veils vsstk es downloadet fsg slsögtstosskssnss sibliotsk · 2018. 10. 21. · skript, ja! selv...

V e i l s v s s t k e s d o w n lo a d e t fs g

Slsögtstosskssnss Sibliotsk

5 l^ 6 7 5 ^ O ^ 5 X ^ ^ I^ k 5 6>8>_>O7kX

L is s g ts fo i's X s m s s 3>d!iot6l< d i'iv s s s t fo i 's n ii ig s i i vLUSKS 3>SSgt8fOI'S><6>'6. O s t 6>- 6 t 3P66>3>- d>b>>ot6X M6cl VS6I'X6>', c>6>' 6^ 6>1 c>6> 3 t VOI'63fss>>68 lo^MLI-V, bisuclt 3H66t om tsttslicts 8>Wgt3-, >0k3>- o g P6>'80113>lli3t0>'>6.

3>W gt8t0>'8X6M63 Z idH otsX : littp://d>b>iotsk.cIi8-cl3nm3>'X.cIK

I^o i'S IliilgS Il O3H8K6 3>ssgt3to i'8k6r'6 :WWW.8>36gt0gc>3t3.cIl<

Ssmssdt, st d/DZ/otsZtst ZndsZ/oZds^ 1/LS/ ZtSf bsds m sd 09 t/ds/7 opZrsxs/^st. ZVs dst dw/s^ s/9 om LvZd/V i/ss/ Zts , Z/i/o/ opZisi/s/^stts/7 s/ t/dZsüst, Ztsn du td t doivnZosds 09 snvsnds PO/^-tZZsn.

O^s/s^ dst §Z9 om «/ss/ Zts/ som omtsttsk s t 0pZ?SVSwt, sZtSZ dt/ 1/M/V opms^Ztsom ps, st PO^-tZZsn ZttM e/ t/'Z / snt jos/ so/rZZ9 d^t/9.

S a m l i n g e r

l i l

den fyenske H er regaard

i Anledning a f

Secular - Festen paa samnre

den 1 Juli 1845,

ved

Vedel Simonfen.

D u lille P le t ! hvor Lyset ferst jeg stucd',

hvor LivetS Q v a l og F ryd ferst ramte m ig ;

var D u end nok saa ubetydelig,

fo r D ig m in S ja l dog stedse k jcrrlig t lued ',

mod D ig m it B lik med varig Langst! stued',

selv i et Eden v i l jeg savne D ig .

Odense L8 4 S.

Tr^-lt i M . C. H e m p e lS O ffic in .

F s o e r i r r d v i n g .

Ä t jcg idag gjer Begpndelsen med at udgive Sam lingerne t i l m in F a -

drenegaards H istorie, v i l vist In g e n fortanke mig i , naar Han c rfa re r, at

det netop idag er hundrede A a r siden bemeldte Gaard kom t i l at tilhore

m in Fam ilie , idet m in Farmoder netop den 1 J u l i 1745 tiltraadte samme;

en Darighed a f BesiddelseStid, der vist med Hcnsyn t i l „de borgerlige F a -

m ilie r" er et -derst sieldent T ilfc r lde , og som endnu derved b liver fje ld -

nere, at Arvegangsfolgen ingenlunde var co lla te ra l, men tvertimod descen-

dental fra Farfader t i l Fader og fra Fader t i l S o n og saaledes i detHele

taget b lo t indbefatter 3 Generationer. D e l kan en saa alm indelig og ube-

tpdelig HerregaardS Historie just ikke afgive noget vcesentligt Udb-tte fo r

Nationalhistorien i det H ele; Heller ikke har det vceret m ig m u lig t at op-

drive A lt , hvad der künde gjore sammeö Historie suldstandig i ) ; men jeg

troster mig .med den O ve rbev iisn ing , a t jeg i dette T il fa ld e , som i alle

foregaaende, har g jo rt m in -berste F l id ; og da Gaardens celdre Archiv

(form odentlig i den svenste Felde 1658 - 59 , siden Rcrkken a f denö D ocu -

menter egentlig forst fra 1668 tager sin Beg-nbelse) var odelagt og fo r^

kommet, har jeg, hvad den aldre T id var angaaende, fra de kjobenhavnste

Bibliotheker og Archiver bestrabt mig sor at indsamle, saavidt m u lig t , det

Manglende. A t jeg ved denne, som ved adstillige foregaaende Leiligheder,

har betjent mig a f en -ngre og i Kjobenhavn sig opholdende VidenstabS-

mandS Assistance, haaber jeg saameget mindre pa l mistydeS, som m it sva-

gelige Helbred ikke tillo d m ig selv at reise lilHovedstaden, fo r saaledeS paa

Stedet selv at udstrive og excerpere alle derben Herende Documenter. Langt

dueligere Historiestrivere, end jeg nogensinde tor haabe eller nogensinde har

smigret m ig med at b live, og det blandt bisse endogsaa saadanne, der op-

holdt sig i Kjobenhavn selv og altsaa havde umiddelbar Abgang t i l K i l -

derne, f . Ex. S uhm , Langebek o. s. v . , have dog stedse, og det endogsaa

paa slere M a ad e r, betjent sig a f fremmed H jelp ved deres A rbeider; hvor

meget snarere maatte bette da ikke fo r m ig vare en Nedvendighed, da jeg

ved Sygelighed var fangSlet t i l m it eensomme H jem ! M en nagtet jeg

natu rligvk iö har betalt denne m in Assistent fo r hanS Arbckde o g , som jeg

haaber, t i l HanS suldkomne Tilfredshed erstattet Ham den paa samme a n -

vendte T id , künde det dog end ikke noget D ieb lik falbe mig ind at fortie

eller a t sornegte Hans umiskjendelige Fortjenester i denne Henseende, og

det saameget mindre som Han (hvad som m u lig v iis med de andre H isto-

riesirivereS Assistenter ikke stedse var T i l fa ld e t) ikke b lo t har kopieret og

ercerperet, hvad jeg gav Ham A nv iiS n ing paa, f. Ex. D ip l . L .n n x ., ä.e ta

p u d l. , DoSseS Registr., KlevenfeldtS S a m l. o. s. v., men ogsaa g jo rt mig

opmarlsom paa mangt et m ig h id t i l ubekjendt Dokument og M a n u

skript, j a ! selv paa mangen npere m ig h id til ubekjendt A fhandling . O g

derfor har jeg ogsaa ved enhver Leilighed', saavel hvor Hunt som hvor

bette va r T ilfa ld e t, og saavel i bette som i alle foregaaende S k r ifte r , ved

ethvert saadant D id ra g ti lfe ie t HanS Navnechiffer, forat Enhver saaledeS

künde v ide , hv is — ikke b lo t F l id , men ogsaa hviS Kundstaber man var

B idrage t s ty ld ig ; idet jeg n a tu rlig v iis b lo t künde tage Hensyn t i l Nptten og

altsaa maatte vare ligegyld ig ved, om man tilstrev Ham eller mig den

S m u le TEre, der ved en flig Leilighed var at hente, naar b lot Säm lingen

ved beggeS H je lp fik den störst mulige Fuldstandighed, det stob i vor s a l-

ledS Evne fo r D ieblikket at yde den. T h i selv om en Enkelt b landt mine

Sam tid ige endogsaa stulde vare saa noieregnende mod m ig at paastaae, at

dct paa den Maade mere var Andres end mine egne S am linger, jeg saa-

lcdcS udgav i T ra tten (e n Bcbreidelse, ingen H istoriestriver i Gründen

ganste kan undgaae, fljond t vel de farreste v ille inbremme sammc), saa er

dog (under den Fo ru dsa tn in g , at diSse S am linger forresten have noget-

somhelst D a rd i EftersiagtenS D in e ) allerede det en Fortjeneste, at have

foranlediget samme, at have opsogt og ordnet, hvad jeg selv t i l den om -

handlede GjenstandS Historie a lt sorud -esad, og at have suppleret diSse

mine aldre S am linger med de mig b la d v iis , nden Orden og stundom e f-

ter lang Afbrvdelse og mange mellemkommende Arbeider tilstillede B id ra g

(der som ostest indlob esterat A lt fra m in Haand var fu ldstrevet, ja !

endogsaa oste, naar jeg havde opgivet Haabet om M e re , esterat de Ark,

hvo rtil de henhorte, allerede langst vare trykte) — og endelig at have be

lastet det Hele ikke b lo t udg ive t, men endogsaa »den B e ta ling b landt D i-

denstabsyndere fo rdeelt; en, som jeg tor antage, mere end tilstrakkelig

G rund t i l at godtgjere, at de uden m in H jelp forst ester Decennier, j a !

maafiee endogsaa a ldrig vare blevne det videnstabelige P ub likum meddeelte.

O g i hvor liden m in Fortjeneste endogsaa ved disse S am linger turde va re ,

saa vilde jeg dog a f H jertet onste, at Enhver maatte kunne tröste sig med

Bevidstheden om en saa re de lig , saa uegennvttig og saa u tra tte lig F lid

i flige Anliggender som den, jeg ved diöse Sam lingerS Ndgave, som jeg

haaber, har havt Leilighed t i l at udvise. Tesuagtet negter jeg dog in

genlunde, at der mangler dem saare Meget i at vare fu ldstand ige ; men

de have jo Heller ikke tilegnet sig andet N avn end „B id ra g og S a m lin g e r,"

altsaa M a te ria lie r t i l Udarbeidellen a f en, maaskee netop ved dereS H je lp

saameget lettere, fuldstandig Historie i F rem tiden ; og et saa bestedent N avn

som det ovennavnte tor vel i alle T ilfa ld e fortjene dem den overbarende

D om , de h id til hoS de fleste S am tid ige have fundet og vel ogsaa med et

S lagS G rund a f Fremtiden tor forvente.

L lv e d g a a r d , den 1 J u l i 1845.

B e-el Simorrsen.

^ )e t Hcrrcd i Fpen, hvori Elvedgaard er beliggendk, ncmlig Skouby Herrcd, har jeg allerede i min Rugaards Lchns Historie udforligcn omtalt; hvad derimod VeflingeSogn, som Gaardens ncermeste Omegn, er angaacnde, da fortjener mcd Hensyn til sammes gamle Bestaffenhed i Scerdcleshed (lkgesom om Herredct i Almindclighed) detS fordums storre Vand- righed og Skovrighcd fortrinligvii'S at bcmccrkeS.

Hvad saaledes det Forste er angaaende, da er det vcl problematist, om Stranden nogenstnde har strakt stg hertil, nemlig ind over den saakaldte Vierne Mose og dervcd ober alle de til samme stodende mindre Moser og Enge. Ligeledes ere mig vel ikke flere Kildcr her i Sognet bekjendte cnd den, der findeS nedenfor Vcedelees Navncbanke og som beständig opvoelder, som Var den i Kog, samt de 2 (snarere Sumpe eller Spie- og SievandS Pytter end egcntlige Kikder) paa Veflinge Mark, hvorfra Vigcrstcfaa og de Aacr ved Elvedgaard, hvorfra Haärslefaa (i det Mindste tildcels) har

i ) Skjondt der t i l de andre Sandsynlighedsbeviser fo r denne M ening,

der i Rugaard 1 P ag. 15 ere an fo rte , endnu kan tilfo ieS den, at

man flere Gange, j a ! endogsaa iaa r, ved at skoere Torv i samme, er

hieven overraflet ved paa Bunden a f G raven , hvor Torvemassen op-

horte, at stode paa et heelt Lag Tang og en overordentlig Mcengde

S tra n d fla lle r o.s.v.- .

8

sin Oprindclsc'); men at der tilsorn baade maac have voeret flere Kilder og, som en Folge deraf, flerc Boeklob end de noervoerende, og disse ligeledeS den Tid va'rel storre og stärkere end nu, sijonnes tilstroekkcligt af de flere, nn sormcdelst Vandmangel ncdlagtc, Möller. SaaledeS sial der nemlig have voeret e» Vandmolle ved Sasserod (eller egentli'g, som Andre sige, NugaardS Molle sial tilsorn have staaet ved Sasserod), nemlig paa Pcder Nielsens Grund, hvor cndnu kjen- deS Stedct, hvor Bagvandet havde sit Udlob. Frcmdeles har der liggct den saakaldte Pirrekrogsmolle paa Erik Ska- dcrodö Grund i Lundemarken, hvor sammc stodcr op til Knud Anker og Fuglcbjcrglund; denne Molle har havt sit Vandstade eller Mollcdam i en siv Eng paa FuglebjcrglundS Grund og denne igjen sit Tillob saavel fra Morkcboge som fra Vcntelpkke, hvor altsaa ogsaa dens Kilder den Tid maae have voeret. Paa Siedet selv, hvor Mollen har liggct, ere cndnu adskillige Blommetroeer, stivcdc Este og Pilc, ligesom ogsaa Spor til Dcemninger, Kampcsteens Broloegning o. s.v. FrcmdelcS har der ogsaa voeret en Molle ved Hovcd, som dreves ved det Band, der kom fra Pirrckrogsmollen og gik igjennem Erik SkadcrodS, Gravcrgaardens, Per HenriksenS, Povel LadebolleS og Nasmus Voevers Marker gjenncm en Eng, som kaldtcs Abrahams Ringel, og nndcr en Bro, som kaldtcs Abrahams Bro, og dersra, efterat have forenet sig mcd det Band, der kom fra Elvcd, nndcr den saakaldte Bester-

i ) Endelig var der endnu i gamle Dage en K ilde ved Gaarden selv,

hvora f den tilstodende M ark saavel da som nu bar Navn a f The lilde-

marken, og denne var endnu saa vandrig efter en ved samme 1789

foretagcn R epara tion , at a lt Gaardens Drikkevand fra samme künde

henteS; men den er siden den T id styrtet sammen og har allerede i

en lang Rakke a f A a r aldeles ophert at slyde.

9

bro til Hoved, hvorfra det igjen fortsatte stt Lob til Haarstcf, Aagaards Molle re. Denne Molle i Hoved, der laa, hvor Hans Peter Svendsen boer, og hvorforbi den Tid den gjennem FlaeSberiiS lobende Bei fra Veslinge til Haarflef gik, blev omsidcr odelagt i den saakaldte svenste Felde og side« den Tid ikke mere drcven; hvorimod den (stjondt, som det synes, forst) 1737 blev nedflpttet til Elvcdgaard ved det saakaldte Npe Molledam (der dog bar Navn af „np," fordi her ved Gaarden, nemlig ved det saakaldte Gamle Molledam, allercde forud havde ligget en Molle, som dreves ved Vand- aflobct fra Gaardens Grave, hvis Plads cndnu paavises, og hvor der ogsaa har vceret fundet Knagger af Mollehjul re.), hvor den havde stt Tillob fra Gardammet og dctte igjen fra Mosen ved Vierne, Rodmosegaard o. s.v., men hvor der dog allcrede i celdre Dage saamegct visscre havde vceret Molle, eftcrsom det i et Dokument af 1520 hedder, at der allerede da (nemlig i Sophie Nuds Tid) ikke blot Var een, men saagar „2 Vandmoller for Gaarden;" hvilket jeg ikke anderlcdes vecd at forklare mig, cnd at den cne af samme maa have ligget ved Gamle og den andcn ved Np Molledam (thi cllerS künde det ikke bei hedde: for Gaarden), hvilket saalcdes vifer, i hvor overordentlig cn Grad Vandlobct her ved Gaarden har aftaget, sidcn her 1520 künde vcere 2 Möller og 1658 stet ingcn; thi Forsoget at flptte Mollen fra Hoved til Elved 1737 Var kun et Projectmagcrforsog og mislpkkcdes derfor ogsaa aldeleS. En Michel Jensen Sncdkcr cller, som Han ogsaa siden kaldtes, Michel Möller Var nemlig som Tjencr kommen hertil med det saakaldte Norskc Herstab rller Brugmeenncrne (1719). Han Var en Tustndkunstncr og Herstabcts Factotnm: Han anlagde forst Teglvcerkct og stden Mollen, havde Teglvcrrket forst som Teglmestcr under Opsigt,

10

siden tilligemed Forvalter Brandt t Forpagtning og Mollen (hvor Forvalter Brandt ogsaa havde anlagt et Malthuus) i Faste. Denne Michel Möller Var forresten en holst curieus og opfinderist Mand: Han anlagde ikke alene en Enebarplan- tage og en Kaninholm her ved Gaarden; men man fortcrllcr ogsaa om Ham, at da Hans ene Mollesteen cngang sprang «tu, og Han ikke evnede at kjobe sig en np, tilhug Han en simpel Kampesteen, der i mange Aar maatte gjore Mollesteens Tje- neste. Ogsaa opfandt Han et nyt Slags Tarningspil, der endnu vpbevares og er bekjendt under Navn af Fatter Michels Gaasespil, og levede forresten som. alle Projectmagere i et stedsevarende Haab om bedre Tider, saa at Han, naar Folk i October Maaned begyndte at klage sig ober Kulden, stedse trostede dem med, at bi, min Sandten! nok fik en lilleEfter- sommer endnu, hvilken „Fatter Michels Estersommer" endnu her paa Egnen er et almindeligt Ordsprog. Jmidlertid led Han som Möller allerede strax fra Begyndelsen, som man let kan tanke sig, af Vandmangel og ledede derfor med stör Moie og ikke mindre Bekostm'ng det Band, som for havde tjent til Pirrekrogsmollens Drift, ved dybe Kanaler, som endnu ere kjcndelige, og som man efter Anlaggerens Navn kalbte Mikkel Möllers Ppsgange, fra Abrahams Ringel längs The- kildcmarkens sydlige Grandse og tversigjenncm Kalvehaugen ind til sin Molle for saaledes at foroge dens stedse astagende Band; og dog blev Vandtillobet tilstdst saa ringe, at man sagde, „at Elvedmolle ikke künde male, for Gravergaardens Puus (o: Moddingsted) lob ober," og at man oste maatte behjelpe sig med at ose Bandet tilbage ober Hjulcne igjen for saaledes at kunne bruge det paanp. Saaledes gik da omsider den Elved Molle omtrent 1780, cllcr 43 Aar efter dens Anlag, istaae; Mölleren selb blev 1787 Lein i Best

11

linge Hospital, men Mollens Bygning saavelsom Malthuset bleve endnu adskillkge Aar staaende, og endnu ere Molle- stenene tilstede, og der staae endnu nogle gamle Wbletraeer som Lebninger af Mollerens Hange. Forresten Hörer det paa en vis Maade tkl vore Dages Mcerkverrdigheder, at da Mollen saaledes 1780 gik istaae af den naturlige Grund, fordi den formedelst Mangel paa Band ikke künde gaae mere, og mine Foroeldre 1787 sogte om Tilladelse til at opbpgge en Veir- molle i den saaledes nedlagte Vandmolles Sted, blev dette dem aldeles afflaaet, nagtet jeg siden opdagede, at denne Tilladelse allerede 1736 havde vceret en af Gaardens for- henvarende Eiere forundt, og vi endnu indtil denne Dag svare Molleflyld. Dog — vi vende fra den nedlagte Molle igsen tilbage til de udtorrede Bcrkke; og er saaledes nu af disse Sognets i det Foregaaende omtalte forsijcllige Boeklob det saakaldte Pirrekrogslob paa Sognets sstlige Sidc aldeles ophort; det paa Sognets vestlige Side, der forsynede Gar- dammet og Gaardens Grave, er blot til ester Sneens Smeltning om Foraarct; det paa den nordlige Side af Sognet i den Grad aftaget, at de 2 ved samme anlagte Möller, nemlig Hoveds og Elveds, allerede i forrige Aarhundrede ere nedlagte; og det paa den spdlige Side af Sognet i den Grad forringet, at den ene af dets Möller, nemlig Rugaards, 1822 har maattet oprette Hestemolle og 1827 Veirmolle, og den anden ekler Skovmollen ligeledeS, efter i nogle Aar at have fristet stn Existents som Vandmolle ved kostbare Vand- ledninger og Kanalgravninger, omstder 1843 har maattet oprette Veirmolle. Af dette storre Vandtillob, der saaledes i gamle frcmfor i noerveerende Dage har existeret, Var det naturligviis atter en Folge, at mangen Dal, som nu kun er

12

Eng og Mose i ) , den Tid Var S o; hvilket isüer syneS at have büeret Tilfaldet med den störe saakaldte Viernemvse mellem Hoved, Esterbolle, Hemmerflef og Maderup, hvoras Soer- stef »den Tvivl har Nabn, og som i Rugaard 1 Pag. 15 er udforligt bestreben. En fordums Vandrlghed her paa Egnen, om hvilken man ret kan gjore stg en sandselig Fore- stilling ved at befare den paa en Asten, hvor Engene dunste eller, som man hertillands kalder det, „Maene rpge," og da at forestille stg disse hvidgraae Dunster som det, de virkelig ligne, nemlig Band; thi da disse Dunster blot rüge ober de laveste Partker af Landet, dem de saaledes paa en vis Maade scrtte under Band og derved tilbagefore i deres oprindelige Tilstand, saa vil man ogsaa forst derved kunne gjore stg et fuldkomment Begreb om Vandenes fordums Omfang og Storrelse og deres saavel indbhrdes Forbindelse som udvor- tes Sammenhcrng med Habet; da det ligesom er Vandets Elementaraander, der atter fremstkge af Jordens Skjod forat vise os et Skyggebillede af deres gamle Almagt og Beeide.

M a n to r »el overhovcdct antage, at A l t , hvad der endnn kalbeS

Moser, i gamle Dage var S oer og r im e lig v iis havde dereS N avn

a f m o — eller A Ios — 8 « ? s: morkebrune S o e r, fo rd i Mose-

vandet stedse ved kenne Farve frem for dem , der have Leer- eller

Sandgrund, udmarke s ig ; ligesom det vel ogsaa er sandsvnligt, at

Engene havde dereS N avn a f , at de vare de flad-undede S nev-

ringer ( L n s r ) , som forst bleve torre eller udtorredes lange for

den egentlige og dyb-undede Mose, hviS Forgreninger de sadvan-

l ig v i is udgjorde.

13

Af Skove har der ligeledcs her i Sognet vceret langt flere og langt betpdeligere end nu, hvilket ikke alene sees af de mange i Moserne opgravne Trcestammcr (hvoraf mange ere kncckkede mitt oder, som af en heftig Storm, og derhos ligge i de forfljelligste og hinandcn modsatte Directioner, f. Ex. i Kongflefmosen paa Nugaards Grund de fleste fra Spd til Nord (o: Toppen i Nord og Nodcn i Spd), og i Braadtemosen ved Nugaard de fleste fra Nord til Spd (o: Toppe» i Spd og Nodcn i Nord); paa sivstnoevnte Sted er ogsaa opgravet Birke, ligesom i Nodmosedam mellem Gravcrgaarden og Elved') og i flere Moser ved Nugaard cn vverordcntlig Mcengde Fpr 2) ; men man forteeller deS- udcn ogsaa, at Skovpartierne ved Skovmollen, Vcrdcle, Barde og Teuringbanke (paa hvilket sidste Sted der, endnu for det kongl. Gods blev folgt, flal have vaerct svoere Skove) i gamle Dage vare en sammcnheengende Skov, der den Tid ogsaa hcengte sammen med den störe Morudflov, som mod Norden ogsaa Itod i Forbindelse med Fuglebjerglund og Kjobeflov (saa at man fra Skovmollen til Fuglebjerglund künde gaae i saa toet Skov, at man aldrig bcflinnedes af Solen), og som mod Vesten atter hoengte sammen med Nugaards Skove (ved Morkeboge, som endnu 1771 fik dette stt Navn af sin tpkke og morke Skov, hvoraf der nu paa Opfredningen noer er intet Mere tilbage), saa at dcnne Skov mod Vesten udstrakte sig sydlig indtil Padeso og nordlig indtil Hindevad; og flal Skoven mellem disse to Steder og Nugaard endogsaa

1 ) O g endmere i den netop deraf saalaldte Birkemose ved N e lle rod ; l i

gesom ogsaa en Mose i Senderso S ogn barer samme N avn.

2 ) Hvilket ogsaa er T ilfa ld e t i de paagrandsende HaarflesS og D ig e r-

slefs Sogne, og det saavel med Hcnspn t i l B irk som t i l F y r .

14

i hirie Dage habe vcrret saa tyk, at man «folge Almucns Ud- tryk künde gaae fra Trcrtop til anden uden at satte Fod til Jorden.' ) Ogsaa omkring Elvcd, altsaa i Sognets nordli'ge Ende, have Skovene, stjondt maaskee vel i en sildigerc Periode, strakt sig langt videre end nu. Den saakaldte Dyrehauge, der bestod af en sammenhangcnde Skvv ligefra Gaarden oder Thekilde og Dyrehaugmarkcn og op imod Hcdc- boerne og Hkndevad til (saa at endnu 1718 Graverhuset, som nu ligger Fjerdingvci sydlig for samme, kaldeS et Boel „ i " Elvedskob), er nu for mcre end 100 Aar sidcn (da disse Marker og iscrr den sidstncevnte af samme endnu vare fulde af Stubber, hvorimod de nu paa et lille Hoved Skov ncrr ere Ploieland) fast ganste forsvunden, og det Samme er li'gcledcs Tilfceldet med en Osten for samme bcliggende Skov, der nu hedder Rodcmarkcn, fordi den i gamle Dage, paa den lille Levning nar, der udgjor Peder Henriksens Skov, aldeleS er opryddct og til Ploieland forvandlet. Da nu diese Elvedgaards fordums Skove saalcdes i gamle Dage Haa Grund af deres foromtalte Udstrcekning nodvendigviis paa stere Steder (blandt Andet ved en Ungstov mellcm Gravcr- gaarden og Hindevad, der formedelst sin fast uigjennemtrcen- gelige Tcetheds Skyld kaldtes Hundeklemmen) maae have

i ) Dette var nemlig den saakaldte Köngens Skov eller FalledSstovcn

rnellern Padeso, Hindevad og Skovsgaarde, der ifo lge Jens. P rov . Lex.,

esterat Skoven sor M andsm inde va r afdreven, og det Hele i en saare

lang Rcrkke a f A a r var dvrkct som Agcr og E n g , dog lige t i l den

nyeste M atrike l b lot stod for 2 Td r. Hartkorn (rettere 1 — 6 — 1 — 2 ) ,

nagtet den udgjorde omtrent 300 (e lle r fra 2 t i l 3 0 0 ) T d r. Land

Agcr og E n g ; og som isolge Cataloget under det ovenomstrevne Navn

og med det ovenanscrte Hartkorn blcv fo lgt paa den kongl. Auktion

1764 t i l Festeren for 2500 N d l.

15

staact i Forbindelse med Rugaards og Moruds forhen omtalte Skove, saa har der i Gründen den Tid intet Mere af det hele Sogn v irret aldelcs sriet for Skov end i det nordvcst- lige Hjorne de Vesten for Elved og Osten for Vierne beliggende Moser, og i det nordostlige den Sonden for Veflinge beliggende Hede, som strakte sig tversigjennem Sognet; og selv paa disse Paktier syneS de i hine opgravne Tracer og paa denne tilbageblevne Lyng at godtgjore, at maastee ogsaa disse endnu lcrngere tilbage i Tiden i det Mindste tildcels habe vaeret stovbevoxne. Jmidlertid ere alle Sognets nu- vcrrende Skove »den Tvivl nhere Tiders Vaerk; thi de ere samtlige (med enkelte undtagelsesviis indblandede Ege re.) blot Bogeskove, hvorimod Moserne udvise, at de i gamle Dage vare Birk, Fyr og Eeg; en Forandring i Skovproduc- tionen, man uden Tvivl forst tor tilstrive en med Christen- dommens Jndforelse samtidig Tidsalder og det ved Ager- brugets i Anledning af Christendommen forogede Udbredelse lidt efter lidt formildede Clima (fee videre herom mine T il- laeg til Rüg. 1, 1).

V il man overhovedet danne sig et nogcnlunde rigtigt Be- greb om de celdste Tider og Skovenes, Lhngcns og Vande- nes davaerende indbhrdes Forhold til Hinanden, da bor man vistnok forst, — og det uden at lade stg forvirre af dets naervaerende Bestaffenhed, — tage Henspn paa, hvorledcs Ter- rainet rimcligviis oprindelig Var bestaffent, og hvilke Folger denne Bestaffenhed nodvendigviis maatte fore med sig, og dernaeft paa de dets forstjellige Egne og Steder lidt efter lidt tildcclte Navne. Og da vil man saaledes finde, at Veflinge Sognö Terrain falder af eller inclinerer mod Nord og derhos (hvad ligcsom hiint Baeklobene udvise) saavel i den spdlige som tildcels i den nordlige Ende mod Osten.

Itt

Sognet er saaledcs af Naturen, ligesom cndnu i vorc Dage i borgerlig Henseende, inddeclt i tvcnde Dcle (nuvarcnde Skoledijtrikter og Sognefogderier), nemlig Ovensognet eller Hoilandet mod Syd og Nedensognet eller Lavlandet mod Nord. Den ^sydlige Deel af Sognet bcgyndcr nemlig med et hoitliggcnde og af Bakke til alle 3 Sider omgivet Landstrog, der formodentlig paa Grund af de overblcvne Navne D«de, Vadclee, Vcrdchccd, Vadchule o. s. v. i gamle Dage maa have hcdt Vcedc. Da bette Navn imivlertid paa Grund af dets hoie Beliggenhcd ingenlunde kan hibrore fra dcts fugtige Beskaffenhed (f. Er. af Va<1, Vsecl, Vü<1 o. s. v.), saa maa det formodentlig snarcre vcrre det gamle v ic lr, der paa Engelst udtales og i dort nuvoerende Sprog Veä og ikke blot bctegner Tr«, men ogsaa Skov i Almindelighed; eller maaskee snarere hidrore fra det besteegtede Vciäi s: Jagtcgnen og er saaledes i ethvert Tilf«lde Sognets oprindclige Skovegn, hvorfor ogsaa den derved liggende Molle endnu kaldes Skovmollen, og enkelte Navne paa dets nordlige Gr«ndse (f. Er. Jlverod, Sasserod, Rugaard o. s. v.) endnu noksom b«re Vidne om en tidligere Skovoprpdning paa samme. Derpaa kommer man til en Dal, der omgiver hiint Landstab mod Vesten, Norden og Oste», og som dannes af en fra Vesten til Osten lobende Strom, der udgjor Hoved- grenen af den bekjcndte Stavisaa og ledsageS af mange Enge, hvis Beskaffenhed endnu vedligeholder sig i Navne som Torring og Tevrkng. HiinstdeS denne Strom kommer man mere mod Nord til et Belte af Banker og Dale, hvis gamle Be- staffenhed endnu har vedligeholdt stg i Navne som Dprebjerg, Bogebjerg, Hoibjerg, Steileberg, Fuglebjerg og BankkorS eller Bankgaard; og at ogsaa disse i gamle Dage, endstjondt kun tildeels, habe v«ret stovbevorne, tilkjendegive Navne som

17

Kroglund, Jaegerslund, Hoibjcrglund, Morkeboge, Fuglcbjerg- lund, Kjobestov, Kjobestovslund og Skaderod (der tilhobe kun tilkjendegive enkelte Skovpartier eller scrrstilte fra Hovedstoven afsvndrcde Lunde). Derpaa kommer man mere mod Nord til et Belte af Hcdcland, der rober sin fordums Bestaffcnhed ved Navne som Hcdeboerne, Hcdegaardene og Veflingeheed, og mellem begge de forstnoevnte derncest Grab- eller Graver- gaarden, der vistnok (da ingcn Grave eller Grofter have foranledigct samme) maa have sit Navn af 6ravic lr o: den krpbende Piil, der maastee her betegner Lyngen, hvis det ikke hidrorer sra Ora — eller 6 ra — varZr o: Ulven, som man ogsaa finder Spor til i Ulvegravsmosen Vesten i Veflinge Kattebjergs eller SandvaadS Mark (sce 1688), og som egcntlia boede paa Hcderne og derfor selv kaldteS I le i- <1inKi o: Hedebebocr eller Hcdm'ng. Norden for dette Belte gjcnnemstoercs atter Sognct af 2 B«rkke, hvoraf den ene bcgpnder Osten for Veflinge og danner Vigerflefaa, som falder mod Osten i Stavisaaen, og den anden bcgpnder Sonden og Osten for Elved og falder mod Norden i Haarflefaa. Mellem begge disse AaerS Udspring og längs mcd sammeS Lob ere ikke blot Enge, men ogsaa Moser, nemlig Osten for Veflinge og mellem Hoved og Elved; og endelig fluttes det Hele af cn Kjoedc af Moser saabel i Nordost (nemlig de Veflinge Moser) som iscrr mod Nordvcst og Norden (nemlig Trvnemose, Hcdebomose, Rsdmose, Gardam og endelig den störe og vidtudstrakte Vkerncmose. Det kan saaledeS neppe veere Tvivl nnderkastet, at jo det sydligste Landstab eller den oberste Deel af Ovensognet i gamle Lage har vcetct ganste bcvoxet med Skov, det andct kun tildeels beeret bekloedt med enkelte Lunde, det tredie have udgjort en aaben Hede og

2

18

det fjerde mod Nord eller Undersognets Moseparti for storste Deel i gamle Lage aldeleS staaet under Band.

Bliver Talen nu om dets forste Bebpggelse, da maa man i disse udstrakte Skovpartier (saameget mere som Moserne udvise, at de i gamle Dage bcstode af Fpr, Birk og sVinter-j Eeg) ingenlunde forundre sig oder, at der findeS Spor til, at de have vceret beboede af forfljellige Arter bilde Dpr, som langst herfra Danmark ere udvandrede til koldere Egne, vg at jeg saaledeS af sammeS opgrabne Neliqbier baade eier Uroxehorn fra Tevring og ElsdprStakker fra Viernemose, ligesom jeg ogsaa saavel af Heden som af det om Graver- gaarden og Veflinge UlvegravSmose Anforte maa flutte, at ogsaa Ulvene i stn Tid her paa Egnen have huset, saasom disse og lignende Dhrearter formodentlig forst udvandrede, som de med dem beslagtede vintergronne Skove, hvori de blot til enhver Tid om Aaret künde finde La og Naring, forsvandt forat give Plads for den narvarende Skovvege- tation af de om Vinteren bladlose (Sommerege og) Boge.

Ligeledes har man ogsaa al Grund til at formode, at i hine Dage blot den spdligste og hoistbcliggende Deel af Sognet af Mennester Var beboet og derfor, da den Var tildakket med Skove, kun i en yderst sparsom Grad, nemlig blot af dem, hvis Narkngskilde Skoven künde afgive, saasom Zagere, Vedhuggere og Kulsviere. Og dette finde vi ogsaa ved Stc- dernes Navne paa det Fuldkomneste stadfastet, idet Navnet Bade og Vadelee (ljvasi V e itli- Ie § i) tpder hen paa V e iä i-m stlr eller Zageren og Sasse-rud paa KaKskeri eller Saugstareren og Vedhuggeren (hvilken sidste Betpdning endogsaa kan ligge i Navnet Bade selb, da vi«la bctpdcr at falde Tra eller at stove), ligesom Navnet Kpllenberg, det jeg formedelst dets Almindeli'ghcd her paa Egnen (neinzig 1 ved

19

Bade, 1 ved Rugaard og 1 i Bkssenberg Sogn, hvor der tillige findcs et Koleberg) endogsaa drister mi'g til at udledc af K o la -Iiv rx cller den tildaekkcde Kulmile i>: en opstablct Dynge af Ved cller Brande, der tildeekkes med Grcestorv og antcrndes for saaledes ved en langsom og dcrmpet Jld at sorkulles. ') Dette Kyllenberg ved Bade er i alle Tilfaldc et holst markeli'gt Sted, hvad enten man saa vil antage det for en hedenst Gravhoi cller for en Kulmileindretning rllcr for en Mas- og Smelteovn (s: uden Tvivl den saakaldtc Itiöltn-ofn eller l i jn ovn for det der paaEgncn almiii- dellge Myrejern, eller endelig for en Ovn til at koge Tjcerc af Naaletrceerne, hvilket stete ved i den Grad at ophede de l Ovnen indsamlede Naaletraers Rodder, indtll de ndsvedede denne deres Saft eller flydcnde Harpix, som vi nu kalbe Tjcere. Paa kille Vcedelees Grund Var nemlig for vmtrent 30 Aar stden en stör Hoi paa en Banke, Kyllenberg kalbet, som i aldre Lider Var bevoxet med Skov; og for denne Hoi blev afgravet og denS Stene bcnyttede, Var der i samme som en Steenstue af glatte Stene og ligelcdes en Trappeindgang af lignende Stene, hvilket er saamegct markeligere, som netop

1 ) Noget, som i gamle Dage var Horst a lm inde lig t her i Landet, saa at

endnu en KirkeVy har Navn a f Brendekil ( i gamle Dage B rendeku l),

fo rd i man her fo r tr in lig v iiS paa G rund a f Skovenes Overstodighed

drev K u lsv ie rie t; A . B . L P ag . 2 1 9 ; A t l. 6 P a g . 5 41 .

2 ) M k ä n og U 'iüön betpder nemlig i det gamle S prog S m e ltn ing

(h v o ra f v i endnn have en Levning i H jadst og Zadst, som brugeS om

det S o le , den a f Toen smeltende Snee og den a f Regnen -lodg jo rte

eller oplosteZord frem bringer). Ligesom det vel ogsaa var m u lig t, at

det tydste „H ü tte " i Bemarkelsen a f Sm elteovn künde have en l ig

nende Oprindelse, og begge O rd m u lig v iis igjen nedstamme fra N e it»

o: Hede.

2^

20

paa samme Egn, ncmlig vcd Sasserud, Gaardmandcn Per Nielsen ved Ploining paa sin Mark 1842 i Sidcn af en Banke opdagede et Slags muret undcrjordisk Kjcelder; og ved at undersoge den noiere forat benytte stg af Stenme, fandt Han, at det Var en, tildecls af overordmtlig tpkke, störe og svcere Muurstene fuldkommen indrettet Ovn paa 4 L 5 Al. Lcrngde og Brede og fuldkommen som en Teglovn ind- rcttct. Da der imidlcrtid hverkcn har vceret Teglovn eller Grund til paa dette Sted at anlcrgge en saadan, beklager jeg saameget mere, at jeg ikke blev underrettet om dens Opda- gclse, forinden den allerede aldeles Var demoleret. Forresten er det ogsaa paa denne Egn, hvor Sognets fleste og mcerke- ligste Gravhoie og hedensie Steenscetninger findes; thi for- udcn det allerede omtalte Khllenberg paa lille Vcedclces Grund samt 2 andre, men mindre Hoie i Ncerhcdcn af samme, som nu ogsaa ere odelagte, og hvor der bramdte Lps om Natten paa den ene, fandtes der ogsaa paa Veede Grund i Soren NaSmussenS Bodilsmark en hedensi Gravhoi; og der sial i gamle Dage have vecret holdt Ting og Ncttcrgang ved Sasserod Bp, hvor endnu paa Pcder Hansens og Hans Im sens Grund findes en Banke mod Tevring eller Veflinge til, der af denne Grund kaldeö Dommersoedet, og en anden paa hiin Side Tevring, hvor Skolcn nu ligger, der kaldcs Steilc- bjerg (hvis Navn dog bistnok har en langt pngre Oprin- delse), fordi de hist domte Forbrydere her bleve henrettedc og saaledes ved Landeveien til en desto almindeligere Skrcrk, »folge Sagnet, lagte paa Steile. Andre sige derimod, at Dommerscedct er et Slag (o: en Fordybning) vcd en Banke paa Anders Pedersens Grund i det tcrt vcd, mm paa hiin Side Baekkm, bcliggende Tevring og kaldcs egentlig Dom- meralle (maastee Ovm Ä-rälis-IgZ?). Dct neeste Land-

2L

beltc mod Nord har ligcledes sine hcdcnsie Grabe og Steen- soetninger at fremvise; saaledeS er der et Sted mellcm Tro- cller Troncmose (i hvilkcn der findes Spor til en Doemning) og Troldal, der boerer det mcrrkelige Navn Ertebjerg (maasiee Herthasbjerg), og ved hvilket de saakaldte Steenscct o: 2 n 3 Steensoetninger eller hedensie Begravelsessteder s: steensatte Grabsteder findes. Ved Tevring Var der foruden det foromtalte Dommeralle endnu paa Anders Pedersens Grund og i Noerheden af Gaarden en kille Hoi med Stcne paa, og paa den anden TevringgaardS Grund Var der paa Tevring Banke endnu en langt ansceligere Hoi; men begge ere nu odelagte. Dog er der endnu af den Sidstncevntes fordums Jordvold nvget Lidet tklbage. I Morudskov bare der 5 flige Hoie, og hvor Peder Kjobesiov boer, har der endogsaa voeret en Sämling af ligncnde Hoie. Det er forresten maer- kcligt, at det saaledes blot er i den sydlige eller hoistbelig- gende Deel af Sognet, at der, saavidt jeg vccd, ere fundne hedensie Gravhoie og Stcenkister; desuagtet maa dog ogsaa den nvrdlige Deel af Sognet, sin Vandrighed og Sidhcd uagtct, i de hedensie Tider, — sijondt formodcntlig i en langt sildigere Periode, — habe voeret beboet eller i det Mindste af Hedninger voeret gjennemstreifet og oversvom- mct; thi findes der endogsaa ingen Gravhoie eller Steen- kistcr mere, saa er det dog bist, at der af andre Oldsager, saasom Steen- og Broncevaaben, er opgravet en ikke ubctp- dclig Moengde saavcl i den sydlige som i den nvrdlige Deel af Sognct. Saaledes er der f. Ex. ikke blot paa Rugaard en Sämling af Oldsager, som der paa Egnen (og altsaa i Sognets sydligste Deel) ere opgravne (saasom Steen-Kilcr, Knive, Oxer, Hamre o. s. v.); men der ere ogsaa fundne Pilcspidser af Flint ved Hedegaarden, Stccnkolver, Steen-

22

knive, Kobberspümder, Kobberceltrr (ikke mindre cnd 3) ved Veflinge, 1 Kobberfibula paa Fladningcn, flcre Lecriirner, som habde flade Sandsteenölaag (ja ! cndog ifolge Sagnet en Glasurne), ThorSkiler, Spydsblade, Flintflcekker, halvmaa- neformige Flintstykker, Kolver, Knive, Slpngesteen, Spindesteen og Kobbcroxer paa Llvedmark, ligesom ThorSkiler ved Vierne; og det bilde vel vocre altfor dristi'gt at antagc, at disse Oldsager, som i den nordlkge Deel af Sognet ere forefundne, stulde hidrore fra Folk, der enten om Vintcren paa Isen eller om Sommcren paa Baade varc omkomne i de udstrakte Bande, der rimeligviis den Tid tildcrkkede Egnen, naar derimod det Forste heelt vel med det i Viernemose opgravne Elsdhr künde tcenkcs at have virret Tilfceldet. For- resten er det at lcegge Mcerke til, at vore Forfeedre i Almin- delighed vel neppe bebocde den egentlige Skov, men derimod blot benyttede sig af samme til deres Naering og forresten gjorde den til et Forviism'ngssted for deres Frcdlose, dem Samfundet i det Mindre ligesaavcl havde som Samsundet i det Storre; ligesom den, der vidste sig i en eller anden Brode styldig, vel Heller ikke sjelden unddrog sig den fortjente Straf ved „at undlobe til Skovcn." Og da vore Foedre derhos allevegne, selv paa de frie og aabne Pladser, de formodentlig selv beboede, vare omgivne af Skove, saa ansaacs ogsaa Skoven, formvdentlig fordi den allevegne begrcendscde Horizonten, saavel for Egnens som for Landets yderstc Groendse; og derfor hed det ogsaa om SolenS Nedgang blandt Bebocrne af det indrc Land: 8ol KenZr s<l vielsr o: Solen gaaer ned bag Skoven, ligesom Strandegncns Be- boere derimod ved dcnne Lcilighed sagde: 8ol Zengr i /L§ inn o: Solen gaaer ned i Habet. Da enhver Klan eller Stamme ncmlig i de ccldstc Dage udgjorde en fluttet Kreds

23

rllcr et concentreret Samfund, der ansaae Alt, hvad der Var udcnfor samme, som fremmed, ja! vel endogsaa som ostest som fjendtligt, saa fik ogsaa det Landstab, der udgjorde Grcrndsen for dereS fluttede Samfund eller Peripherien om dereS concentrerede Kreds, en fremmed og som ostest fjendt- lig Anseelse; og enhver Forviisning af dereS Samfundskreds maatte naturligviis blive en Udstodelse til KredsenS pderste Grcendse og altsaa i dette Tilfaelde til den dem paa alle Sider omgivende Skov. Desaarsag boede der paa denne pderste Skovgroendse, som det spnes, ingen Andre end for en kort Tid (Zagere) Brcendehuggere (og Kulsviere) og, som sagt, de Landsforviste eller de, som Landete Beboere havde udstodt af dereS Samfund for stedse; hvorfor ogsaa saavel hine som disse kaldtes 8küSÄr-inL<1r, men 8koKr og 8kozr- KANK dog cgentlig bctegnede Landflpgtighed og forsaavidt det Samme somlltland, et Ord, hvis sorgelige Betpdning Mid- delalderens Skribenter ret vel udtrykte ved at overscrtte det ved Eland og Elandighcd. Forresten elstede vore For- fcedre, som sagt, ikke Opholdet i Skovene videre, end at de der (maastee oste med Fare for Ovcrfald af vilde Dyr eller landsforviste Skovrovere) vel oste sogte deres Naring; og stjondt de vel havde deres Templer i Lundene og altsaa ogsaa bebocde det mellem de hist og her adspredte Lunde beliggende aabne Land, saa sogte de dog (hvad som endogsaa fijonues af Ossian) for det Meste deres Boliger paa den aldelcs frie og aabne Egn, fordi det der Var Iieid (s: apri- cum) eller fri Luft og aaben Himmel, altsaa den netop af dette Ord saakaldte Heide (eller Hede), og onstede som ostest ogsaa der at begraves. Og da denne Hede derhos ogsaa Var UlveneS oprindelige Bolig (som derfor ogsaa kaldtes HeidinKi), saa gav dette maastee endogsaa forst Odinianerne

24

og siden de senere Christne Anledning til ikke blot at kalde dem Hedm'nger (thi Dcrivationen af Ltknieus er vel altfor tvungen), men ogsaa at ligne dem ved Ulvene og deres Nötiger ved Ulvegrave, hvoraf skden det bekjendte Var§ i Veom har stn Oprindelse, fordi de ansaae deres eget Land for ind- fredet og heiliget og et Jndbrud i samme for en Udaad, hvortil blot vanhellige Hedninger eller Ulve künde fordriste sig. Dog — hvad cnten de i den nordli'ge Deel af Sognet eller det saakaldte Nedensogn forefundne Oldsager nu tnrde hidrore fra hedensk Bcboclse eller fra Hedningernes Jnd- fald i denne maastee forst af Christne beboede Egn, saa er dog Saamegct vist, at den paa Grund af sin naturlige Be- staffenhed eller sin storre Vandrighed og sidere Beliggenhed langt sildigere maatte vceret bleven beboet end den spdligere og hoiere bcliggende, da hiin nordli'ge Deel i oeldreDage for det Meste bestod af Soer, Vandstader, Moser og Enge, som vistnok forst lidt efter lidt, og tildeels endog forst i holst sildige Tider, udtorredes, saa at Moscrne ved Hovcd forst 1396 begyndte at blive torre; Vandrigdommen ved Elved endnu 1520 Var saa stör, at der dreves 2 Vandmoller ved Gaarden; den saakaldte Viernemose endnu 1688 Var et sandt Ufore, hvor hvcrken Mennesier eller Qvccg künde Kunde; og Gardamsmoscn endnu 1750 Var saa ufremkommelig en Sump, at Folk, der forvildcde sig ud i samme, oste sank i til Armhullerne og bleve hoengende i Dyndet *).

i ) J a ! hvor vandrig endnu Gründen her paa E g n c n , og det scl» paa

dens hoicre S ie d e r, maa v a re , ffjendt denS Overffade nu langst er

et aldeles i r r t og frug tbart A gerland, stjonncS endogsaa dera f, at v i

ved i A aret 1828 at käste G ru u s i en ta t ved Gaarden LeNggende

B anke, stodte paa en m agtig Dandaare; og da Bandet formedelst

25

Men hvad enten nu denneBeboelse af Sognets nordre Deel ansoeltes til den sidste hedenste eller til de forste christelige Tider, saa er det dog under alle Tilstrlde hoist sandsynligt, at Anledningen til dens Bebyggelse er at söge i den Nod- vendighed, man omsider saae sig i, at danne en umiddelbarere Samfcersel eller en Slags Landevei fra den cne Kjobstad til de» anden (om disse Landeveies Mde fee Nug. 1 Pag. 69). Thi om end Aaerne Paa en bis Maadc i gamle Dage udgjorde Landets gjcnstdige Communication eller Samfcrrsels- mi'ddel og saaledes ogsaa paa en vis Maade künde kaldcs sammes Landeveie, saa nodsagedeS man dog, hvor Aaerne flap eller tilstoppedes og opgroede, til tvcersover Landet at opsoge sig en Bei fra Kjobstad til Kjobstad; og at en saadan Landevei i gamle Dage har gaaet gjennem Sognets nordlkge (ligesom nu gjennem dets spdligc) Deel, finder jeg iscrr derved bekrcestet, at det — netop her — paa den ene Side har Vigerslef og Farstrup og paa den anden Side Vijerne *) og FarSbolle; Navne, der vistnok bctegne Vcie og Faerscl paa

Filtre ringen igjennem G ru ft t va r yp pe rlig t, indrettede v i os der en

K ilde , der vel a ldng leber over og altsaa Heller in te t Afleb har, men

som dog Fedse baade ved V in te r og Sommert staaer lige ho it i de i

samme anbragte Tonder, nagtet der daglig hentes flere Spande Dand

t i l Gaarden d e rfra ; og som derhos ilke paa anden Maade kan tcm -

meS fo ra t saae Tonderne rensede, end ved at stoppe H ü lle t , hvorfra

den i Banken udbryder, med en B is t Foder; og samles da Vandet i

det OvarteerStid, RenSningen varer, i en saa betpdelig Masse, at det,

naar Fodervisten igjen uddrages, styrter srem i en S tra a le a f en A rm ö

T M ls e eller mere, men aldrig längere end t i l Vandstadet i Tonderne

igjen har opnaact sit sadvanlige S tandpunkt.

i ) E t Navn, der i gamle D age , j a ! endnu i de gamle Kirkeboger som

ostest fireveS D igerne.

2V

samme. Og da desuden Navnet Veflinge selv paa ingen Maade lader stg derivere af Eng, saasom det aldeles ingen Enge har t stn mrrmeste Omgivning, saa vil jeg snarest troe, at det hidrorer fra Vegflceng s: Veideling, eller Begfcrlling s: Stedet, hvor 2 Veie (nemll'g som her fra Odense til Bo- gense og Middelfart eller vice versa) stode sammen, og at Vijerne med stn Mose saaledes har Navn af et derved anlagt VeAr-nsecki s: Vei-Herberg, der formodentlig erdet samme som siden kaldtes Elved- eller muligviis Elveg-Nonne- kloster s: den gamle VeiS Xot-nseüi eller NatteherbergS Kloster. Thi Var Navnet Elveds Derivation af Ellestov (L II- vickr) ikke saa hoist naturlig da künde man vistnok let falde paa at troe, at dette Elved, der netop ligger mellem

O g det saameget mere, som E lle trae t netop er den forste T rasort, der

satter fast Fod paa stige M o se r, hvora f Gaardens Omegn bestaaer;

og forst naar Dandet ved disse Dandsugere efter AarhundrederS F o r-

lob er udpumpet, er det ogsaa, a t i det Mindste paa de hoiere Dele

a f samme ogsaa Ege og Bsge kunne fremkomme; og derved kuldkasteS

saaledes den forste T v iv l mod NavnetS D e riva tion a f E lle , idet man

nemlig paastod, at Elved ikke havde slere E lle i sin Skov end ethvert

andet S te d , der er omgivet a f M oser, og at Ellene v ip ikke udgjore

Deel mod Bogene i detS Skove. M en netop dette har jo i

gamle Dage vistnok varet i omvendt F o rh o ld , og det var jo i gamle

og ikke i npcre Dage det fik sit N a v n , altsaa ikke a f sin nuvarende,

men a f sin davarende Bestaffenhed. A f ligesaa liden Voegt er ogsaa

den anden Indvend ing mod denne D e riv a tio n , idet man nemlig paa-

staaer, at det, hvad som rigtignok er T ilfa ld e t, i gamle Dage, f . Ex.

1509 , streveö Alved og 1532 Z lv e d , ligesom detS N avn endnu a f

Bonderne udtaleS, hvilket ikke stulde vare T ilfa ld e t med noget andet

S te d , der var opkaldt efter E lle . M en her ligger jo netop paa

Grandsen a f dette S ogn et andet S te d , som vel nu striveS Elverod,

men a f Bonden udtaleS Z lverodz og det v i l vist Enhver, der kjender

dets Bestaffenhed, tilstaae, at det a f I I I v iä r ru ä eller Ellestoveö

27

Veflinge og Vierne, dog sidstnaevnte By ncermcst, og derhos i gamle Dage ogsaa sireveS Olved og Jlved, oprindeligviis havde baaret Navn af Olveg', Elveg og Jlveg (en Orthographie, man endogsaa i nhere Tider, f. Ex. af Abildgaard, findcr brugt) og saaledes formodentlig bctcgnet det Samme som L l l i - eller OIIä-voKr o: den gamle Vei eller Oldveien; formodentlig altsaa i Modscetning til den senere anlagte ru(I6r-veK eller ny opryddede Bei ved Rugaard, ligesom dcnne igjen i senere Dage blev kaldet den gamle i Modscet- ning til den ved Vissenberg anlagte nhe Landevek. Denne Landeveis Anlceggelse gjennem Sognets nordlige Ende har saaledes aabenbart foraarsaget, at ogsaa Egnen längs med samme blev bebpgget; ligesom deraf ogsaa fulgte, at der, som sagt, paa dcnne Egn maatte opbygges et Gjesteherberg eller, som det i hine Dage kaldtes, et Hospital (H ospitiu in); og derved opstod saaledes, som ovenanfort, det saakaldte Elved- kloster, der fik dette sit Klosternavn, fordi Gjesteherbergerne eller Hospitalerne i hine Dage stedse vare sorsynede med et Kapel, som betjentes af Helliggcist- eller DuebrodreneS Orden. Men da man siden, efterhaandcn som Egnen blev mere bebpgget, ogsaa der bilde oprette en Kirke, forsogte man forst at anloegge den paa Sognets Hcdeegn eller paa Bank-kors (som nuvcerende Banggaard i gamle Dage kaldtes); men da der formodentlig endnu den Tid boede Hcdninger i Ovensognet, der ikke onskede dette Naboflab, blev det om Natten odelagt, hvad man om Dagen havde bygget, og et

Rpdning har sin Benavnelse. F lcrc andre, fljon d t mindre sandspn-

lige D c riva lio n e r a f Gaardens N avn see R ng . 1 N ag. 1 0 0 , hvori^

blandt jcg dog is irr maa omtale den a f U e l ix - v w t r s: H M g Aand,

fo rd i det netop »ar et HelligaandS K los te r, der her paa S iedet ra r

dcliggcndc.

28

Par Duer (maastee blot et symbolsk Udtryk for det vcd den gamle Landevei beli'ggende Duckloster) gav «'folge Saguct An- ledning til, at Kirken nu istedetfor bed Banggaard blev anlagt ved Vcflinge, altsaa ikke blot ved den gamle Landevei, men endogsaa paa det Sted af samme, hvor 2 Landeveie stodte sammen; hvoraf det saaledes atter Var en Folge, at der her bed Kirken ogsaa inden soie Tid opstod en Hoved- gaard, altsaa en Veflinge Sogns Hovcdgaard (hvis Navn endnu er tilbage i de ved Veflinge beli'ggende Hovedgaardc), der siden forenedes med det gamle Klosters Eiendomme, ja ! tilsidst endogsaa henflyttedes paa sammes fordums Byggcplads og saaledes ligesom dette fik Navn af Elved, et Navn, Klo- stret formodentlig dog (hvis man vil folge Etymologien af Old-Vei) forst stk i Modsoetning til den Ruclilr-veK ellcr nye Vek, som Dr. Margrethe (denne Danmarks nyc Morgenrode'), for at skaffe stg en kortere Kongevei fra Odense til Middelfart, lod rydde gjennem Skoven i Ovensognet, hvor hun anlagde stn deraf vpkaldte Kongsgaard Nugaard; hvorved saaledes ogsaa dette Strog af Sognet ikke alene (hvis det ikke allcrede forud Var det) af Christne blev bebyggct, men ogsaa den gamle Vei gjennem Nedensognet lidt efter lidt forceldedes, gik af Brug og ophorte, ja! Klostret bed Elved endogsaa, efter Nogles Mening, til Tebring og altsaa fra den gamle til den nye Vei forflyttedes, og det gamle

i ) D e t er nemlig iekjendt, at Daldcm ar den 2dens ferste D ronn ing cgent-

l ig heb M argre the , men derimod hertillandS ble» kalbt v a x - n w r

lD . H . I X . P ag . 7 0 ) , formodentlig fo rd i man paa G rund a f Lpd -

lighedcn gjorde hendeS »prindclige N a»n M a r x - ie t l ie t i l ü lo r x u n -

lockl og saaledes endogsaa i Navnet sel» fandt G rund t i l at fo r -

vandle det t i l det mere digteriste I la x s - m o e l ir o: DagenS Moder

ekler Morgenroden.

29

Klosters Eiendomme i alle Tilfcrlde til Private bleve ashcrndcde, ncmli'g til Sognets Hovedgaards Eier, der vcd dcnne Leilig- hed, som sagt, nedflhttede sin Hovedgaard til den Plads, hvor det gamle Kloster tilforn habde ligget.

Hvad Tid nu Bcflinge Kirke egentlig forst er blevcn byg- gct, er man vcl, ligcsom om de fleste Landsbpkirker, i aldeleS Uvidenhcd om; men at det allerede maa bare skeet saare tidlig (skjondt jeg ikke mindes at habe seet Sognet omtalt for 1329, Nugg. 1, 1 Pag. 140), maa man deraf formode, at der paa Veflinge Kirkegaard ikke alene ere opgravne Mpnter af E. Pommer o. s. v., men ogsaa af dem, der i Almin- delighed tilstrives Kong Valdemar d. 1 (1157-82), som jeg selv er i Besiddelse af (Rüg. 1 Pag. 104-5); ligesom denne Kirkes Belkggenhcd i den nordostlkge Spids af Sognet des- ndcn ogsaa er et talende Bebiis paa, at den Tid, da samme blcv anlagt, har endnu blot den nordlige, men ingenlunde den spdlige Deel af Sognet, i det Mindste af Christne vceret bebpgget, hvilket Sidste (nemlkg den nordlige Deel af Sognets christne Bebhggelse) maastee endogsaa forst stete kort for Kong Bald. d. Istes Tid eller i den sidste Halvdeel af det 12 Aarhundrede i Anledning af Vendernes Soroberier, der spcer- rede den scedvanlige Samfcrrsel tilsoes, nemlig längs Kpsterne mcllem Kjobstad og Kjobstad, og derved tvang Jndvaanerne til at baue sig cn Bei gjcnncm Landets Jndre, den de naturligviis hellere sogte ober det aabne og stovlose Land (altsaa i dette Tilfcrlde gjenncm Nedensognet) end gjennem de uigjen- nemtrcrngclige og saavel ved bilde Dpr som ved Novere og Stimcrnd som ostest hoist farlige Skove (altsaa i dette T ilfcrlde gjennem Ovcnsognet). Thi er denne min Fremstilling i det Hcle taget (thi om Enkeltheder ville vi ingenlunde stri- des) den fände, da beviser den tillige, at den nordlige Deel

30

af Sognet den Tid, fern nhli'g fremhcrvet af Vandets Over- flade, — paa Ellen og andre deslige Sumpvcexter ncer, — i det Hele taget maa have vcrret aldeleS blottet for Skov, og at altsaa blandt Mere Elvedgaards udstrakte Bogestove, der synes saa celdgamle, vel neppe den Tid have existeret (da Gaarden ellerS snarere efter dem end cfter sine i For- hold til samme hoist ubetydelige Elle havde faaet Navn), men ere formodentlig, ligesom ifolge Sagnet den udstrakte Morud- stov i Sognets sydostlkge Hjorne, forst et Produkt af langt senere Aarhundreder og maaskee tildeels, i det Mindste hvad det Forste er angaaende, her, som andensteds flere, en Folge af Depopulationen i den saakaldte forte Dod.

i ) Her ere nemlig endnu endeel Bsge a f en -etpdelig Storrelse og altsaa

formodentlig oasaa ALlde til-age i Skoven. E n a f de svareste, som

stod ved Kjoreveien og kaldteS ZomfruenS B o g , maatte vel 1841,

fo rd i den a f S torm en var klovet, omhuggeS. D en var vurderet for

11 Favne og 18 L a s O vaS og udgjorde 61 LaS , da den kjorteS t i l

Gaarden. 5 andre, der paae i en R ad ved S iden a f Hinanden, have

fra 9 t i l 11 A len i O m fang paa M id ten a f Stammen. Paa en

smuk, rank B og , der künde have 4 A len i O m fang , lod jeg for en

deel A a r siden Aarringene ta lle og fandt deres M idd c lta l 170. M en

i en P lantage a f D og e , som 1787 blev a n la g t, er den tykkeste vel

m id t paa S tam m en 3 , men de fleste kun 1 A len i Omkreds. A f

Ege have v i vel endeel a f M iddelstorrelse, men omtrent kun 6, som

kunne tjene t i l M o lleax le r. Den ene a f disse, som er fra 1721 og

har 4 A len i O m fa n g , har ved S iden a f pg en anden, som -lev

plantet s. A . , men som kun er 2 ^ A len i O m fa n g ; og i en Ege

plantage, der -lev plantet 1787, er den storste endnu kun 1 Alen tyk.

Forresten have v i en T ax paa 4 j AlenS O m fa n g , 1 F p r fra 1721

paa 3 A lens D it to , 5 Kastanietraer fra 1721 paa 5 Alen og fra 1787

paa 3 A le n , Linde fra 1721 paa 4Z AlenS O m fan g , men derimod

andre fra 1 7 6 7 , der endnu kun ere 3 A len tykke, og endelig Elme

fra 1721 paa 2 I A lens O m fang.

31

Thi vel har der mange Aarhundreder for den Tid vaeret Skov i Overflodighed i Ovensognet og altsaa formodentlig vgsaa ved Morud; ja! endnu 48 Aar ester denne Pest eller 1396, da Dr. Margrcthe brod st» Bei gjennem Rugaards og Mo- ruds Skove, Var der »fremkommeli'g Skov paa denne Egn, og Tidsrummet derhos altfor kort til at disse kunne voere Folge af den ved Pesten foraarsagede Depopulation; men jeg har i Rüg. 1 Pag. 126 o. a. S t., om end ikke beviist, saa dog gjort sandsynligt, at disse Skove endnu den Tid vare af det opri'ndelige Slags, nemlig Naaletrceesstove (og Ege), men ingenlunde, som de senere Egnens Skove, Boge ') . Og dette sivste Slags Skove maae i'scer i den nordlige Deel af Sognet, hvor ElvedgaardS Skove udgjore Hovedpartiet, saameget senere vaeret fremkomne, saasom Bandet fra Vierne- mose endnu, som sagt, indtil 1396 synes at have staaet op til Hoved, da det forst Var omtrent i dette Aar, at Hoved- gaardens Eier formedelst Vandmangel i sine Grave flyttede Gaarden ned til det dybere liggende Elved Kloster, hvis Navn synes at hentyde paa, at det i en Ellemose Var anlagt, hvor Vandrigdommen endnu 1520 Var saa overflodig, at dens As- lol> ikke alene holdt 1, men endogsaa 2 Vandmoller i D rift; ligesom vgsaa Viernemose, som i det Foregaaende anfort, endnu 1688 Var et bundlost Ufore, og Gardammet ved Elved- gaard endnu 1750 en ufremkommelig Sump. Og endstjondt nu dette vel egentlig kun angaaer Egnens sideste Steder og altsaa ingenlunde beviser, at der jo gjerne lcrnge for den Tid

^ H v is datidige M angel deSuden vgsaa er saameget vissere, som intet

as alle de Navne, der ved DeienS R vdning gjennem denne Egn i det

14de Aarhundrcde sremkom, vidner om Doge- eller Egeoprydning, men

alle, eller dog de fieste, heelt vel om Naaletrastov lade sig forklare.

32

paa de hoicre Stedcr, der hcevede sig frem af disse Sumpe, kan habe vceret Skov i Overflodighed, hvilket vkstnok ogsaa var Tilfoeldet; saa bebiser det dog stedse, hvor langsomt Mo- serne paa denne Egn groede til eller opgroede; og da der nu desuagtct i samme aldeles ingen Bogetrceer findes, bil det tillige deraf kunne stjonnes, hvor ring Bogevegetationen ester al Sandsynlighcd, i det Mindste her paa Egnen, turde voere.

Dog — vi henvende öS ester denne, som jeg haabcr, ikke «passende Jndledning til Gaardens egen Historie. Den nu- vaerende Hovedgaard Elved er anlagt i det spdvestre Hjorne af en Mose, der omgiver den storste Deel af dens nuvcerende Skove, og som fra Vesten til Osten og derfra mod Nord og tilbage til Vesten igjen ligesom danner et Slags Cirkelslag, der bestaaer af Molledam, Mollemae, Morkcmose, Storemae, Eilbpmcends Mae, Mosen mellem Hoved og Flcesberis og Viernemose, hvilkcn stdste atter staaer i Forbkndelse mcd Mosen bed Vierne og Gardammet ved Elved. Saalcdes har den sine af ovennoevnte Enge, Moser og Bande omgivne og paa flcre Steder af samme gjennemskaarne Skove mod Osten og Norden, men mod Spden og Vesten derimod bare Marker og Banker, hvoraf dog de forste (nemlig Thekilde og Dprehaugemark), om end ikke de sidste (nemlig Kobberbankerne), vistnok tilforn i lige Maade vare Skov. Forresten skal, som sagt, den gamle Hovedgaard, som siden, og formodcntlig forst paa sin nuvcerende Plads, fik Navn af Elved, oprindeli'gvi'is habe ligget, hvor nu de saakaldte Hoved- gaarde ere beliggende (thi Ordct HöliulKaarü betegnede i gamle Dage blot Hoved- eller Herregaard). Ogsaa bestyrkes dette Sagn derved, at den Gaard i Hoved, Niels Nielsen nu beboer, har cn udmcerket hoi Beliggcnhed og spnes i gamle Dage at habe vceret omgiven af Grave; fremdeles, at Ho-

33

vcdqaardens Molle i crldre (ja! maastee cndog i de celdste) Tidcr laa ved denne By og forst senere blev flyttct ncd til Hovcdgaardens nuvcrrcnde Plads; og endclig, at en Bro paa denne EgnS Hovcd- cllcr Kjobstcrdvei endnu kaldeS V r- sterbro (og en Banke mellem denne Bei og Hoved Vestcr- bjerg), nagtet de» nctop ligger Osten for den nuvcrrcnde, men derimod Vesten sor den davcerende Hovedgaard eller Hoved. Den Tiv Herregaardcn saaledes her Var bcliggendc, stak derimod paa dcnS nuvcrrcnde ByggepladS, dog hiinstdeS o: Norde» for Molledammet, eftcr gamle Sagn og adstillige endnu vedligeholdtc Navne et HelliggcistcS Nonnekloster cllcr klosterligt Helliggeist Herberge eller, som det den Tid kaldteS, et KlosterhospitS for de vcifarendc Pillegrimme havc ligget. Men da dettc, — rimeligviis i Anledning af Forordningcn af 1396 (Nug. 1 Pag. 122), — blev ophcrvct, kom dctS Bestddclscr formodentlkg, hvilket i hine Dage Var saa almkn- deli'gt, i Holsteenste PanthavereS Hcrnder; thi allercde 1436 striver den Holsteenste Adelsmand H a r t v i g Heften, som da havde Penge tilgode hos Luder Kabel, sig til Olwedcr (Odense 2 Pag. 122; Nng. 2 Pag. 8). Det kommer nu an paa at godtgjore, at dctte Olwcdcr virkclig Var det senere Elvcd, og dette mener jeg af folgende Grunde sremlhser:

1) Gjor nemlig Navnct aldeleS i'ngcn Hinder; thi Ellen hed i det gamle Sprog ligcsaavel ( l l l i i som L IIu , og hvad Endestavclscn angaaer, der snarere spncS at betegne Vcrde eller Vcrdested s: Sump og Morads cnd Ved s: Trcr, da Var Orthographien den Tid og mange Aarhundreder senere hoist vilkaarlig; og deSnden er det Enhver bekjendt, at hvor der findes Elle, der er ogsaa Mose, Sump og Uforc; og det kan saaledes vcrre ligesaa vi'st, at den sidsteStavelse i Elveds Navn har den forste som den stdste Bemcrrkelse.

3

2) Var der allerede 1376 (Rüg. 1 Pag. 118), 1387 (Pag. 120) og 1390 (Pag. 121) cn Johan v. Heften, der Var Sognepreest her i Herredet, nemlig i Skouby.

3) Var der cn Tivekin Heften, der 1387 (Rüg. 1 Pag. 120-21) forsegler med den Forcgaacnde, hvis Broder Han rimeligviis tnrde vcrre, et Skoubphcrreds Tingsvidne; 1392 (Pag. 121) som ^rin ißer er med at indfore en anden AdclSmand i Jordegods saavel i Sonderso som i Vigerflef Sogn, og hvem 1407 (Pag. 139) som Nidder pantsaettes GodS i Nue i Vigerflef Sogn. Det er altsaa intet Sporgs- maal om, at denne Nidder maa have boct her paa Egnen »: habt hjcmme i Skoubyherrcd og der eiet Gods, og at allerede Han saaledes efter al Sandspnlighcd kan have eiet den foromtalte Veflinge Hovcdgaard, senerc have anmasset rllcr tilkjobt sig Elved Klosters Eiendomme og endelig have nedflpttet Gaarden tkl den af Munkcne omtrent 1396 for- ladte Byggeplads.

4) Hvad endelig Hartvig Heften selv er angaaende, da har Han rimeligviis voerct den Foregaaendes Son og er saa- ledcS ved Arv kommen i Bcsiddclse af Elved; thi at dette mcnes, naar Han 1436 siriver sig til Olvedce, betvivleS saameget mindre, som Brevet rimeligviis er udstedt i Odense, siden det er underskrevct af en Odense Borgermester, og Han desuden der paa Egnen saamegct lettere künde komme tkl at staae i Forhold til Luder Kabel, som dcnnes Sosterdatter Var gist med Gert Bryske paa Dallund. Det vil imidlertid vcere rk- mcligt, at ikke Han, men at allerede Hans formecntlige Fader, den ovenomflrevne Tirekin v. Heften, allcrcde i sin Tiv har nedslyttet Gaarden til sin nuvoerende Plads; thi 1396 blev det allerede forbudt Adelen at bygge safte Borge her i Landet, og forst 1483 blev det den tilladt paanp (Hansen Pag.

35

112; Borgh. Pag. 30, 36). Allerede Han maa altsaa (og det endogsaa for 1396, hvis ellers Hunt kongl. Forbud blev over- holdt strengt og i alle Provindser) ikke blot have anmaSset eller tilkjobt sig det forn'ge Klosters Vesiddclse her i Sognet, men vgsaa for den storrc BeqvcmmeltghedS Skyld have flyttet Sognets Hovedgaard fra sin oprindclige Plads vcd Hoved og ncd til sin nuvcercnde Plads eller paa Klostrets forn'ge Grund, altsaa fra det nordostre til det spdvcstre Hjorne af den l det Foregaaende omtalte Eng- eller Mosekjade, og der ladet den paanp, som det l den TldS Sprog hed, „indgrave" eller med Vvlde og Grave vmgive (vcd hvilken Leilighed de» tilstodende Mose formodentlig vgsaa fik Navn af Gard-dammet, fordi den ved denne Lcilighed blev inddcemmet og fra det Ovrige afstaarcn). Naar man nu betragter Körtet, da vil man, som sagt, finde, at Gaarden allcrede oprindcligviiS laa ved den samme Mose, hvorved den endnu er bcli'ggende, men at Aarsagen, hvorfor den fra sammes nordostlige til dcns sydvestligc Hjorne blev forflyttei, neppe künde vcrre anden cnd den, at den paa Grund af Bandets allerede da begpndte Formmdstclse, eller rcttcre JordeiiS gradvise Ha:- velse, allerede nu paa sin opn'ndeli'ge Plads begyndte at savne det for dens Graves Vedli'gfholdelse nodvendige Band og dcrfor maatte styttes dpbere ned i Mosen, for attcr at er- holde dette for DatidcnS Borges Sikkcrhcd saa holst nodvendige Reqvisit.

SaaledeS have vi altsaa seet Gaarden i den Holsteenste Familie HestcnS Besiddclse, af hvilke Tidekin rimeligviis har bpgget den paa dens nuvcerende Plads og vcd sin Dod eftcr- ladt den til stn (i det Mindste formeentlige) SonHartvig, om hvem vi dog ikke vide rct Meget at berette. 1406 under- striver saaledeS en Hartvig Heesten et Forlig mellem Her-

3»

tnginde Elisabeth og Grev Henrik af Holstcen (Möllers Nachricht von dem Geschlecht der Heesten Pag. 7 ); 140!) nwv- nes Hr. Hartich Heesten, Riddcr, og Hans Son Bertram, Knape (I. e.); 1417 har derimod Hartwkch Heesten som Knapc (altsaa en hngre Mand af samme Navn) paa Köngens Vegne forfeglet Stilstanden mellem Kong Erik og Hertug Henrik af SleSvig og Greb Henrik af Holstern des Son- dages negest na M artin i (Voss. Ercerpt. i D. Seist. Saml. ved K. R ). 1418 laante af Ham Hr. Axel Andersen 11 , Steeder Mark hvide Penninge og H II Mark, som „ i Fyen" geenge ere, hvorfor dennc pantsatte Ham Rogelund, Horloff, Rastrup og Marfloff ( i Aasum og Marflev Sogne), som stylde I I I I Lerster Korn (I. e .; hvilket Gods Hr. Axel Andersen dog snart igjen maa have indlost, jfr. N. D. Mag. 6 Pag. 260). 1435 Loverdagcn 8. 6enrKi> Dag (s: 23April) Var Hartigh Heften med at ndstede et Tingsvidne af Fycnö Landsting angaaende Jesscr Sommers Salg af Pug- holm re. til Hr. Steen Basse (I. e.). S. A. har blandt Andre (f. Er. Otthe Skinkel af Npgaard) ogsaa Hartwig Heistcn af Vaaben i Stokholm 8. O slix li Pavcs Dag (s: 14 Oct.) blandt Köngens Forlovere beseglet Fordraget mellen» Kong Erik og det svenste Raad (I. c.). 1436 striverHan sig, som sagt, til Olwcd« (see snprs). 1438 har Han (Hartog Heften) med Ott« Skinekcl aff Rudgordh og 9 andre RiddcrSMLndsmand, »folge et S. Clemens Dag s: 23 Novbr. udstcdt Tingsvidne af Fycnbo Landsting, besvoret et Udsagn af Eggert Christjcrnsen, der kaldes Frille og var HovedSmand paa HinSgavl ( Voss. Ercerpt. I. e.. jfr. under Barsebek i det Folgende). 1443 var Han med i Odense at vidnc, at i Sortebrodre Stue ibi»l. paa Landein odet havde Hr. Claus Ronnov, Ridder, stavnet Jcppe Clcinentsen, Borger i Odense re. (I. e.). 1447 hedder det

37

i Kammermesteren Christopher Parsbergs Regnskab: „von Hartwig Heften eingcnamen I«, X X X Mk.; item mrr von Hartwig Heften 1°^ I,X X Mk. X I ß" (l. c.). 1462 ncevnes der«erst en Hartwic Heeft inilos i Holstcen (Möller v. d. Geschl. der Heesten Pag. 2 -3 ) og 1499 ligeledcS i Holfteen cn Hartich Heeft Knape (ibirl. Pag. 7) ; men Bcgge ere »den Tvivl forskjellige fra den Ovenomtalte.

Den ncrste Eier af Gaarden, vi derpaa finde neevnet, er atter en holsteenft AdelSmand, nemlig Frede rik Barscbck, og Han ncevnes endda forst 1493 paa sin Liigftecn som Eier af samme. Hvorlcdes Han kom til den, er vanfteligt at sige, dog mrner jeg ved Arv; thi for 1465 tilholdcr Han sigEien- domsret til en Gaard ved Rue, hvilket formodentlig grundcr fig paa den 1407 omtalte Pantswttelse til Tidekin Heften; og 1477 skjenkcr Han Duebrodrene Godser ved Faaborg, som jeg indbildcr mig at vcrre til Erstatning for, hvad Tid. Heften muli'gviis her paa Egnen künde have forurcttct denne Orden ved at fratage den Elvrd, ellcr muli'gviis vcrret den flyldig paa Kjobet af samme. Men hvorledes dette Slcegtskab har vcrret beftasfent, kan jeg ved mine Kilvers Uti'lftrwkkelighed paa ingen Maade udrede, med mindre Frederik Barscbek fkulde have vcrret gift med Hartvig HestenS Softer- ellcr Broderdatter (hvorom Mere fidcn). Denne Frederik Bar- sebek Var iovrigt e» Son af Lodwik B ., som Var gift med Magdalene Schwabe, eiede Gaarde og Gods i Skouby Hcr- red (Od. 2, 2, 113) og Var allerede dod for 1450 (Nug. 1, 2 Pag. 14,17). Ludvig B. havde nemlig (forudrn flere Born) 3 Sonner og 2 Dottre:

1) Henrik (til Cluvcnsick), der 1419 ncebncs som Vitne (Od. 2 Pag. 103, hvis det ellerS ikke er en Wdre af samme Fornavn), derncrst i holsteenfte Breve som Knape 1435 og

38

som Ritter 1438, 42, 49, 58 og 69, men i fycnske Decke af 1442 og 1458 (Nug. 2 Pag. 16), 1468 (K. N. D. 1 Pag. 5) paa Sjellantsfars Landsting og 1480 som Eier af en Gaard i Eilbp i Fyen (Od. 2, 1 Pag. 9). Desuden ncrvncö ogsaa rn Henrik Barsebek, der, som bet syneS, endnu eftcr Frederik BarsebckS Dod og altsaa efter 1493 bortskjo- der den Deel af Nistcd og Haugstcd, bemeldte Frederik til S. Knuds Kloster havde pantsat (Od. 2, 1 Pag. 35; 2, 2 Pag. 57). Men K. N. har gjort mig opmcerksom paa, at Han vcd denne Leilighed ikke kaldcs „Herre" og altsaa maa vcrre en hngre Henrik B. end den her omtalte (siden stdstinrvnte allercde fra 1438 kaldes Nidder), ligcsvm dct saoledes ogsaa af ovenmeldte Grund maa vaere en yngre Henrik B ., om hvem dct hcdder i Henrik Knudsen Gyldcnstjernes Brcvre- gistcr (altsaa mellcm 1467 og 1517): „MvaruS de Skog- torp hasfde thette effterük. Godz i Pant aff Henrik Barsebek, som liggendis er i Oster Balg (s: Ballen) ok Topoeruth (o: Togerud) i Vixloff Sogen/ ok mere Godz i Skowby Sogen po Skagetorp (s: Skaarup) Mark ok uppaa Kerbh Mark ok noger Jorde po Kcrby Mark" (af Kleb. Saml. vcd K. N.). En af disse H. Barscbekkcr og formodcntlig den forstncrvnte var forresten gist mcd Anna Sehsted, Datier af Christoffer Sehstcd og Anna v. Plessen.

2) Frederik, som (ifolge Geneal. Darsb.) fvrekommer i fyenffe Breve af 1438, 42, 46, 49, 58, 59, 62, 66, 67, 68, 75, 77 og 78, Var gist mcd Begge Krummcdig og -h 1496; efter Birch. derimod gist mcd vn .ke lie og -h 1493, men efter dem Begge paa sin Liigsteen i S. Knud strivcs iniles de L lv it , og om hvem i det Folgende Mere.

3) Albert, der nervncs i et sheiisk Brev af 1458 som Vcrbncr (Nug. 2 Pag. 16).

3V

4) Ccrcilia, gift med Otto Skinkel (Nug. 2 Pag. 14), hvis Datier Hilleborg allcrede 1446 Var gistefaerdig og siden blev gift med Knud Henriksen Gpldenstjerne lNng. 2 Pag. 13-14), som dode 1467, og hvis Son, Henrik Knudsen Gyl- denstjerne (som -j- 1517 og om hvcm see Nug. 2 Pag. 19), noevner i „Rcgystcr paa Breffue ester myn sallijgc Fader (altsaa for 1467):

». Ennd Aukalld Breff emellom Her Knud Henrichssc» (Gpldenstjemc) oc the Barsbecker; samt

b. Ennd Aukalld emellom Frue Hilleborch (Skinkel, gift med Knud H. Gpldenstjerne) oc Her Frederich BarSscbech." Ligesom Han i aff Her Henrick KnutssenS (altsaasine egne) Breffue (fra 1467-1517) omtalcr, at Her Knuth (altsaa Hans Fader) fik i Skiiffthe aff then Arff, som hannm fald till aff the BarsbeckerS Godtz, theße I I Gaarde, nemlig

a. en Gaard i VilleStofft, som Jcss Ostrivsscn udi boor, ok siijller aarlig Aar IU I Ort. Korn, I Liib. Mark, I fect Svijn, I Lam, I I Gieß, I I I I Honß; og

d. cn Gaard i Androp, som Oluff Scrcddcr udi boer, ok siijller aarlig Aar V Ort. Korn, XV ß, I Lam, I I Gieß, I l l l Honß" (af Klcvenf. Saml. ved K. N).

5) Sophie Ludvigsdatter, gift med Tjellof Erikscn, der siven blev Lehnsmand paa Rugaard (Od. 3 Pag. 45; Nug. 1, 2 Pag. 46 sq.).

Af ovennoevnte Sonner bar nu Frederik 1438 Nidder (Klev. Sigil Saml. ved K. N ) ; thi da udstedcr Han (Hr. Frederik Barsbek Nidder) S. Clemens Dag o: 23 Novbr. med sin Broder, Henrik Barsbek Voebner, og andre Flere et Tingsvidne af Fycnbo Landsting angaacndc den Bcsiyld- ning mod (Hovcdsmanden paa Hinsgavl) Eggert Christjcrnscn, der kaldeS Frille, „at dct VarpaaKvngcnS og Nigenö Vlrrste, at Han

40

dar i Flensborg i Fastrn (at tale mcd Hering Adolph og Hans Raad) og saaledeS flere Sieder iaar"; i Anlcdning af hvilkcn Eg. Frille „socr iil Gud og alle Heilige, at dct sig ikke saaledes forholdt"; og svore med Ham I I NivdrrSmamd, som navngiveS (Voss. I. c.). 1441 fitst >' Deebr. havc Andreas Ebbessen, Frcderick Barsbeck, Niddere, og Johan Dior- nesson Knappe hangt drreS Jndsegl for Chrisiosfcr af Baierns Lehnsbrev af 1410 til Hering Adolph paa SleSvig; og stete dctte istcdetfor Hr. Siecn Basse, Hr. Luder Kabbel og Erik Bilde, som i sin Tid ikke havde beseglet det (af v ip l. I,anA. ved K. N., som ii'lfoi'cr, at denne Paategning vel har Aars- tallct 1442; men da det nye Aar almindelig begyndtes for Julcn, bor dct rgentlig til 1441 hcnrrgnes). 1442 gjore Clauwcs Ronnow, Fredhrick Barhbec, Niddere, Pathr Houcn- schildt, Jcop Maghcnson, Prouest i Odhense, Johan Biorn- son, ClauweS Rantzow, ClanweS Siker och Hinric Bartzbeck vitterligt, at de idag saffnedha (s: samlcde) vare i Sor- tcbrodreklostcr i Odense, at höre til Nette den Tvcdragt, Tratte og Dele, som Hr. Eggert Frille, Nidder, og Ottc Skinkcl aff Nuthgaardh dem imellcm habde om en Jord, liggende paa Barstorps Marc i Schamceharcth. Vst. Otto- nie feris terti» proxims post vominicsin iniseeieor- ckise (efter Orig, i Geh. Arch. vcd K. N .; sfr. Voös. Ncg. og Od. 2 Pag. 128-129). (1446 og 49 af de obcnanfortc Breve vare desvarre ikke at finde). 1450 Ehr. Istcs Brev, dat. Npborg 2A til v ^ , Xieliolao L rie i öd kreckorieu vsrskelc, m ilitib iis (af Klcv. Saml. vcd K. N ). 1458stjode Henrik og Frcdcrik Barsebek, Niddere, og Albert Bar- scbck, Vcebncr, som Brodre ere, 2 Gaarde i Broby til Hr. Engclbret Bpdelsbak, Nidder (Rüg. 1, 2, 16-17). Brevene af 1459 og62 mangle; men for 1465 havde Han ladet bhgge

et SmediehuuS paa Sorudgaards Grund (ved Nue i Viger- flcf S.), og det lod Hr. Peder Hogenstild til Dallund ned- brpde, fordi det Var Hans Ei'endom, hvortil B. altsaa ingen Rettighed havde (Nug. 1, 2 Pag. 26,35). Brevet af 1466 mangler. 1467 er Han med at udstcde Hpldingsbrevct for Pn'nds Hans paa Fyenbo Landsting (Gen. biogr. Arch. 1 Pag. 11). Brcvene af 1468 og 75 mangle; men omtrcnt ved den Tid (nemlig ester 1467) maa Han have udstedt det AfkaldSbrev til Knud Henrikscn GyldcnstjerncS Enke, Hilleborg Skinkel, som i det Foregaacnde under Ccecilia Barscbek omtalteS. 1477 kjendeS Brother Hans Olsson, Prior i then Hclliandz HuS i Fooborgr, at Han har af Borgermester, Raadmamd og menkg Almue i Faaborg et Brcv, som lydcr: re. „Borgemestcr re. kiendeS, at dem er til Vidende vordet, at noghr« velbprdige Personer, som «re Claus Krumstroppe, Hr. Frederick Barsbcck, Nidder, met sin kcere Husfru, Frue Beck« HcnnickeS Datther, oc Anders Jepsson i for^k, Foborg, the hasfue giffuct oc oplatt noghr« Gord« oc Grund«, liggcndis i for^k, Foborge, met thcn'S rett« Tilligels« till Gutz Tienist« oc serdcles, at ther maa oc stall fundcrcs oc stigthcS then Helliandz Kircke oc Hospitale rc.; leria qvints in lr» oetsvus nativitsti» b. Alsrie virK in is" (af I lip l. L,snK. ved K. N.; sfr. Aktstpkk. Pag. 132-33 og Nug. 1, 2, 25-26 samt Od. 2 Pag. 189). Dctte er et ogsaa i den Hcuseende vigtigt Doc., som vi dcraf l«re, at Hans Frpcs Navn Var Beck« (og ikke som Birch. urkgtigt l«ste paa Liigstencn Ile- iir>), og at hun dern«st Var en HennikeS s: Henriks Datier. Men naar Familiens Genealogie med Bestemthed siger, at hun Var cn Bcgge Krummcdigc, da kommer det an paa, om den ikke feiler; thi ester det Foregaacnde stulde man snarere formode, at hun Var en Hesten, stjondt det jo ogsaa Var

42

muligt, at F. B. forst künde habe veeret gi'st med en Heften og senere med en Krummedige. 1478 er Ffreden'ch Barsbeck Nidder med at udstede et Fyenbo Landstkngsvidne Loverda- gen ncest for S. Lucie Dag (s: 12 Dec.; efter Original, D ipl. 4<s»K. og Voss. Ncg. Skoubyh. Nr. 64 ved K. R.). Forresten hedder det ogsaa om Ham, uden at dog Aarstallet naevnes, at Han pantsatte Nisted (i Lumbp) og Havsted (i Vigerflcf S .) til S. Knuds Kloster (Od. 2, 2, 57) og ftjo- dede en Gaard i (den Elved, i det Mindste kort efter, tilhorende Bh) Vierne og 1 Ditto i Sonderso til S. Hans Kloster (I. e. Pag. 107). 1492 (altsaa endnu i Hans Leveti'd) er Mat. (s: Matis) Jenssen, Foghet pa Elvl'it, med at «d- stede et Sognevidne af Hadcfloff (o: Haarsieb) Kirkegaard Sondagcn n«st sor vor Frue Dag ^»niintistionis (a f Orig., I lip l. I,sn§. og Voss. Reg. Skoubyh. Nr. 24 ved K. N., der tilfoier, at der i et Doc. af 1469 forekommcr en Huusfoged paa Nudgardh og i et af 1474 en Hunsfoged paa NcrSbyhoved. Forresten er Sognevidnet det samme som det, der anforeS i Nug. 1, 2 Pag. 33). 1493 (Gcneal.siger 1496) dode Hr. F. Barsebek, og paa Hans Liigstcen i S. Knuds Kirke ' ) lcestcs (»folge Bircherod, jfr. Muinme Pag. 325): Hie iseet Uns k'reckerieus Lsrkeeli (l«S: Lsrsliek) iniles cke L lv it cuin uxore sua ün. ve lie

r ) H»or Han sormodcntli'g havde stiftet et Mter og en SjalemeSse, fiden „Knut Wrne i Sogord aff Wapen 1505 skbbato rrnte festum deatorum V !tj AIoöekiti mart. scrlger, sijoder og ashcrnder en Drtug Dvg, en Gaas, to Hens, som Han har i den Gaard, S . Knuds Kloster i Odense i Vivre har, liggcnde paa Langeland i Slreffvelcff Soghen oc By ( og henherende) til „Her l^ieäei iei" Alther i sor^, Snneti Lanut! Klosthcr i OtthenS re. (af Orig, i Geh. Arch. ved K. R ).

43

(la s : voelc«) änno v n i M V I.X X X X IH (jfr. Od. 3 Pag. 35; Nug. 1,2,33). Han maa vcere dod som en celd- gammel Mand, siden Han allerede 1438 s: i det Mi'ndste 55 Aar for sin Dod var Nidder; og da man vistnok sjelden og maastee aldrig blev Nidder, for man Var oder de 21 Aar, saa maa Han i det Mi'ndste have vcrrct 76, hvis Han forst dode 1496, i det Mindste 79, og hvis Han blev Nidder for 1438 eller forst blev det ester at ha» Var over 21 Aar, end- iin adstillige Aar celdre. Han maa saalcdes ester al For- modning vcere dod som den «Idsie af sine Sodstende og tillige vcere dod »den at have efterladt stg Born; thi ester Hans Dod maa Gaarden entcn ved Salg eller , hvad som er rime- ligere, ved Arv vcere ovcrgaaet i NosenkrantzerneS eller Ru- derneö Eie, eftersvm Jorgen Nuds Enke, Kirstine Nosenkrantz, allerede 1509 kalder den en af sine Hovedgaarde (D. Mag. 6 Pag. 186). Var man nu vis paa, at Frcdcrik BarsebekS Frue vkrkclig Var Henrik Krummediges Datier, og denne Henrik igjen Var den hngste eller mcest beromte af dctte Fornavn, ncmlig Henrik Hartvigsen til Bälden, som bar gift mcd Anne Nud; saa künde man birkclig udfinde et SlcrgtstabS- eller SvogerstabSforhold mellem F. Barsebek og Jorgen Rüd; thi da Var denne Sivste en Morbroderson og altsaa et Sodsten- debarn til den Forstncevntes Frue. Men denne Henrik K. blev forst gift 1493 med Anna Nud (D. Mag. 3 R. 1 Pag. 4), og altsaa maatte det i alle Tilfcrlde vcere den celdre Henrik Krnmmedige, som 1440 Var Lehnsmand paa Bahuus, der Var Fader til BarsebekS Frue, hvorved saalcdes Slcrgtstabet mellem Barsebek og Nuderne paa denne Bei aldelcs ophorte') .

i ) Hvorved jeg dog maa gjore opmcrrksom paa, at allerede for 1493 r>:

for Henrik Krnmmedige den Zlngre blev g if t mcd Ane R u d , vare

44

Derimod troer jeg, at det maajkce lcttere paa Spindesiten lod stg forklare, hvorlcdes denne Gaard, endogsaa ved Arv, künde vcere gaaet oder fra Barsebek til Nuderne; thi da Hr. Barsebek «den Tvivl dode 1493 som den crlrste af sine Sodskende og »den at eftcrladc sig Dorn, ffulde formodentlig Gaarden vacre gaaet oder til Hans Softer Ccrcilia, der ifolge det Foregaaendc Var gist med Otte Skinkel; og da Han allerede Var dod 1450, formodentlig til Hans Datier, Hilleborg Skinkel, der Var gist med Knud Hcnriksen Gpldcnstjerne (om hvem see Rüg. 1, 2 Pag. 13, og om Hans Skisteforhandling med Frederik Barsebek, formodentlig i Anledniiig af Hans Frues Morfaders eller Frederik Barsebcks Fader Ludvigs Dod 1450, see i det Foregaaende under Cacilia Barsebek eller Nr. 4). Men da nu ogsaa Knud Henriksen Gyldcnstjerne Var dod 1467, saa er formodentlig Elved ved et eller andet Skiftearrangemcnt, istedctfor at gaae ovcr paa Hans Son, Henrik Knudscn Gyldcnstjerne, tvertimod gaaet over til dcnnes Faster eller Knud HenriksenS Softer, Sophie Gylden- stjcrne, der Var gist med Erik Ottesen Rosenkrantz, og ved dcnncs DoV 1503 igjen gaaet dvcr til Hans Datier, Kirstine Roscukrantz, der Var gist med Jorgen Nud til Vedby.

Saaledes bliver altsaa (forudsat, at min ovcnanforte Slut- ningsfolge er den rette) Gaardens nceste Eier Nigshofmester Hr. E rik O ttesen Noscnkra.ntz til Bjornholm (s: Hog- holm) og Böller (men ikke Ballo, som Hans Son, Niels Eriksen, sorst fik med sin Frue, Atl. 6 Pag. 429). Han Var en Son af Otte Nielsen til Bjornholm, Nidder, NigSraad og Nigshofmester, og Anders HvideS Enke, Else Holgersdatter

Krummcdiger og Ruder i 2 og 3 Led med hinanden bcslagtcde (D . Mag. 3 R. I. c.).

4L

KrognoS (Hofm. 2 Pag. 77, T. I ) ; og naar vi nu vidste, hvnd Tid bemeldtc Hans Moder dar -0 Aar gammel, da vivste vi ogsaa Hans Fodselsaar; thi Han Var nctop fodt om Aftcnen sorend Hans Moder fpldte sit 50 Aar (I. c. og Pag. 82, 85, samt F. 1 Pag. 116). Den rkmeligste TidSbestcm- mclse for Hans Fotselsaar turde imidlertid formodentlig vcere 1126, saasom vi vide, at Hans Fader den Tid skrcv sig til Bjornholm og altsaa ogsaa da Var gift med Moderen, mrd hvem Han fik dennc Gaard, og hvis forste Mand endnu ncevncs 1418. „Ester" den Tid kan Han ncmlig neppe vcere fodt, hvis Han allcrede 1445 (altsaa 19 Aar gammel) Var Bc- falingsmand i Stokholm og sor 1448 (altsaa 22 Aar gl.) Var Marsk; og „for" den Tid kan dct Heller ikke vcere, da 1426 allcrede, naar Hans Moder da Var 50 Aar gl., forud- scettcr, at hun ftulde have vcrret 94 Aar, da hun 1470 dodc, hvilket ncestcn er Mere, end man har Grund til at fvsmode. Om Hans Opdragelse vide vi naturligviis i saa gamle Tider Intet og kunne blot af Hans FadcrS hoie Anseclse og vig- tige Embcdcr flutte os til, at den Var med deApPerstes her i Landet') . 1445 indbydeS Hans Moder til Köngens Brpllup

>) 1420 ble» nemlig Han» F a d e r, O tte N ie lsen, i A n ledning a f Hans

Tapperhed i Zm m ervad-S laget LehnSmand paa K a llo , som Han havde

omtrent i 30 A a r (H o fm . 2 Pag. 82 , 8 4 ) . 1426 sirev Han sig t i l

B jo rnho lm , som Han havde faaet med sin Frue ( A l l . 4 Pag. 3 2 6 ) ;

allerede undcr E rik Pommer (a lts a a sor 1 4 4 0 ) var Han R igsraad

(H o fm . 2 Pag. 8 4 ) og syneS virkelig, stjondt kun V c r-n e r, a t n a v -

nes som saadan 1435 (H v . Pag. 785 og 7 9 0 ) og endnu viöscre

1438 (P a g . 8 0 7 ) og 1439 (P a g . 8 0 9 ) . 1441 fik Han A nho lt og

Grenaa i Forlehning ( A t l . 4 Pag. 3 5 1 ) , som derved henlagdeS u n -

der Kallo Lehn (O r io n 4 Pag. 2 6 5 ) . 1445 var Han R iddcr (H v .

P ag. 8 3 7 ) og, som det svncS, Hofmester (P a g . 838 . 1448 optageö

46

ved et Brei), som findeS hos Hv. Päg. 837, Hofm. 2 Pag. 82; jfr. Reg. Pag. 429. S. A. synes Köngen at have sat

Hans S o fte r Dorothea i M ariager Klosters gode G je rn in g e r, D .

M a g . 6 P ag. 7 2 ) . Andre sige dcrim od, at Han ferst under Ehr.

Iste blev Hofmester (H o fm . 2 Pag. 6 2 ) , og Han navnes virkelig end

nu som saadan 1449 (H v . Pag. 8 46 . 1423 navnes som saadan

Anders Zepsen (L u n g e ) t i l T ra n e k ja r, H v. P ag . 694 . 1424 E rik

Krummedige, Reg. Pag. 392 . 1435 Peder Oxe, Hofm . 3 Pag. 362,

og 1439 A lbret M o re r, H v. Pag. 8 1 9 ) . S . A . flu tte r Han F o r

drag med de Svenske (H v . P ag . 6 48 ^ , 1450 ligesaa (P a g . 8 5 0 ) .

1452 stulde Han vare dleven Landsdommer (H o fm . 2 Pag. 8 2 ) og

s. A . have vceret HovedSmand paa Skanderdorg ( A l l . 4 P ag . 2 4 1 ) ,

ligesom s. A ., dog formodentlig ved en Feiltagelse, C laus Ronnov

kaldeS Hofmester. 1453 blev hanS Slcegfrcd adle t, H ofm . 2 Pag.

83 , ligesom en anden a f Hans ucegte Senner stal have varet Skak-

tavlfriserneS Stam m cfader ( ib id . Pag 8 2 ) . 1454 (R eg . P ag . 4 4 6 )

og 1455 (P a g . 4 4 8 ) va r N ielS Eriksen Hofmester (men S psrgS -

m aal om Roscnkrantz eller Gyldenstjerne, Hist. T idsstr. 1 P ag. 2 7 9 ) .

1456 syneS Han at have afstaaet Skanderdorg t i l sin S o n , som nu

blev Hofmester, og selv at vare vendt tildage t i l K a lls ; th i Sennen

kaldes s. A . i A t l. 4 Pag. 241 HcvedSmand paa Skanderdorg, og

Faderen kaldeS derimod endnu 1458 Lehnömand paa K a lle , da Han

havde T ra tte med Bispen om Kapellet i Edeltost ( A t l . 4 P ag . 2 7 6 ) ,

som endnu den T id ingen egentlig Kirke havde. O m trent s. A . lod

Han M a r ia M agdalena Kirke i Haldherred opdygge paa en i Skoven

oprpddet PladS ( A t l . 4 Pag. 287 , j f r . Hans. B . P ag . 1 7 4 ). 1460

navnes Han i R igöraadet fer S ennen , skjendt denne er Hofmester

(H v . P ag. 8 8 7 ) , ligesaa 1462 (P a g . 8 9 6 ) og 1465 (P a g . 902 ,

j f r . 8 3 8 , i hvilket sidste A a r Han ogsaa lod T istrup Kirke i S snder-

herred dygge, A t l. 4 P ag. 3 0 2 ; H ofm . 2 P ag . 8 2 ; j f r . Hansen Pag.

1 7 4 -7 5 ) . 1473 navneS Han endnu som fordumS Hofmester (H v .

P ag . 8 3 8 ) ; men nu navneö Han ikke mere hoS H v i t f . ; Hans FrueS

D od 1470 devagede Ham maastee t i l at trakke sig tilbage fra F o rre t-

n ingcrne ; Han -k- 1477 og blev begraven i Francistanerklostret i R än

der- (H ofm . 2 Pag. 83 , 8 4 ; I>. Pag. 1 3 4 -3 5 , 1 4 4 ) .

47

hendes Son til BefalingSinand i Stokholm, hvilkct Han Var i 5 Maancder (Hosm. 2 Pag. 90). Har Han nu nogensinde vcrret Marsi og allerhelst Marsk for 1448, da maa Han ved dcnne Lcilighed vcere bleven dct. Hans Liigflrift, som dog forst er forfattct 1589 af Hans Sonnesons Son, Hr. Jorgen Rosenkrantz, bereiter os nemli'g, at Han allerede i Chri- stoffer af Baierns Tid (altsaa for 1448) skal habe vaeret Nigsraad og Marsk; er nu dette paalideligt (thi jeg maa tilstaae, at jeg hverken findcr Ham blandt Rigsraaderne 1438, Hv. Pag. 807, 1440 Pag. 820, 1443 Pag. 831, 1449 Pag. 846, ellcr 1450 Pag. 850, og Heller intet Sied findrr Ham tituleret som Marsk), da maa Han formodentlkg voere bleven Marsk for Claus Nonnov (der vcl ifolge Hosm. 3 Pag. 362 allcrcdc Var det 1440, skjondt jeg i'kke finder Ham nscvnt som Marsk for 1453 (Hv. Pag. 857), uagtet Hvitf. allercde n«v- ner Ham 1452 som Hofmester (Pag. 855), hvilkct vistnok skal betyde Marsk (D. Mag. 3 Pag. 323, hvor Hans Levnct findes), endskjondt ogsaa Hofm. 1. e. henregner Ham blandt Hofmeskrene, uagtct Han af Hv. kaldes Marsk ligefra 1453 og til sin Dod, Hv. Pag. 857, 858, 865, 882, 884, 887 899, 907 re., og jeg altsaa snarere vil antage, at Han forst blev Marsk 1452, skjondt Han maaskee vel allerede 1439 Var1 Nigsraadet, jfr. Knudsen Pag. 7). 1449 fik Han (som da skrives til Nosenholin, hvilkct dog ifolge Atl. 4 Pag. 339 er urigtigt) PavenS Tilladelse at have et A ltars portstile i fit Huus og med sig paa Reiser (Pont. 2 Pag. 603; Al. 0 .2 Pag. 153). S. A. har Han »den Tvivl (23 Aar gl.) giftet sig (for den Tid ikke; thi Dr. Dorothea Var med til Hans Brpllup) med Sophie Henriksdatter Gpldenstjerne fra Jverncrs (eller, som Liigstenen har, fra Böller, som Han fik med hende, Hosm. 2 Pag. 85), med hvem Han avlede 17

46

Born, 9 Sonner og 8 Dottre (F. 1 Pag. 117; Hofm. 2 Pag. 85); og blev der til Hans Brpllup, som et BeviiS paa Tirsalderens Tarvelighcd, nagtet baade Kong Chr. I og Dr. Dorothea (altsaa mellcm 1149 og 81) vare tilstede, ikke drukkct Mere end en halv Ame Vü» (Hv. Pag. 1050). Naar Han den'mod blev Hofmester, er vanstcligt at sige; thi Hans Fader syneS ifolge det Foregaaende 1452 at habe nedlagt denne Post, og Gravstriften af 1589 stger (Hofm. 2 Pag. 86), at Sonnen fulgte Ham umiddclbart i sanime. Men vi habe ovenfor scet, at Niels Eriksen (voere sig nu Nosenkrantz eller Gyldenstjerne) endnu 1454 og 55 Var Hof- niestcr (jfr. forresten om de 2 SlagS Hofmestcre, ncmlig Köngens og NigetS, Hist. TidSstr. 1 Pag. 279 , og om en lignende Forstjcl paa Köngens og NigetS Marst il-ill. Pag. 285). 1456 vidc vi med Vishcd, at Erik Nosenkrantz VarHofmester (Hv. Pag. 865; hvilkct Han, som sagt, dog malig- vil'S allerede 1452 kan vcere blcven, da Claus Ronnov blev Marst, som maastee har aslost Ham i denne sidste Betjcning, hvis Han ellers nogcnstnde beklcrdte samme. Dog derimod stridcr jo, at Niels Eriksen, som vi ovenfor saae, endnu Var Hofmester 1454 og 55). S. A. (1456) er Han tillige Lehnsmand paa Skanderborg (Atl. 4 Pag. 241, som altsaa Hans Fader maa have afstaaet Ham, for sclv at treede tilbage til Kallo). 1457 stifter Han en SjcelcmeSse for sig og sine Forceldre i Manager Klosterkirke (F. 2 Pag. 231, hvorom sce Mere D. Mag. 6 Pag. 82-83, 239; Daug. Pag. 399). 1458 tillader Han (og Faderen) sin Moder, Else Krognos, at stjenke en Gaard til Manager Kloster (D. Mag. 6. Pag. 83), ligesom Han ogsaa s. A. omtales som Hofmester (Ryges P. Oxe Pag. 7), ligesom 1460 (Hv. Pag. 887). 1462 er Han med at undsigc Bremen (Pag. 896). 1465 er Han

49

in cd at forligc Erkcbisp Jens i Upsal og Köngen (Hv. Pag. 902, hvor bist Lin. 6 stal lcrses Erik Ottcsen istcdetfor Erik Olufscn, da dennc ncevnes foran Clans Nonnov, og sidcn Han paa sammc Side Lin. 21 ligeledes som Hofmester noevnes foran C. Nonnov som Marsk, og atter Lin. 25 som Hofmester). S. A. blev Han ogsaa som Hofmester sendt med Flere til Hamborg forat stritte Forbund med England (Hv. Pag. 903, jfr. Neg. Pag. 483). 1466 fkk Han somHofmester en Takstgelscsstrivelse fra Köngen i England (Hv. Pag. 904). 1467 forunde Sostrene i Manager Kloster Ham (og Hans Fader) en Jvrd at bpgge paa ved deres Kloster (D. Mag. 6 Pag. 90, jfr. Reg. Pag. 488). 1468 Var Han til Mode i Halmstad (Hv. Pag. 919). 1469 er Han somHofmester med at afstuttc Necessen med Lpbek (Hv. Pag. 923). 1470 syneS Han at have gjort Erik Axclscn og Borge Trolle til Krigsfanger (Hofin. 2 Pag. 90). S. A. dode Hans Moder, Fm Else Krognoö (Hofin. 2 Pag. 82; Hans. Pag. 175). 1472 var Han til Mode i Kalmar (Hv. Pag.935) , hvor Han Var en af Köngens Procuratorer (Pag.936) . S. A. leier Han 2 Gaarde i Ebdrup af ManagerKloster paa 2 Aar (D. Mag. 6 Pag. 95). 1473 bar Hantil Mode i Kalmar (Hv. Pag. 939). 1474 foretog Köngen sig sine 2 bekjendte Reiser til Nom og til Coln (Hv. Pag. 942, 944); men Drosten og Marsken maatte vel blive hjcmme forat Varetage Nigets Anliggender. Og at dette virkeligt var Tilfceldet, fee vi deraf, at Nvsenkrantz nctop paa den Tid var til Mode i Kalmar (Pag. 950). 1475 (hvor Han skri-ver flg til Skjern)') stifter eller foroger Han en Fundats paa

i ) D ctle er hoist bcsynderligt, men gjentages atter 1496. 1460 ftncS

nemlig Köngen at have eiet S k je rn ( A t l . 4 P ag. 6 9 2 ) , og altsaa

4

50

et Kapel med Messer i Manager Kloster (D. Mag. 6 Pag. 104, 239, jfr. Daug. Pag. 399). 1476 er Han til et Mode i Kalmar (Hv. Pag. 953, 954). S. A. lod Han en Kro- nike afskri've og sirev foran i fainme: „Effter Guthz Byrth IVlOVI X X V I then sondagh ncest for sancte Peters Dagh sä cstiteärsin tha Var thenne Cronies fulkomen, som iegh Erik Ottisson ridder loth flrifue til Skandelburgh. Och i alle the Bogher, som iegh haver lesth ellcr horch, cha syndcr iegh ey bcther an ath holde vel the X Vars herre äesu O liristi Both orth. So som er at celsta thin Guth oc thin flaper vver all thing, af all thin formuge, af all thin hicertce oe af all thin sicel. 2) Och ther ncest thin jafuen christen i alle mache ligh wich (thig) stclf. 3) Ey swerce til vnyttelichcit um Vars herre doch ellcr andre störe ethcr. 4) Hcthera forelder father oc mother, som leuendith erce, oc gor gott for che dothe. 5) Gor cy mandrap uthcn loghcn mcth raath cller gerning. 6) Ey ath bedrijfue hoor ellcr morth met gerning eller samtykky, eller begcera nogher then heilige kirkinS personer til sondelicht oc uquemlicht lefuend. 7) Ey atthraa thin jaffuens cristens gothz oc pcnningh utcen Hans mynnce eller full« betalinghe. 8) Ey thiusneth at göre. 9) Ey bcrrce falst wijtnce imoth thin iafn cristen for wild eller for auend. 10) Och ey threnge then fattkghe met Wold for afuend eller for wild skyld til ustiel. Och waktce sigh for the V I I dodelighe sonder, So som er hofferdicheit. Afuend.

siulde man tro e , at det var en F o rle h n in g ; men 1540 siriver Hans

Sonnesen, Christoffer Nielsen, sig t i l S k je rn , og altsaa skulde mau

troe, at det var Hans E iendom ; hvilket Sidste ogsaa er det R e tte ;

th i man seer a f R ud. 1 Pag. 70, at allerede Hans S o n , N ie ls E rik -

sen, tiltraad te det ved Faderenö Ddd 1503, men maatte i den A n -

ledning affinde sig med sine Svogre.

51

Wraethc. Ledyie til Guthz thicnst. Wkysihcit. Gyn'cheit och offucrflodicheit" (af Klev. Saml. ved K. R ). 1477 sendesHan til Meissen at srke for Hcrtug Hans (Hv. Pag. 955, jfr. D. Mag. 3 Pag. 328 Nota s). S. A. er Han med at udstede cn Protest mod Sverrkg (Hv. Pag. 955). S. A. dode Hans Fadcr, Hr. Otte Nielsen (Hofm. 2 Pag. 83, 84; Atl. 4 Pag. 326; Hansen Pag. 175), ved hvilken Leilighed Han arvede Bjornholm, nuvcrrcndc Hogholm. 1478 stod Pri'ndsen Hertug HansrS prcegtige Brhllup (Hv. Pag. 956), hvor Han vist Heller ikke som Hofmestcr künde mangle. 1481 nacvneS Han endnu som Hosmester (Hv. Pag. 962). S. A. sijo- dcr Han en Gaard til Manager Kloster for sin Dattcrs Ophold (D. Mag. 6 Pag. 108; thi 2 af Hans Dottre, Karen og Anne, vare i Manager Kloster (med hvilke Faderen havdc indgivet 2 Klenodier i Klostrct, nemlig et S. Annoebillcde af Solv og et KorS af Guld; D. Mag. 6 Pag. 195), og cn trcdie Mette gik saagar i Kloster, medens hendes Mand, Estild Gioe, endnu Var i Live, som derfor ogsaa, medens Hans klo- stergivne Frue endnu levede, tog sig en anden Kone paany). S. A. omtalcs Jorgen Nnd som Hans Svigerson, idet Han Var gift med Hans Datier Kirstine. S. A. eller ved Kong Hanfes Negjeringstiltrcedelse flulde Han have nedlagt sine Embeder forat levc i Nvlighcd i Manager Kloster (Hofm. 2 Pag. 85), efter forst at have deckt sine Godser mcllem sine Born og ved Klostret at have bygget sig en Bolig og ved Klosterkirken et Kapel (Pag. 86); men 1482 er Han dog endnu som Hosmester med at udstcde Holsteens Prkvilegi'cr (Hv. Pag. 963); s. A. med til Hyldingen i Hamborg (Pag. 964); 1483 Pintsedag formodentlig med til Köngens og Dronningens Kroning (Pag. 974). S. A. den 20 Juli paa Modet i Halmstad (Pag. 965), og s. A. den 8 Septb. som

4S

52

Hofmestcr med at afflutte Neccssen i Kalmar (Pag. 976; D. Mag. 3 Pag. 329); -a! 1487 eller s. A. Hans Frne, Sophie Ghldenstjerne, dode (Hofin. 2 Pag. 86), noevnes Han rndnu som det forste verdslige Medlcm af Raadet ved Hcr- tug Christians Hylding i Lund (Hv. Pag. 992), men 1488 ncrvncs Han i Nigsraadet „ester" Poul Larmand, som allcrcde da kaldcs Hofmestcr (Pag. 999). 1490 noevnes Han somEier af Böller (Atl. 4 Pag. 151), som Han fik med stn Frue, og som Han altsaa endnu den Tid ikkc havde afstaaet til sine Born. 1491 flriver Han stg til Bjornholm (som Han altsaa ikke Heller den Tid maa have afstaaet), da Han med Flerc moder i Lybek forat bilcegge Köngens Uenighed med bemcldte By (Hv. Pag. 1006). S. A. giver Han (altsaa som et SlagS Klosterpatron) sit Samtykke til, at Manager Kloster maa optage Hr. Anders Jacobsen og Frue i dercs gode Gjcrninger og indtage en sättig Jomfrn, som kan bede for dercs Sjcrle (D. Mag. 6 Pag. 113). 1492 skjoder Han cn Gaard til Manager Kloster (I. c. Pag. 113). Af s. A. findeS i Langebeks Repertorium oder det Nosenholmste Archiv (16de Paqvct Nr. 2) omtalt „Hr. Erik OttesenS forste Skif- tebrcv imcllem sine Born"; men samme findes hverken i D iplomat. eller i de Klevenf. Saml. (K. N ). 1493 (eller 96) skuldc Han ester min Formodning ved Frederik BarscbekS Dod paa sin afdode Frues Vcgne have arvet Elvcd; for dervm at komme til fuldkommen Vishcd, tilskrcv jeg K. R. om at meddclc mig Oplpsninger af det Nosenholmste Archiv, hvad Hans sidste Lcveaar Var angaaende; men disse OplpS- ningcr give dcstovcrrre aldclcs inge» Vishcd vm det Om- spurgte, da Hans Skiftcdisposition af 1499 nctop afbrpdcS i samme med et re. paa det Stcd, hvor Oplpsm'ngen stulde have vcerct at forvcnte. Jmidlcrtid har jeg dog i det Fol-

53

grnde optagct disse Meddelelser blandt mine ovrige Samlin- ger, da de med Hcnsyn til Mandens senere Levnct habe cn ikke ubctydelig Grad af Interesse. Saalcdes udstcdcr 1493 Anders Juel folgende Revers: „Jech Anders Jucll vcdkien- der mck mett thette mit Obne Brest, ath nu min Herre, hr. Erick OttcSson, Estet Negcnstab aff mek, tha künde iegh cp göre Hanum rede cller Regenstab pa tu Tusinde Mark ner oppa thett, som ieg haffde oppeborit aff Hans, Huilchct ha» tha uppa thcn tiidt ffor Gudtz styld, Iffuer Lonoös, Oluff Brandts, Hans oc Jeppc striffwerS bon stylld milleligh lodh Oppestaa, svo lenge Hans willie tillsigher re. Dat. Skicrne 26» kor. prox. ». kost, csrnisipr.^ (I)ip l. I^snK. vcd K. R ., som tillige anmcerker, at der saavel i Anders Juris som i Oluf Brandts Segl stod en franst Lilie). 1494 nacvnes Han som oberste verdslige Mcdlcm af Nigsraadet, og dct endogsaa foran Poul Laxmand, stjondt dcnne ogsaa her kaldes Hofmester (Hv. Pag. 1009). S. A. gjor Han folgende Disposition: „Jech Erich Ottesson til Biorneholm, Niddher, gior vitterligt met thette mit obne breff aff then fulde mackt, som iegh haffuer aff mine arffuinge, ath stiiffte mit godz i mit leuendhe liiff emellom thennom, Tha haffuer iegh thet stiifft oc dielt, saa ath mijn son, Holgrrd, stall haffue Bullcr oc thcr tili alt thet godz, fistcvat», mollcr oc stoffuec, som thette registhcr inneholder. Oc hwad godz ther findis, thcr ustiifft er, thet stulle thec sclffuc stiifftoe oc ligcc thennom cmcllom, nar thet faller. Item mine arffuinge, the Haffue oc alle ladet thennom noge thcr met, ath the stulle ep regna! nogcnhande opborscll, som thce haffue her til opborct, anthcn aff godz eller aff megh cller noger anderlundc, men Werre thcr mct alltingcst tillfrccdz. Oc stall fruae Elinr i Holbcch forsecs till gode redcr met then deell, hun scall aarligh haffue

54

for hennes godz, iegh haffuer faaet aff hennce. Item oc bcthcr oc maner iegh ether for wor hcrris naffn ffyld oc for ether egne oc myn stecls bcstandelße ffyld, ehware I kunnce sporie, iegh haffuer faaet noget mct wrcttae, gotz eller annet, ath I Wille giore ther fyllestce oc wederleggclsse fork. Oc seither ieg thct till ether for then almegtiiste gud, ath I giore ther wti, som I Wille sware paa ethers sicllcr, mcthcn I haffue gotzet oc rcnthcn i wcere. Ti'il ydermere windnesbyrd, stad- fcstelssce oc forwaringe, ath iegh haffuer ffifft Hokgcrd, myn son, thette her tiil, som thctte registher inneholder, tha haffuer iegh met gvd wilij« oc beraad hwgh hengt mit Jndcegell ncdhen for thette register oc breff. Dntum in Disrneliolm

Ho Mlllesimo c>va<lrinKente8imo oonsKesimo yvnrto feria teroia proxims post Dominiesin Deuli" (D ip l. Dan§. ved K. N ). S. A. Onsdagen efter P rim i L pelioi.ini Dag (s : 11 Juni) fad Hr. Erik Ottcsen i Raadet i Graabrodrcklostcrs Stue i Kallundborg (I. e.). S . A. Kong Hanfes Qvittants til Hr. Erik Ottesen for Negnffab as Byfogdiet i NanderS, af Fredkjob og Vrag (Lang. Nepert. o. Nvsenh. Arch. ved K. N.)> 149ö ffjenker Hans Son, Holgcr Eriksen, Ham i sit Testament (som er udstedt paa Krogholm, og hvoraf man ikke kan ffjonnc, at Faderen allcrede da havde ovcrladt Ham baade Bjornholm og Böller, hvortil Han i Genealogien ffriveS) et Solvstob (D. Mag. 6 Pag. 268). S. A. den 31 Juli Var Han tilstede blandt de danffc og norffe NigSraader udenfor Kalmar (Dipl. I^snK. ved K. N .; jfr. Jahns U. H. Pag. 362). S. A. lod Han stg af sin Svigerson, Jorgen Nud, udlose af sit kongl. Pant i dct saakaldte NanneS Gods i Jylland, som Han indtil den Tid havde havt i Panteforlehning (Rud. 1 Pag. 66). S. A. gjor desaarsag Kong Hans vitterligt, at

hau kjendcs sig af ret, vitterlig Gjelv flpldig at vccrc Jörge» Nud, Embedsmand paa Holbek, 108 Rhinske Gplden og 148 Mark danske Penninge, for hvilkcn Sum Gnld og Penninge Han pantsoetter Ham alt Nanncs Gvds i Kallo Lehn og 5 Gaarde i Knudstorp i Havelberg Hcrred, ligervii'S som Hr. Erik Ottcscn, Nidder, vor elstclige Mand og Naad, tilforn dct af Kronen i Pant havde. „Oc ere wij vell tillfredz mcth forstrefnne oß elflel. Hr. Erik OHSscn om thet flowhwg, som hügget er paa Hafens." Dat. Kfob. Slot 8. ^uZustini Dag (s: den 28 Aug.; af Ilip l. 1-sn^. vcd K. R.). S . A. ncevnes i et Doc. af Z „en Gard, liggcndis i hopgbro-strcede vdi Kobendehaffn,------------ oc reckcr indh til herEriick Otsons Nidders stcnhws" (1. e.). 1490 dorr Hans Son, Holger Erikscn til Bjornholm og Böller (Hofm. Tab.). S. A. stjcnker Han selv som Fader og Fru Anne Hcnriks- datter (Meinstrup) som den AfvodeS Enke 8 Gaarde og 2 Boel til Manager Kloster forat holde Messer for den Af- dodes Sjeel (D. Mag. 6 Pag. 116). S. A. skriver Han stg (ligesom 1475) til Skierne og fljenker 2 Gaarde til 5 Faltiges Ophold i Manager Kloster (l. c. Pag. 150, 197). S. A. ncevnes Han i Raadet mellem Poul Laxmand som Hofmester og Estild Gioe som Marst (.1. e. Pag. 212). S. A. fik Han Brev, at dersom Han künde overlevc (sin Son) Hr. Jorgen Eriksen ( som dodc Paa Veien til den heilige Grav), da skulde Han beholde aä vitain Medelsom Hcrred og Gods. Dat. Horsens Sondagen t,setsre. Hr. Jorgen Eriksen, K. M. Hvfsinder, havde ncmlig 8. ^ugustiiri Dag (v: 26 Mai) 1495 fra Kjob. faaet K. M. Pantcbrev paa Medelsom Hcrred og 2 Gaarde i Vraa i Norlpng Hcrred rc., „eftersom Hans afgangnc (o: fra Pantct aftraadte) Fader dct tilforn af Kronen i Pant havde," og Hans Arvingcr dct at

56

beholde cster Hans Dod til ct brugeligt Pant (Neg. o. al. L. ved K. N.). 1497 gjor Kong Hans vitterligt, at HankjendeS stg af rct, vitterlig Gjeld flyldig at vcerc Hr. Prce- bjorn Podebust, Nidder, 110 Nhinflc Gyldcn og 148 Mark i danffc Pcnm'nge, for hvilkcn Sum Tuld og Pcnninge Han pantscrttcr Ham alle „vore og Kronens Tjcnere" i Nindsher- red „met thc tienere, som oß clstl. Hr. Erick Otzssen, Nidder, vor Man oc Naad, haffuer paa thalit oc indwondit," hvilkct Hcrred Hr. Erik Ottesen tilforn af Kronen i Pant havde, at have, nyde, brngc og beholde for et frit, brugeligt Pant, saalcenge Hr. Erik Ottesen lcver re. Dat. Kjob. Slot Torsdag noest for vor Frue Dag visitstivni« (s: 29 Juni; Dipl. 1,nnK. ved K. N.). 1499 findes i Lang. Nepcrtor. overdct Rosenholmike Arch. som Nr. 3 i 16 Paqvet anfort: „Hr. Erik OttcsonS „andet" Skifkcbrcv i'mellem sine Born af 1499;" og dcraf havcs i Dipl. I,anZ. for Holgcr EriksenS Borns Vedkommende folgende Ercerpt: „Jcgh Erick Otsson till Skern« oc wii Niels Ericsson till Biornholm, Nidder, pa myne egne oc wppa myn brodhers, Holgcrd En'cSsonS, Borne Wegnw, som Jeg er werte forre, Henric Ericsson, Pre- biorn Podebusk, Eskcll Goye, Riddcre, ock Jorgen Rwdh gior witterligt met thette wort obne breff, at wii ffor alle worriß nyttee, gaffn oc best« haffue fulld magt giffuit fo r^ her Erich Otsson, wor kiarre Fader oc HoßtrucrS Fadher, met worre obne breffuc, at Han wti Hans lcffwcndis lüff oc welmagt mottcr delle ock stüffth« oß siit gotz emcllvm, som Gud hannom forlenth haffde, baadc Feedern ock moodhcrn, oc kiobe gotz oc boo pemiinge, som send her till fallen er, inthct wuder- tagit; tha haffuer Han offucrsiddct ock dellt, loffuct ock siiiffth forlO gotz, swo at oß thcr met alltingcst well nogiS, i swo maade, som her effterscreffuet staar, thct for^t. Hol-

57

gcrd EricssenS born ock thcris arffuinge skulle haffue och beholle tl'll ewindelige cycr Böller ock ther tkll allt thet gotz met Möller, Skoffwe ok Fistewatn, som her effter foller re. re." k)«t. üie Ir. iVlsuritü (s: 22 Scpt., K R ). 1500 stulde estcr Foregivende 3 af Hans Sonner, nemlig Henrik, Knud og Tonne, vcere faldne i Dithmarsken (Hofm. Tab., hbor ogsaa bereites, at en 4de af Hans Sonner, MogenS, som dar v r . i Theologien og Munk i Manager, skulde vcere dod i Italien, og en 5te, Jorgen (som cndnu ncrvneS 1495 i Mag. 6 Pag. 208), paa Veien til den heilige Grav). S. A. gjor Kong Hans vitterligt, at Han kjendes sig af rct, vitterlig Gjeld styldig at vcere Hr. Niels Eriksen, Nidder, „vor Mand og Naad og Embedsmand paa Kolding," 432 Rhinske Gyl- den og 600 Mark danske Pcnninge, 8 Mark mindre, for hvilken Sum Guld og Pcnninge, saa og for Trostab og villig Tjeneste, Han pantsoettcr Ham Medelsom Herrcd og Synder Lpng Herrcd at have, npde, bruge og beholdc og dem annamme, „naar Gud fogcr, ath hanß kaere fader, hr. Erich Otzen, wor man oc raad, dodh oc affgangcn er" re. Dat. Flensborg Slot vor Frue Asten »nnuneist. (s: 24 Marts; Dipl. I-anA. ved K. R.)> 1501 udstedcr Emklosters Convent folgende Brev: „W ij Abeth Sewerin oc alle menige gandfte Conuenthet i SEmcloster Giore alle witterligt meth thctte vort obne breff, Thett ther Var ep so kicndeligt stell emellom Biorneholms enmercke oc Nosmus Sogen oc ernclo- sterS grund oc enmercke, som behosf giorks. Ther meth sam- borde thij them, hr. Otte Nielsson, Nidder, oc hr. Abeth Niclös, som tha Var Abeth i emclostcr, met Conucntcs Naad ock samthcke oc Rcdhe ther offner oc haffde Sandemen meth them aff soridcrherrit oc »lange flcre gode mentz nerwcrelse effter thcris egen Samtpckc oc wilke oc effter the dannemcrch

58

Naadh, som nerwerendes wore, som i lang tii'd haffve werct kicnd mct for2_ jordh oc eyedom. Tha gorde the „encket" stell ther emellom, som the lode thcm »offne meth, oc tacket hwer andre gott po badhe sidhcr oc satte ther steen oc stabell emellom, som stulle bliffue till ewig tiid, som thet crn nw stör oc vell kiendeligt er. Siden hr. Erich Ottcsen, hr. Ottess Son, stk Biornholm oc hr. Abet Crcstern dort abet i emcloster, tha bekierde Han scg for for^. hr. eric ottssen, thet BiorneholmS tiennere brugeth offner thet for!5, Skiell, som giort Var. Tha Ncdh forll. hr. cn'ch oc hr. abet Chri- sticrn ther anden tiid offner i'gen oc stadfcstct thet gammcll stiell oc flöge ther noy Pcrlle nedder igen, so at the visthe po hwer sidhe, hwore langt hwer stulle brnge; oc tha po thett at hr. erich ottscn ville, at thet stulle vere „vthen fare oc siellevadhe," oc for^_ Closter stulle haffuc fpllcste oc ingc» bryst, Tha bt offner then eng (s: formodentlig: Ening ellcr Forligelse), som forre vort tallet oc giort thcm cmcllom, vntte oc gaff forl5_ hr. erich Ottssen en gard i Olsrodc i sonder herrith i Aalsoy sogen til for^_ Closter, som styller aarlig en ore körn, till ewindelig eye. Item sidcn Abeth Sewerin kom ther till, som nw er abeth, tha fwnde wir i ClosterS giemme en wbeseglet wtstrifft po pappir, so lydendes, thet hr. Anders Offesen stulle haffne vederkennet seg oc syne Effterkommcrc at wäre pli'ctug at giffue til em closter aarlig aar en tonne smor for then rettighedt, som em closter haffde i then grwnd, som biorneholm staar paa, Oc ingen andere beseglde breffue fwnde wkj i closters giemme ther vppaa. Tha vort wij, forl5_ Abet sewerin oc menige Conucnthct, saa till ccnö mcth hr. eric Ottcsen oc Han mcth oß, thet Han „for Gudz styld oc Hans Siels, Hans forcldernes, cfftcrkommendcs oc alle rristne Sielles salighct styld" vntte, flotte oc gaff sran scg oc

50

syne arffuinge till forl5. Abeth oc Connentet oc em klostcr till cwindclige eyedom all then deell oc Rettighedt, som Han oc Hans arffuinge i met (s: formodentlig: havde i med eller tilligemed) en vor Closters gard, som heder Nwde, i framloff herrit liggendis, i floringe sogen», som er „hwer tl'wffuende tre i rudcfloff oc hwer tl'wffuende Fwre i Rüde marck," huil- cken forlk- deell oc rettighedt som Hand kiopte aff swend ter- benssen; oc wij, sor'L_ Abbet oc Conuentet i sorü. Closter, tilbiude oc forplicte oss oc bore cfftcrkommere met thette vort obne brcff at Holle twende bcgiengelser i forü. closter till ewig tiid for for^_ hr. Eric Ottesen, Hans fader, moder, husfru oc born, forelderne oc alle the, som biorneholm i vcere haffuer hasst, oc for alle cristine stelle. Item then ene bcgiengelse ssall Ware then anden dag nest efter ssneti Mickels dag om afftcnnen met viK iliss oc anden dagen sielcmesse met alle Presterne. Item then anden begiengelse flall Ware then anden dag nest effter mitfaste sondag om afftcnnen met viKilias oc anden dagen stellemeße met alle Presterne; oc thette ful- komlige at holde, som wij ville sware for Gud. Oc ther mcth flall alt thct, som wceret haffuer emellom emcloster oc the, som biorneholm i wcere haffuer hasst, i huad thet helft er, vcere til en fuldkommelig cende oc aldrig mere op at drkiffues i noger mode pa entten sidher. Tcss till bethre be- wisning oc htcrmere stadfestelse oc forwaring, at so flall ful- kommelige holdes i alle made, som forscreffuit stör, tha haffue wij, for^_ Abet sewerin, meth frij vilie ok vitflab hengd vort Jndcegle met wort Conuentes neden for thette dort obne breff. Ita t. AI 0 priino v iK ilin sti ^«IisnnisLsptistv." Udenpaa: „Markefliell emellom Biornholm bicrrck ock Nassmns sogen (af Klev. Saml. ved K. N., hvor tillige tilfoieö, at i Skanderborg Brevextract har bcmeldte

00

Dokument folgende Titel: „Hr. Erich Ottessen til Skierne skiodede til Emkloster hder tiffuende thre oc Huer thiffucndc fure Jord udi Rudcmark i framlof hcrret i Skyring sogn; dcfligcste gav Han og stiodede til Klostret en Gaard i Sonder hern't i Olsrod i Aalsse sogn 1501")- 1502 „Hr. ErijchOttcsenS forscrifft thiillKong Hans om minn (Fenke) ' ) oc om hr. Laxman: Mvn ydmijge wnderthane willig troe Tieniste, Ethers Nades werdiighied tilforn screffuct med wor hcrre ^Ke8u Lristo . Wil ethers Nade wcrdes at Wide, kere nadige Herre! hr. Laxman (S) Hußfrwe, med (s: min Fenke frockter), thet hr. Laxman (s) frender oc borne- were skulle Wille were Henne sox ner i thet Skiffte efter hannem, Ock war therfore hderlig begiercndis aff meg, at ieg Wille scriffue for Henne til Ethers Nade; skeer thet swoe, tha haffucr hun ingen ythermere til at thee (0: at tye til) en Gud og Ethers Nade. Tha bethex ieg Ethers Nade for Gntz styld, at Ethers Nade Wille werdes till ath were Henne behielpeligh (til ret-) wiishied, at hwn motte erholle then dhell for them, Som hwn haffde rett thill; er thcr nogen M d aa ferde med hr. Laxman, som thet sies (s: sigeö) och rocktet goer, Tha hobbeS meg jo til Gud, at hwn er ther wskijldig wti. Ethers NadeS stell, liiff ock werdiighied then alsommegtigste Gud bc- falendcS til cwiig Tiid. Dat. Manager Icria soeuncka proximn snte (estuin iirltiv ila tis lHariso (s: 5 Septbr.) ^ n . Alt! 8eeun<Iu^ (I. e., jfr. Hist. Tidsskr.B. 3 Pag. 608). 1503 stjodcr Han en Gaard og 2 Boel til de FattigeS Gaard i Manager istcdctfor den Tonde Aal og Tonde Drret, Han forhen havde stjenkct dct (D. Mag. 6 Pag. 120, jfr. Dang. Pag. 404). S. A. skjenkcr Han atter et Boel til Samme

i ) N em lig P o u l Larm andö Enke, Kristine Banner.

L I

(I. <!.); men s. A. (Hv. Pag. 1050 seetter urigtigt 1504) den 7 Jan. dode Han i Manager Kloster og blcv der i K irke» begraben (Hofm. 2 Pag. 86, 87; D. Mag. 6 Pag. 255; Atl. 4 Pag. 3 l6 ), men siden, nemlig 1589, henflpttet til Hornflct Kirke (Hofm. 2 Pag. 85, 86; Atl. 4 Pag. 316). I cn gainmel og »erstell samtirig Kronike i Gl. Saml. 1,2, 169 er hanSDod paa folgende Maade anmeldt: „1503 dode hr. Erik Ottcsen, DanmarckiS rigis marstalck och denne forste Kvning Christians hoffmcstcr, y Markaghcr, 8. Ir rennt, vu - eis Dag; Han Var ligcsom cn fader for Danmarck, Hans mage och liige saa wp endnn icke p denne dag y ere, dygd och fromhcd och y alle guode vilkuor." Man antager i Al- mindclighcd, ak Han Var den Forste af Slcrgten, der kaldte sig Nvsenkranp (Hofm. 2 Pag. 84-85); men paa den Kalk og Disk, Han har givet til Gudom Kirke, staaer blot: Erick Odssen, Nidder, med Hans Vaabe» (Atl. 5 Pag. 827), og dcttc sidstc som Skaktavlfriscrnes (Hofm. 2 Pag. 135). Paa Liigstenen kaldes Han endnn blot: vn .L rieus Ottonis, in i- les (Hofm. 2 Pag. 86), og selv Hvitfeldt, der har habt Ori- ginaldocumcnternc i Hccndc, kaldcr Ham allcvegnc, hvor Talen er om Documenter eller Uddrag af samme, Erik Othsen og blot et eneste Sted, nemlig Pag. 955, hvor Han omtaler Ham som Historiker, Erik Ottesen Nosenkrans) (sec herom Mcre Orion 2 Pag. 62 sq.). Om de ober Ham og Hans Fader rc. som Eiere af Bjornholm i Tistrup Kirke fra 1535 opbe- varede Epitaphier eller Mindeplader sce Hansen Pag. 175, og om Hans senere Epitaph af 1589 see Hofm. 2 Pag. 8586; iVl. v . 2 Pag. 135-36 og 144. De Flcste, f. Er. Hofman, Klevenfeldt o. s. v., antage Hans Farfader (og altsaa Hans Fader Otte Nielsens Fader) for at habe vcerct Hr. Niels Jensen til Tange; K. R. har derimod cn Formodm'ng

62

om, at Hans Farfader snarere turde va?re Hr. Niels Jverscn af Hevringholm, og antagcr saaledcs den sandsynligste Slcegt- folge for at have vceret folgende:

Hr. Jver Nielsen, som havde Skamherred i Fpcn i Pant a <jv oliam vn . Danreneio ^önssen, ^vnncinin <1n- pikero llseie; levede Nov. 1360, men Var dod Octob. 1363.

L . Hr. Niels Jversen af Hevringholm, til hvem man har Bistop Johan af Slesvigs Qvittants fra 1407, og som endnu levede 1412.

6. Hr. Otte Nielsen af Bjornholm (hvorimod Hans Vro- der, Hr. Stpgge, strev sig til Hevringholm), til hvem man har Bistop Nicolai af Slesvigs Qvittering af Juli 1446,hvori det hcddcr:-------„dat wij re. haddcn vnde hct hebbcnmijt (s : gemkehtet?) Hern Otto Nielssen, Ritter, van Hern Niels Mversson weghen, seligher Dcchtnisse, des her Otto vorbenomet (s: vorgenannter) en erue P S ." Hvorved Han saaledeS kalder Hr. Otte Nielsen Niels Jwersens Arving.

Den Foregaaendes Svigerson, Jorgen Rud til Vedbp, maa altsaa ifolge det Foregaaende ansees for Gaardens naestc Eier. Hans Levnet har jeg allercde i Rudernes Historie 1 Pag. 58 8<j., jfr. Pag. 264-65 udforligen meddeelt og vil altsaa deraf blot hidseette Folgende: Han Var en Son af Mikkel Rud og Elscbe Markman; 1477 og folgende Aarin- aer var Han Bispen af Noskildes Hovedsmand paa Solte; 1481 var Han allerede gift med Kirstine Eriksdatter Rosen- krantz ^ ) ; 1489 er Han kongl. Hovedsmand paa Ronnebeks-

1 ) J a ! det er endogsaa sandsynligt, at de allerede da nogle A a r havde

vceret g if te ; th i dereS D a tte r Anne hiev allerede g if t 1493 og maa

da form odentlig i det Mindste have vceret 15 t i l 20 A a r og altsaa

have vceret fodt 1 4 7 3 - 7 8 ; og da hun nu derhos ikke var deres

63

Holm og 1490 paa Holbek; 1495 faaer Han Rannes Gods i Jylland i Pant af Kongo», idet Han deraf »dieser sin Svi- gcrfader, Enk Ottesen Rosenkranh; 1497 forte Han Skytte- banneret i Sverrig. 1502 er Han Ni'gsraad og Lchnsmand paa Stege. S. A. gjor Per Laurensen vitterligt, at Han med sin Huusfrucs, Jngeborg Esbernsdatters, Samtykke og Naad og med hendeS Broders, Jens Esbernscns, Raad, som ret Barge er tkl sit Sosterbarn, har folgt, sijodct og afhan- det Jorgen Nud, „Hovedsmand paa Stege," en Gaard, liggende i Kjob. paa det Hjorne Sonden ncest ved S. Gjcr- truds Kirkegaard og Osten ved Rosengaarden, „met Have rom oc forthoo, meth Hws oc Bygm'ng oc met alle sijne retthe tillegghelsce," med saadant Skjel, at for^k. Barn stal igjen have for sin Andeel i for^_ Gaard af Jorgen Nud en Gaard, li'ggende i Slagelse, som Han fik af Hr. Peder i Jy- derup. Dat. Castro 8t«Klire keria 26a ante üiem Pasee (v ip l. l^aiiA. ved K. N.). 1503 doer Hans Svigerfader,Erik Rosenkranh, og Han arver meget GodS efter Ham og deriblandt formodentli'g Elved. S. A. gjor Niels Eriksen til Bjorncholm, Nieder, vitterligt, at „then tiidh wij siiffthe till Skierne (hvad enten det saa Var 1499 ellcr 1503) effter

aldste D a m , mcn tvertimod navneö som det 5te i Ordenen, saa maa

det aldste a f dereS B o rn jo vare fsd t o. 1467 t i l 7 3 , hvilkck ilke

ilde paSser med den Beretning, at Jorgen RudS S v ige rfo ra ld re om-

trent bleve gifte 1 4 4 9 ; th i saaledeS künde Jorgen RudS Frue, K i r -

stine Rosenkrantz, jo , hviS hun var sine Fora ldreS aldste B a rn , ret

vel vare g if t 1464 t i l 6 9 , og hv is hun var et a f de yngre , nogle

A a r scnere; men hvis hun, som Hofm an v i l, var det nastyngste eller

det 16de i O rdenen, da künde det vistnok ikke passe; th i da künde

hun ferst vare g if t 1480 t i l 85 . D og har man G rund t i l at fo r

mode, at HofmanS Beretning i dcnne Henseende er aldeleS upaalidelig.

04

min fadhcr, her Erich Otteesen, hues stell gnd haffue," da tilfaldt Jorgen Nud en Gaard i Sondcrhcrred i Allclof re. Beseglet blandt Flere af Poul Borialsen (Veebner og) Foged til Skierne. Dat. Skierne in prokesto 8. Miekseli« (v ip l. L-snK. ved K. N ). 1504 dode Han selv, og 1509gjor Hans Enke, Fru Kirstene Nosenkrantz, sit Testament og omtaler ved dennc Leilighed saavel Vedby i Sjelland og Mogelkjeer i Jylland som Elved i Fyen som stne Herregaarde.

Nogle Uger cfter hcndcS Testaments Udstcdelse og altsaa HcndcS formeentlige Dod striver hendes Son, H enrik Nud, hvem den altsaa i Tokkestiftet maa vcere tildeelt, sig til El- vit ' ) ; hvorved det er meerkeligt, at Hans Soster Anne eller rcttere Svogercn, Henrik Krummedige, ligeledes, — og det saagar paa en T id, hvor deres 1510 afdode Brodcr, Otte Nud, endnu lcvcde, — siger stg efter Fadcrens Dod (altsaa 1504) at have arvet Elved (Nud. 1 Pag. 144); et Arrangement, der imidlertid senere maa vcere blevct omgjort igjen, sidcn Enken endnu striver sig til Elved 1509, og Henrik Nud vcl sammc Aar, men dog efter Enkens Dod, ligeledes striver sig til Elved og endnu ved sin Dod mellein 1510 og 1513 af sin Soster Anna selv kaldes „Broder Henrik paa Elved." Om Hans Levnet see Nud. 1 Pag. 137. Han dode nemlig mellem 1510 og 13 (Pag. 138); og hvad Bohave Hans Soster Anna efter dcnne sin Brodcr modtog paa Eluidh, op- regneS ibiä. Pag. 139.

i ) D er har varet Q v a s tio n , om der i Documentet stob F lin t eller

E lv i t ; men det forste Vogstav er aldeles tydeligt et stört danst E

eller A L , saaledeS som det i flere a f den TidS Documenter forekom-

m c r; og de 3 sidste Bogstaver kunne unegtelig ligesaavel laseS u it

som in t.

65

Vcd hanö (eller maastec forst ved Broderen Mittels Dod 1520, som eiedc Mogclkjcrr, og om hvem seeNud. 1 Pag. 129) maa dcrncrst Elved vcrrc tilfaldct Hans Soster Sophie, som allerrde da Var gift med Tpgc Brahe; thi hun sikger skg at havc arvct Elved cfier sine Forcrldre og Brodre, altsaa kort efter 1520; og skjondt man egentlig forst 1528 findcr hendcs andcn Mand, Erik Bolle, at firivc sig til samme,saa hedder det dog i Dommen af 1555 (som i det Folgende flal anfo- rcs), at allercde hcndeS forste Mand, som dode 1523, stk denne Gaard i Sodstendestifte med sin Frue. Perioden fra 1509 til 1528 bliver imivlcrtid dog stedse noget usikker; thi forst bliver det et Sporgsmaal, om 1509 enten Henrik Nud eller Hans Svogcr, Henrik Krummedige, kom i Besiddelse af den, saasom de, som sagt, synes Bcggc at tilegne sig sammc; derncest, — endogsaa antaget, at Henrik Rud til sin Dod besad den, siden Anne henter Bohave efter Ham „paa Elvid," — saa sporgcs dog atter, hvo der da arvede den efter Hans Dod, siden Hans Soster Sophie forst spnes at have faaet den efter Mittels Dod 1520, og siden man ikke vecd, hvad Sostercn Anne fik til sin Deel efter Forcrldre og Brodre, naar Brvderen Knud baade fik Vedbpgaard og Mogelkjcrr, og Sophie fik Elved. Da det imidlertid er vist, at Sophie siger sig at havc arvet Elved efter sine Forcrldre og Brodre, og som Folge deraf ikke blot HcndeS sidste Mand skriver sig dertil 1528, men at allercde hendes forste Mand, som dode 1523, siges at have faaet den i Sodstendestifte med sin Frue; saa ansecr jcg det for rigtigst, indtil bedre Oplysning kan erholdes, at ansce hende for Gaardens ncrste Eier efter Henrik eller Mittel.

Den ncrste Eier Var altsaa de ForomtalteS Soster, Soph i e Jo r g c ns d a t t e r Rud, som Var gift 1) med

5

Ott

Tygc Axelsen Brahe til Tostrup, Nidder ogRigsraad, og 2) med Erik Madsen Bolle til Ourcbygaard. Hcndes eget Levnet har jrg i Nudernes Historie H. 2 Pag. 9 «<j. udforligt om- handlct og vkl altsaa her fornemmclkg til hcndes Mcend hcn- holde mig. Den forste af dkssc, Hr. Tyge Axelsen Brahe til Tostrup rc.,' ) bar en Son af Axel Pederscn Brahe til Krog- holm re. og Maren Tygesdatter Lunge. 1499 gjor Christcr fan Haffn afMiholm, som af Vapn er, vitterligt, at Han har gjort cn vcnlig Contract med „velbordighe Men, Tige Bradi oc Axel Bradi, Broyrce (s: Brodre)," i saa Maade, at der- svm Han ekler Hans Hustru afgaae og ei habe efter sig Born, Borneborn eller Fremarbinger, da stulde Tyge Brade og Axel Brade eller deres Arvinger nyde og beholdc deres Sjcttepart i Vidstollegaard. Dat Kjob. TorSd. n. eft. 8. tt!alixti Dag (s: 17 Oct.; WioselArens äe 1» Knrtlislen ^ re liivo t, 3dke D. Pag. 113-14 ved K.N.). Omtrent 1502 blcv Han gkft med Hr. Oluf Stigscns (Krognos) og Gjer- trud Knudsdatters (Mobs) Datter Magdalene (jfr. Rud. H. 2 Pag. 9). 1505 gjor Steen Bilde, Nidder og Landsdom- mcr i Skaanc, vitterligt, at „ i nogen forlcden Tid" Var for Ham og flere gode Mcend paa Lunde Landsting Hr. Oluf Stigsens, Nidders, fuldmyndige Bud og mcelte Hr. Oluf Stigscn ud af „Flcedh och Fcelidh" fra Hans Datier, „Fru Magdalene, Tyghce Braydis," IU I samfcrlde Landsting. Dat.

i ) A t Han ogsaa t i l cn T id stulde have eiet Bälden eller en Andeel i

samme, antages i G l. S a m l. 2, 3 , 30 N o ta ; og var dette virkeliKt

T i l f i r ld t l , da maa Han allerede 1503 (maastce i Anledning a f Arven

efter E rik Otsen Rosenkrantz, hvorom i det Foregaaende) have ovcr-

lad t dcnne Andeel t i l Henrik Krummedige, der s. A . sigeö at have

kjobt den a f Köngen ( D . M ag. 3 R . 2 Pag. 1 2 9 ) .

67

Lund Mand. n. est. 8. I^surentii Dag (s: 18 Aug.; a. D. Saml. i Geh. Arch. ved K. N.). 1506 Kong HanfesBrev til Tyge Brade, at da Hr. Estild Gioe, hvis Sjccl Gnd naade, har stikket (s: bcstikkct) Köngen til sin restsmenta- riu8, og denne derfor har forstrevet alle Hr. Esiild GioeS Arvingcr at komme til sig i Laaland; saa vil Han derfor, at Tyge Brade ogsaa retter sig efter at komme og vcere hosHam paa samme Tid. Dat. Kjob. S lo t,------- Dagen ncestfor ttomliiiea Ountate (s: 10 M ai; af kongl. Bibi. Saml. ved K. N.). 1507 gjor Arild Jensen, LandStiiigsskrivcr iSkaane, som den Dag fad i DommerS Sted paa Lunde Landsting, vitterligt, at 1507 Loverdagen, som Var forste Sogncting efter Juul (altsaa formodentlig egentlig 1506, fiten man den Tid regncde dct npe Aar fra Juul), Var her for Ham og flere gvde Mcend, som Ting sogte, velbyrdig Mand, Tyge Brade i Tostrup, som her idag med Lands- dommers Brev beviste, at Han havde lovligen forfulgt her to Bonder, saa at de vare her fredlose gjorte for et Manddrab, og Tyge Brade havde og Fuldmagt af den Dodes Venner at dele paa samme Drab, som Han og her idag beviste, og havde derover fort samme fredlose Mcend hid idag og be- gjerede Dom og Ret over (disse) „sine fredlose Mcend." Da „«ffter saadan Skael bleffce the thil ith Sverdh fordelte Heer i Dagh thil Tingce" (I. e.). S. A. (men »den Datum) gjor Kong Hans fra Kjobenhavns Slot vitterligt, at Tyge Brade „er nu udi Vinther mct fflere gode Mend sticket udi vor oc Rügens Thiem'ste at vaerc tillstcde udi Skance fore then Leylighedz Skylld, som crr cmellom off oc vortt Rüge Sberige re.; kan therffore ey tillstcde vcere at fordeygtinge feg oc ssit Godz, som Han udi Vcere oc Forsvar rc." Konge» forbyder derfor Alle nogen Dclemaal eller Dele

08

at reise rc. paa Ham ellcr nogct det Gods, Han i Vcrre og Forsvar Hader, al det (s: al den Stund) Han saa udi vor og NigcnS Tjcneste stikkct og behi'ndrct er (I. e.). 1507gjor Steen Bilde, Landsdommer i Skaane (og Nidder), med Flere vitterligt, at s. A. Fredagcn n. eft. Midfaste Sondag (s: 19 Marts) vare de forsamlede paa Bollcrup paa et ven- ligt Mode imellem Fru Anne (Mouritsdatter Gyldenstjerne), Hr. Oluf Stigsens (Krognos) Efterleversie (og Tpge Brade- FrueS Stedmvdcr), paa hendes Borns Vegne paa den ene Side, og Tpge Brade paa Tostrup paa Hans HustrueS Vegne paa den andcn Side om Skiste, som dem imellem er; hvilkct Mode sinlde hadc staact Midfaste Sondag paa Bollerup, men blcv udsat til idag. Da frcmbar Fru Anne for demKöngens Dom imellem hcnde og Tpge Brade, udgiven i Lund, og stod overbodig og tilbod fuldt at gjore for^_ Dom, saavcl det, hende er imod, som det, hende er med. LigeledeS frembar Tpge Brade et Contractbrev, ndgivet paa Bollerup i S. Mikkelsuge ncestforleden (altsaa 1506), lpdende, at de havdc taget (s: vcdtaget) et Mode at mode paa Bollerup Midfaste Sondag ncestforleden for Begges fcelledS Venner om samme Skiste rc. Og fvarede pdermcre Tpge Brade, at Han vilde voere inde for sine fcelledS Venner og gjore og hcrnde i alle Maadcr ester Loden og gammel Soedvane, og sagde, at Han for^_ Dom ei undgjclde bilde paa denne Tid, men siod stg ind for vor naadige Herre og Hans NaadeS Naad med denne for!k_ vor naadige Herres Dom. „Ffor svodan Skudzmoll kunnce dij cp her pdhcrmerc tiill gorce, men hvcr ath fylge sin Reih" (Kleb. Saml. vcd K. N.). Hcrtil sluttcr sig s. A. et Documcnt af Fru Anne, saaledcs lpdende: „Teste estther'15, Säger bare framsat for the godhe Mendh paa Bollorp nu Fredag i Mediastc paa en Skreffth, svo

69

lydcndcS: I'rim o kraffve Tygge Bradhc meg Sagcfaldh och Oldensvin aff niijna: Borns Skoffve; thett fette ieg indh for the gode Mendh, som tillstcedhe vorc, om weg bor serdelis ath göre hannum thcr Rede fore cllcr Negcnstab fort, cn (s: forend) Skiiffthtet er folthgiorth cffther vor nadigc Hcr- rks Domß Lydclsse; i hueS meg tha bnrde aff Nette, thct ville icgh strax folthgorae. Item kraffve Tygge meg Opbyrdh, som Hr. Oluff upborct i X V Aar aff hanß Hostrues moderne Gotz; ther tkll svaret ieg, at nar Han billc gor« meg Fyllcste, tha bi'lle ieg göre hannm Fylleste then pderste Peningh, meg bor at staa hannum thcr om tiill Retthe. Item kerdhe Han, ath ieg lodh LagholmS Sloth oc Panth op oc icke radhe bedt hannum; thcr tiill svaret ieg, ath ieg haffde icke Slotz- loffuen aff hannum; myn Herre, Gud Hans Sjcll glcede, haffde Slotzloffucn aff bor nadige Herre, oc Han bcfoll meg at antvorde Hans Rade Slotzloffuen igen, om Hanum for stacket blyfue (s: Hans Liv forkortet blev?) aff then Spuge (hvori Han laa), Hans Borns Panth uforkrengket. Hves Dell hannum saller i thet Panth, er ieg offuerbodig ath göre Hanum Fyllest, nar Han haffuer folthgiorth vor nadiige Hcrris Dom i Hr. Knudh Trudssens (mcd hvis Datter, Gjertrud Knudsdatter, Hr. Oluf Stigsen forst havde beeret gist, og som Var Thge Braves Svigermoder) Gotz. Item framsette Tygge Brave, ath Hr. Oluff fik störe Peninge i Halsnes oc Biorkietz Panth; ther tiill svaret ieg, ath the Peninge bare opbaren oc fortcrret lang Tiidh for ieg kom i Böen, oc meen meg icke bor ath svarc tiill the Peninge, serdelis thct Var upborcn for ieg kom i Böen, andcrledes en hves Losore thcr finnes, er ieg offuerbodig at gore Fylliste, nar Han gor Dommen folth. Item sagdhc Thgge Brade, at Hr. Oluff kopte .j Parth i Nagordh (lerS: Aagaard) aff Hr. Knudh Eskiilssen i

70

Sbcrigh; ther tiill svarcth ieg, ath mün Fadher (Mourids Nielsen Gyldenstjerne til Aagaard) sende Hr. Olusf Peninge ther tiill, oc Hr. Oluff redh op tiill Sverige for mijn FadherS Dodh tiill Hr. Knudh Efliilssen oc giorde them Contracth cmcllom, at Han solde mhn Fader thcn Parth i Aagordh, oc thet vor myn Faders Peninge, Hr. Olnff forde (til) Hr. Knudh, som Breffuen ther orn innehvlle, nar thcn Tüdh kommer" (at frcmlcegge samme) (l. e. og kgl. Bibl. Saml. vcd K. N.). S. A. gjor Arild Jensen, Landstingsflriver i Skaanc, med Flcre vitterligt, at s. A. Loverdagcn ncrst efter vor Her- res Opfarclsesdag (s: den 15 Mai) Var for dem og flcre gode Mcend, som Ting sogte, Fru Anne, Hr. Oluf Stigsens Efterlcvcrflc i Bollerup, og bercttede, at hun tilforn havde forsogt et venli'gt Mode efter det andet for facllcds Venncr med Thge Brade om Arv og Skiste, som dem imellem er, — Ham paa Hans HustrueS Vegne og hende paa hcndes og hendcs Borns Vegne; — og hdermere bercttede, at i hvcrt Mode Var hun overbodig for dcres fcellcds Venncr strax at bille udlcegge og fuldgjore Ham i alle Maader efter vor ljcc- reste naadige Hcrres Dom og Landsloven; dog saa, at Han og flulde fuldgjore hende samme Dom, hvilket hun sagde, at Han ei gjore vilde for dercs fcelleds Venncr. Scerdelcs Var hun og idag overbodig at bille fuldgjore Ham efter vor naadige HerreS Dom og Landsloven; og estcrdi hun sagde sig saa oste at have vceret overbodig rc., „mente hun, ath hun och hcennes Born cep aff Rette cere Pligtuge ath spdde thar ober uthi Flccdh och Foeligh mct for^_ Tyge Bradcr och Hans Hoflru ceffther thccn Dagh. Ther forc upstodh forll, Fru Anne och luddcligce Heer i Dagh lyusdce segh och syne Born uth aff Fla>dh och Fceligh fran for(e_ Thgce Bradce och Hans Hostro, Fru Magdalcncr, som hun fade segh ghort Haff« thil-

71

form h>rr i Lund sor vor keereLl. nadugoe Hem och Hans Nadcs Nadh, som tha thilstcrdhee vor" (I. e.; jfr. D. S. T. Pag. 206). 1509 kjendes Softer Eline Andcrsdatter, Abbe- disse i Maribo Kloster, at hun har oppcbaarct af vclbyrdig Mand, Tyge Brade, 100 Mark, (som) Softer Angencte Eriks- dattcrs (en Datier af Hans Softer Margrethe og Erik Zeusen cller Jverscn Urop) Provent, og 40 Mark, som Han sendte hende til sammcs Kost. Dat. Maribo Kloster Lover- dagen rurst ester Guds Legems Dag (den 9 Jun i; af D. Saml. i Geh. Arch. ved K. N.). 1510 dodc Tyge Bradcsforste Frue, Magdalene Krognos. 1511 gjor Kong Hans vitterligt, at Tyge Brade nu til gode Ncdc har fornoiet (Ham mcd) halvtredie hundrede, 30 og 4 Mark og har saa dermed klart afbctalt de 1320 Mark, som Han „os" fkyldig var og vi Hans Brev paa havde for det Gods, Han kjobte af os i Skaane. Dat. Kjob. Slot Tirsdagen ncest est. Sondagen ^ubilstv (o: 13 Mai; af kongl. Bibl. Saml. ved K.R.). 1512 gjor Agge Beutzen udi Vanstcde vitterligt, at Han Fuldmagt giver Tyge Brade paa Tostrup ind at kraeve og op at beere 24 lode Mark af Per Nielsen og Mogens Andersen og dereS Medarvinger, som de Ham skyldige ere for en Gaard, Han kjpbte af dereS Fader i Elbere (?), „og de Ham ikke hjemle künde," (og hvorfor) Han kjendes at have oppebaaret „Fee og fuld Vaerd" af Tyge Brade. Dat. Tostrup teria 5<» snte tzvasimoävKeniti Sondag (s: 15 April; I. c.). S. A. Kong Hanfes Brev til Tyge Brade, vor Mand og Tje- ner: „Vor Gunst rc. Vidt, at oß er till Videndes vordet, at tu schaltt haffue bestattet en vor og Kroncns Bonde i Gle- mingstorp, som hcdcr Mocns Jcnsscn, oc tagit Hans Gotz fran hannom met Urette. Bethe vij teg och vele, at tu lader sammc Bonde fange siit Gotz igen oc bliffuc «platzet

72

oc ufeidkt, indtill svo lcnge Sagen kommcr i Nette oc domeS ther paa, som tilbor; och lad thct ingenlunde." Dat. Kjob. Slot 8. tVlsrKretlik« Dag (s: d. 13 cllcr 20 J u li; af D. Saml. i Geh. Arch. vcd K. R.). 1513 blev Hanuden Tvivl gi'ft mcd Sophie Rud, en Datier af Jorgen Rud til Vedbp og Kirstine Nosenkrantz (Rud. H. 2 Pag. 9) ') . 1514 blev Han maastee allercde Nidder ved Kong Chr. 2dcnS Kroning i Kjob. (K. R.; jfr. 1523). S . A. gjore Riddcrne Tonne Parsberg og Oluf Jepsen vitterligt, at de idag habe lobet og tilsagt og mcd dette Brev lobe og tilsige crrlig og velbyrdig Mand, Tpge Brade paa Tostrup, fuldt at gjore, hvad dct Brev indeholder, som de Bisper og gode Mcend ovcrvare i Kjob. og udgave mellem Hr. Prcebjorn Pvdebufl til Vosborg, Nidder, og Tpgc Brade; og dcSligestc fuldt at gjore de 3 Skrifter, som Bcggcs fcrlleds Vcnncr dcrpaa gjort habe, og sammeledes den „Opborelssce," som Hr. Prcebjorn er Ham af Nette pligtig, og gjore Ham diese sorncevnte Ar- tiklcr Fpldcst inden 6 Uger hcrester. Hut. HsSnie viA iliri Lpnstoli k e ir i <L ks u li (s: 28 Juni; af longl. Bibl. Saml. vcd K. R.). 1515 tilftjoder Knud Rud til VedbpHam nogle Gaarde i Vcndsyssel og kalder Ham i samme Brev saavel Svoger (fordi Han Var gift med Hans Softer Sophie) som Herre (fordi Han bar Nidder) (fee Rud. H. 1 Pag. 76; hvorimod denne, ftjondt uvist hvad Tid, tilftjodede Knud Nud

> ) O g som maa have »are t a f en andeegtig F a m ilie , sidcn iffe alcnc

hendcS Sostcr Elscbe var Nonne og sidcn AibediSse i M anager K lo

ster, ligesom HendcS B rodcr O tto drog t i l dct heilige Land, men Hen

dcS B roker Knud endogsaa (ncm lig i Perioden fra 1517 t i l 2 1 ) bod

Hclgcne t i l Fadder »cd sine B ornS D a a b , hvorom sec Mere i m in

RudcrneS H istorie .

2 ) D a »ar Han altsaa endnu ikkc N id d e r; men 1515 »ar Han dct.

73

2 Gaarde i Skjolde og Klackrundt; illill. Pag. 123). 1516 eller 18 stister Han en Sjcelcmcsse i Asted Kloster for stg, sine 2 Fruer, sin Datier og flne Forcrldres Sjaele (Nud. H. 2 Pag. 9>10). Af 1516 har man ligclcdcS et interessant Document, der ikke alcne viscr, at Erik Ottescn Noscnkrantz virkclig har eiet Elved, men ogsaa, at Henrik Krummedige for en Tivlang af ovenmeldte Grund har tilegnet stg Arveret til samme. Det lyder nemlig som folgcr: „Per Scriffuer Sid- dendis i dommers stcdt gor alle vittherligt met thette mit opne breff, aar cffther gudtz bprd m i l x v i <Iie «inniuin ssnctorum fore meg oc mange dannemcnd flere paa synbo landtzting wor stickedt erlig oe welbprdig mand her Henne krnmedijge rpdder oc bod feg i rette emod her pbns (o: Hr. Prcrbjorn Podcbust, som havde vceret gift med Hr. Erik Ottescn NosenkranhcS Datier Vibeke) bud paa then vdestning, som samme her pbns bud haffde giordt paa her pbiis vegne Paa en systerdcll vdj „cllwid" re. Tha fram gick fori!, her pbnS bud met en scriffuelsse vndcr dommercns Jndzcyglce oc sagde Hand haffde vdestedt tiill herriitzting oc samme scrif- fuclße saa kndeholt re. Tha i rette fette forü. her Henrik krumedhge, om hannom epdis tingxvitne eller forfylling ptter- mere, «e (o: medenS) Hand ey haffve tingxvitne aff herritztkng, oc om hannom epdis met rette at swore hannom her vden thct wore loglkg forfuld. Tha oppaa sagdis saa fore rette, at fori!, her pbns bud kand ep her pttermcre forfylling fangge paa fork^_ estm'ng, for Hand fangger tingxvitne aff herritzting, at Hand haffncr thct ther loglig forfuld, som ved bor, oc cp her Henne Krumcdpge eller sine met arffuinge bor her at swore tiil fori!, vdestning, for thct er loglig forfuld tiil hcr- ritzting oc tl'ngxvi'tne ther oppaa. Thct vitncr icg met mit Jngzepglce, elstuin »t isupra" (af topogr. Saml. i Geh.

74

Arch. ved K. R.). 1517 i Der. er Hr. Tyge Brahes SonOtte ifolge Hans Gravsirift (see inki-a) fodt. 1520 tilfaldt »den Tvivl foruden mere Gods saavcl i Sjelland som Jyl- land ogsaa Elvedgaard i Fyen Hans Frue, Sophie Nud>); vg stod den da tilligemed sine 2 Vandmoller for 10 Orth. Korn feiler omtrent 30 Tdr. Hartkorn) og eiede derhos 3 Gaarde i Vicrne (Nud. 2 Pag. 10-11). Jmidlcrtid havde hun dog stedse, saalcenge hendes forste Mand lcvede, sit Op- hold paa Hans Fcedrcnegaard Tostrnp, og derfra tilstrev hun udcn Tvivl s. A. sin Soster Anne, Hr. Henrik Krummediges Frue (Nnd. 2 Pag. 11-13), og havde da, som det synes, allerede 7 Born (af hvilke hun ncevner Helvig, Kirstine, El- sebe, Marine, Axel og Jorgen, men forbigaaer Otte, jfr. 1517) og Var frugtsommelig med det 8de. S. A. fik Hr. Thpgc Brade Köngens Recognition paa 1000 Mark danste Penninge, som Han Hans Naade nu laant haver kjerligen til Hans Naades Behov og Nptte, at bctale om 2 eller 3 Aar Ham eller Hans rette Arvinger. Dat. Kjob. Tisdagen n. eft. qvssiinockoAeniti Sondagh (N. Saml. 2 Pag. 173). 1521 tilsiriver Hans Frue atter fra Tostrnp sin Soster Anne (Nud. 2 Pag. 13), og da havde hun faaet sit 8de Barn, nemlig

l ) N em lig paa G rund a f bei strax efter hendes BrodreS D od foretagne

Tokkeskiste, hvonmod det egentlige Skiste stod paa i en lang R a tte

a f A a r (R u d . 1 P ag . 8 2 - 8 3 ) ; og derfor er bet formodentlig ogsaa,

at sorst hendes anden M and 1528 ssriver sig t i l E lv id ( 2 P ag. 1 5 ) ,

ligesom hun f t lv 1529 t i l O lvedh (P a g . 1 7 ) og 1532 t i l E lv id

(P a g . 1 9 ) , ligesom hun ogsaa i sin G ra vs tr ift a f hendes anden

M and kaldeS Sophie R ud „ t i l E lv id " (P a g . 2 6 ) , fordi det var

med hende, Han havde faaet denne G aard, da hun allercde i sin forste

M andö Lcvetid (a ltsaa ser 1 5 2 3 ) havde faaet den i Sodstendestiftc

(ifo lg e Demmen a f 1 5 5 5 ). '

75

Peer. 1522 tilstriver Hr. Tyge Brade stn Svoger, Hr. Henrik Krummedige, forat krceve Ham 100 Mark ( I . «. Pag. 13-14). 1523 i Marts blev Hans sidste s: 9de Barn fodt, ligcsom Han ogsaa s. A. i Juli skulde vcere bleven NigSraad. S. A. og s. M. fik Han (i N. D. Mag. 6 Pag. 283 Nota 7 staaer ved en Trykfeil Hr. Tyge Krabbe) og Hans Frue Panteforleh- niiig paa Livstid paa Jsolte Lehn (i Halland), dat. L«»6is <Iie iVlsrie AIsKllsIene (o: den 22 J u li; ifolge Reg. o. al. L. Nr. 3; men i Neg. o. al. L. Nr. 4 er det dat. Lund 8. kraxetlis v irg iins Dag a: den 21 Ju li), saaledcs lydende: „Fred. Iste re. gjor vitterligt, at Hr. Tyge Brade, Nidder, vor Mand og Naad, har for vs beviist, at Kong Christjern har undt og forlehnet Ham Solte (loes: Jsolte) Lehn i Pant for 1000 Mark, som Han Kong Christjern laant havde. Köngen under og tillader derfor, at Han og Hans Hustru, Fru Sophie Nudsdatter, maae og skulle beholde forll. Lehn i Begges Livstid uaflost" (K. N., jfr. 1528). Men allerede s. A. i Septemb. blev Han drcebt i et Opror i Malmo (Rud. 2 Pag. 14), hvorom man har folgende Brev fra Niels Hack til Christjern den Anden (i Llickalils 61>r. 2 sreli. Hsnckl. rürsiul. 8. Rorl,^ 2 Pag. 537 ved K. R.) : „Kccresthe nodighe Hcrre! vcerdis cedherß Nadis Hoymecttiig- hcd adh vidhe, (at) vor Ffroce affthen nativitsti8 drog Rid- dherstabcd her i Landet ffor Malmocrss By mct toreß Rey- ßetoy, then stcerckesthe Mactth the affstced komme kundhe, och scetthe toreß Skotth, en halff Slange, po Kesscbieergh och skodhe try Skudh her indh i Byeen; Hr. Tyge Brade, Hr. Arsell (Brade) och Hr. Holgcr GrecerSson vore Hoffvcsmam ffor samme Ffolk; Hr. Jakop Trolle fforde toreß Ffeenner. (Da) drog cedherß Nades Landzknectthe och Borgcre ud i Skormoße (»: Skjermydsel) modh dom, (og) bleff Hr. Tyge

76

Bradc flagrn och Soffrin Truoedson met mcre Ffolk." (Denile Angivelse af Hr. T. Brahcs Dodsdag, ncmlig den 7 Sept., som formodentlig er den rigtige, afviger altsaa fra Hvitfcldts Pag. 1255, som har den 4 Sept. Forresten afgiver denne Hans Dodsdag et Bidrag til Tidsbestemmclsen for Udfcrrdi- gelsen af Regieret oder de danske Slottc re. i N. D. Mag. 6 Pag. 270 sq., hvori dct ogsaa Pag. 283 hcddcr, at Han foruden Jsolte Lehn tillige havde Scrby ved Landskrone i Forlehning). Jndskriften paa Liigstcncn over Ham og Hans forste Hustru (som Begge ere afbildede paa samme) i To- strup Kirke i Skaane lpder (ifolge Abildgaards Tegm'ng bcd K. R.) som folger: 8ub ist» lapiüe iseet nobilis v ir 1'^clio UraZOe <L eiu8 clileeta contorslis, 2IsK- «lalens, ü lis OIsvl 8tiZoti in ilitis , yve obiit ^4n. 6ni M . 0 . X . (s. Jndskrift findes ligeledes i Nivelstroms Diss. sub prse8i(ii« 8. Ilr inS 6e Villa nobili Vn8terup Pag. 12; ligesom Hr. Tyge Brahe ogsaa ibicl. Pag. 19-20 anfo- reS som Gaardens Eier (K. R.); og man seer derhos af Jndskriften seid, at den er sat strax efter bemeldte hans Frues Dod og endnu forinden Han selv (1514) bleb Nidder. 1524 fik Fru Sophie, Hr. Thge Brades, Brev Paa at beholde Jsholte Lehn for et brugeligt Pant efter det Brevs Lpdelse, Hr. T. Brade, hendes Husbonde, derpaa havde, uastost i hcndes Livstid (Nud. 2 Pag. 14). Uden Tvivl s. A., i det Mindste et af de forste Aar efter Hr. T. Brahes Dod, og medens hun endnu sad Enke, flriver Fru Sophie Rudsdatter et Brev til Hr. Henrik Krummedige, „siin kere Bolle" (s: Svogcr), dat. Tostrup 8. V o lls te Dag (o: 8 Novb., men uden Aarstal), at der s. A. S. Kanne Dag (s: 25 Novb.) skulde holdes Skifte paa Tostrup efter hcndes afdode Mand (Rud. 2 Pag. 14-15). 1526 var hun Faddcr til Mittel

77

Nud (ilii'tl. Pag. 15). Nogle Aar eftcr Hr. Tpge BrahcS Dod, og i det Mindstc for 1528, giftede bemeldte Hans Enke, Fru Sophie Nud, stg atter med Erik Madsen (Bolle) til Oure- bygaard (I. e. Pag. 15), som Var en Son af Hr. MadS Eriksen, dansk Nigsraad, og Birgitte Daa, hvilken Sidste igjen Var en Datier af Hr. Claus Daa og Dorethe Herlogs- datter (Datier af Heriog Nielsen i Englerup i Ringstcd Herred), som ved skt tidligere SEgteskab med Hr. Niels Skave Var Moder til den Niels Skave, der blev Bisp i Roskilde. Birgitte Daa havde forst vceret gift med Claus Neb, der 1479 til 90 Var Hovedsmand paa Hoistrup i StevnS Herred og, — efterat Hans HustrueS (Halv-) Broder, Niels Skave, Var bleven Bisp. i Roskilde, — sra 1489 og uden Tvivl til sin Dod Var Hovedsmand paa Hjortholm. Han levede endnu i Mai 1491, men Var dod 1493; thi da Var Birgitte Daa Enke; men 1495 Var hun allerede gift med Mads Eriksen (som da har hcrngt sit Sigil for Bistop Niels SkaveS Stiftelse af 3Febr. s. A.). Ved denne Tid omtrent maa vel altsaa Mads Eriksens Son, Erik Madsen (Bolle), vcere fodt; thi 1505 gjor Johckn, Biskop i Roskilde, vitterlkgt, at Han under og i Leie lader Mads Eriksen, Hans Hustru, Fru Birgitte, og „Hans Son, Erik Madsen," vore og KirkenS Lehn og GodS, som ere Turebp og Turebp Lehn, Sponager med Molle der sammesteds, Egeby, Vindegaard, Skulkerup, Vcmmedvrp og Lundsgaard, at have, npdc og udi Leie beholde, saalcrnge de Icve, den Ene eftcr den Anden (Reg. o. al. L. ved K. N ). 15 27 fuldmoegtiggjor Henrik Visted, Kannik i Lund, fra Malmo dcn 4 August Hr. Henrik Krummcdkge (Sophie Nuds Svogcr) at indkrrve og opbcere af velbprdig Svend, Erik Madsen, 40 Mk. Penninge for 2 Heste, Han kjobte og

78

borgede cif Ham; og om Hr. Henrik fanger Pengene, da stal Han give Ham (E. Madsen) Qvittants og Aarsagebrev (o: Sagloshcdsbcviis) derpaa. Og de Bekjendelsesbreve, Heilrik Visted har af Erik Madsen paa Pengene, skulle, naar Hr. Henrik Krummedige Ham (nemlig H. V .) dem fornoiendes vorder, vcrre magtlose og aldrig komme Erik Madsen under Oine i nogen Maade (af Klev. Saml. ved K. R.). 1528 dar Han blandt de Adclsmcrnd, der udskreves at mode med dcres Svende Marie Magdalene Dag, og kaldes ved denne Leilighed Erik Daagen til Ellevidt (Hv. Pag. 1311; Rüg. 1, 2, 68); hvoraf vi saalcdes leere, at Han ikke alene da Var gift med Sophie Rud, med hvem Han forst fik Elved, men hvilkct tillige turde voere et Bebiis paa den Forlegenhed, hvori Fred Iste satte Adelcn ved 1526 at befalle den at fore faste Tilnavnc, da dctte Hans der anbragte Tilnabn sormodentlig hidrorte fra, at Han bilde opkalde sig cfter fit Vaaben og i den Anledning forst kalbte sig Vove, men stdcn Bolze; hvilket Sidste endnu i s. A. maa habe beeret Tilfaeldet; thi s. A. den 15 Juli gjor Fred. Iste vitterligt, at Han under og tillader, at Erik Bolle og Hans Hustru, Sophie Nudsdatter, maae og skulle habe, nyde, bruge og beholde Jsholte (nu Hishult) Lehn udi Halland frit og qvit med al kongl. Rente og Ret- tighcd for et frit, brugeligt Pant, uaflost udi begge deres Livs- tid for det 1000 Mk. danfle, som de Breve udbise, for^, Fru Sophie haver, at hun derpaa tilforn haver udgivet (af Reg. o. al. Lande ved K. R., med den Bemoerkning, at i samme Reg. Nr. 4, hvor Brevet fuldstamdigt er indfort, staaer urigtigen Solche istedetfor Jsholte, og Halland er rettet til Sjelland, ligesom Erik Bolle er rettet til Hr. Tpge Brade. Disse Urigtigheder cre ogsaa optagne i Jon Mortensens Af- flrift af Brevet blandt de Klevenf. Saml. I Reg. o. al.

79

p. No. hvor Jndholdet af dctte „Livsbrev" cr indfort, staaer den'mod rettelig Jsholte rc., jfr. 1523). Da dette Pantebrevs Fornpelse, som hidrorte fra Sophie Nuds forste Mand, Hr. Tpge Brahe (see 1523), nu forst cr ndstedt 1528 og derhos tillige udvidet til hendcs anden Mand, Erik Bolle; saa tor man maastee deraf tillige flutte, at de ogsaa forst i s. A. ere blevne gifte med Hinanden, da de ellerS formodentlig allcrede tidligcre habde ansogt om samme. S. A. for- pligter E. Bolle sig til at mode paa Skiftet efter fin FrueS Forceldre og Brodre (Nud. 2 Pag. 15), og da flulde man altsaa troe, at det forst Var blevet afgjort, at Han flulde habe Elved til sin Part; men dette Stifte blev hverkcn afgjort

.1528 eller 29 eller 30 (Rud. 1 Pag. 8 3 ), og altsaa Var dct Heller ikke paa Grund af dette endelige Skifte, men paa Grund af det forelobige Tokkeflifte, at Sophie Nud allerede 1520 siges at have arvet og hendcs anden Mand 1528 sigeS at have besiddet Elved. Jmidlertid er det bist nok, at hun forst i stn anden Mands Tid spnes at have taget stt Op- hold paa denne Gaard; thi i Jan. eller Juni Maaned (og, som det spnes, 1529) tilflrev hun stn Soster Anne et Brcv, dat. Olvedh, hvori hun omtaler 2 npe Born, hun stden sidst havde faaet, nemlig Anna og Magdalene (hvorimod hun hverkcn denne eller forste Gang omtaler Otte). Da nu disse Born vist ogsaa maa vcere T. Brahes (hvilket ogsaa Hof- man antagcr), saa maa hun formodentlig 1523 eller sidste Gang have faaet Tvillinger og altsaa ialt med sin forste Mand have habt 10 Born (hvoras Hofm. dog kun naevner de 7, men den'mod anforer cn Michel, som i intet af hendes Breve omtales). S. A. (1529) erfarer man af et Brev fra hendes Soster Anne, at hun da redcde til Barsei vcd sin npe Mand og ventede til Kpndelmissc 1530 at gjore Barsei (Rud. 2

80

Pag. 17). S. A. den 21 Mai gjor Fred. Iste vittcrligt, at Han under og forlchncr Erik Voller mcd de 12vorc og Kronens Gaarde i Skoubpherrcd (og VeflingeBp, see 1563), somFruMette (Skinkel), Hr. TjellofS (s: den Nugaardske Lehnsmands, Hr. Tjellof EriksenS) Esterlevcrste, sidst af os i Forlehning havde, at have, nyde, bruge og beholde «den al kvngelig Tpnge og Afgift udi sin Livstid (af Orig, i Geh. Arch.; Voss. Neg. og Reg. o. al. L. ved K. N .; jfr. Rüg. 1, 2, 68). S. A. hedder det, at Hr.Tyge BraheS Arbinger havde ladet berette for Köngen, at de havde 3 Gaarde i Skaane i Gjersherred i Pant af Niels Brade for 300 Mk. danfle Penninge; og efterdi nu Niels Brades GodS Var Köngen tilfaldet og til- domt, da har Köngen undt og tilladt, at de maae og skulle have, nyde, bruge og beholde forlk- 3 Gaarde for en fri Eiendom. Dat. Kjob. Slot leria 3tin post Lrasmi (S: 8 Juni; af Neg. o. al. L. ved K. R.). 1530 fik ErikVolles Frue, Sophie Nud, sin ovenomtalte Datier (Nud. 2 Pag. 18; hun havde nemlig ved E. Bolle 2Dottre: Berette, som blev gift med Christof Gioe, og Kirsten, som blev gist mcd Jesper Krasse). 1531 faaer Erik Bolle sin 1529 omtalte Forlehning i Pant; thi s. A. d. 3 April gjor Fred. 1 vitterligt og kjendes af ret, vitterlig Gjeld sipldig at v«re Erik Voller til Eluidt 22 rhinske Gplden i Guld, 28 Jacobs- dalere og halvandet hundrede Mark i danske Hvider, som Han os laant haver; for hvilken Sum Gnld og Penninge Köngen pantscetter Ham og Hans Arvinger 12 vore og KronenS Gaarde, liggende i Skoubpherrev, som Han selv i Voere og Forlehning haver (af Orig, i Geh. Arch.; Voss. Neg. og Neg. o. al. L. ved K. N.; jfr. Rüg. 1, 2, 71. J Reg. o. al. L. ncevnes forresten Hans Herregaard ikke, og der staaer Jochimsdalere istedetfor Jaeobsdalere). S .A. den I I Novb.

81

gjor Fred. 1 vitterligt, at Han undcr og tilladcr, at Erik Böller maa og skal have, npde, bruge og beholde dort og Kronens Birk, Nagelst,' Birk, i Laaland liggcnde, med al kongl. Rente efter de ForlchningS- og Pantcbreves Lpdelse, som Hans Fader, Hr. Mads Böller, haver paa for2_ Birk, af os uaflost i sin Livstid (Reg. o. al. L. ved K. R.). 1532 Hans Frucs Brev til hendeS Sostcr, Anne Rud,- fra Elviid, som den Tid Var under Bygning, og Hans Brev til den Samme (sec Nud. 2 Pag. 18-19). S. A. kaldcs Han Erpk Byller til Jlwpdh (Rüg. 1, 2, 72) og Var da tilstede paa Tinget i Skoubpherred. ' 1534 flriver Sophie Nud et Brev til sin Sosterdatter, Fr» Sophie Krummedige (gift med Este Bilde), fra Terslosse d. 1 Nov. (Rud. 2 Pag. 18-19), hvori hun bereiter hende, at hun er megct syg, og beder hende, „at Du bille tage Anne (HendeS Datier, Anne Brahe, som sidcn blev gift med Herluf Schaffve til Estildstrup) til Dpg, om vor Herre bil kalle meg, och sye Henne siith beste (s: raade hende paa hendes Bedste), som ieg har ingen Tvil paa; oc Du vilth see de anne (o: andre) til ded beste, som ieg troer Dpg til." S. A. Ditto fra Ditto i Decemb. (Nud. 2 Pag. 20), hvori hun takker hende for hendes Besog og tilmelder hende sin nogenlunde Restitution af den overstaacde Spgdom. 1535 blev Erik Bolle af de Grevclige tagen til Fange og i Jan. 1536 med de andre Fänger sendt som Gidsel til Meklenborg (jfr. Grevef. Pag. 21, 79, 118; Nug. 1, 2, 79). Hvitfeldt stger nemlig Pag. 1428 Eiler Eriksen Bolle til Nakkebolle, men Pag. 1469 Mads B. og Pag. 1494 Mathis Böller; Sandvig siger (i Krags Chr. 3.) Erik Eriksen B. til Nakkebolle og Eiler B. til Hvidkilde; men Langebek, der spnes at have habt et Dokument for Oie, siger baadc Mathis og Erik, altsaa Fader og Son; men Erik boede ikke

6

82

paa Nakkebolle, men paa Elved; og nu habe bi dcSuden derom et uforkasteligt Vidne, da Erik Volles Frue, Sophie Rud, 1536 siriver til sin ovenomtalte Sosterdatter, Este B ildes Frue, Sophie Krummedige, fra Noskilde Guds Legems Dag (s: 15 Juni): „Kiaere Sophpe! saa moo tu viide, att mijn kicere Hoßbonne och Hans Fadher de blcffue fangen I I I Uger for Jul (1535); och haffuer ieg icke fett tennum spen (s: siden), och erre te nu forsentt tiil Tpsfland mett the andhre gvde Mend; saa kantt tu bel tencke, hvad Glede ieg haffuer hatt i teße I I O r" (s: Aar, neml. 1535 og 36; see Rud. 2 Pag. 21). Ester Hjemkomsten fra Meklenborg maatte Han deSaarsag ogsaa i Oktober 1536 med de andre Gkvfler udstcde sin Trosiabsrevers til Kong Ehr. 3 (D. Mag. 3 Pag. 87). 1537 strkver Han til Hr. Este Bilde (til Svan-holm, som habde Hans Kones Sosterdatter, Sophie Krummedige) et Brev, dat. Terslose d. 28de Aug., hvori det hedder: ,,K«r« Hr. Esice! som Eder fortencker (s: erindrer), I vore eijn god Mijnd (s: Mpnde) begerijndes aff mig i Koffuen- haffn, dha sender ieg Eder eijn, then beste, jeg hafuer, saa sandt Help« mig Gudh! Hand hkjder Snap, och steß« flall epn (s: En) Hessen (s: hidse den), dha gor Hand Skell. Jeg drack paaen (s: paa den), att mett Hoffett vertt« (s: vccrkede), for ieg feck Ham; gkjffer Ham Brodh thene Vijntter; thct er epn ung Mijnd, I I O r gamcll, nar Jull komer" (Kleb. Saml. ved K. R.). 1538 ncevnes Han (K. Ros.D. 2 Pag. 79), nemlig Erik Matzen, som overvcerende paa Nettertinget i Odense. S. A. tilskrev Han den foromtalte Hr. Este Bilde et Brev, dat. Terslose d. 27 Nov., af folgende Jndhold: „Kere Her Este! giffuer ieg Eter venligen tillkende, ath nu ij Sondags kom ieg hidt till Landeth fraa Fpen och haffuer nu bcreth der p I I I Uger och forbpdt (o:

83

gjort altfor störe Bud), ach «'eg künde fange Ende paa chedt Godz, som Joren Nudt (Hans Svkgerfader) udtsatte, hueß Skell Gudt nade. Item «eg feck Dom paa begeß vore vegne och feck strax begeß vore Andparch «j same Godz mech Loden, som «eg sender Eier en Kopi aff Breuith, hues ieg handelech pa beges vore Vegne mech Knudt Ebessen. Item stodt (o: forstod eller casserede) handt megh dp haltrijdesenß tpffue Gl., N sende megh, Huer en, som Anders Emecssen och Hermendt Wolle - Onsse ouerverendes vor; Hand mente, Hand ville forraffedt oß der mech; «egh fanth dog Nadt paa begeß vore Vegne. Item sa haffner «eg Eterß Guldt hoß meg, tell meg stedeß rth vest Budt till Eder; saa flulle A faa tedt Breff Mech paa chend Gardt p Nenge. — Item screff Her Olefs Rosenkranz och Her Knudt Nudt (Hans Svoger) megh till, ach ville ladeth opstaae (s: opsatte) mech chet (ovenomstrevne) Godz till Poste; och (s; men) «cg hade fongeth Godßet paa begeß vore Vegne, ter ieg fick dereß Breff pa KorSsoor nu ij Sondages, «eg kom offner (til Sjelland). — Kere Her Este! som I bode meg till P ststens (s: sidst vi vare samlede) oin en gvdt Monde, da sender reg Eter en rodt Monde, heder Nemop, Gudt helpe mig, sa santh ted er tend beste, «eg haffuer! Hand stall veil frij sin Toffue-rengh (s: fortjene sin Lanke); men en Karll stall stedse hidssen (s: hidse den) och Holle affen (s: af den); Hand er kreffen. — Item sender ieg Eterss kere Hoßffrue en godt Hare-Monde och er niiß behedst (s: nastbedste? eller maastee snarere: nps iudovet eller af- rettet og dresseret, hvilket paa Tpdst hedder: bchetzen) aff chend beste Hundarth (s: Hundeart), p Fpn liger; hundh heder Kesserinde. Och sender ieg Ether eth Par Lencker meth Monderne, ach the skulle icke lade Mondene lobe fraa tem paa Vegen. Ville dp icke vere effter Eterss S indt, da velle

6«

84

,'eg giffue Eier Korech (s: Balget), undcr hnickcn (»: hvilken) J j ville haffue aff dp, ieg haffucr, nor vij findes. — Kere Her Este! gruer megh fore, ach mijn Soffie (o: Hans Kone, som da maa have beeret i Bcsog hos Effe Bilde), er sa lenge (borke). Om hende ffaer (o: stader) no- gech, da er min krl. (s: kjcrrlige) Bon kill Eter och gode Troo, ach ieg daa maa faa Eters Budh snarligen ter om, och huor tedt gor mech Ekerß kere Hoßfru ogsa. Vor Herre besteremme dem bode vell"l (af Klcv. Saml. ved K.N.; jfr. Rud. 2 Pag. 23). Kork efter maa Hans Frue imidlertid beere kommen tilbage; chi s. A. (1538) tilstrev hun Hr. Este Bilde kil Bälden, „min kiere Broder," et Brev, dat. Roes- kilde Loverd. n. efk. 8. I,ue i« Dag (s: den 14 Derb.), hvori hun takker Ham „besijnderlig for I (o: Han og Hans Hustru) for saa vel (s: omgikkes saa vel) mech meg, nu ieg Var hoß Din kiere Hostru," — og beder Ham om snart at begive sig hjem kil sin Hustru, „di hun er mogit strovelkg oc tager sig stör Gremelse kil, oc frorker saare for him'LLif" (af Kleb. S. ved K. R.; jfr. Rud. 2 Pag. 23). 1539blev Han forlehnet med Turcbpholm i Sjclland, som Hans (maastee s. A. afdode) Fader, Mads Bolle, for i Forlehning havde (Akl. 3 Pag. 132, jfr. 1505). S. A. den 16 Novb. fik Han (Erik Madsen) nemlig Folgebrev kil Turebygaard og Lehn, kil Spanager Lehn og alle de Kirkekjenere, som Hr. Mads Bolle sidst udi Beere havde (Reg. o. al. L. ved. K. R.). 1540 ncevne- Han (Erik Byllingcr) som tilstedevcerende paa Netterting i Kjob. (K. Ros. D. 2 Pag. V ) og ligeledes s. A. som Erick Matzen», (I. o. Pag. 128). S. A. aflcrgger Hans Frue Vidnesbhrd (Rud. 2 Pag. 24) i Skilsmissesagen mellem Birgktte Gioe og Jesper Daa. 1541 ncevnes Erik Böller kil TerSlos som den nederste eller hngste RigSraad

85

(Schl. S. 2, 2, 167) ') . 1544 indgik Han (Erik Madsen paa Elved) et Mageskiste med Degnen i Haarflef paa et Byg- gefied i denne By mod en Jord Norden for Venevod (Rüg. 1, 2 Pag. 92-93). 1547 noevnes Han (Erick Bplljer) som Nigsraad (K. Ros. D. 1 Pag. 107, 310), 1551 ligeledes (E. .Bplljer, I. e. Pag. 153 og Schl. S. 2, 2, 169). S. A. Lrssini I.seti e»rme» Kratulatorium in reltitiun 6. 3 Sc Aorentissiinuin »enatus ro^ni conventuin in ur- dem Ka5nieii8cm (jfr. Schl. I. e .), hvor Verseile til Erik Madsen Bolle begpnde med disse Linier:

Lt pro?)it»8 eommenä^L L?!vum,cu! ilrrt evZnomen vulla- eaöuea vii'o;

og ende med folgende Strophcr:

Ilrve cLntanda. öedit el^r! ooxnomeii Lpie!, fjvoä bullrv flkl§il!s eonc!!tiono »!tot ( K . R ) .

En Derivation altsaa af Hans Tilnavn, som om det hidrorte fra cn bristefoerdig Bpld eller Boble, der bel neppe vil finde eller har fundet Bifald «den hos Digtcrcn selv. 1555 dode Hans Frue, Sophie Rud, paa Turcbp (see 1539), blev begravc» i Terslose Kirke (Fr. 8 Pag. 285; Atl. 6 Pag. 175) og har esterladt en Slcrgtcbog, hvorom see Mere Rud. 2 Pag. 26-27. S. A. blev Elvedgaard med omliggende Gods i Anledning af Moderens Dod begge Erik Volles Stedsonncr, Jorgen og Otto Brahe, tilkjendt (Rüg. 1, 2, Pag. 119) paa Grund af folgende Dom: „Vor flickitt for oß paa dort Netherting oß Elskcl. Jorgenn Brade och Otthc

' ) >543 sirivcr h»» fra Tureby t i l sin B ro k e r , Knud R ud (R u d . 2

Pag. 2 4 ) , om Arvesiific mellcm Ham, hendc og H r. Este B ild e .

86

Brade (begge E. Volles Stcdsonner), vore Mend och Thie- nere, paa thend enne (Eide), och tiltallitt oß Elftel. Chre- stoffer Gope och Jesper Krausse (begge E. Volles Svkger- sonncr), vore Mend och Thiencre, och paa theris Hostrueris och theris Hostruen'S Faders Vegene, paa thend anden Side, for en Sedegaard, ligendcS udi dort Land Fyenn, kallis Elffnitt, som thennom nu tiill Arff fallen« er effther theris salige Moder, Frue Sophie Nudtzdather; och bereite Jörgen« och Otthe Bradcr, att thend Tiid theris Fader, Her Tpgi Brade, fick same Gaard ij Sijftinde-Skiffte met theris Moder, tha tog Hand thcndt for X Pund Kornn och icke dprere; och inientte Jorgenn Brade och Otthe Brade, att thennum icke Heller nu burde att tage samme Gaardtt mett spnn Tillegelße dprere end X Pund Kornn. Sameledeö satte Jorgen och Otthe Bradcr ndi Rette, om thcnom cffter vor Neccssis Lp- delße icke burde till Sedegaardenn att haffue och beholle thet meste omligendcs Godtz, saa Vit som theris Lodtt kand taalle; och mientte, att the inthett nermiere vmligendis Godtz künde faa end thett, som ij Landitt hoß Gaarden» ligcr. Ther tiill suaritt Chrestoffer Gope och Jesper Krausse paa thicris Ho- strueris och theris Hostruen'S Faders Vegene och mientte, att forük. Eluittgaardtt skulle vere bedere met Skouff och Egcn- dom endtt X Pund Kornn; och miente, att alligucll Gaarden» vor Jorgenn Brade och Otthe Brade tilfallenn som Brodre paa Sucrdskdenn, att thennom dog alligeuel burde att giore thennom Fpllist for theris Spster-Parthcr, the ther udi haffue. Tißligiste miente och Christoffer Gope och Jesper Krausse, att Jorgenn och Otthe Brade icke burde micre Godtz till Gaardenn end Ugcdagismendenne och huis Godtz, som ther hoß ij Sognit liger; och miente, att Jorgenn och Otthe Brade icke künde Holle sig altt thett Godtz tiill, som

87

ther udi Landitt liger, modt vor Reccße, »renn miente, att Jorgcim och Otthe Brades Spstere och burde theris Lodt och Partt att haffue udi thett fynste Godtz, huor thett falle kand, met Nette; mett mange flere Ordtt och Talle, thcnnom ther om emellom vor. Tha effther Tiltall, Gkensuar och Sagens Leglighedt sagde bij ther saa paa for Nette, att Jörgen» Brade och Otthe Brade vor forüZ. Elffm'ttgaard att haffue och beholle; dog skall X I I begis theris Sambfrendcr kome paa forü°. Gaardz Egendom indenn 6 Ugcr, och Jorgenn och Otthe Brade effter theris Sigelße skal giore theris Spffinde Fpllcst for theris Partt, baade udi Elff- vitgaards Egendom och Bpgning; och tifligeste bor Jorgenn och Otthe Brade thett neste omligendis Godtz, omkring Elffvitt lkgendis, saa Vitt som theris Lodt kand strecke sig och Arffcnn tiillrccker, att haffue och beholle tiill Elffuitt oc dog giore theris Mettarffuinge Fpllist mett anditt Godtz igenn aff same Arff, Huer for sin Anpartt, effther vor Recessis Lh- delße. v» t. HsKnise thend Mandag Nest effther 8ancti Michelsdag udj vor egen Neruerelße, neruerindes Oß Elstl. Johan Fris, vor Cantzeler, Hr. Otte Krumpen, vor och Ni- gcns Marfl, Her Mogens Ghllensterne, Her Per Skram, Rithcr, Bhrge Trolle, Oluff Munck, Erich Krabe, Jorgen Lpcki, Thage Thott, Claus Urne, Werner Passberkg, Per Oxc, Niels Lange och Holgert Rossenkrantz, vore thro Mend och Naadtt" (af Klevenf. Saml. ved K. R.). Dog — vi hen- vcnde os igjen til Erik Böller, som ved denne Leilighed eller sin Kones Dod ikke blot spnes at have mistet Elved, men ogsaa Turcbpgaards og SpandagcrS Lehn; thi 1556 d. 5 Marts forlehner Kong Chr. 3 Peder Bilde til Svanholm, vor Mand og Naad, med Turcbpgaards og Spandagers Lehn, eftcrsom oß Elstl. Erik Böller nu dcrtil (o: hidtil) i Vccrgc

88

haver (Neg. o. al. L. bed K. R>). 1559 forekommer Hansom Rigsraad i Schl. S. 2, 2, 171. 15 61 gifter Han stg (omtrent 60 Aar gammel) paany med Margrcte Ugerup (Datier af Axel Urup og Ane Trolle), hvorom man har et Par interessante Breve. I den forste Halvdeel af Aaret cller om Foraaret skriver ncmli'g Hans cne Svigerson, Chri- stoffer Gioe (gift med Hans Datier, Berete Bolle), et Brev, dat. Avnsberg, men uden Dagcns Angivelse, til Erik Böller til Tcrslose af folgende Jndhold: „Kyerre Fader! som J j scrifffuer mcg tijll, adt nougenn aff Eders Venner hauffver tpcdt och offte raadt Eder tijll, adt N shuulle gijfftte Eder och ycke sydde lengge (o: lungere) ij fliiggcnn (s: slig en) Ellenndijgghedtt (o: Enkemandsstandens Eenlighed); och nu Eders Venner paa thet nijuu (o: ny) hauffver raadt Eder ther tyll, och samme hauffver raadt Eder tyll Jomffruu Margrette Ugerup, och A ther forr er mijnn gode raadt begcrrendes ther udij: kyerre Fader! saa kycnndde Gudtt, ther som icg VYste adt raade Eder nougctt ther udij, thet Eders Lucke och Velffartt künde verre, thaa vijlle ieg thctt gyernne gyorre, som ieg thes vell Plychtyg er; saa kyenn- der ieg aldelys inthet tyll thcnn gode Jomffruu och veedt ther for inthet andet adtt raade Eder ther udij, enn hveß Eder (s) egytt Synn (o: Sind) ghffver feg; dy A bijd selffver best Eders egenn Leleijghedt (o: Lcilighed)." Hvorhos Han tillige omtalcr, at Hans (Christoffcr Gioes) Soster Helvkg havde ladet give Erik Bolle Varsel for nogle Tingsvidner, som hun vilde tage til Borglumhcrreds Ting paa hvis Brugelse, hun haver habt i Wraafelle, og at hun vel havde ladet, tale Erik Bolle til om nogct Gods, men hun künde ikke miste det Gods, hun haver i Kramloöse Lehn, hbilket hun, som dct synes, har skullet give dersor. Derpaa indlob der endnu i

89

Midien af s. A. et Brev fra Erik Böller til Christoffer Gioe til Gundersicf, dat. Terslose d. 22 Juni, hvori det hedder, at da Han agier i den hellige Trefoldigheds Navn at gjore sit Brpllup i Kjoge den Sondag necst ester 8. L s r- tlroloinrei Dag (o: 31 Aug.) mcd Jomfru Margrethe Uge- rup, „saa er minn venliige Bonn thiill Ediir, att D viille haffue den Urnage oc mode meg udj Kioghe om Fredaginn thillfornn oc fiolle meg om Loffuerdagin udtt modtt minn Brudtt, och siden giorre Eder glade mett meg oc met flerre goude Venner, som meg forhobbiis paa samme Thiidt forsammelin- dis vordiirr." Og cndelig et Brev sra Ham til Hans Datier, Frn Birrettc, Christopher Gioes, af samme Datum og af samme Jndhold (Klev. Saml. ved K. R.). 15 62 var Han cndnu Nigsraad (Atl. 6 Pag. 173), men dode s. A. paa TcrSloscgaard, som Han ligcledcö eicde (F. 8 Pag. 285; Atl. 6 Pag. 175). Jndstriften paa Hans og Frues Liigsteen i Terslose Kirke, paa hvilkcn Han staaer afbildet harnistklcrdt og hun i cn viv Kaabe, Begge omgivne af dereS Ahnevaabner, er saaledcS lydende: „Her lkger begraffuen erlig vclbprdkg Mand Erick Böller af Orebp p Loland, som dode Arrd cfter Gdz Bprd M V I^X II paa Terslossegaar; mcd Hans kere Husfru erlig velbprdig Qvinde, Ffru Soffie Nudsdatter, som dode paa Thurebp forste Ffredag ad Nath p Faste ^nno v n i M V1,V" (af Abildg. Tea. ved K. N.). Ad. Lex. 1 Pag. 63 og Atl. 6 Pag. 204 sige derimod, at Han forst -j- 1563, som „Slcegtens sidste Mand." Dette Sidste er nu rigtigt nok, men det Forste aldeles nrkgtigt; thi allerede 15 62 den 4 Juni flk Hack Ulfstand (Köngens Hofsinder) Folgebrev til Köngens og Kroncns Bonder og Tjcnere i Jsolte Lehn, som Erik Böller sidst udi Vcere havde (Neg. o. al. L. ved K. N.); og forst i Dcc. (TirSdagen ester 30 Novb.)

90

s. A. indstoebnede sal. Erik Böller til TersloseS Esterleverste, Fru Margrete Ugerup, Christoffer Gioe til Gunderflefholm og Jesper Krasse til Basncrs (altsaa bcgge Erik Volles Svi- gersonner, den Forste gist mcd Bereite >) og den Anden gift med Kirsten Bolle) ^) for Fastensgave og Morgengave, som sal. E. Bolle gav hende, desligest for 1000 Gplden, som Han ogsaa havde givet hende til Foestensgave og Morgengave, som Hans Brev lod paa, og anden hendes Brudestat, som de vilde have til Skifte og Jcffnit (s: Deli'ng), som anden Losore. Hvorover Dommen faldt, at hun burde have stn Foestensgave forlods; men hvad de 1000 Gplden angaaer, da bor de med andet Losore at stisteS mellem hende og Hans Arvinger (K. Nos. D. 1 Pag. 310 sg.).

Sophie Ruds Sonner med hendes forste Mand og altsaa E. Volles Stedsonner, Jo rgen og O t to Brahe, besadde imidlertid, som sagt,-allerede Elved fra Moderens Dod eller fra 1555. Den forste af disse Brodres Lebnet, som Lehns- mand paa Rugaard,har jeg allerede bestredet i Nug. 1,2, Pag. 100-103, hvoraf jeg her blot vil meddele et, dog med et Par Tillaeg forogct, Udtog: 1520 omtales Han som Barn; fra 1535 havde Han i 7 Aar, altsaa til 1542, Tranekjcer i Forlehning; e. 1542 stulde Han og Hans Brvder Otte have tvungct en Nonne til at blive Danneqinde; 1547 bar Han allerede gist med Pcder Oxes Soster Inger (Npg. Pag. 65). 1548 ledsagede Han Pr. Anna til Taxen; 1549 fik Han Odense i Forlehning. S. A. Var Han paa Retterting (Npg. Pag. 70). 1550 blev Hans Lehn formindstet. 1551 klage de Rngaards Bonder ober Hans Lehnsforvaltning. S. A. har Han cn Sag med Sophie, Jacob Hardenbergs (K. N.

r ) S o m ved denne Lcilighed arvede Ourebi-gd.

2 ) Som formodentliü ved denne Leilighed avvede TerSlosc.

9t

D. 1 Pag. 138), og med Anne, Hr. Johan Urnes (Pag. 142, 156). 1552 er Han endnu Lehnsmand i Odense, men bliver da Lehnsrnand paa V o rd ingborg , og som saadan affiger Han en Dom (K. R. D. 1 Pag. 223). S. A. tog Han sin beromte Brvderson, Tyge Brahe, til stg som 3-aarigt Barn og holdt Ham til Studeringer. 1553 fik Han Qvitt. for Odense Lehn. 1554 beteenker Bisiop Ode Bilde Ham og Hans Frue i sit Testament. 1555 tilgendes Elvedgaard Ham og Hans Broder Otte. S. A. befales Han med Flere at overvaere en Markeskjelsforretning (Nhg. Pag. 87). 1557 er Han Embedsmand paa Nhk job ing (Npg. Pag. 101).1558 bliver Han stcebnet af en Bonde og taber sin Sag (K. R. D. 2 Pag. 218). S. A. tilbhde Han og Flere af Familien at svare for Peder Oxe (Rpg. Pag. 131-34); men deres Fuldmagt bliver forkastet (Pag. 134-36, 137-41).1559 ansoger Han med Peder Oxes andre Svogre og HansBroder alter Kong Fred. 2den om samme Sag (Pag. 15859), hvilket havde til Folge, at Ridemaendene fik Ordre at udloegge P. Oxes Sodsiende alt det Gods, de künde bevise dem at tilhore (Pag. 159-60). 1560 holdt Han og Hans Medarvinger Tokkesiiste i Odense efter sal. Johan Oxe til Torso (Pag. 175). 1563 Var Han endnu Lehnsmand paaNpkjobing. 1564 Var Han som Viceadmiral under Herlus Trolle i Sobataille, men blev syg og maatte forlade Flaaden og dodc 1565, fordi Han vilde hjelpe Kong Fred. 2den op af Vandet under Amagerbro; hvorved dog maa bcmeerkes, at i Morten Pedersens (Forfatteren til Skriftet om Absalons og ESbern SnareS Herkomst) Antegnclser i et Ex. af k . L lie r i Cnlenllsrium (Nr. 927, 4to i den N. Kongl. Saml.) sin- des blandt Mere «nder 21 Juni: 1565 OeorZiusvrsäe, regis consilisrius, HapkniW extinetu« est,

92

postljvsm v I i:n i „beno potus" deoiäisset, undv L extrsctus est et post slii^vot dies mortuus (K. N .); en Angivelse af Grunde» til Hans Dod, der scerdelcS afviger fra A. S. Vedcls, idct denne sigcr, at Han omkom ved at rcdde Kong Fred. 2dcn fra at drukne, og derhos kalder Ham viru in pietste Lc Iiumsnitnte exiinia L totius rei mi- lila ris scienti» null! nostrvrum aobilium seeunduin (D. Mag. 2 Pag. 175-76). Lene potus Var imidlcrtid (om end saa ftulde have beeret) mere Hoffets og Tidsalderens cnd den cnkclte Hofmands cller Adelsmands Feil. Hans Enke, Inger Oxe, der 1573 cller 1577 blcv Hofmcsterinde hos Dr. Sophie og Var det i 12 Aar (Ryg. Pag. 31; D. Mag. 2 Pag. 172), omtales 1568 (N. Pag. 373), 1569 (Pag. 227, 386), 1573 (N. Pag. 32; D. Mag. 2 Pag. 278-79), 1576 (N. Pag. 346), 1577 (Pag. 31, 356, 390, 391, 394), 1578 (Pag. 392 , 398 , 400 , 404, 405 sq., 413, 417), 1580 (Pag. 320, 414 F. 9 Pag. 116), 1582 (Pag. 417, 419, 420), 1585 (Pag. 32), 1590 (Pag. 38), 1591 (Pag. 312) og dode 1591 (H. Tidsflr. 3 Pag. 40) eller 1592 (N. Pag. 32). Om hcndes störe Ni'gdom fee N. Pag. 32; D. Mag. 2 Pag. 278.

Hvad derimod den anden af disse Brodre eller Otte Thpgcse» Brahe til Knudstrup og vor beromte Tyge BraheS Fader er angaacnde, da Var Han fodt 1517 (fee Liig- strift). I sine yngre Aar og omtrent 1542 ( thi Hr. Ove Lunge -j- 1540 og Hans Enke, Fru Anne Friis, -j- 1542) tvang Han og Hans Broder Jorgen en Nonne til at gifte stg, hvorom det i Fru Sophie Nuds Slcegtebog hcdder: „Hr. Ove Lunge havdc mcd sin forste Fruc 2 Dottre, som kom i Kloster; men sidcn kom den ene ud igjen, som hed Ka- rine, og sik Palli Persen, idet (hendes Sleegtninge) Jorge«

93

Brade og Otte Brade raadte hende (Holger Parsbergs Sleegtebog stger: nodtc hende) til„a t bliveDanneqvinde." (Den Anden, som hed Anna, fik derimod som Nonne et Barn ved Bisp Joachim Ronnov i Noskilde, jfr. N. Orion 1 Pag. 311, som kalder den Forstes Mand „Peder Pedersen i Norge" og stger, at hun 1571 Var Hans Enke). 1544 gistede Otte Brahe stg med Beate Clausdatter Bilde (see Hans Grav- flrift). 1546 gjor Christ. 3 vitterligt stg af ret, vitterlig Gjeld skyldig at vaere Otte Brade, vor Mand, Tjener og Embeds- mand paa vor Gaard Gladsaxe (formodentlkg O. BraheS forste Forlchning), 1000 Jochimsdalere; for hvilke Köngen pantseetter Ham og Arvinger „vor og Kronens Gaard og Lehn Gladsaxe," at habe, nhde, bruge og beholde for et frit, brugeligt Pant ic. Dat. Soer Kloster Onsdagen po8t M artin i (s: d. 17 Nov., Reg. o. al. L. ved K. N.)> 1548 udstedte Han med Flere et Brev i Anledning af Niels Ulf- tands Dod, som man foregav at veere drcebt af stn Stiffa- der, Hr. Lave Brade (K. Ros. D. 1 Pag. 160). 1550 havde Han endnu Gladsaxe (jfr. Hist. Tidsstr. 2 Pag. 29). 1551 stal Han habe veeret Lehnsmand paa Helstngborg (Bocs. Hels. Pag. 287-88; D. Mag. 2 Pag. 182). 1552 ( ^ io - selZren <Ie la Oaiiliska ^ re li. 3 Pag, 117, hvor dog ved en Trykfeil staaer 1512) saavelsom 1554 (ibicl. 5 Pag. 135) strev Han stg til Knudstrup (K. N .); men 1555 blev Han Befalingsmand paa Aalborg ( F. 4 Pag. 345); thi s. A. fik Han Folgebrev paa kgl. Maj. og Kronens Bonder og Tjenere i Aalborg Lehn. Dat. Kjob. Torsdag naest efter p liilipp i Lc Iseobi s: 2 Mai (Reg. o. al. L. ved K. R . ) ; ligesom Han ogsaa s. N. kaldes Embedsmand paa Aalborg- hnuS (K. N. D. 2 Pag. 230). S. A. arve Han og Hans Moder Elved. 1558 saavelsom 1571 siulde Han habe veeret

94

Lehnsmand paa Gudum (Wies.); men det Passer hvcrken paa Gudumkloster eller Gudumlund; ogsaa kaldes Han endnu1558 Befall'ngsmand paa Aalborghuus og Lehnsmand i Den- delbo S tift (F. 4 Pag. 72) og forer endnu den forstncrvnte Titel saavel 1562 (D. Mag. 1 Pag. 206) som 1567 (AN. 5 Pag. 189). 1558 forfolger Han derfor ogsaa en Bonde i VendshSsel for oprorsie Opfordringer (K. R. D. 1 Pag. 256 8(>.), ligesom Han ogsaa s. A. havde Proces i J-lland (D. Mag. 6 Pag. 195) og 1563 ligclcdcs (iki«1. Pag. 196).1559 gjor Fred. 2 vitterligt, at Han undcr og forlehner Otte Brade, „vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Aalborghuus," det Provsti udi Hanherred og Mors med al sin Rente og rette Tilliggelse, som Mester Niels Friis sidst i V«re havde, at have, nhde, bruge og bcholde frit og udcn Afgist; dog imod at Han aarlkgen flulde lade höre Negnflab i alle Kkrkcrne og have Jndseende med, at Kirkerne bleve bygte og holdte ved Magt, og deres Rente alcne anvendt til deres Bedste. Dat. Kjob. 19 Sept. (Reg. o. al. L. ved K. N.) ') . S. A. og s. D. gjor Fred. 2 vitterligt, at Han

* ) I en Fortegnelse over Herreprovsterne, som syneö at vcere streven

1696, hedder det, at bisse Herreprovster i davarende T id forrettede

siet Zn te t fo r Zndkomsterne, da derimod i g l. Dage, forend K irkestri-

verne bleve anordnede, Provsterne aarlig reiste omkring Kirkeregnsta-

berne at anhore, hvilket og O r . N ou l M o th , som med DendsySsel

N rovsti a f Fred. 3 va r benaadet, ligeledeS aarlig forrettede; men

Herreprovsterne lode dereS Genant aarlig ved Fuldmoegtige oppebcere

og videre Znte t bestille. SaaledeS va r f . E x. Cancellieraad Henrik

Gpldenstjerne (-k- ^ 1 69 6 ) t i l B o ltinggaard Provstiherre i M orS eller

havde Hanherredernes og M orSs N rovstie r, hvormed Han 1 667 a f

Fred. 3 blev benaadet; de importerede Ham a arlig 3 28 T d r . K orn

og 20 D a l. 3 M k. Nenge; dog var Han saa diScret, a t Han aarlig

95

under og forlehner Otte Brade, „vor Mand, Tjener og Em- bedsmand paa vort Slot Aalborghuus," en Kirkegaard (s: en Kirken tilhorende Gaard) i Rebelberg i Skaane (i Bjer- reherred «nder Helstngborg Lehn), som Thore, Sbend Peder- sens, nu udi boer, og Hr. Claus Bilde stdst udi Beere havde, at have, npde, beuge og beholde, til saalaenge vi anderledeS derom tilstgendes vorder; imod at Han aarligen lader hde til Nebelberg Kirke al den Skyld og Landgilde, som gaaer af samme Gaard, holder Gaarden ved Haevd og Magt og Qvin- den ved Lov, Skjel og Net, hende ikke uforretter eller udfcr- ster af Gaarden, saalaenge hun aarligen og til gode Rede hder sin Landgilde og anden Rettkghed og holder Gaarden ved Haevd og Magt, ikke Heller besvaerer hende med nogen np Husbondhold re. Dat. Kjob. d. 19 Sept. (Reg. o. al. L. ved K. R.). 1560 fik Otte Brade Folgebrev til kongl.Maj. og Kronens Bonder og Tjenere i Hedensted (s: Hknd- sted) Herred (Neg. o. al. L. ved. K. R.). S. A. gjor Fred. 2den bitterligt, at efterdi Otte Brade, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Aalborghuus, har berettet for Ham, „hvorledeS atWoi f f l ingeKirke skal vaere meget bpgfalden, og KirkenS Part af Tienden ikke vkl tilraekke samme Kirke at bhgge og faerdig gjore"; da «nder og tillader Han, at Kirkevaergerne til Woifflinge Kirke maae i de 2 naeste Aar oppebaere „al vor og Kronens Part af Tienden af Woifflinge Sogn" og den have, nhde, bruge og beholde til

50 N d l., undcrtidcn M c re , esterlod t i l de sättige Kiekers X eeess 'ite z

hviögarsag ogsaa Optegneren en fle r, at siden Kirkerne hoist trange t i l

dereS egne Indkomster, H s. M a j. da, naar disse (narvarende P ro v -

ster) afgaae, vilde lade Kirkerne selv dereS Revenuer beholde ( a f

Kley S a m l. t i l Fam . Gyldenstjernes H ist, ved K . R . ) .

96

f o r i Ki'rkcS Bpgnings Bchov rc. Dat. Odense den 20 Juli (I. c.). S. A. gjor Fred. 2 vitterli'gt, at Han skjodcr og ^iver Otte Bradc, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa dort Slot Aalborghuus, al vor og Kronens Ret og Nettig- hed i cn fri jordegcn Bondegaard i Lugudehcrred, Kogred Sogn i Blegeskjcer, som Torkild iboer. Dat. Odense den 20 Juli (I. «.). S . A. gjor Fred. 2 vitterligt, at Otte Brade, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Aalborghuus, har berettet for Ham, hvorlcdes Jcsop Falster har opladt Ham Herligheden af 5 Gaarde i Skaane, Lugude- herrcd, Kowgerodz Sogn, som fo r i . Jesop Falster i For- lehning habde (hvilkc opregyes). Köngen under og tillader derfor, at Otte Brade maa oppebcrre Herligheden af fo r i. 5 Gaarde, til saalcrnge vi anderledes derom ti'lsigcndes vorder rc. Dat. Emsborg den 13 Decb. (I. e.). S. A. gjor Fre- dcrik 2 vitterli'gt, at Han under og giver Otte Brade til Knud- strup, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Aalborghuus, og Hans Arvknger til Knudstrup.jus pstronntus til Kowgerodz Kirke i Lugudehcrred, saa at Otte Brade og Hans Arvinger maae „ncevne den Person, som Sogne- prcrst stal bare til f o r i , Kougerodz Kirke" rc. Dat. Emsborg den 13 Decb. (I. e.). 1562 gjor Fred. 2 vitterligt, at Han scelger, fljoder og afhaender til Otte Brade til Knudstrup, vor Mand, Tjener og Embedsmand til vort Slot Aalborghuus, efterstrevne vvre og Kronens Gaarde og GodS (som opregnes) i Onseherred i Skaane. Dat. Kjob. den 30 Novb. (I. e.). 1563 gjor Fred. 2 vitterligt, at efterdi Otte Brade, „vor Mand, Naad (altsaa er Han inellem 30 Novb. 1562 og 16 April 1563 bleven Nigsraad) og Erw- bedsmand Paa vort Slot Aalborghuus, har for Magclaug udlagt til os og Kronen en Gaard i Horup ( i Fyen), 2

97

Gaarde i Skalkendrup (i Aunslev Sogn), en Gaard i U n dinge, 1 Gaard i Salby i Mestnge Sogn Paa Hindsholm, 1 Gaard i Sjelland i Lyngeherred i Horup (s: Hoierup i Slangerup Sogn), 1 Gaard i Hverstrup ( i Lyngeherred?) og 1 Gaard i Holtug (s: Holte) i Stevnsherred; da har Köngen derimod undt og udlagt Otte Brade 9 Gaarde i V o f l i ng e B y : Paa thend forste boer Jorgen Nielssen, som fiylder v i Drtuger Byg, g Marck Eritzpcndinge; paa thend anden boer Rasmus Hanssen, gi'ffuer Hg Ortuger Byg, g Marck Erktzpendinge, ,j Skp. Smor, ig Gieß, iü j Hons; paa thend tredie boer Jorgen Jde; paa thend f ierde boer Erich Jcnssen; paa thend femte boer Frantzs Anderssen; paa thend siete boer Anders Nielssen, oc paa thend siuf f - uende boer Anders Hansen; oc giffue Huer aff thenom lkge saa moget; paa thend ottende boer Hans Knudssen udi Polsgaardcn, giffuer vg Ortugcr Byg, g Marck En'tzspen- dingge, g Fierding Smor, ig Gics, iü.j Hons; oc paa thend niende boer Jep Matzen, giffuer iig Drtuger Byg, g Marck Eritzpendingge, j Fierding Smor, ij Gkes, lüg Hons. Dat. Kjob. den 16 April (I. e., sfr. Nng. 2, 1 Pag. 5). Dette er nu et hoist interessant Doc.; thi lceser man med mig hele Tal istcdetfor de tilsyneladende brudne (thi Tallene ere hoist utydeligt ffrevne og kunne ligesaavel vaere hele som brudne, men i sidstc Tilfcelde ffulde vg cgentlig beere 5* re.; men 1^ Gaas og 3^ Hone lade sig ikke saa ganfle vel taenke som Landgildeydm'ng), da bil man finde ved at sammenholdc Ovenffrcvne med Matriklen af 1664 (jfr. Nug. 2, 2 Pag. 136, 165), at disse Veflinge Bonder, som cndnu den Tid tilhorte Elvcd, 1664 i Grunde» svarede den samme, nctop den samme Landgilde som 1563 (lceser man derimod brudne Tal, da svarede de i Visse Henseender det Samme som for

7

i)8hundrede Aar stden og i andre Hcnsecnder det Dobbelte, hvilket Ne vel er sandsynligt) paa det ncrr, at der formodentlig paa Grund af det afstaffede Gjesteri Var paalagt dem at pde et Lam og at sore cn Oxe; det Forste formodentlig med Hensyn til Folkene og det Sidste med Henspn til Heste og Hunde, de ved det ophcevcdc Gjesteri slap frie for at fode. Forresten Var det de samme Gaarde (stjondt da Var det 12 Gaarde) i Veflinge By, som Hans i stdstforlobne Aar afdode Stedfader, E. Bolle, forst havde havt i Forlehm'ng (sce 1529) og stden i Pant (sce 1531) af Köngen. S. A. gjor Fred. 2 vitterligt, at. Han under og tillader, at Otte Brade, vor Mand og Raad, maa have, npde re. det Gods, Han „med vor Tilladelse" har til stg indlost af Vidstild-Klosters Gods. Dat. Kjob. den 17 April (Neg. o. al. L. ved K. N.). S. A. gjor Fred. 2 vitterligt, at Han soelger, stjoder og afhcender til Otte Brade til Knudstrup, vor Mand og Naad, dette efterstrevne vort og KronenS Gods, som er af Vidstild-Klosters Gods og opregnes som beliggende i AarS-, Flestum-, Slet-, Gislum-, Salling og Hörnum Herred. Dat. Kjob. den 13 Juni (I. e.). S. A. tilstriver Beate Bilde (Otte Brahcs Frue) Hr. Mogens Gpldenstjerne et Brev, dat. Aalborghuus 8. v ioo^s ii Dag (s: 9 Oetb.), af folgende Jndhold: „Kiere Her Moenns och kiere Farbroder! (Faders Halvbroder?) kom Eders Schriffuelse hiid tiill Slottcd idag, som A och thi anndre Stattholler *) hagde schreffuit Otthe ^) tiill (an-

D e r i KongenS Fravcerelse under den svenffe 7 -A arskrig vare beskik-

kede t i l at bestyre R ige ts A n liggender; j f r . N . D . M ag . 6 P ag .

149 A nm . 2 .

2 ) s: hendeö M and , som tilligemed 3 andre R igsraader var -ejkikket i

denne Feidetid at have T ilsyn med N . J y lla n d ; N . D . M a g . I . c.

99

gaaende Korn og Fist, som stulde sendes til Elfsborg). Kiere Farbroder! scka gii'ffuer ieg Eder vcnnligenn thiill kiennde, att Otthe er icke hicmme och er dragcnn affSied med Hefte och Harrennste tiill Kolldi'ing epthcr Hertug Olluffs Beffallinng, och liuder Hertug Olluffs Brcff, att thy stall ther viider fannge Bestcenn" (af Kleb. Samt, ved K. N.). 15 64forekommer Han som Rigsraad og Voebner i K. R. D. 3 Pag. 13. 1565 arvede Han formodentlig sin i s. A. afdode Brodcr Jorgens Anpart i Elvcd. S. A> tilstrcv Han (sin Halvsoster) Fru Birgi'tte Bolle, Christopher Gioes, et Brev, dat. Theijllgaardenn 8. I^ueso Dag o: 18 Octb., af folgende Jndhold: „Kjiere Softer! som tig bell fortenncker (s: erin drer), at ieg schriff tilg tiill ij ssiist, att mijnn Softer Inger (o: Inger Oxe, Jorgen Brahes Efterleverste, som siden blev Hofmesterinde hoS Dr. Sophie) haugde schreffuit mig tiill oc vor begicrrijndes, att ieg biille lade mit Bud komme till Npkioping (hvor Hans Broder, Jorgen Brahe, til sin Dod Var Lehnsmand) oc annamme, hueS meg künde tillfalle der effter mijn salige Broder, thi at Dronningenn viille haffue Ladgaardcnn, saa gii'ffuer ieg tig vcnnligenn tiilkienndc, att ieg haffuer nu schickit mijn Karll ther henn paa mijnne Vcgnne." (Han beder hende derncest om vgsaa at lade hendcs Bud mode og om at strive Christopher (Gioe, hendes Mand) til om at gjore sit Bedste for at komme hjem, da Otte Brahe saa bilde mode med Ham og de andre Medar- binger. Han havde ligeledes strebet (sin Halvsoster) Kirsten (Bolle) til om, at hun bilde strive (sin Mand) Jesper (Krasse) til i samme Anledning (kgl. Saml. ved K. N.)> 1566 har Otte Brahe ladet de oberste MandS- og Fruen- timmerstole i Vcflinge Kirke indrette og paa samme anbragt saavel bcmeldte Aarötal som sit og sin FrucS Navnechiffer: 0 .

7»

100

8. 8. 8. »: Otte Brühe og Beate Bille (Ludvig BocscnS Bestr. oder Langenso). 15 67 (thi 1577 er'en Trpkfeil) ncevncs Han som Medlem af NigSraadet (F. 8 Pag. 93). S. A. forex Han en Sag til Herredag paa Fru Margrete Brades, Borkordt v. Boi'nebergs Efterleverstes, Vegne (K. N. D. 3 Pag. 42). S. A. udsteder Han uden Tvivl ogsaa med Flere et Vidnesbhrd om Herlufsholms Skole (ibiel. Pag. 190). S. A. fik Han Folgebrev til wenige Bonder, som ligge til Helstngborg S lot, dat. Fredcriksborg den ^2 April (Neg. o. al. L. ved K. R .), og blev altsaa istedetfor Aalborghuus med Hclstngbvrgs Slot forlehnet. S. A. gjor Fred. 2 vitterligt, at Otte Brade til Knudstrup, vor Mand, Naad og Embedsmand paa vort Slot Helstngborg, har gjort os Rede og Negnskab for al Jndtcegt og Udgift, Han paa vore Vegne har oppebaaret og udgivet paa Aalborghuus Slot, fra det Forste Han annammede det og til D liilipp i og cobi Dag 1567, Han Slottet og Lehnet med Jnventarium til Erik Podebufl fra stg antvordede re. Dat. Kjob. den 17 Aug. (Neg. o. al. L. ved K. R.)> S. A. den 8 Sept. var Han paa Stifte mellem Mette Nofenkrantz, Pcder Ores Ef- tcrleverste, og hendes Born (Rygc Pag. 359). S. A. striver Han fra Helstngborg den 31 Octb. et Brev, „cerlig og vel- fornumstl'g Svcnd, Hans Skicnnckell, Fru Sidscles (UlfStands), Knud Pcdersens (Gpldenstjernes), Nidcfogcd i Villandsher- red, venligen tilstrevet," hvori det blandt Andet hedder: „Kjeere Hans! som Eder vcl fortcenkcr, at I nogcn Tid siden fik kgl. M ajl— Brev, at hver Mand der i Villands- hcrred fkulde give cn Tonde Brod og cn Tonde Havre; saa giver jeg Eder venligen tklkjende, at jeg Var i Kloben- havn, og da haver jeg saa forhandlct, at hver Mand der i Hcrrcdet skal ikke give uden en Tonde Brod, efterdi at de

101

Häver ikke Havrcsced der i den Egn", rc. (kgl. Bibl. Saml. ved K. N .).. S. A. var Han i Novb. i en uheldig Traefning med de Svenste (Ryge Pag. 212). 1568 ncrvneS Han som Mcdlcm af Rigsraadet (D. M. 5 Pag. 76). S. A. Fred. 2dens Skjode til Peder Orc og Otte Brade paa Pcder Chri- stjernsens (om Ham see Hofm. 2 Pag. 77 Tab. 1) Gods. Dat. Kjob. den 29 April (Reg. o. al. L. ved K. R. og Ny- ges P. Oxe Pag. 219, 222). Denne Mand, som skal have verrct af Dprerncs eller de nye Lungcrs Slaegt, havde gjort falst Eed og forfort Andre til det Samme, og blcv derfor domt til ebigt Fccngsel 1558, men Aaret efter frigiden mod 2000 Dalers Mulct og heelt strenge Forpligtelser (saa at Han altsaa kun fad 1 Aar fangen paa Blaataarn, istedetfor at Hofm. siger 11 Aar Paa Kronborg). Men da man nu paa Grund af denne Dom bilde gjore Ham Hans Arveret efter Hans Sostcrson stridig, og Han derom maatte fore Pro- ces indtil 1566, da Han omsidcr seirede; tog Han 1567 den Beflutning at overdrage Köngen alt fit ArvegodS, nemlig Hjelmso i Sjelland, som Han havde efter Faderen, Christen Nielsen, Togerup i Skaane, som Han havde efter Moderen, Kirstine Pedersdatter, og Tanggaard i Fpen, som Han havde efter stn Sosterson, Claus Axelscn Rosenkrantz (der er en By i Orendrup Sogn, der hedder Tangaa, og i Ubberod S. et Tanggaard), til Köngen, som nu folgte det Hele 1568 til Peder Ore og Otte Brade. S. A. Fred. 2dens Qvittants til Obcnomstrevne (nemlig Pcder Ore og Otte Brahe) for 6000 gode tpdske Dalere, som de havde fornoiet Ham for Peder Christjernscns Gods. Dat. Kjob. den 1 Mai (II. cc.). S . A. stk Peder Ore og Otte Brade Folgebrev til alle Peder Christjernsens og Hans Sostersons, Claus Arel- senS (RosenkrantzeS) Bonder og Tjenere. Dat. Kjob. den 5

102

Mai ( II. ee.). S. A. under og sorlehner Fred. 2 Otte Brade, vor Mand ogRaad, Helstngborg Slot som Han dog allerede havde i Aug. 1567, vi<1. supr.) paa de Vilkaar, at Han aarligen til at underholde stg, sine Svende og daglige Folk, baade paa Slottet og Ladegaarden, siulde habe af Slot- tets Visse Landgilde og Gjesteri i Genant og rede Penge 2000 Mk. dansie re., men siulde derimod tjene Köngen og Rl'gct mcd 24 geruste Hefte med Tilbehor og gode Karle. Han siulde holde en Slotssiriver, som siulde vcere Köngen svoren, og som Köngen selv bilde give Kladning og Besold- ning. Dat. Frederiksborg den 23 Mas (Reg. o. al. L. bedK. N.). S. A. forpagter Han Haarflef Kongetiende; thi s. A. gjor Fred. 2 vitterligt, at Han under og tillader, at Otte Brade rc. maa herefter lade oppebcere „vor og Kronens Part af Tienden i Hosieff (s: Haarflef) Sogn i Fyen," imod at Han deraf aarligen giver til os og Kronen 24 Daler og dem pder til Stiftssiriveren i Fyen. Dat. Frederiksborg den 2 Ju li (I. e.). Samme Tiende havde et Par Aarh. senere Greven Paa Gyldensteen og min sal. Fader i lang Tid (nemlig fra 1787-1832) i Forening i Forpagtning eller Fcrste og gave da af samme foruden Skatterne 467 Ndl. Solv om Aaret. (Det hele Sogns Hartkorn var efter Jensen 554— 4—1—„ og det tiendeydcnde ifolge Begtrup 528 Tdr. Hartkorn). S. A. gjor Fred. 2 vitterligt, at Han under og forlehner Otte Brade rc. eftersirevne vore og Kronens Gaarde og Gods i Baagherred i Fyen, nemlig en Gaard i Blang- strup, en Gaard i Hefle og en Gaard i Melby. Dat. NoeS- kilde den 22 Novb. (Reg. o. al. L. ved K. N. med Til- sokende, at disse Gaarde, ifolge «raste Bind af Reg. o. al.L. , tilforn havde ligget til Holmekloster). S. A. kjendeS Otte Brade til Knudstrup, Hovedsmand paa Helsingborg, at Han

103

hör gjort ct vcnligt og evigt Magestifte med Peder Oxe, saa <it dcnne stal have Hans Halvpart af Hjelmso - Hovedgaard, hvorimod Otte Brade stal have cn Gaard i Ronnebjcrg- hcrred, en i Fcrsherred og cn i Frosteherred. Dat. Roes- kilde dm 21 Novb. (W ie 8elKreii 60 la O s illis Iia ^ re liiv . 5 Pag. 133-34 vcd K. R-, som tilfoier, at det af Dommm i Kold. Nos. Domme 2 Pag. 206 sq. fremgaaer, at Hjelm- sogaard har ligget i Hjelmsomagle i Ringsted Herred, Snee- flcv Sogn, og ikke l Hjclmsolille, Tybjcrg Herred, Tpbjerg Sogn). 1569 naevncs Han som Medlcm af Rlgsraadet (D. Mag. 5 Pag. 80). S. A. fik Otte Brade Qvittants paa 500 Daler, Han Var Köngen styldig, hvilkc Han leverede Daniel Rantzau paa KongenS Vegne. Dat. Helstngborg den 18 Septb. (1. «.). 1570 den 26 Novb. tildommes Ham ogPeder Oxe det ovcuomtalte Pcdcr Christensens Gods (jfr. 1568), og 1571 den 28 Febr. toge de Laascbrev paa samme (Npge Pag. 222 s«).), hvorvcd Proceduren Var folgende: sorst Skjodebrev, derpaa Saelgerens Stadfcrstelsesbrev, derpaa 4 kongl. Dombreve, hvert paa 6 Ugcr, derpaa almkndelig Stcevning paa 1 Aar og 6 Uger, derpaa almindelig Stav- ning 6 Ugcrs Ovcrhorelse og derpaa endcllg Laascbrevet (Npge Pag. 224-25). 1571 har Han ogsaa Proces i Jpl- land med Hr. Jorgen Lpkke (D. Mag. 6 Pag. 173), og s. A. den 9 Mai doer Han paa Helstngborg som Befalingsmand der paa Slottet, 53^ Aar gammcl (Nug. 2,1 Pag. 9; Hofm. 3 Pag. 1 T. 1); og i denne Anledm'ng er det formodentlig, at Hans Enke, Fru Beate Bille, s. A. stjenker Prcedikestolcn til Vcfli'nge Kirke, hvorpaa saavcl Hans som hendes Vaaben og Begpndelsesbogstavcrne til begges Navne cre anbragte (Rüg. I. e.; Atl. 6 Pag. 618). S. A. og i samme Anled- ning flriver Churfyrst August af Sachsen folgende Brev, dat.

104

Dresden den 29 Mai, til Kong Fred. 2: „Weil! UnnS E. Kön. Maj. Unttersaß und unser Diener Stein Brade (Otte Brahes Son) umb Erlaubnuß, weilandt seines Vaternn seligen« todtlichenn Abgang halben» ansprechenn lassen«, ob er noch zu seiner Begrebnuß kommen unnd Inen zur Erden bestatten helffen möchte, haben Wir Inen aus gnedigstenn Mitleiden nicht aufhalten mögen«, sondern» Ihme mit Gnaden« erleubt re." (Kleb. Saml. ved K. R.). S. A. og s. D. (den 29 Mai) blev Oluf Mouridsen til Bollerup med Helsingborg Slot efter Otte Brade forlehnet (Neg. o. al. L. ved K. N.). S. A. svarede Elved «folge geistl. Jordebog -Orte Byg til Dcgnen i Veflinge (Nug. 2, 1 Pag. 20j). Otte Brahes Enke, Beate Clausdatter Bille, Var fodt den 29 April 1526, ikke paa Skjerildgaard i Jylland (Ad. Mag. Pag. 119), men paa Skarolt («User. Nr. 928, 4to i N. kgl. Saml.) hos sin Faders Soster, Birgitte Bilde, som den Tid Var gist med Jens Torbensen (Nosenspar til Skarolt, der ch Decb. 1530 (K. N.). 1583 og 84 -j- to Sonncr afChresten Skeel og Margrethe Brahe hos hende paa Billis- gaard (8omineliu-s «le toinpl. estli. Pag. 144 (K.N .), hvilket Bildesgaard maa soges i Lund; thi der naevnes blandt curise prsecipuso 21. Vorbera L ild is (s: Erkebi- spens, Fru Beate Bildes Farbroders), s lln . Vesta re- stsursts, soin derfor ogsaa kaldes Fru Beatis Gaard (Mser. reZ. Nr. 2336, 4to Gl. Saml. ved K. N.). 1585 blev hun ') beskikket til Dr. Sophies Hofmesterinde og Var det i 8 Aar, altsaa til 1593 (Hist. TidSstr. 3 Pag. 40; jfr. D. Mag. 2 Pag. 278-79 og 3 Pag. 15), saa at altsaa Elved paa en vis Maade kan tilegne stg den SEre, at 2 af dets

r ) Ester sin S yigerinde, In g e r O re (sec su i>>»).

105

Besidderinder have vecrct Hosmcsterinder hos Dronningen. 1591 ncrvnes hun ligeledeS i A. S. Vedels Dedkcat. foran Kcrmpeviserne 5ol. ü) (K. R .); men levede endnu 1602 (D. Mag. 2 Pag. 364) og -I- forst 1605 den 18Octb., som sees af hendes og hendes forud afdode Mands Epitaph i Kaagerod til Knudstrup henhorende Kirke, saaledes lpdende: „Her ligger begraven cerl. og velb. Mand Otte Brade til Knudstrup, D. R. Rd., som -j- paa Helsingborg Slot ^4n. 1571 den 9 Dag Mai i Hans Alders Aar 53^. Desligeste Hans kjoere Hustru, crrlig og velb. Fru Beate Bilde, som -j- paa Lundcgaard Aar 1605, 18 Dag Octob., i hendes AlderS Aar 79; og levede de tilfammen 27 Aar. Udimidlertid har vor Herre velsignet dem med 5 Sonner og 5 Dottre. Gud give dem en glcedclig og arefuld Opstandclse!" (Klev. Samt, vcd K. N.).

Gaardens nceste Eier Var Otte Brahes hngste Son, Axel Ot tesen B ra h e, hvis Levnet, som Nugaards LehnS- mand, jeg har bestrcvet i Nug. 2, 1 Pag. 35-42, hvoraf jeg her blot vil ansore, at Han Var fodt 1550, arvede 1571 El- vedgaard ester Faderen (saa at dct altsaa er urigtigt, naar Atl. lader Ham faae det i Mcdgift med sin forste Frue, Mette Gioe, og ligesaa urigtigt, naar Proesteindb. fra Stubedrup 1755 sige, at Hans sidste Frues Fader, Erik Hardenberg, havde bpgget dct og givct dct i Medgift med sin Datter), giftede sig dcrpaa 1575 med Mette Falksdatter Gioe (Dat. af Falk Mogensen Gioe til Skjoerso) og Jde Truidödatter Ulfstand (den anden af Gioes Dottre Margrethe fik vel en Erik Lpkke; men denne Var kun saare fjernt befleegtet med den Niels Lpkke, der sidcn eiede Gaarden). 1576 blev Hans Datter Birgitte fodt paa Bollerup i Skaane, 15 78 Hans Datter Sophie fodt paa Elved (eller Ellfvcd; AI. I).

106

2 Pag. 146), 1579 Hans Son Otte fodt paa Ri'bcrhuns (hvor Faderen altsaa spnes en kort Tid at have vaeret LehnS- mand mellem Erik Lpkke og Albert Friis; dog Var dct jo ogsaa muli'gt, at Hans Frue künde have ligget i Barselseng hos sin Soster, som Var gift med Erik Lpkke), s. A. forlehnet med Rugaard (og, som det spnes, med Gudumkloster), hvor Hans Son Falk 1581 blev fodt. S. A. skriver Han fra Nud- gaard den 6 Septb. folgende Brev til Christoffer Gioe til Gunderflefholm, „mpn kerre farbrodcr" (o: Frues Farbro- dcr): „Kere farbrodcr! haffuer leg bekomit ederss schriffuclße, hör vdi y ehr begcrendes, att ieg vile lanne eder den stob, Som minn Moder fru beathe gaff methe (o: Axel Brahes Frue, Mette Gioe). Kere farbroder! Saa kann ieg eder vennlig iche forhole, att Same stob haffuer verit mehr enn p othe dage vdi Onss att lade Sethe andenn vaben paa; thi ieg ehr och selff bcdenn till fader paa Same tiid; menn dersom ieg hade vist det nogit tilfornne,daa schule ij, Saa sant helpe mig Gud, gernne haffue bekomit det, p huad Raad ieg haffde Selff faad; menn ieg sennder eder enn kann (s: Kande), Som mijnn Moder fru Jde gaff mig; dersom eder der vor tient med, daa under ieg eder denn Netelig gernne; dersom eder spneß, hunn Var for Ringe, daa kunne ij vell lege nogit guldh der udi, Saa ij ligevell kann bestoed der med" (Klev. Saml. ved K. R.). 1584 besogte Köngen Ham ikke alene paa Rugaard den 24 og 25 Juni, men tog uden Tvivl ved denne Leilighed ogsaa Elvedgaard og dets beromte Tax- trce i Oiespn. S. A. dode Hans Frue, Mette Gioe, paa Rugaard. 1585 Var Han tillige Lehnsmand paa Odcnse- gaard, ligesom 1586 (F. 5 Pag. 268, hvor Han skriver sig til Elwid), 1587 (F. 6 Pag. 290) og 1588 etter 89 (F. 5 Pag. 83). 1587 den 16 Mai Var Köngen atter paa Rn-

107

gaard. S. A. den 3 Juledag tilffriver Axel Brahe fra Odcnsegaard Fru Bereite, Christoffer Gioes til Oureby, „min kiere faster" (o: Faders Halvsoster), folgende Brev: „Kere faster! giffuer ieg eder gandsche venligen att vidj, att ieg udi Gudtz Naffnn haffuer mig fortagit att vpll gisste mig udigenn; och dcrsom Gud det haffuer forffet, och Siegt och Venner det vijll samtoche, haffuer ieg udj sijnde att lade bede om erlig och welbyrdig Mand, Erich Hardenberg til Mattrop, hanss Datcr, Kprsten Hardenberg. Heer for er mijnn bennlig bonn till eder som til mijnn gode farsoster att schriffue mig eders godc mening til derom, och huad ij Roder mig der udj; och er och mijnn vennlig bonn til eder, att ij icke vil fortencke mig, att ieg ichi selff drager till eder och tall med eder, som mig bell burde att giore" rc. (a f Kleb. Saml. ved K .R .). 1589 gifter Han sig med bemeldte Kirstine Hardenberg (Dat. af Nigsraad Erik til Mattrup og Anne Ronnov). 1590 ffal Han habe ombpgt Elvcd (Atl. 6 Pag. 628), og Hans Datier Mette blev fodt paa Odensegaard. 1591 oprettede Han i sin Velmagt s: i lebende Live en Liigsteen i Veflinge Kirke ober sig og begge sine Frucr, saavel den dode som den lebende, hvor de alle 3 forestilles som Beenrade og i Liigla-- gen med et Svobelsebarn ved deres Fodder, og er formodentlig altsaa ogsaa der i Kirken med begge sine Fruer begraben. S. A. blev Hans Datier Birgitts fodt paa Odensegaard, 1593 Hans Son Tyge sammesteds fodt, og s. A. stal Han ligelcdcs habe arvct Ourebhgaard efter Chrkstoffer Gioe (j- 1585) og Beate Volle, som -s »den Born (hvis det ellers ikke Var Hans Son, Falk Brahe (Atl. 3 Pag. 326; 6 Pag. 506), som da kun Var 12 Aar gl.)> 1594 gaaer Hans Son Otto paa UdenlandSreise. 15 9 6 blev Han RigS- raad og Lehnsmand paa Helsingborg og doterer s. A. Skolen

1V8og Capellanict i Bogense Nied nogle Alterjorde, samt stistcr et Legat for Veflknge og Vierne Stafkarle (F. 5 Pag. 305). 1597 faacr Han Ordre, at Han mcd Hensyn til denlFordcel, Han havde havt, imcdens Han havde havt Rugaard „i Pant og Brug," siuldc det istandsaette med forsvarli'g Bpgning, da det ved Bcsigtclsen, da det blev Christen Munk overleveret, fandtes meget forfaldent og brostholdent (Skaanst. Tegn. ved K. R. Det Udforligere herom stal i Ti'llceg til Rugaard mcddeles). 1598 blev Hans Datter Karen fodt paa Helsingborg, og s. A. Hans Datter Sophie gist med Holger No- senkrantz, Birgitts gift med Henrik Gkoe, og Ane gist med Eiler Qvitzov; en fast magelos Tilsiikkelse for en Huusfader, i et og samme Aar at faae en Datter dobt og tillige 3 Dottre gifte. 1601 skrivcr Han sig til Elfvidt (D. Mag. 4 Pag. 343). 1602 og til sin Dod er Han Lehnsmand paaDalum. 1602 -3 er Han paa et Gesandtskab i Nusland; 1606 under Köngens engelske Reise Statholder i Fpen.1608 blev Hans Datter Mette gift med Peder Marsvin.1609 ncevnes Dorthe Juel, Henrik Brokkenhuses, som Eier af Elebed (men da hun 1602 havde Forlehning i Norge (Schl. S. 1, 1, 92) , turde det muligviis vocre et Eleved r Norge). Jeg har nemlig i en genealogisk Optegnelse om dette ZEgtepar fundet folgende Oplpsning: „Henrik Eikers. Brokkenhuns, fodt paa Varnokloster »' Norge 1542; Hans Fader Var Eiler Henriksen fra Sondergaarde » Fpen og Moderen Ki'rstine Eriksdatter til Elline i Norge; Han Var kun 5 Aar, da Hans Fader dode; efterat Han Var hjemkommen fra en Udenlandörekse, tjentc Han Fred. 2 i Krigcn og blev Tid cfter anden forlehnet med adstillige norsie Forlehninger; gift 1) med Elisabeth Pedersdatter, en Datter af Peder Hansen, Slotsherre paa AggerShnus; hun -f 1576; derpaa

109

gift 2) 158) med Dorte Jirel, Datier af Niels Juel til Stabjcrg; men 1588 blev Han syg paa sin Gaard Eded ved Seien, hvor Han s. A. dode og blev i Oenso Kirke begraven." Det maa altsaa vcere denne Gaard Eded, der ved en Skriv- feil i den ovenomtalte Destgnation er bleven forvandlet til Eleved. 1610 skriver Han sig til Ellfvedt, da Han doterer Saxkjobing Hospital (F. 6 Pag. 51). 1611 blev HansSon Otto skudt (som ogsaa sirev sig til Elved (K. B. Bibl. Pag. 70, og om hvem see Rüg. 2, 1 94-96) og i Veflinge Kirke begraven. 1612-13 Var Han Medlem af Fredscon- gressen med Sverrig. 1614 Var Han Regjeringsraad i Köngens Fravcerelse. 1615 Var Han paa en Commission om Digerne ved Mogeltonder, og 1616 dode Han. Hans Liigpraediken af Wandal er trpkt 1623 , 4to, og Han selv formodentlig (see 1591) i Veflinge Kirke begraven. Hans Enke, Kirstine Hardenberg, lader Atl. 6 Pag. 628 allerede doe 1617; men hun ciede dog endnu 1624 Eskebjerg (nu- vccrcnde Schelenborg) og 1626 Vedtofte (nuvcerende Bra- hesholm) (see I . Brahes Dagbog), som hun maa habe arvet efter sin 1625 afvode Soster ( I . Br. Pag. 145), 1629 ( I . Brahe) og 1635 (Atl. 6 Pag. 572; D. Mag. 3 Pag. 195) Eskebjerg og dode endclig forsi 1639, da hun formvdentlig, ligesom hendcs Mand, i Veflinge Kirke blev begra- vcn. I Brahes Tid skal Gaardens Hauge ifolge Sagnet have gaaet mod Syden; dog dette kan neppe vaere muligt, da Beim til Veflinge gik derforbi; derimod bar der vel (see 1664) en Humlehauge i Spd for Gaarden; men den egentligc Lpsthauge Var visinok den saakaldte lille Hauge Norden for Gaarden, hvorkmod Dprehaugcn mod Spd strakte sig baade ober Dprehauge- og Thekildemarken, og dcns Prp- dclse Var iscrr det i 3 Kroner udstaarne Taxtrce, som Kon-

110

gen bcsogte, og hvortil fra Gaardens (1590 opbygte) Hobed- floi, som den Tid ogsaa laa mod Sydcn, en underjordist Gang skal have strakt sig under den sydlige Arm af de Gaarden omgkvende Grave. Den Tid Var altsaa saavel Thekilde- mark som Dyrehaugemark Gaardens Dyrehauge'; og istcdetfor at den nu er bar Mark, stod den da i stn Flor og Var tat bevoxet med Traer, men har nu kun Navnet tilbage. En gammcl og langst afdod Haugekarl her paa Gaarden, ved Navn Knud.Dankelsen, künde saalcdcs huste, at for JustitS- raaden (min 1765 asdode Farfader) lod den dybe Nende grave fra Gardammet, Var dette sidste aldeles bevoxet med Elle og en fand Ndork og Sump, saa at Folk sank i til Ar- mcne, og hvor derfor ogsaa endnu 1806 en Hjortetakke blev opgraven, der sad en Karls Hoide nede i de der opkastede Torvegrave; lkgesom den gl. og langst asdode Urtegaards- mand her paa Gaarden, Jorgen Skytte, ligcledes efter stn Moder fortalte, at Mens hun Var Barn, bar endnu Dyre- haugcmarken aldeles fuld af Trastubber, og man havde fortalt hende, at den engang i gamle Dage havde varet saa tat bevoxet med Skov, at man künde krybe fra den cne Tratop til den anden. Endelig er der endnu en af Gaardens forrige Hovmarker, der formodentlig endnu fra den Tid af kaldes Brahes Mark eller Brahes Lykkc.

Hbilken af Axel Brahes Born der efter Hans Dod tiltraadte Elved, er bansteligt at bestemme, lkgesom om det stete strax efter Hans (1616) eller forst efter Hans Enkes Dod (1639). Saameget syneS bist, at det maa habe beeret Bor- nene af forste SEgteflab s: af Mette Gioe; thi

1) maatte 1626, forat tage Brevstaber ud af Archivet paa Elved, »folge I . Brahes Dagbog ikkun Folgende vaere tilstedc, nemlig Holger Nosenkrantz og Eiler Qvitzov (begge

111

Svi'gcrsonner af 1 ste Wgteskab), Henning Valkendorf (fordi Hans FaderS Moder Var en Gioe) og Mouritz Aschersleben (fordi Han Var gist med Ellen Gioe Henriksdatter, deels fordi hun Var en Gioe, vg deels fordi hendes Moder var Birke Brahe, altsaa en Datier af Axel Brahes forste JEgtestab med Mette Gioe); og

2) beklage Bornene af andet Wgteskab eller af Kirsten Hardenberg (nemlig Thge Brahe, Mette Brahe (s Born med Peder Marsvin), Birthe Brahe (gist med Sehsted og Reib- ni'tz) og Karen Brahe (gist med Henning Valkendorf) stg 1631 ober, at de, som beboe Gaarden (hvorved de formodentlig neppe mene dereS egen Moder eller Enken, men snarere dereS Halvsodskende eller Bornene af forste ALgtcstab), ikke lige stden deres Faders Dod (1616) havde opfpldt deres Faders Villie med Hensyn til Renterne af Legatet til Best linge Hospital, og paatage stg deSaarsag selb det Hele. Men af disse Born af forste Wgtestab strev vel Otte.Brahe, da Han 1611 blev studt for Kalmar (Schl. Ehr. 4, 1 Pag. 502), stg til Elwild <M. v . 1 Pag. 88) eller til Elvidt (K. B. Bibl. Pag. 70); men da levede Faderen endnu, og denne Titel vil altsaa neppe sige Andet, end at Elved Var Hans Fcrdrenegaard og Han dens präsumtive Arving. Den Anden, nemlig Falk Brahe, folgte allerede for 1620 stt Gods Oure- bpgaard, som Han maa have arvet efter Faderen, drog ud af Landet og dode i England 1625 (see I . Brahes Dagbog Pag. 22). Den Tredie, Birgitte Brahe, som ogsaa 1611, — formodentlig af samme Grund som Otte Brahe, — strev stg til Elvitz (ifolge stn Liigpr.), Var gist med Henrik Gioe; men Han stal vcrre dod 1611 og hun 1619. Den Fjerde, Sophie Brahe, blev gist med Holger Rosenkrantz den Loerde, som dode 1642 og hun 1646. Disse Sidste kunne altsaa hcclt vel have arvet Elved, om end ikke for, saa dog 1639

112

ved Stedmoderens Dod; men jeg sinder aldekes intet Beviis derfor, men tvertimod, at den fcmte eller yngstc og sidste Sosters, Ane Brahes, Mand, Eiter Qvitzov, ved sin Dod, som allerede indtraf 1640, stn'ver sig til Ellwit, det Han imidlertid, som det synes, kort for, og altsaa formodentlig ved Enkens eller Stedmoderens Dod 1639, maa have faaet.

Denne Axel Brahes Svigerssn, E i te r Qvitzov, maa attsaa ansces for Gaardens noeste Bestdder. Hans Levnet, som Nugaards Lehnsmand, har jeg allcrcde i Nugaard 2, 1 Pag. 73-80 og Pag. 111-14 beskrevet, hvoraf jeg her blot Vit uddrage Folgende: Han Var en Son af Henning Qv. til Sandager og fodt e. 1565. 1598 blev Han gift med AneBrahe; 1599 havde Han Part i Sandager (Atl. 3 Pag. 477); 1600 og 1601 Var Han Landsdommcr i Fyen. I forstneevnte Aar havde Eilcr Qv. til Lykkesholm, Landsdom- mer i Fyen, en Sag med Fru Ane Nantz., Gabriel Skinkels Efterleverske til Soholm, i Anledning af, at Han Var Forlo- ver for 2000 Daler Hovedstol, som Gabriel Skinkel havde udtaget hos Henrik v. der Wisk; og s. A. faldt der Neder- foeldingsdom ovcr bemeldte Enkefrue og hendeS Born, fordi de ikke dare modte efter en Stccvning, som Freden! Qv., Eiker Qv. og Jarob Rosenkrantz over dem forhvervet havde (af Nig. Db. ved Etatsr. K. Nos.). 1602 skrev Han sig til Qvitzovsholm s: Hofmansgave og blev da Lehnsmand paa Nugaard til 1604. 1604 eiede Han Lykkesholm (omikke alt 1599) og faaer da Andeel i Faareveile. 1608 er Han endnu Landsdommcr, samt 1612; og i forstnLvnte Aar gik E. Qv. til Lykk., Landsdommcr i Fyen, i Rette for Fru Margrethe Gioe til Trudsholm mod Christoffer Lunov til Nystrup (Nig. Db. ved Etatsr. K. Ros.; dog bor Nystrup uden Tvivl lcrses Niclstrup, see Hansens Nidderborge Pag.

113

116-17). 1612 og 24 eier Han endnu L'Msholm; 1622eier Han Soholt paa Laaland. 1626 maa Han allerede have habt AndccI i Elved; thi Jorgen Brahe striver i sine Al- manakantegnelser for 1626: „d. 8 Aug. drog jeg til Eluidt om Morgcnen tidlig og der med Henrik Podebust (tiltagcn udi Eorfitz Nuds Sted) Var overvcrrendc, (da) nogle Breve bleve optagne; deraf (s: af hvilke) Eiler Qvitzov fik nogle (oz) Faster Kirsten (Hardenberg eller Axel BraheS Enke) nogle. Og bare derhos Holger Noscnkranh, Eiler Qvitzov, Henning Walchendorf, Mouritz Aschersleben (og) Jacob Hansen paa Faster Kirstens Vegne; og beseglede Henning og jeg igjen 1 Kiste og 2 Skrin." Af denne Omstamdighed nn, at Brcvkammeret eller Brevkisterne paa Gaarden igjen skulde bcsegleö, er det tpdeligt, at den da ikke tilhorte Een, men Flere; og af den Omstcendighed, at Ingen fik Breve deraf »den Enken og Eiler Qvitzov, sknlde det ligeledes synes, som om Ingen egentlig havde Deel den »den disse, og at saale- dcö Han Var Gaardens rette Arving, naar hun eller Enken dode. 1628-30 er Han atter Lehnsmand paa Nugaard. 1631 havde Eierne af Elved eller de, som bcboe Gaarden (altsaa Flere), i 1-4 Aar (altsaa sivrn Axel Brahes Dod 1616) ikke bctalt Renter af Axel Brahes Legat til Veslinge Hospital. Men hvo det Var, der bcboede Gaarden, omtaleS aldelcs ikke; og forst 1640, da Han dode, kaldes Eiler Qvitzov, som 1638-39 (see I . Brahe Pag. 153j) eiede 7 8 2 - - — - Tdr. Hartkorn i Fpen, Eier af Elved, som Han altsaa formodentlig forst vcd Axel Brahes Enkes og Hans Kones Stedmoders, Kirstine Hardenbergs, Dod 1639 maa have arvet. Hans Enke, Anne Brahe (om hvem see Nug. 2, 1 Pag. 80 og 113), folgte 1640 Lykkesholm, men streb sig endnu til Elved saavel 1641 som 1644, 47 og 48; men

8

114

maa kort efter og formodentlig 1649 have folgt den (ikke, som man i Almindelighed troer, til Niels Lpkke, men til N. Lykkes Sbigerfader, nemlig) til sin Stedmoders (Kirsten Hardenbergs) Sosterson eller sin Farbrodersons (Jorgen BraheS) Svoger, Henrik Ghldenstjerne til Skousbo*); hvorfor hun ogsaa selb allerede 1650 boede paa Lhkkesborg, ligesom 1655 og i den fvenste Krig 1658-59, men derpaa flyttede til Bo- gense, hvor hun dode 1663.

Da nu bemeldte Fru Anne Brahes Astrccdelse fra Gaarden danner et ikke nvigtigt Vendepnnkt i sammes Historie, idet den derved gik ober fra Brahernes egentlige Familie til cn blot Sidegreen af samnie, og det derhos lcengst har beeret min Hensigt, fra Begyndclsen af det 18 Aarhundrede ved Enden af enhver Eiers Historie at vedfoie en kort Udsigt ober de meerkeligste af Egnens (s: Rugaards Amts eller Skoubh- herreds) Begivenheder, forat Lceseren saalcdeS desto bedre künde toenke sig den Stilling, hvori Gaardens Eiere med Hen- syn til dcres Naboer re. befandt sig, og derhos tillige have Herredets eller Amtets Historie, saavidt det for Dieblikket er mig muligt at fremstille samme, i det Mindste nogenlunde

i ) O g saaledes kan det da nogenlunde forsvarcs, hvad A N . 3 P ag. 470

sigcr, at Axel B rahe eftcrlod „sin Afkom " Gaarden lige t i l B rügge-

man kjobte dem u d ; th i 1640 havde ikke b lo t en og samme Fam ilie ,

men endogsaa denne i nedstigende L in ie S o n ester F ade r, nemlig

Brahernc, eiet denne G aard fra 1520 t i l 1649 eUer i 129 A a r ; og

fljon d t den nu »el gik over t i l en anden S idegreen, saa ble» den

dog endnu stedse i samme F am ilie , og det egentlig lige fra 1438 (og

maasiee fo r) in d til 1719, altsaa i en Rcrkkc a f 281 A a r ; og ferst

Briiggem an eller det saakaldte norsie Hcrsiab dannede derpaa Over«

gangblcddet, hvorvcd den gik over i cn borgcrlig Fam ilie , i hviS Cie

den nu alter i 100 A a r bar veeret.

115

fuldstcendig, nemli'g til Slutningcn af det 17de Aarhundrede i min Nugaards og fra Begyndelsen af dct I8ve Aarhundrede i min Elvedgaards Historie; saa har jeg dog forsaavidt for- andret mit Forscet, at uagtet jeg, som sagt, allerede i min Nugaards Historie har meddeclt Amtets Historie ligc til det 17 Aarh. Slutning og altsaa her blot fra bemeldte Periode eller med det 18 Aarh. Begyndelse bchovcdc at fortscette samme, saa vil jeg dog for Fuldstaendigheds Skyld allerede begynde bemeldte min Fortscettelse af Amtets Historie med Aaret 1640, og det iscer fordi jeg sidcn den Tid, jeg udgav Nugaards Historie, vcd Gcistlighedcns Velvillie her paa Egnen har habt Leilighed til at gjennemgaae Amtets gamle Kirke- boger, forsaavidt de endnu existere, og saaledes herved kau meddcle adstillkge Supplementcr til Perioden fra 1640 til 1699, som denne Undcrsogelse har beriget mig med. Og idet jeg saaledes i det Vcescntlige (for bemeldte Periode) bei henviser til dct allerede i Nugaards Lehns Historie Meddeelte, kan jeg dog med Hensyn til Egnens Historie i de Aar, hvori Eilcr Qvitzovs Enke, Anne Brahe, besad Gaarden, nemli'g fra 1640 til 1649, endnu tilfoic Folgende:

1640 eller s. A. som Elvedgaards Eier, Eiler Qvitzov, dode, stod Prcesten i Dalby (som havde tjent for Skole- mester hos Hans Svigerfader, Hr. Axel Brahe, Giess. 1 Pag. 472, eller maasteee rettere hos dennes Enke), Hr. Ole The- strups, Bryllup paa Domhuset i Viborg; og dertil vare „130 af Adel" (FarstrupS Dagb. Pag. 278).

S. A. Var Sogneprcrsten i Guldbjerg, Hr. Hans Sorenscn, under Action, fordi Hans Kone Aaret forud Var kommen 9 Uger for tidlig (Rüg. 2,2 Pag. 12), men anmcrrker om samme Barns Fodsel i sin Kirkebog blot Folgende: „1639 S. Tho- mascS Asten blev min Datier Helvig fodt; og blandt Fad

8*

116

derne vare Hr. Peder Hjellese, Anders Jenscn, Skolemeflcr i Bogense, Jens Matzon ibi«I. og min KoneS Moder Mar- grethe, Jens Guldsmrds."

S. A. d. 21 Febr. blev den Nugaardfle Lehnsmands, Steen Bildes, Datier begraven i Veflinge Kirke (Rüg. 2,2, 3).

1641 d. 15 Oet. blev Sogneprcestcn i Guldbjerg, Hr. Hans SorenscnS, Datier Elisabeth fodt; og blandt Fadderne vare Maren Hr. Hanfes i Bogense, Hr. Alexander i Onbp, Hans Clausen paa Hasmarkgaard o.s. v.

1642 d. 26 Oet. blev bemeldte Sogneprast i Guldbjergs Son Hans fodt; og blandt Faddcrne nLvnes Hr. Jens i Hemcrslef (s: Sogncprcesten i Seerflef), Hr. Niels i Viflef, Anders Thompson, Fougit paa Haritzlefgaard, Praestcns Bro- dcr, Jens Guldsmed, Maren Jens Matzens i Bogense og Karen Hr. ThomaseS i Sonderso.

S. A. kom Jorgen Feddersen fra Tonder i Besivdelse af Amagergaardcn t Vigerflef Sogn (see Mere om Ham Rüg.3, 1 Pag. 135-36).

1643 ekler kort efter blev Hr. Hans Nasmussen, forhen Sogneprcest i Eilbh, hvorfra Han Var afsat, Capellan i Vigerflef (Nug. 2, 2, 15; 3, 1, 14)-

S. A. til 1645 Var den Nugaardfle Lehnsmand og altsaa Egncns Amtmand, Steen Bilde, i Rusland (Nug. 2,2,3-4).

1644 dode den Nugaardske Lehnsmands, Steen Bildes, Sostcrdattcr, Sophie Brokkcnhuus, paa Nugaard (Rüg. 2, 2, 4).

S. A. legerer Eiler Hog til Dallund 100 Ndl. til de Faltige i Odense (Hofm. F. 5 Pag. 136).

1645 d. 24 Febr. dode og d. 28 Febr. blev i Guldbjerg Kirke begraven den ovenomtalte Sognepreest i KolShaugeS

Moder, som dode „her oppe hos irrig;" men Han naevner i Kirkebogen hverken hvad hun hed, ellcr hvorfra hun Var. Derncrst annurrker Han, at s. A. Christi Himmclfarts dode ogsaa Hans Broder, Jens Guldsmcd i Odense, og s. A. den 9 Sept. blev Hans Son Jens fodi, blandt hvis Faddere naevncS Birgitte Hr. Jenses i Hcmerflef og Maren Hr. Lauritzes i Eilbh.

1646 har allerede den Bogcnse Sogneprcest, iVlsA. Hans Madscn Bang, beghndt at holde Kirkebog for Bogense Mc- nighed og fortsat samme indtil sin Dod 1658; hvorpaa den endnu i 2 Aar er fortsat, men derpaa aldclcs standsct i 20 Aar indtil 1680.

S. A. !)>>, 19p. Vr. blev Christoffer Bang i Bogense og Jomfru Else Heiderstrup copulerede (K. B .), som Begge syncs at vaere af Adel.

S. A. er ligeledcö Guldbjerg og Sandager Kirkcbog i An- ledning af Köngens skcrrpede Forordning i denne Anledning beghndt, da Hans Brodersen Var Stistsskriver, Hr. Niels (Jacobsen Hichvsholm) i Vifleb Provst og Hr. Hans Soffren- sen Sogncpreest i G. og S.

S .A . 20 p. Vr. Var Carsten Thomisen, Fougct paa Enggaard, Fadder til et Barn fra Naarflov.

S. A. 2 aclv. vare Faddere til en SkraederS Bari« af N. Esterbolle vclbaarne Erik Qvitzov (til Sandager) og Jorgen Noscnkrantz (til Enggaard), velb. Christen; Juel, Fru Ellen Gioe og Jomfr. Margrethe Juel.

S. A. d. 2 Dec. blev velb. Erich Qvitzovs Son Frederich fodt og d. 9 Decbr. christnet; Hans Faddere vare velb. Jorgen Noscnkrantz, Fru Jde Lange, Chrcstenze Juel, Fru Anne Brahe, Fru Ellen Gioe og Jomfr. Margrethe Juel.

1 647 d. 20 Marts blev (den under foregaaendc Aar om-

118

talte) Christoffer Bang begraven t Bogcnse Kirke. (K. B.).S. A. d. 12 Scpt. blev Hr. JenseS (s: Capellan Jens

Ibsen Barlose, om hvem see Rüg. 2, 2, 13) Son Hans i Bogense Kirke christnet. (I. e.).

S. A. d. 6 Febr. blev et Barn begrabet i Guldbjerg, som var fundet dod hos Moderens Brpst; og stod Moderen i den Anledning aabenbare Skrifte og gav til de Fattige 1 Slet- daler efter Ordinantsen (K. B.)>

S . A. Paasieaftcn, som indfaldt d. 7 (et andet Sted staaer d. 17) April, blev Sogncprccsten i Guldbjerg, Hans Datier Sara fodt og d. 22 s.M. christnet, blandt hvis Fad- dere oprcgnes Hr. Thomas i Sonderso, Hr. Jorgen i Fars- bol (s: Sogneprcesten i Haarsieb), Hans Clauson (formodentlig Forpagter eller Forvalter) i Qvitzobsholm (o: Hos- mansgave, hvorimod Han 1641 kaldtes paa Hasmark og dode 1652, Atl. 6 Pag. 552) og Karen Hr. Nielses i Bifleb.

S. A. d. 22 Juni blev velb. Fredcrich Qvitzov (i Sand- ager Kirke) begraven, 6 Maaneder og 3 Dage gammel.

S . A. v2_ 3 p. Vr. bleve to Folk ibich. sammenviede, som 8 Dage tilforn stode aabenbare Skrifte.

1648 d. 22 Oct. bleve Hans Pomerinck i Bogense og (formodentlig den 1646 omtalte) Else Heiderstorp (altsaa Christoffer Bangs Enke) i Bogense Kirke copulerede (K. B.)>

S. A. bestemteS dct, at der siulde saclges endecl kongl. Gods og deriblandt 150 Tdr. Hartkorn i Rugaards Lehn (Nug. 2, 2, 4).

S. A. 11^, lutliea Var Henrik „Podemester" (i Bogelund) Fadder til et Barn i Sandager Kirke.

S. A. I)^ , 8 p. I'i-. blev velb. GregcrS Krabbe (til Enggaard), Hans S. Claus christnet i Sandager Kirke; Hans Faddere bare velb. Fru Jngebvrg Krabbe, Fru Anne Krabbe,

119

Fru Susannne Krabbe og Fru Elisabeth Daa (men ingen Mandsfaddcre ncevnes).

S. A. d. 29 Nov. blev velb. Jens Qvitzov (af Sand- agergaard) christnet; velb. Chnstcnzc Juel holdt Ham til Daaden, og Fadderne vare velb. Jomfr. Jde Skinkel og Hans Clausen paa sin velb. Husbondes, Henning Qvitzobs, Vegne.

1649 d. 18 Febr. blev (den ovenomtalte Capellans) Hr. Jenses Datier Karen baaren til Daabs i Bogense Kirke af Fru Jde Qvitzov >).

S. A. d. 25 Nov. blev „Jomfru" Else Heiderstrup (som altsaa, stjondt Fornavnet er det samme, maa vcere forskjellig fra den under 1646 og 48 omtalte) i Bogense Kirke begraben.

S. A. skriver Sogneproesten i Guldbjerg: „d. 23 Oct. begrov jeg Hans Pedersen her udi Bpen (altsaa Kaalshave); Han gjorde mig den allerstorsie Fortrced, Han künde; Gud vcrre Lov, som siildte mig ved Ham! Han Var 58 Aar; Gammel nok!"

S. A. 24 p. r r . stod Fruens Pige paa „Gaarden" (men hvilken ncevnes ikke) Fadder til et Barn (hvorfra ncevnes ikke og i hvilken Kirke Heller ikke; men da det staaer i Guldb. og Sand. Kirkcbog, maa det have beeret i en af disse Kirker, lkgesom „Gaarden" (»: Herregaarden) enten maa have veeret Enggaard eller Sandager).

S. A. blev ibiö. en Stodderkone fra Jhlland begraben, som dode i Bogelund af Bornepokker.

H un var en D atte r a f E ilc r Qvitzov og Anne B rahe og gist med

Ritmester Lew in v. B ü lo w ( I . D rahes D agb. P ag. 1 0 !)).

120

Gaardens nceste Eier bar altsaa den obenomtalie Henrik Gpldenstferne; Han Var en So» af Rigsraad Prae- bjorn Gyldenstjerne til Vosborg og Mette Eriksdatter Hardenberg. 1594 d. 5 April Var Han fodt paa Vosborg (Re- sens Bkbl. Index teriius ved K. N., jfr. Jnfcriptionen paa Li'igkisten i Rynkeby Kirke, som dog ikke anforer Dagen). 1597 foruleiligede Djcrvelcn i hoi Grad Hans Moder, Fru Mette Hardenberg (N. D. Mag. 2 Pag. 318; om hendes Lcvnet og Skriftcr sce forresten Schon, l. Fr. Pag. 794 sy.). 1609 studcrede Han i Strasburg; thi i en Stambog, som Vkncentz Stecnsen, der siden blev Landsdommer paa Langeland og Hcrre til Stecnsgaard, havde fort paa sin Uden- landsreise, og som endnu paa Steensgaard opbevares, habe blandt Flere ogsaa folgende 3 Gpldensijerner indtegnet dercs Valgsprog og Navne paa folgende Maade:

„O rstlsm L Klorism dsbit Iloinlnus."

(Herunder Vaabnet malet)

Lruditione eximia nee non prvsspi« splendore po- Iit>88iino Dn. Vineentio 8tenon>8 In aini'e-e conver- 8»tioni8 recordalionem, nullse oliliviani tradendse, ^pKentinse liree lukenti sniino adjeei 25 kebr. ^Inno reparativ 8Sluti8 bumsnse 1609.

6anutu8 O^Iden8ternn.

„8pero me v>8urum bona Domini In terra V iventiiim ."^Vnimi vIZore non minu8 gvam 8SNAvini8 nobili-

tste politi88imo Dn. 4'ineentio 8tenoni8 b«ee paneuls 8)neeri »mori8 Indicis sppo8ui ^rKeniinrv 25 Ve- bruarij ^4nno 1609.

Hil»riu8 0)Iden8ternn Dsnu8.

12t

„Ouin eviZilsvero «atiubor."6eneris noliililste L virtuti« felicitute ornatissimo

viro 'uvoni I)n. Vineontio Ktennnis (. Iiree pnueula meinorise esus» eoneossi. ^r§entorsli S5 k'ebr. ^n- no 1609.

Henrieus O^Ieiensternn vsnus.

(mcddeelt af 8tu6. )ur. Plesner). 1613 studerede Han tilligemed sine Brodre i Padua, hvor de d. 5 Jan. bleve im- matriculercde (Gl. S. 2, 3, 14). 1616 d. 11 Juli dodeHans Fader paa Vosborg (Geneal.) >). 1618 d. 2 Aug.stod Hans Bryllup i Kjobenhavn (Chr. 4dcS Dagboger ved Nyerup Pag. 29, hvor Han ogsaa forekommcr Pag. 17 under 18 Marts) med Lisbeth Podebufl, som Var en Datier af den 1616 d. 26 Aug. afdode Claus Podebusi til Krapperup og Fru Sophie Ulfstand, og som Var fodt i Kjob. 1597 og altsaa den Tid 19 Aar gammel (K. N.). 1619 d. 25 Ju liblcv Hans Sou Proebjorn dobt i Skiberup Kirke ved Hans Herrcgaard Svanholm (S . Grubbes eurrie. v it. ved K. R.). S. A. gave Han og Hans Frue, L. Podebusi, en Messehagel til Ostersief Kirke, som Var Sognekirke til Hans anden Herregaard Karsholm (S. Brings «liss. lle V illa in liL 1 Pag. 27 ved K. N.). 1620 d. 16 Mai blev Hans DatierClara fodt paa Svanholm (Klev. Saml.) 1621 blcv Hans Datier Jptte fodt paa Svanholm (Liigkisteinscription i Npn- keby Kirke ved K. N.). 1622 d. 12 Nov. blev Hans Son,Erik Hardenberg Gpldenstjerne, fodt paa Svanholm (Hans Liigpr. ved K. N.)> 1624 ncevnes Han i Probsternes Be-sirivclse over Skaane som Eier af Karsholm og Svanholm (Gl. Saml. 1, 1 Pag. 109, 141). 1625 d. stod Han

> ) D og ifolge Liigvkrscl i N . D . M ag. 2 Pag. 319 forst den 23 J u l i .

122

Fadder til Jorgen Winds Son Niels i Gnndestrup Sogne- kirke Wramb (D. M. 3 Pag. 224). S. A. Chr. 4 til Jnd- bpggcrne i Skaane, at Han har forordnct H. Gpldenstjerne til Svanholm at skulle vcere Landsdommer i Skaane (hvad Han formodentlig blev efter Laxmand Gpldenstjerne, der endnu var det i Juni 1624). Dat. Kjob. d. 2 Marts (Skaanft Reg. ved K. R.). S. A. gjor Chr. 5, udvalgt Prinds, vitterligt, at Han forlehner H. Gpldenstjerne, Landsdommer i Skaane, med Froste Herred. Dat. Frederiksborg d. 17 Mai (1. e.) S. A. og D. forlehner samme Prinds H. Gpldenstjerne med Heine Kirkelehn (1. e.) S. A. i August afgik Hans Svigermoder, Fru Sophie Ulfstand, Claus Podebuskes Enke (Klev. Saml.). 1626 var Han Landsdommer i Skaane samt Bcfalingsmand ober Froste Herred og Helnc Kirke og blev s. A. d. 10 Mai som Landsdommer indstsevnet tilHerre- dagen „sin Dom at forsvare" (I. c.). 1627 Ohr. 4 tilChristen Eriksen (til Fügende, Son af Erik Valkendorf til Glorup)": Viid, at eftersom VS elskelige H. Gpldenstjerne til Svanholm, vor Mand, Tjener og Landsdommer udi vort Land Skaane, underdanigst for os haver ladet berette, stg at vcere interesseret udi efterskrevne trcnde Säger, som til LandS- tinget bor at „ordeles" udi: den forste anlangendes hvis Gjeld, som os elftel. Jacob Sinclar til Sinclarsholm, hvis tilforordnede Vcrrge Han er, tiltales fore; den anden anlangendeS en Dom, forL_ H. Gpldenstjerne flal have forhvervet over Hercules Hansen for en Skrivelse, Han haver udgivet, hvilken Han formen^ ftal vcrre hannem noget for ncer, saa forbcmeldte Hercules for samme sin Skrivelse til Herredsting ftal vcrre domt til sine 3 Mark, hvilken Dom forbcmeldte H. Gpldenstjerne til Landsting vil habe confirmeret; den tredie anlangende en Dom, som Han agter at forhverve paa os

123

elstclige Claus Bilde, en Jndforsel anlangendes for hvis Skade, Han for hannem Haber lidt formedelst Loster: thi bede vi Dig og ville, at, estcrdi sorflrebne H. Gpldenstjerne selb udi forstrevne trende Säger er i'nteresserel, Du da retter din Lei- lighed ester at sidde udi Landsdommers Sted, naar samme Säger stulle foretages" re. Dat. Kjob. d. 20 Juni (Skaanst. Tegn. ved K. N.). S. A. d. 16 Sept. fik Peder Galt Brev om at stdde i Landsdommers Sted og domme i den 2den og d. 3die af ovcnncevnte Säger, da Christen Eriksen i Köngens Befaling Var forhindret (I. e.). Aarstallet 1627, som det synes, samt H. Gyldenstjernes og Lisbeth Podebu- fleS Navne og Vaabner findes (eller fandteS) i en Steen- tavle ober Karsholms Port (Brings äiss. V illanäiL 1 Pag. 28 og Gillbergs Bestrifning ofver Christianstads Län Pag. 36), hvilkcn Herregaard Han formodentlig den Tid lod ombpggc, estcrsom alle Murene (formodentlig som Allusion til Hans Vaabcn) den Tid bare og maastee endnu ere med smaa hvide Stjerner udsmykkede (Bring I. e. ved K. R.). 1628Chr. 4 til Sivert Grubbe: „V iid, at for os underdanlgst andragcS, hvorledes der begiver sig Jrring og Treette imellem os elstclige H. Gpldenstjerne til Svanholm, vor Mand, Tjener, Befalingsmand udi Froste Herred og Helne Kirke samt Landsdommer udi dort Land Skaane, paa den ene, og Hercules Hansen udi Ncldager paa den anden Side, anlan- gendcS et Brev, for^, Hercules os elstclige Mourids Pode- bust, vor Mand og Tjener, stal habe tilstrevet, hvilken Sag til Herrcdsting stal bcere „ordclet;" og eftersom vi tilforn habde ladet udgaae vores Befaling til os elstel. Peder Galt til Tidsclholt, vor Mand, Tjener og Skibshovedsmand, forstrevne Herredstingsdom at paakjende, formedelst forbemeldte H. Ghldenstjerne, som Herrcdsfogdens Overdommer er, ikke udi

124

sin cgcn Sag künde kjende og domme, og forll. Weder Galt, formedelst Han nu udi vorcs Bcstilling er forhindrct, denne vorcS Befaling ikke kan cftcrkommc: da bede vi Dkg og ville, at Du rettcr di'n Leilighcd estcr udi for^_ H. GyldenstjerncS Stcd Landsting at sidde og Partcrne ved endclia og cn reinrassig Dom at ad stille. Sammcledcs, eftersom for^_ Hercules Hansen underdanigst ladcr andrage, sig af Hans Clausen, fo rll, H. GyldenstjerncS Foged, en langvarig Tratte stal vare paafort, hvorudindcn for^- H. Gyldenstjerne ogsaa stulde vare interesseret og derfor derudi ikke kan kjende og domme: da bede vi Dig og ville, at Du og for 1_ Hercules og Hans Vcderpart, forstrcbne Hans Clausen, ved endelig Dom adstiller" rc. Dat. Nakstov d. 15 Marts (Skaanst. Tegn. ved K. N.). Dctte cr formodentlig altsaa den Strid, Han s. A. havde med Mourids Podebust, og hvorom det i S. Grubbes eurr. vilre (ved K. N.) hedder: „ v . 3 Ms! IûncliE in coinlnissione reKi'a ((ui), ut in controversis ioter 8enrieuin KÎüeostiern Sb 8ereule«n, (ainuluin Mauriei pullllebusli, guriiearein.^ S. A. den 8 Juni Var Han ncrrvcercnde ved Jndvielsen af den nyopbpgte heilig TrefoldighedS Kirke i Christianstad («folge Fortegn. foran i Mads Jcnsen McdelfarS Lneoenin saera ved K. R.). S. A. d. 14 Juni hedder det i S. Grubbes (ovenanforte) eurr. v i t . : „IûnAse in loro pronuneiavi «enteirtisln in eaus» inter 8 . KÎiienstiern Sd 8ereule«n" (see suprs). S. A. fik Sivert Grubbe og Jorgen Urne Brev om at besigtige noget Gods, H. Gyldenstjerne begjerer til Magestifte af Lunde Capitcl, samt det, Han dcriinod til for^_ Capitcl vil udlagge. (Han begjerte nemlig i Villandsherred1 Filkested Sogn og By 2 Gaarde, « Osterlof S. og B.2 Gaarde, i Veinmcnhogsherred, Skurup S ., Sandager

125

B. 4 Gaarde og et GadehuuS; hvorimod Han igjcn vil udloegge i Skydshcrred i Bester-Vi'rsted 4 Gaarde og i Vem- menhogsherred i Hcmmingsdyng S. og B. 2 Gaarde). Dat. Kjob. d. 1 Nov. (Skaansk. Tegn. v. K. N.). S. A. gjor Chr. 4 vitterligt, at estersom H. Gyldenstjerne tkl Svan- holm, Landsdommer i Skaane og Befalingsmand i Froste- herred og Helne Kirke, har udlagt tkl Ham og Hans Ester- kommere, Konger i Danmark, og Kronen et Firste i Klagstrup Sog» (i Vemmenhogsherred), Bronnitflof (B y), da har Köngen derkmod udlagt til H. Gyldenstjerne et Feeste i S lump Sogn, i Saflof (By). Dat. Kjob. d. 16 Nov., hvorimod H. GyldenstjerneS Gjenbrev paa samme forst er dat. Kjob. d. 15 Dec. (I. e.). S. A. Chr. 4 til Falck Lycke: „B ild , at estersom Herredsfogden udi Vemmenhogsherred skal have fradomt os elflelige H. Gyldenstjerne, vor Mand re., noget Romningsgods, hvilken Dom forl^. H. Gyldenstjerne agter at steevne; da, csterdi Han udi sin egen Sag ikke kan domme, bede vi Dig og ville, at Dn retter Dig efter udi LandSdommerS Sted at sidde, naar samme Sag skal foretages" re. Dat. Kjob. d. 31 Dec. (I. e.) S. A. siulde Henrik Gyldenstjerne „til Svanholm," ifolge Atl. 6 Pag. 689, eie en Anpart i JverneeS eller nuveerende VedelSborg i Fyen; men det maa formodentlig snarere veere Henrik Nielsen Gyldenstjerne, der sirev sig til Boltinggaard. 1629 d. 12 Marts blev derimod Hans Son Axel sodt paa Svanholm (Nothes Eft. 1 Pag. 177). S. A. d. 4 Mai dode Hans Moder, Fru Mette Hardenberg, Proben GyldenstjerneS Enke, hos sin Soster paa Eskebjcrg ( I . Brahe Pag. 55). S. A. gav H. Gyldenstjerne, Landsdommer i Skaane, Befalingsmand over Helne Kirke og Frosteherred, Juleaften 300 Dal. Solvmynt til Istad Skole (medd. af lVlsK. Rieh). 1630 nedlagde H.

126

Gyldenstjerne stt Landsdommerembede i Skaane og mistede derved tillige de med samme forbundne Forlehninger; thi allerede d. 25 Febr. s. A. udgik Chr. 4des Brev til Jnd- byggerne i Skaane, at Han havde forordnet Erik Krabbe til Veybyvad at skulle vcere Landsdommer i Skaane; vg som en Folge deraf blev bemeldte E. Krabbe ogsaa s. A. d. 24 Marts mcd Heine Kirke og Frosteherred ( i H. GyldenstjerneS Sted) forlehnet (Skaansk Reg. ved. K. R .); og dette Sidste er saaledes Gründen, hvorfor Erik Krabbe forst d. 24 Marts 1630 siges at vcere bleven Landsdommer i Skaane (Liigpr. ober Lisbeth Krabbe, Jens Bildts til Hestrupgaard). S. A. Chr. 4 til Jorgen Urne, at H. Gyldenstjerne (som endnu her kaldes Landsdommer) havde begjert efterskrevne GodS i ChristianstadsLehn, Villandsherred til Magelcrg: nemlig »'Haa- sted 4 Gaarde, i Dsterlof 2 Gaarde, i Sonderup 3 Gaarde og et Fceste; samt efterskrevne Leiegods: i Sonder Opma- dinge 7 Gaarde, i Kilkested et Fceste, i Haasted 5 Gaarde og 1 Gadehuus; og Jorgen Urne skal nn forfare Godsets Lei- lighed rc. Dat. Kjob. d. 27 Marts (Skaansk. Tcgn. ved K. R.). S. A. Chr. 4 til Jorgen Urne, at da H. Gyldenstjerne er begjerende efterskrevne Gaarde og GodS i Villandsherred (nemlig de ovenfor opregnede) til Magelceg, hvorimod Han til Köngen og Krone» vil udlcegge endeel Gaarde og og GodS i Villands- og Gjersherred (som opregnes); saa skal I . Urne forfare disse Gaardes og dette GodseS Leilighed rc. Dat. Frederiksborg d. 31 Juli (1. e.). 1631 Chr. 4til Henrik Hvitfeldt og Palle Rosenkrantz angaaende det ovenanforte Mageskifte, hvor Godset dog anfores med enkelteFor- andringer, og hvor der tillige tilsoies, at Gaarden i Grodby og Gaarden i Filkinge, som H. Gyldenstjerne tilbod, cre saa ringe, at Köngen dermed ikke kan nokes, hvorfor Han vil, at

127

de skulle lade H. Gyldenstjerne udlaeggc Ham andet Gods i samme Lehn og stden grandsie og forfare al forstrevne Godses Eiendom. Dat. Kjob. den 18 Febr. (I- c.). S. A. magestiftede Jorgen Scheel til Sostrup Hvidkilde Gaard og Gods med Henrich Gyldenstjerne imod Svandholm Voldemars Gaard og Gods i Holland (Atl. 6 Pag. 807), hvilke Ord jeg desvcerre ikke fuldlommen forstaaer. Uden Tvivl stal det imidlertid hedde, at I . Scheel ved Magestiste mod Voldemarsgaard tilbyttede sig Hvidkilde af H. Gyldenstjerne til (og ikke: imod) Svan- holm; men hvorledes H. Gyldenstjerne har faaet Hvidkilde (eller Part i samme) ved Marcus Bildes Dod 1631 (da denne baade efterlod stg en Datier, der Var gist med Falk Gioe, som strev stg til Hvidkilde, og en So» Eiler, der strcv sig til Nakkebolle), er et andet Sporgsmaal. Saameget er imidlertid vist, at I . Scheel virkelkg tiltraadte Hvidkilde efter Marcus Bildes Dod, og at Bildes Svigerson, Falk Gioe, forst fik den „efter" I . Scheel. I et af de noestfolgende Aar maa H. Gyldenstjerne derpaa, efter forst at have varetLehns- mand i Christianopel, vcere bleven Befalingsmand paa Var- bcrg S lo t; thi 1631 Var endnu Mogens Gyldenstjerne til Fultofte det (Bexells Hallands hist. Bestr. 1 Pag. 261,551), og 1632 den 19 Mai kaldes H. Gyldenstjerne Befalingsmand over Christianopels Lehn (i Blegind) i Chr.4deS Brev til Henrik Hbitfeldt og Erik Krabbe angaaende det 1631 omtalte Magestifte (Skaanst. Tegn. ved K. N.), stjondt Chr. 4 forst den 12 Juni s. A. (1632) fra Kjob. gjor vitterligt, at Han forlehner H. Gyldenstjerne til Svanholm med Christianopels Lehn (Skaanst Reg. ved K. R .); og forst nceste Aar (1633) fik H. Gyldenstjerne Brev at skulle annamme Varberg Slot (i Halland). Dat. Kjob. den 25 April (Sk. Tegn. ved K. N.). Og s. A. gjor endelig Chr. 4 vitterligt, at Han

128

forlehner H. Gyldcnstjerne til Svanholm med Varberg Slot og Lehn. Dat. Kjob. den 18 Juli (Sk. Reg. ved K. R.). Derfor ncevnes i Fortegnelsen foran i Mads Jensen Medel- farS Lneoenis sscr» ober de Riddcrömcend, som vare n«r- vcrrende ved Jndvielscn af Christianstads Kirke, blandt Andre Henrik Gyldenstjerne til Svanholm, som da (1628) var kgl. Maj. Befalingsmand over Helne Kirke vg Frosteherreds Lehn samt Landsdommer i Skaane, men nu (1633) „Hovedsmand paa Varbjcrg S l o t t h i Bogen har vel intet Aarstal paa Titelbladct, men Fortalen er dat. 25 April 1633 (K. N.) og saaledes dog et Par Maaneder for det egentlige Lehnsbrev blev udfoerdiget. S. A. den 15 og 16 Juli saavelsom 1634 den 29 Marts findes der forrestcn adskillige Kongebreve om det 1631 omtalte Mageskifte mellem Köngen og H. Gylden- stjerne, hvilket endnu ikke ester flere Aars Forlob Var tilende- bragt. 1635 i Septbr. funderer Han med stn Faders, Prcr- bjorn Gyldenstjernes, og Moders, Mette Hardenbergs, ovrige Sonner og Svigersonner et Kapel over for1_ dereS For- crldre og Svigerforceldre ved Ulssborg Kirke i Ribe Stift, dat. Odense; og kaldes Han ved denne Lcilighed H. Gyldenstjerne til Svanholm, Befalingsmand paa Varberg Slot (F. 4 Pag. 657). S. A. udgav Han Jesus Sprach i danske Riim (Kjob. 8vo), af hvilken Bog der findes et Exemplar i den Hjelmstjernste Sämling, som har tilhort Gram, men er defect baade i Begyndelsen og Enden, saa at Titelblad og Fortale mangle. I ResenS Bibliothek sandtes den ikke, men derimod ifolge Linds Fortegnelse Pag. 55 i Karen Brahes Bibliothek t Odense (K. R .); her findes den virkelig ogsaa endnu, og dens suldstoendige Titel er folgende: Leelesin- sticus, det er, Jesu Syrachs Sons Viißdom for alle og cthvcrt lidende oc stridende Guds Barn, som vil for alle

129

Ting haffue Gud for Open, leffue tuctelig, retfeerdelig oc gudfrpctelig baade mod stg sclff, stn Ncrste oc Gud her i denne Verdens Groededal, indtil Hand engang ved Doden aflosis oc aff Basunens Lind fremfon'S til Lammens Nadverc i Guds Frydesall med Gud oc alle Hans Udvalde til de evigc Tider. Korteligen oc eenfoldeligen paa Niim oc danste Vers compo- neret oc sammenftreffuit af H. G. S. Prentct i Kioben- haffn aff Melchior Marhan 1635." Den lcerde Fortale, som er dateret „Vaardbierg Slot d. 2 Juni 1635" og ligeledes undertegnet H. G. S., gaaer iscrr ud paa at vise, at i hvor stör Anseelse Philosophien endogsaa stod hos de Gamle, saa er dog Theosophien s: Guds aabenbarede og af de heilige og ved den hellige Aand drevne Guds Mennesker forkpndte Viisdom langt herligere, og af denne findes „det gandste bi- belske Apotecke" fuldt; og kan denne Wrestitel iscer med al Nette tillcegges Jesu Spruchs ViisdomS Bog; thi den findes mangfoldige larerige Sententser om Guds Kjcerlighed og Hans naaderige „Forfectelse imod den helste (s: höllische) Drage" rc. rc. Hvorfor Oversaetteren ogsaa, Gud til ALre og alle Fromme til Hjertelyst, den paa Niim haver udsat, at den desbedre künde „befalde" enhver Christen at läse og „as- holde" til daglig Brug. Derpaa folger et WresverS til Over- scetteren, hvori Han tituleres: „»obilis v ir 0 " üenrieus 6^I«1on8tiern, H«re(1it»riu8 <1e 8vantiol>n Lce. reKiu8 »rei8 Vaarl1ebvrKvn8i8 Pr«8e8;" og derpaa kommer endelig Bogen selv, af hvis nu kun maadelige, men den Tid maastee ret antagelige Vers jeg her som en Prove vil anfore Pag. 20:

„Ligesom Rezenteren er, saa monne oc Hans Embidsrncend v a r ;

oc ligsom Raadet er t i l S in d , saa er oc Vorgeren ud oc in d ;

9

130

balstyrig Konge fordcrffucr Land, odlcegger flet den meenig Mand;

naar den Veldig forsictig er, triffucs Stalen oc Landet meer;

Regimenter staar i GudS Hand, ey god Regent giffueS alle Land;

en god Regent er en GudS Gaffu; Gud vcrre Loff for den vi haffu! re."

Ere nu endogsaa saavel disse Vers som alle de ovrige, der «dgjore Bogens Jndhold, som sagt, ester vor TidsalderS Dom kun maadelige; saa vare de dog ikke blot velmeente, men maaskee endogsaa ester hiin TidsalderS Dom ret smukke; og Elvedgaard kan saaledes endogsaa tilegne stg den TEre at habe havt en af Fortidens Digtere blandt sine fordnms Be- siddere. 1636 Chr. 4des Brev til Jver Krabbe Tagesen og Erik Rosenkrantz, at eftersom de have erfaret Leiligheden om hvis Jrring og Trcrtte, som sig bcgivcr imellem H. Gplden- stjerne til Svanholm, Embcdsmand paa Varberg Slot, og Borgermestre og Raad i Varberg paa Byens Vegne angaaende nogen Eiendom, som kaldes „Leergraff;" da vil Köngen, at de kjende og dommc imellem dem. Dat. Kjob. d. 8 Mai (Skaansk. Tegn. ved K. R.). S. A. mister Han Varberg Slot og Lehn; thi af s. A. d. 9 Juni er Folgebrevet til Bonderne, at svare Jver Krabbe til Jordberg, Embcdsmand paa Laholm; fljondtForlehningsbrevet for Ham eller for Jver Krabbe forst er udfcerdigct 1637 d. 13 Mai (Sk. Reg. K. N.). 1636 d. 3 Juni blev forresten endnu H. Gyldenstjer- nes Datier Mette fodt paa Varberg Slot, hvilket Fodselssted angives i et Sthkke af de ved hendes Liigbegangelse oplcrste Personal,'«, hvilket findes i Klev. Saml. Datumct d. 3 Juni findes derimod (ikke der, men) i Jndsiristen paa hendes Liig- kiste i Rynkebp Kirke, hvor hun dog med Henspn til Siedet angives at vcrre fodt paa „Raable Slot" i Skaane, som da maatte vcrre det i samme Herred som Karsholm beliggende Naabelrv, der den Tid tilhorte Hr. Christoffer Ulfeldt (K.

R.). Forresten gav H. Gyldcnstjerne, som Befalingsmand paa Varberg S lo t, 50 Daler til Hospitalet t Varberg, og Hans Frue, Lisbeth Podebust, gav indtil 1635 Ved (s: Brcrndsel) til samme (Bexells Hallands hist. Bestr. 1 Pag. 437). Men 1637 ophorte Han at vcere Befalingsmand paa dettc S lot; thi MikkelSdag 1637 blev Christian Bülow forlehnet med Laholms Slot (ifolge Hans Liigpr.), saa at Hans Formand sammesteds, Jver Krabbe, formodentlig til samme Tid (ja! som vi ovcnfor habe seet, endogsaa Aaret forud) blev Befalingsmand paa Varberg, hvor ifolge N. Saml. 3 Pag. 47 en Datier af Ham blev fodt s. A. d. 19 Nov. (K. R.). 1638 til 39 havde H. Gyldenstjerne neppe endnu nedsat stg i Fyen; thi Hans Hartkorn opregnes ikke blandt den fpenske Adels for disse Aaringer ( I . Brahe Pag. 151 sc;.). 163! bevilger og tillader Chr. 4 Ham at maatte i Lehnsmanden og Bispens Ncervcerelse udsee et beteiligt Begravelsessted i Osterlof Kirke, som stal vcrre Hans rette Sognekirke, og sammesteds at maatte lade opbygge en Begravelse til sig, stn Hustru og deres Arvinger. Dat. Kjob. d. 27 April (Sk. Reg. K. R.). 1640 skriver Chr. 4 til Jochim Beck, at daH. Gyldenstjerne til Svanhvlm har tilbudt at ville afstaae en Gaard i Kjorstnge i Fyen til Ulrik Christian Gyldenlove til Skinderup imod )»s pstronntus til Dsterlef Kirke i Chri- stianstads Lehn, saa stal I . Beck erklirre stg, hvor holt samme Kirkes Jndkomst samt Köngens og Kronens Anpart Tiende aarligen kan belobe stg. Dat. Glückstadt d. 25 Juni (Sk. Tegn. K. R.)> S. A. Ditto til Ditto, at da H. Gylven- stjerne „til Skovsbo" (dette er saaledes forste Gang Han skriver stg til denne Gaard, som Han ikke ved Moderens Dov 1629, men ved sin crldre Broder Knuds Afstaaelse senere tiltraadte) har begjert til Magelceg endeel Köngens og Kro-

9 «

131

132

nens Gaarde og Gods i Christianstads Lehn, Villandsherrcd (som opregnes), hvorimod Han igjen vil udlcegge cndeel af sit Jordegods i samme Lehn (som ligeledes opregnes) samt Kjorsingegaard (i Fyen), imod hvilken Gaard Han dog begjerer ju« patronatu« til Dsterlef Kirke; saa skal I . Beck erklirre sig, om forskrevne Gaarde og Gods kunnc mistes fra Lehnet imod det, Han vil udlcegge, og om for^Hu« patronstus kan mistes imod Kjorsingegaard rc. Dat. Kjob. d. 28 Dec. (I. c.). Omtrent 1640 maa Han derncest ogsaa vcere flpttet fra Skaane til Fyen (Rothes Eft. 1 Pag. 179) og formodentlkg, som vi ovenfor have seet, til Skousbo, det Han, som sagt, om end ikke ved Moderens Dod 1629, saa dog ved sin oeldre Broder Knuds Afstaaelse 1637 cller saa Aar ester maa have arvet (Atl. 3 Pag. 478; jfr. 6 Pag. 636). 1641 til 43 Var »den Tvivl Hans Son Axel i Huset hos Hans Svoger, Jorgen Brahe paa Hagcnskov, for der at op- drages ( I . Brahe Pag. 78). 1642 Chr. 4des Brev tilOtte Thott og Niels Krabbe om at besigtige det Gods, H. Gyldenstjerne til Svanholm vilde have til Magestifte (see 1640). Dat. Kjob. d. 3 Mai (Sk. Tegn. K. N.). 1643Chr. 4 til Ebbe Ulfeldt og Bispen i Skaane, at eftersom H. Gyldenstjerne til Svanholm begjerer Hu» patronatus til Osterlef Kirke, hvorimod Han vil udlcegge en Gaard i Foes- lof og en Gaard i Vinflof, stulle de erklirre sig Heroin. Dat. Frederiksborg d. 14 Jan. (I. c.) S. A. gjor Chr. 4 vitterligt, at eftersom H. Gyldenstjerne har udlagt til Ham og Hans Esterkommere, Konger i Danmark, og Kronen efterstrevne Gaarde og Gods i Skaane i Christianstads Lehn (som opregnes) og ligeledes i Fyen en Gaard k Kjorsinge; da har Köngen derimod udlagt til H. Gyldenstjerne endeel Gods i Skaane i Christianstads Lehn (som opregnes). Dat. Kjob.

133

d. 21 Jan., paa hvilken Dag H. Gyldenstjerncs Gjenbrev ligeledes er udfcrrdiget (Sk. Reg. K. R.). S. A. Chr. 4 til Henrik Lindenov og Jacob Grubbe, at da H. Gylden- stjcrne er begjerende jus patronstus til Osterlef Kirke, hvorimod Han vil udlagge esterflrevne Gods i Christianstads Lehn (nemlig 6 Gaarde og 1 Fache, som opregncs), da fluide de besigtige forl^ gus og Gods. Dat. Kjob. d. 11 Dee. (Sk. Tegn. K. R.)> Omtrent 1644 blev uden Tvivl Hans Datier Malene gift med Niels Lykke til Harrested (see inkra under Niels Lykke). 1646 den 16 Marts blev Hans Frues, Lisbeth Podebufles, Sosterdatter, Jomfr. Vibeke Friis, som Var i hendes Huus, paa Skousbo tilsagt Markör Rvdsteen, og s. A. d. 11 Oct. stod deres Bryllup i Odense (Rothe 2 Pag. 521). S. A. Chr. 4des Brev til Henrik Lindenov og Jacob Grubbe om det saa tit omtalte Magefliste med Osterlef Kirke. Dat. Kjob. d. 15 April (Sk. Tegn. K. N.)> 1647 afstod HanSvanholm til sin Son, Erik Hardenberg Gyldenstjerne, eftersom Han og Hans Frue „begge udi levende Live gjorde Skifte med deres kjcere Born" (Liigpr. o. E. H. Gyldenstjerne ved K. R>). 1648 fik Han omsider ved Kong Fred. 3dies Brev, dat. Kjob. d. 28 Nov., .jus pstronatus til Osterlef Kirke, som Var Karsholmö Sognekirke (S. Bring 6iss. de V il- laittlia 1 Pag. 28). Jfolge Gillbergs Beskrifn. ofver Christianstads Län Pag. 35 Var det derimod ved et Magestifte af Bondergaardc, at Han s. A. fik ^us patronstus til Osterlef Kirke samt Sognets Konge- og Kirketiende, hvilket ogsaa er det Rette; thi i det ovenncevnte Kongebrev gjor Fred. 3 vitterligt, at eftersom H. Gyldenstjerne til Svanholm har udlagt til Ham og Kronen esterflrevne Gaarde og Gods i Skaane i Christianstads Lehn, neml. i Gongehcrred i Oster- Hcilinge en Gaard, .i Villandsherred (i Haflof) 1 Gaard og

134

i Haflof et Feeste, i Gjersherred i Jep Tordsens Lyngbv 1 Gaard og i Gongehcrred i Knislingc Sogn 1 Gaard; da har Köngen derimod udlagt til H. Gyldenstjerne stn og Kro- nens Hoihed og gus pstronstus til Osterlof Kirke samt Her- ligheden til Proestegaarden sammesteds ic. Dat. Kjob. d. 28 Nov.; paa hvilken Dag ogsaa H. Gyldenstjernes Gjcnbrcv paa bemeldte Gods er udfoerdiget (Sk. Reg. K. R.). Samme ekler noeste Aar maa Han formodentlig ogsaa habe tilkjobt stg Elvedgaard af Eiler Qvitzovs Enke, Fru Anne Brahc; thi 1648 skrev hun stg endnu til Elvcdgaard, men i Bcgyndelsen af 1650 til Lykkesborg (Nug. 2, 2, 22). 1649 d. 28 Oct.blev Jomfr. Birgitte Reetz (Dattcr af Hr. Fredcrik Reetz til Tygestrup, danst Rigsraad) paa Vallo tilsagt Hans Son, Erik Hardenberg Gyldenstjerne (ifolge Sidstnaevntcs Liigpr. ved K. R.). S. A. d. 9 Dec. skjenkede Han 100 Rigsdalcr in 8peeie til den nye danske Skole i Nyborg (F. 5 Pag. 516). S. A. skjenkede Han Altertavlen til S. Knuds Kirke i Odense, som kostede Ham 1000 Joachimsdalere (F. 5 Pag. 94 og Mummes S. Knud Pag. 105-7, hvor den ud- sorligt bcskrives). 1650 i Jan. udbalgtcs Han til en af de 6 Befuldmcrgtigede, der paa den fyenste Adels Vegne skulde udbeelge Hert. Christian ( I . Brahes Levnct Pag. 93). S. A. d. 16 Juli stod Hans Sons, Erik Hardenberg Gyldenstjernes, Bryllup med Jomfr. Birgitte Reetz i Kjoge (ifolge Hans Liigpr. ved K. R .); og Var det formodentlig i den An- ledning, at Hans Svoger, Jorgen Brahe, tilbragte s. A. d. 15 og 16 Juni (som altsaa maatte loeses Juli) i Kjoge ( I . Brahc Pag. 94). S. A. synes Han at eie en Anpart i Fjellebro (Atl. 6 Pag. 800, 801), som Han s. A. folgte til bemeldte sin Svoger ( I . Brahe Pag. 93). 1651 skjenkedeHan Ornamenterne til Skousboes Soguekirke Rynkeby (Atl.

135

6 Pag. 570). 1652 Onsdagen d. 30 Juni druknede HansSon, Axel Gyldenstjerne til KarSholm, og blev d. 21 Juli nedsat (s: bisat) i S. Knuds Kirke i Odense (Rothes Eft. 1 Pag. 187 - 88 og endmere udforligt i Jorg. Brahe Pag. 101 og 102). Faderen, som i Liigprcedikenen (hos Rothe Pag. 174, 177) kaldeS kongl. MajL_ velbetroede Land-Com- missarius i Fyen (hvilket Han altsaa allerede da maa have voeret), gjorde selv et Vers i denne Anledning, som findcs hos Rothe Pag. 188, og som derved er moerkeligt, at Han i samme bereiter at have havt 12 Born, hvoraf 3 Sonner (af disse den ene Frankrkg) og 3 Dottre vare dode, men 1 Son og 5 Dottre endnu i Live. S. A. d. 8 Aug. stod Hans Datters, Sophie GpldenstjerneS, Brpllup i Odense med Claus Juel (O. Bangs Saml. B. 2 Pag. 654 og I . Brahe Pag. 103). S. A. lod Han sin Hustrues Farbroders, Preben Podebu- fles, Grap i Ribe Domkirke fornpe og med sit og sin Frues Vaabner, som Haandhavelse af sin Eiendomsret til samme Leiersted, forsyne (M . v. 2 Pag. 63-64). 1653 i Martstog Jorgen Brahe paa sin Inspektionsreise i Rugaards Lehn uden Tvivl sit Natteqvarteer paa Elved, fordi det da tilhorte Hans Svoger, H. Gyldenstjerne ( I . Brahe Pag. 109). S. A. den 24 Juni blev Hans Sonneso«, Ritmester Axel Erik- sen Gyldenstjerne til Svanholm og KarSholm, fodt, som dode ugist den 29 Deck. 1705 (Klev. Saml. ved K. N.; jfr. Molbcchs Breve fra Sverrig 1 Pag. 160). S. A. afgav Han den 21 Juli i Kjob. folgende Lrklcering: „Hans kongl. Maj., min allernaadigste Konge, til Tjeneste og mit Fcedrc- neland til Defenston vil jeg give 200 Tdr. Byg og to Skip- pund Flest" (af Fortegnelse paa hvis Ridderflabet stg havcr erklcrret og bevilget i Älser. Nr. 3629 , 8vo i Gl. kongl. Saml. ved K. R.; jfr. D. Mag. 3 R. 2 Pag. 121). S.

A. i Septb. blev Hans Datier Mette gift med Knud Bilde (thi ifolge Jnscriptionen paa Hans Kiste i Npnkebp Kirke dode Han den 7 Aug. 1684 og havde vceret gift i 30 Aar, 11 Maaneder og 3 Dage; e n Beregning af K. R., der er saare rigtig; thi Brplluppet kod den 4 Septb. 1653 ( I . Brahe Pag. 114). S. A. synes Han ikke blot at have vaeret Land- og Krkgscommi'ssoer i Fyen (fee 1652), men tilligc i 2 andre Provindser (hvorved Han dog mnligviis blot mener Langeland og Laaland); thi s. A. de» 23 Septb. tilflriver Han fra Skousbo Hertug Philip af Glücksborg, at cftcrat Han ganske (bist) havde foretaget stg at opvarte Hertugen ved Brplluppet i Celle ( nemlig bemeldtc Hertugs Datters Brpllup med Hertug Christian Ludvkg af Lüneburg den 9 Octob.) med 10 Hefte, bare Rigens Mars! og NigS- raaderne komne tkl Ham til Hans DatterS Brpllup (den 4 Sept.) „und express« zu mihr gcsagett in aller Lsvsliers l'resens, daß sie mihr durchauß nicht verlauben wolte», dann nicht allein dieße k ro v in tr i, sondern noch zwe ander stunden under meine vireetion, dieselbige ihn kosteur (s: pnstüre) zu zetzen und daß gantze Landtvölcher zu exerceren, und waß meine Oommisssrie OIisrKe mehr außforderte" re. Han maatte derfor imod sin Villke opgive sit Foreha- vende rc. ( af Klev. Saml. ved K. R ., der tilfoier, at kun Navnets Underftrift er H. Gpldenstjernes egen Haand; hvoraf man altsaa maa flutte, at Han havde faaet en Anden til at flrive Brevet for sig, stjondt man flulde spnes, at Han sagtens künde sirive ligesaa grammaticalsi Tydsk som den, der vicarierede for Ham). S. A. den 17-24 Novb. besogte Han og Frue deres Svoger, Jorgen Brahe paa Hvedholm ( I . Brahe Pag. 116). 1654 den 13 Januar afloste Erik Kaas Ham som Befuldmcegtiget for den fyenlke Adel (I. e. Pag.

137

118). S. A. den 22 Scptb. tilflrcv Fred. 3 fra Flensborg- buns LauridS Ulfeldt til Harritzlefgaard, Hr. Steen Bilde til Kjersgaard, Erik Qvitzov til Sandager og Tyge Belob til Frostruv, at eftersom Fru Anne Brahe, afgangne EilerQvit- zovs til „Lockesborg," laderandrage, hvorlcdcs stg nogenTvist og Jrring sial begive imellem hende paa den ene og Henrik Gpldenstjerne „til Skousbo" paa den anden Side, „Woffling Heed" anlangende, hvor paa (s: paa hvklken) ester seneste i Kjob. afsagte Herredags Doms Formelding bor Ridemoend at komme; og de nu paa begge Sider de Ovennoevnte, paa det Sagen engang knnde komme til endelig Ende, dertil habe be- troet: saa bcder og befaler Köngen dem, samt giver dem Fuldmagt, at de rette deres Leilighed ester at begive stg til „Woffling Heed" og som Ridemcend om samme Sags Beskaf- fcnhed ester Parternes Documenter og Anbringende med Flid at forfare og stden Parterne enten i Mindelighed derom imellem at forhandle eller ved endelig Dom og Sentents ad- flille re. (kongl. Bibl. Saml. bcd K. R., som tilfoier, at udenpaa Brevet er flrevet forst: „med Posten til CantSlcr (d.) 24 ditto," men senere: „med Posten til Odense til Cants- ler d. 18 Januar« 1651" (hvilket sidste Aarstal nodvendigt maa vcrre feilstrevet for 1655). Forrester« synes det af ovenstaaende Document at beere en Selvfolge, at H. Gylden- stjerne paa den Tid inaa habe beeret Eier af Elved; thi da Ingen (i det Mindste 1656) havde Lod i Veflinge Heed uden Rugaard (o: Köngen), Elvedgaard og Lpkkesborg (Rüg. 2, 2 Pag. 36), og man med Vished veed, at Anne Brahe paa den Tid eiede Lpkkesborg, og ligesaa bist, at tkke H. Gyldenstjerne (inen derimod Jorgen Kaas) den Tid Var Lehnsmand paa Rugaard; saa maatte jo Gyldenstjerne ester al Formodning paa sainme Tid vcrre Elvedgaards Eier;

138hvilket endmere derved bestyrkes, at det formodentlig netop fra denne Hans Bestddelsestid af Elved maa hidrore, at Han endnu 1664 (see inkr») havde Köngens Anpart Korntiende af ElvedS Sognekkrke Veflinge i Ferste (Rüg. 2, 2, 139). S. A. d. 15 Oct. aflagde Han og den anden fyenste Land- rommisserr deres Regnstab ( I . Brahe Pag. 124). 1655ncevneS Elved ikke blandt de fyenfle Herregaarde (i Gl. Saml. 2, 2, 149 sq., hvor H. Gyldenstjerne Pag. 160 endogsaa strives til Svanholm, fljondt Han henregnes til den fyenste Adel), formodentlig fordi det endnu den Tid ikke af noget Herflab Var beboet. S. A. maa formodentlig H. Gyldenstjerne have overladt denne Gaard til fin Svigerson, Niels Lykke, der vel endnu eiede Harrested i Sjelland, men dog allerede s. A. opregnes blandt de fyenste Herremamd (see in lra under N. Lykke). 1656 opregnes Elved, men uden Eierens Navn, blandt de fyenfle Herregaarde (i A. Bernts. fr. Herl.). S. A. faldt der Herredagsdom i Sagen om Veflinge Heed (Rüg. 2, 2 Pag. 36). S. A. lod H. Gyldenstjerne bygge Capellet ved Rynkeby Kirke (Atl. 6 Pag. 570). 1657, da Ulfeldt tilstriver Ham, synes Han at beereRigsraad, Hofm. 2 Pag. 289. 1660 ncevnes ogsaa en H.Gyldenstjerne som Rigsraad i Schl. Saml. 2, 2, 183. S. A. lceser man om Hans Deeltagelse i Rigsdagsforhand- lingerne ved Souverceniteten i Badens D. Hist. 4 Pag. 435-36, 438, 440, 444, 454; Riegels Ehr. 5 Pag. 30; N. Saml. 2, 3 Pag. 131 (hvor Hans Udsagn: „Adelen er fodt til Frihed; de Andre have ingen Frihed" anfores, jfr. Baden 4 Pag. 444); Holbergs D. H. 3 Pag. 460 (hvor det oberste Navn uden Tvivl flal beere H. Gyldenstjerne). D. 19 Sept. Var Han altsaa endnu paa Rigsdagen; men d. 4 Oct. bar Han hos stn Svoger, Hr. Jorgen Brahe paa Hvedholm (No-

139

ihr 1 Pag. 134), saa at det maastce har vaeret Ham, der bragte dcnne de nbehagelige Efterretninger fra Kjob. (Baden 4,Pag. 560), og ikke Hr. Jorgen Brahcs Sonner (Atl. 3 Pag. 498), der i det Mindste ikke findes hos Holberg 3 Pag. 460-61 som overvcrrende paa Nigsdagen (K. R.). 1664havdc Han, som sagt, endnu, og det formodentlig fra den Tid, Han Var Elvedgaards Eier, Köngens Anpart Korntiende af Vrflinge Sogn i Faste (Rüg. 2, 2, 139). S . A. streb ba» et SEresbers om Kong Chr. 4; thi i en af de flere Affinster, der Hades af de af AlsS. JvarBerthelsen forfattede Nii'm nnder Kongernes Billeder paa Kronborg (nemlig den Kallste Mscr. Saml. Nr. 423, 4to), findes bagi et Vers om Chr. 4 med Overflrist: „Dette Tillceg haver Hendrik Gplden- stjerne til Skoüsbo gjort d. 4 Juni 1664;" ligesom det ogsaa i Slutningen af bemeldte Vers hedder: „En „Adels- mand" giver Ham denne Wre; Alle samtykke det samme Here" ic. (K. N.) 1665 understrev Han og forseglede et Skjode af Hr. Henrik Lindenov til Markör Nodsteen (Boesens Lunds- gaard Pag. 62). S. A. d. 11 Dcc. dode Hans Son, Erik Hardenberg Gpldenstjerne, „Herre til Svanholm og Kars- Holm," efter 2 Aars Spgdom og blev d. 23 Jan. 1666, ifolge Hans Liigprcrdiken, nedsat i Wads vor Frue Kirke (K. R.). 1666 bar Han endnu Landcommissar i Fyen og kaldes saaledes i Liigpr. over Hans foromtalte Son (K. R.). 1668 d. 12 Mai tilflriver Fred. 3 fra Kjob. Steen Reetz, at eftersom Erik Gpldenstjerne i Skaane (s: den foromtalte Erik Hardenberg Gpldenstjerne) og Hans Hustru ved Doden afgangne ere, og (Faderen) Henrik Gpldenstjerne til Skousbo, som efter Loben er deres efterladte Borns Formpnder og stg nu derfor deres Formpnderflab vil paatage, er en hoialdrende Mand og udi et andet Land boendes, saa at Han Bornenes

IW

Fordeel for den Aarsags Skyld muligt ikke saa noie künde i Agt tage; da er det Köngens Villie, at Han, Steen Reetz (som Bornenes Morbrodcr), retter sin Leilighed efter, tkl hvilkcn Tid og Sted Stiftet bliver berammet, „tilligemed" Henrik Gyldenstjerne, cller hvem Han paa sine Vegne forord- ner, at vcrrc overvcerende og have tilborligt Jndseende, at med Bornenes Forccldres esterladte Formue tilborligen om- gaaes, saavelsom at de derefter med god Education blive forsynede (kgl. Bibi. Saml. ved K. R.). S. A. dode Hans Datter, Fru Sophie Gyldenstjerne, som Var gi'ft med Claus Juel til Vosborg (O. Bang» Saml. 2 Pag. 654). 1669d. 7 Sept. dode Henrik Gyldenstjerne selv (i stt 76 Aar) paa Skousbo («folge Jndskristen paa Hans Liigkiste i Rynkeby Kirke (jfr. Atl. 6 Pag. 636), kesenii Libli'otkees, inclex 3tius; Bircherods Dagboger Pag 125 rc. Paa de 2 sidst- anforte Steder samt i Linds K. Brahes Bibl. Pag. 174 rc. gjores Han til Landcommissarius i Skaane istedetfor i Fyen; det Sidste er det Rette, og det Var Han uden Tvivl til sin Dod (K. R.). De Herregaarde, Han vides at have eiet, ere folgende: I „Skaane": 1) Svanholm, som Han 1647 afstod til sin Son, Erik Hardenberg Gyldenstjerne (see supra). 2) Karsholm, som Han synes efter 1648 (see supra) at have afstaaet til sin Son, Axel Gyldenstjerne, der i Liigprcrdikenen ovcr samme (Rothe 1 Pag. 173) kaldes A. G. til Karsholm; efter denne har Broderen Erik Hardenberg Gyldenstjerne faaet det (see ovenfor under 1665). I „Halland": 3) Bälden og 4) Skedal, hbilke 2 stdste Gaarde Han («folge Bexells Hallands hist. Beskr. 1 Pag. 262) eiede 1648. I „Fyen": 5) Skousbo; Henrik Gyldenstjernes Moder, Fru Mette Hardenberg (-j- § 1629), eiede nemlig som Enke Skousbo og Brolykke («folge Liigpreedikenen ober hende, hvor hun kal-

141

des Fru Mette Hard. til Skousbo, og Skousbo kaltes „hendes Gaard," ligesom Sogneprcesten i Viby (i hvilket Sog» Brolykkc ligger) kaldes hendes Sogneprcrst). I D. Atl, 6 Pag. 636 stgeS Knud Gyldenstjerne (mulkgen efter Docn- menter paa Gaarden) at habe eiet Skousbo i kort Tiv og at habe afstaaet det til stn Broder Henrik. Da Knud endnu lebede og fkreveS til Skousbo 1631 (Dedicatkon fora» Liigpr. ober Fr. Mette Hardenberg), 1634 (Liigpr. ober Jens Juel) og 1635 (Hofm. F. 4 Pag. 657), men Var dod 1642 (Liigpr. oder Otte Brahe Pedersen), saa har Henrik Gyldenstjerne i saa Faid faaet Gaarden mellem 1635 og 1642 og muligen kort forend Han (e. 1640, see supra) flyttede fra Skaane til Fyen. 6) Brolykke (see supra). 7) Elved, hvilken Gaard Han formodentlig har kjobt af Fru Anne Brahe 1648 eller 49 og omtrent 1655 afstaaet til sin Svigerson, Niels Lykkc (see suprs). Endelig i „Jylland" »den Tvivl 8) Norre Vosborg og maaskee endogsaa 9) Sonder Vosborg, hvilke Gaarde Han i saa Fald har afstaaet til sin Svigerson, Claus Juel. Henrik Gyldenstjerne har imkdlertiv ingensinde „til een Tid" eiet „alle" disse Gaarde; men paa den Tid, Han efter Sandsynlighed (nemlig 1648 eller 49) kom i Besiddelse af Elved, har Han dog «den Tvivl eiet alle de andre med Und- tagelse af Svanholm, som Han 1647 havde afstaaet, og S. Vosborg, som Han, hvis Han ellers nogensinde eiedc det, maasiee ikke endnu til den Tid havde faaet (K. R ). Hvad dernast Hans efterladte Enke, Lisbeth Podebusi, er angaaende, da afgav hun 1670 en Erklerring over Hans Donation til Nyborg Skolc (F. 5 Pag. 517). 1679 d. 5 Mai blcvhendes Datterdatter, Jomfr. Anne Juel, gift paa Skousbo med Oberstlieutenant Jacob Sparre til Nostrup i Thy (Lu- coppidans CoIIoet. K«noal. Nr. 1869 , 4to i d. Thottflc

142

Saml. ved K. N ), og 1680 d. 24 Der. dode hun selb paa Skousbo, som hun til sin Dod besad, omtrent 83 Aar gammel (Jnscript. i Rynkebp Kirke ved K. R .; jfr. Atl. 6 Pag. 636, 570.).

Hvad nu Egnens eller Rugaards Amts Historie under Henrik GyldenstjerneS Besiddelsestid af Elved, eller fra 1649 til 1655, er angaaende, da har jeg derom, foruden hvad som allerede i Nug. 2, 2 Pag. 21 sq. og 31 sq. findes anfort, endviderc fundet Folgende antegnet:

1650 d. 16 Jan. blev i Bogense Kirke Anders Thome- scns Datter Jde holdt til Daaben af Jomfr. Mette Friis (til Margaard?), og blandt Fadderne vare Ritmester Levin v. Bülow, Karen Hr. Jenses (s: Capellanens) og Kresten Ton- nesen, „Fouget" paa Enggaard.

S. A. d. tz blev Hans Bangs Son Hans holdt til Daaben i Bogense Kirke af Jomfr. Jde Skinkel, og blandt Fadd. Ritmester Levin v. Bülow, Borgermester Jeus Matze» og Karen H. JenseS.

S. A. vn . palmsrum blev min (s: Sogneproesten Hr. Hans Clausen Bangs, om hvem fee Rüg. 2, 2 Pag. 18 og 19) Datter Salome holdt til Daaben i Bogense Kirke af Fru Jde Qvidtzow, og blandt Fadderne „min" Moder, Anne Rasmusdatter, min Soster, Elisabeth Clausdatter, Borgermester Jens Matzen og min Broder (s: maastee Koncs Bro- der), IVlsK. NasmuS Hammer. (Det Var forresten dette Barn, hvorover Han kom i Forlegenhed, fordi det kom for tkdlig; jfr. Nug. 2, 2, 21).

S. A. d. 4 Dec. blev Hr. Jens Ibsens (s: Capellanens) Datter Ellen chrkstnet i Bogense Kirke.

S. A. On. 4 p. Lpipk. stod Margrethe „Podemesters" Fadder til et Barn i Sandager Kirke.

143

S. A. d. 19 eller 29 Juli blev vclbaarne Christian Frederik Qvitzov fodt paa Sandagergaard og, da Han Var svag, cn Time ester christnet paa Gaarden.

S. A. d. 2 Aug. dode Jorgen Person paa Enggaard, som Var Skriver til Riberhuus Lehn; og blev Hans Liig fort til Rkbe d. 9 Aug. og der om Sondagen i Domkirken begrabet. (Gregers Krabbe til Tostedlund Var nemlkg Lchnsmand i Nibe fra 1639 til 51 og eiede tillkge Enggaard fra 1630 til 55).

S. A. d. 16 Aug. blev velb. Erik Qvitzovs Son, Christian Frederik (see d. 19 Juli), fort til Sandager Kirke, og Hans Faddere vare velb. Frederik Below, Thygge Below, Fru Sidonia paa Kjorupgaard, Fru Dorothea Daa og Jomfr. Wibecke Lange.

S. A. Da. 18 p. 'kr. blev velb. Hr. Gregers Krabbes (til Enggaard) Datter Lisabeth christnet i Sandager Kirke, som Sondagen tilforn blev fodt paa Enggaard. Velb. Jomfr. Wibecke Lange holdt Barnet frem, og Hans (Hr. Gregers KrabbeS) 3 Dottre stode hos.

S. A. d. 16 Dcc. blev velb. og sal. Christian Frederik Qvitzov i Sandager Kirke begraben, 19 Uger og 5 Dage gammel (see 19 Juli og 16 Aug.).

1651 d. 14 April blev min (s: Sogneprastenö) Datier, Salome Hansdatter (see Palmesondag 1650), i Bogrnsc Kirkes Chor begraben.

S. A. Oo. 12 p. I 'r . blev min (s: Sogncproestens) Datter Mette holdt til Daaben i Bogense Kirke af Jomfr. Mette Friis.

S. A. On. 2 p. Lpipli. stode Jacob Rasmusen, „Fou- get" paa Enggaard, og Jens Ladefoged ibick. Faddere til et Barn fra Norskov i Guldbjerg Kirke.

144

S. A. Itn. 8eptusA. stode til et Barn fra N. Esterbolle i Sandager Kirke Faddere Christen Ladefougct, Matz „Stald- dreng" paa Gaarden, Fruens egen Pige (s: Kammerpigc) Birgitte og „Dagstuepigen" (s: Dagligstuepigen) iliicl.

S. A. Dn. Osirtate stode Poul Smed og Hans ungc Kone i samme Kirke Skrifte, fordi hun kom sor tidlig.

S. A. og s. D. stod Jesper Pedersen Skrifte i Gulvbjerg Kirke, fordi Han henved 3 Aar havde holdt sig fra Sacra- mentet.

S. A. d. 5 Juni blev velb. Jens Qvitzov i Sandager Kirke begraben.

S. A. d. 19 Nov. dode (Sogneprcrstcns, Hr. Hans So- rensenS, Datter?) sal. Karen Hansdatter og blev d. 27 s. M. i Gulvbjerg Kirke begraben i hendes Alders 16 Aar. Og prcrdikede Provsten, Hr. Niels i Vifleb, ober hende. (Da hun saaledes maa habe vaeret fodt 1635, kan det neppe, med mindre Han Var 2 Gange gift, habe beeret Hr. Hans Soren- sens Datter, som forst blev gift 1639 (fee Rüg. 2,2, 12), men maa formodentlig snarest habe beeret en Datter af Hans Formand, Hr. Hans Jespersen, der forst dode 1639).

1652 d. 6 Oct. blev min (o: Sogneproekens) Son Hans christnet i Bogense Kirke og holdt til Daaben af Hr. Steen Bildes Frue, og blandt Fadderne bare Fru Anne Brahc, Christof b. Bülow og MsZ. Berthel Wichman (fra Seerflef).

S. A. d. 18 Marts blev Jomfr. Anna Margrethe Qvitzov fodt paa Sandagergaard og om anden Dagen hjemmedobt.

S. A. Un. Miserieorcl. gik velb. Fru Susanne Juel paa Sandagergaard i Kirke, og hendes liden Jomfru, som for blev hjemmedobt (fee d. 18 Marts), blev nu fort til Kir- ken og Velsignelsen leest over hende.

S. A. d. 1 Oct. blev Jacob Rasmuson, Fouget paa

1ä5

Enggaard, som blev i „Steplcn" (s: en tildeels ndtorret Strandvig) mellem Bogcnse og Enggaard, i Hans Alders 29 Aar begraben.

S. A. vn . S3 p. 1>. stod Erik Qvitzov paa Sandager- gaard Fadder til Lauritz Möllers Son i Sandager Kirke.

1653 d. 15 Febr. blev Maren Fruerpige, „en Staadder," begraben paa Bogense Kirkegaard.

S. A. d. 15 Sept. blev (CapellanenS) Hr. Jens Ibsens Datier Leonore christnet i Bogense Kirke.

S. A. Du. Oeuli blev Hans Jensens Datier af-Sand- ager begraben, som blev slagen (ihjel) i en Kaalhave i Eilbp om Natten, der hun fandtes sammesteds at stjcrle Kaal.

S. A. vor Frue Dag i Faste stod Christen Ladefvuget paa „Gaarden" (formodentlig Sandagergaard) aabettbare Skrifte, og S. Hans Dag blev „Hans Qvknd" public« absolveret.

S. A. d. 15 April blev Anders Jensen af Vittknge paa Guldbjerg Kirkegaard begraben, som kom til mig (Sogne- preesten) om Onsdag ad Asten og dode om anden Dagen oppe udi Husene i Dagningen.

S. A. d. 14 Dec. blev Rasmus Sorensens Moder af Sandager Sogn begraben, hvorom Prcrsten bemcerker: „Han (nemlig Sonnen) gab mig ingen Aftenvarsel; men om Mor- genen, som jeg stod og vilde gaae til Kirken og forrette Be- dedagstjenesten') , kom Han til mig og bad mig ville prcedike ober hende; men jeg gjorde det ikke for berorte AarsagS Skyld."

S. A. d. 6 Marts reiste Jorgen Brahe til Nugaard for at

>) Om denne BededagStjeneste, der holdtcs den forste Onsdag i hver Maaned i Hovedsognet og den anden Onsdag i hver Maaned i An- ncxct, see Forord. af 9 Fedr. 1631.

10

146

monstre Lehnets Bonder; d. 7de besaae Han i Veflinge en Deel af Lehnets Sognemandflab og laa om Natten paa El- ved. D. 8 bar Han paa LpkkeSborg, hvorfra (Ritmester) Levin v. Bülow, Anne BraheS Svigerssn, fulgte Ham til Haarslef; der gjennemsaae Han Resten af Lehnets Mandflab, reiste derfra til Enggaard og Sandager og d. 9de fraSand- ager til Odense ( I . Brahes Db Pag. 109).

1654 d. 18 Jan. blev min (o: Sognepraesten i Bo- genses) Datier Anna, som Var hjemmedobt, fort til Kirke.

S. A. vn . 11 p. H . blev sal. Otto Qvitzovs Son Otte, som Var hjemmedobt, fort til Kirken i Bogense, og blandt Fadderne vare Jde Qvidtzou, Fru Susanne Juel, Hendrich Busch paa „Hr. Canselers" Vegne, Borgermester Jens Matzen paa Rigö „iHartis" (s: Nigsmarflens) Vegne og Oluf Rosenkrantz (jfr. I . Brahes Db. Pag. 123).

S. A. d. 22 Dec. blev gamle Borgermester Hans Bang i Bogense begraben.

S. A. vn . veminiseere blev Karen Hansdatter i Guld- bjerg Sogn begraben i hendes Alders 18 Aar. Og hedder det derom i Kirkebogen: „en nodtorsftig Dod" (hvilket paa flere Maader kan forklares).

S. A. vn . Iu4ie» blev velb. Erich Qvitzovs Son JostaS christnet i Sandager Kirke, men d. 14 April begraben, 3 Uger, 1 Dag og 8 Timer gammel.

S. A. S. Michels Dag stode Lauritz Möller og Hans Kone aabenbare Skriftc i Sandager Kirke og gäbe 2 Rdl. til de Fattige, fordi deres Barn blev sundet dodt hos dem.

S. A. vn . 3 ^<1v. Var det Sammc Tilfoeldet med et Par andre SEgtefolk i samme Sogn.

S. A. d. 5 Juli blev domt i den Sag om Viflef Kald (see I . Brahes Db. Pag. 122; Rüg. 2, 2 Pag. 26), hvor-

147

ved saaledes Capellanen i Sonderso, Hr. Niels Thomscn Hem, s. A. blev Sogneprcrst i Vigerflef.

1655 d. 20 Juni blev (Capellanen i Bogenses) Hr. Jen- ses Son Erik, som forud Var hjcmmedobt, i Kirken prcrsen- teret, og blandt Fadderne vare Jomfr. Jde Skinkel og Hr. Mads Hvid i Brenderup og Ore.

S. A. eiede Laurids Ulfcldt Harritzlefgaard, Var gist med Else Parsberg og med Stjernholm forlehnet (Gl. Saml. 2, 2, 166).

S. A. I)n. Ovs8imo(1oKeniti dobte Sogneprcesten i Kols- have Christen Matzons, „den Hoffkarls," Son.

S. A. vn . 4 p. Vr. stode Kudsten, „Loffueren" og Stald- karlen paa „Gaarden" (s: Herregaarden, og vistnok Enggaard) Faddere til Mollerens Son i Sandager Molle.

S. A. Do. S p. blev Dinis Matzon ibitl. viel til fln „Fcestemo."

S. A. begynder de» ncervcrrende Kirkebog for Eilby og Meilbp (istedetfor den tilforn stal have begyndt 1647, Rüg. 2, 2, 19).

S. A. I)n. 5 p. ksseli. s: 20 Mai stod Bodild Jorgens- dattcr aabenbare Skrifte i Meilby Kirke, fordi hun havde forsomt Sacramentet i 5 Aar.

S. A. d. 18 Juli blev Sognepreesten i Eilby (Hr. Lauritz Madsen Trostrup), Hans Son Jacob fodt og d. 25 s. M. christnet; og blandt Hans Faddere velb. Henning Qvitzov til Hasmark (s: Hofmansgave).

Gaardens noeste Eier Var altsaa den Foregaaendes Svi- gerson, Nie ls Lykke, der Var en Son af Jacob L. til Tan- derup (som 1621, da Han folgte Torp eller Nortorp til Erik

io»

148

Juul, endnu strev stg baadc til Stubergaard og Tanderup (Atl. 5 Pag. 489) og endnu levede 1630) og Sophie Rud. Paa denne Niels Lhkke kan det altsaa ligeledes anvendes, hvad Atl. 3 Pag. 470 stger, at Han nemlig var af Axel Brahes Afkom, og det ikke blot fordi Han var Henrik Gyl- denstjernes Svigerson, men fordi Hans Moder, Sophie Nud, ikke alene var Axel Brahes Ncestsodskendebarn') , ,nen ogsaa var i Slcegt med Axel Brahes sidste Frue, Kirstine Hardenberg, hvis Soster, Anne Hardenberg, var gift med Jvha» Rud til Mogelkjcer, men hendes FaderS Farbrodersdattcr, Anne JacobSdatter Hardenberg, gist med denneS Farbroder, Erik Rud til Fuglsang, og disses Datier, Sophie Nud, var Niels Lykkcs Moder; ligesom ogsaa Hans sidste Frue ned- stammede fra Hardenbergerne, idet Kirstine Hardenbergs Soster, Mette ErikSdatter Hardenberg, var gift med Prcr- bjorn Gpldenstjerne, og dcres Sou Henrik (altsaa K. Hardenbergs Sostersou) var Fader til Hans sidste Frue, der altsaa var en Sostersonsdatter af Axel Brahes Enke. Og saaledes var Han ifolge det Forcgaaende ikke alene i Slcegt med Braherne, men ogsaa med Nuderne, der for Braherne eiede Elved; thi Hans Moder var, som sagt, Sophie Rud, og hendes FaderS Faster, der bar samme Navn som hun, havde allerede (fra 1520 til) 1555 eiet Elved, som nu hendes Bro- dersons Dattcrson, Niels Lpkke, 1655 s: 100 Aar senexe kom til at besidde. Da N. Lpkkes Foroeldre forresten allerede bleve gifte den 7 Octb. 1599, og Han er opkaldt efter Far- faderen og saaledes formodentlig var celdste Son, ja! maaflee celdste Barn, er Han formodentlig allerede fodt 1600,

3det Axels Fader Otle »ar en Sen, og Axel altsaa en Sonneson af hendes FaderS Faster.

149

1601 eller saa omtrent (K. R ) ; e. 1620, eller rettere nogle og tpve, blev Han gist med Hille Holgersdatter Ulfstand af Hikkebjerg, hvorved Han blev Svoger til Jorgen Wind (Hofm. 3 Pag. 389 T. Nr. 8). 1629 var Han Fadder til (sinSvogers) Jorgen Winds Datier i Roskilde (D. Mag. 3 Pag. 225). 1633 siulde Han have fljenket enKlokke til Vef- linge Kirke og allerede da virret gist med sin fidste Frue (Atl. 6 Pag. 618); men det er aabenbart en Trhkfeil istedetfor 1663. 1634 den 13 Marts skjodede Frederkk Parsberg til Vognserup Harrestedgaard i Sjelland til Ham med tilliggende Bondergaarde samtgus patroantus til Hyl- linge Kirke (D ipl. I,anK. ved K. R. F. ParSb. kan altsaa ikke have eiet Harrested 1653, Atl. 3 Pag. 38, hvilket maa vcrre en Trhkfeil for 1633). S. A. var Han blandt de Adelsmcend, der den 29 August i Kjob. undersireve den Mening som deres, at Bonderne, som stdde paa Gaardene, blive derved (->: ere bundne), men ingen ester denne Dag at deleS til StavnS; dog vilde de Andre samthkke dem strax frie, - il Han det ogsaa (Skand. Litt. S. Skr. 1813 Pag. 41 og 49 ved K. R.). 1640 er Han (som Enkemand) til LarsUlfeldts Brhllup paa Harritzlefgaard (H. 2 Pag. 232; D. Mag. 4 Pag. 159). 16 4 0 el. 41 blev Han anden Gang gist med Margrethe Nielsdatter Wind af Gründet '), som dode i Barselseng og Barnet med, saa Broderen (Niels W. til Gründet) arvede hende (H. 2 Pag. 25 T. Nr. 5). Om-

l ) (K. N. siger, at hendes Faders Gaard var Ullerup paa Mors, at Han ifolgc HegelundS Calend. blev gist d. 4 Ju li 1613, og at Hans Son, Niels Wind, blev fodt ester FaderenS Dod d. 10 Aug. 1615, saa at altsaa Daueren formodentlig var fodt 1614, hvilket ogsaa er rigtigt; thi ifolge Klev. var hun fodt i Bergen (paa Bergcnhuus) 1614).

150

trent 1644 maa Han have giftet stg 3die Gang, see inirs. 1646 gjorChr. 4 vitterligt, at Han ander og bevilger Niels Lykke til (Pladsen til Gaardens Navn staaer aaben), bestalter Ritmester, aarligen at maatte bekomme 430 Rdl., som stulle erloegges Ham af den, som oppebarer Skatterne i den Pro- vinds, hvor Niels Lykke er befalet at blive. Og stal denne Benaadning begynde fra Nytaar 1647 og rontinueres, saaleenge Han i fornaevnte Tjeneste forbliver. Dat. Kjob. Slot den 6 Deck, (af Breve og Doc. til D. Ad. Hist, paa kongl. Bibl. b'ssc. 45 ved K. N.). Omtrent 1647 (ja! maastee for, dersom dct ellers er rigtkgt, hvad Wiel, siger, at Hans Son Erik Var den yngste af de 6 Born, Han havde med bemeldte sin Frue; thi Han blev allerede fodt 1651, og altsaa maatte Foreeldrene rimeligviis ogsaa allerede 1644 have beeret gifte) er Han formodentlig bleven gist med stn trcdie Frue, Malcne Henriksdatter Gyldenstjerne; og er det formodentlig i denne Anledning, at hendes Foroeldre, Henrik Gyldenstjerne og LiSbet Podebust, 1647 fliftede i lebende Live med dereS Born («folge deres Sons, Erik Hardenberg GyldenstjerneS, Liigpr. ved K. R.), idet de ved denne Leilighed endnu s. A. overlode Sonnen, Enk Hardenberg Gyldenstjerne, Svanholm, 1648 Sonnen Axel Karsholm og 1649, som det synes, kjobte Elved til Svigersonnen, Niels Lykke, der imidlertid endnu ikke künde modtage eller beboe det, fordi Han i flere Aar derefter maatte opholde stg ved stt Regiment i Jylland; thi der Var Hans Compagnie til Hest allerede 1649 stationeret (Rothe 1 Pag. 475), og derfor er formodentlig ogsaa Hans Son, Erik Lykke, 1651 fodt i Jylland, nemlig, som det hedder, paa stn „Faedrenegaard Steenholt i Jylland," ifolge Jnscriptionen paa Hans Kiste i Rynkeby Kirke (K. R-, som tilfoier, at dette Steenholt formodentlig maa varre Steenalt

151

i Rougso Herred, hvori Han da kun kan have havt en Anpart, da Gaarden ellerS eiedes af Jorgen Seefeldt tilVisborg- gaard og Hans Frue, Karen Sehsted, Niels Lpkkes Sodsiende- barn). S. A. forekommer i en Fortegnelse ober Adelen i J p l l a n d og dereS Fruer: „Niels Lpkke i Ballen (?) og Magdalene Gpldenstjerne" (iVlser. Nr. 1288 , 4to N. kgl. Samt, ved K. R>). 1653 maa Han ligeledes have opholdt stg i Jplland; thi paa Riddersiabets Erkleering i Anledning af kongl. Maj. naadigste Proposition, som siete Haknise den 20 Juli 1653, har Han tegnet: „Jeg erbpder mig til Hans kongl. Maj. og mit Faedrelands Defension at give af min „ringe Formue" tilkommendes Snapsting udi „Viborg" udi Landkisten 300 Rigsdaler. Dat. Kjob. den 21 Juli" (Mser. Nr. 3629, 8vo i Gl. kongl. Saml. ved K. R., jfr. D. Mag. 3 R. 2 B. Pag. 125). S. A. overnattede Jorgen Brahe paa Elvid den 7 Marts (fee Hans Dagbog), men taler ikke om, hvo der beboede samme. 1655 naevneS Elved ikke blandt LandetS Herregaarde (G l. Saml. 2, 2, 149 sy.), formodentlig fordi det endnu den Tid ikke af noget Hersiab Var beboet (hvorimod det allerede igjen ncrvnes af A. Berntsen 1656). Derimod neevnes s. A. (ib ill. Pag. 168) Niels Lpkke med Frue som Eier af Harrested (i S jell.), men henregnes desuagtet til den jydsie Adel, fordi Han der med sit Regiment Var stationeret. Desuagtet ncevnes dog Niels Lpkke Jacobsen i Fortegnelse over Adelen af Fyen, Laaland og Langeland, som Var til Prinds Christians Hplding i Odense den 10 Septb. 1655 (M-ser. Nr. 1288 , 4to i N. kongl. Saml. ved K. N>); thi s. A. synes, som sagt, Hans Sviger- fader, H. Gpldenstjerne, at have overladt Ham Elved. 1657 var N. Lpkke Oberst ved det gamle jydsie Regiment og blev som saadan gjort til Fange af de Svensie i Bend-

152

syssel den 28 Octb. s. A. Hans Frue, Malene Gylden- stjerne, stal derimod ifolge Sagnet vcere flygtet til Fyen og habe stjult sig paa Elved; men hvor ilde det gik baade hende og hendes Eiendom i denne Tid, har jeg i Nug. 2, 2, Pag. 76 re. allerede omtalt; hvortil endnu kan foies, at de Svenske flulle habe afbrcendt baade Mollen og Skalen ved Elved; en Tradition, der imidlertid med Hensyn til den Sivste vel neppe er paalidelig, da her formodentlig ikke existercde Skole «den i Klostrets Tid, og som ligeledes med Hensyn til den Forste maa derhen modificeres, at det neppe Var nogen Molle ved Elved, men derimod den Elved tilhorende Molle ved Hoved, der den Tid afbrcrndtes, hvilket Sidste ogsaa udtrykkeligt i gl. Matrikel af 1664 stadfcesteS. Hvorledes det forresten gik N. Lykke i denne Feidctid, kan man omtrent Putte stg til af Hans Naboes, Lauritz Ulfeldt til Harritzlef- gaards, Erempel, om hvem det hedder, at Han af Fjenden paa sin Gaard blev udplyndret og efter 3 Aars störe Udgjf- ter med Brandstat og andre Skatter, som Krigen medforer, omsider dode (lUser. M o tt. Nr. 1921, 4ta ved K. R>); jfr. desuden derom Hans i det Folgende indsorte Beretning af 1665. 1658 stod Godset for 296 Tdr. Hartkorn og19 Ryttertjeneste (Rüg. 2, 2 Pag. 38, hvilket jeg ikke forstaaer; thi ifolge Forord. af 1625 siulde der kun af hver 312 Tdr. Hartkorn holdes en Hest og Mand, A. Bernts. 2 Pag. 9 og ligeledes ifolge Ehr. den 4des Neces af 1643, 2, 4). 1659 har Han Strid med Bispen om Prcrstevalg til Big. og Vefl. Menigheder (Rüg. 2, 2 Pag. 39-40). Da synes Han altsaa allerede at vcere flyttet til Elved, ligesom Han vistnok ogsaa kort efter Krigen har folgt Harrested eller sin Herregaard i Sjelland til Holger Wind, som senere eiede den, endsijondt Han endnu 1661 streb stg til Gundestrup og

ISS

Vibpgaard og 1663 til Gundestrnp (K. N ). 1660 blevder bevilget Ham, Niels Lhkkc „til Elved," som Obrist til Hest oder Adelens Rostjeneste i Jylland og Fpen, 800 Rdlr. aarlkg af Trondhjems Lehns Skatter (Klev. Saml. ved K. R.)> 1663 stjenkcde Han og Hans Frue»den Tvivl forst den omtalte Klokke til Veflinge Kirke, saasom de forst, som det shnes, 1659 eller efter den svenste FeideS Ophor toge deres stadkge Ophold paa Elvedgaard. 1664 opregnes Gaardens og Godsets davcerende Storrelse i Rüg. 2, 2 Pag. 154. 1664 eller 65 dode Hans eeldste So» Jacob under sine Studier paa Soro; Han kom der ncmlig forst 1664 (Taubers Soro Acad. Pag. X I , I I I ) , og Academiet ophcrvedes allerede 1665 (K. R.). 1665 er Han i den Grad geraadet i Decadence, at Han vil opgive stt Bo, og tilflriver derom (sin Fasterson) Grev Hannibal Sehsted som folger:

„lHonseiAneur, tre» konare Dstron!

Jeg beder hopligen om Forladelßc, at ieg Hanß LxeellentL med denne min Skriffuelße importunoror. Jeg ehr (diß- verre for mig) hoyligen nod dertill, efftersom ieg i denne forige besucerlige Kriegsthiider ehr kommen megit till Achters, saa Gaardt och Goedtz ehr blefuen megit ruinerit for mig, saa ieg derudoffuer chr geradet i Gield och Besuering och hasuer veret foraarsaget aarligen at giore „Rente till Hoed- stoell," formedelst ieg i forige besucrrlige Kriegsthiider icke Hafner kund ehrlegge Renten. Nu ehr een Deel af mine Oreckitorer saa meget haarde imod mig och flriffuer mig 4 och 5 tustnde Rigsdl. op tilliige, och engster mig och vill ingen Dilation gifue mig; da paa det ieg icke derudoffuer stall gerade i storre Ruin och Vitlofftighet, noedis ieg till

154iuroed min Villie at opbyede min Gaardt och alt mit Joer- degoetz, Loesore och Formne i Tiivc, paa det ieg kand redde mig och eontentere och betale een Huer cehrligen och vell Hoedstoell och Rente med gott Jocrdegoedtz och Loesoere, saä ingen stall (med Gudtz Hielp) hafue stg offner mig at be- sneerge i nogen Maader, och ieg kand beholle eet «hrli'g Naufn och Rychte och komme af min Gield och Besucering och stdde och nyede det ringe Ting med Koene och Born, som bliffuer tilloffuers, i Rolighet; thi Gud stall vere min Binde hertil, at der stall ingen Underfundighet och Bedrageri vere under dette mit Opbud; mens det stall vere oprigtigt till at eontentere eenhuer achrligen och vell. Menß efftersom der er udgangen kongelig Befallinger till alle Landtzdommere, at efftersom een Deel af Hans kongl. Maytz Leensmend, som Hafner veret be- troet Hans Maytz Leehne, Hafner vpboedet deri'S Godtz och bleffuen Hans Mayt. een Haab styllig, da ehr Hans Maytz Naadigste Befalling udgangen till alle Landtzdommerne, at de effter denne Dag ingen Opbud stall tilstede nogen til Landtztinget, forend de bringer rtgtig 8ertiüestivn fra Hans kongl. Maytz Skatkammer, at de intet er Hans Mayt. styllig. Rn Hafner ieg huercken hast Hanß Maytz Leehne, at ieg derudoffuer künde blifue Hans kongl. Mayt noget styllig; icke Heller stall bcfindis, att ieg ehr Hans Maytt noget styllig i nogen Maader, efftersom Hans Mayt. Hafner ladet til mig udlegge een Deel Joerdegoedtz for huis Hand Var mig styllig. Nu Hafner Landtzdommer her i Fyen besuoeret sig, at Hand icke tor understaa stg imoed slig kongl. Befalling at tilstede mig nogen Opbyedelße till Fynboe Landtzting, forend ieg bringer rigtig 6ertike»tion och Beuiiß fra Hans kongl. Maytz Skatkammer, att ieg ehr icke Hans kongl. Mayt. noget styllig; huorfor ieg beder min Hoyachrede Patron, Hans Kx-

155

eellentL, thiem'stbilligen, at Hand ville beuiiße mig den V il- lighet och lade mig meddeele en lüden OertiKestion och Bem'iß aff Hans May»_ Skattkammer, at ieg intet der ehr Hans May?,, skyllig, och Hans LxeellentL ville vere saa goed och den lade meddeele min Thiener met det forste, at min Opbud künde gaa for skg nu til forstkommendiß Landtz- ting, som er den 5 April; ellerS er ieg om ald min Velfart. Ieg forblifuer igien, saa lengc ieg leffuer,

Hanß KxeeellentLis vstmn Eleffnedt thicnistvilligster Thiener

d. 22 Nni-tii 1665.Nieiss Lycke.

21. p p.

I '. 8. Ieg beder Ederß LxeeHents for Gud Skyld, at min Thiener maatte met det allerforste blkffue expederit, at Han icke skulle for lenge ophollis; thi min Opbud stall endelig stee til forste Landtzting, som er den 5 April; ellers ge- raader ieg i storste Uleilighet och kanstee om min Velferdt. Gud flal EderS Lxeellents det igien rigelig belonne. Qch beder E. Lxeellent^ thienstvilligcn, at Hand vil Holle altin- gist hoes sig selffuer, at min Forsett icke stal blifue kuldkast." (Udstrift: ^ AlenseiKneur Hsnnibsl Oninte de 8eke- sted, 6 lievsillie r de I'ordre de L lep lian t, 8eiKnieur «le l'^b rinA , Iversnis Lc IVeileHsard, Lonseillier d'Lstat, Krnnd Vliresorier «L President de 1» 6k»>n- bre de Pinsnees de ss Ä ltes te , tres liumblement a ktopenliÄKen). Derudenpaa havde Hannibal Sehested blot strebet: „Oenerall proeureuren bilde lade stg dette va:re reeoinmnnderet att efftersee och „saa viit rett och billigtt eraetis," dett snareste mueligtt till endelig Oertikestioa be- fordre. Hanniball Sehs." (a f Brebe og Doc. til D. Ad.

15Ü

Hist, paa kongl. Bibl. k'sse. 45 ved K. R.)> Dette Hans Nod- og Hjelpeanker glippede imivlertid, og dette Hans fore- havende Opbud gik paa en eller anden Maade (formodentlkg fordi Generalpromreuren tkke „eragtede det for ret og billigt" at udstede Certisicationen inden den berammede Frist) overstpr; og vi see endnn N. Lpkke ester den Tid i de samme fortrykte Omstcendigheder som forhen. 1668 pantsaetter Han saaledes en Gaard i Gambp, som stylder aarlig 1 Pd. Bpg og 2 Mk. Wrredzpenge (hvorimod Cautionisten stger, at den bedrager i Hartkorn 4 Tdr.) til Trinitatis Kirke i Kjob. for 50 Rdl. Species; og maa derhoS s. A. en Borger i Kjob., Henrik Nielsen Holst, desuden gaae i Caution for Pcngene, fordi Kirkens Vcerge ikke künde habe Tilsyn med, om Gaarden blev holdt ved Hcevd eller tkke. Og Var det derhos denne Gaard, som det 1725 kostede Elvedgaards davcerende Eier 200 Rdl. at indlose (jfr. 1683 og 1725). Saavel 1670 som 74 stillede Oberst Niels Lpkke til „Elved" ifolge Listen ober Rostjenesten i Fpen 1 Rytter (medd. af Lieut. v. Jahn). 1672 gjorde Oberst N. Lpkke paa Elved (den Mand, der selv kun hcengte ved med Kloerne) paa Oberstlieutenant Hendrik Harlofs Vegne Jndforsel hos Sophie Hog paa Dallund. 1678 maatte Han atter pantscette en Gaard i S. Esterbolle til RaSmus Knudsen for 130 fl. Dal. Me« at Han foruden disse enkelte Pantsaettelser ogsaa i dette Tidsrum maa have folgt den ene Gaard af Godset efter den anden, skjonnes af den Omstemdighed, at i de faa Aar, der forlob fra Matriklcn af 1664 blev optagen og indtil den blev opsummeret, er Elvedgaards Gods svundet ind fra 2 9 9 -6 —2—2 til 9 4 - 3 - - - - (Rüg. 2, 2 Pag. 154), saa at der altsaa i denne körte Mellemtid maa voere bort- solgt omtrent ß af samme. 1680 ncevneS Han og Malene

157

Gyldenstjerne vel endnu som Eiere af Elved (All. (i Pag. 628, hvorimod Sonnen Erik ifolge Atl. 6 Pag. 636 aNeredc 1680 tilligemed 2 Fcettere skulve voere tiltraadt Skousbo); men 1681 er Han allerede saovidt, at Han maa give Mathias Broberg Pant i Hovedgaardcn seid for 520 Ndl., og ved denne Leilighed har Han »den Tvivl tillige (maaskee fordi bemeldte Pant Var overladt Creditor til Brugelighcd eller til Beboclse og Afbenytielse) i sin hoie Alderdom maattet flytte fra Elved til Skousbo, hvori Han (eller maaflee snarere Hans So» Erik, Atl. 6 Pag. 636) havde arvet en Anpart cfter sin FrueS den 24 Deck. 1680 afdode Moders, Lisbet Pode- buskcs, Dod; thi ifolge A. Samstngs Vireatrum nvl>. van. dode Han (ikke paa Elved, men) paa Skousbo, og denne Beretning er saameget mindre at betvivle, som Forfattcren allerede omtrent 30 Aar ester N. Lykkes Dod blev Sogne- proest i det ncerliggende Kjolstrup (K. N ). At Han forrcsten maa vare dod 1683 (stjondt Hans Dodsfald ikke omtales i Bircherods Dagboger, Hverken under 1682 eller 83), maa man deraf flutte, at Hans Cautionist i Kjob. (see 1688), i Anledning af dette Hans Dodsfald og ifolge Kjob. Bptings- dom af 1683, ncestfolgende Aar (1684) for Ham maattc betale Capital med Rente og Rentes Rente samt Omkostninger, som ialt belob stg til 141 Rdl., og saaledes indfrie Obligationen paa den af N. Lykkc til Trinitatis Kirke for 50 Rdl. Spec. pantsatte Gaard i Gamby; hvorpaa Han 1685 transporterede Obligationen til Erlig og Velagte Mand, Anders Mortensen i Voffling, tilligemed den Ham tilkommende Ret- tighed i Pantet, hvilket bemeldte Anders Mortensen ogsaa trolig tilholdt stg og 1689 bortfceftede dette „sit" (som Han kalder det) Eiendoms Boel til en Karl paa Livstid mod 8 flette Daler i Landgilde- og Hovningspenge (see Mere 1725).

158

Niels Lykke havde forresten med stn stdsteFrue 3 Sonner og 3 Dottre, af hvilke dog kun ovcrlevede Ham Sonnen Erik, som fik Skousbo og dode 1701 som Slcegtens stdste Mand (Han Var »folge Jndstriften paa Hans Kiste i Nynkeby Kirke fodt 15 Mai 1651 og dode som Eier af Skousbo og Rit- mester ved Oberst Ahrenstorffs Regiment den 6 Marts 1701 (K. R.), og Datieren Helle Margrethe, som fik Elvcd og Var gift med Jens Clausen Dyre.

Hvad nu Egnens eller Rugaards Amts Histon'e i Niels Lhkkes Besiddelsestid af Elved, eller fra 1655 til 1683, er angaaende, da har jeg derom, foruden hvad som allerede i Rüg. 2, 2 Pag. 33 s<j. og 3, 1 Pag. 1 sq. findes anfort, endvidere fundet Folgende antegnet:

1656 Iln . 1 Lpip li. blev Jens Holstes Datters uaegte Barn i Bogense Kirke christnet og til Barnefader udlagt „Ladfogten paa Elvid."

S. A. vn . veininisc. blev Johanne Soffrensdatter, „Fadebordßpige" paa Sandager, viet til Poul Chn'stensen i Bogense.

S. A. vn. dsntate bleve Hans Jorgensen af Sonderborg og Dorthe Hansdatter, „Fruerpige paa Rugaard," i Bogense Kirke copulerede.

S. A. den 2 August blev Sognepraesten i Bogcnses Sou Claus christnet; Fru Birgitte Krabbe til Enggaard holdt Ham over Daaben, og blandt Fadd. vare Ritmester Levin v. Bü- low, Erik Qvitzov paa Sandager og Jomfr. Jde Skinkel.

S. A. vn . Ooul» bar Jomfr. Birite Gioe et Barn i Sandager Kirke, og blandt Fadd. Henning Qvitzov.

S. A. vn. Lxsuä i stod en gift Kone idi«I. aabenbare Skrifte, for hendes Barn blev (fundet dodt) hos hende.

S. A. den 23 Novb. blev i Meilbp Kirke publice absol-

159

veret Knud Jorgensen, som havde bedrevet Hoer med den Qvind, der ester sin Barnefodsel ombragte stg selv i den Brond. „o lie !"

1657 vn. 8eptu»K. blev Henrik Henrkksen, Raadmand og Bhfoged i Bogense, begraven.

S. A. den 15 Fcbr. blev (Capellanen i Bogenses) Hr. Jenses Datier Eleonore begraven i Kirkens Sacristie i sit 4de Aar.

S. A. den 27 Mai blev den forommeldte Hr. Jens Ib sens Son Jb, som var hjemmedobt, fort til Bogense Kirke.

S. A. vn. 15 p. kr. blev Claus Tiimss Datier Beate holdt til Daaben i Bogense af Fru Beate Lykke, og blandt Fadderne vare Maren ( Sogneprcrstens) MaZ. Hanfes, Karen (Capellanens) Hr. Jenses og Catharina v. Achen.

S.A. vn . 19 blev (Capellanens) Hr. Jenses eneste Son, Jb Jensen, i Bogense Kirkes Capel begraben.

S. A. vn. 2 ^6 v . blev lille Eleonore Jensdatter (formodentlig en Datier af Capellanen) i Bogense Kirke christnet; Jomfr. Jde Skinkel holdt hende til Daaben, og blandt Fadderne bare Niels Parsberg, Morten Skinkel, Borgermester Jens Jorgensen og Fru Maren Mormand.

S. A. bleve Borgermesteren i Bogense (altsaa Jens Jörgensen) og Anne sal. Henrik Hansens i Bogense Kirke copulerede.

S. A. vn. 2 p. Vr. stod Karen Kichis aabenbare Skrifte i Guldbjerg Kirke og udlagde en Karl af Lundeherred, hvis Tilnavn og Opholdssted hun ikke vidste; „men hun loi baade for Gud og Menigheden."- S. A. den 16 Juni blev en Karl begraven ibiel., som et Trce flog ihjel i Trauen Skov i Hans 21 Aar.

160

S. A. den 10 Septb. blev et PigebarN paa 5 Aar ibicl. begrabet, som dode af Bornepokkcr.

S. A. vn . 24 p. Vr. stod et ALgtepar il»i6. aabenbare Skrifte, fordi hun kom 15 Uger for tidlig.

S. A. den 3 Marts dode vor (s: Sogneprocsten i Eilbpes) hjertekjaere Son, Mathies Lauritzen, i sin Aldcrs 4 Aar.

S. A. den 16 August er i den hellig Trefoldigheds Navn dobt og i Gud ved Band og Aand omfodt vor (o: Sogne- prsesten i Eilbpes) kjare Datier Gjertrud, som tilforn den 9 August Var barnfodt. Fadderne: Magdalene iHaZ. Berthe! Wichmands i Scerflef, Fadebordspigen paa Sandagergaard o. s. v.

S. A. den 6 Octb. see Rüg. 2, 2, 52.1658 den 8 Febr. blev hcederlig og hoiloerde Mand,

Alax. Hans Clausen Bang, Sogneprast for -Bogense og Skouby og Probst i Skoubyherred, begraben i Bogcnse Kirkes Chor.

S. A. den 28 Marts holdt Aplone „VisttererS" et uccgtc Barn, som ingen Faddere havde, til Daabs i Bogense Kirke.

S. A. den 18 Juni blev Pcder Jensen, „Bpens Tjener," begraben paa Bogcnse Kirkegaard.

S. A. den 28 Novb. ncevnes som Faddere til cn Knap- magers Barn i Bogcnse Jacob „Var—rider" ' ) og Nicls „Stalddreng."

S. A. vn . 2 p. Hpipll. dobte jeg (stger Sogneprasten i Kaalshave s: til Guldbjerg og Sandager) en Datier af Thomas Pedersen, som ikke endda var„vied til sinQvind" (hvilket Han forst blev vn . 1'rinit.), og derfor blev Barnet christnet

i ) 1659 kaldes Han Baar—rider; det fluide dog «el ikke varc Forrider eller maaskee snarere Foureer.

161

„efter" Proedi'ken (saa at man altsaa siulde troe, at de crgte Born bleve christnede for Prcrdiken; men Han mener formodentlig: „efter Gudstjenesten"; thi det Var en almindelig Skik, som man seer af alle Kirkeboger, at det uoegte Barn ikke for den egentlige Kirketjeneste var til Ende maatte dobeS).

S. A. vn. Oculi begrov den samme Proest et Lüg og Man« BebudelseSdag et Ditto, hvilke Lüg havde staaet i Sandager Kirke paa 4de Uge, fordi det havde vsret saa stör Frost, „at man ikke künde grave i Jorden."

S. A. den 8 April stode Salvagarden her (r>: i Kaalshauge, hvor Proesten boede) og Salvagarden i Reveldrup Faddere til et Barn i Guldbjerg Kirke.

S. A. den 12 Septb. hensov vor (s: Sogneproesten i EilbyeS) hjertckjoere lille Datier, Catharkna Lauritzdotter, i hendes Alders 7de Aar og blev begraven og nedsat i vor Frue Kirke i Odense den 16 Septb.

S. A. findes adstillige af Kirkebogerne for Bogense, Guldbjerg, Eübp og Meilby Sogne uddragne Bidrag til den svenfie KrigS Historie i Rüg. 2, 2 Pag. 41, 49, 52, 53.

S. A. indeholder en af svenffe Autoriteter optagen For- tegnelse ober Lehnets Herregaarde (jfr. I . Brahes Dagb. Pag. 131) Folgende:Rugaard: Ryttertjeneste 708. Hartkorn 1660. Lehnsmand Jorgen KaaS.Harridflefgd ------45. - 700. Eier LauridS Ulseld.Enggaard ------77. - 257. Eier Oluf Rosenkrantz.Sandager — * 19; . - 300. Eier Erick Qvidzou.Ellued ------79. - 296. Eier Niels Lycke.Langesoe ------72. - 189;. Eier Fru Margrete Wentzin.Margaard ------11. - 173;. Eier Jomfr.Jnge-orgFriiS.Oregaard ------ 34. - 531;. Eier Henrik Rantzau.StroegodS ------ 3. - 50. Eier L. Biornsen.Ditto ___ L2« - 8. Eier Fr. Margrethe Strath

(loeS: Strale). 11

162

D a llu n d : Ryttertjeneste 29. Hartkorn 448. E ie r E ile r Hoegh.

L y k k e W o r r i t z ------- 2 . — 32. E ie r F r . Anne B rahe.

S. A. hedder det i en „Designation der adelichen Güther in Föhnen, von welchen d. 21 Deck». 1658 der (schwedische) Hr. Ober-Krieges Commissarius auf Befehl Ihrer hochfürstlichen Gnaden des Hrn. Pfalzgrafen den dritten Theil des darauf vorhandenen Getreides (reqviriert und) ausgeschrieben hatt, — som folger:

Ellwed in Schouffbyherrit Hr. Nielss Lücken von 160 T. Rog, 90 T. Gärfte und 50 T. Habere: 53z R. 30 G. 16ZH.

Landtse (»: Langeso) in Schouff. H. Fr. Margret Wensins von 40 T. R. und 120 T. Haberen : 13z R. - G. 40 H.

Margaard in Sch. H. Jungfr. Jngeborgh Friess von 140 T. R., 100 T. Garsten, 50 T. Habern: 46z R. 33 z G. 16ZH.

Dallund in Sch. H. Hr. Eiler Höcg von 150 T. Rog, 75 T. Garsten: 50 R. 25 G. - H.

1659 den 25 Febr. blev oerlig, viis og velfornemme Mand, Borgermester Jens Matzen, i Bogense Kirke begraven.

S. A. den 3 Marts blev en Qvinde, som dode i Johan „Kullmands" Ovn, begraven paa Kirkegaarden i Bogense.

S. A. den 27 Mai blev Meinert Melhop „Kirke Ringer" i Bogense Kirke begraven.

S. A. den 1 Juni blev i Bogense Kirke christnet Matthias Trompetebleeser (ved) velb. Anders Sandbjergs (Regiment, Hans) Son, som velb. Jomfr. Elisabeth Sandbjerg holdt til Daaben.

S. A. den 9 Septb. blev Mauritz Bendixen, Raadmand i Bogense, i Kirkens Norre-Capel begraven (om Hans Son fee Rüg. 2, 2, 18).

S. A. den 11 Sept. blev Michel Smeds Datier christnet i Bogense Kirke; velb. Jomfr. Elisabeth Sandbjerg bar Bar

163

net, vg blandt Fadderne vare vrlb. Fru Jngeborg Krabbe, Fogden paa Harritzlefgaard og Fru Jde Qbitzovs Tjener.

S. A. den 23 Deck», blev heederlig og vcllcrrd Mand, Hr. Hans Ibsen, Capellan i Bogense, i Kirkens Sacristie ibiO. begraben.

S. A. vn . 8epiusK. Var Jorgen „Lisfstyt" Fadder til Sandager Möllers Datier i Sandager Kirke.

S . A. den 23 Aug. biede jeg (s: Sognepreesten i Kaals- hauge) paa Enggaard en Kjogemester, som hed Daniel Streich (om Ham see Rüg. 2, 2, 53), og „en" tpdsk Qvind- folk, ved Navn Manche Birche.

S. A. den 16 Septb. blev en Mand paa Sandager K ir- kegaard begraben, som Nhtterne ihjelsloge; see derom Rüg. 2, 2, 49. (Herfra er en Aabning i Guldbjerg og Sandager Sognes Kirkebog; dog er der endnu strebet noget Lidet den', f. Ex. 3 Adv. Sond. og 3 Juledag paa Danst, men ikke mcd den Haand, som forhen forte samme, saa at Sogneprce- sten allerede da synes at beere dod; thi fra 1660 har den npe Sogneprcest, Hans Olufsen Hims eller Fangel, begyndt at fore Kirkebogen — paa Latin).

S. A. den 2 Aug. see Rüg. 2, 2, 53.S. A. den 2 Nvvb. fodt og den 7 Robb, hjemmedobt

vor (o: Sogneprcesten i Eilbpes) Datier Karen og den 14Decb. i Kirken fremstillet, der hendes Moder gik i Kirke for Hr. Hans Olufsen i Kaalshabe.

S. A. den 27 Robb, see Rüg. 2, 2, 52.S . A. den 28 Derb, see I. e.1660 den 1 Jan. bleve (den ovenomtalte) Jaeob Vaar-

riders tvende Born i Bogense Kirke christnede, hvoraf Oberst Johan Brockenhuses Frue holdt Sonnen og Capitainlieute- nantens Frue Datieren.

ri»

164

S. A. forer den nye Sognepreest i Guldbjerg og Sand- cigcr stn Kirkebog paa Latin, men hoist eursorisk og uordent- lig t; saaledeS hedder det f. Ex. blandt 8pon8nlin: 1660. 5 Aov. 6eorKlus X ieolai ««so iVlariro 4apeti 4e 8unä- rlKerKSsrät; ^Vuptise ssetre in ,^ Ib v ."

S . A. den 2 Marts see Rüg. 2, 2, 52.S . A. den 4 April blev begraben paa Meilbp Kirkegaard

Lauritz Nielsen Krag, som dode paa Marken.S . A. Palmesondag see Rüg. 2, 2 Pag. 53 (hvor den

25 Novb. bor udslettes).S . A. den 4 S . efter Paaske see Rüg. 2, 2, 53.S . A. stod en Pige af Jullerup aabenbare Skrifte i Meil-

bp Kirke, fordi hun laa i med en danst Rytter af velb. Oberst Brockenhuses Regiment, til hvilken hun bar trolovet.

Den 5 Aug. tordnede det i Eilbp vel noget om Morgenen, men paa Eftermiddagen „med Forstraekkelse."

S . A. udvirkede Lehnsmanden Jorgen Kaas paa Rugaard et Forbud mod Namb med Hensyn til Lehnets Bonder i An- ledning af deres Armod formedelst sidste Krig (Rüg. 2, 2, 28).

Fra 1661 til 1680 er der t Bogense og Skoubp SogneS Kirkebog aldeleS In te t antegnet.

1661 begpnder Sogneprcesten i KaalShave paanp at fore Kirkebogen paa Danst.

S . A. Dagen naest for 8 . I^Lurentii blev bemeldte Sog- «eproestes Datier Margrethe fodt; „hendes salig igienfodsels (a: Daabs) dag Var den lOde sondag effter trefoldigheds; Gud giffve hinde at npde stn dobis krafft oc Perlen, som er Gud selff, at arffve effter hendis naffns liudelse."

S . A. den 5 Mai ere i Meilbp Kirke sammenbiede Hans Andersen Rold i Brynstrup og Mette Henningsdatter, „hvilke

165have fortoldet hos Hans Busch, Consumptions Toldforvalter, efter derpaa given Seddels Formelding." (Besynderligt, at de skulde give Told, forend de bleve gifte).

S . A. den 7 Ju li ligeledeS et Par ib iä ., som erlagde i Told 24 ß.

S. A. den 1 Derb, ere til den heilige Daab fremstillede 2 Pigeborn i Eilby og 2 Pigeborn i Meilby Kirke, hvilke alle 4 ere kaldte Karen.

S. A. fkjenkede Lehnsmanden paa Rugaard, Jorgen Kaas, Kalk og Dist til Veflinge Kirke (Boes. S . Beskrivelse).

1662 bleve Lehnene forandrede til Ämter, og saaledes blev de« hidtilvcerende Lehnsmand paa Rugaard fra nu af den forste Amtmand i Rugaards Amt (Rüg. 2, 2, 28).

S. A. Da. 14 p. Vr. stod „Urtegaardsmanden" paa Eng- gaard Fadder til et Barn fra N. Esterboll i Sandager Kirke.

S . A. 3 keatecostes Var Henrik „Podemester" Fadder idick.

S . A. den 30 Septb. Sogneproesten i KolshaveS Son Hans fodt og den 8 Oetb. dobt; Hans Faddere Erik Q vit- zov (paa Sandagergaard), M . Jesper i Brenderup (og Ore), ÄIsK. Berthe! Wichmand ( i Soerflef), Niels Lassen paa Dalum, Sogneproestens Broder (el. Svoger), Hr. Jacob Knudsen, Anne Niels Bangs (i Bogense?), Sogneprcr- stens Moder, Maren Hr. O lufs, Abigael Hr. Nielses i V i- floff, Dorrethe Hr. Anderses i Haarsles, Karen Hr. PederS i Sonderso og Mare« Hr. Lauritzes i Eilby.

S. A. den 6 w ls rtii blev vor (s: Sogneproesten i E il- byes) Datter Birte fodt, folgende TirSdag hjemMedobt og den 2 April i Kirke« fremstillet; Fadderne vare: Hr. Anders Thompson i Haarsieb, Hr. N iils Krag i Vifleb, Jesper Lau-

166

ridsen Stampe, Skokemester paa „Elvid," og Karen Hr. Pe- ders i Sonderso.

1663 den 28 Jan. bar Maren Hr. LaurseS i Eilbp et Barn fra N. Esterboll i Sandager Kirke.

S. A. On. 16 p. Vr. blev i samme Kirke publice absolveret Bodel, som tjener paa Enggaard for „FadebordSpige" og udlagde Ladefogden ib i6. til Barnefader.

S . A. den 22 Mai blev i Meilbp Kirke begraben vor (s: Sogneprcestcn i Eilbyes) kjcrre Datier, Karen Lauritzdatter, i sit 4de Aar og Prcediket (ober hende) af Hr. Hans i Kaals- hauge. -

S . A. til 1664 udarbeidede Landets nye Amtmcrnd, enhver for sit Amt og altsaa Jorgen Kaas for Rugaards Amt, den saakaldte gamle Matrikel (Rüg. 2, 2, 28).

1664 den 6 Decb. meddeler Sogneprsesten i Kaalshave en Bondepige af sit Sogn et udforligt Skudsmaal „paa Latin" til en Nabopreesi, Hr. 8everiuus I?e tri, at der Intet Var Ham vitterligt, der künde vcere til Hinder for at hun jo künde indlade stg i Wgtesiab og i Hans Sogn blive biet. Og lignende „latinske" Attester, snart i den ene og snart i den anden Anledning, har bemeldte Sogneprcest af og til i sin Kirkebog indfort og kaldcr i en af dem sin Kirke ecelesi» »uriinontsnn (s: Guldbjerg Kirke).

S . A. de» 19 Decb. blev min (o: bemeldte Sogneproestes) Datier Maren fodt og dobt den 3 Juledag i Guldbjerg Kirke.

S . A. den 7 Febr. Var Bprge Christenson, Foged paa Sandagergaard, Fadder i Eilbp Kirke.

S. A. den 23 Marts blev vor (r>: Sogncprcesten i E il- bpes) kjcere Barn begrabet, som blev dodfodt den 19 Marts; og (hvad dct Besynderligste er) ogsaa over det blev der pr«-

167diket af Da. ^oksnae Olsvio (s: Hans Olufsen) t Kaals- have oder Text Oea. 17: ero Deus tuus K semiais tui.

S. A. den 27 Marts bar velbaarve Jomfru Margrethe Lange paa Sandagergaard et Barn fra Kile i Eilby Kirke, og Hans Thompson, Skolemester paa Sandagergaard, samt den ovenomtalte Foged ib iä . vare Faddere.

S. A. den 31 Ju li dode Sogneprcesten i Eilby, Hr. Lauritz Matzon, blev begraben i Meilby Kirke den 8 Aug. og esterlod som Enke Maren Clausdatter.

S . A. Da. 12 p. Vr. blev Hr. Rasmus Matzon kalbet til Sogneprcest i Eilby og Da. 19 p. 1>. introduceret af Provsten, Berthe! Wichmand (i Scrrflef).

1665 den 10 Decb. udlagt til Barnefader i Bogense K. Offuerste Ahrenstorf til Harritzlefgaard, Hans Tjener.

S . A. Da. I r in it . stod en Pige aabenbare Skrifte i Eilby Kirke, som udlagde til Barnefader en Karl, „men vidste ikke, hveden Han kom, eller hvor Han drog hen."

1666 Da. 1 Vr. vare Byrge Christenfon, Foged paa Sandagergaard, og 2 af Fruens Piger ib jä. Faddere til et Barn fra N. Esterboll i Sandager Kirke.

S . A. S. Hans Dag blev jeg (s: Sogneprcesten i Eilby) med min Kjcrreste, hcederlig, dydig og gudfrygtig Matrone Maren Clausdatter (altsaa Hans Antecessors Enke), i Eilby Kirke sammenviet.

S . A. begynder Scrrflef Sogns Kirkebog, altsaa Aaret efterat Hans Bang Var bleven Sogneprcest.

16 67 den 10 Marts blev min (»: Sogneprcesten i Kols- haves) Son O luf fodt og dobt Da. Dsetsre.

S. A. stode Jep Jorgensen og Hans Kone af S. Esterboll aabenbare Skrifte i Scrrflef Kirke, fordi hun kom for tidlig.

1681668 den 22Septb. er vor (o: Sognepreesten i EilbpeS)

Son Laurktz fodt og Dagen efter hjemmedobt, samt den 4 Octb. i Guds Menighed fremstillet.

S . A. I I ii. 1 p. Lp ipk. blev Sognepraesten i Scerslef, Hr. Hans Bangs, Son Berthe! dobt, og blandt Fadd. B i- spen og Landsdommer Jens Lassen paa Dalum.

S . A. stod DineS Jorgensens Hustru af S. Esterboll aabenbare Skrifte i Saerflef Kirke, fordi hun laa flt Barn ihjel.

166 9 den 23 Jan. blev min (s: Sognepraesten i Kaals- haves) Son Dinitz fodt og dobt vn . SeptunK. i Guldbjerg Kirke. Hans Faddere Hr. Oberst Henning Qvitzov til Qvit- zovsholm, Hr. Hans Bang Nielsen, Hr. Hans Juel, velb. Jomfr. Jde Skinkel, velb. Jomfr. Ane Margrethe Qvitzov rc.

S . A. den 27 Juni stode et Par Wgtefolk fra Lunde „efter vor oervaerdige Hr. Biskops Befaling" aabenbare Skrifte i Eilbp Kirke for deres Barn, som de havde ligget ihjel.

S . A. Da. l^retsrv blev Christian Nielsens Datier af S . Esterboll i Saerslef Kirke christnet, og blandt Fadd. Hr.HanS Olufsen i Kaalshauge, Jens Andersen paa Enggaard og O luf Mortensen, Forvalter paa „Elffved."

S . A. Da. 2 p. kascki. blev Sognepraesten i Saerslef, Hr. Hans Bangs, Datier, Anna Maria, dobt, og blandt Fadderne Lehnsmanden paa Nugaard, Jorgen KaaS.

1670 Da. 20 p. Vr. Var Niels Knudsen, Praeceptor paa Enggaard, Fadder til et Barn fra Smidstrup i Guldbjerg Kirke.

S . A. Da. Lsto in iiii stod Borgermester Hans Jorgensen i Bogense Fadder i Meilbp Kirke, og Hans Datier bar Barnet, som Var Smedens ibiä.

169

S. A. 8 . AlLtkire Dag er vor (s: Sogneprcesten i E il- bpes) Son Hans fodt og igjenfodt (»: dobt) den 6 Marts i Eilby Kirke; Hans Faddere vare Probsten i Skoubyherred, Hr. Hans Sperling i Bogense, Hr. Niels Krag i Vifleb, JacobuS Kock, Skolemester paa Enggaard, Karen Hr. Peders i Sonderso og Ana Hr. Hans BangS i Scrrflef.

S . A. den 2 April sov vor (s: Sogneprcesten i Eilbpes) lille hjertekjcere Son, Hans Rasmuson, sodelig og sagtelig dort i Herren og blev begraven den 8 April (jfr. 8. iVla- titt'so Dag suprs).

S . A. den 2 Octb. stod en Kone i Jullervp aabenbare Skrifte i Meilbp Kirke ester vor crrvcerdige Hr. BistopS Befaling, fordi hun havde ligget stt Barn ihjel.

S . A. Da. 10 p. Vr. blev Rasmus Nielsen af Koster- flof, ^Iioinillis triu ln littei-srum," ^) Hans Son christnet i Scerflof Kirke; Kirkevcrrgerens Kone i Esterboll maatte endelig bcrre det, „sttsinen" hun ikke gjerne vilde; hvorpaa 10 Faddere opregnes, hvortil er foiet: ^non erant plures neo pnueiores Iiuius illkantis Sponsore«."

S. A. On. 1 ^«1v. blev Sogneprcesten i Scrrflef, Hr. Hans Bangs, Datier, Maria Elisabeth, dobt, og blandt Fadd. Hr. Peder Nielsen i Sonderso. .

1671 On. 8exsZesimrt Var en Cornelis Lerche Fadder til Degnens, Jens Hansons, Son i Guldbjerg Kirke.

S. A. den 1 Juni blev min (s: Sogneprcesten i Kaals- haves) Son Ove fodt og christnet den 7 Juni; blandt Hans Fadd. vare Hr. Niels Krag, Hr. Ernst Günther Helm, Niels Bang og Elsebe, Claus Rastis af Npborg.

S . A. den 23 Marts blev vor (»: Sogneprcesten i E il-

Formodkntlig det Latinfle r für ellcr dct Dasfle: Tv».

17Ü

byes) hjertekjcrre Son Madz fodt og igjenfodt ved den hellige DaabS Pagt den 2 April i Eilby Kirke. Fadd. vare Hr. Hans Olufsen i Kaalshave, Nisf Frederiksen, Skriver Paa Rugaard re.

S . A. vn . 11 I 'r . bar velbaarne Jomfru Mette Frises Pige paa Margaard et Barn i Scerflef Kirke.

1672 den 29 Febr. dode min (o: Sognepraesten i Kaaks- haves) sal. Hustru, Heilvig Hansdatter, og blev begraben den 7 Marts i hendes Akders 33 Aar.

S . A. maa Han selb beere dod (men har dog endnu s. A. den 16, 18 og 19 S . efter Trinkt, strebet i Kirkebogen); thi naeste Aar fores Kirkebogen af en ganste anden Haand.

S . A. vn . Lstv mikii „undergabe tvende Personer under velb. Erich Bildes Compagnie stg Kirkens Disciplin" og stode aabenbare Skrifte i Meilby Kirke for Leiermaal, hvorpaa de samme Dag bleve trolovede, den 17 Marts i den heilige Wgteflabs „Stat^^ sammenviede, og den 24 Marts deres Barn christnet.

S . A. Sondag mellem Juni og Nytaar blev Lauritz Jorgensen fra Kile paa Eilby Kirkegaard begraben, som blev funden dod paa Bogense Bro lille Juleaften.

1673 vn . 1 L p ip li. blev Sogneprcesten i Saerflef, Hr. Hans Bangs, Datier Anna dobt, og blandt Fadd. bar Prov- sten, Hr. Hans Jacobsen Sperling i Bogense.

S . A. vn . H in its ti« bar „Prcestens Qvinde" Anne, Hr. Hans Bangs i Soerflef (hun kaldes leengere hen sub kesto M iekaelis „Anna Erichsdatter" og vn . 11 ^6 v . „Prceste- qvinden" Anne Hr. Hanfes) et Barn fra Slagstrup i Scerflef Kirke.

1674 vn . 4 p. Lpipd. bar Anna, Hr. Hans Bangs i Scerflef, et Barn fra Reveldrup i Guldbjerg Kirke.

171

S. A. den 14 Oct. stode et Par Wgtefolk af Lunde aabenbare Skrifte i Eilby Kirke, formedelst hun Var kommen X I Uger for tidlig.

S . A. Du. Lsto in ik i bar Lieut. Jorgen Christen Nis i Brandholt, „Hans Qvinde," et Barn fra S. Esterboll i Scrrstef Kirke.

S. A. On. 3 blev Sogneprcrsten i Scrrstef, Hr.Hans Bangs, Datier, Barbra Cathrine, dobt, og blandt Fadderne Hr. Niels Bang i Kaalshave.

S. A. blev der gjort Afbigt af Prcrdikestolen i Scrrstef for en ung Karl, der tjente i Brunlund, fordi Han for lcrnge havde entholdet stg fra Alterens Sacramente.

1675 Da. kemiaiscere bar velbaarne Jomfr. Kirsten Munchis et Barn fra Reveldrup i Guldbjerg Kirke.

1676 den 8 April blev vor (s: Sogneprcrsten i Eilbyes) hjertekjcrre Datier fodt, s. D. dobt og kaldt Anna og den 28 Mai fremstillet for Gud og Menigheden i Eilby Kirke; hendes Fadd. vare Hr. Hans Sperling i Bogense, Pernille, Hr. Niels Bangs i Kaalshave, Anna Rasmusdatter, Hr. Peders i Sonderso.

S. A. den 11 Juni bleve en Karl i Kile og Hans trolovede Fcrstemo public« absolverede i Eilby Kirke, „formedelst indbyrdes syndig Bedrift mod det 6te Bud for deres Tro- lovelse," og derpaa den 25 Juni viede.

S> A. lest. ^ob. Lapt. blev Sogneprcesten i Scrrstef, Hr. Hans Bangs, Datier, Else Catharina, dobt, og blandt Fadd. Hr. Hans Rasmus Madson i Eilby.

1677, 3 Paastedag bar velb. Jomfr. Anne Krabbe Qviv- zou paa Sandagergaard Mollerens Barn af Sandager Molle.

S. A. den 12 Marts blev i Eilby „Kirke" begraben Ras-

172MUS Jespersen Smid, en gammel 8tuäio«us, som dode Fredagen tilforn i Eilby Prcrstegaard ^ n . «et. 67.

S . A. den 2 Mai sov vor (o: Sogneprcesten i Eilbyes) mindste hjertekjcrre Datier, Anna Rasmusdatter (see 8 April 1676) sodelig og salig dort i Herren og blev begraven den 9 Mai esterat have levet i denne Jammerdal 1 Aar, 3 Uger og 4 Dage.

S . A. Do. 1 ^tclv. bleve i Eilby Kirke et Par Folk sammenviede, som beboe et HuuS i Eilby „paa Baron Putbu- schis Stafn."

1678 den 18 Marts dode de» hoicedle Hr. Oberst Erich Qvitzov til Sandager og blev begraven i folkerig Forsamling den 23 April i Sandager Kirke.

S . A. Do. 3 I r in , stod en Kone fra Bogelund i samme Sogn Skriste, for hendeS Barn blev (dodt) hos hende.

S . A. Do. 8 p. V r, bar Pernille (Sogneprcesten i Kaals- haveS) Hr. Niels Bangs et Barn fra Bogelund ib iä.

S . A. Do. 16 p. I r . stode Hr. RaSmus Madtzon i E il- by og Jacob Hjort sammesteds Faddere til Niels Soffrensens Barn paa Sandagergaard.

S . A. den 1 Aug. blev Sogneprcesten i Scerflef, Hr. Hans Bangs, Son, Niels Bang, dobt.

16 7 9 den 21 Mai blev min (s: Sogneprcesten i KaalS- haves) lille Son, Jens Madtzon Bang, begraven i Guld- bjerg Kirke.

S . A. vare Anna Jensdatter, Prcrstekonens (i Kaalshave) Soster, og Frands Nielsen, „PrcestenS Svend," Faddere til et Barn fra Smidstrup i Guldbjerg Kirke.

S . A. den 4 Marts hensov sodelig i Herren vor (s: Sogneprcesten Eilbyes) hjertekjcrre Datier, Maren Lauritz- datter, efterat hav levet i denne synde- og sukkefulde Der-

173

den 29 Aar, 4 Maaneder og nogle Dage; og stod hendes Begravelse dm 17 Marts.

1680 den 14 Jan. stode Anne Krabbe Qvidtzov, Hr. Hans Bang i Sarflef ogPerm'lle, Hr. Niels BangS i Kaals- hauge, Faddere til Niels Soffrensens Datier paa Sandagergaard.

S . A. den 27 Febr. blev Corfitz Nielsen, Borgermcster Niels Thomcesons Son paa Enggaard, begraben i Sandager Kirke.

S. A. Da. 6 stod Thomas Poffvelsen i samme Sogn Skrifte, fordi Han nogle Aar havde entholdet stg fra det hoi- vcerdige Alterens Sakramente.

S.A. den 15 Novb. blev Borgermester Niels Thompson paa Enggaard begraben i Sandager Kirke (jfr. den 27 Febr. suprs).

S . A. den 11 Novb. blev cerlige og velbprdige Fru Jde Qvitzov hensat i Bogense Kirke, men strar derefter fort til sin Begravelse i Veblinge Kirke.

1681 den 28 Novb. blev sal. Borgermester Hans Jorgensen i Bogense i Bpens Kirke begraben i stt 69 Aar.

S. A. den 2 Decb. bleve adle og velbaarne Ventzel Fre- derich v. Redder og adle og velbaarne Jomfru Anna Sophia Qvitzov viede i Bogense Kirke.

S . A. den 8 Octb. stode et Par unge trolovede Folk fra Jnllerup aabenbare Skrifte i Meilbp Kirke for Leiermaal og bleve derpaa den 12 Octb. viede.

1682 i Decb. blev (formodentlig de» ovenomtalte) Lieut. Redders Datier Jde fort til Bogense Kirke og der frembaaren af Fru Susanne Juel.

S . A. vn . 16 V r bar velbaarne Jomfru Beate Olde- land paa Harritzlefgaard en BodkerS Barn i Skouby Kirke, og Fru Helvig Kruses Pige stod hos.

S . A. vn . 18 Vr. bleve Hans Nielsen „Stalddreng" (s: Nide- knagt) og Johanne Jacobsdatter copulerede i Skoubp Kirke.

174

S. A. blev Hr. Knud Gregersen Krag Capellan hos Hr. Peder Nielsen i Sonderso.

1683 bar Landsdommer Lassons „Fadeburspige" (paa Harritzlefgaard) Key Heinsens Barn af Harritzlefgaard i Skouby Kirke, og Niels „Kjeldersvend" Var Fadder.

S . A. den 4 April blev velbaarne Jomfru Regitze v. Pappenheim bortsat (o: bisat) i Sandager Kirke.

S . A. vn . 3 ^ä v . stod Niels Hansens Kone i N.Ester- boll aabenbare Skriste i Sandager Kirke for „hendis tiuff- veri" (altsaa en ny Aarsag til Skriste).

R e t L e l f e v r

P ag . 4 L . 22 opmarlsom l . opmarksom— 8 L . 28vkd l . med— 9 L . 29 Brugmoennerne l.B rü g g -

mcrnnerne— 16L.13Vvä l. Vnä— 17 L .2 6 Viernemose I.Diernemose)— 18L. 21derfor l. derhoS— 1 9 L . 1 0 3 i^n l .

L . 2 0 Steno, l . S te n e ;— — L .2 6 e n d n n l . endnu— 2 9 L .1 3 S id .s te I. Forste— 3 0 L . 30 5 Kastanietraer l . K a -

stanietrcrer— 32 L , 27 N ö fu 4 x a a rä l . » ü k u ä -

xarä— 33L .26V crdested l . Dadested— 34 L . 23 Borgermester l . V o rse

mester— 35 L . 4Besiddelse l. Besiddelser— 41 L . 12 Borgermester l. V o rse

mester

N a g .4 3 L . 6 76 , l . 7 6 ;----------L . 7 7 9 , l . 7 9 ;— 4 7 L . 2 8 D r . Dorothea l. C h ri

stian den Iste— 5 6 L . 2 8 w u d e r- l . wnder-— 59 L . 41iNgemed l . tilligemed i— — L . 9 tilb iu d e l . tilbinde— — L . 30RaSsm us l . RoSsmus— 69 L . 4 fo re , l . fore— 8 8 L . I b samme l . homme— 94 L . 1 W ies. l . W ie l.— 9 7 L .2 0 R n g . l . R üg .— 104 L . 23 t i lfo ie - efterParenthesen:

en, omhvilkendethedder, — 1 0 5 L . 6Kaagerod l. KaagerodS --------- L . 21 det l . den— — L . 24 det l . den— — ib iö . det l . den - 1 4 0 L .2 6 det l. den - 1 4 1 L . 24 det l. den - 1 5 0 L .2 4 d e t l. den

veils vsstk es downloadet fsg slsögtstosskssnss sibliotsk · 2018. 10. 21. · skript, ja! selv...

Documents