Kolonihaveprojekt for mennesker med demens

Alzheimerforeningen i Østjylland

Delrapport for projektet fra april til november 2009

Kolonihaven, ”Oasen”, parti fra haven

Rapporten er udarbejdet november 2009

af Inger Moos, projektansat, og Conny Flensborg, daglig leder.

1

Tak

Tak for økonomisk støtte til Århus Kommune, Trygfonden, Danske Banks Fond, Friluftsrådet, Lions Klubberne Regina, Marselisborg, Viby og Hinnerup i Århus, VVS Munkholdt, Team Uhrenholt, tømrerarbejde, og Carsten Årslev, vinduer.

Tak til Alzheimerforeningens sekretariat for hjælp til fondssøgning og administration og til Annemarie Zacho-Broe og Mette Brynskov fra Århus Kommune for inspiration og støtte i forløbet.

Tak til folk i Haveforeningen af 1934 i Viby, som tog så godt imod os og interesserede sig for vores arbejde.

Tak til alle frivillige, som arbejdede i hus og have. En særlig tak til de unge fra VivaCity, valgmenigheden i Åbyhøj, der sled i hus og have tre dage i sommer.

Tak til Danmarksforeningen for det flag, der vajer i kolonihavens åbningstid.

Tak til gæster, som kom og nød livet i haven, og hjalp os med at gøre tilbuddet bedre med deres kommentarer og forslag.

2

’Oasen’s åbning

Kolonihavehuset ’Oasen’ i Haveforeningen af 1934 i Viby åbnede den 4. maj 2009 for besøgende. I den første sæson har mange institutioner og flere enkeltpersoner især fra Århus området haft glæde af at besøge haven. Der er blevet drukket kaffe, talt om haver og kolonihaver, planter og fugle, og der er blevet arbejdet i haven. Mennesker med demens, pårørende og personale har fundet et fristed, og mange frivillige en opgave, der gav mening, og som var afpasset den enkeltes ønsker og evner.

Baggrund

Ønsket om, at Alzheimerforeningen i Østjylland skulle stå for et tilbud om ophold i kolonihave for mennesker med demens, har i mange år været næret af Conny Flensborg, formand for Alzheimerforeningen i Østjylland. Mange med demens har haft have og kolonihave og arbejdet og samværet i kolonihaven er en naturlig og kendt aktivitet, hvor man kan bruge en masse kræfter, få frisk luft og være en del af en social gruppe, hvor man bliver accepteret med sit handicap.

Inspirationen kom også fra andre projekter i Østjylland, for eksempel i Skanderborg Kommune, hvor et kommunalt tilbud om ophold i et såkaldt friluftsdagcenter for beboere på kommunens institutioner blev et udviklende og populært tilbud. Det er beskrevet af Lisbeth Hyldegaard og Marianne Foss Silvére i bogen fra 2001, ’Friluftsdagcentret’ – et opgør med vane- og traditionsmæssig opfattelse af aktiviteter med og for personer med moderat og svær demens.

3

I efteråret 2008 blev ønsket konkretiseret til et projektforslag, og bestyrelsen begyndte at søge penge til projektet, først hos Århus Kommune, som i begyndelsen af 2009 meldte positivt ud om støtte til projektet. Derefter fulgte andre tilsagn om støtte fra fonde, klubber med et humanitært sigte og enkeltpersoner og firmaer, alle nævnt på foregående side.

I projektforslaget blev de tanker om og mål for projektet, som bestyrelsen lagde vægt på, beskrevet. Kolonihaven skulle være et tilbud til hjemmeboende personer med demens, måske som en form for dagtilbud til dem, der endnu ikke er klar til kommunale tilbud. De skulle alene eller sammen med pårørende kunne tilbringe tid i haven. Tilbuddet skulle også være for brugere og personale på dagcentre og plejeboliger. Ophold i kolonihaven var tænkt som en mulighed for, at mennesker med demens, pårørende og personale kan få et meningsfuldt samvær, hvor aktiviteter kan foregå i det omfang og tempo, hvor den demente person kan være med. Man kan gøre, hvad man har lyst til, slå græsset, grave, så, spise frugt, plukke blomster, få en øl eller kaffe eller bare sidde og nyde livet. Og pårørende skulle kunne få et tiltrængt pusterum i hverdagen og tid til egne aktiviteter, når den demente person opholder sig i trygge og udviklende rammer i kolonihaven.

Projektet er også tænkt som en mulighed for at styrke den frivillige indsats i arbejdet for mennesker med demens.

Projektet er et udviklingsprojekt, og det har været vanskeligt at fastlægge kriterier for succes. I hvert fald vil projektet give ny viden om brug af kolonihave i omsorgen for mennesker med demens. Når tilbuddet var blevet kendt, forventede bestyrelsen et antal på 5 til 7 hjemmeboende personer med demens og deres pårørende om dagen, og at der en til to gange om ugen ville komme grupper af beboere, 5 til 8 personer, inklusive personale, fra institutioner.

4

Hus og have

Kolonihaven ligger på Rosenstien 15 i Haveforeningen af 1934 i Viby. Det er en lille haveforening, der ligger i det sydøstlige hjørne af Brabrand søen i et område med flere kolonihaveforeninger. Flere haveforeninger var blevet kontaktet, men ikke alle var lige begejstrede for at leje ud til en forening. Det havde man ikke noget problem med i Haveforeningen af 1934. Bestyrelsen, og skulle det vise sig senere de andre kolonihavelejere, var interesserede og hjælpsomme. Bestyrelsen i Alzheimerforeningen i Østjylland gjorde også et stort arbejde for at orientere om projektet og være med i det fælles liv og arbejde i haveforeningen.

Huset er rummeligt med en stor stue med et opbevaringsrum, køkken, to værelser og en udestue. Navnet ’Oasen’ var givet af den tidligere ejer, det blev bibeholdt, fordi det meget godt afspejler formålet med huset. Der er indlagt vand, og et lille solvarmepanel giver strøm til en mindre del af energibehovet, den største del opfyldes af gaskomfur og gasovn. Køkkenet er lille, to til tre personer kan være der samtidig, når for eksempel én person laver mad, og to vasker op på gammeldags manér. Toilettet ligger i et uderum, som ikke er helt let at komme rundt i.

Huset blev købt med indbo, men en del af møblerne er senere blevet skiftet ud, så de egner sig bedre til ældre. Mange hjalp med at finde møbler og ting fra gemmerne, så huset fremtræder både praktisk og hyggeligt. I værelserne er der sofaer, så besøgende kan hvile sig. Der var en del reparationsarbejde, der skulle gøres i den første tid. Vinduer og døre blev skiftet ud, og der blev installeret nyt

5

gaskomfur og toilet. En stor terrasse blev anlagt lige foran huset, og havemøbler blev sat ud her og forskellige steder i haven.

Haven var præcis, som bestyrelsen havde ønsket det i projektbeskrivelsen. En stor, gammeldags have med frugttræer (efter sigende med haveforeningens bedste æbler, Ingrid Marie!), urtehave og et væld af forskellige blomster. Det blev til gengæld en stor udfordring i pasningen af haven. I haven er der flere ’rum’, så besøgende, der gerne vil være alene eller hvile sig, kan finde et uforstyrret sted. I sæsonen er haven et eldorado af farver, dufte og fuglestemmer, og der kan smages på æbler, frugter og grøntsager. Støj fra den nærliggende ringvej og motorvejen forsvinder fra bevidstheden efter kort tid i haven.

I bogen Sansehager for personer med demens, utformning og bruk, fra 2007 skriver Vigdis Drivdal Berentsen, Ellen-Elisabeth Grefsrød og Arnfinn Eek, at for personer med demens kan sansningen i en have give en mulighed for at kalde minder frem, som ellers er vanskelige at genkalde under en samtale; duften af roser kan få personen til at tænke på den rosenhave, man var så glad for. Også i bogen Grøn omsorg fra 2006 lægger forfatteren Gerd Johnsen vægt på, at sansestimulation i naturen for mennesker med demens stimulerer hukommelsen, iagttagelsesevnen og refleksionen. Christine Swane citerer deltagerne i et projekt om et skovdagcenter for at sige, at der her er ’mere frit og mere liv’, end der er på institutionen. Hun mener, at det er et resultat af de mange sansemæssige impulser (Skovdagcentret Eghjorten i Hillerød – naturens betydning for mennesker med demens i relation til eksisterende forskning fra 2004).

Gangstien til haven og stierne i haven er belagt med grus, og de små niveau forskelle i hus og have er bibeholdt. Det var fra begyndelsen tanken, at huset og haven skulle byde på fysiske udfordringer. Mange mennesker med demens har en god førlighed, og i de aktiviteter, der er mulige eller tilbydes i hverdagen, er der nærmest for få udfordringer til både krop og intellekt. Henning Kirk skriver i bogen Længst mulig i egen krop – om at leve længe med et godt helbred fra 1994, at vel skal man beskytte ældre mennesker mod at falde eller komme til skade, men hvis man fjerner for mange udfordringer, svækkes kroppens evne til at færdes i miljøet. Henning Kirk beskriver også, hvordan arbejdet i en have kalder på initiativ og engagement, også for kroppen, der bliver bevæget, og kræfterne, der bliver brugt. Jesper Jørgensen

6

skriver i et af kapitlerne i bogen Gerontologi, livet som ældre i det moderne samfund fra 2009,at mange immobile ældre mennesker tilbringer det meste af tiden i deres hjem uden mulighed for tilstrækkelig sensorisk stimulation. Følgerne af dette, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt og nedsat kognitiv funktion, kan forveksles med demens, skriver han. Og, kan det tilføjes, et liv uden udfordringer til sanseapparatet, kan forværre demenssymptomer og hindre udfoldelser og livslyst.

Projekt og tilbud

Projektet løber i 2009 og 2010. I de to sommerperioder (fra april til oktober) er den daglige leder i haven på alle hverdage fra 10 til 16. Det er ikke nødvendigt at få en aftale om besøg, men telefonen er åben for aftaler, oplysning og rådgivning. I vinterhalvåret er kolonihaven åben for besøgende to gange om ugen, ligesom der er åbent en aften hver 14 dag på Langenæs Handicapcenter, hvor den daglige leder og frivillige har fælles madlavning og samvær med fortrinsvis yngre demente og pårørende. Årsagen til, at der er åbent i vinterhalvåret, er dels nogle gæsters interesse for, at tilbuddene videreføres i et vist omfang, dels bestyrelsens vurdering, at det så bliver det nemmere at starte op i kolonihaven næste år, og at der er større chance for endnu flere gæster, når der til stadighed er aktivitet i projektet. I haven har Alzheimerforeningen holdt alle sine møder, arrangeret grillaftner og fællesspisning, og man arbejder på at oprette demensgrupper for både demensramte og pårørende.

Den daglige leder, Conny Flensborg, der er social- og sundhedsassistent, er sammen med de demente gæster, udvikler tilbuddet, tager kontakt til mulige brugere, administrerer besøgene, har kontakt med pressen og er generelt tovholder på projektet. Hun skriver ved hvert besøg et notat i en dagbog, hvem der var der (uden navne på enkeltpersoner), hvad de lavede, og hvad de gav udtryk for eller så ud til at få ud af det. En projektansat, Inger Moos, der er sygeplejerske og demensforsker, arbejder med planlægning og dokumentation, og udarbejder sammen med den daglige leder delrapport og endelig rapport.

7

Det første halvår i 2009 var præget af en intens søgning efter økonomisk støtte, der ofte bar frugt. Flere fonde kunne se det spændende og nye i projektforslaget og bidrog med store beløb. Også en lokal bank har bidraget med et større beløb og er åben for en ny ansøgning. Mange lokale Lions klubber og håndværkere har bidraget med penge til bestemte projekter i hus og have og med arbejdskraft. I det hele taget har den lokale opbakning været stor. En årsag til dette kan være, at pressedækningen især lokalt har været optimal med artikler i aviser, lokalblade, kommunens publikationer og fagblade, og indslag i TV og radio.

Et stort antal pjecer med omtale af projektet og beskrivelser af tilbuddet for demente borgere i kolonihaven, blev delt ud til demenskoordinatorer, aktivitets - og plejecentre, brugerråd og pårørenderåd i kommunen. Det var dog ikke altid, pjecer blev givet videre til målgruppen. Den daglige leder og bestyrelsen informerede om projektet i alle sammenhænge, hvor Alzheimerforeningen blev inviteret til at deltage, møder, undervisning, temadage, markedsdage og andet.

Et forsøg på at starte en vennekreds for kolonihaven, hvis medlemmer kunne hjælpe med at udvikle tilbuddet og være frivillige i haven, strandede i første omgang på grund af manglende fremmøde til en orienteringsaften.

8

Livet i kolonihaven

Havens gæster fra institutioner

”Brugerne siger, at det er skønt at være i haven, men arbejdet er de ikke så meget for. Der bliver spurgt meget til, hvad blomsterne hedder. Tak for en god dag.” Personalemedlem fra plejecenter i havens dagbog.

Mange institutioner, dagcentre og plejeboliger for ældre, fra alle lokalcenterområder i Århus Kommune har lavet udflugter til haven, mange flere gange, nogle næsten en gang om ugen. Der spises frokost og drikkes kaffe i haven og der kigges i bøger og tales om, hvad det er man ser, fugle, planter og træer. Mange tager også sangbogen frem, og der gås ture i haven og i haveforeningen. Personalet fortæller, at mange brugere og beboere er mere fysisk og psykisk aktive, når de er i haven. Nogle griber de redskaber, der altid står fremme og frister til brug, og arbejder i haven. Andre slapper af og nyder haven, som udsagnet ovenfor viser. En dement mand, som på plejecentret er meget rastløs, falder til ro i haven, fortæller plejepersonalet. En kvinde, som ellers ikke sagde meget, kommenterede den dejlige have og takkede for venligheden i at blive inviteret. Hun tog også selv sin kop op og drak af den, noget plejepersonalet sjældent havde set på plejecentret.

Den daglige leder hjælper i det omfang, der er behov for det, og er ellers bare til stede og arbejder i hus og have som en invitation til at komme og være med. Især

9

opvask med balje og viskestykke frister kvinderne til deltagelse og lugning mændene. Alle vil gerne plukke æbler og bær. Drikkevarer og mad kan købes, og laves så af den daglige leder, eller institutionen kan selv have det med eller lave det på stedet.

Det er mest populært at sidde på terrassen eller i haven, men udestuen er også meget brugt, hvis vejret ikke er godt. Selv i vinterhalvåret bruges udestuen med opvarmning. Der kan let være to grupper i haven samtidigt, men mange foretrækker at være der kun med deres egen gruppe.

Den projektansatte lavede i oktober et interview med brugere og personale på et dagcenter, der kommer i haven næsten en gang om ugen.

”Rysteribs til lillemor”

Dagcentret ligger i en køreafstand fra haveforeningen på ca. ti minutter. Forskellige brugere og personalemedlemmer har besøgt haven i fra to til fire timer. Man kører derhen i plejecentrets bus.

Både brugere og personale giver udtryk for, at de er glade for tilbuddet: ”flot at det er der”, ”det er afstressende at komme der”. Det er et tilbud, som de også vil benytte næste år. De har nydt at kunne være ude og aktive i haven, hvor de har plukket bær, luget og revet gangene. En af brugerne fortalte, hvordan han havde haft ribs med hjem til ’lillemor’, som hun kunne lave rysteribs af. Brugere og personale har også drukket kaffe, snakket og sunget, men muligheden for aktivitet har været det vigtigste. Dagcentret har ikke selv adgang til have, som de kan bruge, som de vil. De kommer mest i kolonihaven, når de kan se, at det bliver godt vejr, og ikke så meget, når det er dårligt vejr, eller når det faste personale har ferie. Bussen skal også være ledig.

De synes, at der er en afslappet og hyggelig stemning i haven, hvor det er en fordel, at den daglige leder kan hjælpe dem, hvis de mangler personale til at tage med. Men allerhelst vil de komme der, når der ikke er andre. ”Vi vil ikke bare komme på besøg, vi vil gerne føle, at det er vores have”. Derfor kunne de også godt tænke sig, at de kunne have et lille stykke jord, der var deres, hvor de kunne dyrke grøntsager, som de kunne bruge til madlavning. Huset har de ikke været meget i. De har ikke rigtigt været opmærksomme på muligheden for at kunne bruge huset til et længere

10

ophold, hvor de også kunne lave mad sammen med brugerne. De synes også, de kunne være rart med et drivhus.

Haven er god, fordi den er ”lukket og opvokset”, og fordi der er ro. Støjen fra de store veje i nærheden har ikke været et stort problem i sommer, når der er blade på træerne. De synes dog, at der er mangler ved tilgængeligheden. Grusvejene i området er svære at gå på med rollator eller køre på med kørestol, og der er langt til parkeringspladsen. En bruger af aktivitetsafdelingen vil ikke med på grund af disse problemer. Man er dog også opmærksom på, at de fysiske udfordringer i haven, også niveauforskelle og trin, kan være positive.

Personalet i aktivitetscentret hørte om tilbuddet, før det startede, og er kommet i haven fra begyndelsen. De har tanker om, hvordan tilbuddet kan føres videre efter projektperioden, måske i et samarbejde mellem Alzheimerforeningen, lokalcentrene og kommunen. De kunne godt tænke sig, at lokalcentrene kunne fordele dagene mellem sig, selvom det så kunne være svært - som nu - at kunne komme på spontane besøg i haven.

I næste uge vil man lave en udflugt til haven, hvor man vil plukke de dejlige Ingrid Marie æbler, som alle er enige om, er de bedste æbler!

11

Havens gæster hjemmefra

Et par, der bor i nærheden af haven, er kommet flere gange om ugen, også i weekender. I oktober blev de interviewet af den projektansatte. H og KE har efter ønske set interviewet og godkendt det.

”Som om det er vores have”

H og KE er et par på 76 og 80 år. De bor i en lejlighed ca. en kilometer fra haveforeningen. Selvom de ikke er så godt gående, kan de nå derhen på godt 20 minutter. Parret har begge før haft ’perfekte’ haver, som de har arbejdet meget med og været meget glade for. Det er KE, manden, der lider af en demenssygdom.

Parret har kun godt at sige om at være i haven. Når de er der, arbejder de en time ad gangen, derefter hviler de sig. De vander, luger, beskærer buske og træer og slår græsplæne: ”Vi har da haft ondt i ryggen!”. Ofte går arbejdsdagen fra om formiddagen til sidst på eftermiddagen. H siger, at de ville ønske, at de havde kunnet komme i haven fra foråret. De begyndte først at komme sidst i maj, da de første forårsblomster allerede var afblomstrede. Næste år vil de komme fra starten af åbningstiden i april.

Allerhelst vil de komme i weekenden, hvor de har det for sig selv, og det er ”deres have”, hvor de uforstyrrede kan lave, hvad de vil. De ved, at de altid er velkomne til at være i haven. De nyder spontaniteten i at kunne bestemme dag for dag, om de vil

12

i haven. Da de ikke har så langt derhen, kan de også hurtigt ombestemme sig, hvis vejret er dårligt. Hvis haven ikke havde ligget så nær ved deres hjem, var de nok ikke kommet der. De synes, at haven et fantastisk sted, fordi det ligger uforstyrret midt inde i haveforeningen. KE synes, at de mange forskellige planter og træer gør haven interessant og attraktiv. Sommetider har det været svært at dele haven med andre: ”Når vi havde kælet for planter, kunne de være væk næste gang, vi kom”. Men de accepterer, at sådan må det være i en have, der skal glæde mange. Og de kan heller ikke selv længere overskue, at skulle have hele ansvaret for en kolonihave.

Huset bruger de ikke meget. H ser dårligt og er bange for at komme til at lave noget forkert med gaskomfuret. Derfor har de selv al mad og service med, når de kommer. KE henter selv redskaber m.m. i hus og redskabsskur. De er dog glade for udestuen, hvor det er ”hyggeligt at sidde og spise her i eftersommeren”.

De hørte om haven i DemensCafeen, et være- og videnscenter for især yngre med demens og pårørende. H mener, at det er folk som dem, der bor i en lejlighed forholdsvis tæt på haveforeningen, der kan have mest glæde af haven. De har selv anbefalet haven til andre, de er kommet i berøring med. Folk, der selv har hus og have, har nok ikke overskud til at arbejde i kolonihaven, mener de. Det har været svært for dem at kunne forklare, hvor haven ligger, brochuren kunne godt have været mere tydelig.

H og KE vil også gå ture til kolonihaven i vinter, men det, at de ikke bruger huset, giver begrænsninger i opholdet. De vil også gerne være med til aftnerne hver 14 dag på Langenæs, hvor den daglige leder, frivillige og demente borgere og pårørende laver mad og spiser sammen.

Parret vil gå hen for at plukke æbler snart, og de håber at kunne få en gren af den flotte troldhassel, som de vil bruge til dekoration.

Før interviewet er slut, siger H: ”I kolonihaven er KE ikke syg. Der kan han huske og finde alt, hvad han har brug for”.

13

Opgørelse af besøg i haven

Vedlagt som bilag er en opgørelse over besøg i haven. Den omfatter brugere med demens og pårørende, der kommer hjemmefra, og brugere med demens og personale fra institutioner og dagcentre (brugerne på dagcentre bor også hjemme, men kommer som gruppe med personale). Endvidere er opgjort hjælp fra frivillige og gæster, fagpersoner og andre, der kommer for at se haven og høre om projektet.

Som det fremgår af opgørelsen er forventningerne til besøg fra institutioner og dagcentre opfyldt. I gennemsnit har 2,17 institutioner om ugen besøgt kolonihaven. Her er også medregnet opstart og uger med dårligt vejr, og det er tydeligt, at flere og flere institutioner hører om tilbuddet i løbet af sommeren og gør haven til et udflugtsmål.

Målet for besøg af hjemmeboende personer med demens med eller uden pårørende er derimod ikke nået. 44 gange på 22 uger blev haven besøgt af brugere med demens, oftest ifølge med pårørende. Det er et gennemsnit på 2 par pr. uge. Men også her har der været en stigende interesse i løbet af sommeren, hvor flere par har set haven og hørt om tilbuddet. Det har dog været for sent for dem at komme i gang i år, men de forventer at komme næste år. Et tilbud til pårørende og beboere på institutioner om sammen at lave en udflugt til haven, hvor samværet måske kunne være lettere og mere meningsfuldt, blev beskrevet i en pjece og uddelt sidst på sommeren, nok for sent til at få virkning i år, men tilbuddet gentages næste år.

Især er det forventningen om, at kolonihaven kunne være et sted, hvor den demente person kunne opholde sig uden ægtefælle eller anden pårørende og sammen med den daglige leder være i aktivitet og nyde livet i haven, der endnu ikke er blevet opfyldt. Bestyrelsen og den daglige leder mener stadig at behovet må være der, men at især manglende mulighed for at komme hen til haven kan være en forklaring. Mange personer med demens kan ikke selv komme til haven, og ofte har de ældre ægtefæller, der hverken kan køre dem eller følge dem i bus. I næste afsnit om det fremtidige arbejde gøres rede for de tanker, man har, for at forbedre mulighederne for besøg fra denne gruppe.

Fra oktober til december har haven været åben og den daglige leder til stede i to dage hver uge og hver anden torsdag aften på Langenæs. Der har stadig været

14

interesse for at komme i haven, 1 til 2 institutioner har hver uge brugt tilbuddet. Der har også været holdt møder, det sidste var med demensnøglepersoner fra to områder i Århus Kommune, der blev opfordret til at udbrede de forskellige tilbud.

Fælles madlavning og samvær på Langenæs har især været brugt af et par, men den 26/11 er fem personer, hjemmeboende med demens og pårørende, tilmeldt.

Både medlemmer af Alzheimerforeningen og nye grupper af unge og ældre frivillige er blevet inddraget i projektet. Mange frivillige har hjulpet i kolonihaven, fortrinsvis med praktisk arbejde i hus og have, ikke mindst bestyrelsesmedlemmerne og deres familie. En gruppe unge fra en valgmenighed i Åbyhøj har brugt en søndag i haven tre gange. De ordnede meget af ’det grove’ arbejde, gravede og lugede, og havde efter deres egne udsagn nogle dejlige dage. Det er en ny erfaring for Alzheimerforeningen, der ellers har svært ved at tiltrække unge til arbejdet i foreningen, at møde en ny gruppe, der vil hjælpe, hvis tilbuddet er rigtigt og målrettet til dem. For at tiltrække endnu flere frivillige i den kommende sæson, også til at hjælpe med husets aktiviteter og afløsning af den daglige leder, vil man målrette tilbuddene til de frivillige bedre.

Det fremtidige arbejde

15

Hus og have skal der ikke ændres grundlæggende på. Man har talt om at søge penge til at installere el, men er endt med at synes, at alle behov bliver imødekommet, som det er nu, samtidig med at huset fremstår som et typisk kolonihavehus, hvor mange forhold er og skal være primitive og udfordrende.

De to interview viser, at nogle af dem, der kommer tit, har et ønske om at en lille del af haven kunne være ´deres´, hvor de kunne plante og så, hvad de ville, til deres egne behov. Det kunne være en mulighed, men altid med det forbehold, at andre besøgende skal kunne færdes og arbejde i haven uden begrænsninger. Andre besøgende har også givet udtryk for, at det er fint at komme i haven som gæster uden at skulle have ansvar for noget, når man er gået. Bestyrelsen overvejer at holde et møde for brugere af haven før næste sæsonstart.

Tilbuddet om en daglig åbningstid fra 10 til 16 på hverdage skal også opretholdes. I den forløbne sæson har der været en person i haven selv på meget dårlige dage med regn og blæst. Det kan der måske blødes lidt op på, så den daglige leder ikke nødvendigvis behøver at opholde sig i haven, men kan gøre andre ting for at forbedre og udbrede projektet, når blot telefonen er åben.

Den daglige leder har oplevet, at den åbne telefon også bruges af folk, der har behov for rådgivning i det hele taget. Dette kunne også være en baggrund for at lave rådgivnings- og samtalegrupper.

Den vigtigste opgave i næste sæson er at få besøgstallet op for hjemmeboende personer med demens, der kommer i haven alene, samtidig med at hyppigheden af besøg af par og institutioner fastholdes.

Som et led i nye fondssøgninger i år 2010, søger bestyrelsen penge til at lave en kørselsordning for hjemmeboende og deres pårørende. Det er måske muligt at låne eller leje en bus på et lokalcenter, og en frivillig har givet tilsagn om at ville være chauffør. Det er en erfaring, andre har haft, at hvis den samme person henter og bringer folk, kommer man til at kende hinanden, og tilbuddet bliver mere brugt. Alternativt undersøges det, om det er muligt at komme ind under en kørselsordning i kommunen.

Allerede i januar 2010 vil bestyrelsen begynde at arbejde med PR fremstød for projektet. Det skal aftales, hvordan de medier, der allerede har vist interesse, skal

16

være med i et nyt fremstød, for eksempel skal åbningen af haven til april gøres til en mediebegivenhed. Nye pjecer skal udarbejdes om alle tilbud, og der skal arbejdes på, at pjecerne ikke blot uddeles, men også når frem til målgruppen af personer med demens og deres pårørende. Det har vist sig at være en god ide, at medlemmer af bestyrelsen personligt tager kontakt til lokalcentre og institutioner og giver brochurerne ’i hånden’ til dem, der skal give dem videre.

Bestyrelsen vil fortsætte oplysningsarbejdet om tilbuddet alle steder, hvor Alzheimerforeningen er inviteret eller selv har arrangementer. Denne delrapport vil også blive lagt ud på hjemmesiden. Man planlægger en større temaaften med en eller flere foredragsholdere om kolonihaven og dens muligheder først i marts 2010 for personer med demens og deres pårørende. Alzheimerforeningen i Østjylland er også inviteret til Demensdagene i 2010 og vil i hvert fald deltage med en stand.

Indsatsen for at få flere frivillige skal styrkes. Mulighederne for at kunne arbejde i hus eller have eller som støtte for den daglige leder skal beskrives bedre og mere konkret.

Den daglige leder har allerede hjælp fra en fast frivillig, som hun kender godt, og i næste sæson har en mere meldt sig. Andre har haft erfaring for, at når den daglige leder bruger sit eget netværk til at finde frivillige, så får man den mest målrettede og stabile hjælp.

Mange frivillige vil gerne have en konkret og praktisk opgave, som eksemplet med de unge fra valgmenigheden viser. Hvis man kunne få dannet en vennekreds, var der her muligheder for at tale med hver enkelt, hvad han eller hun kunne tænke sig at lave. Også her må der laver PR fremstød først i det nye år. Måske kunne man holde en fest for de frivillige, der er der nu, og i forbindelse med den få udbredt ønsket om flere frivillige.

Til slut endnu et citat fra dagbogen, som viser, hvorfor Alzheimerforeningens kolonihave i Århus er et populært tilbud, som bør videreføres – også efter 2010:

17

Tak for lån af hus og have. Vi har haft en dejlig dag med kaffe og kage. Vi kommer gerne igen en dag, hvor det ikke blæser så meget. Vi har lavet en lille buket af nogle af alle de mange flotte blomster i haven. Kærlig hilsen Erik, Helge, Jette, Viktor, Annette, Gitte og Susanne.

18