vandposten marts 2016

1 | Danske Vandværker Danske Vandværker | 1

Ny kampagneo m s p r ø j t e f r i h a v e r

B o n d e r ø v e n : S p r ø j t e g i f t i h a v e n b ø r f o r b y d e s

S å d a n u d l e v e r V a n d r å d e ti H a d e r s l e v s i n m i s s i o n

Fo k u s p å i t - s i k k e r h e d

O v e r b l i k : D e n n y e v a n d s e k t o r l o v i h o v e d p u n k t e r

N y e m e d l e m s f o r d e l e : P e n s i o n - o g s u n d h e d s f o r s i k r i n g t i l v a n d v æ r k e t s a n s a t t e

DANSKE VANDVÆRKERS MEDLEMSMAGASINVANDPOSTENNr. 203. Marts 2016


Vandposten nr. 203

Danske Vandværker er brancheforening for landets for-brugerejede vandværker, som tilsammen forsyner cirka halvdelen af danskerne med vand.

Hertil kommer en række kommunalt ejede vandforsynin-ger samt vandbranchens leverandører.

Danske Vandværker er den eneste brancheforening, der alene koncentrerer sig om den danske drikkevandsfor-syning.

Bonderøven giver holdningerog gode råd til, hvordan man kan holde ukrud-tet nede uden sprøjtegift

Strategi 2020bliv opdateret på vores 2020 strategi, du kanblandt andet læse om den nye pensions- ogsundhedsforsikring, som vandværker kantegne for de ansatte

Tema: VandsektorlovFå et overblik over de nye tiltag i loven og bliv opdateret på, hvad det betyder for dig

Vandværker i fokus:Fårevejle Stationsby har renoveret rent-vandstanke og iltningstårn

VandpostenEr Danske Vandværkers medlemsmagasin.

Udkommer fem gange årligt:Januar, marts, juni, september og november.

Ansvarshavende redaktør:Allan Weirup.

Redaktion:Pernille Weile, Robert Jensen, Mathilde Hemmingsen, Mette Kingod, Henrik Blomhøj, Neel Ploug Olsen.

Danske VandværkerSolrød Center 20 C2680 Solrød Strand56 14 42 42, [email protected]

Opsigelse af abonnement påVandposten og/eller medlem-skab af Danske Vandværker skal ske skriftligt med min. 3 måne-ders varsel til årsskiftet.

Oplag:7.200 eksemplarer.Trykt på Multiart Silk 115 g.Trykt med miljøvenligevegetabilske farver.

Layout:Kim Lentz Svendsen.

Foto:Forside: Jesper Voldgaard.

Tryk:Zeuner Grafisk.

Telefontid: Mandag til torsdag kl. 8.30-15.oo,fredag kl. 9.00-14.00.

Abonnementspris for 2016:Kr. 250 (ekskl. moms).Spørgsmål til dit abonnement på Vandposten? Kontakt Helene Bjerre. [email protected] tlf. 5614 4242.

CVR nr. 95 13 96 55Bank reg. nr. 5301.Kontonr. 0000260189.

Indholdet i Vandposten kan frit citeres mod tydelig kildeangivelse.


5

30

50

Indhold

4 Leder: Bliv ven med dit årsregnskab.

6 Kampagne: Sprøjtefri have

6 Sprøjtegift i haverne burde forbydes

10 Danske Vandværker går på tv

14 Rejsehold om Vandforsyning

16 It-sikkerhed på vandværket

16 Har du fokus på it-sikkerhed?

20 It-konference: Tør du blive væk? Nej vel?

22 Tema: Regnskaber

22 Alle vandværkers 2015 årsregnskab skal leve op til årsregnskabsloven

24 Pixivejledning til kasseren: Hovedpunkterne i årsregnskabsloven

28 Skal alle vandværker bruge en statsautoriseret revisor?

30 Strategi 2020

30 Set med direktørens briller

32 RTM: Danske Vandværkers forsikringsmæglere

35 Det er dit arbejdsmiljø – kom og få viden om det sikre og sunde

38 Fordelagtig pensionsaftale til vandværkernes ansatte

39 Pension og sundhedsforsikring

44 Sammenlægningsværktøj

44 Ny guide til vandværker: Sådan kan du gøre vandværksarbejdet lettere ved at samarbejde

45 Udbudsværktøj: Hent hjælp til at afdække jeres behov og til at beskrive et godt udbud

46 Messe

46 700 vandværksfolk var samlet til messe i Roskilde

50 Tema: Vandsektorlov

50 Overblik: Den ny vandsektorlov i hovedpunkter

52 Vandsektorloven i periferien

54 Indberette til forsyningssekretariatet åbner 1. april

56 Serie om Vandråd

56 Sådan udlever Vandrådet i Haderslev sin mission

59 Nyt fra rådgiverne

59 Husk at sikre ledningerne

60 Har du taget temperaturen på din el-tavle?

63 Godtgørelse af elafgift

65 Hvad er prisen for målerdata?

67 Vandværker i fokus

67 Nyrenoveret iltningstårn og rentvandstanke i Fårevejle Stationsby

70 Kort nyt

71 Navnenyt

73 Post til vandposten

73 Pumper og kvalitetsstyring trak fuldt hus67


Leder Af Ole Wiil, landsformand i Danske Vandværker

Danske Vandværker har i årevis skullet aflægge regnskab,der ikke blot levede op til vandforsyningslovens bestem-melser om ’hvile i sig selvprincippet’, men også årsregn-skabslovens bestemmelser. Kommunerne har som tilsyns-myndighed ikke haft den store fokus på dette, og derforhar mange vandværker valgt en tilsvarende pragmatisktilgang til regnskabsaflæggelsen.

I 2013 besluttede Naturstyrelsen sig imidlertid for atsætte fokus på, at regnskabsreglerne fremadrettet skulle overholdes, og i en vejledning om takstfast-sættelse, som de udsendte i sommeren 2014, blev det slået fast, at vandværkerne skulle indsende et regn-skab aflagt efter årsregnskabsloven for at få takster-ne godkendt. I forlængelse heraf har Naturstyrelsen bedt Erhvervsstyrelsen udarbejde en ’Vejledning om årsregnskaber for mindre vandværker’, som netop er udsendt, og kommunerne får til opgave at sikre, at reglerne efterleves.

Selvom vejledningen ikke indeholder andre krav end dem, der hele tiden har været gældende, og selvom vi i næsten 2 år har vidst, at der ville blive strammet op på efterlevelse af reglerne, har vejledningen alligevel været en forskrækkelse for mange. For det er en helt anderledes måde at gøre tingene op på, end de fleste vandværker har været vant til, og det kræver en ny måde at tænke på. Det vil virke uoverskueligt for de fle-ste, indtil vi er fortrolige med det, og det vil helt sikkert også give nogle udfordringer, vi må forholde os til. Det er derfor også helt forståeligt, at der mange steder er frustration og irritation over reglerne.

Som i livets andre forhold gælder det nu om at løse deudfordringer, vi står overfor, og jeg er sikker på, at denkampgejst, der kendetegner vores forening og voresmedlemmer, vil medvirke til, at vi nok skal komme i mål. Ihvert fald hører jeg fra en bred skare af Danske Vand-værkers medlemmer, at de vil tage handsken op og tage imod Danske Vandværkers redningskrans af nærvær, som skal sikre, at vi kan komme tørskoet i land og godt i gang med forandringerne.

Redningskransen er fyldt med kurser, skabeloner til kontoplaner og modelregnskaber samt adgang til råd-givning, hvor vi kan få belyst individuelle forhold. Der er

fortsat er lidt usikkerhed om fortolkningen af reglerne.Men Naturstyrelsen er ved at lave en grundig vejledningtil kommunerne, som sendes ud efter sommerferien,så den er klar inden kommunerne skal godkende takster. Her er vi blevet lovet, at vi bliver taget med på råd. Vi vil arbejde for, at det får så lille betydning for vandværkernes mulighed for at spare op til investerin-ger som mulig, så vi undgår unødig gældsætning og at det bliver så enkelt for kommunerne som muligt, så vi undgår misforståelser i kommunen.

Andre nye vindeFor få uger siden blev den reviderede vandsektorlov ved-taget i Folketinget. Og vi kan se tilbage på en lang proces med interessevaretagelse: Spandevis af kaffe er drukket på møder med politikerne og skiftende miljøministre og senest forsyningsministeren. Kilovis af notater er sendt afsted til de selvsamme beslutningstagere, og alle vand-værksfolk har været aktive og har skrevet læserbreve og haft dialog med lokale folketingspolitikere.

Målet har været klart: Vi ville påvirke den politiske pro-cestil gavn for vandværkerne og vores forbrugere.

Vi så selvfølgelig helst, at de forbrugerejede vandvær-ker blev løftet ud af vandsektorloven. Vi vidste godt, det var et ambitiøst mål. Men vores indsats har båret frugt. Det er lykkedes at påvirke lovprocessen, så de værste lus i loven er fjernet. For eksempel bliver vandværkerne fra 200.000-800.000 m3 fritaget fra benchmarking og kan i stedet for nøjes med at indsende data fra deres årsregnskaber. Der er ingen tvivl om, at disse admini-strative lettelser vil kunne mærkes.

En anden god nyhed er, at det er lykkedes for os at få ændret på betalingen til Forsyningssekretariatet. Før betalte alle vandværker samme kontingent uanset størrelse. Fremadrettet sættes betalingen i forhold til, hvor meget vand vandværket sælger, hvilket betyder markante prisfald for langt de fleste af vores medlem-mer og en større grad af retfærdighed.

Så mit svar er: Ja, det har været det hele værd, og Dan-ske Vandværker vil fortsat være vagthund ved næste evaluering af loven.

Bliv ven med dit årsregnskab


Vi tilbyder alt fra komponent leverancer til større renoveringer af demindre vandværker.

Så næste gang du har en opgave - så få et tilbud fra os - for det kan der jo ikke ske noget ved, vel?

www.flygt.dk

Din partner - FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE OPGRADERINGER

Eksempler fra nogle af vores forbedringer og renoveringer:

Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO & MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etab-lering af automatisk pejling af boring, dæksel alarm mv.

St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravear-bejde, installation af vandforsyningsanlæg m. rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe.

Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille mandehul

Annonce


”Hvis man synes, det er en evig kamp mod ukrudt i haven,så må det være fordi, man gør noget forkert i sin have. Jeggår ud fra, at haveejere er indstillet på at gøre en indsats,det er vel derfor, at man overhovedet har en have. Skal jeggøre det kort, så tænker jeg, at det handler om at vælge derigtige planter til sin have og samtidig betragte den som etstykke natur og undgå, at der er alt for mange bare pletter,for dem er der jo stort set ingen af i naturen. Jeg mener,det handler om at forstå, hvordan naturen og planternehænger sammen, og på den måde bliver havearbejdet ikkeen kamp, men derimod en fornøjelse og samtidig rigtiggod motion”, siger en smilende Frank Ladegaard Erichsenentusiastisk.

Haveejere bør ikke bruge kemiNår det handler om at smutte over, hvor gærdet er lavest,har Frank Ladegaard Erichsen ikke den helt store forståel-se og siger:

”Det burde være forbudt at bruge sprøjtegift i privatehaver og på fritidsarealer. Jeg er jo imod enhver brug afkemikalier, men forstår til dels godt, at landbruget stadigbruger dem i deres produktion, for her handler det megetom tradition, historie og kultur. Desuden er landbrugetmodsat de private jo underkastet mange regler og regula-tiver, men jeg er nødt til at understrege, at det kun kan gåfor langsomt med omlægning af vores landbrug. Når jegtænker tilbage på min opvækst på et mindre landbrug, såblev der sprøjtet på markerne, men aldrig i staudebedetog køkkenhaven. Og det siger mig altså, at man også den-gang vidste, at brug af sprøjtegifte skal begrænses mestmuligt – og at de ikke gør noget godt for kroppen”.

Frank Ladegaard Erichsen er i øvrigt meget begejstretfor at hente inspiration fra gamle bøger om agerbrug fratiden før pesticider og andre bekæmpelsesmidler.

Vi skal passe på grundvandet”Af hensyn til grundvandet er det meget forkert at brugesprøjtemidler i haven. Der kan jo være tale om en megetlang udbetalingstid, før vi mærker konsekvenserne af

brug af kemikalierne. I min verden findes der ikke grænse-værdier, kemikalierne skal bare ikke være der, færdig!Det er jo langt fra alle lande, hvor man er så heldig, atman bare åbner for vandhanen, og så kommer der dejligtdrikkevand ud. Det skal vi værne om, og det er for mig etaf tegnene på, at alt er, som det skal være”, understregerFrank Ladegaard Erichsen.

Brug for rettidig omhuHan mener, at haveejerne skal bruge planter, som sup-plerer hinanden på en god måde, og så skal man udviserettidig omhu.

”Begynd med at luge på det rigtige tidspunkt”, lyder det fra manden, som ikke er bleg for at kalde hakkejernet for sin bedste ven og ukrudt for mad. Han understreger samtidig, at det er vigtigt kun at hakke i det øverste lag jord. Hakker man for dybt, risikerer man at få nye ukrudtsfrø frem i lyset, så de kan spire. Og så er man jo lige vidt. I køkkenhaven anbefaler Frank Ladegaard Erichsen, at man bruger en hjulhakke, som igen er ble-vet sat i produktion, hjulhakken er nemlig rigtig god til at holde rent mellem rækkerne. I en god sæson behøver man kun at køre med sin hakke èn gang, mens det i en dårlig sæson kan være nødvendigt at give rækkerne en overhaling mere.

Det er rettidig omhu at sætte ind over for ukrudtet imarts/april. Det er let at se ukrudtet på det tidspunkt, da det ofte gror tidligere end havens andre planter. Går man i gang om sommeren, bliver arbejdet mere besvær-ligt, fordi ukrudtsplanterne har fået længere rødder og derfor er sværere at hive op. Et ekstra tip er, at mange af de helt tidlige ukrudtsplanter er spiselige for eksem-pel meld eller mere korrekt, hvidmelet gåsefod. Den kan spises stuvet ligesom spinat og er en kærkommen forandring efter en lang sæson med knoldselleri og rødbeder, mener beboerne på Kastaniegården. »»

Sprøjtegift i haverne burde forbydes

Kampagne: Sprøjtefri HaveAf Dorthe G. Rasmussen

Hunden glammer: ”Der kommer gæster”, og så lyder der et ”Hej” fra den bagerste del af grun-den. Hvis man sammen med en 700.000 – 800.000 andre danskere ser Bonderøven på DR 1, såtager man ikke fejl af stemmen. Og lidt efter dukker Frank Ladegaard Erichsen ganske rigtig op– med kasket og det hele. På en af de få dage i februar, hvor det ikke regner, har Vandposteninviteret sig selv på besøg på Kastaniegården ude på Djursland for at få tips og tricks til, hvor-dan man kan undgå ukrudt i haven uden at bruge kemikalier. Og som en hel naturlig ting, nårman besøger Bonderøven, kommer der også en del holdninger og meninger med i handlen.


Jorddække

Det er godt at bruge jorddække, så du begrænserukrudtets adgang til lys, vand og næring. Husk dog, atdu skal have fjernet al rodukrudt først. Og frøstander-ne skal væk.

Hø og halm er godt til at dække jorden med, specielthvis du er kommet til at sætte nye planer for sent,for det holder på fugten. Det er også rigtig godt til atlægge mellem jordbærplanterne. Som noget nyt vilFrank Ladegaard Erichsen i år prøve at lægge baner affåreuld mellem sine jordbær. Det vil samtidig være etforsøg på at få sat et nyt og helt naturligt nedbrydeligtmateriale til bunddække i produktion.

Katastrofeområdet

Har du et stort område i haven med flerårigt ukrudt,kan det virke næsten uoverkommeligt at grave dethele igennem for at fjerne rodukrudtet. I stedet kandu dække området med sort plast eller et andet ma-teriale, som lukker lyset og vandet ude, så planterneikke kan gro. Læg sten eller lignende på plasten, såder ikke kommer lys eller fugt ind. I løbet af en sæsonvil ukrudtet være væk.

Sådan slipper du for snegle i haven

Et fugtigt vejr giver mange snegle, og er du plaget afdem, kan du anskaffe dig nogle indiske løbeænder. Deæder sneglene og forsyner samtidig husholdningenmed dejlige æg. I tilberedningen skal du dog væreopmærksom på, at æggene næsten altid er inficeredemed salmonella. På Kastaniegården skete der desuden det, at de indiske ænder parrede sig med andre andety-per og fløj deres vej. Vil du ikke have andeæg, så kan du i stedet vælge moskusænder, de giver dejligt kød.

Stress er godt mod uønskede planter

Er der planter i haven, du gerne vil af med, kan detvære en god ide at stresse dem ved at skære demover med en le. Leen er efter Frank Ladegaard Erich-sens mening et helt eminent godt stykke værktøj, ogi Danmark har vi nogle meget dygtige håndværkere,der producerer leer, som alle i familien, stor som lille,kan svinge. Og har man en god le, er bevægelserneunder brug rigtig gode for kroppen. På Kastaniegår-den bruger man le i stedet for græsslåmaskine oglaver på den måde hø til dyrene.



Om Frank Ladegaard Erichsen:Tv-personlighed, bonde, foredragsholder og forfatter. Han er født 30. september 1983 i Agerskov i Sønderjylland, og på den fædrene gård fik han som 10-årig eget jordlod. Han købte Kastaniegården i 2005, og som seerne af DR programmet ’Bon-derøven’ vil vide, er han levende interesseret i selvforsyning og bæredygtighed.


Danske Vandværker går på tv Tirsdag 22. marts er det FN’s Internationale Vanddag, og Danske Vandværker er igen med i den landsdækkende kampagne ’Sprøjtefri Have’. Den danske vandbranche sætter sammen med Danmarks Naturfredningsforening spot på haveejerne, og opfordringen lyder: Lad nu sprøjte-giften stå og brug i stedet ’jernet’ til at bekæmpe ukrudtet.



Halvdelen af de danske haveejere bekæmper i dag insek-ter, ukrudt og mos ved at sprøjte, og det tal skal ned, for det går ud over vandværkernes produktionsapparat, grundvandet. Grundvandsovervågningen konkluderer, at der er meget høje koncentrationer af sprøjtegift under byerne. Årsagen er blandt andet, at haveejere ikke er uddannede til at bruge pesticider og derfor overdoserer. Desuden bliver sprøjtemidlerne brugt i indkørsler og havegange, hvor der ikke er planter, der kan sætte gang i nedbrydningen af pesticiderne, før de siver ned i jorden.

Denne gang giver vi kampagnen fuld skrue og går både på TV2-regionerne og landsdækkende kommercielle radio-stationer med et spot, som skal få danskerne til at undlade at bruge sprøjtegift i deres haver. Sidst, men ikke mindst, vil spottet også blive vist i OBS på DR.

Premiere i uge 12 og 13Du kan se spottet på TV2–regionerne i ugerne 12 og 13 i reklameblokkene 17:15, 18:15, 19:55 eller 22:25. Vores nye haveambassadør, Joakim, som er hovedpersonen i spottet, får premiere på Bornholm, Midt-Vest, Nord, Øst og Lorry 21. marts, mens Fyn og Syd løfter tæppet 22. marts. Øst-jylland kommer som den sidste med 26. marts. Sende- og starttidspunkterne er forskudte på de forskellige TV2-re-gioner på grund af deres individuelle reklamebookinger.

Radioreklamen sendes på 21 radiostationer fordelt over hele landet. Den er i æteren første gang 22. marts og kører indtil 3. april. Man kan finde de radiostationer, som bringer vores spot på Dansk Radioreklames hjemmeside.

Tv- spot er tilgængeligt på danskevv.dk til fri afbenyttelse

Hjælp til lokale aktiviteter Udover at det er International Vanddag, er det jo netop nu, at havesæsonen skydes i gang, så det er det helt rigtige tidspunkt at sætte fokus på, hvordan vi får sprøjtefri haver. Budskabet er jo relevant i hele havesæsonen, og kam-pagnen indeholder en række materialer, blandt andet en pixibog og en række faktaark. Både haveejere og vandværker kan hente materialerne i pdf eller Word kvit og frit på vores hjemmeside. Hvis I ønsker at sprede budskabet om Sprøjtefri Have gennem en annonce i den lokale avis, kan I også få en trykklar annonce hos Sekretariatet. Derudover kan man hente inspiration til en pressemeddelelse, hvis man ønsker at få lokalpressen til at interessere sig for området. I kan også bestille klistermærker til at sætte på postkassen eller andre steder, hvor det kan blive set, og I kan hente en flyer til udlevering med gode råd til haveejerne. Har I brug for at vende ideer til lokale initiativer, som kan sætte emnet på dagsordenen, er I som altid meget velkomne til at kontakte kommunika-tionsfolkene i Sekretariatet. »»

Vi bor og lever oven på vores vand - værn om det



Pressekit

Vandværker, der vil i den lokale presse, kan bruge pres-sekittet. Der er mulighed for at indrykke en annonce eller sende de lokale medier en pressemeddelelse. Sekretariatet kan hjælpe med en trykklar annonce.· Udkast til annonce, som vandværker kan indrykke i lokalpressen.· Udkast til pressemeddelelse, som vandværker kan fremsende til lokalpressen.

Arrangementskit

Vandværker, der vil holde et arrangement, kan bestil-le materiale eller downloade det fra hjemmesiden. Materialet er egnet til at uddele på en hovedgade eller ved et arrangement på vandværket. · Balloner med Sprøjtefri Have-logo og pinde.· Bolcher med Sprøjtefri Have-logo.· Klistermærker med Sprøjtefri Have-logo.· Flyer til haveejere med brugbare tips og tricks, som

kan udleveres til haveejerne.

Til haveejere: Sådan bliver du sprøjtefri

Som en del af kampagnen kan haveejere gå ind på Dan-ske Vandværkers hjemmeside, hvor de kan læse mere om sprøjtefri haver og downloade materiale.· Pixibog til haveejere med håndgribelige og praktiske

tricks.· Fem faktaark til haveejere om bekæmpelse af: Ukrudt,

Kompost, Dræbersnegle, Nyttedyr og Skadedyr.· Flyer til haveejere med brugbare tips og tricks.

Du finder materialet på www.danskevv.dk

SITRANS F M MAG 8000

Korrekt og pålidelig afregning er vital for en knap ressource som vand. Løsning: SITRANS F M MAG 8000 elektronisk vand-måler, der sætter ny standard for ydeevne, nøjagtighed og enkel vedlige-holdelse. MAG 8000 er batteridrevet, typegodkendt for afregning og derfor ideel for drikkevandsindustrien.

Ingen bevægelige dele garanterer ydeevnen selv under barske betingelser. En dokumenteret batteri levetid på op til 10 år sikrer uafhængighed af fast installa-tion.

SITRANS F M MAG 8000 tilbyder korrekt måling og nøjagtig afregning. År efter år.

• IP68kapslinggiveroptimalbeskyttelse af investering

• Pålideligognøjagtigmålingiht.OIML R49 klasse 1-2 og MI-001 klasse 2

• Flerekommunikations-muligheder,ogsåGSM/GPRSteknologi med åben opsætning og enkel systemintegration

www.siemens.com/flow

Korrekt måling og nøjagtig afregningmed fjernaflæsning via GSM/GPRS teknologi


Du finder materialet på www.danskevv.dk

SITRANS F M MAG 8000

Korrekt og pålidelig afregning er vital for en knap ressource som vand. Løsning: SITRANS F M MAG 8000 elektronisk vand-måler, der sætter ny standard for ydeevne, nøjagtighed og enkel vedlige-holdelse. MAG 8000 er batteridrevet, typegodkendt for afregning og derfor ideel for drikkevandsindustrien.

Ingen bevægelige dele garanterer ydeevnen selv under barske betingelser. En dokumenteret batteri levetid på op til 10 år sikrer uafhængighed af fast installa-tion.

SITRANS F M MAG 8000 tilbyder korrekt måling og nøjagtig afregning. År efter år.

• IP68kapslinggiveroptimalbeskyttelse af investering

• Pålideligognøjagtigmålingiht.OIML R49 klasse 1-2 og MI-001 klasse 2

• Flerekommunikations-muligheder,ogsåGSM/GPRSteknologi med åben opsætning og enkel systemintegration

www.siemens.com/flow

Korrekt måling og nøjagtig afregningmed fjernaflæsning via GSM/GPRS teknologi


Rejsehold om Vandforsyning

Rejsehold om Vandforsyning Af freelancejournalist Jens Peder Tornvig

På samme måde som DR1’s prisbelønnede TV-serie ’Rejseholdet’ med Charlotte Fich i hovedrol-len som Ingrid Dal, har Naturstyrelsen haft stor succes med at søsætte ’rejsehold’ omkringbestemte emner, for eksempel biogas, vindmøller og klimatilpasning. Naturstyrelsens succesmed sine rejsehold har godt nok ikke været begrundet i opklaring af forbrydelser, men derimod iopklaring og forklaring af svære emner i forhold til lokale interessenter rundt omkring i landet.

Få Rejseholdet om Vandforsyning på besøgNu har Naturstyrelsen etableret et Rejsehold om Vandfor-syning, som frem til udgangen af 2016 tilbyder at komme på besøg i alle landets kommuner og hos øvrige interes-senter for at drøfte faglige spørgsmål i forbindelse med grundvand, drikkevand og vandforsyning – kort sagt: Alt hvad der rører sig indenfor vandets kredsløb fra grund-vandsbeskyttelse til genbrug af vand.

”Med ’øvrige interessenter’ mener vi fx vandråd eller forsyningsselskaber, men der kunne også være tale om en gruppe af vandværker eller for den sags skyld et enkelt vandværk. Og vi deltager ligeledes gerne i kommuners ERFA-møder eller temamøder”, siger Helga Margrethe El-negaard Ejskjær, der er projektleder i Naturstyrelsen med ansvar for Rejseholdet om Vandforsyning.

”Rejseholdet har allerede deltaget i en række møder med kommuner, vandværker og vandråd om emner som grund-vandsbeskyttelse, indsatsplanlægning, frivillige aftaler, grundvandskortlægning, boringsnære beskyttelsesområ-der (BNBO), indvindingstilladelser og drikkevandskontrol mv”., fortæller Helga Ejskjær videre.

”Vi har også deltaget på Danske Vandværkers messe i Roskilde og vil desuden være til stede på messerne i Aars og Fredericia. Herudover har vi også været ude til kurser og fagseminarer”.

Den, der inviterer, sætter dagsordenenDer er ikke nogen fast dagsorden for rejseholdets møder. Den bestemmer det vandråd eller de vandværker eller andre interessenter, som inviterer rejseholdet til et arran-gement.

”Vi stiller os til rådighed med relevante fagpersoner in-denfor de områder, som mødearrangørerne efterspørger information om”, siger Helga Ejskjær.

Sådan bestiller du et møde med rejseholdetBestilling af besøg sker ved at skrive eller ringe til rejse-holdet.

”Vi vil gerne målrette besøget. Derfor beder vi arran-gørerne om at udfylde et skema og returnere det til os minimum to uger før det ønskede besøg”, forklarer Helga Ejskjær.

”Så skruer vi et mødeprogram sammen og finder relevan-te fagpersoner inden mødeforløbet afstemmes endeligt med arrangørerne”.

Positive erfaringerHelga Ejskjærs erfaring med de mødeaktiviteter, som Rej-seholdet om Vandforsyning hidtil har deltaget i, er yderst positive.

”Det er min oplevelse, at vi er blevet modtaget rigtig godt rundt omkring. Og mange møder har ført til en fortløben-de dialog, som vi i Naturstyrelsen sætter stor pris på. Det betyder nemlig ikke kun, at vi får formidlet budskaber, vejledning og information til vigtige interessenter. Det be-tyder også, at vi får indblik i, hvad der rører sig hos interes-senterne. Og det er vigtig information, som vi har glæde af i vores myndighedsarbejde”, pointerer projektlederen.

Hotline og nyhedsbrevRejsehold om Vandforsyning har etableret en telefonisk hotline, hvor man kan ringe og få svar på emner, som rej-seholdet beskæftiger sig med, eller reservere et besøg.Rejseholdet udgiver også nyhedsbreve med et bredt fagligt spektrum.


Rejseholdet om VandforsyningE-mail: [email protected] hotline: 93 56 40 62. Åben mandag og tirsdag kl. 10-12 og onsdag kl. 13-15

Tilmelding til nyhedsbrev: http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-hverdagen/drikkevand/rejsehold-om-vandforsyning/


Den seneste tid har vi læst om flere og flere hackerangrebpå virksomheders produktionsanlæg. Senest er detkommet frem, at et ukrainsk elforsyningsselskab har haftubudne gæster, der har hacket sig ind i produktionsmiljøetog slukket for elforsyningen.

Risikoen for hackerangreb er reel og bør få dig til at over-veje,om dit anlæg er sikret tilstrækkeligt.

Former for kriminalitet og hvor stor er truslen?Spearphishing og ransomware er to udbredte begreberi forbindelse med forsøg på indbrud i datasystemer. Ind-brudsforsøgene er efterhånden blevet mere sofistikeredeog professionelle.

Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikker-hed offentliggjorde i januar 2016 en trusselsvurdering,og det er læsning, der giver kuldegysninger

Trusselsbilledet er inddelt i fire afsnit:Cyberspionage er typisk rettet mod myndigheder, organi-sationer og større virksomheder med følsomme oplysnin-ger, eksempelvis personoplysninger, militært beredskab eller forretningshemmeligheder.Spionagen foregår som regel i det skjulte og kan være langvarig og svær at opdage. Truslen fra cyberspionage: Meget høj.

Cyberkriminalitet er motiveret ved en økonomisk vin-ding. For for eksempel ved, at virksomheden skal beta-le løsepenge for at få frigivet en krypteret server i sit eget hus, som de kriminelle har ’kidnappet’ og blokeret (ransomware). Spearphishing angreb gennem e-mail er oftest den vej, hackerne kommer ind til de ansatte i virksomheden. Cyberkriminalitet er i hastig fremmarch og angrebene bliver mere og mere sofistikerede.Truslen fra cyberkriminalitet: Meget høj.

Har du fokus på it-sikkerhed?

It-sikkerhed på vandværket Af Knud Høgh Knudsen og Jørgen Dahl Jepsen, Integra2r ApS

Hackerangreb og egentlige indbrud i datasystemer er kommet for at blive – desværre.Men du kan faktisk gøre rigtig meget for at beskytte dine produktionsanlæg.Læs her, hvad du bør overveje.


Cyberaktivisme omfatter typisk aktivister med politiskeeller personlige holdninger, der vil have et bestemt bud-skab ud til offentligheden. De kan blokere hjemmesidereller ændre hjemmesiders indhold.Truslen er ikke så alvorlig som de to øverste, men kanvære stærkt generende for eksempel ved blokering afhjemmesider, hvor man ønsker at kommunikere med kun-derne f.eks. sider til måleraflæsning.Truslen fra cyberaktivisme: Middel.

Cyberterror har ofte politiske eller religiøse motiver. ISILer et typisk eksempel på dette, og hensigten er at førepropaganda og plante frygt via internettet hos borgernefor at understøtte deres fysiske aktiviteter.Truslen fra cyberterror: Lav.

Hvad kan vi gøre?Det er som om, mange virksomheder og organisationerfornægter truslen. ’Det sker for naboen – ikke for os’. Tildet er der blot at sige, at de virksomheder, der har væretudsat for angreb, har fået et voldsomt og meget ubehage-ligt wake-up-call.

EksempelvisFirmaer, der har fået krypteret alle deres data og efterføl-gende er blevet præsenteret for et krav om at betaleløsepenge. Man estimerer, at omsætningen af cyberkrimi-nalitet er større end narkokriminalitet. Den anslåede’omsætning’ i 2015 udgjorde ca. 189 milliarder kroner.Og det er ikke kun produktionsvirksomheder og private,der rammes. Senest har man set både alarmcentraler oghospitalsvæsenet blive ramt.

Den største fare er uforsigtige medarbejdere, der åbnermails, som indeholder skjulte filer med opfordring til atklikke på links, der tilsyneladende kommer fra Post Dan-mark, en kendt samarbejdspartner eller en intern medar-bejder – eksempelvis fra HR- afdelingen.

Rækken af mails med forskellige opfordringer er lang ogopfindsom, eksempelvis flybilletter: ’Du er den heldigevinder af en iPhone’, pakkeforsendelser fra transportsel-

skaber, indkaldelse til retsmøde, eller regneark og Worddokumenter med ’skjulte’ koder.

Det er nødvendigt med en holdningsændring i virksomhe-derne, og information, der igen og igen bevidstgørmedarbejderne om risikoen ved den form for angreb modvirksomhedens data.Det er langt fra tilstrækkeligt, at virksomhedens viruspro-gram er opdateret, og at man har installeret en firewall.

Gode råd om hardware• Jeres netværk skal være beskyttet med relevante

firewalls og opdelt i sektioner, således at der ikke er direkte adgang fra produktionsanlæg til administrative systemer og omvendt.

• Skift forældet udstyr ud med de seneste udgaver eller flyt det ud på en egen sektion i netværket, der ikke har adgang til internettet.

• Backup skal selvfølgelig gennemføres og testes for gen-installation, uanset de mange problemer det medfører i

dagligdagens produktion. Tidligere backups bør gemmes i rækkefølge, så flere måneder gamle data kan geninstal-

leres. Det er især en god ide, hvis en hacker har placeret passive filer i datamængden, der på et senere tidspunkt kan aktiveres efter en geninstallation af backup.

Gode råd om software• Antivirus programmer er selvfølgelig obligatoriske, lige-

som I bør installere en software firewall. Hvis produktionsmiljøet kræver, at der ikke er installeret antivirus og/eller firewall, så SKAL skal man segmentere netværket og sørge for, at der ikke er adgang til internet-

tet fra disse maskiner.

• Brug de seneste versioner af programmerne og opdater dem løbende. »»

Har du også svært ved at gennemskue it-sikkerheden på dit vandværk? Læs mere om Danske Vandværkerskonference om it-sikkerhed på side 20.


Hardware er:Fysisk udstyr i it-miljøet såsom it-netværket (Modems,routere, switches), computere såsom pc og PC/servereog PLC - (programable logic Logic controllerController).

Software er: Programmer, der installeres på det fysiske udstyr udstyr– servere eller PC pc – så som SCADA (Supervisorycontrol and data aquisition), PLC program fra hardwareleverandør (så som Siemens Simatic STEP 7) og ikkemindst antivirusprogrammer.

Spearphishing:

Spearphishing angreb er rettet mod en enkeltbruger eller afdeling i en virksomhed typiskafsendt som værende fra en anden brugeri virksomheden. En spearphisning e-mail eroftest forklædt, som om den er afsendt fravirksomhedens egen HR-afdeling eller tekni-ske afdeling. Målet er at lokke brugernavn ogpassword fra brugeren, så man derefter kantrænge ind i sikrede netværk.

En anden variation af angrebet beder bruge-ren om at trykke på et link, der giver hackerenmulighed for at installere skadelig softwareog dermed opnå adgang til virksomhedensdata.

Bruger I analyser af it-sikkerheden?Hvornår har du sidst fået foretaget en it-sikkerhedsana-lyse? Det mest sandsynlige svar er: Aldrig.Men det er værd at overveje, fordi regelmæssige analy-ser viser, hvor der er huller, der så kan lukkes i tide.Desuden er disse analyser med til at sætte it-sikkerhedpå dagsordenen både for ledelsen og brugerne, og kandermed bidrage til at ændre fokus og holdninger.

It-sikkerhedsanalyser giver også overblik over tilstandenaf hardware og software (kvaliteten og om den eropdateret). Ligesom der udføres stikprøver af sikker-hedsniveauet. It-sikkerhedsanalyser klarlægger også virksomhedens informationssikkerhedspolitik, it-bered-skabsplaner og datavejledning.

Ransomware:’Ransomware’ er en type software med skadelig kode,der holder en brugers computer eller server som ’gidsel’,indtil der betalt en sum penge for at få ’frigivet’ sine filer.’Ransomware’ inficerer typisk en pc eller server gennemen virus, som gør brug af en sårbarhed i et program, derikke er blevet opdateret.De fleste ’ransomware’ angreb sker ved, at der er bliverblevet klikket på et link i en e-mail, eller at man har be-søgt en hacket hjemmeside.

Ved et angreb låser ’ransomware’ brugerens systemeller krypterer filerne, og efterfølgende kræves der’løsepenge’ for at få filerne frigivet eller gendannet.

It-sikkerhed på vandværket Af Knud Høgh Knudsen og Jørgen Dahl Jepsen, Integra2r ApS

Annonce


DE DATA, DU HAR BRUG FOR(NÅR DU HAR BRUG FOR DEM)Læs mere på ramboll.dk/vandforsyning

RAMBØLL LEVERER IT-LØSNINGER, DER KOMBINERER FORBRUGSAFREGNING OG GIS-DATA. DERMED FÅR DU ADGANG TIL VALIDE DATA, NÅR OG HVOR DU HAR BRUG FOR DEM.

Annonce

Kontakt Vand og Teknik A/S: Michael Drewsens Vej 23








Kontakt Vand og Teknik A/S: Michael Drewsens Vej 23 · 8270 Højbjerg

8270 Højbjerg

8270 Højbjerg 8270 Højbjerg · tlf.: 8744 1055 tlf.: 8744 1055 tlf.: 8744 1055 · mail: [email protected]

Tak…for den store opmærksomhedde utrolig flotte gaverreception dfebruar

mail: [email protected]

Tak…for den store opmærksomhedde utrolig flotte gaver ved vores reception dfebruar


Tak…for den store opmærksomhedde utrolig flotte

ved vores reception d.


Tak…for den store opmærksomhedde utrolig flotte

ved vores . 5.


Tak…opmærksomhed ogde utrolig flotte

ved vores

Tak…og


Annonce

It-konference: Tør du blive væk? Nej vel?

It-sikkerhed på vandværket Af Mette Kingod

Cyberkriminalitet er efterhånden blevet verdens største industri. Hvad kan du gøre for atbeskytte dit vandværk, og hvordan ser trusselsbilledet ud?

Tag med på Danske Vandværkers konference om cyber-kriminalitet og hør Forsvarets Efterretningstjeneste fortælle om trusselsbilledet. Hør også om, hvordan du kan beskytte dit vandværk.

Tid: Tirsdag 26. april 2016 kl. 9.00-12.30 Sted: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 VissenbjergPris: 399 kr. (medlemmer) Pris: 799 kr. (ikke-medlemmer)

Tilmelding: Du tilmelder dig på Danske Vandværkers hjemmeside.

Tilmeldingsfrist: Tirsdag 12. april 2016.

Program

Kl. 9.00: Ankomst og kaffe med brød.

Kl. 9.30: Velkomst.Direktør Allan Weirup, Danske Vandværker.

Kl. 9.35: Trusselsbilledet i forhold til Cyberangreb. Forsvarets Efterretningstjeneste.

Kl. 10.00: Hvordan kommer hackeren ind i et godt sikret system? Integra2r.

Kl. 10.45: It-sikkerhed i praksis.Ny persondatalov stiller flere krav til it-sikkerheden.KPMG.

Kl. 11.15: Forsikring mod Cyberkriminalitet.Henning Toftager/RTM.

Kl. 11.30: Spørgsmål fra salen til panelet.

Kl. 12.30: Afslutning og efterfølgende frokost.


Årsregnskab

www.pwc.dk

0082

16

Revision. Skat. Rådgivning.

I PwC vil vi gerne hjælpe dig med at sikre, at årsregnskabet lever op til de nye krav for regnskabsafl æggelse for vandværker. Vi samarbejder med vores kunder inden for vandsektoren om alt fra de rigtige tal til de rette talenter. Om årsregn-skaber, bog føring og skat. Vi vil også rigtig gerne i dialog med dig.

Kontakt os

Michael KrathT: 5575 8756E: [email protected]

Carsten BlicherT: 5575 8760E: [email protected]

Annonce


Alle vandværkers årsregnskab for 2015skal leve op til årsregnskabsloven

Tema: RegnskaberAf Neel Ploug Olsen

Der har været en del forvirring omkring reglerne i årsregnskabsloven. Reglerne gælder officielt fra 2014. Mange kommuner har dog valgt at se igennem fingre med kravet indtil nu.

Sommeren 2014: Naturstyrelsen understreger, at allevandværker skal aflægge regnskab efter årsregnskabs-loven- i en vejledning til kommunerneI vejledningen ’Fastsættelse af takster for vand’ beskriver Naturstyrelsen de oplysninger, som vandværkerne skalaflevere til kommunen, når vandværkets takster skalgodkendes.

På side 17 i vejledningen er oplysningerne listet.De nødvendige oplysninger omfatter følgende:

• Beregningsgrundlag for taksterne.

• Regnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven, dvs. opdelt i særskilte drifts- og anlægsregnskaber.

• Budget for det eller de kommende år med særskilte drifts- og anlægsbudgetter.

• En flerårig investeringsplan, der angiver eventuelle udvi-delser af vandværkets anlæg og større anlægsarbejder,

der forventes i den kommende årrække.

• En redegørelse for eventuelle opsparede midlers anven-delse over en kortere årrække.

• Begrundelse for uændret eller ændret takst.

• Det udmeldte prisloft, hvis vandforsyningen er omfattet af vandsektorloven.

Disse oplysninger er i vidt omfang de samme, som vand-forsyningen selv skal bruge ved udarbejdelse af takstbla-det og for at kunne opfylde årsregnskabslovens krav.

Med denne formulering blev det tydeliggjort at alle vand-værker skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven.Det skete tilbage i sommeren 2014.

Læs Naturstyrelsens vejledning til kommunerne påwww.naturstyrelsen.dk

Praksis i 2014:Kommunerne så igennem fingre med kravetI 2014 valgte langt de fleste kommuner at se igennemfingre med kravet om, at vandværkernes årsregnskaberskulle være efter årsregnskabsloven. Kommunerne vente-de på, at myndighederne udarbejdede en vejledning tilvandværkerne.

Endelig kom vejledningenFørst i 2016 kom Naturstyrelsens længe ventede vejled-ning. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet den for Natursty-relsen og den hedder: Vejledning om årsregnskaber formindre vandværker.

Med vejledningen pålægger Naturstyrelsen kommunerne at håndhæve kravet om, at vandværkernes årsregnskab skal følge årsregnskabsloven, når de søger kommunen om at få godkendt deres takster.

En aftale mellem vandråd og kommunen er muligI praksis betyder vejledningen fra Naturstyrelsen, atvandværker skal udarbejde deres årsregnskab for 2015efter årsregnskabsloven. Langt de fleste kommuner erklar over, at årsregnskabsloven er en stor omvæltning forvandværkerne. Eftersom Naturstyrelsens vejledning til demindre vandværker først kom i starten af 2016, vil flerekommuner være villige til at indgå en dialog om, hvornårvandværkerne skal følge årsregnskabsloven fuldt ud.


Dato, tid og sted

3. marts kl. 18.00-22.00, Conwell Rebild, 9520 Skørping

10. maj kl. 18.00-22.00, Centrovice, 5492 Vissenbjerg

10. marts kl. 18.00-22.00, Hotel Medi, 7430 Ikast

15. marts kl. 17.30-21.30, Energiens Hus, 4180 Sorø

17. marts kl. 18.00-22.00, Agerskov Kro, 6534 Agerskov

14. april kl. 18.00-22.00, Auning Kro, 8963 Auning

19. april kl. 17.30-21.30, Hotel Falster, 4800 Nykøbing

8. september kl. 18.00-22.00, Hotel Søpakken, 9440 Aabybro

1. september kl. 18.00-22.00, Brundtland Golfcenter, 6520 Toftlund

28. september kl. 18.00-22.00, Laasby Kro, 8670 Låsby

20. september kl. 17.30-21.30, Tune Hallerne, 4030 Tune

Pris Aftensmad er inkluderet i prisen.

Medlemmer 520 kr.Ikke-medlemmer 1.500 kr.Priserne er eksklusiv moms. Tilmeld dig senest 14 dage før

Vi anbefaler derfor, at vandværkerne – eventuelt gennemvandrådet – starter en dialog med kommunen omkringforventningerne til, hvornår vandværkerne skal fremsen-de et årsregnskab efter årsregnskabsloven.Se side 56, hvor du kan læse om Vandrådet i Haderslev, derhar fået en god dialog med kommunen om vandværkernesårsregnskab for 2015.

Januar 2016:Justering af loven uden betydning for vandværkerÅrsregnskabsloven gælder for mange brancher. Ændrin-gen, der blev gennemført i januar 2016, er en implemen-tering af et virksomhedsdirektiv fra EU, hvor man har mindsket antallet af krav til mindre virksomheder. Æn-dringen har ingen betydning for vandværkernes brug af årsregnskabsloven. Man skal huske på, at årsregnskabs-loven er en bredt formuleret lov, der gælder alle selskaber og virksomheder, som offentliggør deres årsregnskab.

I løbet af 2016 afholder Danske Vandværker 11 kurser i reglerne for årsregnskaber.


Regnskabet er sat op, så det lever op til lovkraveneVandværket er nødt til at ændre på regnskabspraksis,fordi kravene til godkendelse af takster er blevet skærpet.Vandværket SKAL aflevere et regnskab, der er aflagt efterårsregnskabsloven, når vandværket søger kommunen omat få godkendt årets takster.

Det betyder, at vandværkets regnskab fremover kommertil at se anderledes ud, end det plejer. Det regnskab, som Ier vant til at se, fyldte mellem tre og fire sider. I dag står vimed et regnskab, der fylder mellem 15 og 18 sider. Der erfor eksempel særskilte sider til bestyrelsens beretning ogrevisorernes underskrifter.

Nu er anlægsaktiver bogført under aktiverDet, der især har ændret sig, er, at alle anlægsaktiver (enboring, ledningsnettet, havetraktor) skal værdiansættesog bogføres på balancen under ’aktiver’.

Over- og underdækningDerudover skal vandværket vise i årsregnskabet, at vand-værket lever op til reglerne omkring hvile-i-sig-princippet.Et overskud på driftsresultatet svarer i myndighedernesøjne til, at forbrugerne har betalt for meget for vandet –og det skal noteres som en overdækning i årsregnskabet.Et underskud på driftsresultatet betyder, at forbrugernehar betalt for lidt for vandet– og skal noteres som enunderdækning i årsregnskabet.Både over- og underdækning skal bogføres to steder:Under nettoomsætning i driftsregnskabet og over-/un-derdækning i passiver på balancen.

ResultatopgørelseI vil opdage, at driftsregnskabet indeholder samlekontifor indtægter, produktion, distribution og administration.Derudover er der et par linjer med andre indtægter ogrenteindtægter.

Pixivejledning til kasseren: Hovedpunkterne i årsregnskabsloven


Som kasserer står du på mål for vandværkets regnskab, når den årlige generalforsamling afhol-des. De skærpede krav til vandværkets regnskab giver anledning til mange panderynker hosbåde bestyrelse og forbrugerkreds. Vi har samlet de vigtigste pointer fra vejledningen til lovenher, så du som kasserer kan introducere det nye regnskab på generalforsamlingen.


Pixivejledning til kasseren: Hovedpunkterne i årsregnskabsloven

De mere uddybende oplysninger om, hvad der ligger bag tallenei resultatopgørelsen vil I finde i noterne til resultatopgørelsen.Både noter og resultatopgørelse har indeværende og sidste årstal med, så det er nemt at sammenligne resultatet.

BalanceI regnskabet indeholder balancen samlekonti for de forskelligegrupperinger som materielle anlægsaktiver fx vandværk, borin-ger, omsætningsaktiver (indestående i banken, indestående ikassen og debitor). Man kan finde mere uddybende oplysningeri eksemplet fra Soderup på danskevv.dk.

Vandværkets bygninger, ledninger osv. har som regel ikke væretbogført som aktiver på balancen – det skal de nu.

Værdiansættelse og årlige afskrivningerDe eksisterende anlæg og aktiver skal nu værdiansættes, og derskal beregnes årlige afskrivninger af dem.

Udgiften til en investering skal fordeles over de år, hvor investe-ringen kan bruges. Det betyder, at investeringen skal afskrivesover tid, således at den bliver mindre og mindre værd. Denanslåede værdi skal bogføres som et anlægsaktiv på balancen.Afskrivningen skal bogføres som en udgift på resultatopgørelsen.

KapitalkontoI et årsregnskab, der er lavet efter årsregnskabsloven, kan dumåske finde en ny post under passiverne, der hedder Kapital-konto. Kontoen skal bruges til at opgive de værdier, som erværdiansat og bogført på balancen under ’aktiver’, hvis man ikketidligere har aktiveret investeringerne.

Kapitalkontoen viser den historiske udvikling i balancen. Det erher, du kan se, hvordan vandværket har finansieret de anlæg,der er købt igennem vandværkets historie. Da de fleste forbru-gerejede vandværker har valgt at spare op til større investerin-ger, vil Kapitalkontoen vise det, »»



Annonce

vi kalder løbende egenfinansiering af vandværketsinvesteringer. Kapitalkontoen skal også betragtes som enoverdækning. Det første år, hvor man opskriver anlægs-aktiverne, er det dog en god ide at bruge en kapitalkontotil at vise finansieringen af opskrivningen. Det er en godide, fordi regnskabslæseren så stadig kan genkende talletfra tidligere års egenkapital i overdækningen og få engod forklaring på, hvor finansieringen af opskrivningenkommer fra.

Indeståender på vandværkets bankkonti eller i vandvær-kets pengekasse må ikke forveksles med Kapitalkontoen.Det er to helt forskellige ting.

Har I lånt penge til investeringer?Vandværker, der har lånt penge til investering, vil, nårårsregnskabet er udarbejdet korrekt, have restgældenstående som en del af passiverne, og her vil de stå somfremmedfinansiering.

Hvis du bladrer om i de noter, der hører til ’balancen’, vildu se, at tallene for 2015 står ved siden af 2014-talleneopgjort i 1.000 kr.

Hvis du bladrer om i de noter, der hører til ’anlægsaktivi-teter’, ser det anderledes ud. Der kan du se de akkumule-rede tal for investering, tilgang og afgang samt forafskrivninger i tre grupper (grunde/bygninger, inventar/installationer og ledningsnet).

Vil du se et eksempel på et vandværks årsregnskab, der er lavet efter årsregnskabsloven, så klik ind på vores hjemmeside og se Soderup Vandværks regnskabwww.danskevv.dk>drift-og-administration>økonomi>regnskab


Mads Eg Damgaards Vej 52 . 7400 HerningTel. 97 12 02 22 . [email protected]

www.a-hoejfeldt.dk

I snart 100 år har vi bragt verdens bedste vand op til overfladen.Det har vi tænkt os at blive ved med.Teknisk indsigt, kombineret med solid viden om geologiske forhold,sikrer optimale resultater hver gang. Vi stiller gerne vores mangeårige knowhowtil rådighed - til glæde for vore kunder ...og det gode danske vand.

Totalløsninger til vandværk:■ Vandværksboringer■ Drift / Serviceaftaler■ Rørføringer i rustfri stål■ Eftersyn af pumper■ Måler- og loggerudstyr■ Rensning / Desinficering med Carela-produkter■ Renovering / Nybygning af værker

■ Boringsrenoveringer■ Filter / Udpumpningsanlæg■ Råvandsstationer■ Hydropuls■ TV-inspektion■ SRO styretavler

A_Hoejfeldt_Ann_221x148mm.indd 1 29/01/15 14:15

Vi er klar til at præsentere Danmarks første drikkevandsgodkendte vandmåler samt de nyeste muligheder for fjernaflæsning.

Ring 89 93 12 15 eller læs mere på:

Et dedikeret team

kamstrup.com/multical21


I kan sagtens fortsætte med at bruge den revisor, somgeneralforsamlingen har valgt. I skal bare være opmærk-somme på, at de generalforsamlingsvalgte revisorer ikkehar det samme ansvar for regnskabets indhold, som enregistreret eller statsautoriseret revisor har, hvis han/hunhar revideret regnskabet.Når vandværket bruger generalforsamlingsvalgte reviso-rer, vil det fulde ansvar for regnskabet og bilag fortsatligge hos bestyrelsen alene.

Danske Vandværkers modelregnskabI Danske Vandværkers modelregnskab er der en side meden revisorerklæring. Den er taget med for at vise, hvor iregnskabet en revisorerklæring skal placeres. Det er altsåikke ensbetydende med, at alle vandværker skal have enrevisorerklæring i deres regnskab.

Skal alle vandværker bruge enstatsautoriseret revisor?


Alle vandværker skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven. Men det betyder ikke nødven-digvis, at alle vandværker er revisionspligtige. Vandværker, der har andre væsentlige indtægtereller udpumper mere end 200.000 m3 vand om året, er revisionspligtige. Mindre vandværkeruden andre væsentlige indtægter er ikke forpligtet til at bruge en revisor. Andre væsentlige ind-tægter er for eksempel indtægter på udleje af antenneplads til teleselskaber.

Alle vandværker, der udpumper over 200.000 m3 vand om året, er revisionsplig-tige, fordi de er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens §5 D.

Første gang man skal aflægge regnskab efter årsregn-skabsloven, skal man afsætte ekstra god tid til at lave regnskabet.

Det kræver knofedt at komme i gang med den nye opsætning, og der er nogle principper, man skal lære at kende. Reglerne blev indført i vejledning til takster i 2014. Erhvervsstyrelsen offentliggjorde endelig en vejledning for mindre vandværker i januar 2016.


Din branche ervores specialeHos Deloitte får du en sparringspartner, der kendervandsektoren til bunds. Det sikrer, at du får du rådgivningog assistance, der passer netop til dine behov.

Kontakt Maja Christensen på tlf. 30 93 47 54

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Annonce

Ultralyds vandmåler Intelis

Spar værdifulde ressourcermed avanceret måleteknologi!

Hver dråbe tæller

FLONIDAN A/S - Islandsvej 29 - DK-8700 Horsens - Tel +45 7561 8888 - www.flonidan.dkKontakt os venligst for yderligere information

Volumetrisk vandmåler Aquadis+


Set med direktørens briller

Strategi 2020Af Allan Weirup

Som bekendt udviklede Danske Vandværker i 2015 enstrategi, der opstiller en række mål, som vi gerne vil nåinden 2020. Overordnet set er der tale om en langsigtetplan, som skal sikre, at Danske Vandværker fortsatudvikler sig til gavn for vores medlemmer. Det skal væreattraktivt at være medlem af Danske Vandværker, uansetom man er et stort eller et lille vandværk.

Målene forsøger vi at nå ved blandt andet at styrke vorespolitiske interessevaretagelse, vores rådgivning af med-lemmerne, den løbende information samt vores kursus-virksomhed, netværk og fælles indkøb.

Der er allerede sket en række forbedringer på disse områ-der, og vi arbejder stadig på at gøre det bedre.

Siden sidste nummer af Vandposten har vi blandt andetarbejdet med følgende:

InteressevaretagelseI forbindelse med Vandets Dag 22. marts søsætter vi enstor kampagne med overskriften ’Sprøjtefri have’, sombåde kommer til at omfatte TV- og radioreklamer og mas-ser af andre kommunikationstiltag.

RådgivningVi har lanceret et nyt rådgivningskoncept omkring samar-bejde og sammenlægninger, ligesom vi i løbet af 2016udruller et rådgivningskoncept omkring aflæggelse afregnskaber efter årsregnskabsloven, som bliver en af dehelt store udfordringer for mange af vores medlemmer i år.

InformationMessen i Roskilde blev den største nogensinde med 10spændende foredrag og masser af udstillere. Og messeni Aars bliver endnu større. Vi har arrangeret konferencerom den nye vandsektorlov og om it-sikkerhed.


Foto

: Pat

rick

Kir

kby

KurserDer er godt gang i de nye kurser, herunder et nyt arbejds-miljøkursus. Og vi oplever stor interesse for at deltage ikurserne.

NetværkVi har foreløbig taget initiativ til en ny netværksgruppe foransatte ledere.

Fælles indkøbVi har etableret et nyt forsikringstilbud omkring it-krimi-nalitet, og vi har forhandlet en sundhedsforsikring ogpensionsordning på plads for ansatte på vandværkerne.

Kort sagt. Vores 2020-strategi er ikke bare nogle mållangt ude i horisonten. Den er allerede omsat i et vældaf konkrete handlinger og tiltag, som vil blive yderligereudbygget dag for dag.

MedlemstilfredshedSom tidligere nævnt, vil vi også sende dig et spørgeskema.Det lander i din indbakke 5. april. Undersøgelsen giver digmulighed for at vurdere vores indsatser og give dine rådtil, hvordan vi gør det bedre. Sammen med alle de indtrykjeg får, når jeg løbende besøger vandværker landet over,skulle det gerne gøre, at vi løbende får tilpasset indsatser-ne til gavn for landets vandværker.

Jeg håber inderligt, at vores anstrengelser vil føre til denoplevelse blandt medlemmerne, at Danske Vandværkerhar udviklet sig til en langt stærkere forening til gavn formedlemmerne, når vi når 2020.


”Hver dag besvarer vi omkring 15 til 20 opkald fra vand-værksfolk”, fortæller Lars Henriksen, der har det dagligeansvar for medlemmerne af Danske Vandværkers forsik-ringsaftaler. ”De fleste ringer for at få et servicetjek påderes forsikringsniveau. Det handler især om tillægspak-kerne, hvor der ligger nogle væsentlige forsikringer sombestyrelsesansvar og ulykkesforsikring, som mange ikkehar”, fortæller han.

Flere hænder skal løfte opgavenDa Danske Vandværker indgik aftale med RTM i sommeren2015, havde ingen forestillet sig, at medlemmerne villetage så godt imod de nye tilbud. Det har i perioder sat prespå RTMs eksperter i vandværksforsikringer, og det harfået konsekvenser:

”Vi har fordoblet antallet af forsikringsmæglere med indgå-ende kendskab til vandværkernes forsikringsforhold, såder i dag er fire medarbejdere, der kan rådgive og tage sigaf skadesanmeldelser”, fortæller direktør i RTM industriHenning Toftager.

Lars Henriksen og Mads Heinricy, som mange vandværks-folk allerede kender, er nu sammen med Robert Goody ogGitte Zimmermann alle fire eksperter i Danske Vandvær-kers rammeaftale om forsikringer. RTM har samtidig ind-ført en overløbsfunktion på telefonerne, så telefonerne isærligt pressede perioder bliver stillet videre til en af deandre forsikringsmæglere, der sidder på kontoret i Greve.

»»

RTM: Danske Vandværkers forsikringsmæglere

Strategi 2020Af Mathilde Hemmingsen

Flagene vejrer udenfor den istandsatte staldbygning, der danner rammen om de topmodernekontorlokaler i Greve, hvor Danske Vandværkers forsikringsmægler RTM holder til. Planteri høje kummer markerer forskellige områder i det åbne kontorlandskab. Når man står i denmidterste længe, har man overblikket og kan se de øvrige længer, der strækker sig mod det,der engang var gårdens hovedhus. I dag er det rammen om 45 medarbejdere, der professioneltvaretager alle RTMs ca. 700 kunders interesser overfor forsikringsselskaberne.

RTM’s eksperter i Danske Vandværkers rammeaftale

Mail: [email protected]. 43 57 51 03RTM hovednummer: 43 57 14 44

Lars Henriksen, Account Manager - IndustriArbejdet i RTM siden 2015Forsikringsuddannet siden 1995

Direkte: +43 57 51 03


Gitte Zimmermann, ForsikringsmæglerassistentArbejdet i RTM siden 2006Specialist i skadeshåndteringForsikringsuddannet siden 1995

Direkte: 43 57 51 12

Robert Goody, ForsikringsmæglerassistentArbejdet i RTM siden 2016Forsikringsuddannet siden 2006

Direkte: 43 57 51 16

Har du fået brev fra RTM?I slutningen af februar sendte RTM et brev ud til alle, der er forsikret igennem Danske Vandværker. De har forhandlet en ny tillægsforsikring ’Cyber Risk Forsikring’til en fordelagtig pris, som alle medlemmer af Danske Vandværker kan gøre brug af.

Forsikringsmægler er en beskyttet titel



Henning Toftager, IndustridirektørArbejdet i RTM siden 1992Forsikringsmægler, exam. AssurandørForsikringsuddannet siden 1985

Direkte: 43 57 51 03

Mads Heinricy, FinanselevAnsat i RTM siden 2015

Direkte: 44 22 51 34

Bedre forsikringerNetop nu forhandler RTM med Tryg om en justering afforsikringsvilkårene i All-Risk Forsikringen. I en skadesaghvor et vandværk fik afslag på dækning, trådte RTM til.RTM startede en dialog med TRYG og har i den konkretesag fået forhandlet en kulance erstatning med TRYG påplads.

”Det er netop denne type sager, som vi kan gå ind i. Vistiller spørgsmål ved, om det er korrekt, at TRYG ikkedækker skaden. Når vi har en konstruktiv dialog, så nårvi langt med den type sager. I den konkrete sag er derfaktisk ingen tvivl om, at skaden falder udenfor forsikrin-gens betingelser, men vi arbejder på, at vi kan forhandleen dækning på plads fremadrettet”, fortæller LarsHenriksen. Lars Henriksen og de andre i RTM arbejder idet hele taget fokuseret på at skabe løsninger, der givermere værdi for de samme penge.

24 års erfaringRTM er en uafhængig forsikringsmægler indenforindustri-, erhvervs- og pensionsforsikring. RTM er denstørste danskejede forsikringsmægler i Danmark. 45 an-satte er hver dag med til at sikre både private kunder ogvirksomheder de bedst mulige forsikringsvilkår. DanskeVandværkers brancheløsning er en af flere brancheløsnin-ger, som RTM administrerer. RTM har hovedkontor iGreve og afdelinger i Fredericia, Odense og Aarhus.

Få et godt råd om vandværkets forsikringerDu kan altid ringe eller skrive til RTM og få en professionelvurdering af, om vandværkets forsikringer matchervandværkets behov.

”Vandværksfolk er engagerede mennesker, der tageret stort ansvar deres forsikringer. Det er en fornøjelseat tale med så engagerede mennesker, og vi tager osaltid god tid til at svare på alle spørgsmål”, fortæller Lars.


Dato og tid: Mandag 2. maj kl. 8.00-15.00.Sted: Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve.

Tilmelding: danskevv.dk > Arrangementer > vælg: Øvrige arrangementer

I løbet af én dag får du indsigt i de vigtigste risici, der er,når du arbejder på vandværket. Du får også kendskab til,hvad du kan gøre for at forebygge ulykker og undgå, at dubliver nedslidt af dit arbejde.

Undervisningen skifter mellem fælles drøftelser ogundervisning, og vi arbejder også i grupper med praktiskeøvelser.

Dagens program er inddelt i fire forskellige overskrifter:

UlykkerVi sætter fokus på de risici, der er i forbindelse arbejdei brønde (gasser, treben, mv.), udgravninger, trafik ogmaskiner. Hvordan forebygger og undgår vi ulykker? Hvadsiger arbejdsmiljøloven egentlig?

ErgonomiHvad er tungt og belastende? Hvordan forebygger vinedslidning? Hvilke tekniske hjælpemidler kan vi bruge? Visætter fokus på, hvordan vi kan planlægge arbejdet, så vipasser på vores krop.

KemiVi er omgivet af mange kemiske produkter og bakterier -hvordan håndterer vi dem på en sikker og sund måde? Viser også på hygiejne, eksem og hudpleje.

KonflikthåndteringVi sætter fokus på, hvordan vi kan kommunikere konstruk-tivt med kunder, der klager eller på anden måde udviserutilfredshed.Vi bringer forskellige værktøjer i spil, for eksempel ’kon-flikttrappe’, og hvordan vi kan trappe en konflikt ned. Visætter også fokus på anerkendende kommunikation samt’lyttebarometer’.

Stor efterspørgsel i ØstKurset i arbejdsmiljø har været efterspurgt i Region Øst.Vi arbejder på at arrangere lignende kurser flere stederi landet. Hvis du har ønsker til et kursus, kan du ringe tilConnie Valbjørn, tlf. 5613 0203.

Strategi 2020Af Mette Kingod

Nu udbyder Danske Vandværker og Arbejdsmiljøcentret et kursus i arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed.

Det er dit arbejdsmiljø – kom og få viden om det sikre og sunde


Kvalitet for miljøets skyld

www.godtvand.dk

NORDJYLLANDSBRØNDBORING

SØREN PEDERSENBRØNDBORING AS

Tlf. 86 96 42 61Tlf. 96 86 90 41

Haurum Byvej 7 • Haurum 8450 Hammel

visitkort_simon_oplæg.indd 17-03-2004, 13:361

Søren PederSenbrøndboring AS

nordjyllAndSbrøndboring

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 HammelTlf. 86 96 42 61

Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nøragerTlf. 86 96 42 61

[email protected] • www.godtvand.dk

Kvalitet for miljøets sKyldBrøndboring:boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via:• Lufthæveboringer• Skylleboringer• Tørboringer• Snegleboringer• Overboringafeksisterendeboringer.

Boring/Råvandsstationer:• Regenereringafboringer•Monteringellerrenoveringaf råvandspumper•Nyeråvandsstationer•Videoinspektion

Vandværksdrift:• Renovering/nybygningafvandværker• Hovedentrepriseellerdelentreprise• Filteranlæg•Kvalitetssikring

Udpumpningsanlæg•Eftersynogreparationafpumperog andretekniskeinstallationer•Rensningafrentvandstanke, iltningstrapperogåbnefiltrem.m.• Salgogudskiftningafflowmålere kompressorer,blæsereogaffugtere

Styringer:Sro anlæg – fjernstyring og overvågning

Fremtid:• Service-ogvedligeholdelsesplan• Serviceaftale• Energioptimering• Fremtidssikring

Andet:• Rådgivningogdimensionering• Miljøundersøgelser• Grundvandssænkning• Kontakttiloffentligemyndigheder

Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

UV–anlæg til fjernelse af bakteriologisk forurening udlejes.

Kontakt os og hør nærmere.

VideoinSpeKtionregenerering af boringer - Hydropuls NYHED!

Annonce


Xergi a/s forsynerde danske vandværkermed sikkerhed...Komplette vandværksstyringer• aQa2000P - automatik til udpumpning• aQa2500 - automatik til råvandsstyring• aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker• aQa5000 - Overvågningsanlæg• automatik til råvandsstationer• automatik til sektionsbrønde• automatik til trykforøgere

Engageret rådgivningog effektive løsninger• Teknisk rådgivning• Tilstandsvurderinger• Individuelle løsninger• Optimering af vandforsyningen

Xergi Automation er en aktiv og fleksibel samarbejdspartner for både store ogsmå vandforsyninger.Vi har egen softwareudviklingog tilbyder vandværkerne optimal sikkerhed for service, kvalitet og udvikling af effektive løsninger på vandforsyningsområdet.

Hove

dtav

le m

ed A

QA2

000

og A

QA2

500

Stan

dard

tavl

e fo

r 4

pum

per

2,2

kW

AQA3

000

Kom

plet

hov

edta

vle

Xergi A/SHermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 [email protected] • www.xergi.dk Døgnvagt 40 70 16 00

Annonce


Tag ansvar for dine ansattes otiumVandværker kan nu tegne en fordelagtig pensionsordningfor deres ansatte. Der er tale om en rammeaftale, somDanske Vandværker har indgået med PensionsSelskabet,der rådgiver om Skandias pension og sundhedsforsikringer.Aftalen er fleksibel og giver medarbejderen mulighedfor selv at bestemme, hvordan en konkret pensionsordningskal strikkes sammen. Dog er pensionsbidraget påminimum 3%.

På de næste sider kan du læse mere om aftalen.

SundhedsforsikringRammeaftalen med PensionsSelskabet og Skandia inde-holder også en sundhedsforsikring, der sikrer medarbej-derne hurtig behandling ved sygdom og ulykker. Medsundhedsforsikringen får medarbejderne hurtigere be-handling, og det kan betyde færre sygedage. Forsikringen

indeholder også en forebyggelsespakke, der kanhjælpe medarbejderne til bedre livskvalitet igennem seksforskellige forebyggelsespakker.

Interesseret?Du kan høre mere om den nye rammeaftale om pensionog sundhedsforsikring på regionsrådsmøderne, der afhol-des rundt om i landet.

Du kan downloade en folder pådanskevv.dk/medlemsfordele.

Kontakt Stig Wetterstrøm for en personlig samtale ommulighederne i Danske Vandværkers rammeaftale.

Stig WetterstrømTelefon 20 90 43 20e-mail [email protected]

Fordelagtig pensionsaftale tilvandværkernes ansatte


Danske Vandværker udvider igen pakken af favorable tilbud til medlemmerne. Vandværker kannu tegne en fordelagtig aftale om pension og sundhedsforsikring for deres ansatte. Aftalener både en gevinst for vandværkerne og for medarbejderne og gør vandværkerne til en endnumere attraktiv arbejdsplads.

Indkøbsfællesskab

Danske Vandværker sikrer medlemmerne fordelagtige aftaler igennem indkøbsfællesskab. Medlemmerne kan udover den nye aftale om pension og sundhedsforsik-ring blandt andet også gøre brug af rammeaftalen med Arbejdernes Landsbank og forsikringsaftalen med RTM og Tryg.

Læs mere på danskevv.dk/medlemsfordele

På de næste fire sider, kan du læse om dennye pensions- og sundhedsordning tilvandværkets ansatte.


DIT VALG – DINE MEDARBEJDERE

Ring på telefon

2090 4320Ring på telefon

2090 4320

FLEKSIBEL – OG GRATIS AT SKIFTE FLEKSIBEL – OG GRATIS AT SKIFTE

Det lyder interessant – hvad skal jeg gøre?

Hvis du som arbejdsgiver, administrator eller ansat vil høre mere, så kontakt Stig Wetterstrøm, Pensionsselskabet.

Kontakt: Stig WetterstrømTelefon: 2090 4320E-mail: [email protected]

PensionsSelskabet er Skandia Tied Agent og specialiseret i rådgivning om Skandias pensionsløsninger.

OPSPARING OG PENSIONSIKKERHED VED SYGDOM OG DØD

SUNDHEDSFORSIKRING

Du vælger selv Mere for pengene Sundhedsforsikring

100% fl eksibilitet Mere til opsparing

Forebyggelse

DIN PENSION – DIT VALG

På de næste fire sider, kan du læse om dennye pensions- og sundhedsordning tilvandværkets ansatte.


DIN PENSION – DIT VALG DIN PENSION – DIT VALG

DIN PENSION – DIT VALGPensionsløsning for medlemmer af Danske Vandværker

– med opsparing, sikkerhed og hjælp ved sygdom, dødsfald og invaliditet.

DIN PENSION – DIT VALGPensionsløsningen er en ny og up-to-date mulighed, hvor du får maksimal

indfl ydelse på din pensionsordning, meget attraktive priser og lave omkostninger.

• kundeejet selskab

• 2,5 mio. kunder i Norden

• 475 mia. DKK under

forvaltning

Eksempel:Hvis du i 2008 havde investeret 100 kr.,

så ville du 1. januar 2016

have haft 148-164 kr.

på din pensionskonto i Skandia

(alt afhængig af den valgte risiko)

Bedre økonomi – hvis du mister arbejdsevnenFremover kan du også sikre dig ved et midler-tidigt tab af erhvervsevne. Du kan få udbetaling allerede efter 3 måneders sygemelding, hvis du ikke kan arbejde. Din lønsikring ved sygdom fortsætter så længe, du er sygemeldt eller får tilkendt pension; også selvom du eksempelvis kun kan arbejde på halv tid. Du sikres til du fylder 67 år, og modtager du pension, så spares der stadig op. Det handler om din sikkerhed.

Sundhedsforsikring – hjælp i hverdagenLøsningen indeholder også en sundhedsforsikring. Sundhedsforsikringen tilbyder dig hjælp til for eksempel behandlinger hos kiropraktor, akupunktør eller ved en operation. Du vælger selv dine behand-lere og skal ikke selv lægge penge ud. Det betyder, at du kan blive hurtigere rask og tilbage på dit job.

Forebyggelse – det koster ikke ekstra Forebyggelse er ens for alle. Der er automatisk 6 internetbaserede forebyggelsesprogrammer tilknyttet, så du for eksempel kan forebygge stress eller tage et rygestopkursus. Det kan give en bedre trivsel.

Få eller ingen helbredsoplysninger – ved startDin arbejdsgiver skal blot underskrive en erklæring om, at du er arbejdsdygtig, når ordningen starter, og at du ikke har søgt førtidspension eller er i fl eksjob. Er du den eneste ansatte, eller vælger du en høj sik-kerhed, skal du eventuelt af med ekstra oplysninger.

Samme indbetaling– bare mere værdVil du være med, så skal din indbetaling minimum udgøre 3 % af din løn. Har du allerede en pension, så kan du få en større opsparing for den samme indbetaling som i dag, ved at betale mindre for din sikkerhed.

Fleksibel sammensætning – du bestemmerDu sammensætter selv din løsning og betaler kun for det, du har brug for.

Fleksibel opsparing – du vælgerDu vælger selv, hvordan din opsparing investeres og hvor høj en risiko, du ønsker at tage. Er du til det sikre og en fornuftig rente, eller er du til en højere risiko og måske et højere afkast? Du kan selv investere i udvalgte fonde, eller overlade det til professionelle. Valget er dit og tilpasses efter dine ønsker, og hvor du er i livet.

Fleksibel udbetaling – du vælgerDu bestemmer selv, om din opsparing skal udbetales over en årrække – for eksempel 10-15 år, eller om den skal udbetales, så længe du lever. Du skal blot

beslutte dig inden udbetalingen starter

Skandia– én af Nordens størstePensionsløsningen er placeriet i Skandia, som er én af Nordens største udbydere af pensions- og sund-hedsløsninger til virksomheder og private.


DIT VALG – DINE MEDARBEJDERE

Ring på telefon

2090 4320Ring på telefon

2090 4320

FLEKSIBEL – OG GRATIS AT SKIFTE FLEKSIBEL – OG GRATIS AT SKIFTE

Det lyder interessant – hvad skal jeg gøre?

Hvis du som arbejdsgiver, administrator eller ansat vil høre mere, så kontakt Stig Wetterstrøm, Pensionsselskabet.

Kontakt: Stig WetterstrømTelefon: 2090 4320E-mail: [email protected]

PensionsSelskabet er Skandia Tied Agent og specialiseret i rådgivning om Skandias pensionsløsninger.

OPSPARING OG PENSIONSIKKERHED VED SYGDOM OG DØD

SUNDHEDSFORSIKRING

Du vælger selv Mere for pengene Sundhedsforsikring

100% fl eksibilitet Mere til opsparing

Forebyggelse

DIN PENSION – DIT VALG


Annonce

Vi har mere end 100 års erfaring med at hente rent drikkevand op fra undergrunden

Brøndboringsfirmaet Brøker A/SSpånnebæk 7 · 4300 Holbæk · Telefon: 5944 [email protected] · www.broeker.dk

n Brøndboringn Tilstandsvurdering af boringern Service og regenerering af boringern Udforing af boringer n Rustfrit arbejde og råvands- stationern Sløjfning af boringer og brønde


Sammen kan vi mereI guiden sætter vi fokus på, hvordan forbrugerejede vand-værker kan arbejde målrettet for at finde fælles løsninger,der kan gøre vandværksdriften lettere. Ideen er heltenkelt: Sammen kan vi mere.

Samarbejde om sammenlægningEt vandværk, der har svært ved at finde nye frivillige til be-styrelsen, kan med fordel finde et nabovandværk at sam-arbejde med. Et samarbejde om ansatte kan for eksempel lette vandværkets administrative arbejde, så det blivermere attraktivt at sidde i vandværksbestyrelsen. Hvis envandværksbestyrelse skønner, at der ikke er grundlag forat opretholde et selvstændigt vandværk, er det oplagtat tage kontakt til det nærmeste forbrugerejedevandværk for at undersøge mulighederne forat lægge sig sammen eller blive overtaget.

Alle har gavn af at samarbejdeSunde vandværker kan også have gavnaf at indgå samarbejder. En rørforbindelsetil et andet vandværk kan være backup,hvis I er udsat for et uheld eller skalhave efterset eller renoveretvandværket.

Tiden er løbet fra en nødforsyning,hvor forbrugerne væbnet med storeplastikdunke skal hente vand fra entankvogn i byen. Alle vandværker bør haveen nødforsyningsplan, hvor forbrugerne berøresmindst muligt ved et driftsstop. Her er en rørforbindelseen naturlig løsning.

Få fat i materialetDu kan læse guiden online på danskevv.dk > tema >samarbejde. Herfra kan du kan klikke dig direkte ind på derelevante skabeloner og hjemmesider.Du kan også bestille pjecen i sekretariatet, så sender vi diget eksemplar kvit og frit.

Ny guide til vandværker: Sådan kan du gøre vandværksarbejdet lettere ved at samarbejde


Teknisk Forum og rådgiverne i sekretariatet har som tidligere annonceret lagt al deres viden ompraktik, jura og økonomi sammen til en guide, der kan hjælpe vandværker igennem nye samar-bejder. I pjecen kan du læse om tre forskellige former for samarbejde: Rørforbindelse, samar-bejde om ansatte og sammenlægninger.

Guiden indeholder sammenlægningsværktøj


Dette standard udbudsmateriale hjælper dig og din bestyrelse med at stille de rette spørgsmål, så I får det produktionsapparat, I har brug for. Samtidig kan udbuds-materialet være med til at begrænse eventuelle konflikter med leverandørerne. Udbudsmaterialet kan også bruges til at beskrive de eksisterende forhold på vandværket.

Udbudsmaterialet indeholder

IntroduktionLæs introduktionen grundigt, inden I går i gang med at beskrive jeres behov og krav. I får svar på:Hvordan I kan bruge udbudsværktøjet

1. Den komplekse lovgivning om udbud og tilbud bliver uddybet.2. Der er også eksempler på aftalegrundlag og henvisnin-ger til relevante normer, standarder og publikationer.

BoringRenovering, nedtagning eller opbygning af boringer. Brug et skema pr. boring, I beskriver.

IltningRenovering, nedtagning eller opbygning af iltningssystem.

FiltreringRenovering, nedtagning eller opbygning af filtreringsy-stem.

1. Skema til åbne filtre2. Skema til lukkede filtre

Rent vandRenovering, nedtagning eller opbygning af rentvandstanke.

UdpumpningUdbudsmateriale vedr. renovering, nedtagning eller instal-lering af pumper, mv.

ForsyningsledningerRenovering, optagning eller nedlægning af forsyningsled-ninger.

Du har ansvaretDanske Vandværker har som en service til medlemmerne lagt udbudsmaterialet her på hjemmesiden. Det tilstræ-bes, at oplysningerne er så korrekte og opdaterede som muligt.

Informationer om udbud træder ikke i stedet for medlem-mernes eget skøn over, hvordan der skal disponeres. Ud-budsmaterialet kan derfor ikke betragtes som rådgivning om, hvordan det enkelte vandværk skal træffe beslutnin-ger og foretage konkrete udbud.

Vi opfordrer medlemmerne til at søge ekstern individuel rådgivning, hvis der opstår et konkret behov, før I træffer beslutning om både processen og indholdet af et udbud.

Udbudsværktøj: Hent hjælp til at afdække jeres behov og til at beskrive et godt udbud Af Mette Kingod

Er du også i tvivl om, hvordan du bedst afdækker og beskriver vandværkets specifikke behov og krav, når I henter tilbud og udbud hos entreprenøren?

Udbudsværktøj: Hent hjælp til at afdække jeres behov og til at beskrive et godt udbud


Messe 700 vandværksfolk var samlet til messe i Roskilde

MesseAf Mathilde Hemmingsen

Vandværksfolk fra hele Region Øst og lidt til var taget til Roskilde kongrescenter fredag 29. forat blive opdateret på, hvad der rører sig i branchen. Omkring 500 vandværksfolk mødte forvent-ningsfuldt op for at møde de omkring 200 udstillere, der forklarede og demonstrerede nytudstyr og teknikker.

Det nye koncept blev skudt i gang, da direktør AllanWeirup bød velkommen og stemningen blandt udstillernenærmest Blå Scene var koncentreret: Var en standpladsnær scenen en god eller dårlig placering? Er der plads tilbåde foredrag på scenen og snak på de omkringliggendestande?

En flyvende startHenning Toftager, direktør i RTM industri, er første udstil-ler på scenen. Imens han fortæller om Danske Vandvær-kers rammeaftale med RTM og Tryg, løber RoskildeMessecenters tekniker fra den ene stolerække til denanden. Hver gang han stopper knæler han ned i tilhørernehøjde og ser koncentreret op mod scenen for at sikre sig,at alle på stolerækkerne kan høre. Til sidst vender hantilfreds tilbage til mixerpulten. De mere forsigtige tilhørerehar taget plads ved de høje caféborde i udkanten af sce-neområdet. Lyden er præcis så høj, at hele sceneområdetbliver indrammet af fortællingerne om Danske Vandvær-kers forsikringsaftale hos Tryg og RTM.

Nyt koncept med plads til gamle traditionerSelvom messen i Roskilde åbnede med et nyt koncept,og tilslutningen til messen fyldte hallen til bristepunktet,er der ikke rykket en tomme ved de gamle dyder. Der erstadig grobund for at tale med andre vandværksfolk, se pånyt udstyr og nye teknikker og få en snak med de samar-bejdspartnere, man tidligere har arbejdet sammen med.

Jens Haagensen fra Balka Strand Vandværk fik et godt indtryk af det nye koncept, hvor udstillerne holder oplæg fra den Blå Scene.

”Jeg har fået talt med flere udstillere, end jeg plejer. Jeghar blandt andre talt med Thvilum, der har opmålt kort i2015, som skal opdateres i år. Så det fik vi lige talt lidt om”,fortæller han.

Formand for Ørslev Vandværk Arno Werner fik en hulens masse at vide om teknologi og udvikling på messen.

”Det er værd at vide, at man kan gøre tingene på nogle nyemåder”, fortæller han og fortsætter: ”Det er inspirerendeat høre oplæg. At Vand og Teknik for eksempel forudser, atder nok bliver stor fokus på den ilt, vi ilter vandet med. Ogi mine ører lyder det sandsynligt, for hvis landmanden ligehar kørt ajle ud på marken, så kan luften være påvirket afdet, og det skal man jo tage hånd om”, slutter han.

Ugerløses formand og røransvarlige Ole K. Jensen havdesammen med sin bestyrelse planlagt tre ting på messen,som de skulle nå.

”Vi skal tale med Danske Vandværkers rådgivere om toting: Det nye omkring årsregnskaber og tilbageløbsstrøm-ning. Vi kan ikke forstå, at det er rimeligt, at almindeligehusstande skal kvalificeres som medium kategori 1. Dettredje, vi har planlagt, er at tale med GEOTEAM om opmå-ling. Og så skal vi rundt og hilse på vores kollegaer”, slutterOle K. Jensen.

Sønderby Vandværks formand Sten Nielsen har sammenmed driftsansvarlig og medlem af bestyrelsen John Rosstaget tidligt fra arbejde for at være med på de sidste tretimer af messen:

”Vi har været rundt og tale med forskellige udstillere ommålere, fordi vandværket snart skal have udskiftet målere.Så har vi talt med Henrik Blomhøj fra Danske Vandværkerom placering af målerbrønd og ledningsnet og affugtningog udluftning. For os med arbejde, kunne vi godt ønske os,at messen lå senere på dagen eller på en lørdag. Men deter et rigtig godt forum, så vi har prioriteret at være her”.

»»


MesseAf freelancejournalist Jens Peder Tornvig

Udstillernes oplevelser af messen

Niels Bach Vinther, forretningskonsulent, Elbek ogVejrup, holdt oplæg om Vandværksadministration –gør det selv eller outsource?

Han fortæller:

”Jeg havde en meget positiv oplevelse af det nye messe-koncept. Det fungerede godt, at foredragene fandtsted inde i hallen. Det fastholder folk i området, hvor detidligere forsvandt – især efter frokost. I år var det ogsålidt tyndt med mennesker lige efter frokost, og måske skalman vente til kl. 14 med det første eftermiddagsforedrag.Men ellers er tanken rigtig god. Det nye arrangement varogså godt annonceret på forhånd, og det er absolut mitindtryk, at publikum havde bemærket nyskabelsen”.

Karsten E. Jensen, direktør, Danwatec, var på Blå Sceneog fortalte om et nyt produkt, de har på trapperne tilblødgøring af drikkevand.

”Det nye tiltag er en klar forbedring af messen, og jegsynes, det virkede langt over forventning. Det lykkedesat fastholde flere gæster hele dagen. Messen er jo vores’hjemmebane’, og mange gæster besøger vores stand forat få en faglig snak, men der skal også være tid til hyggemed den enkelte. Derfor kan det være svært at nå at talemed alle. Her betød foredraget på Blå Scene, hvor vi præ-senterede en helt ny metode til at lave blødgøring medkalkfældning efter pellets-metoden, en chance for at giveen teknisk og faglig orientering om et vigtigt emne til etbredt publikum på én gang”.

Jan Nielsen, ingeniør og projektchef, vand og spildevand,Rambøll fortalte på Blå Scene om IT-programmer fraRambøll.

”Jeg er meget tilfreds med det nye messekoncept, selvomvi godt kunne have ønsket lidt flere tilhørere. Men voresforedrag lå lige efter frokosten, hvor folk endnu ikke varvendt tilbage til hallen. Det væsentlige er imidlertid, at detgjorde mange lidt senere. Det var en positiv forskel i for-hold til tidligere og bidrog til at gøre eftermiddagen merelevende, end vi har været vant til”.

Vindere af Danske Vandværker konkurrenceAf Susanne Witten Rigtig mange vandværksfolk deltog i konkurrencen. Klok-ken 14 kunne vi trække de heldige vindere.

1. præmien – et dejligt kro ophold gik til Jens Kristensen fra Birkerød Vandforsyning.2. præmien – en uges ophold i Danske Vandværkers ferie-lejlighed gik til Egil Gudbrandsen fra Karlslunde Strand Vandværk.3. præmien – en gourmet middag for to gik til Annette Johnsen fra Lillerød Andelsvandværk.

Vi ønsker alle et stort til lykke.


Totaløkonomisk benchmarking over 800.000 m3 vandVandværker, der årligt leverer over 800.000 m3 vand, skalleve op til en totaløkonomisk benchmarking – den såkaldteTOTEX.

Det betyder, at vandværkerne fremover får forelagt enindtægtsramme – og ikke som tidligere et prisloft. Ind-tægtsrammen fastlægges ud fra vandværkets samledeomkostninger til drift og anlæg og udgør en samlet græn-se for vandværkets indtægter.

Indtægtsrammen korrigeres med et generelt årligt effek-tiviseringskrav.

Overblik: Den ny vandsektorlov i hovedpunkter

Tema: VandsektorlovAf Robert Jensen

Revisionen af vandsektorloven har været længe undervejs. Men i februar blev den vedtaget iFolketinget. I 2016 gælder de allerede fastlagte prislofter, men fra 2017 træder den nye regule-ring i kraft. Hvad betyder den nye vandsektorlov for vandværkerne? Læs om de nye tiltag.


Overblik: Den ny vandsektorlov i hovedpunkter

Indtægtsrammen korrigeres med et generelt årligt effekti-viseringskrav. Dette krav bliver fastsat som en procentdelaf drifts- og anlægsomkostningerne. Hertil kan læggeset individuelt besparelseskrav på maksimalt 2% af ind-tægtsrammen. Vandværket bliver dog kun pålagt detteindividuelle besparelseskrav, hvis Forsyningssekretariatetvurderer, at det er ineffektivt på grundlag af den totaløko-nomiske benchmarking.

Flere udgifter til ’mål’Vandværket kan øge indtægtsrammen, hvis der er øgedeudgifter til at nå i mål i forhold til miljø, klima, sundhed,energi eller forsyningssikkerhed, eller for at indfri evt.myndighedskrav. Kommunen skal dog godkende ’målene’,hvis de ikke kan holdes indenfor indtægtsrammen.

Generelle besparelseskrav til vandværker mellem200.000-800.000 m3

Alle vandværker, der leverer over 200.000 m3 vand, vil fortsat være omfattet af vandsektorloven – men i en noget lempeligere form end tidligere. Der indføres en regnskabs-mæssig kontrolramme for vandværker, der årligt leverer mellem 200.000- 800.000 m3. I praksis betyder det, at den regnskabsmæssige kontrolramme korrigeres hvert år med et besparelseskrav på en procentsats af kontrolrammen for 2017.

Det er energi-, forsynings- og klimaministeren, som fast-sætter procentsatsen. Procentsatsen vil være den sammefor alle vandværker i denne m3-gruppe, og der vil IKKE blive fastlagt individuelle besparelseskrav.

Disse vandværker bliver heller IKKE omfattet af den total-økonomiske benchmarking, som er beskrevet ovenfor.

Kontrol via årsregnskaberAlle vandværker, der omfattet af vandsektorloven, skalindberette deres årsregnskab til Forsyningssekretariatet.Med afsæt i årsregnskabet kan Forsyningssekretariatetkontrollere, om vandværket overholder den fastsatte ram-mer og betingelser for tillæg.

De nødvendige oplysninger til kontrollen skal oplyses i ennote til årsregnskabet. Årsregnskabet skal være påtegnetmed en revisorerklæring eller en anden dokumentation,som Forsyningssekretariatet godkender.

Performance benchmarking gælder alle vandværkeromfattet af vandsektorlovenDer indføres performance benchmarking for alle vandvær-ker, der er omfattet af vandsektorloven. Det vil sigevandværker, der leverer over 200.000 m3 og op.

Formålet med performance benchmarkingen er at målepå parametre indenfor miljø, klima, sundhed, energi ellerforsyningssikkerhed. Desuden ses performance bench-marking som et dialogværktøj mellem vandværkerne ogkommunen om disse parametre.

Systemet til performance benchmarking bliver udvikletaf Miljø- og Fødevareministeriet - men interessenterneblandt andet Danske Vandværker har været involveret iarbejdet. I skrivende stund bliver systemet testet på enrække vandværker, og derefter skal systemet tilpasses iforhold til de erfaringer, som testen giver. Den første årligeperformance benchmarking sker fra 2017.

Læs også artiklen om, hvornår og hvordan I skal indberettetal til Forsyningssekretariatet.


Men vandsektorloven indeholder også andre ændringer,der har betydning for vores fremtidige arbejde i vandfor-syningen, end de rent økonomiske, og vi gjorde da også,hvad vi kunne, da loven i sin tid var i høring. Der er tale ombåde små og store ændringer, og tre af dem fortjener atblive nævnt.

1: Den kommunale planlægning: Kun kommunen har ansvaret for indsatsplanlægningen Der er blevet strammet op om den kommunale indsats-planlægning i forbindelse med grundvandsbeskyttelsen.Fremover er det kun kommunen, der kan lave indsatspla-ner.Det er betryggende, at dette er slået helt fast.

Lovændringen – eller præciseringen – understreger, atansvaret for at lave dyrkningsaftaler eller andre frivilligetiltag i forhold til ejeren af jorden i et indsatsområde ikkekan pålægges vandværket, men alene er kommunensansvar.

Men derfor kan eksempelvis Vandrådet jo sagtens gå medi et arbejdsfællesskab med kommunen, ejeren af jordenog andre interessenter om, hvad der skal ske i indsatsom-rådet.

2: Samarbejde: Kommunen kan påbyde samarbejde mellem vandværkerSamarbejde mellem kommunen og vandforsyningerneer et kerneområde. Heldigvis er der i langt de flestekommuner et godt samarbejde mellem Vandrådet og dekommunale medarbejdere. Den nye lovændring betyder,at kommunen nu kan påbyde vandværkerne at samarbej-de indbyrdes og med kommunen om emner indenforgrundvandsbeskyttelsen. Førhen var det miljøministeren,der kunne udstede påbud om samarbejde.

Selvfølgelig skal der samarbejdes – og det på lige vilkår.Derfor var og er det heller ikke med støtte fra DanskeVandværker, at muligheden for at udstede påbud blevoverflyttet fra miljøministeren til kommunen. Men sådaner det, så det vigtigt, at bestemmelsen ikke bruges vilkår-ligt, så den gode dialog mellem vandværkerne og kommu-nen ødelægges ved at kommunen blot kan udstede etpåbud.

3: Nyt klagenævn til gavn for forbrugerneI dag har private forbrugere mulighed for at klage tilForbrugerklagenævnet over leveringsbetingelserne fravandværket. Med ændringen af vandsektorloven er deråbnet mulighed for, at branchen selv opretter et klageor-gan, der kan behandle tvister og afgøre sager om blandtandet leveringsbetingelser, måleroplysninger og opkræv-ning af restancer.

Det er meningen, at parterne skal danne en arbejdsgrup-pe og udarbejde det nærmere grundlag, som ministerenså senere tiltræder. Det er også meningen, at branchenselv finansierer klagenævnet .

Hvornår et klagenævn kan nedsættes, er endnu ikkeafklaret, men Danske Vandværker vurderer, at det mindsttager et par år.

Indtil da er det Forbrugerklagenævnet, der er klagemyn-dighed.

Vandsektorloven i periferien

Tema: VandsektorlovAf Pernille Weile

Som bekendt blev vandsektorloven vedtaget i midten af februar af et bredt flertal i Folketinget.Vi har andre steder her i bladet beskrevet lovens økonomiske konsekvenser for både små, mel-lemstore og store forsyninger..


Godkendt afforsikrings-

branchen

Termografering af el-tavlerSPECIALTILBUD

1200 DKK + moms*

Termografering af vandværker med op til ca. 1500 forbrugere.

* Prisen er til brofaste øer i Danmark. Til større værker giver vi en individuel pris.

termografiGl. Landevej 80 | 7000 Fredericia www.bl-termografi.dk | Tlf. 7620 7515

Annonce


Indberetning til Forsynings-sekretariatet åbner 1. april

Tema: VandsektorlovAf Neel Ploug Olsen

Vandværker, der udpumper mere end 200.000 m3 vand om året, skal indberette tal fra årsregn-skabet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forsyningssekretariat mellem 1. aprilog senest 15. maj.

Annonce

Vandværkerne skal indberettes i VandData via:https\\:vanddata.kfst.dk

I VandData har alle vandværker, der skal indberette, deresegen side, hvor de oplysninger og indberetninger, somForsyningssekretariatet bruger til at fastsætte ind-tægtsog kontrolrammer, registreres.

For at indberette tal i VandData skal man logge ind medvandværkets digitale signatur. Den, der skal indberettevandværkets tal, skal enten være indehaver af vandvær-kets digitale signatur eller tildeles rettigheder til atindtaste data. Det kan for eksempel være vandværketsrevisor eller regnskabskontor, der skal tildeles adgang afden person, der har vandværkets digitale signatur. Forsy-ningssekretariatet har lavet en vejledning om, hvordanman giver rettigheder til at bruge vandværkets digitalesignatur i VandData.

Hvis du ikke kan oprette digitalsignaturen ved hjælp afvejledningen på Forsyningssekretariatets hjemmeside,kan du få råd og vejledning til oprettelse af digitalsignaturhos Forsyningssekretariatet ved at kontakte BirgitteKlitsgaard på [email protected] eller 4171 5056.Vejledningen kan du finde på www.kfst.dk ved at klikke påVandtilsyn og derefter Vejledninger og derefter VandData.

Hvad skal vandværket registrere?I den reviderede vandsektorlov er det blevet pålagt Forsy-ningssekretariatet at sørge for, at de tal, som vandværker,der udpumper mellem 200.000 og 800.000 m3 vand omåret, skal indberette, skal kunne tages fra vandværketsårsregnskab. Så når du skal indberette tal til Vand Data,bør du derfor kunne nøjes med at bevæbne dig medvandværkets regnskab.

De store vandværker, der udpumper over 800.000 m3 vandom året, skal indberette to gange til Vand Data: Data fraårsregnskabet og data til benchmarking.

De største vandværker kan altså ikke nøjes med at findeårsregnskab frem, når felterne i VandData skal udfyldes.

Nye rammer i stedet for prislofter i 2017I den reviderede vandsektorlov indføres rammer i stedetfor prislofter. Men de nye kontrol- og indtægtsrammerbliver først indført i 2017. Således bliver 2017 basisåret forde fremtidige kontrol- og indtægtsrammer. Man kan sige,at 2017 bliver kontrol- og indtægtsrammernes år nul.I 2016 gælder de prislofter, som allerede er sat.

200-800.000: Kontrolramme fra 2017De tal, som vandværker, der udpumper mellem 200.000– 800.000 m3 vand om året, skal indberette i 2016, vilsammen med de tidligere reguleringsregnskaber ogprislofter fra perioden 2013 til 2015 udgøre grundlaget forden kontrolramme, som Forsyningssekretariatet vil givevandværkerne fra 2017. Det er en fireårig kontrolramme,som gælder frem til 2020.

Over 800.000: Indtægtsramme fra 2017Den nye vandsektorlov betyder, at vandværker, der årligtudpumper mere end 800.000 m3 vand, fra 2017 bliver på-lagt en indtægtsramme i stedet for et prisloft. Det prisloft,der allerede er sat, skal vandværkerne følge i 2016. Prislof-tet fra 2016 vil sammen med reguleringsregnskaberne ogprislofterne fra 2013 til 2015 udgøre grundlaget for dennye indtægtsramme, som vandværkerne vil blive pålagtfra 2017. Den første indtægtsramme er 2-årig og kommertil at løbe over 2017 og 2018. Der vil blive beregneten ny 2-årig indtægtsramme for 2019 og 2020. Herefterforventer Forsyningssekretariatet at indføre en 4-årig ind-tægtsramme i 2021 og frem til 2024, men det afhænger afevalueringen i 2020.

Når vandværkerne foretager de årlige indberetningeri VandData, vil Forsyningssekretariat kontrollere dataog give en tilbagemelding på, hvorvidt den økonomiskeramme, Forsyningssekretariatet har udstukket for året, er overholdt. Det vil vandværket få svar på i et kontrolbrev,


Annonce

RÅDGIVNING/PROJEKTERING/ DIMENSIONERING

VANDVandværkstyr inger med PC-baseret overvågning og “harmonisk indvinding”.

• Fjernstyring og overvågning.• Kildeplads-/råvandsstyring.• Filterstyring med integreret skylleproces.• Rentvandsudpumpning med intell igent trykstyring.• Energioptimering.• Indbrudssikring af vandværk, ki ldeplads og boringer.• Logning af driftsdata (m3, tryk, niveauer m.m.).• Rapporter, dag, måned og år.• Kurvevisning.• Alarmering via SMS og mail.• Rørbrudsalarmer.• Vandstandspejl ing.

Alle styre- og fordelingstavler bygges på eget værksted.Alle styre- og fordelingstavler bygges på eget værksted.

Forhandler nødstrømsanlæg, turbiditetsmålere, ventiler, Forhandler nødstrømsanlæg, turbiditetsmålere, ventiler, pumper, blæsere, flowmålere, niveau- og trykmålere m.m.pumper, blæsere, flowmålere, niveau- og trykmålere m.m.

Se mere på: www.contech-automatic.dk Se mere på: www.contech-automatic.dk

Contech Automatic ApSContech Automatic ApSAarhusvej 38

4800 Nykøbing F.4800 Nykøbing F.

tlf.: 54 88 44 40tlf.: 54 88 44 40fax: 54 86 14 92 fax: 54 86 14 92

MERE END 20 ÅRS ERFARING MED VANDVÆRKER.VAND MED VANDVÆRKER.VANDVI HAR STYR PÅ

PH

OT

O &

DE

SIG

N B

Y H

EL

GA

OL

GA

A´

©P

HO

TO

& D

ES

IGN

BY

HE

LG

A O

LG

A A

´ ©

PH

OT

O &

DE

SIG

N B

Y H

EL

GA

OL

GA

A´

©P

HO

TO

& D

ES

IGN

BY

HE

LG

A O

LG

A A

´ ©

Vandværksstyringer med PC-baseret overvågning og “balanceret harmonisk indvinding”

• Fjernstyring og overvågning med PC, tablets og smartphones.• GSM/GPRS kommunikation med boringer, trykforøgere og målerbrønde m.m.• GSM/GPRS kommunikation med boringer, trykforøgere og målerbrønde m.m.• Intelligent trykstyring og energioptimering.• Logning af driftsdata (m³, tryk, niveauer, mm).• Rapporter, dag, måned og år.• Alarmering via SMS og mail.• Sektionsmålerbrønde.• Pumper og pumpeanlæg med trykstyring.• Trykreduktion og trykforøgning.• Rådgivning, helhedsløsninger og tilstandsrapporter.• Rådgivning, helhedsløsninger og tilstandsrapporter.

Contech tilbyder rådgivning og tilstandsrapporter vedrørende indvinding og vandbehandling, derved opnås helhedsløsninger som sikrer vandværket de optimale løsninger. Den korrekte indvendingsstrategi kombineret med harmonisk indvending vil i mange tilfælde reducere drifts- og produktions- omkostningerne. Ring og få et uforpligtende besøg: 54 88 44 40

Contech Automatic ApS • Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing Falster • tlf +45 54 88 44 40

WWW.CONTECH-AUTOMATIC.DK

MERE END 25 ÅRS ERFARING MED VANDVÆRKER

VI HAR STYR PÅ VAND

der kan indeholde en anbefaling om, hvordan vandvær-ket kan sikre sig, at den samlede økonomiske ramme bliver overholdt.

Indberetningstidspunktet er rykket en månedI 2016 er indberetningstidspunktet for vandværkernerykket en måned på grund af den nye vandsektorlov. Detrykker også Forsyningssekretariatets arbejde, så vand-værkerne først får deres økonomiske rammer for 2017 idecember 2016. For at sikre en god dialog om de øko-nomiske rammer vil Forsyningssekretariatet sende et udkast til vandværkerne senest 15. november 2016.

Send udkastet til kommunenNår de økonomiske rammer bliver meldt ud så sent, kandet få betydning for kommunernes godkendelse af

vandværkernes takster for 2017. For det er et krav, at kommunerne kan se den relevante økonomiske ram-me, når de skal vurdere, om taksterne lever op til den økonomiske ramme. Derfor anbefaler Forsyningssekre-tariatet også, at vandværkerne sender udkastet til den økonomiske ramme til kommunen, når kommunen skal godkende vandværkets takster for 2017.

Forsyningssekretariatet er en enhed under Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen. Forsyningssekretaria-tet hedder på Konkurrence- og forbrugerstyrelsens hjemmeside ’Vandtilsyn’. Du kan læse mere på: kfst.dk/Vandtilsyn


Vandrådet har erstattet de tidligere kontaktudvalg i de op-rindeligt tre kommuner – Haderslev, Vojens og Gram – derved kommunesammenlægningen i 2007 blev til HaderslevKommune. Og den første øvelse gik ud på at få de forskel-lige regler i de tre tidligere selvstændige kommuner kørtsammen i et fælles regelsæt, fortæller Christian Ravn, derer kasserer i vandrådet og dets talsmand.

Børnesygdomme overstået”Det tog sin tid, men i dag er vi ude over alle børnesygdom-mene”, udtaler Christian Ravn.

”Den næste store øvelse handlede om at sikre opbakningfra alle kommunens vandværker, hvilket relativt hurtigtlykkedes. Nok ikke mindst fordi vi kører med et megetbeskedent kontingent, som yderligere er gradueret, så destore vandværker (+200 forbrugere) trækker det størstelæs med et årskontingent på 600 kr. For de mellemstorevandværker (100-200 forbrugere) er kontingentet 400 kr.pr. år, og de mindre vandværker (under 100 forbrugere)slipper med 150 kr. om året”.

”Det er ikke noget stort budget, men det rækker lige til atdække den smule administration, vi har. Og så er der ogsåpenge til en årlig event, som finder sted hvert år i førstehalvdel af maj. Formelt er der tale om vores årsmøde, menvi har altid et eller andet tema, som kan tilføre deltagerneny viden af faglig karakter”.

”I år finder årsmødet sted 9. maj i Bevtoft Forsamlingshus,og her er temaet ’Renovering og inspektion af boringer’.Tidligere har vi blandt andet sat fokus på rentvandstan-ken, som var et problem i mange vandværker, og tilbage-strømningssikring”.

”Desuden plejer vi at have indlæg fra Haderslev Kommuneog forsyningsselskabet Provas, der orienterer om aktuelleting, der rører sig i markedet”, siger Christian Ravn.

Serie om VandrådAf freelancejournalist Jens Peder Tornvig

Et tæt og godt samarbejde med kommunen og Danske Vandværker samt en effektiv formidlingaf budskaber til medlemskredsen. Det er ifølge Vandrådet i Haderslev opskriften på en effektivudlevelse af vandrådets mission. Og så er det vigtigt, at alle vandværker i vandrådets markeds-område slutter op omkring rådet.

Sådan udlever Vandrådet i Haderslev sin mission


Sådan udlever Vandrådet i Haderslev sin mission

Aftaler på vegne af medlemmerneEt andet ’forretningsområde’ for Vandrådet i Haderslev erindgåelse af fælles aftaler på vegne af medlemmerne.”Blandt andet har vi haft stor succes med at lave fællesaftaler om laboratorieundersøgelser. Den første aftalelavede vi i 2010, og da lykkedes det at spare nogle procentpå prisen. Nu har vi lige lavet en ny aftale – denne gangmed Agrolab i Kiel, hvis danske afdeling ligger i Tommeruppå Fyn. Og her er det lykkedes at reducere prisen rigtigmeget - ca. 30%”.

”Desuden har vi indgået aftaler med Provas om blandtandet indsamling og indberetning af målerdata, ligesomforsyningsselskabet tilbyder at stå for opkrævning afvandafgifter, service af vandværket samt mulighed forat købe sig ind på Provas digitale kort med vandværketsledningsnet”.

Forbilledligt samarbejde med kommunenEt af de områder, hvor Vandrådet i Haderslev virkelig haren vigtig mission, er, når det gælder kontakten mellemHaderslev Kommune og kommunens vandværker.

”Vi oplever os selv som bindeled mellem kommunen ogvandværkerne, og vi har et rigtig godt samarbejde medHaderslev Kommune, hvor vi løbende holder møder medTeknik og Miljø”, oplyser Christian Ravn. ”Og jeg må sige, atkommunen i en række tilfælde har været meget lydhøreover for vores argumenter og synspunkter. Vi har ogsået godt samarbejde med kommunens geolog, der blandtandet har været behjælpelig med udpegning af nye kilde-pladser for flere af vores medlemmer”.

”Lige nu er vi i gang med at lave en aftale om en fællesskabelon til et takstblad for kommunens vandværker, hvorvi har taget udgangspunkt i to modeller udviklet af DanskeVandværker”. »»


Serie om VandrådAf freelancejournalist Jens Peder Tornvig

Om Vandrådet i Haderslev

Vandrådet i Haderslev tæller 42 medlemmer, herunderalle kommunens private såvel som offentlige vandværker,tillige med det kommunale forsyningsselskab Provas, derdriver to vandværker i Haderslev og et i Vojens.Vandrådets formål er at virke som kontaktorgan for vand-værkssamarbejde mellem alle vandværker i HaderslevKommune, herunder at optræde som forhandler i forholdtil offentlige myndigheder med henblik på koordinering affælles opgaver som:

• Koordinationsforum• Indsatsplaner• Vandforsyningsplaner• Kildepladsbeskyttelse• Vandindvinding• Vandforsyning i det åbne land• Regulativer• Andre fælles opgaver

Bestyrelsen er sammensat geografisk med udgangspunkti de gamle kommuner med 1 fra Gram, 2 fra Vojens og 2fra Haderslev. Forretningsudvalget består af formandChristian Greve Hansen fra Maugstrup vandværk ogkasserer Christian Ravn fra Øsby-Årøsund vandværk

Håndhævelse af skærpede årsregnskabsregler udsat til 2016”Vi har også netop været i dialog med kommunen omden annoncerede skærpede håndhævelse af reglerneom aflevering af årsregnskaber efter årsregnskabsloven,hvor vi har argumenteret for, at regnskaberne for 2015indsendes som de plejer, og at vi så fra 2016 kører efterdet nye system”.

”Baggrunden for anmodningen, som vi har haft DanskeVandværkers økonomiske rådgiver Neel Ploug Olsen til athjælpe med at udforme, er, at vejledningen om det ’nye’system har været lang tid på vej og først netop er kommetpå gaden. Alle vandværker har jo bogført efter de gamleregler, og det vil være et rimeligt stort arbejde at få tinge-ne lagt ind i den nye model. Desuden gennemføres derførst i løbet af 2016 kurser for vandværkernes kasserere”.

”At aflægge regnskab efter årsregnskabslovens regler kanderfor være en stor omvæltning for de vandværker, derikke tidligere har gjort dette. At presse krav igennem om,at regnskaberne skal være aflagt efter årsregnskabslovenallerede for 2015, vil således være til unødig stor gene forde vandværker, der endnu ikke er klædt på til det”, pointe-rer Christian Ravn.

”Heldigvis har Haderslev Kommune haft forståelse forvores argumenter, og kommunen har meddelt os, at denimødekommer vores ønske om, at kommunens vandvær-ker bruger 2016 til at få implementeret den nye opsætning og få indarbejdet værdiansættelser, korrekt opgørelseaf over-/underdækning i regnskabet, samt at få fastsatkorrekte afskrivninger på de værdiansatte anlægsaktiver”.

Alle vandværker skal – uanset deres størrelse – aflæggeårsregnskab efter årsregnskabsloven. Det er egentligikke nyt, men der er tidligere i mange tilfælde blevet setigennem fingrene med, at regnskaberne ikke helt opfyldtelovens krav. Men den går ikke længere.Flere vandværker tror fejlagtigt, at det er Danske Vand-værkers ide. Men det er ikke tilfældet. Det er et myndig-hedskrav.

Flittig bruger af Danske VandværkerSamarbejdet med Neel Ploug Olsen om henvendelsen tilHaderslev Kommune vedrørende arbejdet med implemen-tering af årsregnskabslovens krav i regnskaberne er iøvrigt et eksempel på Vandrådet i Haderslevs samarbejdemed Danske Vandværker, som rådet er flittig bruger af.

”Hvis vi er i tvivl om noget, så sender vi det over til DanskeVandværker, og de er flinke til at hjælpe os – for eksempelmed baggrundsmateriale og konkrete formuleringer”,slutter Christian Ravn.


Nyt fra rådgiverneAf Robert Jensen

Tinglys, når ledningen ligger på privat grundDerfor er det vigtigt, at I tinglyser en deklaration for deledninger, der er placeret på en privat grund.Hvis I har en tinglyst deklaration, kan I til enhver tid tjekkeeller reparere jeres ledning.

Erstatningen, som vandværket evt. betaler til lodsejerne,skal fremgå af tinglysningen. På den måde kan I undgå, atlodsejeren på et senere tidspunkt kræver, at vandværketskal betale for at flytte en ledning.En kvittering for udbetalingen af erstatningen kan også bru-ges som dokumentation – så husk at gemme kvitteringen.

Gæsteprincip er fravegetEndelig bør det fremgå af deklarationen, at det såkaldte’gæsteprincip’ er fraveget. Derved sikrer vandværket sigimod på et senere tidspunkt at skulle betale, hvis lodseje-ren har brug for at flytte ledningen.

I kan bruge den skabelon til en standard deklaration, som Ikan hente på Danske Vandværkers hjemmeside.

Flere domme har nu slået fast, at for at gæsteprincippeter fraveget, skal ledningsejeren samtidig dokumentere, atder er betalt erstatning. Samtidig er det en god ide, at detdirekte fremgår af deklarationen, at gæsteprincippet erfraveget.

Hvis vandværket ikke kan det, så skal vandværket betalefor at flytte ledningen, fordi ledningen i så fald ligger eftergæsteprincippet.

De tinglyste deklarationer sikrer stadig adgang til attjekke og reparere ledningen, men altså ikke mod krav omflytning.

Husk at sikre ledningerne Mange vandledninger ligger i dag uden en tinglyst deklaration. Det er risikabelt, fordi det for detførste betyder, at vandværket ikke har adgang til at tjekke eller reparere ledningen, hvis lodseje-ren modsætter sig det. For det andet betyder det, at lodsejeren kan kræve, at vandværket skalbetale for at flytte en ledning, hvis han ønsker at bygge, der hvor ledningen er.

Gæsteprincippet er udfordret Det har længe været sådan, at en lodsejer selv skulle betale for at flytte sin ledning,hvis han for eksempel ønskede at udbygge sin stald, hvor der ligger en ledning medtinglyst deklaration. Modsat ville ledningen, hvis der ikke var tinglyst en deklaration,ligge som gæst – efter det såkaldte ’gæsteprincip’ – hvilket betyder, at ledningseje-ren skal betale for at få flyttet ledningen, hvis lodsejeren har behov for det.Men det er ikke længere nok.


Udover at hindre utilsigtede strømafbrydelser og muligforsyningssvigt til vandværkets forbrugere er termogra-fering et vigtigt arbejdsredskab for vandværket, nårvandværket skal afdække behovet for renoveringer afelinstallationen.

Hvor er det vigtigst at renovere først?En korrekt termografering udført af en uddannet fag-mand med den krævede specialuddannelse kan afsløreog lokalisere kritiske temperaturforskelle i vandværketsel-tavle. En termografering kan afsløre overophedningeri el-tavlen, der i værste fald kan resultere i en brand ellerkortslutning.

Forsikringer kan forlange termograferingDet er ikke et krav, at vandværkets el-tavler skal termogra-feres, men flere forsikringsselskaber forlanger i dag,at elektriske tavler - herunder styretavler – skal termogra-feres med regelmæssige mellemrum. Dokumentation afeftersyn og rengøring i el-tavlen er nogle steder også etkrav for at kunne blive forsikret.

Danske Vandværker har en fordelagtig brancheaftale medforsikringsselskabet Tryg, som i 2012 opstillede krav omregelmæssig termografering af vandværkernes eltavler,herunder også styrestrømstavler. Se mere på http://dan-skevv.dk/forsikring/termografering.aspx

Jamen vores el-tavle er helt ny!Selv i nyere el-tavler kan der være defekte komponentereller løse forbindelser, som kan udvikle varme. Den falskesikkerhed, som en ny el-tavle kan give, kan altså blive fatal,hvis den systematiske kontrol og vedligeholdelse ikkeudføres.

Termografering kan spare vandværket pengeOverophedning af el-tavlen kan give dyre akutte el-repa-rationer og risiko for brand i el-tavlen og vandværksbyg-ningen. En systematisk termografering af el-tavler

på vandværket kan minimere risikoen for en eller flere afdisse ubehageligheder. Det enkelte vandværks bestyrelseskal overveje i hvor høj grad, de vil sikre sig imod de ube-hagelige overraskelser, som el-tavlen kan give.

Som en ekstra sidegevinst vil en termofotografering imange tilfælde medføre en nedsættelse i selvrisiko og/eller præmie hos forsikringsselskabet, hvis det da overho-ved er muligt at tegne en forsikring uden dokumentationfor systematisk udførelse af termografering.

Planlægningen af vedligeholdelses- og renoveringsopga-ver kan også forbedres, når el-tavlens tilstand kendes.

Termografering afslører typisk dårlige forbindelserDen typiske fejl, som afsløres ved termografering, er endårlig forbindelse i el-tavlen. Når de enkelte komponenterog ledninger i tavlen bruges, opvarmes de – det kan ikkeundgås. Når komponenterne ikke er i brug, afkøles deigen. Den vekselvirkning kan medføre, at komponenter ogkabelforbindelser over tid slides eller arbejder sig løse.

En løs forbindelse øger strømforbrugetEn løs forbindelse i el-tavlen betyder, at mængden afstrøm, der skal til for at løse en opgave, stiger. En forøgetstrømmængde vil resulterer i en lille temperaturstigning.Det er netop denne temperaturstigning, som kan havefatale konsekvenser, og som kan afsløres ved termogra-fering.

Regelmæssigt tjek af el-tavlenRegelmæssig termografering af vandværkets el-tavlevil afsløre defekte tavlekomponenter, før de medførernedbrud.

Nyt fra rådgiverneAf Henrik Blomhøj

En overophedning i vandværkets el-tavle kan medføre fejl i elforsyningen til vandværket og iværste tilfælde brand i el-tavlen, som kan sprede sig til resten af vandværket.

Har du taget temperaturen på din el-tavle?


Ved at termografere elinstallationerne kan vandværketopnå følgende gevinster

• Nedsættelse af risikoen for akutte driftsstop som følge af strømafbrydelser.

• Nedsættelse af risikoen for skader og brand i el-tavler og bygninger.

• Få hjælp til planlægning af vedligehold og udskiftninger i vandværkets elinstallationer.

• Undgå unødvendigt energiforbrug i vandværkets elin-stallation

• Nedsættelse af selvrisiko og/eller forsikringspræmier

Godkendte termograferEn oversigt over godkendte termografer findes på DanskBrand- og sikringsteknisk Instituts (DBI) hjemmeside:

http://www.dbi-net.dk/godkendte-termografer/

Der findes flere andre nyttige oplysninger i forbindelsemed termografering på vandværket på Danske Vandvær-kers hjemmeside under:

http://danskevv.dk/forsikring/termografering.aspx

Nyt fra rådgiverneAf Henrik Blomhøj

Termografering

Hvad er termografi?Termografi betyder ’at skrive med varme’. Med termogra-fering kan man altså foretage en berøringsfri måling afoverfladetemperaturen.

Krav til termografer.De krav, som stilles til udførelse, virksomhedsgodkendelseog certificering af personer, der udfører el-termografe-ring, består af 3 dele.• Retningslinje 010-1 El-termografering Vejledning i udførelse.

• Retningslinje 010-2 El-termografering Virksomhedsgod kendelse.

• Retningslinje 010-3 El-termografering.

Certificering af personer, der udfører el-termografering.Disse retningslinjer kan alle findes på Dansk Brand- ogsikringsteknisk Instituts (DBI) hjemmeside: http://www.dbi-net.dk/hoering-vedroerende-dbis-retningslinjerne-010-el-termografering/

62 | Danske Vandværker Danske Vandværker | 6346 Vandposten nr. 166 – November 2008

2-nov.:Layout 1 12/01/09 12:31 Side 46

Regnskabskontor Nord er specialister i at håndtere den regnskabsmæssige del af arbejdet for vandværker!

Kontorhjælpen’s Vandværksadministration

Lad os klare administrationen

Alle former for bogføring

Flytteopgørelser

Kontrol af indbetalinger

Udsendelse af opkrævninger

Årsregnskaber

Betaling af fakturaer

Varetagelse af forbrugerkontakt

Joan LindbjergStrøget 14, Oddense7860 SpøttrupE-mail: [email protected]: 97 74 12 00www.kvva.dk

af dit vandværk- Du kan sikkert bruge tiden på noget andet!

Læs mere på www.jh-dyk.dk

RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vand-tanke og vandbeholdere

• Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere

Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtan-ken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.

Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.

Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.

JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 [email protected] - www.jh-dyk.dk

Annonce


Hvornår kan elafgiften godtgøres?I elafgiftsloven er der opstillet en række krav til, hvornårvirksomheder kan få godtgjort elafgiften. Dette kan ske når:

• Elafgiften godtgøres i samme omfang som momsen af energiforbruget.

• Virksomheden skal selv forbruge strømmen. Det vil sige, at elafgift ikke godtgøres af el, der videresælges for eksempel til lejere mv.

• Elafgift godtgøres kun delvist af el, der anvendes til opvarmning af rum og vand.

• Elafgift godtgøres kun delvist af el, der anvendes til komfortkøling.

Det er som regel ikke et problem for vandværkerne atopfylde kravene om godtgørelse. Det er dog vigtigt atbemærke, at der er nogle specielle krav til opgørelsen og

godtgørelsen af el til blandt andet rumopvarmning ogkomfortkøling.

Godtgørelse til rumopvarmning mm.Vandværkerne vil få godtgjort en mindre del af afgiften,når der er tale om el, der bliver brugt til rumopvarmning,opvarmning af vand samt komfortkøling, det vil sigestrøm, som ikke bliver brugt til proces formål. Da godtgø-relsen er anderledes for den del af elforbruget, skal derske særskilt måling af elforbrug af den type.Se boksen til højre.

CVR på fakturaenFra 1. april 2016 er det en betingelse for godtgørelse afelafgift, at el-leverandøren har anført kundens CVR-num-mer på fakturaen. Derfor skal vandværket sikre sig, atel-leverandøren husker at notere vandværkets CVR-num-mer på fakturaen.

Nyt fra rådgiverneAf Søren Bilde Sørensen

Godtgørelse af elafgift

El-takster for 2016

Minimumsafgift: 0,4 øre/kwh

El-afgift: 88,5 øre/kwh

Godtgørelse af el til proces:88,1 øre/kwh

Godtgørelse af el til rumopvarm-ning, opvarmning af vand samt komfortkøling:50,2 øre/kwh


Desværre har nogle spildevandsselskaber fået landsrets-dommen fra Snogebæk Vandværk på Bornholm helt galti halsen. Denne dom forholder sig ene og alene til en kon-kret sag, hvor Snogebæk Vandværk og spildevandsselska-bet ikke havde aftalt en pris på målerdata på forhånd – ogderfor opstod der en tvist om prisen. Retten gik derfor indog fastsatte prisen på målerdata i dette konkrete tilfælde.

Dommen sætter altså ingen grænser for hvilken pris derkan aftales. Parterne kan altså fortsat aftale en hvilkensom helst pris de kan blive enige om, bare det sker indenmålerdataene afleveres.

Ikke-kloakerede områder (uden for kloakerede områder)Uden for kloakerede områder skal vandværket ganskegratis udlevere oplysninger om vandforbruget på de enkelteejendomme til spildevandsselskabet – altså udleveremålerdata kvit og frit.

I kloakerede områder (inden for kloakerede områder)StamdataInden for de kloakerede områder kræver loven, at vand-værket kun skal udlevere de såkaldte stamdata.

Stamdata er for eksempel oplysninger om målerskift,justeringer, mv. Disse oplysninger kan vandværket krævebetaling for.

Aflæsning af målerenSelve aflæsningen af målerne hos forbrugerne er detelement, hvor vandværket og spildevandsselskabet medfordel for begge parter kan aftale en fair pris.

Ifølge loven er spildevandsselskabet selv ansvarlig for atindhente disse forbrugstal.

Sådan kan I fastsætte prisen for målerdataPrisen for at udveksle målerdata kan findes på en simpelog enkelt måde:1. Vandværket klarlægger de meromkostninger, der er

forbundet med at levere målerdata til spildevandsselskabet.2. Spildevandsselskabet klarlægger de udgifter, som er forbundet med selv at skaffe disse oplysninger.3. Med udgangspunkt i de to tal forhandler parterne en pris, der ligger et sted mellem de to merudgifter.

I boksen ses eksempler på typiske meromkostninger forbegge parter.

Når prisen skal fastsættes, vil det selvfølgelig værerelevant at se på det samlede samarbejde. Oftest er deret godt samarbejde mellem vandværket og spildevands-selskabet, hvor man hjælper hinanden med forskelligeopgaver uden beregning. Modtager man lidt mere hjælpend man giver, kan det indregnes i prisen som et fradrag,ligesom man kan aftale et tillæg, hvis fordelen vender denanden vej.

Det vigtigste er at få lavet en aftale som begge parter ertilfredse med.

Nyt fra rådgiverneAf Pernille Weile

Hvad er prisen for målerdata? Der findes tre råd til, hvordan vandværker og spildevandsselskaber kan fastsætte en pris påleverancen af målerdata: Aftale, aftale og aftale. Det bedste udgangspunkt er at aftale en fairpris for leverancen – som begge parter kan være tilfredse med.

Eksempler på typiske meromkostningerfor vandværket:

• Direkte meromkostninger til it og porto.• Lønomkostninger til at løse opgaven, herunder:

- Data kvalitetssikres. - Data klargøres i et ønsket format. - Dialog med spildevandsselskabet. - Diverse administration, håndtering og øvrigt tidsforbrug.

Eksempler på typiske meromkostningerfor spildevandsselskabet:

• Omkostninger til it (kørsel af afløsningskort).

• Elektronisk aflæsningskort eller trykt aflæsningskort samt kuvertering og forsendelse.

• Returkuvert til trykt aflæsningskort.

• Porto på returkuvert.

• Lønomkostninger så som: - Dialog med it-samarbejdspartner om opgavens omfang i forbindelse med udsendelse af aflæsningskort. - Håndtering af kundehenvendelser. - Indtastning, validering og fejlretning. - Rykker for eventuelle manglende aflæsningskort (evt. egen aflæsning). - Generel administration og øvrigt tidsforbrug.


Nyt vandværk i Brædstrup

• Styr på vandkvaliteten giver høj forsynings- og drikkevandssikkerhed

• Online overvågning af turbiditet, ilt, pH, temperatur, ledningsevne og redox

• Receptstyret indvinding

• Trykfiltre i rustfri stål med ydelse op til 2 x 100 m3/h

• Proportionel iltning med ren ilt fra iltgenerator

• Læs mere på silhorko.dk/braedstrup

SILHORKO-EUROWATER A/S

Jylland/Fyn: +45 87 93 83 00Sjælland: +45 48 20 10 00

[email protected]

Nyhed: SILHORKO har i samarbejde med HACH udviklet et analysepanel til online overvågning af turbiditet, ilt, pH, tempe ratur, ledningsevne og redox


Vandværker i fokusAf Mathilde Hemmingsen

Nyrenoveret iltningstårn og rent-vandstanke i Fårevejle Stationsby

Fårevejle Stationsbys Vandværk har fremtidssikret vandværket og renoveret iltningstårn ogrentvandstanke. Vandværket er i løbende dialog med kommunen om vandkvalitet, forsynings-sikkerhed og fremtiden for vandværket.

Nyt vandværk i Brædstrup

• Styr på vandkvaliteten giver høj forsynings- og drikkevandssikkerhed

• Online overvågning af turbiditet, ilt, pH, temperatur, ledningsevne og redox

• Receptstyret indvinding

• Trykfiltre i rustfri stål med ydelse op til 2 x 100 m3/h

• Proportionel iltning med ren ilt fra iltgenerator

• Læs mere på silhorko.dk/braedstrup

SILHORKO-EUROWATER A/S

Jylland/Fyn: +45 87 93 83 00Sjælland: +45 48 20 10 00

[email protected]

Nyhed: SILHORKO har i samarbejde med HACH udviklet et analysepanel til online overvågning af turbiditet, ilt, pH, tempe ratur, ledningsevne og redox

Driftsansvarlig Ole Hansen og bestyrelse vidste, at beto-nen i vandværket trængte til at blive set efter. Vandeter en belastning for den rå beton, og derfor skal betonenvedligeholdes. Bestyrelsen valgte Aquatex til at løseopgaven.

”Vi har valgt en løsning, hvor man tømmer tankene forvand, renser alle flader af og ser betonen efter, når dethele er rent og tørt”, fortæller Ole Hansen.

Det viste sig at være en god løsning. For selvom det kuner ti år siden, at tankene blev efterset, så havde vandetefterladt en tyk hinde af mangan alle steder. Og i skjulunder de tilvoksede vægge og lofter var der flere skaderpå betonen, som skulle repareres.

”Med den tykke belægning havde vi ikke fundet halvdelenaf de sprækker og skader, som vi fandt”, fortæller Ole Han-sen. ”Vi ser ikke nok, når der er vand i tanken”, supplerer IbBøge Jensen, der er formand for vandværket og fortsæt-ter: ”Når væggene får lov at stå og tørre, afslører spræk-kerne sig selv, fordi der er tydelige farveforskelle, der hvorrevnerne er”.

Vandtrykket i Fårevejle er højt, og det presser de nedgra-vede tanke udefra. Vandet inde i tankene slider langsomt på betonen. Vandværket, som er renoveret, ligger i ud-kanten af byen og har tre rentvandstanke fra henholdsvis 1958, 1960, 1970’erne. Alle rentvandstankene og iltnings-tårnet er bygget i beton, og det var især betonen, der skul-le efterses. Forbindelsesrørene er også efterset og »»


Vandværker i fokusAf Mathilde Hemmingsen

udskiftet ved behov. Vandværket er i det hele taget blevetopdateret, så det lever op til kravene til et vandværk anno2016.

”Det er en fornøjelse at arbejde for et vandværk, hvorman går så meget op i det”, fortæller Kim Jessen, der erprojektchef hos Aquatex og står for projektet. Han fort-sætter: ”Udstyret bliver udskiftet, når det er slidt, selvomdet måske kunne holde et par år endnu, og det er megetfornuftigt”, fortæller han.

Vandet plasker og snor sig til iltIltningstårnet i Fårevejle Stationsbys Vandværk erindrettet, så vandet iltes over et højt fald og igennem enlabyrint. Overfladerne i iltningstårnet og labyrinten ersærligt udsatte, og derfor har det også krævet en stærke-re coating af betonen for at beskytte den imod vandet, derskal plaske og sno sig igennem anlægget.

Renovering uden stop i leverancenVandværket i Fårevejle Stationsby råder over to vandvær-ker og en trykstation, som fordeler vandet fra de tovandværker og ud til forbrugerne. Derfor var det en mulig-

hed at lukke hele vandværket i byen ned for at efterse ogrenovere det.

”Under renoveringen får vores forbrugere vand fravandværket i skoven, så de lægger slet ikke mærke til, at vihar lukket vandværket i byen i fem måneder”, fortæller IbBøge Jensen.

RenoveringenDa vandet var tappet af ilttårnet og tankene, blev belæg-ningen nænsomt renset af med Carela BIO-PLUS. Inspek-tionen af de rå betonvægge afslørede nogle meget slidtebetonoverflader, og flere steder var der revner med vand-indtrængning. Ydermere var der nogle uhensigtsmæssigerørinstallationer og ubenyttede rørender, der skulle gøresnoget ved.

Revnerne i betonen blev tætnet ved at injicere Drytechacrylmasse i betonen ved revnerne under et højt tryk.Det fylder revnerne ud indefra. De gamle rørinstallationerer blevet boret og hugget ud, og der er etableret nye rør,hvor rørforbindelsen skulle bevares. Endelig er betonenforseglet med Masterseal, der er en drikkevandsgodcoa-


ting, som beskytter betonen imod vandets lavere PHværdi. Inden der fyldes vand på vandværket igen, er alleflader desinficeret med Carela Peroxsil, og projektet skalgodkendes af kommunen, inden forbrugerne igen kandrikke vand fra vandværket i byen.

Samarbejde med kommunenFårevejle Stationsby har igennem hele projektet været idialog med kommunen om projektet. Kommunens med-arbejdere har også besøgt vandværket, mens projektetstod på, for at følge udviklingen og forbedringerne.Samarbejdet med kommunen er konstruktivt, og der eropbakning til bestyrelsens arbejde.”Vi ringer bare til hinanden og laver aftaler”, fortællerOle Hansen.

Tankenes levetid forlængetKim Jessen fra Aquatex anbefaler, at vandværkets tankeog iltningstårn tømmes for vand igen om fem år, så mankan følge op på tankenes tilstand og udbedre eventuelleskader.

”Med den behandling vi har givet betonen, kan de stå imindst 20 år endnu”, lyder vurderingen fra Kim Jessen.”Hvor ofte en tank skal efterses, afhænger af vandkvali-teten og af tankenes tilstand”, slutter han.Når projektet er afsluttet, får vandværket en rapport fraAquatex med en vedligeholdelsesplan, som kan føres indi vandværkets ledelsessystem.

PrisstigningProjektet koster vandværket omkring 1,1 mio. Det er enstor regning, som sendes videre til forbrugerne.

”En prisstigning på omkring 20% lyder af meget, men forvores private forbrugere er det kun en lille udskrivning”,fortæller formand Ib Bøge Jensen.

Bestyrelsen i Fårevejle Stationsbys Vandværk går op iforsyningssikkerheden.

”Vi er nok et af de mest forsyningssikre vandværker iDanmark”, fortæller formand Ib Bøge Jensen med etskævt smil: ”For vi har to vandværker, der kan tage overfor hinanden. Men vi skal alligevel til at se på, om vi skaletablere en nødforsyning til et andet vandværk”.

Fårevejle Stationsbys vandværkEtableret i 1958. Udvidet med pumpestation i 1987 medrentvandstank med stor kapacitet.

1993 bygges et nyt vandværk i Kulhuseskoven på grundaf frygt for saltindtrængninger fra Lammefjorden.

Udpumper årligt 150.000 m3.

Tre storforbrugere, hvor den største årligt forbruger ca.30.000 m3.


Kort nyt

Turen finder sted i dagene 16.-18. juni og koster 2.700 kr.Synes du det lyder spændende, så læs mere her.

Torsdag 16. juni bruger vi eftermiddagen på et virksom-hedsbesøg hos Leif Koch, hvor vi skal høre om lækagesøg-ning. Derefter går turen til hotellet Cabinn City, hvor viindlogerer os og spiser middag på Restaurant Flammen.

Fredag 17. juni tager vi af sted til Folkemødet på Born-holm. Her skal vi opleve stemningen og møde politikere ogorganisationsfolk. Vi tager tidligt afsted og spisermorgenbuffet på færgen mellem Ystad og Rønne.

Kl. 18.30 Tager vi færgen til Ystad og kører retur tilKøbenhavn og kan bruge aftenen på egen hånd.

Lørdag 18. juni spiser vi morgenmad og kører hjem.Undervejs stopper vi og spiser frokost i Hedensted.

Bussen samler op forskellige steder i Jylland og Fyn. Hvisdu kun vil med til Bornholm, er der opsamling ved CabinnMetro i Ørestaden, København lørdag 18. juni.

Læs mere og tilmeld dig senest 1. maj 2016 pådanskevv.dk > Nyheder > Bornholm

3- dages tur til København ogFolkemødet på Bornholm Tag med på en 3-dages tur, hvor vi gæster Folkemødet på Bornholm og krydrer turen med etbesøg hos Tåstrup-firmaet Leif Koch.

Foto: Søren Svendsen


Navnenyt

Helene BjerreNy medlemsservicekoordinator i sekretariatet.Jeg glæder mig til at tale med medlemmerne og give alle en god og imødekommende service.

I de sidste 12 år har jeg arbejdet med service, mennesker og administration indenfor forskellige brancher. Netop arbejdet med mennesker, service og administration er den røde tråd i mit arbejdsliv og med så forskellige baggrunde som afspændingspædagog og blomsterdekoratør i bagagen, har jeg en stor viden, som jeg bringer ind i sekretariatet.

Jeg er utrolig glad for, at jeg nu skal bruge min erfaringer og kompetencer i en helt ny branche, som løser en så vigtig opgave i samfundet. Jeg trives godt med at løse de administrative og praktiske opgaver, som bliver mit ansvar i sekretariatet. Min hoved-opgave er at hjælpe alle jer, der ringer eller skriver ind.

Jeg ser frem til at lære endnu mere om vandværkerne og deres betydning for vores gode drikkevand!

40 år som formand Henrik Pøhlsgaard, Veflinge Vandværk.Henrik Pøhlsgaard blev indvalgt til vandværkets bestyrelse i 1975. I forbindelse med generalforsamlingen 27/4-1976 blev Henrik Pøhlsgaard valgt som formand, et job han har bestredet siden da.

I denne periode er vandværket vokset fra 237 til 580 forbrugere.

Indtil 1998, hvor der blev bygget et nyt og mere automatiseret vandværk, forestod Henrik den daglige drift af vandværket herunder skylning af filtre mv.

Henrik tager fortsat aktivt del i den daglige drift og er sædvanligvis at finde på stedet ved reparations- og vedligeholdelsesarbejder o.l.

Veflinge Vandværk takker ham for de mange års indsats og ønsker ham tillykke.

40 års jubilæumHenning Kristensen. Jerslev Vandværk. Sj.

10. marts har Henning Kristensen 40 års jubilæum som bestyrelsesmedlem i Jerslev Vandværk.

Henning blev 10. marts 1976 valgt ind i Jerslev Vandværks bestyrelse og 25. september 1986 måtte Henning træde til som substitut for den daværende formand.

På generalforsamlingen 3. marts 1987 blev Henning valgt til formand, en post som han beklædte med stor dygtighed indtil 14. marts 1995, hvor Henning på generalforsamlingen blev valgt til kasserer og vandværkspasser. Dette job har han passet med stor omhu og ekspertise, hvilket har medvirket til, at vi dag har et velfungerende vandværk med god driftsøkonomi.

Jerslev Vandværks bestyrelse takker Henning for det store arbejde, han har ydet, både som formand, kasserer og vandværkspasser. Vandværket ønsker ham tillykke med dagen.

Helene Bjerre

Henrik Pøhlsgaard

Henning Kristensen


Annonce

Hammerum Vandværks formand takker afEfter eget ønske takker Svend Erik Sjørslev af efter 21 år i bestyrelsen for Hammerum Vandværk - heraf 13 år som formand.

Specielt fra 2005, hvor vandværket startede prøveboringer i HI park med henblik på at flytte det gamle vandværk ud af Hammerum by til mere sikre omgivelser, var det vigtig at have en stærk og handlekraftig formand.

Køb af jord og detailplanlægning gik i gang, og i 2008 stod et nyt og moderne vandværk klar til indflytning i HI park, og det gamle vandværk i Hammerum var solgt.

I 2011 kunne vi så puste ud og holde 100 års jubilæum. Vi er nu klar til de næste mange år.

Svend Erik fratræder ved generalforsamlingen ultimo marts 2016.

Bestyrelsen og de ansatte takker for indsatsen og samarbejdet.

KassererEsben Madsen

Navnenyt

50 års jubilæum Kasserer Bent Bendixen kan til august fejre 50 års jubilæum som medlem af Trøstrup Vandværks bestyrelse. Bent runder endvidere 80 år til september.

Bent var med til at stifte Trøstrup Vandværk og har i alle årene varetaget hvervet som kasserer, mens han ved siden drev af et større landbrug, inden han gik på aktiv pensi-on.

Bent har gennem alle årene lagt et stort, engageret arbejde i bestyrelsen og har fulgt med i udviklingen af de øgede krav, der stilles til driften af et vandværk samt den gene-relle tekniske udvikling.Bent har drevet vandværkets økonomi med stor omhu.

Bent har desuden med sit behagelige, rolige sind været med til at skabe et godt samar-bejde i bestyrelsen.Bestyrelsen takker Bent for hans store engagement i vandværket gennem alle årene.

ReceptionBestyrelsen inviterer vores forbrugere, kolleger, håndværkere og forretningsforbindel-ser til reception: Lørdag 25. juni kl. 13-16 på Ditlevsdal, Tokkerodvej 24, 5462 Morud.

Trøstrup Vandværk fylder også 50 år til august, men mere om det i næste nummer af Vandposten.

Svend Erik Sjørslev

Bent Bendixen


Annonce

Post til vandpostenAf Per Roth, formand Region Nord

Emnerne tiltrak 52 personer fra 20 forskellige vandvær-ker til mødet, som foregik på Hotel Søparken i Åbybro.

Ib Thygesen fra Xylem Water Solution fortalte omderes store pumpeprogram blandt andet dykpumper,udpumpningssystemer og SRO-anlæg til styringer ogovervågning af vandværket. Ligeså præsenterede hanXylems organisation i Danmark, og blandt tilhørerne varder stor interesse for Xylems produkter.

Efter pausen gennemgik Niels Christian Ravn det manu-elle ledelsessystem. Foredraget kom blandt andet indpå Naturstyrelsens vejledning om kvalitetssikring samtemnerne takstblad, normalregulativ, beredskabsplan ogvedtægter.

Alle deltagere fik udleveret et ringbind med det manuel-le ledelsessystem, så der er mulighed for at arbejdevidere derhjemme.

Det manuelle ledelsessystem, som består af en rækkeskemaer, kan hentes på Danske Vandværkers hjemm side. Tanken er, at hvert vandværk tilpasser og redige-rer skemaerne, så de passer til den enkelte bestyrelsesønsker og behov.

Deltagerne i temamødet var enige om, at det var enlærerig aften. Bestyrelsen i Region Nord vil gerne arran-gere flere temamøder i fremtiden med andre relevanteemner. Så alle opfordres til at melde ind med gode ideertil relevante emner.

Pumper og kvalitetssyring trak fuldt hus

Region Nord inviterede i januar til temamøde om pumper og kvalitetssikring. Emnerne varXylem Water Solution’s produkter og det manuelle ledelsessystem, der er udarbejdet af NielsChristian Ravn fra Region Midt.

R Ø N H Ø J V E J 1 2 8 3 0 0 O D D E R TLF 86 54 62 33 [email protected]

Thvilum WebGIS giver dig let adgang til dine ledningsdata. Mangler du hjælp til din ledningsregistrering, har vi en brugervenlig løsning uanset værkets størrelse.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K


Niels Christian RavnRibesvej 47470 KarupTlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 [email protected]

Villy Dahl AndersenÅvænget 37B7480 VildbjergTlf. 97 13 38 35Mob. 40 38 63 41Fax. 97 13 38 [email protected]

Willy TangFrøkærparken 1028320 MårsletTlf. 86 29 08 88Mob. 23 49 97 [email protected]

Jens Ole Skovgaard JensenVejlebakken 17, Låstrup8832 SkalsTlf. 86 69 44 94Mob. 61 27 29 [email protected]

Anders KaaBygvænget 58340 MallingTlf. 40 41 80 [email protected]

Ole WiilGranvej 166840 OksbølMob. 21 75 72 [email protected]

Peter StorgaardJens Thuesensvej 44Taulov7000 FredericiaTlf. 75 56 31 81Mob. 40 25 11 [email protected]

Lorens JessenAhornvej 2, Kliplev6200 ÅbenråTlf. 74 68 73 13Mob. 30 54 73 [email protected]

Steen ThomsenAhornvej 8, Abild6270 TønderTlf. 74 72 66 60Tlf.arb. 72 54 85 29Mob. 28 99 30 [email protected]

Thorkild Jensen Nagbølvej 406640 LunderskovTlf. 75 58 60 31Mob. 40 26 86 22 [email protected]

Per RothSv. Schous Alle 99560 HadsundMob. 29 49 01 [email protected]

Erik R. SkjøttTværgade 209270 KlarupTlf. 98 31 90 30Mob. 24 12 98 [email protected]

Martin N. AndersenTuerbak 8, Klitmøller7700 ThistedTlf. 97 97 54 24Mob. 21 41 57 [email protected]

Albert Veggerby AndersenHasselvænget 29670 LøgstørTlf. 24 61 46 [email protected]

Palle L. NielsenHavremarken 14 9690 FjerritslevTlf. 98 21 21 14Fax: 96 50 04 40Mob. 22 96 19 [email protected]

Søren HvilshøjÅlekæret 293450 AllerødTlf. 48 14 03 09Mob. 51 61 82 [email protected]

Peter GrønvallGudhjemvej 17 3760 GudhjemTlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 [email protected]

Jørgen ØstermarkNordskovvej 124295 StenlilleTlf. 57 80 47 40Mob. 21 62 41 01 [email protected]

Christian ChristiansenSmutvejen 24200 SlagelseTlf. 58 85 85 90 Mob. 26 27 85 [email protected]

Ebbe StubLykkebrovej 84672 KlippingeTlf. 56 57 86 84Mob. 41 42 86 [email protected]

Ole SørensenRonesbanke 12A Skibinge4720 PræstøTlf. 55 99 11 73Mob. 22 77 00 73 [email protected]

Jens AndreasenMosevænget 7, Snoldelev4621 GadstrupTlf. 46 19 07 40Mob. 40 47 55 [email protected]

Kurt Black Jensen Irisvej 124920 Søllested Mob. 40 94 12 84 [email protected]

Palle ChristensenKåsvænget 44, Strib5500 MiddelfartTlf. 64 40 17 [email protected]

Jens LarsenAssensvej 506, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 22 77Mob. 23 35 42 [email protected]

Helge RosendahlSaugstedlund 103 5600 FaaborgTlf. 62 61 36 36Mob. 40 11 16 [email protected]

Søren AndersenStengade 355953 TranekærTlf. 62 50 17 80Mob. 40 68 17 [email protected]

Frede JensenØstergade 315881 SkårupTlf. 62 23 17 90Mob. 24 22 99 58 [email protected]

Regionsoversigt


Næstved Brøndboring & Vandværkservice A/S Transportbuen 5 G 4700 Næstved, tlf. 55 72 02 34 [email protected], www.nbvand.dk

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel, Tlf. 70 25 99 22, [email protected]

Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Maja Christensen, tlf. 30 93 47 54, [email protected]

Brøndboring

A. Højfeldt A/SMads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf 97 12 02 [email protected], www.a-hoejfeldt.dk

AlsBogføring.dk Møllegade 71, 6400 Sønderborg, Tlf. 74 42 13 14, [email protected]


Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Maja Christensen, tlf. 30 93 47 54, [email protected]

Firmaet har eksisteret i mere end 40 årVi servicerer udelukkende vandværker Tlf. 75 39 32 55, www.vand-edb.dkMail: [email protected]

Administrative it-systemer

Brøndboringsfirmaet Brøker Spånnebæk 7, 4300 Holbæk, Tlf. 59 44 04 06, [email protected]

Leverandørfortegnelse

Vand-Schmidt A/SPlatinvej 59, 6000 Kolding,Tlf. 74 56 11 11, [email protected]

K. Sørensen & Søn A/SSjællandsvej 109000 Frederikshavn, tlf. 98 42 33 [email protected], www.k-sorensen.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12, [email protected]

Forbrugsafregning

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12, [email protected]

Winko Software Østrøjel 5, 2670 Greve,Tlf.: 43 90 28 12, [email protected] forbrugsafregningse www.Foreningscentralen.dk

GeoKøbenhavn +45 4588 4444Aarhus +45 8627 3111www.geo.dk · [email protected]

DanwatecEnergivej 3, 4180 SorøTlf. 20 62 73 50, [email protected]

Blødgøring


Hjemmeside

Videnporten Vandværkernes webredaktør, Tlf. 60 21 55 88, www.videnporten.dk mail: [email protected]

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, tlf. 51 61 59 12, [email protected]

Hjemmesider fra 189,- pr/mdr. inkl. opsætning - opdateringsaftale fra 300 kr. mdr.Tlf. 40 45 81 46, mail: [email protected]

mal-tek GPS-opmåling og digital ledningsregistrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone. Malene Enevold, tlf. 86 55 00 72 www.mal-tek.dk, Mail. [email protected]

Web-baseret ledningsregistrering. Opmåling med nyeste GPS-udstyr, Tlf. 87 92 55 55, [email protected]

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup, Tlf. 70 23 98 98, [email protected]

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71

Thvilum A/S Rønhøjvej 12, 8300 Odder, Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: [email protected]

Vi tilbyder ledningsregistrering og GPS opmåling samt udvikler professionelle brugervenlige programmer

Tethys Digitale ledelsessystem til vandværker, Tlf. 72 30 10 79, Mail: [email protected] www.tethys.dk

Ledelsessystem

Ledningsregistrering

Lækagesøgning

Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens, Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk

FLONIDAN

Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft, Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk

Målere og kontraventiler

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, tlf. 51 61 59 12, [email protected]


Dantaet A/S · Tel. +45 6317 4500Højmevej 36-38 · DK-5250 Odense [email protected] · www.dantaet.dk

Læksikring

It-sikkerhed

Forsikring

Skræddersyede vandværksforsikringerTlf. 43 57 51 03, mail: [email protected]


Pumper

Xylem Water Solutions Denmark ApS (Flygt Pumper)Ejby Industrivej 60 - 2600 Glostrup,Tlf. 43 20 09 00 - www.flygt.dk

Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft, Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk

Rør, ventiler, tilbehør

SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, [email protected]

SRO-løsning til små og store vandværker, tidsvarende og med nyeste teknologi. Blue Control A/S, www.bluecontrol.dkMail: [email protected], tlf. 70 27 87 66

Firmaet har eksisteret i mere end 40 årVi servicerer udelukkende vandværker Tlf. 75 39 32 55, www.vand-edb.dkMail: [email protected]

Vand og Teknik, Tlf. 87 44 10 55, [email protected] www.vandogteknik.dk

Xergi A/S Tlf. 99 35 16 00, [email protected] www.xergi.com.

Ernst & Young Partner Søren Peter Nielsen, Tlf. 25 29 45 59, E-mail: [email protected]

Redmark Aalborg • Aars • Aarhus • København Tlf. + 45 98 18 33 33 M: [email protected], www.redmark.dk

Kontorhjælpens Vandværksadministration - Få styr på administrationen Tlf. 97 74 12 00

Styring, regulering, overvågning (SRO)

Råvandsstationer

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf. 97 12 02 22 [email protected], www.a-hoejfeldt.dk

Xylem Water Solutions Denmark ApS (Flygt Pumper)Ejby Industrivej 60 - 2600 Glostrup,Tlf. 43 20 09 00 - www.flygt.dk

Deloitte Daglig bogføring, afstemninger, økonomistyring, revision og deltagelse på generalforsamlingen. Maja Christensen, tlf. 30 93 47 54, [email protected]

Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00


Regnskab og revision

Tankinspektion og -rensning



JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten, Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk

AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, [email protected] www.kalkknuser.dk

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten, Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk

A. Højfeldt A/SMads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf 97 12 02 [email protected], www.a-hoejfeldt.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55, [email protected] www.vandogteknik.dk

BL termografi Gl. Landevej 80, 7000 Fredericia, Tlf. 76 20 75 15

Termografi

Vandværksfirmaer - udførende

DK Vandservice A/SMads Eg Damgaardsvej 527400 Herning, tlf. 72 30 10 80,Mail: [email protected]

Næstved Brøndboring & Vandværkservice A/S Transportbuen 5 G 4700 Næstved, tlf. 55 72 02 34 [email protected], www.nbvand.dk

K. Sørensen & Søn A/SSjællandsvej 109000 Frederikshavn, tlf. 98 42 33 [email protected], www.k-sorensen.dk

Fyns Vandværks- og ledningsservice ApS Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg, Tlf. 65 94 25 81, mail: [email protected]

Horsensvej 6A, 8660 Skanderborg, Telefon 86 51 16 90

Danvan A/S Cikorievej 4, 5220 Odense SØ, Tlf. 65 92 56 00, Mail: [email protected]

Tilbagestrømningssikring



Annonce

Vand-Schmidt A/SPlatinvej 59, 6000 Kolding,Tlf. 74 56 11 11, [email protected]


Lækker dine vandrør? - Vi har løsningen!

LEIF KOCH A/S, Rugvænget 31

2630 Taastrup

Telefon: 70 23 98 98

E-mail: [email protected]

Kontakt os for en samtale og et uforpligtigende tilbud!

Håndlytteinstrumenter

Jordmikrofoner

Sporgasdetektorer

Spindelsøgere

Ledningssøgere

Digitale korrelatorer

Jernledningssøgere

Lækagestøjs-loggere

Trykstyringsinstrumenter

Og meget, meget mere...

Annonce


Det er tanken, der tæller

www.kemic.dk +45 76 73 37 [email protected]

Vores rene drikkevand kommer fra vandværket, og langt de fleste vandværker leverer vand af meget høj kvalitet.

Men en vigtig brik er rentvandstanken…

Vi har mange løsninger på rustfrie rentvandstanke

– også et til netop dit vandværk.

Design: Kemic Vandrens A/S

vandposten marts 2016

Documents