ÅRSBERETNING

2015

FORORD

2015 var et begivenhedsrigt år

for Voldsom Kærlighed. Året

begyndte i kærlighedens tegn, da ungepanelet

arrangerede en LGBT fest i Kødbyen på Valentin-

sdagen den 14. februar. Valentine’s Gay var ikke

alene et alternativ til mange andre af byens fester

på denne dag, som udelukkende henvendte sig

til heteroseksuelle kærestepar, men også en vigtig

synliggørelse af, at kærestevold forekommer uan-

set seksuel orientering.

Voldsom Kærlighed fortsatte ufortrødent dialogen

med de unge om kærestepolitik på årets festivaler,

både på NorthSide i Aarhus og Roskilde Festi-

valen, såvel som til forebyggelsesdage i både

Herning, Holstebro og på Frederiksberg. Det er

i dialogen med de unge, at tabubearbejdelsen

sker, og vi bliver klogere.

I det forgangne år sagde Voldsom Kærlighed

velkommen til endnu en ambassadør. Pede B

sagde ja til at gå foran i kampen for at forebygge

og stoppe kærestevold. Pede, som er en eminent

freestyle rapper, som imponerede publikum ved

årets Folkemøde, hvor han opsummerede pointer

fra fem ungdomspolitikere fra hele det politiske

spektrum. Hvor andre kæmpede om de folkeval-

gtes gunst og opmærksomhed, gjorde Voldsom

Kærlighed en dyd ud af at inddrage unge i alle

dele af projektet, også når det gælder politiske

paneldebatter. Vi skal tale med de unge, ikke blot

for dem eller om dem!

Det var i 2015, at Voldsom Kærligheds skolework-

shops blev en del af åben skole, som er et reform-

krav til folkeskolen om at inddrage det omkring-

liggende samfund. Derfor var Voldsom Kærlighed

ude på endnu flere folkeskoler og også produk-

tions- og erhvervsskoler.

2015 blev ligeledes markeret med udgivelsen af

For Vild med Dig, som er et undervisningsmateri-

ale om kærestevold til de ældre elever i folkesko-

len, efterskoler, produktionsskoler og ungdomsud-

dannelser. Materialet var et resultat af et stærkt

samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd,

Ungdomsbyen.dk, Bryd Tavsheden og LOKK,

hvilket er første gang organisationerne på tværs

har samarbejdet om et fælles produkt, hvilket

både vi og vores samarbejdspartnere er meget

stolte af.

I årsberetningen kan du læse om at tage ansvar

for egne handlinger, og om hvordan Voldsom

Kærlighed arbejder med de unge i samtaleforløb.

Du kan også læse om vores erfaringer med at ar-

bejde med jalousi i grupper. Endelig kan du læse

om årets Roskilde Festival fortalt af vores fantas-

tiske ambassadør Twerk Queen Louise.

Tak til alle de modige unge, som i år har gået i

samtaleforløb i Voldsom Kærlighed, og til alle

som vi har talt med i telefonen. At søge hjælp er

det første skridt mod forandring.

Kærlig hilsen

Lene Stavngaard

Projektleder, Voldsom Kærlighed

Team Voldsom Kærlighed: Katja, Lene, Ulrik og Rikke

HER KUNNE DU MØDE VOLDSOM KÆRLIGHED

I 2015

FOLKEMØDET DOX UNDER BISPEENGBUEN

VALENTINES GAY

CAMINOEN

ROSKILDE FESTIVAL

SUNDHEDSDAGENE

FOREBYGGELSESDAGENE FOREBYGGELSESDAGENE

PÅ NORTHSIDE

I HERNING

PÅ BORNHOLM

PÅ FREDERIKSBERG

I HOLSTEBRO

PÅ JOLENE’S

VOLDSOM KÆRLIGHED

BESØGTE ELLER HAVDE BESØG AF

GIRLTALK.DK

DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD

STUDENTERRÅDGIVNINGEN

KØBENHAVNS KOMMUNE

JACOB RIIS SETTLEMENT NEW YORK

DANNER BRYD TAVSHEDEN

LÆNKEN

PIGER MED GRÆNSER

HEADSPACE

KRÆFTLINIEN

KAOSPILOTERNE

BROTHERS 4 LIFE

REJSESCENEN MØDREHJÆLPEN

LOKK

BØRNS VILKÅR

TERAPI OG TABUBEARBEJDELSE

I 2015 valgte vi i Voldsom

Kærlighed at lave et

tilbud i workshopformat, som kunne almengøre

adfærdsregulering i kæresterelationer uden for

det klassiske terapeutiske rum og give deltag-

ere redskaber til at håndtere jalousien. Jalousi

er en ofte rapporteret årsag til konflikter både

blandt nuværende klienter og de elever, som vi

har været i dialog med under skoleworkshops i

2015, derfor var det et naturligt sted at starte. Vi

arbejdede med at æstetikken og formatet skulle

målrettes til unge, og vi inddrog derfor vores

ungepanel i workshoppen både i udviklingen og

i testfasen.

Ideen om workshoppenSiden Voldsom Kærligheds fødsel i 2014 har vi

haft to hovedindsatsområder. For det første at ud-

vikle og tilbyde terapi til unge der udøver kærest-

evold. Den anden og mindst ligeså vigtige

indsats er tabubearbejdelse. I denne sammen-

hæng har vi udviklet skoleworkshops og fore-

drag, som vi tager rundt med på hele landets

skoler. Her arbejder vi sammen med de unge om

at undersøge kulturens forforståelser og fordom-

me om kærlighed, konflikter og kærestevold,

hvorved vi sammen skaber viden om kærestevold

og det gode forhold.

AF ULRIK GAUSBØLPSYKOLOG, VOLDSOM KÆRLIGHED

ÅRSBERETNING I 7

ET STED MELLEM

JalousiTemaet jalousi blev ofte omdrejningspunkt i

dialogen med de unge. Vi oplevede, at flere

unge støder på denne følelse, og de for-

talte os, at den var baggrunden for mange

konflikter i deres parforhold. De unge, vi har

mødt, har lært os, at jalousien er en stærk

følelse, og at den er en følelse, som man

ikke taler så meget med hinanden om. Den

er med andre ord tabuiseret.

Jalousien trækker ofte sin næring fra en un-

derliggende følelse af mindreværd. Vi bliver

usikre på, om vi er værd at elske, og denne

usikkerhed vil ofte føre til konflikter med den,

vi elsker. Usikkerheden, som driver jalou-

sien, kan stamme fra en opvækst, hvor vi

ikke oplevede, at være værdsat eller elsket.

Vi kan være blevet svigtet af en tidligere

kæreste, som måske har været os utro. Bag-

grunden for vores usikkerhed og jalousi kan

være forskellig, men jalousien er som regel

en destruktiv kraft, som - hvis vi ikke lærer at

forstå og håndtere den - kan medføre vold

og kærlighedens afslutning.

ÅRSBERETNING I 58 I FRI FRA JALOUSI

Jeg var glad for, at workshop-pen havde konkrete øvelser, som jeg kunne tage med hjem og arbejde sammen med min kæreste om. Det har hjulpet os meget. Jeg kan kun anbefale andre at deltage. Jalousi er noget man kan arbejde med, så den ikke ødelægger kærligheden.

Gennem vores erfaringer med skoleworkshops

blev vi optagede af at skabe et møde mellem

terapi og tabubearbejdelse, og her opstod ideen

om jalousiworkshoppen. Workshoppens form

blev et møde mellem traditionelle gruppeterapeu-

tiske rum og det didaktiske lærings- og udviklings-

rum. Emnet og formen skulle hermed tiltrække

unge, som i både lettere og sværere grad ople-

vede, at det er hårdt at være i et forhold, hvor

jalousien er stærk.

Eksempler fra workshoppenSom en start arbejder vi med at finde situationer,

hvor jalousien træder frem. Når vi begynder at

se et mønster, undersøger vi, hvad det er, som

rammer os, og som fremkalder jalousien. Grund-

en til at jalousien trækker i os er, at der er noget,

som er sårbart for os. Noget som vi oplever blive

truet. Det kunne f.eks. være: at du skal ville mig

hele tiden. Hvis vi så oplever, at vores kæreste

vil være sammen med sine venner en aften, så

kan jalousien trække i os, og hviske: du er ikke

god nok – du er ikke værd at elske. Jalousien kan

kalde på vreden og vores forsvar. Når vi begy-

nder, at genkende disse mønstre begynder vi, at

kunne fravriste os jalousiens greb.

Det handler om, at kunne se sig selv udefra

og den anden indefra, altså at

være i stand til at mentalisere.

Udtrykket dækker over

evnen til at se egne og

andres handlinger ud

fra mentale tilstande.

Mentale tilstande er

b.la. følelser, tank-

er, behov, mål og

værdier. Vi mental-

iserer allesammen,

når vi interagerer

med hinanden, men vi

er sjældent opmærksom-

me på, at vi gør det. Når jal-

ousien har tag i os, er det meget

svært at gøre brug af denne evne. I

workshoppen arbejder vi med at se handlinger

ud fra kærestens synspunkt. Vi begynder at se

os selv udefra. Her kan deltagerne se, hvordan

deres handlinger kan virke voldsomme og skub-

be den, som de elsker, fra dem. Vi undersøger

også hvordan det opleves at være kæresten – at

se den anden indefra. Deltagerne inviteres til at

træde et skridt tilbage og undersøge de situa-

tioner som normalt fremkalder jalousien. Herved

får de et sprog for, hvad der sker i dem og

deres respektive kærester, som de

kan arbejde videre med derh-

jemme.

Deltagerne gav udtryk

for at øvelserne, som

var rettet mod evnen

til at mentalisere,

var meget værdi-

fulde for dem, og

havde en god effekt

på deres parforhold.

Deltagerne fik mulighed

for at arbejde med andre

værktøjer i workshoppen,

der gav mulighed for at forstå

hvordan konflikter optrappes, og

hvordan man kan være med de svære tanker og

følelser, som jalousien og usikkerheden frem-

kalder ved brug af mindfulness.

I februar 2016 afholder Voldsom Kærlighed endnu et forløb med jalousiworkshops

ÅRSBERETNING I 11

POSTKORT

I år var jeg så heldig, at min Roskilde

Festival ikke kun handlede om, at

drikke mig fuld og bo i telt (som om dronninger

nogensinde bor i telt). Jeg var nemlig på Roskilde

som ambassadør for Voldsom Kærlighed, og jeg

var derfor på festivalen med en mission om at

stoppe kærestevold.

Hvordan stopper man så kærest-evold på en festival, tænker du nok?! Voldsom Kærlighed har fra starten haft som mål

at møde de unge dér hvor de befinder sig, og tro

mig, de unge befandt sig på Roskilde Festivalen.

En måde at møde dem var ved at sætte Voldsom

Kærlighed tatoveringer på dem og samtidig tale

med dem om projektet. Vi gav dem en tatovering,

og de gav os deres tid. Vi tog billeder af dem til

vores sociale medier (Instagram og Facebook),

sådan at andre kunne se dem, og at de selv og

deres venner kunne finde billedet, og evt. give

Voldsom Kærlighed et like (hvilke de ofte gjorde).

På denne måde mødte vi de unge, og de mødte

os. Der var også en del unge, der genkendte mig

som Twerk Queen, og gerne ville tage billeder

med mig eller twerke en lille twerk med mig. Alt

røg på de sociale medier, og fik på den måde

et større outreach, fordi det bare ER federe med

billeder og film.

AF TWERK QUEEN LOUISEAMBASSADØR FOR VOLDSOM KÆRLIGHED

ÅRSBERETNING I 13

FRA TQ

Hvordan er billeder og film, som unge liker og deler, med til at stoppe kærestevold, tænker du måske nu?!Vold er i sig selv et tabu, og det er et emne, der

er svært at tale konkret om. At tale om det fra

et udøverperspektiv kan tænkes som et dobbelt

tabu. Det er et mærkat de færreste har lyst til

associeres med eller tage på sig, hvilket kan

forhindre folk i at bede om hjælp. Vi er derfor

nødt til at kunne tale om vold for at gøre noget

ved det.

For at være bevidst om, hvad man ikke vil, og

hvor ens personlige grænse går, er det vigtigt

at finde ud af og holde fast i, hvad man gerne

vil. Vi valgte derfor at interviewe folk om deres

kærestepolitik: Altså hvad de synes, der er godt

eller vigtigt at gøre, når man er kærester. Vi

interviewede Anders Hemmingsen (kendt fra de

sociale medier med mere end 150.000 følgen-

de) om god kærestestil, Munir om tilgivelse,

Julius om at give plads til hinanden og kæreste-

parret Caroline og Andreas om, at være sig selv

og være kærester samtidig.

14 I ROSKILDE

ÅRSBERETNING I 15

I projekt Voldsom Kærlighed taler vi om kærest-

evold som et sprog, den unge har lært. Det

betyder jo også, at man kan lære et andet sprog.

Nogle gange har man brug for hjælp til dette, og

derfor er det jo vigtigt at de unge, der gerne vil

have hjælp, ved at hjælpen findes.

Min oplevelse var, at selvom det var sjovt at være

på Roskilde, var det også et vigtigt arbejde, jeg

var en del af. Jeg oplevede på egen krop det

tabu, der er omkring vold i dialogen med de

øvrige festivalgæster. Folks umiddelbare reaktion

på projektet var, at de intet kendte til vold, og i

hvert fald ikke var sådan nogle typer, der slog.

Jeg var dog også overrasket over og berørt af, at

alle havde et forhold til, en mening om og ofte en

historie, som de valgte at dele med os. Vi skulle

dog lige ud over tabu-barrieren - ved at nuancere

opfattelsen af, hvad kærestevold kan være og

bryde det stereotype billede af ”voldsmanden”

ned - før fortællingerne fik lov at udfolde sig.

At få lov at høre folks historier, at nå ud til unge

ved brugen af sociale medier, så de ved, at der

findes et sted at søge hjælp og at vise at vold er

et emne, man kan tale om, selvom det er svært,

fik mig til at føle at jeg var med til at stoppe vold-

en på Roskilde Festivalen.

Bootylove og Godt Nytår fra

Twerk Queen Louise

Ambassadør for Voldsom Kærlighed

Vi er derfor nødt til at kunne tale om vold, for at gøre noget ved det.

FRA FORSVAR

I Voldsom Kærlighed tilbyder vi samtaleforløb

til unge, som udøver kærestevold. Samtalernes

formål er at skabe forudsætninger for, at unge

kan tage ansvar for at stoppe volden og udvikle

nye strategier til at mestre kærlighed og konflikter.

I artiklen reflekterer vi over centrale praksiserfar-

inger og dilemmaer i behandlingen.

Hvem møder vi i Voldsom Kærlighed? Når vi møder unge i Voldsom Kærlighed, møder

vi mennesker, som har gjort ting, de fortryder.

Unge som ofte sidder med afmagt, vrede eller

skam over, at de har skadet deres kæreste og

frygter omverdens sociale sanktioner. På tværs

af køn, baggrund, hudfarve og alder kommer de

alle ind af døren med én central ting til fælles: et

ønske om at undgå at miste dem, de elsker. Det

er dét ønske vores behandling må favne, forstå

og udvikle, hvis unge skal lykkes med at forfølge

et liv uden vold.

I Voldsom Kærlighed tror vi på, at det er en

central betingelse for udvikling, at vi bliver mødt

i vores behov for at forbinde os med andre, høre

til i fællesskaber og beskytte os selv fra fare. Vi

tror på, at konflikter er en naturlig del af vores

sameksistens, som kan være produktive, hvis vi

får erfaring med at løse dem i samarbejde med

andre. Det er vores erfaring, at kærestevold ofte

AF RIKKE KANNPSYKOLOG I VOLDSOM KÆRLIGHED

ÅRSBERETNING I 19

TIL ANSVAR

hænger sammen med dårlige erfaringer med

netop dette. At vold tit opstår, når unge oplever,

at de ikke kan handle sig til kontrol over egne

livsbetingelser i samarbejde med de menne-

sker, der betyder noget for dem. Ofte optræder

volden sammen med fortællinger om at føle sig

forkert, værdiløs, ikke-god-nok. Fortællinger om

overvældende

følelser - og kroppen, der tager over - når ord

slipper op eller ikke slår til; om usikkerhed og

frygt for at blive forladt, som gør det svært at

rumme kærestens nej og slippe kontrollen.

Dialog Mod Volds data viser, at 78 % af dem,

der udøver kærestevold, selv har været udsat for

vold. Tilsvarende oplever vi, at størstedelen af de

unge, som kontakter os, har tidligere erfaringer

med enten vold, mobning, traumatiske oplevels-

er, omsorgssvigt eller aggression fra dem, de

forventede kærlighed fra. Samhørighedserfaring-

er som danner baggrund for de fortællinger

og strategier, de unge trækker på, når de

føler deres kærlighed truet. I Voldsom

Kærlighed taler vi om kærestevold

som en uhensigtsmæssig fors-

varsstrategi, som den unge har

udviklet i et forsøg på at bev-

are handleevne og beskytte

sig mod tab af kærlighed

i de konfliktsituationer, de

har skullet håndtere.

Et kærlighedsliv uden

vold kræver, at unge

tager ansvar for at ændre

disse strategier. Samtidig

20 I FRA FORSVAR TIL ANSVAR

tror vi på, at ansvarlighed er tæt forbundet med

andres evne til at forstå strategierne i deres ud-

viklingskontekst og gribe dét, de unge forsøger

at opnå. Det første skridt på vejen fra forsvar til

ansvar kræver, at vi får en fælles forståelse af,

hvad det er, de unge med volden forsøger at

passe på.

Hvordan taler vi om vold?Oliver er én af de unge, som søgte hjælp for at

stoppe volden mod sin kæreste. Han tydeliggør

med sit udsagn en central udfordring, når vi

taler om vold: At få unge til at tage ansvar for

volden og samtidig tilbyde dem et sted at stå i et

fællesskab, hvor de ikke står alene. Så hvordan

undgår vi at fralægge os ansvaret for skade-

lige handlinger uden at skamme unge over i et

hjørne, hvor de føler sig uden for fællesskabet

og vælger forandring fra? Hvordan skaber vi

fortællinger, der både anerkender voldens kon-

sekvenser og værner om unges værdighed og

færdigheder?

I Voldsom Kærlighed tror vi på, at det er en bal-

anceakt, som kræver, at vi skaber rammerne for

et trygt udviklingsrum, hvor det på én og samme

tid bliver muligt at tage ansvar og fremstå som

et menneske med meningsfulde handlegrunde.

Det første skridt mod ansvarlighed handler om

at tilbyde unge

et sikkert

sted

at

stå,

hvor de-

res følelser og

erfaringer bliver anerkendt som legitime. Hvor

de tør stille sig sårbare og slippe gamle fors-

varsstrategier, fordi de har tillid til, at vi ser og vil

varetage de interesser og behov, der ligger bag

de illegitime handlinger.

Med afsæt i metoder fra Narrativ Terapi og Ac-

ÅRSBERETNING I 21

ceptance Commitment Therapy (ACT) forsøger

vi at aktivere den unges erfaringsverden og gøre

det muligt for dem at indtage en ny position i

forhold til problemadfærden. Vi arbejder bevidst

med at være med overvældende følelser på nye

måder og anvender et eksternaliserende sprog-

brug, dvs. et sprog som ikke sætter lighedstegn

mellem den unges identitet og problemadfærd.

Vi forsøger dermed at bevæge os væk fra

gængse krænker-offer modstillinger. På den ene

side er dikotomier nødvendige i definitionen af et

fællesskabs normative grænseflader. På den an-

den side finder vi krænker-offer-dikotomien mod-

produktiv, fordi den inviterer os ind i et binært

identitetsforhold, hvor dét at udøve vold står i

modsætning til dét at være udsat eller at være

andet og mere end ”en krænker”. Hvis volden

bliver det primært identitetsskabende, risikerer vi

at lukke forbindelsen til det landskab af intention-

er og alternativer, som vejen videre skal bygges

på. Derfor er det vigtigt, at vi er i stand til at lytte

uden at fordømme; at tage afstand fra voldshan-

dlingen - ikke personen.

Hvad er det, vi ikke ser, hvis vi kun taler om volden?I Voldsom Kærlighed arbejder vi med afmagts-

følelser, angst og vrede som en naturlig del af

22 I FRA FORSVAR TIL ANSVAR

Jeg er blevet god til at trække min reak-tionstid ud og skyde flere trin ind mellem vre-den og reaktionen. Det giver tid til at vende situationen og reflektere over, hvad der gør mig vred og tænke over alternative måder at møde det på. At tænke - Hvad hænger reaktionen sammen med? Rammer det mig på mine værdier? Har jeg misforstået intentionen?

ÅRSBERETNING I 23

Jeg er blevet god til at trække min reak-tionstid ud og skyde flere trin ind mellem vre-den og reaktionen. Det giver tid til at vende situationen og reflektere over, hvad der gør mig vred og tænke over alternative måder at møde det på. At tænke - Hvad hænger reaktionen sammen med? Rammer det mig på mine værdier? Har jeg misforstået intentionen?

Mie, 23 år

24 I FRA FORSVAR TIL ANSVAR

vores følelsespalet, der ikke skal fjernes – men

accepteres, reguleres og reflekteres. Følelser er

altid en reaktion på noget i en kontekst og vidner

om, hvad der er vigtigt for den unge at passe på.

Sammen med de unge møder vi problemadfærd

som afsæt for at undersøge: Hvilke livssituationer

og følelser er volden en respons på? Hvad er

det, de forsøger at beskytte? Hvorfor? Hvad

fortæller begrundelserne om, hvad der er vigtigt

for dem? Hvordan kan de forfølge det på måder,

der både værner om egne og andres grænser?

Det er igennem de unges begrundelser, at vi

får greb om de værdier, drømme og håb for

fremtiden, som vi må hjælpe dem til at realisere

sammen med andre. Volden er årsagen til, at

vi mødes, men hvis vi skal skabe vedblivende

forandring, må vi mødes om andet og mere end

et negativt defineret identitetsprojekt. Det handler

om at finde fælles mål i samarbejdet, som den

unge oplever som relevante og værd at investere

tid og energi i. Det handler om at tydeliggøre

handlemuligheder og understøtte en fornem-

melse af, at de er indenfor rækkevidde. Det han-

dler om at forstørre den unges færdigheder og

håndgribelige tegn på forandring: Hvad er det,

de unge ser sig selv bevæge sig hen imod og

hvorfor? Hvordan ser det gode kærlighedsliv ud?

Hvad ser de sig selv gøre og tænke anderledes?

Hvilken betydning ville det få for deres partner?

Hvilke gode erfaringer har de allerede med at

håndtere konflikter? Hvem støtter dem i disse?

Med udgangspunkt i de unges viden om livet og

potentialer samarbejder vi om at skabe menings-

fulde fortællinger om deres reaktioner og ud-

vikle nye mestringsstrategier. Når vi forstørrer

de ressourcer, den unge allerede har, giver det

mod til at forfølge dét, der kunne blive. For det

kræver først og fremmest mod at turde give slip

på gamle forsvarsstrategier, lade sig bevæge

og tage ansvar for at ændre adfærd. Vi tror på,

at mod vokser, når vi låner unge et dobbeltrettet

blik at se sig selv igennem: Et blik som både ser

voldens konsekvenser og har øje for de livserfar-

inger og intentioner, volden vidner om. Voldsom

Kærlighed siger stort tak til alle de unge, der har

holdt fast i modet, tilliden og den positive foran-

dring sammen med os.

ÅRSBERETNING I 25

VALENTINES GAY X VOLDSOM KÆRLIGHED

VALENTINES GAY X VOLDSOM KÆRLIGHED @ JOLENE

w

FIND OS PÅ FACEBOOK!

del afstøttet af

voldsomkærlighed.dk