Villa arkitektur

Design kan mærkesAf arkitekt MAA Lisbet Wolters

”Arkitekttegnet villa” er for de fleste menne-

sker et begreb ejendomsmæglerne bruger,

når prisen skal skrues højere op. Men det

dækker også over en villa, der er unik i både

udformning og indretning og derfor kun

findes i ét eneste eksemplar. Endelig er det

et udtryk for et byggeri, hvor alle detaljer

er gennemtænkte, og hvor materialerne er

valgt og sammensat med omhu til en smuk

helhed. Og der er faktisk noget om snakken.

Når arkitekten designer en villa, kræver det

indlevelse og forståelse for dine specielle

behov. Dine personlige værdier er arkitek-

tens udgangspunkt, gennem en intens og

kreativ designproces, hvor du i tæt dialog

med arkitekten former dit personlige hjem.

Har din byggegrund særlige kvaliteter, kan

de indarbejdes i villaens design. En smuk

udsigt, en spændende beplantning eller et

kuperet terræn kan være det, der er med til

at give din villa sit helt unikke præg. I villaen

ved søen er det netop ønsket om udsigt til

vandet, der har været vigtigt i valget af ma-

terialer, placering af vinduer og oplevelsen

af de lange sigtelinier gennem rummene.

Men hvad med økonomien?

På den korte bane er det dyrere at få desig-

net en villa hos en arkitekt. Det er klart!

Hvert eneste rum er gennemtænkt og alle

materialer omhyggeligt udvalgt i samråd

med dig. Gulve, klinker, vandhaner og fod-

lister er væsentlige detaljer der tilsammen

udgør villaens design. Og det kræver en

professionel arkitekt, at vælge det rigtige til

den rigtige pris!

På den lange bane er det nemlig ikke så

meget dyrere. En arkitekttegnet villa falder

ikke i værdi. Den bliver smukkere med tiden

og forbliver noget specielt. Akkurat som en

dansk møbelklassiker.

Sandheden er nemlig at design kan mærkes.

På prisen, på kvaliteten og på glæden ved at

bo i et smukt hjem, designet specielt til dig!

Arkitektur med kontrastAf arkitekt MAA Peter Refsgaard-Iversen

Bygherren havde købt en fin grund men uden specielle landskabelige

kvaliteter. Eneste fortrin var at der var, god plads og grunden lå ugeneret,

omkranset af en høj beplantning. Min udfordring var: At skabe en arkitekto-

nisk perle!

Den diskrete beliggenhed gav nogle fantastiske muligheder for at arbejde

med store glaspartier og udkig. Da der ikke var problemer med indkigsgener

fra naboer, er kontakten til haven og naturen prioriteret som en stor del af

oplevelsen af huset indefra - et væsentlig element i villaens design.

Arbejdet med at designe villaen kan sammenlignes med at formgive en

skulptur. Bygherren var meget engageret i arbejdet omkring villaens detaljer.

Det var vigtigt med mange arkitektoniske oplevelser i huset. Det skulle være

dynamisk og kontrastfuldt, så man overalt får oplevelsen af smukke materia-

lesammensætninger.

For at skabe disse stærke oplevelser i og af huset arbejdede vi meget med

kontraster i materialerne. Den matte beton sat sammen med det blanke glas,

vandrette felter med lodrette lameller, lyse facader med mørke vinduesprofi-

ler osv.

Vi valgte beton som det gennemgående materiale. Beton er kraftfuldt og

enkelt i sit udtryk. Og det har mange konstruktive fordele, når huset skal byg-

ges. Facaderne fremstår derfor i beton, mørke stållameller og grafiske felter i

rubinrød. Indvendigt valgte vi den samme farveholdning, så husets detaljer

kunne opleves både udvendigt og indvendigt – igen noget der understreger

husets inde-ude dialog.

Dynamik var også det bærende designprincip i selve formgivningen af

villaen. Den tunge og solide beton skulle udfordres. Her valgte vi at lade

den svæve på en sprød og forfinet

stuetage af glas og stål.

Villaens grundplan har form af to

aflange bygninger, der krydser hin-

anden. I centrum af huset skabte vi et

trippelhøjt rum, der forbinder villaens

forskellige funktioner og rumligheder

vertikalt. Dette rum er fremhævet ved

hjælp af betonvægge, der er støbt, så

de får en særlig stoflig overflade og signalerer: Her er husets hjerte.

Som arkitekt er det altid en stor fornøjelse at se det færdige resultat af sit

arbejde. At opleve hvordan de mange detaljer, der nøje er arbejdet med

undervejs, til slut smelter sammen til en smuk helhed samt at fornemme

bygherrens glæde ved sit nye hjem. Det er i det øjeblik, man kan mærke, at

man har skabt et stykke arkitektur.

Villaen ved søenAf arkitekt MAA Kåre Dahlmann

Villa Søstien ligger på nordsiden af Sunds Sø

ved Herning.

Familien ønskede et modernistisk enfamilie-

hus i beton, glas og stål. Huset er udformet

som et længehus, der i fronten åbner sig

mod den smukke udsigt over Sunds Sø.

Placeringen på nordsiden af søen gjorde

det oplagt at indarbejde en solgård. Gården

inviterer sollyset fra syd ind midt i boligen

og opløser grænsen mellem inde og ude, da

der er store oplukkelige partier mod gård-

haven og terrassen mod nord.

De udskydende glasbokse rummer entre og

spisestue. Sammen med den svævende ter-

rasseplade mod nord får de den stålbeklæd-

te facade til at fremstå som en let bygning,

der hviler på en betonplint.

Ved ankomst til bygningen oplever man

først det åbne vognly, som skærer sig igen-

nem hele bygningen. Den åbne forbindelse

tilfører bygning en lethed. Samtidig kom-

mer bygningen herved på elegant vis til at

hægte sig fast i den skrående søgrund.

Huset er bevidst orienteret mod søen, hvil-

ket også understreges i facadebeklædnin-

gen med de vandrette spor. De udskydende

gladbokse mod øst og vest bryder dette

princip, og samtidig giver de mulighed for

unikke kig til søen.

Entreen i glasboksen mod øst er indvendig

bundet sammen med et langt rum, der

binder hele huset sammen. Bagerst i huset

mod syd findes børneværelser, mens foræl-

dreafdelingen er placeret midt i huset ved

solgården og med kig til søen. På den anden

side af solgården ligger køkken/alrummet.

Spisebordets placering i den udskydende

glasboks gør, at middagen kan nydes i det

fri.

Forrest i huset findes en nedsænket stue

med udsigt til søen. I overgangszonen

mellem stue og alrummet hænger en

brændeovn ned fra loftet som et skulpturelt

element. For at betjene brændeovnen må

man træde ud på en betonplint - en symbo-

lik hentet fra badebroen ved søen, som kan

ses gennem stuens store vinduespartier.

Fra stuen er der adgang til den svævende

terrasseplade, hvor gulvoverfladerne fra

stuen er ført videre forbi det store glasparti

– for at ophæve grænsen mellem inde og

ude.

Arkitektur / økonomiAf arkitekt MAA og byggeøkonom MDB Carsten Vium Madsen

Arkitektur / økonomiAf arkitekt MAA og byggeøkonom MDB Carsten Vium Madsen

Hvis du vælger at få designet din villa hos

os, vil du opleve en intens og kreativ proces,

hvor du og arkitekten i fællesskab former dit

personlige hjem.

Ved det første møde med arkitekten vil vi

drøfte dine overordnede ønsker og tanker

for dit nye hjem. Hvor meget plads du har

brug for og hvordan du har tænkt dig huset

skal være? Er der særlige drømme, der skal

opfyldes, og er der rum, du ønsker skal

prioriteres særlig højt? Er der et bestemt

materiale du synes passer godt til jer? Eller

måske nogle detaljer der skal indarbejdes

for at gøre det til jeres personlige hjem?

Det er vigtigt for arkitekten at kende dine

ønsker og forventninger til den økonomiske

ramme for investeringen i byggeriet. På den

måde kan arkitekten allerede efter første

samtale give et fingerpeg om prisen på jeres

drømmehus. Kvadratmeterprisen danner

grundlaget for, at du og arkitekten i fælles-

skab kan udarbejde et budget for byggeriet

og begynde på den første del af opgaven.

Efter mødet sender vi dig en ordrebekræf-

telse. Den skal sikre, at der er overensstem-

melse mellem dine forventninger og det

arbejde, du bestiller hos arkitekten. Ordre-

bekræftelsen beskriver det tegningsmateri-

ale der udarbejdes og angiver det beløb, du

skal betale for arbejdet. Så er du sikker på,

at du ikke skal betale mere end du har aftalt.

Når du har underskrevet ordrebekræftelsen,

går designprocessen i gang.

Designprocessen

Et hus tegnes igennem en række faser. For

hver fase tager vi stilling til flere og flere

detaljer - tegningerne bliver mere detalje-

rede og byggeriets pris kan kalkuleres mere

og mere præcist. Faseinddelingen anven-

des til at træffe de mange beslutninger i

den rigtige rækkefølge. Det er fx vigtigt at

fastlægge byggeriets form og den indbyr-

des placering af rum i den første fase, mens

farven på væggen i princippet kan ændres

dagen før indflytning. Arkitekten ved i hvil-

ken rækkefølge beslutningerne skal tages

og hjælper med at skabe overblik, over det

du skal tage stilling til undervejs.

I den første fase udarbejder vi et skitsefor-

slag. Det fastlægger byggeriets overordnede

arkitektur og funktion. Det er her, at du og

arkitekten i fællesskab afprøver om dine

forventninger til drømmehuset kan indfries.

Arkitekten vil med skitser og tegninger

give dig et indtryk af, hvordan dit nye hjem

bliver. Du vil typisk blive inviteret ind på

tegnestuen, hvor du og arkitekten mødes

for at drøfte skitserne, og hvor I sammen kan

besøge tegnestuens materialesamling, der

rummer prøver på spændende byggemate-

rialer i forskellige prisklasser.

Skitseforslagets omfang og pris afhænger

meget af dine ønsker og krav. Som regel

indeholder det en situationsplan, der viser

husets beliggenhed på grunden, en plan-

tegning med angivelse af størrelsen på de

enkelte rum samt udvalgte snit og facader,

der viser husets proportioner og materia-

levalg. Der laves også en rumlig illustration

af huset - enten i form af perspektivskitser,

computerbaserede 3D visualiseringer eller

en model. Det kan være en god ide at få

udarbejdet de rumlige illustrationer, da de

hjælper til at give et godt helhedsindtryk af

byggeriet.

Som et supplement til skitseforslaget kan

der udarbejdes et økonomisk overslag over

byggeriets pris, der på et meget overordnet

niveau giver en fornemmelse af byggepris

og omkostninger.

Med et skitseforslag i hånden kan du danne

dig et billede af dit fremtidige hjem, og du

har det grundlag der skal til, for at tage en

snak med realkreditinstituttet om finansie-

ringen af dit byggeri.

Nu er du klar til at sætte det egentlige pro-

jekteringsarbejde i gang.

Fortsættes...

...fortsat fra forrige side

Projekteringsforløbet

I projekteringsfasen udarbejdes de tegnin-

ger og beskrivelser der er nødvendige, for at

håndværkerne kan bygge huset. Projekte-

ringsforløbet består af tre faser: Projektfor-

slag, forprojekt og hovedprojekt.

Projektforslag

Projektforslaget tegnes på baggrund af

skitseforslaget. Arkitekten tager kontakt til

en ingeniør, der laver beregninger af husets

konstruktion, så der er sikkerhed for, at

huset konstrueres korrekt. Alle materialer og

overflader fastlægges i samråd med arkitek-

ten og der tages stilling til detaljer omkring

fx køkken og bad. Hvis du ønsker at haven

og husets omgivelser indarbejdes i husets

design, kan der inddrages en landskabsar-

kitekt. Hvis du ønsker ændringer i forhold til

de ting, der blev besluttet i skitseforslaget,

er det også i denne fase, at det skal ske.

Forprojekt

Forprojektet kaldes også et myndighedssæt

fordi tegningerne her detaljeres i en grad,

så kommunens tekniske forvaltning kan

behandle byggesagen og give byggetil-

ladelse. Tegningerne skal sandsynliggøre,

at bygningsreglementet overholdes og at

den gældende lokalplan for området følges.

Kommunen kan have bemærkninger til

detaljer, som det er nødvendigt at redegøre

for, før byggetilladelsen kan gives. Når byg-

getilladelsen er givet, er du klar til at sætte

den sidste projekteringsfase i gang.

Hovedprojekt

Hovedprojektet er den afsluttende projek-

teringsfase. Her detaljeres tegningerne så

meget, at de kan udbydes i licitation eller

bruges til at indhente tilbud fra håndvær-

kerne. Tegningerne er detaljeret så meget,

at håndværkerne kan bygge efter dem. Hvis

tilbuddene fra håndværkerne er anderledes

end forventet, kan det være nødvendigt at

omprojektere dele af huset for at ramme det

aftalte byggebudget.

Der udarbejdes en hovedtidsplan for bygge-

og projekteringsforløbet ved opstart af pro-

jekteringsarbejdet. Her kan du se, hvornår

du skal mødes med arkitekten og hvornår

huset forventes at stå færdigt. I projekte-

ringsfaserne vil du stadig arbejde sammen

med arkitekten om beslutningerne for dit

nye hjem. Samtidig vil du møde projektle-

deren, som tager sig af at styre byggesagen,

kalkulere undervejs og sørge for at tidspla-

nen følges.

For hver fase bliver tegningerne mere og

mere tekniske. Ved afslutningen af hver fase

gennemgås tegningerne, budgettet og tids-

planen så du kan godkende beslutningerne

inden næste fase igangsættes. Hver fase er

ofte forbundet med, at du betaler en rate af

honoraret.

Inden du igangsætter projekteringsarbejdet

indgår du og arkitekten en rådgiveraftale.

Den beskriver det projekteringsarbejde, du

og arkitekten er blevet enige om skal udfø-

res. Den fastlægger også den entrepriseform

byggeriet skal udføres under. Der findes

forskellige entrepriseformer, der adskiller

sig ved at have forskellige kontaktrelationer

mellem dig og de involverede i byggesagen.

Arkitekten vil rådgive dig om hvilken entre-

priseform, der er den mest velegnede til lige

netop dit byggeri.

Tid er penge - byggeri er et spørgsmål om styringAf bygningskonstruktør BTH Ivan Nyborg

Når der er indgået aftale med håndværkere,

går byggeprocessen for alvor i gang. Som

byggeleder tilser Årstidernes Arkitekter, at

arbejdet udføres efter den aftalte tidsplan,

så dit hus står færdig den dag, det er aftalt

med dig.

Arkitektens fagtilsyn på byggepladsen sikrer

desuden, at håndværkerne udfører byg-

geriet i overensstemmelse med tegninger

og beskrivelser. Arkitekten sikrer med andre

ord, at det håndværksmæssige arbejde

bliver udført korrekt.

Arkitekten tilrettelægger og koordinerer

byggeriet, så alle håndværkere kan komme

til at arbejde på byggepladsen i den rigtige

rækkefølge, hvilket minimerer megen

spildtid. Hvis håndværkerne har spørgsmål

til tegningsmaterialet, eller hvis der opstår

uventede situationer på byggepladsen, kan

arkitekten hjælpe med at løse problemerne,

så byggeriet kan fortsætte.

Mange bygherrer ønsker at spare på

udgifterne ved selv at udføre en del af byg-

gearbejdet. Det kræver dog, at der arbejdes

endnu mere grundigt med rådgiveraftalen

og kontrakten med håndværkerne. Det skal

være tydeligt, hvad du selv udfører og i

hvilken periode. Du skal også være opmærk-

som på, at der kan opstå juridiske spørgsmål

omkring ansvaret for evt. byggeskader og

forsinkelser af håndværkernes arbejde.

Det er vigtigt at indlægge god tid til at

gennemgå huset for eventuelle mangler,

inden du får udleveret nøglen til dit nye hus.

Forsinkelser i tidsplanen kan forekomme, og

være forbundet med unødige udgifter.

At overholde tidsplanen og styre byggeriet

er derfor ikke kun en æressag for arkitekten.

Det er også et ønske om, at alle de gode

kræfter, der er lagt i designprocessen og

projekteringsforløbet, bærer frugt – så du

kan flytte ind i et smukt og færdigt hus på

den aftalte dato.

Arkitekturhandler også om teknikAf bygningskonstruktør BTH og byggeøkonom MDB Bo Boi

Jeg har altid været fascineret af teknik - af

hvad tekniske løsninger kan gøre for at lette

vores dagligdag og generelt forbedre vores

liv. I mit arbejde som konstruktør og projekt-

leder har jeg fornøjelsen af at holde mig

ajour med, hvad der kan optimere byggerier

som fx den private villa.

Der findes i dag mange muligheder for at

integrere tekniske løsninger sammen med

unik arkitektur og individuelle planløsnin-

ger.

Vi hjælper med at skabe et overblik over

muligheder og fordele allerede i den tidlige

fase. På den måde undgår man eftermon-

terede løsninger og får i stedet indarbejdet

de ønskede funktioner i huset rettidigt. I en

god dialog hjælper jeg på den måde med

at afklare, hvilke specifikke ønsker du har til

boligens intelligens, komfort, energibespa-

relser osv.

Varme

Vi laver ofte huse med gulvvarme. Det giver

en jævn varmefordeling og stor frihed, når

man skal indrette boligen. Men man bør

også tænke på, at gulvvarme er et ”termisk

tungt anlæg” – altså et anlæg, der reagerer

meget langsomt på ændringer. Derfor har

vi ofte fundet det hensigtsmæssigt at sup-

plere gulvvarmen med fx brændeovn eller

konvektorer ved store vinduespartier.

I den forbindelse kigger vi også kritisk på,

hvor varmen kommer fra: Fx er det ikke

rentabelt at etablere jordvarme, hvis du har

fjernevarmepligt.

Vand

Som alternativ til vandforsyning fra et vand-

værk kan man have sin egen vandboring.

Det er oplagt med så rent vand, som vi har i

undergrunden i Danmark.

Du kan også sætte fokus på vandbesparelse.

Oplagt er selvfølgelig at vælge hvidevarer

med et lavt vandforbrug. Men du kan også

mere aktivt spare på vandet med fx et regn-

vandsopsamlingsanlæg, der kan bruges til

toiletskyl, vask mv.

Ventilation

Flere og flere vælger at installere ventilati-

onsanlæg i villaer. Det er der god fornuft i.

Man får et godt indeklima, uden man skal

tænke på at lufte ud. Samtidig kan det

reducere varmeforbruget, da varmen fra

udsugningsluften kan genanvendes.

Et ventilationsanlæg skal efter min mening

ses som en langsigtet investering med både

økonomiske og sundhedsmæssige gevin-

ster. Det er desuden et valg, der bør overve-

jes grundigt samt tidligt i et byggeprojekt,

så der forberedes plads i konstruktionerne.

El

Hvis du lægger vægt på et intelligent og

meget selvregulerende hus, anbefaler jeg

ofte, at man installerer et IHC-anlæg. Med

Intelligent House Control får du store mu-

ligheder for en intelligent brugerstyring af

elforbruget. Det kan fx være husets lamper

ude og inde, varmeanlæg, ventilation, alarm

og musikanlæg. Ja, du kan sågar sætte kaffe

over ved hjælp af din mobiltelefon, hvis det

er det, du ønsker.

Komfortmæssigt kan du programmere lys

og fx ventilation, så det præcist tilgodeser

jeres individuelle behov. Eksempelvis kan

børnene på en enkelt kontakt tænde lyset

hele vejen ud til badeværelset om natten.

Når det først er installeret, giver et IHC-

anlæg uanede muligheder.

Kloak

Der bliver løbende udviklet nye alternativer

til kommunens kloaksystem. Igen går vi

kritisk ind og vurderer på løsninger i forhold

til jeres ønsker og tilslutningspligter.

Oplagt er det også her at udnytte det rene

regnvand. Der stilles ikke krav til rensning,

hvis det nedsives eller udledes til kloak.

Genanvendelse kræver dog tilladelse.

Alt i alt gør man sig selv og sin bolig en stor

tjeneste, hvis man på den måde belyser og

kortlægger de tidssvarende tekniske mulig-

heder fra start. Så får man et godt grundlag

for at foretage til- og fravalg og prioritere

sine investeringer.

mail@aarstiderne.dk

Silkeborg +45 7024 1000 · Herning +45 9722 4227 · København +45 7024 2100 · Odense +45 7024 2300 · Stockholm +46 8 555 869 00 · Oslo +47 2206 6180 · Nesbyen +47 3207 6761