zeemeermin og andre erotiske fortællinger

JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 2 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012/first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie


Marianne Sophia Wise

Z E E M E E R M I Nog andre erotiske fortællinger for kvinder

lindhardt og ringhof


Zeemeermin og andre erotiske fortællinger for kvinder© 2012 Marianne Sophia Wise og Lindhardt og Ringhof Forlag

Omslagslayout: Nete Banke, ImperietOmslagsillustration: Fotograf Ingrid Bugge. Pipaluk Supernova, Dans under vand

Bogen er sat med Janson hos Rosendahls – BookPartnerMediaTrykt hos Livonia Print

1. udgave, 1. oplagisbn 978-87-11-39782-4Printed in Latvia 2012

Kopiering fra denne bog må kun finde stedpå institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan,

og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dk

Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont


Indhold

Zeemeermin 7

Rosa og robotten 21

Totempælen – en historie om troskab 31

Den undvegne 73

Korsikanerinden 84

Fnuller eller Kvinden der ikkekunne blive våd 95


Korsikanerinden

Korsika. Det var april, makien blomstrede i gult oghvidt. Jeg havde forladt Nice for en tid og installeretmig på et lille hotel, der lå ud til havet på øens vest-kyst. Skilsmissen sad stadig i mig og trak mig gen-nem natlige mareridt af oprør og vrede. Jeg længtesefter ro og efter at opleve Korsika, som jeg ikkehavde besøgt, siden jeg var dreng.

Mine aftensmåltider indtog jeg på en restaurant,hvor to unge kvinder med mørkt pageklippet hår un-derholdt med korsikanske folkesange. Første gangjeg kom, ville jeg sætte mig ved et tomandsbord, derstod ud for en stensøjle foran sangernes podium,men det var reserveret, fik jeg at vide. Senere på afte-nen kom et par ind og gik hen til det bord. Kvindenbar en pilone, en kraftig, sort mandskappe med hætte,den var gammel og slidt og en smule forreven. Inden

84


de satte sig, løftede ledsageren kappen af kvinden ograkte den omhyggeligt til en tjener, der stod paratmed fremstrakte arme. Kvinden var ikke ung. Enfemogfyrre år. Hun var klædt i et par sorte, løstsid-dende bukser og en langærmet bluse, men idet hunsatte sig, anede jeg bag tøjet et par smalle, runde hof-ter og højtsiddende fyldige bryster. Kvinden og hen-des ledsager rørte ikke ved hinanden, der var som enafstand mellem dem, han så ud til at være en ven elleren assistent. Jeg hørte en tjener kalde ham Carlo.Hans bevægelser var rolige, ansigtet koncentreret.Parret fik en udsøgt betjening, og tjenerne og restau-rantens gæster behandlede kvinden med ærbødig-hed.

Denne kvinde fascinerede og undrede mig. Ensensualitet, der var sitrende og selvbevidst på éngang, strålede fra hende, og dog bar hun den gamlesorte kappe og det løstsiddende tøj som et kyskheds-bælte, det var, som om hun ville skjule sin krop, ellersom om hendes krop af sig selv søgte tilflugt bag detmørke løse stof.

Jeg opsøgte restauranten hver aften, jeg satte migtil bords og glemte mit måltid for tanker og drømmeom denne kvinde. Jeg forestillede mig, at vi sammengik mod hendes hus, at hun nådigt smilende låste dø-ren op og bød mig ind. At hendes læber lyste rødt,idet kappen faldt til jorden, og mine hænder gled

85


frem mod hende. Og her. Aften efter aften blev minfantasi afbrudt. Et gardin trukket for. Noget vedhende forhindrede mig i at drømme videre. Hendestydelige status måske. Men jeg anede også noget an-det, noget vildt og egensindigt, og det intimideredemig. Samtidig var det netop det, der gav mig lyst tilat besidde hende.

Parret drak brændevin og røg tynde cigarillos, ud-vekslede af og til et par ord, men sad mest tavse oglyttede til musikken. Af og til så kvinden sig om i lo-kalet. Skødesløst, nærmest tilfældigt, som om det,hun så, ikke interesserede hende. Jeg sad skråt bag-ved, der var mindst ti meter mellem os, alligevelkunne jeg fornemme den kraft, der strømmede frahende og sivede ind i mig og tog mig i besiddelse.Flere gange strejfede hendes øjne mine, og jeg så indi et dybsort blik, der trak mig til sig og siden skødmig bort igen.

Jeg opsugede hendes mimik og bevægelser, villevide, hvad der var inde bag den sortklædte skikkelse.Ville vide, hvem Carlo var, og hvad han betød forhende. På restaurantens hvidkalkede vægge smeltedederes skygger sammen. Jeg ville vriste dem fra hinan-den og gøre hende til min.

Snart forfulgte synet af hende mig overalt. Nat ef-ter nat rev urolig søvn mig ud af de svedige lagner ogop for at åbne balkondøren og spejde ud over det

86


mørke hav. Jeg så hende dukke op derude og rejsesig, mørk og skumfødt, og gå gennem vandet op modhotellet. Om lidt ville det banke på, og hun villetræde over min dørtærskel, nøgen med vandet dryp-pende efter sig, og jeg ville strække mine arme ud.Og her. Forsvandt synet. Hver gang.

En aften havde jeg drukket en flaske af stedets rosé, ogda parret gik, rejste jeg mig, lagde et par pengesedlerpå bordet og fulgte efter dem. I skyggerne af husene,ud af byen ned langs havet, hvor en ensom stjernemellem forrevne skyer stirrede ned på os. Efter etkvarters gang forlod parret stranden og fulgte en stiop til et hvidt toetagers stenhus, fortsatte op ad en ud-vendig trappe og låste sig ind. Intet lys blev tændt, jegfornemmede mere, end jeg hørte, at de gik nedad. Jeglistede rundt om huset og opdagede et vindue i jord-højde, satte mig på hug og kiggede ind. En stensal. Etmandshøjt ildsted med en brændende ild, rundt om irummet kandelabre med tændte vokslys. Foran ildste-det lå en stor, sort hund, den rejste hovedet og så opmod mig i vinduet, men gøede ikke.

En dør åbnede sig, det var parret. Carlo tog kvin-den i armen, førte hende ind i midten af salen, hvorder hang to kæder med ringe for enden, og afførtehende kappen, den faldt ned på stengulvet og lå sortog sitrende i skæret fra kandelabrenes lys.

87


Carlo spændte kvindens håndled fast i ringene, gavhende bind for øjnene og forsvandt ud af mit syns-felt. Oppe fra vinduet, hvor jeg sad sammenkrum-met, fornemmede jeg musik. Noget i klangen, ryt-men og styrken fik mig til at tænke på Beethoven.

Det, der nu foregik, afspilledes foran mine øjnesom en stumfilm, hvor ingen stemmer eller andrelyde slap ud til mig. Kun den næsten uhørlige musik.Og herude i den korsikanske nat kunne jeg endeligslippe mit rejste lem fri.

Døren gik op, og en brunhåret mand trådte ind istensalen. Hans øjne var runde og livlige og fløj overmod kvinden med det samme. De to mænd hilste påhinanden, det så ud, som om de præsenterede sig. Dedrak et glas brændevin sammen. Carlo så ind i hun-dens øjne, den rejste sig og luntede på kraftige poterhen og snusede til den nyankomne og lagde sig der-efter foran døren.

Den brunhårede mand tømte sit glas, bevægedesig over til kvinden og mærkede på hende uden påtøjet fra øverst til nederst, det så ud som en undersø-gelse, hvorefter han afførte hende først bukser, såbluse. Det gav et ryk i ham, da hendes nøgne brystersprang ud af blusen og frem mod ham.

Han trådte tilbage og betragtede kvinden, hunstod med let spredte ben i sorte kniplingetrusser medslidser for og bag, hendes hage var løftet, som om

88


hun vejrede ham. Manden lynede sine bukser ned ogtrak et tykt, knortet lem frem og gav sig til at cirklerundt om kvinden og trykke lemmet ind mod hende,mens hans mund bevægede sig, og hun rystede påhovedet.

Han greb fat om hende og trak hende ind til sig ogsatte sin mund mod hendes, maste hendes læber ogvendte hende om og kyssede og bed hende i nakken,hans store hænder formede sig om brysterne og trakog nev i brystvorterne. Så lod han sine håndfladerglide tungt hen over kvindens nøgne krop, nev, krad-sede, følte, snusede og satte tænderne i. Røde mær-ker trådte frem på den hvide hud.

Han bed sig vej fra armhulerne ned ad armene nedtil de lange fingre, der åbnede sig. Kvinden pressedebenene mod hinanden og vred sig. Hendes hovedfaldt bagover med åben mund, jeg så hende stønne.

Carlo stod ved bordet og fulgte nøje scenen, og nukom han hen og sænkede ringene. Kvinden faldt nedpå knæ og tog imod, da manden stillede sig foranhende, tog fat i hendes hår og stak sit køn ind i hen-des mund og førte det ind og ud.

Lidt efter begyndte han at ryste over det hele, traksig ud og satte sig på knæ over for hende og kom.Han vædede sine fingre i sæden og berørte kvindenslæber, tvang dem op og krængede dem ud og gnedindersiden med den mælkehvide væske, greb hende

89


om hagen og pressede hendes mund mod sin og drakaf hende. Han trak hende op at stå. Hun svajede. Hå-ret dinglede som tang ned ad hendes hvide ryg. Hen-des læber svulmede, det så ud, som om det dryppedefra hendes køn ned på gulvet. Mandens lem voksedeigen. Han bøjede kvinden forover og spredte hendesben og trængte ind i hende bagfra. Hendes balderløftede sig op mod ham, men han holdt dem fastmellem sine hænder og trængte dybere ind.

Carlo kom hen, og manden trak sig ud og så på,mens Carlo førte sine fingre ind mellem benene påkvinden og gjorde dem fugtige, derefter lirkede hanførst en så flere ind hendes anus og lod dem glide udog ind. Så trak han dem ud og så på manden, der nik-kede og satte sin stav mod hendes hul og trængte indi hende. Fra mit vindue så jeg kvinden løfte hovedetog åbne munden med et udtryk af smerteblandet ny-delse.

Manden kom for anden gang.Kvinden sank sammen på stengulvet og lå ubevæ-

gelig, hunden rejste sig og kom hen og betragtedehende, den slikkede hendes hånd og luntede tilbagetil døren. Ringene blev låst op og bindet fjernet frakvindens øjne, hun blev hjulpet op at stå og fik kap-pen over sine skuldre igen.

Sammen gik de tre ud af huset og ned til havet ogstod i vandkanten, bølgerne gled ind mod kysten i

90


rolige dønninger. Kvinden løftede sine arme højt opover hovedet og strakte sig, kappen faldt til jorden,og hun stod nøgen i natten med en krop af hvidtguld.

Hun tog nogle skridt fremad og kastede sig ud idet mørke vand. Med seje, stærke tag svømmede hunlængere og længere ud i mørket, til hun forsvandt.Sammenkrøben sad jeg i mit skjulested og var på nip-pet til at følge efter hende.

Carlo kiggede ind i mandens øjne, han afførte sigsko og tøj og svømmede efter hende. Carlo stodalene tilbage på stranden. Længe. Indtil kvindenmed håret tungt dryppende af havvand dukkede opigen, og de gik op til huset. Side om side med densorte hund i hælene.

Jeg blev siddende og spejdede ud over havet. Man-den kom ikke tilbage, jeg forestillede mig, at han varsvømmet ud og havde entret en båd, han havde lig-gende, eller var svømmet længere ned ad kysten oggået i land der.

Den følgende aften dukkede parret igen op på cafeenog opførte sig som aftenerne før, afslappet og ven-ligt. Kvinden virkede endnu stærkere på mig nu, sy-net af hende gav mig en rejsning så voldsom, at jegsad fanget på stolen med mit svulmende lem knebentholdt på plads af buksernes stof.

91


Jeg fulgte efter dem igen og igen og blev vidne tillignende seancer med forskellige mænd. Kvindenblev spændt fast i ringene, en ukendt mand, den sortehund. Og efter hver seance stranden, hvor kvindensvømmede ud, manden fulgte efter hende, og kvin-den vendte alene tilbage.

Hver aften sad jeg ved vinduet uden for det hvidehus og formede hånden om mit smertende køn ogforestillede mig, at det var mig, der trængte ind ihende.

Der kom nogle dage, hvor parret ikke dukkede opi restauranten, og det hvide stenhus lå dunkelt hen.

En tidlig morgen vågnede jeg og kunne ikke sovemere, jeg vandrede gennem byens tomme gader ogpasserede en gyde, hvor små butikker slumrede baglukkede skodder. En svag lyd af stemmer førte migind i gyden og ned til en café, den var åben, men såuanselig at den næsten forsvandt ind i husmuren. Ivinduet og på husfacaden hang falmede plakater medseparatistiske slagord side om side med en graffiti ikraftige farver. En lugt af cigarillos. Jeg gik ind, fåkunder, alle mænd, de sad to og to eller i små grupperog talte lavmælt på korsikansk eller spillede ternin-ger og brætspil.

Jeg bestilte en espresso og et glas vand. På væggenbag baren hang knive og gamle pistoler og fotogra-fier, nogle gulnede, andre nye af lokale musikanter

92


og pétanque-spillere. Et af dem tiltrak sig min op-mærksomhed. Bartenderen tog det ned og lagde detpå zinkdisken foran mig. Det var et falmet farvebil-lede, men hun stod tydeligt frem. Kvinden som ung.Hun sad i en nedringet, sort kjole med håret sat opog kiggede direkte ind i kameraet med samme mørkeblik som det, der momentvis havde hvilet på mig i re-stauranten.

Ved siden af hende stod en lidt ældre, mørkhudetmand med sort hår og stærke, brændende øjne. Overhans skuldre hang en kappe med hætte, den var fuld-stændig lig den, som kvinden bar hver aften, og somhendes ledsager med omhu løftede af hende. Ude tilhøjre var en tredje person ved at sadle en hest, enyngre udgave af Carlo.

Bartenderen pegede bredneglet på manden i kap-pen. – Leone Augusto, sagde han og gjorde en bekla-gende gestus. – Død, sagde han på fransk og tilføjedepå korsikansk: La mala morte*. Han pegede på kvin-den og rystede på hovedet. – Han efterlod en ungenke. Hun elskede ham.

Jeg forlod cafeen og vendte tilbage til hotellet, flå-ede mit tøj af og kastede mig på sengen. Billedet afkvinden med den nedringede kjole dansede foranmig, hendes bryster der sprang ud af blusen, bal-

* En voldsom død

93


derne som rakte sig, det dryppende køn, hænder dergled ind mellem hendes ben, greb i hendes hår, staveder trængte ind i kvinden, som kastede sit hoved til-bage og lydløst gav sig hen, hendes krop af hvidt guldpå sandbredden

Jeg rørte ved mig selv, ville komme. Men kunneikke. Lå ubevægelig, himlen stod mørk, bølgerneslog tungt op mod klipperne. – Forlad byen, hviskedeen stemme.

Om aftenen gik jeg ned til restauranten. Spisteikke, drak kun, med øjnene fæstnet på kvinden, dervar tilbage igen.

En hånd lagde sig på min skulder. Det var Carlo.Tavs. Han kiggede mig ind i øjnene. Jeg nikkede.

94

zeemeermin og andre erotiske fortællinger

Documents