vim januar 2012 - rødkilde gymnasium

22

Upload: nicklas-bjerg-hansen

Post on 23-Mar-2016

227 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Holder bag VIM er igen klar med en masse fedt læsestof for og til Rødkildes elever! Hvis ud vil læse sidste udgave finder du den her: http://issuu.com/nicklasbjerg/docs/vimoktober

TRANSCRIPT

Page 1: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium
Page 2: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

Kære Rødkilder

December måned, som nu for længst er pillet ned og puttet i

en kasse, var for mit og nok de fleste andre 3.g’eres

vedkommende en blandet fornøjelse grundet SRP-forløbet.

En oplevelse af, at julehumøret forsvandt, var måske at finde

hos mange. Julen bevægede sig ud af syne i takt med, at

øjnene rullede ned over opgaveformuleringen og man

begyndte en langsom bevægelse ind i en huleboer-tilstand,

hvor bøger hobede sig op og den første overstregningstusch

løb tør for farve. Dagene flød sammen til et virvar af

spørgsmål, mærkelige søvnmønstre, løftede pegefingre om

forbudte citater og for meget kaffe.

HELDIGVIS var der en ende på dette – 21. december kl.

12.30 hvor julestemningen atter fik lov at indtræde, godt

hjulpet på vej af juleafslutnings-arrangementet i fællessalen,

som fortjener en ekstra tanke og et ”TAK” af de store, som

afsluttes med et smil og et suk – så kunne det endelig blive

jul! Billederne fra denne begivenhed og mange andre af

slagsen kan I nu kigge igennem – og forhåbentlig kan det

fremkalde et smil, som får jer til at glemme tanken om

terminsprøver, AT-forløb og sommerens mest frygtede

eksamener et øjeblik.

Vi skriver 2012 – husk at få det bedste ud af det!

Peace Out!

/Anne Sofie 3.d, redaktør

REDAKTIONEN

Redaktør:Anne Sofie Vestergaard, 3.d

Skrivere:Cecilie Katrine Agerbo, 1.d

Louise Pilegaard Larsen, 1.d

Mette “Charlie” Bomberg, 3.b

Sara Røes Dahl, 3.e

Emma Skjøth, 3.d

Nadia Møller, 2.b

Kathrine Jessen 2.k

Anne Sofie Vestergaard, 3.d

Layout:Katrine Larsen, 2.m

Kathrine Jessen, 2.k

Niklas Bjerg Hansen, 1.l

Foto:Anne Sofie Vestergaard, 3.d

Kathrine Jessen, 2.k

Illustration:Mette “Charlie” Bomberg, 3.b

Web:Niklas Bjerg Hansen, 1.l

Katrine Larsen, 2.m

Page 3: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium
Page 4: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

Juleafslutningen var en perfekt måde at afslutte året 2011 på Rødkilde. Der blev sunget og spillet mange forskellige genrer, og nogle optrædener fortjente stående bifald, imponerende! Svend Bue som havde sidste dag på Rødkilde gav den gas på trommerne, da lærerbandet gav et nummer - hvor det eneste der manglede var en omgang ”crowdsurfing”. Tak for en god koncert, og tak for et godt år!

Page 5: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

Juleglæde

LJ 2011

1. Vi nærmer os jul Den bli´r nok dyr i år med gaver og sul,

så får jeg tykke lår og får vi mon sne? Fortovet er så langt, Det ku´ vær´ skønt! og det skal skovles gang på gang. Jeg håber, jeg får en gave Der skal købes enogtredive og helst én jeg har ønsket mig selv. og jeg skal betale dem selv! Og vi skal ha´ glógg og klejner, Jeg vil hellere ha´en bajer og træet skal vær´ stort i år. en af dem med sølvpapir på! 2. Vi skal ha´ en fest Aldrig en fredelig stund med mangen en gæst, Jeg trænger såd´n til en blund med rødkål og and, bli´r sovsen for tyk i år? risalamande! Og jeg får aldrig mandlen mer´ Og alle de gamle sange Altid de samme sange vi synger år efter år hvorfor sker der aldrig noget nyt? Jeg glæder mig til Men jeg kan ej slippe…

det bliver jul i år! det bliver jul i år!

Page 6: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

1.G KLUMMEN

Dette var vores velkomst af 2.- og

3.gʼerne, da vi trådte ind i festsalen på Rødkilde Gymnasium. Vores første tanke var: ”oh wow!! Youʼve got to be kidding me!”. Ikke nok med at vi i ugevis, havde gået og været nervøse og spændte på at starte, tænkt over det perfekte outfit til første dag, nej, så skulle eleverne selvfølgelig lige synge at ”ja, jeres hår og tøj er grimt” – fed start!

Hans Erik præsenterede teamet og

holdte en (lidt for lang) tale for os, hvorefter vi blev dirigeret ind i vores klasse. Den første uge var ikke just fantastisk, helt nye omgivelser, helt nye mennesker og ikke mindst helt nye rutiner. Det der med at gå ned af gangen, og føle hundredevis af øjne, rettet direkte mod dig, ”fed følelse”……

Heldigvis var der en introtur coming

up, samtlige 1 g. klasser var klar til at nedlægge Kulsø, på bedste ”put manér”. Op på jernhestene og derud af. Der var ingen tvivl om, at dette var med til at samle klassen på en måde, som den ellers ikke kunne være blevet samlet på, i klasselokalerne på Rødkilde. Trods dårligt vejr, og bål-lugt de næste mange dage, var det en god tur! Jajaaaaa kære 3. gʼere, der missede I lige en god omgang pølseret over bål!!!! ;-)

Hverdagen begyndte og det blev

mere seriøst. Vi tror vidst, vi snakker på vegne af de fleste, når vi siger, at vi fik en brat opvækning, rent fagligt. AP efter efterårsferien, behøver vi sige mere??? (Son of a bitch) lige pt, kan det ikke gå hurtigt nok med at få den afsluttende AP-prøve, og dermed komme på en dejlig lang juleferie. Nu lyder det helt som om, at vi ikke kan lide at gå på Rødkilde, sådan er det ikke, tværtimod!Ingen tvivl om at hverdagen på Rødkilde er en fest… til tider. Fredagscafeer, fælles arrangementer og ikke mindst MIMER!!!!

Vores hverdag, kommer de næste 2½

år, til at gå her på Rødkilde. Der er ingen tvivl om at det bliver nogle hårde år hvor der skal arbejdes hårdt og hænges i. Men, på den anden side set, er vi overbevist om at det bliver nogle gode år, og forhåbentlig med en masse fede oplevelser!

”Put, put, puuuuuuuuuuut,put, put, puuuuuuuuuuut!”

Vi har ladet os inspirere af en meget ”vis”

mand fra kanal 5. Til sidst, på vegne af hele 1 g. Årgangen:

”Vores planer for disse år er, vi gir’ den max gas, vi viser max røv, og vi skal ha’ *** *** ***!!!”

AF: CECILIE AGERBO 1.D & LOUISE PILEGAARD LARSEN 1.D

LAYOUT: KATHRINE JESSEN 2.K

Page 7: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

et spørgsmål om

menneskerettigheder!

Amnesty Youth

Amnesty Youth er en gruppe unge mennesker, der har valgt at være med til at gøre en forskel for andre mennesker, der sidder fængslet verden over på grund af deres politiske holdninger eller religiøse overbevisninger.

Vi i Amnesty Youth er derfor med til at gøre en forskel, når vi bruger vores stemmer i fællesskab og sammen lægger pres på magthavere for at respektere menneskerettighederne. Vi indsamler underskrifter fra befolk-ningen og så skriver vi breve, som altid har været en hjørnesten i Amnesty.

Hvad er Amnesty Youth?

Hvad gør Amnesty Youth?

Der bliver lavet flere events og kampagner, hvor vi prøver at skabe opmærk-somhed om Amnesty, så flere og flere folk får indblik i, hvad der sker ude i verdenen. Ting som man ikke hører i tv-avisen, men som man alligevel skal kende til.

Vores opgave i Amnesty Youth er altså dermed, at indsamle så mange under-skrifter og breve som muligt, så presset på magthaveren bliver aldeles større.

I 2010 sendte mennesker fra over 50 lande mere end 636.000 appelbreve og solidaritetshilsner, og vi stopper ikke før, alle har det retfærdigt og uskyldige ikke fængsles!

Læs mere på:www.amnesty.dk/youth

Tak for din hjælp!

- Amnesty Youth

Page 8: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

Fællestime med DRNyhederne

Rektor lagde ikke skjul på,

at dagens gæst var tidligere Rødkildeelev og at han derfor skulle have en særlig velkomst.”Man bliver helt rørt”, svarer dagens gæst så, helt uden følelse i stemmen. Han takkede dog for fremmødet, hvilket jeg overhovedet ikke forstår. Det er simpelthen for svagt, Rødkilde.

Dagens gæst var Morten

Schnell-Lauritzen der er vært på DRNyhederne. Du har helt sikkert set hans fjæs flere gange end du tror og han virker så underl igt bekendt, når han står der og snakker.

Morten kom for at snakke

om, hvad DR gerne vil satse på, for at få nyhederne ud til flere mennesker. Det var de følgende 5 punkter:

• Unge satsning.• Noget for hele Danmark.• Ikke flere – men bedre

nyheder.• Kultur for flere• J o u r n a l i s t i k m e d

g e n n e m s l a g s k r a f t ← nyheder der sparker røv, som Morten sagde.

Morten forklarede, at det

bl.a. var derfor at de tog rundt i landet og lavede sådan nogle oplæg; for at høre hvad de unge har at sige, hvad de unge mener, hvad de unge vil have.

Og ved I hvad, Rødkilde?

Det var faktisk ikke så kedeligt, som mange af jer stemplede det til at være uden at have set det. Sådan helt på forhånd, og derfor valgte mange af jer ikke at dukke op.

Morten viste også en film

lavet til os, de unge, hvor bl.a. Masha Vang, Simon Kvamm, Helle T og Lars Løkke var med. Billigt trick, ja, men de gør noget for os, hvorfor så ikke give lidt igen?Morten er desuden ikke helt uden humor. Som han sagde om filmen: ”Vi gjorde det,

fordi vi kunne”, og sådan taler man til de unge!

Bagefter var der debat om

hvad DRNyhederne kan gøre, for at få de unge til at se nyhederne og hvordan man kommer ud t i l en bredere del af befolkningen.

Okay, jeg indrømmer

gerne: det var ikke den mest spændende fællestime jeg har været til. Men historie er heller ikke altid det mest spændende fag og det samme gælder for fysik, dansk og ja, nævn et fag. Men de t e r en de l a f u d d a n n e l s e n ; d e t e r fællestimerne også. Hvad er det værste der kan ske, ved at tage til fællestime? At man lærer noget nyt? Ja, Gud forbyde det!

Tag jer sammen, Rødkilde,

og mød med åbent sind op til de ting, som skolen tilbyder jer, både for jeres egen og for foredragsholdernes skyld. Nogengange bliver man jo positivt overrasket.

- Charlie Bomberg 3.b

- Nu med særdeles

dårligt fremmøde

LAYOUT: KATHRINE JESSEN 2.K

Page 9: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

En put, putten, flere putter, alle putterne. Slår man

put op i en danskordbog, når man frem til en af følgende ordforklaringer:

Put:-en (af latin ʻputus lille dreng) tit nøgen barnefigur, barneengel, i renæssancens barokkunst.

Put: udråbsord. Bruges som lokkeord når man kalder på høns.

Hvordan ordet ʻputʼ har forvildet sig ind på

Rødkildes areal er et mysterium, som ikke engang Sherlock Holmes eller Inspector Gadget ville kunne løse, men faktum er, at det bruges - ikke bare årligt, men dagligt. Måske i uvidenhed om ordets lettere nedladende betydning, eller fordi man har en hønsegård derhjemme.

Uanset hvad er ordet ʻputʼ, som udenfor ordbøger

for korrekt dansk kan oversættes til ʻ1.gʼerʼ, efter min mening med til at antyde, at nogle har mere magt, myndighed eller autoritet end andre. Med andre ord et pyramidesamfund på STX-form. Der er dog to måder, denne magtfordeling kommer til udtryk på her på skolen:

1: I form af lodtrækning om oprydning efter MIMER (eksempelvis).

2: I form af alternativ showdance foran 850 elever og lærere iført kjole og håndtaske.

Nummer 1 er en old-school primitiv tradition, som

sikkert opstod samme tid som ʻputʼ-ordningen og Grundloven. Helt ærligt, det er ligeså fair som dengang i 9. klasse, hvor man lagde karamellerne i fryseren på sidste skoledag og desuden havde gået til kuglestød bare for at kunne kaste dem ekstra hårdt efter en tilfældig 7-årig, som før denne skæbnesvangre dag havde alle tænder og knæskaller i behold. “Retfærdighed genindført” tænkte du veltilfreds. Men ville det ikke

være 850 gange mere retfærdigt, hvis alle var lige i lodtrækningen, og den 7-årige også kastede til skyts med en pose frosne karameller (de er alligevel lidt svære at spise uden tænder i munden)?

Nummer 2 er den nærmest stikmodsatte

magtudøvelse, som her gavner både gamle og unge elevers lattermuskler og smilehuller. For når alle mine skrappe og rappe replikker er fyret af, skal det tilføjes, at det til hver en tid skal være 100% tilladt at markere sin “status” på en kærlig og hjertelig måde. Og iføre sig kjole og håndtaske, hvis man synes, det er pænt.

Måske er jeg bare en reinkarnation af Emma Gad,

som i 1918 skrev en bog om, hvordan man omgås med andre mennesker. Måske tillægger du slet ikke ʻputʼ-ordet nogen ondskabsfuld betydning. Eller måske har du slet ikke skænket det en tanke. Men jeg nævner det alligevel. Hvis der er den mindste antydning af hieraki bør den, ifølge mig, erstattes af en god håndfuld næstekærlighed og hensyntagen, fællesskab og ligestilling. Peace, love and harmony.

Lad os én gang for alle eliminere alle fordomme om

Rødkilde som værende årgangsopdelte minoritetsdyrkere (overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen); slette alle forestillinger om, at 1.gʼere skal vige plads i dubleringsbussen, punge ud til fredagscaféer og rense toiletterne med deres tandbørster.

Alt dette er selvfølgelig bare rygter skabt af

uvidende fjolser, ikke virkelighed, og lad det forblive sådan! Dette er en direkte opfordring til at fyre op

under fællesskabet her på vores dejlige gymnasie. Dyrk nu den majoritet, solidaritet og forskellighed. Mange gør

det allerede, og det er med garanti mindre farligt end dybfrosne karameller.

På Rødkilde er der plads til både små og store, også de tandløse og dem med smadrede knæskaller.

Klumme: “Se, en put!”af Kathrine Jessen 2.k

“Helt ærligt, det er ligeså fair som

dengang i 9. klasse, hvor man lagde karamellerne i

fryseren på sidste skoledag”

“Dyrk nu den majoritet,

solidaritet og forskellighed”

“Det bør være 100% tilladt at markere sin “status” på en kærlig og hjertelig måde. Og

iføre sig kjole og håndtaske, hvis man synes, det er pænt”

Page 10: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

“FØRST

BLI’R

MAN JO

FØDT”

Hvorfor valgte I stykket "først bliver man jo født"?

Jeg har tidligere arbejdet særdeles grundigt med dette stykke af Line Knutzon, og både Lil og jeg har udelukkende gode erfaringer med at lade dramaelever bruge uddrag af bl.a. "Først bli`r man jo født" som eksamensprojekt. Det skyldes de skæve og på en gang sjove og alvorlige karakterer og - ikke mindst - stykkets tragikomiske tema om hvor svært vi alle har det med hinanden og kærligheden.

Hvordan fandt I frem til skuespillerne som endte med at opføre stykket?

En uges benhård casting blandt virkelig mange gode skuespillere. Det var i sig selv en fantastisk oplevelse for Lil og jeg. Der er så mange dygtige drama-elever på Rødkilde Gymnasium lige nu. Optagelsesbetingelserne var i øvrigt, at man skulle have bestået drama på C- eller B- niveau.

Hvordan var arbejdsprocessen?

Arbejdsprocessen var krævende, vildt inspirerende og på alle måder - især fagligt og menneskeligt - berigende for både elever, Lil og jeg. Vi har så meget lyst til at genoptage skuespillet, og det bliver sikkert også en realitet. Flere ønsker at se stykket.

AF: CECILIE AGERBO 1.DLOUISE PILEGAARD LARSEN 1.D

LAYOUT: KATHRINE JESSEN 2.K

Skolens teatertalenttrup opførte i oktober sidste år stykket ”Først bliʼr man jo født” af Line Knutzon. Stykket omhandler 7 skæve eksistenser, som prøver at finde meningen med livet og kærligheden i en verden af usynlige tråde. Dramaet var et avangarde stykke med passende avangarde kostumer, sminke, anderledes scenografi og ikke mindst fantastisk lys- og lydopsætning.(Det der med at finde meningen med livet og kærligheden kender de fleste vist, men en verden fyldt af usynlige tråde, det siger i hvert fald ikke os noget)

VIM har snakket med Jytte PO om forløbet:

Page 11: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

Var forestillingerne en succes og var tilskuerskaren stor?

Har talenttruppen intentioner om flere skuespil i fremtiden?

Din personlige mening om resultatet

Forestillingerne var en stor succes. På Rødkilde viste vi det i alt fire gange i skolens festsal med den helt specielle scene-sal opstilling. Ude i byen har vi vist skuespillet en gang, det var dog kun uddrag af stykket, vi fremviste her. Det var i Spinderihallerne i forbindelse med en SPOTLIGHT - efterfest. I alt har ca. 500 mennesker set Rødkildes udgave af "Først bliʼr man jo født".

Ja, det er helt sikkert. Først og fremmest genopsætning af " Først bliʼr man jo født". Men der er også andre planer i spil...sooner or later.

Jeg synes, det var et enestående flot og godt resultat, der kom ud af det intensive og frugtbare samarbejde i teatrets tegn her på Rødkilde Gymnasium. Samarbejdet mellem skuespillere, teknikere og kostumeskaber var helt i top. Samarbejdet mellem Lil og undertegnede var det bedste nogensinde. "Først bli`r man jo født"  - både proces og produkt - er helt klart et af højdepunkterne i mit liv som underviser og teatermager på Rødkilde Gymnasium. Stor tak til Lil for et smukt samarbejde og til alle medvirkende og til Rektor, som gjorde dette muligt.

Vi ser frem til næste stykke af talent-truppen!

Vi var nogle af de heldige, der fik lov til at komme ind og se dette stykke. Der var ingen tvivl, om at det nok skulle blive værd at se. Dagene forinden havde vi set, skuespillerne rende rundt i fuld beklædning og ikke mindst ”krigsmaling”. Allerede der, havde det lagt op til et godt stykke…. Vi blev i hvert

fald ikke skuffede. Det var et super godt skuespil, og skuespillerne var super fede. Det var tydeligt at mærke, at det her, det var der blevet arbejdet med. Dog manglede vi lidt noget positivitet i stykket, det var meget sørgeligt og der var ret dårlig stemning gennem stykket.

Page 12: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

FUCK MAND!- Jeg har mistet mine noter!!

En opsang af Sara Røes Dahl

Hvis du lige nu står og tænker ovenstående,

så spring direkte til det første (1) i denne

artikel, hvis ikke, så læs frit videre herfra:

Efterhånden er vi en del, som tager notater på

computeren, og det er jo ganske rart, simpelt

og overskueligt (og meget distraherende pga.

facebook og diverse andre hjemmesider, der

virker så meget mere tiltrækkende end den

tyske grammatik og Shakespeares meget

”overskuelige” skrivemåde), men hvad gør vi

nu, hvis vi en dag befinder os i den

ovenstående situation? Jamen, så har du to

muligheder:

• Du må læse hele pensummet op, når du skal til eksamen, for nu har du jo mistet dine gode og detaljerede noter, som selvfølgelig skulle have forhindret dette.

Eller

• Du kan satse på, at du har en sød og dejlig klassekammerat, som ikke har noget imod at dele ud af sine notater (som, hvis du finder den rette kammerat, forhåbentligt vil spare dig for førnævnte ). Man har vel lov at være heldig?

Nu undrer du dig nok over, hvorfor vi har valgt at

bringe dette indlæg i VIM, men ser du, forud for

dette indlæg ligger en række yderst ubehagelige og

trælse begivenheder, som desværre har medført, at

et par elever har mistet alle eller dele af deres

noter. Nu tænker du så sikkert: ”Hvordan præsterer

man at miste alle sine noter?”

Svaret er simpelt – din computer vælger at

gøre et af følgende:

• Sætte ud – dvs. kortslutte eller brænde sammen som følge af overbelastning (primært notatbrug og opgaveskrivning - i særdeleshed SRP).

• Få virus eller andet ondsindet bras.

Eller

• Beslutter sig for at løbe væk med en fremmed, som synes den så meget indbydende og lækker - og sikkert også meget dyr - ud.

Også er det jo, at uheldet er ude – for nu står du

der og tænker: Fuck, hvad gør jeg nu – alle mine

hårdt tilkæmpede (og super detaljerede) noter er

væk?! Vores bud på dette problem er nævnt

tidligere i denne artikel - men hvad nu, hvis der

fandtes en simpel løsning, som kunne forhindre,

at du nogensinde skulle finde dig selv i denne

ubehagelige situation? Ja, så tænker du jo: ”Det

må jeg vide mere om”. Og så siger vi her på

VIM: Det er simpelt – sørg for at lave en

back-up af dine noter! ⟶

Page 13: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

Det er slet ikke så besværligt, som det lyder, og det er

mange muligheder i forskellige prisklasser. Man kan:

• Vælge at købe en ekstern – harddisk, som kan fås fra en 500 – 600 kr. (Sørg dog lige for ikke at gemme den eksterne sammen med computeren – ellers forsvinder den nok også, og så er du lige vidt.)

• Overføre sine noter til sin google konto / gmail (brug evt. den du har fået af skolen – hvad er den ellers til for?) – dette er gratis, men hvordan det præsteres ved vi ikke – spørg en af it-nørderne!

• Købe sig adgang til en online harddisk, hvorfra du, på alle computeren med netadgang, kan få dine noter at se. – og hey, julen står for døren, og før det kommer

advent. Begge ideelle højtider, som kan bruges til

at forbygge katastrofen. Hvis ikke du liige føler for

at ønske dig en ekstern harddisk, eller måske

glemmer at ønske dig en, så kunne du jo prøve at

sætte dig ned sammen med dine forældre og

fortælle dem, hvor meget din uddannelse betyder

for dig, samt hvor mange notater du ville hade at

miste, hvis uheldet var ude. Du kan jo evt. supplere

med frasen: ”Hvis jeg nu, gud forbyde det, skulle

miste alle mine notater, så må jeg læse hele

pensummet op – i alle fag – og så får jeg et skod

gennemsnit, og så kommer jeg ikke ind på den

uddannelse, jeg vil, og så bliver jeg (desværre)

nødt til at blive boende hjemme…” Så må vi se,

hvor hurtigt dine forældre er om at hoste op med

pengene eller harddisken. Du kan da, om ikke

andet, så gøre et forsøg. For hey: hvad har du at

miste (udover dine noter)?

Hvis du gør et af ovenstående, og du

alligevel en dag skulle være så uheldig, at

din computer går nedenom og hjem eller

forsvinder med en fremmed eller noget helt

tredje, så kan du forsat sove sødt velvidende

om, at dine elskede notater venter trygt og

godt på dig i form af en af ovenstående

ideer.

Så nu håber vi, at alle Rødkilde-elever

fremover sørger for at tage back-ups af deres

notater bare for det tilfældes skyld, at man

en dag ikke længere har dem! Og mange af

jer tænker sikkert: ”Det sker da aldrig for

mig, det der”, men jo, det kan det meget vel

komme til.

LAYOUT: KATHRINE 2.K

FOTO: KATHRINE 2.K

MODELLER:ELIAS & ANDERS 2.K

Page 14: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

3.g. religion B:Ea: ”Til vores PowerPoint, skal vi så ikke lige finde et billede af Muhammed og sætte ind?”

Hørt i omklædningsrummet:”Ej, min kjole til vinterbal. Jeg tænker på at den bare skal være helt enkel og sort. Eller måske urinblå. Jeg mener, marineblå.”

En fra 1.f. går op til tavlen. Han spørger, hvordan man visker ud på SmartBoardet. Johanne Bramming siger så: "Brug svampen forneden". Kristoffer Dejgaard udbryder da højt: "HAR DU SVAMP FORNEDEN?!"

Josefine Brander fra 1.e. skulle lige fortælle, at hun vidste, hvor Rom lå og så sagde hun (klog som hun jo er) "Rom ligger i Latin!"

Endnu en fra 3.b.Lars Joen: ”Det bliver top nice! - Er det ikke det I unge siger nu til dags?”

Nikoline 3.d. i en religionstime: deres lærer Anja siger, at de skal skrive op på tavlen, hvad de ved om kristendommen (eller hvad de tror de ved). Da de er ved at være færdige og alle har været oppe at skrive noget på tavlen, udbryder Nikoline: "hvad med de 9 bud?!". Oven i den udtalelse skal det siges, at de 10 bud allerede stod på tavlen.

I 3.c. har de engelsk, og de har i grammatik om den bestemte artikel. Christian skal læse den første sætning højt, derefter læser Esben den næste højt. Engelsklærer Kirsten spørger derefter Christian: ”Hvordan kan det være, at Esben skal have en bestemt artikel i hans sætning, når du ikke skal Christian?” hvorefter Christian svarer: ”Jamen, det er fordi, at jeg har glemt mine ark derhjemme, så jeg kigger lige ved Esben.”Herefter bryder Kirsten sammen af grin og siger ”Nej hvor er du bare sød, Christian”, og det er jo altid rart, når ens lærer roser en, for at være lidt smådum.

Lise fra 2.c.: ”Ved ikke at lade barnet lege med andre omskærer hun barnet fra verden”.Annette Fausing spørger så: ”øhm ja, det er rigtigt, Lise, men du mener 'afskærer', ikke?”

Niels Elben i en time med 3gNg/2: ”Jeg kan lige så godt gå til bekendelse. Jeg har lavet en bøf. Jeg skylder kage. Jeg har givet jer det forkerte for.”- holdet havde nemlig slet ikke den bog, der blev givet lektier for i.

3.b. på en helt almindelig dag:Charlie: ”Regitze, skal jeg sende dig de noter vi skrev i historie?”Regitze: ”Nej, tak. Anders, vil du sende mig noterne i historie?”Charlie: ”Hvad?”Regitze: ”Jamen, jeg gider bare ikke have filer fra Mac.”Charlie: ”Men jeg kan lave dem om til .doc-filer?”Regitze: ”Jamen jeg gider ikke!”

2.k er på vej til Horsens Industrimuseum med Lise O, som har hjemmebag med til klassen. Da tre af drengene er ved at sætte sig ind på bagsædet i hendes bil, udbryder Lise: “pas nu på, I ikke klemmer bollerne, drenge!”

MUNDLORT- Når du, din sidemand eller din lærer

siger noget torske dumt, så sørger vi for, at alle kan grine af det!

- Charlie 3.b

LAYOUT: KATHRINE 2.K

Page 15: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

Spot på Frisport

Når jeg siger frisport, sidder du så og er en smule i tvivl om hvad, hvordan og hvorfor? Så har du slået op på den helt rigtige side!

For at besvare hvad, så er frisport et tilbud til dig, som elev på Rødkilde, om at kunne dyrke den sport DU ønsker, evt. sammen med dine venner. Det foregår i 6. modul om onsdagen, så der er mulighed for at alle kan være med. Facebook gruppen Fri-Idræt og løbeklub på Rødkilde informerer om kommende tilbud som eksempelvis volleyball, det er samtidig her at du tilmelder dig, hvis du skulle være interesseret, så hvis du ikke allerede har gjort det, så se lige at få tjekket det ud!

Til at besvare ”hvordan?” har jeg snakket med to friske piger fra 2.m, Nana Forbæk Svane og Sine Ølgaard Bjærge der begge er med i løbeklubben.

Hvorfor går I til frisport?

- Egentlig gør vi det bare for at holde os i form.

Hvordan foregår det?

- Hver onsdag mødes vi med en idrætslære ude på trappen foran videnscentret hvorfra vi løber i en times tid. Det gode ved det er at lærerne giver en masse gode råd til træningen og er nemme at snakke med.

Hvordan er opbakningen til frisport efter jeres mening?

Altså… Vi er kun os to i løbeklubben, men vi har været flere.

Hvad kan man gøre for at forbedre opbakningen?

- Det er svært at sige, det handler vel i bund og grund om at mange har travlt onsdag eftermiddag og derfor ikke har mulighed for at være med. Men det handler vel også om at blive ved med at gøre folk opmærksomme på tilbuddet.

Kan alle være med?

- Ja! Der er taget højde for at folk er på forskellige niveauer, så det er lige meget om du er super trænet eller nybegynder!

Hvorfor?

Det er ret enkelt, fordi det er godt for dig og din krop at dyrke motion, og du har muligheden for at have det sjovt sammen med vennerne.

Der er virkelig ingen undskyldninger, så skynd dig at tage dine venner under armen og få tilmeldt jer. Hvad venter du på? ;) Artikel og layout: Katrine Holst Larsen

Fotograf: Kathrine Jessen

Page 16: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

MusikanmelderDaniel Klydebæk:

“Endelig lidt kultur og noget ordentligt

musik!”

Åh, Rødkilde. Tak.Tak fordi I endeligt præsenterede noget ordentligt musik for jeres elever.

I sidste VIM-blad skrev jeg om, hvor uinteressant og ukulturelt jeres kopi-band til Rødkildes fødselsdag var. Jeg tvivler på at I lyttede til det, men om ikke andet, så fik jeg, hvad jeg ville have. Noget med harmonika og nogen der skrev deres egen musik.

Jeg kan næsten ikke fortælle, hvor glad jeg er. Var det ikke fantastisk? Ikke blot god musik, men også noget kulturelt. Det var fængslende, tankevækkende, et utopisk, musisk mål de stræbte efter. Det var smukt, sørgeligt, interessant, nyt, originalt og bevægende.Ja, jeg syntes det var godt. Mange af jer er sikkert uenige, men det bevidner bare endnu engang om gymnasieelevernes ukulturelle og intetsigende intellekt – jeg bliver i øvrigt gang på gang chokeret over, hvor ukultiverede, ja, direkte dumme I kan være.

Prøv og kig på musik i dag. Lady Gaga og Rihanna. Nik og Jay, Justin Bieber og LMFAO. Enten er det sange uden substans eller så er det klichéer om ulykkelig kærlighed. Eller lykkelig kærlighed. I en Nik og Jay sang bruger de ordet 'baby' 7 sange. Justin Bieber bruger ordet 53 gange. I en enkelt sang.

Kan nogle af disse kunstnere, uden deres ukreative tekster, fortælle historien om en jødisk dreng der flygtede under krigen? Om turen i en ambulance, ud på havet, om nogle drenge der boede hos tilfældige, godhjertede mennesker for at undgå den nådesløse, tragiske død?Nej, disse populær-kunstnere synger om at ryste røv, om at feste og drikke sjusser og folk der hedder Alejandro. Så er det næsten lige før, at jeg hellere ville høre Ramt i Natten spille et cover af 'Den knald røde gummibåd.'

Jeg takker i hvert tilfælde vores gæstekunstnere for det udtryksfulde, kulinariske indspark. For inspirationen til at gå ud og gøre verden til et bedre sted at være. Tak fordi I beviser, at der også findes reelle mennesker derude, der søger fred i stedet for krig.

I kunne lære hele verden lidt om tolerance. Og god musik.

- Af Daniel Klydebæk

Musikanterne Singh og Goldsmith

Page 17: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

SRP SPRSRPSRPSRPSRPSRPSRPSRP

SRP er helt og holdent hvad man gør det til, er påstanden! - Men frustrerende er det for alle! Det er en mærkelig december måned, travl og så alligevel afslappet - man kan alt efter samvittighed og grad af selvdisciplin bytte om på både sove-, spise- og ikke mindst arbejdsvaner. Overspringshandlinger, kaffedrikning, “SRP-achievements” osv. kender ingen grænser. (en SRP-achievement kunne eksempelvis lyde som følger: “Skriv min. 1 side mens du er påvirket af alkohol”) - men så er der jo også andre, som i en langsom død underminerer både social omgang med mennesker, det daglige bad, motion og frisk luft - til fordel for en masse skrevne sider, som man aldrig bliver tilfreds med - for hvis SRP er det som man blæser det op til at være, så kan det man har skrevet umuligt være godt nok.. fy for en skefuld!

En af de få (men farlige) glæder i SRP-livet er, at man absolut ikke er alene - for at bekræfte denne følelse, går man for tohundredehalvfjerdenstyvende gang på facebook (damn you facebook!) og læser om vennernes nødråb - og pludselig er der gået endnu en indholdsfri time, og solen er på vej ned – igen…

FEDT MAN SRP!!

Afskaffer SRP når jeg bliver undervisningsminister!

HJÆLP! skal man skrive med skriftstørrelse 12 og times new roman i SRP????

Hvilket dødfødt projekt at skrive SRP på skolen

SRP = Sygeligt retarderet pis !! føj for satan du en nar!

Nogle gang ville jeg sgu gerne bytte plads med min hund, så kunne han sidde og skrive min opgave, mens jeg lå og sov hele dagen

Facebook burde være ulovligt for alle SRP-skrivere! Man kommer jo til at holde ALT for mange pauser!!

Prøv tænk at der engang var en dato 11/12 1314

Studieretningsprojekt... Studieretningsbook... Faceretningsprojekt... Facebookprojekt.. Tetris

Håbede på at den her december ville få mig i julestemning, men det ødelagde SRP da godt og grundigt! Jeg føler jeg dør langsomt og smertefuldt!

Ser mere frem til d. 21. end d. 24. :(

Den SRP bliver jo alligevel aldrig færdig! Så nu kører jeg en tur i den nye bil. Bum.

Ved godt jeg skal tænke på SRP, men Metallica billetterne kan købes fra kl 10.00 af.. så..

Nu er det endelig sket. jeg er officielt blevet skør af SRP. kroniske lancierøjne og margarina mumlen

Mit hjerte stod stille et øjeblik, da hele mit wordprogram lukkede ned med en fejl … Gudskelov for Backup :D

spiser bacon og lugter af sved

Har teknisk set fået juleferie idag ;-) .. SRP er et lille bump på vejen som først skal bestiges!

Forside til SRP = done.. Så er jeg sgu næsten færdig..

Ja .. listen med statusopdateringer er uendelig lang, og dette er ikke engang alle .. langtfra .. Og det værste er næsten, at imens ens forældre eller søskende står og julebager, køber julegaver og ser julefilm så sidder man bare foran skærmen og skriver SRP … Og den opgave bliver jo aldrig færdig. Det sjove ved at se folks statusopdateringer har været at man kunne mærke hvordan folk blev mere og mere desperate jo længere vi kom ind i forløbet. Så kære 3.gʼere, når I læser dette er i færdige med SRP. Wuhuuuu! Og 1. og 2.gʼere - i kan bare vente jer, det er faktisk værre end man tror! Muhaha

TEKST: ANNE SOFIE VESTERGAARD 3.D & EMMA SKJØTH 3.DLAYOUT: KATHRINE JESSEN 2.K

Page 18: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

VIM tester:

FRUGT & GRØNT!

Sidste gang i VIM lavede vi en smagstest på kantinens kager, og efter den succes valgte vi at gentage testen, men denne gang bare med KANTINENS UDVALG AF SUNDE ALTERNATIVER! De evigt rare kantinedamer gav os et farverigt snack/frugtfad, som vi med glæde satte til livs, og derefter gik vi i tænkeboksen. For hvor meget ved vi egentlig om frugt og grønt???

GULERØDDER:Pris: 2 kr

Vurdering: Sprød, kold, og en rigtig god (og ikke mindst sund) investering. Så hvis du står og skal vælge mellem et stykke kage og en gulerod, så vælg guleroden engang i mellem. Du vil ikke blive skuffet!

Vidste du at?

Hvis man spiser en gulerod, er det ikke nær så usundt at gå ombord i et stykke kage bagefter (siges det)! En anden fed bonus ved gulerødder er, at du om sommeren nemmere bliver brun, da gulerødder indeholder et højt indhold af caroten, der er et af de stoffer, der giver dig en pæn solbrun farve! WUHU!

ÆBLER:Pris: 4 kr

Vurdering: En smule melet, men sådan er det desværre nogle gange med æbler. Dette lækre halvt melede æble er dog dejligt afkølet. Pas på isninger i tænderne!

Vidste du at?

Æblet er i familie med roser! Og desuden er det den mest spiste frugt i Danmark - faktisk spiser en gennemsnitlig dansker 15 kg æbler om året. Det er mange æbler. Derudover er æbler den primære kilde til næringsstoffet quercetin, der beskytter din hjerne mod at blive beskadiget. Men det er ikke alt! Æbler kan også hjælpe til at forbedre din lungefunktion og formindske lungekræft – BONUS.

Page 19: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

FRUGT & GRØNT!

NØDDE/ROSIN-MIX

Pris: 12 kr

Vurdering: Dette er en "god eftermiddagssnack". Det er en lille pose med hasselnødder, store, dejlige og saftige rosiner og andet tørret frugt. Hvis man bedst kan lide de små, helt indtørrede rosiner, er det dog dumt at investere i denne lidt dyre dame. Ligeså hvis det er sidst på måneden, for det er sgu ikke en billig fætter.

Vidste du at?

Nødder og rosiner er et super valg, hvis sukkertrangen skal holdes beskæftiget. Dog er kalorieindholdet stort set det samme som for almindeligt slik.Du skal spise 1,5 kg gulerødder for at få den samme energi, som der findes i 100 g tørret frugt og/eller nødder! Selv Snurre Snup kan ikke spise så mange gulerødder. Desuden kan tørret frugt indeholde 6-7 gange mere sukker end den samme mængde frisk frugt. Så vælg dine nødder med omhu og gå ikke altid efter de største.

MANDARINER: Pris: 3 kr

Vurdering: En ægte himmerigsmundfuld (ja, hvis din mund er tilpas stor kan den nemt indtages i én bid). Ikke for tørre, og dejligt kolde, ligesom resten af kantinens sunde lækkerier. Kan udemærket erstatte den romkugle, du lige skulle til at sætte tænderne i!

Vidste du at?

Hvad f*** er forskellen på klementiner og mandariner??? Lad os lige få det på det rene … Klementinen er en mellemting mellem en mandarin og en appelsin og indeholder oftest ikke frø. Mandarinen er mere lys og mere gul. Den er mindre end klementinen og skallen kan nemt pilles af. Frugtkødet har en sødlig smag og inderholder mange kerner. Så ved I det!

Men hvor tit køber Rødkilde egentlig frugt – tja, VIM-redaktionen kan kun konstatere at det ikke er nok! For hold da fast, det smager både godt, er ikke så forfærdeligt dyrt + at der er en masse lækre ernæringsmæssige fordele. Så Rødkilde – kom i gang!

TEKST: EMMA SKJØTH 3.D FOTO: KATHRINE JESSEN 2.K, ANNE SOFIE VESTERGAARD 3.D LAYOUT: KATHRINE JESSEN 2.K, SMAGSDOMMERE: EMMA SKJØTH 3.D, KATRINE HOLST LARSEN 2.M, CECILIE AGERBO 1.D, LOUISE PILEGAARD LARSEN 1.D, ANNE SOFIE VESTERGAARD 3.D, KATHRINE JESSEN 2.K

Page 20: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

SIDE 9-LÆREREN:

Du er en meget travl dame, må man sige. Filmcafé,

Cambridge engelsk og alle de (kedelige!) lærerpligter.

Hvordan får du tid til det hele?

Det giver mig energi, at arbejde fagligt med det jeg holder af,

og af at være omgivet af dygtige og imødekommende

mennesker. Erfaring fra andre typer stillinger gør, at jeg

virkelig værdsætter mit nuværende arbejde og den medvind

som det giver i hverdagen.

Mediefag underviser du også i, og det er et nyt fag her på

skolen, hvordan går det så med det?

Det går godt. Faget er fra dette skoleår kommet med i to

studieretninger, og det er givende, at mærke at eleverne

oprigtigt interesserer sig for faget, hvor de, for at citere en af

dem, ”ser film, analyserer film, og laver film”.

Vekselvirkningen mellem teori og praktisk fungerer godt.

Faget bliver fra næste skoleår valgfag i både 1. og 3. g, og

jeg er selvfølgelig spændt på, og glæder mig til at se, hvor

mange klasser det bliver til den tid.

Nu er du jo (næsten) ny lærer, men nu hvor du har haft

tid til at vænne dig til de nye omgivelser, hvad er så dit

indtryk af Rødkilde?

Jeg har et meget positivt indtryk af Rødkilde. Det er en

rummelig institution– både fysisk og mentalt - hvor der er

plads til faglighed, afslapning og nytænkning.

Og så til sidst en et af de klassiske spørgsmål: Hvem er

din yndlingsklasse – og hvorfor?

Det kommer an på dagen ;o) Jeg vil trække politiker-kortet,

og holde mig til at sige, at jeg oprigtigt holder af alle mine

klasser på hver deres måde.

JANE HENRIKSEN

Fire hurtige:

Madpakke eller kantinemad?

Kantinemad – er B-menneske så at smøre

madpakker om morgenen er ikke min stærke

side.

Alt for kolde klasselokaler elle alt for varme

klasselokaler?

For varme! Kulde distraherer.

Vil du helst bruge Smartboard eller tavle?

Smartboard.

Afleveringer i papirform eller digitalt?

Digitalt – både for egen og elevers skyld. Min

håndskrift minder til tider mest af alt om

hieroglyffer, så digitale rettelser giver mulighed

for rent faktisk at læse mine kommentarer til

opgaver og kunne bruge den fremadrettet.

Tips og tricks til at score ekstra point hos

Jane:

• Snak ALTID engelsk i hendes engelsktimer.

• Sig noget pænt om farven blå.

• Lav en lækker madpakke til hende.

• Vær tro mod dig selv uanset hvad.TEKST: NADIA MØLLER GANJI 2.BLAYOUT: KATHRINE JESSEN 2.K

Page 21: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

MIMERS ARRANGEMENT I JULETIDEN BØD PÅ ET BRAG AF EN 90’ER FEST, HVOR DER ØJENSYNLIGT BLEV SPARET MERE PÅ UDKLÆDNING END PÅ ØL!

Page 22: VIM Januar 2012 - Rødkilde Gymnasium

Selvom en mimerfest kun varer nogle timer, er minderne heldigvis (oftest) uforglemmelige – og hvis man så alligevel ikke husker det hele, er det jo heldigt, at VIM kan forevige aftenen her i bladene… TAK fordi I (næsten) altid er glade for at stille op til fotografering, og at I giver os andre lidt at smile af. TAK fordi I bidrager til den gode stemning med eller uden udklædning. Og selvfølgelig TAK for endnu en god fest - både til MIMER og til alle andre Rødkilder der deltog.