viljen til sejr 2 - arne nielsson og bjarne lellek // læseprøve

0816717887719

ISBN 9788771081671

“Hvis liget nogensinde blev fundet, måtte

det i hvert fald ikke kunne identifice-

res, tænkte han og slog af al kraft på

underansigtet med den allerede blodige

hammer. Bagefter kunne han ikke med

sikkerhed sige, hvor mange slag han

havde uddelt, men de små, spredte tand-

stumper røbede, at slagene havde ramt,

hvor de skulle. Han satte sig til rette på

førersædet. Selv i kabinens dårlige belys-

ning kunne han se, hvordan blodet havde

fundet vej ind under neglene. Påpasselig

med ikke at efterlade pletter, satte han

forsigtigt i første gear og kørte ud mod

den store vej.

21,9MM 141mm 90mm141mm90mm

215mm

VILJEN TIL SEJR 2

ARNE NIELSSON OG BJARNE LELLEK

COPING

VIDEN OG VÆRKTØJER, DER GØR DIG BEDRE OG STÆRKERE

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011/first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

Arne Nielsson og Bjarne Lellek

VILJEN TIL SEJR2

Coping– viden og værktøjer, der gør

dig bedre og stærkereI samarbejde med Jan Løfberg

People’sPress


Viljen til sejr 2.Coping – viden og værktøjer, der gør dig bedre og stærkere

© Arne Nielsson, Bjarne Lellek og Jan Løfberg, 2011Denne udgave: © Arne Nielsson, Bjarne Lellek, Jan Løfberg og

People’sPress, København 2011Sats: BookPartnerMedia

Produktion: P.J. Schmidt, VojensOmslag: Rasmus Funder

Omslagsfoto: © Flemming GernyxIllustrationer: Louise Neimann – www.designatura.dk,

© Arne Nielsson & Bjarne LellekISBN: 978-87-7108-146-6

1. udgave, 1. oplagPrinted in Denmark 2011

Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelsemed overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.

Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke erforbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte

uddrag til brug i anmeldelser.

People’sPress · ØrstedhusVester Farimagsgade 41 · DK-1606 København V

www.artpeople.dk


PROLOG

Vi har biler. Vi kan flyve verden rundt. Vi har computere, smarpho-

nes og iPads. Vi har vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Vi har al-

drig været så mange mennesker i verden, og alligevel har aldrig så

mange følt sig så ensomme. Det fortæller noget om den verden, vi

lever i, og de udfordringer, vi står overfor. I hverdagen har vi også

alle mulige former for hjælpemidler, der skal gøre livet lettere, men

paradoksalt nok oplever mange mennesker, at dagligdagen føles

mere problemfyldt. Vi har en følelse af, at vi skal magte mere, men vi

føler samtidig, at vi ikke er klædt godt nok på til at klare flere udfor-

dringer.

Midt i hurtigheden har vi glemt at få os selv med. Vi opdaterer

programmerne på computeren, men glemmer at opdatere os selv.

• Hvornår har du for eksempel lavet et mentalt serviceeftersyn på

dig selv?

Måske tænker du lige nu: “Ja, det kan da sikkert være en god idé at

få lavet et mentalt serviceeftersyn – men hvornår skal jeg overho-

vedet få tid til det?”

Men fat mod!

Du vil få anvist en række arbejdsredskaber og værktøjer, der kan

hjælpe dig med at få kigget dig selv efter i sømmene og skabe rum

for eftertænksomhed.

11


Når travlheden har slået en klo i dig, er effekten selvforstærkende:

“Jeg skal nå det og det, inden vi skal spise til aften. Og i aften skal

jeg også lige have svaret på nogle mails, og i morgen tidlig ...”

Der er ikke så megen tid til refleksion i hverdagen. Dengang det

religiøse havde en langt større betydning i vores liv, koncentrerede

vi os om at gøre det godt i denne verden. Vi gjorde os umage, så vi

kunne få et bedre “liv” bagefter. Det gav mening for folk. For mange

i dag gælder det om at få noget ud af tilværelsen her og nu.

• Men husker du at få noget ud af livet i dag og ikke i morgen?

• Hvor mange gange siger du til dig selv: “Det kan vente til i mor-

gen”?

Visse personer er meget ambitiøse. Deres holdning går på, at de kun

lever én gang, så hvorfor ikke få det maksimale ud af det her og nu?

Viljen til sejr blev skrevet for otte år siden. Bogen ramte tidsånden

og beskrev de værktøjer og teknikker, der var brug for på det tids-

punkt, og den form for coaching, der dengang blev udøvet. Viljen til

sejr var en bog båret på de praktiske eksempler.

Nu er tiden inde til en radikal opdatering. Det globale vidensam-

fund er væltet ind over os. Det har ført til større krav og udfordringer

i hverdagen for os alle.

Vi mødte hinanden under et certificeringsforløb inden for kognitiv

coaching. Kemien imellem os var der med det samme, og det førte

til, at vi sammen skrev bogen Viljen sidder i hjertet. En konkret hi-

storie blev udfoldet af teoretiske modeller.

Vi coacher og rådgiver begge en række idrætsudøvere og er-

hvervsfolk og har stor glæde af at udveksle ideer og erfaringer. Dette

samarbejde gav os ideen til, at vi kunne binde praktik og teori endnu

stærkere sammen i Viljen til sejr 2.

I denne bog kombinerer vi vores teoretiske og praktiske viden til et

endnu stærkere fælles tredje. Vi har udviklet en række metoder og

12


modeller, der skaber klarhed og giver en større forståelse for, hvor-

dan du kan opfylde dine drømme og mål.

Efterhånden står det os mere og mere klart, at det, du træner i,

bliver du bedre til – og jo mere du træner, jo bedre bliver du. Det

lyder såre logisk, men det pudsige er, at vi har set, at mange men-

nesker reelt træner i noget, der gør dem dårligere! De har en afhæn-

gighed af de forkerte ting.

Vi kan coache dig nok så meget, men hvis du ikke lærer at cope

dig til selv at arbejde og træne med det, der gør dig stærkere og får

dig til at lykkes, så bliver du ikke sundere.

Derfor introducerer vi begrebet coping for dig. Vi uddyber natur-

ligvis begrebet, men ganske ultrakort står det for selvtræning. Gen-

nem coping lærer vi dig, hvordan du oparbejder en større mod-

standskraft og er i stand til at finde flere ressourcer.

Og det kan allerede ske nu!

Al forskning viser nemlig, at hvis du allerede nu kan starte en

forandring – uanset hvor lille den end synes – så vil der ske noget for

dig.

Derfor vil vi opfordre dig til, at du allerede starter, imens du læser

bogen. Du skal ikke vente: “Jeg skal lige have læst bogen færdig, så

starter jeg!” Prøv hele tiden at være bevidst om, at du skal skabe

ændringen under læsningen. Vores spørgsmål vil hjælpe dig på vej,

hvis du helst vil vente med forandringen, for vi kommer til at udfor-

dre dig undervejs.

På et tidspunkt var vi usikre på, om vi var i stand til at rykke men-

neskers indstilling i løbet af et foredrag på to og en halv time. Nu ved

vi, at det kan lade sig gøre. Men det kræver, at vi tænder folk så

meget, at de straks starter en ændring. Reaktionerne, vi har modta-

get, afslører, at du skal have et mål samtidig med, at ændringen skal

have værdi for dig.

En af årsagerne til, at du læser denne bog, kan meget vel være, at

du har et ønske om en forandring. Du har måske spekuleret på, om

du kan gøre op med nogle rutiner eller vaner. Du sidder ikke med

bogen, fordi du ikke har flere mål i livet. Du er søgende og forsøger

at finde svar på, hvorfor du vil fremad.

13


For at få dig på rette vej beskriver vi en række selvtræningsstrate-

gier – copingstrategier. En af strategierne går på, at du skal se efter,

hvad der giver dig energi – alternativt hvad der dræner dig for

energi. Du skal træne i, hvad der giver dig overskud og energi. Du

skal forsøge at tænke over, om du træner i det, der gør dig bedre,

eller om du træner i det, der gør dig dårligere.

Uanset om du er bevidst om det eller ej, så har du en copingstra-

tegi. Alle mennesker har en copingstrategi. Det kan være på hjem-

mefronten, på arbejdet, i fritiden eller i forbindelse med deres hel-

bred. Det helt afgørende er imidlertid, om strategien er hensigts-

mæssig eller uhensigtsmæssig.

I din omgangskreds kender du sikkert nogle par, der i forbindelse

med et skænderi har udviklet nogle strategier. Nogle går deres vej,

andre bliver stædige og stamper i gulvet, og nogle helt andre råber,

skriger og kaster med ting og sager. Uanset hvordan mennesker

reagerer under skænderiet, så ligger der en copingstrategi bag de-

res reaktion. Men er de ovennævnte strategier hensigtsmæssige?

Er du overbevist om, at alle dine copingstrategier inden for de

forskellige områder af livet er fornuftige? Hvordan tackler du kolle-

gaen, som du ikke forstår? Den svære samtale med partneren? De

store udfordringer i livet?

Denne bog hjælper dig til at få nogle hensigtsmæssige co-

pingstrategier, så du er i stand til at cope med situationerne.

Det har været vores hensigt at skrive denne bog i samme tone

som Viljen til sejr. Det betyder, at du på en letforståelig måde får

værktøjer, der er lige til at gå til. Men samtidig er vi optaget af ikke

bare at blæse varmluftsballoner op. Der er videnskabelig dokumen-

tation for vores påstande.

Med en lang række af eksempler vil vi gennemgå copingstrate-

gierne, så de får værdi for dig. Det vil gøre dig bedre i stand til at

lykkes og klare de situationer, du måtte komme i.

Efter hvert kapitel anbefaler vi, at du skriver tre ting ned, som

har givet værdi for dig. Forskning har dokumenteret, at denne enkle

metode er med til at sikre dig markant bedre resultater, end hvis du

blot går videre og læser næste kapitel.

Vi håber, at denne bog kan gøre en forskel i dit liv, fordi du får sat

14


nogle ting i perspektiv. Den skulle meget gerne tage dig med ud på

en rejse, hvor det i sidste ende gør dig til et sundere menneske.

●+ Du skal forsøge at tænke over, om dutræner i det, der gør dig bedre, eller om dutræner i det, der gør dig dårligere.

Jeg, Arne Nielsson, vil gerne dedikere bogen til alle jer – kunder,

klienter, foredragsholdere, familie og venner – som har været med

til at give mig input, der har gjort mig klogere på livet.

En særlig tak til Peter Svendsen, Henrik Sparup, Linda og Allan

Spork, Nina Frimodt-Møller, Thomas Bendixen og Maybritt Toft

Bisp for konstruktive bidrag under bogens tilblivelse.

En speciel tak til kvinden i mit liv, min hustru Dorthe, for altid at

være klar til at sparre med mig, og for at have læst denne bog

igennem et utal af gange, og hver eneste gang kommet med kon-

struktiv feedback. Du gør en forskel i mit liv, ved at være den du er.

Til mine to drenge Marc og Oliver, tak fordi jeg som jeres far, også

har fået lov til, at være jeres ven og legekammerat, det var min

største drøm da jeg fik jer. I har været med til at gøre mig til den jeg

er.

Jeg, Bjarne Lellek, vil takke mine faglige chefer på University Col-

lege Syddanmark, Søren Vang Rasmussen og Ove Outzen, for at få

mulighed for at udvikle noget uden for mit sædvanlige virkefelt.

En tak til min kollega Carlo Grevy for at gennemgå og kommen-

tere materialet. Endvidere en tak til mine studerende, sportsud-

øvere, klienter og kunder for det løbende med- og modspil til udvik-

ling af en del af de redskaber og værktøjer, som optræder i bogen.

En ultimativ tak til min kone Lene og vores tre børn Martin,

Anders og Karen Lellek med et håb om, at vi sammen kan fortsætte

denne rejse. Jeg vil gøre mit ypperste for, at I får en følelse af, at jeg

har været den far og den mand, der har givet kærlighed og omsorg,

så I har muligheder for at leve jeres liv.

Arne Nielsson og Bjarne Lellek


1

DET, DU SER EFTER

Du kan allerede nu afprøve en interessant og tankevækkende

øvelse. Kig efter alle de blå ting i det lokale, som du sidder i. Kig

rundt i rummet. Er der flere end ti blå ting? Er der tyve blå ting? Hvor

detaljeret er du i din definition af blå? Tager du både kongeblå og

lyseblå med i regnskabet? Jo mere du kigger efter blå ting som for

eksempel den blå skrift på vandflasken og de blå stik til compute-

ren, desto flere blå ting får du øje på.

Luk øjnene i et kort øjeblik og tænk på, hvor mange gule ting du

så. Formentlig ikke nogen, fordi du koncentrerede dig om de blå

ting.

Du får altså øje på det, du ser efter!

På samme måde fungerer det, hvis du møder på arbejde og ude-

lukkende tænker over, hvad der dræner dig for energi. Hvad får du

så “øje” på?

• Hvad ser du efter i dit liv?

• Det, der gør dig bedre eller dårligere?

• Det, der gør dig glad og optimistisk, eller det, der gør dig trist og

pessimistisk?

• Når du kommer hjem til familien, hvad kigger du så efter?

Hvis du lærer at kigge efter, hvad du kan lide hos din partner, så

stiger kærligheden. Irritationen bliver til gengæld større, hvis du ser

efter det, du ikke kan lide. Mange kan sikkert sætte sig ind i den

16


situation, at man spørger til, hvad ens barn ikke har nået i stedet for

at fokusere på, hvad barnet rent faktisk har nået.

Hvis man er jaloux, og partneren skal alene til fest: “Nu håber jeg

ikke, at du laver ballade.” Partneren tænker måske: “Nåh ja, det

kunne jeg selvfølgelig også gøre.” I stedet kunne man sige: “Hvor

ser du godt ud. Jeg håber, at du får en hyggelig aften, og jeg glæder

mig til, at du kommer hjem.” Der er stor forskel på, om man sender

partneren af sted med positive eller negative vibrationer.

Arne: Når jeg skal parkere, har jeg vænnet mig til at kigge efter de

ledige parkeringspladser. Jeg får at vide, at jeg altid er så heldig,

fordi jeg ofte finder en parkeringsplads tæt ved indgangen. Mange

andre kigger imidlertid kun efter de optagede pladser – eller hvad

de tror, der er optaget. De har en negativ forventning.

Jeg skulle holde et foredrag som en af de sidste på en konfe-

rence. Der var mange mennesker, og de måtte anvende en nærlig-

gende mark som P-plads. Jeg kørte til indgangen og fandt en plads.

En dame kom gående nede fra marken: “Hvor var du heldig!”

“Ja, jeg kørte herop!”

Hun så underligt på mig. Men hun kunne jo ikke få pladsen, når

hun fra start valgte at parkere på marken. Hun opdagede derfor

først, at der var plads, da hun nåede frem til indgangen.

Du kan overføre det til andre af livets områder. Hvis din kone er

gravid, så begynder du at lægge mærke til mange andre gravide

kvinder. Hvis du har fået en bil, så lægger du mærke til, at mange

andre kører i samme bil. Heldige mennesker har det med at kigge

efter muligheder. Uheldige mennesker leder efter problemer. Begge

parter får, hvad de ser efter.

Filosofien er, at vores forventninger afgør, hvad vi opnår eller

lykkes med.

Pointen med disse historier er at få dig til at kigge efter det, der

kan give dig et bedre liv.

Bjarne: Hvis du fylder en flaske halvt med vand og halvt med sand,

så falder sandet efterhånden mod bunden, og vandet lægger sig

oven på. Når det sker, ser alt roligt ud.

17


Problemer du ikke vil cope med, kan du gemme på samme måde

som sandet, men vil du have sandet ud af flasken – have proble-

merne belyst – bliver du nødt til at vende flasken på hovedet. Hvad

sker der, når du vender flasken? Indholdet bliver grumset.

Men har du overhovedet lyst til at vende flasken? Mange har den

holdning, at når sandet befinder sig nede på bunden, så er alt godt

på overfladen. Netop: Overfladen. Men hvis vi vil udvikle os, bliver

vi nødt til at vende flasken. Spørgsmålet er, om vi tør.

En midaldrende mand har taget blodtryksmedicin i seks år. Han

tager sine piller hver dag. Han har fået at vide af lægen, at han skal

tage sin blodtryksmedicin resten af livet. Det har han affundet sig

med. Til gengæld får han ikke tjekket sit blodtryk regelmæssigt.

Er blodtrykket, som det skal være? Sandheden er, at han ikke ved

det. Og han ønsker heller ikke at vide det, for han har ikke lyst til at

gøre vandet grumset. Så længe han tager pillerne, føler han, at blod-

trykket er i orden. Derfor undlader han at få målt blodtrykket. Han

vælger at lade sandet blive på bunden af flasken. Han vælger ydre

kontrol ved at lade sandet blive i bunden. Hvis han skal have indre

kontrol, så kræver det i første omgang, at vandet bliver grumset

– altså at han starter med at få målt blodtrykket.

●+ Heldige mennesker har det med at kiggeefter muligheder. Uheldige mennesker lederefter problemer. Begge parter får, hvad deser efter.

Arne: Flaske-metaforen står for, at når noget er på spil inde i os, så

har vi en grundlæggende base. Men vi skal stadig finde ud af at

udvikle os, og det gør vi ved at gå bag om følelserne. Så bliver vi nødt

til at vende flasken på hovedet, og når vi gør det, kan følelsen af

kontrol i dit liv komme på spil. Det minder om essensen af et Søren

Kierkegaard-citat, der er tillempet til: “At vove er at miste fodfæste

for en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.”

18


VAND

SAND

GRUMSETVAND

Træn i det, der gør dig bedre


●+ Vores forventninger afgør, hvad vi opnåreller lykkes med.

For at forstå metaforen bedre bør du selv fylde en flaske med vand

og sand. Når sandet bundfælder sig, så kan du sige til din partner:

“Nu har vi det godt, skat! Der er ro på. Hvorfor skal vi vende fla-

sken?”

Tør du vende flasken?

Vi vil give dig en række redskaber, så du ikke frygter, at vandet

bliver grumset i et stykke tid.

DINPUSLEBRIK

Du er nu blevet opmærksom på, at du får øje på det,

du ser efter. Dine forventninger er med andre ord

afgørende for, hvad du opnår eller lykkes med.

Du kan sagtens lade dine problemer bundfælde

sig som sand i en flaske. Selv om vandet er roligt på

overfladen, er det dog ikke ensbetydende med, at du har

klaret de udfordringer, du står overfor.

Derfor vil vi nu uddybe begrebet coping, så du kan lære

at cope med en situation og opstille hensigtsmæssige co-

pingstrategier.

● Hvilke tre ting giver dig værdi? Skriv dem ned.

20


2

COPING

Vi har valgt at introducere det engelske ord coping, fordi det lige-

som så mange andre fremmedord nærmere er et begreb end et de-

cideret synonym for et dansk ord. Coping står for flere forskellige

ting, men med et enkelt dansk ord dækker selvtræning nok bedst.

Men der er naturligvis langt flere aspekter i det:

Coping udtrykker endvidere, at du håndterer, mestrer, tackler og

bearbejder bevidste og ubevidste oplevelser og stressfaktorer.

Den gode coping medfører, at du kan tåle modgang uden at gå

helt til bunds og håndtere en situation, og hvad der er nok så væ-

sentligt, at du kan lære at optimere dine præstationer. Det er vig-

tigt, at du bemærker, at den gode coping ikke kun er rettet imod

det negative – altså på at komme ud af modgangen. Den gode

coping går i lige så høj grad på, at du bliver endnu bedre til det,

som du kan.

Du skal være opmærksom på, at du kan cope med en situation på

en både hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig måde. Den uhen-

sigtsmæssige coping kalder vi for et negativt træningsmønster – i

psykologiens verden hedder det surrogat coping.

En alkoholiker er måske startet med at drikke spiritus, fordi han

fik en stærk lykkefølelse. Derfor fortsætter han med at drikke, selv

om hans liv falder mere og mere fra hinanden. Det vil sige, at alko-

holikeren gør det modsatte af, hvad der vil være hensigtsmæssigt i

forhold til den følelse, han har netop nu. Her kommer det negative

træningsmønster ind. Udover alkohol kan man bruge stoffer, po-

wershoppe eller dyrke sex. Reelt lukker personen nogle følelser ned.

21


Eller hvis man er i en glædesrus, gør man endnu mere af det samme

i stedet for at sige stop.

●+ Den gode coping går i lige så høj gradpå, at du bliver endnu bedre til det, som dukan.

• Er du i stand til at vurdere, om du coper hensigtsmæssigt eller

uhensigtsmæssigt med specielle følelser?

Vi synes ofte selv, at vi er gode til at cope med forskellige situati-

oner, men mange gange tager vores følelser over, og så er det

langtfra sikkert, at vi coper hensigtsmæssigt. Mange mennesker

har oplevet, at en lille misforståelse i parforholdet skaber et skæn-

deri, der er helt ude af proportioner. Næste morgen glemmer den

ene måske at give et farvelkys eller at sige: “God arbejdslyst,

skat”. Da man i forvejen er ramt, spekulerer man resten af dagen

på at returnere en sur aflevering. Det er uhensigtsmæssigt at cope

på den måde.

Det er betydelig mere hensigtsmæssigt at sige: “Hej skat, jeg

skal på arbejde, får jeg et lille farvelkys?” Dermed får man med det

samme mærket efter: “Er det her noget, vi kan slå en streg over?”

Fra en virksomhed har vi et eksempel, hvor en medarbejder blev

så irriteret på en kollega, at hun valgte at give kollegaen den kolde

skulder. Hendes strategi gik på at lægge kollegaen på is ved enhver

given lejlighed, indtil kollegaen logrede som en hundehvalp. Ved-

kommende skulle nok selv bestemme, hvornår hun igen ville tage

kollegaen ind i varmen. Reelt blev hun selv drænet af denne stra-

tegi, fordi det var så anstrengende hele tiden at være afvisende og

give den kolde skulder. Hun savnede samværet og samarbejdet med

kollegaen, og det fik hende til at præstere dårligere på jobbet. Fa-

milielivet gik heller ikke for godt, fordi hun ikke var den, hun ville

være. Vi fandt frem til, at når hun var usikker eller presset, lagde hun

22


modparten på is både på jobbet og i familien. Det viste sig, at hun

havde lært copingstrategien af sin mor.

Vi blev enige om en mere hensigtsmæssig copingstrategi. Hun

skulle lære at give udtryk for, hvad hun savnede. I stedet for at give

folk den kolde skulder, skulle hun tage udgangspunkt i sig selv. Det

trænede hun, og hun fik en bedre udgave af sig selv. Hun sagde:

“Det er sjovt, at da jeg ændrede copingstrategi på jobbet, fik det

også positiv betydning for min familierelation.”

Det er en væsentlig pointe, at når vi lærer hensigtsmæssige co-

pingstrategier, får de ikke kun indflydelse ét sted – de giver også

overskud på andre felter, fordi vi bliver stolte af os selv.

I coping er du på banen med strategier ud fra træningstankegan-

gen. Det, som du træner hensigtsmæssigt i, er afgørende for, hvor

langt du når.

Coping er derfor ved at vinde større og større indpas herhjemme,

fordi mange mennesker har fundet de rette redskaber og værktøjer

til at klare hverdagens udfordringer, som de hidtil har savnet.

Jyllands-Posten havde en tankevækkende artikel om hulebo-

erne, der var meget bedre til at opdrage deres børn, end vi er nu om

dage. Huleboerne sad med deres børn og havde nærvær. Det er vo-

res antagelse, at de var sunde voksne, fordi de fungerede som rol-

lemodeller. Endvidere havde de voksne huleboere tid: “Prøv at

sidde med dette skind og find ud af, hvad du kan bruge det til.”

Huleboerne var så at sige forud for deres tid, for de praktiserede den

form for coping, der kommer via menneskelige relationer. Det kom-

mer ikke af sig selv.

En engelsk opdagelsesrejsende mødte den samme tankegang,

da han besøgte de australske aboriginals. Han lagde mærke til, at

mormor havde sin datter og datterdatter med i bushen i tre måne-

der. Hun gav sine erfaringer videre til de næste generationer.

Denne gode tradition er vi gået væk fra med børnehaver og sko-

lefritidsordninger. Vores børn skal selv finde ud af det hele. Og det

bliver ikke nemmere i den hurtige verden, vi lever i. Vi må erkende,

at vi har mistet noget. Derfor kan det være så svært at cope. Derfor

er det vigtigt at gøre opmærksom på selvtræningsstrategier, fordi

de er ved at gå tabt i vores kultur.

23


En afgørende strategi inden for coping går på, at du kan vælge at

gøre lidt mere eller lidt mindre af noget. Det gælder om, at du finder

dit rette spændingsniveau. Du har en krop og besidder tanker, fø-

lelser og fornemmelser, og de fleste er drevet af et ønske om at få et

godt liv, der er harmonisk og velafbalanceret.

●+ Når vi lærer hensigtsmæssige coping-strategier, får de ikke kun indflydelse étsted – de giver også overskud på andre fel-ter, fordi vi bliver stolte af os selv.

I coping arbejder vi intensivt med en træningskultur. Når vi kommer

rundt til foredrag, kan vi inden foredraget spotte, hvem der allerede

har øvet nogle strategier, som går på: “De skal i hvert fald ikke lære

mig noget!” Disse personer har en fast overbevisning om, at de med

denne holdning beskytter sig selv. Men vi bemærker som oftest det

modsatte, nemlig at andre glæder sig: “Wauw, her er en mulighed

for mig.”

Når du coper, bliver du bevidst om, hvad du skal øve dig i for at

blive bedre til at lykkes. Psykologisk siger vi, at jo mere du coper

med dine udfordringer, desto sundere en voksen bliver du.

Hvad enten du er meget glad eller ked af det, vil du efter et stykke

tid “falde” tilbage til dit grundniveau og komme videre derfra. Det

har mange undersøgelser bekræftet.

Hvis vi ser bort fra den kortvarige lykkefølelse, så bliver du ikke

et lykkeligere menneske af at få et ekstra stykke lagkage. Men er du

i stedet i stand til at finde frem til, hvordan du opnår at få endnu et

stykke af den dejlige kage, vil det skabe en lykkefølelse hos dig. Der

er en stor forskel på de to situationer. Pointen er, at det handler om

måden, du coper på.

Coping står for, hvordan du mestrer, bearbejder, tackler og hånd-

terer en given situation. Når du opnår en følelse af lykke, fremgang

eller glæde, er det af afgørende betydning, at du har copingstrate-

gier for din tilstand.

24


Dit selvværd øges, når du coper med det, du bliver sat i: “Aha,

når jeg gør sådan, så får jeg et ekstra stykke lagkage.” Det er med til

at løfte dit bundniveau.

●+ Jo mere du coper med dine udfordringer,desto sundere en voksen bliver du.

Hvis du derimod ikke gør noget og lader stå til, så vælger du ikke at

cope med situationen. Det vil få dig til at forblive på dit niveau. Der

er sågar videnskabelig dokumentation for, at du i visse tilfælde får

det markant dårligere.

Derfor er der god grund til at handle: at cope med situationen.

Copingstrategier

For en halv snes år siden var coaching et nyt begreb for de fleste

danskere. Sådan er det ikke længere. De fleste ved, hvad coaching

går ud på. Der er intet i vejen med coaching, og vi benytter stadig

arbejdsmetoden, men vi har bemærket, at mange ikke får det fulde

udbytte, fordi de ikke har lært at cope. De bliver godt nok coachet,

men i nogle tilfælde forstår de ikke de redskaber, de har fået.

Det er i denne situation, at vi har noget at tilbyde dig. Vi kan lære

dig at opstille en copingstrategi, så du selv kan cope med de input,

som du får i livet. Vi beskriver, hvordan du forøger dine ressourcer,

så du kan cope i hverdagen. Det kan lære dig at skille skidt fra kanel.

Men det er også sådan, at en del mennesker bevidst har fravalgt

coaching. De har deres egne strategier og føler ikke et behov for at

blive coachet. Hvis du hører til denne gruppe, så kigger vi på, om du

har de rigtige strategier, og om det er muligt, at du kan få nogle

hensigtsmæssige copingstrategier, så du udnytter en større del af

dit potentiale.

I en del år har fokus været rettet mod færdigheder og teknikker, der

skal hjælpe dig med at regulere tanker, følelser og impulser, så du

25


kan håndtere stressreaktioner. Mange har haft glæde af disse værk-

tøjer, mens det for andre ikke har haft samme positive effekt. Det har

givet os den idé, at vi vil samle, pakke eller forbinde disse færdig-

heder på en ny og anden måde, så du kan udvikle sundere strate-

gier. Dem kalder vi også for copingstrategier.

Et meget enkelt, men smart trick er at tage en ganske almindelig

husholdningselastik om håndleddet.

Når du er blevet bevidst om, at du er ved at gøre noget uhen-

sigtsmæssigt, trækker du i elastikken. Det kan for eksempel være, at

du mister besindelsen i situationer, hvor du skal bevare roen. Hvad

er det, elastikken gør? Når du slipper elastikken, gør det lidt ondt.

Dermed bliver du bevidst om: “Hallo, jeg er i virkeligheden ved at

gøre ondt på mig selv.”

Flere har fortalt os, at de nærmest bliver røde om håndled-

det, fordi de slipper elastikken så mange gange: “Nu var den der

igen!”

Den fysiske bevægelse og det lille smæld sørger for, at du husker

bedre på, at du har gjort noget uhensigtsmæssigt. Når du har slup-

pet elastikken, skal den positive tanke tage over: “Hvad er det, jeg

vil? Hvad skal jeg sige til mig selv i stedet for?”

I løbet af ganske få dage vil du opdage, at du trækker mindre og

mindre i elastikken, fordi du nu er opmærksom på, at du for eksem-

pel skal bevare roen. En simpel copingstrategi med stor effekt.

●+ Vi kan lære dig at opstille en copingstra-tegi, så du selv kan cope med de input, somdu får i livet. Vi beskriver, hvordan du for-øger dine ressourcer, så du kan cope i hver-dagen.

Et andet eksempel for en sund copingstrategi går på, at du skal lære

at udtrykke følelser:

26


• Vær opmærksom på de triggere/udløsere, der fører til en bestemt

følelse. Skriv på et stykke papir, hvilke afvigelser der er på det, du

føler i forskellige sindstilstande – det kan for eksempel være irri-

tation, jalousi, håbløshed eller glæde. Følelser skaber sindstil-

stande.

• Øv dig i at håndtere følelsesmæssige tilstande, selv om du ikke er

sikker på, hvordan du skal klare en situation. For eksempel ved at

sige højt: “Jeg har brug for tid til at tænke over, hvad jeg skal

gøre.”

• Drøft følelser med andre.

• Brug afslapningsteknikker til at nedbringe dit indre spændings-

niveau, når følelserne bliver for intense.

• Hold øje med dine overbevisninger omkring de situationer, du er

i. Se på hvad der sker med de overbevisninger, som fører til følel-

sesmæssige reaktioner. Prøv at udfordre og ændre disse overbe-

visninger.

Der er mange forskellige afslapningsteknikker. En af de teknikker,

som vi anvender med stor effekt, er pusteankeret. Selv om du måske

sidder i en afslappet tilstand, mens du læser dette, så prøv alligevel

at anvende dit pusteanker. Du finder dit pusteanker ved at lægge

hånden på punktet lige over skridtet og under navlen. Når de fleste

mennesker tager en dyb indånding, udnytter de kun op til 80 pro-

cent af deres lungekapacitet. Når du tror, at du har fyldt lungerne, så

tag lige et nøk til og træk mere luft ind. Luk øjnene og tag fem dybe

vejrtrækninger. Hold vejret i nogle sekunder og pust langsomt ud.

Hold en lille pause. Gentag øvelsen fire gange. Husk at fylde lun-

gerne helt.

Formentlig kan du allerede nu mærke en forskel. Hvis du senere

i løbet af i dag kommer i en situation, hvor noget er på spil, eller du

er anspændt, så find dit pusteanker og træk vejret dybt fem gange.

Med det samme vil du opleve en effekt. Dit hjerte slår langsommere.

Du får ro på. Du får et større overskud. Du tænker klarere.

Alt efter hvor meget, der kommer på spil i en situation, skal du

tage mellem fem og ti dybe vejrtrækninger. Jo mere der er på spil,

desto flere vejrtrækninger. Prøv det!

27


Vi er i færd med at lære dig at sætte forskellige værktøjer sammen,

så du kan cope med besværlige, udfordrende og nødvendige situa-

tioner. Det gør du ved at indarbejde nye rutiner. De måder, som du

coper på, bliver til vaner. Du får et adfærdsmønster med bestemte

vaner, der med den sunde copingstrategi gør dig bedre. Det gælder

om, at du ændrer de uhensigtsmæssige vaner og får skabt nogle nye

copingvaner, der understøtter dig i at få en harmonisk og balanceret

tilværelse.

Det er nyttigt for dig, at du bruger hele arsenalet af de færdighe-

der, du allerede kender, og de nye, som vi giver en række anvisnin-

ger på. Jo flere teknikker du bruger i svære situationer, desto større

er sandsynligheden for, at én af metoderne hjælper dig.

Vi vil føre dig frem mod en positiv mental coping. Det sker ved, at

du gennem en række overvejelser udvikler positive tankemønstre.

Du kan blandt andet gøre dig overvejelser om:

– Dig selv og andre. Hvad tror du om dig selv? Er det positivt eller

negativt? Hvad tror du om andre? Det bedste eller værste?

– Din fremtid. Ser du positivt eller negativt på den?

Hermed får du en sundere, mere “voksen” og konstruktiv indre

dialog. I tillægsgevinst medfører det en forståelse af dig selv i rela-

tion til andre mennesker, således at du:

– Mærker og kender egne følelser.

– Erkender og forstår andre menneskers følelser.

– Føler empati.

– Forstår meningen af og fortolker dine egne og andre menne-

skers hensigter og handlinger.

– Reflekterer over følelser og oplever dem som indre fænomener.

– Skelner mellem dine egne og andre menneskers følelser – op-

lever grænsen mellem dig selv og andre.

Træn dine copingfærdigheder

Vær opmærksom på, at du er ene om at bestemme, hvilke øvelser

der virker for dig. Selv om det er nyttigt at øve sig i de fleste af dem,

så virker øvelserne ikke ens på alle mennesker. Men vi tilbyder nogle

retningslinjer og kommer med nogle forslag, som har virket for tu-

28


sindvis af mennesker. Hver enkelt person har derefter selv justeret

øvelserne, så de passer til vedkommendes behov.

Underkend ikke, at du er autoriteten i forhold til dig selv. Stol på

din intuition og dine instinkter og brug de øvelser, der føles bedst for

dig.

●+ De måder, som du coper på, bliver til va-ner. Du får et adfærdsmønster med bestemtevaner, der med den sunde copingstrategigør dig bedre. Det gælder om, at du ændrerde uhensigtsmæssige vaner og får skabtnogle nye copingvaner, der understøtter digi at få en harmonisk og balanceret tilvæ-relse.

Når du træner, indebærer det samtidig, at du ikke er bange for at

fejle eller “dumme” dig. Hvis du skal blive bedre til noget, bliver du

nødt til at øve dig. Jongløren er startet med at tabe boldene, og

linedanseren er faldet ned i sikkerhedsnettet. Hvad der sker om

morgenen i et cirkus er ikke så interessant, men om aftenen, når

musikken spiller, lyset dæmpes og projektørerne rettes mod arti-

sten, så gælder det. Her skal de mange træningstimer udløse pub-

likums begejstring.

En klog mand har sagt: Learn to fail – and fail to learn (lær at fejle

– og fejl for at lære). Fiasko kan være en succes, hvis du lærer af den.

For at sætte udsagnet på spidsen siger vi: Du skal være villig til

at blive skudt, ellers bliver du skudt. Altså: Hvis du frygter at fejle,

så fejler du. Når der er negative tanker, bliver slutresultatet meget

ofte negativt. Har du derimod ikke en frygt for at begå fejltagelser,

kan du bruge det positivt i læringsprocessen.

29

viljen til sejr 2 - arne nielsson og bjarne lellek // læseprøve

Documents