virkningen af økonomiske incitamenter og aktivering

Virkningen af økonomiske Virkningen af økonomiske incitamenter og aktiveringincitamenter og aktivering

Brian Krogh GraversenBrian Krogh GraversenSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

SFI konference 2007SFI konference 200729. november 2007, Fredericia29. november 2007, Fredericia

22

Er der økonomiske incitamenter?Er der økonomiske incitamenter?

Indkomst per Indkomst per måned før skatmåned før skat

Kompensations-Kompensations-grad efter skatgrad efter skat

Løn (110 kr. i timen)Løn (110 kr. i timen) 17.60017.600

KontanthjælpKontanthjælp 11.904 (børn)11.904 (børn)

8.959 (25+)8.959 (25+)

5.773 (18-24)5.773 (18-24)

75%75%

60%60%

42%42%

StarthjælpStarthjælp 8.661 (enlig-2b)8.661 (enlig-2b)

7.181 (gift-2b)7.181 (gift-2b)

5.773 (25+)5.773 (25+)

4.787 (18-24)4.787 (18-24)

58%58%

50%50%

42%42%

37%37%

DagpengeDagpenge 14.80014.800 91%91%

33

Er der økonomiske incitamenter?Er der økonomiske incitamenter?

Generelt: Generelt: Stort incitament for modtagere af Stort incitament for modtagere af

kontanthjælp eller starthjælpkontanthjælp eller starthjælp Men:Men:

Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, derfor er effektive marginalskat tæt på 100%, derfor er effektive marginalskat tæt på 100%, hvis begge er uden arbejdehvis begge er uden arbejde

44

Gifte kontanthjælpsmodtagere – Gifte kontanthjælpsmodtagere – ændringer i reglerneændringer i reglerne

Reduktion i hjælpen på 1.132 kr. efter 6 mdr.Reduktion i hjælpen på 1.132 kr. efter 6 mdr. Beløb per arbejdstime der ses bort fra ved Beløb per arbejdstime der ses bort fra ved

beregningen af kontanthjælp øges efter 6. beregningen af kontanthjælp øges efter 6. mdr. (fra 13 til 32 kr. per time)mdr. (fra 13 til 32 kr. per time)

Kontanthjælpsloft – boligstøtte reduceres Kontanthjælpsloft – boligstøtte reduceres efter 6 mdr., men man kan få den igen ved at efter 6 mdr., men man kan få den igen ved at finde et arbejdefinde et arbejde

300-timers reglen (300 timers arbejde inden 300-timers reglen (300 timers arbejde inden for 2 år – ellers mister ene ægtefælle for 2 år – ellers mister ene ægtefælle hjælpen)hjælpen)

55

Effekten af loftetEffekten af loftet

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

Månedlige antal arbejdstimer for ægtefælle i arbejde

Mån

edlig

bo

ligst

øtt

e i k

r.

Ene ægtefælle har fået hjælp i 6 mdr.

Ingen af ægtefællerne har fået i hjælp i 6 mdr.

66


17000

17500

18000

18500

19000

19500

20000

20500

21000

21500

22000

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

Månedlige antal arbejdstimer for ægtefælle i arbejde

Dis

po

nib

el i

nd

kom

st p

er m

åned

i k

r.

Høj husleje - Ene ægtefælle har fået hjælp i 6 mdr.

Høj husleje - Ingen af ægtefællerne har fået i hjælp i 6 mdr.

Lav husleje - Ene ægtefælle har fået hjælp i 6 mdr.

Lav husleje - Ingen af ægtefællerne har fået i hjælp i 6 mdr.

77


Graversen (2007)Graversen (2007) Ser på ægtepar med børn, hvor begge Ser på ægtepar med børn, hvor begge

ægtefæller modtog kontanthjælp i første ægtefæller modtog kontanthjælp i første halvår af 2003halvår af 2003

1.936 ægtepar1.936 ægtepar Bruger data vedr. modtagelse af Bruger data vedr. modtagelse af

indkomstoverførsler fra DREAM og div. indkomstoverførsler fra DREAM og div. oplysninger fra registre i Danmarks oplysninger fra registre i Danmarks StatistikStatistik

88

Effekten af loftet - mændEffekten af loftet - mænd

0

2

4

6

8

10

12

14

1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79

Antal uger efter slutningen af juni 2003

An

del

ud

en o

ffen

tlig

fo

rsø

rgel

se (

%)

Gevinst ved arbejde = DKK 3,100

DKK 3,100 < Gevinst ved arbejde = DKK 4,000

Gevinst ved arbejde > DKK 4,000

Kilde: Graversen (2007)

99

Effekten af loftet - kvinderEffekten af loftet - kvinder

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79

Antal uger efter slutningen af juni 2003

An

del

ud

en o

ffen

tlig

fo

rsø

rgel

se (

%)

Gevinst ved arbejde = DKK 3,100

DKK 3,100 < Gevinst ved arbejde = DKK 4,000

Gevinst ved arbejde > DKK 4,000

Kilde: Graversen (2007)

1010


Mere detaljerede statistiske viser, at der Mere detaljerede statistiske viser, at der ikke er nogen beskæftigelseseffekt af at ikke er nogen beskæftigelseseffekt af at øge den økonomiske gevinst ved et øge den økonomiske gevinst ved et fuldtidsarbejdefuldtidsarbejde

Ikke undersøgt om der er en effekt på Ikke undersøgt om der er en effekt på omfanget af deltidsarbejde – her er der omfanget af deltidsarbejde – her er der faktisk det største incitamentfaktisk det største incitament

Har ikke brugt beskæftigelsesoplysninger Har ikke brugt beskæftigelsesoplysninger men oplysninger om modtagelse af men oplysninger om modtagelse af indkomstoverførslerindkomstoverførsler

1111


Graversen og Tinggaard (2005)Graversen og Tinggaard (2005) Evaluering af loftet for ArbejdsdirektoratetEvaluering af loftet for Arbejdsdirektoratet Bruger data fra 2 interviewundersøgelserBruger data fra 2 interviewundersøgelser

1. interview lige før loftet fik virkning ved 1. interview lige før loftet fik virkning ved årsskiftet 2003/2004årsskiftet 2003/2004

2. interview ni måneder senere2. interview ni måneder senere Ca. 1.100 personer deltog i begge Ca. 1.100 personer deltog i begge

interviewinterview

1212


Resultater:Resultater: Loftet ser ikke ud til at have fået flere i arbejdeLoftet ser ikke ud til at have fået flere i arbejde Loftet har ikke væsentlig betydning for Loftet har ikke væsentlig betydning for

andelen, der ønsker eller søger arbejde, andelen, der ønsker eller søger arbejde, blandt dem der forsat er ledigeblandt dem der forsat er ledige

Det ser dog ud til at loftet har øget Det ser dog ud til at loftet har øget jobsøgningsomfanget lidt blandt dem der jobsøgningsomfanget lidt blandt dem der søger arbejdesøger arbejde

1313


Hvorfor ingen effekt?Hvorfor ingen effekt? Mange har problemer ud over ledighed og reagerer Mange har problemer ud over ledighed og reagerer

derfor kun lidt på økonomiske incitamenterderfor kun lidt på økonomiske incitamenter Fx har mange aldrig haft et alm. arbejde, mange er Fx har mange aldrig haft et alm. arbejde, mange er

flygtninge eller indvandrere med dårlige flygtninge eller indvandrere med dårlige danskkundskaber, mange har helbredsproblemerdanskkundskaber, mange har helbredsproblemer

Kontanthjælpsmodtagere forstår måske ikke at Kontanthjælpsmodtagere forstår måske ikke at loftet giver et øget økonomisk incitament – loftet giver et øget økonomisk incitament – manglende information om loftet fra kommunernes manglende information om loftet fra kommunernes side?side?

Vil virksomhederne ansætte denne gruppe af ledige Vil virksomhederne ansætte denne gruppe af ledige – kan det betale sig at søge et job?– kan det betale sig at søge et job?

1414


Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2007)

1515

Effekten af starthjælpenEffekten af starthjælpen

Rosholm & Vejlin (2007) og Huynh, Rosholm & Vejlin (2007) og Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs (2007)Schultz-Nielsen og Tranæs (2007)

Udnytter at niveauet for den økonomiske Udnytter at niveauet for den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere var hjælp til flygtninge og indvandrere var forskelligt før og efter 1. juli 2002forskelligt før og efter 1. juli 2002

Før 1. juli 2002 kunne man modtage alm. Før 1. juli 2002 kunne man modtage alm. kontanthjælp – efter denne dato kunne kontanthjælp – efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede man kun modtage den reducerede starthjælpstarthjælp

1616


Rosholm & Vejlin (2007) ser på flygtninge, Rosholm & Vejlin (2007) ser på flygtninge, der er kommet til Danmark i 2002der er kommet til Danmark i 2002

Opdeler i 2 grupper: dem der kom før 1. Opdeler i 2 grupper: dem der kom før 1. juli 2002 og dem der kom efterjuli 2002 og dem der kom efter

Ser på hvor hurtigt de to grupper kommer i Ser på hvor hurtigt de to grupper kommer i beskæftigelsebeskæftigelse

Korrigerer for forskelle i karakteristikaKorrigerer for forskelle i karakteristika

1717


Kilde: Rosholm og Vejlin (2007)

1818


Kilde: Rosholm og Vejlin (2007)

1919


Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs (2007) Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs (2007) ser på flygtninge, der er kommet til ser på flygtninge, der er kommet til Danmark i perioden 1. juli 2001 til 1. juli Danmark i perioden 1. juli 2001 til 1. juli 20032003

Opdeler i 2 grupper: dem der kom før 1. Opdeler i 2 grupper: dem der kom før 1. juli 2002 og dem der kom efterjuli 2002 og dem der kom efter

Ser på hvor stor andel i de to grupper, der Ser på hvor stor andel i de to grupper, der er i beskæftigelse i november 2003 og er i beskæftigelse i november 2003 og november 2004november 2004

2020


Kilde: Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs (2007)

2121


Konklusion: Starthjælpen/reducerede ydelse Konklusion: Starthjælpen/reducerede ydelse får flere i arbejdefår flere i arbejde

Før reform var 9% i beskæftigelse efter 16 Før reform var 9% i beskæftigelse efter 16 måneders ophold – efter reform var det måneders ophold – efter reform var det 14%. Dvs. en forskel på 5%-point14%. Dvs. en forskel på 5%-point

Størst effekt for ugifte mænd uden børnStørst effekt for ugifte mænd uden børn Rosholm og Vejlin mener dog at effekten er Rosholm og Vejlin mener dog at effekten er

noget mindrenoget mindre Metodeproblem: Ikke ens karakteristika, Metodeproblem: Ikke ens karakteristika,

ikke samme konjuktursituationikke samme konjuktursituation

2222

Effekten af lave sats for ungeEffekten af lave sats for unge

Toomet (2005)Toomet (2005) Ser på om unge kontanthjælpsmodtagere, Ser på om unge kontanthjælpsmodtagere,

der er er lidt under 25 år kommer hurtigere der er er lidt under 25 år kommer hurtigere i arbejde end dem der er lidt over 25 åri arbejde end dem der er lidt over 25 år

Hvis der er en effekt af den lave sats Hvis der er en effekt af den lave sats skulle man forvente at dem der er lidt skulle man forvente at dem der er lidt under 25 kommer hurtigere i arbejdeunder 25 kommer hurtigere i arbejde

Konklusion: kan ikke finde nogen Konklusion: kan ikke finde nogen væsentlig effekt af den lave satsvæsentlig effekt af den lave sats

2323

KonklusionKonklusion

Ikke enighed om effekterne af Ikke enighed om effekterne af ydelsesreduktioner i danske studierydelsesreduktioner i danske studier

Randomiserede forsøg i Canada og USA finder Randomiserede forsøg i Canada og USA finder meget store effekter af at give forskellige former meget store effekter af at give forskellige former for beskæftigelsestillæg til lavindkomstfamilier – for beskæftigelsestillæg til lavindkomstfamilier – faktisk ser effekterne ud til at være størst for de faktisk ser effekterne ud til at være størst for de svageste familiersvageste familier

Brug for væsentligt mere forskning i DanmarkBrug for væsentligt mere forskning i Danmark

2424

Effekter af aktiveringEffekter af aktivering

Vi ved fra mange studier at:Vi ved fra mange studier at: Aktivering i private virksomheder har størst Aktivering i private virksomheder har størst

effekteffekt Aktivering i det offentlige (fx kommunale Aktivering i det offentlige (fx kommunale

beskæftigelsesprojekter) og beskæftigelsesprojekter) og uddannelsesaktivering har kun lille effektuddannelsesaktivering har kun lille effekt

2525

Effekter af aktiveringEffekter af aktivering

Ny forskning viser at effekten af forskellige Ny forskning viser at effekten af forskellige aktiveringsforløb varierer for forskellige aktiveringsforløb varierer for forskellige persontyperpersontyper

Sagsbehandlere/visiteringssystemet visiterer Sagsbehandlere/visiteringssystemet visiterer ikke til de aktiveringstyper, der giver størst mulig ikke til de aktiveringstyper, der giver størst mulig effekt; se fx Lechner og Smith (2007)effekt; se fx Lechner og Smith (2007)

Graversen og Jensen (2007) viser fx at det Graversen og Jensen (2007) viser fx at det generelt er de kontanthjælpsmodtagere, der får generelt er de kontanthjælpsmodtagere, der får mindst udbytte af privat jobtræning, der deltager mindst udbytte af privat jobtræning, der deltager i denne aktiveringstype (bemærk dog: gamle i denne aktiveringstype (bemærk dog: gamle data fra 1994-1998)data fra 1994-1998)

2626

Effekter af aktiveringEffekter af aktivering Hvorfor aktiveres der ikke efter at opnå Hvorfor aktiveres der ikke efter at opnå

maksimal beskæftigelseseffekt?maksimal beskæftigelseseffekt? Manglende viden om hvilket aktiveringstilbud, der vil Manglende viden om hvilket aktiveringstilbud, der vil

have størst effekt for den enkelte ledige (forskere har have størst effekt for den enkelte ledige (forskere har også svært ved at bestemme effekterne præcist)også svært ved at bestemme effekterne præcist)

Lovkrav om hvornår de ledige skal aktiveres – skal Lovkrav om hvornår de ledige skal aktiveres – skal overholdes af kommunerneoverholdes af kommunerne

Sagsbehandlere forfølger evt. andre mål (kan evt. Sagsbehandlere forfølger evt. andre mål (kan evt. skyldes de arbejdsbetingelser og rammer de gives af skyldes de arbejdsbetingelser og rammer de gives af deres arbejdsgivere)deres arbejdsgivere)

Arbejdsgivere stiller krav (skummer fløden)Arbejdsgivere stiller krav (skummer fløden) Løntilskud ikke gradueret efter evner (fx Løntilskud ikke gradueret efter evner (fx

matchkategorisering)matchkategorisering)

2727

LitteraturLitteratur Graversen, B. K. (2007) Making work pay: Is there an employment effect for Graversen, B. K. (2007) Making work pay: Is there an employment effect for

disadvantaged families,disadvantaged families, ikke publiceret manuskript. ikke publiceret manuskript. Graversen, B. K. & P. Jensen (2007) A reappraisal of the virtues of private sector Graversen, B. K. & P. Jensen (2007) A reappraisal of the virtues of private sector

employment programmes, ikke publiceret manuskript.employment programmes, ikke publiceret manuskript. Graversen. B. K. & K. Tinggaard (2005) Loft over ydelser – Evaluering af loftet over Graversen. B. K. & K. Tinggaard (2005) Loft over ydelser – Evaluering af loftet over

ydelser til kontanthjælpsmodtagere, Rapport 05:04, SFI.ydelser til kontanthjælpsmodtagere, Rapport 05:04, SFI. Huynh, D. T., M. L. Schultz Nielsen & T. Tranæs (2007) Employment effects of Huynh, D. T., M. L. Schultz Nielsen & T. Tranæs (2007) Employment effects of

reducing welfare to refugees, Studypaper No. 15, Rockwool Fondens reducing welfare to refugees, Studypaper No. 15, Rockwool Fondens Forskningsenhed.Forskningsenhed.

Lechner, M. & J. Smith (2007) What is the value added by caseworkers, Labour Lechner, M. & J. Smith (2007) What is the value added by caseworkers, Labour Economics 14, 135-151.Economics 14, 135-151.

Michalopoulos, C. (2005) Does making work still pay? An update of four earnings Michalopoulos, C. (2005) Does making work still pay? An update of four earnings supplement programs on Employment, earnings, and income, MDRC, New York.supplement programs on Employment, earnings, and income, MDRC, New York.

Rosholm M. & R. M. Vejlin (2007) Reducing income transfers to refugee immigrants: Rosholm M. & R. M. Vejlin (2007) Reducing income transfers to refugee immigrants: Does starthelp help you start?, Discussion Paper No. 2720, IZA, Bonn.Does starthelp help you start?, Discussion Paper No. 2720, IZA, Bonn.

Toomet O. (2005) Does an increase in unemployment income lead to longer Toomet O. (2005) Does an increase in unemployment income lead to longer unemployment spells? Evidence using Danish unemployment assistance data, unemployment spells? Evidence using Danish unemployment assistance data, Working Paper No. 2005-07, Aarhus Universitet.Working Paper No. 2005-07, Aarhus Universitet.

virkningen af økonomiske incitamenter og aktivering

Documents