Vi lejereL E J E R N E S LO ’ S M E D L E M S B L A D N R . 2 M A J 2 0 0 6

HUN FÅR HUSLEJEN

HALVERET OG 56.000 KR.

TILBAGEwww. l e j e rnes lo. d k

ÅRETS VÆRSTE UDLEJER

NY BOLIGFIDUS SØGES STOPPET

TUSINDVIS AF KR. AT SPARE VED FRAFLYTNING

TEMA:SVAMPEN”STJAL”FAMILIENSLIV

L E D E R

EJERSKAB SOM TRYLLEDRIK

2 VI LEJERE · NR. 2 · 2006

Af Klaus Hansen, formand for Lejernes LO

En periode med historisk lave renter har åbnet foren forbrugsfest i Danmark. Dertil har regeringensskattestop for boligejerne og de gavmilde ændring-er i lånereglerne for boligejerne givet boligejernesprivatforbrug turbo på. Først så de danske husejereprisen på deres bolig stige med 16,5 % sidste år. Nukan de glæde sig over skattestoppet for boligejerne,der giver en skattebesparelse på 4,5 milliarder kro-ner. Lige så meget som regeringen inddrager tilbetaling af nybyggeriet fra lejernes opsparing iLandsbyggefonden. Og forudsigelser, der fortæller,at huspriserne i år stiger med 13 %.

Mangel på ordentlige boliger til en rimelig leje,der kan betales, er åbenbar. Hvor skal de unge og defraskilte bo? Hvor skal dem uden formue og forbin-delser bo? I mange områder råbes på kvalificeredehåndværkere og der hentes folk fra udlandet til atimødekomme efterspørgslen. De nye familier påboligmarkedet, der har været lokket til køb, har så

spændt en privatøkonomi, at bare snakken om enrentestigning forstyrrer familiefreden

Under dette kaos, ser vi vise mænd og kvindersamt professorer i en Velfærdskommission frem-trylle en forenklet let løsning: lad private andelsbo-liger blive ejerboliger, lad almene boliger blive ejer-boliger. Der skal kun være private udlejningsboligertilbage og ejerboliger. Væk er den almene boligsek-tor.

Fra direktørkredse i den almene sektor møder viet ønske om at frigøre den almene sektor. Underoverskriften, ”Skal fremtiden for den almene sektorvære selvbærende” forstået sådan, at hverken sta-ten eller kommunerne skal være engageret i denalmene boligsektor?

Hverken eksperter, professorer eller de almenedirektører, der filosoferer over privat eje- og råderet,finder desværre de løsninger, der favner hele famili-en Danmarks boligbehov.

Der er brug for flere billige lejeboliger. Mange bil-lige lejeboliger. Men det er svært for nyt almentboligbyggeri at konkurrere med de smarte lånefor-mer i ejerboligsektoren. For mellemindkomsternebliver de almene boliger i mange områder for dyre.

Et af midlerne til billige boliger kan være længerelån til nye almene boliger, så startlejen kommerned på et rimeligt niveau. Kloge folks overvejelserom en huslejeudligning, så de ældre boliger skalbetale for nye, mener jeg ikke er vejen frem. Ældrealmene boliger får brug for sine egne penge til gen-opretning, vedligeholdelse og forbedringer. Derforskal staten også holde fingrene fraLandsbyggefonden og boligorganisationernes byg-gekonti.

Lejerne har noget til gode. Nu har regeringen for-æret boligejerne gaver for flere milliarder. Nu er detlejernes tur. Derfor er det godt at se, at mange par-tier i oppositionen har lagt forslag på bordet, somsikrer lejerne en lavere husleje.

Det kaos og den ulighed, som regeringen ogfinansmarkedet har skabt, skal ikke finansieres aflejerne.

Tværtimod! Lejerne har krav på lettelser i økono-mien. Og ikke de småører, som Socialministeren harbebudet.

Jovist er det spændende at eje.

Regeringen har foræret boligejerne

gaver for flere milliarder. Nu er det

lejernes tur.

VI LEJERE · NR. 2 · 2006 3

Af Kjeld Hammer

Lejernes LO i Hovedstaden har pået år ført 300 sager om lejensstørrelse. I 8 ud af 10 sager er lejenblevet nedsat.

Alle kender problemet: Det er uhyggeligtsvært at finde et sted at bo i København,hvis man ikke har en overordentligt vel-spækket tegnebog. Ikke kun fordi ejer-boligernes priser har kurs mod stjernerne,men også fordi det er blevet dyrt at bo tilleje. Men der findes trøst at hente for demange lejere, som betaler den høje hus-leje.

8 ud af 10 får nedsættelseI Lejernes LO i Hovedstaden oplever man,at mange lejere slet ikke ved, at de beta-ler en alt for høj leje og at de heller ikkeved, at de kan få lejen nedsat. ClausHøjte, sekretariatschef i Lejernes LO iHovedstaden, vurderer, at 8 ud af 10 leje-re, som har fremlejet en ejerlejlighed elleren andelsbolig, betaler for høj leje, menat også lejere i almindeligt udlejnings-byggeri ofte betaler alt for meget i hus-leje. I løbet af 2005 har Lejernes LO iHovedstaden ført ca. 300 sager om lejensstørrelse i huslejenævnene i hoved-stadsområdet. I 8 ud af 10 tilfælde erlejen blevet sat ned, i en del tilfælde til

under en tredjedel. Det er de kommunalehuslejenævn, som fastsætter den lovligehusleje. LLO anbefaler, at man som lejeraltid opsøger professionel bistand, førman underskriver en lejekontrakt og atman altid bør få tjekket, om den leje, manbetaler, er for høj.

Fra 7.000 til 2.300 kr.Pernille Svalastoga og Eivind Valen frem-lejede i september 2004 en andelsboligpå P.D. Løvs Allé på Nørrebro i København.De indvilligede i at betale en leje på 7.000kr. om måneden for lejligheden på 45kvm. incl el og varme. I begyndelsen af2005 blev de opmærksomme på, at debetalte en meget høj leje. De gik tilLejernes LO i Hovedstaden, som førte ensag gennem først huslejenævn og sidenAnkenævn. Ankenævnet satte den 30.juni 2005 lejen til 2.344 kr. om månedenexcl. forsyning – altså mere end en halve-ring. Udover at de skulle betale mindre ihusleje, skulle de også have penge tilbagefor hele den periode, de have boet i lejlig-heden – i alt 56.000 kr. plus renter.Pernille og Eivind er i dag flyttet fra lejlig-heden. De har ikke fået pengene endnu,men fører en sag ved fogedretten for atfå dem tilbage fra deres udlejer.

Læs også bagsiden

H U S L E J E N

LOVENAlle kommuner i hovedstadsområdeter underlagt den såkaldte boligregu-lering, som betyder at huslejen erreguleret. I hovedtræk reguleres lejenpå to måder, gennem den ”omkost-ningsbestemte leje”, som findes iegentlige udlejningsejendommeeller gennem ”det lejedes værdi”,som bruges i fremlejede andels- ogejerboliger. Kun i ejendomme taget ibrug som beboelse efter 31/12 1991 erder intet loft på lejen.Det er de kommunale huslejenævn,som tager stilling til lejens størrelse –men kun, hvis man beder dem omdet.

Kilde: Lejernes LO i Hovedstaden

HVAD BESTEMMER HUSLEJENS HØJDE?Normalt regner man lejepriser i kr. pr.kvadratmeter pr. år. For en lejlighedpå 100 kvadratmeter, der koster50.000 om året, er lejen altså 500 kr.pr. kvadratmeter.I hovedstadsområdet ligger huslejensom oftest mellem 400 og 800 kr. pr.kvadratmeter pr. år. Lejen afhængeraf, hvor god lejligheden er – er dernyt bad og køkken? Ligger den i top-pen? Er der ikke bad og et gammeltkøkken? Ligger den i bunden?Installationer som fjernvarme og ter-movinduer har også indflydelse påprisen. Det har derimod ikke ejen-dommens ydre vedligeholdelse – atfacadepudsen hænger i flager ellerat trappeopgangen trænger tilmaling har faktisk ikke den storebetydning for lejens størrelse. En godudsigt fra lejligheden har principieltheller ikke den store betydning forlejens størrelse.

Kilde: Lejernes LO i Hovedstaden

MANGE LEJERE BETALERALT FOR MEGET

Pernille og Eivind bor i dag i Hellerup. “Det er rart at bo et sted, hvor man ikke bliver snydt”, siger Pernille.

4 VI LEJERE · NR. 2 · 2006

L A N D E T R U N D T Af Kjeld Hammer

HORSENS:

ÅRHUS:

HORSENS FIK INGEN STØTTE I REGERINGEN

EN KEDELIG DOMKlaus Hansen, formand for Lejernes LO,finder ikke, at der er grund til at juble overden dom, som Århus Boligret afsagde 6.april vedrørende ophævelse af lejemåletfor lejere, hvis børn har forgrebet sig vedat udøve vold, tyveri og røveri mod andrelejere i Gellerupparken. Bebyggelsen er endel af Brabrand Boligforening. KlausHansen kalder afgørelsen ”en kedeligdom”.

”Det er ærgerligt, at det er lejerfamilier-

ne, der på den måde skal betale prisen fordet, der kan være et mangelfuldt forebyg-gende arbejde i kvarteret, en dårlig ind-sats fra de sociale myndigheder, en forfej-let og ansvarsløs boliganvisning eller enutilstrækkelig politiindsats”, siger han.”Jeg har stor forståelse for beboernesutryghed i kvarteret. Beboerne har kravpå, at der bliver taget effektivt hånd omde elementer i bebyggelsen, som vedderes adfærd skaber utryghed og angst.

Dette hensyn varetages imidlertid bedreaf politiet, en ansvarsfuld anvisning, enforebyggende boligsocial indsats og af desociale myndigheder. Derudover skal derfølges op med en afgørende bedre inte-grationspolitik og fritidspolitik.”

Boligretten dømte en enlig mor medsyv børn til fraflytning pr. 1. juni 2006. Toandre familier fik lov at blive boende. Efterdommen i april ankede den enlige morsagen til Vestre Landsret. KjH

Lejernes LO i Horsens fik ikke nogenstøtte fra hverken justitsministerieteller socialministeriet, da socialdemo-kraten Lissa Mathiasen rejste spørgs-målet om, hvem der har ret til at klageover en afgørelse hos statsadvokaten.

Hvem er part i sagen?Horsens-afdelingens formand, JamesArbøl, har længe forsøgt at få politiet tilat retsforfølge flere ejere af tomme lej-ligheder, som i modstrid med loven ikkeoplyses som tomme til kommunen. I etkonkret tilfælde har en ejendom iHorsens stået tom i 10 år.Først kom Arbøl ingen vegne med poli-tiet. Så klagede han til Statsadvokaten iViborg over, at politiet ikke vil behandlehans anmeldelse. Statsadvokaten svare-de, at Lejernes LO ikke er part i sagen.Så klagede Arbøl til Ombudsmanden ogfik samme svar.I januar rejste formanden forFolketingets boligudvalg, LissaMathiasen, sagen som et spørgsmål tilsocialminister Eva Kjer Hansen. Hunbad ministeren redegøre for, hvem derhar mulighed for at klage over en givenafgørelse. Altså med andre ord forklare,hvem der har partsstatus.Først gik der 10 dage i socialministeriet.Så meddelte ministeriet, at det havdesendt sagen over i justitsministeriet tilbesvarelse. 28. februar svarede socialmi-nister Eva Kjer Hansen(v), at hun nuhavde fået svar fra justitsministeriet og

at hun henholdt sig til dette svar. Svarettil Lissa Mathiasen og Folketingetsboligudvalg var nærmest et kopi-svarfra et leksikon i baglokalet. LissaMathiassen klagede til justitsministeri-ets departementschef over denne heltigennem useriøse behandling.

Personkredsen indskrænketSidst i marts kom så det endelige svar –fra justitsministeriet. Det slår fast medmeget generelle vendinger, at der vedafgørelser om partsstatus navnlig ”læg-ges vægt på, hvor væsentlig den pågæl-dende persons interesse i sagen er og

hvor nært denne interesse er knyttet tilsagens udfald.” Ministeriet føjer til:”Det er således f.eks. almindeligt anta-get, at anmelder og vidner m.v. ikke vilkunne anses for parter i en straffesag,medmindre de pågældende helst und-tagelsesvist lever op til de nævnte krite-rier”.Ministeriet føjer til, at andre lejere i enejendom med tomme lejligheder ialmindelighed ikke kan anses for klage-berettiget.Ministeriet svarer bekræftende på, atder er sket en ændring i, hvem der erklageberettiget. En lovændring i 1992indskrænkede personkredsen. Tidligereomfattede kredsen ”anmeldere ogandre, der måtte antages at have enrimelig interesse i politimesterens afgø-relse”.

Samfundet betalerHertil siger James Arbøl:”Det er ikke et svar, jeg er tilfreds med.Boligreguleringsloven siger klart, attomme lejligheder skal indberettes tilkommunen. Hvis der ikke er nogensanktion for at overtræde loven, hvor ervi så henne? Dernæst er det samfundet,der betaler over skattepolitikken, nårejere af tomme ejendomme får en skat-tegevinst som følge af leje-indtægtstab.Kommunen betaler ekstra varmehjælptil lejere, som får ekstra varmeudgifterpå grund af kolde, tomme lejligheder.Hvor er vi henne?”

James Arbøl på Christiansborg fotograferet under

maleriet af tidl. statsminister Thorvald Stauning.

”Stauning vender sig i sin grav”, siger Arbøl

hovedrystende.

VI LEJERE · NR. 2 · 2006 5

L A N D E T R U N D T

UDLEJER POLITIANMELDT

KØBENHAVN: HORSENS:

ÅRETS VÆRSTE UDLEJER:INGRID BECH HANSEN

Lejernes LO i Horsens har indgivet enpolitianmeldelse mod ejeren af ejen-dommen Nørretorv 5 - 7 i Horsens forovertrædelse af boligreguleringslovens §16. Baggrunden er, at ejeren har afkræ-vet lejeren af et lejemål en højere lejeend tilladt efter boligreguleringslovenskapitel II, jf. med henvisning til en afgø-relse, som Huslejenævnet for HorsensKommune har truffet den 17.december2004. Ejeren af ejendommen er SøbergEjendomme v / Svend Erik Søberg.

Fra 33.600 til 26.000 kr.Huslejenævnet traf tilbage i december2004 afgørelse om at nedsætte den årli-ge husleje excl. forbrug fra 33.600 kr. til26.000 kr. Af lejekontrakten med dennye lejer fremgår det, at den årlige lejeer på 34.500 kr.

Udlejeren har ikke foretaget forbe-dringer af lejemålet i forbindelse medden nye lejers indflytning, der kan godt-gøre en huslejestigning. Da lejen ikke erblevet nedsat efter husleje-nævnetsafgørelse, mener Lejernes LO, at SøbergEjendomme har overtrådt boligregule-ringslovens § 16. Den handler om at efter-komme huslejenævnets afgørelse af 17/122004 og altså nedsætte lejen til 26.000kr. Huslejenævnets afgørelse er upåanket,hvorfor det må have stået udlejer klart, athan efter d. 17/12 2004 opkrævede formeget i leje, fremhæver LLO. KjH

FRA SOLEN TIL SKYGGEN

KØBENHAVN:

Michelle Engstrøm, kendt fra TV-serienRobinson, bytter nu solen ud med skyg-gen. Københavns byret har nemligidømt hende fængselsstraf for boligs-vindel. Hun blev idømt 1 år bag trem-mer for at lokke boligsøgende iKøbenhavn til at indbetale depositumog forudbetalt leje for klubværelser påVesterbro, som hun ikke disponerederetmæssigt over. I alt nåede hun atopkræve 305.000 kr. fremgår det afdommen. Robinson-kendissen nægtersig skyldig og har anket dommen tillandsretten. KjH

TOILET PÅ GANGEN ER HISTORIE

KØBENHAVN:

Kakkelovne og toilet på gangen er vedat være historie i København.Kommunen har opgjort, at 94,4 pct. afalle boliger i Hovedstaden i dag harfjernvarme og 84,9 pct. eget bad ogtoilet.Moderniseringen af boligmassen iKøbenhavn har stået løbende på gen-nem mange år, men især været kraftigde sidste 25 år.

KjH

Tvivlsom ære til alt for kendtkøbenhavnsk udlejer med 15 ejen-domme.

Ingrid Bech Hansen er enstemmigt afmedarbejderne i Lejernes LO iHovedstaden blevet kåret til titlen somårets værste udlejer i København i 2005.Prisen som årets værste udlejer får IngridBech Hansen for• Den aldrig svigtende vilje til at sætte

lejen højt,• Viljen til nedprioritere vedligeholdelsen

af sine ejendomme – • Evnen til at give sine lejere ubehagelige

oplevelser og overraskelser

Fik haven gravet opBlandt årets oplevelser med Ingrid BechHansens har været en – af Ingrid BechHansen - opgravet lejers have som følgeaf uenigheder om huslejens størrelse.Derudover en politianmeldelse fraLejernes LO i Hovedstaden for bevidst

overtrædelse af Boligreguleringslovensbestemmelser om lejens størrelse.Medarbejderne i Lejernes LO i Hoved-staden, der har valgt Ingrid Bech Hansenblandt de ca. 3.000 udlejere, som Lejer-nes LO i Hovedstaden har kontakt til,udtrykker det håb, at den tvivlsommeære vil få Ingrid Bech Hansen til i fremti-den at tænke på, at det er mennesker,som bor i de ca. 15 udlejningsejendomme,hun ejer.

Udlejers forgodtbefindendeFor flere detaljer og konkrete oplysningerkontakt formand Helene Toxværd, tlf.36902845, eller sekretariatschef ClausHøjte på tlf. 36902874

Lejernes LO i Hovedstaden har indstif-tet prisen som Årets Værste Udlejer for atsætte fokus på, at mange lejeres boligfor-hold – til trods for lejelovens karakter afat være lejerbeskyttende – uforholds-mæssigt meget er påvirket af deresudlejers forgodtbefindende.

Efterhånden et særsyni landets hovedstad.

6 VI LEJERE · NR. 2 · 2006

P O L I T I K

Det er lykkedes Lejerens LO at få sat fokus- ikke mindst i pressen - på en ny boligfi-dus i den private udlejningssektor. Smarteudlejere udnytter mellemmænd til atscore en leje, som de ellers ikke ville kunneopnå. For at score den ekstra profit, udlejerde til en mellemmand, repræsenteret veden virksomhed. Denne spekulation stillersamtidigt lejerne i et urimeligt afhængig-hedsforhold til den mellemmand(virksomhed), som forestår udlejningen tillejerne. Nu vil Socialdemokraterne og SFstoppe hullet.

Fri leje i praksisDen 7. april 2006 fremsatteSocialdemokratiet og SF forslag om atlukke hullet i lejelovgivningen ved udlej-ning til andre end fysiske personer.Forslagsstillerne skriver i bemærkningernetil forslaget:

”De senere år har der i de største byer iDanmark været en stærk vækst i en særligkonstruktion, der bruges til at omgå boli-greguleringslovens bestemmelser omhuslejens størrelse samt sikring af andrelejerettigheder. Boligen udlejes såledesikke direkte til lejeren, men derimod til enoffentlig eller en privat virksomhed, somvidereudlejer den til en beboer, og dermedetableres et erhvervslejeforhold mellemudlejeren og selskabet/virksomheden. Derbliver hermed tale om udlejning eftererhvervslejelovens regler til denne virk-somhed/mellemmand. Dermed er dettelejeforhold ikke omfattet af boligregule-ringsloven eller for den sags skyld lejelo-ven, og huslejen kan sættes helt efterudlejers forgodtbefindende og kan ikkeprøves i huslejenævnet. Lejens størrelsebegrænses i princippet af reglerne i

erhvervslejeloven og kan prøves i boligret-ten, men i praksis er dette ensbetydendemed helt fri leje.

Familie-firma som udlejerDenne praksis bruges i tilfælde, hvorudlejeren insisterer på, at lejeren som enforudsætning for lejeaftalens indgåelseentrerer med et firma i venskabs- ellerfamiliekredsen, som så skubbes indmellem udlejeren og slutlejeren. Her bli-ver en prøvelse af huslejen i praksis umu-lig, idet lejeren vil skulle føre sag mod etfirma ejet af familien eller bekendte.Taknemlighedsgælden gør i disse situatio-ner klageretten illusorisk, uanset at der erstor sandsynlighed for, at vedkommendeville få medhold i huslejenævnet.

Udlejning til medarbejderEn anden problematik i den særlige kon-struktion ligger deri, at boligen videreud-lejes til en lejer, som er medarbejder iden pågældende virksomhed, og som

derefter må betale den høje leje, der somoftest ligger langt over, hvad et husleje-nævn normalt ville godkende. Dette leje-forhold er omfattet af lejelovens og boli-greguleringslovens bestemmelser, og lej-eren kan derfor i princippet vælge at fåprøvet huslejens størrelse i huslejenæv-net.

Efter forslagsstillernes opfattelse erdenne ret imidlertid illusorisk, idet beboe-ren kun yderst sjældent vil vælge overho-vedet at få prøvet huslejens størrelse ihuslejenævnet. Én ting er den risiko, somlejere føler at de løber ved at føre sag moden udlejer, men er udlejeren samtidig ensarbejdsgiver, vil de færreste nok føle sigkaldet til at tage sagen i huslejenævnet.Risikoen ved at føre sag mod ens arbejds-giver er for stor. Forslagsstillerne finderdet i øvrigt problematisk at knytte boligenog ansættelsesforholdet sammen, da detherved ikke kan udelukkes, at man misterbåde job og bolig på én gang, eller at mankan blive nødsaget til at acceptere urime-lige leje- eller arbejdsvilkår for at fastholdehenholdsvis job og bolig.

Dette hul i lejelovgivningen er altsåstærkt medvirkende til at presse huslejer-ne op i de store byer og fjerner i et højttempo mange af de i forvejen få billigeboliger fra markedet i netop de områder,hvor efterspørgslen er størst.

Andre problemerDertil kommer en række andre problema-tiske forhold ved udlejning af boliger påerhvervsvilkår med videreudlejning forøje, herunder at det bliver væsentligt van-skeligere at etablere beboerrepræsenta-tioner i de berørte ejendomme og sikreandre lejerettigheder.

Hvis ikke regeringen er indstillet på atlukke dette hul, accepterer regeringen ivirkeligheden, at der skabes fri husleje-dannelse på lejeboligmarkedet.

Et hul i lovgivningenDet er efter forslagsstillernes opfattelsefundamentalt forkert, at almindeligeudlejningsboliger bruges som hoteller

NY BOLIGFIDUS SØGES STOPPET- SOCIALMINISTEREN ER LUNKENFor at score største mulig gevinstpå udlejning har udlejere i destørre byer fundet et hul i

lovgivningen. Metoden går ud påat udleje til en mellemmand, derrepræsenterer en virksomhed.

Flere og flere lejere i den private udlejnings-

sektor bor til overleje

VI LEJERE · NR. 2 · 2006 7

Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO

eller udlejes som boliger, således aterhvervslejeloven gælder i forholdetmellem den egentlige udlejer og virk-somheden/mellemmanden. Såfremt enoffentlig eller en privat virksomhedønsker at indkvartere sine medarbejderemidlertidigt, må den benytte sig af demange udmærkede hoteller, som findes,eller den må alternativt købe sig til deboliger, som er nødvendige. Udlejning afalmindelige boliger på erhvervsvilkår eren klar omgåelse af intentionerne i lejelo-ven og boligreguleringsloven. Det forelig-gende hul i lovgivningen har alt for storeskadevirkninger for hele det øvrige bolig-marked.”

S og SFs forslagPartierne foreslår en lovændring, så derbliver forbud mod nedlæggelse af boligeruden kommunalbestyrelsens samtykke iden situation, at en bolig ikke kan lejesud til andre end fysiske personer. Dermedbliver det uden kommunalbestyrelsenssamtykke ulovligt at udleje boliger tiloffentlige og private virksomheder, såle-des at kun fysiske personer kan leje boli-ger.

Forslagsstillerne understreger, at detfortsat vil være muligt for kommunalbe-styrelsen at give samtykke til dispensa-tioner til legale formål, såsom udlejningtil f.eks. byfornyelsesselskaber, forskere,der skal opholde sig i landet i kortere tid,boligsociale formål, DanskFlygtningehjælp el.lign.

Socialministeren og DFLejernes LO kan kun ønske forslaget ”godvind”. Desværre ser det ud til, atSocialministeren ikke vil gøre noget. Hunhar til pressen udtalt følgende:

”Mit råd til alle lejere, der bliver snydt,er, at de skal lade være med at lade sigsnyde. Og til alle, der forsøger at omgåintentionen i lovgivningen, vil jeg gernesige, at det ikke var intentionen”.

Regeringen har flertal med DanskFolkeparti. Så nu afhænger det igen af,hvad Dansk Folkeparti vil.

J U R I D I S K K O M M E N T A R

Når en lejer fraflytter sin lejlighed oghar krav på tilbagebetaling af depo-situm og måske også for megetbetalt leje, er han sikker på at fåbeløbet betalt, uanset om ejendom-mens ejer er i stand til at betale.Dette skyldes, at det i lejelovens § 7er fastslået, at lejernes rettigheder ergyldige mod enhver uden tinglys-ning. Såfremt den nuværende ejerikke kan betale, kan lejeren – efter athave fået dom for sit krav og efter athave fået sagen behandlet i foge-dretten – i sidste ende sætte ejen-dommen på tvangsauktion og der-ved sikre sig sit krav. Selv om ejen-dommen måtte være belånt til opover skorstenen, går lejerens kravforud. Er ejendommen solgt, skalden nye ejer betale.Denne beskyttelse gælder dog ikkeaftaler om forudbetaling af mereend 6 måneders leje, men efter leje-lovens § 34 er det heller ikke tilladtat opkræve mere hos lejerne afbeboelseslejligheder.

Hvis fremlejegiveren ikke kan betale…Fremlejetageren kan aldrig forlangeen bedre retsstilling overfor udleje-ren end den, som lejeren har. Hankan imidlertid meget vel blive stilletdårligere, og det bliver han, såfremtlejeren (fremlejegiveren) ikke kanbetale. I så fald er fremlejetagerenikke beskyttet af lejelovens § 7, dahan jo ikke har nogen ret over enfast ejendom, men alene en ret over-for den oprindelige lejer. Kan hanikke betale, har fremlejetagereningen anden at holde sig til, hvorforhan let kan miste sine penge. Jeg hardesværre haft en hel del af den slagssager, hvor fremlejetageren forståe-ligt nok føler sig meget snydt.Denne situation kan afværges ved atder stilles bankgaranti fra fremleje-giveren for tilbagebetaling af depo-

situm, eller ved, at lejeren stiller enlignende garanti for sine forplig-telser ved fraflytning i stedet for atbetale et depositum. Men en garantikoster provision, og så får fremlejegi-veren ikke rådigheden over pengenei lejeperioden, så det bliver noksvært at få gennemført.

Hvis lejen er for høj…Hvis fremlejetageren mener, at lejener for høj, bør han så tidligt sommuligt i lejeperioden, der jo normalter tidsbegrænset, gå til huslejenæv-net for at få lejen sat ned. Et krav omtilbagebetaling af for meget betaltleje, som er fastslået af huslejenæv-net, samt renter heraf kan så benyt-tes til modregning i den kommendeleje, indtil den dag, hvor lejeren skalflytte. Hermed sikres dette beløb.

J U R I D I S K K O M M E N TA R

AF LARS HELMS,ADVOKAT

FRAFLYTNINGEFTER FREMLEJE

En fremlejetager kan meget vel være dårlige-

re stillet end en lejer, når han skal have sit

depositum tilbage. For hvis fremlejegiveren

ikke kan betale, så gælder lejelovens beskyt-

telse ikke.

8 VI LEJERE · NR. 2 · 2006

L E J E R S K O L E N Af stud.jur. Nikolaj Nilsen, stud.jur. Dina A.H.Mathisen, stud. jur. Zaza Jakobsen og stud. jur. Jannie With, samt cand.jur. Louise Nørlem.

Kend dine rettigheder. Undgå ekstraregninger. Spar tusindvis af kr.

GODE TIPS VED FRAFLYTNINGDet er vigtigt at kende sine rettighe-der - ikke mindst som lejer. En fristder er sprunget, en tilladelse der ikkeer indhentet, en lejlighed der ikke erafleveret korrekt, kan betyde ekstraregninger for mange tusind kronerfor den enkelte lejer. Så selvom dusikkert troede, du havde været pålejrskole for sidste gang i dit liv, såhåber vi, at du vil tage godt i mod ViLejeres nyeste tilbud: ”Lejerskolen”.På denne plads i bladet vil du frem-over kunne finde gode tips og infor-mationer om, hvilke rettigheder duhar og hvordan du gør brug af disse.I første udgave af lejerskolen finderdu gode tips i forbindelse med fra-flytning. Du kan læse om, hvordan du skal sige din lejlighed op,hvordan du bør aflevere din lejlighed, og hvad du selv kan gørefor at undgå en stor flytteregning.

Når du siger din lejlighed op, så husk:• Sig lejligheden op skriftligt• Send opsigelsen anbefalet til din udlejer eller administrator• Sørg for at udlejer eller administrator modtager din opsigelse

inden d. 1. i måneden indenfor deres kontortid.• Meddel udlejer eller administrator din nye adresse senest 8

dage før fraflytning. Gør du ikke det, forlænger du den periode,hvor din udlejer kan fremsætte krav om istandsættelse ogudbedring af mangler for din regning.

HUSK: fra det øjeblik du opsiger din lejlighed, kan du ikke længe-re bruge pengene på lejlighedens indvendige vedligeholdelses-konto.

Før du flytterSørg for at gøre lejligheden grundigt rent inden du flytter, ellerskan du risikere at skulle betale for rengøring af lejligheden.• Ryd lejligheden helt, husk også dine lamper, udvendige termo-

metre, gardinstænger osv.• Gør grundigt rent dvs. vask alle overflader, puds vinduer, vask

køleskab, fryser, komfur og ovn grundigt.• Afkalk fliser, bad og toilet grundigt.• Tag billeder. Disse kan senere bevise, hvordan lejligheden så ud

ved fraflytning.

I mange kontrakter er det aftalt, at der afholdes et fælles fraflyt-ningssyn. Der er tale om en gennemgang af lejemålet, og derudfærdiges som regel en rapport, der indeholder de krav, udlejermener at have mod lejer.

Vær opmærksom på ikke at skrive under på, at du anerkender at

betale for mangler, hvis du ikke ersikker på, at du juridisk er forpligtettil dette. Du kan godt kvittere formodtagelse af rapporten. Er duuenig i fremsatte krav, skal du straksgøre skriftlig indsigelse. Husk atbeholde en kopi.

Ønsker du det, kan du bede en bebo-errepræsentant om at være til stedeunder synet.

Lejlighedens stand ved fraflytningDet er som udgangspunkt kontrak-ten, der bestemmer hvordan lejlig-heden skal se ud ved aflevering.

Visse generelle regler kan dog opstilles:• Udlejer kan ikke kræve, at lejemålet er i bedre stand ved fra-

flytning end ved indflytning.• Misligholdelse betales af fraflyttende lejer• Manglende vedligeholdelse er også misligholdelse• Er der mangler som udlejer ifølge kontrakten eller loven hæf-

ter for, kan afhjælpning ikke kræves betalt af lejer.

Mangler ved lejlighedenDu hæfter som sagt ikke for de mangler, der var i lejligheden, dadu flyttede ind. Du skal dog kunne dokumentere, at manglernevar der ved indflytningen. Dokumentation kan eksempelvis væreindflytnings-mangelliste eller billeder fra indflytningstidspunk-tet.

Eksempler på mangler kan være:• Malerpletter eller andre mærker på gulvene• Lakken slidt af gulvene• Manglende døre eller håndtag• Overmalede stikkontakter• Savsmuldstapet der overlapper hinanden (skal støde sammen)• Kalk i håndvask og wc-kumme

FristerUdlejers krav skal som hovedregel fremsættes inden 14 dageefter fraflytning. Fristen kan godt være længere, hvis det står idin kontrakt. For skjulte mangler gælder fristen ikke.Hvis udlejer stiller krav, som du er uenig i, kan du indbringe sagenfor huslejenævnet. Det er vigtigt at gøre dette straks, så nævnethar mulighed for at nå ud og besigtige lejemålet, inden udlejersætter håndværkere i gang. Efter din fraflytning er det altidudlejer, der vælger hvilke håndværkere, han vil bruge.LLO kan rådgive dig om, hvordan du indbringer sagen. Det er engod idé at tale med os allerede inden fraflytning. Dette giver osen bedre mulighed for at vejlede dig om sikring af beviser mv.

Inden du går på jagt efter en ny lejlighed, så husk, at du kan

spare tusindvis af kr. ved at aflevere den gamle korrekt.

VI LEJERE · NR. 2 · 2006 9

L L O H J Æ L P E R

Titusindvis af kr. at spare ved fraflytning, hvis man får kyndig bistand– f.eks. i Lejernes LO.”Lejligheden skal istandsættes” er beske-den fra ejendomsinspektøren i denejendom, hvorfra Klaus har opsagt sinlejlighed. Den 2-værelses lejlighed påFrederiksberg var totalrenoveret, daKlaus og hans kæreste flyttede ind imarts 2003 og skal iflg. lejekontraktenafleveres, som den er blevet modtaget.

UtrygBeskeden får Klaus til at kontakteLejernes LO i Hovedstaden og bestille etvejledende flyttesyn. Han vil gerne haveen uvildig person med den rette sag-kundskab til at gennemgå lejligheden,da han føler sig utryg ved ejendomsin-spektørens besked.

Det er konsulent i Lejernes LO iHovedstaden, Peter Andersen, der gen-nemgår lejligheden. Lejligheden blivergennemfotograferet til brug ved en evt.nævnssag. Der bliver også udfærdigeten rapport over lejlighedens stand.

To storrygereBåde Klaus og hans kæreste er storryge-re og det har sat sit præg på såvelvægge, lofter og træværk. Gulvenetrænger til afslibning og lak, badeværel-set skal afkalkes og en grundig hoved-rengøring er også nødvendig. Alt i altskønnes renoveringen at løbe op i ca.60.000 kr.

Klaus og hans kæreste beslutter der-for selv at gøre arbejdet og efter vejled-

ning fra konsulenten fra Lejernes LO iHovedstaden går de i gang med rengø-ring og maling. Gulvene lader de efterkonsulentens råd en fagmand om atklare.

Det er også muligt, at bestille en kon-sulent til at deltage ved det endeligeflyttesyn med udlejer. En mulighedKlaus vælger at gøre brug af. Det harbl.a. ikke været muligt for ham at fåoplyst af udlejer præcis hvilken tone,væggene skulle males i og han er derforusikker på, om han kan risikere at skullemale det hele om.

Sparede 35.000 kr.Flyttesynet går godt, kun vinduespuds-ningen er udlejer ikke tilfreds med.Klaus er meget tilfreds.

Det har kostet ham ca. 25.000 inkl.vejledende og endeligt flyttesyn atsætte lejligheden i stand og han harderfor sparet omkring 35.000 kr.

”Jeg er meget tilfreds med den ser-vice, jeg har fået af konsulenten fraLejernes LO i Hovedstaden og kanbestemt anbefale det til alle, der skalflytte. Jeg har fået den hjælp, jeg havdebrug for og begge flyttesyn levede fuldtud op til mine forventninger” sigerKlaus til ”Vi Lejere”.

Også indflytningssyn”Der kan virkelig være mange tusindeaf kroner sparet ved at benytte et afvores flyttesyn” siger Peter Andersen,konsulent i Lejernes LO i Hovedstaden.Lejernes LO i Hovedstaden tilbyder ogsåindflytningssyn. I henhold til loven har

lejer 14 dage til at aflevere en mangel-liste til udlejer. Gør han ikke det, hæng-er lejer på evt. fejl og mangler, når hanfraflytter lejligheden igen. Lejer kan i såfald ikke bevise, at skaderne var der vedindflytning.

Indflytningssynet skal udføres senest1 uge efter indflytning. Ellers bliver detsvært at dokumentere, at evt. fejl ogmangler i lejemålet har været der vedlejers indflytning. Indflytningssynetindeholder ligesom fraflytningssyn ennøje gennemgang og gennemfotogra-fering og lejer får udleveret en CD-rommed billederne og en rapport over lej-ligheden. En kopi af rapporten sendestil udlejer og originalen gemmes af lejertil evt. fraflytning.

Hvad koster det?Det vejledende flyttesyn koster 2.500 kr.inkl. moms, hvis du er medlem og 3.000kr, hvis du ikke er medlem. For lejlighe-der på over 120 m2 tillægges 500 kr. pr.påbegyndt 50 m2.

Flyttesyn med udlejer koster 1.900 kr.inkl. moms, hvis du er medlem og 2.500kr. hvis du ikke er medlem. For lejlighe-der på over 120 m2 tillægges 500 kr. pr.påbegyndt 50 m2.

Indflytningssynet koster 2.500 kr. inkl.moms, hvis du er medlem og 3.000 kr.hvis du ikke er medlem. For lejlighederpå over 120 m2 tillægges 500 kr. pr.påbegyndt 50 m2.Klaus er medlem i Lejernes LO i Hovedstaden.

Hans flyttesyn er udført i efteråret 2005. Klaus har af

hensyn til eventulle nævnssager ikke ønsket at stå

frem med efternavn.

FRA 60.000 KR. TIL 25.000 KR.

10 VI LEJERE · NR. 2 · 2006

T E M A : S K I M M E L S V A M P

Det nybyggede rækkehus i Seden vedOdense skulle have været rammen omAmalie Nielsen og Brian Osbahrs nyfamilieliv. Med tre børn på 10, 12, 15 ogden yngste, der var på vej, glædede de sigtil den første sommer i deres nye række-hus. I stedet blev huset deres onde ånd.Den raske familie blev pludselig alle ramtaf sygdom. Om morgenen var der køforan toilettet, hvor den stod på næse-blod og opkast. Hverdagen blev forpestetaf DET, samtalerne handlede kun omDET. Og DET overskyggede alt andet. Idag siger de:

”Vi har ikke noget liv og børnene ikkenogen forældre. Tre af dem har fåetastma! Dette her fylder hele vores hver-dag.”

DET er skimmelsvampe. I huset dukke-de skjolder af fugt og grønne pletter af

skimmelsvampe op på madvarer, væggeog bag reoler. Siden kom den ene dårligenyhed efter den anden.

På en landsdækkende konference omskimmelsvamp i Horsens, arrangeret afLejernes LO, fortalte de deres historie.

Fire børn blev syge”10 dage efter at vi var flyttet ind måttevi henvende os til udlejeren på grund affugten. Han kom til sidst og satte enfugtmåler op. Så startede det for alvor”,fortæller Amalie, der er familiekonsulent,og Brian, der er maskintekniker. Amaliemåtte sygemeldes under graviditeten.Børnene hostede, fik næseblod og kløen iøjnene. Seks uger efter fødslen måttefamiliens baby indlægges på OdenseSygehus med vejrtrækningsproblemer.Udlejeren, HD-Ejendomme som er en afOdenses største, sagde blot: ”Det er års-tidsbestemt!”

Problemerne fortsatte og parret hen-vendte sig til HD-Ejendomme mangegange. Man lovede en udbedring, menden kom ikke. Familien gik til embedslæ-gen, der anbefalede at de gik til deresegen læge. De tre ældste børn fik konsta-teret astma. Babyen (nu 6 mdr.) havderallende vejrtrækning og høfeber-lignen-de symptomer. Siden har overlægen på

Odense Sygehus konstateret, at også hunkan have allergi eller en neotoksisk (gift)reaktion, fordi prøverne hos hende viseren unormal forhøjelse af antistoffer i for-hold til hendes alder. Alle fire børn eraltså sygdomsramt.

Tre typer skimmelsvampUdlejeren er tavs og problemerne fort-sætter. Mad som f.eks. brød bliver fordær-vet natten over. Det skyldes at miderlever af skimmelsvampe. De vader hen-over fødevarerne og spreder svampespo-rer. Familien får kontakt til Lejernes LO iHorsens og Teknologisk Institut iTaastrup. Her konstaterer man, at der ertre skimmelsvampe-typer i lejligheden.Udlejeren sætter igen affugter op ogtager tapet af som prøve. I huset blivernu også de voksne syge og alle kaster op.Lisbeth Larsen fra Teknologisk Institutkonstaterer, at babyen ”befinder sig i enlivstruende situation”. Først på dette tids-punkt bliver familien spurgt, om den erinteresseret i en genhusning et andetsted i bebyggelsen. I mellemtiden varAmalie og Brian gået til en advokat. Efteret møde med udlejeren fik de at vide, atde skulle være ude af lejemålet med enhalv times varsel og efterlade alt. Derpårykkede ISS-Skade-service ind i noget, der

Skimmelsvamp i helt nyt rækkehusændrede totalt familielivet for forældre og fire børn i Odense.Nu tager de kampen op mod udlejeren, der tilbød dem pengefor at holde mund.Lejernes LO støtter familien.

SVAMPEN HAR“STJÅLET” VORES LIV

6 uger gammel måtte den yngste på hospitalet. Hvide marsmænd indvaderer hjemmet. Det blev afspæret, låst og forseglet.

VI LEJERE · NR. 2 · 2006 11

lignede rumdragter som beskyttelse, for-seglede og desinficerede huset.

Amalie: ”Det er hårdt at se hvide mars-mænd rende rundt i ens hjem, hvor manhar levet sit liv og opholdt sig 24 timer idøgnet. Alt blev afspærret, låst af og for-seglet. Det er som om de andre lejereikke må vide, hvad der er foregået hos os.I dag befinder vores ejendele sig i en con-tainer.”

Tilbød pengeFamilien flyttede ind i et andet hus iHvenekildeløkken. De ville blive i kvarte-ret på grund af børnenes skole.

”Nu spurgte HD-Ejendomme, hvad viskulle have for at ”lukke sagen” helt.Dermed mente de erstatning for svie ogsmerte. Men vi skulle også afskrive osmuligheden for at føre retssag. Vi skulleoven i købet forpligte os til ikke at gå tilpressen. Advokaten pressede på. De villehave et hurtigt svar. Vi kom frem til950.000 kr. Det blev helt afvist. Vi blevaldrig taget seriøst. HD-Ejendomme villei stedet gøre vores krav op krone forkrone som f.eks.: ”Hvad koster en børne-

seng?” Men vi har hele tiden sagt, at bør-nenes astma-problemer er en del afvores erstatningskrav.”

Mister ejendeleAmalie:”Vi ved nu, at alle tæpper, gardiner, reolerog billeder skal kasseres. En foreløbigopgørelse viser, at værdier for 175.000 erkasseret. Vi tør ikke flytte tilbage og vedikke, om vi kan blive boende det nye sted.Gentagne gange har vi rykket for en nylejekontrakt, men vi får kun mundtligetilsagn, der ikke bliver fulgt op”.

Rystet ekspertEkspert i skimmelsvamp, biolog påTeknologisk Institut i Taastrup, Anne PiaKoch, har mødt ægteparret og er rystetover deres beretning.

”De må under ingen omstændighederflytte tilbage. De kan ikke have tillid til,at HD-Ejendomme kan renovere dereshus. Der er ingen tvivl om, at der her ertale om byggefugt fra opførelsen og atder er sat tapet op på fugtige vægge, såfugten er lukket inde. I denne sag kan

man i hvert fald ikke undskylde sig med,at lejer ikke har luftet ud eller gjort for-kerte ting. Problemerne startede jo næs-ten fra dag 1.”

Direktørens meningIkke desto mindre er det netop, hvad HD-Ejendommes direktør, Heine Delbing,mener.

Delbing, der også er medejer af HD-Ejendomme siger til TV2 Fyn og DagensDanmark (DR), at han mener, familienhar været for dårlig til at lufte ud og atden har tørret tøj indenfor.

Hertil svarer Amalie Nielsen:”Tværtimod. Vi er gode til at lufte ud. Vigør det faktisk 3-4 gange om dagen.Derudover bruger vi tørretumbler. Så detholder selvfølgelig ikke.

Hvis det var problemet, ville der nokheller ikke have været skimmelsvampstraks fra starten”.

MudderkastningHeine Delbing føler sig åbenbart så pres-set af, at sagen er kommet frem, at hannu har taget mindre fine metoder i brug.

Af Kjeld Hammer

3

“Vi har intet liv og bønene ikke nogen forældre.

12 VI LEJERE · NR. 2 · 2006

Til TV2, Fyn, siger han bl.a., at familienpressede på for at komme ind før husetvar færdigt.

Hertil svarer Brian Osbahr:”Han tager åbenbart mudderkastning i

brug, fordi han føler, at han står med ryg-gen mod muren. I starten sagde han, atdet kun var hos os, den var gal. Nu ernaboerne til begge sider også ramt.

Også nabohuseneSkimmelsvampen har nemlig bredt sig irækkehusbebyggelsen. Foreløbig til naboerne på begge sider af Amalie ogBrians tidligere hjem i Hvenekildeløkken.Nu har beboerne i nr. 65 og 69A også fåetkonstateret skimmelsvamp. De er beggeblevet tilbudt en anden bolig af HD-Ejendomme.

LLOs jurist ind i sagenLejernes LO i Horsens har på familiens

vegne indbragt sagen for huslejenævnetog samtidig bedt advokat Erik Larsson,København, tage sig af person- og ting-skadeerstatningen.

Til speciallægeFamilien er af deres egen læge blevet hen-vist til speciallæge i København med hen-blik på blodprøve-test. Han konstatererforhøjede anti-stoffer og at Amalie ogBrian ”formentlig (har) været eksponeretfor denne skimmelsvamp og kan udviklebåde allergiske og neotoksiske (gift. red.)symptomer”.10. juli er familien indkaldt tilyderligere undersøgelser i København.

”Lejeren er bondefanget”I mellemtiden er DR Fyn gået ind i sagenunder overskriften ”byggesjusk og erstat-ning i millionklassen” og har med egneord ”afdækket at HD Ejendommes byggerii Seden i Odense er behæftet med store

fejl og mangler. Og Hvenekildeløkken erlangt fra et enestående eksempel”, med-deler DR Fyn.

DR citerer kasserer Poul Dahl i LejerForening Odense, der går så langt som tilat fraråde at leje en bolig af HD-Ejendomme.

”Kontrakterne er uigennemskuelige, oglejeren er bondefanget. Det er som om, atlejeren har alle forpligtelserne med vedli-geholdelse. Det eneste udlejeren forplig-ter sig til er at opkræve husleje”, siger PoulDahl, der samtidig mener, at ejendomme-ne er noget klamphuggeri.

”Jeg kan kun råde folk til at finde nogetandet”, understreger Poul Dahl.

Direktør i HD-Ejendomme, HeineDelbing, vil ikke interviewes om sagen.

Men han fastholder over for DR Fyn, atkritikken fra Lejer Forening Odense ikkefår betydning for hans måde at drivebolig-udlejning på.

T E M A : S K I M M E L S V A M P

Familien måtte flytte ud med en times varsel. Nu har svampen bredt sig til to nabohuse.

VI LEJERE · NR. 2 · 2006 13

3

INGEN PARDON VED KLARE ANALYSER

LANDSFORMANDEN FOR LEJERNES LO, KLAUS HANSEN:

LEJERFORMANDEN:

EKSPERTEN:

”Det er tankevækkende, at der bruges såmange kræfter på et par døde fugle,mens lejere i tusindvis bliver syge medhovedpine, åndedrætsbesvær, hoste og etringere liv. Vi ved fra undersøgelser fraStatens Byggeforskningsinstitut, at hverottende danske bolig i mere eller mindregrad er angrebet af skimmelsvampe oghver femte har synlige fugtskader ellermug.

Vi har desværre i ”systemet” nogle hus-lejenævnsmedlemmer, der skal lære atskrive discens – altså en mindretalsudta-lelse, når de to andre medlemmer har enanden opfattelse. Hvis TeknologiskInstitut har været på stedet, taget prøver,analyseret dem og konstateret skimmel-svamp, så er det det, der gælder. Altså erder ikke noget at diskutere. Hvis udlejer-nes repræsentant og formanden for næv-net så mener noget andet, så må de jodiskutere det med Teknologisk Institut –og ikke med vore folk i huslejenævnene.Det er det, de skal lære. De famøse 3-0-afgørelser i huslejenævnene gør det også

sværere med en opfølgning i Boligretten.Også hjemmeplejen og sundhedsplej-

ersker har en rolle med at gå til embeds-lægen. Hvis der ligger en færdig analysefra Teknologisk, så er der ingen pardon.Så må der være pålæg fra embedslæ-gen.”

KjH

OVER HELE LANDET

VI DRUKNER I SAGER

EKSPERTEN:

GODE RÅD

James Arbøl, Lejernes LO, Horsens:”På to år har vi haft fugt-og skimmel-svampesager i 28 byer. De fleste i Vejleamt, men også på Fyn. Men det florererover hele landet. Desværre har vi set, hvordårligt lejerne står i den slags sager.

Foruden sygdom, tabt arbejdsfortje-neste og dårlig trivsel ser det ud til, at dederudover bliver pålagt en tillægs-straffra samfundets side, hvis de vil gørenoget ved deres sag.

Vi kan konstatere, at huslejenævneneikke vil afgøre sagerne, selvom der fore-ligger klokkeklare analyser af svamp fraTeknologisk Institut. Det betyder, at lejer-ne må gå til boligretten og betale hvaddet koster eller søge fri proces. En ansøg-ning om fri proces kan nemt resultere i etstrid mellem statsamtet ogCivilretsdirektoratet. Statsamtet siger imange tilfælde nej, fordi der ikke er tale

om principielle sager. Hvis lejerne derforikke får fri proces (gratis advokatbistand)- og det gør de som regel ikke - kan advo-katomkostningerne let løbe op i 5.000-10.000 kr. med risiko for ekstra 15.000 kr.til syn og skøn. Det er helt piv-ravende-galt, at mennesker, som uforskyldt bliverramt af sygdom, skal sætte sig i storgæld, hvis de vil rette op på deres hel-bred. Lejerne er berørt af skimmelsvampfysisk og psykisk i en grad, som man ikkeforestiller sig.

Det er jo absurd, at man lærer skole-børn at sidde rigtigt på stolen. Når de såkommer hjem i boligen, bliver de syge.

Det skal bl.a. være et krav til udlejerne,at de skal kunne dokumentere, at derikke har været skader på ejendommen,f.eks. skimmelsvamp.

Hvornår vågner politikerne påChristiansborg op?” KjH

Anne Pia Koch, biolog, TeknologiskInstitut:”Jeg er ikke enig i, at der ikke sker noget.Det gør der faktisk. Lægerne er begyndtat røre på sig. Det vil være et stort skridtfremad, hvis lægerne bliver enige. Dertiltror jeg, vi når snart. Samtidig er der enretspraksis på vej med afgørelser i fleresager og dermed en præcedens. Så der erfaktisk sket noget på 1 1/2 år. Og i øvrigter vi ved at drukne i sager…”

KjH

Anne Pia Koch, biolog, TeknologiskInstitut:”Jeg vil godt appellere til lejerne, at manser sig omkring, før man flytter ind og atman bruger lugtesansen. Er der revner isoklen eller mangel på vedligeholdelseudvendigt, så er det måske kun etspørgsmål om tid, før man også får detindvendigt. Lugt af sur kælder eller afsommerhus er lig med vækst af skim-melsvampe. Før du lejer så brug disseenkle tommelfingerregler:1) Check boligen2) Check den udvendige vedligeholdelse3) Spørg om der har været skader på byg-ningenEfter indflytningen så husk:1) Luft ud. Gerne 2-3 gange om dagen,men kun i 10 minutter i den kolde tid.2) Minimer fugt3) Pas på med indvendig efterisolering4) Har du mistanke om skimmelsvamp,så send en prøve til Teknologisk Institut.Prisen for en analyse er ca. 1.000 kr.”

KjH

14 VI LEJERE · NR. 2 · 2006

T E M A : S K I M M E L S V A M P

LÆGEN:

UNDGÅ FUGTIGE BYGNINGERKaj Hinke, Arbejdsmedicinsk Klinik,Haderslev:”Når I spør´, om man bliver syg af atopholde sig i en bygning med skimmel-svamp, så er svaret ja – uden tvivl! Der eringen tvivl om, at man udvikler astma ogallergier og det er en myte, at de for-svinder. Og det er de varige mén, der eralvorlige. Min konklusion er1) at den fysiske og den psykiske trivselpåvirkes negativt og2) at svære fugtskader, specielt i sovevæ-relser, kan give alvorlige luftvejs-infektio-ner og hos nogle forårsage eller forværreallergier.

Men, men. Vi ved for lidt og det ernødvendigt at adskille det, vi ved, fradet, vi ikke ved. Videnskaben er uenigtrods hundredvis af undersøgelser oglægerne koncentrerer sig om facts. Kanvi måle anti-stoffer i blodet på f.eks.børn, sammenlignet med f.eks. andrebørn, så har vi en sag! Det kan ikke afvi-ses, og det er det, der skal til i den juri-diske verden.

Som en tommelfingerregel skal manundgå fugtige bygninger. Det er til datoikke påvist, at det er sundt at opholde sigi våde bygninger,” siger Kaj Hinke.

Han føjer til, at det kan starte en aller-gisk ”karriere”, hvis man er overfølsomoverfor støvmider.

Lissa Mathiasen (s), formand forFolketingets boligudvalg:”Hvis vi ikke havde Lejernes LO, så ved jegikke, hvor vi var henne i sager som disse.Selv kæmpede jeg i fire år, før mit husblev revet ned. Jeg lærte, at der kun er énvej: Tag kampen! Alle vender - på én elleranden måde - det døve øre til. I gennem-snit dør 40 mennesker om året. Ejere fårlavet tilstandsrapporter, men også sag-

kyndige laver fejl og man bliver ikke dæk-ket ind nogen steder økonomisk. Allenegligerer problemet, selvom det bliverstørre og større. Der er brug for, at politi-kerne og offentligheden råbes op med enåben høring på Christiansborg. Det vil jegsætte fokus på. Vi var kommet megetlængere, hvis vi1) sikrede, at alt nybyggeri var i orden2) beboernes repræsentanter i eksisteren-

de byggeri kunne gå ind og se, at ejen-dommen er løbende vedligeholdt og3) alternativt havde mulighed for at gribeind.Der er også behov for en lægefaglig vur-dering. Er det sundhedsfarligt eller ej?Hvis ja, så må der en erstatningsbolig til.Hvis måske, så må der en undersøgelseog en lejenedsættelse til imens.”

KjH

POLITIKEREN:

ALLE VENDER DET DØVE ØRE TIL

VI LEJERE · NR. 2 · 2006 15

Af Kjeld Hammer

S: LEJERE SKAL SIKRES MOD SKIMMELSVAMPSeks konkrete forslag fraSocialdemokratietlægger ansvaret på udlejerne.

Kun 6 uger efter Horsens-konferencenstiller Socialdemokraterne nu forslag iFolketinget om, at det i fremtiden skalvære udlejernes ansvar at klarlægge, omskimmelsvamp er et problem i lejeboli-gerne. Forslaget blev fremsat den 28.april.

Også nybyggeri”Det er helt utilfredsstillende, at lejernei dag nærmest er retsløse, når deres boli-ger bliver angrebet af skimmelsvamp.Det er for mange mennesker et alvorligtproblem, og alt for ofte oplever vi, at lej-erne bliver beskyldt for manglendeudluftning, og dermed selv bliver gjortansvarlige for svampeangreb i boligen,”siger formanden for Folketingets bolig-udvalg, socialdemokraten LissaMathiasen.

”Tidligere har man troet, at svampe-angreb blot handlede om regelmæssigudluftning. Men det er dokumenteret, atproblemet ofte handler om forkerte byg-ningskonstruktioner eller om dårlig ved-ligeholdelse af bygningerne. Også vednybyggeri forekommer skimmelsvamppga. indsivende vand i byggefasen.

”Netop fordi det ofte handler om byg-ningernes tilstand, må lejerne sikresbedre. Det må være udlejernes ansvar, atbygningerne er i ordentlig stand. Og såskal lejerne have fordelene af deres sta-tus som lejere frem for ejere,” siger LissaMathiasen.

6 konkrete forslagKonkret foreslår socialdemokraterne, atregeringen opfordres til at udarbejderegler, der skal sikre:

• at udlejer har ansvaret for at få fagfolktil at konstatere, om en bygning/lejlig-hed er angrebet af skimmelsvampeller lign., når en lejer har begrundetmistanke om dette,

• at det i tvivlstilfælde er udlejers ansvarat bevise, at der ikke er skimmelsvampi boligen

• at udlejer har ansvaret for, at der fore-tages en sundhedsfaglig vurdering af,om boligen fortsat kan bebos, når derkonstateres skimmelsvamp

• at den sundhedsfaglige vurdering dan-ner grundlag for beslutningen om derskal stilles en erstatningsbolig til rådig-hed eller om der skal gives et nedslag ihuslejen,

• at udlejer har ansvaret for at stille enevt. erstatningsbolig til rådighed

• at der fastsættes en tidsplan for udbe-dring af skaderne og evt. fraflytning afboligen, samt at lejeren informeresom dette.

Hver ottende bolig”Der er ingen tvivl om, at skimmelsvamper et problem, som berører mangetusinde mennesker. Derfor skal vi haveklare regler for, hvordan lejerne sikresbedre i fremtiden”, siger Lissa Mathiasen.Hun henviser direkte til at LejernesLandsorganisation vurderer, at hverottende bolig er angrebet med skimmel-

svamp eller lignende. Mange tusindemennesker bliver syge pga. skimmel-svamp i deres boliger, men ofte får lejer-ne fejlagtigt selv skylden for deres syg-dom.

Stor belastningI bemærkningerne til lovforslaget skriverSocialdemokratiet, at en lejer, som i dagopdager, at lejligheden er fugtig trodsnormal udluftning og altså kan væreangrebet af skimmelsvamp, står overforet næsten håbløst projekt. Hvis udlejerikke udbedrer skaderne, må lejeren gå tilBeboerklagenævn, huslejenævn ellerboligret, afhængig af om lejligheden erbeliggende i en reguleret kommune ogafhængig af boligtypen. Typisk forholderbeboerklagenævn og huslejenævn sigikke til disse problemer. Det har vist sigofte at være meget belastende både øko-nomisk, sundhedsmæssigt og personligt,idet disse lejere er i en meget usikkersituation. Da bygningernes stand erudlejernes ansvar, bør det således ogsåvære udlejernes ansvar at sikre og tagede nødvendige skridt til at undgå ogudbedre svampeangreb.

James Arbøl og Lissa Mathiasen er enige: tiden går og et indgreb haster.

16 VI LEJERE · NR. 2 · 2006

P O L I T I K Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO

EN ANDEN VEJ END PISK OG NEDSKÆRINGDer er et ikke bare ét, men flere alternativer tilVelfærdskommissionens forslag om pisk ved hjælp afstramninger i dagpengereglerne, afskaffelse af efter-lønnen og nedskæring af kontanthjælpen. Spørgsmåleter, om regeringen vil lytte.

I sidste nummer af Vi Lejere gennemgik vi Lejernes LO’s hold-ning til velfærdskommissionen rapport. Helt præcist nærme-re det afsnit, hvor Velfærdskommissionen vil lave om påboligmarkedet.Regeringen har valgt ikke at bruge kommissionens anbefa-linger lige nu på boligområdet. Til gengæld har regeringenladet kommissionen være murbrækker for dens forslag omændring af arbejdsmarkedspolitikken mv. Især når det gælderefterløn, dagpenge og folkepensionsalder.

900.000 udenforNu har de to professorer, Jesper Jespersen og forhenværendeminister Bent Rold Andersen, udgivet en bog, hvori de anfø-rer, at det største problem for velfærdssamfundet ikke ertilbagetrækningsalder eller efterløn. Det er ifølge professorer-ne den manglende opmærksomhed på de 900.000 personer iden arbejdsduelige alder, der i dag er uden for arbejdsmarke-det.De anslår ikke, at man kunne få 427.000 af de 900.000 iarbejde, hvis der var tilstrækkelig efterspørgsel. Forfatternevurderer, at man kunne trække omkring 10.000 ind påarbejdsmarkedet om året og henviser til erfaringer fra1960’erne, hvor efterspørgsel efter arbejdskraft skabte størrefleksibilitet og tolerance over for folk med belastet arbejdsev-ne.

Økonomisk gevinst manglerJespersen og Rold Andersen anbefaler samarbejde mellem defaglige organisationer, de lokale myndigheder og erhvervs-virksomhederne, som lokalt kan skabe løsninger og finde løs-ninger for en enkelte.Forfatterne beklager, at Velfærdskommissionen ikke har reg-net den eventuelle økonomiske gevinst ved integration afledige i arbejdsstyrken med i fremskrivningerne.Arbejdsløshed skyldes ifølge Velfærdskommissionen de ledi-ges manglende motivation og misforhold mellem kvalifika-tioner og løn. Kommissionen ser ikke efterspørgsel efterarbejdskraft som den væsentligste forudsætning for at få folki arbejde.

Forringelser og piskMed andre ord. Kommissionen vil, for at ”få råd til velfærds-

samfundet” om 15 til 20 år forringe den almindelige velfærdfor danskerne (senere pension, ingen efterløn), og samtidigtpiske en mindre gruppe ud på arbejdsmarkedet (kortere dag-pengeperiode, lavere kontanthjælp mv). Professorerne villokke flere ud på arbejdsmarkedet ved en politik, som frem-mer efterspørgslen. De flere i arbejde betyder, at der ikkebehøver at blive skåret i velfærdsgoderne for os alle sammen.

ANTALLET AF OVERFØRSELSMODTAGERE2004 2005* Ændring

-- 1.000 helårsmodtagere --

Dagpenge og kontanthjælp 251 235 -17

Syge – og barselsdagpenge 121 119 -2

Orlovsydelser 3 4 1

Førtidspension og ledighedsydelse 266 258 -8

Efterløn og overgangsydelse 190 171 -19

Passive i alt 831 786 -45

Aktivering (AF + kommunal) 1)

Revalidering 46 44 -2

23 21 -2

Aktive i alt 69 65 -4

I alt (aktive + passive) 900 851 -49

1) Eksl. Støttet beskæftigelse, der for AF – aktiverede udgør ca. 14.000helårspersoner.* 2005 er fremskrevet på baggrund af tal for Finansministeriet samtAMFORA – statistikken frem til og med 3. kvartal 2005.

Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 2005 og AErådet.

VI LEJERE · NR. 2 · 2006 17

LEJERNES LANDSORGANISATION AFHOLDER KURSUS I:Lejelov, privat udlejning, lejers rettigheder, ex. lejefastsættelse, éndagskursusLørdag den 26. august i OdenseDette kursus er et introkursus, som henvender sig til beboerrepræsentanter, sagsbehandlere,huslejenævnsmedlemmer, lægdommere ved boligretten og beboerrepræsentanter, som ønskerviden om den del af lejeloven, der ikke omhandler huslejefastsættelsen.• Hvad skal lejeren sikre sig ved lejemålet indgåelse? • Hvornår kan lejer bytte? Hvem kan bo i/overtage lejemålet? Hvor længe kan man fremleje? • Hvordan tvinger man en udlejer til at vedligeholde og renholde? Hvad er mangler? • Hvem skal vedligeholde og udskifte termoruder, hårde hvide varer og sanitetsudstyr? • Hvilke regler gælder for opsigelse, ophævelse, bytte, fremleje og tidsbegrænsede lejemål?• Hvordan er reglerne for lejers aflevering ved fraflytning, aflevering af nøgler, istandsættelse,

tilbagebetaling af depositum, misligholdelse og råderet?Vi gennemgår lejelovgivningen og den væsentligste nævns- og domspraksis indenfor de nævnteområder, og vi opfordrer deltagerne til at medbringe eksempler indenfor de nævnte sagsområder.

Beboerrepræsentationer kan max tilmelde to deltagere til kurset. Der kan ikke ydes transport-godtgørelse til beboerrepræsentanter.

BENTE HINTZE ER DØDEn ildsjæl er pludselig taget fra os.Den 5. april 2006 sov Bente Hintzestille ind, 69 år.

Vi i LLO, Birkerød, lærte Bente atkende, da hun meldte beboerne iJægerparken ind som gruppe.Bente var formand for beboerre-præsentationen i denne ejendom.

Vi fandt hurtigt ud af, at hunhavde sans for de juridiske finurlig-heder og at hun var vant til, i kraftaf sit job i KommunernesLandsforening, at beskæftige sigmed jura (omend en anden gren)og sådan en kapacitet tog vi glæ-deligt imod.

Bente blev hurtigt sendt pådiverse lejelovskurser og -semina-rer. Vi fik meget glæde af hendesviden og uddannelse, da Bentehurtigt blev indrulleret som sags-behandler og som bestyrelses-medlem. Hun var rigtig god til atklare de store opgaver med storeregnskaber i forbindelse med vars-ling om huslejeforhøjelse for enhel bebyggelse og hun havde altidsucces med at få forhøjelsenstærkt reduceret.

I kraft af denne succes og i kraftaf Bentes trang til at hjælpe andre,hendes veludviklede retfærdig-hedssans og hendes store flid fikhun tiltrukket mange gruppe- ogenkeltmedlemmer til LLO iBirkerød.

Bente havde et godt forhold tilde unge jurastuderende, som vigennem tiderne har haft ansatsom sagsbehandlere. De jurastu-derende lærte meget af Bente omjuraens brug i praksis og Bente fiktil gengæld mange friske pust oginspiration i dagligdagen fra deunge mennesker.

Bente var en meget kultiveretdame med en rigtig god formule-ringsevne i skrift og tale og hunvar meget punktlig og pligtopfyl-dende.

Bente vil langtfra blive nem aterstatte. Æret være hendes minde!

Bestyrelsen i Birkerødv/Anitta Olsen

K U R S E R / K O N F E R E N C E R / M E D D E L E L S E R

SommerferieSekretariatet i Vester Voldgade 9 holder ferie-lukket i ugerne 30 og 31, mandag den 24. juli tilog med fredag den 4. august.Vi ønsker alle en god sommer.

Tilbud til medlemmer af Lejernes LO iHovedstadenLejernes LO i Hovedstaden er andet end bareparagraffer.Vi arbejder på at skaffe vores med-lemmer fordele på alle områder. Derfor har viopsøgt et stort antal butikker og leverandørerfor at få rabatter til vores medlemmer – og dethar foreløbig resulteret i over 70 tilbud omrabat.

Du kan få rabat på så forskellige ting somtandlægehjælp, rejser og maling, blot du ermedlem hos os og investerer i et rabatkort. Forat opnå rabatten skal du fremvise gyldigtrabatkort i alle butikkerne. Rabatkortet kan dukøbe hos Lejernes LO i Hovedstaden,VesterVoldgade 9, 1552 København V, mandag - ons-dag kl. 13-15 og torsdag kl. 13-16.

Der skal købes 1 kort pr. husstand til en prisaf kr. 125,-. Kortet er gyldigt i 1 år, hvorefter detskal fornys.

Kender du en butik eller leverandør, sommåske også vil give LLO-medlemmer rabat, kande kontakte Kenneth Nielsen på 3311 3075 allehverdage kl. 10-12, dog ikke fredag. Se mere ommedlemsrabatter på www.llo.dk.

Indbetaling af kontingent til Lejernes LO iHovedstaden Vi modtager desværre fra tid til anden, henven-delser fra medlemmer som har fået rykkerbre-ve, til trods for at de har indbetalt kontingentetrettidigt. Dette skal vi naturligvis beklage, mendet skyldes ikke ”rod i regnskaberne”, menposthusene, som taster forkert i kodelinien. Nårdette sker, har vi ikke mulighed for at placereindbetalingen på medlemsnummeret, men måføre beløbet på en fejlliste.

Vi har i juli måned 2005 rettet henvendelsetil BG hvor vi har gjort opmærksom på fejlen,uden at det tilsyneladende har hjulpet.Vi skalderfor bede jer om – hvis I modtager et rykker-brev, og har indbetalt kontingentet – at sendeen kopi af kvitteringen ind til os, og vi vil straksrette fejlen. Derudover vil vi anbefale, at mantilmelder sig BetalingsService, så er man heltsikker på at undgår denne fejl.

NYT FRA LEJERNES LO I HOVEDSTADEN

Sommerferie i Sekretariatet Sekretariatet holder sommerferielukket fra mandag den 17. Juli2006 til fredag den 29. juli 2006, begge dage inkl.

Horsens afdeling Afdelingen holder ikke lukket i juli måned for telefontiden er stadigvækonsdag fra kl. 15 til 17 på telefon nr. 75 61 87 70.

Fyn Telefontid i juli måned hver torsdag fra kl.18,30 til 19,30 tlf. 75 62 64 67

Ferielukning LLO-BirkerødLejernes LO-Birkerød holder ferielukket i tiden 10.-30.juli 2006, begge dage incl.

18 VI LEJERE · NR. 2 · 2006

K U R S E R / K O N F E R E N C E R / M E D D E L E L S E R

L Æ S E R B R E V

Af Anna-Marie Machholdt, IT-ansvarlig

Som vi tidligere har omtalt her i bladet, gik vi i 2005 i gangmed det store projekt at få opdateret og udvidet vores edb-programmer. Det har været et omfattende arbejde, der harkrævet mange timers indsats fra personalets side.

Men nu kan vi med stolthed sige at målet er nået - voreselektroniske kontor fungerer!

De ønsker og krav, vi havde til ændringer og udvidelser afvores ”gamle” system, er blevet gennemført og det fungerergodt. Oven i købet så godt, at vores leverandør praler af det, dehar været med til at lave til os, og gerne vil kunne henviseandre kunder til at se vores programmer.

Medlemsnummer eller journalnummer er indgangsnøglenNu har vi fået samlet alle oplysninger elektronisk, så når vif.eks. indtaster medlemsnummer på et af vores foreningsmed-lemmer har vi overblik over ejendommens adresseforløb, antallejemål og medlemmer, udlejer og administrator, samt hvilketnævn, ejendommen hører under. Og vi kan naturligvis se allede sager, vi har oprettet under dette medlemsnummer. Detgælder både ældre, afsluttede sager og de aktive og igangvæ-rende.

Vælger vi her at gå ind på et af de igangværende sagersjournalnumre, kan vi nu også se alle de dokumenter, sagenbestår af. Det gælder den korrespondance, vi selv har foreta-get til medlem, udlejer, huslejenævn osv.

Som det nye kan vi nu også se den post eller mail, vi har

modtaget vedrørende den pågældende sag. Al post bliverskannet ind og mail bliver overført til sagerne. Og hver gangdet sker, bliver der automatisk dannet en besked til den med-arbejder, der arbejder med sagen, så der er fuld integrationmellem sagssystemet og medarbejdernes kalender og opga-veliste.

Endnu engang – medlemsnummer eller journalnummer – hjælp os!Vores telefoniske medlemsrådgivning er åben mandag-tors-dag kl. 10-16 på 33 11 30 75 og det er der heldigvis rigtig mangeder benytter sig af – faktisk besvarer vi mere end 30.000opkald om året. Derfor er det også en meget stor hjælp for os,at man er klar med sit medlemsnummer eller journalnumme-ret på den sag, man gerne vil høre til, når man ringer op.

Til gengæld kan den medlemsrådgiver, der besvarer opkal-det, hurtigt få adgang til de oplysninger, der efterspørges, ogdet betyder, at vi kan give en meget hurtigere og bedre med-lemsrådgivning.

Medlemsrådgivningen er ikke en omstilling, men er betjentaf kompetente medarbejdere, der i de fleste tilfælde kanafslutte rådgivningen i løbet af telefonsamtalen eller beslutte,om der er grundlag for at åbne en sag.

Husk derfor altid at angive medlemsnummer og/eller jour-nalnummer, når du skriver eller mailer til os – det letter osmeget i det daglige arbejde.

NYT SYSTEM OG FORBEDRET MEDLEMSRÅDGIVNING

DISKRIMINERING I BLANDINGSEJENDOMMEKære Rasmus Prehn!Jeg henvender mig til Dem, fordi udvalgets sekretær, SevgülSABEDIN, i et svar af 21. marts d.å. på min henvendelse tilFolketingets boligudvalget omtaler, at min henvendelse eromdelt til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

Jeg har som medlem af LLO med interesse i LLO’s medlemsblad“Vi lejere” nr. 1, februar 2006, læst en artikel, som De på side 9 harskrevet under overskriften “Stop særskatten”.

Nederst i artiklen findes et afsnit med overskriften “Øget lig-hed”. Ikke mindst den afsluttende bemærkning om, at“Socialdemokratiet ønsker øget lighed på boligmarkedet”påkaldte sig i særlig grad min opmærksomhed.

Min skrivelse, som jeg henviser til ovenfor, påpeger netop endiskriminering, som boliglejere i blandingsejendomme udsættesfor, fordi gældende retspraksis i øjeblikket ikke inddrager mulig-heden for et såkaldt splitbudget i denne type ejendomme, og déttil trods for, at den lignende myndighed - i dette tilfældeKøbenhavns Kommune - har nedsat dækningsafgiften til en pro-centdel, der er beregnet til udelukkende at omfatte erhvervsleje-målenes andel af lejemålene.

Den ovenfor nævnte venlige sekretær meddelte mig, da jeg

den 30 i f.m. ringede op for at forhøre mig om min skrivelsesvidere behandling, at jeg ikke ville modtage noget svar. Dettesvar er naturligvis ikke tilfredsstillende, da indholdet af min skri-velse angår både det sociale aspekt i en lovgivning, der påmange måder beskytter lejerne, men alligevel åbner mulighedfor, at det overlades til domstolene at udrede uundgåelige regel-sammenstød i lejelovgivningen, og lighedsprincippet over forloven, som er et grundlæggende princip i vort retssamfund.

Tillad mig derfor at understrege, at den ulighed, som lejere iblandede ejendomme udsættes for ved at skulle betale en pro-centuel andel af en dækningsafgift, der i virkeligheden udeluk-kende skal pålignes erhvervslejemål, er en social diskriminering,som De på Socialdemokratiets vegne gerne kunne tage op iBoligudvalget og i Folketinget.

Jeg ville være glad, om De ville besvare min henvendelse sna-rest belejligt med nogle kommentarer om Deres ønske om atville skabe øget lighed på boligmarkedet.

Sven MogensenChristians Brygge

København V.

HOVEDSTADEN:

VI LEJERE · NR. 2 · 2006 19

X - O R D

Navn:

Adresse:

Postnr. By:

Indsend krydsen senest den 13. juli 2006 til:“Vi lejere” · Lejernes LO · Reventlowsgade 14 · 4. sal · 1651 København VMærk kuverten “Kryds og tværs”.

VIND TRE FLASKER VIN

Mistanken har været der længe. Nemlig atejere af ejerlejligheder får det råd at sættehuslejen højere, end huslejenævnet villegøre, hvis det får en klagesag over for højhusleje og skal behandle den.

Nu indrømmer selveste EjerlejlighedernesLandsforening, at det er sådan, man gør.Oven i købet for åben skærm. Og tilmed såsmart, at huslejen nok er for høj, men på denanden side lige akkurat ikke så høj, at huslej-enævnet vil nedsætte den, hvis det kommertil en klagesag.

”Det hvisker jeg kun”I den bedste sendetid på TV2´s københavn-ske lokalstation, Lorry, den 20. marts 2006blev sekretariatschefen i EjerlejlighedernesLandsforening, Susanne Rendtorff, intervie-wet om hvorfor udlejede ejerlejligheder er sådyre. Susanne Rendtorff svarer, at ejerlejlig-heder udlejes dyrt, fordi de er dyre at købe.

Dernæst indrømmer sekretariatschefen, athun i sin rådgivning sætter huslejen højere,end huslejenævnet ville gøre.

- Hvor meget, spør`TV-journalisten. Noglehundreder?

”Det vil jeg ikke sige. Det skriver jeg hellerikke. Det siger jeg ikke højt. Det hvisker jegkun.”

- Du risikerer jo, at huslejenævnet seneresætter lejen ned?, konstaterer TV-journalis-ten.

”Bestemmelsen siger, at det skal være envæsentlig afvigelse fra det lejedes værdi (forat huslejenævnet nedsætter lejen.red.) Hvisjeg sætter den lidt højere, så er det ikke envæsentlig afvigelse”, siger Rendtorff.

UlovligtFormanden for Lejernes LO i Hovedstaden,Helene Toxværd, tager stærkt afstand frarådgivningen i EjerlejlighedernesLandsforening, som hun kalder ”direkteusmagelig” og dårlig i forhold til foreningensegne medlemmer.

”De rådgiver imod bedre vidende og slårplat på boligmangelen i København. Hertilkommer, at deres egne medlemmer risikererat skulle betale penge tilbage. Hvis det ikkeer over stregen, så er det i hvert fald på kan-ten af lovgivningen”, siger Helene Toxværdtil Vi Lejere.

Afsender:Franzen portoService ApSPostboks 94909490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42230

SNYD HUSLEJENÆVNET

VI LEJEREUdgiver, ekspedition og annoncer:Lejernes Landsorganisation •Reventlowsgade 14,1651 Kbh. VTlf.: 3386 09 10 Fax: 33 86 09 20.Her modtages henvendelser vedrørende abonnement.

Ansv. redaktør:Kjeld Hammer (DJ) Tlf: 2033 6469

Deadline for næste nummer:Torsdag den 13. juli 2006

Udkommer fire gange årligt:februar,maj,august,november

Oplag: 93.000

Tryk: Franzen Layout: XTERN/Lars Thomsen

H U S L E J E N Af Kjeld Hammer

EJERLEJLIGHEDERNES LANDSFORENING: