uniavis 7 05140-87 - universitetsavisen.ku.dk · sådan lyder konklusionen i en artikel som de to...

Un i v e r s i t e t s av i s e n 7 . 2 0 0 5 21

XXX

K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T

Universitetsavisen12 057 05 www.ku.dk/univers i tetsav i sen

Det’ bare ballerFascinationen af baller er ligeså gammel sommennesket. Lektor i fransk Jørn Boisen gavunder årets Humaniorafestival alle små og sto-re numseentusiaster en kyndig rejse igennembagdelens kulturhistorieLÆS OM HUMANIORAFESTIVAL, SIDE 6, 7, 8

En lykkens Ninka Ninus Når hunden logrer med halen og katten spin-der, er de så lykkelige? Det gav lektor i biologiKnud Erik Heller sit bud på i KU’s lykkecaféunder Forskningens døgnLÆS SIDE 20

Den oplyste oplysningEn konservativ oplysningstænkning lader til athave vundet indpas blandt især mandligeintellektuelle. Her ses 1960’ernes kulturelle op-brud og kritik af den borgerlige enhedskultursom begyndelsen til alt ondt. LÆS VIDENSKABET, SIDE 10-11

København mister forskningsperleNordisk Ministerråd vil flytte internationalt anerkendt forskningsinstitution til Sverige – uden at den danske regering protesterer. Forskerne på KU forstår ikke begrundelsen og frygter at flytningen i virkeligheden er en skjult lukning BALLADEN OM NORDITA, SIDE 3, 4, 5 OG 14.

F O T O : L I Z E T T E K A B R É

2 Un i v e r s i t e t s av i s e n 7 . 2 0 0 5

Rygeforbud i Fællesadmini-strationenRYGEPOLITIK – Cigaretter, ciga-rer og snadder er på vej ud afFællesadministrationen. Fra den1. august 2005 er der rygestophos universitetets fællesadmini-stration i indre by. Derefter erdet ikke tilladt at ryge inden døre i nogen af bygningerne –uanset om det er eget kontor,fælleskontorer eller gangarea-ler. Rygning foregår herefterudenfor. Undtaget herfra er dogeventuelle smoke traps der vilblive opstillet forskellige stederhvis det efter en forsøgsperiode,viser sig at være en succes. I nærfremtid opsættes der smoketraps tre steder i Fællesadmini-strationen som en forsøgsord-ning. Rygere opfordres til at be-nytte disse så snart de er opsat,så de hurtigst muligt får erfa-ring med dem. Frem til den 1. august 2005 fastholdes dennuværende rygepolitik i Fælles-administrationen hvor der ikkemå ryges på gangene og kun påegne kontorer i det omfang detikke generer nogen.

Læs den samlede personalepolitikpå www.ku.dk/pers/csu.

Ring billigere og bedreTELEFONI – Et tværuniversitært samarbejde mellem KU og syv andre univer-siteter gør det nu muligt at få en fordelagtig aftale med Swedia NetworksDanmark A/S om service på telefonanlæggene. Aftalen betyder både bespa-relser på institutionernes årlige serviceafgifter og et forbedret serviceniveau. Universiteterne i Danmark har gennem en årrække haft et fælles forum til at udveksle erfaringer med drift af telefonanlæggene. Otte universiteter, be-stående af KU, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Ålborg Universitet,RUC, Copenhagen Business School, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøj-skole og Danmarks Farmaceutiske Universitet, benytter alle samme typer afanlæg og valgte derfor i fællesskab at sende service på telefonanlæggene i etEU-udbud. Vinderen blev Swedia Networks Danmark A/S der de næste tre årskal stå for service af telefonanlæggene som sammenlagt har 25.700 aktivelokalnumre og er geografisk spredt ud over hele landet.

Højt sygefravær på KUSYGDOM – En ansat på Københavns Universitet havde i gennemsnit 6,2 fra-værsdage i 2004. Hvis man er kvinde, var man gennemsnitligt 8,5 dage fra-værende sidste år mens mænd kun tegner sig for 3,7 sygedage. Det er en be-skeden stigning på 0,1 i forhold til 2002 og 2003. Københavns Universitetplacerer sig derfor stadig blandt de uddannelsesinstitutioner med det høje-ste, registrerede sygefravær per medarbejder. Det bør dog tages med i be-tragtning at KU i flere år har arbejdet på at skabe et effektivt system til at re-gistrere fravær (scanpas) hvilket flere af de andre uddannelsesinstitutionerikke har indført. Helt i toppen ligger Danmarks Pædagogiske Universitet,med et registreret sygefravær på 13,9 dage om året. Spørgsmålet er om detskyldes en god registrering af sygefravær eller om arbejdsklimaet på DPU er ibund?

KU-forskere aflyser Jurassic ParkDNA – Jurassic Park er aflyst. Sådan lyder konklusionen i en artikel som de todanske forskere Eske Willerslev, professor ved Niels Bohr Institutet og Martin BayHebsgaard, forsker ved Niels Bohr Institutet er med til at få udgivet i det ansete vi-denskabelige tidsskrift ‘TREND in Microbiology’. Eske Willerslev og Martin BayHebsgaard er specialiserede i studier af fortidigt dna. I artiklen afvises påstandenom fund af oldgammelt dna fra blandt andet saltkrystaller og ravklumper, men istedet peges på at der er tale om menneskeskabt forurening i form af overført nu-tidig dna i forbindelse med håndteringen af urgammelt materiale. Artiklen vilifølge Eske Willerslev skabe en ophedet diskussion når først den er blevet fordøjetrundt om i de videnskabelige miljøer, skriver dagbladet Politiken.

HUMANIORA

Af Lise K. Lauridsen

Skilsmissebegæringen indløb for tre uger siden. Etnologerne vil ikke længere delehus med historikerne, arkæologerne og

underviserne i græsk og latin på Saxoinstitut-tet. Dermed ser en af sidste års institutsammen-lægninger på Humaniora ud til at gå op i lim-ningen.

I 2003 da 22 institutter blev lagt sammen tilsyv, blev beslutningen af kritikere kaldt uigen-nemtænkt og forhastet. Protesterne til trodsblev institutsammenlægningerne gennemført iløbet af sidste år, men nu ser samarbejdet altsåud til at krakelere et par steder.

Først sprang Minoritetsstudier fra det storeInstitut for Nordiske Studier og Sprogviden-skab. De ville hellere slå kludene sammen medInstitut for Tværkulturelle og Regionale Stu-dier.

Og for tre uger siden modtog dekan JohnKuhlmann Madsen så skilsmissepapirerne fraEtnologi som vil videreudvikle det eksisterendesamarbejde med Institut for Kunst- og Kultur-videnskab omkring blandt andet museologi, op-levelsesøkonomi og kulturarv.

Bag beslutningen ligger udelukkende et øn-ske om at fremtidssikre Etnologi, fortæller stu-dieleder Lene Otto:

»Vi ser hellere at Etnologi nærmer sig de kul-turvidenskabelige fag end de historiske. Det gi-ver os langt større muligheder for på sigt at til-trække nye studerende. Langt de fleste af voresnuværende studerende er også mere interesse-rede i de kulturvidenskabelige og antropologi-ske aspekter af etnologien.«

Lene Otto afkræfter at flytningen skulle havenoget at gøre med at Saxoinstituttet har væretmeget domineret af Historie der som langt detstørste fag har haft mere at skulle have sagt endde fire småfag i det nye storinstitut.

»Men det er da klart at det vil være nemmereat være på et institut med flere mindre afde-linger,« siger Lene Otto.

Til spørgsmålet om hvorfor Etnologi ikkebare flytter fakultet og dermed får plads på

Kommunehospitalet, forklarer studielederen atetnologerne godt nok har meget til fælles medde mere kulturvidenskabelige fag på Samfunds-videnskab som Antropologi og Sociologi, menat man ikke har ønsket at skifte fakultet.

Historisk undrenPå Saxoinstituttet undrer institutleder Karl-ErikFrandsen fra Historie sig over etnologernes be-slutning.

»Det er en meget beklagelig beslutning somvi – institutbestyrelsen og samarbejdsudvalget –ikke forstår. Vi undrer os over at etnologerne ikke traf dette valg i forbindelse med den storerokade i foråret 2004, og der var bestemt mangekolleger som havde håbet at institutsammen-lægningen havde medført et tættere samarbej-de netop med Etnologi. På den anden side vil vinaturligvis ikke holde på medarbejdere som ik-ke ønsker at være en del af instituttet,« sigerKarl-Erik Frandsen.

JusteringFor institutleder på Kunst- og Kulturvidenskab,Mikkel Bogh, er Etnologis ønske om overflyt-ning en del af en naturlig proces efter sidste årsinstitutsammenlægninger.

»Det første match er ikke nødvendigvis detbedste. Der vil løbende være behov for juste-ringer af institutsammenlægningerne så alle får det bedste ud af samarbejdet,« siger MikkelBogh der også har været meget interesseret i at få tilført mere kulturhistorie til kunstfagenefra de syv videnskabelige medarbejdere på Et-nologi.

De studerende og ansatte på Etnologi skaluanset institutplacering flytte ind på det gamleKUA ved siden af Arkæologi i juli måned. Detnuværende lejemål på Vandkunsten i Indre Byhvor Arkæologi, Etnologi og Antropologi harholdt til, udløber nemlig 1. juli. Det er op tildekan John Kuhlmann Madsen at tage stillingtil etnologernes ansøgning, men han ønsker ik-ke at udtale sig om sagen før Akademisk råd hardrøftet sagen i slutningen af maj måned.

[email protected]

KU i tango med CAT-SymbionNANOTEKNOLOGI – Københavns Universitet og CAT-Symbion Innovation hardannet firmaet Hytronics hvor universitetet indskyder et nyt patent inden fornanoteknologi og CAT-Symbion indskyder startkapitalen på 1,5 million kroner.Hytronics arbejder på at forbinde mikroelektronik og nanoteknologi. Hvis detlykkes at indfri potentialet, vil de endelige produkter kunne sælges til interna-tionale virksomheder der arbejder med halvledere. Det er første gang KU gårsammen med et innovationsmiljø.

Etnologisk vægelsindEtnologerne vil skilles fra Saxo-instituttet og har i stedet søgtom at blive optaget på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

FO

TO

: S

CA

NP

IX


NAT-kandidater går privatJOB – Kandidater i biologi, geografi, geologi og idræt trækkermod det private erhvervsliv. Det viser en ny undersøgelse fraDet Naturvidenskabelige Fakultet. Fakultetet har undersøgtforholdet mellem de 3.442 udklækkede kandidater og arbejds-markedet i tidsrummet fra 1985 til 2002 for fagene Biologi,Geografi, Geologi og Idræt for at se om uddannelserne afspej-ler arbejdsmarkedets behov. Og undersøgelsen viser at det pri-vate erhvervsliv op gennem 1990’erne har tiltrukket flere kan-didater, særligt geologerne. Ligesom andelen af kandidatermed job i det private erhvervsliv er stigende, viser undersø-gelsen også at det går godt med beskæftigelsen i det hele taget.

Af Kristoffer Holm Pedersen

En ubodelig skade påforskningen i teoretisk fy-sik er i færd med at blive

forvoldt. Ikke bare for Køben-havns Universitet, ikke barefor Danmark og Norden, menfor den teoretiske fysik i al al-mindelighed.

I næsten 50 år har NordiskInstitut for Teoretisk Fysik (idaglig tale Nordita) placeretKøbenhavn i topklassen indenfor grundforskning. Men nu vilNordisk Ministerråd flytte in-stituttet til Stockholm – udenat den danske regering protes-terer og uden sikkerhed for atNordita overhovedet overleverflytningen.

En eventuel flytning afNordita fra København tilStockholm vil betyde et endogmeget stort tab for teoretisk fy-sik i Danmark.

»Nordita har, i et fantastiskflot samspil med Niels Bohr Instituttet, skabt et sandt mek-ka for teoretisk fysik i Køben-havn. Så for Danmark drejerdet sig om tabet af en interna-tional forskningsinstitution iden absolutte elite. Værdien af

dette kan simpelthen ikke gø-res op, og afsmitningen af eneventuel flytning vil kunnemærkes alle steder i det teore-tiske fysikmiljø i Danmark, ik-ke blot i København. Det vilgøre ondt,« siger Poul HenrikDamgaard der er lektor påNiels Bohr Institutet (NBI) ogdet danske medlem af Nor-ditas bestyrelse.

Han udtrykker også sin for-undring over at den danske re-gering der trods erklærede øn-sker om at styrke den naturvi-denskabelige forskning i Dan-mark tilsyneladende ikke hargjort noget som helst for atholde på Nordita.

»Hvordan hænger dettesammen med regeringens løf-ter om styrkelse af forskningeni Danmark?« spørger han.

Omlægning af nordiskforskerstøtteAt spørgsmålet om en flytningaf Nordita overhovedet er op-stået, skyldes en beslutning fra2003 i Nordisk Ministerråd.Her vedtog rådet at omlæggeforskerstøtten for en række afdets institutioner, heriblandtNordita.

Under den gamle ordning

stod Nordisk Ministerråd selvfor størstedelen af finansie-ringen af Nordita, men nu øn-sker man fra 2007 kun at beta-le halvdelen af de årlige udgif-ter på 19 millioner kroner.Resten skal findes ved at manforankrer Nordita i ét bestemtuniversitet, men dog fortsathar en klar nordisk profil.

Både Stockholms og Køben-havns universiteter har budtpå opgaven med at videreføreNordita. Jørgen Olsen, prorek-tor for Københavns Universi-

tet, har været dybt involveret iforhandlingerne, der var enlang procedure mellem Køben-havns Universitet, Nordita ogNordisk Ministerråd. Her gjor-de man klart at KøbenhavnsUniversitet meget gerne vil be-holde Nordita, og at man be-tragter NBI og Nordita sompartnere.

»Vi mener at vi fagligt ogøkonomisk har givet et godttilbud. Godt for Nordita, godtfor Danmark og godt for Nor-den. Og vi mener at det er den

rigtige beslutning at ladeNordita blive i København,« si-ger Jørgen Olsen.

Fine kontorerNordisk Ministerråds general-sekretær, svenskeren Per Unc-kel, er blevet sat til at vurderede to bud, og på et minister-rådsmøde den 5. april anbefa-lede han at flytte Nordita tilStockholm. Den vurderingkom bag på de fleste, også påPoul Henrik Damgaard.

»KU har leveret et brand-

FYS IK

Københavnmisterforsknings-perleNordisk Ministerråd vil flytte international forsknings-institution ud af Danmark. Forskerne på KU forstår ikke begrundelsen og frygter at flytningen i virkeligheden er en skjult lukning

FO

TO

:L

IZE

TT

EK

AB

RÉ

FYSIK FOR VIDERE-KOMNE – Dr. Anupam

Mazumdar, assistent professor

ved Nordita, i færd med at

løse det problem som han har

fået udstukket af nogle af

Norditas stipendiater og prof.

C.J. Pethick, se forsidefoto.

>

Bræstrup i gråzonenKASKETTER – Efter sidste møde i KU’s bestyrelse blev der rejsttvivl om næstformand Claus Bræstrups habilitet i bladet For-skerforum. På mødet den 26. april blev det bioteknologiskeforskningscenter BRIC drøftet. Forskningscentret hører underKU og her er Bræstrup indtil december måned bestyrelsesfor-mand. Bræstrups sidste og måske mest magtfulde kasket erposten som bestyrelsesformand i medicinalfirmaet Lundbecksom har sat 25 millioner kroner i et auditorium på det nye bio-teknologiske center. Juraprofessor Claus Haagen Jensen vur-derer dog at Bræstrup trods et vist sammenfald af interesserikke er inhabil.


Åbne breve til viden-skabsministeren, appel-ler til de ansvarlige po-

litikere og samråd om Nordita-sagen er bare nogle af de initi-ativer der er sat i gang for atforsøge at beholde Nordita iDanmark. Men umiddelbartlader det ikke til at ansvaretfor Norditas flytning kan pla-ceres.

Socialdemokratietsforskningsordfører Lene Jen-sen mener at den danske rege-ring burde have gjort en størreindsats for at holde på Nord-ita.

»Det forekommer mig heltubegribeligt hvis regeringen

skulle have opgivet Norditahelt uden sværdslag – ikkemindst set i lyset af den politis-ke konsensus om styrkelsen afdansk forskning,« siger LeneJensen. Hun kritiserer rege-ringen for at give slip på enforskningskronjuvel som Dan-mark og Københavns Universi-tet kunne have fået et endnustærkere nationalt ansvar for.

Den udlægning af sagengenkender videnskabsministerHelge Sander ikke. Som svarpå Lene Jensens forespørgselom Nordita gør han opmærk-som på af Videnskabsministe-riet på et tidligt tidspunkt oggentagne gange har gjort Nor-disk Ministerråds sekretariatopmærksom på problemerneved en flytning, og Helge San-der mener ikke at han som mi-


FYS IK

godt tilbud på hvordan Nord-ita kunne blive en integreretdel af universitetsmiljøet her,et tilbud der fuldt og helt kanmåle sig med det tilbud uni-versitetet i Stockholm er kom-met med. Generalsekretær PerUnckel fra Nordisk Minister-råd havde til mødet i NordiskMinisterråd skrevet et memo-randum der meget koncist sat-te de to tilbud op imod hinan-den. Heri konkluderede hanblandt andet at på et så heltessentielt område som denfremtidige stillingsstruktur erKU’s tilbud på sigt stærkere.Det eneste punkt hvor KU’s til-bud tilsyneladende er svagereend det stockholmske er medhensyn til bygningerne: PerUnckel mente at bygningerneog kontorerne i Stockholm varnoget pænere og af en bedrekvalitet end KU’s Blegdamsvej-

kompleks. Som om det var afbetydning! Det handler jo ikkeom hvor fine kontorerne serud, men om hvem der befolkerdem og hvilken forskning deproducerer. Der sidder tilfæl-digvis blandt andet to Nobel-pristagere i fysik på Blegdams-vej, og Per Unckel har ret: de-res kontorer er ikke prangen-de. Jeg tror ikke de går ret me-get op i det,« mener Poul Hen-rik Damgaard.

Også institutlederen forNBI, professor John RennerHansen, stiller sig uforståendeover for Per Unckels beslut-ning.

»Jeg forstår det ikke. Derligger jo et notat fra Per Unc-kel som siger at buddene ernærmest ens, bortset fra an-sættelsesstrukturerne og loka-lerne. Men lokaler er ikke vig-tige.«

Det vigtige er derimod hvorlokalerne ligger, og i hvilketforskningsmiljø de indgår, me-ner John Renner Hansen. Mennetop vurderingen af disse vig-tige forskningsmiljøer somNordita skal ind og være endel af, er slet ikke blevet med-taget i grundlaget for general-sekretærens beslutning.

»Hvilke forskningsmiljøerindgår Nordita i? Per Unckelsiger at de er ens i Stockholmog København, men det vedhan ikke, for det er ikke blevetundersøgt. Der var nedsat engruppe der havde til opgave atundersøge forskningsmiljøer-ne, men deres rapport inde-holder ikke et ord om de vi-denskabelige miljøer de to ste-der. Der står heller ikke nogetom at NBI og Nordita har ar-bejdet sammen i 48 år. Ikke etord,« siger John Renner Han-sen.

ForskelleneDen kritik tager generalsekre-tær Per Unckel dog meget ro-ligt.

»Min første kommentar er atbegge forskningsmiljøer ermeget succesrige. Det er svært

som lægmand at sige at detene er bedre end det andet.Men det er naturligvis ikke lo-kalerne der har været afgøren-de,« siger Per Unckel der i sinvurdering har lagt vægt på firekriterier: Organisationsfor-merne; stillingerne, hvordande organiseres; miljøerne, her-under lokalerne; og endelig definansielle vilkår. Og her er dethans mening at Stockholmsbud vejer tungest.

Men det er Københavns Uni-versitet ikke enig i. Med hen-syn til organiseringen af stil-lingerne mener John RennerHansen at København er langtforan Stockholm.

»KU har tilbudt en megetfleksibel ansættelsespolitik forNordita der giver mulighed forat fremme de forskningsområ-der inden for teoretisk fysiksom på et givet tidspunkt ermest interessant. Nordita kanvælge at tilknytte op til femforskere fra NBI og en fraLunds Universitet som kanbruge al deres tid på Nordita.Efter et til fem år, alt efter pro-

jektets varighed, kan Norditavælge at tilknytte en anden tilet nyt spændende projekt. Densvenske model vil ansættenogle fastansatte professorer,og så hænger man på dem. Visynes naturligvis vores forslager bedst for den type institu-tion som Nordita repræsente-rer og er i overensstemmelsemed Norditas egne visioner,«siger Renner Hansen.

Det økonomiske fundamenter også bedre i KøbenhavnsUniversitets bud, mener PoulHenrik Damgaard.

»Det er nævnt at Stockholmbidrager med flere penge. Ivirkeligheden er det ydersttvivlsomt. Der foreligger gan-ske vist en lovning på cirka ot-te millioner danske kroner pr.år i de tre første år fra Stock-holms side, men fra dette be-løb skal trækkes alle udgifter iforbindelse med lukning af in-stitutionen her i København –personalemæssige forplig-telser med mere. Så hvad res-terer? Og hvad sker der efterde første tre år? Tilbuddet fra

KU indebærer en overførsel afcirka tre millioner kroner år-ligt – fremover! Uden nogentidsmæssig begrænsning,« på-peger Damgaard.

Flytning eller lukningDen største hurdle som PerUnckel efter Københavns Uni-versitets mening har overset,er selve flytningen. Det visersig nemlig at Norditas ansatteikke er indstillet på at følgemed til Stockholm, skulle in-stituttet blive placeret der.

»Hvis jeg er korrekt infor-meret, kan antallet af viden-skabelige medarbejdere der ervillige til overhovedet at over-veje at flytte til Stockholm, tæl-les på to fingre. Men hermedfalder det hele jo på gulvet. Såer der helt klart ikke tale omen flytning, men om enlukning af Nordita i Køben-havn, og et skjult forsøg på atåbne et helt nyt og andet insti-tut i Stockholm under sammenavn,« siger Poul Henrik Dam-gaard.

De nuværende ansattes

Magtesløse politikereNoget må gøres for at beholde Nordita i Danmark. Men hverken politikerne, regeringen eller KU mener at de kan gøre noget.

nister kan gøre mere i dennesag.

»Generalsekretær Per Unc-kels mandat til at afslutte for-handlinger om Nordita er detsamme mandat som førte tilen indlejring af Nordisk Insti-tut for Asienstudier (NIAS) iKøbenhavns Universitet medvirkning fra 1. januar 2005. Iingen af tilfældene har jeg haftmulighed for at kræve at ind-lejringen skulle ske på endansk institution. I NIAS’ til-fælde lykkedes det at få en for-ankring på Københavns Uni-versitet i samarbejde medHandelshøjskolen i Køben-havn og Lunds universitetmens det beklageligvis ikke serud til at blive tilfældet medNordita,« skriver Helge Sanderi sin redegørelse.

Han minder dog om at denendelige beslutning ikke ertruffet endnu, og at flytningenaf Nordita kun finder sted hvisPer Unckel finder en tilfreds-stillende løsning på proble-merne med indlejringen afNordita i Stockholms Universi-tet.

PebbernødderHanne Severinsen (V), der erformand for Folketingets Ud-valg for Videnskab og Teknolo-gi, frygter at løbet er kørt. Hunmener at det nu er op til Nor-disk Ministerråd at træffe enafgørelse, og det kan Folke-tinget ikke gøre så meget ved.Det er ikke en dansk politiskbeslutning at flytte Nordita tilStockholm, understreger hunog anklager Københavns Uni-

versitet for at have sovet i ti-men.

»Københavns Universitethar regnet med at kunne lænesig tilbage og ikke ofre noget.Københavns Universitet har ik-ke gjort noget. Det har hele ti-den været klart at Stockholmville give flere penge enddem,« siger Hanne Severinsenog betegner de ekstra pengesom Københavns Universitetkunne have budt for at sikresig Nordita, som pebernødder.

Dette afviser institutleder påNiels Bohr Instituttet (NBI)John Renner Hansen.

»NBI har ikke 20-30 millio-ner kroner vi bare kan sendeefter et bud på Nordita. HarKU? Har rektor Linda Nielsen?Svaret har været nej, og det erforståeligt. Så selv hvis nye

bud havde været mulige, serjeg ingen mulighed for at NBIkan overbyde.«

Heller ikke prorektor JørgenOlsen mener at kritikken erberettiget.

»Hvad mener Hanne Seve-rinsen egentlig med pebernød-der?« spørger han og overvejerom det her måske er en mådefor Nordisk Ministerråd at prø-ve at få to institutioner til atbyde op mod hinanden på.Jørgen Olsen mener ikke atdet er den rigtige måde at be-drive forskningspolitik på.

»Man kan ikke afgøre denslags ved hjælp af en auktion.Der må sandelig ligge fagligeargumenter til grund for be-slutningen,« fastslår han.

DEN GODE FORSKER –»Det handler jo ikke om hvor fi-

ne kontorerne ser ud, men hvem

der befolker dem og hvilken

forskning de producerer,« poin-

terer Poul Henrik Damgaard, lek-

tor på Niels Bohr Instituttet og

medlem af Norditas bestyrelse.

FO

TO

:L

IZE

TT

EK

AB

RÉ

FO

TO

:L

IZE

TT

EK

AB

RÉ

Videnssamfundets arvesølv»Danmarks suverænt stærkeste videnskabelige brand, Niels Bohr In-

stitutet, er under nedbrydning (...) Vi må vælge. Enten lader vi Nord-

ita fare til Stockholm - og Blegdamsvej forfalde. Eller også siger vi at

her er kronjuveler og arvegods som vi må sørge for at holde i live.«

Tor Nørretranders, Politiken 1. maj 2005.



En af de forskere der kommer til atmærke hvis Nordita flytter tilStockholm, er den unge forskerst-

jerne Anja Andersen. Den 39-årigeastrofysiker med speciale i stjernestøvhar siden november 2002 været ansatpå Nordita, og hun ser med bekymringpå Nordisk Ministerråds beslutning omat skille Nordita og Niels Bohr Institut-tet ad.

Anja Andersen skal dog ikke selv ryk-ke med Nordita til Stockholm. Alleredefør den sag kom frem, er hun nemligblevet tilbudt en fastansættelse som lek-tor på Københavns Universitet fra 1. no-vember.

»Så det gør ikke mig noget personligt.Men mit fag kommer til at lide underdet. Jeg synes det er trist for Astronomi,for vi har især meget stor gavn af samar-bejdet med de astrofysikere der er påNordita,« siger hun.

I det hele taget kan Anja Andersen ik-ke forstå den beslutning Nordisk Minis-terråd er kommet frem til, specielt i ly-set af de protester den har mødt fraNorditas egne forskere. At man såledeslader hånt om de ansattes ønsker ogvurderinger, kan gøre det svært forNordita at tiltrække forskere i fremti-den.

»Der kommer sådan lidt signalforvir-ring, og det kan godt betyde at man fårsvært ved at rekruttere nogle store,internationale kapaciteter til Nordita.Fordi man har vist sig villig til at rykkerundt i Norden med de ansatte somman lyster,« siger Anja Andersen og på-peger at man som forsker jo ikke barekan rykke sin familie til Island, Uppsalaeller hvor som helst Nordisk Minister-råd skulle beslutte sig for.

»Det er lidt ligesom at købe sådan ennordrail-billet som man risikerer manikke selv er herre over.«

Usikker gamblingHvad grunden til flytningen af Norditaskulle være, er Anja Andersen heller ik-ke sikker på.

»Hvis Nordita kørte enormt dårligt,så var det måske nødvendigt at ruskelidt op i det. Men i en evaluering der iforåret blev foretaget af internationaleeksperter, blev Nordita skamrost fra Atil Z for at være alle plusordene: innova-tivt, igangsættende, al den slags,« sigerAnja Andersen. Der er simpelthen ingengrund til at flytte et institut der kører sågodt, og selv om det godt kan gå hen ogfungere lige så godt i Stockholm, så serAnja Andersen ingen grund til at gamb-le med Nordita.

Regeringens rolle stiller Anja Ander-sen sig ligeledes uforstående overfor.

»Det der undrer mig mest, er at rege-ringen jo taler en masse om en styrkelseaf forskningen. Men nu har man fx ligetabt Højteknologifonden på gulvet. Også kan man undre sig over at den dan-ske forsknings- og uddannelsesministerer gået med til at give Nordita til sven-skerne.«

Regeringen har simpelthen ikke tagetsin egen målsætning om at styrkeforskningen i Danmark seriøst. Og i enperiode hvor man fra ministerhold vilopprioritere den naturvidenskabeligeforskning, har man nærmest med etskuldertræk sendt Nordita til Sverige.

»Forsknings- og uddannelsesministe-ren har overladt det til en embedsmandat tage beslutningen om flytningen,«vurderer Anja Andersen.

Så fremtiden for den astrofysiskeforskning kan meget vel være ganskedyster hvis Nordisk Ministerråd står fastpå sin beslutning. Og hvad der så skalske med det frugtbare samarbejde derblandt andet har ført Anja Andersen tiltops i den nordiske forskerverden, erder ingen der ved. Anja Andersen erklar over situationens usikkerhed og al-vor.

»Det er som at blive slået hjem i Ludoog sidde og vente på en globus. Og så erdet ikke engang sikkert at den terningman sidder med, har en globus.«

skepsis bringer imidlertid ikkePer Unckel ud af fatning.

»Mange års erfaring medforskningsmiljøer har lært migat man skal vente med at tageden slags beslutninger til manhar det færdige grundlag,« si-ger Per Unckel, og han menerda også at de fleste videnska-belige medarbejdere nok vilombestemme sig når de serdet endelige løsningsforslag.

»Så jeg tager det roligt.«John Renner Hansen er ikke

rolig.»Hvornår har Per Unckel

sidst flyttet en sådan institu-tion? Han har nedlagt institu-tioner i Sverige da han varundervisningsminister, menhar han flyttet dem? I Dan-mark har vi den erfaring at deter meget svært at flytte selvmindre avancerede institutio-ner. Så det er et lidt tomt ud-sagn,« siger Renner Hansen.

Men det er ikke kun perso-nalet der kan være svære atflytte. Ifølge John RennerHansen er det at skabe en suc-cesfuld forskningsinstitutionnemlig ikke bare et spørgsmålom at poste penge i projektet.Det handler i højere grad omhistorie, om samarbejde og ommiljø. Og det er ikke sikkert atdet følger med til Stockholm.Ifølge institutlederen kan flyt-ningen derfor de facto blive ennedlæggelse af Nordita og enoprettelse af et helt andet oganderledes institut i Stock-holm der bare bærer Norditasnavn.

Fakta om Niels Bohr Institutet

• Da Niels Bohr i 1916 blev udnævnt til professor ved den nyoprettede lærestol i teoretisk

fysik ved Københavns Universitet, tog han hurtigt initiativ til at skabe et institut der

specielt skulle beskæftige sig med atomfysisk forskning. Instituttet stod færdigt i 1921,

og Niels Bohr virkede som bestyrer frem til sin død i 1962. Den 7. oktober 1965, på 80-

årsdagen for Niels Bohrs fødsel, fik Institut for Teoretisk Fysik ved Københavns Universi-

tet navnet Niels Bohr Institutet.

• Instituttet beskæftiger i dag 76 videnskabelige medarbejdere, 74 tekniske og admini-

strative medarbejdere, 62 ph.d.-studerende samt et større antal gæsteforskere og gæ-

stestuderende. Man tilstræber den højeste standard inden for undervisning, forskning

og formidling, og sigtet er at kunne sammenligne sig med de bedste tilsvarende uden-

landske institutter. På udvalgte områder inden for forskningen er det instituttets mål at

være blandt de absolut førende på verdensplan.

Fakta om Nordita

• Nordita blev grundlagt i 1957 som følge af en lang tradition for samarbejde mellem

nordiske fysikere og den dominerende internationale rolle Niels Bohr og hans institut

havde spillet i 20’erne og 30’erne. Nordita opererede lige fra begyndelsen som et re-

search- og forskningsinstitut under Nordisk Ministerråd.

• Norditas forskningsområder inkluderer astrofysik, condensed matter physics og subato-

mar fysik. Instituttet beskæftiger seks fastansatte professorer, fire lektorer og et antal

nordiske lektorer. Hertil kommer et udvekslingsprogram for nordiske forskere og stude-

rende. Instituttets aktiviteter inkluderer derudover også et udbredt gæsteforskerpro-

gram med besøg fra forskere over hele verden og symposier og sommerskoler arrange-

ret af Nordita selv eller i samarbejde med andre nordiske institutioner.

Rent hasardspilAnja Andersen er astrofysiker med speciale i stjernestøv.Hun mener at Nordita hører til på Københavns Universitetog at danske politikerne skal blande sig

»Et meget konkret spørgs-mål man kan stille Per Unckeler at hvis det er så simpelt atlave en internationalt aner-kendt forskningsinstitution forti millioner kroner om året,hvorfor har svenskerne så ikkegjort det for lang tid siden?Man tror det er en pølsefabrik.Det er det ikke.«

Heri er Poul Henrik Dam-gaard enig. Flytter man Nord-ita uden at få de ansatte og de-res indbyrdes forskningsfæl-lesskab med, risikerer man atskulle starte et institut op heltfra bunden igen. Og det kanman ikke bare.

»Det er desværre sådan atdet kræver andet end penge atetablere et forskningsinstitut ieliteklassen. Mange er over-raskede over hvor beskedentNorditas budget er i forhold tilden enorme videnskabeligeindflydelse det har øvet igen-nem årene. Det er umådelig letat bruge store beløb på ligegyl-dig og middelmådig forskning.Det svære er at skabe et insti-tut hvis værdi rækker ud overdet ordinære. Når først manhar det, giver man aldrig slip.Det forstår det nordiske fysi-kersamfund, og det er derforprotestskrivelserne modlukningen af Nordita i Køben-havn er væltet ind. I en sådansituation kan jeg ikke forestillemig at den danske regering ogde ansvarlige nordiske minis-tre vil lade dette passere,« si-ger Poul Henrik Damgaard ogopfordrer de danske politikere

til at træde til og forhindreflytningen.

John Renner Hansen finderogså at der er behov for at re-geringerne i Nordisk Minister-råd finder en politisk løsningpå problemet.

»Et argument for flytningenhar været at Sverige ikke harnogen institution under Nor-disk Ministerråd. Så giv demdog en! Nordisk Ministerrådmangler ikke penge efter manhar nedlagt en række andreforskningsinstitutioner,« sigerRenner Hansen.

John Renner Hansen fore-slår at man således opretter ethelt nyt fysisk institut i Stock-holm, også under Nordisk Mi-nisterråd.

»Det ville være en salomo-nisk løsning at oprette en nyinstitution i Sverige, NBI be-holder Nordita, og ingen taberansigt. Hvis svenskerne ikkevil gå med til det, er det fordide vil have Nordita, de vil haveet brand,« siger John RennerHansen og understreger at detikke er for NBI’s skyld han øn-sker at beholde Nordita, menfor Norditas egen skyld.

»NBI falder ikke fra hinan-den når man fjerner noget som15 procent af instituttet be-skæftiger sig med. Det er ikkeen katastrofe for NBI hvisNordita flytter. Men det kanblive det for Nordita.«

Kristoffer Holm Pedersen erfreelance journalist og dansk-studerende

FO

TO

:S

CA

NP

IX

FORSKERSTJERNE – »Man kan jo

ikke bare sådan rykke sin familie til Island,

Uppsala eller hvor som helst Nordisk Mini-

sterråd skulle beslutte sig for«, siger

39-årige astrofysiker Anja Andersen der

har været ansat på Nordita siden 2002.

Bohr-institut klarer sig»Tabet for Niels Bohr Institutet vil være stort, men ikke katastrofalt. Men sandsynlighe-

den for at Nordita ikke overlever en flytning til Stockholm, er meget stor idet kun gan-

ske få af de nuværende medarbejdere ønsker at flytte med, og en lukning af Nordita vil

være en katastrofe for nordisk forskning!

John Renner Hansen, institutleder for Niels Bohr Instituttet, Politiken 7. maj 2005.


HUMANIORAFEST IVAL I

Af Anna Bak

Når Det Humanistiske Fa-kultet inviterer indenfor til Humaniorafesti-

val, handler det først og frem-mest om forskningsfrihed ogforedrag. Men når humaniorabliver krydret med musik ogkulinariske lækkerier, lugterdet lidt af fest. Det gjorde detogså i weekenden den 7.-8.maj hvor den tredje Huma-niorafestival løb af stabelen påKUA.

Formålet er ifølge dekanJohn Kuhlmann Madsen pri-mært at invitere den brede of-fentlighed inden for til enmundsmag på Humaniorasmangfoldighed, men festiva-len henvender sig også til stu-derende og undervisere i detdanske universitetsmiljø.

»I det daglige er vores op-mærksomhed især fæstet påvores eget fag, men begivenhe-der som Humaniorafestivalener en god anledning til at mø-des på tværs af både fag og fa-kulteter og blive lidt klogerepå hvad der sker uden for ensegen andedam. Med festivalenhar vi skabt en god traditionfor slå dørene op og fremvisenoget af alt det Humaniora harat byde på. Vi satser derfor påat fundamentet for festivalenholder mange år frem i tiden«,siger dekanen.

Fest for de flesteI løbet af de to festivaldageblev KUA’s nye bygninger flit-tigt besøgt af folk i alle alders-grupper. De der trodsede for-årssol og -regn, kunne brugeweekenden på at dykke ned iet par af festivalens omkring

50 forelæsninger og begiven-heder og få indblik i humanis-tisk teori og tankegang. Forbørnene var der kanosejlads ikanalen, og de lokalinteresse-rede kunne hoppe på en gui-det tur i Ørestad Nord og besø-ge KUA’s naboer IT-Universite-tet, Karen Blixen Parken ogden nye DR By.

På festivalen kunne manblandt andet høre foredragunder temaer som: At rejse erat leve – og overleve, VoresGrækenland, Asien og Vold og død i computerspil. Rentpublikumsmæssigt var især degræske foredrag en stor suc-ces, og mange mødte op for athøre om fx Europas græskerødder, Homer, Delfi og denantikke mytologi. Også vis-ningen af storfilmen Troy omDen Trojanske Krig var et hit,men hvem kan også afvise enBrad Pitt i lændeklæder?

Plakaten der blev revetvækÅrets festival blev afsluttetmed fest og fejring af de af fa-kultetets unge forskere derhavde deltaget i festivalensposterkonkurrence for fakulte-tets ph.d.er. Opgaven var atdeltagerne skulle udarbejdeen poster hvor de formidledederes projekter til festivalensgæster.

1. præmien på 5.000 kr. giktil Gitte Gravengaard fra Nor-disk Filologi hvis projekt hand-ler om journalisters frasorte-ring af nyhedshistorier. Her-udover uddelte dommerpane-let to 2. præmier a 2.500 kr. tilPeter Westh fra Religionshisto-rie og Pil Hansen fra Teatervi-denskab hvis projekter hand-

ler om henholdsvis tilbedelsenaf solguden Shamash og omhvordan vi opfatter dans.

En blandt publikum havdedog tilsyneladende udvalgt enhelt anden vinder end dom-merpanelet. Ved præmieover-rækkelsen søndag eftermiddagmanglede der en plakat. Ph.d.-studerende Daria Morgouno-vas bidrag om eskimoerne i Si-berien og Alaska var simpelt-hen revet ned af væggen –men ganske forsigtigt uden atefterlade papirspor. Selv omudstillingsområdet havde væ-ret fyldt med udstillere og pu-blikum hele dagen, var detsimpelthen lykkedes en

forskningsgroupie at stjæle enaf de store plakater!

Mangfoldigheden af de ind-sendte konkurrencebidrag gavet godt billede af at Humanio-ra ikke sådan lige er til at kate-gorisere og sætte i bås.

Humaniorafestival anno2006 er allerede nu i støbeske-en. Festivalen bliver afholdt iweekenden den 18.-19. marts,og det overordnede tema bli-ver ‘Fortællinger’.

Anna Bak er informationsmed-arbejder på Det HumanistiskeFakultet.

FO

TO

: R

IE K

JÆR

PO

UL

SE

N

Alt godt fra Humaniora

Festival. Ordet bringererindringer om fadøl,franske hotdogs og frisind med sig. Hvis mansætter humaniora foran,får det pludselig en lidtanden klang

SMAGSDOMMER – Ballet-

anmelder Erik Aschengreen var

vært ved en forrygende fore-

dragsbrunch der handlede om

hvordan og hvorfor dansen kom

til Københavns Universitet – og

hvad den overhovedet skal her.

Med glimt i øjet og en scenevant

optræden ledte Aschengreen pu-

blikum sikkert igennem næsten

200 års ballethistorie fra August

Bournonville til Harald Lander.

DANSKE NAVNE PÅ JAPANSK – I byg-

ning 27 i det nye KUA var et helt område omdan-

net til en markedsplads med medicin, kalligrafi, ori-

gami, kinesisk popkultur og en navnebod hvor alle

kunne få skrevet deres navn med asiatiske tegn.

GODE FORTÆLLINGER – Irske fortællinger

fra middelalderen kan blandt meget andet godt

berette om eventyrlige rejser mod vest, ud bag ho-

risonten, hvor man kan finde øer med myrer så sto-

re som hesteføl og øer med yndige indladende

kvinder. Morten Warmind fra Religionsvidenskab

fortalte om disse rejser og deres forbindelse med

keltisk religion.

FO

TO

:C

HA

RL

OT

TE

MU

NC

K

FO

TO

:C

HA

RL

OT

TE

MU

NC

K

Forråelse af mediebilledet»I 1950erne var det tegneserier, i 1960erne TVs dårlige indflydelse, senere krigs- og splatterfilm og nu alt-

så et - indrømmet, meget voldeligt - videospil som Grand Theft Auto der står for skud. Spillet giver anled-

ning til bekymring som følge af en ung amerikaners drab på tre politifolk. Udviklingen er da også bekym-

rende. Vi oplever en stadig forråelse af film- og videomarkedet. TV-stationerne viser film man for 10 år si-

den ikke ville have nærmet sig med en fjernbetjening. Men det er ikke filmene og spillene der skaber for-

råelsen; den fremmer vi selv.«

Leder i Berlingske Tidende, 17. marts 2005


HUMANIORAFEST IVAL I I


Tatatatata. En maskingeværsalveregner ned over de løbende sort-klædte skikkelser der falder om

som fluer. Fjenden er elimineret, ogpointene stiger.

Voldelige computerspil tiltaler etstort antal mennesker. Og på årets Hu-maniorafestival har studierne af gen-ren også sneget sig ind med et helt te-ma om vold og død i computerspilsamt et Computergame Lab hvor publi-kum selv kan opleve lidt virtuel voldog død.

Adjunkt Gitte Stald åbnede lørda-gens tema med en diskussion af hvor-dan vores holdning til vold og død ispil hænger sammen med betydningenog fascinationen af vold og død i al al-mindelighed.

»Som udgangspunkt vil jeg ikke talefor eller imod vold i computerspil, menfokusere på hvorfor volden fascinererspillerne. Dermed fjerner jeg mig for-håbentligt også fra den moraliseren ogkulturelle forskrækkelse der ligger idiskussionen af om computerspil erfarlige,« siger Gitte Stald der har sindaglige gang på afdeling for Film- ogMedievidenskab.

Forbud fjerner ikke vold»Der findes død og vold i alle elemen-ter af vores kultur. Mange operaer er fxvanvittig voldelige. Og tænk på hvilkenguldgrube af vold der er i kalkmaleri-erne eller Hieronimus Boschs malerier.Her er der ikke ret mange computer-spil der kan være med længere,« sigerGitte Stald.

Hun mener vi skal være opmærk-somme på hvornår computerspil gårover stregen, men passe på med at væ-re fordømmende.

»I USA laver politikerne hele tidenhøringer om spil der er farlige og bur-de forbydes, men vi ved jo godt at for-bud ikke har nogen betydning forinteressen,« siger Gitte Stald. Måskeskulle vi hellere prøve at spørge os selvhvorfor voldelige spil tiltaler så mangespillere.

En af årsagerne til samfundets aver-sioner over for computerspillenes voldog død er måske at vi i dag har et me-get tabubelagt forhold til døden.

»I middelalderen var døden forbun-det med noget godt, men i det moder-ne samfund er døden forbudt. Vi for-nægter den selv om vi hele tiden mø-der døden,« siger Gitte Stald.

Det stigende antal brugere af volde-lige computerspil er primært mænd,fortæller Gitte Stald:

»Nogle forskere mener at årsagen tilat langt flere mænd er tiltalt af voldeli-ge computerspil, er at de her kan gen-opleve sig selv som jægere på slettenligesom for tusinder af år siden.«

For kvinder er det derimod ofte soci-alt uacceptabelt at spille voldelige spil.

Overdrivelse fremmer ople-velsenDød og vold skaber stærke følelserhvad enten det er i et computerspil, påfilm, i tv-avisen eller på gaden.

Følelsesspektret strækker sig fraskrækblandet fascination, morbid ny-delse og selvbekræftelse af at man selver i live. For ikke at tale om det adre-nalinkick man får ved at spille.

»Spil med død og vold giver en in-tens oplevelse med hjertebanken ogsved på panden uden at man er i fysiskfare,« fortæller Gitte Stald og viser enrække klip fra voldelige computerspilsom fx Counterstrike, Hitman 2 ogHalflife II.

Virkemidlerne i computerspil månødvendigvis overdrives for at givespilleren en intens oplevelse.

»Nu har jeg heldigvis ikke selv ople-vet krig, men jeg tvivler på at man i etvirkeligt slag kan skyde et så stort an-tal mennesker på to minutter som mankan virtuelt. Men man er nødt til atmangedoble oplevelsen for at den skalhave en effekt på spilleren,« forklarerGitte Stald.

Spørgsmålet er så om computerspiler farlige eller om de bare er en avan-ceret udgave af barndommens røvereog soldater-lege.

»Jeg satte mig på et tidspunkt til atbeskrive hvordan jeg som barn opleve-de at lege røvere og soldater meddrengene, og de fleste der læste beskri-velsen, troede at jeg beskrev et compu-terspil. Selvfølgelig er der sanselighe-den til forskel, men ellers er spillene ihøj grad en kopi af de røvere og solda-ter vi legede som børn,« fortæller GitteStald.

Og selv om volden og de mange ligkan virke frastødende, så er død ogvold centrale elementer i mange spilsgameplay, det vil sige forudsætningenfor at spillet kan spilles.

»Men når spilleren kender spillet ogfighten er på sit højeste, træder frem-stillingen af volden i baggrunden ogstrategien, hastigheden, konkurrenceni forgrunden,« slutter Gitte Stald.

[email protected]

Skaber computerspil voldsmænd, eller sætter virkelighedens død og vold bare sit præg på computerspillene? Humaniorafestivalen tog hul på diskussionen af død og vold i computerspil

Røvere og soldater anno 2005

FO

TO

: R

IE K

JÆR

PO

UL

SE

N

COMPUTERGAME-LAB – Et enkelt tilbud var

især tiltrækkende for den

alleryngste mandlige del af

festivaldeltagerne: nemlig

computercaféen. Her kunne

alle få prøvet deres færdig-

heder udi x-box og playsta-

tionspil som fx Doom 3.

TYGGE I TAKT – The Middle East Peace

Orchestra fik med et miks af jødisk, mellemøstlig

og klassisk arabisk musik de frokostspisende gæster

til at tygge i takt. Orkestret er et unikt samarbejde

mellem musikere med forskellig etnisk baggrund

der spiller koncerter for fred. Til festivalen viste

de rutinerede musikere at fred kan være meget

festlig!

RUNDVISNING – Mange var også kommet for at se de nye byg-

ninger og deltage i rundvisninger. Der var mulighed for at se det nye

KUA og kunsten på en guidet tur med stop ved udvalgte kunstværker

såvel lørdag som søndag. Hvis det ikke lige var kunsten der trak, hav-

de Ørestad Nord Gruppen arrangeret en guidet tur i Ørestad Nord

der startede på KUA og bevægede sig videre til bl.a. IT-Universitetet,

Karen Blixen Parken og den nye DR-by.

FO

TO

:C

HA

RL

OT

TE

MU

NC

K

FO

TO

:C

HA

RL

OT

TE

MU

NC

K

Værsgo verden»Hvem kender ikke de humanistiske fag? Sprog, litteratur, kultur, hi-

storie, det nære Danmark, Norden, Europa og det fjerne, Mellemøs-

ten og Asien. To dages offentlige forelæsninger og udstillinger kan

kun blive til en smagsprøve på hvad vi beskæftiger os med, men fa-

kultetets lektorer og professorer vil altid gerne fortælle om resten.«

Kilde: Programmet til Humaniorafestival 7. og 8. maj 2005.


HUMANIORAFEST IVAL I I I


Jeg vil starte med at under-strege at selv om jeg er frafranskstudiet, så er baller

altså ikke noget jeg beskæfti-ger mig med i mit arbejde herpå fakultetet,« lyder det fralektor Jørn Boisen til det små-fnisende publikum.

Og Jørn Boisen er tilsynela-dende ikke den eneste meddenne særlige fritidsinteresse.Foredraget ‘Bare baller –kropsdele i litteraturen’ træk-ker i hvert fald fulde huse påHumaniorafestivalens førstedag.

»Det er jo ikke fordi jeg reg-ner med at få Nobelprisen fordet her, men jeg håber at I her-efter vil se med nye øjne påden store mængde baller derpasserer forbi os hver dag,« si-ger Jørn Boisen hvis fascina-tion startede med bogen ‘SetBagfra’ af den franske forfatterMichel Tournier.

Menneskets baller opstod davi klatrede ned fra træerne iØstafrika og begyndte at gåoprejst for tre-fire millioner årsiden. Det interessante er dogat mennesket ifølge Jørn Boi-sen er det eneste pattedyr derer forsynet med så fremståen-de halvkugler at de gør sig

værdige til navnet baller.»Man kunne driste sig til at

sige at ballerne er selve hem-meligheden bag hjernens ud-vikling,« konkluderer JørnBoisen.

Bryster er et plagiatI gamle dage præsenteredeman sin bagdel når man villegøre kur til hinanden, fortæl-ler Boisen:

»Denne fremgangsmåde ermåske ikke så udbredt længe-re, men det er stadig sådan atde stærkeste sexsignaler kom-mer bagfra.«

Selv om forsiden også erkommet i fokus, så er det bareen efterligning af den uforlig-nelige bagside, mener Boisen.

»Bryster, skuldre og knæ lig-ner baller. Mennesket er der-med den eneste art hvis hun-ner er udstyret med baller overdet hele,« siger Jørn Boisen ogviser begejstret nogle yppigestenalder Venus’er med balleroveralt.

»Her ser vi en række af bal-ler med en kvinde i midten.

Som kultgenstande har de ap-pelleret til stenaldermandenslibido,« fortæller Boisen.

Baller kan dog også blive forstore; derfor måtte mennesketsom oprindelig parrede sigbagfra ligesom dyrene, indta-ge nye positioner, fortællerBoisen til det grinende publi-kum.

Baller er bedstMen hvad er i grunden baller?Boisen læser op af nogle tørreleksikalske forklaringer.

»Jamen, det er jo fint. Vi fårat vide at denne her mennes-kelige kropsdel ligger syd forryggen og nord for benene,men det er underligt at de alleglemmer det vigtigste: revnenmellem ballerne – den længsterevne på den menneskeligekrop,« forklarer Jørn Boisen.

For det er måske netop dender gør ballerne mere interes-sante end brysterne, menerBoisen: »Det er jo en langt me-re mystisk revne end denmellem brysterne fordi den istedet for et hårdt brystben

munder ud i kønsbehåring.«Og selv om herreballer også

har ret, så er det primært dekvindelige af slagsen der harinspireret diverse kunstnereigennem tiden.

Fra 1700-tallet ses kvindensballer hyppigt bagfra, fx hosRenoir, Boucher og Bonnard.

»Kvinden er mere mystiskset bagfra fordi vi her kun anerhendes ansigtstræk,« menerBoisen.

»Vi kan ikke selv se voresballer, men paradoksalt nok ervores bagdele så meget destomere udsat for andres blikke.Ballerne appellerer til voyeur-instinktet i os fordi vi heruhindret kan lade blikket van-dre uden at den betragtede serdet. Måske er det ballernesprimære talent at tiltrække an-dres blikke,« siger Boisen ogviser som illustration HoppersNightwindow.

Når enden er god...Frit udsyn til baller i alle stør-relser og gørelser har dog ikkealtid været en selvfølge.

Da bare baller voksede frempå malernes lærreder i 1700-tallet, var kvinderne oftestiført omfangsrige skørter ogmamelukker der dækkede forherlighederne.

»Derfor kom det også påmode at ride og bruge legered-skaber. Her kunne man så få etglimt af et knæ eller antydningaf en tildækket balle nårkvinderne faldt af hesten ellergyngede,« fortæller Jørn Boi-sen og illustrerer tidens forlys-telser med et maleri af engyngende kvinde hvis skørterflyver op.

Med stramme jeans og lår-korte nederdele er det i dag ik-ke længere et problem at få etkig på et par baller, men detkan også betyde en form forkulturtab, mener Jørn Boisender dog i disse plastickirurgis-ke tider priser sig lykkelig forat der endnu ikke er blevet ta-get alvorligt hul på ballerne.

»I dag kan man vel sige atballerne er mere ærlige endbrysterne eller ansigtet. Ogmåske er enden også det stedhvor vores personlighed kom-mer mest ærligt og uskyldigttil udtryk,« slutter Jørn Boisensin hyldest til ballerne.

[email protected]

»

Fascinationen af baller er lige så gammel som mennesket.Lektor i fransk Jørn Boisen gavunder årets Humaniorafestival alle små og store numse-entusiaster en kyndig rejse igen-nem bagdelens kulturhistorie

Det’ bare

baller

Nej til frække numserDet er slut med at vrikke med numsen hvis man er cheerleader i Texas, USA. Repræsen-

tanternes hus i staten stemte 85-55 for at gennemføre en lov der forbyder sexede dan-

se, når cheerleaderne optræder ved sportskampe. Samtidig stemte de for at uddannel-

sesudvalget i Texas får autoritet til at straffe skoler der tillader overdrevne sexede dan-

serutiner.

Kilde: Ekstra Bladet d. 7. maj 2005

Københavns Universitets nye tværfakultære satsningsområdeEuropa i forandring indbyder til to opstartsseminarer.

Seminarerne tager udgangspunkt i satsningsområdetsto centrale temaer: Identitet og kulturel udvikling i Europaog Demokrati, ret og værdier i Europa.

Europa i forandringindbyder t i l opstartsseminarer

Om formiddagen er der fælles debat om de centrale temaer på baggrund af oplæg fra

nogle af universitetets Europaforskere. Eftermiddagen byder på arbejdsgrupper om særlige

temaer. Dagen slutter med hyggeligt samvær over en bid brød og et glas vin.

Vi opfordrer Europa-interesserede forskere og ph.d.-studerende fra hele universitetet til

at møde op og bidrage med ideer til satsningsområdets fremtidige arbejde.

Identitet og kulturel udvikling i EuropaTirsdag den 24.5. kl. 9.15 -17.00 i Udvalgsværelse 3, Nørregade 10.

Formiddag med oplæg af bl.a. Peter Gundelach om "Europæiske værdier?" og

Gunner Lind om "Identitet og identifikation, permanens og forandring. Hvordan

kan der eksistere et Europa?".

Eftermiddag: debat og workshops om

• Forandring i forholdet mellem stat, nation, region og storby

• Migration og kulturmøde

• Demografi, familie og arbejdsmarked i Europa

• Individuel identitet og politisk kultur

• Europadebatten og de intellektuelles Europa

Tilmelding senest onsdag den 18. maj.

Demokrati, ret og værdier i EuropaFredag den 10.6. kl. 9.15-17.00 i Udvalgsværelse 3, Nørregade 10.

Formiddag med oplæg af bl.a. Henning Koch om "Ret og værdier i traktaten

om en Europæisk forfatning" og Karl Christian Lammers om "Hvorfor Vesteuropa

blev Europa".

Eftermiddag: debat og workshops om

• Europas udvikling siden 1945 - fremtidsvisioner og fortidsbearbejdelse

• De europæiske folk - forenede i mangfoldighed?

• Retliggørelse af den politiske udvikling - elitens projekt?

• De østeuropæiske bidrag til Europa

Tilmelding senest fredag den 2. juni.

Læs mere om program og tilmelding på:

www.ku.dk/satsning/europa/aktiviteter


periode, igen kommet i søgelyset. Det skyldesgivetvis ikke kun faglig interesse, men nok såmeget at mange i dag ser oplysningen som etpositivt værdigrundlag der med de rigtige grebkan revitaliseres og bruges til at modarbejde dereaktionære tendenser i den aktuelle værdi-kamp.

Som et eksempel kan nævnes den artikelserieder kørte i dagbladet Information i sommeren2004. Under overskriften ‘Oplysning som oppo-sition’ havde avisen bedt flere fremtrædendedanske og internationale filosoffer, forskere,politikere og kommentatorer om at forholde sigtil det faktum at oplysningen i nutiden ikke blotblev kritiseret ud fra en marginal position, så-dan som det havde været tilfældet op gennem1970’erne og 1980’erne; men simpelthen blevangrebet fra landets øverste magthavere, førstog fremmest Venstre (smagsdommeriet) ogDansk Folkeparti (menneskerettigheder, tole-rance, internationalisering osv.).

Også på universitetet har oplysningen haft enrenæssance som studiefelt. I 2002 udkom entyk antologi, redigeret af de to unge danskstu-derende Mads Julius Elf og Lasse Horne Kjæld-gaard. Bogen var udstyret med den manende ti-tel Mere lys! (Goethes ord på dødslejet). Det varen titel der kunne forstås på flere måder. Bådesom at der måtte kastes mere lys over en perio-de der på mange måder var ved at gå i glemme-bogen (bogens redaktører nævner således atdet kun er få af oplysningens forfattere somfinder vej til danskundervisningens pensummens romantikken er rigt repræsenteret). Menden kunne også forstås på den måde at vi i densamtidige kulturelle og politiske situation kun-ne trænge til ‘mere lys’, altså til at oplysningensom projekt blev genoptaget.

Ligeledes i 2002 udkom professor John Pe-dersens debatbog Lys forude? Her korrigeresdet billede af oplysningen som stupid pladder-humanisme med katastrofale politiske følgersom flere af dagens modoplysere har været medtil at producere. John Pedersen går fx i clinchmed udenrigsminister Per Stig Møller som i bo-gen Den naturlige orden fra 1996 mere ellermindre sætter lighedstegn mellem oplysnings-manden Roussaus tanker om lighed og så detder senere kom til at foregå i totalitære regimersom Hitler-Tyskland og Sovjetunionen underStalin. Herved overser Møller imidlertid, hæv-der John Pedersen, at Roussaus ærinde var enprincipiel diskussion af ligheds- og frihedsbe-grebet, ikke et oplæg til realpolitisk handlen.

Endelig må nævnes professor Hans Hertelsantologi Det stadig moderne gennembrud fra

2004 som handler om oplysningens viderefø-relse og skærpelse i slutningen af det 19. århun-drede blandt andet takket være Georg Brandes,kulturradikalismens grundlægger.

Pigeliggørelse og larmende kunstværkerMen hvordan fortolkes oplysningsprojektet såmere konkret af de intellektuelle som de senes-te år har kastet sig aktivt ind i ‘modstandskam-pen’ på et erklæret oplysningsinspireret grund-lag?

Her møder vi en lidt anden tendens end dender findes i nyere oplysningsforskning. Mensden nyere oplysningsforskning lægger vægt påat revidere synet på oplysningen som elitær ogforstandstør besserwissen, synes flere af de(som regel mandlige) debattører der i dag be-kender sig til oplysningen som projekt at læggevægt på netop disse ting. Her synes en konser-vativ oplysning med andre ord at have vundetindpas. En konservativ oplysning som er karak-teriseret ved at vende sig mod det senmodernesamfunds, og det vil først og fremmest sige 68-generationens, udfordring af de borgerlige in-stitutioner og hierarkier i deres klassiske form.

Tag for det første Lars-Henrik Schmidt, rek-tor for Danmarks Pædagogiske Universitet ogforfatter til den nys udkomne afhandling Om re-spekten. I talrige artikler og interview harSchmidt i de senere år raset mod den feminise-

ring – eller ‘pigeliggørelse’, som han nedladen-de kalder det – af uddannelsesinstitutionerne,herunder de højere læreanstalter, der angiveligter foregået siden 1960’erne.

Denne udvikling anskues som et ulyksaligtbrud med oplysningens forestilling om den uni-verselle fornuft der hævdes at sætte absolutteskel mellem sandt og falsk. Ifølge Schmidt harden direkte været med til at underminere detrationelle grundlag de rettelig burde hvile på.Således skulle kvinder endog kunne finde på atdiskutere hvor lang en meter er!

For det andet har vi, ligeledes fra intellektuel-le der bekender sig til oplysningstraditionen,oplevet en dyrkelse af de universelle friheds- ogretsbegreber der tilsidesætter de begreber omselvbestemmelse og ligeværdighed som ogsåstammer tilbage fra oplysningstiden. Konse-kvensen er at alt hvad der går under beteg-nelsen ‘multikulturalisme’ (det vil sige bådeden positive idé om kulturel pluralisme og denmere negative idé om identitetspolitik og ‘poli-tical correctness’) forkastes som ren galimatias.Multikulturalisme, altså tanken om at flere kul-turer ideelt set skulle kunne leve fordrageligt si-de om side uden at den ene partout skal under-lægges den anden, ses som en direkte trusselmod de vestlige, demokratiske frihedsidealerhvorfor disse til enhver tid skal håndhæves omså med vold.

Forfatteren Jens-Martin Eriksen har på den

Af Marianne Stidsen

Siden årtusindskiftet har vi herhjemme op-levet en politisk udvikling som har gjort atflere af os har måttet revidere den opfat-

telse af politik, ideologi og historie som præge-de det intellektuelle klima i 1980’erne og tildels 1990’erne.

Ikke mindst vi yngre (og lidt ældre) intellek-tuelle har været nødt til at genoverveje ideerneom at den intellektuelle primært skulle beskæf-tige sig med sit eget afgrænsede fagområde ogikke tro det havde ret meget forbindelse med,endsige indflydelse på, verden uden for – sletikke den politiske verden.

Selv tilhører jeg den generation af akademi-kere som blev modnet i slipstrømmen fra1980’ernes postmodernisme hvor det frejdigtblev proklameret at ikke alene Gud var død,men sandelig også Mennesket og Historien.

I takt med den kolde krigs ophør og fløjlsre-volutionerne i Østeuropa der som bekendt end-te med Berlinmurens fald i 1989, blev vi mereog mere overbeviste om at det nu endegyldigtvar slut med de ideologisk fastlåste frontkrigesrasen og med totalitære utopier der altid blotsyntes at ende med at det enkelte menneske ogretten til forskellighed blev ofret på enshedensog fællesskabets alter.

Men vi blev hurtigt klogere. I 2001 tiltrådteen borgerlig regering i Danmark der var sære-gen ved helt og holdent at kunne basere sit par-lamentariske flertal på et yderligtgående høj-repopulistisk parti der som en del af sit idéhis-toriske fundament havde et opgør med den hu-manisme og oplysningsfilosofi som gennem200 år havde været med til at danne det Europavi kender i dag med menneskerettigheder, medvelfærdsstat, med sundhed og uddannelse til al-le.

Pludselig var fløjkrige og blokpolitik genopli-vet for fuld udblæsning mens vi intellektuellenok måtte erkende at vi havde snorket efter-trykkeligt i timen. Vi havde gjort den fejl at troat fordi et par postmoderne tænkere havde er-klæret historien og ideologierne for døde, ja, såvar de nok også borte for bestandigt.

Mere lys!Det er oplagt at se de senere års voksende inter-esse for oplysningen, det vil sige det forestil-lingskompleks som blev grundlagt i Europa i1700-tallet, i lyset af den nuværende politiskeudvikling.

Fra at have været stort set ignoreret i flere år-tier er oplysningen nemlig, både som projekt og

VIDENSKABETHUMANISME

Den oplysteoplysningEn konservativ oplysningstænkning lader til at have vundet indpas blandt især mandlige intellektuelle. Her ses 1960’ernes kulturelle opbrud og kritik af den borgerlige enhedskultur som begyndelsen til alt ondt. Nyere oplysnings-forskning korrigerer dette billede


Skriv til VidenskabetVidenskabet er stedet hvor både studerende, forskere og andre har mulighed for

at komme ud af skabet med deres viden til gavn for Universitetsavisens læsere.

Bidrag til Videnskabet har form af en kronik og fylder maks. 12.000 enheder med

mellemrum. Manuskript sendes til [email protected].

konto ligefrem kaldt den myrdede hollandskehøjrepopulist Pim Fortuyn for ‘en oplysnings-skikkelse der rationelt udfordrede vedtagnedogmer.’

For det tredje har de konservative oplyseremarkeret sig med rene og klare linjer – og det ibogstaveligste forstand – i forhold til kunsten.Senest har digteren Søren Ulrik Thomsen og lit-teraturforskeren Frederik Stjernfelt i debatbo-gen Kritik af den negative opbyggelighed argu-menteret for en genrejsning af de borgerlige in-stitutioner og hierarkier – ikkemindst inden for kunstlivet.

Det betyder at sådan nogetsom avantgardekunsten dersom bekendt fik et vældigt op-sving i 1960’erne, får på puk-len. Igen og igen tordnes dermod den kunst som kun vil væ-re kontrær og ‘tale Roma midt imod’; den kunstsom bare ‘sønderdeler nogle kroppe, hyldernogle massakrer, fremstiller et stinkende ellerlarmende kunstværk etc.’, og som ikke an-strenger sig for at være god (hvad det så nær-mere vil sige).

Hvis det skal være på dén mådeEr der noget at sige til at mange har måttet tageafstand fra oplysningsprojektet sådan som deter blevet fremstillet i en stor del af den samtidi-ge værdidebat?

Eksempelvis mindes jeg en seance sidstesommer hvor en række litteraturfolk, heri-blandt en af mine gode venner, som i parentesbemærket er bøsse, var samlet for at diskuterekanon og litteraturhistorie. En af oplægsholder-ne repræsenterede til fuldkommenhed hvad jegher har kaldt ‘den konservative oplysning’, oghans oplæg var da også præget af en umådehol-den elitisme, autoritetsdyrkelse og intoleranceover for alt hvad der ikke lige passede ind underen bestemt strømlinet opfattelse af godt, sandt

og smukt.Hvilket fikmin ven tilunder denefterfølgendemiddag at ud-bryde: Jeg varegentlig taget

herover med en positiv indstilling til at diskute-re oplysning, dannelse og kanon som modtræktil den udbredte kulturelle fragmentering og‘balkanisering’ i vores tid. Men hvis det skal væ-re på dén måde... Underforstået, så ville hanoverhovedet ikke have noget med den diskus-sion at gøre.

Jeg forstår så udmærket min ven. Som kvindehar jeg det vel lidt på samme måde. Men faktiskbehøvede det ikke være sådan. Det viser fremfor alt den empirisk funderede oplysnings-forskning som foregår i disse år, og som har en

ganske anden opfattelse af oplysningen, endden der kolporteres af mange af dagens konser-vative oplysere.

For mig at se er det dybt ærgerligt at en heltigennem nødvendig diskussion af fælles værdi-er og retningslinjer kører af sporet fordi de tra-ditioner der refereres tilbage til, heriblandt op-lysningstraditionen, misforstås – eller i hvertfald forenkles. Som nyere oplysningsforskninghar vist, er oplysningen alt andet end elitær,autoritær, virkelighedsfjern og intolerant.

I sin store, skelsættende monografi Den bro-gede oplysning fra 2003 hævder Thomas Breds-dorff at dette syn på oplysningen snarest skyl-des modoplysningen som fra romantikken ogfrem har haft travlt med at fremstille oplysning-en som knastør rationalisme uden sans for detskæve og vildtgroede.

De konservative oplysere forfægter altsåparadoksalt nok det vrængbillede af oplysning-en som har domineret fra romantikken og frem,snarere end det der faktisk var oplysningen.Oplysningen var nemlig langt mere end for-stand og fornuft. Den var først og fremmest etopgør med vedtagne sandheder og stivnede hi-erarkier. Derfor var den også, som Bredsdorffskriver på bagsiden af sin bog, irrationel, kao-tisk og følelsesladet. Den var frigjort i sin dyr-kelse af latter- og drikkekulturen i drilske logerog ordener; den var spirituel i pietisternes kom-promisløse og oprørske insisteren på et person-ligt gudsforhold uden om det etablerede præs-teskab; den var demokratisk og undergravendei teatrets og litteraturens fremstilling af kvinde-og underklasseliv. Den var, med andre ord,mangfoldig, modsigelsesfyldt og i det hele tagetvanskelig at få hold på.

Rationalitetens svingdørMen hvad kan vi så bruge dette korrigerede bil-lede af oplysningen til? Efter min mening kan vipassende bruge det til at genrejse det helt nød-vendige spørgsmål om værdier og fælles mål,men på et andet grundlag end det for tidensker.

Der er nemlig ingen tvivl om at spørgsmåletom humanisme og oplysning er lige så vigtigt attage op i dag som spørgsmålet om pluralismeog multikulturalisme var det for 15-20 år siden.Således har den politiske udvikling vist at hvisman ikke aktivt er med til at udforme en positivfortælling om samfundet og fællesskabet – så erder bare nogle andre der gør det hen over hove-det på én.

Skal vi lære noget af historien, må det blive atden nye oplysningsfortælling bør tage højde for

det kulturelle opbrud der rent faktisk har fun-det sted i sidste halvdel af det 20. århundrede.Den skal altså ikke prøve på at foregøgle os at vikan vende tilbage til en borgerlig enhedskultursom er og bliver – og gudskelov for det – etoverstået stadium.

En søgen efter fælles humanistiske værdierog retningslinjer i dag må nødvendigvis ske i re-spekt for det man bredt kan kalde for ‘andethe-den’. Det er også langt mere i oplysningens ånd.For som såvel dansk som international oplys-ningsforskning har vist, er der faktisk en finoverensstemmelse mellem det sen- eller post-moderne opgør med mandsdominans, og allemulige andre former for dominans, og så vigti-ge tendenser i oplysningstiden.

Den engelske sociolog Anthony Giddens harsagt at det simpelthen ligger indbygget i fornuf-ten at den også bliver nødt til at se kritisk på sigselv. Ellers er der ikke tale om fornuft, men der-imod om dogmatik, det som oplysningen var etopgør med.

Michel Foucault, der ofte af de konservativeoplysere anklages for at være skyld i alle de re-lativistiske fortrædeligheder inden for viden-skaben siden 1960’erne, er inde på noget af detsamme. Han taler et sted om ‘rationalitetenssvingdør der henviser os til sin nødvendighedog uundværlighed og på samme tid til sine in-dre farer.’ Og som Thomas Bredsdorff har på-vist, er tolerance-begrebet selve nøglen til for-ståelse af oplysningen.

Skal vi gøre os håb om at forbedre verden idag (et af oplysningens udtrykkelige mål) kandet aldrig handle om at skabe nye dogmer oghierarkier, sådan som den konservative oplys-ning – man havde nær sagt den konservativeidentitetspolitik – er godt i gang med. Udfor-dringen i dag må nødvendigvis, som postmod-ernisten og pragmatikeren Richard Rorty for-mulerer det, bestå i at forene demokratisk poli-tisk tænkning med kulturel pluralisme. Lidtfrækt kunne man måske sige at det der må til,er en oplyst oplysning.

Kronikken er baseret på et foredrag holdt i GeorgBrandes Selskabet i april 2005.

Marianne Stidsen er mag.art.og lektor ved Nordiske Studier.Ud over flere artikler og bøgerom især nyere dansk litteraturhar hun udgivet essaysamlingenIdyllens grænser. På sporet af enkritisk postmodernisme, 2002.

»Oplysningen er alt andet end elitær, autoritær, virkelighedsfjern og intolerant.«

KAFFESLABBERAS – Den danske litteraturs fader, oplysnings-

manden Ludvig Holberg, var ikke så bange for kulturel pluralisme og

‘andethed’ som mange af vore dages mandlige oplysningsfortalere.

Her ses han i Wilhelm Marstrands lette guldalderstrøg, lyttende til en

flok ivrigt pludrende kvinder der måske er i færd med at belære ham

om dødsens vigtige emner som nabostridigheder, barsler, forlovelser,

bryllupper eller nylige mødomsforlis.

FO

TO

: W

ILH

EL

M M

AR

ST

RA

ND

: H

OL

BE

RG

TIL

KA

FF

ES

EL

SK

AB

HO

S M

AD

AM

N.N

., C

A.

18

66

. D

EN

HIR

SC

HS

PR

UN

GS

KE

SA

ML

ING

.


UDLAND

Af Marlene Lyhne Sørensen

Toogtyvende maj 1997.Hundredvis af unge uni-versitetsstuderende væl-

ter ud i den iranske hoved-stads gader viftende med valg-plakater til de forbipasserendekøretøjer. Et sidste øjeblikshektisk kampagne udført afpræsidentkandidat Moham-mad Khatamis hær af frivilligeunge der med deres entusias-me, engagement og hunger forøget social og politisk frihedvar en af hovedkræfterne bagKhatamis jordskredssejr for ot-te år siden. En ny smilendepræsident blev valgt på løfterom øget pressefrihed, socialfrihed og tilladelse til politiskepartier i den islamiske repu-blik.

I dag – otte år senere – erentusiasmen blandt de ungeafløst af desillusion og ligegyl-dighed. Kun de færreste harorket at reagere med vredesom da præsident Khatami be-søgte Teheran Universitet i de-cember sidste år.

‘Skam dig!’.‘Hvor bliver den lovede fri-

hed af?’ rasede grupper af stu-derende.

Ønsket om øget frihed ermassivt i et land hvor to tred-jedele af befolkningens 70 mil-lioner indbyggere er under 30år, og hvor kønnene i princip-pet skal holdes adskilt. Omend kvinder i dag kan iføre sigkorte jakker og stramme jeansi stedet for den altdækkendeislamiske klædedragt, chador,og selv om det ikke længere erunormalt at se kærestepar gåhånd i hånd i Teheran, er detblot overfladiske forandringeri et land hvor det trods denstore folkelige opbakning ikkeer lykkedes Khatami at få gen-nemført en eneste af de lovedereformer.

Tandløs præsidentI dag bliver præsidenten afmange opfattet som en forræ-der eller i bedste fald somfuldstændig magtesløs.

»Khatami blev valgt medstudenterbevægelsens hjælp.Men hvor var han da vi havdebrug for ham?« spørger Abdol-lah Momeni der er talsmandfor en af de største studenter-organisationer med omkring10.000 medlemmer. AbdollahMomeni var blandt de mangetusinde som deltog i studen-terdemonstrationerne der

brød ud i 1999 da en domstolhavde lukket en reformvenligavis.

Ophidsede slagord medkrav om et hurtigere reform-tempo blev ledsaget af påsattebrande, og hylende politisire-ner bredte sig til universiteter ihele landet da specialenhederstormede kollegier på TeheranUniversitet og gik til angreb påde studerende med jernstæng-er, køller og tåregas. Flere afde studerende blev kastet udeller sprang selv fra vinduer i

anden og tredje sals højde. Mindst en blev dræbt, ad-

skillige sårede og hundredersmidt i fængsel i den uge uro-lighederne stod på.

Præsident Khatami var tavs.Og da han få uger senere åb-nede munden, var det på ing-en måde for at udtrykke sinstøtte til de mange der stadigsad fængslet. Tværtimod.

»Urolighederne var en grimbegivenhed og ødelæggendefor det kære, tålmodige og ra-tionelle iranske folks image.Det havde intet at gøre meddenne ærbare nation eller deuniversitetsstuderende,« sag-de han.

Efter nye, men mere spora-diske, studenteruroligheder i2003 lød beskeden at ‘det blot

havde været en flok bøller oghooligans’.

Ordene ramte de studeren-de der havde risikeret deres livi reformkampen, som nye køl-leslag. Nok havde Khatami detikke nemt i et politisk systemder giver ikke-valgte religiøseorganer retten til at blokere et-hvert forslag som de finder istrid med islam. En beføjelse

MODLØS – Præsident Mohammad Khatami på plakaten ved en studenterdemon-

stration i juli 1999. Præsidenten tog politiets parti efter urolighederne, og siden er

studenternes brøl stilnet af, og de unge intellektuelles engagement i landets politiske

udvikling er stort set væk.

Iranske studenterbevægelser har tabt pusten

Universitetsstuderendehar været en vigtig driv-kraft i Irans turbulentepolitiske udvikling. Menfrygt og fravær af lovedereformer har i dag fåetde fleste til at vende ryggen til politik

FO

TO

:S

CA

NP

IX


som er blevet brugt flittigt tilat bremse Khatami og hansstøtters forsøg på at indfri delovede reformer.

Men så burde han væretrådt tilbage. Eller i det mind-ste have forsvaret de studeren-de der havde været med til atbane hans vej til præsidentpos-ten, mener mange. DeriblandtAbdollah Momeni der har væ-ret fængslet to gange, den ene44 dage i isolation, for sine po-litiske aktiviteter.

»Khatami satte sig mellemsystemet og folkets forvent-ninger, men har hver gangvalgt side til fordel for syste-met, og det har reduceret hamtil en ligegyldig og utroværdigfigur,« siger Abdollah Mome-ni.

Brain drainTilbage står en vingeskudt stu-denterbevægelse med ledereder stadig sidder fængslet oget hav af teheranske unge stu-derende der holder sig langtvæk fra politik. Udover de så-rede og fængslede blev mangesmidt ud af universitetet for athave deltaget i demonstratio-nerne i 1999, og i dag er det defærreste som er villige til at be-tale så høj en pris.

»Vi er blevet klogere,« sagdeen kvinde sidst i 20’erne dahun sidste år på femårsdagenfor studenterurolighederne i1999 blev spurgt hvorfor begi-venheden ikke længere blevmarkeret.

»Hvorfor skulle vi ofre voresliv? Det fører alligevel ikke tilnoget.« I stedet har de flestetravlt med at studere, flirte ogimitere vestlig mode og livs-stil. Det fortæller Stine Krog-Pedersen, ingeniørstuderendefra Danmarks Tekniske Univer-sitet, som drevet af nysgerrig-hed og lyst til at opleve et mus-limsk land indefra lod sig ind-skrive på Irans førende univer-sitet, Sharif University of Tech-nology, i 2003.

»Jeg havde troet at jeg skul-le til Iran og føre lange diskus-sioner om landets fremtid ogfortid, men når jeg forsøgte athive lidt politisk engagementud af vennerne fra Sharif, varsvaret altid en lille opgivendereplik om at politik er uinter-essant når man ikke har ind-flydelse. Faktisk blev de oftelidt irriterede over at blivemindet om landets politiske si-

tuation. Khatami var fuldstæn-dig opgivet,« siger Stine Krog-Pedersen.

Arbejdsløsheden i Iran eromkring 25 procent, og derskal skabes en million jobs omåret for at følge med landetsenorme ungdomsårgange.

De fleste der er sluppet gen-nem nåleøjet til universitetet,har for længst opgivet troen påreformer og bedre jobmulighe-der i Iran og forsøger i stedetat komme til udlandet. Om-kring 170.000 af Irans kloges-te hoveder forlader landethvert år.

»De fleste prøver at få detbedste ud af deres egen situa-tion og fremtid. Drivkraftenbag deres store flid er drøm-men om udlandet. Inden opta-gelsen på Sharif har stort setalle taget et år ud af kalende-ren med privatundervisningbetalt af mor og far alene forat forberede sig til optagelses-prøven,« fortæller Stine Krog-Pedersen.

Når universitetet samtidig eradgangsbilletten til en verdenmed større social frihed ogmuligheder for at omgås detmodsatte køn, er det måske ik-ke så mærkeligt at de færrestevil risikere at miste det heleved at engagere sig i studen-terorganisationer der alligevelikke har den nødvendige poli-tiske opbakning.

Boykotter valgetPå Shahid Behesti-universite-tet i Teheran er en flok stude-rende i gang med at male væg-gene i et nyindrettet bederumpå tredje sal. Farvevalget erpink.

»Fordi det er en glad farve.Den sprudler af liv,« fortælleren ung kvinde der er i gangmed at filme begivenhedenmed sit lille lommekamera.

»Jeg bliver så glad når jegser kvinder og mænd arbejdesammen på den her måde. Detfik de ikke lov til for bare ti årsiden,« siger en sociologipro-fessor der ønsker at være ano-nym.

Hun har ikke mærket nogettil de politiske studenterorga-nisationer i lang tid.

»Men jeg ved at de stadigeksisterer. Måske bliver de me-re aktive når vi kommer tætte-re på præsidentvalget,« sigerhun.

Valget er sat til den 17. juni.

Khatami kan ikke stille op tilen tredje periode i træk, og deter tvivlsomt om folk overhove-det ville stemme på ham hvishan gjorde. Fra at have væreten aktiv medspiller i den poli-tiske proces op til præsident-valget i 1997 markeret af højt-råbende opfordringer til atstemme, forsøger studenteror-ganisationer nu at bruge deres– stækkede – indflydelse til atfå så mange iranere som mu-ligt til at vende ryggen til detpolitiske system.

»Vi opfordrer alle til at boy-kotte valget. Med den eksiste-rende politiske struktur giverdet ingen mening at stemme,«siger Abdollah Momeni.

»Fronterne er trukket skar-pere op denne gang. Før troe-de vi på reformer inden for detnuværende system. Det gør viikke længere. De religiøse or-ganer blokerer for den demo-kratiske proces uden at stå tilansvar over for befolkningen.En ny grundlov der sikrer ad-skillelse af politik og religion,er nødvendig,« mener han.

Han erkender at studenter-bevægelsen står svagere endforud for præsidentvalget i1997 og at det i dag er sværereat engagere de studerende ipolitik.

»På den anden side er det ihøj grad et politisk signal atmange har vendt ryggen til po-litik. Det er en tavs protest,men dog en protest. I andredele af verden er det snarereudtryk for at man ikke rigtighar noget at brokke sig over,«siger Abdollah Momeni dermener at udlandet bør læggeøget pres på det iranske præs-testyre. Men kun med diplo-matiske og økonomiske mid-ler, understreger han.

»Vi ønsker ingen militærindgriben. Det ville blot skabeflere og nye problemer.«

At den iranske studenterbe-vægelse ligger i ruiner, skyldesikke kun den manglende op-bakning fra det etablerede po-litiske system. Bevægelsen li-der også under et flimrendefokus både på tværs af oginden for de forskellige organi-sationer.

»Universitetet er det enestefrie forum vi har i Iran. Detskal vi bruge til at skabe en po-litisk platform som ikke kunkan samle de studerende, menogså arbejderne, de intellektu-

elle og andre grupper om etfælles mål,« mener AbdollahMomeni.

En vanskelig, hvis ikke umu-lig, opgave i et kulturelt, religi-øst og politisk meget kom-plekst samfund hvor de flestehar travlt med at overleve ellerforberede deres rejse til udlan-det.

Marlene Lyhne Sørensen er free-lance journalist og har arbejdetog studeret i Teheran i et år.

Fakta

De store ungdomsårgange

skaber stort pres på det iran-

ske uddannelsessystem. Om-

kring 1,2 mio. studerende er

indskrevet på Irans i alt 100

universiteter, omkring halv-

delen på private universiteter.

1,5 mio. mennesker gik op til

optagelsesprøven, konkur,

sidste år. 27 procent af ansø-

gerne blev optaget. Over

halvdelen af de studerende

er kvinder.

De universitetsstuderende

har været en vigtig mobilise-

rende kraft i Irans politiske

udvikling det seneste århun-

drede. En af bevægelsens

mest markante aktioner var

den 444 dage lange besæt-

telse og gidseltagning på den

amerikanske ambassade i

1979.

Myndighederne lukkede uni-

versiteterne i 1980 fordi regi-

mets forsøg på at islamisere

dem mødte modstand fra se-

kulære og socialister. Univer-

siteterne genåbnede i 1982,

men ansatte skulle nu bestå

en særlig ‘ideologisk’ eksa-

men. Der blev oprettet kvoter

for medlemmer af det religiø-

se politikorps, Basidjis, og an-

dre der gjorde en aktiv ind-

sats for at værne om den isla-

miske republiks værdigrund-

lag.

Kilder: The British Council

m.fl.

Det højeste mål af ære og mod»At kunne ofre sig for religion og nationale interesser er det højeste

mål af ære og mod«.

Præsident Mohammad Khatami. Ifølge Politiken, 22. april 2005.


Kære Helge Sander.

Vi skriver til Dem for atudtrykke vores bekym-ring angående overvej-

elserne i Nordisk Ministerråd(NMR) vedrørende Norditasfremtid. Som det er Dem be-kendt, var dette emne pådagsordenen for mødet i Nor-disk Ministerråd for uddan-nelse og forskning (MR-U) den5. april 2005 hvor De blev for-hindret i at deltage.

Ved mødet gav Generalse-kretær for NMR, Per Unckel,en redegørelse for instituttetsfremtidige placering, enten iKøbenhavn eller Stockholm,og udtrykte som sin egen fore-løbige vurdering at Stockholmvar at foretrække. Han bad ombemyndigelse til at indledeforhandlinger med henblik påat undersøge hvorvidt Norditakunne flyttes til Stockholmuden ekstra omkostninger forNMR.

Dette forslag mødte ingenreservationer eller indven-dinger fra de fremmødte mi-nistre. Set fra vores synspunkter det et yderst uhensigtsmæs-sigt resultat vurderet ud fra treforskellige perspektiver: nor-disk samarbejde, udvikling iØresundsregionen, og dendanske regerings erklæredemålsætning angående forsk-ning og teknologi.

Et lodret tabNordita er et fælles nordisk in-stitut for forskning og forsker-træning og har fungeret i Kø-benhavn i næsten 50 år. Nord-ita har spillet en væsentlig rol-le i opbygning af ekspertise iNorden inden for mange om-råder af fysik og beslægtedefag, heriblandt subatomarfy-sik, astrofysik og kosmologi,faststoffysik, komplekse syste-mer og biofysik. Instituttet haret højt internationalt omdøm-me og er af stor værdi for

forskning i hele Norden hvilketer dokumenteret i forskelligeinternationale evalueringer,den seneste er fra 2004.

Skulle Nordita flytte tilStockholm, vil kun en mindredel af det videnskabelige per-sonale flytte med. En flytningtil Stockholm ville således ipraksis betyde en nedlæggelseaf et velfungerende organ fornordisk samarbejde uden ga-ranti for at kunne genskabenoget tilsvarende. Det er voresvurdering at et stort flertal afnordiske fysikere foretrækkerat Nordita fortsætter i Køben-havn.

Samarbejdet med LundsUniversitets fysikere spilledeen stor rolle i Norditas opret-telse. Der har været og er fort-sat et meget frugtbart viden-skabeligt samarbejde mellemLunds Universitet og Nordita.Lunds Universitet har udtrykten stærk interesse i at Norditaforbliver i København, og harunder denne forudsætning lo-vet støtte svarende til en fuld-tids professorstilling. En flyt-ning til Stockholm vil såledesindebære et tab på et lovendeinitiativ der kan styrke samar-bejde i Øresundsregionen.

Den danske regering har er-klæret at Danmark burde væreblandt de førende i naturvi-denskabelig forskning og tek-nologi. I øjeblikket er Nordita,en af de internationalt bedstkendte og højt vurderedeforskningsinstitutioner i Dan-mark, truet med en flytning tilStockholm. Det er for os ufor-ståeligt at Ministeriet for Vi-denskab, Teknologi og Udvik-ling ikke har prioriteret dethøjere at beholde Nordita iDanmark.

Ben Mottelson og ChristopherPethick, professorer ved Norditaog fhv. direktører for Nordita.

KUMMENTAR

Krystalgade 16, 1. sal1172 København KTlf. 35 32 28 98Fax 35 32 29 20E-mail: [email protected]

Telefontid:Alle hverdage kl. 9.00-16.00

Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshavende, DJ;Lise K. Lauridsen, journalist, DJ; Søren Bjørn-Hansen, journalistpraktikant, DJH; Gry Gaihede,informationsmedarbejder og Morten E. WøldikeOlsen, studentermedhjælp.

Redaktionel uafhængighedUniversitetsavisen er redaktionelt uafhængig ogredigeres efter gængse journalistiske kriterier.

Avisen kan altså ikke tages som udtryk forledelsens synspunkter og prioriteringer.

Annoncer: ADVICE-Media og Marketing, KongHans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77.

Layout: Rumfang

Tryk: Dansk Avistryk

Oplag: 27.500

Medlem af Dansk Fagpresse.

Avisen udgives af Københavns Universitet 17gange årligt og står i standere på alle institut-ter. Ansatte får avisen leveret med internpost.

Abonnement: 150 kr. årligt. For udlandet 250 kr. årligt.

Udebliver avisen så henvend dig til dinlokale postmodtagelse. Ved længere tidsudeblivelse send en mail til [email protected]

Debat- og læserindlæg modtages gerne per e-mail.

Deadline (kl. 10)

Nr. Udkommer Debat Meddelelser8 26/5 18/5 16/59 9/6 1/6 30/5

10 1/9 24/8 22/8

Universitetsavisen

Ved rektormiddagen forleden talte jeg om minevisioner og konkrete ideer til at sikre Køben-havns Universitet i en globaliseret verden. De

tanker vil jeg naturligvis også gerne dele med restenaf universitetet.

Københavns Universitet skal – også i fremtiden –være et af verdens førende forskningstunge, fler-

fakultære universiteter. Inden for kort tid bør Københavns Universitet ud-

bygge sin position som et førende forsknings- og ud-dannelsesmiljø gennem et intensivt og forpligtendesamarbejde med ti af verdens fremmeste universite-ter. Her tænker jeg ikke på uforpligtende netværk,men på egentlige alliancer med nedfældede aftaler.

Alliancerne skal omfatte fælles forskningsprojekter,uddannelsessamarbejde, mobilitet for både forskereog studerende, placering af kontorer på hinandenscampuser og ikke mindst gensidige målinger af ud-dannelses- og forskningskvalitet. Jeg mener det er re-alistisk at lave sådanne aftaler inden for få år.

Københavns Universitet skal tiltrække flere forsker-talenter end vi sender ud i verden.

Som nettoimportør af forskertalenter skal Køben-havns Universitet modgå at vores bedste studerendeog unge forskere rejser ud – uden at vende hjem igen.Det kan ske på flere måder. Vi skal tage hånd om deunge forskertalenter ved for eksempel at skabe flereparalleller til vores nye Niels Bohr Academy der sikrerforskning og forskeruddannelse gennem et interna-tionalt ph.d.-program og post doc-ansættelser supple-ret med en strøm af gæsteforskere i verdensklasse.Modellen skal inden for de næste fem år udbredes tilfire-fem andre fagområder på Københavns Universi-tet.

Samtidig skal universitetet indføre egne stipendiertil de bedste studerende. Både til danske studerendeder kan deltage i sommerskoler og eliteprogrammeroveralt i verden og til udenlandske talenter.

For at tiltrække de bedste forskertalenter skal vi og-så have forskere der kan matche dem. Derfor skal Kø-benhavns Universitet ansætte fem-ti forskere iverdensklasse inden for få år. I det hele taget er detvigtigt at sikre forskningsmiljøerne – og vi er alleredei gang med det arbejde. Det kommende tværgåendeBioCenter på Tagensvej er et godt eksempel. Et andet

er udvidelsen af Nano-Science Center med ekspertisefra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Tilsvarendecentre bør oprettes på andre fagområder for eksem-pel inden for det der kaldes oplevelsesøkonomierne –film, medier etc.

De næste fire år bør vi skabe 10-15 nye uddan-nelser der kan tiltrække internationale, betalende

studerende.Hvis der skal være plads til at lave noget nyt, må

universiteterne i Øresundsregionen lave en bedre ar-bejdsdeling så alle ikke behøver udbyde alle fag. Eteksempel på et bredere samarbejde med andre vi-densinstitutioner inden for forskningsområder af højklasse er Civilingeniøruddannelsen i Medicin ogTeknologi som Det Sundhedsvidenskabelige Fakultethar etableret i samarbejde med DTU.

Uddannelsesmiljøerne skal også gøres mere attrak-tive og nye undervisningsformer skal tages i brug.Der skal gøres effektivt op med den traditionelle fore-læsningsform til fordel for langt mere dialogprægetundervisning – undervisning der fremelsker kreativi-teten hos de studerende uden at gå på kompromismed kvaliteten.

Undervisning i iværksætteri skal være et fast tilbudtil alle universitetets studerende – og på sigt også

til forskerne. Nogle af universitetets fakulteter tilbyder allerede

studerende og forskere kurser i at starte egen virk-somhed og få omsat forskning til forretning. Men heleuniversitetet skal følge trop.

Og vi skal blive endnu bedre til at udnytte potentia-let i forskningen. I det splinternye firma Hytronics erKøbenhavns Universitet og innovationsmiljøet CAT-Symbion Innovation & Seed for eksempel gået sam-men om at udnytte et patent til at skabe nye landvin-dinger inden for blandt andet nanoteknologi. I fremti-den skal Hytronics have følgeskab af mange flere fir-maer. Derfor bør universitetet styrke det vigtige arbej-de med videns- og teknologioverførsel.

Alt i alt tror jeg på at disse initiativer – globale alli-ancer, talentpleje, stipendier og flere topforskere, ud-dannelser på tværs, modernisering af undervisnings-formen og en stærkere satsning på iværksætteri – kanstyrke Københavns Universitets position på det globa-le vidensmarked.

Vi skal være endnu bedre

Af rektor Linda Nielsen

DEBAT

Deltag i debattenSkriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling.

Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord.

Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve.

Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected].

Deadline: se kolofonen.

ÅBENT BREV T IL HELGE SANDER

Nordita hører tilpå dansk jord

FO

TO

:L

IZE

TT

EK

AB

RÉ


MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET

Tiltrædelser

CatharinaRaudvereDocent, fil.dr.

Catharina

Raudvere til-

trådte den 1.

januar 2005

professoratet i religionshistorie

ved Institut for Tværkulturelle

Regionale Studier, Afdeling for

Religionshistorie ved Det Huma-

nistiske Fakultet. Catharina

Raudvere forsker i førkristen

nordisk religion og islam, især i

dagens Tyrkiet. Hun har tidlige-

re været ansat ved Lunds Uni-

versitet og har blandt andet væ-

ret på forskningsophold ved

University of California, Berke-

ley, USA.

Priser

Mogens ClaessonProfessor ved

Medicinsk Ana-

tomisk Institut

på Panum Insti-

tuttet Mogens

Claesson har modtaget 1 mio.

kr. fra Lundbeckfonden. Beløbet

skal anvendes til at forske i

neurotransmitteren, substans P,

der forekommer i hjernevæv og

tarmkanal. Projektet skal i en

dyremodel undersøge om sub-

stans P er en væsentlig årsag til

kronisk inflammatoriske tarm-

sygdomme, blødende tyktarms-

betændelse og Crohn’s sygdom

– alle sygelige tilstande der va-

rer hele livet.

varme. Leje for hele perioden

19.500 kr.

Depositum: 6.000 kr.

Kontakt: Tlf. 3538 3860 el. 2627

0717.

Islands Brygge

Periode: Fra 1/8-05 til 1/6-06.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.

Udstyr: Køkken, altan, intet bad.

Husleje: 3.400 pr. md. inkl. vand,

varme, bredbånd, tv og tlf.

Kontakt: E-mail: fristrup@sim-

net.is el. tlf. 00354 564 0155.

Hellerup

Periode: Snarest.

Størrelse: Kælderlejlighed, 2

vær., 60 kvm. med køkken,

bad og egen indgang.

Udstyr: Trådløst netværk, kabel

tv, vaskemaskine og tørre-

tumbler.

Husleje: 4.600 kr. pr. md. inkl. el,

vand, varme og licens.

Kontakt: Tlf. 2255 5060.

Nørrebro/city

Period: From 1/6 to 1/9-05.

Størrelse: Apartment, 39 sqm.

Equipment: Furnished, access to

washing machine.

Rent: 4.000 kr. per month.

Deposit: Negotiable.

Contact: E-mail: Emmlor@hot-

mail.com or

[email protected].

Amager

Periode: Fra 1/6 til 31/8-05.

Size: Lejlighed, 3 vær., 70 kvm.

med køkken, bad og altan.

Udstyr: Møbleret, tv og adgang

til internet.

Lejer: Gæsteforsker el.lign.,

ikkeryger.

Husleje: 8.000 kr. pr. md. ekskl.

forbrug.


Kontakt: E-mail:

[email protected].

Valby

Periode: Sept. t.o.m. nov. 2005.

Størrelse: Lejlighed, 60 kvm.,

bad og køkken.

Udstyr: Vaskemaskine, tv og

internet.

Lejer: 1 person.

Husleje: 6.000 kr. pr. md. alt inkl.

Kontakt: Susanne, e-mail:

[email protected].

Østerbro


Størrelse: 11⁄2 vær., 60 kvm.

Udstyr: Delvist møbleret, inkl.

køkkenudstyr, vaskekælder og

gårdmiljø.

Lejer: 1 person, ikkeryger.

Husleje: 3.500 kr. pr. md. inkl.

alt.



Frederiksberg

Periode: Fra 1/7-05 til 1/3-06.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær., 69

kvm.

Udstyr: Møbleret. Internet og

vaskeri i kælderen.

Boliger søges

København


Størrelse: Lejlighed.

Udstyr: Møbleret.

Lejere: Par med 2 børn.

Husleje: Ca. 6.000 kr. pr. md.

Kontakt: E-mail: boris.noy-

[email protected] el.

[email protected].

København/Federiksberg.

Periode: Fra 1/8 el. 1/9-05 for

min. 5 mdr.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.

Udstyr: Delvist el. fuldt møble-

ret.

Lejere: Norsk par, ikkerygere.

Kontakt: E-mail:

[email protected] el. tlf.

6080 9028.

København

Periode: Fra juli/aug. 2005 og 6

mdr. frem.

Størrelse: Lille lejlighed.

Lejer: Tysk forsker.

Kontakt: Søren Kierkegaard

Forskningscenteret, tlf. 3376

6900 el. e-mail: [email protected].

København

Periode: Fra aug. 2005 til dec.

2006.


Lejer: Italiensk forsker.




København

Periode: Fra juli 2005 til juni

2006.


Lejer: Brasiliansk forsker.




København

Periode: Fra juni til dec. 2005.


Lejer: Østrigsk forsker.




Bolig udlejes

København

Periode: Fra 1/6-05.

Størrelse: 2 vær., hhv. 18 og 12

kvm., i lejlighed med egen

indgang og eget toilet

Udstyr: Adgang til bad, køkken,

gård og vaskemaskine.

Lejer: 1 person, ikkeryger.


vand, varme, internet og tv.


Kontakt: E-mail: lejlighedikbh@

gmail.com.

Østerbro

Periode: Fra ca. 25/5 til 25/8-05.

Størrelse: Hjørnelejlighed, 3

vær., 88 kvm.

Udstyr: Møbleret. 2 altaner, ba-

dekar, elevator, kabel tv.



forbrug.



Vesterbro

Periode: Snarest muligt.

Størrelse: Værelse, 20 kvm. Ad-

gang til fælles spisekøkken og

bad.


varme, gas, vaskemaskine og

kabel tv.

Kontakt: Tlf. 2618 6996 el. e-

mail:

[email protected].

Frederiksberg


Størrelse: Værelse i kollektiv

med 7 voksne og 1 barn.

Udstyr: Have og madordning.

Husleje: 3.090 kr. pr. md. alt inkl.

Madordning 1.100 kr.

Kontakt: Flemming, tlf. 6166

7569.

Gentofte

Periode: Efter aftale, min. 3 mdr.

Størrelse: Lille lejlighed. Stue,

køkken og bad.

Udstyr: Møbleret. Altan.

Husleje: 2.800 kr. pr. md. ekskl.

varme.



Kollegier

Elers KollegiumPeriode: Pr. 1/6-05 bliver 1 plads

ledig.

Målgruppe: En studerende ved

Det Juridiske Fakultet el. Det

Samfundsvidenskabelige Fa-

kultet med 2 års beståede stu-

dier. Evt. slægtninge af funda-

tor el. dennes hustru har for-

trinsret, vedlæg dokumenta-

tion.

Kollegiet: Ligger i St. Kannike-

stræde og har 20 alumneplad-

ser.

Faciliteter: Værelser på 9-22

kvm. Til kollegiet hører bl.a.

bibliotek, computerrum, sau-

na og have med kroketbane.

Der er desuden tilknyttet en-

kelte mindre legater.

Husleje: 1.340 kr. pr. md. for stu-

derende samt 125 kr. pr. md.

til kollegiekassen.

Ansøgning: Benyt Københavns

Universitets ansøgningsskema

for ‘De Gamle Kollegier’ der

fås på SU-kontoret. Vedlæg

skriftlig motivation.

Ansøgningsfrist: 19/5-05.

Yderligere oplysninger: Inspec-

tor Collegii, tlf. 7730

9280/7730 9254 el. e-mail:

[email protected].

Kan motion erstattes af en pille?Forelæsning af prof. Erik Richter

Tid: 12/5 kl. 13.00-14.00

Sted: Institut for Idræt, Nørre Allé 53, 1. sal, Store Auditorium

Arr.: Institut for Idræt, www.ifi.ku.dk

Det skal være sjovt! – Motivation til og iidrættenForelæsning af lektor Reinhard Stelter

Tid: 12/5 kl. 14.00-14.30



Over floden – ud af overflod! Social overvægtForelæsning af studielektor Tom Kristiansen

Tid: 12/5 kl. 14.30-15.00



Den spanske sygeForedrag af Mette Mia Krabbe Meyer, ph.d., afdeling for Littera-

turvidenskab og Moderne Kultur, KU

Tid: 12/5 kl. 14.30-16.00

Sted: Medicinsk Museion, Fredericiagade 18, 1. sal, mødelokalet

Arr.: Forum for tværvidenskabelig medicinhistorie, www.mu-

seion.ku.dk/sker/forum.aspx

Notions of Justice in Brahmanical DiscoursesForelæsning af prof. Kunal Chakrabarti, Jawaharlal Nehru Universi-

ty, New Delhi, Indien

Tid: 13/5 kl. 9.15-11.00

Sted: Afdeling for Religionshistorie, Artillerivej 86, Aud. 2.34

Arr.: Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

The Cultural Politics of New Asian Motherhoods in Global ContextForelæsning af Maila Stivens, University of Melbourne, Australien

Tid: 17/5 kl. 14.15-16.00

Sted: Institut for Antropologi, Frederiksholms Kanal 4, Auditoriet

Arr.: NIAS og Institut for Antropologi, [email protected]

Colonial Violence and the Financing of the Congo Free StateForedrag af prof. Robert Harms, History Faculty, Yale University,

USA

Tid: 17/5 kl. 16.00-18.00

Sted: Købmagergade 46, 4., Aud. 12

Arr.: Center for Afrikastudier, www.teol.ku.dk/cas

The Constitutionalisation of World Politics?Konference. Keynote speech: Prof. Joseph Weiler, New York Uni-

versity, adj. prof. ved Institut for Statskundskab, KU: The Constitu-

tionalization of Politics: The EU, WTO and Beyond.

Tid: 18/5 kl. 9.00-18.00

Sted: Oplyses senere

Arr.: Institut for Statskundskab, Marlene Wind, [email protected]

The Armenian Genocide: The First EuropeanGenocide of the 20th Century – Facts and Future ConsequensesInternational konference om det Armenske folkedrab 1915-1917.

Se programmet på www.diis.dk

Tid: 18-19/5 kl. 9.00-18.00

Sted: Dansk Institut for Internationale Studier, Strandgade 71

Arr.: Danish Institute for International Studies, Department of

Holocaust and Genocide Studies

NAVNE BOLIGER DET SKER

BoligerBoligannoncer er begrænset til fremlejemarkedet med formidling

af boliger til gæsteforskere og gæstestuderende for minimum tre

måneder. Boligannoncer kan sendes på e-mail: [email protected]

og bringes kun én gang.

Deadline 16/5 for avis 8 der udkommer 26/5 og

deadline 30/5 for avis 9 der udkommer 9/6.

Danmarks Grundforskningsfond inviterer internationale topforskere til DanmarkEt Niels Bohr Visiting Professorship ophold af mindst et og maksimalt 5 års varig-

hed. Støttebeløb på op til 3-5 mio. kr. årligt. Frist for indsendelse af ansøgninger

er 1. november 2005.

Læs mere på www.dg.dk.


VIP-stillinger

Satsningsområder

Post Doc Sted: Satsningsområdet BioCam-

pus.

Indhold: Satsningsområdet er

etableret i 2003 for at fremme

tværfakultær forskning, initi-

ere ny tværfakultær undervis-

ning samt forestå kommuni-

kationsopgaver.

Omfang: 2 år med besættelse

snarest muligt.

Fuldt opslag: Dette uddrag kan

ikke danne grundlag for an-

søgning. Se www.ku.dk/stil-

linger.

Ansøgningsfrist: 30/5-05, kl.

12.00.

Teologi

Eksternt lektoratSted: Afdeling for Systematisk

Teologi.

Indhold: Engelsksproget under-

visning i systematisk-teologis-

ke temaer vedr. Søren Kierke-

gaards forfatterskab.

Kvalifikationer: Bl.a. akademisk

meritering, herunder ph.d.-

grad i relevant emne og eng-

Sundhedsvidenskab

Adjunktur/lektoratSted: Institut for Folkesundheds-

videnskab og Institut for Me-

dicinsk Biokemi og Genetik.

Indhold: Forskning, metodeud-

vikling og undervisning i bio-

statistik, serviceopgaver i for-

bindelse med driften af Klinik

for Medicinsk Genetik og sup-

port i statistik og statistiske

beregninger til klinikkens

medarbejdere.

Til besættelse: 1/11-05.


12.00.




linger el. kontakt afdelings-

leder Niels Keiding, tlf.

3532 7903, e-mail: N.Keiding@

biostat.ku.dk.

Humaniora

LektoraterSted: Saxo-Instituttet, Arkæolo-

gi, Etnologi, Historie, Græsk

og Latin.

Indhold: Lektorat i international

historie efter 1914 og lektorat

i nyere tids historie (1500-

1800).

Til besættelse: 1/1-06 el. senere.


12.00.




linger el. kontakt Det Huma-

nistiske Fakultetssekretariat,

tlf. 3532 8087.

Yderligere oplysninger: Institut-

leder Karl-Erik Frandsen, tlf.

3532 8275.

Naturvidenskab

Associate professorshipPlace of Employment: The Niels

Bohr Institute.

Content: The successful candida-

te will establish a cutting ed-

ge program in the area of

quantum optics using cold

atoms or quantum informa-

tion with cold atoms.

To be appointed by: 1 January,

2006.

Deadline for applications: 2 Au-

gust, 2005 at noon.

Full announcement: Applica-

tions cannot be based on this

extract. Se

www.nbi.ku.dk/theinstitute/

side29709.htm.

LektoratSted: Geologisk Institut.

Indhold: Numerisk modellering

af exogene geologiske proces-

ser.

Ansøgningsfrist: 30/5-05,

kl. 12.00.



søgning. Se www.geol.ku.dk.

elsksproget undervisningser-

faring.

Omfang: Min. 100 og maks. 780

timer/år med besættelse 1/7-

05.


12.00.




linger.

Yderligere oplysninger: Afde-

lingsleder Bent Flemming

Nielsen, tlf. 3532 3714.

Samfundsvidenskab

Eksterne lektorater Sted: Institut for Statskundskab.

Indhold: Undervisning i Interna-

tional og Offentlig forvalt-

ning på bachelor- og kandi-

datniveau. Undervisning i

mål- og resultatstyring på

kandidatniveau.


12.00.



søgning. Se www.ku.dk – ledi-

ge stillinger.

Yderligere oplysninger: Prof.

Hanne Foss Hansen, tlf. 3532

3403.

Shifting Attitudes: From a frontier to an ecological perspective of desert writingsLecture by Rune Graulund, Goldsmiths College, University of London, England

Tid: 18/5 kl. 13.00-15.00

Sted: Det ny KUA, lok. 22.0.49

Arr.: Department for English, German and Roman Studies, [email protected]

Mobile medier – mobile ungeOplæg om forsknings- og udviklingsprojektet MIL (Mobil Indholds Lab) som er et samarbejde mellem

Film & Medievidenskab/KU, DR Interaktiv, TDC Mobil, ITU og Dansk Design Skole om forskning i og

udvikling af indholdstjenester til unge danskeres mobiltelefoner

Tid: 18/5 kl. 13.15-16.00

Sted: KUA, lok. 15.1.30A

Arr.: Film- og Medievidenskab, [email protected]

Informationsmøde om SLUSEKU-studerende med lyst til at kaste sig over miljøproblemer i den tredje verden får igen i studieåret

2005-06 mulighed for at tage SLUSE-overbygningsuddannelsen. Se www.sluse.dk

Tid: 18/5 kl. 15.00-16.30

Sted: Geografisk Institut, Øster Voldgade 10, 2. sal, Aud. 1

Arr.: SLUSE, Danish University Consortium on Sustainable Land Use and Natural Ressource Manage-

ment

European Constitutional IconographyForedrag af prof. Joseph Weiler, New York University, USA. Efter forelæsningen er der reception

Tid: 19/5 kl. 12.15-13.30

Sted: Alexandersalen, Bispetorvet 1-3

Arr.: Institut for Statskundskab

America, alone in the world?Prof. Kenneth N. Waltz, Columbia University, USA

Tid: 19/5 kl. 13.00-14.30

Sted: Department of Political Science, Rosenborggade 15, R09

Arr.: International Debat, [email protected], www.international-debat.dk

A Canadian in Copenhagen: The Old Man and the C*-AlgebrasInaugural lecture by adjoint prof. George A. Elliott

Tid: 19/5 kl. 14.15

Sted: HCØ, Aud. 3

Arr.: H.C. Ørsted Institutet

From Structure to Action: Max Gluckman and The Analysis of a Socialsituation in Modern ZululandForelæsning af lektor Michael Whyte. 15 kr. for ikke-medlemmer

Tid: 19/5 kl. 18.15-20.00

Sted: Institut for Antropologi, Auditoriet

Arr.: Antropologforeningen i Danmark

De indre rum: jødiske identiteter i dagens DanmarkForedrag af Heidi Laura, Dansk Jødisk Museum

Tid: 19/5 kl. 19.00

Sted: Diamanten, Søren Kierkegaards Plads 1, Blixen Salen

Arr.: Dansk Jødisk Museum, www.jewmus.dk

Njála på dansk – hvor svært kan det være?Foredrag af Kim Lebech, Den Arnamagnæanske Samling

Tid: 19/5 kl. 19.30

Sted: KUA, lok. 27.0.09

Arr.: Selskab for Nordisk Filologi, [email protected]

Gymnasiereformens betydning for religionsundervisningen i gymnasietForedrag af fagkonsulent Jakob Schow-Madsen, Undervisningsministeriet

Tid: 19/5 kl. 20.00

Sted: Afd. for Religionshistorie, Artillerivej 86, 2

Arr.: Religionshistorisk Forening

STILLINGER



AdjunkturSted: Entomologisk Afdeling,

Zoologisk Museum, Statens

Naturhistoriske Museum.

Indhold: Forskning i systematisk

entomologi samt kuratering

af relevant samlingsafsnit.


12.00.



søgning. Se

www.zmuc.dk/commonweb/jo

b/jobs.htm.

InstruktorerSted: Institut for Matematiske

Fag.

Indhold: Instruktorer i efteråret

2005 i kurserne DatIntro, Mat-

Intro, SaSt1, Dis2&Graf, Liv1,

MatØk2, NumSDL, UVMat,

Alg3, DidG, SDL, MI, Sand1,

LivStok, StatØ2,Banach Alge-

bra, AlgTop, KomAlg, Sand3,

SkadeStok, Intro. til ikke kom.

geometri, FinKont.LaTex, Li-

nAlg, MatM, ØkIntro, Mi-

kØk1, VtMat, ElmTal, Model,

Stat1, Top, An2, MatFys, Stat.

for Biokemi, Matematik/Sta-

tistik (for Biologer), Spilteori

og Info, GeomLie, OR2, Ruin,

Sand 4.

Ansøgning: Ansøgningsskemaer

og yderligere oplysninger fås

hos studienævnetssekretærer-

ne, Universitetsparken 5.


kl. 13.00.

TAP-stillinger

AC-fuldmægtigSted: Brugerservice, it-afdeling-

ens helpdesk.

Indhold: Support af brugere og

deltagelse i ‘service manage-

ment’ projekt.




søgning. Se www.ku.dk.

Yderligere oplysninger: Leder af

Brugerservice, Lene Hviid, tlf.

3532 3875 el. e-mail:

[email protected]. Se

www.ku.dk/it.

Fuldmægtig Sted: Institut for Folkesundheds-

videnskab, Afd. for Sundheds-

psykologi og Institutsekreta-

riatet.

Indhold: Sagsbehandling i f.m.

forskningsadministration, ud-

valgsarbejde samt regnskabs-

og økonomiopgaver; indtil

videre institutlederens per-

sonlige assistent.


kl. 12.00.

Fuldt opslag:

www.ku.dk/stillinger.

It-medarbejderSted: Brugerservice, it-afdelin-

gens helpdesk.

Indhold: Support af fælles it-sy-

stemer, ID-kort og det studie-

administrative system FØNIX.

StudentermedhjælperSted: Studenterhuset ved Kø-

benhavns Universitet.

Indhold: En studentermedhjæl-

per til at varetage opgaver

inden for PR og kommunika-

tion.

Omfang: 15 timer/uge.

Ansøgning: Mrk. ‘PR og infoan-

svarlig’.


Yderligere oplysninger: Se

www.studenterhuset.com.

PraktikantSted: Det Danske Institut i

Damaskus, Syrien.

Indhold: Registrering af mate-

riale til biblioteket, forbere-

delse og afholdelse af kultu-

relle aktiviteter, oversættelser

m.m. Stillingen er ulønnet,

men der udbetales 300 US$

pr. md. til leveudgifter.

Kvalifikationer: Arabisk.

Omfang: 6 mdr. pr. 1/8-05.

Ansøgning: Vedlæg kortfattet

cv.

Sendes til: Kulturråd Jørgen

Bæk Simonsen, Den Danske

Ambassade i Damaskus via

Postforsendelsen, Udenrigsmi-

nisteriet, Asiatisk Plads 2,

1448 Kbh. K. el. til Det Danske

Institut i Damaskus, P.O. Box

12 62, Damascus, Syria.


Yderligere oplysninger: E-mail:

[email protected].

PraktikantSted: Kommunikationsenheden

for Danmarks Rumcenter og

Niels Bohr Institutet.

Indhold: Bl.a. pressearbejde,

pressekontakt, og netbaseret

formidling, herunder bl.a. på

www.rummet.dk.

Kvalifikationer: Gode skriftlige

formidlingsevner.

Omfang: Fra 1/9-05 til 31/1-06

med 32 timer/uge.

Ansøgning sendes til: Sune

Nordentoft Lauritsen,

Danmarks Rumcenter, tlf.

3532 5721 el. e-mail:

[email protected].




søgning. Se

www.nbi.ku.dk/instituttet/si-

de48992.htm.

Ph.d.-stipendier

Humaniora

Ph.d.-stipendierSted: Det Humanistiske Fakultet.

Indhold: 19 ph.d.-stipendier til

besættelse 1/2-06 el. senere

for en studieperiode på indtil

3 år.

Kvalifikationer: Kandidatgrad

el.lign. senest pr. 31/1-06. An-

søgere skal på ansøgningstids-

punkt have afleveret speciale

og vedlægge specialeudta-

lelse med ansøgningen.

Ansøgning: Ansøgningsskema





linger.

Yderligere oplysninger: Leder af

Brugerservice, Lene Hviid, tlf.

3532 3875 el. e-mail


www.ku.dk/it.

BadeassistentSted: Institut for Idræt.

Indhold: Rengøring i herreområ-

de, rengøring i svømmehals-

området, herunder bundsug-

ning og anden bassinrengø-

ring. Servicering af daglige

brugere og eksterne lejere.

Til besættelse: 1/7-05 el. snarest

derefter.


Fuldt opslag: Se www.ku.dk/stil-

linger.

Yderligere Oplysninger: Se

www.ifi.ku.dk el. kontakt hal-

mester Flemming Fagerlind,

tlf. 2875 0883.

StudiegruppeledereSted: Det Juridiske Fakultet.

Indhold: Ledere af studiegrup-

per i fagene Formueret og

Forfatningsret.

Kvalifikationer: Godt eksamens-

resultat i Formueret el. Forfat-

ningsret.

Omfang: 6 timer/uge fra sept.

2005 til og med marts 2006.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: www.jur.ku.dk/

studerende/stillinger/.

Andre Stillinger

DirektørSted: Det Danske Institut i

Damaskus, Syrien.

Til besættelse: 1/10-05.


kl. 12.00.




linger el. kontakt Det Huma-

nistiske Fakultetssekretariat,

tlf. 3532 8087.

Yderligere oplysninger:

Se www.damaskus.dk.

RedaktørSted: Studentermagasinet Scient

på Naturvidenskab.

Indhold: Ansvar for en stor, fri-

villig redaktion og bindeled til

layouter, trykkeri, annonce-

sælgeren og bestyrelsen.

Kvalifikationer: Gode lede- og

skriveevner.

Ansøgning sendes til: E-mail:

[email protected] el. til Scient,

co FSR, Fiolstræde 10,

1171 Kbh. K.


kl. 16.00.

Fuldt opslag: Se

www.scient.fsr.ku.dk.

Yderligere oplysninger:

Ida Alsing, tlf. 2648 8552.

Images of Imperial LegacyAn international interdisciplinary conference on ideas and representations of the legacies of the Otto-

man and Habsburg empires in South Eastern Europe. See www.tors.ku.dk

Tid: 20-21/5

Sted: Snorresgade 17-19, 1. sal, lok. U5

Arr.: Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Expertise, Phronesis, and the SelfForedrag af Shaun Gallagher, CFS & Department of Philosophy, University of Central Florida, USA

Tid: 20/5 kl. 13.15-15.00

Sted: Købmagergade 46, lecture room 12, 4th floor

Arr.: Center for Subjektivitetsforskning, www.cfs.ku.sk

Answering the Sumerian Question: New Evidence on the Origins of Writing and Civilization in MesopotamiaForedrag af professor i antropologi Gordon Whittaker, Göttingen Universitet, Tyskland

Tid: 20/5 kl. 13.15

Sted: KUA, lok. 6.1.11

Arr.: Afdeling for Indoeuropæisk, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, [email protected]

Ramesses II: Traditionalist and InnovatorForelæsning af Brunner Professor emeritus Kenneth A. Kitchen, University of Liverpool, England

Tid: 25/5 kl. 10.00

Sted: KUA, lok. 15.1.30a

Arr.: Carsten Niebuhr Afdelingen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, [email protected]

Freshyouth fretted in a bloomfall all portending: Inscape, Instress and Sexuality in the Poetry, Prose and Sketches of Gerard Manley HopkinsLecture by Martin Leer, Dept. for English, German and Roman Studies with Charles Lock as respondent

Tid: 25/5 kl. 13.00-15.00

Sted: Det ny KUA, room 22.0.49

Arr.: Department for English, German and Roman Studies, [email protected]

Fremtidsscenarier for det danske mediemarked 2015Oplæg ved udviklingschef Sofus Midtgaard, DR Interaktiv, om DR’s arbejde med fremtidsscenarier

Tid: 25/5 kl. 13.15-14.30


Arr.: Film- og Medievidenskab, [email protected]

Egypt’s Sinai Defense Network: The Ways of Horus RevealedForelæsning af prof. James Hoffmeier, Trinity University, Illinois, USA

Tid: 25/5 kl. 14.00

Sted: Carsten Niebuhr Instituttet, Snorresgade 17-19, Aud. U3

Arr.: Carsten Niebuhr Afdelingen på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, [email protected]

Er du sæddonor?Vil du bidrage som informant i et antropologisk feltarbejde om

sæddonorer – aktive, forhenværende eller kommende, så klik ind

på www.feltstudie.dk.

Menneskets udviklingshistorie – nogle nye problemer?

Foredrag af lektor Niels Bonde, Geologisk Institut, Københavns Universitet i anledning af Foreningens

20 års jubilæum

Tid: 25/5 kl. 19.30

Sted: Zoologisk Laboratorium, Universitetsparken 15, Aud. B

Arr.: Human-etologisk Forening, [email protected]

Menneskets stamtræ er blevet rekonstrueret på basis af 35 - 40 forskellige og navngivne fossilgruppers

fylogenetiske slægtskabsforhold, som begrundes i fælles avancerede karaktertræk Den tilsvarende

kladistiske og non-Linnæiske klassifikation af alle fossile hominider (Bonde & Westergaard 2004) bliver

præsenteret, og nogle aspekter og problemer der for nyligt er blevet diskuteret af palæo-antropolo-

ger, vil blive fremlagt. Der rundes af med et mindre traktement.


og ph.d.-bekendtgørelsen fin-

des på www.hum.ku.dk/forsk-

ning el. kontakt Lene Ranfelt,

tlf. 3532 8054, e-mail:

[email protected]. el. Mette

Christensen, tlf. 3532 8087,

e-mail: [email protected].


kl. 12.00.

Forskningsstøtte

Dronning Ingrids Forsker-prisStøtte: 100.000 kr. fra Dronning

Ingrids Forskningsfond udde-

les til en forsker som har gjort

sig gældende inden for ryg-,

led- og muskelforskning. Læs

mere på www.gigtforening-

en.dk/forskning.

Ansøgning: Prisen kan ikke sø-

ges, men Gigtforeningen ind-

kalder motiverede indstilling-

er.

Sendes til: Forskningsrådet,

Gigtforeningen, Gentoftega-

de 118, 2820 Gentofte.

Ansøgningsfrist: 18/8-05 med

morgenposten.

Jens Nørregaard og HalKochs MindefondStøtte: Formålet er at fremme

forskning inden for dansk kir-

kehistorie og økumenisk teo-

logi. Nærmere oplysninger

om fondens virke fås ved hen-

vendelse til fonden.

Ansøgning sendes til: Jens Nør-

regaard og Hal Kochs Minde-

fond, c/o Afdeling for Kirke-

historie, Købmagergade 46,

1., P.O.B. 2164, 1150 Kbh. K.


Strategiske Forsknings-programmerStøtte: Til forskning inden for

områderne Ikke-ioniserende

Stråling (frist 8/6); Vedvaren-

de Energi og Miljømæssig Bæ-

redygtig Energiproduktion

(frist 8/6 og 30/9); Hormonlig-

nende Stoffer (frist 8/6); It-

forskning (frist 8/6 og 15/9);

Nanovidenskab og Nanotek-

nologi (frist 15/9); Tværgåen-

de Brug af Nanoteknologi,

Bioteknologi og Informations-

og Kommunikationsteknologi

(frist 15/9).

Ansøgningsfrist: Alle ansøg-

ningsfrister er i 2005 og før

kl. 15.00.

Fuldt opslag: www.forsk.dk.

Stipendier

Gigtforeningens introduk-tionsstipendierStøtte: To introduktionsstipendi-

er er ledige til besættelse i op

til 6 mdr. pr. 1/9-05 el. snarest

derefter.


fås på

www.gigtforeningen.dk/

forskning. Ansøgning inkl.

bilag sendes i 12 eks.

Sendes til: Forskningsrådet,

Gigtforeningen, Gentoftega-

de 118, 2820 Gentofte.


OTICON-stipendier Målgruppe: Specialestuderende

ved Naturvidenskab der øn-

sker at skrive deres speciale-

projekt i samarbejde med en

ekstern partner.

Støtte: 2 stipendier a 80.000 kr.

samt 20.000 kr. til dækning af

driftsudgifter.

Periode: Med start 1/8-1/10-05.


fås på www.nat.ku.dk/stude-

rende under nyheder.

Sendes til: Det Naturvidenskabe-

lige Fakultetssekretariat, Øs-

ter Voldgade 3, 1350 Kbh. K,

tlf. 3532 4246, e-mail:

[email protected].

Ansøgningsfrist: 1/6-05 med

morgenposten.

Legater

Brødrene Jensens MindelegatMålgruppe: Landmandssønner

og -døtre der er hjemmehø-

rende i Ribe Amt, fortrinsvis i

Ansager sogn, og som stude-

rer lægevidenskab, jura, til

dyrlæge el. landbrugskandi-

dat.

Støtte: 5.000 kr. er til uddeling.

Legatet uddeles for et år ad

gangen og kan højst oppebæ-

res i 5 år.

Ansøgning: Vedlæg dokumen-

tation for at betingelserne er

opfyldt.

Sendes til: Ribe Amt, Amtsgår-

den, Sorsigvej 35, 6760 An-

søgningsfrist: 6/6-05.Ribe.

Gartner Einer Axel JantzenHerboms boglegat Målgruppe: KU-studerende fra

Naturvidenskab med speciale i

botanik.

Støtte: Til bogindkøb der direk-

te er nødvendigt for specialet.

Ansøgning: Vedlæg prioriteret

og prissat bogliste, navn,

cpr.nr., privatadresse, tlf.nr.,

bankoplysninger. Ansøgning-

en attesteres af vejleder el.

forskningsgruppeleder.

Sendes til: Herboms Legat, Bio-

logisk Institut, Att. Marianne

Philipp, Øster Farimagsgade

2D,1353 Kbh. K.


12.00.

Menneskerettighedsdomstolens uafhængighed og aktuelle stillingForedrag af højesteretsdommer Børge Dahl, medlem af Europarådets dommerkomite

Tid: 25/5 kl. 16.30

Sted: Københavns byretspræsidents mødelokale, Nytorv 25

Arr.: International Commissions of Jurists, [email protected]

Her i Italien. H.C. Andersen og guldaldermalerneAftenrundvisning i særudstilling på Statens Museum for Kunst. Tilmelding senest 20/5 til ls@studenter-

foreningen.dk el. tlf. 3961 0209

Tid: 25/5 kl. 18.40

Sted: Vi mødes ved indgangen

Arr.: Studenterforeningen, www.studenterforeningen.dk

Tendenser i Afghanistan i dag – på vej mod en lysere fremtid?Oplæg af Anders Tang Friborg, Udenrigsministeriet

Tid: 26/5 kl. 18.30


Arr.: Centralasiatisk Selskab, [email protected]

Queer slægtsskaber, alternative familier – identitet og intersektionalitetForelæsning af Lene Myong Petersen og Bonnie Barr

Tid: 27/5 kl. 12.00-13.00

Sted: Center for Folkesundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, lok. 16.1.56

Arr.: Koordinationen for Kønsforskning

Verdens hurtigste supercomputerForedrag af Carl G. Tengwall fra IBM som fortæller om Blue Gene/L computeren og dr. Gyan Bhanot

fra IBM som fortæller om dens anvendelser inden for bl.a. de biologiske videnskaber. Derefter diskus-

sion af mulige anvendelser inden for dansk forskning.

Tid: 30/5 kl. 13.15-15.30

Sted: DIKU, Universitetsparken 1, lille UP1

Arr.: Datalogisk Institut, [email protected]

An Enactive Approach to Color PerceptionForedrag af Alva Noë, Department of Philosophy, University of California, Berkeley, USA og Evan

Thompson, Department of Philosophy, York University, Canada

Tid: 2/6 kl. 13.15-16.00

Sted: Købmagergade 46, 4., Aud. 12

Arr.: Center for Subjektivitetsforskning, www.cfs.ku.dk

Endogenous intersubjectivity and object perceptionForedrag af Shaun Gallagher, CFS & Department of Philosophy, University of Central Florida, USA

Tid: 6/6 kl. 15.15-17.00

Sted: Købmagergade 46, 4., aud. 12

Arr.: Center for Subjektivitetsforskning, www.cfs.ku.dk

Humaniora og forskning. De betroede talenterAfskedsforelæsning af docent, dr.phil. Gunver Skytte. Herefter (kl. 14) taler professor Francesco Sabati-

ni, præsident for Accademia della Crusca over emnet Le nostre lingue nazionali: Dalla competizione al-

la condivisione

Tid: 8/6 kl. 13.00-15.00


Arr.: Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Udstilling om oplevelsesøkonomiens visuelle kultur

Tid: 27/5 kl. 16 - 3/6. Dagligt kl. 10-15

Sted: Det ny KUA, bygning 21, lok. 21.3.19

Arr.: Institut for Kunst og Kulturvidenskab,

Anders Michelsen, [email protected]

Udstilling af studerendes projekter om oplevelsesøkonomien

og dens visuelle kultur. Projekterne er udviklet på visuel kul-

tur-overbygningen i samarbejde med Handelshøjskolen, CBS.

På udstillingen kan man se oplevelsesøkonomien som den

allerede eksisterer, fx i citybranding af Horsens og som den

kunne komme til at se ud i fremtidige bylandskaber i Dubai.

STØTTE



Disputatsforsvar

Sundhedsvidenskab

Potassium regulation in heart

and skeletal muscles; Regula-

tion to level of K intake, disease

mechanisms and pharmacothe-

rapy

Doktorand: Cand.med., ph.d.

Henning Bundgaard.

Tid: 17/6-05, kl. 14.00.

Sted: Medicinsk Museion, Bred-

gade 62, Kbh. K.

Officielle opponenter: Prof.,

dr.med. Torben Clausen og

prof., overlæge, dr.med. Mi-

chael Kjær.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til forsvarlederen,

prof., overlæge, dr.med. Finn

Cilius Nielsen på tlf. 3545

3016.

Afhandlingen: Fås hos forfatte-

ren, Medicinsk afdeling B,

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9,

2100 Kbh. Ø efter den 15/5-

05. Indstillingen kan købes

ved skriftlig henvendelse til

Fakultetssekretariatet.

Humaniora

Mytologi, historie og kristen-

dom hos N.F.S. Grundtvig

Doktorand: Cand.mag. Sune Au-

ken.

Tid: 3/6-05, kl. 13.00.

Sted: Det ny KUA, lok. 23.0.50.

Officielle opponenter: Prof., Sid-

ney A.J. Bradley, York Univer-

sitet og lektor, dr.phil. Johnny

Kondrup, KU.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til dekanen el. for-

svarslederen.

Afhandlingen: Er udkommet

hos Gyldendal. Bedømmel-

sesudvalgets indstilling kan

købes hos Kompendieudsal-

get Humaniora, tlf. 3532

9161.

Ph.d.-forsvar

Samfundsvidenskab

Deficits in visual attention after

right side brain damage

TVA based patient studies

Kandidat: Thomas Habekost.

Tid: 20/5-05, kl. 13.00.

Sted: Det ny KUA, lok. 23.0.49.

Afhandlingen: Ligger til gen-

nemsyn og hjemlån (i uge 20)

i Det Kgl. Biblioteks Informa-

tion, KUA samt på Institut for

Psykologis bibliotek.

Duetter fra anden sal på Slottet.

Et interaktionelt perspektiv på

samtaler mellem hjemløse og

socialarbejdere

Kandidat: Cand.scient.pol. Tobi-

as Børner Stax.

Tid: 27/5-05, kl. 13.00.

Sted: Øster Farimagsgade 5A.

Sal 1.1.18.

Afhandlingen: Kan købes ved

henvendelse til Sociologisk In-

stitut, Vita E. Christiansen, tlf.

3532 3948.

Sundhedsvidenskab

Mycoplasma pneumoniae infec-

tion in early childhood. Disease

presentation and long-term ef-

fect on lung function

Kandidat: Birgitte Boysen Kjær.

Tid: 13/5-05, kl. 14.00.

Sted: Panum Instituttet, Dam

Auditoriet.


ren, e-mail: [email protected]. Se

også www.sund.ku.dk/ph.d.-

forsvar/resuméBirgitteBoy-

senKjær.htm.

Molecular Geneic and Epigene-

tic Studies of Impaired Insulin

Sensitivity – a Phenotype Pre-

disposing to Type 2 Diabetes

Mellitus and The Metabolic

Syndrome

Kandidat: Louise Ambye.

Tid: 13/5-05, kl. 14.00-17.00.

Sted: Hvidovre Hospital, Under-

visningsauditorium 3-4.


ren, e-mail:


også www.sund.ku.dk/ph.d.-

forsvar/resumeLouiseAmbye.h

tm

A human experimental migrane

model using glyceryltrinitrate

for evaluatin prophylactic treat-

ment

Kandidat: Jesper Filtenborg

Tvedskov.

Tid: 13/5-05, kl. 14.00.

Sted: Amtssygehuset i Glostrup.

Aud. A.


ren, e-mail: tvedskov@dadl-

net.dk. Se også

www.sund.ku.dk/ph.d.-for-

svar/resumeJesperF.Tvedskov.h

tm.

Mortality pattern and interven-

tions during the war in Guinea-

Bissau 1998-99 – Statistical me-

thods and inference in complex

emergency situations

Kandidat: Jens Nielsen.

Tid: 13/5-05, kl. 15.00.

Sted: Statens Serum Institut,

foredragssalen. bygn. 43.


ren, e-mail: [email protected]. Se


svar/resumeJensNielsen.htm.

Magnetic resonance imaging.

A study of aspects of joint

selection, contrast agent use

and type of MRI unit

Kandidat: Bo Jannik Ejbjerg.

Tid: 20/5-05, kl. 14.00.

Sted: Hvidovre Hospital, Store

Auditorium.


ren, e-mail:

[email protected].

FORSVAR

Bioetik, tak! – men hvordan?Konference om bioetiske redskaber i forskning og industri. Læs mere og tilmeld dig på www.ku.dk/sats-

ning/biocampus/bioetik

Tid: 16/6 kl. 9.00-15.30

Sted: PricewaterhouseCoopers, Strandvejen 44, Hellerup

Arr.: Satsningsområdet BioCampus, [email protected]

Phenomenology and Philosophy of ReligionKonference. Se programmet på www.cfs.ku.dk. Tilmelding: Senest 15/6 til sekretær Pia Kirkemann:

[email protected].

Tid: 8-9/7 kl. 9.30-17.15

Sted: Oplyses senere

Arr.: Arne Grøn og Cornelia Richter, Center for Subjektivitetsforskning og Ingolf U. Dalferth, The Ger-

man Society for Philosophy of Religion

This Time We Knew: The Failure of the International Community to Prevent Genocide in Bosnia, Rwanda and DarfurInternationalt sommeruniversitet for studerende på overbygningen (der kan evt. dispenseres herfor),

undervisning og eksamen foregår på engelsk. Se programmet på www.teol.ku.dk/cas under sommer-

universitet. Ansøgningsfrist er 1/6-05.

Tid: 1-19/8

Arr.: Center for Afrikastudier i samarbejde med Øresund Sommeruniversitet.

Nord/Syd Koordinator Benedikte Luggin, e-mail: [email protected], tlf. 3532 2586

Læreanstalternes Fælleskurser

Byplanlægning

Informationsmøde om tværfagligt fælleskursus i byplanlægning 26/5 og 1/9-05 kl. 15-16

Sted: Kunstakademiets Arkitektskole, Philip de Langes Allé 10, tlf. 3268 6633, e-mail: [email protected]

Formidling

Tværfagligt fælleskursus i Formidling.

Sted: Danmarks Tekniske Videnscenter, DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygning 101, tlf. 4525 7302,

e-mail: [email protected]

Projektledelse og Innovation

Informationsmøder 23/5 og 18/8-05 om tværfagligt kursus o projektledelse og innovation kl. 15-17

Sted: CIE, Grundtvigsvej 37, tlf. 3815 3838, e-mail: [email protected]

Arr.: Læreanstalternes Fælleskurser, www.lfkurser.dk

A novel veccine candidate for

protection against pregnancy

associated malaria

Kandidat: Ali Salanti.

Tid: 20/5-05, kl. 14.30.

Sted: Panum Instituttet, Dam

Auditoriet.


ren, e-mail: [email protected].

Se også www.sund.ku.dk/

ph.d.-forsvar/resumeAliSalan-

ti.htm.

Hormone replacement therapy

in breast cancer – a Scandina-

vian approach

Kandidat: Claudia Stahlberg.

Tid: 27/5-05, kl. 13.30.

Sted: Panum Instituttet, Hade-

rup Auditorium.


ren, e-mail: c.stahlberg@dadl-

net.dk. Se også


svar/resumeClaudiaStahl-

berg.htm

The lifetime cost of smoking

and smoking cessation

Kandidat: Susanne Reindahl

Rasmussen.

Tid: 30/5-05, kl. 13.00.

Sted: Teilumbygningen, Aud. B.


ren, e-mail: [email protected]. Se og-

så www.sund.ku.dk/ph.d.-for-

svar/resumeSusanneR.Rasmus-

sen.htm.

Humaniora

Sentence processing and gram-

maticality in functional linguis-

tics: extraction in Danish as an

example

Kandidat: Mads Poulsen.

Tid: 14/6-05, kl. 14.15.

Sted: Ny KUA, lok. 22.0.11.

Afhandlingen: Ligger til gen-

nemsyn og hjemlån i Det Kgl.

Biblioteks information på

KUA og til gennemsyn på Det

Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Di-

amanten samt på Institut for

Nordiske Studier og Sprogvi-

denskab, KUA.

Naturvidenskab

Genotype-phenotype relations

on the modeling of biological

phenomena in genetics and mo-

lecular biology

Kandidat: Mia Trolle Borup.

Tid: 17/5-05, kl. 14.00.

Sted: HC. Ørsted Instituttet,

Aud. A.

Afhandlingen: Fås hos sekretær

Anne Gade Nielsen, e-mail:

[email protected].

World and Mind – New Perspectives on the Internalism-Externalism Debate

Tid: 27-29/5 kl. 09.00-17.45

Sted: Alexandersalen, Bispetorvet 1-3

Arrangør: Dan Zahavi, Center for Subjektivitetsforskning i samarbejde med Den

Danske Forskerskole i Filosofi, Idé- og Videnskabshistorie

Konference med mange internationale bidrag. Læs det fulde program på

www.cfs.ku.dk. En beklagelig fejl havde indsneget sig i Universitetsavisen nr. 6.

Dette arrangement finder IKKE sted i september, men i maj.

F O T O : P O L F O T O

FORSKNINGSFRIT OMRÅDE

Af Søren Bjørn-Hansen

En løve, den er sulten. Den ser også sultenud med sine store tænder og vågne øjne.Fordi løven bliver sulten, fortæller dens

hjerne den at det er tid til noget antilope. Hur-tigst muligt.

Løven får krammet på en antilope og slæberden tilbage i skjul hvor den sluger lunser af detsaftige dyr med stor fornøjelse.

Mennesket deler følelsen når pizzaen tagesud af æsken og tænderne sænkes i den lunemozzarella.

Både løve og menneske bliver belønnet af vo-res primitive hjerne. Den øser endorfiner i osfor at minde os om at vi altså skal huske at spi-se.

Men føler løven også lykke over sin mæthed?Er den glad for smagen af antilope og tilfredsmed dagens veludførte arbejde?

Dr. Knud Erik Heller er lektor ved BiologiskInstitut og arbejder med netop dette spørgsmål.Han forsker i dyrs stressreaktioner og harblandt andet vidnet i retten da kunstneren Mar-co Evaristti puttede guldfisk i blendere på Trap-holtmuseet og fik problemer med dyreværns-grupper.

Hvem vil være en orm?»Jeg bliver tit spurgt om dyr kan være glade oglykkelige. Problemet er at vi er voldsomt tilbøje-lige til at antropomorfisere (menneskeliggøre,red.) – altså sætte os i dyrenes sted. Det kanman ikke – hvem kunne tænke sig at være enflagermus, en fisk eller en børneorm,« spørgerKnud Erik Heller.

Han har forsket i området i meget lang tid oghar stadig ingen klare svar.

»Vi kan analysere dyrenes biologiske behovog vurdere de biologiske konsekvenser af fxfangenskab – det kan være stresshormoner ogadfærdsreaktioner som frygt, eller det kan væreændringer i immunforsvaret,« forklarer KnudErik Heller.

Han mener at man skal passe på med at blan-de videnskabeligt målbare ting sammen medholdninger:

»Jeg mener det er hensigtsmæssigt at sondremellem dyrevelfærd, som kan måles objektivtbiologisk, og dyreetik, som er vores ‘fælles hold-ning’ til hvordan vi bør behandle dyr – og denkan ikke måles,« siger Knud Erik Heller.

Glade dyr tvivlsommeDe fleste mennesker vil nok mene at en hundsagtens kan se glad ud og at en gris kan gryntetilfreds, men det har ifølge Knud Erik Heller ik-ke noget med lykke – eller for den sags skyldglæde – at gøre.

»Jeg ved ikke om dyr kan være glade ellerlykkelige. Jeg tror det ikke. Det er noget pjat attro at en gris er mere lykkelig ude på markenend i stalden. Lykke hos mennesker har at gøremed at tænke fremad. At tænke det var godt jeggjorde det, det skal jeg huske. Den respons påat have handlet fornuftigt har dyr ikke,« menerKnud Erik Heller.

Heller ikke dyrenes sexliv har ifølge KnudErik Heller noget med lykke at gøre selv om detoptager visse abearter i døgndrift.

»Aber og andre dyr dyrker sex for at forplantesig og for at skabe tryghed og sammenhold iflokken. Det har intet med lykke og følelser atgøre. Dyr opfører sig efter naturens program-mering. Der er visse ting som fx sult, parrings-tid og trækdrift der stimulerer dyrene til athandle på en bestemt måde – og det er et sys-tem der har ét formål, nemlig overlevelse,« slut-ter Knud Erik Heller.

Tilbage står mennesket med den tomme piz-zabakke og skuer udover asfaltsavannen. Enubændig trang til at parre sig lejrer sig hos in-dividet samt en forhåbning om snarlig lykke –hvis kortene altså spilles rigtigt og sulten ikkeigen overmander det højtudviklede menneske.

[email protected]

Københavns Universitet

Universitetsavisen

Krystalgade 16

1172 København K

ID 11021

A

En lykkens Ninka NinusNår hunden logrer med halen ogkatten spinder, er de så lykkelige?Det gav lektor i biologi Knud ErikHeller sit bud på i Universitetetslykkecafé under Forskningensdøgn

F O T O : S C A N P I X

uniavis 7 05140-87 - universitetsavisen.ku.dk · sådan lyder konklusionen i en artikel som de to...

Documents