret af den ene vært.Så der er ikke noget at gøre.Hun må op at stå til hujen ogklapsalver, og straks kommerbartenderne med øl til helelangbordet.

»Nummer 59, nummer 58,nummer 27.«

Kampen om de mange spon-serede præmier fortsætter. Derer alt fra cafégavekort, bøgerog usb-nøgler til thermokan-der og sågar en varmeblæser ipuljen.

De heldige får en pose medhjem, de uheldige må nøjesmed morgendagens hovedpinesom et minde om dette årsKarnov Bingo.

[email protected]

I kamp for Karnov

Og så har vi stokken og sva-nen: nummer 18. Nå nej, stok-ken og snemanden,« lyder Mi-chaels stemme i højtalerne dergør det muligt for værterne atoverdøve den livlige summenfra de cirka 150 fremmødtebingospillere.

Nummer 74, nummer 56 og nummer 19 bliver trukket,og Michael minder spillerneom første rundes fine præ-mier. En vinprop, et cafegave-kort og et jurakompendiumventer den der først får enrække. Særligt annonceringenaf kompendiet får salen til atbryde ud i spontane klapsal-ver.

»Nummer 42; og de to må-ger, nummer 33. Nummer 39,nummer 39,« bliver der råbtop.

Spændingen stiger i taktmed at spillepladerne bliverfyldt med lilla og grønne pla-sticbrikker, og hvad der ellerser inden for rækkevidde. Derbliver skuet til de andres pla-der og hvisket der hvor den erved at være der.

»Nummer 26, nummer 53,og så har vi nummer 10.«

»Jaaaah, det er mig.« Det impulsive råb kommer

fra en pige midt i lokalet. »Bingo! Banko!« retter hun

sig selv, og nummertrækker


Stemningen oser af vest-jysk forsamlingshus.Skulder ved skulder sid-

der bingoentusiaster med blik-kene flakkende hen over pla-derne på bordet foran sig. Derer rigeligt med wienerbrød fraden gratis wienerbrødsbuffet,men kaffen er denne aftenskiftet ud med Carlsbergsgrønne flasker.

Spraglede træningsdragterog hjemmestrikkede sweatreskal man også lede længe ef-ter. Til gengæld er her stilet-hæle, skjorter, veste og langeøreringe til den store guld-medalje. Det er nemlig blevettid til Karnov Bingo på jurastu-diet i København.

Hvert år arrangerer studen-terforeningen Juridisk Diskus-sionsklub en bingoaften hvorhovedpræmien, som navnetindikerer, er Karnovs lovsam-ling – en uundværlig rekvisithvis man går rundt med enhøjesteretsdommer i maven.

Den første vinderAftenens første runde er igang, og der lyder spredt jubelhver gang aftenens to bingo-værter, Michael og Jacob, an-noncerer et nyt nummer.

»Nummer 28, nummer 28.

FO

TO

S:

LIZ

ET

TE

KA

BR

É

uniavis 0706 06107-87 - universitetsavisen.ku.dk · sØndre campus – det nye kua skal bygges ud...

Documents