vanlØse på kryds og tværs -en social kortlægning

Va nlø se på Kryds og Tværse n s o c i a l K o r T l æ g n i n g

2

Va nløse på Kryds og Tværs

3

Vanløse på Kryds og TVærs – en kortlægning af det sociale område

1. oplag, trykt i 500 eksemplarerKøbenhavn, oktober 2008

Udarbejdet af:Maya Bram Sommer

Layout:Ole Lindholm

Billeder:Thurid Skytte van Steenwijk

ISBN 978-87-992786-0-2

Hæftet kan rekvireres hos:

Vanløse LokaludvalgGrøndal CentretHvidkildevej 642400 København NVTlf. 38190860Mail: [email protected]

4 // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

5

indholdinDleDning .................................................................................................... 9

Vanløses Borgere ................................................................................ 11

Børn og unge ............................................................................................ 12

ældre ........................................................................................................... 19

socialT UDsaTTe grUPPer ........................................................... 27

sindslidende ............................................................................................ 29

Misbrugere .............................................................................................. 35

Handicappede ........................................................................................ 41

integration ............................................................................................... 47

DeT Kan Vanløse i Dag ....................................................................... 53

Foreninglivets muligheder ............................................................. 53

Det gode eksempel ............................................................................... 54

eksisterende muligheder i bydelen ......................................... 58

en saMMenFaTning .............................................................................. 61

oVersigT oVer Vanløses sociale TilBUD .................... 63

MeToDe ............................................................................................................... 72

6 // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

7

I Vanløse har vi det godt – eller har vi? Dette spørgsmål havde lokaludvalgets arbejdsgruppe for det sociale område længe tygget på. Langsomt opstod ideen om at kortlægge det sociale område med henblik på at få afdækket de sociale problemer i Vanløse – både de allerede kendte problemer og de sociale problemer, som ingen endnu havde opdaget. Kortlægningen skulle desuden indeholde ideer og forslag til forbedringer af de sociale forhold i bydelen.

Vanløse Lokaludvalg afsatte midler til, at projektet kunne gennemføres. Dernæst ansatte lokaludvalget en projektmedarbejder til at gennemføre kortlægningen, som fandt sted i perioden juni-oktober 2008. Kortlægningen er samtidig en del af Vanløses bydelsplan, som lokaludvalget skal aflevere til Økonomiforvaltningen til november 2008.

Vanløse Lokaludvalg takker alle, der har bakket op om projektet og afsat tid til interviews, Fremtids- seminar samt har indsendt og indsamlet information. Derudover rettes der en stor tak til studenter- medhjælp Fenja Møller for hjælp med udarbejdelsen.

Forord

// Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

9

Vanløse på Kryds og Tværs er en social kortlægning, der henvender sig til alle, som bor i Vanløse eller interesserer sig for Vanløse. Hæftet kan læses fra ende til anden eller bruges som opslagsværk.

Vanløse bydel er én ud af 10 bydele i Københavns Kommune og er især karakteriseret ved både at have et landsby- og storbypræg. Vanløse er derudover kendt for at være rig på ressourcer, især i forhold til borgernes sammensætning. Vanløse på Kryds og Tværs viser, at det at være ressourcestærk, ikke kun skal ses i relation til borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, formue eller uddannelseslængde. Også andre borgere har ressourcer, som bør anerkendes og udnyttes. Der er mange foreninger i Vanløse, som mangler frivillige hænder, og hvor det ikke betyder noget, om du er villaejer eller førtidspensionist.

Vanløse er i øjeblikket i gang med at udarbejde en bydelsplan, hvor éen af de overordnede målsætninger er, at man vil arbejde hen imod at betragte mangfoldighed mellem menneskers køn, alder og etnicitet som en ressource, der kan bruges positivt og aktivt til at skabe sammenhængskraft i bydelen. Der skal endvidere satses på forebyggelse. Håbet er, at dette hæfte kan styrke arbejdet hen imod disse mål.

Hæftet består både af faktuelle oplysninger og af oplysninger, der er blevet til ved interviews med en lang række personer lige fra forvaltningschefen til den stofafhængige. Mange samfundsgrupper er på kryds og tværs med til at skabe en større forståelse af det sociale Vanløse i dag. En kortlægning på tværs af grup-per giver også inspiration til idéer og ønsker, som kan virke forebyggende og/eller forbedre forholdene for Vanløses borgere.

Bydelen skal ikke nødvendigvis rumme alle slags tilbud. Vanløseborgere er også københavnere, der kan benytte sig af tilbud på tværs af bydelsgrænser. Men Vanløse skal kunne rumme alle. Via interviews med plejehjemsledere, hjemmehjælpere, unge, sindslidende, frivillige m.fl. i Vanløse får læseren et enestående indblik i, hvordan Vanløse og bydelens tilbud ser ud gennem deres øjne. Kortlægningen har også til formål at hjælpe med at styrke social netværksdannelse og samarbejde, der kan skabe og bidrage til byens liv og sammenhængskraft.

Det er vigtigt at understrege, at ideen med hæftet er at se på de eksisterende sociale tilbud med henblik på at fremhæve det, der kan inspirere andre. Samtidig kan man bruge kortlægningen til at se, hvor eksisterende tilbud kan styrkes, og man kan se hvilke tilbud, der er i bydelen. Ønsket er, at Vanløse på Kryds og Tværs vil give et godt udgangspunkt for den sociale indsats i bydelen.

Hæftet er inddelt i tre dele. Den første handler om Vanløses sociale problemer og ressourcer set i forhold til børn og unge samt ældre. Den mellemliggende aldersgruppe, ’voksne’, behandles indirekte i anden del af hæftet, der tager udgangspunkt i socialt udsatte grupper, som misbrugere, sindslidende m.fl. Den tredje del har vi kaldt ”Det kan Vanløse i dag”, hvor man bl.a. kan læse om netværk i Vanløse, eksisterende tilbud og frivillige organisationer. Hver del indeholder en række anbefalinger, mens der til sidst i hæftet er en sammenfatning.

Nogle afsnit vil være længere og mere fyldestgørende end andre. Det skyldes flere ting. Dels har det været meget vanskeligt at fremskaffe relevant statistisk materiale. Det hænger sammen med, at Vanløse er en forholdsvis ny bydel, og at mange statistiske oplysninger endnu ikke er opgjort på bydelsniveau. Derudover er der nogle områder, som har mange tilbud, mens andre områder næste ingen tilbud har.

God læselyst.

indledning

// Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

10 // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // Vanløses Borgere

0 km 41 2 3

Mål 1:70.000

Bispebjerg

Østerbro

Nørrebro

Indre By/Christianshavn

Brønshøj-Husum

Vanløse

Valby

Vesterbro/Kgs. Enghave

Amager Øst

Amager Vest

KONSTITUERING AF LOKALUD VALG I KØBENHAVNS KOMMUNEBydelsgrænservedtagetafborgerrepræsentationen14.Juni2006

Valby2006VanløseNovember2006Østerbro November2006Bispebjerg23.April2007Vesterbro/KongensEnghave6.-7.Juni2007AmagerØst December2007AmagerVestDecember2007Nørrebro September2008Christianshavn/Indre By December2008Brønshøj-HusumJanuar2009

11

Vanløses borgere

Boliger (2

Ejer I Vanløse: 32 % I København: 21% Andel I Vanløse: 27% I København: 33% Almen I Vanløse: 11% I København: 20%

Hærværk begået af unge mellem 15-29 år, 1/1-08-31/7-08 (3

I Vanløse: 13I København: 296

Vanløses Borgere // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

TaB

el 1

TaB

el 2

I de kommende afsnit præsenteres Vanløses borgere, opdelt i grupperne børn og unge, samt ældre. Denne inddeling er kun vejledende, da der vil være overlap imellem tilbudene og grupperne.

Vanløse er med omtrent 36.100 borgere Køben-havns kommunes mindste bydel rent befolkn-ingsmæssigt. Sammenlignet med de øvrige bydele er der en lidt større andel af store børn og ældre i Vanløse.(1 Helt overordnet er Vanløse en bydel med meget få sociale problemer og med en borgergruppe med økonomisk overskud.

Der er ingen ghettoer i Vanløse. Faktisk findes der

i Danmark kun fire ghettoer ud fra den officielle definition. Den gennemsnitlige Vanløse borger bor ofte i andels- eller ejerbolig (Tabel 1).

Politiet fortæller at kriminaliteten er meget lav i Vanløse sammenlignet med Københavns øvrige bydele. Et eksempel på hvor lidt der sker på denne front er tallene nedenfor (Tabel 2).

Tallene er kun vejledende, og drejer sig om antallet af sigtede

---1) Faktahæfte VANLØSE 2007, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen2) Ibid3) Frederiksberg Lokal Politi, 1/1-08-31/7-08

12 // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // Vanløses Borgere

Børn og unge

Børn- og ungeområdet i Vanløse er som udgang-spunkt ikke videre problematisk. Der er en del tiltag i bydelen for at forebygge aktivt.Vanløse Kulturhus har et godt samarbejde med SSP, og laver mange kulturelle arrangementer for de yngre vanløseborgere. Der er forholdsvis mange fritidsaktiviteter. Udover de mere tradi-tionelle er der f.eks. spejdergrupper, en cheer-leaderklub, en floorballklub og bydelen rummer desuden en ny hal, Grøndal Centrets mange tilbud, biografen m.v.

Men hvor mange tilbud er der egentlig i Vanløse for de børn og unge som er socialt udsatte? Hvordan går man bredt ind og skaber lige mulig-heder for Vanløses børn og unge?

At gå til sport er f.eks. helt afgørende for børn og unges socialisering og netværk. Børn, der ikke har de muligheder, har let ved at blive marginaliseret. Og har deres forældre samtidig ikke råd til at invitere børnenes klassekammerater til fødsels-dag, forværres problemerne. Vanløse har gode tilbud, men mange af tilbudene er kommercielle og koster penge.

Tusindvis af start- og kontanthjælpsmodtagere befinder sig under, hvad danskerne definerer som fattigdomsgrænsen, viser en undersøgelse Uge-brevet A4 har foretaget. Denne undersøgelse vur-derer eksempelvis at det er fattigdom hvis man ikke har råd til at have børnene i idrætsforeninger, eller til at holde fødselsdag. Der eksisterer ikke

13Vanløses Borgere // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

---4) www.sk.kk.dk, tal fra januar 20085) www.sk.kk.dk, januar 2006, alder 16-29 år6) Socialforvaltningschef, statustal fra august 2008

antal børn og unge (4

Børn og unge i Vanløse under 18. år: 6591Børn og unge i København under 18 år: 87.635Unge i Vanløse mellem 18 – 30 år: 7695Unge i København mellem 18 – 30 år: 136.044

antal studerende i Vanløse (5

Der er 3614 af Vanløses unge som er under uddannelse

Fuldtidsanbragte børn (6

78 fuldtidsanbragte børn i Vanløse, eller 0,99%Kbh. som helhed 1369 , eller 1,33%

TaB

el 3

TaB

el 4

TaB

el 5

som sådan en defineret fattigdomsgrænse i Danmark, men retter man sig ind efter den som danskerne selv har sat i den pågældende under-søgelse, lever mange flere borgere end antaget under fattigdomsgrænsen, fordi det drejer sig om rådighedsbeløbet, snarere end den reelle formue.

Det er svært at sætte tal på antallet af børn, der har svært ved at passe ind, føler sig ensomme eller er fattige på relationer. Børne- og Ungeråd-givningen i Vanløse bliver kontaktet over 50 gange om måneden og i Vanløse er der pt. 78

fuldtidsanbragte børn. Disse tal kan være en indikator på antallet af udsatte børn i Vanløse. (Tabel 5)

Kommunen kan beslutte at anbringe barnet/den unge uden for hjemmet, på en døgninstitution, i plejefamilie eller på et godkendt opholdssted, som kan imødekomme barnets/den unges særlige behov. Der findes ikke præcise tal på antallet af tvangsanbringelser og frivillige anbringelser. Må-let er at lave frivillige anbringelser og det gælder for langt hovedparten.

Årsagen til, at der i København er mange unge over 18 år kan skyldes, at mange flytter til hovedstaden for at studere og arbejde. At tallet ikke er højere i Vanløse, kan skyldes, at bydelen ikke har nogen kollegier, ligesom der er få lejeboliger i bydelen. (Tabel 3 & 4)

14

Eksempler på sociale tilbud for børn og unge i Vanløse

lønstrupgård Knallertværksted

Frederiksgård skolen

Herlufskolen

• Kommunalt projekt der kører på prøve• Har et samarbejde med SSP, og de øvrige

fritidsklubber i Vanløse• Det eneste værested for unge i Vanløse• De unge kan komme og rode med knallerter

eller bare hænge ud• Én ansat

Lønstrupgård KnallertværkstedKnallertværkstedet er et unikt tilbud til unge under 18 år, som måske ikke gider gængse tilbud som fritidsklubber. Den medarbejder, som er tilknyttet stedet, har et godt forhold til de unge og taler det samme sprog som dem. Derudover er det en styrke, at der er tale om et tilbud, hvor de unge ikke skal tilmelde sig, men bare kan komme.

• Specialskole, svarende til et folkeskoletilbud• Eleverne visiteres• Det er én ud af fire skoler i København. • Alle eleverne har generelle indlærings-

vanskeligheder • De har 126 elever

Frederiksgård Skolen Skolen savner mere samarbejde med de andre specialskoler. De føler at megen viden går tabt, når man som dem er alene.

• Privat botilbud godkendt af Københavns Kommune i marts 2007

• De fysiske rammer består af en fast base beliggende i Vanløse

• De unge bor i egne lejligheder • De unge visiteres • Herlufskolen har plads til 5 unge i alderen

17-23 år• Herlufskolen er et socialpædagogisk tilbud

for unge, som har behov og brug for støtte til at komme godt ind i voksenlivet

• Nogle unge kan have forskellige diagnoser. De kan f.eks. være sent udviklede, lide af lettere ADHD eller Aspergersyndrom, være ordblinde eller have andre problemer, der bevirker at de har svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet.

• Andre unge har ingen diagnoser, men har haft en traumatisk barndom, evt. med an-bringelser udenfor hjemmet

• Ideologi: Der findes ikke én opskrift på, hvordan livet lykkes for den enkelte, men lige så mange opskrifter, som der findes mennesker.

Herlufskolen Når de unge flytter til Vanløse, introducerer med-arbejderne dem til lokalområdet. De får f.eks. en introduktion til Borgerservice, post-kontor, banker, biograf, kulturhuset, køre-skole og Damhusengen. Herlufskolens base benyttes af ledelse og de unge efter behov; til fællesspisning og fællessamvær; til samtlige møder vedrørende den unge med den unges eventuelle netværk; til møder med sags-behandlere og andre samarbejdspartnere; til individuelle samtaler med den unge; til beboerråd; til møder med forældre. De unge, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, kommer dagligt på basen og tjekker job/uddannelse på Internettet, spiser frokost og samtaler om deres situation og hverdag.

// Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // Vanløses Borgere

15

Børne og Ungerådgivningen i Vanløse

• Rådgivningen er et gratis tilbud til børn, unge og forældre i Vanløse• Kommunalt tilbud• Organisatorisk hører de ind under Socialcenter Vanløse, Børnefamilieteamet, men ligger i selvstæn-

dige lokaler og fungere som et selvstændigt tilbud• Lokalt tilbud, selvom der også kommer enkelte brugere fra andre bydele• Unge og forældre kan ringe eller komme, uanset om man har store eller små problemer eller blot har

lyst til at snakke med en voksen

Børne og Ungerådgivningen i Vanløse Børn- og Ungerådgivningen i Vanløse er den ældste af den type rådgivning i København, da de var initiativtagere.

Hos Børn- og Ungerådgivningen modtager de primært personlige henvendelser, og i mindre grad telefoniske. Unge der fortrækker at søge hjælp i en telefonrådgivning bruger primært den lands-dækkende rådgivning Børnetelefonen. De børn og unge som kontakter Børn- og Ungerådgivningen foretrækker at sidde ansigt til ansigt med den voksne, ligesom deres lokalkendskab er en styrke. Derudover vurderer de ansatte, at det er begrænset, hvor meget hjælp der kan ydes i forbindelse med en enkelt telefonsamtale. De har mellem 50 - 70 henvendelser fra børn, unge eller familier per måned. Nogle har kun en enkelt samtale, mens andre kommer flere gange i løbet af en måned. Børne- og Ungerådgivningen benytter sig ikke af frivilligt arbejde, hvilket primært hænger sammen med, at lokalerne er for små.

Jobbank for unge i Vanløse

• Projektet er endnu ikke etableret, men er næsten klar til at blive søsat

• Projektets initiativtagere er institutions-ledere, én person fra Børn- og Ungeråd-givningen, samt ét medlem af Vanløse Lokaludvalg

• Formålet med Jobbanken er at hjælpe udsatte børn og unge, der er bosiddende i Vanløse, i gang med en positiv fritid og/eller en meningsfuld beskæftigelse

• I princippet kører projektet på et frivil-ligt plan, men med støtte fra eksempelvis klubmedarbejdere


16

Nærmiljøet”Jeg kommer mest i Grøndal og synes, der er lidt langt ned til Vanløse Station. Hvis jeg skal shoppe eller i biografen tager jeg ind til byen” (19-årig, boet i Vanløse ca. 10 år, fra Grøndal, arbejdsløs)

Én af de andre fra fokusgruppen tilskyder;

”Men det tager kun 20 minutter at tage ind til byen, og så får man en tur ud af det. Det fede ved Vanløse er, at det er tæt på byen, og så alligevel lidt tilbagetrukket” (19-årig, boet i Vanløse hele sit liv, fra Grøndal og tømmerlærling)

”Ja, det gode ved Vanløse er også at der er så mange grønne områder, hvor man kan spille bold” (19-årig, boet i Vanløse ca. 10 år, fra Grøndal, arbejdsløs) De interviewede unge er meget glade for at bo i bydelen og kunne også godt forestille sig at blive boende, når de på et tidspunkt skal flytte hjemmefra. Ligeledes udtrykker forstanderen tilfredshed med bydelen for de unge tilflyttere fra Herlufskolen;

”Umiddelbart er de unge tilfredse med de tilbud der findes i området. En stor betydning har den centrale beliggenhed i forhold til S-tog og Metro” (Forstander af Herlufskolen)

Rekreative områder”Det kunne være godt om Vanløse satsede på et mere børnevenligt byrum, hvor der f.eks. var børnevenlig kunst på gader og pladser” (kontaktperson for unge)

Det handler om at give alle en følelse af at høre til og blive inspireret. I forlængelse af dette tilføjer han, at der er brug for;

”Flere alternative aktivitetsfaciliteter, som skater-område og boldbure”(kontaktperson for unge)

Holdninger på kryds og tværs –et sammendrag af interviews

Med tilgængelige og gratis aktivitetsmuligheder i det offentlige rum, kan børn og unge mødes på tværs. Det kan også give børn og unge, som ikke er medlem af en idrætsforening, mulighed for at få rørt sig og komme andre ved. Det kan desuden virke forebyggende.

”Man kunne godt bruge Damhussøen bedre, f.eks. kunne der sejles i kajak, ligesom man også godt kunne bruge banerne ved skolerne og institution-erne om aftenen og i weekenden, eventuelt med en udgående medarbejder”(politibetjent/SSPmedarbejder)

Han vurderer, at der er en klar sammenhæng mellem hærværk og kedsomhed, og forklarer at;

”De unge, der laver hærværk, går ikke i klubber. De er for dyre”

De interviewede unge giver også indtryk af at de mangler et sted hvor de gerne må være i aften-timerne;

”Vi vil gerne bare have lov at hænge ud på ba-nerne rundt omkring om aftenen. Jeg gad godt hvis vi måtte få lov at tænde et bål på en bålplads” (bruger af knallertværkstedet)

Forebyggelse”Overordnet har klubberne, idrætsforeningerne og skolerne i Vanløse et ret godt tag på de unge” (Politibetjent/SSPmedarbejder)

Meget fungerer rigtigt godt i Vanløse på børne- og ungeområdet. Det er imidlertid interessant at se på, hvordan man kan styrke forebyggelsen yderligere. Især i forhold til de børn og unge, der ikke bruger klubberne eller foreningerne. Den interviewede politibetjent/SSPmedarbejder peger da også på at;

”det kunne være godt med mere forebyggende arbejde”


17

I interviewet med misbrugere kom samtalen på et tidspunkt til at handle om deres egen barndom, hvor én af dem sagde at;

”Det er meget vigtigt med forebyggelse og kon-takt til forældrene” (misbruger fra Pensionat Mette Marie)

Kontakten til forældrene går igen hos flere af interviewpersonerne;

”Forældre skal i højere grad involveres” (medlem af arbejdsgruppen for børn & unge i Vanløse Lokaludvalg)

På Fremtidsværkstedet blev vigtigheden af at involvere forældrene mere ligeledes berørt, og det blev foreslået at oprette et forældrekorps i form af;

”…en privat socialdøgnvagt, især for 14-16 årige”(deltager på Fremtidsværkstedet)

Kriminalitetsraten er meget lav i Vanløse. Der er til tider noget hærværk på institutionsområder, hvor unge sidder og hænger ud om aftenen. På spørgsmålet, om hvorfor de hænger ud dér, sva-rede nogle af de unge fra fokusgruppeinterviewet;

”Vi hænger ud på skolerne om aftenen, fordi der ikke er andet at lave. Klubberne har lukket”

Én af de andre indskyder;

”Det kunne være fedt med et sted, hvor man kunne komme om aftenen, som ikke var en klub med pædagogtyper. Mere sådan én som Michael fra Knallertværkstedet. Vi mangler et sted bare at hænge ud, som en café eller noget”

Det har også nogle konsekvenser for børn, hvis deres forældres rådighedsbeløb er lavt;

”Det ville være godt at skabe mere lige mulighed-er for børn som kommer fra familier med lav indkomst ved at lave fripladser til dem” (deltager på Fremtidsværkstedet)

Manglende tilbudFlere af de adspurgte var inde på, at der godt kunne være flere legepladser eller tilbud, som ikke kræver tilmelding.

”Nogen flere bemandede legepladser ville være godt for bydelen” (deltager på Fremtidsværkstedet)

Ligesom både de unge selv og Kulturhusets leder vurderer, at det kunne være godt med et sted hvor, der kunne øves musik;

”Der mangler øvelokaler i Vanløse” (ung tilflytter til Vanløse)

”Vores lokaler er desværre ikke bygget til at blive anvendt til øvelokale, men det kunne helt sikkert godt bruges i Vanløse” (leder af Kulturhuset)

På gadeplan kunne det også være godt at få endnu bedre kontakt til de unge;

”Der er ikke i Vanløse et fast team, der målrettet arbejder for at få sluset unge ind i et projekt, som kan sætte dem i gang eller skabe en skabertrang. Sammenlignet er der på Frederiksberg ’Gadepilot-erne’, som samler oplysninger ind”(Politibetjent/SSPmedarbejder)

På Fremtidsværkstedet blev der stillet forslag om et udbygget tilbud af knallertværkstedet, hvor børn og unge kunne komme sammen med foræl-drene. Her kunne de være sammen om at skrue på biler og knallerter. Det vigtige skulle være, at det ikke er forpligtende og for styret. De unge brugere af Knallertværksted havde et lignende forslag.

Det kan have en god præventiv effekt at give de unge indhold og anerkendelse.

Et andet forslag fra Fremtidsværkstedet vedrører en bytteklub, der let kunne styres af de unge selv eller andre frivillige. Bytteklubben vil i øvrigt være nyttig for børn og unge fra familier med dårligere økonomi.


18

”Hvad med om man lavede en bytteklub, hvor man kan bytte tøj, sportsartikler o.s.v. Det har også en miljømæssig gevinst” (deltager på Fremtidsværkstedet)

Det blev desuden foreslået, at der i Vanløse skal afholdes fester for unge under 18 år.

”Alkoholfri diskoteker for unge i alderen 16-18 år kunne være godt” (deltager på Fremtidsværkstedet)

Specifikke tilbud til unge over 18 årVanløse er ikke rig på ”gå-i-byen-steder” for unge sammenlignet med andre bydele, der ligger tæt-tere på indre by.

”Der er ingen fest/dansesteder for unge over 18 år” (deltager på Fremtidsværkstedet)

Flere af de adspurgte unge, mener ikke umid-delbart, at der er brug for ”gå-i-byen-steder” i Vanløse.

”Der ville måske komme en masse ballademagere udefra, hvis der pludselig blev åbnet et diskotek i Vanløse” (19-årig, boet i Vanløse hele sit liv, fra Grøndal, murerlærling)

Der er dog andre forslag fra de unge;

”Men det kunne være fedt med en pub, f.eks. en sportspub. Men det skulle være for unge men-nesker. Så kunne man starte der, inden man tog videre i byen, eller hvis man ikke gad at tage helt ind til byen” (19-årig, boet i Vanløse ca. 10 år, fra Grøndal, arbejdsløs)

En anden ung borger fra Vanløse tilføjer;

”Ja, og det ville skabe kontakt til nye mennesker” (19-årig, boet i Vanløse hele sit liv, fra Grøndal og tømmerlærling)

HVaD sÅ nU?

• Det kan anbefales at styrke og øge offent-lige områder, hvor der kan dyrkes sport og samvær uden tilmelding eller penge. I for-længelse af det kan Vanløse gøre bedre brug af de eksisterende pladser og boldbaner ved at lade de unge benytte dem udenfor skolernes og klubbernes åbningstider. For at undgå hærværk og ballade, kan der an-sættes en udgående medarbejder, der f.eks. kan sætte fodboldkampe i gang og omgås de unge på en mere uformel måde

• En anden måde at imødekomme de unge, der har behov for mere ukontrollerede rammer, er et værested eller café. Det handler især om skabe et sted, der ikke er for styret, og som er gratis eller billigt

• For at imødekomme ønsket om større forældreinddragelse, kunne der f.eks. oprettes et udvidet knallertværksted, hvor børn og unge kunne komme sammen med forældrene, og være fælles om at skrue på biler og knallerter

• Til de unge som hænger ud på gaderne uden noget at tage sig til, kunne et projekt lig Gadepiloterne på Frederiksberg anbefales. Det er et målrettet arbejde på at få unge ind i projekter ved hjælp af motiva-tion i stedet for tvang

• Socialforvaltningschefen har et projekt på tegnebrættet, som går ud på at støtte op om familier der har det virkelig skidt, f.eks. med støttefamilier. Han tænker det som en idé der kan arbejdes videre med i sam- arbejdsforum med de frivillige organisa-tioner


19

Der er ingen tvivl om, at ældreområdet er yderst velfungerende og aktivt i Vanløse. Der eksis-terer et kæmpe netværk og mange tilbud. I foreningerne er mange af de frivillige også selv ældre. I Vanløse har borgerne desuden let adgang til tog og metro, ligesom det er nemt at komme rundt med Servicebussen. Men selv om ældre-området er godt dækket ind i Vanløse, så er der områder, der kan styrkes og blive bedre.

Ét af de områder, som er svært at lave tal på er ensomhedsområdet. Man kan kun gisne om, at der findes ældre med intet eller ringe netværk. Indgangen til det offentlige er blevet mere kompliceret og flere steder skal kontakten ske via nettet. Social udfordring har derved fået en anden karakter; hvem kan f.eks. hjælpe de ældre med at læse breve fra myndigheder og pensions- selskaber? Flere undersøgelser peger på, at sær-ligt mange ældre mænd ikke kommer meget ud. De bliver oftere ensomme end kvinder. Hvad kan Vanløse gøre for denne gruppe for at få tilpasset de eksisterende tilbud?

ældre

7) Pension og Omsorgsforvaltningen, 20088) www.sk.kk.dk, ”Hjemmehjælpemodtagere efter alder og

tildelt hjemmehjælp”, 1. januar 2006

Modtagere af folkepension

I Vanløse: 4160I København: 47.643

Modtagere af ældrecheck (7


Hjemmehjælpsmodtagere over 67 år (8


TaB

el 6

TaB

el 7

TaB

el 8

”Modtagere af folkepension efter køn og alder”, 1. januar 2007. www.sk.kk.dk

Hvis man er folkepensionist og ens likvide formue ikke over-stiger 59.900 kr. om året (2008), kan man få udbetalt den supplerende pensionsydelse – den såkaldte ældrecheck. Hvis man er gift eller samlevende, må formuen tilsammenikke være større end de 59.900 kr.


20

Kontakt mellem mennesker

Veraklubben

ældre hjælper ældre(Besøgstjenesten i Vanløse/Grøndal)

ældreboliger i Vanløse

• Et sted, hvor borgere kan henvende sig med problemer, meninger og forslag

• Stedet har rådgivning og krisetelefon • De tilbyder sociale aktiviteter som stav-

gang, besøgstjenester og fællesspisning m.v.

Foreningen Kontakt mellem mennesker Kontakt mellem Mennesker huser primært ældre og førtidspensionister, men stedet er åbent for alle. Der er ca. 30 henvendelser og besøgende per uge og stedet fungerer på mange måder som et kulturelt værested.

• En aktivitetsklub for pensionister og efter-lønsmodtagere

• Eksisteret siden 1972• Aktiviteter: Socialt samvær, foredrag,

gymnastik, billard, film, varm mad, udflugter m.m.

• Klubben er udelukkende baseret på frivillige kræfter

• De er ca. 10 der står for de frivillige aktiviteter. Med bestyrelsen er de 14

• Brugerne er primært vanløseborgere og der kommer ca. 20 dagligt

• Holder til i samme bygning som Kulturhuset

• Selvejende• Landsdækkende netværk af ressource-

stærke ældre, som tilbyder frivillig hjælp. • Der er tale om Ældremobiliseringens

humanitære sociale arbejde • Møder og arrangementer foregår i Vanløse

Kulturhus • Fem gange om året afholdes der arrange-

menter for besøgsværter og besøgsvenner med underholdning, kaffe, kage og lotteri

• En besøgsven besøger en ældre borger ca. 1-2 timer pr. uge eller hver 14. dag, og ledsager den ældre til læge, tandlæge, indkøb m.m.

• Besøgsvennen deltager i besøgsvensmøder én gang om måneden og et kursus

• De har pt. 32 besøgsvenner, 39 besøgs-værter og der er pt. 10 borgere, som venter på en besøgsven

De frivillige kommer primært på baggrund af omtale/annoncering i lokalavisen eller efter mund til mund-metoden. Ældre hjælper ældre har endvidere et samarbejde med Pension- og Omsorgsafdelingen og Kontakt mellem Mennesker.

• A.F. Beyersvej, • Bogholder Allé, • Grøndals Ældreboliger, • Kirkebjerghus, Vanløse Allé 72-77 (9

Derudover er der 4 plejehjem i Vanløse, hvor flere af dem også har dagstilbud og middag

Eksempler på ældretilbud i Vanløse


21

servicebus 861 i Vanløse

• Kommunalt tilbud• Servicebuslinjen forbinder beboelseskvarterer og plejeboliger med for eksempel handelsgader,

Borgerservice, Kulturhuset, idrætsanlæg og stationer • Bussen er indrettet specielt til ældre og gangbesværede, men er åben for alle. Køreplanen er

tilrettelagt, så chaufføren har tid til at hjælpe undervejs, og chaufføren venter med at køre, til alle er på plads

• Pensionistmånedskort kan anvendes i hele køreperioden, ligesom kunder, som er tilmeldt MOVIAs Handicapordning, kan køre gratis med servicebusserne

• Har eksisteret siden 2007

Tanken bag Servicebussen er at give et supple-rende tilbud i bustrafikken til mennesker, der med-bringer kørestol, rollator, eller barnevogn – og hvor køreplanen samtidig er tilrettelagt, så bussen passerer de steder, hvor ældre og gangbesværede mennesker bor og/eller ønsker at komme hen. Det skal understreges, at bussen ikke alene er forbeholdt ældre og gangbesværede. Alle kan benytte den, men den har et lidt kringlet ruteforløb og er derfor ikke så attraktiv for fortravlede mennesker, der hurtigt skal fra punkt A til B. Så udover ældre og gangbesværede er det mest voksne med børn, der benytter servicebusserne. MOVIA oplyser, at brugen af Servicebussen varierer meget fra dag til dag – og fra time til time. MOVIA får tal for antallet af passagerer fra chaufførerne selv. De seneste tre gange, der er talt i Vanløse, har tallet for en dag svinget mellem 62 og 85.


9) Se nærmere på www.kk.dk

22


Brugen af tilbudDe ældre borgere, der er blevet interviewet, be-nytter flere af de tilbud der er i bydelen, dog flest i nærområdet. Interviewpersonerne nævner alt fra gymnastik i Grøndal Centret, Kontakt mellem Mennesker, middag på plejehjem til tilbud uden for bydelen.

I fokusgruppeinterviewet kommer deltagerne ind på, at de savner det gamle medborgerhus;

“Jeg kom meget i det gamle medborgerhus, der var så hyggeligt, men Kulturhuset siger mig ikke så meget” (kvindelig folkepensionist, boet i Vanløse hele sit liv, er 74 år)

Én af de andre fra fokusgruppeinterviewet med ældre tilføjer, at der burde være et ældrehus i medborgerhusets gamle bygning, fordi der var hygge uden, at det blev omklamrende.

”Jeg spillede dart og billard i det gamle med-borgerhus” (frivillig medarbejder i Kontakt mellem Mennesk-er, pensionist/har været invalidepensionist siden 1992, boet 44 år i Vanløse, er 73 år)

EnsomhedDet er nævnt tidligere, at ældre mænd ikke benyt-ter sig af foreningslivet i samme omfang som kvinderne, og at der er en tendens til, at mæn-dene i højere grad lider af ensomhed. Det er i den forbindelse vigtigt belyse, om udbuddet af tilbud betyder noget.

”Mændene mødes gerne mere uformelle steder” (Mandligt bestyrelsesmedlem af Veraklubben)

Ét andet bestyrelsesmedlem forklarer, at det ikke altid handler om at fællesgøre kvinde- og mandeaktiviteterne. Der er f.eks. flere eksempler på tilbud, som de ældre mænd benytter sig af; Seniorkoret, Billiardklubben og arbejdsrelaterede foreninger a la Postbude Foreningen.

Men ældre mænd har naturligvis ikke patent på ensomhed. Der er en generel fare for, at ældre borgere bliver ensomme. Måske har den ældre borger mistet sin bedre halvdel, er ikke længere i arbejde, og måske har den ældre ikke længere så stor en omgangskreds som tidligere i livet. Det er derfor vigtigt med tilbud til denne aldersgruppe.

”Der er mange ensomme, der kommer her” (formand for Veraklubben, boet i Vanløse i 50 år, er 78 år)

At være frivilligTil spørgsmålet om, hvad det at være frivillig giver Veraklubbens bestyrelse, bliver der sagt;

”Socialt samvær og hygge”

Veraklubbens bestyrelsesmedlemmer er alle enige om, at de får meget ud af at være frivillige, selvom de selvfølgelig godt kunne bruge flere hænder.

En bydel som Vanløse har potentielt mange bor-gere, som kunne blive nye frivillige, bl.a. grundet den store andel af ældre, og ressourcestærke borgere. Langt hen ad vejen handler det om at have et godt rekrutteringssystem, men det kræver tit netværk og økonomiske ressourcer.

“Jeg kunne godt tænke mig, at os ældre blev brugt til noget mere. Vi kunne f.eks. være reservebedstemødre for børn. Det ville alle parter få noget ud af” (kvindelig folkepensionist, født i Vanløse, og har været flyttet fra bydelen og tilbage igen, er 88 år)

Styrken ved foreningslivetForeningslivet kan også være med til at styrke relationer. ”Der er ikke et menneske, man ikke kan sige noget positivt om her i klubben” (kvindelig bestyrelsesmedlem af Veraklubben, boet i Vanløse i 14 år, er 50 år)


23

Kvinden refererer til, at man i Veraklubben får en relation til alle på kryds og tværs, og når man først kender folk, er der altid noget at holde af. Én af de andre uddyber;

”Det er en rygstøtte at komme her” (kvindelig medlem af Veraklubben, sidder ikke i bestyrelsen, men arrangerer ture og laver mad, boet i Vanløse i 46 år, er 71 år)

Foreninglivets vilkårI forhold til lokaler peger Veraklubbens besty-relsesmedlemmer på to ting;

”Der mangler ordentlige forhold til Veraklubben. Der er ikke plads til os i de her lokaler, og tit virker elevatoren ikke, og det er et problem når mange af os er dårligt gående og vi holder til på 4. sal”(formand for Veraklubben, boet i Vanløse i 50 år, er 78 år)

Derudover peges der på manglende lokaler til udlejning;

”Der mangler et sted at holde fest i Vanløse”(mandligt bestyrelsesmedlem af Veraklubben, boet i Vanløse i 70 år)

Hjemmehjælp og madordning ”Mødet med systemet gav mig en depression” (kvindelig folkepensionist, født i Vanløse, og har været flyttet fra bydelen og tilbage igen, er 88 år)

Hun synes bl.a. at de ældre har fået presset for meget ned over hovedet, f.eks. i form af teknik. Især internettet er en stor forandring, som med-fører, at man bruger for meget tid på at komme gennem systemet.

I fokusgruppeinterviewet med de ældre falder snakken på hjemmeplejen. Og her skilles vandene.

”Jeg er tilfreds med min hjemmehjælp – det er næsten altid den samme”(frivillig medarbejder i Kontakt mellem Menne- sker, pensionist/har været invalidepensionist siden 1992, boet 44 år i Vanløse, er 73 år)

En anden ældre borger har fortalt, at der kom otte forskellige hjemmehjælpere på otte forskellige dage.

”Jeg har haft den kommunale indkøbsordning men synes, at de snyder folk. Jeg har f.eks. fået rådne bananer” (kvindelig folkepensionist, boet i Vanløse i over 30 år, er 68 år)

Hun fortæller, at hun nu selv køber ind og laver mad. Én anden ældre boger fortæller, at hun synes, det er for dyrt at få leveret varer gennem kommunen. Hun køber og laver også selv sin mad. En tredje borger er enig i, at tilbudet ikke er tilfredsstillende;

”Den kommunale vareudlevering er for bøvlet, meget ulogisk og varerne er elendige” (kvindelig folkepensionist, boet i Vanløse hele sit liv, er 69 år)

VisitationTo plejehjemsansatte peger – uafhængigt af hinanden – på, at der er et problem ved de eksi-sterende krav til visitation på dagtilbudene;

”Dagstilbudene er ikke fyldt op, da kravene er skærpet, og der er færre ældre – hjemmeplejen skal være opmærksom på det” (ansat på Damsøgaard Plejehjem)

”Dagstilbud på plejehjem skal man visiteres til, og kravene er virkelig blevet skærpet. Man skal virkelig være dårlig. Ensomhed er et problem, og det kan man ikke visiteres til” (ansat på Bonderupgård Plejehjem)


24

Afhjælpning af ensomhed bliver ifølge ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen heller ikke indberegnet i hjemmehjælpen. Hun kommer også ind på, hvad der skal til for at benytte daghjem og dagcentre; ”Den kommunale hjælp til ældre borgere via hjemmeplejen er i høj grad målrettet deres fysiske behov og i mindre grad de sociale og mentale af slagsen. Kommunens daghjem og dagcentre er også målrettet mindre ressourcestærke ældre” (konsulent i Sundheds – og Omsorgs- forvaltningen)

”Jeg har søgt om at komme i ældrebolig, men de siger jeg ikke er sløj nok” (kvindelig folkepensionist, boet i Vanløse i over 30 år, er 68 år)

Én anden ældre borger tilføjer, at hun også gerne vil have en ældrebolig. Det kan dog ikke lade sig gøre, da hun bor i en stuelejlighed.

HVaD sÅ nU?

• Et indsatsområde kunne være at have flere tilbud målrettet ældre mænd

• Foreningerne har det til fælles, at de godt kunne bruge flere frivillige, men ikke ved hvordan de skal få fat i dem. Et indsat-sområde kan være at gøre det lettere at rekruttere nye frivillige, samt informere om diverse foreninger. Det kunne eksem-pelvis være at have oplysningerne samlet et centralt sted

• Da mange ældre borgere har vanskeligt ved at benytte internettet, kan det være en idé at have et sted, hvor ældre kan få hjælp til at bruge internettet. Eksempelvis kunne nogle af de eksisterende ældre-foreninger indtænke det i deres tilbud

• Mange interviewpersoner nævner, at det kunne være rart at have et uformelt sted, hvor man kan mødes. Rammerne må gerne være uforpligtende og hyggelige


25Vanløses Borgere // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

26 // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // socialT UDsaTTe grUPPer

27 socialT UDsaTTe grUPPer // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

---10) www.sk.kk.dk, ”Befolkningen efter socioøkonomisk

status, uddannelsessituation og alder”, 1. januar 200611) www.sk.kk.dk, ”Befolkningen efter socioøkonomisk

status, uddannelsessituation og alder”, 1. januar 2006

socialt udsatte grupperI det følgende kapitel vil fire grupper blive skitseret. De første to, sindslidende og misbrugere har særligt mange overlap, hvor integrations- og handicapområdet skiller sig ud. Det er derfor vigtigt at understrege, at disse grupper ikke skal ses som sidestillet, fordi de fremgår i samme kapi-tel. Det der er fælles for dem er, at de har brug for en ekstra og måske mere specificeret/målrettet indsats sammenlignet med det første kapitel ”Vanløses Borgere”.

Én af de konsekvenser, der kan være ved at høre til én af disse socialt udsatte grupper er, at man ikke er i stand til at arbejde, eller få arbejde. I så fald vil man være på en form for overførelsesind-komst. Dette kunne eksempelvis være førtidspen-sion. Denne levevis kan medføre meget andet end en spinkel økonomi. Blandt andet kan det med-føre en social udelukkelse, og manglende følelse af anerkendelse. Men da det er en meget broget gruppe, som modtager overførelsesindkomst, vil det også være forskellige tiltag, der skal til for, at den socialt udsatte borger ikke bliver hægtet af. I forhold til førtidspensionister kan det være alt fra svært handicappede, til nogle der har fået en pludselig skade, til borgere med anden etnisk bag-grund, der lider af krigstraumer/posttraumatisk stress. Man kan imidlertid anlægge den betragtning, at Vanløse følger den landsdæk-

Førtidspensionister (10


støttet beskæftigelse (11

I Vanløse: 1007I København: 4631

TaB

el 9

TaB

el 1

0

kende tendens, at ca. 40% får tildelt førtids- pension på baggrund af psykisk sygdom. Hvad gør man som borger for at få hverdagen til at hænge sammen og give mening? Skånejob kunne være en mulighed. Selvom tallene peger på, at Vanløse har flere i støttet beskæftigelse end mange af de øvrige bydele, er der stadig meget få af slagsen.

I de følgende afsnit vil vi komme nærmere ind på nogle af styrkerne og problematikkerne ved de respektive områder.

I statistikken er skånejob slået sammen til ”Støttet beskæfti-gelse”. ”Støttet beskæftigelse” dækker ansættelse med løntilskud, voksenlærlinge, jobtræning, puljejob, skånejob, etablerings- og igangsættelsesydelser.

29

Du lægger måske ikke umiddelbart mærke til denne medborger. Men det er ikke ensbetydende med at han/hun ikke er der eller ikke har brug for hjælp. Gruppen af sindslidende borgere er typisk mere isolerede end andre grupper, hvilket både hænger sammen med deres lidelser, at sinds-lidende ofte ikke har et arbejde og at de – ligesom mange andre borgere – bor i egen lejlighed, hvor de risikerer at isolere sig.

En psykisk sygdom er en tilstand, der medfører forandringer i en persons tænkning, følelser og/eller adfærd. I psykiatrisk og psykologisk sam-menhæng er man i stigende grad gået bort fra begrebet psykisk sygdom, og taler i stedet om psykiske lidelser og forstyrrelser. Ifølge en rapport fra Psykiatri- og Socialforvaltningen bliver langt de fleste mennesker, der oplever psykiske prob-lemer, raske igen. En mindre gruppe har brug for behandling eller særlige sociale tilbud i perioder af deres liv – og eventuelt hele livet.

Der er fortsat behov for at drage omsorg for de sindslidende og deres familier, når den psykia-triske behandling er overstået, da omsorg har en forebyggende effekt. Eksempelvis kan hjælp i form af social kontakt medvirke til, at den sind-slidende borger sjældnere risikerer indlæggelser. Problemet er, at sindslidende ofte er socialt isolerede, hvilket er et stort problem for mange af disse borgere. Samværs- og aktivitetstilbud til voksne psykisk syge borgere giver målgruppen muligheder for at skabe sociale relationer. Derudover er der en beviselig sammenhæng mellem fysisk aktivitet, bedre selvværd, styrket selvtillid samt en øget social forståelse.

Den praktiserende læge er en nøgleperson, når en borger oplever at have psykiske problemer. Lægen kan henvise til psykologer, psykiatere eller til et psykiatrisk center, i Vanløses tilfælde skadestuen, Psykiatrisk Center Bispebjerg. I nogle tilfælde kan lægen også vælge selv at tilbyde for eksempel samtaleterapi eller medicinsk behand-ling. Den praktiserende læge kan også spille en rolle efter udskrivning fra en psykiatrisk afdel-ing. Nogle patienter efterbehandles hos egen

sindslidende

Tallene er kun vejledende, da der ikke findes ikke nogen præcise tal på antallet af sindslidende i Vanløse. Det skyldes dels, at nogle sindslidende borgere ikke modtager hjælp fra det offentlige og dels, at det det ikke har været muligt at få mere præcise tal fra forvaltningerne eller Rådgivningscentret.

sindslidende i tal

• Hvor mange sindslidende er der i Vanløse, sammenlignet med resten af Københavns Kommune? Ifølge en rapport fra PINTA er der færre borgere i Vanløse, der af Socialcentrets voksenteam beskrives som ”psykisk syge, med behov for særlige og specialiserede ydelser”, sammenlignet med København generelt. 1,1 % i Vanløse, mod 2,0 % i København som helhed i 2004. Ligeledes er der ifølge oplysninger fra Socialministeriet i 2004 i alt 130 sinds-lidende i Vanløse.

socialT UDsaTTe grUPPer // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

læge, mens andre typisk modtager ambulant behandling i distriktspsykiatrien eller i centrenes ambulante funktioner, eventuelt med støtte fra de sociale tilbud i region eller kommune.Region Hovedstad og Københavns Kommune har en bred vifte af specialiserede tilbud om behand-ling, støtte og bolig til borgere med sindslidelser. Der tilbydes bl.a. støtte i eget hjem i form af støtte/kontaktpersoner, hjemmevejledere, bolig-socialrådgiver, som alle hører under Socialcentret. Når den sindslidende ikke har andre muligheder kan han/hun selv opsøge akut hjælp på skade-stuen, Psykiatrisk Center Bispebjerg. Derudover er der to opsøgende psykiatri teams; OP-team, som udgår fra distriktpsykiatrien, og som borgeren visiteres til; OPUS (for unge mellem 18-35), som i høj grad inddrager pårørende, grundet gruppens unge alder. Et udrykningsteam rykker ud til bor-gere som f.eks. naboer gør opmærksom på. Det er Socialcentret der eksempelvis visiterer til døgn-institutioner. Der er ingen specialiserede botilbud i Vanløse, men der er nogle bofællesskaber.

30

Eksempler på relevante sociale tilbud i Vanløse pInTa

lille skole for Voksne

• Et samværs- og aktivitetstilbud for sind-slidende, herunder også misbrugere og borgere med anden etnisk baggrund

• Et kommunalt tilbud med 6 ansatte• Benytter frivillig arbejdskraft blandt

brugerne selv• Det er et anonymt tilbud, og man skal ikke

visiteres for at komme dér• Brugere hører blandt andet om tilbudet

gennem Lokalcentret Vanløse, Distrikts-psykiatrisk Center, hjemmeplejen, hjem-mevejledere, støtte/kontaktpersoner, boligsociale medarbejdere, sagsbehandlere, Lille Skole for Voksne, voksenteamet, det opsøgende psykiatriteam, mund til mund metoden, ligesom de får enkelte henven-delser fra hospitaler

PINTA åbnede i 2005 og med det fik Vanløse, som den sidste bydel, et være- sted for sindslidende. Værestedets brugere skal ikke visiteres og det medfører, at PINTA højst sandsynligt modtager nogle sindslidende som ingen andre har fat i. Der kom-mer primært sindslidende, som ikke også er misbrugere eller med anden etnisk baggrund, og alligevel er besøgsfrekvensen større, end stedet ved oprettelsen blev sat til. PINTAs leder mener, at stedet sagtens kan rumme dem der kommer og flere til. De kunne godt tænke sig også at få borgerne med større psykiske problemer og ældre sindslidende borgere til at komme. Ligeledes er målet at inddrage brugerne så meget som muligt, hvorfor de eksempelvis ikke har lukkede døre nogen steder i huset.

• Tilbyder undervisning, samvær og akti-viteter for mennesker med sindslidelser

• Undervisningen foregår i trygge rammer på små hold, hvor formålet er at give del-tagerne et igangsættende, berigende og positivt undervisningstilbud

• Der undervises bl.a. i følgende emner: Bevægelse og kropsbevidsthed; tegning og maling; musik; kognitiv psykologi og per-sonlig udvikling; kommunikation og sociale færdigheder; edb og internet

// Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // socialT UDsaTTe grUPPer

31


Brugen af tilbudDet er en succeshistorie, at sindslidende i Vanløse nu har et værested. Sådan beskrives det af alle parter, fra forvaltningschef til brugeren. Før havde de intet sted at være, men nu får de brudt deres isolation.

”Der kunne godt være flere væresteder” (kvindelig sindslidende på 42 år)

Lederen af PINTA vurderer, at man får taget flere problemer i opløbet ved at brugerne får en funk-tion i hverdagen og en større omgangskreds. Dette underbygges af brugerne selv. Typisk for de fire sindslidende, der deltog i fokusgruppeinter-viewet var, at de havde haft færre, eller ingen indlæggelser efter PINTA åbnede;

”Jeg har ikke været indlagt i seks måneder, så jeg har slået min egen rekord” (kvindelige sindslidende på 29 år).

Ligeledes støtter udtalelser fra alle fire deltagere i fokusgruppeinterviewet op om, at deres isola-tion bliver brudt, når de har et sted i nærmiljøet at være. Én fortæller;

”Her kan man tale med folk om løst og fast, og der er mad, aktivitet og hygge” (kvindelig sindslidende på 42 år)

Værestedet fokuserer på samtalen, som ifølge PINTAs leder har en stor effekt. Medicin gør det ikke alene. Ifølge PINTAs leder har brugerne færre indlæggelser, hvilket er et helt håndgribeligt tegn på, at værestedet har hjulpet deres brugere. Man kan altså komme langt med socialt samvær og aktiviteter.

”Hvis man ikke får psykologisk hjælp, så kommer man jo aldrig ud af det” (kvindelig sindslidende på 42 år)

EnsomhedPå Fremtidsværkstedet blev problemet med isola-tion og manglende hjælp blandt sindslidende bragt på banen. Det er svært at håndtere, at nogle borgere med psykiske lidelser overhovedet ingen hjælp får, men bare sidder i deres bolig. Det er ikke let at blande sig i naboens liv. Ofte ved ikke- sindslidende borgere heller ikke, hvad de skal stille op. Et forslag lød sådan her:

”Hvis man bare kendte til proceduren, ville man kunne ringe til det opsøgende psykiatri team” (deltager i Fremtidsværkstedet)

Det er svært at være alene som sindslidende, da det kan forværre tilstanden. Alligevel bor mange for sig selv, hvorfor større nabokontakt kunne være en fordel.

“Det er hårdt ikke at komme hinanden ved. Man bliver let isoleret” (mandlig sindslidende på 55 år)

Manglende informationDeltagere på Fremtidsværkstedet vurderede, at sindslidende til tider forårsager støj eller vold, hvilket kan gøre andre borgere utrygge. Ligeledes var deltagerne klar over, at mange sindslidende bor alene og isolerede, hvilket kan medføre en-somhed – som i sidste ende kan være med til at forstærke de psykiske lidelser.

Medarbejderen på Lille Skole for Voksne synes godt, at man kunne gøre gruppen mere synlig i samfundet. På den led kunne man komme nogle foredomme til livs. Den sindslidende selv føler sig ofte overset som person, når der fokuseres for meget på deres sygdom;

”Der er fordomme. Det er en tilstand, ikke din personlighed” (mandlig sindslidende på 55 år)


32

Lederen af PINTA forklarer, hvordan man er gået væk fra at bruge termen ”psykisk syge”, da det fastlåser borgeren i en kronisk sygdom. Med betegnelsen ”sindslidende” lægger man mere op til, at det er en lidelse og altså en tilstand, der kan gå over. I forhold til informationen af eksisterende tilbud fortæller flere, at de gerne tidligere ville have vidst, at Lille Skolen for Voksne eksisterede. Skolen har ligget i Vanløse i mange år, men det er først for nylig, gennem PINTA, at flere af de inter-viewede har stiftet bekendtskab med den.

”Der mangler oplysning. Mange har ikke hørt om skolen før, for eksempel gennem Socialcentret eller socialrådgivere” (medarbejder på Lilleskolen for Voksne)

Tilpasning og manglende tilbudDet er overvejende sindslidende, der benytter PINTA, men værestedet er i princippet også for eksempelvis sindslidende med misbrugsproble-mer. Styrken i den sammensætning er der dog delte meninger om. Den boligsociale medarbejder mener, at det er fint, at grupperne er blandede, da grupperne på den led kan trænes i at omgås andre. Omvendt mener én af de sindslidende, at det er ærgerligt, at stedet også er for misbrugere;

”Der kommer nogle i PINTA, som ikke er psykiatri-brugere, men det synes jeg ikke, de skal” (mandlig sindslidende på 46 år)

Han forklarer at det ville være bedre, at stedet kun var for sindslidende, da de ikke har noget til fælles med misbrugerne. Han fortæller, at han tit synes misbrugerne er aggressive, hvilket ikke er rart.

Udover PINTA og Lille Skolen for Voksne bruger flere af de interviewede sindslidende også andre almene tilbud i Vanløse, men de vurderer, at det kan være lidt svært. Én ville gerne gå til tegning eller maling, én til badminton, én til svømning, men får det ikke gjort fordi holdene er for store.

På den ene side er det vanskeligt at skulle beny-tte sig af de almene aktiviteter i bydelen, da de ikke altid tør, på den anden side vil de alle gerne omgås andre borgere på lige fod. En af de mand-lige sindslidende har f.eks. deltaget i en pension-istklub, hvor han hyggede sig meget. Men det endte med, at han ikke måtte komme der, fordi han ikke var pensionist. Hans vurdering er, at der ofte mangler overlap mellem tilbuddene. Alle de adspurgte idrætstilbud i Vanløse giver udtryk for, at de gerne vil påtage sig et større socialt ansvar, men at det er kræfterne eller manglende viden der får initiativerne til at strande.

Ifølge medarbejderen på Lille Skolen for Voksne kan de sindslidendedesuden ikke uden videre komme ind på aftenskoletilbud hvilket en af de sindslidende også kommenterer;

”Der mangler aftenskoletilbud” (kvindelig sindslidende på 42 år)

Til gengæld fortæller tre af de sindslidende om, hvordan de ofte kom i det tidligere medborger-hus. Stemningen var afslappet, og her kunne de mødes med alle mulige slags mennesker eller bare hænge ud. Den samme funktion synes de, at PINTA nu har for dem. Bortset fra at de ikke møder andre borgergrupper.

”Jeg brugte medborgerhuset til at spise og til at tale med nogen” (mandlig sindslidende på 55 år)

Kulturhuset er der derimod ingen af de fire inter-viewede sindslidende, der benytter. De er enige om, at det ikke er for dem. Én af dem forklarer det med, at hun følte sig bedre tilpas i det gamle medborgerhus, hvor hun kom for at spise og få samvær med andre.

At være parkeretUdover behovet for passende aktivitetstilbud, så synes flere af de interviewede sindslidende, at de mangler noget at tage sig til, noget at stå op til om morgenen. De er alle enten førtidspensionister


33

eller modtager anden overførelsesindkomst. Ifølge lederen af PINTA kan hurtig pension have den konsekvens, at borgeren føler at ”det var så mit liv, nu er det snart ovre”.

Én af de interviewede sindslidende ville eksempel-vis gerne have været elektronikmekaniker, men fortæller, at de ikke ville have én, der var ”psykisk syg”. Han kom en overgang på det beskyttede værksted på Tomsgårdsvej i Nordvest, men syntes arbejdet var under hans niveau. Han sidder nu selv og nørkler med sin elektronik, men savner stadig et sted, hvor han kan være mere nyttig. En anden af de sindslidende fortæller, at hun savner at arbejde, men har svært ved at komme op om morgenen.

”Tidsfordriv er ikke det samme som at fjerne ensomhed. Aktiviteter skal være interesse- mæssigt knyttede” (deltager i Fremtidsværkstedet)

I Kontakt mellem Mennesker (se ”Det kan Vanløse i dag” for nærmere beskrivelse) fortæller én af de frivillige, hvordan de fra tid til anden har gjort brug af frivillige førtidspensionister, eller borgere i skånejob. Hun synes, at der er stor forskel på, hvad de kan, og hvor motiverede de er, men flere har de været meget glade for.

HVaD sÅ nU?

• På Fremtidsværkstedet blev det foreslået, at almene borgere fik mere information om hvad de kan gøre for at støtte op om den sindslidende. Sindslidelse er stadig omgivet af tabu, hvorfor mere åbenhed og dialog om sygdomme i sindet er væsentligt. Dette kan eksempelvis øge tolerancen, samt klæde borgere på til at håndtere sindslidende. I forlængelse af dette er godt netværk og samarbejde på tværs af diverse instanser og aktører en vigtig del. Et godt samarbejde er også afgørende i forhold til at benytte eksisterende tilbud. PINTA nyder eksempelvis godt af, at hjem-mevejledere kan hjælpe en sindslidende ind over dørtrinnet første gang. Nogle gange har den sindslidende brug for at blive fulgt ned til værestedet

• I forlængelse af mere og bedre information udad til, ville et samarbejde med idrætstilbud i Vanløse kunne åbne op for, at flere sindslidende ville gøre brug af almene tilbud. Eksempelvis foreslog én af de sindslidende at mindre hold kunne gøre, at hun ville tilmelde sig et alment gymnastikhold

• Som led i at styrke kommunikationen og samværet mellem sindslidende og almene vanløse- borgere ville et sted som det gamle medborgerhus eller Kulturhuset være oplagt. Det gamle medborgerhus havde karakter af ét netværks- eller brobygningssted. Kulturhuset har formentlig den samme funktion for nogle grupper af borgere, men de interviewede sindslidende føler sig umiddelbart ikke hjemme i Kulturhuset. Måske ville et sted i stil med Kontakt mellem Mennesker være en løsningsmodel. Kvarterhus Grøndal har også en social karakter. Desværre har huset for få lokaler til, at det også kan fungere som café og mødested

• Det er klart, at det for mange sindslidende kan være svært at passe et ordinært arbejde. Det handler om at finde den enkeltes ressourcer og udnytte dem. Frivilligt arbejde eller skånejob, hvor fleksibiliteten er lidt større kan være frugtbart for alle parter – ikke kun for den sindslidende. Det bør tilstræbes, at den sindslidende i højere grad bliver vurderet på sine ressourcer og ikke sin diagnose. Der er en positiv udvikling i gang i form af den nye masterplan i Københavns kommune, som satser på brugerindflydelse og recovery


35

Misbrugere

Misbrugsområdet er i dette hæfte afgrænset til alkoholikere og stofafhængige. Det har ikke været muligt at fremskaffe tal, der viser antallet af alkoholikere og stofafhængige. Hjemløse- området indgår også i dette afsnit, da en kon-sekvens af misbrug kan være hjemløshed. Misbrugere og særligt stofafhængige, er en grup-pe, som er socialt udstødte og stigmatiserede. De er oftere boligløse, offentligt forsørgede og har en række helbredsmæssige problemer sammenlignet med øvrige borgere.

Misbrug findes i alle lag af samfundet. Stof- afhængighed og et overforbrug af alkohol kan både skabe sundhedsmæssige og sociale pro-blemer. Hverken antal stofafhængige eller alkoholikere kendes, men det skønnes, at 62.000 københavnere drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser, og at 19.000 københavnere er afhængige af alkohol. (14

Misbrug er ofte forbundet med skam og kan derfor i de fleste tilfælde karakteriseres som et skjult socialt problem. Naboen og hans familie kan leve med et misbrug i mange år, uden at nogen opdager det. Det er altid svært at være misbruger. Men spørgsmålet er, om det er sværere, når der er langt mellem tilbudene, som tilfældet er i Vanløse.Hvordan kommer misbrugere videre, når de i Vanløse vil ud af deres deroute?

Både alkoholikere og stofafhængige kan be-nytte sig af egen læge, som eksempelvis kan hjælpe med antabus, antidepressiv- eller substi-tutionsmedicin i en kort periode. Lægen sender misbrugeren videre til relevant behandling. Den stofafhængige vanløseborger kan henvende sig i Rådgivningscenter Nord, der består af en mod-tagerenhed og behandlingsenhed. Snart vil også alkoholafhængige under 30 år kunne få hjælp i centret. Rådgivningscenter Nord servicerer borgere, der bor i Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Vanløse. Da rådgivningscentret også har en social-centerfunktion, kan borgeren få svar på even-

alkoholikere

stofafhængige

Opgørelser fra Sundhedsstyrelsen og behand-lingsinstitutioner peger på, at 10 - 15 % af befolkningen udvikler et alkoholproblem.(12

I Rådgivingscenter Nord er der registreret 817 stofafhængige.(13

tuelle spørgsmål om pension og enkeltydelser her, ligesom borgeren kan få tilbudt at få en social handleplan. For alkoholikere findes der alkoholafdelinger, hvor der i modsætning til psykiatrien er frit valg i forhold til alkoholafdelinger på hospitalerne på alkoholområdet. Vanløseborgere er dog som udgangspunkt tilknyttet Hvidovre Hospital.

Via Socialcentret under Københavns Kommune er der tilknyttet boligsociale rådgivere som blandt andet går ind og mægler, hvis en beboer står i fare for at ryge på gaden. Beboeren kan f.eks. få hjælp til at få en herbergplads gennem denne rådgiver. Til Vanløse er der tilknyttet een bolig-social rådgiver. Denne skønner, at der kun er tre hjemløse i Vanløse. Dette skal dog ses i lyset af, at der ingen tilbud er til hjemløse i form af herberg og væresteder i Vanløse. Det handler således ikke om, at der skulle være færre misbrugere, der ryger på gaden i Vanløse, end i de øvrige bydele.

Imidlertid findes der ikke ingen tilbud i Vanløse for de to grupper; hverken selvhjælp eller støtte-grupper, herberg eller væresteder.


Rådgivningscenter Nord dækker Vanløse, Husum, Brønshøj og Bispebjerg, hvorfor tallet er fra alle fire områder. Der er derudover misbrugere, som ikke er i behandling.

Tallet er vejledende. Som udgangspunkt kender alkohol ikke grænser, og derfor kan tallet bruges som indikator for Vanløse.

12) Anonyme Alkoholikere13) Rådgivningscenter Nord, per 24. september 200814) www2.kk.dk/folkesundhed


Eksempler på relevante sociale tilbud i Vanløse pensionatet Mette Marie

pInTa

• En selvejende boenhed • For 16 sindslidende københavnere med

misbrugsproblemer• Indstilling og visitation sker via københavns

Kommune• Har eksisteret siden 2001• Ejendommen ligger i et boligkvarter i

Vanløse • Pensionatet er tilknyttet Fonden Marie-

hjemmene og drives efter servicelovens § 93

Pensionatet Mette MariePensionatets formål er at skabe gode ram-mer for sindslidende borgere med misbrug, der har behov for støtte og omsorg for at kunne opretholde et hverdagsliv. Der er grundlæggende tale om en individorien-teret indsats med stor grad af selvbestem-melsesret, således, at den enkelte beboer får mulighed for privatliv. Beboerne er ofte karakteriseret ved at have været; misbrugere gennem mange år, svingsdørsklienter på psykiatriske afdelinger, intet eller sparsomt netværk uden for miljøet, et liv med hjem-løshed, ringe ernæringstilstand m.m. I stedet for mange regler og fokusering på problemer, gør personalet på pensionatet meget ud af, at der er få regler og fokus på ressourcer.

• PINTA er også åben for misbrugere med sindslidelser – dog må brugerne ikke kom-me påvirkede (se nærmere under sindslidende)

• Kontakt mellem Mennesker (se nærmere under bl.a. samlet oversigt over tilbud) kan bruges det som socialt værested.


Brugen af tilbudStemningen i fællesrummet på Pensionat Mette Marie var rar, og det var tydeligt, at beboerne var glade for at bo der. Der blev talt åbent, uden personale til stede.

”Mette Marie er det eneste sted, hvor jeg har kun-net stresse af og få ordnet alle mine problemer” (mandlig stofafhængig. En medarbejder på Sankt Hans fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)

”Vi har det som blommen i et æg”(mandlig stofafhængig. En veninde fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)

Især én af kommentarerne passer som fod i hose på pensionatets formål;

”Hér bliver man behandlet som et menneske!”(Mandlig stofafhængig. Sundbyhus fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)

Dette uddyber beboerne ved at fortælle, at;

”Det føles som om, man endelige er kommet ud af systemet” (mandlig stofafhængig. Sundbyhus fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)

”Det gør en forskel, at man må være aktiv misbruger”(mandlig stofafhængig. En medarbejder på Sankt Hans fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)

Stedet er populært, hvorfor det også er svært at få plads;

”… der er en årelang venteliste til at bo på Mette Marie” (mandlig stofafhængig. En sygeplejerske fra Mændenes Hjem fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)


Manglende tilbudTil trods for den generelle opfattelse af Vanløse som en bydel uden tunge sociale problemer, så sidder der stadig grupper i bybilledet, som er misbrugere eller/og hjemløse. Mange af dem foretrækker at sidde på pladserne, hvor der sker noget i stedet for at sidde lukket inde i en lejlighed.

”Sammenlignet med sindslidende er misbrugere ofte mere sociale, hvor de sindslidende har det med at isolere sig” (boligsocialrådgiver)

Spørgsmålet er, hvordan denne gruppe rummes bedst i bydelen. Er der brug for nogle lokale tilbud, eller har de det fint som det er.

”Der mangler et sted for misbrugere i Vanløse. Måske et lokale med én eller to ansatte” (boligsocialrådgiver)

Den boligsociale rådgiver mener altså, at det kunne være brugbart med et lokalt tilbud. Han foreslår, at man kunne udnytte PINTA ved at skabe særlige timer og/eller aktiviteter til de for-skellige grupper. Misbrugerne på pladsen er enige om, at Vanløse ikke er rig på tilbud;

”Der er ingen steder at komme i Vanløse – Med-borgerhuset, det var et sted man kunne komme!” (mand 1, bor i Vanløse, sidder ofte på torvet)

”Der er ikke andet end butikker i Vanløse!” (mand 2, bor i Vanløse, sidder ofte på torvet)

Én anden fra gruppen syntes imidlertid ikke, at det betyder noget; ”Der mangler ikke noget i Vanløse, vi bruger hele byen” (mandlig hjemløs, har boet i Vanløse og hænger ud på torvet, fordi han kender folk hér)


Men den hjemløse vurderer alligevel, at bydelen godt kunne bruge en form for værested, hvor man kunne få hjælp til det praktiske;

”Det kunne være fedt med et sted, hvor man kunne komme og få hjælp til papirer – men ikke noget med sagsbehandlere eller pædagoger!” (mandlig hjemløs, har boet i Vanløse og hænger ud på torvet fordi han kender folk hér)

Én af mændene fra torvet sidder og læser et papir fra kommunen igennem for tredje gang, men ved stadig ikke, hvad han skal stille op. Han gider ikke snakke med sin sagsbehandler. Mødet med sy-stemet kan være et problemområde, for dem som ikke magter at trænge i gennem.

HVaD sÅ nU?

• Der er forslag om et centralt beliggende kontor, hvor eksempelvis politiet og an-dre relevante parter kan give vejledning til de udsatte grupper, og hvor de udsatte grupper måske få et måltid mad. Det ville samtidig have en forebyggende effekt. Det kunne ligeledes fungere som sam-lingssted, hvor man kan få gode råd og motiveres til at komme videre. Ligesom der kunne knyttes en form for folke-køkken til det

• Oprettelse af AA (Anonyme Alkoholikere) gruppe i Vanløse, eller anden form for hjælpe-/støttegruppe. I kontakten med AA ytrede de, at de ville prøve at arbejde på at få oprettet en gruppe i bydelen. AA virker først og fremmest ved mødevirk-somheden, hvor enhver, der har et ønske om at holde op med at drikke, er velkom-men. Det er gratis at deltage, og der er ikke ingen visitation ud over et ønske om at holde op med at drikke

41

Det er ikke umiddelbart nemt at definere handi-capgruppen. I nærværende afsnit tages der udgangspunkt i en overordnet definition af handicappede, som vil være inddelt i fysisk handi-cappede og psykisk udviklingshæmmede. Men der er selvfølgelig gråzoner mellem de to grupper og andre mulige grupper under handicapdefinitionen. Socialforvaltningen arbejder ud fra et internation-alt handicapbegreb, hvor der ikke tages udgang-spunkt i diagnose, men i funktionsevne. En borger med diagnosen sclerose vil f.eks. kun blive be-tragtet som handicappet, såfremt vedkommende har en nedsat funktionsevne.

Der er ikke mange tilbud i Vanløse til handi-cappede, og dem der er, skal man visiteres til. Det kan være problematisk, da der er tale om en gruppe borgere, som ikke er nær så mobile som den øvrige befolkningsgruppe. Derfor er tilbud i lokalområdet at fortrække. Derudover er fremkommeligheden vigtig; høje kantsten er til gene for kørestolsbrugere, visuelle gadesignaler i lyskrydsene hjælper ikke blinde m.v. I en ny rapport, der vedrører vilkårene for landets handicappede, konkluderes det, at handicappede er mere alene, mere ulykkelige og har sværere ved at blive en del at samfundslivet end andre borgergrupper.(16 Det handler altså om at have lokale tilbud, som modvirker isolation. Deltagelse

Handicappede


Disse tal vedrører udelukkende borgere, der modtager hjem-mehjælp og kronisk syge borgere, eksempelvis borgere med gigt. Det har ikke været muligt at få tal for det samlede antal handicappede i Vanløse. Der er handicappede, der klarer sig selv, og nogle modtager eksempelvis privat hjælp.

antal handicappede som modtagerhjemmehjælp

I Vanløse: 125-130 borgere (15 TaB

el 9

15) Oplyst af Udføreenheden i Københavns Kommune16) ”Handicap og Samfundsdeltagelse” af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

i samfundet kræver kontakt med mennesker, og det kræver, at man kan se en mening med tingene. Hvis man har et psykisk handicap, har man ifølge rapporten markant sjældnere nogen mennesker, man kan tale med.

På flere områder har handicapgruppen brug for samme hjælp som de ældre, grundet den nedsatte mobilitet og funktionsevne. Servicebussen, der er beskrevet under afsnittet ”Ældre” er et tiltag i bydelen, der kan hjælpe denne gruppe. Ifølge rapporten fra Det Nationale Forsknings-center for Velfærd er der i dag flere handicappede, som er i stand til at benytte bus og tog, end der var tidligere.

42

Tilbud på handicapområdet i Vanløse

aktivitetscenter Jydeholmen

Handicapcentret

Kommende tiltag

Idrætsskolen For Udviklingshæmmede

• Hører under Københavns Kommune• Dagscenter for udviklingshæmmede• Brugerne visiteres• Normeret til 65 brugere

Handicappede betjenes fra Handicapcentret på Linde Allé. Her kortlægger visitationen, hvad der er brug for hos den pågældende borger, og kan f.eks. visitere til dagstilbud. Derudover er det muligt at få ledsager- ordning.

For nylig har landsforeningen LEV forhørt sig hos Kvarterhuset om muligheden for at af-holde en fast café/diskoteksaften for handi-cappede. Idéen er opstået fordi unge handi-cappede ikke let kan komme på de gænges “gå-i-byen steder”, og derfor mangler et sted, hvor de kan feste.

• For psykisk udviklingshæmmede• For aldersgruppen 18-66 år• Grundidé er at skabe øget selvværd og

selvtillid hos den enkelte elev og deri- gennem at styrke den personlige udvikling ved hjælp af idræt

• Holder til i Grøndal Centret• Brugerne ansøger • De har op mod 80 ansøgninger om året,

hvoraf der er plads til halvdelen

Idrætsskolen For Udviklingshæmmede Der findes ikke andre idrætsskoler i Danmark, hvilket gør det til et unikt tilbud i Vanløse. Tilbuddet er åbent for alle og pladserne fordeles mellem kommunerne. Deres tilbud er i dagstimerne, og kan sammenlignes med et daghøjskoleophold. Brugerne er ofte på skolen i ét år, hvorefter det er meningen, at de skal ud og benytte sig af nogle idræts-tilbud, som er mere fritidsbetingede.

Verahus

• Selvejende insitution• Bosted fortrinsvis for fysisk handicappede

og senhjerneskadede• Socialforvaltningen visiterer til stedet• De har 39 pladser og en lang venteliste

VerahusVerahus har en café, hvor man kan læse avis og drikke kaffe sammen med andre. Efter undervisning og frem til kl. 17, står lokalerne, som det kreative værksted og edb-lokalet, til fri afbenyttelse. Undervisningen er etableret med tilskud under Folkeoplysningsloven og tilrettelagt for personer med psykiske lidelser. Derudover tilbyder Verahus øvrige aktiviteter med tilskud fra Københavns Kommune i forbindelse med skolens være-stedsdel.


43


Nærmiljøet”Vi har gode forhold, vi gør for eksempel godt brug af den nye fodboldbane ved Grøndal Centret og af Genforeningspladsen” (forstander på Idrætsskolen for Udviklings- hæmmede)

”Vi bruger lokalområdet meget. F.eks. går vi ture ved Damhussøen og i Grøndalsparken” (ansat på aktivitetscenter Jydeholmen)

Derudover sætter forstanderen af Verahus pris på den modtagelse, de har fået i nærområdet;

”Lokalområdet har været gode i forhold til at tage imod Verahusets beboere. Det er let at komme ind i de fleste supermarkeder med kørestole. I forhold til at komme rundt på gaderne, er det dog noget sværere. Der er mange kantsten, hvilket tvinger kørestolsbrugerne til at køre på vejen” (forstander af Verahus)

Netværk og samarbejdeForstanderen på Verahus synes, at der findes gode samarbejder skabt på egne initiativer. Eksempel-vis kommer Vanløse Bibliotek hver fjortende dag og skifter bøger og lydbånd ud;

”Dette er en stor hjælp, da det er meget besvær-ligt at komme rundt med kørestol, hvis de selv skulle finde ned til biblioteket”

Dernæst kommer Vanløse Kirke hen og holder gudstjenester i Verahus en gang i mellem. De har også kontakt til Idrætsskolen for udviklingshæm-mede, som selv tog kontakt til huset. Personalet på Verahus synes dog, at det er krævende, at der skal personale med. De har ikke nogle frivillige at trække på, udover nogle få pårørende. I forhold til at rekruttere frivillige, så har de tidligere brugt Røde Kors, men der er ikke flere frivillige tilbage. Menighedsrådet har – uden held – forsøgt at skaffe dem frivillige.

Fremkommeligheden i VanløseDet bliver nævnt af flere, at det ikke er lige let at komme rundt i gademiljøet som handicappet;

”Fremkommeligheden er dårlig mange steder i bydelen. F.eks. i Vanløse Hallen, er der ingen ramper, kun trapper” (vanløse borger med interesse for handicap-området)

Det samme gælder for Grøndal Centret;

”Grøndal Centret er ikke særlig handicapvenligt – der er kun én elevator f.eks.” (forstander af Idrætsskolen for udviklings- hæmmede)

Teamlederen er bevidst om at det ikke er optimalt, men fortæller, at de er ved at forbedre forholdene;

”Forholdene for handicappede i Grøndal Centret er ikke særligt gode, men i forbindelse med den kommende renovering af porte, døre og vinduer vil der blive etableret handicapdøre i indgangs-partiet” (teamlederen af Grøndal Centret)

Af de handicappede, der kommer i centret, er det positivt, at de også benytter sig af andet end Idrætsskolen;

”Nogle brugere benytter også de almene idræts-faciliteter i Grøndal Centret” (forstander af Idrætsskolen for udviklings- hæmmede)

Manglende muligheder og tilbudIfølge forstanderen fra Verahus mangler der dagstilbud i Vanløse, særligt til kørestolsbrugere. Forstanderen vurderer, at der mangler dagstilbud i Vanløse.

”Det er meget sporadisk, hvad der er af tilbud for handicappede i København generelt” (visitationschef)


44

”Der er umiddelbart ingen café/væresteder i Vanløse for handicappede” (forstander af Idrætsskolen for udviklings- hæmmede)

”Der er stort behov for netværksgrupper, f.eks. café eller værested for handicappede. Der er en tendens til, at handicappede bliver udstødt, og isolerede. Eksempelvis er der en større gruppe handicappede med anden etnisk baggrund, som kunne have brug for et særligt mødested, hvor de kan mødes og tale deres modersmål. Der kunne sagtens benyttes frivillige til at varetage nogle tilbud for denne borgergruppe” (medarbejder i udførelsesenheden for handicappede)

Det eneste reelle værested i Vanløse er PINTA. Her har een af Verahus’ brugere været en enkelt gang, men følte ikke at det var et sted for vedkom-mende.

HVaD sÅ nU?

• Fremmekommeligheden i Vanløse bør ses efter i sømmene. Bl.a. lyder et forslag, at ”Det kunne være godt med en cykelsti på Jernbane Allé, da det er for farligt for de udviklingshæmmede at cykle på vejen”, ansat på aktivitetscenter Jydeholmen. Det er vigtigt med fremkommeligheden, da det ikke nytter noget at skabe tilbud, som de handicappede ikke kan komme frem til. Et forslag kan være akustiske signaler ved Kulturhuset, asfaltrammer ved fortove, gnubfliser (for blinde ved overgange). Det er kun i forbindelse med nye anlæg, at fremkommelighed for handicappede tænkes ind

• Det kunne også være en idé med aflast-ningsplads for at give pårørende luft i hverdagen. Dette tilbud kunne med fordel lægges lokalt, f.eks. i tilknytning til et plejehjem eller anden institution

• Der efterspørges flere dagscenterpladser i Vanløse, gerne med spisefunktion og aktivitet, f.eks. rehabilitering eller gen-optræning

• For at komme isolation og ensomhed til livs kunne man oprette et værested i bydelen for handicappede og andre


47

Der bor ikke mange borgere med anden etnisk baggrund i Vanløse sammenlignet med de øvrige bydele. Til gengæld er denne gruppe på 8% overset i forhold til de specifiserede tilbud, der findes i bydelen. Som udgangspunkt er det ikke antallet af tilbud, der er pejlemærket på om integrationen fungerer, men synligheden af etniske minoriteter i by-delens almene tilbud. Her ser det umiddelbart ud til, at børn og unge med anden etnisk baggrund er forholdsvis godt integrerede i Vanløses tilbud. (Se tabel 11)

Vanløseborgere med anden etnisk baggrund er til gengæld dårligt repræsenterede i det kulturelle liv og i foreningslivet i bydelen (se tabel 12). Dette er også indtrykket efter at have været rundt i byde-len og tale med de mange foreninger og tilbud. Konsekvensen er ikke tydelig i gadebilledet, men skal måles på nogle andre og lidt sværere para-metre, såsom ensomhed. Københavns Kommune har oprettet et integrationsbarometer, hvor man bl.a. har undersøgt ensomhed. (Se tabel 13)

Man kan kun gisne om, hvorfor hele 19 % af danskere med anden etniske baggrund føler sig uønsket alene. En forklaring kan være, at Vanløse ikke har mange kvarterer med bymiljø. Butikker og aktiviteter er samlet nogle få steder i bydelen, hvilket kan gøre det sværere at skabe et netværk. Det er især gældende, hvis man ikke har et arbej-de, hvor man møder andre eller er en del af fore-ningslivet. Vanløse får til gengæld får gode karak-terer på beskæftigelsesområdet, hvor knap 64 % af indvandrere/efterkommere er i beskæftigelse. Det er imidlertid ikke muligt at få oplyst inden for hvilke områder, borgerne er beskæftigede. Der er stor forskel på hvor stor kontakten er med etniske danskere i forskellige brancher, og man kan derfor ikke entydigt bruge beskæftigelsestallene til at udtale sig om, hvordan integrationen ser ud.

På den følgende side vil de få tilbud, som er speci-fikt målrettet integration i Vanløse blive skitseret.


integration

antal Vanløseborgeremed anden etnisk baggrund (17

Fra vestlige lande: 1434Fra ikke-vestlige lande: 2851

Tosprogede børn, der er medlem afen idrætsforening (18

I Vanløse: 44,4%I København: 49%Forskel i forhold til etnisk danske elever: -8%

andel indvandrere/efterkommere der føler sig uønskede alene (20

I Vanløse: 19%I København: 14%

TaB

el 1

0Ta

Bel

11

TaB

el 1

3

deltagelse i kulturelle arrangementer; koncert, teater, museer og brug af biblioteker samt kulturhuse (19

Forskellen mellem andel af indvandrere/efterkommere og borgere af etniske danske i Vanløse: 10%Forskellen mellem andel af indvandrere/ efterkommere og borgere af etniske danske i København som helhed: 11%

TaB

el 1

2

Vanløse kommer ind på en 5. plads sammenlignet med de øvrige 9 bydele.

Sammen med Bispebjerg, har Vanløse den højeste procentsats. Derudover viser undersøgelsen, at etniske danskere føler sig mindre ensomme end danskere med anden etnisk baggrund.

17) www.sk.kk.dk. ”Befolkningen i Københavns Kommune, Indvandrere og efterkommere efter bydel, og alder”, 1. januar 2008

18) www3.kk.dk/integrationsbarometer, ”Andel af to-sprogede elever i 5. klasse, sammenlignet med de øvrige bydele”

19) www3.kk.dk/integrationsbarometer20) www3.kk.dk/integrationsbarometer

andel beskæftigede indvandrere/efterkommere

I Vanløse: 63,9%I København: 59,4% (21 Ta

Bel

14

48

21) www3.kk.dk/integrationsbarometer

Eksisterende integrationstilbud i Vanløse Integrationsforening Kvinder i grøndal

algerisk forening

ældresagen

Kontakt mellem mennesker

• En kvindeklub• samt en pigeklub• Foreningen har socialt samvær, strikker,

syr, laver mad og arrangerer blandt andet svømmeture for kvinder, hvor de lejer en svømmehal

Integrationsforening Kvinder i Grøndal Klubben er åben for alle piger og kvinder, herunder også borgere fra andre bydele og borgere, der ikke har anden etnisk baggrund. Lige nu kommer der meget få borgere fra Vanløse og derkommer næsten ingen etnisk danske kvinder. Initiativtageren af tilbudet er selv kvinde med anden etnisk baggrund, og hun kunne godt tænke sig, at der også kom etniske danskere. Som flere andre af Van-løses foreninger har Integrationsforeningen mange funktioner. Her bliver både hjulpet med praktiske ting, som at forstå papirer fra kommunen, socialt samvær og krisehjælp.

Algerisk forening er en nystartet forening, der er dannet af den samme borger, som står for Integrationsforeningen Kvinder i Grøndal. Foreningen ønsker at holde nogle større faste arrangementer med både danske og f.eks. algeriske traditioner, hvor borgere kan mødes på kryds og tværs.

Ældresagen har en sprogcafé for ældre med anden etnisk baggrund, ”Mød danskerne” men pt. kommer der ikke nogen.

Fra tid til anden kommer der borgere med anden etnisk baggrund i Kontakt mellem Mennesker og får hjælp til eksempelvis læs-ning og forståelse af breve fra kommunen


49

Manglende tilbud”Der er jo nærmest ingen integrationstilbud her” (deltager i fremtidsværkstedet)

Der behøver ikke at være store problemer med gruppen af borgere med anden etnisk baggrund for, at der skal være tilbud. Derudover er det en gruppe som er lige så forskellig, som f.eks. grup-pen af ældre er. Men de har det til fælles, at de er nye i det danske samfund og derfor kan have brug for nogle ekstra tilbud. Det kan f.eks. være i forhold til at møde etnisk danske vanløseborgere eller til at få hjælp til at forstå det sproglige og kulturelle. ”Der er brug for flere specialiserede tilbud i Vanløse” (kvindelig vanløseborger med anden etnisk baggrund)

Specialiserede tilbud til kvinder med anden etnisk baggrund er et af de behov hun ser der er; ”Problemet med kvindelige udlændinge er, at de tit holder sig væk fra blandede aktiviteter, fordi der er mænd”

Hun forklarer, at det er noget kulturelt bestemt, da det også er ikke-muslimer, der har det på den måde. Derudover mener hun, at det måske kan skyldes, at nogen af dem ikke taler så godt dansk og derfor har brug for ekstra hjælp.

FormidlingDer mangler tilbud i Vanløse, og det er derudover vanskeligt at informere om de tilbud, der allerede eksisterer.

”Vi (i Ældresagen, red.) synes, at det er en ud-fordring at få disse ældre til at forstå, hvad caféens formål er - måske er det svært for dem at forstå foreningslivet” (repræsentant fra ældresagen)


Hun forklarer yderligere at de har svært ved at skabe til kontakt til målgruppen;

”Vi ved ikke hvor vi skal få fat i de ældre med anden etnisk baggrund henne” (repræsentant fra ældresagen)

I Integrationsforeningen er brugerne kommet til, ved at fortælle hinanden om tilbudet;

”Jeg har brugt mund-til-mund metoden. Når der har været nogle arrangementer, har jeg også brugt det at sætte en annonce i lokalavisen, men det er lidt dyrt for foreningen” (kvindelig vanløseborger med anden etnisk bag-grund)

Mund-til-mund metoden er god. Men metoden er ikke altid effektiv nok, da det er sværere at få bredt kendskabet ud til andre kredse. Integra-tionsforeningen vil gerne have, at der kommer endnu flere. men finder det svært at få fat på borgerne. Hun har forsøgt at sætte plakater op i det lokale supermarked, men oplever, at de bliver taget ned. Derudover har foreningen talt om at lave et foreningsblad på dansk og arabisk, samt foldere for at gøre reklame for foreningen.

”Integrationsforeningen er en mulighed for at tale sammen på tværs. Vi er jo fælles om mange ting som mennesker. Men det skræmmer måske mange, at mange af kvinderne går med tørklæde” og ”Jeg kunne godt tænke mig at der kom nogle etniske danskere og hjalp, f.eks. med at vise hvor-dan man strikker. Vi har en masse garn liggende, vi ikke bruger” (kvindelig vanløseborger med anden etnisk baggrund)


50

HVaD sÅ nU?

• Idékataloger til nye borgere i Vanløse, hvor man byder dem velkommen og giver nyttig information. Det kan være til gavn for alle nye borgere og ikke kun de etniske

• Oprettelse af seniorklubber for ældre på tværs af etnisk oprindelse. De eksiste-rende klubber kunne målrettet forsøge at rekruttere borgere med anden etnisk baggrund.

• Der mangler kommunikation/kontakt mellem borgere med anden etnisk bag-grund og etniske danskere. På Fremtidsværkstedet blev det foreslået at etablere et forpligtende samarbejde mel-lem forældre i skolen. Det kan f.eks. ske ved, at det i en klasse går på tur hvilken familie, der står for et privat socialt arrangement. Formålet er, at når man kender hinanden, så kan man løse ting, inden det bliver til problemer. Det handler om at skabe sådan en kultur.

• En indsats med at udligne forskellen mel-lem tosprogede og etnisk danske børn, således at de i lige høj grad er medlem af idrætsforeninger i Vanløse

En anden mulighed for formidling er eksempelvis via biblioteket;

”Der foregår også integration på biblioteket. Mange med anden etnisk baggrund kommer her dagligt” (biblioteksleder)

Bibliotekslederen uddyber, at biblioteket er et offentligt socialt rum, er et offentligt socialt rum at alle kan mødes på lige fod.

Flere kulturmøder”Udlændinge bliver betragtet som de laveste i samfundet”(kvindelig vanløseborger med anden etnisk bag-grund), men uddyber at; ”man bryder fordomme i kontakten mellem mennesker”

Men hun synes kontakten mellem mennesker i det daglige mangler;

”Jeg har boet i Vanløse i 15 år, men kender ikke mine naboer” (kvindelig vanløseborger med anden etnisk baggrund)

Hun uddyber, at hendes generelle opfattelse er, at det er sværere i Vanløse end andre steder at komme i kontakt med borgerne. De 15 år i Dan-mark, før hun kom til Vanløse, var anderledes. Hun savner at borgerne kommer hinanden mere ved;

”Både etniske danskere og borgere med anden etnisk baggrund passer sig selv i Vanløse” (kvindelig vanløseborger med anden etnisk baggrund)


52 // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // DeT Kan Vanløse i Dag

53

Det kan Vanløse i dag

ForeningslivetsmulighederEr det frivillige sociale arbejde et supplement til det professionelle - eller er det omvendt?

De engagerede frivillige kan tilføre socialt arbej-de noget andet end de professionelle kan, da de professionelles ressourcer er begrænsede. Ingen - hverken professionelle eller frivillige – kan levere hjælp til et menneske hele vejen rundt. Derfor skal svaret findes et sted midt imellem.

Når man taler om foreningsliv, tænker de fleste, at det er én af grundsøjlerne i demokratiet, og især i nærdemokratiet. Det frivillige arbejde kan virke forbyggende, mens en stor del af forvaltningernes og de professionelles arbejde kan virke helbre-dende. Samtidig er der nogle områder, som de professionelle bør tage sig af (f.eks. spiseforstyr- relser og misbrug), mens andre områder kan varetages af frivillige (f.eks. væresteder for unge, integrationsprojekter).Der hersker ingen tvivl om, at de frivillige kræfter er uundværlige i mange sammenhænge. Desværre er det ofte de samme personer, der trækker læsset, og de får ingen fysisk anerkendelse i form af løncheck. Men det frivillige arbejde er vigtigt, og det er vigtigt at anerkende det. I Vanløse bidrager de frivillige med stor nytte, men der er desværre mangel på frivil-lige. Dette kan der være mange årsager til, bl.a. manglende formidling.

Vanløse er en bydel, hvor mange borgere har store ressourcer (vurderet ud fra uddannelsesniveau og økonomi), og det er en bydel med en stor gruppe ældre borgere. Der burde altså være grobund for flere frivillige i bydelen. Noget tyder på, at der er brug for en større sammenhængskraft, således at borgerne ved, hvor de kan finde foreninger, som har brug for frivillige og foreningerne kan finde

frivillige. Et tættere samarbejde mellem de profes-sionelle tilbud og foreningslivet kunne også være ønskeligt.

Derudover løber frivillige sociale foreninger, organisationer, grupper og netværk ofte løbe ind i problemer eller opgaver, som de ikke selv kan løse. Det kan f.eks. være opgaver i forhold til fundraising, organisering, ledelse, strategi, økonomi, udvikling, samarbejde og netværksdan-nelse, dokumentation, evaluering, mv. En måde at komme omkring dette på kan være at benyt-te Center for Frivilligt Socialt Arbejde som bl.a. arbejder med konsulentvirksomhed. (22. Målet med konsulentbistanden er at give frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer redskaber og metoder til at udvikle miljøer, hvor det er attrak-tivt at være frivillig. Offentlige organisationer og private virksomheder, der ønsker at samarbejde eller indgå partnerskaber med frivillige sociale organisationer, har også mulighed for at benyt-te sig af deres konsulentbistand. Derudover har centreret en social vejviser, hvor man kan søge efter foreninger. Desværre skal foreningerne være landsdækkende, hvorfor det ikke kan bruges på Vanløse-niveau. Flere af forvaltningscheferne, samt chefen for Borgerservice har i de indledende samtaler til “Vanløse på Kryds og Tværs spurgt, hvordan man kan få flere frivillige på banen i bydelen. Interessen er altså ikke kun til stede på foreningsplan. Pensions- og Omsorgschefen vur-derer, at det frivillige engagement er vigtigt. Det hænger sammen med, at kontrol og kontakt med systemet primært og uundgåeligt er til det 18. år, og derefter kommer kontrollen og kontakten først igen ved pensionsalderen. Derfor er civilsamfun-det og netværkskontakter vigtige.

Spørgsmålet er, hvordan man lokalt kan oplyse om, hvor der mangler frivillige samt, hvordan man giver større anerkendelse til de frivillige, som bruger deres fritid på at hjælpe andre.

DeT Kan Vanløse i Dag // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

Dette kapitel handler om alt det, der ligger udenom de sociale grupper. Det, som skaber muligheder og det, som styrker mulighederne.

Derudover giver kapitlet et overblik over det Vanløse kan i dag.

22) www.frivillighed.dk

54

Det gode eksempel En metode til at rekrutere frivillige samt skabe en anerkendende foreningskultur er gennem netværk. Der findes netværk i alle afskygninger, også netværk man ikke er bevidst om. I arbejdet med denne kortlægning har vi fundet frem til fire forskellige eksempler på netværk eller frivillighed i Vanløse, som hver især har sit særpræg. De vil blive beskrevet her;

1. Enggruppen, ét eksempel på netværk i Vanløse

Det særlige ved Enggruppen er, at det er et alsidigt og samtidig velfungerende netværk. Enggruppens vedtægter giver et godt bag-grundsbillede;

”Enggruppen var oprindeligt en interessegruppe dannet af en kreds af interesserede naboer. Der blev fremstillet en skitse til den fremtidige vedligeholdelse og udvikling af Damhusengen. I 2002 opstod en situation hvor ”utilpassede unge” hærgede og støjede så meget på Dam-husengen, at Lokalrådet tog initiativ til at samle de lokale kræfter for at få styr på forholdene. Det blev til initiativgruppen Engforum, hvori også indgik Lokalrådets Engudvalg og den oprindelige Enggruppe.

Da ordnede forhold igen var opstået, fortsatte Engforum med at udarbejde første fælles forslag til en plan for områdets retablering. Der var tydelige tegn på manglende vedligeholdelse overalt i området. Det blev forbedret ved at udbygge kontakten til parkforvaltningen.

I 2006 dannedes så den nuværende forening, hvor navnet Engforum udgik og man fortsatte med det oprindelige navn Enggruppen. Fore- ningen blev dannet for at kunne søge økono-misk støtte til aktiviteterne og kunne indgå i samarbejdsorganerne i Vanløse. Det blev aktuelt da Lokaludvalget blev etableret. Enggruppen skal i den kommende tid udvide sine aktiv-iteter til alle parkområder i Vanløse og desuden arbejde på at fremme interessen for den grønne beplantning overalt i Vanløse.”

2. En personlig beretning om netværk og netværksarbejde i Vanløse

”Udgangspunktet for mit netværk er dels mit personlige engagement i frivilligt socialtog kulturelt arbejde, som har været livslangt. Dels professionelt, som ansat leder af organisa-tionssekretariater på bl.a. ældreområdet.Lokalt startede netværket med aktiv deltagelse i mine børns skoler og institutioner. Denne form for aktivitet giver kendskab til mange men-nesker og nysgerrighed viser også hvem, der har aktive potentialer og socialt og kulturelt engagement.

Men først blev jeg medlem af en social og sund-hedsgruppe i Grøndals Lokalråd. Derefter star-tede denne gruppe foreningen Kontakt mellem Mennesker i Grøndal, hvor jeg har været med i bestyrelsen og været aktiv i alle årene.

Sideløbende fik jeg kontakt med Vanløse ældre-råd og ældregrupper herude.Gennem mit arbejde med Selvejende Plejehjem kom jeg i kontakt med det kirkelige sociale arbejde i bydelen.

Gennem medlemskab af Plejehjemmet Eremias bestyrelse, var jeg med til at oprette en social

enggruppen

• I Enggruppens bestyrelse er medlemmer fra grundejerne, Vanløse idrætsforening, naboerne og Vanløsebasen, der sørger for økonomi og regnskab samt kommunikation via internettet.

• Der er ca. 40 medlemmer af Enggruppen. I Enggruppen er der yderligere medlemmer fra Rødovre, og ligeledes har de kontakt til grundejerne i Rødovre og Naturfrednings-foreningen i både København og Rødovre.

// Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // DeT Kan Vanløse i Dag

55

og kulturel fond for de midler, der kom fra afviklingen af institutionen. Næsten alle frivil-lige initiativer i Vanløse har søgt og fået midler til deres arbejde fra denne fond. Alt dette har gjort, at jeg har haft naturlig anledning til at kende sociale og kulturelle grupper og institu-tioner i Vanløse og dermed også til alle de aktive personer, som frivilligt laver et stort stykke arbejde. Da jeg blev pensionist, blev der tid til at gå ind i lokaludvalget og i arbejdet med såvel det offentliges sociale indsats som den frivillige sociale indsats. Kort sagt, netværk er ikke noget man får, det er noget man selv skal være aktiv for at skabe”.

3. Tordenskjolds soldater, en personlig beretning om at være frivillig

Initiativtageren til Integrationsforeningen i Grøndal gør status over hendes første år som frivillig;

“Det har været svært at finde tid til arbejdet en gang imellem, når man er alene om det og har fuldtidsarbejde ved siden af. Jeg har prøvet at få nogle af de andre kvinder fra foreningen til at gå ind i arbejdet, men jeg synes, det er svært at få dem til at tage det samme ansvar. Det betyder, at jeg alligevel ikke kan slippe arbejdet, hvis jeg ikke er der, fordi jeg ikke føler sig sikker på om de overholder aftalerne. Det stresser, så jeg savner sparring til, hvordan man kan få det til at fungere bedre.Jeg synes det er svært at køre det hele på frivil-lige kræfter – mange gange lægger jeg også penge ud af egen lomme jeg aldrig får igen”.

Derudover tager jeg selv bussen ud til nogle af de kvinder, der skal komme første gang for at hente dem, da erfaringen er, at de i starten ikke altid selv kan finde vej.

Jeg synes det været rigtigt hårdt de første år, men det er det hele værd når jeg kan se, at det gør en forskel for kvinderne”

Arbejdet som frivillig kan være hårdt så jeg synes der mangler et frivillig netværk i Vanløse.Det kunne f.eks. være rart at høre hvordan an-dre gør, ligesom det kunne være rart at få hjælp til at skaffe flere frivillige.Kvinderne efterspørger, at der er åbent om da-gen, men det kan jeg ikke, jeg arbejder jo.... Jeg ville gerne have flere frivillige til foreningen”.

4. Boligforeningen Lønstrupgård – et eksempel på at tage socialt ansvar

Det almennyttige boligbyggeri i Lønstrupgård er ét af de boligområder i Vanløse, som har den største andel af socialt udsatte beboere. Til trods for dette er det ikke et område med vold-somme problemer. Årsagen til, at Lønstrupgård bliver anvendt som case i forhold til at være et godt eksempel på en social profil, skyldes at boligbyggeriet har en stærk og visionær bestyrelse.

I det generelle arbejde med det sociale område er der mange indsatsområder, men lige så mange indsatsmuligheder. Én af måderne at ar-bejde med ensomhed, kriminalitet, sindslidende, integration m.v. på, er at skabe netværk, aktivi-teter og rum i nærmiljøet. I afdelingsbestyrelsen arbejder de blandt andet for at skabe beboer-indflydelse ved at holde beboermøder og at spørge beboerne til råds m.v. I januar 2008 gennemførte Lønstrupgaard, i samarbejde med Boligselskabet KAB en naboskabsundersøgelse. Her konkluderede man bl.a. at; halvdelen af beboerne er medlem af en forening, 89% af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Lønstrupgård, en del ønsker flere ar-rangementer og op mod halvdelen af beboerne mener, at der skal gøres noget mod kriminalitet. Undersøgelsens resultater giver afdelings-bestyrelsen et validt grundlag at arbejde videre med, i forhold til at imødekomme beboernes behov og ønsker. Ud af de 240 lejemål i Løn-strupgaard, deltog 123 lejemål i undersøgelsen.


56

Nogle af de tiltag som afdelingsbestyrelsen er ved at gennemføre er at få bygget et forsam-lingshus. Bestyrelsen håber, at det vil fremme en foreningskultur. Der er i øjeblikket ikke mange lokaler og der har derfor ikke været god grobund for at oprette foreninger, hvilket ellers kan have en forebyggende social ef-fekt. Med det nye beboerhus satser man på, at kommunikationen blandt beboerne vil styrkes yderligere, med eksempelvis madaftener og fædregrupper. Derudover har Lønstrupgård søgt om at få en boligsocialrådgiver, bl.a. fordi afdelings-bestyrelsen vurderer, at der er mange problemer med vold og hærværk.

På den følgende side vil bestyrelsen sætte flere ord på deres sociale indsats i Lønstrupgård.

Beboere lønstrupgård (23

Beboere med anden etnisk herkomst: 38%København som helhed: 20%

Beboere med indkomsterstattende ydelser: 47%København som helhed: 38%

Ta

Bel

15

23) Tallene stammer fra Lønstrupgårds afdelingsbestyrelses egen undersøgelse


57

Holdninger på kryds og tværs –To af bestyrelsesmedlemmerne fortæller

”Vi kunne godt tænke os et mere formaliseret samarbejde med SSP, f.eks. noget med at mødes én gang om året til en snak om forebyggelse.”(kvindelige bestyrelsesmedlem)

Tidligere har Lønstrupgård, i samarbejde med SSP, arrangeret streetbasket. Anledningen var, at der havde været problemer, hvor nogle unge havde lavet hærværk og generede medborgere i områ-det. De to bestyrelsesmedlemmer synes, at det kunne være godt med flere frivillige hænder. De er eksempelvis glade for at have fået en hjem-meside, som én af beboerne tager sig af. Og der er nedsat en beboergruppe til at tage sig af indret-ningen af det nye forsamlingshus. Men selv om det til tider kan være hårdt at lægge så mange kræfter i det frivillige bestyrelsesarbejde, synes de alligevel, at det er hyggeligt;

”Den gode stemning i bestyrelsen er alfa og omega.”Mandlig bestyrelsesmedlem

Afdelingsbestyrelsen er aktiv, også i forhold til at søge penge, da aktiviteter og gode rammer koster penge. De to medlemmer af bestyrelsen udtrykker skuffelse over samarbejdet med Boligselskabernes Landsforening (BL). De synes ikke, at de har været aktive nok;

”Der mangler en opfølgning af området. Hvad er der af problemer og hvad kan der gøres.”

Der efterspørges altså et bedre boligsocialt samarbejde. De vurderer, at der er en del skjulte sociale problemer i Lønstrupgård, f.eks. med beboere, som lever helt isolerede.

Bestyrelsesmedlemmerne luftede to øvrige forslag til aktiviteter i bebyggelsen;

”Det kunne være godt med en Genbrugsbutik, hvor beboerne kunne komme og bytte eller købe tøj. Men det kræver nok 3-4 frivillige kræfter.”

”Og vi kunne godt tænke os at have nogle fælles sammenkomster, hvor beboere med etnisk dansk og anden etnisk baggrund kunne mødes over mad eller musik”(kvindelige bestyrelsesmedlem)

Anbefalinger til andre boligforeninger • En beboerundersøgelse• Et beboer-/forsamlingshus, eller andre lokaler til

at låne og/eller mødes• En hjemmeside, hvor man kan informere om

aktiviteter og beslutninger• Det er vigtigt at skabe gode rammer for at være

frivillig, som eksempelvis en god tone og aner-kendelse for arbejdet

• Samarbejde med andre instanser, eksempelvis SSP eller BL


58

For at netværk og foreninger kan trives, skal der være steder at mødes. I Vanløse har borgerne forskellige muligheder, der afhænger af størrelsen af lokaler og social profil. Nogle steder kan mere end blot at være tag over hovedet. Lokaler be-

eksisterende muligheder i bydelen

Vanløses Bibliotek

• Adresse: Jernbane Allé 38 www.bibliotek.kk.dk

• En kulturpolitisk redegørelse, udgivet af Købehavns Kommune i 2006, definerer, at ”kulturen er dét, der udgør den sociale sammenhængskraft i et samfund. Kulturen er i bred forstand dét, der giver os identitet. Kulturen og kunsten kan styrke, ændre og udfordre vores normer og adfærd over for hinanden”

• Vanløse Bibliotek, har til formål at fremme oplysning, uddannelse og anden kulturel aktivitet gennem bibliotekets mange tilbud.

• Biblioteket bidrager, i tæt samarbejde med mange andre, til at skabe et aktivt og levende kulturelt miljø i bydelen.

• Et dynamisk fristed for alle, som ønsker viden, oplevelser og inspiration.

• En ramme om, såvel individuel som kollek-tiv, foretagsomhed for alle aldersgrupper og hvor der er fri og lige adgang for alle.

• Biblioteket er karakteriseret ved en ganske enestående rummelighed

• Biblioteket formidler også omtale af offent-lig information og kulturelle begivenheder via 2 storskærme, pjecer og plakater.

• Alle, der bor i Købehavns Kommune, men som på grund af sygdom, handicap eller alder ikke selv kan besøge biblioteket, kan få bragt materialer til bopælen


Et vigtigt element i en bydels sociale liv er også fælles oplevelser, hvilket Vanløse Bibliotek med-virker til via deres arrangementer, som f.eks. forfatterarrangementer og arrangementer for børn. Derudover forsøger biblioteket, så vidt det er muligt, at deltage i de større begivenhed-er, der foregår i bydelen. En anden vigtig funk-tion er, at biblioteket fungerer som mødested. Biblioteket er et offentligt og gratis rum, hvor bl.a. ensomme borgere kan komme ind og føle, at de hører til. Denne funktion er blevet op-prioriteret efter ombygningen og udvidelsen af biblioteket i 2005.

I juni 2008 blev Demokratihjørnet indviet på Vanløse Bibliotek. Der er tale om en aktivitet, som skal være med til fremme nærdemokratiet gennem uformelle møder med lokalpolitikere, professionelle, foreninger m.v.

Biblioteket er med andre ord med til at ”styrke, ændre og udfordre vores normer og adfærd over for hinanden”. Bibliotekslederen er overbevist om, at bib-lioteket fortsat skal arbejde intensivt for at fastholde og øge berøringsfladen til bydelens sociale liv, bl.a. gennem yderligere synliggørelse af bibliotekstilbuddene. Han understreger, at biblioteket gerne vil bidrage til, at bydelen kan blive endnu bedre at bo, arbejde og leve i, og at biblioteket derfor gerne vil indgå i relevante samarbejdsprojekter med dette formål for øje.

tyder meget for foreningslivet. Et rigt foreningsliv kræver gode muligheder for at dyrke det. En helt basal forudsætning er, at der er mulighed for at låne/leje velegnede lokaler eller, at der bare findes steder, hvor man kan mødes.

59

Kulturhuset Kvarterhus grøndal

• Adresse: Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal/www.vkhus.kk.dk

• Har eksisteret siden 2005 og erstattede det forhenværende Medborgerhus

• Kulturhuset er del af Københavns Kom-munes kultur- og fritidstilbud og modtager driftstilbud og støtte fra Kultur- og Fritidsudvalgets puljer, Kunstrådet, Vanløse Lokaludvalg, fonde og private sponsorer

• Vanløse Kulturhus er et lokalt, kulturelt center og bydelsarena. Kulturhuset spiller en afgørende rolle for det lokale kulturliv og som platform for det ikke-kommercielle kulturliv og foreningsliv

• Huset tilbyder koncertsal, café, værksted, møde- og festlokaler, gallerigang, tag- terrase og tilbyder hjælp og rådgivning til realisering af kulturelle projekter og ud-byder kulturtilbud, som koncerter, foredrag, teaterforestillinger m.v.

Lederen tegner et billede af Vanløse Kultur-hus som et sted, der rummer flere borgere end det gamle medborgerhus, og hvor kul-turprofilen er at være en toneangivende kulturoase med fokus på kvalitet. Kultur- husets fokus er kunsten og det fore-byggende arbejde ligger mellem linierne. Kulturhuset indgår i SSP-samarbejder og det medfører, at de kan henvende sig bredere, da de får oplysninger, som kan hjælpe dem til at vurdere, hvor de skal satse. Kulturhuset del-tager f.eks. i projektet ”Op mod mobning”. Lederen af Kulturhuset fortæller, at de ikke kommer i kontakt med de socialt udsatte grupper, da disse grupper givetvis ikke tør komme i kulturhuset. Men hun vurderer, at Kulturhuset har anlagt en bredere vej, herunder en idé om et socialt projekt, hvor interesserede kan blive lært op i det tekniske bag scenen. Dette kunne eventuelt ske i et samarbejde med forvaltningerne og social-rådgivere.

• Adresse: Godthåbsvej 256• Stedet har eksisteret siden 2007, og har pt.

een deltidslønnet stilling til administration, koordinering og rengøring

• Med støtte fra Københavns Kommune og Vanløse Lokaludvalg skaber og understøt-ter Kvarterhuset mulighed for, at sociale og kulturelle initiativer kan få tag over hovedet i Grøndalskvarteret. Hvilke aktivi-teter der tilbydes er helt op til bydelens borgere. Som de udtrykker det, så har man tit ideerne, men mangler lige et sted at udfolde sig

• Huset består af ét stort lokale og ét mindre, og har et stadigt stigende antal brugere. Udover faste brugere og foreninger, hvoraf mange bliver nævnt i hæftet, udlejes der også lokaler til familiebegivenheder, beboerforeninger og udadvendte initiativer fra kvarterets lokale handlende

Kvarterhuset arbejder med et forslag om at etablere og understøtte en kreativ madklub, hvor bydelens borgere på bedste gæstekok-kevis får mulighed for at fremstille og oplyse om deres kulinariske erfaringer. Projektet forventes især at appellere til den modne og mandlige del af borgerne, idet erfaringer har vist, at netop denne gruppe har svært ved at finde plads i de offentlige tilbud. Samtidig ses dette også som en mulighed for at kunne åbne op for et afslappet multikulturelt møde og samvær mellem bydelens forskellige grupperinger. Kvarterhuset vil desuden i en afgrænset periode udleje lokale til Grøndals-kirken, mens den bliver renoveret. Aktiv-iteterne vil blandt andet være gudstjenester, konfirmationsforberedelser og spejdervirk-somhed. Derudover er der åbnet op for et tættere samarbejde mellem Kvarterhuset og foreningen Kontakt mellem Mennesker, som ligger længere oppe ad gaden. Nu bruger, hjælper og henviser de til hinanden.


60

Kontakt mellem Mennesker

• Adresse. Godthåbsvej 262• Kontakt mellem Mennesker er en fore-

ning, men har et mindre lokale de lejer ud til møder, f.eks. boligforeninger, ligesom det er muligt at leje deres cafélokale.

• De får hovedstøtten fra §18 midlerne, som er statslige frivilligmidler, som den enkelte kommune skal uddele til de frivil-lige sociale organisationer og projekter. De bruges blandt andet til husleje og drift og til deres mange faste aktiviteter. Ud over disse forholdsvis faste midler støttes de af lokaludvalget til særlige aktiviteter og af Eremias Fond.

• I deres formålsparagraf står der, at de gerne vil fremme kontakten mellem bor-gere, såvel socialt, kulturelt, som i festlige og hyggelige sammenkomster og aktivi-teter. Én af de aktiviteter, som går ud over at være foreningsrelateret er, at de fra tid til anden har fernisering med lokale kunstnere.

andre eksempler på lokaleudlejere i Vanløse:

• Grøndal Centret• Vanløses folkeskoler • Nogle af Vanløses kirker


61

De mange personlige fortællinger, som interview-personerne har bidraget med, har været uund-værlige for hele kortlægningen og de overordnede løsningsforslag. Vanløse på Kryds og Tværs er ikke tænkt som et afsluttet arbejde. Det er snarere en anledning til at starte op i forhold til det videre arbejde for en sund bydel i social balance. Et reflekterende tilbageblik viser, at hvis tiden havde tilladt det, var der blevet bestilt flere statstikker hjem og talt med flere relevante borgere. Det ville i særlig grad have været interessant at få foreta-get fokusgruppeinterview med vanløseborgere med anden etnisk baggrund, handicappede, enlige forsørgere og den akademiske alkoholiker.

Af de tilbud og foreninger der eksisterer i Vanløse i dag, vil nogle ændre sig over tid, og nyt vil kom-me til. Derfor vil Vanløse på Kryds og Tværs være et øjebliksbillede af bydelen. Mens der i hæftet er en række forslag til indsatsområder møntet på de respektive områder, er sammenfatningen herunder mere overordnet og går på tværs.

Forenings- og frivilligliv• Vanløse har brug for frivillige kræfter. Og der

skal derfor værnes om dem. Det er vigtigt, at bydelen skaber endnu bedre rammer for at være frivillig, både i form af anerkendelse af arbejde og hjælp til formidling, så det kan blive lettere at finde relevante foreninger og frivillige.

• Hvis de frivillige kræfter styrkes, kan det få den sidegevinst, at borgere bliver blive afhjulpet med deres ensomhed. Førtidspensionister, ledige og andre, der har brug for nyt indhold i hverdagen bør i højere grad bliver rekrutteret som frivillige. Ligeledes kan foreninger tilbyde at udnytte sindslidendes ressourcer. De sindslidende bor ikke mere på ”institutioner” eller er patienter, men er borgere der i højere grad bør inkluderes i lokalsamfundet.

• Udnyttelse af de mange eksisterende foreninger i Vanløse er også en tilgang til at imødekomme behovet for flere tilbud hos visse grupper. Både Veraklubben og Seniorklubben Grøndal er for pensionister og efterlønsmodtagere. Andre foreninger kunne også åbne op for flere akti-viteter på kryds og tværs.

en sammenfatning • Der er mange gode faciliteter i Vanløse. Imidler-

tid peger mange af de frivillige på, at der er brug for flere billige lokaler. Der er ligeledes en stor efterspørgsel på flere fælleshuse spredt over bydelen, hvor man kan mødes uformelt og lave mange forskelligartede aktiviteter. Derudover kunne et styrket samarbejde mellem Kontakt mellem Mennesker, Kvarterhuset, og Kulturhuset være gavnligt. De forskellige huse har varierende størrelser, atmosfære og priser, og kunne even-tuelt høste fordele af at henvise mere til hinanden.

• De eksisterende idrætsaktiviteter har udtrykt, at de ønsker at tage større socialt ansvar, men ikke ved hvordan. I et styrket samarbejde på kryds og tværs kan der sættes ind med flere tilpassede hold og priser og det anbefales at flere haller får samværslokaler i forbindelse med idræts-aktiviteter.

• En foreningsdag, hvor alle kan mødes på kryds og tværs. Det kan f.eks. afholdes i Kulturhuset. Det vil være med til at sikre en anerkendelse af frivilligkræfterne, ligesom det kan styrke net-værk og give mulighed for erfaringsudveksling.

Væresteder• Næsten alle grupper, der er beskrevet i dette

hæfte, efterlyser et uforpligtende og afslappet værested. Udover PINTA og til en vis grad Knal-lertværkstedet, er der ikke væresteder i Vanløse. I første omgang kunne en tilgang være at få skabt et eller to væresteder mere, som hver især kan rumme flere grupper. Der er borgere, som ikke nødvendigvis falder ind i en social kategori, men bare vil have socialt samvær, der er den handicappede, der er personen med posttraumatisk stress, der er misbrugeren eller andre, som har mistet store dele af deres netværk, og bare har brug for et sted at være. Et være- sted på tværs fordrer til gensidig respekt og forståelse.

Samling af tropperne• Vi har igennem hæftet fået indblik i Vanløse på

kryds og tværs af grupper, tilbud og meninger. Kunsten består nu i at finde ud af, hvordan disse enheder kan samles så der fremover kan komme en mere gensidig orientering om tiltag og tilbud på de sociale områder, herunder rekruttering af frivillige.

saMMenFaTning // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

62

• Der eksisterer allerede nogle instanser, der har til formål at styrke et sådan samarbejde på tværs. Kontaktudvalget for Frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune er et netværk i forhold til det sociale arbejde i bydelen. Kontaktudvalget har til opgave at fremme det frivillige sociale arbejde i kommunen og forbedre samspillet mel-lem det offentlige og den frivillige indsats; ved at diskutere og komme med forslag til principper for økonomiske og ressourcemæssige tilskud til det frivillige sociale arbejde; ved at skabe muligheder for dialog blandt den frivillige sociale verdens egne organisationer og grupper, mel-lem denne verden og de kommunalt ansatte og kommunens politikere og embedsmænd, om det frivillige sociale arbejde; ved at indsamle informationer og viden om det frivillige arbejde i kommunen, samt formidle denne viden til de relevante myndigheder og grupper via oplysningsarbejde. Derudover er der Center for Frivilligt Socialt Arbejde, som er et landsdækkende center, der blev oprettet i 1992 som en selvejende institution under Socialministeriet – nu Velfærdsministeriet. På Center for Frivilligt Socialt Arbejde arbejder de for at fremme og støtte frivilligt socialt arbejde i Danmark, blandt andet gennem information, rådgivning, kurser, konferencer og konsulent-bistand. Også for Vanløses foreninger. Ingen af instanserne er imidlertid lokalt forankret, og har ikke en oversigt over, hvilke foreninger der eksempelvis er i Vanløse, ligesom de ikke kan anvendes til at rekruttere frivillige. Det ville et frivilligcenter derimod;

Et frivilligcenter vil kunne give borgere og foreninger langt bedre mulighed for at formulere nye problematikker, nye behov og nye løsninger. Et frivilligcenter kan hjælpe Vanløses foreninger i gang, så det kan bliver bæredygtige initiativer. Én af idéerne er at formidle kontakt mellem dem, der gerne vil lære frivilligt arbejde, og dem der mangler frivillige. Et frivilligcenter kan være en god platform, som kan skabe sammenhængskraft og samle information. Et frivilligcenter skal have overblik på tværs, både ind i kommunen og ind i de frivillige foreninger. Følgende bydele i Køben-havns har pt. et frivilligcenter; Vesterbro, Nørre-bro, Østerbro og Amager.

Et Vanløse frivillighedscenter kunne have følgende arbejdsopgaver:• Formidling af frivilligt arbejde • Selvhjælpsarbejde • Hjælp og service til foreninger • Hjælp til at etablere nye projekter • Borgerrettede aktiviteter

// Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // saMMenFaTning

63

Børn & Unge • Børne og Ungerådgivningen i Vanløse

Jydeholmen 55A 2720 Vanløse Tlf. 38 74 70 54 Mobil: 20 65 96 54 www.sitecenter.dk/ungeraadgivningen-vanloese Rådgivningen er et gratis og anonymt tilbud for unge i Vanløse og deres forældre, der ønsker rådgivning om små såvel som store problemer i hverdagen.

• Cykel-/knallertværkstedet i Lønstrupgård Klitmøllervej 8 2720 Vanløse Tlf. 38 71 48 80 www.loenstrupgaard.kk.dk

Værkstedet er det eneste for unge fra 12-17 år i Vanløse, og har åbent tre gange om ugen. Værk-stedet er opstået som led i et samarbejde mellem Københavns Kommune, SSP og de forskellige fritidsklubber i Vanløse.

• Herlufskolen Herlufsholmvej 20 2720 Vanløse Tlf. 38 74 92 05 Mobil: 26 16 27 78 www.herlufskolen.dk Herlufskolen er et opholdssted for unge. De fysiske rammer består af 80m2 med en spise- og opholdsstue, computerrum, køkken og bad. Til skolens base er tilknyttet fem 1-værelses lejligheder for unge i alderen 17-23 år. Tre af lejlighederne er beliggende i Vanløse og de to i Brønshøj. Visitation sker ved henvendelse til skolen.

oversigt over Vanløses sociale tilbud

Herunder en liste over nogle af de tilbud, der findes i Vanløse. Der er ikke tale om en udtømmende oversigt, men listen er et godt bud på de tilbud der

eksisterer i bydelen i den periode hvor hæftet er blevet udarbejdet

• Frederiksgård Skolen Frederiksgårds Allé 13 2720 Vanløse Tlf. 38 34 52 88 www.frg.kk.dk

Skolen er en specialskole for elever med gene-relle indlæringsvanskeligheder, og svarer til et folkeskoletilbud. Det er én ud af fire skoler i København. Skolen har 126 elever.

ældre • Kontakt Mellem Mennesker

Godthåbsvej 262 2720 Vanløse Tlf. 38 33 27 10 www.vanloese.dk/kulturfor/kontakt Blandt tilbudene for ældre hos Kontakt mellem Mennesker er bisidderhjælp, rådgivning, musik-caféer, fællessang, stavgang og udstillinger.

• Veraklubben Frode Jakobsens Plads 4, 4 2720 Vanløse Tlf. 38 71 26 43 www.vanloese.dk/senior/veraklub/index.htm Veraklubben er en aktivitetsklub for pensionister og efterlønsmodtagere. Klubbens aktiviteter omfatter alt fra foredrag, billard og banko til kortspil, fællessang, håndarbejde og stavgang.

64

Ældre fortsat

• Seniorklubben Grøndal Godthåbsvej 262 2720 Vanløse Tlf. 36 30 02 08 www.vanloese.dk/senior/groendalpklub Seniorklubben er en selvejende institution for pensionister og efterlønsmodtagere. Klubben har en række tilbud som hobbyarbejde, filmfrem-visninger, foredrag, banko og udflugter.

• Ældrerådet i Vanløse Formand: Knud Schou Hyltebjerg Allé 54 2720 Vanløse Tlf. 38 71 13 18 www.vanloese.dk/senior/raad Vanløse ældreråd er rådgiver for Københavns kommune i alle ældrepolitiske spørgsmål og formidler kontakt mellem de ældre borgere og kommunen. Ældrepolitikken for København udformes og gennemføres derfor i samråd med Ældrerådene.

• Seniorkoret Kvarterhuset Grøndal Godthåbsvej 256 2720 Vanløse Tlf. 38 88 15 01 www.vanloese.dk/kulturhus/groendal Kontaktperson: Leif Monnerup Tlf. 38 10 72 94 Seniorkoret er Kvarterhusets eget projekt og er et kor for alle ældre, der måtte have lyst til at synge i kor.

• Frimærkeklubben af 1954, Vanløse Kvarterhuset Grøndal Godthåbsvej 256 2720 Vanløse http://www.havdrupvej.dk/staff/1954 Kontaktperson: Jens Funder Hulgårdsvej 78, 2. th 2400 København NV Tlf. 38 34 52 62 I frimærkeklubben kan du mødes med andre frimærkesamlere, bytte frimærker, høre fore-drag, få råd om køb og salg af frimærker osv.

• Vanløse Pensionistforening Vanløse Kulturhus Frode Jakobsens Plads 4, 1 2720 Vanløse http://www.vanloese.dk/senior/pensionist/index.htm Kontaktperson: Käthe Mikkelsen Tlf. 38 71 75 20 Blandt aktiviteterne i klubben er bankospil, foredrag, film, underholdning, ture i Tivoli og på Bakken, sommer-, påske- og julefester og så naturligvis almindelige hyggedage.

• Seniorkultur i Vanløse/Grøndal Vanløse Kulturhus Frode Jakobsens Plads 4, 1 2720 Vanløse www.vanloese.dk/senior/kultur/index2.htm Kontaktperson: Paul-Erik Lønnee Tlf. 38 11 61 30 Mobil: 20 14 77 70 Seniorkultur i Vanløse/Grøndal laver bl.a. ture, foredrag og kurser i Vanløse Kulturhus. Bl.a. undervises der i word, excel og internet.

65

• Ældresagen i Brønshøj-Vanløse Ved Bellahøj 12 B 2700 Brønshøj Tlf. 38 80 88 86 www.vanloese.dk/senior/aeldresagen www.aeldresagen.dk Tilbud hos ældresagen er bl.a. besøgsvenner, bisiddere, diverse idrætstilbud, udflugter og foredrag.

• Ældre hjælper Ældre www.vanloese.dk/senior/aeldrehjaeldre Kontaktperson: Karen Johansen Hjortdalsvej 10 2720 Vanløse Tlf. 20 97 13 58 Selvejende. Et landsdækkende netværk af res-sourcestærke ældre, som tilbyder frivillig hjælp i forskellige livssituationer.

• Servicebussen Servicebussen 861 kører lige nu i Vanløse, Valby og på Østerbro. På langt sigt skal servicebussen køre i alle 10 bydele i København. Servicebuslin-jen forbinder beboelseskvarterer og plejeboliger med for eksempel handelsgader, borgerservice, kulturhuse, idrætsanlæg og stationer. Bussen er indrettet specielt til ældre og gangbesværede, men er åben for alle. Køreplanen er tilrettelagt, så chaufføren har tid til at hjælpe undervejs, og chaufføren venter med at køre til alle er på plads. Pensionistmånedskort kan anvendes i hele køreperioden. Se køreplanen på www.vanloese.dk/info/bus861/bus861.htm.

• Ældre i bevægelse Hold 1: Hyltebjerghallen Lønstrupvej 5 2720 Vanløse Hold 2: Grøndal Centret Hvidkildevej 64 2400 København NV. www.vanloese.dk/sportsfor/aeldrebevaeg Kontaktperson: Erik Hesselkjær Tlf. 38 74 37 03 Aktiviteterne i Vanløse er bl.a. opvarmnings-gymnastik til musik, boldspil, badminton, folkedans, styrketræning og udstrækning samt afspænding.

• Walk & Talk Foregår i lokalområdet. www.vanloese.dk/senior/walk&talk Kontaktperson: Martha Støvring Tlf. 38 79 64 27 Walk & Talk er en forening, hvor man går ture sammen. Foreningen består af forskellige grupper, der er inddelt i forhold til interesse, tempo og snakkelyst.

• Pensionistidræt Kontoradresse: Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 43 26 23 48 www.pensionistidraet.dk Pensionistidræt er en selvejende institution, som arrangerer idræt for pensionister i Københavns Kommune. Kommunen giver tilskud til under-visningen. I Vanløse er der aktiviteter forskellige steder, bl.a. Vanløse Kulturhus, Hyltebjerg Skoles svømmehal samt Grøndal Centret.

66

Ældre fortsat

• Seniordans i Vanløse Kulturhus Frode Jakobsens Plads 4, 1 2720 Vanløse Tlf. 38 77 33 50 www.kulturhus.kk.dk/vkhus/aktiviteter/seniordans Èn gang om ungen er der seniordans i Kultur-huset. Alle er velkomne til at møde op og høre nærmere.

• Seniordans Vanløse Kvarterhus Grøndal Godthåbsvej 256 2720 Vanløse Kontaktperson: Edel Ording Tlf. 39 90 52 51 Seniordans Vanløse er en forening under en stor landsparaply. Alle ældre er velkommen til at deltage.

• Vanløses plejehjem har også tilbud til ældre borgere fra bydelen. Se under ”Plejehjemmenes sociale tilbud”

• Ældreboliger Der findes bl.a. ældreboliger på A.F. Beyersvej, Bogholder Allé, Grøndals Ældreboliger, Kirke-bjerghus og Vanløse Allé 72-77. Se nærmere på www2.kk.dk/boligguide/boligguide.nsf/aeldreboliger

MIsBrUgere

• Pensionatet Mette Marie i Vanløse Hyltebjergallé 73-75 2720 Vanløse Tlf. 38 76 13 75 www.mariehjem.dk/www2.kk.dk/faf/ boligguide.nsf/all/33E6E10589E6C7F2C1256D73003125B9 Pensionatet Mette Marie i Vanløse er et social-psykiatrisk botilbud i Vanløse for sindslidende, fortrinsvis med misbrugsproblemer. Medarbe-jderne er tværfagligt sammensat og tilbyder individuel støtte og vejledning til beboerne.

• Rådgivningscenter Nord Modtageenhed Nord Frederikssundsvej 112 2700 Brønshøj Tlf. 33 17 80 40 Behandlingsenhed Nord Ørnevej 33 A 2400 København NV. Tlf. 33 17 85 40 http://www3.kk.dk/FaktaOmKommunen/ JobIKommunen/Forvaltninger/SOF/ RaadgivningscenterNord.aspx Rådgivningscenter Nord tilbyder social- og sundhedsfaglig behandling til borgere, som er afhængig af narkotiske stoffer. Behandlingen henvender sig både til de ældre opiatmisbrugere samt misbrugere af hash/kokain.

• PINTA PINTA er et værested, der både er åbent for mis-brugere og sindslidende. Se mere under ”Sindslidende”.

• Kontakt Mellem Mennesker Godthåbsvej 262 2720 Vanløse Tlf. 38 33 27 10 www.vanloese.dk/kulturfor/kontakt/

For misbrugere tilbyder Kontakt Mellem Menne-sker bl.a. rådgivning, samvær og henvisning videre i systemet.

67

sIndslIdende

• PINTA Skjulhøj Allé 2 2720 Vanløse Tlf.: 33 17 59 37 Mobil: 27 51 66 66 www.pinta.dk PINTA er et samværs- og aktivitetstilbud for alle, der har eller har haft sindslidelser eller psykiske problemer, og som bor i Københavns kommune. PINTA er et anonymt fristed, hvor man ikke skal visiteres for at komme.

• Landsforeningen SIND Jernbane allé 45, 3. sal 2720 Vanløse Tlf. 35 27 07 50 www.sind.dk Det er foreningens formål at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og hel-bredelse. De har dog ingen specifikke tilbud i Vanløse.

• Angstforeningen Kontoradresse: Peter Bangsvej 1D, 3. sal, 9 2000 Frederiksberg Tlf. 70 27 13 20 www.angstforeningen.dk Angstforeningen har to selvhjælpsgrupper i Vanløse – én for mennesker med sociale fobier og én for mennesker med en kombination af for-skellige ikke-psykotiske angstlidelser som f.eks. panikangst og generaliseret angst. Der er plads til 7-8 deltagere i hver gruppe.

• Behandlingsinstitutionen Ertodeto Limfjordshøj 23 2720 Vanløse Tlf. 35 82 60 26 http://www.koordinator-projektet.dk/ Ertodeto_hjemmeside/index_front.htm Ertodeto er en behandlingsinstitution, hvor mål-gruppe er børn og unge med vanskeligheder inden for det psykiske område, herunder autisme samt børn og unge med spise- forstyrrelser.

• Lille Skole for Voksne Skalbakken 17 2720 Vanløse Tlf. 38 79 99 24 www.lsfv.dk Lille Skole for Voksne tilbyder undervisning for mennesker med psykiske, sociale eller eksisten-tielle problemer. Lille Skole for Voksne tilbyder ligeledes forskellige samværsaktiviteter og debatarrangementer.

• Pensionatet Mette Marie i Vanløse Pensionatet Mette Marie er et botilbud for misbrugere/narkomaner med psykiske lidelser. Se nærmere under ”Misbrugere”.

HandIcappede

• Verahus Veras Allé 28 2720 Vanløse Tlf. 3876 0700 http://www2.kk.dk/faf/boligguide.nsf/all/BA910032EA6ED58DC1256D73003126DF

Verahus er et botilbud til yngre og midaldrende personer med et omfattende fysisk handicap og eventuelt med psykiske følger begrundet i det fysiske handicap

68

Handicappede fortsat

• Aktivitetscenteret Jydeholmen Jydeholmen 15, opgang 1., 3. sal 2720 Vanløse Tlf. 38 71 23 62 Aktivitetscentret er et tilbud under Købehavns Kommune for udviklingshæmmede fra hele København. Indholdet er at beskæftige, udvikle og vedligeholde brugernes færdigheder med fokus på sociale kompetencer. Der er læder-værksted, tekstilværksted, smykkefremstilling, malerværksted m.v.

InTegraTIon

• Integrationsforeningen Kvinder i Grøndal Godthåbsvej 262 2720 Vanløse Tlf. 26 94 52 48 Foreningen er en pige- og en kvindeklub, der har socialt samvær og blandt andet arrangerer svømmeture for kvinder, hvor de lejer en svømmehal. Derudover har initiativtageren til Integrations-foreningen netop åbnet en algiersk forening også.

• Ældresagen i Brønshøj-Vanløse Ved Bellahøj 12 B 2700 Brønshøj Tlf. 38 80 88 86 www.vanloese.dk/senior/aeldresagen www.aeldresagen.dk Ældresagen har, udover forskelligartede tilbud til ældre, en sprogcafé for ældre med anden etnisk baggrund.

oVerordnede TIlBUd

• Kontakt Mellem Mennesker Godthåbsvej 262 2720 Vanløse Tlf. 38 33 27 10 www.vanloese.dk/kulturfor/kontakt/ Kontakt Mellem Mennesker er en social og kulturel forening i Grøndal, der tilbyder gratis, anonym rådgivning og vejledning til alle person-er, der føler sig i klemme i forhold til offentlige myndigheder, arbejdspladsen eller i familien. En frivillig, anonym medarbejder besvarer opkaldet.

• Landsforeningen Hjælp Voldsofre Vanløse Kulturhus Frode Jakobsens Plads 4, 1 Tlf. 32 59 84 06 www.voldsofre.dk Landsforeningen Hjælp Voldsofre er en for-ening, der hjælper ofre for voldtægt, røveri, incest og vold. Foreningen arbejder også på at forbedre ofrenes retsstilling, og deltager i det forebyggende arbejde.

Vanløses KIrKers socIale TIlBUd

Mange kirker udfører socialt arbejde, som en integreret del af deres kirkelige arbejde.Tilbudene nedenfor er nogle eksempler på hvad Vanløses kirker byder ind med på det sociale område.

Adventskirken på Sallingvej 90• Gospel og Gulerødder: For enlige forsørgere.• Onsdagscafé: For alle, men pt. er det primært

ældre damer, der kommer. Her kan man få kaffe og et stykke mad til billige penge.

• Familieklub: Henvender sig til enlige forsørgere. Ofte er det borgere på overførelsesindkomst der kommer. Bespisning og aktiviteter for børnene.

• Derudover er der en gruppe ældre herrer på 60+, som låner lokalet til samvær.

69

Hyltebjerg kirke på Ålekistevej 76• Familieklub: Eneforsørgere og deres børn kan

få et åndehul i en stresset og travl hverdag, da man ofte har svære vilkår, økonomisk og socialt som eneforsørger. Består af mad, socialt sam-vær, leg og værksted. Bruger frivillige kræfter.

• Tirsdagskreds: Et fællesskab, mest for ældre borgere, med foredrag, socialt samvær og udflugter.

• Besøgstjenesten: For mennesker der lever alene, som nemt kan føle sig isolerede og ensomme.

• Onsdagscafé: Et åndehul og socialt mødested for mennesker, der har tid midt på dagen.

Vanløsekirke på Ålekistevej 156• Eftermiddagsmøder: til ældre • FDF kreds

Frikirken Betlehem på Jernbane Allé 29• Teenageklub og ungdomsgudtjeneste: med café.• Seniorkirke: Gudstjeneste én gang i måneden.

Grøndalskirken på Hulgårdsvej 7• Fredagscafé og minicafé: for ældre.• Spaghettigudstjenster: Mulighed for mad til

billige penge.

pleJeHJeMMenes socIale TIlBUd

Der er i alt fire plejehjem i Vanløse. Her er der kun taget dem med, som også har tilbud til øvrige vanløseborgere.

Plejecentret BonderupgårdLokalt samarbejde: Har samarbejde med lokale præster som kommer to gange månedligt og holder gudstjenester.Spisemuligheder: Ældre over 67 år kan efter aftale komme og spise frokost. Der kommer gennem-snitligt 6-8 stykker om dagen.

Plejehjemmet DamsøgaardSpisemuligheder: Ældre fra området kan efter aftale komme og spise varm frokost. Der kommer ca. 5-6 dagligt.

Omsorgscentret HyltebjerggårdDe har en café for alle fra 12-13.30, hvor der kommer mellem 20-40 dagligt. Førhen kom der endnu flere.

spIsesTeder

For mange borgere er der et behov for at have nogle steder at tage hen og købe et måltid til bil-lige penge. Disse steder rummer mange der ellers ville spise alene eller ikke få lavet ordentligt mad. Nedenfor er skitseret nogle af de spisemulighe-derne i Vanløse det er lykkedes at finde frem til. Fast (ikke nødvendigvis dagligt)• Kulturhuset• Kontakt mellem mennesker• Grøndal centret• Nogle kirker

Lejlighedsvis• Kvarterhuset

For specifikke grupper:Primært for sindslidende og misbrugere:• PINTA

For ældre:• Nogle af plejehjemmene

70

Fingeren på Vanløses puls

• På www.vanloeselokaludvalg.kk.dk kan bor-gere finde relevant information om arbejdet i lokaludvalget, herunder arrangementer, events, nyheder m.m. Ligeledes har lokaludvalget en profil på www.facebook.com. Facebook er det nye mødested i cyberspace. På lokaludvalgets profil kan vanløseborgeren komme med forslag og kommentar mv.

• Vanløsebasen www.vanloesebasen.dk er en privat hjemme-side styret af et lokalt vanløseægtepar. Her kan vanløseborgerne på overskuelig vis blandt andet finde et stort udvalg af Vanløses tilbud og foreninger. Ægteparret er en vigtig aktie i et vanløsenetværk, ikke kun på det sociale område.

• www.kbh.dk

søg støtte til aktiviteter i Vanløse

Hvis du har en god idé eller brænder for at skabe bedre forhold for bestemte samfundsgrupper i Vanløse, kan du søge støtte hos Vanløse Lokalud-valg. Lokaludvalget uddeler hvert år ca. 2,5 mio. kr. til aktiviteter for Vanløses borgere.

Vanløse Lokaludvalg har blandt andet støttet:

• Etableringen af en integrationsforening og et kvarterhus i Grøndal

• Foredrag og debatmøder• Koncerter• Konferencer• Ture til museer og udstillinger• Sommermarkeder og julemarkeder

Lokaludvalget ønsker en mangfoldighed i ar-rangementerne og opfordrer derfor alle borgere, grupper og foreninger i Vanløse til at søge støtte.

På www.vanloeselokaludvalg.kk.dk finder du an-søgningsskemaet, og her kan du også læse mere om puljemidlerne. Du søger ved at sende et udfyldt ansøgnings- skema, en kortfattet projektbeskrivelse og et bud-get elektronisk til [email protected] eller med brev til sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg, Hvidkildevej 64, 2400 København N.

Eksempler på andre steder, hvor man kan søge om støtte til vanløseprojekter:• Vanløse Lokaludvalg• Eremias fond• Nordea i Vanløse• Arbejdernes Landsbank i Vanløse • Jyske Bank i Vanløse• Danske Bank i Vanløse

Fremtidsværksted i Vanløse Onsdag d. 10. september 2008 afholdte Vanløse Lokaludvalg et fremtidsværksted om det sociale område i Vanløse. Omkring 25 personer fra hele bydelen var mødt op i kvarterhuset i Grøndal for at deltage i arrangementet og debattere frem-tidens muligheder på det sociale område. Hver deltager blev først bedt om at notere tre sociale problemer, som vedkommende synes der er i Vanløse. Alle de fremkomne sociale problemer blev sat op på en tavle. Derefter fik hver deltager tre stemmer, der skulle placeres på de tre problemer, deltageren syntes er de største i bydelen.

Følgende fem emner fik flest stemmer:• Svineri på veje og ved bygninger• Børn og unges vilkår• Psykisk syge• Ensomhed• Integration og kommunikation med ”fremmede”

Deltagerne blev opdelt i to grupper, der hver valgte at diskutere to af de fem emner med fokus på mulige løsninger og idéer, der kan arbejdes videre med i fremtiden.

71

Følgende løsningsforslag kom på banen:

Ensomhed: - Flere samværslokaler i forbindelse med idræt-

saktiviteter, så man kan hygge efter, man har dyrket sport.

- Flere fest-/dansesteder for unge i alderen 18-25 år.

- Alkoholfri diskoteker for unge i alderen 16-18 år.

- Bil- og knallertværksteder for og unge og deres forældre.

- Ungdomsvejledere, der kan guide de unge og stå til rådighed, hvis de unge har brug for hjælp.

- Stort udvalg af åbne og uforpligtende aktiviteter til ældre, hvor det er nemt at tage sine venner med.

- Flere musikaktiviteter for ældre.- Flere udflugter for ældre.

Psykisk syge:- Samværs-/aktivitetstilbud hvor man kan være

anonym.- Klubvirksomhed tæt på boligerne.- Oplysning til almindelige borgere, om hvor man

kan henvende sig.- Bedre vilkår for frivillige i det psykiatriske

arbejde. - Skurvogn til de hjemløse.

Børn og unges vilkår:- Klub for unge over 18 år.- Bytteklub, hvor man kan bytte tøj, sportsartikler

mv.- Bedre samarbejde med SSP.- Klubberne bør være mere på gaden i bydelen/

gadepiloter/natteravne.- Pigeklubber.- ’Privat’ socialdøgnvagt især for 14-16-årige.- Et sted hvor unge kan holde fest/amfiteater.- Bemandet legeplads.- De unge skal inddrages i løsningerne.

Integration og kommunikation med ”fremmede”:- Indvandre er ikke ’noget særligt’, derfor skal de

behandles som alle andre. - Alle forældre er en del af ’kontaktforældrene’

i deres børns klasser, så alle inddrages, når der skal planlægges klassefester m.v.

- Flere fællesaftener i boligforeninger. Evt. med temaaftener.

- Fripladser til børn som kommer fra familier med lav indkomst.

- Mere fokus på kommunikation.- Fokus på de boligsociale områder, herunder

ansættelse af boligsociale medarbejdere i de store boligkomplekser.

- Bedre måde, hvorpå nye Vanløseborgere bydes velkommen.

- Biblioteket skal bruges mere aktivt til integration.

- Fælleslokaler i de almene boligbyggerier og i de private udlejningsejendomme, hvor man kan mødes på tværs.

- Fælleshuse og -lokaler over hele byen, hvor man kan mødes og lave mange forskelligartede aktiviteter.

- En sociolog, der følger med i udviklingen af legepladser.

- Seniorklubber for ældre på tværs af etnisk oprindelse.

72

MetodeHæftet skal ses som en form for grundundersø-gelse, der skal arbejdes videre med. Der har været afsat 4 måneder til projektet, hvilket har været medvirkende til, at der ikke er medbragt flere sociale områder og flere interviews. Der er brugt en tragtmetode (se afsnit neden for) til at indhente diverse informationer til Vanløse på Kryds og Tværs. Udover diverse interviews og uformelle samtaler, er der blevet hentet informa-tioner fra rapporter, artikler og websites. Dertil er der blevet lavet en annonce i én af lokalaviserne, hvor vi opfordrede vanløseborgere til at skrive en personlig social histori. Desværre bragte det ikke noget med sig. Til gengæld fik vi Vanløses bor-gere på banen da vi afholdte et fremtidsværksted i slutningen af forløbet. Her inviterede vi samt-lige interviewede, samt borgere fra bydelen. De konklusioner denne workshop bragte med sig er inddraget på lige plan med de øvrige interview gennem hele hæftet.

Som udgangspunkt har vi valgt at anonymisere alle interviewede, og i stedet skrevet en kort tekst om hvilken baggrund personen har. I tilfælde hvor det er tydeligt hvem vedkommende er (f.eks. leder af xxx, forvaltningschef fra xxx), er der givet tilladelse til, at vi må bringe citater m.v. Hæftet er blevet til på baggrund af de oplysninger, som interviewpersonerne har givet. Projektets korte tidsperiode har desværre ikke gjort det muligt at krydstjekke samtlige oplysninger.

Der er givet tilladelse til alle portrætfotos i hæftet. Stemningsbilleder taget på gaden skal der lovmæssigt ikke gives tilladelse til, såfremt de ikke er krænkende.

TragtmetodeMetoden skal rent billedligt ses som en tragt, hvor man starter bredt og skærper arbejdet mere og mere, for til sidst at få finfiltreret alle oplysningerne.

I denne kortlægning startede informationsind-samling på forvaltningsniveau. Undersøgelsen fortsatte med interviews af de professionelle, foreningerne og de frivillige og endte til sidst hos brugerne af de sociale tilbud.

De indledende interviews blev foretaget med forvaltningschefer fra Socialforvaltningen, Pen-sion- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og ung-domsforvaltningen, Ældreområdet, , Københavns Borgerservice. Derudover blev funktionærer fra Park- og Naturforvaltningen, Integrations- og Beskæftigelsesforvaltningen interviewet ligesom formanden for Vanløse Lokaludvalg, tovholderen for arbejdsgruppen for det sociale område i Vanløse Lokaludvalg samt en politibetjent/SSP-medarbejder blev interviewet. Disse interviews gav en overordnet indføring i deres respektive områder og viden. Derudover etablerede inter-viewpersonerne kontakt til forskellige professio-nelle indenfor det sociale område i Vanløse, som skabte rammerne for de næste interviews.I den anden fase blev ledere og medarbejdere af væresteder, aktivitetssteder, bosteder, institu-tioner, almen boligforeninger, skoler, præster m.fl. interviewet. Disse personer har skabt kontakt til både foreninger og brugere, som blev interviewet i den tredje fase.

OpbygningenAfsnittene i ”Vanløses borgere” og ”Socialt ud-satte” er struktureret således, at læseren først præsenteres for de faktuelle oplysninger i form af faktabokse og dernæst følger en indledende/indførende tekst. Herefter kommer eksempler på relevante tilbud i Vanløse og dette diskuteres i afsnittet ”holdninger på kryds og tværs”, hvor holdningene fra fokusgruppen, frivillige og profes-sionelle kommer frem. Afsnittet munder ud i en række anbefalinger til det videre arbejde.

73

Nogle afsnit er længere og mere fyldestgørende end andre. Det skyldes flere ting. Dels har det været meget vanskeligt at fremskaffe relevant statistisk materiale, hvilket hænger samme med at Vanløse er en forholdsvis ny bydel, og at mange statistikker ikke er opgjort på bydelsniveau. Dels er der nogle områder med mange tilbud, mens andre områder næsten ingen tilbud har.

FokusgruppeintervieweneDer er lagt stor vægt på fokusgruppeinterviewene i denne kortlægning. Ens for alle fokusgruppeinter-viewene er, at grupperne helt overordnet er blevet spurgt om hvilke tilbud de benytter i Vanløse, hvil-ke de kender og hvilke tilbud, de savner. Ligeledes er der spurgt ind til, hvorfra interviewpersonerne kender tilbudene.

Der er gennemført fokusgruppeinterviews med; Unge under 18, unge over 18, ældre, sindslidende, aktive misbrugere, en gruppe borgere på Vanløse Torv.

Fokusgruppeinterviewene er foretaget i informan-ternes vante omgivelser, og der er blevet skabt rum i diskussionerne til, at de kunne sætte ord på deres Vanløse og deres sociale område. Inter-viewguiden har ikke været stramt struktureret, men har bestået af åbne og få spørgsmål. Dette har medført en afslappet og fortrolig stemning. Det er dog vigtigt, at fokusgruppeinterviewene ikke betragtes som repræsentative. Til gengæld finder man ord og tanker i disse interviews, som statistikkerne ikke kan indfange. De kvalitative interview indeholder flere nuancer, begrundelser og baggrunde, som ikke kan opfanges ved kvan-titative undersøgelser. Omvendt kan man ikke generalisere ud fra de kvalitative interviews, og det har derfor været vigtigt at supplere de forskellige interviews med statistikker.

ProcessenMetoden har været meget effektiv i arbejdet med en kortlægning af det sociale område i Vanløse. Da arbejdet begyndte, var der et meget begræn-set kendskab til det sociale område. Det var derfor nødvendigt at starte fra bunden med at indhente kvantitativt materiale om bydelen i form af stati-stikker, og dernæst sammenstykke den viden alle de interviewede videregav. Dette kunne ikke være blevet gjort, hvis metoden ikke havde været så netværksorienteret.

Metoden har som styrke, at det er forholdsvis nemt at kortlægge områder, hvor der er et vel-fungerende netværk. Det gælder f.eks. ældreom-rådet, hvor Vanløse har et godt og velfungerende netværk. Omvendt har det været meget van-skeligt at lave en kortlægning af integrations -, handicap- og voksenområdet, fordi netværket og tilbudene inden for disse områder er forholdsvis spinkelt.

vanlØse på kryds og tværs -en social kortlægning

Documents