vilde blomster - natur-vejleder.dknatur-vejleder.dk/wp-content/uploads/2016/05/...1 krible krable...

1

Krible Krable – Naturvejlederforeningen i Danmark www.natur-vejleder.dk Krible Krable universet er udviklet i samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang.

Nordea-fonden støtter Naturvejlederforeningens arbejde med Krible Krable. Friluftsrådet støtter udvalgte delmål af Krible Krable.

Vilde blomster I hæftet Krible Krable – Den levende legeplads* kan I finde mange konkrete forslag til at indrette jeres legeplads, så den tiltrækker smådyr og insekter. I hæftet nævnes forskellige insekttillokkende planter, som I kan finde uddybende plantebeskrivelser af her.

Oversigt over de insekttiltrækkende vilde blomster, I kan finde i denne plantebeskrivelse: Almindelig Katost s.2 Blåhat s.4 Cikorie s.7 Hvid Okseøje s.10 Knopurt s.12 Pragtstjerne s.15 Strand-Engelskgræs s.18 *Hæftet Krible Krable - Den levende legeplads kan findes her: http://www.natur-vejleder.dk/krible-krable1krible-krable1nyt-om-krible-krablepublikationer

http://www.natur-vejleder.dk/

http://www.natur-vejleder.dk/krible-krable1krible-krable1nyt-om-krible-krablepublikationer

2



Almindelig Katost Malva sylvestris Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Plantens tiltrækning af smådyr Som insektplante virker Almindelig Katost tillokkende for forskellige biarter.

Fotograf: Morten D.D. Hansen. Rødhalet Høstbi på Almindelig Katost.

Så-/plantetidspunkt

Almindelig Katost kan sås direkte på voksestedet sidst på foråret, men det sikreste resultat opnås, når planten sås indendørs enten om forår eller efterår og udplantes tidligt om sommeren.

Blomstringstid

Blomstrer fra juli til september.

Hårdførhed

Almindelig Katost er en hårdfør plante, der både tåler frost og ikke tager skade af at stå, hvor det blæser meget. Den tåler dog ikke at stå for tæt på havet, hvor der er en højere saltkoncentration i vinden.


3



Lysforhold

Trives både i fuld sol og halvskygge.

Fotograf: Naturhistorisk Museum, Aarhus.

Jordforhold Almindelig Katost kan gro på de fleste jordtyper. Den fortrækker, at jorden er veldrænet, men samtidig gerne lettere fugtig. Kort beskrivelse af planten Almindelig Katost er en to til flerårig, let håret plante, der bliver mellem 40-100 cm høj. Stænglerne er nedadliggende til opretstående. Bladene er håndlappede, rundagtige og svagt foldede. Blomsterne sidder samlet i knipper, er rødviolette i farven og har mørke striber. Kildehenvisning http://danmarksflora.dk/0302.php?planteid=89&side=1 (01-02-2016) http://www.seedaholic.com/malva-sylvestris-zebrina-french-hollyhock.html (01-02-2016). Mosseberg, B., Stenberg, L., på dansk ved Feilberg, J., Den nye nordiske flora, Gyldendal, 2. udgave, 1. oplag 2014


http://danmarksflora.dk/0302.php?planteid=89&side=1

http://www.seedaholic.com/malva-sylvestris-zebrina-french-hollyhock.html

4



Blåhat Knautia arvensis Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Plantens tiltrækning af smådyr Med sin gode nektar er der mange insekter, der besøger Blåhat, og på en solrig dag kan der findes biller, sommerfugle og bier i blomsterne.


Netop fordi blomsterne tiltrækker så mange forskellige insekter, er der også et andet slags krible krable-dyr, der kan finde på at gemme sig på blåhat. Det gælder Kamæleonedderkoppen, som er mester i at kamufleres sig. Kamæleonedderkopperne bosætter sig nemlig i samtlige planter, der tiltrækker insekter. Her sidder de og venter til, at et oplagt bytte, de kan slå tænderne i, besøger blomsten.

Fotograf: Jan Lyngby. Kamæleonedderkop fanger Honningbi i Blåhat.


5



Fotograf: Erni Boesen. Kamæleonedderkop, Misumena Vatia, på ukendt plante.


Frøene sås forår eller efterår enten indendørs eller direkte på voksestedet.

Planter, der er dyrket indendørs, skal udplantes om sommeren.

Blomstringstid

Blomstringstiden er juni til august.

Hårdførhed

Planten er hårdfør, så længe vækst betingelserne er opfyldt. Bliver jorden for næring påvirket, er der risiko for, at andre vækster udkonkurrerer Blåhat væsentligt større.

Lysforhold

Foretrækker at stå i fuld sol, men kan også gro i let skygge. Jordforhold Vokser på en tør til fugtig, oftest veldrænet og sandet bund.


6




Kort beskrivelse af planten Blåhat er flerårig og bliver 30-80 cm i højden. Stænglen er klædt med korte stive hår. Bladene er grønne og dækket af bløde hår. De nederste blade er hele eller spredt tandede i bladranden. De øvre blade er dybt fjersnitdelte. Blomsten er blåviolet i farven. Kildehenvisning http://danmarksflora.dk/0302.php?planteid=353&side=5 (01-02-2016). http://www.pfaf.org/user/Plant.aspx?LatinName=Knautia+arvensis (01-02-2016). Mosseberg, B., Stenberg, L., på dansk ved Feilberg, J., Den nye nordiske flora, Gyldendal, 2. udgave, 1. oplag 2014



http://www.pfaf.org/user/Plant.aspx?LatinName=Knautia+arvensis

7



Cikorie Cichorium intybus Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard


Plantens tiltrækning af smådyr Cikorie tiltrækker flere forskellige insektgrupper, bl.a. honningbier, svirrefluer og sommerfugle. Det er især vores tre arter af kålsommerfugle, der bliver tiltrukket af Cikorie.

Fotograf: Naturhistorisk Museum, Aarhus. Bi på Cikorie.


8



Så-/plantetidspunkt Sås på voksestedet i maj-august eller forspires indendørs i marts-maj.

Frøene sås i en dybde på 1 cm.

Blomstringstid

Fra juli til september blomstrer Cikorie.

Hårdførhed

Hårdførheden er stor og med sin lange pælerod, tager Cikorien ikke skade af, at der bliver hevet lidt i blade eller blomster.

Lysforhold

Cikorie skal stå, hvor der er godt med sol. Jordforhold Cikorie foretrækker en tør, porøs næringsrig jord, hvilket tydeligt fremgår, når man ser den i landskabet. Det er nemlig ofte, at Cikorie kan findes langs de næringsrige landbrugsmarker.


Kort beskrivelse af planten Cikorie er en flerårig 60-100 cm. høj plante. Stænglerne er kantede og hule. Bladene ændrer karakter op ad stængelen, da de nederste er omvendt lancetformede, mens de højeresiddende er lancetformede.


9



Blomsterne er lyseblå og åbner sig om morgenen og lukker sig igen allerede ved middagstid. Cikorie tilhører kurveblomstfamilien. Bladene kan spises som salat og som grøntsag i supper. Unge rødder kan koges i saucer. Roden har længe været anvendt og bruges stadig til kaffeerstatning. Under 2. verdenskrig indgik mærkerne "Richs" og "Danmarks" i de fleste husstande, der var to kendte kaffeerstatninger lavet på Cikorie. Kildehenvisning http://www.danmarksinsekter.dk/cichorium_intybus.shtml (22-01-2016). http://danmarksflora.dk/0302.php?planteid=378&side=2 (22-01-2016). Mosseberg, B., Stenberg, L., på dansk ved Feilberg, J., Den nye nordiske flora, Gyldendal, 2. udgave, 1. oplag 2014. Olesen, A., Gamle lægeurter, forlaget hovedlandet 2010.


http://www.danmarksinsekter.dk/cichorium_intybus.shtml


10



Hvid Okseøje Leucanthemum vulgare Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Plantens tiltrækning af smådyr Nektaren fra Hvid Okseøje sidder, så kun specialiserede insekter med en lang sugende snabel, som f.eks. sommerfugle kan komme til den. Plantens pollen er mere lettilgængelig og tiltrækker derfor insekter som svirrefluer, blomsterbiller og bier.



Hvid okseøje kan sås direkte på voksestedet fra sent efterår frem til april. Hvis de sås i det sene efterår eller om vinteren, spirer de, når varmen vender tilbage i foråret, og man får en tidlig blomstring. Frø, der sås omkring april måned, får en forsinket blomstring det første år.

Så frøene uden at dække dem med jord, men blot ved at trykke dem fast mod jorden.

De kan også sås indendørs og udplantes i maj måned.

Hvid Okseøje selvsår sig villigt.


11



Blomstringstid

Blomstringstiden er fra juni til august.

Hårdførhed

Planten er temmelig hårdfør og god til at etablere sig. I Danmarks vokser den vildt og kan findes spredt over hele landet i grusgrave, på overdrev, agerjord, skrænter, enge og langs vejkanter.

Lysforhold

Foretrækker at stå i fuld sol. Jordforhold Hvid Okseøje trives på mange typer jord, så længe jorden er veldrænet.

Kort beskrivelse af planten Hvid Okseøje bliver 20-70 cm i højden og er flerårig. Stænglen er opretvoksende og har få eller ingen forgrening. Bladene er aflange og tandede i randen. Blomsterne sidder for enden af stænglen, hvor de med den gule midte og de hvide blade lyser op imod solen. OBS: Kan give hududslæt hos nogen.

Kildehenvisning http://www.plantefrø.dk/shop/hvid-okseoeje-1147p.html (29-01-2016). https://da.wikipedia.org/wiki/Hvid_Okse%C3%B8je (29-01-2016). http://www.luontoportti.com/suomi/en/kukkakasvit/oxeye-daisy (29-01-2016). Mosseberg, B., Stenberg, L., på dansk ved Feilberg, J., Den nye nordiske flora, Gyldendal, 2. udgave, 1. oplag 2014


http://www.plantefrø.dk/shop/hvid-okseoeje-1147p.html

https://da.wikipedia.org/wiki/Hvid_Okse%C3%B8je

http://www.luontoportti.com/suomi/en/kukkakasvit/oxeye-daisy

12



Knopurt Centaturea Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Knopurt er en slægt i kurveblomstfamilien, og der findes over 400 arter af Knopurt i Europa. I Danmark er Almindelig Knopurt og Stor Knopurt de to mest udbredte arter. Plantens tiltrækning af smådyr Knopurt er en god nektarplante, der både tiltrækker bier og sommerfugle.

Nogle sommerfugle lever af planten i larvestadiet, hvor laverne spiser af plantens grønne dele.

Derudover kan Knoprut også være fødekilde for larverne fra andre insekter, nemlig forskellige arter af snudebiller.

Fotograf: Urban Green. Stor Knopurt med Humlebi.


Så Knopurt som frø i perioden januar – marts.


13



Frøene lægges på veldrænet, fugtigt så- og priklejord. Stilles i en forspirekasse eller lukket plasticpose. Placeres ved en temperatur på 15-20°c indtil spiring, hvilket kan tage 1-3 mdr. Udeluk ikke lys, da det fremmer spiring. Akklimatiser planterne gradvist til køligere betingelser i et par uger før de udplantes, hvilket kan ske, når der ikke længere er risiko for frost.

Blomstringstid

Blomstringstiden for både Almindelig - og Stor Knopurt er herhjemme fra juli til september.

Fotograf: Ken Alminde. Almindelig Knopurt. Fotograf: Ken Alminde. Stor Knopurt.

Hårdførhed

Knopurt er en robust og konkurrencedygtig plante, der visse steder betragtes som ukrudt. Den er nem at dyrke.

Lysforhold

Foretrækker at stå solrigt, men kan også gro på letskyggede steder. Jordforhold Knopurt trives bedst på en muldrig og veldrænet til tør jordbund. Almindelig Knopurt har en større jordbundsamplitude, dvs. den kan vokse i flere typer jord end Stor Knopurt, der vokser bedst på en let sandet og kalkholdig bund. Kort beskrivelse af planten Knopurt er flerårige stauder, der mest af alt ligner tidsler, men uden torne på stængel og blade. Stænglen er opretvoksende, og blomsterne hos både Almindelig - og Stor Knopurt er purpurrøde


14



til violette. De to arter ligner meget hinanden med undtagelse af de grønne blade. Stor Knopurt har blade, der er 1-2 gange uregelmæssigt fjersnitdelte. Bladene hos Almindelig Knopurt er lancetformede og har en tandet bladrand. Tricket er derfor at kigge på bladene, når de skal kendes fra hinanden. Kildehenvisning http://denfrodigehave.dk/stauder-fleraarige-84/cornflower-centaurea-dealbata-knopurt-p2828 (01-02-2016). https://da.wikipedia.org/wiki/Knopurt (01-02-2016). https://en.wikipedia.org/wiki/Centaurea (01-02-2016). Mosseberg, B., Stenberg, L., på dansk ved Feilberg, J., Den nye nordiske flora, Gyldendal, 2. udgave, 1. oplag 2014


http://denfrodigehave.dk/stauder-fleraarige-84/cornflower-centaurea-dealbata-knopurt-p2828

https://da.wikipedia.org/wiki/Knopurt

https://en.wikipedia.org/wiki/Centaurea

15



Dag-pragtstjerne og aften-pragtstjerne Silene dioica og Silene latifolia. Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard I Danmark er der to hjemmehørende arter af pragtstjerne – Dag-pragtstjerne og Aften-pragtstjerne. Som det fremgår af navnene, er der forskel på, hvornår blomsterne er åbne.

Fotograf: Ken Alminde. Dag-pragtstjerne. Fotograf: Ken Alminde. Aften-pragtstjerne.

Plantens tiltrækning af smådyr Begge pragtstjerner bestøves af insekter, der har lange, sugende snabler.

Da Aften-pragtstjerne blomstrer om aftenen og natten, tiltrækker planten natsværmere, hvorimod det er de dagaktive sommerfugle, der bestøver Dag-pragtstjernen. De velduftende blomster kan også tillokke andre insekter såsom blomsterbiller, bier og fluer.


Frøene fra Dag-pragtstjerne og Aften-pragtstjerne kan være besværlige at købe sig til. Skal planten dyrkes i en have, er et råd, selv at tage ud i naturen og samle frøkapslerne mellem juli til oktober. I potter, inden døre, kan frøene sås året rundt og plantes ud på voksestedet i starten af sommeren. Frøene kan også sås direkte på voksestedet gerne i forårs- eller efterårsmånederne, men i princippet hele året, selv i de kolde måneder.


16



Blomstringstid

Blomstringstiden er fra maj til august for Dag-pragtstjerne og fra juni til september for Aften-pragtstjerne.

Hårdførhed

Hårdførheden for de to pragtstjerner er moderat. Begge arter er pænt udbredte i Danmark. Dag-pragtstjerne vokser vildt blandt andet i løvskove, skovbryn, ved vejkanter, åbredder og ruderater. Aften-pragtstjerne kan findes ved marker, grøfter, strandvolde og ruderater.

Lysforhold

Begge pragtstjerner trives i fuld sol til halvskygge.

Fotograf: Urban Green. Dag-pragtstjerne.

Jordforhold En næringsrig bund er kriteriet for begge arter. For Dag-pragtstjerne en fugtig næringsrig muldbund, hvorimod Aften-pragtstjerne foretrækker en sandet næringsrig bund.


17



Kort beskrivelse af planterne De to pragtstjerner har både en række ligheder samt en væsentlig variation. Derfor beskrives de her hver for sig: Dag-pragtstjerne Flerårig plante der bliver mellem 30-75 cm høj. Stænglen er opretstigende og beklædt med korte, bløde hår. Bladene er placeret modsat af hinanden op langs stænglen og er lancet- til ægformede. Blomsterne sidder som en åben kvast og er rosa til violet. Bladene og blomsten er også finthåret. Aften-pragtstjerne Flerårig plante der bliver mellem 20-80 cm høj. Stænglen er opretstigende og beklædt med korte, bløde hår. Bladene er også hårede og sidder modsat hinanden op langs stænglen. Formen på bladene er som Dag-pragtstjerne, lancet- til ægformede. Aften-pragtstjerne har som regel færre, men større blomster. Blomsterne er en åben kvast og hvide i farven. Kildehenvisning

http://danmarksflora.dk/0302.php?planteid=57&side=5 (16-02-2016). https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Insects_on_Silene_flowers#/media/File:Oedemera_nobilis_

-_Silene_latifolia-b.jpg (29-02-2016). http://www.plant-world-seeds.com/store/view_seed_item/3589?gclid=CjwKEAiA9c-2BRC_vaaJ0Ybps30SJABlqxDereXp7G61_JBLGfVcfsOLUqCP_k-M6_5TK-tOJX3vWBoCtPzw_wcB http://www.albinusfro.dk/shop/dagpragtstjerne-silene-385p.html

Mosseberg, B., Stenberg, L., på dansk ved Feilberg, J., Den nye nordiske flora, Gyldendal, 2. udgave, 1. oplag 2014



https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Insects_on_Silene_flowers#/media/File:Oedemera_nobilis_-_Silene_latifolia-b.jpg

https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Insects_on_Silene_flowers#/media/File:Oedemera_nobilis_-_Silene_latifolia-b.jpg

http://www.plant-world-seeds.com/store/view_seed_item/3589?gclid=CjwKEAiA9c-2BRC_vaaJ0Ybps30SJABlqxDereXp7G61_JBLGfVcfsOLUqCP_k-M6_5TK-tOJX3vWBoCtPzw_wcB

http://www.plant-world-seeds.com/store/view_seed_item/3589?gclid=CjwKEAiA9c-2BRC_vaaJ0Ybps30SJABlqxDereXp7G61_JBLGfVcfsOLUqCP_k-M6_5TK-tOJX3vWBoCtPzw_wcB

http://www.albinusfro.dk/shop/dagpragtstjerne-silene-385p.html

18



Strand-Engelskgræs Armeria maritima Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard

Fotograf: Naturhistorisk museum Aarhus.

Plantens tiltrækning af smådyr Engelskgræs tiltrækker hovedsageligt bier.


Frøene sås direkte på voksestedet om efteråret.

Blomstringstid

Blomstrer fra maj til september.

Hårdførhed

Engelskgræs er en hårdfør plante, der gror bedst under mere barske vilkår. I modsætning til mange andre arter har Engelskgræs tolerance overfor vind og salt og trives derfor godt både ved kysten og langs saltede veje.


19



Lysforhold

Skal placeres i fuld sol. Jordforhold Engelskgræs kræver en meget veldrænet jord. Jorden må gerne være tørt til sandet og have lav frugtbarhed. Er jordbundforholdene for våde, muld- og næringsrig, rådner planterne. Kort beskrivelse af planten En lille, opret og flerårig plante der bliver 10-25 cm høj. Stænglen er bladløs og ofte fint håret. Ved basis af planten sidder en roset af linieformede blade. Blomsterne er lysrøde – svagt lilla. Kildehenvisning

http://danmarksflora.dk/0302.php?planteid=83&side=5 (01-02-2016). http://www.gardening.cornell.edu/homegardening/scene6f0c.html (01-02-2016). http://www.wildflower.org/plants/result.php?id_plant=ARMA6 (01-02-2016). Mosseberg, B., Stenberg, L., på dansk ved Feilberg, J., Den nye nordiske flora, Gyldendal, 2. udgave, 1. oplag 2014



http://www.gardening.cornell.edu/homegardening/scene6f0c.html

http://www.wildflower.org/plants/result.php?id_plant=ARMA6

vilde blomster - natur-vejleder.dknatur-vejleder.dk/wp-content/uploads/2016/05/...1 krible krable...

Documents