update - danske bank...ikke kun være centreret om at tjene penge, men også i højere grad om at...

updateInvestor

Information om Puljeinvest

1. kvartal 2017

Afkastene i Puljeinvest 2016

I fremtiden bliver vi 100 år

2016 var et drama, der endte godt

Her ser Tine Choi muligheder og risici i 2017

Længere levetider udfordrer vores økonomi

Året der gik for Puljeinvest:

Danske Banks nye chefstrateg:

1

Set med investorøjne var 2016 et hæsblæ-sende år. Vi lagde ud med store kursfald på aktiemarkedet drevet af usikkerhed om den globale vækst og Kinas økonomi samt et kol-laps i olieprisen. Siden fulgte nervepirrende folkeafstemninger, der gav uro på de finan-sielle markeder – først sagde briterne farvel og tak til EU, og siden valgte amerikanerne en overraskende præsident. I begge tilfælde frygtede mange investorer og analytikere store kursfald, men det blev ved frygten, og i stedet oplevede vi sidst på året stigninger i aktiekurserne. Noget af en rutsjebanetur.

Trods turbulensen kom vi ud af 2016 med positive afkast for alle risikoprofiler i Puljeinvest (Bankvalg), og det er vi rigtig godt tilfredse med på vores kunders vegne. Samtidig har det forgangne år vist, hvorfor det er så vigtigt at tænke langsigtet og sprede sin risiko.

Panik kan være en dyr løsningFor den kortsigtede og nervøst anlagte investor har 2016 budt på rig lejlighed til at sælge ud af aktier i panik og gå glip af de opture, der har været efterfølgende – ikke mindst sidst på året. I Puljeinvest har vi generelt holdt fast og været tro mod vores overordnede, langsigtede strategi. Vores overbevisning er, at det betaler sig på længere sigt, men vi tilpasser naturligvis løbende vores investeringer i forhold til de muligheder og risici, vi ser i markedet. Eksempelvis købte vi lidt flere aktier under de store kursfald i begyndelsen af året, fordi vi vurderede, at kursfaldene var en over-reaktion.

2016 har også været et lærebogseksem-pel på værdien af risikospredning – ikke blot på tværs af aktier og obligationer, men også på tværs af regioner, lande og sekto-rer. Der kan være en verden til forskel på, hvordan forskellige aktiver og markeder ud-vikler sig, og det har været meget åbenlyst og mærkbart i det forgangne år.

Dårligt år for danske aktierDet danske C20-aktieindeks klarede sig således markant dårligere end mange udenlandske aktiemarkeder i 2016 – især drevet af nedturen for Novo Nordisk – og det har ramt investorer med en høj andel af danske aktier i porteføljen. Tilsvarende har amerikanske aktier i årets løb leveret et betydeligt højere afkast end europæiske ak-tier opgjort i danske kroner, og det har gjort ondt på investorer uden amerikanske aktier i deres portefølje. Når det gælder sektorer, har aktier inden for blandt andet olie, biotek og finans oplevet perioder med store udfor-dringer i løbet af 2016 – men olie og finans kom rigtig stærkt igen i slutningen af året.

I Puljeinvest (Bankvalg) sørger vi derfor altid for en stor spredning i vores investe-ringer, så vi ikke risikerer at satse alt på de forkerte heste – og det er netop en af de væsentligste årsager til, at vi i 2016 har leveret positive afkast til alle risikoprofiler i Puljeinvest. På vegne af vores kunder sætter vi pris på den øgede stabilitet og reducerede risiko, der følger med en god risikospredning.

2016 var et drama, der endte godt – også for Puljeinvest

IndholdSide 3: I fremtiden bliver vi 100 år

Side 4: Muligheder & risici som investor i 2017

Side 6: Når du sammenligner dit personlige afkast

Side 7: Bankvalg – afkast og puljefordeling

Side 9: Selvvalg – afkast i puljer

Side 11: Puljernes formuefordeling

Side 12: Årsoversigten

Side 14:Omkostninger i Puljeinvest

Udgiver Danske Bank Holmens Kanal 2-12 1092 København K Telefon 33 44 00 00 www.danskebank.dk

Redaktion Ansvarshavende: Esben SylvestRedaktionen afsluttet den 10. januar 2017.

Af Thomas Mitchell, chef for Personal Banking i Danske Bank

Udviklingen på de finansielle markeder i det forgangne år viste, hvorfor det er så vigtigt at tænke langsigtet og sprede sin risiko.

2

Halvdelen af de børn, der bliver født i Vesten i dag, kan regne med at blive 100 år gamle. Men også alle vi andre kan forvente et betydeligt længere liv end vores forældre. Er man i 50’erne i dag, er der en pæn sandsynlighed for, at man når de 90 år. Det stiller nye krav til, hvordan vi tilrettelægger vores liv, for de færre-ste kan nå at spare op til et 30-40 år langt otium. Vi kommer til at indrette os anderledes og investere mere i os selv gennem hele livet.

Det fortæller Andrew Scott, økono-miprofessor på London Business School, der i 2016 var en af forfat-terne af bogen ‘The 100-Year Life’ om de muligheder og udfordringer, som forventede længere levetider kan byde på i fremtiden.

Hvordan vil vores liv ændre sig i fremtiden, når vi lever længere?Det er interessant at tænke på, hvor-dan mange af vores sociale normer blev formet i det 20. århundrede. Engang kunne vi forvente at leve, til vi blev 70 år, og vi inddelte vores liv i tre stadier: uddannelse, arbejde, pension. Det har ændret sig dra-matisk siden, og fremover vil vores liv blive opdelt i mange flere faser. I multifaselivet vil vi tjekke ind og ud

Andrew Scotts forventning om længere levetider er blandt andet baseret på en fremskrivning af ud-viklingen i den forventede levetid for kvinder gennem 160 år, fra 1840 og frem. I denne lange periode er den forventede levetid i gennemsnit steget med omtrent 3 måneder om året som følge af bedre og sundere levevilkår og bedre muligheder for behandling af sygdomme. Grafikken tager udgangspunkt i ‘best practice’ over tid – dvs. at der på ethvert tidspunkt er anvendt data for landet med den højeste forventede levetid for kvinder.

I fremtiden bliver vi 100 år

Vi lever længere og længere

Længere levetider vil gøre det nødvendigt at planlægge både vores arbejdsliv, privatliv og finansielle liv på nye måder, vurderer økonomiprofessor Andrew Scott fra London Business School.

af arbejdslivet, og vores arbejdsliv vil ikke kun være centreret om at tjene penge, men også i højere grad om at finde ud af, hvad vi er gode til, hvad vi kan lide, og hvad vi har lyst til. Væ-sentligheden af det stiger, i takt med at vi skal arbejde så meget længere.

Hvad kommer det til at betyde for arbejdslivet?For eksempel vil virksomheder i hø-jere grad lokke medarbejdere til med goder som mulighed for orlov, nedsat arbejdstid for seniorer og den slags, der er med til at give fleksibilitet i livet. På arbejdspladserne vil man også opleve langt flere generationer, der arbejder sammen, og det kan lige så godt være den yngre, der er chefen, som den ældre.

Hvilke konsekvenser har det forlængede liv for vores økonomi?I trefaselivet handlede den midterste fase om at tjene penge til den sidste fase – pensionisttilværelsen – men en øget opsparing til en forlænget pension bliver næppe løsningen. Det vil kræve ekstremt store opsparin-ger, som det bliver meget svært at få folk til at foretage. Det vil blive en kombination af opsparing og af at arbejde længere.

I den finansielle sektor kommer der helt nye udfordringer. Rådgiverne skal kunne hjælpe kunderne med at tilrettelægge deres økonomi i de forskellige faser af livet. Hvordan får man for eksempel disponeret sine midler, så man kan tage et års orlov som 50-årig eller købe sig en videre-uddannelse. I fremtiden vil det ikke kun handle om at investere penge. Det vil også handle om at investere i sig selv i form af uddannelse og sin familie.

Kilde: Baseret på data fra Human Mortality Database, University of California, Berkeley (USA) og Max Planck Institute for Demographic Research (Germany), publiceret i ‘Broken Limits to Life Expectancy’ af Jim Oeppen og James Vaupel, Science, May 2002, vol. 296.

1800 1850 1900 1950 2000 2050

40

45

50

55

60

65

70

75

80

85

90

95

100

Forventetlevetid i år

Kvinders forventede levetid siden 1800-tallet

Faktisk udviklingForventet udvikling

1800 1850 1900 1950 2000 2050

40

45

50

55

60

65

70

75

80

85

90

95

100

Forventet levetid i år

Kvinders forventede levetid siden 1800-talletForventet levetid

Faktisk udviklingForventet udvikling

3

4

Muligheder & risici som investor i 2017

Hvor ser vi størst muligheder for investeringerne i Puljeinvest i det kommende år? Hvordan ser vi den overordnede økonomiske udvikling? Hvor er de potentielle faldgruber? Danske Banks nye chefstrateg Tine Choi giver overblik over vores forventninger til det kommende år.

Hvad forventer du af den makro-økonomiske udvikling i 2017?Vi forventer, at det moderate globale økonomiske opsving, som vi har set over de seneste par år, fortsætter. Når vi kigger ned i regionerne, vil det være den amerikanske økonomi, der trækker væksten. I Europa humper opsvinget sig også videre – især understøttet af en meget lempelig pengepolitik.

Med hensyn til emerging markets har vi gennem 2016 set, at landene i de nye markeder i blandt andet Latinamerika og Asien er begyndt at komme mere op i gear igen. Det forventer vi fortsætter. Det er især

stabiliseringen af den kinesiske øko-nomi, der trækker. Det er lykkedes for den kinesiske regering at stabilisere væksten gennem forskellige tiltag – især pengepolitiske lempelser og målrettede finanspolitiske lempelser.

Alt i alt forventer vi et år med en moderat global vækst – men ikke en stor, hujende vækstfest.

Hvor ser du de største risici på de finansielle markeder i 2017?Der er forskellige risici, som mere eller mindre er bundet sammen med Donald Trumps præsidentskab. En risiko er, hvis han sætter gang i en handelskrig ved at øge toldsatserne

og melde sig ud af de forskellige internationale frihandelsaftaler osv. Regningen lander hos virksomheder-ne, som skal betale mere for import af produktionselementer og i sidste ende hos forbrugerne, da varer sim-pelthen vil blive dyrere. Det scenarie vil være negativt for verdensøkono-mien.

Igennem 2017 skal der afholdes flere valg i euroområdet, herunder i Tyskland, Holland og Frankrig. Der er særligt stor opmærksomhed omkring det franske valg, hvor Marine Le Pen potentielt kan blive Frankrigs næste præsident. Det kan helt klart give noget uro på markederne, og hvis Le

5

Den 1. november 2016 fik Danske Bank ny chefstrateg. Hun hedder Tine Choi, er 43 år, har en kandidatgrad i økonomi fra Aarhus Universitet og har desuden en master i østasiatiske studier – også fra Aarhus Universitet.

Tine har gennem det seneste halvandet år været stærkt eksponeret i danske medier gennem sin rolle som seniorstrateg for Nordea i Danmark. Hun fortsætter den udadvendte rolle i sin nye stilling i Danske Bank, hvor hun har det overordnede ansvar for at fastsætte og formidle Danske Banks syn på de finansielle markeder på tværs af Norden.

Siden uddannelsen kom i hus i år 2000, har hun arbejdet i finanssek-toren med analyse af de finansielle markeder. Tine, der oprindeligt er fra Sønderborg i Jylland, har i 10 år boet i Malmø i Sverige, og det er også her, hendes to børn på 10 og 13 år går i skole. I fritiden holder hun af at rejse og har været i mange dele af verden.

TINE CHOI – Ny chefstrateg i Danske Bank

Pen vinder, kan det give en ulmende frygt for, om vi vil få en bølge af popu-listiske statsoverhoveder i Europa, efter at den populistiske Trump også er blevet valgt i USA. Det vil kunne skabe frygt for flere afstemninger for eller imod EU, som vi så i Storbritan-nien, og det kan give en bekymring for, om det i værste fald vil betyde, at EU falder fra hinanden.

Hvor ser du de største potentielle upsides på de finansielle markeder i 2017? Trump taler for finanspolitiske lempelser i form af sænkelse af skatterne, hjemflagning af kapital fra virksomheder, der har parkeret kapital i udlandet af fx skattetek-

niske årsager, samt investeringer i infrastruktur. Det er helt klart et upside-scenarie, at han får gen-nemført nogle af de lempelser, og at det fører til stigende vækst, mens inflationen forbliver lav. Det vil være det gode opsvingsscenarie og vil føre til fest på finansmarkederne. Det ser jeg klart som den største potentielle upside.

Hvad forventer du af udviklingen for aktier og obligationer i 2017?AKTIER: Aktiemarkedet er stadig der, hvor vi ser størst værdi. Ved indgangen til 2017 havde vi derfor også lidt flere aktier i Puljeinvest, end vi forventer at have på lang sigt. Selvom den amerikanske central-bank, Fed, forventes at stramme op via renteforhøjelser i løbet af året, vil den amerikanske pengepolitik stadig være lempelig. Og generelt vil den globale pengepolitik med lave renter være understøttende for risikofyldte aktiver som aktier. Et økonomisk op-

sving, der fortsætter stille og roligt derudaf, vil også være understøt-tende for selskabernes indtjening de næste 12 måneder frem. Så længe der er vækst og efterspørgsel, er det positivt for selskabernes indtjenings-udsigter og dermed aktiekurserne.

OBLIGATIONER: Vi forventer sti-gende renter i 2017, og når renterne skal op, går det ud over obligations-kurserne og afkastet for obligations-investorerne. Så heller ikke til næste år vil statsobligationer fra udviklede markeder være særligt attraktive afkastmæssigt. Men man bør stadig have dem i sin portefølje, fordi de gi-ver noget beskyttelse, hvis aktiemar-kederne endnu engang kommer ud i store bølgegange.

Vi vurderer, at emerging markets-obligationer kan være interessante. Obligationer fra emerging markets giver et højere forventet afkast end obligationer fra udviklede marke-der – men har også en højere risiko. Derudover har valget af Trump gjort temaet inflation mere relevant end længe. Hans varslede skattelettelser og store investeringer i infrastruk-tur kan potentielt føre inflation med sig, og det vil alt andet lige ramme kurserne på traditionelle obligationer negativt. Her kan såkaldte indeksob-ligationer være en måde at beskytte porteføljen mod inflation og dermed udgøre et stabiliserende element i obligationsdelen af en portefølje.I Puljeinvest har vi en kombination af de forskellige obligationstyper, her-under også virksomhedsobligationer.

Aktiemarkedet er stadig der, hvor vi ser størst værdi.

Hvilke sektorer forventer du dig mest af i 2017? Industri og finans. Højere vækst vil understøtte cykliske sektorer såsom industri, og væksten vil give opadgå-ende pres i renterne, hvilket banker og livsforsikringsselskaber nyder godt af.

Hvad overraskede dig mest på de finansielle markeder i 2016?At markederne tog det så roligt, at Trump vandt det amerikanske præ-sidentvalg. Men det var på mange måder et specielt valg. Man havde to ringe kandidater, og så skete der nok blot det, at investorerne tænkte – ’ok, nu har vi så i det mindste valgt en, så tager vi det herfra’. Trumps tale på valgnatten betød også meget. Her fremstod han langt mere pragmatisk end gennem valgkampen, og det gav en tro på, at vi nok ikke får en Trump i den udgave, vi så under valgkam-pen. Desuden kom der en tro på, at han vil få gennemført nogle finans-politiske lempelser. Markederne har købt ind på historien om, at han kommer til at skabe noget vækst på en eller anden måde.

HUSK ALTID RISIKOEN SOM INVE-STOR: Udgangspunktet for denne ar-tikel er Danske Banks forventninger til makroøkonomien og de finansielle markeder i 2017. Hvis udviklingen afviger fra vores forventninger, kan det potentielt påvirke afkastet på eventuelle investeringer negativt og give tab. Denne artikel er alene ud-arbejdet til orientering, og den udgør ikke investeringsrådgivning.

Her kan du læse om afkast i Bankvalg og puljerne. Der er en række bemærkninger og forhold nævnt nedenfor, som du skal være opmærksom på, når du sammenligner afkastene med dit eget afkast.

Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaerne på side 7 og øverst på side 8 se afkastet for 1. januar 2012 til 31. december 2016 afhængig af strategi (kombination af risi-koprofil og investeringshorisont). Fra og med 1. november 2014 er Bankvalg udvidet med risikoprofilerne ’meget lav’ og ’meget høj’ samt en investeringshorisont ’over 15 år’. Tallene i parentes er afkast for børneopsparing.

I skemaerne midt på side 8 og øverst på side 9 kan du se puljefordelingen i de forskellige Bankvalg strategier pr. 31. december 2016. Tallene i parentes er strategi for børneop-sparing. Har du Selvvalg, kan du nederst på side 9 se afka-stet i de enkelte puljer for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2016. Figurerne på side 11 viser puljernes for-mue fordelt på aktivtyper i procent pr. 31. december 2016.

Grafen øverst på side 10 viser afkastudviklingen i en Pulje-investordning med Bankvalg med middel risiko ved forskel-lige investeringshorisonter i perioden 1. januar 2003 til 31. december 2016. Grafen viser, at den valgte investerings-horisont kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid.

Grafen nederst på side 10 viser afkastudviklingen i en Puljeinvestordning med Bankvalg med en investeringshori-sont på 11-15 år ved forskellige risikoprofiler i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2016. Grafen viser, at den valgte risikoprofil kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid.

Hvis du ønsker at ændre din udbetalingsprofil og/eller ri-sikovillighed, anbefaler vi, at du kontakter Danske Bank og aftaler, hvilken investeringsstrategi du skal vælge i forhold til din investeringsprofil.

På side 13 kan du læse mere om, hvordan du ændrer din Puljeinvest.

Bemærkninger til afkast:• Afkastet for pensionskonti vises før pensionsafkastskat.• Afkastet i skemaerne kan være forskellige fra afkastet i

din Puljeinvestordning. Nedenfor kan du læse om, hvor-for der kan være forskel.

• Historiske afkast kan ikke bruges som indikator for fremtidigt afkast.

Sammenligning af dit afkastDit afkast er beregnet ud fra netop de forhold, der har været gældende for din ordning i Puljeinvest. Afkastene i In-vestor Update – Puljeinvest og på hjemmesiden er beregnet ud fra mere generelle forhold.

Når du sammenligner afkastene med dit personlige afkast, skal du derfor være opmærksom på:• Afkastet i din aftale om Puljeinvest er opgjort i forhold

til aftalens gennemsnitlige markedsværdi. Den gennem-snitlige markedsværdi opgøres en gang om ugen i løbet af året.

• Afkastet i din aftale om Puljeinvest er beregnet den sidste dag i måneden. I december er afkastet dog be-regnet en af de sidste bankdage. Datoen fremgår af din årsoversigt. På side 12 kan du læse mere om årsover-sigten.

• Afkast i procent i tabellerne er opgjort i forhold til vær-dien i starten af året og beregnet måned for måned sid-ste dag i måneden.

• Afkast i tabellerne gælder for en aftale om Puljeinvest med konstant saldo i hele perioden. Det vil sige, at dit samlede afkast vil blive anderledes end i tabellerne, hvis der i løbet af perioden har været indbetalinger eller ud-betalinger på din konto.

• Puljeinvest med Bankvalg, hvor saldoen i perioden har været under 5.000 kroner, kan være tilknyttet Kontant-puljen.

• Afkastprocenterne i tabellerne om Bankvalg gælder for en aftale om Puljeinvest med samme risikoprofil i hele perioden – det vil sige, at dit afkast bliver anderledes end i tabellerne, hvis du i perioden har ændret din risi-koprofil i Bankvalg.

• Afkastprocenterne i tabellerne om Bankvalg gælder for en aftale om Puljeinvest med samme udbetalingsprofil i hele perioden – det vil sige, at dit afkast kan blive ander-ledes end i tabellerne, hvis du i perioden fx har ændret din udbetalingsprofil i din aftale om Puljeinvest.

Skat af puljeafkastPuljeafkastet på pensionskonti beskattes i 2016 med 15,3 procent (PAL-skat). Danske Bank beregner og hæver PAL-skatten for 2016-afkast på din konto i januar 2017, eller når du ophæver din pensionskonto. Puljeafkastet af børne-opsparingskonti beskattes ikke i Danmark.

Følg løbende udviklingen i PuljeinvestPuljernes afkast og afkast i Bankvalg finder du også på www.danskebank.dk/puljeinvest. Ønsker du en mail, når si-derne opdateres, skal du blot tilmelde dig via ”Få besked om afkastet” på samme side.

I Danske Netbank kan du løbende følge udviklingen i afka-stet på din egen Puljeinvest-ordning. Du skal blot klikke på pilen ud for den konto, der er tilknyttet Puljeinvest, og heref-ter vælge ”Puljeoplysninger”.

Når du sammenligner dit personlige afkast

6

Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaerne nedenfor og øverst på næste side se afkastet i perioden 01.01.2012-31.12.2016 for de forskellige investeringsstrategier. Fra og med 1. november 2014 er Bankvalg udvidet med risi-koprofilerne ’meget lav’ og ’meget høj’ samt investerings-horisont ’over 15 år’. Tallene i parentes er afkast for bør-

neopsparing. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast. Har du Danske Netbank, kan du løbende følge udviklingen i dit eget afkast. På danskebank.dk/puljeinvest kan du se afkastet i Bankvalg i den viste periode og tidligere år samt måned for måned i 2016.

Bankvalg - afkast 01.01.2012 - 31.12.2016

Investerings-horisont

2012 2013 2014 2015 2016

0-1 år1-3 år3-7 år7-11 år11-15 årover 15 år

6,11 (5,89)7,46 (7,14)9,40 (9,10)

10,04 (9,75)11,67 (11,06)

-

1,25 (1,56)0,70 (1,30)0,29 (1,11)

-0,10 (0,92)-0,47 (0,84)

-

2,28 (2,08)4,05 (3,77)4,67 (4,43) 5,92 (5,53)6,63 (5,81)

-0,59 (-0,59)*

0,31 (0,31)0,37 (0,37)0,76 (0,76) 0,82 (0,82)0,95 (0,95)0,73 (0,73)

2,34 (2,34)3,62 (3,62)4,92 (4,92) 5,70 (5,70)6,25 (6,25)6,69 (6,69)


2012 2013 2014 2015 2016


------

------

-0,54 (-0,54)*-0,24 (-0,24)*

0,14 (0,15)* 0,43 (0,43)*0,42 (0,42)*0,68 (0,68)*

-0,06 (-0,06)0,05 (0,05)3,06 (3,06) 3,68 (3,68)3,45 (3,57)5,39 (5,38)

3,05 (3,05)4,45 (4,45)4,86 (4,87) 5,28 (5,28)5,15 (5,15)5,79 (5,80)


2012 2013 2014 2015 2016


5,30 (5,00)6,57 (6,62)9,54 (9,32)

10,43 (10,34)12,32 (12,06)

-

1,14 (1,57)1,98 (2,41)2,74 (3,33) 3,87 (4,43)5,04 (5,69)

-

2,41 (2,12)5,38 (5,39)7,44 (7,11) 8,88 (8,80)9,84 (9,72)

0,90 (0,90)*

0,00 (0,00)2,13 (2,10)3,94 (3,94) 5,52 (5,51)6,65 (6,65)8,21 (8,21)

3,06 (3,06)4,18 (4,19)5,51 (5,52) 5,93 (5,94)6,19 (6,20)6,16 (6,17)


2012 2013 2014 2015 2016


6,78 (6,49)9,12 (8,90)

11,44 (11,36) 14,33 (14,16)16,57 (16,24)

-

2,26 (2,56)3,20 (3,67)4,74 (5,28) 6,30 (6,93)8,58 (9,16)

-

3,79 (3,51)6,66 (6,38)7,88 (7,76)

10,02 (10,10)11,76 (11,64)

1,61 (1,61)*

1,84 (1,84)3,09 (3,09)5,29 (5,28) 8,10 (8,09)

10,10 (10,09)12,51 (12,50)

3,61 (3,62)4,80 (4,80)5,49 (5,49) 6,15 (6,15)6,25 (6,25)6,72 (6,73)


2012 2013 2014 2015 2016


8,41 (8,26)12,32 (12,16)

14,27 (14,22) 15,76 (15,62)

17,70 (17,49)-

3,53 (3,66)5,25 (5,42)6,78 (7,04) 9,00 (9,26)

11,69 (11,89)-

6,03 (5,55)8,22 (8,18)9,63 (9,76)

12,33 (12,38)14,59 (14,54)

2,42 (2,42)*

4,76 (4,76)6,18 (6,17)7,86 (7,86) 9,98 (9,97)

12,61 (12,60)15,68 (15,66)

5,10 (5,10)5,94 (5,95)5,90 (5,90) 6,24 (6,24)6,72 (6,72)7,14 (7,14)

*01.11.2014 - 31.12.2014.

Bankvalg høj risiko

Bankvalg middel risiko

Bankvalg lav risiko

Bankvalg meget lav risiko

Bankvalg uden aktier

7

Bankvalg meget høj risiko


2012 2013 2014 2015 2016


------

------

0,41 (0,41)*1,07 (1,08)*1,35 (1,35)* 1,95 (1,95)*2,60 (2,60)*2,82 (2,82)*

6,00 (6,00)7,76 (7,76)9,94 (9,93)

12,63 (12,62)15,68 (15,66)16,67 (16,66)

5,56 (5,57)6,00 (6,00)6,13 (6,13) 6,70 (6,70)7,14 (7,14)7,57 (7,58)

*01.11.2014 - 31.12.2014. Tallene i parentes er afkast for børneopsparing. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast.

Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaet nedenfor og øverst på næste side se fordelingen i de forskellige puljer pr. 31.12.2016. Tallene i parentes er strategi for børneopspa-

ring. Har du Danske Netbank, kan du løbende følge udviklin-gen i dit eget puljefordeling.

Bankvalg - puljefordeling i procent 31.12.2016


Globale Korte Obligationer

Globale Obligationer Plus

Globale Indeks-obliga. Plus

Danske Aktier Plus

Globale Aktier Plus

Globale Kredit Obligationer


91 (91)57 (57)24 (24)

4 (4)0 (0)0 (0)

9 (9)29 (29)34 (34)41 (41)33 (33)30 (30)

0 (0)0 (0)

14 (14)17 (17)21 (21)21 (21)

0 (0)0 (0)0 (0)0 (0)0 (0)0 (0)

0 (0)0 (0)0 (0)0 (0)0 (0)0 (0)

0 (0)14 (14)28 (28)38 (38)46 (46)49 (49)

Bankvalg uden aktier





Danske Aktier Plus

Globale Aktier Plus



84 (84)48 (48)18 (18)10 (10)13 (13)

0 (0)

2 (2)24 (24)28 (28)37 (37)37 (37)37 (37)

0 (0)0 (0)

26 (26)14 (14)12 (12)12 (12)

0 (0)0 (0)2 (2)2 (2)2 (2)4 (4)

0 (0)0 (0)6 (6)

14 (14)13 (13)22 (22)

14 (14)28 (28)20 (20)23 (23)23 (23)25 (25)

Bankvalg meget lav risiko





Danske Aktier Plus

Globale Aktier Plus



84 (84)48 (48)

7 (7)0 (0)0 (0)0 (0)

2 (2)24 (24)33 (33)35 (35)29 (29)24 (23)

0 (0)0 (0)

21 (21)14 (14)12 (12)11 (11)

0 (0)2 (2)2 (2)4 (4)5 (5)6 (6)

0 (0)6 (6)

14 (14)22 (22)29 (29)36 (37)

14 (14)20 (20)23 (23)25 (25)25 (25)23 (23)

Bankvalg lav risiko





Danske Aktier Plus

Globale Aktier Plus



69 (69)39 (39)

8 (8)0 (0)0 (0)0 (0)

3 (3)23 (23)32 (32)27 (27)21 (21)

8 (8)

0 (0)0 (0)9 (9)8 (8)6 (6)2 (2)

2 (2)2 (2)4 (4)6 (6)8 (8)

10 (10)

6 (6)13 (13)22 (22)36 (36)48 (48)66 (66)

20 (20)23 (23)25 (25)23 (23)17 (17)14 (14)

Bankvalg middel risiko

8

Hvis du selv har bestemt puljefordelingen i Puljeinvest og selv holder øje med udviklingen på investeringsmarkederne, kan du her se afkast i de forskellige puljer. Har du Danske Netbank, kan du løbende følge udviklingen i dit eget afkast. På danskebank.dk/puljeinvest kan du se afkastet i puljerne i den viste periode og tidligere år samt måned for måned i 2016.

Fra og med 1. november 2014 har alle puljerne skiftet navn og fået nye investeringsmuligheder på nær puljen Kontant. Puljerne Danske obligationer og Udenlandske obligationer blev samtidig lagt sammen. Endelig er andelen af globale indeksobligationer i Udenlandske obligationer lagt sammen med puljen Indeksobligationer til ny pulje Globale Indeksobligatiner Plus.

Selvvalg - afkast i puljer i procent 01.01.2012 - 31.12.2016

Afkast 01.01.2012 – 31.12.2016

Kontant Globale Korte Obli-

gationer

Globale Obligationer

Plus***

Danske obligationer

Udenland-ske obliga-

tioner

Globale Indeks-

Obligationer Plus

Danske Aktier Plus

Globale Aktier Plus

Globale Kredit

Obligationer

2012

2013

2014

2015

0,7

0,6

0,5

0,2

2,9

1,8

1,5

0,2

1,9*

1,5

6,6

1,2

5,9**

-

6,9

-0,8

11,7**

-

7,2

-4,4

5,2

3,8

30,4

35,3

29,7

38,5

19,9

15,5

15,8

11,7

18,6

0,4

4,5

-1,1

1. kvt. 2016

2. kvt. 2016

3. kvt. 2016

4. kvt. 2016

1. kvt. - 4.kvt. 2016

0,0

0,0

0,0

0,0

0,1

0,7

0,9

0,4

0,1

2,1

2,3

2,3

1,4

-1,4

4,7

1,6

1,2

2,5

-0,6

4,7

-3,7

1,4

4,1

-0,5

1,2

-4,4

2,7

3,6

7,4

9,3

2,1

3,7

2,9

0,1

9,1

På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast.* Fra og med 1. november 2014.** Til og med 31. oktober 2014.





Danske Aktier Plus

Globale Aktier Plus



38 (38)17 (17)

0 (0)0 (0)0 (0)0 (0)

11 (11)24 (24)30 (30)22 (22)

5 (5)0 (0)

0 (0)0 (0)5 (5)5 (5)5 (5)0 (0)

4 (4)5 (5)6 (6)8 (8)

10 (10)12 (12)

22 (22)29 (29)36 (36)48 (48)66 (66)81 (81)

25 (25)25 (25)23 (23)17 (17)14 (14)

7 (7)

Bankvalg høj risiko

Bankvalg meget høj risiko





Danske Aktier Plus

Globale Aktier Plus



31 (31)12 (12)

0 (0)0 (0)0 (0)3 (3)

9 (9)22 (22)22 (22)

5 (5)0 (0)0 (0)

0 (0)0 (0)5 (5)5 (5)0 (0)0 (0)

5 (5)6 (6)8 (8)

10 (10)12 (12)16 (16)

29 (29)37 (37)48 (48)66 (66)81 (81)81 (81)

26 (26)23 (23)17 (17)14 (14)

7 (7)0 (0)

Tallene i parentes er strategi for børneopsparing.

9

Afkast i Bankvalg middel risiko ved forskellige investeringshorisonter

Afkast i Bankvalg med investeringshorisont på 11-15 år ved forskellige risikoprofiler

31. dec. 2016

31. dec. 2015

31. dec. 2014

31. dec. 2013

31. dec. 2012

31. dec. 2011

31. dec. 2010

31. dec. 2009

31. dec. 2008

31. dec. 2007

31. dec. 2006

31. dec. 2005

31. dec. 2004

31. dec. 2003

31. dec. 2002

1-3 år

Middelaktieandel

3-7 år 7-11 år 11-15 år Over15 år

95105115125135145155165175185195205215225

105115

125120

135145155165175185195205215225

31. dec. 2016

31. dec. 2015

31. dec. 2014

31. dec. 2013

31. dec. 2012

31. dec. 2011

31. dec. 2010

31. dec. 2009

31. dec. 2008

31. dec. 2007

31. dec. 2006

31. dec. 2005

31. dec. 2004

Uden aktier

Horisont 11-15 år

Lav risiko Middel risiko Høj risiko

Grafen viser afkastudviklingen i en Puljeinvest-ordning med Bankvalg middel risiko ved forskellige investeringshorison-ter i hele perioden 01.01.2003-31.12.2016. Grafen viser, at den valgte udbetalingsprofil kan have stor indflydelse

på udviklingen i afkastet over tid. For at sikre optimalt valg af investeringsstrategi i forhold til din investeringsprofil, opfordrer vi dig til kontakte Danske Bank, hvis du ønsker at ændre din udbetalingsprofil og/eller din risikovillighed.

Grafen viser afkastudviklingen i en Puljeinvest-ordning med Bankvalg med en konstant investeringshorisont på 11-15 år ved forskellige risikoprofiler i perioden 01.01.2005-31.12.2016. Grafen viser, at den valgte risikoprofil kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid.

For at sikre optimal valg af investeringsstrategi i forhold til din investeringsprofil, opfordrer vi dig til kontakte Danske Bank, hvis du ønsker at ændre din risikovillighed og/eller dit udbetalingsprofil.

De viste afkastudviklinger forudsætter, at du har haft middel risiko og en af de viste investeringshorisonter i hele perioden. Er din Puljeinvest-ordning startet på et andet tidspunkt, vil afkastet have udviklet sig anderledes. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, når du sammenligner med dit eget afkast i Danske Netbank og Årsoversigten i det pågældende år.

De viste afkastudviklinger forudsætter, at du har haft en investeringshorisont på 11-15 år og en af de viste risikoprofiler i hele perioden. Er din Puljeinvest-ordning startet på et andet tidspunkt vil afkastet have udviklet sig anderledes. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, når du sammenligner med dit eget afkast i Danske Netbank og Årsoversigten i det pågældende år.

10

Kontant

Forrentning af Kontantpuljen og beløb der ikke er investeretDen del af din opsparing i den enkelte ordning, der er placeret i Kontantpuljen, forrentes pr. 31.12.2016 på denne måde:

Dit indestående i Kontantpuljen Pensionsopsparing RentesatsUnder 25.000 kr. 0,02 % pr. årUnder 100.000 kr. 0,02 % pr. årUnder 250.000 kr. 0,02 % pr. årPå eller over 250.000 kr. 0,02 % pr. år

Børneopsparing RentesatsHele saldoen 0,35 % pr. år

Opsparing i de andre puljer, som midlertidigt ikke er investeret, forrentes pr. 31.12.2016 med 0,02 procent om året. Hvis midlerne er anbragt i udenlandske kontanter,er rentesatsen dog bankens rente for valutakonti. Rentesatserne er variable, og du kan se de aktuelle rente-satser under priser og vilkår på www.danskebank.dk.

Puljernes formue fordelt på aktivtype i procent 31.12.2016

Figurerne viser, hvordan puljernes formue var fordelt på aktivtyper i procent pr. 31.12.2016.

Danmark 99,5%Kontant 0,5%


Emerging Markets 32,3%Europa 23,8%Nordamerika 11,5%Øvrige 30,1%Kontant 2,3%


Danmark 89,9%USA 3,9%Storbritannien 2,2%Øvrige 2,5%Kontant 1,5%

Globale Indeksobligationer Plus

Kontant 100,0%

Kontant

Nordamerika 48,8%Europa 21,5%Japan 6,5%Øvrige 21,5%Kontant 1,7%

Globale Aktier Plus

Danmark 73,8%Luxembourg 5,6%Italien 3,6%Øvrige 15,2%Kontant 1,8%


Industri 30,6%Health Care 26,6%Finans 18,1%Øvrige 23,8%Kontant 0,9%

Danske Aktier Plus

1111

I årsoversigten finder du information om afkastet af din investering i Puljeinvest i 2016 – både før og efter årlige omkostninger, der både vises i kroner (ÅOK, se 1 ) og i procent (ÅOP, se 2 ).

Omkostningerne er vist som et samlet beløb, og samtidig kan du se, hvor stor en del af omkostningerne der er hen-holdsvis administrationsgebyr og puljernes øvrige omkost-ninger (se 3 ).

Afkast og omkostninger er beregnet pr. den 28. december 2016, og gælder for perioden 29. december 2015 til 28. december 2016, hvis din Puljeinvestordning har været til-meldt i hele perioden. Har du tilmeldt dig Puljeinvest i løbet af året, er dit afkast og dine omkostninger beregnet fra datoen for tilmeldingen til og med den 28. december 2016. Afkastet for resten af 2016 tilskrives i den kommende af-kastperiode, der starter den 29. december 2016.

Årsoversigten viser også, hvordan din aftale om Puljeinvest er fordelt i de forskellige puljer ved udgangen af året.

Har du Danske Netbank, kan du også løbende følge udviklin-gen i dit afkast, omkostninger og fordeling mellem puljerne i din ordning. Det afkast, du kan se i puljeoverblikket, er be-regnet for perioden 29. december 2016 til og med dagen før du ser i puljeoverblikket. De omkostninger, du kan se i puljeoverblikket, er beregnet for 1. januar 2017 til og med dagen før du ser i puljeoverblikket. Er din ordning oprettet i perioden, er afkastet og omkostningerne beregnet fra da-toen for tilmeldingen.

Når du sammenligner dit afkast i årsoversigten og i Danske Netbank med afkastet her i Investor Update - Puljeinvest, er der en række forhold, du skal være opmærksom på. Dit afkast er beregnet ud fra netop de forhold, der har været gældende for din ordning, mens afkastene i Investor Update - Puljeinvest og på www.danskebank.dk/puljeinvest er be-regnet ud fra mere generelle forhold. Det kan du læse mere om på side 6.

Når du sammenligner dine omkostninger i kroner (ÅOK) og i procent (ÅOP) fra 2015 til 2016, kan du opleve, at admini-strationsgebyr og puljernes øvrige omkostninger er steget eller faldet. På side 14 kan du læse om de forhold, der kan påvirke omkostningerne, og hvad omkostningerne består af.

Årsoversigten

Information om afkast, omkostninger og puljefordeling

– for Aldersopsparing 9191919191

Din opsparing har været tilmeldt Puljeinvest siden 01.11.1999.

Værdien af din opsparing i Puljeinvest var ved udgangen af året 397.986,90 kr.Dit samlede afkast før omkostninger var for året 26.078,41 kr.

Omkostninger i Kroner (ÅOK) var på 3.719,29 kr.- heraf administrationsgebyr 2.882,01 kr.- heraf øvrige omkostninger 837,28 kr.

Dit afkast i kroner efter omkostninger var 22.359,12 kr. I procent var afkastet for året (før omkostninger) 6,40 % De samlede Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) var 0,98 %Dit afkast efter omkostninger var 5,42 %

Afkast er beregnet pr. den 28. december 2016. Puljefordeling ved udgangen af 2016 – Puljeinvest Pension – Bankvalg Danske Aktier Plus 7,66 %Globale Aktier Plus 48,10 %Globale Indeksobligationer Plus 5,56 %Globale Kredit Obligationer 17,44 %Globale Obligationer Plus 21,25 %

Vi tilpasser løbende fordelingen af puljer, som opsparingen er placeret i. Vi fastsætter fordelingen ud fra, hvor længe der er til, at din Aldersopsparing ophører i Puljeinvest.

Når tidspunktet nærmer sig for, at din Aldersopsparing ophører i Puljeinvest, ændres sammensætningen af puljer for at søge at sikre dig et stabilt afkast.

Vi har registreret, at din Aldersopsparing ophører i Puljeinvest 02.08.2028.

Ønsker du at ændre puljefordelingen eller udbetalingstidspunktet, skal du blot kontakte din rådgiver.

1

3

2

12

Er du blevet mere eller mindre risikovillig? Vil du udskyde udbetalingen af din pension? Eller ønsker du Selvvalg i ste-det for Bankvalg? Uanset hvad er det nemt og hurtigt at ændre aftalen om Puljeinvest. Her kan du læse hvordan.

Sådan ændrer du risikoprofil ved Bankvalg Du ændrer din risikoprofil i Bankvalg ved at kontakte din rådgiver, der så ændrer din ordning. Ændringen træder normalt i kraft senest tre bankdage efter, vi har registreret dine ændringer.

Sådan ændrer du tidshorisont ved Bankvalg Vil du have pensionen eller børneopsparingen udbetalt på et andet tidspunkt end oprindeligt aftalt, skal du blot kon-takte din rådgiver. Ændringen af din Puljeinvest sker auto-matisk, når rådgiveren ændrer tidshorisonten på pensionen eller opsparingen. Ændringen træder normalt i kraft senest tre bankdage efter.

Sådan ændrer du puljesammensætning i Selvvalg Betyder en ny risikoprofil og/eller tidshorisont, at du vil ændre din puljesammensætning i Selvvalg, skal du selv ændre sammensætningen i Danske Netbank. Det gør du under menupunktet ”Puljeoplysninger”, hvor du først klikker på ”Fordeling” og herefter på pilen ud for den konto, der er tilknyttet Puljeinvest. Ændringen træder normalt i kraft se-nest tre bankdage efter.

Sådan ændrer du Bankvalg til Selvvalg og omvendtDet er din rådgiver, der kan ændre aftalen. Du skal derfor blot kontakte rådgiveren og oplyse dine ønsker. Ændringen træder normalt i kraft efter senest fem bankdage.

Sådan opsiger du aftalen om PuljeinvestØnsker du at opsige din tilmelding til Puljeinvest, skal du blot kontakte din rådgiver. Du får normalt pengene til rådig-hed på pensionskontoen/børneopsparingskontoen senest fem bankdage efter, vi har registreret opsigelsen.

Opdatering af din investeringsprofilI flere tilfælde er det en forudsætning for en ændring af din Puljeinvestordning, at du har fået opdateret din investe-ringsprofil.

Forrentningen af din Puljeinvestordning ved ændringer Når du ændrer din ordning i Puljeinvest, går der typisk tre til fem dage, før ændringen træder i kraft. I den periode vil du fortsat modtage afkast som under den forrige ordning.

Når du vil ændre din Puljeinvest

1313

Her kan du læse om de forhold, der kan påvirke dine om-kostninger, og hvad omkostningerne består af.

Sammenligning af dine omkostningerDine omkostninger er beregnet ud fra netop de forhold, der har været gældende for din ordning i Puljeinvest.

Omkostningerne består af et årligt administrationsgebyr og øvrige omkostninger i den enkelte pulje i løbet af året. Nedenfor kan du blandt andet læse mere om, hvordan de forskellige omkostninger beregnes.

Når du sammenligner dine omkostninger fra 2015 til 2016, kan du opleve, at omkostningerne er steget eller fal-det. Det kan fx skyldes en eller flere af følgende forhold:• At størrelsen af din opsparing har ændret sig som

følge af fx indbetalinger, udbetalinger, afkast og betaling af afgifter og omkostninger. Vi beregner blandt andet omkostningerne på grundlag af værdien af din ordning. Har du fx indbetalt på din opsparing i 2016, og din op-sparing dermed har haft en højere værdi end i 2015, vil omkostningerne alt andet lige være højere.

• At perioderne, du sammenligner, er forskellige. Vi be-regner blandt andet omkostningerne på grundlag af den periode, din ordning har været tilmeldt. Har du fx været tilmeldt Puljeinvest siden 1. juli 2015, vil omkostnin-gerne alt andet lige være højere i 2016 sammenlignet med 2015.

• At fordelingen mellem de forskellige puljer har været forskellig som følge af fx ændret udbetalingsprofil, risi-koprofil og allokering. Vi beregner blandt andet omkost-ningerne på grundlag af, hvordan værdien af din ordning har været fordelt på de forskellige puljer. Gebyrerne for de forskellige puljer er forskellige, og er typisk højere for puljer med aktier og kreditobligationer end puljer med globale obligationer. Har du fx haft en større andel af din ordning i puljer med aktier i 2016 end i 2015, vil om-kostningerne alt andet lige være højere i 2016.

• At din ordning har været tilmeldt Selvvalg eller Bank-valg. Vi beregner et bankvalgsgebyr, hvis din konto er tilmeldt Bankvalg. Har du fx ændret din ordning fra Selv-valg i 2015 til Bankvalg i 2016, vil omkostningerne alt andet lige været højere i 2016.

Uændret prisstrukturPrisstrukturen i Puljeinvest er uændret for 2015 og 2016. I 2014 ændrede vi prisstrukturen i forbindelse med en række forbedringer, så administrationsgebyret udgør en højere andel af omkostningerne, og den enkelte puljes øv-rige omkostninger udgør en mindre andel.

AdministrationsgebyrAdministrationsgebyret (også kaldet direkte omkostninger) består af et grundgebyr, et puljegebyr – og et bankvalgsge-byr, hvis kontoen er tilmeldt Bankvalg.

Administrationsgebyret er minimum DKK 100 pr. år.

Grundgebyret og bankvalgsgebyret beregnes på baggrund af den gennemsnitlige markedsværdi af din investering op-gjort en gang om ugen i løbet af året.

Puljegebyret afhænger af, hvilke puljer du investerer i, og beregnes også på baggrund af den gennemsnitlige mar-kedsværdi opgjort en gang om ugen i løbet af året. Markedsværdien bliver beregnet som det indestående beløb på puljekontoen plus/minus det opgjorte (men endnu ikke tilskrevne) puljeafkast.

Du skal ikke betale administrationsgebyr af den gennem-snitlige markedsværdi, der er beregnet på baggrund af det indestående beløb i Kontantpuljen.

Administrationsgebyrerne fremgår af retningslinjer for Pul-jeinvest, som du kan se på www.danskebank.dk/puljeinvest.

Puljens øvrige omkostningerPuljens øvrige omkostninger (også kaldet indirekte om-kostninger) omfatter de omkostninger, der betales af hver pulje, og fratrækkes puljeafkastet, før det tilskrives din Puljeinvest aftale.

Puljens øvrige omkostninger består typisk af• afgift/skat i forbindelse med handler, herunder stempel-

afgift• forvaltningsomkostninger i eksterne investeringsfor-

eningsandele, der ikke er resultatafhængige• forvaltningsomkostninger i investeringsforeningsandele,

der er resultatafhængige• administrationsomkostninger i investeringsforeningsan-

dele• transaktionsomkostninger ved køb og salg af investe-

ringsforeningsandele (indløsning og emission).

Vi opkræver ikke kurtage ved handler i Puljeinvest. Even-tuelle tegningsprovisioner og beholdningsprovision bliver refunderet.

Administrationsgebyr og puljens øvrige omkostninger står i din årsoversigt, og har du Danske Netbank, kan du løbende følge med i udviklingen i omkostningerne. På side 12 kan du læse mere om årsoversigten.

Du kan beregne de samlede forventede årlige omkostninger på din ordning under ’Hvad koster det?’ påwww.danskebank.dk/puljeinvest.

Omkostninger i Puljeinvest

14

Herunder er en oversigt over, hvad en ordning i Puljeinvest koster. Oversigten er et eksempel, der er beregnet for en ordning med middel risiko og en tidshorisont på over 15 år, hvor den gennemsnitlige markedsværdi de seneste 12 måneder har været 800.000 kr.

De Årlige Omkostning i kroner (ÅOK) er 12.850,40 kr. Det svarer til Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) på1,61% (afrundet).

Gebyroversigt Kroner Procent

Grundgebyr 2.700,00 0,3375%

Puljegebyr 7.168,00 0,8960%

Bankvalgsgebyr 1.200,00 0,1500%

Øvrige omkostninger 1.782,40 0,2228%

ÅOK 12.850,40

ÅOP 1,6063%

Herunder er der mere detaljeret information om beregning af de forskellige omkostninger.

Hvis du sammenligner ÅOP for din egen ordning i Puljein-vest fra år til år, vil der ofte være forskel. Det kan blandt andet skyldes ændringer af allokering, risikoprofil, tidshori-sont eller ind- og udbetalinger fra ordningen. Se også forkla-ringen på side 14.

GrundgebyretGrundgebyret beregnes efter forskellige satser afhængig af ordningens gennemsnitlige markedsværdi. Gennemsnitlige markedsværdi til og med 300.000 kr. beregnes fx med en sats på 0,60%:

Grundgebyr Gebyr i % Andel af gen. markedsværdi

Gebyr i kr.

0 – 300.000 0,60 % 300.000 1.800,00

300.000 – 500.000 0,30 % 200.000 600,00

>500.000 0,10 % 300.000 300,00

Grundgebyr i kroner i alt 2.700,00

Grundgebyr i procent* 0,3375%

*2.700,00 / 800.000,00 kr. * 100

PuljegebyretPuljegebyret er beregnet ud fra hvordan den gennemsnit-lige markedsværdi har været fordelt på de forskellige puljer i hele perioden. I beregningseksemplet antager vi, at forde-lingen nedenfor har været konstant i hele perioden.

Eksempel på beregning af omkostninger i Puljeinvest

Puljegebyr Fordeling i % Gebyr i % Gebyr i kr.*

Kontant 0,00% 0,00% 0,00

Globale Korte Obligationer 0,00% 0,15% 0,00

Globale Obl. Plus 13,00% 0,30% 312,00

Globale Indeksobl. Plus 12,00% 0,30% 288,00

Danske Aktier Plus 13,00% 0,90% 936,00

Globale Aktier Plus 52,00% 1,20% 4.992,00

Globale Kredit Obligationer 10,00% 0,80% 640,00

Puljegebyr i kroner i alt 7.168,00

Puljegebyr i procent** 0,8960%

*Beregnes som fordelings i % * gebyr i % * gen. markedsværdi**7.168,00 kr. /800.000,00 kr. * 100

Puljegebyret 936,00 kr. for puljen Danske Aktier Plus er fx beregnet ved at tage en andel på 13% af 800.000,00 kr. gennemsnitlig markedsværdi og gange med gebyrsatsen på 0,90%.

BankvalgsgebyrBankvalgsgebyr betales kun, hvis Danske Bank administre-rer fordelingen mellem puljerne. Bankvalgsgebyr beregnes af den gennemsnitlige markedsværdi for den periode, ord-ningen har været tilmeldt Bankvalg. I beregningseksemplet antager vi, at ordningen har været tilmeldt i de seneste 12 måneder.

Bankvalgsbegyr Gennensnitlig Markedsværdi

Bankvalgs-gebyr Kr.

0,15% 800.000,00 1.200,00

Øvrige omkostningerPuljernes øvrige omkostninger er beregnet som sum-men af de øvrige omkostninger, der er beregnet i de en-kelt puljer, ordningen har været placeret i de seneste 12 måneder. I eksemplet antager vi de øvrige omkostninger udgør 1.782,40 kr. svarende til 0,2228% (1.782,40 kr. / 800.000 kr. * 100)

1515

17493 2016.1017491 2017.01

update - danske bank...ikke kun være centreret om at tjene penge, men også i højere grad om at...

Documents