4. inge lise pedersen - sociolingvisternes dialekter (fra årbog … · sociolingvisternes...

Sociolingvisternes dialekter INGE LISE PEDERSEN

De dialektsamfund som dialektologerne beskriver blev oplevet som under hastig forandring allerede omkring 1900 Det var fakshytisk denne opfattelse der laring bag oprettelsen af Udvalg for Folkemaringl 1908-09 og udgivelsen af tidsskriftet Danske Folkemaringl fra 1927 Det var sidste oslashjeblik og man skulle redde hvad der var at redde af de genuine dialekter

Det der kom i stedet for disse blev altsaring anset for mindre aeliggte Det var udtyndede eller nivellerede dialekter mdash ordvalget viser tydeligt at det var sprog af daringrligere kvalitet end de traditionelle dialekter Det er formentlig derfor det varer saring forholdsvis laelignge foslashr man overhovedet giver sig til at beskrive dem I foslashrste omgang holder man sig til at lave en slags sprogsociologisk undersoslashgelse af hvordan befolkningen fordeler sig paring forskellige kategorier taleshysprog dialekt blandingssprog og rigsdansk

Allerede 1898 beskriver Anker Jensen den sproglige situation i Aringby lige uden for Aringrhus og kan melde som hovedresultat at 57 af de 385 indbyggere i Aringby sogn talte ren lokal dialekt 17 talte blandet dialekt 22 rigsdansk og endelig var der 4 der talte andre dialekter eller sprog Brugen af dialekt var ikke afhaeligngig af talerens sociale placering i hvert fald var det ikke de socialt daringrshyligst stillede der tak mest dialekt det var boslashnderne Anker Jensens beskrivelse viser at der er store aeligndringer paring vej i det lille lokalsamshyfund idet der er store forskelle mellem aldersklassernes sprogbrug mange af de unge talte blandet dialekt eller saringgar rigsdansk (forfat-

SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 81

teren tillader en vis regional farvning af rigsdansk saring vi ville maringske

sige at de talte regionalsprog)

I 1920 blev en tilsvarende undersoslashgelse gennemfoslashrt i Vestjylshy

land af Peter Skautrup Her blev den lokale dialekt talt af alle indshy

foslashdte voksne paring naeligr eacuten (ud af 269) Garingrdmaelignd husmaelignd og

landarbejdere talte alle den traditionelle lokale dialekt De der talshy

te blandet eller udtyndet dialekt var tilflyttere naeligsten alle samshy

men husmaelignd i nyudstykkede statshusmandsbrug De fleste rigs-

dansktalende var post- og jernbanefunktionaeligrer og laeligrere og de

var alle tilflyttere Den bofaste befolkning havde altsaring opretholdt

dialekten men paring grund af den stigende geografiske mobilitet var

de indfoslashdte i mindretal tilflytterne udgjorde 60 To tredjedele

af disse tilflyttere talte andre jyske dialekter kun 9 af tilflytterne

var rigsdansktalende og naeligsten ingen af disse arbejdede i landshy

bruget

Skautrup paringviste at geografisk mobilitet foslashrer til dialektnivelleshy

ring ogsaring naringr tilflytterne kommer fra andre landlige dele af landet

Men det er en nivellering der foslashrst og fremmest foslashrer til gensidig

dialekttilpasning saringkaldt horisontal konvergens ikke til oslashget brug

af rigsdansk Rigsdansk forbindes stadig med byliv og med byershy

hverv

En samtidig skitse af dialektforskellene paring Sjaeliglland viser at der

var store aldersmaeligssige sociale og situationelle forskelle inden for

lokalsamfundets sprog Disse forskelle er stoslashrre end de geografisk

betingede forskelle mellem forskellige slags sjaeligllandsk haeligvder

forfatteren

De stoslashrste skurke i dette sprogspil er de unge piger De er farlige

for dialekten Mange af dem arbejder en tid som tjenestefolk i

byerne og naringr de vender tilbage til landet saring har de en tendens til

at beholde noget af det fine sprog de har laeligrt i byen Det goslashr

maeligndene i mindre grad Pigerne fungere altsaring som missionaeligrer

INGE LISE PEDERSEN 82

for rigsdansk evt med et vist regionalt praeligg eller i det mindste for

en udtyndet dialekt

Talesprog er altid under forandring men i loslashbet af de sidste

hundrede aringr har de danske talesprog de danske dialekter efter alt

hvad vi ved forandret sig mere end i de foregaringende aringrhundreder

Det mest karakteristiske for sociolingvisternes dialekter er derfor

bevaeliggeligheden den store variation En beskrivelse som af den

foregaringende periodes dialekter giver derfor ingen mening Man kan

generelt sige at der sker en regionalisering en bevaeliggelse hen imod

en tilstand med ganske faring regionale dialekter der daeligkker stoslashrre

omraringder

SPROGLIGE FORANDRINGER INDEN FOR DIALEKTERNE

Foslashrst og fremmest garingr de fleste af dialektale saeligrord af brug Mange

af dem bliver overfloslashdige med den modernisering der sker med

landbrugsteknologien Naringr man ikke laeligngere taeligrsker med plejl

garingr betegnelserne for plejlens forskellige dele selvfoslashlgelig ogsaring i

glemmebogen og det taeligrskevaeligrk der kommer i stedet har ikke

nogen dele der benaeligvnes forskelligt i Vendsyssel og paring Sjaeliglland

Da roedyrkningen introduceres i slutningen af 1800-tallet staringr de

lokale dialekter stadig saring staeligrkt at der opstaringr regionale betegnelser

Senere indfoslashrte afgroslashder og maskiner har alle faringet samme benaeligvshy

nelse i hele landet

Det er imidlertid ikke kun foraeligldede faelignomener hvis dialektashy

le navne forsvinder Der forsvinder ogsaring mange benaeligvnelser paring

naturfaelignomener jordbund og meget andet hvor faelignomenet ikke

er forsvundet men blot overtager det rigsdanske navn Hele denshy

ne udvikling maeligrkes mest i Vestdanmark hvor det dialektale ordshy

forraringd afveg mest fra rigsdansk

Der kan imidlertid ogsaring registreres en raeligkke fonetiske aeligndringshy

er i retning af talt eller skrevet rigsdansk isaeligr inden for vokalismen


RIGSDANSK VESTJYSK DIALEKT

SKREVET TALT AEligLDRE FORM YNGRE FORM

svane svane swaringn swan

gaeligr gaelig ɹ gja ʀ gjaeligʼɹ

kvaeligrn kvaumlɹʼn kwa n kwaumlɹʼn

lege lajmiddot liə lemiddot

fandt fan d foᶇʼ faᶇʼ

sprang sbraɳʼ sbraringɳ sbraɳ

fortalte faring tal də faring toᶅ faring taᶅ

IFLG SKAUTRUP

Som det ses er de yngre former i nogle tilfaeliglde identiske med rigsshy

dansk mens de i andre tilfaeliglde adskiller sig fra rigsdansk ved et

enkelt traeligk I nogle tilfaeliglde sker der det at en aeligldre form udskiftes

med en nyere der adskiller sig lige saring meget fra rigsdansk som den

aeligldre men som bruges i et rigere og mere moderne naboomraringde

som fx

noget naringeth naringt noumlj

baɹʼ born n baring n baring ɹ

Noget lignende kendes fra oslasherne hvor eth i sydfalstersk forsvinder

selv om det svarer til rigsdansk Forklaringen maring vaeligre at resten af

sydoslashernes dialekter ikke har noget bloslashdt d og det samme gaeliglder

regionalsproget i omraringdet

Den samme variabel kan ogsaring aeligndres i modsat retning paring forshy

skellige steder Omkring 1900 sagde man paring Nordvestlolland baw

kalv bage kage lige som paring nabooslashen Langeland men senere har

man tilpasset sig udtalen paring resten af Lolland og paring Falster hvor

man sagde ba kaParing Vestmoslashn er udviklingen garinget i den stik mod-


satte retning fra ba kw til baw kawHer har man nemlig tilpasshy

set sig udtalen i Stege og Sydsjaeliglland

Saringdanne spredte eksempler peger i retning af at udviklingen i

almindelighed havde form af en horisontal konvergens hvorved

ord og udtaleformer med begraelignset udbredelse maring vige for mere

prestigefyldte varianter eller for varianter med stoslashrre regional

udbredelse Man kan ogsaring konstatere en vis indflydelse fra skriftshy

sproget og fra det skriftnaeligre offentlige talesprog mere end fra

byernes talte dagligsprog

De fleste af de aeligndringer der sker bringer dialekterne naeligrmere til

rigsdansk men der er stadigvaeligk tale om en aeligndring inden for diashy

lekterne ikke om et skift fra dialekt til en form for rigsdansk Den

lokale dialekt overleveres ogsaring til naeligste generation som stadigvaeligk

opdrages paring dialekt af foraeligldrene blot en moderniseret dialekt

Man kan opsummere periodens aeligndringer saringledes En stor del

af det specielle dialektvokabular forsvinder Mange af de specifikshy

ke lokale udtale- eller boslashjningsformer blev erstattet med andre forshy

mer med stoslashrre geografisk udbredelse Disse former var ofte men

ikke altid naeligrmere ved rigsdansk Geografisk mobile personer

opretholdt ikke deres dialekt uaeligndret men de skiftede kun til

rigsdansk hvis de flyttede til de stoslashrre byer Der var klare koslashnsrelashy

terede forskelle idet de unge kvinder var mere tilboslashjelige end de

unge maelignd til at aeligndre deres dialekt naringr de blev udsat for rigsshy

dansk fx naringr de opholdt sig i byen Og de var ogsaring mere tilboslashjelige

til at holde fast i nogle af disse aeligndringer naringr de vendte tilbage til

landbosamfundet Samtidig maring det dog bemaeligrkes at mange af

garingrdmaeligndene havde offentlige hverv som gav dem mange flere

ikke-lokale kontakter end deres koner havde Det kunne ogsaring foslashre

til dialektudtynding nogle dialektologer kaldte det sogneraringdsdiashy

lekt (og det var ikke venligt ment) og opfattede denne maringde at tale

paring som et urent og sygt sprog


Fra slutningen af 1800-tallet til midti 1900-tallet skete der saringleshy

des mange aeligndringer i de danske dialekter men ikke noget drashy

matisk fald i antallet af dialekttalende Dialekterne blev modernishy

seret de tilpassede sig til hinanden og til rigsdansk dvs forskellene

blev mindre men stoslashrstedelen af landbefolkningen var stadig diashy

lekttalende Den situation aeligndrer sig omkring 1960 Fra da af er

der i mindre grad tale om dialektudtynding I stedet sker der et

skift fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk

FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK

I 1970erne begynder man at beskrive den sproglige variation i

lokalsamfundet med kvantitative metoder Den foslashrste grundige

analyse er Kjeld Kristensens beskrivelse af sproget i Vinderup i

nordvestjylland Den analyserer 13 udvalgte sprogtraeligk omfattende

baringde stoslashdforhold saeligrlige vokal- og konsonantudviklinger og den

bestemte artikels placering substantivernes koslashn og 1 persons pershy

sonlige pronomens form a eller jeg

For nogle af disse traeligks vedkommende bruges den dialektale

form kun sjaeligldent og af faring Det gaeliglder den saeligrlige udtale af stoslashd

som en konsonant fx i ord som tid og hus (klusilparasit) og det

gaeliglder de saeligrlige vokaludviklinger (diftongering af visse vokaler o

for aring og aring for a)

Andre traeligk er bevaret i naeligsten 100 af tilfaeligldene fx udtale af

ord som folk og kant betale og forsvinde uden stoslashd Det bloslashde d

er man heller ikke meget for at tage i sin mund og man fastholder

-en i participier som kommen og bunden

Midt imellem ligger traeligk som vestjysk stoslashd (som isaeligr holder sig

godt paring ordet ikke) og vestjysk maringde at bruge koslashn paring (til at skelne

mellem noget taeliglleligt og noget utaeliglleligt) Det samme gaeliglder

valget mellem a og jeg lidt over halvdelen siger a

Det er en klar tendens at de dialekttraeligk der er mest specielle


dvs som findes i det mindste omraringde glider foslashrst ud mens traeligk

som er faeliglles maringske for hele Vestdanmark er mere resistente for

paringvirkningen fra rigsdansk

Ifoslashlge denne beskrivelse falder talerne i to grupper en aeligldre der

fortrinsvis bruger dialektvarianter og en yngre der fortrinsvis har

rigsdanske traeligk i deres sprog Der er kun faring personer i midten

med lige meget dialekt og rigsdansk Det er to klare grupper selv

om der ikke er tale om enten ren dialekt eller ren rigsdansk men

om en talmaeligssig forskel der er statistisk signifikant Det er et billeshy

de af et sprogsamfund hvor den traditionelle dialekt ikke bringes

videre til den yngre generation et billede af en doslashende dialekt mdash

hvad disse 13 traeligk angaringr

For det ville jo vaeligre muligt at finde andre traeligk hvorved man

kunne skelne mellem en moderne regional nordvestjysk dialekt og

rigsdansk Kjeld Kristensens undersoslashgelse viser ikke at alle geograshy

fisk relaterede sprogforskelle er forsvundet men at den traditioshy

nelle dialekt er ved at forsvinde i Vestjylland Som vel at maeligrke

altid har vaeligret et af de steder hvor den traditionelle dialekt holdt

sig bedst

I slutningen af 1980erne blev sproget undersoslashgt i Odder i Oslashstshy

jylland Her blev forekomsten af 37 sprogtraeligk undersoslashgt hos 82

talere i alle aldre Naeligsten alle talte fortrinsvis rigsdansk Den tradishy

tionelle dialekt synes naeligsten at vaeligre forsvundet i Odder

HVILKE DIALEKTTRAEligK HOLDER SIG BEDST

Det sposlashrgsmaringl kan ikke besvares helt generelt Dels er det ikke de

samme traeligk der er behandlet i de undersoslashgelser vi har dels har et og

samme traeligk forskellig status i forskellige dialekter For eksempel er

svind af eth meget modstandsdygtigt over for rigsmaringlsparingvirkning i det

fynske omraringde men ikke i Odder modsat ser det ud til at rigsdansk

stoslashd lettere finder indpas paring Sydfyn end paring Lolland og Falster


Fra det fynske omraringde har vi dog mulighed for at sammenligne

visse dialekttraeligk paring Langeland og i Vissenbjerg vest for Odense paring

grundlag af undersoslashgelser offentliggjort i 1994 og 1996 dvs naeligsten

samtidig Det viser sig at eth er svundet i 95 af tilfaeligldene paring Langeshy

land mod 88 i Vissenbjerg og en raeligkke enkeltord har ogsaring beshy

varet dialektudtalen i hoslashjere grad paring Langeland var (77 mod 24)

han (72 mod 45) ogsaring (56 mod 41) og ikke (33 mod 7) mens

dialektudtalen af pronominet jeg tilsyneladende holder sig bedst i

Vissenbjerg med hele 99 over for 68 paring Langeland

Den traditionelle dialekt ser altsaring ud til at have stoslashrre vitalitet

paring Langeland end i Vissenbjerg men det er tvivlsom om vi uden

videre kan slutte at Langelaelignderne i almindelighed taler mere diashy

lektalt end fynboerne Forskellene kan meget vel skyldes at Vissenshy

bjerg er et mere urbaniseret omraringde end det undersoslashgte omraringde paring

Langeland

Vissenbjerg er mere sammenlignelig med Odder om end den

fynske by er noget mindre end den jyske begge ligger fx i rimelig

pendlerafstand fra en stoslashrre by (Odense og Aringrhus) Der er imidlershy

tid stor forskel paring dialektens stilling I Vissenbjerg har flertallet af

de 18-30-aringrige mere end 50 dialekttraeligk mens kun en meget lille

del af informanterne i Odder naringr op paring 50 Betyder det at diashy

lektudtyndingen eller maringske endda dialektsvindet er naringet saring meshy

get laeligngere i Odder end i Vissenbjerg Og i saring fald hvorfor

En af grundene kunne vaeligre at dialektudtyndingen allerede i

slutningen af 1800-tallet var staeligrkere paring Aringrhusegnen end i Odenses

opland bla paring grund af den meget kraftige agitation mod dialekt-

brug som den indflydelsesrige hoslashjskolemand og husmandsfoslashrer

Lars Bjoslashrnbak udoslashvede fra sin Viby hoslashjere landboskole fra 1857

Men forskellen kan ogsaring vaeligre tilsyneladende Den kan skyldes

informantudvalget i de to undersoslashgelser idet gennemsnitsalderen

var lavere i Odder hvor en fjerdedel af informanterne var folke-


skoleelever og materialet blev oven i koslashbet indsamlet 4-5 aringr senere

end det fynske Det var altsaring yngre aringrgange hvis sprog blev beskreshy

vet Endvidere kan det have spillet en rolle at baringndoptagelserne i

Odder blev foretaget paring skolen mens vissenbjerggenserne blev

interviewet i deres egne hjem dvs i en mere privat sfaeligre og inforshy

manterne og intervieweren havde faeliglles bekendte Endelig er samshy

talerne i Odder typisk kortere end de fynske derfor kan der vaeligre

tale om indbyrdes stilforskelle

Men dertil kommer at en hvilken som helst angivelse af dialekt-

procent vil vaeligre afhaeligngig af hvilke traeligk man vaeliglger at taeliglle Hvis

man ved paring forharingnd at et givet traeligk kun bruges af nogle faring aeligldre

personer kan man vaeliglge at udelade dette traeligk og faringr saring en hoslashjere

dialektandel end hvis man tager dette traeligk med Ved enhver samshy

menligning mellem forskellige undersoslashgelser loslashber man en risiko

for en saringdan skaeligvhed

UDTYNDING AF DIALEKT ELLER SKIFT FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK

Undersoslashgelser af dialektudtynding i Europa har isaeligr fundet sted

gennem de sidste 30 aringr Mens man i vore nabolande kan finde

mange eksempler paring interne dialektaeligndringer i form af udtynding

af traeligkkene ser de fleste danske undersoslashgelser af denne type snashy

rest ud til at beskrive et skift fra dialekt til (en regional udgave af)

rigsdansk et regionalt standarddansk

Skyldes det saring at der i Danmark er tale om en mere abrupt overshy

gang fra et dialektsamfund til et standardiseret sprogsamfund Ikke

noslashdvendigvis Der er snarere tale om at dialektudtyndingen var naringet

laeligngere i Danmark end hos naboerne og da de kvantitative andershy

oslashgelser satte ind i 1980erne havde der i mere end hundrede aringr foreshy

garinget en udtynding og indbyrdes tilnaeligrmelse i de fleste danske diashy

lekter Mange af de forskelle der var tilbage var ikke generelle lydshy

forskelle men var knyttet til enkeltord eller en lille gruppe af ord


Der kan findes baringde demografiske og sociologiske forklaringer

paring at et hurtigt skift kunne finde sted omkring 1960 (paring oslasherne beshy

gyndende lidt tidligere visse steder i Jylland noget senere) En hoshy

vedforklaring er den stigende urbanisering ikke blot forstaringet som

tilvandring til byerne men ogsaring som en mental urbanisering af

landdistrikterne fremmet af at der i disse aringr ogsaring gik en stroslashm fra

byerne ud paring landet og med denne fulgte en urban livsstil der efshy

terharingnden blev spredt over hele landet Garingrdmaeligndene som i hunshy

drede aringr havde indtaget den ledende position blandt landbefolkshy

ningen baringde politisk og kulturelt mistede deres foslashrerstilling De

havde i egen og mange andres forestilling udgjort folkets kerne og

landets marv og de naturlige lokale ledere men omkring 2000 udshy

gjorde de kun 6 af den danske befolkning og havde mistet deres

oslashkonomiske og kulturelle stilling i landsognene Velloslashnnede arbejshy

dere og funktionaeligrer ofte tilflyttere fra byerne har overtaget rollen

som ledere baringde i kommunalbestyrelserne og i de lokale foreninger

De traditionelle dialekter var forbundet med en landlig livsshy

form derfor har disse aeligndringer paringvirket holdningerne til dialekshy

ter og opfattelsen af deres nytte og vaeligrdi Det er en vidt udbredt

opfattelse i Danmark at dialekter kun hoslashrer hjemme i privatsfaeligshy

ren Dette har faringet konsekvenser for overfoslashrelsen af dialekterne til

naeligstegeneration Gifte kvinder paring landet og specielt gifte kvinder

med mindre boslashrn har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet

end i mange andre lande Som foslashlge heraf kommer boslashrnene i instishy

tution allerede som et- eller toaringrige og sprogtilegnelsen foregaringr

derfor ogsaring i hoslashj grad i institutionerne Men eftersom den domishy

nerende sproglige ideologi tilsiger at rigsdansk er det eneste sprog

der boslashr anvendes offentligt og det vil bla sige i institutionerne saring

vil baringde paeligdagoger og laeligrere typisk tale rigsdansk til boslashrnene i

boslashrnehaven og skolen selv om de maringske taler den lokale dialekt til

deres egne boslashrn derhjemme Under saringdanne omstaeligndigheder vil


de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste

generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til

dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark

HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU

Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy

lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to

trin

Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og

indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy

kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at

dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter

forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske

traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet

raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning

staeligrkere og staeligrkere

I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende

skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt

regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik

dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke

blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at

tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy

duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker

I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er

ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy

nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy

havnsk man retter ind efter

Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er

og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy

sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk

der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale


om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog

der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad

rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy

lignelsesvaeligrdigt

Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der

taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses

for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy

lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker

anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy

me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy

tioner som dynamik og effektivitet

Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne

samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er

rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at

det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig

mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy

skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy

ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy

rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De

unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de

midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle

af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens

sprog og opfattes klart som rigsdanske

Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et

endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus

og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker

i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres

jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy

traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der

kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved

er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det


naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy

mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med

hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring

virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi

ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at

man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der

kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet

for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi

har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der

udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i

saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy

gelser

Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy

le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de

dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede

og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle

maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy

nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-

forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et

saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til

at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring

hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det

maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede

udtaleforskelle


teren tillader en vis regional farvning af rigsdansk saring vi ville maringske

sige at de talte regionalsprog)

I 1920 blev en tilsvarende undersoslashgelse gennemfoslashrt i Vestjylshy

land af Peter Skautrup Her blev den lokale dialekt talt af alle indshy

foslashdte voksne paring naeligr eacuten (ud af 269) Garingrdmaelignd husmaelignd og

landarbejdere talte alle den traditionelle lokale dialekt De der talshy

te blandet eller udtyndet dialekt var tilflyttere naeligsten alle samshy

men husmaelignd i nyudstykkede statshusmandsbrug De fleste rigs-

dansktalende var post- og jernbanefunktionaeligrer og laeligrere og de

var alle tilflyttere Den bofaste befolkning havde altsaring opretholdt

dialekten men paring grund af den stigende geografiske mobilitet var

de indfoslashdte i mindretal tilflytterne udgjorde 60 To tredjedele

af disse tilflyttere talte andre jyske dialekter kun 9 af tilflytterne

var rigsdansktalende og naeligsten ingen af disse arbejdede i landshy

bruget

Skautrup paringviste at geografisk mobilitet foslashrer til dialektnivelleshy

ring ogsaring naringr tilflytterne kommer fra andre landlige dele af landet

Men det er en nivellering der foslashrst og fremmest foslashrer til gensidig

dialekttilpasning saringkaldt horisontal konvergens ikke til oslashget brug

af rigsdansk Rigsdansk forbindes stadig med byliv og med byershy

hverv

En samtidig skitse af dialektforskellene paring Sjaeliglland viser at der

var store aldersmaeligssige sociale og situationelle forskelle inden for

lokalsamfundets sprog Disse forskelle er stoslashrre end de geografisk

betingede forskelle mellem forskellige slags sjaeligllandsk haeligvder

forfatteren

De stoslashrste skurke i dette sprogspil er de unge piger De er farlige

for dialekten Mange af dem arbejder en tid som tjenestefolk i

byerne og naringr de vender tilbage til landet saring har de en tendens til

at beholde noget af det fine sprog de har laeligrt i byen Det goslashr

maeligndene i mindre grad Pigerne fungere altsaring som missionaeligrer



en udtyndet dialekt









omraringder











nelse i hele landet



















IFLG SKAUTRUP






som fx






























































































sig bedst



























Langeland























































































trin




































































gelser












udtaleforskelle



en udtyndet dialekt









omraringder











nelse i hele landet



















IFLG SKAUTRUP






som fx






























































































sig bedst



























Langeland























































































trin




































































gelser












udtaleforskelle











IFLG SKAUTRUP






som fx






























































































sig bedst



























Langeland























































































trin




































































gelser












udtaleforskelle



















































































sig bedst



























Langeland























































































trin




































































gelser












udtaleforskelle
















Langeland























































































trin




































































gelser












udtaleforskelle







































































trin




































































gelser












udtaleforskelle













































gelser












udtaleforskelle


4. inge lise pedersen - sociolingvisternes dialekter (fra årbog … · sociolingvisternes...

Documents