3. årgang nr 4 maj-juli 2005 · byggeriets fremtid." "og jeg synes ikke, at det er en...

3. årgang nr 4 maj-juli 2005

- vi gør de bedste bedre..

Et års fakturaer fra trælasterne fylder seksringbind, men med de elektroniske faktu-raer er det manuelle indtastningsarbejdeskåret væk, Visual Administration importe-rer dataene og fordeler dem automatisk ikreditor- og kundebogholderiet.

Hos Hansen & Iversen har man afskaffetseks ringbinds fakturalinier, for så megetfylder et års fakturaer fra Stark og Bygma.I stedet for selv møjsommeligt at skulleindtaste alle disse linier, så er hele proces-sen nu automatiseret i Visual Administra-tion fra Byggeriets IT.

“6 ringbind sparet væk..”Kaj Iversen, tømrermester,

Hansen & Iversen Tømrer & Snedkerforretning ApS.

„Når jeg via nettet har hentet fakturaen fratrælasten, importerer jeg den i Visual Admi-nistration, hvorefter det hele af sig selvfordeles ud de rette steder i kreditor- ogkundebogholderiet. Det er utroligt arbejds-besparende, og det eliminerer fejlindtast-ninger,“ fortæller Kaj Iversen.

Konsekvensen af automatiseringen er der-for også, at det sammen med time-/sagssty-ringen i Visual Administration er blevet be-tydeligt nemmere at lave efterkalkulatio-ner og dermed sikre, at virksomheden haret rimeligt bundliniebidrag på opgaverne.

6500 Vojens2605 Brøndby7400 Herning5220 Odense

Tlf. 73 24 01 01Fax 73 24 01 00e-mail: [email protected]

Forretningsorienteret · Engageret · Serviceminded · Troværdig

ww

w.w

ikin

gcom

.dk

7107

8

„Fordi det er brancherettede løsninger, såhar det været nemt at komme i gang, og idag bruger vi også Visual Kalkulation til atberegne tilbud og Lønserice fra ByggerietsIT.“

Du kan få en uddybende oversigt over ind-holdet i Byggeriets IT’s tilbud påwww.bitas.dk

3

Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør),Anette Amundsen, Ditte Brøndum, Mogens Hjelm, Stine Zeeberg Kristiansen, Mette Alkjær Larsen, Anna Schmidt og Mette Schmidt.Design salomet-Lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, fax 72 16 00 10, e-mail [email protected]. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 72 16 00 31, e-mail [email protected]. Oplag 11.000, 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK).Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i eventuelt indsendt re-daktionelt materiale og læserbreve.Forside Gågade i Danmark. Foto Simon Ladefoged

MAJ-JULI 2005

IND

HO

LD

��

LEDER

5 EU - det er nu vi skal forberede os Jens Klarskov

AKTUELT

6 Dansk Byggeris Repræsentantskab 2005 Reportage og vedtagelser

KORT OG GODT

8 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen

TEMA: STRUKTURREFORM Med strukturreformen ændres opgavedelingen radikalt. Det får også betydning for bygge- og anlægsbranchen

12 Reform med muligheder og risici

13 Bedre samarbejde mellem de private og kommunerne

Nordjysk vækstforum på banen

14 Vedligeholdelsesefterslæbet og kommunesammenlægningerne

16 Ikke en rationel brug af samfundets ressourcer

MENNESKER OG MENINGER

18 Flugtsikkert byggeri Byggeriet af Østjyllands Statsfængsel

20 Interne omflytninger i 69 punkter Ombygningen af stormagasinet Salling i Århus

22 Bogomtaler Anmeldelser og nyheder

FAGLIGT

25 Ledningsejerregister skal forhindre graveskader

26 Fra arbejde til fag Struktørfaget har undergået en forvandling

27 Vi samarbejder om at blive mere effektive Seks vinduesfabrikanter har dannet et netværk til erfaringsud-

veksling

28 Administration skræddersyet til byggevirksomheder

30 Sådan sikrer Konkurrencestyrelsen konkurrence

SERVICESTOF

31 Paragraffer

33 Entreprenørskolens kurser

34 Produktnyheder

37 Navne

38 Kalender

INDKØBSNYT

40 Nyt fra indkøbspartnerne

20 2218

6

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

5

leder

Adm. direktør JENS KLARSKOVfoto RICKY JOHN MOLLOY

EU – det er nu vi skal forberede os

"Det er vigtigt, at vi er med til at give information og tage snakken med med-arbejderne"- Jens Klarskov

. Den 27. september skal vi stemme ja eller nej til den nye EU-traktat. Kort

fortalt er den nye traktat en sammenskrivning af de fire gamle traktater plus

nogle nyskabelser, der skal hjælpe det nye, større EU med at blive mere be-

slutningsdygtigt:

2 Europa-Parlamentet, hvor befolkningen har direkte indflydelse, får mere

magt, mens især kommissionen får mindre magt.

2 Flere sager kan afgøres med flertalsbeslutninger – vetoretten begrænses.

2 Danmark beholder sine fire forbehold, og det er skrevet ind i traktaten, at

arbejdsmarkedets parter fortsat regulerer forholdet mellem arbejdstager

og arbejdsgiver.

2 Der bliver øgede muligheder for samhandel på tværs af Europa – det giver

vækst og flere arbejdspladser.

Dansk Byggeri siger ja til den nye traktat, selv om der er EU-skeptikere inden

for byggeriet - især blandt medarbejderne. De frygter den billige arbejdskraft

fra de nye EU-lande. Derfor er det vigtigt, at vi er med til at give information

og tage snakken med medarbejderne, så en afstemning kommer til at bygge

på fakta og ikke på fordomme.

Fakta er, at den danske regering har vedtaget en østaftale, der betyder, at kol-

leger fra fx Polen i en årrække skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår.

Fakta er, at nok kommer der nye kolleger herop, men i et roligt tempo, så vi

kan nå at integrere dem på arbejdspladserne. Fakta er, at der til dato er 195

personer, der har fået arbejds- og opholdstilladelse ifølge den nye østaftale

inden for byggeri og anlæg. Og fakta er, at øget samhandel skaber vækst og

arbejdspladser – også i Danmark.

Derfor vil jeg opfordre alle til at bruge kantine eller skurvogn til information

og debat – også selv om det er en travl tid for byggeri, anlæg og byggeindu-

stri.

Det er nu, vi skal gøre en indsats – den 28. september er det for sent. 2

www.danskbyggeri.dk

6

. "Bygge- og anlægssektoren og byggema-terialeindustrien har bestemt ikke har noget at skamme sig over!"

Det betonede Dansk Byggeris formand Povl Christensen i sin tale. Han henviste her til, at der stadig kommer rapporter og un-dersøgelser, som konkluderer, at byggesek-toren ’nærmest ikke kan finde ud af noget som helst’.

"Den slags er misvisende og i virkelig-heden et udtryk for, at forfatterne til disse rapporter ikke kender nok til byggeriets virkelighed, hvor der sker fantastisk meget godt. Det gælder uanset, om vi taler om privatkundemarkedet, det offentlige byggeri eller erhvervsbyggeriet. Der forbedres, udvik-les, effektiviseres og samarbejdes som aldrig før," fastslog Povl Christensen.

For Dansk Byggeri er det en højt priori-teret opgave at understøtte og fremme den store og seriøse indsats, som flertallet af

Der udvikles, effektiviseres og samarbejdes som aldrig før

medlemmerne udfolder for at bringe bygge- og anlægssektoren fremad.

"Det gælder, når det drejer sig om at forbedre arbejdsmiljøet i branchen, om at trimme byggeprocessen og at øge kvaliteten og styrke konkurrenceevnen. Men vi erkender åbent, at vores sektor kan blive bedre – og at det er nødvendigt, at den bliver bedre, hvis vi i fremtiden skal være et attraktivt og løn-somt erhverv med et godt omdømme."

Mere anerkendelse

Povl Christensen savner imidlertid også lidt anerkendelse. For selv om der er gjort og stadig sker mange og synlige fremskridt, bli-ver erhvervet fortsat hængt ud i den offent-lige debat for at være et håbløst og forældet erhverv.

"Nogle fremstiller det nærmest, som om vores erhverv mere er et problem end en løs-ning for det omgivende samfund. Det er, som

om vore kritikere er immune over for den udvikling, som vi rent faktisk har været igen-nem i de 10 år, der er gået siden man satte Projekt Renovering og Projekt Hus i søen og senere fulgte op med handlingsplanen om Byggeriets Fremtid."

"Og jeg synes ikke, at det er en fair måde at beskrive vores sektor på. Vi har for længst forstået budskabet, og vi har også i praksis dokumenteret både en forandringsvilje og en forandringsevne, som gør det indiskutabelt, at vi er i fuld gang med at omstille og mo-dernisere branchen. Derfor synes jeg ikke, at vi har noget at skamme os over."

"Det er åbenbart en større interesse for at påvise problemer end for at løse dem, men jeg vil godt opfordre til, at vi ikke lader os slå ud af de mange forsøg, der gøres på at svække vores selvopfattelse og selvtillid i byggeriet," sagde han. 2

www.danskbyggeri.dk/byggerietsdag

I sin beretning på Dansk Byggeris repræ-sentantskabsmøde i Billund den 12. maj slog Povl Christensen bl.a. til lyd for at bygge- og anlægsbranchen i hø-jere grad bliver an-erkendt for den store indsats, som branchen har gjort og stadig gør for at øge effektivitet, kvalitet og arbejdsmiljø

af MOGENS HJELM, [email protected], foto MORTEN FAUERBY og CLAUS SJÖDIN

På podiet sad Jørn Buch Andersen, Jens Klarskov, Povl Christensen og Mogens Hansen Povl Christensen aflægger beretning

Povl Christensen blev genvalgt til formand for

en 2-årig periode. Jørn Buch

Andersen fortsætter som næst-

formand. Nye i bestyrelsen er

Kristian May, Niels P. Prezmann

og Kurt F. Sørensen

www.danskbyggeri.dk/bestyrelse

Søren Ulslev

Povl Christensen Carsten AndersenJørn Buch Andersen Peter Assam Hans-Ulrik Jensen Jørn Vejgaard Jensen

Jørn Johansen Kristian May Søren Pedersen Niels P. Pretzmann Kurt F. Sørensen

7

af Martin K.I. Christensen, [email protected],foto MORTEN FAUERBY og CLAUS SJÖDIN

. Repræsentantskabet vedtog en vedtægtsæn-dring, som skærper kursen over for virksomhe-der, som taber sager i Byggeriets Ankenævn

Byggevirksomheder, som taber sager i Byg-geriets Ankenævn, koster hvert år Dansk Byg-geri mange penge, når disse sager ryger videre til BYG Garantiordning.

Vedtægternes nye ordlyd er: "Dansk Byg-

Repræsentantskabet ændrede vedtægternes

paragraf 17 så tilpasningen af Dansk Byggeris struktur til den nye

regionale og kommunale struktur, kan besluttes ved brevafstem-

ning. Vedtagelse ved brevafstemning kan alene ske, hvis hele be-

styrelsen er enig herom og kan kun vedrøre ændringer som følge

af strukturreformen. Brevafstemningsmuligheden gælder frem til

repræsentantskabsmødet i 2006.

Vedtægterne for Dansk Byggeris Hjælpe-

fond blev ændret, som følge af etableringen af DA-

barsel. DA ændrer sine vedtægter så DA kan nægte at

udbetale konfliktstøtte, hvis medlemsvirksomheden

er i restance med betaling af bidrag til DA-barsel.

Vedtægterne for Dansk Byggeris Faglige Hjælpefond

er nu i overensstemmelse hermed.

www.danskbyggeri.dk/byggerietsdag

UÆNDRET kontin-

gent. Bestyrelsen foreslog

et uændret grundkontin-

gent på kr. 6.000 og et

uændret lønsumskontin-

gent på kr. 0,42%.

Der udvikles, effektiviseres og samarbejdes som aldrig før

Dansk Byggeri skærper kontrol med kvaliteten geris bestyrelse kan fastlægge retningslinier for kontrol af kvaliteten af arbejde udført for forbrugere af de medlemsvirksomheder, der helt eller delvist taber en sag ved Byggeriets Ankenævn."

Det blev ligeledes vedtaget at udvide dæk-ningsområdet så det fremover alene er nybyg-gerier, der er omfattet af reglen om, at den samlede entreprisesum på byggeriet ikke må overstige 1 mio. kr. inklusiv moms.

Endelig foreslog bestyrelsen visse mindre omfattende ændringer, der præciserer indhol-det af vedtægterne eller gennemføres som kon-sekvens af ændringer i vedtægterne for Bygge-riets Ankenævn. Det blev derudover præcise-ret, at tagdækningsfaget er og altid har været omfattet af BYG GARANTIORDNINGs dæknings-område. De nye vedtægter træder i kraft pr. 1. juli 2005. 2

www.byggaranti.dk

Jens Klarskov fremlagde årsrapportenJørgen Simonsen, Frederiksborg Amt Ove Villads Engstrøm, Mobilkransektionen Viggo Andersen, Vestsjællands Amt

8

Husk at gøre nybyg-

gerier klar til at der kan

installeres bredbånd. "Vi

oplever ofte, at bygherrer

og entreprenører har glemt

at gøre udstykninger og

nybyggerier klar til at der

kan etableres fibernet,”

siger Ole Buur Sahlhold,

MidtVest Bredbånd A/S.

”Hvis det var klaret på for-

hånd ville det spare alle for

det ekstra besvær, når der

efterfølgende skal graves

op til bredbåndsforbindel-

sen."

www.mvb.dk

Banedanmark vil sælge sin entrepri-

seafdeling. Ifølge Dansk

Byggeris adm. direktør

Jens Klarskov har organi-

sationen været ærgerlige

over flere eksempler på, at

Banedanmark er løbet med

nogle opgaver, som under

normale omstændigheder

skulle have været udbudt

i licitation Men man er

naturligvis meget positive

over for et salg af entrepri-

seafdelingen.

www.banedanmark.dk

Omfanget af ud-

liciteringer er faldet med

langt mere end 25%, si-

den VK-regeringen kom til

magten. Det strider imod

regeringens politik med at

sikre en mere effektiv of-

fentlig sektor, mener HTS.

Hvor staten i 2001 gennem-

førte 201 udbud på tjene-

steydelser, så er omfanget i

2004 faldet til 136 udbud.

www.hts.dk

KO

RT

OG

GO

DT

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected]

. Elsparefonden har udviklet et nyt diagnoseværktøj, så de ener-gi-, indkøbs- og økonomiansvar-lige på de danske arbejdspladser nemt og hurtigt kan undersøge, om arbejdspladsens belysningsanlæg trænger til en udskiftning.

Man behøver blot at foretage ganske få indtastninger for at få udregnet om belysningsanlægget trænger til en udskiftning. Værk-tøjet beregner endvidere økono-mien over de næste ti år. Derved kan man sammenligne udgifterne

DIAGNOSEVÆRKTØJ:Nyt redskab fra Elsparefonden viser elbesparelser

ved at fortsætte med de gamle be-lysningsanlæg med udgifterne ved installation og drift af nye energi-effektive anlæg med bevægelses-melder og dagslysstyring.

Spar penge

Det nye diagnoseværktøj er lagt ud på Elsparefondens hjemmesi-de sparel.dk, og det kan frit benyt-tes af alle. Derudover bliver det i disse dage udsendt på en cd-rom til en lang række offentlige og al-

mennyttige institutioner samt til rådgivere.

Diagnoseværktøjet giver og-så de energiansvarlige mulighed for at se, om de kan få tilskud fra Elsparefonden, hvis de udskifter deres belysning.

Elsparefonden giver tilskud til offentlige og almennyttige virksom-heder, herunder kontorer, skoler og daginstitutioner, der ønsker at ener-gioptimere deres belysning. 2

www.elsparefonden.dkwww.sparel.dk

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], foto APELLA.DK

På Dansk Byggeris repræsentant-skab blev Center for Betonuddan-nelse hædret med Byggeriets Ud-dannelsespris for etableringen af centret, der formidler ny viden til byggeerhvervets virksomheder. Pri-sen er på 25.000 kr.

Center for Betonuddannelse er et fast samarbejde mellem AMU Nordjylland Aalborg Tekniske Sko-le, Nordjyllands Erhvervsakademi, Aalborg Universitet, Aalborg Port-land A/S og betonbranchens øvrige virksomheder.

Tværgående samarbejde

”Med dette center er der etable-ret et viden- og kompetencecen-

BYGGERIETS UDDANNELSESPRIS:Samarbejde om betonuddannelser hædret

ter, hvor der kan samarbejdes på tværs mellem forskning, formidling og undervisning. Det sikrer, at ny viden hurtigt og effektivt formidles til virksomhederne i betonbranchen til glæde for branchen, branchens kunder og samarbejdspartnere,” sagde formand for Dansk Byggeri Povl Christensen i sin motivation for tildelingen.

Centrets ambition er at yde en helhedsorienteret indsats for be-tonindustrien på alle niveauer og at skabe sammenhæng mellem in-dustri og forskning.

”Det er gået over al forvent-ning. Allerede efter to sæsoner har vi haft op mod 1000 kursister. Vi er i gang med at planlægge et speciale i beton på konstruktøruddannel-

sen – og virksomhederne giver os værdifulde input til, hvilke kvali-fikationer der er behov for,” siger centrets daglige leder, Frede Holst Andersen.

www.vikanbeton.dk www.danskbyggeri.dk/uddannelsesprisen

Center for Betonuddannelse var første modtager af den nyindstiftede Byggeriets Uddannelsespris

af ANJA BINDERUP, [email protected]

. Indkøbsaftalerne i Dansk Byggeri er blevet samlet på en ny hjemme-side. Her kan du læse om de enkelte aftaler og som noget nyt finde op-lysninger om, hvor meget aftalerne giver i rabat. Det er dog kun Dansk Byggeris medlemmer, der har ad-gang til disse oplysninger ved hjælp af en login-funktion.

Som medlem af Dansk Bygge-ri kan man få rabat på bl.a. biler, energi, alarm og genfinding, lea-sing, værktøj, reklameskilte, bilde-korationer, hotel, telefoni og ADSL.

INDKØBSAFTALER:Rabatsatserne er nu tilgængelige på ny hjemmeside

Nogle af aftalerne gælder også for medarbejderne i de enkelte virk-somheder og kan derfor bruges som personalegode.

”To tredjedele af medlemmer-ne benytter sig af indkøb gennem Dansk Byggeri, og tilbagemeldin-gen fra brugerne tyder på, at der er generel tilfredshed med ordnin-gerne,” fortæller Lotte Wæver, der er ansvarlig for indkøbsaftalerne i Dansk Byggeri.

”Specielt telefonordningerne er populære, men også aftalen med Statoil er i fremgang. Aftalen giver

en stor, fast rabat på levering af fx gas, brændselspiller, elektrici-tet, benzin, diesel og fyringsolie,” fortsætter hun.

Fremgangsmåden er lidt for-skellig fra aftale til aftale. Nogle af samarbejdspartnerne tjekker selv, om en kunde er medlem af Dansk Byggeri. Det betyder, at man blot skal henvende sig direkte til for-handlerne. Andre aftaler kræver, at medlemmerne først skaffer en rekvisition ved at henvende sig til Dansk Byggeri Indkøb. 2

danskbyggeri.dk/indkøbsaftaler

9

af JØRN JENSEN, [email protected]

. Malerfagligt Behandlings Katalog er blevet integreret med bygviden.dk. MBK’en har i snart 25 år været et vigtigt arbejdsgrundlag på danske arbejdspladser, hvor man arbejder med specificering af og udførelse af maling og overfladebehandling. MBK’en har i alle år været norm-sættende for malerarbejdet i Dan-mark, og er altså nu fuldt ud in-tegreret i Dansk Byggeris Internet-portal med byggeteknisk viden og erfaring – bygviden.dk.

"Et katalog er jo ikke bare et katalog," siger Jørn Johansen, formand for Dansk Byggeris Ma-lersektion.

"MBK er et unikt produkt baseret på Teknologisk Instituts mangeårige

udviklingsarbejde og er blevet til på basis af et tæt samarbejde mellem udførende, arkitekter og leverandø-rer. Jeg er glad for, at MBK med den-ne internetversion på bygviden.dk fortsat vil være det fælles opslags-værk, hvor alle henter opdateret viden og erfaring omkring maling og overfladebehandling. Samtidig medvirker MBK til at fastholde, at bygviden.dk er stedet på Internet-tet, hvor der samlet og struktureret er adgang til relevant byggeteknisk viden og erfaring."

Bygviden.dk giver hurtig ad-gang til den konkrete behandlin-ger ved at anvende en af følgen-de indgange:2 Ved valg af bygningselement2 Via klik på tegning

2 Det digitale bibliotek2 Søgefunktionen

Skal du se en konkret behand-lingsanvisning – fx V 1204 – så gå ind via søgefunktionen på bygviden.dk og skriv V 1204 i søgefeltet. To klik yderligere, så har du behandlings-anvisningen på skærmen – til at læse eller printe.

Har du spørgsmål kan du kon-takte Jørn Jensen, Dansk Byggeri på direkte telefon 72 16 01 33. 2

www.bygviden.dk

MALERFAGLIGT BEHANDLINGS KATALOG:MBK fra Teknologisk Institut nu del af bygviden.dk

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], foto PHOTO + CO

. For nylig åbnede Center for Le-delse i Byggeriet, som er et virtu-elt forskningscenter ved Copenha-gen Business School - Handelshøj-skolen.

Centret er finansieret af Fon-den Realdania og de medvirkende virksomheder og institutioner. Cen-tret omfatter et netværk af forskere og projekter, der arbejder forskel-

CENTER FOR LEDELSE I BYGGERIET:Ny viden om vilkår for ledelse i byggeriet

lige steder, men er koblet sammen gennem kommunikation og fælles aktiviteter. Administrativt og ledel-sesmæssigt er centret forankret på Handelshøjskolen i København.

Centrets overordnede vision er at skabe ny viden og især at nu-ancere den virkelighedsforståelse, som ligger til grund for byggeriets aktuelle design-, produktions- og uddannelsesmæssige praksis. Denne mission forfølges gennem undersø-

gelser inden for fem forskningste-maer og en række projekter. Tema-erne er: Roller og identiteter, inno-vation, økonomi, viden og læring samt organisationsmodeller.

Projekterne vil fokusere på kon-krete problemstillinger, der vil være relevante i forhold til de overordnede forskningstemaer og derfor vil levere forskellige input til disse. 2

www.clibyg.com

Den nye bestyrelse: (fra venstre) direktør Peter Svendler, Fonden Realdania, centerleder, professor Kristian Kreiner, bestyrelsesformand, rektor Finn Junge-Jensen, adm. dir. Søren Ulslev, NCC Constructions Denmark A/S og civilinge-niør Lars Holten Petersen, Jørgen Wessberg A/S

af ANETTE AMUNDSEN, [email protected]

. Dansk Byggeri modtager jævn-ligt forespørgsler fra medlemmer og bureauer, om BYG GARANTI-ORDNINGslogoet kan downloades fra Dansk Byggeris hjemmeside. I den forbindelse er der udarbejdet

GØR-DET-SELV:Download garantilogoet gratis på nettet

to sæt logoer, et sæt til bogtrykkere og et sæt til brug i fx word.

De to sæt logoer kan findes Byg-geriets Forlag, på internettet, un-der ’Reklameartikler’, ’Alfabetisk’

og ’B’. Ligesom når man skal hente blanketter og reklameartikler kræ-ves der login med brugernavn og password. 2

www.byggerietsforlag.dkwww.danskbyggeri.dk/hentlogo

Den danske bygge-

branche kan fordoble ind-

tjeningen, og branchens

kunder få billigere bygnin-

ger, hvis virksomhederne

bliver bedre til at forebygge

og undgå processvigt under

byggeriet. Det viser en ny

undersøgelse fra BYG-DTU.

Løsningen på problemerne

er en bedre planlægning

og styrket kommunikation

blandt de parter, der er in-

volveret i byggeprocessen,

skriver direktør Michael

H. Nielsen, Dansk Byggeri,

i en kronik i Industriens

Dagblad.

www.danskbyggeri.dkwww.byg.dtu.dkwww.idag.dk

Dansk økonomi kom

dårligt fra start i 2005.

På kort sigt er der udsigt

til bedring, men der er

stadig ingen tegn på, at

eksporten vil tage over

som vækstmotor. Tal fra

Danmarks Statistik viser,

at eksporten gik tilbage

i marts. Kombineret med

svage tal for detailsalget

får det bankøkonomer til at

konkludere, at dansk øko-

nomi voksede meget lang-

somt eller måske endda

direkte gik tilbage i årets

første tre måneder.

www.dst.dk

For andet år i træk

faldt PensionDanmarks

administrationsomkost-

ninger. Det betyder, at

PensionDanmark befæster

sin position som Danmarks

mest omkostningseffektive

pensionshus.

www.pension.dk

10

KO

RT

OG

GO

DT


. Den tyske arbejdsløshed har run-det 5 millioner, og politikerne er på vej med tiltag, der skal redu-cere det sorte og illegale arbejde, der plager Tyskland.

Ifølge den tyske udstationerings-lov fra 1996 er der mulighed for at ophæve en brancheoverenskomst til almengældende i hele Tyskland – både for tyske og udenlandske virksomheder og medarbejdere. Det har indtil nu kun været tilfæl-det med overenskomsten i bygge-branchen. På denne måde skulle det sikres, at alle i branchen overholdt den tyske mindstelønssats.

Administrativt bøvl

"Nu har danske byggevirksomhe-der mig bekendt aldrig haft van-skeligheder med at overholde den-ne mindstelønssats, så længe de overholdt de i Danmark gælden-de satser", udtaler Anita Kurows-ka Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri.

"De ligger typisk endda pænt over den tyske mindsteløn, der for en svend p.t. ligger på 10,01 euro i øst og 12,47 euro i vest. Fra 1. sep-tember 2005 stiger beløbene til 10,18 og 12,68 euro."

Men de har en del bøvl med at bevise det. Således skal de danske medarbejdere altid sørge for at have deres seneste danske løn- og time-seddel og deres ansættelseskontrakt på byggepladsen, og i tysk over-sættelse. Der skal opbevares bilag for de seneste to år. Derudover skal virksomheden meddele udsendel-sen til en central tysk skattemyn-dighed for hver enkelt medarbej-der, hver gang der udsendes, og inden udsendelsen sker. Det gæl-der også, hvis medarbejderen skif-ter til anden byggeplads i Tyskland. Dertil kommer social sikring, ferie-bestemmelser, håndværkstilladelse og særlig entrepriseskat.

Stor mundfuld

Det hjælper lidt at vide, at disse be-

stemmelser (bortset fra anmeldel-sen af udsendelsen) gælder både tyske og udenlandske virksomhe-der. Men det er alligevel en kæm-pestor mundfuld at sætte sig ind i, hvis man som fx dansk virksom-hed skal udføre en kortvarig byg-geopgave i Tyskland.

De seneste meldinger går på, at det også skal godtgøres, at løn-nen rent faktisk er blevet overført til medarbejderens konto i Danmark, og at indkomstskatten er indbetalt til det danske skattevæsen. Sam-tidig satses der stærkt på et bedre samarbejde mellem de forskellige myndigheder og en øget samkøring af diverse registre.

Mindre besvær?

Det er svært at spå om, hvilke kon-krete konsekvenser planerne om en udvidelse af mindstelønsbestem-melsen til alle brancher vil få for danske virksomheder i Tyskland.

"Måske vil byggevirksomheder opleve en lettelse i form af færre kontroller, på bekostning af andre tjenesteydelsesbrancher. Men jeg anser det for usandsynligt. Jeg tror snarere på, at man ansætter flere toldbetjente", slutter Anita Kurow-ska Larsen. 2

www.danskbyggeri.dk/eksport

ARBEJDSMARKEDSLOVGIVNING:Tysk kamp mod løndumping

. TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark) og Dansk Bygge-ris Træsektion har lanceret den så-kaldte Billedprisliste og har der-med skabt en fælles platform for kalkulation af arbejdsløn og ma-terialeforbrug. Programmet stilles gratis til rådighed for medlemmer af Dansk Byggeri.

"Med Billedprislisten lancerer vi et it-værktøj, der føjer sig ind i rækken af digitale systemer i byg-geriet, som alle har det samme for-mål, nemlig at gøre byggeerhvervet mere effektivt og øge produktivite-ten. Samtidig bygger vi bro mellem lønmodtager og arbejdsgiver, som hidtil har anvendt hvert sit system. Det er i sig selv enestående," siger Kurt F. Sørensen, der er formand for træsektionen i Dansk Byggeri. Han forventer en effektivisering på kal-

kuleringer af arbejdsløn på mindst 25%, da det bliver muligt at beregne arbejdslønnen hurtigere og samti-dig få gevinsten ved opgørelser af materialeforbruget.

Visuelt opbygget

Prislisten er opbygget, så man kan kan se, hvad man skal gøre. Det vil sige, at brugeren træffer nogle valg ud fra en fremvisning af den enkel-te bygningsdel. Samtidig skal bru-geren ikke regne en masse mæng-der ud på forhånd. Det klarer pro-grammet.

Billedprislisten vil blive udsendt på cd-rom til medlemmer af såvel TIB som Dansk Byggeri. Det vil sige til ca. 20.000 medlemmer af TIB og til 2.600 medlemmer af Træsektionen i Dansk Byggeri. Derudover bliver Billedprislisten distribueret til er-

hvervsskolerne, hvor elever på byg-geuddannelserne vil blive oplært i brug af kalkulationssystemet.

Programmet leveres på cd-rom, men aktiveres via hjemme-siden billedprislisten.dk, hvor bru-geren bliver godkendt som medlem af enten Dansk Byggeri eller TIB af organisationerne. 2

www.billedprislisten.dkwww.traesektionen.dkwww.tib.dkwww.danskbyggeri.dk

BILLEDPRISLISTE:Mere effektiv kalkulation

Byggeriets Inno-

vation er netop etableret

på initiativ af Fonden

Realdania. Det er et fæl-

les udviklingsforum, der

under overskriften Byg-

geriets Innovation får til

formål at bringe aktører og

gode idéer sammen i en ny

industriel og organisatorisk

sammenhæng gennem så-

kaldte innovationskonsor-

tier. I tilknytning til projek-

tet etableres et sekretariat

under ledelse af Mikkel A.

Thomassen, der får Danske

Entreprenørers fhv. adm.

direktør, Erik Ross Peder-

sen, som formand for cen-

trets styregruppe.

www.realdania.dk

Byg Skive/Salling er

navnet på en ny lokalfor-

ening under Dansk Byg-

geri, som er blevet til efter

en fusion mellem Skive

Murermesterforening, Byg

Skive og Byg Salling.

www.danskbyggeri.dk/lokalforeninger

Kloaksektio-nen, som netop har

holdt sin første ordinære

generalforsamling, ser

med en vis optimisme til-

bage på det første års virke

og noterer, at de generelt

positive konjunkturer i

samfundet også vil smitte

af på kloakmestrene. Des-

uden ser sektionen frem

til en snarlig løsning på

problemet med manglende

autorisationsregistrering i

Sikkerhedsstyrelsen.

www.kloaksektionen.dk

��

��

��

��

� � � � � � � � � � � � � � � � � �

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

❑��

��

��

��

❑��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

12

STRUKTU

RREF

ORM

. 1. januar 2007 træder reformen af struk-tur og opgavefordeling i det offentlige i kraft. Og reform er der virkelig tale om. Amterne og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges og erstattes af fem ikke-skatteudskrivende re-gioner. De ca. 270 kommuner sammenlæg-ges til blot 98.

Opgavefordelingen ændres radikalt. For at få puslespillet til at gå op, er 49 lovforslag sendt i høring. Og selv om der givet vil fore-komme justeringer i de aktuelle forhand-linger mellem Folketingets partier, forventes forslagene i sin helhed at blive vedtaget.

De nye regioner, der skal finansieres af bidrag fra kommunerne og staten, skal først og fremmest varetage sygehusvæsenet, syge-sikring, tunge sociale opgaver, regionale ud-viklingsplaner og kollektive trafikselskaber.

Den overordnede regionale erhvervs-udvikling bliver i forbindelse med reformen samlet i såkaldte vækstfora. Vækstforaene skal så vidt muligt koordinere kommunernes erhvervsfremme tiltag og administrere puljer og EU-midler.

Nye opgaver til kommunerne

De nye storkommuner vil få tilført en række opgaver inden for beskæftigelse, erhverv og miljø og vil dermed blive endnu mere inte-

ressante for bygge- og anlægsbranchen. Eksempelvis bliver kommunerne plan-

myndighed i det åbne land og skal dermed bl.a. planlægge byvækst, sommerhusområ-der, tekniske anlæg, trafikanlæg og så videre – alt sammen opgaver, der i dag er reguleret af regionplanen.

Hvor erhvervsservice til små og nystar-tede virksomheder i dag varetages af 15 re-gionale serviceenheder, vil det efter 1. januar 2007 også være kommunernes opgave. Det forventes også, at tilsyn og godkendelse af langt størsteparten af de virksomheder, som amterne i dag er miljømyndighed for, frem-over klares i de nye kommuner. Og så bliver mere end 80% af alle amtsveje fremover un-derlagt kommunerne.

Inden for beskæftigelsesområdet ændres det system, vi kender i dag. Kommunernes og AF’s indsats kobles sammen i såkaldte Jobcentre – et center i hver af de nye kom-muner. Centret udgør fremover én fælles indgang for såvel ledige som virksomheder. Koordinationsudvalg og regionale arbejds-markedsråd nedlægges og erstattes af hen-holdsvis regionale og lokale beskæftigelses-råd.

Selv om arbejdet i Vækstforaene skal pri-oriteres højt, er der ingen tvivl om, at kom-

munerne bliver endog meget interessante for bygge- og anlægsbranchen at rette fokus mod i fremtiden.

Muligheder og risici

Der er mange fordele ved den nye organi-sering. Blandt andet er der kun to skatte-udskrivende led, større regionale og kom-munale enheder, der kan give mulighed for øget ekspertise og professionalisme, som vil kunne give bygge- og anlægsvirksomhe-derne større med- og modspil.

Men der er naturligvis også risiko for, at kommunerne bliver så store, at de etablerer større kommunale entreprenørafdelinger, som i værste fald vil udsætte private entre-prenører for unfair konkurrence.

Og her er det vigtigt at opfordre kommu-nerne til at koncentrere sig om myndigheds-opgaven og lade driftsopgaverne konkur-renceudsætte. På den måde kan vi hver især løse de opgaver, vi er bedst og billigst til. 2

www.danskbyggeri.dk/byggerietsdagwww.im.dkwww.kl.dkwww.arf.dk

Strukturreformen er den største reorganisering af den offentlige sektor i årtier. Fordelingen af opgaver ændres radikalt. Ændringerne kan give store muligheder for bygge- og anlægsbranchen, men rummer også en række risiciaf HELLE CARLSSON CHRISTENSEN, [email protected] og LARS HØIER, [email protected]

Reform med

muligheder og risici

Kort fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2005

13

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen siger til Dansk Byggeri, at han forventer, at det of-fentlige bliver bedre til at bruge markedet, når det skal give en bedre service til borgerne efter etablerin-gen af mere fremtidssikrede regioner og kommuner

. "Strukturreformen får stor betydning for det danske samfund. Den vil fremtidssikre den of-fentlige sektor og skabe bedre service for bor-gere og virksomheder. Det sker bl.a. gennem etablering af større kommuner og ved at give kommunerne mere ansvar og indflydelse," si-ger indenrigs- og sundhedsminister Lars Løk-ke Rasmussen.

"I den nye struktur skal det offentlige blive bedre til at bruge markedet, når det kan give en bedre service til borgerne. Inddragelse af private

MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected]

reform

BEDRE SAMARBEJDE MELLEM DE PRIVATE OG KOMMUNERNE

leverandører, fx ved udbud eller offentlig-pri-vat partnerskabsmodeller, kan i mange tilfælde give øget effektivitet og fleksibilitet".

Lars Løkke Rasmussen forventer, at de nye større kommuner i højere grad vil benytte sig af mulighederne for en bedre og mere effek-tiv opgaveløsning ved at indgå i samarbejder med private virksomheder. Og når kommuner-ne bliver større, vil det samtidig blive mere at-traktivt for private virksomheder at gå ind på det offentlige marked.

"For erhvervslivet er det afgørende, at den offentlige sektor kan tilbyde effektive og flek-sible rammevilkår. Det gælder ikke mindst for bygge- og anlægssektoren, der er en af de stør-ste private sektorer og en vigtig del af sam-fundsøkonomien".

"Jeg vil derfor opfordre Dansk Byggeris re-gionale bestyrelser og medlemmer til at tage aktivt del i den lokale debat om udformningen af de nye kommuners erhvervspolitik," slutter Lars Løkke Rasmussen. 2

www.im.dk Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen

Byggesektoren er repræ-senteret ved adm. direktør Søren Pedersen, HP grup-pen, der er amtsformand for Dansk Byggeri i Nord-jylland, i det midlertidige vækstforum for Nordjyl-land, der allerede ar holdt sit første møde


. Ansvaret for vækstfremme bliver efter strukturreformen placeret fem regionale fora med repræsentanter fra både erhvervsliv, videncentre, kommuner og de nye regioner. De nye vækstfora overtager dermed en stor del af amternes nuværende er-hvervspolitiske opgaver og får reelt ansvaret for fordeling af EU’s struk-

turfondsmidler til at udvikle vækst-betingelserne i Danmark.

Som repræsentant for Bygge-sektoren, repræsenterer Søren Pe-dersen både de nordjyske materia-leproducenter, håndværksmestre, entreprenører, tekniske installatø-rer, ingeniører og arkitekter.

"Jeg synes, det er positivt at få sat gang i det nordjyske vækstforum. Idéen med vækstforum er at skabe bedre rammer for vækst i Nordjylland, det vil sige regionens erhvervsliv, vi-deninstitutioner og kommunerne. Det bør betyde kortere vej fra erhvervsliv til beslutningstagere," siger han.

Udvikling i skal fastholdes

"Som repræsentant for byggesek-toren, der beskæftiger over 16.000 personer i det nuværende Nordjyl-lands Amt, vil jeg være med til at sikre, at der bliver satset på forsk-ning og udvikling af nye teknologier

uden at glemme vilkårene for vækst i de mere traditionelle erhverv. Der sker således til stadighed en ud-vikling og fornyelse i eksempelvis byggesektoren, hvor nye produkter og processer ser dagens lys. Det må ikke sættes over styr," siger Søren Pedersen og fortsætter:

"Det er vigtig at vækstforumet allerede nu kommer i arbejdstøjet og i fællesskab få skabt en strate-gi for vækst, der kan skabe opti-male vilkår for udvikling og vækst i regionen. Samtidig mener jeg at det er vigtigt, at vi får defineret en klar arbejdsdeling mellem vækst-forum og det kommende regionale beskæftigelsesråd og regionsrådet. Det er vigtigt, at vi undgår bureau-krati, overlap og ressourcespil. Der er brug for, at alle er bevidste om arbejdsdelingen, så vi i fællesskab kan skabe gode rammer for vækst og udvikling." 2

Nordjysk vækstforum på banen

Søren Pedersen

14

STRUKTU

RREF

ORM

. Dansk Byggeri har i forbindelse med Byg-geriets Dag gennemført en undersøgelse blandt de kommunale tekniske chefer, som viser at der er et erkendt efterslæb i knap 60% af kommunerne, og at der ikke er over-blik over det samlede efterslæb i næsten halvdelen af disse kommuner.

Det er især skoler, børneinstitutioner og veje, som ikke er blevet vedligeholdt i tilfredsstillende omfang. Hele 75% af de ad-spurgte kommunale chefer vurderer, at sko-lebygninger halter, når det handler om lø-bende vedligehold. Til gengæld vurderer kun 15%, at der er et efterslæb på kloakområdet.

Efterslæbet undrer ikke

At der er et efterslæb finder forskningsleder

Palle Mikkelsen fra Institut for Offentlig Øko-nomi og Udvikling meget naturligt:

"I 1970 havde 800 af kommunerne under 1.500 indbyggere og ingen administration. Det var sognerådsformanden. En meget stor del af de nuværende offentlige bygninger blev derfor opført i forbindelse med kommu-nalreformen i 1970."

Der blev bygget nye institutioner til de nye bycentre, der opstod i mange af de landkom-muner og sogneråd, der blev lagt sammen i områder, hvor der ikke var noget naturligt centrum. Det var de færreste, der dengang bekymrede sig om driftsudgifterne, og det har ikke været meget i fokus siden.

Palle Mikkelsen slog også fast at de of-fentlige udgifter maksimalt kan stige med en

halv procent årligt de kommende år. Det skal sammenholdes med at de nye kommuner vil komme til at mangle arbejdskraft i stor stil, da en del af de nuværende medarbejdere er på vej på pension. Mange af disse blev netop an-sat i forbindelse med reformen for 35 år siden.

Kommunale entreprenører

Borgmester Aleksander Aagaard, Skander-borg Kommune gav i sit indlæg udtryk for, at branchen ikke behøver at frygte øget kon-kurrence fra kommunale vedligeholdelses-opgaver. Eksemplerne afskrækker for meget, og i det hele taget mener han, at politikerne bliver nødt til i højere grad at holde fingrene fra den daglige drift og overlade det til em-bedsmændene.

Vedligeholdelsesefterslæbet og kommunesammenlægningerne

Strukturreformen var på dagsordenen på Byggeriets Dag, den 12. maj, hvor der var oplæg fra Palle Mikkelsen, Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling og borgmester Aleksander Aagaard, Skanderborg. I deres indlæg forholdt de sig blandt andet til Dansk Byggeris undersøgelse om det store vedligeholdelsesefterslæb i kommunerne. Sociolog Henrik Dahl stillede til gengæld spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var den rigtige reformaf MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected]

Henrik Dahl så hellere at der blev oprettet tre regioner, da Danmark er for lille til overhovedet at have kommuner

Aleksander Aagaard mener at de nye kommuner vil kunne foretage en mere professionel byggesagsbehandling

15

15. NOVEMBER skal danskerne for første gang stemme til regi-

onsrådsvalg. Derfor inviteres alle danskere indenfor på

regionsborger.dk. Her kan man nemt finde vej til de fem nye

regioners hjemmesider, og man kan tilmelde sig et elektronisk

borgerpanel - RegionsPanelet. Som medlem af panelet vil man

frem til valget den regionsvalget deltage i fem spørgeskemaun-

dersøgelser, modtage nyhedsbreve, deltage i quizspørgsmål om

de kommende regioner samt have mulighed for at vinde præmier.

www.regionsborger.dk

Vedligeholdelsesefterslæbet og kommunesammenlægningerne

Strukurreform i 1970 og

2005

I 1970: 1.300 kommuner blev til 275 og

25 amter blev til 14

I 2005: 275 kommunder bliver til ca.

98 og 14 amter bliver til 5 re-

gioner

Et område, hvor han mener, at de nye kommuner vil kunne yde en mere professio-nel service, er byggesagsbehandlingen. Her forventer han en hurtigere sagsbehandling.

Er det overhovedet den rigtige reform?

Den sidste oplægsholder, sociolog Henrik Dahl, satte spørgsmålstegn ved, om det over-hovedet er den rigtige reform, der er ved at blive gennemført.

Han så hellere at der blev oprettet tre re-gioner, da Danmark er for lille til overhove-det at have kommuner og vi skal væk fra den rivalisering mellem købstæderne, som han mener har ødelagt mulighederne for vækst i store dele af landet.

Henrik Dahl anbefalede de nye regioner

at satse på områdernes eksisterende virk-somheder i stedet for at bruge for mange kræfter på at tiltrække nye.

"Mit argument er, at man meget hel-lere skulle se på, hvad vi har. Hvad det er for nogle virksomheder, vi har i forvejen og så satse på at give dem optimale muligheder," sagde han.

Og det mener han at kommunerne stiller sig hindrende i vejen for. Uanset om der er 275 eller 98. 2

www.danskbyggeri.dk/undersøgelsewww.offentligoekonomi.dkwww.skanderborg.dk

"En stor del af de nuværende offentlige bygninger blev opført i forbindelse med kommunal-reformen i 1970"- Palle Mikkelsen

Palle Mikkelsen undrer sig ikke over, at der er et vedligeholdelsesefterslæb i kommunerne

16

STRUKTU

RREF

ORM

Dansk Byggeri har gennemført en undersøgelse, som viser, at der i godt halvdelen af kommunerne er et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på kommunale bygninger og anlæg. Det er vurderingen fra kommunernes egne tekniske chefer

. "Hvis skolebygninger forfalder, og der kom-mer flere og flere huller i vejene, vil de an-svarlige kommunalpolitikere før eller siden høre nærmere fra vælgerne. Hvis man år ef-ter år nedprioriterer vedligeholdelsen af byg-ninger og infrastruktur, skubber man et pro-blem foran sig, som bare bliver større og stør-re, og ender med at stå med en unødvendig stor regning. Det er ikke en rationel måde at bruge samfundets ressourcer på," siger kon-sulent Lars Høier, Dansk Byggeri.

Han påpeger, at de overraskende lave vurde-ring af efterslæbet på kloakområdet står i mod-sætning til en undersøgelse fra Akademiet for

de Tekniske Videnskaber, som påviser et over-ordentlig stort efterslæb på kloakområdet.

Lars Højer mener også, at man kan risike-re, at de store ekstraudgifter til indkøb af nye IT-systemer og lignende i forbindelse med re-formen vil gå forud for bygge- og anlægsin-vesteringerne.

Kommunale entreprenører

Det kan skabe problemer for bygge- og an-lægsbranchen, hvis der etableres større kom-munale entreprenørselskaber i de nye stor-kommuner.

"For det første skal de have noget at la-ve, og det kan i værste fald føre til, at kom-munerne udbyder færre opgaver for i stedet at forære dem til deres egen entreprenør. Det vil reducere markedet for private entreprenø-rer. Dermed ved kommunerne ikke, om de får den bedste og billigste opgaveløsning," un-derstreger Lars Høier.

Muligheder for nye samarbejdsformer

Et område, hvor Dansk Byggeris undersøgelse giver anledning til en vis optimisme, er at of-

fentlig-privat partnerskaber og nye samarbejds-former ser ud til at appellere til kommunerne. Det indebærer, at de virksomheder, som ger-ne vil arbejde for de nye storkommuner, bli-ver nødt til at mestre disse metoder.

"Det er en spændende udfordring, som bran-chen er klar til at tage op," siger Lars Høier.

Til gengæld vækker udbud i større pakker bekymring blandt mindre virksomheder men Lars Høier understreger at denne type udbud reelt er en konsekvens af, at kommunerne er tvunget til at effektivisere pga. presset på de of-fentlige udgifter. Det er ikke afhængig af kom-munesammenlægningerne.

"Men mindre virksomheder kan fortsat gø-re sig gældende ved at danne konsortier med andre virksomheder for at blive bedre i stand til at løfte opgaverne," slutter han. 2

www.danskbyggeri.dk/undersøgelse

IKKE EN RATIONEL BRUG AF SAMFUNDETS RESSOURCER

UNDERSØGELSEN kort:

2 hver femte kommunaltekniske chef forventer, at der vil ske et fald i deres bygge- og anlægsaktivitet i de første par år efter

reformen.

2 28% af de kommunaltekniske chefer mener, at de vil få tilført de midler, som er nødvendige for at drive og vedligeholde de

amtsveje, som de overtager. 38% frygter, at de ikke vil få tilført de nødvendige midler.

2 hver anden kommunaltekniske chef forventer ikke, at de forestående kommunesammenlægninger vil medføre etablering af

større kommunale entreprenørafdelinger. Dog forventer 25%, at der vil komme større kommunale entreprenørafdelinger.

2 at hver anden kommunaltekniske chef forventer øget udlicitering til private leverandører på de tekniske områder.

2 mere end halvdelen af de kommunaltekniske chefer forventer, at bygge-, anlægs- og driftsopgaver vil blive udbudt i større

pakker end hidtil. Det mener 32% dog ikke.

2 70% af de kommunaltekniske chefer forventer, at kommunesammenlægningerne vil medføre, at kommunerne i stigende

grad vil afprøve nye samarbejdsformer som partnering og offentlig-private partnerskaber.

efterslæbMARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected] RICKY JOHN MOLLOY

"Hvis man år efter år nedprioriterer vedligeholdelsen af bygninger og infrastruktur, skubber man et problem foran sig, og ender med at stå med en unødvendig stor reg-ning." siger konsulent Lars Høier, Dansk Byggeri

Det er også i din interesse at undgå graveskader

Fra 1. september 2005 har alle, der erhvervsmæssigt graver i jorden, pligt til at forespørge i ledningsejerregistret – LER, før arbejdet påbegyndes.

Danmark har endelig fået sit første landsdækkende ledningsejerregister, som skal sikre:

• færre graveskader på ledningsnettet • bedre overblik over ledningsejerne • mindre sagsbehandling ved graveforespørgsler • færre og mere præcise forespørgsler til ledningsejere.

Klik ind på www.ler.dk og hent yderligere information og vejledning.

18

Flugtsikkert byggeri

. Muren kan ses flere hundrede meter væk. Den tårner sig op og skærer sig gennem det øde landskab ved Enner Mark og danner en solid ring rundt om det område, der bliver det nye statsfængsel i Østjylland.

Den seks meter høje og 1.500 meter lange betonmur er støbt på stedet. De 228 fanger, der kommer til at sidde her i fængselet, kan godt opgive tanken om at flygte. Det er umuligt. Muren kan ikke forceres, og man kan ikke grave sig ud under den. Hvis det umulige skulle ske, og en indsat kommer ud på den anden side, vil et hegn gøre det svært at komme videre, og alarmer vil afsløre enhver bevægelse.

Markant arkitekturDet nye statsfængsel er tegnet af arkitekt-firmaet Friis & Moltke, der har lagt vægt på markante og skarptskårne bygningsprofiler, der skiller sig væsentligt ud fra det kuperede marklandskab, der hidtil har ligget øde hen. Det nye fængselsbyggeri indeholder en lang række anlæg inden for murene, hvor der blandt andet er lavet en kunstig sø, der fun-gerer som et regnvandsbassin. Der etableres også stisystemer, grønne områder og fod-boldbane på området.

Mere end 100 personer er i øjeblikket be-skæftiget på byggepladsen. Fængslet består

af i alt ni bygninger, som benævnes afsnit A til I. Afsnittene består af afdelinger med cel-ler, fællesrum, værksteder og en portbygning med kontorer og administration. Længst fremme er normalafsnit B og portbygning F, hvor murerarbejdet næsten er afsluttet. Ind-vendigt står bygningerne stadig rå, men in-den længe vil der blive monteret lofter, døre og specialudviklede vinduer i bygningerne.

Det mest bemærkelsesværdige ved byg-geriet, og en af de største entreprenørmæs-sige opgaver, er dog den enorme mur, der tårner sig op omkring hele området. En op-gave, som krævede en del beregninger for at

Det nye Østjyllands Statsfængsel bliver et supermoderne og topsikret fængsel, der næste år erstatter det gamle Horsens Statsfængsel af JAKOB SCHULTZ, foto Ulrik Samsøe Figen

$ De enkelte afdelinger ligger vendt mod en mindre regnvandssø. Hver bygning har enkeltmandsceller og produktions- og un-dervisningsfaciliteter

% En celle set fra vinduet. Toilet og bad findes bag det afrundede hjørne ud mod fællesarealet. Alle installationer findes i et smalt rum mellem cellerne

19

FAKTA om byggeriet

Bygherre: Direktoratet for Kriminalforsorgen

Arkitekt: Friis & Moltke

Ingeniør: Cowi A/S

Råhusentreprise: NCC Construction Danmark A/S

Betonringmur: Skanska Danmark A/S

finde den rette metode, fordi muren skulle støbes på stedet.

"Det er gået helt fantastisk godt. Så godt at vi har kunnet støbe 150 kvm om dagen," forklarer projektleder Peter Rosengreen fra Skanska A/S, der har entreprisen på ringmu-ren.

Specielle lofter

Et fængsel kræver særlige løsninger og også lofterne i alle fællesrummene er en af mange ting, der har været specielle krav til. Lof-terne består af standard Dampa-plader, men selvom pladerne er et standardprodukt, er

monteringsmetoden anderledes, ligesom selve konstruktionen de monteres på er spe-ciel. Det betyder, at det ikke er muligt for de indsatte at skubbe de 60x60 cm store plader op og gemme ting bag dem.

Ved et normalt Dampa-loft kan man skubbe pladerne op, fordi de ligger løse i konstruktionen. I det her tilfælde, har arki-tekten lavet en anden løsning efter krav fra Kriminalforsorgen.

Selvom lofterne er standard Dampa-pla-der, så er de altså sikret på en anden måde, for at forhindre at de kan skubbes op, siger Børge Christensen fra Saki Loft & Væg, der

Det 27.000 kvadratmeter store Østjyllands Statsfæng-

sel, på Enner Mark ved Horsens, er

delt op i elleve forskellige entrepriser.

Entrepriserne er blandt andet fordelt

mellem Skanska, der har stået for den

enorme ringmur, NCC, der har råhusen-

treprisen, og E. Pihl & Søn A/S, som har

kompletteringsentreprisen.

www.kriminalforsorgen.dk

% Indvendigt står bygningerne stadig rå, men inden længe vil der blive monteret lofter, døre og specialudviklede vinduer i bygningerne

$ Sakis projektleder Børge Christensen $ Saki Loft & Væg har sat mange lofter op rundt om i Danmark. Lofterne i det nye statsfængsel er samme type Dampa-loftsplader som på Skejby Sygehus ved Århus. Forskellen ligger i en anderledes konstruktion og montering. Loftet i fængslets fællesarealer er sikret, så de ikke kan bukkes op

står for montering af lofter og vægge i flere af afsnittene. Det gælder også et specialkon-strueret loft i isolationscellerne.

"Lofterne i fængslets to isolationsceller dækkes med et specialkonstrueret loft, som vi bygger fra bunden. Her er det blandt andet akustik og sikkerhed, der har været i fokus," forklarer Børge Christensen. 2

www.skanska.dkwww.ncc.dkwww.friis-moltke.dkwww.pihl-as.comwww.saki-as.dk

Komplettering: E. Pihl & Søn A.S.

Totalareal: Cirka 27.000 m2.

Entreprisesum: 350 mio. kr.

Færdigt: April 2006.

Det er i de store rum, at Sakis ekspertise bliver afgørende. Her i gymnastiksalen skal dommerfløjt og tilråb styres af akustisk dæmpende lofts- og vægplader

Mere end 100 personer er i øjeblikket beskæftiget på byggepladsen, og der ar-bejdes på alle ni bygningsafsnit. Længst fremme er normalafsnit B og portbygning F, hvor murerarbejdet er næsten afsluttet

Bliv hellere indenfor. Muren omkring det nye statsfængsel er opført af Skan-ska. Den er seks meter høj og omkredser med sine 1500 meter fængslet

Fængslets vinduer er specialudviklede. Kassen, som ruderne er monteret i, stø-bes sammen med betonvæggene

Muren er det tydeligste tegn på de ind-sattes begrænsning. På ydersiden er der alarmer, så enhver uventet bevægelse registreres

20

. "Planlægningen er vildt krævende, det er helt enkelt den sværeste opgave, jeg nogen-sinde har haft, og det samme synes folkene."

Søren Jungersen er projektleder på MT Højgaards til- og ombygning af stormaga-sinet Salling midt i hjertet af Århus, hvor arbejdet lige nu er i kaosfasen. Projektet til omkring en kvart milliard kroner løber frem til efteråret.

Kun meget lidt kan opbevares på plad-sen, alt skal løftes op og ind med det sam-me. Derfor har der stået en byggekran midt inde i butikken i trappetårnet, der nu huser nye rulletrapper. Og derfor skal alle mate-rialer ankomme ’just-in-time’, selvom store

lastbiler ikke må køre i midtbyen i store dele af dagtimerne.

For det andet må omgivelserne så vidt muligt ikke generes. Det sætter grænser for udfoldelserne i aften- og nattetimerne.

Opvaskemaskine-niveau

"Vi må maksimalt støje med 45 dB, det er svært at overholde, men vi har virkelig prø-vet. Hvis vi har haft valgmuligheden mel-lem to forskellige maskiner, så har vi brugt den mindst larmende, der som regel også er dyrere. For eksempel har vi brugt en spuns-presser," fortæller Søren Jungersen.

45 dB svarer nogenlunde til støjniveauet

fra en moderne, lydsvag opvaskemaskine, men selvom MT Højgaard virkelig har lagt sig i selen, så har beboere i lokalområdet klaget over larm.

For det tredje har til- og ombygningen skullet foregå, mens stormagasinet kører videre for fuldt blus. Derfor har store dele af arbejderne skullet foregå uden for åbnings-tiden, men altså også uden at forstyrre de lokale beboere.

"Vi arbejder på søn- og helligdage, vi har folk, der starter ved 4-5-tiden om morgenen og kører løs indtil 9.30. Herefter skal der være ryddeligt, og der må ikke foregå noget, som støjer i butikken," fortsætter Søren Jungersen.

Interne omflytninger i 69 punkter

Udvidelsen og ombygningen af stormagasinet Salling er et gigantisk puslespil under ekstreme betingelser: Hverken kunder eller naboer må generes af OLE FARBØL, [email protected], foto SOFUS COMER

Til højre er Salling Super i fuld drift, mens en min-dre hær af håndværkere er i gang med supermar-kedets udvidelse til venstre.

"Det er den sværeste opgave, jeg har prøvet," siger Søren Jungersen, MT Højgaard

Der arbejdes med ombygningen

21

69 punkterMen der arbejdes også på ombygningen af de 11.000 eksisterende kvadratmeter i åb-ningstiden inde bag afskærmende midlerti-dige vægge. Planen for interne omflytninger i stormagasinet omfatter ikke mindre end 69 punkter. Når et område er totalrenoveret, flyttes byggeaktiviteterne til et nyt afskærmet område, og stormagasinet rykker endnu en gang om på varerne.

"Salgsarealet er det rene guld, så vi får meget lidt plads at udfolde os på. Det er med til at gøre det yderligere hektisk."

Den logistiske udfordring er derfor at opnå så rationel en byggeproces som muligt

på trods af alle disse bindinger og de ufor-udsete problemer, der dukker op under en totalrenovering. For eksempel viste det sig, at sprinkleranlægget havde for små rør, og sprinkleranlægget må ikke ombygges i åb-ningstiden.

Også byggeteknisk er Salling en udfor-dring. Den gamle bærende gavl har skulle åbnes ind til nybygningen på cirka 9.000 kvadratmeter, hvilket er sket med et system af jerndragere og søjler.

"Nybyggeriet er gået lige efter en snor, og det er lykkedes at få puslespillet omkring ombygningen til at gå op, men tidsplanen må revideres hele tiden," siger Søren Jungersen.

Stormagasinet Salling udvides med cirka 9.000 kvadratmeter, mens de eksisterende 11.000 kvadratmeter totalrenoveres. Den eksisterende facade på 3.000 kvadratmeter udskiftes, men bibeholdes i Sallings karakte-ristiske gule farve, mens tilbygningen domi-neres af kobber. 2

www.mthojgaard.dk www.salling.dk www.cfmoller.com

Hele facaden er ny, men holdt i Sallings karakteristiske stil

Selv kundernes indgange flytter i takt med projektets fremskriden

22

af JONAS MØLLER, [email protected]

. Hvis der er nogen dansk arkitekt, der har ba-net vejen for det enkle og nøgterne byggeri, er det Jørgen Utzon. Derfor er det også fuldt for-ståeligt, at der i disse arkitekturbevidste tider udkommer en hel stribe af bøger om den mand og hans værker, som i dag er blevet kendt over det meste af verden.

Blandt disse kan nævnes ’Utzon og den nye tradition’, som gør rede for den formverden, som præger Utzons værker. 25 af hans væsentligste projekter gennemgås og ledsages af en række hidtil ukendte tegninger og skitser.

Utzon beskrives som en stærk og konse-kvent repræsentant for og efterkommer af 'den nye tradition', der slog igennem i arkitekturen omkring 1930. Dens væsentligste kendetegn var en ny rumopfattelse – med frie og åbne rum-forløb og glidende overgange mellem ude og inde. Ifølge bogens udgiver skabte den ny tra-dition et formsprog, som 'fejede klunketidens overgemte gøgemøg ud til fordel for en nøg-tern arkitektur' – der samtidig ved industriens hjælp ville kunne bidrage til at man byggede sig ud af bolignøden.

Blandt de beskrevne bygningsværker er Fre-densborg Terrasserne og Kingohusene i Helsingør. Bogen indeholder også en grundig præsentation af bl.a. Parlamentet i Kuwait, Bagsværd Kirke, Møbelhuset Paustian samt naturligvis den ver-denskendte opera Sydney, hvor arkitekten blev

udmanøvreret inden byggeriet var færdigt.

Operaen i Sydney

Ifølge bogen 'Utzon og den nye tradition' var det tæt på, at Jørgen Utzon ikke var kommet til at opføre sit hovedværk, operaen i Sydney.

Da den store internationale arkitektkonkur-rence blev afholdt i 1957, blev Utzons forslag i første omgang sorteret fra af dommerkomite-en, idet man skønnede, at huset var for eks-travagant og næppe ville kunne bygges med datidens teknologi.

Et af jurymedlemmerne, en finsk-ameri-kansk arkitekt, var forhindret i at deltage i de indledende møder, men nåede frem til Sydney kort før dommerkomiteen skulle træffe sin en-delige beslutning.

Han var så overbevist om det geniale i Ut-zons forslag – og formåede at overbevise de øvrige dommere - at Utzon i sidste time blev kåret som vinder af konkurrencen.

Utzons egne huse

I en anden bog med titlen ’Utzons egne hu-se’ beskrives de fire huse, som Utzon har teg-net til sig selv.

Det første er huset i Hellebæk, som blev opført i 1952. Utzon byggede uden tegninger sammen med håndværkerne. Der var tale om et meget enkelt og funktionelt byggeri, som be-står af en enkelt gulstens mur med en hoved-

dør i. Parallelt med muren blev der gravet en række stolper ned og en rem blev lagt på top-pen. Spær blev lagt ud og store vinduer sat i. Da familien voksede, fik huset en tilbygning i samme størrelse som det oprindelige hus.

I 1963 flyttede Utzon med sin familie til Australien for at forestå det store operabygge-ri, som han havde fået overdraget efter en ar-kitektkonkurrence i 1957. Huset forblev dog et drømmehus. Det nåede dog aldrig at blive op-ført som følge af en langsommelig sagsbehand-ling hos de australske myndigheder.

I 1971 slog Utzon sig ned på Mallorca, hvor han opførte huset Can Lis med udnyttelse af øens traditionelle byggematerialer. Det sidste af Utzons egne huse er Can Feliz, der også ligger på Mallorca. Også her fulgte arkitekten dagligt håndværkernes arbejde, og de endelige teg-ninger kunne først udarbejdes efter at bygge-riet var færdigt.

De to bøger indgår i Utzonbiblioteket, som er en udløber af det Utzon-arkiv , som er ved at bli-ve samlet og registreret. I alt findes der omkring 25.000 tegninger fra Utzons hånd, og der påreg-nes yderligere udgivet en række bøger om den verdenskendte arkitekt i de kommende år. 2

www.byggerietsforlag.dk

ANMELDELSE:En nøgtern og ren arkitektur

BO

GO

MT

AL

ER


. Dansk Beton Industriforening har udgivet en bog, der fortæller foreningens og branchens historie gennem 100 år.

"Historiebeskrivelsen giver os en forklaring på udviklingen, som vi kan bruge som et incitament til at udvikle os endnu mere. Det er vig-tigt, at branchen kender og beva-

Ny bog beskriver betonvarernes styrkerer sin identitet," siger Poul T. Chri-stiansen, formand for Dansk Beton Industriforening (DBI).

Ud over at være en gennemgang af DBIs historie giver bogen nemlig også et spændende indblik i den udvikling, der har været inden for materialer og teknik i betonvarein-dustrien fra 1905 til 2005.

Den historiske fremstilling er

desuden krydret med fotos, gamle prislister og annoncer samt et hav af spændende citater fra betonindustri-ens aktører op gennem tiden.

DBI benyttede deres generalfor-samling fredag den 29. april 2005 som anledning til at præsentere den nye bog, 'At fremme den danske Ce-mentvareindustri…'. Titlen er et ci-tat fra DBIs oprindelige formålspa-

ragraf og danner en velvalgt ind-gang til historien om foreningen og branchen gennem 100 år.

Bog kan købes hos Byggeri-ets Forlag. Den er på over 80 sider og koster 65 kr. for medlemmer af Dansk Byggeri og 95 kr. for ikke-medlemmer. 2



. Det Økologiske Råd har udarbejdet et gratis hæfte for at oplyse om de mange uudnyttede muligheder for bæredygtigt byggeri, som kan væ-re med til at begrænse branchens energiforbrug.

Rådet har desuden udarbejdet en plancheudstilling og en elektro-

Bæredygtigt byggerinisk baggrundsrapport med uddy-bende anbefalinger for bæredygtigt byggeri og transport. Man kan læse mere om materialerne på Det Øko-logiske Råds hjemmeside.

Målgruppen for materialerne er miljø-, energi- og bygningsinteresse-rede personer og organisationer over en bred front fra den almindelige bor-

ger til byggeriets parter, de offentlige forvaltninger, politikere på alle ni-veauer og universitets- og tekniku-mansatte og -studerende. 2

www.ecocouncil.dkwww.byggerietsforlag.dk

Få gratis aircondition i din nye FordTransit

FORD TRANSIT FYLDER 40 ÅR

40 år som dansk erhvervslivs mest betroede medarbejder. Det er en titel, der erde færreste forundt. I både op- og nedgangstider har Ford Transit holdt hjulene igang på dansk erhvervsliv, og det skal fejres med et godt tilbud: Lige nu kan du fåen ny Ford Transit med gratis aircondition. Så kig forbi din lokale Ford forhandlermed det samme.

Transit Van pris fra kr. 152.700,- + moms. Leveringsomk. kr. 3.980,-

Ogilvy &

Mather Kbh.

A better way to arrive

12464_FordTransit_40_230x297 20/04/05 13:13 Side 1

��

��

��

��

��

��

��

� � ��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Hamburger Handwerksbetrieb sucht für Verkauf u. Montage Partner in DänemarkProdukte: Sanitärkabinen für WC – Dusche – Umkleide usw.Nassraum-Türen und ZargenRaumteiler starr u. beweglich.Material: VollkunststoffplattenSpanplatten farbig beschichtetHerstellung: exakt nach Baumaßkomplett incl. Montageteilebei sehr kurzer Lieferzeit.

Eric Rittner Raumteiler GmbH • Bachstr. 2 D-22885 SternwardeTel. 0049-40 711417-10 Fax –20Email: [email protected] • Int: www.raumteiler-gmbh.de

Wir können ganz schön viel – aber leider kein Dänisch !!

��

��

Se også vores nye FleetGuard på www.guardsystems.dk

25

Danmark har i år fået sit første landsdækkende ledningsejerregister, LER, på ler.dk. Erhvervs- og Bygge-styrelsen har iværksat LER for at gøre det nemmere at undgå graveskader – til glæde for både ledningsejere, graveaktører og borgere

. "LER er et slags kontaktbureau for lednings-ejere og ’graveaktører’ – dvs. en entrepre-nør eller bygherre. Når aktøren spørger på et bestemt areal, får vedkommende besked om, hvilke ledningsejere der har ledninger gravet ned på arealet. Og så kan den, der vil gra-ve, gå i gang med at spørge de enkelte led-ningsejere om mere detaljerede kort," fortæl-ler projektleder i Erhvervs- og Byggestyrelsen Winn Nielsen.

Ledningsregistret har en ny lov i ryggen, som i første omgang betyder, at alle ledningseje-re skal indberette de arealer, hvor de har led-ninger. Private stikledninger skal ikke indbe-rettes. Indberetningen skal være overstået se-nest 1. september i år. Herefter skal der tjekkes i LER, hver gang en entreprenør, bygherre eller lignende skal til at grave med erhvervsmæssigt formål i et vejareal.

LER sparer tid og penge

Det nye register ventes at medføre en samlet besparelse på 100-150 mio. kr. om året, bl.a.

LERJOSEPHINE RAMSING PARNAS, [email protected]

LEDNINGSEJERREGISTER SKAL FORHINDRE GRAVESKADER

fordi de, der ønsker at grave, kan få at vide hvem der har ledninger, der hvor de vil grave – så de forhåbentlig kan undgå dyre og lang-varige forsikrings- og erstatningssager.

LER vil også spare tid. For entreprenørernes og bygherrernes vedkommende er det anslået, at registret vil kunne spare dem op til ca. 90% af den tid, de ellers bruger på søgning af led-ningsoplysninger.

Sådan bruges LER

Ledningsejer og entreprenør eller bygherre får adgang til LER ved at logge på ler.dk med en digital signatur.

Når man er inde, bruges musen til at ind-tegne det område – hvor enten en lednings-ejer ejer ledninger, eller hvor en graveaktør ønsker at grave.

Som ledningsejer kan man selv vælge, hvor detaljeret indberetningen af et interesseom-råde skal være, og i praksis kan ledningseje-ren indberette store arealer, fx en hel by eller en kommune.

Fra 1. september 2005, når graveaktører skal forespørge i LER, inden der graves, får graveak-tøren en liste over ledningsejere i området og en kvittering for at have spurgt. Herefter skal man – ligesom som i dag - henvende sig til ledningsejerne, for at finde ud af præcist hvor ledningerne ligger.

Råd og vejledning

På ler.dk er der adgang til registret og infor-mation om, hvordan registret anvendes, og

hvordan man får en digital signatur. Derud-over er der svar på de oftest stillede spørgs-mål om LER.

Desuden er der etableret et LER-sekreta-riat for bl.a. at hjælpe brugerne med at bruge registret. Her kan alle ledningsejere henvende sig og få gratis råd og vejledning.

Det er meningen, at hovedparten af bru-gerne selv indberetter og forespørger, og der-for er der lagt vægt på, at systemet er nemt at bruge.

Hvis man ikke har mulighed for selv at ind-berette og forespørge, kan man også vælge at lade en anden fungere som tjenesteyder og gøre det for sig.

Det kan være fx LER-sekretariatet eller an-dre private virksomheder. Det er også muligt for lokal- eller brancheforeninger at registrere sig som ’tjenesteyder’ på LER.

Høje ambitioner

Ambitionsniveauet er højt: LER skal være kom-plet til tiden, så brugerne kun skal henven-de sig ét sted for at få information om led-ningsejere.

På den måde skal LER sikre store besparel-ser for alle, der er involverede i grave- og led-ningsarbejde, og give langt større forsynings-sikkerhed for borgerne. 2

www.ler.dk

Hvad koster det? Erhvervs-

og Byggestyrelsen har finansieret udvik-

ling og opbygning af LER. Det er vedtaget

i loven, at LERs fremtidige drift skal

finansieres via brugerbetaling fra gra-

veaktørerne. Jo større areal, der spørges

om, jo billigere pr. kvm - og uanset, hvor

meget man bruger registret, kan prisen

højst blive 30.000 kr. pr. år. Indtjeningen

fra forespørgslerne går direkte til regi-

strets drift.

www.ebst.dk

DIGITAL signatur er nødvendigt for at

kunne bruge LER. Signaturen skal installeres på

de computere, hvorfra der skal være adgang til

LER. Signaturen er gratis og bestilles hos TDC.

Den fås i flere udgaver, så det er vigtigt at væl-

ge den rigtige: Ansatte i virksomheder skal be-

stille en ’medarbejdersignatur’. Anvender man

registret som privatperson, skal man bruge en

’privat signatur’. En virksomhedssignatur kan

ikke bruges som adgang til LER, og den koster i

øvrigt over 3.000 kr.

www.digitalsignatur.dk

LER-LOVEN har til formål at forhindre

graveskader og sikre besparelser for både er-

hvervsliv og samfundet i det hele taget. For grave-

aktørerne gælder, at de fra 1. september 2005 skal

spørge i LER, inden de graver med erhvervsmæs-

sigt formål på et vejareal. Når der er indhentet

information fra registret om, hvem der ejer led-

ninger i området, og indhentet ledningstegninger

fra ledningsejerne, kan gravearbejdet gå i gang.

www.ler.dk

26

De unge på struktøruddannelserne er begejstrede for dem. Men for få ken-der uddannelserne – og der mangler lærlinge, selv om de er sikre på ar-bejde, når de er færdiguddannede

. Struktørarbejdet har eksisteret siden Forum Romanum, og akvædukterne blev bygget, men først for godt ti år siden fik struktørerne navn og uddannelse. Tidligere havde de bare fæl-lesbetegnelsen jord- og betonarbejdere.

En undersøgelse foretaget af Rambøll Ma-nagement viser, at der i de næste mange år er brug for 1.000 nye struktører om året – men kun 250 søger ind på uddannelsen. De, der gennemfører den, er til gengæld sikret arbej-de. Og en god timeløn.

For udviklingen fra at være et arbejde til at være et fag betyder, at struktørerne i dag er meget efterspurgte på byggepladserne.

"De har gode kompetencer indenfor teg-ning og tegningsforståelse, normer og regler, sikkerhed og tilrettelæggelse af arbejde – og ikke mindst selve håndværket," fremhæver uddannelseskonsulent Kurt Arend Hansen fra det Faglige Udvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget.

Mange unge overvejer slet ikke struktør-faget. Men mange skifter til gengæld over til en af struktøruddannelserne, når de er be-gyndt på teknisk skole. De kan nemlig at fa-get arbejdsmæssigt har store udfordringer og muligheder.

Og så har uddannelserne praktikpladser. Mange vælger dem, når de ikke får en prak-

professio-nalisering

INGRID PEDERSEN, foto KARSTEN WEIRUP

FRA ARBEJDE TIL FAG

STRUKTØRUDDANNELSERNE er hånd-

værkeruddannelser, der veksler mellem teoretisk uddannelse

på teknisk skole og læreplads i en virksomhed. Uddannelses-

tiden er ca. 3½ år. Heraf 55 uger på teknisk skole.

2 Bygningsstruktørerne arbejder blandt andet med arme-

ring, forskalling, stillads, montage samt alle former for

betonarbejde som broer, staldbyggeri og skorstene

2 Anlægsstruktørerne arbejder specielt med vej- og belæg-

ningsarbejde, nedgravning af

forsyningslinjer, praktisk kloakering og nedgravning af

fundamenter

Struktøruddannelsen har eksisteret siden 1994. Foruden de

praktiske fag, materialekendskab og tegningsforståelse lærer

eleverne også matematik, dansk, it og fysik

De virksomheder,

der kan være med til at uddanne

struktører, er entreprenører,

kloakmestre, murermestre,

maskinstationer og kommunale

entreprenørafdelinger og kan

én arbejdsgiver ikke dække alle

områder af uddannelsen, kan

flere mestre deles om en lærling

og lave en kombinationsaftale.

Det hjælper teknisk skole med.

tikplads på det, de troede var drømmeuddan-nelsen. Det gælder fx for Mack Mainz, der går på EUC Nordvestsjælland.

"Jeg begyndte på tømreruddannelsen, men er nu skiftet til bygningsstruktør. Uddannelsen er noget af en udfordring for mig, for jeg er ord-blind. Men jeg er god til at bruge hænderne, og kan godt lide at arbejde udendørs," siger han.

Paradoks

"Vi har en fremragende uddannelse, der pas-ser rigtig godt til de dygtige unge mennesker, der ikke har noget imod at bruge deres hæn-der og arbejde i det fri," fremhæver Kurt Arend Hansen .

"Men vi har lidt af et paradoks. Nogle ste-der i landet mangler vi lærlinge, andre steder mangler vi praktikpladser. Hidtil er det stort set lykkedes at finde praktikpladser til alle, men det bliver sværere og sværere, og det er jo mærke-ligt, når arbejdsgiverne samtidig gerne vil ha-ve, at der uddannes mange flere."

Han opfordrer virksomhederne til at an-noncere eller kontakte de tekniske skoler, hvis de har en læreplads, de ikke har fået besat el-ler er interesseret i at få en lærling.

"Mange – især små firmaer - tror, det er besværligt at få en lærling, men det er det slet ikke. Man skal bare tage godt imod dem og på

godt og ondt huske på, at unge mennesker kan være forskellige."

Tilfredse lærlinge

En af dem, der er lykkelig for, at han har fået en læreplads er Daniel. Han er 23 år og netop startet i en læreplads hos Klemmensen og Niel-sen, der er i gang med at bygge en ny svøm-mehal i Nr. Alslev på Falster. Han tager den teoretiske del af uddannelsen på CEUS, Center for Erhverv og Uddannelse Storstrøm:

"For mig er det simpelt hen kanon. Fa-get er det helt rigtige for mig. Det er det bed-ste, der er sket for mig," siger han og tilføjer, at uddannelsen er noget af en redningsplan-ke. Han har en fortid med hash, kokain og et fængselsophold, så læreplads og arbejdstøj er tegn på et helt nyt liv for ham.

Johnny Madsen, 22, går på samme hold på CEUS. Han har arbejdet et par år som ufaglært i faget inden han besluttede sig for anlægs-struktøruddannelsen:

"Jeg har arbejdet meget med dræning og kloakering, og kan godt lide at have med jord at gøre. Selv om mit arbejde er under jorden og usynligt, når byggeriet er færdigt, giver det mig en god fornemmelse at vide, at jeg har la-vet et vigtigt stykke arbejde". 2

www.danskbyggeri.dk/uddannelse

PLS RAMBØLL Management har analyse-

ret struktørfaget og i rapporten

'Barrierer og muligheder for

struktøruddannelsen' fra 2002

nævnes bl.a. at:

2 Fremtidens byggeri kræver nul-

fejl og bedre kvalitet så uddan-

net arbejdskraft er nødvendigt.

2 En femtedel af de ansatte på entreprenørområdet

er over 50 år og nærmer sig pensionsalderen.

2 Der er brug for 1000 nye struktører om året

2 Kun ca. 250 unge søger årligt ind på uddannelsen

www.bygud.dk

Struktørlærlinge som arbejder på opførelsen af Femøren station på Amager

27

Struktørlærlinge som arbejder på opførelsen af Femøren station på Amager

. "Jeg ser ikke de fem andre virksomheder som konkurrenter, men som kolleger, der står sammen om at blive mere effektive."

Direktør Ulrik Dalmose fra UD Vinduer i Ulstrup nær Bjerringbro har været i vindues-erfagruppen under Industrisektionen i Dansk Byggeri i halvandet år.

"De tre emner, jeg har fundet mest interessante, er maling, beslag og trækva-liteter," siger Ulrik Dalmose, som stiftede sin virksomhed UD Vinduer for 35 år siden. UD Vinduer er især kendt for sine hæve og skydedøre, der indgår i sortimentet hos flere større vinduesproducenter, og som UD Vin-duer tilmed kan eksportere til Estland.

"Vi ligger kvalitetsmæssigt i toppen, og vi har ingen problemer med priskonkurrence fra de nye østlande. Når det er os, der kan eksportere til dem, så skyldes det, at vores kvalitet er så meget bedre. Men vi skal være på tæerne for at forbedre vores konkurrence-evne hele tiden," fortsætter han.

Erfagrupper skal være små

"Jeg kan kun opfordre andre til at indgå i

Vi samarbejder om at blive mere effektive

erfagrupper, men de skal holdes passende små, fordi man skal åbne sig ganske meget over for hinanden, hvis man skal have gavn af det," siger Bøje Sørensen fra Bøjsø Døre og Vinduer i Vorbasse.

Han har været med i vindueserfagrup-pen siden dennes start for tre år siden. Bøje Sørensen stiftede sin virksomhed for 33 år siden, hvor det primære fokus siden slutnin-gen af 80’erne har ligget på koblede vinduer med tynde sprosser.

"Energimæssigt er koblede vinduer med tynde sprosser bedre end termoruder med tykke sprosser, og det har vist sig at være en god niche at placere sig i. Vi vokser med cirka 10 procent om året, og vores konkurrenter er andre danske kvalitetsproducenter."

En af disse er faktisk også med i vindu-eserfagruppen, men det ser Bøje Sørensen ingen problemer i. Tværtimod.

Fem virksomheder på fælles kursus

For ham har de tre væsentligste temaer på erfagruppens møder været: Materialekvali-tet, produktivitetsforbedringer og etablering

af efteruddannelseskurser, men i tidens løb har også emner som generationsskifte, professionelle bestyrelser, hjemmeside, løn-systemer og eventuel fælles service været på dagsordenen.

Senest har fem af de seks virksomheder i erfagruppen haft 18 medarbejdere på kursus hos AMU Vest i omstillingseffektivisering efter SMED-metoden.

"Vi har prøvet det en gang tidligere, så vi vidste, at omstillingstider kan drives i bund," siger Bøje Sørensen.

"Kurset blev afviklet over tre moduler i Bramming, og flere af kursister er kommet med billeder fra før og efter, så kurset har af-født konkrete ændringer," siger kursusleder Anette Lillegaard, AMU Vest. 2

www.danskbyggeri.dkwww.amu-vest.dk

Bøjsø Døre og Vinduer har investeret 3½ million kroner i denne su-peravancerede CNC-styrede maskine, som er ekstremt hurtig til at omstille

VINDUESERFAGRUPPEN under Industrisektio-

nen i Dansk Byggeri er tre år gammel og har seks medlemmer:

A.V. Jeppesen, Bøjsø Døre og Vinduer, Vinduessnedkeren, PC Vinduer

og Døre, UD Vinduer og Viking Døre og vinduer.

www.danskbyggeri.dkwww.amu-vest.dk

Seks mindre vinduesproducenter mødes tre-fire gange årligt for at udveksle erfaringer og for at drøfte emner af fælles interesse. Senest er et fælles AMU-kursus afviklet af OLE FARBØL, [email protected], foto SOFUS COMER

"Erfagrupper må ikke blive for store og skal sammen-sættes af virksom-heder med fælles interesser," siger direktør Bøje Sø-rensen, Bøjsø Døre og Vinduer, som har været med siden vindueserfa-gruppens start

"I vindues-erfagruppen står vi sam-men om at blive mere ef-fektive," siger direktør Ulrik Dalmose, UD Vinduer

"SMED er et rime-lig håndfast kur-sus, der fokuserer på at effektivisere omstillingstiderne, hvor der er bety-delige gevinster at hente," siger kursusleder Anette Lillegaard, AMU Vest

28

. ”Visual Administration er blevet næsten en tredjedel af mit liv, og jeg er virkelig glad for at arbejde i det program: Det er så nemt, og det giver et godt overblik.”

Tove Rønnow startede hos A/S Svend Nikolajsen i Haderslev for fem år siden. Hun havde en række blandede job med i bagagen, men ikke ret meget edb-erfaring. Faktisk var hun bedst til at bruge en skrive-maskine. Men hun havde en ting mere med i bagagen: Hun ville bevise, at hun magtede jobbet.

”Jeg var endda selv med ude på den messe, hvor vi besluttede at anskaffe Visual Administration fra Byggeriets IT, så det for-pligtede jo kun yderligere. Jeg fik en uges kursus og gik også ombord i manualen, men ud over at ’nu skulle jeg vise dem’, så er det jo heldigvis et utroligt nemt program at ar-bejde i,” siger Tove Rønnow.

Gik fra håndskrevet kassebog

Hos tømrer- og snedkerforretning Reinold Jørgensen i Haderslev er det Pernille Jørgen-sen, der står for administrationen.

”Jeg er uddannet kontorassistent, men jeg havde ingen erfaring med bogføring, da jeg startede for omkring fem år siden i virk-

Administration skræddersyet til byggevirksomheder

A/S Svend Nikolajsen har godt tyve medarbejdere,

primært tømrere, men også murere

og malere, og arbejder primært lo-

kalt. Firmaet er netop ved at fuldføre

et generationsskifte og overtages af

tømrer Michael Bager og konstruktør

Per Vestergaard. De to nye ejere vil

satse mere på nybyggeri for at skaffe vækst.

www.svendn.dk

Tømrer- og snedkerforretning Reinold

Jørgensen ApS med 14 ansatte opererer pri-

mært lokalt, men har i samarbejde med andre

sønderjyske virksomheder også opgaver i bl.a.

København. En af de større aktuelle opgaver

er restaurering af Brødremenighedens hotel i

Christiansfeld.

somheden. Det har jeg først fået med Menu-programmet fra Byggeriets IT og siden sidste år med Visual Administration, der begge har været lige til at gå til,” siger Pernille Jørgen-sen.

Da hendes mand, Bo Jørgensen, året før havde overtaget virksomheden som tredje generation fra sin far, fandtes der godt nok en pc hos Reinold Jørgensen, men den blev brugt til at lægge kabaler med.

”Min mor lavede bogholderiet. Al ad-ministration foregik håndskrevet eller på skrivemaskine, så vi startede it-mæssigt helt fra bunden. Det var en veldrevet virk-somhed, men på det administrative område en gammeldags virksomhed,” supplerer Bo Jørgensen.

Øjeblikkelige svar

Med 14 ansatte og et utal af samtidigt igang-værende virksomheder betyder for eksempel time/sagsstyringen i Visual Administration bedre kontrol med sagerne. Det er nemt at holde tidsforbruget op imod kalkulationen og dermed eventuelt gribe ind i tide.

”Eller hvis for eksempel et forsikrings-selskab ringer og spørger om status på en opgave, så kan de få et svar på 30 sekunder i

stedet for, at jeg først skal i gang med en ny kalkulation,” fortsætter Bo Jørgensen.

”Det er også nemt at finde tilbage i gamle sager, fakturering er et tryk på en tast, man kan maile direkte til revisoren fra pro-grammet. Der er mange arbejdsbesparende finesser, og det er meget tilfredsstillende at kunne få ryddet op hver dag og vide, at alt er fordelt korrekt ud på sagerne,” siger Pernille Jørgensen, som vurderer, at hun bruger 25 timer ugentligt på at administrere familie-virksomheden.

Support

Bo Jørgensen har kun ét ankepunkt. Han burde selv være bedre inde i Visual Admini-stration. I dag er det kun Pernille Jørgensen, der kan ”det hele”.

”Men det er så nemt, at jeg sagtens kan guide Bo rundt via telefonen,” siger Pernille Jørgensen.

”Samtidig er der en glimrende skærm-hjælp i Visual Administration, og skulle det endelig glippe, så kan man bare ringe til Byggeriets IT. De kan næsten altid give svaret med det sammen,” siger Tove Rønnow fra firmaet Svend Nikolajsen. 2

www.bitas.dk

To kvinder er de administrative centre i to Haderslev-virksomheder. Ingen af dem havde prøvet et lignende job tidligereaf OLE FARBØL, [email protected], foto ANDERS BACH

”Det er hver dag en fornøjelse at arbejde i Visual Administration, det program er næsten blevet en tredjedel af mit liv, og det er effektivt og nemt,” siger Tove Rønnow, der står for ad-ministrationen hos Svend Nikolajsen

”Hvis jeg af den ene eller anden årsag ikke kan komme på kontoret, kan jeg sagtens guide Bo rundt i Visual Administration over telefonen, fordi det hele er ligetil,” siger Pernille Jørgensen fra Reinold Jørgensen

Erhvervsbutikschef, Herning

Find din nærmeste erhvervsbutikpå www.sonofon.dk/butik

Du behøver ikke at undvære en mobiltelefon, selv om din egen har fået mere end lidt ridser i lakken. Som erhvervskunde hos SONOFON går du bare ned i din lokale butik, og hvis telefonen bliver sendt til reparation, låner du en erstatnings-telefon imens. Er skaden uoprettelig, får du effektiv rådgivning om, hvordan du fi nder vej i

junglen af mobile muligheder. Og hvis du er medlem af Dansk Byggeri, sparer du oven i købet mange penge på samtalerne: I kan ringe eksternt for kun 65,2 øre pr. minut, og kollegerne i fi rmaet taler med hinanden for det halve.

Heldigvis er SONOFON altid lige i nærheden

KØBENHAVN: AMAGERBROGADE 30 / KØBMAGERGADE 57 / FREDERIKSKAJ / ST. KONGENSGADE 45 ST. / VESTERBROGADE 72 / SJÆLLAND: BIRKERØD · KONGEVEJEN 37 / HELLERUP · STRANDVEJEN 153HILLERØD · FREJASVEJ 32-38 / HOLBÆK · AHLGADE 30 E / HØRSHOLM · HOVEDGADEN 2-4 / KØGE · STATIONS PLADSEN 1 / LYNGBY · FIRSKOVVEJ 8 / MARIBO · RØDBYVEJ 2A / NÆSTVED · AXELTORV 1RINGSTED · TINGGADE 2 / ROSKILDE KØBENHAVNSVEJ 74 / RØDOVRE · JYLLINGEVEJ 155 / SKOVLUNDE · SKOVLUNDE BYVEJ 94A / SØBORG · SØBORG HOVEDGADE 38 / VALBY · FOLEHAVEN 145 VORDINGBORG · HOVEDAKSLEN 8 / VÆRLØSE · KOLLEKOLLEVEJ 2 / FYN: ODENSE · RISINGVEJ 61 / SVENDBORG · TORVET 4 / JYLLAND: ESBJERG · RAVNEVEJ 5 / FREDERICIA · GOTHERSGADE 15 FREDERIKSHAVN · DANMARKSGADE 77 / GRENAA · SØNDERGADE 4B / HADERSLEV · BISPEGADE 8 / HERNING · TEGLVÆNGET 1 / HJØRRING · STRØMGADE 7 ST. TV / HOLSTEBRO · GARTNERIVEJ 42A HORSENS · VEJLEVEJ 10 KOLDING · GEJLHAVEGÅRD 6 / NØRRESUNDBY · AMALIENBORGVEJ 15 / RANDERS TØRVEBRYGGEN 26 / SILKEBORG · BORGERGADE 34 / SKANDERBORG · VESTERGADE 100SKIVE · ØSTERBRO 11 / SØNDERBORG · PERLEGADE 33 / THISTED · TIGERVEJ 2 / VEJLE HORSENS-VEJ 72 / VIBORG · ERIK GLIPPINGS VEJ 16 / AABENRAA · STOREGADE 8 / AALBORG · SKELAGERVEJ 9 HÅNDVÆRKERVEJ 11 / ÅRHUS · NØRREGADE 49 / RAVNSØVEJ 40 / HOLMSTRUPGÅRDVEJ 256 / SKANDERBORGVEJ 107 / BORNHOLM: RØNNE · SNELLEMARK CENTRET

5960_8374_tømrer_ann_195x272 1 04/04/05 14:45:50

30

Det ville først for alvor føre til en reduktion af priserne på byggemate-rialerne, hvis Konkurrencestyrelsen satte ind over for de offentlige byg-herreres brug af referenceprodukter i deres udbudsmateriale – en praksis, der har været ulovlig siden 1972. Ind-greb over for håndværkere og entre-prenører er et fejlgreb

. Konkurrencestyrelsen har gennem længere tid peget på, at det er dyrere at bygge i Dan-mark end andre lande, vi normalt sammenlig-ner os med. Styrelsen har derfor taget en række initiativer for at øge konkurrencen.

Styrelsens seneste initiativ er angiveligt et forslag om, at håndværkerne skal oplyse deres avancer på byggematerialerne. Dansk Byggeri har kritiseret dette initiativ, idet vi frygter, at det giver en række uhensigtsmæssige effekter og reelt ikke øger konkurrencen.

Hvis Konkurrencestyrelsen vil styrke kon-kurrencen inden for salg af byggevarer, vil det være nærliggende at øge det offentliges indsats i forbindelse med offentlige udbud.

EU-kommissionen har nemlig beregnet, at hvis offentlige indkøbere i EU - i stedet for at beskrive, hvilke materialer der skal anvendes til et givet byggeri - beskriver materialerne i form af funktionsdygtighed og funktionelle krav, vil der kunne opnås besparelser på ca. 2% af det europæiske bruttonationalprodukt.

Ulovlig brug af referenceprodukter

Ikke desto mindre, ser vi i Danmark det ene

SÅDAN SIKRER KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCE

offentlige udbud efter det andet, hvor mate-rialerne er beskrevet ved angivelse af bestem-te referenceprodukter. Dette har været ulov-ligt, siden vi blev medlem af EU i 1972, og det er da også fastslået både af EF-domstolen og Klagenævnet for Udbud.

Alligevel er der offentlige bygherrer, som argumenterer med, at de aldrig har medvir-ket ved udbud, hvor de beskriver materialerne ved funktionsdygtighed og funktionelle krav, men at de derimod udelukkende henviser til referenceprodukter. Det seneste eksempel kan læses i Klagenævnet for Udbuds kendelse fra april 2005, hvor Nordjyllands Amt forsømte sig mod de EU-retlige krav om, hvorledes materi-aler skal beskrives.

Klar afgørelse

Klagenævnets afgørelse fastslår endnu en gang, at en bygherre har pligt til at beskrive mate-rialerne ved nøjagtige og forståelige specifi-kationer. En produktangivelse er kun undta-gelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig nøjagtig specifikation ikke kan lade sig gøre, hvilket bygherren har bevisbyrden for, og så skal pro-duktangivelsen være ledsaget af udtrykket ’el-ler tilsvarende’.

Kendelsen viser desuden, at selv om byg-herren så skulle være i den tilladelige undta-gelsessituation, vil en produktangivelse med tilføjelsen ’eller tilsvarende’ ofte være uklar, hvis bygherren ikke har angivet, hvilke egen-skaber der lægges vægt på ved referencepro-duktet. I den konkrete sag med Nordjyllands Amt var følgen af denne uklarhed bl.a., at am-tet var uberettiget til at afvise cirkulære lam-per, selvom referenceproduktet var kvadratiske lamper. Som Klagenævnet anfører: Indklage-

de kunne uden vanskelighed have specifice-ret, ’at sengelamper skulle være kvadratiske’.

Større krav til udbudsmaterialet

EU’s krav om materialespecifikation stiller na-turligvis større krav til udformning af udbuds-materialet, men denne merudgift i udbuds-fasen hentes ifølge alle tilgængelige økono-miske referencer mange gange hjem igen ved den øgede konkurrence, der skabes mellem byggevarerne.

Som EU-kommissionen skriver i forordet til det senest reviderede udbudsdirektiv: ’Der er behov for, at …det offentlige som indkøber sikrer, at der skabes muligheder for en kon-kurrencesituation ved tildeling af offentlige kontrakter. Derfor skal det være muligt at af-give tilbud, så de afspejler mange forskellige tekniske løsningsmuligheder.’ Kommissionens løsning på denne målsætning er, at materia-lerne bør beskrives ved funktionsdygtighed og funktionelle krav.

Efter Dansk Byggeris opfattelse ville det væ-re nærliggende, hvis Konkurrencestyrelsen vil-le følge op på EU’s målsætning over for de of-fentlige bygherre nu mere end 30 år efter vort medlemskab, så de offentlige udbyderes ud-budsmaterialer ikke vedvarende indeholder de ulovlige materialespecifikationer. Et sådant ini-tiativ ville medføre en mærkbar forøgelse af konkurrencen på byggevaremarkedet. 2

www.danskbyggeri.dk/jurawww.konkurrencestyrelsen.dk

HENRIK FAUSING, [email protected] ANDERS BACH

byggematerialer

31

PA

RA

GR

AF

FE

R Cirkulært siden sidst

Nr. 173 Feriegodtgørelse

ved udbetaling af

befordringsgodt-

gørelse

Nr. 172 Omkostningsin-

deks for anlæg

- marts 2005

Nr. 171 Tillæg 11 til BR95

og tillæg 8 til

BRS98

Nr. 170 Autorisation el vvs

Nr. 169 Må håndrundsave

anvendes uden

spaltekniv ?

Nr. 168 Reviderede vej-

ledninger om

montage af beto-

nelementer

Nr. 167 Ny brancheaftale

om taglægter

www.danskbyggeri.dk/cirkulært

BAR for Bygge & Anlæg

har udgi-

vet en ny

revideret

udgave af

branchevej-

ledningen

"PAS PÅ RYGGEN – OP MED

BALJEN". Vejledningen be-

skriver kort, hvordan man

på forskellige måder kan

hæve murerbaljen og der-

med forbedre arbejdsstillin-

gen, når der skal opmures.

www.danskbyggeri.dk/forlag

DA OG LO har sam-

men uddybet et nyt EU-di-

rektiv, der skal sikre, at de

ansatte får information fra

deres arbejdsgivere. Parter-

ne er gået ud over direktivet

og har udvidet det i Samar-

bejdsaftalen. Alle virksom-

heder på DA-området skal

følge Samarbejdsaftalen,

mens virksomheder uden

for DA-området skal følge

den nye lov. På DA-området

gælder Samarbejdsafta-

lens regler for alle ansatte

uanset om eller hvor, de er

organiseret.

www.da.dkwww.lo.dk


. Fra januar 2007 vil alle virksom-heder i bygge- & anlægsbranchen få et såkaldt screeningsbesøg af Ar-bejdstilsynet. Formålet er at be-dømme virksomhedens arbejdsmil-jøniveau. I første omgang vil virk-somheden blive klassificeret som enten god eller dårlig. De gode virksomheder vil herefter blive screenet hvert tredje år, hvorimod de dårlige skal igennem et grun-

digere tilpasset tilsyn og jævnlige besøg af Arbejdstilsynet.

Spørgsmål og svar

BAR Bygge & Anlæg har udarbej-det et værktøj, der kan hjælpe bru-geren til at få et overblik over de områder, som Arbejdstilsynet med sikkerhed vil kigge efter – både i forbindelse med screeningsbesøg og ved et tilpasset tilsyn.

Værktøjet består af en række spørgsmål. Til hvert spørgsmål er der

Er arbejdsmiljøet klar til screening?flere svarmuligheder. For at kunne svare kræver det, at den ansvarlige har et vist kendskab til arbejdsmil-jøet i virksomheden.

Når man svarer på et spørgs-mål, kommer der med det sam-me en tilbagemelding i form af en svartekst, som vil give et fingerpeg om, hvorvidt der er styr på tinge-ne samt gode råd, hvis der er be-hov for det. 2

www.bar-ba.dk


. Fra årsskiftet får professionelle uden autorisation mulighed for at foretage visse udskiftninger af vis-se el- og vvs-installationer. Det er

følgen af ændringer i Lov om auto-risation af el-installatører m.v. og Lov om glasinstallationer og instal-lationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.

Det drejer sig om udskiftninger, som man hidtil har måttet foretage som privatperson i sin egen bolig. De nye regler betyder eksempelvis, at en tømrer, der bygger et køkken, også må skifte kontakter, lamper og blandingsbatteri i forbindelse med dette arbejde.

Det el-arbejde, man udfører i

Nye muligheder for at udføre el og vvs-arbejderden faste installation, ændrer ik-ke grundlæggende ved installati-onen. Derfor skal installationen i boligen stadig opfylde de instal-lationsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor elinstallation blev etableret.

I Cirkulært nr. 170 kan man læse om hvilke arbejder det bliver tilladt for ikke-autoriserede professionelle at foretage på el- og vvs-området fra første januar 2006. 2



. Den 1. april 2003 blev den nye europæisk standard DS/EN 60745-2-5 vedtaget og erstatter den tidlige-re standard DS/EN 50144-2-5. Stan-darden omhandler håndrundsave beregnet for klinger med tænder og gælder således ikke, hvis der anven-des slibe- eller skæreskiver.

Den nye standard giver produ-centerne mulighed for at fremstille rundsave uden spaltekniv, hvis stan-dardens øvrige krav om beskyttel-se opfyldes. Allerede nu findes der rundsave på markedet, der er frem-stillet efter den nye standard.

EU’s medlemslande er forpligtet til at implementere vedtagne stan-darder og den danske Arbejdsmil-

Håndrundsave uden spalteknivjølov giver derfor ingen hjemmel til at forbyde anvendelsen af rundsave uden spaltekniv, såfremt maskinen er produceret efter standarden DS/EN 60745-2-5.

Yderligere oplysninger og detal-jer om DS/EN 60745-2-5 kan findes i Cirkulært 169 2


af OVE HOE ANDERSEN, [email protected]

. Den 1. marts 2005 fik Danmark sit første lovpligtige landsdækken-de ledningsejerregister(LER).

LER er etableret i regi af Økono-mi og Erhvervsministeriet. Formålet er at stille oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om, hvem der ejer nedgravede ledninger og rør i jor-den, og hvor man kan få yderlige-re information.

Loven gælder for ejere af ned-

Registrering af ledningsejeregravede ledninger og rør i jord, hvis ledningen eller røret indgår i et kol-lektivt net, som helt eller delvis er beliggende i offentligt vejareal eller på arealer udlejet til privat fællesvej, samt indgår i et privat telenet ef-ter en nærmere fastsat definition.

Fra 1. marts 2005 og inden 1. september 2005 skal enhver led-ningsejer, der er omfattet af lo-ven, registrere sitinteresseområde i LER. Det er gratis at indberette til registeret.

Fra 1. september 2005 skal al-le, der graver med erhvervsmæs-sigt formål i offentligt vejareal el-ler privat fællesvej, forespørge i LER inden arbejdet påbegyndes. Dog er gravearbejder på privat grund ik-ke omfattet af denne forespørg-selspligt. 2

www.ler.dk

Det er også i din interesse at undgå graveskader

Fra 1. september 2005 har alle, der erhvervsmæssigt graver i jorden, pligt til at forespørge i ledningsejerregistret – LER, før arbejdet påbegyndes.

Danmark har endelig fået sit første landsdækkende ledningsejerregister, som skal sikre:

• færre graveskader på ledningsnettet • bedre overblik over ledningsejerne • mindre sagsbehandling ved graveforespørgsler • færre og mere præcise forespørgsler til ledningsejere.

Klik ind på www.ler.dk og hent yderligere information og vejledning.

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Storkøbenhavns Jura-Mørtel

Baldersbækvej 25 - 2635 IshøjTlf.: 43 52 60 59 - Fax: 43 52 60 56

Rødvig KulekalkJura KalkIndfarvet Kalk-mørtelKalkfarver

AS

Udlejningsmateriel til byggeriTotaloverdækningerTelthaller/ArbejdstelteFacade-/murer-/rullestilladserPersonlifteKonkurrencedygtige priserStor kapacitet

VEST 7568 8033 - ØST 4585 3611www.hfas.dk

- her og nu!

www.huennebeck.dk

Specialist i forskalling, stillads,

dsplatforme, sikkerhedarbej

og f

- altid en idé mere

d

annonce_45_87.in 1 04/11/03, 17:07:52

NYHED - FORSATSVINDUER

Koblede vinduer medtynde ægte sprosser

Vinduer og døre fremstillet af

95-100% kernetræder sikrer elementerne en meget lang levetid.ægte sprosser - tykkelse helt ned til 19 mm.

Højagervej 5-7 Tlf.: 7533 3344 6623 Vorbasse Fax: 7533 3773www.boejsoe.dk [email protected]

Livøvej 10 B · 8800 Viborg· Telefax 86 62 95 95

Telefon 86 62 18 88

�

Dansk VinduesCertificering

Energimærket

[email protected] · www.unikfunkis.dk

Kvalitets vinduerog døre

• Nåletræ (fyr) • Hårdtræ (mahogni) • Træ/alu • Plast

InventarDøreLågerSkilteMDF-pladerAlt metalSpecialopgaverKun fantasiensætter grænser

Tlf. 44 54 34 25, Fax 44 54 34 01

2komp Industrilakering ApSHadsundvej 15, 2610 Rødovre

Malermester Christian MortensenVinduer i trygge rammer

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

VV_Avis_133x94.indd 1 17/05/05 16:56:21

33

KU

RS

ER Aktuelle kurser på Entreprenørskolen. Sektionskurser kan findes på entreprenørskolens hjemmeside

Kursus TidForhandlingsteknik 1 17.-19.08.2005

Grundkursus i ledelse 29.08.-01.09.2005

Entrepriseret 2 31.08.-01.09.2005

Kalkulationsteknik 1 05.-07.09.2005

Team/procesudvikling 05.-07.09.2005

Projektledelse – action learning (modul) Start 12.09.2005

Konflikthåndtering 15.-16.09.2005

Hvorfor arbejdsmiljø? 21.-22.09.2005

Den netbaserede lovpligtige arbejdsmiljø- uddannelse for koordinatorer

05.09.+13.10.2005

Den netbaserede lovpligtige arbejdsmiljø- uddannelse for sikkerhedsgrupper

14.09.+03.11.2005

www.eskole. dk

Kursus TidLovpligtige arbejdsmiljøuddannelserFor koordinatorer Scandic Hotel Roskilde 05.-07.09.

+ 29.-30.09.2005

For sikkerhedsgrupper, Scandic Hotel Hvidovre 12.-14.09. + 29.-30.09.2005

For sikkerhedsgrupper, Scandic Hotel Ålborg 26.-28.09. + 20.-21.10.2005

Øvrige kurserNye energibestemmelser i bygningsreglemen-terne, Scandic Hotel Århus

20.06.2005

Sikkerhed ved tagarbejde, Scandic Hotel Århus 08.09.2005

Sikkerhed ved tagarbejde, Scandic Hotel Roskilde 22.09.2005

. "Uden konferencen på Entreprenørskolen var vi ikke kommet så hurtigt og så målrettet i gang. Så ville vi i højere grad blot være kørt videre i det hidtidige spor," siger driftschef Poul Munk-Poulsen, Holstebro Kommune.

Det ville nu heller ikke have været så rin-ge, for Kaj Bech A/S og Holstebro Kommune var vant til at handle og samarbejde på jysk.

Holstebro Kommune udliciterede første gang park- og vejdrift i 2000. Også den gang vandt Kaj Bech opgaven og overtog kommu-nens folk. Kontrakten var klassisk udformet: Detaljeret teknisk og juridisk, nøje specifi-cerede kontroller og meget omfattende. Men i praksis var samarbejdet helt anderledes velfungerende.

"Derfor ville vi i den nye kontrakt, der netop er trådt i kraft her i 2005, tilpasse vilkårene til virkeligheden. Vi ville have ele-menter af partnering ind, Tjenesteydelses-direktivet tillader os ikke fuldt ud at bruge

Partnerskab hjælpes igang

partneringmodellen," siger Poul Munk-Poul-sen.

"Da vi skulle skrive vores tilbud ved den nye udbudsrunde, grublede vi over, hvad vi skulle skrive om partnering. Det havde vi kun beskedne erfaringer med, mente vi, indtil det gik op for os, at dét har vi praktiseret i årtier. Meget i partnering ligner det at hand-le på jysk," siger afdelingschef Søren Hansen, Kaj Bech A/S.

Proces igangsat

Kaj Bech genvandt ikke den næste fem års park- og vejvedligehold på grund af pri-sen, der ellers var vægtet med 75%, men på grund af beskrivelsen af organisation og samarbejde. Kontrakten er på 25 millioner kroner årligt. Bl.a. satsede Kaj Bech på at indlede den nye udgave af at handle på jysk med en workshop.

"Vi er i Kaj Bech storforbrugere af Entre-

prenørskolen, som vi har glimrende erfarin-ger med, og også denne gang blev det dem, der skulle få workshoppen op at stå, hvor vi deltog med syv mand og kommunen med syv mand," fortæller Søren Hansen.

"Og det var en rigtigt god idé. Jeg og Poul Munk-Poulsen har de højtflyvende ideer, men dér fik Entreprenørskolen dæmpet os passende ned; vi skal have opbakning både fra oven og neden i forhold til at forstå må-lene, til at bearbejde holdninger og til den nye værdibaserede måde at lede på," fort-sætter han.

"Den proces er imidlertid kun blevet igangsat med workshoppen. Derfor vil vi den næste tid i fællesskab se, om vi kan skaffe midler til at inddrage Entreprenørskolen som en løbende sparringpartner," siger Poul Munk-Poulsen. 2

www.eskole.dk

Holstebro Kommune har igen udliciteret park– og vejdrift til Kaj Bech A/S. Denne gang 'faciliterer' Entreprenørskolen den nye partneringlignende samarbejdsform af OLE FARBØL, [email protected], foto JENS BACH

Fremover bliver park- og vejvedligehold i Holstebro styret efter mål og værdier i stedet for efter teknisk/juridiske beskrivelser.

"Vores erfaring med udlicitering er, at man skal gå ud med ganske store udbud, som store seriøse entrepre-nører vil byde ind på, " siger drifts-chef Poul Munk-Poulsen, Holstebro Kommune."Entreprenørskolen er ikke rådgiver for nogen af parterne, deres rolle er alene at formidle, men de kender tankegodset og problemstillinger-ne," siger driftschef Søren Hansen, Kaj Bech

34

PR

OD

UK

TN

YH

ED

ER

Red

iger

et a

f D

ITTE

BRØ

ND

UM

, d

ib@

dan

skbyg

geri

.dk

For at løse problemer med dårlig akustik behøver man

ikke at gå på kompromis med det æstetiske.

Produktet Topakustik introduceret en løsning der

kombinerer den lyddæmpende effekt med en

æstetisk kvalitet. Topakustik består af mdf-pa-

neler, der med et system af kanaler leder lyden

ind bag panelerne, hvor omkring 90% af lyden

bliver absorberet. Overfladen er perforeret og

belagt med melamin eller finèr, og fås i en lang

række farver og udforminger. Lyddæmpende effekt inklusiv mineraluld på

bagsiden: klasse B-C. Lyddæmpende effekt eksklusiv mineralud.: klasse C.

www.ramsingplusramsing.com

RATIONEL VINDUER A/S har udviklet et justerbart be-

slag, som gør det let for husejeren

selv at regulere døren på plads ved

hjælp af en skruetrækker og to um-

braconøgler mens døren sidder på.

Beslaget er standard på alle firmaets

yderdøre samt på en række af vindu-

erne. De mere præcise beskrivelser

af justeringerne kan læses i brugervejledningen, som kan downloades fra

nettet eller fås ved henvendelse hos Rationel Vinduer.

www.rationel.dk

Lindab har udviklet en ny

version af

rotationsar-

maturet RCW.

Forbedrin-

gerne ligger

især i den

mekaniske

konstruktion, som gør indblæs-

ningsfunktionen så driftssikker

som muligt. og ved det at det nye

RCW armatur også kan fås med ter-

misk actuator. Det vil sige, at vink-

len på rotationslamellerne - og

dermed spredningsbilledet - regu-

leres automatisk af temperaturen

i indblæsningsluften. Systemet

kræver ingen energitilførsel eller

el-tilslutning.

www.lindab.dk

Dansk Leca A/S har udarbejdet nogle nye nyttige værktøjer til alle der arbejder med terrændæk. Kom-

bi-løsningen, hvor man kombinerer LECA-laget med en hård isoleringsplade, er en løsning, hvor kvalitet, isole-

ringsevne og totaløkonomi går op i en højere helhed. Som et lille hjælpeværktøj til denne løsning har Dansk Leca

A/S udarbejdet en lille "skyder", hvor håndværkere, entreprenører og rådgivere nemt og

hurtigt kan gå ind og se sammenhængen mellem isoleringstykkelser og U-værdier samt

forbruget af LECA. Den nye praktiske lommebog drejer sig primært om terrændæk, hvor

kombi-løsningen anvendes. I bogen er der bl.a. en omfattende udlægningsvejledning,

konkrete anvendelseseksempler, afsnit om radonsikring samt en masse gode tips til

entreprenøren eller håndværkeren. Den lille 'skyder' og lommebogen kan rekvireres hos

LECA-Byggeinformation

www.leca.dk

Bahcos topnøgle-sæt i stabelbare kufferter

Bahco emballerer nu virksom-

hedens topnøglesæt i en kuffert

med flere detaljer. De patenterede

kufferter står stabilt, også når de

stables oven på hinanden. En be-

skyttende rumdeler i kufferten, der

også fungerer som knæbeskytter,

holder topnøglesættet på plads

under transport. I kufferten er der

udtagelige mindre plastæsker.

Kufferterne, som er fremstillet af

slagfast polyethylenplast, er udsty-

ret med et komfortabelt tokompo-

nenthåndtag, som gør dem lettere

at bære.

www.bahco.se

BEREGNINGSPROGRAM til kompositprofiler. Nyt online

værktøj fra

Fiberline

Composites

hjælper arki-

tekter, inge-

niører og tek-

nikere med

at udforme

store kon-

struktioner

i komposit.

Programmet er avanceret, men alligevel ukompliceret at anvende, for ek-

sempel kan det selv foreslå en profildimension. Programmet er gratis for

alle interesserede, blot man registrerer sig på virksomhedens hjemmeside.

www.fiberline.dk.

Hos Statoil kan du få et kontokort, der passer til dit og

firmaets behov. Uanset, hvilket kort du vælger, slipper

du fremover for at tage penge op af lommen, når du

handler hos Statoil. Du kan altid tanke benzin og diesel

på AUTOMATEN – og få det lidt lettere i hverdagen.

Kortene kan bruges på alle Statoil stationer i hele

Skandinavien. Og dine indkøb bliver samlet på en

overskuelig regning én gang om måneden. Nærmere

oplysninger og bestilling af kontokort med rabat:

Dansk Byggeri, tlf. 72 16 01 40.

Få et godtkort på hånden

KURSER

antal dage

antal dage

antal dage

antal dage

antal dage

Grundlæggende kurserIntroduktion til

arbejdsmiljø,

Byg og Anlæg

2 Betjening af

entreprenør-

maskiner

5

Maskin- og materielkurser. Betjening af:Transport

Dumpere* 2 Teleskoplæssere 3 Minidumpere

og motorbører

1 Dozere* 5

Grave-/læsse-maskinerHydrauliske

gravemaskiner*5 Gummi-

hjulslæssere3 Minigravere og

-læssere2 Rendegravere 5

LiftePersonlifte 2 Arbejds-

platforme2 Teleskoplæssere

med

mandskabskurv

2

ForskallingEnkle løsninger 5 Special

løsninger5 System-

forskalling5

ØvrigeKomprimering,

med entre-

prenørmaskiner

2 Brug af

håndværktøj2

Supplerende kurserPasning og ved-

ligeholdelse af

entreprenør-

maskiner

Udførelse af

årseftersyn på

entreprenør-

maskiner

3 Økonomi-

kørsel med

entreprenør-

maskiner

2 Maskinud-gravning til større kloakanlæg*

5

Nivellering 5 Finplanering og

regulering med

entreprenør-

maskiner

5 Anvendelse af

ekstraudstyr til

entreprenør-

maskiner

5 Udførelse af

lovpligtigt

eftersyn på

personlifte

3 Tegnings-

forståelse

3

Certifikat kurserTårn- og svingkraner med integreret

anhugning,

A - certifikat**

20 Kranløft med entreprenørmaskiner,

G – certifikat4 Gaffeltruck,

B – certifikat

7

Hertil kommer bl.a. anhugningskurser og alle stilladskurserne indenfor montage og inddækning.

Alle kurser er beskrevet på www.ebai.dk (Vælg kurser/jobområde/anvendelse entreprenørmateriel).

*Udbydes ikke på EUC Nordvestsjælland.

**Udbydes ikke på EUC Midt.

3 Håndtering

af olie- og

kemikalieaffald

5

Tilmelding/forespørgsel sker til: EUC Nordsvestsjælland i Audebo, Sjælland, Charlotte Søe Jacobsen, tlf. 59 45 56 71, [email protected].

EUC Midt i Ulfborg Kjærgaard, Jylland, Vibeke Holmer, tlf. 89 28 11 35, [email protected]

Materielsektionen

Uddannelsestilbud i brug af entreprenørmateriel

37

NA

VN

E fot

o S

IMON

LÆ

ADEF

OG

ED

De 92 nye medlemmer

i Dansk Byggeri kan ses på

Dansk Byggeris hjemmeside.

www.danskbyggeri.dk/nyemedlemmer

Fødselsdage90 årIngeniør Ole V. Nielsen, Humle-

bæk, fylder 90 år den 10. juni. Han

har været medlem siden 1951.

Tømrermester Sven Barmer, Brøns-

høj, Københavns tømrerlaugs æld-

ste medlem, med 51 års medlem-

skab, fylder 90 år den 19. juni.

80 årMurermester Helmer Jensen, Sla-

gelse, fylder 80 år den 14. juli.

75 årTømrermester Bent Pihl Olsen,

Slangerup, fylder 75 år den 19. juli.

70 årMurermester John Andersen, Gil-

leleje, fylder 70 den 12.juni.

60 årKoncerndirektør i NCC Construction

Danmark A/S, Hans Gade Kock,

Vejle, fylder 60 år søndag den 22.

maj. Fødselsdagen fejres med en

reception den 27. maj kl 13 - 16 på

SAS Radisson Koldingfjord Hotel.

Murermester Freddie Kjær, Bra-

brand, fylder 60 år den 23 juni.

50 årTømrermester Flemming Ander-

sen, fylder 50 år den 14. august.

jubilæer100 års jubi-læumWelløv+Ottesen,

kunne fejre sit

100 års jubilæum

den 12. maj. Samtidig fejrer firmaet

indflytning i sit nye domicil på Ha-

raldsvej i Randers

www.wellov-ottesen.dk

25 års jubilæumDen 1. juli holder Kontorchef Ole

Bondo Jensen, Dansk Byggeri, 25

års jubilæum. Der er reception

på Dansk Byggeris Servicekontor.

Blangstedgårdsvej 1, 5220 Odense

SØ, kl. 15-17.

www.danskbyggeri.dk

NYE TÆKKEMANDS-SVENDE

Morten Christensen og Johnni

Bernth Hansen fik den 8. april

overrakt deres svendebrev på Den

jydske Haandværkerskole i Hadsten

FusionLIFMA, Lift

& Materi-

elgruppen

Danmark A/S

og Svogerslev

Maskincenter

A/S fusio-

nerer under navnet Svogerslev

Maskincenter/LIFMA A/S. Adm. di-

rektør bliver den hidtidige direktør

for LIFMA, Ole Wamsler, mens den

hidtidige ejer af Svogerslev Ma-

skincenter samt Nellemann Have

og Park AS i Århus, Jens Dam ind-

går som salgsdirektør.

www.svogerslevmaskincenter.dk

ANSÆTTELSERDansk Standard ansætter pr. 1.

juni Lars Ther-

kildsen som ny

standardiserings-

direktør. Han vil få

ansvaret for den

danske og internationale standar-

disering.

www.ds.dk

G. Tscherning A/S har ansat fire nye

medarbejdere på kontoret i Hede-

husene. Kristian

Olsen blev ansat

som struktør og

kloakmester sam-

men med otte

anlægsfolk, fra

Rørby-Johansens

anlægsafdeling.

På anlægs- og

belægnings-

fronten er Ove

Kragmose ansat

som projektchef.

Anni Vinhardt er

ansat som tilbuds-

ansvarlig. Peter

Raaschou er ansat

som materielfor-

valter.

www.tscherning.dk

Nyudnævnelser i

Wavin

Bo Vestergaard

Nielsen er ud-

nævnt til ny mar-

ketingdirektør.

Knud Jensen, vil

fremover udeluk-

kende fungere

som salgsdirektør.

Salgschef Troels

Krogh får udvidet

sit ansvarsområde

til vandforsyning

og kloakering.

Glenn Adsbøl ud-

nævnt til salgschef

for vvs.

www.wavin.dk

OVERTAGELSEGuldfeldt

Tømrer-Sned-

ker i Odense

overtog den

1. maj 2005

Skanskas af-

deling i Svendborg. Virksomheden

hedder herefter Guldfeldt Tømrer-

Murer.

www.guldfeldt.dk

På Byggeriets Arbejds-

miljøcenters ekstraordinære ge-

neralforsamling for nylig blev be-

styrelsesformand Per Tagora, NCC,

genvalgt. Herudover kom der seks

nye medlemmer ind i bestyrelsen,

heraf - for første gang - to repræ-

sentanter for organisationerne,

Jørn Buch Andersen, næstformand

i Dansk Byggeri, og Kurt H. Jakob-

sen, BAT-Kartellet.

www.ba-danmark.dk

38

13.05-28.08.2005 Dream of Tower Dansk Arkitektur Center, København

06.06.2005 Kursus i Tilbudsloven Kl. 15-17, Hotel Fredensborg i Rønne, Bornholm

09.06.2005 Kursus i Tilbudsloven København og Frederiksborg Amter

10.06.2005 Årsmøder i Materielsektionens grupper og Generalforsamling Byggecentrum, Middelfart

15.08.2005 Informationsmøde om Byggeriets Lederuddannelse Erhvervsakademiet Nordsjælland, Hillerød

16.08.2005 Informationsmøde om Byggeriets Lederuddannelse EUC Ringsted, Ringsted

16.08.2005 Informationsmøde om Byggeriets Lederuddannelse Vitus Bering Danmark, Horsens

17.08.2005 Informationsmøde om Byggeriets Lederuddannelse Nordjyllands Erhvervsakademi, Aalborg

18.08.2005 Informationsmøde om Byggeriets Lederuddannelse Kursuscenter Munkeris, Odense SØ

25.08.2005 Konference skoledirektører EUD/AMU Entreprenørskolen, Ebeltoft

30.08.2005 Konference om erhvervsudd. Ringkøbing Amt Bechs Hotel, Tarm

31.08-02.09.2005 Have & Landskab 05 Slagelse

02.-03.09.2005 Medlemskonference Kabel- og Ledningssektionen13.10.2005 Konference LUU Odense

27.-28.10.2005 Kursus: Svenden som arbejdsleder Bygholm Park Hotel, Horsens

27.10.2005 Formandsmøde Kolding

27.10.2005 Konference med rektorer Entreprenørskolen

28.10.2005 Generalforsamling Dansk Byggeri Viborg Amt Hotel Hanstholm

28.10.2005 Generalforsamling Dansk Byggeri Ringkøbing Amt Hotel Hanstholm

28.10.2005 Generalforsamling Dansk Byggeri Roskilde Amt Hotel Hvide Hus, Køge

28.10.2005 Generalforsamling Dansk Byggeri Sønderjyllands Amt Hotel Tønderhus, Tønder

28.10.2005 Generalforsamling Dansk Byggeri Fyns Amt Odense

04.11.2005 Medlemsmøde Dansk Træ Entreprenørskolen, Ebeltoft

04.11.2005 Generalforsamling Dansk Byggeri Århus Amt Silkeborg

04.11.2005 Generalforsamling Dansk Byggeri Ribe Amt Hotel Britannia, Esbjerg

10.11.2005 Medlemsmøder/Dansk Beton Industriforening Hotel Pejsegården, Brædstrup

11.11.2005 Vejbygningssektionen: Generalforsamling, medlems-konference og jubilæumsfest 35 år

Entreprenørskolen

KA

LE

ND

ER

fot

o AN

DER

S BAC

H

Temaer på Have & Landskab 05Det grønne og sundheden. Ukrudtsbekæmpelse på belægninger. Naturen

på golfbanerne. Vintervejen. Fire emner der har dét til fælles at de be-

handles på særlige temastande på udstillingen Have & Landskab 2005 der

holdes i Slagelse 31. august til 2. september 2005.

www.hl5.dk

Dream of Tower ny udstilling på

Dansk Arkitektur Center. Se hvordan drømmen om

tårnet har levet og udviklet sig, fra babelstårnet til

de mest futuristiske højhuse i dag. At stræbe efter

at bygge højere, større og flottere, er ikke nogen ny

ting. Siden forhistorisk tid har mennesket altid prøvet at overgå sig selv for

at skabe nye underværker: fra de gamle ægypteres pyramider til de ele-

gante minarater i den islamiske verden og over til de sakrale og profane

tårne i Europa. Udstillingen viser hvordan visionære arkitekter, ingeniører,

bygherrer og mæcener gennem tiden har stræbt efter højhuset/tårnet for

at udstille magt, spiritualitet, velstand og tekniske fremskridt.

Udstillingen løber fra 13. maj - 28. august 2005.

www.dac.dk

Byggeriets LederuddannelsePå Byggeriets Lederuddannelse kan uddannelse og job gå i spænd. Ni-

veauet svarer til merkonom- og teknonomuddannelserne, men uddan-

nelsen adskiller sig ved at tage udgangspunkt i bygge- og anlægsbran-

chen og der lægges vægt på virksomhedsrelevante opgaver og værktøjer.

Kom til informationsmøde og hør mere om Byggeriets Lederuddannelse.

Tilmelding til informationsmøderne finder du i cirkulært, der er vedlagt

dette blad.

www.danskbyggeri.dk/uddannelse

www.alfix.dk

NYHED NYHED NYHED NYHEDAlfix, leverandør af spartelmasser, vådrumsmembraner, fliseklæbere og flisefugerhar udviklet et nyt medlem til ”fix” familien:

Letfix ��Der er tale om en ny generation inden for fliseklæbere - som ”bare må prøves”.

��

��

��

��

��

��

Med Letfix �� fliseklæber er det en helt ny fornemmelse at arbejde med opsæt-ning/lægning af fliser og klinker.

Lige fra første arbejdsgang kan man for-nemme, at det ikke er ”som det plejer at være”.Det går meget lettere.

Til vægopgaver opleves en ståfasthed,der er extra høj i forhold til traditionelleklæbere.

Skal Letfix �� bruges til en gulvopgave,kan der tilsættes op til 9 ltr. vand pr. sæk.Så får man en klæber med ekstremt fine forarbejdningsegenskaber og som kan kæmmes igennem uden særlig mod-stand.

Konsistensen gør at det er extra let at opnå god dækning under flisen ift. tradi-tionelle klæbere.

Med 18 kg Letfix �� dækkes et areal,svarende til 25 kg af en traditionel klæb-er.

Letfix ��opfylder EN standard 12004Klassificeres som C2 FTE

��

Telefon 7015 1050www.habila.dk

mobilvægge

foldevægge

glasvægge

skydedøre

specialdøre

BD 30 - BD 60

Lydisolation:

op til Rw 59 dB

Folk

man

n D

esig

n

Servicecentre: Albertslund 7028 0001 · Esbjerg 7028 0650 · Hillerød 7028 0720 · Holbæk 7028 0724 · Holstebro 7028 0745 · Nykøbing F. 7028 0732 · Næstved 7028 0727 · Odense 7028 0750 · Randers 7028 0752 · Rønne 7028 0731 · Ålborg 7028 0740 · Århus 7028 0760

Alle priser er excl. mom

s. Der tages forbehold for æ

ndringer og eventuelle trykfejl.

PARTNER K650 ATIVE III KAPSAV + 300 MM/25,4 MM COSMO GRANIT DIAMANTKLINGE

COSMO granit diamantklinge er perfekt til skæring i hårde materialer, som natursten, armeret beton etc. Bemærk at klingen er lyddæmpet + turbo segmenter + lasersvejste segmenter, som giver god skærehastighed og øget sikkerhed.

Tekniske data:Skæredybde ..............................................................................100 mmMax klinge ................................................300 mm/20,0 mm/25,4 mmMotor ..................................................................Luftkølet totaktsmotorCylindervolumen ............................................................................71 ccEffekt ............................................................................................3,5 kwVægt u/benzin og klinge ..............................................................8,9 kg

88.1325.040 + 88.1340.100Normalpris kr. 7.791,-

Tilbud ................................................4.995,-

COSMO EKLIPSE 230 MM/22,2 MM

Diamantklinge der kan skære og slibe i jern samt de fleste andrebyggematerialer. Stor fleksibilitet idet EKLIPSE kan skære i det meste, hvorfor der ikke behøves klingeskift når der skiftes til skæring i et andetmateriale. Slibning af grater, idet stambladet er forsynet med elektroforzinket carbide.

88.1345.041Normalpris kr. 798,-

Tilbud ................................................................499,-

SLIBNING

BETON

JERN

NYHED!!!!!!Nu som lavvibrations-model. Med reduceret håndtagsvibrationer.

NYHED!

0505PTSAO195x133mm 19/05/05 14:51 Side 1

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

41

IND

KØ

BS

NY

TRe

dig

eret

af JA

N H

ESSE

LBER

G,

jkh

@d

ansk

byg

geri

.dk

. Som noget nyt har Byggeriets For-lag taget de såkaldte 'bogpakker' ind i sortimentet.

Tømrerfagets Bogpakke består af et stort udvalg af litteratur, som man som tømrerlærling kan og vil få brug for. Bogpakken er sendt på gaden af Erhvervsskolernes Forlag og er sam-mensat i samarbejde med Tømrerfa-gets Lærebogsudvalg.

Bogpakken købes typisk af mester og der er nu mulighed for at spare næsten 200 kr. på købet af bogpakken.

Bogpakken indeholder titlerne:2 Trægulve 1 - Lægning & Repa-

ration2 Træspær 12 Beklædningsmaterialer2 Materialer til samling og befæ-

stelse2 Nedbrydning og beskyttelse af

træ2 Træ2 Trapper2 Gulve, underlag og belægninger2 Tagkonstruktioner

2 Tegningslære - Instruktioner2 Træsamlinger og lette konstruk-

tioner2 Gipsarbejde - en arbejdsanvis-

ning2 Værktøj

Pris for medlemmer: 1382,00 kr. Pris for ikke medlemmer: 1573,75 kr.Varenummer: 1658 Bestilles direkte på forlagshjemme-siden. 2


. Mærkningen af energirigtige vin-duesløsninger er udvidet, så det ik-ke kun er ruden, der energimærkes, men hele vinduesløsningen inkl. ramme og karm. Til husstande med gamle bevaringsværdige vinduer in-troduceres energimærkede forsats-vinduesløsninger. En ny kampagne for de udvidede muligheder bak-kes op af kommende stramninger i bygningsreglementerne.

Teknisk set bestemmes vin-duers energimærkning udfra flere tekniske data for det samlede vin-due – dels ruden – dels ramme/karm – dels linietabet langs rudens kant. Ruden skal altid være en A-rude for at opnå et A-mærket vin-due, ramme/karm defineres ved at gange bredde af ramme/karm med ramme/karmens samlede U-værdi, den såkaldte BU-værdi og linieta-bet kaldes Ψg (udtales psi)

Skemaet her viser hvilke værdier

der kræves i den nye energimærk-ningsordning for vinduer

Store økonomiske gevinster

For forbrugerne tjener energimær-kede vinduesløsninger sig hurtigt hjem. I gamle huse med bevarings-værdige vinduer er besparelserne størst. Eftermonteres forsatsrammer med energiruder på eksisterende dannebrogsvinduer kan en typisk husstand spare mere end 660 ltr. olie på et år. Det svarer til lidt over 4.500 kr. I et almindeligt hus, der har dannebrogsvinduer med gam-meldagsalmindelige termoruder, er der også mange penge at hente. En sådan husstand kan skære ca. 1.500 kr. af varmeudgifterne per år ved at skifte de ældre vinduer ud med energimærkede vinduer.

Bygningsreglementerne

Erhvervs- og Byggestyrelsen nu stram-

met op på energibestemmelserne i bygningsreglementerne.

"Ændringerne gælder fra 1. ja-nuar 2006. Kravene ved nybyggeri forøges, men i relation til vindu-er er den største nyhed er, at der kommer nye krav i forbindelse med facadevis udskiftning af vinduer i eksisterende bygninger. Populært sagt bliver kravet fra 2006 et C-ni-veau. Men allerede fra 1. januar 2008 strammes kravene igen, så vindu-erne skal leve op til et A-niveau", siger Peter Bach. 2

www.energivinduer.dk

Samlet bogpakke til tømrerlærlinge

Ny udvidet energimærkning af vinduesløsninger

Dansk Byggeris indkøbs-

aftaler giver dels kontante

rabatter til det enkelte med-

lem, dels et markedsførings-

bidrag til Dansk Byggeri, som

informerer medlemmerne

om ordningerne.

Klassifikationsskala vinduer A B C

bU-tal bU <0,18 W/mK 0,18 < bU <0,20 W/mK 0,20 < bU <0,22 W/mK

Linietab Øg Ψg <0,06 W/mK 0,06 <Ψg <0,1 W/mK Ψg > 0,1 W/mK

Rude *

Fælles indsats mod tyveri fra landets byggepladser . Nu gør Nordania Leasing, Guard Systems og Dansk Byggeri fælles front mod tyveri af dyrt materiel fra lan-dets byggepladser. Medlemmer af Dansk Byggeri, der leaser materi-elgenstande til en værdi på min. 200.000 kr. hos Nordania Leasing, får tilbudt gratis TrackGuard modu-

ler, et avanceret sporingssystem fra Guard Systems.

Et godt eksempel på systemets effektivitet stammer fra i år, hvor Guard Systems fik melding om ty-veri af meget dyrt materiel – en te-leskoplæsser. Da anmeldelsen kom, havde teleskoplæsseren været væk

i fem dage. Firmaet sendte straks et fly på vingerne, og maskinen blev fundet samme dag i en privat ha-ve, hvor den stod gemt under nog-le presenninger. Den store maskine var blevet transporteret på en blok-vogn fra Jylland til Fyn. 2

www.nordania.dk

42

Medlemskabet kontrolleres på internettet – mindre papir og lettere adgang til rabat. Indkøbs-

ordningerne er betinget af medlemskab af Dansk Byggeri og der er derfor knyttet indkøbsrekvisitioner til de fleste

ordninger. Men det tager tid for medlemmet at ringe, faxe eller sende en mail for at få en rekvisition. Derfor er der

nu aftalt at der i en del ordninger ikke behøves en rekvisition, men medlemskabet kontrolleres af leverandører

direkte på Dansk Byggeris hjemmeside. Det gælder fx indkøbsaftalerne på værktøjsområdet. Omvendt er det for

andre ordninger – som fx Statoil, telefoni og Molslinien stadigvæk nødvendigt at rekvirere skemaer til ansøgning

eller rabatkuponer. Der arbejdes på at få disse skemaer lagt på hjemmesiden, så at det enkelte medlem, via ad-

gangskode, kan hente disse skemaer, og spare tid.

IND

KØ

BS

NY

TRe

dig

eret

af JA

N H

ESSE

LBER

G,

jkh

@d

ansk

byg

geri

.dk

Dansk Byggeris indkøbs-

aftaler giver dels kontante

rabatter til det enkelte med-

lem, dels et markedsførings-

bidrag til Dansk Byggeri, som

informerer medlemmerne

om ordningerne.

. Guard Systems Danmark lancerer det nyeste inden for overvågning og kontrol af køretøjer og medlemmer af Dansk Byggeri kan købe eller lease produktet til en attraktiv pris.

"FleetGuard er navnet på Guard Systems nye Flådestyrings system som henvender sig til entreprenører og transportvirksomheder. Med Fleet-Guard lancere vi et system, som er velegnet til flådestyring, og en ef-fektiv flådestyring betyder, at man kan udnytte sit materiel så effek-tivt som muligt," siger Markedschef Hanne Hejgaard.

Med FleetGuard kan man på en pc-skærm overvåge virksomhedens materiel og køretøjer – man kan på kortet se, hvor de befinder sig fy-sisk – om de er aktiveret – om de bevæger sig og i hvilken retning. Man kan sågar få melding om når tændingsnøglen aktiveres, man kan overvåge motordata såsom olietem-peratur, vandtemperatur, køretimer, man kan bestemme hvornår maski-nen må benyttes – fx fra 07.00 til 16.00. Desuden kan man i systemet

definere en "parkeringszone" som er det område maskinen eller kø-retøjet skal befinde sig i når det er uden opsyn. Fjernes den fra dette område sendes en sms til en given mobiltelefon og man kan alarmere politiet eller vagtværn.

Maskinen kan meget vel være væk før man når frem til bygge-pladsen, men hvis man kombine-rer FleetGuard med TrackGuard, så kan Guard Systems hurtigere kom-me i gang med en søgning efter det forsvundne materiel eller køretøj. Et typisk hændelsesforløb kan jo være at materiellet stjæles fredag aften, og man først opdager dette man-dag morgen.

FleetGuard fungerer ved hjælp af en GPS-enhed, som anbringes i køretøjet eller maskinen, der skal overvåges. Informationen fra ud-styret transmitteres via tovejs GPRS teknologi, hvormed brugeren kan hente og sende informationer. En-heden er altid tændt.

FleetGuard administreres via en almindelig internetbrowser. Det er

derfor muligt at bruge systemet, uanset hvor man måtte befinde sig, blot der er adgang til inter-nettet. FleetGuard fungerer som et flerbrugersystem, hvor de enkelte brugere tildeles de rettigheder og muligheder, som er relevante for dem, der behøves blot et login og en password.

Med systemet kan man for ek-sempel se, hvor køretøjerne befin-der sig, hvor mange timer de har kørt, hvornår maskinen skal til ser-vice mv. Er man fx udlejer af entre-prenørmateriel, kan man med sy-stemet bestemme, hvornår de må bruges, og hvordan de må bruges – eksempelvis en lift der kan gå op til 20 meter, men kunden skal kun bruge en 15 meter lift – her kan sy-stemet 'låse' liften til kun at gå til 15 meter. Systemet kan på denne måde være et værn mod misbrug i forhold til de aftaler, som man måtte indgå med sine kunder og rapporterne kan endvidere bruges om dokumentation. 2

www.guardsystems.dk

Få kontrol over virksomhedens materiel og køretøjer med FleetGuard fra GuardSystems

På dette billede har man overblik over hvilke enhe-der der er i flåden – hvor de befin-der sig (længde/breddegrad) - hastighed og retning samt tiden for sidste obser-vation. Jo mere spredt enhederne er, jo større må-lestok anvender systemet til kortet, så alle enheder kommer med.

G. Tscherning A/S er branchens eneste, der er ISO og OHSAS certificeret indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Det giver dig papir på, at dine opgaver er udført ordentligt.Derfor slipper du for kedelige overraskelser og dermed hovedpinen, når det gælder:

NEDRIVNING · ANLÆGSOPGAVER · MASKINUDLEJNING · MILJØSANERING Telefon 7020 7050 · www.nedrivning.dk

www.4a.dkTilbudene gælder fra den 01.06.05 - 30.06.05, eller så længe lager haves. Der tages forbehold for ændringer og trykfejl. Alle priser er i dkr. ekskl. moms og afgifter.

Topmodeller fra 4a

Esbjerg tlf. 75 15 11 22 - Kolding tlf. 75 54 15 44 - Århus tlf. 86 26 47 70 - Odense tlf. 66 15 64 00 - Brøndby tlf. 43 45 94 30 - Hillerød tlf. 43 22 80 80 - Nykøbing F. tlf. 54 85 77 44

Pladevibrator CF 3HDLille, kompakt plade med stor slag-styrke. Den populære entreprenør-og brolæggerplade til mindreopgaver. (Arbejdsbredde 40 cm).

Normalpris kr. 17.60000

Ekstra udstyr: Vandtank og hjulsæt.

13.495-Tilbudspris kr.

Stamper SRV 62




BEGRÆNSET ANTAL!

HV601 LaserDen mest professionelleudendørslaser på markedet.

Tilbehør:HR 500 håndsensorFjernbetjeningLaserbrillerMåltavlerSpecielt universalstativ forvertikal opstilling.


Leveres i kraftig transportkuffert.

Vægt: ........................ 65 kg.Stampefod: .............. 28 cm.Motorydelse: ............. 3,4 HkHonda GX100 4-takt. motor

Få byggelitteratur med rabat på

www.danskbyggeri.dk/forlag

Skurvogne og PavillonerLandsdækkende og lokalt

SKURVOGNE Vi er leveringsdygtige i mandskabs-, kontor-, bade og toiletvogne.Vi udlejer ikke blot enkelte skur-vogne, men også hele skurbyer, hvor vi tilbyder total løsninger, der indeholder rengøring og vedligehold i eget regi. Alle vogne er bygget ud fra ønsket om komfort, lys med store vinduer og rummelighed med behageligt indeklima med elopvarmning og effektiv ventilation.

PAVILLONERRamirent pavillonkoncept henvender sig til alle med et kort- eller langva-rigt behov for midlertidige kontor-lokaler, undervisningslokaler eller beboelse. Målet er altid oplevelsen af et ”rigtigt” hus. Ramirent pavil-loner er udviklet under hensyn til maksimal fl eksibilitet, som betyder at vi tilbyde, en indretning ud fra netop dine krav og behov til indret-ning og plads.

Vi betragter rådgivning som det absolut vigtigste. Alle løsningsforslag indeholder byg-ningstegninger, ansøgninger til det offentlige, byggestyring, etablering af tekniske installationer. Vi vejleder naturligt om indretning, montering, el, vand, kloak og møblering.

- lej din løsning!70 15 22 22

www.ramirent.dk

AnnByggeri-H297xB230PavSkur.indd 1 19/05/05 17:09:17

3. årgang nr 4 maj-juli 2005 · byggeriets fremtid." "og jeg synes ikke, at det er en...

Documents