7.semesters projekt – narrativer i et læringsperspektiv

Gruppeprocessen

Vi havde vel set hinanden lidt an ….. sådan de første dage efter vi havde haft ”første skoledag” på uni. Så vi havde vel en ide om, hvem vi kunne udvikle en fælles horisont sammensmeltning sammen med. Og det var heller ikke svært – vi havde mange ligheder fra tidligere uddannelser og interesser, vi havde alle børn og så brændte vi alle for at lære noget mere om NARRATIVER.

Så da start skuddet gik, kastede vi os alle over projektet med stor iver. Med hjælp, støtte og inspiration fra KUBUS konceptet, kastede vi os over brainstorming, gruppe kontrakter og målsætninger for vores 4 – mands gruppe.Vi var alle lidt høje efter denne dag, hvor vi var enige om, at der skulle være højt til loftet. Efter kubus konceptet inddelte vi os i RØD OG GRØN LEDER, som jo ligeledes indebærer at der nedskrives referat fra hvert møde. Hermed gruppens første referat:..\superwomen - narrativer\portefolie for processen i narrativer 2.docx

Efter at have anvendt ”post – it” metoden fra kubus til at bearbejde spørhgsmålet ”hvad er gruppearbejde”, skulle gruppens andet møde …. Og tredje …..og vist også fjerde bruges på, ”hvad skal vi egentlig skrive om”?

Det skulle jo være noget med narrativer , organisationsudvikling og læring. Så i gang med at brainstorme igen. Her opfandt vi vores egen metode, som gik ud på, at vi efter at havde skrevet alle de områder ned, som vi hver især kunne tænke os at arbejde med, skulle farvelægge de særligt interessante emner. For at visualisere hvilke områder der var størst enighed om skulle danne rammer for vores opgave, farvelagde vi hver i sær de 5 emner vi brændte mest for.På den måde tegnede der sig et billede af, hvad vi hver især tænkte, kunne være det mest interessante.

Disse billeder illustrerer processen og metoden:

Figur 1 - der klippes og klistres

Figur 2 ……. og argumenteres

Figur 3 - og farverne viser os vejen

De næste mange dage gik med at rulle projektet ud og ind. Det viste sig ret hurtigt at vi alle havde hver vores roller i forhold til at rulle projektet ud eller ind. Der kørte med andre ord konstant en kamp om vi kunne blive ved med at rulle projektet ud, eller om tiden var kommet til at rulle ind, og få gjort tingene helt præcise. Lige præcis dette område, har været en stor udfordring i dette projekt. Hvem føler sig kvalte, hvis vi bliver ved med at sætte grænser for hvad

vi skal have med i projektet, og hvem bliver stressede over, ikke præcis at vide, hvad der skal stå på siderne?Opponent seminariet blev en god øjne - åbner for dette. Oplægget vi havde sendt til vores opponent gruppe, bar tydeligt præg af, at vi ville meget og havde et bredt kendskab til mange felter og områder samt at vi kunne se store sammenhænge og mønstre. Følgende link viser vores tanker i udrulningsfasen af projektet:..\superwomen - narrativer\Problemfelt.docx

……. Men vi skulle jo ligesom videre, og mange spørgsmål skulle besvares eller kasseres. Vi benyttede os fortsat af RØD OG GRØN leder konceptet, hvilket var en god hjælp. Det var særligt en god hjælp i de situationer hvor vi var ved at køre fast fordi det hele bare blev for besværligt. Den grønne leder havde dog svært ved at finde sin plads og få defineret sin rolle, men tanken om at ”vi vel alle var grønne ledere med ansvar for hinanden” gav god mening.

Vi bevægede os fremad – opgaven begyndte at tage form, og den gav mening. Dog var der et spørgsmål som blev ved med at forstyrre os – eller dvs. det forstyrrede dele af gruppen, men på den måde blev emnet et forstyrrelses element for den øvrige gruppe. Men problematikken gik på:

”hvad er forskellen på konstruktivisme og konstruktionisme – og har det nogen betydning for opgaven?”

….. det farlige ved en læringsproces er jo, at man ikke bare kan lægge et så væsentligt spørgsmål på hylden – for så får man jo ikke lært det ønskelige vel´?Hånden på hjertet, så var problemet nok størst for mig, og efter rigtig mange diskussioner med vejleder og hinanden, fik vi slukket den

diskussion og fundet et kompromis, som gjorde at vi igen kunne arbejde videre……Personligt vidste jeg dog, at dette spørgsmål har jeg ikke gjort færdigt – jeg vil blive klogere på dette felt: konstruktivisme og konstruktionisme.docx

At det var et svært og måske lidt diffust område vi havde fået os begivet ind på, blev nok særligt tydeligt mod slut af vores proces. I et objektivt billede blev den sidste måned en hård måned ….. på både det tidsmæssige, faglige og personlige plan.

At være presset på tid, var ikke det, som pressede mig. Jeg arbejder ofte bedst under tidspres. Det faglige plan var et sandt eventyr – jeg har lært så meget under denne proces. Dels har jeg dykket ned i nogle teorier jeg ikke tidligere var skarp på – og blev dermed rykket ud af min comfort zone, og flyttede mig mod min nærmeste udviklingszone, for at blive i et Vygotsky´s perspektiv.Set i bakspejlet, tror jeg, at jeg kunne have lært endnu mere, hvis vi havde grebet processen anderledes an.Vi opdelte litteratur om begreber og teorier i blandt os, og holdte oplæg for hinanden. I præ – jekt fasen gav det god mening, idet vi var ved at samle puzzle - spillet for hinanden, men mod slut i projektet, blev det en stor opgave for os alle, at kunne sætte alle teorier sammen og se det store billede.

En læring i forhold til dette, vil derfor være, at alle gruppemedlemmer skal læse den samme litteratur, for at kunne diskutere og bearbejde den – og derefter kan den deles ud til enkelte gruppemedlemmer.

På det personlige plan, har det været en stor udfordring. 4 gruppemedlemmer lyder ikke umiddelbart som en stor gruppe, men jeg tænker – i hvert fald i vores tilfælde, at det har været en stor gruppe, hvor der har været lidt kamp om positionerne i gruppen – altså der var flere som gerne ville have den samme plads i gruppen.At benytte GRØN OG RØD leder konceptet ser jeg netop som en metode for at undgå en sådan kamp. Vi benyttede som sagt denne metode i gruppen – men desværre kun i 2/3 af tiden. Presset i gruppen gjorde, at vi ”glemte” at se fordelene i metoden, og lod alle de menneskelige stress fænomener komme frem i lys lue. Det bevirkede at vi til tider glemte at gå efter bolden, men gik efter personen i stedet for.Set i et systemisk perspektiv giver denne metode netop muligheden for, at give hinanden positioner i forhold til hinanden frem for at det bliver vores personer som står for skud hele tiden. Ved at vi bliver enige om, at der er en rød leder, giver vi dermed personen mandat til at træffe de beslutninger og have den adfærd som vi ved er vigtig for gruppe dynamikken, men som samtidigt er svært at arbejde med på et personligt plan.Der er naturligvis en risiko for, at en naturlig gruppedynamik kan blomstre frem – altså at de naturlige gruppe roller bliver undertrykt – men sammenlignet med de personlige omkostninger en sådan gruppeproces kan få for det enkelte individ, som føler sig forkert i en gruppe, ser jeg kubusmetoden som et særdeles vigtigt redskab i en projekt – proces.

Læring i forhold til dette perspektiv bliver derfor: Flyt fokus for det personlige mod det faglige. – kubus metoden er et godt bud på dette. Dog er meta perspektivet i forhold til gruppens proces af stor vigtighed, således at 1+1+1 kan blive 4.

Vi nåede dog i mål – fagligt med særdeles godt resultat – selvom vi kan blive bedre endnu………

..\superwomen - narrativer\narrativ organisationsudvikling - i et læringsperspektiv.docx