viden om læreplaner i dagtilbud

Viden om læreplaner i dagtilbud Fagligt temamøde d. 31.januar 2017

Program

Oplæg 1: De reviderede læreplaner – baggrund, organisering og indhold

• Baggrunden for at revidere læreplanerne

• Organisering af læreplansarbejdet

• Indholdet i de reviderede læreplaner – indtil nu..

Dialog ved bordene

Pause

Oplæg 2: Det pædagogiske grundlag for de pædagogiske læreplaner – hvilken viden og forståelse bygger det på?

• Læring, didaktik og læringsmiljøer

• Børn i udsatte positioner

• Evaluering

• Forældresamarbejde – sammenhæng med indskolingen – pædagogisk ledelse

Dialog ved bordene

Tak for i aften!

31-01-2017 sammen gør vi dig bedre

Formålet med mødet


Hvordan forstås læring i relation til 0-5års

pædagogik?

Hvilken betydning har den

pædagogiske, faglige ledelse i arbejdet med læreplaner?

Hvordan tilrettelægges et pædagogisk miljø hvor læring er en naturlig del

af hverdagsaktiviteterne?

Hvordan skabes et læringsfællesskab

med fokus på børnegruppens

forskellige behov?

Hvordan og hvorvidt skal der

arbejdes med læringsmål i dagtilbud?

Arbejdet med læreplaner – hvad kalder det på? - Vi har nogle bud - Hvor trykker skoen? - hos jer

Formålet med at revidere loven…

Læreplanerne har skabt fokus på læring og bidraget til systematik i det pædagogiske arbejde


EVA evaluerer på læreplanerne:

NOTAT: Evaluering af de pædagogiske læreplaner (Ministeriet for børn, undervisning og

ligestilling 2016*)

Der er udfordringer… ”Manglende systematik i forhold til dokumentation og evaluering”


Loven siger

EVA evaluerer på læreplanerne

• Kun syv procent af kommunerne har en ”fyldestgørende beskrivelse af læringsmål (…) for de seks læreplanstemaer, formuleret så man kan konstatere om de er indfriet”

Der peges videre på, at dagtilbuddene (…) i overvejende grad har fokus på

dokumentation af aktiviteterne frem for dokumentation af børnenes læring

(EVA 2016)

Der er udfordringer…

”Læreplanerne anses ikke som et redskab ift. at styrke udsatte børns læring”


Loven siger

EVA evaluerer på læreplanerne

• 9 procent af de pædagogiske konsulenter (svarende til 8 kommuner) angiver, at alle læreplaner i deres kommune rummer en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan de arbejder med børn med særlige behov.

• (Ifølge konsulenterne) er årsagen til, at børn med særlige behov ikke alle steder omtales i de pædagogiske læreplanerne, forklares ved, at læreplanernes form og indhold ikke egner sig til at beskrive den indsats, der gøres for børn med særlige behov. Det betones således, at der bliver taget hånd om de udsatte børn, men at det bliver organiseret på andre måder.

Pædagogiske læreplaner - hvad er det nye?


Sammenhæng mellem læreplanstemaerne og det pædagogiske grundlag


Temaerne - nu og fremadrettet

• Alsidig personlig udvikling

• Sociale kompetencer

• Sproglig udvikling

• Krop og bevægelse

• Natur og naturfænomener

• Kulturelle udtryksformer og værdier

• Alsidig personlig udvikling

• Social udvikling

• Kommunikation og sprog

• Krop, sanser og bevægelse

• Natur, udeliv og science

• Kultur, æstetik og fællesskab


Brede pædagogiske læringsmål

Hvorfor brede læringsmål?

• De lokalt opsatte læringsmål kan være vanskelige for personalet at udarbejde, og at målene ofte er aktivitetsmål og ikke pædagogiske læringsmål

• Mange steder bliver der ikke systematisk evalueret på samspillet mellem læringsmiljøet og børnenes læring og udvikling


Brede pædagogiske læringsmål

Hvad skal de brede læringsmål?

• De brede pædagogiske læringsmål skal understøtte sammenhænge mellem proces og organisering (læringsmiljø) på den ene side og børns læring og udvikling på den anden side.

• De brede pædagogiske læringsmål skal bidrage til refleksion omkring hvilken organisering og hvilke processer (læringsmiljø), der understøtter børns læring og udvikling

Målet er:

• at sikre børnenes trivsel, udvikling og legende læring gennem personalets løbende systematiske faglige refleksioner


Det nye…indtil nu


http://socialministeriet.dk/media/18439/arbejdsgruppernes-bidrag.pdf






Alsidig personlig udvikling - et eksempel Temabeskrivelse • Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden

og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, hvilket børn i særlig grad udvikler gennem leg. Børn skal have erfaringer med, at de selv kan påvirke deres livsbetingelser inden for rammerne af et fællesskab. Dermed opnår børnene gode forudsætninger for at navigere trygt, nysgerrigt og udforskende i det nære miljø, hvilket ruster dem til at håndtere fremtidige uddannelses- og livsarenaer.


Gode dagtilbud – politisk og samfundsmæssig opmærksomhed


Gode dagtilbud – fokus på kvalitet!

Højkvalitetsdagtilbud ændrer børns livsvilkår:

• Samfundsøkonomisk investering

• Langtidseffekter

• kan øge social mobilitet

• Styrker barnets tro på sig selv og egne evner

Heckmann, 2006; Sylva et al, 2010

Ordforråd som eksempel

Christina Medom & Anette Hvolby,Act2Learn PÆDAGOGIK 16

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&ved=0ahUKEwjt-MbGlNfOAhXD7RQKHbniAIEQjRwIBw&url=https://www.pinterest.com/pin/360358407655099922/&psig=AFQjCNElb5Fuf9sbHBPeEavF3fN6L5cdLg&ust=1472028731891116

Pædagogisk grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan


Børnesyn – dannelse – leg/læring – fællesskaber – pædagogens relationskompetence - refleksionskultur

Læring, didaktik og læringsmiljøer Børn i udsatte positioner Evaluering Forældresamarbejde Pædagogisk ledelse Sammenhæng med indskolingen

Dagtilbud af høj kvalitet

• Et trygt men udfordrende læringsmiljø for børnene

• Understøttende, opmuntrende personale

• Intensiv sproglig og social støtte

• Muligheder for oplevelser og erfaringer, der fremmer deres kognitive, fysiske, sociale og emotionelle udvikling


EU-kommissionen, 2014 I: Næsby, T. Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud. 2017.

21

1. Samvær med vedvarende fælles opmærksomhed med børnene

2. Der veksles mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter

3. Viden om, hvordan små børn lærer og udvikler sig

4. Uddannet personale

5. Forældreinvolvering

EPPE - The Effective Provision of Pre-School Education

Overordnede resultater:

6. Dialog med børnene – konflikter løses gennem samtale 7. Understøttende sprogstrategier

Dagtilbud af høj kvalitet

Mathilde Nyvang Hostrup 2015

Det pædagogisk grundlag: Læring, didaktik og læringsmiljøer

• Fokus på tidlig læring er grobund for yderligere læring i folkeskolen (EPPE – Sylva et al.)

• Dagtilbud af høj kvalitet fokuserer på tidlig læring (EPPE – Sylva et al)

• Der er brug for at vi bliver mere tydelig på, hvor, hvornår og hvordan børn lærer – for dermed at kunne planlægge læringen (didaktik)

• Ikke fælles, nationale mål – men lokale og individuelle mål med udgangspunkt i pædagogiske læreplaner og med legende læring som læringstilgang (EPPE)

• Udgangspunkt i et bredt læringsbegreb (kognitiv, social, følelsesmæssig læring)

23

Pædagoger som didaktikere

”Pædagoger er i dag didaktikere, hvilket betyder, at de reflekterer over mål, indhold og pædagogiske principper og sammen med børnene udforsker omverden med henblik på at forfølge børns undren og nysgerrighed, hvilket i stort omfang sker gennem dialoger mellem børn og voksne samt leg og æstetiske virksomheder. Virksomheder der ad mange snørklede veje fører til børns læring.”

24

Stig Brostrøm, 2015

25

Læringsmiljøer


”Læringsmiljøer vil sige miljøer, hvor der arbejdes bevidst og målrettet med børns læring. (…) Det er de miljøer, der stilles til rådighed, hvor børn gives mulighed for at lære forskelligartede færdigheder og kompetencer. Det handler derfor om de særligt tilrettelagte pædagogiske rammer, der målrettet understøtter alle børns læring” (Nyvang Hostrup, M. Inkluderende dagtilbudspædagogik. 2014: 145)

Læringsmiljø: • Læring er allestedsnærværende – og foregår i formelle

og uformelle læreprocesser. • Læring i hverdagsrutiner og planlagte aktiviteter • Både mellem 9-11 – og resten af dagen! • Kan vi planlægge en konkret læreproces – eller blot

sætte en ramme for, at læring kan finde sted?


Evaluering: Læreplanerne er i høj grad blevet anvendt adskilt fra hverdagens pædagogiske miljø

Maj 2016 Sproglige kompetencer Gennemført

27 Mathilde Nyvang Hostrup 2015

Gul stue i vuggestuen

Bleskift / toiletbesøg

Legepladsen om

eftermiddagen

”Vinke-situationen”

De korte møder mellem voksne og

børn Kommunikation mellem voksne

og børn

Konfliktløsning

Relationer mellem voksen

og barn

Socialt medansvar i børnehaven

Læringsmiljøet: Fysisk eller mentalt ‘sted’

At planlægge for læring – ikke aktiviteter!

Hvad har du lavet i dag?

Vs.

Hvad har du lært i dag?

Mathilde Nyvang Hostrup 2015 28

Praksiseksempel

På vuggestuens tavle:

”I dag har vi malet med vandfarver”

”I denne periode øver vi finmotorik og farver. Og derfor har vi malet med vandfarver!”



Det pædagogiske grundlag: Børn i udsatte positioner

• Inkluderende, kontekstorienteret grundlag

• At forstå problemstillinger som kontekstuelle frem for en individualisering af problemstillingerne (barn eller forældre)

• Retten til deltagelse i fællesskabet

• ”Anders passer bare ikke ind i den her gruppe” – laver vi gruppen eller Anders om?

• ”Marie kan ikke finde ud af at deltage i denne aktivitet” – laver vi Marie eller aktiviteten om?



Den narrative pædagogiks fokus: ”Det er som regel aldrig problemet, der problemet, men det er måden, man tænker om problemet, der er problemet” (White, 2006) ”Negative karaktérbeskrivelser klæber til en person som skidt” (White, 2006)


Kids do well if they can!

- Et grundlæggende mindset og børnesyn - Børneperspektiver i pædagogisk arbejde - Tillægger vi børn strategiske intentioner som de ikke har – og

muligvis ikke engang kan have? - ”Han gør det med vilje” – ”Det er fordi han forsøger at få mig til

at…” - ”Bare ignorér hende – hun vil bare opnå…” - ”Jeg siger ikke, at konsekvenser og belønninger ikke virker. Jeg

siger bare, at vi anvender denne pædagogik på de børn, hvor det ikke virker. For det virker kun, hvis barnet rent faktisk kan leve op til den forventning vi stiller til det. Og det kan de børn, hvor det anvendes, oftest ikke.” (Ross Greene)


Den voksne er ALTID ansvarlig for relationen


Det pædagogiske grundlag: Meningsfuld evaluering

Hvad er evaluering i pædagogisk praksis?

”En evaluering er en særlig type undersøgelse, hvor man foretager vurderinger på baggrind af evalueringskriterier. Det kan fx være vurderinger af:

1) Effekt (hvordan virker vores relationsgrupper?)

2) Målopfyldelse (er læringsmålet omkring øget deltagelse blevet opfyldt?)

3) Undersøgelse/kortlægning af sin praksis (hvilke ekskluderende mekanismer er der i vores praksis?)


EVA, 2016: Den gode evaluering

En evaluerende pædagogisk praksis

…der giver mening for det pædagogiske personale

• En systematisk evalueringspraksis er central for den løbende udvikling af pædagogisk praksis, og målet er bedre læringsmiljøer for børnene og en meningsfuld udviklende feedback til det pædagogiske personale


Eksempler på evaluering

• SMTTE-model

• Tegn på læring

• Observationer/iagttagelser

• Læringshistorier

• KVALid – evaluering af kvalitet i dagtilbud (UCN)

• Relationscirkel / relations- og positionsmatrix

• Undersøgelse af forældreperspektiver

• Systematisk indhentning af børneperspektiver

Tæt sammenhæng til dokumentation


Kollegiale processer i fokus!

Refleksionskultur


Pædagogisk grundlag: • Forældresamarbejde • Sammenhæng med indskolingen • Pædagogisk ledelse

Forældresamarbejde

• Forskning viser, at god involvering og samarbejde fremmer barnets læring og sociale udvikling (Jeynes, 2007)

• Et godt samarbejde betyder, at forældre får en større forståelse for hvad skole og institution forventer af dem, føler sig mere trygge og engagerer sig mere (Drugli og Onsøien, 2010)

• Hjemme-læringsmiljø (home-learning-environment) • Dialogbaseret frem for information/en-vejs-

kommunikation • Forældre som deltagere (Kjær, 2010) • Positivt ressourcesyn (VIDA, 2012)


Sammenhæng til indskolingen

Det har betydning for børns skoleparathed, læring og livschancer at befinde sig i dagtilbud af høj kvalitet (Dyssegaard et.al 2013)

Hvad har betydning iflg. forskningen?

1) Åbne kontaktflader mellem dagtilbud og skole med udgangspunkt i en vis kulturel lighed

2) Åbne kontaktflader mellem dagtilbud og skole med udgangspunkt i sociale relationer der forbinder miljøerne

3) Inddragelse og anerkendelse af børneperspektiver i overgangen

4) Samarbejde med forældrene i forbindelse med brobygning


Leed og Hostrup (2014): Dagtilbuddenes betydning – set i lyset af skolereformen

Pædagogiske ledelse

Faglig ledelse som drivkraft – tæt på • Facilitere læreprocesser og organisatorisk læring • Chef vs. faglig coach • Bidrage til refleksionskultur • Insistere på høj faglig og videnbaseret tilgang Kulturskaber og leder af forandringsprocesser • Gå forrest – ved siden af – og bagved • Forandringer gør ondt • ”Culture eats strategy for breakfast”


Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud – socialstyrelsen

Ansvaret ligger hos det pædagogiske personale (– et professionelt ansvar)

• …som det pædagogiske personale har ansvaret for at rammesætte…

• …som det pædagogiske personale har ansvaret for at skabe…

• …fremmes af det pædagogiske personale…

• …det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere til…

• …de voksne har et ansvar for at have en opmærksomhed på…

• OBS…forældrene har et medansvar…


Fremtidige fokuspunkter/indsatsområder - set fra vores ”stol”

• Jeres pædagogiske grundlag og den fælles retning

• Relationsarbejde og børnesyn

• Organisering af arbejdet med læreplaner

• Inkluderende fællesskaber – retten til deltagelse

• Planlægge for læring frem for aktiviteter - læringskultur

• Tæt, faglig ledelse og refleksionskultur

• Integreret arbejde med læreplaner – formelle og uformelle læreprocesser

• Meningsfuld planlægning, evaluering og dokumentation af læring

• Tæt, anerkendende forældrearbejde

• Ekskluderende mekanismer? 31-01-2017 sammen gør vi dig bedre

Refleksionsspørgsmål (til jeres næste personalemøde?)

• Den reviderede pædagogiske læreplan kalder på et fælles, pædagogisk grundlag. Hvad karakteriserer jeres pædagogisk grundlag – og er I enige?

• Hvilken viden (forskningsviden, professionsviden/teori og praksisviden) bygger I jeres pædagogik på?

• Hvordan er sammenhængen mellem jeres pædagogiske grundlag (grundlæggende værdier og kultur) og jeres konkrete pædagogiske tiltag, metoder og handlinger?


Forældresamarbejde som pædagogisk grundlag

Organisering af dialogen med forældrene således at forældrene inddrages i arbejdet med barnets læring

Forventningsafstemning

Kommunikation til forældre. Hvordan kommunikeres+ og på hvilke medier/i hvilken form?

De tre niveauer: individuelt, i forældregruppen, i forældrebestyrelsen

Tilgangen til børn i udsatte positioner som pædagogisk grundlag

Inkluderende, kontekstorienteret tilgang

Særlige indsatser for at tilrettelægge læreplansarbejdet så det inkluderer alle børn

Børneperspektiver

Inklusions- og eksklusionsmekanismer


Tematiske overskrifter for arbejdet med læreplaner

Læring, didaktik og læringmiljøer som pædagogisk grundlag

Bredt læringsbegreb

Hverdagsrutiner og læring

Hvad kommer først - aktiviteten eller læringsformålet?

Organisering og systematik ift. arbejdet med læreplaner

Fokus på børnenes oplevelser af de pædagogiske aktiviteter

Evaluering som pædagogisk grundlag

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børns trivsel, udvikling og læring

Hvilke tegn kigger vi efter når vi vurderer om arbejdet med læreplanerne opfylder de pædagogiske intentioner som ligger til grund for læringsaktiviteterne

Refleksion og evaluering som redskab til at nytænke og videreudvikle praksis

Evaluering – ikke som et slutprodukt men som et fortløbende værktøj, integreret i forløbet

Løbende evaluering af børns trivsel, udvikling og læring frem for dokumentation af aktiviteter


Ledelse som pædagogisk grundlag

Ledelse – hele vejen fra forvaltningsniveau og til dagtilbudsniveau

Faglig pædagogisk ledelse (ledelse ”tæt på): Sparring, coaching, at følge op; før, under og efter

Organisatorisk ledelse: Rammer; tid, prioritering, tydelig ansvarsfordeling, at turde sætte retning både generelt og konkret

Ledelsen går foran i udvikling af praksis og i at sikre den pædagogiske faglighed

Ledelsen udformer strategi og mål og sikrer tilrettelæggelse


Sammenhængen til indskolingen som pædagogisk grundlag

Åbne kontaktflader mellem dagtilbud og skole med udgangspunkt i en vis kulturel lighed

Åbne kontaktflader mellem dagtilbud og skole med udgangspunkt i sociale relationer der forbinder miljøerne

Inddragelse og anerkendelse af børneperspektiver i overgangen

Samarbejde med forældrene i forbindelse med brobygning


Hvad sker der efter i dag? - og kom godt hjem!


viden om læreplaner i dagtilbud

Documents